BvB · 2 | BvB Beretning 2017 BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse – blev etableret i 1990 efter en lovændring i byfornyelsesloven, der skulle dæmme op for en

BERETNING 2017

2 | BvB Beretning 2017

BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse – blev etableret i 1990 efter en lovændring i byfornyelsesloven, der skulle dæmme op for en årrække med mange svigt og skader i byggeriet.

Vi er en uvildig og statsligt reguleret fond, og vores overordnedemål er at sikre og skabe kvalitet i bygningsfornyelsen.

BvB’s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i Lov ombyfornyelse og udvikling af byer, og vores ressortministeriumer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

BvB’s fire opgaver er, at:• gennemføre eftersyn af byfornyede ejendomme• yde økonomisk støtte til udbedring af byggeskader• opsamle, bearbejde og udvikle byggeteknisk viden• formidle vores erfaringer og viden om god byggeteknik til hele det bebyggede miljø

BERETNING 2017

© BvB april 2018Eftertryk tilladt med angivelse af kildeFoto: BvB, hvor intet andet nævntLayout: Jon KabellIllustrationer: Jens HageTryk: HeidemannOplag: 500

4 . . . . . Samarbejde i et helhedsperspektiv Status: Paw Engsbye Rasmussen

8 . . . . . Helhedslæring BvB har udviklet nyt læringsredskab til erhvervsskolerne

11 . . . . . BvB samarbejder med Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL En bred formidlingsplatform er skabt

14 . . . . . MgO-plader – foreløbig status over et meget bekosteligt byggeteknisk svigt

17 . . . . . Det almene tekniske fælleseje – byggeriets fælles faglige ståsted

20 . . . . . Eftersyn

22 . . . . . Skader

26 . . . . . Økonomi

28 . . . . . Regnskab

30 . . . . . Organisation Mange ældre etageejendomme er oprindeligt bygget uden bad o

2017BvB BERETNING


I 2017 har vi haft et særligt fokus på at yde erhvervsskolerne en tiltrængt håndsrækning. I dialog med skolerne har vi nemlig afsluttet udviklingen af et helt nyt og vigtigt læringsred-skab, der kan være med til at højne kvaliteten af håndværkernes tværfaglige samskabelse. Derudover har vi etableret et vigtigt samarbejde med en uddannelsesinstitution, der ligesom BvB er optaget af at skabe kvalitet indenfor bygningsrenoveringen. Og kvalitet drejer sig i høj grad om at forebygge svigt og skader, og dét står øverst på vores dagsorden. FORSTÅ HELHEDENErhvervsskolerne, der uddanner bygningshåndværkere, har efterspurgt et anvendeligt instrument til at håndtere undervisningen på tværs af fagene og der-med tune eleverne ind på vigtigheden af det helheds-orienterede samarbejde. På den baggrund har BvB udviklet et nyt og operationelt grundlag for at styrke den tværfaglige læring på erhvervsskolerne. Der er således tilvejebragt en undervisningspakke, der giver helt konkrete bud på, hvorledes man som faglærer kan bringe fagene sammen i en fælles læringsproces med fokus på det samlede resultat. På side 8 kan du læse mere om dette tiltag.

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT, EALMen det er ikke kun erhvervsskolerne og håndværkerne, BvB tilgodeser, når vi doserer vores formidlingsindsats. Med indgåelse af en samarbejdsaftale med EAL har BvB fået adgang til at bistå akademiet med at klæde de bygningskonstruktørstuderende godt på til at hånd-tere de forskellige byggetekniske udfordringer, de vil møde i den virkelige verden. Det giver samtidig BvB mulighed for at spore de studerende ind på de væsent-ligste parametre, der afgør kvaliteten i byggeriet. I EAL har BvB fundet en visionær og handlekraftig samar-bejdspartner, der ønsker at medvirke til at løfte den kvalitative overligger ved at udbrede kendskabet til den bygbare og holdbare byggeteknik.

Samarbejdet indebærer også en udvidelse af den kom-munikative bredde af BvB’s to vidensportaler, Gode Tage og Gode Vådrum. EAL udstiller nemlig de til portalerne hørende tag- og vådrumsmockup’er i deres Building Lab, som er åbent for alle. Dermed har vi sikret os et godt grundlag for at nå et bredt udsnit af vores interessenter med vores budskaber om de gode byggetekniske løs-ninger. Du kan læse mere om samarbejdet på side 11.

VIDEN DER VIRKERI årenes løb har BvB’s teknikere kigget en lang række tagkonstruktioner og vådrum efter i sømmene. Det har givet os et meget bredt erfaringsgrundlag, som har

SAMARBEJDE I ET HELHEDSPERSPEKTIV

Paw Engsbye Rasmussen,

vicedirektør i BvB

STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN

BvB Beretning 2017 | 5


muliggjort udviklingen af de to vidensportaler Gode Tage og Gode Vådrum. Her har vi samlet et omfattende tegningsmateriale, der giver helt konkrete anvisninger på, hvordan man konstruerer de holdbare løsninger. Og det er viden, der virker, hvilket vi bliver bekræftet i ved vores eftersyn. Der er nemlig en helt klar tendens til, at når rådgiveren har anvendt vores tegningsmate-riale og andre pålidelige komponenter fra det almene tekniske fælleseje, ja så er kvaliteten som regel også i orden. I erkendelse af den store nytteværdi, der såle-des knytter sig til vores tegninger, har vi i 2017 igang-sat en opdatering heraf.

KAPACITETSPROBLEMER I BYGGERIETByggeriets ”evige problem” synes at være for lidt eller for meget. Enten er der for lidt at lave eller også er der gang i alt for mange projekter på én gang. I 2017 er vi på forskellige måder blevet mindet om, at vi befinder os i en højhastighedsperiode, som utvivlsomt vil påvir-ke kvaliteten i den forkerte retning. Af erfaring ved vi nemlig, at i sådanne perioder er risikoen for fejl med deraf følgende svigt og skader langt større end i de mere afdæmpede perioder. Som bygherre på skadeud-bedringsprojekter har vi i årets løb kunnet observere en klar tendens til, at rådgiverne kan have svært ved at få enderne til at nå sammen og leve op til det aftalte. Det-te skyldes ikke bare mængden af opgaver, men tillige stor udskiftning i personalet, og det videnstab, det af-

stedkommer, er i sig selv med til at skabe forringelser. Det hindrer nemlig den planlagte fremdrift i sagen, og samtidig forsvinder den vigtige viden om projektet, tidligere medarbejdere har oparbejdet. Konklusionen er derfor den, at rådgivere og entreprenører stedse må have sig for øje ikke at påtage sig flere opgaver, end de har kapacitet til at løse. Samtidig må bygherrerne tage grundigt bestik af tidsperspektivet og afstemme udbud i forhold til kapaciteten i byggeriet.

