24
Brydebladet November 2015 39. udgave Brøns Rejsby Børnehave – nu med nyt logo Nyt skilt foran Brøns Rejsby Børnehave

Brydebladet nov 2015

  • Upload
    bryde

  • View
    230

  • Download
    6

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Brydebladet nov 2015

Brydebladet

27. Udgave

N 2012

Brydebladet

November 2015 39. udgave

Brøns Rejsby Børnehave – nu med nyt logo Nyt skilt foran Brøns Rejsby Børnehave

Page 2: Brydebladet nov 2015

2

Brydebladets redaktion består af:

Redaktør: Kasserer/distribution:

Majbritt Mærsk Ulla Arnum Skolevej 18, Brøns Ribevej 75, Brøns Mobil: 61 70 48 32 Mobil: 24 48 78 10

E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

Brydebladet er vores lokale informationskilde i Brøns Sogn, hvor alle kan sende indlæg, billeder og annoncer på følgende e-mail: [email protected].

Omdeling Hvis man ikke har fået Brydebladet kan man kontakte Ulla Arnum på tlf. 2448 7810, og afhente der. Bladet bliver distribueret af reklamebuddene, så kontakt os så vi kan rette det fremadrettet.

Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn

Ønsker du at støtte trykning af bladet modtages dit bidrag gerne til kontonr.: 7971 1007991.

Brydebladet udkommer

næste gang i slutningen af januar 2016

DEADLINE

mandag d. 4. januar 2016

Følg med på facebook-siden: BRØNS - Gang i Byen www.facebook.com/gangibroens)

Page 3: Brydebladet nov 2015

3

Brydebladets indhold Brøns Rejsby Børnehave ............................................................................ 4

Nyt skilt og nyt logo ............................................................................ 5

Brøns og Vodder Pastorat - 2015 ............................................................... 6

Gudstjenester - November ...................................................................... 6

Gudstjenester - December ...................................................................... 6

Jagtgudstjeneste ..................................................................................... 7

Julegudstjeneste / julekoncert ................................................................ 7

De Ni Læsninger ...................................................................................... 7

Menighedsrådsmøde .............................................................................. 7

NYT NYT NYT .............................................................................................. 8

Brøns og Vodder Pastorat .......................................................................... 8

Ældrecafe i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns ..................................... 8

Litteraturaftener i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns .......................... 8

Konfirmander ........................................................................................ 10

Fodbold i Brøns ........................................................................................ 11

Teamvest senior samarbejdet! ................................................................ 13

Nyheder fra Spejderne. ............................................................................ 14

Vækning af julemanden 2015 .................................................................. 17

Brøns Jagtforening en af de lokale jagtforeninger. .................................. 18

MOTORCYKELTUR 2015 ........................................................................... 19

Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! ....................... 23

Aktivitetskalender .................................................................................... 24

Page 4: Brydebladet nov 2015

4

Brøns Rejsby Børnehave

I Brøns Rejsby Børnehave har vi netop haft den årlige høstfest. Alle

børnehavebørnene var hos Flemming fra ”Gårdbutikken” for selv at grave

kartofler op. Det blev en dejlig formiddag i kartoffelmarken hvor børnene

hver især fik gravet kartofler til aftensmaden derhjemme, og der var

kartofler til selve høstfesten.

Stor tak til Flemming for kartofler og husly til madpakkerne.

Børnene var ligeledes i flere af forældrenes haver for at samle/plukke

frugt til marmelade, gelé og ikke mindst æblekage.

Tak til alle for at have bidraget til festen.

Page 5: Brydebladet nov 2015

5

I uge 41 har vi deltaget i ”bag for en sag”.

Børn og voksne havde bagt rigeligt med kager og

salget indbragte alt i alt 1.014,- kr. til den gode sag

– et initiativ der støtter Børns Vilkårs arbejde med

Børne Telefonen.

