24
Børnenes Haggadah!

Børnenes Haggadah!...Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at vaske hænderne. MOTZI: Man løfter alle tre matzot og siger:

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Børnenes Haggadah!

  • KADDESH:Man fylder det første bæger vin til alle tilstedeværende..

    Nogle siger:Nu er jeg parat til at udføre denne Mitzvah og at udtale den første brachah

    over den vin, som hjælper os med at erindre Hashems løfte om: ”at jeg er kommet ned for at redde Israel fra Ægyptens hånd.”

    Lovsigelse over vin.

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som skabervinstokkens frugt.

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har udvalgt os iblandt alle folk, har udmærket os blandt alle folkefærd og har helliget os ved sine bud. I kærlighed har du, Herre, vor Gud, givet os (Shabbatdage til hvile og) festdage til glæde, højtidsdage til fryd, denne (Shabbat og denne) Pesach usyrede brøds fest, vor befrielses tid.(i kærlighed) som hellig sammenkomst til minde om udgangen af Ægypten; for os har du udvalgt, og os har du helliget blandt alle folkeslag, og du har (i kærlighed og velbehag) givet os del i (Shabbat og) dine hellige festdage til glæde og fryd. Lovet være du, Herre, som helliger (Shabbat og) Israel og højtiderneLovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har holdt os i live og har ladet os bestå og nå frem til denne tid.

    Man læner sig til venstre og drikker det første af de fire bægre.

  • URCHATZ:Den der leder sederen vasker sine hænder men uden brachah

    KARPAS:Man tager radiser eller persille og dypper i saltvand og siger:

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har skabt jordens frugt.

    JACHATZ:Man deler den midterste matzah i to dele og gemmer

    den ene halvdel til afikoman.

    MAGID:Denne del er den væsentligste del af Haggadah. Her fortælles om

    Pesachhistorien, så at den kan fortælles videre til alle nye generationer.

  • Find forskellene!

    Find fem forskelle!

  • Dette er elendighedens brød som vore fædre spiste i Ægyptens land; enhver, der er sulten, kom og spis,

    enhver, der har behov for det, kom og deltag. Nu her, til næste

    år i Israels land, nu ufrie, til næste år frie mænd.

    Så fyldes det andet bæger

    MAH NISHTANAH:HVOR ER DOG denne aften anderledes

    end alle andre aftener!,alle andre aftener spiser vi syret og usyret;

    denne aften er alt usyretAlle andre aftener spiser vi alle slags urter;

    denne aften særlig bitre urterAlle andre aftener dypper vi end ikke en eneste gang,

    denne aften to gangeAlle andre aftener spiser vi såvel frit siddende som tilbagelænede, denne aften er vi alle tilbagelænede.

  • Vi var slaver for Farao i Ægypten, men Herren, vor Gud, førte os ud derfra med stærk hånd og med udstrakt arm; Hvis den hellige lovet være Han, ikke havde ført vore fædre ud af Ægypten, så havde vi, vore børn og vore børnebørn været trælle for Farao i Ægypten. Ja, selv hvis vi alle var

    meget kloge, alle indsigtsfulde, alle erfarne, ja, alle kendte Torah,

    ville det være en pligt for os at fortælle om udgangen af Ægypten, og den, der fortæller meget om udgangen af

    Ægypten, bør berømmes.

  • Torah’en taler om fire børn:Én er vis, én ond, én er barnlig og én der ikke forstår

    ikke at spørge.

    DEN VISE — hvad siger han? ,,Hvilke er de vidnesbyrd, de love og de forskrifter, som Herren, vor Gud har befalet jer?” Så skal du give ham besked om

    pesachfestens forskrifter, også om den at man ikke bør tilføje noget efter at vi har spist afikoman.

    DEN ONDE - hvad siger han?,,Hvad betyder denne tjeneste for jer?” Han siger altså: ”for jer”, og ikke for mig! Derved har han udelukket sig fra fællesskabet,

    og han har benægtet det væsentlige i jødedommen;

    Ham skal du lukke munden på ved at sige: ”Det er pa grund af det, som Herren har gjort for mig, da jeg drog ud af Ægypten!”

    ,,For mig’, og ikke for ham; Hvis han havde været der, var han ikke blevet befriet.

    DEN BARNLIGE — hvad siger han? ,,Hvad er det?” Til ham skal du sige: ,,Med stærk hånd har Herren

    ført os ud af Ægypten, af slaveriets hus.”

    DEN, SOM IKKE FORSTÅR AT SPØRGE — Til ham skal du begynde og forklare at i Torah står der:

    ,,På denne dag skal du fortælle dit barn og sige: Det er på grund af det, som HERREN har gjort for mig, da

    jeg drog ud af Ægypten!”

  • Nu tildækker man matzot løfter bægeret og siger:

    Det er dette som har ladet vore fædre og os bestå: Mange har i slægt efter slægt rejst sig imod os for at ødelægge os, men Den Hellige

    Lovet være Han, har reddet os fra deres hånd.

    Inden vi når til de ti plager dypper vi en finger i bægeret tre gange og siger:

    Blod, ild og søjler af røg.