HVORDAN KLARER VÅDRUMMENE SIG?I samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, SBi og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, GI har BvB i 2017 afsluttet en undersøgelse af, hvordan det står til med de præfabrikerede vådrum, der har været anvendt fra 1990’erne til i dag. Vådrummene har klaret sig ganske godt, og det kan man læse mere om i rapporterne SBi 2017:13 og SBi 2017:14.

SKADEFOREBYGGELSE HANDLER OM DELING AFERFARINGERDet almene tekniske fælleseje kan man med rette kalde for byggeriets bæredygtige planker, for det er dem, både rådgivere og entreprenører sætter stor pris på at kunne betræde for at komme godt og sikkert i mål med byggeprojekterne. Disse ”planker” baserer sig på en lang række erfaringer, som fagfolk igennem flere årtier har opbygget og raffineret. SBi har sat sig for at kort-


lægge de mange instrumenter, der tilsammen udgør det almene tekniske fælleseje, og herigennem vil det blive belyst, hvilken værdi, fællesejet rummer. Resulta-tet af dette kortlægningsarbejde kan så efterfølgende danne baggrund for drøftelser af, hvordan vi kan gøre endnu bedre brug af fællesejet ud fra devisen: den rette viden på det rette sted og til den rette tid. På side 17 kan du læse mere om det almene tekniske fælleseje.

Et vigtigt forum for vidensdeling og skadeforebyggelse er det Stående Byggepanel, som BvB har været med til at etablere. I 2017 har arbejdet i panelet taget god form, og parterne er fortsat drevet af en ambition om proaktivt at tage hånd om byggetekniske problemer, udvise rettidig omhu og gå foran med initiativer, der kan imødegå svigt og serieskader. Og arbejdet i panelet kan man løbende følge på www.staaendebyggepanel.dk.

FOKUS PÅ DEN NØDVENDIGE KVALITETSSIKRINGIngen patient vil acceptere et udokumenteret behand-lingsforløb, og netop for at sikre patienten de bedste forudsætninger for en vellykket helbredelse, skal

alle undersøgelser samt tiltag og resultaterne heraf selvfølgelig fortløbende dokumenteres. Det gør man i patientjournalen. De helt samme hensyn gør sig faktisk også gældende, når vi bygger og renoverer fast ejendom. For at kunne drifte, renovere og skadeudbedre, er det nemlig af afgørende betydning, at alle tidligere tiltag er veldokumenterede og dermed tilgængelige for den til enhver tid værende ejer og dennes rådgivere. Derfor er der også i kvalitetssikringsbekendtgørelsen fastsat helt naturlige regler for både entreprenørens og rådgiverens løbende kvalitetssikring. Og hvis reglerne efterleves, vir-ker det efter hensigten. Men i BvB har vi desværre igen-nem årene kunnet konstatere en vedvarende og generel tendens til, at reglerne ikke bliver efterlevet. Det ser vi i BvB alvorligt på, idet den manglende eller utilstrækkelige kvalitetssikring i skadesituationer gør det vanskeligt at afdække skadeårsager- og omfang samt definere de nødvendige og tilstrækkelige udbedringsarbejder. Derfor vil vi i 2018 sætte fokus på problematikken og give vores hjælpeinstrumenter et makeover, så parterne i byggeriet ved hjælp heraf kan levere den nødvendige dokumen-tation. Det er nemlig i alles interesse.





BvB har givet erhvervsskolerne en vigtig salt-vandsindsprøjtning. Et godt fundament for den tværfaglige læring og samskabelse er skabt, og nu skal det bringes i spil. I en tid, hvor landets erhvervsskoler står med mange udfordringer, er vi i BvB glade for, at vi har kunnet give dem en væsentlig håndsrækning i form af et nyt under-visningsredskab. I 2016 afsluttede BvB nemlig et stort anlagt projekt, som gik ud på at ud-vikle en ny undervisningsmodel, der skal ruste fremtidens håndværkere bedst muligt til at håndtere de ud-fordringer, de møder på byggeplad-serne. Nøgleordet er ”samarbejde” – og det på tværs af fag.

Afsættet for projektet var en generel udmelding fra faglærerne om, at det ikke er fagfagligheden, der trænger til et løft, men derimod snarere fagenes evne til at interagere. Faglærerne efterspurgte derfor redskaber til at håndtere den tværfaglige læring.

Samtidig havde BvB gennem sit mangeårige virke kun-net iagttage en tydelig tendens til, at dér, hvor risikoen for svigt og skader er størst, er i krydsfeltet af fag-grænser og materialesammenbygninger. Så faglærer-nes udmelding var derfor helt i tråd med BvB’s egne iagttagelser, og da den nye erhvervsskolereform i 2015 forudsatte en styrkelse af tværfagligheden, kunne ti-mingen for BvB’s projekt ikke være bedre.

Projektet er gennemført i samarbejde med fire bygge-tekniske uddannelsesinstitutioner, som via workshop-per og forsøgsvise undervisningsforløb har udviklet ”Helhedsforløbet” – en undervisningsmodel, der bringer fagene på erhvervsskolerne sammen i en fælles læringsproces. Modellen sætter fokus på

den sammenhængende helhed i et byggeprojekt, og gennem den tværfaglige dialog og samskabelse, får eleverne mulighed for at se deres egen leverance i et større perspektiv.

LÆRERIG PROCES Projektarbejdet har blandt andet afsløret, at eleverne har stor interesse for den tværfaglige læring, og det har bekræftet BvB’s formodning om, at de barrierer,

der indimellem kan iagttages mellem fagene, ikke er ”medfødte”, men at de tillæres ude på byggepladserne.

Endvidere har det vist sig, at faglærerne i deres undervisning har behov for at inddrage BvB’s omfattende viden om, hvor, hvordan og hvorfor svigt og skader opstår. Dette ikke mindst fordi forebyg-gelsesaspektet har vist sig at være et tema, som eleverne kan forholde sig til

og bliver motiveret af. Endelig har tegningsmaterialet fra BvB’s vidensportaler Gode Tage og Gode Vådrum vist sig nyttigt i forbindelse med udarbejdelse af de enkelte projektcases.

ANVENDELIGT OUTPUTBvB har igennem hele processen lagt stor vægt på, at projektets output skal være let tilgængeligt og forståe-ligt og samtidig umiddelbart anvendeligt for faglærere, der ikke har erfaring med at knytte fagene sammen i et fælles læringsforløb. Det mål er nået med de fire centrale undervisningsredskaber, som består af pjecen ”Sammen er vi bedst”, en kortfilm, undervisnings-drejebogen ”Helhedsforløbet” og en skematisk undervisningsplan.

