Særudgave · Marts 2011S d M t 2011

Beton

BÆREDYGTIG BETON PRISEN

BETONELEMENT-PRISEN

BETONPRISEN

IN-SITU PRISEN

BETONENSPRISER

SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER

Læs mere om:

Når funktion og æstetik flyder sammen. Når byggerier og

anlæg skaber fornyelse. Og når fundamentet er beton med

styrken fra dansk kvalitetscement. Aalborg Portland ønsker

tillykke med de flotte resultater og glæder sig over mang-

foldigheden i betons styrker. Helt igennem prisværdigt!

Svensk bjerglandskab, København

SEB Bank & Pension

Aalborg Centrale Havnefront

Nibsbjerg Vandcenter

Vandhuset, Skanderborg

Stibro ved Hvidsværmervej

In-situ Prisen 2011 – de nominerede er...

Bæredygtig Beton Prisen 2011 – de nominerede er...

Prisværdigt...

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777

Telefax 9810 1186

sales@aalborgportland.com

www.aalborgportland.dk

Betonelement-Prisen 2011

– vinderen er...

VM Bjerget, Amager

Arkitekt Bjarke Ingels

og Arkitekfirmaet BIG

”– en ny måde at skabe arkitektur på, som kun kan lade sig gøre med beton-elementer...” Adm. direktør

Dansk Arkitektur Center

Kent Martinussen

Forside

Betons mange ansigter. På Bæredygtig Beton Konferencen viser tekstildesigner Line Kramhøft æstetiske betonoverflader. Foto: Stig Rune.

BETONENSPRISER

ISSN

19

03-1

025

Beton

4 16 12

Bæredygtig beton er mere end statik og trykstyrke

To år efter en stor succes i DR Koncerthuset er

det nu atter tid til Bæredygtig Beton Konference,

denne gang i et lidt ældre kulturbyggeri, nemlig

Aarhus Musikhus, som efter en udbygning i 2007

fremstår så stort, magtfuldt og indbydende som

nogen sinde.

Bæredygtig Beton Konferencen 2011 følger den

samme model med ikke mindre end fire prisover-

rækkelser og en række spændende og inspirerende

indlæg, der handler om andet og mere end beto-

nens og byggeriets teknik.

Dansk Beton har valgt at stille spørgsmål som:

Kan arkitektur integrere og skabe samspil mellem

forskellige befolkningsgrupper? Kan kreative byrum

forbedre folkesundheden? Er det de offentlige

bygherrer, der kommer til at drive udviklingen af

bæredygtigt byggeri?

Dansk Beton fortjener ros for det brede udsyn, der

rækker videre end betons tekniske egenskaber. For

selv om betonteknikken er vigtig for bæredygtigt

byggeri og overordentlig interessant for beton-

folket, så får de valgte emner helt sikkert flere

bygherrer, arkitekter og politikere til at overveje

betons rolle i fremtidens bæredygtige byggeri.

På de følgende sider kan du læse mere om, hvad

der venter på Bæredygtig Beton Konferencen den

22. marts 2011. Vi præsenterer også de nomine-

rede til Bæredygtig Beton Prisen og In-Situ Prisen

samt vinderne af henholdsvis Betonprisen og

Betonelement-Prisen.

Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencen og

få ny inspiration med hjem. Du kan se programmet

og tilmeldingsdetaljer på bagsiden af dette

særnummer af Beton.

jbn

Offentligt byggeri bør gå forrest med bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Spændende meninger om bæredygtighed, byggeri og beton . . . . . . . . . 4

Bæredygtig Beton Prisen . . . . . . . . . . . . . . 7

En frodig mile af hvid beton . . . . . . . . . . . . 8

Promenade og attraktive byrum . . . . . . . . . . 10

Bæredygtig behandling af regnvand . . . . . . . . 12

Betonprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Betonprisen 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

En langvarig fascination af beton . . . . . . . . . 16

Betonelementprisen . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Betonelement-Prisen 2011 . . . . . . . . . . . . . 20

Elementernes mester . . . . . . . . . . . . . . . 22

In-Situ Prisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Kompleks geometri med skarp bræddestruktur . . 26

Råt og flot med spændende detaljer . . . . . . . . 28

Rå betonkerner og åbne dæk . . . . . . . . . . . 30

Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Særudgave om betonens priser · Marts 2011 · 28. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015

København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

DANSKBETONFORENING

NO

RD

IS

K MILJØMÆRKNIN

G

541 422

4

Ole Nørklit, formand for Dansk Beton:

Offentligt byggeri bør gå forrest med bæredygtighedDen 22. marts 2011 afholder Dansk Beton for anden gang den store Bæredygtig Beton Konference for at fremhæve betons store betydning for bæredygtigt byggeri og anlæg. En konference med et fagligt ind-hold rettet mod bæredygtighed og med uddeling af ikke mindre end fire betonpriser.

Siden den første Bæredygtig Beton Konference for to år siden er emnet bæredygtighed blevet endnu vigtigere. De udfordringer, som Danmark og resten af verden står over for, står betydeligt skarpere trukket op end i 2009.

