Nr. 03 november 2008/60. rgang

Nr. 3 november 2008/60. rgang

byplan

Udkommer med 4 numre om ret

Redaktionsudvalg

Ansvarlig udgiver Redaktion

Dansk Byplanlaboratorium Dennis Lund (ansv.) Christina Hoffer

Peer Frank, Ellen Hjgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels stergaard. Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlggere)

Grafisk tilrettelggelseBastian Junker

Abonnement i Danmarkrsabonnement i 2008: 500 kr. inkl. moms og porto.

Tryk

Handy-Print A/S ISSN 0007-7658 Oplag 1200

Ekspedition

Redaktionsadresse

Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 Kbenhavn K Nrregade 36 Tlf.: 33 13 72 81 Mail: db@ byplanlab.dk

Pris for udlandske abonnementer henvendelse til Bastian Junker Forsidebillede Slangerup Foto: Claus Bech-Danielsen Kolofonbillede Forstad til Detroit, 2004. Foto: Lea Louise Holst Laursen

Dansk Byplanlaboratorium Bastian Junker eller Marie Partoft Nrregade 36, 1165 Kbenhavn K Tlf.: 33 17 72 72 Mail: bj@ byplanlab.dk

Leder 1Dennis Lund

Musicon - en kreativ bydel p vej i Roskilde 2Mads Uldahl og Lise Hammershj

Det stjyske bybnd - en befolkningskoncentration ved skillevejen 8Mette Kragh og Bue Nielsen

De fede byer 15Peter Bro, Thomas Sick Nielsen og Henrik Harder

Inspiration til kommuneplanlgningen og den faglige debat 21Arne Post

Planlggernes tttere byer og befolkningens anakronistiske bolignsker 26Hans Kristensen

Mellem parcelhus og bredygtig by 30Dennis Lund

4 havne p Bornholm 34Erik Brandt Dam

Ny bog: borgerne p banen - Hndbog i metoder til lokaludvikling 43Billede fra artiklen: De fede byer side 15Annika Agger og Birgitte Hoffmann

FAB 44

LederArkitekturpolitik NU!Ikke noget er s galt, at det ikke er godt for noget. Det betyder smnd bare, at vi skal lede efter lyspunkterne, hvis noget gr den forkerte vej. Og at det gr den forkerte vej, er indlysende for enhver. Den finansielle krise er benlyst til skade for initiativerne med omdannelsen og udviklingen af vore byer. Vovemodet forsvinder, eksperimenter udsttes og den lbende fornyelse og gedigne drift af by og land fr tilfrt frre ressourcer, idet kronerne nsten pr. automatik ledes over i sundhed, sygehusvsen og uddannelse bde p kommunalt og regionalt plan. Planlgning og arkitektur ligger alt for hjt i Maslows behovs-pyramide til at kunne gre de basale behov rangen stridig. Trafikprojektet for Nrrebrogade i Kbenhavn sttes muligvis p standby. De meget omtalte 5.000 billige boliger i Kbenhavn er efterhnden snart en saga blot. Et elegant konkurrenceprojekt ved trskibshavnen i rhus er mske p tilbagetog. Og sdan kan man fortstte hele landet rundt. Men der er et lyspunkt, nr krisen kradser. Lyspunktet er arkitektonisk planlgning. Hvad der i fremtiden skal give vor planlgning karakter er i hj grad viljen til arkitektonisk kvalitet i svel den lille som den store skala. Heri indgr de kommunale arkitekturpolitikker, som har vret under udvikling i flere r - og godt en halv snes kommuner har en sdan. Dette arbejde br bestemt fortstte: Dels koster det ikke alverden i frste omgang, da det kun forbliver p tegnebrttet, dels er det den arkitektoniske kvalitet som p sigt bliver det strkeste konkurrenceparameter for byernes udvikling, men vel at mrke, hvis man lgger en klog strategi. Til at sttte den kommunale arkitekturpolitik er flere gode krfter indenfor arkitektur og planlgning get sammen om at lave et lille hfte, en slags arkitekturpolitikkens stbi. For de mange kommuner som endnu ikke er kommet i gang, er der relevante anvisninger her. Desuden kan de offentliggjorte arkitekturpolitikker tjene som gode eksempler og lrestykker. Og endelig har Plan09 i nogle af sine aktuelle projekter ogs elementer af arkitektonisk kvalitet. Og om kort tid vil Arkitektforeningen muligvis forsge sig med de 10 bud p en arkitekturpolitik. I venten p bedre tider br tiden ikke forpasses, men planberedskabet fortstte. Hvis man gr i gang med en arkitekturpolitik, kan man gre det mere eller mindre forkromet. Man kan udvikle alskens manualer og guidelines til sttte for sin filosofi. Men man kan ogs starte mere simpelt og som i Hedensted kommune give hvert byrdsmedlem et engangs-kamera i julegave og bede dem hver isr at tage 6 gode og 6 drlige eksempler p arkitektonisk kvalitet samt afkrve billederne en forklarende undertekst. S er diskussionen i byrdssalen i gang jeblikkelig. Men uanset hvilken vej man vil betrde, synes hver dag at vise os, at en arkitekturpolitik, der ikke tager hverdagslivet og hverdagsbyen alvorligt p lang sigt, vil lide skibbrud. Den kommune, der kun vil se sig selv fra mnen og dyrke det spektakulre, vil ingen chance have i den globale verden, hvor alt udenbys vil kunne overstrle ens egen formen i storhed. Arkitekturpolitikken br uanset lokale forhold tage udgangspunkt i en mere miljvenlig by, understtte det bredygtige i enhver anden politik og desuden hente inspiration i efterkrigstidens kollektive sindelag, i den tids disciplinerede brugsdesign, i de kooperative bebyggelser og i det bne og imdekommende byliv. Det er fllesskabsdannelsen fra den gang og dens udmntning i bygning, landskab og design, som ubetinget er det eneste relevante bidrag til verdensarkitekturen, som Danmark har haft at byde ind med. Kommunerne m melde sig ind i kampen om at f hverdagsarkitekturen tilbage i bybilledet. Arkitekturpolitikken skal vre en integreret del af den kommunale planlgning. Lad os ikke forsge at gre det fantastiske almindeligt, men snarere gre det almindelige en lille smule mere fantastisk.

Dennis Lund Redaktr, BYPLAN

1

- en kreativ bydel p vej i RoskildeAf Mads Uldall og Lise Hammershj

Ambitionerne er hje for Roskildes nye musiske bydel. Men udfordringerne str i k, og vores lille sekretariat har kun t r til at gre et omrde p strrelse med 40 fodboldbaner klar til salg og indflytning. Hjlp sges Der er forurenet p store dele af grunden, der er kun tilladelse til erhverv og ikke til kulturaktiviteter, der er ikke byggemodnet, og det regner ned i flere af de nedlagte industri-haller. 09/09/09 lyder startskuddet for bydelen. Her skal Musicon-sekretariatet vre klar til at slge jord og leje bygninger, haller, arealer og pavilloner ud til developere, virksomheder, kunstnere og i det hele taget have skabt interesse for Musicon de rigtige steder. Ambitionsniveauet fejler ikke noget. Visionen for det store omrde, Musicon, er at skabe en kreativ, musisk bydel. Fuldt udbygget om ca. 20 r vil der vre investeret to mia. kr. - vre etableret 2.000 nye, kreative arbejdspladser og bygget over 500 boliger.

Der vil vre sm specialbutikker, bne vrksteder, spisesteder, spillesteder, velokaler, kulturinstitutioner som Danmarks Rockmuseum og Roskilde Hjskole, grnne omrder med en lille s og masser af liv langs Musicons hovedgade, Rabalderstrde! Halvdelen af omrdet (250.000 m2) er resterne af en gammel beton-fabrik, som Roskilde Kommune kbte i 2003 for den nette sum af 57 mio. kr. Det er her de strste udfordringer ligger, og det er dette omrde, som frst og fremmest skal udvikles til et musisk og kreativt sted. Hvis vi tnker 20 r frem, vil resten af omrdet efterhnden indlemmes i det kreative og musiske, s hele Musicon p i alt 500.000 m2 bliver et sted med n samlet identitet. Ingen masterplan Udover forureningsproblemer og uttte haller skal vi ogs hndtere en helt ny form for plan-

lgning. Vi planlgger lidt som muligt og s meget som ndvendigt. Tanken er at lade midlertidige aktiviteter og projekter udvikle bydelen. P den mde bliver det de kultur- og erhvervsaktrer, der vil vre med, som skaber Musicon. Der er ingen overordnet masterplan for udviklingen af den gamle betongrund. Byen skal udvikle sig nedefra, og tanken er at skabe liv i omrdet, fr bydelen er bygget frdig. Det er borgerne og brugerne, der skal skabe bydelen. Der er s vidt vides ingen andre kommuner i Danmark, der har givet sig i kast med s omfattende en byudvikling uden en masterplan. Roskilde Kommune har fundet inspiration i bl.a. Amsterdam, Berlin og Vancouver. Midlertidighed som vrktj Midlertidighed og foranderlighed er vigtig for bydelens udvikling. Det skaber dynamik og giver mulighed for at bruge bydelen som et laborato-

Stemningsbilleder fra Musicon. Fotos: Peter Schultz Jrgensen

2

Illustration af Metropos. Stemningsbilleder fra Musicon. Foto: Peter Schultz Jrgensen

rium. Midlertidige aktiviteter kan give borgerne mulighed for at opdage omrdet og dets muligheder p et tidligt stadie i byudviklingen. De kan pvise nye behov og krav til omrdets udvikling og dermed give input til udviklingsplanerne. Midlertidige projekter kan vre arrangementer som udstillinger, konferencer, koncerter, workshops, loppemarkeder og lignende! Midlertidige projekter kan ogs vre en basketbane p et areal, som ikke bruges til noget permanent endnu eller en cirkusvogn, der er omdannet til caf. Vi tror p midlertidighed som et brende planlgningsprincip, fordi det skaber forandring og tillader en aktivitetens Darwinisme, hvor nyt og endnu bedre aflser det bestende. Kun den bedste aktr/id overlever Nu skal vi dog lige have klaret de tidligere nvnte udfordringer, inden det for alvor gr ls 09/09/09. Gode ider modtages gerne! Inspiration 1: NDSM-vrftet i Amsterdam I Amsterdam finder man det nedlagte skibsvrft NDSM. MTV har lokaler i en restaureret hal, og en samling ungdomsboliger er indrettet i stablede containere i klare farver. Der er flere restauranter, en caf, en skaterpark og et gammelt skib er omdannet til hotel.

Top 5 udfordringer p Musicon 1. Hvordan tiltrkker vi bde kreative erhverv og investorer? Skrmmer de hinanden vk eller kan begge parter se fordelene ved hinandens selskab? Og hvem er potentielle spillere p Musicon? 2. Hvordan fr vi omdannet omrdet fra erhvervsgrund til kulturomrde? Lokalplanen tillader kun erhverv, og derfor skal sekretariatet (i samarbejde andre afdelinger i kommunen) nu i gang med at f lavet en ny lokalplan, som tillader bde kulturaktiviteter og nybyggeri. Det krver bl.a. en omfattende afklaring af miljproblemerne p dele af grunden. 3. Hvordan byggemodner vi p omrdet, nr vi endnu ikke kender projekterne? Der er ingen masterplan, og derfor ved sekretariatet og kommunen heller ikke, hvor veje, stier, el- og varmeforsyning, kloaker mv. skal vre. 4. Hvordan sikrer vi dialog og inddragelse af mange og meget forskellige aktrer? Aktrerne skal skabe bydelen i fllesskab. Det krver, at sekretariatet er bindeled mellem de mange forskellige aktrer fra skatere til museer og store virksomheder. 5. Hvordan fr vi gjort de nedlagte industrihaller klar til brug uden at bruge millioner? Hvordan kan vi bruge bygningerne til midlertidige kultur- og erhvervsaktiviteter uden at investere et tocifret millionbelb i isolering, ventilering, brandsikkerhed, handikaptoiletter osv.?

