By, marsk og geest 21Kulturhistorisk årbog for Sydvestjylland

Forlaget Liljebjerget2009

Redaktion: Mette Højmark Søvsø (ansv.), Kirstin Eliasen, Susanne Benthien, Claus Feveile, Lars Hammer og Søren Mulvad

Lay-out: Lars Hammer

Tryk: Winds Bogtrykkeri A/S, Haderslev

©: 2009 Forlaget Liljebjerget

Liljebjerget er Sydvestjyske Museers forlag.Det blev oprettet i 1997 til minde om og med testamentariske midlerfra Ellen og Christian Almhede.

Forlagets navn rækker tilbage til Anders Sørensen Vedel. Han udgav i årene 1591-92 otte bøger, der var “Prentet paa Liliebierget udi Ribe”. Om disse bogudgivelser og trykke-riet se ”By, marsk og geest 10” 1998.

ISBN 978-87-89827-19-3ISSN 0905-5649

Bindets baggrundsillustration: Videnskabernes Selskabs Kort, 1811. Om dette kort, se ”By, marsk og geest 13” 2001, s. 37-50.

Illustration på forsiden: Rudeglas fra renæssancen, se s. 57 og 60.

Illustrationer på bagsiden: Prøvesmagning af Hjem IS, se s. 97. Uroksekranie, se s. 6. Stridsøkse fra enkeltgravstid, se s. 22.

3

Indhold

Claus Feveile & Kim Aaris-SørensenUroksekraniet fra stemmeværket ved Tved Å/Høllet bæk– et sjældent zoologisk fund fra Sydvestjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5An auroch cranium from a dam on the river Tved/ Høllet stream– a rare zoological find from southwestern Jutland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Steen Frydenlund JensenFladmarksgrave fra høj og flad mark – tre enkeltgravstidsgrave fra Krogsgård . . . . . . . . . . 10Flat field graves from mounds and open fields. Three Single grave culture burials from Krogsgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Palle SiemenEn overraskende gave fra Brokær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22A surprising present from Brokær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Claus Feveile og Mette Højmark Søvsø Vikingetidsgravpladsen ved Hunderup – 15 jordfæstegrave omkring en storstensgrav fra stenalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33A Viking period burial ground near Hunderup– 15 inhumations from around a Stone Age megalithic grave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Jens N. NielsenRuder i Ribe i renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Renaissance glass panes from Ribe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Louise Nyholm Kallestrup”Svoren til Ild og Brand for hendes Trolddomsgerninger” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64”Cursed to burning at the stake for her witchcraft” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Børge KjeldsenVestjyske bindebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Binding letters from Western Jutland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Mette SlyngborgHjem IS – en kulturhistorisk undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83Hjem IS – an investigation of its cultural history . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

IndledningI 1997 var Den antikvariske Samling i færd med atforetage en såkaldt arkæologisk forundersøgelse iforbindelse med, at et større areal ved Bjerregårdskulle dybdepløjes forud for skovrejsning. Går-dens ejer gennem gange år, Iver Krogh, kom på ettidspunkt hen på kanten af en af søgegrøfterne ogkiggede interesseret på og spurgte, hvad vi fandt.Efter lidt løs snak frem og tilbage sagde IverKrogh pludselig: ”… at det jo var lige derhenne ibækken, at det uroksekranie, som I har inde påmuseet, blev fundet”. Min overraskelse var stor.Kraniet kendte jeg udmærket, men det lå i et lofts-rum på nogle hylder uden museumsnummer ogsammen med en række andre genstande udenfundoplysninger – ingen på museet vidste længe-re, hvor disse fund stammede fra1.

Normalt er fund af organisk materiale (knogler,

træ, læder) sjældne i Sydvestjylland, når man serbort fra de meget fundrige kulturlag inde i Ribeby. Den kalkfattige, sandede jord betyder nemlig,at knogler og træ normalt forrådner helt væk udenat efterlade sig nævneværdige spor – og da sletikke solide knoglestykker der er til at tage at følepå. Da museet i løbet af de første 50-75 år sidengrundlæggelsen i 1855 havde samlet genstande frastore dele af landet, var det mest nærliggende atforestille sig, at kraniet stammede fra andre egneog ingen drømte længere om, at det kunne værefundet lige uden for Ribe.

FundhistorienIver Krogh, der er født i 1937, fortalte, at manunder 2. Verdenskrig havde iværksat en rækkearbejder for arbejdsløse. Blandt disse var en udret-ning af Tved Å og Høllet Bæk (fig. 1b). I den for-

5By, marsk og geest 21, 2009, s. 5-9

Uroksekraniet fra stemmeværket ved Tved Å /Høllet bæk– et sjældent zoologisk fund fra Sydvestjylland

Af Claus Feveile & Kim Aaris-Sørensen

Under 2. Verdenskrig fandtes et uroksekranie ved etableringen af et stemmeværk ved sammenløbet afTved Å og Høllet Bæk, lige nordøst for Ribe. I mange år var historien om kraniet glemt, oplysningerneom fundet bortkommet og kraniet derfor næsten uden værdi. Ved en tilfældighed dukkede oplysningernefrem igen, og kraniet blev dateret og dets historie genskabt.

Fig. 1. a: Kortudsnit med fundstedet ca. 4 km nordøst for Ribe. b: Udsnit af høje målebordsblade fra 1860’erne. De udrettedevandløb er markeret med rødt. © Kort- og Matrikelstyrelsen.

a: A map section showing the finds site ca. 4 km northeast of Ribe. b: A section of an ordance survey map of the area from the1860’s. River courses that have been straightened out are highlighted in red.

bindelse blev der ved sammenløbet af åen og bæk-ken etableret et stemmeværk, således at mankunne kontrollere vandstanden i både åen og bæk-ken øst herfor. Ifølge Iver Krogh fungerede stem-meværket fint i nogle år, men pludselig en daghavde noget sat sig fast i en af sluseportene, og enaf karlene fra Bjerregård sprang i vandet og komop med kraniet. Det skulle antagelig være sket ica. 1947. Hjemme på gården fandtes et billede afen dreng, hvis bare underben og lyse hår titterfrem bag kraniet, der uden tvivl må have gjort etstort indtryk på sådan en knægt (fig. 2). IverKrogh mener, men er ikke helt sikker, at det måvære ham selv, der holder kraniet. Det blev ogsåfortalt, at man tilkaldte gårdens huslæge, Dr.Svith, da man vidste, at han sad i Samlingensbestyrelse. Dr. Svith sørgede for, at kraniet endtepå Den antikvariske Samling. Herfra fortaber kra-niets videre skæbne sig. Det blev aldrig indført iSamlings fundprotokoller, og der findes ingenbreve eller andre dokumenter på museet, der medsikkerhed kan belyse fundet.

Der lod dog ikke til at være tvivl om, at kraniet,som den lille dreng holder på fotografiet, er detsamme, som stadig findes i museets gemmer.Fundstedet var altså fastlagt og en historie knyttettil kraniet. Et uroksekranie fundet i Sydvestjyllander ganske usædvanligt, og i 2008 blev det besluttetat få kraniet dateret ved hjælp af kulstof-14-meto-den. Da dateringen forelå i foråret 2009 blevZoologisk Museum kontaktet – og så kom gamleoplysninger på ny frem i dagens lys.

Det viste sig nemlig, at der i arkiverne påZoologisk Museum og Nationalmuseet findes enbrevveksling fra 1944, der belyser sagen med dati-dens ord. Brevvekslingen udspiller sig mellemformanden for Den antikvariske Samlings besty-relse, Seminarieforstander H. Haar; H. C. Bro-holm, Nationalmuseet og M. Degerbøl, ZoologiskMuseum, og på den baggrund kan fundhistorienbeskrives med de oprindelige oplysninger. Ikkealle stemmer overens med Iver Kroghs version,hvilket slet ikke kan undre, når man påtænker, atIvar blot har været 8-9 år på fundtidspunktet.

Det fremgår ikke af den bevarede korrespondan-ce hvornår, eller præcist hvordan, fundet blevgjort. Det første brev, der findes er fra 19. januar1944, hvor Haar fortæller H. C. Broholm, at han

netop har afsendt et formodet uroksehovede tilnærmere undersøgelse. Haar skriver, at kranietblev fundet ved gravning i Fæsted Mose. Allerededen 1. februar 1944 sender H.C. Broholm kranietvidere til Degerbøl på Zoologisk Museum. Af bre-vet fremgår det, at fundet skulle være gjort vedgravning i Fæsted Mose, Hygum Sogn ved Ribe.Denne fundoplysning har siden ”hængt ved” kra-niet og anvendes også som fundsted i Degerbøl &Fredskild’s oversigtsværk om urokser og okser fra1970 og i Danmarks forhistoriske dyreverden fra19982. Degerbøl henstiller til Haar at skaffe yderli-gere oplysninger om fundsituationen og om muligten jordprøve til pollenbestemmelse, hvilket Haarbeder Dr. Niels Svith om. Det var jo Dr. Svith,medlem af Samlingens bestyrelse og huslæge påBjerregård, der havde formidlet kontakten tilmuseet, samt havde sørget for, at kraniet blev afle-veret. I en håndskreven note den 27. april 1944 gørNiels Svith rede for fundet på følgende måde:

6

Fig. 2. Uroksekraniet holdes op foran kroppen af en dreng,antagelig Iver Krogh. Udateret privatfoto.

The auroch skull here held up in front of a boy – possibly IverKrogh.

Kraniet er fundet under Uddybningen ogReguleringen af Kalvslund Aa – også Kaldet RibeVesteraa? –

Paa Findestedet er der bygget en stor Sluse ogdet er lige nedenfor det store Sluseanlæg at 2 ungePiger fandt Kraniet. Det menes at have liggetimellem 2 og 3 Meters Dybde. Jordbunden her ermeget fugtig. Det er ikke Mosejord men Engjord.Den er ikke sumpet.

Ved Udgravningen er der kastet en MængdeJord fra alle Dybder op ad Siderne. Det er afdenne Jord Prøverne er taget. Det er for Tidenumuligt at faa Prøver fra Bunden, da der staar enmeget stærk strøm gennem Sluserne. Om 2-3Maaneder, naar man vander Engene, er det sand-synligvis muligt at faa Prøver fra selve Bunden,selv om denne er belagt med sten for at Vand-presset ikke skal bortføre for megen Jord.

I august 1944 sendte Zoologisk Museum kranietretur til Ribe, og der faldt ro om sagen – endda såmeget, at kraniets historie helt går tabt på Sam-lingen. I 1966 er Degerbøl dog på besøg på Sam-lingen, hvor det lykkedes ham at udtage to pollen-prøver fra kraniet. Resultatet af pollenundersøgel-sen modtager Samlingen i 1967 og den anvendes iDegerbøl og Fredskild’s bog fra 19703.

Det har ikke i denne forbindelse været muligt atindhente oplysninger omkring selve anlægsarbej-det med slusen, men under alle omstændighedermå fundet være gjort før den 19. januar 1944, hvordet jo afsendes til Nationalmuseet. Fundstedetomtales også lidt forskelligt og desværre ikkesærlig præcist. Haar skriver Fæsted Mose, H.C.Broholm tilføjer sognet Hygum Sogn. FæstedMose udgør i dag en væsentlig del af ObbekærSogn, så betegnelsen Hygum Sogn dækker antage-lig over, at Nationalmuseet i 1940’erne anvendteen ældre sogneinddeling. Men heller ikke Dr.Niels Svith har helt rede på stedbetegnelserne.Han kalder åen for Kalvslund Å – et navn, der ikkeoptræder på samtidige kort, hvor åen nærmestRibe kaldes for Tved Å og længere mod østHjortvad Å. Ribe ”Vesteraa ?” er helt forkert – deter betegnelsen for Ribe Å vest for byen. Den mestpræcise fundoplysning stammer fra Iver Krogh’stydelige udpegning af fundstedet i 1997 og fortæl-lingen om Dr. Sviths rolle i sagen, der stemmergodt overens med den bevarede korrespondance.

Fundet er altså ældre end Iver Krogh huskede det– og historien om karlen, der dykker ned i vandetog kommer op med kraniet, kan ikke bekræftes.Det fremgår ingen steder præcist hvordan og påhvilken måde kraniet blev fundet, kun at gårdensto piger efterfølgende skrubbede det rent. At fun-det må være gjort i forbindelse med etableringenog udgravningen til stemmeværket syntes dogrimeligt. Endelig er der slet ikke tvivl om, at krani-et på fotoet fra Bjerregård er det samme som brin-ges af Degerbøl & Fredskild i 1970 og at beggesvarer til det kranie, som vi i dag opbevarer påmuseet (fig. 3).

Hvis man kigger på luftfotos over området fra1954, ses stemmeværket stadig som en konstrukti-on i den helt udrettede å. Og hermed må fundste-det være klart: kraniet er fundet ved sammenløbetaf Tved Å og Høllet Bæk, helt som Iver Krogh for-talte i 1997. Det er dog ikke fundet i ca. 1947, menantagelig ved stemmeværkets anlæggelse før 19.januar 1944. Måske har en karl fra gården efterføl-gende forsøgt sig i åen, sådan som Iver husker,måske som følge af Niels Sviths undersøgelser iforåret 1944? Der omtales ikke fund af andreknogler fra dyret, eller fund af pilespidser ellerandre menneskeskabte genstande. Ved forunder-søgelsen af arealerne omkring Bjerregård i 1997fremkom dårligt bevarede spor efter en mindreboplads fra yngre stenalder, ca. 150-200 m øst forfundstedet for kraniet, ved sydsiden af HølletBæk. De eneste fund er nogle flintafslag, der ikkedaterer sig nærmere end til yngre stenalder, dvs. c.4000-1800 f.Kr.

KranietKraniet har tilhørt en uroksetyr. Der var hos urok-sen en meget stor forskel i størrelse mellem køerog tyre, og Fæsted-oksen hører uden tvivl tilblandt tyrene, dog som én af de mindre. Kraniet erusædvanligt velbevaret og stort set komplet, og deter derfor muligt at tage en række veldefineredemål og sammenligne disse med tilsvarende hos enlang række andre danske uroksetyre. Kranietsbasallængde, dvs. totallængden målt på undersi-den af kraniet, er således 55 cm, omkredsen afhornstejlerne ved basis er 29 cm, længden afhornstejlerne langs den ydre krumning er 54 cmog den største spændvidde mellem hornstejlerne er

7

8

73 cm. I Zoologisk Museums samling findes deromkring 30 andre uroksetyre, hvor basallængdenogså kan måles og omkring 60, hvor hornstejlernekan måles, og en sammenligning med disse viser,at Fæsted-tyren hører til i den nederste ende afvariationsbredden. Således er basallængden hosDanmarks største uroksetyr til sammenligning 74cm, og de tre hornstejlemål henholdsvis 40, 77 og114 cm.

Denne største danske urokse hører samtidig tilblandt de første urokser, der indvandrede til landetfor ca. 11.400 år siden umiddelbart efter afslutnin-gen af sidste istid. De ældste danske urokserrepræsenterer den sidste rest af istidens megetstore former, der var tilpasset livet i åbne skove ogpå store græssletter længere nede i Europa. Medtiden og med skovens indvandring blev uroksernemindre og hermed bedre tilpasset et liv i skovene,så alene ud fra kraniets størrelse og form ville mangætte på, at Fæsted-tyren hørte til blandt landetsyngre urokser. Det er da også bekræftet gennemindirekte og direkte dateringer af kraniet.

I forbindelse med Degerbøl & Fredskild’s storeurokseværk fra 1970 blev der udtaget to sediment-prøver fra kraniets indre til brug for en mulig date-ring ad pollenanalytisk vej. Pollenspektret visteklart, at uroksen havde levet en gang i Subboreal

tid, men det var ikke muligt at indkredse det nær-mere. Subboreal tid, der dækker perioden mellem4000 og 500 f. Kr., kaldes også for Yngre Lindetidog dækker kulturhistorisk hele Bondestenalderensamt Bronzealderen. For at få en endelig afklaringaf kraniets alder blev det i forbindelse med dets”genopdagelse” besluttet at lade det datere vedhjælp af kulstof-14-metoden. Denne dateringbekræfter den pollenanalytiske placering af krani-et i Subboreal tid, men indsnævrer ikke blot perio-den til tidlig Subboreal tid, men endnu merepræcist til midt i Bondestenalderen omkring 3200f. Kr. Helt præcist siger resultatet, at uroksen med95,4%’s sikkerhed levede og døde engang imel-lem 3348 og 3026 f. Kr.4.

Hvordan gik det så til, at denne mere end 5000-årige uroksetyr endte med at dukke op ved etable-ringen af stemmeværket ved Tved Å og HølletBæk? Sedimentprøverne, der blev udtaget fra kra-niets indre viste klart, at uroksen i sin tid var ble-vet indlejret i en sandet ellemosetørv. Prøverne varrige på ellepollen men også eg, hassel og lind og imindre omfang birk, fyr, ask og elm vidnede omden skov, der i sin tid omgav stedet, hvor uroksenomkom. Der var tillige en lang række blomster-planter repræsenteret heriblandt en del, som erknyttet til agerbrug, men det mest bemærkelses-værdige er måske, at der ikke blev fundet én ene-ste vandplante eller alge. Tyren er altså ikke druk-net i en åben sø og herefter indlejret i søbunden ogsenere overgroet af en mose, sådan som det oftestses hos vore andre mosefundne urokser, elge,kronhjorte osv., men er derimod ”gået i bløde” i enellemose. Når først et så stort og tungt dyr som enurokse bliver fanget i en mose, vil det kun siddeendnu mere uhjælpeligt fast, jo mere det kæmperfor at komme fri. Ellemosen har fanget dyret og(helt usædvanligt) bevaret skelettet frem tilgravearbejdet i forbindelse med udretningen afåen og etableringen af stemmeværket.

Som nævnt tidligere indvandrede uroksen tilDanmark lige efter afslutningen af sidste istid.Dengang var Danmark en samlet del af det nord-europæiske kontinent og landfast med England ogSverige. Den nordlige grænse for uroksens udbre-delse kom til at løbe fra Skotland over Danmarkog videre til de store mellemsvenske søer og debaltiske lande. Da det nordamerikanske isskjold

Fig. 3. Uroksekraniet fra Tved Å/Høllet bæk. Foto: SJM.

The auroch cranium from the river Tved/Høllet stream.

9

endelig smeltede helt væk for omkring 8000 årsiden, steg verdenshavene dramatisk og Danmarkblev til et ørige. Dette førte til isolerede og sårbareø-populationer af bl.a. urokser, og arten uddødeallerede på Sjælland omkring 6000 f.Kr., på Fynog omliggende øer mellem 3500 - 3000 f. Kr., menklarede sig i det ”kontinentale” Jylland helt fremtil omkring 1000 f. Kr., hvor menneskets efter-stræbelse og ødelæggelse af dens levesteder gavden nådestødet. Som art overlevede uroksen i denordøsteuropæiske skove helt frem til begyndel-sen af 1600-tallet – men inden da var den forlængst blevet tæmmet i den nære orient, og hervedblev hovedparten af uroksens gener spredt ud overhele kloden gemt i vores tamkvæg – også i sort-broget, i jersey og rød dansk malkerace.

AfslutningHistorien om det historieløse uroksekranie endtegodt. Vi har fået genetableret vores viden om fun-det, og det kan dermed genindtage sin plads blandtde brikker, vi som arkæologer har til at beskrivefortidens samfund og levevilkår. Det viser ogsåvigtigheden af, at museumsregistreringen er opda-teret og korrekt. Vi er bestemt ikke forvænt medvelbevarede knogler fra oldtiden – som regel er dehelt væk i den kalkfattige sydvestjyske sandjord.Fundet viser os, at det kan lade sig gøre, og fundetkan dermed være med til at skærpe vores opmærk-somhed, når anlægsarbejder af forskellig slagsskærer sig på tværs af engarealer og andre vådom-råder.

Noter1. Uroksekraniet opbevares på Sydvestjyske

Museer, j.nr. ASR1233 x1. Korrespondancepå Zoologisk Museum: ZMK 10/1944; påNationalmuseet: P8/44. Fund og fortidsmin-der nr. 19.04.05-38.

2. Degerbøl & Fredskild 1970, nr. 71c; Aaris-Sørensen 1998, s. 151

3. J.nr. ASR 25/67.4. Dateringen er foretaget af AMS 14C Da-

teringscenter, Aarhus Universitet, prøvenum-mer AAR 12644.

LitteraturDegerbøl, M. & B. Fredskild 1970: The Urus andneotithic domesticated cattle in Denmark. Det Kgl.Danske Videnskabernes Selskab BiologiskeSkrifter 17,1. København 1970.

Aaris-Sørensen, K. 1998: Danmarks forhistori-ske dyreverden. 3. udg. Gyldendal.

SUMMARYAn auroch cranium from a dam on the riverTved/ Høllet stream– a rare zoological find from southwesternJutlandDuring WWII the courses of the river Tved andthe smaller Høllet stream were straightened outand a dam was established to regulate and controlwater levels east of the dam (fig. 1). During thecourse of these earthworks, a skull belonging to ayoung auroch was uncovered – there are no otherrecorded finds of bones (fig. 2-3). The craniumhas been C14 dated the auroch to have livedaround 3200 B.C. Pollen analysis of samples takenfrom the cranium tell us, that the auroch seems tohave lost it’s way in a swampy alderwood bogarea, where it became trapped and unable to freeitself, died. Aurochs lived in Denmark after thelast Ice Age. On the island of Zealand the speciesdied out already ca. 6000 B.C., on Funen and otherislands around 35-3000 B.C, whilst it seems tohave survived on ‘continental’ Jutland right up toaround 1000 B.C.; where the intrusion of man anddestruction of it’s habitat finally pushed thespecies into extinction.

Claus FeveileMuseumsinspektør, Sydvestjyske MuseerOdins Plads 1, 6760 Ribecf@sydvestjyskemuseer.dk

Kim Aaris-SørensenLektor, kurator, Zoologisk MuseumUniversitetsparken 15, 2100 København ØKAaris@snm.ku.dk

I sommeren 2008 skulle NCC A/S udvide grusgra-ven på Krogsgårdsvej ved Tjæreborg, og i dén for-bindelse blev et 20.000 m2 stort område undersøgtfor arkæologiske levn1. Det forventedes, at der varnoget af arkæologisk interesse på området, da derved herredsberejsningerne i 1917 blev konstateret,at der på marken lå ” En ganske lav Banke, somuden Tvivl er en udjævnet Gravhøj. Baade dens

Form og Jordbunden, der er gullig mod den omgi-vende sorte Muld, viser det.”(berejser S. Schultz).I forbindelse med forundersøgelsen kunne detkonstateres, at der på alle sider af den formodedehøj fandtes bebyggelse fra bronzealderen og ældrejernalder, hvorfor det blev besluttet at undersøgehele området.

Området udgjorde den sydlige spids af en lang-

10 By, marsk og geest 21, 2009, s. 10-21

Fladmarksgrave fra høj og flad mark– tre enkeltgravstidsgrave fra Krogsgård

Af Steen Frydenlund jensen

Artiklen omhandler fundet af tre jordfæstegrave fra enkeltgravstid (perioden 2800-2600 f. kr), påKrogsgård Mark mellem landsbyen Tjæreborg og Esbjerg. Ingen af gravene havde tilsyneladende væretdækket af en høj, hvilket er et sjældent fænomen i enkeltgravstid. I den ene grav bestod gravgaverne aftre slebne flintredskaber, hvilket hidtil kun er fundet to i andre grave i enkeltgravskulturens område.

Fig. 1. Bearbejdet oversigt over pladsens beliggenhed og gravenes beliggenhed på feltet. Gravene er markeret med grønt.Tegning: STJ (Steen Frydenlund Jensen).

Overview of the excavation site and the placement of the graves within the site. Graves are highlighted in green.

N

Fig. 2. De tre grave indtegnet på et tredimensionelt højdekurvekort over området. Grave og urner er markeret med grønt, huse oghegn med rødt og kogestensgruber med blåt. Den blå streg mod syd angiver, hvor højen blev snittet. Tegning: STJ.

The three graves superimposed on a three dimensional elevated contour map of the area. Graves and urns are highlighted ingreen, houses and fences in red and boiling pits in blue. The blue line to the south represents the trans-section of the burialmound.

11

strakt, N-S orienteret geesttunge, der mod sydstikker ud i marsken, og som på siderne var af-grænset af enge. Først 2,5 km nord for Krogsgårdhar den langstrakte geesttunge forbindelse med etmere sammenhængende parti af Esbjerg Bakkeø2.I forhold til de omgivende enge fremtræder geest-tungen med en relativ stejl stigning på 3-5 m, isærmod syd og øst, mens terrænet mod vest viser enmere flad profil. Oppe på selve geesttungen er ter-rænet omkring Krogsgård forholdsvist fladt meden mindre top på 8 m omkring den tidligere nævn-te overpløjede gravhøj. Det var denne centrale delaf geesttungen, der blev undersøgt.

Overraskende nok viste der sig ikke kun at væreen grav fra enkeltgravstiden3 i selve højningen(A30), men der fandtes yderligere to under fladmark hhv. 66 m nordvest og 86 m vest for højen(A1239 og A631 – se fig. 1). De tre grave havdehver deres særegne træk, der i det følgende vilblive nærmere beskrevet.

Grav A 30Denne grav var beliggende i den højning, deromtales i herredsberejsningen. Højningen viste sigat være en naturlig hævning af råjorden4, og derfandtes intet bevaret, der kunne bekræfte, om derhavde ligget en gravhøj over selve graven. På øst-siden af højningen fandtes et fundtomt kulturlag,der kunne være resterne af en tidligere muldover-flade, men der var ingen indikationer på, at derhavde været opført en høj ovenpå muldlaget, deriøvrigt ikke kunne dateres nærmere. For at værehelt sikker på, at grusbanken var naturlig, blev dergravet et snit på tværs af højningen gennem detformodede kulturlag og godt 1/2 meter ned i råjor-den. Denne afveg dog ikke fra den omkringliggen-de råjord, og må derfor betragtes som en naturliggrusbanke, til trods for sin meget højlignende formi 3D-modellen (fig. 2).

Hvis man ser på fordelingen af jernalderurner(de grønne prikker på fig. 2), er det tydeligt, at de

A631

A1239

A30

helt mangler på højtoppen. Heraf kunne man for-anlediges til at tro, at højningen har været højere,og at toppen kunne have bestået af en reel gravhøjindeholdende urner, som sidenhen er blevet pløjetbort. Desværre findes jernalderurner generelt pla-ceret langs højfoden, og ikke oppe på selve højtop-pen, hvorfor fraværet af urner her hverken kan be-eller afkræfte en eventuel høj. Det er således ikkeumiddelbart muligt at konstatere, om graven harværet højsat, men da der ikke var nogen indikato-rer på en høj, såsom varierende farve af under-grunden eller spor efter randsten eller grøfter, erder sandsynligvis tale om en fladmarksgrav, der ernedgravet i den naturlige højning netop fordi denlignede en høj, ligesom man generelt i løbet afenkeltgravstid gerne gravede nye grave ned i top-pen af gamle høje.

Selve graven bestod af en oval nedgravning ifladen, som indeholdt et rektangulært formodetkistespor (fig. 3), der i profil havde næsten lodret-te sider, samt et tyndt trækulslag, der kan væreresterne af et kistelåg (fig. 4), som er sunket lidtned i højen ved kistens kollaps. Langs begge sideraf det formodede kistespor lå der enkelte håndsto-re til 75 cm store sten, der formodes at have af-grænset og muligvis støttet kisten, der i så tilfældehar været omkring 80 cm bred, medens lagetkunne følges i 212 cm længde.

I selve graven fandtes tre gravgaver (fig. 5); delsen stridsøkse (X 7-1) af Hübners type B45, derdateres til ældre enkeltgravstid, hvilket vil sigeperioden 2800 – 2600 f. Kr. Denne var placeret i

A30 - lag 2

A30 - lag 3

A30 - lag 1

X7-2

X7-3

X7-1

0 1 2

meter

N

4

23

21

1

1 meter

Fig. 3. Grav A30 set i fladen. Lag 1 og 2 udgør resterne afkistesporet, medens lag 3 er den opfyldte nedgravning, somden blev set i fladen. Tegning: STJ.

Grave A30 highlighted on the excavation plan. Layer 1 and 2represent the trace remains of the coffin, whilst layer 3 is thebackfilled hole as seen on the surface.

Fig 4. Grav A30 set i profil. Lag 1 udgør resterne af kistespo-ret, lag 2 opfylden og lag 3 den omgivende råjord, medens lag4 er et tyndt trækulslag, der muligvis er resterne af et kistelåg.Tegning: STJ.

Grave A30 seen in section. Layer 1 represents the trace rema-ins of the coffin, layer 2 the backfill and layer 3 the surroun-ding raw earth; whilst layer 4 was a thin charcoal layer,which could possibly be the remains of a coffin lid.

Fig. 5. Gravudstyret fra grav A30: Øksen (X7-1), flæk-kekniven (X7-2) og afslaget (X7-3). Efter Siemen 2009Tavle 5:104. (1:2).

The grave goods from grave A30: An axe (X7-1), fla-ked flint knife (X7-2) and the flake (X7-3). (1:2).

12

gravens sydvestlige del, hvilket er meget typiskfor mandsgrave, hvor den gravlagte som regel lig-ger på sin højre side med hovedet i vest og ansigtetmod syd, med øksen lige foran sig. Æggen pegedemod syd, væk fra den gravlagte. Omtrent midt igraven fandtes en flække (X 7-2), der med spora-disk slid langs siderne sandsynligvis har udgjort etknivsblad. Også disse findes normalt på denne pla-cering og har sandsynligvis været fastgjort i etbælte. Slutteligt fandtes ligeledes midt i graven etflintafslag (X 7-3), hvis funktion ikke kunnebestemmes nærmere. Der fandtes intet spor efterden gravlagte, hvilket skyldes de dårlige beva-ringsforhold i sandjord, hvor knogler opløses efter50-100 år, og ligfedt6 kun ses under særligt gunsti-ge omstændigheder.

Højningen, der kun kunne anes i marken i 1917,viste sig således at indeholde en velbevaret be-

gravelse fra ældre enkeltgravstid samt endvidereen række urner fra ældre jernalder.

Grav A1239Af gravene uden nogen form for højmarkeringhavde den ene, A1239, en meget speciel beliggen-hed, der indikerede, at der sikkert aldrig har væretrejst høj over den, idet den blev overlejret af et husfra ældre førromersk jernalder, hvis ene væggrøftskar graven (fig. 7).

At huset, der er fra omkring 500 f. kr, er anlagtdirekte ovenpå graven må betyde at der på husetsanlæggelsestidspunkt ikke har eksisteret en højover graven. Der er således højst sandsynligt taleom en fladmarksgrav anlagt uden høj.

Selve graven bestod af en 55 cm dyb nedgrav-ning med lige sider og bund, i hvis nord- og vestsi-de, der fandtes en større mængde hånd- til hoved-

Fig. 6. Grav A30 under udgravning – økse og flintafslag (nederst) er lige dukket frem. Foto: SJM.

Grave A30 under excavation – the axe and flint flakes (bottom) have just been uncovered.

13

store sten. Den lige afgrænsning, som stenrækker-ne dannede ind mod gravens midte, tyder på, atden afdøde har ligget i en form for kiste, som derdesværre ikke er bevaret noget af, og selve områ-det, hvori gravgodset fandtes, afveg kun fra restenaf graven ved at være fri for større sten.

I graven fandtes en slebet tyknakket retæggetflintøkse (X386-1), der lå i gravens vestende med

14

Fig. 7. Grav A1239 (grøn) overlejret af Hus 117 fra ældre førromersk jernalder (markeret med rødt). Tegning: STJ.

Grave A1239 (green) overlain by house 117 from the Late pre-Roman Iron Age (marked in red).

Fig 8. Grav 1239 set i fladen. Lag 1 udgøres af gravfylden,gulbrunt sand og lag 2 af råjorden, der bestod af gult sand.Tegning: STJ.

Grave 1239 as seen on the surface. Layer 1 represents thegrave-fill of yellow brown sand and layer two the raw earth,which mostly consisted of yellow sand.

X386-1

X386-2

1

2

meter

0 1 2

Fig 9. Grav 1239 i profil med den lige nedgravning og bund.Tegning: STJ.

Grave 1230 seen in section with its level cut and bottom.

A1239 Profil set fra vestN

S

1 meter

12

N

æggen pegende mod nord og den mest flade bred-side opad. Øksen er af Hübners type 1A17, hvilketvil sige en datering til perioden 2800-2525 f. Kr.Centralt i graven fandtes en flækkekniv (X386-2),der var orienteret nord-syd med rygsiden opad ogslagbuleenden i syd (fig. 10 og 11). Ligesom igrav A30 har den sandsynligvis siddet i bæltet hosden afdøde person.

Graven er således fra samme periode som A30,men hvor tæt i tid de to gravlæggelser har ligget påhinanden i tid, kan ikke afgøres.

Grav A631Den vestligste af de tre grave var en jordfæstegravfra enkeltgravstid (fig. 12), der lå under flad markuden spor af forhøjning i landskabet. Hvis mankaster et blik på fig. 2, vil man se, at den i stedetnærmest ligger i en fordybning og således højstsandsynligt heller ikke har været dækket af en høj.Graven bestod af en 280 x 170 cm stor nedgrav-ning, indeholdende et 150 x 70 cm stort formodetkistespor. Nedgravningen havde tilnærmelsesvistlodrette sider og en plan bund. På begge langsideraf nedgravningen fandtes hånd- til hovedstore steni en ufuldstændig ramme, mens de ikke fandtes påkortsiderne. Stenrækkernes lige afgrænsning indmod gravens midte må umiddelbart tolkes som, atder her har stået en form for kiste, hvori den afdø-de har været gravlagt.

Nedgravning og det formodede kistespor adskil-te sig fra hinanden ved, at kistesporet var mørkgulbrunt, medens selve nedgravningen var gul ogikke afveg meget i farve fra råjorden. Der fandtesendvidere et rundt anlæg øst for kistesporet. Dettevar omkring 5 cm dybt og lidt mørkere end restenaf fylden, og kan muligvis have været rester efteret kar af organisk materiale. Ligesom i de andregrave på pladsen forekom der ingen spor efter lig-fedt eller andet, der kunne indikere den eller even-tuelt de gravlagtes placering, da der kan forekom-

15

Fig. 10. Gravgodset fra grav A1239: flintøkse (X386-1) og flækkekniv (X386-2). Efter Siemen 2009 Tavle 5:104. (1:2).

The grave goods from grave A1239: flint axe (X386-1) and bi-faced flaked flint knife (X386-2). (1:2).

Fig. 11. Grav 1239 set fra vest med øksen fremgravet. Foto:SJM.

Grave 1239 seen from the west with the axe uncovered.

me dobbeltbegravelser, hvilket bliver belyst i detfølgende.

Graven indeholdt i alt 13 fund. Her udgjorde detre slebne flintøkser de mest markante; en var tyk-nakket og retægget (X423-1, Hübners type 1A1)og lå i nordsiden af gravens vestende med æggenvendende mod øst, medens de to andre var tynd-bladede retøkser (X423-2 og-3, begge Hübnerstype 2A1), der ligeledes lå i gravens nordside,omtrent midt i det formodede kisteområde. Beggedisse havde æggen vendende mod vest, og lå påderes bredsider. Den ene havde endvidere i sinbrugstid fået beskadiget æggen. Godt 10 cm østfor økserne lå ligeledes i nordsiden et depot bes-tående af seks pænt samlede flintafslag (X423-9),hvoraf de to var tilspidset mod distalenden8, hvil-ket kan skyldes at de har været brugt som bore-spidser.

I den sydlige halvdel i kistesporets østende låotte ravperler, (X423-4, -5, -6, -8, -10, -11, -12, -13), af Hübners type 1 og 29 samt et stykke forste-net træ (X423-7).

Dateringsmæssigt giver de to tyndbladede økserden snævreste datering, hvilket vil sige perioden2800-2600 f. kr, hvorfor graven falder indenforsamme periode som de to andre. Den totale man-gel på højindikerende faktorer tyder endvidere på,at der er tale om en fladmarksgrav, ligesom gravA1239.

Fund af tre slebne flintøkser i samme grav erhidtil kun fundet i to tilfælde i Danmark ogSlesvig-Holsten. Den ene er fundet i Vittrup vedLindknud Sogn ved Vejen10, og den anden i Ben-dorf-Bondenschiften i Kreis Rendsburg-Eckern-förde i Holsten11. I begge disse grave var gravga-verne tre forskellige slebne flintgenstande; i gra-ven fra Lindknud var der en tyndbladet tværøkse,en mellembladet retøkse og en tyndbladet retøkse,medens der i graven fra Bendorf-Bondenschiftenvar en tyknakket retøkse, en tyndbladet retøkse ogen flintmejsel. Begge gravene var efterfølgendeblevet dækket af en høj.

Grav A631 er både fundkombinationsmæssigtog konstruktionsmæssigt således et decideretunika, idet der her fremkom både to ens tyndbla-dede retøkser og én tyknakket retøkse i en flad-marksgrav. Hvad økserne angår, er der dog denmulighed at den ene tyndbladede økse, evt. denskårede, har haft en anden funktion, men det kræ-ver nærmere analyser af flinten at kunne be- ellerafkræfte.

Deponeringen af de seks flintafslag, hvilket er etfænomen, der kun findes i mandsgrave, kunnetyde på, at den gravlagte har været en flinthug-ger12. Dette kunne også være forklaringen på, atvedkommende har fået hele tre flintredskaber medsig i graven. Der er dog ikke fundet flintafslag i deto andre grave med tre flintredskaber. Disse grave

16

Fig 12. Grav A631 i fladen. Lag 1 er kistesporet, 2 nedgrav-ningen, 3 råjorden og 5 det mulige organiske kar. Tegning:STJ.

Grave A631 on the surface. Layer 1 is the trace of the coffin,2 represents the cut, 3 the raw earth and 5 a possible organicvessel.

A631 lag 3

A631 lag 2A631 lag 1

A631 lag 5

X423-1X423-2

X423-3

X423-4

X423-5X423-6

X423-7

X423-8

X423-9

X423-10

X423-11

X423-12X423-13

10,50

meter

Fig 13. Grav A631 i snit. Lag 1 er kistesporet, 2 og 4 forskel-lig opfyld i nedgravningen og 3 råjorden. Tegning: STJ.

Grave A631 in section. Layer 1 is the trace of the coffin, lay-ers 2 and 4 are fills in the cut and layer 3 the raw earth.

4

SProfil A631N

1 meter

212

34

er dog udgravet i henholdsvis 1884 og 1896, hvorudgravningsmetoderne var noget mere hårdhæn-dede, og afslag sædvanligvis ikke havde udgraver-ens interesse, hvorfor de godt kan være blevetoverset.

