D E L F I N E N #190 | SEPTEMBER FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

D e r e r m a n g e m å d e r a t e n g a g e r e s i g p å , n å r m a n s t u d e r e r . K i g b a r e p å L a u r a , h u n h a r l i g e o p -t r å d t p å O r a n g e S c e n e .

E N G A G E M E N T

02

03

Klokken er 15:45. To og en halv time inde i forelæsningen sidder 105 ubeskrev-ne blade og kæmper med koncentratio-nen. Studielektoren har i 150 lange mi-nutter kastet om sig med tips og tricks og gjort det klart, hvad der skal til for, at første semester ikke bliver det sidste.

Midt i endnu et forsøg på at lænke forstan-dens længsel mod exit sker der noget. Stum-pe ører bliver spidse, da lektorens mine æn-dres. Det er, som om der lægges et niveau af oprigtighed til, idet lektoren siger: ”Hvis der er ét tip, I skal tage med jer hjem, er det det-te: gør noget! Gør nu bare noget, mens I kan!”

Hvis forelæsningen var en suppe, var ”gør noget!” den bouillonterning, det hele kun-ne koges ned til. Og det var sådan, det lød, da vores studielektor sendte en hyldest ud til engagement: til at gøre noget; til at tage initiativ; til at engagere sig. Engage-ment er ligeledes navnet på denne ud-gaves tema, der gør honnør til alle de fan-tastiske muligheder, lejligheder og

potentialer, som en femårig uni-versitetsuddannelse byder på. Som du vil kunne læse i denne ethund-redeoghalvfemsenstyvende udgave af Delfinen, er det kun fantasien, der sæt-ter grænserne for, hvad der med kno-fedt, initiativ og engagement kan opnås.

Læs eksempelvis om pigen, der gik fra Mu-sikvidenskab til Orange Scene, drengene, der startede en kantine op på Kasernen, eller se billedserien om 50-årsjubilaren, der i fem årtier har arbejdet for at samle stude-rende på tværs af fag: Studenternes Hus.

Redaktionen vil gerne takke alle skribenter og fotografer, der på fornemmeste vis har engageret sig i denne udgave af Delfinen.

Kære nye og gamle studerende på Aarhus Universitet,velkommen og velkommen tilbage.

Jacob Krag Linde og Kristoffer Dahl Sørensen

T E M A : E N G A G E M E N T

KORT NYT FRA AU — 6

FRA MUSKVIDENSKAB TIL ORANGE SCENE — 8

ORDBOGSOPSLAG — 12

NORTHSIDE ´14 —14

VOXPOP — 18

KASERNEKANTINEN OVERTAGET AF STUDERENDE — 22

AARHUSKORT — 24

TEGNESERIE — 26

SUMMER UNIVERSITY I ROM — 28

BILLEDSERIE: STUDENTERNES HUS 50 ÅR — 32

KLUMME: THE OTHER C-WORD — 38

DELFINEN ANMELDER — 40

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT — 42

STUDENTERRÅDET — 43

I N D H O L D#190 | SEPTEMBER

05

SKRIBENTER

Bonnie Hvillum

Maria Breddam Slæggerup

Eline Eggers

Maria Breddam Slæggerup

Kristian Vessø Jensen

Ida Borchersen Hansen

Jamie Timson

Rasmus Lerkenfeldt Knudsen

Daniel B. Hakimi

KORREKTURLÆSERE

Line Marie Veng-Taasti

FOTOGRAFER

Bonnie Hvillum

Eline Eggers

Maria Eriksen Volthers

Maria Breddam Slæggerup

Ida Borchersen Hansen

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Thea Renneberg

REDAKTIONSCHEF

Jacob Krag Linde

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Kristoffer Dahl Sørensen

MAIL

delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG

10.000 eksemplarer

TRYK

Zeuner Grafik A/S

ANNONCER

Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 17

tom@sr.au.dk

Delfinen udgives af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 19. september

Næste deadline for artikler er den 21. september

Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

06

KORT NYT FRA AU

MANGE VOKSER IKKE FRA VOKSEVÆRK

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Univer-sitet viser, at mange unge har knæsmer-ter gennem flere år. Smerterne går ud over både sportsaktiviteter og livskvalitet.Mange unge har gennem årene måtte affinde sig med diagnosen ”vokseværk”, når de klagede over ondt i knæene. Nu viser en nyt ph.d.-studie med 3.000 unge, at knæsmerterne ofte varer ved:”I undersøgelsen kan vi se, at hver tredje ung mellem 12 og 19 år har problemer med ondt i knæene. Syv procent af de unge oplever daglige knæsmerter i den forreste del af knæet,” siger fysiotera-peut og ph.d.-Michael Skovdal Rath-leff fra Aarhus Universitet, og uddyber:”Mere end halvdelen har stadig pro-blemer efter to år, så det er altså ikke nødvendigvis noget, man vokser fra”.

NY OG BEDRE AV-AFTALE PÅ AU

Aarhus Universitet har indgået en ny rammeaftale på indkøb og service-ring af AV-udstyr. Aftalen sikrer at med-arbejdere og studerende får nem og hurtig adgang til moderne interaktivt AV-udstyr i universitets bygninger. Sam-tidig medfører aftalen en årlig milli-onbesparelse på driften af AV-udstyr.Den nye rammeaftale, som løber fra 4. juni 2014 og fire år frem, er resultatet af et udbud gennemført i samarbejde med Indkøb, hvor bl.a. interaktive læringsmid-ler,pris og miljøhensyn har været væsent-lige kriterier i valget af AV-leverandør. Rammeaftalen skal sikre, at institutterne nemt og hurtigt kan opgradere forældet AV-udstyr og bl.a. få interaktive projekto-rer. Samtidig skal medarbejderne i høje-re grad opleve en ensartet og nemmere anvendelse af udstyret på tværs af AU.

UNIKKE LAMPER STJÅLET FRA AULAEN

Natten til fredag blev to unikke PH-lam-per stjålet fra Aarhus Universitets Aula.To såkaldte spirallamper desig-net af Poul Henningsen blev nat-ten til fredag stjålet fra Aarhus Uni-versitets aula på Nordre Ringgade.Lamperne blev tegnet spe-cielt til universitetets aula og har hængt der siden 1940’erne.”Spirallamperne er en del af aulaens særkende. Tyveriet af dem er utro-lig trist, og vi håber, at det lykkes po-litiet at finde gerningsmændene,” si-ger vicedirektør Charlotte Lyngholm, der nu har taget initiativ til at styrke sikkerheden yderligere i bygningen.Der henvises til Østjyllands Poli-ti for yderligere kommentarer i sagen.

IT LØFTER DET FAGLIGE NIVEAU HOS GYMNASIEELEVER

En ny undersøgelse fra AU undersøger gymnasielæreres oplevelser af it-værk-tøjer i undervisningen. I undersøgelsen har 108 gymnasielærere vurderet, hvor-vidt it bidrager til at øge elevernes fagli-ge niveau i gymnasiet målt på en række parametre som fx karakterniveau og del-tagelse i undervisningsaktiviteter. ”Un-dersøgelsen viser, at det er nogle meget grundlæggende betingelser for under-visningen, der er ved at ændre sig som følge af pædagogisk udnyttelse af de nye teknologiske muligheder. Dokumen-ter kan let deles, redigeres og samskrives på nye måde, ligesom produktioner af lyd og video er blevet del af undervisnin-gen,” forklarer Helle Mathiasen, projekt-leder og professor ved Aarhus Universitet.

RÅDGIVNINGSFORLØB HAR FØRT TIL JOB

16 af de 17 afskedigede medarbej-dere, som har gennemført et individu-elt rådgivningsforløb, har fået nyt job.De øvrige af de 74 medarbejdere, som har meldt sig til rådgivningsforlø-bet, er stadig i gang med deres forløb.Tilbuddet om individuel rådgivning er stadig åbent for tilmelding. Et råd-givningsforløb kan indledes ind-til en måned, før man fratræder.Formålet med et individuelt rådgivnings-forløb er at yde en målrettet indsats og give afskedigede medarbejdere støtte til at realisere fortsatte jobmål. Der ar-bejdes med afklaring af medarbejde-rens jobmæssige fremtid, og medarbej-deren får hjælp til effektiv jobsøgning.

STRESS TIDLIGT I LIVET KAN ØGE RISI-KOEN FOR OVERVÆGT SOM VOKSEN

Studie fra AU lægger en ny brik til forståelsen af, hvilke årsager der kan ligge bag fedme og overvægt.Noget tyder på, at børn, der som ufødte er blevet udsat for svær stresspåvirkning, har øget risiko for at blive overvægtige.Det viser et nyt registerstudie fra AU. For-skerne har tidligere vist, at svær stress hos den gravide kan give problemer med vægten for børn mellem 10 og 13 år, men det er nyt, at der nu også er påvist en sammenhæng mellem mød-renes stress under graviditeten og risi-koen for at udvikle overvægt eller fed-me i voksenalderen: ”Samlet set tyder vores resultater således på, at stress kan skabe en programmering af det ufødte barn, som gør det følsomt for at tage på i vægt efter fødslen,” siger ph.d. Lena Hohwü fra Institut for Folkesundhed,

Kilde: AU-nyheder

07

08

FRA MUSIKVIDENSKABTIL ORANGE SCENE

09

MODERLIG TVANGDet der med at stå på en scene er ellers ikke noget, den musikvidenskabsstuderende Laura Leunbach altid har brudt sig om: ”Som lille kunne jeg meget bedre lide at tegne, og så var jeg også temmelig genert: Jeg turde ikke snakke med folk… Jeg turde ikke rigtig vise, hvem jeg var,” fortalte Laura uden for RisRas en uge inden koncerten med Rullestenene.

Det var Lauras italienske mor, som gav den generte datter en mindre opsang om, at det var vigtigt at være med i noget og derefter tvang Laura til at være med i en teaterstykke på skolen, der hed ’Bulderkongen’. Da var Laura 9 år gammel. ”Jeg spillede Bulderkongen, for alle de andre piger ville være prinsesser, så der endte med at være syv af dem eller sådan noget”. I eventyrstykket mærkede hun for første gang, at scenen var et sted, hvor hun kunne udtrykke noget, som hun ikke kunne komme ud med andre steder. ”Det var meget grænseoverskridende, men jeg kom ligesom ud af min skal, og det var enormt befriende, at jeg kunne åbne mig mere op”. Laura sad med sin chai latte og sit livlige kropssprog, og det var svært at forestille sig den generte pige, som hun beskrev. Men som hun grinende tilføjede, var hun vistnok en af dem, som blomstrede langsomt.

Debutten i børneteatret blev starten på et lidenskabeligt forhold til det at stå foran et publikum. En lidenskab, som voksede i en musikalsk retning og som i teenageårene blev ”ret intens,” som Laura selv udtrykker

”Du skal høre det vildeste! Jeg har mødt Mick Jagger… Det er så vildt! Han filmede os under sangprøven”. Laura var indhyldet i stjernestøv. Hun rettede skiftevis på sine mørke krøller og den sandfarvede trenchcoat. Øjnene røbede, at hun var i en anden og mere glitrende verden. Om fem timer skulle hun stå under Roskilde Festivalens legendariske orange scenedug og lægge korstemme til alle tiders største rockband, men hun virkede ikke nervøs.

