Bibliotekspressen

13.maj

2010

I 2 0 1 2 f å r h e l e s a m f u n d e t e n d i g i t a l a n s i g t s l ø f t n i n g

PRESSEN

S å d a n r a m m e r f i n a n s k r i s e n d i g p å j o b b e tF å A g e f o r c e s o p s k r i f t p å s u c c e s

O K 2 0 1 1 s a t s e r p å l ø n f o r b e d r i n g e r

82 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDanmarks Statistiks BibliotekTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Den personlige kontakt er dyr. Talmed det offentlige via computeren. FotografJakob Boserup har illustreret forsiden.

Svært at fortælle de godehistorier om faget i krisetiderIndrømmet - det er ikke altid, at fontænenaf inspiration bobler livligt, når der skalskrives leder. Ikke fordi der ikke sker inte-ressante ting i omverdenen, men der er jovisse kriterier for en leder, der skal opfyl-des. Alsidighed er vigtigt, og lederen måogså meget gerne omhandle emner, der ervedkommende for et bredt udsnit af Bibli-otekarforbundets medlemmer. Lederen er

til og med en mulighed for at kommuni-kere Bibliotekarforbundets holdninger tilinteressenterne, og det er også vigtigt ikkealtid at være negativ, skrive om besparel-ser, der ikke burde ske, eller hvor hårdt deter i den offentlige sektor. Idet fontænennærmere antog karakter af pletvis dryp fraen tilkalket hane, spurgte jeg hovedbesty-relsen om idéer, og fik en opfordringen tilat skrive om de positive historier. Og deter fuldstændigt korrekt, at det er vigtigt athuske at fortælle om de gode eksemplerog succeshistorierne rundt omkring. Menkan man fuldstændigt ignorere, at der ermeldt massive besparelser ud, statsligt ogkommunalt, i løbet af dette forår? Og atden private sektor kæmper for at holdehjulene i gang? I hvert fald forekom detmig nærmest manieret at skrive denpositive historie, da jeg en rolig søndagmorgen, skulle læse en reklame fra Ven-stre, der proklamerede, at nu måtte denoffentlige sektor være solidarisk. Her skaljeg igen indrømme, at jeg fik kaffen galt ihalsen. Min indignation er uafhængig afpolitisk observans – min indignation ud-

springer af en irritation over at læse sådannoget vås. Hvordan kan man kalde en sek-tor for usolidarisk? Man bliver jo helt mø-dig af den form for retorik. Endnu værreer det, at opfordringen til solidaritet er tætkoblet til kravet om afskedigelser. Nu erdet ikke sådan, at det offentlige har væretpå strandhugst i den private sektor hver-ken ansættelses- eller lønmæssigt. Rent

faktisk hed det sig for tre årsiden, at det var alt for sværtat rekruttere til den offentligesektor, så der er behov for atkalde tingene ved deres rettenavn – besparelser. Sammeoplevelse af inkonsistent reto-rik har Bibliotekarforbundetsarbejdsløse medlemmer detsikkert også, når de læser, atBibliotekarforbundet mener,den generelle ledighed er lav– for det er den på kun 3 pro-cent. Men for dimittender erden oppe på 35 procent, og

det er højt. Heldigvis knækker kurven, ogfor dimittendgruppen er ledigheden nedepå 6 procent om året. Men det hjælperikke den enkelte, som er arbejdsløs og be-kymret for fremtiden og tænker, om haneller hun nogensinde kommer i arbejde.For hvad skal man tro på, når de offentligeskal spare, og det private arbejdsmarkedheller ikke er i vækst?Jeg er ked af, jeg ikke kunne skrive en

leder med lidt mere positiv kant, men detville omvendt også virke nærmest utro-værdigt for de mennesker, der opleverbesparelserne og opsigelser af kollegereller sig selv. Uanset hvilken sektor de eransat i. Men jeg ved godt, det er vigtigtmed de gode historier. At der foregå enmasse spændende faglig udvikling og rig-tig mange trives, og har det godt på deresarbejde. Og jeg ved også godt, hvor vigtigtdet er at vise, at det er et spændende fagmed et hav af muligheder, hvis de ungeskal få lyst til at vælge uddannelsen. Detskal jeg nok huske at skrive om.

PERNiLLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

iSSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

10

6

8

10

14

16

22

24

Kolde kontanter eller bløde pakker?Diskussionen om, hvilke krav Bibliotekarforbundet skal stilletil overenskomstforhandlingerne, er i gang.

Uenighed om familieomsorgsdageSkal Bibliotekarforbundet stille et krav om to familieomsorgs-dage til alle, eller er lønforbedringer vigtigst?

Krisen rykker ind på BibliotekarforbundetsmedlemmerNår truslen om nedskæringer på arbejdspladsen hænger somen tung sky over medarbejderne, påvirkes det psykiske ar-bejdsmiljø.

Frikadellebibliotek – nyt koncept på FrederiksbergBibliotekPå Frederiksberg Bibliotek har de udviklet et koncept, derrammer hele børnefamilien. Artikel fra Del Din Viden.

Danskerne skal snakke digitalt med det offentligeDer er penge at spare, når digitale selvbetjeningsløsninger af-løser den personlige kontakt med det offentlige. I 2012 skal alkommunikation kunne foregå digitalt. Bibliotekspressen sernærmere på de udfordringer, det fører med sig.

Ældre vil mødes på nettetI Roskilde har biblioteket stor succes med et brugerdrevet sitefor folk over 50. På bare et år har 4.600 brugere oprettet enprofil.

Danske bladtegninger vækkes til live i digitalt formatDet er slut med, at danske bladtegneres værker ender på los-sepladsen, når arvingerne ikke længere har plads til dem.Dansk Bladtegnerforening er i fuld gang med at digitalisereen unik samling af tegninger.

I ØvRIgT

Debat 12Nye stillinger 27Personnyt 30Nyt job profil 31

16

3bibliotekspressen 8 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

Det er forståeligt, hvis påstanden

om, at der er stor mangel på

bibliotekarer klinger en anelse hult

i mange nyuddannedes ører.

For nyuddannede bibliotekarer

indtager netop nu en femteplads på

listen over nyuddannede, der ikke

kan finde et job.

35,40 procent af alle nyuddannede biblio-tekarer – altså mere end hver tredje – gårledige i det første måneder efter, at de harbestået deres sidste eksamen. Det bringerbibliotekaruddannelsen ind på en femte-plads på listen over uddannelser, der er

værst ramt af dimittend-ledighed. Tallenestammer fra Akademikernes Centralorga-nisations opgørelse og er blevet en historiei blandt andet Berlingske Tidende.For Bibliotekarforbundets karriereråd-

giver, Ann Christina Oliveira, er tallenedesværre ikke overraskende, for det erdårlige tider og det rammer også biblio-tekarerne. Både den økonomiske krise ogden bølge af filiallukninger, der har rulletover Danmark, betyder, at der er færre job– især for bibliotekar DB’erne.Hun understreger dog samtidig, at i

samme statistik, ser det straks langt bedreud for de ledige bibliotekarer alleredeet år efter endt uddannelse. Her er talletnede på seks procent.Den høje ledighedsprocent for de helt

nyuddannede trækker overskrifter i dags-pressen samtidig med, at blandt andetBibliotekarforbundet, Danmarks Biblio-teksskole, Syddansk Universitet og Dan-

marks Biblioteksforening har stor fokus påat øge ansøgertallet til bibliotekaruddan-nelserne, og den høje dimittendledighedrimer desværre ikke særlig godt på argu-menter som »mangel på bibliotekarer« og»lav ledighed«.Men ledigheden blandt bibliotekarer

er lav, konstaterer karriererådgiver SofiePlenge.- Den er nede omkring de tre procent,

når vi taler den generelle ledighed, og dener altså så lav, at man reelt kan tale om, atder ingen ledighed er.Akademikernes Centralorganisation

planlægger at sætte gang i en akademi-kerkampagne, der skal få især små ogmellemstore virksomheders øjne op forfordelene ved at ansætte en akademiker.Bibliotekarforbundet bliver også en del afdenne kampagne.

lerche

Bibliotekar-ledigheden i top 5

17. og 18. april strømmede 2500 voksneog børn til Arkitektskolen i København.De to dage var fyldt med foredrag, højt-læsning og rundture i børnelitteraturensunivers, da Danmarks første børnelittera-turfestival åbnede dørene.

Initiativtagerne, Lotte Lykke Simonsenog Merete Flensted Laustsen, begge ansatpå Gentofte Bibliotek, har brugt over et årpå i deres fritid at planlægge festivalen.- Vi fandt ud af, at vi begge har en

kæmpe kærlighed til børnelitteraturen,

Foto: Anders Kurt Simonsen

Fest for børnebøgerne

og at vi gerne vil gøre noget for at få denud i det offentlige rum, siger Lotte LykkeSimonsen.Det mål lykkedes over al forventning.

Både Information, Politiken og Kulturnyt iDR planlægger at beskæftige sig mere medbørnelitteratur i den kommende fremtid.- Vi har i det hele taget mødt mange

åbne døre og fået stor opbakning. Da vibegyndte, havde vi ingen penge til pro-jektet, men heldigvis ligger vi begge indemed et godt netværk – og så tror jeg også,vi ramte et godt tidspunkt. Både forfattereog forlag har en interesse i, at der kommeret større fokus på børnelitteratur. Og såvar vi rigtig glade for, at kulturministerenogså kom forbi, siger Lotte Lykke Simon-sen.Sideløbende med selve festivalen kørte

en konference om børnelitteratur, Børne-bogsfestivalen fik undervejs støtte af pul-jen under »Læselyst«, og arrangørerne erallerede i gang med at planlægge næste fe-stival. Det bliver den 29. og 30. april 2011.Se mere på www.bogfestivalen.dk

kejser

4 bibliotekspressen 8 · 2010

Internetopkoblinger overhaler for førstegang antallet af fastnettelefoner. IfølgeIT og Telestyrelsens halvårlige rapport,er antallet af danskere med en fastnette-lefon nemlig fortsat i frit fald. Lidt overto millioner har i øjeblikket sådan en.Derimod er antallet af bredbånds-

abonnementer steget med 35.000 på ethalvt år – og det betyder, at mere end entredjedel af alle danskere har bredbåndi hjemmet.Selv om rigtig mange danskere al-

lerede har en mobiltelefon, så stigerantallet af mobile abonnementer stadig.I sidste halvdel af 2009 havde danskernetilsammen 7,4 millioner mobiltelefon-abonnementer i skuffen. På den mådevoksede antallet af abonnementer medikke mindre end 400.000 på bare ethalvt år.Læs mere om digitale tendenser på IT

og Telestyrelsens hjemmeside.

