BR fattigdom og social udstødelse...Fattigdom og social udstødelse I dag har fattigdom og social udstødelse en anden karakter. Få penge kan være én faktor ud af ﬂ ere, som

Fattigdom og social udstødelse – hvad er det?

UNDERVISNINGSHÆFTE FOR

8. OG 9. KLASSE I DANSK

OG SAMFUNDSFAG

FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? · 3

2 · FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET?

LANDENE I DEN EUROPÆISKE UNION er gået sammen om at gøre 2010 til Europæisk År for bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Hovedformålet er at øge den offentlige bevidsthed om fattigdom og social udstødelse.I den anledning har Børnerådet og Undervisningsministeriet indgået et samarbejde om et undervisningshæfte, der sætter fokus på, hvad fattigdom og social udstødelse er i Danmark anno 2010. Forskellen mellem rig og fattig er langt mindre i Danmark end i mange andre lande. Alligevel er der mennesker, der har langt færre ressourcer end de fl este, og som derfor har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er mennesker, der af økonomiske eller sociale årsager lever på kanten af samfundet.

I dette hæfte fortæller børn og voksne med fattigdom og social eksklusion inde på livet deres historier. Samtidig kan du læse forskellige politikeres tanker om, hvordan de mener, de økonomiske og sociale udfordringer bedst kan løses.

Dette hæfte indeholder virkelige cases, bidrag fra politikere og fakta, som tilsammen giver eleverne mulighed for at refl ektere over og diskutere, hvilket samfund de vil være en del af. Vi ønsker, at eleverne blandt andet debatterer, hvad vi som samfund kan gøre, for at fl est muligt trives og udvikler sig optimalt, og hvilken rolle de mener, at staten, civilsamfundet og det enkelte individ skal spille.

Året for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse afsluttes med en konference. Ved den lejlighed er vinderne af stilekonkurrencen på side 26, med til at give børn og unge en velkvalifi ceret stemme i debatten om fattigdom og social udstødelse.

Vi håber, at materialet vil vække eftertanke og debat i klasserne. Og så glæder vi os meget til at se jeres stile, når konkurrencen går i gang.

Tina NedergaardUndervisningsminister

Lisbeth Zornig Andersen

Børnerådets formand

Forord

Tina Nedergaard

4 · FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 5

HVIS DU IKKE har dit eget værelse, eller du ikke må gå til klatring eller dans, fordi det er for dyrt – er din familie så fattig?

Her i landet dør ingen af sult eller mangel på lægehjælp, sådan som det skete for bare 100 år siden. Dengang blev mange fattige syge, fordi deres boliger var dårlige. Mange boede i små, fugtige lejligheder, der var svære at varme op om vinteren, og kosten var ikke særlig sund. Den bestod mest af rugbrød og kartofl er med margarine. Børnene måtte arbejde ved siden af skolegangen. Dengang anbragte man de fattigste, drukkenboltene og landsbytosserne på fattiggårde. Her boede også forældreløse børn og de ældre, som ingen ville tage sig af.

Fattigdom og social

udstødelse

I dag har fattigdom og social udstødelse en anden karakter. Få

penge kan være én faktor ud af fl ere, som gør et menneske sårbart. Sindslidelser, alkoholmisbrug, arbejdsløshed eller mangel på socialt netværk kan være andre faktorer. Det gør fattigdom og social udstødelse til et komplekst og sammensat problem, hvilket de følgende eksempler illustrerer:• En studerende, der læser til

læge og er på SU, har få penge sammenlignet med andre. Men når uddannelsen afsluttes, vil han sansynligvis få et job, hvor han tjener mere end gennemsnittet.

• En virksomhed lukker, og direktøren bliver arbejdsløs. Direktøren har en god uddannelse, og der er gode chancer for, at hun hurtigt vil fi nde et nyt arbejde. Når man er arbejdsløs, har man typisk færre penge end de fl este. Men hvis man kun har få penge i kortere tid, vil man ofte kunne klare sig igennem perioden. Man behøver fx ikke at købe ny vinterjakke og støvler,

man kan bruge dem fra sidste år. Vennerne hjælper gerne og synes ikke, det er underligt, at de ikke bliver inviteret på middag.

• En enlig mor, der har været på sociale ydelser i 12 år, kan have det svært, fordi hun har levet med få penge i mange år. Hun bliver på et tidspunkt nødt til at købe ny vinterjakke til sig selv og sine børn. Vennerne begynder måske at falde fra, fordi hun altid skal spare og sjældent kan gå i biografen, invitere på middag eller til fødselsdag.

Det er altså kombinationen af fl ere problemer eller ”sårbarhedstræk”, der gør, at nogle bliver socialt udsatte. Er man både enlig mor, misbruger og kontanthjælpsmodtager, er risikoen for at være fattig og socialt udstødt meget stor. Fattigdom og social udstødelse handler med andre ord om, at der er nogle ting man er udelukket fra, og derfor kan man ikke deltage aktivt i samfundet. Man kan sige, at man

Fattigdom og social udstødelseAt være fattig eller socialt udstødt betyder ikke kun, at man har for få penge. Det kan betyde, at man har svært ved at få hver-dagen til at hænge sammen, og at man kæmper med uover-skuelige problemer. Man føler sig måske også anderledes og forkert. Så fattigdom er ikke kun noget økonomisk, det kan også være noget socialt.

6 · FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? · 7

ufrivilligt har mistet herredømmet over sit eget liv.

