1

FELDBALLE KIRKEDen hvide Feldballe kirke ligger smukt placeret i kanten af byen med bakker og dale mod øst. Over for den, på den anden side gaden, ligger præstegården med den særprægede ”Kong Hans´ Lade”.

Feldballe kirke er fra 1200-tallet og kan være opført at marsk Stig, der ejede Møllerup, indtil han blev dømt fredløs efter mordet på kong Erik Glipping i Finderup lade St. Cæcilienat 1286. Teglstenene i kirken er lige som stenene i marskens Møllerup brændt af ler fra ”de røde grave” nord for Langesø. Det siges, at marsk Stig i nattens mulm og mørke blev begravet foran kirkens indgang af sine mænd fra Hjelm. Feldballe kirke er dog ikke den eneste kirke i landet, der gør krav på at huse marskens begravelse.

Skibet og koret er den oprindelige kirkebygning. Kvindedøren mod nord er senere muret til, men ses endnu tydeligt i omrids, tydeligst udefra. Også et vindue mod nord i koret er tilmuret. Tårn og våbenhus er kommet til i 1500-tallet. Muligvis er tårnet opført af sten fra en nedbrudt kirke i Stabrand. Det var oprindelig som så mange andre kirketårne på Djursland et styltetårn, åben mod vest, så det så ud til at ”stå på stylter”. Åbningen er senere muret til, og tårnets underrum er nu forbundet med kirkens skib gennem en høj rundbue, som orglet er anbragt lige udenfor.

-

Af inventar og udsmykning i kirken er døbefonten og den ene af de to klokker ældst. Granit-døbefonten er sikkert fra kirkens opførelse. Den er udsmykket med tovsnoninger, et træk, der tyder på påvirkning fra Horder, den store stenmester på Djursland fra 1200-tallets begyndelse. Dåbsfadet er af sydtysk oprindelse fra omkring 1575. Dets indridsede motiv er Mariæ Bebudelse. Kirken har to klokker, hvoraf den ene er en sjældenhed fra kirkens allerførste tid, uden indskrift, mens den anden er fra 2012 og skænket af A. P. Møllers og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, som det fremgår af indskriften på klokken.

Det store kalkmaleri, der er bevaret på korets sydvæg, er fra omkring år 1500. Det forestiller St. Jørgen i kamp mod dragen uden for kongsstaden Kampedusa, hvorfra den skønne prinsesse Kleodolinde spændt følger heltens kamp – det gode mod det onde. Kalkmaleriet er restaureret af E. Lind i 1952. Mellem hestens bagben er bevaret et viekors, ligebenet og indrammet i en cirkel efter romansk skik. Det må stamme fra kirkens indvielse.

Note: Viekors. Når en kirke skulle indvies til gudstjenestebrug, stænkede bispen indviet vand på kirkens vægge tolv steder, til minde om de tolv disciple. Hvor vandet ramte, maledes et viekors.

Feldballe kirke var godskirke for den nærliggende herregård Møllerup, og det præger kirkens udsmykning. Især Hartvig Kaas og hustru Anne Juul, der ejede Møllerup i begyndelsen af 1600-tallet, samt Elisabeth Rosenkrantz, der sad som enke på Møllerup i begyndelsen af 1700-tallet, har sat deres præg på kirken.

Hartvig Kaas og Anne Juul har givet kirken dens flotte altertavle med våbenskjolde – de billedfelter, vi ser i dag, er dog fra Elisabeth Rosenkrantz´ tid. Prædikestolen i renæssancestil er også fra Hartvig Kaas og Anne–lydhimlen over den er dog tilføjet under Elisabeth Rosenkrantz med respekt for prædikestolens stil. Juul Prædikestolen er udsmykket med Hartvig Kaas og Anne Juuls mødrene og fædrene våben, og skriftsteder.

