personligtbeskyttelsesudstyrtil brug ved brandog redningsindsatser

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

branchevejledning 2012

IndholdIntroduktion ................................................................... 1

Hjelme ............................................................................. 2

Brandindsatsdragt ......................................................... 5

Mellem- og underbekldning ..................................... 9

Kleveste ........................................................................ 9

Rgdykkerhtte ............................................................ 10

ndedrtsbeskyttelse .................................................. 10

Handsker ........................................................................ 11

Vrnefodtj ................................................................... 13

Brandstvler .................................................................. 14

Hrevrn ........................................................................ 15

jenvrn ........................................................................ 16

Skrebukser .................................................................. 16

Henvisninger .................................................................. 17

Adresser ......................................................................... 21

1IntroduktionRedningsberedskabets personale m ofte lse opgaver i miljer, der krver, at man beskytter sig med personlige vrnemidler for at kunne udfre opgaverne sikkerheds- og sundheds-mssigt fuldt forsvarligt.

Ved personlige vrnemidler for-sts ethvert udstyr, bekldning og lignende, der er bestemt til at bres eller holdes af bruge-ren til beskyttelse mod en eller flere risici, der kan true bruge-rens sikkerhed og sundhed.

Arbejdstilsynets bekendtgrelse om brug af personlige vrnemidler nr. 1706 af 15. decem-ber 2010 med senere ndringer fastlgger de overordnede krav, men derudover skal der fore-tages en konkret risikovurdering for at afgre prcis, hvilke personlige vrnemidler, der er ndvendige for at kunne lse en given opgave sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvar-ligt. Det er vigtigt at inddrage arbejdsmiljor-ganisationen i planlgningsfasen i forbindelse

med valg af og brug af personlige vrnemidler. Herunder at inddrage arbejdspladsvurderingen i den proces. (Se under referencer).

Indsatser mod farlige stoffer krver srligt beskyttelsesudstyr. Dette beskrives i branchevej-ledningen om Personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsfolk til brug ved uheld med farlige stoffer. Ved indsatser, som omfatter brug af faldsik-ringsudstyr og hjderedningsudstyr, henvises til Branchevejledningen for brug af faldsikrings-udstyr og hjderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde.

Alle personlige vrnemidler, der markedsf-res og anvendes i de europiske fllesskabers indre marked, skal vre CE mrket i henhold til direktiv 89/686/EF. Hvert enkelt vrnemid-del skal vre tydeligt mrket i forhold til den CEN/ISO standard, det er godkendt efter. Hvis en fabrikant vlger ikke at flge en standard, skal der foreligge en erklring, som dokumen-terer, at produktet opfylder de vsentlige krav i direktivet.

Arbejdstilsynet har haft bran-chevejledningen til gennem-syn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljlovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vur-deret branchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante emner indenfor det pgl-dende omrde.

2HjelmeDer skal i arbejdspladsvurderingen og i arbej-dets planlgning tages hjde for under hvilke forhold hjelmen skal anvendes, og der br i situationen vre mulighed for at vlge den

BrandhjelmeBrandhjelmens forml er at beskytte bru-gerens hoved mod de skader der kan opst

under indsats. Det kan f.eks. vre faldende genstande, slag, varme og flammer, vand og andre vsker samt elektrisk strm.

Type / forhold

Brandhjelm

Redningshjelm

Industri-sikkerhedshjelm

Bemrkninger

Er tungere og vlges kun, hvis APV krver det.Vlges altid til arbejde med ild.

Trepunkts fastgrelse af hagerem sikrer hjelmen ved slag fra alle vinkler.

Meget let, rerne er ikke dkket. God hvor kommu-nikation er vsentlig. Husk elastisk rem.