Dansk Beton vil derfor gerne støtte op om, at de kommende års offentlige bygge- og anlægsprojekter går i front med hensyn til bæredygtigt byggeri. Det kan skabe gode eksempler, som kan inspirere den øvrige del af byggebranchen.

Ikke mindst er det vigtigt at tænke langsigtet for at opnå bæredygtighed. Det fremgår desværre tyde-ligt af de danske vejes og kloakkers tilstand, at de ansvarlige politikere – forståeligt nok – har svært ved at prioritere vedligehold tilstrækkeligt højt i konkur-rence med uddannelse, velfærd og sundhed.

Derfor gælder det om altid at vælge løsninger med lang levetid, et lavt behov for vedligehold og lave driftsomkostninger. Det vil ofte sige beton, som også har en genanvendelse på over 90 procent.

Kombineret med betons gode termiske egenska-ber, der år efter år sparer på bygningers energifor-brug til opvarmning og køling, er det en kendsger-ning, at optimal brug af beton i offentlige bygge- og anlægsprojekter løbende vil frigive midler, som den offentlige sektor i stedet kan anvende til velfærd.

For god ordens skyld skal det understreges, at Dansk Beton ikke mener, at beton er bedst til alt. Der vil altid være brug for andre byggematerialer, og bæredygtighed er også at vælge det bedst egnede materiale til opgaven.

Men vi er sikre på, at beton har endnu mere bæ-redygtighed at byde på end i dag. Og vi vil gerne love at spille aktivt med, når det gælder om at finde og udnytte mulighederne. Det er ikke mindst derfor, vi igen afholder Bæredygtig Be-ton Konferencen med masser af inspiration til den danske byggesektor.

Jeg håber, vi ses den 22. marts i Musikhuset Aarhus!

Ole Nørklit,

formand for Dansk Beton

En kombination af dansk og islamisk arkitektur i en kommende moske på Amager i København skal skal integration. Illustration: BIG.

KWH-huset – nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009.

Skuespilhuset vandt Bæredygtig Beton Prisen 2009.(Foto: Jens Markus Lindhe).

Kunstmuseet Heart i Herning – vinder af In-Situ Prisen 2010.

5B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Spændende meninger om bæredygtighed, byggeri og beton

Ud over de fire store prisuddelinger på Bæredygtig Beton Konferencen den 22. marts

i Århus bliver der også mulighed for at høre fire spændende indlægsholdere fortælle om

deres syn på bæredygtighed i byggeriet og social ansvarlighed i offentligt byggeri.Beton

har talt med nogle af indlægsholderne, der herunder løfter sløret for deres holdninger.

BJARKE INGELS

Arkitekt MAA og stif-ter af BIG (Bjarke Ingels Group). Vinder af Betonelement-Prisen med VM Bjerget og Utzon-Statuetten 2011. Bjarke Ingels er født i 1974 og ud-dannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1999. (Foto: Ulrik Jantzen).

LONE WIGGERS

Lone Wiggers er arkitekt MAA og partner i part-ner i Arkitektfirmaet C. F Møller, der er Danmarks ældste arkitektvirk-somhed. Lone Wiggers er desuden medlem af Dansk Betonråd, udpe-get af DANSKE ARK, som er foreningen af private rådgivende arkitektvirk-somheder.

JENS MEINHEIT

Jens Meinheit er uddan-net som civilingeniør og arbejder som produkt-chef for betonkoncepter i SF-Kooperation GmbH i Bremen, Tyskland. Jens Meinheit har des-uden skrevet bogen: Principles of durable block pavement, der udkom i 2007.

THOMAS RAU

Thomas Rau læste kunst og dans på Alanus universitetet i Bonn, før han uddannede sig til arkitekt på RWTH Aachen University. Thomas Rau har ar-bejdet som arkitekt siden 1990 og stif-tede RAU I 1992. I 2008 stiftede Thomas Rau Oneplanetarchitecture Institute, der arbejder med bæredygtighed I byggeriet.

Dem kan du høre på konferencen

Kan arkitektur fremme integration?

LONE WIGGERS:

Arkitektur og planlægning kan godt bidrage til at fremme integration. Vi kan planlægge, at funktioner og ejerfor-mer blandes i vores byplaner, og vi kan indrette bygnin-ger, så der opstår mødesteder og kvalitetsfyldte fæl-lesområder. Endelig kan man i bygningernes økonomi

og funktionalitet indbygge åbenhed og tilgængelighed i bred forstand, så fx. store erhvervshuse, boligkarreer el-ler institutioner bliver mere åbne for offentligheden.

En af hemmelighederne ved god integration er at nedbryde manglende kendskab til hinanden som men-nesker, så en løsning ville være at bruge husene til at mødes menneske til menneske i øjenhøjde.

6

Bæredygtige byer styrker demokratiets idé. Der skal være rum til at mødes i – i bygninger såvel som byer – hvis vi skal prøve vores holdninger af overfor andre mennesker for at forme vores ideer og styrke vores so-ciale relationer.

BJARKE INGELS:

Ja, arkitekterne kan bidrage til integration. Lad mig pege på to projekter.

