By og Landskabsforvaltning_ePages

Aalborg griber fremtiden

2 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden

Aalborgs historie er historien om en trans-formation fra industri- til vidensby. Fra at være kendt som byen med de rygende skor-stene er vi i dag på vej til at blive en ”Smart City”. Og det er nøglen til vores succes. De unge aalborgensere, der udgør drivkraften for arbejdsstyrken i dag, er innovative, velud-dannede og helt skarpe på, at de er i konkur-rence med hele verden.

En vigtig del af strategien for Aalborgs udvik-ling er satsningen på videnserhvervene, dvs. først og fremmest vores intelligente klynger inden for bl.a. informations- og kommuni-kationsteknologi samt grøn energi. Begge klynger består både af produktions- og vi-densvirksomheder, så Aalborg er en by, hvor store dele af erhvervslivet er baseret på viden og know-how opbygget gennem årtier.

Men skorstenene ryger ikke længere så kraftigt. Virksomhederne er omstillet til mere intelligente og grønnere produktions-metoder, og automatisering og optimering af produktionen - et middel til at sikre

konkurrenceevnen i en global kontekst - er en spidskompetence for virksomheder i Aalborg-området. Derfor blomstrer også en stor sektor baseret på rådgivnings- og konsulentydelser.

Byen er præget af en kraftig befolkningstil-vækst og en demografisk udvikling, der gør byen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker flere tusinde nye borgere fra ind- og udland. Det lykkes at fastholde mange af dem ved bl.a. at sikre en høj livskvalitet, attraktive boliger og et spændende kulturliv. Derfor er indbyggerne i Aalborg Europas mest tilfredse. Det har vi papir på.

Der skal bygges boliger til de mange nye bor-gere og kontorer til de mange nye virksom-heder. Det sker under hensyntagen til vores historiske arv, idet flere centrale områder i byen tidligere benyttet til industri bliver om-bygget til boliger og kontorer. Men vi vil ikke være et mareridt i stål og glas. De rå, rustikke industribygninger bliver af visionære arkitek-

ter nænsomt omformet til moderne rum for moderne mennesker. Aalborg har cement i blodet, og det må gerne kunne ses - også i de helt nye bygninger, der skyder op på centralt beliggende arealer.

Hverken Rom eller Aalborg blev bygget på én dag. De resultater, vi høster frugterne af i dag, har krævet visionær politisk ledelse, store strategiske investeringer og et stærkt fokus på forskning og uddannelse. Og vi vil gerne samarbejde med alle, der vil være med til at fortsætte den positive udvikling.

Derfor satser Aalborg Kommune massivt på investeringer og initiativer, der understøt-ter erhvervslivet, fremmer livskvaliteten og sundheden og højner levestandarden og uddannelsesniveauet i byen. På de følgende sider kan du læse mere om vores ideer og planer for byens fortsatte udvikling.

Thomas Kastrup-LarsenBorgmesterAalborg Kommune

Aalborg griber fremtiden

Vi er Danmarks tredje største by og har de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. Politisk er vi fast besluttet på at gå videre. Vi har en vision om at være en ”Smart City”, der bliver endnu stærkere som lokomotiv for Norddanmark.

By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 3


Globaliseringen har ramt Aalborg og den nye virkelighed kræver en anderledes byudvikling, anderledes infrastruktur og anderledes arkitektur end den gamle. Men Aalborg er tro mod sin bygnings-historie når det gælder den fremtidige arkitektur vi ønsker at skabe. Aalborg er stadig en rå lille storby og det præger de mange nye bygninger der skyder op i disse år.

I Aalborg er det By og Landskabsforvaltningens opgave at sørge for, at Aalborg udvikler sig i en moderne og bæredygtig retning, og samtidig beskytter de vartegn, som er en del af byens arv. Visionen for Aalborgs fremtid er yderst holdbar. Visionen skal videreudvikle de positive ændringer, der allerede har fundet sted i Aalborg med det bedste, moderne arkitektur kan levere - men aldrig på en måde, der er ensartet eller åndsforladt.