På www.helhedslæring.dk kan du læse mere om hel-hedslæring og downloade de førnævnte undervisnings-redskaber. Her kan du også få inspiration af det ligeledes

HELHEDSLÆRING

BvB HELHEDSLÆRING

”Grundlæggende handler det om, at elever fra for-skellige fag skal lære at skabe værdi sammen, og forstå den helhed, deres leverance er en del af”


Grundejernes Investerings-fond, GI har ydet støtte til projektet, der er realiseret i samarbejde med Hernings-holm Erhvervsskole, Herning, Syddansk Erhvervs-skole, Odense, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde og Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL Odense.


uploadede materiale vedrørende de undervisnings-forløb, andre skoler løbende gennemfører.

VÆRDIEN SKAL VOKSEMed projektet har BvB haft en ambition om at skabe en blivende værdi ved at fokusere på, at projektets

output ikke blot skal gøre en ”her-og-nu”-forskel i forhold til projektdeltagerne, men at det også skal kunne komme de øvrige erhvervsskoler til gode – nu og i fremtiden. Derfor vil BvB arbejde videre med at udbrede kendskabet til og anvendelsen af den nye undervisningsmodel.

BVB HELHEDSLÆRING


Som et vigtigt element i BvB’s udviklings- og formidlingsmæssige aktiviteter, har BvB etable-ret et strategisk samarbejde med konstruktør-uddannelsen på EAL. Det overordnede formål er at forbedre grundlaget for værdiskabelsen i byggeriet. FÆLLES VÆRDIER OG AMBITIONEREAL uddanner årligt 100 bygningskonstruktører, og er i sit virke optaget af at binde teori og praksis sammen i et nært samspil og samarbejde med erhvervslivet. EAL er optaget af at få erhvervet ind i uddannelserne og ud-dannelserne ud i erhvervet, og det indebærer, at EAL uddanner, skaber innovation og forsker i samarbejde med erhvervslivet. Derved får EAL’s studerende mulig-hed for at komme helt tæt på den virkelighed, de vil møde efter endt studie.

Bygningskonstruktørerne spiller en væsentlig og helt central rolle ved værdiskabelsen i både nybyggeri og bygningsrenovering. Derfor ser BvB samarbejdet med EAL som en god og direkte mulighed for at være med til at præge de studerende i en kvalitativ retning, og der-med rette deres fokus mod de holdbare og bygbare byggetekniske løsninger.

Grundlaget for samarbejdet er parternes fælles værdi-grundlag, som navnlig er kendetegnet ved uvildig videns-deling, innovation, skadeforebyggelse samt tværfaglig læring og samarbejde. Parterne er endvidere optaget af at sætte viden i spil og skabe rum for nye tanker og idéer.

SAMMEN KAN VI GØRE EN STØRRE FORSKELBåde EAL og BvB er optaget af at gøre en væsentlig forskel for og med aktørerne i byggeriet ved at bidrage til

BvB samarbejder med Erhvervs-akademiet Lillebælt, EAL

BvB SAMARBEJDER MED EAL

Gorm Max Guldmann, uddannelschef, EAL - Hanne Tønder Ludvigsen, lektor , EAL - Henrik Kryger Madsen, videncenterchef, EAL - Paw

Engsbye Rasmussen, BvB



den fortsatte udvikling og kvalificering af vidensniveauet i byggeriet. Det bærende element i samarbejdet er således det fælles store fokus på kvalitetsforbedringer gennem inno-vation og involvering. Formålet med samarbejdet er derfor overordnet at initiere formidlende tiltag og aktivi-teter, der kan være med til at skabe opmærksomhed på og debat om håndteringen af byggeriets udfor-dringer og problematikker – såvel nye som gamle.

Helt konkret har samarbejdet til for-mål at skabe forbedringer i relation til blandt andet byggeskik- og teknik, byggeprocesser, materiale- og konstruktionsvalg samt samarbejde og samarbejdsformer.

GODE RESULTATERDe første håndgribelige resultater af samarbejdet har allerede vist sig, idet BvB har bistået EAL med at sætte rammen for de konstruktørstuderendes projektarbejde med renovering. På et hertil målrettet temaarrangement

gav BvB således i efteråret 2017 sine byggetekniske erfaringer og gode råd til de 300 konstruktørstuderende.

Dernæst har BvB opdateret sine tag- og vådrumsmockup’er, der knytter sig til vidensportalerne Gode tage og Gode vådrum. EAL har overtaget udstillingen af mockup’erne, og de udgør nu en fast del af EAL’s Building Lab, hvortil både studerende og eks-terne virksomheder løbende har fri adgang. På den måde er der skabt den bredest mulige formidlingsmæs-sige platform for mockup’erne og de tilhørende vidensredskaber.

BYGGETEKNISKE TEMAARRANGEMENTERParterne vil sammen - og ved involvering af andre aktører med en objektiv og løsningsorienteret tilgang til byggeriets udfordringer - gennemføre byggetekniske temaarrangementer, hvor hovedformålene er at per-spektivere byggetekniske problemstillinger, fremme helhedstænkningen samt udbrede kendskabet til det almene tekniske fælleseje og skabe resultater sammen.

”Aftalen er et klart udtryk for, at EAL og BvB vil samarbejde om at højne kvaliteten i byggeriet og bygningsrenoveringen. Og når vi lægger kræfter-ne sammen, bliver effek-ten større.”

Erhvervsakademiet Lillebælt, EAL, Odense



EAL’s Building Lab


I begyndelsen af marts 2015 så en ny proble-matik i byggebranchen dagens lys. Siden da er det store omfang af problemerne med de fugt-sugende MgO-plader blevet afdækket, og i 2017 fik vi den første kendelse fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Kendelsen var ventet og har derfor påkaldt sig meget opmærk-somhed, og det interessante spørgsmål er: hvilken afklaring har den bragt?

UEGNETHED OG INGEN UDVIKLINGSSKADEFor det første slår kendelsen fast, at MgO-pladerne på grund af deres fugtsugende egenskaber ikke egner sig til byggerier i Danmark.

Dernæst lægger voldgiftsnævnet til grund, at pladernes uegnethed kunne have været konstateret i 2010 under anvendelse af dengang kendte undersøgelsesmetoder. På den baggrund er der derfor ikke tale om en udviklings-skade, som bygherren skal bære risikoen for.

I den konkrete sag, der drejer sig om et alment renove-ringsprojekt, havde entreprenøren under projektets udførelse foreslået, at man i stedet for de projekterede vindspærreplader i fibercement anvendte MgO-plader, hvilket voldgiftsnævnet ikke i sig selv fandt ansvars-pådragende. Entreprenøren havde overfor rådgiveren oplyst, at han ikke havde nogen erfaringer med de foreslåede plader, og samtidig fik rådgiveren alle de oplysninger, entreprenøren var i besiddelse af. På den baggrund og da entreprenøren ikke vidste eller burde have vidst bedre, blev han frikendt.