Nyt skilt og nyt logo

Vi har haft en logo konkurrence - hvor vi indbød forældre/børn til at komme med et forslag til et nyt logo til børnehaven. Vinderen blev Sarah & Rikke B. Hansen

Mange tak for det fine bud! I kan resultatet nedenunder

Med venlig hilsen

Brøns Rejsby Børnehave

På billedet ses Lukas, Rikke

og Sarah

Page 6: Brydebladet nov 2015

6

Brøns og Vodder Pastorat - 2015

Gudstjenester - November

Søndag den 8. november 23. s. e. Trinitatis

Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30 Camilla Eilskov Friis

Søndag den 15. november

24. s. e. Trinitatis Brøns, kl. 19.00 – Vodder, ingen

JAGTGUDSTJENESTE Camilla Eilskov Friis

Søndag den 22. november Sidste s. i kirkeåret

Brøns, ingen – Vodder, kl. 9.00 Andreas Buur Melchiorsen

Søndag den 29. november

1. s. i Advent Brøns, kl. 14.00 – Vodder, ingen

JULEKONCERT MED BRAMMINGKORET Camilla Eilskov Friis

Gudstjenester - December

Søndag den 6. december 2. s. i Advent

Brøns, kl. 10.30 – Vodder, kl. 9.00 Camilla Eilskov Friis

Søndag den 13. december

3. s. i Advent Brøns, kl. 9.00 – Vodder, ingen

Andreas Buur Melchiorsen

Søndag den 20. december 4. s. i Advent

Brøns, kl. 16.00 – Vodder, kl. 19.00 DE NI LÆSNINGER v/ konfirmanderne

Camilla Eilskov Friis

Torsdag den 24. december Juleaften

Brøns, kl. 15.30 – Vodder, kl. 14.00

Camilla Eilskov Friis

Fredag den 25. december Juledag

Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30 Camilla Eilskov Friis

Lørdag den 26. december

Anden juledag Brøns, kl. 9.00 – Vodder, ingen

Andreas Buur Melchiorsen

Søndag den 27. december Julesøndag

Brøns, ingen – Vodder, ingen Torsdag den 31. december

Nytårsaftensdag Brøns, kl. 13.00 – Vodder, kl. 14.30

Camilla Eilskov Friis

Page 7: Brydebladet nov 2015

7

Jagtgudstjeneste

Jagtgudstjeneste i Brøns Kirke, søndag den 15. november 2015, kl. 19.00

Ved gudstjenesten deltager Sandblæserne. Derudover deltager Jagtforeningerne i Brøns

Efter gudstjenesten serveres der gule ærter

Julegudstjeneste / julekoncert

Søndag den 29. november 2015, kl. 14.00

Ved dette års julegudstjeneste / julekoncert deltager Brammingkoret i Brøns Kirke

Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært ved et glas vin

De Ni Læsninger

4. s. i Advent, søndag den 20. december Brøns, kl. 16.00 – Vodder, kl. 19.00

De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni

bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Under ledelse af sognepræst Camilla Eilskov Friis og organist Lise Sommer

Andersen synger og læser konfirmanderne. Efter gudstjenesten serveres der glögg og æbleskiver

Menighedsrådsmøde

Tirsdag den 17. november, kl. 19.00 i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns

Page 8: Brydebladet nov 2015

8

NYT NYT NYT

Brøns og Vodder Pastorat

Ældrecafe i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns

Fire onsdage åbner vi dørene op og byder på en kop kaffe og et rundstykke. Formiddagen byder på højtlæsning fra dagens avis, bibelen eller anden

litteratur, der synges fra salmebogen og højskolesangbogen,

og der er tid til hygge og godt samvær.

Onsdag den 25. november 2015

Alle onsdage er der mulighed for at komme fra kl. 9.30 til kl. 11.30

Med venlig hilsen Gitte Nygaard og Camilla Eilskov Friis

Litteraturaftener i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns

Fem aftener i bøgernes tegn.