På Aalborgs havnefront er der ingen ”rød tråd” i den nye arkitektur. Men i de seneste år er der udviklet en summende oplevelsezone med Utzon Center, tegnet af arkitekterne Kim Utzon og hans far Jørn Utzon, Nordkraft, et enestående kulturelt center, omdannet af Arkitektfirmaet Cubo, Musikkens Hus tegnet af Coop HimmelBlau,

Boligforeningen Himmerlands op mod 300 ungdomsboliger i et 15 etager højt hus tegnet af Henning Larsen Architect ligesom samme tegnestue står bag Aalborg Universitets nye City Campus. På denne måde er havnen, der tidligere var domineret af værftsindustrien, blevet et perfekt eksempel på Aalborgs transformation. Og med masser af rekreative muligheder ind imellem som fx den meget populære Jomfru Ane Parken besøgt af ca. 1 million borgere hvert år.

Også andre områder vokser sig til kulturelle oplevelseszoner: Gigan-tium, der er et sportscenter med store indendørs haller til hånd-bold, fodbold, ishockey og en moderne svømmehal. Det er Aalborg Kongres & Kultur Center, der arrangerer utallige koncerter, musicals og andre shows hvert år samt kongresser og messer, som tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Målet er at de mange kul-turelle tilbud vil drage fordel af hinanden og skabe nye synergier.

I disse år er By- og Landskabsforvaltningen med til at trans-formere Eternitgrunden, til et stort attraktivt grønt boligområde lidt øst for centrum. På samme måde er store områder omkring det gamle Godsbaneareal blevet forældede og er

Aalborg er det perfekte eksempel på en by, der har forvandlet sig fra et industrielt kraftcenter til et center for vidensbaserede, højteknologiske virksomheder indenfor software, IT, biotek og ikt-industrier. Byens arkitektur afspejler denne transformation godt.

The tough little big city

i stedet på vej til at blive en pulserende campus for en række uddannelsesinstitutioner blandet med mange ungdomsboliger.

Den aktuelle udvikling præger hele byen fra syd til nord og fra øst til vest. Men den strategiske byudviklings vision er i højere og højere grad at samle byens udvikling omkring vækstaksen (se midteropslag) med en rygrad der dannes af 1. etape af letbanen. En vision der er bæredygtig fordi den gør op med tidligere tiders ”urban sprawl”, koncentrerer byudviklingen til gavn for en bedre kollektiv trafikforbindelse og dermed en reduktion i biltrafikken og CO2 udledningen.

Visionen giver mulighed for at skabe en levende by med mange flere borgere der ønsker at bo i byen og bruge dens kulturelle tilbud så at sige lige uden for døren. En moderne by / en global by, hvor der stadig er mulighed for en kvalitativ byomdannelse med plads til op mod 20.000 flere indbyggere i og omkring vækstaksen.

p lads t i l op mod 20.000

f l e re indbyggere i og omkr ing vækst aksen

Investorer kan læse mere om nøgletal på

e-pages.dk/aalborgkommune/960

Hans Henrik HenriksenRådmand

By- og Landsskabsforvaltningen


Udvikling kommer ikke af sig selv, og det ved beslutnings-tagerne i Norddanmark. Derfor bliver der samarbejdet målrettet om at styrke konkurrenceevnen og om at positionere Aalborg.

Den globale tendens, hvor der sker vandring fra land mod by, opleves også i Aalborg. Unge mennesker søger mod de store uddannelsesbyer, de videnstunge arbejdspladser koncentreres omkring storbyregioner-ne og flere tiltrækkes af storbylivet med caféer, kultur, oplevelser og handel. Resultatet er, at væksten i de fire største danske byregioner - København, Århus, Odense og Aalborg – har været kraftigere end i resten af landet.

Aalborg er Vækstdynamoen for Norddanmark. Aalborg forpligter sig til at stille regionale uddannelses-, kultur-, handels- og servicetilbud til rådig for hele regionen og til at tiltrække og udvikle videnstunge, globalt orienterede virksomheder. Aalborg Universitet og det nye Universitets-hospital er store trækplastre, sammen med kultur- og fritidstilbudene omkring Gigantium, AKKC, Nordkraft, Musikkens Hus.

Dertil kommer handelstilbuddene i City Syd og Midt-byens kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Endelig er der stadig store produktionsvirksomheder i byen, der tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland.

