Bilag 2B: Undervisningsfag - UCC · MODUL 1: Idrætsfagets basis ... Modulbeskrivelser matematik, ... Første del – er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 04-11-2015

Side 1 af 164

Bilag 2B: Undervisningsfag

Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag, tysk.

Modulbeskrivelser idræt ........................................................................................................................ 4

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier .......................................................................................... 4

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ......................................................... 7

MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet........................................................................ 9

MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen ...................................................................... 12

Modulbeskrivelser idræt. Dispensation................................................................................................. 15

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ....................................................... 15

MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver ........................................................................................... 17

Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) ................................................................................. 21

Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin ................................................................................. 22

Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin ............................................................................... 23

Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ....................... 24

Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ..................... 27

Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion ................................................................................ 30

MODUL 1: Religion og religionsundervisning .............................................................................................. 30

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom ...................... 33

MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser ........................................................................................................................ 37

Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion.................................................................. 41

Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. ......... 42

Modulbeskrivelser madkundskab ......................................................................................................... 47

MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik .......................................................... 47

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ........... 50

MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. ........................................... 53

Prøven i undervisningsfaget Madkundskab ........................................................................................... 57

Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. .................................. 58

Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin ...................................................................................... 62

MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser .................................................................................. 62

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 64

MODUL 3: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 67


Side 2 af 164

MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse ............................................................. 70

Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin ........................................................................ 75

Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) ................................................................................................... 76

Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ............... 77

Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin ..................................................................................... 82

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................... 82

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 85

MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik ............................................................ 88

MODUL 4: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 91

Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin ....................................................................... 95

Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) ................................................................................................... 96

Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. – 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. .......... 97

Modulbeskrivelser musik ................................................................................................................... 102

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ............................................................... 102

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ...................................................... 105

MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt. .................................... 108

Prøven i undervisningsfaget Musik ..................................................................................................... 112

Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................ 113

Modulbeskrivelser natur/teknologi .................................................................................................... 117

MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen ................................................................................................ 117

MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet .......................................................................................... 120

MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen .................... 124

Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi ...................................................................................... 130

Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................. 131

Modulbeskrivelser samfundsfag ......................................................................................................... 136

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ....................................... 136

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. ............................................................................................................................. 139

MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden ..................................................................................................... 142

Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag ........................................................................................... 146

Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. .................................. 147

Modulbeskrivelser tysk ...................................................................................................................... 151

MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ............................................ 151

MODUL 2: Interkulturel kommunikation ................................................................................................... 155


Side 3 af 164

MODUL 3: Tysk fagdidaktik ....................................................................................................................... 158

Prøven i undervisningsfaget Tysk ........................................................................................................ 161

Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................... 162


Side 4 af 164

Modulbeskrivelser idræt

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring..

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan

udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer

analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen

analysere og formidle forskelligartede

idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk

idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et

historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum


Side 5 af 164

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter

elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i

idrætsfællesskaber

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning

Modulets relation til praksis Indenfor temaet Idrættens kultur og værdier arbejdes der med en direkte kontakt til forskellige idrætskulturelle felter i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis m.m.

Arbejdsformer i modulet Kategori

Arbejdstimer, i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1 53 (70 lektioner)

Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieprodukter

Kategori 3

95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.

Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består at følgende to

dele:

Første del – er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende samlet set

demonstrerer didaktiske handlemuligheder og egne kropslige færdigheder.

Den skriftlig opgave har et omfang på 3-5 normalsider (2600 anslag), og den udarbejdes på baggrund af

lodtrækning. Det lodtrukne element er afgørende for hvilket basisområde inden for modulets tre

basisområder: redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk, den studerende

fokuserer på i opgaven. I opgaven anvendes fagord, fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning af

den lodtrukne idrætspraksis. I tilknytning til den skriftlige opgave vedlægges en digital videopræsentation,

der demonstrerer den studerendes egne færdigheder og didaktiske handlemuligheder. Lodtrækningen

finder sted i slutningen af modulet, en uge før den skriftlige opgave og videopræsentationen afleveres.

Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af den skriftlige opgave er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse udarbejdelse af en digital videopræsentation er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.

Anden del - idrættens kultur og værdier


Side 6 af 164

I prøvens anden del demonstrerer den studerende kompetence til at analysere forskelligartede idrætskulturer. Her anvendes relevante undersøgelsesmetoder.

Prøven er baseret på projektarbejdsformen, hvor igennem den studerende opnår kompetence til at udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant. Projektforløbet præsenteres dels i en skriftlig opgave dels i en afsluttende fremlæggelse. Den skriftlige opgave har et omfang af 3 – 5 normalsider (2600 anslag).

I fremlæggelsen demonstrerer den studerende bl. a. sine egne kropslige færdigheder inden for den undersøgte idrætskultur. Fremlæggelsen ligger i slutningen af modulets undervisningsuger, og der er mødepligt til samtlige fremlæggelser.

Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af og analyse af forskellige idrætskulturer fra praksis er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på projektarbejdsformen er 10 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for fremvisning af egne kropslige færdigheder samt en fremlæggelse er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 2 er 33 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.

De to dele laves i studiegrupper af 2 - 4 studerende. Prøven vurderes individuelt med bestået/ ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til modulprøven.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt.


Side 7 af 164

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning


Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer

anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel


beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning

udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it

forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed

varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed


Side 8 af 164

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis.

Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber.

Kategori



Kategori 1 53 (70 lektioner

Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion.

Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieopgaver

Kategori 3


Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til dels studieopgaver og dels forberedelse til prøven samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, hvori der indgår et lodtrækningselement. Prøven foregår både individuelt og i grupper a 2- 4 studerende.

Prøven afvikles på baggrund af indholdsområderne – træningslære i et sundhedsperspektiv, boldspil og redskabsgymnastik. Prøven består af følgende tre dele:

Individuel multipli choice (30 minutter)

Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for multiple choice prøven er 20timer og 30 minutter, herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.

Gruppeopgave med fagdidaktisk perspektiv. (5 normalsider)

Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af den fagdidaktiske gruppe opgave er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af den fagdidaktiske gruppeopgave 1 time. Samlet arbejdstid for den fagdidaktiske gruppeopgave er 21 timer, herunder 1 time i den uge hvor prøven afvikles.

Fremvisning af praktisk-kropsligt produkt i grupper. (15 minutter pr. gruppe)

Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af det kropslige produkt er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af det kropslige produkt er 15 minutter.


Side 9 af 164

Samlet arbejdstid for det kropslige produkt er 20 timer og 15 minutter, herunder 15 minutter i den uge hvor prøven afvikles.

Vurdering: Modulprøven bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de kompetencemål som knytter sig til modulet. Der er tale om en samlet bedømmelse af de tre dele i prøven.

Nærmere beskrivelse af krav til indhold og form fremgår af bilag til modulplanen.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses efter første modul i undervisningsfaget idræt.

MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder motorisk udvikling, leg og læring, dans og udtryk samt løb, spring og kast.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet


Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering,

Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet

Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring

Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring


Side 10 af 164

Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum

Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet

Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis.

Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer

275 timer Primære arbejdsformer


Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve.

Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet.

Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.

Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. løb, spring og kast samt dans og udtryk, og foregår i grupper på 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.


Side 11 af 164

Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne løb, spring og kast samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt motorisk udvikling og læring. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.



Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført.


Side 12 af 164

MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen


Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særligt fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, herunder dans og udtryk, atletik samt tematisk undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve i idræt.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen.


Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse,

Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt

Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt

Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever.

De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen

Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder

Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund

Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt


Side 13 af 164

Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis.


Arbejdstimer 275 timer



Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve.

Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet.

Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.

Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage.

Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. atletik og dans og udtryk og foregår i grupper a 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne atletik samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt folkeskolens afgangsprøve. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt


Side 14 af 164


Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført.


Side 15 af 164

Modulbeskrivelser idræt. Dispensation Studerende, som har gennemført modul 1 og/eller modul 2 i undervisningsfaget idræt ved studieårets afslutning 2014/2015 skal følge modul 2 og 3 ud fra følgende to modulbeskrivelser. Disse studerende går til kompetencemålsprøve i faget efter prøveformen fra 2014/2015. Denne prøve er indsat umiddelbart efter modulbeskrivelserne.

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning


Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed (Alsidig idrætsudøvelse) Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt (Krop, træning og trivsel) Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen (Idrætsfaget i indskoling, mellemtrin og udskoling) Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur (Idrættens kultur og perspektiver)


- udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer

- anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet

elever på 1.-6. klassetrin - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet

elever på 4.-10. klassetrin



Side 16 af 164

beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk,

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning,

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen,

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning,

sikkerhed i idrætsundervisningen,

varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,

træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,

udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,

fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering

elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet,

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse,

elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen,

begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever og

de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen og

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling.

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber.

Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis.

Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber.

Kategori




Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2 88 Udarbejdelse af studieprodukter

Kategori 3


Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.


Side 17 af 164

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal have godkendt følgende studieprodukter:

Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 37 timer pr. studerende.

Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 38 timer pr. studerende.

Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende.

Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne.

Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen.



Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført.

MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler:

Idrættens kulturer og subkulturer

Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder.

Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen

Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil.

I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning.

I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter.


Side 18 af 164

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: - udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer,

discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt

udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant

- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret

idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og

idrætslige færdigheder og kompetencer

- udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige

og idrætslige kompetencer

- anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel


varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed,

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed,

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,



begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering,

begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt,

idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet,



analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,

idrætskulturers struktur, normer og værdier,

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum og

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum og


Side 19 af 164

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.

Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.:

Workshops

Undervisningslaboratorier

Planlægning af idrætsdag

Observation af pædagogisk praksis

Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen.

Introduktionsfasen.

Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen)

Projektarbejdsfasen.

Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen)

Fælles vidensdeling og refleksion.

Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen)

Fordeling af den studerendes arbejdstimer:

Kategori 1: 53 (70 lektioner) Kategori 2: 127 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10

Betingelse for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem to projekter omhandlende dels idrætten i et kulturelt perspektiv, dels børn og unges sundhed i et skoleperspektiv. Projekterne udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projekterne har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af 10-15 normalsider i ét større projekt med følgende forventet timetal:

Projekt 1: Sundhed i et skoleperspektiv: 25 timer

Projekt 2: Idrætten i et kulturelt perspektiv: 50 timer

Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Der er tale om en samlet bedømmelse af projekterne. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet.


Side 20 af 164

Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen.



Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.


Side 21 af 164

Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve er en praktisk prøve

Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende

1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke

bevægelsesfærdigheder inden for ”aktiviteter i og på vand og i naturen” (jf. kompetenceområde 1), så

her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via

videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis

eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve.

2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret

idrætsundervisning

3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og

til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 22 af 164

Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.



Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 23 af 164

Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt


Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.




Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 24 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.






udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,

didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.

sikkerhed i idrætsundervisningen.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.


Side 25 af 164

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.






forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,

forebyggelse og håndtering af idrætsskader,



varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.


begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering,


begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring,

evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring,

begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum,

leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen,


Side 26 af 164

begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og

idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og

udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer.

opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål.

Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.




analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og




Side 27 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.






udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,

didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.

sikkerhed i idrætsundervisningen.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.


Side 28 af 164

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.






forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,

forebyggelse og håndtering af idrætsskader,



varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.




begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt,

evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt,


Side 29 af 164

begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever,

de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen,

begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt,

idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen,

formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og

opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder og

varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund.

sammenhænge mellem krop, identitet og samfund.

Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.




analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og




Side 30 af 164

Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion

MODUL 1: Religion og religionsundervisning


Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen, herunder med inklusions- og eksklusionsspørgsmål i fagspecifik kontekst.

Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme eller buddhisme) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. Fagdidaktisk vil den komparative og den antropologiske tilgang være i fokus i dette modul. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv. Den studerende kan forvente selv at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig dels ved forberedelse og gennemførelse af en mindre undervisningssekvens, dels i kraft af et feltarbejde.

Der vil i modulet desuden blive arbejdet med udvalgte aktuelle religiøse og spirituelle strømninger, hvilket blandt andet kunne være New Age, nyere religioner i en vestlig kontekst eller i forhold til tendenser som sekularisering og afsekularisering.

Den studerende kan i modulet forvente varierende arbejdsformer, hvoraf nogle primært vil være styret af holdets underviser, mens andre i højere grad er afhængig af den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ. I løbet af undervisningen vil den studerende møde forskellige religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på:

Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner

Udvalgte primærkilder

Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder

Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik


begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet islam og andre religioner samt

religiøs innovation

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning


redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,

islam som verdensreligion,


Side 31 af 164

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,

islam som nutidig religion i Danmark,

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,

analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,

andre religioner, herunder religioner i Danmark,

beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,

religiøse og spirituelle forandringer,

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,

beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden,

religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser,

formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse,

religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,

udvikle faget i konkrete handlingsforslag og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.

Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan flere af følgende elementer indgå:

analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen

observation af religionsundervisning fx med fokus på inklusion og eksklusion


Side 32 af 164

udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne

Arbejdsformer i modulet

Kategori




Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende.

Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 20-25 arbejdstimer på at forberede den obligatoriske undervisningssekvens og cirka 40 timer til forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af feltarbejdet.

Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.

Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet.

Betingelser for godkendelse af modulet A: I studiegrupper planlægges, gennemføres og efterbehandles et feltarbejde i relation til modulets emne. Som et led i planlægningen mødes gruppen til vejledning med underviseren. Til denne vejledning skal gruppen have udarbejdet et skriftligt oplæg på 2-3 normalsider med de metodiske overvejelser for feltarbejdet. Tema og metode for feltarbejdet skal godkendes af underviseren.

Studiegrupperne fremlægger feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen. Fremlæggelsen har en varighed på 30-40 minutter. Inden fremlæggelsen udarbejder studiegruppen et skriftligt produkt på 8-10 sider som indeholder feltarbejdets resultater og de metodiske og didaktiske overvejelser. De studerende er desuden ansvarlige for at give respons på en anden gruppes skriftlige produkt og fremlæggelse.

Det skriftlige produkt og fremlæggelsen skal dels indeholde præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, med inddragelse af relevant litteratur fra modulet, dels refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse, samt begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede


Side 33 af 164

data. Desuden skal der i det skriftlige produkt og i fremlæggelsen indgå refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen.

Der er mødepligt til alle fremlæggelser på holdet. B: I løbet af modulet er de enkelte studiegrupper ansvarlige for mindst en undervisningssekvens, der rettes mod folkeskolens udskolingsklasser med fokus på slutmål for 9. klasse inden for området ikke-kristne religioner. Målet for undervisningen besluttes i samarbejde med underviseren. Inden undervisningens gennemførelse skal studiegrupperne udarbejde en begrundet, skriftlig undervisningsplan. Planen lægges i modulets rum i Studiezonen. Af planen skal det fremgå, hvorledes tegn på læring, læringsmål, evaluering og undervisningsaktiviteter er indgået i planlægningen.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.


Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom


Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder.


Side 34 af 164

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.


begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.


redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,

kristendom som nutidig religion i Danmark,

beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,

kristendom som verdensreligion i historie og nutid,

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,

give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,

Bibelen og livstydning,

give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund,

Bibelen og kultur,

beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og

kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og

formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.

kristendommen i det virtuelle rum.




Side 35 af 164



planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,

entreprenørskab, kreativitet og innovation,



planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,








Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå:



observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af faglig tilgang og dens

sammenhæng med blandt andet læringsmål

fortælling for elever


Kategori





Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter.


Side 36 af 164

Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer til de obligatoriske forhold knyttet til fortælleværkstedet og cirka 30 timer til udarbejdelse af den begrundede undervisningsplan.

Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier, tidsskrifter og nye udgivelser inden for faget for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.


Betingelser for godkendelse af modulet A: Den studerende deltager aktivt i fortælleværksted med fortælling, analyse og didaktiske overvejelser. Ved fortælleværkstedet fortæller de studerende for faget relevante historier for hinanden. Der vil langt overvejende være tale om bibelske fortællinger. Den studerende skal have tilegnet sig fortællingen, så der kan fortælles levende.

Inden fortælleværkstedets gennemførelse skal den studerende have udarbejdet et skriftligt produkt med en religionsfaglig analyse af den anvendte fortælling samt relevante didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af tekst og fortælling i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Både den religionsfaglige analyse og de didaktiske overvejelser skal inddrage relevant faglitteratur. Opgaven skal have et omfang på 5 normalsider og afleveres i modulets rum på Studiezonen.

Både fortællingen og det skriftlige produkt udarbejdes individuelt.

B: De studerende udarbejder i studiegrupper en begrundet undervisningsplan inden for modulets indhold og rettet mod folkeskolen. Planen udarbejdes til et forløb på selvvalgt klassetrin i 4-6 uger i 1-2 lektioner om ugen. Den begrundede undervisningsplan lægges i modulets rum på Studiezonen og præsenteres for holdet. Planen skal indeholde fra FFM udvalgte videns- og færdighedsmål samt nedbrudte læringsmål, valg af fagligt indhold og undervisningsaktiviteter, valg af faglig tilgang(e), overvejelser vedrørende tegn på læring og evaluering. Samtlige punkter skal begrundes fagligt og didaktisk både mundtligt og skriftligt. Undervisningsplanen kan fx struktureres ud fra Hiim og Hippes relationsmodel eller andre tilsvarende didaktiske modeller.



Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom som det andet modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.


Side 37 af 164

MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser


Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.


Side 38 af 164


give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,

filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,

give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer,

forskellige etiske positioner,

redegøre for opfattelser af livsfilosofi, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,

begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen,

filosofi for børn,

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og

livsopfattelser uden religion og

formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis.

filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.


















Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med fagdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå:


observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på forskellige dialogformer i

undervisningen


Side 39 af 164

undervisning i et afgrænset forløb under vejledning fra en folkeskolelærer



Kategori





Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer på arbejdet med produkterne omkring filosofi i praksis og mindst 20 timer til udarbejdelse af årsplan med tilhørende problemstillinger og spørgsmål.

Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.


Betingelser for godkendelse af modulet A: Evalueringen i modulet består af dokumenterede erfaringer med filosofiundervisning i praksis. De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan inden for området filosofi, hvor hver studerende har ansvar for en halv lektions undervisning. Undervisningen gennemføres ideelt set med folkeskoleelever og skal dokumenteres digitalt.

Hver studerende afleverer i modulets rum på Studiezonen: 1. Gruppens begrundede undervisningsplan, inkl. evaluering heraf, 2. detailplan for egen undervisning (en halv lektion) og 3. en mindre udvalgt del af den digitale dokumentation af egen undervisning (maks. 5 min.) med tilknyttet

refleksionstekst (3-5 normalsider).