Bran

d

Hjde

arbejd

e,

S

lag fr

a side

n

Redn

ingsin

dsats

uk

endt

omrd

e

Strst

fare

fra ov

en,

la

vt til

loftet

Unde

rvisn

ing, s

tanda

rdru

in,

k

endt

e for

hold

Brandhjelme skal vre testet og mrket i henhold til DS/EN 443. Hjelme, som er fremstillet og slges efter den nye DS/EN 443: 2008 Brandhjelme til brandbekmpelse i bygninger og andre bebyggelsesanlg, skal opfyl-de en rkke udvidede sikkerhedskrav vedrrende varme/ flamme og slagtest.

optimale hjelm. Skemaet her under giver et fingerpeg om, i hvilke situationer de tre typer hjelme kan anvendes.

3Det er vigtigt, at hjelmen har s lav en vgt som muligt, og at den er ergonomisk hensigts-mssig udformet, samt at udsyn og hrelse ikke hmmes.Den maksimale levetid (forsvarlig brugstid) for en hjelm skal fremg af leverandrens brugs-

anvisning. Produktionstidspunktet skal fremg af et mrke indstbt i hjelmskallen.Bliver hjelmen udsat for slag eller anden kraf-tig pvirkning inden udlb af den korrekte levetid (forsvarlig brugstid), som angivet i le-verandrens brugsanvisning, skal den kasseres.

4Nakkebeskyttelsen (nakkeslaget) p hjelmen skal beskytte nakken mod flammer, nedfalden-de glder, slukningsvand og regn mv.Eventuelt tilbehr til sammenkobling med rg-dykkermaske o.l. skal ogs vre testet s det opfylder de samme krav, som stilles til hjelmen.

Hjelmvisir er ikke beregnet til beskyttelse mod varme, det skal beskytte ansigt og jne mod partikler o.l., og det skal vre testet efter DS/ EN14458.

Redningshjelme er godkendt efter DS/EN 397 standarden og eventuelt efter DS/EN 12492, nr det glder hjelme til bjergbesti-gere.

Ved indsatser, hvor der ikke er risiko for brand og varme, kan der anvendes en almindelig godkendt industrihjelm efter DS/EN 397.Ved arbejde med motorsave skal hjelmen des-uden vre pmonteret netvisir og hrevrn.

Industrisikkerhedshjelme er beregnet til at beskytte breren mod faldende genstande, men ikke mod sideslags pvirkninger. Alle industrisikkerhedshjelme skal have flamme-hmmende egenskaber. Derudover kan de have stdabsorberende egenskaber ved meget lave eller hje temperaturer, have elektrisk isolerende egenskaber, have sidestivheds deformations egenskaber og yde beskyttelse mod stnk af flydende metal. Disse ekstra egenskaber vil i givet fald fremg af brugsan-visningen.Der findes ogs en nyere standard Industri-sikkerhedshjelme med hj ydeevne DS/EN 14052:2006. Den br vlges, hvis der er behov for strre beskyttelse mod faldende gen-stande, mod sideslagspvirkninger og strre beskyttelse mod indtrngning.

5BrandindsatsdragtIndsatsdragter fremstilles som heldragter eller todelte (bukser og jakke).Nyere dragter er som hovedregel opbygget i tre lag.Yderstoffet er brandhmmende, derefter et varmeisolerende for og inderst en linning.Tilsammen giver det hele den pkrvede var-mebeskyttelse.Imellem yderstof og for kan der vre monteret en membran, der skal forhindre gennemtrng-ning af regn og slukningsvand/-damp udefra.Indsatsdragten skal leve op til kravene i DS/EN 469. Der er ndret mange krav siden frste udgave fra 1995.

Det er vigtigt at vide, at selv med den branddragt med det hje-ste varmebeskyttelsesniveau (Xr 2), har man kun ca. 10 sekunder fra man fler smerte p huden til, at det medfrer 2. grads for-brndinger det kaldes ogs for tilbagetrkningstiden.

Ved den seneste revision af branddragtstandar-den: DS/EN 469 blev varmebeskyttelsen opdelt i to niveauer. Det samme glder vandttheds-niveauet. Den ansvarlige for indkb af nye dragter skal derfor specificere, hvilke niveauer der er behov for overfor leverandren. Arbejdsmiljorgani-sationen br inddrages i beslutningen i plan-lgningsfasen, ligesom den skal indg i virk-somhedens APV.Branddragter med det lave varmebeskyttel-sesniveau (Xr 1) egner sig ikke til rgdykning. Der br vre en synlig udvendig forskel, hvis branddragter med begge niveauer anvendes ved indsats.

