BETÆNKNING

vedrørende

FORHOLDSREGLER TIL OPRETHOLDELSE

AF GOD ORDEN I SKOLEN

Afgivet af

det af undervisningsministeriet den 24. januar 1964

nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 407

1966

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Kap. I. Udvalgets nedsættelse og kommissorium 5Kap. II. Gældende regler 6

A. Danmark 6B. Andre lande 7

Kap. III. Udvalgets overvejelser og forslag 9A. Den disciplinære situation i skolen 9B. Anvendelse af egentlige disciplinærmidler 10

1. Spørgsmålet om anvendelse af legemlig revselse som disciplinær-middel i skolen 10

2. Formaninger og irettesættelser 113. Eftersidning 114. Midlertidig overflytning til anden klasse for enkelte timer eller

en dag 125. Varig overflytning til en anden klasse 126. Udelukkelse fra undervisningen, herunder bortvisning af børn

over undervisningspligtig alder 12a. I undervisningspligtig alder 12b. Over den undervisningspligtige alder 14

7. Overflytning til anden skole 14C. Forhold i øvrigt til fremme af god orden 15D. Børn med tilpasningsvanskeligheder 16E. Udvalgets udkast til ny bekendtgørelse 17

BILAG

1. Bekendtgørelse af 15. september 1938 192. Cirkulære af 22. september 1948 vedrørende eftersidning 203. Det københavnske ordensreglement 214. Eksempler på lokale ordensreglementer 235. Vejledning for vikarer 256. Skrivelse af 15. maj 1964 fra Landsforeningen af skolekommissioner, skole-

nævn og forældreforeninger 267. Skrivelse af 3. juni 1964 fra fælleslærerrådet i København 278. Skrivelse af 17. juni 1964 fra fælleslærerrådet i København 289. Skrivelse af 16. september 1964 fra Københavns skoledirektion 30

10. Skrivelse af 17. marts 1965 fra Foreningen af skolepsykologer og konsulen-ter for specialundervisningen i Danmark 31

11. Udvalgets indstilling til ministeriet vedrørende oprettelse af observations-kolonier 37

12. Justitsministeriets skrivelse af 1. november 1965 39

3

KAPITEL I

Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Foranlediget af en forespørgsel i folketinget:den 6. novbr. 1963 fra medlem af folketinget,redaktør W. Dupont om hvorvidt ministeren -på baggrund af den opståede diskussion om mi-nisteriets bekendtgørelse af 15. september 1938vedrørende skolernes disciplinærmidler - villeforanledige, at der foretoges en undersøgelse afmulighederne for ændringer, der bevirkede, atbestemmelsen om legemlig revselse bortfaldt,nedsatte undervisningsministeren den 24. januar1964 nærværende udvalg.

Ifølge kommissoriet fik udvalget til opgavepå grundlag af en undersøgelse af spørgsmå-let om forholdsregler til opretholdelse af godorden i skolen, herunder specielt også spørgsmå-let om anvendelse af legemlig revselse som di-sciplinærmiddel, at fremkomme med indstillingtil ministeriet om eventuel revision af de heromgældende bestemmelser.

Som udvalgets formand beskikkedes undervis-ningsinspektør i undervisningsministeret J. Bachog som medlemmer:Skoledirektør Kr. Thomsen Jensen, København.Repræsentanter for Danmarks Lærerforening:Skoleinspektør Sv. Åge Werborg, Esbjerg.Overlærer N. C. Thomsen Nielsen, Nr. Sundby.Overlærer Ingolf Haubirk, København.Repræsentant for Landsforeningen af skolekom-missioner, skolenævn og forældreforeninger:

København, i november 1965.

Redaktør, folketingsmand Wilh. Dupont, Skan-derborg.

Repræsentant for amtsskolekonsulenterne:Amtsskolekonsulent Sv. O. Søndergaard, Århus.Afdelingsleder ved Danmarks pædagogiske In-

stitut Finn Rasborg, København.Undervisningsinspektør for specialundervisnin-

gen I. Skov Jørgensen, undervisningsministe-riet.

Fuldmægtig, nu kontorchef Johan Deichmann,und ervisningsministeriet.

Fuldmægtig, nu ekspeditionssekretær H. Kemp,undervisningsministeriet.

Som sekretær for udvalget beskikkedes sekretæri undervisningsministeriet Karen Jepsen.Der har i plenum været afholdt i alt 13 mø-

der. Endvidere har et af udvalget nedsat arbejds-udvalg bestående af undervisningsinspektør J.Bach, redaktør Dupont, overlærer Haubirk ogekspeditionssekretær Kemp samt yderligere etpar underudvalg afholdt en række møder.

Udvalget har endvidere som led i sit arbejdeaflagt besøg på Gladsaxe kommunes skolepsyko-logiske kontor samt på Københavns kommunesskolepsykologiske kontor, kommunens heldags-skole i Stevnsgade og en af kommunens obser-vationskolonier for adfærdsvanskelige børn (Fu-resøkolonien).

Resultatet af udvalgets overvejelser fremlæg-ges i nærværende betænkning.

J. Bachformand

J. Deichmann W. Dupont I. Haubirk Kr. Thomsen Jensen

I. Skov Jørgensen H. Kemp N. C. Thomsen Nielsen

F. Rasborg Sv. O. Søndergaard Sv. Å. Werborg

K. Jepsen

5

KAPITEL II

Gældende regler

A. Danmark.Inden folkeskoleloven af 1937 fandtes nær-

mere regler om midler til disciplinens oprethol-delse i skolen i anordning af 29. juli 1814 foralmueskolevæsenet i købstæderne §§ 38-40, oganordning af 29. juli 1814 for almueskolevæse-net på landet §§ 32-33.

Børnene skulle vise skolelæreren ærbødighedog lydighed og nøje rette sig efter de forskrif-ter, han måtte give i henseende til god ordensvedligeholdelse i skolen.

Begik et barn nogen fejl, da burde skolelæ-reren søge at rette det ved formaninger, og hvisdisse ikke frugtede, straffedes barnet som i in-struktionen for skolelærere bestemtes.

I instruktionen for skolelæreren, jfr. anord-ning for almueskolevæsenet på landet bilag A§ 27, fastsattes det, at læreren aldrig måtte givebørnene ørefigen, stød eller slag med hånden,knibe dem eller bruge skældsord imod dem. Li-ge så lidt måtte han indføre nogen skambæk el-ler skamkrog eller andre vanærende straffe, somkunne kvæle barnets æresfølelse og mere tjenetil at forhærde end forbedre det.

Som straffemidier nævnes advarsel, udeluk-kelse fra deltagelse i fornøjelser og frihedersamt legetimer og nedflytning i klassen.

Børn under 10 år kunne desuden »straffesmed et lidet ris, de større med en tynd tampuden knuder«.

I cirkulærskrivelse af 28. juni 1929, der ikkesærligt tager sigte på spørgsmålet om anvendelseaf legemlig afstraffelse udtales det, at det børvære et ufravigeligt princip for lærernes optræ-den i skolerne, at berøringer af børnene - ven-lige eller uvenlige - som ikke er absolut nød-vendige, undgås.

Ifølge folkeskolelovens § 28 fastsætter under-visningsministeren almindelige regler for, hvor-ledes der skal forholdes over for elever, der gen-nem deres opførsel skader skolens arbejde.

6

Disse regler er fastsat i undervisningsministe-riets bekendtgørelse af 15. september 1938 omforholdsregler til opretholdelse af god orden iskolen (jfr. bilag 1), der hjemler anvendelseaf formaninger, irettesættelser, eftersidning el-ler under særlige omstændigheder legemlig rev-selse.

Legemlig revselse må dog ifølge § 6 i be-kendtgørelsen kun anvendes over for særlige ogalvorlige forseelser, fortrinsvis over for børn, derviser rå og hensynsløs optræden over for kam-merater. Som legemlig revselse må endviderekun anvendes slag — ikke over 3 - med et tyndtspanskrør på sædet uden på tøjet. Straffen skaltildeles med besindighed og alvor og så vidt mu-ligt umiddelbart efter forseelsen.

Såfremt de opdragelsesmidler, der står til sko-lens rådighed, viser sig utilstrækkelige, kan sko-len, hvis den skønner det fornødent af hensyntil barnet selv, de øvrige elever eller skolens ar-bejde, rette henvendelse til skolekommissionen,der kan indbringe sagen for børneværnet.

Til bekendtgørelsen slutter sig cirkulære af22. september 1948 til samtlige skoledirektioneruden for København, samtlige kommunalbesty-relser og skolekommissioner vedrørende efter-sidning (jfr. bilag 2), hvor det henstilles at ef-tersidning - i hvert fald for de mindre børnsvedkommende - først finder sted dagen efter,at forseelsen er begået, således at der altid kanvære givet hjemmet forudgående meddelelse ombarnets tilbageholdelse på skolen.

I henhold til folkeskolelovens § 28 påhvilerdet endvidere skolekommissionen efter forhand-ling med fælleslærerrådet at udfærdige et or-densreglement. Eksempler på sådanne ordens-reglementer findes optrykt i betænkningen sombilag 4.

For så vidt angår folkeskolen i Københavnskommune er det i folkeskolelovens § 41 fastsat,at skoledirektionen efter forhandling med fæl-

leslærerrådet udfærdiger et ordensreglement. Idette reglement optages bl. a. bestemmelser om,hvorledes der skal forholdes over for elever, dergennem deres opførsel skader skolens arbejde.

Københavns skoledirektion har senest fastsatdisciplinære bestemmelser for Københavns kom-munale skoler under 30. maj 1951 (jfr. bilag3). Efter disse bestemmelser, der trådte i kraftved skoleårets begyndelse 1951, bestemmelsenvedrørende legemlig straf dog først ved skole-årets begyndelse 1952, kan der som disciplinær-midler anvendes: formaninger, irettesættelser ogeftersidning, midlertidig overflytning til en an-den klasse eller en anden skole. Legemlig strafer derimod ikke tilladt under nogen form.

Specielt for så vidt angår den legemlige af-straffelse i folkeskolen uden for København be-mærkes, at denne som nævnt alene kan bestå iindtil 3 slag med spanskrør på sædet.

Andre former for legemlig straf såsom slagmed flad hånd på kinden, kniben og støden,der allerede ved anordning af 29. juli 1814 bleverklæret for ulovlige, kan således heller ikke ihenhold til ministeriets bekendtgørelse af 15.september 1938 om forholdsregler til oprethol-delse af god orden i skolen anses for tilladtedisciplinærmidler.

Udvalget har indhentet en erklæring fra ju-stitsministeriet om retsstillingen i tilfælde af, atbestemmelsen om legemlig afstraffelse ophæves.Erklæringen er optaget som bilag 12, hvortilhenvises.

Inden for gymnasieskolerne har adgang tilkorporligt at revse børn hjemmel i forordningom de lærde skoler af 7. november 1809 § 53,der dog forbyder enhver legemlig straf, der kanpådrage en discipel skade for hans helbred. Mi-nisteriet har ikke fastsat bestemte regler for,hvorledes den legemlige straf skal tildeles, kunhar ministeriet udtalt, at slag i hovedet eller an-sigtet med hånden — hvor talen ikke er om enøjeblikkelig tilbagevisning af trods - må ansesfor en mindre passende tugtelse, især når sla-gene er så stærke, at de efterlader synlige mær-ker til næste dag, skrivelse af 4. februar 1864.

Anvendelse af lussinger er således ikke ud-trykkeligt forbudt, men i tilfælde af klager tilministeriet over lussinger har den pågældendelærer imidlertid altid fået en tilrettevisning. Bru-gen af spanskrør må derimod anses for tilladt iet vist omfang.

Endvidere kan oplyses, at afstraffelse medspanskrør inden for børne- og ungdomsforsor-gens skoler i Danmark ikke er tilladt, jfr. social-

2*

ministeriets cirkulære af 26. november 1953vedrørende opdragelsesmæssige metoder i op-dragelseshjem.

I cirkulæret udtales endvidere, at det som al-mindelig regel kan fastslås, at legemlig revselsei form af slag på kinden med flad hånd ikkebør anvendes i opdragelseshjemmene, og det på-lægges ledere og medarbejdere at arbejde hen-imod, at denne linie følges.

For så vidt revselse ved slag på kinden fra enmedarbejders side alligevel undtagelsesvis harfundet sted, skal den straks indberettes til for-standeren. Denne skal ved udløbet af hvert kvar-tal gennem direktoratet for børne- og ungdoms-forsorgen til ministeriet indsende oplysning omsamtlige de i kvartalet foretagne legemlige rev-selser med angivelse af, i hvilken anledning ogaf hvem de enkelte revselser er foretaget.

I særlige tilfælde påhviler det forstanderenstraks efter en revselse at foretage indberetning.

B. Andre lande.

Til yderligere uddybning af bl. a. spørgsmå-let ora den legemlige revselse har udvalget ind-hentet oplysninger fra det svenske, norske, en-gelske og tyske skolevæsen.

Ved den svenske folkeskolelov af 23. maj1958 blev legemlig afstraffelse afskaffet indenfor den svenske folkeskole. I stedet kan som di-sciplinærmidler anvendes: midlertidig bortvis-ning fra. klasseværelset, eftersidning, advarselgennem skolens leder, samt hel eller delvis ude-lukkelse fra undervisningen i højst 2 uger indenfor et skolehalvår.

Ifølge den norske folkeskolelov må legemligafstraffelse ikke anvendes i skolen. Såfremt enelev viser særlig dårlig opførsel, og de hjælpe-midler, skolen råder over til at holde orden ogdisciplin, ikke har den tilsigtede virkning, kanelevert efter loven sættes i observationsskole, el-ler han kan udvises af den almindelige folke-skole.

I England er der ikke fastsat generelle ret-ningslinier til disciplinens opretholdelse i sko-len, idet det er overladt til de lokale skolemyn-digheder at fastsætte deres egne regler til opret-holdelse af orden i skolen, herunder regler ved-rørende brug af korporlig afstraffelse. Af un-dervisningsministeriet er det pålagt skolelederneat føre protokol over alle tilfælde af korporligafstraffelse.

Skolevæsenet i Vesttyskland henhører underde enkelte forbundslandes område og de disci-

7

plinære bestemmelser er følgelig ikke ensartede over 15 år. Ifølge de regler, der gælder for dei forbundslandene. I forbundslandene Berlin og enkelte forbundslande kan i øvrigt som disci-Hessen er fysisk revselse i skolen forbudt. I de plinærmidler anvendes: advarsler, særopgaver,øvrige forbundslande findes forordninger, der eftersidning, flytning til en parallelklasse ellertillader denne revselse som undtagelse og kun til en anden skole og i sidste instans bortvisningi begrænset form. Den er totalt forbudt for pi- fra skolen.gers vedkommende samt for drenge under 8 og

8

KAPITEL III

Udvalgets overvejelser og forslag vedrørende forholdsreglertil opretholdelse af god orden i skolen

A. Den disciplinære situation i skolen.

Siden udstedelsen af ministeriets bekendtgø-relse af 15. september 1938 vedrørende for-holdsregler til opretholdelse af god orden i sko-len er den disciplinære situation i skolen bl. a.som følge af de ændrede samkvemsformer mel-lem børn og voksne undergået en ændring.

Det mindre alvorlige disciplinbrud synes så-ledes at være blevet mere fremtrædende, lige-som en voksende adspredthed og mangel påkoncentration i forbindelse med en almindeligog udbredt småuro synes at være blevet mere al-mindelig blandt børnene.

De grovere disciplinære forseelser findes dogstadig, selv om antallet af disse må formodesat være aftagende.

Det bemærkes herved, at der ikke for folke-skolens vedkommende foreligger nogen pligt tilprotokollering eller indberetning til ministerietvedrørende anvendelse af legemlig afstraffelse,og det er følgelig ikke muligt herigennem at til-vejebringe en oversigt over de groveste forseel-ser.

Til nærmere belysning af den disciplinære si-tuation i skolen ville det være ønskeligt gennemen egentlig disciplinundersøgelse at søge tilveje-bragt oplysninger om antal og fordeling af ele-ver med utilfredsstillende opførsel, herunderoplysning om køn, alder, geografiske områder,sociale forhold m. v. samt oplysning om, hvilkelærerreaktioner, der er anvendt ved elevers brudpå ordensregler.

Udvalget har indgående drøftet mulighedenfor gennemførelsen af en sådan undersøgelse.