B: De studerende udarbejder i grupper en årsplan med angivelse af emne/temaer til den afsluttende 9. klasse prøve i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Studiegruppen udarbejder i relation til tre valgte emner/temaer fra årsplanen en problemstilling til hvert emne/tema med inddragelse af relevante kilder (jf. gældende ”Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab”). Problemstillingen skal udarbejdes på baggrund af læringsmål i Forenklede Fælles Mål. Til hver problemstilling udarbejder studiegruppen


Side 40 af 164

desuden 2-3 spørgsmål til problemstillingen lig med kravene til folkeskolefagets afsluttende prøve med selvvalgt problemstilling.

Årsplan med de tre valgte emner/temaer samt problemstillinger med tilhørende spørgsmål lægges i modulets rum på Studiezonen.



Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser som det tredje modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.


Side 41 af 164

Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion.

Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder.

Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.


Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 42 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.








anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler

samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,





Side 43 af 164








Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.


Side 44 af 164


redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,

kristendom som nutidig religion i Danmark,

beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,

kristendom som verdensreligion i historie og nutid,

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,

give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,

Bibelen og livstydning,

give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund,

Bibelen og kultur,

beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og

kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og

formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.

kristendommen i det virtuelle rum.

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.


Side 45 af 164


redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,

islam som verdensreligion,

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,

islam som nutidig religion i Danmark,

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,

analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,

andre religioner, herunder religioner i Danmark,

beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,

religiøse og spirituelle forandringer,

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,

beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og

religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og

formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse.

religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.


give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,

filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,


Side 46 af 164

give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer,

forskellige etiske positioner,

redegøre for opfattelser af livsfilosofi, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,

begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen,

filosofi for børn,

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og

livsopfattelser uden religion og

formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt

værdigrundlag og moralsk praksis.

filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.


Side 47 af 164

Modulbeskrivelser madkundskab

MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik


Kort beskrivelse af modulet I modulet ‘Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik’ skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal:

analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng

med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder

mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og

internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt

perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning

Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse.

Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til

sundhedsundervisning Digitale læremidler

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i

grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes

indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg


Side 48 af 164

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd,

fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i

en madvælgende praksis.


anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber

sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost

begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge

begreber indenfor ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed

mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger

kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger og deres anvendelse

begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet

de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår

begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer

måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt

begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis

måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde

vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv

madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem

begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer

hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings – og konserveringsmetoder

begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger

mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen

begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold

dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde


Side 49 af 164

begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning

organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum

beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning

fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn

Modulets relation til praksis Sundhedsmodulet relaterer sig til tiltag i skolen og samfundet for at fremme børn og unges sundhed.

Sundhedsuger og sundhedspolitiker i skoler

Skolemadsordninger

Sundhedsoplysning og sundhedskampagner i skoleregi

Børn, mad og bevægelseskampagner

Måltidsstrategier i skoler




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.

Kategori 2

117 Arbejde med afprøvning af sundhedsforløb og måltidsstrategier – eksperimenterende og modelskabende (delvist lærerstyret delvist gruppestudier)

Kategori 3

100 Selvstændige studier af sundhedstiltag Selvstændige studier af kost og kostberegninger Selvstændige udflugter til interessepartnere

Kategori 4

5 Lærer og studerende styrer arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer om viden om sundhed, livskvalitet, mad og måltider globalt og lokalt.

Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om udvalgt sundhedsrelevant område med demonstration af analyse, videnskabsanvendelse og brug af både naturfag, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.

Mødepligtige håndværks (tilberednings og ernæringsforbedring) forløb og hygiejnekursus, 2 kurser.

Udarbejde begrundet undervisningsforløb, der arbejder med sundhed, motivation og livskvalitet.

Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for sundhedsvidenskaberne.


Side 50 af 164

Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentations portfolien

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik


Kort beskrivelse af modulet I modulet ‘Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ’ skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og

internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra ‘jord til bord til jord’ og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt,

humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk

stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. .

Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til

forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier


Side 51 af 164

Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik


analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte

dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis

begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes

indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi,

madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende

madvælgende praksis


begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi

veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag

begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet

fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området

beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og – metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder

fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder

beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning

madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser

begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg

sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser

begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer

måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder

vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv

madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem


Side 52 af 164

begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet

teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på

begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold

dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde

begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab

Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis

fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn

begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning

organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum

Modulets relation til praksis Virksomhedsinteresser

Arbejde med fødevarer og håndværk i skoler og fritidsinstitutioner

Institutioner, der arbejder med fødevarer- og maddannelsesdimensioner

Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis

Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm)

Undervisningsmateriale med eget design

Maddannelsesambassadører i forskellige arenaer

Science, KU og forskningsbaserede institutioner som fx KU, UCL Forskning og Udvikling: Mad, Krop og Læring, AAU Center for Food Sience, Design and Experience m.fl.




Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

117 Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv. (Delvist lærerstyrer og delvist i grupper) Herunder DM i hjemkundskab

Kategori 3

100 Selvstændige studier af fødevareproduktion Selvstændige studier med fødevareforarbejdning Selvstændige udflugter til fødevareproducen og gruppearbejde med film og oplysningsmateriale om fødevarer.

Kategori 4

5 Lærer og studerende-styrede arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer med mere, der giver mulighed for tilegnelse af


Side 53 af 164

viden om fødevarer, maddannelse, madlavning og dens kemi, preferencer og pædagogiske tiltag inden for feltet nationalt og globalt.

Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil . Opgaven udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.

Mødepligtige håndværks- (tilberednings-) forløb, 2-3 forløb.

Udarbejde begrundet årsplan (halvårsplan) i grupper.

Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for modulet. Her lægges der vægt på formidling af et udvalgt stofområde , der evt. kan være relateret til et undervisningsforløb i praktikken. Mundtlighed og undervisningsmetoder er i fokus.

Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), årsplan og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab.

MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik.


Kort beskrivelse af modulet I modulet ’æstetik, læring, madlavning og fødevarevalg’ vil du komme til at arbejde med kvalificering af fødevarevalg. Det omfatter både viden om, hvad der motiverer os til at vælge og handle, som vi gør, og hvordan denne viden kan bruges i undervisningen.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

Arbejde med æstetisk teori og hvad der får mennesket til at finde behag/ubehag ved bestemte emner.

Arbejde med sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et natur-, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Udvikle forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme vi træffer.

Undersøge kreativitetens muligheder i forhold til madlavning og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet

Arbejde med innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning, både i teori og i det praktiske

Arbejde med undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug.

Arbejde med madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring.

Arbejde med børn, smag og præferencer

Se på sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag.


Side 54 af 164

Arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt

Arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv

Arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret stillingtagen

Arbejde med læremidler og faglig læsning Modulet vil arbejde både teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen vil løbende blive sat i relation til undervisning i folkeskolen.

Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab.

Teori om læring og virksomhedsformer

Viden om sensorik

Viden om smag inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab.

Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling.

Nyeste forskningsbaseret viden inden for dannelse

Viden og forskning indenfor madlavning og gastronomisk innovation

Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om smag og smagens dannelse

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik


- analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis

- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg

- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis


gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab

Æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen

Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med hvordan det styrer vores madvalg

Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og madvalg


Side 55 af 164

begrundet planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring.

Læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold.

begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet

Kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb

begrundet gennemføre undervisning i mad-(lavning)kundskab, som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer.

Teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis

fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn

Begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer

Måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt

Vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historiske perspektiv

Madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem

Begrundet gemmenføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning

Organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum

Begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer

Måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder.

Modulets relation til praksis Undervisningen på læreruddannelsen er måltrettet madkundskabsfagets praksis på grundskoleniveau. Fokus er kvalificering af forbrugervalget, både for de studerende og for skoleeleverne. Hermed bidrager modulet til maddannelse herunder bevidstgørelsen af den kritiske forbruger.

Måltidsstrategier i skoler

Skolemadsordninger

Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis

Undervisningsmateriale med eget design

Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm.)

Forskellige understøttende undervisningsaktiviteter (ex: Københavns Madhus, Madkulturen, Sommermadskoler, Fars Køkkenskole)

Skolepraksis med inddragelse af maddannelse

Science KU, gastronomisk legestue.

Nordic Food Lab


Side 56 af 164




Kategori 1

53 (70 lektioner)


Kategori 2

117 Studiegrupper, fællestimer uden lærer – se film og debatindlæg, lave undervisningsoplæg både til de lærerstuderende på holdet og til skolen, studiebesøg

Kategori 3

100 Selvstændige udflugter til skoler, skolehaver, skolemadordninger m.m. Selvstændige æstetisk skabende øvelser i køkkenet. Selvstændige opgaver med udarbejdelse og formidling af opskrifter.

Kategori 4

5 Arrangementer (styret af underviser eller studerende), der giver mulighed for debatter og fællestimer m. m.

Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 7 sider), udføres individuelt om fagdidaktiske problemstillinger og syn, læreprocesser og maddannelse.

Mødepligtige håndværks(tilberednings)forløb – 2 forløb.

Som del af rapporten (ud over de 7 sider) udarbejdes et undervisningsforløb, som formidles i en fremlæggelse hvor der bl.a. reflekteres over brug af læremidler

Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab


Side 57 af 164

Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider.

Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen.

En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen.

1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i den lærerfaglige problemstilling, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio.

Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan:

planlægge et forløb ud fra en problemstilling

overskue forskellige processer, der relateres til praksisfeltet

strukturere og gennemføre madlavningsprocesser

formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg


2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og -opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres indenfor alle 4 kompetenceområder.

Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve.


Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.


Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted

Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted

Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted


Side 58 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, bæredygtighed, madlavning, madkultur og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel

Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg

Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, og hvad der påvirker denne. Endvidere færdigheder og viden om ernæring, energibehov, kost og hygiejne, samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne.


anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber,

sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost,

begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge,

begreber inden for ernæringslæren, herunder energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed,

mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger,

kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder- og anbefalinger og deres anvendelse,

begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet,

de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår,

begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst

kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt


Side 59 af 164

og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet,

inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb,

begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer, og

hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings – og konserveringsmetoder og

begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger.

mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen.

Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.


begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi,

veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til et bredt kvalitetsbegreb, fx bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag,

begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet,

fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området,

beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder,

fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder,

beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning,

madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser,

eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, samt hvordan dette styrer vores forbrug,

sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg,


Side 60 af 164

gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab,

æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen,

begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og

teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise omsorg for omgivelserne på og

begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg.

sammenhæng mellem videnskabelige analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser.

Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg.


begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer,

måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder,

begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer,

måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt,

vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv,

madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem,

begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og

måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse, i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og

begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler.

teorier og forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi.


Side 61 af 164

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis.


begrundet gennemføre undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold,

dannelsessyn og deres betydning samt forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde,

begrundet gennemføre undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab,

maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring,

begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug og bæredygtighed,

mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner,

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis,

fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn,

begrundet planlægge og gennemføre læringsmålstyrede undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring,

læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, madkundskabsdidaktisk forskning, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position,

begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning og

organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum og

beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning.

fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn.


Side 62 af 164

Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin

MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse

inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål.

Den studerende kan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner

stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori


Side 63 af 164

begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.


tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling

anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning

skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid

observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik

stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn

matematisk tankegang

anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.

matematisk symbolbehandling - og formalisme

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet

talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal

planlægge , gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer

regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning

Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra 1.-6.

Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.

I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen

Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)

undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser

kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde

studerendes fremlæggelser

vejledning

Kategori 2

117 studiebesøg på skoler

opgaveløsning

udarbejdelse af produkter

forberedelse til undervisningen i studiegrupper

individuel forberedelse


Side 64 af 164

Kategori 3

100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform

litteratursøgning og læsning

studieaktiviteter i studiegrupper

individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde

holdmøder

Kategori 4 5 studievejledning

Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og regneprocesser” 1. – 6. klas-setrin.

Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. – 6. klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik 1.-6. klassetrin

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri


Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.


Side 65 af 164

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik

forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin


Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner

stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft


udforme læringsmål modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed

Undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen


Side 66 af 164

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse

matematisk ræsonnement

begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen

plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,

anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale værktøjer

rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser afdigitale væktøjer

Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra 1.-6. Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres.


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2

154 Ugeopgave

studiebesøg på skoler

opgaveløsning



individuel forberedelse Kategori 3





holdmøder


Betingelser for godkendelse af modulet Hvis modulet læses som i forårssemestret:


Side 67 af 164

- Modulet afsluttes med en ugeopgave. Denne ugeopgave vil tage udgangspunkt i matematikundervisning og geometri. Prøven kan indeholde matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Underviseren afgør produktets form, som kan være et skriftligt produkt, fremlæggelser, medieproduktioner eller kombinationer heraf. Uanset formen har den studerende et individuelt ansvar for et bidrag til produktet.

- Ugeopgaven skal bedømmes som bestået/ikke bestået. - Ugeopgaven skal bestås for godkendelse af modulet.

Hvis modulet læses i efterårssemetret, skal den studerende i forbindelse med modulet:

- i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på 1.-6. klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen.

- udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.

MODUL 3: Evaluering og stokastik

Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring.

I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder samt evalueringsmetoder og -redskaber, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik.

I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen og kommunikationskompetencen.


Side 68 af 164

Digitale værktøjer benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og –principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering og statistisk behandling.

Vidensgrundlaget omfatter ligeledes empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance, samt hvordan dette afspejles i skiftende læseplaner.

Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik til matematisk beskrivelse af tilfældigheder og mønstre i data. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på repræsentationskompetence og kommunikationskompetence.



Den studerende kan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner

gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,

undervisning og læreplaner

stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at

kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik

relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk

teori

planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik

og dømmekraft.


observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,

vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,


Side 69 af 164

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,

matematiske repræsentationer,

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret,

matematisk kommunikation,

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og

vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.

matematiske hjælpemidler.

Modulets relation til praksis Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet.


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2


opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder

Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde

studievejledning


Side 70 af 164

Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende

1) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fem studerende planlægge og gennemføre en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for stokastik på 1.-6. klassetrin. Elevernes arbejde med aktiviteten observeres og evalueres. De studerende udarbejder en rapport, der har et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. Rapporten beskriver planen for undervisningsaktiviteten, gør rede for resultaterne af observationen og omfatter forslag til justering af planen på baggrund af de opnåede erfaringer. Hvis den studerende ikke har mulighed for at gennemføre undervisningsaktiviteten, gennemføres aktiviteten i stedet på holdet.

2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.

I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.

Produkterne skal godkendes af underviseren.

Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:

mundtlig respons til hele holdet

skriftlig respons til hele holdet

skriftlig respons til hver gruppe

mundtlig respons til hver gruppe

gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier

individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer.



MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse



Side 71 af 164

Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematiske kompetencer inden for matematik i anvendelse. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster, og der fokuseres på elever med særlige behov og tosprogede elever.

I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter matematiske modeller, hvor matematikken bruges som beskrivelses- og analyseredskab, og deres muligheder og begrænsninger. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik.

I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen.

Der arbejdes med digitale læringsmidler til folkeskolen, og den studerende videreudvikler sine kompetencer i brug af it-værktøjer.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis.

Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

Videre omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning.

Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne.

Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på modelleringskompetence og hjælpemiddelkompetence. Matematisk viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår.



Den studerende kan


Side 72 af 164




stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at

kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik

relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin


teori


og dømmekraft.


tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,

elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster,

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse,

elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,

læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning,

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,

kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer,

variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger og

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin og


Side 73 af 164

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller.

matematisk modellering.

Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 1.-6.


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2


opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder


studievejledning


1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 1.-6. udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra 1.-6. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag

2) i grupper på en til fem studerende udarbejde en beskrivelse, analyse og vurdering af en lærebogs fremstilling af et selvvalgt emne inden for variabelbegrebet, enkle funktioner, diskret matematik eller matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab. Lærebogen skal være rettet mod et klassetrin indenfor 1.-6. Besvarelsen skal desuden omfatte et supplerende/erstattende materiale til lærebogen og have et omfang på fire til seks normalsider samt evt. bilag.


Side 74 af 164

3) udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Produktet skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.


Produkterne skal godkendes af underviseren











Side 75 af 164

Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.

Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.

Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.


Side 76 af 164

Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Studerende, der går til kompetencemålsprøven i januar 2016, går til prøve efter nedenstående form.

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve er en skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4.

A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1 - 3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen.


Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe.

2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve)

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.





Side 77 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.-6. klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.


begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet,

talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer,

regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,

benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer,

variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,

begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen,

plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,


Side 78 af 164

anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer,

rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer,

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin.

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.


stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,

matematisk tankegang,

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,

matematisk problembehandling,

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,

matematisk modellering,

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,

matematisk ræsonnement,


Side 79 af 164



anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,

matematisk symbolbehandling- og formalisme,

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og

matematisk kommunikation og

vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.


Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.


anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning,

skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,

tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,

forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1. -6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,

vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,


Side 80 af 164



planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, og

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse.

elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.


udforme læringsmål, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,

undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,





læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,


Side 81 af 164

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.


Side 82 af 164

Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra


Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme.

IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse

inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra

analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler.



Den studerende kan:

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.


Side 83 af 164

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra 4.-10. Desuden indgår analyse af læremidler, der anvendes på 4. -10. klassetrin.


I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen

Kategori




tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse

anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning

Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid

observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik

læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori

talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder, samt talteori og dets anvendelse

planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer

regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret.

matematisk kommunikation

anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.

matematisk symbolbehandling - og formalisme


Side 84 af 164

Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2


opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder


Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og algebra” 4. – 10. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. – 10. klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.




Side 85 af 164

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri


Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri , og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang.

IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik.

forskellige undervisningsmetoder og – principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.



Den studerende kan:

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.


Side 86 af 164

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra 4. - 10. Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres.


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning


planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed

undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen

udforme læringsmål modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik

begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri

plangeometri, flytninger og geometriske mønstre , tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse

beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri

rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer

stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn

matematisk tankegang

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse

matematisk ræsonnement


Side 87 af 164

Kategori 2

154 ugeopgave

studiebesøg på skoler

opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder


Betingelser for godkendelse af modulet Hvis modulet læses som i forårssemestret:

- Modulet afsluttes med en ugeopgave. Denne ugeopgave vil tage udgangspunkt i matematikundervisning og geometri. Prøven kan indeholde matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Underviseren afgør produktets form, som kan være et skriftligt produkt, fremlæggelser, medieproduktioner eller kombinationer heraf. Uanset formen har den studerende et individuelt ansvar for et bidrag til produktet.