2

Til venstre for Hartvig Kaas´ og Anne Juuls gravminde står et noget mindre over Lauridz Jensen Bay, Skaarupgaard, der døde i 1680. Han var tidligere skriver på Mariager Kloster, oplyses det på stenen.

- Loftets malerier skyldes ligeledes det gavmilde ægtepar. Loftet har været helt dækket af malerier af engle med skriftbånd, men de blev alle senere gipset og kalket over, formodentlig af Elisabeth Rosenkrantz. Da man fremdrog dem igen ved en restaurering i 1962, var kun de fem nu synlige i en stand, der gjorde det formålstjenligt at fremdrage dem. Skriftbåndene er tekster fra Christian III´s bibel fra 1550.

Hartvig Kaas` og Anne Juuls gavmildhed mod kirken standsede dog ikke hermed, for også den flotte togrenede alterstage er en gave fra dem. Deres navne ses i stagens fod sammen med årstallet 1612. Senere, i 1672, som påskriften lyder, blev armene forsynet med de senere ejere Predbjørn Gyldenstjernes og Hilleborg Billes våben.

Hartvig Kaas og Anne Juul blev naturligvis begravet i Feldballe kirke, formodentlig i gravhvælvet under kirken. Det store, imponerende gravminde over dem står i korets nordside. Stenen viser ægteparret ved siden af hinanden, indsat i en udskåret renæssanceramme. Vi skal dog være opmærksomme på, at man dengang ikke gik meget op i portrætlighed, så vi kan ikke være sikre på, at personerne på ligstenen giver et sandfærdigt indtryk af ægteparrets udseende.

Den, der kom til at sætte det mest afgørende præg på Feldballe kirke, var uden diskussion Elisabeth Rosenkrantz, der sad som enke på Møllerup fra 1700 til 1721.

Baggrunden var tragisk. Møllerup ejedes fra 1660 af Predbjørn Gyldenstjernes søn Knud Gyldenstjerne, der overtog godset som mindreårig. Det var ham, der i 1680 begyndte opførelsen af den nuværende hovedbygning, der dengang stod i bindingsværk. I 1682, hvor den nye standsmæssige hovedbygning stod færdig, stod Knud

Gyldenstjernes bryllup med den unge Elisabeth Rosenkrantz fra Rosenholm.

Men ægteskabet fik en tragisk udgang, for Knud Gyldenstjerne døde samme år, kun 30 år gammel. Hans unge hustru oplyser i sin gravskrift i koret, at hun ”begrov sin første mand Knud Gyldenstjerne efter 15 ugers ægteskab og begræd ham i næsten 15 års enkestand”. Året efter brylluppet fødte Elisabeth Rosenkrantz parrets eneste barn, Hilleborg, der senere skulle arve Møllerup (gift Trolle).

Elisabeth Rosenkrantz giftede sig igen 13 år senere med Joachim Schack og tog derefter bopæl på hans gods Sneumgaard i Sydvestjylland. Men også ægtemand nummer to gik tidligt bort: Joachim Schack døde i år 1700, efter 4½ års ægteskab, hvorefter Elisabeth Rosenkrantz, igen enke, flyttede ”hjem” til Møllerup.

Hun tilbragte nu de resterende 21 år af sit liv som enke på Møllerup, dybt optaget af åndelige spørgsmål og som en naturlig konsekvens heraf stærkt optaget af udsmykningen af ”sin” kirke i Feldballe.

Gyldenstjernernes let genkendelige våben med den gyldne stjerne findes flere steder i kirken. Her hængt under den ene arm i alterstagen. Foto Anne Steen.

3

Elisabeth Rosenkrantz forlængede kirkens kor, så der blev plads til et gravkammer under det. Derefter kunne hun rykke Hartvig Kaas´ og Anne Juuls altertavle frem og indsætte nye billedfelter i det: nadveren i midten, Aron til venstre og Kristus til højre. Med andre ord: det gamle testamente til venstre, det nye til højre, kulminationen med nadveren i det største billedfelt i midten.

