Bygningsreglement for småhuse

Bygningsreglementfor småhuse

Udfærdiget i medfør af §§ 3, 5 og 16, stk 3-4i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 452 af 24 juni 1998.

Bolig- og ByministerietKøbenhavn, den 25.6.1998

Bygningsreglement for småhuse, BR-S 98

Trykt med Times Roman 10/12Trykt hos Quickly Tryk A/S

Papir 80 g hvid miljøvenlig off-set

Omslag 280 g cromokaton

ISBN 87-90247-14-0

Pris kr. 100,-

Indhold 3

Generelle bemærkninger 7

1 Administrative bestemmelser 81.1 Reglementets anvendelsesområde 81.2 Ansøgning om byggetilladelse 81.3 Byggetilladelse 101.4 Færdigmelding 101.5 Byggearbejder, der skal anmeldes inden

påbegyndelse 101.6 Indsendelse af anmeldelse 111.7 Byggearbejder, der kan udføres uden

tilladelse eller anmeldelse 121.8 Forhold til anden lovgivning 131.9 Midlertidig rådighed over nabogrund 141.10 Gebyrer 151.11 Dispensation 151.12 Klage 161.13 Straf 161.14 Ikrafttræden 18

2 Grundens udnyttelse 202.1 Generelt 202.2 Bebyggelsens omfang 202.3 Måling af højder og afstande 202.4 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til

vej, naboskel og sti 212.5 S u p p l e rende bestemmelser om beby gge l s e n s

højde og afstandsforhold 212.6 Parkeringsarealer 22

3 Boligens indretning 233.1 Generelt 233.2 Adgangsforhold 233.3 Værn 233.4 Beboelsesrum og køkken 233.5 Redningsåbninger 253.6 Bade- og wc-rum 263.7 Dør- og gangbredder 26

4. Konstruktioner, brandforhold og byggepladsen 284.1 Generelt 284.2 Bærende konstruktioner 28

Indhold 4

4.3 Brandforhold 294.4 Lydforhold 324.5 Tage 324.6 Vådrum 344.7 Byggepladsen 34

5 Varmeisolering 355.1 Generelt 355.2 U-værdier for bygningsdele 355.3 Varmetabsramme 365.4 Energiramme 365.5 Mindste varmeisolering 37

6 Indeklima 396.1 Generelt 396.2 Ventilation 396.3 Luftskiftets størrelse 406.4 Forureninger fra byggematerialer 42

- Generelt 42- Formaldehyd 42- Asbest 43- Mineraluld 43- Flyveaske og slagger fra kulfyring 43

6.5 Forureninger i øvrigt 43- Kvælstofilter 43- Radon 43- Anden forurening fra undergrund 45

7 Installationer 467.1 Generelt 467.2 Varme- og varmtvandsanlæg 477.3 Ventilationssystemer 487.4 Vandinstallationer 507.5 Afløbsinstallationer 507.6 Renovationsanlæg 50

8 Ildsteder og skorstene 518.1 Ildsteder 518.2 Luft til forbrænding 528.3 Tilslutning til skorsten 52

Indhold 5

8.4 Skorstene og røgrør 538.5 Afstande til brændbart materiale 548.6 Stråtag eller anden tagdækning som ikke er

brandmæssigt egnet klasse T tagdækning,supplerende bestemmelser 56

9 Sammenbyggede enfamiliehuse 579.1 Generelt 579.2 Det ubebyggede areal 579.3 B eby ggelsens højder og afstande

s u p p l e rende bestemmelser til afsnit 2.4 og 2.5 5 79.4 Adgangsforhold

supplerende bestemmelser til afsnit 3.2 589.5 Værn

supplerende bestemmelser til afsnit 3.3 589.6 Beboelsesrum og køkken

supplerende bestemmelser til afsnit 3.4 599.7 Brandforhold

supplerende bestemmelser til afsnit 4.3 599.8 Lydforhold

supplerende bestemmelser til afsnit 4.4 og 7.1.6 609.9 Varmeisolering

supplerende bestemmelser til afsnit 5.4 619.10 Indeklima

supplerende bestemmelser til afsnit 6.1 619.11 Installationer

supplerende bestemmelser til afsnit 7 619.12 Legepladsredskaber 62

10 Sommerhuse 6310.1 Generelt 6310.2 Bebyggelsens omfang 6310.3 Højder og afstande 6410.4 Redningsåbninger 6510.5 Bærende konstruktioner 6510.6 Brandforhold 6510.7 Tage 6510.8 Vådrum 6510.9 Byggepladser 65

Indhold 6

10.10 Varmeisolering 6610.11 Indeklima 6610.12 Installationer 6610.13 Ildsteder og skorstene 66

11 Garager, carporte, udhuse og lignendemindre bygninger 67

11.1 Generelt 6711.2 Højder og afstande 6711.3 Garager, carporte, udhuse og lignende

mindre bygninger i skel mod nabo eller sti 6811.4 Brandforhold i forbindelse med skel mod

nabo eller sti 6911.5 Brandforhold i forbindelse med bebyggelser,

der ikke er udmatrikuleret 7011.6 Supplerende bestemmelser for garager,

carporte, udhuse og lignende mindrebygninger i sommerhusområder 70

12 Småbygninger på højst 10 m2 7112.1 Generelt 7112.2 Småbygninger på højst 10 m2 i tilknytning

til enfamiliehuse 7112.3 Småbygninger på højst 10 m2 i sommer-

husområder 72

13 Kolonihavehuse 7313.1 Kolonihavehuse 73

Bilag A Beregning af bebyggelsens omfang 742.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent 742.2.2 Beregning af grundstykkets areal 742.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal 74

Bilag B Det ubebyggede areal 772.1.1 Generelt 772.1.2 Opholdsarealer 772.1.3 Parkeringsarealer 772.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer 78

Stikordsregister 80

Adresser 87

Generelle bemærkninger 7

Bygningsreglement for småhuse er opdelt i to spalter.Spalten til venstre indeholder kravteksten dvs. dejuridisk bindende forskrifter, og spalten til højre inde-holder vejledende skitser og kommentarer til krav-teksten. Vejledningen er overalt trykt med kursiv. Alletegninger i vejledningen skal alene opfattes someksempler.

I henhold til artiklerne 30 - 36 i Traktat om Den Euro-pæiske Union kan byggevarer fra andre EU-med-lemsstater og EØS-medlemsstater, der opfylder kra-vene i tekniske standarder eller specifikationer påsamme niveau som de danske standarder, der er med-taget i bygningsreglement for småhuse, markedsføresi Danmark. Bekendtgørelsen indeholder bestemmel-ser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 93/76/EØFaf 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxid-emissionerne gennem en forbedring af energieffekti-viteten (SAVE). Bekendtgørelsen er notificeret overfor Kommissionen i henhold til Rådets direktiv nr.83/189/EØF, som ændret ved Rådets direktiv nr.88/182/EØF og Euro p a - Pa rlamentets og Rådetsdirektiv nr. 94/10/EF.

8Afsnit 1. Administrative bestemmelser

1.1 Reglementets anvendelsesområde1.1.1 Reglementet gælder for småhuse, dvs.

- huse med én bolig til helårsbeboelse, entensom f ri t l i ggende enfamiliehuse eller som helteller delvis sammenby ggede enfa m i l i e h u s e( d o bb e l t h u s e, r æ k ke h u s e, k æ d e h u s e, gru p p e h u-se og lignende),

- sommerhuse, kolonihavehuse og campinghyt-ter samt

- garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignedemindre bygninger og bebyggelser, som opføresi tilknytning til fritliggende eller sammenbyg-gede enfamiliehuse eller sommerhuse. Regle-mentet gælder, selv om en del af huset anven-des til sådanne former for erhverv, som sævan-ligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

1.1.2 Reglementet gælder for:- opførelse af nye huse,- tilbygninger til eksisterende huse,- o m bygning og andre fo ra n d ri n ge r, som er

væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser,

- ændringer i anvendelsen, som er væsentlige iforhold til by gge l ovens eller reg l e m e n t e t sbestemmelser og

- nedrivning af fritliggende og sammenby gge d ee n familiehuse samt sommerhuse.

1.2 Ansøgning om byggetilladelse1.2.1 Et by ggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladel-

s e fra kommunalbestyrelsen, med m i n d re andet erbestemt i afsnit 1.5 eller 1.7.

1.2.2 Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig.Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

(1.1.1) Tofamiliehuse, dvs. huse,hvor de to boliger er adskilt af enetageadskillelse (vandret lejligheds-skel), er ikke omfattet af reglemen-tet. Erhverv, der sædvanligvisudøves i forbindelse med en bolig,er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-,revisor- og arkitektvirksomhed oglignende liberale erhverv samt dag-pleje og lignende. Stuehuse vedlandbrugsejendomme er omfattet afreglementet. Opføres fritliggendeeller helt eller delvis sammenbygge-de enfamiliehuse som ældreboligertil ældre og personer med handi-cap, som er selvhjulpne, er deomfattet af reglementet. Alle andreformer for ældreboliger er omfattetaf bygningsreglement 1995.

Opmærksomheden henledes påArbejdstilsynets regler om arbejds-steders indretning.

(1.1.2) Reglementet gælder kun forhuse med én bolig til helårsbeboel-se, se afsnit 1.1.1. Sker der ved til-bygning, ombygning eller andreforandringer af et hus en opdeling iflere boliger, hvorved der fremkom-mer vandrette lejlighedsskel, skalbestemmelserne i bygningsregle-ment 1995 anvendes.Tilladelse til ændret benyttelse afsommerhuse til helårsbeboelse skalsøges hos kommunalbestyrelsen ihenhold til planlovens § 40. Kom-munalbestyrelsens afgørelse kanikke påklages.

(1.2.2) Opmærksomheden henledespå byggelovens § 10 A, hvorefter

Afsnit 1. Administrative bestemmelser

Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren.Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skalansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.Ansøgningen skal vedlægges en tydelig beskri-velse af byggearbejdet, en situationsplan og teg-ninger med angivelse af målestoksforholdet i 3eksemplarer.Ansøgningen skal indeholde oplysning om debestemmelser i byggeloven, reglementets afsnit2 - 13, servitutter eller andre byggeforskrifter,som projektet måtte være i strid med. Ansøgnin-gen skal indeholde en begrundet ansøgning om denødvendige dispensationer eller tilladelser.Ansøgningen skal indeholde oplysninger til iden-tifikation af ejendommen eller enheden (matrikel-betegnelse og post- eller BBR-adresse, ejendoms-nummer, bygningsnummer, side/dørnummer ogejerlejlighedsnummer).

1.2.3 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfæl-de, kan kommunalbestyrelsen forlange, at derskal udarbejdes bereg n i n ger ve d r ø rende deb æ rende ko n s t ru k t i o n e r. Ko m mu n a l b e s t y re l s e nkan yderligere forlange, at sådanne beregninger erattesteret af en statiker, der har anerkendelse efteranerkendelsesordningen for statikere.

1.2.4 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfæl-de, kan kommunalbestyrelsen forlange, at oplys-ninger om grundstykkets størrelse eller afsætnin-gen af byggeriet attesteres af en landinspektør, iKøbenhavns kommune af Stadskonduktøren og iFrederiksberg kommune af Stadslandinspektøren.

1.2.5 Kommunalbestyrelsen kan iøvrigt forlange yder-ligere oplysninger og tegningsmateriale, som ernødvendig for at give byggetilladelse.

ejendommen skal kunne udstykkes,såfremt der opføres mere end etenfamiliehus på ejendommen. Seendvidere Bygge- og Boligstyrel-sens vejledning nr. 122 af 5. juli1991.

Det skal fremgå af ansøgningen ogt eg n i n g s m at e ri a l e t , h vo rledes til-gængelighedskravene er løst. Derhenvises til bestemmelserne i afsnit3.2 om adga n g s fo r h o l d, b i l ag B,afsnit 2.1.3, stk. 3 om parkerings-pladser og afsnit 2.1.4 om adgangs-og tilkørselsarealer.Ansøgningen skal endvidere inde-holde en gennemgang af de bærendekonstruktioner med specifikke hen-visninger til tegninger, anvisningerog leverandørvejledninger. Specieltredegøres for vindafstivning og for-ankring.

(1.2.3) Eksempler på tilfælde, hvorstatikerberegninger kan være nød-vendige, er fritliggende og sammen-byggede enfamiliehuse med let tagog med udsat beliggenhed, f.eks. iåbent terræn helt ubeskyttet ellerkun delvis beskyttet af træer ellerandre huse.Der henvises til Ingeniørforeningen iDanmarks regler om anerkendelses-ordning for statikere.

9


1.3 Byggetilladelse1.3.1 En byggetilladelse skal være skriftlig.

1.3.2 I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at kom-munalbestyrelsen skal have besked, når forskelli-ge stadier af byggearbejdet udføres.Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelser tilhelt eller delvis sammenbyggede enfamiliehusestille krav om, at der foretages målinger i det fær-dige hus til dokumentation af, at de lydmæssigekrav i afsnit 9 er opfyldt.

1.3.3 Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med byg-getilladelser stille krav om sikkerhed for, at byg-gemodningsarbejder omfattet af byggelovens § 4udføres, inden bebyggelsen tages i brug.

1.4 Færdigmelding1.4.1 Når byggearbejdet er afsluttet, skal der ske fær-

digmelding til kommunalbestyrelsen. Byggear-bejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kom-munalbestyrelsen

1.5 Byggearbejder, der skal anmeldes inden på-begyndelse

1.5.1 Følgende byggearbejder kan udføres efter anmel-delse til kommunalbestyrelsen:- garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdæk-

kede ter rasser og lignende bygninger på højst50 m2,

- tilbygninger til garager, carporte, udhuse, driv-huse, overdækkede terrasser og lignende byg-ninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m2 og

- s atellitantenner med en diameter på ove r1,0 m

- nedrivning af fritliggende og sammenbyggede

(1.3.1) En byggetilladelse bortfal-der, hvis arbejdet ikke er påbegyndtinden 1 år fra tilladelsens dato. Derhenvises til byggelovens § 16, stk. 1.

(1.3.2) Baggrunden for, at kommu-nalbestyrelsen kan forlange beskedom byggearbejdets forskellige stadi-er, er at sikre kommunalbesstyrelsenmulighed for at føre tilsyn i detomfang, den måtte ønske det.

10

(1.5.1) Nedr ivning af følgende byg-ninger skal ikke anmeldes:- bygninger omfattet af afsnit 11,- småbygninger omfattet af afsnit

12 og- ko l o n i h avehuse omfattet af afsnit 13.N e d rivning af fredede by g n i n ge rkræver tilladelse efter bygningsfred-ningslovens § 11. O p m æ rksomheden henledes påbestemmelserne i Arbejdsministeri-ets asbestbekendtgørelse i forbindel-se med anmeldelse af nedrivning afbygninger med asbestholdige bygge-materialer.


enfamiliehuse samt sommerhuse

1.5.2 Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kanarbejdet påbegyndes.Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til kom-munalbestyrelsen.

1.6 Indsendelse af anmeldelse1.6.1 Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal indsen-

des til kommunalbestyrelsen.Anmeldelsen dateres og underskrives af ejeren.Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skalanmelderen på anden måde dokumentere sin rettil at udføre byggearbejdet.Anmeldelsen skal indeholde oplysninger til iden-tifikation af ejendommen eller enheden (matrikel-betegnelse og post- eller BBR-adresse, ejendoms-nummer, bygningsnummer, side/dørnummer ogejerlejlighedsnummer). Anmeldelsen skal inde-holde en tydelig beskrivelse af det arbejde, derskal udføres, og vedlægges tegning med måle-stoksangivelse.

1.6.2 Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdæk-kede terrasser og lignende bygninger på højst 50m2 skal anmeldelsen indeholde en beskrivelse, derviser bygningens beliggenhed på grunden, denshøjde, længde og bredde, dens afstand til skel ogvalg af materialer til ydervægge og tagdækning.

1.6.3 Ved satellitantenner skal anmeldelsen udove roplysninger om ejendommens adresse og matri-

(1.5.2) Fristen på de 2 uger regnesfra den dag, hvor anmeldelsen ermodtaget i kommunen.Sendes anmeldelsen således medpostvæsenet, skal der til de 2 ugerlægges den normale postbesørgel-sestid. På samme måde skal kommu-nen blot have afsendt evt. reaktionmod anmeldelsen inden 2 uger efterat have modtaget anmeldelsen, ogder må også her lægges den norma-le postbesørgelsestid til. A r b e j d e tmå ikke påbegyndes, før de 2 uger +normal postbesørgelsestid er gået.

(1.6.1) Der skal søges om dispensa-tion, hvis reglerne vedrørende depågældende arbejder ikke kan over-holdes, og arbejdet må ikke påbe-gyndes,før der er givet de nødvendi-ge dispensationer.

(1.6.2) For disse bygninger gælderalene bestemmelserne i afsnit 11.

11


kelbetegnelse indeholde oplysninger om place-ring af antennen, højde- og afstandsforhold samtkonstruktive forhold ved placering på bygningen.

1.6.4 Ved nedrivning skal anmeldelsen udover oplys-ninger om ejendommens adresse og matrikelbe-tegnelse indeholde oplysninger om bygningensomtrentlige højde og grundflade. Kommunalbe-styrelsen kan i det enkelte tilfælde fastsætte ret-ningslinier for nedrivningen.