Oplandet har en vigtig rolle i Byregion Aalborg. Oplandet bidrager med arbejdskraft, studerende, elever og kunder til de regionalt betydende tilbud. Der erkendes et gensi-digt afhængighedsforhold - et vigtigt samspil – mellem Aalborg og oplandet i Byregion Aalborg.

Alle interessenter i Byregion Aalborg er klar til at se virkeligheden i øjnene og arbejde strategisk med SMART mobilitet, der binder oplandet op mod Aalborg og binder Aalborg op mod verden. Ligeledes vil der blive etable-ret en SMART kobling mellem Lufthavnen, Østhavnen, 3. Limfjordsforbindelse, jernbanen/nærbanen og ikke mindst en kommende Letbane i Aalborg.

Summen af indsatsen er udvikling og vækst med henblik på at sikre fortsat velfærd. I Aalborg og i resten af Nord-danmark er der bred politisk enighed om de store linjer for at sikre regionens velfærd.

Aalborg er Norddanmarks vækstdynamo

Aalborg har sammen med resten af Norddanmark potentialet til at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Aalborg er den naturlige vækstdynamo for hele regionen.

By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 7 Tornhøj i Aalborg Øst. Forstaden under omdannelse. Se pkt. 9 på side 8 og 9.


● SpritfabrikkenSpritfabrikken blev i 2007 udnævnt til National Kulturarv. Spritfab-rikken er siden lukket, og hele anlægget solgt videre med henblik på omdannelse til boliger, kultur og erhverv.

● Budolfi PladsDe kommunale lejemål på Budolfi Plads er ophørt, og pladsen med butiks- og parkeringsanlæg fra 1960’erne skal omdannes til nye attraktive byfunktioner og byrum.

● Nørresundby Havnefront VestOmrådet Mellem Broerne er omdannet fra havnevirksomheder og svineslagteri til et attraktivt bolig- og erhvervskvarter. Der eta-bleres højvandssikring i sammenhæng med renovering af havne-promenaden.

● Stigsborg Havnefront (www.stigsborghavnefront.dk)Byomdannelsesområdet omfatter bl.a. en kajstrækning med grovvarevirksomheden Hedegaard Agro, den kommunale adminis-trationsbygning, det tidligere fabriksområde Kemira samt bold-ba-ner. Aalborg Kommune og Aalborg Havn er i gang med at etablere et fælles udviklingssel-skab der skal forestå udviklingen af området til en ny attraktiv bydel over de kommende mange år.

● EternittenDen tidligere eternitfabrik er under omdannelse til en bæredygtig bydel med boliger, arbejdspladser, service og butikker. Projektet realiseres i et samarbejde mellem private grundejere, udviklere, boligselskaber og Aalborg Kommune.

● ØsteråMed åbning af Østerå skabes en helt ny rekreativ forbindelse gennem de tidligere industriområder, samtidig med at der sikres en god økologisk tilstand i Østerå og byen klimasikres med en mere effektiv afledning af regnvand. Projektet handler både om byomdannelse, vandmiljø, klimatilpasning og grønne forbindelser.

● Østre HavnØstre Havn er under omdannelse til ny bæredygtig videnbydel med fokus på kulturarv, moderne storskala-arkitektur og byliv. Midler-tidige, brugerdrevne aktiviteter indgår i omdannelses-processen. Østre Havn har huset Aalborgs korn- og foderstofvirksomheder indtil 2007.

● Godsbanen/HåndværkerkvarteretMed omdannelsen af Godsbanearealet har ønsket været at få skabt et bæredygtigt og levende blandet byområde, hvor campus for mellemuddannelser udgør et væsentligt element, samt at styrke byens blå og grønne forbindelser. Landskab og byrum skal håndtere fremtidens nedbørsudfordringer udover at fungere som rekreative arealer og bymæssige forbindelser.

● Tornhøjcenter/AstrupstiRealdania støtter et kickstartprojekt i Aalborg Øst. Det skal undersøges hvordan opgradering af byrum kan være en kickstart for forandring af forstaden, i et samarbejde mellem offentlige og private parter. Projektet kobles sammen med ny mobilitets-tænkning, renovering og fortætning af almene boligområder samt en parkbro.