3

I en af de store nedlagte haller er der etableret en kunstnerby, som bestr af ca. 200 sm lokaler for kunstnere, grafikere og andre kreative ivrksttere. Lokalerne er opfrt i en kmpe stlkonstruktion i tre etager inde i den store hal, i alt 10.000 m2. Kunsterne opfrer selv deres lokaler efter eget nske, hvilket giver et meget blandet, kreativt udtryk. Kan ideen med billige vrksteder overfres til Musicon? Kan vi ogs indrette boliger, vrksteder eller andet i en midlertidig konstruktion af containere eller lignende? Info: www.ndsm.nl og www.mediawharf.nl Eva de Klerk (initiativtager til kunstnerbyen Kinetisch Noord) eva@ndsm.nl eller info@ndsm.nl Inspiration 2: Midlertidighed & foranderlighed Midlertidighed og foranderlighed er vigtig for bydelens udvikling. Det skaber dynamik og giver mulighed for at bruge bydelen som et laboratorium. Midlertidige projekter kan vre arrangementer som udstillinger, konferencer, koncerter, workshops, loppemarkeder og lignende! Midlertidige projekter kan ogs vre en basketbane p et areal, som ikke bruges til noget permanent endnu eller en cirkusvogn, der er omdannet til caf. Vi tror p midlertidighed som et brende planlgningsprincip, fordi det skaber forandring, ogMidlertidigt byggeri til kunstnere og kreative erhverv inde i industrihal, NDSM skibsvrftet i Amsterdam. Midlertidigt plads med cafe indrettet i cirkusvogn, Prenzlauer Berg, Berlin. Fotos: Peter Schultz Jrgensen

4

tillader en aktivitetens Darwinisme, hvor nyt og endnu bedre aflser det bestende. Kun den bedste aktr/id overlever Hvordan kan vi uden at investere 2-cifrede millionbelb i isolering, ventilering, brandsikkerhed, handikaptoiletter osv. bruge bygninger og haller til midlertidige kultur- og erhvervsaktiviteter? Nogle af de midlertidige aktiviteter kan blive permanente, hvis de viser sig at kunne bre. Men hvis sekretariatet vurderer, de ikke kan bre, hvordan hndterer vi s at sige farvel til aktrer, der ikke menes at leve op til bydelens vision? Aktivitetens Darwinisme er svr i praksis. Inspiration 3: Heftig arkitektur Musicon skal satse p heftig arkitektur, der matcher beton. Der kan bruges glas og kraftige farver, som kontrast til den r beton. Derudover ser vi gerne, at grnne elementer integreres i bygningerne. Byggerierne skal gerne have spndende og afvekslende arkitektur og gerne alternativ indretning, s fx boliger ogs har tilknyttet vrksted, velokaler eller lign. Langs Musicons hovedgade, Rabalderstrde, skal der vre plads til butikker og vrksteder i stueetagen. Vi forestiller os huse i varierende hjde, boliger p sjler eller boliger bygget sammen i klynger med flles grd(e). Kulrte og forskelligartede facader kan understrege det utraditionelle, kreative og livlige og give plads til oplevelsen af individualitet midt i fllesskabet.

Midlertidig strand i Berlin. Arkitekturreference, Adlerhogt, Berlin. Fotos: Peter Schultz Jrgensen

5

Inspiration 4: Duisburg Nord i Tyskland Landskabsparken Duisburg Nord er en park, hvor kulturhistorie, natur og rekreative faciliteter er kombineret p forbilledlig vis. Indtil 1985 husede arealet kulmine og stlvrk, men er nu omdannet til en stor park p i alt 200 hektar. Mange af stlvrkets kmpe konstruktioner er bevaret og kan betragtes p tt hold fra stier, gangbroer og platforme. P et stort omrde er vgge og sjler omdannet til klatrevgge med et utal af baner i alle svrhedsgrader. En slukket smelteovn er omdannet til udsigtstrn. Derudover er en kmpe fabrikshal omdannet til udstillingsrum og museum, og der er butik og caf. Kan den anderledes park- og havearkitektur inspirere indretningen af Musicons grnne omrder? Kan Musicon blive en bydel med spor af den betonfabrik, der engang har vret p omrdet? Er der kulturhistorie fra Unicon-tiden, der kan formidles gennem arkitekturen, s valg af materialer og konstruktioner afspejler omrdets historie som et sted med industriel produktion? Info: Se parkens hjemmeside p: www.landschaftspark.de Inspiration 5: Granville Island - Vancouver Sm pladser, gallerier, teatre, scener, bne vrksteder, mikro-bryggeri, madbasar, boliger og sm specialbutikker. Granville Island har det hele og er et eksempel p omdannelsen af et omrde fra

Bevaring og udvikling af industribygninger, Landskabspark Duisburg Nord. Madmarked p Granville Island, Vancouver. Fotos: Jan Bille

6

industri til kreative erhverv, hvor det er lykkedes at skabe liv i byen det meste af dgnet. Granville Island er en lille halv forbundet til Vancouver med Granville Street Bridge. Omrdet har siden 20erne vret prget af svr industri, og under anden verdenskrig blev der bygget et skibsvrft. I begyndelsen af 1970erne begyndte renoveringen af det nedslidte omrde. Med sttte fra regeringen blev omrdet med savmller, stberier, slagterhuse og andre industrier omdannet til et byomrde for handel og kultur. Hvordan kan Musicon tiltrkke kunstnere, designere, musikere og andre kulturfolk? Hvordan tiltrkker Musicon investorer, som vil deltage i at skabe rammerne for en musisk, kreativ bydel? Info: http://www.granvilleisland.com http://www.seegranvilleisland.com/

Mads Uldall Sekretariatsleder Musicon Lise Hammershj Kommunikationsmedarbejder MusiconByrum p Granville Island, Vancouver. Arbejdende vrksteder p Granville island. Fotos: Jan Bille

7

Det stjyske bybnd - en befolkningskoncentration ved skillevejenAf Mette Kragh og Bue Nielsen

Miljministeriet og de stjyske kommuner har i et rs tid samarbejdet om projektet Byudvikling i stjylland. Samarbejdet er forelbig mundet ud i en vision om den fremtidige byudvikling. Bde visionen og en rkke udviklingstendenser rejser imidlertid sprgsml om, hvor stjylland er p vej hen. En flles vision for bybndet Miljministeren og borgmestrene for de 17 kommuner med tilknytning til stjylland har i september 2008 aftalt en flles vision for den fremtidige udvikling i stjylland. Kernen i visionen er en byudvikling, der beskytter de vsentlige landskabstrk, s der ogs i fremtiden vil vre grnne omrder mellem byerne. Desuden en byudvikling, der forudser bde en udvidelse af motorvejen og en styrkelse af den kollektive transport, s fremtidige flaskehalse p motorvejsnettet undgs, forhold som blev initieret i landsplanredegrelsen 2006. Projektet sger inden udgangen af 2009 at udarbejde en strategi, der er tilstrkkelig prcis til, at den kan lgges til grund for de nye kommuneplaner, som begynder i 2010. Strategien skal helst kunne imdekomme det ml om flles arealregulering, som Landsplanredegrelse 2006 udstak, og dermed sikre, at den stjyske byudvikling

De 17 kommuner i stjylland, som indgr i samarbejdet Byudvikling i stjylland.

8

ikke lber ind i de problemer med kvlende biltrafik og delggende landskabsudnyttelse, som en fortsat kommunal laissez faire vil medfre. Der kan imidlertid rejses - og er blevet rejst - en rkke indvendinger mod fornuften i eller ndvendigheden af en flles gennemtnkt arealregulering med vgt p en byudvikling, der er koblet til en forbedring af den kollektive trafik i omrdet. Vi vil diskutere nogle af disse indvendinger i det flgende. Det glder sprgsml omkring omr-

dets sammenhng, den fremtidige befolkningsudvikling og kundegrundlaget for den kollektive trafik. Tanken om en flles planlgning for stjylland forudstter, at omrdet kan opfattes som en sammenhngende helhed, en slags flles by eller bysamling med omfattende funktionelle forbindelser. Hvis der hverken nu eller i fremtiden er tale om en flles helhed, giver en samlet arealregulering ikke mening. Et sdant fllesskab betoner Landsplanredegrelse 2006: stjylland er ved at udvikle sig til et sammenhngende omrde med stor be-

folkningstilvkst og arbejdsdeling mellem byerne i bybndet, der strkker sig fra Kolding til Randers. Ja, man kan endda p sigt se konturerne af en ny millionby i Danmark.(Landsplanredegrelse 2006, side 20). Men forholder det sig sledes? Pendlingen Det kan konstateres, at det stjyske omrde i dag er delt mellem tre pendlingsregioner, centreret omkring rhus, Vejle (hvor Horsens indgr) og Kolding. Der er naturligvis ogs pendling p tvrs af regionsgrnserne, men denne pendling er i dag for lille til, at der er tale om en samlet pendlings-

Vkst i pendling til og fra bybnd Kolding-Randers 2000-2004, afstande over 25 km70 60

Vkst i pendling til og fra bybnd Kolding-Randers 2004-2006. Afstande over 25 km70

vkst i pendling 2000-2004, pct

vkst i pendling 2004-2006, pct

50

Bybnd Andre kommuner Sammenhng (bybnd) Sammenhng (andre kommuner)

60

50

Bybnd Andre kommuner Sammenhng (bybnd) Sammenhng (andre kommuner)

40

40

30

30

20

20

10

10

0 30 -10 40 50 60 70 80

0 30 -10 40 50 60 70 80

-20

-20

-30

-30

afstand, km

afstand, km

I rene 2000-2004 voksede den indbyrdes pendling mellem byerne i det stjyske bybnd kraftigere end pendlingen mellem disse byer og andre kommuner. Men i rene 2004-2006 var denne integration ikke kraftigere i bybndet end andre steder i stjylland. - Kilde: Statistikbanken og egne beregninger.

9

region. Det er tidligere konstateret, at vksten i pendlingen i rene 2000-2004 mellem kommunerne i det stjyske bybnd var tydeligt strre end vksten i pendling mellem kommunerne i bybndet og andre kommuner, (se Nielsen, 2006.) Det gjaldt bde p kortere og lngere afstand med undtagelse af afstande p 25-30 km. En opdatering af pendlingsmnsteret til 2006 viser, at vksten i pendlingen i bybndet var strre end vksten i pendlingen mellem kommunerne i bybndet og andre kommuner. Det gjaldt dog kun op til en pendlingsafstand p ca. 50 km. Vksten i pendlingen mellem byerne i Trekantomrdet og rhus var ikke specielt stor, hvad der kan stte sprgsmlstegn ved, om de to ender af bybndet faktisk er p vej i retning mod et geografisk sammenhngende arbejdsmarked. Pendlingsstrmmene mellem de enkelte dele af bybndet er beskedne. Fx udgr andelen, der arbejder i rhus, kun ca. 1 pct. af de beskftigede i Kolding og ca. 2 pct. i Vejle. I Randers glder det til gengld mere end 10 pct. Den lokale pendling inden for de enkelte byers nromrder er fortsat markant strre end pendlingen over lngere afstande. Ogs Harder m.fl. (2008) konstaterer i en baggrundsrapport til visionsarbejdet, at pendlingen i stjylland vokser, og at det navnlig er pendlingen mellem byerne, der vokser, lige som pendling langt udefra. Derimod stagnerer den traditionelle pendling mellem by og omegn, sandsynligvis fordi omegnen er udbygget og pendlingen til centret derfor er stabil. Indkbs- og fritidsture Harder m. fl. (2008) har undersgt indkbs- og

Store butikker og indkbscentre tiltrkker kunder fra flere kommuner, og planlgningen for dem vil naturligt kunne vre en flles opgave for kommunerne. Foto: Ole Akhj.

