Børn

iarb

ejdeo

gleg

i 17

00-

og 1

800-

tall

et

2

Børn har altid leget, og selvom noglebørn skulle arbejde, har de fundet tidtil at lege. Børn har også altid haft lege-tøj, men der var forskel på rige og fattigebørns legetøj. Nogle børn fik købelege-tøj, andre børn lavede selv deres legetøjaf grene, træ, sten, muslingeskaller eller

en rest stof. Selvom børn altid har leget,har de voksne ikke altid ment, at det varnoget, der var vigtigt for børn.

Den lille voksne I starten af 1700-tallet, altså for 300 årsiden, tænkte de fleste ikke på børn somen særlig gruppe med egne behov og ret-tigheder. Børneværelser, børnemøblereller børnebøger var ikke almindelige.Børn var små voksne, der ventede på atblive store. Det kunne man se på tøjet.Især kunne man se det hos familier, derhavde råd til at følge moden. Børn fra rigefamilier lignede små, velklædte voksne.Deres tøj var voksentøj i børnestørrelse.

Hør bare,hvordan den 11-årige præste-datter Frederike i 1776 blev pyntet, indenhun skulle til fest. Hun fortalte, at nårfrisuren var bygget op af ståltråd, filt-puder og hårnåle, skulle hun have kjoleog sko på. Det gjorde ondt at få sat håret,og hun følte, at hovedet blev fanget i

BørnelivBørn i 1700-tallet

Fin kjole fra 1700-tallet. Venstre side

af billedet viser,hvad man havde

under den finekjole. Inderst er

underkjolen, udenpå denne korsettet,og på hofterne sid-

der pocherne.

Frederik den 5.sbørn. 1756. De erfint klædt på, og

håret er sat op.

3

frisuren: “Men hvis hovedet var en stak-kels ulykkelig fange”, skrev Frederike,“så kan I tro, at kroppen heller ikkehavde det godt. Den blev snøret ind i etkorset. For enden af korsettet sadpocherne, en slags hoftepuder, der heltomskabte kroppens form. På føddernefik man styltesko med hæle på seks-syvcentimeter. Vanskabt så man ud, menalligevel skulle man danse!” Omtrentsådan ville Frederikes beskrivelse havelydt i dag. Frederike blev senere forfatter.

Barndommen opdagesI løbet af 1700-tallet begyndte man attænke nye tanker om, hvordan børn skul-le opdrages. Nu skulle børn ikke merevære små voksne. De skulle have lov tilat være børn og lege med andre børnog med deres legetøj. Deres tøj skulleikke længere være ligesom de voksnestøj. Og de slap for at få håret sat op påsamme måde som Frederikke.

Børn skulle gøre deres egne erfarin-ger. Gerne mens de legede ude i natureni den friske luft. De skulle gå let ogenkelt klædt og lære at tænke selv. Detvar en helt ny slags opdragelse, menselvom den var anderledes end før, varden stadig skrap. Børnene skulle hærdesog fik f.eks. kolde bade. Et af de førstebørn, der blev opdraget på denne mådei Danmark, var kronprinsen, den senereFrederik 6. Han fik almindelig mad oggik klædt i en let kjole, mens han legedemed sin legekammerat Karl.

Der var forskel på drenge og piger,og det var kun drengene, der skulle læreat tænke selv. Det var dem, der skulleud i verden og tjene penge. De lærtesprog, geografi, historie, regning ogskrivning. Piger skulle opdrages til atblive gode mødre og husmødre. De lærteat brodere, læse og regne.

For børn på landet spillede de nyetanker om barndom, leg og opdragelseikke nogen rolle. Her var det vigtigste, atbørn kom med i det daglige arbejde, såsnart de kunne give en hånd med. Indtilbørnene kunne hjælpe til med arbejdet,var de en byrde, fordi de skulle havemad og passes på.