    Hver gang vi nævner en af de ti plager dypper vi fingeren i vinen:

    Dette er de ti plager som Hashem sendte over ægypterne i Ægypten:

    Blod – frøer – utøj – vilde dyr – pest – bylder – hagl – græshopper – mørke – de førstefødtes død.

  • Gud har gjort meget godt for os!

    Hvis Han havde ført os ud af Ægypten og ikke stillet ægypterne til ansvarSå havde det været nok Hvis Han havde stillet ægypterne til ansvar, men ladet deres afguder straffeSå havde det været nok Hvis Han havde ladet deres afguder straffe, men havde ikke slået deres førstefødte ihjelSå havde det været nok Hvis Han havde slået deres førstefødte ihjel og ikke givet os hele deres formueSå havde det været nok Hvis Han havde givet os hele deres formue, men ikke havde spaltet havet for osSå havde det været nok Hvis Han havde spaltet havet for os, men ikke ført os tørskoede igennemSå havde det været nok Hvis Han havde ført os tørskoet igennem, men ikke druknet vore fjenderSå havde det været nok Hvis Han havde druknet vore fjender, men ikke sørget for os i 40 årSå havde det været nok Hvis Han havde sørget for os i 40 år, men ikke givet os shabbatSå havde det været nok Hvis Han havde givet os shabbat, men ikke ført os hen til Sinaj BjergSå havde det været nok Hvis Han havde ført os hen til Sinaj Bjerg, men ikke givet os TorahSå havde det været nok Hvis Han havde givet os Torah, men ikke bragt os til Israels landSå havde det været nok Hvis Han havde bragt os til Israels land, men ikke bygget Templet for osSå havde det været nok

    Find afikoman !

  • Rabban Gamliel plejede at sige: Den som ikke omtaler følgende tre ting på pescahfesten har ikke opfyldt sin forpligtelse.Disse er:

    Pesachofret – Matzah - Maror

    PESACHOFRET - spiste vore fædre, den gang templet stod. Hvorfor?

    fordi den Hellige, lovet være Han, passerede forbi vore fædres huse i Ægypten;

    som det hedder: ”I skal sige: Det er et pesachoffer for HERREN,

    som passerede forbi israelitternes huse i Ægypten, da Han plagede ægypterne,

    med reddede vore huse! Da bøjede folket sig og kastede sig ned.

    Man viser en matzah fremMatzah spiser vi - Hvorfor?

    Fordi vore fædres dej ikke nåede at gære førend kongen, kongernes konge, den

    Hellige, lovet være Han, åbenbarede sig for dem og befriede dem som det står skrevet:

    Af den dej, som de tog med ud fra Ægypten, bagte de kager og usyret brød.

    Den havde ikke nået at gære, fordi de blev fordrevet fra ægypten i al hast og havde

    heller ikke mulighed for at tage mad med”.

    Man peger på de bitre urterMaror spiser vi – Hvorfor?

    Fordi ægypterne gjorde vore forfædres liv bittert, som det hedder:

    ”De forbitrede deres liv ved hårdt arbejde med ler og med teglsten og med al slags arbejde på marken. Med strenghed lod

    de dem udføre alt deres arbejde.”

  • Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som skaber vinstokkens frugt.Herefter drikkes det andet bæger.

    Man læner sig til venstre og drikker det andet bæger

    RACHTZAH:Alle vasker hænderne og siger følgende lovsigelse

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at vaske hænderne.

    MOTZI:Man løfter alle tre matzot og siger:

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som frembringer brød af jorden..

    MATZAH:Man lægger den nederste matzah væk og giver af de to andre matzot og siger:

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at spise usyret brød.

  • MAROR:Man tager en lille smule maror, dypper det i charoset og siger:

    Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at spise bitre urter.

    KORECH:Derefter spises noget af den underste matzah sammen med et stykke peberrod,

    idet man først læser følgende:Dette at spise matzah og maror sammen har vi lært af Hillel:

    Han tog en bid af pesachlammet og spiste det sammen med de bitre urter og matzah for at opfylde det som står skrevet i torah:

    Du skal spise lammet med usyret brød og sammen med bitre urter.

    SHULCHAN ORECH:Nu skal vi spise!

    TZAFUN:Ved slutningen af måltidet spiser vi alle en lille smule af afikoman

  • Hvem hører ikke til?

    David Farao Achashverosh

    KartoflerKarpasCharoset

    Dum Ond Kloge

    JochevedAmramFaraos datter

  • BARECH:Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som skaffer mad til hele verden i sin godhed, i nåde, kærlighed og barmhjertighed. Han giver brød til alle levende, for evigt varer Hans kærlighed. Ja, gennem Hans store godhed har vi aldrig savnet og vil vi aldrig i evighed komme til at savne mad for Hans store navns skyld, for Han

    skaffer mad og ernærer alle, og Han gør godt imod alle og bereder mad for alle sine skabninger, som Han har skabt. Lovet være du, Herre, som skaffer mad til alle.