Internet overhaler fastnetTo gange om ugen kan folkeskoleeleveri 7. – 10. klasse få online hjælp til dereslektier. Bag tilbuddet står Statsbibliote-ket i Århus, der har udviklet et helt nytkoncept til lektiehjælpen. Blandt andethar både lektiehjælperne og skoleele-verne mulighed for at skrive og tegnepå et whiteboard, så de på den mådekan udveksle spørgsmål og svar.- Jeg blev overrasket over, at der

faktisk ikke findes noget lignende in-ternationalt. Da vi fik pengene, gik vi igang med at lede efter andre, der havdetænkt lignende tanker. Men vi fandtdem ikke, og måtte bygge systemet opfra ny, fortæller Flemming Munch, om-rådedirektør hos Statsbiblioteket.De første tre måneders levetid af

lektier-online.dk er et forsøg, somStatsbiblioteket skal lære mere af. Fore-løbig går tiden med at få logistikken tilat gå op i en højere enhed. Antallet af

dem, der gerne vil have lektiehjælp skalmatche antallet af lektiehjælpere – og såskal selve måden at hjælpe på udviklestil at passe til den elektroniske model.- Det kræver da noget af både hjæl-

perne og af skoleeleverne. Men sidsteuge havde vi 17 sessioner på to timer,og hver session varer i gennemsnit enhalv time. De frivillige bliver ved medat komme tilbage, og de to ting tilsam-men siger mig, at vi har fat i noget afdet rigtige, siger Flemming Munch, derser store perspektiver i at udbrede selvekonceptet bag sitet til andre opgaverinden for bibliotekssektoren – som foreksempel Biblioteksvagten eller kontak-ten mellem bibliotekar og låner.

kejser

Lektiehjælp på nettet

Århus satser på det lokaleI Århus vil rådmanden for Kultur ogBorgerservice Marc Perera Christensengøre bibliotekerne til medborgercentre.Dermed skulle det gerne være slut med atdebattere filiallukninger i Århus, for herskal bibliotekerne udvikles til at være»moderne medborgercentre, hvor videnog borgerservice kombineres med enrække lokale tiltag, der kan fastholde bib-liotekerne som lokale samlingssteder ogkulturcentre«.

Den nye politik skal behandles i byrå-det efter sommerferien og er i høring fremtil den 21. maj.

lerche

Danmarks Biblioteksforening flytter i majtil nye omgivelser, nærmere betegnet Var-tov lige ved Københavns Rådhus, hvor enrække interesseorganisationer inden forkultur og undervisning holder til.- Vartov er en fantastisk bygning, hvor

vi har vores egne kontorlokaler. Samtidigindgår vi i et strategisk samarbejde medorganisationen Danske Museer, og påden måde får vi adgang til nogle gode og

store mødefaciliteter, siger Danmarks Bib-lioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen.På den måde får Danmarks Biblioteks-

forening i dette partnerskab reelt mereplads at udfolde sig på, selv om forenin-gens kontorlokaler nu har færre kvadrat-meter.- Vi vil gerne være bibliotekernes mø-

decenter. Vi taler også om i vores strategi,at vi gerne vil være en attraktiv netværks-partner, siger Michel Steen-Hansen.Danmarks Biblioteksforening er også

indgået i et samarbejde med skolebiblio-teksforeningen i relation til bogholderi.Danmarks Biblioteksforenings nye adressehedder helt nøjagtigt: Vartov, Farvergade27D. 2. Sal, 1463 København.

hermann

Biblioteksforeningen i strategisk flytning

- I flytningen til Vartov indgår også vores strategi om, atvi gerne vil være en attraktiv netværkspartner, siger Dan-marks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-HansenFoto: Danmarks Biblioteksforening

Flere nyheder?Husk at du kan læse flere nyhederpå www.bibliotekspressen.dk


kejser

Kolde kontanter eller bløde pakker?Bibliotekarforbundets

tillidsrepræsentanter vil helst sikre

en reallønsfremgang ved næste

overenskomstforhandling, mens

de offentlige arbejdsgivere nok vil

følge i de privates fodspor og give

mere på de bløde områder.

af ANETTE LERCHE

Nytter det overhovedet at sætte sig tilforhandlingsbordet, når overenskomst-forhandlingerne på det offentlige- ogstatslige område skydes i gang i 2011?Filiallukninger, nulvækst i den offentligesektor og finanskrise er ikke ligefremargumenter, der får arbejdsgiverne til athive den store tegnebog frem.Alligevel skal Bibliotekarforbundet

forlange en reallønsfremgang til sinemedlemmer. Det mente både mangetillidsrepræsentanter og også Bibliote-

karforbundets hovedbestyrelse, da demødtes til landsmøde for tillidsrepræsen-tanter i både stat og kommune. Mødeter optakten til, at Bibliotekarforbundetshovedbestyrelse skal udtage sine endeligeoverenskomstkrav.På mødet fremlagde hovedbestyrelsen

en bred vifte af krav, som den finderrelevant at stille for bibliotekarer ansat ikommuner, regioner og staten.

Løn er vigtigst- Vi skal forhandle løn i en situation,hvor der er meldt besparelser i både statog kommune. Selvfølgelig skal vi sættemål, men vi skal også være realistiske.Det er svært at få store lønstigninger, ogderfor skal vi også have fokus på de blø-dere krav, der vil give noget, uden at detkoster så meget, sagde Bibliotekarforbun-dets formand Pernille Drost.Omkring lønforholdene pegede hun

dog alligevel på, at det var vigtigt, at Bib-liotekarforbundet sikrer alle reelle real-lønsforbedringer.Ser man nøjere på kravene, så vil Bibli-

otekarforbundet igen stille en række kravom forbedringer på AC-skalaen og netop

på det område har hovedbestyrelsen enrække overvejelser, der blev præsenteretfor tillidsrepræsentanterne. Forbedrin-gerne på AC-skalaen skal nemlig hoved-sageligt bæres frem af AkademikernesCentralorganisation, der forhandler påvegne af alle sine medlemsorganisationer.Derfor skal de forskellige fagforbundførst internt i AC blive enige om, hvilkekrav, det giver mening at fremsætte, førarbejdsgiveren overhovedet skal tage stil-ling til dem. Derfor giver det god meningat satse på forbedringer på løntrin, somogså andre organisationer får glæde af,og det giver også god mening at satse påde trin, hvor bibliotekarer indplaceres,når de når deres slutløn, fordi dette giverden højeste livsløn.- Derfor er det også sådan, at et godt

resultat for AC er et godt resultat for Bib-liotekarforbundet, konstaterede PernilleDrost.

Hvor forsvinder pengene hen?Fordi Bibliotekarforbundet forventeren forholdsvis lille økonomisk rammefor dette års forhandlinger, vil der sand-synligvis blive færre penge til den lokale

Tillidsrepræsentanterne havde ikke megen tid til at nyde den smukke udsigt fra biblioteket i Middelfart på grund af den livlige debat om alt fra tilbagefaldsmidlertil familieomsorgsdage. Arkivfoto: Palle Peter Skov


løndannelse. Netop på dette område harde statsansatte og de ansatte i kommunerforskellige forhold, og i kommunerne erder især en problematik omkring tilba-gefaldsmidlerne. For når en medarbejderstopper – for eksempel i forbindelse medpension - tilfalder midlerne så biblioteketslønpulje eller forsvinder de tilbage i deslunkne kommunekasser?Et forslag fra tillidsrepræsentant i Val-

lensbæk Michael Olsen var, at forbundetformulerede et krav om, at tilbagefalds-midlerne skal opgøres. For som det er idag, er det næsten umuligt for langt defleste tillidsrepræsentanter at gennemskuehvor store beløb, der burde opgøres somtilbagefaldsmidler. Det ekstra kravsforslagtilsluttede flere andre tillidsrepræsentan-ter sig - blandt andet tillidsrepræsentantved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, HelleMortensen.- Det er en god ide at forsøge, for det er

ikke noget, vi kan klare lokalt selv. Vi stårover for et kæmpe generationsskifte, sådet er mange midler, vi slås for, og derforskal vi stille kravet.

Familieomsorgsdage til alleDe dårlige økonomiske tider betyder,at Bibliotekarforbundet forventer, atarbejdsgiverne vil være lige som arbejds-giverne på det private område og havemere lyst til at dele ud af de bløde pakker

som eksempelvis frihed og flere rettighe-der ved eksempelvis afskedigelse.Et af Bibliotekarforbundets blødere

krav er at forbedre nyansattes rettigheder,så de også har ret til løn under ferie. Detforslag støttede flere tillidsrepræsen-tanter, der også havde ondt af nyansattekolleger, der ikke har råd til at betale foregen ferie.En anden tillidsrepræsentant, Henrik

Steen Jensen fra Guldborgsund-biblio-tekerne havde en ide til et helt nyt krav,som han mente, at hovedbestyrelsenburde stille ved de kommende overens-komstforhandlinger.- Vi har alle kolleger i forskellige

livsfaser. Børnefamilierne har brug foromsorgsdage til børnene, seniorerne harderes seniordage, mens midtergruppen,der måske har gamle, syge forældre, ikkehar. Så kunne man omdanne seniordageog omsorgsdage til familieomsorgsdage?Både Camilla Sejerøe og Nina Thorsted

Petersen, begge fra Bibliotekarforbundetshovedbestyrelse, tilsluttede sig hurtigtideen om familieomsorgsdage.- Den store mellemgruppe på arbejds-

markedet trænger til at blive set, ogde stiller jo ikke krav om dage til egenomsorg, men om tid til at hjælpe deresgamle forældre. Men hvordan sådan etforslag skal formuleres, ved jeg ikke,sagde Camilla Sejerøe.

Skal der være seniordage i staten?Bibliotekarer ansat i kommunerne er sikret,at ordningen med seniordagene fortsæt-ter. Men skal ansatte i staten også fortsættemed seniordage, så skal det aftales vedoverenskomstforhandlingerne, og derforhavde hovedbestyrelsen valgt at tage etkrav om seniordage med i forslagspak-ken. Blandt tillidsrepræsentanterne opstoddiskussionen om, hvorvidt det var et krav,somman som arbejdstager burde stille, el-ler om det mere er et arbejdsgiver krav.Kasper Bøgh fra DTUmente, at det ville

være helt skævt at øremærke en stor delaf de penge, der vil kunne bruges til løn-forbedringer til seniordage, mens MetteKjeldsen Sloth fra hovedbestyrelsen mente,at det var vigtigt at sikre parallelle forholdmellem stat og kommune.Og det er ikke kun, når det gælder seni-

ordage, at staten stiller sine ansatte ringere.For i dag er det sådan, at hvis man er ansati en kommune, så kan man gå fra otte ugerfør forventet termin, mens man i statenførst kan gå fra seks uger før forventetfødsel. Det misforhold vil Bibliotekarfor-bundet gerne lave om på – og samtidig vilman både i staten og kommunerne gøre toaf ugerne, der lige nu er øremærket til dengravide før barsel, mere fleksible, så de ugerkan afholdes efter fødslen. n

[email protected]

Sanne Nielsen,Danmarks Statistik

Hvilke krav er de vigtigste?- Der er nogle grupper af krav, som jeg synes ervigtigere end andre. Når det gælder de blødekrav omkring seniordage og barsel medmere,så synes jeg, at det burde handle mere omfleksibilitet. Reallønnen er vigtig, og det har højprioritet at holde reallønsfremgangen. Og så erdet hele området med Ny Løn, hvor man kan dis-kutere, om der skal afsættes penge. Jeg mener,at hele systemet skal revurderes.

Hvilke særlige udfordringer står I over for på dinarbejdsplads?- Jeg synes spørgsmålet om, hvordan vi klarer osigennem i en tid med nulvækst og nedskæringerer utrolig vigtig.