I forhold til rådgiveren, som godkendte entreprenørens forslag, lægger voldgiftsnævnet til grund, at denne ikke havde handlet i strid med god rådgiverskik ved at lægge de modtagne produktoplysninger til grund uden selv-stændig efterprøvelse, idet der ikke var grund til at betvivle oplysningernes rigtighed.

MgO-PLADER Foreløbig status over et meget bekosteligt byggeteknisk svigt

MgO-PLADER - BYGGETEKNISK SVIGT

UNDERLAG

FRANSK SKRUE

VINKELBESLAG

BAGVÆG

ISOLERING

VINDSPÆRRE (MGO)

REGNSKÆRM KORROSION

SALTHOLDIG MASSE



KORROSION

SALTHOLDIG MASSE

KVALITETSSIKRINGSREGLER GÆLDER FOR HELE BYGGERIETFor det almene byggeri gælder en særskilt bekendt-gørelse om kvalitetssikring. Ifølge den skal rådgiver sikre sig, at der anvendes gennemprøvede materialer. Hvis nye og ukendte materialer bringes i forslag, skal bygherren derfor orienteres herom. Da rådgiveren havde tilsidesat denne pligt, blev han kendt erstatnings-ansvarlig overfor bygherren. I den forbindelse var det uden betydning, at rådgiveren ikke havde haft grund til at anse anvendelsen af MgO-pladerne for risikabel.

Voldgiftsnævnet udtaler, at den, der tager stilling til valget af materialer, skal anvende gennemprøvede enkeltdele, og rådgivere og entreprenører skal underrette bygher-ren, hvis de påtænker at anvende produkter eller meto-der, som ikke er gængse og anerkendt problemfrie, eller hvis de er usikre på deres egenskaber. Den udlægning må tolkes derhen, at kvalitetssikringsreglerne ikke kun gælder for det almene byggeri, men også for det øvrige byggeri, og det finder BvB både naturligt og rimeligt.

BETYDNING AF BYGHERRENS INVOLVERINGI den omhandlede sag blev bygherren ikke orienteret om skiftet til et uprøvet materiale, og vi mangler derfor fortsat at få belyst, hvordan sagen stiller sig, hvis råd-giveren rent faktisk har orienteret bygherren om skiftet.

Både de uprofessionelle og professionelle bygherrer køber rådgivning for at sikre sig, at bygge- og renoverings-projekter bliver gennemført med gode og holdbare bygge-tekniske løsninger og materialer, som ikke er behæftet med svigt og potentielle skader. De uprofessionelle bygherrer gør det i naturlig konsekvens af, at de er byggeteknisk ukyndige, og de professionelle gør det, fordi de enten ikke selv har de tilstrækkelige ressourcer eller fordi de netop ønsker at afdække det ansvar, der er forbundet med at håndtere et byggeprojekt.

Uanset hvad begrundelsen er for at engagere en rådgi-ver, må en bygherre kunne have tillid til, at rådgiveren sørger for, at projektet kommer godt og sikkert i mål og hjælper bygherren med i tide at træffe de rigtige beslutninger.


PROFESSIONEL RÅDGIVNING INDEBÆRER ANSVARSet i det lys, bør en rådgiver derfor ikke kunne gå fri for ansvar ved blot at orientere bygherren om eksempelvis valg af et uprøvet byggemateriale. En orientering må i sagens natur være ledsaget af rådgive-rens ansvarspådragende anbe-faling til bygherren af det valg, rådgiveren mener er det rigtige.

BvB tilråder derfor i en sådan situation alle bygherrer at ud-bede sig rådgiverens klare an-befaling samt ved sin accept udtrykkeligt at tilkendegive, at denne sker under forud-sætning af, at rådgiveren står på mål for sin anbefaling og dermed påtager sig ansvaret for denne.

DYRE MEN NYTTIGE LÆREPENGEI de fleste tilfælde skal hele facaden demonteres for at udskifte MgO-pladerne, hvilket på landsplan samlet vil løbe op i mellem 1 og 2 milliarder kr. Selv i byggeriet er det rigtig mange penge, og man kan kun håbe, at bran-chen som helhed drager en nyttig lære af fadæsen, som var den direkte an-ledning til etableringen af det Stående Byggepanel.

Foreløbig har voldgiftsnævnet hjulpet os på vej hermed ved at tilkendegive, at reglerne i kvalitetssikringsbekendt-gørelsen ikke kun gælder for det almene byggeri, idet de gælder helt generelt. Det bør få råd-giverne til med jævne mellemrum at genopfriske kend-skabet til disse meget fornuftige og evigtgyldige regler.

De er nemlig med til at forebygge ærgerlige og dyre svigt og skader samt sikre en forud-sigelig og lønsom drift.

En anden lære må være den, at rådgiverne generelt bør være mere tilbageholdne med at blåstemple uprøvede og ukendte byggematerialer, hvilket i den afgjorte sag ville have været helt naturligt.

Her burde rådgiveren have sagt nej til entreprenørens forslag, idet materiale-skiftet ikke rummede nogen gevinst for bygherren, og samtidig blev rådgiveren pålagt en undersøgende og godkendende meropgave, som han sikkert ikke blev honoreret for, og som endte med at påføre ham et erstatningsansvar. I betragtning af, at det var entrepre-nøren, der opnåede en fordel ved materialeskiftet, ville

det have været på sin plads, at entre-prenøren var blevet bedt om at under-søge og indestå for det nye, ukendte produkts egenskaber, holdbarhed m.v.

Kvalitetssikringskravene og det her-med forbundne ansvar i kombination med de mange nye byggematerialer, der til stadighed strømmer ud på markedet, gør, at rådgiverne bør være ekstra grundige, når de forholder sig til materialeegenskaber. Og de er afgjort

de nærmeste til at påtage sig denne opgave, for det er dem, der definerer den konkrete byggetekniske kontekst og dermed de egnede materialer.


”Rådgivning handler om at tage ansvar for hele den byggetekniske kontekst, herunder for valg af materialer. Og det skal bygherren kunne stole på.”


DET ALMENE TEKNISKE FÆLLESEJE

Alle i byggeriet taler om det, kender til det og anvender det. Men hvad består det egentlig af, hvor kommer det fra, hvilken status og udbredelse har det, og hvor finder man det?

Disse og andre vigtige spørgsmål har Statens Bygge-forskningsinstitut, SBi med støtte fra Grundejernes Investeringsfond, GI sat sig for at belyse og kortlægge. Og det er et ret så relevant projekt, som BvB hilser velkomment og støtter op om, idet det almene tekni-ske fælleseje spiller en meget vigtig rolle i bestræbel-serne på at skabe holdbar kvalitet indenfor byggeriet og derved undgå dyre svigt og skader.