Projekter1

2

3

4

5

6

7

8

9

6 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden6 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden

●14

●18

●1

●12

●4

●3

●10

●5

●7

●13

●2

●6

●8

●15

●16

Østerå

Områder under omdannelse

Stoppesteder for letbane

Letbane

Vækstakse

Egnsplanvej

●11

●9

●17


● Campus ØstStigende studentertal og flytninger af uddannelser medfører en kraftig vækst i bygningsmassen i campus Øst. Aalborg Universitet og Bygningsstyrelsen arbejder på en helhedsplan og strategi for den fremtidige byudvikling. Der skal skabes synergi og gode sam-menhænge mellem campus, det kommende universitetshospital og bydelen i øvrigt.

● UniversitetshospitalRegion Nordjylland bygger et nyt universitetshospital med tilhørende service- og erhvervsfunktioner. Forskning og klinisk hospitalsdrift kommer til at ligge dør om dør, og hospitalet vil være fundament for at udvikle samarbejdet med universitetet og virksomhederne i området.

● Vestre FjordparkAalborgs populære friluftsbad og området heromkring skal fornyes og omdannes. Området åbnes mod fjorden, og med støtte fra bl.a. Lokale- og Anlægsfonden og Det Obelske Familiefond bygges et multifunktionelt bygningskompleks som skal danne ramme om alle former for vandsport. Projektet realiseres forud for DGIs landsstævne i 2017.

● KarolinelundKarolinelund er en af byens ældste parker der har fungeret mange år som tivoli. Karolinelund er genåbnet som midlertidigt eksperi-menterende folkepark og benyttes til koncerter, kulturevents, nyttehaver, sport og mange andre brugerdrevne aktiviteter.

● NordenDen tidligere cementfabrik Nordens område i Mølholm fungerer i dag som industripark men planlægges omdannet til boliger og bydelscenter, samtidig med at området kan fungere som endesta-tion i forbindelse med den kommende letbane.

● GigantiumOmkring Gigantium er der store ubebyggede arealer. Der er poten-tialer til en ny bydel for bolig- og erhvervsudvikling med tilknytning til både Gigantium og universitetscampus.

● LufthavnenArealer indenfor og udenfor lufthavnen til erhverv med tilknytning til lufthavnsdrift og for de erhverv som gerne vil placeres tæt på Aalborg Lufthavn.

● Aalborg Havn A/SAalborg Østhavn er i samarbejde med bl.a. universitetet under kraftig udvikling som den ’intelligente havn’. Her er lokaliseringsmuligheder for erhverv ikke mindst de som har brug for havnens faciliteter.

● Sygehus NordSygehus Nord flytter i 2020 til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Sammen med arealerne der rummede den gamle rutebilsstation (Gåsepigen) er der basis for byomdannelse til en ny byudvikling, der strækker sig mod nord til den gamle Spritfabrik og er en fin buffer mellem Midtbyen og Vestbyen.

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Det nyeuniversitetshospital.Se pkt. 11 på side 9.

Det meste af verden har indset, at vi står over for enorme klima- og miljømæssige udfordringer. Den udvikling har givet virk-somheder i Aalborg-området chancen for at markere sig i de seneste år, og det har skabt arbejdspladser, ikke blot inden for ingeniør- og produktionsverdenen, men også i tertiære og relaterede erhverv.

De intelligente energi-klynger omkring Aalborg arbejder med enlang række discipliner inden for energisektoren såsom solenergi, vindenergi, biomasse og fjernvarme, og mange virksomheder har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet.

Der er stor efterspørgsel på denne specialiserede viden i udlandet. Aalborg er derfor kendt i en international kontekst som et centrum for viden og know-how om bæredygtige energiløsninger. State-of-the-art teknologier, der skal reducere energisystemets CO2-emission og minimere miljøpåvirkningen, udvikles i Aalborg. En stor gruppe af virksomheder specialiseret inden for forskellige grene af energiom-rådet har sammen skabt et netværk af forretnings- og forsknings-interesser i regionen, der udvikler nye, innovative opfindelser og metoder, som har tiltrukket sig stor international interesse.

Den stigende interesse for grønne produkter og virksomheder fra Aalborg-området har givet byen et internationalt ry for sin unikke ekspertise i grønne teknologier og løsninger.