Indikatorer for økonomisk

fattigdom

Økonomisk fattigdom bliver defi neret på forskellige måder. Når forskere og politikere vil undersøge, hvor mange fattige og socialt udstødte, der er i et land, kan de vælge at bruge forskellige metoder til at måle fattigdom på. Nogle lande har vedtaget en offi ciel fattigdomsgrænse – det gælder f.eks. USA. Danmark har ingen offi ciel fattigdomsgrænse.

Man skelner mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom:

Absolut fattigdom defi neres som en indkomst så lav, at der ikke er råd til at dække de basale behov. De basale behov er en bolig, rent vand og mad. Følger man fx Verdensbankens fattigdomsgrænse er den på 1,25 dollar pr. dag, og ifølge den er der ingen fattige i Europa.

Ulempen ved metoden er, at den udelukkende ser på økonomi, ikke på, hvad folk rent faktisk har, og hvad de må undvære.

Relativ fattigdom er et variabelt begreb. Det betyder, at det præcise beløb for, hvornår man er fattig, er forskelligt alt efter, hvor i verden man bor. Med det relative fattigdomsbegreb

måler man, hvor mange mennesker, der har en indkomst under en grænse, som bliver regnet ud hvert år i hvert enkelt land. EU og OECD* anvender forskellige grænser for, hvad relativ fattigdom er. Begge anvender medianindkomsten* som udgangspunkt. Medianindkomsten er den indkomst som de fl este mennesker i landet har. I EU siger man, at man er i risiko for fattigdom og social udstødelse, hvis man har en indkomst på under 60 % af medianindkomsten. I OECD siger man, at man er fattig, hvis man har under 50 % af medianindkomsten.

I Danmark svarer det til, at en enlig dansker i 2007 skal tjene over 91.159 kr. om året, ellers bliver han eller hun ifølge OECD betegnet som relativt fattig.

Det relative fattigdomsbegreb afhænger af, hvor meget befolkningen tjener. Stiger medianindkomsten i et land, stiger beløbsgrænsen for den relative fattigdom også. Derfor er grænsen forskellig fra land til land.

Ulempen ved den relative fattigdoms-grænse er, at selv i et meget rigt samfund vil der altid være nogle mennesker, som har mindst og dermed bliver betegnet som relativt fattige. Men derfor lider de måske ikke afsavn. Samtidig bliver folks muligheder ikke taget i betragtning. En ung, rask

arbejdsløs mand med en uddannelse har langt bedre muligheder for at ændre sin situation end en psykisk syg, arbejdsløs mor til tre. Begge kan anses for relativt fattige, men deres livssituationer og muligheder er vidt forskellige.

Afsavnsmetoden bruges i visse sammenhænge som et supplement til det relative fattigdomsbegreb. Her undersøger man, om folk må undvære konkrete goder og aktiviteter, fordi de ikke har råd til det. For eksempel, om børn må undvære fritidsaktiviteter som fodbold, fritidsklub eller at gå til klaver. Med afsavnsmetoden kan man fi nde de personer, der oplever, at de lider afsavn, også selv om deres indtægt ligger over f.eks. 60 % af medianindkomsten. Det kan være mennesker med store udgifter til medicin eller bolig.Samtidig kan man indkredse den gruppe, som ganske vist har en meget lille indtægt, men ikke oplever, at de mangler basale ting eller oplever, at de ikke har mulighed for at deltage aktivt i samfundet.

Et dilemmaSpørgsmålet er altså, hvordan man skal defi nere økonomisk fattigdom. I den forbindelse kan man også spørge, om Danmark skal have en offi ciel fattigdomsgrænse? Det diskuterer vores politikere. Hvad synes du?

Så mange relativt fattige er der i DanmarkIfølge EU’s relative ”i-risiko-for-fattigdomsmål” på 60 % af medianindkomsten levede 12 % af befolkningen i Danmark i 2009 i relativ fattigdom.

Ifølge OECD havde 5 %, altså hver 20. dansker, en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten. Det defi nerer OECD som ”fattigdom”.

Sammenlignet med resten af Europa er Danmark et af de lande, hvor der er mindst ulighed. Der er store forskelle landene imellem: Mens Skandinavien ifølge EU har 10-12 % risikofattige, har lande som Grækenland, Spanien og Italien over 20 % risikofattige. I gennemsnit levede 16 % af borgerne i EU i risiko for fattigdom i 2007.

Man skal huske, at levestandarden er meget forskellig landene imellem. For en fattig person er levestandarden to-tre gange større i fx Danmark end i lande som Bulgarien, Polen og Estland.

Kilde: ”Fattigdom i EU-landene – og dansk fattigdom i europæisk perspektiv”, CASA 2010.

Én i hver klasse er fattigI 2006 var der 59.200 fattige børn i Danmark. Det viste en undersøgelse, som Red Barnet og Socialforskningsinstituttet stod bag. Tallet er målt ud fra 50 % af median-indkomsten og svarer til knap hvert 20. barn, nemlig 4,9 %.

Når man måler ud fra 60 % af median-indkomsten, var tallet 11 % i 2006: 133.000 børn.

