BLUZ november

BLUZ NUMMER 26 • NOVEMBER 2009 • GLIMT FRA SENIORFESTIVAL • INTERVIEW MED UNGLÆRER OG MEGET MERE…

BLUZ

BLUZ Tester

Kakao

KredsspotFDF GUG En flok vandhunde

BLUZ er FDFs blad til alle seniorvæbnere og seniorer. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. BLUZ udkommer i 5700 eksemplarer på tryk fire gange årligt og er online konstant på adressen bluz.FDF.dk. Næste BLUZ på tryk udkommer i fabuar 2010.

BLUZ udgives af

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Tlf. 33 13 68 88, www.FDF.dk, [email protected]

Ansvarshavende redaktør

Christina Gro Hansen, [email protected], tlf. 24 48 81 91.

Redaktionsmedlemmer

Morten Gottlieb Jespersen, FDF Beder-Malling, [email protected] Patrick Lyng Ølholm, FDF Holte, [email protected] Laura Rask Sønderskov, FDF Struer, [email protected] Mie Baunwall Brander, FDF Aalborg 12, [email protected] Anne Hansen, FDF Lindholm, [email protected] Christina »27« Skodborg, FDF Århus 14, [email protected] Rikke Nord, FDF Ålborg 9, [email protected] Lars Christensen, FDF Ørslev-Vordingborg, [email protected] Marianne Røndal, FDF Åbyhøj, [email protected] Sara Linde, FDF Grindsted, [email protected] Camilla Frederiksen, FDF Gug [email protected] Casper Lohman, [email protected] Laura Rasmussen, FDF Øster Bjerregrav, [email protected]

Webmaster

Christian Dias Løgberg, FDF Virum, [email protected]

Layout

Jesper Nord, FDF Kirke Værløse, [email protected]

Forsidefotograf

Jesper Nord

Tryk Silkeborg Bogtryk A/S

FDF-præsten anmelder

Af: Jakob Zakarias Larsen

Mødet med en troldmand

- inspiration til at arbejde

med Harry Potter og kristen-

dommen

Siden 1997 har forfatteren J. K. Row-

ling tryllebundet børn, unge og voksne

med fortællingen om Harry Potter. En

fortælling med eventyr og troldomskunst

bundet sammen af kærlighed og kampen

mellem det gode og det onde.

Møder med en troldmand giver forslag

til, hvordan man kan arbejde med de

kristne fortællinger med udgangspunkt i

Harry Potter. Forfatteren foreslår, at man

læser Harry Potter med briller, der har

stelnummeret ”Gud er kærlighed”, vel

vidende at man også kan læse bøgerne

med andre briller. Alle bogens temaer

kredser om kærlighed eller manglen på

kærlighed.

Bogen indeholder en grundig gennem-

gang af Harry Potter, af kristne begreber

og oplagte bibelske fortællinger, man kan

knytte til den lille troldmand.

Med sine mange forslag til aktiviteter,

debatter og andagter er bogen en god

dåseåbner til en snak om kærlighed,

racisme, godt og ondt og tillid. Men det

er ikke en bog, man lige hiver ned fra

hylden, og så har man en færdig andagt.

Den tager tid at læse, og den giver bedst

mening, hvis man har læst bøgerne eller

set filmene om Harry. Men så har man

også en fortælling, mange børn og unge

kender, og derfor er et godt udgangs-

punkt for en snak om det med dig, mig

og Gud.

Mødet med en troldmand af Christina

Elisabeth Ebbesen, Unitas Forlag.

Pris: 199 kr.

Alder: 12-16 år

Vurdering: 3

Tak for sidst!Tusind tak for sidst til alle jer, der besøgte BLUZ-teltet på Senior-festival og var med til at gøre weekenden herlig skriggrøn. Der blev perlet plader, klippet køer og dryppet lys i lange baner. I det hele taget var det en herlig festival med svedige rytmer fra scenen, sjove events og møde med nye og gamle FDF-venner fra hele landet.

Nu er det for alvor blevet efterår, men selv om årstiden kan være trist og mørk, er der heldigvis også masser af lyspunkter – endda i bogstaveligste forstand.

Tjek Manualen i dette nummer og få gode ideer til, hvordan du tænder op under jeres næste møde. Sæt BLUZ på FDF!

I de mørke måneder rykker vi tættere sammen og tænder op under kakaoen for at holde var-men. I dette nummer tester BLUZ kakaopulver – læs testen inden du køber dit lager til dette efterår og undgå et fejlkøb.

Uanset årstiden leger vi meget i FDF. Belgisk bankebøf, Ståtrold, Pløk og Forbundsstratego – listen med klassiske FDF-lege er uudtøm-melig – og der er lege for alle både

puslinge og seniorer. Inden efteråret 2010 er det planen, at der skal holdes en stor legedag rundt om i Danmark, for at sætte fokus på FDF og leg. I dette nummer sætter BLUZ fokus på legen. Vi spørger legeeksperter og seniorer, hvorfor vi leger; og hvad lege kan bruges til.

Ja, selv om det er blevet koldt og klamt er der masser af sjove ting man kan lave, der kan lyse op og give varme i kroppen til det igen bliver forår.

God fornøjelse!

Christina Gro Hansen

Foto

: As

bjør

n La

urbe

rg

UnglæRer på efterskole

IndholdNummer 26Nov. 2009

BLUZ Tester

Kakao

Taendt pa Sen

iorFestival

KredsspotFDF GUG En flok vandhunde

Så har vi datoerne for

Landslejren!