Investorer kan læse mere om erhvervs-mulighederne på

aalborg.dk/business

10 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden Kommende letbanegennem Universitetsområdet.


Stærke klynger skaber jobs i AalborgEnergi og IKTMange energiteknologier hænger tæt sammen med informations- og kommunikationsteknologi, et andet nordjysk kompetence-område. Selvom mange var hurtige til at erklære den nordjyske IKT-klynge for død i starten af 00’erne, så er sandheden, at klyngen lever i bedste velgående. Fokus har bare flyttet sig fra produktion af dimser til forskning og udvikling. Mange store mobil- og it-virksomheder har valgt at lægge deres udviklings-afdelinger i Aalborg på grund af den store koncentration af et helt essentielt råmateriale: viden.

Siden Aalborg Universitet opfandt den integrerede mobilan-tenne for mere end 20 år siden, har universitetet huset nogle af verdens dygtigste forskere inden for informations- og kommunikationsteknologi. I dag huser Aalborg en af verdens stærkeste IKT-klynger med et historisk talent for samarbejde mellem forskere og virksomheder, der fører til store kommer-cielle succeser.

Viden med tyngdeKlyngen omsætter brains til business gennem innovation. Opskriften på succesen baserer sig på tre vigtige ingredienser:

› Forskning og uddannelse i verdensklasse

› Politisk opbakning og offentlige investeringer

› Innovative lokale virksomheder

Successen kan ses på lang afstand: 17 % af væksten i området stammer fra IKT-sektoren. Det er en dansk rekord. Nordjylland er blevet en vinder-region, idet videnstunge virksomheder og arbejds-pladser generelt er godt nyt set fra en økonomisk og samfunds-mæssig vinkel. Ansatte i videnstunge virksomheder er højtlønnede, og virksomhederne er mere miljøbevidste, har større eksport og bringer mere tertiær forretning med sig end traditionelle erhverv. Derfor bliver pengene i lokalområdet.

De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune 2005-2014 samt prognosens forventninger frem til 2026.

2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Prognose 2017 - 2026Folketal pr. 1/1

192

.17

7

194

.83

9

199

.17

9

20

5.8

19

212

.54

7

216

.517

22

0.1

72

22

4.0

56


Aalborg tiltrækker flere menneskerog mere viden


Flere mennesker i AalborgAalborg er Danmarks tredje største kommune med over 205.000 indbyg-gere i 2014, og byen er stadig i vækst. Hvert år slutter tusindvis af nye stude-rende sig til byen, hvilket resulterer i en demografisk tendens, der gør Aalborg yngre og yngre. Det er især befolk-ningsgruppen fra 17 til 24 år, der er den hurtigst voksende gruppe med en årlig forøgelse på 5,3 procent; og det er især pga. byens mange uddannelses-institutioner, hvoraf Aalborg Universitet er den mest kendte.

2005


Antallet af ordinære- og gæstestuderende på Aalborg Universitet og prognose for udviklingen af STÅ (studenterårsværk) på AAU.

1974

1980

1985

1990

1995

200

0

200

5

2010

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

25 .000

20.000

15 .000

10.000

5.000

0

Antal ungdomsboliger i Aalborg, planlagt, under opførelse eller bygget

10000

8000

6000

4000

2000

0

2007 2010 2016 2019

Flere (ungdoms)boliger byggetHele 69 % af alle Danmarks nybyggede almene ungdomsboliger ligger eller er på vej i Aalborg. Alene i 2013 var der 5.523 kollegieværelser og studiebol-iger, og Aalborg planlægger at forøge antallet til 7.665 i løbet af de næste par år. Ungdomsboligerne er tegnet af de bedste arkitekter, beliggende på nogle af de bedste adresser i byen, og giver Aalborg et højere væksttal på arbejds-pladser end i resten af landet.

Flere studerende på AAUFor 20 år siden havde Aalborg Univer-sitet 8.788 studerende, i dag er tallet steget til 21.606, hvoraf de 3.771 er internationale studerende. Væksten har presset lokalekapaciteten især i Campus Aalborg Øst, som har påbe-gyndt et byggeprojekt på ca. 213.000 m2, der forventes færdigt i år 2022, hvis alle byggeprojekter og flytninger gennemføres.