Der er tale om et pilotprojekt, der skal ses som et indledende kortlægningsarbejde, som har til formål attilvejebringe viden om konkrete problemstillinger og dilemmaer. Det kan så efterfølgende danne baggrund for videre undersøgelser samt idéer til en fremtidig tilpasning af det almene tekniske fælleseje.

ET VÆRDSAT FORMÅLTilblivelsen og vedligeholdelsen af det almenetekniske fælleseje er helt overordnet forankret i en ambition om at give rådgivere og entreprenører det bedst mulige grundlag for at vælge de rigtige bygge-tekniske løsninger ved gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter.

Denne ambition udspringer af bevidstheden om, at der er meget store værdier på spil, når der gennem-føres sådanne projekter. Hvis man ikke får valgt de rigtige materialer, konstruktioner og byggemetoder, kan det gå grueligt galt med bekostelige svigt og skader til følge, og det har vi set flere eksempler på – senest i forbindelse med de fugtsugende og korrosive MgO-plader. I dét perspektiv er det almene tekniske fælleseje således med til at kvalificere de mange til- og fravalg i en byggeproces, og på den

måde er det med til at sikre den nødvendige bygge-tekniske træfsikkerhed.

Af samme årsag tillægges det almene tekniske fælles-eje generelt også en meget stor betydning, idet det ligefrem er forankret i selve lovgivningen. I kvalitets-sikringsbekendtgørelsen er det således foreskrevet, at rådgivere og entreprenører som et led i deres kvalitets-sikring skal udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Heraf følger, at alle professionelle aktører i byggeriet må og skal have kendskab til og anvende det almene tekniske fælleseje.

BROGET BILLEDEDet almene tekniske fælleseje er en lidt diffus størrelse, idet det består af en lang række instrumenter af vidt forskellig art og herkomst. Det spænder over en hel del anvisninger, erfaringsblade, aftalestandarder, certificeringsordninger, uskrevne sædvaner m.m. På grund af denne mangfoldighed kan det også være svært at overskue og navigere i.

Man kan sige, at det almene tekniske fælleseje udgør summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, under-søgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder, og at det bygger bro mellem på den ene side byggelovgivningen og på den anden side byggeskik- og praksis. Heri ligger blandt andet, at det udfylder de huller, som lovgivningen og projektmaterialet ikke giver konkrete eller fyldestgørende svar på.

De mest kendte og samtidigt helt centrale elementer i fællesejet er utvivlsomt SBi’s anvisninger og BYG-ERFA’s erfaringsblade, der omhandler stort set alle bygnings-dele, konstruktioner og fagområder. De indgår derfor også i pensum på de byggetekniske uddannelsesinsti-tutioner, og de udgør i alle faser af en byggeproces et fast holdepunkt hos alle professionelle rådgivere og entreprenører.

DET ALMENE TEKNISKE FÆLLESEJE Byggeriets fælles faglige ståsted


VÆRDIEN LIGGER I UVILDIGHEDENAf hensyn til troværdigheden, er det afgørende, at udviklingen og formidlingen af det almene tekniske fælleseje forestås af uvildige aktører, idet fællesejet skal holdes helt adskilt fra partsindlæg hvilende på kommercielle interesser. Denne indlysende forudsæt-ning er den såkaldte TOR-sag en vigtig påmindelse om. I den sag, som Konkurrencerådet af-gjorde i maj 2017, blev det statueret, at to markedsledende producenter af tagpap skulle opløse en af dem etab-leret klassifikationsordning. Begrund-elsen var, at de to producenter havde overtrådt konkurrenceloven ved at indgå en konkurrencebegrænsende aftale. Denne havde ifølge Konkur-rencerådet haft til formål at afskærme det danske marked for tagpap og tagfolie mod kon-kurrerende virksomheder og produkter og begrænse produktudbuddet.

De bidragydende aktører må derfor holde sig for øje, at tilliden til det almene tekniske fælleseje forudsætter, at arbejdet hermed foregår uden nogen som helst skelen eller hensyntagen til kommercielle interesser. Mang-lende iagttagelse af denne forholdsregel, vil intimidere den uvurderlige vidensbrønd, alle parter i byggeriet er afhængige af. Uvildighed er derfor et nøgleord.

BvB’S BIDRAGIgennem alle årene har BvB set det som en vigtig opgave at bidrage med viden og erfaringer til udvikling og for-midling af det almene tekniske fælleseje. Det er blandt andet kommet til udtryk ved BvB’s udvikling af de to centrale vidensportaler Gode Tage og Gode Vådrum, som rummer mange nyttige og direkte anvendelige vidensinstrumenter, og de er derfor en vigtig del af fællesejet på disse to helt centrale fagområder.

GODT GRUNDLAG FOR FORBEDRINGERSBi-projektet kan bane vejen for, at den viden, det almene tekniske fælleseje omfatter, bliver endnu mere operationel og dermed værdiskabende. Anvendelig-heden vil kunne forbedres ved en mere gennemsigtig struktur, som viser, hvor de enkelte vidensredskaber er placeret, og hvorledes de supplerer hinanden. I så hen-

seende spiller en optimeret udnyttelse af de digitale redskaber en central rolle.

En forbedret anvendelighed og tilgæn-gelighed vil bevirke, at den nødvendige viden kan allokeres nemt og effektivt på rette tidspunkt i enhver fase af et byggeprojekt. Og det må være det, vi stræber efter, for hvis eksempelvis det relevante BYG-ERFA-blad først finder

vej til projektet, når sagen er endt i voldgiftsnævnet, er skaden allerede sket, og i så fald kan bladet alene medvirke til en afklaring af ansvarsplaceringen.

ÅBEN FOR FORNYELSEErfaringsbaseret viden er af natur bagudrettet, men det er vigtigt, at det almene tekniske fælleseje ikke kommer til at stå i vejen for, at man ved hjælp af nye materialer og byggemetoder kan opnå en større grad af effektivitet og lønsomhed uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det almene tekniske fælleseje skal der-for i dét perspektiv finde et passende samspil med den innovative indsats. Samtidig må denne indsats aldrig ske på bekostning af fundamental byggeteknisk viden, som aldrig må gå i glemmebogen. Også i så henseende udgør den ovennævnte MgO-sag en nyttig påmindelse.

SAMSPIL MED ANDRE HENSYNFra politisk hold er der igangsat en ændring af bygge-riets regulering. Dette omfatter en regelforenkling, en privatisering af byggesagsbehandlingen samt en

”Det fungerer bedst når vi bygger på erfa-ringer, og derfor kan vi ikke undvære det tekniske fælleseje.”




harmonisering af løsninger og standarder til europæiske normer. Formålet er at styrke branchens vækst- og produktivitetspotentiale. I lyset heraf kan man rejse det spørgsmål, om der består et modsætningsforhold mellem det almene tekniske fælleseje og opfyldelsen af det førnævnte formål?