Rolling Stones havde beordret hele backstageområdet lukket af med en halvsur besked om, at ”sådan er det, når de store kanoner kommer,” leveret af en tilsvarende halvsur dame. Denne afspærrede forhindring lagt sammen med et mobilnetværk overbelastet af selfie- og snapchatsendende festivalgængere (heriblandt Mick Jagger, som lagde klippet med koret op på sin Twitter-profil), havde ikke gjort det let at finde Laura i festivalens menneskemylder. Men nu sad hun uden for en Ben & Jerry’s-isbod sammen med veninderne Cæcilie og Rikke og skyllede stemmerne i kold fadøl. Hun måtte kæmpe for at komme ud af starstruck-bevidstheden og finde jordforbindelsen, så hun sagligt kunne forklare Delfinens læsere, at den sorte kjole, som hendes mor havde købt til hende, hang klar i korets vogn bag scenen; at smykkerne var fundet frem; at det hele var klar og at det først i dag var gået op for hende. I baggrunden hørte man brølet fra publikum foran Orange Scene til koncerten med det gendannede OutKast. Fem timer. Det var som om, tiden stod stille.

Laura Leunbach har, lige siden hendes mor tvang hende til at være med i en skolemusical, brændt for at stå på en scene og synge. Denne drivkraft

har ført hende ind på et studie i Musikvidenskab og igennem nåleøjet til en plads i det anerkendte aarhusianske kor Vocal Line. En midsommernat

i starten af juli gik en af hendes store drømme i opfyldelse, da hun stod på Orange Scene sammen med resten af koret og lagde stemmer til The Rolling Stones foran tusindvis af mennesker på årets Roskilde Festival.

Delfinen har tegnet et portræt af den passionerede sanger, der i sin barndom ikke brød sig om at være midtpunkt.

AT LEVE SIG IND I MUSIKKEN

Tekst: Kristian Vessø JensenFoto: Maria Breddam Slæggerup

10

skulle være med til at præge udviklingen inden for den rytmiske korsang. I dag består koret af 30 sangere fordelt på otte stemmegrupper. Folk med dybere kendskab til korsang siger, at koret ligger i den europæiske topklasse, og koret bliver med jævne mellemrum inviteret ud i verden for at synge.

Laura blev efter et mislykket forsøg optaget i koret i 2012 i den stemmegruppe, som hedder 1. alt. Der er gruppen med de dybe kvindestemmer, hvis opgave er at ligge bunden til melodistemmerne. Den krævende optagelsesprøve handler i høj grad om, hvordan ens stemme lyder sammen med resten af koret. Selvom man har en god stemme, er det altså ikke sikkert, den passer ind i lydbilledet. Til optagelsesprøven skulle Laura synge med på Coldplays ’Viva la Vida’ sammen resten af koret.

Så er det, som om jeg bare lukker øjnene og smelter ind i det. Fornemmer, hvor godt det svinger. Det er der, jeg får kuldegysninger.

Det er også på Kasernen under fyrretræsbjælkerne på 1. sal i bygning 1585, at koret hver onsdag aften øver. Som da de for sidste gang pudsede detaljerne af på det nummer, Rolling Stones ville have dem til at lægge korsang til: ”You Can’t Always Get What You Want”. Her blev Danmarks Radio og Delfinen indviet i, hvordan korets medlemmer finder sig til rette sammen i et opvarmningsritual

det. Samtidig med, at det musikalske univers gradvist åbnede sig for hende, udforskede hun ungdomslivets muligheder: Hun var ikke bleg for at tage til Aalborg og høre Iron Maiden som headbangende metalpige, ligesom hun heller ikke var bleg for at gøre byen usikker sammen med sine italienske fætre i bedsteforældrenes hjemby uden for Rom, når hun besøgte la familia.

Både metalmusikken og den italienske side af familien har sat sine spor: Laura kan bedst lide musik, når den er dramatisk og udfolder sig med power. Det er som om dramaet ligger i hendes blod, som om det gælder alt eller intet. Også fra hendes fars side af familien kommer de store følelser; Lauras farmor var operasangerinde på Det Kongelige Teater tilbage i 70’erne.

I skrivende stund er Laura involveret i flere musikalske projekter inden for vidt forskellige genrer: I partybandet Det Akademiske Kvarter synger hun 80’er-dansehits til festlige lejligheder. I nichebandet Trio Macaroni, der er opkaldt efter morens familienavn, men også er navnet på en pastatype, synger Laura på sit andet modersmål italienske klassikere fra 1930’erne og 40’erne. Og så er der koret Vocal Line, hvor Laura er en af mange stemmer, der til sammen skaber en helhed.

VOCAL LINEDet var ildsjælen Jens Johansen, der underviser i Musikvidenskab i de gamle Kasernebygningner på Langelandsgade, som dannede Vocal Line tilbage i 1991 med det ambitiøse mål, at koret

”

011

med. Laura har valgt underviserlinjen, og en af hendes fremtidsdrømme er at komme til at undervise i musik og samspil, hvis altså ikke den store drøm om at synge går i opfyldelse.

Og til spørgsmålet om hun er musiker eller akademiker, svarer hun uden at tøve: musiker.

ROSKILDE OG ROLLING STONESDet hele startede med en mail fra folkene bag Rolling Stones, som tikkede ind i korleder Jens Johansen indbakke en dag i påsken. Nu stod Laura i sin sorte kjole bag scenetæppet og trippede. Hun kunne skimte menneskehavet foran Orange Scene fra sin plads bag scenen; se hvordan Mick Jagger bevægede sig som en teenager og sammen med resten af bandet pustede liv i rockdrømmene om sex, drugs and rock’n’roll og evig ungdom. Koncerten havde været en tur gennem 50 års bagkatalog og havde vist, at de gamle rockelefanter stadig kunne, selvom det andet markante medlem, Keith Richards, stenede gestus: ”It’s good to be here – It’s good to be anywhere” gav fornemmelsen af en musiker, der trods alt var ved at være mæt af rockdage.

Scenen lå hen i mørke. Opvarmningsritualet og de sidste åndeløse minutter var gennemlevet. Laura gik hen over scenegulvet med adrenalinen susende rundt i kroppen, fandt sin plads forrest til venstre. ”I saw her today at the reception – a glass of wine in her hand” indledte koret ekstranummeret, der sluttede i fællessang hvor de 85.000 foran Orange Scene sang: ”You Can’t Always Get What You Want”.

”Det var for sindssygt,” lød det fra Laura i telefonen, ”fuldstændig surrealistisk,” da hun sad i bussen på vej igennem natten med kurs mod Aarhus. Endnu en gang havde hun stået på en scene og givet sig hen i øjeblikket og musikken. Den passionerede sanger har takket sin mor mange gange.

med strækøvelser og stemmeskalaer. Alt i mens listede den runde og smilende DR-kameramand rundt i lokalet med grejet over skulderen og ”skød” koret fra alle mulige vinkler – en forsmag på den mediebevågenhed, som koret gik i møde i forbindelse med Stones-koncerten.Laura forklarede, hvordan hun levede sig i arrangementerne sammen med resten af koret: ”Jeg lytter til alle de andre sangere omkring mig og lytter til, hvordan det lyder samlet. Hvordan de forskellige, de synger. Så er det, som om jeg bare lukker øjnene og smelter ind i det. Fornemmer, hvor godt det svinger. Det er der, jeg får kuldegysninger”.

AT LEVE SIG IND I MUSIKKEN”Hvis ikke du er til stede på scenen, jamen så kan du jo lige godt være et andet sted”. Lauras ord lyder temmelig logiske. Men i en verden, hvor man ofte fanger sig selv i at være alle mulige andre steder, end der hvor man er, er evnen til at være til stede ikke én, man kan tage for givet. Ind i mellem oplever hun også, at det kan være svært at leve sig helt ind i musikken, som for eksempel når hun har siddet i en bus i flere timer ned gennem Tyskland. For Laura er musik nemlig noget, der skal mærkes og føles – ikke noget, der skal tænkes.

Hvis ikke du er til stede på scenen, jamen så kan du jo lige godt være et andet sted.

Alligevel søgte hun ind på Musikvidenskab i Aarhus. ”Det gjorde jeg for at få den anden del med, så jeg kunne udvikle mig yderligere”. For Laura er musikken grundlæggende intuitiv, men på studiet har hun fået et akademisk sprog for det, hun før i tiden havde svært ved at sætte ord på. Hun mener, man skal have begge sider

”

engagement – sb., -et, -er, -erne

(fra fransk: engagement, egl. vbs. til engagere) den virksomhed at engagere eller (især) den tilstand at være engageret.

Betydninger:- Gøre interesseret, optaget eller følelsesmæssigt involveret i noget eller nogen.- Inddrage; delagtiggøre; bringe i et bindende eller forpligtende forhold til noget eller nogen.- Nogen engagerer sig/nogen i noget/nogen.   - Nogen engagerer nogen almindelig i præteritum participium brugt som adjek- tiv.

Eksempel a)”Når jeg besøger dem nu, kan jeg ikke kende dem. Deres øjne er døde, de er ikke engagerede, de brænder ikke for noget mere”. Artikel, Berlingske Tidende, 1990.

Eksempel b) ”Jeg er spejder, og det er jeg ret hårdt engageret i efterhånden”. Talesprog, Lyngby Ungdomsskole, 1987.

Etymologi: Substantivet ’engagement’ kommer af verbummet ’at engagere’, der er afledt af substantivet ’gage’, som betyder ’løn’. ’At engagere’ nogen betød oprindeligt ’at ansætte’ eller ’hyre’ nogen, hvorfor ’engagement’ kan betyde ’ansættelse’.

Anden brug af ’engagement’- Inden for medicin: Fosterhovedets indtræden i bækkenet.- Inden for fægtning: Bevægelse med klingespidsen til en af siderne så klingerne krydses og ligger tæt til hinanden.- Inden for militær: Kamp, træfning.

Kilde: Den Danske Ordbog, Sproget.dk

e n g a g e m e n t

engagement – sb., -et, -er, -erne

(fra fransk: engagement til dansk: røvletning, egl, vbs. til røvlette) den virksomhed at lette røven eller (især) den tilstand at være røvlettet.

Betydninger:- Komme i gang; komme ud af fjerene; afsted med dig. - Gør noget! For alt i verden, gør dog noget!- Nogen letter sin/nogens røv.- I samspil med tyngdeloven og fri vilje replaceres anus fra oprindelig placering.

Eksempel a) ”Op med dig, søn. I dag er en ny dag”. ”Nej, mor, lad mig være!” ”Visse vasse, let rø-ven og vis dog lidt engagement, knægt!” Radiospil, Oprejsning, 1954.

Eksempel b)”Da vi var studerende i 60’erne, havde vi noget at kæmpe for. Det har de unge ikke længere. De må finde noget andet at engagere sig i”. Talesprog, Plejehjem Munkes-dam, 2009.

Etymologi:Det franske substantiv ’engagement’ er afledt af substantivet ’røvletning’, der kom-mer af verbummet ’at lette røven’. Derivat fra cykelsporten; oprindeligt brugt om det opråb, en sprinter får fra sin træner, i det øjeblik spurten skal sættes ind. Sene-re tyndslidt i usjove komedier som ’Julefrokosten’, ’Klassefesten’ og ’Klassefesten 2’.

Anden brug af ’engagement’- Inden for gåsejagt: Når jagthund henter jagtbytte- Inden for sex: Succesfuld gen-erektion fluks efter ejakulation- Inden for vognmandsbranchen: Betegnelse for type af vagt, der strækker sig over 14 timer eller mere.

Kilde: Brønden af uvidenhed, Livets Skole

e n g a g e m e n t

14

kun indfinde sig én gang om året. Det er fredag under NorthSide: Åbningsdagen. En festival, der inviterer til nye 2014-tiltag, positivitet og en hulens stor bunke engagement. Delfinens ud-sendte hoppede i de slidte sneakers og festival-klunset for at mærke temperaturen, da Ådalen blev omdannet til et international musikmekka spækket med nye tiltag, nyt musik, nye northsi-ders og 35.000 glade gæster for femte år i træk.