Hvad angår forsteningen (X 423-7), så er forste-ninger i enkeltgravskulturens grave hidtil næstenudelukkende forstenede søpindsvin, og det forste-nede træstykke er tilsyneladende det første af sinart. Forsteningerne formodes at have haft et sym-bolsk indhold og er blevet tolket som amuletter, ogde kendes i Danmark kun i enkeltgravstid13. Omdet forstenede træ har udgjort en sådan amulet

17

Fig 14. Økser (1:2) (x423-1-3) og perler (1:1) (x423-4-13) fraA631. Efter Siemen 2009 Tavle 5:103.

Axes (1:2) (x423-1-3) and pearls (1:1) (x423-4-13) from graveA631.

eller blot tilfældigvis er havnet i graven, kan ikkesiges med sikkerhed.

Økser og afslag tyder på, at vi har at gøre meden mandsgrav, hvilket dog modsiges af ravperler-ne, der er placeret i østenden. Normalt tolkesgrave med perler som kvindegrave, især hvis derer over tre perler14. Holder disse indikatorer stik,har vi at gøre med en dobbeltgrav med manden ivest og kvinden i øst, hvilket dog ikke kan sigesmed sikkerhed, da der ikke fandtes noget sporefter ligene.

Fladmarksgravene ved KrogsgårdDe tre grave er ikke de eneste fladmarksgrave iområdet, idet der i 1999 blev fundet en mulig flad-marksgrav ca. 300 m syd for grav A30. Bortset fraenkelte skår af neolitisk keramik i fylden var gra-ven fundtom.

At de fire grave ved Krogsgård ser ud til at væreanlagt systematisk i forhold til hinanden, og at derikke er gravet flere grave ned i den naturligehøjning tyder på, at de er anlagt så tæt på hinandeni tid at man har kendt til de andres eksistens eller ihvert fald har kendt til graven i højningen. Flad-marksgravene kan eventuelt have været markeretmed træ eller andet forgængeligt materiale, der erforsvundet, da man i ældre førromersk jernalderanlagde en enkeltgårdsbebyggelse i området.

Fladmarksgrave, som dem ved Krogsgård, ken-des flere steder fra, men er indtil videre kun medsikkerhed konstateret ved 0,8% af i alt 1707 un-dersøgte grave i Danmark og Slesvig-Holsten15, ogi 10 tilfælde kendes i det tidligere Ribe Amt16. Desidstnævnte kan ses på fig. 16.

Fladmarksgravene adskiller sig ikke i inventarfra højgravene, hvilket hurtigt kunne konstateres

18

Fig. 15. De to tyndbladede økser og flintdepotet i grav A631 under udgravning. Foto: SJM.

The two thin bladed axes and the flint depot in grave A631 under excavation.

19

ved at gennemgå de 10 fladmarksgrave, der erbeskrevet i Siemen 2009. Således fandtes der bådestridsøkser og flintøkser i begge typer grave, ogsom det fremgår af grav A631, kan også flad-marksgravene være meget fundrige. Om dengravlagte har fået en høj rejst over sig, kan såledesgodt have haft en statusmæssig betydning, menuanset høj eller ej fik man dog alligevel det sammegravgods med sig i graven.

Der er flere grunde til, at der kun er fundet enbegrænset mængde fladmarksgrave. For det førstehar man ved ældre udgravninger altid gået ud fra,at der har været en høj over gravene, og hvis denneikke kunne konstateres, er den blevet betragtetsom bortpløjet i ældre tid, hvilket er noget, derselv i vore dage kan være svært med sikkerhed atbe- eller afkræfte.

Et andet problem er den måde, hvorpå under-søgelserne foregår i dag, idet forundersøgelserneforetages med en afdækning af op til 10% af detberørte areal, hvilket som regel sker med 2-4meter brede grøfter, også kaldet søgegrøfter, forhver 20. meter, og her kan en to meter lang grav,der ikke på nogen måde markerer sig i landskabet,let overses.

Derudover hører det stadigvæk til sjældenheder-ne, at man afdækker større områder, hvor der erfundet en mere spredt bebyggelse, idet man i ste-det forsøger at finde hele den forhistoriske bebyg-gelse med søgegrøfter, hvilket alt andet lige går udover det fulde overblik. Hvis man ved undersøgel-sen havde valgt kun at afdække, hvor man var sik-ker på, at der var spor efter forhistorisk aktivitet,var de to fladmarksgrave aldrig blevet erkendt, og

Fig. 16. Udbredelsen af fladmarksgrave fra enkeltgravstid i det gamle Ribe Amt. Gravene er markeret med rhomber. Efter Siemen2009 fig. 20.

The distribution of flat field graves from the Single grave culture located in the former Ribe Amt. The graves are marked with arhombus.

gravgaverne havde i dag været en del af en grusvejét eller andet sted i landet.

Dette skete heldigvis ikke, og vi har nu efterret-ninger om tre grave, der på hver sin måde er lidtspecielle.

Noter1. Udgravningerne har journalnumrene ESM

2307-4U Krusborg og ESM 2649-1U Krogs-gård III.

2. Esbjerg Bakkeø er et morænelandskab (eg.jord og klippestykker der er blevet efterladt afen gletcher) som blev skabt ved Saale-istidenfor omkring 130000 år siden, og som sidenblev afskåret fra tilsvarende moræneøer afsmeltevandsdale fra Weichelistiden, der slut-tede for 10.000 år siden.

3. Perioden fra 2800 – 2400 f. kr. Denne karakte-riseredes ved, at man gravlagde folk enkeltvisti jordfæstegrave under små gravhøje, hvorman tidligere havde haft massebegravelser idysser og jættestuer.

4. Laget, der ligger umiddelbart under pløjejor-den.

5. Hübner 2005 s. 88.6. Ligfedt er et fedtet, brunt jordlag, der i gunsti-

ge tilfælde dannes af fedtsyrene i liget hvis deter begravet i iltfattige omgivelser. Det vilhave samme form som omridset af den afdø-de, hvorved man kan se hvordan kroppen låved gravlæggelsen.

7. Hübner 2005 s. 328ff.8. Afslagets spidse ende. Modsat proximalen-

den, hvor man normalt finder en lille udbu-ling, en såkaldt slagbule, der indikerer at deter her man har slået for at afspalte afslaget fraden oprindelige flintknold.

9. Hübner 2005:388ff 10. Siemen 2009 nr. 23.40G.11. Hübner 2005 nr. 1607-1.12. Hübner 2005:77213. Hübner 2005 s.462ff.14. Hübner 2005 s. 616ff.15. Hübner 2005 s. 600ff.16. Siemen 2009 s. 41.

Litteratur:Hübner, Eva 2005: Jungneolitische Gräber auf

der Jütischen Halbinsel. Typologische undchronologische Studien zur Einzelgrabkultur.København.

Siemen, Palle 2009: Sen yngre stenalder i Syd-vestjylland. Katalog – Tekst. AREM 4.1, Es-bjerg.

SummaryFlat field graves from mounds and open fields.Three Single grave culture burials fromKrogsgårdThis article deals with the find of three interredgraves, dating from the The Single grave culture(2800-2600 B.C.), uncovered on Krogsgård fieldbetween Tjæreborg and Esbjerg (fig. 1-2). Thefirst of the graves, Grave A30 was dug into the topof a natural rise in the landscape and there was notrace of an eventual grave mound (fig. 3-6). Thegrave consisted of an elongated burial with roun-ded sides and a rectangular form, most probablythe trace remains of the coffin, with some stonesthat may have supported the coffin along its longsides. The grave contained a battle-axe (HübnerType B4), a flake knife and a single flint flake.There was no trace of the interred as a result of thepreservation conditions. During the Early IronAges the grave mound again functioned as a placeof burial, as documented by the find of Iron Ageurns along the foot of the mound. Their absencefrom the top of the mound cannot however beinterpreted as an indicator of a now destroyedburial mound, as these Iron Age urns are normallyonly located at the foot of a mound.

The next burial, Grave A1239 was overlain bythe wall trench of an Early Roman Iron Age house,suggesting that the local landscape was regulatedenough by 500 B.C. to be used for a housing site;which in itself indicates that no mound was everraised over the burial. This grave contained a pol-ished thick necked flint axe (Hübner Type 1A1),as well as a flint flake and the probable coffin wassurrounded by stones on the northern and westernsides (fig. 7-11).

There were no traces of any burial mound inconnection with the last of the uncovered burials,Grave A631 (fig. 12-15). On the contrary, a con-tour map of the area shows, that the grave if any-thing seems to have been located in a shallow

20

21

depression and therefore was not likely to havecovered by a raised mound. The remnants of astone frame were uncovered on the northern andsouthern sides of the grave, whose grave goodsvaried significantly from those of the two othergraves. A ca. 5 cm deep round depression waslocated at the southern end of the grave, whichwas a little darker than the rest of the fill and thiscould be the remnants of an organic vessel. Underthese remains, three polished flint axes wereuncovered, of which one – a thick-necked HübnerType 1A1 – was found in the western end of thegrave; whilst two Thin-necked axes (both HübnersType 2A1) were found in the middle of the graveon the northern side. In addition to these finds, sixflint flakes were also found lying together 10 cmeast of the flint axes and eight amber beads in thesouthern half of the grave. This find is unique, asthe presence of three polished flint axes was previ-ously only known of from two other graves inDenmark and Slesvig–Holsten and those casescontained no flint flakes or amber beads. This factcould however be due to the graves early excava-tion date in the 19th century and some hard handedexcavation techniques. In this case, there is a pos-sibility that it could be a double grave with a manand women interred.

Flat field graves of the Single Grave culture areknown of in a number of different areas, but only0,08% have been ascertained with any certaintyherewithto from the total of 1707 investigatedgraves in Denmark and Slesvig-Holsten and in tenprevious cases from the former Ribe Amt (fig. 16).An explanation of the low procentage partly lieswith a previous assumption that all graves origi-nally would have been covered by a mound.Graves were therefore noted as such, even whenno evidence of a mound could be detected.Another problem adding to the equation are mod-ern trial excavations, where only ca. 10% of aninvestigation area is actually uncovered and a twometer long depression can therefore be easilyoverlooked in the excavation process. The same istrue of the excavation of dispersed settlements,where topsoil is only stripped of the areas forwhich trial excavations have given a positiveresult. If we had followed that principle in thiscase -instead of stripping the entire site - then two

of the graves would undoubtedly never have beenrecognized and would now have disappeared intoa gravel pit. It can therefore be recommended tointensify excavation methods, when single Culturegraves are uncovered without any demonstrableburial mound.

Steen Frydenlund JensenMuseumsinspektør, Sydvestjyske MuseerOdins Plads 1, 6760 RibeE-mail: stj@sydvestjyskemuseer.dk

FundetDet spændende fund blev gjort for mere end 50 årsiden, da giveren, Leif Hansen fra Tarp, var dreng.Leif Hansen havde høns og manglede strøelseunder disse, så han måtte af sted til en nærliggendesandgrav. Fra sandgravens brink gravede LeifHansen en passende mængde sand ned i en spandog gik hjem for at strø sandet ud. Herved fremkomstridsøksen, flintøksen og to ravskiver (den ene ersmuldret med årene).

Stridsøkse af mørk patineret sandsten med småsorte korn, længde: 17,4 cm, bredde: 4,8 cm, høj-de: 4,0 cm (fig. 1). Oversiden af øksen er svagtkonveks, undersiden svagt konkav; æggen trukketned i en afrundet spids; enden af nakken afrundetfirsidet mod det ovale. Skafthullet er svagt time-glasformet, diameter: 1,8-1,9 cm, og boret ind frabegge smalsider: Det er trukket en smule tilbagemod nakken, hvorved øksen ikke alene i sin form-givning, men også vægtmæssig fremtræder letasymmetrisk. Ud for skafthullet er der på beggeøksens sider en skarp kant. Vægt: 540 gram.

Tyndbladet retøkse af mørk grå senonflint medenkelte lysere dele (fig. 2). Bredsiderne er næstenhelt slebne, men dybe slagar er dog synlige; smal-siderne har spor af slibning, men denne er delvisborthugget; også på nakken er der spor af slibning.Æggen er fin og slidt, nærmest til det glinsende.Længde: 10,9 cm; bredde æg: 4,7 cm, nakke: 3,3cm; tykkelse omtrent midt i øksen: 1,3 cm. Vægt:110 gram.

Ravskive med en svagt hvælvet side og en fladside; centralt en konisk gennemboring fra denflade side, diameter: 4,0-5,8 mm (fig. 3). Rav-skivens kanter er afstødte, så diameter har væretlidt større end de nuværende 6,1-6,4 cm, størstetykkelse i midten: 1,3 cm. Vægt: 32 gram.

22 By, marsk og geest 21, 2009, s. 22-32

En overraskende gave fra Brokær

Af Palle Siemen

Den 5. august 2009 blev Sydvestjyske Museer et gravfund rigere. Fundet bestod af en stridsøkse af sand-sten, en lille flintøkse og en ravskive. Sammensætningen af genstandene og de omstændigheder, hvorun-der de fremkom, viser, at der er tale om et gravfund fra den tidligste del af enkeltgravstid (ca. 2850-2400f. Kr.). Fundstedet: Brokær, umiddelbart syd for Kongeåen, er kendt for så meget andet, men ikke for etstort materiale fra enkeltgravstid.

Fig. 1. Stridsøksen. Foto: Torben Meyer.

Battle-axe.

Fig. 2. Den tyndbladede flintøkse. Foto: Torben Meyer.

The thin bladed flint axe.

StedetStedet, hvor sagerne fremkom, lå ganske tæt vestfor Andels-lucernemelsfabrikken i Brokær, ogLeif Hansen husker det ganske nøje, så det varikke noget problem af afsætte det på et kort

(fig. 4). Sammensætningen af fundet levner ingentvivl: Der er tale om et gravfund fra den såkaldteenkeltgravskultur.

Der er ikke kendskab til en gravhøj på stedet,men sandsynligheden for, at fundet stammer fra ensådan, er stor. Fra Sydvestjylland kendes mere end6700 gravhøje, hvoraf ca. 70 procent skønnes an-lagt i enkeltgravstid. Der er til gengæld kun gan-ske få grave anlagt under fladmark og ingen mednævnte kombination af gravgaver1.

Den formodede høj har næppe været entydigtsynlig, hverken i 1913, hvor området blev berejstaf Aage Brusendorff for Nationalmuseet, ellersenere. Stedet ligger lidt øst for Brokær omtrentmidt i et område med flyvesand, og højen har for-mentlig ikke været til at adskille fra mindre ind-landsklitter i et opdyrket landskab, der i lighedmed forholdene ved de kendte gravfund fra Bro-kær må formodes at være mere eller mindre ud-jævnet. Det lille Brokærfund – en gravplads fraromersk jernalder, fremkom på samme flyvesand-dannelse, men ca. 300 m vestligere ved gårdenBrokjær, mens stedet for det store fund liggeryderligere nogle hundrede meter mod vest2.

23

Fig. 3. Den bevarede ravskive. Foto: Torben Meyer.

The recovered amber disc.

Fig. 4. Fundstedet markeret på et kort fra omkring 1870 (rød cirkel).

The finds-spot marked on a map from around 1870.

OmrådetHjortlund Sogn er med sine ca. 2231 hektar et afde mindre i Sydvestjylland og ligger på den sande-de hedeslette i den brede Kongeådal – et lavt ogfladt terræn. Der er registreret 19 høje i sognet, ogfra en af højene ved Stens er der oplysning omfund af en mandslang stenkiste med spor af etubrændt lig og rester af bronzesager. Fra en ikkenærmere lokaliseret høj ved Hjortlund blev der i1860 indsendt dele af et sværd, en dolk og en økse,alt af bronze (fig. 5)3.

Lidt over halvdelen af højene findes i en nogetspredt gruppe i den vestlige del af Hjortlund ejer-lav og i tilknytning en med en enkelt høj i den øst-lige del af Brokær. Fra en af højene i denne gruppeer der oplysning om fund af et bronzesværd vedgravning fortaget af læreren, men i et brev af 9.marts 1902 omtales dog et “sværd af sten” fundet ien høj nær Hjortlund skole4.

Ved Karmdal banke i den østlige del af sognet erder blandt andet undersøgt to fundtomme grave ien nu helt forsvunden høj, formentlig fra enkelt-

gravstid. Der er seks løsfund af mere eller mindrefragmenterede flintøkser fra enkeltgravskulturen.Praktiserende læge Kjær skænkede i 1858 Den an-tikvariske Samling en sen stridsøkse fra Hjortlundmark5.

EnkeltgravstidEnkeltgravstid er en 4-500 årig periode i yngrestenalder. Begyndelsen af den jyske enkeltgravs-kultur må tidsmæssigt placeres mellem 2900 og2800 f. Kr. I nutiden tegner kulturens karakteristi-ske gravhøje sig som runde, lyse aftryk i en mørknypløjet eller –harvet mark. Engang lå de fleste afhøjene som små bukler i landskabet i mindre klyn-ger eller strengede forløb. Fra flere tusinde af hø-jene er der oplysninger om gravfund i museernesarkiver, og samlingerne rummer mange eksemplerpå datidens materielle kultur fremdraget af høje-nes gemmer, men uden nærmere oplysninger. I an-dre høje har arkæologiske udgravninger meredetaljeret afdækket gravene og deres indhold.

Enkeltgravskulturen udgør med tusindvis af un-

24

Fig. 5. Hjortlund Sogn og de optegnede gravhøje på kort fra omkring 1870. Høje (røde cirkler, fundstedet markeret med størrecirkel), samt høje i tilstødende områder (sorte cirkler).

Hjortlund parish and the highlighted burial mounds on a map from 1870. Burial mounds (red spots). The finds-spot (large redspot). Burial mounds in other parishes (black spots).

dersøgte gravfund et stort og vigtigt kildematerialetil forståelsen af yngre stenalder i Midt- og Vest-jylland og er samtidigt en af disse landskabersmest markante oldtidskulturer6. En nøje optællingaf den jyske enkeltgravskulturs grave er måskeikke umulig, men tidskrævende. En hurtig optæl-ling viser mere end 3000, og en nærmere gennem-gang af museernes arkiver og samlinger ville for-mentlig øge dette tal betragteligt. Eksempelvisudvælger Eva Hübner i sin disputats 400 lokalite-ter fra Sydvestjylland med en eller flere enkeltgra-ve, men der er betydeligt flere: yderligere 364 højerummer med sikkerhed en eller flere grave, og der-til kan man føje 300 høje med oplysninger omfund af oldsager fra enkeltgravstid (forstyrredeeller plyndrede grave). Hübner har uden forSydvestjylland udvalgt 1183 lokaliteter, og kanman overføre fordeling fra Sydvestjylland, hvorHübner kun har benyttet ca. en tredjedel af detsamlede antal lokaliteter med enkeltgrave, bliveret forsigtigt skøn på mere end 4500 grave.

Største delen af begravelserne må ud fra deresgravgods anses for at være mandsgrave som oftekendetegnet ved en stridsøkse eller en flintøkse,formentlig datidens materielle kendetegn for man-den: krigeren, håndværkeren og bonden.

I lidt over 600 grave optræder stridsøksen someneste gravgods, mens der er knapt 140 grave ude-lukkende med en flintøkse. Kombinationen strids-økse og flintøkse findes i 192, heraf er der 107grave med andre gravgaver, især flækker (56grave).

Stridsøkse af type B Enkeltgravskulturens stridsøkser er opdelt i enrække typer. Den første typedeling af stridsøkser-ne fra enkeltgravstid blev fremlagt af SophusMüller i Ordning af Danmarks Oldsager fra 1888.Müller opstillede fem rækker af økser med skaft-hul eller skaftleje, og to af rækkerne omfatter flereaf formerne fra enkeltgravstid. I 1898 satte Müllerstridsøkserne ind i den rette kulturelle sammen-hæng og fremlagde samtidig den tidsmæssige tre-deling, som fortsat er basis i enkeltgravskulturensudvikling7.

Peter V. Glob beholdt i sin disputats fra 1944 idet store hele Müllers formdeling af stridsøkser,men udbyggede især i detaljen formerne og kunne

således udskille mere end hundrede undertyper ogvarianter. Klaus Ebbesen tager i sin disputats kon-sekvensen af Globs for sin tid særdeles grundigearbejde og konkluderer, at en systematisk nyvur-dering af stridsøkserne kun i detaljen ville ændreGlobs system. På den anden side fremhæver EvaHübner det vanskelige i at arbejde med 125 under-typer og varianter, der ikke alle er lige entydigtafgrænsede, hvilket for en række typer vedkom-mende gør en del økser vanskelige at bestemme.Hübner tog i sin disputats udfordringen op og ny-definerede ud fra en række formkriterier, centralemål og proportioner de 11 hovedtyper, som strids-økserne traditionelt deles i. Hver hovedtype om-fatter mellem tre og otte undertyper, og dertilkommer seks varianter af stridsøkser – i alt 51valgmuligheder for en nærmere bestemmelse af enstridsøkse8.

Stridsøksen fra Brokær kan uden videre hen-føres til type B9. Der er ca. 140 stridsøkser afdenne type, heraf stammer ca. 100 fra gravfund.Økserne er mellem 11 og 22 cm lange, gennem-snitligt ca. 16,6 cm. Udbredelsen er hovedsageligtSydvestjylland og et bredt bælte langs Skjern å;dertil kommer enkelte pletvise forekomster i detnordvestlige Midtjylland og det centrale Sønder-jylland (fig. 6).

I forhold til længden er mindre forskelle i dengeografiske spredning af B typen. Økserne er gen-nemsnitligt 16,6 cm lange. Lidt over halvdelen aføkserne mindre end gennemsnittet stammer fraSydvestjylland, mens der blot er 40 procent af øk-serne over gennemsnittet fra Sydvestjylland. Desydvestjyske stridsøkser af type B er som oftestmere end 1 cm kortere end den gennemsnitligeøkse. Helt konkret er økserne fra Sydvestjyllandgennemsnitligt 15,1 cm lange mod 17,9 cm forøkser i det øvrige Jylland. Udvælger man øksernemed længde på 19 cm eller derover stammer kun12,5 procent fra Sydvestjylland.

En nærmere gennemgang af B-typens fireundertyper (type B1-B4) viser forskelle såvel istørrelse og udbredelse. Type B1 er den kortesteundertype, gennemsnitlig 16,1 cm, mens de øvrigei gennemsnit er 17,2-17,6 cm lange. Af samtligestridsøkser af type B fra Sydvestjylland er 1/3 aftype B1, 1/3 af type B4 og resten næsten ligeligt aftype B2 og B3. Inden for stridsøkse type B1 er 41

25

procent fundet i Sydvestjylland og 9 procent iSønderjylland. Ved type B4 er lidt over 60 procentaf stridsøkserne fundet i Sydvestjylland, mens 25procent er fundet i Sønderjylland. Type B2 og B3har generelt en mere nordlig udbredelse.

Måske er forklaringen på disse forskelle så en-kel, at der blot er tale om størrelsen på de tilgæn-gelige sten, men det er også muligt, at forklaringen

skal søges i andre forhold i datidens samfund. Må-ske er forskellene udtryk for lokale traditioner iudformningen af enkeltgravskulturens mandssym-bol, og de kan i sidste ende være ledetråde til ud-skillelse af datidens forskellige stammer. Detnoget forvirrede billede i udbredelsen af de for-skellige typer skyldes måske, at relationerne mel-lem de enkelte stammer skal ses i både et tidsmæs-sigt og socialt/kulturelt perspektiv, hvor gaver ersymboler på sammenhold både på det familie- ogstammemæssige plan, men samtidigt underlagtskiftende alliancer i datidens samfund. En gen-nemgang af det samtidige og meget lignende ma-teriale fra de såkaldte snorekeramiske kulturer iMellemeuropa har vist, at mindst 10 procent,måske helt op til 25 procent af gravgodset i et defi-neret område kan stamme fra andre, men lignendegrupper med en anden udformning af den materi-elle kultur. Der er formentlig tale om gaver udvek-slet mellem f. eks. mænd af samme status som ledi skabelse af alliancer, udtryk for partnerskab – jamulighederne er mange10.

Tyndbladede økser af flintLige som tilfældet er ved stridsøkserne kan ogsåenkeltgravskulturens flintøkser deles i en rækkeformer, der sandsynligvis må henføres til forskel-lig brug, men det kan også skyldes traditioner iflinthugningen. Som i flere andre eksempler pågenstandsgrupper er det grundlæggende arbejdeudført af Glob i 1944/45 med en skelen til Müllerssystematik. Senere foretog Ebbesen en nybear-bejdning af materialet fra både grave og depoterpå den jyske halvø11.

På basis af udvalgte formelementer og propor-tioner udskiller Ebbesen og senere Hübner enrække flintøkser og –mejsler indenfor den sene delaf yngre stenalder. Ebbesen betegner med traditio-nen de fleste af økserne som tyknakkede retøkser,i modsætning til de ældre, tyndnakkede flintøkser.Dertil kommer så de knapt så almindelige mellem-eller tyndbladede former, der både kendes som ret-og tværøkser og de tyknakkede tværøkser. Hübnerbetegner mere konsekvens økserne som tyk- ellertyndbladede også med et skel mellem ret- og tvær-økser. Der vil naturligvis være variationer mellemde to inddelinger, men for mere generelle betragt-ninger er disse forskelle ikke vigtige12.

26

Fig. 6. Udbredelsen af stridsøkser af type B. Efter Hübner2005 Abb. 52.

The distribution of the type B battle-axe.

Der er alt i alt lidt over 600 flintøkser fra ca. 500grave, heraf benytter Ebbesen ca. 300 økser fra etnæsten lige så stort antal grave i sin bearbejdning,mens Hübner udnytter et næsten dobbelt så stortmateriale. Knapt 440 flintøkser er af den forholds-vis svære tyknakkede eller –bladede form, mensder er ca. 110 tyndbladede, heraf ca. 1/3 tværøk-ser. Længden på de tyndbladede flintøkser liggermellem 7,2 og 22,2 cm med et gennemsnit på 12,7cm. Udbredelsen er det centrale Jylland fra lidtnord for Mossø og sydover med en ekstensiv grup-pe i Salling og Vesthimmerland og en mere kon-centreret gruppe i den vestlige del Sydvestjylland.

De tyndbladede økser kan opdeles i flere typer,heraf er Hübners type 2A med 79 eksemplarer denalmindeligste, og det er i denne gruppe, at manskal placere flintøksen fra Brokær. Øksen er somnævnt en retøkse, som ved type 2B kendes i yder-ligere 50 eksemplarer. Almindeligvis har økserneaf denne type forholdsvist pænt slebne bredsider,og ca. halvdelen også mere eller mindre slebnesmalsider, som tilfældet er ved øksen fra Brokær.Slibesporene på denne økse synes imidlertid del-vist borthuggede især på den mest konkave side,hvor der kun er slibespor ved nakken og på etenkelt sted i nakkedelen. Den anden smalside ud-viser en mere udbredt slibning, men denne er dogborthugget i den midterste del af øksen, som her-ved får en markeret nakkedel i forhold til ægdelen.Også på selve nakken er der slibning, hvilket erforholdsvist sjældent og et formentlig tidligttræk13.

Grave med ravskiverEnkeltgravskulturens måske mest karakteristiskesmykkeform er ravskiven, rund eller let oval ogmed en central gennemboring. Ravskiverne eralmindeligvis 2-10 cm i diameter og med en tyk-kelse, der ikke overstiger radius af skiven og somoftest er betydeligt mindre. Ud fra deres formgiv-ning og størrelse kan skiverne deles i flere typer.Således deler Hübner i 2005 skiverne i fire typerud fra tværsnit og gennemboring samt tre varianterud fra diameteren, mens Ebbesen ud fra diamete-ren opstiller tre hovedtyper med hver to underty-per, som er baseret på tværsnittet14.

En nøjere gennemgang af de to typedelingerviser, at den største forskel er den metodiske ind-

gang til opdelingen ved a) tværsnit eller b) diame-ter. Altså: En type har en flad og en let hvælvetside med en forholdsvis skarp kant; en anden haren jævn tykkelse og flade sider og med en rundetkant. Det er ud fra diameteren muligt at opdelematerialet i tre grupper: a) store, b) mellem eller c)små ravskiver, hvor de største ravskiver med denlet hvælvede side udgør næste alle eksemplerne i

27

Fig. 7. Udbredelsen af ravskiver. Efter Hübner 2005 Abb.279.

The distribution of amber discs.

28

gruppe a), lidt under halvdelen i gruppe b og 1/4 igruppe c15.

Der er ca. 140 grave med ravskiver, hvor knapt75 procent har to ravskiver, mens lidt over 25 pro-cent har en ravskive (det formodes, at der i de fle-ste af gravene har været to ravskiver, men under-søgelsen har ofte været ufuldstændig eller lemfæl-dig); dertil kommer et par grave med fire ravski-ver, formentlig dobbeltgrave. Udbredelsen er sam-let Midt- og Vestjylland, men alligevel er det mu-ligt at udskille tre områder: Skive-Mors, det cen-trale Vestjylland omkring Skjern å og Sydvest-jylland. Gravene med de største ravskiver har engenerel sydlig udbredelse og med tendens til kon-centration i Sydvestjylland. Også de små ravskiverhar en sydvestlig koncentration, men er også ud-bredte i det nordlige Midtjylland (fig. 7)16.

Dateringen af ravskiver volder generelt ingenproblemer, idet der er hele 67 grave, hvor de er

kombineret med stridsøkser og da næsten udeluk-kende fra første halvdel af enkeltgravskulturen(ca. 2850-2600 f. Kr.). Et generelt træk er, at ski-ver med hvælvede oversider bliver mindre i løbetaf enkeltgravstid. De helt små ravskiver dækkertidsmæssigt hele enkeltgravstid, men synes atklumpe sig i anden halvdel af ældre enkeltgravs-tid. De store ravskiver findes hovedsagligt medstridsøkser af Globs type A og B, hele 19 eksem-pler, mod fem eksempler kombineret med strid-søkser af type C (to grave), D, G og H, mens mel-lemgruppen blot har fem kombineret med strid-søkser type A eller B, mod 7 kombineret med ty-perne E-F-G-H-I17.

Knapt 100 grave med ravskiver har mandsudstyrsom strids- og flintøkser, mens der er ca. 40 gravemed ravskiver, hvor antallet af ravperler tyder på,at der er tale om kvindegrave18. Den markantekombination af stridsøkser og store ravskiver vi-

Fig. 8. Fund fra sen yngre stenalder i og omkring Esbjerg Kommune. Vigtigste signaturer: gravhøj med enkeltgravskultur (rødcirkel), storstensgrav (lilla cirkel), løsfund (rød trekant), boplads (rød firkant).

The distribution of finds from the later stages of the Late Stone Age in and around the municipality of Esbjerg. The most importantsignatures: burial mound with single grave culture (red circle); megalithic grave (lilla circle); loose finds (red triangle); settle-ment (red square).

ser, at disse parvise ravskiver ligesom stridsøksenhører til mandsudstyret. Mere kompliceret er for-holdene ved de mellemstore ravskiver, der bådefindes i mands- og kvindegrave. De fleste af rav-skiverne i kvindegravene hører til gruppen af mel-lemstore ravskiver.

Gruppen af små ravskiver forekommer tilsyne-ladende i både mands- og kvindegrave19. En lillesamling grave fra Sydvestjylland er så beskedne ideres størrelse, at de må opfattes som barnegrave,og i flere af disse grave er der fundet små ravski-ver. Eksempelvis er to grave fra Veldbæk lige østfor Esbjerg anlagt under flad mark. Deres indholdvar en lille ravskive og en lille stridsøkse samt i enaf gravene yderligere et lille, flækkelignendeafslag. Gravstørrelser og svage ligspor i højresideleje viser, at der er tale om to drenge20.

Ravskiverne udviser efter alt at dømme varia-tion såvel tidsmæssigt, rumligt som socialt. Detlille antal og kombinationen med nogle af enkelt-gravskulturens mere sammensatte grave (f. eks.cirkelgrave) tyder på, at vi her har at gøre medsporene af datidens ledende samfundslag, ogmåske er det netop ravskiverne, der materielt sym-boliserer disse mennesker: Mændene med deresstore ravskiver, som næsten altid findes ved livet –måske engang siddende på et bælte eller lignende -kvinderne med de mellemstore ravskiver, der fin-des mere spredt i gravene og måske har siddet påtøjet, og slutteligt børnene med de helt små ravski-ver, der måske følger de voksne i dragtskikken.Ydermere er tilsyneladende et tidsmæssigt for-hold, hvor skiverne med tiden blev mindre, ogmåske en geografisk parameter, hvor de størsteravskiver især er udbredt i Sydvestjylland.

SammenfatningMan kan i det store hele opfatte Sydvestjylland ogde tilstødende egne af Midt- og Vestjylland forden ældre jyske enkeltgravskulturs kerneområdebl.a. markeret ved koncentrationen af stridsøkseraf type A og B samt ravskiver.

Til trods for de mange grave fra enkeltgravstider der kun 16 med kombinationen: stridsøkse, flin-tøkse og to ravskiver, heraf har 11 yderligere enflække. Meget taler således for, at der formentlighar været en flække i graven fra Brokær, men denkom måske ikke med i spanden, eller også har den

ikke været så i øjnefaldende som de øvrige grav-gaver. Der er alligevel tale om et vigtigt gravfund,som på mange måder øger vor viden om enkelt-gravskulturen (fig. 8).

Løsfund af de tunge flintøkser fra egnen har forlængst påvist enkeltgravskulturen i den ydre del afKongeådalen, mens bopladser i de seneste år og nudet indkomne gravfund viser, at der ikke kun ertale om spor efter enkeltgravsfolkets tilfældigebesøg på egnen. Fundets sammensætning viser, atafdøde var en mand, der må anses for at have til-hørt en af egnens ledende familier. Det nærmestefund med lignende sammensætning stammer fraKalvslund ca. 8 km mod øst, men her antyderstridsøksen en noget senere datering21. Fra Tjære-borg (ca. 14 km mod NV) er der også et fund, hvorstridsøksen antyder, at man måske krydser enmulig stammegrænse, men på den anden side erstridsøksen fra en grav i Veldbæk (ca. 18 km modVNV) af samme hovedtype som fra Brokær. Engrav fra Størsbøl (ca. 13 km mod nord), der blevundersøgt i 1994, indeholdt en stridsøkse af typeB, en tyndbladet flintøkse og en flække, men ikkede interessante ravskiver22.

Stridsøkserne kan opfattes som mandens sym-bol og signalerede formentlig også en form for sta-tus for afdøde, måske som kriger; det har fleregange været diskuteret, om de har haft en praktiskfunktion, men konklusionen har som oftest væretnegativ eller i det mindste tøvende i forhold tilanvendelsen. At de tyknakkede flintøkser kan er-statte stridsøkserne som mandens symbol og sta-tusmarkør ses i mange grave, men deres praktiskeanvendelse kan vel ikke bestrides, og det må for-modes, at deres funktion, specielt hvad angår mar-kering af status, ikke helt svarer til stridsøkserne.

Den lille tyndbladede flintøkse er noget sværereat indpasse i billedet af enkeltgravskulturen. Påsamme vis som ved de større flintøkser er der for-mentlig en dobbelt funktion i disse økser, sommåske også peger mod afdødes mere praktiske ev-ner.

Ravskiverne er måske den oldsagsform, somsiger mest om afdøde og signalerer formentlig så-vel status og stammetilknytning som køn og alder.Afdøde i graven fra Brokær var en voksen mandmed høj status. Stridsøksen og størrelsen af rav-skiverne viser hans tilknytning til Sydvestjylland.

29

30

Der er naturligvis mange usikkerheder i tolknin-ger, der bevæger sig væk fra det håndfaste materi-ale: oldsagerne og ubekendte faktorer, som vi inutiden ikke kender eller har afdækket om f. eks.enkeltgravskulturen. At fundene, deres sammen-hæng og bevaringstilstand er, som de er, kan viikke gøre noget ved, men vi kan stille spørgsmål,udfærdige modeller og håbe, at disse giver meningi forhold til vor opfattelse af de forhistoriske sam-fund (fig. 9).

I graven fra Brokær har vi så at sige egnens høv-ding, men mangler alle ”indianerne”. Hvordanstammen var organiseret, og hvor stort et områdedenne dækkede, antyder de nærmeste fund afsamme karakter. At det billede, vi danner af forhi-storien, hurtigt kan ændre sig, viser fundet fraBrokær tydeligt, og uden det ville der set i bak-spejlet mangle en vigtig brik i det puslespil, vi heletiden forsøger at gøre mere komplet: Heldigvis, ogmange tak for det fine fund.

Noter1. Siemen 2009 s. 35.2. Engelhardt 1881 s. 109ff.3. J.P. Trap Danmark Ribe Amt Bind IX,2 1965

s. 1043; Aner & Kersten 1986 s. 86 nr. 3999og 4001.

4. J. nr. 108/02, Hjortlund Sogn i National-museets topografiske arkiv.

5. Jensen 1998 s. 70; Siemen 2009 s. 295ff.6. Eva Hübner anvender i sin doktordisputats fra

2005 2384 grave fra 1566 fundsteder, menanfører at der findes en del flere gravfund.Klaus Ebbesen har i sin disputats fra 2006udvalgt 51 lokaliteter, som ikke alle genfindesi Hübners materiale. En optælling af gravfun-dene fra Sydvestjylland viser, at der er ca. 840undersøgte høje, heraf 70 procent (570) medgravfund fra enkeltgravstid.

7. Siemen 1997.8. Ebbesen 2006 s. 49; Hübner 2005 s. 65ff.

Fig. 9. De nærmeste gravfund med stridsøkse af type B, tyndbladet flintøkse samt ravskiver (rød), uden ravskiver (mørk).

Grave finds in the proximity with type B battle-axes, thin bladed flint axes and amber discs (red), without the latter (dark).

9. Glob type B1a og Hübner type B1.10. Siemen 1984: Snorekeramisk kultur i

Mellemeuropa. Upubliceret speciale. Siemen1986; 1994.

11. Ebbesen 1975 s. 282ff.; 1982; 2006 s. 31ff.12. Ebbesen 1982 s. 119ff. udskiller 4 former for

tyknakkede retøkser af flint (type IA-ID),mens tyndbladede retøkser og tværøkser medlig æg sammenfattes til en form med flerevarianter (type II), svære tyknakkede huløkser(type IIIA, Kregmetypen, type IIIB og Horne-bytypen) og mejsler (type IVA og IVB).Hübner 2005 s. 328ff. udskiller 4 typer af tyk-bladede retøkser (1A-1D), 5 tyndbladede ret-og tværøkser(henholdsvis type 2A1-2E1 ogtype 2A2-2E2); huløkser dels tykbladede(type 3A1: Horneby typen; 3A2: Kregmetypen) dels tyndbladede hulløkser (type 3B1);samt ret- og tværmejsler).

13. Ebbesen 1982 s. 133; Hübner 2005 sp.346f.14. Glob 1944 s. 150f.; Hübner 2005 s. 377ff.;

Ebbesen 2009 s. 92ff. Hübner har foruden ski-verne med centralgennemboring (type 1-2)også 2 typer (type 3-4) med tværgående gen-nemboring. Om disse kan anses for at væreravskiver kan diskuteres, de indgår imidlertidikke i behandlingen af ravskiver denne artikel.