Litteraturkredsen mødes i efteråret og vinteren 2015-2016:

Tirsdag den 24. november 2015

Onsdag den 20. januar 2016

Torsdag den 17. marts 2016

Alle aftener begynder kl. 19.00 og varer et par timer.

For yderligere oplysninger:

Sognepræst Camilla Eilskov Friis, tlf. 7475 3114,

Bent F. Petersen, tlf. 3514 3439 eller Gitte Nygaard, tlf. 5328 5588.

Der bliver sørget for kaffe og brød. Alle er velkomne.

Kirkebilen kan benyttes (tlf. 74757215)

Page 9: Brydebladet nov 2015

9

Døbte i Brøns Kirke 2015 Mille Fronhoffs Levandowski Hougaard Emil Vodder Keller Thorbjørn Falther Kjær Mia Nørgaard Hansen Max Georg Nielsen Madsen Ida Cacilda Nielsen Madsen Laura Andersen Lund Bertil Thoning Mauritsen

Viede i Brøns Kirke 2015

Randi Nørgaard Hansen Thomas Kresten Guld Hansen Julia Keller Hansen Morten Keller Hansen Anja Birch Hansen Jan Birch Hansen

Døde, Brøns sogn 2015

Martin Nielsen Anne Lill Schmidt

Einar Vilhelm Frederik Pedersen Elna Margrethe Pedersen

Ingrid Else Kühl Peter Andreas Lund

Jenny Nielsen Marie Boysen Aksel Brandt

Anna Nybo Christensen

Døbte i Vodder Kirke 2015 Kathrine Nauschütt Post Erik Petersen Olivia Christine Thielke

Viede i Vodder Kirke 2015

Bettina Jurgensen Tommy Rosendahl Larsen Eva Skjærbæk Lydiksen Claus Sandersen

Døde, Vodder sogn 2015

Elna Lassen Tonny Arthur Jessen

Christa Toft Edith Varming

Rosa Marie Schmidt Erling Jakobsen

Page 10: Brydebladet nov 2015

10

Konfirmander

Konfirmation 2016 Vodder Kirke den 17. april 2016, kl. 10.30 Brøns Kirke den 22. april 2016, kl. 10.30

Undervisningsdage

Fredag den 4. december 2015, kl. 8.30-14.30 Fredag den 22. januar 2016, kl. 8.30-14.30 Fredag den 12. februar 2016, kl. 8.30-14.30

Lejrtur

Fredag den 11. marts 2016, kl. 8.30 – til lørdag den 12. marts 2016, kl. 15.00

Workshop Lørdag den 21. november 2015, kl. 8.30-14.30

Lørdag den 13. februar 2016, kl. 8.30-14.30

Generalprøve Lørdag den 9. april 2016, kl. 8.30-14.30

--- Hjemmeside: http://broensvodderpastorat.dk

Der er mulighed for at benytte kirkebilen: Frifelt Taxi, tlf. nr.: 74 75 72 15

Konfirmerede i Brøns Kirke 2015 Kirstine Marie Eilskov Friis Lise Lotte Neuberg Hansen

Anton Møller Callesen Asger Milwertz Gad Emil Lund Jørgensen Mads Høj Jørgensen Søren Tang Lydiksen

Konfirmerede i Vodder Kirke 2015 Ania Marpha Kouznetsova Paaskesen

Camilla Warming Emilie Thyssen Dam

Lærke Warming Ewald Vera Marie Gad Thysen

Anders Jensen Jacob Møller

Jens Kaarsholm Møller Bøjtang Jonas Fuglsang Klaus Dyhrberg

Morten Lund Ebbesen Terkel Salting Gad

Page 11: Brydebladet nov 2015

11

Fodbold i Brøns

Brøns Veteran er igen tilbage i toppen af ligaen. Efter et efterår uden nederlag

sluttede vi sikker på en førsteplads. Det er lige som i de gode gamle dage. Vi kan

jo godt kalde os sønderjyske mestre, får der er kun denne ene pulje med 10 hold

i det sønderjyske. Førstepladsen blev slået fast efter en spændende kamp mod

de evige rivaler fra Toftlund med en 1-0 sejr til de Røde djævle fra BUIF.