1.6.5 Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra regle-mentets bestemmelser, skal der søges herom ianmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fri-sten ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

1.6.6 En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke erpåbegyndt inden 1 år fra anmeldelsen.

1.7 Byggearbejder, der kan udføres uden tilladelseeller anmeldelse

1.7.1 Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilla-delse og uden anmeldelse:- ombygning og andre forandringer i bygninger,

hvis der ikke sker udvidelse af arealet eller envæsentlig anvendelsesændring.

- byggearbejder ved småbygninger på højst 10m2, omfattet af afsnit 12,

- byggearbejder ved åbne svømmebassiner, ha-vepejse, hegnsmure og terrasser,

- satellitantenner med en diameter på højst 1,0 mog typegodkendte tagantenner og

- byggearbejder ved campinghytter og koloniha-vehuse.

Disse byggearbejder skal heller ikke færdigmel-des til kommunalbestyrelsen.Selv om by gge a r b e j d e rne kan udføres uden tilladel-se eller anmeldelse, skal de overholde bestem-melserne i afsnit 2 - 13 i det omfang, de gælderfor det pågældende arbejde. Kan dette ikke ske,

(1.6.4) Ko m mu n a l b e s t y relsen kanangive, hvorledes nedrivningen skalforegå, så der ikke opstår fare forforbipasserende eller for nabogrundeller bygninger.

(1.7.1) Campinghytter, opstillet påcampingpladser, der er tilladt i hen-hold til lov om sommerhuse og cam-p e ring m.v. , skal ikke opfyldeb e s t e m m e l s e rne i afsnit 2 - 13.Opstilling af campinghytter krævertilladelse fra amtsrådet efter § 8,stk.1 i Miljøministeriets bekendtgørelsenr. 593 af 4. september 1986 om til-ladelse til udlejning af arealer tilc a m p e ring og om indretning ogbenyttelse af campingpladser (Cam-pingreglementet).Fritagelse for at søge om byggetilla-delse gælder også for installationersom f.eks. pejse, brændeovne, kedlerog lignende. Ved indretning af ildste-der og skorstene underrettes kom-munalbestyrelsen herom med hen-blik på varetagelsen af den lovpligti-ge skorstensfejning m.v., jf. bekendt-gørelse nr. 239 af 27. april 1993 omb ra n dv æ rn s fo ra n s t a l t n i n ger fo r

12


skal der søges om dispensation hos kommunalbe-styrelsen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes,før dispensation er givet.

1.8 Forhold til anden lovgivning1.8.1 Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmel-

delser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, ombyggearbejdet er i strid med følgende anden lov-givning:Lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse,lov om bygningsfredning, lov om skove, lov ommiljøbeskyttelse, lov om affaldsdepoter, lov omarbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om pri-vate fællesveje, lov om byfornyelse og boligfor-bedring, lov om byfornyelse, lov om varmeforsy-

skorstene og ildsteder.Hvis der i forbindelse med ombyg-ningsarbejder og lignende inddra-ges arealer, som ikke allerede ermedregnet i etagearealet, skal ders ø ges by ggetilladelse hertil. Someksempler herpå kan nævnes enhvertilbygning, eller helt eller delvis ind-dragelse af en uudnyttet tagetage, iboligarealet.Inddragelse af, udhuse, garager oglignende bygninger til beboelse eren væsentlig anve n d e l s e s æ n d ri n g,som kræver byggetilladelse.For beregning af arealets størrelsehenvises til bestemmelserne i afsnit2.2.Byggearbejder ved gas-, vand- ogafløbsinstallationer må kun udføresaf personer eller virksomheder, somhar autorisation efter bestemmelser-ne i lov nr. 250 af 8. juni 1978 omudførelse af gas-, vand- og afløbsin-stallationer.Der gøres opmærksom på, at arbej-der på fredede bygninger, der går udover almindelig ve d l i ge h o l d e l s ebåde udvendigt og indve n d i g t ,kræver tilladelse efter bygningsfred-ningslovens § 10.For beva ri n g s v æ rd i ge by g n i n ge r,der er omfattet af en beva re n d ebyplanvedtægt, bevarende lokalplaneller en tinglyst bevaringsdeklarati-on, gælder fortsat de heri indehold-te bestemmelser for ombygninger,forandringer m.v.

(1.8.1) I Bygge- og Boligstyrelsensvejledning nr. 130 af 31. juli 1995om gennemgang af anden lovgiv-ning er der nærmere redegjort for,hvilke bestemmelser i den nævntel ov giv n i n g, som skal påses ove r-holdt.

13


ning, lov om midlertidig regulering af boligfor-holdene, beredskabsloven, museumsloven og lovom stormflodserstatning.

1.8.2 Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsen vedanmeldelser reagere overfor anmelderen inden 2uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget.

1.8.3 Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra andenlovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladel-sen.

1.9 Midlertidig rådighed over nabogrund1.9.1 Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlerti-

dig tilladelse til at råde over en nabogrund i føl-gende tilfælde:a. Når det er nødvendigt for at sikre omliggende

grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbin-delse med et funderingssarbejde, en udgrav-ning eller en terrænændring på egen grund og

b. Når det er nødvendigt for, at en ejer kan u d f ø re et by gge - , rep a rations- eller ve d l i ge h o l d -elsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse tilfælde være tale om tilladelse til atanbringe afstivning, stige, byggekran, stillads,skærmtage eller lignende på nabogrunden el-ler om tilladelse til at tilvejebringe adgang via nabogrund.

1.9.2 B e nyttelsen af nab ogrunden skal ske på en sådanm å d e, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbej-det er fo r b i , skal den, der har fået tilladelsen, s n a re s tmuligt bri n ge nab ogrunden i samme stand som før.

1.9.3 Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændringeller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skelvil medføre, at naboen må ændre eller fjerne kon-struktioner ved skellet, skal naboen have mulig-hed for at foretage det fornødne, inden byggear-

(1.9.1) Ved sådanne arbejder gælderen varslingsfrist på 14 dage efterbyggelovens § 12. Således skal den,der agter at foretage sådanne arbej-der, give den pågældende ejer skrift-lig meddelelse om arbejdets art ogomfang og om tidspunktet for detspåbegyndelse.For vejarealer skal tilladelsen ind-hentes hos vejmyndigheden.

14


bejdet forhindrer dette.

1.10 Gebyrer1.10.1 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal

opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilla-delser og anmeldelser efter reglementet. Kommu-nalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skalopkræves gebyr for dispensationer ved byggear-b e j d e r, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse.

1.10.2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikkeskal opkræves gebyrer, eller at der kun skalopkræves gebyrer for visse sagstyper.

1.10.3 Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmå-den for gebyrerne og gebyrstørrelsen.

1.10.4 Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen ellerdispensationen kan gives. Beregnes gebyret somet byggeomkostningsgebyr, forfalder gebyret, såsnart gebyret kan beregnes.

1.10.5 Ved anmeldelser efter reglementet forfalder geby-ret til betaling ved indsendelsen af anmeldelsen.

1.10.6 Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelseneller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt.

1.11 Dispensation1.11.1 For dispensation til at frav i ge reg l e m e n t e t s

bestemmelser gælder byggelovens § 22.(1.11.1) Kommunalbestyrelsen kangive dispensation fra de materiellebestemmelser i byggeloven og byg-n i n g s reglementet. Der kan ikkedispenseres fra de formelle regler,som f.eks. bestemmelserne om,hvor-når der skal ske byggesagsbehand-ling, bestemmelserne om, hvornårn aboer skal ori e n t e res fo rud fo r

15

(1.10.1) Hjemlen til at opkrævegebyrer er fastsat i byggelovens §28, stk. 1.

(1.10.3) Der gøres opmærksom på,at der for fastsættelse af formålsbe-stemte gebyrer gælder særlige prin-cipper. I beregningen kan såledesalene indgå udgi f t e r, der dire k t e,indirekte eller komplementært ved-rører området.


1.11.2 Ko m mu n a l b e s t y relsen kan stille krav om, at ansøg-ning om dispensation eller om tilladelse til atbeholde et ulovligt forhold unders k rives af ejere npersonligt.

1.11.3 Dispensation gives af kommunalbestyrelsen ogskal enten fremgå af byggetilladelsen eller påanden måde gives skriftligt.

1.12 Klage1.12.1 Der kan klages over afgørelser vedrørende regle-

mentets bestemmelser i overensstemmelse medbyggelovens §§ 23 og 24.

1.13 Straf1.13.1 I byggelovens § 30, stk. 1 - 5 er fastsat følgende:

“§30. Med bøde straffes den, dera. påbegynder et byggearbejde, tager et byggear-

bejde i brug eller iøvrigt iværksætter foran-staltninger uden at indhente tilladelse, somforeskrevet i loven eller de i medfør af loven

dispensation, ankebestemmelser oglignende. Kommunalbestyrelsen kangive dispensation, når den skønner,at det er foreneligt med de hensyn,der ligger bag den bestemmelse, dersøges dispensation fra.

(1.11.3) Afvigelser fra byggelovensog reglementets bestemmelser kansåledes kun anses for godkendt/til-l a d t , s å f remt dispensationen ellertilladelsen foreligger skriftligt.

(1.12.1) Klage over kommunalbesty-relsens afgørelse skal ske tilstatsamtet, og statsamtets afgørelsekan ikke påklages til anden admini-strativ myndighed.K l age over afgørelser tru ffet afKøbenhavns og Frederiksberg kom-muner skal ske til Bolig- og Bymini-steriet.Der er kun mulighed for at klage ove ren afgørelse tru ffet af ko m mu n a l b e-s t y re l s e n , hvis afgørelsen omfat t e rre t l i ge spørg s m å l , dvs. at der ikke kank l ages over en ko m mu n a lbestyrelsesskønsmæssige afgørelser. Fristen forat klage er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt.K l age myndighedens afgørelse kanindbringes for domstolene inden 6måneder efter den dag, beslutningener meddelt, jf. byggelovens § 25.

16


udfærdigede forskrifter eller gennemfører etbyggearbejde eller anden foranstaltning, derkræver forudgående tilladelse, på anden mådeend tilladt af vedkommende myndighed,

b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelsei henhold til loven eller de i medfør af lovenudfærdigede bestemmelser,

c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud,der er udstedt i henhold til loven eller de i med-før af loven udfærdigede bestemmelser.

d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder,om er nødvendige for at undgå, at der opstårfare for en bebyggelses beboere eller andre,

e. overtræder §§ 6B, 6C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges afbolig- og byministeren i medfør af loven, kanfastsættes straf af bøde for ove rtrædelse afbestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde,påhviler strafansvaret herfor den, der har foreståetarbejdets udførelse, eller den, der har udført det,efter omstændighederne dem begge. Den, der harladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, nårhan ikke kan opgive nogen anden, mod hvem stra f -ansvaret kan gøres gældende, eller når han harmedvirket til overtrædelsen vidende eller medbestemt formodning om forholdets ulovlighed.S t ra fa n s va ret kan da efter omstændighedern ebortfalde for de i første punktum nævnte personer.

Stk 4. Med bøde straffes endvidere den, der tilanvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byg-gematerialer, som i henhold til gældende bygge-forskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågæl-dende byggeri.


Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiskepersoner) strafansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser!

1.13.2 For overtrædelse af dette reglement gælder desu-den følgende:a. Med bøde straffes den, der i strid med bestem-

melserne i dette afsnit undlader at anmelde etbyggearbejde, undlader at færdigmelde et byg-gearbejde eller undlader at søge om dispensati-on.

b. Med bøde straffes den, der overtræder bestem-melserne i afsnittene 1 - 13.

1.14 Ikrafttræden1.14.1 Bestemmelserne i reglementet træder i kraft den

15. september 1998, medmindre der i reglemen-tets enkelte bestemmelser er fastsat en senereikrafttrædelsesdato.

1.14.2 Samtidig med reglementets ikrafttræden ophævesbestemmelserne i bygningsreglement for småhuseaf 1. marts 1985 med tilhørende tillæg 1-2. Afsnit5 om varmeisolering og afsnit 10 om sommerhu-se kan dog fortsat anvendes som alternativ til denye bestemmelser indtil 15. december 1998.

1.14.3 Bestemmelser, som er lempeligere end de tilsva-rende bestemmelser i by g n i n g s reglement fo rsmåhuse af 1. marts 1985, finder straks anvendelse.

1.14.4 Bestemmelserne i reglementet skal overholdes ibyggerier, som får tilladelse eller som anmeldesefter bestemmelsernes ikrafttræden. Hvis byg-gearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse,skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, derpåbegyndes efter bestemmelsernes ikrafttræden.

(1.14.1) Senere ikra f t t r æ d e l s e s b e-stemmelser er fastsat i afsnit 5.1.5for så vidt angår de skærpede va rm e -isoleringskrav, og i afsnit 10.1.3 forså vidt angår nye krav til sommerhu-se. Der er fastsat en overgangsperi-ode på 3 måneder, således at dissebestemmelser træder i kraft den 15.december 1998.


1.14.5 Anmeldelser af by gge a r b e j d e r, der er indgivet før15. september 1998, og hvor by ggearbejdet ikke ert aget ibrug inden 15. september 1999, b o rt fa l d e r.

Afsnit 2. Grundens udnyttelse

2.1 Generelt2.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en

lokalplan eller by p l a nvedtægt ikke fa s t s æ t t e randre bestemmelser om det pågældende forhold.

2.2 Bebyggelsens omfang2.2.1 Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearea-

lets procentvise andel af grundstykkets areal efterbestemmelserne i bilag A.

2.3 Måling af højder og afstande2.3.1 Højder måles lodret fra grundens naturlige terræn.

Har grunden skrånende terræn eller terræn medstørre niveauforskelle, måles fra et eller flereniveauplaner, der fastsættes af kommunalbesty-relsen. Nive a u p l a n e rnes beliggenhed skal påéntydig måde fremgå af byggetilladelsen, normaltved angivelse af planernes koter.Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunal-

(2.1.1) Det bør undersøges, om derer privat re t l i ge servitutter ellerd e k l a rationer eller offe n t l i gre t l i gebyggelinier m.v., samt om der erregistreret jordforurening, som kanfå indflydelse på grundens udnyttel-se.Det fremgår af byggelovens § 6 C, aten bebyggelse ikke må opføres medmere end 2 etager. Ingen del af enbygnings ydervægge eller tag måvære hævet mere end 8,5 m over detomgivende terræn. (Vandret højde-grænseplan).En tagetage, der kan udnyttes, med-regnes som en etage. En kælder,hvor loftet ligger mere end 1,25 mover terræn, medregnes også som enetage.Det fremgår videre af byggelovens §8, stk. 1, at bebyggelse ikke måopføres nærmere skel mod andengrund eller sti end 2,5 m, i sommer-husområder dog 5 m.A f s t a n d s k ravet gælder også ve dudvendige trapper, altaner, hævedeterrasser, tagterrasser og lignendeo p h o l d s a realer samt for svømme-bassiner.

(2.2.1) Efter byggelovens § 6 B erbebyggelsesprocenten for enfamilie-huse til helårsbeboelse 25. Andrebebyggelsesprocenter kan fastsættesi lokalplan.

20

21Afsnit 2. Grundens udnyttelse

bestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene påde tilstødende grunde og karakteren af den omlig-gende beby gge l s e. Der skal skabes ri m e l i geb eby gge l s e s muligheder og adga n g s forhold fo rden pågældende grund.

2.3.2 Afstande måles vandret uden hensyn til terræn-fo rs ke l l e. Afstanden måles vinke l ret på denpågældende modstående linie (vejlinie, naboskel)eller bebyggelse.

2.4 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej,naboskel og sti

2.4.1 Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstan-den til modstående vejlinie.Er en del af grundstykket tinglyst som adgangsvejfor højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsensom vej, og beregningen af højderne sker i for-hold til grundens matrikulære skel. Mod naboskeleller sti må højden ikke være over 1,4 x afstandentil naboskel og sti.

2.5 Supplerende bestemmelser om bebyggelsenshøjde og afstandsforhold

2.5.1 Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, venti-lationshætter, gavltrekanter og tagudhæng med-

(2.4.1) Skråt højdegrænseplan,mod-stående vejside. Højden mod vej er0,4 x afstanden til den modståendevejlinie.

Skråt højdegr æ n s ep l a n , n ab o s ke l .Højden mod nabo eller sti må mak-simalt være 1,4 x afstanden til skel-let.I begge tilfælde kan gavlen og en delaf tagfladen samt visse mindre byg-ningsdele dog føres op over højde-grænseplanet.

(2.5.1) Bestemmelsen omfatter tra-ditionelle tagantenner samt satellit-antenner.

Skel

Afsnit 2. Grundens udnyttelse

regnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde,såfremt de er af sædvanligt omfang.

2.5.2 Afstandskravet på 2,5 m mod naboskel og stigælder ikke for bygningsdele under terræn somkælder, trapper, nedgravet tank, ledninger og lig-nende. For tagudhæng, vindskeder, lætage overdøre, gesimser og lignende mindre bygningsdelekan afstanden nedsættes til 2,0 m mod naboskelog sti.

2.6 Parkeringsarealer2.6.1 Der skal udlægges (reserveres) og anlægges par-

keringsarealer efter bestemmelserne i bilag B.

22

(2.5.2) Enfamiliehuse må opføres ivejskel. Ifølge vejlovgivningen månormalt ingen bygningsdel rage indover vejareal eller udvidelseslinie.Porte og døre må ikke kunne åbnesud over grundens grænse mod vejeller ud over vejudvidelseslinie, ogskodder og vinduer kun, når under -kanten er hævet mindst 2,2 m overterrænet. Der henvises til §§ 34 - 45og 103, stk. 1 i lov om offentlige vejeog §§ 35 - 46 i lov om private fællesveje.Det bør undersøges, om der er ting-lyst særlige byggelinier eller vejud-videlseslinier på grunden. Afstands-krav til stråtage, se afsnit 4.5.3.

