Oplæg vedrørende nyt handicapsystem

Christian Larsen

Baggrund En række resultater har i de senere sæsoner medvirket til, at der i stigende grad

bliver sat spørgsmålstegn ved det handicapsystem, som bruges i langdistanceturneringen, SPP-løb mv.

I 2009 foreslog jeg, at der blev udført en række forsøg, hvor man sammenlignede roning på vand og i ergometer.

Formålet med forsøgene var at kortlægge den præcise sammenhæng mellem ydelse (Watt) og hastighed i inriggeren, sådan at vi kunne sige præcist, hvor hurtigt en besætning med en gennemsnitsydelse på x Watt kunne forventes at ro 10 eller 25 km

Idet sammenhængen mellem alder/køn og ydelse måtte formodes at kunne uddrages af f.eks. Ergometerrekorder på længere distancer, ville man med det nye forsøg kunne opstille et præcist handicapsystem for den forventede tidsforskel mellem to besætninger på baggrund af deres alder og køn.

Forsøgene gav intet resultat Det har vist sig, at der skal foretages rigtig mange målinger, før vi har et

statistisk troværdigt resultat. En anden udfordring er, at målingerne er svære at gennemføre på en måde, der gør dem indbyrdes sammenlignelige.

I praksis tror jeg derfor ikke længere på, at denne tilgang vil føre frem til et brugbart resultat inden for en overskuelig fremtid.

En alternativ tilgang til opgaven Man må acceptere, at det ikke er muligt at måle alt, uden at der vil kunne

stilles spørgsmålstegn ved målemetoden. Det er f.eks. ikke trivielt at måle menneskers alders- og kønsbetingede ydeevne.

Jeg mener derfor at man må acceptere, at et nyt handicapsystem vil være baseret på en række antagelser, og at systemets succes derfor i sidste ende afhænger af, om deltagerne har tillid til, at systemet skaber mere retfærdige resultater end i dag.

Indhold i dette dokument1. Er der et problem?

Jeg vil indlede med at argumentere for, at der er et problem med det nuværende system samt underbygge min forklaring på, hvorfor problemet er opstået.

2. Nyt handicapsystem Jeg opstiller et forslag til et revideret handicapsystem

3. Test af nyt system Jeg afprøver det nye forslag på nogle af de resultater, som har givet anledning

til, at jeg mener der er et problem med det nuværende system.

Nogle centrale begreber Ydeevne

Den ydelse (i watt), en roer er i stand til at levere Hastighed

Den hastighed (målt i km/t eller s/500 m), der kan opnås ved en given ydelse. Acceleration

Den hastighedsforøgelse, der opnås ved en given starthastighed ved at forøge ydelsen med et givent antal watt, fx 0,0325 km/t/W

Accelerationskurve Sammenhængen mellem ydelse og hastighed

For ergometer er formlen: hastighed (s/500m) = 1.409 /³√ydelse (W) Standardhandicap

Den højeste handicapfaktor, en mand eller kvinde maksimalt vil have. P.t. er det for mænd 1,00 og for kvinder 0,90.

Handicapfradrag Den procentdel af holdets tid, der trækkes fra. Et rent damehold med handicap

0,900 vil få et handicapfradrag på 10 %. Et rent herrehold med handicap 1,000 vil ikke få et handicapfradrag.

Er der et problem?1

Jeg vil nu undersøge om1. - det nuværende handicapsystem medfører, at der er sammenhæng

mellem handicapfradrag og vinderchancer. Jo lavere handicapfaktor, jo større vinderchance.

2. - årsagen til dette er, at det nuværende handicapsystem er baseret på ergometertider, som ikke uden videre kan overføres til inriggerroning, fordi sammenhængen mellem ydelse og hastighed er væsentligt anderledes i inrigger end den er i ergometer samt at de ydelsesforskelle, der er mellem to roere, ikke vil være de samme på korte ergometerdistancer og på lange distancer som dem, vi ror i de åbne mixrækker.

Jeg vil indlede med at efterprøve de to antagelser ovenfor med henblik på at vise, at der er behov for et nyt handicapsystem

1. Er der sammenhæng? Min teori er, at man har større chance for at vinde, hvis

man har et lavt handicap. Det vil jeg efterprøve nu gennem eksempler og statistiske beregninger.

Eksempel: Copenhagen Harbour Race 2010 Løbet blev roet over ca. 6,5 km i dårligt vejr.

Holdet ”Roskilde Roklub” bestod af fire landsholdsroere (herre, letvægt) og en fast styrpige.

Roet tid: 28:25. H-tid: 0:31:20,37 (H=1,103)

Medaljerne i løbet blev imidlertid vundet af Hellerup, Nyborg og Rønne. Den yngste roer, der vandt medalje, var Martin Kiel født i 1964.

Gennemsnitsalderen på de tre medaljebåde var hhv. 53, 63 og 64 år.

Hellerup-holdet bestod af Johnny Bloch (1942), Lise Teisel (1947) og Arne Månsson (1948).

Roet tid: 36:01. H-tid: 30:53,20 (H: 0,853). Hellerup var altså hele 37 sekunder hurtigere end Roskilde i H-tid svarende til næsten et minut på 10 km.

Hvis Hellerup og Roskilde-holdet skulle ro lige op på H-tiden, skulle Hellerup have haft handicap 0,870.