Der blev efterfølgende afholdt

afslutningsfest for veteranerne, hvor

der blev givet diplomer til ӌrets

mål” og til de mest stabile spiller.

Diplomet til årets mål var en dyst

hvor 3 mål var nomineret.

Vinderen blev Jørgen Schøler.

Page 12: Brydebladet nov 2015

12

Til den mest stabile spiller (som

har deltaget i flest

turneringskampe) var der 3 vinder.

Ud af 16 kampe var der 3 mand

som havde været med i alle

kampe.

”Mr. Stabil 2015” blev: Allan

Autzen, Dr. Pepper og Svend

Bruun. (Allan Autzen mangler på

billede).

Nedenfor billede af ”de unge” mod ”de gamle” til Byfest i Brøns hvor det gav

stry til ”de gamle”. Kampen endte 4-6, så der var masser af mål til tilskuerne.

Dr. Pepper og FLO siger tak for denne sæson, og håber alle er klar til den næste.

Page 13: Brydebladet nov 2015

13

Teamvest senior samarbejdet!

Med 3 kampe endnu kan det gå hen og blive til oprykning for vores serie 4 hold.

Det kommer selvfølgelig an på om vi vinder de sidste 3 kampe, og at Fole If

sætter point til i en af deres kampe.

Efter en lidt sløv opstart må man sige at træner Jacob Møller har fået vendt

skuden til en positiv ånd på holdet. De sidste 7 kampe er uden nederlag, 6 sejre

og en uafgjort, som så har gjort at vi pludselig er med i toppen igen. At der også

er kommet flere spillere til i efteråret gør jo bare det hele sjovere, både til

kampe og træning.

Indendørs sæsonen starter op i uge 43, og her har seniorerne hallen i skærbæk

fredag aften fra kl. 2000.

Nogen som skulle have lyst til at spille fodbold, unge som gamle, eller hjælpe til

med foreningsarbejdet, da kan I altid kontakte mig på tlf. 20108802 eller e-mail:

[email protected]

MVH Flemming Olesen

Page 14: Brydebladet nov 2015

14

Nyheder fra Spejderne.

Vi har her i efteråret ændret mødetiderne, så der er spejder fra kl. 18 til

19.30 og vi har ligeledes valgt at børn fra Børnehavens ældste gruppe

kan starte som Bæver.

Vi har også været med til Høstgudstjenesten i

Vodder Kirke, hvor vi var med til at pynte

kirken og bæverne havde bagt alterbrøde i

denne anledning. Spejderne og

konfirmanderne havde offergaver med, som

blev solgt til fordel for flygtningene.

I fællesskab med spejderhytten har vi købt

en shelter, som forældrene har bygget, og

det er blevet rigtig godt. Der blev holdt

rejsegilde d. 6/10, hvor mange var mødt op

til varme pølser. Shelteren blev indviet den

efterfølgende weekend, hvor vi havde

inviteret vores nye venner fra Arns Herred

gruppen fra Sydslesvig på weekendtur. Vi

var 32 spejdere samlet fra fredag til søndag.

Page 15: Brydebladet nov 2015

15

Fredagen gik med ankomst, madlavning og hygge. Lørdagen stod i

Halloweens tegn. Der var byløb med forskellige poster rundt i hele Brøns

by. Frokosten (halloween-mad) indtog vi i det grønne nede i parken.

Aftensmaden bestod af blodsuppe (tomatsuppe). Det var nogle trætte

børn, der godt kunne finde deres soveposer, efter aftensmaden.

Om søndagen bestod af morgen andagt i bålhytten og hygge, og vi

afsluttede med at spise frokost inden vennerne fra Sydslesvig skulle køre

syd på. Det var nogle trætte børn forældrene hentede. Vi synes at det har

været en kæmpe succes, og vi glæder os til gensyn i foråret i Sydslesvig.