fritidsturene i det stjyske omrde. De konstaterer, at indkb overvejende sker lokalt inden for byernes traditionelle oplande. Nogle udvalgsvarebutikker, isr med boligudstyr, er dog mere koncentreret om de strste af byerne, og det giver anledning til indkbsrejser over strre afstande p langs imellem de stjyske byer og oplande. De konstaterer endvidere, at der foretages mange lokale fritidsture, men at der desuden foretages forholdsvis mange fritidsture mellem de strre byer, selv om den relative andel af fritidsrejser p tvrs i omrdet er noget mindre, end den der glder for pendlingsrejser. Harder m.fl. (2008) konkluderer om det samlede interaktionsmnster i stjylland, at Trekantomrdet og rhus m opfattes som centre for hvert sit opland og med en forholdsvis begrnset interaktion. Horsens

har dog betydelig interaktion bde mod nord og mod syd. P den baggrund er der ikke forelbig udsigt til en fuldt integreret byregion eller tegn p, at de tre nuvrende store pendlingsoplande omkring rhus, Vejle og Kolding str umiddelbart over for at smelte sammen til et flles geografisk arbejdsmarked. Udviklingen i erhvervslivet Nissen & Winther (2008) konstaterer i en anden af baggrundsrapporterne til visionsarbejdet, at erhvervslivet i stjylland er mangfoldigt med en bred vifte af bde industri og service. Der er i omrdet en forskellig erhvervsfordeling med mest industri i syd og virksomhedsrettet service i Nord, selv om der ogs er industri i nord. Der er indikationer p, at den forskellige erhvervsfordeling afspejler en vis lokal arbejdsdeling og samarbejde

10

i det stjyske erhvervsliv. Men vigtige erhvervsklynger som stlklyngen i Trekantomrdet og arkitektklyngen i rhus er dog altovervejende orienterede mod deres nromrde. Heller ikke for IT-byen i Katrinebjerg i rhus kan der, selv om den indgr i en eller anden form for samarbejde med mange virksomheder fra resten af stjylland, konstateres specielt strke forbindelser til produktionsvirksomhederne i Trekantomrdet. Men det m indrmmes, at en egentlig viden om geografiske sammenhnge i det samlede stjyske erhvervsliv ikke foreligger. Nissen & Winther konstaterer endvidere som en vsentlig rsag til den relativt kraftige vkst i stjylland, at opgraderingen i arbejdsstyrken i erhvervene har vret usdvanlig kraftig de sidste 10 r, hvor der er blevet langt frre ufaglrte og adskilligt flere med videregende uddannelse. Nissen & Winther vurderer, at mange af de fordele, som mangfoldigheden kan give i fremtiden, kun vil kunne realiseres, hvis der sker en samlet indsats i stjylland. Fx vil en del af den mere avancerede service, specielt virksomhedsrettet service, som globalt er i stor vkst, krve s mange kunder, at stjylland er ndt til at vre et samlet opland til de pgldende tjenesteydelser, hvis disse skal kunne udbydes. Variationen i stjylland giver ogs mulighed for et mangfoldigt arbejds- og boligmarked, der kan tiltrkke tilflyttere og styrke erhvervslivets muligheder, igen under forudstning af, at fordelene udnyttes i en samlet indsats. Det vil tilsvarende vre en forudstning for fremtidig vkst i omrdet, at opgraderingen af

arbejdsstyrken fortstter og ogs i fremtiden nr hele omrdet. Dette kan forudstte et samspil mellem uddannelsesinstitutionerne, som navnlig findes i rhus, og erhvervslivet bredt i omrdet, lige som den videnbaserede erhvervsservice, der er langt mere udbredt i det nordlige stjylland end i de sydlige dele, ogs skal slge ydelser til virksomhederne i resten af stjylland. Dette vil bedst blive sikret af et geografisk sammenhngende arbejdsmarked. Det er alts ikke det nuvrende niveau for interaktion, der i sig selv indikerer en samlet by eller byregion; det er den udviklingstendens, som ligger i vksten i pendling mv., som ad re kan fre til en geografisk sammenhng p arbejdsmarkedet, der kan minde om en by eller en byregion. Denne sammenhng vil blive drevet af sammenhngene i erhvervslivet, herunder mske tydeligst af det behov for anvendelse af akademisk uddannet arbejdskraft, som erhvervslivet i hele det stjyske

omrde har eller vil f. Befolkningsudviklingen Befolkningstilvksten i stjylland er markant kraftigere end i resten af landet. Fra 1998 til 2008 voksede folketallet i stjylland fra 1.144.000 til 1.213.000, alts med 69.000 personer eller 6 pct. I landet som helhed var tilvksten i samme periode kun 3 pct. Ogs de foregende rtier var vksten i stjylland strre end i det vrige land. Denne gunstige befolkningsudvikling hnger givet vis sammen med den relativt kraftige vkst i erhvervsliv og jobs. I den seneste tirs periode er der internt i stjylland sket en yderligere koncentration om de mere tt befolkede og centrale dele af omrdet, isr omegnskommunerne til rhus og i Trekantomrdet, mens de ydre dele af stjylland som Norddjurs og Billund kommuner har oplevet stagnation i folketallet (Nissen & Winther, 2008). Vksten i folketal (og erhverv) afspejler sig ogs i

Folketal i hovedgrupper af pendlingsregioner, 1996-2008110

folketal 1996 - 2008 indekstal. 1996=100

105

Sjlland stjylland Mellemstore byregioner Yderomrder hele landet

100

95 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

rstal Folketallet vokser kraftigere i stjylland end andre steder i landet. - Kilde: Statistikbanken og egne beregninger.

11

byernes arealvkst. Byzonen i stjylland er siden r 2000 blevet udvidet med 7.500 ha. eller med 13 pct., ogs dette noget over landsgennemsnittets 10 pct., (se tabel 1.) Vksten i folketal med den tilhrende eftersprgsel efter arealer til boliger, institutioner, erhverv og fritidsaktiviteter er en del af baggrunden for forestillingerne om, at de stjyske byer vokser sammen, og for at vksten frer til byspredning med de ubehagelige konsekvenser for landskab og biltrafik. Vksten i folketallet er dermed en vigtig del af baggrunden for nsket om en samlet arealregulering af omrdet. Det er imidlertid et sprgsml, om denne tendens vil vre tilsvarende kraftig de kommende r. Som tabel 2 viser, vil der ganske vist vre en pn befolkningstilvkst i stjylland p ca. 11 pct. frem til 2030. Denne vkst vil imidlertid lige som i resten af landet - altovervejende, sine steder udelukkende, best af alderspensionister. Det har formodningen for sig, at stagnationen i antallet af brnefamilier vil f vksten i arealkrvende boligformer som parcelhuse til om ikke at g i st, s i det mindste falde kraftigt. Behovet for nyt areal vil falde tilsvarende, s meget mere som vksten i antallet af arbejdspladser ogs m formodes at ophre med stagnationen af antal personer i arbejdsalderen. Der er naturligvis knyttet en vis usikkerhed til befolkningsfremskrivningen. Alligevel synes det tydeligt, at den kommende tids byudvikling ser ud til blive prget af fornyelse og omdannelse af allerede eksisterende byarealer og kun i mindre grad af ekspansion og byspredning. Det kan have den konsekvens, at grundlaget for lokal kollektiv trafik styrkes, men ogs at behovet for lngere rejser falder, lige som forandringerne kan fre til, at behovet for kommunal samvirke i planlgningen kan fles mindre.

Byzonens areal 2000 og 2008 i hovedgrupper af pendlingsregioner. Tal i km2

Hovedstadsomrdet Sjlland stjylland Mellemstore byregioner Yderomrder Hele landetTabel 1

2000 627 209 557 856 186 2435

2008 658 241 631 927 214 2671

vkst. pct. 5,0 15,1 13,3 8,4 14,8 9,7

Befolkningens aldersfordeling, stjylland 2008 og 2030. Tal i 1000.

0 - 19 r 20 - 64 r 65+ r Hele befolkningenTabel 2

2008 308 727 178 1213

2030 314 732 302 1348

vkst, indbyggere 6 5 124 135

vkst, pct. 2 1 70 11

Kundegrundlag for kollektiv transport? Der er flere udbygningsideer for den kollektive trafik, hvoraf nogle givet vis vil indg i det arbejde med en samlet infrastrukturplan for stjylland, som regeringen har bebudet i sin ny investeringsplan. Letbaneprojektet i rhus-omrdet, en Stogslignende drift mellem byerne fra Kolding til Randers samt timemodellen med en times rejsetid med tog fra rhus til henholdsvis Odense og Aalborg er nogle af disse ideer. Det er formentlig hvet over diskussion, at en udbygget jernbanetrafik vil formindske bilkrslen og dermed reducere bde trngslen p vejene og CO2-udslippet. Dette naturligvis under forudstning af, at folk rent faktisk tager toget. Skal de det, m der ikke vre alt for lang transportvej fra jernbanestationen til rejsemlet, hvad enten det er en arbejdsplads, et indkbscenter eller et offentligt servicetilbud.

Det vil ogs vre en fordel, hvis boplen ikke ligger for langt fra stationen. Sprgsmlet om stationsnr lokalisering i de strre byer er derfor centralt, nr byplanlgningen skal tilrettelgge en byudvikling, som understtter den kollektive transport. Det er ikke nogen let opgave. Eksempelvis ligger i dag kun ca. 13 pct. af arbejdspladserne i stjylland mindre end 500 meter fra en station1. Denne andel er for lille, hvis den kollektive transport skal st for en mrkbart strre andel af pendlingen, end den gr i dag. Det kan ogs vre et problem, hvis der etableres (eller genbnes) et strre antal stationer i sm byer ved den stjyske lngdebane. Disse byer kan ikke udbygges voldsomt, og vil derfor nppe bidrage til kundegrundlaget i tilstrkkeligt omfang. Derimod vil byforttning ved stationerne i de strre byer vre af vsentlig betydning.

12

Vi ved ikke i dag, hvor mange ekstra arbejdspladser eller anden aktivitet, det vil vre ndvendigt at etablere ved stationerne i de strre stjyske byer for at opn mrkbare effekter for brug af kollektiv transport. Harder m.fl. (2008) undersger i nogle fremtidsbilleder trafikstrmmene mellem sognene i stjylland med udgangspunkt i forskellige fremtidige fordelinger af befolkninger og arbejdspladser. Undersgelsen viser, at der kun synes at vre beskedne forskelle mellem en befolknings- og arbejdspladsfordeling som den kendes i dag, og en fordeling hvor al vkst frem til 2030 placeres i sogne med jernbanestation. Mske ville en mere drastisk omfordeling hjlpe p det, men undersgelsens forudstninger for at opgre transportmiddelvalget er imidlertid problematiske, og det vil derfor ikke vre rigtigt ud fra undersgelsen at konkludere, at jernbaneudbygning og stationsnrhed kun vil pvirke transportmiddelvalget marginalt2. Blandt de stjyske byer er alene rhus tilstrkkelig stor til, at man med rimelig sikkerhed kan antage, at et lokalbanenet umiddelbart vil have tilstrkkeligt med kunder, i det mindste hvis det etableres i de mere ttte bydele og betjener store rejseml som sygehuset i Skejby m.fl. Selv om jernbanen i stjylland, som forholdene er i dag, ikke vil f et voldsomt antal brugere, m det alligevel vre vejen fremad i det videre arbejde, at lsninger p de trafikale problemer i stjylland baseres p et udbygget banenet. Man skal nemlig huske, at det ikke er situationen i dag, som er interessant, men hvor mange, som vil tage med tog og bus en gang i fremtiden (fx i 2030). Og dette antal vil som anfrt afhnge af den byudvikling, der vil komme. Desuden vil antallet af passagerer ogs afhnge meget af priserne p henholdsvis bilkrsel og kollektiv transport.