BørnedødelighedI 1700- og 1800-tallet fødte en kvindemange flere børn, end en kvinde gør idag. En kvinde kunne godt få op til 8børn, men ikke alle børnene blev voksne.Omkring år 1800 døde 25% af alle spæd-børn, inden de blev 1 år. Det vil sige, athvis en mor fik 8 børn i hele sit liv, ville 2af disse børn dø, inden de blev 1 år.

Den store dødelighed skyldtes bl.a.sygdom og epidemier, dårlig hygiejneog for dårlig eller for lidt mad. Døde-ligheden var størst i fattige familier,hvor kulde og sult var med til at tagelivet af mange børn. Der var også farlige,smitsomme sygdomme, som lægerneikke kunne gøre noget ved. Mange afdisse sygdomme ramte både fattig og rig.Et eksempel var sygdommen kopper,som var meget smittefarlig. Vaccinationmod kopper blev fundet kort før 1800,og det var et fremskridt. Andre sygdom-me som tuberkulose og engelsk syge, somder var mange tilfælde af i slutningen af1800-tallet, ramte især de fattige. I 1900var børnedødeligheden blevet mindre.Nu var det 10% af alle nyfødte børn, somdøde, inden de blev 1 år. I dag er det kun0,8 %, der dør, inden de bliver 1 år.

Kronprins Frederikleger med en ven.1771. Drenge havdekjole på, så længede var små.

4

I 1800-tallet boede de fleste på landet.Men der var stor forskel på, hvordan delevede. En gårdmand havde både gård,jord og dyr, og tjenestefolk til at hjælpemed arbejdet. Var man husmand, havdeman kun et lille stykke jord. Og der varikke jord nok til, at en familie kunneleve af det, så det var nødvendigt atkunne et håndværk eller at arbejde forgårdmændene. Landarbejderne havde sletingen jord, og var helt afhængige af atarbejde på gårdene. Husmænd og land-arbejdere havde det dårligt i 1800-tallet.Befolkningen på landet voksede meget,og der var hverken jord eller arbejdenok. Mange flyttede til byen for at prøvelykken i det nye industrisamfund. Ellerde rejste helt til Amerika, hvor der varjord nok.

Arbejde og skolegangDe fleste børn på landet kom tidligt igang med at arbejde. Især børn af hus-mænd og landarbejdere kom ud at tjenetidligt. Det vil sige, at de flyttede hjem-mefra, og boede og arbejdede på en gårdhele sommeren. Hvis der var mange børn,kunne familien ikke skaffe mad nok tildem alle. Mange kom derfor hjemmefra,allerede når de var 6-7 år. Nogle kunne

BørnelivBørn på landet i 1800-tallet

Maleri af en vogterdreng fra omkring 1840. Sammenlign med billedet af vogterdrengen på side 6.

5

vente, til de var 12 år. Børnene arbejdedef.eks. som gåsepiger og hyrdedrenge. Ogsåbørn fra større gårde skulle hjælpe til, mengårdmandsbørn arbejdede som regel hjem-me, indtil de blev konfirmeret.

I 1814 kom der en lov om, at børnskulle gå i skole. Men når der var travlti landbruget, kom børnene slet ikke iskole, og resten af tiden gik mange kuni skole hver anden dag. Man arbejdedealtså den ene dag og gik i skole den an-den. Nogle gik kun i skole om vinteren,hvor der var mindre arbejde, og arbej-dede så hele sommeren. Efter konfir-mationen var barndommen helt forbi.Det var slut med at gå i skole. Man varvoksen og skulle klare sig selv, derforkom man ud at tjene som tjenestepigeeller tjenestekarl på en gård.