Så er det nu du skal sætte kryds i din

kalender for 2011. Landslejrudvalget

har offentliggjort datoerne for den

næste landslejr. Det bliver den 7.-15.

juli 2011 vi mødes på FDF Friluftscen-

ter Sletten til Landslejr 2011. Men der

er en særlig gave til alle seniorerne.

I er nemlig allerede inviteret fra den

5. juli 2011 – to dage før alle andre.

Piltene er som på sidste landslejr også

inviteret med på landslejren i 2011, og

lejren er ikke kortere for dem.

– Vi har dog valgt, at piltene som

udgangspunkt ikke skal være med til at

bygge kredspladserne op. Vi laver en

aktivitetsdag specielt til pilte på lejrens

anden dag – den dag, der traditionelt

går med at få styr på kredspladsen,

siger Stig Fog, der er chef for FDF

Landslejr 2011. Fordi seniorerne

allerede kommer den 5. juli, er de

færdige med at opbygge deres lejr, når

alle øvrige lejrdeltagere ankommer.

Derfor kan seniorerne hjælpe med at

opbygge deres kreds’ lejrplads, hvis der

er behov for det.

Foto: Dennis Skærup Andersen

Er duintElligEntdEsignEt?

BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ





























BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ



BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ

bluz.FDF.dk- når dit kredshus er for langt væk

Savner du vennerne fra seniorkurset, Seniorfestivalen eller seniorklassen?

Fortvivl ikke! Vennerne er ikke mere end et klik væk.

Opret dig som bruger på bluz.FDF.dk – og mød de andre igen.

På bluz.FDF.dk er der:

Billeder

Debat

Tagwall

Film

Artikler

... og meget mere

BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ



BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ































BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ



BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ


BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ BLUZ BLUZ

BLUZ BLUZ

Tema 5

Legende, flyvende, svævende, drømmende. BLUZ handler i denne måned om leg. Hvordan vi leger, hvorfor vi leger, og hvad leg gør godt for? Læs videre på de næste sider – og glem ikke, at leg er for alle

Da jeg gik i omtrent 5. klasse, spurgte min to år yngre kusine mig undrende, hvorfor jeg ikke legede mere. Mit svar var noget i retning af, at det ikke var sejt at lege længere, en forklaring, som hun ikke godtog. Jeg fandt heldigvis ud af at droppe ideen om, hvad der var sejt, og hvad der ikke var. Selvom jeg ikke leger med Barbiedukker og legomænd længere, så leger jeg stadig; alt fra tossede tonselege til sjove brætspil.

Wiki om legDet brugerstyrede internetleksikon Wikipedia skriver om leg: ”Leg er en fællesbetegnelse for underholdende aktivitet, som kan udføres af både mennesker og dyr. At lege er en aktivitet der ofte udføres af flere personer.” Wikipedia deler leg op i fem kategorier: Rollebaserede lege, for eksempel cowboy og indianere eller mor, far og børn. Regelstyrede lege – lege med faste regler som gemmeleg, boldspil, selskabslege, tonselege. Konstruktionslege, hvor man konstruerer noget, for eksempel en hule, skærer en kniv i træ og eksperimenterer med materialer. Fysisk betonede lege, hvor man for eksempel klatrer eller tumler rundt. Samle-lege, hvor man finder, bytter, opbevarer og sorterer ting (som for eksem-pel frimærker).

Vi leger I FDF leger vi mange forskellige ting – alt fra tonselege, rundbold og klatring til rollespil og mere kreative lege, hvor man konstruerer noget. Men leg støder man på mange andre steder end i FDF. I idrætstimerne, til andre fritidsaktiviteter eller blot når man finder på at lave nogle sjove og mærkelige aktiviteter med vennerne. Glæd dig til dette nummers tema om leg – for man leger for livet.

Tekst: Marianne Luna Røndal Foto: Jesper Nord

LinkFDF har flere hundrede lege på legedatabas-en: Tjek Inspiration under leder.FDF.dk

Læs mere om leg på da.wikipedia.org/wiki/Leg

Tekst: Rikke Nord Foto: Jesper Nord

6 Tema

Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et men-neskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. FDFs arbejdsformer skal have legen og fantasien som kendemærke.

Sådan lyder paragraf to i FDFs værdigrundlag. Men er leg nu også noget, vi kan bruge til no-get? Det har BLUZ sat sig for at finde ud af.

Vi kender legen fra FDF. Som puslinge er det leg, som vi kender hos børn, hvor en pind kan blive til en pistol, og hvor leg ikke behøver betyde noget. Men når vi bliver større og når senioralderen, leger vi for at flygte fra hverdagen og for at skabe fællesskab. Men sel-vom puslinge og seniorer leger på forskellige

måder, får de rent faktisk det samme ud af det. Det fortæller legeforsker Carsten Jessen. - Når vi leger, er der en særlig stemning. For mange voksne er fest en leg. Det er en anden verden, man træder ind i – en verden med andre mål end i hverdagen, siger han.

Hierarkiet forsvinder i legen Hovedmålet med at lege er at blive glad, og at gøre hinanden glade. Og når vi er flere sammen, er det lettere at lege. Carsten Jessen nævner blandt andet, at det er svært at køre sololøb, når man leger. Vi skal helst lege flere sammen, og når vi leger, tager vi nye roller på os, fortæller han. - Når vi får nye og uvante roller, så forsvinder hierarkiet. Derfor giver det en god social stemning, fordi alle er med i legen på lige fod, siger Carsten Jessen. I FDF bliver leg tit brugt

som en redskab til at ryste folk sammen og hurtigt skabe et fællesskab for eksempel på seniorkurserne. Men Carsten Jessen advarer. For bliver legen brugt for målrettet, så kan den forsvinde.

