KYNIKEREN & FILOSOFFEN

SÆRTILLÆG TIL FUSION FEB 2013

KYNIKEREN & FILOSOFFEN

Anton & Kirstine, 2.n

Velkommen til Gefion Gymnasiums helt egen brevkasse. I hvert nummer vil de to eksperter og brevkasse-skribenter, Anton Thorell Steinø og Kirstine Bukhave, løfte den opgave at gøre dit liv lettere og mere problemfrit. Vi svarer på alt fra de grummeste hemmeligheders dilemmaer til hverdagens små spørgsmål.

Anton Thorell Steinø er på Gefion kendt som den eftertænksomme og lyn-intelligente fyr og vil derfor i denne brevkasse forsøge at svare dig så gennemtænkt som muligt med hjælp fra sine venner – fortidens filosoffer.

Når Kirstine Bukhave svarer på et dilemma er du ikke i tvivl om hvad hun mener. Vær beredt på en respons hvor der ikke er lagt fingre imellem men samtidig konstruktive og måske etisk- og moralsk udfordrende løsninger!

HAR DU ET PROBLEM selv? Og kunne du tænke dig at få det løst af to top-tunede Gefionitter ? Så skriv en besked på Lectio med ”Brevkasse” i emnefeltet, til Kirstine Bukhave 2.n. Vi tager som sagt fat på alle slags spørgsmål mellem himmel og jord og mere eller mindre alvorlige dilemmaer i alskens afskyg-ninger. Du kan selvfølgelig vælge at være anonym i din henvendelse, men vi sætter stor pris på og res-pekt til de elever som tør stå frem!

Jacob, 2.n:”Kære BrevkasseJeg har i nu godt et år gået i en ellers sød og rar klasse her på Gefion, men der er dog alligevel en ting som generer mig ofte. Jeg har israelsk afstamning og det har åbenbart resulteret i at hele min klasse konsekvent og uden undtagelse tror jeg er, og kalder mig, jøde. De mener det i spøg og aldrig som en dårlig ting. Men.. jeg er ikke jøde.. Flere gange har jeg prøvet at overbevise dem om at min religiøse overbevisning ikke er jødisk, men det er som om at de ikke lytter.. Hvad kan jeg gøre for én gang for alle at få dem til at forstå – JEG ER IKKE JØDE?”

Kære stakkel. Det er aldrig sjovt at blive skudt noget i skoene – og specielt ikke hvis det ikke engang er sandt. Når det så er sagt – SÅ MAND DIG DOG OP eller spil med på joken! Find på en fast sætning, eksempelvis ”Stop med at kalde mig Jøde-Jacob! Jeg er ___ og det vil jeg gerne have at i respekterer”, og så brug den konsekvent når nogen tager det op. Personligt ville jeg tage det med et gran salt og grine med eller køre joken videre. Købe en kalot og tage den på i skole – på den måde får du vendt det ir-ritationsmoment det åbenbart er for dig til et sjovt indslag i hverdagen. Jeg har lavet lidt research og det er åbenbart sværere end som så at anskaffe sig en, men kun kreativiteten sætter grænser, så du kunne jo også bare starte med en hæklet bordskåner – dine klassekammerater vil ikke kunne se forskel alligvel -Kirstine

Kære JacobDu griber jo fat i et aktuelt emne, og tak for det. Når jøder i København opfordres til ikke at gå med ka-lot i offentligheden, så kommer det godt overens med Sartres idé om rollevalg i samfundet. I følge Sartre vælger vi alle vores egne identiteter. Dermed vælger jødehaderen at være jødehader og jøden vælger at være underkuet, fordi det giver et stærkt gruppesammenhold og en fast identitet, mens jøder, der ikke vil underkues vælger ikke at bære kalot. Underkuede jøder er med andre ord en slags masochister. I følge Sartre har du taget offerrollen på dig, og du bliver kun drillet med dit mosaiske udseende, fordi du lader dig blive drillet. Rådet er: Klip håret og lad være med at sætte dig selv udenfor døren!-Anton

Cecilie, 2.y:”Kære Kirstine og AntonMit dilemma er måske lidt bizart men jeg håber alligevel at i vil forsøge at hjælpe mig, da det er noget som ofte sætter frustrationer i gang hos mig: Jeg oplever (alt for) tit at der når jeg besøger Gefions toiletter i løbet af en skoledag er en total overfyldn-ing af de såkaldte ”hygiejne-poser”. Det er et kæmpe problem for mig fordi jeg synes at det er et unødv-endigt og meget forstyrrende element (og så er det heller ikke fordi det er specielt lækkert) men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kommer problemet til livs? Hvad siger i?”

Enhver god filosof ville starte med at spørge, om spørgsmålet er rigtigt, evt. Darwin? Slå filosof op og vent til i morgen.-Anton

Anonym 1.g’er :”Hej ”panel”! Hvad skal jeg gøre?? HVER fredag når Thomas Hallbäck annoncerer scones på halv pris til Happy-Hour styrter jeg som det første op i caféen på toppen for at fråde i billige scones, men.. altid er der folk som er kommet mig i forkøbet og når det bliver min tur er der ingen tilbage.. Hvad gør en harmløs 1.g’er i kampen for halvpris-kage?”

