Bondestruktur og gennembrud

Teori og partier om bondestruktur og gennembrud - Ved Bjarke Hellemann

Bondestruktur og gennembrud

Hvad er bondestruktur?

- Bondestrukturen er den samlede stilling af bønderne, kaldes også for et skelet eller

bondeskelet (på engelsk).

- Bondestrukturen er vigtig fordi den hjælper med at finde planer!

o Den afslører ofte svagheder – både svage bønder og felter afgøres af

bondestrukturen og bøndernes stilling

o Den giver brikkerne deres muligheder og begrænsninger, fx åben linje eller

diagonal (mulighed) og indespærret/dårlig løber (begrænsning) → i begge

tilfælde kan det give en idé om muligheder eller problemer, der skal løses.

o Bønderne er vigtige elementer i hele spillet og i slutspillet er de ofte

altafgørende. ”Enhver bonde er en potentiel dronning”

o Bondestrukturen kan inddeles i mini-strukturer, de såkaldte bondeøer.

Hvad er en svag bonde?

- En svag bonde er som udgangspunkt en bonde, der ikke kan beskyttes af andre

bønder.

- Svage bønder er dog svage i forskellige grader. De svageste bønder er typisk dem,

som modstanderen let kan angribe.

- Der findes forskellige typer af bønder som typisk er svage:

o Isolerede bønder (som ikke har nogle bønder på linjerne ved siden af sig)

o Tilbagestående bonde (som er den bageste i en bondekæde)

o Dobbeltbonde (to bønder på samme linje)

o Hængebønder (to bønder, der står side om side)

- Dog ingen regler uden undtagelser!

o Isolerede d-bonder er almindelige i flere åbninger og kan ofte kontrollere

nogle vigtige felter og give plads til officerspil

o Hængebønder er ofte gode fordi de kontrollere mange felter, men kan, ligesom

den isolerede d-bonde, vise sig svage senere.


Eksempel på isoleret d-bonde:

Eksempel på hængebønder:

I de to ovenstående eksempler har hvid ”svage” bønder, men står alligevel ganske fint. Det er

selvfølgelig fordi, der aldrig er regler uden undtagelser og de umiddelbart svage bønder kan

selvfølgelig have andre fordele.

Majoritet og minoritet

Man taler i skak om bondemajoriteter og bondeminoriteter. Man kan anskue bondestrukturen

på hhv. dronninge- og kongefløjen som en slags ministrukturer.


Hvis man kun ser på kongefløjen på ovenstående eksempel, kan man se at hvid har fire

bønder og sort kun tre. Hvid har altså en majoritet på denne side af brættet. Sort har derimod

en minoritet. En af fordelene ved at have en bondemajoritet er muligheden for at lave en

fribonde ved at spille sin bondemajoritet frem.

I dette eksempel skal vi kigge på dronningefløjen. Her kan det ses at hvid har en minoritet og

sort en majoritet. Når man har en bondeminoritet, kan man ofte forsøge at fremprovokere en

svaghed ved at angribe modstandernes bondemajoritet med sin minoritet. Dette kaldes for

minoritetsangreb. I ovenstående stilling vil hvid gerne spille b5 og på det rigtige tidspunkt

slå på bytte bønder på c6, så sort vil få en tilbagestående bonde.


Bondeskelettet

Når den samlede bondestruktur af og til kaldes for skelettet, er det bl.a. fordi at

bondestrukturen, ligesom det menneskelige skelet, holder sammen på stillingen og støtter de

øvrige elementer.

Ofte kan bondestrukturen hjælpe med at finde planer i ens partier. Bønderne fortæller hvor

brikkerne skal hen og hvilke punkter man skal forsvare og angribe.

I ens partier kan man fx kigge efter følgende:

- Åbne og halvåbne linjer

o Hvis du fx har en halvåben eller åben linje, så kan det være, at man skal stille

sit tårn der.

- Forposter

o Hvis du har kontrol over et centralt felt, er det ofte en god idé at bruge dette

felt til dine officerer, fx en springer.

- Bondefremstød

o Hvis centrum er lukket, kan man ofte med fordel forsøge at angribe

modstanderens centrum med sine fløjbønder.

o Hvis du har en svaghed, fx en tilbagestående bonde, er det ofte fordelagtigt

hvis du kan lave et bondefremstød med denne bonde og på den måde komme

af med din svaghed.

- Svagheder

o Hvis du kan identificere din modstanders svagheder, hjælper dette dig med at

finde mål, som du kan forsøge at angribe. Samtidig kan du forsøge at komme

af med dine egne svagheder, når du identificerer dem i din egen ’lejr’.

Gennembrud

I relativt lukkede stillinger bliver gennembruddet ofte et vigtigt koncept.