AnnaMorthost,Handelshøjskolen i Aarhus

Hvilke krav synes du er de vigtigste?- Generelle lønstigninger er det, der er al-lermest vigtigt. Jeg synes allerede nu, at vi hargode aftaler omkring mange af de bløde punktersom barsel og lignende. Selvom det er vigtigt,at vi i staten får otte ugers barsel før fødsel,ligesomman har det på det kommunale område.I det hele taget er det vigtigt, at staten kom-mer til at harmonere mere med det kommunaleområde.

Hvilke udfordringer står I over for på din ar-bejdsplads?- Set fra min faggruppes synspunkt, så er det,at vi får samme løn som andre ac-medlemmer.Vi mangler nogle tillæg, selvom vi laver stort setdet samme. De lønmidler vil vi gerne have del i.

Hanne Nielsen,Herning Bibliotekerne

Hvilke krav er de vigtigste ved overenskomst-forhandlingerne?- At sikre reallønsforbedringer for alle, og såde bløde krav set i lyset af den økonomiskesituation, vi står i.

Hvilke udfordringer står du over for på dinarbejdsplads?- Vi vil gerne have vores tillæg hævet. Der erfor få tillæg og for lidt til den lokale løndan-nelse. Man kunne godt afskaffe Ny Løn, fordet er så svært at opnå gode resultater.


Uenighed om familieomsorgsdage

Skal Bibliotekarforbundet stille et

krav om retten til to omsorgsdage

for alle medarbejdere? Det

spørgsmål tvang bestyrelsen

ud i en af sine yderst sjældne

afstemninger, hvor forslaget faldt.

af aNETTE LERCHE

- Det er et alt for dyrt krav. Vores pri-mære opgave er at sikre vores medlemmeren god lønudvikling.Det var et af argumenterne imod at lade et

krav om to familieomsorgsdage blive en delaf Bibliotekarforbundets kommende over-enskomstkrav.- Det er et misundelseskrav, var et andet

argument imod.Fortalerne for forslaget om to familie-

omsorgsdage holdt blandt andet fast i, at dervar tale om et ønske fra mangemedlemmer,og at dette krav var et skridt på vejenmod etmere rummeligt arbejdsmarked.Resultatet blev efter afstemningen, at ho-

vedbestyrelsen fastholdt, at det vigtigste målved de overenskomstforhandlingerne var atsikre medlemmerne en lønfremgang.

Hvadmedmellemgruppen?Hovedbestyrelsen udtog i slutningen afapril Bibliotekarforbundets endelige over-enskomstkrav – og omkring langt de flestekrav var der bred enighed. Selvfølgelig skalvi stille krav om løn, bedre barselsforholdi staten, forbedringer på ac-skalaen og såvidere. Men særligt ét forslag til et krav, dervar kommet fra en tillidsrepræsentant, førtetil en engageret debat, der endte med atdele hovedbestyrelsen. Det var et krav, derskulle tilgodese den store mellemgruppepå arbejdsmarkedet, der ikke har glæde afhverken børneomsorgsdage eller seniordage.Således at seniordage og børneomsorgsdagefremover skulle blive til familieomsorgsdage,som alle havde ret til.

- Det er et forslag, der kommer denmed-lemsgruppe, der hverken har små børn ellerer seniorer til gode. Og det er den gruppe,der skal løbe stærkt på arbejdet, når deandre har fri, sagde Line Frølich, der var enaf de varmeste fortalere for familieomsorgs-dage.Nina Thorsted Petersen var også klar til at

kæmpe for mellemgruppens rettigheder.- Jeg synes, at ideen om familieomsorgs-

dage er rigtig god. Den gruppe af medarbej-dere, der har syge, gamle forældre har brugfor omsorgsdagene til at tage sig af dem,sagde hun.Mette Kjeldsen Sloth stillede sig modsat.- To dage dækker ikke problemstillingen

med syge forældre eller andre pårørende –her er fleksibilitet eller regulær orlovmererelevant. Jeg vil kalde det krav et rent ogskært misundelseskrav, hvor man ikke vilstilles ringere end andre grupper. Reelt set erdet et feriekrav, og det vil tage alt for megetaf den samlede ramme for forhandlingerne,sagdeMette Kjeldsen Sloth.

Matthias Eiriksson erklærede, at hanmente, at der allerede i dag var ferie ogfrihed nok, og at hans fornemmelse var, atmedlemmerne prioriterede lønnen højere.Argumentationen om, at lønnen skulle prio-riteres højest tilsluttede både Jens Dam ogPernille Drost sig også.I sidste endemåtte hovedbestyrelsen ud i

en afstemning.Line Frølich, Anita Dürkop, Nina Thor-

sted Petersen, Kim Josefsen og CamillaSejerøe stemte for at tage kravet med til for-handlingsbordet. Pernille Drost, Jens Dam,Søren Kløjgaard, Mette Kjeldsen Sloth ogMatthias Eiriksson stemte imod forslaget.Marie Ulletved Holmgaard var ikke til stedeog kunne derfor ikke stemme. Dermed varder stemmelighed og forslaget faldt, hvilketfik Nina Thorsted Petersen til at kritiserehovedbestyrelsens arbejde.- Hvis vi ikke stiller det her krav, så har

vi ikke gjort vores arbejde godt nok. Det eret krav, vi har syltet selv om flere tillidsre-præsentanter har udtrykt et ønske om, at vistiller det.Den beskyldning afviste både Pernille

Drost ogMette Kjeldsen Sloth.- Vi har ikke syltet noget. Der var ikke

flertal for forslaget i hovedbestyrelsen. Des-uden vil jeg understrege, at jeg lytter til med-lemmer, der siger meget forskelligt til mig,og at min rolle som hovedbestyrelsesmed-lem er at lytte, men også at prioritere. Og deter det, jeg har gjort i denne sag, sagdeMetteKjeldsen Sloth.n

[email protected]

Forslaget:Ret til 2 omsorgsdage pr. år til alle medarbejdereOmråde: Stat, kommuner, regioner

Prisen ville sandsynligvis blive 0,8 procent aflønsummen af en ramme, der i forvejen er lille– blandt andet fordi reguleringsordningen i årbetyder, at det offentlige område skal nedre-guleres på grund af krisen i den private sektor.

Mette Kjeldsen Sloth (tv) og Nina Thorsted Petersen var meget uenige om, hvorvidt familieomsorgsdageer en god ide. I sidste ende faldt forslaget, fordi der ikke var flertal for forslaget. arkivfoto: Jakob Boserup


46DANSKE BIBLIOTEKERHARALLEREDEVALGTDENNYEMaxi ViewBooster®

fraSUNDSOUND

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DK

DU SKJULER INTET MED DEN NYEMaxi View Booster®

Den nyeste generation RFID Booster-etiket• Uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade• Lettere påsætning med stivere acetat• Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten• Leveres også med printet ejermærke

WWW.SUNDSOUND.DK|[email protected]|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|[email protected]|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|[email protected]|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|[email protected]|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND

Krisen rykker ind på Bibliotekar f


Finanskrisen påvirker det psykiske

arbejdsmiljø. Vi bliver mere

nervøse for at miste jobbet, og når

virksomhederne fyrer, skal resten

af medarbejderne løbe stærkere.

tekst: TANIA KEJSER

illustration: RuNA STEppINgE

I Bibliotekarforbundet harman mærkettendensen i nogen tid. Nårmedlemmerneringer ind for at få hjælp fra forbundetsforhandlingsafdeling, er lunten ofte kortere.Tonenmere seriøs. Det er både ansatte i detprivate og det offentlige, som i netop dissemåneder oplever, at krisen er ved at ind-hente deres område.- Min fornemmelse er, at flere i øjeblikket

mister deres job, og at flere er nervøse for atblive fyret. Indtil nu har vores medlemmeri den private sektor ikke været så påvirketaf finanskrisen, men der er tegn på, at detkommer nu, fortæller KarinMadsen, chefju-rist i Forhandlingsafdelingen.Finanskrisen er også rykket videre til de

offentlige arbejdspladser i kraft af de store

besparelser, langt de fleste kommuner ståroverfor. 62 procent af alle biblioteker måogså spare i 2010. Og efterhånden kan detmærkes på arbejdsmiljøet, at bibliotekernebliver vedmed at skulle yde den samme ser-vice med færre ressourcer til rådighed.-Min fornemmelse er, at krisen kradser

nu, og det kanmærkes rundt omkring. Derer mange, der løber rigtig stærkt, og når derså kommer yderligere besparelser, så ram-mer det altså hårdt, siger Lone Rosendal,specialkonsulent i Forhandlingsafdelingen.

Bliver detmig næste gang?Det er en stor ledelsesmæssig udfordring,når virksomheder bliver tvunget til at fyre.Demedarbejdere, der bliver tilbage på ar-bejdspladsen, skal ikke bare løbe hurtigere– de sidder også med frygten for endnu ennedskæringsrunde i kroppen.- De kan føle skyld og have tanker som

»bliver det mig næste gang«, fortæller Ka-rina Nielsen, seniorforsker hos NationaltForskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun harværet med i udarbejdelsen af en europæiskrapport, der beskriver, hvordan nedskærin-ger påvirker medarbejderne.- I Danmark er vi dog heldigere stillet, for-

di vi har et socialt sikkerhedsnet. Vi behøverikke nødvendigvis gå fra hus og hjem, hvisvi bliver fyret. Derfor kan det være svært atoversætte forskning fra udlandet på danskeforhold, siger Karina Nielsen.

Flere sygemeldesmed stressPå Center for Stress oplever psykolog Tho-masMilsted, at danskerne, på trods af socialtsikkerhedsnet, er blevet usikre i deres jobs.- Sådan er vilkårene i dag. Finanskrisen

og usikkerheden gør, at medarbejderne ikketør sige, hvis de er utilfredse med arbejdsvil-kårene. Det skaber et dårligere arbejdsmiljøfor den enkelte. I øjeblikket ser vi langt fleresygemeldte med stress end for to år siden,fortæller ThomasMilsted.Mange arbejdspladser bliver vedmed at

opretholde et urealistisk højt arbejdsniveau,selv om der er færre medarbejdere til at løfteopgaven.- Ofte er det sværest for de, der er tilbage

på arbejdspladsen efter en fyringsrunde.Mange går og er bange for, at det bliver dem,

det går ud over næste gang. Det er en ube-hagelig ventetid, som virkelig påvirker, sigerThomasMilsted.Det behøver ikke være truslen om fyrin-

ger, der giver stress.- Folkmed en høj faglighed, som for

eksempel bibliotekarer, vil opleve det sommeget stressende, hvis de ikke får lov til atudføre deres fag på en tilfredsstillendemåde.Vi ser jo både bibliotekslukninger og betje-ningsløse biblioteker i disse år – og der kanjeg da godt forstå, hvis nogle bibliotekarerfår et fagligt knæk.Men hvad kanman så gøre, hvis man

ikke vil være blandt dem, der går ned overfinanskrise og spareiver i det offentlige?- Først og fremmest kanman give sin

økonomi et gennemtjek. Finde ud af, hvadder vil ske, hvis man står uden indkomst. Oglave handleplaner for, hvadman kan gøre,hvis uheldet er ude. Kanman sælge den enebil? Eller skal man ud i at sælge huset og botil leje? Ingen kan spå om fremtiden, og hvisman er meget ramt af usikkerheden, skalman måske se sig om efter et andet ogmere sikkert job, siger Thomas Milsted. n

[email protected]

r forbundetsmedlemmerSådan gør dengode lederEn virksomhed i krise kræver dygtige ledere ogen ordentlig kommunikation. StressterapeutThomas Milsted giver nogle bud på, hvordanledelsen sørger for det bedst mulige arbejds-miljø i en krisetid:- Sørg for at være ærlig i kommunikationen.