23Afsnit 3. Boligens indretning

3.1 Generelt3.1.1 Enfamiliehuse skal udover beboelsesrum have

køkken, bade- og wc-rum.Køkken kan enten udføres som et selvstændigtrum eller i forbindelse med beboelsesrum.

3.2 Adgangsforhold3.2.1 Ved indgangsdøre skal der være niveaufri adgang.

3.2.2 Ved fritliggende enfamiliehuse kan kommunalbe-styrelsen i det enkelte tilfælde se bort fra kravet iafsnit 3.2.1, når bygningen opføres af ejeren tileget brug, eller når særlige terrænmæssige for-hold taler for det.

3.2.3 Anvendes en del af huset til liberalt erhverv jf.afsnit 1.1.1, skal adgangsarealer udformes, såbebyggelsen kan benyttes af personer, som erfunktionshandicappede, jf. bilag B, afsnit 2.1.4.

3.3 Værn3.3.1 Altaner, tagterrasser og udvendige trapper skal

sikres med værn eller rækværk, der skal væremindst 1,0 m højt. Åbninger i værn skal udfor-mes, så børn sikres på betryggende måde. Lodret-te åbninger må højst være 120 mm brede.

3.4 Beboelsesrum og køkken3.4.1 Beboelsesrum og køkkener skal være udformet på

(3.2.1) Der må ikke være trin mellemniveauet (terrænnet) uden for byg-n i n gen og gulvets niveau i by g -n i n gen. Eventuelle nive a u fo rs ke l l emellem gulvets niveau og terr æ nreguleres i adgangsarealet. Løstlig-gende skrab e riste vil være i strid medbestemmelsen. Bestemmelsen omfat-ter fo ruden indga n g s d ø re også døremed udgang til terrasse og altan.

(3.2.2) Ved ejerens eget brug forstås,at bygningen opføres som beboelsefor ejeren. Bygninge r, o p f ø rt tileksempelvis udlejning eller medvideresalg for øje, er ikke omfattet aflempelsesmuligheden.Ved særlige terrænmæssige forholdforstås eksempelvis kuperet terræn,hvor etablering af niveaufri adgangvil kræve væsentlige terrænændrin-ger i adgangsarealet.

Afsnit 3. Boligens indretning

en sådan måde og de enkelte rum have en sådanstørrelse og udformning, at både boligen som hel-hed og de enkelte rum er hensigtsmæssige underhensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbesty-relsen kan kræve dokumentation for, at kravet eropfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulig-hederne.

3.4.2 Højden i beboelsesrum og køkken skal væremindst 2,3 m.Hvis loftet ikke er vandret, skal højden måles somge n n e m s n i t s h ø j d e. Ved beregning af ge n n e m-snitshøjden medregnes kun frie højder på 2,0 mog derover.I beboelsesrum og køkken med skråvægge skalder være en rumhøjde på mindst 2,3 m overmindst 3,5 m2 af gulvarealet.

3.4.3 Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke liggelavere end terrænet omkring huset.Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fradette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langsmed mindst 1 vinduesvæg.

3.4.4 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skalhave vindue.

3.4.5 I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbe-varingspladser være en fri afstand på mindst 1,1m.Ved ombygning kan afstanden være mindre, nårrummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

(3.4.3) Tegningen viser et eksempel,hvor der er set bort fra bestemmel-sen, da gulvet langs en hel vindues-væg ligger over terrænet.

24

(3.4.2) Er loftet ikke vandret, regnesder med rummets gennemsnitshøjde,idet der dog ikke medregnes højderunder 2,0 m.


3.4.6 Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selv-stændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er4,5 m2.Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor denfri højde er 1,0 m og derover.

3.5 Redningsåbninger3.5.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal

have redningsåbning direkte til det fri enten somvindue, dør eller lem.Redningsåbning kan dog udelades, når der gen-nem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gen-nem andre rum, der ikke er i åben forbindelsemed hinanden.

25

(3.4.6) Det er en betingelse, at denindskudte etage står i åben forbin-delse med det rum, den er indbyggeti. Hvis en indskudt etage er størreend 4,5 m2, betragtes den som etbeboelsesrum og skal opfylde krave-ne hertil. Uanset hemsens størrelseskal den have overflader i overens-stemmelse med bestemmelserne foroverflader i det pågældende rum, seafsnit 4.3.6. Er flere hemse indbyr-des forbundne, opgøres arealet afdisse samlet.

(3.5.1) Udeladelse af re d n i n g s -åbning, når der er redningsmulig-hed gennem to af hinanden uafhæn-gige naborum, kan f.eks. anvendesved opsætning af en udestue foranen redningsåbning.

1 , 0

26Afsnit 3. Boligens indretning

3.5.2 Redningsåbningernes fri højde og bredde skal til-sammen være mindst 1,5 m. Hverken højden ellerbredden må være mindre end 0,5 m. Er underkan-ten af redningsåbningen over 2,0 m fra terræn,skal højden dog være mindst 0,6 m.Højden fra gulv til underkanten af redningsåbnin-gen må ikke være over 1,2 m.Redningsåbninger skal være lette at betjene ogskal kunne holdes fast i en stilling, så der er fripassage både indefra og udefra.

3.6 Bade- og wc-rum3.6.1 I mindst et bade- og wc-rum i by g n i n ge n s

adgangsetage skal der ud for installationer somhåndvask, wc og badekar, brusebad og bidét væreen fri afstand på mindst 1,1 m.Ved ombygning kan afstanden være mindre, nårrummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3.7 Dør- og gangbredder3.7.1 Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange

og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvertbeboelsesrum,køkkenrum samt bade- og wc-rum,der opfylder bestemmelserne i afsnit 3.6.1, skalhave en bredde på mindst 9 M.Døre til rum over stueplan kan udføres med enkarmlysningsbredde på mindst 0,7 m. Ved ombygning kan døre udføres med en karm-lysningsbredde på mindst 0,7 m.

(3.5.2) Redningsåbninger skal uan-set typen kunne åbnes så meget, atder fremkommer en åbning, hvorsummen af h og b er mindst 1,5 m.Desuden må hverken h eller b væremindre end 0,5 m. Er underkanten afredningsåbningen over 2,0 m fra ter-rænet skal h dog være mindst 0,6 m.

(3.7.1) 9 M er den modulære beteg-nelse for en dør, hvis udve n d i ge bre d-de (karmmål) sva rer til ca. 0,9 m.

hb

bh


3.7.2 Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangs-rum skal i beboelsesetager have en fri bredde påmindst 1,3 m. Gange uden døre i siderne, herun-der skabsdøre, kan udføres med en bredde påmindst 1,0 m.I etager over stueplan kan gange udføres med enfri bredde på mindst 1,0 m.Ved ombygning kan bredden af vindfang, forstu-er og lignende adgangsrum være mindst 1,0 m.

(3.7.2) Bredden af vindfang, forstuerog gange skal normalt være mindst1,3 m. Kun hvor der ikke er døre - herunderskabsdøre - i gangenes sider, kanbredden nedsættes til mindst 1,0 m.

27

1,3

1 , 0

Afsnit 4. Konstruktioner, brandforhold og byggepladsen

4.1 Generelt4.1.1 Byggearbejder skal udføres på en teknisk og

håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvend-te materialer skal være holdbare og velegnede tilformålet, så der opnås tilfredsstillende forhold isikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

4.1.2 Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, atregn og sne samt overfladevand, grundvand, jord-fugt og luftfugtighed ikke medfører fugtskader ogfugtgener.

4.1.3 Tag ko n s t ru k t i o n e r, y d e rv æ g s ko n s t ruktioner ogkryberum, hvori der er mulighed for skadeligkondensfugt, skal ventileres.

4.1.4 Fundering skal ske til frostsikker dybde og bære-dygtig bund eller på anden måde, så der ikke op-står skader som følge af bevægelser i jordbunden.

4.2 Bærende konstruktioner4.2.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner

skal anvendes følgende normer fra Dansk Stan-dard:DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktio-ner ogDS 410 Last på konstruktioner.Bærende konstruktioner skal herudover dimensi-oneres og udføres på grundlag af følgende normerfra Dansk Standard, som vedrører den pågælden-

(4.1.1) Forsvarlig udførelse af byg-gearbejder omfatter foruden sikker-hed for bæreevne og en vis bestan-dighed også sikring mod rotter ogandre skadedyr.

Bestemmelsen omfatter og s åo p f ø re l s e s p e ri o d e n , h vor det kanvære nødvendigt at sikre mod kol-laps og lignende.

Affald fra byggearbejder og nedriv-ninger bortskaffes efter de anvisnin-ger, kommunen har fastsat i sineaffaldsregulativer.

Bygningskonstruktioner mod under-grunden udføres lufttætte, se afsnit6.5.2

(4.1.2) SBI-anvisning 189 angiveren række eksempler på udførelse afd r æ n s y s t e m e r, t e rrændæk og kæl-dergulve.

(4.2.1) I SBI-anvisning 189 er rede-gjort for, hvorledes konstruktionerkan udføres, så de opfylder bestem-m e l s e rne om dimensionering afb æ rende ko n s t ru k t i o n e r, h e ru n d e rvindafstivning og forankring, brand-forhold, lydforhold og fugtforhold.

28


de konstruktion:DS 411 Norm for betonkonstruktioner,DS 412 Norm for stålkonstruktioner,DS 413 Norm for trækonstruktioner,DS 414 Norm for murværkskonstruktioner,DS 415 Norm for fundering ogDS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer.Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne forbærende konstruktioner, når det dokumenteres over-for kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvar-lig.

4.2.2 Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres ogdimensioneres på en sådan måde, at der opnås sik-kerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod per-sonskader.

4.3 Brandforhold4.3.1 De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i

højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage med-regnes som etage.Ved opførelse af enfamiliehuse, der udformes ellerskal anvendes på en måde, som ikke kan sidestillesmed sædvanlig boligmæssig udformning og udnyt-telse, kan kommunalbestyrelsen stille yderligerekrav til brandcelleopdeling, konstruktioner, overfla-der, sikringsanlæg og flugtvejsforhold m.v.

4.3.2 Ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etage-adskillelser og lignende konstruktioner skal udføresmindst som BD-bygningsdel 30.

(4.2.2) I SBI-anvisning 189 er derredegjort for, hvorledes dimensio-n e ri n gen af glasko n s t ru k t i o n e rkan udføres.

(4.3.1) I brandmæssig henseendeanses en udnyttelig tagetage somen etage, der kan indrettes tilbeboelse.

Eksempler på enfamiliehuse, hvorko m mu n a l b e s t y relsen kan stilleyderligere krav, er enfamiliehusemed mere end 2 etager og kælder,e n familiehuse med fælles adga n g s -parti, samt enfamiliehuse der ind-rettes til beboere, som er funk-tionshandicappede.

Indrettes enfamiliehuse til ældre-boliger, der anvendes på en sådanmåde, at beboerne kan blive b o e n-d e, selv om de er/bl iver immobileog plejekrævende fysisk eller psy-kisk, er bebyggelsen ikke omfattetaf dette reglement.

(4.3.2) Betegnelsen BD står for“branddrøj”. Betegnelsen BS stårfor “brandsikker”. Tallet i beteg-nelsen angiver det antal minutter,

29


Mod tagrum, der ikke kan udnyttes,kan vægge ogloftskonstruktioner dog udføres mindst som klas-se 2 beklædning med isolering af mindst klasse Amateriale.Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioneromkring beboelsesrum udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

4.3.3 I bygninger med 2 etager og kælder skal debærende konstruktioner i kælderen og etagead-skillelsen over kælderen udføres mindst som BD-bygningsdel 60. Trappen mellem kælder og stue-etage skal adskilles fra kælder eller stueetage medkonstruktion mindst som BD-bygningsdel 60 ogdør mindst som BD-dør 30.

4.3.4 Ligger huset nærmere naboskel eller stimidte end2,5 m, skal ydervæggen udføres mindst som BD-bygningsdel 60 og slutte tæt til den yderste tag-dækning. Ved ydervægge af BD-konstruktion skalden brandadskillende konstruktion mindst føresfrem til indersiden af den udvendige beklædning.

konstruktionen eller døren kan mod-stå brand under standard i s e re tbrandprøvning.I SBI-anvisning 189 er der visteksempler på, hvorledes BD- og BS-konstruktioner kan udføres.

(4.3.3) I huse med to etager og kæl-der skal kælderen bra n d m æ s s i g tadskilles fra stueetagen. Kælder-trappen skal derfor brandmæssigtadskilles fra kælderen eller stueeta-gen. På skitsen til venstre er vist,h vo rledes adskillelsen kan ske i stue-etagen og på skitsen til højre, hvor-ledes adskillelsen kan ske i kælde-ren. Den brandmæssige adskillelseer vist med sort.

(4.3.4) Ved bygninger med tagud-hæng henledes opmærk s o m h e d e npå, at branden ikke må kunne spredesig uden om den brandadskillendekonstruktion via tagudhænget.

Teg n i n gen viser, h vo rledes den bra n d -adskillende konstruktion kan føresfrem til indersiden af den ud vendigebeklædning.

30

Udvendigbeklædning

Indvendigbeklædning

B ra n d a d s k i l l e n d ekonstruktion


4.3.5 Enfamiliehuse som sammenbygges med eller lig-ger i en afstand mindre end 5,0 m fra byggeri, derikke er omfattet af dette reglement, skal adskillesmed konstruktioner mindst som BS-bygningsdel60. Adskillelsen skal slutte tæt til den yderste tag-dækning. Ved ydervægge af BD-konstruktion skalden brandadskillende konstruktion mindst føresfrem til indersiden af den udvendige beklædning.

4.3.6 Udvendige overflader på ydervægge samt indven-dige væg- og loftsoverflader skal udføres mindstsom klasse 2 beklædning.

4.3.7 Uden på ydervægge med overflader mindst somklasse 1 beklædning kan anbringes en regnskærmmed bagvedliggende hulrum. Regnskærmen skaludføres mindst som klasse A materiale.

4.3.8 Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse Amateriale. Konstruktioner, hvori der indgår isole-ringsmaterialer, som ikke mindst er klasse Amateriale, kan dog anvendes, når de er godkendtaf Bolig- og Byministeriet.

Følgende konstruktioner, hvori der indgår isole-ringsmaterialer, som ikke er mindst klasse Amateriale, kan anvendes uden godkendelse:- hule mure, terrændæk, krybekælderdæk og i

gulvkonstruktioner på BS-etageadskillelser 60,- t ag ko n s t ru k t i o n e r, h vor isoleri n g s m at e ri a l e,

der ikke er mindst klasse A materiale, anven-des som ekstra isolering oven på isolerings-materiale, som mindst er klasse A materiale og

- ydervægge, isoleret udvendig eller indvendigmed isoleringsmateriale, som ikke mindst erklasse A materiale, dækket med mindst klasse1 beklædning.

(4.3.5) Bestemmelsen omfatter f.eks.stuehuse, der sammenbygges medavls- og driftsbygninger.

(4.3.7) Bestemmelsen er et alterna-tiv til bestemmelsen om udvendigeoverflader i afsnit 4.3.6.

31


4.4 Lydforhold4.4.1 Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et

støjniveau ved huset på over 55 dB, skal kon-s t ruktioner herunder vinduer udføre s , så detindendørs støjniveau i beboelsesrum ikke oversti-ger 30 dB.

4.5 Tage4.5.1 Tage skal have en sådan hældning, at regn og

smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af.

4.5.2 Tagdækninger skal være brandmæssigt egnedeklasse T tagdækninger.Karnapper, udestuer og lignende mindre byg-ningsdele kan udføres med transparente tagele-menter af normalt antændeligt materiale.

(4.4.1) Det udve n d i ge støjnive a ukan normalt oplyses af de stedligemiljømyndigheder. Den nødvendigely d i s o l ation kan herefter findes idenne tabel:

StøjniveauIndtil 55 60 65 70 75 80 dBLydisolationvinduer 25 30 35 40 45 50 dBydervægge 30 35 40 45 50 55 dB

(4.5.1) Dette vil sædvanligvis væreopfyldt, hvis hældningen på tagfla-den er større end 1:40 svarende til2,5 cm pr. m. Opmærk s o m h e d e nhenledes på, at sko t render børudføres med fald.

(4.5.2) Placeri n gen af karn ap p e r,udestuer og lignende må, jf. afsnit3.5 ikke hindre redningsberedska-bets mulighed for adgang til red-n i n g s å b n i n ge rn e. Dette krav erf.eks. opfyldt,hvis det er muligt at nåre d n i n g s å b n i n ge r, der ligger ove rk a rn ap p e r, udestuer og lignendemed en brandstige.Et normalt antændeligt materiale eret materiale, der ved en standardise-ret brandprøvning overholder fast-lagte kriterier for antændelse. Ett ra n s p a rent tagelement kan f. e k s .være et ovenlys.