6Kort forklaring p Xf, Xr, Y og ZXf2 (niveau 2) anbefales, hvis risikoen for at blive udsat for direkte flammer er stor.Xf1 (niveau 1) anbefales, hvis risikoen for at blive udsat for direkte flammer er lille.Xr = termisk beskyttelse mod strlevarme (varmebeskyttelsesniveau).Y1 = normalt en dragt uden vandtt membran, eller en dragt der ikke har membran under hele overfladen.Y2 = er normalt en dragt med membran.Z1 = ndbarhed: Niveau 1 > 30 m2 Pa/W.Z2 = ndbarhed: Niveau 2 30 m2 Pa/W.

Det er vigtigt for at undg varmestress, at vlge dragter med s lave vrdier som muligt. Dragter med vrdier under 20 Pa/W er at foretrkke og over 30Pa/W m direkte frardes i forbindelse med indsats.

Se Bilaget til beskrivelse af branddragters beskyttelsesniveauer sidst i denne vejledning.

Der findes i dag elektroniske sensorer, der advarer rgdykkeren om temperaturen i omgivelser-ne og under dragten, eller lignende.

Branddragter skal vre forsynet med et pic-togram, og ved siden af pictogrammet skal de forskellige beskyttelsesniveauer vre angivet:

Xf = Beskyttelsesniveau mod flammerXr = Beskyttelsesniveau mod strlevarmeY = VandtthedZ = ndbarhed

Xf

Xr

Y

Z

Det er vigtigt, at rgdykkeren stadig er srdeles bevidst om sine egne sanseind-tryk og ikke forlader sig p elektronikken alene.

7Nogle redningsberedskaber vlger desuden at indkbe dragter med en membran, der beskyt-ter mod vand udefra. Det kan have sine fordele, da man undgr at blive vd af slukningsvand el-ler regn, men selv om membranen er ndbar, ger det risikoen for varmekollaps.

I stedet for membran kan man vlge at im-prgnere dragten med et kemisk produkt, men effekten forsvinder som regel efter et mindre antal vaske.

Erfarne brandfolk br have mulighed for at vlge, mellem dragter med- eller uden mem-bran.

Nr brandfolk udfrer hrdt fysisk arbejde i forbindelse med brand- og redningsindsatser, er de ikldt tung ttsluttende indsatsdragt. Det betyder, at kroppen kun er i stand til at afgive varme og sved til det lille rum, der er inde i dragten. Derved ophobes der varme i kroppen, hvilket medfrer, at man sveder endnu mere. Herved opstr et vsketab, som kan medfre dehydrering af kroppen. Dette kan fre til var-mekollaps, der er en livstruende tilstand, som skal behandles med det samme eventuelt ved hospitalsindlggelse.

8Det er vigtigt at vide, at en gennemvd dragt giver drligere varmebeskyttelse og risiko for skoldningsskader.

En snavset dragt er ogs med til at forringe varmebeskyttelsen, derfor br indsatsdragten vaskes efter hver tilsmudsende indsats. Desuden kan sod/kulstof og de mange andre sundhedsskadelige stoffer, der er almindeligt forekommende i brandrg, sidde i indsats-dragtens stof og vre sundhedsskadelige.

Derfor br indsatsbekldningen aftages inden hjemkrsel fra brandstedet og anbringes i et rum uden for mandskabskabinen eller i tt-sluttende plastposer.

Branddragten skal overholde kravene til synlighed iflge DS/EN 469 Annex BDet betyder, at refleksmaterialerne skal opfylde DS/EN471, og de skal placeres og vre af en mngde som angivet i DS/EN 469, og skal i v-rigt opfylde de samme krav som til materialerne i dragten. Mngde og placering af refleksmate-rialerne m ikke forringe varmebeskyttelsen.