Det ene er vores forslag til en moske på Njalsgade i København. Her skaber vi en bygning, der både er skandinavisk og islamisk arkitektur. Lidt det samme som Jørn Utzon gjorde i Kuwait og Saudi Arabien – blot med modsat fortegn.

Det andet eksempel er Superkilen på Nørrebro. Det er et multietnisk byrum, fordi der bor mennesker fra over 50 forskellige lande i området. Vi har søgt ”best global practise” for byinventar – fra kinesiske palmetræer til telefonbokse fra Brasilien – for at vise mangfoldigheden.

Hvad er bæredygtigt byggeri?

BJARKE INGELS:

Bæredygtighed er et vidt begreb, og det handler altid om mere end energiforbrug. Alle bygninger er et forsøg på at skabe optimale rammer for livet. Derfor skal vi som arkitekter altid svare på et komplekst sammensurium af ønsker og behov, kriterier og forhold.

En stor del af vores miljøproblemer er resultatet af, at bygningsinstallationer er maskiner, som kompenserer for, at bygningen ikke passer optimalt til mennesker. Det gælder fx lys, varme, ventilation og køling.

Bæredygtighed er derfor også at flytte sådanne funk-tioner fra maskinerne og ind i arkitekturen som passive, iboende kvaliteter i form af naturlig ventilation, lys fra solen, lagring af varme i konstruktionen. Jeg vil kalde det engineering without engines. Det skal naturligvis ske uden at forringe komforten; målet er altid at skabe bedre leveforhold for mennesker.

JENS MEINHEIT:

Bæredygtighed i byggeriet handler om langsigtet plan-lægning, miljøvenlige byggemetoder og omhyggelig ud-nyttelse af materialer og energi ved byggeri og produk-tion af byggematerialer. Målet skal så vidt mulig være genbrug af byggematerialer og komponenter.

LONE WIGGERS:

Bæredygtigt byggeri er det samme som den brede defi-nition på arkitektonisk kvalitet – dér, hvor både æstetik, holdbarhed og anvendelse smelter sammen i en højere enhed. Vores bygninger skal give os oplevelser, vi skal kunne tage livtag med dem, og de skal inspirere os til at passe på dem. Endelig skal vi tænke os godt om, når vi planlægger dem. Tænke på, hvordan de fremstilles, og hvad der skal ske, når de er udtjente.

Hvem har ansvaret for, at byggeri bliver bæredygtigt?

JENS MEINHEIT:

Politikere, producenter af byggematerialer og arkitekter skal arbejde mere ansvarligt sammen. Og hertil kommer bygherren, som kan bestemme, at der skal anvendes bæredygtige materialer og byggeprincipper. Man siger, at naturen er det første offer i krisetider – det er det, vi skal væk fra.

LONE WIGGERS:

Rigtigt mange har ansvaret for at byggeriet bliver bære-dygtigt.

Offentlige bygherrer skal efterspørge nye, ambitiøse bygninger, arkitekter og ingeniører skal være visionære, myndighederne skal være ambitiøse og begavede i deres planlægning og stille stærkere krav til sammenhænge i lokalområder, og entreprenører og leverandører skal proces- og produktudvikle. Endelig skal brugere og be-boere udvise bæredygtig adfærd i de færdige byggerier!

Arkitekterne skal sikre, at de nye byggerier altid til-føjer kvalitet til området og til brugerne, og naboer og brugere skal gives rammer for at kunne levere ”ansvar-lig” adfærd.

Beton og bæredygtighed

LONE WIGGERS:

De smukke, sunde huse, de kvalitetsfyldte offentlige rum og den effektive infrastruktur skal – blandt andre bygningsmaterialer – opføres i den bæredygtige, grønne beton. Rent teknisk er der nye muligheder på vej for dette. Der forskes fx i lette elementer af højstyrkebeton og i betons termiske egenskaber, men der skal endnu mere forskning til på andre fronter. Dels betons form- og overflademæssige egenskaber, så det bliver endnu mere inspirerende og smukt, dels økonomiske in-situ processer samt ikke mindst betons lidt ”slidte” image.

JENS MEINHEIT:

Beton præsterer godt, når man ser på livscyklusanalyser, og beton er et både enkelt og meget fleksibelt mate-rialer. Men desværre fortrækker arkitekter, bygherrer og rådgivere ind i mellem andre løsninger, selv om beton ville være det bedste valg. Til gengæld kan vi glæde os over, at der fortsat sker betonudvikling, både i retning af nye funktionaliteter og endnu større bæredygtighed.

7B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

BÆREDYGTIG BETON PRISEN

– for miljø, æstetik og socialt ansvar

Bæredygtig Beton Prisen 2009 gik til Skuespilhuset i København.

BETONENSPRISER

Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet af

Dansk Beton, som er en sektion i Dansk

Byggeri. Den blev uddelt første gang

i marts 2009.

Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitek-ter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har

stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton.

Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for fremtidens mennesker og natur. Prisen er således ind-stiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fan-tasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Alle kan indstille projekter til Bæredygtig Beton Pri-sen. Vinderen afsløres på Bæredygtig Beton Konferencen den 22. marts 2011 i Aarhus..