Også i år laves der juledekorationer til sognenes ældre borgere. I 2014

lavede vi 110 stk. som blev delt rundt i Rejsby, Vodder og Brøns sogn.

Page 16: Brydebladet nov 2015

16

D.25/11 vækker vi julemanden på Brøns Kro, hvor Ellen laver billig

aftensmad, og hun giver juleposer til børnene.

D.12/12 er der julemarked i Skærbæk, hvor vi sælger juletræer mm.

Der vil også være mulighed for lidt bålhygge.

D.3/1 2016 er der nytårsparole i Vodder Kirke.

Spejderne takker alle sponsorer og andet godt folk for deres støtte i det

forgangne år.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

På gensyn i det nye år.

Mvh. Per Kristensen Brøns KFUM Spejderne.

Page 17: Brydebladet nov 2015

17

Vækning af julemanden 2015

Så skal Julemanden vækkes.

den 25. november kl 17.30 kalder vi på ham.

derefter går vi indenfor og får juleposen.

der vil være mulighed for at købe mad til 25 kr.

pr. tallerken.

Kødsovs m/ pasta eller kart. mos.

Risengrød m/saft.

Dem der ikke vil spise med, er hjertelig velkommen

til at blive og hygge sig.

Kærligst

Julekonen Ellen.

Page 18: Brydebladet nov 2015

18

Brøns Jagtforening en af de lokale jagtforeninger.

Vores forening er en lokal jagtforening, hvor der er plads til alle der har lyst til at komme på jagt, sammen med nogle ”gamle” og knap så gamle (garvede) jægere.

Foreningen afholder 4 årlige jagter, på jord som vi lejer ved de lokale landmænd og menighedsrådet. Der er ligeledes mulighed for at komme på ande- og gåsejagt ved forlandet. I maj måned har man mulighed for at komme med i puljen om bukkejagt.

Som medlem af Brøns Jagtforening er man også medlem af Danmarks Jægerforbund. Danmarks Jægerforbund er jægernes ”fagforening”. Alle der ønsker det kan erhverve sig et jagttegn, men det er ikke sikkert, at man har jord at gå på. Derfor har vi jagtforeninger og Dj, som tager den politiske kamp.

For selvom vi synes, at jagt er en menneskeret, og en del af den danske kultur, så er der mere i det end det.

Har dette vagt din interesse er du velkommen til at kontakte formanden: Merete M. Callesen, 40 11 21 69 for yderligere information.

Page 19: Brydebladet nov 2015

19

MOTORCYKELTUR 2015

Af Wilbur Freudendahl

Når jeg før har skrevet i Brydebladet, var det som regel om noget historisk eller noget jeg

selv har oplevet tidligere. Denne gang er det dog om noget nyt, som jeg har oplevet i år.

Da jeg har siden jeg gik på efterløn i 1999 har kørt mange ture i udlandet på motorcykel

med forskellige MC-rejseselskaber, fik jeg sidste vinter ideen til selv at prøve at arrangere

en tur. Den skulle gå ned gennem Østtyskland, Polen, Tjekkiet og tilbage gennem Tyskland.

Jeg lavede en plan over turen og tre andre fra vores lokale motorcykelklub viste interesse

og kørte med, det var Kjeld Nissen, Henning og Broder Holm, alle fra Skærbæk.

Vi startede søndag den 31. maj og kørte ned til Frankfurt an der Oder, her havde jeg bestilt

hotel på forhånd. Oderfloden danner jo grænse mellem Tyskland og Polen. Anden dag kørte

vi over floden og ned gennem Polen til koncentrationslejren i Auswitch, vi overnattede på

et hotel i nærheden af lejren. Næste formiddag så vi det store areal med de mange

bygninger hvor der blandt andet var etagesenge kun bestående af brædder uden underlag

til 3-4 personer. I en stor bygning var der toiletter, det var bare runde huller med under en

meters mellemrum i en lang cementplatform, her kunne fangerne så sidde ved siden af

hinanden og forrette deres

nødtørft, - stakkels mennesker.