Iflge Arbejdstilsynets krav skal brand- og redningsfolk, der arbejder p gader og veje, vre ifrt tydelig synlig advarselsbekldning. Der skal foretages en konkret vurdering for at bestemme, hvilken klasse advarselsklder, der skal bruges i en given situation. Er man i tvivl br, der vlges klasse 3.

Hvor arbejdsstedet ikke er helt afskrmet fra trafik, skal bekldningen overholde ISO DS/EN 471 klasse 3.

9Mellem- og under-bekldningMellembekldningens forml er at absorbere sved og varme og transportere fugten videre ud til yderdragten. Samtidig er den med til at skabe afstand mellem yder-dragt og underbekldning. Det er i den forbindelse vigtigt at vre opmrksom p ikke at overbeskytte sig med for meget og for tyk mellembekldning, da dette ger risikoen for varmestress.Sfremt det vurderes, at der er stor sandsynlighed for flammepvirkning, br man vlge en flammehmmen-de kvalitet, der overholder ISO/EN 11612. Vr opmrksom p, at bukser med almindelige reflek-ser kan vre farlige at bre under branddragten spe-cielt under rgdykning ved hje temperaturer, da det kan give skoldninger p huden under reflekserne, hvor sveden ikke kan slippe vk.

Underbekldningens forml er at transportere varme og sved vk fra kroppen, s huden holdes tr og ned-stter risikoen for skoldningsskader. Der findes i dag produkter med disse egenskaber, specielt til brand- og redningsfolk. Sfremt det vurderes, at der er stor sandsynlighed for flammepvirkning, br man vlge en flammehmmen-de kvalitet, der overholder ISO/EN 11612. Det er vigtigt at vaske underbekldningen hver gang, man har svedt i den, da de saltkrystaller, der efterlades i stoffet, nr underbekldningen trrer, forringer den svedtransporterende effekt nste gang, den er i brug.

KlevesteDer er udviklet flere typer kleveste, som skal vre med til at holde kropstemperaturen nede, men de br kun anvendes af meget erfarne rgdykkere, idet afklingen af huden forsinker opfattelsen af kroppens faresignaler. I stedet br man give personellet pauser til at restituere sig og genoprette vskebalancen.Se ogs branchevejledningerne om Rgdykning og om Personsikkerhed ved anvendelse af brandvelsesobjek-ter, samt Beredskabsstyrelsens lrebog i brandtjeneste.

10

RgdykkerhtteRgdykkerhtten skal fremstilles i et mate-riale, der kan klare samme varmepvirkninger som det vrige udstyr.

Der er udarbejdet en standard DS/EN 13911. Et af kravene i den er, at de stoffer, som rgdyk-kerhtten er fremstillet af, skal kunne klare 2600 C uden at smelte eller brnde.

Ud over varme kan htten ogs begrnse ansigtshudens udsttelse for sod og skadelige partikler.

Det er vigtigt at huske, at nr man anvender en rgdykker-htte, fr man ikke den tidlige advarsel om, at man skal gre klar til at trkke sig tilbage, fordi der er ved at blive for varmt.

ndedrts-beskyttelse Som ndedrtsvrn under indsats ved brand- og redningsopgaver anvendes som nde-drtsvrn trykflaskeapparat med helmaske der opfylder DS/EN 137:2006.

11

Standarden specificerer minimums-kravene til trykflaskeapparater og helmasker til brug ved brand- og redningsindsatser. Trykluftflaskerne kan enten vre af stl, letmetal eller det lette kompo-sitmateriale, som reducerer vgten af apparatet med op til 10 kg. Af hensyn til den fysiske belastning skal det tilstrbes at anvende udstyr, der er s let som muligt og ergonomisk hensigtsmssigt udformet.

HandskerBrandhandsker kan enten vre fremstillet af lder eller af andre ma-terialer, f.eks. de samme som brand-dragter er lavet af. Flles for dem er, at de som minimum skal opfylde kravene i DS/EN 659. I den seneste revision er kravene til varmebeskyt-telsen hvet til 40 KW (ca. 8000 C i 10 sek. hvilket svarer til det en brand-dragt testes ved). Det er vigtigt, at handsken er vand-afvisende. Nogle lderhandsker har en membran under det yderste lag lder, som beskytter mod vandind-trngning. En gennemvd handske giver ringere varmebeskyttelse og risiko for skoldning.