Teenagere leger mere De fleste kender det nok. Kammeraterne i skolen synes, det er vildt barnligt at lege. Det er da sådan noget, små børn gør. Men ifølge Carsten Jessen er teenagere blevet mere villige til at lege, end de var for tyve år siden. Det hænger dog også sammen med, at leg har udviklet sig i takt med teknologien. Det er leg at spille computer. Men rundbold i frikvarter-et eller bare at pjatte med hinanden er også leg. Lige meget hvilket leg det er, så mener Carsten Jessen, at leg giver mening i livet. - Leg gør os glade. Og glæde skaber et fæl-lesskab, der giver mening, siger han.

Tekst: Marianne Luna Røndal Foto: Jakob Zakarias Larsen

Tema 7

BLUZ har interviewet Mia Wriedt og Laura Hvidsten, der er instruk-tører på henholdsvis Seniorkursus Sletten og Vork, og stillet dem nogle spørgsmål om, hvorfor vi leger i FDF

Hvilken kreds er I aktive i? Mia: - Jeg er desværre ikke aktiv i en kreds i øjeblikket. Men jeg har lige i forbindelse med mit studie afsluttet en praktikperiode hos FDFs præst. Derudover er jeg instruktør på Seniorkursus Sletten.

Laura: - FDF Kirke Værløse.

Hvad er leg for dig? Laura: - Leg er at løsne op for sig selv og blive barn igen.

Mia: - For mig er leg den mest pædagogiske måde at undervise på. Allerede fra man er helt lille bliver man aktiveret og undervist gennem leg med farver, tal og fortællinger. Men også som voksen kan man lære af at lege. Leg er det, der holder en ung. Man behøver aldrig have et formål med en leg, og det er da også oftest de spontane eller nyopfundne lege, som viser sig at være de bedste.

Hvorfor mener du, vi leger i FDF? Laura: - I FDF leger vi for at slippe fantasien løs. Vi leger for at dele noget sjovt og blive venner på måden, man er venner, når man er barn, fordoms-fri og uden forhold.

Mia: - Jeg tror netop, vi leger så meget i FDF, fordi det giver et godt fællesskab, og fordi man lærer en masse både om legen, men bestemt også om sig selv. Legen er selvfølgelig også en god måde at få de vilde væbnere med myrer i bukserne til at brænde energien af, så de senere kan sidde stille og deltage i andre aktiviteter eller forkyndelsen.

Hvad bruger du leg til som leder og som instruktør på seniorkurser? Mia: - Jeg bruger først og fremmest legen til at skabe et sammenhold i gruppen. Det er lettere at komme ind på livet af hinanden, efter man har gri-

net og fjollet sammen. Men jeg bruger også legen til at se mine deltagere an og skabe mig et indtryk af dem. Derfor er vores velkomst på Seniorkursus Sletten fyldt med legende instruktører og deltage-re. Jeg bruger også leg til at undervise i gruppen. Det er oftest lettere at forklare noget svært som for eksempel etik, moral og samarbejde, hvis man leger i stedet for at give et timelangt oplæg. Som regel leger vi først, og jeg noterer mig, hvordan de forskellige deltagere reagerer og leger. Disse reak-tioner kan jeg så i senere sammenhæng bringe på banen, så deltagerne kan se sig selv i forskellige situationer, og derfor ikke skal forsøge at sætte sig ind i andres tanker.

Laura: - På seniorkurser bruges legen til at skabe sammenhold i en gruppe. Man får grint sammen og får rørt sig lidt, løsnet lidt op i kroppen. Sam-tidig viser det sig tit i leg, at nogle har kvalifika-tioner man ikke havde tænkt på. For eksempel er nogle gode til at løbe stærkt, andre til at tænke taktisk og andre igen snu eller stærke. Det havde man ikke lige tænkt over, da man sad og talte om PR i kredsen eller byggede med rafter. Det er på samme grundlag, at virksomheder sender deres medarbejdere på teambuilding. Man får øjnene op for nye kvaliteter hos hinanden, og får som sagt grint lidt sammen.

Hvilke lege har du brugt i de grupper, du har været in-struktør i? Laura: - Det er vigtigt, at man sammensætter lege, der ikke kræver den samme slags styrke hele tiden. Personligt er jeg virkelig dårlig til at gribe og kaste, men jeg er meget god til Gæt & grimasser. Der skal på den måde være noget for de forskel-lige egenskaber og kvaliteter. Hvis du vil have konkrete lege, kan jeg henvise til Legedatabasen.

Mia: - Jeg bruger oftest tonselege til at bryde isen med. Katten efter musen og Belgisk bankebøf er de helt store favoritter. Men udover det, bruger jeg lege, der passer ind i eller kan tilpasses den ideramme, gruppen har. Det er som regel en blan-ding af tons og samarbejde.

Hvordan mener du, det hjælper deltagerne at lege? Mia: - Det er vigtigt at kunne lege, synes jeg, da det som sagt holder en ung. Man bruger sin krop og sin fantasi. Man lærer også meget om sig selv gennem leg, om man kan samarbejde eller om man er den, der sparker modspilleren over skin-nebenet for selv at komme først. Leg kan bringe det værste og det bedste op i folk. Jeg selv er utrolig konkurrencemindet, og vil gøre næsten alt for at vinde, men har også lært at min grænse er nået, når mit ego ødelægger andres syn på legen. Men jeg snyder, hvis jeg kan se mit snit til det, og benægter pure, hvis det bliver opdaget.

Amalie Cordes

17 år, FDF Skovlunde

Hvorfor leger du til FDF?

Jeg leger til FDF, fordi det er sjovt at lege, og folk er med

på det. I FDF er plads til at lege og te sig fjollet. Det er

også sjovt, og en del af FDF er at lege med børnene.