Som en vilkårlig dansk sommerdag, hvor solen blidt smelter vores vinterdepression og gør vores i forvejen blonde hår hvidt. Hvor fyrene, med det samme strålerne rammer, viser de lange stæn-ger, og de klassiske Raybans findes frem fra den nærglemte skuffe, og hvor alle med respekt for sig selv investerer i årets første sommerøl. Ja. Og dog. For denne sommerdag er ikke som alle andre. Faktisk vil denne specielle sommerdag

N O R T H S I D E

Festivalen, der erklærede sig som rigtig en festival, bare uden makreldåser og mudrede gummistøvler.Tekst & foto:

Bonnie Hvillum

15

vil bare gerne høre noget lækkert musik og have det for fedt!,” bliver der halv-beruset fortalt fra de aarhusianske piger, efterfulgt af deres hæse skål og et ”ha’ en god festival!”. Og det er ikke uden grund, at folk strømmer hertil; Aarhus er for alvor blevet placeret på det danske festival-landkort som en anerkendt og populær festival med bands i år som Arcade Fire, Queens of the Stone Age, Lana Del Rey, Pixies, A$AP ROCKY,

I MUSIKKENS TEGNDe højlydte grin fra ’Den Hvide Russer Bar’ bryder den korte pause inden Jurassic 5 sky-der lørdagsfesten i gang på Green Stage. Her i denne lille ’van’ bliver der langet massevis af mælkehvide drinks ud til et par unge piger i afklippede jeans, solbriller i håret og den pålide-lige Fjällräven på ryggen. Stemningen er høj og minder om en rigtig tør og støvet festivaldag. ”Vi

FESTIVAL ’14

16

Og dette giver publikum Fabian ret i. Ifølge en brugerundersøgelse lavet for NorthSide sidste år, mente 76 procent af publikum, at festivalen har betydning for Aarhus’ image som kulturby.

TRASHTALKINGMen det er ikke kun musikken der sørger for, at de unge føler sig knyttet til og engageret i festi-valen. Som et gennemgående tema på festivalen står bæredygtighed, genbrugsmaterialer og øko-logi højt på listen. Rikke Mayland Olsen er res-sourceafvikler på festivalen og sørgede for, at de forventede 80 ton affald blev sorteret på bedst mulig måde med en målsætning om at få sorteret halvdelen. Et af tiltagene for at få festivalgæster-ne til at forstå vigtigheden i bæredygtigheden er ’trashtalking’. Her skaber northsiderne, alle de frivillige på festivalen, en dialog med publikum for at engagere og involvere dem mere i sorte-ringen af deres eget affald. Denne dialog invol-verer alt lige fra rollespil til rap. Og det virker,

Rudimental, Rhye, Mount Kimbie, Reptile Youth, Baby in Vain og mange flere udenlandske og dan-ske navne. Det er her, man skal komme, hvis man skal opleve den gode blanding af både det velkend-te og opkommende. Det er her, man skal komme, hvis man vil have en inspirerende musikoplevel-se, du kan gå hjem og tykke på resten af 2014.

EN HOT KULTURBYFabian Holt, der er lektor i musik- og begiven-hedskommunikation på RUC forklarer, hvilken betydning det har, at aarhusianske NorthSide er en af de hotteste danske musikfestivaler lige nu: ”Det betyder rigtig meget for en by som Aar-hus, at man er kommet med i eliten inden for festivaler. For de unge giver det til gengæld nog-le oplevelser og en fornemmelse af, at der også sker noget for dem i deres by,” siger han. North-Side tilføjer en platform for en international mu-sikkultur til byen, som hjælper til med at gøre den til en interessant bopæl for unge mennesker.

017

forklarer Rikke: ”Gæsterne er helt med på bære-dygtighed! I starten er nogle lidt akavede og ge-nerte ved at samle deres affald og aflevere det i pantboderne, men de blev hurtigt glade for det!”

Det var en grundigt leveret festival med al-bueplads og afslappet stemning, alt imens festivalgæster strømmede ind på pladsen

med varm energi.

SUCCESOg således blev der henover festivalens tre dage afviklet 41 koncerter fra tre scener inklusive den nye, overdækkede P6 BEAT Stage med plads til 6.000 festivalgæster, som RY X grundigt og lang-somt åbnede. Det var scenen, der indbød til at gå på musikalske opdagelser, samtidig med at det overdækkede telt omsluttede opleveren i et intim eventyr. Green Stage, som har været fast inventar på festivalen siden start, blev åbnet af Donkey Ro-adshow, som inddragede lokalske rødder i form af Shaka Loveless, Ida Corr og Peter A.G. Nielsen og hans vilde kaniner. Lørdag var det et genforenet Mew med bassisten Johan Wohlert, NorthSide fik at smage, og aftenen lukkede memorabelt af med svenske Robyn i samarbejde med Röyksopp.

Festivalen blev ordentligt afsluttet med Pixies, Queens of the Stone Age og især at nævne Arca-de Fire med deres imponerende sceneshow. Ja. Det var en grundigt leveret festival med albue-plads og afslappet stemning, alt imens festivalgæ-ster strømmede ind på pladsen med varm energi.Talsmand for NorthSide, John Fogde er ret tilfreds og betragter årets festival som en stor succes. ”Vi har sagt det før, men det er en gentagelse værdig: NorthSide-publikummet er helt fantastisk, og det er en fornøjelse at kunne præsentere koncerter for folk, der går så meget op i musik og som delta-ger i festivalen på en overvældende positiv måde”.Publikum får sig den sidste gourmet-hotdog fra Drudenfuss’ madbod, før de giver highfi-ves til vagterne på vej ud fra pladsen for sidste gang i år. For ja, det var en nævneværdig god weekend. Dengang i juni, da solen skinne-de højt over Ådalen og Aarhus blev vækket til live med sød musik i øregangen og glade men-nesker rundt om hvert eneste gadehjørne.

”

018

Jeg har været medlem af Theos Bar (fre-dagsbar for Religionsvidenskab, Teolo-gi samt Arabisk- og islamstudier, red.), og så har jeg lavet et oplæg til et studenter-symposium om nordisk religion og kultur

Det er, hvad der lige har været oplagt. Fre-dagsbaren var, fordi de havde inviteret mig til optagelsesprøve, og så havde jeg ikke fat-tet, hvad det var. Pludselig var jeg medlem!

Jeg engagerer mig i Æstetisk Fredagsbar ved Kasernebaren, og det har jeg gjort, siden jeg startede på studiet. Nu er jeg kasserer i bestyrelsen. På 3. semester var jeg tutor.

Fordi jeg synes, at universitetet fylder så meget i mit liv, at det giver god mening at lægge noget energi der. Universitetet er jo nærmest hele ens liv. Jeg kan også godt lide det sociale aspekt af det. Det er en god måde at give noget tilbage til universitet på.

V O X P O PHvad engagerer du dig i på AU? Hvorfor?

Tekst & fotos: Maria Breddam SlæggerupBaggrundsfotos: Maria Eriksen Volthers

019

Jeg engagerer mig ikke rigtigt i noget. Én grund er manglende tid, fordi jeg har pri-oriteret mit arbejde. Når jeg har haft fri fra universitetet, har jeg arbejdet. Hvis jeg havde tid ville jeg gerne engagere mig mere i AU. Der er dog en fra mit hold, som har været medlem af alt, hvad man kunne være med-lem af. Hun har haft en masse ansvar og ind-flydelse, så når vi andre på holdet har haft noget, vi gerne ville have ændret, er det ble-vet ordnet. Jeg tror, vi andre har tænkt, at gik det igennem hende, så blev det ordnet.

Jeg er engageret i vores tutorforening, hvor jeg har været i fem år, heraf de sidste tre år i bestyrelsen. Nu er jeg formand, fordi jeg ger-ne vil give nye studerende en rigtig god start på studiet. Det er vigtigt, at man har noget socialt i sin studiestart; ellers kommer man aldrig igennem. Jeg er med i festforeningen, fordi det er sjovt at lave noget for studiemiljøet.

Jeg får en helt masse at lave, så jeg ikke sidder og keder mig. Det giver mig en helt masse god erfaring både organisatorisk og menneskeligt. Jeg får en masse gode ven-ner, og så får man det godt indeni, når man ser, at folk har det bedre, end de havde før.

020

Jeg er jo teknisk set medlem af Acade-mic Business Council – det er sådan no-get studienævn på Handelshøjskolen, som bl.a. har været med til at udtænke den nye studiestruktur. Det er jeg nu kun tek-nisk set medlem af, fordi jeg ikke har væ-ret til så mange møder, men mere har fulgt med fra sidelinjen. Jeg er medlem af BSS sport, hvor jeg spiller fodbold. I 2012 var jeg rusinstruktør og efterfølgende mentor.

Jeg startede i BSS sport, da jeg starte-de på Handelshøjskolen og lige var flyttet til Århus, så det var for at skabe netværk og møde folk uden for ”klassen”. Jeg havde egentlig søgt om at blive rusinstruktør på CBS i København, da jeg gik der, så da jeg fik muligheden i Århus, ville jeg gerne det.

Jeg har været engageret i Kasernebaren. Ud-over det har jeg været mentor for gymnasie-praktikanter og instruktor på både Kunsthi-storie og Begivenhedskultur. Så har jeg været på Studentervæksthus Århus, som hjælper studerende med at starte op som selvstændi-ge. Jeg er også studentermedhjælper. I sin tid var det for at hjælpe med at lave kompendier og efterhånden blev det til at stå for frokoster og seminarer. Jeg har lavet utrolig meget kaf-fe! Det er meget smart – så holder man sig gode venner med sekretærerne i AU, og det er altid godt. Det at være studentermedhjæl-per har også givet forskellige andre tjanser.

Kasernebaren startede jeg i, fordi jeg blev he-vet med ind af en kammerat, der gerne ville starte, men det var mig, der hang ved. Ellers har der været mulighed for betalt arbejde af forskellig art. Andet har bare været for sjov – at være tutor på kunsthistorie var en fest!

021

Jeg engagerer mig i Medicinerrevyen, hvor jeg spiller musik sammen en masse andre medicinere. Jeg er også med i Selskab for Medicinsk Studenterforsk-ning – og så er det ellers bare fredagsbarer og fest!

Fordi det er sjovt. Man får en masse igen og bliver bekræftet i, at det er fedt at studere, fordi der er en masse socialt. Det er der ikke så mange på medicin-studiet, der er gode til, og det, synes jeg, er æger-ligt. Det tror jeg ikke, man bliver nogen god læge af.

22

Uden mad og drikke duer helten ikke” – et gammelt ordsprog, som mange kender til. Men hvad sker der, når muligheden for mad og drikke på ens studie ikke er der? Det er ganske sim-pelt. Studerende tager sagen i egen hånd, hvilket Aske Bejder Kristensen og Mads Urenfeldt Bækgaard fra Musikvidenskab gjorde i foråret 2014. I dag bestyrer de Kaserne Caféen.

Tekst & foto: Ida Borchersen Hansen

Kasernens nutidige soldaterkantinen overtaget af studerende

23

for dem. De fortæller, at det kunne tænkes, at de har brugt mere tid på Kaserne Caféen end måske lige at lave diverse opgaver eller have læst til en forelæsning. Men den prioritering fortryder Aske ikke: ”Spørgsmålet er så, om jeg havde gjort det, selvom jeg ikke havde caféen”. Tid er altafgørende for at starte sådan et projekt op, men det er denne skribents personlige opfattelse af de to indehave-re, at de har et rigtig godt og tæt samarbejde med en masse kommunikation, som gør det muligt for dem at have et studie og en café på samme tid.