Barn på en bondegård“Jeg var fem år, da den store afgørelsefaldt: Det skulle prøves, om jeg kunnefalde til i Drongstrup og føle mig hjem-me på den store slægtsgård. Da afgørel-sen faldt, søgte mor at forberede mig påden store begivenhed.” Den lille dreng,

der i 1890 måtte hjemmefra, var søn afen gårdmand, der havde mistet sin gård.Han kom derfor i huset hos sin fars sto-rebror, som havde beholdt slægtsgården.Om sin tid på denne gård fortæller hanvidere: “På den tid var det almindeligt,at børn så tidligt som muligt skulle læreat gøre nytte ...

Hver aften skulle jeg lukke for gæs-sene, når de var gået ind i deres hus. Enaften fik jeg en slem forskrækkelse: Dajeg satte lemmen for, stak gasen næbbetfrem og nappede mig i fingeren. Detgjorde meget ondt, den rev et stykke hudaf! ... men forkarlen, John, lærte mig,hvordan jeg skulle vinde over gasen: Jegskulle bare gribe den om halsen, så varjeg den stærkeste ... Der var mange folkpå gården, 2 karle, en stor dreng og envoksen pige var det sædvanlige; desu-den en hyrdedreng eller -pige. Jeg kom

Kartoffeloptagning.

6

således i berøring med mange menne-sker i de 12 år, jeg var i Drongstrup. Hverskiftedag (i maj og november) kom dernye tjenestefolk. Enkelte tjente dog 2-3år i deres plads.

Jeg var nu seks år, og det var på tide,jeg fik lært at læse. Det var svært at lærebogstaverne, og jeg holdt slet ikke afdet, når jeg blev sat til arbejdet. – TanteMariane lærte mig en vise om alfabetet,og det hjalp noget.”

Det var ikke let for den lille dreng atforlade sit hjem, kun fem år gammel.Men han kom til at bo hos sin onkel ogtante, som behandlede ham godt. Hanlærte også at læse og skrive og behøvedeikke at skifte plads.

VogterdrengeHistorien om Marius Langeland, somvar søn af en husmand, begynder et an-det sted. Marius fortæller om sin barn-doms tomme mave: “Vi børn var altidsultne og spiste vor skolegriffel (en slagsblyant); vi spiste store mængder af syre-blade, et surt ukrudt, som groede i grøf-ten. En turnips var et herligt måltid. Vivar altædende. Skovæbler og sure slåenkunne også bruges ...”

Da Marius som 8-årig kom ud attjene, fik han for første gang i sit liv nokat spise. Men det var også det bedste,der var at sige om det. Arbejdet varhårdt. Han vogtede køer, og gårdman-den udnyttede ham groft. Han fik kunlov at sove i fem-seks timer, fortæller

En høstvogn ilegetøjsstørrelse.

Drengen på billedet hedder Ingvard Jørgensen. Han var vogterdreng i starten af 1900-tallet. Sammenlign med male-riet af vogterdrengen på side 4.

7

han, og der var ikke tid til skolegang. Endag overraskede gårdmanden Marius,mens han sad og skar et legetøjsgevær afhyldetræ. En hyldebøsse, som det blevkaldt. Gårdmanden knuste hyldebøs-sen, for tiden skulle bruges på arbejde,ikke på fornøjelser! Helt kunne han dogikke forhindre Marius i at lege: “Allige-vel skal man ikke tro, at hyrdedrengenegik og blev hængehoveder eller marty-rer, fordi vi blev udsat for strabadser afforskellig art”, fortæller Marius. “Nej, vivar en vågen, frisk og munter hyrdeflok.Det var en stor by med mange drenge.Og det var ikke altid, vi rettede os efterdet, som var foreskrevet for en hyrded-reng.”

Leg og legetøj på landet i 1800-talletGårde og huse lå ofte samlet i en lands-by. Derfor var der næsten altid nogen atlege med og følges til skole med. Megetaf legetøjet var hjemmelavet. Pigernesyede dukker af klude. Drengene sam-lede muslingeskaller og sten på stranden.De store blev til køer, de små blev til fårpå bondegårde, som man byggede afpinde på jorden. En gammel træsko kun-ne bruges til båd. En pind var masten,og en lap papir var sejl. Om foråret, nårkøerne tabte hårene, samlede børnenedem sammen og lavede bolde af dem.De spillede langbold og legede sanglege.De spillede et spil, der hed pind, og gikpå hjemmelavede stylter. Drengene skarfløjter, flitsbuer eller slangebøsser af træ.Om vinteren byggede børnene snehu-ler, sloges med sne eller kælkede.