8

NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011

En frodig mile af hvid betonPå hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade i Kø-benhavn findes et unikt byrum; en frodig mile af hvid beton og beplantning.

Terrænet stiger 7 meter fra gadeniveau til anden sals højde og er beplantet med træer, græsser, bregner og mos. Et grønt og imødekommende byrum for både bankens medarbejdere og byens borgere – og samtidig indgangen til en grøn kile, der skal strække sig mellem bygningerne helt til Dybbølsbro.

Den bæredygtige kombination af beton og beplant-ning har skabt et godt sted for mennesker at være. Pro-jektet er en del af helhedsplanen for DSB’s tidligere godsbanegård

Mile-fakta

SEB Bank & Pension

LandskabsarkitektA

Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S

Mile-faktaMile-fakta

BygherreBygherreBygherreSEB Bank & PensionSEB Bank & Pension

dLandskabsarkitektLandskabsarkitektSSLASLA

ArkitektArkitektArkitektd d bLundgaard & Tranberg Lundgaard & Tranberg

Arkitektfirma AArkitektfirma A/SArkitektfirma A/S

RådgiverRådgiverRådgiverRambøll A/SRambøll A/S

EntreprenørEntreprenørE. Pihl & Søn A/SE. Pihl & Søn A/S

9B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

10

NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011

Promenade og attraktive byrumAalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalder-byen, hvor fjorden er smallest – ud for Utzon Parken, Musikkens Hus, Slotspladsen og Jomfru Ane Parken.

Havnefronten har gennemgået en markant forvand-ling, der har resulteret i større tilgængelighed og sam-menhæng mellem Aalborgs middelalderby og Limfjor-den. Desuden har projektet skabt en sammenhængende promenade for bløde trafikanter samt en række attrak-tive og bæredygtige byrum for byens borgere.

Beton spiller en central rolle i omdannelsen og er anvendt til alt fra gangvenlige belægninger til en ny hav-

nepromenade med trappeforløb, bænke og udsigtsplat-forme. Her er der udsyn over Limfjorden og mulighed for at fiske, bade og nyde solen.

Aalborg Kommune

Arkitektfirmaet C.F. MøllerA/S og Vibeke Rønnow

rCOWI A/S

Havnefront-faktaHavnefront-faktaHavnefront-fakta

BygherreBygherreAalborg KommuneAalborg Kommune

ArkitektArkitektArkitektArkitektfirmaet C.F. MøllerArkitektfirmaet C.F. MøllerA/SA/S

LandskabsarkitektLandskabsarkitektLandskabsarkitektLandskabsarkitektLandskabsarkitektLandskabsarkitektLandskabsarkitektArkitektfirmaet C.F. MøllerArkitektfirmaet C.F. MøllerA/S og Vibeke Rønnow A/S og Vibeke RønnowLandskabsarkitekter ApSLandskabsarkitekter ApSLandskabsarkitekter ApS

RådgiverRådgiverCOWI A/SCOWI A/S

EntreprenørEntreprenørEntreprenørMT Højgaard og MT Højgaard ogAalborg Kommune.Aalborg Kommune.

11B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

12

Bæredygtig behandling af regnvandVandhuset i Skanderborg er et miljø- og energirigtigt hus, som fungerer som domicil for DANVA. Samtidig de-monstrerer huset, hvilke muligheder beton rummer for løsninger og innovation på afløbsområdet i forbindelse med øgede regnmængder.

Vandhuset er i lavenergiklasse 1 med jordvarme, sol-fangere, solceller og lokal afledning af regnvand. Tagvan-det løber gennem en udspyder, der gør regnvandet syn-ligt, inden det løber gennem bassin og regnbede videre ned til regnvandssøen og til sidst siver ned i skoven.

Et tilbageholdelsesbassin, vandbede, vandrender i indkørslen samt regnvandssøen er alle eksempler på anlæg, der er udført i beton og sikrer en bæredygtig behandling af især regnvand.

Spildevandsforening (DANVA)

Arkitektgruppen AA

Vandhus-faktaVandhus-fakta

BygherreBygherreDansk Vand- og Dansk Vand- ogSpildevandsforening (DANVA)Spildevandsforening (DANVA)

ArkitektArkitektArkitektgruppen AARTArkitektgruppen AART

RådgiverRådgiverRådgiverCOWI A/SCOWI A/S

EntreprenørEntreprenørA. Enggaard A/S.A. Enggaard A/S.

NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011

13B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri?Tilmelding på www.danskbeton.dk

Bæredygtig Beton Konferencen · Musikhuset Aarhus · 22. marts 2011

Mød nytænkning og inspiration

Oplev prisuddelingerne

15B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

BETONPRISEN

– for et væsentligt bidrag til betonverdenen

Betonprisen 1980-20092009 Adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København

og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S for elefant anlægget i ZOO København.