SOLDATERNES ANSIGT UDADTIL To mand er ikke nok til at drive en café, som skal have åbent fem dage om ugen. De hav-de fra starten fem fodsoldater, som næsten alle repræsenterer hver deres studie, der er at fin-de på Kasernen. Trods et fuldtidsstudie kræver det alligevel en del engagement for dem at være i caféen. De har brugt ca. en weekend på at tage et hygiejnekursus, de står ret ca. kl. 07.30 for at bage morgenboller, og de står i caféen frivilligt. Det, at der står velkendte ansigter bag disken, gør caféen mere personlig og skaber en bedre kontakt til nye samt gamle studerende, som er noget man ikke møder i en typisk kantine, fortæller Mads. Og netop det at skabe bedre kontakt til kunderne/de stude-rende var en del af konceptet og navnet bag caféen. Konceptet gik ud på at skabe hygge og et fællesskab i de smukke bygninger, som Kasernen er. Førhen var caféen en kantine, men for at undgå den kli-niske følelse og udtryk, hvor der kun spises, ville de to indehavere have, at det var et sted, hvor de studerende kunne hygge sig og bare sidde med en kop friskbrygget kaffe. Det viste sig også, at de an-dre studerendes idéer også havde cafénavnet som en del af en ny åbning af kantinen. Det må give ind-trykket af, at det var det, de studerende ville have. Det er et fuldtidsarbejde at studere, men en vigtig del af det er også det, der ligger udover forelæsningerne, hvilket er samværet. Dette kan ske ved brætspils-aftener, som Mads og Aske har tænkt sig at sætte i gang en gang om måneden i dette semester. I foråret var der en gang imellem musik til frokosten, hvilket er med til at få en afslappende stemning til maden og giver lidt udover det sædvanlige. En af de andre ting som Kaserne Caféen tager med over fra foråret til efteråret, er deres isboks med diverse pindis. In-dehaverne har reklameret hen over sommeren med at komme ud til diverse arrangementer på Kaser-nen med deres isboks. De viser på den måde enga-gement i de studerende, selvom der er sommerferie.

HVAD KAN VI SE FREM TIL?Det, der kommer til at møde de studerende i det nye semester, er velkendte ansigter bag di-sken, måske fra deres eget studie, konkurren-cer om ugens gratist, ferniseringer, musik til ma-den og alt det, der kan gøre Kaserne Caféen til det fællesskab, som de to indehavere ønsker.At være studerende på den gamle Kaserne er ble-vet en tand mere hyggeligt, end det i forvejen er, og dette er på baggrund af de frivillige soldater bag disken og de to generaler, Aske Bejder Kristensen og Mads Urenfeldt Bækgaard, af Kaserne Caféen.

Forårssemestret 2014 blev en hård start for de stu-derende på den gamle Kaserne på Langelandsgade. Der var nemlig ingen mulighed for feltrationer som friskbrygget kaffe, diverse sukkerindtag, frisksmur-te sandwich, kolde drikke osv. Efter et ustabilt efter-årssemester med overvægt af lukkedage lukkede og slukkede kantinen på den gamle Kaserne. De stude-rende måtte derfor ty til kaffemaskinerne, som stod ved forelæsningslokalerne samt medbragte mad-pakker og snacks. Frustrationen hos de studerende var nem at finde, specielt midt i forelæsningerne, hvor kaffens magiske kick kunne gøre en forskel fra absolut ingen koncentration til en ren notemaski-ne. På dette tidspunkt var der flere studerende, som havde skrevet flere ideer til, hvorledes en ny kanti-ne kunne opstartes, men initiativet blev ikke taget, og derfor forblev en masse ideer kun ord på papir.

SOLDATERNE GÅR I TRÆNINGSLEJRInitiativet til at starte Kasernens kantine op tog sin begyndelse helt tilbage i efterårssemestret 2013. Her var der revy, hvor alle studierne på Kasernen gik sammen om et fælles projekt. Et helt efterårs-semester fyldt med et stort fællesskab, som endte i februar med opførelser. Efter en masse arbejde med at få revyen klar stod to medlemmer af bestyrelsen tilbage, Mads Urenfeldt Bækgaard og Aske Bejder Kristensen, som ikke vidste, hvad de skulle bruge deres tid på efter revyens afslutning. Deres tanker begyndte derefter at kredse omkring at starte kantinen op igen. ”Vi tænkte, at det kunne jo være meget sjovt at prøve,” siger de begge to i munden på hinanden. Bygningen, som er stedet for scenerne, blev tom efter afslutningen på revyens opførelser. Der var stadig studiegrupper, som mødtes i den tidligere kantines hal, men efter denne skribents egen erfaring var stemningen af hygge ikke tilstede.

Mads og Aske summede i ca. tre ugers tid om åbningen af en café, før de begyndte at lægge en strategi. Der var nogle penge, som skulle sparkes ind i projektet, hvilket skulle undersøges, samt et koncept som skulle udvikles. De havde også brugt tid på at snakke med de studerende og ”tjekke temperaturen,” som Mads beskriver det, hvilket gav en del positiv respons. ”De studerendes nys-gerrighed og interesse for involvering i en ny café har klart haft indflydelse på vores engagement i caféen”. På den måde havde de to studeren-de gjort deres strategiske forarbejde, før slagpla-nen skulle præsenteres for AU’s administration.

SOLDATERNE GÅR I KRIGDeres forarbejde var gjort, og i marts måned be-gyndte arbejdet med at præsentere konceptet for AU’s administration, tage ernæringsbrev og hygiej-nebevis og sidst men ikke mindst betale indskud-det, hvilket de to nyudklækkede indehavere selv skulle komme op med. De fortæller dog, at det ikke var det store, men det var mere til nyt køkkeninven-tar, og selvfølgelig skulle alle de frivillige soldater tage hygiejnebeviser, hvilket der også skulle penge til. Et stort stykke arbejde fra to studerende, hvor Aske var på tilvalg på Matematik og Mads i gang med sin kandidat. Dette havde flere konsekvenser

024

BSS - BUSINESS & SOCIAL SCIENCES

MATEMATISK KANTINE

IT-BYEN

STATSBIBLIOTEKET

A A R H U S

025

MATEMATISK KANTINE

NAVITAS PARK

SØAUDITORIERNE

UNIVERSITETSPARKEN

NOBELPARKEN

STATSBIBLIOTEKET

A A R H U S

RIV UD OG GEM

026

027

28

historie var de ældre også inviteret, og her faldt jeg og nogle af mine medstuderende i snak med vores tidligere tutorer. Jeg blev straks grebet af tanken om at tilbringe sommeren i et andet land med anderledes undervisning og nye mennesker. Herefter var det bestemt, jeg skulle af sted, og da det blev muligt at springe fra et valgfag på 4. Semester, var det lige pludselig en realitet. I marts måned søgte jeg ind via hjemmesiden på Summer University, og i april fik jeg en mail om, at jeg var optaget. Herefter blev vi kontak-tet, modtog undervisningsmateriale og fik tildelt en vejleder, som ville hjælpe os med eksamens-opgaven. Disse indledende manøvrer foregik alt sammen på mail og i dropbox. Sådan skulle det være, da tre var fra udlandet og to fra Køben-havns Universitet. Vi så altså først hinanden til velkomstreceptionen den første dag i Rom.

Klokken nærmer sig 19 om aftenen. Vi er alle nået godt frem til instituttet. Vi er i alt 17 kur-sister fra fire forskellige lande. Efter et lille glas hvidvin fik vi en rundvisning på instituttet. Ved første øjekast virker det labyrintisk med mørke

Klokken er seks om morgenen, en telefon oplyser rummet og spiller sin morgensang, mens solen har været oppe i et par timer nu. Det er allerede varmt på værelset. Vi sover to piger på samme værelse; mig og min studiekammerat Laura. Vi er studerende på Kunsthistorie i Aarhus, og vi skød denne Rom-tur godt i gang i går med en masse spændende forelæsninger hele dagen og en enkelt fødselsdagsdrink inden sengetid i af-tes. Jeg holdt min 24-års fødselsdag med itali-ensk is og hvidvin på en lille café ikke langt fra Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, som skal være vores hjem de næste to uger. Instituttet ligger i Villa Borghese park, kun ti minutters gang fra Piazza del Popolo, en stor plads i midten af Roms hjerte. Vi ankom for to dage siden, hvor vi blev taget godt i mod af både de andre kursister og underviserne. Men kur-set startede langt fra med ankomsten til Rom.

LANGT FRA ITALIENSK SOMMERFørste gang, jeg hørte om AU Summer Univer-sity var lige efter sommerferien sidste år. Til et arrangement med de nye studerende på Kunst-

S U M M E R U N I V E R S I T YI jul i måned tog jeg og 16 andre studerende med

AU Summer University t i l Rom for at studere bl .a. renæssancekunst med kurset ”Text, Memory, Mo-nument”. Dette udformede sig t i l en studieople-

velse, der på al le måder adskilte sig fra st i l lesid-dende klasseundervisning. Både i form af lange

udfordrende dage i den ital ienske hovedstad, men den lagde også grund t i l nye venskaber på tværs af lande og universiteter samt fede og uforglem-

melige oplevelser i den varme sommersol.

FRA LUNKNE MADPAK-KER TIL ROMERSK

RENÆSSANCE

Tekst & foto: Eline Eggers

029

30

Leonardo Cecchini, og han skal i dag snakke om erindring i renæssancen. Vi forsøger alle at få hvert et ord med og ned på papir eller tablet. Undervisning er på engelsk, men accenterne er rimelig ligetil. Flere sidder her i bare tæer, shorts og t-shirt, for når man går udenfor, kravler tem-peraturen op på over 30 grader. Alle dage kom-mer til at foregå her. Om formiddagen er vi i byen, og herefter er vi i auditoriet til sen eftermiddag.

UDLANDET ER OGSÅ FOR STUDERENDEØkonomisk har denne tur ikke kostet alverden. Flybilletten fandt vi til 1500 kr. tur/retur to måneder før afrejsen. Overnatning fik vi tilbudt igennem instituttet til 10 euro om dagen, dvs. omkring 74 kr. Man kan både lave mad, vaske tøj og gå gratis på internettet, hvilket bringer prisen ned. I alt har jeg på dette to-ugers ophold brugt omkring 3000 kr. med alt inkluderet. Dermed giver Summer University mulighed for at rejse, lære og samle ECTS-point til meget billige pen-ge. Eneste minus var det benhårde program. Der var ikke afsat meget tid til afslapning og sight-seeing på egen hånd, men på den anden side klemmer man et helt semester ned til to uger.

Jeg tog af sted for at få en anderledes studieop-levelse med hjem, og det fik jeg i den grad. Jeg kan klart anbefale Summer University, hvis du har lyst til at prøve noget andet og møde nog-le nye mennesker, der har de samme interes-ser som dig selv. Du har mulighed for at op-bygge en større vennekreds og dykke ned i dit kerneområde over en kort intens periode.

gange og korridorer, men dog med et velkendt lille tvist – det er nemlig opført af samme arki-tekt, som opførte Aarhus Universitet, Kay Fisker. Instituttet bød også på et stort køkken, et dej-ligt bibliotek og et fint auditorium, hvor vores forelæsninger skulle afholdes og et vaskerum, hvor man fik vasket sit tøj uden at røre en finger.