Det almene tekniske fælleseje handler grundlæggende om at skabe kvalitet ved at udføre holdbare løsninger og undgå svigt og skader. Den bestræbelse harmonerer fint med ønsket om at højne både vækst og produktivi-tet. Fællesnævneren er nemlig effektivitet, og fælles-ejets hjælp til at få gjort tingene rigtigt i første forsøg, fremmer i den grad den ønskede effektivitet.


Formålet med BvB’s eftersyn er at afdække og registrere svigt og skader, så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring over for de ansvar-lige parter. For ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 kan BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. Siden 1. januar 2011 har BvB i hvert enkelt tilfælde gennemført et 1-års eftersyn, mens der kun gennemføres 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme.

Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om at BvB gennemfører et eftersyn inden otte måneder efter byggeriets aflevering, har betydning for det lave antal svigt og skader. Siden de første 1-års eftersyn blev gennemført i 1999, har det været klart for rådgivere og entreprenører, at arbejdet bliver efterset kort tid efter byggeriets aflevering, og dette har en positiv indflydelse på det færdige resultat. En medvirkende årsag til den positive udvikling er også erfaringsopsamlingen og den tilhørende formidling, som er en af BvB’s vigtige opgaver.

GENNEMFØRTE EFTERSYNBvB har siden 1995 gennemført 5-års eftersyn/reduce-ret eftersyn af over 3.200 ombygninger. Siden 1998 har vi gennemført 1-års eftersyn af over 1.300 ombygninger.

1-ÅRS EFTERSYNI 2017 er der gennemført eftersyn af 435 bygningsdele fordelt på 57 ejendomme. Der er ikke registreret væ-sentlige byggetekniske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede.

5-ÅRS EFTERSYN (REDUCERET)Fra 2011 har BvB kun gennemført 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme. BvB vurderer konkret i hver en-kelt sag, og på baggrund af 1-års eftersynet, hvilke ejendomme og bygningsdele, der bør efterses. Der er i 2017 gennemført eftersyn af 43 bygningsdele fordelt på 9 ejendomme. Der er ved disse eftersyn ikke regi-

streret væsentlige byggetekniske svigt eller skader, som kan være dækningsberettigede.

Som supplement hertil, udtager BvB ca. 10 % til stik-prøvekontrol. Stikprøvekontrollen gennemføres for at vurdere, om beslutningen om ikke konsekvent at gen-nemføre 5-års eftersyn af alle ejendomme fortsat er rigtig. Ved stikprøvekontrollen efterses alle bygnings-dele, der var omfattet af byfornyelsessagen. I 2017 er fem ejendomme udtaget til stikprøve. Af de 198 efter-sete bygningsdele, er 19 bygningsdele registreret med mindre svigt, der kræver udbedring. Ingen bygningsdele er registreret med væsentlige byggetekniske svigt eller skader, som kan være dækningsberettigede.

I 49 ejendomme gennemførte BvB ikke 5-års eftersyn, men ejerne fik tilsendt publikationen ”Hold øje med – og hold dit hus”, som er en vejledning om, hvordan ejeren selv bør gennemgå sin ejendom systematisk og jævnligt.

TAGET FYLDER FORTSAT ALLERMEST I SKADEBILLEDETBvB har derfor udvidet sit eftersynskoncept og udover brug af lifte, inspicerer vi nu også byfornyede ejendom-me med drone. Med dronen har vores teknikere mulig-hed for at afdække og efterse områder af bygningerne, der ellers ikke ville være mulige at tilgå. På den måde udgør dronen et godt supplement til de eksisterende eftersyn ved hjælp af lift.

Dronen bruges også til at eftergå bygningsdele i forbin-delse med skadeanmeldelser. Med dronen kan vi nemt danne os et umiddelbart indtryk af skadens type og omfang, der bidrager til en samlet vurdering af de til-tag, der skal sættes i værk.

KVALITETSSIKRING I BvB ser vi desværre en vedvarende tendens til at kvalitetssikringsmaterialet er mangelfuldt og i flere

EFTERSYN 2017


sager mangler det helt - jf. diagram 1. Det er således kun i 52% af de eftersete bygningsdele, at materialet er fyldestgørende. Samtidig ser vi også en tydelig sammen-hæng mellem den mangelfulde eller manglende kvali-tetssikring og omfanget af byggetekniske problemer.

Håndteringen heraf i garantiperioden giver ofte anled-ning til konflikter imellem bygherre, rådgiver og entre-

prenør. Derudover står bygherren tillige med dårlige kort på hånden i forbindelse med en eventuel skade-anmeldelse eksempelvis 10 år efter aflevering. Har BvB ved 1-års eftersynet registreret, at der mangler kvalitetssikringsmateriale, kan en skadeanmeldelse risikere at blive afvist alene på det grundlag.

Mangler KS-materiale Mangler Projekt- og KS-materiale Mangler Projektmateriale

35

30

25

20

15

10

5

0

EFTERSYN

I % AF EFTERSETE BYGNINGSDELE VED 1-ÅRS EFTERSYN I 2017

Diagram 1


BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væ-sentlige byggeskader, der hidrører fra gennemfø-relsen af byggeri eller ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB’s virke er bl.a. knyttet sammen med kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets udførelse, så antallet af byggeskader minimeres.

Fra det tidspunkt, hvor byggeriet er afleveret, har entreprenører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imidlertid en del bygherrer besvær, at få entreprenører og rådgivere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader,

hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgift. Fra det 5. til det 20. år dækker BvB op til 95 % af udgiften til udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt levetid og eventuelle forbedringer i den bygge-tekniske kvalitet. Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen.

ANMELDTE SKADERBvB har i 2017 modtaget 8 skadeanmeldelser, hvilket er på niveau med året før. Antallet ligger noget under gennemsnittet for de 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (diagram 2). Det akkumulerede antal anmeldte skader har siden 2001 udgjort ca. 5-9 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har BvB siden sin oprettelse modtaget 414 skadeanmeldelser. Heraf er ca. en tredjedel anerkendt som dækningsberettigede. Det svarer til knapt 3 % af de samlede eftersyn.

SKADER 2017

ANTAL SKADEANMELDELSER PR. ÅR

Diagram 2

40353025201510

50

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Anta

l

Årstal


FLEST ANMELDELSER I DE ÆLDSTE OMBYGNINGERBvB har tidligere modtaget lidt over halvdelen af anmeldelserne i tilknytning til eftersynene og resten efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode. De seneste år har der imidlertid været en stigning i antallet afanmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode erudløbet. 76 % af alle anmeldte byggeskader vedrører byfornyelser, der er 15-20 år gamle.