Har virksomheden fyret medarbejdere, vil dem,der er tilbage, være bange for at der kommeren fyringsrunde til. Det kan få rygterne til atvokse og påvirke arbejdsmiljøet meget. Derforer det vigtigt, at ledelsen er åben om udfor-dringerne. For eksempel er det en god ide, hvisman kan melde ud, at der ikke sker noget detnæste halve år. Så er den tid i hvert fald fredet.Desuden skal der være overenstemmelse mel-lem krav og ressourcer. Ingen medarbejderekan blive ved med at holde samme høje niveausom før en nedskæring.

FinanskrisenpåvirkervirksomhederneEn undersøgelse fra fagforeningen »Lederne«viser, at finanskrisen påvirker de private virk-somheder. 627 ledere fra den private sektor hari 2009 svaret på, hvordan finanskrisen påvirkerderes virksomhed.- 66 procent siger, at finanskrisen har haft ennegativ eller meget negativ påvirkning.

- 65 procent har skåret i medarbejderstaben.57 procent har indført ansættelsesstop.

- 34 procent oplyser, at det psykiske arbejds-miljø på arbejdspladsen er blevet dårligereeller meget dårligere. 43 procent mener, atkrisen har ført til rygtedannelse og merestress blandt medarbejderne.



Debat

Fra bibliotekspressen.dkKommentar til artiklen»Informationspraksis - Nårsocial praksis har betydning forinformationssøgningen« bragt iBibliotekspressen nr. 6

Spændende artikel, der samtidig for engammel bibliotekar kaster et lys overde store ændringer, der er sket indenfor fagområdet over tid - bedre uddan-nelse, bedre teknik, men også et tab afen tidligere helt nødvendig videndelingog sidemandsoplæring. Noget som manmåske er ved at vende tilbage til?

Grete Munch, 25. april

Kommentar til nyheden»Bibliotekarledigheden i top 5«bragt den 22. april

Sikke noget sludder! Sofie Plenge burdehave skolepengene tilbage. 3 procent ar-bejdsløse er IKKE lig med ingen ledig-hed. Det er mennesker som ikke har etjob og en hæderlig indtægt. Og menne-sker som bliver tvunget ud i meningsløsaktivering og tåbelige jobsøgningskur-ser m.m. Man kunne også sige, at det ermennesker som bliver parkeret!Og ja det klinger hult, at mange aktø-

rer på området vil have flere til at søgeind på uddannelsen. Hvorfor i alverdenskulle de dog det? I mange mange århar vi fået at vide, at der er brug forbibliotekarer. Hvor er lige det behov? Påbibliotekerne?

Thomas Pedersen, 27. april

Kommentar til artiklen »PernilleSchaltz om rejsen fra Københavntil Christianshavn« trykt iBibliotekspressen nr. 6.

Jeg vil meget gerne tilslutte mig de totillidsrepræsentanter Alice Nymand ogBirthe Stuhrs konstruktive og nøgternekommentar. Pernille Schaltz er fortid påHovedbiblioteket og det klogeste er atkoncentrere sig om at få et konstruktivtfremtidigt samspil med den nye lederJens Steen Andersen i stedet for at hæn-ge fast i dårlige oplevelser i fortiden.Jeg undrer mig ligeledes over det

fuldstændige fravær af kritisk sans end-sige perspektivering i artiklen. Det er daf.eks. en ærlig sag at Pernille Schaltz vil-le af med den såkaldt kollektive ledelseaf Hovedbiblioteket. Men en nysgerrigsjæl ville måske gerne vide HVAD dettefænomen gik ud på? Ikke Henrik Her-mann - han lader den undrende læserse de lilla bleer og endeløse stormøder,der prøver at nå til enighed, for sig. Istedet for at få afklaret at hvad det reeltdrejede sig om!Andrew Cranfield spørger hvilken

betydning det har, at Pernille Schaltzikke er medlem af BF? Teknisk set in-gen, redaktionen har sin fulde frihedtil at prioritere hvilke historier der skalskrives og hvilke personer der skalinterviewes. Men Bibliotekspressen eraltså også et medlemsblad finansieret afBF’s medlemmers kontingentindbeta-linger. Fri os for et menighedsblad derkun rummer godkendte artikler - menderfor KAN man jo godt skele til at BF’skontingentbetalende medlemmer ogsåbliver hørt.

Redaktøren er på meget tynd is,når han hævder, at det heller ikke varmuligt at få medlemmer til at stå fremmed kritik i anonymiseret form. Minoplevelse var også, at redaktionen villehave navne på bordet - alternativt blevjeg tilbudt at skrive et synspunkt hvorikritikken kom frem.Opfølgningen af mit SYNSPUNKT

synes jeg heller ikke var nogen storjournalistisk bedrift - indhentning afkommentarer fra Jens Ingemann og fraPernille Schaltz var reelt hvad det blevtil. Samt en bagsidekommentar hvorikonstateres at »Vi har også talt medmedarbejdere og hørt deres version,ingen medarbejdere har ønsket at ståfrem«.Her skrev redaktøren intet om at

have tilbudt anonymiseret form. Det erskønmaleri og efterrationalisering udenbund i virkeligheden.Men lad os nu koncentrere os om

nutiden!Tage Sørensen, 27. april

Fælles-TR for Bibliotekarerne i København.

Læs hele tråden på www.bibliotekspres-sen.dk

Vælg farver til dit bibliotek!Skal bogvognen, søgestationen eller hylderne i ditbibliotek være i en bestemt farve?

Måske ved du, at mange af vore møbler fås i forskelligefarver? Vi hjælper dig gerne med dine ønsker.

Kontakt os for mere information!

Vi hjælper dig!

HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL INDRETNINGEN?Vore engagerede og kompetente medarbejdere tilbyderprofessionel hjælp til indretningen.

Ingen opgave er for lille eller for stor. Det kan være et indgangs-parti der skal være mere indbydende, måske skal der møbleresom for at imødekomme nye behov eller I har brug for et kompletindretningsforslag.

Ingen biblioteker er ens. Går I rundt med ideer til hvordan Jeresbibliotek kan blive bedre og har I brug for hjælp til at realiseredisse drømme, så kontakt os i dag!

Vi hjælper dig!

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUPWWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP


Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Frikadellebibliotek–nyt koncept på Frederiksberg Bibliotek

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

Af ChristinA helle Kjær

BørneBiBlioteKAr og ArrAngementsplAnlæg-

ger, freDeriKsBerg hoVeDBiBlioteK

er detmonmuligt at lave et kulturelt

arrangement, som rammer hele

børnefamilien? Kan det ligge på en

hverdagsaften? Kan det koste penge

og stadig blive udsolgt på et kvarter?

svaret er ja. frederiksberg Bibliotek

barslede i slutningen afmarts

månedmed et nyt arrangements-

koncept; frikadelle-bibliotek. her

blev børnefamilier inviteret til et

aftenarrangementmed spisning og

efterfølgendemini-koncert.

Baggrund for Frikadelle-bibliotekFrederiksberg Kommune arbejder ud fraflere indsatsområder. I 2010 er et af disse»Familiens Kulturliv«, som ønsker at stille

skarpt på og ramme hele familien medkulturelle arrangementer.

Ram den travle børnefamiliePå Frederiksberg Bibliotek blev de kreativehjerner lagt i blød. Hvordan laver man etarrangement, hvor hele familien får enoplevelse med hjem, og som samtidig fårskabt et lille hul i en travl børnefamilie-hverdag.Resultatet blev et nyt koncept på bib-

lioteket: Frikadelle-Bibliotek. Bag titlenligger et arrangement placeret på entidlig hverdagsaften. Det begynder medbørnevenlig aftensmad. Når alle mundeog maver er mættet, er der en halv timesmini-koncert ved jazz-sangerinden Ma-lene Mortensen for både store og små ører.Hele arrangementet varer 1½ time, så allekan nå hjem og få puttet børnene i god roog orden, så den kommende (hver-)dagkan hænge sammen.

En spiselig succesNogle arrangementer fungerer bedst iteorien. Det var derfor med tilbageholdtåndedræt, at arrangørerne bag »Frikadel-le-bibliotek« lod startskuddet for billetsal-get til arrangementet lyde. Var børnefa-milierne på Frederiksberg mon klar til atbruge en hverdagsaften på biblioteket medspisning og koncert?Et kvarter tog det – så var alle 50 billet-

ter til arrangementet solgt. Første skridtmod succesen var taget.Maden var bestilt udefra og bestod af en

børnevenlig sammensat menu, hvor frika-deller (selvfølgelig) indgik. Familierne sadi et café-lignende miljø i bibliotekets storesal, hvor der foran scenen var gjort pladstil dansegulv til de mindste.

Fællesdans med opfølgningDa maden var spist fik Malene Morten-sens jazzede rytmer lov at indtage salen ogde mætte familier. Repertoiret bestod af enblanding af hendes egne numre og børne-sange i lettere omskrevet »jazzet« version.Hele pakken faldt i familiernes smag, oggulvet foran scenen blev hurtigt fyldt afdansende og jublende børn.At måle på udtalelser fra aftenens delta-

gere var arrangementet en succes.- Underligt at ingen tidligere har fundet

på det, lød en af kommentarerne fra enfar. Og det ér underligt. For Frikadelle-bibliotek virkede som en selvfølge – og ermed garanti en succes, der vil blive fulgtop på Frederiksberg Bibliotek.

Del Din Viden er et brugerbaseret site, som dufinder via bibliotekspressen.dk, hvor du kandele erfaringer, stille spørgsmål og debattere.

Mennesker i medierne kan ikke baremødes. Der skal være mad mellem dem,hvis de skal snakke og forstå hinanden.På P1 bruges maden til at få program-merne i øjenhøjde med lytterne, og påde kommercielle kanaler er maden ram-men om mødet mellem kendte, mens deukendte kan se på.

Prøv InformationGRATIS i 4 ugerRING 70 10 19 30eller SMS* ”TILBUD”

til 1241

Dagbladet Information+ + + 10383 + + +0893 Sjælland USF B

Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet.Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og per-spektiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne.

Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsyns-fænomener. Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værdat vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nytappetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag.Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestilpå SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Navn

Adresse

Postnr./By

Telefon

E-mail

Postboks 188, 1006 København K

Sebastian Gjerding den 26.2.2010 om Glosuppe og nærvær iPrimetime

biblio


Danskerneskal snakkedigitaltmeddet offentlige

Der postes mange millioner kroner i at digitalisere danskernes omgang

med det offentlige. Hvis det lykkes at få befolkningen med på den digitale

vogn, er der penge at spare på frimærker og dyr administration. Målet er,

at al kommunikation med det offentlige i 2012 skal kunne foregå digitalt.