Udvalget besluttede at nedsætte et arbejdsud-valg, som fik til opgave at overveje mulighederfor at nå til en belysning af forhold, der kunnevære af betydning for en kommende bekendt-gørelse. Det fremhævedes, at arbejdsudvalgets

opgave skulle begrænses til overvejelse af en un-dersøgelse, der kunne foretages hurtigt.

Arbejdsudvalget bestod af Ingolf Haubirk,I. Skov Jørgensen, Finn Rasborg og Sv. Aa.Werborg.

Arbejdsudvalget konkluderede bl. a. 1), at enundersøgelse, der skulle kunne gøres færdig in-den for få måneder, ikke kunne føre til en bredeller dybtgående belysning af disciplinære pro-blemer, 2), at en eventuel undersøgelse måttebegrænses til få og sådanne sider af den disci-plinære situation, som alene krævede afprøvningaf interviewskemaer samt 3), at det under dissevilkår ville være af interesse at indhente oplys-ninger fra skoleinspektører, lærere, elever ogforældre. Af tidsmæssige grunde måtte en un-dersøgelse begrænses til indhentning af oplys-ninger fra én af de nævnte kilder. Arbejdsud-valget var af den opfattelse, at det indlednings-vis - i en første undersøgelse - ville være af in-teresse at indhente oplysninger fra lærere, somville kunne 1) lokalisere elever med utilfreds-stillende opførsel, 2) give oplysninger om så-danne elever, samt 3) give oplysninger om hvil-ke lærerreaktioner, der er anvendt ved eleversbrud på ordensregler.

Der opstilledes herefter udkast til spørgeske-maer samt en fremgangsmåde, der skulle gøredet muligt at indsamle oplysninger om de oven-nævnte tre problemkredse. Der blev endvidereplanlagt en afprøvning af spørgeskemaer samtrevision af disse på grundlag af de erfaringer,der var indvundet.

Danmarks pædagogiske Institut kunne pågrund af arbejdspres fra allerede igangværendeundersøgelser alene påtage sig at yde rådgiven-de assistance, herunder den faglige ledelse afundersøgelsesarbejdet, og udvalget henstilledederfor til ministeriet at søge fremskaffet en sko-

9

lepsykolog, samt midler til aflønning af denne.Da det ikke lykkedes at finde en skolepsykolog,som kunne frigøres til opgaven, og da resulta-terne af en undersøgelse med den begrænsningi tid og problemkreds, der er omtalt ovenfor ef-ter udvalgets opfattelse ikke ville kun få ind-flydelse på udformningen af et forslag til en nybekendtgørelse, enedes man om, at det ville væ-re hensigtsmæssigt, om der på et senere tids-punkt, når de nødvendige forudsætninger vartil stede, kunne foretages en bredere og meredybtgående undersøgelse, der i højere grad endden begrænsede undersøgelse kunne være vejle-dende for den praktisk-pædagogiske administra-tion af bekendtgørelsens bestemmelser.

Udvalget anmoder derfor undervisningsmini-steren om at henstille til Danmarks pædagogiskeInstitut at medvirke ved løsningen af denne op-gave. Det ville endvidere i denne undersøgelsevære ønskeligt at søge belyst, hvorledes nye or-densregler virker.

Et mindretal (N. C. Thomsen Nielsen) harikke kunnet tiltræde flertallets beslutning omat afslutte udvalgets arbejde, forinden resultatetaf en undersøgelse over den disciplinære situa-tion i skolen foreligger. Mindretallet, der finder,at man uden en sådan undersøgelse ikke vil ha-ve det fornødne grundlag for udarbejdelsen afforslag til ny bekendtgørelse, foreslår i stedet,at udvalget afventer gennemførelsen af en un-dersøgelse enten ved udvalgets foranstaltningeller gennem Danmarks pædagogiske Institut.

B. Anvendelse af egentlige disciplinærmidler.

Forinden omtalen af de egentlige disciplinær-midler skal man påpege, at en nedsættelse afklassekvotienter og tilvejebringelse af bedre lo-kaleforhold vil kunne medvirke til væsentligtat formindske den ovenfor omtalte småuro, dervirker i høj grad forstyrrende på undervisningeni skolen. Med et lavere elevtal pr. klasse villelæreren således få øget mulighed for at tilrette-lægge en efter det enkelte barns evner og in-teresser afpasset undervisning, hvilket normaltvil hindre urotendenser i klassen.

Udvalget, der i sine overvejelser vedrørendeen revision af de for tiden gældende discipli-nærregler for en stor del har støttet sig til defra Københavns kommunes skolevæsen og densvenske skolöverstyrelse indhentede oplysninger,har drøftet anvendelsen af følgende korrigeren-de midler.

1. Spørgsmålet om anvendelse af legemlig rev-selse som disciplinærmiddel i skolen.

Uanset at anvendelse af spanskrør er hjemletved ministeriets bekendtgørelse af 15. septem-ber 1938, er det som tidligere nævnt udvalgetsindtryk, at dette disciplinærmiddel anvendes imeget ringe omfang i folkeskolen. Man gør idenne forbindelse opmærksom på, at udvalgetsnedsættelse ikke har været begrundet i en aktuelsituation. Som følge af en rolig udvikling pådette område anvendes spanskrøret i dag i etbetydeligt mindre omfang end tidligere. Det erudvalgets opfattelse, at mange skoler end ikkeer i besiddelse af et spanskrør.

Den sjældne anvendelse af denne form forstraf må efter udvalgets opfattelse ses på bag-grund af den skete ændring i synet på sam-kvemsforholdet mellem børn og voksne, hvorden straffende indstilling på mange område erforladt til fordel for en indstilling, der i højeregrad søger at forstå årsagen til barnets ulydig-hed.

Endvidere har den øgede forståelse og mu-lighed for psykologisk og psykiatrisk behand-ling af børn med tilpasningsvanskeligheder iforbindelse med den øgede udbygning af denskolepsykologiske virksomhed været medvirken-de til at formindske anvendelsen af spanskrøret.

Selv om det således er en almindelig opfat-telse, at den legemlige afstraffelse kan væreen uheldig og måske overflødig form for straf,er udvalget ikke fremmed over for den opfat-telse, at et egentligt forbud mod anvendelsen afdette disciplinærmiddel, vil kunne skade denhidtil rolige udvikling på dette område, idet detvil kunne befrygtes, at nogle børn i bevidsthe-den om, at de ikke må »røres«, vil søge at pro-vokere lærerne.

Udvalget har drøftet, hvad der er fremført om,at bestemmelsen om anvendelse af legemlig af-straffelse — uanset dens sjældne anvendelse - ivisse situationer kan have en præventiv funk-tion. Udvalgets flertal mener ikke at kunne af-vise de fremførte påstande, mens et mindretal(Dupont og Rasborg) er af den opfattelse, atder ikke foreligger fornøden påvisning af, atmuligheden for anvendelse af spanskrøret skullehave en præventiv virkning.

Man kan ikke se bort fra, at et bortfald af ad-gangen til legemlig afstraffelse vil kunne nød-vendiggøre anvendelse af andre midler af må-ske hårdere virkning for en betydelig del afbørnene.

Endelig er det anført, at det med henblik

10

på situationer, hvor en hurtig og kraftig reak-tion er ønskelig eller nødvendig fra lærerens si-de, f. eks. over for elever som tyranniserer ogmishandler deres kammerater, vil være vanske-ligt til erstatning for spanskrøret at anvise mid-ler med tilsvarende mulighed for hurtig reak-tion.

Alle omstændigheder taget i betragtning fin-der udvalget imidlertid, at adgangen til legem-lig afstraffelse i skolen kan undværes på vilkår,at spanskrøret søges erstattet af andre discipli-nærmidler, samt at der skabes øget mulighed forinden for skolens rammer at udbygge det skole-psykologiske arbejde med de institutioner, sommå anses for påkrævede, således at der åbnesmuligheder for hurtige reaktioner i form af om-gående iværksættelse af undersøgelse og be-handling.

2. Formaninger og irettesættelser.Ved anvendelsen af disse midler kan det væ-

re af værdi, at læreren først gennem samtalemed eleven søger at nå til en afklaring af pro-blemet. Hvis eleven føler, at han herved opnåren positiv kontakt med læreren, vil videre for-anstaltninger således ofte være overflødige. Hvissamtaler ikke har den ønskede virkning, kan ele-ven tildeles formaning eller irettesættelse.

Et mindretal (Rasborg) har fremhævet, atdet ville være ønskeligt, at samtalen ikke beteg-nes som et disciplinærmiddel, men benyttes somet middel for læreren til at opnå indsigt i denpågældende overtrædelsessituation, og at denform for samtale, der tjener dette formål, ikkebør sidestilles med formaninger og irettesættel-ser. Følgelig bør samtalen ikke anføres i betænk-ningens afsnit B: »Anvendelse af egentlige di-sciplinærmidler«, ej heller bør den i bekendt-gørelsesudkastets henvisning fra § 6 til § 4 be-tegnes som et disciplinærmiddel.

Mindretallet foreslår, at § 4 i forslaget til be-kendtgørelse formuleres således:

»Tilsidesætter en elev sin pligt til flid ellergod opførsel, bør læreren som hovedregel, oghvis det i den givne situation skønnes muligtog pædagogisk hensigtsmæssigt, gennem en sam-tale med eleven søge at opnå indblik i overtræ-delsen og søge at nå til en for de impliceredeparter pædagogisk hensigtsmæssig løsning afproblemet. Hvis samtale viser sig virkningsløs,eller ikke skønnes at være mulig eller hensigts-mæssig, kan eleven tildeles formaning eller iret-tesættelse. Hvis formaning eller irettesættelseviser sig virkningsløs, kan eftersidning anven-

des, eller eleven kan for enkelte timer eller endag anbringes i en anden klasse efter forudgå-ende aftale med den modtagende lærer«.

3. Eftersidning.Dette disciplinærmiddel er som tidligere om-

talt hjemlet i ministeriets bekendtgørelse omforholdsregler til opretholdelse af god orden iskolen.

Udvalget, der er opmærksomt på, at det even-tuelt vil kunne anses for uheldigt, såfremt op-hold på skolen betragtes som straf, finder dogunder hensyn til midlets præventive funktion,at adgangen til anvendelse af eftersidning fort-sat bør opretholdes, dog således at eftersidningikke bør bringes til anvendelse over for børn iførste skoleår. Udvalget tillægger det endviderestor værdi, at børnene under eftersidningen be-skæftiges, f. eks. med at indhente forsømt ar-bejde, Udvalget har dog ikke ment, at adgan-gen til anvendelse af det nævnte disciplinær-middel bør begrænses, således at det udelukken-de kan bringes til anvendelse over for elever,der ikke udfører det foreskrevne hjemmearbej-de.

Ved skoler på landet, hvor der på grund afstore afstande mellem skole og hjem etableresbefordring af børnene til og fra skole, skal manpege på, at eftersidningen under hensyn til deofte stærkt trafikerede landeveje og betydeligeafstande må tilrettelægges således, at den efter-siddende elev ikke er henvist til at komme hjempå egen hånd.

Udvalget har endvidere drøftet, i hvilket om-fang de for elevens skolegang ansvarlige skalorienteres om eftersidningen.

Efter de gældende regler må eftersidning somtidligere nævnt så vidt muligt kun finde stedefter forudgående meddelelse til hjemmet, ogfor de mindre børns vedkommende skal der al-tid være givet hjemmet forudgående meddelel-se om barnets tilbageholdelse på skolen.

Efter udvalgets opfattelse kan det overladestil de lokale skolemyndigheder at fastsætte, hvor-ledes skolen kan sikre sig, at hjemmet under-rettes om eftersidningen. En fremgangsmådesom den i Københavns kommune og andre ste-der praktiserede, hvorefter skolen gennem ele-ven giver hjemmet skriftlig meddelelse om ef-tersidningen, hvilken tilbageleveres til skolenmed forældrenes underskrift, må efter udval-gets opfattelse anses for hensigtsmæssig. Det erdog anført, at en underretning samme dag, ef-

11

tersidningen skal finde sted, f. eks. pr. telefon,må være tilstrækkelig.

Bl. a. under hensyn til den i de senere årstærkt øgede trafik på vejene finder udvalgetsflertal imidlertid, at det af hensyn til forældre-ne, som med rette kan blive ængstelige, såfremtbørnene ikke kommer hjem efter normal skole-tids ophør, bør fastsættes, at eftersidning frem-tidig i alle tilfælde kun bør finde sted efter for-udgående meddelelse til hjemmet.

Et mindretal (I. Haubirk) kan ikke tiltrædeflertallets forslag om, at der altid skal giveshjemmet forudgående meddelelse om elevenstilbageholdelse på skolen.

Ved et ubetinget krav om forudgående orien-tering af hjemmet vil man efter mindretalletsopfattelse i høj grad svække det pågældende di-sciplinærmiddels effektivitet. Muligheden for atbringe midlet til anvendelse samme dag, for-seelsen (f.eks. forsømt hjemmearbejde) er be-gået, vil formindskes væsentligt, ligesom ske-mamæssige forhold vil kunne hindre en rimeliganvendelse af denne foranstaltning. Af hensyntil eleven finder mindretallet det rimeligt, athjemmet ikke i alle tilfælde orienteres om ele-vens overtrædelse af skolens ordensbestemmelserfor at undgå, at barnet straffes hjemme forsamme forseelse. Mindretallet mener endvidere,at skolen vil have vanskeligt ved at sikre sig, athjemmet virkelig har fået underretning om, ateftersidningen skal finde sted og foreslår i ste-det, at de gældende bestemmelser vedrørendeeftersidning, jfr. ministeriets bekendtgørelse af15. september 1938, punkt 5 samt ministerietscirkulære af 22. september 1948, fortsat opret-holdes.

Ved at fastlægge udtrykket »mindre børn«som omfattende børn til og med 5. skoleår vilman efter mindretallets opfattelse gennem degældende bestemmelser kunne tilgodese hensy-net til hjemmet. Ældre elever vil sjældent væreså præcise, at forældrene venter dem hjem til etbestemt tidspunkt, således at det af denne grundskulle være nødvendigt at udsætte eftersidnin-gen til den følgende dag. Læreren vil endvideregennem eleven kunne forhøre sig om, hvorvidteleven ventes hjem til et bestemt tidspunkt, ogi bekræftende fald fastsætte eftersidningstids-punktet under hensyn hertil.

4. Midlertidig overflytning til anden klasse forenkelte timer eller en dag.

Dette disciplinærmiddel, der hidtil med hjem-mel i det københavnske ordensreglement har

været anvendt i de københavnske kommune-skoler, kan af udvalget anbefales indført ogsåuden for København.

Så vidt muligt bør overflytning ske til en pa-rallelklasse, men under hensyn til foranstaltnin-gens korte varighed må eleven efter omstændig-hederne også kunne henvises til en klasse på ethøjere eller lavere klassetrin end hans eget. Detomhandlede disciplinærmiddel vil således i etvist omfang også kunne anvendes ved skolermed kun een klasse pr. årgang.

Anvendelse af midlet nødvendiggør efter ud-valgets opfattelse ikke, at hjemmet orienteresom barnets forseelse, hvilket er i overensstem-melse med udvalgets almindelige synspunkter,hvorefter småforseelser, der ikke går ud overdet normale for børn i den pågældende alders-klasse, så vidt muligt bør klares af skolen.

5. Varig overflytning til en anden klasse.Over for grovere forseelser foreslår udvalget,

at der åbnes adgang til at anvende varig over-flytning til en anden klasse, hvilket disciplinær-middel visse steder hidtil har været anvendt medgod virkning.

Beslutning om den nævnte overflytning måefter udvalgets opfattelse træffes af skolens le-der efter samråd med klassens lærere. Der børtilstilles hjemmet en begrundet meddelelse omoverflytningen, ligesom hjemmet (den for bar-nets undervisning ansvarlige) bør opfordres tildrøftelse af problemerne omkring barnets for-hold i skolen.

Overflytning bør forberedes gennem samtalermed eleven og fyldige oplysninger til den mod-tagende lærer.

Udvalget er opmærksomt på, at mulighedenfor anvendelse af dette middel i praksis vil væ-re begrænset til større skoler med mindst 2 klas-ser pr. årgang.

6. Udelukkelse fra undervisningen, herunderbortvisning af børn over undervisningspligtig

alder.a. Ifølge de svenske bestemmelser kan de

kommunale organer, som har tilsynet med folke-skolerne (skolöverstyrelsen), udelukke en elevfra undervisningen helt eller delvist i højst touger af et skolehalvår. Denne foranstaltning mådog kun iværksættes, såfremt eleven under ude-lukkelsen får nødvendigt tilsyn.