32

Afsnit 4. Konstruktioner, brandforhold og byggepladsen 33

4.5.3 Stråtage eller andre tagdækninger, som ikke erbrandmæssigt egnede klasse T tagdækninger, kandog anvendes, hvis enfamiliehuset holdes i enafstand af mindst 10,0 m fra naboskel og sti- ogvejmidte. Har et eller flere enfamiliehuse på sam-me grund tagdækning, som ikke er brandmæssigtegnet klasse T tagdækning, skal afstanden mellemhusene mindst svare til summen af de afstande, deenkelte bygninger mindst skulle have til naboskel. Over døre og andre redningsåbninger skal stråta-ge sikres mod nedskridning ved brand.

4.5.4 Overgangen mellem opvarmede rum og tagkon-struktionen skal udføres på en sådan måde, at derikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgen-nemgang forhindres.

(4.5.3) Afstanden mellem enfamilie-huse på samme grund, hvis et ellerflere af husene har tagdækning somikke er klasse T tagdækning.

a) Afstand mellem hus med klasse Tt agdækning og hus med tag -dækning, der ikke er en klasse Tt ag d æ k n i n g. Afstanden skal mindstvære 12,5 m.

b) Afstand mellem to huse, der ikkehar klasse T tagdækning. Afstan-den skal mindst være 20,0 m.

(4.5.4) Såfremt der anvendes endampspærre til at forhindre luftgen-nemgang, anbringes den på den sideaf va rm e i s o l e ri n ge n , der ve n d e rmod det opva rmede rum. Damp-spærren udføres, så den slutter tættil ydervægge og alle former for gen-nembrydninger i loftsfladen.

10 m2,5 m

10 m

10 m

Dampspærre


4.6 Vådrum4.6.1 B a d e ru m , w c - rum med gulva fløb og andre

vådrum skal opfylde følgende krav:a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan mod-

stå de fugtpåvirkninger og de mekaniske ogkemiske påvirkninger, der normalt forekom-mer i vådrum.

b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlin-ger, tilslutninger, rørgennemføringer og lig-nende skal være vandtætte.

c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbe-lastede del af rummet have fald mod afløbet.

d. I den vandbelastede del af rummet må derikke udføres rørgennemføringer i gulvet.

e. Vægge og vægbeklædninger, herunder sam-linger, tilslutninger, rørgennemføringer og lig-nende skal være vandtætte i den vandbelas-tede del af rummet.

4.6.2 Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- ogvægkonstruktioner, der indeholder træ eller andreorganiske materialer, skal flisesystemer og fugefrib e l æ g n i n g s s y s t e m e r, som påføres i fly d e n d eform, udføres i overensstemmelse med vilkårene iBolig- og Byministeriets go d kendelse af deenkelte fabrikater.

4.7 Byggepladsen4.7.1 Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår

gener på de nærmeste grunde eller på offentligeog private vej- og fortovsarealer. Indkørsel tilbyggepladsen skal være befæstet på forsvarligmåde og holdes i forsvarlig stand.

4.7.2 På by ggepladser og under by gge a r b e j d e t sudførelse skal der gennemføres tilfredsstillendebrandværnsforanstaltninger.

(4.6.1) I SBI-anvisning 189 beskri-ve s , h vo rledes gulve og vægge ivådrum kan udføres.

(4.7.1) Der henvises til Arbejdsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1017 af15. december 1993 om indretning afbyggepladser og lignende arbejds-steder.

(4.7.2) I Bygge- og Boligstyrelsenscirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 ominstruks for brandværnsforanstaltnin-ger under byggearbejder på frededebygninger er der nærmere redegjortfor brandsikring af byggepladser.

34

Afsnit 5. Varmeisolering

5.1 Generelt5.1.1 Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte, så

unødvendigt energiforbrug undgås og tilfreds-stillende sundhedsmæssige forhold opnås.

5.1.2 Bygningsdele mod det fri må af hensyn til kon-densrisikoen kun indeholde kuldebroer i uvæsent-ligt omfang. Den energimæssige virkning af kul-debroer skal medtages ved beregning af U-værdi-en for de enkelte bygningsdele.

5.1.3 Bygningsdele omkring rum og bygninger opvar-met til mindst 5°C skal overholde U-værdierne iafsnit 5.5.

5.1.4 Ved beregning af U-værdier og transmissionstabanvendes DS 418, Regler for beregning af byg-ningers varmetab.

5.1.5 Bestemmelserne i afsnit 5.1 - 5.5 træder i kraftden 15. december 1998.

5.2 U-værdier for bygningsdele5.2.1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvar-

mes til mindst 18°C, skal udføres med en trans-missionskoefficient U, der højst er følgende:

W/m2 °C

Ydervægge med vægt under 100 kg/m2 0,20

Ydervægge med vægt over 100 kg/m2

og kældervægge mod jord 0,30

Skillevægge og etageadskillelser moddelvist opvarmede eller uopvarmede rum 0,40

(5.1.1) Va rm e i s o l e ri n gen kan udføre sefter en af de 3 metoder, der fremgåraf afsnit 5.2, 5.3 og 5.4. Der er valg-frihed mellem disse metoder.

(5.2.1) Ved beregning af ydervæggesvægt medregnes kun den del afvæggen, der ligger indenfor et evt.hulrum, der er ventileret.

I SBI-anvisning 189 er der eksem-pler på konstruktioner, der opfylderkravene, og der er redegjort for,hvordan U-værdierne og vinduernesareal kan ændres.Ved delvist opvarmede rum forståsher rum, der har en temperatur, derer mere end 8°C lavere end i detaktuelle rum.

35


Terrændæk, kældergulve og etage-adskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,20

Loft- og tagkonstruktioner herunderskunkvægge 0,15

Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,20

Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvæg-ge samt lemme (gælder ikke ventilations-åbninger mindre end 500 cm2) 1,80

5.2.2 Det er en forudsætning for anvendelse af denævnte U-værdier, at det samlede areal af vindu-er og døre, herunder ovenlys, glasvægge og lem-me mod det fri højst udgør 22 pct. af bygningensopvarmede etageareal.

5.3 Varmetabsramme5.3.1 U - v æ rd i e rne kan ændres og vinduesare a l e t

forøges, hvis husets samlede varmetab ikke der-ved bliver større, end hvis kravene i afsnit 5.2 varopfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindstisoleres svarende til U-værdierne i afsnit 5.5.

5.4 Energiramme5.4.1 Vinduesarealer kan vælges frit og U-værdier ænd-

res, hvis husets samlede årlige varmebehov tilrumopvarmning og ventilation overholder ener-girammen i afsnit 5.4.2. De enkelte bygningsdeleskal dog mindst isoleres svarende til U-værdiernei afsnit 5.5.

(5.2.2) Arealet af et vindue eller endør måles som åbningen i yder -væggen.Ved etagearealet forstås det samle-de areal af de etager eller dele her-af, der er opvarmede.

(5.4.1) Ved beregning af det årligevarmebehov kan der bl.a. tages hen-syn til solindfald, personvarme oghusets va rm e a k k u mu l e rende ege n-skaber. Beregning af varmebehovetkan ske på grundlag af SBI-anvis-ning 189.

36

b

h

h

b


5.4.2 Det samlede varmebehov til rumopvarmning ogventilation pr. m2 opvarmet etageareal må højstvære 160 MJ/m2 pr. år med et tillæg på 110 MJ/m2

pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovetmå ikke overstige 250 MJ/m2 pr. år.

5.5 Mindste varmeisolering5.5.1 Benyttes varmetabsrammen i afsnit 5.3 eller ener-

girammen i afsnit 5.4, skal de enkelte bygnings-dele mindst isoleres svarende til U-værdierne inedenstående tabel. Tilsvarende skal bygningsde-le omkring rum og bygninger, der opvarmes tilmindst 5°C, udføres med U-værdier, der højest erfølgende:

(5.4.2) Energirammen kan udtrykkessåledes:

160 + MJ / m2 pr. år

dog maks. 250 MJ / m2 pr. år

hvor

etageantallet

e =

Bestemmelsen gælder også husemed balanceret mekanisk ventilati-on. Det beby ggede areal er deto p va rmede etage a real pro j i c e re tned på vandret plan.

Eksempler på energi rammer ve dforskellige størrelser huse, angivet iGJ/år.

Eksempel 1: Huse i en etage, d.v.s.med etageantallet e = 1,0

80 100 150 m2

20 25 37,5 GJ/år

Eksempel 2: Hus med udnyttet tagetageDet opvarmede etageareal:150 m2

Det bebyggede areal: 83,3 m2

Det betyder, at huset har etageantal-let e = 1,8 og en energiramme på 33,2 GJ/år

(5.5.1)Kravene til mindste varme-i s o l e ring omfatter by g n i n g s d e l eo m k ring ru m , der opva rmes tilmindst 5°C. For at undgå gener iform af kondens og lignende på kol-de flader ved normal brug skal dee n kelte bygningsdele også ve dberegning efter afsnit 5.3 og 5.4opfylde kravene til mindste varme-isolering.

37

110e

Det opvarmede etagearealDet bebyggede areal


W/m2 °C

Ydervægge med vægt under 100 kg/m2 0,30

Ydervægge med vægt over 100 kg/m2

og kældervægge mod jord 0,40

Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er delvist opvarmede elleruopvarmede 0,60

Terrændæk, kældergulve mod jord ogetageadskillelser over det fri eller ven-tileret kryberum 0,30


Flade tage og skråvægge direkte modtag 0,25

Vinduer, yderdøre, ovenlys, glasvægge,porte og lemme mod det fri eller modrum, der er uopvarmede 2.90

38

Afsnit 6. Indeklima

6.1 Generelt6.1.1 Enfamiliehuse skal opføres, så der under normal

brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds-og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.

6.2 Ventilation6.2.1 Ventilationen kan udføres ved systemer for natur-

lig ventilation eller mekanisk ventilation. Ventila-tionssystemer skal drives og vedligeholdes, så dei benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der eranført i afsnit 6.3, og så ventilationskanaler ogventiler mindst har de dimensioner, som er anførti afsnit 6.3.

6.2.2 Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennemåbninger direkte til det fri eller med ventilations-anlæg med indblæsning.

6.2.3 Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal detsikres, at der ikke optræder træk i opholdszonen.

(6.1.1) Den by g n i n g s m æ s s i ge del afindeklimaet er først og fremmest fa s t-l agt ud fra den anvendte ve n t i l ation ogfo ru re n i n ge rne indendørs , h e ru n d e rf u g t p roduktionen. Der bør altid beny t-tes by gge m at e rialer med den lave s tmu l i ge afgivelse af fo ru re n i n ge r. Sund-hedsmæssigt tilfredsstillende forhold iby g n i n ger omfatter også ko m fo rt ogve l v æ re. Der henvises til SBI-anv i s n i n g1 8 9 .

(6.2.1) Boliger anses normalt for atv æ re benyttet døgnet rundt. Ve n t i l ationssystemer re fe re rer både tiln at u rlig ve n t i l ation og mekanisk ve n t i-l at i o n , og ve n t i l ationsanlæg re fe re re ralene til mekanisk ve n t i l at i o n .B e s t e m m e l s e rne om ve n t i l ation va re t a-ger alene de almene ve n t i l at i o n s b e h ov.I ru m ,h vor der udøves sådanne fo rm e rfor erhve rv, som sædvanligvis kanu d ø ves i forbindelse med en bolig, k a nder være behov for yderl i ge re ve n t i l at i-on ve d r ø rende selve arbejdets art ogu d f ø re l s e. Krav om yderl i ge re ve n t i l a-tion stilles i givet fald i medfør afa r b e j d s m i l j ø l ov giv n i n ge n .

(6.2.3) For at undgå træk bør lufthas-tigheder i opholdszonen højst være0,15 m/s.O p h o l d s zonen er den del af et ru m ,som man normalt opholder sig i.

39

Afsnit 6. Indeklima

6.2.4 Overføring af luft fra et rum til et andet, herunderrecirkulation mellem rum, må kun ske fra mindretil mere forurenet rum.

6.3 Luftskiftets størrelse6.3.1 I ethvert beboelsesrum og i huset totalt skal der

være et luftskifte på mindst 0,5 gang i timen, sva-rende til en volumenstrøm på 0,32 l/s pr. m2 veden rumhøjde på 2,3 m. I køkken, baderum, wc-rum og bryggers eller lignende skal der være ud-sugning.Dette krav anses for opfyldt, når rummene venti-leres, som anført i det følgende.Dimensionering af det samlede åbningsareal afudeluftventiler kan som alternativ til de angivneminimumsstørrelser bestemmes ud fra en ventila-tionsteknisk beregning.

BeboelsesrumTilførsel af udeluft:Både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og éneller fl e re udeluftventiler med en samlet friåbning på mindst 60 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulv-areal, når der benyttes naturlig ventilation, ogmindst 30 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulvareal, nårder benyttes mekanisk udsugning.

U d e l u f t ventiler anbri n ges bedst ove nover en ra d i at o r. Herved opnås, at denva rme opadstigende luftstrøm fra ra d i-at o ren opblandes med udeluften, s åtræk undgås.

(6.2.4) De mere luftfo ru renede rum vilbl.a. være køkke n e r, b a d e rum og wc-ru m .

(6.3.1) Gasreglementet indeholderogså bestemmelser om ve n t i l ation afru m ,h vor der forbrændes gas. Gasreg-lementets bestemmelser supplerer by g-n i n g s reglementets bestemmelser ogskal derfor også opfyldes, når deri n s t a l l e res gasildsted i et hus. En udeluftventil bør i fo rn ø d e n to m fang kunne fi l t re re den indko m n eluft og bør placere s , så den indko m n eluft bl iver mindst mulig fo ru re n e t .U d e l u f t ventilen bør kunne reg u l e re s ,og den bør kunne betjenes fra gulv.Ve d r ø rende træk se afsnit 6.2.3 og ve d-r ø rende ly d i s o l ation se afsnit 4.4.1.

Til beb o e l s e s rum er der kun krav omt i l f ø rsel af udeluft, men ikke om udsug-ning (fjernelse af luft), idet den fo reg å rgennem køkke n , bad m.v.

40

Afsnit 6. Indeklima

KøkkenTilførsel af luft:Oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluft-ventil med fri åbning på mindst 30 cm2 og/elleråbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet.

Fjernelse af indeluft:Enten emhætte og mekanisk udsugning med volu-menstrøm på 20 l/s,eller emhætte og naturligt aftræk med kanal-tværsnit på mindst 200 cm2.

Bade- og wc-rumTilførsel af luft:Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil medfri åbning på mindst 100 cm2 og/eller åbning påmindst 100 cm2 mod adgangsrummet.

Fjernelse af indeluft:Enten mekanisk udsugning med volumenstrøm på15 l/s,eller naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst200 cm2.

Særskilt wc-rumTilførsel af luft:Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil medfri åbning på mindst 50 cm2 og/eller åbning påmindst 100 cm2 mod adgangsrummet.

Fjernelse af indeluft:Enten mekanisk udsugning med volumenstrøm på10 l/s,eller naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst200 cm2.

Bryggers eller opbevaringsrumTilførsel af luft og fjernelse af indeluft som forsærskilt wc-rum.

S e l vom køkkenet er en del af et beb o e l-s e s ru m , gælder kravene om tilførsel afluft og fjernelse af indeluft fo rt s at .

En emhætte er fo rsynet med mekaniskudsugning med aftræk til det fri. Hvisder benyttes konstant mekanisk udsug-n i n g, kan den fo regå gennem emhæt-t e n .

41

Afsnit 6. Indeklima

Kælder-rumTilførsel af udeluft:Udeluftventil med en fri åbning på mindst 30 cm2.

Fjernelse af indeluft i mindst ét kælder-rum:Enten mekanisk udsugning med volumenstrøm på10 l/seller naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst200 cm2.

6.3.2 For andre rum end de i afsnit 6.3.1 nævnte skalventilationens dimensionering godkendes af kom-mu n a l b e s t y relsen under hensyn til ru m m e t sstørrelse og anvendelse.

6.4 Forureninger fra byggematerialer6.4.1 Generelt

Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe,partikler eller ioniserende stråling, der kan giveanledning til et utilfredsstillende sundhedsmæs-sigt indeklima.

6.4.2 FormaldehydSpånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og lig-nende plader, der indeholder formaldehydafgivendelim, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kon-trolordning, der er godkendt af Bolig- og Byministe-riet.Va rm e i s o l e ri n g s m at e ri a l e r, der fremstilles ved opskum-ning af urea og formaldehyd, må kun anvendes, hvisde er omfattet af en kontrolordning, der er godkendtaf Bolig- og Byministeriet. Materialerne må kunanvendes til isolering af ydervægskonstruktioner.

(6.3.2) Det gælder f.eks. en sauna.

(6.4.1) Der bør altid benyttes by gge-m at e rialer med den lavest mu l i ge afgi-velse af fo ru re n i n ger til indeklimaet.Der er etabl e ret en mærk n i n g s o rd n i n gfor by ggeva re r, Dansk IndeklimaM æ rk n i n g. Der henvises til SBI-anv i s-ning 189.Der gøres opmærksom på, at A r b e j d s-tilsynet kan have udgivet særl i ge reg l e rfor håndtering af visse by gge m at e ri a-l e r, f.eks. asbestholdige by gge m at e ri a-l e r, m i n e raluld og fly ve a s ke, som skalf ø l ge s , uanset om arbejdet udføres fo ren arbejdsgiver eller ej.