Næste skridt er en ny udgave af den digitale signatur, der aldrig blev den

succes, som man havde håbet. Men kommunerne har svært ved

at informere godt nok om de digitale selvbetjeningsløsninger, og

40 procent af befolkningen er stadig it-analfabeter.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKob boSERup

Hvis bare halvdelen af alle offentligebreve i løbet af et år bliver sendt per mail,kan stat, regioner og kommuner spare 1,1milliarder kroner tilsammen.Og det er bare en af mange milliarder,

der kan spares ved at digitalisere borger-nes henvendelser til det offentlige. Derforarbejder man i regioner, kommuner ogstat i disse år på at udvikle selvbetjenings-løsninger. Danskerne skal i ro og magforan computeren kunne søge om barsel,

melde deres børn til skolen eller søge omfolkepension. Målet er, at al kommunika-tion med det offentlige i 2012 kan foregåelektronisk. Derfor har stat, regioner ogkommuner slået sig sammen i samarbej-det Styregruppen for offentlige samarbejder(STS). Her udvikles der i øjeblikket digi-tale løsninger i ekspresfart.- Samfundet skal spare rigtig mange

penge i årene der kommer. De fleste kannok være enige i, at det er bedre at spare ▼


penge på kuverter og administration endpå pædagoger, lærere og sygeplejersker. si-ger Jens Krieger Røyen, chefkonsulent hosDen Digitale Taskforce under Finansmi-nisteriet. Her arbejder man på at serviceresamarbejdet mellem stat, kommuner ogregioner.

Pisk eller gulerod?Målet om at digitalisere danskernes sam-tale med det offentlige lyder enkelt nok.I praksis byder det dog på en lang rækkeudfordringer. Først og fremmest er derde digitale løsninger. Hver eneste digitalemulighed skal udvikles, så den oplevessom enkel og smidig at bruge. I praksisskal det være nemmere at gå på nettetend at tage telefonen og få en person tilat hjælpe sig. Når løsningerne ligger klar,skal danskerne overtales til at bruge dem.Her ligger en enorm kommunikations-opgave og venter. I øjeblikket diskuterersamarbejdspartnerne, hvor digitale dekan kræve, at danskerne skal blive.- Hvordan får vi de danskere, der er

digitale i deres arbejde og deres fritid tilogså at være det, når de kontakter detoffentlige? Som jeg ser det, må det væreen blanding af gulerod og pisk. Sidsteår gjorde vi det obligatorisk at søge overnettet, når man søger om SU. Dermedsteg antallet af digitale ansøgninger fra20 procent til 100 procent, fortæller JensKrieger Røyen.Erfaringerne viser altså, at når en of-

fentlig ydelse bliver digital – og kun kanbruges digitalt – så finder folk ud af atbruge den. Eksemplerne på, at det ikke

er tilfældet, når man selv kan vælge, ermange. For eksempel var der sidste år kunsyv procent, der brugte nettet til at meldeflytning – på trods af at 86 procent har eninternetopkobling

Hvor sidder startknappen?Så vidt målgruppen af danskere, som godtkan blive digitale, hvis de vil. Noget heltandet er dem, der har et manglende – el-ler slet intet – kendskab til livet på inter-nettet. En undersøgelse fra 2007 viser, aten femtedel af alle danskere aldrig harbrugt en computer. Yderligere en femtedelhar svag it-formåen. Tallene stammer fraIT og Telestyrelsens rapport BorgernesIKT-færdigheder i Danmark. Den harført til overskrifter som »40 procent afdanskerne er it-analfabeter«, spørgsmåltil ministre om, hvordan strategien om etdigitaliseret offentligt væsen spiller sam-men med denne statistik – og ikke mindsteftertanker i det offentlige. For hvem vilman egentlig ramme med digitaliserin-gen?- Det er egentlig meget let. Vores mål-

gruppe er de danskere, der har netbank idag – og det har 79 procent af alle voksnedanskere. Fordelen ved at bruge dem sommålgruppe er, at de er på nettet i forvejen.Desuden ved vi, at de kan finde ud af atbruge digitale løsninger, hvis de ser forde-len i det, fortæller Jens Krieger Røyen.Den Digitale Taskforce har altså ingen

intentioner om at lægge voldsomt mangekræfter i at få omvendt de mest it-svagedanskere til at bruge de digitale løsninger.- Til gengæld skal netbanks-danskeren

Hvor dårlige er danskerne til it?En undersøgelse fra det såkaldte IT-barometer fra 2007 siger, at 40 procent af danskerne er it-analfabeter.Hos Finansministeriet sætter man spørgsmålstegn ved undersøgelsen reelle værdi. undersøgelsen er lavetpå baggrund af interviews med 1547 mennesker i alderen 16 – 89 år. undersøgelsen baserer sig dermed påen ret stor gruppe af den ældre del af befolkningen, som slet ikke er i den mågruppe, stat, regioner og kom-muner har for sin digitaliseringsstrategi. Hos Den Digitale Taskforce mener man, at en anden undersøgelseburde lægge til grund for, hvordan man ser på it-færdighederne i befolkningen. undersøgelsen foretagesi samtlige Eu-lande – og her kan man se, at Danmark er rigtig langt fremme hvad angår generel it-kunnen.Man har spurgt 4300 danskere i alderen 16 – 74 år – og her har 87 procent adgang til en computer i hjemmet.86 procent haren internetopkobling, og bruger den. Det hænger ifølge Den Digitale Taskforce ikke sammenmed at fire ud af ti danskere skulle være it-analfabeter, ligesom det faktum at 79 procent af de voksne dan-skere har en netbank, heller ikke gør.

have hjælp til at forstå det offentlige og dedigitale muligheder, som dukker op i disseår, siger Jens Krieger Røyen.

er opgaven mere kompleks?Finansministeriet er fyldt med tykke rap-porter med udregninger over alle de pen-ge, der kan spares, hvis danskerne benyt-ter sig af de digitale løsninger. Tallene påbundlinjen er enorme. Foreløbig dog kuni fantasien. For eksempel er der alleredeuenighed om den historie der indlederdenne artikel. I Finansministeriet menerman, at der kan spares 1,1 milliard kronerved at digitalisere det offentliges korre-spondance med borgerne. Men her glem-mer man at indregne, hvad det koster atimplementere sådan en ordning, lyderkritikken fra it-forsker Kim Norman An-dersen fra Copenhagen Business School.Bibliotekarforbundets formand, PernilleDrost, er også skeptisk over for forvent-ningerne om store besparelser.- Bare fordi man har netbank og hand-

ler på e-bay, er det ikke sikkert, manfinder ud af at bruge selvbetjeningsløs-ningerne. Det offentlige har historisk seten tendens til at undervurdere den slagsopgaver. Og når målet er, at al kommu-nikation skal kunne foregå digitalt omhalvandet år, kan jeg godt frygte, at mangaber over mere, end der er muligt, sigerPernille Drost.Folkebibliotekerne har siden internet-

tets begyndelse været på banen medhjælp til de brugere, der har haft behov.Den opgave bliver næppe mindre i frem-tiden.

- Der er rigtig mange danskere, der sletikke er så gode til at begå sig på nettet,som man regner med – det kan man seaf de undersøgelser, der beskriver befolk-ningens it-færdigheder. Og når vi så reg-ner med, at de unge, der er vokset op mednettet, har styr på det, så tager vi altsåfejl. Det kan godt være, at de bevæger sigi en verden, hvor de er rigtig dygtige tilspil, musik, netkøb og navigere på flereplatforme. Men så snart det handler omoffentlige sider, så er skræmmende mangefortabt, siger Pernille Drost.

Hjælpen får du på biblioteketBibliotekarforbundet har sammen medBibliotekschefforeningen og DanmarksBiblioteksforening givet håndslag på, atbibliotekerne skal være omdrejnings-punkt, når danskerne skal have hjælptil selvhjælp indenfor digitale selvbetje-ningsløsninger.- Vores medlemmer sidder på to sider.

I det private er mange bibliotekarer og in-formationsspecialister med til at udvikleløsninger, mens bibliotekarer på folkebib-liotekerne står med oplysningsopgaven.Og det er godt, vi er med begge steder.Bibliotekarer har altid haft den brugerori-enterede tilgang, som er helt nødvendig,når vi taler løsninger, man gerne vil havefolk til at bruge, siger Pernille Drost.På Danmarks Biblioteksskole forsker lek-

tor Haakon Lund i informationsarkitekturog systemdesign. Han bakker op om, atbrugervenlige løsninger kræver en bruger-orienteret tilgang. Noget, som det offentligetraditionelt ikke har været en mester i.

- Man kan ikke påstå, at den digitalesignatur har været nem at forstå for denalmindelige dansker. Generelt er der rig-tig mange offentlige løsninger, der træn-ger til et eftersyn. Selv inden for sammekommune støder man ind i vidt forskel-lige brugergrænseflader, og tit er de sværtforståelige. Derfor kan jeg godt værebetænkelig ved, om gennemsnittet af be-folkningen vil bruge de her muligheder,siger Haakon Lund. Han understreger, athan ikke har forsket i specifikke digitaleløsninger, men udtaler sig som fagpersonud fra sine personlige oplevelser med of-fentlige hjemmesider.- Det optimale ville være, hvis man

kunne logge sig ind på ét sted og derfrafå adgang til alt. Men det er meget sværtat udvikle, for det er mange forskelligesystemer, der skal spille sammen, sigerHaakon Lund.Men hvis de digitale løsninger i første

omgang bliver enkle at bruge, så vil dan-skerne nok begynde at bruge dem.- Målet om fuld digitalisering i 2012

kan derfor godt gøre mig lidt bekymret.Det tager tid at udvikle gode løsninger,og det kræver en solid brugerinddragelse.Det håber jeg, at man har afsat tid til, si-ger Haakon Lund.

oplysning betaler sigDe digitale løsninger kan blive nok sågode – men danskerne skal også opdage,at de findes. En rapport fra Center forDigital Forvaltning fra 2009 viser, at dekommuner, der gør et stort arbejde for atinformere deres borgere om nye digitale ▼

en god Århus-historieÅrhus Kommune har aktivt arbejdet med at få flere til at betjene sig selv på nettet.For eksempel har man ansat studentermedhjælpere, som tilbød borgere i borgerservicecenterets kø en

digital signatur, som efterfølgende kunne bruges til selvbetjening. Tilsvarende har kommunens bibliotekertilbudt borgerne hjælp til at få en digital signatur. I alt har borgerne kunne få en digital signatur udleveretpå 20 forskellige steder. Specielt rettet mod de unge har været en række reklamer på busser, ligesom kom-munen har markedsført digitale signaturer på uddannelsesinstitutionernes opstartsdage.I Århus bestiller 52 procent af brugerne i dag afhentning af storskrald på nettet, mens de resterende 48

procent ringer. Den mest populære selvbetjeningsløsning er indberetning af målertal, hvor 82 procent i2008 indberettede via nettet eller tast-selv-telefon. Når det gælder flytning af vand- og varmeafregning,var der i 2008 37 procent, der meldte flytning via nettet eller per e-mail.