- Ugeopgaven skal bedømmes som bestået/ikke bestået. - Ugeopgaven skal bestås for godkendelse af modulet.

Hvis modulet læses i efterårssemetret, skal den studerende i forbindelse med modulet:

- i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på 4.-10. klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen.

- udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.




Side 88 af 164

MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik


Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet matematisk modellering på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tiltag til en differentieret og inkluderende undervisning for elever med særlige behov. I dette perspektiv inddrages elevers brug af forskellige sprog.

I praksisperspektivet er vægten lagt på observation og fortolkning af elevers læring, herunder indsigt i eventuelle særlige behov. Dette som udgangspunkt for planlægning af samarbejde med involverede parter på og uden for skolen.

Det matematikfaglige perspektiv belyser matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab; centralt placeret er funktionsbegrebet, matematisk modellering og anvendelsen heraf i praksis.

Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter indsigt i elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik, herunder deres sprog- og læseudvikling.

I dette grundlag indgår viden om metoder til observation som grundlag for fortolkning af elevers forståelse af og holdning til matematik. I tilknytning hertil indgår viden om betydningen af fagligt/tværfagligt samarbejde med relevante partnere i og uden for skolen.

Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på 4.-10. klassetrin er en del af grundlaget.

Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel funktionsbegrebet og dets anvendelser som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt modellerings- og problembehandlingskompetence.



Den studerende kan:





Side 89 af 164

stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med

og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-

10. klassetrin


teori


og dømmekraft.

Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 4.-10.

Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet.




planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse,

Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget,

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning,

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder,



anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer,

funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger,

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin,

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller og

matematisk modellering og

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer.

matematisk problembehandling.


Side 90 af 164


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2


opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder


studievejledning


1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 4.-10. udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra 4.-10. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag

2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og til elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.






Side 91 af 164








MODUL 4: Evaluering og stokastik


Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på vurdering af forskellige evalueringsformer i forhold til læseplansmål, herunder nationale test og folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver i matematik.

I praksisperspektivet er vægten lagt på evalueringsmetoder og -redskaber med henblik på kompetenceudvikling hos såvel elever som lærer. Desuden et fokus på udvikling af matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske kompetencer med specielt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelkompetence.

De tre perspektiver knytter evaluering og stokastik sammen i eksempler på anvendelser i såvel uddannelse som samfund.

Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet.

Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af evalueringskulturens og stokastikkens rolle i samfundet, samt hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner.

I forbindelse med grundlaget for evaluering indgår viden om evalueringsprincipper og -metoder, herunder viden om anvendelse af hjælpemidler fra stokastikken.

Viden og erfaringer fra lærerkompetenceudvikling i matematikundervisningens praksis på 4.-10. klassetrin, herunder indsigt i nye undervisningsmaterialer og -metoder samt i matematikdidaktisk forskning og -udviklingsarbejde.


Side 92 af 164

Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig såvel til fagområdet statistik og sandsynlighedsregning som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kompetencerne til at anvende matematiske repræsentationsformer og hjælpemidler.



Den studerende kan:




stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med

og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-

10. klassetrin


teori


og dømmekraft.


anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning,


vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,


udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,

kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,


Side 93 af 164

Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes vurdering af en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne.


Kategori



Kategori 1

53 (70 lektioner)




vejledning

Kategori 2


opgaveløsning




Kategori 3





holdmøder


studievejledning


1) vurdere en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne.

2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser,

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder og

matematiske repræsentationer og

tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.



Side 94 af 164

matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.













Side 95 af 164

Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.


Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.





Side 96 af 164

Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Studerende, der går til kompetencemålsprøven i januar 2016, går til prøve efter nedenstående form.

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve er en skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4.

A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1 - 3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen.


Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe.

2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve)

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.





Side 97 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. – 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.-10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.


begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori,

talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer,

regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,

anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer,

funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,

begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri,

plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse,


Side 98 af 164

beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri,

rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin.

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.


stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,

matematisk tankegang,

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,

matematisk problembehandling,

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,

matematisk modellering,

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,

matematisk ræsonnement,


Side 99 af 164



anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,

matematisk symbolbehandling - og formalisme,

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og

matematisk kommunikation og

tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.


Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.


Side 100 af 164


forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,


tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,

forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,

vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,



planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse.

Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.


udforme læringsmål, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,


Side 101 af 164

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,

undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,





læremidler til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.


Side 102 af 164

Modulbeskrivelser musik

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring


Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til

musik som undervisningsfag i folkeskolen.

Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.

Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden

og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.

Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.

Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på

teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik


begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik

varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.


lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,

musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik

motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning

lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

udvikling af børns stemmer, sproglig

udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner


Side 103 af 164

lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger

kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler

lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation

kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer

planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse

metoder til musiklytning og musikalsk udvikling

Formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen

udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser

varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer

musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori

perspektivere musik som æstetisk fænomen musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv

Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis:

På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m.

På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m.

Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m.

Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen.




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning.

Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning.

Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokal/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker.

Lærerinitierede projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse.


Side 104 af 164

Studiegruppearbejde med vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning.

Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester.

Kategori 2

117 Forventet timeforbrug til udarbejdelse af studieprodukter 1 -4 i forbindelse med modulevaluering: (10, 10, 25, 25 timer)

Forberedelse af musikalsk skabende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen.

Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende.

Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning.

Projektarbejde i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn.

Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter

Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde.

Kategori 3

100 Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer.

Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter.

Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre.

Kategori 4

5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture.

Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø.

Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den studerende skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde.

I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde.

Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget.

Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de studerende med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper.


Side 105 af 164

Studieprodukterne/-aktiviteterne skal godkendes af underviseren.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik.


Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik


Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende

musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.

Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.

Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.

Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i

modulets indholdsområder.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.

Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.

Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på

teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.










Side 106 af 164

vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter

sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi

anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj

lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer

lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter

spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer

lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre

musikalske genrer, musikalsk fortolkning

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler

begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold

begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen

musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier









Kategori 1

53 (70 lektioner)




Side 107 af 164

Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental. musikledelse herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som værktøj.

Fælles oplæg med lærerinitierede forløb i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer.

Vejledning til studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning.

Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester

Kategori 2


Forberedelse af musikalsk udøvende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen.



Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse herunder instruktion af sammenspil, ledelse og indstudering af sangligt repertoire på klaver.

Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter



Kategori 3


Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af musikudøvende aktiviteter.

Aktiv deltagelse i institutionens og skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter og koncertnumre.

Kategori 4

5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture.


Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den enkelte studerende stå for musikledelse af egen satsopgave, udfærdiget i Sibelius nodeskrivningsprogram i et af musikmodulerne. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikudøvelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af


Side 108 af 164

begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet skal den studerende på klaver individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter og håndværksmæssige færdigheder. Studieprodukterne/-aktiviteterne skal godkendes af underviseren.

Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovenstående studieprodukter/-aktiviteter.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik.


Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.

MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt.


Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder musikforståelse gennem oplevelse, analyse og fortolkning af eksisterende musik fra forskellige perioder.

Gennem egen musikalsk udøvelse udtrykkes forståelse for fortolkning og formidling af musikken.

Der lægges vægt på varierede arbejdsformer i relation til undervisning i musikforståelse og der udvikles en dybdegående forståelse for fagets aktivitetsformer og didaktiske positioner.

Der lægges endvidere særlig vægt på den studerendes individuelle udtryksmæssige færdigheder.

Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.





Side 109 af 164






Etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse

Læreprocesser og organisering

Skabe musik på baggrund af egne vokale og Instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik

Kreative processer, musikalsk interpretation Og varierede udtryksformer

Udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og Instrumental udøvelse

Hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og brug i forskellige musikalske stilarter

lede stemmearbejde, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

Kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner

Fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer

Musikteori og musikalsk analyse

Formidle musik i forskellige genrer og stilarter Fra forskellige historiske perioder

Musikalske genrer, stilarter og musikhistorie

Lede musikaktiveteter med dans, bevægelse og dramatisering

Kroppens og bevægelsens betydning for musikalsk læring

Perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen

Musik i et historisk, oplevelsesmæssigt, samfundsmæssigt perspektiv

Undervise varieret og aktiverende i musiklytning og musikoplevelse.

Metoder til musiklytning

Analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning I folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer

Evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om Musikundervisning i folkeskolen

Analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde.

Læremidler samt resultater fra forskning Og udviklingsarbejde

Anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen

Tværfaglighed

Bidrage til skolens almene dannelsesopgave Både i musikfaget og på skolen generelt

Musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen





Side 110 af 164






Kategori 1

53 (70 lektioner)



Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental formidling og fortolkning i forskellige genrer, stilarter og musikhistoriske perioder.

Vejledning og fælles oplæg af lærerinitieret forløb med musikforståelse set i et historisk, oplevelsesmæssigt, analyserende og samfundsmæssigt perspektiv.

Studiegruppearbejde med vejledning i metoder til musiklytning, musikforståelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning herunder ledelse af musikaktiviteter med dans, bevægelse og dramatisering, sammenspil og korledelse.

Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester.

Kategori 2


Forberedelse af musikalske aktiviteter, lytning af musik samt læsning af litteratur til holdundervisningen.



Projektarbejde med i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukter.

Studiegruppearbejde med organisering og ledelse af aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk

Studiegruppearbejde i sammenspil og korledelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter


Kategori 3


Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter.

Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre.

Kategori 4

5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture


Side 111 af 164


Modulet kan desuden indeholde en studieuge som knytter sig til musikundervisning og musikformidling

Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til arbejdet med krop/stemme samt korledelse. I løbet af modulet skal de studerende skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og demonstration af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Fremlæggelsen er mundtlig og varer max 40 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle studerende på holdet. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikforståelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikforståelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikforståelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet skal den studerende individuelt synge en fællessang fra en godkendt folkeskolerelevant repertoireliste på 25 sange. Der lægges vægt på stilfornemmelse, intonation og formidling. Sangen bliver akkompagneret af en underviser, medstuderende eller af den studerende selv. Studieprodukterne/-aktiviterne skal godkendes af underviseren.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik


Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3


Side 112 af 164

Prøven i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve.

1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse.

Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg.


Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.


Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted

Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og

sted


Side 113 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.


lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,

musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil,

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,

stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer,

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik,

musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning,

lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer,

udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner,

vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter,

sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi,

lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og

kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og

etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse.

læreprocesser og organisering.


Side 114 af 164

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.


arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål,

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler,

skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik,

kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer,

anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj,

lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer,

lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation.

kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer.

Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.


Side 115 af 164


perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen,

musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier,

fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,

musikteori og musikalsk analyse,

udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse,

hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter,

formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og

musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og

planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse.

metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.


formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning,

musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,


Side 116 af 164

udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende,

musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget,

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik,

undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser,

varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer,

musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,

analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer,

evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen,

analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,

læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,

anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og

tværfaglighed og

bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt.

musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen.


Side 117 af 164

Modulbeskrivelser natur/teknologi

MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:

Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække

Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner

Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger

Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation

Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider

Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet

De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring

Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer

Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen.

Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.

Kompetenceområder, som indgå i modulet:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.


Side 118 af 164

Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,

naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,

undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,

evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte,

evaluering i naturfagsundervisning,

gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,

gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og

forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,

didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,

naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere

anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes


Side 119 af 164

modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,

karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,

interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og

nyere forskning inden for naturvidenskab og

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.

naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,

teknologiudvikling, innovation og designprocesser,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,

naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,

inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og levesteder,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og

grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,

menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning

Modulets relation til praksis Hvis muligt gennemføres der elevinterview om børns naturfaglige begreber




Kategori 1

53 (70lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Kategori 2

117 Projekt- og gruppearbejde, arbejde i uderummet/feltarbejde, praksissamarbejde Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 75 arbejdstimer, med ligelig fordeling mellem dem.

Kategori 3 100 Udarbejdelse af projekter, informationssøgning.

Kategori 4

5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.


Side 120 af 164

Betingelser for godkendelse af modulet To definerede studiearbejder ud fra følgende beskrivelse:

1. "Børns naturvidenskabelige begreber" Skriftligt produkt på 3-5 normalsider, der fremlægges og perspektiveres i samarbejde med holdet. Produktet udarbejdes i grupper på 3-4 fire studerende. Hver gruppe interviewer elever om hver sit naturfaglige område/fænomener, således at holdet til sammen får indblik i en bred vifte af områder og videndeler om dette. Interviewenes fokusområder aftales på holdet. På baggrund af interviewet giver gruppen forslag til undervisning i det pågældende faglige område i forhold til den interviewede elevgruppe. Produktet evalueres ved at interviewguide drøftes med underviseren inden interview, og resultat af interviewet fremlægges og drøftes på holdet inkl. de planlægningsmæssige konsekvenser, som interviewet har frembragt. Der er mødepligt til fremlæggelse. Er man af tvingende grund forhindret i at møde på det fastsatte tidspunkt, skal dette meddeles inden, og der aftales anden afslutning – f.eks. fremlæggelse på et andet tidspunkt. Det er en betingelse for godkendelse, at man deltager i alle faser af dette studiearbejde.

2. "Et naturområde" Skriftlig rapport på 10 normalsider indeholdende: Lærerens naturfaglige baggrundsviden – redegørelse for naturområdets naturfaglige aspekter Undervisningsfaglighed – forslag til undervisningsforløb i 1-3 klasse i det valgte naturområde bl.a. indeholdende undervisningsaktiviteter i felten samt forslag til samspillet mellem arbejdet i felten og i klasserummet.Produktet afleveres på en af holdets underviser fastsat dato, som fremgår af modulplanen. Afleveres senere end denne dato, kan der ikke forventes faglig respons på produktet.

Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen.

I forhold til "børns naturvidenskabelige begreber": Den studerende har udarbejdet og fået godkendt en interviewguide og har gennemført og analyseret interviewet samt fremlagt resultater og forslag til undervisning på et lærerfagligt forsvarligt niveau. Det er en betingelse for godkendelse, at den studerende deltager i alle faser af dette studiearbejde.

I forhold til "Et naturområde": Den studerende har udarbejdet den skriftlige rapport og har gennemført de i opgaven beskrevne aktiviteter. Opgaven skal afleveres på en af underviseren fastsat dato, som fremgår af modulplanen

Godkendelse af den studerendes gennemførelse af modulet beror på at begge produkter er godkendt. Godkendelsen er individuel.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi

MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.


Side 121 af 164

Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med:

Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb

Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner

Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen.

Faglig læsning og brug af læremidler

Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen

Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden

Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper


Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin.

Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.


Kompetenceområder, som indgå i modulet:





Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.


Side 122 af 164

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.






evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte,








begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,

hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,

anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,


Side 123 af 164


interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og


nyere forskning inden for naturvidenskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,

ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv

systematik og evolution,



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.

universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,

udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,

Modulets relation til praksis Det tilstræbes at udvalgte IT-værktøjer afprøves i samarbejde med skoleklasser. F.eks. brug af interaktive tavler eller spildidaktik.

Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer

275 timer Primære arbejdsformer


Undervisning og vejledning og deltagelse i evalueringssekvenser.

Kategori 2 117 Feltstudier, projektarbejde, e-læring, praksissamarbejde. Det forventes at der bruges 75 arbejdstimer til studieprodukter – ligeligt fordelt mellem de to.

Kategori 3 100 Projektudarbejdelse, informationssøgning.

Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.

Betingelser for godkendelse af modulet Nedenstående to studieprodukter skal udarbejdes i løbet af modulet.


Side 124 af 164

1. "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." En fysisk model samt skriftlig redegørelse (3-5 normalsider) for den tilknyttede faglighed og modellens udsagnskraft om virkeligheden. Produktet er individuelt og det faglige fokus aftales med og godkendes af underviseren. Produktet evalueres i studentergrupper, hvor der fremlægges og diskuteres på baggrund af redegørelsen og fremlæggelsen. Der udpeges på forhånd opponenter til produktet. Det er underviseren der godkender studieproduktet

2. " it i undervisningen" Et IT-båret produkt med anvendelse af interaktiv tavle om et fagligt emne indenfor modulets videns- og færdighedsområder. Tavlen skal tænkes anvendt i natur/teknologiundervisning og skal ledsages af en lærervejledning på 3-5 sider, indeholdende fagligt baggrundsstof og forslag til anvendelse. Tavlerne demonstreres for holdet og afprøves eventuelt med elever. Er denne afprøvning mulig, skal der være en vurdering af tavlens didaktiske kvalitet på baggrund af afprøvningen med elever. Produktet er individuelt

Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen.

Studieprodukterne skal godkendes af underviseren.

"Solsystemet, ressourcer og energistrømme." Den studerende har fremstillet det beskrevne model samt den skriftlige redegørelse. Den studerende skal have fungeret som opponent i forhold til en anden gruppe på holdet.

"it i undervisningen" Den studerende skal individuelt have produceret en interaktiv tavle som beskrevet ovenfor og have produceret en skriftlig lærervejledning i relation til tavlens brug i natur/teknologiundervisning samt have fremlagt/demonstreret tavlen på holdet. Det er ikke et krav, at tavlen er afprøvet med elever, men det er ønskeligt.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi

MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes tematiseret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår og livsbetingelser for mennesker både lokalt og globalt.

Følgende elementer vil være centrale:


Side 125 af 164

Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i

skolen

Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå

som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen

Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger

af livsbetingelser og levevilkår for mennesker

Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet

Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning,

globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret

på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen

til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede

udviklinger

Sammenhæng mellem det lokale og det globale vil blive belyst

Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag


Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.


Kompetenceområder, som indgå i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.




Kompetencemål som indgår i modulet: Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til

at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.

Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.

Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne


Side 126 af 164

og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.






evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,








begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med



Side 127 af 164

historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,


anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,


interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,








menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende og


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.

Begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget



Side 128 af 164

Modulets relation til praksis Afprøvning af infrastukturmodel med skoleelever.




Kategori 1

53 (70 lektioner)

Undervisning og vejledning samt deltagelse i evalueringssekvenser

Kategori 2 117 Konstruktionsarbejde, projektledelse. Det forventes at der arbejdes 75 timer med de to studieprodukter, ligeligt fordelt tidsmæssigt.