Kilde: ”Børnefattigdom i Danmark 2002-2006” SFI 2009

dstødelse

* Find forklaring på de markerede ord i ordbogen

på side 27

8 · FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET?FattigdomFattigdom

Fattigdom handler ikke kun om pengeI april 2010 gav socialordførerne Vivi Kier (K) og Ellen Trane Nørby (V) deres personlige bud på seks indikatorer for fattigdom. De mener, at fattigdom ikke kun handler om penge, men også om de sociale problemer, som familier og børn kan opleve. En lav indkomst betyder ikke nødvendigvis, at man samtidig er fattig på de resurser, som er nød-vendige for, at man trives i hverdagen.

De seks fattigdomsindikatorer er områder, som de to politikere mener, kommunerne skal kigge efter for at fi nde de familier, der har brug for hjælp, og give dem den rette støtte.

Man befi nder sig på kanten af fattigdom,

• hvis en borger i mere end 12 måneder har modtaget en nedsat ydelse fra det offentlige – uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp,

• hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig,

• hvis en borger får en diagnose på en psykisk sygdom,

• hvis en borger har et misbrug af alkohol eller narkotika,

• hvis et barn har et stort fravær fra skolen,

• hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie,

De seks punkter er de to ordføreres bud på fattigdomsindikatorer. Regeringen arbejder med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. Det arbejde er endnu ikke afsluttet.

Ellen Trane Nørby (V)

Vivi Kier (K)



MORTEN BENDT har fået mange tæsk i sit liv. De fl este har han fået af sin storebror, der ifølge hans forklaring tyranniserede ham gennem en stor del af opvæksten.”Mine forældre vidste ikke noget om det.” Det var også storebroren, der trak Morten ind i det kriminelle univers i en tidlig alder.”Når vi var ude at lave bræk, var det ham, der pressede mig til at kravle ind gennem vinduet og hente varerne – ellers faldt der brænde ned.” Da Morten Bendt var 14, hentede kriminalpolitiet ham og kørte ham op på en ungdomsinstitution, hvor han skulle blive i to år.Senere blev han inspireret af det spirende BZ-miljø i Århus og boede med de nye venner rundt omkring i byens besatte huse. Han boede kun af og til hos sin far, der var godt oppe i 70’erne.

”I BZ-miljøet var der anarkister, homoer, lesbiske, punkere – you name it. Det var farverigt, men frem for alt var der et stort fællesskab, som jeg havde savnet hele mit liv.”

En øl for en overnatning

Fra BZ-miljøet gled Morten Bendt dog stille og roligt over i det, han i dag kalder en bumse-tilværelse.Morten Bendt har aldrig selv været narkoman, men på grund af en svær epilepsi forårsaget af et styrt på motorcykel fi k han i 20 år en stærk medicin – og han blev afhængig af pillerne. En væsentlig ulempe ved medicinen er desuden, at man fungerer dårligt som menneske, når man tager den.I de år boede han på gaden, på herberger og nogle gange hos bekendte, der var så heldige at have et sted at bo. Ind imellem fi k han en lejlighed i kortere tidsrum eller boede

hos moren eller faren. I de omfl akkende år levede han af bistandshjælp*, indtil han som 27-årig fi k invalidepension på grund af epilepsien og de psykiske problemer med selvmordstanker, der en overgang havde ført til indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. I bumseårene afviste Morten Bendt stort set al hjælp, der blev tilbudt fra det offentlige, til at komme ud af den medicinske afhængighed og få skabt sig et bedre liv.”Jeg var simpelthen ikke åben for det,” forklarer han.

Brød ud af afhængigheden

Men hans holdning til omgivelserne har ændret sig de seneste 6-7 år.”Det skyldes især indsatsen fra de sygeplejersker og andre gadeteam- medarbejdere, jeg har mødt i miljøet. Nogle af dem har selv en fortid som min, og derfor har jeg tillid til dem,” forklarer han.

Nu bestemmer jeg over mit livEt langt liv som hjemløs sluttede for Morten Bendt, da han for to et halvt år siden fi k sin egen lejlighed. For nylig slap han ud af20 års medicinafhængighed, og nu er han klar til at hjælpe andre.


på side 27

12

En af de kommunale gadeteam-medarbejdere kendte han fra tiden i BZ-miljøet, og det blev ham, der fi k skaffet en lejlighed til Morten.”Han opsøgte mig for to et halvt år siden og tilbød at hjælpe mig med at få et sted at bo. Mig? sagde jeg undrende, men den var god nok. Jeg fi k en af de lejligheder, som kommunen har til de hjemløse, der ikke lever i fuldstændig kaos,” siger Morten Bendt.Siden kom tilbuddet om at trappe ud af medicinen.”Det var som at træde ind i en anden verden, da jeg kom ud af afhængigheden,” siger han og lyser op.

Hjælp til andre hjemløse

I dag er Morten Bendt tilknyttet det stoffrie værested Inside Out i det centrale Århus – en cafe og butik, der sælger fair trade-kaffe og andre varer. Overskuddet går blandt andet til hjemløse i andre dele af verden.

”Alle de penge, jeg kan være med til at samle ind, skal gå til de hjemløse,” siger Morten Bendt, der fortsat er på invalidepension.Med egen bolig og fri af den medicinske afhængighed kan Morten Bendt nu se fremad, og han ved, hvad han stræber efter.”Jeg er god til at lytte og skabe fortrolighed med narkomaner og hjemløse, så jeg vil prøve at uddanne mig til gadeteam-medarbejder, så jeg kan hjælpe dem, der er i samme situation, som jeg har været i.”