2006 Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S

2004 Ingeniørdocent Ervin Poulsen

2002 Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen

2000 Journalist Carsten Fischer

1998 Civilingeniør Hans Henrik Bache

1996 Civilingeniør Christian Munch-Petersen

1994 Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen

1992 Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller

1990 Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen

1988 Forskningchef Carolyn M. Hansson

1986 Direktør, civilingeniør Poul Nerenst

1984 Akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen

1982 Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen

1980 Dr.techn. Herbert Krenchel.

BETONENSPRISER

Dansk Betonforening uddeler hvert andet år

Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et

væsentligt bidrag på et eller flere af områderne:

Forståelse af betons materialetekniske egenskaberUdvikling af betons konstruktionstekniske egenska-berUdvikling af betons æstetiske mulighederUdvidelse af betons anvendelsesområderProjektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton har en fremtrædende rolleOffentlighedens opfattelse af beton som et godt byg-gemateriale med værdifulde egenskaberMarkedsføring af den danske betonverdens fremtræ-dende viden og knowhow.Betonprisen blev første gang uddelt i 1980. Beton-prisen er på 50.000 kroner.

16

En langvarig fascination af betonMette Glavind, modtager af Betonprisen 2011,

har haft dyb interesse for beton i over et kvart århundrede

”Jeg har altid været fascineret af beton. Der er så mange muligheder, så meget vi endnu ikke ved, så meget vi stadig kan opnå”.

Sådan forklarer centerchef Mette Glavind fra Beton-centret på Teknologisk Institut den efterhånden vel over 25-årige interesse for beton, der ligger til grund for Be-tonprisen 2011.

Mette Glavind er født i 1963. Efter studentereksamen begyndte hun på det, som mange i dag kalder den gode, gamle bygningsretning på DTU. Her mødte den unge civilingeniørstuderende blandt andre professor, dr.techn. Herbert Krenchel, der i øvrigt i 1980 var den allerførste modtager af Betonprisen.

”Herbert Krenchel var en atypisk underviser, en farve-rig ildsjæl i stand til at begejstre”, husker Mette Glavind.

Kombineret med den fundamentale ”glæde ved at blande ting sammen” og hands-on arbejdet i betonlabo-ratoriet blev kursen mod betonviden hurtigt udstukket, og den er blevet fulgt til i dag.

Efter eksamen som civilingeniør fulgte et Ph.d.-stu-dium på DTU med fokus på fiberbeton. Og i 1992 blev Mette Glavind så ansat på Teknologisk Institut, hvor hun fra 2001 har været centerchef for Betoncentret.

”Det var spændende at være forsker. Men jeg længtes efter at lave noget, som der mere direkte var brug for. Derfor var Teknologisk Institut det rette sted for mig”, siger Mette Glavind.

Siden har Mette Glavind været tæt på rigtig meget af betonudviklingen. Fra MUP2-programmet i de tidlige 90’ere over brandforsøg på betonen til Øresundsforbin-delsen til samarbejdet med Femern A/S om den kom-mende forbindelse til Tyskland.

I samme periode har Betoncentret også udviklet sig.”Tidligere havde vi fokus på standardydelser som

prøvning og certificering. Det er kun en lille del i dag, hvor vi arbejder med mere avancerede opgaver for dem, der har brug for vores ekspertviden. Det sker i erken-delse af, at vi bedst kan samarbejde med erhvervslivet

BETONPRISEN 2011Dansk Betonforening tildeler Betonprisen 2011 til cen-terchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut med følgende begrundelse:

”Prisen tildeles Mette Glavind for sin evne til at sikre samarbejde om styrkelse og gennemførelse af forskning og udvikling – mellem betonverdenens tre hjørnestene: Universiteterne, Teknologisk Institut og betonerhvervet.

Mette Glavind har igennem de sidste 10 år været ansvarlig for Betoncentret på Teknologisk Institut og har med en række store samarbejdsprojekter om blandt andet selvkompakterende beton, grøn beton og grønne betonkonstruktioner, sensorer i beton og senest fiberbe-ton vist en vedholdende evne til både at skaffe midler og at sikre disse midlers anvendelse på en måde, hvor både universiteterne, teknologisk og erhvervet får nytte heraf.

Senest har Mette i samarbejde med DTU sikret, at et Ekspertcenter vedrørende beton til infrastrukturprojekter har set dagens lys. Det er vigtigt i et lille land, der i dette årti skal anvende beton som primærmateriale til Femern, Metroring og en række bane- og vejprojekter."

Mette Glavind får Betonprisen 2011 for sin evne til at sikre samarbejde.

17B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

ved at bidrage med kvalitetsviden, som virksomhederne ikke kan få andre steder”, siger Mette Glavind.

”Derfor er jeg også ekstra stolt, glad og beæret over, at Betonprisen er givet med samarbejde som begrun-delse ”, siger Mette Glavind, som ud over det daglige job i Taastrup også er aktiv i flere tillidshverv, herunder som medlem af Dansk BetonRåd, og selvfølgelig i Dansk Betonforening.

jbnDet højteknologiske betonlaboratorium på Betoncentret er et vigtigt element i flere forskningsprojekter.