Her m man formode, at den prissaks, der siden 1980 har bnet sig mellem de to trafikformer til ugunst for kollektiv transport, vil blive gevaldigt indsnvret de kommende r. Det flger af den voksende erkendelse af, at der skal gres noget alvorligt ved klimaforandringerne. Et valg: Delen frem for helheden? Det er denne baggrund, som statens og kommunernes planlggere og i sidste ende borgmestrene og miljministeren skal forholde sig til. Og bde den begrnsede funktionelle sammenhng, den kommende stagnation i antal personer i arbejdsalderen og store udgifter til baneanlg og anden infrastruktur kan bruges som argumenter for ikke at gre ret meget i fllesskab. P den anden side er der ogs pvist store potentialer ved at opfatte og udvikle det stjyske bybnd som en samlet helhed, som udnytter den

mangfoldighed, der er i et befolkningstt omrde med over en million indbyggere. Og der er pvist nogle udviklingstendenser, der peger i retning af, at omrdet kan udvikles til en funktionel helhed. Disse potentialer og udviklingstendenser kan fremmes eller de kan bremses, mske endda helt kvles, af de politiske valg, som bliver truffet i lbet af det nste rs tid. Hvad kommunerne angr, er der en tradition for, at specielt de strre bykommuner ser sig selv i indbyrdes konkurrence. De opfatter konkurrencen som en vsentlig drivkraft for kommunale initiativer og dermed som en faktor, der gavner vksten i kommunen og hele omrdet. Denne filosofi om at stte delen over helheden indebrer imidlertid, at hver kommune sger at snuppe de hurtige gevinster og overlade omkostningerne til andre. Eksempler kan vre udlgning af er-

Nye parcelhuskvarterer placeres, hvor der er udsigt til mark og skov. Det bne landskab forsvinder. Foto: Anton Stahl Olafsen

13

hvervsarealer langs motorvejen, hvor kommunerne kan hbe p at f virksomheder, arbejdspladser og skatteindtgter, mens de generelle problemer med kdannelser og drivhuseffekt overlades til strre helheder at betale. Erfaringerne fra konkurrence mellem nrtliggende byer i andre lande er imidlertid ikke gode. Helt bortset fra det anfrte argument med overvltning af udviklingens omkostninger p naboerne, har det nemlig vist sig, at konkurrencen mellem byerne frer til duplikering af funktioner og efterligning af aktiviteter, ikke til specialisering og komplettering (Meijers, 2007). Byer konkurrerer ikke p samme mde som virksomheder. Den vision, ministeren og borgmestrene er blevet enige om, indeholder en rkke konkrete nsker om trafikal infrastruktur. Det har - fornemmer man - vret forholdsvis let at n til enighed, fordi visionen ikke trffer valg og prioriterer mellem de forskellige former for infrastruktur. Og mske er den danske kommunalstruktur med kommuner, der har store befjelser til arealforvaltning, heller ikke egnet til at st for en kommunegrnseoverskridende byudvikling og en langsigtet strategisk planlgning, der indebrer andet og mere end forlngelse af hidtidige tendenser. Det er svrt nok i hovedstadsomrdet, selv om det dr er entydigt, at Kbenhavns kommune er frende. I stjylland, hvor kommunerne er mere ligeartede, er det endnu vanskeligere. En uprioriteret infrastrukturudvikling er imidlertid ikke godt nok. Skal problemerne i den stjyske byudvikling overvindes, krves en bevidst valgt styrkelse af den kollektive trafik og en byudvikling, der passer til dette valg. Det kan godt vre, det vil vre for stor en mundfuld for mange kommuner, hvis byudviklingen skal foreg stations-

nrt. Problemerne krver imidlertid en flles beslutning herom, hvor de langsigtede fordele for den stjyske helhed vgtes hjere end kortsigtede fordele for den enkelte kommune. Miljministerens og borgmestrenes vision for stjylland er blevet kritiseret for, at dens ord om, at byvksten s vidt muligt skal ske i nrheden af stationer, eller hvor der mske kan komme en station, giver en kmpe elastik til kommunerne (Nss). Visionen er ogs kritiseret for ikke at forhindre, at konkurrencen mellem kommunerne kommer til at handle om, hvem der kan inddrage mest bent land til parcelhuse og erhvervsomrder (Larsen Saarmak). Det er svrt ikke at give disse kritikere ret i, at visionen ikke prioriterer tilstrkkeligt. Men kritikernes nsker er p den anden side endnu ikke umuliggjort. Det er nu, at borgmestrene og deres planforvaltninger skal vlge, om de vil vre Danmarks storby nr. 2 eller om de vil stille sig tilfreds med at vre en jysk befolkningskoncentration. stjyderne m gre op med sig selv, om de vil vre en del af en flles helhed, ogs nr det lokalt kan se irriterende ud - ellers kan fremtidsvisionen om et velorganiseret stjylland med bevarede landskabsvrdier og ordentlige trafikforhold forsvinde i den bl luft. Alternativt ville det vre nrliggende, at staten overtager styringen. Mette Kragh - Landinspektr Bue Nielsen - Geograf Ansat i Landsplanomrdet, By- og Landskabsstyrelsen. Synspunkterne i artiklen dkker ikke ndvendigvis styrelsens opfattelse.

Fodnoter:Kilden til dette tal er materiale i By- og Landskabsstyrelsen.1

I undersgelsen antages det, at rejsetiden mellem sognene ikke pvirkes af nye banelinjer, hurtigere tog eller tilsvaren-de forbedringer af den kollektive trafik.2

Litteratur:Harder, Henrik, Peter Bro, Jacob Kronbak og Thomas Sick Nielsen: Interaktion og infrastruktur i stjylland bidrag til samarbejdsprojektet om Byudvikling i stjylland. By- og Landskabsstyrel-sen, Kbenhavn 2008. Landsplanredegrelse 2006: Det nye Danmarkskort planlgning under nye vilkr. Miljministeriet. Larsen Saarmak, Nina, interview til artiklen Kritik af vision for stjysk bybnd i Altinget, Milj, 10. september 2008. Meijers, Evert: Synergy in Polycentric Urban Regions. Complementarity, organising capacity and critical mass. Delft 2007. Nielsen, Bue: Den stjyske bndby - en ny udfordring for planlgningen. Byplan 1-2, 2006. Nissen, Anette & Lars Winther: Erhvervs- og befolkningsforhold i stjylland - bidrag til samarbejdsprojektet om Byudvikling i stjylland. By- og Landskabsstyrelsen, Kbenhavn 2008. Nss, Petter, interview til artiklen Kritik af vision for stjysk bybnd i Altinget, Milj, 10. september 2008. Vision stjylland, Styregruppen for projekt Byudvikling i stjylland, 20. august 2008.

14

De FEDE byerAf Peter Bro, Thomas Sick Nielsen og Henrik Harder

Du bliver tykkere og tykkere, du lider af reforkalkning, og risikoen for at f en blodprop er overhngende. Ovenstende er desvrre en diagnose, der ofte anvendes i lgeklinikker over hele landet og stilles til folk, der spiser for meget og ikke bevger sig nok, men samtidigt er diagnosen ogs ganske rammende for udviklingen i mange af byerne i stjylland. De stjyske byers befolkningsvkst er voldsom og den konomiske udvikling er bedre end noget andet sted i landet byerne vokser som (nsten) aldrig fr. Samtidigt med byerne vokser og ger volumen lider byerne ogs i stigende grad af de medflgende symptomer som trngsel og flaskehalse p vejnettet samt behov for mere og mere areal til byudvikling.

- Foto: Lea Holst Laursen

15

Selvom fedme jo i bund og grund er en velfrdssygdom og derfor et symptom p en ellers meget god udvikling, er det for os mennesker forholdsvis let bde at forklare, hvorfor vi bliver tykkere vi spiser for usundt og dyrker for lidt motion, og derfor er behandlingen tilsvarende lige s indlysende spise sundere og bevge sig mere. Men hvor mennesker opgr vgt i absolutte tal, vejes byer i lige s hj grad p vgte, der angiver konomisk styrke, indflydelse og succes relativt til andre byer. Dette betyder, at der for byerne er et grundlggende indbygget nske om at konstant blive tungere, hvilket komplicerer om ikke det at finde forklaringer p problemerne, s i hvert fald at finde p lsninger. Det kan derfor vre en god id at kigge lidt lngere tilbage i patientens liv og prve at danne sig et overblik over nogle af de vsentligste begivenheder, der har helt afgrende betydning for den nuvrende situation. Et sdan tilbageblik vil mske kunne afdkke nogle af de styrker, der kan

trkkes p, nr nye udfordringer skal tages op, og drlige vaner kan identificeres, s de kan brydes. Byernes barndom Historien om de stjyske og vrige danske byer er ganske lang og starter principielt omkring 4.000 r f.v.t. med etableringen af de frste grde, der markerede et drastisk skifte i vi menneskers livsstil og vores forhold til stedet, hvor vi bor. Fra at vre jgere p konstant vandring, der altid fulgte byttedyrene for hele tiden at kunne sikre fde, skifte menneskene til at blive jordbrugere, hvilket betd, at det var absolut ndvendigt, at forblive p det samme sted gennem lngere tid for at dyrke markerne og afgrderne. Disse nye landbrug var selvforsynende, hvad angik produktionen af madvarer, hndvrksvirksomhed, og s at sige alle byfunktioner fandtes p hver enkelt grd, hvorfor interaktionen mellem grdene var yderst begrnset. Menneskene var s at sige bundet til stedet hvor de boede. (Mller, i.d.: 33-40) Sdan boede menneskene i sm enklav-

er indtil en get anvendelse og intensivering af landbruget medfrte, at grdene i begyndelsen af vikingetiden begyndte at samle sig i sm landsbyer. I starten skiftede landsbyerne plads med jvne mellemrum af cirka 50 rs varighed, men p grund af blandt andet af kristendommens indfrelse, etableringen af stenkirker og det effektiviserede landbrugs stigende krav om regelmssig sdeskifte stoppede landsbyernes vandring omkring det frste rtusindeskifte og ligger den dag i dag p njagtigt de samme lokaliteter. (Mller, i.d.:40-25) Nsten samtidigt med at landsbyerne stoppede deres vandringer, skete der en markant begivenhed, der skulle vise sig at prge det danske bymnster langt op i vores tid. I lbet af den relativt korte periode fra ca. 1050 til 1250, der var karakteriseret af intens konomisk vkst. Disse nye byer, der adskilte sig fra landsbyerne, fordi deres livsgrundlag ikke var produktion i traditionel forstand, men derimod at forest og facilitere handel mellem andre parter. Det helt centrale krav

Byvksten i Danmark og srligt i stjylland breder sig spreder sig ud i landskabet og former sm forstadsbebyggelser bestende af en-familie-huse som her omkring Randers. Foto: Lisa Geds & Sille Linnet

16

Den regionale infrastruktur, der skrer igennem det bne landskab, har meget stor betydning for byernes fortsatte vkst. Fotos: Lisa Geds & Sille Linnet

for byernes lokalisering var derfor ogs gode muligheder for handel, hvilket betd, at oplandet var strst muligt for derigennem at minimere transportomkostningerne for varerne. Samtidigt var det en stor fordel med god forbindelse til svejen, hvilket muliggjorde nem handel med byer langt fra Danmark. (Jensen, 1994:9-14) Tilblivelsen af byerne betd, at det var helt ndvendigt at revidere synet p landsbyerne, der tidligere havde vret selvforsynende enheder i sit eget ressourceomrde indgik nu i et system af byer, hvor der var en helt klar modstilling mellem land og by samt produktion og handel. Dette betd, at der ikke var nogen srlig interaktion mellem byerne, der jo ikke adskilte sig fra hinanden, men interaktionen var derimod mellem de enkelte byer og landsbyerne i deres opland, hvorfor infrastrukturen blev formet af og indrettet til at hndtere oplandstrafikken og ikke trafikken mellem byerne. P tilsvarende vis blev bymnsteret, der ikke har ndret sig markant siden prget formet af handelskrav. Jrgen Else Jensen (1994:12) beskriver

det sledes: Det er kbmnd, som har udpeget stederne, men landskabet med dets former, barrierer og boniteter afgjorde, hvor de velegnede pladser fandtes, og blandt dem var store og sm. (Jensen, 2000:274) Byerne modnes Efter den intense periode i middelalderen stagnerede byudviklingen i de efterflgende mange r, men dog ikke mere, end at der forekom strukturelle ndringer i bymnsteret, der langsomt blev yderligere differentieret med flere klasser af byer. Omkring 1670 kan der identificeres et bymnster bestende af mindst fire niveauer med Kbenhavn, landets hovedstad, ubestridte center og nydende godt af den enevldige konges gunst, som absolut verst i hierarkiet med sine 41.000 indbyggere. P andenpladsen i bymnsterets hierarki l byerne Aalborg, rhus, Odense og Helsingr, der alle havde mellem 3.500 og 4.200 indbyggere, inden der l en lang rkke af mindre byer p det tredje trin umiddelbart over de utallige landsbyer. (Christensen, 2005: 14-17) Frst med industri-

aliseringens indtog i Danmark omkring midten af 1800-tallet skete der igen dramatiske ndringer i det danske bymnster. Frst og fremmest skete der en kolossal befolkningsvandring fra landet til byen, som direkte konsekvens af mekaniseringen af landbruget og det deraf faldende behov for manuel arbejdskraft, og den samtidige etablering af en lang rkke fabrikker i byerne, der medfrte mange nye arbejdspladser. Dette betd, at byerne skiftede fuldstndig karakter og skulle nu til at ptage sig en ny rolle. Fra at vre vareudveksling og administrationscentre i et samfund, hvor kun ca. 20% boede i byerne, blev de nu hjemsted for ca. 80% af landets befolkning og omfattede samtidigt bde produktion, forarbejdning og handel. (Mller, 1994:17-21), (Kjrsdam, 1995:59) P trods af en generel tendens til dalende befolkningstal i de rurale omrder, var det nogle steder, der oplevede stor og eksplosiv fremgang. Med industrialiseringen fik Danmark et utal af