15. Hübner 2005 s. 378 har 3 varianter: større end6 cm (var. C), 4,1-6 cm (var. B) og 4,0-2,0 cm(var. A); Ebbesen har type 1: diameter 4,8 cmeller derover.; type 2: diameter 4,7 til 2,9 cm;type 3: 2,8 til 1,8 cm. Hübner 2005 380 Abb.278.

16. Siemen 1997 s. 215 Abb. 11; Hübner 2005 s.381 Abb. 279-281; Ebbesen 2006 s. 95 Fig.58-60.

17. Glob 1944 s. 150f; Siemen 1997 s. 213; Hüb-ner 2005 s. 282f., Abb. 282; Ebbesen 2006 s.93f.

18. Hübner 2005 s. 617f.; Ebbesen 2006 s. 93f.19. Ebbesen 2006 s. 94.20. Siemen 2009 p. 499f. nr. 39.102.21. Siemen 2009 s. 303f. nr. 29.27.22. Siemen 2009 s. 659 nr. 49.10 (Tjæreborg,

stridsøksen er en A type); 2009 s. 508 nr.39.114 (Veldbæk); 2009 s. 670 nr. 51.10(Størsbøl).

LitteraturAner, Ekkehard & Karl Kersten 1986: Die Funde

der älteren Bronzezeit des nordischen Kreisesin Dänemark, Schleswig-Holstein und Nieder-sachsen Band VIII. Ribe Amt. København/Neumünster .

Ebbesen, Klaus 1975: Die jüngere Trichter-becherkultur auf den dänischen Insels. Ar-kæologiske Studier 2. København.

Ebbesen, Klaus 1983: Flint Celts from Single-Grave Burials and Hoards on the JutlandicPeninsula. Acta Archaeologica 53, 1982(1983). København s. 119-181.

Ebbesen, Klaus 2006: The Battle Axe Period.Stridsøksetid. København.

Engelhardt, Conrad 1944: Jernalderens Grav-skikke i Jylland. Aarbøger for nordisk Old-kyndighed og Historie 1944 s. 79-184

Peter V. Glob 1944: Studier over den jyske En-keltgravskultur. Aarbøger for nordisk Old-kyndighed og Historie 1944.

Peter V. Glob 1945: Studier over den jyskeEnkeltgravskultur. København.

Hübner, Eva 2005: Jungneolitische Gräber aufder Jütischen Halbinsel. Nordiske Fortids-minder Serie B, Band 24:1-3. København.

Jensen, Stig (red.) 1998: Marsk, land og bebyggel-se. Ribeegnen gennem 10.000 år. Den antik-variske Samlings skriftrække bind 1:A-B. JyskArkæologisk Selskabs Skrifter XXXV

Müller, Sophus 1888: Ordningen af DanmarksOldsager I. Stenalderen. København.

Müller, Sophus 1898: De jydske Enkeltgrave fraStenalderen. Aarbøger for nordisk Oldkyn-dighed og Historie 1898 s. 157-282.

Siemen, Palle 1986: Enkeltgravskultur og regiona-le grupperinger i jysk enkeltgravskultur. I:Adamsen, Chr. & K. Ebbesen (red.) Strids-øksetid i Sydskandinavien. ArkæologiskeSkrifter 1. København, s. 84-96.

Siemen, Palle 1989: Køns- og aldersrelationer isnorekeramisk kultur i Saaleområdet. I: Lars-son, L. (red.) Stridsyxekultur i Sydskan-dinavien 2. University of Lund. Institute of Ar-chaeology, Report Series No. 36, 1989 (Lund1989). s. 195-208.

Siemen, Palle 1994: Social structure of the Elbe-Saale Corded Ware Cultur – a preliminary

31

model. I: Buchcvaldek, M. & Chr. Strahm(red.) Die älteren Schnurkeramik und ihrenKontinentaleuropäischen Beziehungen. Prae-historica XIX, 1992 (Prag 1994) s. 229-240.

Siemen, Palle 1997: Probleme der älteren jütischeEinzelgrabkultur. I: Siemen, P. Early CordedWare Culture. The A-Horizon – fiction ogfact? Arkæologiske Rapporter fra EsbjergMuseum 2, Esbjerg 1997 s.199-218.

Siemen, Palle 2009: Sen yngre stenalder i Syd-vestjylland. Arkæologiske Rapporter fra Es-bjerg Museum 4, 2009. Esbjerg.

Trap, J.P. 1965: Danmark. Ribe Amt. Bind IX,2.

SUMMARYA surprising present from BrokærIn the summer of 2009 Sydvestjyske Museer wasenriched by a new exciting find. The find in ques-tion was a supposed megalithic grave find, whichwas initially unearthen more than 50 years ago.Today the find encompases a battle-axe – type Baccording to Globs typology, a thin bladed flintaxe and one of originally 2 amber discs (fig. 1-3).The find was accidently knocked out of a steepslope in a sandpit and most likely originate from anon.registrered burial mound. The finds.spot is sit-uated in a small area of shifting sand on the south-ern side of the Kongå river valley(fig. 4-5).

Despite the fact that we know of more than 4500graves from the Single Grave cultural period, thereare only ca. 100 graves containing type B battleaxes and these are mostly found in southwesternJutland – within a broad belt along the Skjern riverand spots in north western mid-Jutland and centralSouthern Jutland (fig. 6). The battle-axes are 11-22,5 cm long and in detail are composed of fourdifferent designs. In relation to their length thesmallest axes are generally found in south westernJutland. Disse short B-axes are especially preve-lant among type B1 and B4, of which 50% and85% respectively come from south and southwest-ern Jutland.

The thin bladed axes of flint are known in anumber of different types, of which the Brokæraxe can be placed within Hübners group 2B – con-taining 79 pieces in all, 50 of which are

Chopping axes. Amber discs are known of fromca. 140 graves, where nearly 75% have 2 discs.

The main distribution area is mid- and westernJutland, but 3 area set themselves apart: a regionaround Mors-Salling, the central part of westernJutland around the river Skjern and southwesternJutland (fig. 7). Amber discs can be analyzedchronologically, geographically, socially and interms of gender. With regard to the chronology theamber discs decrease in size the later they are inthe Single grave culture period. Geographicallyspeaking, greater numbers of large amber discs arefound in southwestern Jutland. The largest amberdiscs are mostly found in the more exclusivegraves or together with more comprehensive gravegoods. The amber discs apparently fall into 3 sizegroups, where the smallest are related to childsgraves, those of medium size in female graves andthe largest in male inhumations.

A combination of all the assertations wepresently can gather from our pooled knowledgeof the Single grave culture can at best give us animpression of this past society and in this situationevery single piece of knowledge uncovered is thusof great value to solving this scientific jig-sawpuzzle. The individuals manifested with theseburials and grave goods could possibly be repre-sentative of chieftains and magnates of these pastsocieties. The Single grave culture period inJutland is often treated as one large group, but inthe material expression of the culture, it might bepossible to trace tribal groupings of the past andgradually unveil some of the relations betweentribes and the individual chieftain. In regard to thisparticular grave from Brokær we might say, thatwe have the ‘chieftain’ of the region, but lack the‘indians’. Despite this it is all in all a magnificentfind, which we should be very grateful for.

Palle SiemenMuseumsinspektør, Sydvestjyske MuseerOdins plads 1, 6760 Ribepas@sydvestjyskemuseer.dk

32

IndledningLandskabet omkring Hunderup er præget af etstørre engområde, der adskiller de to landsbyerHunderup og Sejstrup. Terrænet er generelt fladtuden væsentlige topografiske markører.Undergrunden er varieret med partier af sandnæsten uden sten, og partier af let leret bakkegrusmed en del mindre, op til håndstore sten og fåspredte, større sten, hvis største mål er 40-60 cm.

I området omkring Hunderup har vi i forvejenkendskab til fund fra stenalderen og frem til mid-delalderen. Der er enkeltfund af stenøkser, der fin-des gravhøje og efterretninger om forsvundnegravhøje. I 2001 gravede museet vest for Hun-derup Kirke, og fandt dele af den middelalderligelandsby. Bl.a. fandtes flere huse og enkelte brøndefra 1100-1300-tallet1. Ved Sejstrup undersøgtes islutningen af 1980’erne en mindre del af enbebyggelse fra germansk jernalder (ca. 400-550 e.kr.)2, ligeledes blev der i Sejstrup i 1987 undersøgten gravhøj med fine begravelser fra bronzealderen(ca. 1500 f.kr.)3. Der var altså fortidsminder fraflere perioder i området, og udgravningen i 2007tilføjede yderligere interessante, nye resultater.

Forud for udstykning af storparceller syd forNørlundvej udlagde Sydvestjyske Museer enrække søgegrøfter over det berørte område4. I deøstligste grøfter fremkom bebyggelsesspor fraovergangen mellem bronzealder og tidlig førro-mersk jernalder (500-200 f.kr.). Desuden fandtesenkelte skår af ornamenteret tragtbægerkeramikfra tiden 3500-3300 f. kr. (fig. 2). Denne type

keramik ses gerne som offergaver i forbindelsemed jættestuer, og sammen med tilstedeværelsenaf flere store sten tydede det på, at der måtte findesen ødelagt storstensgrav på stedet. Da muldjordenblev trukket af ned til undergrundssandet fik vidog først og fremmest en glædelig overraskelse; iundergrundssandet tegnede sig, udover stolpehul-ler og andre anlægsspor, rektangulære mørke pla-mager i varierende størrelse, men med omtrentsamme orientering (NØ-SV). Der var ingen tvivl

33By, marsk og geest 21, 2009, s. 33-48

Vikingetidsgravpladsen ved Hunderup– 15 jordfæstegrave omkring en storstensgrav fra stenalderen

Af Claus Feveile og Mette Højmark Søvsø

Ved en udgravning på Nørlundvej ved Hunderup i efteråret 2007 fandtes en meget ødelagt jættestue frastenalderen, og i forbindelse med denne resterne af en urnebegravelse fra yngre bronzealder eller tidligførromersk jernalder samt bebyggelsesspor fra samme periode. Storstensgraven var ødelagt i nyere tid.Udgravningens hovedresultat var dog fundet af en gravplads fra vikingetiden. Gravpladsen var anlagt udfra storstensgraven, og talte i alt 15 jordfæstegrave med både børn og voksne individer, heraf en kam-mergrav og en begravelse i en stammebåd. De fleste grave indeholdt gravgaver af forholdsvis beskedenkvalitet og udformning. Ud fra en samlet vurdering af de genstande, der kunne dateres, og måden atgravlægge på, kan gravpladsens funktionstid dateres til 900-tallet.

Fig. 1. Vikingetidsgravpladser i det sydvestjyske område.

Viking period burial grounds located in southwestern Jutland.

om, at vi havde fundet en gravplads. Gravenestrakte sig i et bredt bælte fra den ødelagte stor-stensgravs område og mod sydvest (fig. 5). Udfragravenes udseende og orientering dateredes de tilvikingetiden. Gravpladsen var ikke erkendt i søge-grøfterne, og oveni glæden var det en påmindelseom, at det er vanskeligt at fange alle fortidsminderved hjælp af søgegrøfter. I det følgende vil ud-gravningsresultaterne blive fremlagt i kronologiskrækkefølge.

Storstensgraven fra yngre stenalder (tragt-bægerkultur, ca. 3500-3300 f.kr.)Det stod hurtigt klart, at den storstensgrav, vi søg-te efter, var blevet plyndret for sten. Dens omtrent-lige udstrækning gav sig til kende ved plamager afmeget lys kulturjord, hvori fandtes mere af denførnævnte keramik, samt stykker af brændt flint.Knust og/eller brændt flint blev ofte brugt somunderlag for gulvet i storstensgravene, eller somtættende, isolerende fyld mellem de store sten5.Midt i området med lys kulturjord var en nedgrav-ning med mørkere fyld, tydeligvis et moderneplyndringshul. Det blev tømt i håbet om at finde

enkelte store sten, der endnu lå på deres oprindeli-ge plads, for den angav jo højst sandsynligt place-ringen af selve gravkammeret; det er her, man hargravet ned for at få fat i de store sten. Der var storesten, men de lå løst i den omrodede fyld. Nogle få,mindre sten lå muligvis in situ, men det kunneikke afgøres med sikkerhed. Fund af glas og nyeretids keramik i den omrodede jord daterede plyn-dringen til 1800-1900-tallet. På Original 1 kortetfra 1820 ses det, hvorledes et ældre vejforløb slåren bue på dette sted (fig. 4). Det ældre vejforløbrespekterede tydeligvis storstensgraven. Det nyevejforløb, som er det der findes i dag, er derimodhelt lige, og det kan meget vel være byggeriet afden nye vej, der blev anlæggets endeligt. De storesten er brugt til byggeri eller sprængt til skærver tilvejfyld. Vi fandt i øvrigt afsprængte stenflager un-der udgravningen af resterne af anlægget, dertyder på det sidste. I det stenfattige vestjyske om-råde har det været fristende at tømme storstensgra-vene for brugbare sten; i Esbjerg Kommune ken-des i dag kun 40-50 stk. bevaret, de fleste kun somruiner. Fundet i Hunderup er derfor en vigtig til-føjelse til periodens bebyggelseshistorie.

34

Fig. 2. Til venstre: Keramikskår fra Tragtbægerkulturen fun-det ved udgravningen (ASR 1909 x7, x25). Foto: SJM. Til højre: Eksempler på Tragtbægerkulturens offerkeramik.Efter Jensen 2004a s. 405.

To the left: Pottery sherds of the Funnel Cup culture foundduring the excavation (x7, x25). To the right: Examples ofsacrificial ceramics related to the Funnel cup culture.

På trods af at storstensgraven var så ødelagt, gavudgravningen os flere indikatorer på, hvordananlægget omtrent må have set ud før plyndringen.Det moderne plyndringshul angav gravkammeretsomtrentlige størrelse og let ovale facon (ydre mål:ca. 5x3 m). Keramikken koncentrerede sig især iområdet umiddelbart syd for jættestuen, hvilkettyder på, at indgangen til anlægget har været her.På fig. 3 ses en plan af en jættestue fra Gammel-enge ved Højer, forsøgsvis lagt ind over vores ud-gravningsplan. Det er sandsynligvis et anlæg sva-rende til dette i størrelse og konstruktion, der harligget ved Nørlundvej. Et sådant anlæg består afen indgangstunnel, som ender i et ovalt gravkam-mer liggende på tværs i forhold til indgangstunne-len. Det hele er dækket med jord, og højranden ermarkeret af en kreds af større sten. Anlægstypenkaldes en jættestue, hvor indgangen ender i kam-

merets langside, hvorimod den hos en dysse enderi en kortside6. Gravkamrene blev typisk anvendt tilflere begravelser, nogle gange over meget lang tid.Der er ofte givet gravgaver med som flintøksereller ravperler.

En urnegrav fra yngre bronzealder eller før-romersk jernalder (ca. 800-200 f.kr.)Lettere spredt i fylden fra den moderne plyndringaf megalitgraven, lå skårene af et mindst ét finere,glittet kar, samt en håndfuld brændte knogler, dersandsynligvis er menneskeknogler7. Skår og knog-ler må stamme fra en urnebegravelse, nedgravet imegalitgravens højfyld, som er ødelagt sammenmed hele gravanlægget engang i 1800-tallet(fig. 3). Urnebegravelsen dateres ud fra keramik-kens udformning til overgangen mellem yngrebronzealder og tidlig førromersk jernalder (ca.

35

Fig. 3. Udgravningsplan med angivelse af fund fra yngre stenalder og yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder. Planen af enjættestue fra Gammelenge ved Højer er lagt henover den næsten forsvundne jættestue i Hunderup for at anskueliggøre dens muli-ge oprindelige udstrækning og opbygning. Den røde stjerne angiver fundstedet for den forstyrrede urnegrav fra yngre bronzealdereller ældre førromersk jernalder. Den førromerske bebyggelse er angivet med gråt, og kogestensgruber tilhørende bebyggelsenmed rødt.

Excavation plan with highlighted finds from the Late Stone Age and Late Bronze Age/ Early Pre-Roman Iron Age. In order to illu-strate the possible original extent and size of the original passage grave, the plan of the passage grave from Gammelenge nearHøjer, is here overlaid, with the plan of the nearly erased passage grave from Hunderup. The red star indicates the find spot forthe disturbed urn grave dated to the Late Bronze Age or Early Pre-Roman Iron Age. The Pre-Roman settlement is highlighted ingrey and cooking-stone pits belonging to the settlement are indicated with red.

800-200 f.kr.). Urnen kan være en begravelse fraden bebyggelse, som beskrives i det følgende.

Bebyggelse fra førromersk jernalder (ca. 500-200 f.kr.)Syd og vest for jættestuen blev mindst femhustomter fra ældre førromersk jernalder (ca. 500-200 f.kr.) afdækket (fig. 3). Husene giver sig tilkende som parvise rækker af tagbærende stolper,hvis nederste del er det eneste, der i dag kan for-tælle os om husets konstruktion. Husene har været10-17 m lange. Sydvestligst i feltet ses to hustom-ter liggende oveni hinanden, de er altså ikke sam-tidige, men har afløst hinanden. Vi kan ikke af-gøre, om de øvrige huse er samtidige, eller om detf.eks. er den samme gård, der ses i flere faser. Vihar ikke afgrænsningen på bebyggelsen, men den

kan meget vel fortsætte udenfor udgravningsfeltet.På fig. 3 ses med rød markering affalds- og koge-stensgruber, som er lavet af beboerne i husene.Kogestensgruber er rester efter tilberedning afmad ved hjælp af varme sten, et typisk træk franetop denne periode. Bebyggelsen dateres ud frahustomternes udseende, keramikken samt koge-stensgruberne. Bebyggelsen lå tæt op ad jættestu-en, og den har helt sikkert stået som et vigtigtmonument for beboerne.

Vikingetidsgravpladsen (900-tallet)Gravpladsen og de dødeDa et vikingetidssamfund i nærheden valgte atanlægge en gravplads her, stod storstensgravenstadig intakt som et markant punkt i det ellersflade landskab. Der er ingen tvivl om, at forfædre-

36

Fig. 4. Udsnit af Original 1 kort over ”Hunnerup Bye” fra 1820, som er en kopi af et ældre kort. I højre side af kortet ses landsby-en Hunderup, i højre hjørne kirken. Udgravningsfeltet med rekonstruktion af storstensgravens omtrentlige udstrækning er marke-ret med rødt. Som det ses, slår landevejen en lille bue nord for anlægget. © Kort og Matrikelstyrelsen.

Section of the Original 1 Map of ‘Hunnerup village’ from 1820, which is a copy of an older map. The village of Hunderup is seenon the right hand side, with the church in the high corner. Plan of the excavation site with a reconstruction of the Megalithicgrave estimated extent highlighted in red. As can be seen, the road clearly makes a slight turn on passing north of the site.

nes imponerende gravanlæg har haft betydning idatidens menneskebevidsthed, og der findes daogså andre eksempler på, at man også i denne peri-ode af forhistorien har begravet sine døde tæt vedlangt ældre høje eller megalitanlæg8. Gravpladsenstrækker sig i et bredt bælte på ca. 20x40 m frastorstensgraven mod sydvest (fig. 5). Eftersøgningaf flere grave mod vest, syd og øst gav intet resul-tat, og vi regner derfor med, at gravpladsens af-grænsning i disse retninger er klarlagt. Derimod erder en lille chance for, at der kan være et par gravemere mod nord, under Nørlundvej. Desuden kander have været en vikingetidsbegravelse i stor-stensgraven, måske en ”begyndergrav” for grav-pladsen. Ved udgravningen af resterne af jættestu-en blev der dog ikke fundet spor af gravgods ellerandet, der kunne tyde på dette. Gravpladsenomfattede i alt 15 begravelser, alle jordfæstegrave.De fleste var ikke særligt dybe, mellem 10 og 60cm under udgravningsfladen, hvortil skal læggesdet oprindelige muldlag. Den kalkfattige under-grund betyder, at bevaringstilstanden for organiskmateriale er meget dårlig. Tandemalje fandtes iflere af gravene, ligesom der i enkelte tilfælde varbevaret mindre dele af knoglerne, typisk fra dekraftige lårbensknogler eller lidt af kraniet.Yderligere partier af skeletterne kunne registreressom farvespor, men i en del tilfælde var det sletikke muligt at erkende det gravlagte lig. Det bety-der, at knoglematerialet fra denne gravplads ikkebidrager med ny viden om den menneskelige fysiki vikingetiden. Næsten alle gravene (12 stk.) havdeen størrelse, der betyder, at de gravlagte antagelighar været voksne, eller i det mindste teenagere. Toaf gravene var dog så små, at der må være tale omspæd- eller småbørnsgrave (grav 4 og 14), og etenkelt individ kunne ud fra tandresterne bestem-mes til sandsynligvis at være et større barn (grav9). I tre af gravene var der bevaret så meget tande-malje, at en vurdering af den afdødes alder kunneforetages (grav 9, 12 og 15)9.

Gravene var næsten alle orienteret i længderet-ningen ca. nordøst-sydvest. I fire af gravene varder spor efter kister (grav 2, 3, 11, 12). I ét tilfældevar der brugt dele fra en lille båd som kiste (grav10), mens der i et andet tilfælde har været byggetet kammer af enten korte lodrette eller lange,vandret placerede planker (grav 6).

GravskikkenVikingetidens gravskik var meget varieret, ogafspejler et samfund med mange regionale ogsociale forskelle. Overordnet set findes bådebrandgrave og jordfæstegrave, men indenfor hveraf disse grupper er der stor variation. Der findesbrandgrave under små, lave høje og under cirku-lære, ovale, trekantede eller firkantede høje.Brandgravene findes også i ældre høje eller underflad mark. Brandgravene kunne også være brand-pletter, urnebrandgruber og urnegrave. Jordfæste-gravene findes også i høje eller under flad mark.De kan inddeles i jord-, kiste- og kammergrave.Det almindeligste er den enkle jordgrav, hvor dendøde er nedlagt direkte i jorden. Under kistebe-gravelser hører planke- eller bulkister, eller dendøde kunne begraves i et trug eller en båd. Merestil er der over begravelserne i vognfadinger, somsynes forbeholdt fornemme kvinder, eller kam-mergrave med gravhuse over10.

Generelt kan man sige om udviklingen i grav-skikken, at begravelserne i yngre germansk jernal-der langt overvejende var brandgrave, mens der iløbet af 800-årene skete et skift til næsten udeluk-kende jordfæstebegravelser. Gravpladsen vedNørlundvej svarer med sine jordfæstegrave tilgravpladserne ved både Grimstrup og Gammelby,mens disse gravpladser adskiller sig fra f.eks. St.Darum Tjæreborg og Ribe, der enten omfattergrave fra både ældre og yngre germansk jernaldersamt vikingetid, eller består af både brandgrave afvarierende karakter samt jordfæstegrave11. En delaf denne forskel kan forklares kronologisk; grav-pladsen ved Nørlundvej kan være anlagt så sent, atskiftet til jordfæstegrave havde fundet sted. En delaf brandgravene i f.eks. Ribe og Tjæreborg vardog placeret så højt i forhold til undergrunden, attilsvarende gravtyper næppe ville være bevaretved Nørlundvej. Det kan altså ikke udelukkes atdet billede, vi får af gravpladsen – både kronolo-gisk og i forhold til gravskikken – kun er et udvalgbetinget af bevaringsforholdene på stedet.

Kun i ét tilfælde er der en relation mellem tograve (grav 9 og 10), så man kan se, at den enegrav er yngre end den anden, mens den internerækkefølge ikke kan afgøres ved de andre grave.Det er ikke muligt ud fra oldsager, kistespor ellerandet at fastslå, i hvilken rækkefølge begravelser-

37

ne er foretaget, og heller ikke at udskille en ”be-gyndergrav” hvorfra de øvrige har spredt sig. Detkan som nævnt skyldes at en sådan grav har væretplaceret i storstensgravens højfyld – hvor den altsåpå udgravningstidspunktet har været helt ødelagt.

Der sås ingen sikre spor af, at gravene har væretmarkeret på jordoverfladen. Sandsynligvis har deværet markeret på en eller anden måde, f.eks. medde forholdsvis store sten, som findes i området.Sådanne markeringer med sten afsætter sjældentspor i undergrunden, så de kan være svære at påvi-se. De store sten i gravfylden ved grav 15 kan dogvære sådanne, nedsunkne, markeringssten. Etindirekte tegn på, at gravene har været markeret,sås ved grav 10 og 9. Grav 10 var gravet direkte

ned i grav 9, sandsynligvis med fuldt overlæg, ogholdt sig fint indenfor dennes nedgravning (senedenfor).

EfterbegravelseI et enkelt tilfælde var der foretaget en efterbe-gravelse. Grav 10 indeholdt en voksen person,gravlagt i en udspændt stammebåd eller en del afen sådan. Oveni denne grav var et stort barn elleren halvvoksen person gravlagt (grav 9). Da ned-gravningen til grav 9 fint holder sig indenfor grav10’s nedgravning, er der sandsynligvis tale om enhandling foretaget med overlæg. Det kan ikkeafgøres, om de afdøde var i familie med hinanden,men det er en oplagt tolkning.

38

Fig. 5. Udgravningsplan med angivelse af vikingetidsgravpladsens udstrækning med gravnumre og markering af fund.

Excavation plan with the extent of the Viking period burial ground highlighted together with grave numbers and finds.

1

2

3

45

67

8

9-10111213

1415

Signaturforklaring:

Kniv Sporer

Torshammer

Perler

Økse

Anden jerngenstand

39

Store sten i gravfyldGrav 15 adskiller sig fra de øvrige grave på fleremåder. Dels ved gravudstyret, som omfattede etpar sporer, og dels ved de to hele kampesten, og enflis af en tredje, som lå i gravfylden (fig. 6, 7 ogkataloget grav 15). Efter muldafrømningen vedudgravningens start ragede de to af stenene opover undergrundsniveau. Sten af samme størrelsefandtes spredt i undergrunden, så det kan ikke ude-lukkes, at der er tale om naturligt forekommendesten, der er gravet frem ved gravlæggelsen og bloter anbragt tilbage øverst i fylden uden nogetegentligt formål. Den ene af stenene ragede dog såhøjt op, at den oprindeligt kan have fungeret somen markering af graven på jordoverfladen. Grav-fylden er nogen tid efter gravlæggelsen sunketsammen, og stenen er dermed også sunket ned. Enanden mulig forklaring er, at stenene er ment somen sikring mod at den afdøde gik igen. Der kendesen række andre eksempler fra vikingetiden og iøvrigt andre perioder, på, at den døde er ”holdtnede” i graven med store sten. Fra Hedeby kendesf.eks. 29 jordfæstegrave med sten i hoved- ellerfodende, og på en vikingetidsgravplads ved Ger-drup på Sjælland var en kvinde gravlagt med stenover sig, iøvrigt i selskab med en halshuggettræl12. Hvad der taler imod dette er, at stenene ikkevar lagt direkte på liget, men lå højere oppe i grav-fylden.

GenstandeI 10 af gravene var der medgivet gravgaver(fig. 5). I langt de fleste tilfælde er det knive, sommå regnes for personlige genstande, der hørte tilpåklædningen. I enkelte af gravene findes andretyper genstande: jernsporer ved fødderne og et re-mendebeslag (grav 15), enkelte glas- eller ravper-ler (grav 6, 11 og 14), en torshammer af jern (grav6) og en jernøkse (grav 2). I grav 2 og 14 fandtesjerngenstande, som ikke har kunnet bestemmes.Med undtagelse af perlerne var samtlige genstandeaf jern, og de var alle ret dårligt bevarede.

Kun få af gravgaverne giver mulighed for ennærmere arkæologisk datering. Sporerne i grav 15kan udfra tornens længde og vinkel i forhold tilbøjlen dateres til 900-tallet (fig. 7)13. Remende-beslaget fra samme grav er stavformet14. Sådannekendes i større antal fra gravpladsen ved Hedeby.

Beslaget har i den ene ende et nittehul til fastgørel-se i remmen. Oftest har selve staven og den frieende profilerede led, og beslaget fra Hunderup haren indsnævring i spidsen, der kunne tyde på, atden ender i en profileret knop. Beslaget er dog sådårligt bevaret, at det er svært at afgøre præcist,hvordan det har set ud. Stavformede remendebe-slag dateres til 900-tallet15. Øksens og knivenesfacon er ikke specielt karakteristiske (fig. 8). Bådeknive og økser er redskaber, hvis form ikke ændrersig særlig meget over tid. Perlerne, som fandtes, erheller ikke tidstypiske i en grad, så de kan hjælpemed en nærmere datering.

Torshammeren er symbol på guden Tor, oghængesmykker med torshamre blev brugt somlykkebringende eller beskyttende amuletter16. Dekendes fra 800-1000-tallet, og kan have forskelli-ge udformninger. De forekommer hyppigst modvikingetidens slutning, fra 900-tallet og frem, oftei sammenhæng med kæde og perler17. På sammetid vandt kristendommen indpas, og torshamme-rens popularitet ses som modsvar til de små krist-ne hængekors som kendes fra samme periode. Derer flere fund der viser de to religioners sameksi-stens, f.eks. en støbeform til både kors og torsham-mer fra anden halvdel af 900-tallet fra Trend-gården i Nordjylland18. Torshammeren fra Hunde-rup har været flankeret af tre perler, to af glas ogen af rav (fig. 9). Smykket har været monteret påen snor, hvis rester stadig findes bevaret i perler-nes huller. Det var placeret i skødet på den afdøde,måske har den gravlagte haft det i hænderne. Ogsåtorshammersmykkets tilstedeværelse kunne pegepå en datering til 900-tallet.

I grav 2 var der udover en kniv og en økse etaflangt, fladt stykke jern, firsidet i den ene ende ogrundet i den anden. Det kunne i formen minde omet ildstål som kendes fra Birka, men er ret spinkelt,og typen er også ret sjælden. Det kan også være et,ganske vist usædvanligt stort, rembeslag eller detkan være en helt anden type genstand19.

Træ, tekstiler og læderMetalgenstande var dårligt bevaret, men til gen-gæld var der på mange af dem bevaret aftryk aftekstil fra dragter. På de fleste af knivene var endel af træskaftet og i nogle tilfælde rester af læder-skeder og aftryk af tekstil bevaret. En af læderske-

40

Fig. 7. Sporer fra grav 15. Til venstre: Sporene afdækket i udgravningssituationen. Til højre: Den ene spore efter konservering.Sporer af denne type dateres til 900-tallet. Foto: SJM.

Spurs from Grave 15. To the left: Spurs uncovered during excavation. To the right: One of the spurs after conservation. Spurs ofthis type are dated to the 10th century.

Fig. 6. Grav 15 under udgravning. Til venstre: To af stenene i gravfylden. Til højre: Stenene er fjernet, og resterne af den døde erfrilagt. Foto: SJM.

Grave 15 under excavation. To the left: Two of the stones in the grave-fill. To the right: The stones have now been removed andthe remains of the inhumed have been uncovered.

41

derne er muligvis dekoreret med et meget enkeltzig-zag lignende mønster. På torshammersmykketfandtes fibre fra den snor, der har holdt torsham-mer og perler sammen20.

DateringSamlet set må gravene henføres til samme periodeud fra deres orientering, fyld samt topografiskeplacering. De få oldsager fra gravene, der kandateres, peger med størst sandsynlighed på 900-tallet.

AfrundingVi kender ikke placeringen eller størrelsen af denbebyggelse, der har hørt til gravpladsen. 15 grave– hvis pladsen er totalundersøgt – er jo ikke alver-den, så måske er det kun beboerne fra en enkelteller få gårde der har benyttet gravpladsen, ellerden har været benyttet i meget kortere tid, end vipå nogen måde i dag kan afgøre. Bebyggelsen,hvorfra de døde er gravlagt, må ligge et sted inærheden, og en spændende, fremtidig opgave formuseet er naturligvis at finde den.

Flere ting viser os, at gravpladsen er hedensk.Dels er gravenes orientering endnu ikke helt øst-vestlig, som den skal være i kristen sammenhæng,og dels er der gravgaverne, som jo forsvinder medkristendommens overtag. Torshammeren er etdirekte udtryk for, at disse mennesker troede på de

gamle guder og gerne skiltede med det. Kristen-dommen var i 900-tallet på fremmarch i Danmark,men skiftet fra hedenskab til kristendom er sketover længere tid, hvor de to religioner begge harværet praktiseret, og man har udtrykt sit religiøsetilhørsforhold bl.a. ved hjælp af symboler.

Katalog

Grav 1

ØNØ-VSV-orienteret jordfæstegrav, ca. 2,35 x0,85-95 m. Ca. 21 cm dyb under udgravningsfla-den. Ingen spor efter skelet, tandemalje eller kiste.Omtrent midt for den nordvestlige langside fand-tes en jernkniv, med grebenden mod sydvest. Påknivens metaldele er aftryk af træskaftet bevaret,samt muligvis andet organisk materiale fra skedeeller dragt. Knivens længde: 15,5 cm.

Fig. 8. Økse fra grav 2 (x81) og jernkniv fra grav 6 (x57).Foto: SJM.

Axe from Grave 2 (x81) and an iron knife from Grave 6 (x57).

Fig. 9. Torshammer med perler fra grav 6 (x58). Torshamme-rens længde: 4,5 cm. Sammen med tre perler har torshamme-ren været trukket på en snor. Foto og tegning efter røntgen:SJM.

A Thors hammer with beads from Grave 6 (x58). The length ofthe Thors hammer: 4,5 cm. The Thors hammer was hung on astring together with three beads.

Grav 2

ØNØ-VSV-orienteret jordfæstegrav, ca. 2,55 x0,85-1,15 meter. Ca. 38 cm dyb under udgrav-ningsfladen. Gravbunden var noget forrykket modnordvest med et mål på ca. 1,9 x 0,6 meter. Ned iundergrunden kunne der i begge sider i gravensvestende iagttages ganske svage spor/aftryk efterde langsgående planker fra en formodet kiste.Ingen spor efter skelet eller tandemalje. I nedgrav-ningens sydvestende, tæt op ad sydsiden, menudenfor kistesporet, var der placeret tre jerngen-stande: en økse, en kniv og en genstand, som ikkehar kunnet bestemmes. Øksen (x81, fig. 8) lå nær-mest op ad gravsiden og var orienteret på en måde,så økseskaftet kan have ligget hen langs gavlendenpå graven, med mindre øksen sekundært er drejeten smule, så skaftet i stedet for oprindeligt har lig-get langs gravens sydøstside. På øksen er bevaretaftryk af en meget grov lærred21. Øksens længde:16 cm, bredde over æggen: 10,5 cm. Jernkniven låmed grebenden mod sydvest (x82). Omkring bla-det er bevaret en rest af læderskeden, samt lidttekstil, måske fra afdødes dragt. Knivens længde:13 cm. Den tredje jerngenstand, som ikke har kun-net bestemmes (x83) lå tæt sammen med ogomtrent parallelt med kniven. Længden er 10,7cm, bredde: 1,9-2,5 cm, tykkelse: 0,7-0,8 cm.Desuden et firkantet pladefragment og en jernnitte(x83).

Grav 3

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav ca. 2,30x 0,95meter. Ca. 20 cm dyb under udgravningsfladen.Ned i undergrunden kunne der i begge gavlenderog langs en del af den nordvestlige langside iagtta-ges svage spor/aftryk efter planker fra en formodetkiste. Ingen spor efter skelet eller tandemalje.Omtrent centralt i graven fremkom en jernkniv(x9). Kniven lå med grebenden mod sydvest.Kniven har delvist bevaret træskaft. På bladet sesrester af læder fra skeden bevaret. Bl.a. ses et parsyhuller fra skeden ved overgangen mellem grebog blad. Knivens længde: 14 cm.

Grav 4

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav. I overfladenoval nedgravning, tolket som formodet barnegrav.Mod bunden ændrede faconen sig til en mere rek-tangulær facon, ca. 1 x 0,6 meter, orienteret NNØ-SSV. Ca. 60 cm dyb under udgravningsfladen.Ingen gravgaver, kistespor eller spor efter skeleteller tandemalje. Opfattet som jordfæstegrav udfra form, størrelse og fyld, samt ud fra lighedenmed grav 14.

42

Grav 5

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav, ca. 1,90 x 0,65-80 meter. Ca. 36 cm dyb under udgravningsfladen.Ingen spor efter skelet, tandemalje eller kiste.Ingen gravgaver.

Grav 6

ØNØ-VSV-orienteret jordfæstegrav med kam-merkonstruktion. I overfladen ca. 2,35 x 1,40meter. Ca. 40 cm under overfladen lidt mere regu-lær nedgravningsform, ca. 2,16 x 1,20, idet særligtnordvestsiden var noget skrånende. På gravbun-den fremkom få rester fra den nederste del af kra-niet samt få knoglespor centralt i graven, antageligbækken/lårknogle. Centralt i graven lå gravgaver-ne: en jernkniv med grebenden mod sydvest (x57,fig. 8). Knivens læderskede er delvist bevaret, oghar muligvis haft et præget, enkelt mønster.Længde: 12,5 cm. Desuden havde den døde etsmykke, sammensat af en torshammer og tre per-ler, med i graven (x58, fig. 9). Torshammeren er afjern, længden er ca. 4,5 cm. I den ene ende er etophængningshul. Den ene perle er af grønt glasmed en hvid bølge. Diameter: 1,8 cm. De to andreer af rav, diameter: 1,3 cm. Perlerne er alle ring-formede. De har flankeret torshammeren, det hele

var holdt sammen af en snor, hvoraf stadig sesrester i ravperlehullet. Der er bevaret tekstilrestereller aftryk af sådant mellem glasperlen og tors-hammeren, enten fra snoren eller dragten.

I bunden af graven tegnede nedgravningen til ensmal væggrøft sig, ca. 15-20 cm bred og op til ca.22 cm dyb under gravbunden. I denne sås ydersten svagt mørkere farvning af jorden – aftryk efterde træplanker, der har udgjort kammeret. Kamme-rets indre mål er ca. 1,94 m i længden og tilsynela-dende svagt trapezoidt, med en bredde i nordøst påca. 94 cm og i sydvest ca. 1,06-8 m. Der blev gjortforsøg på at udskille de enkelte planker fra hinan-den, men der lykkedes kun i ganske begrænsetomfang: Midt for den nordøstlige gavl ses aftryk-ket efter en planke på ca. 34 x 5-6 cm. Det kanaltså ikke udelukkes, at kun gavlene har været aflodretstående plankestykker, mens langsiderneevt. kan have bestået af ét langsgående, bredt plan-kestykke. Højden af plankerne kunne ikke afgøres,hverken i forbindelse med fladegravningen ned tilgravbunden, eller i profilen. Muligt spor efterplankelåg på kammerkonstruktionen sås i profilen,hvor der langs gravbunden (ovenpå jernkniven) ogop ad nordvestsiden kunne ses et op til 5-6 cm tyktaftryk af et formodet kammerlåg. Sporet kan medsikkerhed følges ca. 20 cm (usikkert op til 30 cm)over gravbunden og angiver muligvis kammeretshøjde.