Hvad kan du bedst lide at lege?

Jeg kan bedst lide at lege drama og improvisationslege

som Gæt & grimasser eller Frys, da man kan optræde og

pjatte.

Leger du også andre steder end til FDF?

Ja, jeg leger også andre steder end til FDF, men det kan

være lidt svært at lege med folk på min alder, da de godt

kan synes, at det er fjollet eller useriøst. Jeg leger også

andre steder end til FDF, da jeg synes, at det er sjovt og

vigtigt ikke at være seriøs hele tiden.

Hvad får du ud af at lege?

Jeg får sjov, krydderi i hverdagen og gode oplevelser ud af

at lege. Desuden får jeg mulighed for at slippe mit indre

barn løs.

Lise Emilia Nissen18 år, FDF Odense 11 Hvorfor leger du til FDF?

Jeg leger til FDF, fordi det er sjovt, og vi har gjort det,

siden vi var helt små. Bankebøf har aldrig mistet sin charme.


En klassiker, som jeg i øvrigt holder rigtig meget af, er jo

Pløk. Det eneste, man behøver, er en pløk og en gruppe mennesker.


Det hænder, men mange på min alder føler muligvis, de er

blevet for gamle til at fjolle rundt og lege. Men rundbold

og andre boldspil er stadig in – heldigvis - jeg mener jo, at

man aldrig bliver for gammel til leg og spas. Hvad får du ud af at lege? Jeg får energi og bliver glad.

Foto: Privat

Foto: Jesper Nord8 Tema

Tekst: Rikke Nord Foto: Jesper Nord

Tema 9

Trine Nedergaard Hansen

15 år, FDF Odense 12

Hvorfor leger du til FDF?

Jeg leger til FDF, fordi det er genialt sjovt at lege! Det

medvirker til, at jeg ikke bliver voksen alt for hurtig, og

det giver et vidunderligt grin med mennesker, jeg holder

af!


Det ved jeg ikke helt. Der er så mange lege, der er mega

sjove, uanset hvor mange gange man leger dem, og hvem

man leger dem med. Men min yndlings leg af alle er nok

Kyllingemor. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg elsker den

bare vildt meget!


Ja, jeg leger med mit arbejde, og med de allertætteste

venner, når vi har det sjovest. Det er vidunderligt en gang

i mellem at kaste alt hverdagstumulten væk og være use-

riøs, også med folk man holder af.

Hvad får du ud af at lege?

Jeg får i hvert fald et dejligt grin, motion og dejlige minder

og energi til mere. Man får også på en eller anden måde

lidt mere fantasi, og man lever i barndommen, så alt det

seriøse og umulige bliver pakket væk for en stund. Man

tænker ikke så meget over tingene og ligger ikke rigtig

mærke til alt det, man døjer med i hverdagen.

Katrine Thomsen17 år, FDF Odense 14 Thomas Kingo Hvorfor leger du til FDF? Jeg leger ikke så meget mere, men når jeg gør, er det især med puslingene og tumlingene. Jeg gør det, fordi leg er en måde at have et fællesskab på. Når man har det sjovt sam-men flere af gangen, styrker man fællesskabet - og det er et vigtigt punkt i FDF.

Hvad kan du bedst lide at lege? Der er ikke nogen bestemt leg, jeg bedst kan lide. Det kommer meget an på, hvornår og med hvem man leger. Leger du også andre steder end til FDF?

Jeg leger også andre steder end til FDF. Leg er mange ting - også rundbold i skolen eller at tage i svømmehallen med nogen. Jeg leger, fordi det er en pause fra alle de alvorlige ting i ens hverdag.

Hvad får du ud af at lege? Leg giver en pause, og sådan nogle kan man tit have brug for. Hvis jeg spiller et spil eller boldspil med en masse andre mennesker, føler jeg, at jeg er med i et stort fæl-lesskab, og fællesskab har en stor værdi for mig.

Foto: Jesper Nord

Foto: Privat

10 Manual

Gøgl med ild er en rigtig god og meget fascinerende aktivitet. Det kan være farligt, men er man for-sigtigt, har respekt for ilden og sikkerhedsforans-taltningerne i orden, kan det blive en helt fantas-tisk oplevelse

Brændende boldeFireballs kan bruges til mange ting. Man kan jonglere med dem og kaste til hinanden – kun fantasien sætter grænser for aktiviteterne med fireballs.

Det skal du brugeBomuldsstof – gerne gammelt og forvasket bomuldssengelinnedHusholdningssprit Beholder med låg Fakkel Lighter

Sådan gør duKlip eller riv stoffet i stykker på ca. 2 cm bredde og 2-4 meters længde alt efter den ønskede størrelse på bolden.

Rul stoffet sammen, så det bliver til en lille bold.

Bind enden fast og gem den væk inden i bolden, så den ikke går op. Dette er nemmest at gøre, hvis man har noget spidst, man kan stoppe stofenden ind i bolden med.

Læg boldene i sprit i minimum 24 timer, det giver det bedste resul-tat. Ligger boldene blot i nogle timer, vil stoffet hurtigere begynde at brænde. Tilsæt eventuelt lidt vand, det sænker temperaturen på boldene, det betyder dog også, at de lettere går ud i fugtigt vejr. Men vær påpasselig med mængden af vand – er der for meget vand i, vil boldene ikke antænde.

Brug en fast antændelseskilde, som er lidt større end en lighter, for eksempel en fakkel. Sæt ild til bolden, og du er klar til at lege.

HuskDet kan være en god idé at tage alle boldene op og lukke spritbe-holderen, inden man går i gang. Så undgår man både, at der går ild i spritten, og at den fordamper.