Aron i altertavlens venstre billedfelt. Aron var israelitternes første ypperstepræst og bror til Moses. De to brødre forhandlede sammen med Farao om Israels udvandring fra Ægypten. Bemærk lysestagen forrest. Foto VFH 2014.

Altertavlen er omgivet af et gitterværk med to prægtige barokportaler på siderne, på højre side med Rosenkrantzernes, Gyldenstjernernes og Schackernes våben, på venstre side med sammes initialer.

Portalerne fører ind til gravkapellet for Elisabeth Rosenkrantz og hendes to ægtemænd. Dette rum bag alteret er det mest forunderlige i kirken. Væggene er beklædt med udskårne figurer og bemalede egetræsepitafier, hvis gravskrifter, delvist på vers, er forfattet af Elisabeth Rosenkrantz selv. Desuden ses lange rækker af våbenskjolde, 48 i alt, udskåret i egetræ, opsat så de redegør for Elisabeth Rosenkrantz` og hendes ægtemænds slægtskabsforhold. Her taler Elisabeth Rosenkrantz direkte til os efter tre århundreder fra ”sit sidste sovekammer”: ”Her har jeg nu udvalgt mit sidste sovekammer. God nat… Her har jeg skjult i muld min svaghed, suk og jammer… Så sødt ej rosen kan vor lugt og syn fornøje, den jo falmer, skønt den før var skøn og rød. Derfor hver kristen sjæl… husk din død”. Underskrevet Elisabeth Rosenkrantz.

Den gamle korbue mellem koret og kirkeskibet blev udvidet, og under den blev der som adskillelse mellem kor og skib opsat et kunstfærdigt gitterværk af snoede søjler, et typisk barokt træk, med fem store træfigurer øverst. Blandt dem står Moses med de karakteristiske horn i panden i midten med lovens tavler, de ti bud, i hånden. Han repræsenterer det gamle testamente og omgives af to evangelister på hver side, symboliserende det nye testamente, og hver med deres symboler, set fra venstre: Matthæus med et

4

menneske med vinger, Markus med den bevingede løve, Lukas med den bevingede okse, og endelig Johannes med ørnen. På et skriftbånd under figurerne læses teksten: ”Moses lovens trussel bær, Jesus lovens fyldest er, fire mænd bevidner her, for dig læser og enhver”. Over Moses er anbragt et krucifiks – for at markere, at Moses er indledningen til fuldbyrdelsen ved Kristus, og for at vise det nye testamente som fuldbyrdelsen af det gamle – som teksten lyder: ”lovens fyldest”.

Moses afbildes, som her i Feldballe kirke, ofte med horn i panden. I de gamle oversættelser stod, at Moses efter at have mødt Gud på bjerget, hvor han fik overrakt de to lovtavler, havde horn i ansigtet. Den rigtige oversættelse er dog nok, at han efter mødet med Gud havde stråleglans i ansigtet. Moses omgives af evangelisterne og øverst Jesus på korset. Foto Anne Steen.

Hvor Hartvig Kaas´ og Anne Juuls aftryk i kirken, altertavle, prædikestol og gravminde, bærer renæssancens tydelige træk, bærer Elisabeth Rosenkrantz´ lige så tydeligt barokkens. Man kan næsten sige, at hendes udsmykning er en efterligning af de storslåede udsmykninger i katolske kirker, blot er marmoren her erstattet med det mere ydmyge danske egetræ. Der er ikke meget tilbage af reformationens ”billedstorm”, hvor kalkmalerierne blev kalket over og kirkerne tømtes for alt indhold, der kunne aflede menighedens tanker fra det væsentlige: præstens prædiken.

Samtidig udstråler figurerne og teksterne i gravkapellet stor fromhed og optagethed af det åndelige, og – karakteristisk for tiden og måske også naturligt netop i et gravkapel – det alvorlige ”memento mori”: ”husk, at du Men skal dø”. Elisabeth Rosenkrantz var bag den overdådige udsmykning klart påvirket af sin samtids pietisme.