TAGE ER FORTSAT DET STØRSTE PROBLEMSkader på tag udgør fortsat den største andel af de skader, der anmeldes til og anerkendes som dæknings-berettigede af BvB.

I diagram 3 ses fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og anerkendte skader i perioden 1993-2017. Verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør 43 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør 52 % af alleanerkendte skader.

UDBEDRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ BYGNINGSDELETagskader skyldes ofte et samspil mellem flere forskellige faktorer, men fælles for dem alle er, at de registrerede problemer knytter sig til fejl både ved projekteringen og udførelsen. Tagskader er forholds-mæssigt dyre at udbedre, blandt andet på grund af de ofte store udgifter til stillads.

Diagram 4 viser fordelingen af de anslåede udbedrings-udgifter på bygningsdele. Det ses her bl.a., at skader på tag alene udgør over halvdelen af de anslåede udbed-ringsudgifter/reservationsbeløb. Reservationsbeløbet udgør den anslåede udgift til tekniske rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen af anerkendte skader.

De næststørste udgifter vedrører facader, vandin-stallationer og vådrum. I kategorien skader på andre bygningsdele indgår bl.a. skader i kældre, etagedæk, indervægge, vinduer, kloak og varmeanlæg. Inden for hver af disse kategorier er der tale om få anmeldelser.

SKADEANMELDELSER 1993-2017 FORDELT PÅ BYGNINGSDELE

Diagram 3

200

150

100

50

0 Tag Facader Vådrum Vandinstallation Kældre Etagedæk Vinduer Andre

Anmeldte skader Anerkendte skader

SKADER


SKADESAGER MED REGRESBehandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB inden udløb af den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB – ud over den byggetekniske vurdering – skal forholde sig til, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar (regres) gældende over for en eller flere af byggeriets parter. Det er bl.a. en forudsætning for BvB’s dækning, at ejeren har reklameret rettidigt over for de ansvarlige. I disse sager vurderes det nøje, om det vil være muligt at opnå en forligsmæssig løsning, hvor de involverede parter selv afhjælper forholdene. Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB via en kon-struktiv dialog at opnå en hurtig løsning, som samtidig sparer alle parter for omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advokathonorarer.

Den økonomiske effekt af BvB’s regresbestræbelser er, at de ansvarlige betaler erstatning, eller at de uden be-regning foretager udbedring af de pågældende skader. Er det ikke muligt at opnå en tilfredsstillende forligs-mæssig løsning, vil regresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af voldgiftssag. I disse ska-desager vil det ofte være ensbetydende med et sags-forløb, der strækker sig over flere år.

SKADESAGER UDEN REGRESBehandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byggeteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning. Det samme gør sig gældende i de situa-tioner, hvor eksempelvis rådgiveren eller entreprenøren – inden udløbet af den 5-årige ansvarsperiode – er gået konkurs eller lignende.

SAGER DER ER BORTFALDETNogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden, mens sagen er under behandling i BvB. I lidt over halvdelen af de bortfaldne sager har de ansvarlige således foretaget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsyneladende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB, idet de ansvarlige herefter udbedrer de påtalte forhold uden BvB’s egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren vælger at trække anmeldelsen tilbage, eller fordi BvB ikke modta-ger tilstrækkeligt materiale til at kunne behandle sagen.

SKADER

UDBEDRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ BYGNINGSDELE

Diagram 4

Tag

Facader

Vandindstallationer

Vådrum

Andre

8%

58%

13%

12%

9%



ØKONOMI 2017

ÅRETS RESULTATÅrsresultatet udviser et driftsoverskud på 1,1 mio. kr. Det positive årsresultat skyldes primært de finansielle poster. BvB’s egenkapital er som en følge heraf steget til 87,8 mio. kr.

GI har i 1996-97 ydet BvB rentefrie lån på i alt 30 mio. kr. Lånene forfalder i år 2020 med en afvikling over 3 år (2020-22).

Både størrelsen af modtagne bidrag og forholdet mel-lem udgifter og hensættelser til eftersyn og skade-dækning er betydelige faktorer i BvB’s økonomi. Der re-degøres herfor i afsnittene TILSAGN OG BIDRAG, EF-TERSYN og SKADEDÆKNING.

TILSAGN OG BIDRAG BvB’s aktiviteter finansieres ved bidrag, der indbetales for ejendomme, der efter den 30. juni 1990 har modta-get tilsagn om støtte efter byfornyelsesloven. Bidraget udgør 1,5 % af ombygningsudgiften. Heraf hensættes 1 % til eftersyn m.m. og 0,5 % til skadedækning. Kommu-nen indbetaler bidraget til BvB, når ombygningsregn-skabet er godkendt.

Hvis eftersynsudgifterne er mindre end hensættelserne til eftersyn, kan den ikke-forbrugte hensættelse over-føres til dækning af fondens øvrige driftsudgifter.

EFTERSYNOverskud på eftersynI 2017 har 1- og 5-års eftersyn resulteret i et overskud på i alt 2,8 mio. kr. SKADEDÆKNINGUdgifter til skadesagsbehandling og udbedringI 2017 udgør de afholdte udgifter til behandling og udbedring af skader i alt 3,6 mio. kr. Disse bruttoudgifter bliver reduceret med indbetalte ejerandele og indbetalte

beløb i forbindelse med regres mod entreprenør og rådgiver på i alt 0,6 mio. kr. I 2017 er der således netto afholdt 3,0 mio. kr. til udbedring af skader.

EVENTUALBELØBNår BvB i forbindelse med eftersynene vurderer, at et forhold ud fra en byggeteknisk vurdering er dæknings-berettiget, registreres et eventualbeløb – i en note i regnskabet – svarende til den skønnede udbedrings-udgift. Er der ikke indgivet skadeanmeldelse inden to år efter eftersynets afrapportering til ejeren, slettes den pågældende eventualforpligtigelse, idet det antages, at forholdet er udbedret af byggeriets parter. For bygge-skader, der anerkendes på grundlag af en skadeanmel-delse, opgøres et eventualbeløb på tilsvarende måde. Når skaden er udbedret, slettes eventualbeløbet.

Ultimo 2017 udgør de samlede eventualforpligtigelser 9,6 mio. kr. på godkendte skadesager.