Grav 7

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav, ca. 2,00 x 0,70meter. Ca. 30 cm dyb under udgravningsfladen. Isydvestenden rester efter kraniet og tandemalje.Knogledelene var meget nedbrudte og bløde.Omtrent midt for den sydøstlige langside fandtesen jernkniv, med grebenden mod sydvest (x41).Der er rester af træskaft, læder med syhuller ogtekstil på kniven. Længde: 14,5 cm.

43

Grav 8

ØNØ-VSV-orienteret jordfæstegrav, ca. 1,85 x0,85 meter. Ca. 45 cm dyb under udgravningsfla-den. Ingen rester efter skelet eller kistespor.Knogledelene var meget nedbrudte og bløde. Vedden sydvestlige ende, lidt op ad gravsiden, fandtesen jernkniv med grebenden pegende lidt opad nær-mest mod syd (x45). Der er en del af træskaftetbevaret, og herpå ses spor af læderbevikling.Længde: 15 cm.

Grav 9

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav, ca. 1,82 x 0,7meter. Ca. 32-35 cm dyb under udgravningsfla-den. Nedgravningen til graven blev i fladen opfat-tet som en forstyrrelse ned i grav 10. Først da dennordøstlige ende var gravet ca. 15-20 cm ned, stodnedgravningskanterne tydeligt og det blev da kon-stateret at grav 9 var anlagt direkte ned i og inden-for nedgravningen af grav 10. I den sydlige del afsydvestenden fandtes få rester af tandemalje. Vedden nordvestlige langside fremkom en jernkniv(x50). En del af knivens træskaft er bevaret, des-

uden aftryk af tekstil22. Knivens længde: 12,5 cm.Tandresterne bestod af emaljestumper. En analyseviste, at de overvejende syntes at stamme fra mæl-ketænder om end enkelte godt kan være fra bliven-de tænder. Der er med overvejende sandsynlighedtale om et barn, men det kan ikke præciseres nær-mere end fra nyfødt til halvvoksent. Kønnet kanikke afgøres23.

Grav 10

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav. Ca. 20 cm. un-der udgravningsfladen. Længden var ca. 2,60meter, mens den var forøget til ca. 2,70 cm en halvmeter dybere. Nordøstenden var således undergra-vet. Nær overfladen var bredden op til ca. 95 cm(bredest i sv-enden) og i et dybere niveau ca. 0,8-85 meter. Graven var ca. 90 cm dyb fra udgrav-ningsfladen. Nedgravningens form var let tilspid-set mod nordøst. Dette blev forklaret, efterhåndensom kistesporene tegnede sig. Det viste sig, at dervar tale om en udspændt stammebåd (eller i detmindste den forreste halvdel af en sådan). Modnordøst var formen tilspidset, og kistesporene varher mere massive, mens den langs siderne bestodaf ganske tynde formuldede striber. I et niveau ca.15 cm over nedgravningens bund kunne det iagtta-ges, at båden/kisten ikke fyldte hele nedgravnin-gen. Mod sydvest var der således et ca. 30 cmkistetomt areal. Nedgravningens bund var nogetafrundet både langs siderne og ved sydvestenden,antagelig et resultat af at det var en stammebåd,

44

der skulle ned i hullet. Båden kunne især følgeslangs siderne og enderne, mens bådens bund(under skelet-sporene) ikke kunne registreres medsikkerhed. I gravens nordvestlige side blev derregistreret et langsgående formuldet spor - antage-lig spor efter et delvist nedskredet kistelåg. I profi-len kunne det dog kun følges over en kortere del afgravens bredde. Sporene efter gravens skelet varmere komplette end hovedparten af de øvrigegrave. Således kunne kraniet, dele af overkroppenog lårknoglerne tydeligt udskilles. På trods af derelativt gode bevaringsforhold fandtes ingen tand-emalje. Måske var personen helt eller næsten tand-løs? Graven indeholdt ingen gravgaver.

Grav 11

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav, der ca. 30 cmunder udgravningsfladen tegnede sig som enmeget regulær aflang nedgravning, ca. 2,2 x 1,03meter. I sydvestenden få spor efter kraniet samttandemalje. Der kunne ikke registreres andre ske-letspor. Tæt ved kraniet – antagelig omkring hal-sen, fremkom to sikre perler. Den ene er en ring-formet, blå glasperle, diameter: 1 cm (x64). Denanden er en skiveformet ravperle, diameter: 1,1cm (x65). Omtrent midt i graven fandtes en jern-kniv, med grebenden mod syd (x68). Der varrester af knivens træskaft, og i bladenden var ned-brudte rester af en læderskede samt ved knivspid-sen, udenpå læderet, rester af en fin lærredsvæv-ning hvor strukturen tydeligt kan ses24. Knivenslængde: ca. 12,5 cm. Kistesporene fremstod klart igravens sydvestlige del, men blev fejlagtigt næ-

sten bortgravet inden registrering i nordøstenden,hvor de derfor er stiplet ind (længden er præcisindenfor 5-10 cm). Kisten består af ret kraftigekistespor, hvor langsiderne tilsyneladende raktelidt ud over sydvest-gavlen. Længde ca. 1,90 me-ter, let trapezoid: ved sydvest-gavlen ca. 60 cm,ved profil ca. 48 cm.

Grav 12

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav ca. 2,2 x 0,95meter. Nedgravet ca. 30 cm under udgravningsfla-den. I sydvestenden få spor efter kraniet samt vel-bevarede tandkroner, der kunne opdeles i over ogunderkæbe. Desuden kunne dele af rygraden og enanelse af underbenenes placering registreres somfarvespor. Der sås ingen gravgaver. Kistesporkunne erkendes som helt tynde formuldede striber,hvor det ser ud til at langsiderne er forskubbet iforhold til gavlene. Det skyldes antagelig at kistener skredet sammen mod sydøst, således at delangsgående spor er forrykket i forhold til “lod-ret”. Ved nordøstgavlen kan kisten ses at væremindst 64 cm bred, mens den i profilen er ca. 75cm bred. Bredden i sydvestgavlen kunne ikke regi-streres i fuld bredde. Kisten har dog antageligværet svagt trapezoid og ca. 1,95 cm lang. Der såsingen sikre spor efter kistelåg. Analyse af tand-rester: Der ses emaljerester fra mindst ni tænder,alle blivende. På grundlag af en vurdering af slidkan det dreje sig om tænder fra et 15-20 årigt indi-vid, om end en lidt højere alder (maximalt 30 år)ikke kan udelukkes. Kønnet kan ikke be-stemmes25.

45

Grav 13

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav ca. 2,05 x 0,90meter. Nedgravet ca. 20 cm under udgravningsfla-den. I sydvestenden fremkom relativt velbevaredespor efter kraniet samt tandemalje. Desuden kunnefå dele af rygraden og dele af bækken/lårknoglerog underbenenes placering registreres. Ingenkistespor blev erkendt. Ingen gravgaver.

Grav 14

Ø-V-orienteret jordfæstegrav, i fladen ca. 0,95 x0,56 cm. Nedgravet ca. 20 cm under udgravnings-fladen. Ingen spor efter skelet eller kiste. I vesten-den fremkom en nedbrudt glasperle (x59). Glas-perlen er meget nedbrudt, så den oprindelige farveer svær at se. Den er ringformet, diameter: 1 cm.Desuden lå der en jerngenstand i graven, et beslageller lignende, som ser ud til at være delvist fortin-net (x60). Muligvis kan denne uhensigtsmæssigtvære havnet i gravfylden Gravbunden havde etomfang på ca. 60x28 cm, og det antages derfor, atder må være tale om en spædbarnsgrav.

Grav 15

NØ-SV-orienteret jordfæstegrav, der ca. 20 cmunder udgravningsfladen målte ca. 1,95 x 0,60 me-ter. I toppen af fylden to hele kampesten og en flisaf en tredje. Stenenes største mål: ca. 50 cm. Denvestligste rakte op over udgravningsfladen, mensden østliges overkant lå lige under udgravningsfla-den. Nedgravningen fremtrådte meget tydeligt iden lyse sandundergrund. Omtrent midt for gra-vens nordvestlige langside fremkom en jernkniv,der med sikkerhed havde grebenden mod nordøst(x70). Kniven har rester af træskaftet samt af ske-dens læder. Længde: 15,5 cm. Mellem den dødesben fandtes et stavformet remendebeslag (x78).Længde: 6,8 cm., fortykket i begge ender. Det ermuligvis delvist fortinnet. I den ene ende er et nit-tehul, den anden ende har en indsnævring, mulig-vis en profileret knop. Der er bevarede rester affintvævet tekstil i den ene ende, sandsynligvis fradragten. Ved den gravlagtes fødder fremkom etsæt sporer med tilhørende ringformede remspæn-der til fastspænding på skoen (x73-x76, fig. 7).Sporene nærmest stod op langs nedgravningskan-ten og har tydeligvis været fastspændt til fødderne(skoene) ved gravlægningen, idet højre fodshælknogle lå på plads inde mellem sporens toarme (fig. 7). Tornen på sporerne er vinklet i for-hold til bøjlen. Sporenes spidser ser ud til at væredekoreret med ringe af et andet metal end jern,muligvis indlægninger af tin eller sølv. Desuden erder ved på selve sporerne og remspænderne resteraf tekstil, læder og muligvis pels fra dragt ogremme26. Selve skelettet var relativt velbevaret,idet dele af kraniet og området omkring hoften/knæene havde knoglestruktur, mens en større delaf det øvrige skelet kunne registreres som farve-spor. Desuden fandtes tandemalje. Højre benshælknogle var ligeledes relativt velbevaret, noksom følge af nærheden til jernsporen. Ligets læng-de målt i graven var ca. 1,75 meter. Analyse aftandrester: Der foreligger rester fra mindst 13 tæn-der, alle blivende. På grundlag af slid skønnesalderen at være ca. 20-25 år med en usikkerhed påca. 5 år til hver side. Kønnet kan ikke bestemmesudfra tandresterne, men gravudstyret tyder på, atdet er en mand27.

46

Noter1. ASR 1442, Møllevænget.2. ASR 870.3. ASR 629.4. ASR 1909, Nørlundvej.5. F.eks. Ethelberg et al. 2000 s. 96; Jensen

2004a s. 369. 6. Ethelberg et al. 2000 s. 96.7. Ingen af de brændte knogler var så karakteri-

stiske, at det med sikkerhed kunne konstate-res, om de var humane. De ligner dog debrændte knogler, som normalt findes i urner-ne.

8. F.eks. gravpladsen ved Over Hornbæk vedRanders, en 900-tals gravplads med over 100grave, anlagt i vifteform udfra en stenalder-høj. Jensen 2004a s. 340; se også Stoumann2007 s. 211, 216.

9. Lynnerup 2008.10. Jensen 2004b s. 336-381; Eisenschmidt 2004

s. 91-92.11. Eisenschmidt 2004 s. 251 ff., Stoumann 2007

s. 220.12. Eisenschmidt 2004 s. 76; Jensen 2004 s. 346;

se også Grøn et al. 1994 s. 147.13. Eisenschmidt 2004 s. 149-150: Henvisning til

Anne Pedersens phd afhandling fra 1995.14. Beslaget er så dårligt bevaret, at det ikke er

gengivet her.15. Eisenschmidt 2004 s. 123-124.16. Gräslund 1992 s. 190.17. Eisenschmidt 2004 s. 129.18. Viking og Hvidekrist kat. nr. 195.19. Personlig oplysning af Silke Eisenschmidt:

type 3 variant c hos: Hårdh 1984 s. 156f.; Arb-man 1940 taf. 145:8.

20. Alle oplysninger om tekstiler i artiklen er ba-seret på konserveringsrapport ASR 1909 K38,og Lise Ræder Knudsen 2009.

21. Knudsen 2009.22. Knudsen 2009.23. Lynnerup 2008.24. Knudsen 2009.25. Lynnerup 2008.26. Knudsen 2009.27. Lynnerup 2008; Sådanne remendebeslag er

mandsudstyr, se Eisenschmidt 2004 s. 124.

LitteraturArbman, H. 1940: Birka I. Die Gräber. Tafeln.

Uppsala MCMXL.Eisenschmidt, S. 2004: Grabfunde des 8. Bis

11.Jahrhunderts zwischen Kongeå und Eider.Zur Bestattungssitte der Wikingerzeit imsüdlichen Altdänemark. Band 5.1 & 5.2.

Ethelberg, P., E. Jørgensen, D. Meier & D. Ro-binson 2000: Det Sønderjyske LandbrugsHistorie. Sten- og bronzealder.

Jensen, J. 2004a: Danmarks Oldtid. Stenalder13.000-2.000 f.Kr.

Jensen, J. 2004b: Danmarks Oldtid. Yngre Jern-alder og Vikingetid 400 e.Kr.-1050 e.Kr.

Grøn, O., A. H. Krag og P. Bennike 1994: Vi-kingetidsgravpladser på Langeland.

Gräslund, A. 1992: Torshammare, hängkors ochandra amuletthängen. I: Viking og Hvidekrist.Norden og Europa 800-1200. 1992, s. 190-191.

Hårdh, B., 1984: Feuerstahle. I: Arwidsson, G.(red.), 1984: Birka II:1. Systematische Ana-lyse der Gräberfunde. Birka Untersuchungenund Studien II,1. Kungl. Vitterhets, Historieoch Antikvitets Akademien, Stockholm, s.155-160.

Knudsen, L. R. 2009: Tekstilanalyser. ASR 1909K39.

Konserveringsrapport, konserveringscenter Vest2009. ASR 1909 K38.

Lynnerup, N. 2008: Antropologisk rapport ved-rørende tandemaljer. ASR 1909 K32.

Roesdahl, E. 1993: Viking og Hvidekrist: Nordenog Europa 800-1200.

Stoumann, I. 2007: Vikingetidsgrave ved Esbjerg.Archäologie in Schleswig. Arkæologi i Slesvig10, 2003, s. 207-224.

SUMMARYA Viking period burial ground near Hunderup– 15 inhumations from around a Stone Agemegalithic graveDuring an excavation at Nørlundvej near Hun-derup in the autumn of 2007, a badly destroyedStone Age passage grave was uncovered (fig. 1-4).During the same ombearing, the remains of a LateBronze Age or Early Pre-Roman Iron Age urn

47

burial together with traces of the contemporarysettlement were also uncovered (fig. 3). TheMegalithic grave had been destroyed at somepoint in the modern period. The main result of theexcavation was the uncovering of a Viking Periodburial ground (fig. 5-9). The burial ground waslaid out from the Megalithic grave and numbered15 graves in all with children and adult individu-als. All the graves were earthen inhumations ori-entated ca. notheast-southwest. Four of the gravesexhibited traces of a coffin (graves 2, 3, 11, 12). Inone of the graves the deceased was buried in a partof a dugout canoe (grave 10) and another gravecontained a chamber grave (grave 6). 12 of thegraves were of such a size, that the inhumationwas most probably made for an adult or at least anadolescent (grave 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13,15). Two of the graves were so small, that theymust have been made for babies or small children(grav 4, 14) and one individual could on the basisof dental remains be from a large child (grave 9).Three of the graves contained well preserved den-tal remains enabling an estimation of age (grav 9,12 og 15). Skeletal remains were nearly totallydegraded and apart from the sparse remains oftooth enamel in some graves, bone tissue waseither totally absent, preserved merely as an out-line trace or was very porous indeed. The majorityof the graves contained grave goods of a rathermodest quality and type. The most common gravegoods were knifes, but there was also a single axe,a pair of spurs, beads and a hanging jewelleryornament with a Thors hammer and beads. On thebasis of the grave goods and burial customs, theburial ground can be most probably dated toaround the 10th century.

Claus FeveileMuseumsinspektør, Sydvestjyske MuseerOdins Plads 1, 6760 Ribecf@sydvestjyskemuseer.dk

Mette Højmark SøvsøArkæolog, Sydvestjyske MuseerOdins plads 1, 6760 Ribemhs@sydvestjyskemuseer.dk

48

IndledningUnder byggeri i 1967 ud til Peder Dovns Slippeblev der fundet store mængder affald fra et glarme-sterværksted, der var i brug i tidsrummet 1580-1600 (fig. 1 og 2)1. Baggrunden for værkstedet var,at glasruder blev almindelige i renæssancen og atder efter branden i 1580 var forøget byggeri i Ribe.

Fundet omfatter hovedsageligt ruder og glasaffald.Særlig interessante er de bemalede ruder, herunderen lille gruppe, hvorpå der bl.a. er mennesker ogdyr. En stor gruppe har ensartede former ligesomsamme mønster findes på flere ruder.

Ruder med samme form og mønster kendes ogsåfra en glashytte ved Glargårde i Himmerland.

49By, marsk og geest 21, 2009, s. 49-63

Ruder i Ribe i renæssancen

Af Jens N. Nielsen

Under byggeri i 1967 ved Peder Dovns Slippe i Ribe blev der fundet store mængder affald fra et glarmes-terværksted, der havde fungeret i tidsrummet 1580-1600. Baggrunden for værkstedet var, at glasruderblev almindelige i renæssancen, og at der efter branden i 1580 var forøget byggeri i Ribe. For nylig erfundet sammenlignet med materialet fra en glashytte ved Glargårde i Nordjylland. Den følgende artikeler resultatet af et nærmere studium af ligheder og forskelle mellem de to fund. Den store gruppe bemale-de ruder har karakter af at være en massefremstillet vare. Måske var vinduerne i Ribe væsentligt merefarvestrålende end hidtil formodet.

Fig. 1. Bykort over Ribe. Fundstedet er markeret med en rød firkant.

Town map of Ribe. The finds site is highlighted with a red rectangle. .

Dette sammenfald skyldes ikke kun faglige traditi-oner og vandrende håndværkere, men i høj grad, atder blev arbejdet ud fra mønsterbøger. På en afruderne fra Ribe ses, hvordan samme forlæg eranvendt på to halvdele af ruden. På et par ruder fraRibe findes et specielt mønster. Et lignende møn-ster ses på et loftshvælv på Gottorp Slot. Det erendnu et eksempel på den omfattende udbredelseaf ideer og mønstre i renæssancens Europa.

Glarmestre i RibeRenæssancen (1536-1660) var en særdeles dyna-misk periode. Især kongen og adelen foretognybygninger og reparationer i stort omfang. Hertilvar der behov for store mængder rudeglas. Detbevirkede bl.a., at kong Frederik II under byggear-

bejde på Skanderborg Slot i 1580 tog initiativ til atanlægge en glashytte i Silkeborg-skovene2.

Forbruget af glas blev også forøget, fordi detblev almindeligt at sætte glasruder i husene. Detvar især tilfældet i byerne og dermed også i Ribe.Undersøgelser har f.eks. vist, at huse, der brændteunder den omfattende brand i 1580, var velforsy-nede med ruder. Som regel var det mindrevinduespartier, men i Quedens Gård, der blevopført 1580-1583, var næsten en hel væg forsynetmed rudeglas (fig. 3)3.

En besynderlig men udbredt skik øgede behovetfor rudeglas. Berusede folk havde for vane atknuse ruder under deres natlige færden i byensgader. I 1598 var der i Ribe f.eks. to anklager modJens Klyne for at have slået ruder ind, bl.a. hos enkone i Peder Dovns Slippe4.

I kølvandet på den store efterspørgsel på rude-glas blev glarmesteren en almindelig hånd-værksmester i byerne. I Ribe var der i 1549 treglarmestre. Tallet var i 1591 fordoblet, hvilket sik-kert skal ses i lyset af ekstraordinær stor byggeak-tivitet efter branden i 15805. Én af disse mestreholdt altså til i Peder Dovns Slippe.

Udgravningen og fundeneDet var affald fra hans værksted, der blev fundet i1967 i forbindelse med hotel Dagmars byggeri.Affaldet fandtes i en omkring 100x100 cm stor og40 cm dyb nedgravning (fig. 4). Genstandene låtæt pakket næsten uden iblandet jord, hvilket sam-men med andre træk tyder på, at opfyldningen ersket på én gang. Affaldsgruben var gravet gennembrandlaget fra 1580 og den er derfor yngre enddette. Fundene tyder på, at det skete inden år 1600.Bortset fra en mindre artikel af udgraveren Mo-gens Bencard, har fundet ikke været genstand formegen opmærksomhed6.

I forbindelse med bearbejdning af materialet fraen glashytte ved Glargårde nord for Hadsund frasidste halvdel af 1500-tallet blev jeg opmærksompå fundet fra Ribe. Af Bencards artikel fremgårdet, at en bestemt type bemalede ruder fra Glar-gårde har paralleller i Ribe. Jeg har derfor medsærlig opmærksomhed på bemalede ruder gen-nemgået fundet fra Peder Dovns Slippe7. Mate-rialet er fundet så væsentligt, at denne artikel erudarbejdet.

50

Fig. 2. Foto af Peder Dovns slippe set fra Sortebrødregade.Hotel Dagmars byggeri fra 1960’erne ses som det tredje husfra højre. Foto: SJM.

A photo of Peter Dovns Alley seen from Sortebrødregade.Building work of the 1960’s on the Dagmar Hotel is seen asthe third house on the right.

51

Fig. 3. Vinduesvæggen i kælderstuen i Quedens gård i Ribe. Huset er opført i årene efter branden i 1580 af rådmand Ebbe Mo-gensen. Foto: SJM.

The window wall in Quedens court in Ribe. The house was erected in the years after a fire in 1580, by a town councillor EbbeMogensen.

Fig. 4. To fotos fra udgravningssituationen. Glasaffaldsgruben lå tæt ved nabohusets gavl. Den målte ca. 100x100 cm i overfladenog var ca. 40 cm dyb og var tæt pakket med glas. Fotos i SJM.

Two photos from the excavation situation. A glass waste pit lay close to the gable wall of the neighbouring house. This measuredca. 100x100 cm on the surface with a depth of 40 cm. It was full of tighly compacted glass waste.

Fundene fra udgravningen er sorteret og regi-streret efter art og type. Det giver, sammen medmin gennemgang, mulighed for følgende fordelingaf materialet:

Keramik, tegl, sten og jernKeramik D1194-95, D1466-84Teglflise D1196Kakkelramme D1485Morter (sandsten) D1197Hvæssesten (2 stk.) D1198Jernhank D1199, D1458Jernsøm D1459

Organisk materialeStavplanke, eg D1200Træstykke D1201Læder (støvle) D1202

Blysprosser og glasBlysprosser D1457Kantstykker, grønne D1293-D1303Rudeglas, affald (?) D1456

Ubemalede ruderGrønne/grønlige D1240-92Blå D1332-51Røde D1383-87

Bemalede ruderGrønlige D1378-82, D1404-35

D1438-41, D1452-55Grønne, figurruder D1436-37, D1442-51Gullige D1304-18 Gullige, med mønster D1319-31Blå D1352-77Røde D1388-D1403

HulglasPasglas D1460Stangenglas D1461Flasker D1465Diverse D1462-64

Betegnelserne ”Grønne/grønlige” stammer framuseets registrering. Det er en alt for generelbetegnelse og den er f.eks. ikke korrekt for debemalede ruders vedkommende (se senere). Når

ruder beskrives som ”Gullige” skyldes det malingpå glasset og ikke selve glassets farve. Pasglas ogstangenglas er drikkeglas8.

Fundene består bl.a. af lidt husgeråd (inkl. drik-keglas o.l.), personlige ejendele og genstande fraet glarmesterværksted. Sidstnævnte er domineren-de, idet det udgør 86% af fundnumrene. Det om-fatter affaldsprodukter fra fremstillingen af ruder,samt et stort antal ruder, såvel hele ruder som frag-menter heraf. Ruderne kan desuden opdeles i ikke-bemalede og bemalede ruder.

GlasfremstillingDer er ikke materiale fra selve smeltningen afglasset, som må være foregået et andet sted. Detkan være i en lokal glashytte, som bare ikke erfundet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at englashytte krævede meget store mængder træ, delstil opvarmning af ovnene, dels til fremstilling afaske, som udgjorde en stor andel (ca. 20%) af glas-massen (mengen). Det antages ofte, at Ribe-egnenvar uden skove i renæssancen. Undersøgelser fore-taget af Sydvestjyske Museer viser dog det mod-satte9. Det er således muligt, at det nødvendige trætil en glashytte kunne skaffes lokalt.

Glasset kan dog også udmærket stamme fra fjer-nere egne. De nærmeste kendte glashytter lå iSilkeborg-skovene. Riismøller skriver imidlertid,at det sikkert var nemmere og billigere at henteglas til Ribe ad søvejen end fra det uvejsommeMidtjylland. Han underbygger det med, at glassetfra Ribe er tykkere og ”grønnere” end glas fra dejyske glashytter10.

Ud fra min gennemgang af glas fra jyske glas-hytter mener jeg ikke, at Riismøllers karakteristikafor glas fra Ribe er holdbare. Udvalgte ruder fraRibe er målt, og der tegner sig, som f. eks. i Glar-gårde, to grupper af henholdsvis 2-3 mm og 3-4mm tykt glas. At betegne glas fra Ribe som ”grøn-nere” er en alt for generel og unuanceret be-dømmelse, der ikke kan bruges som argumenta-tion.

De grundlæggende materialer i glas var sand(kvarts) og træaske (potaske). Ruder fra Ribe ind-holder ca. 55-58% kvarts (SiO2) og ca. 20-25%aske (CaO). Denne fordeling passer fint med detgenerelle blandingsforhold i dansk og europæiskglas.

52

Går man ned i detaljerne, viser der sig forskelle.Glas fra Ribe har f.eks. et lavere indhold af na-triumoxid, magnesiumoxid og aluminiumoxid endglas fra hytterne i Himmerland og Silkeborg-sko-vene. Det tyder ikke på, at glasset fra Ribe er laveti glashytter i de to områder11.

På grund af jernoxid i sandet bliver kvartsglasgrønt. Det er da også den mest almindelige farvepå ruder fra Ribe. Grønne ruder er altid udenbemaling.

Der er også ruder, hvor man bevidst har ændretfarven. Det gælder røde og blå ruder. Sådanneruder kendes også i enkelte tilfælde fra de jyskeglashytter og i europæiske fund12.

Farvning af glasset kunne bl.a. ske ved at tilsæt-te metaloxider, f.eks. kobberoxid. Det var dogogså muligt at farve glasset (undtagen rødt) vedstyring af ovnens lufttilførsel og temperatur samtsmeltetiden. Rødt glas kan være gennemfarveteller med et rødt lag på overfladen (überfang). Treruder fra Ribe er nærmere undersøgt og de er allemed überfang (fig. 5)13.

I Ribe er der både ikke-bemalede og bemalederøde og blå ruder. I begge grupper er blåt glaslangt det hyppigste og det udgør i det hele taget enusædvanlig stor andel af ruderne (fig. 6).

Der er også farveløst (svagt grønligt) glas.Affarvningen er sket ved at tilsætte manganoxid.Der er således mere manganoxid end jernoxid i detfarveløse glas, mens det omvendte er tilfældet igrønt glas.

Farveløst rudeglas forekommer også i Glar-gårde. Ruderne fra Ribe adskiller sig lidt i sam-mensætningen, idet indholdet af natriumoxid(Na2O) er lidt højere og der er mindre aluminiu-moxid (Al2O3) og især kaliumoxid (K2O) end iGlargårde. En markant forskel er, at mens farve-løse ruder er bemalede i Ribe, er det klart, grøntglas, der er bemalet i Glargårde14.

Dette er endnu et eksempel på, at der målrettetblev fremstillet rudeglas med bestemte kendetegn.

Fremstilling af ruderI renæssancen var rudeglas (planglas) enten tafel-glas eller kronglas. Tafelglas blev lavet ved, at encylinder blev skåret op på langs og i en strække-ovn foldet ud til en plade. Kronglas fremstillesved, at en stor boble skæres op. Herefter roteres

anfangerjernet, så glasset ved centrifugalkraftenfoldes ud til en skive15.

Tafelglas var det almindeligste og ruderne fraRibe er også fremstillet i denne teknik. Det viserbl.a. et stort antal fraskårne stykker med denkarakteristiske, fortykkede kant (fig. 7)16. Riis-møller skriver, at der er stykker af kronglas med

53

Fig. 5. Rød, hatteformet rude i überfang-teknik med specieltmønster (D1390). På bagsiden et lille, malet mærke. Der erkun fundet det ene mærke i Ribe, men blandt de bemalede ru-der fra Glargårde er der over 50 med mærker på bagsiden.Sandsynligvis er det ”styringsmærker”, f.eks. til hvem derskulle have vinduet. Mål: ca. 4,5x5 cm. Foto: J. N. (Jens N.Nielsen).

A red, hat shaped pane in the überfang technique with a speci-al pattern (D1390). On the reverse side, there is a small pain-ted mark. In Ribe, there has just been uncovered this one part-icular mark, but from among the painted panes from Glar-gårde there are more than 50 with marks on their reverse si-des. These are most likely to be ‘control tags’ referring to f.x.who the pane was produced for. Measurements: ca. 4,5x5 cm.

Fig. 6. Blå ruder (D1333, D1336, D1354). Længde: hhv. 3, 2,4og 4,6 cm. Foto: SJM.

Blue glass panes (D1333, D1336, D1354). Measurements: ca.3, 2,4 and 4,6 cm.

det typiske, centrale ar (gallen) fra anfangningen imaterialet fra Ribe. Sådanne har jeg ikke set i fun-det. Det er muligt, at Riismøller har forveksletnogle tykke bunde til flasker med kronglas17.

Tildannelsen af ruder antages at være en todeltproces. Den første grove tildannelse skete ved, atet opvarmet jernstykke (sprængjern) blev trukkethen over et fugtigt stykke planglas. Denne frem-gangsmåde omtales i flere skriftlige kilder. Blandtfundene fra et formodet glarmesterværksted fraomkring 1600(?) ved Silkeborg Museum findes etsprængjern (fig. 8)18. På et træsnit fra 1568 aftyskeren Jost Amman af et glarmesterværksted sestre sprængjern på væggen19. Endnu i 1681 indgårsprængjernet i glarmestrenes laugssegl.

Der er således god belæg for, at sprængjernetblev brugt ved fremstilling af ruder. Glas-diamanten blev først taget i brug omkring 1600,men det varede længe, inden den blev almindeligudbredt.

Den endelige tildannelse af en rude skete ved atnappe små fliser (musebid) af med krøjseljernet.Ruderne fra Ribe har da også den karakteristisketakkede, skrå kant, som dette efterlader. De flesteruder er nappede hele vejen rundt. Der er imidler-

tid i såvel Ribe som i andre fund mange ruder,hvor en side eller dele af sider ikke er nappede.Der er endda ruder, hvor den oprindelige, fortyk-kede kant på planglasset er bevaret20.

Nye analyser tyder på, at der var en tredje pro-ces. Affaldsstykker fra Glargårde og værkstedet iSilkeborg viser, at ridsning og efterfølgendeafbrækning af ca. 3-5 cm lange halvmåneformedestykker formodentlig var en mellemfase.

Ridsning forekommer på flere stykker fra Ribe.Det gælder især kantstykker. På en trekantet rudeer der en rids parallel med den ene side (fig. 9).Denne er nappet, hvilket sammen med spor efterblyindfatningen viser, at det er den oprindeligeside. Hvorvidt ruden knækkede et utilsigtet sted ogstørrelsen så blev ændret hertil, eller ridsen skyl-des andre forhold er usikkert21.

Der er ingen halvmåneformede stykker i materi-alet, men det kan skyldes, at der ikke er foretagetsoldning af fyld under udgravningen. På fire speci-elle ruder har en af siderne buede (konkave) forløb(fig. 10). De er ikke nappede, men de må bl.a.jævnfør bemalingen betragtes som primære sider(se senere)22. Det er måske et indirekte tegn på, athalvmåneformede stykker er brækket af.

Der er altså antydninger af, at metoden med atbrække større glasstykker af inden napningen ogsåblev praktiseret i Ribe.

Ruderne var efter nutidig målestok små. Somregel var siderne ikke over ca. 6 cm. Et vinduemåtte derfor sammensættes af flere ruder. Detskete ved hjælp af blysprosser, som ruderne blevindfattet i. Der er nogle få blysprosser i materia-let23. Hverken i Ribe eller i andre fund er der tale

54

Fig. 7. Fraskårne stykker af planglas med den karakteristiske,fortykkede kant (D1303). Længde: Ca. 6-8 cm. Foto: SJM.

Off cuts of plane glass with the characteristic, thickened edge(D1303). Measurements: ca. 6-8 cm.

Fig. 8. Sprængjern, længde: 37 cm. Foto: Silkeborg Museum.

An iron glass cutter from Silkeborg Museum. Length: 37 cm.

om mange stykker, sikkert fordi blysprosser blevsmeltet om og blyet genbrugt.

Blyindfattede vinduer var en skrøbelig konstruk-tion. For at vinduet kunne blive så stabilt som mu-ligt, var det vigtigt, at ruderne passede fuldstændigtil blysprosserne. De nappede kanter skal bl.a. ses idette perspektiv. Stabiliteten kunne øges ved atpresse rudernes skrå kant lidt ind i det bløde bly.

Selv om mange af ruderne er fragmenterede,

kan deres oprindelig form ofte bestemmes. Detteog de mange hele ruder gør det muligt at systema-tisere materialet.

De ikke-bemalede ruder skal kun kort omtales.Hyppigst er trekantede ruder, hvoraf der er mindst465 stykker (fig. 11). Herimellem er der ruder,hvor den ene side er konkav. Rhombeformede ru-der – mindst 160 stykker – er også almindelige.Andre typer er mere fåtallige, som f.eks. cirku-lære ruder med en diameter på ca. 2 cm. Der erogså ruder, der har en uregelmæssig form24.Geometrisk formede ruder var meget almindelige irenæssancens vinduer25.

Bemalede ruderDer er sammenhæng mellem form og mønsterblandt bemalede ruder. På en lille gruppe ruder (12fundnumre), er der bl.a. mennesker, dyr, tegn o.a.(figurruder). Mønstret på den enkelte rude er somregel en del af et større billede, og det har ofte etindividuelt præg. Det skyldes bl.a., at der ofte vartale om gaver, hvor f.eks. giverens portræt og nav-netræk var påført. Rudernes form blev tilpassetdette, og der er derfor sjældent ruder med sammeform.

De fleste figurruder er beskrevet af Mogens

55

Fig. 9. Ridsede ruder (D1240). Længde: hhv, 4 og 7 cm. Foto:J. N.

Scratched panes (D1240). Measurements: ca. 4 and 7 cm.

Fig. 10. Ruder, hvor den ene side har konkavt forløb, dermåske skyldes afbrækning af halvmåneformede stykker(D1428). Længde: hhv. 10,3 og 9 cm. Foto: J. N.

Panes, where the one side has a concave shape, which couldbe a result of breaking off cresent shaped pieces (D1428).Measurements: ca. 10,3 and 9 cm.

Fig. 11. Blandt de ubemalede ruder er trekantformede de mestalmindelige (D1251). Længde: Ca. 6-7 cm. Foto: SJM.

Among the unpainted panes, the rectangular panes are themost common (D1251). Measurements: ca. 6-7 cm.

56

Form

Let krummede, båndformede ruder med enlængde på omkring 6 cm og ca. 2 cm brede(13 fundnumre, f.eks. D1328, D1406.Blandt disse flere blå ruder (f.eks. D1374,D1375).

Båndformede som gruppe 1, men korte (6fundnumre, f.eks. D1328, D1410, D1453).

Bladformede ruder med lige, skrå ellervinklet basis (20 fundnumre, f.eks. D1321(4 stk.), D1322, D1414 (17 stk.), D1419,D1425). Også røde (D1330, D1389) og blåruder (D1331, D1356(?)). Flere store ruder(længde: 7 cm) (D1319, D1320, D1352(blå), D1413, D1414).

Tungeformede (4 fundnumre: D1330,D1397, D1420, D1421).

Hatteformede (7 fundnumre: D1323,D1324, D1355 (blåt), D1379, D1390 (rødt),D1419, D1424). Nogle har lige smalle sider(f.eks. D1324), andre mere afrundede(f.eks. D1355).

Ballonformede (5 fundnumre: D1420,D1422, D1423, D1453, D1454).

Dolkformede. Fire blå ruder, spidse i denene ende (D1375).

Uregelmæssig, to nappede, let konveksesider med afrundet hjørne Anden langsidemed to konkave, ikke nappede forløb.Sidste side ikke nappet. Fire ruder (D1447,D1428 (3 stk.). Ensartetheden af de ikkenappede sider er så stor, at de anses for pri-mære. En rude fra D1428 har spejlvendtform og mønster.

MønsterCentralt, V-formet element. På halvdeleneto mønstre. 1: Store blomster, stilke mar-keret med tynd rødbrun streg. Fire medgul/ gul-brun udfyldning (D1328), firemed gul/rød (D1410, D1411). 2: Mindst11 ruder (f.eks. D1327), 6 blå (D1353,D1374, D1375, D1406), svungne liniermed knopper m.m.. Et tredje mønster medlodrette streger, dårligt bevaret (D1406).

Tværgående parallelle streger deler møn-stret i to halvdele med blomster eller stili-serede ditto (undtagen D1328). Svageparallelle rødbrune streger. Gul udfyld-ning undtagen midterfeltet.

Parallelle, krumme eller lige streger i tobundter med stigende afstand, ofte medvandrette streger imellem. Langs kanterne“kommaer” m.m. Store ruder: Dettemønster øverst og det gentages let ændretunder tværgående delestreger. Én har par-tiel udfyldning med gul og rødbrun farve(D1419). Lignende mønster på hattefor-met rude (D1379).

Tværgående streger i grupper.

5 stk. todelt af vandrette streger, over ogunder V-formede figurer (D1323). Øvrigeindividuelle mønstre.

Vertikale, krumme streger. Rødbrune,parallelle streger. Herunder blomst(?) medstilk. Partiel udfyldning med gult.

Udfyldte “grantræer”, adskilt af nedhæn-gende spidser.

Specielt, ikke symmetrisk mønster, medsamme forlæg. Mønstret er tilpassetrudernes form og størrelse. I detaljerneforskelle, f.eks. antal omløbende stregerpå den koniske figur og en af ruderne fraD1428 har to små cirkler i et mørkt felt.Gul udfyldningsfarve i de parallelle smal-le bånd og evt. også andre områder.

Fig. 12. Oversigt over de otte grupper, som det bemalede glas kan inddeles i.

An overview of the eight groups, in which painted glass can be divided up into.

D1406

D1410

D1320

D1397

D1323

D1420

D1375

D1428

D1419

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Gruppe 5

Gruppe 6

Gruppe 7

Gruppe 8

Bencard26. De skal derfor ikke nærmere omtalesher.

Det skal derimod en stor gruppe ruder (100fundnumre) med enkle mønstre. Blandt disseruder er formen regelmæssig og meget ofte stan-dardiseret. Ruderne kan derfor inddeles i grupperud fra formen.