Udvalget tillægger det stor betydning, at der

12

- såfremt adgangen til legemlig revselse bort-falder - også inden for den danske folkeskoleåbnes mulighed for at udelukke elever, der hargjort sig skyldige i grovere forseelser, fra un-dervisningen i et kortere tidsrum.

En sådan udelukkelse fra undervisningen må- under hensyn til den isolering fra klassen ogsammenholdet, den også indebærer — for de fle-ste elevers vedkommende formodes at have enbetydelig præventiv funktion.

Udelukkelsen tilsigter at skaffe den pågæl-dende klasse arbejdsro. Udelukkelsesperiodenbør endvidere udnyttes til at gennemgå og over-veje barnets problemer, f. eks. i samarbejde medforældre, skolepsykolog, skolelæge, skolekom-mission (skolenævn) eller eventuelt børne- ogungdomsværn med henblik på at finde en løs-ning inden barnets tilbagevenden til skolen.

En sådan midlertidig udelukkelse fra folke-skolens undervisning kan efter udvalgets opfat-telse principielt ikke anses for uforenelig medfolkeskoleloven, herunder specielt folkeskolelo-vens § 51, hvorefter det påhviler kommunen atdrage omsorg for, at alle undervisningspligtigebørn, hvis forældre ønsker dem indskrevet ifolkeskolen, kan få fyldestgørende undervis-ning. Såfremt der kun åbnes adgang til udeluk-kelse for et begrænset tidsrum i hvert skoleår,må endvidere folkeskolelovens § 28, hvorefterundervisningsministeren fastsætter almindeligeregler for, hvorledes der skal forholdes over forelever, der gennem deres opførsel skader sko-lens arbejde, antages at afgive tilstrækkelighjemmel for fastsættelse af regler om midlerti-dig udelukkelse. I betragtning af at man suspen-derer undervisningen, kan man formentlig sebort fra det sædvanlige krav om tilsyn med bar-nets undervisning.

Under hensyn til de juridiske betænkelighe-der, der er forbundet med at åbne adgang til atudelukke børn i undervisningspligtig alder fraundervisningen, har udvalget i sit udkast til nybekendtgørelse foreslået udelukkelsestidsrummetbegrænset til maksimalt én uge inden for etskoleår.

I enkelte tilfælde vil det imidlertid - medhenblik på at undgå anvendelse af strengeremidler - være ønskeligt over for en elev, derudviser gentagen grov tilsidesættelse af hensynettil skolens orden, at have mulighed for at ude-lukke den pågældende i yderligere en uge indenfor samme skoleår. Det er i sådanne tilfælde enforudsætning, at den anden udelukkelsesuge ud-nyttes til at gennemgå og overveje elevens pro-

3

blemer i snasvert samarbejde med forældre, sko-lepsykolog, skolelæge, skolekommission (skole-nævn.) eller eventuelt børne- og ungdomsværnmed henblik på at finde en løsning indenelevens tilbagevenden til skolen.

Udvalget er derfor enigt om, at det må ansesfor ønskeligt, at der i bekendtgørelsen åbnes ad-gang til at udstrække udelukkelsen i indtil togange én uge inden for et skoleår.

Udvalget er opmærksomt på, at udelukkelsenkan have forskellig virkning for eleverne, her-under at den i visse tilfælde ikke vil virke somen straf, ligesom den vil kunne medføre en be-tænkelig social situation, for så vidt angår børn,hvis forældre ikke har mulighed for at tage sigaf børnene under udelukkelsen, eller som i øv-rigt kun viser ringe interesse for børnenes ad-færd i skolen. Udvalget finder derfor, at foran-staltningen kun bør anvendes, når man kan ven-te, al: den har den ønskede virkning. Endviderebør skolens leder i forbindelse med skolekom-missionens (skolenævnets) formand, inden dertræffes beslutning om udelukkelse, være op-mærksom på, at eleven i sit eget hjem eller an-det steds kan være under et sådant dagligt til-syn, som for elever på det pågældende alders-trin kan anses for fornødent.

Et mindretal (I. Haubirk) finder, at formule-ringen, der medtager skolekommissionens (sko-lenævnets) formand i overvejelserne, forud forat der træffes afgørelse om udelukkelse, vil kun-ne hindre en omgående udelukkelse og dermedforanstaltningens effektivitet.

Udvalget har drøftet, hvorvidt en udelukkelsebør kunne begrænses til et enkelt fag, men un-der hensyn til at udvalget ville anse det foruheldigt, om eleven blev overladt til sig selvuden tilsyn i enkelte timer af den normale time-plan, kan udvalget ikke gå ind for en sådan be-grænsning, hvorved skal peges på ministerietscirkulære af 16. september 1943 om lærerper-sonalets pligt til at føre tilsyn med børnene.

Kompetencen til at træffe beslutning om mid-lertidig udelukkelse fra undervisningen må ef-ter udvalgets opfattelse tilkomme skolens lederefter samråd med klassens lærere. Skolens lederbør straks underrette hjemmet om skolens be-slutning samt indbyde hjemmet til en drøftelsemed henblik på et samarbejde om en løsning afproblemet. Endvidere må skolekommissionen(skolenævnet) og lærerrådet straks underrettesom udelukkelsen. Man finder, at en udelukkelseer af en så alvorlig karakter, at meddelelse mågives særskilt og omgående.

13

b. For så vidt angår børn over undervisnings-pligtig alder foreligger ikke samme grund til attidsbegrænse adgangen til udelukkelse som afudvalget foreslået vedrørende børn i den under-visningspligtige alder, idet der ikke er tale om,at undervisningspligten opfyldes i dette tilfæl-de, og der her er tale om, at en elev ved sin op-førsel kan forstyrre undervisningen for kamme-raterne på et tidspunkt, hvor disse forberedersig til at afslutte deres skolegang eller på envideregående uddannelse.

Herudover antages elever over undervisnings-pligtig alder at kunne bortvises endeligt fra fol-keskolen.

Der har ikke hidtil - bortset fra den for Kø-benhavns kommunes folkeskole i skoletilsynslo-vens § 48, stk. 11, fastsatte bestemmelse - væ-ret fastsat regler om sådan bortvisning. Udenfor København har det imidlertid været ministe-riets praksis, at det ifølge skoletilsynsloven måvære kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelseom bortvisning efter indhentet udtalelse fra sko-lekommissionen (skolenævnet), lærerrådet ogskolens leder, jfr. skoletilsynslovens §§ 1, 15,37, 35 og 36. For Københavns vedkommendegælder som nævnt tilsynslovens § 48, stk. 11,hvorefter et barn ikke må bortvises fra skolen,før forhandling med skolenævnet har fundetsted. Dersom skolen og skolenævnet ikke er eni-ge, træffes afgørelsen af skoledirektøren, der af-giver indberetning til skoledirektionen. Efterdet for udvalget oplyste er det aldrig sket, at så-danne bortvisningsspørgsmål i henhold til den-ne bestemmelse har været forelagt skoledirektø-ren til afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om bortvisningaf elever fra gymnasieklasser, er det for udval-get oplyst, at sådan bortvisning af disciplinæregrunde forekommer ret sjældent. Midlertidigudelukkelse foretages af rektor, mens en bliven-de bortvisning for statsskolernes vedkommendevil være betinget af en godkendelse fra direk-toratet for gymnasieskolerne og for de kommu-nale gymnasieskolers vedkommende af skole-kommissionens godkendelse.

I Sverige kan i henhold til skoleloven af 6.juni 1962 gymnasieelever udelukkes fra under-visningen i højst 2 uger inden for et skolehalv-år og bortvises fra gymnasiet for en vis tid, højst3 skolehalvår ud over bortvisningsterminen.

Tilsvarende kan i Norge ifølge lov om højerealmenskoler elever i realskoler og gymnasiesko-ler udelukkes fra skolen for en tid af indtil 1måned eller under særlige omstændigheder bort-

vises fra skolen. En elev, som er bortvist fraskole, kan ikke få adgang til en anden eks-amensberettiget skole før efter 6 skolemåne-ders forløb.

Udvalget finder, at den for tiden beståendeadgang til i et vist omfang at bortvise eleverover undervisningspligtig alder fra folkeskolenpå grund af disciplinære forseelser af grovereart fortsat bør opretholdes, men finder i øvrigtikke anledning til at foreslå, at der fastsættessærlige regler vedrørende dette spørgsmål.

I tilslutning til ovenstående har udvalget end-videre drøftet, hvorvidt der bør være adgangtil af disciplinære grunde at udelukke en elevfra fortsat skolegang ud over undervisningsplig-tig alder, men udvalget finder det ikke i over-ensstemmelse med folkeskoleloven at nægte ele-ver oprykning i henholdsvis 8. hovedskoleklasseeller 1. realklasse udelukkende af disciplinæregrunde, ligesom udvalget ikke mener, at mini-steriets praksis, hvorefter man ikke af discipli-nære grunde kan overføre en elev fra en skole-afdeling til en anden, f. eks. fra 1. realklassetil 8. hovedskoleklasse, bør ændres.

7. Overflytning til anden skole.Angående dette disciplinærmiddel, som er

nævnt i det københavnske ordensreglement, harKøbenhavns skoledirektion over for udvalgetoplyst, at det har været anvendt i enkelte tilfæl-de af så godt som alle skoler og i de fleste til-fælde med god virkning. Foranstaltningen, dersåvel fra skolens som fra elevens og forældresside betragtes som en meget alvorlig straf, vir-ker som oftest hensigtsmæssigt. Det er i Køben-havns kommune praksis, at elever som ikke på-virkes af skoleflytningen, tilbageflyttes til denoprindelige skole, således at den nye skole ikkebelastes med eleven.

Under henvisning til erfaringerne fra Køben-havns kommune kan udvalget anbefale, at derover for grovere disciplinære forseelser, og spe-cielt såfremt de ovenfor anførte foranstaltningerikke har haft den tilsigtede virkning, åbnes ad-gang til — hvor der foreligger mulighed derfor- at overflytte eleven til en anden skole i kom-munen.

Udvalget er opmærksomt på, at der hervedsker en fravigelse af de i kommunens skoleplanfastsatte skoledistriktsgrænser, og finder underhensyn hertil, at beslutningen om overflytningtil en anden skole må træffes af skolekommis-sionen efter forhandling mellem de pågældendeskoleledere og klassernes lærere.

14

Under hensyn til at den nævnte foranstalt-ning vil kunne gribe ret stærkt ind i den pågæl-dende elevs og hjemmets forhold, finder ud-valget endvidere, at den for barnets undervis-ning ansvarlige bør have adgang til at udtalesig, inden skolekommissionen træffer endeligbeslutning om overflytningen.

Overflytning bør forberedes gennem aftalermed eleven og fyldige oplysninger til den mod-tagende skole.

Såfremt overflytningen viser sig virknings-løs, bør der — i overensstemmelse med den i Kø-benhavns kommune gældende praksis - ske til-bageflytning til elevens oprindelige skole.

C. Forhold i øvrigt til fremme af god orden.Mens de ovenfor omhandlede disciplinærmid-

ler i første række tager sigte på enkeltståendebrud på skolens ro og orden og hovedsageligtmå betragtes som en hjælp, det som hovedregelikke skulle være nødvendigt at bringe til an-vendelse i skolens daglige arbejde, må opmærk-somheden til stadighed være henvendt på enrække forebyggende foranstaltninger til sikringaf et godt arbejdsklima for lærere og elever.

Da hjemmet har hovedansvaret for barnetsopførsel samt en væsentlig indflydelse på bar-nets indstilling til arbejdet i skolen, vil et posi-tivt direkte samarbejde mellem hjem og skolevære af overmåde stor betydning for en til-fredsstillende gennemførelse af skolens arbejde.

Med henblik på at forøge hjemmets interesseog følelse af medansvar for skolens arbejde børen så nær kontakt som muligt mellem hjem ogskole tilstræbes.

Initiativet til og ansvaret for, at den førstekontakt mellem hjem og skole kommer i stand,må naturligt påhvile skolen. Herudover børskolen til stadighed holde hjemmet underrettetom aktuelle spørgsmål vedrørende skolens ar-bejde af almindelig interesse. Til dette formålkan bl. a. en udsendelse af periodiske, f. eks.duplikerede meddelelser til hjemmet være med-virkende.

Udvalget kan for så vidt angår de nærmereretningslinier for samarbejdet mellem skole oghjem henholde sig til det af undervisningsmini-steriets læseplansudvalg i undervisningsvejled-ning for folkeskolen II, pag. 117 ff anførte*).

Udvalget er dog opmærksomt på, at det storeantal overtimer mange lærere som følge af man-gelen på lærerkæfter har måttet påtage sig, vilkunne gøre det vanskeligt for disse at afse denønskelige tid til den personlige direkte kontaktmed forældrene.

Også mellem lærerne indbyrdes bør der læg-ges vægt på samarbejde med henblik på drøf-telse af eventuelle problemer vedrørende de en-kelte klasser. Indførelse af klassekonferencer ogkonferencetimer må også i denne forbindelse an-ses for ønskelige.

Under hensyn til at der især for nyansattelærere eller vikarer med mindre erfaring i un-dervisning og skolearbejde kan opstå vanskelig-heder med at opretholde god orden og at skabeden arbejdsro, som er nødvendig for, at et me-ningsfyldt skolearbejde kan udføres, bør der gi-ves sådanne lærere en særlig orientering før un-dervisningens påbegyndelse. Ved større skolervil det ofte med henblik herpå være hensigts-mæssigt med en særlig, f.eks. duplikeret, vej-ledning for vikarer indeholdende såvel lokal in-form ition for den enkelte skole som praktiskeråd og anvisninger i almindelighed, jfr. til eks-empel den som bilag (nr. 5) optrykte vejled-ning for vikarerne ved Grøndalsvængets skole.

Udvalget finder det af betydning, at de stu-derende, der følger uddannelser, der bl.a. kvali-ficerer til stillinger som seminarieadjunkter(-lekcorer) i pædagogik og psykologi opnår ensådan indsigt i overtrædelsessituationen, at dekan forestå seminariets undervisning i dette em-ne inden for deres fagområde. Hvis dette målskal nås, må det sikres, at emnet behandles vedstudiet til psykologisk embedseksamen ved Kø-benhavns Universitet, samt ved studiet til depædagogiske kandidatgrader på Danmarks Læ-rerhøjskole.

Udvalget anser det derfor for ønskeligt, atundervisningen på de nævnte institutioner, f.eks.

*) En nærmere omtale af former for »forældrekon-sultation« findes i:Bisgaard, N. J.: Forholdet mellem skole og hjem

3*

(Dansk pædagogisk tidsskrift, I960, 8. årg., s.313-321).Elgård, J.: Samarbejde mellem hjem og skole(Dansk pædagogisk tidsskrift 1954, 2. årg., s. 33-37).Jensen, Reimer: Skole og hjem (Unge pædagoger,25. årg., s. 31-47).Johansen, Finn Th.: Samarbejde mellem hjem ogklasse (Dansk pædagogisk tidsskrift, 1958, 6. årg.,s. 157-159).Rasborg, F.: Kontakt med forældrene (Læsepæda-gogen, 1935, 4. årg., s. 71-74).Tangfelt, Erik: Kontakt med elevernes forældre.(Dansk pædagogisk tidsskrift, I960, 8. årg., s.310-311).

15

i pædagogisk psykologi bl.a. omfatter stof, derdirekte tager sigte på at give studerende indenfor de nævnte fag indsigt i behandling af over-trædelsessituationer.

Udvalget anmoder endvidere undervisnings-ministeren om at udvirke, at en eventuel under-visningsvej leding vedrørende seminariernes un-dervisning i pædagogik og psykologi kommer tilat omfatte stof, der direkte tager sigte på at givelærerstuderende indsigt i behandling af over-trædelsessituationer.

Med henblik på at bibringe eleverne forståel-se af nødvendigheden af overholdelsen af dedisciplinære bestemmelser herunder nødvendig-heden af at tage hensyn til hinanden og levesammen som tolerante og forstående mennesker,vil oprettelse af elevråd kunne være ønskelig.

Ved at formidle kontakten mellem eleverneog de besluttende instanser inden for skolen vilelevrådene endvidere kunne bidrage til at skabeøget arbejdsglæde og en positiv indstilling tilskolens arbejde.

Elevrådene vil herudover kunne give elevernefølelsen af et medansvar for samlivet i skolen*).