Senere var der rundvisning med

tysk guide i nogle bygninger inde i

byen, som også havde tilknytning

til lejren. Her var der udstilling af

mange af de effekter som blev

brugt i lejren. Der var en stor

dynge menneskehår, det brugte

man til at væve forskellige ting af

og der var en enorm dynge sko,

en stor dynge briller, tøj og meget andet.

Nu har jeg set en koncentrationslejr, men det er ikke noget jeg ønsker at se igen, - en gang

er nok.

Vi var i øvrigt positivt overrasket over forholdene i Polen. Hotellet var fint, vejene var gode

og de slog rabatterne helt ud i grøften, det har man jo for længst sparet væk herhjemme, så

man mange steder ikke kan se vejskiltene. Vi fik receptionen på hotellet til at bestille hotel i

Prag, som vi skulle til dagen efter. Det viste sig dog at være en dårlig ide, for da vi nærmede

Indgang til koncentrationslejren i Auswitz

Page 20: Brydebladet nov 2015

20

os byen kunne vi ikke finde det på GPS´en. Vi kørte længe rundt både i byen og udenfor,

men vi var nødt til at finde hotellet, for vi havde betalt for det allerede i Polen. Det er en

ting, som vi nu ved at vi ikke skal gøre en anden gang. Det var efterhånden blevet mørkt og

klokken nærmede sig 23.00, vi stoppede på en plads ved et garageanlæg, der holdt et par

unge mennesker i bil. De kunne heldigvis engelsk, så jeg forklarede dem hvor vi skulle hen

og de tilbød så at køre foran der ud. Det var omkring 10 km. gennem byen, så det havde vi

nok aldrig selv fundet, vi var nu meget glade og gav dem 20 euro som tak. Det viste sig at

adressen de havde givet os i Polen ikke var stavet rigtig.

Hotellet i Prag vil jeg helst ikke skrive om, vi troede at det var i samme standard som det i

Polen, men det var gammelt og nedslidt. Vi skulle bo på tredje sal, meget af det indvendige

var af træ inklusive trappen og der var ingen elevator og flugtmuligheder i tilfælde af brand.

Vi kunne heller ikke få noget at spise, vi gik derfor ud i byen hvor vi med besvær fandt et

pizzeria som havde åbent,

morgenmaden på hotellet var dog

rimelig. - Vi var nok havnet det

forkerte sted i byen, for henne på

gadehjørnet stod de frække piger

og vi tror at det var noget af det

hotellet også blev brugt til, for vi

fik ingen gadedørsnøgle, vi skulle

bare banke på døren da vi kom

tilbage. Derfor fik vi straks et

dårligt indtryk af Prag, som ellers

siges at være alle tiders, vi var dog

en tur på Karlsbroen næste formiddag.

Vejene i Tjekkiet var ikke gode, vi kørte et langt stykke på en motorvej. Her var det næsten

som at ride på en galoperende hest på inderbanen. Vi kørte derfor mest på yderbanen, men

måtte alligevel af og til ind, når der kom en hurtig bil, det var irriterende.

Vi kørte videre til Zschopau i Tyskland hvor vi overnattede. Da vi jo alle er interesseret i

motorcykler, så vi her det berømte DKW/MZ museum. Det var danskeren Jørgen Skafte

Rasmussen der grundlagede DKW fabrikken i Zschopau i 1906. Det var interessant at se de

allerførste DKW motorcykler og følge udviklingen frem til vor tid, hvor de sidste hed MZ,

som står for Motorradwerke Zschopau. Vi nåede samme dag at se et endnu støre

motorcykelmuseum i Augustusburg kun 9 km. fra det første. Det var stort, her var næsten

alle motorcykelmærker repræsenteret, helt fra verdens første, som er lavet af træ.