17

jernbaner, og omkring de nyanlagte stationer voksede en helt ny type af by stationsbyerne. Disse byer var i bogstaveligste forstand mellemstation og bindeled mellem landet og byen, idet de blev byernes forposter i de rurale omrder, hvor der kunne foretages en lille smule handel og service, og samtidigt var videre transport af varer meget lettere ad jernbanen. (Mller, 1994:22-24) Efter Anden Verdenskrig fik de danske byer nyt bymnster og den nste revolutionerende transportteknologi kom til Danmark, og privatbilismen steg markant i rene herefter, hvilket blandt andet betd, at tendensen til at byernes oplande udvidedes og visse byfunktioner flyttede ud i tidligere rurale omrder, som jernbanen havde sat i gang forstrkedes. Mange mennesker flyttede fra bycentrenes karrbebyggelser ud i de omkringliggende forstders parcelhuse, og samtidigt opstod helt nye og kmpe store indkbscentre i periferien af byerne, der blev direkte konkurrenter til bymidterne. P en lidt strre skala var perioden efter Anden Verdenskrig prget af et omfattende

motorvejsbyggeri, hvis planlg-ning tiltrak sig stor opmrksomhed. Srligt diskussionen om motorvejstraceringen op gennem Jylland fik stor bevgenhed, hvor Johannes Humlum p den ene side advokerede for en midtjysk motorvej, der lb langs den jyske hjderyg, mens tilhngere af Det Store H promoverede en stlig liniefring, der gennemskar de tttest befolkede omrder og derved servicerede de i forvejen store byomrder. Bde de faglige og offentlige diskussioner om motorvejene berrte kun i meget begrnset omfang, principielle sprgsml om hvilken byudvikling, der nskedes i det danske samfund, og hvordan den nye infrastruktur bedst muligt kunne sttte op herom, men hovedparten af diskussionerne var fokuseret omkring de helt konkrete forslag til liniefringer og handlede i langt hjere grad de meget specifikke fordele og ulemper. (Gaardmand, 1993: 79-81) Som bekendt vandt tilhngerne af Det Store H diskussionen, og motorvejen op gennem stjylland blev frdiganlagt op gennem 1980erne.

De voksne byer I dag er de stjyske byer igen ved at rre p sig, og der ses tendenser til, at netop motorvejen har stor indflydelse p den nuvrende byudvikling, idet 50% af den danske bygningsmasse ligger indenfor en afstand af 6 kilometer til motorveje, og srligt erhvervsbyggeriet synes at lokalisere sig meget nrt motorveje. Samtidigt stiger pendlingen mellem de stjyske byer markant og der anes tendenser til en skaldt arbejdsdeling og funktionel integration mellem byerne. (Hovgesen & Nielsen, 2005:25-33), (Landsplanredegrelsen) (Nielsen, 2006). Disse overordnede tendenser genfindes selvflgelig ogs p en mere lokal skala, hvor der ses en udvikling i retning af suburbanisering, hvor dele af befolkningen og srligt de konomisk strkest flytter fra bykernerne ud i forstderne for derfra at pendle til arbejdspladsen. Trenden ses ikke kun i den demografiske udvikling, men ogs i detailvarehandlen og arbejdspladserne, der i hjere og hjere grad placeres i udkanten

Forstadsbebyggelsen omkring Detroit er prget af nfamiliehuse og infrastruktur, der krver at beboerne har egen bil, mens flerfamiliehusene i de centrale bydele ofte forfalder. Foto: Lea Holst Laursen

18

Er rhus ogs i fremtiden en sprudlende storby og kulturelt og konomisk centrum, hvor den hje bebyggelse str tt? Illustration: ArkiBot

af byerne og samles i centre omkring de strste indfaldsveje. (Nielsen, 2008) Henrik Christoffersen (2003) peger i denne sammenhng p, at skellet mellem land og by er under oplsning, og at den urbane livsstil sagtens kan fres i rurale, eller mske snarere suburbane, omrder. rsagen til denne oplsning skal primrt findes i den gede mobilitet, som er en helt grundlggende forudstning for, at det er muligt at bo t sted, arbejde t andet og dyrke sin fritid t tredje. For at forst krfterne i den nuvrende byudvikling i Danmark, og hvad de stjyske byer er ved at udvikle sig til, kan det vre en fordel at kigge lidt ud over landets grnser og til USA, hvor mange af de tendenser, der i dag ses i den danske byudvikling, ikke blot er tendenser, men allerede udfolder sig i fuldt flor. Et markant eksempel er Detroit, der i starten af 1900-tallet og bilernes vorden, gik en lys tid i mde, da de tre strste amerikanske bilproducenter Chysler, Ford og General Motors alle slog sig ned i byen. Op gennem den frste halvdel af 1900-tallet blev

personbilen mere og mere betydningsfuld og udbredt i det amerikanske samfund og som flge heraf oplevede Detroits bilproduktion en voldsom vkst, som afsmittede p hele byen i form af get velstanden og stigning i befolkningstallet. (Young, Daskalakis & Waldheim, 2001) Netop fordi bilproduktionen var s vsentlig for Detroits store fremgang, kan det forekomme ironisk, at denne nye transportteknologi var strkt medvirkende til byens deroute i rene efter Anden Verdenskrig. Etableringen af nye motorveje betd, at det blev muligt for middelklassen, at flytte ud fra de centrale dele af byen til forstderne og pendle derfra. Samtidigt skete der et skifte i konomien mod en deindustrialisering og get fokus p videnserhverv, hvilket medfrte en vigende konomi og beskftigelse i bilproduktionen og for byen som helhed. Disse omstndigheder frte til, at de centrale byomrder langsomt henfald og udviklede sig til t stort slumkvarter beboet af de fattigste, mens de omgivende og tidligere rurale omrder blev prget af en eksplosiv vkst i nfamiliehuse og vejinfrastruktur.

Derfor sammenligner mange i dag Detroit med den amerikanske nationalspise doughnut, der er en meget fedtholdigt, frituresteg og glasurbelagt kage med et stort hul i midten. (Young, Daskalakis & Waldheim, 2001). Fremtidens byer Efter denne gennemgang af byernes journal er der et par tendenser, der trder klart frem. Lige siden dannelsen af byerne har den landlige levevis og de rurale landskabstrk vret under pres og er blevet trngt. Byerne har i takt med en stigende mobilitet i samfundet udvidet deres influensomrde og har bredt sig frst ved hjlp af landevejene og landsbyerne, dernst jernbanen og stationsbyerne, og slutteligt personbilen og den hjklassede vejinfrastruktur. Byernes ekspansion er dog ikke omkostningsfri, for i et parallelt forlb udviser de centrale og traditionelle bycentre tendens til at udvikling i retning af en udtynding af bde arbejdspladser og indbyggere. S man kan mske med nogen ret frygte, at byerne vokser og vokser i volumen, men at det fortrinsvist sker

19

Bliver det bne land i fremtiden fortrngt af store omrder med forstadbebyggelse bestende af nfamiliehuse, bliver transportinfrastrukturens kapacitet forget voldsomt? Illustration: ArkiBot

p tomme kalorier, der langsomt, men sikkert vil medfre en underminering af bycentrene. Nr man tager problemernes alvorlighed i regning, m man selvflgelig forvente en vis debat omkring emnet, og den er heller ikke helt uden bid eller udenfor offentlighedens interesse, hvilket blandt andet ses ved at mere 10.000 har besgt hjemmesiden YouTube, for at se et lille computeranimeret bud p, hvorledes fremtidens stjylland kan se ud. (ArkiBot, 2008). Dertil kommer, at der jvnligt i medierne indgr diskussioner om overordnede planer for byudviklingen i stjylland, og srligt diskussioner om investeringer i ny (vej)infrastruktur har fet stor bevgenhed i klvandet af Infrastrukturkommissionens betnkning. Kritikere vil mske nok mene, at etablering af ny infrastruktur er at sammenligne med bypassoperationer og udvidelser af livremmen, der ikke tager fat i rsagen til problemerne, mens en mere positiv udlgning (der sagtens bakkes op af et historisk tilbageblik) er, at trafikinfrastruktur er hele forudstningen for byernes hjerter ogs pumper i fremtiden. Som beskrevet i indledningen kan det vre ganske

svrt at udforme konkrete og holistiske forslag, som kan afhjlpe fedmeproblemerne blandt de stjyske byer. Senest har Miljministeriet, de 17 stjyske kommuner og Transportministeriet forsgt at opstille nogle gode leverd for de stjyske kommuner og byer og skabe en flles vision for fremtidens stjylland, men indtil videre er det get som ved s mange andre kostomlgninger og livsstilsndringer det er blevet ved intentionerne og offentliggrelsen og ikrafttrdelsen af visionen er blevet udskudt til et senere tidspunkt. Tilbage str dog, at det er ndvendigt, at etablere et flles planlgningsgrundlag, hvis de stjyske byer ikke skal udhules og deformeres, men modst det voldsomme pres de udsttes for i dag. En situation som Knud Bidstrup allerede for 40 r siden erkendte og formulerede s klart, at det bestemt er en gentagelse vrd. En centripetal bevgelse sprnger de gamle bykerne, og derved destrueres meget af det, der forekom os at vre byens inderste vsen. () Uafhngigt heraf bevirker en centrifugal bevgelse, at byen breder sig ud over alle grnser. Den tager ikke

blot skade p sin sjl, men ogs p sin krop, den bliver uformelig. (Bidstrup, 1964: 138) Peter Bro er ph.d. studerende ved Aalborg Universitet og arbejder bl.a. med kortlgning af unges bevgelsesmnstre ved hjlp af GPS-teknologi, som er en del af forskningsprojektet DMB Det Mangfoldige Byrum. Thomas Sick Nielsen er Seniorforsker ved Center for Skov, Landskab og Planlgning, Kbenhavns Universitet og arbejder med byudvikling, arealanvendelse, interaktion og mobilitet. Aktuelt bl.a. EU projektet PLUREL Peri-urban land use relationships - strategies and sustainability assessment tools for urban-rural linkages (www.plurel.net), Henrik Harder er ph.d og Lektor i by og trafikplanlgning ansat ved Aalborg Universitet, og ansvarlig for forskningsprojektet BVL byen, vejen og landskabet og arbejder i jeblikket som forskningsleder.