I en lukket stilling kan det ofte være fordelagtigt hvis man kan forberede et gennembrud og

på det rigtige åbne stillingen op for at bryde igennem.


I ovenstående stilling er hvid klar til at bryde igennem på dronningefløjen! Får han

muligheden vil han spille axb5, bytte de tunge officerer af og til sidst spille Sa3 og sort kan

ikke forsvare b5.

Bondestrukturen i stillingen (den er rimelig lukket) fortæller hvid hvad planen skal være!

Gennembrud er også ofte vigtigt i slutspil, hvor der er få eller ingen officerer tilbage.

I en sådan situation kan man nogle gange bryde igennem med sine bønder for at lave en

fribonde og efterhånden en dronning.

I ovenstående stilling kan hvid spille b6! Efter sort slår (fx med a-bonden) kan hvid lave en

fri bonde. ... axb6, c6! (truer cxb7), …bxc6, a6! og bonden kan ikke stoppes.


Svage felter – Bønder kan ikke gå baglæns!

I skak taler man ofte om svage felter. Et svagt felt er et felt, som ikke kan dækkes af

modstandernes bønder. Et sådant felt vil ofte kunne bruges som forpost til dine officerer.

Det svage felt kan illustreres i partiet McConnell-Morphy spillet i New Orleans i 1850.

McConnell har lige spillet f4 i ovenstående stilling. Dette træk er ikke populært i denne slags

stillingere længere, netop fordi feltet e3 bliver et svagt felt for hvid. Hvid har både spillet d4

og f4, så ingen bønder kan længere kontrollere feltet e3!

Morphy udnytter her det svage felt e3 til at placere en springer derpå. Springeren dominerer

stillingen fuldstændig. I denne stilling gav hvid op, da han taber sin dronning og sort stadig

angriber.


Hele partiet:

1.e4, e6 2.d4, d5 3.e5, c5 4.c3, Sf6, 5.f4, Db6 6.Sf3, Ld7 7.a3, Sh6 8.b4, cxd4 9.cxd4, Tc8

10.Lb2, Sf5 11.Dd3, Lxb4+ 12.axb4, Sxb4 13.Dd2, Tc2 14. Dd1, Se3 0-1

Kan findes på http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1340106

eller med mine kommentarer: https://lichess.org/study/p8OuvCsa

Det er ikke kun felter, som kan blive svage. Et forkert bondetræk kan også svække en

diagonal eller en linje.

Et eksempel på en svækkelse af en kritisk diagonal findes i et parti mellem Bent Larsen og

Boris Spassky fra 1970.

Bent Larsen har lige spillet f4 i denne stilling. I Morphy-McConnell partiet så vi hvordan f4

svækkede feltet e3, i dette parti er det e1-h4 diagonalen som bliver svag. Derfor skifter

Spassky fokus til kongefløjen for at angribe!

http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1340106

https://lichess.org/study/p8OuvCsa


Spassky har her ofret en springer og et tårn for at få adgang til den svage diagonal.

Hele partiet:

1.b3, e5 2.Lb2, Sc6 3.c4, Sf6 4.Sf3, e4 5.Sd4, Lc5 6.Sxc6, dxc6 7.e3, Lf5 8.Dc2, De7 9.Le2,

0-0-0 10.f4, Sg4 11.g3, h5 12.h3, h4 13.hxg4, hxg3 14.Tg1, Th1 15.Txh1, g2 16.Tf1,

Dh4+17. Kd1, gxf1=D+ 0-1

Kan også findes på http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1128831 eller på

https://lichess.org/study/p8OuvCsa med mine kommentarer




Partigennemgang: Fishcer-Reshevsky 1962

Vi skal nu se nærmere på nogle partier hvor nogle af de førnævnte principper kan ses i

praksis. Først skal vi se på et parti mellem Bobby Fischer og Samuel Reshevsky fra 1962,

hvor Bobby Fischer viser hvordan man kan presse sin modstanders svage bønder.

Fischer har hvid.

Åbningen var en siciliansk najdorf og man kan se nogle ad de typiske bondestrukturer for

denne åbning i ovenstående stilling: Sort har en svag efterbleven bonde på d6 og hvid

kontrollerer feltet d5 totalt.

Hvid har her accepteret to dobbeltbønder, fordi han har vurderet at han på den måde kunne

aktivere sine tårne og fastholde sorts svagheder. Sort har efterblevne (og potentielt svage)

bønder på b6, d6, f6 og h6. Hvid har lige spillet Ta5 og dermed stoppet sorts mulighed for

nogensinde at gennemføre d5.