(6.4.2) Det ove ro rdnede fo rmål med fo r-m a l d e hy d b e s t e m m e l s e rne er at sikre, atfo rm a l d e hy d ko n c e n t rationen inden-dørs, under realistisk brug af de pågæl-dende by gge m at e rialer og under fa s t-l agte og normale ve n t i l at i o n s fo r h o l d,t e m p e rat u r forhold og luftfugtighedsfo r-h o l d, i k ke ove rs t i ger 0,15 mg/m3. Krave to m fatter kun plader, der indeholder fo r-m a l d e hy d a f givende lim, og således ikkep l a d e r, der er limet med f.eks. fe n o l - ,re s o rcinol- eller isocya n atlim uden til-sætning af ure a fo rm a l d e hy d.

42

Det kælderru m , der fo rsynes med uds-u g n i n g, bør være rummet planlagt tilva s ke ru m .

Afsnit 6. Indeklima

6.4.3 AsbestA s b e s t h o l d i ge mat e rialer må ikke anve n d e sindendørs.

6.4.4 MineraluldM i n e ra l u l d s h o l d i ge mat e rialer med ove r fl a d e rmod indeklimaet skal være forsvarligt konstruere-de, og de anvendte materialer skal være holdbareog velegnede til formålet, så de ikke afgiver mine-raluldsfibre til indeklimaet.

6.4.5 Flyveaske og slagger fra kulfyringFlyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttessom underlag for byggeri, skal dækkes af etgruslag eller tilsvarende på mindst 0,2 m med envægt på 300 kg/m 2.

6.5 Forureninger i øvrigt6.5.1 Kvælstofilter

Kvælstofilter afgivet til indeklimaet fra forbrænd-inger i komfurer, centralvarmekedler og lignendeskal begrænses ved bortførsel af røggasserne.

6.5.2 RadonBygningskonstruktioner mod undergrunden skaludføres lufttætte.

Der er en go d kendt ko n t ro l o rd n i n gunder Tr æ p l a d e ko n t rollen. Metoder ogfa s t l agte ko n t ro l b e t i n gelser er specifi-c e ret i Tr æ p l a d e ko n t rollens go d ke n d e l-ses- og ko n t ro l reg l e r.

(6.4.3) Det er ge n e relt fo r budt at bru gea s b e s t , se A r b e j d s m i n i s t e riets beke n d t-g ø relse nr. 660 af 24. september 1986med ændri n ger af 11. december 1992.

(6.4.4) Kravet omfatter produkter afm i n e ra l u l d, dvs. produkter der har enuldet konsistens og er fab ri ke ret afsmeltet sten, s l agger eller glas. Krave to m fatter f.eks. visse lofter, i n d -blæsningskanaler og ly dd æ m p e re ii n d bl æ s n i n g s a n l æ g. Va rm e i s o l e ri n g s-m at e ri a l e r, der ikke er i direkte fo r b i n-delse med indeklimaet, er ikke omfat t e taf kravet. Kravet kan anses for opfyldt,f.eks. hvis mat e ri a l e rne er ove r fl a d eb e-handlede eller på anden måde afdæk-ke d e, i n d k apslede eller fo rs eg l e d e.

(6.4.5) A ffaldet fra kulfyri n g, f.eks. frak ra f t v æ rke r, kan indeholde ra d i o a k t ives t o ffer fra kullene, som udsender ga m-m a s t r å l i n g. Strålingsbidraget inden-dørsf ra et underl ag af sådant affald kan re d u-c e re s , når det dækkes af f.eks. et gru s l ag.U n d e rl ag må ikke medføre fugtskaderpå ko n s t ru k t i o n e r, j f. afsnit 4.1.2.

(6.5.1) For køkkener er kravet opfyldtmed udsugning gennem emhætte, s o mk r æ vet i afsnit 6.3.1.

(6.5.2) Radon er en ra d i o a k t iv gas ogkommer især fra undergrunden. Radonfo r h i n d res i at trænge op i by g n i n ge rved at gøre fundamenter, t e rr æ n d æ k ,g u l ve, k æ l d e rg u l ve og kældery d e r-v æ gge lufttætte ved f.eks. at udføre

43

Afsnit 6. Indeklima

ko n s t ru k t i o n e rne af beton med omhy g-gelig udføre l s e, så der opnås en go d,e n s a rtet og rev n e f ri ko n s t ru k t i o n , ogved at tætne omkring rør- og kanalge n-n e m f ø ri n ger i disse by g n i n g s d e l e. Derh e nvises til Bygge- og Boligstyre l s e n s“ Vejledning om Radon og ny by gge ri ” .For eksisterende by g n i n ger kan derp eges på fl e re fo rs ke l l i ge metoder til atre d u c e re radonindholdet i indeklimaet.Der henvises til Bygge- og Boligstyre l-sens pjece “Radon og enfa m i l i e h u s e ” .I pjecen er info rm e ret om, h vo rd a nman med udgangspunkt i enkle by gge-t e k n i s ke vurd e ri n ger kan skønne beho-vet for at fo r b e d re by g n i n gen ra d o n-mæssigt. Hvis ke n d s k ab til det ko n k re-te indhold af radon skal indgå i ove r-ve j e l s e rne om behovet for at fo r b e d reby g n i n gen ra d o n m æ s s i g t , eller hvise ffekten af en iv æ rk s at fo r b e d ring skalv u rd e re s , kan der fo re t ages målinge rfør og eventuelt efter de udførte fo r-b e d ri n ge r. De intern ationale anbefa-l i n ger er, at der bør fo re t ages fo ra n-s t a l t n i n ger med henblik på at re d u c e reradonindholdet i indeklimaet, n å rradonindholdet ligger mellem 200b e c q u e rel pr. kubikmeter, B q / m3 og 600B q / m3. På den baggrund anbefa l e s , atder i eksisterende by g n i n ger iv æ rk s æ t-tes enkle og billige fo r b e d ri n ge r, n å rradonindholdet er mellem 200 Bq/m3

og 400 Bq/m3, og at der iv æ rk s æ t t e sm e re effe k t ive fo r b e d ri n ge r, når ra d o n -indholdet ove rs t i ger 400 Bq/m3 . Fo rny by gge ri anbefa l e s , at ra d o n i n d h o l-det ikke ove rs t i ger 200 Bq/m3.

Lufttætning mellem fundament ogbetonplade fo re t ages ved at ove rd æ k kek u l d eb ro i s o l e ri n ge n .

44

45Afsnit 6. Indeklima

6.5.3 Anden forurening fra undergrundForurening fra tidligere lossepladser, gasværker,forurenede industrigrunde og lignende må ikkegive anledning til et sundheds- eller sikkerheds-mæssigt utilfredsstillende indeklima. Bygnings-konstruktioner mod undergrunden skal udføressåvel lufttætte som diffusionstætte, såfremt foru-reningen i jorden ikke er fuldstændigt oprenset. Ide særlige tilfælde, hvor grunden inden bebyggel-se ikke oprenses delvis af hensyn til beskyttelse afgrundvand og de øvre jordlag, kan kommunalbe-styrelsen stille yderligere krav.

(6.5.3) Der henvises til lov nr. 420 af13. juni 1990 om affa l d s d epoter og lovn r. 358 af 6. juni 1996 om miljøbesky t-telse og til afsnit 1.8. De mu l i ge jord-fo ru re n i n ger kan trænge op i by g n i n-ger især ved luftge n n e m gang og ve dd i ffusion gennem fundamenter, t e r-r æ n d æ k ,g u l ve, k æ l d e rg u l ve og kælder-y d e rv æ gge. Luftge n n e m ga n gen re d u-c e res ved at gøre ko n s t ru k t i o n e rne luft-t æ t t e, se afsnit 6.5.2. Diffusionen re d u-c e res ved at gøre ko n s t ru k t i o n e rne dif-f u s i o n s t æ t t e, f.eks. ved at anvende enb e t o n k valitet sva rende til moderat mil-jøklasse og maksimalt 5 pct. porøset i l s l ag s m at e ri a l e r. Der henvises til DS4 1 1 , N o rm for betonko n s t ru k t i o n e r.

46Afsnit 7. Installationer

7.1 Generelt7.1.1 Installationer i huset eller i dettes umiddelbare

nærhed skal udføres, så de ikke svækker eller påanden måde skader bygningens konstruktioner.

7.1.2 Installationer skal udføres, så de ikke medførerbrand- og eksplosionsfare.

7.1.3 Installationer skal udføres, så de medfører sund-hedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

7.1.4 Installationer herunder rørledninger og beholdereskal isoleres mod varmetab og kondensation efterDS 452, Norm for termisk isolering af tekniskeinstallationer.

7.1.5 Installationer skal beskyttes mod frostspræng-ning, hvor der kan være risiko for, at de udsættesfor frost.

(7.1.1) Kravene til udførelse af elek-triske installationer findes i stærks-trømsbekendtgørelsen.Kravene til udførelse af gasinstalla-tioner findes i gasreglementet. For-s va rlig udførelse af installat i o n e rbetyder f.eks., at konstruktionernesbrandtekniske egenskaber ikke måfo rri n ges ved rørge n n e m f ø ri n ge r.Det vedrører desuden forhold, derhar betydning for anvendelsen afbygningen, som sikring mod rottersamt mod fugt og lugtgener.Byggearbejder ved gas-, vand- ogafløbsinstallationer må kun udføresaf personer eller virksomheder, somhar autorisation efter bestemmelser-ne i lov nr. 250 af 8. juni 1978 omudførelse af gas-, vand- og afløbsin-stallationer.

(7.1.2) Bestemmelsen medføre rbl.a., at ildsteder for fast brændselikke må tilsluttes lukkede anlæg, idetfyringen i disse ildsteder ikke erautomatisk styret som i olie- og gas-fyrede kedler. Der er derfor fare forperiodevis overophedning og der-med fare for eksplosion i varmean-lægget, se iøvrigt afsnit 8.1.1.

(7.1.3) Installationer udføres, så deh i n d rer indtrængen af radon oganden forurening fra grunden, jf.afsnit 6.5.2 og 6.5.3.

Afsnit 7. Installationer

7.1.6 Tekniske installationer må ikke give et støjniveaui beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB.Grænsen skærpes med 5 dB til 25 dB for momen-tane lyde og for støj med en ren tone.

7.2 Varme- og varmtvandsanlæg7.2.1 Varmeanlæg skal udføres efter DS 469, Norm for

varmeanlæg med vand som varmebærende medi-um.

7.2.2 Anlæg for el- og luftvarme skal forsynes medautomatisk regulering, så varmetilførslen kan til-passes va rm eb e h ovet. A n l æ gget skal fo rs y n e smed tids- og temperaturstyring, så varmetilførslentil rummene kan afbrydes eller reduceres i perio-der uden benyttelse.

7.2.3 Va rm e a n l æ g, der skal tilsluttes fjernva rm e,dimensioneres for en fjernvarmefremløbstempe-ratur på 70°C og en afkøling af fjernvarmevandetpå mindst 30°C ved -12°C udetemperatur.

7.2.4 B ru g s vandsanlæg dimensioneres for en fjern-varmefremløbstemperatur på 60°C og en afkølingpå mindst 20°C.

7.2.5 Bestemmelserne i afsnit 7.2.3 og 7.2.4 træder ikraft, når den kommunale varmeforsyningsplan-

(7.1.6) Ved tekniske installat i o n e rfo rstås bl.a. afl ø b s i n s t a l l at i o n e r,ventilationsanlæg, varmeanlæg, af-løbskværne m.m.Grænserne for støjniveauet i beboel-sesrum gælder for umøblerede rum.Den anvendte lydtekniske betegnelsestøjniveau LAeq,T er nærmere defi-neret i DS/ISO 1996 Akustikmåling.Momentane lyde er kortvarig støjf.eks. fra start og stop af motorereller automatisk reguleringsudstyr.Støj med en ren tone er f.eks. fløjtenfra en ventilator.

(7.2.1) Normen indeholder bl . a .funktionskrav til varmegiveres sty-ring og regulering. Herudover inde-holder normen funktionskrav til ind-regulering af varmeanlæg og krav tilvejledninger for brug, drift og vedli-gehold.

(7.2.3) For varmeanlæg, der forsy-nes direkte med fjernvarme, dimen-s i o n e res va rm e a f give rne for enf re m l ø b s t e m p e ratur på 70°C. Fo rva rm e a n l æ g, der tilsluttes via envarmeveksler, må der ved dimensio-nering af varmeafgivere tages hen-syn til temperaturfaldet i varmeveks-leren.

(7.2.4) Brugsvandsanlæg dimensio-neres for sommerforhold af hensyntil fjernvarmeværkets mulighed forat sænke fremløbstemperaturen efterudeklimaet.

47

Afsnit 7. Installationer

lægning efter varmeforsyningsloven dokumente-rer, at overgang til lavtemperaturdrift kan ske ivarmeforsyningsområdet.

7.2.6 Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt min-dre end 120 kW samt anlæg med varmepumperskal dimensioneres og udføres, så energiøkono-misk drift opnås. Varmeafgivere dimensioneresfor en middeltemperatur på vandsiden på maksi-malt 55°C ved en udetemperatur på -12°C.

7.2.7 For varmeanlæg med indfyret effekt over 120 kWfyret med olie, gas eller fast brændsel dimensio-neres rørnet og varmeafgivere for en fremløbs-temperatur på maksimalt 70°C og en returtempe-ratur på højst 40°C ved -12°C udetemperatur.B ru g s vandsanlæg dimensioneres efter afsnit7.2.4.

7.2.8 Ved installation af centralvarmekedler med olie-brænder eller gasblæseluftbrænder skal brænde-ren indreguleres. Indregulering skal også findested ved udskiftning.

7.3 Ventilationssystemer7.3.1 Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud

fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og inde-klimamæssige hensyn.

7.3.2 Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, atfunktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andreluftforbrugende installationer, og så unødvendigtenergiforbrug undgås.

(7.2.6) Den energi ø ko n o m i s kedimensionering og udførelse samttilpasning af komponenter omfattervalg af ke d e l , b r æ n d e re ffe k t e n ,brænderens reguleringsområde, var-meoverførende komponenter, varme-fordelingskomponenter og varmeaf-givere samt styring og regulering.For varmepumper og kedler med lil-le vandindhold bør rørnettet dimen-sioneres for en afkøling på maksi-malt 15°C ved en udetemperatur på-12°C.

(7.2.8) Ved indreg u l e ring af ga s -blæseluftbrændere henvises til gas-reglementet.

(7.3.1) Ventilationssystemer refere-rer både til naturlig ventilation ogmekanisk ventilation, og ventilati-onsanlæg refererer alene til meka-nisk ventilation.

(7.3.2) Luftforbrugende installatio-ner kan bl.a. være gas- og oliefy-ringsinstallationer, pejse, brændeov-ne, tørretumblere, tørreskabe og lig-nende.For ventilation af rum med gasild-steder henvises til gasreglementet.

48


7.3.3 Ventilationsanlæg skal udføres i overensstemmel-se med DS 447, Norm for ventilationsanlæg ogDS 428, Norm for brandtekniske foranstaltningerved ventilationsanlæg.

7.3.4 Ve n t i l ationsanlæg med både mekanisk ind-blæsning og mekanisk udsugning skal forsynesmed effektive energigenvindingsaggregater.

7.3.5 Ventilationssystemer skal udføres, så anlæg ogkanaler kan renses og vedligeholdes.

7.3.6 Ventilationssystemer skal drives og vedligehol-des, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk for-svarlig stand.

7.3.7 Ve n t i l ationsanlæg med både mekanisk ind-blæsning og mekanisk udsugning skal forsynesmed måleinstrumenter eller måleudtag, d e rmuliggør kontrol af driftsforhold og energifor-brug.

7.3.8 Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tagog have en sådan højde, at der bliver tilfredsstil-lende funktion.

7.3.9 Ventilationskanaler til naturlig ventilation skal,hvad angår tæthedskrav, opfylde DS 447, Norm

(7.3.8) Der henvises til SBI-anvis-ning 189 vedrørende udførelse afkanaler.

Aftrækskanal fra køkken, bade- ogwc-rum føres helt op til tagkippen.

(7.3.9) I DS 447, Norm for ventilati-onsanlæg opereres med to tætheds-klasser. For ventilationskanaler tiln at u rlig ve n t i l ation er alene tæt-hedsklasse A relevant.


for ventilationsanlæg.

7.4 Vandinstallationer7.4.1 Installationer for vand skal udføres efter DS 439,

Norm for vandinstallationer.

7.5 Afløbsinstallationer7.5.1 Installationer for afløb skal udføres efter DS 432,

Norm for afløbsinstallationer.

7.5.2 For installationer, der ikke er omfattet af DS 432,N o rm for afl ø b s i n s t a l l at i o n e r, skal dimensio-neringen og udførelsen godkendes af kommunal-bestyrelsen.

7.6 Renovationsanlæg7.6.1 Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt og med størst mulighensyntagen til genbrugsfremmende affaldssyste-mer.

7.6.2 Der skal sikres mulighed for, at håndtering, sorte-ring, opbevaring, bortskaffelse og transport afaffald kan ske forsvarligt. Omfanget af beholdere,bokse m.v. og omfanget af nødvendig plads tilaffald sorteret i flere fraktioner fastsættes af kom-munalbestyrelsen.

7.6.3 Affaldsbeholdere, bokse m.v. skal være placeret isamme niveau som tilkørsel for renovationsaf-hentningen, eller så affaldet nemt kan afhentesved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

(7.4.1 og 7.5.1) Materiel til vand- ogafløbsinstallationer skal være god-kendt af Bolig- og Byministeriet.

(7.6.1) Der henvises til Arbejdstilsy-nets anvisning nr. 4.1.0.1/93 ommanuel håndtering og transport afd agre n ovation og til A r b e j d s t i l s y-nets cirkulære nr. 10/90 om kon-s t ruktion af re n ovat i o n s s y s t e m e rm.v.