Opgave: Diskussion i klassen• Hvem har ansvaret for, at nogle mennesker er fattige og

socialt udstødte?

• Hvis skyld er det fx når Morten bliver hjemløs? Skulle hans netværk, som fx familie, venner og klassekammerater, have hjulpet? Eller er det Mortens eget ansvar, myndighedernes eller samfundet?

• Somme tider sker det, at ens netværk ikke kan hjælpe – måske har de selv svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det kender I måske fra jer selv?

Diskutér i klassen:

• Hvad kan samfundet gøre for at mindske social udstødelse?

• Hvad kan individet gøre for at undgå eller mindske social udstødelse?

• Skal der indføres en fattigdomsgrænse i Danmark?

• Hvordan kan man bedre gøre brug af alles evner og kompetencer i samfundet, så social udstødelse mindskes?



Børnefamilier skal ikke kunne sættes på gaden

Der fi ndes fattigdom i Danmark, og den udspringer af, at nogle familier ikke har penge nok.

Det mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der er fortaler for, at Danmark

får en klart defi neret fattigdomsgrænse.

Arbejde, uddannelse og et godt netværk er lige så vigtigt som pengeEn fattigdomsgrænse, der kun fokuserer på økonomi, giver ikke mindre fattigdom i Danmark, mener socialminister Benedikte Kiær. I stedet skal opmærksomheden rettes bredt mod de forskellige årsager, der kan være til fattigdom.

Mette

Frederiksen (S)

Benedikte Kiær (K)

standpunkter

Mette Frederiksen, hvorfor er det vigtigt med en fattigdomsgrænse?Det er vigtigt at få udryddet fattigdom-men i Danmark, og hvis vi har en klar fattigdomsgrænse, bliver det helt tydeligt, hvilke forhold vi kan acceptere, at familier lever under, og hvilke vi ikke kan acceptere.

Men kan man sætte en grænse i kroner og øre for, hvornår man er fattig i et rigt land som Danmark?Ja, fattigdom handler i bund og grund om, hvor mange penge man har. At fastslå fattigdom uden at se på kroner og ører svarer til at se X Factor uden lyd på.

Du mener, at fattigdom er en realitet i Danmark. Hvordan ser den ud?Fattigdommen er vokset i de senere år i takt med, at de ramte familier har fået nedsat de offentlige ydelser. En af de store konsekvenser af fattigdommen ser vi i det stærkt stigende antal familier, der bliver sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke har råd til huslejen. Fattigdom handler også om afsavn – for eksempel når en familie ikke har råd til at sende et barn på sommerferie, eller ikke kan købe

den computer, som er nødvendig for, at et barn kan følge med i skolen. Der opstår det, man kalder en social udstødelse, når nogle børn ikke har samme muligheder som andre - hvis man som barn altid skal sige nej til andre børns fødselsdage eller lejrskoler med karateklubben. Hvis man med andre ord ikke kan være med til de samme aktiviteter som andre.

Hvordan mener du, man kan fjerne fattigdommen i Danmark?Vi skal afskaffe de laveste ydelser – for eksempel starthjælp – så det laveste beløb, man kan modtage, er almindelig kontanthjælp. Der skal også gøres en målrettet indsats for at sikre fattige børn en ordentlig tilværelse. Jeg mener, det skal være forbudt at sætte børnefamilier på gaden, fordi det især skaber utrygge vilkår for børnene. Desuden skal børn fra dårligt stillede familier have samme muligheder som andre børn. Her tænker jeg på, at det for eksempel skal være muligt for alle børn i Danmark at gå til sports- og fritidsaktiviteter. Og så skal vi sørge for at få forældrene i arbejde, så familien kommer ud af fattigdommen.

Benedikte Kiær, hvilken karakter har fattigdom og social udstødelse i Danmark 2010?I Danmark har vi et af verdens bedste velfærdssystemer, der sikrer, at vi blandt andet har mulighed for at uddanne os, uanset hvilken baggrund vi kommer fra, og skabe os en god tilværelse. Det er heldigvis de fl este af os, der gør det. Desværre er der alligevel mennesker i Danmark, der kæmper med at klare hverdagen. Det kan for eksempel være familier, der er i risiko for at miste deres bolig på grund af gæld eller en uoverskuelig økonomi, en hjemløs med en psykisk sygdom eller unge, der har svært ved at få et arbejde, fordi de ingen uddannelse har.

Hvilken rolle spiller en families økonomi, når man skal afgøre, om den er fattig?Penge spiller selvfølgelig en rolle, men man kan godt være en velfungerende familie, selvom man har en lav indkomst – tag for eksempel familier, hvor forældrene vælger at arbejde mindre for at få mere tid til børnene. Fattigdom og social udstødelse handler om mere end økonomi. Det har for eksempel også betydning, om man har en uddannelse, et job, en ordentlig bolig eller et godt helbred.

Hvorfor mener du ikke, Danmark skal have en offi ciel fattigdomsgrænse?Et tal giver ikke i sig selv mindre fattigdom. Vi skal se på, hvorfor nogle mennesker har svært ved at klare sig og så forsøge at løse deres grundlæggende problemer. Vi hjælper ikke den unge mor, der står alene med ansvaret for børnene, og som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ved at fastsætte en fattigdomsgrænse. I stedet skal vi hjælpe hende til at få en uddannelse, et arbejde og et godt netværk.