OPTAGELSE GÅR SOM SMURTFørst og fremmest skal man finde det kursus, man kunne være interesseret i at følge. Summer University udbyder en masse inden for forskelli-ge studieretninger. Derudover skal der være mu-lighed for at overflytte et fag i ens studieordning. Derefter skal der skaffes en forhåndsgodkendel-se, som kan ansøges på universitets hjemmeside. Og så er den næsten hjemme! De enkelte kurser har også individuelle krav. For mig var kravet blot, at jeg skulle være på bachelorniveau, have en interesse for renæssancen og en vis viden om det på forhånd. Engagementet fra den studeren-de er nødt til at være stort, det er ikke en badefe-rie i to uger. Du skal forberede dig på, at du går i skole, når du er afsted; du skal stå tidligt op, du skal være engageret i forelæsningerne og du skal afslutte forløbet med en eksamensopgave på 12 sider. Men derudover får du en fed oplevelse og lov til at komme helt tæt på det, du har interes-se for. Og forelæsningerne er noget helt særligt.

Vi sidder på lækre designer-læderstole i insti-tuttets auditorium. Rummet er dejlig svalt, air-conditioning er her fuldt integreret i forhold til de lumre værelser ovenpå. Underviseren hedder

Rundvisning på instituttet. Her ses Kay Fiskers arkitekttegninger

031

Hvad er Summer University?

• AU Summer University tilbyder en bred vifte af kurser på både bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau.

• Undervisningen foregår på engelsk af både danske og udenlandske undervi-sere.

• Der tilbydes omkring 70 kurser in-denfor stort set alle fagområder.

• Over 1000 danske såvel som uden-landske studerende er hvert år en del af AU Summer University.

• Programmet for en Summer Univer-sity-studerende består af forelæsning-er, workshops, feltarbejde og sociale aktiviteter, hvor de studerende lærer hinanden at kende på kryds og tværs af landegrænser.

• De fleste kurser afholdes på Aarhus Universitet, men enkelte består af feltundervisning i udlandet eller andre steder i Danmark. Dette ses eksempel-vis ved fagene ”Religious Unity and Di-versity within Hinduism and Buddhism in Historical and Contemporary Perspe-ctive”, som foregår i Nepal og ”Text, Me-mory, Monument”, som foregår i Rom.

• Se hjemmesiden for flere oplysninger om fag og optagelse: au.dk/summer-university

Rundvisning på instituttet. Her ses Kay Fiskers arkitekttegninger

Rom

032

FEM ÅRTIERS ENGAGEMENT OG DRIVKRAFT Siden sin start i oktober 1964 har Studenternes Hus været en institution bygget på engagement. Delfinen har i denne måneds billedserie dykket ned i AU Universi-tetshistories arkiver. Drevet af engagerede ildsjæle har Studenterhuset været vært for debatter, møder, taler og afstemninger, men også øl, dans, fest, og koncerter. I 50 år har denne stolte og vigtige institutionen arbejdet for at samle studerende på tværs af fag.

Tekst: Maria Breddam SlæggerupFotos: AU Universitetshistories arkivTak til: Palle Lykke

033

FEM ÅRTIERS ENGAGEMENT OG DRIVKRAFT Siden sin start i oktober 1964 har Studenternes Hus været en institution bygget på engagement. Delfinen har i denne måneds billedserie dykket ned i AU Universi-tetshistories arkiver. Drevet af engagerede ildsjæle har Studenterhuset været vært for debatter, møder, taler og afstemninger, men også øl, dans, fest, og koncerter. I 50 år har denne stolte og vigtige institutionen arbejdet for at samle studerende på tværs af fag.

37

38

and it’s about as useful as my gym card was to me”. This article isn’t going to tread the boring line of ‘people don’t go to the gym enough’ but there’s a reason for mentioning it, I’ll get to that. And on a yearly basis? Maybe a significant other? It’s too much of a cliché to mention divorce rates of first time marriages (50%) or the average num-ber of sexual partners increasing (by 10% in the last 10 years). That’s before we’ve even got star-ted on religion and how few people in our genera-tion make a commitment to God in the Western world in comparison to those even 30 years ago. It’s just safe to say we’re not as committed as we once were. This shouldn’t come as a revelation to anyone, but the reasons behind it just might. It’s no surprise we lack commitment when everything in our world is aimed at not showing it. Our generation has seen changes in our lifeti-me beyond belief. Do you remember a time when you couldn’t be on the house phone and on the Internet at the same time? Actually, do you re-member a time when people used to have a hou-se phone? These changes have supposedly made our lives easier; we’re more connected now than we’ve ever been before. Don’t just take my word for it, there’s a book called ‘Connected: The Ama-zing Power of Social Networks and How They Shape Our Lives’ written in the same vein as all the other popular science books like ‘Freakono-mics’ that had a primary purpose beyond that of a book. Namely, to sit on your shelf at Universi-ty to prove to your friends that you were an in-telligent and unique individual. You know, right next to that poster of those dogs playing poker.

You lack commitment. Before you start getting flashbacks to High School, I’m not breaking up with you, it’s just a fact. We all lack com-mitment. Our generation lacks commitment.

Think about it, what’s your biggest commitment in life? Let’s start on a daily basis. School, Uni-versity, your job maybe? The average person will now have changed jobs 11 times before they die, that’s roughly once every five years, and that’s just the average. This is in comparison with other generations, where people had jobs for life and asking a child what they wanted to be when they grew up, actually meant something. So your job doesn’t seem such a big commit-ment if you know on average you’re only going to be there long enough for the guy working in IT to finally remember it’s ‘Brian’ and not ‘Ryan’.

You’re fat, ugly and alone, go do something about it!

Okay so how about on a monthly basis, the gym membership? That’s a commitment right? I mean it sure as hell felt like one when you agreed to go every three days and now you’re just paying for a card in your wallet to openly mock you. There’s a great scene in a film somewhere where a guy opens his wallet and in it, there’s just a blank white card with the words “You’re fat, ugly and alone, go do something about it!” and the guy says “That doesn’t cost me 40 dollars a month

<Warning> The first 400 words of this article contain clichés and sayings such as ‘IT Guys don’t remember your name’, ‘Divorce rates are higher now’ and ‘People don’t go to the gym enough’. It’s not “13 ways you can get your life back on track” and there are no fun-ny pictures of cats doing hilarious human-like things. If you don’t want to commit to reading any further, I don’t blame you. But then again, this article is about you.

<Warning>

THE OTHER C-WORD – THE LAST TABOO

Text: Jamie Timson

”

039

Even the way we obtain our news is designed to attract us in without commitment. The rise of Buzzfeed and Upworthy means that now every headline in the Western world must have an odd number in it and generate fake exci-tement. It belittles the work of the journalist and means the reader doesn’t have to com-mit to an article beyond the first five words.

And then think about your life on a more mi-nute scale. How easy is it these days, to send a text and say “I’m really tired, can we rearrange?” Or to just click ‘Maybe Attending’ on an invite and not have to go through the motions of ac-tually explaining why you can’t really be bothe-red to head over to that party tomorrow night.

We may be more connected than we’ve ever been, but it’s made it much easier to go back on our word. It’s no surprise our generation lacks commitment when everything in our world is aimed at not showing it.

‘Connected’ isn’t the best read in the world but it highlights one key topic and I’ll summa-rise it briefly here so you don’t have to com-mit to reading it all. The basic thrust of the book is that our social networks control our lives and in our generation, our ‘social net-works’ are dominated by our social media. Everything about social media, hinges on it’s instantaneousness and in kind, it’s dis-posability. That tweet you sent 45 minutes ago? It’ll most probably be never read again. That picture you took on Instagram last week? There were more photos taken in 2013 than in the rest of human history combined. It’s no surprise we lack commitment when everything in our world is aimed at not showing it. Let’s go back to that gym membership. What’s the No.1 advertising point on most gym websites these days? “No Contract Ne-cessary”. Even the companies’ who’s sole ob-jective is to get you to commit, are adverti-sing using the attraction of no commitment.

We may be more connected than we’ve ever been, but it’s made it much easier to go back

on our word.

Who is Pandeia?

Pandeia is a pan-European stu-dent media platform, sitting at the heart of youth issues and current affairs across the continent. Read more like this at Pandeia.eu or fol-low us on twitter @PandeiaNetwork

”

040

D E L F I N E Nmere ligetil. Det er klassiske festbeats, som man især kender dem fra den amerikanske producer DJ Khaled. Reza, som er manden bag produktio-nerne, har på trods af den manglende innovation frembragt nogle stilsikre beats, som virker godt sammen med den dovne og tunge autotunede Si-vas-vokal, og faktisk er de lidt underspillede og svævende beats ofte med til at understrege de ly-riske finurligheder.

Alt i alt er ’d.a.u.d.a’ et ganske vellykket forsøg på at lave et originalt dansk hiphop-udspil. Og i tider hvor L.O.C dømmer talent, hvor Clement gør sig som kordirigent på TV2, og hvor Niarn – ja, hvem ved egentlig, hvad han laver? Så er der bestemt plads til en ny ”bad boy” i dansk hiphop. Det er dog stadig for tidligt at udråbe Sivas som manden, der kan overtage tronen. For på trods af en lovende debut, så har han stadig reelt kun fem sange til sit navn, og selv ved gentagne gen-nemlytninger har de enkelte sange en tendens til at flyde en smule sammen. Man kan dog ikke benægte at ’d.a.u.d.a’ fungerer godt som smags-prøve, og det skal blive spændende at se, om Si-vas kan følge ep’en op med en ligeså vellykket langspiller.

Man har levet under en sten, hvis man stadig ikke har hørt Sivas’ enorme hit ’d.a.u.d.a’. San-gen har fået masser af radiotid, og enhver forfest med respekt for sig selv har haft sangen på sin playliste. Men det var på dette års Roskilde Festi-val, at det for alvor gik op for mig, hvor stor Sivas er blevet. Den dansk-iranske rapper fra den kø-benhavnske vestegn havde det klart største pub-likum i warm-up dagene, da han gik på scenen tidligt onsdag aften til en koncert, som mindede mere om en folkefest end en koncert med, hvad der indtil for nylig var, en undergrundsrapper.

Sivas har brugt relativt lang tid på at få sit en-delige gennembrud, og det er de færreste rappe-re, som venter til de er 28 med at udgive deres første seriøse udspil. Men den københavnske rapper har faktisk været en del af den danske hiphop-scene i mere end 14 år. Hvad enten det har været som del af den stærkt karikerede hip-hop-gruppe P4L eller som gæsterapper hos folk som L.O.C, Suspekt og Jooks.

Når man lytter til ’d.a.u.d.a’, er det første, man lægger mærke til, hvor lidt af det, der bliver sagt, man egentlig forstår. Sangene er spækket med sætninger og vendinger, som er for de indviede få, der benytter sig af dem til daglig. Den sam-lede mening er dog ikke til at tage fejl af: det er musik af natten til natten. Det er musik til her og nu, musik som skal få dig til at glemme i går og i morgen og musik som forsøger at overbevise dig om at efterlade dine bekymringer i natklubbens garderobe. Den københavnske ordsmed siger selv, at det gennemgående tema på hans debut er selve udtrykket ’d.a.u.d.a’. ”’d.a.u.d.a’ er en mentalitet og filosofi, som handler om, at hvis du har en drøm, så skal du følge den 110 procent. Sangene handler om, hvordan livet var, og hvor-dan jeg gerne vil have, at det skal være”.

Hvor det sproglige univers hos Sivas er ekstremt originalt og fyldt med både underholdende og kreative vendinger, så er musikken på ’d.a.u.d.a’

Sivas’ slang:

Para: Penge Para Bobler: Økonomisk fremgangParrash Obama: Sorte penge Ganja der larmer: Meget stærk hash Parallelparkering: At tjene penge uden at gøre noget for det Göt: RøvChopper: Skarpladt våben Terminator Øjne: Røde øjne

SIVAS: LOVENDE DEBUT FRA DANSK RAPS EVIGHEDSTALENT

D. 6. september kigger rapperen Sivas forbi Aarhus til en koncert på spillestedet Train. I den forbin-delse har jeg kigget nærmere på dennes første udgivelse, ’d.a.u.d.a’, og på om den 28-årige ordsmed har, hvad der skal til for at overtage tronen i dansk rap.