51Afsnit 8. Ildsteder og skorstene

8.1 Ildsteder8.1.1 Centralvarmekedler, brændeovne, pejse og andre

ildsteder skal udføres og installeres, så der ikkeopstår fare for brand, eksplosion, forgiftning ogsundhedsmæssige gener.

8.1.2 Der skal anvendes materialer, der er modstands-dygtige over for røggasser, ild, varme og korrosi-on.

8.1.3 Der skal være mulighed for rensning.

8.1.4 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere tempe-raturer på brændbare materialer end 80°C.

8.1.5 Anlæg bestående af en centralvarmekedel og enoliebrænder eller gasbrænder skal have en til-fredsstillende virkningsgrad.

8.1.6 Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230,Sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere ogDS/EN 267, Funktionskrav og prøvning for for-støvningsoliebrændere.

8.1.7 Oliefyrede varmtluftsaggregater skal opfylde kra-vene til luftvarmere af klasse A i DS 2187, Olie-fyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft.

8.1.8 Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600kW skal udføres og installeres i overensstemmel-se med Dansk Brandteknisk Instituts brandtekni-ske vejledning nr. 22, Halmfyringsanlæg, opstil-ling, indretning samt drift og vedligehold.

(8.1.1) I SBI-anvisning 189 er rede-gjort for installation af ildsteder ogskorstene.Med hensyn til gasildsteder henvisestil bestemmelserne i gasreglementet.Arbejder ved gasinstallationer måkun udføres af personer eller virk-somheder, som har autorisation efterbestemmelserne i lov nr. 250 af 8.juni 1978 om gas-, vand- og afløbs-installationer.

(8.1.5) Kravet til virkningsgrad eropfyldt, når anlægget opfylder Byg-ge- og Boligstyrelsens bekendtgørelsenr. 488 af 7. juni 1994 om krav tilvirkningsgrad i varmtvandskedler,der anvender flydende eller luftfor-migt brændsel.

Afsnit 8. Ildsteder og skorstene

8.1.9 Biobrændselsfyrede centralvarmekedler med eneffekt på indtil 600 kW skal udføres og installeresi ove rensstemmelse med Dansk Bra n d t e k n i s kInstituts brandtekniske vejledning nr. 32, Bio-brændselsfyrede centralvarmekedler.

8.1.10 Lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjenterøgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gen-nemstrømningsareal på mindst 20 cm2.

8.1.11 Vandbeholdere i pejse, brændeovne og andre ild-steder til fast brændsel må ikke sluttes til lukkedecentralvarmeanlæg. Ved lukkede centralvarmean-læg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og til-sluttet trykekspansionsbeholder.

8.2 Luft til forbrænding8.2.1 Til rum med centralvarmekedel, brændeovn, pejs

eller andet ildsted skal der være tilstrækkeligtilførsel af luft til forbrændingen.

8.3 Tilslutning til skorsten8.3.1 Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den

indfyrede effekt. Tilsluttes der flere ildsteder tilsamme skorsten, skal lysningsarealet svare til ild-stedernes samlede effekt.

(8.1.11) Forbudet mod tilslutning tillukkede anlæg skyldes, at fyringen idisse ildsteder ikke er automatisk sty-ret som i olie- og gasfyrede kedler.Der er derfor fa re for peri o d ev i sove rophedning og dermed fa re fo reksplosion i varmeanlægget. Se ogsåafsnit 7.1.2.

(8.3.1) Den indfyrede effekt for de fle-ste ildsteder vil kunne oplyses affabrikanten.Det er vigtigt, at lysningsarealet ertilpasset den indfyrede effekt. Et for-kert lysningsareal kan give en dårligforbrænding og dermed ri s i ko fo rk u l i l t e fo rgi f t n i n g. Generelt bør ly s-ningsarealet mindst være 50 cm2 (80mm diameter) for olie- og gasfyredeildsteder og mindst 175 cm2 (150 mmdiameter) for ildsteder til fast brænd-sel. SBI-anvisning 189 giver bl.a. vejled-ning i dimensionering af skorstene iforhold til den indfyrede effekt og detanvendte brændsel.

For gasfyrede ildsteder gælder gas-reglementets bestemmelser. Gasregle-mentet stiller betingelser for tilslut-ning af gasfyrede ildsteder til eksiste-

52


8.3.2 Et åbent ildsted må kun tilsluttes egen selvstæn-dig skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lys-ningsarealet i skorsten og røgrør skal være mindst300 cm2. Hvis ildstedets frie åbning ikke er størreend 2.500 cm2, kan lysningsarealet nedsættes til175 cm2.

8.3.3 Tilsluttes 2 eller flere ildsteder i modstående sideraf skorstenen, skal tilslutningerne være forsat, såder er en højdeforskel mellem dem på mindst 250mm.

8.4 Skorstene og røgrør8.4.1 Skorstene og røgrør skal udføres og installeres, så

der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skade-lig ko n d e n s , fo rgiftning og sundhedsmæssigegener.

8.4.2 Der skal anvendes materialer, der er modstands-dygtige over for røggasser, ild, varme og korro-sion.

8.4.3 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere tempe-raturer på brændbare materialer end 80°C.

8.4.4 Skorstene skal have en sådan udformning, lys-ningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillendetrækforhold og røgafkast.

rende skorstene. Et gasildsted må ikkesluttes til en skorsten, hvortil der slut-tes en pejs eller brændeovn.

(8.3.2) Ved et åbent ildsted (pejs) for-stås et ildsted, der ikke er forsynetmed låger eller lignende.

(8.3.3) Mellem tilslutninger i skorste-nens modstående sider skal der væreen højdeforskel på mindst 250 mm.

(8.4.1) I SBI-anvisning 189 er rede-gjort for, hvorledes skorstene og røg-rør kan udføres.

(8.4.4) Hvis et fyringsanlæg medførervæsentlige røgluftgener for omgivel-s e rn e, giver miljøbesky t t e l s e s l ove nkommunalbestyrelsen mulighed for atkræve, at ildsteder og skorstene ellerfyringen ændres, så generne ophører.Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes,

53

min. 250 mm


8.4.5 Balanceret aftræk fra olie- eller fastbrændselsked-ler skal udføres, så røgafkastet ikke giver lugt- ogsundhedsmæssige gener.

8.4.6 Skorstene og røgrør skal forsynes med det nød-vendige antal renselemme. Renselemme i skorste-nen skal mindst sva re til sko rstenens ly s n i n g s a re a l .

8.4.7 Skorstene skal være tilgængelige for udvendigeftersyn.

8.4.8 Hvis skorstenen er indrettet til at renses fra top-pen, skal der være tilfredsstillende adgangsmulig-heder til skorstenen.

8.4.9 Små stålskorstene, skorstenselementer og skor-stensforinger skal være godkendt af Bolig- ogByministeriet.

8.5 Afstande til brændbart materiale8.5.1 Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes

i en afstand af 500 mm fra brændbart materiale ivæg og loft, røgrør dog 300 mm. Ved murede pej-se måles afstanden fra ildstedets indvendige side.Pejse og brændeovne, der er udført i overensstem-melse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstillesi de mindsteafstande fra brændbart materiale, derfremgår af kontrolmærket. For DS-godkendte ovnekan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og tilbrændbart materiale reduceres til 225 mm.Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.

kan ko m mu n a l b e s t y relsen fo r by d eanvendelse af anlægget.

(8.4.5) Et tilfredsstillende røgafkastkan sædvanligvis opnås ved at følgevejledningen i SBI-anvisning 189 omskorstene.

(8.4.9) Bolig- og Byministeriets god-kendelser omfatter MK-godkendelserog Danmarks Gasmateriel Prøvningsgodkendelser.Ved små skorstene forstås skorstene,der modtager aftræk fra et eller flereildsteder, for hvilke den samlede indfy-rede effekt er højst 120 kW.

(8.5.1) Ildsteder og røgrør skal over-holde forskellige afstande til brænd-b a rt mat e ri a l e. Ildstedets afstand til brændbart materiale er afhængig

54

b

a a

55Afsnit 8. Ildsteder og skorstene

8.5.2 G u l vet under ildsteder til fast brændsel, h e ru n d e rb r æ n d e ovne og pejse skal være ubrændbart ellerfast beklædt med et ubrændbart mat e ri a l e. Detu b r æ n d b a re mat e riale skal gå mindst 300 mm fre mfo ran lukkede ildsteder og mindst 500 mm fo ra nåbne ildsteder. Mat e rialet skal desuden gå mindst150 mm ud til hver side for ildstedets åbning.

8.5.3 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgen-de afstande fra:- stålskorstene og murede skorstene 100 mm- renselemme 200 mmAfstande måles til den udvendige side.

8.5.4 Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringesdirekte op ad murede skorstensvanger, når van-gerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen erudført i tilsvarende isoleret konstruktion.

af dets karakter og udfo rm n i n g.A f s t a n d s k ravene fremgår af afsnit8.5.1 til 8.5.5. Afstandskravene gæl-der uanset, om der mellem ildstedetog det brændbare materiale er place-ret ko n s t ruktioner af ubrændbartm at e ri a l e. A f s t a n d s k ravene gælderogså i forhold til fast inventar, der erudført i brandbare materialer.

a. Min 500 mmb. Min 150 mm

a. Min 300 mmb. Min 150 mm

(8.5.2) Eksempler på størrelsen afubrændbart materiale under pejse ogbrændeovne.

(8.5.4) Eksempler på tilsvarende kon-struktioner:- e l e m e n t s ko rsten med mindst 108

mm skalmuring,- muret skorsten med 108 mm vanger

a

b

b

b

ba


8.5.5 Kanten af brændbare beklædninger, der er højst30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op tilmurede skorstene. Afstanden til stålskorstene skalvære mindst 50 mm.

8.6 Stråtag eller anden tagdækning, som ikke erb randmæssigt egnet klasse T tag d æ k n i n g,supplerende bestemmelser

8.6.1 I forbindelse med stråtag eller anden tagdækning,som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tag-dækning, skal skorstene udføres, så der ikke ops-tår fare for brand i tagdækningen.

8.6.2 S ko rstenspiber skal føres mindst 0,8 m ove rtagryggen på huse med stråtag eller andet letan-tændeligt mat e ri a l e, som ligger indenfor enafstand af 6,0 m fra skorstenen.

og skorstensforing og isoleret fratræværket med mindst 20 mm mine-raluld.

(8.6.1) I SBI-anvisning 189 er rede-g j o rt fo r, h vo rledes sko rstene kanudføres i forbindelse med stråtage.

(8.6.2) Skorstenspiber skal overholdevisse afstande til stråtag, hvis de erplaceret i en afstand mindre end 6,0m fra huse med tag af strå eller lig-nende.

56

6,00

min. 0,80

57

(9.1.1) Som det fremgår af afsnit1.1.1, gælder bestemmelserne kunselve boligerne. Hvis der i tilknyt-ning til bebyggelsen opføres varme-centraler, vaskerier og andre fælles-by g n i n ge r, i n s t i t u t i o n e r, bu t i k ke reller lignende enten som selvstændi-ge bygninger eller integreret i bolig-bebyggelsen, skal disse udføres efterb e s t e m m e l s e rne i by g n i n g s reg l e-ment 1995. Bestemmelserne i detteafsnit gælder også for grupper affritliggende huse på samme matri-kelnummer.

(9.3.1) For sammenbyggede enfami-liehuse begrænses højden af et høj-d egr æ n s eplan 0,4 x afstanden tilandre bygninger. Gavlen og en del aftagfladen samt visse mindre byg-ningsdele kan ligesom ved de andreskrå højdegr æ n s eplaner føres opherover, se afsnit 2.4 og 2.5.

Normalt beregnes mindsteafstandeni forhold til den højeste af bygnin-gerne, dog med visse undtagelser for

Afsnit 9. Sammenbyggede enfamiliehuse

9.1 Generelt9.1.1 For dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppe-

huse og lignende former for helt eller delvis sam-menbyggede enfamiliehuse gælder bestemmel-serne i afsnit 1 - 8 og de supplerende bestemmel-ser i dette afsnit.

9.2 Det ubebyggede areal9.2.1 Hvor en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fast-

sætter andre bestemmelser om det pågældendefo r h o l d, skal der udlægges (re s e rve res) oganlægges arealer til ophold, adgang og tilkørselefter bestemmelserne i bilag B.

9.3 Bebyggelsens højder og afstande,supplerende bestemmelser til afsnit 2.4 og 2.5

9.3.1 Ingen del af de sammenbyggede enfamiliehusemå være højere end 0,4 x afstanden til andre byg-n i n ger inden for samme beby gge l s e. Dennebestemmelse gælder ikke imellem huse, der byg-ges sammen.Er by g n i n ge rne af fo rs kellig højde, b e reg n e smindsteafstanden i forhold til den højeste af byg-ningerne uanset opførelsestidspunktet.Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højdenaf laveste bygning, hvis denne er et garageanlæg,en varmecentral, en butiksbygning eller lignendebygning uden beboelsesrum.Ko m mu n a l b e s t y relsen kan go d kende mindreafstand, når begge de modstående ydervæggeikke har vinduer til beboelsesrum eller køkken.I ældre byområder med ove rvejende sluttet beby g -gelse fastsættes højden af kommunalbestyrelsen.

58Afsnit 9. Sammenbyggede enfamiliehuse

9.3.2 Bestemmelsen i afsnit 2.4.1 om, at højden modvej ikke må være over 0,4 x afstanden til mod-stående vejlinie, gælder ikke i forhold til interneboligveje til brug for bebyggelsen på grunden.

9.3.3 Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuseog lignende kan opføres nærmere naboskel end2,5 m.Udfor vinduer til beboelsesrum og køkken skalafstanden til skel mod nabo eller sti dog væremindst 2,5 m.

9.3.4 Bestemmelsen i afsnit 2.4.1 om, at højden modnaboskel ikke må være over 1,4 x afstanden tilskellet, gælder ikke i forhold til det skel, hvorsammenbygning sker.

9.4 Adgangsforholdsupplerende bestemmelser til afsnit 3.2

9.4.1 Ved indgangsdør skal den nive a u f ri adga n gudføres i henhold til bilag B, afsnit 2.1.4.

9.4.2 Anlæg til belysning af fælles adgangsveje ogudendørsarealer, herunder trapper, gange, stiersamt indendørs og udendørs parke ri n g s a n l æ g,skal forsynes med automatisk styring efter dags-lysforhold og brugstid, med mindre særlige for-hold gør sig gældende, f.eks. sikkerhedshensyn.

9.5 Værnsupplerende bestemmelser til afsnit 3.3

9.5.1 Glaspartier skal udformes og dimensioneres, såder opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende for-hold mod personskader, eller der skal opsættesværn i en højde af mindst 0,8 m over gulv.

(9.5.1) Der henvises til SBI-anvis-ning 189.

bygninger uden beboelsesrum.Bestemmelsen giver ko m mu n a l b e-styrelsen mulighed for at tilpassebygningshøjder til eksistere n d ebebyggelse ved udfyldning af hulleri husrækker og lignende.

(9.3.3) Jf. byggelovens § 8, stk. 1.


Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartierved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes.

9.6 Beboelsesrum og køkken,supplerende bestemmelser til afsnit 3.4

9.6.1 I eller uden for det enkelte hus skal der være til-strækkelig opbevaringsplads for brugsting, somikke er i daglig brug. Desuden skal der væremulighed for vask og tørring af tøj.

9.7 Brandforhold,supplerende bestemmelser til afsnit 4.3

9.7.1 Der skal være befæstet vej i mindst 2,8 m bredde,så redningsberedskabet kan køre frem med sprøj-ter til højst 40 m fra hvert hus.

9.7.2 E n fa m i l i e h u s e, der er sammenby ggede eller ligge ri mindre indby rdes afstand end 5,0 m, skal adskil-les med ko n s t ruktion mindst som BD-by g n i n g s d e l60. En sådan ko n s t ruktion skal slutte tæt til deny d e rste tag d æ k n i n g. Ved yderv æ gge af BD-ko n-s t ruktionen skal den brandadskillende ko n s t ru k t i-on mindst føres frem til indersiden af den udve n-d i ge beklædning. Udvendig isolering af ydervægge med isolering,der ikke er mindst klasse A materiale, skal afbry-des med mindst F-konstruktion 30 for hvert hus.

(9.7.1) A realer beregnet til fre m-føring af redningsberedskabets køre-tøjer udføres synlige, og der bør vedplanlægningen tages hensyn til køre-tøjernes drejeradius.

(9.7.2) I brandmæssig henseendeb e t ragtes enfamiliehuse for sam-menbyggede, når de ligger i mindreindbyrdes afstand end 5 m.

B y g n i n ge rne adskilles bra n d m æ s-sigt på en sådan måde, at adskillel-sen sva rer til den bra n d m æ s s i geadskillelse, som opnås i forbindelsemed tilsvarende bygninger, der erplaceret for tæt på skel på udmatri-kulerede grunde. Det vil sige:

a) Er afstanden a mellem bygning-erne mellem 2,5 og 5,0 m, skal deadskilles med bygningskonstrukti-oner mindst som BD-bygningsdel60.

59

a


9.7.3 For hver 1.200 m2 bruttoetageareal skal adskillel-sen udføres med konstruktion mindst som BS-bygningsdel 60. Adskillelsen skal slutte tæt til denyderste tagdækning. Ved ydervægge af BD-kon-struktion skal den brandadskillende konstruktionføres frem til indersiden af den udvendige be-klædning.