”Jeg har altid været fascineret af beton. Der er så mange muligheder, så meget vi endnu ikke ved, så meget vi stadig kan opnå”, siger centerchef Mette Glavind, modtager af Betonprisen 2011.

BETON - ET UNIKT PRODUKT

Når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

19B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

BETONELEMENT-PRISEN

– for talentfuld indsatsBetonelement-Prisen gives af Betonelement-Foreningen som anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor beto-nelementer udgør et dominerende element i byggeriet.

Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Beton-element-Prisen følger 75.000 kroner, der sponseres af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet lærredsgengivelse af plaketten til arkitektfirmaet.

Vinderen af Betonelement-Prisen kan tildeles Utzon-Statuetten, der er designet af Jørn Utzon og første gang blev uddelt i 2009.

Betonelementprisen 1978-20092009 Emaljehaven. Arkitekt Entasis, Creo Arkitekter A/S.

2007 Tietgenkollegiet. Arkitekt Lundgaard & Tranberg.

2004 Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus, Helsingborg. Arkitekt Kim Utzon Arkitekter.

2002 CCI Europe A/S. Arkitekt Arkitektgruppen Aarhus.

2000 Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt CUBO.

1998 Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt Kjær & Richter.

1997 Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt Søren D. Schmidt.

1996 Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt Søren Robert Lund.

1995 Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

1994 Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt Ib og Jørgen Rasmussen.

1992 Retsbygning i Holstebro. Arkitekt 3 x Nielsen.

1990 Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt Arkitektgruppen Aarhus.

1989 Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt KHR.

1987 Paustian. Arkitekt Kim, Jan og Jørn Utzon.

1986 Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt Han Dall og Torben Lindhardtsen.

1985 Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt A5 Tegnestuen.

1983 Dako A/S, Glostrup. Arkitekt Jørn Langvad og Søren D. Schmidt.

1982 Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt Bornebusch, Brüel og Selchau.

1981 Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt Steen Højby Rasmussen.

1980 Roskilde Amtsgård. Arkitekt Knud Munk.

1979 Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller.

1978 Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt Knud Ejvind Rasmussen.

BETONENSPRISER

20

BETONELEMENT-PRISEN 2011

VM Bjerget: Nyskabende arkitektur med en hidtil ukendt æstetikVM Bjerget består af 80 lejligheder med 49 forskellige udformninger og hver sin tagterrasse. Bygningen sam-mensmelter grønne haver, boliger og parkering, idet to tredjedele af etagearealet anvendes til et lyst par-keringshus, udsmykket med kunst. På facaden ses et gigantisk fotografi af Mount Everest.

VM Bjerget viser en ny måde at skabe arkitektur på, som kun kan lade sig gøre med betonelementer. Byg-geriet kombinerer farvet og rå beton, og der anvendes metal, træ og glas. Resultatet er en hidtil uset æstetik og oplevelsesrigdom, hvor der bliver skabt innovation og udvikling i et traditionelt materiale.

Fotos: Jens Lindhe, Ulrik Jantzen, Dragør Luftfoto.

Fakta om VM Bjerget

Dansk Oliekompagni A/S,

Arkitekte

Høpfner A/S.

Fakta om VM BjergetFakta om VM Bjerget

BygherreBygherre/Dansk Oliekompagni A/S, Dansk Oliekompagni A/S,

Høpfner A/SHøpfner A/S

ArkitekterArkitekterBIG (Bjarke Ingels Group), JDS BIG (Bjarke Ingels Group), JDSArchitectsArchitects

Rådgivende ingeniørRådgivende ingeniørMoe & BrødsgaardMoe & Brødsgaard

EntreprenørEntreprenør/Høpfner A/S.Høpfner A/S.

21B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels:

Elementernes mesterMaksimal variation kan kun opnås rationelt med maksimal gentagelse, mener arkitekt

Bjarke Ingels. Derfor kan man med betonelementer skabe byggerier, der ellers aldrig

ville blive skabt.

Vinderen af Betonelement-Prisen 2011 og Utzon-Sta-tuetten, arkitekt Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG, er om nogen elementernes mester. Det viser en række af de elementbyggerier, som BIG står bag.

Et eksempel er VM Husene, som Bjarke Ingels selv beskriver som ”oplevelsesrige lejligheder skabt ved tredi-mensionel Tetris med elementer”. Hvis nogen ikke skulle vide det, er Tetris et computerspil fra 1984, hvor forskel-ligt formede, faldende brikker skal styres på plads for at opnå en helhed.

Selv om mange arkitekter umiddelbart peger på for-delene ved in-situ beton, der i princippet kan formes som ønsket, har Bjarke Ingels et mere varieret syn på sagen.

”Elementer giver faktisk også frihed, når man først forstår det. Når man så at sige kan spille på instru-mentet, kan man udnytte elementernes økonomiske og tekniske fordele til at skabe bygninger, der ellers ikke ville blive skabt”, siger han.

Det gælder også VM Bjerget, hvor – med Bjarke In-gels’ ord – ”væggene er kæmpestore bjælker, og man modtages i et lyst og luftigt byrum i form af det inte-grerede p-hus”. Eller hvad med den nye kæmpebygning 8tallet yderst i Ørestad, som består af ”kartoffelræk-kehuse, som har indtaget en boligkarre; en hybrid af tæt-lavt byggeri og karré”.