Resultatet tyder på, at handicaps i området 0,85 til 0,9 er minimum 2 procentpoint for lave, men sandsynligvis væsentligt mere, idet vi sammenligner motionsroere med eliteroere, som alt andet lige burde kunne vinde handicapløbet.

Eksempel:25 km løb, Kolding 2011 Vinderne i åben mix, H-tider:

Hellerup (H: 0,853) 2:02:44 HDR/DSR/HR (H: 0,880) 2:04:33 KR (H: 0,897) 2:09:19

Vinderne i åben herre, roede tider: Kalundborg 2:09:12 DSR 2:11:01 KR 2:11:27

Hvis Kalundborg skulle kunne ro lige op med Hellerup-holdet, skulle Hellerups handicap have været 0,898, altså 4,5 procentpoint højere!

En mere systematisk analyse Eksemplerne understøtter min formodning, men de giver os ikke meget at gå efter i forhold til at

forbedre systemet, fordi der vil være for stor statistisk usikkerhed ved at basere systemet på så små datasæt. Det er ikke nok at vide, at der er en sammenhæng mellem vinderchancer og handicap. Vi er også nødt til at vide, præcis hvordan den ser ud.

Normalt ville man som statistiker se på sammenhængen mellem H-faktor og vinderchance ned over resultatlisterne, men den metode giver ikke et brugbart resultat, fordi der er meget stor forskel på, hvor meget deltagerne i motionsmix træner, og der vil derfor være nogle placeringer, som i højere grad vil skyldes manglende træning end det vil være et udtryk for, at holdets handicap er for højt.

For at komme ud over disse udfordringer, vil jeg nu gør følgende:

Først vil jeg sammenligne vinderholdene i henholdsvis åben mix og de åbne seniorrækker over en længere årrække.

Dernæst vil jeg sammenligne roede tider og H-tider i Københavnskredsens SPP-konkurrence i hele perioden fra 2004-2010.

De seneste 18 løb – 25 km

Regatta25 km Å mix (H-tid) H

25 km Å herre

(roet)Kolding 2011 02:02:44 0,853 02:09:12Sønderborg 2011 01:59:06 0,880 02:01:41Nakskov 2011 02:02:50 0,880 02:05:32Svanemøllen 2010 02:03:44 0,883 02:08:58Randers 2010 02:04:03 0,883 02:08:01Århus 2010 02:01:13 0,947 02:03:04Humlebæk 2010 02:17:12 0,943 02:19:20Vejle 2010 02:14:33 0,947 02:14:19Nakskov 2009 02:09:40 0,95 02:06:30Sønderborg 2009 02:09:07 0,89 02:05:54Svanemøllen 2009 02:08:13 0,90 02:06:46Præstø 2009 02:19:05 0,94 02:14:49Ringkøbing 2009 02:03:38 0,88 02:08:19Vejle 2008 02:04:43 0,97 02:07:50Humlebæk 2008 02:14:25 0,97 02:13:46Svanemøllen 2008 01:59:56 0,97 02:00:23Århus 2008 02:13:03 0,96 02:13:26Randers 2008 02:06:12 0,96 02:05:35

Først kigger vi på vindertiderne i 25 km løbene.

Inden for de sidste 18 løb er det kun i 6 tilfælde lykkedes vinderen af herrerækken (standardhandicap 1,00) at ro en tid, der er hurtigere end vinderholdes H-tid i 25 km åben mix.

I 4 af de 6 tilfælde, hvor herrerne var hurtigst, skal man dog bemærke, at vinderholdet i mix havde et højt handicap (0,94 eller højere), så derfor er det ikke helt uventet, at herreholdet nogle gange vinder i de tilfælde.

Hvor meget for højt er handicapfradraget for hold, der har handicap 0,85-0,9? For de hold, der har handicap i dette interval, er handicappet minimum 3 procentpoint for lavt, hvis vi antager, at herrerne minimum skal kunne ro lige op med vinderholdene i åben mix.

De seneste 18 løb+5 – 10 km

Regatta10 km V/Å mix (H-tid) H

10 km dame (roet * 0,9)

Kolding 2011 00:47:59 0,853 00:52:18Sønderborg 2011 00:45:32 0,853 00:49:13Nakskov 2011 00:48:35 0,853 00:50:37Svanemøllen 2010 00:48:08 0,853 00:50:59Randers 2010 00:46:08 0,827 00:50:01Århus 2010 00:48:32 0,853 00:53:33Humlebæk 2010 00:55:16 0,887 01:01:19Vejle 2010 00:49:10 0,887 00:52:05Nakskov 2009 00:49:08 0,91 00:50:44Sønderborg 2009 00:48:08 0,91 00:50:01Svanemøllen 2009 00:47:13 0,88 00:49:40Præstø 2009 00:42:59 0,85 00:45:48Ringkøbing 2009 00:45:55 0,86 00:47:47Vejle 2008 00:46:17 0,89 00:47:54Humlebæk 2008 00:48:55 0,89 00:49:35Svanemøllen 2008 00:48:40 0,89 00:49:45Århus 2008 00:54:58 0,90 00:57:21Randers 2008 00:46:14 0,82 00:48:06Svanemøllen 2004 00:45:14 0,85 00:47:00Silkeborg 2004 00:49:38 0,85 00:51:50Nakskov 2004 00:53:54 0,93 00:52:17Ringkøbing 2004 00:46:21 0,85 00:48:04Vejle 2004 00:48:48 0,89 00:50:28

I 10 km løbene for de sidste 4 sæsoner er stort set samtlige vindertider i mix sat af Hellerup-hold, hvilket vil sige, at det mere eller mindre er de samme roere. Det giver mig en udfordring, idet jeg har tænkt mig at påvise, at roere med lavt handicap generelt har en fordel. Derfor er det et problem, at jeg hele vejen igennem ser på de samme 5-6 roere. For at komme ud over det problem, har jeg tilføjet fem resultater fra 2004, hvor det var Tissø og Fredericia, der roede de hurtigste 10 km tider.