På nogle ruder er malingen dårligt bevaret,hvorfor mønstret ikke kan bestemmes. Der kandog bestemmes så mange mønstre, at der er grund-lag for en systematisk opdeling af materialet. Ethyppigt element i mønstrene er blomster/planter,streger o.a. Mønstrene knytter sig ofte til rudermed en bestemt form. De udskilte former og til-hørende mønstre er vist på fig. 12.

De bemalede, enkle ruder fra Ribe udviser altsåbåde med hensyn til rudernes form og det maledemønster nogle grupperinger, som generelt erudtryk for, at samme form og mønster blev frem-stillet i flere eksemplarer. Der kan være flere møn-stre inden for den enkelte formgruppe. Inden forde enkelte grupper kunne der være mindre forskel-le på rudernes størrelse og til en vis grad formen.Mønstrene blev tilpasset disse forhold.

DekorationsteknikkerMønstrene på de enkle ruder er som regel maletmed en mørkebrun farve, der nærmest virker sort.I flere tilfælde er der også en lysebrun streg. Denfølger som regel den mørkebrune linieføring ogden kan derfor virke som en slags skygge (fig.13)27.

Det er især jernoxid og mængden af dette, dergiver farven. Den mørkebrune indeholder således44-55% jernoxid, mens der i den lysebrune farvekun er cirka halvt så meget28.

Med undtagelse af røde og blå ruder, er der påen stor del af ruderne gul eller mindre hyppigt rødudfyldning af dele af eller hele mønstret (fig. 14)29.

De fleste mønstre er malet på ruderne. På et lilleantal ruder er mønstret raderet i en relativ transpa-rent grå, fladedækkende maling.

På to fragmenter er der meget fine, parallellelinier uden farve i den grå maling. Det minder ompenselstrøg, men kan måske også være radering.To krumme bånd uden maling er raderede, med-mindre der er anvendt skabelon ved påføringen afmalingen30.

På flere formodentlig skiveformede ruder er derraderet små cirkler. På tre af disse er der ogsåmalede bånd, hvis konturer er friskrabt. Tilsva-rende bånd findes på en anden rude, hvor det ertolket som et muligt bomærke31. En tredje rude harogså disse bånd, men her er der raderet S-lignendefigurer. På to fragmenter er der et mønster af småstjerner, hvor der ofte er en lille cirkel for enden afstrålerne. Et bølgende mønster i et område udfyldtmed mørk maling er måske også raderet32.

En blå rude af uregelmæssig form har en smal,sort streg i ret vinkel parallel med to af rudenssider (fig. 15). Den ene side er ikke nappet, menden anses bl.a. på grund af stregen for primær.Inden for stregen er ruden malet grå og heri er derraderet et mønster. Den afbrudte streg tyder på, at

57

Fig. 13. Båndformet rude hvor der parallelt med den mørkerø-de farve kan være en lysebrun farve, der kan virke som enslags skyggelægning (D1408). Længde: 6-7 cm. Foto: SJM.

Ribbon shaped pane with a light brown colour parallel withthe dark red colour, which was a means of giving a shadoweffect (D1408). Measurements: ca. 6-7 cm.

Fig. 14. Ruder med gul/orange udfyldning (D1427, D1419).Ruden med bien(?) hører strengt taget til figurruderne.Længde: hhv. 4,3 og ca. 5,5 cm. Foto: SJM.

Panes with a yellow/orange fill (D1427, D1419). A pane witha bee(?). Strictly speaking it belongs with the figurative panes.Measurements: ca. 4,3 and 5,5 cm.

ruden er en del af et større vinduesparti eller at dermåske er tale om genbrug33.

En rude med lignende form og bemaling findes iGlargårde34. Det er nærliggende, at se et slægtskabmellem de to ruder.

Radering forekommer også på en cirkulær rudemed en diameter på 8 cm.

Den har en mørkebrun (sort), fladedækkendemaling og heri er der raderet store blomster. Stilkeo.l. er markeret med en rødbrun streg35.

Et større fragment er formodentlig også fra encirkulære rude og det har samme maleteknik ogmønster36. Det kan ikke tilhøre ovennævnte, delser glasset markant tykkere, dels er det for stort tilat kunne indpasses. Der er altså mindst to rudermed dette mønster i Ribe.

Hvælvmalerier på Gottorp SlotI Hjortesalen fra 1590’erne på Gottorp Slot erhvælvene udsmykket med ovale malerier medbegivenheder fra den romerske historie. Omkringdisse er der hvidt rankeværk (blomster) på en sortbaggrund. Rødbrune(?) streger angiver stilke o.l. iplanterne (fig. 16)37.

Der er så store fællestræk mellem ruderne fraRibe og hvælvmalerierne på Gottorp Slot, at dermå være en sammenhæng. De forskellige materia-ler gør det usandsynligt, at det er samme person,der har udført dekorationerne. Der er snarere taleom et udbredt motiv. For Gottorp Slots vedkom-mende er der peget på et konkret forlæg i enmønsterbog38.

Desuden illustrerer malerierne de to steder, at

samme mønster kunne forekomme på forskelligtmateriale.

Hjortesalen er i sig selv et glimrende eksempelpå, hvordan arkitektoniske og kunstneriske ideersamt koncepter i stor stil spredtes i renæssancensEuropa. Hjortefriser kendes fra en række bygnin-ger i Norden, f.eks. Tønder Slot, Hesselagergård,Frederiksborg Slot, Kronborg og Kalmar Slot39.

Fundene fra Ribe og GlargårdeI det følgende skal der peges på nogle ligheder ogforskelle mellem Ribe og Glargårde.

Fundet fra Peder Dovns Slippe kan som nævntdateres til mellem 1580 og 1600. Glargårde er lidtældre, idet glashytten blev grundlagt omkring1550 og nedlagt omkring 30 år senere. Den lilletidsforskel må dog i denne sammenhæng anses foruvæsentlig.

Det er usikkert, hvor glasset fra Ribe blev pro-duceret. Det ved vi til gengæld i Glargårde, idetder ved Tinsholt ca. 500 m derfra er udgravet englashytte med en smelteovn og 5-6 hjælpeovne.

Planglasset blev altså fremstillet ved Tinsholt,men tildannelsen og malingen af ruderne skete vedGlargårde.

Også dette fund må betegnes som affald. Det erefter værkstedets nedlæggelse smidt ned i kælde-ren til glasmesterens hus.

En væsentlig forskel mellem de to fund er mil-jøet. Grundlaget for værkstedet i Peder DovnsSlippe var primært Ribe by og måske i særdeles-hed genopbygningen efter branden i 1580. Glar-gårde lå langt fra nærmeste by. Glashytten blevetableret af Enevold Jensen fra den nærliggendeVisborggård. Han tilhørte lavadelen og produktio-nen i Glargårde var måske især beregnet til egetforbrug og til andre adelige. Det gælder måske ihøjere grad broderen Jakob Seefeld, bl.a. da han i1570’erne genopbyggede Visborggård efter ned-brænding under Grevens Fejde40.

De forskellige miljøer er sikkert grunden til for-skellen i produktionen. I Ribe var der både behovfor figurruder og enkle ruder, mens der i Glargårdekun var brug for enkle ruder.

Blandt de enkle ruder er der en del af sammeform i de to fund. Begge steder er båndformederuder i klart overtal og de to typer (gruppe 1 og 2)forekommer i begge fund. Bladformede (gruppe

58

Fig. 15. Blå rude, bl.a. med raderet mønster (D1362).Længde: 4 cm. Foto: SJM.

A blue pane with amongst other things an etched pattern(D1362). Measurements: 4 cm.

59

3) og hatteformede ruder (gruppe 5) er hyppigebåde i Ribe og i Glargårde. Det må dog bemærkes,at der er en vis forskel i formen mellem de to loka-liteter.

Der er også former, som kun forefindes det enested. F.eks. kendes tungeformede (gruppe 4) ogdolkformede (gruppe 7) ruder kun i Ribe.

Mønstrene er i stor udstrækning forskellige. Derer dog flere og meget væsentlige undtagelser.

Det kan f.eks. ses blandt de båndformede ruder.Flettede bånd forekommer kun på nogle få ruder iRibe, mens det er et meget almindeligt mønster iGlargårde41.

Et almindeligt mønster i Ribe findes generelt setidentisk på en enkelt båndformet rude fra Glar-gårde (fig. 17)42. Ligeledes kendes store, karakteri-stiske blomster på båndformede ruder begge ste-der.

Fig. 16. a:. Rude med raderede blomster, hvori stilke o.a. ergengivet med lysebrun maling (D1426, D1427). b: Hvælv-malerier i Hjortesalen på Gottorp Slot. Længde: ca. 8 cm.Foto: SJM/Gottorp Slot.

a: A pane with etched flowers, with stems etc. Depicted withlight brown paints (D1426, D1427). Measurements: ca. 8 cm.b: A wall hvælv mural from the Stag Hall in Gottorp castle.

Mønstret på korte båndformede ruder (gruppe 2)er det samme begge steder43.

Endelig skal nævnes, at den blå rude med rade-ring fra Ribe har en slægtning i Glargårde, bådehvad angår form, maleteknik og til en vis gradogså mønstret44.

De mange og klare fællestræk inden for denenkelte lokalitet samt mellem Ribe og Glargårdekunne skyldes fagets karakter. Håndværkere og isærdeleshed glasmagere videreførte ofte en fa-milietradition. De voksede op med faget og havdederfor visse ting på rygraden. Et andet træk er, athåndværkere vandrede rundt til forskellige ar-bejdspladser i Europa. Som et konkret eksempelkan nævnes en stukatørfamilie, der kan følges tilarbejdspladser i Nordtyskland, Sverige og Dan-mark45.

Det forekommer dog ikke tilstrækkeligt til atforklare de fælles træk. Sandsynligvis blev derarbejdet ud fra konkrete og udbredte forlæg.

Det er velkendt, at der i Europa var en udbredtanvendelse af mønsterbøger i renæssancen og atdisse blev kopieret i vid udstrækning. Fra enmurermester i Odense er en mønsterbog for vindu-er fra sidste halvdel af 1660-tallet bevaret. På pla-der af bøgetræ er der vinduer, hvor forskellige for-mer på ruder er indridset og trukket op med bly-ant46.

En detailanalyse af mønstret på en kort, bånd-formet rude fra Ribe viser, at der blev arbejdet udfra et konkret forlæg (fig. 18)47. Samme mønster eranvendt til rudens to halvdele. Det er blot vendtrundt, så hvad der er opad på den ene halvdel ernedad på den anden. Ruden er også et eksempelpå, at det til tider voldte vanskeligheder at tilpassemønstret til ruden; på den ene del mangler lidt afmønstret og de to parallelle delestreger på midtenkunne ikke gå vinkelret på langsiderne.

På ballonformede ruder er der centralt et blom-sterlignende motiv. Det er temmelig sikkertsamme motiv, der findes på et par båndformederuder. Den er delt i to halvdele af tværgåendeparallelle streger. Motivet er imidlertid for stort tilat kunne være på ruderne, hvorfor kun lidt af denene halvdel er malet.

Det er endnu et eksempel på, at et motiv kunnegengives to gange på en rude ud fra et forlæg ogdet viser også, at dele af et motiv om nødvendigtkunne udelades48.

Vi kan med rimelig sikkerhed gå ud fra, at glar-mestrene i Ribe og Glargårde havde mønsterbøgerog at de endda i et vist omfang havde de sammemønstre. Ruderne fra de to fund illustrerer denomfattende udveksling af ideer, der var i renæs-sancens Europa.

De mange enkle ruder fra værkstedet i Peder

60

Fig. 17. a: Blå rude med karakteristisk mønster (D1374) Længde: 6,5 cm. b: En rude med samme form og mønster kendes fraGlargårde (ÅHM 3221x740). Længde: 7 cm. Foto: SJM/J. N.

a. A blue pane with a characteristic pattern (D1374). b. A pane with the same form and pattern is known from Glargårde (ÅHM3221 x740). Measurements: 6,5 and 7 cm.

Fig. 18. Båndformet rude med spejlvendt mønster på den enehalvdel (D1409, fig. 11: gruppe 2). Længde: 5,8 cm. Foto:SJM.

A ribbon pane with a reversed pattern on the one half (D1409,fig. 11: gruppe 2). Measurements: 5,8 cm.

Dovns Slippe tyder på, at vinduerne i Ribe i slut-ningen af 1500-tallet var væsentligt mere farve-strålende end figurruderne antyder.

Noter1. Peder Dovns Slippe 1. Ribe Domkirke s.,

Bygrundens matr. 41b. ASR j. nr.: 96/67.Udgravet 1967 af Mogens Bencard.

2. Jexlev et.al. 1970 s. 38ff. 3. Bencard 1968 s. 14.4. Bencard 1968 s. 14-18.5. Bencard 1968 s. 13f.6. Bencard 1968.7. Glargårde blev udgravet i 1990’erne af forfat-

teren for Aalborg Historiske Museum. ÅHMj.nr. 3221. Det centrale fund var kælderen tilglasmesterens hus, hvori der var 50 m3 byg-ningsdele, husgeråd og genstande fra glas-fremstilling. Nielsen 2000 s. 186f. Ca. 500 mfra Glargårde udgravede P. Riismøller i 1964en glashytte. ÅHM j.nr. 309. Jexlev et.al.1970 s. 30ff., s. 152ff. Tinsholt blev genud-gravet af forfatteren i 1999. ÅHM j.nr. 3805.Nielsen 2008 s. 18-25 (Glargårde og Tins-holt). Jeg har ikke foretaget en tilbundsgåenderegistrering af materialet fra Peder DovnsSlippe. Af samtidigt materiale har jeg gennemgåetfundene fra glashytter, men ikke andre fund.

8. Sode 2005. Ved et stangenglas forstås her ethøjt, smalt drikkeglas med opstukken fod.Henkes 1994 s. 75ff. Pasglas er en særlig typestangenglas. I materialet fra Ribe er der et lilleskår af et mangekantet pasglas af farveløstglas med bølgende overflade med pålagte,blå, tandende tråde (rigler). Glasset er blæst ien form. D1461. Sode 2005 s. 13f. Som Skalk2005:3 s. 17.

9. Udgravninger af renæssancegårde med jord-gravede stolper viser, at man ikke har væretøkonomisk med træforbruget. Det må være enafspejling af, at der var rigeligt træ at få iområdet. Se ASR j.nr. 1925 og 2147.

10. Jexlev et.al. 1970 s. 120f. Om glashytterne iSilkeborg-skovene og især Stenhule og Hytte-kær: se Jexlev et.al. 1970 bl.a. s. 68ff., s.148ff., s. 158ff.; Riismøller 1964.

11. Arne Jouttijärvi, Heimdal-arkeometri har ana-

lyseret en del glas fra Glargårde og et mindreantal prøver fra Stenhule og Hyttekær samtRibe. Rapport af januar 2009 i ÅHM. Antalletaf analyser fra Ribe er få, hvorfor resultaterneskal anvendes med forsigtighed. Der er lavetanalyse af glasmassen i D1244 og D1297 fraRibe. I rapport fig. 1 sammenholdt med euro-pæiske analyser. Se f.eks. også Jexlev et.al.1970 s. 166f.; Lang 2001 s. 133ff.

12. F.eks. Jexlev et.al. 1970 s. 118; Steppuhn2003 s. 193.

13. D1386, D1390, D1391. Undersøgt af ba.scient.cons. Lars Rust Jensen, Konser-veringscenter Vest, Ølgod. Tak!; Eshøj 1988s. 34f.; Steppuhn 2003 s. 192f.

14. A. Jouttijärvi rapport 2009 (jf. note 11).15. I Fischer 1991b s. 13 ses en forenklet skitse af

fremstillingen af tafelglas. Fremstilling aftafelglas og kronglas se f.eks. Henkes 1994 s.349ff.

16. F.eks. D1293, D1297, D1303 (329 stk.). 17. Sådanne har anfangerar. D1465. Jexlev et.al.

1970 s. 120.18. Silkeborg Museum j.nr. 40/72.19. I Lang 2001 s. 76ff. er der omtale af og hen-

visninger til beskrivelser af fremstilling afplanglas. Fischer 1991a s. 246; 1991b s. 12f.;1991a s. 146 og i 1991b s. 15 er Ammans træ-snit afbildet. Også f.eks. Bencard 1968 s. 15.

20. Partiel nappet side f.eks. D1278, D1248(blåt), D1333, D1375. Kant f.eks. D1240,D1409, D1419.

21. Flere stykker under D1240. 22. D1428, D1447.23. D1457. På mange ruder er der et smalt, gråligt

bånd langs siderne, som er spor efter blyspros-ser. F.eks. D1240. Ruderne har altså væretmonteret i vinduer. Også i materialet fra detformodede værksted i Silkeborg er der bly.Fischer 1991a s. 244.

24. Trekantede: D1271, D1272, D1333 (blå),D1383(rød). Rhombeformede: D1242-D1244.Cirkulære: D1278. Det er foreslået, at det erdemonstrationsstykker, men det virker ikkesandsynligt. Fischer 1991a s. 245;1991b s. 13.Uregelmæssige: f.eks. D1291-92.

25. Jexlev et.al. 1970 s. 122; Fischer 1991a s. 245. 26. D1436-37, D1442-51. Bencard 1968.

61

27. F.eks. D1408, D1409, D1416, D1420. 28. A. Jouttijärvi rapport 2009 (jf. note 11).29. I nogle tilfælde er hele ruden dækket. Andre

gange er farven klart afgrænset af mønstret,hvilket understreger, at det er en bevidst far-velægning. F.eks. D1410, D1413, D1419,D1421, D1440. På D1328 er der foruden denlyse gule farve også en mørk gul (nærmestbrunlig) udfyldning.

30. D1449.31. D1444, D1445, D1449. D1447. Bencard 1968

s. 13 (øverst).32. D1431.33. D1372.34. 3221x310 I/F.35. D1426.36. D1427.37. Schlepps 1954; Hansen 1996 s. 10. 38. Berliner 1925 Tafel 186; Schlepps 1954 s. 66.39. Schlepps 1954 s. 61ff.40. Jexlev et.al. 1970 s. 30ff.; Andersen 2007. J.

Seefeld havde en tysk lærer, blev som 12-årigsendt i skole i Itzehoe, rejste/arbejdede flere åri Europa inden han i 1568 som 43-årig overtogVisborggård. Han er et udmærket eksempel påadelens europæiske (tyske) forbindelser. An-dersen 2007 s. 79. Glargårde/Tinholt se note6.

41. D1410.42. D1374, D1406. 3221x740.43. Blomster: D1409, D1453. 3221x780, 787,

788. Gruppe 2: F.eks. D1392. 3221x310.44. D1362; 3221x310 I/F.45. Schlepps 1954 s. 61ff.46. Nationalmuseet lb.nr. 16/1910, katalog nr.

D250. Eksempler i Fischer 1991b s. 13.47. D1409. På Kunstindustrimuseet i København

opbevares en række mønsterbøger, f.eks.Berliner 1925.

48. Ballonformede, skema, gruppe 6. Båndfor-mede D1409, D1453.

LitteraturAndersen, Lise 2007: Jakob Seefeld – fra landadel

til højadel. Fra Reformation til Enevælde.Renæssancen i Nordjylland 1536-1660 (red.Henrik Gjøde Nielsen). Nordjyske MuseersØstkystnetværk s. 77-90.

Beckett, Francis 1897: Renaissancen og KunstensHistorie i Danmark. Studier i de bevaredemindesmærker. København.

Bencard, Mogens 1968: Ribes ruder. Skalk 1968:2s. 12-18.

Berliner, Rudolf 1925: Ornamentale Vorlage-blätter des 15. bis 18. Jahrhunderts. MappeII. Leipzig.

Eshøj, Bent 1988: Glas. Historie. Teknologi. Op-bygning. Nedbrydning. Konservering. Kom-pendium. Konservatorskolen. Det KongeligeDanske Kunstakademi.

Fischer, Christian 1991a: Et glarmesterværkstedfra 1600-tallet i Silkeborg Museums have.hikuin 18, 1991 s. 243-248.

Fischer, Christian 1991b: Rudeglar. Skalk 1991:4s. 11-15.

Grandt-Nielsen, Finn 1998: Laugshusets pryd,malede vinduer fra Odense 1563-1641. Fyn-ske Minder 1998 (red. C.C. Koch) s. 76-96.

Hansen, Steen Ivan 1996: Adelens vægkunst.Skalk 1996:6 s. 9-13.

Henkes, Harold E. 1994: Glas zonder glans. Glasswithout glos. Rotterdam Papers 9. 1994.

Jexlev, Thelma, Peter Riismøller & MogensSchlütter 1970: Dansk glas i Renæssancetid.1550 – 1650. København.

Lang, Walter 2001: Spätmittelalterliche Glas-produktion im Nassachtal, Uhingen, KreisGöppingen. Materialhefte zur Archäologie inBaden-Würtenberg. Heft 59. Stuttgart.

Nielsen, Jens N.: 2000 Glasmesterens hus. Vorskjulte kulturarv. Arkæologien under overfla-den. Steen Hvass og Det arkæologiske Nævn(red.) s. 186-187.

Nielsen, Jens N. 2008: Tinsholt og Glargårde.Skalk 2008:2 s. 18-25.

Riismøller, Peter 1964: Mester Trebings Glas-hytter. Skalk 1964:6 s. 3-7.

Schlepps, Irmgard 1954: Der Hirchsaal und dieStuckaturen in Schloss Gottorp. Nordelbingen1954:22 s. 60-75.

Sode, Torben 2005: Til pas. Skalk 2005:3 s. 12-17. Steppuhn, Peter 2003: Spätmittelalterliche Glas-

hütten unterhalb des Glaskopfes im Hoch-taunus. Glashütten im Gespräch. Berichte undMaterialien vom 2. Internationalen Sympo-sium zur archäologischen Erforschung mittel-

62

alterlicher und frühneuzeitlicher GlashüttenEuropas. Lübeck, s. 186-194.

SUMMARYRenaissance glass panes from RibeDuring the renaissance period (1536-1650) the useof glass in windows became commonplace. Thiswas especially the case for towns – Ribe been noexception. This was f.x the case with houses thatburned down in 1580.

Glaziers became common and in Ribe one suchglazier had a workshop in Peder Dovns alley. Inconnection with building work in 1967, largeamounts of glass waste from this workshop wereuncovered in a refuse pit on the site. The glass canbe dated to between 1580-1600. Whole and frag-mentary glass panes and refuse from their produc-tion represent 86% of the total finds.

The glass in question is of the ‘wald glass’ type,where the pot ash is added to the sand as a flux.This gives the glass its green colour, but via prede-termined actions both red, blue and colourlessglass was also produced.

A large number of panes have well known geo-metric forms. Many of the panes were painted ordecorated and had various shapes and sizes. Asmall group of panes have painted people, animalsetc. (figure panes). A much larger group consistsof amongst other things ribbon and leaf shapedpanes, which were decorated with painted flowers,lines etc. (single panes). The different panes wereproduced in a number of examples with the sameform and pattern (see the scheme).

The patterns are as a rule painted with a darkbrown colour. Paralell to these, there can be lightbrown lines. With the exception of red and bluepanes the patterns or parts of them can be filled outith a yellow colour or more seldomly a red.

Another paint technique is etching, which wasoften combined with the methods mentionedabive. Etching (circles, S shapes, stars) are carriedout in a grey opaque colour. On two fragmentsthere were large flowers etched in a dark brownopaque colour , where the stem was highlightedwith a light brown colour.

The same technique and pattern is known from aceiling vault in the Stag Hall in Gottorp castle.This is most likely an indication, that a model with

the same pattern has been used both places.Analysis of a ribbon formed pane from Ribe show,that the same original was used as the model fortwo halves. Widespread patterns for painted panesare likely to have been widely used in production.This is supported by the finds of a pane with pre-cisely the same form and pattern in a contempo-rary glass hut north of Hadsund.

It is also known and accepted, that pattern bookswere very popular and wideparead in RenaissanceEurope and these were copied from on a largescale.

The individual panes from Ribe and Glargårdeindicate, that the renaissance house contained notjust the rather individual figurative panes, but alsoa large numbers of simply painted panes.

Jens N. NielsenCand. mag.Vestervej 10, Sønderholm9240 Nibejens.nikolaj@tdcadsl.dk

63

For os mennesker i det 21. århundrede kan detforekomme uforståeligt, at folk i 1600-tallet blevbrændt levende på bålet, fordi nogen mente demåtte være troldfolk. For at kunne forstå trold-domsprocesserne, så er det nødvendigt at forståmotiverne for trolddomsforfølgelsen. Hvad havdetroldkonen gjort, som var så skrækkeligt, at hunskulle lide den pinefulde død på bålet?

Trolddom var med et retshistorisk udtryk en cri-men mixti fori. Det betød, at det var at betragtesom en forbrydelse, der både kunne straffes af denverdslige øvrighed og af kirken. For kirken vartrolddom en alvorlig synd. For den verdsligeøvrighed var trolddom lig med skade på folk, fæeller gods. Det gav anledning til spændinger mel-lem kirken og verdslige myndigheder flere steder iEuropa, når kirkelige og verdslige myndighederikke var enige om, hvorledes forseelsen skulleretsforfølges1. I Danmark tilfaldt jurisdiktionenefter Reformationen alene de verdslige domstole, iøverste instans kongen selv. I de danske trold-domsprocesser kan trolddomsforseelsens tvetydi-ge karakter alligevel aflæses i procesdokumenter-ne. Det gør sig især gældende i de processer, hvortroldfolkenes bekendelser (tilståelser fremkommetunder tortur) er refereret. Det er hensigten meddenne lille artikel at præsentere, hvorledes Ribestrolddomsprocesser er særligt anvendelige til stu-diet af denne crimen mixti fori.

I Danmark var trolddom med den lutherskereformation i 1536 blevet en forbrydelse, som kunkunne rejses ved de verdslige domstole. Reforma-tionen havde sat kirkelovene ud af kraft, og enestegældende lov om trolddom var nu Jyske Lov.Jyske Lov definerede trolddom som dét at forvol-de skade på (forgøre) sine medmennesker, dereshusdyr eller gods2. Hverken det religiøse aspekteller den gavnlige magi, dvs. de ritualer, der havdetil hensigt at hæve forgørelser, helbrede sygdomeller sikre høsten, var omfattet af loven. Gennemdet 16. århundrede argumenterede danske teologersom Peder Palladius (d. 1560), Hans Tausen (d.1561) og Niels Hemmingsen (d. 1600) for, at ogsåden gavnlige magi skulle kriminaliseres. Det bleven realitet i 1617, hvor Christian IV udsendte denstore forordning om troldfolk og deres medvider3.

De bevarede danske trolddomsprocesser erefterhånden kendt. Der er spor efter enkelte pro-cesser i senmiddelalderen, men først fra slutnin-gen af det 16. århundrede er der bevaret så stort etkildemateriale, at man kan danne sig et indtryk afforfølgelsernes omfang. Omtrent 1000 trold-domsprocesser blev ført på de danske tingstederefter Reformationen, heraf blev halvdelen af deanklagede brændt på bålet4. Ribe er med rettekarakteriseret som et af Danmarks trolddoms-hot-spots. Her kendes trolddomsprocesser allerede fradet 16. århundredes sidste tredjedel, men ellers

64 By, marsk og geest 21, 2009, s. 64-73

”Svoren til Ild og Brand for hendes Trolddoms-gerninger” – glimt af en svunden forestillingsverden i trolddomsprocesserne i Ribe i begyndelsen af det 17. århundrede

Af Louise Nyholm Kallestrup

I løbet af det 16. og 17. århundrede blev omkring 2000 mennesker anklaget for trolddom i Danmark.Heraf endte omtrent halvdelen deres liv på bålet. Forinden havde de gennemgået en udmattende retssagog ofte gentagne forhør under tortur. I Ribe blev 15 personer anklaget i perioden 1610-1652, og kun defire blev frikendt. Ribe kan derfor med rette betegnes som et af Danmarks trolddoms-hotspots. Det er medtil at gøre Ribe-processerne unikke, at de dømte troldfolks bekendelser er bevaret i flere af processerne.Hvor troldkonen af sine naboer var blevet beskyldt for at forvolde skade på folk og fæ, så repræsenteredebekendelserne en forestillingsverden, hvor troldkonens forbrydelse først og fremmest var begået modGud. To forståelser af trolddom, en teologisk og en folkelig, mødte altså hinanden i bekendelsen.

falder de i klynger i 1610erne, 1620 og 1640erneindtil den sidste førtes i 1652. Af Ribes 15 trold-domssigtede fra det 17. århundrede endte de 12med at blive dømt. Den realitet, at troldfolk kunnebrændes på bålet, har altså været en del af ri-pensernes bevidsthed i mere end et halvt århundre-de5. Navnlig den kendte Maren Splids’ sag erfremhævet6. Maren Splids blev i 1641 henrettet fortrolddom efter en lang og pinsom rettergang. I før-ste omgang var Maren blevet frikendt, men sagentog en alvorlig drejning, og hun blev senere hen-rettet efter at kong Christian IV egenhændigthavde taget del i processen. Maren Splids er for-mentlig det tydeligste eksempel på, at kivsmålkunne have dramatiske konsekvenser i datidenssamfund. De socio-økonomiske aspekter ved Ri-bes trolddomsprocesser er behandlet så udmærketandetsteds, og denne lille artikel skal i stedet de-monstrere, hvorledes Ribes trolddomsprocesser ikraft af, at de er så veldokumenterede, er særligtanvendelige til at vise, at trolddomsforbrydelsenogså i Danmark var en crimen mixti fori.

De følgende sider ses nærmere på, hvad proces-serne kan fortælle os om ripensernes forestillinger

om trolddom ved at fokusere skarpere på ankla-gerne. Hvad indeholdt en trolddomsanklage, hvadbeskyldte man hinanden for? Herefter holdes an-klagerne op mod troldkonens bekendelse. Det erikke intentionen at give et fuldstændigt billede afRibes processer, men i stedet via en håndfuld pro-cesser at demonstrere, hvorledes materialet rum-mer et vigtigt potentiale til videre undersøgelser afverdslige og religiøse forståelser af trolddom iDanmark. De ripensiske processer er unikke, idetvi i flere tilfælde er i besiddelse af den dømtes be-kendelse afgivet under tortur; noget som ellersofte savnes i det danske materiale. Bekendelserneer interessante, da de illustrerer et tydeligt skelmellem de folk, der angav anklagen, og de folksom næsten i bogstavelig forstand trak tilståelsenud af den efterhånden desperate troldkone7.Bekendelserne var altid fremkommet under tortur,kaldet det pinlige forhør. Ifølge KøbenhavnskeReces artikel 17 måtte ingen person udsættes fordet pinlige forhør, førend vedkommende var kendtskyldig. Man kan sige, at det skabte et modsæt-ningsforhold mellem rettergang og bekendelse, forhvad skulle en tilståelse dog tjene til, hvis den ikkehavde nogen betydning for sagens udfald? Netopdenne del af en trolddomsproces er vel nok det,der bedst afspejler den forskel, der er fra nutidensretspraksis til det 17. århundredes rettergang itrolddomsprocesser. Selvom dommeren var verds-lig, så var den øverste dommer Gud. Og det var afhensyn til forholdet til Ham, at den dømte skullepå pinebænken. Det skal jeg vende tilbage tilnedenfor.

I praksis blev den dømte umiddelbart efter atvære fundet skyldig overført til pinebænken. Herblev de pinlige forhør ofte gentaget over flere dageog sommetider med fatale følger. Det var tilfældetmed den dømte Birthe Olufsdatter fra Ribe, somdøde under torturen efter at have afgivet sin be-kendelse i 1620. Birthe Olufsdatters lig blev efter-følgende brændt på bålet8. Under hele torturen varen præst til stede, og han bad for den dømte ogsørgede for, at de rette spørgsmål blev stillet.

Beskyldninger om trolddom Det var ikke alene i processen mod Maren Splids,at de sociale relationer spillede en afgørende rollefor Ribes trolddomsmistænkte. Flere af de dømte

65

Fig. 1. Pagten med djævelen. Dette træsnit er en del af enserie, der viser troldfolkene, som indgår pagten med djævelen.På dette træsnit bespotter troldfolkene korset ved at trampe pådet. Forinden har de afsvoret deres hellige dåb og ladet sigindskrive i Djæveles sorte bog. Efter Broder Francesco MariaGuazzo 1608.

The pact with the devil. This woodcut is a part of a seriesshowing bewitched people making a pact with the devil him-self. On this particular woodcut, the bewitched stamp on across as a blasphemous act against God. This followed a pre-vious act of renouncing their Holy Baptism and been inscribedin the devils black book.

fra 1610-20 var ligeledes involverede i kivsmålmed deres anklagere eller blev på anden måde op-levet som en belastning for deres medborgere. Iperioden 1610-14 førtes i alt syv trolddomsproces-ser, de to var dog udlæggelsessager, dvs. ikkefuldgyldige processer. Den første, der stod forskud, var enken Ingeborg Harchis9. Ingeborghavde ry for at kunne trolddom og havde tidligereværet mistænkt for trolddom, da hun i 1577 og1578 var blevet udlagt af en dømt troldkone.Begge gange havde Ingeborg dog klaret frisag.Processen mod Ingeborg i 1610 blev indledt meden beskyldning fra en anden af byens kvinder om,at både Ingeborg og hendes datter var troldkoner.Hertil vidnede en dreng, Peder Hansen, at Inge-borgs datter Bodild Harchisdatter havde lovet hamondt efter, at han en aften havde mødt hende ognægtet at fortælle hende, hvor han var på vej hen.Efter truslen om ondt havde drengen ligget syg ogubevægelig i sin seng. Flere vidnede nu om, atsygdom og ulykker var indtruffet efter Ingeborghavde lovet dem ondt. Nogle episoder kunne føreset stykke tilbage i tid, en enkelt helt til 1584.

Ingeborg lovede alt sit gods til hovedmanden isagen Mads Aschou, hvis blot han lod hende gå –et sådant forsøg på bestikkelse blev almindeligvisanset for at være en indrømmelse af skyld, ogIngeborg blev brændt på bålet den 28. august1610.

Under det pinlige forhør havde Ingeborg udlagtflere kvinder for trolddom. Den ene var datterenBodild. Sagen mod Bodild Harchisdatter viste sigat blive en retshistorisk kompliceret affære, somallerede er beskrevet andetsteds10. Her skal i stedetfremhæves nogle af de gerninger Bodild blevbeskyldt for. I første omgang klarede Bodild fri-sag, men i 1614 blev hun atter anklaget for trold-dom. Anklageren var atter Mads Aschou, dvs. ho-vedmanden bag Ingeborg Harchis’ proces. Enrække vidner afgav forklaring, og igen berettedede om konflikter af den ene eller anden art mellemvidne og sigtede. Konflikterne var verbale, ofte afhånlig karakter, som da Jens Adsersen havde sagttil Bodild, at det var bedst, om hun endte på båletsom sin mor. Bodild havde herefter ”givet hamord” og Jens Adsersen havde nu fået ondt i sinarm. At Bodild ikke var vellidt i lokalsamfundetfremgår tydeligt af vidnernes udsagn. Ifølge Tho-mas Nielsens forklaring, kunne Bodilds blotte til-stedeværelse medføre ulykker, for hver gang hunhavde været i hans og hustruens hus, var en ulykkebagefter indtruffet. At en mand som Mads Aschousynes at have arbejdet ihærdigt for at få bådeBodild og moderen Ingeborg dømt, ændrer ikkepå, at den ripensiske trolddomsdiskurs lignede detgenerelle danske billede. Troldfolkene lovedeondt og skadede derved folk, fæ eller gods.

I processen mod Anna Lourups, en fattig halv-gal kvinde, som den vel nok ligeså gale OlufKlokker fik på bålet i 1613, var vidneudsagnene afsamme karakter11. Uanset om anklagerne varsande eller ej – om det var 2 eller 20 køer somdøde – så afspejler vidneudsagnene en forestillingom, hvad folk i det 17. århundrede mente, at trold-folk var i stand til. Oluf Klokker, som af flereomgange gjorde sig skidt bemærket i det ripensi-ske lokalsamfund, søgte formentlig at fjerneopmærksomheden fra sig selv, da han i 1613 an-klagede Anna Lourups. Anklagen lød på, at Anna i1611 at have lovet ham ondt, efter han havde næg-tet hende noget bly. Det havde nogen tid efter gjort

66

Fig. 2. Troldfolkene blev bundet fast til en stige og væltet indflammerne. I modsætning til dette hollandske stik, hvor hen-rettelsen af Anneken Hendriks fandt sted på byens torv, såblev de danske troldfolk brændt på galgebakkerne udenforbyen. Stik af Jan Luyken, gengivet i Gyldendal og PolitikensDanmarkshistorie.

The bewitched were fastended to a stake and thrown into theflames. In contrast to this Dutch engraving, where the executi-on of witch Anneken Hendriks takes place on the town square,Danish victims were burnt at the stake on the gallows, locatedoutside of the towns.

ham så ”godt som afsindig, og [han] ville tagelivet af sig”12. Oluf Klokker beskyldte desudenAnna Lourups for nogle uger inden sigtelsen, atværet kommet ind i hans hus og bedt ham om no-get. Da han ikke hørte hvad, og havde bedt hendegentage, havde Anna nægtet. Hun var nu løbet udaf huset og havde ved den lejlighed lovet ham ondt– så meget havde Oluf Klokker altså hørt.

Trolddom var ikke blot en forklaring på ulykkerog pludselig sygdom, det kunne ligeledes tjene tilen retfærdiggørelse af, at man havde behandlet an-dre dårligt. Anna Lourups var givetvis en belast-ning for en række af Ribes indbyggere, det sestydeligt af de mange vidneudsagn, som alle inde-holder en slet skjult irritation over Anna Lourupstilstedeværelse i byen. Et vidne, Simon Aarupskone var blevet opsøgt af Anna Lourups, derønskede mad og øl. Simons kone havde nægtet, ogAnna havde forladt stedet i vrede. Et par dagesenere var hun vendt tilbage og havde sagt ”sidstjeg var her, fik jeg intet, nu skal I give mig no-get”13. Men Simon havde afslået og sagt, at hanskone ikke var hjemme. Det havde fået Anna Lou-rups til gøre sig ”som hun var halvgalen, begyndteat riime, lod sig falde Korsviis ned paa Jorden”14.Efter dette var Simons kone blevet ”sandseløs ogsælsom” i tre uger. Vidneudsagnene viser, hvor-dan folk blev bange for dem, som man afslog athjælpe. Kom de bagefter til en uden at gøre deresærinde klart eller uden at ville tale, gav det anled-ning til mistanke. Jesper Sørensen Guldsmed for-talte, at Anna Lourups var kommet til dem for at fågær til øl, men de havde afslået, da de selv skullebruge gæren. Det havde fået Anna Lourups til atlove, at de ikke selv skulle få gavn af deres ølbryg-ning, noget som også gik i opfyldelse. Da Annatilmed næste morgen kom og ledte efter en høne iJesper Guldsmeds bryghus, forstærkede det blotmistanken om, at den ørepine og tunghørhed, somJesper Guldsmeds hustru led af, måtte være foran-lediget af Anna.