Beskyttelseshandsker til andre for-ml end brandslukning/rgdykning skal opfylde de gldende standar-der inden for de opgaver, de skal bruges til.

Handsker til brug ved arbejde med hndbrne motorkdesave skal op-fylde DS/EN 381-7.

12

Handsker til beskyttelse mod mekaniske risici skal opfylde DS/EN 388.Generelle krav til beskyttelseshandsker frem-gr af DS/EN 420.

I forbindelse med hndtering af spildevand, der kan vre blandet med kloakvand, skal man sikres mod indtrngning af mikroorga-nismer igennem huden, slimhinder og ved indtagelse.

Som minimum skal man anvende handsker, der holder mikroorganismerne vk fra hn-derne.

Samtidig er det vigtigt at have en god hygiej-ne. Der skal skiftes handsker og vaskes hnder i forbindelse med toiletbesg og fr indtagel-se af mad og drikkevarer.

Se Beredskabsstyrelsens vejledning Indsats i forbindelse med forurenet spildevand.

13

VrnefodtjValg af vrnefodtj skal tage udgangs-punkt i en analyse af de risici, der er i forbindelse med arbejdet. Arbejdsgiveren skal sikre, at vrnefodtjet har de rette vrneegenskaber, og at det passer til den enkelte bruger og dennes behov, samt de pvirkninger det skal beskytte imod. Af vrneegenskaber kan f.eks. nvnes anti-statiske egenskaber, stdabsorption, varme/kuldeisolation, varmebestandighed af slen, vandafvisende egenskaber samt beskyttelse mod gennemsavning, hvor dette kan fore-komme.

Det er vigtigt, at der er mulighed for at afprve vrnefodtjets pasform, inden det tages i brug for at undg, at det giver gener under brug p lngere sigt.

Der skal flge en brugsanvisning p dansk med ved leveringen. Brugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om de beskyt-tende egenskaber og desuden beskrive tilpasning, anvendelse, vedligeholdelse, rengring og opbevaring af fodtjet. Brugs-anvisningen br lses grundigt igennem og opbevares til eventuel senere brug.

14

BrandstvlerBrandstvler er som hovedregel fremstillet af lder eller gummiblandinger. De skal vre ergonomisk hensigtsmssigt udformet, og s skal de som minimum opfylde kravene i DS/EN /ISO 15090: type F1PA . Slen skal vre oliere-sistent, antistatisk og skridsikker. Desuden skal slen vre testet ved 250o C i 40 min. Hele stvlen skal desuden vre vandtt, og sfremt det er en lderstvle, kan det vre i form af en vandtt, ndbar membran.

Sfremt stvlen skal anvendes i forbindelse med arbejde med hndbrne motorkde-save, skal stvlen som minimum opfylde DS/EN 15090-10.

Redningsstvler/sikkerhedsstvler skal opfylde: DS/EN/ISO 20345: S3CI WR SRB. Til opgaver, der ikke krver beskyttelse mod brand og hj temperatur, kan anvendes andre stvler, der beskytter brugeren imod gennem-trngning af spidse genstande fra undersiden samt beskyttelse af forfoden ved hjlp af tvrn.

Sikkerhedsstvlerne skal beskytte anklen mod slag og vrid, nr man bevger sig rundt i ujvnt terrn og ruindele. De br derfor kunne snres, s de sidder tt ind til foden, hvis arbejdspladsvurderingen viser, at det er en stor del af arbejdsforholdene. Skaftet skal dkke anklen og br ikke vre hjere end forholdene krver.

15

HrevrnHrevrn skal vre til rdighed, nr stjni-veauet er over 80 dB(A) og skal anvendes ved 85 dB(A). Det er vigtigt, at vlge et hrevrn, der ikke afskrer brugeren fra at opfange ad-varselssignaler eller anden ndvendig kommu-nikation. Almindelige repropper giver ikke altid den forndne beskyttelse.