En anden udfordring ved denne sammenligning er, at man er nødt til at indregne et handicapfradrag for dameholdene. Jeg har her sat dameholdenes handicap til 0,9, selvom det er min opfattelse, at dette giver et for stort fradrag.

I de 23 løb i tabellen er det kun én gang lykkedes kvinderne at ro en tid, der er hurtig nok til at slå det hold, der havde den hurtigste H-tid i veteran/åben mix, selvom man ganger damernes tid med 0,9.

Så selvom alt i øvrigt tyder på, at et handicap på 0,9 er for lavt for kvinder, er kvinderne altså stadig chanceløse imod mixholdene. Det bestyrker klart min teori.

Omvendt kan det ikke helt udelukkes, at en af årsagerne er, at Hellerup-holdene ganske enkelt bare er stærke ift. deres alder.

SPP-banerekorder (1) Inspireret af Arne Månsson har jeg set på SPP-banerekorderne tilbage til 2004, men jeg har valgt at

udvide undersøgelsen en del.

Det interessante ved SPP-resultaterne er, at der er mange af dem, og at de er fordelt på blot to baner. Dermed kan de medvirke til at give os noget af den statistiske sikkerhed, vi i øvrigt savner. I perioden 2004-2010 er der i alt registreret 990 tider i 2-åres inrigger på de to SPP-baner.

Af hensyn til den statistiske kvalitet har jeg valgt at sammenligne de 20 hurtigste H-tider med de 20 hurtigste R-tider på hver af de to baner og udvalgt blandt en til sammen 990 tider.

Jeg har valgt at sammenligne to stikprøver på 20 tider (top 20 R-tider og top 20 H-tider) frem for blot at sammenligne selve rekorderne. Formålet med det er at mindske den mulige effekt af, at der kan være hold, som har haft en særligt god dag på grund af vejr eller andet, og som derfor kan påvirke resultatet voldsomt. Ved at se på en stikprøve på de 20 hurtigste tider frem for på f.eks. alle 990 sikrer jeg mig endvidere, at jeg kun sammenligner tider for hold, der rent faktisk træner og ror for at vinde.

Sådan bør det se ud:Hvis de tildelte handicap er korrekte, bør de hurtigste roede tider i udgangspunktet svare til de hurtigste handicaptider, men i realiteten må vi også forvente, at nogle af top 10 handicaptiderne skyldes holdets skiftestrategi.

SPP-banerekorder (2) Sådan ser det ud:

Den gennemsnitlige R-tid er på hhv. 4,5 og 4,6 % højere end den gennemsnitlige H-tid. Indehaverne af H-tidsrekorderne har i gennemsnit handicap 0,930 og 0,902. Resultaterne indikerer således, at allerede ved handicap 0,93 er handicapfradraget ca. 4,5 procentpoint for

stort (når vi ser bort fra effekten af holdenes eventuelle skiftestrategi). Hvis man opjusterede handicapsene uden at tage hensyn til skiftestrategien, ville man altså skulle opjustere

handicap 0,93 til 0,975. Det er interessant, at vi både ved handicap 0,90 og 0,93 ser en afvigelse på 4,5 %. Det indikerer, at hele

damekurven bør løftes med 4,5 procentpoint.

BaneLængde (vendinger)

R-tid (gnmsnt)

H-tid (gnmsnt) H Afvigelse

Hellerup 9850 (1) 00:50:26 00:48:140,930 1,046 SAS 9850 (3) 00:49:28 00:47:210,902 1,045

Delkonklusion 1 Jeg har gennemgået en række observationer, der alle peger i samme

retning: At der er den forventede sammenhæng mellem handicapfaktor og vinderchancer, som betyder, at et lavt handicap forøger ens vinderchance.

2. Hvorfor er der sammenhæng? Min teori er, at handicapsystemet giver uhensigtsmæssige

resultater, fordi det ikke er muligt at overføre sammenhængen mellem alder, køn og ydeevne fra ergometerroning fra ergometer til inriggerroning. Min formodning er, at det skyldes en kombination af fysiologiske og fysiske forhold:

At alder og køn ikke har den samme indflydelse på roerens ydeevne i ergometer og inrigger (dvs. nogle fysiologiske forhold)

At inriggerens accelerationskurve har et helt andet forløb end ”ergometerbådens” (dvs. nogle fysiske forhold)

Hvis vi kan få bekræftet, at dette er årsagen, kan vi korrigere de nuværende handicaps, sådan at de giver et mere retvisende billede.