muligheder, bliver belønnet. Her er bor-gerne nemlig markant bedre til at brugeløsningerne. Hos Den Digitale Taskforceunder Finansministeriet, er Jens KrigerRøyen godt klar over, at oplysning er et afkodeordene for succes.- Der er sat 11 millioner kroner af til en

oplysningskampagne som ruller ud til ef-teråret. Her satser vi stort på at informeredanskerne om de muligheder, de digitaleløsninger byder på, fortæller Jens KrigerRøyen.Netop den digitale signatur har levet

en lidt kummerlig tilværelse. Jens KriegerRøyen indrømmer, at den simpelt hen harværet for besværlig at få og at bruge. Foreksempel kan den i sin nuværende formkun bruges på den computer, man instal-lerer den på. En undersøgelse fra foråret2009 viser, at en femtedel af alle med endigital signatur, aldrig bruger den.Palle Sørensen fra IT og Telestyrelsen

har været med siden 2003, da den digitalesignatur blev født. Han er også med i denarbejdsgruppe, der den 1. juli i år sendersignaturen på gaden i en ny udgave –navnet bliver NemID.- NemID er et samarbejde mellem ban-

kerne og det offentlige. Det betyder, at duskal bruge samme brugernavn og login,hvad enten du skal på din netbank ellerhente oplysninger hos det offentlige, for-tæller Palle Sørensen.Håbet er, at langt de fleste danskere

med udgangen af 2010 har skaffet sig enNemID. Til sammenligning har knap1.750.000 danskere en digital signatur. n

[email protected]

it-analfabeterfindes også i detoffentligeDet er ikke kun den enkelte dansker, der kanhave svært ved at finde ud af at gebærde sigdigitalt. I marts måned kom en historie frem fraMidtjylland. Her printer Statsforvaltningen dagligtalle indkomnemails for så at køre dem 137 kilo-meter i en lastbil mellem Ringkøbing og Århus.Statsforvaltningen har nemlig aldrig sluppet denpapirbaserede sagsbehandling.Et andet grelt eksempel stammer fra Tinglys-

ningen. Her overgik man i september 2009 til atarbejde digital. Det har skabt så lange køer påtinglysningen, at bankerne måtte tage over i aprilmåned – simpelt hen for at hjælpe de af dereskunder, der var desperate for en tinglysning afderes ejerpantebreve. Forsinkelserne har nemligmedført store merudgifter for mange borgere iform af højere renteudgifter.

300 gange billigere at bruge digitale løsningerKMD (tidligere kommunedata) udvikler digitaleløsninger til det offentlige. Her viser beregninger,at det i gennemsnit koster 150 kroner, når en bor-ger møder op personligt hos kommunen. En tele-fonisk henvendelse koster 50 kroner – mens detbare koster fem kroner at bruge en digital løsning.beregningerne er lavet på baggrund af den tid,kommunen bruger på henvendelsen. Internatio-nale beregninger viser et lignende billede.Hvis alle danskere, der i dag bruger netbank,

også vil kontakte det offentlige over nettet, kankommunerne spare et trecifret millionbeløb.

Bibliotekerne hjælperbibliotekschefforeningen, Danmarks biblioteksforening og bibliotekarforbundet harforpligtet sig til aktivt at arbejde for, at bibliotekerne skal:- placeres som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgere kan få det nødvendigekompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder.

- sikre borgernes mulighed for at tilegne sig grundlæggende it kompetencer oglokalt stille sig i spidsen for kampagner som for eksempel. »It for alle« »borger.dk«,»Netsikker«, »digital signatur« og lignende.

Udvikleren og underviserenRigtig mange af bibliotekarforbundets medlemmer har en finger med i forhold til digitalisering.

Ansatte i det private arbejder på at udvikle løsningerne. Folkebibliotekerne underviser i dem.

Jette Eriksen, Helsingør Bibliotek. Underviser brugerne i brugen afborger.dk og digital signatur- Jeg oplever, at vores brugere er meget interesserede i den digitale signatur. De ved godt,at den digitale kommunikation er vejen frem. De er nysgerrige, og mange har allerede op-rettet en, når de kommer på kurset.Vi har holdt to kurser på hovedbiblioteket, og holder ind i mellem også kurser på vores

filialer. Det er lidt forskelligt, hvor mange kursister, vi har, men der er plads til 10 – 12 styk-ker pr. kursus. Målgruppen ligger ret fast på den lidt ældre brugergruppe fra 55 år og op.I selve undervisningen løber vi ind i et problem, for den digitale signatur kan kun bruges

på den computer, hvor den installeres - brugerne kan altså ikke logge sig ind på biblio-tekets computer under kurset. Derfor underviser vi også en del i brugen af borger.dk ogvejleder i, hvordan man finder information om det offentlige.

Sine Fogh-Nielsen, konsulent i Devoteam Consulting, rådgiver blandtandet offentlige virksomheder om hvilke digitale løsninger, der errelevante for dem- Der er mange gode tanker og visioner om digitale selvbetjeningsløsninger inden for detoffentlige. Nogle er nået langt, og andre mindre langt. Vi støder gang på gang på sammeudfordring – nemlig, at brugerne ikke benytter løsningerne i særligt stort omfang, fordikommunikationen ikke har været god nok.Det overrasker altid mig, hvor få der egentlig er, der benytter sig af digital selvbe-

tjening – men jeg færdes også i en verden, hvor den digitale signatur er helt almindeligat bruge. Sådan er det ikke for alle, og vigtigheden af kommunikation bliver tit under-vurderet. Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at se flere og flere digitale mulig-heder – og jeg er også sikker på, at flere og flere kommer til at bruge dem i takt med, atbefolkningen får øjnene op for dem.

”Man kan ikke påstå, at den digitale signatur har væretnem at forstå for den almindelige dansker.”

Haakon Lund,

forsker på Danmarks biblioteksskole


Ældre vilmødes på nettet

På bare et år er der oprettet 4.600

profiler på det brugerdrevne

site, Ageforce.dk. Bag succesen

står Roskilde Bibliotek, der med

en klar pressestrategi og flair

for målgruppen har givet sitet

vokseværk.

af TANIA KEJSER

Det begyndte med 110 Roskildeborgerei aldersgruppen 50 og opefter. De mød-tes for godt halvandet år siden på Ros-kilde Bibliotekerne for sammen at op-finde en virtuel platform til sig selv ogandre i samme aldersgruppe. I dag kanresultatet af mødet ses på nettet. SitetAgeforce.dk er et levende bevis på, at detanker, som blev tænkt den dag for halv-andet år siden, var bæredygtige. 4.600aktive medlemmer, 175 interessegrupper– og flere kommer hele tiden til.Anne Kathrine Skibelund, projekt- og

udviklingskonsulent på Roskilde Biblio-tek, er ikke i tvivl. Det er brugerne, somdriver værket.- Vores succes bunder i, at vi fra første

dag har ladet brugerne drive processenfrem. Der var fra begyndelsen forbav-sende enighed om rammerne. Sitet skul-

le være enkelt, sikkert og reklamefrit.Og så skulle det være forbeholdt voksne.

Som medlem skulle man kunne meldesig ind i interessegrupper, og derigen-nem møde andre brugere med sammeinteresser som en selv, fortæller hun.Sitets indhold er blevet til gennem tre

workshops, som biblioteket inviteredetil efter det første, store møde. På denmåde er Ageforce.dk blevet et virtueltmødested, som formidler møder i vir-keligheden. Her findes for eksempel ensejlergruppe, en fotogruppe – og sågaren gruppe for folk, der tilbringer vinte-ren på Tenerife.- Vores strategi var, at vi ville have

fat i de ressourcestærke i målgruppen.Vi kunne se af vores statistikker, at detvar en målgruppe, som biblioteket ikkehavde fat i. Men vi vidste også, at bib-lioteket har et godt ry hos dem. De erkommet her som børn, og de er kommet

Anne Kathrine Skibelund har selv en profil på Ageforce.dk ligesom 4.600 andre over 50.

Sådan er sitetbygget opDer er en del ligheder mellem Ageforce.dkog andre sociale netfora som for eksempelFacebook. En stor forskel er dog, at Ageforce.dk bygger på interessegrupper. Som brugeropretter man sin egen private profil - nogen-lunde som på Facebook. Men sitets egentligeliv foregår i grupperne, hvor medlemmernediskuterer de interesser, den enkelte gruppestår for. Nogle grupper mødes i virkeligheden.Andre holder snakken på nettet. Der findes iskrivende stund i alt 175 grupper inden for em-nerne kultur, livsstil, samfund og sport/fritid.


her, da deres egne børn var små. Nu varmålet, at de skulle blive brugere igen,siger Anne Kathrine Skibelund.

Først medlemmer – så presseDen 1. januar 2009 gik Ageforce.dk iluften. Nu skulle sitet stå sin prøve –uden en vis mængde af medlemmer,ville sitet ikke overleve. På Roskilde Bib-liotek holdt de hovedet koldt. Strategienvar ikke at involvere pressen, før der vargodt med liv på sitet.- Det var de engagerede brugere, der

skulle drive værket. Vores plan var atvokse fra at være et lokalt netværk til etregionalt, og i sidste ende blive natio-nalt. Det nyttede ikke noget at reklame-re for sitet før nye brugere reelt kunnefå noget ud af at blive medlem. Derforsatte vi et mål på 500 medlemmer førvi gik ud i pressen, siger Anne KathrineSkibelund.De første måneder gik det ikke så

stærkt. Ageforce.dk nåede at blive nimåneder gammel, før de første 500medlemmer havde oprettet deres profil.Men efter den første pressemeddelelsekom der fart på. I løbet af et par ugerblev antallet af medlemmer fordoblet.- Målet var at nå 1.000 medlemmer

med udgangen af 2009. Det tal nåede viefter at P4 på DR havde fortalt om os.Tredje juledag kom vi på i TV2Nyhe-derne klokken 19. Derefter nåede vi op

på 3.000 medlemmer. Hver gang vi harværet i pressen, er antallet af medlem-mer vokset eksplosivt, fortæller AnneKathrine Skibelund.

Vil dit bibliotek være med?Med den eksplosive vækst af medlem-mer, er Ageforce.dk for længst blevetet nationalt fænomen. I blandt andetLejre, Gladsaxe, Ringsted og Herninger biblioteket hoppet med på sitet, ogunderviser interesserede i, hvordan manbruger det. Men det er stadig brugerneselv, der er i centrum.- Tanken om, at de ressourcestærke

ville trække de mindre stærke med sig,holdt stik. Brugerne er meget hjælpsom-me, og der er oprettet interessegrupper,man kan melde sig til, hvis man vil givehjælp eller have hjælp. Hvis en ny bru-ger for eksempel ikke kan finde ud af, atuploade et billede, er der lynhurtigt en,der melder sig på banen for at hjælpe,fortæller Anne Kathrine Skibelund,der skal have en workshop på IFLA-konferencen til august for at fortælle omprojektet.- Ageforce rummer et stort potentiale

i forhold til 50+ generationen. Det er eninnovativ platform for it-læring, bådefor de ressourcestærke og de, som ermindre it-kyndige. Det giver bibliote-kerne en »pipeline« til de voksne bru-gere, som ikke kan besøge det fysiske

bibliotek. Og endelig er Ageforce etoplagt sted at brande vores tilbud ogderigennem nå nye brugere. Vi håber, atmange flere biblioteker vil gribe ideenmed Ageforce og være med til at rea-lisere potentialet, siger Anne KathrineSkibelund. n

[email protected]

Bliv en del afAgeforce.dkAnne Kathrine Skibelund har netop søgt Sty-relsen for Bibliotek og Medier om penge til atvidereudvikle Ageforce.dk, ligesom man gernevil udvikle bibliotekernes tilbud til 50+ genera-tionen i det fysiske rum.