20

Inspiration til kommuneplanlgningen og den faglige debatAf Arne Post

Den nye kommuneplanvejledning kan kvalificere kommuneplanerne hvis planlggerne bruger den. Samtidigt giver den anledning til at efterlyse en faglig debat om kommuneplanens form, indhold og miljredegrelse mv. Kun i elektronisk form Miljministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, udsendte i maj 2008 Vejledning om kommuneplanlgning, som erstatter de afsnit, der handler om kommuneplanlgning i Vejledning om planloven fra 1996. Vejledningen indeholder en grundig gennemgang af planlovens bestemmelser om den nye kommuneplans indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger samt om kommuneplanens gennemfrelse, klageregler mv. Der er frst og fremmest tale om en gennemgang af de krav og muligheder, der kan udledes af planloven, baseret p lovbemrkninger, afgrelser samt retspraksis og administrativ praksis. Vejledningen skal ses i sammenhng med Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlgningen 2009, og der gres opmrksom p, at manglende retningslinjer eller modstrid med statslige interesser kan udlse statslig indsigelse. Man kan selv tnke sig frem til, at hvis vejledningen ikke flges, ges risikoen for at tabe en sag

i Naturklagenvnet. Det m skrpe interessen! Vejledningen udkommer kun i elektronisk version. Den har en lang rkke links til andre vejledninger, bekendtgrelser og afgrelser mv., hvilket er en stor kvalitet. Men brugerne har ogs behov for en papirudgave, og trykningen er sledes flyttet fra By- og Landskabsstyrelsen til kommuner og vrige brugere af vejledningen. Det er nppe hensigtsmssigt, men benbart vilkrene? Stikordsfortegnelsen er problematisk Stikordsfortegnelsen er ikke gennemarbejdet, hvilket formentlig ogs skal ses som illustration af vilkrene for vejledningsarbejdet i Miljministeriet? Et par eksempler: Ordet frist har 14 henvisninger. Man kunne tro, at det er hver gang ordet optrder i vejledningen, men det er det ikke. Der savnes ogs henvisning til omtale af tidsfrister, hvor ordet frist ikke forekommer. En specificering af de forskellige typer ville ge anvendeligheden. Derimod er der en uforstelig specificering af Bymidte, Bymidten og Bymidter. Vibrationer er lidt overraskende - med. Derimod er der ingen henvisning til mange af de nye emner i kommuneplankataloget om arealinteresser i det bne land.

Bruges vejledningen (nok)? Som helhed har vejledningen en god gennemgang af planlovens komplicerede regler for kommuneplanens indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger. Og den illustrerer, hvor vigtig og omfattende en opgave det er at udarbejde en kommuneplan efter de nye regler. Hvis kommunen lever op til vejledningens gennemgang af alle de emner, der skal eller br behandles, vil kommuneplanen blive et fremragende redskab til sttte for kommunens udvikling og for administrationen af de fysiske omgivelser. Kontakt til en rkke planlggere i forskellige kommuner har dog givet mig indtryk af, at begejstringen for vejledningen ikke er s stor, som den burde vre. Kun enkelte havde lst den igennem i sammenhng. Derved bliver de mske ikke opmrksomme p fx opfordring til at forklare og begrunde, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden, og til at der ved alle planforslag og tillg tages stilling til alle kommuneplanens dele? Det lever i alt fald mange af de hidtidige kommuneplaner og tillg ikke op til. Planstrategiens rolle Medio september 2008 mangler 4 kommuner at offentliggre en planstrategi. Det kunne have vret interessant, om en sdan manglende opfyldelse af planloven var nvnt i vejledningen blandt en i vrigt udmrket rkke eksem-

21

pler p, hvad der forsts ved retlige sprgsml. Mange planstrategier giver et godt grundlag for kommuneplanen. I andre tilflde kan konstateres et markant stilskift, nr man kommer frem til redegrelse for den planlgning, der er gennemfrt efter den seneste revision af kommuneplanen. S kommer det pludselig til at handle om fysisk planlgning: Der fortlles om kommuneplantillg, lokalplaner og anlgsprojekter, mens planstrategien i vrigt handler om visioner for kommunens udvikling - som helhed og inden for forskellige sektorer - fra arbejdsmarkedspolitik til social- og sundhedspolitik. Og uden beslutning om konkrete arealdispositioner. Regner planlggerne i de pgldende kommuner med, at de kan g direkte fra planstrategiens overordnede visioner til konkrete arealndringer i kommuneplanen? Jeg har kun bemrket n kommune (Viborg, der kan vre flere), der har suppleret planstrategien med indkaldelse af ideer og forslag vedr. konkrete arealndringer. Et forslag til kommuneplan kan som hovedregel kun omfatte det, der er truffet beslutning om i planstrategien, medmindre der indkaldes ideer og forslag efter planlovens 23 c. Det str i vejledningen. Om det er beskrevet tilstrkkeligt tydeligt, vil nok frst vise sig, hvis der klages til Naturklagenvnet over nye arealudlg i kommuneplanen, som ikke er besluttet i planstrategien?

Kommuneplantillg uden for strategien Der er store forskelle mht. hvordan kommunerne griber det an med indkaldelse af ideer og forslag - fra en grundig beskrivelse af problemstillinger til en opremsning af sprgsml uden oplysninger, som bidrager til forstelsen af, hvorfor sprgsmlene stilles. Vejledningen oplyser her, at indkaldelsen skal indeholde en kort beskrivelse af hovedsprgsmlene i planen. Men den giver ikke nrmere vejledning

i, hvad der egentlig skal forsts ved en kort beskrivelse af hovedsprgsmlene? Ifl. den kommenterede planlov er hensigten at give offentligheden mulighed for at forst problemstillingen i den konkrete situation1. Det m stille visse minimumskrav til indkaldelsen. Bestemmelsen har baggrund i kommuneplanlovens 6. Den kommenterede kommuneplanlov2 indeholder et referat af folketingets betnkning vedrrende denne paragraf. Her str bl.a., at for

Eksempel p typisk kort til lokalplanrammer. Forsteligheden vanskeliggres yderligere ved fravr af vejnavne.

22

at processen skal f den tilsigtede virkning, skal redegrelsen (debatoplgget) kort og prcist og i et letlseligt sprog og eventuelt ledsaget af skitser til illustration gre rede for forskellige planlgningsmuligheder, deres forudstninger og konsekvenser. Folketingets flertal lagde ogs vgt p, at redegrelsen omhandler flere forskellige planlgningsmuligheder, idet der kun herved skabes grundlag for en reel debat om planlgningens mlstning og nrmere indhold. Det er en logisk flge af sigtet om inddragelse af borgerne. Men er der ikke behov for mere vejledning om, hvad der krves, og hvad beskrivelsen br indeholde? Hovedstruktur, retningslinjer og rammer Det oplyses i vejledningen, at kommunerne har frihed til at disponere kommuneplanen anderledes end opdelt i hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Fx s hovedstrukturen indeholder overordnede retningslinjer for kommuneplankatalogets emner, eller at mere detaljerede retningslinjer skrives sammen med rammerne, eller at kommuneplanen helt eller delvis opdeles efter emner eller geografiske omrder. Det er ikke nogen let opgave at finde frem til hvilken fordeling, der fungerer bedst og hvilken detaljering, der skal vre p de forskellige niveauer. Vejledningens forfattere udtrykker sig

flere steder (undvendigt?) forsigtigt. Fx at Det er almindelig praksis at ledsage hovedstrukturen med et eller flere kort , kortene kan vise , samt Kortbilagene br foreligge Hvorfor str der ikke skal? - Hvordan skal hovedstruktur og kommuneplanretningslinjer kunne udgre et forsteligt og brugbart plan- og administrationsredskab, hvis ikke bestemmelserne kommer til udtryk p kort? Har de travle kommuneplanlggere ikke behov for vejledning i, hvilken udformning, der bedst imdekommer kommuneplanvejledningens gode ppegning af vigtigheden af, at gre formidlingen forstelig for borgerne? Intentionerne har oprindeligt (bl.a.) vret, at hovedstrukturen skulle angive de overordnede hovedtrk, som skulle konkretiseres i lokalplanrammer for de enkelte dele af kommunen. Rammerne for lokalplaner skal derfor ogs have bestemmelser om forsyning med offentlig og privat service, de vigtigste veje og stier mv3. Mange kommuneplanrammer lever ikke op til dette. I ganske mange tilflde er lokalplanrammerne blevet begrnset til bestemmelser om anvendelse og bebyggelsens omfang, ofte i skemaform, med omfattende opremsninger eller p anden mde vanskeligt forstelige. Men hvordan kan der vre et planlgningsmssigt tilfredsstillende grundlag for de enkelte lokalplaner, hvis man ikke i rammerne fx kan se de

vigtigste trafikale sammenhnge mellem nye boligomrder og skole, lokalcenter etc.? Iflge den kommenterede planlov er bestemmelsen om rammer for trafikbetjeningen relevant for bde statslige, amtskommunale og kommunale vej-, bane- og stianlg samt for den kollektive trafik4. Og i vejledningen om planloven fra 1996, peges der bl.a. p, at der i rammerne kan fastlgges nrmere bestemmelser om udformning og omdannelse af vej-, sti- og busnet5. Her er kommuneplanvejledningen begrnset til at angive, at bestemmelsen om trafikbetjeningen er relevant for lokalisering og omfang af anlg og bebyggelser til trafikforml, herunder havne, lufthavne, busterminaler, banegrde, parkeringsarealer og huse mv. Giver det tilstrkkelig vejledning? Det er mit indtryk, at udbredelsen af uformelle plantyper (masterplan, strukturplan, mellemformsplan etc.) bl.a. skyldes, at kommuneplanens lokalplanrammer i mange tilflde ikke har fet det tilstrkkelige indhold til at danne grundlag for lokalplaner. Hertil har man jo ogs - p et niveau over lokalplanen - behov for at skabe overblik over bl.a. trafikbetjeningen. Kommuneplanvejledningen kommer ikke nrmere ind p sdanne sprgsml, men det kan en debat komme: Er der eksempler p uformelle plantyper, der i praksis supplerer lokalplanrammerne, som ikke kan gives udtryk som kommuneplanrammer for det pgldende omrde?

23

For at leve op til planlovens bestemmelser, skal lokalplanrammerne ogs vise bl.a. vej- og stistrukturen og hoveddisponering af nye byomrder. (i originalen vist med rdt).

24

De nye emner og muligheder Det bliver spndende at se, om de nye kommuneplaner lever op til planlovens bestemmelser om retningslinjer for det bne land, der hidtil er blevet varetaget i region-planlgningen. Og om miljministeren, ved de statslige miljcentre, har den forndne styrke til at sige nej til at ophve regionplanretningslinjerne, hvis de overordnede inte-resser ikke er varetaget betryggende i de nye kommuneplaner? Vejledningen gennemgr de formelle krav, men er sparsom med oplysninger om, hvordan det konkret kan give sig udtryk i praksis. Fx er geologiske bevaringsvrdier udskilt som et srskilt punkt i planloven, men der gives ikke megen sttte mht., hvordan man udpeger og afgrnser geologiske bevaringsvrdier, sondrer mellem disse og omrder med srlig geologisk vrdi eller udpeger lokale geologiske interesseomrder. Blandt de bestemmelser, der kom ind i planloven i 2007, var muligheden for at indg udbygningsaftaler med en grundejer om infrastruktur. Det fortller vejledningen ikke meget om, s vi m her se frem til en mere dybtgende behandling i den endelige udgave af vejledningen om lokalplanlgningen6. Miljvurdering Kommuneplaner skal som hovedregel miljvurderes, str der i vejledningen, og det oplyses, at kravet er normalt begrnset til de dele af for-

slaget, som indeholder ndringer i forhold til den gldende kommuneplan. Der er i vrigt henvist til vejledningen om miljvurdering af planer og programmer, der dog ikke giver srligt klart svar p sprgsmlet, hvornr et kommuneplanforslag kr-ver miljvurdering. Det er ikke utnkeligt, at en del kommuner vil sge at undg at lave en miljvurdering af forslaget til kommuneplan, og begrunde det med, at der alene er tale om mindre omrder p lokalt niveau. Hvad mener I, der er i gang med at lave forslag til kommuneplan? Har I brug for mere vejledning i, hvornr det er ndvendigt at lave en miljvurdering? Eller betragter I det som en naturlig del af udarbejdelse af et forslag til kommuneplan? Ligesom Holbks nye kommuneplan7 er et eksempel p? Vejledning(en) er ikke nok Vejledningen kan vre til god hjlp for kommuneplanlggerne vedr. en rkke formelle sprgsml, isr hvis den fr et brugbart stikordsregister. P nogle omrder kunne jeg dog nske mere dybtgende og direkte vejledning. P trods af teknisk gode muligheder for supplering kan det nppe forventes, at vejledning suppleres. S br den faglige debat trde til, fx: Hvordan gres kommuneplanen lettest muligt at forst for borgerne? Br kombinationen af skemaer og uformelle plantyper ikke erstattes af en rammedel, der er udtryk for planlgning?