Kategori 3 100 Udarbejdelse af projekter samt informationssøgning

Kategori 4

5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to obligatoriske produkter:

1. studieprodukt: ”sundhed og miljø”

Der skal fremstilles et undervisningsmateriale til undervisning i sundhed og miljø. Der er to muligheder:

Enten et undervisningsmateriale der fremmer udviklingen af den enkelte elevs positive sundhedsadfærd eller et undervisningsmateriale, der øger indsigten i lokale eller globale forhold vedrørende sundhedsproblematikker.

Form, omfang og indhold fastlægges i samarbejde mellem de studerende og modulets undervisere

Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer. Produktet laves i grupper af max fire studerende 2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet. Produktet udfærdiges individuelt eller i par. Der udfærdiges en plan for undervisning i natur/teknologi for 1. til 6. klasse (7- 10 normalsider), som skaber et fundament for at arbejde med bæredygtighed og interessekonflikter i nærmiljøet. Planen relateres til udvalgte smål fra forenklede Fælles Mål for natur/teknologi. Med argumentation for progression. På mindst to af klassetrinene skal der indgå praktisk/eksperimenterende arbejde. Det ene arbejde skal være en model af et infrastrukturelement og det andet efter frit valg.

Det forsøges at afprøve modellen i samarbejde med skoleelever. Kan dette ikke lade sig gøre, fremlægges modellen for studerende.

Produktet evalueres ved at dele deraf i samarbejde med modulets underviser udvælges til uddybning og fremlægges på holdet.

Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer.




Side 129 af 164

Studieprodukterne skal godkendes af underviseren.

Den studerende har udarbejdet modulets to produkter relation til modulets kompetencemål og i overensstemmelse med de vilkår, der er aftalt i modulplanen og eventuelle tillægstekster.

1. studieprodukt: ”sundhed og miljø”. Studieproduktet skal være udført og evalueret efter de vilkår, der er aftalt på holdet.

2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet" Planforslaget skal indeholde undervisningsforslag for mindst tre forløb indtænkt på forskellige klassetrin i natur/teknologi. I mindst to af forløbene skal der indgå praktisk/eksperimentelt arbejde, og der skal redegøres for læringsmålene.

De valgte praktiske aktiviteter skal være afprøvet og vurderet (ikke nødvendigvis med elever fra skolen), og som bilag vedlægges fotodokumentation for arbejdet med aktiviteterne. Modellen skal være fremvist på holdet og drøftet.


Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi.


Side 130 af 164

Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser.

Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider.

Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.

Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve.

Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem.


Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted

Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets

kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 131 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1- 6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi

Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse


Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.


Side 132 af 164



naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning,



evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,




gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag, og

forhold, der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag, og


naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,



Side 133 af 164

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,



anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben,

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,

interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,






Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.





menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,


Side 134 af 164

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,




begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.

begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.


Side 135 af 164


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,

naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,


begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv,

systematik og evolution,



begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.

universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden.


Side 136 af 164

Modulbeskrivelser samfundsfag

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden


Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati.

Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk

Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet

Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan

Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.

Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området.

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.

Politisk filosofi, fx demokratiteori.

Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd.

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer

inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning

politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse

motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning


Side 137 af 164

den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd,

analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser,

forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,

inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,

Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration

udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv

aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,

analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,

Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og

styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde

sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan,

styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt,

sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,

problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og

planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og

folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.

planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget.

forskellige former for kilder og læremidler

inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede

Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen.

Om muligt gennemføres et forløb i skolen, hvor den studerende begrundet at planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. - 10 klasse, således at begrebet demokrati er kendt for eleverne, samt at elevernes demokratiske dannelse er styrket.


Arbejdstimer Primære arbejdsformer

Kategori 1

53 Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, der kan synliggøre forskellige politiske holdninger i samfundet samt formidlingsteknikker for at styrke de studerendes argumentationsevner.


Side 138 af 164

Kategori 2

110 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer.

Kategori 3

100 Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.

Kategori 4

12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde og afvikle mindst tre studieprodukter:

1. En faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis

2. En undervisningsplan med fagdidaktiske overvejelser

3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge:

Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk.

Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder en faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis.

Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag– udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.

Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen.

Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider

Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter jvf de specifikke krav til studieprodukterne i modulplan og opgaveformuleringer.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag.


Side 139 af 164

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.


Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen.

Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.

Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.

Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling.

Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.

Sociologiske undersøgelser og forskning.

Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.

Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode

Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet,

fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark

sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration,

inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,

samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund,

styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund


Side 140 af 164

sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration

styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,

teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og

styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og

sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen,

fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,

massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber

inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning

kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori,

foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse,

samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning

formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,

formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,

evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag

formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne,

elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,

tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,

Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen.

Den studerende skal om muligt begrundet arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i faget samfundsfag.


Kategori


Kategori 1

53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med dialogbaseret undervisning, fx i form af CL-strukturer, som forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen. I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt


Side 141 af 164

kvalitative og kvantitative undersøgelser af elevers læring i folkeskolen.

Kategori 2

110 Den studerende arbejder udover selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter

Kategori 3

100 Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.

Kategori 4

12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af eleverne i folkeskolen.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter:

4. Én analyse af læremidler til samfundsfag i folkeskolen eller en faglig og fagdidaktisk problemstilling med

dertilhørende synopsis

5. Én analyse af en selvvalgt samfundstænkers tanker og begreber – analysen skal fremlægges på holdet

eller en undervisningsplan




Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag – udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.


Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider)

Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringerne.




Side 142 af 164

MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt.

Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der

giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx at inddrage elevers

forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner

har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat fx at

forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i

samfundsfagsundervisning

Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund.

Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienteret, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet.

Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag.

Motto for modulet er: "Økonomi er mit yndlingsemne".

Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori

Mikroøkonomisk teori

Økonomisk politik og velfærdsmodeller

Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed

Problemorientering som princip og metode

Kvantitative og kvalitative metoder

Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning

i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.


Side 143 af 164

i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.


inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,

markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,

sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,

sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,

arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,

anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,

forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,

styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,

velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,

inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst,

sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation,

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og

sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og

Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.

privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.

Modulets relation til praksis I løbet af modulet skal de studerende om muligt planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Fx i form af en dobbeltlektion, et længere forløb eller en ekskursion.

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8. - 10 klasse, således at begrebet økonomi er kendt for eleverne, samt at elevernes forståelse af økonomi er styrket.


Kategori


Kategori 1

53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med praktisk-musiske arbejdsformer fx i form af dilemmaspil og film om forskellige former for forbrug samt e-baseret læring i forbindelse med arbejde med statistisk data og undersøgelsesdesign.

Kategori 2

110 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og


Side 144 af 164

empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter.

Kategori 3

100 Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.

Kategori 4

12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug.

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter:

1. En fagdidaktisk refleksionstekst om en undervisningsaktivitet - hvordan er aktiviteten eksemplarisk for

arbejdet inden for det økonomiske felt af samfundsfaget – undervisningsaktiviteten er om muligt

afprøvet i praksis.

2. En produktion af læremidler til samfundsfag i folkeskolen eller en faglig og fagdidaktisk problemstilling

med dertilhørende synopsis




Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag– udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.


Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider)

Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringer.



Side 145 af 164



Side 146 af 164

Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.

Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.

Uddybende tekst, som gælder for studerende på UCC: En disposition forstås som en synopsis, hvor dele af teksten kan være opstillet i punktform, mens andre dele er skrevet i mere sammenhængende tekst. Max sideantal er 5 – uanset om den faglige og fagdidaktiske problemstilling er udarbejdet individuelt eller i grupper. Den studerende afleverer de 4 synopser (dispositioner) på store afleveringsdag via Wise Flow

1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen.

Begge delprøver afvikles individuelt. Dog gælder for studerende på UCC: Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden.

Forberedelsestid: 45 minutter.


Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 147 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.


inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning,

demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer,

motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning,

politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse,

analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser,

den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd,

inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,

forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,

udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv,

Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration,

analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,

aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,


Side 148 af 164

styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og

Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og

styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt.

sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan.

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.


fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,

sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen,

fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark,

identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet,

inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,

sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration,

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,

sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,

styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund,

samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund,

styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,

sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration,

styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og

teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og


Side 149 af 164

inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning.

massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber.

Kompetenceområde 3: Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.


inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,

markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,

sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,

sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,

arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,

anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,

forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,

styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,

velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,

inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst,

sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation,

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og

sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og

Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.

privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.


Side 150 af 164

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse.


foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse,

kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori,

begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning,

samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,

formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,

formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,

formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne,

evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag,

foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler,

anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen,

tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,

elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,

planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og

problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og

planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget.

folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.


Side 151 af 164

Modulbeskrivelser tysk

MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation.

Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk

den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug

af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper

brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier.

Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

kommunikation og sprogsystem

sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling

kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk

kompetence

innovation

metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder

tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2 Sprog Kompetenceområde 3 Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4 Fremmedsprogsdidaktik


kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og

funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling


Side 152 af 164

begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt

kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på

tysk

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med

heterogene elevgrupper.


analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden

skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling

analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale

det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale

udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne

tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster

understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter

intersprog og intersprogsudvikling

planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion

sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,

anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger

sproglæringsstrategier

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen

Modulets relation til praksis Om muligt etableres samarbejde mellem en studiegruppe, en tyskunderviser i folkeskolen og eventuelt en elev, og en elevtekst udvælges som genstand for de studerendes analyse som sproglige vejledere og på baggrund heraf skriftlige elevtekstfeedback. Om muligt formidles feedbacken mundtligt til eleven.