9.8 Lydforholdsupplerende bestemmelser til afsnit 4.4 og 7.1.6

9.8.1 Mellem sammenbyggede huse herunder mellemboliger og fællesrum, skal luftlydisolationen væremindst 55 dB. Kravet gælder ikke mellem gara-ger, skure, udhuse, drivhuse og lignende, derhører til hvert sit hus.

9.8.2 Gulve, dæk og trapper skal udføres, så trinlydni-veauet højst er 53 dB i beboelsesrum og køkken.Altaner samt gulve og dæk i bade-, wc-, pulter-rum og lignende kan dog udføres, så trinlydni-veauet højst er 58 dB.Kravet gælder ikke for altaner, og rum, hvis area-let er mindre end 2,5 m2.

b) Hvis afstanden a mellem bygnin-gerne er mindre end 2,5 m fra hin-anden,kan det være nødvendigt atsikre yderligere langs facaderne.

Opdeling med F-ko n s t ruktion 30kan udføres ved at afbryde isolerin-gen med et 100 mm bredt bælte medisoleringsmateriale, der mindst erklasse A materiale.

Ved bygninger med tagudhæng hen-ledes opmærksomheden på, at bran-den ikke må kunne sprede sig udenom den brandadskillende konstrukti-on via tagudhænget.

(9.8.1) De lydtekniske betegnelser,der er anvendt i dette kapitel,er luft-ly d i s o l ation R’w, t ri n ly d n ive a uL’n,w og støjniveau LAeq,T.De er nærmere defineret i DS 2186,Akustik. Vurdering af lydisolation,DS/ISO 1996, Akustikmåling.B e s k rivelse af ekstern støj ogDS/ISO 31-7, F y s i s ke større l s e r,måleenheder og symboler Akustik.

(9.8.1 og 9.8.2) I SBI-anvisning 189er redegjort for eksempler på kon-struktioner, der opfylder kravene.

60

a

2,5 m


9.8.3 Mellem rum i boliger og fællesrum skal anvendesdøre med luftlydisolation på mindst 32 dB.

9.8.4 Tekniske installationer må ikke give et støjniveau,der er over 40 dB umiddelbart uden for vinduer tilbeboelsesrum og køkken og på rekreative arealer.Støjniveauet fra installationer til brugsvand og tilbetjening af vinduer, solafskærmning og lignendemå ikke være over 30 dB i nabohusene.Grænserne skærpes med 5 dB til henholdsvis 35og 25 dB for momentane lyde og for støj med enren tone.

9.9 Varmeisoleringsupplerende bestemmelser til afsnit 5.4

9.9.1 I boliger, hvor mekanisk udsugning fra baderum,wc-rum og køkken kan føre til, at luftskiftet over-stiger 0,5 gange i timen, og afkastluftens over-skud af varme ikke kan nyttiggøres, forøges ener-girammen svarende til varmebehovet til opvarm-ning af den volumenstrøm, der overstiger luftskif-tet på 0,5 gange i timen.

9.10 Indeklima,supplerende bestemmelser til afsnit 6.1

9.10.1 Ved planlægning og opførelse af sammenbyggedeenfamiliehuse og ved valg af materialer, vindues-arealer, orientering og solafskærmning skal detsikres, at der opnås sundhedsmæssigt tilfredsstil-lende temperaturforhold, også i sommerperioden,og at gener ved direkte solstråling kan undgås.

9.11 Installationersupplerende bestemmelser til afsnit 7

9.11.1 Tekniske installationer m.v., der kræver betjening,eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, såder er en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og enfri bredde på mindst 0,7 m eller i kanal med afta-gelig dæk.

(9.8.4) Grænserne for støjniveauet ibeboelsesrum gælder for umøblere-de rum. Momentane lyde er kortva-rig støj f.eks. fra start og stop afm o t o rer eller automatisk reg u l e-ringsudstyr. Støj med en ren tone erf.eks. fløjten fra en ventilator.

(9.9.1) Tillæg til energirammen:400(qvm - 0,3) MJ/m2 pr. år.h vor qv m er volumenstrømmen iu d s u g n i n g s a n l æ gget i l/s pr. m2

opvarmet etageareal.

(9.10.1) Der henvises til DS 474,Norm for specifikation af termiskindeklima.

(9.11.1) Bestemmelsen indebærer, ati n s t a l l ationer som hove d regel an-bringes enten i ingeniørgange eller ikanaler med aftageligt dæk.

61


9 . 1 1 . 2 Ve n t i l ationskanaler til nat u rlig ve n t i l ation skal ud-f ø re s , så afkastet ikke giver gener for omgive l s e rn e.

9.12 Legepladsredskaber9.12.1 Legepladsredskaber skal udformes og dimensio-

neres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt tilfredsstillende forhold mod personskader.

(9.12.1) Der henvises til DS 2342 - 1til 5, Legepladsudstyr, sikkerhed -generelle krav, gynger, rutchebaner,svævebaner og vipper - og DS/INF37 om valg af stødab s o r b e re n d eunderlag i relation til faldhøjder.Heri er angivet de specifikationer,som bør opfyldes, for i videst muligtomfang at beskytte mod den risiko,der kan være forbundet med, at børnb e nytter legep l a d s re d s k aber på lege -pladser. Andre tekniske specifikatio-ner kan lægges til grund, hvis degiver tilsvarende sikkerhedsmæssigttilfredsstillende forhold. Bestemmel-sen omfatter også klat rev æ gge,skateboardbaner m.v.

62

Afsnit 10. Sommerhuse i sommerhusområder

10.1 Generelt10.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder for sommer-

huse i sommerhusområder.

10.1.2 Bestemmmelserne i afsnit 10.2 og 10.3 gælder, hvisen lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætterandre bestemmelser om det pågældende forhold.

10.1.3 Bestemmmelserne i afsnit 10.1 til 10.13 træder ikraft 15. december 1998.

10.2 Bebyggelsens omfang10.2.1 Bebyggelsesprocenten for sommerhuse beregnes

som etagearealets procentvise andel af grundstyk-kets areal efter bestemmelserne i bilag A.

10.2.2 Der skal udlægges (reserveres) og anlægges par-keringsarealer efter bestemmelserne i bilag B.

(10.1.1) Sommerhuse og andenbebyggelse til ferie- og fritidsformåler bebyggelse, som indeholder bebo-elsesrum, der lovligt kun kan anven-des til ophold en del af året, jf. Byg-ge- og Boligstyrelsens bekendtgørel-se nr. 496 af 29. juni 1990 om sup-plerende regler i medfør af byggelo-vens § 2.For boliger i sommerhusområdergælder bestemmelsen i planlovens §40, hvorefter boligerne bortset frakortvarige ferieophold m.v. ikke måanvendes til overnatning i periodenfra 1. oktober til 31. marts, medmin-dre boligen blev anvendt til helårs-beboelse, da området blev udlagt tils o m m e r h u s o m r å d e, og retten tilhelårsbeboelse ikke senere er bort-faldet.Sommerhusområder er områder,som i en bygningsvedtægt, byplan-vedtægt eller lokalplan er udlagt tils o m m e r h u s b eby ggelse samt områ-der, som i en lokalplan overføres tilsommerhusområde, se planlovens §34.

(10.2.1) Efter byggelovens § 6 B erbebyggelsesprocenten for sommer-huse og anden bebyggelse til ferie-og fritidsformål 10. Anden bebyg-gelsesprocent kan fastsættes i lokal-plan.

63


10.3 Højder og afstande10.3.1 Sommerhuse må højst opføres i 1 etage uden

mulighed for indretning af tagetage.

10.3.2 Sommerhusets højde må højst være 5,0 m oghusets ydervægge højst 3,0 m over det omgivendeterræn.

10.3.3 Sommerhuse skal holdes mindst 5,0 m fra skelmod nabo eller sti. Denne afstand gælder også forudestuer, karnapper, verandaer, svømmebassiner,skorstene, havepejse m.v. samt opholdsarealer idet fri, som hæves mere end 0,3 m over det natur-lige terræn.Afstanden gælder ikke for bygningsdele underterræn som kælder, trapper, nedgravet tank, led-ninger og lignende.For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre,gesimser og lignende mindre bygningsdele kanafstanden nedsættes til 4,5 m.

(10.3.1) De nærmere højdebegræns-n i n ger for beby ggelse i sommer-husområder fremgår af Bygge- ogB o l i g s t y relsens beke n d t g ø relse nr.496 af 29. juni 1990 om supplerenderegler i medfør af byggelovens §§ 8- 10. Af bekendtgørelsens § 9 frem-går, at hvis størsteparten af den eksi-sterende bebyggelse i et sommer-husområde er opført med tageetage,kan nye huse opføres på tilsvarendemåde.

(10.3.2) Den maksimale højde på etsommerhus er normalt 5,0 m og forhusets ydervægge 3,0 m. Kan som-merhuset i særlige tilfælde opføresmed tagetage (se (10.3.1)), må byg-ningshøjden ikke overstige 6,5 m oghøjden af ydervæggene ikke væreover 3,0 m. Ydervægges højde be-stemmes af facadernes skæring medtagfladen. Visse mindre bygningsde-le kan føres op over den maksimalehøjde.

(10.3.3) Det fremgår af byggelovens§ 8, stk. 1, at bebyggelse i sommer-husområder ikke må opføres nærme-re skel mod anden grund eller stiend 5 m. Afstanden måles vandret ogvinkelret på skel.

64

6,55,0

3,0

65Afsnit 10. Sommerhuse i sommerhusområder

10.3.4 Sommerhuse må opføres i vejskel.

10.3.5 Garager, carporte, udhuse, og lignende mindrebygninger i sommerhusområder skal overholdebestemmelserne i afsnit 11.

10.3.6 Højder og afstande måles som beskrevet i afsnit2.3.

10.3.7 Niveauplaner fastlægges efter bestemmelserne iafsnit 2.3.

10.4 Redningsåbninger10.4.1 Redningsåbninger skal overholde bestemmelser-

ne i afsnit 3.5.

10.5 Bærende konstruktioner10.5.1 Bærende konstruktioner skal overholde bestem-

melserne i afsnit 4.1 og 4.2.

10.6 Brandforhold10.6.1 Bestemmelserne i afsnit 4.3.2, 4.3.6 og 4.3.8 skal

overholdes.

10.6.2 Hvis sommerhuset tillades opført med udnytteligtagetage, kan kommunalbestyrelsen stille yderli-gere krav til konstruktioner, overflader og flugt-vejsforhold.

10.7 Tage10.7.1 Tage skal overholde bestemmelserne i afsnit 4.5.

10.8 Vådrum10.8.1 Vådrum skal opfylde bestemmelserne i afsnit 4.6.

10.9 Byggepladser10.9.1 Byggepladser skal opfylde bestemmelserne i afsnit

4.7.

(10.3.4) Det bør undersøges,om derer tinglyst særlige byggelinier ellervejudvidelseslinier på grunden, somskal overholdes.


10.10 Varmeisolering1 0 . 1 0 . 1 S o m m e r h u s es k a l o p f y l d ef ø l ge n d ek rav t i lU - v æ rd i e r :

W/m2 °C

Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40

Skillevægge og etageadskillelser modrum, der er uopvarmede 0,60

Terrændæk, kældergulve mod jordog etageadskillelser over det fri el-ler ventileret kryberum 0,30


Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,25

Vinduer, yderdøre, ovenlys mod detfri eller mod rum, der er uopvarmede 2,90

1 0 . 1 0 . 2U-værdierne i 10.10.1 kan fraviges, såfremt som-merhusets specifikke varmetab ved transmissionikke overstiger 2,5 W/m2 °C.

10.11 Indeklima1 0 . 1 1 . 1Sommerhuse skal overholde bestemmelserne i

afsnit 6.2, 6.3, 6.4 og 6.5.

10.12 Installationer1 0 . 1 2 . 1 Installationer skal overholde bestemmelserne i

afsnit 7.4, 7.5 og 7.6.

10.13 Ildsteder og skorstene1 0 . 1 3 . 1 Ildsteder og skorstene skal overholde bestemmel-

serne i afsnit 8.

(10.12.1) Byggearbejder ved vand-og afl ø b s i n s t a l l ationer må kunudføres af personer, som har autori-sation efter bestemmelserne i lov nr.250 af 8. juni 1978 om udførelse afgas-, vand- og afløbsinstallationer.

66

Afsnit 11. Garager, Carporte, udhuse og lignende mindre bygninger

11.1 Generelt11.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit omfatter garager,

carporte, udhuse og lignende mindre bygninger itilknytning til fritliggende og helt eller delviss a m m e n by ggede enfamiliehuse samt sommerhusei sommerhusområder.

11.1.2 Bestemmelserne er gældende, hvis en lokalplaneller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestem-melser om det pågældende forhold.

11.1.3 De bærende ko n s t ruktioner skal ove r h o l d ebestemmelserne i afsnit 4.1 og 4.2. Garager, car-porte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse oglignende bygninger med et areal på højst 50 m2

kan dog udføres, uden at styrke og stabilitet ereftervist ved beregning.

11.1.4 B y g n i n ge rne skal udføres med bra n d m æ s s i g tegnet klasse T tagdækning eller transparente tag-elementer af normalt antændeligt materiale.

11.1.5 Bygninger med tagdækning, som ikke er brand-mæssigt egnet klasse T tagdækning eller transpa-rente tagelementer af normalt antændeligt materi-ale, skal holdes i en afstand af 10 m fra naboskel,vej- og stimidte samt andre bygninger på sammegrund.

11.2 Højder og afstande11.2.1 Højder og afstande skal opfylde bestemmelserne i

afsnit 2.

(11.1.4) Et normalt antændeligtmateriale er et materiale, der ved enstandardiseret brandprøvning over-holder fa s t l agte kri t e rier fo rantændelse.

(11.1.5) Bestemmelsen omfat t e rblandt andet ga rage r, c a rp o rt e,udhuse og lignende mindre bygnin-ger med stråtag.

(11.2.1) Højder og afstande målesog niveauplaner fa s t l æ gges efterbestemmelserne i afsnit 2.3.

67

68

(11.3.1) Bygninger, som opføres iskel eller nærmere skel end 2,5 m,skal holdes under den viste stipledelinie. Inden for 2,5 m fra skellet måbygningerne ikke være højere end2,5 m. Fra 2,5 m og videre ind pågrunden må højden ikke være over1,4 x afstanden til skellet, svarendetil de bestemmelser, som gælder forenfamiliehuse, se afsnit 2.4.

a x b = carportens arealc = carportens længde

A + B max. 50 m2

x + y max. 12,0 m


11.3. Garager, carporte, udhuse og lignende mindrebygninger i skel mod nabo eller sti

11.3.1 Garager, carporte, overdækkede terrasser, somikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lig-nende mindre bygninger til udhusformål, herun-der fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lig-nende installationer, som er nødvendige til selvebygningens drift, kan opføres i eller nærmeren ab o s kel eller sti end 2,5 m, når betinge l s e rne a - eer opfyldt:

a. Det samlede areal af de bygninger, der ligger inaboskel eller nærmere skel end 2,5 m, måikke være over 50 m2.

b. De sider, der vender mod skel, må ikke havestørre samlet længde end 12,0 m. Anbringes enbygning i et hjørne af grunden, medregnes kunden længste side. Anbringes en bygning nær-mere 2,5 m til to modstående skel medregneskun den længste side. Udhæng udover 0,5 mmedregnes til bygningens længde. Længden afen carport måles 0,5 m inden for tagfladensbegrænsning.

c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag,må inden for en afstand af 2,5 m fra skel værehøjere end 2,5 m over terræn eller det for byg-ningen fastsatte niveauplan.

d. Der må ikke udføres vinduer imod skel.e. Tagvand skal holdes inde på egen grund.

2,5

2,5

Skel

0,5

a

b

c

x

y

A

B


11.4 Brandforhold i forbindelse med skel mod naboeller sti

11.4.1 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdæk-kede terrasser, der anbringes i skel eller nærmereskel end 2,5 m, skalenten ligge mindst 2,5 m fra andre bygninger indepå grunden eller udføres med væg mod skellet mindst somBD-bygningsdel 60. Væggen skal slutte tæt tilden yderste tagdækning, og ved ydervægge afBD-konstruktion skal den brandadskillende kon-struktion føres frem til den udvendige beklæd-ning.

11.4.2 Uanset bestemmelserne i afsnit 11.4.1 kan garage,carport, udhus, drivhus og overdækkede terrasseri forbindelse med et af skellene placeres nærmereenfamiliehuset end 2,5 m - eventuelt sammenbyg-ges - uden særlige brandmæssige foranstaltningerimod skel. Er ovennævnte en garage eller et udhus, som sam-menbygges eller ligger nærmere end 1,0 m fraenfamiliehuset, skal bygningerne dog adskillesf ra enfamiliehuset med ko n s t ruktioner udførtmindst som BD-bygningsdel 30. Konstruktionenskal føres op i tæt forbindelse med den yderstetagdækning. Eventuel dør skal udføres mindstsom BD-dør 30.

(11.4.2) Bestemmelsen er en lempelseaf det ge n e relle krav i afsnit 11.4.1.

Mod et af skellene kan ga rage, c a r-p o rt , u d h u s , d rivhus eller ove rd æ k ke tt e rrasse sammenby gges med enfa m i l i e -huset. Garager og udhuse, som ligge rn æ rm e re enfamiliehuset end 1,0 mskal adskilles fra enfamiliehuset medB D - bygningsdel 30.