Hvordan arbejder regeringen med at løse problemerne med fattigdom og social udstødelse i Danmark?I de seneste ni år har regeringen sat en række initiativer i gang, der hjælper udsatte grupper som hjemløse, udsatte børn og unge, personer med alkohol- og misbrugsproblemer med fl ere. Og det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Samtidig har regeringen igangsat et arbejde med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. De skal afspejle, at fattigdom er et komplekst problem, og gøre os i stand til at iværksætte nye initiativer, som hjælper de mest sårbare og de socialt udsatte.


•

Opgave: Politisk rollespil

• Brug Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksens og socialminister Benedikte Kiærs argumenter, og del klassen i to grupper. Den ene gruppe skal forsvare Mette Frederiksens synspunkter, den anden skal forsvare socialministerens synspunkter.

• Hvordan forholder de to politikere sig til, om Danmark skal have en fattigdomsgrænse?

• Hvad mener de to politikere, der skal til, for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse?

OBS: Husk at læse om fattigdom og social udstødelse og om de forskellige metoder til at måle økonomisk fattigdom (side 6). Der er både fordele og ulemper ved de forskellige metoder.


18

SIDSTE ÅR FIK VI et legat på 1000 kroner til at holde sommerferie for. Så holdt vi et lille møde, som endte med, at vi trak lod om, hvad pengene skulle bruges til. Kasper vandt og kom på sommerferie hos min voksne datter i Jylland, fortæller 47-årige Lone Møller.Hun sidder i solskinnet uden for det lille hus, der ligger nabo til en bondegård lidt uden for Ringsted. Op ad stolen læner to krykker sig. Med dem kan hun bevæge sig rundt i huset og den lille have - i slow motion. For tre år siden blev hun opereret for en nedslidt ryg, men lige da hun var ved at komme sig oven på indgrebet, blev hun under en cykeltur kørt ned af en uopmærksom bilist. Siden har smerterne i ryggen været der konstant, og hun bruger i dag mellem 1600 og 2000 kroner om måneden på smertestillende medicin.

Ingen ture til BonBon-Land

Lone Møller har de seneste to år levet af kontanthjælp*, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen.”Der bliver ingen ture til BonBon-Land og andre forlystelser, som vi kunne tage ud til, før jeg blev syg. I butikkerne køber vi altid det allerbilligste mad, og tøj arver vi fra min søsters familie,”

siger Lone Møller, der ville ønske, at hun havde økonomi til at støtte sønnen Kasper bedre.”Han har svært ved at læse, og han stammer meget. Nu er han begyndt på mekanikeruddannelsen på Teknisk Skole, men selv om jeg rigtig gerne ville forære ham en computer, der kunne hjælpe ham med at få læst tekster op, har jeg ikke råd,” forklarer Lone Møller.For at skaffe lidt ekstra i hverdagen har Lone Møller kastet sig over at skrive legatansøgninger. På biblioteket har hun lånt to store håndbøger med hundredvis af legater*. Det seneste år har hun sendt omkring 50 ansøgninger, og selv om hun kun har fået ganske få svar, er der jubelscener, når der er en check i svarkuverten.”Mange vil sikkert synes, at 1000 kroner er småpenge, men for os gør det en stor forskel, så vi råber og skriger af glæde, når der er positivt svar.”

Svært at bede om hjælp

Selv om Lone Møller synes, det er nedværdigende at skulle bede venner og familie om hjælp, har hun alligevel gjort det fl ere gange.”Især til jul har vi oplevet, at venner og

familie er kommet med en fl æskesteg, en and og lidt øl. Det betyder, at jeg kan få råd til at give Kasper en gave til 200 kroner,” forklarer Lone Møller.Bondemanden, der ejer det hus, hun bor i, hjælper også, hvor han kan.”Han betalte for installation af en brændeovn i huset, og min bror hjælper med at skaffe brænde, som vi frit kan hente på bondegårdens arealer, så nu er det faktisk gratis at varme huset op”.Men selv om det varmer både kroppen og sjælen, når netværket rækker en hjælpende hånd, er det ikke altid, det fungerer.”Når man ringer til nogle venner og beder dem om at tage noget vaskepulver med herud og så får det svar, at de ikke har tid, og at jeg skal ringe til nogen andre, så kan man jo godt fornemme, at de ikke gider én mere,” siger Lone Møller.Tre specialister har sagt, at Lone Møller aldrig mere kommer til at arbejde. Derfor håber hun, at hun en dag vil blive godkendt til førtidspension*. Det vil nemlig gøre hendes økonomi væsentligt bedre.”Så vil jeg invitere til en stor fest, som tak til alle dem, der har hjulpet mig.”

Lone Møller er blevet ekspert i at søge legater, og når en ansøgning en sjælden gang giver bonus, jubler hun sammen med sin søn Kasper.



på side 27

Sidste år kom Kasper på sommerferie

20 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? · 21

”EJ, HAR DU IKKE det nyeste?”Når klassekammeraterne fyrer den bemærkning af, svider den ekstra meget hos 15-årige Alexander. Han har stort set aldrig det nyeste, og hvis han har, er det købt i H&M eller for de penge, han selv har tjent ved at dele aviser ud.Alexander bor sammen med sin bror og mor i Hellerup – et af landets rigeste byområder, men ikke for Alexander. Hans mor er arbejdsløs, og familien lever for den laveste arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor trækker Alexander sig, når snakken går om den nyeste fl adskærm, iPod, PlayStation3 eller den hotteste mode.”Jeg prøver at dreje samtalen over på noget, jeg kan blære mig med – for eksempel, at jeg har hjulpet til i en isbutik på Bakken og kunnet få lov til at spise en masse isvafl er gratis,” forklarer Alexander.