Man havde sine ler-eller marmorkugleri en stofpose.

Børn lavede selvbolde af håret frafår eller køer.Bagefter syede manfine mønstre af far-vet garn udenpå.

Træpinden forestiller en ko med en tøjrepæl.

Kludedukken er lavet af ChristineMikkelsen fra Grenå, da hun var 5 år.

Børneliv

8

I 1800-tallet voksede byerne, man fikindustri og fabrikker. I årene mellem1870 og 1890 var der rigtig mange, dertog til byerne for at arbejde på de nye fa-brikker. Det var bl.a. husmænd og land-arbejdere, der flyttede fra landet til byenfor at få arbejde. Men netop disse 20 årvar de hårdeste for arbejderne: Arbejds-dage på 11 timer, ingen ferie, en lejlig-hed med kun et værelse til en familiemed fem-seks børn. Og meget ofte forlidt og for dårlig mad. Var man heldig,var der varm mad til middag hver dag.Ellers spiste man rugbrød med fedt. I defattigste familier var det kun faderen,der fik pålæg på brødet.

Alle hjalp med til at skaffe mad, tøjog brændsel. Moderen arbejdede oftemed vask og strygning for de rige fami-

lier. Hun lavede også mad og syede ogreparerede tøj. Nyt tøj fik man ikke tit.Som regel blev tøjet genbrugt, lappet ogsyet om mange gange. Strømperne blevstoppet igen og igen. Børnene passedederes små søskende, pudsede sko og hjalpmed at finde brænde og lave mad. Nårde blev større, fik de arbejde som bud ogbarnepige, eller arbejdede på værkstederog fabrikker.

TobaksfabrikkenLauritz Jessen arbejdede på en tobaks-fabrik. Her var han med til at lave skrå,tobak til at tygge. Den rå tobak blevførst lagt ned i en særlig sovs af sukker,rosiner, lakrids, svesker og vand. Lauritzfortæller om, hvordan det var at tage

Børn i byen i 1800-tallet

Børn der arbejdede på Holbæk Cigar- og Tobaksfabrik. Tæl, hvor mange børn der er!

9

skrå op af en iskold beholder: “Skråeneskulle fiskes op. Det måtte vi gøre medopsmøgede ærmer og med de barehænder. Bagefter skulle de stables på enrist. Det var meget ubehageligt, men detkunne gå an om sommeren. Men omvinteren! I guder, hvor det kunne værekoldt! Karrene stod i et koldt værelse, ogsovsen frøs først ved 8-10 graderskulde. Dog skete det, at den var frossettil grødis. I denne forfærdelige koldevæske måtte man stikke de bare næverned, fiske skråene op og stable dem påristen. Det bed og skar i fingrene somglødende knive. Smerterne pressede tittårerne frem i øjnene. Vi forsøgte atskjule det – man skulle jo være en raskdreng ... og vi var kun 10-12 år gamle.”

I 1872 kunne et barn på en tobaksfa-brik tjene 2,75 kr. om ugen og en pakkeskrå. Men så var arbejdsdagen også over10 timer. Det var ikke kun tobaksfabrik-ker, der ansatte børn. Tændstikfabrikkerog glasværker var også almindelige ar-bejdspladser for børn. Det samme varcikoriefabrikker, hvor man lavede en slagskaffe af cikorieplanternes rødder. Det varbilligere end ægte kaffe. Mange blandedederfor cikorie i kaffen.