Fischer har her spillet b4 i denne stilling og dette truer b5! b5 ville være et slags

minoritetsangreb, hvor a6 og b7-strukturen angribes med én bonde. Dette ville skabe en

tredje svaghed (d6 og h6 er allerede svage). For at undgå dette spillede Reshevsky b5 selv,

men det efterlader a6 som en efterbleven bonde og dermed også en svaghed. Fischer brugte

sit pres på de tre svagheder og endte med at infiltrere sorts baglinje med sit tårn. Fischer

vandt til sidst partiet pga. udnyttelsen af sorts svagheder, som gjorde sorts brikker passive og

hvids aktive.

Hele partiet:

1.e4, c5 2.Sf3, d6 3.d4, cxd4 4.Sxd4, Sf6 5.Sc3, a6 6.h3, g6 7.g4, Lg7 8.g5, Sh5 9.Le2, e5

10.Sb3, Sf4 11.Sd5, Sxd5 12.Dxd5, Sc6 13.Lg4, Lxg4, 14.hxg4, Dc8 15.Dd1, Sd4 16.c3,

Sxb3 17.axb3, De6 18.Ta5, f6 19.Dd5, Dxd5 20.Txd5, Kd7 21.gxf6, Lxf6 22.g5, Le7 23.Ke2,

Taf8 24.Le3, Tc8 25.b4, b5 26.Tdd1, Ke6 27.Ta1, Tc6 28.Th3, Lf8 29.Tah1, Tc7 30.Th4, d5

31.Ta1, Tc6 32.exd5+, Kxd5 33.Td1+, Ke6 34.Td8, Kf5 35.Ta8, Te6 36.Th3, Lg7 37.Txh8,

Lxh8 38.Txh7, Te8 39.Tf7+, Kg4 40.f3+, Kg3 41.Kd3, e4+ 42.fxe4, Td8+ 43.Ld4, Kg4

44.Tf1, Le5 45.Ke3, Lc7 46.Tg1+, Kh4 47.Kf3, Td7 48.e5, Tf7+ 49.Ke4, Tf5 50.e6, Ld8

51.Lf6, Lxf6 52.gxf6, Txf6 53.Kd5, Tf2 54.Te1 1-0

Partiet kan findes på http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1044012

eller med mine kommentarer på https://lichess.org/study/p8OuvCsa




Partigennemgang: Fishcer-Spassky 1992

En anden perle spillet af Bobby Fischer er dette parti mellem Fishcer og Spassky fra deres

match fra 1992. Fischer havde ikke spillet skak siden han vandt verdensmesterskabet over

Spassky i 1972, men havde nu 20 år senere sagt ja til en match med Spassky.

Partiet vi skal se på, er det første parti fra matchen, som blev spillet i Beograd i 1992.

I partiet viser Fischer hvordan man i en lukket stilling kan bryde igennem, ofte i samspil med

en terrænfordel. Fischer viser også hvordan man kan forberede et sådan gennembrud. Fischer

spillede med de hvide brikker i dette parti.

Åbningen i dette parti var Breyer-varianten i lukket spansk, et af Spasskys foretrukne forsvar

mod 1.e4. Som en livslang e4-spiller havde Fischer selvfølgelig også masser af erfaring i

denne slags stillinger.

Hvid har i denne stilling fået en terrænfordel i centrum og har skabt spænding på

dronningefløjen mellem bonden på a4 og bonden på b5. På det rigtige tidspunkt kan Fischer

muligvis slå bonden på b5 og åbne a-linjen. Dette er en lille fordel, da det aldrig ville være

fordelagtigt for Spasky at spille bxa4 og give sig selv en isoleret bonde på a6 (og hvid ville

formentlig komme først til b-linjen).

Som typisk for denne åbning ser hvid ud til at operere på kongefløjen. Hvids springere

kontrollere mange felter på kongefløjen og hvids dronning-løber batteriet peger på sorts

kongefløj. Sort har dog med sine officerer og bønder formået at forsvare de kritiske felter,

som hvid kunne prøve at trænge gennem på. På grund af dette vælger Fischer nu at skrifte


fokus til dronningefløjen, hvor han vil forsøge at forberede den førnævnte plan med på det

rigtige tidspunkt at åbne a-linjen.

Fischer spiller først Ta3 og rykker dernæst flere officerer til dronningefløjen for at ligge pres

på Spasskys stilling.

Her har Fishcer rykket alle sine tunge officerer i a-linjen og har desuden spillet springeren fra

g3 tilbge på b1 (via f1-d2). Fischer truer nu med at åbne a-linjen, bytte de tunge officerer og

spille Sa3, som ville angribe sorts svage bonde på b5. Læg mærke til hvor godt Fischer

forbereder denne plan (med springer-manøvren fx). Havde hvid åbnet a-linjen for tidligt ville

sort kunne forsvare. Hvids terrænfordel i centrum gør også sort en anelse immobil og giver

derfor hvid tid til at forberede dette gennembrud så godt.