Arne Post, arkitekt maa., byplankonsulent, Fodnoter 1 Lov om planlgning, kommenteret af Anne Birte Boeck, 2. udgave, side 231, jf. side 225. Kommuneplanloven, kommenteret af Bendt Andersen og Ole Christiansen, 3. udgave, side 60.2 3

Planloven, 11 b, stk. 1, nr. 6 og 10.

Lov om planlgning, kommenteret af Anne Birte Boeck, 2. udgave, side 141.4 5

Vejledning om planloven, 1996, side 73.

Et udkast til Vejledning om lokalplanlgning har vret i hring og ventes snart udgivet, suppleret med vejledning om ndringer i planloven fra lov om Bypolitik mv.6

Holbk kommuneplan 2007-2018, Miljvurdering.7

25

Planlggernes tttere byer og befolkningens anakronistiske bolignskerAf Hans Kristensen

Planlggernes bydrmme og hadeboliger I det debatoplg Miljministeriets By- og Landskabsstyrelse har udsendt i oktober 2008: Den moderne, bredygtige by, er der meget fokus p ndvendigheden af at gre bde nye og eksisterende byer mere ttte (=hjere bebyggelsesprocenter) for at reducere energiforbruget til opvarmning og transport. Det skal ske samtidigt med, at byerne bliver mere grnne (flere haver, parker, skov og natur) og mere bl (ser, vandlb, kanaler, fjord og hav). Det er ikke nogen enkel opgave, at forene disse delvist modgende krav. Endnu svrere bliver det, hvis der samtidigt skal tages hensyn til befolkningens bolignsker. Et meget stort flertal af danskerne nsker at bo i parcelhus, rkkehus og det der ligner. Det er kun blandt de helt unge, at over halvdelen nsker at bo i etagebolig et nske, der hnger sammen med netop denne gruppes nske om at bo i strre byers centrale dele. For alle andre aldersgrupper og det uanset om man lever i parforhold eller alene, om man har brn eller ej er enfamiliehuset den boligform man enten allerede bor i eller forventer at komme til at bo i. Dette udbredte nske er dog ikke, som bekendt blevet opfyldt for alle. Kun omkring 60 % af boligmassen er parcelhuse, rkkehuse, landejendomme o.lign. En forklaring er, at det som regel er dyrere at anskaffe et hus end en lejlighed. En anden forklaring p de for f enfamiliehuse kunne

vre planlggernes professionelle modstand mod netop denne boligform. Enfamiliehuset er planlggernes hadebolig. Det er denne professionelle modstand, jeg vil argumentere imod i denne artikel, for derved at undg, at Miljministeriets prisvrdige bestrbelser p at reducere energiforbruget til opvarmning og transport, ender med at dmme den boligform ude, som de fleste nsker at bo i. Den professionelle modstand fra planlgger- og arkitektside blev tydelig, da parcelhusboomet ramte Danmark i midten af 1960erne, for siden at kulminere midt i 1970erne Modviljen blev klart udtrykt af en ung arkitekt og planlgger, som nogenlunde ordret, beskrev datiden vkst i parcelhusomrderne, som parcelhuslavaen breder sig ud i landskabet, hvor den delgger alt p sin vej. delggelserne omfattede bde tabet af landskabelige vrdier i de uendelige landinspektr- udstykninger og tab af socialt liv, som disse kedelige udstykningsplaner og nsten ens typehuse nsten uundgeligt mtte fre til. Datidens kritiske modvilje er ikke dd. I et interview med arkitekten Jan Gehl fra 2007, er denne skepsis overfor parcelhuset lyslevende: Jeg synes ikke, at parcelhuset er den ideelle bolig for arbejdende mnd og kvinder. Det var den amerikanske drm, hvor lykken var at f sit eget. En drm fra en tid, hvor alle var mere eller min-

dre bundet til at gre det samme p samme tid. Men sdan ser virkeligheden slet ikke ud lngere i nutidens Danmark. Forudstningerne er fuldstndigt ndret. Den mde, vi organiserer vores liv p, og mngden af de brn, vi fr, er jo helt anderledes end dengang i 50erne, da man fandt p parcelhuset. I dag fr vi frre brn end dengang. Vi bliver oftere skilt, og flere og flere mennesker lever alene eller i andre familieformer Parcelhuset er en anakronistisk boform, der slet ikke passer til det liv, der leves i dag (Jan Gehl i: Kraul & Madsen 2007). I det flgende vil jeg belyse denne anakronistiske boform nrmere ud fra centrets sociologiske, antropologiske og kulturvidenskabelige forskning, for til sidst at konkludere, at parcelhusomrder og det der ligner ogs i fremtiden br indg med betydelig vgt i byplanlgningen. Boligvalg hvilken bolig nsker vi? I Center for Bolig og Velfrd har vi i 2008 gennemfrt en reprsentativ undersgelse af befolkningens bolignsker. Den er lavet, sledes at tallene umiddelbart kan sammenlignes med en tilsvarende undersgelse fra 2001 og for nogle oplysningers vedkomne ogs med tal fra 1986. Det i denne sammenhng afgrende sprgsml ld: Hvorledes forventer du at bo om fem r? Dvs. at bolignsker ikke er udtryk for drmme, lsrevet fra de konomiske og andre

26

Andelen, der bor i og nsker, at bo i enfamiliehus 2008

ldre enlige 60+ ldre par 60+ Barnlse par 30-59 Singler 30-59 Enlige forsrgere Brnefamilier par Unge par < 30 Unge enlige < 30 Hjemmeboende 0% 20% 40%14% 36% 44%

53%

61% 85% 85% 88% 92%

46% 61%

72% 78%

Bor i88% 93%

nsker

84%

boligform, man faktisk bor i, s kunne man forvente, at det isr er de grupper, som ikke bor i enfamiliehus, der har fundet sig tilpas i en mere tidssvarende (bymssig) etagebolig. Det vil sige, de unge enlige og unge par (under 30 r) og singlerne (mellem 30 og 59 r). Sdan er det dog ikke. Ikke mindre end 84 % af de unge par nsker at bo i enfamilieshus, hvad under halvdelen af dem gr i dag. Det samme glder for 72 % af singlerne. Og blandt par med brn er nsket om enfamiliehuset endnu mere udprget, idet 93 % af disse nsker sig denne boligform, som hovedparten allerede har opnet. Det er kun de unge enlige, som ikke i s hj grad drmmer om enfamiliehuset. Den typiske bybolig, etageboligen, er med andre ord ikke srligt populr. Mest efterspurgt er den blandt de unge enlige (under 30 r), hvor godt 60% nsker sig denne boligform. Blandt ldre enlige (over 60 r) glder det samme for nsten 40 %. Blandt brnefamilierne med far, mor og et eller flere brn er nsket om at bo i en etagebolig helt i bund (7 %). Etageboligerne omfatter her alle ejerformer: Andelsboliger, ejerlejligheder, privat udlejning og almene udlejningsboliger. Ses der specielt p de sidstnvnte, viser der sig et, for den almene boligsektor, problematisk billede, idet der i gennemsnit kun er 8 % af befolkningen, som nsker denne boligform. Den eneste gruppe som ligger markant over dette gennemsnit er de

65%

82%

60%

80%

100%

Andelen der bor i/respektive nsker enfamiliehus mv. 2008.

restriktioner, som er gldende for den enkelte respondent, men snarere et udtryk for mere eller mindre realistiske forventninger. Den mest slende tendens er, at forventningerne eller nskerne er meget stabile over tid. Ses der p forventet boligform, kan der kun sammenlignes tilbage til 2001. I dag nskes enfamiliehuset af 60

% af hele befolkningen i 2001 var det tilsvarende tal 58 %. Tages nskerne om rkkehus og landejendom med, stiger tallet i 2008 til 82 %, hvor det i 2001 var p 80 %. Der er sledes ingen tvivl om, at befolkningen som helhed nsker en boligform der slet ikke passer til det liv, der leves i dag. Ses der p, hvorledes nskerne om at bo i enfamiliehus hnger sammen med den

27

ldre enlige, hvor op imod en tredjedel nsker at bo alment. Der er alts lang vej tilbage til den situation, hvor den almene bolig blev oplevet som et konkurrencedygtigt alternativ til ejerboligen i enfamiliehuset. Hvorfor er enfamiliehuset s populrt? En forklaring p enfamiliehusets popularitet er, at en meget stor andel af de unge har boet i denne boligform under deres opvkst, og at vi tenderer til selv at vlge den boligform, vi kender fra vores egen opvkst. Men vi vlger den ogs, fordi vi synes, at den passer til vort daglige liv, vores holdninger og vrdier. Forskellige undersgelser fokuserer p sammenhng mellem boligen og det levede liv. Claus Bech-Danielsen og Kirsten Gram-Hanssen konkluderer sledes p en undersgelse af beboernes forhold til deres huse i fire forskellige parcelhusomrder i rhus: Boligprojekterne handler alts ikke kun om, at beboerne afspejler deres (allerede eksisterende) personlighed i boligen. De bygningsmssige forandringer er udtryk for, at beboerne skaber deres identitet i og med deres boliger. Nr man bygger og indretter sin bolig, skaber man sine egne omgivelser, og dermed er man i realiteten i frd med at skabes sig selv. (Bech-Danielsen & Gram-Hanssen 2004) Det har tit vret antaget, at parcelhusomrderne er en social rken, hvor beboerne stort set har nok i sig selv, mens mere sociale boligformer som almene tt-lave boligomrder eller almene etageboligomrder med klubaktiviteter, afdelingsbestyrelse og flleshus har et sprudlende

socialt liv. Virkeligheden er anderledes. Den ttteste sociale kontakt mlt som hjlper hinanden med at passe brn, lner hinanden ting, gr sammen i flles aktiviteter osv. findes i parcelhusomrderne (Mandag Morgen 2003). Ikke fordi husene er bygget til at fremme et sdant socialt liv snarere tvrt imod men fordi der er ofte er tale om en social, holdnings- og vrdimssig samt mske oven i kbet aldersmssig homogenitet i parcelhusomrderne. Livet i forstadens parcelhus contra senmodernitetens urbane livsformer Hvordan harmonerer denne fascination af huset med den senmoderne livsform? Umiddelbart drligt. I senmoderniteten er det jo det urbane, det flydende og det mobile, som karakteriserer livsformen. Huset reprsenterer nrmest det modsatte: Det stedbundne, det stabile. Og beliggenheden er ofte i forstaden, hvor der er en kedsommelig mangel p kultur, cafeer og udfordrerne byliv. I en sociologisk analyse af nyudflyttede familier i forskellige forstder til Kbenhavn er denne spnding, mellem det nu forladte intense byliv og det nye forstadsliv med frie omgivelser og natur, et tilbagevendende tema hos udflytterne. En vsentlig begrundelse for skiftet er hensynet til brnenes opvkst, og p det omrde har udflytterne fet, hvad de sgte. Men for nogle udflyttere har det vret ndvendigt, at dmpe deres bylivs abstinenser med en forestilling om, at man jo kan flytte tilbage til byen p et senere tidspunkt i livet (Oldrup 2007). Sat lidt p spidsen kunne man hvde, at interessen for at stifte familie og at bo i enfamilie-

hus er et paradoksalt, anakronistisk udtryk for genkomsten af den borgerlige familie i borgerskabets hjem midt i det senmoderne samfund. Et samfund som ellers er prget af globalisering, mobilitet, individualisme, nye familiemnstre med seriel monogami, singler, COLAer (COuples Living Apart, together) osv. Og frem for alt et samfund, hvor karrieren p arbejdspladsen, med dens krav om mobilitet og fleksibilitet, stter dagsordenen for de fleste. Ud fra en kulturvidenskabelig synsvinkel stiller Mette Mechlenborg sprgsmlet om der, bag den uomtvistelige interesse for det traditionelle liv i enfamiliehuset, ligger et ellers uopfyldt nske om at kende sine rdder, sin historie og om at opleve stabile forhold, f aflb for sine flelser og at hre til et sted. At senmoderniteten med andre ord skaber eftersprgslen efter sin egen modstning (Mechlenborg 2005). Enfamiliehusets popularitet kunne tyde p det. Men mske er der tale om en fejlfortolkning af nutidens hjem og hjem-dyrkelse. Det tilsyneladende fortidige borgerlige hjem er ikke et lukket, stillestende univers. Det moderne hjem er, i hvert fald i overfrt betydning, vidt bent overfor verden gennem sin internetopkobling og via fjernsynet. For alle med hjemmearbejde er grnsen mellem hjem og arbejdsplads ogs blevet vsentligt mere flydende, end den var i hele den industrielle periode. I en senere artikel konkluderer Mette Mechlenborg flgende p en analyse af modernitetens ambivalente forhold til hjemmet: hjemmet vil stadig vre genstand for bde nostalgi og udlngsel og vil stadig kunne bebos med tryghed