5

Gravkapellets endevæg mod øst. Figuren med timeglasset øverst til venstre minder os om vor afmålte tid i denne verden: ”Husk din død!” Gravskrift over Elisabeth Rosenkrantz i midten, over Knud Gyldenstjerne til venstre og Joachim Schack til højre. Foto Anne Steen.

-

Der er også sket ændringer i Feldballe kirke efter Elisabeth Rosenkrantz. Styltetårnet er blevet lukket, og gravkapellerne under skibet og koret er tømt og kisterne nedsat på kirkegården, og der er ikke mere adgang til gravkapellerne. De lukkede stolestader er fra 1800-tallet. Modellen af polarskibet ”Fram” er fra 1908. Ved en større restaurering i 1962 blev loftet ændret til bræddeloft, et ældre pulpitur i vestenden blev fjernet, og der blev opsat nye lysekroner. Dåbskanden er fra 1967, orglet fra 1984.

Men ret beset er de senere ændringer få og små i forhold til Elisabeth Rosenkrantz´ udsmykning af kirken. Om nogens, så er og bliver kirkerummets nuværende udseende hendes værk. Og det har i netop disse år hele tre århundreder på bagen.

-

6

Vi bevæger os nu uden for kirken. I våbenhusets vestende ses en mindetavle over Feldballe-præsten Hans Fønss, der døde i 1816. Han var en foretagsom mand, der drev handel ved siden af præstegerningen. Han led i sine sidste år af galdesten, hvilket var meget smertefuldt. Det er det, der hentydes til i indskriften: ”Velsignet af Gud med en udmærket ånd, et skønt legeme og et ædelt hjerte, endte han sit dådfulde liv ved en smertefuld død”.

Foran mindetavlen står en gravsten for Hans Fønss´ bror Peter Severin Fønss og hustru, med indskrift på både for- og bagside. Kammerherre Peter Severin Fønss var amtmand og vicelandsdommer, samt ejer af Løvenholm, men gik fallit 1811 efter fejlslagne spekulationer, mistede sine embeder og tilbragte sine sidste år inkognito hos broderen i Feldballe præstegård og fra 1816 hos hans efterfølger pastor Tegder. Han døde for egen hånd i 1824, og til straf vandrer han efter sigende hver aften hen mod midnat hvileløst rundt omkring spisebordet i præstegården.

I skibets vestgavl, til højre for tårnet, er indsat en mindetavle over kaptajn Erik Chr. Müller, der ejede Møllerup fra 1799 til sin død i 1827. Indskriften fortæller bl. a. at ”han var to gange gift, havde dog ingen børn, men opdrog flere ynglinge på sin bekostning”. Til venstre for mindepladen står en gravsten over Rasmus Malling Schmidt, præst i Feldballe fra 1860 til sin død i 1882, og hustru Ida Margrethe, f. Secher.

I skibets vestgavl, til venstre for tårnet, ses en mindeplade over pastor Nicolai Tegder og hustru, der døde hhv. 1847 og 1830. Pastor Tegder begyndte på den ”Liber Daticus”, en beretning om forholdene i Feldballe sogn, der i dag er en vigtig kilde til sognets historie.

-

Elisabeth Rosenkrantz´ præg på kirken indskrænker sig ikke til det indre. Uden for støder vi på Elisabeth Rosenkrantz´ almueskole i form af den lille bindingsværksbygning, der ligger til venstre for indgangen fra gaden til kirkegården. Det var noget nyt, at kongen og landets godsejere i begyndelsen af 1700-tallet begyndte at oprette almueskoler.

Det har dengang været en selvfølge, at kirke og skole hørte sammen, så placeringen af skolen ved siden af kirken har været anset for helt naturlig. Skolens opgave var jo at gøre børnene til gode kristne.

Skolebygningen i Feldballe indeholdt også bolig til læreren, så klasseværelset har været ganske lille – også selv om nogle fag bindingsværk i nordenden senere er fjernet. Men ikke desto mindre fungerede denne skole til 1852. Lærerens bolig var dog allerede i 1831 blevet inddraget til fattighus, og da en ny skole stod færdig, blev også skolestuen inddraget til dette formål. Huset rummede herefter fattighus for fire familier samt en stue til sogneforstanderskabets (senere sognerådets) brug og til de kirkesøgendes læ ”i ondt vejr”. I dag er huset beboelse for en enkelt familie, der sikkert ikke mener, at de har for meget plads.

-

Over for kirken, på den anden side af gaden, ligger Feldballe præstegård, der hører til landets ældste og dateres til 1688, et årstal, der tidligere stod på skorstenen i bryggerset. Dette årstal fortæller os, at præstegården er bygget af Elisabeth Rosenkrantz til sognepræst Jens Christensen Friis, der var præst i Feldballe fra 1682 til 1702. Vi har måske lov til at forestille os, at de nye standsmæssige omgivelser var en

7

belønning for samme præsts lange og rosende med ”adelige og christelige ceremonier” ledsagede ligtale over Elisabeth Rosenkrantz´ i 1682 afdøde ægtemand.

Hele præstegårdsanlægget omfattede 87 fag stråtækt egebindingsværk, med portgennemgang i længen mod vest, lige som i dag.

Præstegården er dog restaureret og ændret mange gange siden da, mest gennemgribende i 1927-28, hvor stråtaget blev udskiftet med tegltag, bindingsværket nedtaget, afhøvlet og genopstillet, og murværket fornyet. Hvor meget, der herefter var tilbage af den oprindelige bygning, kan diskuteres.

-

De gamle avlsbygninger blev nedrevet i 1927-28 og nye opført. De er lige som præstegården og kapellanboligen bygningsfredet.

Stuehuset er bygget sammen med den tidligere kapellanbolig mod sydvest. Bygningen vest herfor rummede tidligere bl. a. hestestald. De to sammenbyggede avlsbygninger mod nord og vest rummede tidligere kostald og svinesti. De huser i dag bl.a. Rønde Egnsarkiv. Før 1928 stod mod nord en gammel bullade fra 1706, ”en af landets interessanteste landbrugsbygninger”, der førtes til Den gamle By i Aarhus, hvor den dog ikke er blevet genopført.

-

Præstegården er bemærkelsesværdig, men den overgås af sin nabo, det lille bindingsværkshus ud for præstegårdens stuehus´ nordgavl. Bygningen ser i sig selv ikke imponerende ud, men navnet ”Kong Hans´ Lade” antyder en speciel oprindelse.

Bygningen er en såkaldt ”barfred”, d. v. s. en bygning, der har været anvendt som gæstehus. Sagnet går, at kong Hans, der regerede omkring år 1500, har overnattet der. Oftest regnes bygningen dog at stamme fra midten af 1500-tallet, hvilket ville udelukke, at kong Hans har opholdt sig der. Det har været foreslået, at bygningen kan være ført til præstegården fra Møllerup, men det findes der intet bevis for.

Kælderen under bygningen menes at have rummet en fangekælder, hvor anklagede blev midlertidigt indsat før fremstilling for det lokale ting eller landstinget i Viborg. Lænkerne ses endnu. Siden har kælderen været anvendt til mere prosaiske formål, bl. a. som kartoffelkælder.

I dag står Kong Hans´ Lade tom, men besøgende kan godt få lov at kikke ind – og ned, i den tidligere fangekælder. Det har været diskuteret at flytte bygningen til Den gamle By i Aarhus eller Frilandsmuseet, efter Nationalmuseets ønske, men det er heldigvis aldrig blevet effektueret.

Skrevet til brochure over Feldballe kirke, Vilfred Friborg Hansen 2016