Livet på den hårde måde

”Jeg prøver at se det gode i det, jeg har, og når klassekammeraterne praler med deres overfl od, er det jo ikke nær så virkelighedsnært som det, jeg kan byde ind med,” siger Alexander, der mener, at

han har lært noget af at være ”ikke så rig” eller ”mindre velhavende”, som er de ord, han bruger om sin situation.”Jeg lærer livet på den hårde måde,” siger han.I øjeblikket er kæden og baghjulet på hans cykel i stykker, og der er ikke plads i familiebudgettet til at få den repareret. Derfor går de penge, han tjener ved at gå med aviser, til opsparing til en ny cykel. Det tager mange måneder, inden han har nok.Alexander er helt bevidst om, at han er vokset op i en familie uden de store midler. Han tænker hele tiden på, hvad tingene koster.”Hvis jeg ikke slukker lyset, når jeg går ud af stuen, kan det betyde, at der kan gå længere tid, inden vi får råd til andre ting som slik eller et par nye bukser.”

Ingen fægtning

Tidligere gik Alexander til fægtning. Kommunen betalte hans kontingent, men lige i øjeblikket går han ikke til fritidsaktiviteter, for kommunen giver ikke længere tilskud til det. Alexander har gået på tre forskellige skoler. Den seneste kom han til i 7. klasse, og her blev han mobbet af 3-4

af klassens ”overhoveder”.”De gik efter den svageste i klassen, og det var mig, for jeg var den nyeste i klassen og havde ikke så mange nye ting at prale med som de andre,” forklarer han. Mobningen var både ”fysisk og psykisk”, tilføjer han, men heldigvis havde han en rigtig god ven, Sylvester, som han kunne støtte sig til.Alexander er lige blevet færdig med 9. klasse, og nu begynder et nyt kapitel i hans liv, som han glæder sig til.”Jeg skal på efterskole på Fyn, og her møder alle op på lige vilkår. Der er ikke mulighed for at tage fl adskærme og den nyeste PlayStation med,” siger Alexander.Han har også planlagt, hvad der skal ske videre frem i livet.”Jeg vil gerne være skuespiller, fordi jeg godt kan lide tanken om, at jeg er én, jeg ikke er.”Den tanke leger Alexander også med, når han forestiller sig, hvordan hans egen økonomi bliver engang.”Jeg håber, at jeg bliver rig og kan leve i overfl od. Så vil jeg bruge mine penge på at oprette en fond, som kan hjælpe folk, der ikke har så mange penge.”

”Fattig” er for brutalt et ord at bruge, mener 15-årige Alexander om sin situation, selv om han ikke har de samme muligheder som vennerne.

Alexander er ”mindre velhavende”

Alexanders regnskab Alexander bor sammen med sin mor og bror. Familien har hver måned cirka 5000 kroner til mad og fornøjelser. Sådan ser regnskabet ud for en måned:

Indtægter

Dagpenge (efter skat) 9.356,-

Boligsikring 1.618,-

Børnebidrag 2.340,-

Børnefamilieydelse og børnetilskud (enlig forsørger) 2.987,-

I alt 16.301,-

Udgifter

Husleje 5.937,-

Varme 1.770,-

El 640,-

Kontingent til a-kasse 941,50

Telefon, forsikring, licens o. lign 904,25

Transport (Alexanders bror) 225,-

Betaling for privatskole til Alexanders bror 580,-

Afdrag på lån 300,-

I alt 11.297,75

Til mad og fornøjelser: (indtægter – udgifter) 5.003,25

muligheder

Opgave: Diskussion i klassen• Hvad er fattigdom og social udstødelse?

• Diskutér i klassen, hvornår I mener, at man er fattig eller socialt udstødt.

• Hvad vil det sige at være socialt udstødt?

• Er der ting, som man har brug for, for ikke at blive socialt udstødt?

• Hvordan er livet fx uden en mobiltelefon eller internetadgang?

• I kan også diskutere disse spørgsmål derhjemme med jeres forældre.



NÅR KRÆFTERNE MANGLER, er det svært at lave om på hverdagen. I mange af de undersøgelser, som SFI har foretaget, beskriver voksne i udsatte familier sig selv som deprimerede, og det betyder, at de har svært ved at fi nde energi til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber og til at tage på udfl ugter med børnene.Netop nye oplevelser med familien er noget af det, udsatte børn savner mest, også mere end materielle goder, fortæller seniorforsker Else Christensen fra SFI:”Hvis de bor i et boligområde, er de som regel dér hele sommerferien. Familien tager ikke på ture ud af området, for ofte er forældrene ikke selv vant til at tage ud og bruge de tilbud, der er. Det betyder, at børnene lever i en snæver verden og får for få nye indtryk til at blive kompetente voksne,” siger hun.En del udsatte børn trives ikke i skolen

og føler sig uden for fællesskabet. Nogle mobbes, og nogle har svært ved at klare det faglige. Forældrene har ofte ikke kræfter til at tage problemerne op med skolen.Samtidig går udsatte børn til færre fritidsaktiviteter end andre, og det skyldes ikke altid prisen:”De føler sig ikke som en del af et fællesskab, så de har ikke nogen at følges med. Derfor kommer de ikke til at gå til så mange fritidsaktiviteter som andre børn,” forklarer Else Christensen.