Udvalget er opmærsomt på, at elevrådstankenkan være vanskelig at gennemføre i praksis.Hvor det rette grundlag for elevrådsarbejdetikke er til stede, bør ideen ikke forceres, idet etmislykket forsøg vil kunne have uheldige konse-kvenser for det fremtidige elevrådsarbejde.

Endelig skal udvalget påpege det ønskelige i,at de kommunale skolemyndigheder gennem detordensreglement, som det i henhold til folke-skolelovens § 28 påhviler skolekommissionen atudfærdige, åbner adgang for den enkelte skoletil med hensyntagen til særlige lokale forholdat udforme et ordensreglement omhandlendebørnenes forhold og opførsel på skolen. Vedudformningen af sådanne ordensregler vil elev-rådet endvidere kunne medvirke.

*) Om elevrådsvirksomhed kan henvises til:Thomsen Jensen, Kr.: Demokrati i skolen (Skoleog samfund, 1965, nr. 10, s. 12-16).Kragh-Miiller, C. C: I morgen er for sent, Køben-havn, 1963, s. 84-95.Pedersen, B., Sidenius, H. og Jørgensen, P.: Toårs elevrådsarbejde på Kroggårdsskolen. Dupl., 22sider. (I kommission hos Unge Pædagoger, Strand-vej 321, Charlottenlund).Redegørelse om elevrådsarbejde i folkeskolen oggymnasiet. Udgivet af et udvalg nedsat med detformål at undersøge mulighederne for elevråds-arbejde på lokalt, amts- og landsplan. April 1965.(Bidrag af Frode Pedersen, Jørgen Egedal Poulsen,Mogens Christiansen og Carlo E. Sørensen). Dupl.,10 s.

D. Børn med tilpasningsvanskeligheder.

Over for børn med tilpasningsvanskelighederog karakterafvigelser vil anvendelse af disci-plinærmidler ofte være formålsløs eller uhen-sigtsmæssig. Da disse børn kan virke forstyrren-de på roen i skolen og dermed for undervisnin-gen, udgør de ofte et stort problem i det dagligeskolearbejde.

Den adgang, skolen i disse tilfælde har til atrette henvendelse til skolekommissionen medhenblik på indbringelse af sagen for børne- ogungdomsværnet, anvendes sjældent over for demindre alvorlige tilfælde, idet en løsning af pro-blemet inden for skolens rammer ofte anses formere tilfredsstillende.

Undervisningsministeriets udvalg vedrørendefolkeskolens specialundervisning, der i sin i fe-bruar 1961 afgivne betænkning (betænkningnr. 277) understreger betydningen af, at skolengør, hvad der er muligt for at forebygge tilpas-ningsvanskeligheder og for, hvor disse opstår,at behandle dem, udtaler pag. 82 ff. bl.a., atskolen er dybt interesseret i, at vanskelighederaf denne art behandles, allerede fordi et barnstilpasningsvanskeligheder virker forstyrrende påundervisningen af dette såvel som af de andrebørn. Udvalget anfører endvidere, at tilpas-ningsvanskeligheder i skolen, hvis de ikke be-handles, i mange tilfælde følges af tilsvarendevanskeligheder i ungdomsårene, og at en be-handling har større muligheder for resultat, jotidligere den sætter ind.

Nærværende udvalg, der fuldt ud kan tilsluttesig disse synspunkter samt udvalgets forslag tilforebyggelse og behandling af tilpasningsvan-skeligheder herunder udvalgets forslag vedrø-rende tilrettelæggelse af den almindelige under-visning, specialundervisning, udbygning af detskolepsykologiske arbejde, samarbejde med de ihenhold til børne- og ungdomsforsorgslovenanerkendte rådgivningsklinikker, skoleflytningsamt observationsklasser og -kolonier, skal sær-ligt understrege betydningen af, at det skole-psykologiske arbejde udbygges med alle de in-stitutioner, som må anses for påkrævet, så somobservationsklasser, observationskolonier og hel-dagsskoler, samt at der tilvejebringes de nød-vendige kliniske behandlingsmuligheder bådeved, at der tilknyttes skolevæsenet kliniske psy-kologer, samt ved at der skabes mulighed forbørnepsykiatrisk konsultation ved skolevæsenet.Herudover vil det være ønskeligt, at der åbnesmulighed for i et vist omfang at søge bistand

16

hos socialrådgivere med henblik på den nødven-dige hjemmevej ledning.

Specielt for så vidt angår nærværende udvalgsvurdering af værdien af observationskolonierhenvises til den af udvalget under 27. januar1965 afgivne indstilling til undervisningsmini-steriet vedrørende oprettelse af observationsko-lonier (jfr. bilag nr. 11).

Under hensyn til, at børn med tilpasnings-vanskeligheder ofte vil være børn fra hjem medvanskelige forhold, som også børne- og ung-domsforsorgen i en del tilfælde kommer i for-bindelse med, vil endvidere et nært samarbejdemellem skolen og børne- og ungdomsværnet

være ønskeligt, jfr. herved det i betænkning omfolkeskolens specialundervisning, pag. 119 ved-rørende samarbejde mellem skolepsykolog og in-stitutioner inden for børne- og ungdomsforsor-gen anførte, hvilket også nærværende udvalgfor sit vedkommende kan tiltræde.

E. Udvalgets udkast til ny bekendtgørelse.På grundlag af ovenstående overvejelser har

udvalget udarbejdet nedenstående udkast til nybekendtgørelse om forholdsregler til oprethol-delse af god orden i skolen:

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 00 af

Bekendtgørelse

om forholdsregler til opretholdelse af god orden i skolen.

I medfør af § 28 i lov om folkeskolen, jfr.lovbekendtgørelse nr. 332 af 31. august 1963,fastsættes herved følgende bestemmelser om op-retholdelse af god orden i folkeskolen:

S 1. Der skal i skolen være arbejdsro, god or-den og naturlig disciplin, således at skolen kanvære i stand til at opfylde sit formål: at fremmeog udvikle elevernes anlæg og evner, at styrkederes karakter og give dem nyttige kundskaber.

S 2. Eleverne skal med flid og påpasselighedfølge skolens arbejde, rette sig efter lærerens an-visning og i alle forhold vise god opførsel.

§ 3. Til fremme af skolens orden må læreren -bl.a. gennem sit arbejde — bestræbe sig på atskabe et godt arbejdsklima på skolen.Stk. 2. Med henblik på at bibringe eleverne for-ståelse af de regler, der gælder i samfundet, ogfølelse af medansvar må skolen lægge vægt påsamarbejde mellem lærere og elever og mellemelever indbyrdes. Lærere og forældre bør i øv-rigt i deres fælles ansvar over for skolens ger-ning mødes i samarbejde.

§ 4. Tilsidesætter en elev sin pligt til flid ellergod opførsel, og viser samtaler, formaninger ogirettesættelser sig virkningsløse, kan eftersidninganvendes, eller eleven kan for enkelte timer el-

ler en dag anbringes i en anden klasse efter for-udgående aftale med den modtagende lærer*).Stk. 2. Eftersidning må kun finde sted understadigt tilsyn, ikke ud over én time ad gangen,og kun efter forudgående meddelelse til hjem-met. Den lærer, der bestemmer, at eleven skalsidde efter, bestemmer samtidig, hvilket arbejdeeleven skal udføre under eftersidningen. Efter-sidning må ikke anvendes i 1. klasse.

§ 5. Over for grovere forseelser, herunder gen-tagen tilsidesættelse af hensynet til skolens or-den samt utilbørlig eller hensynsløs optræden,kan, når de i § 4 nævnte disciplinærmidler skøn-nes utilstrækkelige, følgende foranstaltningeriværksættes:

a) Eleven overflyttes varigt til en anden klasse,såfremt der foreligger mulighed herfor.

b) Eleven udelukkes fra undervisningen i indtilén uge inden for et skoleår. I særlige tilfæl-de kan udelukkelse dog finde sted i indtil touger inden for et skoleår**).

c) Eleven overflyttes, hvor forholdene tilladerdet, til en anden skole i kommunen. Viserflytningen sig virkningsløs, flyttes eleventilbage til den oprindelige skole.

*) Der henvises til mindretalsudtalelsen vedr. formu-leringen af § 4, stk. 1, side 11.

**) Jfr. herved betænkningens side 13.

17

Stk. 2. Beslutning om iværksættelse af de istk. 1 litra a) og b) nævnte foranstaltningertræffes af skolens leder efter samråd med klas-sens lærere. Skolens leder underretter samtidighjemmet og begrunder afgørelsen samt indbyderhjemmet (den for barnets undervisning ansvar-lige) til en drøftelse med henblik på samarbejdeom løsning af problemet. Om udelukkelse fraundervisningen må endvidere skolekommissio-nen (skolenævnet) og lærerrådet straks under-rettes.Stk. 3. Beslutning om overflytning til en andenskole træffes af skolekommissionen efter for-handling med de pågældende skoleledere og derespektive klassers lærere. Forinden der træffesbeslutninger om overflytning, skal den for bar-nets undervisning ansvarlige have lejlighed til atudtale sig.

§ 6. Ved anvendelsen af de i § 4 og § 5 nævn-te disciplinærmidler bør opmærksomheden værehenvendt på, at den utilfredsstillende opførselkan være en følge af legemlige eller psykiskelidelser eller afvigelser hos eleven, samt at der itilfælde af gentagne brud på ordensreglerne bør

Undervisningsministeriet, den

ske henvisning til skolelæge henholdsvis skole-psykolog med henblik på undersøgelse og even-tuel iværksættelse af specialundervisning elleroverflytning til observationsklasse eller observa-tionskoloni, hvor sådanne findes, eller andreegnede foranstaltninger.

§ 7. Viser de disciplinærmidler, som står til sko-lens rådighed, sig utilstrækkelige, kan skolen,hvis den skønner det fornødent af hensyn tileleven selv, de øvrige elever eller skolens arbej-de, rette henvendelse til skolekommissionen(skolenævnet), der da kan indbringe sagen forbørne- og ungdomsværnet, jfr. lov nr. 193 af 4.juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg §§ 27og 28.

§ 8. Nærværende bekendtgørelse træder i kraftdenStk. 2. Samtidig ophæves undervisningsministe-riets bekendtgørelse nr. 306 af 15. september1938 om forholdsregler til opretholdelse af godorden i folkeskolen samt undervisningsministe-riets cirkulære nr. 228 af 22. september 1948vedrørende eftersidning.

IS

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 15. september 1938.

Bekendtgørelse om forholdsregler til opretholdelse afgod orden i folkeskolen

I medfør af lov om folkeskolen af 18. maj1937 § 28 fastsættes følgende bestemmelser omopretholdelse af god orden i folkeskolen:

1. Der skal i folkeskolen herske orden ogdisciplin, således at skolen kan være i stand tilat opfylde sit formål: at fremme og udviklebørnenes anlæg og evner, at styrke deres karak-ter og give dem nyttige kundskaber.

2. Børnene skal med flid og påpasselighedfølge skolens arbejde og i alle forhold vise ly-dig, høflig og sømmelig opførsel.

3. Til fremme af skolens orden må lærerenlægge hovedvægten på ved sin personlighed ogsit eksempel at påvirke børnene og på i sin op-dragergerning at søge samarbejde med hjem-mene.

4. Tilsidesætter børnene deres pligt til lydig-hed, høflighed og flid, sker der brud på skolensorden, eller udviser et barn utilbørlig adfærdoverfor de andre børn, kan, når formaninger ogirettesættelse viser sig frugtesløse, eftersidningeller under særlige omstændigheder legemligrevselse anvendes.

5. Eftersidning må kun finde sted under sta-digt tilsyn, ikke udover 1 time ad gangen, også vidt muligt kun efter forudgående meddelelsetil hjemmet.

6. Legemlig revselse må kun anvendes over-for særlige og alvorlige forseelser, fortrinsvisoverfor børn, der viser rå og hensynsløs optræ-den overfor kammerater.

Som legemlig revselse må kun anvendes slag- ikke over 3 - med et tyndt spanskrør på sædetudenpå tøjet. Straffen skal tildeles med besin-dighed og alvor og såvidt muligt umiddelbartefter forseelsen.

7. Viser de opdragelsesmidler, som står tilskolens rådighed, sig utilstrækkelige, kan sko-len, hvis den skønner det fornødent af hensyntil barnet selv, de øvrige elever eller Skolens ar-bejde, rette henvendelse til skolekommissionen,der da kan indbringe sagen for børneværnet(jfr. lov nr. 187 af 20. maj 1933 om offentligforsorg §§ 130 og 131).

Undervisningsministeriet, den 15. september 1938.

Jørg. Jørgensen.

K. Paludan-Müller.

19

Bilag 2

Undervisningssministeriets cirkulære af 22. september 1948.

Cirkulære til samtlige Skoledirektioner udenfor København, samtligeKommunalbestyrelser og Skolekommissioner vedrørende Eftersidning

I undervisningsministeriets bekendtgørelse af15. september 1938 om forholdsregler til opret-holdelse af god orden i folkeskolen er det underpunkt 5 udtalt, at eftersidning kun må findested under stadigt tilsyn, ikke ud over en timead gangen, og så vidt muligt kun efter forud-gående meddelelse til hjemmet.

Da børnenes forsinkede hjemkomst fra sko-le med rette kan volde bekymring i hjemmet,skal undervisningsministeriet henlede de sted-

lige skolemyndigheders opmærksomhed på, atdet af hensyn til forældrene vil være rigtigst, atder med hensyn til eftersidning, hvor forholdenetillader det, træffes den ordning, at eftersidning- i hvert fald for de mindre børns vedkommen-de — først finder sted dagen efter, at forseelsener begået, således at der altid kan være givethjemmet forudgående meddelelse om barnets til-bageholdelse på skolen.

Undervisningsministeriet, den 22. september 1948.

Hartvig Frisch.

Th. Gimsing.

20

Bilag 3

Københavns kommuneskoler

Ordensregler og disciplinære bestemmelser samt bestemmelservedrørende forsømmelser og fritagelse for undervisning

(Vedtaget af Københavns skoledirektion den 30. maj 1931).

Skolens mål er at udvikle børnenes evner oganlæg, at give dem nyttige kundskaber og fær-digheder, at fremme deres sociale forståelse ogmedmenneskelige ansvarsfølelse. Det er af afgø-rende betydning, at det enkelte barn i skolen ud-fra sine individuelle forudsætninger når denhøjeste udvikling i disse henseender.

Der må derfor i skolen være arbejdsro, godorden og naturlig disciplin. Det enkelte barn måaf hensyn til sig selv og til helheden lære at re-spektere de regler, der med henblik herpå måoverholdes, ligesom det med flid og påpasselig-hed skal følge skolens arbejde, der - i samarbej-de med hjemmene — tager sigte på at dygtiggørebørnene til deres fremtid som medborgere i vortsamfund.

/. Ordensregler.Under hensyn til de meget forskellige lokale

skoleforhold må de enkelte skolers lærerråd ihenhold til lærerrådsregulativets § 9, stk. 5 selvudforme den pågældendes skoles ordensregle-ment, der skal omhandle børnenes forhold ogopførsel på skolen, og som må være i overens-stemmelse med nedenstående almindeligt gæl-dende bestemmelser.

Den enkelte klasses ordensbestemmelser fast-sættes så vidt muligt i samråd med klassens ele-ver, og disse anspores til selv at medvirke til or-denens opretholdelse. Hvor lærerrådet finderdet hensigtsmæssigt, kan der med henblik herpåoprettes elevråd eller lignende ordninger. For-inden drøftes sagen med skolenævnet.

Almindelige bestemmelser:1. Forsætlig beskadigelse af skolens eller kam-

meraters ejendele påtales. Eventuel erstatningsker efter skolens skøn. Uforsætlig beskadi-gelse skal straks anmeldes af vedkommendeselv til skolens inspektør eller en af skolenslærere.

2. På legepladsen må børnene afholde sig fraslagsmål og voldsom eller farlig leg.

3- Intet barn må uden en lærers tilladelse for-lade skolen eller legepladsen.

4. De af skolen udleverede bøger betragtes somlån, for hvilke hjemmene er ansvarlige.

//. Disciplinære bestemmelser.Såfremt et barn tilsidesætter hensynet til skol-

iens arbejde enten ved at virke forstyrrende påundervisningen eller ved at forulempe kamme-raterne eller ved i det hele taget at overtrædeordensbestemmelserne, bør man søge at få bar-net til at forstå det forkastelige eller uhensigts-mæssige i dets opførsel, i hvilken forbindelseopmærksomheden bør være henvendt på, omder kan påvises bestemte årsager til forseelsen,navnlig om den kan have sin årsag i dårlig hel-bredstilstand. I sådanne tilfælde optages for-handling med skolelægen, jfr. reglement forskolelægeordningen § 10: » Det påhvilersåledes lærerpersonalet til skolelægen at henvisesådanne børn, som frembyder vanskelighedermed hensyn til opførsel eller har vanskeligt vedat følge med i undervisningen «

Til orientering for hjemmene kan ud over dealmindelige former for samarbejde mellem hjemog skole anvendes opførselskarakter eller oply-sende bemærkninger i karakterbogen.