Tekst: Rasmus Lerkenfeldt Knudsen

041

A N M E L D E Rkrigen), vågner op til dåd i et brag af et come-back, hvorved et par dusin nazister mister livet. Derfra er kursen sat på en ganske kendt David mod Goliath-historie. Det hele virker overrasken-de godt og med undladelsen af en online multi-player, kan man virkelig mærke, at der er ble-vet lagt kræfter i singleplayer-komponenterne.Dertil kommer et fantastisk udvalg af våben, en lang singleplayer-kam-pagne og et exceptionelt godt tempo.

WOLFENSTEIN: THE NEW ORDER

Nazister, mekaniske hunde og en shotgun i hver hånd. Bedstefaderen til FPS (First Person Shooter)-spillene, vi kender i dag, er tilbage.De fleste mennesker, som har spillet lidt i deres yngre dage, vil måske kunne nikke genkendende til titlen. Dette skyldes, at ’Wolfenstein’ sammen med Doom og Quake i sin tid var startskuddene på det enorme boom af succes, som skydespil har fået den dag i dag. Det er som sagt en af bedste-fædrene til spil som ’Call of Duty’ og ’Battlefield’.Nu er der så altså kommet et nyt skud på stammen med undertitlen ’The New Order’.Spillet smider dig ind i rollen som B.J. Blazkow-icz, en amerikansk soldat med tryk på ame-rikansk. Der går ikke længe, før det går op for spilleren, at dette er en omgang over the top, guns blazin’, action arcade shooter!Tag ikke fejl, det er sjovt, rigtigt sjovt end-da, men det er et spil, som ikke nødven-digvis tager sig selv alt for højtideligt.Historien foregår under et alternativt udfald af 2. Verdenskrig, hvor nazisterne vandt grundet en formidabel ny teknologi. Blazkowicz, som mere eller mindre har været i koma i tyve år (siden

Tekst: Daniel B. Hakimi

SÆSONSTARTSæsonstarten står for døren i de fleste af Aarhus Uni-versitets-Sports medlemsklubber. Går du og drøm-mer om at blive en del af et hold og dyrke dine interes-ser i fællesskab med andre, så tag et kig på aus.dk/medlemsklubber, og se de mange muligheder, vi har.I forbindelse med sæsonstarten er der et par ting, som det er værd at være opmærksom på:

• Tilmelding til de enkelte klubber fore-går via de respektive klubbers egne hjemmesider, som du kan finde links til på aus.dk/medlemsklubber.

• Vær opmærksom på, at det er forskelligt, hvornår de enkelte klubber har sæsonstart.

• Vær desuden opmærksom på, at nog-le klubber kan have adgangsbe-grænsning på deres hold. Det er der-for en god ide at være ude i god tid.

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAGFredag d. 13. september afholder Aarhus Univer-sitets-Sport og Studenterrådet igen Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag i Uniparken. Dagen starter klokken 10, hvor alle AUS-klub-berne forvandler parken til et sportsmekka med mulighed for at deltage i forskellige turneringer og aktiviteter. Der er turneringer i fodbold, hånd-bold, streetbasket, volleyball, ultimate og floorball. Derudover er der mulighed for at prøve kræfter med badminton, fægtning, jagt, karate, roning, skak, svømning, lystfiskeri, gymnastik og fitness. Det er en super mulighed for at komme og få lidt sved på panden, møde de forskellige AUS-klubber og hygge sig med sine medstuderende. Idrætsdagen afsluttes med præmieoverrækkelse i Store Telt klok-ken 15. Herefter tager Fredagsbaren for alvor fat med Danmarksmesterskaberne i ølbowling, livemu-sik og masser af muligheder for at slukke tørsten. Det bliver stort, det bliver vildt, det bliver Danmarks Største! Se mere information og tilmeld jer turne-ringerne på hjemmesiden storfredag.dk. Vi ses!

AUS MOTIONSCENTERByens billigste motionscenter er igen åbent for tilmelding. Et års medlemskab med adgang fra 7-22 alle ugens dage koster 1000 kr., og et månedsmedlemsskab koster 120 kr. Salg af medlemsskaber foregår via aus.dk/motionscenter, men du er også velkommen til at kigge forbi vores kontor på Frederik Nielsens Vej 4, hvis du vil vide mere. Motionscenterets adresse er Willemoesgade 25, 8200 Aarhus N – en spytklat fra universitetet.

UN

IVERSITETSÐSPO

RT

AARHUS

UNIVERSITASARHUSIENSIS

SOLIDUM

ÊPETIT

ÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊINÊPROFUNDIS

Aarhus Universitets-Sport | Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C | Tlf. 87 15 39 59 | www.aus.dk | e-mail: aus@aus.dk

AUSA a r h u s U n i v e r s i t e t s - S p o r t

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E-Mail: sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver sitets bestyrelse, hvor vi gør vores

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

LEDER: Velkommen! Velkommen til et uni-versitet med uddannelser i verdensklasse. Vel kommen til et af de flotteste og mest in spirerende campusområder i verden, og ikke mindst velkommen til 5 år med viden, ek-samens læsning og hvad der ellers hører sig til.

Heldigvis byder universitetslivet også på meget andet. Universitetet vrimler med aktiviteter arrangeret af studerende for studerende. Her er foredragsforeninger, som holder foredrag om alt fra Hegels dialektik til debatter om banksektoren i Danmark, eller hvordan pro-gram met LaTeX egentligt fungerer. Fælles for dem er, at de alle er arrangeret af foreninger drevet af studerende, hvad enten det er filosofi, økonomi eller matematik og fysik studerende, der står bag.

Hver fredag er det tid til at slappe lidt af ovenpå en hård uge, og hvor gør man det bedre end i en af de mange fredagsbarer rundt om på uni versitetet? Her er det igen studerende, der

er drivkraften. De står for indkøb af våde varer, underholdning, reklamering, servering osv. Alt sammen til glæde og gavn for alle os andre.

Mange studier har desuden en stærk tra-dition for revyer, hvor livets daglige gang på f.eks. Psykologi eller Nordisk sættes un­der den satiriske lup. Endnu engang er det studerene, som står for hele showet. De skriver manuskript, spiller rollerne, sælger billetter, skaffer rekvisitter osv. Endnu engang til fornøjelse for medstuderende, undervisere og andre inviterede.

Stort set alle studier har desuden også et fagråd. Et fagråd er en form for elevråd, som løbende er i kontakt med ledelsen og administrationen om stort og småt. I fag-rådene diskuteres livet som studerende, og problemer og ideer tages op. Her snakkes om læsepladser, studieordninger, SU, kantiner, fremdriftsreform og meget andet.

Andre muligheder for studenteraktivitet er: sportsklubber, her findes alt fra skakklubber

og roklubber til foldboldklubber under Aarhus Universitetssport, AUS. Festforeninger, finan sieringsforeninger, politiske foreninger. Udvalget er næsten uendeligt!

Men hvorfor nu denne lange liste af foreninger?Jo fordi studenterdrevne aktiviteter skaber en helt enorm værdi! Studenterdrevne aktiviteter skaber værdi for universitetet fordi det skaber liv, tilknytning og ny viden, alt sammen uden omkostninger for Universitetet. Det skaber værdi for alle, der deltager i form af venskaber, netværk og projekterfaring. Og det skaber gode, og nogle gange ufor glemmelige, oplevel-ser for alle, der deltager.

Så derfor, når støvet har lagt sig efter studiestarten, så spørg ikke hvad studiemiljøet kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit studiemiljø!

KÆRE NYE STUDERENDE VED AARHUS UNIVERSITET

Af: Allan Vesterlund GraversenFoto: Lise Balsby, AU Kommunikation

Allan Vesterlund GraversenFormand for StudenterrådetKontakt: allan@sr.au.dk

Studenterrådets leder

Tekst: Johanne la Cour, Foto: Thorsten Iversen

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E-Mail: sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver sitets bestyrelse, hvor vi gør vores

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

LEDER: Velkommen! Velkommen til et uni-versitet med uddannelser i verdensklasse. Vel kommen til et af de flotteste og mest in spirerende campusområder i verden, og ikke mindst velkommen til 5 år med viden, ek-samens læsning og hvad der ellers hører sig til.

Heldigvis byder universitetslivet også på meget andet. Universitetet vrimler med aktiviteter arrangeret af studerende for studerende. Her er foredragsforeninger, som holder foredrag om alt fra Hegels dialektik til debatter om banksektoren i Danmark, eller hvordan pro-gram met LaTeX egentligt fungerer. Fælles for dem er, at de alle er arrangeret af foreninger drevet af studerende, hvad enten det er filosofi, økonomi eller matematik og fysik studerende, der står bag.

Hver fredag er det tid til at slappe lidt af ovenpå en hård uge, og hvor gør man det bedre end i en af de mange fredagsbarer rundt om på uni versitetet? Her er det igen studerende, der

er drivkraften. De står for indkøb af våde varer, underholdning, reklamering, servering osv. Alt sammen til glæde og gavn for alle os andre.

Mange studier har desuden en stærk tra-dition for revyer, hvor livets daglige gang på f.eks. Psykologi eller Nordisk sættes un­der den satiriske lup. Endnu engang er det studerene, som står for hele showet. De skriver manuskript, spiller rollerne, sælger billetter, skaffer rekvisitter osv. Endnu engang til fornøjelse for medstuderende, undervisere og andre inviterede.

Stort set alle studier har desuden også et fagråd. Et fagråd er en form for elevråd, som løbende er i kontakt med ledelsen og administrationen om stort og småt. I fag-rådene diskuteres livet som studerende, og problemer og ideer tages op. Her snakkes om læsepladser, studieordninger, SU, kantiner, fremdriftsreform og meget andet.

Andre muligheder for studenteraktivitet er: sportsklubber, her findes alt fra skakklubber

og roklubber til foldboldklubber under Aarhus Universitetssport, AUS. Festforeninger, finan sieringsforeninger, politiske foreninger. Udvalget er næsten uendeligt!

Men hvorfor nu denne lange liste af foreninger?Jo fordi studenterdrevne aktiviteter skaber en helt enorm værdi! Studenterdrevne aktiviteter skaber værdi for universitetet fordi det skaber liv, tilknytning og ny viden, alt sammen uden omkostninger for Universitetet. Det skaber værdi for alle, der deltager i form af venskaber, netværk og projekterfaring. Og det skaber gode, og nogle gange ufor glemmelige, oplevel-ser for alle, der deltager.

Så derfor, når støvet har lagt sig efter studiestarten, så spørg ikke hvad studiemiljøet kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit studiemiljø!

KÆRE NYE STUDERENDE VED AARHUS UNIVERSITET

Af: Allan Vesterlund GraversenFoto: Lise Balsby, AU Kommunikation

Allan Vesterlund GraversenFormand for StudenterrådetKontakt: allan@sr.au.dk

Studenterrådets leder

2

Studenterrådets sider

FÆLLESRÅDETFællesrådet fungerer som Studenterrådets øverste organ. Det består af studerende fra fagrådene på de enkelte studier. Hvert fagråd får tildelt et antal mandater i henhold til, hvor mange studerende de skal repræsentere. Ca. 7 gange om året mødes Fællesrådet og

diskuterer forskellige emner, der vedrører livet som studerende. På fællesrådsmøderne bliver Studenterrådets politik og nye tiltag også vedtaget. Det kan for eksempel være omkring SU, boligforhold eller undervisnings- og eksamensformer. Datoer: 25/9, 20/11

STUDENTERRÅDETS AKTIVITETER I EFTERÅRET

SEPTEMBER

STUDIESTARTSPRÆSENTATIONERI løbet af september måned skal du gerne møde mindst én person fra dit fagråd og én person fra Studenterrådet. Vi tournéer nemlig til forelæsninger og fortæller dig kort om, hvad vi laver, hvorfor vi kæmper for dig, og – ikke mindst – hvordan vi gør det. Du har i den forbindelse også mulighed for selv at blive aktiv i studenterpolitik, så vær ikke bleg for at hive fat i os til en snak om hvordan.