Hjælp fra andre

Foreninger og organisationer skaber mange tiltag for udsatte børn. Der arrangeres sommerudfl ugter og lejre, og spejdergrupper og idrætsforeninger byder gerne indenfor. Men det kræver, at børnene fi nder hen til foreningen, og at lederne hurtigt får dem med i et fællesskab.”Civilsamfundet kan spille en stor

rolle, men vi skal huske, at arbejdet bæres af frivillige, og det betyder, at det skal være til glæde for begge parter. Nogle udsatte børn vokser op i familier, hvor de ikke har lært, at de voksne bestemmer. Så hvorfor skulle de uden videre forstå, at fodbold- eller spejderlederen bestemmer? Børnene har ikke altid lært de almindelige spilleregler for, hvordan man opfører sig, og det giver dem problemer,” forklarer Else Christensen.I skolen kan det hjælpe, hvis forældre og lærere arbejder med at få alle med i fællesskabet, men ofte vil de udsatte børn alligevel befi nde sig på sidelinjen. Lektiecafeer er en god hjælp for børn, der ikke får faglig støtte hjemmefra.

Eget initiativ

Det er ikke kun økonomisk fattigdom, der afgør, om udsatte familier selv kan tage initiativ til at få det bedre. Det er også de personlige resurser: Kræfterne

Udsatte familier mangler ofte kræfter til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber. Nogle familier er i stand til at ændre deres situation, men for de fl este er det vanskeligt, fortæller seniorforsker Else Christensen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Det kræver ressourcer at ændre sin hverdag


OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling)Organisationen blev oprettet 1961. OECD samler 30 medlemsstater for at diskutere og udvikle økonomisk og social politik.

LegatEt legat er en sum penge, som man kan søge om at få en del af, hvis man lever op legatets bestemmelser.

Bistandshjælp og kontanthjælp Kontanthjælp er en offentlig ydelse, som gives i til familier eller personer, der i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Når man modtager kontanthjælp skal man samtidig søge arbejde. Når man har været på kontanthjælp i seks måneder, rammer man kontanthjælpsloftet, og det betyder at man får færre penge i kontanthjælp.

FørtidspensionFørtidspension er en offentlig ydelse, som man kan få, hvis man lider af en varig sygdom, der går ud over ens evne til at arbejde.

Hvis man stiller alle danskere op på en række efter indkomst, hvor den der tjener mindst står i den ene ende og den der tjener mest står i den anden ende, er medianindkomsten det indkomstniveau, som personen der står i midten har.

til at ændre hverdagen. Det kan være uoverskueligt, hvis man er deprimeret, syg, alkoholmisbruger eller andet. Else Christensen giver et eksempel:”En asylansøger-familie med tre børn på starthjælp. Forældrene havde en uddannelse, og de opdragede børnene til, at de skulle tage fritidsjobs, så de selv kunne betale deres fritidsinteresser. Børnene gik med aviser og den slags, og de fi k gamle modeller af mobiltelefoner, for sådan én er nødvendig for at være med i fællesskabet. Forældrene bakkede op om børnene og lærte dem, at de skulle være stolte af at klare sig selv,” siger hun. Hun forklarer:”Familien var fattig, men de voksne havde ressourcer til at gøre noget ved deres situation. De ressourcer har mange udsatte familier ikke.”

Ordbog

Nogle børn står uden for fællesskabet allerede i børnehaven. Hvis man som 10-årig aldrig har været en del af et børnefællesskab, ved man ikke, hvordan man er en attraktiv ven. Det forfølger børnene.

Else Christensen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Medianindkomst



ProsaBeskriv en dag i en dansk familie, der kæmper med fattigdom og social udstødelse. Overvej i beskrivelsen, hvordan familien forholder sig til deres situation.

Vælg en genre inden for prosa, og brug din viden om netop denne genre. Din stil kan være et eventyr, et brev eller en dagbog med en jeg-fortæller, hvor fortælleren kan være barn eller voksen i familien. Du kan også vælge en anden fortællersynsvinkel, f.eks. en ven, der beskriver en anden vens leveforhold.

JournalistiskSkriv inden for en af de tre journalistiske genrer:

A. Skriv et debatoplæg til en avis. Argumentér for, hvorfor det kan være gavnligt, og hvor-for det ikke kan være gavnligt at indføre en fattigdomsgrænse i Danmark. Brug politikernes argumenter. Det kan være en god idé at overveje, hvilken avis du vil

skrive til.

B. Skriv en nyhedsartikel. Hvordan forholder de forskellige politikere sig til en nyhed om, at der f.eks. er fl ere eller færre fattige i Danmark? Vælg som udgangspunkt for din artikel, at der enten er fl ere eller færre fattige. Du kan også selv fi nde på en nyhed, du skal bare huske at få argumentationen om fattigdom eller social udstødelse ind i artiklen.

C. Der er ofte nyheder om fattige eller socialt udstødte i aviserne. Prøv, om du kan fi nde en historie fra en avis på nettet, som du kan skrive videre på. Du skal fi nde en ny vinkel på historien. Din stil skal indeholde de politiske holdninger, som du har læst om i dette hæfte, eller du kan vælge at

”gå ud i marken” og spørge lokalpolitikerne, dine bedsteforældre eller din nabo om deres holdning til, hvad fattigdom og

social udstødelse er.