Det nuværende handicapsystem I figuren har jeg omregnet verdensrekorderne på 2000 meter i ergometer for mænd og kvinder i forskellige

aldersgrupper til en værdi mellem 0 og 1 og indtegnet dem som de blå/røde kurver. De lyseblå/lyserøde er de nuværende handicapfaktorer .

Det nuværende handicapsystem tager afsæt i ergometerverdensrekorderne på 2000 meter for forskellige aldersklasser og køn, men som det fremgår, har de blå/lyseblå og røde/lyserøde kurver ikke har præcis samme forløb parvist.

Selvom handicaptabellen oprindelig er baseret på ergometerrekorderne, er den efterfølgende korrigeret manuelt, og herunder fordi det tidligt var kendt, at tidsforskellene mellem mænd og kvinder på kortbane i inrigger ikke svarer til tidsforskellene i ergometer.

Jeg vil nu se nærmere på denne forskel mellem ergometer og inrigger.

Alder, køn og ydeevne I figuren har jeg indtegnet verdensrekorder for ergometerroning og maraton for forskellige køn og

aldersgrupper samt resultaterne fra et større studie af betydningen af alder og køn i forhold til svømning. Det ses tydeligt, at køn og alder påvirker ydeevnen forskelligt i hver sportsgren, selvom vi her kigger på

sportsgrene, hvor betydningen af styrke og udholdenhed formentlig ikke er så forskellig endda. Der findes andre undersøgelser, hvor man har kigget mere styrkekrævende sportsgrene, f.eks. kast, og hvor resultatet derfor ser helt anderledes ud.

Det er dog allerede her klart, at man ikke uden videre kan basere et handicapsystem for inriggerroning på data fra en hvilken som helst anden sportsgren.

Denne problematik gør sig til en vis grad også gældende i forholdet mellem inrigger og ergometer.

Det største problem er formentlig, at det nuværende handicapsystem er baseret på 2000 meter tider (kortbane), hvor råstyrke spiller en større rolle, og hvor mænd derfor har en større fordel end på længere distancer.

Tidsforskelle på længere distancer Tidsforskellen mellem mænd og kvinder vil være større på 1.000 meter end på

25.000 meter, fordi råstyrke spiller en større rolle på korte distancer end på lange.

Man kan danne sig et indtryk af råstyrkens betydning ved at sammenligne verdensrekorderne for mænd og kvinder på forskellige distancer:

500 meter: 0,82 (mændenes WR / kvindernes WR) 1000 meter: 0,83 2000 meter: 0,87 6000 meter: 0,89 1 time: 0,89

Mænd ror de 2000 meter på 87 % af den tid, kvinderne bruger, men allerede på 6.000 meter er forskellen skrumpet ind til 89 %, hvor det også ligger ved 1 time, som tidsmæssigt er en relevant distance, når vi taler 10 km løb.

Handicappet skal altså være ca. 2,3 % mindre på langdistance end det er på kortdistance, hvis vi læner os op ad ergometertallene.

Inrigger vs. ”ergometerbåd” Hvis vi tager roernes fysiologi ud af ligningen, er det muligt at få et billede

af forholdet mellem ”ergometerbådens” og inriggerens fysiske egenskaber.

Tidsforskellen i ergometer: Ergometerverdensrekorden for mænd (2000 m): 5:37 minutter (21,4

km/t) Ergometerverdensrekorden for kvinder (2000 m): 6:28 minutter (18,5 km/t) Mændene ror 2 km i ergometer på 87 % af den tid, kvinderne bruger. Som bekendt er

standardhandicappet for kvinder dog sat til 0,90 (90 %).

Tidsforskellen i 2-åres inrigger: Det eneste sammenlignelige, jeg kan finde, er 1000 meter tider for begge køn. I gennemsnit ror mændene de 1000 meter på 91 % af den tid, kvinderne bruger, men der er

store udsving og dermed en vis statistisk usikkerhed – og stadig er det på kortbane!

2009 2008 2007 2006Mænd 00:04:43 00:04:46 00:04:28 00:04:06km/t 12,72 12,59 13,41 14,61 Kvinder 00:05:06 00:05:01 00:05:07 00:04:40km/t 11,76 11,97 11,73 12,87 M / K 92,5% 95,1% 87,5% 88,1%

Hvorfor er der denne forskel? Ergometeret er kalibreret som en hurtig, let båd (”singlesculler”). Det vil sige, at hvis

man i ergometer forøger ydelsen med f.eks. 10 watt, giver det sig udslag i en stor hastighedsforøgelse i forhold til, hvad den samme ydelsesforøgelse vil forårsage i en inrigger ved samme starthastighed.

I 2006 var vindertiden på 1000 meter 4:06 svarende til 2:03 per 500 meter. Hvis man forøgede ydelsen med 10 watt ved den hastighed, ville hastighedsforøgelsen knap kunne måles, idet hastigheden allerede er meget tæt på inriggerens tophastighed. I øvrigt må man formode, at roernes ydelse målt i watt ved denne hastighed har ligget meget tæt på deres ydelse på en 2000 meter i ergometer, i dette tilfælde ca. 400 watt for at opnå en far på 2:03 per 500 meter!

I ergometer ville det blot kræve 187 watt at opnå en hastighed på 2:03 per 500 meter. En forøgelse på 10 watt ville her være nok til at betyde, at hastigheden steg til 2:00.