Almindelige bestemmelser:1. Tilsidesa^tter et barn gentagne gange sin

pligt til flid og god opførsel, eller sker deralvorlige brud på skolens orden, kan der heroverfor anvendes formaninger, irettesættelserog eftersidning. Eftersidning må ikke benyt-tes i 1. klasse, i 2. klasse derimod i indtil V2time, såfremt en henvendelse til hjemmetikke har hjulpet. Eftersidning skal altid findested under tilsyn og i øvrigt højst i 1 time adgangen. Den lærer, der bestemmer, at barnetskal sidde efter, bestemmer samtidig, hvilketarbejde barnet skal udføre under eftersidnin-gen, og den tilsynsførende lærer må påse, at

21

dette arbejde udføres. Eftersidning må kunanvendes, efter at hjemmet senest dagen for-ud ved skriftlig meddelelse fra skolen ergjort bekendt med, at barnet skal sidde eftersamt om grunden dertil og tiden for eftersid-ningen.Om lørdagen må eftersidning ikke finde stedefter kl. 14.

2. Ved gentagne forseelser kan barnet efter af-tale med en anden lærer for en time eller endag anbringes i dennes klasse, der dog helstskal være en parallelklasse.

3. Såfremt sådanne foranstaltninger ikke hjæl-per, eller barnets forseelser er af grovere art,kan læreren eventuelt i samråd med skole-nævnet søge kontakt med ba.rnets hjem.Skriftlig henvendelse til hjemmet i sådannesager må altid sendes med post. Herefter kanskolen bestemme, at barnet skal flyttes til enanden klasse eller en anden skole.Det er i et sådant tilfælde vigtigt, at barnetkommer under forhold, hvor dets chancerfor en naturlig tilpasning er de bedst mulige.Den modtagende lærer bør fuldt ud oriente-res om barnets vanskeligheder. Ved en sådantvungen flytning til en anden klasse eller enanden skole noteres årsagen til flytningenbag på barnets kartotekkort.

4. Alvorlige opførselsvanskeligheder kan drøf-tes med en skolepsykolog eller eventuelt meden psykiater.

5. Hvis barnet har en meget vanskelig karaktereller udviser meget slet opførsel, og hjemmetikke skønnes at kunne magte barnets opdra-gelse, skal sagen forelægges til udtalelse hosskolens leder og skolenævnet, der herefterkan beslutte, at sagen i medfør af forsorgs-loven af 20. maj 1933, §§ 130-131, anmel-des til børneværnet.

6. Legemlig straf er ikke tilladt under nogenform.

///. Bestemmelser vedrørende forsømmelserog fritagelse for undervisning.

Undtagelsesvis kan et barn få tilladelse til atforsømme skolen en enkelt eller nogle få dage,men skolens tilladelse må da altid indhentesforud.

Skønnes en forsømmelse at være sket udengyldig grund, kan skolenævnet ikende bøder ihenhold til gældende love og bestemmelser.

Udebliver et barn på grund af sygdom, skaldette så vidt muligt samme dag meddeles sko-len, enten skriftlig, telefonisk eller ved en vok-

sens henvendelse. Hvis sygdommen strækker sigover mere end 3 dage, skal, hvis skolen forlan-ger det, en tilsendt blanket påtegnes af lægen ogforevises på skolen. Denne forevisning kan kræ-ves gentaget én gang om ugen, med mindre bar-net er indlagt på hospital, eller lægen har givetanden påtegning.

Hvis et barn mere end én gang inden for enmåned forsømmer på grund af sygdom, kanskolen straks kræve sygemelding med lægepå-tegning.̂

For så vidt hjemmet ikke opfylder de her giv-ne forskrifter, kan skolen betragte de skete for-sømmelser som ulovlige.

De forholdsregler, der skal iagttages i tilfæl-de af, at en elev angribes af en smitsom sygdom,eller at der optræder en smitsom sygdom i hjem-met, fastsættes til enhver tid ved cirkulære fraskoledirektionen.

Fritagelse for legemsøvelser, herunder svøm-ning og gymnastikbad, tilstedes normalt kun pågrund af legemsskade eller svagelighed, som påskolens forlangende kan kræves godtgjort vedlægeattest. Ved de større pigers periodiske frita-tagelse for deltagelse i gymnastik er en mundt-lig meddelelse fra barnet til lærerinden tilstræk-kelig.

Nærværende bestemmelse træder i kraft vedskoleårets begyndelse 1951, dog afsnit II, pkt. 6først ved skoleårets begyndelse 1952, medmin-dre der forinden dette tidspunkt fra undervis-ningsministeriet bestemmes, at legemlig revselsebortfalder for skolevæsenet i det øvrige land.

I så fald træder dette punkt i kraft straks.Indtil afsnit II, pkt. 6 træder i kraft, gælder

følgende overgangsbestemmelser vedrørende le-gemlig revselse. Den må kun tildeles med ettyndt spanskrør bag på legemet med højst 3 slagog må kun finde sted efter en drøftelse medskolens leder på dennes kontor. Hvert enkelt til-fælde indføres i en straffebog.

Legemlig revselse må ikke finde sted i de 3første skoleår.

Når fælleslærerrådet eller skoledirektionenefter en passende forsøgstid har grunde til atønske ændringer i de øvrige ordensbestemmel-ser, tages disse op til forhandling og eventuelrevision.

Tidligere ordens- og straffebestemmelser af25. maj 1935 bortfalder ved nærværende regle-ments ikrafttræden.

22

Bilag 4 a

Odense kommunale skolevæsen

Ordensbestemmelser(Vedtaget af skolekommissionen den 13. november 1962).

Ved siden af elevens pligt til at udvise almin-delig god opførsel skal nedenstående forskrifterfølges:

1. Ethvert barn er ansvarlig for sin plads. For-sætlig beskadigelse af skolens eller kammera-ternes ejendele kan kræves erstattet efter sko-lens skøn. Uforsætlig beskadigelse skal straksanmeldes af vedkommende selv til en af læ-rerpersonalet. Børnene må kun åbne og lukkevinduerne efter særlig ordre.

2. De af skolen til eleverne udleverede bøger erat betragte som lån, for hvilke eleverne eransvarlige. Bøgerne skal altid forsynes medomslag.

3. Intet barn må uden tilladelse forblive i klas-sen eller opholde sig på trappegangene. Deter forbudt at opholde sig ved åbne vinduereller hænge ud ad dem.

4. Ethvert barn har pligt til at medvirke til godorden på skolen. Der må ikke henkastes pa-pir eller madrester, og hvad der tabes, måstraks opsamles.

5. Intet barn må forlade skolen uden særlig til-ladelse. I frikvarteret indhentes denne hosgårdvagten.

6. Der må aldrig være mere end et barn ad gan-gen på hvert toilet.

7. Skolen kan ikke påtage sig ansvar for med-bragte penge eller værdigenstande. Dersomen elev savner noget, skal det straks anmel-des til læreren.

8. Den, der på vejen til eller fra skole gør sigskyldig i uorden eller anden dårlig opførsel,udsætter sig for påtale eller straf, som omforseelsen var begået på skolen.

23

Bilag 4 b

Ordensregler ved Grøndalsvængets skole

1. Eleverne skal møde rettidigt, rene og or-dentligt påklædte, og de må kun medbrin-ge, hvad de skal bruge på skolen.

2. Når der ringes op om morgenen eller efteret frikvarter, stiller eleverne hurtigt op klas-sevis og går efter tegn fra gårdvagten i roog orden til deres klasseværelse, hvor en-hver indtager sin plads efter at have anbragteventuelt overtøj på knagerne i gangen. Ta-sker, huer og tørklæder kan medbringes iklassen.

3. Ved frikvarterets begyndelse stiller eleverneefter tegn fra læreren op i række og gårsamlet til legepladsen. Såfremt der skal skif-tes lokale, skal eleverne tage deres taskermed i gården, medmindre de samlet ledsa-ges til og fra det nye lokale.

4. Ingen elev må opholde sig i klassen ellerpå trapper og gange i frikvarteret. Ej hellermå nogen elev opholde sig ved åbne vin-duer.Elever, som det p.g.a. svagheder er ufor-svarligt at sende på legepladsen, må ikkeopholde sig i klassen i frikvarteret, menskal sidde på bænkene ud for nr. 1 og nr. 2.I barakken henvises til garderoben ved nr.31.På legepladsen må eleverne afholde sig fraslagsmål og voldsom eller farlig leg. Leg ipassagerne ved skolens indgange samt forantoiletterne er forbudt.Der må aldrig være mere end én elev adgangen på hvert w.c.Ingen elev må uden en lærers tilladelse for-lade skolen eller legepladsen.Elever på vej til eller fra hovedskolen skalbenytte lågerne ved Rørsangervej og Kær-sangervej.Kun ordensdukse på vej til eller fra barak-ken må benytte gennemgangen fra pigetrap-pen.

5. Ved skoleårets begyndelse vælger klasse-læreren en ordensduks, der forsynet medarmbind går op, når klokken ringer til time.

Ordensduksen forlader klasseværelset sam-men med klassen. Hvis en lærer ikke erkommet til en times begyndelse, melder or-densduksen det til inspektøren eller en afviceinspektørerne.

6. Klasselæreren vælger på samme tidspunkt 2mælkeordensdukse, der foretager afhentnin-gen af mælk på et for hver klasse nærmerefastsat tidspunkt, f.eks. i forbindelse medopringningen.Mælkeordensduksene forlader klasseværel-set samtidig med kammeraterne og har an-svaret for, at alle kurve bringes tilbage tiludleveringsstedet.Mælkeordensduksene må ikke benytte gen-nemgangen ved kontorerne, når de bringerkurvene frem eller tilbage.

7. Glemte sager opbevares i glemmekassen,som er tilgængelig hver dag — undtagenlørdag - kl. 12, for 1. klasserne tirsdag ogtorsdag kl. 10.

8. Fjerntboende elever kan - i den udstræk-ning pladsen tillader det - ved henvendelsetil viceinspektørerne få anvist plads til cyk-len i cykelskuret. Elever, som p.g.a. bopæli have eller lignende cykler til skole i som-merhalvåret, henvises til stativerne ved ba-rakken. Det er forbudt at anbringe cyklerandre steder. Skolen påtager sig intet ansvarfor elevernes cykler.

9. Forsætlig beskadigelse af skolens eller kam-meraters ejendele påtales. Eventuelt erstat-ning efter skolens skøn.Uforsætlig beskadigelse skal straks anmel-des af vedkommende selv til skolens inspek-tør eller en af skolens lærere.

10. De af skolen udleverede bøger betragtessom lån, for hvilke hjemmene er ansvarlige.Bøgerne skal være forsynede med bind, på-ført elevens navn og klasse.

Ordensbestemmelserne gennemgås med eleverneved skoleårets begyndelse og i januar måned.

24

Bilag 5

Grøndalsvængets skole

Til vikarerne:

Velkommen til Grøndalsvængets skole, derventer, at De gør en indsats fra den første time.Til gengæld vil viceinspektørerne og jeg støtteDem, så meget vi kan, ligesom lærerpersonaletaltid er villigt til at give råd og vejledning.

Nogle gode råd:Vær ved klasseværelset, når klassen kommer

op. Lad klassen stille op på gangen, inden Detager den ind. Forlad ikke klasseværelset i timer-ne; send evt. besked til kontoret. Et godt disci-plinært middel er at sætte eleverne i gang medarbejde. Vær altid selv vel forberedt til timerne.Vær fast og bestemt fra starten, og send meddet samme urolige elever til kontoret — vent ik-ke, til det er for sent.

Lav en fortegnelse over eleverne, så De ved,hvor de enkelte sidder, og så De kan nævnehver enkelt ved navn. Brug altid det efternavn,hvorved der står »kaldes« (kid). I første timefører De protokollen: Sæt en / ved fraværendeelever; denne / ændres i protokollen for denklasse, De er klasselærer for, når grunden til for-sømmelsen bliver Dem bekendt, til S (= syg-dom), M (= med tilladelse) eller U (== udentilladelse). I sidste tilfælde underretter De kon-toret. Elever, der beder om frihed, henvises tilkontoret. Er en elev væk mere end 3 dage udenkendt grund, underrettes kontoret. Ved ulykkes-tilfælde eller sygdom må De sende bud til kon-toret, en fast lærer eller skolesundhedsplejer-sken.

Eftersidningssedler findes på lærerværelserne(reglerne for deres anvendelse findes på bag-siden).

Filmslokale, båndoptager og grammofon måkun benyttes efter inspektørens tilladelse. To-baksrygning er ikke tilladt i klasserne.

Følg klasserne ned efter timen. Børnene måkun sætte tasker ved det lokale, de skal være iden næste time, hvis læreren går med.

Afhold Dem fra at komme med udtalelserom barnets fremtid med henblik på a- og b-klasser.

Læs opslagstavlerne på lærerværelserne.

Et par praktiske ting:Lokalerne: Ulige numre findes på pigesiden,

lige numre på drengesiden, alle numre over 30er i barakkerne.

Nøgler: L-nøglen åbner de fleste indre døre ihovedbygningen og alle i barakken. 1 O-nøglenpasser til katederskuffen, der aflåses, når Degår.

Ordensduks: Der er kun en ordensduks i hverklasse (forsynet med hvidt bånd). Ordensduk-sen går op, så snart klokken ringer, og bringertingene i orden. Der må ikke være nogen oppe ifrikvarteret med undtagelse af to hjælpere i bio-logilokalet, biblioteket (nr. 7) og nr. 16. Dekan hos disse hjælpere i frikvarteret hente nød-vendigt materiale.

Frikvarter: Se på opslagstavlen på lærerværel-serne, når og hvor De har gårdvagt. Når detringer ned, må De sørge for, at der åbnes entrækrude, og at stormkroge sættes på. Tavlengøres ren, stole sættes på plads (ordensduksen).Som den sidste forlader De klassen, og dørensmækkes. Alle går ned. Syge henvises til stoleneved nr. 1 og nr. 2. Børnene må ikke forlade sko-len i frikvartererne.

Mælk og mad: I 3. time afhenter de to mæl-keordensdukse mælk og evt. mad. Børnene måikke gå enkeltvis efter mælk.

NB. Før regnskab med de timer, De læser, ogmedbring regnskabet til kontoret ved månedensudgang eller når vikariatet ophører. Husk at af-levere nøgler. Ved et vikariats ophør må skrift-ligt arbejde, som gives for i det for klassen nor-male omfang, være rettet og i orden. Bliver Desyg, ring da straks besked til skolens kontor (frakl. 7,45).

25

Landsforeningen af skolekommissionerskolenævn og forældreforeninger

Bilag 6

Skanderborg, den 15. maj 1964

Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseaf god orden i skolen.

Landsforeningen takker for henvendelsen omat fremkomme med eventuelle kommentarervedrørende de for tiden gældende disciplinærebestemmelser i folkeskolen.

Lad det da som indledning være sagt straks,at cirkulæret af 15. september 1938 er forældet,hvorfor det er meningsløst at opretholde det isin nuværende form.

Det er det alene af den grund, at ånden ogtonen i de danske skoler stort set er anderledes,end cirkulærets straffemidier er udtryk for. Dendanske lærer benytter som regel ikke korporligafstraffelse, og da moderne psykologi og pæda-gogik også udelukker muligheden af at brugekorporlig straf, under nogen form, er det dis-kriminerende for lærerne at cirkulæret oprethol-des. Lærere, der skal benytte sig af korporligestraffemidier egner sig simpelthen ikke til atvære lærere.

Vedlagte oversigt, udarbejdet af kommunelæ-rer Tage Sørensen, Fredericia, viser, at provin-sen i forhold til København og børneforsorgen,for slet ikke at tale om udlandet, står langt til-bage med hensyn til de midler, der anvendes tilopretholdelse af disciplinen.

I henhold til De Forenede Nationers verdens-erklæring om menneskerettigheder vedtaget den6. december 1948 og det af F. N. udarbejdedecharter vedrørende børns og unges opdragelse,strider det helt imod demokrati og menneskelig-hed at tillade korporlig straf, hvad enten detsker i form af slag af spanskrør eller lussingereller andre torturmidler. Det er derfor på tide,at det famøse cirkulære af 1938 ophæves.