Hvis ansøgningen går igennem er målet atudvide sitet til at blive nationalt. Forhåbnin-gerne er at nå op på 20.000 – 30.000 brugereog over 40 aktive biblioteker. Hvis dit Bibliotekgerne vil deltage og bidrage til AgeForce,kommer Roskilde Bibliotekerne gerne ud ogfortæller samt stiller undervisnings- og mar-kedsføringsmaterialer til rådighed. KontaktAgeForce Teamet på [email protected] ellerring på 46 31 50 14.

”Hver gang vi har været ipressen, er antallet af

medlemmer vokset eksplosivt.”


Danske bladtegninger vækkestil live i digitalt format

Når en bladtegning rammer den

politiske dagsorden, er der skabt et

billede, som sætter sig fast på

nethinden og lever op til klicheen om,

at et billede siger mere end 1000 ord.

På Det Kongelige Bibliotek er Dansk

Bladtegnerforening i fuld gangmed

at digitalisere en skat af danske

bladtegneres værker.

tekst: TANIA KEJSER

Erik Ninn Hansen forsvinder i sagsakterfra Tamilsagen. Poul Schlüter forsøger at

skjule et gulvtæppe fyldt med buler. Hardu set tegningen, er sandsynligheden for,at du husker den stor. For tegninger kannoget, som ord ikke kan – sætte sig fast ihukommelsen, og minde os om en tid og

en situation, som var aktuel engang.Siden 1997 har formanden for Dansk

Bladtegnerforening, Claus Seidel, væremed til at opbygge en unik samling bestå-ende af over 200.000 originale bladtegnin-ger, som har været trykt i danske aviser.De skrøbelige stykker papir ligger trygt oggodt i håndlavede skuffer og syrefri æskeri hvælvede rum under Det KongeligeBibliotek, og er dermed blevet en del afBladtegnermuseet. Men nu skal de op afskufferne og ind i digitale formater. Dan-skerne får dermed adgang til en kulturarv,der hidtil er røget ud med gårsdagens avis.- Her på Det Kongelige Bibliotek lig-

ger de som en guldklump, en erindring,et billede af tiden, siger Claus Seidel, derbliver nærmest lyrisk, når talen falder påden samling af tegninger, der for mangesvedkommende ville være endt i glemslensskuffe, hvis ikke initiativet til at samle demind fra slægtninge og arvinger var startet.

Et flittigt folkEn bladtegner producerermere end den dagligestribe til avisen. Rigtigmeget ender i skuffensom skitser og som ideer, der aldrig blev brugt.Derfor er det nogle kæmpe samlinger, somDanskBladtegnermuseum ligger indemed. I øjeblikket erdigitaliseringen af Politikentegneren, Bo Bojeseni gang. Hans samling består af godt 8.000 tegnin-ger, hvilket ifølge Claus Seidel er en normal stør-relse. Andre samlinger når op på 20.000 tegninger.Claus Seidel ved endnu ikke, hvornår tegningernebliver offentligt tilgængelige på Det KongeligeBiblioteks hjemmeside,men han regnermed, atder vil være en del at finde allerede omet år.


- Vi er ramt ind i en heldig tid. Hold-ningen i samfundet er, at alt skal digitali-seres, og der pressede vi på for at kommemed på bølgen, siger Claus Seidel.Den bølge gik dog ikke helt hurtigt nok

til bladtegnerformandens temperament.Derfor kontaktede Dansk Bladtegner-forening A. P. Møller og hustrus almenefond for et lille år siden.- Hr. Møller kunne heldigvis også se

fordelen i at bevare tegningerne for efter-tiden. En måned efter ansøgningen stodvi med 2,5 millioner kroner, fortællerClaus Seidel.Pengene rækker omkring tre år, og det

er nok til at digitalisere et godt udvalg afbladtegningerne. Indtil nu har man nåetat scanne 10.000 tegninger ind. Målet erat nå op på godt 40.000 tegninger.- Jeg overvåger registreringen nøje.

Det er af stor vigtighed, at hver enestetegning kan findes via gode søgemulig-

heder. For hver tegning laver vi en lillesituationsbeskrivelse, så man kan sætteden ind i den korrekte historiske ramme,fortæller Claus Seidel, der har ansat firestuderende til at varetage meget af detpraktiske arbejde.

I kufferter og containereDet er relativt nyt, at Det Kongelige Bib-liotek også huser bladtegninger. Hvor alletrygsager pligtmæssigt bliver sendt ind tilopbevaring for eftertiden, så ligger blad-tegningerne tilfældigt rundt omkring hostegnerne selv, eller hos deres arvinger.Det er altså et større gravearbejde, somClaus Seidel er igennem, når han opspo-rer museets samling.- I nogle tilfælde har vi reddet tegnin-

gerne fra containeren. Andre slægtningeer kvikke nok til at kontakte os. For ek-sempel ringede en slægtning til AlfredSchmidt, som er ophavsmanden til den

satiriske tradition i Danmark. Han vartræt af at have alle de tegninger ståendei en kuffert under sofaen. Og hvilket mi-rakel vi fandt, da vi kørte til Vanløse. Hervar skitsebøger fra flere år og en næstenkomplet samling af originaltegninger, for-tæller Claus Seidel.Når tegnere og arvinger forærer deres

samlinger væk, får de ikke noget for det.Dog beholder de stadig ophavsretten ind-til 70 år efter tegnerens død.- Med digitaliseringen af bladtegnin-

gerne bliver der pludselig mulighed for atgenbruge tegningerne. Jeg kan forestillemig masser af tilfælde, hvor det bliver ak-tuelt, fordi tegningerne så godt illustrererhistoriske politiske situationer. De er fan-tastiske tidsbilleder, som er nemme at gåtil, og som nu kan genses af alle med eninternetadgang, siger Claus Seidel. n

[email protected]

Originaltegningerne ligger godt beskyttet i æsker og skuffer på Det Kongelige Bibliotek. De digitale udgaver bliver til gengæld fuldt tilgængelige for offentligheden.Foto: Jakob Boserup


Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde dejobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender digløbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

partner i profiljob.dkRELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, derhjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet voresviden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dinejobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som eret samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alenemodtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, menogså fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din job-agent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres person-lige jobagent på Profiljob.dk netværket.


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 9 – Udkommer 3. juniBestillingsfrist 18. maj kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 17. juniBibliotekspressen 10 – Udkommer 17. juniBestillingsfrist 1. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 3. juliBibliotekspressen 11 – Udkommer 1. juliBestillingsfrist 15. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 15. juli

Nye stillinger

Vikar til KøgeBibliotekerne

Mens gode kolleger prøver andre roller af, har vi brug for enbibliotekar som kan dække kortere og længere orlovsperioder iforlængelse af hinanden.

Vikariatet er på 4½måned (evt. medmulighed for forlængelse)fra den 14. juni 2010.

Du starter på Ølby Bibliotek med betjening af både børn ogvoksne. Fortsætter på Køge Bibliotek med perioder dels i teamBørn og dels i team Oplevelse, som omfatter skønlitteratur,musik, spil og film for voksne.

Se hele stillingsopslaget påwww.koegebib.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingenmellemmænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

BIBLIOTEKAR- VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE GOD

FORSKNING OM VELFÆRD?

God forskning kræver et godt bibliotek. SFI’s bibliotek er et internt bibliotek, som især

betjener SFI’s forskere. Vi bidrager til at styrke forskningen på SFI ved at tilvejebringe

og stille elektroniske og trykte vidensressourcer til rådighed for forskerne samt

medvirker til litteratursøgning. Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads,

hvor der lægges vægt på at alle udvikles og trives. Se det fulde opslag på vores

hjemmeside.

www.sfi.dk


ChristiansborgDK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00Fax +45 33 32 85 36

[email protected]

Bibliotekar (barselsvikar)En stilling som bibliotekar i Folketingets Bibliotek er ledig fra 1. august 2010 til31. januar 2011 med mulighed for forlængelse.

Vi tilbyder et selvstændigt og afvekslende job i et team, hvor vi lægger vægt på, atder altid ydes en god service. Derfor er det vigtigt, at du er vant til at samarbejde.

Arbejdsopgaverne omfatter• accession og registrering• publicering /redigering på intranet og internet• referenceopgaver• evt.deltagelse i publikumsbetjening.

KvalifikationerDu skal bidrage til at fastholde et højt fagligt niveau i registreringen af voresmaterialer. Det er en fordel, hvis du har et bredt erfaringsgrundlag i traditionellebiblioteksopgaver og it-relaterede opgaver inden for udvikling af digitale ydelserog webbaserede services. Fleksibilitet, engagement, ansvarlighed og ordenssanser vigtige personlige egenskaber.

Vi forudsætter, at du har• erfaring med katalogisering og/ eller accession og gerne kendskab til Aleph• fortrolighed med søgninger i databaser og på internet• kendskab til og viden om lovgivningsprocessen• interesse for og viden om dansk og udenlandsk politik, historie, politiske systemer

m.v.

Løn og ansættelsesvilkår: Løn ifølge overenskomst.

Information og ansøgningKontakt chefen for biblioteket, Hanne Rasmussen, på tlf. 3337 3408.

Mærk din ansøgning “bib” og send den, cv og kopi af eksamensbeviser til

Folketingets AdministrationPersonalekontoretChristiansborg1240 København K.

Ansøgningsfrist er den 27. maj kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaleri uge 23 og 24.

Folketingets Administra-tion ønsker at fremmeligestilling uanset køn,alder, etnisk baggrund,religiøs overbevisningeller handicap.

Folketingets 179 med-lemmer får i deres dagligearbejde på Christiansborgbistand fra 414 ansatte iFolketingets Administra-tion. Administrationensmission er at sørge for, atfolketingsmedlemmernekan koncentrere sig omderes politiske arbejde.Vores vision er at under-støtte det modernefolkestyre ved i et drifts-sikkert og kreativt miljø atvære medlemsorienterede,helhedstænkende og selv-ledende.

Se endviderewww.folketinget.dk foryderligere oplysninger.


VIDENSKABSMINISTERIET– FREMTIDENS MINISTERIUM

HVORDAN SYNES DU FREMTIDENSVIDENSAMFUND SKAL SE UD?