STUDIEMESSEDe første dage i september afholder Studenterrådet Danmarks største studiemesse for alle studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Her er altid et hav af gode tilbud, der kan forsøde livet på SU. F.eks. kan man få rabat på alt fra forsikring til biografbilletter, og man kan deltage i en masse spændende konkurrencer. Studenterrådet har sin egen stand på messen, hvor vi står klar til at tage en snak med dig om, hvad Studenterrådet er, og hvad vi kan gøre for dig som studerende. I vores stand deler vi også øl- og sodavandsbilletter ud, således at den første øl eller sodavand på messen er gratis. Dato: 1.- t3. september.

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAGDen anden fredag i september afholder Studenterrådet sammen med Aarhus Universitets-Sport (AUS) hvert år Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, som er en kæmpe sports- og festdag for alle studerende ved Aarhus Universitet og andre videregående uddannelser i Aarhus. Dagen starter med turneringer i blandt andet ølbowling, fodbold og strandvolley og dernæst bliver der holdt en kæmpe fest, med koncerter, som i år blandt andet indbefatter WhoMadeWho, The Electic Moniker og Vild $mith. Dato: 12. september.

Foto

s si

de 2

og

3: T

hors

ten

Iver

sen,

And

ers

Træ

rup/

AU

Kom

mu-

nika

tion,

Jes

per R

ais/

AU

Kom

mun

ikat

ion,

SR

Ark

iv

3

Studenterrådets sider

AUPUS Aarhus Universitets Politiske Udvalg i Studenterrådet (AUPUS) beskæftiger sig med de interne anliggender på Aarhus Universitet, som fx uddannelseskvalitet, fremdriftsreform og kvote 2-optag. Datoer: 28/8, 15/9

LUPUS Levevilkår- og Uddannelsespolitisk Udvalg i Studenterrådet (LUPUS) beskæftiger sig med levevilkår for de studerende ved Aarhus Universitet, som fx boligmarkedet, transport og finansiering af vores uddannelser. Datoer: 21/08, 9/9, 9/10, 4/11, 3/12

OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

EFTERÅRSKAMPAGNETil efteråret afholder Studenterrådet en kampagne, der omhandler offentlig transport i og omkring Aarhus. Vi forsøger i år at sætte fokus på de manglende transportmuligheder til og fra Aarhus om natten. De studerende er en vigtig aktør i bylivet i Aarhus – både om dagen og om natten. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at man som studerende kan komme sikkert til og fra aktiviteter på universitet, men også i forbindelse med frivilligt- og erhvervsarbejde. Vi kæmper for dig, så kig efter orange veste i din studiestart, til studiemessen og til Danmark Største Fredagsbar. Vi glæder os til at se dig.

UNIVALGTil november afholder Universitetet den vigtigste demokratiske begivenhed, som du som studerende kommer til at deltage i – Universitetsvalget. Det er her du får indflydelse på din hverdag, ved at stemme. Du skal stemme til dit Studienævn, til dit Akademiske Råd og til Aarhus Universitets bestyrelse. Det er vigtigt, at du gør din stemme gældende og deltager, for på den måde sikrer du de studerendes indflydelse på universitets udvikling, hvad end det er på dit fag, på dit hovedområde eller på universitetet som samlet enhed. Og en stemme på Studenterrådet er en stemme på kampen for dine interesser! Datoer: 24.-27. november.

UNIVALGFESTEfter universitetsvalget afholder studenterrådet en fest for alle, der har hjulpet og bidraget – og det har du, ved at stemme. Derfor glæder vi os til at se dig til et brag af en fest – og hiv gerne dine venner med.

JULEAFSLUTNINGI december nærmer dette efterårssemester sig sin slutning og julen står for døren, og i den forbindelse afholder Studenterrådet en juleafslutning for alle de frivillige, ansatte, samarbejdspartnere og naboer, for at sige tak for et godt semester. Der bliver serveret æbleskiver og glögg og ellers står det bare på hygge og snak. Vi glæder os til at tilbringe et godt semester med en masse gode kampanger og aktiviteter sammen med nye såvel som gamle venner af Studenterrådet.

2

Studenterrådets sider

FÆLLESRÅDETFællesrådet fungerer som Studenterrådets øverste organ. Det består af studerende fra fagrådene på de enkelte studier. Hvert fagråd får tildelt et antal mandater i henhold til, hvor mange studerende de skal repræsentere. Ca. 7 gange om året mødes Fællesrådet og

diskuterer forskellige emner, der vedrører livet som studerende. På fællesrådsmøderne bliver Studenterrådets politik og nye tiltag også vedtaget. Det kan for eksempel være omkring SU, boligforhold eller undervisnings- og eksamensformer. Datoer: 25/9, 20/11

STUDENTERRÅDETS AKTIVITETER I EFTERÅRET

SEPTEMBER

STUDIESTARTSPRÆSENTATIONERI løbet af september måned skal du gerne møde mindst én person fra dit fagråd og én person fra Studenterrådet. Vi tournéer nemlig til forelæsninger og fortæller dig kort om, hvad vi laver, hvorfor vi kæmper for dig, og – ikke mindst – hvordan vi gør det. Du har i den forbindelse også mulighed for selv at blive aktiv i studenterpolitik, så vær ikke bleg for at hive fat i os til en snak om hvordan.

STUDIEMESSEDe første dage i september afholder Studenterrådet Danmarks største studiemesse for alle studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Her er altid et hav af gode tilbud, der kan forsøde livet på SU. F.eks. kan man få rabat på alt fra forsikring til biografbilletter, og man kan deltage i en masse spændende konkurrencer. Studenterrådet har sin egen stand på messen, hvor vi står klar til at tage en snak med dig om, hvad Studenterrådet er, og hvad vi kan gøre for dig som studerende. I vores stand deler vi også øl- og sodavandsbilletter ud, således at den første øl eller sodavand på messen er gratis. Dato: 1.- t3. september.

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAGDen anden fredag i september afholder Studenterrådet sammen med Aarhus Universitets-Sport (AUS) hvert år Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, som er en kæmpe sports- og festdag for alle studerende ved Aarhus Universitet og andre videregående uddannelser i Aarhus. Dagen starter med turneringer i blandt andet ølbowling, fodbold og strandvolley og dernæst bliver der holdt en kæmpe fest, med koncerter, som i år blandt andet indbefatter WhoMadeWho, The Electic Moniker og Vild $mith. Dato: 12. september.

Foto

s si

de 2

og

3: T

hors

ten

Iver

sen,

And

ers

Træ

rup/

AU

Kom

mu-

nika

tion,

Jes

per R

ais/

AU

Kom

mun

ikat

ion,

SR

Ark

iv

3

Studenterrådets sider

AUPUS Aarhus Universitets Politiske Udvalg i Studenterrådet (AUPUS) beskæftiger sig med de interne anliggender på Aarhus Universitet, som fx uddannelseskvalitet, fremdriftsreform og kvote 2-optag. Datoer: 28/8, 15/9

LUPUS Levevilkår- og Uddannelsespolitisk Udvalg i Studenterrådet (LUPUS) beskæftiger sig med levevilkår for de studerende ved Aarhus Universitet, som fx boligmarkedet, transport og finansiering af vores uddannelser. Datoer: 21/08, 9/9, 9/10, 4/11, 3/12

OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

EFTERÅRSKAMPAGNETil efteråret afholder Studenterrådet en kampagne, der omhandler offentlig transport i og omkring Aarhus. Vi forsøger i år at sætte fokus på de manglende transportmuligheder til og fra Aarhus om natten. De studerende er en vigtig aktør i bylivet i Aarhus – både om dagen og om natten. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at man som studerende kan komme sikkert til og fra aktiviteter på universitet, men også i forbindelse med frivilligt- og erhvervsarbejde. Vi kæmper for dig, så kig efter orange veste i din studiestart, til studiemessen og til Danmark Største Fredagsbar. Vi glæder os til at se dig.

UNIVALGTil november afholder Universitetet den vigtigste demokratiske begivenhed, som du som studerende kommer til at deltage i – Universitetsvalget. Det er her du får indflydelse på din hverdag, ved at stemme. Du skal stemme til dit Studienævn, til dit Akademiske Råd og til Aarhus Universitets bestyrelse. Det er vigtigt, at du gør din stemme gældende og deltager, for på den måde sikrer du de studerendes indflydelse på universitets udvikling, hvad end det er på dit fag, på dit hovedområde eller på universitetet som samlet enhed. Og en stemme på Studenterrådet er en stemme på kampen for dine interesser! Datoer: 24.-27. november.

UNIVALGFESTEfter universitetsvalget afholder studenterrådet en fest for alle, der har hjulpet og bidraget – og det har du, ved at stemme. Derfor glæder vi os til at se dig til et brag af en fest – og hiv gerne dine venner med.

JULEAFSLUTNINGI december nærmer dette efterårssemester sig sin slutning og julen står for døren, og i den forbindelse afholder Studenterrådet en juleafslutning for alle de frivillige, ansatte, samarbejdspartnere og naboer, for at sige tak for et godt semester. Der bliver serveret æbleskiver og glögg og ellers står det bare på hygge og snak. Vi glæder os til at tilbringe et godt semester med en masse gode kampanger og aktiviteter sammen med nye såvel som gamle venner af Studenterrådet.

4

I det kommende semester igangsættes første etape af implementeringen af fremdrifts-reformen. Alle nye studerende bliver underlagt fremdriftsreformens regler og konsekvenser. Alle nye studerende skal derfor følge 30 ECTS point hvert semester samt gå til eksamen i alle 30 point. Dette betyder, at det bliver umuligt at sænke studieaktiviteten, hvis der er sygdom i ens familie, hvis man får et studierelevant arbejde, eller hvis man dumper en eksamen og har svært ved at tage 30 point det efter-følgende semester, mens man skal læse op til reeksamen. Fremdriftsreformen kommer altså til at have store konsekvenser og vil efter al sandsynlighed føre til øget frafald.

Man kan undre sig over, hvorfor regeringen med en målsætning om, at flere unge skal tage en lang videregående uddannelse, vedtager en reform, der vil få den modsatte effekt. Men netop målsætningen og en manglende vilje til at finansiere målsætningen er en af forklaringerne på fremdriftsreformens tilblivelse. Regeringen vil nemlig ikke finan­

siere et uddannelsesløft, hvorfor det er en nødvendighed, at vi studerende bliver hurtigere færdige. På den måde er vi nemlig en udgift for staten i så kort tid som muligt.