Det gule linjestykke skal illustrere accelerationen ved den fart, der svarer til 150 watt i ergometer og inrigger ved en ydelsesforøgelse svarende til længden af det blå linjestykke.

Det skal understreges, at vi ikke kender inriggerens faktiske accelerationskurve. Vi ved dog, at den er fladere end ergometerets.

Delkonklusion 2 Vi kan med stor sikkerhed sige, at årsagen til, at vi har kunnet konstatere en

sammenhæng mellem handicap og vinderchancer er, at man ved at benytte ergometerverdensrekorderne indbygger en urealistisk antagelse om, hvor store tidsforskelle roere med højere ydeevne er i stand til at opnå i forhold til roere med lavere ydeevne.

Observationerne ser ud til at bekræfte antagelsen om, at inriggeren har en meget fladere accelerationskurve end ergometeret, og at vi ved at basere H-systemet på verdensrekorder for korte distancer tillægger mændene en fordel, som de ikke har på 10 eller 25 km.

Forskelsfaktoren mellem mænd og kvinder på 1000 meter:

0,91 Betydningen af, at vi ror langdistance frem for kortbane:

ca. 2,3 %

Basishandicap for kvinder (langdistance):

0,91 * 1,023 = 0,93

Bemærk: Min undersøgelse af SPP-resultaterne viste, at H-tider roet ved handicap 0,9 er ca. 4,5 % for lave. Imidlertid tager den beregning ikke højde for holdenes skiftestrategi, så derfor må man formode, at 4,5 % formentlig er i overkanten.

Revideret handicapsystem

2

Ny handicaptabel Jeg har ovenfor argumenterer for et nyt basishandicap for kvinder.

Hvordan kan man bruge det til at revidere hele handicapsystemet?

Udfordring #1 Flere af mine beregninger er baseret på små datasæt, og det giver

en betydelig statistisk usikkerhed.

Men:

Vi har grundlag nok til at kunne sige, at handicapsystemet temmelig sikkert bliver mere retfærdigt af, at vi opjusterer kvindernes standardhandicap til 0,93.

Det store materiale fra SPP-konkurrencen understøtter denne antagelse, og bør på grund af sin størrelse tillæges stor betydning.

Udfordring #2 Hvordan beregner vi resten af kurven ud fra en enkelt værdi? Vi er nødt til

at gøre os nogle antagelser her:

Hvis standardhandicappet for kvinder skal sættes op fra 0,90 til 0,93, så skal handicappet for mænd, der i dag har handicap 0,90, også sættes op til 0,93. Det understøttes af SPP-resultaterne, og det passer også med min teori om inriggerens accelerationskurve fra før.

Vi antager, at forskellen på 0,07 mellem mænd og kvinder i alderen 20-30 år gælder for samtlige aldersgrupper.

Konsekvenser for tabellen Standardhandicappet for kvinder løftes fra 0,90 til 0,93 Handicappet for mænd på 60 år (p.t. 0,90) skal ligeledes løftes til 0,93 og således

antage, at ydelsesfaldet fra 25 til 60 år nedsættes (kurven bliver fladere) Vi antager, at ydelsesfaldet for kvinder fra 25 til 60 år svarer til ydelsesfaldet for

mænd (7 %), dvs. nu fra 0,93 ned til 0,865 frem for som hidtil 0,79.

10 20 30 40 50 60 70 80 90 1000.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1

1.1

M handK handM hand NYK hand NY

Ny handicaptabelNuværende Nyt Nuværende Nyt Nuværende Nyt Nuværende Nyt

Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder14 0,9 0,82 0,938 0,868 34 0,99 0,89 0,995 0,925 54 0,93 0,83 0,950 0,880 74 0,84 0,68 0,883 0,81315 0,92 0,84 0,949 0,879 35 0,98 0,88 0,993 0,923 55 0,93 0,82 0,948 0,878 75 0,83 0,67 0,878 0,80816 0,94 0,85 0,958 0,888 36 0,98 0,88 0,991 0,921 56 0,93 0,82 0,946 0,876 76 0,82 0,66 0,873 0,80317 0,96 0,86 0,967 0,897 37 0,98 0,88 0,989 0,919 57 0,92 0,81 0,943 0,873 77 0,81 0,65 0,867 0,79718 0,97 0,87 0,974 0,904 38 0,98 0,88 0,987 0,917 58 0,92 0,81 0,941 0,871 78 0,8 0,64 0,862 0,79219 0,98 0,88 0,981 0,911 39 0,97 0,88 0,985 0,915 59 0,91 0,8 0,938 0,868 79 0,79 0,63 0,856 0,78620 0,99 0,89 0,986 0,916 40 0,97 0,87 0,982 0,912 60 0,91 0,8 0,935 0,865 80 0,78 0,62 0,850 0,78021 1 0,9 0,990 0,920 41 0,97 0,87 0,980 0,910 61 0,9 0,79 0,933 0,863 81 0,78 0,61 0,844 0,77422 1 0,9 0,994 0,924 42 0,97 0,87 0,978 0,908 62 0,9 0,79 0,930 0,860 82 0,77 0,59 0,838 0,76823 1 0,9 0,996 0,926 43 0,96 0,87 0,976 0,906 63 0,89 0,78 0,927 0,857 83 0,76 0,58 0,831 0,76124 1 0,9 0,998 0,928 44 0,96 0,86 0,973 0,903 64 0,89 0,78 0,924 0,854 84 0,75 0,57 0,825 0,75525 1 0,9 1,000 0,930 45 0,96 0,86 0,971 0,901 65 0,88 0,77 0,920 0,850 85 0,74 0,55 0,818 0,74826 1 0,9 1,001 0,931 46 0,96 0,86 0,969 0,899 66 0,88 0,76 0,917 0,847 86 0,73 0,54 0,811 0,74127 1 0,9 1,001 0,931 47 0,95 0,86 0,966 0,896 67 0,87 0,75 0,913 0,843 87 0,72 0,52 0,805 0,73528 1 0,9 1,001 0,931 48 0,95 0,85 0,964 0,894 68 0,87 0,74 0,910 0,84029 1 0,9 1,001 0,931 49 0,95 0,85 0,962 0,892 69 0,86 0,73 0,906 0,83630 1 0,89 1,000 0,930 50 0,95 0,85 0,960 0,890 70 0,86 0,72 0,902 0,83231 0,99 0,89 0,999 0,929 51 0,94 0,84 0,957 0,887 71 0,85 0,71 0,897 0,82732 0,99 0,89 0,998 0,928 52 0,94 0,84 0,955 0,885 72 0,85 0,7 0,893 0,82333 0,99 0,89 0,996 0,926 53 0,94 0,83 0,953 0,883 73 0,84 0,69 0,888 0,818

Tabellen er opstillet ved at lade Excel finde en idealkurve igennem et antal fixpunkter, som er dem, jeg har beregnet på de foregående sider.

Jeg har valgt at beregne samtlige handicaps med tre decimaler, da det i forvejen er den måde, vi gør det må ift. holdenes handicaps. Derfor bør nøjagtigheden være den samme i de basishandicaps, vi benytter.

Andre ændringer Jeg mener, den nuværende 11%-grænsen for forskellen mellem højeste og

laveste handicap bør nedjusteres til 7 %.

Grænsen bør være sat ud fra handicapforskellen mellem en mand og en kvinde i samme alder som nu. 7% reglen gør problemet med udnyttelsen af skiftesystemet væsentligt mindre.

Før kunne en besætning med to mænd og en fast styrkvinde opnå en kunstig handicapreduktion på op til 0,37 (3,7 % tidsreduktion). Det nedsættes til 0,23 (2,3 % tidsreduktion) med indførelsen af 7 % reglen i stedet for 11 % reglen.

Vægtet handicap? Alternativt kunne man indføre vægtede handicaps, sådan at man beregner

handicappet ud fra en antagelse om, at jo svagere en roer er i forhold til bådens stærkeste roere, jo mindre vil vedkommende ro ift. den stærkeste roer.

Nedenfor har jeg sat en vægtning på hver roers handicap. Vægtningen medfører, at roerens individuelle handicapfradrag nedsættes. Forskellen ses ved at sammenligne de to blå kolonner.

Der er to ulemper ved modellen: En blandet båd, hvor alle ønsker at ro lige meget, vil have en klar ulempe. Det er sværere at administrere.

Handicap Vægtning

Roer 1 Roer 2 Roer 3 Roer 3 (korr.)Handicap (normal) Roer 1 Roer 2 Roer 3

Vægtet handicap

1,000 1,000 0,970 0,970 0,990 1,0 1,0 0,9 0,9911,000 1,000 0,950 0,950 0,983 1,0 1,0 0,8 0,9871,000 1,000 0,930 0,930 0,977 1,0 1,0 0,7 0,9841,000 1,000 0,910 0,930 0,977 1,0 1,0 0,6 0,9861,000 1,000 0,890 0,930 0,977 1,0 1,0 0,5 0,9881,000 0,930 0,930 0,930 0,953 1,0 0,7 0,7 0,967

Difference ift. højeste H Vægtning

0,000 10,020 0,90,040 0,80,060 0,70,080 0,60,100 0,50,120 0,40,140 0,3

Test af nyt handicapsystem

3

Betydning for resultater Jeg vil teste systemet ved at efterprøve, om det vil give mere

retfærdige resultater i nogle af de tidligere løb, hvor man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved resultatet.

I det følgende regner jeg de tidligere resultater igennem vha. den foreslåede, nye handicaptabel og 7 % reglen.

Nakskov 10 km (2011)

Resultatlisten sorteret efter ny H-tid: Viking roede dagens hurtigste tid, så de vinder stadig – det virker rimeligt nok. De få hold, der havde handicap over 0,95, roede gennemgående så langsomt, at de næppe kan

have trænet op til løbet – og så vinder man ikke. DSR’s damer roede løbet i tiden 00:56:15, og ville med handicap have haft en vindertid på

00:51:44, hvilket ville række til sølv i mixrækken. Det forekommer umiddelbart rimeligt.

Plads Hold R-tid H (opr) H (ny)H-tid (ny)

Plads (opr)

1 5 Roklubben viking 00:54:27 0,913 0,940 00:51:09 12 6 Silkeborg 00:56:15 0,893 0,925 00:52:03 23 15 Bornholmerne/Aarhus-Rønne-Vejle roklubber 00:56:05 0,927 0,952 00:53:22 44 8 HDR/DSR 01:02:25 0,810 0,872 00:54:26 35 7 Team Nivå 00:57:00 0,923 0,948 00:54:04 56 16 Nyborg BMB 00:57:11 0,927 0,949 00:54:17 67 12 KR-Coastal Rowers 00:57:20 0,930 0,950 00:54:27 78 4 Roklubben Furesø 00:59:55 0,900 0,926 00:55:29 89 2 Varde Roklub - Thetis 00:58:23 0,957 0,969 00:56:36 10

10 14 ARK 2.5 00:57:43 0,973 0,983 00:56:46 1111 17 Varde Roklub - Amfitrite 01:02:33 0,883 0,916 00:57:18 912 13 Hellerup Roklub Helle-RIP 01:02:58 0,900 0,928 00:58:25 1213 11 Randers Roklub 01:02:41 0,927 0,954 00:59:47 1314 3 Præstø 01:00:47 0,963 0,975 00:59:15 1415 18 Varde Roklub- Galathea 01:16:39 0,900 0,931 01:11:22 1516 9 Nakskov Roklub 1 01:18:23 0,915 0,871 01:08:15 16

DSR 10 km (2010)Plads Hold R-tid H (opr) H (ny)

H-tid (ny)

Plads (opr)

1 22 Bornholmerne/Aarhus Roklub 00:54:21 0,927 0,945 00:51:22 22 21 Silkeborg 00:56:49 0,900 0,925 00:52:35 33 20 HDR/DSR mm 01:00:01 0,827 0,876 00:52:36 14 15 Team Nivå 00:55:51 0,930 0,948 00:52:58 45 8 Roklubben viking 00:56:13 0,930 0,947 00:53:14 56 19 AR 1 00:54:43 0,967 0,978 00:53:30 77 4 Det' SR 00:49:14 1,064 1,088 00:53:33 68 7 Coastal Rowers 2.0 00:55:20 0,960 0,968 00:53:34 89 17 Lemon Moons 00:54:51 0,973 0,979 00:53:41 10

10 3 DSR Skadi eller Ask 00:48:51 1,092 1,106 00:54:02 911 5 DSR Rainbow Five 00:50:31 1,071 1,088 00:54:57 1112 18 Weekend roerne 00:58:28 0,927 0,949 00:55:30 1213 16 Varde Roklub 00:53:10 1,028 1,055 00:56:04 1314 1 Formand i problemer 00:59:37 0,923 0,947 00:56:27 1515 14 Turkis@delight.kdr 01:01:30 0,890 0,927 00:56:59 1416 2 DSR Ultra light 00:58:37 0,993 0,996 00:58:22 1617 9 Præstø3 01:02:56 0,940 0,956 01:00:09 1918 11 KVIK 2 01:04:10 0,917 0,945 01:00:37 1819 12 Team TSC 01:06:53 0,873 0,908 01:00:45 1720 6 SR Mix 00:57:37 1,033 1,060 01:01:04 2021 13 Præstø2 01:03:06 0,963 0,973 01:01:24 2122 10 Tissø 2 01:04:49 0,947 0,972 01:03:01 22

Resultatlisten sorteret efter ny H-tid: Hellerup-damerne HDR/DSR rykker ned som nr. 3 i et i øvrigt tæt pakket felt i toppen. Det er ikke overraskende,

at ændringen vil ramme dem, idet de bøde får reduceret deres handicapfradrag på grund af køn og alder.

Kolding 25 km (2011)

Bemærkning: Vinderholdets korrigerede H-tid er nu 14 sekunder langsommere end Kalundborgs vindertid i

herrerækken (2:09:12). Kalundborg ville have haft et handicap på 0,990, og ville således have vundet mixrækken med

en vindertid på 2:07:55.

Plads Hold R-tid H (opr) H (ny)H-tid (ny)

Plads (opr)

1 44 HDR/DSR/HR 02:21:32 0,880 0,914 02:09:26 2 2 43 Helle-RUP 02:23:53 0,853 0,900 02:09:28 1 3 40 Humlebæk Roklub 02:19:24 0,943 0,957 02:13:25 4 4 41 Døgnfluen? 02:24:10 0,897 0,933 02:14:34 3 5 42 Bornholmerne/Vejle 02:24:29 0,910 0,942 02:16:06 5 6 38 7 - stjernen 02:27:24 0,897 0,930 02:17:06 6 7 39 Randers Roklub 02:25:07 0,947 0,958 02:19:02 7 8 37 NR-DSR-FR-NSR-AR 02:34:29 0,943 0,961 02:28:31 8

Andre resultater I mit notat fra 2009 og tidligere i denne præsentation har jeg peget på

forskellige eksempler på resultater, som umiddelbart virker uretfærdige. Hvordan ville det gå med dem, hvis vi korrigerede systemet, som jeg nu foreslår?