Når boldene skal i brug, er det vigtigt, at ilden holdes væk fra antæn-delseskilder. Det gælder også beholderen med sprit, hvor boldene ligger i blød.

Husk at du har sprit på fingrene, når du har taget en bold op af sprit-ten, så det er en god idé, at lægge bolden fra sig og lade spritten på fingre fordampe, det tager kun et par sekunder. Hvis ikke spritten er fordampet fra dine fingre, kan der gå ild i den, når du tænder. Bliv ikke forskrækket, hvis det sker; det er kun spritten – og ikke dine fingre, der brænder.

For at få fat i bolden uden af brænde sig, skal man tage fat forneden, hvor flammen er koldest, det varmeste sted på flammen er der, hvor den skifter farve fra blå til gul.

Husk at slukke boldene med vand, når du er færdige med dem.

Når der begynder at komme gløder i bolden, skal man lade den ligge, for så er det stoffet og ikke spritten, der brænder.

Tekst: Anne Hansen og Mie Brander Foto: Peter G. Jørgensen

Manual 11

Pust til ilden Lev dine vildeste gøglerdrømme ud – pust ild med mel, det er næsten magisk.

Det skal du brugeMel Fakkel Lighter

Sådan gør duFor at man kan puste ild, skal man have en fakkel. Den kan man sag-tens lave selv ved at binde noget bomuldsstof rundt om en pind, og så skal den sættes i blød i lampeolie.

For at få rigtig store flammer, skal man have en god håndfuld mel. Pust til melet, som du har i hånden, så det blæses ind i ilden, så det nærmest bliver forstøvet. Det kræver lidt øvelse at lave store flammer.

Husk Det er vigtigt, at det er vindstille, når du puster ild, ellers er det alt for farligt.

Man må ikke puste melet ned på flammen, for så risikerer man at få flammen i ansigtet, og der kan gå ild i håret. Anbring faklen så du puster ind i ilden, eller puster op i ilden nedefra.

Må ikke have løse ender

12 Manual

Svingkæder – også med ildSvingkæder kan findes i enhver gøglerkasse, dog ikke med ild i. Skal der sættes ild til dem, skal man huske at øve sig først med kæder uden ild. Lær at kontrollerer dem. Lær hvordan man undgår, at de vikler sig sam-men, når man svinger dem rundt. Den eneste forskellen på almindelige svingkæder, og dem med ild i, er blot ilden og den lyd, de giver.

Det skal du brugeSvingkæder Lampeolie BeholderFakkel Lighter

Sådan gør duSvingkæderne skal sættes i blød i lampeolie, gerne i længere tid, men dette kan man selv eksperimentere lidt med.

Det kan være lidt svært at tænde kæderne, da det ikke, som med sprit, er dampe, men væsken man tænder. Derfor er det nemmest at tænde dem, hvis man har en større antændelseskilde end en lighter.

Prøv også…Diabolo og devil stick kan fint bruges på samme måde. Her er det som med svingkæderne vigtigt at være fortrolig med grejet, inden man sæt-ter ild til det. Så dermed er der aktiviteter til både dag og nat.

Sikkerheden frem for altDer er nogle generelle ting, man skal huske, inden man laver aktiviteter med ild.

Det skal du huske • Tøj lavet af nylon og løsthængende tøj er forbudt.

• FDF-skorten er noget af det bedste at have på.

• Bind håret op, og sørg for at have lukkede sko på.

• Vær opmærksom på hinanden, kast ikke bolde hen over andre – hav god plads omkring jer og hold afstand.

• Hav altid rigeligt med vand klar.

• Hav brandtæppe og gerne pulverslukker inden for rækkevidde, og andet førstehjælpsgrej.

Det bedste sted Find et åbent område gerne på grus, asfalt eller fliser (det kan dog give mærker på fliser). Hvis man ikke har mulighed for at komme væk fra træer og tørt græs, så lav en anden aktivitet.

Hvis det skulle gå galt Der er tre grader af forbrændinger:1. grads = rødlig som en solskoldning2. grads = rødlig med blæredannelse3. grads = åbne sår

Forbrændingen skal hurtigst muligt under køligt

vand, dog ikke for koldt. Hvis det er en 1. grads

forbrænding eller en mild/lille 2. grads forbrænding

holdes det forbrændte område under vand, indtil

det ikke længere gør ondt. Ved større forbrænding

skal man opsøge en læge hurtigst muligt, og holde

noget vådt på såret hele vejen derhen.

Hotspots: 7. februar,

13. - 14. marts og 23. april

Finalen: 12. - 16. maj

Følg udviklingen på www.fdf.dk/mesterskabet

Væbnermesterskabet 2010

Gnisten er tændt...Fo

to: A

sbjør

n Lau

rber

g og R

ieke M

üller

Bluz-ann225x300_2010.indd 1 30/08/09 17.57

Navn: Mette Nord

Alder: 21 årKreds: FDF Kirke Værløse

Job: Unglærer på efterskole

Tre ynglings lærerredskaber:

Lærermappe hvor alt står i

nøglerne, der dog for det meste er forsvundet

og billederne af hendes ”familie”

den gruppe elever hun har fået.