Men fremdriftsreformen er ikke bare et forsøg på at spare penge, det er også et forsøg på at detailstyre universiteterne. En detailstyring, som er ødelæggende for universiteternes mulighed for at udvikle sig selv og samfundet. Man har igennem 00’erne først indskrænket den frie forskning med ’Fra forskning til faktura’-tankegangen, og indskrænker nu vores frihed til at strikke det studieforløb sammen, som vi gerne vil. Man indskrænker med andre ord forskningsfriheden, mulig-heden for differentiering og dermed mulig -heden for at udvikle samfundet i nye ret -ninger. Hvis alle studerende har haft præ cis samme studieforløb med ringe mulig hed for studierelevant arbejde, så vil alle studerende være kvalificeret til samme jobtype samt have samme syn på samfundets indretning. Vi studerende bliver med andre ord et masseproduceret produkt som arbejds-markedet kan aftage. Men hvad sker der så med udviklingen af vores samfund? Hvis alle

’HURTIGERE UD’-REFORMEN GØR SIT INDTOG

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch OlsenDe studerendes repræsentanter i betyrelsen

Heidi KlokkerBestyrrelsesmedlemKontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch OlsenBestyrrelsesmedlemKontakt: andreas@sr.au.dk

Studenterrådets repræsentanter i bestyrelsen

Et nyt semester står for døren, et semester, hvor fremdriftsreformen kommer til at vise sit grimme ansigt. En fremdriftsreform, der ikke kun får massive konsekvenser for de studerende, men også kommer til at forandre vores uddannelsessystem i en sådan grad, at samfundsudviklingen er i fare.

studerende har samme studieforløb, og ser verden på nogenlunde samme måde, hvem skal så komme med de nye ideer, der udvikler samfundet og arbejdsmarkedet?

Fremdriftsreformen vil komme til at volde problemer, fremdriftsreformen vil komme til at vise sit grimme ansigt og fremdriftsreformen vil komme til at forandre vores uddannelser og uddannelsessystem i en sådan grad, at samfundsudviklingen er i fare. Vi håber, at du vil kontakte os, hvis du får problemer i løbet af semestret. Studenterrådet har brug for alle dine oplevelser med reformen, hvis der skal være nogen chance for, at politikerne forstår, hvilke konsekvenser reformen medfører. Vi står klar, og håber at du vil hjælpe med (måske) at kunne undgå en katastrofe.

Sille Lilhav er Studenterrådets nye bogholder og sekretær. Sille arbejder primært med Studenterrådets økonomi samt servicetilbud, men det er også Sille, der til dagligt passer Studenterrådets kontor, og det er derfor typisk Sille som du vil komme i kontakt med, hvis du henvender dig til kontoret. Sille glæder sig meget til at komme ordenligt i gang med arbejdet på Studenterrådet og du skal være velkommen til at komme forbi kontoret og hilse på hende. Sille kan kontaktes på telefon: 87 15 38 64 eller mail: kontor@sr.au.dk.

STUDENTERRÅDET HAR FÅET NY SEKRETÆR OG BOGHOLDER

5

Thea Mosegaard Pedersen læser Uddannelsesvidenskab på 9. semester. Thea har været aktiv i sit fagråd, De Studerendes Råd på IUP (Institut for Uddannelse og Pædagogik), Artsrådet, og i Studenterrådet. Eksempelvis har hun været aktivist, da SR afholdte en national konference for landets studenterråd, og har arrangeret både foredrag og mange andre arrangementer på IUP.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg blev rigtig aktiv i Studenterrådet, da min kæreste gjorde mig opmærksom på DSR IUP. Jeg syntes, at det lød rigtig spændende og jeg var lidt ked af, at der ikke var flere, der var med. Og igennem DSR IUP lærte jeg derefter resten af Studenterrådet at kende, heriblandt både Artsrådet og Fællesrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv i DSR IUP?Jeg synes, at det er fedt at arbejde tæt på faget og samarbejde om det faglige. Selvom det tit er besværligt, og der kan være meget bureaukrati, så er det også en virkelig god følelse, når det lykkes at skabe ændringer, og det gør vi i DSR IUP. Vi har eksempelvis lavet vores helt egen studiemiljøundersøgelse og workshops, som har medført, at der blev sat midler af til et nyt barområde. Det var en god oplevelse. Desuden har jeg mødt en masse rare mennesker, både fra mit eget og andre fag.

Har du også gang i andre projekter?Jeg har været til politikkonference (national konference for studenter­råd) to gange. Dengang det var i Roskilde, og så da vi var i Aarhus. Selvom det var lidt sjovere at være deltager end aktivist, og snakken om politik til tider bliver lidt højt flyvende, så var det rig tigt sjovt, og jeg lærte rigtig mange mennesker bedre at kende. Des uden har jeg været med til at starte en bred faglig diskussions­ og fore dragsforening ved navn Akademisk Kvarter – Det er også rigtigt spændende.

Dit råd til medstuderende?Tag jer tid til studiet og til at studere. Dette indebærer også at være på universitetet og være aktiv på ens fag. Særligt til de nye vil jeg dog sige; Prøv at være lidt opsøgende, der sker så meget fedt lige omkring jer.

Hvad laver du om 10 år?Uha, jeg vil så mange ting. I 2024 vil jeg gerne have arbejdet for en NGO, skrevet en Ph.d., fået mit tredje barn, have arbejdet som efterskoleforstander. Det er en del ting, så jeg bliver nok nødt til at gøre nogle af tingene på samme tid.

MÅNEDENS AKTIVIST

Nyt fra Studenterrådet

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DKFACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

4

I det kommende semester igangsættes første etape af implementeringen af fremdrifts-reformen. Alle nye studerende bliver underlagt fremdriftsreformens regler og konsekvenser. Alle nye studerende skal derfor følge 30 ECTS point hvert semester samt gå til eksamen i alle 30 point. Dette betyder, at det bliver umuligt at sænke studieaktiviteten, hvis der er sygdom i ens familie, hvis man får et studierelevant arbejde, eller hvis man dumper en eksamen og har svært ved at tage 30 point det efter-følgende semester, mens man skal læse op til reeksamen. Fremdriftsreformen kommer altså til at have store konsekvenser og vil efter al sandsynlighed føre til øget frafald.

Man kan undre sig over, hvorfor regeringen med en målsætning om, at flere unge skal tage en lang videregående uddannelse, vedtager en reform, der vil få den modsatte effekt. Men netop målsætningen og en manglende vilje til at finansiere målsætningen er en af forklaringerne på fremdriftsreformens tilblivelse. Regeringen vil nemlig ikke finan­

siere et uddannelsesløft, hvorfor det er en nødvendighed, at vi studerende bliver hurtigere færdige. På den måde er vi nemlig en udgift for staten i så kort tid som muligt.

Men fremdriftsreformen er ikke bare et forsøg på at spare penge, det er også et forsøg på at detailstyre universiteterne. En detailstyring, som er ødelæggende for universiteternes mulighed for at udvikle sig selv og samfundet. Man har igennem 00’erne først indskrænket den frie forskning med ’Fra forskning til faktura’-tankegangen, og indskrænker nu vores frihed til at strikke det studieforløb sammen, som vi gerne vil. Man indskrænker med andre ord forskningsfriheden, mulig-heden for differentiering og dermed mulig -heden for at udvikle samfundet i nye ret -ninger. Hvis alle studerende har haft præ cis samme studieforløb med ringe mulig hed for studierelevant arbejde, så vil alle studerende være kvalificeret til samme jobtype samt have samme syn på samfundets indretning. Vi studerende bliver med andre ord et masseproduceret produkt som arbejds-markedet kan aftage. Men hvad sker der så med udviklingen af vores samfund? Hvis alle

’HURTIGERE UD’-REFORMEN GØR SIT INDTOG

Af: Heidi Klokker og Andreas Birch OlsenDe studerendes repræsentanter i betyrelsen

Heidi KlokkerBestyrrelsesmedlemKontakt: klokker@sr.au.dk

Andreas Birch OlsenBestyrrelsesmedlemKontakt: andreas@sr.au.dk

Studenterrådets repræsentanter i bestyrelsen

Et nyt semester står for døren, et semester, hvor fremdriftsreformen kommer til at vise sit grimme ansigt. En fremdriftsreform, der ikke kun får massive konsekvenser for de studerende, men også kommer til at forandre vores uddannelsessystem i en sådan grad, at samfundsudviklingen er i fare.

studerende har samme studieforløb, og ser verden på nogenlunde samme måde, hvem skal så komme med de nye ideer, der udvikler samfundet og arbejdsmarkedet?

Fremdriftsreformen vil komme til at volde problemer, fremdriftsreformen vil komme til at vise sit grimme ansigt og fremdriftsreformen vil komme til at forandre vores uddannelser og uddannelsessystem i en sådan grad, at samfundsudviklingen er i fare. Vi håber, at du vil kontakte os, hvis du får problemer i løbet af semestret. Studenterrådet har brug for alle dine oplevelser med reformen, hvis der skal være nogen chance for, at politikerne forstår, hvilke konsekvenser reformen medfører. Vi står klar, og håber at du vil hjælpe med (måske) at kunne undgå en katastrofe.

Sille Lilhav er Studenterrådets nye bogholder og sekretær. Sille arbejder primært med Studenterrådets økonomi samt servicetilbud, men det er også Sille, der til dagligt passer Studenterrådets kontor, og det er derfor typisk Sille som du vil komme i kontakt med, hvis du henvender dig til kontoret. Sille glæder sig meget til at komme ordenligt i gang med arbejdet på Studenterrådet og du skal være velkommen til at komme forbi kontoret og hilse på hende. Sille kan kontaktes på telefon: 87 15 38 64 eller mail: kontor@sr.au.dk.

STUDENTERRÅDET HAR FÅET NY SEKRETÆR OG BOGHOLDER

5

Thea Mosegaard Pedersen læser Uddannelsesvidenskab på 9. semester. Thea har været aktiv i sit fagråd, De Studerendes Råd på IUP (Institut for Uddannelse og Pædagogik), Artsrådet, og i Studenterrådet. Eksempelvis har hun været aktivist, da SR afholdte en national konference for landets studenterråd, og har arrangeret både foredrag og mange andre arrangementer på IUP.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet?Jeg blev rigtig aktiv i Studenterrådet, da min kæreste gjorde mig opmærksom på DSR IUP. Jeg syntes, at det lød rigtig spændende og jeg var lidt ked af, at der ikke var flere, der var med. Og igennem DSR IUP lærte jeg derefter resten af Studenterrådet at kende, heriblandt både Artsrådet og Fællesrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv i DSR IUP?Jeg synes, at det er fedt at arbejde tæt på faget og samarbejde om det faglige. Selvom det tit er besværligt, og der kan være meget bureaukrati, så er det også en virkelig god følelse, når det lykkes at skabe ændringer, og det gør vi i DSR IUP. Vi har eksempelvis lavet vores helt egen studiemiljøundersøgelse og workshops, som har medført, at der blev sat midler af til et nyt barområde. Det var en god oplevelse. Desuden har jeg mødt en masse rare mennesker, både fra mit eget og andre fag.

Har du også gang i andre projekter?Jeg har været til politikkonference (national konference for studenter­råd) to gange. Dengang det var i Roskilde, og så da vi var i Aarhus. Selvom det var lidt sjovere at være deltager end aktivist, og snakken om politik til tider bliver lidt højt flyvende, så var det rig tigt sjovt, og jeg lærte rigtig mange mennesker bedre at kende. Des uden har jeg været med til at starte en bred faglig diskussions­ og fore dragsforening ved navn Akademisk Kvarter – Det er også rigtigt spændende.

Dit råd til medstuderende?Tag jer tid til studiet og til at studere. Dette indebærer også at være på universitetet og være aktiv på ens fag. Særligt til de nye vil jeg dog sige; Prøv at være lidt opsøgende, der sker så meget fedt lige omkring jer.

Hvad laver du om 10 år?Uha, jeg vil så mange ting. I 2024 vil jeg gerne have arbejdet for en NGO, skrevet en Ph.d., fået mit tredje barn, have arbejdet som efterskoleforstander. Det er en del ting, så jeg bliver nok nødt til at gøre nogle af tingene på samme tid.

MÅNEDENS AKTIVIST

Nyt fra Studenterrådet

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DKFACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

048