På baggrund af de erfaringer, der er gjortdels i Sverrig og andre steder, skulle det ikkevære vanskeligt at opstille nogle retningslinier tildisciplinens opretholdelse.

Slag med spanskrør må ikke erstattes af lus-singer, kniben eller åndelig tortur. Moderne pæ-dagogik og psykologi giver i sig selv en rækkeanvisninger. Her skal ganske enkelt peges på,at barnets beskæftigelse med et stof, der optager

dem og som giver meningsfyldte situationer, isig selv vil løse problemerne.

Ved gennemførelse af elevrådstanken alleredeiblandt de yngste årgange, skulle det ikke væreudelukket at indprente og belære børnene omdisciplinære regler, der viser dem, at det betalersig at tage hensyn til hinanden og leve sammensom tolerante og forstående mennesker. Det vilganske enkelt sige opdragelse til demokrati.

Eftersidning og bortvisning fra skolen ansesfaktisk ikke i alle tilfælde at være relevante ogeffektive midler. Det er muligt det i enkeltstå-ende tilfælde vil være godt, men i langt de fle-ste tilfælde opstår de disciplinære vanskelighe-der med et barn på baggrund af specielle ople-velser i hjemmet, skolen eller andre situationerbarnet befinder sig i. Korporlig afstraffelse,isolation og bortvisning vil derfor som regel af-stedkomme trods og tvangstanker. Sådanne til-fælde har kun mulighed for afhjælpning gen-nem samtaler med hjemmet, hvorfor der herskal peges på et udvidet forældresamarbejde.Slår dette ikke til, må skolepsykolog og skole-læge ind i billedet, ligesom det ikke kan ansesfor diskriminerende, at man gennem samarbejdemellem skolekommission (skolenævn), hjem ogungdoms- og børneværn søger at nå frem tilden rette behandling af de særligt vanskeligetilfælde.

Herved skabes muligheden, også for at fami-lierådgivningen og socialrådgivere, sammen medde tidligere nævnte instanser kommer til at an-skue de vanskeligste tilfælde og dermed få enafklaring på forholdene.

Iagttagelseskolonier må kunne oprettes påamtsbasis og må, ligesom de af børneforsorgenoprettede behandlingshjem, ikke betragtes somet skræmmemiddel, men som en hjælp og hånds-rækning, der hvor skolens og hjemmets midlerikke slår til.

For landsforeningen

Wilh. Dupont.

26

FÆLLESLÆRERRÅDET

i København

Bilag 7

Den 3. juni 1964.

Til Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseaf god orden i skolen.

Som svar på udvalgets forespørgsel af 4. maj1964 skal fælleslærerrådet udtale:

»Ordensregler og disciplinære bestemmelsersamt bestemmelser vedrørende forsømmelser ogfritagelse for undervisning for Københavnskommuneskoler« vedtoges af Københavns skole-direktion den 30. maj 1951 og har således nuværet gældende i 13 år.

Som det sikkert vil være udvalget bekendtvar det på trods af fælleslærerrådets stilling, atman besluttede vedtagelsen af ordensreglemen-tet, som rådet på en række punkter fandt util-fredsstillende, herunder også bestemmelsen ombortfald af muligheden for legemlig straf, udenat man samtidig gav skolen andre midler i hæn-de, som gør det muligt at håndhæve en sådanorden og disciplin, at skolen sættes i stand til atopfylde sit formål (jævnfør punkt 1 i undervis-ningsministeriets bekendtgørelse af 15. septem-ber 1938: »Der skal i folkeskolen herske ordenog disciplin, således at skolen kan være i standtil at opfylde sit formål ...«.)

Den københavnske disciplinsituation har gi-vetvis gennem årene undergået en ændring, sområdet anser for at være en følge af en alminde-lig demokratiseringsproces i samfundet, såvelhvad angår omgangsform og -tone mellem men-nesker i almindelighed, som hvad angår forhol-det mellem voksne og børn i hjem og skole.

Den nuværende københavnske disciplinsitua-tion er altså ikke et resultat af vore ordens- ogdisciplinærbestemmelser, der ikke yder tilstræk-kelig støtte til skolen i dens bestræbelser for athindre de grovere forseelser, der stadig begåsaf visse elever. løvrigt er den stadig voksendeadspredthed og mangel på koncentration, derkan konstateres hos overordentlig mange af vo-re elever, også et problem, til hvis løsning voreordensbestemmelser ikke har kunnet yde nogenhjælp.

De københavnske ordensregler og discipli-nærbestemmelser m. v. er efter fælleslærerrådetsopfattelse — både med hensyn til affattelse ogtendens - snarere en række bestemmelser forskolernes pædagogiske personale end bestem-melser for elevernes færden og adfærd i skolenmed det dobbelte formål at effektivisere skole-arbejde bedst muligt og beskytte det store fler-tal af elever, som ikke skaber vanskeligheder.

Ud fra denne opfattelse ønsker fælleslærer-rådet at fastslå, at det københavnske ordeensreg-lement ikke i tilstrækkelig grad er et udtryk fordet hovedsynspunkt, som rådet anser for at væ-re det rigtige: at undervisning i en offentligskole bør betragtes som et tilbud, der giveshjemmene, samt at forudsætningerne for at kun-ne modtage tilbuddet må være, at eleverne kanindordne sig under de regler og bestemmelser,der gælder i skolen.

Af positive sider ved det nugældende køben-havnske ordensreglement skal vi især påpege be-stemmelserne om samarbejde med hjemmene,mulighederne for elevernes overflytning til an-den skole, samt afsnittet, hvori det fastslås, atde enkelte skoler med hensyntagen til særligelokale forhold kan udforme ordensreglementeromhandlende børnenes forhold og opførsel påskolen.

Derimod anser fælleslærerrådet det for urime-ligt og som udtryk for en nedvurdering af læ-rerne i ordensbestemmelser beregnet for skolenselever at medtage detaljerede anvisninger forlærerpersonalet, herunder også forbud.

I k:onsekvens af disse synspunkter agter fæl-leslærerrådet at udarbejde et forslag til nye or-densbestemmelser, som rådet vil tillade sig sna-rest at fremsende til udvalget.

P. f. v.Marie K orb o.

27

Bilag 8

FÆLLESLÆRERRÅDETi København

Den 17. juni 1964.

Til Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseaf god orden i folkeskolen.

I fortsættelse af vor skrivelse af 3. juni d. å.og i overensstemmelse med de deri anførte syns-punkter fremsender fælleslærerrådet følgendeforslag til ændringer i punkt 4 i undervisnings-ministeriets bekendtgørelse af 15. sept. 1938 omforholdsregler til opretholdelse af god orden ifolkeskolen:

Tilsidesætter en elev gentagne gange sin pligttil flid og god opførsel, og har formaninger ogirettesættelser ikke hjulpet tilstrækkeligt, kaneftersidning anvendes, eller eleven kan for en-kelte timer eller for en dag anbringes i en an-den klasse.

Over for grovere forseelser kan skolen des-uden iværksætte følgende foranstaltninger:

1. Eleven overflyttes til en anden klasse.2. Eleven udelukkes helt eller delvis fra un-

dervisningen for kortere eller længere tid.3. Eleven overflyttes til en anden skole.

Skolen kan endvidere beslutte, at elever, hvisopførsel og hele adfærd til stadighed voldervanskeligheder, ikke vil kunne fortsætte deresskolegang ud over undervisningspligtig alder.

Bemærkninger:

Som anført i vor skrivelse af 3. juni d. å. fin-der fælleslærerrådet det rimeligt, at der i sær-skilt cirkulære til forældrerepræsentationer, sko-ler og evt. i instruks for lærere meddeles be-stemmelser for administrationen af forholdsreg-lerne, sådan som disse er formulerede i nærvæ-rende forslag.

Fælleslærerrådet foreslår, at bestemmelsernefastsættes efter følgende retningslinier:

A. Eftersidning: Benyttes ikke i 1. klasse, i2. klasse derimod i indtil V2 time. Efter-sidning skal altid finde sted under tilsynog i øvrigt højst én time ad gangen. Denlærer, der bestemmer, at barnet skal siddeefter, bestemmer samtidig, hvilket arbej-de barnet skal udføre under eftersidnin-ningen, og den tilsynsførende lærer måpåse, at dette arbejde udføres. Hjemmetorienteres senest dagen før ved skriftligmeddelelse om, at barnet skal sidde eftersamt om grunden dertil og tidspunktet foreftersidningen.

B. Elevernes anbringelse i en anden klassefor enkelte timer eller for en hel dag måske efter forudgående aftale med de mod-tagende lærere. Hjemmet bør almindelig-vis orienteres om den trufne dispositionsamt om årsagen til denne.

C. Såfremt forseelserne er af en sådan karak-ter, at skolen beslutter at overflytte eleventil en anden klasse, orienteres hjemmetherom.

D. Delvis udelukkelse fra undervisningen forkortere eller længere tid.Eleven kan udelukkes fra ét eller flere fagi et kortere tidsrum, efter at skolens lederskriftligt har underrettet hjemmet. Nor-malt vil denne foranstaltning medføre, atskolen søger kontakt med hjemmet for atdrøfte elevens forhold på skolen.

E. Udelukkelse fra al undervisning (i f. eks.indtil en uge).Denne foranstalning, der må anses for atvære af meget alvorlig karakter, finder

28

kun anvendelse over for de groveste for-seelser. Der gives hjemmet orientering omforseelsen og om udelukkelsens varighed.

F. Overflytning til anden skole.Såfremt ingen af de tidligere anførte for-anstaltninger har haft den tilsigtede virk-ning, kan skolen beslutte at flytte eleventil en anden skole. Hjemmet orienteresom skolens beslutning.

G. Udelukkelse fra fortsat skolegang ud overundervisningspligtig alder.Såfremt skolen skønner, at en elev ikkekan fortsætte skolegangen efter undervis-ningspligtig alders ophør, gives der hjem-met skriftlig meddelelse herom.

Ud over disse administrationsbestemmelserfinder fælleslærerrådet det rigtigt, at der i på-gældende cirkulære også angives retningslinierfor det positive samarbejde mellem skole oghjem, som skolen tillægger overordentlig storbetydning for en tilfredsstillende gennemførelseaf skolens arbejde med og for eleverne. Hertænkes ikke blot på samarbejdet mellem skolenog de enkelte hjem, men også på den side afsamarbejdet, som den stedlige forældrerepræ-sentation støtter og udbygger gennem sin virk-somhed.

Ligeledes må det anses for at være betyd-ningsfuldt, at der i cirkulæret peges på værdienaf, at der etableres et snævert samarbejde medskolepsykolog og -psykiater, således at der kanydes elever, hjem og skole den bedst muligestøtte til løsningen af de vanskeligheder, over

for hvilke de i ovennævnte forslag fremførteforanstaltninger efter skolens skøn ikke ansesfor at være formålstjenlige eller tilstrækkelige.

Fadleslærerrådet anser det desuden for at væ-re af afgørende betydning, at der medtages ef-fektive bestemmelser om foranstaltninger vedrø-rende det stigende antal grundløse skoleforsøm-melser, som i foruroligende grad øver uheldigindflydelse på skolens undervisning.

Fa;lleslærerrådet skal endvidere foreslå, at der- bestemt for skolens elever - udarbejdes et nor-malordensreglement alene indeholdende

1. Skolens formålsparagraf samt bemærknin-ger om betydningen af og betingelserne foren tilfredsstillende gennemførelse af un-dervisningen.

2. Generelle ordensbestemmelser vedrørendeelevernes pligter og ansvar.

3. De foranstalninger, som kan iværksættesover for overtrædelser af de anførte ordens-bestemmelser.

Der bør i tilknytning til dette normalordens-reglement gives den enkelte skole mulighed forat udforme særlige ordensbestemmelser underhensyntagen til de lokale forhold.

Fælleslærerrådet skal sluttelig understrege be-tydningen a.f, at det skolepsykologiske arbejdeudbygges med alle de institutioner, som må an-ses for påkrævede. Der bør således gives mulig-hed for oprettelse af observationsklasser, -kolo-nier og heldagsskoler samt tilvejebringes denødvendige kliniske behandlingsmuligheder.

P. f. v.Marie Korbo.

20

Bilag 9

KØBENHAVNS SKOLEDIREKTIONDen 16. september 1964.

Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseaf god orden i skolen.

Som svar på udvalgets forespørgsel af 4. majd. å. om erfaringerne vedrørende virkningen afdet for Københavns kommuneskoler gældendeordensreglement har Københavns Skoledirektionpå sit møde den 9. september d. å. vedtaget føl-gende udtalelse:

De nugældende »Ordensregler og disciplinæ-re bestemmelser samt bestemmelser vedrørendeforsømmelser og fritagelse for undervisning«blev vedtaget af skoledirektionen den 30. maj1951. Hermed ophævedes enhver form for le-gemlig straf.

Bestemmelserne har virket hensigtsmæssigt,hvilket også afspejler sig deri, at hverken skole-direktionen eller fælleslærerrådet i de forløbne13 år har benyttet sig af den dem i reglerne til-lagte adgang til at søge bestemmelserne revide-ret.

Mange forhold har bidraget hertil. Dels harreglerne i sig selv virket hensigtsmæssigt, delshar samkvemsformerne mellem voksne og børnændret sig, således at børnenes adfærd er ander-ledes og bedømmes anderledes i dag end tidli-gere. I høj grad medvirkende har også været detstærkere udbyggede kontaktforhold mellemhjem og skole bl. a. gennem klasseforældremø-der, individuelle samtaler mellem lærere og for-ældre og udsendelse af periodisk orientering tilhjemmene. Af største betydning er det også, atman gennem Skolepsykologisk Kontor (obser-vationskolonierne) og Skolepsykiatrisk Konsul-tation samt Heldagsskolen har muligheder for isværere tilfælde af adfærdsvanskeligheder at af-

dække baggrunden for disse såvel hos barnetselv som eventuelt i det hjemlige milieu.

For så vidt angår de anvendte disciplinærebestemmelser kan anføres:

Det traditionelle middel: eftersidningen, be-nyttes som hidtil for glemsomhed, forstyrrendeadfærd, manglende hjemmearbejde, uorden iskolegården og dårlig opførsel og har normaltgod effekt over for disse forsyndelser.

Anbringelse for en time eller en dag i en an-den klasse anvendes i et vist mindre omfangover for elever, som formaninger, irettesættelserog eftersidninger ikke har virket på.

Endelig har man som disciplinærmiddel an-vendt - i få tilfælde - flytning til anden klas-se på samme skole og i de tilfælde, hvor der ertale om store adfærds- og tilpasningsvanskelig-heder, flytning til anden skole.

Dette sidste middel har været anvendt i en-kelte tilfælde af så godt som alle skoler og i defleste tilfælde med god virkning. Det drejer signæsten udelukkende om drenge. Det er praksis,at elever, som ikke har haft fordel af flytningen,går tilbage til den oprindelige skole, men dettesker kun sjældent, idet foranstaltningen, der så-vel fra skolens som fra elevers og forældres si-de betragtes som en meget alvorlig straf, somoftest virker efter sin hensigt.

P. D. V.Kr. Thomsen Jensen.

I Aage Jensen.

30

Bilag 10

Foreningen af skolepsykologer ogkonsulenter for specialundervisningi Danmark

Nykøbing F., d. 17. marts 1965.

Til Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseTil Danmarks Lærerforening.

En kreds af medlemmer af foreningen repræ-senterende både amter og købstæder har udar-bejdet vedlagte forslag angående behandlingaf adfærdsvanskelige børn i folkeskolen.

Foreningen finder det uhyre vigtigt, at deomhandlede problemer finder deres løsning in-den for folkeskolen, og bestyrelsen kan fuldtud tilslutte sig de fremsatte synspunkter. Vi har

derfor bedt Danmarks lærerforening arbejde vi-dere med sagen.

Vi sender forslaget til orientering for udval-get, idet vi håber, at Danmarks lærerforeningvil tage sagen op i dette.

På foreningens vegne

Kn. Fogh Hansen.