De ripensiske trolddomsprocesser afspejler dengenerelle tendens i de danske trolddomsforfølgel-ser, nemlig at troldfolkene blev brugt som forkla-ring på ulykker og sygdom. Den mistænkte havdeforinden været i konflikt med den skadelidte, ogder var sagt ”onde ord” eller truet med at ondt villeske. Beskyldningerne om trolddom henviste til

konkrete episoder, nogle havde fundet sted år tidli-gere, eller de var mere generelle om den mistænk-tes trolddomsrygte. Hemmelige og anderledeshandlinger, mumlen eller det at opholde sig et steduden umiddelbar grund, gav anledning til mistæn-kelighed. Trolddom var i ripensernes øjne syno-nymt med at forvolde skade. Personer, som prakti-serede den gode magi, bevægede sig konstant påkanten. Det afspejles af sagen mod Birthe Olufs-datter, som ligesom Anna Lourups blev anklagetaf Oluf Andersen Klokker15. Birthe blev i 1620anklaget af Oluf Klokker for at have været i hanshus og ”altid siden haver det [Olufs] arme Barnværet vanføer, og ligesom det var afsindig”. Enrække vidner kunne bekræfte, at Birthe var beryg-tet for at forvolde skade, men også at hun kunnehæve forgørelser. Hans Povelsen Smed anklagedeBirthe for at have gjort ham vanvittig, og hanhavde krævet, at Birthe hævede forgørelsen. Retbeset var det Birthes datter Bodild, der havde lovetHans Smed ondt, men Bodild havde forsikret HansSmed, at hvis ikke hun selv sørgede for ondt komover ham, så gjorde en anden. Samme aften varHans Smed taget til bryllup hos Jakob Orris, ogher var han blevet så afsindig, at der skulle 4-5mand til at holde ham. Hans Smed meldte intetom, hvor meget brændevin, han den aften havdeindtaget, derimod var han overbevist om, at BirtheOlufsdatter måtte have forgjort ham. Næsten mor-gen var han igen sig selv, og en flok koner var nugået til Birthe Olufsdatter og havde truet med at fåhende kastet på bålet, hvis ikke hun helbredteHans Smed. Birthe havde nu læst over Hans Smedog bagefter havde han fået det bedre.

Kun i enkelte tilfælde berettes det, at den sigtedehavde ry for at helbrede eller som i tilfældet medBirthe Olufsdatters at udøve modtrolddom. Det erkarakteristisk, at når folk vidnede om helbredendemagi, berettede de om det aktuelle ritual, eksem-pelvis at vedkommende signede og gjorde korsetstegn over den syge. Vidneudsagnene om skade-voldende trolddom indeholdt sjældent beskrivelseraf et ritual. Almindeligvis havde den mistænktetroldkone opført sig mistænkeligt og truet medondt, hvorefter ulykker eller pludselig sygdom varopstået. På baggrund af beskyldninger og anklagerfremstår den skadevoldende trolddom verbal ogmindre rituel. Det tager dog en dramatisk drejning

67

i troldfolkenes bekendelser og herom skal denafsluttende del af denne artikel handle.

Troldfolkenes bekendelserEn trolddomsproces forløb over flere tingdage, oginvolverede én eller flere anklager og hertil enrække vidneudsagn. Blev den sigtede fundet skyl-dig, ventede det pinlige forhør. Når kalundborgskereces fra 1576 foreskrev, at ingen måtte afhørespint førend vedkommende var dømt, var det hen-sigten, at ingen skulle kunne dømmes på grundlagaf falske tilståelser presset ud af dem under tortu-ren. Når troldkvinden var fundet skyldig, blev hunumiddelbart efter overgivet til det pinlige forhør.Det var her formålet at få hende til at bekende allesine ugerninger og eventuelle medsammensvorne.Det er i denne del af processen, at trolddomsfor-

brydelsens religiøse aspekt træder frem. Beken-delser fremkom under tortur, og ligesom det er til-fældet i de italienske inkvisitionsforhør, må denafhørte ofte have været desperat og søgt at svaretilfredsstillende på de stillede spørgsmål. I de itali-enske inkvisitionsprotokoller kan denne desperati-on aflæses direkte, idet protokollerne er afskrifteraf både spørgsmål og svar, nedfældet mens for-høret stod på. I de danske processer udebliver dia-logen. Et eksempel kan gives fra Anna Lourupsbekendelse: ”Desligeste bekiendte Anna Lourups,at hun ved hendes Dreng Ravn forgjorde HansJensen i Rourup hans hest og en Koe, for han pløi-ede hendes Gris ihjel”16.

I det danske materiale mangler vi altså udsagne-ne fra forhørslederen. Og derfor må spørgsmåleneså vidt muligt afkodes via af den dømtes svar.

68

Fig. 3. Bykort over Ribe. To af de anklagede kvinder, der nævnes i artiklen boede i byen. Anna Lourups bopæl på hjørnet afGrønnegade og Bredeslippe (A). Karen Roed boede i Korsbrødregade (B). Oplysninger efter Johansen 1991.

Town map of Ribe. Two of the accused women named in the article lived in the town. Anne Lourups lived on the corner ofGrønnegade and Bredeslippe (A). Karen Roed lived on Korsbrødregade (B).

A

B

Bekendelserne bliver på den måde en kompliceretblanding af teologiske og folkelige forestillingerom trolddom. Det teologiske argument for at for-dømme troldfolk var ideen om pagten med djæve-len. Djævelen, den onde selv, ønskede intet andetend at omstyrte det kristne samfund, og han varkonstant på jagt efter nye kampfæller til sit opgørmed Gud. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dedanske teologer som Peder Palladius, HansTausen og senere Niels Hemmingsen delte denneteologiske forestilling om troldfolkene som djæve-lens lakajer. Via denne dæmoniserede karakteri-stik af troldfolkene legitimeredes forfølgelsen ogden brutale henrettelsesmetode, som det også idatidens øjne var at blive brændt levende på bålet.I troldfolkenes bekendelser er det i særlig gradbekendelsen til djævelen, der understregede, hvor-ledes forseelsen nu var gået fra en verdslig forbry-delse, hvor den forvoldte skade stod i centrum, tilat være en religiøs forbrydelse, hvor det – i hvertfald officielt – handlede om at redde, hvad reddeskunne af troldkones sjæl. Det er vigtig at bemær-ke, at da bekendelserne fremkom, mens den dømtevar på pinebænken, kan det ikke sidestilles medden dømtes egen fremstilling af de faktiske hænd-elser. Det psykiske pres i situationen kan næppeovervurderes. Af samme årsag er det vigtigt atgøre sig klart, at bekendelsen kun i meget ringegrad, hvis nogen, afspejler den dømtes egne ople-velser og sågar forestillinger. Det er og bliverudsagn afgivet i desperation og i et håb om, at deafkortede det pinsomme forhør. Med det i bagho-vedet kan bekendelserne anvendes til at aflæsenogle af de forestillinger, der må have præget dedeltagende dommere og præster.

Det vigtigste teologiske argument for fordøm-melsen af trolddom var troldkonens frafald fraGud, hendes apostasi. I bekendelserne udgørbeskrivelsen af afsværgelsen af Gud og den efter-følgende bekendelse til djævelen sædvanligvis denførste del af bekendelsen. I processen mod KarenRoeds, som blev dømt for trolddom af Ribe Råd-stueret i 1620, forklarede Karen, at hun havde lærttrolddom af en mand ved navn Hans Frandsen pået tidspunkt, hvor hendes egen mand var ”afsindigog syg”17. Karen afsvor sin dåb og Gud i et lillekammer i huset en dag, hvor Hans Frandsen var påbesøg. Mere almindeligt var det, at troldkonen

havde afsvoret Gud i eller ved en kirke. AnnaLourups påstod, at hun havde afsvoret Gud i Skats(Skast?) kirke på Voldborg (Valborgs) Dag, ogBodild Harchisdatter havde gjort det på Skt.Peders Kirkegård. Også Anna og Bodild havde entrolddoms-læremester, Bodild havde lært fra sinmor Ingeborg Harchis og Anna havde stået i lærehos en kvinde fra Nourup. Symbolikken er ikke tilat tage fejl af, når troldkonen afsvor Gud i hanseget hus og i stedet bekendte sig til djævelen.

Den teologiske forestilling om, at djævelenassisterer troldkonen med hendes forgørelser, harfundet sine egen lokale variation i de danske pro-cesser. I middelalderen havde den indflydelsesrigedogmatiker og teolog Skt. Thomas Aquinas (d.1274) præciseret, at det var djævelen, som gjordemagiske ritualer (herunder trolddom) virksomme.Troldfolkene indgik en pagt med djævelen mod, athan tilførte kraft til deres ritualer. Men djævelenvar ikke mere gavmild, end at han ville have nogeti bytte. Han krævede troldfolkenes sjæl. I de be-kendelser, som vi finder i de danske processer, hartroldfolkene deres egen hjælpedjævel, i processer-ne kaldet ”drenge”. De havde navne, og ved afs-værgelsen af dåben blev troldkonen trolovet medsin ”dreng”. Anna Lourups ”dreng” hed Ravn,Bodild Harchisdatters hed Dværg og Karen Roedshed Svarting. Disse hjælpedjævle udførte troldko-nernes beskidte arbejde. Da Anna Lourups havdemedvirket ved forgørelsen af Jesper Guldsmed ogdennes hustru, var det således Ravn, der sammenmed en anden troldkvindes hjælpedjævel havdefundet de pinde, der var brugt i forgørelsen18.Hjælpedjævlene kunne vise sig i forskellige skik-kelser, ofte var det et dyr, men det kunne ogsåvære som en smuk ung mand19.

Troldfolkene havde næppe gjort sig mangeovervejelser om de praktiske omstændigheder vedderes trolddom og det er muligt at spore, hvorledestroldfolkene ”kom i tanke om dem”, når de attervar på pinebænken. I modsætning til eksempelvisde italienske inkvisitionsprocesser, hvor torturenkun måtte finde sted én gang og højst i en halvtime, så ser det ud til, at Ribes troldfolk blev tortu-reret mindst to gange. I anden runde af det pinligeforhør blev en række udsagn mere detaljerede. Nårdet blev anset for nødvendigt at presse troldkonenud over det punkt, hvor rationel respons var mulig,

69

70

Fig. 4. a: Udsnit af Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1794. Byens galgebakke ligger nord for byen, i vejgaflen, hvorVardevej og Koldingvej dengang delte sig. Galgebakken var et anseeligt bygningsværk, som virkede til skræk og advarsel for demsom færdedes på de to indfaldsveje. b: Resterne af galgebakken i dag, beliggende i plantagen nord for byen. © Kort- og Matrikel-styrelsen. Foto: SJM.

a: A section of a map from 1794. The town’s gallows is placed north of the town at the fork in the road, where the roads to Vardeand Kolding then diverged. The gallows seem to have been a formidable half-timbered construction, intended to frighten and warnpassersby on the approach roads to the town. b: The remains of the gallows today situated in the plantation north of the town.

så bundede det i en forestilling om, at hun skullebekende alt inden mødet med Gud, og hertil varden mest virksomme metode torturen. Hvor lidt oghvor meget troldkonen bekendte, var alene afbetydning for hendes egen sjæl. Lagde hun allekort på bordet, og angrede hun, så demonstreredehun en vilje til forsoning, og Gud ville se på hendemed mildere øjne. I den kontekst er det interes-sant, at de verdslige dommere, når de afsagdedommen, ikke tillagde det religiøse aspekt nogenbetydning. På landstinget for Nørrejylland i Vi-borg lagde landstingsdommerne i deres kendelsevægt på at den sigtede havde ”lovet ondt og ondtvar vederfaret”, at den sigtede havde trolddoms-rygte, og at der var vidnet på ”ferske fod”, dvs. atde omtalte episoder var fundet sted for nylig ogikke 20 år tidligere20. At trolddom også i Danmarkog dermed i Ribe var en crimen mixti fori, ses aftransformationen fra en sekulær forseelse indtildommen var faldet til en religiøs forseelse, hvilketisær afspejledes i bekendelserne. Anna Lourupshavde næppe virkeligheden afsvoret sin kristnedåb, men på pinebænken blev hun ”overbevist”om at bekende sin diabolske relation af hensyn tilsjælen. For folk i det 17. århundrede var Gud denøverste myndighed, og den endelige dom faldtførst i det hinsides.

Noter1. Et eksempel sås i Italien hvor den romerske

(italienske) inkvisition idømte troldfolk mil-dere straffe end de verdslige domstole kunneacceptere. For den romerske inkvisition, seblandt andet Kallestrup 2009; Decker 2008.

2. Jyske lovs trolddomsparagraf er trykt i Iuul &Kroman (1945-48), s. 224. I løbet af det 16.århundrede blev lovgivningen udvidet med treprocessuelle bestemmelser, alle til gavn forden sigtede. Én bestemmelse i Christian III’sKøbenhavnske Reces 1547, og to i FrederikII’s Kalundborgske Reces. Bestemmelserne ergengivet i flere værker, blandt andet Johansen1991 s. 21ff.

3. Publiceret i Rørdam 1883-86, vol. III s. 59-61.4. En række ting- og domprotokoller er desværre

gået tabt, og Nørrejylland er eneste region,hvor det er muligt at danne sig et overblikover en længere periode. Tallet er alene et

skøn, da vi ikke ved meget om intensiteten afprocesser på Fyn og det meste af Sjælland.Hertil er ikke medtaget Norge, som i periodenvar en del af det danske rigsfællesskab. Detbevarede kildemateriale er uddybet i Kalle-strup 2009; det rets- og socialhistoriske histo-riske hovedværk er fortsat Johansen 1991.

5. De ripensiske processer fordelte sig over flereomgange 1572-78, 1610-14, o. 1620 og 1640-42 med en sidste proces i 1652. Maren Splidssagen er behandlet i Degn 1981, sagerne fra1610-14 og 1620 er behandlet ud fra en socio-økonomisk tilgang i Johansen 1991 s. 112-127. Johansen havde Ribe som sit urbanecase-study.

6. Processerne fra Ribe er med forbehold forenkelte unøjagtigheder, publiceret af DavidGrønlund 1780.

7. Der eksisterer desuden en række bekendelser iprocesserne 1612-21 fra Aalborg, se Jacobsen1973 og fra Odder/Århus egnen, bl.a. beskre-vet i Birkelund 1983.

8. Degn 1971 s. 150.9. Grønlund 1780 s. 32-47

10. Johansen 1991 s. 114ff.11. Grønlund 1780 s. 77-104.12. Grønlund 1780 s. 77f.13. Grønlund 1780 s. 79.14. Grønlund 1780 s. 79f.15. Grønlund 1780 s. 105-134.16. Grønlund 1780 s. 9517. Grønlund 1780 s. 15318. Grønlund 1780 s. 96.19. Det er værd at nævne, at i den lille italienske

by Orbetello, viste djævelen sig også somenten en sort hund eller en eller flere ungesmukke mænd. Se Kallestrup 2009.

20. Kallestrup 2009.

Litteratur:Birkelund, Merethe 1983: Troldkvinden og hendes

anklagere. Danske Hekseprocesser i det 16.og 17. århundrede. Århus

Broder Francesco Maria Guazzo 1608/1929:Compendium maleficarum. London.

Decker, Rainer 2008. Witchcraft & The Papacy:An Account Drawing On The Formerly SecretRecords Of The Roman Inquisition. Virginia

71

Degn, Ole 1981: Rig og fattig i Ribe. Økonomiskeog sociale forhold i Ribe-samfundet 1560-1660. 2 vols. Århus

Degn, Ole 1971: Livet i Ribe 1560-1700 i samtidi-ges optegnelser. Århus

Grønlund, David 1780: Historisk Efterretning omde i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brænd-te Mennesker. Viborg.

Gyldendal & Politikens Danmarkshistorie 2003:bd. 7: På Guds og herskabs nåde: 1500-1600(red. Olaf Olsen).

Iuul, Stig & Erik Kroman 1945-1948: Danmarksgamle Love paa Nutidsdansk. København.Bind II.

Jacobsen, J.C. 1973: Christenze Kruckow. En ade-lig troldkvinde fra Christian IV’s tid. Køben-havn.

Johansen, Jens Chr. Vesterskov 1991: Da Djæve-len var ude…Trolddom i det 17. århundredesDanmark. Viborg

Kallestrup, Louise Nyholm 2009: I pagt meddjævelen. Trolddomsforestillinger og trold-domsforfølgelser i Italien og Danmark efterReformationen. København. Under udgivelse.

Rørdam, H. F. 1883-86: Danmarks Kirkelove samtudvalg af andre bestemmelser vedrørendeKirken, Skolen og de fattiges forsørgelse fraReformationen indtil Christian V’s DanskeLov. 3. vols. København.

SUMMARY”Cursed to burning at the stake for her witch-craft”Glimpses of a bygone scheme of things fromwitch trials in Ribe, from the beginning of the 17th

century.Over the course of the 17th and 18th centuries,

roughly 2000 people were accused of witchcraft inDenmark. Of these, about one half ended theirlives on the pyre of the gallows. Preceding this,there would have been an exhausting trial andoften a number of interrogations under torture.Witchcraft was a crimen mixti fori – a case thatcould be raised with a church or secular court. Inthe wake of the reformation all witchcraft trialshad to be brought before a secular court and after1576 all cases, where a decision had been reached,had to be appealed to a second higher instance – in

this case the Regional Assembly. As Ribe’s civiccourt had the status of a regional assembly, allwitchcraft sentences from Ribe’s town court, wereappealed to the town’s civic court. In all 15 peoplewere accused from 1610-1652 and only fourescaped the flames of the pyre. Ribe can on thisbasis be rightly highlighted as one of Denmark’switchcraft hotspots.

The goal of this article has not been a total inter-pretation of Ribe’s witchtrials, but rather to givean impression of the backround, that laid the foun-dations for these witchcraft processes. This partic-ular backround can be gauged by investigating thecharges and accusations of witchcraft broughtbefore the courts. The Danish cases were conduct-ed accusatorically – in other words as a civil caseand it was generally a member of the public, thatacted as prosecuter. Ribe reflected a general ten-dence from the rest of the country. The majority ofthe conflicts resulted from some petty conflictwith the suspect. The particular disagreement hadat some point led to some threats of the devil orsome other form of a curse. Some accident or sud-den sickness then afflicted the victim. Accusationsof witchcraft seldom fell on well-liked promonenttownspeople. Adding to this were a number of fac-tors, which intensified the suspicion. Secret goingson, murmering and ununderstanderble language,together with any lingering presence at some placewithout any purpose or invitation only raised fur-ther suspicions.

The confessions in themselves represent a seri-ous methodical challenge, due to the fact, that theywere induced under duress. The convicted personwould have been under a tremendous amount ofphysical and mental stress. Add to this, the factthat we don’t have any knowledge of the inquisi-tors actual questions – only a summary of the con-fession. These confessions must be seen as a com-plicated mixture of learned and more commonlyheld notions of witchcraft. An attempt at under-standing these confessions thus nesscessitates anunderstanding and knowledge of the underlyingtheological and demonic ideas at work.

In Danish trials, a convicted witch could not beexposed to torture, before she had been foundguilty of the accusation. This provision was intro-duced to prohibit false confessions. Torture served

72

as a service for the soul, as it was instigated inorder to mitigate Gods view of the convicted. Onlyby fully confessing to their crimes and namingeventual accomplances, could a witch behold anyhope of attaining Gods mercy. The religiousaspect of a witches sins is clear from their confes-sions. A witch should admit how she had forsakenGod and had commended herself to the devil andname eventual other members of her witches cir-cle.

The torture and confessions confirm thereforehow witchcraft in Denmark in reality was still acrimen mixti fori, even if the cases were formallybrought before a secular instance. Even though theaccused was found guilty, it was important, thatshe confessed all under torture. Only in this way,could there be any hope of remdemption for thesoul.

Louise Nyholm Kallestrupph.d., post.doc.Boesensgade 17, 5800 Nyborgink@hist.sdu.dk

73

Hvor skikken med bindebreve er opstået er uklart,men de kendes nogenlunde samtidigt i Danmarkog den tysktalende del af Centraleuropa sidenbegyndelsen af 1600årene. Skikken begyndte her iadelige og gejstlige kredse og blev derefter overta-get af borgerskabet og bredte sig herfra til denjævne befolkning, hvor den fra omkring år1800 og75 år frem blev meget populær. Fremsendelsen afet bindebrev skulle ske på modtagerens navnedageller på en af årets fire tamperdage. I en optegnel-se, som behandler folkeskikke på Fyn, har gård-mand Lars Frederiksen fra Ryslinge indsendt enmeddelelse til Svend Grundtvig i 18561. Her oply-ses følgende: “Paa Tamperdag og paa Ens Navne-dag i Almanakken kan man blive bunden, hvisman ikke tager sig iagt. Man faaer da et Brev,hvori der ligger en Silke-Traad, paa hvilken der erslaaet en Mængde uopløselige Knuder. For nu atblive løst igjen, maa man gjøre et Gilde og det erBindegilde.” Lars Frederiksen beskriver herefteret bindebrev og i teksten forekommer en af demest almindelige sætninger: “Jeg binder hverkenmed Baand eller Bast, Men med en Silketraad saafast. Saa skal du bunden være, Til løsning skeermed Ære.” Herefter kommer så en henvisning tilgildet, som ej må forglemmes. Lars Frederiksenfortsætter: “Hvis den Paagjældende veed, at det erTamperdag, da tager han ingen Breve imod denDag; for det er Bindebreve. Men hvis han ikkelugter Lunten og tager imod Brevet, da maa hankjønt gjøre et Gilde efter de foreskrevne Regler.”

Modtageren skulle altså selv tage brevet i hånd-en for at være “bundet”, og havde den udvalgtemistanke om, at det var et bindebrev, kunne ved-

kommende nægte at modtage det. Der blev derforvist stor opfindsomhed for at få afleveret brevet.Det kunne ske ved at anbringe det et sted, hvormodtageren uvægerligt kom i løbet af dagen, f.eks.i en lomme eller i madpakken og undertiden somindpakning om en håndfuld søm2.

Til bindebrevet hørte en opgave, som skulleløses. Det kunne som nævnt ovenfor være en sil-ketråd med mange knuder, men det kunne ogsåvære en ordgåde. Lykkedes det ikke, hvad der nokheller ikke forventedes, måtte modtageren løskøbesig med et Bindegilde.

AlmanakkenSom nævnt ovenfor skulle bindebrevet overbrin-ges på ens navnedag eller på tamperdagen. Navne-dagen var den helgendag i almanakken3, som sva-rede til ens fornavn. Denne dag var tidligere, ihvert fald på landet, langt fastere knyttet til ens til-værelse end selve fødselsdagen, som man ofteikke kendte, og som man i øvrigt først sent be-gyndte at festligholde.

Selvom der fandtes et rigt navnestof i de gamlealmanakker (fig. 1), hændte det dog, at nogle barnavne som ikke forekom i almanakfortegnelsen,og her måtte man så ty til en af årets fire tamper-dage4. På Fanø har man dog efter 1850 oftest be-nyttet fødselsdagen som anledning til et binde-brev.

Hovedparten af de bevarede bindebreve er mereeller mindre kunstfærdigt udstyret. Der findes dogogså enkelte som kun er en foldet papirlap udendekoration (fig. 2), som eksemplet fra Sydvest-jyske Museer viser5. At dømme ud fra

74 By, marsk og geest 21, 2009, s. 74-82

Vestjyske bindebreve

Af Børge Kjeldsen

På vestjyske museer er der bevaret et stort antal mindeblade fra det 19. århundrede. Mindeblade er hånd-tegnede blade med kalligraferede mindevers – ofte udført i anledning af en bestemt familiebegivenhedsom fødsel, konfirmation, bryllup eller dødsfald. En speciel type minder er de såkaldte bindebreve, somman i dag vel bedst kan sammenligne med nutidige gækkebreve. De blev dog udført efter helt andre reg-ler og havde samtidig en meget større social funktion. Af de foreløbig godt 300 registrerede mindebladepå disse museer er der 26 bindebreve, men de har uden tvivl været mere udbredt, end det bevarede antalantyder. Hvor de almindelige mindeblade på disse museer overvejende kendes fra sidste halvdel af1800årene er det ældst registrerede bindebrev fra 1821 og det yngste fra 1871.

problemerne ved overdragelsen er der er ingen tvivlom at de har været mere almindelige end det beva-rede materiale angiver. De er blot ikke kommet iramme. “Papirlappen” har måske undertiden væreten forløber for det dekorative bindebrev, hvilketantydes i et smukt udført minde til Mette Lauridsen,Gjalbek6. Mindet, som måler 495 x 585 mm, begyn-der således: “Veninde kjærlig huld og blid – Dusom vor Fange er – Vor Baand du løser vel medFlid – Derfor vi kommen er. – Vi bandt Dig ei medBaand og Bast – Men silketvinde rød – Den knyttedvi for Dig saa fast – Til Fange Du var nød – PaaTamperdag Du magted ei – Dit Baand at løse her,”

Enkelte af de tidligere bindebreve har et morali-serende og religiøst præg, men det er undtagelsenefter midten af 1800årene. Visse vendinger gårdog igen fra de tidligste bindebreve, således et tilThomas Brodersen Risbrich, borgmester i Odense.Dette er fra omkring 16307, og er overleveret i enlidt senere afskrift. Brevet er sendt på St. Thomædag med henvisning til almanakken, og indeholdersætningerne: “Saa binder Vi Voris gode Ven

ogsaa, Vel fast alt med en Silke-Traa, At hand sigogsaa fangen maa give, Og han af Os nu Bundenblive, Indtil I Eder løser med Priis, Efter sædvan-lig Skik og Viis.” Senere i brevet kommer udtryk-ket: ”Nu ønsker Vi Eder saa mange gode Natt,Som Havsens Bond med Sand besat.”

Det sidste er en variant da udtrykket normalt somher i 1831 lyder: “Tillige ønsker jeg dig saae man-ge gode Dage og Nat, som Himlen den er medStjerner besat”8, eller som det fremgår af det føl-gende bindebrev, som er et af de tidligste der ken-des.

GenbrugEt af de ældst bevarede danske bindebreve, blev i1921 indleveret til Dansk Folkemindesamling9.Bindebrevet var sendt af Pastor Carl Koch iUbberup, som oplyser at det længe har været ihans families eje, og at hans søster Frk. UlrikkeKoch i Ribe har haft det gemt mellem gamle fa-miliepapirer. Hun har som barn hørt det omtalesom et gammelt arvestykke. Brevet, som første

75

Fig. 1. Almanak for året 1828. Som det fremgår, har næsten alle dage helgennavne. Den 6. februar er således St. Dorotheasdagog årets første tamperdag faldt dette år den 27. februar. Foto: B.K. (Børge Kjeldsen).

An Almanac for the year 1828. As can be seen, nearly all the days have a saint’s name, thus the 6th of Febuary is St. Dorothy’sday and the first Ember Day of this year was the 27th of February.

76

Fig. 2. Bindebrev fremsendt til AneMargrethe Christiansen tjenendefor Niels Poulsgaard, Madum.Det er dateret på St. Margrethes-dag den 13. juli 1854. Brevet harværet foldet og forseglet. Det målerkun 80 x 85 mm, men har tydeligtværet foldet endnu en gang.Sydvestjyske Museer: ESM 784 x2.Foto B.K.

A binding letter sent to AneMargrethe Christiansen, a domes-tic servant of Niels Poulsgaard,Madum. It is dated, St. Margaret’sday, the 13th of July 1854. The let-ter has been folded and sealed. Itmeasures just 80 x 85 mm, but ithas been clearly folded once more(ESM 784x2).

gang er sendt til Jomfru Magdalene Sass, er fra1641. Det har form som en ligesidet ottekant og erudklippet men ikke farvelagt. Det har været foldetfire gange, og det huskes, at det har været bundetmed en snor, der var flettet af hår, og var bundet imange knuder, som ikke var løst.

Bindebrevet (fig. 3) har følgende ordlyd: ”INatten der jeg laa oc soffuede hart,/ drømbte mignoget wunderlig saa shnart,/ mig drømte att fulen,paa trærne saade/ oc sjungde deilig oc offuermaa-de,/ da gick jeg ud i marcken oc schov hin grønne/oc besehe de blomster oc lilier schøn/ oc hørde paaden deilig og schønn sang/ som de fule med storrøst bare framm./ Jeg stod oc lenge og lüde derpaa/om nogen af disse fule vilde flüe heller gaa,/ mensatte sig alle paa trærne oc quist/ oc sagde att deschulde vehre Magdalene dag forvist,/ de sagdedett schulde Magdalene dag være/ med rett schell,dertill med stor ære,/ oc huor man komm i schovheller hiemme/ da sagde de att man icke schuldeMagdalene dag forglemme,/ min Allmanach iegocsa for mig lagde,/ oc saa der efter dettsammehun sagde,/ at Magdalene dag stod schreffuen der-udi,/ med røde bogstaffuer, oc vehr icke indnu gaf-fuen forbie./ derfore schall i Nu Magdalene værebunden,/ med en liden Silcketrad være offuervun-

den/ til saa lenge i løser eder med all æhre,/ medVien, Sucker, stegt oc andet mehre/ oc beder tilgiest mig oc Catrine oc andre flere paa eders side/nu ynscher jeg eder saa mange hundre tusindegode natt/ som himmelen er med stierner omsatt/Guds naade lück oc velsignelse stor/ ynscher iegeder aff min hiertens rod,/ ynscher ieg eder affhiertens rod/ Gud giffue den motte hosz eder vär/den i af hiertet haffue kier,/ den bøen begierer iegsielff med schell,/ endog ieg det i hiertet finde vell.

Erlige Gudfrygtige oc dydefuld Jungfru Mag-dalene Sass skal dette breff leffueris udi egenhaand. Hendrich Christensen Im Jahr 1641 den 22Julii.

(Senere påskrift) Efter 115 Aars forløb igien opsøgt og overleverettill lige saa ærlige, gudfrygtige och dydfuldeJomfru Magdalena Cahtrine Zeise Anno 1756.

Der har sikkert været en mundtlig tradition forbindebrevenes tekst; men de mange fællestrækfortæller, at der må have været trykte forlæg. Dettegælder også den dekorative udformning, da enkel-te temaer, som den udklippede labyrint (fig. 4),hvis båndslyngninger krydser hinanden har væretmeget populær. Undertiden henviser labyrinten,

77

Fig. 3. Bindebrev fremsendt til Magdalene Sass på Magdalenedag den 22. juli 1641 og senere genbrugt til Magdalene Zeise i1756. Det er udklippet med labyrint, og er et af de ældst bevarede bindebreve. DFS. 1906/35, bs. 11579. Foto: Dansk Folkeminde-samling (DFS).

A binding letter sent to Magdalene Sass on St. Magdalenes day the 22 nd of July 1641. The letter was since reused and sent toMagdalene Zeise in 1756. The labyrint paper cut is one of the oldest preserved binding letters (DFS. 1906/35, bs. 11579).

eller valknuden, direkte til bindingen og erstattergåden eller det silkebånd, som ellers normalt varindlagt. Når der i de ældre bindebreve ofte erudklippede figurer som dyr og fugle, henviser tek-sten ofte til disse.

Johs. E. Tang Kristensen omtaler et lille hånd-skrevet hæfte fra Sønderjylland10. Hæftet er fra1785 og indeholder forlæg for nytårsønsker, bin-debreve, bryllupsbreve, barselsbreve og begravel-sesbreve. At der også har været trykte forlæg bevi-ser en lille bog af J. Fjord, udgivet i Odense 1822.

Da ingen af teksterne i de bevarede bindebreveer helt ens, er det tydeligt, at brevskriverne hargjort sig umage for at variere dem. Alene de typi-ske indledninger som her fra Vestjylland 182511:“I Morgen Først ieg Vaagnet op, ieg havde tankermange, ieg førte klæder paa min krop.” Eller eteksempel fra Fyn 185212: “I dag da jeg stod tidligop, da saa jeg Solen skinne. Jeg førte Klæder paamin Krop i det jeg stod alene.” Hovedformåletmed bindebrevene har været det omtalte gilde,men at flere af brevene er maskerede frierbreve,kan ikke udelukkes. Således nævnes et bindebrevfra Fyn, hvor man ved, at brevskriveren kort efterblev gift med modtageren.

På Varde Museum findes således to bindebreve,fra henholdsvis 1853 og 185913. Førstnævnte er til“Velagtet Par” Hans H. Damgaard og Ane Catrineog det sidste til samme Anna Chatrine på Dam-gaard og er fra Mathias H. Østergaard, og sendt:“– til en Kone saa net –”. Brevet slutter som nor-malt med gode ønsker for fremtiden; men har herfået en lille betænksom tilføjelse: “Jeg ønsker forDig og dine Poder, som om dig staar maa voxe idet gode, naar de voxer i Ungdommens Aar, Trø-ster Dig i Alderdommens Dage. Dermed vil jegende paa disse mine ord, gid alting Dig maattebehage.”

I dette tilfælde er der sikkert ingen tvivl om, atafsenderen og forfatteren til brevet har haft enbagtanke.

Normalt har bindebrevene flere afsendere, ogofte har en af disse sikkert skrevet teksten, hvadbindebrevenes form, eller mangel på samme tyderpå. Retskrivning har det også tit knebet med, lige-som små og store bogstaver er benyttet tilfældigt.Ofte har afsenderne dog måttet ty til en skrivekyn-dig, som kunne være egnens skolelærer.

I flere af brevene aner man, at forfatterne harforsøgt at være poetiske, hvad de tydeligvis ikkehar magtet. Som her fra et blad fra 184214, “EnYndig Vaarens Morgenstund. Naturen fro sigsmilte, da jeg fra qvægsom Natteblund, Glad tilmit Arbeid iilte” og fra 183115: “I Morges da jegudaf Windved saae, Fuglene sang jeg lydede der-paa.” Et brev sendt på Dortheasdag 1821 lyder16:“I Morgen da jeg monne opstaae og mine Klæderførte paa. Da monne sig Alting fryde og glæde. DeFugle i Luften saa dejlig mon qvæde. Jeg tog da tilmin almanak, for derude at holde Snak.”

Ribes bindebrevePå Sydvestjyske Museer er registreret seks binde-breve, hvoraf to er sendt til lærer C. Betzer i Ribefra realklassens elever. Museets tidligste minde erdateret den 14. marts 183217. Datoen henviser her

78

Fig. 4. Bindebrev fremsendt til Dorthea Christensdatter iBillum. Det er dateret St. Dortheasdag den 6. februar 1821.Brevet er udklippet med den traditionelle labyrint også kaldetvalknude. De røde pletter er rester fra laksegl hvor silketrå-den har været fastgjort. Varde Museum: VAM 2469. Foto B.K.

A binding letter sent to Dorthea Christensdatter at Billum. Itis dated St. Dorothy’s day, the 6th of February 1821. The let-ter is furnished with the traditional labyrinth paper cut moti-ve, also known as valknude. The red stains are marks from theletters wax seal, from which a silk ribbon was attached (VAM2469).

til tamperdagen det pågældende år. Brevet erkunstfærdigt udklippet med blomstrende grene ogderefter farvelagt. På brevet er udsparet fem “tale-bobler” med håndskrevet tekst. På det midterstefremgår at det er “Et ære eller Binde Brev lagt paaden Agtværdige Kone Kiersten Peders Kone. –Raahede” og er foræret af ni undertegnede venner(fig. 5).

Den svært læselige tekst lyder således: “No 1/Min kiere Veninde,/ her skal du befinde,/ vor tidenden gaar,/ vi har nu i sinde,/ at vi dig vil binde,/Men vi kan ey vide/ hvor dag vi det faaer?/ No 2/Her har du nu Brevet/ Som af mig er skrevet,/ Sombinde skal dig,/ Men ey haabe du bliver/ Vred paadet jeg skriver/ Om jeg skulde tale/ lid strænge til/Dig./ No 3/ Her skal du besteme,/ Naar du skal for-glemme,/ Alt hvad du her har,/ Naar Døden viltage,/ Dig bort fra din Mage,/ Der paa give du os/Sandfærdige/ Svar,/ No 4/ Ey svar vi begiere,/Men vi dig forære/ salveten du faar/ men kan du

det ikke,/ Vi ønsker lidt Drike,/ En Puns og enDans/ og hvad du vil/ Spændere.”

Bindebrevet er indkommet til museet i 1939.Giveren Else Marie Hostrup skriver i et medføl-gende brev, at hun har fundet det i et gammelt cha-tol, som hun har arvet, men at hun i øvrigt ikkekender brevets oprindelse. Hun skriver, at hun kanhuske, at hun selv modtog et bindebrev for 50 årsiden og holdt bindegilde på sin 25 års fødselsdag.Brevet skulle afleveres hemmeligt inden solned-gang, og var det modtaget, skulle der løses en op-gave, der som regel var umulig.

Teksten i bindebrevene er ofte udført i et fasttema. Først fortælles, at det er et ære- eller binde-brev, derefter en henvisning til enten navne- ellertamperdag, hvorefter der fortsættes med oplysningom opgaven eller gåden som skal løses. Da detikke forventes, at man løser brevets opgave, kanmodtageren kun blive løst ved at give det omtaltebindegilde. Da dette gilde er brevets hovedformål,gives der righoldige forslag til hvordan det kanforegå med drikke, mad og dans. Til sidst ønskesmodtageren held og lykke i livet fremover ogeventuelt hinsides.

Det sociale element i bindebrevene med ung-domsgilder på landet, illustreres på smukkeste vis idet seneste af minderne fra Ribe18, som er dateret14.12.1864, ligeledes en tamperdag (fig. 6). Ud-førelsen af dette smukke blad er tilskrevet Ølgod-egnens kendte mindebladstegner, gårdmand NielsHansen Uhd19. Mindet er ifølge indskriften et“Ærebaand til agtbare Pige Caroline M. Christen-sen i Meils”. Båndet er pålagt hende af 40 af hen-des navngivne venner og veninder, og teksten, somer velskrevet giver et levende billede af den nævn-te sociale funktion. Bindebrevet, som opgives atkunne synges på melodien, “Himlen den staaersom en dunkel Pale(t)”, har følgende ordlyd:

“Her Venner og Veninder i Ungdommens Vaar/Dig her har ladet omvinde/ Med Baand, af Gaadervi knyttet et Snor/ Omkrandset med BlomsterKjærminder;/ Og dette skal være det varigste Pant/Paa Venskabet, og det være skal sandt./ At Baan-det, som her omslynger Dig kjer,/ Beviis paa vorÆre og Agtelse er./ Du Løsning af Gaaden ei fin-der saa let/ Ved Granskning nei, det bliver forsvært,/ Dog Baandet Du haver forstaaet heel ret,/Og Løsningen haver Du lært,/ Thi Du os nu gjører

79

Fig. 5. Bindebrev til Kiersten Peders Kone i Raahede.Fremsendt på tamperdag den 14. marts 1832. Brevet erudklippet og farvelagt. Mål 420 x 340 mm. SydvestjyskeMuseer: ASR M7675, nr. 7675. Foto: B.K.

A binding letter sent to Kiersten Peders wife at Råhede onEmber Day, the 14th of March 1832. The letter is cut out andhand coloured. Measurements 420 x 340 mm (ASR M7675,7675).

saa herligt et Bal,/ Saa glade vi tumler i FrihedensSal/ Og i Festens Glands, Musikken og Dands/ Op-liver henriver Ungdommens Sands./ Nu Salengjenlyder af Munterhed Skjemt,/ Hvert Ansigt selvGlæden udstraaler,/ Selv koldeste Hjerter tilGlæden bli’er stemt/ Hvor saa meget Herligt tilma-ales;/ Og muntre i Sindet i Ungdommens Aar/ MedJubel vi tømme nu Frihedens Skaal/ Og ønske dasaa, at Venskabet maae,/ Vedvare saalænge somHjerterne slaae./ Veninde med Hæder Du atter erfri./ Dermed vi dig ønske til Lykke./ Giv stedse Duvandrer paa Rosenstie,/ Og Dyden Dig altid maasmykke,/ Saa at med Glæde Du skuer den Tid,/Hvor evig belønnes hver Christelig Id,/ Og naar daDin Aand fra Tidernes Baand/ Er løsnet, o Herre!modtag Du hend’ Aand/ Og mens Du hernedenvandrer Din’ Tid,/ Dig Glædens Palme beskygge,/Med Velstand og Held velsignes Din Flid,/ OgSundhed Din’ Kinder besmykke,/ Og endnu medGlæde vi hæver engang/ Det fyldte Bæger istem-mer med Sang/ Nu fri er Du fra, Dit Baand og vida,/ med Glæde udtømmer Din Skaal Hurra”.

Da der ikke umiddelbart findes gåder i brevet,og det nævnes at Caroline har lært løsningen medhensyn til festen, må vi formode, at den uløseligedel af opgaven har været stillet tidligere.

Stormectigste FyrsteSom et kuriosum skal nævnes et bindebrev, som eren af de tidligste effekter, som er indkommet til

Sydvestjyske Museer20. Det er benævnt som enlitograferet faksimile af en ansøgning i form af etbindebrev som er skrevet på et alenlangt lyseblåtsilkebånd og dateret 1671 (fig. 7). Det er stilet tilChristian V. og menes sendt af Leonora KristineUlfeldts to yngste døtre. Hvorfor ansøgningen erformet som et bindebrev er usikkert. Brevet er ind-givet og noteret den 18. April, men Kongens fød-selsdag var den 15. April, og hans navnedag den14. Maj. Brevet har følgende ordlyd:

Stormectigste Fyrste Allernaadigste Herre ocArffue Konning

Eders Kongelige Majestet ville aff Høy Kon-gelig Naade oss mildeligen ansee, oc icke iUnaade optage, at vii Eders Kongelig MajestetsFødder i Dag som er den 18 April sniigendis om-faffner oc dennem med vorris ydmyge Bøn ocmoedige Taarer fastholder, veemodeligen begie-rindis, at Eders Kongelig Majestet den haardeKnuude vorris fangen F. Moder er bunden medallernaadigst for sit Naffns Skyld ville opløsse.Gordius haffde i fordum Tiid bunden en Knuude,huilcken i mange Aar eftter hands Død ingen udenAlexander Magnus kunde opløsse; oc huorvelGierningen i sig, oc paa den maade Hand den løsteicke var besuerlig, dog alligeuell gaff hand dermedat forstaae, at intet hannem for tungt skulle være,oc roessis denne hands Resolution endnu den Dagi Dag er. Allernaadigste Konning, Eders KongeligMajestet kand langt lettere løsse denne Knuude, oc

80

Fig. 6. Bindebrev til Caroline M.Christensen i Meils. Fremsendt på tam-perdag den 14. december 1864. Breveter tegnet og farvelagt. Teksten giver etsmukt indblik i den sociale funktion som bindebrevskik-ken havde i de gamle landsbysamfund.Mål 500 x 590 mm. Sydvestjyske Museer:ASR ME733, E 733. Foto: SJM.

A binding letter addressed to CarolineM. Christensen at Meils on Ember Day,the 14th of December 1864. The letter ishand drawn and coloured. The text givesa fine insight into the social function,which the practice of sending bindingletter had in the village community (ASRME733, E733).

dermed meere giøre end som Alexander da giorde,sig Selffuer til et Udødeligt Naffn. Gud som enStørckens Gud styrcke Eders Kongelig MajestetsArm til at løsse alle haarde oc vanskelige Knuu-der, ok lade stetze oc altiid Seyer være i Eders Kl.Majestets Høyre Haand; der til siger,(Allernaadigste Herre oc Arffue Konning

Eders Kongelig MajestetsAllerunderdanigste Tienerinder de bedrøf-fuede Ulfelder) Amen21.

Brevet blev narret kongen i hænde, idet det somtilfældigt var henlagt i hans vindue. Det indehol-der ingen bundne knuder, men kun en bønligopfordring til at løse den hårde knude, deres fang-ne moder var bunden i. Originalen har været beva-ret i Griffenfelds familie sammen med en egen-hændig skrivelse fra Christian V. til den kendtestatsmand22. Sidst i denne skrivelse, som er forseg-let med kongens brevsegl nævnes følgende: “—der hos sendis en synderlig invention aff en sup-pli(cue) huilken er kommen mig i hender, hued eyaff huem den er ouffuerbragt, och er funden i win-duwet, her oppe i gemacket, Maneren er hel gal-lan(t) Mens man winder ey meget med schligt gal-lanterier.”

Leonora Kristine har i sin gribende selvbiografi,beskrevet de ydmygende forhold, hun var udsatfor i Blaataarn, hvor hun på dette tidspunkt havdesiddet som fange i 8 år23. Bindebrevet fik dog hel-ler ingen indflydelse på fængslingen, som kom tilat vare endnu i 14 år.

GækkebreveOmkring 1860 begynder skikken med bindebreveat forsvinde. Det er karakteristisk, at det samtidigsker med, at de første trykte forlæg til gækkebrevebliver udgivet. Det var den foretagsomme visefor-fatter og udgiver Julius Strandberg, som fra 1861og frem til sin død i 1903 årligt udgav nye trykteforlæg. Gækkebrevene havde deres storhedstid islutningen af 1800årene. Omkring 1930 forlyderdet, at skikken med gækkebreve nu næsten er for-svunden24. I dag kendes gækkebreve dog stadig afde fleste børn.

Noter1. Rasmussen 1960 s. 7 ff.2. Rasmussen 1963 s. 33 ff. Feilberg 1910 s. 59 ff.3. En helgens fødselsdag, dvs. dagen hvor en hel-

gen dør og genfødes til et himmelsk liv.4. Tamperdag: folkelig forvanskning fra latin

Quattuor tempora = fire tider. Oprindelig førstekatolske fastedag i kvartalets begyndelse.Dagene falder på første onsdag efter Aske-onsdag, onsdag efter Pinsedag, efter ”Korsetsophøjelse” (14. september) og efter Sct. Lucia(13. december). Fra midten af 1500tallet vartamperretten, hvor der behandledes ægteskabs-sager, henlagt til disse dage (ophævedes 1797).

5. Sydvestjyske Museer: ESM 784 x 2. Grøn regi-strant: D 27 i.

6. Skive Museum: SMS 4436 (deponeret påØlgod Museum). Grøn registrant: J.2.u.

7. Rasmussen 1960 s. 11 ff.

81

Fig. 7. Bindebrev (faksimile) til Christian 5. Skrevet på et alenlangt lyseblåt silkebånd. Fremsendt og dateret 18. April 1671. Detblev narret kongen i hænde da det som tilfældig var henlagt i et vindue. Det menes at være fremsendt af Leonora ChristinaUlfeldts to yngste døtre. Båndet er kraftigt falmet, men den blå farve anes i kanten. Sydvestjyske Museer: ASR M70, nr. 70. Foto: B.K.

A binding letter (facsimile) sent to King Christian V of Denmark. Written on a two foot long pale blue silk ribbon, it was dated1671. The King was tricked into receiving it, as it was left, as if accidentally, lying in a window. The two youngest daughters ofLeonora Christina Ulfeldt supposedly sent the letter. The ribbon is very faded, but its original blue colour can still be faintlydiscerned along its edges (ASR M70, 70).

8. Varde Museum: VAM 2477. Grøn registrant:D 26 c.

9. Dansk Folkemindesamling: DFS 1906/35,bs.11579. Tang Kristensen 1933 s. 132, 166.

10. Tang Kristensen, 1933 s. 158.11. VAM 4653. Grøn registrant: D 26 c.12. Rasmussen 1960 s. 78 ff.13. VAM 6680 og 6790. Grøn registrant: D 26 c.14. VAM 6679. Grøn registrant: D 26 c.15. VAM 2477. Grøn registrant: D 26 c.16. VAM 2469. Grøn registrant: D 26 c.17. Sydvestjyske Museer: ASR M7675, nr. 7675.

Grøn registrant: D 26 c.18. ASR ME733,nr. E733.Grøn registrant: D26 c.19. Øllgaard 1968 s. 47ff.20. ASR M70, nr. 70. Grøn registrant: D 16 b.21. Tang Kristensen, 1933 s. 133, 170.22. Molbech. 1827 s. 573ff.23. Ulfeldt 1900 (Den trykte beskrivelse udkom

første gang i 1869).24. Tang Kristensen 1933 s. 197.

LitteraturFeilberg, H.F. 1910: Dansk Bondeliv. København.Fjord, J. 1822: Materialier til Bindebreve for

Bønder og Andre. Odense.Molbech 1827: Nordisk Tidsskrift for Historie,

Litteratur og Kunst I,4.Rasmussen, Holger 1960: Fynske bindebreve.

Odense.Rasmussen, Holger 1963: Landsbyliv. Køben-

havn.Tang Kristensen J.E. 1933: Danske Bindebreve,

Sprog og Kultur 1933, s. 129-197.Ulfeldt, Leonora Christina 1900: Jammers Minde.

København.Øllgaard, H. 1968: Niels Hansen Uhds mindebla-

de, Mark og Montre 1968 s. 47-54.

SUMMARYBinding letters from Western JutlandAmong the collections of Western Jutland’s muse-ums, there are preserved a large number ofrememberance documents from the 19th century.They are generally handdrawn and calligraphedwith verses of rememberance. They were oftenmade in connection with special family eventssuch as births, confirmations, weddings, or deaths.

A particular type of rememberance document arethe the so-called binding letter (bindebrev), whichcan best be compared with modern dayGækkebreve – a letter sent at Easter with a toyingtext along the lines of a Valentine letter, where therecipient must guess the sender. A binding letterwas however, composed according to certainacknowledged rules, and had a much wider socialfunction. Out of the herewithto, approximately300 rememberance documents registered at theaforementioned museums there are 26 binding let-ters. However, they have undoubtedly been morewidespread than is implied by this remaining num-ber. Whereas the popular rememberance verses ofWestern Jutland are mostly dated to the secondhalf of the 19th century, the oldest binding letter isfrom 1821 and the latest from 1871.The precise origins of the practice of sendingbinding letters is not known, but they appear atapproximately the same time in Denmark and theGerman speaking parts of Central Europe from thebeginning of the 17th century. Here the practiceoriginated among the nobility and the clergy andwas then taken over by the middle classes, fromwhere it spread to the common populace, amongstwhom - from around 1800 and 75 years onwards -it became very popular. The delivery of a bindingletter should coincide with the recipients’ Saint’sday itself or on one of the four annual Ember days(Quarttuor tempora).

With the binding letter came a task, riddle, orproblem to be solved. It could be a silk thread withmany knots impossible to untie, or a word puzzle.If the recipient did not succeed - which was notexpected - he or she would have to redeem him orherself with some form of binding rememberance.Around 1870 the practice of binding letters beganto die out, and it is characteristic that it coincidedwith the publishing of the first printed patterns forGækkebreve.

Børge KjeldsenIbsgården 54, Himmelev4000 Roskildebkjeldsen@hotmail.com

82

I forbindelse med at Hjem Is lukkede sin isfabrik iEsbjerg i 2008, foretog Sydvestjyske Museer enundersøgelse af med støtte fra Kulturarvssty-relsen1. Formålet var at dokumentere virksomhe-dens historie, arbejdsliv og arbejdskultur. Centralespørgsmål i undersøgelsen var at undersøge bag-grunden for, at fabrikken skulle lukkes, samt omder fandtes en speciel Hjem IS ånd. Undersøgelsenblev lavet på baggrund af arkivmateriale og inter-views med 29 personer, heraf 27 daværende med-arbejdere og to tidligere direktører, som var ud-valgt af virksomheden ud fra et ønske fra museetsside om et repræsentativt udsnit af virksomhedensforskellige afdelinger.

Undersøgelsen er hovedsageligt baseret på inter-ne kilder fra Hjem IS virksomheden i Esbjerg ogdet er fabrikskulturen i Esbjerg samt virksomhe-dens historie, der er fokuseret på i undersøgelsen.Da det er interviews med medarbejdere og ledere iHjem Is skildres virksomheden ud fra dens egenselvforståelse. Artikler fra fagblade og aviser haryderligere været grundlaget for indsamlingen afviden om Hjem IS.

Hjem IS foreverDen 8. oktober 2008 var alle medarbejderne påHjem IS indkaldt til et fælles møde i et stort teltopsat ved fabrikken i Esbjerg. Bestyrelsesfor-manden skulle holde en tale, men kun ganske fåindviede vidste, at han ville meddele beslutningenom at lukke fabrikken pr. 5. december samme år.Det kom som et stort chok for de fremmødte ogstilheden sænkede sig over teltet.

Hjem IS var den sidste iscremefabrik i Esbjerg –og efter lukningen af produktionen ved Hjem IS iEsbjerg er Polar Is A/S i Thisted den enesteiscremeproducerende fabrik i Danmark.

Historien om lukningen af Hjem IS hænger nøjesammen med følgerne af globalisering og krav omen produktionspris, der matcher omkostningerne.Hjem IS fortsætter som virksomhed, dog uden selvat producere isene. Produktionen af is skal frem-over ske hos andre, hos Polar is i Thisted – og isfa-brikker i Tyskland. Hjem IS har skiftet form, og erblevet en salgsvirksomhed, der faciliterer, menikke selv producerer is, fra 1. april 2009 med basei Kolding.

For at forstå Hjem IS’ rolle som isproducent iEsbjerg er det nødvendigt at sætte virksomhedenshistorie ind i en national og nordisk sammenhæng.

Baggrund – Isproduktion i DanmarkDen første fabrikation af iscreme i Danmarkbegyndte i 1914 i Hellerup, hvor fabrikant LauritzJensen hjembragte ideen og metoden til iscreme-fremstilling fra USA og begyndte at producere isfra en kælder. Navnet på firmaet var A/S Ame-rikansk Iscream Fryseri, og blev senere til Helle-rup Fløde Is. I Esbjerg var baggrunden for ispro-duktion behovet for is til frysning og nedkøling affisk fra fiskeriet. Det første iskrystalværk blevopført af dansk-amerikaneren John M. Larsen somhavde erfaringer fra køleindustrien i USA – og øn-skede at bygge et isværk på havnen i Esbjerg. Dervar ikke flertal i byrådet for at bygge et isværk,men John M. Larsen fik i 1916 tilladelse af Havne-rådet til at opføre et værk med C. H. Clausen somarkitekt. I 1918 blev Det Danske Frysningskom-pagni oprettet i Esbjerg.

Den industrielle udvikling indenfor iscremepro-duktion i Danmark tog fart fra 1926. Bymejeri-ernes Fællesorganisation afholdt i 1926 det førsteflødeis kursus i Danmark på mejeriet Vesterbro iÅrhus. De ca. 50 deltagere kom fra bymejerier og

83By, marsk og geest 21, 2009, s. 83-99

Hjem IS – en kulturhistorisk undersøgelse

Af Mette Slyngborg

I 2008 lukkede Hjem IS sin isfabrik i Esbjerg, men fortsatte som salgsvirksomhed. Artiklen er skrevet påbaggrund af en undersøgelse af virksomheden, som blev iværksat da fabrikken skulle lukkes. Under-søgelsen er lavet på baggrund af arkivmateriale og interviews, med det formål at dokumentere virksom-hedens historie, arbejdsliv og arbejdskultur.

margarinefabrikker fra hele landet og hermed varstartskuddet gået til industriel isproduktion iDanmark. I det følgende år blev anlagt omkring 30flødeisanlæg på både mejerier, margarinefabrikkerog andre virksomheder2.

Flere mejerier påbegyndte en iscremeproduk-tion i 1926, hvor flødeisanlæg blev installeret såman kunne bruge det overskud man havde af flødeog mælk i sommerperioden. Derfor blev fremstil-ling af flødeis og iscreme en god løsning for atudnytte råvarerne. Det første flødeisanlæg blevopsat på mejeriet Vesterbro i Århus. I 1927 starte-de John M. Larsen en industriel produktion af is-creme i Esbjerg, efter at De forenede Isværkerovertog Det danske Frysningskompanis lejemål påhavnen. I 1927 begyndte isværket at producere

iscreme under navnet Premiere Ice Cream. Både iKøbenhavn og en række andre større byer blev deroprettet filialer og depoter. Et Esbjerg konsortiumopkøbte Krystalisværket i 1935 af John M. Larsen,som også afstod Premiere Icecream, til sammekonsortium i 1938.

Hjem IS blev tilHjem IS Produktion A/S i Danmark startede i1976 med at sælge is i et begrænset område ved attilbyde is ved direkte salg fra frysebiler. Salgs-metoden var ny og kun lovlig for et begrænsetudvalg af fødevarer: Fisk, mælk, margarine ogkrystalis. Normalt er dørsalg ulovligt, men enparagraf § 12 vedr. omførsel af varer gjorde detalligevel muligt at gennemføre ideen. Da Hjem IS

84

Fig. 1. Premier Is blev i 1927 bygget som den første iskremfabrik i Esbjerg. Ud over iskrem fremstilledes is til fiskeindustrien ogfabrikken rummede mod gårdsiden flere mindre virksomheder samt fryserum til grøntsager og kød. Fabrikken blev senere overta-get af Hjem IS. Billedet er fra ca. 1950. Foto: Esbjerg Byhistoriske arkiv.

Premier Ice was built in 1927 as the first ice cream factory in Esbjerg. Apart from ice cream, the factory also produced ice for thefishing industry and the factory housed a number of smaller business’es and freezer-rooms for vegetables and meat. The producti-on facility was later taken over by Hjem IS. This picture was taken ca. 1950.

startede sit forretningskoncept i Danmark var deene på markedet.

I perioden 1950-1975 steg den samlede produk-tion af iskremprodukter3 og salget af is foregik frakiosker og supermarkeder. Samtidig blev det mu-ligt at få opbevaret isen hos forbrugeren. Fryse-husene blev udbredt i 1950’erne, hvor 70% aflandbefolkningen havde adgang til et frysehus, ogi samme periode var der også køleskabe med frost-boks på markedet. løbet af 1950’erne vænnedeman sig til frostkulturen, i 1960’erne fik forretnin-gerne frysediske med frostvarer, men først i1970’erne slog hjemmefryseren igennem i de dan-ske hjem. Velstandsstigningen og adgangen tilegen hjemmefryser må betegnes som afgørendefor, at det nye koncept, som Hjem IS lancerede,blev en succes i 1976.

Ideen var udviklet i Sverige, hvor isfabrikantEric Ericsson i Kalmar havde stiftet Hemglass i1968 på baggrund af afsætningsproblemer af isen.Tidligere direktør i Hjem Is, Ejlif Enevoldsen for-tæller: I alle dage har det været et problem foriscremeproducenterne af få afsætningskanalerne iorden, det har været det det hele drejede sig om,når de kæmpede om kunderne, så har de været udeog give rabatter til folk (…) for at få dig somkunde.(…) Og det havde ham Ericsson en dag sid-det og fundet ud af, jamen hvis jeg nu tager ogsætter en dybfryser på min trailer, og så kørerrundt og sælger nogle glass, som det hedder iSverige, ud til kunderne, så kan det være det er enbedre måde at sælge glass på end at sælge til kio-sker, hvor det hele det var en stor kamp, (…) ogdet er den måde at virksomheden i Sverige, derhedder Hemglass, opstod.

Forretningskonceptet bag Hjem IS var nyt iDanmark: Isen skulle fremstilles og sælges direktetil forbrugeren via små salgsbiler med is, der varpakket i æsker med flere stykker i, udbuddet afisprodukter til forbrugeren skulle være varieret ogfølge med efterspørgslen4 og til dette krævedesdels tilladelser i alle de kommuner is-bilerne skul-le køre i, samt biler, hvor en fryseboks var monte-ret på. Firmaets vartegn blev en klokke, som ifølgetidligere direktør Poul Mouritzen blev valgt, fordiden signalerede nostalgi og sunde produkter, somnår mælkemanden i gamle dage kørte rundt og rin-gede med den5.

Oprettelsen af det danske Hjem IS firma skyld-tes idemageren John Sørensen fra Skanderborg,der solgte iskremmaskiner i Sverige. Han foreslogden svenske direktør for Hemglass, Eric Ericsson,at starte en dansk virksomhed efter samme kon-cept. Aftalen blev, at John Sørensen iværksatteprojektet med udgangspunkt i Skanderborg, hvorfirmaet Hjemme-IS ApS blev oprettet. Det danskesalgsselskab kunne dog ikke afsætte is fremstillet iSverige, da man i Sverige fremstillede is af vege-tabilsk olie, og i Danmark havde den danskemejeribranche fået indført, at hvis man skullesælge vegetabilsk is, så skulle det mærkes ermol-is. Ifølge tidligere direktør Ejlif Enevoldsen vardet en meget stærk mejeribranche, der ville be-skytte mejeriprodukterne, dvs. smør, smørfedt ogfløde. På den baggrund var det nødvendigt for detdanske Hjemme-Is ApS at sætte en dansk produk-tion af is i gang. Man henvendte sig fortroligt tildanske iscremeproducenter om, hvorvidt de villelevere is til selskabet, men efter afslag fra samtligeforespurgte producenter valgte man at producereis fra egen fabrik.

I Esbjerg havde produktionsselskabet Grotte Issom var startet i 1942 en fabrik i Exnersgade ejetaf Karl Juhl Hansen. I Sverige havde Eric Ericssonfået medinvestorer da han skulle bygge en fabrik iSträngnäs. Det var det svenske selskab Hexagonoprettet af svenske banker for at støtte erhvervs-

85

Fig. 2. Pakkedamer på Grotte Is i Exnersgade i 1960. GrotteIs var en mindre iskremfabrik, da Hjem IS overtog virksomhe-den. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Women on the packing production line at Grotte Ice inExnersgade in 1960. Grotte Ice was a smaller ice cream facto-ry at the time the company it was taken over by Hjem IS.

livet. Hexagon blev efterhånden fuld ejer af Hem-glass, og kautionerede for et lån i Esbjerg Bank tilkøb af fabrikken Grotte Is i Esbjerg. Fabrikkenblev i hemmelighed opkøbt til formålet at produ-cere is til Hjemme-IS ApS.

Grotte Is var på dette tidspunkt en lille virksom-hed, hvor årsproduktionen af is var på 250.000liter, med omkring 25 sæsonansatte i sommertiden– og hjemsendelse i vinterperioden, hvor fabrik-kens maskiner blev vedligeholdt af de få fastansat-te mejerister. Den daværende direktør for GrotteIs, Poul Mouritsen, blev kontaktet af svenskerne i1976, der ønskede at købe fabrikken for at produ-cere is, men som samtidig ønskede at beholdeGrotte Is’ ledelse og øvrige ansatte. Grotte Is fort-satte produktionen af is til egen kundekreds i formaf kiosker og supermarkeder i det vestjyske områ-de. I dyb hemmelighed blev der parallelt produce-ret is til Hjem IS der blev sendt til et depot iSkanderborg, hvorfra de to første is-biler kørte udd. 17. maj 1976. Indtil den første udkørsel af is varder ingen der vidste, hvor isene blev produceret.De første indpakninger i ispapir var helt neutrale,så hemmeligheden om produktionsstedet kunnebevares.

Hjem IS i modvindI september 1976 modtog Hjemmeis ApS i Skan-derborg et brev fra Landsudvalget for LoyalHandel, hvor budskabet var klart: At foretage salgaf konsumis ved omførsel direkte til konsumenterblev beskrevet som ulovligt – og hvis ikke tilsag-net blev imødekommet ville der blive indgivetpolitimæssig undersøgelse6. Også branchebladetKonfekturehandleren, der var det officielle organfor dansk Is og konfektureforening, var stærkt kri-tisk overfor Hjem IS’ salgsmetoder, som omtales”problemet Hjemme-Is”, og hvor læserne i bladetorienteres om bestyrelsens arbejde: I fællesskabhar man forsøgt og forsøger stadig at få standsetdenne gadehandel, der kun kan opfattes som enunfair konkurrence, der rammer konfekturehand-lerne og på længere sigt evt. andre led i detailhan-delen7.

På dette tidspunkt havde iscremeproducenterneeksklusiv aftaler med deres salgsled: Mod opstil-ling af frysebokse og skiltning i kiosker og super-markeder blev kun deres egne produkter solgt af

forhandleren. Eksklusivaftalerne betød, at ispro-ducenterne ”ejede” deres forhandlere og dettesystem blev selvsagt truet af konceptet bag HjemIS – der blev betragtet som en udefrakommendekonkurrent.

Eksklusivaftale systemet blev dog senere ulov-liggjort af konkurrencemyndighederne, men varsituationen, da Hjem IS startede i Danmark. I star-ten var der mange ting der skulle løses, før detblev muligt at gennemføre Hjem IS konceptet,som udover levering direkte til forbrugeren ogsåslog på den ubrudte frysekæde. Og da Hjem ISkonceptet med salg af is ikke var prøvet i Dan-

86

Fig. 3. Ismand sælger fra sin isvogn, 1952. Før Hjem IS blevrealiseret i Danmark foregik salget af is via faste forhandlere,butikker og kiosker, og også fra mindre isvogne i sommerperi-oden. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

An ice cream man making a sale in 1952. Until the concept ofHjem IS was realized in Denmark all ice cream was sold via asystem of permanent dealers, shops and kiosks, but also fromsmaller ice cream cars in the summer months.

mark før, var der en del juridiske kampe der skullevindes, før salget kunne starte.

Hjem IS måtte ifølge dansk lovgivning ikke selveje distributionsnettet, så man oprettede en for-handlerorganisation i Esbjerg, hvor forhandlereblev tilbudt at overtage frysehuse, også kaldetdepoter som selskaber. Denne ordning var et fran-chisesystem, det første af denne type med omkør-sel af konsumis i Danmark. Forhandlerne skulleselv ansætte sælgere, der skulle køre ud og sælgeis fra is-biler. Et firma, der fungerede efter et lig-nende salgsprincip, dog per forudgående postord-rebestilling, var virksomheden Dansk Fryse Øko-nomi hvis chauffører udbragte kød og middagsret-ter til folk på deres bopæl.

For at kunne bringe is lovligt ud til forbrugernegik Hjem IS’s advokat Thor Stadil i gang med atindhente tilladelser fra kommunerne til omkørsel.Af de gemte breve i Hjem IS arkiv materiale frem-går det, at det var en omfattende korrespondancemed mange afslag, da mange kommuner forbødHjem IS bilerne at køre rundt eller henviste bilernetil en fast stadeplads. I 1977 meddelte Veterinær-direktoratet8, at når den lokale veterinærafdelinghavde godkendt de hygiejniske forhold ved HjemIS bilerne, så havde kommunalbestyrelserne ingenret til at nægte Hjem IS tilladelse til omkørsel ikommunen. Dette var et vendepunkt for Hjem IS,hvor vejen blev åbnet for udbredelsen af Hjem ISsalg til hele landet.

I årene fra 1976-77 producerede Grotte Is bådeis til egne kunder og til Hjem IS. Markedet forHjem IS blev på kort tid udvidet til Randers, Fynog Sjælland, og udvidelsen af markedet skete efterhensyn til Grotte Is’ kundeområde, således at manikke konkurrerede om kunderne. Imidlertid varHjem IS ideen slået igennem og der var behov foren ny konstruktion, hvor det var muligt at udbredeHjem IS til hele landet. Derfor valgte man at sælgeGrotte Is fra og aftalte med Polar Is i Thisted at deovertog denne del af produktionen samt kunde-grundlaget. Grotte Is blev solgt d. 1. februar 1978for en købesum på 1 million kr., og herefter blevder udelukkende produceret is til Hjem IS frafabrikken i Exnersgade, der fik navnet Hjem ISProduktion A/S.

Hjem IS’s overtagelse af fabrikken betød ifølgetidligere direktør Poul Mouritsen, at der nu var

basis for at producere is hele året rundt, i stedet forkun i sommerperioden. Antallet af ansatte steg tilmellem 40-50 fastansatte i produktionen og derblev opsat flere linjer til produktion.

Konstruktionen i Hjem IS bestod af salgsselska-bet i Skanderborg: Hjemmeis ApS, der ejede pro-duktionsselskabet i Esbjerg: Hjem IS ProduktionA/S, begge ejet af den svenske Hemglass, der igenvar ejet af det svenske Hexagon. Den 1. januar1989 flyttede salgsselskabet Hjemmeis ApS fysiskfra Skanderborg til Exnersgade i Esbjerg ved sidenaf fabrikken, hvorefter salg og produktion varsamlet.

Iscremefabrikkerne i Danmark fik tilskud til købaf smør og skummetmælkspulver fra EF’s over-skudslagre, hvorfor man fremstillede is af smørblandet med skummetmælkspulver. I 1990 valgteHjem IS at omlægge isproduktionen til at bestå afren fløde som et nyt koncept der skulle skaffe flerekunder. Isen blev 7% dyrere i salgspris – menkampagnen blev en succes med omtale i hele lan-det, voksende international efterspørgsel og betøden nødvendig udvidelse af produktionskapacitetende følgende år9. I løbet af de 3 første måneder i1990 ansatte man yderligere 15 medarbejdere påfabrikken, og produktionen blev øget med 30%.På dette tidspunkt havde Hjem IS en markedsan-del i Danmark på omkring 10%10. Kampagnen omfrisk fløde vakte voldsom kritik i den øvrige

87

Fig. 4. I forbindelse med kampagnen med brug af frisk fløde iisen tog Esbjerg Ugeavis dette billede i 1990 af Hjem IS sæl-geren K. Egon Andersen, der mente at det gav isen en blødereog mere cremet smag. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

In connection with a campaign for the use of fresh cream inice cream, Esbjerg’s weekly paper took this photo in 1990 ofthe Hjem IS seller K. Egon Andersen, who argued that it gavethe ice cream a smoother and more creamy taste experience.

iskrembranche, der mente, at Hjem IS i sin kam-pagne ”Hjem IS. Der er frisk fløde til forskel.Smag selv.” qua kampagnen satte andre producen-ters produkter i et dårligt lys11.

Tidligere direktør Ejlif Enevoldsen, der startedesom fabrikschef for Premier Is i 1979, og i 1987blev direktør for Hjem IS Produktion skrev i etnotat i 2009: Det gik rigtig godt i Hjem IS. Drifteni Danmark blev efterhånden landsdækkende, og vifik mulighed for at etablere os i Sydslesvig ogsenere også i Norge og England. Udover dettesalg til Hjem IS systemet, fik vi en ikke uvæsentligeksport af bl.a. islagkager og runde pinde til Tysk-land, (…). Indtjeningen lå på et højt niveau, i mod-sætning til den øvrige branches.

Stigningen i antallet af ansatte fra slutningen af1980’erne ses i diagrammet (fig. 5).

Moderselskabet Hjem IS Europa A/S blev dan-net i 1992 med domicil i Esbjerg efter at en sam-menslutning af nordiske pensionskasser admini-streret af Industri Kapital AB, havde overtagetHemglass/ Hjem IS. Selskabet startede salgssel-skaber i såvel Norge som Finland og kom til at be-stå af følgende selskaber: Hemglass AB, Sverige,

Kotijäätelö Oy, Finland, Hjem IS AS, Norge ogHjem IS A/S, Danmark.

De følgende år havde Hjem IS i Danmark etrekordoverskud: I 1993 et overskud på 23,3 mio.kr. efter skat og en omsætning på 130 mio. kr., ogåret efter i 1994, det største overskud nogensinde,nemlig 27,8 mio. kr. efter skat, ud af en omsæt-ning på 144,8 mio. kr. Isfabrikken i Esbjerg produ-cerede flødeislagkager til DK, Norge, Sverige,Finland samt til en tysk grossist til salg i tyskesupermarkeder12. I 1994 havde Hjem IS i Esbjerg135 ansatte i produktion og administration og i alt13 depoter i landet.

Esbjergs anden isfabrik, Premiere Icecream,senere med navnet Premier Is, holdt til i de lokalerpå Esbjerg Havn hvor fabrikken var startet i 1927.Virksomheden havde skiftet ejer til Albani bryg-gerierne, som flyttede isproduktionen til Odenseog slog den sammen med Eventyr Is. Premier Is’produktion i Esbjerg lukkede pr. 31. juli 1995, ogsamtlige 100 medarbejdere blev fyret.

Ved lukningen af Premier Is på havnen i Esbjergstod en isfabrik tom – samtidig med, at Hjem ISProduktion A/S i Exnersgade havde pladsmangel.

88

Fig. 5. Hjem IS produktion A/S, udviklingen i antallet af ansatte fra 1978-1998. Tabellens tal dækker ikke ansatte i administratio-nen. Kilde: Greens håndbøger om dansk industri 1981-1990.

Hjem IS production A/S. The development in the numbers of employees from 1978-1998. The numbers do not include employees inadministration.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998

Antal ansatte

På Hjem IS Produktion havde direktøren EjlifEnevoldsen m.fl. arbejdet med planer om at byggeen ny fabrik, men på dette tidspunkt blev det sven-ske selskab Hexagon, der ejede Hjem IS solgt tilen svensk kapitalfond, Industri Kapital AB, derikke var enig i at der skulle bruges 100 mill. kr. påat bygge en ny fabrik13.

En del af de ansatte linjeførere og andre ansattefra Premier IS fik arbejde ved Hjem IS Produk-tion. I slutningen af året overtog Hjem IS Pro-duktion A/S Premier IS’ tidligere isfabrik på hav-nen i Auktionsgade. Flytningen til fabrikslokaler-ne på havnen skyldtes ifølge tidligere direktørEjlif Enevoldsen, at Hjem IS ikke kunne udvideproduktionen der hvor fabrikken lå i Exnersgade,som lå i tæt bymæssig bebyggelse, hvor lovkravom støj bl.a. forhindrede en produktion om natten.

Flytningen til havnen betød at man fik brug fordet kendskab de nyansatte fra Premier IS havde tilproduktionsudstyret det nye sted. Man overtogproduktionslinjerne på havnen, men det viste sig,at maskinerne ikke var vedligeholdt. Fabrikkenvar gammel, overtagelsen af bygningerne, flytningog moderniseringsarbejder betød, at der skulleinvesteres for omkring 50 millioner kr.14. for atoptimere fabrikkens ydeevne så den kunne leve optil nye krav om miljølovgivning og hygiejne.

Ved siden af fabrikken på havnen lå Sømands-hjemmet ny havn, som var nedlagt og havde væretudlejet til andet formål. Hjem IS fik tilbudt at købedet og i 1997 indrettedes bygningerne til admini-stration og kantine.

Hjem IS Gruppen og nye markederPå nordisk plan ønskede Hjem IS gruppen at udvi-de konceptet til Norge og Finland. Tidligere direk-tør Poul Mouritsen fortalte, at man i 1993 etablere-de et salgsselskab i Norge, der solgte is producereti Esbjerg. Salget af is i Finland blev på lignendemåde organiseret fra den svenske fabrik.

Industri Kapital AB solgte i september 1997hele Hjem IS gruppen til Eismann i Tyskland, somkort tid efter blev en del af det tyske holdingsel-skab Schöller Eiskrem fra Nürnberg, som opkøbtevirksomheder, der fremstillede konsumis og kon-sumvarer. Schöller blev overtaget af Nestlé i 2002,og dermed var Hjem IS og Premier Is undersamme ejer. Kampen om markedsandelene af det

danske issalgsmarked havde allerede fra midten af1990’erne betydet øget konkurrence, en ”Iskrig”hvor internationale koncerner opkøbte danskeisfabrikker for at vinde det skandinaviske marked.Nestlés opkøb af Hjem IS Gruppen var således enstrategi for at opnå større markedsandele i Dan-mark, som da koncernen ved købet af Premier Is i1996 opnåede en markedsandel på 30% af det dan-ske issalg15.

Hjem IS konceptet Ideen bag Hjem IS er den direkte udbringning af istil kunderne. Et vægtigt markedsførings-argumenthar også været at slå på den ubrudte frysekæde.John Sørensen, initiativtageren bag Hjem IS iDanmark, udtalte i 1988: Hele vores grundidé erjo, at is er en vanskelig vare at transportere – oghvis man bor langt fra supermarkedet, kan detvære svært at nå hjem og få isen i fryseren, indenden smelter. Derfor var det det helt rigtige tids-punkt, vi startede på herhjemme i midten af1970’erne, da nærbutikkerne var ved at forsvinde,og den almindelige velfærdsstigning samtidiggjorde frysebokse almindelige i de fleste hjem.Man kan godt sige, at Hjem IS er et velfærdsfæno-men. Men vi er også et oplivende moment i destore nye beboelsesområder, hvor der ikke ernogen butikker. Vi er ikke medskyldige i butiksdø-den, vi er en følge af den16.

Udvalget af is i Hjem IS bilerne var med viljetraditionelt og begrænset. Ifølge tidl. direktør PoulMouritsen valgte man at satse på traditionelle is –kunderne valgte alligevel de kendte klassikeresom vafler, isbåde og sodavandsis17.

Systemet bag udbringningen af Hjem- is erbaseret på franchising. Om forholdet til franchise-tagerne udtaler marketingschef Hanne Christen-sen: Franchisetagerne i Danmark er egentlig (…)den vigtigste samarbejdspartner vi har.(…) –franchisetagerne er jo ligesom kernen i det som vilaver her (…) – vi har jo en aftale med hinandenom at de kun må køre rundt med vores varer og tilgengæld så må vi kun sælge vores varer til dem.

Franchisetagerne udvælges efter jobsamtalerved Hjem IS, og indgår herefter en samarbejdsaf-tale med virksomheden. Franchisetagerne er selv-stændige juridiske og økonomiske forhandlere,som får stillet et depot til rådighed af Hjem IS, og

89

de skal efterfølgende selv ansætte sælgere til atkøre bilerne. Det er gratis at starte som franchise-tager, men der skal investeres i et varelager af issamt en bil. I 2008 var der i alt 11 franchisetageremed depoter som dækkede Danmark med cirka100 Hjem IS biler.