Bjarke Ingels peger også på Lego Husene, et projekt i København, som indtil videre er udskudt på grund af finanskrisen. Både bygninger og landskab skulle udfor-mes som et pixelleret landskab af identiske elementer på 3,6 gange 3,6 meter, som bygget af kæmpestore Legoklodser.

”Variation er et tema i dag. Vi vil gerne bygge så vari-eret, at det kun kan lade sig gøre med en meget rationel byggeproces. Jeg vil kalde det maksimal variation med maksimal gentagelse; en rendyrket videreførelse af Jørn Utzons princip om det additive”, siger Bjarke Ingels, som tilføjer, at der er en parallel mellem elementbyggeri og madlavning med råvarer fra én enkelt butik.

”Jo større udvalg, der er i butikken, desto mere spæn-dende kan man lave måltidet. Derfor har vi også brug for en levende elementindustri, der giver os endnu bedre muligheder for at lave levende arkitektur til et levende samfund”, siger han.

Om det så kan gøres mere levende end Batteriet, et 124.000 kvadratmeter stort projekt nær Islands Brygge i København, må enhver gøre op med sig selv. I det mind-ste kommer området til at indeholde boliger, butikker, hotel, erhverv, idræts- og kulturfaciliteter, børneinstitu-tioner og et multikulturelt center med en moské – alt sammen udformet som et sammenhængende bjergland-skab med op til 84 meter høje toppe. jbn

Bjarke Ingels, vinder af Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten 2011. Foto: Jakob Glatt.

VM Husene, Ørestad.

22

23B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Moske til projektet Batteriet, Njalsgade på Amager.

8-tallet, Ørestad. Foto: Jens Lindhe.

A2 ARKITEKTERNE A/S A2 ARKITEKTERNE A/S // NUPARK 49 // 7500 HOLSTEBRO TEL.: 9610 5610 // WWW.A2ARKITEKTERNE.DKA2@A2ARKITEKTERNE.DK

Vestforsyning Vand A/S som er bygherre på Nibsbjerg Vandcenter vil være et af Danmarks bedste vandselskaber.

Vi tænker vores fire strategiske mål ind i alle vores løsninger:

øge forsyningssikkerheden

effektivisere forsyningen

øge serviceleverancerne

forbedre miljøet og klimaet

Derfor er vores langsigtede planlægning opbygget omkring bevarelsen af en decentral grundvandsoppumpning med et overordnet mål om 100 procent forsyningssikkerhed. Nibsbjerg Vandcenter er en del af denne planlægning, da Vandcentret er opbygget med to selvstændige behandlingsspor, som hver især kan forsyne hele Holstebro og omegn med rent drikkevand.

Krüger A/S - Gladsaxevej 363, 2860 Søborg Tel.: 3969 0222 - www.kruger.dk - kruger@kruger.dk

VESTFORSYNING A/S NUPARK 51 7500 HOLSTEBRO WWW.VESTFORSYNING.DK

25B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

BETONENSPRISER

In-Situ Prisen 2004-20102010 Arkitekt Steven Holl fra Steven Holl

Architects i New York og C. C. Contractor for kunstmuseet HEART i Herning.

2009 Foster + Partners og E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Københavns Zoo.

2008 Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus – et moderne spejderhus ved Odense.

2006 Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for Ordrupgaards tilbygning.

2004 Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus.

IN-SITU PRISEN

– for smukt arbejde eller spændende forskalling

In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.

Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har med-virket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i 2004.

In-Situ Prisen er indstiftet af DRA Forskallingsleve-randørerne og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der begge hører til i Dansk Byggeri. Prisen består af 50.000 kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret.

Vinderen offentliggøres på årets Bæredygtig Beton Konference, der løber af stabelen den 22. marts i Mu-sikhuset Aarhus.

26

NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011

Kompleks geometri med skarp bræddestrukturStibroen ved Hvidsværmervej i Rødovre vest for Køben-havn giver gående og cyklister mulighed for sikkert at krydse Motorring 3 (M3).

Stibroen er pladsstøbt med en tydelig bræddestruktur på undersiden. Geometrien er kompliceret på grund af pladsforholdene og ønske om et lavt længdefald, som gør broen handicapvenlig.

Med masser af sving og en længde på 200 meter er den smukke stibro et godt eksempel på de store mu-ligheder med in-situ støbt beton. Broen er støbt i tre omgange og har et symmetrisk tværsnit med en tykkelse på 1 meter på midten og 0,4 meter i kantbjælken. Broen har et maksimalt spænd på 26 meter.

27B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Claus Bjarrum Arkitekter

EntreprenørE. Pihl & Søn A/S.

Stibro-faktaStibro-faktaStibro-fakta

BygherreBygherreVejdirektoratetVejdirektoratetVejdirektoratet

ArkitektArkitektArkitektClaus Bjarrum ArkitekterClaus Bjarrum Arkitekter

RådgiverRådgiverCOWI A/SCOWI A/S

EntreprenørEntreprenørE. Pihl & Søn A/S.E. Pihl & Søn A/S.E. Pihl & Søn A/S.