31

Foreningen af skolepsykologer ogkonsulenter for specialundervisningi Danmark

Underbilag til bilag 10

Til Danmarks Lærerforening

I medfølgende redegørelse har vi søgt at på-vise,

1) at skolerne synes at føle børnenes tilpas-ningsvanskeligheder i større omfang nu end tid-ligere, hvorfor problemet om behandling afbørn med tilpasningsvanskeligheder har forøgetaktualitet,

2) at den administrative og lovgivningsmæs-sige baggrund for gennemførelse af sådanne for-anstaltninger inden for folkeskolens rammer ik-ke er fyldestgørende,

3) at problemet vil blive løst uden for folke-skolen og med anvendelse af personale uden til-knytning til denne, såfremt folkeskolen fortsatforholder sig passiv over for problemet,

4) at løsningen af dette spørgsmål inden forfolkeskolen kræver mulighed for ansættelse afpsykologisk og anden arbejdskraft med fornø-den specialuddannelse, men uden nødvendigvisat have undervisningspraksis,

5) at de svære tilfælde af tilpasningsvanske-ligheder hos børn fortsat må behandles underforsorgen, hvorimod en udbygning af folkesko-lens skolepsykologiske rådgivningsvirksomhedervil kunne klare arbejdet med de fleste tilpas-ningsvanskeligheder hos skolebørn, og

6) at der eventuelt i denne forbindelse måoprettes observationskolonier inden for folke-skolen, hvorfor en landsplanlægning på detteområde er påkrævet.

Under henvisning til ovenanførte må vi ansedet for rigtigt, at man søger behandlingen afskolebørn med tilpasningsvanskeligheder aner-kendt som en skoleopgave, der berettiger til desamme lønrefusioner og andre tilskud, som gi-ves til folkeskolens øvrige arbejde.

Tilpasningsvanskelighedernes omfang og pro-blemets sandsynlige vækst vil gøre det påkrævet,

at opgaven løses inden længe. Vanskelighedernemærkes ikke alene i skolens daglige undervis-ning, men også i det skolepsykologiske arbejde,hvor vi i stedse stigende omfang stilles over forproblemer af denne art, som vi står magtesløseoverfor på grund af manglende behandlingsmu-ligheder.

Vi skal derfor anmode om Danmarks Lærer-forenings bistand til en afhjælpning af de på-pegede vanskeligheder.

Det er det almindelige indtryk blandt skole-psykologer og konsulenter for specialundervis-ning, at skolerne i større omfang end tidligeresynes at mærke børnenes tilpasningsvanskelig-heder.

Det er næppe muligt objektivt at fastslå, omder er flere børn med tilpasningsvanskelighederi dag end for et par årtier siden, men man synesi hvert fald at erkende flere af disse tilfælde ivor tids skole.

Er der tale om et rent erkendelsesmæssigtspørgsmål, kan årsagen være, at man i voksendeomfang er klar over, at børns tilpasningsvanske-ligheder er tilgængelige for behandling, isærhvis behandlingen sættes ind tidligst muligt.Dette giver skolen et ansvar for problemets løs-ning.

Er der tale om en reel vækst i antallet af børnmed tilpasningsvanskeligheder, kan man som enmulig årsag pege på den hurtige ændring afsamfundsstrukturen, der foregår i vor tid.

Den erfaring, at skolen i dag synes at mærkebørnenes tilpasningsproblemer mere end før,kan hænge sammen med to ændringer, der ermærkbare i skolens arbejdssituation i dag i for-hold til tidligere.

For det første er vor tids undervisningsfor-mer mere følsomme over for de her omhandlede

M

elevers reaktioner. Jo mere differentieret under-visningen bliver, des større er muligheden forden enkelte elevs friere udfoldelse.

For det andet er den disciplinære situation iskolen ændret, fordi korporlig afstraffelse sjæl-dent anvendes. Over for aggressive elever harmuligheden for korporlig straf vel kunnet virketilstrækkeligt afskrækkende, så længe lærerenvar til stede. Men uden for lærerens rækkeviddeer vanskelighederne dog ofte blevet forøget,fordi straf nok kan eliminere uønsket adfærd iundervisningssituationer, men ikke har indfly-delse på, hvad der kommer i stedet for disse.

Selv om den ændrede tradition i skolens me-todemæssige og disciplinære holdning på læn-gere sigt er til gavn for den enkelte elevs heleudviklingsforløb, vil der dog i den daglige un-dervisningssituation kunne opstå forhold, dernødvendiggør andre muligheder for at oprethol-de skolens ro og orden.

Den tidligere opfattelse af tilpasningsvanske-ligheder hos børn og muligheden for behand-ling heraf kan være en medvirkende årsag til,at undervisning og behandling af børn med til-pasningsvanskeligheder ikke nævnes i folkesko-lens § 2, stk. 2, hvor de kategorier, for hvilkeder er pligt til at indrette specialundervisning,nævnes: børn med talevanskeligheder, svagt syn,svag hørelse, små evner eller læsevanskelighe-der. Kriteriet er, at de ikke med tilstrækkeligtudbytte kan følge den almindelige undervisning.

Der findes dog også andre elever, der ikkekan følge den almindelige undervisning med til-strækkeligt udbytte. Dette er indset for de sygebørns vedkommende. Medens disse tidligere varuden tilstrækkelig eller helt uden undervisning,har en tilføjelse af 16/6 1962 til folkeskolelo-vens § 51 skabt forpligtelse for folkeskolen pådette område.

Folkeskolelovens § 51 indledes imidlertidmed en bestemmelse om, at »det påhviler kom-munen at drage omsorg for, at alle undervis-ningspligtige børn, hvis forældre ønsker demindskrevet i folkeskolen, kan få fyldestgørendeundervisning«. Der er blandt børn med tilpas-ningsvanskeligheder en del, der ikke får fyldest-gørende undervisning.

Fra skolepsykologisk praksis, et af de få ste-der, hvor man har mulighed for at gøre lidt fordenne elevkategori, skal nævnes, at de børn, derhenvises til skolepsykolog på grund af tilpas-ningsproblemer, er:

a) børn, der volder lærerne vanskeligheder,ikke mindst i 6.-7. klasserne. Skoleflytning har

ofte vist sig uanvendelig i disse tilfælde; pro-blemerne flytter med, hvilket antyder, at detikke blot er et personligt forhold mellem lærerog elev, der er den væsentligste årsag til vanske-lighederne. Inden for de beskedne rammer, denskolepsykologiske virksomhed råder over, søgerman at hjælpe på problemerne ved samtaletera-pi og vejledning til lærere og forældre.

b) passive børn, der midt i skoletiden henvi-ses på grund af tiltagende forringet skolestand-punkt. De behandles som nævnt ovenfor, menmed større vægt på forældrerådgivningen.

c) skulkere, der er det største problem, idetman ikke magter at gøre noget effektivt i dissetilfælde. Det: synes at dreje sig om virkelige ka-rakterafvigelser.

Det kan i denne sammenhæng nævnes, at ven-tetiden for henvisninger til det nærmeste psykia-triske børnehospital er fra 7 mdr. til l3/4 år.

I »Den grønne betænkning« om folkesko-lens specialundervisning anføres (pg. 82-86),at »vanskeligheder ved tilpasningen til livet iskolen i almindelighed kun vil give anledningtil reaktioner fra skolens side, såfremt der skerbrud på skolens ro og orden (1), eller hvis bar-nets adfærd i væsentlig grad forringer dets ud-bytte af undervisningen (2). Der kan dog fore-komme yderligere visse særlige tilfælde, hvorskolen må søge at hjælpe børn med en stærktafvigende adfærd (3).

ad a) Ro og orden. Hvis de disciplinære mid-led, skolen råder over, viser sig utilstrækkelige,kan skolen rette henvendelse til skolekommissio-nen, der kan indbringe sagen for børneværnet.

I henhold til skoletilsynslovens § 6, stk. 10,har skolekommissionen tilsyn med en skoles for-sømmende og forsømte elever.

M.h.t. børneværnenes medvirken i disse til-fælde bemærkes, at i henhold til Lov om børne-og ungdomsforsorgen af 4/6 1964, § 27, påhvi-ler det børne- og ungdomsnævnet at yde foræl-dremyndighedens indehaver vejledning, når bar-net eller den unge har vanskeligt ved at tilpassesig sine daglige omgivelser, skolen eller sam-fundet, og børneværnet kan i henhold til § 28af samme å.rsag træffe beslutning om barnetsfjernelse fra hjemmet uden forældrenes samtyk-ke, hvis fjernelse er påkrævet af hensyn til bar-nets velfærd. Derimod er den i den tidligerebørneforsorgslovs § 131, stk. 2, givne mulighedfor i et tidsrum af højst 6 måneder at fjerne etbarn fra hjemmet mod forældrenes vilje pågrund af betydelige skoleforsømmelser bortfal-det i den nve lov.

33

Dermed er det vanskelige skulkeproblem lagti skolekommissionens hænder. Skolekommissio-nen kan vel dele tilsynspligten (skoletilsynslo-vens § 6, stk. 10) med børneværnet (børnefor-sorgslovens § 27, stk. 1), men har alene ansva-ret for, at barnet får fyldestgørende undervis-ning (folkeskolelovens § 51, stk. 1).

Skolevæsenet i København, Frederiksberg,Gladsaxe, Esbjerg og Ålborg samt i Ålborg ogThisted amter har ved oprettelse af observa-tionskolonier søgt at skabe betingelser for be-handling samtidig med milieuændring for børnmed tilpasningsvanskeligheder. Denne behand-ling synes dog ikke at give resultater, når detdrejer sig om egentlige skulkere.

ad b) Passive børn, hvis adfærd ikke virkerforstyrrende på undervisningen af de andre børneller på skolens ro og orden, får sædvanligvisså ringe udbytte af skolegangen, at deres under-visning ikke kan anses for fyldestgørende, nårudbyttet deraf sammenstilles med børnenes be-gavelsesmæssige udrustning. De kan ikke følgeden almindelige undervisning og kunne haveværet nævnt i folkeskolelovens § 2, stk. 2, medlige så stor berettigelse som de fem grupper, derer omtalt i paragraffen.

ad c) Nervøse børn, der på grund af rastløs-hed eller manglende mulighed for at koncen-trere sig om skolearbejdet, er i samme situationsom de passive børn med hensyn til undervis-ningen.

I Sverige har man med held anvendt »terapi-klasser« for sådanne børn inden for specialun-dervisningen. I andre tilfælde vil enkeltmands-undervisning kunne hjælpe på den undervis-ningsmæssige situation.

Men den mest effektive hjælp for de treovennævnte kategorier af børn med tilpasnings-problemer vil naturligvis være, at man gennemet tilstrækkeligt kyndigt undersøgelsesarbejdefinder frem til de bagved liggende årsager ogforsøger at behandle disse i stedet for kun attræffe foranstaltninger mod symptomerne: denutilpassede adfærd og de utilstrækkelige under-visningsresultater. Det kan ikke være hensigts-mæssigt at ofre tid og kræfter på undervisningaf børn, der ikke er i stand til at modtage un-dervisning på grund af individuelle udviklings-træk. Det er denne tankegang, der ligger bagfolkeskolelovens bestemmelser om specialunder-visning for børn med talevanskeligheder, syns-og hørevanskeligheder, små evner eller læsevan-skeligheder. Her forudsætter man, at de nævnteårsager er behandlet i den udstrækning, det er

muligt, inden specialundervisning finder sted,f. eks. gennem anvendelse af briller, lup, høre-apparat etc.

Et tilsvarende hensyn til børn med tilpas-ningsvanskeligheder ville ikke alene medføre,at de fandtes berettigede til specialundervisning,men i første række, at man skabte mulighed forat behandle det problemkompleks, der er denegentlige årsag til vanskelighederne.

Der synes imidlertid kun i skolelovens påbudom fyldestgørende undervisning for de i folke-skolen indskrevne elever og i skolekommissio-nens tilsynspligt over for de forsømmende ogforsømte elever at være givet vage retningslinierfor behandling inden for folkeskolens rammeraf børn med tilpasningsvanskeligheder. De for-søg, der hidtil fra enkelte skolevæseners side ergjort for at hjælpe på manglerne på dette om-råde, er enten truffet på skolevæsenets regninguden refusion fra staten, eller også er de iværk-sat under folkeskolelovens forsøgsparagraf (§64). Dette er næppe tilstrækkeligt i længden.

Derimod er der mulighed for at løse under-visnings- og adfærdsproblemerne for folkesko-lens elever med tilpasningsvanskeligheder gen-nem børneforsorgsinstitutioner. Dette kræverdog sædvanligvis børneværnets medvirken, hvil-ket i mange tilfælde kan virke urimeligt overfor hjemmet, f. eks. når det drejer sig om pas-sive eller ukoncentrerede børn. Endvidere gæl-der det som nævnt ovenfor, at der er meget langventetid for undersøgelse på børnepsykiatriskehospitaler (op til 2 år) og ofte derefter en be-tydelig ventetid på iværksættelse af behandling.På optagelse i behandlingshjem under børne-forsorgen kan der ligeledes være en ventetid påop til 2 år, så den samlede ventetid i ugunstigetilfælde kan blive 3-4 år.

En effektiv løsning af problemet om under-visning af folkeskoleelever med tilpasningsvan-skeligheder vil derfor kræve en forøgelse af deeksisterende muligheder. Det synes i stigendegrad uholdbart at lade problemet ligge uløst afhensyn til folkeskolens egen situation.

De forholdsregler, der kan træffes, er da en-ten en udbygning af børneforsorgens institutio-ner og anvendelse af personale uden tilknytningtil folkeskolen til løsning af problemerne om-kring de tilpasningsvanskelige børn, eller ska-belse af muligheder for, at folkeskolen selv kantage problemerne op til løsning gennem ansæt-telse inden for folkeskole af personale, der erkvalificeret til et sådant arbejde.

Sidstnævnte udvej gør det påkrævet, at de

34

gældende lovbestemmelser herom præciseresnærmere, formentlig bedst gennem en direkteændring af folkeskolelovens § 2, stk. 2, med til-hørende cirkulære.

Der kan dog være basis for at påbegynde ar-bejdet allerede ved at bygge på de gældende lo-ve. Som nævnt skal skolekommissionen føre til-syn med de forsømmende og forsømte børn ogsørge for fyldestgørende undervisning. I hen-hold til skoletilsynslovens § 25, stk. 4, skal kon-sulenterne for specialundervisning ikke alene bi-stå skolerne ved spørgsmål om undervisning,men også ved andre skolespørgsmål, der kræ-ver særlig indsigt i børnepsykologien. Et cirku-lære om, hvorledes dette arbejde skal effektue-res, er dog ønskeligt, og en præcisering af, atsagen er en skoleopgave, til hvis løsning derydes sædvanlig lønrefusion med 85 % til kom-munerne og skoledirektionerne, er en nødven-dig forudsætning for, at arbejdet kan tages op idet fornødne omfang.

Det vil endvidere være en forudsætning, atder til de skolepsykologiske rådgivninger kanknyttes psykologer med fornøden uddannelse iundersøgelse og behandling af børn med tilpas-ningsvanskeligheder. Det vil være urimeligt ogupåkrævet til dette arbejde at kræve lærereksa-men + skolepsykologisk uddannelse + spe-cialistuddannelse. En så omfattende uddannelse,der er praktiseret enkelte steder, vil være en forsamfundet for bekostelig uddannelse, når hen-ses til, at de nævnte psykologer ikke tænkes an-vendt i det egentlige undervisningsarbejde ifolkeskolen. Skoletilsynslovens § 25, stk. 5, op-stiller da heller ikke som betingelse for ansæt-telse som medhjælper for en konsulent for spe-cialundervisning, at medhjælperen har virketsom lærer i folkeskolen. Det må i denne hen-seende være tilstrækkeligt, at lederen af det sko-lepsykologiske arbejde og de af hans medhjæl-pere, der deltager i den pædagogiske rådgiv-ningsvirksomhed og/eller direkte underviser, op-fylder denne betingelse.

Derimod må det fremhæves, at det er uom-gængeligt nødvendigt, at der i forbindelse medansættelse af psykologer i folkeskolen med hen-blik på undersøgelse og behandling af tilpas-ningsvanskeligheder, skabes en mulighed forbørnepsykiatrisk konsultation ved skolevæsenet.Det vil endvidere være påkrævet, at man i etvist omfang kan søge bistand hos socialrådgiverei forbindelse med den hjemmevejledning, dervil være en del af behandlingsformen.

Det må fremhæves, at de sværeste tilfælde af

tilpasningsvanskeligheder fortsat må løses gen-nem forsorgsbehandling. Kun de mindre alvor-lige tilfælde, der er de hyppigste og derfor ogsåkvantitativt de mest generende for skolens dag-lige arbejde, vil kunne løses gennem en udbyg-ning af folkeskolens skolepsykologiske arbejde.