Hjem IS åndenHvordan opleves en virksomhed set indefra?Svaret afhænger af, hvem, hvornår og hvordanman spørger. Oplevelsen af kulturen og omgangs-tonen på Hjem IS har forandret sig fra fabrikken låi Exnersgade, til man flyttede den til EsbjergHavn, og igen da virksomheden blev en del af englobal koncern, Nestlé. Bag forandringerne liggerforskellige ledelsesstile, medarbejderforhold, atantallet af medarbejdere fra 1976 på 25 personer(på Grotte Is, da Hjem IS købte fabrikken) til luk-ningen af fabrikken i 2008, hvor der var 282 ansat-te18. Også de skiftende produktionsforhold og vil-kår har haft indflydelse på oplevelsen af, hvordandet var at arbejde på Hjem IS.

I interviewene med medarbejdere og ledere fraHjem IS fremgår det, at alle opfatter Hjem IS somnoget specielt – en arbejdsplads, der rummede enspeciel Hjem IS ånd. Den franske direktør DidierLaurent, indsat af Nestlé, beskrev sit møde medHjem IS og arbejdskulturen således: The Hjem ISvalues are (…) – the best word is CARE. (…) It’snot just a place where you work, everybody is verymuch aware that there is more than that, it’s acommunity. Where you do things with your col-leagues, they are not workers; they are col-leagues, friends, so this care is very important inthis Hjem IS place, Hjem IS culture.

Arbejdskulturen på Hjem IS beskrives i flereinterviews som positiv, hvor den beskrives medbegreber som omsorg, ærlighed, og kendetegnetved en direkte men humoristisk omgangsform.Der er en skelnen mellem hvordan kulturen be-skrives på fabrikken, da den lå i Exnersgade, ogvar mindre – og skiftet til den større fabrik medflere folk ansat på havnen. Folk i administratio-nen, den tekniske afdeling og produktionen be-skriver forskellige arbejdsforhold og arbejdskultu-rer, men en ting går igen: Stoltheden over virk-somhedens produkter og loyaliteten over for virk-somhed og kolleger.

Kulturen på Hjem IsDe første år i Exnersgade var kulturen på Hjem Isisær præget af de ledende personer på fabrikken.Ismesteren i Grotte IS, Ansgar Nygaard fortsattesom afholdt leder af produktionsafsnittet i HjemIS. Også hans kone, Åse Nygaard var en nøgleper-son, og samtidig med at de arbejdede på Hjem IS,så boede de også i en lejlighed ovenpå fabrikken.Ifølge den tidligere direktør Ejlif Enevoldsen varde begge fremtrædende personer, som i en årræk-ke var kulturskabende i forhold til stedets fami-liære kultur og et fordrageligt samarbejdsklima.Ansgar havde som badmintontræner et stort net-værk i klubben hvor han kunne rekruttere sæson-arbejdere til Hjem IS. En del af medarbejdernekom ifølge tidligere direktør Ejlif Enevoldsen fraomegnskommunerne: kvinderne var jo nogle soli-de kvinder som virkelig vidste hvad det drejede sigom, og havde styr på deres tilværelse.(…) Mæn-dene var også folk, som kom udefra landet af, mendet er så mere typisk (…) de (…)var (…) fagligtuddannede mejerister (…) de var svære at få fatpå (…), når man endelig havde nogen og de vardygtige, så skulle man endelig holde ved dem.

Det var vigtigt at holde på de dygtige medarbej-dere i vinterperioden, og det gjorde man ved atholde mejeristerne beskæftiget hele året, hvori-mod de ufaglærte kvinder havde sæsonarbejde.Mejeristerne brugte vintersæsonen på at gøre pro-duktionsapparatet klar til den nye sæson.

Ligelønsdebatten var i mange år aktuel på HjemIS, da kvinderne og mændene på Hjem IS ud-gjorde to faggrupper, de ufaglærte kvinder, somvar organiseret i Kvindeligt Arbejderforbund, ogde faglærte mænd, der var organiseret i DanskMejeri Forbund. Med tiden blev også ufaglærtemænd ansat, så der opstod lønforskelle mellemufaglærte kvinder, ufaglærte og faglærte mænd ifabrikken.

Tillidsrepræsentant Anna Margrethe Christen-sen fortæller: Min største sejr det var, da vi kørteen ligelønssag og fik den igennem og vi fik en løn-stigning (…) hvor kvinderne de steg fra 10-18 kr. itimen.(…) Det har været omkring 1990 (…) Detvar mens vi var i Exnersgade, det var faktisk LO vikørte sådan en slags ligelønskampagne (med).Premier IS havde fået en igennem et halvt års tidfør (…) så rygtedes det jo, og så blev der ligesom

90

taget hul på den sag. (…) Det var kvinderne derskulle have samme løn som mændene.

Ligelønsproblematikken blev med årene løst til-fredsstillende ifølge tillidsrepræsentanten, bl.a.ved at kvinderne kom ind på de arbejdsområder,hvor mændene var. Det tog tid, men det lykkedes,kvinder fik mulighed for at blive linjeførere, enfunktion der traditionelt var besat af mænd – ogmænd blev ansat som linjeoperatører til pakning afis – et arbejde som traditionelt blev varetaget afkvinder. Traditionelt var arbejdet som linjeførermandsdomineret. Ifølge produktionschef Jan Pe-dersen skulle man tidligere på Hjem IS være mandog helst have rundet de 40 år, for at kunne blivelinjefører. Jan Pedersen, som nåede at arbejde vedHjem IS i 14 måneder før lukningen, og derfor vari stand til at se Hjem IS kulturen som en udefra-kommende, fortæller om traditionerne: Jeg harindtryk af, at der er nogle gamle traditioner her,hvor der virkelig har været forskel specielt linje-fører og operatører imellem, med (…) nogle fag-grænser, hvor linjeførerne det er deres domæne ogdet er deres område (…) og så har man opera-tørerne som har haft deres områder.

Omgangstonen i produktionenAnna Margrethe Christensen, som har arbejdet påfabrikken i 31 år som linjeoperatør, heraf 20 årsom tillidsrepræsentant beskriver omgangstonensåledes: Hvis man går tilbage i tiden så var denligeså hård som den var på andre fabrikker, denvar rimelig hård, det var den. (…) Når man arbej-der sammen i en klike (…), så finder man også enomgangstone som de personer egentlig godt kanarbejde med (…), det kommer også ud af lidt sjov,og lidt fis og ballade og så opstår der også noglebestemte måder at tiltale hinanden på, (…) men(…) det er der ikke så meget af mere, det har viligesom fået sat kål på (…) fordi vi har fået såmange nye mennesker til (…) der skal være pladstil alle, også dem som ikke lige synes de er sårappe i munden som andre.

Omgangstonen rummer også brugen af øgenav-ne, når medarbejderne driller hinanden: Mutterfit,Vor Mor, Prinsesse Margrethe, Gnavpot, Chip ogChap, Flødebolle etc.19.

Kvinderne på Hjem IS brugte også humor for atgøre opmærksom på deres arbejdsforhold. I slut-ningen af 1970’ere foregik pakningen af is i dårli-ge arbejdsstillinger, idet kvinderne sad på entenisspande eller trappestiger ved båndet. Pakke-operatør Anna Margrethe Christensen fortæller:Og så havde vores ismestre (fået) nye kontorstoleinde på kontoret, fine nogle, og så var vi jo veddem, at der måtte da også være plads til noglestole til os, det kunne ikke passe vi skulle stå i deder uhandy arbejdsstillinger med for lave borde(…), og at man skulle sidde på en spand der varvendt på bunden (…), men det vækkede ikke rigtigtgehør nogen steder, men så blev vi enige om endag, at så gik vi ind og tog ismesterens og produk-tionschefens stol, og så satte vi en spand derind istedet for. Så da de kom på arbejdet, (…) så sad vijo på stolene ude i produktionen (…) Så vi fik destole gjorde vi!

Håndværkerne: De frie fugle Den tekniske afdeling på Hjem IS er udgangs-punktet for virksomhedens håndværkere, der bådetæller elektrikere, tømrere, smede og folk medviceværtsfunktioner. De udspurgte fra denne grup-pe af mænd brugte færre ord til at beskrive om-gangstonen, og smeden Holger Christiansen be-

91

Fig. 6. Traditionelt har arbejdet ved linjerne som pakkeopera-tør været domineret af kvinder og var det stadigvæk da fabrik-ken lukkede. Dog er der via fagforeningsarbejdet sket en op-blødning både i løn og arbejdsfunktioner, så også kvinder blevtildelt rollen som linjefører, der leder en produktionslinje.Foto: Brian Kristensen 2008, SJM.

A job as a packing operator on the production line was tradi-tionally dominated by women – as was the case when the fact-ory closed. Influence by Trade Unions had however lead to aloosening of both wage and work structures, so that womenwere also assigned positions as production line leaders.

skrev den bl.a. således: Altså jeg vil ikke sige dener barsk, men den er, tingene bliver sagt som deskal siges. For de mænd, der ikke har en familie atkomme hjem til, har Hjem IS fungeret som deresandet hjem. Håndværkerne på Hjem IS kan beskri-ves som stedets frie fugle, der selv organisererderes arbejde og pauser, som færdes overalt påvirksomheden, og via deres arbejdsfunktion bådereparerer maskiner og vedligeholder. De er ikkedirekte bundet til produktionsgangen som linje-operatørerne. Til gengæld arbejder de ofte over ogstår til rådighed, da et hvert produktionsstop erdyrt. Holger Christiansen siger om Hjem IS:Arbejdsklimaet har været godt, og når fabrikkenlukker så holder man jo endnu mere af det hele(…) firmafester har der altid været god opbakningtil og alle vores arrangementer i personalefore-ningen er der god opbakning til. Da det blev for-budt at indtage alkohol på arbejdspladsen fandthåndværkerne en løsning: Uden for fabrikkensmatrikel lå et lagerhus, kaldet Englageret, hvorhåndværkerne mødtes over en øl, ifølge HolgerChristiansen altid efter arbejdstiden: Der har detaltid været sådan, at hvis der var en der havdekvajet sig eller, det skete selvfølgelig ikke så tit forteknisk afdeling, men hvis en have gjort et ellerandet forkert eller havde fødselsdag eller noget, sågav de en øl dernede (…) Så holder vi den gamlekultur i arv, altså en håndværker han får lige enøl, men i de sidste mange år, der har man jo kunfået én øl, allerhøjest to, for folk er altid i bil.

AdministrationenMedarbejderne der arbejder i administrationenbestår af HK’ere, sælgere og ledere for forskelligeafdelinger samt direktøren. Kulturen beskrives hersamlet, da folk i administrationen opfatter admini-strationen som en helhed. Flertallet af medarbej-derne i administrationen er i forbindelse med virk-somhedens flytning til Kolding blevet tilbudt atflytte med og blev således ikke sagt op som med-arbejderne i produktionen eller i den tekniskeafdeling.

Personalet i administrationen er fysisk tæt påledelsen, og loyaliteten overfor ledelsen er mereudtalt sammenlignet med folk fra produktionen ogteknisk afdeling.

Salgsassistent Ghita Larsen og andre adspurgte i

administrationen beskriver stemningen i deresafdeling som at man er en stor familie, der hjælperhinanden. Marketingschef Hanne Christensen be-skriver omgangstonen som megen åben og direk-te, og selve Hjem IS’ ”DNA”, som et brand, somet mærke, der er nede på jorden, noget ærligt, somhar med troværdighed at gøre – noget roligt,ordentligt, solidt og fornuftigt – og dette menerhun betegner kernen i Hjem IS ånden, hvorvedhun sammenknytter kulturen og omgangstonen påvirksomheden med selve produktets brand. Omselve arbejdskulturen i administrationen fortællerHanne Christensen: Man er hjælpsom og mantager sig af hinanden (…) man er meget loyal,man er meget trofast og man er meget pligtopfyl-dende.

Sammenligner man opfattelserne af arbejdskul-turen i de forskellige personalegrupper og afdelin-ger, er der et mønster som viser at medarbejderneførst og fremmest identificerer sig med den afde-ling – og kultur de direkte er i berøring med.Samtidig er fællestrækket for de fleste medarbej-dere, at man står inde for virksomhedens produk-ter, og at det har været forbundet med stolthed atarbejde på Hjem IS.

Et fælles samlingssted for alle ansatte er perso-

92

Fig. 7. Interiør fra administrationen i det tidligere Sømands-hjem, hvoraf flertallet af medarbejdere flytter med til Hjem IS’nye lokaler i Kolding. Foto: Brian Kristensen 2008, SJM.

An interior photo from the administration department in theformer sea-mans home. The majority of these employees willmove to the new Hjem IS offices in Kolding.

naleforeningen, som blev oprettet i 1999 med for-målet: at styrke sammenholdet mellem personalet ide forskellige afdelinger ved at samle personaletuanset ansættelsesforhold til festlige sammenkom-ster, udflugter osv. At sørge for indkøb af gaver20.

Personaleforeningen arrangerede hvert år delta-gelse i mange typer arrangementer, i 2008 fx:Generalforsamling med banko, Cirkusrevy, Bow-ling med spisning, gårdfest, Vestkystløbet, EFBpokalfinale, Jesperhus Blomsterpark, SeptemberParty, julefrokost, og en juletur til Den Gamle By iÅrhus. Man bliver automatisk medlem af Perso-naleforeningen ved ansættelse på Hjem IS, menmedlemskabet er frivilligt.

Forskellen mellem Hjem IS og Premier IS:Skoda eller Folkevogn?I Esbjerg var der forskel på, om man arbejdedeved Premier Is eller var ansat hos Hjem IS.Eksemplerne omkring kulturforskellen mellemPremier IS og Hjem IS er her beskrevet for at sætteord på, hvordan Hjem IS og Premier IS blevbetragtet indefra og udefra. En del medarbejderefra Premier IS blev ansat på Hjem IS og oplevede

kulturforskellen på egen krop. Ved at ansætte tidli-gere Premier IS folk foregik der en kulturkamp idet skjulte, når medarbejderne fra de tidligere tofabrikker skulle samarbejde. Premier IS folkeneskulle underordne sig Hjem IS kulturen, menprøvede at påvirke den med de opfattelser og denkultur de havde med.

Der var større prestige forbundet med Premier Isend Hjem IS, som linjefører Svend Åge Jensenfortæller – han arbejdede først på Premier Is ogsiden på Hjem IS: Det var jo ligesom at køre i enFolkevogn og så køre i Skoda, at det var lidt finereat være ved Premier Is end det var ved Hjem IS.

Om hans nye kolleger, da han blev ansat påHjem IS: De var meget stolte over deres Hjem ISprodukter, eller ånd, som de kaldte det, Hjem ISånden, det var de meget stolte over, og de var ikkehelt tilfredse med at vi kom over og havde enanden ånd end de havde, så det har vi haft mangegode diskussioner om hen ad vejen.

Om forskellen mellem, hvordan man arbejdedepå de to fabrikker fortæller han: Ved Premier Isder smed vi jo alt, sådan set ud, hvis der var nogetder ikke var i orden, så blev det jo smidt ud, ved

93

Fig. 8. Interiør fra Premier Is, hvor isene pakkes i 1928. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

The interior of Premier Ice, where ice cream was packed in 1928.

Hjem IS, der kunne det hele genbruges igen,(…)og det var jo sådan set med til at deres udgifter varjo ikke så store som vores de var, (…) og vi spurg-te jo ledelsen ad, skal vi ikke til at udfylde skema-er, så de kan se hvad vi laver af is og det der, såsagde de bare, uh, lade være med det, det kosterbare penge sagde de så!.

Ved sammenligningen af arbejdskulturen påPremier Is og Hjem IS er der også andre forskelle:Premier Is arbejdede med kvalitetsstyring mensHjem IS først senere indførte dette, denne omlæg-ning slog først helt igennem da Nestlés overtogvirksomheden og der kom krav om kvalitetssik-ring. Forskellen i kulturer kunne også ses i forhol-det til arbejdstøj på Hjem IS, som den tidligerePremier Is mand Svend Åge Jensen beskriver:Bare deres påklædning, vi var jo vant til at skiftetøj hver dag når vi blev beskidte (på Premier Is),så kom du derned (på Hjem IS), der sad de i derescowboy bukser og deres kondisko og sager, ogpakkede is, og vi sagde: Må I det? – jamen detmåtte de da godt, sagde de.

Han forsætter om sit eget og kollegernes selvbil-lede, da de arbejdede på Premier Is: Ja altså vimente jo, at vi var lidt over de andre, altså ogsåandre is-fabrikker, fordi vi følte jo Premier Is, detvar jo Danmarks is, ja det var Danmarks is, detvar Premier Is, alt det andet både Frisko og detder det var noget tyndt skrammel de lavede, menPremier Is, det var godt is. (…) Man var stolt af atsige at man arbejdede på Premier Is.

Interviewene viser, at de tidligere medarbejdere,der kom fra Premier Is medbragte deres Premier Isværdier til Hjem IS – men at de også med tidenselv blev en del af Hjem IS kulturen. Da Nestlékom ind i billedet medførte det et sæt nye værdier,der betød at der skete en blanding af tidligere ognye værdier. På grund af Premier Is høje krav tilkvalitetssikring og hygiejne, kan man hævde, atNestlés værdier på dette område på mange måderlignede Premier Is’.

Kultursammenstød Nestlés opkøb af Hjem IS gruppen betød ikke kunnye beslutningsstrategier for Hjem IS i Danmark,men blev også udtryk for helt nye værdier bådekulturelt og i kraft af regelsæt, der qua den interna-tionale koncerns standarder og kvalitetskrav blev

implementeret på virksomheden i Esbjerg. Mødetmellem den vestjyske arbejdsmoral og den dittointernationale tilgang til arbejdet gav sammenstødog erkendelser til eftertanke hos de udenlandskeNestlé folk, der kom til Esbjerg. Dette kulturmødeses som en vigtig pointe når man som internationalkoncern skal begå sig med succes i en ”fremmed”arbejdskultur.

Generelt udtrykker interviewene, at medarbej-dernes syn på Nestlé er afhængigt af, hvor i virk-somheden folk arbejdede. Hvor produktionsperso-nalet så kritisk på Nestlés beslutninger omkringHjem IS, som ifølge disse mennesker var skyld i,at fabrikken skulle lukke på grund af fejlslagnestrategier, var der en større forståelse og loyalitet iadministrationen, som også i dagligdagen arbejde-de tæt sammen med ledelsen.

Forandringen fra lille virksomhed til del af enstor koncern beskrives således af økonomi konsu-lent Kim Birk Feddersen: Kigger vi længere tilba-ge, så er det selvfølgelig en mindre organisation,specielt inden vi blev overtaget af Nestlé. Og dervar det selvfølgelig meget mere tæt helt til direkti-onen(…) Nu er der mange flere mennesker ogmange flere kulturer der er kommet ind i virksom-heden, så derfor har det selvfølgelig overhovedetikke været så tæt. Men tager man salgsafdelingenså er det ligeså tæt og også i økonomiafdelingenså har jeg ikke følt den store forskel, egentlig.

Produktionschef Jan Pedersen, som nåede atarbejde lidt over et år på Hjem IS, beskrev ledel-sesstilen fra Nestlé: Udenlandsk kultur eller syd-landsk kultur kontra vestjysk kultur eller baredansk kultur, det er to vidt forskellige måder atvære leder på, og bare sådan noget som de danskeoverenskomster og arbejdsmarkedsregler (…), dethar en spanier og en tysker ikke en jordisk chancefor at vide, (…) de var mere vant til at udstikkeordrer, og så rettede folk ind til højre og klappedemed hælene og så var det det man gjorde.

Jan Pedersen så det som et problem, at Nestléifølge ham forsøgte at få Hjem IS fabrikken til atfungere på samme måde, som deres øvrige fabrik-ker da dette skabte et unødigt bureaukrati.

Vender man kikkerten og lader Nestlé folk fraudlandet fortælle, hvordan de ser Hjem IS’ kul-turen udefra beskrives den således af expatMatthias Bross: It’s a very positive culture. You

94

can see people smiling, and you still see peoplesmiling, even though the closure is now announ-ced (…) well, it’s a very polite and respectful andhappy culture. Han fortsætter: I like the peoplehere. They are quite direct, simple in the way theytalk (and) straight.

Den franske direktør Didier Laurent beskriverkulturen i Hjem Is’ således: The Hjem IS valu-es.(…) There is a kind of care, care for the consu-mer, so we want to have good products, we reallywant to and we are proud of our products and careabout the colleagues.(…) It’s not just a placewhere you work, everybody is very much awarethat there is more than that, it’s a community.Where you do things with your colleagues, theyare not workers, they are colleagues, friends, sothis care is very important in this Hjem IS place,Hjem IS culture. Her kobler den franske direktørHjem IS ånden med Hjem IS’ markedsføringskon-cept: Hvor fabrikkens kultur og det fremstilledeprodukt bliver en samlet etisk helhed. Det godeprodukt sættes sammen med omsorg for kolleger-ne på arbejdspladsen, og begreberne bliver uad-skillelige. Koblingen mellem vare og omgangsto-ne er interessant, da denne fortælling underbyggeshver gang, historien fortælles. Derved forstærkesmyten/ fortællingen.

Mødet med den esbjergensiske arbejdskultur harogså betydet at Nestlé har fået nye erfaringer, somDirektør Didier Laurent udtrykker: I mean in cert-ain countries you go and you say to the people:“to success we have to do this! Let’s do it” – andthen they run. In Germany it works. Or even inFrance. Here they ask you: Why?

Matthias Bross, en tysk udsendt ekspert fraNestlé, udtalte sig efter 17 måneders ophold påHjem IS om hans vigtigste erkendelse i mødetmed den esbjergensiske arbejdskultur: Here peop-le don’t like to be told! They want to be involved,at least to have the courtesy and the right to askthe question “Why?”(…) So things are not movingas far as supposed to and they are getting lost andsurprisingly they are not well organized, that’swhy they are apparently called the latinos of theNordics. I mødet med den danske kultur er folkenefra Nestlé enige: Samarbejde med den danskearbejdsmentalitet kræver medejerskab, god kom-munikation – og ordrer oppefra virker ikke efter

formålet. Nestlés erfaringer i Esbjerg har vist, atfolk vil inddrages og høres, hvis man som ledelsevil opnå succes.

Nestlé overtager Hjem IS: Historien om lukningen Nestlé købte Hjem IS Gruppen i 2002. For Nestlévar Hjem IS Gruppen et helt nyt koncept at arbej-de med. Den franske direktør for Hjem IS iEsbjerg, Didier Laurent beskrev Hjem IS kon-ceptet som: a very different animal. It’s a specialbusiness model because we have this chance tosell directly to the consumer and this is quiteunique in the Nestlé world. Den virksomhed, somNestlé overtog, beskrev han således: this factoryhas been running for many years and it was run-ning smoothly and quietly I can say that. And therewas a lot of capacity available – it was an easyfactory.

Ved Nestlés opkøb af Hjem IS gruppen blev deri de følgende år investeret mere end 100 millionerkr. i fabrikken på havnen i Esbjerg. Man lavedeomfattende udvidelser af fabrikken med investe-ringer i nye bygninger og inventar. Samtidig be-sluttede Nestlé at lukke den svenske Hjem ISfabrik i Strängnäs og flytte produktionen til Es-bjerg. Et højlager blev bygget, og over de næstepar år blev medarbejderstaben udvidet med 60-70personer mens der blev arbejdet på at integrereden svenske produktion i den danske og samtidigfå logistikken omkring det nye højlager til at fun-gere. Det skulle vise sig at være svært og omkost-ningsfyldt at gennemføre sammenlægningen af tofabrikker og få højlageret til at fungere i praksis.

Overgangen til en ny ejer betød store forandrin-ger i Hjem IS. Nestlés beslutning om at lukke densvenske Hjem IS fabrik i Strängnäs og flytte pro-duktionen til Esbjerg i 2005 betød, at fabrikken iEsbjerg skulle udvide sin produktionskapacitet påden samme plads, udvide antallet af produktions-linjer og antallet af medarbejdere. Samtidig skulleman producere nye typer is idet den svenske pro-duktion skulle integreres i fabrikkens produktion.

Didier Laurent beskrev belastningen af medar-bejderne i Esbjerg, da man flyttede den svenskeproduktion til havnen: it was a very big burden onthe Hjem IS team to absorb this additional volumeand this additional complexity. It was a very big

95

challenge the implementation of that project wasnot done very well meaning that the lines arrivedlate so I was not there, but I heard a lot about themess we had in that place where people had toproduce and at the same time you’d mechanicswho were working on the finalising finishing thelines.

Blandt de interviewede medarbejdere og lederevar der enighed om, at beslutningerne om at flyttesvensk produktion til Esbjerg, bygningen af et nythøjlager og implementeringen af et nyt pallete-ringssystem fik mærkbare negative følger forHjem IS. Ud fra et økonomisk synspunkt betød det

et milliontab for Nestlé. I 2007 gjorde man tabetop til omkring 300 millioner kr., hvoraf lidt over100 millioner var brugt til at investere i et nyt højl-ager og ombygninger af fabrikken, mens restenvar tab i produktion og salg21.

Samtidig med implementeringen af den svenskefabriksproduktion i Esbjerg, som betød mange nyeproduktionsstarter af nye typer is, byggede man ethøjlager. Højlageret var et automatiseret frysehus,hvor 4 robotter placerede paller af is i mange eta-ger. Til højlageret hørte et automatisk pallette-ringssystem, der voldte tekniske vanskelighederog derfor blev en prop i systemet: Fabrikkens iskunne ikke hurtigt nok komme på køl, hvilket er etstort problem, når det drejer sig om et produkt somis, der hurtigt smelter.

For fabrikkens medarbejdere betød disse beslut-ninger store forandringer på arbejdspladsen og iarbejdsgangen. Der måtte ansættes mange nyefolk, både linjeførere og pakkeoperatører, ofte folkuden erfaringer med isproduktion. På ledelses-fronten skete der også stor udskiftning, og mangeaf de interviewede beskriver tiden som præget afbrandslukning.

Af linjeførerne i produktionen blev erfaringerneomkring sammenlægningen med den svenskefabrik analyseret således af linjefører HenryPetersen: Vi fik nye maskiner og vi skulle have lærtat kende opskrifter og alt var nyt, og nye menne-sker, vi fik lige pludselig 12 nye linjeførere ind,som man siger var alt muligt andet, pædagoger ogarbejdsfolk rundt omkring fra, der var ikke enenkelt mejerist i blandt. Liniefører Svend ÅgeJensen fortæller: Jeg kaldte dem de 10 små cykli-ster, fordi mange de faldt af i svinget fordi det ikkevar noget for dem alligevel, fordi de kom ikke franogen levnedsmiddelbranche de fleste af dem.

Den franske direktør Didier Laurent blev indsataf Nestlé og ankom til Hjem IS fabrikken påEsbjerg Havn i 2007. Han beskrev året 2006 somet ekstremt hårdt år for medarbejderne, og at hansførste opgaver på stedet var at fungere som brand-mand: Many people resigned because they didn’tlike the place any more it was too chaotic. (…) Wewere wasting products, it was not efficient at alland the spirit, the moral was not good. (…) Wewere really in crisis so we needed an injection ofpeople from abroad to help to survive. (…) So the

96

Fig. 9. Hjem IS’ højlager på havnen. Fire ubemandede robot-kraner anbringer og henter paller i lageret, der kan rummeca. 7000 paller i alt. Der er ca. 22 meter til loftet og 70-80meters lager under jordniveau. Foto: Brian Kristensen 2008,SJM.

The high warehouse belonging to Hjem IS on the harbourfront. Four unmanned robot cranes collect and place palletsin the warehouse, which can store ca. 7000 pallets in total.There is a ceiling clearance of 22 metres and 70-80 metresstorage under ground.

final result of 2007 was a disaster, extremely bad,(…) and we started the year 2008 with a goal tomake a turn-around. (…) We agreed on our “mustwin battles” a jargon. Men på trods af bestræbel-serne på at lave en ny start med det nye slogan ”aturn-around”, som blev fabrikkens fælles måldette år og som betød optimering af produktionen,var produktionsomkostningerne stadig for højeifølge Didier Laurent.

I forsøget på at få fabrikken på ret kurs blev enexpat – en ekspert indenfor Nestlé koncernen til-kaldt for at finde løsninger på, hvordan underskud-det kunne vendes til et overskud. Eksperten vartyskeren Mattias Bross fra Nestlé, som blev pro-jektleder for ” RECO – reduction of complexity”,der var en undersøgelse af hvorvidt komplexiteteni fabrikken kunne reduceres. Han analyserede pro-blemerne med sammenlægningen af fabrikkernesåledes: The factory in Sweden was supplyingSweden and Finland, and the Esbjerg factory wassupplying Denmark and Norway. (….) so we havea factory here and a factory there, so we harmoni-ze as much as possible, and get the best out of it.They put them on top on each other, huge com-plexity for such a place here, and (they) was notable to handle it. (…) It was a mistake. It was a bigmistake I will say. And then this huge complexityand secondly the place is, you can say, outdated,the production lines, the old production buildings.This is not the way you run nowadays an ice-cream factory. And secondly labour rate, (…) thecosts of people is very high in Denmark, so youhave to automate. But you will still be using peop-le (…) to do many manual jobs and this is tooexpensive to a place like Denmark to do so. Thecustomer or consumer is not willing to pay somuch money (because) it comes from Denmark.There is too much competition from outside.

Resultatet af Matthias Bross analyse af Hjem ISresulterede i beslutningen om at lukke fabrikken,men fortsætte Hjem IS som et salgsselskab mednyt domicil i Kolding pr 1. april 2009. Økonomi-konsulent Kim Bech Feddersen omkring luknin-gen af fabrikken i Esbjerg: Jeg synes også at det erkedeligt at produktionen forsvinder både fraEsbjerg og noget af historien forsvinder. Men jegved også at det er også en ny historie fordi vi flyt-ter til Kolding 1. april og som det ser ud kommer

vi til at tjene penge igen. Det har vi regnet på. Deter produktionen, som ikke har været effektiv nok.Det har været alt for omkostningstungt og fabrik-ken har ikke været optimeret til produktionen. Deter simpelthen det, der går galt, altså vi kan regneud, at vores produktionsomkostninger på en literis er meget højere end markedsproduktionsprisen.Det holder ikke i længden. Ikke når konkurrencener både så åben som den er i dag og så hård dener.

Lukningen af produktionen i Hjem IS skyldesifølge Kim Feddersen og Matthias Bross konkur-rencen på produktionsmarkedet. Man skal kunneproducere til en fornuftig pris, og det har ikkeværet muligt. Dette begrundes i de forkerte beslut-ninger: Den svenske fabriks produktion, der blevflyttet til Esbjerg, et produktionsudstyr, der ikkevar moderne, den høje arbejdsløn i Danmark, somgjorde en automatisering endnu mere nødvendigfor at kunne holde omkostningerne nede samt deninternationale konkurrence der betød, at man medproduktionsforholdene i Esbjerg ikke kunne kon-kurrere på prisen. Som Kim Feddersen konklude-rer: Havde vi været rigtig smarte og set i bagklog-skabens lys så skulle vi have indskrænket mæng-den af produkter. Kørt nogle større serier og mereeffektivt. En opsætning koster mandetimer fordi

97

Fig. 10. Den daglige produktbedømmelse på Hjem IS, hvorminimum seks medarbejdere prøvesmager samtlige istypersom en del af kvalitetssikringen af produkterne. Foto: BrianKristensen 2008, SJM.

The daily quality control group at Hjem Is, where a minimumof six employees test- taste every single ice cream product as apart of the strategy ensuring a strict quality control of all pro-ducts.

der er noget teknisk i det, for det andet er detmeget indkørslen, hvor der er et stort spild af is ogjamen – det er bare dyrt. Så bliver stykprisen rig-tig høj. Så nej, vi er blevet klogere, men konse-kvensen er vi nødt til at tage, desværre.

Nestlés regnskaber for Hjem IS og Premier Isudgør et samlet hele, og har ikke været muligt atadskille, og dermed finde de reelle tabstal for pro-duktionen på Hjem IS i Esbjerg. Ovennævnte talfra forskellige interviewede er derfor eneste kildertil et billede af underskuddet både i forhold tilinvesteringer og til produktionsomkostninger påHjem IS.

KonklusionHistorien om Hjem IS i Esbjerg rummer mangevinkler, hvoraf nogle er beskrevet her. Det erhistorien om et svensk forretningskoncept, derblev en forretningsmæssig succes. Det er ogsåhistorien om en mindre virksomhed der i løbet af32 år voksede fra ”ingenting” til en fabrik med282 ansatte og herefter måtte lukke. Konceptet vardet samme i disse 32 år: Udbringning af is direktetil kunderne. Konceptet er det element, som Nestlébringer videre, efter nedlæggelsen af fabrikken iEsbjerg. Den danske Hjem IS’ historie er et ek-sempel på at de strategiske beslutninger, og inve-steringer har haft afgørende betydning for fabrik-kens succes og afvikling. Hjem IS fabrikken påhavnen i Esbjerg var en af de sidste to iskremfa-brikker i landet. Hjem IS historien er således ogsåen historie om globalisering af ismarkedet – efterundersøgelsens afslutning blev den Nestlé ejedePremier Is således opkøbt af Danmarks sidste isfa-brik, Polar Is i Thisted. Således fortsættes kampenom markedsandele i Danmark og Europa.

De interviewede mente, at der stadig var enHjem IS ånd tilbage fra fabrikkens start, en ånd devar stolte af. Kulturen og det kulturbærende påHjem IS er den historie, som folk har været vidnetil gennem tiden, den måde man har organiseret ar-bejdet på, omgangstonen og stoltheden i overbevis-ningen om, at man producerede et kvalitetspro-dukt, som var tilknyttet begreber som tradition ogfamiliehygge. Det har været interessant at høre fle-re interviewpersoner fortælle, at Hjem IS åndenbåde er en del af fabrikskulturen – men også lever iselve Hjem IS konceptet, i markedsføringens bran-

ding af Hjem IS som mærke. Spørgsmålet er, hvadder kom først: Fabrikskulturen – eller historien omHjem IS ånden båret af dygtig markedsføring?

På baggrund af den åbenhed fra interviewperso-ner samt fra Nestlés side til at undersøge og analy-sere Hjem IS’ historie og de strategiske beslutnin-ger omkring lukningen af fabrikken, har det væretmuligt at få afdækket noget af den ufortalte histo-rie. Det har været nuværende og tidligere ansattehos Hjem IS der har haft ordet, og som der er cite-ret fra. Undersøgelsen er således et eksempel på,hvordan Hjem IS ser sig selv indefra og forstår sigselv.

Det er målet for Sydvestjyske Museer at udgiveen bog om Hjem IS’ historie, ånd og arbejdskulturog i forlængelse heraf producere en udstilling omvirksomheden med de genstande, som museet harhjemtaget i forbindelse med undersøgelsen.

Noter1. ESM jour. nr. 2672.2. Als 1999 s. 11.3. Als 1999 s. 59-61.4. Princippet om, at kunden aldrig skulle gå for-

gæves, var både en akilleshæl og en fordel.Det betød mange ekstra produktioner for atimødekomme kundernes efterspørgsel, mensamtidig kunne man selv producere isen herog nu.

5. Politiken, Penge d. 25. Maj 1994 i artiklen:Nostalgien gav kasse.

6. Brev fra Landsudvalget for Loyal Handel,d. 3.9.1976 til Hjemmeis ApS, Skanderborg.

7. Konfekturehandleren, november 1976, nr. 11.8. Brev fra Thor Stadil til direktør John Sø-

rensen, d. 6. juni 1977 (Fra Hjem IS’ arkiv).9. Børsen d. 13. november 1990: artiklen Hjem

IS investerer for millioner i større kapacitet.10. Vestkysten d. 14.3.1990: Is af frisk fløde gav

produktions-boom.11. Is og konfekturebladet, 1990.12. Jyllands Posten d. 27.7.1995 under overskrif-

ten: Iskold succes.13. Notat af Ejlif Enevoldsen, 21. januar 2009.14. Jyske Vestkysten 26.8.1996: Hjem Isen kan

bære.15. NNF Arbejderen nr. 6/ 96: Iskoldt eventyr i

Odense.

98

16. Berlingske job d. 24. 7.1988: artiklen: Han erkendt på klokken, citat af John Sørensen.

17. Politiken, Penge d. 25.5.1994: I artiklen No-stalgien gav kasse.

18. Jf. Greens 1978.19. Interview med pakkeoperatør Anna Mar-

grethe Christensen, samt “Hjem IS historien –fortalt af medarbejderne”.

20. Vedtægter for Hjem IS Personaleforening.21. Interview med marketingschef Hanne Chris-

tensen.

LitteraturAls, Gert 1999: Dansk Iskremindustri 1914-1996.

Odense.Greens håndbøger om dansk industri 1981-1990.

SUMMARYHjem IS – an investigation of its cultural historyThe history of Hjem Is in Esbjerg encompasses anumber of different aspects of which a number aredescribed here. It is partly the story of a Swedishbusiness concept, which developed into a hugecommercial success. It is also the story of a smallcompany, that grew over the course of 32 yearsfrom “nothing” to a factory with 282 employeesand then closed down. The basic concept remai-ned unchanged throughout these 32 years. Sellingand delivering ice cream directly on the custome-r’s doorstep. This core concept is the element,which Néstle will carry on, following the closureof the factory in Esbjerg. The Danish Hjem Isstory is an example of how strategic descisionsand investments have had a descisive role in thesuccess and ultimate demise of the factory. TheHjem Is factory on the harbour in Esbjerg was oneof the last two remaining ice cream factories in thecountry. The Hjem Is story is therefore also thestory of the globalisation of the ice cream market –the last ice cream factory in Denmark, Polar IS inThisted bought out Premiere Is from Néstle afterthis research was carried out. The struggle thengoes on for market share in Denmark and Europa.

The interviewed expressed the opinion, that aspecific Hjem Is corporate spirit still lived on dat-ing back to the very start of the factory, somethingwhich they were quite proud of. This specific cul-ture and bearing principle at Hjem Is is the compa-

ny history, which employees have witnessedthroughout the period; the particle manner inwhich the work was organized, the conduct andtone used among the workers and the commonpride and conviction, that they produced a qualityproduct implicitly attached to values such as tradi-tion and homely comfort. It has been interesting tohear a number of the interviewees express, that theThe Hjem Is spirit was both a part of the factoryculture – but was also integral to the Hjem Is con-cept itself, explicit in the marketing and brandingof Hjem Is as a trademark. The question is, whatcame first: The factory culture – or the story of theHjem Is spirit as a result of effective marketing? On account of the openness of the intervieweesthemselves and Néstle´s forthcoming approach tothe research and analysis of the Hjem Is story andthe strategic decisions behind the closure of thefactory, it has been possible to uncover and shedlight on some of the untold stories. The views ofHjem Is employees past and present are voicedhere and the research quotes directly from them.This research is thus an example of how Hjem Issees and understands itself.

Mette SlyngborgMuseumsinspektør, Sydvestjyske MuseerOdins Plads 1, 6760 Ribemes@sydvestjyskemuseer.dk

99