28

NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011

Råt og flot med spændende detaljerNibsbjerg Vandcenter i Holstebro er et helt igennem in-situ støbt byggeri med en række spændende arkitek-toniske detaljer, en skæv, rombeformet grundplan og forskudte højder, der giver plads til teknikken. Nibsbjerg Vandcenter har modtaget Holstebro Kommunes Arkitek-turpris 2010.

Mønstre fra forskallingen fremstår tydeligt udvendigt og indvendigt, hvilket givet et råt udtryk. En lagdeling

opdeler bygningen i en tung base i beton, en lettere mellemdel med farvevekslende glaspartier og et levende græstag, som harmonerer med omgivelserne.

Nibsbjerg Vandcenter er placeret midt mellem et skovområde og et villakvarter. Vandcentret er delvist nedgravet for at harmonere med omgivelserne.

a

Bygher

Krüger A

Entreprenø

d f kVandcenter-faktaVandcenter-fakta

gher eBygherreBygherreVestforsyning A/SVestforsyning A/S

ArkitektArkitektA2 Arkitekterne A/SA2 Arkitekterne A/S

RådgiverRådgiverKrüger A/SKrüger A/SKrüger A/S

EntreprenørEntreprenørEntreprenørMT Højgaard A/SMT Højgaard A/S

29B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

30

NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011

Rå betonkerner og åbne dækSEB Bank & Pensions nye hovedsæde er placeret på Bernstorffsgade i København.

Bygningen er bygget op omkring ni cirka 45 meter høje betonkerner, hvori trapper, elevatorer, toiletter og teknikskakte er placeret. Kernerne er sandsynligvis den mest komplicerede glidestøbning, der endnu er udført i Danmark. Armeringen er meget kompleks, ikke mindst ved etageadskillelserne. Desuden er der mange udspa-ringer,

Domicilet er arbejdsplads for 800 medarbejdere fordelt på 10 etager med varierende etagehøjde. Rå og rustik beton dominerer bygningen indvendigt, hvor kernerne skaber små, krumme stier på de ellers åbne in-situ dæk.

Rambøll A/S

EntreprenørE. Pihl & Søn A/S

SEB-faktaSEB-fakta

BygherreBygherreSEB Bank & PensionSEB Bank & Pension

ArkitektArkitektArkitektLundgaard & Tranberg Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/SArkitektfirma A/S

RådgiverRådgiverRambøll A/SRambøll A/S

EntreprenørEntreprenørEntreprenørE. Pihl & Søn A/SE. Pihl & Søn A/S

31B ETO N S Æ R U D G AV E O M B ETO N E N S P R I S E R M A R T S 2 0 1 1

Magasinpost – PMPID-nr. 46667

Kl. 9.30 Registrering

Kl. 10.00 Velkomst

v/Ole Nørklit, formand for Dansk Beton

Kl. 10.15 Oneplanetarchitecture

Introduction of the RAU vision towards sustainable architecture

v/Thomas Rau, Rau Architects Amsterdam

Kl. 11.00 Overrækkelse af Betonprisen

Kl. 11.15 Pause

Kl. 11.30 Det bæredygtige – en holistisk definition?

Hvordan skal den offentlige bygherres krav til ”bæredygtighed” indenfor byggeri og planlægning defineres i fremtiden, når begrebet spænder vidt over etik, æstetik, teknik og borgerinddragelse..?

v/Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Kl. 12.00 Overrækkelse af In-situ Prisen

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.30 Rainwater Management Systems in Public Thoroughfares

Sustainable examples supported by permeable concrete block pavement

v/Jens Meinheit, SF-Kooperation GmbH

Kl. 14.15 Overrækkelse af Betonelement-Prisen

Kl. 14.45 Kaffepause

Kl. 15.15 Hedonistisk bæredygtighed. Hvordan bæredygtige byer og bygninger kan øge vores livskvalitet

v/Bjarke Ingels, BIG – Bjarke Ingels Group

Kl. 16.00 Overrækkelse af Bæredygtig Beton Prisen

Kl. 16.30 Kim Sjøgren & The Little Mermaid Orchestra

Kl. 17.00 Drinks og buffet

Kl. 19.00 Tak for i dag

Bæredygtig Beton Konferencen finder sted tirsdag den 22. marts 2011 i Musikhuset Aarhus. Tilmelding og yderligere oplysninger på www.danskbeton.dk

DANSKBETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

Konferencen er

arrangeret af Dansk

Beton med Aalborg

Portland som hoved-

samarbejdspartner

og i samarbejde med:

Dansk Betonforening,

IDA, DRA Forskallings-

leverandørerne og BASF.

P R O G R A M

BÆ

RE

DY

GT

IG B

ET

ON

KO

NF

ER

EN

CE

NM

US

IKH

US

ET

AA

RH

US

, T

IRS

DA

G D

EN

22

. M

AR

TS

20

11

Bæredygtig Beton Konferencen 2009 var en velbesøgt succes.