Vil du væremed til at udvikle dansk forskning?Forsknings- og Innovationsstyrelsen søger enAC-fuldmægtig til udvikling og drift af en indikatortil måling af forskningspublicering i Danmark.Du skal arbejde iAnalyseenheden, som er en del af Forskningspolitisk Center. Her indgår du i enmindre projektgruppe.Formålet med indikatoren er at fremme publicering i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifterog styrke kvaliteten af dansk forskning. Indikatoren har været under udvikling i 3 år, og arbejdetgår nu over i en ny fase med fokus på nye udviklingsopgaver og forbedring af datakvalitet.Læs det fulde stillingsopslag på fi.dkAnsøgningsfristen ermandag den 24. maj 2010 kl. 12.00Om Forsknings- og InnovationsstyrelsenVi medvirker aktivt til at fremme forskning og innovation af høj internationalstandard. Læs mere om os på fi.dk

Det er vigtigt formig at arbejde et sted, derbidrager til samfundet - ogdet mener jeg, at Viden-skabsministeriet gør.

Anders Lungholt

Job som bibliotekar på Nærum Skolespædagogiske center

Stillingen er ledig pr. 1. august 2010, og arbejdstidener på 32 timer om ugen i 42 uger. Arbejdstidenplaceres i tidsrummet kl. 8-16.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde:

• Vedligeholdelse af databaser• Bestilling af materialer• Klargøring af materialer• Katalogisering• Opsætning af bøger• Daglig servicering af elever og lærere• Samarbejde med skolens resursepersoner• Samarbejde med bibliotekarerne på kommunens

øvrige skoler• Samarbejde med Folkebiblioteket

Vi forestiller os:

• at du har kendskab til DDElibra eller lignendesystemer

• at du har erfaring med tilsvarende opgaver• at du er serviceminded• at du er venlig og imødekommende• at du er god til at samarbejde• at du er glad for børn

Løn ifølge gældende overenskomst.

Har ovenstående vagt din interesse, er du velkommentil at kontakte skoleleder Kirsten Kryger ellerviceskoleleder Jan Frank på tlf. 4580 0516.

Ansøgning med bilag sendes til Nærum Skole, att.Kirsten Kryger, Fruerluerlund 7-9, 2850 Nærum ellerpå mail: [email protected]

Til vores pædagogiske center søger vi en uddannet bibliotekar med særlig interesse forbørne- og ungdomslitteratur.


Indkaldelse tilBibliotekarforbundets GeneralforsamlingI henhold til vedtægter for Bibliotekarforbundet bekendtgøres herved at BibliotekarforbundetsGeneralforsamling 2010 finder sted:

Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.00 – 18.00 ogsøndag den 7. november 2010 kl. 9.00 – 13.00på Best Western Nyborg Strand på Fyn.

Den 6. november kl. 12.00 – 13.00 er der indskrivning, introduktion for førstegangsdeltagere samt servering af sandwich.

Program, dagsorden, beretning, regnskab og budget samt eventuelle forslag vil blive offentliggjort i Bibliotekspresseneller udsendt direkte til medlemmerne i henhold til vedtægterne.

Forslag til vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på Bibliotekarforbundets Generalforsamling skal være forbundetssekretariat i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 6. august 2010.

Øvrige forslag, som ønskes behandlet på forbundets Generalforsamling, skal være forbundets sekretariat i hænde senest6 uger før Generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 24. september 2010.

Det henstilles, at eventuelle forslag formuleres så kortfattet som muligt og begrundes.

BIBLIOTEKARFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE


Personnyt

Pernille Kvistgaard Kamuk, tidligere biblioteksfagligkonsulent Nyborg Bibliotek er ansat som bibliotekar påUniversity College Lillebælt Biblioteket Blangstedgårdsvejpr. 1.4.2010.

Poul Erlandsen, Sektionsleder indlånsfunktionen underKUBIS-Diamanten, er netop blevet indvalgt i OCLC’sGlobal Council for perioden 2010-2013.

Susanne Brandt Nielsen er pr. 1. januar 2010 ansat sombibliotekar 20 timer ugentligt i Biblioteket i PolitikensHus. Susanne Brandt Nielsen læser pt. til cand.scient.bibl.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættel-sessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Huskogså at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Åben, frisk og fagligfuldtidsmedarbejdersøges

Vesthimmerlands Biblioteker søger en bibliotekareller en person med anden faglig relevantbaggrund, som er stærk indenfor kommunikation ogformidling. Du skal turde prøve nye veje, men ogsåvære parat til at tage fat, når det gælder almindelig,god kundebetjening.

Ansøgningsfrist 27. maj 2010

Læs jobannoncen på www.vhbib.dk


Fra Danmarks Statistik til biblioteksskolenNavn:Matthias Engberg EirikssonNyt job: Konsulent på Danmarks Biblioteksskole, Kursus- ogkonsulentafdelingen fra 3. maj 2010.Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl. Har før arbejdet hosDONG Energy a/s, Danmarks Biblioteksskole, GN Store Nord a/sog senest Danmarks Statistiks Bibliotek. Næstformand i Bibliote-karforbundet.

Hvad skal du lave som konsulent på Danmarks Biblioteksskole?- Opgaven er at arrangere kurser og kompetenceudvikling forbibliotekarer – og for dem, der vil på kursus hos os fra biblioteks-verdenen. Og så skal jeg også ud og lave konsulentarbejde.

Hvilken form for konsulentarbejde skal du udføre?- Det ligger åbent, men noget af det, der interesserer mig er foreksempel strategiudvikling og fremtidssikring af bibliotekerne.Det handler om at få alle de data og oplysninger, man kan – og såprøve at få bibliotekerne til at matche fremtiden.

Hvorfor er efteruddannelse så vigtig?- Det er vigtigt for alle og enhver på arbejdsmarkedet at holdesig så opdateret som muligt på sine kompetencer. Vi står i ensituation, hvor der bliver færre og færre medarbejdere på arbejds-pladserne. Derfor skal medarbejderne være endnu mere oppe pådupperne og så fagligt stærke som overhovedet muligt. Det kanvi blandt andet hjælpe med fra Kursus- og konsulentafdelingensside.

Vil flere og flere efteruddanne sig, og bliver uddannelsesforløbenelængere de kommende år?- Det kunne jeg godt forestille mig. Men det er selvfølgelig sværtat sige, fordi det i høj grad afhænger af økonomien rundt om-kring. Det er desværre ikke os, der afgør det. Men jeg er ikke itvivl om, at medarbejderne på bibliotekerne ønsker at være såveluddannede som muligt, og det tror jeg også, bibliotekslederneer klar over. De slås for at få råd til det.

Hvad er det for en organisation, du skal arbejde for, hvordan serdu Danmarks Biblioteksskole lige nu?- Danmarks Biblioteksskole er en organisation, som har væretigennem nogle ret hårde fyringsrunder. Det er klart, at det haren betydning for stemningen derude. Men det er også en organi-sation, der er styrket til fremtiden og som har gode mulighederforan sig.

Du har arbejdet på skolen tidligere?- Ud over at jeg har studeret på skolen, så har jeg undervist ogvar en kort overgang ekstern lektor. Jeg underviste i fag som vi-denstyring, videnorganisation og forskningsmetode, videnskabs-sociologi og videnskabelig kommunikation, så jeg har prøvet lidtaf hvert.

Kommer du til at arbejde sammen med nogle fra dit netværk påskolen?- Jeg kender ikke nogen i Kursus- og konsulentafdelingen, mender er flere af underviserne, jeg kender – nogle af dem har jegselv haft som undervisere. Jeg har generelt et bredt netværk påbiblioteksskolen. Blandt andet fordi jeg underviste i en del fag,hvor jeg skulle samarbejde med mange. En del af jobbet bliver,at hjælpe folk rundt omkring i landet, som har brug for special-kompetencer fra biblioteksskolen. Jeg skal så finde ud af, hvilke afunderviserne, der er specialister på de områder, folk ønsker hjælptil. Så her er mit kendskab til biblioteksskolen og faget en fordel.

Du har arbejdet et par år på Danmarks Statistiks Bibliotek, hvadkan du tage med dig derfra, som du kan bruge i dit nye job?- Jobbet har givet mig en hel masse erfaring med, hvordan det erat arbejde i praksis i biblioteksvæsenet. Lige fra brugerkontakt tilhvordan man får et bibliotek til at fungere under vilkår med ned-skæringer og almindelig smalhans.Samtidig med, at jeg har været på et bibliotek, der følger med

tiden og bevæger sig i takt med brugerne og [email protected]

Foto: Jakob Boserup

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Må vi præsentere en dundrende fiasko-fore-stilling: den digitale signatur.1,7 millioner danskere har en digital sig-

natur, men under en femtedel af disse brugerden nogensinde, viser undersøgelser. Rigtigmange har gennem de seneste syv år ikke en-gang indløst billetten til forestillingen – og deti et land, hvor regeringen har som sit erklæ-rede mål, at vi skal være en førende it-nation.Ideen bag den digitale signatur er fremra-

gende. Jo mere den bliver brugt, jo mere vilsamfundet spare. Hertil kommer løsningermed e-bokse og selvangivelser, som vi selv ud-fylder på internettet. Billige løsninger, der erelektroniske IKEA-modeller, hvor vi selv ud-fører arbejdet. Og besparelser på papirnusseriog slikken frimærker er der i den grad behovfor i en tid med voldsomme nedskæringer.Hvad har forfatteren og instruktøren af

denne forestilling overset? Et af svarene er heltklart: den menneskelige faktor – især vores

adfærd. Som her kan beskrives som doven-skab og vaner. Hvilken motivation, hvilketincitament har vi til at bruge den digitale sig-natur, hvor er belønningen? Noget andet, dergør forestillingen tung er ophavsmændenes il-lusion om, at det blot er den ældre generation,som er it-analfabeter, og ikke kan finde ud afat bruge den moderne informationsteknologi.Mange unge er slet ikke så dygtige på nettet,som de måske burde være. For når det hand-ler om andet og mere endWorld OfWarcraftog Facebook-profilen, behersker mange ungekun lige toppen af it-bjerget.En stor pædagogisk opgave ligger forude,

når forestillingen »Den digitale signatur« skalsættes op igen, til trods for den ringe publi-kumsinteresse. Danskerne er ikke trygge veddet digitale univers. Medierne bringer oftehistorier om, hvordan vi kan spores på nettetog blive forfulgt og røvet i internetbanken afhackere. I dette nummer af Bibliotekspressen,

hvor vi fortæller om danskernes brug – ellermanglende brug – af digitale tjenester, kan vifortælle, at den digitale signatur nu skal gen-opføres med ny titel: NemID.Og sandt er det, at det bliver nemmere tek-

nisk. Den menneskelige faktor handler ogsåom adfærdsregulering. I det øjeblik, der kuner mulighed for at bruge en digital løsning, sålærer vi eksempelvis meget hurtigt at brugenetbank-løsningen.Og bankerne har jo kække kontante me-

toder til adfærdsregulering, der her handlermere om straf end belønning. Hvad vil duhelst - betale 25 kroner i gebyr for en konto-overførsel eller klare det selv (uden beregning)via din netbank? Det virker! Måske derfor skalden nye »nemme« digitale signatur indarbej-des via et samarbejde med bankerne.

Henrik [email protected]

Bruger du digital signatur?Danskerne er dovne og bruger ikke den digitale signatur nok -men skal vi lokkes eller tvinges til det?

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Documents

Bibliotekspressen