Begrundelse for feedbackens fokuspunkter med forankring i relevant teori fremlægges for holdet. Modulets underviser skal godkende den valgte elevtekst.


Kategori




Holdundervisning bestående af fx

introduktioner til modulets respektive emner

workshops og øvelser


Side 153 af 164


studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter

Kategori 2 117 Studiegruppearbejde i form af fx

studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning og øvelser

studiegruppebaseret del af samarbejde med lærer for valg af elevtekst, feedback til elev og forberedelse af fremlæggelse

studiegruppebaseret del af udfærdigelse samt fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb

studiegruppedel af forberedelse til vejledning

forberedelse af studiekollegial feedback

evaluering af studie og undervisning

Kategori 3 100 Individuelt arbejde i form af fx

individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde

individuel del af forberedelse til samt udfærdigelse og fremlæggelse af elevtekstanalyse

individuel del af feedback til elev og fremlæggelse af feedbackbegrundelse for holdet

individuel del af udfærdigelse og forberedelse af fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb

selvstændige studier

selvstændig litteratursøgning

evaluering af egen læring og deltagelse

Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx

studiegruppevejledning

individuel vejledning

Betingelser for godkendelse af modulet (bemærk nedenstående dispensation) Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog”. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: • Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. • Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift


Side 154 af 164

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

Betingelser for godkendelse af modulet. Dispensation ES 2015 For studerende, som læser modulet i efterårssemesteret 2015, dispenseres fra ovenstående modulprøve.

I stedet gælder følgende betingelser for godkendelse af modulet:

Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter, 1, 2 og 3. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter tre delopgaver, 1A, 1B og 1C 1A: Individuel fri skriftlig fremstilling på tysk af cirka ½ sides omfang. Tidsforbrug anslås til 4 timer. 1B: Individuel skriftlig redegørelse for egen sprogtilegnelsesbiografi. Opgaven skrives på tysk, og omfanget er mellem 1 og 3 normalsider. Tidsforbrug anslås til 6 timer. 1C: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 2. Studieprodukt 2 omfatter to delopgaver, 2A og 2B 2A: Ud fra en selvvalgt, af underviseren godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Fremlæggelse af opgavens indhold indgår som opgavekrav. Der er mødepligt til fremlæggelser. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. Tidsforbrug anslås til 30 timer. 2B: I forlængelse af studieprodukt 2A skitseres med stikord og i skematisk form ideer til tre undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Produktet kan skrives individuelt eller i grupper op til fire studerende. Der er intet omfangskrav. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 3. Studieprodukt 3 3. Analyse i skematisk form af elevtekst fra FSA eller FS10. Studieproduktet kan skrives individuelt eller i grupper med højst to deltagere. Produktet kan skrives på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Tidsomfang anslås til 6 timer.

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk



Side 155 af 164

MODUL 2: Interkulturel kommunikation

Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.

Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning?

Der arbejdes med

udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis

tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden

relevant forskningsbaseret viden på området

udviklingen af innovative kompetencer .

Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

kommunikation og kultur

samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande

interkulturalitet og kulturmøder

anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen

undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse

flersprogethedsdidaktik

innovation.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik


analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.


begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager

sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning


Side 156 af 164

til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer

forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen

samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier

anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen

it og medier i tyskundervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog

interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv

samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag

tværfaglighed

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen

Modulets relation til praksis Undervisningsobservation i folkeskolen eller lærebogsanalyse med fokus på hvordan undervisningen eller lærebogen udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetence.





Holdundervisning bestående af


studietur





studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, analyser og øvelser

om muligt feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf plus fremlæggelse af resultater

studiegruppebaseret del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback

studiegruppebaseret del af forberedelse til studietur



Side 157 af 164



individuel del af forberedelse til feltarbejde

individuel del af forberedelse til studietur

individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse


litteratursøgning

portfolio





Betingelser for godkendelse af modulet Nedenstående tre obligatoriske studieprodukter skal godkendes af underviseren. 1. Studieprodukt 1 omfatter to delopgaver, 1A og 1B

1 A: Den studerende affatter på tysk en autobiografi over egne interkulturelle erfaringer. Omfanget svarer til 1-3 normalsider. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.

1B: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.

2. Studieprodukt

Med udgangspunkt i det overordnede emne Eleven som etnograf vælger de studerende i grupper på mellem 2 og 4 deltagere et underordnet, afgrænset emne og forbereder på det grundlag selvstændige undersøgelser på studietursdestinationen. Forberedelse af kommunikation med informanter på destinationen skal indgå. Før turen præsenteres den oparbejdede viden samt planen for de selvstændige undersøgelserne for holdet på baggrund af ppt eller lignende og med en varighed af minimum 15 minutter. Præsentationen foregår på tysk. Tidsforbruget til studietursforberedelser og forberedelse af mundtlig præsentation anslås til 15 at. Der er mødepligt til de mundtlige præsentationer. Under turen gennemføres de planlagte undersøgelser. Studieturens varighed besluttes på holdet. Efter turen affatter grupperne på tysk og på baggrund af de indledende undersøgelser samt undersøgelserne på studietursdestinationen et skriftligt studieprodukt med omfang 3-5 normalsider. Tidsforbruget for det skriftlige produkt anslås til 15 at.

3. Studieprodukt Under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder præsenteres på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som ppt, poster eller lignende mundtligt på tysk et realt eller hypotetisk undervisningsprojekt, der har læringsmålet at understøtte elevens interkulturelle kommunikative kompetence. Undervisningsforløbet udarbejdes i grupper på op til tre studerende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 10 timer.


Side 158 af 164

Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk.


MODUL 3: Tysk fagdidaktik

Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk samt relevant litteratur på andre sprog.

Kort beskrivelse af modulet Dette modul fokuserer undervisningstilrettelæggelse: Hvordan kan den studerende udvikle egen undervisningspraksis, dvs. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og hetorogene elevgrupper.

Modulets elementer består af teoretisk og praktisk-eksemplarisk arbejde med:

metodisk tilrettelæggelse af undervisning der støtter sprogtilegnelsesprocesser og

kommunikationsstrategier

læremiddelanalyse, herunder anvendelse af medier og informationsteknologi.

Som en del af forløbet indgår om muligt feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af en tyskunderviser samt introduktion til CFU.

Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om sprogtilegnelse som grundlag for undervisningstilrettelæggelse

Teori- og praksisbaseret viden om undervisningsmetoder til understøttelse af sprogtilegnelse

Viden om sprogundervisningens institutionelle rammebetingelser i et nationalt og internationalt

perspektiv

Teori- og praksisbaseret viden om læremidler til sprogundervisningen, herunder it og medier

Viden om danske samt internationale modeller til analyse af læremidler

Viden om evalueringsformer i sprogundervisningen

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik


begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt

kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på

tysk

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med

heterogene elevgrupper



Side 159 af 164

anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer

udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper

læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen

anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse

informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse

motivere elever til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre

læreprocessers betingelser og faktorer

anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning

aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder

Modulets relation til praksis Om muligt: feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af tyskunderviser med særlige funktioner i faget tysk og ekskursion til CFU eller andre relevante institutioner.


Kategori




Holdundervisning bestående af fx





gæstebesøg af tyskundervisere med særlige funktioner i faget tysk

fælles aktiviteter, fx ekskursioner eller fælles kursusdeltagelse


studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, forberedelse af diskussionsoplæg eller øvelser

feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf

studiegruppedel af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback




individuel del af forberedelse til feltarbejde

individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse



Side 160 af 164

litteratursøgning





Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter to delopgaver, 1A og 1B 1 A: Studiegruppebaseret mundtlig videndeling på tysk af erfaringer fra feltarbejde i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af ppt, poster eller lignende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Dette studieprodukt bortfalder, hvis det ikke har været muligt at gennemføre feltarbejdet. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 1B: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.

2. Studieprodukt Udvikling af egen undervisning i form af eksemplarisk, metodisk tilrettelagt og læringsmålsstyret undervisningsforløb, udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 15 timer. 3. Studieprodukt Læremiddelanalyse udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 30 timer.

Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk.



Side 161 af 164

Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer.

Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk.

1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4.

Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.


Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted


Side 162 af 164

Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

Kompetenceområde 2: Sprog

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.


begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer,

sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,

forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen,

samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier,

anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og

it og medier i tyskundervisningen og

planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog.

interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv.

Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.



Side 163 af 164

analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,

det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,

udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og

tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og

understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter.

intersprog og intersprogsudvikling.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.


planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion,

sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,

motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre,

læreprocessers betingelser og faktorer,

anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,

sproglæringsstrategier,

anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og

informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og

samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag.

tværfaglighed.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.


Side 164 af 164


analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden,

skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling,

anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer,

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrerede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper,

læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,

udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper,

læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen,

anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og

aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder,

anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne.

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen.

Documents

Bilag 2B: Undervisningsfag - UCC · MODUL 1: Idrætsfagets basis ... Modulbeskrivelser matematik, ... Første del – er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende