Branchebeskrivelse for Beton- og · 1. Indledning Forord Erfaringer fra de seneste års undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger på beton- og cementvarefabrikker viser,

Branchebeskrivelse for beton- og cementvarefabrikker

Teknik og Administration Nr. 1 2004

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 5 3. Generel beskrivelse af branchen 9

3.1 Branchedefinition og afgrænsning 9 3.2 Lovgivning 10

3.2.1 Historisk lovgivning 10 3.2.2 Gældende lovgivning 11

3.3 Brancheorganisation 12 3.4 Branchens strukturelle udvikling 13

3.4.1 Antal virksomheder og beskæftigede 13 3.4.2 Teknologi 13 3.4.3 Anvendte råvarer og hjælpestoffer 16

4. Processer, teknologi og miljø 21 4.1 Procesbeskrivelse 21 4.2 Virksomhedsindretning 22 4.3 Arbejdsmetoder og miljøbelastning 26

4.3.1 Opbevaring af råvarer 26 4.3.2 Oliering/indsmøring 26 4.3.3 Betonblanding 27 4.3.4 Støbning 27 4.3.5 Rengøring 27 4.3.6 Affald 28

5. Forureningsrisiko 29 5.1 Oversigt over potentielle forureningskilder 29 5.2 Vurdering af forureningsrisiko 30

5.2.1 Spild og lækage af råvarer 30 5.2.2 Udvaskning af metaller fra armering 32 5.2.3 Lækage på afløbssystemer 32 5.2.4 Opbevaring og knusning af brækage 32 5.2.5 Opbevaring og håndtering af sand og slam 33 5.2.6 Opbevaring og håndtering af olieaffald 33 5.2.7 Olie- og benzintanke 33 5.2.8 Andre aktiviteter 34

6. Undersøgelser 35 6.1 Historisk redegørelse 35 6.2 Planlægning af fysiske undersøgelser 38

6.2.1 Potentielle forureningskilder 38 6.2.2 Forureningskomponenter 39 6.2.3 Analyseprogrammer 40

6.3 Design af undersøgelsesprogram 42 7. Afværgeteknikker 45 8. Litteraturliste 49

Bilag

Bilag 1 Anvendte stoffer i betonbranchen

Bilag 2 Datablade for udvalgte stoffer

Bilag 3 Oversigt over anvendte råvarer

Bilag 4 Erfaringer fra tidligere undersøgelser

Bilag 5 Metodebeskrivelser

1. Indledning

Forord Erfaringer fra de seneste års undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger på beton- og cementvarefabrikker viser, at der hersker usikkerhed om, hvilke forureningskilder og hvilke forureningskomponenter der typisk kan forekomme på disse virksomheder. Formålet med denne branchebeskrivelse er derfor at give en generel introdukti-on til branchen og dens miljøforhold med særlig fokus på risikoen for forure-ning af jord- og grundvandsmiljøet. Branchebeskrivelsen skal, som supplement til Miljøstyrelsens vejledninger, tjene som opslagsværk i forbindelse med un-dersøgelse og kortlægning af disse virksomheder. Det er således håbet, at bran-chebeskrivelsen vil støtte og målrette amternes arbejde med at lokalisere, under-søge og eventuelt afværge miljørisici fra forureninger opstået som følge af akti-viteterne i denne branche. Branchebeskrivelsen for beton- og cementvarefabrikker er udarbejdet af Ram-bøll for Amternes Videncenter for Jordforurening. Branchebeskrivelsen er ble-vet til i et samarbejde med en følgegruppe med deltagelse af:

• Ane-Marie Westergaard, Vestsjællands Amt • Flemming Møller Jørgensen, Ringkøbing Amt • Bo Alslev, Fyns Amt • Arne Rokkjær, Amternes Videncenter for Jordforurening • Charlotte Weber, Amternes Videncenter for Jordforurening. Læsevejledning I denne branchebeskrivelse er der foretaget en systematisk gennemgang af bran-chens teknologiske udvikling, dens anvendelse af kemiske stoffer og produkter og dens mulige belastninger af jord- og grundvandsmiljøet. Med afsæt i denne gennemgang giver branchebeskrivelsen anbefalinger til den praktiske tilgang til undersøgelse og kortlægning af beton- og cementvarefabrikker. Indholdet af de enkelte afsnit fremgår af nedenstående: Kapitel 2: Sammenfatning af branchens produktions- og miljøforhold. Anbe-

falinger til undersøgelsesstrategier. Kapitel 3: Beskrivelse af branchen og dens strukturelle udvikling. Lovgiv-

ningens miljøregulering af branchen og en oversigtsmæssig gen-nemgang af branchens teknologiske udvikling.

Kapitel 4: Beskrivelse af virksomhedernes indretning og arbejdsprocesser til

forskellig tid. Gennemgang af mulige miljøbelastninger fra ar-bejdsprocesserne. Som supplement til kapitel 4 er der i bilag 1 op-stillet en liste over kemiske komponenter, som anvendes på beton-

og cementvarefabrikker. I bilag 3 findes en kort oversigt over, i hvilke råvarer de enkelt komponenter findes.

Kapitel 5: Potentielle kilder til forurening af jord og grundvand fra branchens

aktiviteter. Kapitlet beskriver, hvordan forureningerne kan opstå, hvilke kemiske komponenter der kan være tale om, og hvordan de typisk vil spredes i miljøet. I fortsættelse af kapitel 5 er der i bilag 2 vedlagt datablade for de stoffer, som forventes at være de mest relevante i forhold til branchens belastning af jord og grundvand. Databladene indeholder oplysninger om stoffernes toksikologi og fysisk-kemiske data.

Kapitel 6: Gode råd om den praktiske tilrettelæggelse af undersøgelser. Ka-

pitlet giver råd og vejleding om tilrettelæggelse af såvel historiske undersøgelser som feltundersøgelser. Kapitlet kommer med anbe-falinger til både prøvetagningsmetoder og analyseprogrammer. Som supplement til kapitel 6 er der i bilag 4 redegjort for hidtidige undersøgelseserfaringer. Bilag 5 indeholder nærmere beskrivelse af de undersøgelsesmetoder, som anbefales anvendt ved undersø-gelser på beton- og cementvarefabrikker.

Kapitel 7: Kapitlet indeholder en oversigt over afværgeteknikker med særlig

relevans for de jord- og grundvandsforureninger, som forekommer fra beton- og cementvarefabrikker. Kapitlet indeholder også for-slag til litteratur, som kan være nyttig, når man planlægger afvær-geforanstaltninger på virksomheder i denne branche.

2. Sammenfatning

Branchedefinition og afgrænsning Denne branchebeskrivelse beskriver produktion af fabriksbeton, betonvarer, be-tonelementer og letbetonelementer. Ofte er disse produkttyper blot opdelt i fa-briksbeton, der er færdigblandet beton, der køres til byggepladser inden støb-ning og betonvarer/elementer, hvor støbningen sker på virksomheden. Beton- og cementvarefabrikker er i dag reguleret af Miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende Godkendelsesbekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-hed. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år er godkendelsespligtige, mens cementstøberier, mv. med en produktion mindre end 20.000 ton pr. år er anmeldepligtige virksomhe-der. Kommunerne er tilsynsmyndighed for beton- og cementvarefabrikker. Branchens strukturelle udvikling Den første danske betonvarefabrik, der producerede betontagsten, blev anlagt i 1884. I 1926 startede fabrikation og levering af beton blandet på fabrik (benæv-nes i dag fabriksbeton). I 1930’erne begyndte den første industrielle produktion af betonelementer i form af trappelementer på enkelte betonvarefabrikker, og i 1948 etableredes den første egentlige betonelementfabrik med produktion af væg- og dækelementer mv. til byggeriet /21/. Brugen af beton tog særlig fart efter anden verdenskrig, da de store årgange skulle have boliger, og de traditionelle håndværk ikke kunne følge med behovet. Byggeriet blev industrialiseret med udbredt anvendelse af betonelementer og fabriksbeton /7/. Processer, teknologi og miljøbelastning Produktionen af beton foregår i princippet ved, at tilslagsmaterialerne (sand, sten og grus) blandes med vand, cement og tilsætningsstoffer i en fritfalds-, tvangs- eller kontinuerlig blander. Efterhånden er anvendelse af tilsætningsstof-fer til forbedring af betonens egenskaber, alt efter anvendelse, blevet mere ud-bredt. Doseringsmængden af de enkelte fraktioner i betonblandingen er defineret i en blanderecept, som er afhængig af, hvad den producerede beton skal bruges til. Efter dosering og blanding af betonen findes to muligheder for viderebehand-ling. Enten leveres betonen som fabriksbeton i en betonkanon direkte til kunden på byggepladsen, eller også føres betonen fra blanderen via transportbånd/-vogn til støbeform, hvor betonen viderebearbejdes til hhv. betonvarer/betonelementer. Efter støbning afformes det støbte emne og føres til et færdigvarelager, hvor det efter endt hærdetid må udleveres/leveres til kunden.

Til betonproduktion anvendes følgende råvarer: • Cement • Mikrosilica • Flyveaske • Organiske olier samt mineralske olier • Primære hjælpestoffer

− Plastificerere − Retardere − Acceleratorer − Luftindblandingsstoffer.

Desuden findes en række sekundære tilsætningsstoffer, der anvendes ved frem-stilling af særlige betontyper og kun i små mængder. Den største risiko for forurening fra beton- og cementvarefabrikker stammer fra steder med olieoplag eller oliehåndtering samt forurening med tungmetaller sær-ligt fra flyveaske, herunder både overfladeforurening samt grundvandspåvirk-ning med chrom(VI). Strategi for kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 Ved en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2 på en beton- og ce-mentvarefabrik anbefales følgende elementer at indgå i undersøgelsesstrategien: • Historisk kortlægning • Fysiske undersøgelser, herunder:

− Prøvetagning af jord og grundvand − Felt- og laboratorieanalyser af jord- og grundvandsprøver

• Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier • Orienterende risikovurdering.

Det anbefales, at følgende forureningskilder altid medtages i en kortlægnings-undersøgelse frem til vidensniveau 2: • Udendørsoplag af råvarer • Oplag af slam • Olieudskiller og tilhørende sandfang • Steder, hvor der sker oliering af forme og betonbiler • Udendørsarealer, hvor der sker blanding af råvarer • Oplag af olieaffald • Nedgravede tanke • Påfyldningsplads for både underjordiske og overjordiske tanke

Undersøgelsesprogram

Standardprogrammet, gældende beton- og cementvarefabrikker, anbefales at indeholde følgende akkrediterede laboratorieanalyser: • Udvalgte jordprøver for:

o totalindhold af kulbrinter ved GC-FID o tungmetaller ved ICP eller AAS.

• Grundvandsprøver for: o totalindhold af kulbrinter og BTEX ved GC-FID og GC-MS o total chrom og chrom(VI) ved ICP/spektrofotometri.

3. Generel beskrivelse af branchen

3.1 Branchedefinition og afgrænsning Betonbranchen består af mange produktionssteder af varierende størrelse og en bred vifte af forskellige produkter med beton som fællesnævner. Betonbranchen defineres i denne sammenhæng som producenter af:

• Fabriksbeton • Betonvarer • Betonelementer • Letbetonelementer.

I nærværende branchebeskrivelse fokuseres der altså på steder med produktion af beton. Således defineret indgår producenter af cement, delmaterialer og til-sætningsstoffer til brug i betonproduktion ikke i denne branchebeskrivelse. Fabriksbeton omfatter produktion af beton, der er fremstillet på en stationær fa-brik og leveret uhærdet til en byggeplads. Betonen produceres via en dosering og efterfølgende blanding af delmaterialerne. Den friske beton leveres herefter til byggepladsen i betonkanoner med roterende tromle. På større byggeopgaver etableres der nogen gange produktion direkte på pladsen. Betonvareproduktion omfatter produktion af beton på stationær fabrik med ef-terfølgende udstøbning og vibrering i forme. Betonvarerne hærder på fabrikken og leveres på lastvogn til byggepladsen. Betonvareproduktion omfatter emner som rør, kantsten, overliggere, tagsten, brønde, belægningssten m.m.

Betonelementproduktion er sammenlignelig med betonvareproduktion. Dog er elementerne som oftest armeret med enten en slap eller forspændt armering. Elementproduktion omfatter produkter som væg- og facadeelementer, tag- og dækelementer, trappeelementer, bjælke- og søjleelementer, beholderelementer, funderingspæle etc. Letbetonelementproduktion omfatter produktion på en stationær fabrik af beton med porøse klinker (letklinkebeton) eller af autoklaveret beton (såkaldt porebe-ton). Letbetonelementproduktion omfatter produkter som dæk-, bjælke- og vægelementer, blokke og lignende. Beton brugt til letbetonelementer har typisk en densitet på ca. 900 – 1800 kg/m3, mens beton brugt til fabriksbeton, betonvarer og betonelementer har en densitet på ca. 2000 – 2400 kg/m3.

Det skal bemærkes, at de enkelte fabrikker typisk er indrettet til bestemte pro-duktgrupper dvs. færdigbeton, betonvarer, betonelementer eller letbetonelemen-ter. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks Brancheklassifikation (DB03) vurde-res følgende branchekoder primært at være omfattet af branchebeskrivelsen: Branchekode (DB03) Branche 26.61.10 Betonvarefabrikker 26.61.20 Betonelementfabrikker 26.63.00 Fremstilling af færdigblandet beton 26.65.00 Fremstilling af fibercementprodukter 26.66.00 Fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter

Tabel 3.1 Branchekoder for beton- og cementvareindustrien.

I tilknytning til produktionsstederne er der ofte fyringsolietanke til opvarmning samt dieseltanke til gaffeltrucks og lastbiler. Disse tanke udgør stort set altid en risiko for forurening af jord- og grundvand, men er i øvrigt uafhængige af akti-viteterne på produktionsstedet. Olie- og dieseltanke behandles yderligere i kapitlerne 5 og 6. Mange af produktionsstederne har traditionelt haft eget smede - og tømreværk-sted. Derudover ses der tilfælde, hvor fabrikkerne er placeret ved grus- eller sandgrave for at mindske transporten af råvarer til fabrikken. Disse grave er ofte senere opfyldt med diverse, eventuelt forurenende, fyldmaterialer. Ingen af dis-se sidebeskæftigelser behandles yderligere i nærværende branchebeskrivelse. 3.2 Lovgivning 3.2.1 Historisk lovgivning Godkendelse og anmeldelse Beton- og cementvarefabrikker har været godkendelsespligtige, siden den første Miljøbeskyttelseslov af 13. juni 1973 trådte i kraft den 1. oktober 1974. I bilaget til loven hører cementstøberier under listekategorien ”B5: Udvinding og forar-bejdning af kalk, ler, sten, grus, kul og lignende – Cementstøberier og beton-blanderier”. Godkendelsespligten gjaldt oprindeligt kun for virksomheder, der blev etableret efter Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden samt for udvidel-ser/ændringer af eksisterende virksomheder, som medførte forøget forurening. For listevirksomheder, etableret før lovens ikrafttræden, kunne der i tilfælde af miljømæssige problemer meddeles påbud om afhjælpende foranstaltninger /39/. Kommunerne blev ved Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden godkendelses- og tilsynsmyndighed for godkendelsespligtige virksomheder. I forbindelse med en revidering af Miljøbeskyttelsesloven udarbejdes Bekendt-gørelsen nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende

virksomheder mv., der trådte i kraft 1. januar 1987. Denne bekendtgørelse fik populærbetegnelsen ”Godkendelsesbekendtgørelsen” og kom til at indeholde listen over godkendelsespligtige virksomhedstyper, der tidligere var at finde som bilag til Miljøbeskyttelsesloven. Listen over godkendelsespligtige virk-somhedstyper i den første Godkendelsesbekendtgørelse blev revideret i forhold til listen i Miljøbeskyttelsesloven, men beton- og cementvarefabrikker forbliver i samme kategori som i listen fra 1974. Miljøbeskyttelsesloven fik mindre revisioner i årene mellem 1974 og 1990, men fik i 1990-91 en omfattende revision med den anden Miljøreform, hvor der blev foretaget væsentlige ændringer, herunder af miljøgodkendelsessystemet. Den tilhørende Godkendelsesbekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om god-kendelse af listevirksomhed trådte i kraft 1. januar 1992. Beton- og cementvarefabrikker med en minimumsproduktion på 20.000 ton pr. år blev fra 1992 fastholdt som godkendelsespligtig virksomhedstype, men kom under listekategorien ”B2: Forarbejdning af visse råstoffer mv. – Cement-støberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 ton pr. år.” Beton- og cementvarefabrikker med en produktion mindre end 20.000 ton pr. år blev i stedet anmeldepligtige virksomheder i henhold til bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 om anden virksomhed end listevirksom-hed. Beton- og cementvarevirksomheder, der var etableret før den første Miljøbe-skyttelseslov i 1974, fik, med Bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om ind-kaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder, frist til 1. januar 2000 til at indgive en ansøgning om en samlet miljøgodkendelse, således at virksomhedens samlede aktiviteter er inkluderet i miljøgodkendelsen og ikke som tidligere kun enkelte godkendelsespligtige aktiviteter. Spildevand Før 1991 skulle alle virksomheder, der ønskede at udlede spildevand direkte til recipienten, ansøge myndighederne om udledningstilladelse. Fra 1991 blev virksomhederne i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 desuden også pligtige til at ansøge kommunerne om tilladelse til at udlede spildevand til of-fentlig kloak efter kapitel 4 i loven. 3.2.2 Gældende lovgivning Godkendelse og anmeldelse Kravene, til hvornår beton- og cementvarefabrikker skal indgive miljøgodkendelse eller anmeldelse, er ikke ændret siden de ovennævnte bekendtgørelser fra 1992 og til nuværende Godkendelsesbekendtgørelse nr. af 3. juli 2003. Kommunerne er fortsat tilsynsmyndighed med beton- og ce-

652

entvarerfabrikker. m

Spildevand Der skal indhentes tilladelser til udledning i offentlig kloak efter kapitel 4 i Mil-jøbeskyttelsesloven (lov nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer) ud-møntet i Spildevandsbekendtgørelsen nr. 501 af 21. juni 1999. Affald I henhold til Affaldsbekendtgørelsen nr. 619 af 27. juni 2000 (med senere æn-dringer) er virksomhederne pligtige til at bortskaffe alle typer affald i henhold kommunens anvisninger for affaldshåndtering. Godkendelses- og anmeldeplig-tige virksomheder skal i henhold til samme bekendtgørelse føre register over deres affaldsproduktion herunder fraktion, art, mængde, sammensætning af det producerede affald og indhold af visse miljøbelastende stoffer. 3.3 Brancheorganisation Betonbranchen er organiseret i en række foreninger og fraktioner, se nedenstå-ende diagram:

Figur 3.1 Betonbranchens organisationer /5/.

Organisationer

3.4 Branchens strukturelle udvikling Betonens anvendelse og udbredelse hænger nøje sammen med cementprodukti-onens industrialisering og udviklingen af hhv. slapt armeret beton (ikke spændt armering) og spændbeton (beton med spændt armering). Den industrielle betonproduktion udvikledes tidligt i Danmark. Den første dan-ske betonvarefabrik, der producerede betontagsten, blev således anlagt i Fåborg i 1884. K. Hindhede begyndte i 1926, som den første i verden, fabrikation og levering af beton blandet på fabrik (benævnes i dag fabriksbeton) /6/. I 1930’erne begyndte den første industrielle produktion af betonelementer i form af trappelementer på enkelte betonvarefabrikker. I 1948 etableredes den første egentlige betonelementfabrik med produktion af væg- og dækelementer mv. til byggeriet /21/. Brugen af beton tog særlig fart efter anden verdenskrig, da de store årgange skulle have boliger, og de traditionelle håndværk ikke kunne følge med behovet. Byggeriet blev industrialiseret med udbredt anvendelse af betonelementer og fabriksbeton /7/. I 1991 producerede branchen ca. 7 mio. ton færdigvarer /14/. I den efterfølgende periode er den producerede betonmængde øget, fabriksbeton alene producerede i 2003 ca. 2.2 mio. m3 beton /16/, hvilket svarer til ca. 4,8 mio. ton beton (densi-tet 2,2 ton/m3). Dette svarer til en produktionsforøgelse på ca. 19 % i forhold til 1991 /14/. I 1991 producerede fabriksbeton ca. 56 % af den samlede produktion i bran-chen. Hvis forholdet i 2003 antages at være det samme, svarer det til en samlet produktion i branchen på ca. 8,6 mio. ton beton. Med denne produktionsmængde vil selv blot en lille mængde miljøfarlige stof-fer pr. produceret enhed give en stor samlet belastning. 3.4.1 Antal virksomheder I 2001 fandtes der ca. 320 produktionssteder tilknyttet branchen /15/. Antallet af produktionssteder er reduceret noget i takt med stigende krav til de producerede emner, herunder certificering iht. gældende standarder med akkrediteret tredje-partsordninger. I 1973 var der således ca. 435 produktionssteder, mens der i pe-rioden 1991-1993 var ca. 360 producenter. 3.4.2 Teknologi Produktionen af beton foregår i princippet ved, at tilslagsmaterialerne (sand, sten og grus) blandes med vand, cement og tilsætningsstoffer/additiver i en frit-falds-, tvangs- eller kontinuerlig blander.

I fritfaldsblanderen er det selve blandertromlen, som roterer, hvorved tilslags-materialer, vand, cement og additiver blandes. I tvangsblanderen er princippet et faststående blandekammer, hvor tilslagsmate-rialer, vand, cement og additiver tvangsblandes vha. roterende arme. Den kontinuerlige blander består af et lukket skråtstillet rør, hvori en snekke (snegl) roterer. Materialerne kommer til på forskellige steder i røret, og blandin-gen sker efterhånden, som materialerne bringes frem gennem røret af snekken. Doseringsmængden af de enkelte fraktioner i betonblandingen er defineret i en blanderecept, som er afhængig af, hvad den producerede beton skal bruges til. Betonens sammensætning er tilpasset, således at det enkelte produkt opnår bedst mulige egenskaber iht. produktets funktion. I figur 3.2 og 3.3 ses to eksempler på blanderecepter for hhv. en typisk fabriksbeton midt i styrkeintervallet /22/ og en beton tilsat flyveaske /6/.

Fabriksbeton midt i styrkeintervalletCement

Vand

Plastificering Flyveaske Mikrosillica

Sand

Sten 04/08

Sten 08/16

Sten 16/32

Figur 3.2 Eksempel på sammensætning af en fabriksbeton.

Beton tilsat flyveaske

Cement

Vand

Flyveaske

Sand 0/4

Sten 16/32

Figur 3.3 Eksempel på sammensætningen af en beton tilsat flyveaske. Efter dosering og blanding af betonen er der i princippet to muligheder. Enten leveres betonen som fabriksbeton i betonkanon direkte til kunden på byggeplad-sen, eller også føres betonen fra blanderen via transportbånd/-vogn til støbe-form, hvor betonen viderebearbejdes til hhv. betonvarer/betonelementer. Efter støbning afformes det støbte emne og føres til færdigvarelager, hvor det efter endt hærdetid må udleveres/leveres til kunden. Hærdetid er den tid, et givet betonprodukt skal bruge for at opnå tilstrækkelig styrke, defineret i gældende standarder. Temperaturen har stor indflydelse på hærdetiden. Specielt lav temperatur forlænger hærdetiden væsentligt. På nogle produktionssteder bruger man hærdekamre, hvor man vha. øget tempe-ratur og luftfugtighed kan fremskynde betonens hærdeproces. Herved opnås væ-sentlig reduceret hærdetid. Med udgangspunkt i ovennævnte beskrivelse kan produktionsprocessen for hhv. fabriksbeton og betonelementer/betonvarer opstilles skematisk (se figur 3.4).

Betonproduktion

Levering

Betonkanon

Blanding

Dosering

Fabriksbeton

Levering/Afhentning

Hærdning

Afformning

Støbeform

Blanding

Dosering

Betonelementer/betonvarer

Figur 3.4 Oversigt over produktion af betonvarer. 3.4.3 Anvendte råvarer og hjælpestoffer I takt med stigende industrialisering af betonproduktionen og øget fokus på af-faldsstoffer fra anden produktion er brugen af tilsætningsstoffer ud over til-slagsmaterialer, vand og cement øget kraftigt over de sidste 30 år. bl.a. har fly-veaske været fast ingrediens i betonproduktion siden slutningen af 70’erne /8/. Nedenfor gennemgås kort de oftest brugte råvarer i betonen med henblik på egenskaber, kemisk sammensætning og effekt på betonen. Hvis muligt angives desuden en ca. doseringsmængde samt tidspunkt for ibrugtagning/udvikling. Dog ses der bort fra materialerne vand og tilslag (sand, sten, grus m.m.), da dis-se er naturligt forekommende materialer, som leveres til produktionsstedet uden yderligere behandling. Eksempler på råvarernes kemiske sammensætning er gi-vet i bilag 3. • Cement er et pulverformigt bindemiddel, der hærder ved reaktion med vand

til et produkt, der er bestandigt i vand. Cement fremstilles af sand, kridt, og mindre mængder flyveaske og gips. Først brændes sand, kridt og flyveaske til klinker. Herefter formales disse til cement under tilsætning af få procent

gips. Den kemiske sammensætning af klinkerne ligger inden for et forholds-vis snævert variationsområde. Men selv inden for dette område kan små va-riationer føre til temmelig store udsving i klinkermineralsammensætningen. Indholdet i klinkerne består primært af calciumsilikater, men indeholder og-så silicium, aluminium og jern (herunder vandopløseligt Cr+6 < 2 mg/kg ce-ment /9/). Cement er et basisk materiale. Doseringsmængden er ca. 200 – 400 kg cement/m3 beton /6/.

Dansk Portlandcement produceres industrielt fra 1852 /21/.

• Mikrosilica har bindemiddelegenskaber som cement, derfor kan silicaen til

en hvis grad benyttes som substitut for cement. Mikrosilica er et restprodukt fra fremstilling af siliciummetal, bl.a. ferrosilicium /10/. Mikrosillica har været benyttet siden starten af 1970’erne /24/.

• Flyveaske har bindemiddelegenskaber som cement, derfor kan asken til en hvis grad benyttes som substitut for cement. Flyveaske fra kulfyrede danske kraftværker består hovedsageligt af aluminiumsilikatglas og kan desuden indeholde spor af diverse metaller, f.eks. bly, chrom, nikkel og vanadium /8/. Flyveasken tilsættes normalt svarende til en dosering på 2 - 3 % af den samlede vægt i den pågældende blanding /14/. I fig. 3.3 er flyveaskedose-ringen ca. 5 %, men her er der tale om en specialbeton. Som nævnt tidligere har flyveaske været fast ingrediens i betonproduktion siden slutningen af 70’erne. I 2002 blev der anvendt knap 300.000 tons fly-veaske i beton /30/.

• Organiske olier samt mineralske olier både med og uden tilsætningsstoffer bruges under forskellige dele af produktionsprocessen som slipmiddel, dvs. for at lette afformningen af de støbte emner samt slutrengøringen af produk-tionsudstyr. Forbruget af formolie svarer ca. til 25-75 m2 formoverflade pr. liter. Forbruget er mindst ved påsprøjtning og størst ved påsmøring /6/.

Olie har været brugt til smøring af forme siden industriens opståen.

Efterfølgende gennemgås primære tilsætningsstoffer, der kun udgør få procent af betonen. • Plastificering/superplastificering virker dispergerende, dvs. de virker som

smøremidler. Herved opnås gode flydeegenskaber for betonen. Superplasti-ficering benyttes bl.a. i beton til støbning under vand for at undgå udvask-ning af cement /6/. Plastificeringsstoffer findes normalt i gruppen lignosul-fonater (restprodukt fra celluloseindustrien /10/). Doseringsmængden er normalt ≤ 1 % af den samlede vægt af cement og flyveaske /17/.

Udviklingen af plastificering begyndte i starten af 1930’erne /24/.

• Retardere er uorganiske eller organiske stoffer, der tilsættes beton under blandingen med det formål at forsinke afbindingen og/eller den tidlige hærdning af cementen. Typisk benyttes der lignosulfonater (organisk) eller fosfater (uorganisk) /6, 12, 13/. Doseringsmængden er normalt ≤ 2 % af den samlede vægt af cement og flyveaske /17/.

Udviklingen af retardere begyndte i slutningen af 1930’erne /24/.

• Acceleratorer er stoffer, der kan fremskynde afbindingen og/eller den tidlige

hærdning af cement i en friskblandet beton, hvorved reaktionsvarme og -styrke udvikles hastigere. Calciumsalte (calciumchlorid) er den langt mest anvendte, billigste og mest effektive accelerator, som benyttes i ikke arme-rede betonprodukter. I armerede betonprodukter er de mest anvendte accele-ratorer organiske stoffer, såsom myresyresalte (formater). Doseringsmæng-den er ca. 0,5 – 2,5 % af den samlede vægt af cement og flyveaske /6/.

Udviklingen af acceleratorer begyndte i slutningen af 1930’erne /24/.

• Luftindblandingsstoffer tilsættes beton først og fremmest med det formål at

bibringe den hærdnede beton en mikroporeluftstruktur, der kan gøre beton frostbestandig. Luftindblandingsstoffer er normalt organiske forbindelser (tensider) /12, 13/. Doseringsmængende er normalt ≤ 1 % af den samlede vægt af cement og flyveaske. Udviklingen af luftindblandingsstoffer be-gyndte i slutningen af 1930’erne /24/.

Desuden findes en række sekundære tilsætningsstoffer, der anvendes i små mængder ved fremstilling af særlige betontyper. Disse omfatter: • Frysepunktssænkende • Ekspanderende • Vandafvisende • Permeabilitetesreducerende • Pumpeforbedrende • Alkali-kisel reaktionsreducerende • Korrosionsreducerende • Svampedræbende • Skumdæmpende • Gasdannende • Klæbeforbredrende • Flokkulerende • Pigmenter • Mineralske bindemidler

− Fillere − Bindemidler − Puzzolaner.

Komponenterne i de sekundære tilsætningsstoffer er listet i bilag 3, de er dog ikke gennemgået i detaljer, i stedet henvises til /24/. Doseringsmængden af de forskellige primære tilsætningsstoffer varierer meget afhængigt af, hvilken type beton der produceres. Doseringsintervallet for det enkelte tilsætningsstof ligger fra ≤ 1 % til ca. 2,5 % af vægten af cement og fly-veaske. Med udgangspunkt i den recept, der er vist i figur 3.2, betyder det for de fleste tilsætningsstoffer, at indholdet ligger i intervallet 0,1 - 0,2 % af betonvægten. Selvom mange af tilsætningsstofferne er udviklet i 1930’erne, er det først i 1970’erne, at forbruget af tilsætningsstoffer blev væsentligt øget. I perioden fra 1973 – 1978 er forbruget af tilsætningsstoffer i Danmark således tredoblet trods næsten uændret cementforbrug /24/. PCB (PolyChlorede Biphenyler) har frem til slutningen af 1970’erne været be-nyttet i byggeindustrien men primært som tilsætningsstof til facadepuds og fu-gemasser til udvendig brug //25, 26//. Disse produktgrupper falder uden for af-grænsningen af nærværende branchebeskrivelse, derfor behandles PCB ikke yderligere. For yderligere oplysninger vedrørende tilsætningsstoffer henvises der til bilag 3.

4. Processer, teknologi og miljø

4.1 Procesbeskrivelse Fremstillingsprocessen af beton er principielt ens for alle typer betonproduktion. Det er umiddelbart efter blandecyklusen, at forskellene ligger. Fabriksbetonpro-duktion har få trin i processen, mens betonvare-, betonelement- og letbetonele-mentproduktion har flere trin i processen. Der beskrives i dette kapitel to processer i detaljer:

• Fabriksbetonproduktion • Betonvareproduktion.

hvor betonvareproduktion tillige repræsenterer elementproduktion. Fremstilling af betonprodukter omfatter en meget præcis dosering af alle be-standdelene i en forudbestemt recept, som herefter blandes til beton. Se neden-stående diagram.

RåvarerRåvarer

VægtVægt

BlanderBlanderIndsmøring/oliering af

blander samt påfyldningaf bl.a. gearolie

Indsmøring/oliering afblander samt påfyldning

af bl.a. gearolieRengøring med vandf.eks. højtryksrenser

Rengøring med vandf.eks. højtryksrenser

Evt. sandfang ogolieudskiller


Indsmøring/oliering afbetonkanon

Indsmøring/oliering afbetonkanon BetonkanonBetonkanon Rengøring med vand

f.eks. højtryksrenserRengøring med vandf.eks. højtryksrenser

In-situ støbningIn-situ støbning Evt. sandfang ogolieudskiller


AfløbAfløb

AfløbAfløb

Indsmøring/oliering førstøbning og mellem

støbninger hvis nødvendigt

Indsmøring/oliering førstøbning og mellem

støbninger hvis nødvendigt

StøbeformStøbeform Rengøring med vandf.eks. højtryksrenser

Rengøring med vandf.eks. højtryksrenser

Færdigt produktFærdigt produkt Evt. sandfang ogolieudskiller


AfløbAfløb

Fabriksbeton Betonvarer

Figur 4.1 Blandeprocesser for beton.

Afhængig af størrelsen på betonværket (produktion af fabriksbeton) er der flere betonkanoner/-biler tilknyttet. Det vil sige, at antallet af klargørin-ger/rengøringer varierer kraftigt.

Afhængig af størrelsen på produktionsstedet (betonelementer og betonvarer) er der flere blandestationer og støbeforme i brug samtidigt. Det vil sige, at antallet af indsmøringer og rengøringer varierer. 4.2 Virksomhedsindretning Den nøjagtige indretning af et konkret produktionssted afhænger bl.a. af størrel-sen og produkttyper. Mange af produktionsstederne for fabriksbeton er dog ri-melige ens, hvorimod mange af produktionsstederne for hhv. betonvarer og be-tonelementer ofte er vokset med opgaverne, det vil sige, at der sjældent er to, der er ens. Selve udformningen af blandestationen samt opbevaringen af tilsæt-ningsstoffer/additiver er dog i store træk ens for alle typer produktionssteder. Antallet af blandestationer på de enkelte produktionssteder kan dog variere me-get.

Figur 4.2 Eksempel på produktionssted til fabriksbeton /27/.

Figur 4.3 Eksempel på betonvarefabrik med lagerplads, produktionshal og blandestation /41/.

Figur 4.4 Eksempel på blandestation på betonvarefabrik /28/. Det skrå trans-

portbånd bruges til transport af tilslagsmaterialer til indvendige si-loer. De tre forreste siloer bruges til cement og flyveaske.

Figur 4.5 Eksempel på fuldautomatisk rørmaskine placeret i produktionshal /41/.

Figur 4.6 Eksempel på blandestationer /28/.

Figur 4.7 Eksempel på betonvarefabrik med flere blandestationer og produktionshaller /29/.

4.3 Arbejdsmetoder og miljøbelastning Med udgangspunkt i diagrammet i figur 4.1 beskrives i de følgende afsnit de enkelte delprocesser samt den dertil relaterede miljøbelastning. 4.3.1 Opbevaring af råvarer På produktionsstederne modtages, cement, flyveaske, additiver m.m. på tilnær-melsesvis samme måde, se nedenstående tabel.

Råvarer Form Emballage Hovedråvarer: Cement Fast I silo Mikrosilica Fast/Flydende Tromle, palletank, silo, afhænger af forbruget Flyveaske Fast I silo under tryk Organisk-/mineralskolie, til produktionsformål

Flydende Dunk, tromle, palletank, over-/underjordiske tanke, afhænger af forbruget

Additiver: Retardere Flydende Tromle, palletank, afhænger af forbruget Plastificering Flydende Tromle, palletank, afhænger af forbruget Acceleratorer Flydende Tromle, palletank, afhænger af forbruget Luftiblandingsstoffer Flydende Tromle, palletank, afhænger af forbruget Andet: Armeringsstål Fast Lige længder, præfabrikerede armeringsnet

Tabel 4.1 Angivelse af form og emballage af råvarer.

Forureningsrisikoen er afhængig af, hvad der har været fremstillet og den orden og renlighed, der har været på det enkelte produktionssted. Generelt vurderes miljøbelastninger forårsaget af utætheder i tanke, emballagen, spild ved leve-rance og aftapning, utætheder i gulve og belægninger at være de oftest fore-komne. 4.3.2 Oliering/indsmøring Blander, støbeform og betonkanon påføres olie inden brug for at lette den efter-følgende rengøringsprocedure. Olien påføres f.eks. med håndsprøjter, hvor olien fordeles på emnet i et tyndt lag. Indsmøringen gentages efter behov. For blander foregår indsmøringen som oftest på fast/tæt underlag, så evt. spild vil kunne opsamles. Der vurderes derfor ikke at være en væsentlig miljøbelast-ning forbundet med indsmøringen af disse. For støbeforme og betonkanoner foregår indsmøringen både inden- og uden-dørs. Hvis det ikke foregår på et fast/tæt underlag med mulighed for opsamling af spild, vil der være risiko for punktvis miljøbelastning disse steder.

4.3.3 Betonblanding Selve blandingen af betonen foregår i dag i princippet i et lukket system. De be-nyttede materialer (tilslag, cement, flyveaske m.m.) ledes fra beholder via rørsy-stem til afvejning på vægt, før det lukkes ind i blanderen. Når alle materialer er afvejet og ført til blander, blandes der afhængig af blandingens størrelse ca. 1 – 2 min., hvorefter betonen lukkes ud af blanderen. Tidligere (før 1976) skete afmåling efter rumfang, hvor materialerne blev skov-let i kalibrerede målekasser. Indholdet i kasserne blev derefter fyldt i blandema-skinen /12/. I forbindelse med afvejning kan der forekomme mindre spild af de enkelte del-materialer, som ved den efterfølgende rengøring ledes til afløbssystemet, be-skrevet nærmere under punktet rengøring. I forbindelse med tømning af blanderen efter endt blandetid kan der forekomme mindre spild af færdigblandet beton, som efterfølgende størkner/hærder. Det håndteres derfor på samme måde som brækage, beskrevet nærmere under punk-tet ”Affald” i afsnit 4.3.6. 4.3.4 Støbning I forbindelse med selve støbningen hældes betonen i en olieret og klargjort form. Er det ude på en byggeplads, dvs. fabriksbeton, så er formen bygget på stedet af træforskalling eller støbekassetter (principielt en forskalling, der kan bruges igen). Støbes der betoneelementer/betonvarer på fabrik, er formen en metal/jernform, som er beregnet til støbning af mange emner. Overskud af beton fra støbningen kasseres eller bruges til støbning andre steder, hvis muligt. Spild og ikke genbrugt overskud størkner/hærder som alt andet beton, og hånd-teres derfor på samme måde som brækage, beskrevet nærmere under punktet affald. 4.3.5 Rengøring I alle typer betonproduktion er der en fast daglig rengøringsprocedure af blande-re, betonkanoner, formudstyr m.m. Denne rengøring foregår ved spuling med vand, som i dag ledes til afløbssystemet, evt. via sandfang, olieudskiller og evt. slam- og neutralisationsbassin. Det må antages, at afvaskning tidligere kan være foregået på ubefæstede arealer.

Afhængig af vaskepladens og afløbssystemets beskaffenhed vil der også her væ-re risiko for en miljøbelastning. 4.3.6 Affald I alle typer betonproduktion vil den primære affaldskilde være fejlprodukti-on/brækage (beskadigede produkter). Denne type affald opstår normalt i blande-ren ved støbning og håndtering af færdige produkter. I forbindelse med rengøring af blander, støbeforme, betonkanoner m.m. samt evt. opgravning fra slamrender og sandfang vil der være en mængde betonhol-digt slam. Brækagen, inkl. slam, opbevares typisk på produktionsstedet indtil det knuses ned til f.eks. vejfyld, og i forbindelse med knusningen frigives der en del beton-støv. På de fleste produktionssteder vil der også være noget olieholdigt affald. Oliere-sterne kommer typisk fra udskiftning af f.eks. gear- og hydraulikolier, rester fra indsmøring m.m. Afhængig af håndtering og opbevaring kan det medføre en miljøbelastning.

5. Forureningsrisiko

5.1 Oversigt over potentielle forureningskilder I kapitel 4 er processer, anvendt teknologi og råvarer samt de potentielle risici for miljøet fra beton- og cementvarefabrikker gennemgået. Det fremgår, at an-tallet af forureningskilder er forholdsvis begrænset, og at kun få af de anvendte komponenter er almindeligt kendte forureningskomponenter. I tabel 5.1 er der samlet en oversigt over de anvendte råvarer, færdigvarer og affald. For hver vare er angivet miljøfarlige hovedkomponenter, forekomst i miljøet, samt hvor forureningen kan forekomme. I bilag 3 findes en beskrivelse af indholdet i de anvendte råvaretyper. I bilag 1 findes en opsummering af en-keltkomponenter, der optræder i råvarerne.

Miljøfarlige hoved-komponenter

Forekomst Kildetype

Råvarer Cement Spor af Cr6+, MgO,

di- og triethanolamin J(V) Råvarelager

Produktionsted Mikrosilica Al2O3, MgO J Råvarelager

Produktionsted Flyveaske Spor af Pb, Cd, Cr

(Cr6+), Zn, Ni, Cu, Va, Se, Mo, As

J(V) Råvarelager Produktionsted

Formolier Olie VJ(P) Råvarelager Produktionsted

Tilsætningsstoffer • Plastificering • Retardere • Acceleratorer • Luftindblandere • Andre afhængig af produktion

Thiocyanat, zink, aluminium, naphtha-lenforbindelser, triethanolamin, for-maldehyd, VinsolRe-sin

VJP Råvarelager Produktionsted

Armeringsstål Spor af tungmetaller, herunder Si, Mn, Ni

J Råvarelager

Produkt Beton Ingen - - Affald Brækage (knust) Som flyveaske og

cement J(V) Oplagringssted, diffust

Slam fra slamrender Som flyveaske og cement

J(V) Afløbssystem Oplagringssted, diffust

Sand fra sandfang Som flyveaske og cement samt olie

VJ Afløbssystem

Olie Olie VJ(P) Oplagringssted Spild ved håndtering

Andet Benzin og dieseltanke Benzin, olie, BTEX VJP Oplagring og påfyldningssteder

Tabel 5.1 Oversigt over forureningskilder og forekomst. V: vand, J: jord, P: poreluft.

Ud over de nævnte komponenter, der er vurderet som relevante i forurenings-sammenhæng, indeholder flere af tilsætningsstofferne også tensider. Det er ikke i kildematerialet specificeret, hvilke tensider der er tale om/ 24/. Det har derfor ikke været muligt at vurdere enkeltkomponenter i disse. 5.2 Vurdering af forureningsrisiko Generelt er stoffernes fysisk-kemiske egenskaber udgangspunkt for en vurde-ring af risikoen for at træffe stofferne i henholdsvis jord, grundvand og poreluft. Stoffer med ringe opløselighed, lavt damptryk og kraftig adsorpti-on/bioakkumulering (høj oktanol-vand fordelingskoefficient, stor molvægt og evt. positive ladninger) vil udvise størst tendens til at blive opkoncentreret i jordprofilet frem for at udvaskes til grundvand eller fordampe til poreluften. Omvendt vil stoffer med stor vandopløselighed og ringe adsorption udgøre den største risiko for grundvandskvaliteten, mens stoffer med højt damptryk udgør en risiko for poreluftforurening. Kulbrinter (olier) Kulbrinter har generelt en densitet lavere end vands. De vil bevæge sig gennem jordmatricen mod grundvandet pga. udvaskning, tyngdekraft og kapillarkræfter. På vejen vil en del af de flygtige komponenter fordampe til poreluften, en del vil blive opløst i porevandet, en del vil blive sorberet til jordpartiklerne, og en del vil blive fanget af kapillarkræfterne i jordens porer. Ved store spild vil en del af den frie fase nå grundvandet, hvor den vil lægge sige oven på grundvandsspejlet og strømme med grundvandets hydrauliske gradient. Grundvandsforureningens udbredelse begrænses af sorption, fordampning og nedbrydning /33/. Tungmetaller Tungmetaller er grundstoffer og kan derfor ikke nedbrydes til uskadelige stof-fer. Tungmetaller kan forekomme på forskellige kemiske tilstandsformer, der som følge heraf har forskellig mobilitet og miljøpåvirkning. Tungmetallernes spredning i jordmiljøet er styret af processerne udfældning, sorption, kompleks-binding og redoxprocesser. Generelt kan dog siges, at tungmetaller ofte sorberer kraftigt til jordmatricen og dermed hovedsageligt udgør et jordforureningspro-blem. Undtaget herfra er i denne sammenhæng chrom(VI), hvis mobilitet stiger med stigende pH-værdi i porevandet /33/. 5.3 Vurdering af forureningsrisiko I det følgende afsnit er hovedtyper af kilder til forurening fra beton- og cement-vareindustrien beskrevet. Indhold i de forskellige råvaretyper er derimod be-skrevet i bilag 3, og datablade for udvalgte af disse stoffer findes i bilag 2. 5.3.1 Spild og lækage af råvarer Olien, der anvendes til indsmøring, er en tungere olie. Et eventuelt spild eller lækage vil derfor delvis sorbere/klæbe til jordmatricen, men er spildet tilstræk-

keligt stort, vil olien kunne udvaskes, nå grundvandet og vil lægge sig som en hinde ovenpå grundvandet. Olien vil da langsomt blive udvasket i grundvandet. Fuldstændig nedbrydning af tungere oliekomponenter er en langsom proces. Ved spild af cement, mikrosilica eller flyveaske kan støv/partikler bæres med luften og spredes til et større område. Støvet vil lægge sig på jordoverfladen, hvor det med tiden opblandes i den øverste del af jordprofilet (vækstlaget). Dog kan enkelte komponenter ved større spild udvaskes til grundvandet. Dette gæl-der især chrom(VI), der er meget mobilt. Chrom findes dog kun som chrom (VI) ved pH over ca. 5 og under oxiderede forhold /33/. Chrom vil ved ændrede forhold f.eks. reducerende forhold, udfælde som chrom(III) /33/. Her skal det bemærkes, at cement netop har høj pH-værdi (ca. 13). Flyveaske indeholder spor af mange tungmetaller: Bly, chrom, cadmium, kob-ber, nikkel, vanadium, zink, molybdæn, arsen og selen. Tungmetallers kemiske opførsel er ganske forskellige. Flere af dem har pH- eller redoxafhængig mobili-tet, og mange af dem komplexbindes i jordmatricen. Generelt kan det dog siges, at ingen af disse stoffer er så mobile som chrom(VI). Mikrosilica indeholder små mængder Al3O2 og MgO. Disse komponenter er ik-ke vandopløselige og vil kunne spredes som støv på lokaliteten og dermed med-føre en diffus jordforurening. Plastificeringsmidler, retardere, acceleratorer og luftindblandingsstoffer inde-holder mange forskellige stoffer. Mange af dem er naturlige stoffer og restpro-dukter fra andre industrier. De komponenter, der her er udpeget som miljøfarli-ge, er: Zink, aluminium, thiocyanat, naphthalenforbindelser, di- og triethanola-min, formaldehyd samt VinsolResin. • Thiocyanat er ofte ret vandopløseligt, og derfor vil stoffet let kunne spredes

til omgivelserne. Det er negativt ladet og vil derfor ikke sorbere til jordma-tricen. Thiocyanat kan danne komplekser med jern og vil give en rødfarv-ning af jord og vand, og kan under areobe forhold mineraliseres til ammoni-um, sulfat og kuldioxid. Thiocyanat er mindre toksisk end fri cyanid, mens jerncyanider er meget lidt toksiske /33/.

• Naphthalenforbindelser vil i miljøet minde om andre kulbrinter, som findes i olie. Naphthalenforbindelser tilhører gruppen af tungere kulbrinter og vil derfor sorbere forholdsvist kraftigt til jordmatricen.

• Di- og triethanolaminer og formaldehyd er alle meget vandopløselige og vil derfor hurtigt nå grundvandet og spredes videre med dette. Komponenterne er naturligt nedbrydelige.

• VinsolResin er et naturprodukt udvundet fra nåletræer og vurderes at have en harpikslignende konsistens. Det vil derfor kemisk opføre sig som en me-get tung olie. Det vil sige at VinsolResin hovedsageligt vil udgøre et jord-forureningsproblem.

• Enkelte af de anvendte hjælpestoffer indeholder ikke nærmere definerede tensider. Tensider, eller detergenter, som de også kaldes, er lange organiske kæder med en hydrofil ende f.eks. i form af en syregruppe. Toksiciteten af

tensiderne er meget forskellig, men generelt stiger toksiciteten med længden af den organiske kæde. Siden 1950’erne har der være fokus på nedbrydelig-heden af tensiderne, så mange af de ikke nedbrydelige tensider i dag er sub-stitueret med nedbrydelige tensider. Tensider kan opdeles i 3 undergrupper: Kationiske, anioniske og nonioniske tensider. Kationer sorberes kraftig til jordpartikler som følge af deres ladning, mens de øvrige primært vil være at finde i vandet /35/. De anioniske tensider har lav til moderat bioakkumuler-barhed, de kationiske har lav bioakkumulerbarhed, og de nonioniske har moderat bioakkumulerbarhed //44, 45//.

5.3.2 Udvaskning af metaller fra armering Armeringsstål opbevares ofte på samme lokalitet på produktionsstedet. Hvis opbevaringen sker udendørs, vil der ved nedbør ske korrosion og udvaskning af metaller fra armeringsstålet. Det vil naturligvis hovedsageligt være jern, der ud-vaskes, men eftersom jern indeholder spor af tungmetaller, vil også disse kunne udvaskes. Armeringsstål indeholder ofte silicium, nikkel og mangan. Metallerne fra en sådan udvaskning vil sjældent nå grundvandet, og de vil som oftest kun medføre en begrænset overfladenær jordforurening. 5.3.3 Lækage på afløbssystemer Rengøring efter betonblanding foretages ofte ved højtryksspuling. Afløbsvandet vil tit være olieholdigt og indeholde betonslam. Hovedparten af olien opfanges i sandfang og olieudskiller. Indholdet af betonslam kan gøre afløbsvandet basiskt. Derfor findes der på nogle beton- og cementvarefabrikker neutraliseringsanlæg. Ved lækage på afløbssystemet, herunder også olieudskillere og sandfang, inden renseenhederne, kan der trænge basisk olieholdigt vand ud af systemet, og dette vil strømme til grundvandet. Hvis jorden er kalkholdig, vil pH-værdien i forure-ningsfanen hurtigt neutraliseres. Herved vil flertallet af tungmetallerne bindes i jordmatricen, mens chrom(VI), som før nævnt, fortsat kan være mobilt. Olie-holdigt vand vil derimod nå grundvandet relativt uhindret. 5.3.4 Opbevaring og knusning af brækage På produktionsstedet opbevares brækage. Dette knuses ofte, så det kan anvendes til andre formål. Ved knusningsprocessen forekommer der støv, som kan depo-neres på området. Der kan ske udvaskning fra brækage både før og efter knus-ning. Tungmetaller i betonen, f.eks. fra flyveaske, kan her være problematisk. Flere organiske tilsætningsstoffer er muligvis også et problem, men dette er ikke til-strækkeligt undersøgt /19/.

5.3.5 Opbevaring og håndtering af sand og slam Slam fra slamrender opbevares typisk sammen med brækage. Så længe slammet er vådt, vil vandet i slammet kunne trænge ned i jorden. Dette vand har en høj pH-værdi og vil indeholde rester af tilsætningsstoffer og evt. spor af tungmetal-ler fra flyveaske og cement. Slammet tørrer i stil med beton, men eftersom slammet består af fine partikler, er det mere skrøbeligt og bliver let knust til pulver. Herefter vil det let kunne spredes diffust på lokaliteten. Både sand fra sandfang og betonslam kan indeholde tungmetaller. Hvis opbeva-ringen sker på et ubefæstet areal, vil tungmetallerne kunne opblandes i de øver-ste jordlag, og chrom(VI) vil kunne udvaskes til større dybde. I fald materialer-ne er meget fugtige og ligger opbevaret på samme sted i længere tid, kan det give risiko for en grundvandsforurening. I sandet fra sandfang vil der yderligere være et vist indhold af oliekomponenter, som også vil kunne udvaskes. Oliekomponenterne vil kunne trænge dybere ned i jorden end tungmetallerne, men vil formentlig, igen alt efter fugtighed og op-bevaringstid, hovedsageligt medføre jordforurening og kun i særlige tilfælde grundvandsforurening. 5.3.6 Opbevaring og håndtering af olieaffald Fra produktionen forekommer der olieaffald fra olieringen, men de største mængder af olie forekommer ved fra udskiftning af olie, herunder gear- og hy-draulikolier. I forbindelse med afløbssystemet findes en olieudskiller. Denne tømmes efter behov af en slamsuger. Eventuelt spild ved tømning eller mangelfuld tømning kan medføre en miljøbelastning. Generelt vil olieaffaldsprodukterne kunne strømme til grundvandet og vil her lægge sig som en hinde på grundvandsspejlet. Oliekomponenterne vil herefter blive udvasket til grundvandet. Tungere olier, som der her er tale om, nedbrydes kun langsomt. 5.3.7 Olie- og benzintanke Der findes på fabrikkerne ofte tankanlæg til brændstof til fabrikkens maskiner. Der kan ske forurening med olieprodukter fra disse tanke, enten hvis der er hul i en tank eller ved spild og overløb ved påfyldning eller tankning. Tankene inde-holder normalt diesel-/fyringsolie eller benzin. Denne olie vil, som ved tidligere beskrivelse af olie, kunne trænge ned til grundvandet.

5.3.8 Andre aktiviteter De aktiviteter, som er omtalt herover, vil kunne genfindes på de fleste beton- og cementvarefabrikker. Herudover kan der, som før nævnt, opstå jord- og grund-vandsforurening fra andre aktiviteter, som har tilknytning til virksomheden. Der kan eksempelvis have været maskin- eller snedkerværksted til vedligehold af maskiner og forme. Da cementindustrien ofte er nært knyttet til råstofbranchen, kan beton- og ce-mentvarefabrikker være etableret i direkte tilknytning til den grusgrav, som har leveret stenmaterialerne til betonen. I sådanne tilfælde er der risiko for, at rå-stofgraven har været anvendt til deponering af affald og/eller overskudsjord.

6. Undersøgelser

I det følgende er indholdet i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2 beskrevet, jf. Lov om forurenet jord. Beskrivelse af mere omfattende undersø-gelser kan bl.a. findes i /1/. Ved en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2 på en beton- og ce-mentvarefabrik anbefales følgende elementer at indgå i undersøgelsesstrategien: • Historisk redegørelse • Prøvetagning af jord og grundvand • Felt- og laboratorieanalyser af jord- og grundvandsprøver • Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier • Orienterende risikovurdering.

Afsnit 6.1 beskriver indholdet af en historisk redegørelse, mens afsnit 6.2 giver mere konkrete anvisninger på, hvilke elementer der kan indgå i en fysisk under-søgelse på en beton- og cementvarefabrik. Kapitlets sidste afsnit indeholder go-de råd til design af et godt undersøgelsesprogram. Forureningenskortlægningen forestås af amterne i samarbejde med kommuner-ne, og den skal som udgangspunkt udføres efter retningslinierne i Miljøstyrel-sens kortlægningsvejledning /42/. Der er dog væsentlige forskelle i de strategier, som de enkelte amter har valgt at forfølge i tilrettelæggelsen af kortlægningsar-bejdet. Eksempelvis kan der være store forskelle i den detaljeringsgrad, som amterne anvender i deres undersøgelser frem til vidensniveau 1. Nogle amter vælger at bruge oplysningerne om virksomhedens placering alene, når de kort-lægger på vidensniveau 1. Andre amter går mere i dybden og undersøger virk-somhedens indretning, driftsperiode osv., før der foretages kortlægning på vi-densniveau 1. Første skridt i planlægningen af kortlægningsundersøgelsen er derfor at oriente-re sig om, hvilke procedurer og metoder der anvendes i netop det amt, hvor un-dersøgelsen skal udføres.

6.1 Historisk redegørelse Inden fysiske kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 påbegyndes, er det vigtigt at få lavet en historisk redegørelse for den aktuelle lokalitet. Dette kan være tidskrævende, men det er nødvendigt for at kunne målrette de tekniske undersøgelser. Den historiske redegørelse bør resultere i en detaljeret redegørelse for typen og den fysiske placering af potentielle forureningskilder relateret til beton- og ce-mentvareindustrien.

Der findes en lang række kilder, hvor man kan søge oplysninger En nærmere beskrivelse af de vigtigste kilder fremgår af kortlægningsvejledningen /42/. Der-udover findes der i Lossepladsprojektet ”Kilder til industrikortlægning” en større samling kildehenvisninger til anvendelse ved litteratursøgning /40/. I det følgende er anvendelsen af det historiske materiale opdelt på følgende em-ner: • Oplysninger om lokalisering af tidligere og nuværende beton- og cement-

varefabrikker • Oplysninger om beton- og cementvareindustrien • Oplysninger om lokaliteten.

Lokalisering af beton- og cementvarefabrikker Med henblik på en generel kortlægning indhentes oplysninger om, hvor der har været beton- og cementvarefabrikker inden for et afgrænset geografisk område. Til generel kortlægning indhentes ”brede” historiske kilder, som f.eks. gamle vejvisere, telefonbøger, lokalvejvisere og annonceværker (eksempelvis Kraks vejviser), med f.eks. 5-års intervaller. Kendetegnende for disse kilder er, at de har en bred dækning, men en lav detaljeringsgrad. • Lokalisering og driftsperiode

Adresse, matr.nr. og ejerforhold mv. Fremgår af kommunens arkiver. Driftsperioden fremgår af tingbogen eller kan oplyses af grundejeren i driftsperioden. Herudover kan der evt. indhentes oplysninger fra Er-hvervsregistret, vejvisere, brancheforeninger mv.

Der kan ofte med fordel tages kontakt til lokalhistorisk arkiv, hvor medarbejde-re enten selv har et udvidet lokalkendskab eller kan henvise til ældre borgere med lokalkendskab. Specifikt for beton- og cementvarebranchen anbefales det at tage kontakt til brancheforeningen (se afsnit 3.3), som måske kan give nyttige råd og oplysnin-ger om virksomhederne i et givent amt. Oplysninger om branchen Af litteratur, der beskriver beton- og cementvarebranchen, kan udover nærvæ-rende branchebeskrivelse nævnes: • Brancheanalyse beton – renere teknologi ved beton fremstilling. Miljøpro-

jekt nr. 304. Miljøstyrelsen, 1995. • Beton-Bogen, Cementfabrikkernes tekniske oplysningskontor (CtO), se-

neste udgave. • Brancheforeningerne: www.betoninfo.dk. • Danmarks ældste forretninger, Kraks Legat (udg.), 1950.

http://www.betoninfo.dk/

Oplysninger om den enkelte lokalitet Ved tilrettelæggelse af de historiske redegørelser kan det historiske materiale inddeles efter de forhold, der søges oplysninger om. For en beton- og cementva-refabrik kan følgende forhold være relevante: • Fysisk indretning

Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser Virksomhedens arkiver Fotos fra et kongelige Biblioteks billedsamling, Kort- og Matrikelstyrel-sen og Lokalhistorisk arkiv.

• Gennemgang af processer og oplag

Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser Virksomhedens arkiver Interviews med grundejer eller ansatte i driftsperioden Avisartikler mv. Arbejdstilsynets inspektionsberetninger Gennemgang af teknisk, historisk litteratur.

For at målrette den efterfølgende undersøgelse mest muligt er det væsentligt ved gennemgangen at fastlægge, hvilke processer der har været anvendt på beton- og cementvarefabrikken. • Identifikation af miljøfarlige stoffer og lokalisering af forureningskil-

der Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser og indberetninger vedr. affaldsmængder Virksomhedens arkiver Interviews med grundejer eller ansatte i driftsperioden.

• Oplysninger om brand og ulykker

Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser Politiets arkiver Brandvæsenets arkiver Arbejdstilsynets inspektionsrapporter Virksomhedens egne arkiver Interviews med grundejer eller ansatte i driftsperioden.

• Besigtigelse Ved besigtigelse af en beton- og cementvarefabrik bør man forsøge at lo-kalisere udendørs og indendørs råvareoplag, steder for indsmøring af stø-beforme, steder for blanding af råvarer, opbevaringssteder for brækage, slam og olieaffald, steder hvor blandeudstyr renses, afløbsforhold, herun-der særligt eventuelle olieudskillere og slamneutraliseringsbassin samt olietanke. Sideordnede aktiviteter, såsom værksteder, dieselpåfyldnings-pladser mv., bør også identificeres. Det anbefales at udføre besigtigelsen sammen med en tidligere grundejer eller ansat, der har kendskab til pro-duktionsprocesser og affaldsbortskaffelse. Ved besigtigelsen er der ofte

mulighed for at danne sig et godt overblik over virksomhedens historiske udvikling. Virksomhederne kan være etableret i tilknytning til en grus-grav, så eventuelle opfyldninger bør identificeres ved en vurdering af ter-rænforhold mv.

6.2 Planlægning af fysiske undersøgelser Dette afsnit giver konkrete anvisninger på, hvilke potentielle forureningskilder der bør eller kan inddrages i en fysisk kortlægningsundersøgelse. Anvisningerne er dels baseret på kendskabet til virksomhedernes processer og dels baseret på de konkrete erfaringer, som amterne foreløbigt har gjort med denne vhedstype. En gennemgang af disse konkrete erfaringer fremgår af bilag 4.

irksom-

Der er her givet en prioriteret liste for, hvilke forureningskilder der bør medta-ges ved en kortlægningsundersøgelse. Listen skal i hvert enkelt tilfælde vurde-res mod de faktiske forhold på den pågældende lokalitet. 6.2.1 Potentielle forureningskilder Potentielle forureningskilder, som altid bør medtages i en kortlægningsunder-søgelse frem til vidensniveau 2: • Udendørsoplag af råvarer • Oplag af slam • Olieudskiller og tilhørende sandfang • Steder, hvor der sker oliering og vask af forme og betonbiler • Udendørsarealer, hvor der sker blanding af råvarer • Oplag af olieaffald • Nedgravede tanke • Påfyldningsplads for både underjordiske og overjordiske tanke. Forureningskilder, som anbefales medtaget i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: • Oplag af brækage • Slamneutraliseringsanlæg • Opbevaring af armeringsstål på ubefæstede arealer • Afløbssystem • Diffus jordforurening opstået som følge af støv mv. fra virksomheden • Andre aktiviteter (værksteder, opfyldninger mv.).

Forureningskilder, som i specielle tilfælde kan medtages i en kortlægningsun-dersøgelse: • Eventuelle områder, hvor der ved gennemgang af historik fremkommer

oplysninger om kendte spild.

6.2.2 Forureningskomponenter For en del af de komponenter, der er i råvarer til beton, er der ikke tidligere ud-ført analyser på trods af, at der produceres store mængder beton i Danmark. De enkelte komponenter i råvarerne er omtalt i bilag 3. Udvælgelsen af komponenter, der er relevante ved en undersøgelse af jord og grundvand, er foretaget i bilag 1, hvor de nærmere kriterier for udvælgelsen er beskrevet. Ud fra de indhentede informationer om komponenterne er der her givet en prioriteret liste over forurenende komponenter, der bør analyseres for på lokaliteter, hvor der er eller har været beton- og cementvareindustri. Forurenende komponenter, der altid bør analyseres for ved kortlægningsun-dersøgelser på beton- og cementvarefabrikker: • Total kulbrinter samt BTEX • Tungmetaller, herunder også chrom(VI).

Forurenende komponenter, der anbefales analyseret for: • Vanadium, molybdæn, selen og arsen - hvis der håndteres flyveakse • Al2O og MgO - hvis der håndteres mikrosilica • Silicium, mangan (og nikkel) - hvis der oplagres armeringsstål.

Forurenende komponenter, som analyseres, hvis der er kendskab til an-vendelse af tilsætningsstoffer indeholdende disse komponenter: • Thiocyanat • Aluminium • Naphthalenforbindelser • Diethanolamin • Triethanolamin • Formaldehyd • Man kan ikke umiddelbart analysere for VinsolResin, da det er et blan-

dingsprodukt af kulbrinter. Man skal derfor forhøre sig hos analyse labo-ratoriet, hvor de mener at kunne kvantificere denne stofblanding. Eventu-elt kan en mindre mængde af råvaren indkøbes og analyseres som sam-menligningsprøve.

En række af komponenterne, der er nævnt som supplement til standardanalyse-programmet, udføres kun af enkelte laboratorier og udføres kun i meget be-grænset omfang. Analyserne kan desuden være meget kostbare. Det anbefales derfor at tage kontakt til et analyselaboratorium for at planlægge analysepro-grammet samtidig med, at det sikres, at komponenterne har været anvendt på lokaliteten.

6.2.3 Analyseprogrammer Analyseprogram for jordprøver Jordprøver udvælges typisk til analyse på baggrund af forhøjet PID-udslag, mis-farvning, mislugt og/eller indhold af fremmedlegemer i jorden samt kendskab til de potentielle forureningskilder. Jordprøver fra lokaliteter, hvor der har været beton- og cementvarefabrikker, anbefales analyseret efter programmet angivet i tabel 6.3. Analysemetoderne er nærmere beskrevet i /13/. Analyseprogrammet kan reduceres eller udbygges af-hængigt af, hvilke oplysninger der kan fremskaffes i forbindelse med den kon-krete undersøgelse.

Stofgruppe Komponent Metode Detektionsgrænse (mg/kg TS)

Tungmetaller Bly Cadmium Chrom Chrom (VI) Kobber Nikkel Zink

ICP ICP ASS ICP

SpektrofotometriskICP ICP ICP

0,9 0,05

0,002 0,2

0,05 0,5 0,6 1,0

Kulbrinter C6-C10 C11-C25 C26-C35 C36-C40 BTEX

GC-FID GC-FID GC-FID GC-FID GC-FID GC-MS

2,0 5,0

20,0 25,0 0,1

0,01 Tabel 6.3 Laboratorieanalyser for jordprøver, standardprogram. De anførte vejledende detektionsgrænseniveauer i jord og grundvand er hentet fra gældende metodebeskrivelser og oplysninger fra et udvalg af danske analy-selaboratorier i 2004. En GC/FID screening af jordprøverne for totalindhold af kulbrinter vil endvide-re kunne indikere, om der indhold af VinsolResin i prøven, men vil dog ikke kunne give den nøjagtige koncentration af dette produkt.

Som supplement til standardprogrammet anbefales det, afhængig af forbrug af tilsætningsstoffer, at analysere jordprøver for følgende forureningskomponenter:

• Thiocyanat • Aluminium (Al og Al2O3) • Arsen • Mangan • Molybdæn • Vanadium • Magnesium (MgO) • VinsolResin • Selen • Silicium • Naphthalenforbindelser.

Analyseprogram for vandprøver Vandprøver fra lokaliteter, hvor der har været beton- og cementvarefabrik, an-befales analyseret efter programmet angivet i tabel 6.4. Som anført for jordprøver kan analyseprogrammet for vandprøver ligeledes re-duceres eller udbygges afhængigt af, hvilke oplysninger der kan fremskaffes i forbindelse med den konkrete undersøgelse.

Stofgruppe Komponent Metode Detektionsgrænse (µg/l)

Tungmetaller Chrom (total) Chrom(VI)

ASS/ICP Spektrofotometrisk

0,2 1

Kulbrinter Total kulbrinter

BTEX

GC-FID GC-FID GC-MS

5,0 0,1

0,05 Tabel 6.4 Laboratorieanalyser for vandprøver, standardprogram. Som supplement til standardprogrammet anbefales det at analysere vandprøver for følgende stoffer, afhængig af forbrug af tilsætningsstoffer:

• Diethanolamin • Triethanolamin • Formaldehyd • Thiocyanat • Naphthalenforbindelser • Aluminium.

6.3 Design af undersøgelsesprogram De fysiske undersøgelser har til formål at be- eller afkræfte, om virksomhedens aktiviteter har ført til forurening af jord og grundvand. Derudover skal de fysi-ske undersøgelser tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne foretage en indledende risikovurdering af forureningens påvirkning af miljø og sundhed. Da fysiske undersøgelser er kostbare at iværksætte, er der al mulig grund til at ofre god tid på omhyggelig planlægning og design af et undersøgel-sesprogram. Den historiske redegørelse skal resultere i to sæt af oplysninger:

1. Hvilke potentielle kilder er eller har der været til forurening af jordmil-jøet?

2. Hvilke miljøfremmede stoffer kan der være udledt fra virksomheden, og hvad er deres opførsel i miljøet?

Når disse oplysninger er tilvejebragt, kan der opstilles en konceptuel model, der beskriver de scenarier, som de fysiske undersøgelser skal be- eller afkræfte. Den konceptuelle model kan f.eks. tage stilling til følgende spørgsmål: • Er der tale om punktkilder, hvor miljøfremmede stoffer f.eks. er lækket fra

en tank eller spildt ved en påfyldningsstuds? Eller er der tale om punktkil-der, hvor støv eller aerosoler kan være spredt over et større område, f.eks. fra et ventilationsafkast? Kilden kan i visse tilfælde udgøre et område, f.eks. en oplagsplads eller et areal for deponering af affald.

• Hvordan er de miljøfremmede stoffer undsluppet til miljøet? Forureningen

kan eksempelvis være ’injiceret’ i jorden fra en utæt kloak eller spildt direk-te fra et tromleoplag.

• Hvilke stoffer kan være undsluppet til miljøet? Hvis der er tale om produk-

ter med få hovedkomponenter og mange additiver, bør man som oftest starte med at undersøge for hovedkomponenten.

• Hvordan vil stofferne opføre sig i miljøet? Vil de adsorbere til jorden umid-

delbart ved kilden? Vil de fordampe? Vil de bevæge sig ned mod grundvan-det, eller vil de opløses i porevandet og vaskes ned?

• Undergår stoffet forandringer i miljøet? Bliver det nedbrudt eller ændrer til-

standsform? Når dette hændelsesforløb er tænkt igennem, er der skabt et billede af, hvor på grunden der skal søges efter hvilke forureningskomponenter. For hver kilde kan der herefter vælges en undersøgelsesstrategi, hvor der udvælges prøveudtag-ningsmetode(r) og analyseparametre for hver af de ”forureningshændelser”, som indgår i den konceptuelle model.

En detaljeret gennemgang af prøvetagnings- og analysestrategier fremgår af /13/. Her beskrives i bilag l, eksempel l og 2, relevante typer af prøvetagnings- og analysestrategier i orienterende forureningsundersøgelser (tekniske kortlæg-ningsundersøgelser). Det anbefales generelt, at prøvetagningstætheden til lokali-sering af ukendte forureningskilder ved tekniske kortlægningsundersøgelser be-grænses til niveauet "grov screening".

7. Afværgeteknikker

Såfremt der ved kortlægningsundersøgelsen på vidensniveau 2 påvises forure-ning, der overskrider de af Miljøstyrelsen fastsatte kvalitetskriterier for jord, grundvand eller poreluft /1/, vil næste trin være at foretage en mere omfattende forureningsundersøgelse. Den omfattende forureningsundersøgelse bør inde-holde en beskrivelse af nedenstående fysiske og kemiske forhold: - Geologi, hydrogeologi og geokemi - Forureningsudbredelse, spredningshastighed og kildestyrke. Med baggrund i en samlet vurdering af undersøgelsesresultaterne udarbejdes i henhold til /1/ en risikovurdering, der klargør, i hvilken grad forureningen udgør en risiko i forhold til arealanvendelsen, grundvands- og recipientinteresser. På baggrund af risikovurderingen besluttes det, om der skal foretages afværgefor-anstaltninger. Det er vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt i undersøgelsesfasen overvejes, hvil-ke afværgeforanstaltninger der kan være aktuelle for den pågældende forurening og lokalitet. Herved sikres, at der allerede i undersøgelsesforløbet kan foretages en afklaring af, hvilke afværgeteknikker der er bedst egnet samt eventuelt forbe-rede boringer mm. på at kunne indgå i fremtidige afværgeforanstaltninger eller moniteringsprogrammer for overvågning af forureningen. Inden afværgeprojektet påbegyndes, foreslås det at orientere sig i Amternes Pro-jekthåndbog /4/. I projekthåndbogen er der samlet en lang række gode råd og vejledninger om udbud og kontrahering af rådgivning og entreprenørarbejde. Identifikation af potentielle afværgestrategier I det følgende er der listet eksempler på afværgeforanstaltninger, der kan være aktuelle til sikring af arealanvendelse, herunder indeluft samt grundvandsinte-resser og recipienter. Identifikationen af mulige afværgestrategier skal som udgangspunkt baseres på en gennemgang af alle generelt anvendelige afværgetekniker over for den på-gældende forurening. Med baggrund i formålet med afværgeprojektet og de lo-kalitetsspecifikke forhold udvælges, hvilken afværgeteknik eller kombination af forskellige teknikker der er bedst egnet over for den identificerede forurening. Valget skal overordnet baseres på en helhedsvurdering af funktion, miljø, tid og økonomi. Ved valg af afværgeløsning er det vigtigt at tage stilling til, om formålet er en fjernelse og/eller en afskæring af forureningen. Der skal tages stilling til de op-rensningskriterier, som afværgeløsningen skal sigte mod, og det skal undersø-ges, hvilke krav der er til afværgeforanstaltningen med hensyn til udledningskri-terier for vand og luft.

Afværgeforanstaltninger til sikring af arealanvendelsen, herunder indeluften, tager sigte på at fjerne eller afskære forureningen, så eksponeringen mindskes eller hindres, mens afværgeforanstaltninger over for grundvand tager sigte på at reducere eller hindre spredning af forureningen til grundvand og recipient. Før detailplanlægning og etablering af flere af de ovennævnte afværgeforan-staltninger kan det med fordel betale sig at supplere med mere specifikke tekni-ske undersøgelser eller tests. Testene skal udmunde i en nærmere bestemmelse af særlige designparametre, såsom jordens permeabilitet, vandindhold, hydrau-lisk ledningsevne, geoteknik etc. En mere uddybende beskrivelse af de enkelte afværgeteknologier og tests kan findes i amternes afværgehåndbog for chlorere-de opløsningsmidler /3/. Der sker løbende udvikling af forskellige afværgemetoder primært i udlandet. I valget af afværgeteknikker er det vigtigt at følge med i den internationale viden på området. Her er givet nogle eksempler på hjemmesider, hvor der kan opnås et godt overblik med hensyn til den internationale viden på området: US EPA’s hjemmesider www.clu-in.org, www.techknow.org og www.gwrtac.org. Disse hjemmesider er endvidere fyldt med links til andre hjemmesider omhandlende afværgeteknikker. På den danske Miljøstyrelses hjemmeside www.mst.dk og på Amternes Videncenter for Jordforurenings hjemmeside www.avjinfo.dk findes publikationer, der beskriver afprøvede afværgeteknikker i Danmark. I tabel 7.1 er der foretaget en udvælgelse af de afværgeteknikker, der på nuvæ-rende tidspunkt vurderes at være bedst egnede i forhold til de forureningskom-ponenter, der typisk findes i forbindelse med beton- og cementvarefabrikker. Udvælgelsen af teknikker bærer således præg af, hvilke teknikker der d.d. er mest kommercielt udviklede. Tabellen indeholder en kort beskrivelse af den på-gældende metode og dens anvendelighed i forhold til forskellige stofgrupper, geologi og hydrogeologi. Der er for den enkelte teknik endvidere anslået tiden for en forventet oprensningsperiode. Efter afslutning af etablering og evt. indkøring af en afværgeforanstaltning er det af stor betydning, at der, udover den rent maskintekniske del bestående af eftersyn og vedligehold, løbende foretages en monitering og optimering af af-værgeforanstaltningen, der sikrer den bedst mulige oprensning igennem hele driftsperioden. Før afslutning af afværgeprojektet bør der endvidere foretages en fastsættelse af stopkriterier for afværgeforanstaltningerne.

http://www.clu-in.org/

http://www.gwrtac.org/

http://www.mst.dk/

http://www.avjinfo.dk/

Teknik Forurenings-

komponenter Beskrivelse Sted Geologi Hydrogeologi

Oprens-ningsperiode

Afgrav-ning/opboring

Olieprodukter, BTEX, Chlo-rerede opløs-ningsmidler, Metaller

Afgrav-ning/opboring af jord. Bort-kørsel af jord til ekstern rens-ning

Kilde-oprensning

Alt Umættet og mættet. (Evt. foretages grundvands-sænkning)

Kort

Dampstrip-ning

Oliekompo-nenter herun-der BTEX samt let og tung gasolie

Opvarmning af jordmatrixen ved injektion af luft og damp. Metoden kan med fordel kombineres med aktiv op-pumpning af poreluft

Kilde-oprensning

Sand og grus, (kalk), lerlag mindre end 3 meter tykke

Umættet og mættet

Kort

Phyto-oprensning

Oliekompo-nenter herun-der BTEX, PAH’er

Beplantning af særlig vegetati-on, der kan optage og even-tuelt nedbryde forurenings-komponenterne

Kilde-oprensning

Alt Umættet og mættet

Lang

Forceret ud-vaskning

Olie- og tjæ-rekomponen-ter, BTEX

Udvaskning af forurening ved kunstig forøget vandgennem-strømning

Kilde-oprensning

Sand og grus, (kalk)

Umættet og mættet

Lang

Kemisk oxida-tion

Oliekompo-nenter herun-der BTEX, PAH’er

Stimuleret ned-brydning af forureningen ved tilsætning af oxidations-middel

Kilde-oprensning

Sprækket ler, silt og sand

Mættet og umættet

Mellem

Naturlig ned-brydning

Benzin, let gasolie

Overvågning ved en omfat-tende monite-ring og herved dokumentering af nedbrydnin-gen af en foru-rening

Sprednings-kontrol

Sand og grus Mættet (umættet)

Lang

Forsegling af forureningen

Alt Etablering af spuns eller anden form for barriere, der hindrer en spredning af forureningen

Sprednings-kontrol

Alt Umættet og mættet

Lang

Afværge-pumpning og vandbehand-ling

Oliekompo-nenter, BTEX, Chlorerede opløsnings-midler, Vand-blandbare opløsnings-midler, Cr(VI)

Oppumpning og behandling af grundvand

Kilde-oprensning og spred-ningskontrol

Sand, grus og kalk

Mættet Lang

Teknik Forurenings- komponenter

Beskrivelse Sted Geologi Hydrogeologi

Oprens-ningsperiode

Passiv ventila-tion

Flygtige olie-komponenter herunder BTEX

Passiv fjernelse af forurenet poreluft drevet af naturlige atmosfæriske trykvariationer

Kilde-oprensning

Sand og grus, (kalk)

Umættet Lang

Etablering af reaktiv barrie-re

Flygtige olie-komponenter herunder BTEX, Cr(VI)

Etablering af væg indehol-dende materiale for tilbagehol-delse eller ned-brydning af grundvands-transporteret forurening

Sprednings-kontrol

Sand, grus og kalk

Mættet Lang

Tabel 7.1 Udvalgte afværgeteknikker i forhold til forureningskomponenter, som kan være knyttet til beton- og cementvarefabrikker /43/.

Note: Oprensningsperioder er angivet som: Kort: <¾ år. Mellem: ¾-3 år. Lang: >3 år.

8. Litteraturliste

/1/ Miljøstyrelsen: Oprydning på forurenede lokaliteter - Hovedbind. Vejled-ning nr. 6 1998.

/2/ Miljø- og Energiministeriet: Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. /3/ Amternes Videncenter for Jordforurening 2003. Afværgehåndbog for klo-

rerede opløsningsmidler Nr. 4 2003. /4/ Amternes Videncenter for Jordforurening: Amternes Projekthåndbog 3.

udgave 2002. /5/ Beton industriens Fællesråd, www.betoninfo.dk. Lokaliseret 05.01.2004. /6/ Cementfabrikkernes tekniske oplysningskontor (CtO): Beton-Bogen.1979. /7/ Munch-Petersen, C.: Teknologisk Institut, Beton. Publiceret i: Byggeindu-

strien nr. 4, 1997. /8/ Emineral a/s, www.emineral.dk. Lokaliseret 05.01.2004. /9/ Aalborg-Portland A/S, www.aalborg-portland.dk. Lokaliseret 05.01.2004. /10/ Miljøstyrelsen: Afløbskomponenter PVC, HDPE, PP og beton.

Arbejdsrapport nr. 3. 1998. /11/ Miljøstyrelsen: Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på mur-

værk, tegl- og betontage – Undersøgelse af forekomster. Miljøprojekt nr. 781. 2003.

/12/ Jespersen, A., Borrit, S., Malling, K. T., Gaarselv, A.: Material og udfø-

relsesmetoder. Anlægskundskab, bind B. 4. revideret udgave. Polytekni-ske forlag. 1976.

/13/ Miljøstyrelsen: Prøvetagning og analyse af jord. Vejledning fra Miljøsty-

relsen, nr. 13, 1998. /14/ Miljøstyrelsen: Brancheanalyse beton – renere teknologi ved beton frem-

stilling. Miljøprojekt nr. 304. 1995. /15/ Danmarks Statistik, personlig henvendelse, 12-01-2004. /16/ Dansk Fabriksbetonforening: Fabriksbeton – det naturlige valg. Udgivel-

sesår ukendt. /17/ Beton-Teknik: Tilsætningsstoffer til beton. 1983.

http://www.betoninfo.dk/

http://www.emineral.dk/

http://www.aalborg-portland.dk/

/18/ Miljøstyrelsen: Feltmetoder til forurenet jord. Projekt om jord og grund-

vand fra Miljøstyrelsen nr. 18. 1995. /19/ Miljøstyrelsen: Nedsivning fra byggeaffald. Miljøprojekt nr. 128. 1990. /21/ Miljøministeriet: Teknologisk udvikling i betonbranchen. Råstofkontorets

teknologiserie nr. 7. 1984. /22/ Unicon A/S, www.unicon.dk. Lokaliseret 01.05.2004. /23/ Normstyrelsen: Anvendelse af flyveaske og mikrosilica i beton. Normsty-

relsens publikationer NP-188-R, 1987. /24/ Kjær, U.: Tilsætningsstoffer til beton. Beton- og konstruktionsinstituttet.

1982. /25/ Statens byggeforskningsinstitut: Problematiske stoffer i byggevarer. SBI-

anvisning nr. 122, 1999. /26/ Miljøstyrelsen: Ny viden nr. 4, 2000. /27/ GH Beton, www.Ghbeton.dk. Lokaliseret 01.05.2004. /28/ SKAKO, www.skako.dk. Lokaliseret 01.05.2004. /29/ IBF Betonvarer, www.ibf.dk. Lokaliseret 01.05.2004 /30/ Miljøstyrelsen. Affaldsstatistik 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6,

2003. /31/ Cai, Z., Jensen, D.L. og Christensen, T.H. Re-use of stabilised flue gas

ashes from solid waste incineration in cement-treated base layers for pavement. Waste Management and Research. Vol. 21, pp. 42-53. 2003.

/32/ Miljøstyrelsen: Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og

restprodukter. Miljøprojekt nr. 415, 1998. /33/ Miljøstyrelsen: Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Bind 1 og

2. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 20, 1996. /34/ Miljøstyrelsen: Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser.

Miljøprojekt nr. 738, Miljøstyrelsen, 2002. /35/ Connell, D. W.: Basic Concepts of Environmental Chemistry. Lewis Pub-

lishers. 1997.

http://www.unicon.dk/

http://www.ghbeton.dk/

http://www.skako.dk/

http://www.ibf.dk/

/36/ Amternes Videncenter for Jordforurening: Håndbog for poreluftundersø-gelser. Teknik & Administration nr. 3, 1998.

/37/ Miljøstyrelsen: Oprydning på forurenede lokaliteter - Appendikser. Vej-

ledning nr. 7, 1998. /38/ Amternes Videncenter for Jordforurening: Håndbog om feltanalyser af

forurenet jord. Teknik og administration, nr. 3, 2001. /39/ Status for arbejdet med forenkling og effektivisering af miljø-

myndighedernes regulering af industrivirksomheder, Miljøministeriet, juni 2002.

/40/ Lossepladsprojektet: Forurenede industrigrunde. Udredningsrapport U2,

januar 1988. /41/ Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening:

www.afloebsfraktionen.dk. Senest opdateret 03.04.2003. Lokaliseret 05-01-2004.

/42/ Miljøstyrelsen: Kortlægning af forurenede arealer. Vejledning nr. 8, 2000. /43/ Miljøstyrelsen: Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens teknologi-

program for jord- og grundvandsforurening. Miljøprojekt nr. 714, 2002. /44/ Miljøstyrelsen: Overfladeaktive stoffer -spredning og effekter i miljøet.

Nr. 166, 1991. /45/ Miljøstyrelsen: Environmental and Health Assesment of Substances in:

Household Detergents and Cosmetic Detergent Products. Environmental Project no. 615, 2001.

http://www.afloebsfraktionen.dk/

Bilag 1

Anvendte stoffer i betonbranchen

Dette bilag indeholder en samlet oversigt over råvarer og enkeltkomponenter, som er truffet under gennemgangen af branchens teknologiske udvikling. Listen er søgt systematiseret efter deres anvendelse i produktionen eller deres funktion i produkterne. Med henblik på at skabe et overblik over stoffernes miljøfarlighed er det i oversigten angivet, hvorvidt stofferne er underlagt regulering fra myndigheder inden for miljø- eller arbejdsmiljøområdet. Dette kommer til udtryk ved, at stofferne vil være optaget på eksempelvis Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, eller ved at der er fastsat en Hygiejnisk Grænseværdi (HGV) for stoffernes forekomst i arbejdsmiljøet. Disse oplysninger danner samtidig grundlag for udvælgelsen af de stoffer, for hvilke der i denne branchebeskrivelser er udarbejdet datablade indeholdende fysisk-kemiske oplysninger om det enkelte stof. Proceduren for udvælgelse af, hvilke stoffer, der anses at være miljøfarlige, og derfor er forsynet med datablad, fremgår af nedenstående.

BRUTTOLISTE

Anvendt i branchen? Nej

Åbenlyst ufarlige?

Optaget på lister?

Persistente og/eller toksiske?

DATABLAD

Risiko for mennesker og miljø?

Ja

Listen over farlige stoffer, MSTListen over uønskede stoffer, MST

Effektlisten, MSTKvalitetskriterier, MST

Arbejdstilsynets grænseværdierAVJ’s datablade

Fysisk-kemiske data

Nedbrydeligheds-og økotoksdata

Nej

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej INTET

DATABLA

D

Supplerende dataindsamling

- Vurdering

Figur: Principskitse for udvælgelse af stoffer fra bruttoliste, for hvilke der skal laves

datablade. Følgende princip er anvendt ved udvælgelse af komponenter, anvendt inden for beton- og cementvareindustrien, for hvilke der laves datablad. Følgende referencer er anvendt: • Miljøstyrelsen 2000: Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 733 af

31/7-2000. Samt http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/02000000.htm. Marts 2004.

• Miljøstyrelsen 2003: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Opdateret juli 2003. • Miljøstyrelsen: Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Bind 2. Projekt om jord og

grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 20, 1996.

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/02000000.htm

• Arbejdstilsynet: Grænseværdier for stoffer og materialer. Vejledning C.0.1. Oktober 2002. • Amternes Videncenter for Jordforurening: Samling af stofdatablade fra branchebeskrivelser,

Teknik & Administration, nr. 7, 2002. • Amternes Videncenter for Jordforurening: Branchebeskrivelse for trykkerier, Teknik &

Administration, nr. 2, 2003.

Åben-

lyst ufarlige

Farlige stoffer

Uøn-skede stoffer

Effekt-listen

Kvali-tets- kriterier

HGV Kommentar

Hovedkomponenter

Cement x

Chrom 6+ x Kvalitetskriterium findes

Triethanolamin - - - + Grænseværdi fra Arbejdstilsynet findes

Diethanolamin + + + Findes på effektlisten

SO3 x

MgO - - - - 6 som Mg

Er uopløselig i vand, vil derfor findes i støv på området. Grænseværdi fra Arbejdstilsynet findes

Ækv. Na2O x

Cl- x

Mikrosilica Na2O x Åbenlyst ufarlig

SiO2 x Åbenlyst ufarlig

Fe2O3 x Åbenlyst ufarlig

Al2O3 - - - - 10 som Al for Alox


CaO x Åbenlyst ufarlig

MgO - - - - 6 som Mg


K2O x Åbenlyst ufarlig

SO3 x Åbenlyst ufarlig

Åben-

lyst ufarlige

Farlige stoffer

Uøn-skede stoffer

Effekt-listen


HGV Kommentar

Flyveaske

Bly Kvalitetskriterium findes

Cadmium Kvalitetskriterium findes

Chrom/(chrom 6+) Kvalitetskriterium findes

Zink Kvalitetskriterium findes

Nikkel Kvalitetskriterium findes

Kobber Kvalitetskriterium findes

Vanadium - - (x) - - Vanadiumoxid er angivet på Effektlisten, Vanadium anses for giftig overfor vandige organismer /kilde 9, bilag 2/

Chlorid x Åbenlyst ufarlig

Sulfat x Åbenlyst ufarlig

Natrium x Åbenlyst ufarlig

Kalium x Åbenlyst ufarlig

Calsium x Åbenlyst ufarlig

Magnesium x(Mg pulver)

- - - - Magnesiumpulver findes på listen over farlige stoffer, denne klassificering er udelukkende baseret på alvorlig brandfare

Arsen x Kvalitetskriterium findes

Molybdæn - - -, dog motiroxid

- X, forbindelser

Grænseværdi fra Arbejdstilsynet findes

Selen - - x - x Findes på effektlisten

Olier Kvalitetskriterium findes

Fedtsyrer x

Isoparafiner Er iso-alkaner, inkluderes under olie

Armeringsjern Silicium - - - - x Silicium

Mangan - - - x, som pulver

Mangan

Nikkel x x Nikkel

Åben-

lyst ufarlige

Farlige stoffer

Uøn-skede stoffer

Effekt-listen


HGV Kommentar

Primære tilsætningsstoffer

Aluminat - - - - - Ikke på lister

Alifatisk amin x Åbenlyst ufarlig

Aluminium + - - - + Findes på listen over farlige stoffer

Chlorid x Åbenlyst ufarlig

Thiocyanat + - - - - Er på listen over farlige stoffer

Fosfat x Åbenlyst ufarlig

Ferrosulfat x Åbenlyst ufarlig

Formiat x Åbenlyst ufarlig

Fedtsyre x Åbenlyst ufarlig

Hydroxycarboxylsyre x Åbenlyst ufarlig

Karbonat x Åbenlyst ufarlig

Lignosulfonat - - - - - Ikke på lister, derudover ingen kendte miljø og helserisiko. LC50 for fisk:Ej giftig. LD50 for rotte > 7000mg/kg

Melaminforbindelse - - - - - Ikke på lister

Naphthalenforbindelse + - - - + Er på listen over farlige stoffer

Nitrat x Åbenlyst ufarlig

Nitrit x Åbenlyst ufarlig

Polyhydroxyforbindelse x Åbenlyst ufarlig

Plastkugler Vurderes ikke, kun anvendt i et produkt

Silikat x Åbenlyst ufarlig

Siliciumfluorid, fluat x Dissosierer til kieselgel, åbenlyst ufarlig

Silikone x Åbenlyst ufarlig

Stearat x Åbenlyst ufarlig

Sulfat x Åbenlyst ufarlig

Tensid Kan ikke vurderes, er ikke specificeret

Triethanolamin - - - + Grænseværdi fra Arbejdstilsynet findes

Vinsol resin + Er på listen over farlige stoffer

Ethersulfat Er et tensid og behandles med disse

Formaldehyd + Er på listen over farlige stoffer

Calcium x Åbenlyst ufarlig

Kalium x Åbenlyst ufarlig

Magnesium - ?

Natrium x Åbenlyst ufarlig

Zink + Kvalitetskriterium findes

Åben-lyst

ufarlige Farlige stoffer

Uøn-skede stoffer

Effekt-listen


HGV Kommentar

Sekundære tilsætningsstoffer Alkoholer Glycoler Chlorider Uorganiske salte Jernpulver Sulfo-aluminet-cement Stearinsyre Oliesyre Fedtstoffer Butyl-stearat Voksemulsioner Calciumstearat Aluminiumstearat Kulbrinteharpikser Bitumen Bentonit Kalk Kiselgur Alginater Polyethylenoxider Celluloseethere Lithium- og

bariumsalte

Puzzolaner Sulfitter Nitritter Benzoater Kobbersalte Dieldrin Polyhalogenerede

forbindelser

Polyfosfater Polyphtalater Silikoner Brintperoxid Aluminiumspulver Magnesium Zink Maleinsyre-anhydrid Poly-elektrolytter Kalk Talk Kvarts Kridt Slagge Hydraulisk kalk Flyveaske Trass Polymere Sort jeroxid Mangansort Carbon black

Åben-lyst ufarlige

Farlige stoffer

Uøn-skede stoffer

Effekt-listen


HGV Kommentar

Sekundære tilsætningsstoffer Ultramarin blå Ftalcyanin blå Kobolt blå Kromoxidhydrat Kromoxid Ftalcyanin grøn Rød jernoxid Ferroxid Jernoxid hydrat Titandioxid Blyantimonat

Bilag 2

Datablade for udvalgte stoffer

I dette bilag præsenteres datablade for de udvalgte komponenter, der er indeholdt på nettolisten over anvendte komponenter på beton- og cementvarefabrikker. Der er medtaget datablade for følgende komponenter: Metaller Al2O3 Aluminium Arsen Bly Cadmium Chrom Kobber Mangan MgO Molybdæn Nikkel Silicium Vanadium Zink Organiske komponenter Olier Thiocyanat Naphthalen Triethanolamin Diethanolamin Vinsol Resin Formaldehyd

Navn Aluminium Reference Kemisk betegnelse Al 11 Atomnummer 13 11 Generelt Aluminium anvendes som letvægtsmetal i industrien.

Aluminium findes naturligt i alle jordtyper. Dansk ler indeholder 10-25% Al2O3, hvor lerindholdet i jord varierer fra 1-35 %.

11

Optræder i følgende oxidationstrin

Aluminium forekommer på oxidationstrin +III 11

Mest forekommende ioner i jord/vand

I vand findes aluminium ved pH < 4,5 som Al3+, ved mindre surt pH som Al(OH)2

+ eller AlOH2+, ved mild eller stærkt alkaliske forhold findes det som Al(OH)3 eller Al(OH)4

+

12

Redoxforhold -

Udfældning/ opløselighed

Under normale omstændigheder vil kun en meget lille fraktion af total aluminium være opløst i jordvand. Ved fald i pH til under 4,5 eller med pH stigning til over 9 stiger opløseligheden af aluminium eksponentielt.

11

Sorption -

Kompleksering Aluminium findes ofte i nature kompleksbundet med ilt, fluor eller silicium.

12

Klassificering iht. ”listen over farlige stoffer”

Aluminiumpulver, ustabiliseret: F;R15-17 Auminiumpulver, stabiliseret: R10 F;R15

4

Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,01mg Al/m3 (aluminiumforbindelser i uorg. støv) 5 At-værdi 10 mg Al/m3 (aluminium, pulver og støv)

2 mg Al/m3 (aluminium, opløselige salte) 8

Navn Aluminiumoxid Enhed Reference

Synonym alpha-Alumina; alpha-Alumina trihydrate; Activated Alumina; Aloxite; Alumina; Aluminite 37; Alundum; Basic alumina; Boileezers; Corundum; Delta alumina; sapphire; sigma-alumina; Theta alumina; gamma-Alumina;

1

CAS nr. 1344-28-1 1 Kemisk formel Al2O3 1 Tilstandsform Fast 1 Molvægt 101.96 g/mol 1 Densitet 3.97 g/cm3 1 Kogepunkt 2977 °C 1 Vandopløselighed uopløseligt i vand. 1 Flammepunkt - Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

-

Klassificering - Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,01 (aluminium-

forbindelser i uorg. støv)

mg Al/mg3 5

At-værdi 10 (aluminiumoxid) mg Al/mg3 8

Navn Arsen

Kemisk betegnelse As

Atomnummer 33 Generelt As er et metalloid (halvmetal). Den mest anvendte

arsenforbindelse er As2O3 (hvid arsenik). Arsen er toxisk for de fleste organismer, herunder mennesker, dyr og planter.


0, +III, +V og -III.


I terrestiske miljøer optræder arsen primært som oxyanionerne arsenat (As+V) og arsenit (As+III): AsO4

3-, HAsO42-, H2AsO4

-(arsenat) AsO3

3-, H3AsO3(arsenit) Redoxforhold Under aerobe forhold findes arsen som arsenat, under

reducerende forhold som arsenit, og under stækt reducerende forhold kan arsen findes som arsin (As-III)


Generelt er As(+III)-salte mere opløselige end As(+V)-salte, hvilket betyder at arsen vil være mere opløseligt (4-10 gange mere) under reducerende forhold.

Sorption Arsen optræder overvejende som anioner, og er derfor ikke styret af sorption som de kationiske metaller.

Komplexering Komplexdannelse er antageligt ikke af betydning for arsens mobilitet, da arsen som nævnt primært findes som anioner i jord-grundvandsmiljøet

Klassificering iht. “listen over farlige stoffer”

Arsen og arsenforbindelser er klassificeret som “giftig” (faresymbol T). Nogle arsenforbindelser (oxider samt arsensyre og salte heraf) er endvidere klassificeret som “kræftfremkaldende”. Arsentrioxid er klassificeret som “meget giftig” og “kræftfremkaldende”.

Kvalitetskriterier

Jord 20 mg/kg TS

Grundvand 8 µg/L

Afdampning -

B-værdi 0,00001 mg/m3

At-værdi 0,01 mg/m3

Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for træimpregnering

http://www.amtdepot.dk/pdf/Timpregnering.pdf

Navn Bly Enhed Synonym CAS nr. 7439-92-1 Kemisk formel Pb Tilstandsform Fast, sølvhvidt metal Molvægt 207,2 g/mol Densitet Kogepunkt 1740 °C Vandopløselighed Uopløseligt mg/L Damptryk - Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

-

Klassificering Klassificeres generelt som sundhedsskadelig og reproduktions-skadende. Enkelte blyforbindelser er klssifiseret som kræftfremkaldende

Kvalitetskriterier Jord 40 mg/kg TS Grundvand 1 µg/L Afdampning - mg/m3

B-værdi 0,0004 mg/m3


Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for varmeværker

http://www.avjinfo.dk/pdf/varmevarker.pdf

Navn Cadmium

Kemisk betegnelse Cd Atomnummer 48 Generelt Cadmium er et særdeles toksisk tungmetal for mennesker og

de fleste andre organismer. Det gennemsnitlige humane indtag af cadmium er tæt på den anbefalede grænse, hvilket gør cadmium til det mest kritiske af tungmetallerne i forhold til menneskets sundhed.


Cadmium forekommer på følgende oxidationstrin: 0 og + II


Cadmium optræder som divalent cadmium, Cd2+ i det terrestriske miljø.

Redoxforhold Redoxforhold har ikke praktisk betydning for cadmiums opførsel i det terrestriske miljø.


Cadmium kan udfældes som sulfider, carbonater, fosfater og hydroxider. Ved pH under 8 vil fordelingen af cadmium i jorden dog typisk være styret af sorption.

Sorption Sorption er den mest betydningsfulde proces for cadmiums opførsel i jord og grundvand. Den styrende parameter for cadmiums sorption i jord er pH, og undersøgelser har vist, at Kd-værdierne varierer fra 15 til 2450 l/kg i pH intervallet 4-9.

Kompleksering Cadmium danner komplekser med tetraederisk struktur. Liganderne kan være såvel uorganiske (chlorid, carbonat) som organiske. Under forhold, hvor jorden tilføres væsker med et højt indhold af organiske eller uorganiske ligander kan komplekseringen få betydning (f.eks. lossepladsperkolat)


Cadmiumforbindelser er generelt klassificeret som ”sundhedsskadelige”. Enkelte cadmiumforbindelser er klassificeret som ”giftige” og/eller ”kræftfremkaldende”, f.eks. cadmiumsulfid.

Kvalitetskriterier Jord 0,5 mg/kg TS Grundvand 0,5 µg/l Afdampning - B-værdi 0,00001 mg/m3


Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for produkthandler mv.

http://www.avjinfo.dk/pdf/produkthandel.pdf

Navn Chrom

Kemisk betegnelse Cr Atomnummer 24 Generelt Chrom er et essentielt metal/ mineral for mennesker, men kan

give allergiske reaktioner i højere koncentrationer. Optræder i følgende oxidationstrin

Chrom forekommer på følgende oxidationstrin: 0 +II +III +VI. I salte er +III det hyppigst forekommende. Chromforbindelser, hvor chrom er i oxidationstrin +II, er ustabile.


Cr(+III) findes som trivalent chrom, Cr3+, mens Cr(+VI) i det terrestriske miljø findes som anionen chromat, CrO4

2- eller HcrO4

-. Redoxforhold Redoxforhold har stor betydning for chroms opførsel i jord og

grundvand, da Cr(+VI) er mere mobilt end Cr(+III) pga. dannelsen af oxyanioner. Endvidere er Cr(+VI)forbindelser mere toksiske end Cr(+III).

Udfældning/ Opløselighed

Udfældning har betydning for Cr(+III)forbindelsers opførsel i jord og grundvand, da Cr(+III) kan udfældes som hydroxid. Cr(+VI) vil under de fleste miljørelevante forhold findes i opløsning, dog med udfældning af bariumchromat som mulig undtagelse.

Sorption Sorption har mindre betydning for chroms opførsel i jord og grundvand. Sorptionen af chromat er stigende ved faldende pH, men sorptionen er afhængig af konkurrencen fra andre anioner, f.eks. fosfat.

Kompleksering Cr(+III) danner villigt komplekser, men kun hydroxykomplekser har praktisk betydning i miljøet. Cr(+VI) danner ikke komplekser, da det optræder som anion.

Klasseficering iht. ”listen over farlige stoffer”

Chrom(+VI) forbindelser som f.eks. chromtrioxid er klassificeret som ”kræftfremkaldende”.

Kvalitetskriterier Jord Chrom, total: 500 mg/kg TS

Chrom (VI): 20 mg/kg TS Grundvand Chrom, total: 25 µg/l

Chrom (VI): 1 µg/l Afdampning - B-værdi Chrom, total: 0,001 mg/m3

Chrom (VI): 0,0001 mg/m3

At-værdi 0,5 mg/m3

Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelser for træimpregnering

http://www.amtdepot.dk/pdf/Timpregnering.pdf

http://www.avjinfo.dk/pdf/Tjare.pdf

Navn Kobber

Kemisk betegnelse Cu Atomnummer 29 Generelt Kobber er et af de vigtigste grundstoffer for både mennesker og

planter, og er kun toksisk i høje koncentrationer. Optræder i følgende oxidationstrin

Kobber forekommer på følgende oxidationstrin: 0, +I og +II, med +II som det hyppigst forekommende i salte.


Kobber findes fortrinsvist som Cu2+ i miljømæssig sammenhæng, da Cu+ er meget ustabilt i vand og derfor kun vil være relevant som uopløseligt Cu2S under kraftigt reducerende forhold.

Redoxforhold Redoxforhold har ingen praktisk betydning for kobbers opførsel i jord og grundvand.


Det er primært udfældninger med sulfid, som har betydning for kobbers opførsel i jord og grundvand.

Sorption Sorption er meget vigtigt for kobbers fordeling og tilbageholdelse i jord. Sorption af kobber er afhængig af pH og Kd værdierne for kobber er relativt høje (i størrelsesorden 1.000 l/kg).

Kompleksering Kompleksdannelse har stor betydning for kobbers opførsel i det terrestriske miljø. Kobber danner komplekser med såvel organiske som uorganiske ligander. Specielt danner kobber komplekser med organisk stof (fulvuskomplekser), men også hydroxy- og carbonatkomplekser har betydning.


Kobbersulfat, kobber(I)chlorid, kobber(I)oxid samt kobbernaphthenat er klassificeret som ”sundhedsskadelige”.

Kvalitetskriterier Jord 500 mg/kg Grundvand 100 µg/l Afdampning - B-værdi 0,01 mg/m3

At-værdi 1 mg/m3




Navn Magnesiumoxid Enhed Reference Synonym Calcined Brucite;

Irtran-5; Maglite; Magnesium monoxide;

1

CAS nr. 1309-48-4 1 Kemisk formel MgO 1 Tilstandsform Fast 5 Molvægt 40.30 g/mol 1 Densitet 3.58 g/cm3 1 Kogepunkt 3600 °C 1 Vandopløselighed uopløseligt i vand. 1, 5 Flammepunkt - Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

-

Klassificering - Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,08 (uorganiske

magnesium forbindelser)

mg Mg/m3 5

At-værdi 6 (magnesiumoxid) mg Mg/m3 8

Navn Mangan Reference

Kemisk betegnelse Mn 5 Atomnummer 25 10 Generelt Mangan brydes som ferromangan, der anvendes i

stållegeringer. Derudover anvendes mangan også til tørbatterier, antibankningsmiddel i benzin, dyrefoder, gødningsstof, vitaminpiller og visse pesticider.

5


Mangan forekommer på følgende oxidationstrin: 0, +II, +IV, +VII.

5


Oxidationstrin +IV er den mest almindelige i naturen 5

Redoxforhold -


-

Sorption -

Kompleksering -


Mangangoxid: Xn, R20/22 Mangangsulfat: Xn, R48/20/22, N;R51/53

4

Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,001 mg Mn/m3 5 At-værdi 0,2 mg Mn/m3 (pulver, støv og uorg. forbindelser) 8

Navn Molybdæn Reference

Kemisk betegnelse Mo 9 Atomnummer 42 10 Generelt Molybdæn anvendes bredt til legering af stål.

Derudover findes molybdæn i kosttilskud til både dyr og mennesker og det anvendes som plantenæringsstof hvis jorden savner molybdæn. Molybdæn er et essentielt mikronæringsstof.

9


Molybdæn forekommer på følgende oxidationstrin: +II, +III, +IV, +V, +VI. De højeste oxidationstrin er mest almindelige og stabile.

9


I det akvatiske miljø og jordvand findes molybdæn som MoO4

2-

9, 12

Redoxforhold -


Molybdæn kan ikke opløses i vand. MoO42- kan

udfælde under iltfattige forhold med jernmonosulfider. 9

Sorption Molybdæn vil i det terrestriske miljø være forholdsvis immobilt, da det et højt sorptionspotentiale. Molybdæn kan adsorbere til jernoxider eller organisk stof.

9

Kompleksering Molybdæn bindes især til jern og aluminiumoxider, bindingen er stærkest omkring pH 4.

12


Molybdæntrioxid (MoO3) er klassificeret Xi;R36/37 Xn;R48/20/22

9

Kvalitetskriterier Jord 2 mg/kg (økotoksikologisk jordkvalitetskriterium) 12 Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,005 mg Mo/m3 (molybdænforbindelser i uorg. støv) 5 At-værdi 5 mg Mo/m3 (molybdænforbindelser, opløselige)

10 mg Mo/m3 (molybdænforbindelser, uopløselige) 8

Navn Nikkel

Kemisk betegnelse Ni Atomnummer 28 Generelt Nikkel er et essentielt grundstof for mange planter og dyr. Der

har i en årrække været fokus på nikkel som følge af mange tilfælde af nikkelallergi.


Nikkel forekommer på følgende oxidationstrin: 0, +II og +III. Oxidationstrin +II er mest almindeligt i salte.


Nikkel findes som Ni2+ i det terrestriske miljø.

Redoxforhold Redoxprocesser har ingen betydning for nikkels opførsel i jord og grundvand.


Opløseligheden af nikkel i det terrestriske miljøer kan potentielt styres af sulfider og i mindre grad hydroxider og carbonater.

Sorption Sorption har stor betydning for nikkels fordeling i jord og grundvand. Også for sorption af nikkel er pH den dominerende faktor. Regressionsligning til estimation af Kd-værdier for nikkel afhængig af pH findes i litteraturen.

Kompleksering Kompleksdannelse er vigtigt for nikkels fordeling i jord og grundvand. Nikkel danner komplekser med uorganiske ligander som chlorid og carbonat samt med organsike ligander. Dannelse af nikkelkomplekser i matricer med højt indhold af organiske stof vil kunne øge nikkels mobilitet.


Nikkel, nikkelcarbonat, nikkelcarbonyl, nikkeldihydroxid, nikkeldioxid, nikkelmonooxid, nikkelsulfat og nikkelsulfid er klassificeret som ”kræftfremkalende”. Nikkelcarbonat, nikkeldihydroxid og nikkelsulfat er endvidere klassificeret som ”sundhedsskadeligt”.

Kvalitetskriterier Jord 30 mg/kg TS Grundvand 10 µg/l Afdampning - B-værdi 0,0001 mg/m3


Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for produkthandler mv.

http://www.avjinfo.dk/pdf/produkthandel.pdf

Navn Selen Reference

Kemisk betegnelse Se 12 Atomnummer 34 12 Generelt Anvendes til mange formål i industrien. Selen er et

sporstof og findes naturligt i jord. Tilføres desuden jorden ved udbringning af flyveaske, spildevandsslam samt kunstgødning.

12


Selen forekommer på følgende oxidationstrin: -II, +II, +IV, +VI

12, 13


I vand findes aluminium ved pH < 4,5 som Al3+, ved mindre surt pH som Al(OH)2

+ eller AlOH2+, ved mild eller stærkt alkaliske forhold findes det som Al(OH)3 eller Al(OH)4

+

Redoxforhold Selen findes under alkaline forhold som SeO42- og

under lavt pH og reducerede forhold som SeO32-

13


Selen udfældes ved lave eller neutrale pH-forhold, ved højt pH er selen mobilt.

12

Sorption Selenoxider adsorberer til jordmatricen. Sorptionen er stærkest efter følgende skala: højt indhold af organisk stof i jord> kalkholdig jord > normal jord > saltholding jord > alkalisk jord.

13

Kompleksering Selen kan kompleksbindes med jern, jernoxid, jernhydrox, calcium eller hydrogen alt efter pH-fohold vandmætning af jorden.

13


T;R23/25 R33 R53 4

Kvalitetskriterier Jord 1 mg Se/kg (økotoksikologisk jordkvalitetskriterium) 12 Grundvand - Afdampning - B-værdi - mg Se/m3 (selenforbindelser i uorg. støv) 5 At-værdi 0,1 mg Se/m3 (selen og forbindelser) 8

Navn Silicium Reference

Kemisk betegnelse Si 10 Atomnummer 14 10 Generelt Silicium udgør sammen med oxygen 75 % af

jordskorpen. Silicium anvendes til stållegering, ofte som ferrosilicium. Silicium findes også i glas.

15


Silisium forekommer på oxidationstrin –IV og +IV 10


-

Redoxforhold -


Sorption -

Kompleksering I jord findes silicium som oxygen-silicium forbindelser, der danner et fast stof.

15


-

Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi - At-værdi 10 mg Si/m3 8

Navn Vanadium Reference

Kemisk betegnelse V 9 Atomnummer 23 10 Generelt Vanadium er først og fremmest et legeringsmetal, der

øger hårdheden i stål. Derudover findes vanadium hyppigt i kosttilskud og vitaminpiller. Vanadium er essentielt for visse plante arter, men det vides ikke om det er essentielt for alle organismer.

9


Vanadium forekommer på følgende oxidationstrin: +II, +III, +IV, +V.

9


I vand vil vanadium hyppigst findes på oxidationstrin +IV eller +V. Forbindelser med +V er normalt vandopløselige. I akvatisk miljø findes vanadium som HVO4

2- og VO3-, dog vil VO2+ og VO(OH)-) være

dominerende under reducerende forhold.

9

Redoxforhold Der kan observeres en vis mobilitet af vanadium under umættede oxiderede forhold, men mobiliteten er lav under reducerede forhold.

9


Vanadium er uopløseligt i vand. 9

Sorption Vanadium kan sorbere til lerholdige jordpartikler. 9

Kompleksering Vanadium kan fældes ved binding til manganoxid eller jernhydroxid.

9


Vanadiumpentaoxid (V2O5) er klassificeret som Xn;R20/22 Xi;R37 T;R48/23 Rep3;R63 Mut3;R68 N;R51/53

9

Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi 0,0003 mg V/m3 (vanadiumforbindelser i uorg. støv) 5 At-værdi 0,03 mg V/m3 (for vanadiumpentaoxid, pulver, støv og

røg) 8

Navn Zink

Kemisk betegnelse Zn Atomnummer 30 Generelt Zink er et essentielt metal, som kun er toksisk overfor mennesker

ved indtag i særdeles høje koncentrationer. Kemisk har zink stor lighed med cadmium, og de optræder sammen i miljøet, men typisk forekommer zink i 100 til 1.000 gange højere koncentrationer.


Zink forekommer på følgende oxidationstrin: 0 og +II.


Zink forekommer som divalente ioner Zn2+ i det terrestriske miljø.

Redoxforhold Redoxforhold har ingen praktisk betydning for zink i miljøet. Udfældning/ Opløselighed

Zink kan udfældes som sulfider, fosfater, carbonater og hydroxider, men ved pH-værdier under 8 vil fordelingen af zink i jorden typisk ikke være styret af udfældninger.

Sorption Sorption er den vigtigste proces for zinks fordeling i jord og vand. Sorption af zink er næsten udelukkende afhængig af pH. Kd-værdier op 1-3.540 er fundet, og zinks sorption udviser en stærkere pH afhængighed end både kobber og nikkel, således at en stigning i pH på én enhed medfører at Kd øges med en faktor 8.

Kompleksering Zink danner komplekser med tetraederisk struktur. Som ligander kan både uorganiske (chlorid, carbonat) og organiske stoffer fungere. Zinkkomplekser med organiske stoffer er mindre stabile end de tilsvarende komplekser af kobber, nikkel og bly.


Zinksalte af visse anioner som f.eks. zinkcyanid, -chromat, -phosphid og -arsenat er optaget på listen over farlige stoffer pga. anionerne. Zinkchlorid er klassificeret som ”ætsende” og zinkstøv/zinkpulver er klassificeret som ”brandfarligt”. Visse organiske zinkforbindelser er klassificeret som ”sundhedsskadelige”. Øvrige zinkforbindelser er ikke nævnt.

Kvalitetskriterier Jord 500 mg/kg TS Grundvand 100 µg/L Afdampning - B-værdi 0,06 mg/m3

At-værdi -



Navn Diethanolamin Enhed Synonym 2,2’-iminodiethanol CAS nr. 111-42-2 Kemisk formel C4H11NO2 Tilstandsform Viskøs væske eller farveløse

krystaller

Molvægt 105,14 g/mol Densitet 1,09 g/mL Kogepunkt 270 °C Vandopløselighed Opløselig, >10g/100 mL (14 °C) mg/L Flammepunkt 138 °C Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

-

Klassificering Xn;R22-48/22 Xi;R38-41 Kvalitetskriterier Jord - mg/kg TS Grundvand - µg/L Afdampning - mg/m3

B-værdi - mg/m3

At-værdi 2 mg/m3

Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for autolakererier


Navn Formaldehyd Enhed Synonymer Formalin, methanal - CAS nr. 50-00-0 - Kemisk formel HCHO - Tilstandsform Gas - Molvægt 30 g/mol Densitet 0,815 g/ml Kogepunkt -20 °C Vandopløselighed Vandblandbar Damptryk Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

0,00

Klassificering iht. “liste over farlige stoffer”

T, C, Carc3

Kvalitetskriterier Jord 75 mg/kg TS Grundvand - µg/L Afdampning 0,001 mg/m3

B-værdi 0,01 mg/m3

At-værdi 0,4 mg/m3

Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for metalforarbejdning

Navn Naphthalen Enhed Synonymer Naphthalin, mølkugler CAS nr. 91-20-3 - Kemisk formel C10H8 - Tilstandsform Fast stof - Molvægt 128,16 g/mol Densitet 1,162 g/ml Smeltepunkt 80,6 °C Vandopløselighed 30 mg/l Damptryk 0,087 mm Hg Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

3 – 3,5

Klassificering iht. “liste over farlige stoffer”

Ingen

Kvalitetskriterier Jord - mg/kg TS Grundvand 1 µg/L Afdampning 0,04 mg/m3

B-værdi 0,04 mg/m3

At-værdi 50 mg/m3

Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for plastvirksomheder

http://www.avjinfo.dk/pdf/plastrapport.pdf

Råoliedestillater, diverse Enhed

Synonym - CAS nr. 64742-53-6, 64742-52-5, 64742-65-

0, 64741-88-4, 64741-96-4

Kemisk formel - Tilstandsform - Molvægt - g/mol Densitet - g/mL Kogepunkt - °C Vandopløselighed - mg/L Damptryk - mm Hg Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

-

Klassificering Carc2, R45 Kvalitetskriterier Jord 25#/100* mg/kg TS Grundvand 9* µg/L Afdampning - mg/m3

B-værdi - mg/m3

At-værdi - mg/m3

#Sum af C5-C10 kulbrinter. *Sum af C5-C35 kulbrinter. Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for autolakererier

http://www.avjinfo.dk/pdf/Autolakerier.pdf

Navn (Natrium)thiocyanat Enhed Referencer Synonym natrium rhodanide; natrium

sulfocyanate; 1

CAS nr. 540-72-7 1 Kemisk formel CNS- (Na+) 1 Tilstandsform Molvægt 81,07 g/mol 1 Densitet 1,74 kg/l 1 Kogepunkt Vandopløselighed Fuldstændig vandblandbar 1 Flammepunkt Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

Klassificering Xn; R20/21/22, R32 4 Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi - At-værdi -

Navn Triethanolamin Enhed Synonym Triethanol, TEA CAS nr. 102-71-6 Kemisk formel C6H15NO3 Tilstandsform Gul væske Molvægt 149,19 g/mol Densitet 1,126 g/mL Kogepunkt 335,4 °C Vandopløselighed >1E+5 mg/L Damptryk mm Hg Oktanol-vand fordeling (logKOW)

-1,5

Klassificering Ikke klassificeret Kvalitetskriterier Jord - mg/kg TS Grundvand - µg/L Afdampning - mg/m3 B-værdi 0,01 mg/m3 At-værdi 3,1 mg/m3 Stoffet omtales første gang i følgende branchebeskrivelse: Branchebeskrivelse for trykkerier

Navn Vinsol Resin Enhed Reference Synonym Rosin,

terpentinoliefri harpiks, kolophonium

1, 4

CAS nr. 8050-09-7 14 Kemisk formel Tilstandsform Findes på fast form,

som flager eller opløst i en vandig opløsning

14

Molvægt Densitet 1,22 (ved 25°C) g/cm3 14 Kogepunkt Vandopløselighed Uopløseligt 1 Flammepunkt 265 °C 14 Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

Klassificering R43 4 Kvalitetskriterier Jord - Grundvand - Afdampning - B-værdi - At-værdi -

1 www.chemfinder.com. Marts 2004. 2 ntp-server.niehs.nih.gov/htdocs/Chem_H&S/NTP_Chem1. 30/10/2003. 3 Verschueren, Karel: Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. Van

Nostrand Reinhold. 3. oplag. 1996. 4 Miljøstyrelsen 2000: Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr.

733 af 31/7-2000. Samt http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/02000000.htm. Marts 2004

5 Miljøstyrelsen 2000: B-værdivejledningen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2002. 6 Miljøstyrelsen 2003: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Opdateret

juli 2003. 7 Miljøstyrelsen: Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Bind 2. Projekt om jord

og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 20, 1996. 8 Arbejdstilsynet: Grænseværdier for stoffer og materialer. Vejledning C.0.1. Oktober

2002. 9 Miljøstyrelsen: Grundstofferne i 2. geled – et miljøproblem nu eller i fremover?,

Miljøprojekt Nr. 700. Miljøstyrelsen, 2002. 10 Gerd Rickers: Grundstoffernes periodiske system. Linde Tryk, 1993 udgave. 11 Miljøstyrelsen: Soil Quality Criteria for Selected Inorganic Compounds.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen no. 48, 1995. 12 Miljøstyrelsen: Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr.82, 1997. 13 Adriano, D.C.: Trace Elements in the Terrestrial Environement. Springer-Verlag.

1986. 14 Darwin Chemical Company. www.darwinchemical.com/products/specs/Q041.html.

Lokaliseret 03-03-2004. 15 Kofstad, P.: Uorganisk kjemi, en innføring i grunddstoffenes kjemi. TANO. 1987.

http://www.chemfinder.com/

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/kemi/02000000.htm

http://www.darwinchemical.com/products/specs/Q041.html

Bilag 3

Oversigt over anvendte råvarer

Oversigt over indhold af kemiske komponenter i anvendte råvarer I dette bilag præsenteres typiske sammensætninger af de i beton- og cementindustrien anvendte råvarer; cement, mikrosilica, flyveaske, formolie, armeringsstål, primære og sekundære tilsætningsstoffer. Cement Cement fremstilles af sand, kridt, flyveaske og gips. I Tabel 1 er angivet sekundære komponenter i forskellige cementtyper /9/. Produktnavn Enhed BASIS® LAVALKALI

SULFATBESTANDIGAALBORG WHITE®

SO3 % 2,9 2,0 2,1 MgO % 0,9 0,8 0,6 Ækv. Na2O % 0,58 0,38 0,22 Cl- % 0,04 0,01 0,01 Glødetab % 6 0,6 0,5 Uopløselig rest % 0,1 0,1 Vandopløseligt Cr6+ mg/kg ≤ 2 ≤ 2 ≤ 2

Tabel 1 Indhold af sekundære komponenter i cement.

Mikrosilica Mikrosilica er et restprodukt fra fremstilling af ferrosilicium og/eller siliciummetaller. I Tabel 2 er angivet typiske værdier for kemisk sammensætning af mikrosilica /23/. Indhold SiO2 85-98 % Fe2O3 0,02-3,5 % Al2O3 0,1-3,0 % CaO 0,08-0,7 % MgO 0,3-3,0 % Total K2O+Na2O 0,3-3,5 % SO3 0,1-1,0 % Glødetab 0,8-3,0 %

Tabel 2 Indhold i mikrosilica.

Flyveaske I beton anvendes flyveaske fra kulfyrede kraftværker. Flyveaske er 0-1 mm små partikler af jern- og aluminiumholdige silikatglasser. Flyveaske indeholder desuden forskellige salte samt mindre mængder af tungmetaller. I Tabel 3 er angivet indhold af salte og tungmetaller i flyveaske anvendt i beton. /8, 31/

Salte (g/kg) Indhold Chlorid 0,1 Sulfat 9 Natrium 15 Kalium 20 Calsium 30 Magnesium 21 Tungmetaller (g/kg) Bly 0,02 Cadmium 0,0003 Chrom 0,07 Zink 0,95 Nikkel 0,16 Kobber 0,23

Tabel 3 Indhold i flyveaske fra kulfyret kraftværk.

Andre kilder angiver desuden, at flyveaske indeholder spor af vanadium, molybdæn, selen og arsen /8, 32/. Formolier Formolierne består i hovedregel af hvide mineralolier, men kan også være baseret på vegetabilske olier. Tilsat til olien er i nogen tilfælde fedtsyrer, emulgator, alifatiske eller aromatiske kulbrinter, isoparafiner. I enkelte tilfælde er hovedbestanddelen i formolien estreolier af naturlige fedtsyrer, /32/. Armeringsstål Stål til armering er legeret jern. De mest anvendte jernlegeringer i bygningsstål er /19/:

• Silicium 0,5 - 1 % • Mangan 0,1 - 0,5 % • Nikkel 1 – 10 %.

Primære tilsætningsstoffer Der findes i cement- og betonvareindustrien følgende primære tilsætningsstoffer:

• Acceleratorer • Luftindbladingsstoffer • Plastificering/superplastificering • Retardere.

Plas

tific

erer

e

Supe

r pl

astif

icer

e

Lun

ftin

db./p

last

.

Luf

tindb

.

Acc

eler

ator

Ret

arto

r

Van

dtæ

t.

Div

erse

Pulver x x x x xVæske x x x x x x x xAktive komponenter Aluminat x xAlifatisk amin x x x xAluminium x xChlorid x x xThiocyanat xFosfat x xFerrosulfat xFormiat x x xFedtsyre x xHydroxycarboxylsyre x x x x x xKarbonat x xLignosulfonat x x x x x x xMelaminforbindelse x x xNaphthalenforbindelse x x x xNitrat x xNitrit xPolyhydroxyforbindelse x x x xPlastkugler xSilikat x xSiliciumfluorid, fluat x Silikone Stearat x xSulfat Tensid x x x x x x xTriethanolamin x x xVinsol resin x xEthersulfat x xFormaldehyd Kationer Calcium x x x xKalium x xMagnesium x Natrium x x x x x x xZink x Tabel 4 Indhold i primære tilsætningsstoffer.

Sekundære tilsætningsstoffer (anvendes ved fremstilling af specialbeton) Frysepunktssænkende: Alkoholer, glycoler, chlorider, uorganiske salte Ekspanderende: Jernpulver, sulfo-aluminet-cement Vandafvisende: Stearinsyre, oliesyre, fedtstoffer, butyl-stearat, voksemulsioner,

calciumstearat, aluminiumstearat, kulbrinteharpikser, bitumen Permeabilitetesreducerende: Bentonit, kalk, kiselgur Pumpeforbedrende: Alginater, polyethylenoxider, celluloseethere Alkali-kisel reaktionsreducerende: Lithium- og bariumsalte, puzzolaner Korrosionsreducerende: Sulfitter, nitritter, benzoater Svampedræbende: Kobbersalte, dieldrin, polyhalogenerede forbindelser Skumdæmpende: Polyfosfater, polyphtalater, silikoner, alkoholer Gasdannende: Brintperoxid, aluminiumspulver, magnesium, zink, maleinsyre-

anhydrid Flokkulerende: Poly-elektrolytter Mineralske bindemidler

Fillere Kalk, talk, kvarts, bentonit, kridt Bindemidler Slagge, hydraulisk kalk

Puzzolaner Flyveaske, trass, kiselgur

Tabel 5 Indhold i mineralske bindemidler. Klæbeforbredrende: Silikoner, polymere (ex. polyvinylacetat, polyvinylpropylen,

akryl-, epoxy-, poly-urethan-, styren-butadien-forbindelser) Pigmenter:

Sort Sort jeroxid, mangansort, carbon black Blå Ultramarin blå, ftalcyanin blå, kobolt blå Blågrøn Chromoxidhydrat Grøn Chromoxid, ftalcyanin grøn Rød Rød jernoxid

Brun Ferroxid

Gul Jernoxid hydrat, blyantimonat

Hvid Titandioxid

Tabel 6 Indhold i pigmenter.

Bilag 4

Erfaringer fra tidligere undersøgelser

Erfaringer fra tidligere undersøgelser På beton- og cementvarefabrikker er der som tidligere beskrevet flere kilder til jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsens register over forurenede arealer Amternes Videncenter for Jordforurening har lavet et udtræk fra amternes ROKA database. I databasen findes en industritype benævnt ”Fremstilling af bygningsartikler”. Denne kategori er dermed ikke udelukkende beton- og cementvarefabrikker, men kan også dække andre industri typer f.eks. stål eller træindustri. I nedenstående tabel er lavet en opgørelse over hvilke typer af forureninger der er påvist på lokaliteterne, dette er inddelt i de 4 hovedgrupper, olie/benzin, tungmetaller, tjære/PAH og opløsningsmidler. Sidstnævnte dækker her en eller flere komponenter fra BTEX-stofgruppen. Dermed er der på ingen af de 43 lokaliteter påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler.

Olie/benzin 18 Tungmetaller 18

Tjære/PAH 2 Opløsningsmidler 5

Total ROKA 43 Tabel 1 Oversigt over lokaliteter med fremstilling af bygningsartikler registreret i ROKA. Af tabellen ses det at de typiske forureninger er hhv. olie/benzin og tungmetaller. Dette kunne tyde på at tankanlæg til maskinbrændstof er en vigtig kilde til forurening på disse lokaliteter. Eftersom det ikke vides præcis hvilke brancher betegnelsen ’Fremstilling af bygningsartikler’ dækker over, og eftersom det ikke er oplyst, hvilke aktiviteter undersøgelserne er rettet mod, er det ikke muligt at vurdere yderligere på de mange fund af tungmetaller på lokaliteterne. Undersøgelsesrapporter Ved rundspørge i amterne har Amternes Videncenter indsamlet oplysninger om 5 lokaliteter med betonvarefabrikker, hvor forureningen kan vurderes at stamme fra denne aktivitet. Derudover er beskrevet en lokalitet, hvor der i øjeblikket (forår 2004) sker undersøgelser. For flere af lokaliteterne har der været andre forurenende aktiviteter end beton- og cementvarefabrik på stedet, dette medfører at det ikke muligt at konkludere i vidt omfang på hvor vidt forureningen stammer fra den ene eller den anden aktivitet. 1. Ved en undersøgelse blev der konstateret overfladenær forurening med olie på en befæstet

indsmøringsplads til indsprøjtning af betonbiler. Det omkringliggende ubefæstede areal var ligeledes forurenet, da olie var blevet ført med vinden. Derudover blev der på en påfyldningsplads med et overjordisk tankanlæg konstateret forurening med dieselolie.

2. Ved en anden undersøgelse, hvor der havde været en del andre aktiviteter på lokaliteten,

blandt andet en opfyldt grusgrav, blev årsagen til en olieforurening tilskrevet en tidligere

vaskeplads for en beton- og cementfabrik. Det blev i grundvandet ca. 6,5 m u. t. konstateret tegn på, at forureningen havde spredt sig til grundvandet, dog blev der kun påvist koncentrationer under det gældende kvalitetskriterium.

3. På en tredje lokalitet er der konstateret forurening med flyveaske, de nærmere

omstændigheder er ikke oplyst. 4. På denne ejendom har der været betonvarefabrik siden 1962 og frem til i dag. Der er på

ejendommen bl.a. sket produktion af betonfliser. På ejendommen findes bl.a. en nedgravet benzintank og en nedgravet gasolietank. Ved en undersøgelse i 1997 blev der konstateret forurening med oliekomponenter og trichlorethylen. Kilden til forureningen med trichlorethylen er ikke identificeret.

5. På denne ejendom har der fra 1907 være kalksandstensfabrik. Fra omkring 1960 og frem

til i dag har der været betonvarefabrik. Ved en registreringsundersøgelse i 1996/97 konstateres der ingen tegn på forurening, der kan vurderes at udgøre en risiko for miljøet. I 1999 konstateres en ny forurening med hydraulikolie i en kabelgrav.

6. På denne lokalitet pågår for tiden en forureningsundersøgelse. Her fortages der

undersøgelse af jordprøver for tungmetallerne bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink samt total kulbrinter og BTEX. Grundvandsprøver fra lokaliteten undersøges for BTEX, total kulbrinter samt chrom, herunder også chrom(VI). Resultater foreligger ikke endnu.

Det generelle billede er derfor at sprøjte- og vaskepladser, samt tankanlæg ofte giver anledning til olieforurening, mens at også forurening fra flyveaske kan forekomme. Ingen af de udførte undersøgelser omfatter dog additiver.

Bilag 5

Metodebeskrivelser

Metodebeskrivelser I det følgende er de enkelte elementer i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2 beskrevet nærmere. Undersøgelsesprogrammet er opdelt i et standardprogram og et supplementprogram. Standardprogrammet indeholder de elementer, som altid anbefales medtaget i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2. Her forudsættes det, at der er gennemført en detaljeret historisk kortlægning med lokalisering af de vigtigste forureningskilder. Hvis historikken er sparsomt belyst, eller der er mistanke om tilstedeværelse af større forureningskilder med ukendt placering, kan standardprogrammet udvides med et eller flere elementer fra supplementprogrammet. Undersøgelsesmetoder Standardprogrammet anbefales at indeholde: • Udførelse af boringer (korte indtil l m u. t. og dybere indtil minimum 3-4 m u. t.) og

udtagning af jordprøver i udendørsområder; ved oplag af råvarer og affald, ved tidligere eller eksisterende samlebrønde i kloaksystemet, olieudskillere og slamneutraliseringsbassiner og ved nedgravede tanke. Der bør ligeledes bores ved påviste utætheder i kloakledninger med forbindelse til produktions- og lagerområder og særligt på områder, hvor der er sket indsmøring af betonbiler eller støbeforme.

• Ved tilstedeværelse af terrænnære grundvandsmagasiner udføres der en eller flere

filtersatte boringer med henblik på vandprøvetagning. Der bør placeres filtersatte boringer ved eller nedstrøms de potentielle forureningskilder.

Supplementprogrammet kan omfatte TV-inspektion af kloaksystem, lækagetest på tankanlæg, der er i drift, gravninger, feltmålinger på overfladejord og lokalisering af nedgravede tanke og rørføringer ved geofysiske opmålinger. I det følgende er undersøgelsesmetoderne gennemgået nærmere. Lækagetest For tankanlæg indeholdende benzin, dieselolie eller anden olie og som stadig er i drift anbefales det at udføre lækagetest. Ved tanktest tilsættes et sporstof til tanken indhold. Efter en tidsperiode måles med sædvanligt poreluftudrustning (se senere) for sporstof samt komponenter fra tankens almindelige indhold. Målinger laves både i tank, udenfor tank og evt. langs rørføringer. Målingen i tanken kan indikere hvor meget af det tilsatte sporstof der er tilbage i tanken. Lækagetest er bedre indikatorer for forureningsspredning end sædvanlige boringer, da det ikke altid er sikkert at boringen placeres korrekt i forhold til en forureningslækage.

Boringer og filtersætning Udførelse af boringer og udtagning af jordprøver er detaljeret beskrevet i Miljøstyrelsens prøvetagningsvejledning /13/. Boringerne føres minimum til bund af fyldlag eller til samme dybde som bund af brønde, olieudskillere, nedgravede tanke mv. Boringer indtil ca. l m u. t. er velegnede til undersøgelse af overfladenær og evt. diffus forurening, mens boringer på minimum 3-4 m u. t. er velegnede til undersøgelse af koncentrerede forureningskilder og til undersøgelse af grundvandsforurening.

Under borearbejdet udarbejdes der feltjournal med angivelse af: • Prøvetagningsdybder. • Geologisk beskrivelse af jordtyper, forureningsbedømmelse, laggrænser og boredybder.

• Jordens fugtighed med henblik på forventet beliggenhed af grundvandsspejl.

• Filtersætning, afpropning, retablering og vandspejlsobservationer.

Det anbefales, at der altid etableres minimum en filtersat boring f.eks. hvor der findes olieudskillere og samlebrønde, især af ældre dato, da disse ofte viser sig at være utætte. Det anbefales endvidere, at der udføres korte lokaliseringsboringer til undersøgelse af overfladenær forurening med olie og tungmetaller, da dette er forureningskomponenter, der ofte er konstateret og vurderes at kunne findes i forbindelse med undersøgelser på beton- og cementvarefabrikker. TV-inspektion af kloaksystem Hvis kloaknettet er af ældre dato eller oplysningerne om udformning eller tilstand er mangelfulde kan der udføres en TV-inspektion, der vurderer risikoen for udsivning fra et defekt kloakrør til det omkringliggende miljø. Udsivning af vand fra kloak kan medføre forurening, da afløbsvandet ofte er olie- og slamholdigt. Ved TV-inspektionen trækkes et kamera gennem kloaksystemet. Kameraet registrerer rørenes tilstand og skader på rørene. I tilfælde, hvor f.eks. aflejringer på indersiden af rørene eller forskydninger af samlinger kan skabe tvivl om, hvorvidt der kan ske en udsivning, kan TV-inspektionen suppleres med en tæthedsprøvning af en rørstrækning. Tæthedsprøvning udføres typisk med vand eller luft. Ud fra TV-inspektion eller tæthedsprøvning kan forureningskilder stammende fra udsivning fra kloaksystemet lokaliseres. Det anbefales at anvende et TV-inspektionsfirma, som anvender et anerkendt kvalitetssikringssystem, f.eks. firmaer der er tilsluttet Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning (DTVK). Gravninger Nogle beton- og cementvarefabrikker kan være etableret nær grusgrave og lignende, hvor der udvindes sand til betonen. Sådanne grus- eller sandgrave fyldes ofte efterfølgende med

tilkørte materialer. Dette kan være både rene jordmaterialer, men kan også være affald. I sådanne tilfælde bør det overvejes at supplere borearbejdet med gravninger på de steder, hvor der er kendskab til at der tidligere har været en grusgrav. Gravninger giver et bedre billede end boringer af hvad der findes overfladenært i et område eftersom mere af den underliggende jord blotlægges. Gravninger udføres normalt med rendegraver eller lignende. Udgravning med maskine giver et godt overblik over lagfølgen og forureningens rummelige variation langs gravefronten, hvilket har betydning ved vurdering af en evt. affaldsdeponering. I felten optegnes profiler med beskrivelse af det gennemgravede fyld og eventuelt affald. Herudover er det en god ide at fotografere graveprofilet og det opgravede fyld. Det skal dog bemærkes, at prøvegravninger kan blive omkostningskrævende, hvis der ikke inden opgravningen foreligger accept fra de relevante parter om tilbagefyldning af evt. forurenet jord efter endt gravning. Feltmålinger på overfladejord Hvis der på lokaliteten har været anvendt flyveaske og der samtidigt findes ubefæstede arealer kan det være en god ide at foretage feltmålinger (med EDXRF) spredt på lokaliteten. Det kan give en vurdering af omfanget af en eventuelt tungmetalforurening og kan give grundlag for fastlægning af prøvetagningssteder for jordprøver der sendes til laboratorieanalyse. Lokalisering af nedgravede tanke og rørføringer Ved undersøgelser, der omfatter nedgravede tankanlæg, kan det tilgængelige kort- og informationsmateriale være mangelfuldt og unøjagtigt. I sådanne tilfælde kan der anvendes geofysiske metoder, som f.eks. målinger med protonmagnetometer, georadar eller metaldetektor . Metoderne kan anvendes ved lokalisering af nedgravede tanke, tromler og rør- installationer ned til 2-3 m u. t. Metoderne er følsomme overfor genstande af metal, hvorfor der kan være mange fejlkilder. Det gælder naturligvis nedgravede rør, men også hegn af metal, armeringsjern i beton osv. kan øve indflydelse på de geofysiske målemetoder.

Prøvetagningsmetoder Standardprogrammet anbefales at indeholde udtagning af jordprøver samt udtagning af vandprøver fra terrænnære grundvandsmagasiner. Supplementprogrammet kan omfatte udtagning af vandprøver fra større sekundære grundvandsmagasiner og fra primære grundvandsmagasiner. I det følgende er prøvetagningsmetoderne beskrevet nærmere. Jordprøver Ved overfladedeponeringer og pladser til opbevaring af affald, f.eks. brækage og slam, kan udtagning af jordprøver fra terrænnære jordlag være ideelt i forhold til forureningskomponenter, der adsorberes kraftigt til jorden, f.eks. tungmetaller og olieprodukter. Fra boringer udtages typisk to jordprøver for hvert jordlag dog minimum for hver halve boremeter til beskrivelse af jordtype, PID-måling og evt. kemisk analyse. Jordprøver kan evt. blandes med henblik på at minimere analyseomkostningerne. Det anbefales, at der ikke blandes mere end fem delprøver. Blanding af prøver er velegnet til prøvetagning for tungmetaller og ikke flygtige olietyper, men må aldrig anvendes, hvor der skal analyseres for flygtige forureningskomponenter pga. risiko for fordampningstab under blandingen. Ved blanding af prøver bliver resultatet et gennemsnitsindhold af forureningen i jorden i det undersøgte område. Herved mistes informationer om, hvilke prøvetagningspunkter, der indeholder høje eller lave koncentrationer. Til gengæld fås et billede af den generelle belastning af det undersøgte område. Prøvetagningsmetode, emballering, håndtering og opbevaring af prøverne skal tilpasses forureningens art. Det er overordentlig vigtigt, specielt ved flygtige forureninger, at udtagne jordprøver emballeres i membranglas eller redcap/duranglas med teflonlåg, hvor prøver kan ekstraheres direkte i glasset. Det er desuden vigtigt, at plastmaterialer i prøveemballagen ikke kan afgive enkelt-komponenter (f.eks. phthalater) til jordprøven. Derfor frarådes generelt pakninger af plast/gummi i prøveglas. Prøver til analyse for flygtige, organiske forureninger skal håndteres så lidt som muligt og skal opbevares mørkt og køligt i felten, under transport og under opbevaring i laboratoriet. Sådanne prøver bør analyseres inden for maksimalt 24 timer efter prøveudtagning /13/. Mere detaljerede retningslinjer for udtagning af jordprøver og deres håndtering fremgår af /13/.

Prøver af grundvand I prøvetagningen indgår tre faser: • Forpumpning.

• Prøvetagning.

• Prøveemballering, -håndtering og -opbevaring.

Ved forpumpning af højtydende boringer bør vandet passere en pH-, ilt- og ledningsevnemåler. Når pH, iltindhold og ledningsevne bliver konstant udtages vandprøven. På denne måde sikres det, at der udtages en vandprøve, der repræsenterer grundvandsmagasinet bedst muligt. Der skal dog som minimum forpumpes en vandmængde svarende til 10 gange vandmængden i filter og blindrør /1/. Ved lavtydende boringer, hvor boringen tørpumpes, inden forpumpningen er afsluttet, bør boringen tørpumpes 1-4 gange inden prøvetagningen /37/. I terrænnære grundvandsmagasiner er boringerne typisk lavtydende. Prøvetagningen bør udføres i direkte forlængelse af forpumpningen. Filtre, pumpeslanger og beholdere af blød plast (især PVC) skal undgås, da disse kan afgive blødgøringsmidler og opløsningsmidler. I stedet anbefales filtre og pumpeslanger af PE-HD og prøvetagningsbeholdere af glas /37/. Prøvetagningsmetode, emballering, håndtering og opbevaring af prøverne skal tilpasses forureningstype. Det er derfor overordentlig vigtigt, specielt ved flygtige, organiske forureninger, at vandprøven ikke sprøjtes ned i prøveemballagen, da der herved kan forekomme en betydelig stripning af flygtige stoffer fra prøven. De udtagne vandprøver emballeres i glas flasker med teflonlåg og opbevares mørkt og køligt i felten, under transport og under opbevaring i laboratoriet for at minimere fordampningsrisikoen /37/. Prøver til analyse for tungmetaller bør syrekonserveres i felten efter laboratoriets anvisninger. Mere detaljerede retningslinjer for udtagning af vandprøver og deres håndtering er nærmere beskrevet i /37/.

Feltanalyser Ved feltanalyser forstås analysemetoder af mindre kompleksitet, som er egnede til anvendelse i felten. De fleste feltanalyser er mindre nøjagtige og mindre præcise end laboratorieanalyser, men er hurtigere og giver en respons for flere stoffer ved samme analyse. Feltanalyser anvendes af økonomiske og tidsmæssige årsager til sikring af et tilstrækkeligt analysegrundlag for lavere omkostninger, således at der udvælges relevante prøver til laboratorieanalyser, og der analyseres for relevante parametre. Herudover kan feltanalyser foretages samtidig med borearbejdet, således at placeringen af boringer løbende tilrettelægges ud fra resultaterne af feltanalyserne. Hvis feltmetoden er stofspecifik, bør den som minimum have en detektionsgrænse, der svarer til det gældende kvalitetskriterium for det pågældende stof. For beton- og cementvarefabrikker kan følgende feltanalyser være aktuelle: • PID/FID anvendes til vurdering af flygtige forbindelser i headspacen over en jordprøve.

Apparatets følsomhed afhænger af, hvilken type lampe detektoren er udstyret med. Metoden er ikke stofspecifik.

• Metalscreening med røntgenflourescensteknik (EDXRF). Metoden giver en orientering

om, hvorvidt jorden er forurenet med almindeligt forekommende metaller, og hvilken variation der kan forventes over undersøgelsesområdet.

Yderligere oplysninger om forskellige feltmetoder findes i /1, 18, 38/. Standardprogrammet anbefales at indeholde en prøvebeskrivelse af samtlige jord- og vandprøver, der er udtaget i forbindelse med feltarbejdet. Den indledende prøvebeskrivelse bør omfatte: • Registrering af observationer i felten, såsom misfarvning, fyldmateriale og geologiske

aflejringer. • Registrering af uklarheder, oliefilm og lignende i oppumpet vand.

• Screening af jordprøver i felten og/eller i laboratorium for flygtige ioniserbare forbindelser ved PID/FID.

Som supplement kan det overvejes at screene et større antal jordprøver i felten for indhold af metaller med røntgenflouroscensteknik (EDXRF). I tabel 1 er feltmetoderne sammenfattet med angivelse af analysemetoder, parametre og vejledende detektionsgrænser /13, 38/.

Analysemetode Komponenter Vejl.

detektionsgrænse Tungmetaller

1.

Røntgenflourescens (ECXRF) Måles direkte på jordprøve

Bly Cadmium Chrom Kobber Nikkel Zink Arsen Molybdæn

20-40 mg/kg 20-30 mg/kg

70-160 mg/kg 30-50 mg/kg 30-80 mg/kg 30-80 mg/kg 20-40 mg/kg 15-20 mg/kg

Kulbrinter PID/FID Måles på headspace over jordprøve

BTEX Naphthalenforbindelser Benzin Diesel-/fyringsolie Formolie

- -

1-10 mg/kg 20-100 mg/kg 20-100 mg/kg

Tabel 1 Oversigt over feltanalyser.

Documents

Branchebeskrivelse for Beton- og · 1. Indledning Forord Erfaringer fra de seneste års undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger på beton- og cementvarefabrikker viser,