KYNIKEREN & FILOSOFFEN

Kære Anonyme 1.g’er. Jeg kan høre at det er noget der tynger dig voldsomt og det synes jeg du skal tage meget alvorligt. Selv har jeg opgivet overhovedet at prøve at nå op i caféen inden scones’ne forsvinder fredag eftermiddag. Det synes en umulighed at opnå scone-retfærdighed.. og dog! Hvis du tænker krea-tivt så er der ikke så få muligheder endda: • Prøv at få fat i en insider. Næste fredag må du observere hvem der nåede derop i tide og så skabe en form for alliance med vedkommende. • Pjæk fra sidste halvdel af dit modul og stå klar forreste i køen når de nedsættes (her er du garanteret en scone, men metoden er måske lige lovlig drastisk..) • Opfør et fake panik-anfald næste fredag når alle scones’ne er udsolgt og tving de omkring-stående til at fodre dig med scones – så bliver de oven i købet pludseligt gratis. Der er massere mu-ligheder, kære anonyme. Det er bare med at rulle ærmerne op og gå i træning. -Kirstine

Kære AnonymeCaféen på Toppen lever af at have et scones-monopol på skolen sammen med Green Room. Thomas ville sikkert støtte sig til merkantile filosoffer som Hobbes og Machiavelli, der så den statslige uddel-egering (her: skolens uddelegering) af arbejdet til en enkelt virksomhed (her: Caféen). Når man har et monopol bestemmer man selv hvornår, der skal være scones-udsalg og gør det for at maksimere sin indtjening. Det du skal gøre er, at tage standpunktet, der udkonkurrerede Hobbes’: Fri konkurrence på tidspunktet for hvornår der er sconesudsalg, og så skal du sørge for selv at få en vægtig plads på detmarked – Eller også skal du gå all-in på Machiavelli og blive BFF med Thomas; det kaster nok en scone eller to af sig.-Anton

Anna, 2.n:”Hey Brevkasse Jeg har et spørgsmål som jeg tror jeg ikke er den eneste pige derude, som sidder med.. Er det akavet at købe øl/drinks/andet til fyre i byen, når det jo egentlig er mandens opgave at varde kvinden op? Det er jo ikke altid at fyren tager initiativ og kan man så godt som pige vise overskud ved at være gen-erøs med drinks eller er det bare no-go?”

Kære Anna. Et interessant dilemma. Og jeg må desværre være helt ærlig med dig.. Det er top-ufedt at købe drinks til en fyr – med mindre I er i friendzone og du har planer om at blive der.. for altid.. Kald mig bare gammeldags men der er visse ting som per definition hører manden til. Lad mig give dig et an-det eksempel: Du er ude og spise med en fyr. I spiser en dejlig middag og da regningen kommer tilbyder du at betale for hans mad også fordi du ved at han ikke har så mange penge for tiden… nej, nej, nej! Det kommer ikke til at ske.. Og det er det samme med drikkevarer – kan han betale selv så lad ham! Og hvis du er snedig nok og han en gentleman, så få ham til at betale din samtidig.Det er bestemt ikke fordi jeg ikke går ind for ligestilling – det gør jeg i allerhøjeste grad – men hvis vi kvinder pludselig er blevet for selvstændige til at nogen fx holder stolen for os, så har vi sgu for alvor kastreret nu- og fremtidens mænd fuldstændigt. Lad nu mændene være mænd og lad dem bære dine flyttekasser selvom du egentlig godt selv kunne, og jeg kunne blive ved. Så for at svare på dit spørgsmål: Køb dine egne drinks og når du endelig får en fyr på krogen, så sats på at han er stor nok til selv at kunne købe sin fadøl. -Kirstine

Hej AnnaHvad man bør og ikke bør gøre er et gammelt spørgsmål. Ifølge utilitaristerne med John Stuart Mill og jeremy Bentham i spidsen, så skal målestokken for hvad der er moralsk rigtigt og forkert gå på hvilke konsekvenser en handling har, så lad os se på hvilke konsekvenser det får, at en kvinde køber drinks til en mand i byen. For det første bliver der drukket flere drinks, hvilket ingen kan have noget imod, dog på bekostning af kvindens pengepung. Hvis kvinden så for det andet kommer nærmere et mål med byturen – hvad det så end måtte være – så er der jo umiddelbart nogle gode grunde til, at det kunne være moralsk forsvarligt. Dog ville idealister fra Hegel til Habermas hævde, at det ville hævde kvindens status i samfundet at få lov til at købe drinks til fyre i byen - Og spørgsmålet er om det er det vi vil? Jeg føler for at citere Emmeline Pankhurst: “Enten må kvinder blive dræbt, eller også må kvinder få (...) deres borgerrettigheder” - Så må du jo selv vurdere fordele og ulemper.-Anton