Arbejde, skole og leg i byenLigesom på landet gik børns arbejde udover skolegangen. Nogle steder gik bør-nene i skole den halve dag og arbejdederesten af dagen. Andre steder arbejdedede en dag og gik i skole den næste.Nogle børn var så trætte, at de faldt isøvn i timen. De blev som regel vækketmed et rap over fingrene. Nogle lærerehavde dog ondt af børnene og lod demsove videre. Men i 1873 begrænsede enlov børnearbejdet. Kun børn over 10 år

måtte arbejde på fabrikker, og kun 61/2

time om dagen.Om søndagen og i de få fritimer le-

gede børnene. Legekammerater var dersom regel nok af. Men indendørs varder sjældent plads til leg. Så brugte mangaden eller baggården. Man legede skjul,gemmelege og tagfat. Pigerne sjippede,hinkede, spillede bold og legede sang-lege. Drengene legede med top, spilledemed knapper eller kugler og løb medtrillebånd. Dyrt legetøj og cykler var deringen arbejderbørn, der havde.

Børnene leger skole i gården. I hjørnet bag børnene kan man sedasset.

Arbejdsdrenge fra klædefabrikken Brede.

10

Borgerskabets børn lærer gode manererI 1800-tallet var det borgerskabet, derhavde pengene. Det var borgerskabetsmænd, der stod i spidsen for industri oghandel. I borgerskabets familier havdekonen som regel tjenestepiger til at hjælpei huset. Børnene skulle lære gode mane-rer og klaverspil. Mange drenge blevundervist, så de kunne overtage farensvirksomhed. Pigerne skulle lære at bro-dere og at lede en husholdning. De skulleogså vide noget om kunst og litteratur.Større børn blev inviteret til baller. Pi-gerne fik balkort, hvor drengene skrev sigpå efter tur for at komme til at danse.

Der var også tid til at lege. Meget lege-tøj blev i 1800-tallet lavet på maskine.Der kom også mekaniske ting, der kun-ne bevæge sig. Piger holdt sig dog stadigtil dukker, dukkehuse og glansbilleder.Drenge legede med toppe, bolde, tønde-bånd, kugler, tinsoldater og legetøjs-

våben. I børnebogen Peters Jul, som erfra 1866, er der et vers om, hvordan Peterog hans søster og lillebror leger med de-res julegaver på spisebordet:

Knud har en æske med dyr og træer,mine soldater marcherer herog Hanne sit køkken har hentet.Jeg sender hende en tinsoldat,som spørger om maden er parat,hun siger, at den har ventet.

Drenge legede med soldater lavet af tin.

Peters Jul: Peter,Knud og Hanne

leger med det legetøj, de har

fået til jul.

11

En velklædt lille pigeI 1800-tallet blev det moderne med sær-ligt tøj til børn: Lange bukser og en bluse-kjole eller matrostøj til større drenge. Pi-gerne havde en løs kjole på, men underden var der mange lag undertøj. Det varikke så nemt at klæde sig på. Edith Rode,som var en lille pige i slutningen af1800-tallet, fortæller her, hvad hunskulle have på: “Først skulle normalun-dertrøjen med halværmerne på. Denskulle trækkes over hovedet, og den varsnæver. Og så var der to knapper, somaltid smuttede, når man ville knappedem, og som man ikke måtte vride, forså gik de af. Når de endelig var puttetind i knaphullerne, kom chemisen, somvar af hvidt lærred med en feston medfransk broderi ... de hvide bukser medfestoner magen til chemisens blev knap-pet på underlivet. Og at knappe bukse-klappen bagi var en prøve på, hvor storman var! ... jeg skyndte mig at trækkeden røde flonelsklokke over hovedet. Såkom bommesiskørtet med tunger for-neden, og så det tykke, vatterede, sortelastingskørt. Heldigvis var det tilladt atblive hjulpet af barnepigen med kjolen,for den skulle hægtes i ryggen. Og delange knapstøvler kunne jeg heller ikkeselv klare ...”