Læs mere: www.efterskoler.dk

Tekst: Lars Christensen Foto: Christian Kragh

Hvert år vælger tusindvis af unge et år på efter-skole, deriblandt en del seniorvæbnere og senio-rer, men også bag kateteret kan man finde FDFere, klar til at møde de unge i efterskolens fællesskab. Mette Nord er unglærer på Odsherred Efterskole. Her er hun hver dag i kontakt med elever, der ikke meget yngre end hende selv. Men takket være de ting, hun har prøvet i FDF, kan hun både være ven OG lærer for elverne

Egentlig vidste Mette ikke, hvad hun skulle, efter at hun havde afs-luttet gymnasiet. Hun tænkte på enten at rejse ud i verden, eller tage en tur på højskole, men da hun fandt opslaget om en ledig stilling som unglærer, slog hun til. – Jeg kan tydeligt huske hvor fedt det var, da jeg selv gik på efter-skole, og jeg tænkte på hvor fedt det kunne blive at stå på den anden side af katederet, siger hun. Jobbet ser heller ikke ud til at have skuffet Mette, som ikke et øjeblik fortryder beslutningen. – Det har været helt fantastisk, eleverne var lidt generte i begyn-delsen, men er utroligt søde, og der er et vidunderligt lærerteam, så den første tid på jobbet har været fantastisk, siger hun.

FDF styrker og trænerMette har heller ikke svært ved at sammenligne det vidunderlige fællesskab på en efterskole med fællesskabet i FDF. Den første uge på efterskolen – Introugen – er på mange måder ligesom at være på sommerlejr med FDF. I det hele taget synes Mette, at FDF har været med til at styrke og træne hende på mere end en måde. Ikke nok med at aktiviteterne og samarbejdsøvelserne er nyttige at kende i forvejen, så har hun også i FDF været sammen med unge, så hun vidste, hvad hun gik ind til, da hun søgte jobbet. – Havde det ikke været for FDF, så ville jeg ikke have søgt, jeg ville bestemt ikke have turdet kaste mig ud i det, uden den erfaring FDF

har givet mig, siger hun.

FDF som fokus i jobsamtaleFDF var også det helt store fokus i Mettes jobsamtale, eftersom hun hverken havde erfaring eller uddannelse som skolelærer. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at en af grundende til, at jeg i sin tid fik jobbet var min baggrund i FDF. Efter flere år i FDF begynder man at tænke anderledes, og man får et andet overblik, siger hun. Mette synes, at arbejdet som unglærer på flere punkter minder om det, man laver som leder i FDF.– Da jeg var i FDF, var det i fritiden – nu får jeg løn for at lave nogen-lunde det samme, men jeg synes stadig, at det er hyggeligt, og det er

vigtigt. Det bedste ved FDF er, når man efter et godt møde eller løb kan se glæden i øjnene på de unge. Når de har lavet noget,

der har været rigtig fedt. Det, synes jeg, er fantastisk, og det håber jeg også, jeg vil opleve her på efterskolen, slutter Mette.

FDF har været med til at styrke og træne hende

Da jeg var i FDF, var det i fritiden

Det har været helt fantastisk

Livsstil 15

Livsstil

Livsstilssiderne portræt-

terer hver gang et menneske,

der i sit professionelle job, bruger

nogle af de erfaringer og færdigheder

han eller hun har fået i FDF. Læs

med og se hvilke kompetencer

og redskaber man får som

FDFer, og hvad de kan

bruges til.

16 Test

Lejr, mødeaften, sommer, vinter eller noget helt andet, så er en god kop varm kakao lykken. Desværre er det ikke alle slags kakaopulver, der smager lige godt. Derfor har BLUZ allieret sig med seks elever fra Kongeådalens Efterskole, for at klæde dig på til at styre uden om de dårlige kakaooplevelser

BKI Varm KakaodrikPris 24,95,- i Kvickly

GodtHelene: Farven ligner kakao, men det er vist det.

DårligtRandi: Man skal ikke gå efter blan-dingsforholdene på dåsen, der skal mere pulver i – meget mere.

Kirstine: Dåsen, som kakaoen er i, er for stor, og alligevel er der kun kakao-pulver nok til to personer, fordi der skal så meget pulver i hver kop.

Claudia: Dåsen er af pap, derfor går den let i stykker under tryk eller i regnvejr.

Kakaokopper (1 til 5)1 kop – det er trods alt kakao.

Nestle Choko Hot CreamyPris 28,- i Kvickly

GodtHelene: Skummet smager rigtig godt – lidt af karamel.

Nette: Den er delt op i små portions-poser, derfor er den let at have med på lejr.

DårligtClaudia: Man skal spise skummet først, og så hælde kakaoen ud.

Mia: Den smager lidt af pap, og der er alt for meget skum.

Kakaokopper (1 til 5)2 kopper, og begge kopper er til skummet.

Test 17

Tekst: Sara Linde Foto: Ronni Sebastian Lade Eriksen

Landlord KakaodrikPris 15,- i Rema 1000

GodtHelene: Kraftig, lidt sød kakaosmag, men egentlig meget god.

Kirstine: Næsten lige så god som den fra Lidl.

Martha: Glasdåsen kan holde til at stå ude i regnen.

DårligtNette: Dårlig eftersmag.

Martha: Kakaoen smager bare ikke helt som kakao, og falsk kakaosmag er aldrig godt.

Randi: Fylder i tasken.

Kakaokopper (1 til 5)3 kopper, en middel kakao, som smager af mere end de dyre.

Bellaroma Hot CocoaPris 15,- i Lidl

GodtKirstine: Fantastisk kakao. Den smager af meget, og stadig sødt. Der skal næsten ingenting i.

Mia: Den smager mega godt, og endnu bedre hvis man dypper chokolade i den.

Martha: Den smager rigtig godt. Meget af kakao og nok af sukker.

Nette: Holder til mange kopper kakao.

DårligtHelene: Den ser enormt tysk/discount ud.

Mia: Glaskrukken kakaoen er i, kan være svær at have med på tur.

Kakaokopper (1til 5)5 kopper, den smager godt, strækker langt og er billigst, den er simpelthen bedst.

Van Houten Chocolate drink

Pris 22,50,- i Bilka

GodtMartha: Det er fairtrade kakao.

Randi: Kakaoen er portionsanrettet, og derfor nem at have med ligesom Choko Hot Creamy, men Chocolate drink smager bedre.

Nette: Bedre end det bedste, smagen kan slet ikke beskrives.

DårligtMartha: I’m sorry fairtrade bønner, men for lidt sukker.

Claudia: Smager ikke voldsomt godt uden noget BKI.

Kakaokopper (1 til 5)4 kopper, for fairtrade og fantastisk.

18 Kristendom

En diskussion er de senere år blusset op – en diskus-sion om svarene på de dybeste spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv

Hvor kommer mennesket fra? Hvorfor ser jeg ud, som jeg gør?Den slags spørgsmål har vi vist alle stillet os selv og hinanden på et tidspunkt, og mange har forsøgt at svare på dem. Ofte henviser man til Darwins evolutionsteori, når man skal forklare menneskets oprin-delse, men den nyeste spiller på banen er en teori om, at den komplicerede verden ikke kan være skabt ved tilfældigheder. Tværtimod er alting, og dermed også men-nesket, et resultat af et intelligent design.

Gud i biologitimen Tænkerne bag teorien om intelligent design hævder, at teorien er videnska-belig, fordi deres argumenter tager fat de steder, hvor evolutionsteorien kommer til kort og går logisk videre derfra. Mange videnskabsfolk mener dog, at teorien blot er en måde at få Gud ind i biologiunder-visningen, fordi den lægger op til, at en intelligent skaber kunne være en Gud. Tilhængerne af teorien om intelligent design svarer hertil, at videnskabsfolkene er bange for at stille sig selv de vigtige spørgsmål igen, fordi de lige troede, de havde fundet svaret.

Hvor kommer jeg fra?

Hvorfor er jeg her?

Tekst: Laura Rasmussen Foto: www.freephotobank.org

Kristendom 19

Hvordan adskiller jeg

mig fra min bedste ven?

Teori:

Påstand:

Intelligent Design

Mennesket er så kompliceret, at

det må være designet.

Evolutionsteorien

Mennesket er udviklet gradvist

gennem millioner af år, fordi det

bedst tilpassede individ overlevede.

Evolutionsteorien

Bakterier har en slags hale, der fungerer som ’motor’ for dem, og den kan kun fungere, hvis alle dele af den er til stede. Derfor kan den ikke være udviklet trin-for-trin, som darwinisterne påstår.

Inde i alle vores celler findes DNA, som er ’opskriften’ på os. For at DNA kan dele sig til flere celler, skal der bruges komplekse små dele til at udføre processen. Derfor er det ikke en gradvis udvikling, for uden dem var der ingen udvikling.

Hvis evolution er årsagen til arternes ud-vikling, burde der have været en regelmæs-sig udvikling hele tiden. Men i Kambri-umtiden skete der pludselig en voldsom udvikling – som om en intelligens havde en finger med i spillet lige der.

Intelligent Design

Man har fundet fossiler fra ældre tidsal-dre, hvor man kan spore en trin-for-trin-udvikling af de arter, vi kender i dag. Altså eksempelvis arter, der ser ud til at være halvvejs fisk og halvvejs firben.

Det er vist, at hvis man skaber de samme forhold, som før der var liv på jorden, vil kemiske reaktioner lave byggestenene til de første celler.

De største argumenter for begge teorier:

Kristendom 20

Gud OG Videnskab?Kan det lade sig gøre at tro på en skabende Gud og sam-tidig være overbevist om, at mennesket er udviklet fra aberne? Vi har spurgt FDF-præst Jacob Zakarias Larsen om, hvordan han ser på men-neskets skabelse

- Kan man godt tro på en Gudog samtidig Darwins evolu-tionsteori?Ja, sagtens. Gud er noget, vi tror på – evolutionsteorien og naturvidenskaben er noget, vi kan bevise eller modbevise. Troen svarer på, hvorfor verden blev skabt, og naturvidenskaben svarer på, hvordan verden blev skabt. Det er to forskellige måder at se verden på, som

samtidig gør hinanden klogere. Evolu-tionsteorien rystede mange kristne, fordi de havde læst Bibelen for bog-staveligt, og derved så nogle Bibelen med nye øjne, mens andre gravede sig ned og så Darwins teori som ren djævelskab. Jeg tror, at Gud står bag og på forunderlig vis har skabt os, og jeg lader mig gerne klæde på af videnskaben til at forstå hvordan, men i sidste ende handler det om, at jeg er villet og et Guds barn.

Navn: Christian ChristiansenAlder: 19 årKreds: FDF Svenstrup

Tror du, at Gud skabte verden og alt livet på jorden?Jeg vil gerne tro, at der er en form for guddommelig indblanding, men det falder mig rigtig svært. Jeg tror dog ikke på kreationisternes forklaring, om at jorden blev skabt år 4000 f.Kr., og at fossilerne i jorden er Satans forsøg på at få os til at tvivle. Jeg tror med andre ord ikke på den bogstavelige skabelses-beretning.

Kan Darwin og Gud forenes? Hvordan?Det mener jeg delvist, de kan. Hvis Gud har skabt verden, kan han sagtens have skabt den dynamisk og med varierende arter. Det er godt nok ikke, hvad der står i Mosebøgerne, men jeg har aldrig været meget for fundamentalisme og bogstavelig læsning. ”Survival of the fittest” harmonerer imidlertid ikke helt med kristendommen, der prædiker næstekærlighed og tilgivelse. Men måske er det Guds pointe, at vi i modsætning til dyrene kan og derfor bør hæve os over det.