Til motorpassere kan vlges hrekopper med indbygget kommunikationssystem.

Ved arbejde med hndbrne motorkdesave vil en industrisikkerhedshjelm, der opfylder DS/EN397 med pmonterede hrekopper, vre den sikreste lsning.

16

jenvrnSikkerhedsbriller eller hjelmvisir skal anvendes, hvor der er risiko at f noget i jnene eller ansigtet.Det kan eksempelvis vre i forbindelse med frigrelsesopgaver, hvor man klipper eller skrer i metal, glas eller beton. Samt altid ved brug af hydraulisk frigrelsesudstyr.Der er udarbejdet standarder for beskyttelses-briller og visirer som minimum DS/EN 166 F, som beskytter bde mod vskestnk og me-kaniske pvirkninger.

SkrebukserVed planlagt arbejde med hndbrne motor-kdesave skal man anvende srlige skre-bukser, dvs. bukser med et skrefast indlg, som fr kden til at stoppe. Bukserne skal vre mrket med DS/EN 381-5: Krav til ben-beskyttere.Se ogs branchevejledningen om Brug af skremaskiner og hydraulisk redningsmateriel inden for brand- og redningsarbejde fra BAR transport og engros.

17

Henvisninger og referencer Lovbekendtgrelsenr.1972af7.september2010aflovomarbejdsmiljmedsenere ndringer Bekendtgrelsenr.559af17.juni2004omarbejdetsudfrelse Bekendtgrelsenr.612af25.juni2008omindretningaftekniskehjlpemidler Bekendtgrelsenr.1109af15.december1992omanvendelseaftekniskehjlpemidler Bekendtgrelsenr.1273af18.december1996omsikkerhedskravtilpersonligevrnemidler Bekendtgrelsenr.1706af15.december2010ombrugafpersonligevrnemidler med senere ndringer SeivrigtArbejdstilsynetshjemmesideomndredebekendtgrelsermv. OplysningeromgldendeISO/ENstandarderkansgeshosDanskStandardpwww.ds.dk.

Denne vejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros af Bran-cheudvalget for brand og redning, som bestr af reprsentanter for: FKB Foreningen af kom-munale beredskabschefer, Falck Danmark A/S, FOA Fag og Arbejde samt 3F Fagligt Flles For-bund.

18

XfXrYZ

Niveau 1 Xf1

Niveau 2 Xf2

Niveau 1 Xr1

Niveau 2 Xr2

Branddragter skal vre forsynet med et pictogram, og ved siden af pic-togrammet skal de forskellige beskyttelsesniveauer vre angivet:Xf = Beskyttelsesniveau mod flammerXr = Beskyttelsesniveau mod strlevarmeY = VandtthedZ = ndbarhed

Beskyttelsesniveauet mod flammer (Xf)Beskyttelsesniveauet mod flammer defineres ved at eksponere dragten med direkte flammer og mle tidsrummet for temperaturen at stige henholdsvis 12o og 24 C.Disse to mlinger defineres som henholdsvis HTI24 og HTI12.HTI12: Denne mling reprsenterer teoretisk niveauet, hvor brugeren vil fle smerte.HTI24: Denne mling reprsenterer teoretisk niveauet for opsten af 2. gradsforbrndinger p brugeren.HTI24-HTI12: Differencen mellem de to mlinger reprsenterer den tid, brugeren har fra der fles smerte, indtil der opstr 2. gradsforbrndin-ger - ofte omtalt som tilbagetrkningstiden.Hjere vrdier medfrer hjere beskyttelsesniveau, men samtidig til-strbes at f s stor afstand mellem HTI24 og HTI12.

Niveau 1 anbefales, hvor risikoen for eksponering for direkte flammer, er relativ usandsynlig.HTI24 9HTI24 HTI12 3

Niveau 2 anbefales, hvor risikoen for eksponering for direkte flammer, er sandsynlig.HTI24 13HTI24 HTI12 4

Beskyttelsesniveauet mod strlevarme (Xr)Beskyttelsesniveauet mod strlevarme defineres ved, at eksponere drag-ten med strlevarme p 40 kW/m2 og mle tidsrummet for temperaturen at stige henholdsvis 12o og 24 C.Disse to mlinger defineres som henholdsvis RHTI24 og RHTI12.RHTI12: Denne mling reprsenterer teoretisk niveauet, hvor brugeren vil fle smerte.RHTI24: Denne mling reprsenterer teoretisk niveauet for opsten af 2. gradsforbrndinger p brugeren.RHTI24-RHTI12: Differencen mellem de to mlinger reprsenterer den tid brugeren har, fra der fles smerte, indtil der opstr 2. gradsforbrn-dinger - ofte omtalt som tilbagetrkningtiden.

Branddragter i henhold til DS/EN469:2006Beskrivelse af de forskellige beskyttelsesniveauer

19

Niveau 1 Y1

Niveau 2 Y2

Niveau 1 Z1

Niveau 2 Z2

Hjere vrdi medfrer hjere beskyttelsesniveau, men samtidig tilstr-bes at f s stor afstand mellem HTI24 og HTI12.

Niveau 1 anbefales, hvor risikoen for lngerevarende varmepvirkning p over 100 C er usandsynlig.RHTI24 10HTI24 HTI12 3

Niveau 2 anbefales, hvor risikoen for lngerevarende varmepvirkning p over 100 C er sandsynlig.HTI24 18HTI24 HTI12 4

Beskyttelsesniveau mod vandgennemtrngning (Y)Denne niveauopdeling udtrykker, om dragten er 100 % vandtt mod kraftig vandpvirkning i form af enten regn- eller slukningsvand.Niveau 1 dragterne er normalt uden vandtt membran Niveau 2 dragterne er normalt med vandtt membran.

Der er argumenter bde for og imod membran i branddragter, men kort-fattet glder flgende forhold:

Branddragter uden membran leder hurtigere kropsvarmen vk, og reducerer dermed risikoen for varmestress, men ger samtidig risikoen for forbrndinger og skoldninger som flge af gennembldte dragter. Denne risiko kan dog reduceres vsentligt, sfremt dragterne imprg-neres regelmssigt.

Branddragter med membran sikrer mod vandindtrngning til mellem-lagene og underbekldning og reducerer dermed risikoen for forbrn-dinger og skoldninger.Luftgennemstrmningenreduceresoggerdermedfarenforoverop-hedning af kroppen. Det skal fremhves, at der er stor forskel p nd-barheden p forskellige typer membraner.

ndbarhedFor at reducere faren for, at kroppen overophedes og dermed kan fre til varmestress, er det vigtigt, at kropsvarmen kan ledes vk fra kroppen. Dette testes ved at mle modstanden i dragtens materialeopbygning, mod at lade vanddamp passere. Dette mles i m2 Pa/W, og lavere vrdier udtrykker strre ndbarhed. Det skal derfor tilstrbes at opn s lave vrdier som muligt. Dragter med vrdier under 20 er at foretrkke og over 30 m direkte frardes i forbindelse med indsats.

Niveau 1 > 30 m2 Pa/WNiveau 2 30 m2 Pa/W.

20

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

www.bartransport.dk

layout: sren srensens tegnestuetryk: printdivision

revideret udgave, 1. oplag, 2012isbn nr. 978-87-92868-10-7

vare nr. 123011

Arbejdsmiljhndbogen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennemegenorganisationellerdownloadesfrawww.bartransportogengros.dk

FllessekretariatetHannemanns All 252300 Kbenhavn STlf.: 33 77 33 77

ArbejdsgiversekretariatetHannemanns All 252300 Kbenhavn STlf.: 33 77 33 77

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300 Kbenhavn STlf.: 32 83 32 83

ArbejdstagersekretariatetKampmannsgade 41790 Kbenhavn VTlf.: 70 300 300

ArbejdstilsynetPostboks 12280900 Kbenhavn CTlf.: 70 12 12 88www.at.dk

Arbejdsmiljhndbogen kan kbes gennem

Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljLersParkall1052100 Kbenhavn Tlf.: 39 16 52 30www.arbejdsmiljobutikken.dk