Henning, Kjeld, Broder og Wilbur på Karlsbroen i Prag

Page 21: Brydebladet nov 2015

21

Derefter kørte vi de ca. 80 km. til

Dresden, som er en af Tysklands

flotteste byer. Her boede vi to

nætter på et flot hotel med

boblebad og forgyldte vandhaner

til hvert værelse. Om formiddagen

gik vi ned til Elben, her er en stor

promenade, hvor man kan se ud

over floden og byen. Om

eftermiddagen var vi på byrundtur

øverst i en dobbeltdækkerbus. Det

er uhyggeligt at tænke på at byen

næsten blev jævnet med jorden af

englænderne kun et par måneder

før anden verdenskrig sluttede.

Den er nu genopbygget

i den gamle stil og skal

simpelthen opleves.

Dagen efter kørte vi til

Magdeburg her så vi

den store

>Hundertwasser-

bygning< som er meget

speciel. Den er malet

med forskellige farver,

så det ser ud som om

den mange steder er

ude af vinkel. her er

forretninger, hotel,

restaurant,

konferencecenter og

andet. Derefter kørte vi ud til >Kanalbrücke Magdeburg< det er en vandvej som fører over

Elben, næsten ligesom en motorvejsbro, den er den længste i Europa, ca. en km. Vi havde

lidt besvær med at finde den, - jeg ved ikke om de også har en Søren Tyndskid i Tyskland,

men vi havnede på en lille grusvej ved nogle marker der lignede hans. Her kom der en dame

gående, vi spurgte hende om vej og hun boede i nærheden af kanalen. Hun sagde så, - jeg

Verdens ældste motorcykel fra 1885, på museet i

Augustusburg, godt at jeg ikke skulle køre turen på

den.

Udsigt fra promenaden ved Elben i Dresden, det er uhyggeligt at

tænke på at vandet kan stige 8-9 m., som det gjorde i 2002, hvor

en stor del af byen blev oversvømmet.

Page 22: Brydebladet nov 2015

22

kan da køre med derud og hun kom så bagpå ved Kjeld, - det var meget frisk gjort af hende.

Kjeld var ham der havde bedst plads, han kørte på en stor Honda Goldwing.

Vandvejen er lavet for at have forbindelse

mellem floden Havel og en Midtlandskanal.

De fleste tyske floder er forbundet med

kanaler, så man kan sejle næsten over alt i

landet.

Det var lørdag og blevet hen på

eftermiddagen, så vi besluttede at køre et

stykke nordpå for at finde overnatning. Det

viste sig dog at være meget vanskelig, det

første sted var optaget, selv om det ikke så

sådan ud. Værtinden var en ældre sur

kælling, som var meget uimødekommen,

hun gad tilsyneladende ikke at have os. De næste tre steder var der bryllup og alt optaget.

Det femte sted kunne vi spise, men ikke overnatte, her blev vi dog henvist til et hotel ca. 15

km. længere fremme og endelig lykkedes det. Vi blev modtaget af en meget venlig ung

dame, som viste os helt op på værelserne og viste os hvor vi kunne parkere motorcyklerne

bag ved hotellet. Her kunne vi også spise en lækker middag, selv om klokken var blevet ca.

22.00.

Henning punkterede ca. midt

på turen, vi holdt ind et sted

og da vi skulle køre,

opdagede vi at baghjulet var

næsten fladt. Han havde en

lappespray med og Broder

havde en lille kompressor, så

vi fik pumpet hjulet op.

Henning kunne så

kontrollere dæktrykket ved

næste tank og det holdt

heldigvis hele vejen hjem.

Jeg kørte tør på en motorvej,

jeg kan ellers køre ca. 300

Broder og Kjeld ved den store

Hundertwasserbygning i Magdeburg.

Kanalbroen over Elben ved Magdeburg, den er ca. en

kilometer lang. Der er fortov på begge sider, så man kan

gå hele vejen over. (FOTO fra internettet)

Page 23: Brydebladet nov 2015

23

km. på en tankfuld. Vi holdt ind i en lille by og skulle kort efter ud på en motorvej, vi

snakkede om at tanke i byen eller ved den første tank på motorvejen. Vi fik ikke tanket i

byen og der kom ingen tank på motorvejen, så da vi havde kørt et godt stykke, kørte jeg tør.

Det var heldigvis ved en afkørsel, så ved at ryste motorcyklen fra side til side kunne jeg

komme ind på afkørselen, på de sidste dråber. Broder kørte så ind til en by lige i nærheden

efter en liter benzin. Vi blev enige om at det var fordi vi forinden havde kørt meget bykørsel

og i kuperet terræn, at motorcyklen derfor havde brugt noget mere. Det skal lige nævnes,

at Kjeld havde en liter med hjemmefra. - Den får vi nok ikke brug for, sagde han og hældte

den på Goldwingen da vi startede om morgenen samme dag, men den kunne jeg jo godt

have brugt her.

Det var min plan at vi skulle se den store skibselevator ved Lüneburg på hjemvejen søndag

den 7. juni, men vi valgte at køre direkte hjem, da tre af os havde set den før. Det er ellers

et imponerende bygningsværk hvor skibene bliver hævet op i 30 meters højde, mens de er i

vandet som i et stort badekar. Jeg har set den tre gange før, den er absolut værd at besøge

hvis man kommer på disse kanter.

Det var en fantastisk uge, med kun en halv dags gråvejr og nogle få dråber regn, ellers

solskin og mellem 25 og 30 graders varme, et par dage endda over 30. Det var derfor koldt

at komme hjem, hvor vi havde under de halve varmegrader. Selv om der var et par ting

undervejs som ikke gik helt efter planen, var humøret højt og vi hyggede os.

Det er også vigtigt at vi ingen uheld havde og at motorcyklerne kørte upåklageligt, vi kørte

næsten 3000 km.

Kjeld Nissen har for længst spurgt om hvor vi skal hen til næste år, så jeg vil måske forsøge

igen. Faktisk tænker jeg på at lave en tur til Rhinen, Mosel, Trier, Luxemburg og videre op

gennem Belgien, Holland og hjem.

Wilbur Freudendahl

Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!

Arne Kristensen Entreprenør Skærbæk Sparekasse

Brdr. Karstoft I/S Sydbank

Brøns Ingeniør Firma APS Skærbæk Møbler og Tæpper

Brøns Kro Super Brugsen, Skærbæk

Brøns Maskinforretning Bygma – Skærbæk

Gårdbutikken Toyota Ribe – Louis Lund A/S

Henning Dransfeldt's V.V.S. 123 v. Kurt Juul – mekaniker

Malerrullen Stjerne Sign v. Jørgen Pommer

Palle Sørensen Frifelt El A/S

Page 24: Brydebladet nov 2015

24

Aktivitetskalender

November

17. Menighedsrådsmøde kl. 19 i konformandstuen

24. Litteraturaften i konfirmandstuen kl. 19.

25. Vækkes julemanden på Brøns Kro kl. 17.30

25. Ældrecafe i konfirmandstuen kl. 9.30

29. Gammeldaws ande- og julespil på Brøns Kro kl. 19.

December

6. Brøns Jagtforening afholder jagt

12. Julemarked i Skærbæk – mød spejderne og køb juletræet

19. Julemarked i Skærbæk (evt. ændringer kommer)

28. Brøns Jagtforening afholder jagt

Januar

3. Nytårsparole i Vodder Kirke (Spejderne)

4. Deadline til Brydebladet som udkommer i januar.

20. Litteraturaften i konfirmandstuen kl. 19.

Februar

10. Fællesspisning på Brøns Kro

Marts

17. Litteraturaften i konfirmandstuen kl. 19.

April

17. Konfirmation Vodder Kirke kl. 10.30

22. Konfirmation Brøns Kirke kl. 10.30

Se tider for gudstjenester inde i bladet. OBS – Brøns Byfest 2016 er d. 12.-13. og 14. august!

Facebook:

BRØNS – Gang i byen

Hjemmeside:

www.broens.infoland.dk

Vi ses til januar