Gennem en udbygning ved ansættelse af bør-nepsykologer og socialrådgivere vil de fleste affolkeskoleelevernes tilpasningsproblemer kunnebehandles ambulant i form af vejledning tilhjem og skole og enkle terapiformer.

Nogle tilfælde vil dog, uanset de ikke nød-vendigvis behøver institutionsbehandling underbørneforsorgen, kræve en midlertidig milieuæn-dring for barnet.

Denne ændring kan angå skolemilieuet alene,f. eks. hvor der er større problemer ved tilpas-ningen til kammeraterne i skolen. I sådanne til-fælde vil en skoleflytning være naturlig, menikke altid tilstrækkelig, da klassekammeraterneoftest vil vasre den gruppe børn, eleven træfferi de hjemlige omgivelser.

I andre tilfælde vil det være en ændring afdet hjemlige milieu, der er påkrævet i en pe-riode.

En sådan milieuændring af midlertidig karak-ter kan enten gennemføres ved, at barnet an-bringes i privat pleje under tilsyn af socialråd-giver og børnepsykolog, eller ved, at skolevæ-senet opretter observationskolonier, hvor børne-ne en tid tager ophold med henblik på samtidigundervisning, undersøgelse gennem længere tidsobservation og eventuel behandling, hvis obser-vationen berettiger en sådan. Sideløbende her-med må der foregå en rådgivning i forhold tilforældrene. Som nævnt har en del skolevæseneri adskillige år haft sådanne observationskolo-nier. »Den grønne betænkning« anfører (pg.86), »at der i de kommuner, hvor observations-kolonier er oprettet som faste institutioner, ellerhvor et koloniophold er etableret som midlerti-dig ordning, er gjort så gode erfaringer medhensyn til resultaterne af sådanne ophold, atman stærkt må anbefale, at tilsvarende koloniersøges etableret inden for skolevæsenet i et så-dant omfang, at behovet kan dækkes. Dette vil- bortset fra enkelte større kommuner - forud-sætte et kommunalt samarbejde til løsning afopgaven. Man finder det ønskeligt, at skoledi-rektionerne tager initiativet til oprettelse af så-danne kolonier i samarbejde med amtets køb-stæder«.

Der arbejdes for tiden en del steder med pla-ner om oprettelse af observationskolonier som

35

nævnt ovenfor. Da et samarbejde af ofte bety-deligt omfang er påkrævet, hvis denne opgaveskal løses rationelt, bør der foretages en samletplanlægning for hele landet. Man risikerer el-lers, at oprettelsen af observationskolonierne fo-regår på en sådan måde, at samarbejdsmulighe-der i nogle tilfælde forspildes, i andre tilfældeumuliggøres ved, at enkelte kommuner kommertil at stå alene med opgaven i et omfang, manikke magter.

En sådan planlægning kunne f. eks. foretagespå initiativ af inspektøren for specialundervis-ningen.

I ungdomskommissionens betænkning, »Dentilpasningsvanskelige ungdom«, fremhæves (pg.65), at »det er af den allerstørste betydning, atman så tidligt som muligt finder frem til debørn og unge, der lider under tilpasningsvan-skeligheder, således at man, inden personlig-hedsforstyrrelserne er blevet for alvorlige, kandrage omsorg for, at udviklingen ændres. Somomtalt i kommissionens undersøgelse af et bør-neværnsklientel er de første symptomer på enfejludvikling hos børnene ofte opstået megettidligt. For drengenes vedkommende havde deti 3/4 af tilfældene således været muligt at er-kende det første symptom inden det fyldte 10.år og for pigernes vedkommende i halvdelen aftilfældene endnu tidligere«.

»Ud fra synspunktet om at konstatere tilpas-ningsvanskeligheder på et tidligt tidspunkt harskolen er særlig mission, idet den er den storesi, hvorigennem alle børn må passere, og hvor

tegn på fejludvikling derfor mest systematiskkan konstateres, såfremt lærerne er indstilletderpå«. (Sidstnævnte citat pg. 95).

Vi kan tilslutte os disse synspunkter, der da-terer sig til 1952. Men vi mener dog, at skolenikke alene bør indtage rollen som den store si,der registrerer tilpasningsvanskelighederne, menat den bør gribe ind over for disse, inden de ud-vikler sig til så alvorlige problemer, at behand-lingen bliver langvarig, besværlig eller umulig.

Både af hensyn til børnene selv og dereshjem, til skolens egen situation og til samfundetsom helhed må det være hensigtsmæssigt, at be-handlingen af tilpasningsvanskeligheder hosskolebørn muliggøres på et tidspunkt, der ergunstigt for behandlingen.

Vi finder det endvidere hensigtsmæssigt, atdette sker ved den fornødne udbygning af deskolepsykologiske rådgivningsvirksomheder, deri forvejen udfører et rådgivningsarbejde for sko-lebørn, frem for gennem oprettelse af en rækkedermed parallelle rådgivningsklinikker underbørneforsorgen.

Vi skal derfor anmode om bistand til, at pro-blemet søges løst inden for folkeskolens områ-de, idet vi erkender, at kan der ikke skabes ad-ministrativ baggrund for at optage arbejdet medbørns tilpasningsvanskeligheder inden for skole-væsenets rammer, må arbejdet udføres uden fordisse.

Nyborg Strand, den 23- april 1965.På foreningens vegne

Kn. Fogh Hansen.Formand

36

Bilag 11

Undervisningsministeriets udvalg vedrørendeforholdsregler til opretholdelse af god ordeni skolen

København, den 27. januar 1965.

Til undervisningsmin}stenet.

Nærværende udvalg har i forbindelse medsine overvejelser om eventuelle ændrede be-stemmelser for opretholdelse af god ro og or-den i folkeskolen indgående drøftet spørgsmå-let om oprettelse af observationskolonier, og dadet er udvalget bekendt, at skoledirektionernei flere amter samt en del købstæder overvejeroprettelse af sådanne kolonier, har udvalget fun-det det rigtigst på indeværende tidspunkt at gø-re indstilling til ministeriet om, at dette søgertilvejebragt et grundlag, hvorefter det vil væremuligt at yde tilskud til oprettelse og drift afsådanne kolonier, idet man er klar over, at demanglende muligheder for tilskud til de ret be-tydelige udgifter, der er forbundet hermed, harmedført tilbageholdenhed fra kommunernes si-de med at give sig i kast med opgaverne.

Det bemærkes, at man samtidig hermed harsendt en genpart af nærværende skrivelse til di-rektoratet for folkeskolen og seminarierne oganmodet dette om at give en redegørelse for deøkonomiske og administrative problemer, derknytter sig til spørgsmålet, idet udvalget finder,at det falder uden for udvalgets arbejdsområdeat tage stilling til disse forhold.

Det er en i skolen almindeligt konstateretkendsgerning, at et mindre antal børn ved deresopførsel udgør en så alvorlig belastning af disci-plinen i skolerne, at mulighederne for at givede øvrige børn en tilfredsstillende undervisningforringes, og det er derfor i høj grad ønskeligt,såfremt man skaffer mulighed for at anbringedisse børn på observationskolonier, hvor det vilvære muligt i landlige omgivelser og med sær-ligt uddannet personale at foretage en omfat-

tende undersøgelse af børnene og lære deresvanskeligheder og årsagerne hertil at kende,hvilket ikke er muligt gennem ambulante skole-psykologiske undersøgelser.

Man vil herigennem have mulighed for at gi-ve barnet en for dets tilfælde passende behand-ling og undervisning efter dets tilbagevenden tilalmindelig skolegang.

Ved nogle større skolevæsener i København,Frederiksberg, Gladsaxe og Esbjerg kommunerhar man gennem en længere årrække, i Køben-havns kommune således igennem 30 år, haft så-danne kolonier, og man har herfra et righoldigterfaringsmateriale, som viser behovet for opret-telsen af observationskolonier.

Man skal herved navnlig pege på, at selveden omstændighed, at elever, der er belastendefor den almindelige undervisning, fjernes fraden pågældende klasse, er af overordentlig be-tydning.

For så vidt angår de børn, der anbringes påkoloni', gælder for nogles vedkommende, at ale-ne opholdet på kolonien vil udgøre en tilstræk-kelig behandling. Der vil erfaringsmæssigt un-der opholdet uden for hjemmet være sket såmange forandringer, at yderligere foranstaltnin-ger ikke er påkrævede. Dette gælder dog kunfor lettere afvigelser, og såfremt vanskeligheder-ne behandles i tide.

For andre børn gælder, at man ved barnetstilbagevenden til skolen vil kunne give forskrif-ter for dets behandling og undervisning samtforslag til dets placering; et snævert samarbejdemellem barnet, hjem, skole og den til denneknyttede skolepsykolog er nødvendigt. I mange

37

tilfælde fortsættes behandlingen inden for sko-lens rammer; man kan her fremhæve betydnin-gen af en tilknytning af kliniske psykologer ogpsykiatere til den skolepsykologiske rådgivning.

Alvorligere vanskeligheder kan erfaringsmæs-sigt næppe behandles på en koloni, men de iagt-tagelser, der er gjort på kolonien, kan bidragetil en hurtigere henvisning til psykiatrisk under-søgelse og behandling; en udtalelse fra en ob-servationskoloni har i mange tilfælde medførtindlæggelse på børnepsykiatriske afdelinger.

Anbringelse på en ob.servationskoloni er ikkeen børneværnsforanstaltning, men finder stedmed samtykke af børnenss forældre; det bemær-kes her, at så vidt det er udvalget bekendt harder i de kommuner, til hvis skolevæsener der erknyttet observationskolonier, været et tilfreds-stillende samarbejde med de pågældende børne-værnsudvalg, som derved i en række tilfældehar undgået egentlige børneværnssager medeventuel fjernelse fra hjemmet. Endvidere be-mærkes, at man må finde, at en mere generelordning af disse forhold ikke vil kollidere medde bestræbelser for familierådgivning m.v. somvil blive gennemført, når lov nr. 193 af 4. juni1964 om børne- og ungdomsforsorg træder ikraft.

Udtagelse til en observationskoloni kan efterudvalgets opfattelse kun finde sted efter om-hyggelig pædagogisk, psykologisk og eventuel

lægelig undersøgelse. Udtagelsen bør endvidereforelægges skolens lærerråd.

Opholdet på en observationskoloni bør ikkevare over 6 måneder, hvorved bemærkes, at bør-nene undervises under opholdet.

Under hensyn til den store interesse, der knyt-ter sig til løsningen af disse spørgsmål, som harden største betydning såvel for børn med ad-færdsforstyrrelser som for undervisningen i al-mindelighed i folkeskolen, finder udvalget detmeget påkrævet, at det gøres til en forudsætningfor ydelse af tilskud til gennemførelse af sådan-ne foranstaltninger, at der i samarbejde medskoledirektioner og købstæder lægges en planfor placeringen af observationskolonierne, bl.a.fordi det for at få udgifterne ved deres anlæg-gelse og drift fordelt på rimelig måde efter ud-valgets opfattelse vil være nødvendigt, at detsker således, at flere amter og de der liggendekøbstæder slutter sig sammen, og at man på denmåde kan oprette — i hvert fald foreløbig — ikkemere end en halv snes kolonier fordelt over helelandet.

Yderligere finder man det nødvendigt, at denærmere regler for arbejdet med udtagelse tilkolonierne gøres så vidt muligt ensartede oggodkendes af ministeriet gennem direktoratetfor folkeskolen og seminarierne.

P. U. V.

/. Bach.

3 S

Bilag 12

JUSTITSMINISTERIETLovkontoret

København, den 1. november 1965.

Undervisningsministeriets udvalg vedrørende forholdsregler til opretholdelseaf god orden i skolen.

Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 220af 18. juni 1958) indeholder i § 28 følgendebestemmelse:

» undervisningsministeren fastsætteralmindelige regler for, hvorledes der skal for-holdes over for elever, der gennem deres opfør-sel skader skolens arbejde.«

Med hensyn til det københavnske skolevæsengælder lovens § 41, der indeholder følgende be-stemmelse:

»Skoledirektionen kan efter forhandling medfælleslærerrådet udfærdige et ordensreglement.I dette reglement optages bestemmelse om, hvor-ledes der skal forholdes over for elever, der gen-nem deres opførsel skader skolens arbejde, samthvorledes der skal forholdes over for børn, derikke møder rene i skolen.«

I henhold til § 28 er der ved bekendtgørelsenr. 306 af 15. september 1938 om forholdsreg-ler til opretholdelse af god orden i folkeskolenfastsat følgende bestemmelser (pkt. 6):

»Legemlig revselse må kun anvendes overfor særlige og alvorlige forseelser, fortrinsvisover for børn, der viser rå og hensynsløs optræ-den over for kammerater.

Som legemlig revselse må kun anvendes slag- ikke over 3 - med et tyndt spanskrør på sædetuden på tøjet. Straffen skal tildeles med besin-dighed og alvor og så vidt muligt umiddelbartefter forseelsen.«

I henhold til § 41 har Københavns skole-direktion udfærdiget et ordensreglement af 30.maj 1951; reglementet indeholder bl.a. følgendebestemmelse:

»Legemlig straf er ikke tilladt under nogenform.«

Af skrivelse af 10. august 1965 fra undervis-

ningsministeriets udvalg vedrørende forholds-regler til opretholdelse af god orden i skolenfremgår, at udvalget overvejer at foreslå ophæ-velse af den adgang til at anvende legemlig rev-selse, som er hjemlet i den ovennævnte bekendt-gørelse af 1938. Udvalget har forespurgt, omophævelsen vil medføre, at enhver form for le-gemlig revselse i skolen bliver omfattet af straf-felovens regler om legemskrænkelser.

Om dette spørgsmål, hvis afgørelse hører un-der domstolene, skal justitsministeriet udtalefølgende:

Det er almindeligt antaget, at reglen i straffe-lovens § 244 om legemskrænkelser skal fortol-kes indskrænkende, således at visse legemligerevselser ikke er omfattet af bestemmelsen, jfr.således Krabbe, Borgerlig straffelov (4. udg.1947), s. 84-85, og Hurwilz, Kriminalrettensspecielle del, s. 260-61; af ældre litteratur kanhenvises til Goos, Den danske Strafferet, Spe-ciel Del I, s. 488, og Torp, Den danske Straffe-rets almindelige Del, s. 301-02. Området for destraffri revselser er ikke præciseret i straffelovenog må antages at være afhængigt af den til en-hver tid eksisterende almindelige retsopfattelsevedrørende forsvarligheden af at anvende le-gemlige revselser.

Efter justitsministeriets opfattelse må indfø-relsen - ved ny bekendtgørelse - af et forbudmod legemlig revselse i skolen og den retsop-fattelse, der herved gives udtryk for, tillæggesen meget væsentlig betydning ved bedømmelsenaf, om læreres legemlige revselser af elever kananses for straffri, eller må anses for omfattet afstraffelovens § 244.

Justitsministeriet kan dog ikke anse det for ensikker følge af en gennemførelse af det omtalte

forbud, at enhver legemlig revselse, der foreta-ges af en lærer over for en elev, vil blive ansetfor en legemskrænkelse efter straffelovens §244.

Det principielle synspunkt synes at måtte væ-re, at det foreslåede forbud alene kan have denumiddelbare virkning, at de omhandlede legem-lige revselser bliver tjenesteforseelser, der kanmedføre disciplinære reaktioner, og at forbu-det således ikke uden videre kan medføre entilsvarende udvidelse af området for straffe-lovens bestemmelser om straf for legemskræn-kelser. Man skal i øvrigt i denne forbindelsehenlede opmærksomheden på udtalelsen afKrabbe a.st, s. 85, 2. afsnit, der angår det al-mindelige spørgsmål, om »andre end forældreeller værger lovligt kan anvende revselsesmidlerover for fremmede uvorne eller uartige børn«

(» under ganske særlige omstændighederkan noget sådant i kraft af et udvidet negotio-rum gestio synspunkt eller desl. formentlig værebeføjet som repressivt middel overfor groft for-ulempende opførsel «).

Det tilføjes, at justitsministeriet har udbedtsig oplysning fra politidirektøren i Københavnom, hvorvidt der efter gennemførelsen af detovennævnte ordensreglement af 1951 er fore-kommet straffesager i København, der belyserdet spørgsmål, udvalget har rejst. Politidirektø-ren har oplyst, at der ikke efter reglementetsgennemførelse ses at være behandlet sager omlegemlig revselse anvendt som disciplinærmid-del over for skolebørn.

P. M. V.

E. B.

Nordskov Nielsen

40