TegneserieIllustrér et liv som fattig eller socialt udstødt. Tegneserien skal indeholde en morale eller pointe.

Gennem undervisningshæftet har vi præsenteret, hvad fattigdom

og social udstødelse kan være. Du skal nu skrive en stil inden

for én af de tre genrer:

Opgave:

Skriv en stil


StilekonkurrenceAlle, der skriver en stil om fattigdom og social udstødelse, kan deltage i stilekonkurrencen. Det vil sige, at hele klassen kan deltage, men det kan også bare være nogle stykker.

Stilen skal fylde en A4 side eller mellem 2500 og 3000 anslag inklusiv mellemrum. Klassens stile skal sendes samlet til: [email protected] senest onsdag d.10 november 2010 kl. 12. Skriv ”Stilekonkurrence” i emnefeltet.

Husk at skrive navn, klasse og skolens adresse på stilen, så vi kan kontakte vinderne.

Stilene vil blive bedømt af et dommerpanel, der består af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen; seniorforsker og leder af SFI Campel, Mette Deding; og Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen.

Vinderne får besked i løbet af uge 47.

Præmier og præmieoverrækkelse Præmierne i konkurrencen går til klassekassen.

1. præmien er 3.000 kr.2. præmien er 2.000 kr.3. præmien er 1.000 kr.

Klassen må selv bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Præmierne vil blive overrakt af Undervisnings-minister Tina Nedergaard ved den afsluttende konference for Det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 2010 tirsdag den 30. november. Vinderne vil få nærmere besked om arrangementet.


Fattigdom og social udstødelse – hvad er det?Undervisningshæfte for 8. og 9. klasse i dansk og samfundsfag

RedaktionAnnette Juul Lund og Mathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariatUffe Sveegaard, Undervisningsministeriet

TekstJonna Toft og Jakob Kehlet, PeriskopMathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariat

FotoHenrik Petit (Lisbeth Zornig Andersen)Jeppe Carlsen (øvrige fotos)Ole Bo Jensen (Else Christensen)Rune Johansen (Mette Frederiksen, Ellen Trane Nørby)Steen Evald (Benedikte Kier)Thomas Søndergaard (Morten Bendt)Undervisningsministeriet (Tina Nedergaard)

UdgivereBørnerådetVesterbrogade 35A1620 København VTlf. 33 78 33 00

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 211220 København K

Grafi sk designOktan, Peter Waldorph

TrykRosendahl Schultz Grafi sk

1. oplag, September 2010

Undervisningshæftet kan downloades eller bestilles via www.brdshop.dk. Undervisningshæftet er gratis. Dog betales et ekspeditionsgebyr på kr. 25,- samt porto.

ISBN: 87-90946-53-7

Dansk

Undervisningshæftet kan med fordel integreres i danskundervisningen. Materialets tekster, billedbrug og grafi ske opsætning kan være genstand for mundtlig analyse og der er mulighed for at deltage i en stilekonkurrence. Undervisningshæftet lever op til fl ere af slutmålene for dansk i 9. klasse inden for den skriftlige såvel som den mundtlige genre, fx at:

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling. (Det talte sprog)

forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier (Det skrevne sprog).

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen (Det skrevne sprog).

søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen (Sprog, litteratur og kommunikation).

Samfundsfag

Undervisningshæftet kan med for-del integreres i samfundsfags-undervisningen. Hæftet indeholder en grundig beskrivelse af fattigdom i Danmark og giver fx defi nitioner

på fattigdom og social udstødelse. Desuden beskrives en række konkrete og virkelige hændelser, der gør problematikken umiddelbart tilgængeligt og levende for eleverne på 8. og 9. klassetrin. De politiske perspektiver kan endvidere anvendes som udgangspunkt for et rollespil, hvor eleverne påtager sig politiske holdninger og ud fra dem diskuterer emnet.

Endvidere lægger undervisningshæftet op til at foretage fl ere undersøgelser fx omkring hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat og fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Der kan med fordel perspektiveres til fattigdomsproblematikker i Europa og Verden. Hermed er der mulighed for at indarbejde yderligere trinmål i undervisningen.

Gennem arbejdet med ”Fattigdom og social udstødelse – Hvad er det?” tilgodeses en række af trinmålene for faget samfundsfag efter 9. klassetrin. Se hvilke på www.boerneinfo.dk/lærerværelset. Her vil seneste undersøgelser og politiske udmeldinger om fattigdom og social udstødelse blive samlet til brug i undervisningen.

Lærervejledning


TIDSPLANAugust-September 2010Bestil undervisningshæftet på brdshop.dk. Lærere, der underviser i udskoling i dansk eller samfundsfag kan bestille undervisningshæftet.

September-oktober 2010Undervisning på skolerne og tilmelding til stilekonkurrencen.

8. novemberKlasser eller elever, som ønsker at deltage i stilekonkurrencen, skal have indsendt deres stil elektronisk senest kl. 12.00.

Stilene vurderes, og vinderne i konkurrencen kontaktes og inviteres til præmieoverrækkelse.

30. november Undervisningsminister Tina Nedergaard overrækker præmier til vinderne i stilekonkurrencen ved afslutningskonferencen for det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse

Documents

BR fattigdom og social udstødelse...Fattigdom og social udstødelse I dag har fattigdom og social udstødelse en anden karakter. Få penge kan være én faktor ud af ﬂ ere, som