Sort er relativ forsvarsløs mod denne plan, hvorfor Spassky vælger at ofre en officer med

…Sxe4, hvilket skal efterfølges af f5 og Lxd5. Dette er et fornuftigt og praktisk forsvar, men

er desværre ikke helt godt nok og Fischer vandt efterhånden dette parti ved hjælp af sin

fremragende teknik.

Hele partiet:

1.e4, e5 2.Sf3, Sc6 3.Lb5, a6 4.La4, Sf6 5.0-0, Le7 6.Te1, b5 7.Lb3, 0-0 8.c3, d6 9.h3, Sb8

10.d4, Sbd7 11.Sbd2, Lb7, 12.Lc2, Te8 13.Sf1, Lf8 14.Sg3, g6 15.Lg5, h6 16.Ld2, Lg7

17.a4, c5 18.d5, c4 19.b4, Sh7 20.Le3, h5 21.Dd2, Tf8 22.Ta3, Sdf6 23.Tea1, Dd7 24.T1a2,

Tfc8 25.Dc1, Lf8 26.Da1, De8 27.Sf1, Le7 28.S1d2, Kg7 29.Sb1, Sxe4 30.Lxe4, f5 31.Lc2,

Lxd5 32.axb5, axb5 33.Ta7, Kf6 34.Sbd2, Txa7 35.Txa7, Ta8 36.g4, hxg4 37.hxg4, Txa7


38.Dxa7, f4 39.Lxf4, exf4 40.Sh4, Lf7 41.Dd4+, Ke6 42.Sf5, Lf8 43.Dxf4, Kd7 44.Sd4,

De1+ 45.Kg2, Ld5+ 46.Le4, Lxe4+ 47.Sxe4, Le7 48.Sxb5, Sf8 49.Sbxd6, Se6 50.De5 1-0

Partiet kan findes på http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1129672

eller med mine kommentarer på https://lichess.org/study/p8OuvCsa

For fremtiden kan du prøve at tænke over nogle af de ting, som er gennemgået i dette

dokument i dine partier. Tænk over bondestrukturen og prøv at identificere din modstanders

og dine egne svagheder. Dette vil hjælpe dig med at finde angrebsmuligheder og være ekstra

opmærksom på felter og bønder, der måske skal forsvares. Bondestrukturen vil også hjælpe

dig med at finde planer i dine partier. Hvor skal brikkerne stå og hvilke bønder skal rykkes

frem og hvilke skal blive tilbage? I det ovenstående dokument er der eksempler på, at

bondestrukturen kan være en hjælp til at finde ud af disse ting i dine partier.

For de lidt mere avancerede spillere kan de to Bobby Fischer partier hjælpe med at tænke

over hvordan man kan lægge mere pres på sin modstander, når man har en god stilling.

Fischer viser hvordan man kan skabe og udnytte svagheder i Fischer-Reshevsky 1962 og

demonstrere hvordan man kan bevare initiativet i en stilling med få brikker tilbage.

I Fischer-Spassky 1992 (parti 1) viser Fischer hvordan man kan bryde igennem i en lukket

stilling og hvordan en terrænfordel kan være en hjælp til dette. Fischer forbereder

gennembruddet i a-linjen enormt godt, hvilket for os bør være stof til eftertanke. Overvej i

dine partier om du har forberedt et gennembrud på den mest optimale måde før du eksekvere.




Noter og referencer

Al materiale fra oplægget kan findes med mine kommentarer på

https://lichess.org/study/p8OuvCsa.

Partigennemgangene som er præsenteret ovenfor, er støttet af partianalyser udført af langt

stærkere skakspillere end jeg selv.

Til Fischer-Reshevsky 1962 har jeg brugt IM John Bartholomews analyse, som kan findes på

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=ImN5wTbsoLU&t=1617s

Til Fischer-Spassky 1992 har jeg brugt GM Yasser Seriwans analyse som kan findes på

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=3WVT4-X30j4&t=1294s

Til Larsen-Spassky 1970 har jeg brugt GM Yasser Seriwans analyse som kan findes på

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gaRMPe_grgA

Jeg har i høj grad selv formuleret principperne som er anvendt i det teoretiske afsnit, men har

dog støttet mig en smule op ad Yasser Seriwans foredrag om bondestruktur, som kan findes

på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=yG7zRx-ZpKg&t=1381s


https://www.youtube.com/watch?v=ImN5wTbsoLU&t=1617s

https://www.youtube.com/watch?v=3WVT4-X30j4&t=1294s

https://www.youtube.com/watch?v=gaRMPe_grgA

https://www.youtube.com/watch?v=yG7zRx-ZpKg&t=1381s

Documents

Bondestruktur og gennembrud