Navn: Christian BrixAlder: 18 årKreds: FDF Øster Bjerregrav

Tror du, at Gud skabte verden og alt livet på jorden? Personligt tror jeg aldrig, at vi finder ud af det. Men hvis jeg skal svare, må det blive nej, da jeg selv finder det mest sandsynligt med Darwins teori. Men det er svært, da ingen af teorierne er bevist mere end den anden.

Kan Darwin og Gud forenes? Hvordan?På en måde kan de vel. Nogle vil måske mene, at det er Guds vilje, at tingene sker, som de gør. Mens andre vil sige, at det er på grund af en masse tilfæl-digheder, at vi er nået dertil, hvor vi er kommet nu.

Navn: Louise HaubroAlder: 17 årKreds: FDF Hadsund

Tror du, at Gud skabte verden og alt livet på jorden? Jeg tror, at Gud skabte det hele, men ikke som det er nu, for Jorden har udviklet sig. Det mener jeg, videnskaben efterhånden har bevist.

Kan Darwin og Gud forenes? Hvordan? Jeg synes sagtens, man kan forene Gud og Darwin. Hvis Gud har skabt verden kan hans hensigt sagtens have været, at det skulle udvikle sig til mennesket.

20 Kristendom

Tekst: Laura Rasmussen Foto: Privat

Kredsspot

FDF GUG En flok vandhunde

3TOPSeniorernes top 3 over yndlings ting i deres kreds

Yndlings hygge: Pandekager, kaffe/te, et spil og popcorn.Yndlings sang fra March og lejr: Nummer 3 – Spis din

sovs og frikadelle.Yndlings beskæftigelse: At yndlingshygge og forvride klassiske møder med alterna-tive, spontane ideer.

Tekst: Camilla Pehrson Frederiksen Foto: Katrine Schumann

De fire elementer - ild, luft, VAND og jord i form af mudder er opskriften på et super fedt møde, hvis man er senior i FDF Gug

Lederne fra FDF Gug var sikkert blevet inspireret af vejret, da de planlagde indholdet af onsdagens møde. I hvert fald fik brandslangen en miljørigtig hjælp af regnen, da bålstedet spontant blev foret med en pre-senning og fyldt med vand. Med et par rafter på tværs af bassinet skulle bålstedet nemlig vise sig at blive én af de udfordringer, der udgjorde et alternativt vand-stafet-løb.

Vandvittigt meget vand Stemningen var helt oppe at ringe, da fem friske seniorer hoppede i badetøjet og blev delt i to hold. Den sværeste udfordring var bålstedet fyldt med vand og senere en glidebane, der tjente som body-bowling-bane. Endnu en udfordring var at slukke et tændt stearinlys med en vandslange på ca. 5 meters afstand. Der blev heppet og råbt, hver gang en senior fra hvert hold var på banen. Adrenalinens dunken lagde sig som en varm aura omkring deltagerne – i direkte kontrast til temperaturen på det vand, der dels kom fra lokale byger, og dels fra vandet i bålsteds-bassinet og på glidebanen.

Kaffe, popcorn og pandekagerEfter en time med iskoldt vandplaskeri tilsat mud-der, var det tid at skifte til tørt tøj. Vandkedlen blev sat over, og mens der blev blandet dej til pandekager, poppede popcornene i mikroovnen. Mødet slut-tede i den bedste seniorhyggestil, med alt hvad dertil hører ifølge seniorerne i Gug: Kaffe, the, pandekager, popcorn og et godt spil True or False. Og som farvel: Alle tre vers af Altid frejdig – sunget med en så klar røst og så utrolig rent, at den vil give genlyd til næste onsdags møde.

4 hurtige:Kredsens opstartsår: Ca. 1960.

Antal medlemmer i kredsen: 85

(heraf 10 seniorer).

Netværk: FDF Aalborg netværk.

Seniorernes foretrukne arrangementer:

SKS og Væbner Mesterskaberne i København samt

kredsens egne sommer- og kredslejre.

Kredsspot 21

22 Fotoreportage

Til dunsten af brandvarme fritter og lyden af iBand, ankom de 1200 vilde seniorer og seniorvæbnere til årets fedeste fes-tival. Teltpløkkerne blev banket i jorden, og mens glædesfulde gensynskram blev udvekslet, løftede stemningen sig på festi-valpladsen. For 10. gang var Kongeådalens Efterskole vært, og det blev naturligvis fejret! Der blev Lazergamet i hallen, mens

Rodeotyren blev tæmmet på festivalp-ladsen. I teltene blev der Speeddated, sofa-hygget, knækket knæklys, strøget perleplader, leget DJ og foran scenen blev der danset og skrålet. Vaflerne sydede, og helt vildt blev det, da selveste komikeren Dan Andersen og sangerinden Anna David gæstede festivalen lørdag aften.

Tekst: Camilla Frederiksen Foto: Jesper Nord

Fotoreportage 23

FDF lookalikesVelkommen til kendissernes hotte verden. Og hvem skulle dog tro, at FDF rummer SÅ mange kendte mandlige ansigter?! BLUZ præsenterer her nogle af de FDFere, du bare MÅ have autografer fra!

Bagsideluz

Jakob Zakarias Larsen, FDF-præst

og forbundssekretær LD4

- Uffe Holm, komiker

Jens Maibom Pedersen, HB-medlem

- Michael Moore, amerikansk

journalist og provokatør

Allan Frank Walther, HB-medlem- Jon Steward, The Daily Show

Martin Diget Aamann,

SKS-kursusleder og

forbundssekretær LD2

- Morten Resen, vært på

Go’ Morgen Danmark

Tekst: Christina Skodborg

Documents

BLUZ november