2013


Busser, cykler og letbaneAt fremme cyklismen har været et politisk fokusområde i Aalborg gennem mange år, og oftest er det hurtigst at komme fra A til B på cykel, hvis man bevæger sig inden for bygrænsen. Men cykeltrafik-ken skal suppleres med attraktiv, offentlig transport, og den leveres foreløbig af busser ejet af Nordjyllands Trafikselskab.

Ved udgangen af 2025 forventer vi imidlertid, at der i kommunen er 25.000 flere indbyggere, godt 5.000 nye boliger og over 3.000 nye arbejdspladser. Det betyder, at der blandt andet må tænkes i en ny, bæredygtig infrastruktur. Derfor er det kommunens mål at etablere en letbane mellem universitetet i øst gennem centrum til Aalborg Vestby. Letbanen forventes færdig og klar til drift i 2021.

Aalborg HavnMålt på omsætning indtager Aalborg Havn en dansk 4. plads og spiller en markant rolle som vækstdriver. Havnens samlede produk-tionsværdi udgør 13 mia. kr. om året, og beskæftigelseseffekten er på 9.145 fuldtidsstillinger. Aalborg Havn har vækstet massivt henover finanskrisen. Den samlede produktionsværdi er steget med 54 % siden 2007, mens beskæftigelseseffekten er steget med 44,5 %. Havnens omsætning er steget med 68,7 %. Aalborg Havn tager løbende markedsandele fra de øvrige danske havne og sidder bl.a. på 8 % af containertransporten. Aalborg Havn går målrettet efter en strategi om at være en intelligent havn. Det involverer bl.a. benyttelse af computerværktøjer til simulering af scenarier, som kan afdække nuværende og kommende behov på havnen.

3. limfjordsforbindelseDen trafikale belastning på Aalborgs to nordgående forbindelser over Limfjorden, nemlig den eksisterende bro og tunnel, har været stigende gennem en længere årrække. Men en aftale mellem Folketingets trafikordførere betyder, at Nordjylland har fået klarhed om en 3. Limfjordsforbindelse, som skal gå over øen Egholm. Indtil der findes statslig finansiering til det nye anlægsarbejde, vil trafikfor-holdene omkring den nuværende Limfjordstunnel blive forbedret, ligesom der lægges op til bedre adgangsveje til Aalborg Havn. Der er stor politisk målrettethed omkring projektet, og regionale og kom-munale parter samarbejder intenst med erhvervslivet om at sikre finansieringen.

Aalborg LufthavnMed 1,5 mio. passagerer om året er Aalborg Lufthavn landets tredjestørste. Lufthavnen har de senere år nydt en imponerende suc-ces, bl.a. takket være en offensiv satsning på udenrigsruter. Væksttal-lene for AAL er uden sammenligning i resten af landet. F.eks. er Aal-borgs udenrigs ruteflyvninger eksploderet med en stigning på 423 % fra 2002 til 2012. Lufthavnens totale antal af udenrigsflyvninger er på 10 år steget med 245 %. Til sammenligning er Kastrups steget 39 %. Også passagertallene stiger støt, mens lufthavnen tager markedsand-ele. Der er fremgang på alle fronter, men særligt på udenrigstrafikken, hvor man også satser på, at væksten kommer til at ligge fremadrettet. Indenrigstrafikken er dog klart det største forretningsområde. Fra Aal-borg Lufthavn er man i København på 45 min., i Amsterdam på 1 time og 25 min. og i Istanbul på ca. 5 timer med den direkte rute.

Infrastrukturpå plads tilfortsat udvikling


By- og LandskabsforvaltningenAalborg KommuneStigsborg Brygge 59400 Nørresundby

Tlf. +45 9931 [email protected]

www.aalborg.dk

Peder Baltzer NielsenStadsarkitektMobil: +45 2520 2200E-mail: [email protected]

Tonny. S. ThorupErhvervschefMobil: +45 2520 1565E-mail: [email protected]

Du er velkommen til at kontakte stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, hvis du har interesse i at være en del af Aalborgs udvikling.

Er din interesse virksomheds orienteret kan du også kontakte erhvervschef Tonny S. Thorup.

Documents

By og Landskabsforvaltning_ePages