PROGNOSE FOR FREMTIDIG UDVIKLINGBvB har i august måned 2017 udarbejdet er ny prognose for perioden 2018 – 2027. Den nye prognose viser, at egenkapitalen, der med udgangen af 2016 udgjorde ca. 86 mio. kr., vil falde til ca. 58 mio. kr. i 2027. Samtidig viser prognosen, at den likvide beholdning i perioden forventes at falde fra 182 mio. kr. til ca. 113 mio. kr. De væsentligste årsager til dette fald er dels det faldende renteniveau og dels den lavere statslige bevilling, som medfører færre og mindre sager, og dermed et reduceret overskud på eftersyn. Hertil kommer den planlagte tilbagebetaling af lånet på 30 mio. kr. til GI, hvilken finder sted over tre år fra 2020 til 2022.

INVESTERINGSPOLITIKBvB har mulighed for at placere op til 35 % af sine likvide aktiver i aktier, ultimo 2017 lå andelen på 31,1 %. BvB har desuden mulighed for at investere op til 20 % af sine likvide aktiver i virksomhedsobligationer, så længe


andelen af aktier og virksomhedsobligationer tilsammen ikke overstiger 45 %, i mere end to på hinanden følgende måneder. Ultimo 2017 lå andelen af virksomheds-obligationer på 14,6 %, andelen af aktier og virksomheds-obligationer lå altså tilsammen på 45,7 %.

ETISKE RETNINGSLINJER FOR DE FINANSIELLE INVESTERINGER De finansielle investeringer i BvB styres løbende i overensstemmelse med en investeringspolitik, der er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen har desuden godkendt et sæt etiske retningslinjer for de finansielle investeringer. Hovedreglen er, at de investerings-foreninger, som BvB benytter, skal have underskrevet konventionerne UN-PRI og UN Global Compact, der ikke tillader investeringer i selskaber, der overtræder konventionerne om menneskerettigheder, arbejdstager-rettigheder, miljø, antikorruption og illegale våben. BvB drøfter årligt disse forhold med den enkelte investeringsforening.

ØKONOMI


REGNSKAB 2017 2017 2016 mio. kr. mio. kr.

BIDRAG 5,199 7,489 EFTERSYN Udgifter til årets lovpligtige eftersyn -1,422 -1,629Forskydning i hensættelse til eftersyn 0,735 1,354Eftersyn efter regulering af hensættelser -0,687 -0,275 SKADEDÆKNING Afholdte udgifter vedrørende anmeldte skader -3,040 -2,767Forskydning i hensættelse til skadedækning 1,307 0,271Skadedækning efter regulering af hensættelser -1,733 -2,496 Resultat af bidrag, eftersyn og skader 2,779 4,717 ADMINISTRATIONSUDGIFTER Personaleudgifter -6,217 -4,620Afskrivninger -0,310 -0,488Øvrige driftsomkostninger -2,337 -2,024Administrationsudgifter -8,864 -7,132 FINANSIELLE POSTER 7,179 11,552Resultat af primær drift -1,685 4,420 ÅRETS DRIFTSRESULTAT 1,094 9,137 mio. kr. mio. kr.AKTIVER Likvider og tilgodehavender 189,806 190,458 PASSIVER Egenkapital 87,758 86,663 Hensat til eftersyn 5,386 6,121Hensat til skadedækning 65,176 66,482Hensættelser i alt 70,562 72,603 Skyldige omkostninger 1,486 1,191Gæld til GI 30,000 30,000Samlet gæld 31,486 31,191 PASSIVER I ALT 189,806 190,458

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

Sammendrag - regnskabet kan i sin helhed rekvireres.


ultimo ultimo 2017 2016 BIDRAG I ALT Antal sager med bogført bidrag akk. 3.729 3.670 mio. kr. mio. kr.Indbetalte og tilgodehavende bidrag akk. 359,7 352,9

BIDRAG PR. SAG kr. kr.Gennemsnitligt og afrundet bidrag 96.085 96.213Heraf hensat til eftersyn 61.557 61.602Heraf hensat til skadedækning 34.528 34.611 HENSAT OG ANVENDT TIL EFTERSYN mio. kr. mio. kr.Indbetalt og hensat til eftersyn akk. 229,546 226,079Afholdte udgifter til eftersyn akk. -112,289 -110,867Overskydende hensættelser, overført til driftsregnskabet akk. -111,871 -109,092Hensat til fremtidige eftersyn, jf. balancen akk. 5,386 6,120 HENSAT OG ANVENDT TIL SKADEDÆKNING mio. kr. mio. kr.Indbetalt og hensat til skadedækning akk. 128,754 127,021Indbetalte ejerandele og regres 28,245 27,687Afholdte udgifter i forbindelse med skadesagsbehandling akk. -10,465 -10,458Afholdte udgifter til skadedækning akk. -81,358 -77,768Hensat til fremtidig skadedækning, jf. balancen akk. 65,176 66,482 EVENTUALBELØB PR. 31.12.2017 1) mio. kr. mio. kr.Principielt dækningsberettigede ved eftersyn de to 2 sidste år 0,000 0,000Godkendte dækningsberettigede skader, verserende sager 9,599 9,824Eventualbeløb i alt 9,599 9,824

PENGESTRØM mio. kr. mio. kr.Driftens likviditet -0,149 1,445Anvendt til nettoinvestering i obligationer -2,208 -1,587Ændring af likviditet -2,357 -0,142

1) Beløbene er ikke regnskabsført, men fremgår af noten til regnskabet. Beløbene søges i størst muligt omfang dækket af byggeriets parter.

NØGLETAL

REGNSKAB


ORGANISATION

BESTYRELSEAdvokat Jens Anker Hansen, FormandEjendomsforeningen Danmark

Direktør Claus S. HøjteLejernes Landsorganisation

Direktør Jan HansenAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Afdelingsleder Åse NielsenKommunernes Landsforening

Enhedschef Jane Drejer NielsenKøbenhavns & Frederiksberg Kommuner

DIREKTIONLars Axelsen, adm. direktør, cand.polit.Paw Engsbye Rasmussen, vicedirektør, advokat

MEDARBEJDERE PR. 31.12.2017Palle S. Larsen, bygningsingeniørHelge Birkerod Aaquist, cand.jur.Kenneth Nielsen, bygningskonstruktørMaria Hesselø, cand.comm.Pia Ildved Jensen, projekt- og IT-koordinator

BvB har fælles adm. direktør med GI. Der er indgået en administrationsaftale mellem selskaberne.

REVISIONErnst & Young P/SStatsautoriseret RevisionspartnerselskabOle Hedemann, statsaut. revisorAnne Tønsberg, statsaut. revisor

Paw Engsbye Rasmussen, vicedirektør, advokatLars Axelsen, adm. direktør, cand.polit.

Ny Kongensgade 15 | 1472 København K | Tlf: 82 32 24 00 | [email protected]

Documents

BvB · 2 | BvB Beretning 2017 BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse – blev etableret i 1990 efter en lovændring i byfornyelsesloven, der skulle dæmme op for en