Bedstemor med alle sine børnebørn. Drengene er alle i matrostøj.Ligesom Peter på billedet på side 10.

Fine dukker var lavet af porcelæn. Mangefik kun lov til at lege med dukken om søn-dagen. Dukken på billedet har ekstra tøj oget korset.

Pigen har ligesom Edith Rode støvler og fint tøj på. Måske synteshun også, at det var svært at klæde sig på.

Rig og fattig mødesEdith Rode blev født i 1879 i enborgerfamilie i København. Dengangvar der meget store forskelle mellemrig og fattig i Danmark, og ligesomandre borgerbørn levede Edith et heltandet liv end et barn af en fabriks-arbejder. I Peters Jul, som foregår ien velstående borgerfamilie, er derto vers om et møde mellem rig ogfattig. En dag mellem jul og nytårfår Peter og hans to søskende besøgaf Rasmus:

Peters Jul: Den fattige Rasmus mødes med Peter og hans søskende.

© 2

002

Nat

ion

alm

use

et o

g Sk

olet

jen

este

n.T

ekst

:In

ge D

amm

.

Red

akti

on:I

da L

un

d-A

nde

rsen

og

Kar

l-Jo

han

n H

emm

ersa

m.

Layo

ut:

Mar

ian

ne

Bis

balle

/Sko

letj

enes

ten

.Try

k:K

ailo

w G

raph

icDen fattige Rasmus er kommet herhen.Han har det derhjemme kun dårligt; mennu skal vi ham nok fornøje.Et godt stykke legetøj skal han få,og mor hun siger, at hun vil gåog hente min ældste trøje.

De billedbøger, vi har, skal han se,og så vil han nok blive glad og le,og vi vil med Rasmus lege.Og mor en kop kaffe ham skænke vilog skære af julekagen dertil,og vi vil ham æbler stege.

Bil

ledf

orte

gnel

se:F

orsi

den

:Lili

an B

røgg

er.S

ide

2 og

3:U

dsn

it a

fm

aler

i af

C.F

oltm

ar 1

756.

Nat

ion

alh

isto

risk

mu

seu

m p

å Fr

eder

iksb

org,

Foto

af

Rob

erto

Fort

un

a.N

atio

nal

mu

seet

.Sti

k af

J.F.

Cle

mm

ens

efte

r te

gnin

g af

J.F.

Man

delb

erg

1771

.Org

.i K

obbe

rsti

ksam

linge

n.E

fter

foto

graf

i på

Nat

ion

alm

use

et.S

ide

4og

5:M

aler

i af

Car

lo D

alga

s 18

40 N

atio

nal

mu

seet

.Xyl

ogra

fier

fra

Dan

sk B

onde

liv G

un

nar

Kn

uds

en.S

ide

6 og

7:F

oto

afK

jeld

Gra

vese

n,Ø

lgod

mu

seu

m,

En

lille

høs

tvog

n,k

o i t

ræ,k

lude

dukk

e o.

1850

,bol

de o

g ku

gler

Nat

ion

alm

use

et.S

ide

8 og

9:H

olbæ

k C

igar

- og

Tob

aksf

abri

k N

atio

nal

mu

seet

,bør

n d

er le

ger

skol

e E

lfel

ts s

amlin

g D

et K

gl.b

iblio

tek,

arbe

jdsd

ren

ge i

Bre

de N

atio

nal

mu

seet

.Sid

e 10

og

11:F

ra P

eter

s Ju

l14.

opla

g 19

64.I

llust

rati

on a

fH

erlu

fJe

nse

niu

s,ti

nso

ldat

er,d

ukk

e,be

dste

mor

med

bør

neb

ørn

og

pige

i te

rnet

kjo

le.N

atio

nal

mu

seet

.Sid

e12:

Fra

Pete

rs J

ul14

.opl

ag 1

964.

Illu

stra

tion

af

Her

luf

Jen

sen

ius.