Præstø 2009: DSR 1 (damer) sammenlignet med tre mixhold – Fredericia stadig hurtigst Roet tid Opr. H Opr. H-tid Nyt H Ny H-tidFredericia / Strib 00:50:34 0,85 00:42:59 0,885 00:44:44Den hvide kanin 00:49:37 0,88 00:43:40 0,912 00:45:16Hellerup Roklub 00:49:16 0,91 00:44:50 0,934 00:46:02DSR 1 (damer) 00:50:53 0,89 00:45:27 0,924 00:47:02

Nakskov 2009: DSR 1 (damer) sammenlignet med Hellerup dameroklub – DSR hurtigst nu Roet tid Opr. H Opr. H-tid Nyt H Ny H-tidHellerup Dameroklub 01:00:46 0,82 00:49:50 0,869 00:52:50DSR 1 (damer) 00:56:22 0,89 00:50:10 0,924 00:52:06

Andre resultater Roet tid Opr. H Opr. H-tid Nyt H Ny H-tidRoskilde 00:28:25 1,103 00:31:21 1,110 00:31:33Hellerup 00:36:01 0,853 00:30:43 0,896 00:32:17Nyborg 00:34:49 0,887 00:30:53 0,920 00:32:01Rønne 00:35:08 0,883 00:31:01 0,912 00:32:02

Copenhagen HR 2010: Roskilde sammenlignet med Hellerup, Nyborg og Rønne - Roskilde hurtigst

Vindertider i mix og senior 25 km løb

Før ville herrerne kun kunne klare sig i 6 ud af 18 løb. Med den foreslåede ændring ville de kunne klare sig med den roede tid alene i 14 ud af 18 løb.

Tager man højde for det handicap, herrerne ville have fået, ville vinderne af herrerækken have vundet 16 ud af de seneste 18 gange, hvis de havde stillet op i 25 km åben mix.

10 km løb Før ville kvinderne i den åbne damerække kun kunne vinde i 1 ud af de 23 åbne mixløb, jeg

har kigget på. Ved at ændre handicapsystemet vil damerne komme op på at vinde 7 ud af 23 løb, hvis de deltog i åben mix med deres eget handicap.

Skal vi være bekymrede over, at kvinderne fortsat ville tabe de fleste åbne mixløb, og hvorfor er det kun mændene, der ville begynde at vinde, hvis vi lavede reglerne om?

Hvorfor ville mændene vinde mens kvinderne fortsat ville tabe? I 10 km mix (åben/veteran) har det i den undersøgte periode været de

samme roere og hold, der vandt igen og igen. Vi ved også, at de pågældende mixhold enten ror med fast styrmand eller med stor variation i skiftelængden, sådan at de på den måde opnår en kunstig nedsættelse af handicappet. At kvinderne stadig ville tabe, kan derfor være en konsekvens af to faktorer:

At de pågældende mixhold er relativt dygtige i forhold til de pågældende damehold

At de pågældende mixhold gennem skiftestrategi opnår et kunstigt lavt handicap, hvilket dameholdene ikke kan gøre.

Man kan så spørge, hvorfor skiftestrategien så ikke betyder, at mixholdene vinder over herreholdene på 25 km. Det er der formentlig to forklaringer på:

Skiftestrategien betyder alt andet lige mere på 10 km end på 25 km, hvor der kun findes meget få eksempler på, at en eller for den sags skyld to herrer har roet alle 25 km uden skift.

Hvis man ser på styrkeforholdet mellem de vindende herrehold og de vindende damehold, så er der flere indikationer på, at herreholdene generelt er relativt stærkere end dameholdene.

For eksempel er roerne på DSR’s første herrebåd ca. 17% hurtigere på 6 km i ergometer end roerne i DSR’s første damebåd. Laver man samme sammenligning på verdensrekordtiderne er hurtigste mand her kun 12 % hurtigere end hurtigste kvinde.

Det vil sige, at vores herrers tider er tættere på eliteniveau end damernes er. Og her sammenligner vi altså to bådhold, der blev danmarksmestre samme år.

Vinderhold (mix)Mix H-tid (ny)

Damer H-tid (ny)

Arne, Johnny, Lise (HR) 00:50:26 00:53:28Arne, Johnny, Lise (HR) 00:47:51 00:50:19Arne, Johnny, Lise (HR) 00:51:03 00:51:45Arne, Johnny, Lise (HR) 00:50:46 00:52:07Lone, Marianne, Tinna (HDR) 00:48:53 00:51:08Arne, Johnny, Lise (HR) 00:51:12 00:54:44Johnny, Lise, Per (HR) 00:57:18 01:02:41Johnny, Lise, Per (HR) 00:50:59 00:53:14Arne, Lise, Thomas (HR) 00:50:43 00:51:51Arne, Lise, Thomas (HR) 00:49:41 00:51:08Lone, Per, Tinna (HDR) 00:49:11 00:50:46Fredericia, , (Fredericia) 00:45:07 00:46:49Arne, Johnny, Lise (HR) 00:48:13 00:48:51Johnny, Lise, Per (HR) 00:48:07 00:48:58Johnny, Lise, Per (HR) 00:50:51 00:50:42Johnny, Lise, Per (HR) 00:50:35 00:50:52Arne, Lise, Per (HR) 00:56:53 00:58:37Birgit, Lone, Tinna (HDR) 00:49:28 00:49:10Fredericia, , (Fredericia) 00:48:20 00:48:02Lis, Rune, Knud (Tissø) 00:54:00 00:53:00Hans J, Morten, Lisbeth (HR) 00:55:14 00:53:27Lis, Rune, Knud (Tissø) 00:50:25 00:49:09Lis, Rune, Bjarke (Tissø) 00:51:52 00:51:35