28

som med klaustrofobi. Men pointen er, at hjemmet ikke lngere reprsenterer et enten-eller og derfor ikke lngere reprsenterer en konflikt p det overordnede ideologiske plan. Hjemmet er som alt andet i globaliseringen blevet genstand for forhandling, oplsning, konstruktion og rekonstruktion. Et projekt p lige niveau med alle projekter, noget vi konstant genforholder og reflekterer over. Vi er, med lidt forsigtighed, ved at finde os hjemme i globaliseringen. (Mechlenborg 2007) Nr man sprger parcelhusbeboere, som har boet i mange r i et af forstadens enfamiliehuse, s ophves den tilsyneladende inkongruens mellem parcelhuslivet og det moderne liv. Beboerne lgger hovedvgten p, at huset giver en frihed til selv at bestemme over rammerne om det daglige liv: Boligens og havens indretning. Ingen anden boligform kan byde p en tilsvarende grad af frihed. Huset imdekommer sledes modernitetens livsform p en helt afgrende parameter, nemlig nsket om individuel frihed til at iscenestte og forme sit eget liv. Nsten alle (95 %), der bor i ejerbolig, begrunder valget med denne mulighed for frit at kunne disponere over boligen. Dertil kommer, at boligen er en af de vigtigste mder til at markere, hvem vi er, hvad vi str for, og hvor succesrige vi er, ikke blot med vores boligkarriere, men med hele vort livsprojekt (Bech-Danielsen & Gram-Hanssen 2004). Konklusion: Og hvad betyder det s for byplanlgningen? Udgangspunktet for denne artikel var Miljministeriets debatoplg, hvor mlstningen er at reducere energiforbruget til transport og opvarmning i vore byer. Artiklens hovedpointe er, at skal

dette gennemfres i overensstemmelse med befolkningens bolignsker, s er lsningen ikke en ensidig satsning p den hje og ttte by, som vil vre planlggernes standard anbefaling. Der er derimod behov for bde at videreudvikle og forttte de velkendte, helt traditionelle parcelhusomrder og for at genopfinde tt-lav bebyggelsesformen og gre den attraktiv for moderne mennesker. I de eksisterende parcelhusomrder har der fra planlggerside i rtier vret talt om mulighederne for forttning. Ideerne har som regel get ud p, at klemme flere (nye) huse ind imellem de eksisterende enfamilieshuse. Det har nsten altid vakt voldsom modstand hos de eksisterende ejere og vil formentlig ogs gre det i fremtiden. Den stille forttning, hvor husene gradvist vokser sig strre og strre, er i fuld gang, og den volder sjldent problemer. Man kunne i lyset af dette overveje at ge de tilladte bebyggelsesprocenter i parcelhusomrderne fra de typiske 25 % til 35-40 % eller endnu mere og mske ogs tillade, at enfamilieshus bliver til dobbelthuse, hvor det kan ske uden for store nabogener. Om man derved kan n op p ttheder, som ligner dem i de gamle, ttte (og relativt lave) bymiljer og kbstder, er nok tvivlsomt. Som eksempel p et attraktivt, og relativt tt parcelhusomrde viser Miljministeriets debatoplg et luftbillede af Dragr, hvor bebyggelsesprocenten er p 70. Dragr er dog snarere et eksempel til efterflgelse ved en videreudvikling af tt-lav boligformen. Men i den sammenhng skulle man mske snarere mere tidssvarende tage afst

i de bedste eksempler p tt-lave bebyggelser fra 1970erne og 1980erne. Hans Kristensen, centerleder Center for Bolig og Velfrd, sociologi, Kbenhavns universitet.Litteratur: Bech-Danielsen, Claus & Kirsten Gram-Hanssen (2004): Bolig og identitet husets sjl og personlige prgning, i Claus Bech-Danielsen et al. (red.): Urban Lifescape. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kraul, Annegrete & Kristine Sndergaard Madsen (2007): Parcelhusets pionerer da Jensen flyttede p Lrkevej. Ballerup: Bolius Mandag Morgen (2003): Fremtidens boligpolitik iflge danskerne. Kbenhavn: Huset Mandag Morgen Mechlenborg, Mette (2005): Two Dominant Ideas of Home in the Renaissance of Home in Todays Culture, i Hans Kristensen (red.): Bolig og velfrd udvalgte artikler og papers fra Center for Bolig og Velfrd 20052007. Kbenhavn: Center for Bolig og Velfrd Realdania Forskning Mechlenborg, Mette (2007): Hjemme i globaliseringen. Dansk Sociologi, 18 (4): 71-85 Oldrup, Helene Hjorth (2007): Paradoxical Places, Ambivalent Emotions: Suburban Housing in Cosmopolitan and Metropolitan Space, i Petteri Repo & Erja Pylvninen (red.): Proceedings of the Nordic Consumer Policy Research Conference. Helsinki: National Consumer Research Centre.

29

Mellem parcelhus og bredygtig byAf Dennis Lund

I klvandet p forrige artikel om parcelhuset og befolkningens nsker om denne boligform (af Center for Bolig og Velfrd) rejser sig nogle sprgsml, som hrer med til billeddannelsen af parcelhusdrmmen. Artiklen flger op p parcelhusdrmmen ved at udvikle nye sprgsml og svar til denne problematik. Artiklen slr herefter over i en mindre elskvrdig kritik af det netop udsendte debatoplg fra By- og Landskabsstyrelsen om den moderne, bredygtige by. To hold statsansatte forskere Et sted i Kbenhavn sidder forskere p Kbenhavns Universitetet og undersger folks nsker til boligformer med det klare resultat, at parcelhuset stadig har en ubestridt frsteplads p boligranglisten. I en anden del af byen sidder statslige planlggere og forsger at udtnke begavede udsagn om den bredygtige by, den by, som helst ikke skal indeholde alt for mange parcelhuse! Mellem disse to kontorer er der en verden til forskel. Den ene beskftiger sig med de facts, man kan aflse af hverdagslivet i by og p land. Den anden skal p regeringens vegne opstille et program for en byvision, som de ikke aner, hvordan man skal n frem til. Der er tilsyneladende en afgrund mellem befolkningens bolignsker og

regeringens ambitioner p byernes vegne. Det er svrt at se forbindelsen mellem disse to statslige oplg, men hvis det overordnede ml om byforttning skal opfyldes, kan man ikke undg at skulle inddrage parcelhuset i diskussionen. Der synes at vre en betydelig afstand mellem 50 rs hengiven sig til drmmen om parcelhuset og de nutidige bestrbelser p at gre byerne mere kompakte. Hvad er et parcelhus og hvor mange har vi? Vi kan alle udpege det typiske parcelhus, det gule murstenshus i et plan med svagt hldende symmetrisk saddeltag, en carport i gavlen og hk omkring hele molevitten. Sdan bor mange. Men nr vi sammenfatter parcelhuset i landsstatistikker vil denne hustype almindeligvis ogs dkke over murermesterhuset i Brnshj, de mange enkelthuse fra bedre byggeskik, de sm statslnshuse i Bagsvrd, palvillaerne ned til sen, strandvejsvillaerne, fritliggende husmandssteder, skovlberhuse og andre huse uden srlig etikette. Det betyder, at kategorien parcelhuse ikke er s entydig endda. Af de knapt 1.2 mio enfamiliehuse landet rummer, er tt p en 1/3-del opfrt fr 1955, dvs. inden det tidspunkt, hvor parcelhuslavaen satte ind for alvor. Ganske vist har de bde i ejerform, som selvstndig parcel, fritliggende bolig etc. mange lighedspunkter med det typiske parcelhus,

herunder ogs beskatning og rentefradrag. Derfor opfres de ogs i statistikken som parcelhuse/ enfamiliehuse. Men i relation til planlgning og ikke mindst i relation til bolignsker adskiller de sig markant fra det typiske parcelhus. Det gamle eller tidlige parcelhus er ofte i to etager, er forsynet med klder, ligger ofte p en lidt mindre grund (5-600 m2), har en lidt hjere bebyggelsesprocent og ligger meget tttere p byens centrum. Disse boligkvarterer har mske ogs nogle andre lokalplanrestriktioner, er vanligvis dyrere ved kb og har frem for alt et milj omkring sig, der helt distancerer sig fra det typiske parcelhus. Hertil kommer, at de ofte er bedre beliggende i forhold til kollektiv transport. Derfor: Nr man sprger om folks boligprferencer er det i mine jne svrt ikke at skulle skelne tydeligere mellem de forskellige varianter af parcelhuset. Jeg fler mig overtydet om, at mange sm familier med en lejlighed i byen gerne p sigt vil skifte denne ud med et parcelhus, men i s fald skal det vre et hus med charme - ellers er byttet drligt. Derfor vil valget mske falde p et hus i Brnshj, Lyngby, Risskov, Hjbjerg, Sct. Jrgensbjerg eller tilsvarende nicher landet over, men man vil helst ikke sge helt ud i periferien, hvor 60ernes hkkeland har trdt landskabet under fode. Sledes rummer Danmark ikke 1.2 mio typiske parcelhuse, men kun 800.000. De 400.000 parcelhuse har rent boligmssigt ikke s

30

meget med parcelhuset at gre, idet atmosfren og omgivelserne er helt ulige. Hvorvidt 60% af befolkningen fortsat nsker parcelhuset uanset om, det er i hkkeland eller p en lille grusvej i Brnshj, det kunne vre interessant at f at vide! Det er nemlig ret afgrende. Vi flytter tilbage til udgangspunktet? Som tendens er det utvivlsomt rigtigt, som Hans Kristensen ogs ppeger i sin artikel, at vore brn har tilbjelighed til at flytte tilbage til hjemstavnen. Det er der flere undersgelser, som bekrfter. Og hvis denne hjemstavn i al vsentlighed bestr af parcelhuse, af den type, man er opvokset med og i, s er det givet at mange bostter sig p samme vis, som de voksede op. Men ud fra en individuel synsvinkel kunne man sprge, om det vitterlig er parcelhuset som sdant eller snarere lokalomrdet, man sger tilbage til? Den statistik kender jeg ikke, men umiddelbart har jeg p fornemmelsen, at miljet/stedet betyder lige s meget som boligtypen. Hvis man kun er ude efter et parcelhus, kan man finde det i Sengelse, i Havdrup eller Hedensted? Jeg ser i virkeligheden hjemstavnen som et strre trkplaster end boligformen. Men parcelhuset flger med, nr vi taler om hjemstavnen, fordi der er flest af disse huse. Tilfldigvis kender jeg lidt statistik fra Greve og Albertslund kommuner for r tilbage. Begge undersgelser peger p, at man tenderer mod

hjemstavnen og dermed ogs mod en historie, en familir situation og vante rammer. Hvis det primrt skulle vre boligformen, der trak, ville verden jo aldrig udvikle sig. S ville vi alle ende i parcelhuset. Og hvordan vil vi s begrunde, at en