    Vor Gud og vore fædres Gud. Må dog mindet om os stige op og komme frem og nå dig, blive synligt og finde nåde, blive hørt til erindring og ihukommelse hos dig –

    mindet om os såvel som mindet om vore fædre, mindet om Messias, din tjener Davids efterkommer, mindet om Jerusalem, din hellige stad, mindet om hele dit folk Israel – til hjælp og lykke, til nåde og kærlighed og barmhjertighed, ja, til liv og til fred på

    denne dag, da vi fejrer Pesach – det usyrede brøds fest.Husk os i dag, Herre, vor Gud, til det gode, så at du erindrer os til velsignelse og

    hjælper os til liv. For hjælpens og barmhjertighedens skyld beder vi om mildhed og nåde; forbarm dig over os og hjælp os; for mod dig retter vi vore øjne, fordi du er en

    nådig og barmhjertig Gud.

    Genopbyg Jerusalem, den hellige stad, snarlig i vore dage. Lovet være du, Herre, som i sin barmhjertighed genopbygger Jerusalem. Amen!

    Måtte den barmhjertige gøre os værdige til Messias tider og til det evige liv!Han er sin konges sejrstårn og viser kærlighed mod David, sin salvede, og mod hans efterkommere i al evighed. Han, som stifter fred i sine høje himle, måtte Han stifte

    fred for os og for hele Israel. Dertil siges: Amen!

    Frygt Herren, alle Hans hellige, for de, som frygter Ham, mangler intet. Unge løver lider nød og sulter, men de, som søger Herren, skal ikke savne noget godt. Tak Herren, for Han er god, for evigt varer Hans kærlighed. Du åbner din hånd og tilfredsstiller alt levende. Velsignet er den person, som sætter sin lid til Herren, og som søger tilflugt

    hos Herren. Jeg var ung, og jeg er blevet gammel, og aldrig så jeg den retfærdige forladt, ej heller hans børn tigge om brød. Måtte Herren give sit folk styrke, måtte

    Herren velsigne sit folk med fred!

  • Efter at vi har spist drikker vi det tredie bæger og siger:Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som skaber vinstokkens frugt

    Herefter åbner man døren i håbet om at profeten Elias vil fortælle os at de messianske tider snart er nær. Medens døren er åben siger vi:

    Lad din vrede komme over de folk der ikke anerkender dig og over de lande som ikke påkalder dig, fordi de har ødelagt Jacobs Hus og lagt hans hus øde. Vis dem din vrede og lad

    dem mærke den. Forfølg dem med vrede og udryd dem under Guds himmel.

    HALLEL:Vi fylder det fjerde bæger og siger:

    Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære for din kærligheds, for din trofastheds skyld. Hvorfor skal folkene sige: “Hvor er dog deres Gud?” Vor Gud er i himlen,

    Han gør alt, hvad der behager Ham. Deres afguder er sølv og guld, menneskehænders værk; de har mund, men kan ikke tale; de har øjne, men kan ikke se; de har ører, men kan ikke høre; de har næse, men kan ikke lugte; de kan ikke føle med deres hænder, ikke gå på deres fødder, ikke give lyd med deres strube. Som de er, bliver også de, der formede dem, hver den, som sætter sin lid til dem. Israel, sæt din lid til Herren, Han er din hjælp og dit skjold. Ahrons hus, sæt din lid til Herren, Han er din hjælp og dit skjold; I, som frygter

    Herren, sæt jeres lid til Herren, Han er jeres hjælp og jeres skjold. Nu drikker vi det fjerde og sidste bæger

  • Hvem ved hvad ét betyder? - Jeg ved, hvad et betyder:En er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad to betyder? - Jeg ved, hvad to betyder:To er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad tre betyder? Jeg ved, hvad tre betyder:tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad fire betyder? - Jeg ved hvad fire betyder:Fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad fem betyder? - Jeg ved, hvad fem betyder:Fem er mosebøgerne, Fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved hvad seks betyder? - Jeg ved, hvad seks betyder:Seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad syv betyder? - Jeg ved, hvad syv betyder:Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad otte betyder? - Jeg ved, hvad otte betyder:Otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad ni betyder? - Jeg ved, hvad ni betyder:Ni er graviditetens måneder, otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad, ti betyder? - Jeg ved, hvad ti betyder:Ti er De ti Bud, ni er graviditetens måneder, otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad elleve betyder? - Jeg ved, hvad elleve betyder:Elleve er stjernerne, ti er De ti Bud, ni er graviditetens måneder, otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad tolv betyder? - Jeg ved, hvad tolv betyder:Tolv er stammerne, elleve er stjernerne, ti er De ti Bud, ni er graviditetens måneder, otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.Hvem ved, hvad tretten betyder? - Jeg ved, hvad tretten betyder: tretten er Guds egenskaber, tolv er stammerne, elleve er stjernerne, ti er De ti Bud, ni er graviditetens måneder, otte er omskærelsens dage, Syv er ugedagene, seks er mishnah’ens dele, fem er mosebøgerne, fire er stammødrene, tre er stamfædrene, to er pagtens tavler, én er vor Gud, som er i himlen og på jorden.

  • Næste år i det genopbyggede Jerusalem

    דנית