69

(11.4.1) Bestemmelserne i detteafsnit skal forhindre, at der på engrund bliver en sammenhængendebebyggelse mellem 2 skel uden, atbygningerne på grunden adskillesb randmæssigt. Den bra n d m æ s s i geadskillelse kan enten sikres ve dhjælp af en brandadskillende kon-struktion eller en fri afstand mellembygningerne på 2,5 m.

Hvis afstanden mellem A og B ermindre end 2,5 m skal B udføres medvæg mod skel mindst som BD-byg-ningsdel 60.

a er større end 2,5mb er mindre end 2,5m

A

B

a

b

u

c

u er udhus c er carport


11.4.3 I forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuseskal garager, carporte, udhuse og lignende mindrebygninger, når de ligger i en afstand af mindreend 5 m fra enfamiliehuset, udføres med væggemod skel mindst som BD-bygningsdel 60.V æ ggen skal slutte tæt til den yderste tag-dækning, og ved ydervægge af BD-konstruktionskal den brandadskillende ko n s t ruktion føre sfrem til den udvendige beklædning. Er der kunbygninger mod ét skel, kan der ses bort fra dettekrav.

11.5 Brandforhold i forbindelse med bebyggelser,der ikke er udmatrikuleret

11.5.1 Når garager, carporte, udhuse og lignende mindrebygninger opføres i tilknytning til enfamiliehuse,der ligger på samme matrikel, skal der tages hen-syn til risikoen for brandspredning mellem byg-ningerne.

11.6 Supplerende bestemmelser for garager, car-porte, udhuse og lignende mindre bygninger isommerhusområder

11.6.1 I sommerhusområder må garager, carporte, udhu-se og lignende mindre bygninger ikke opføresnærmere skel mod nabo eller sti end 2,5 m.Opføres sådanne bygninger i en afstand mellem2,5 m og 5,0 m fra naboskel og sti, skal de over-holde bestemmelserne i afsnit 11.1 og 11.2.1 a, b,c og d.

(11.4.1) og (11.4.3) Betegnelsen BDstår for “ b ra n ddrøj”. Betegnelsen BSstår for “ b ra n d s i k ker”. Tallet i beteg-nelsen angiver det antal minu t t e r, ko n-s t ruktionen eller døren kan modståb rand under en standard i s e ret bra n d-p r ø ve.I SBI-anvisning 189 er der nærm e rere d eg j o rt for de bra n d t e k n i s ke beteg-n e l s e r, og der findes eksempler påko n s t ru k t i o n e r, som opfylder krave n e.

(11.5.1) Kravet kan opfyldes ve d, atby g n i n ge rne placeres ud fra nog l ei m agi n æ re skel i henhold til bestem-m e l s e rne i afsnit 11.4.

(11.6.1) Sommerhuse må ikke opføre sn æ rm e re skel mod nabo eller sti end5,0 m. De mindre by g n i n ger det er til-ladt at opføre mellem 2,5 m og 5,0 mf ra ske l , skal holdes under den vistestiplede linie.

70

2,5

2,5 2,5

5,0

Skel

Afsnit 12. Småbygninger på højst 10 m2

12.1 Generelt12.1.1 For småbygninger på højst 10 m2 gælder alene

bestemmelserne i dette afsnit. Bestemmelserne iafsnit 12.2 og 12.3 gælder, hvis en lokalplan ellerbyplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmel-ser om det pågældende forhold.

12.2 Småbygninger på højst 10 m2 i tilknytning tilenfamiliehuse

12.2.1 På hver grund kan der opføres indtil 2 småbyg-ninger, når betingelserne a - c er opfyldt:

a. Arealet af den enkelte bygning er højst 10 m2.b. Afstanden til andre by g n i n ger på samme

matrikelnummer skal mindst være 2,5 m.c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag

må være højere end 2,5 m over terræn.

12.2.2 Småbygningerne må opføres nærmere naboskelend 2,5 m, når højden i skel højst er 1,8 m overterræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må højdenikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m.

(12.1.1) Småby g n i n ge rne kanopføres uden anmeldelse eller byg-ge t i l l a d e l s e, se bestemmelserne iafsnit 1.7.1.Det bør også undersøges, om der erprivatretlige servitutter, deklaratio-ner eller offentligretlige byggelinierm . v. , som kan få indflydelse påopførelsen af småbygningerne.Småbygningernes areal regnes ikkemed i etagearealet ved beregningenaf bebyggelsesprocenten, se bestem-melserne i bilag A.

(12.2.2) Småby g n i n ger på maksi-malt 10 m2 kan ved enfamiliehuseopføres overalt på grunden. Opføresde nærmere skel end 2,5 m, må høj-den ikke overstige den på skitsenviste stiplede linie. Den vistesmåbygning skal alene opfattes somet eksempel.

71

1,8

2,5

2,5

Skel

Afsnit 12. Småbygninger på højst 10 m2

12.3 Småbygninger på højst 10 m2 i sommer-husområder

12.3.1 Småbygninger på højst 10 m2 må i sommer-husområder ikke opføres nærmere naboskel ellersti end 2,5 m og skal overholde bestemmelserne iafsnit 12.2.1 a, b og c.

12.3.2 Opføres småbygningerne i en afstand mellem 2,5m og 5,0 m fra naboskel og sti, skal de overholdehøjdebestemmelserne i afsnit 12.2.2.

(12.3.1 og 12.3.2) Sommerhuse måikke opføres nærmere skel mod naboeller sti end 5,0 m. De mindresmåbygninger det er tilladt at opføremellem 2,5 m og 5,0 m fra skel, skalholdes under den viste stiplede linie.

72

1,8

2,5

Skel

2,5

2,5

Afsnit 13. kolonihavehuse

13.1 Kolonihavehuse13.1.1 For kolonihavehuse gælder alene bestemmelserne

i dette afsnit, når kolonihavehuset i øvrigt er til-ladt og kolonihavehusets størrelse og placering erfastlagt i lokalplan, byplanvedtægt eller tinglystdeklaration godkendt af en offentlig myndighed.

13.1.2 Ildsteder og skorstene må kun opsættes, hvisbestemmelserne i afsnit 8 overholdes.

13.1.3 Installationer skal overholde bestemmelserne iafsnit 7.4 og 7.5.

(13.1.1) Ko l o n i h avehuse kanopføres uden anmeldelse eller byg-ge t i l l a d e l s e, se bestemmelserne iafsnit 1.7.1. Om anlæg, lokaliseringog omfang af kolonihaver henvisestil lov om planlægning, kapitel 4, §11.

Når ko l o n i h avehusets placering iforhold til nabo skal fastlægges, børder tages hensyn til ri s i koen fo rbrandspredning mellem bygninger-ne.

(13.1.3) Byggearbejder ved vand-og afl ø b s i n s t a l l ationer må kunudføres af personer, som har autori-sation efter bestemmelserne i lov nr.250 af 8. juni 1978 om udførelse afgas-, vand- og afløbsinstallationer.

73

74BILAG A. Beretning af bebyggelsens omfang

A.2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocentStk. 1. Ved beby gge l s e s p rocenten fo rstås etage a re -alets procentvise andel af grundstykkets areal.

A.2.2.2 Beregning af grundstykkets arealStk. 1. Gru n d s t y k ket omfatter det areal for en sam-let fast ejendom, der er angivet i matriklen.

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes:

a. Grundstykkets andel i et selvstændigt matriku-leret areal sikret som fælles friareal for flereejendomme. Andelene i det selvstændigt matri-kulerede friareal fordeles ligefremt proportio-nalt efter de enkelte grundstykkers størrelse,m e d m i n d re ko m mu n a l b e s t y relsen i hve rtenkelt tilfælde bestemmer andet, herunder enanden delingsnorm, og

b. Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet tilvej, men uanset dette er tilladt medregnet tilgru n d a realet. Sådanne arealer medregnes ioverensstemmelse med de vilkår, der er fastsatfor tilladelsen.

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke:

a. Arealer af grundstykket, der er beliggende i enanden zone end den, hvori der bygges, og

b. Andre jordlodder, som ikke har sammenhængmed grundstykket, men matrikulært har sam-me betegnelse som dette.

A.2.2.3 Beregning af bebyggelsens etagearealStk. 1. En beby ggelses etage a real beregnes ved sam-menlægning af bru t t o a re a l e rne af samtlige etage r,h e runder kældre og udny t t e l i ge tage t age r, med deb egr æ n s n i n ger og udv i d e l s e r, der fremgår af stk. 2 - 4.

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, med-regnes kun til den etage, i hvilken gulvet er belig-

( 2 . 2 . 2 , stk. 1) Hvad der fo rstås ve den samlet fast ejendom fremgår afu d s t y k n i n g s l ovens § 2.

( 2 . 2 . 2 , stk. 2a) Disponeri n g, a n l æ g oganvendelse af fælles friarealer sikresved tinglysning på de pågældendeejendomme.

(2.2.2, stk. 2b) Bestemmelsen sikrer,at tidligere givne rettigheder til atmedregne vejareal til grundens are-al opre t h o l d e s , uanset arealet erafgivet til vejformål.

(2.2.2, stk. 3a) Vedrørende zoneind-delingen henvises til lov om plan-lægning.

( 2 . 2 . 3 , stk. 2) Bestemmelsen gælderbåde ind- og udve n d i ge trap p e r.


gende. Trapper, trapperum, altangange og eleva-torskakter medregnes dog for hver etage.

Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke:

a. Glasoverdækninger og andre overdækningersvarende indtil 5 pct. af grundens areal, forgrunde under 300 m2 dog indtil 15 m2.

b. Den del af kældere n , h vor det omgivende ter-ræn ligger mindre end 1,25 m under loftet ik æ l d e re n .

c. Affaldsrum i terrænniveau.d. Åbne altaner.e. Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger

med forskriftsmæssig størrelse samt offentligebeskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.

f. S m å by g n i n ger med en gru n d flade på indtil 10 m2.g. Hemse med et areal på indtil 4,5 m2.

Stk. 4. Garage r, c a rp o rt e, u d h u s e, d riv h u s e, s k u reog lignende mindre by g n i n ger omfattet af afsnit 11m e dregnes kun med den del af arealet, som over-stiger:

a. 35 m2 pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse,dobbelthuse og sommerhuse og

b. 20 m2 pr. bolig ved rækkehuse, kædehuse,gruppehuse og lignende former for helt ellerdelvis sammenbyggede enfamiliehuse.

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt afoverside af færdigt gulv til ydersiden af de be-grænsede ydervægge med følgende afvigelser:

( 2 . 2 . 3 , stk. 3a) Bestemmelsen omfat-ter både åbne og lukkede ove r-d æ k n i n ge r, som ikke anvendes tilege n t l i ge beb o e l s e s ru m , f.eks. altan-l u k n i n ge r, t e rra s s e ove rd æ k n i n ge r,ove rd æ k kede gård e, fo r b i n d e l s e s-ga n ge og lignende.

(2.2.3, stk. 3e) Om sikringsrum ogoffentlige beskyttelsesrum henvisestil lov nr. 1055 af 23. december 1992om beskyttelsesrum som ændret vedlov nr. 1095 af 21. december 1994,reglement af oktober 1993 for ind-retning af sikringsrum og murgen-n e m b ry d n i n ger samt reglement afoktober 1993 for projektering ogopførelse af offentlige beskyttelses-rum.

(2.2.3, stk. 4a) Fradraget på 35 m2

beregnes pr. bolig uanset de matri-kulære forhold.

(2.2.3, stk. 4b) Fradraget på 20 m2

beregnes pr. bolig uanset de matri-kulære forhold.

Trap p e rs og altanga n ges pro j e k t i o npå terræn medregnes ikke i ejendom-mens etage a re a l .U dve n d i ge bra n d t rapper kan holdesu d e n for are a l b e reg n i n ge n .


a . I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædning-ens udvendige side,

b. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende med-regnes til den linie, som bygningens yder-vægge i øvrigt angiver,

c. Ved overdækninger uden begrænsende yder-vægge måles arealet efter tagfladen, og

d. Ved fælles vægge mellem rum, der skal med-regnes til hvert sit etageareal, måles til midtenaf væggen, idet der dog ved fælles vægge pla-ceret over skel måles til skellinien.

76

77BILAG B. Det ubebyggede areal

B.2.2.1GenereltVed en bebyggelse skal der udlægges (reserveres)og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer ogadgangsarealer.

Stk. 2. De foreskrevne arealer kan være fælles forflere ejendomme. Disponering, anlæg og anven-delse af sådanne fælles friarealer skal sikres vedtinglysning på de pågældende ejendomme.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette bilag gælder, hvisen lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætterandre bestemmelser om det pågældende forhold.

B.2.1.2 Opholdsarealer ved sammenbyggede enfami-liehuse.Stk. 1. Opholdsarealer ved beb o e l s e s by g n i n ger skalmindst udgøre 100 pct. af by g n i n ge rnes etage a re a l .

Stk. 2. Opholdsarealer skal være på terræn, menkan dog tilvejebringes på et overdækket ellerhævet gårdareal eller på et tagareal eller delvis til-vejebringes på større altaner.

Stk. 3. En passende del af opholdsarealet skalanlægges som legeområde. Hvor stort legeområ-det skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen ogskal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes enfrist for indretning af opholdsarealer og legeom-råder.

B.2.1.3 ParkeringsarealerStk. 1. Der skal udlægges (re s e rve res) tilstrække l i ge

( 2 . 1 . 1 , stk. 1) Ubeby ggede are a l e r, d e rer udlagt i henhold til bestemmelsern e,må ikke benyttes i strid med det fo rm å l ,h vo rtil de er udlagt. Der henvises tilby gge l ovens § 7.

(2.1.1, stk. 2) Fælles adgangs- ogparkeringsarealer for flere ejendom-me indebærer, at arealerne udlæg-ges og anlægges som private fæl-lesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3,og at de skal godkendes i medfør afprivatvejslovens § 14 eller § 24.

(2.1.1,stk. 3) Det bør undersøges,omder er privatretlige servitutter, dekla-rationer eller offentligretlige byggeli-nier m.v., samt om der er registreretjordforurening, som kan få indf lydel-se på grundens udnyttelse.

(2.1.2, stk. 1) Bygningernes etagea-real beregnes i ove re n s s t e m m e l s emed bestemmelserne i bilag A 2.2.3.

(2.1.2, stk. 4) Bestemmelsen givermulighed for, at beboerne kan ind-drages i indretning af opholdsarea-ler og legeområder.

BILAG B. Det ubebyggede areal

parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, debeskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder,leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler,knallerter, cykler m.v. på ejendommens område.

Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal,der skalu d l æ gges (re s e rve res) til parke ri n g s a re a l , oghvornår det skal anlægges, fastsættes af kommu-nalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladserved sammenbyggede enfamiliehuse skal et pas-sende antal parkeringspladser udformes, så de kananvendes af personer, som er funktionshandicap-pede.

B.2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealerStk. 1. Ved fritliggende og sammenbyggede enfa-miliehuse skal der fra vej til indgange i ejendom-mens bygninger og til en ejendoms ubebyggedearealer være adgang eller tilkørsel. Udformningenaf adgangs- og tilkørs e l s a re a l e rne skal væreafpasset efter bebyggelsens art.

Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal væreudformet, så bebyggelsen kan benyttes af perso-ner, hvis bevægelses- og orienteringsevne er ned-sat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyg-gede arealer og til indgange i bygninger skal væremindst 1,3 m bredt.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes iterræn eller ved rampe, som ikke må udføres medstørre hældning end 1:20. Ovenfor og ved fodenaf en rampe skal der være en vandret plads ellerrepos på mindst 1,3 m x 1,3 m.

(2.1.3, stk. 3 og 2.1.4, stk. 1 og 2)DS-publikationen “Udearealer foralle - anvisning for planlægning ogindretning med henblik på handi-cappedes færden” indeholder anvis-ninger på udformning af det fysiskemiljø med henblik på at give handi-c appede større uafhængi g h e d,bevægelsesfrihed og sikkerhed.

78

79BILAG B. Det ubebyggede areal

Ramper med en hældning på mere end 1:25, d e rudligner højdefo rs kelle på mere end 0,6 m, s k a lfo rsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.Ramper skal suppleres med trin med en stigningpå højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm.Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8m i begge sider af trapper og ra m p e r. Uansethældning på rampe skal der for hver 10,0 m ind-rettes passage og hvilereposer med en bre dde afmindst 1,65 m.Umiddelbart uden for indgangsdøren skal dervære en vandret plan repos i samme niveau somgulvet indenfor. Reposen skal have en størrelse påmindst 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselssi-de. Åbner døren udad, forøges bredden af repos idørens håndtagsside med yderligere 0,2 m langsbygningsfacaden.Eventuelle niveauforskelle mellem repos og ter-ræn reguleres i adgangsarealet eller ved rampe.

Bestemmelsen tillader terrænregule-ring i stedet for rampe, men alenenår det er nødvendigt på grund afniveauforskelle i terrænet.

80Stikordsregister

Adgangsarealer - bilag B.2.1.4Adgangsforhold - 3.2, 9.4 og bilag B.2.1.4Affald - 7.6Afløbsinstallationer - 1.7.1, 7.1.6 og 7.5Afløbskværn - 7.1.6Afstand til brændbart materiale - 8.5Afstande, måling - 2.3Afstandskrav - (2.1.1)Aftræk - 6.3.1, 7.3.8, 7.3.9 og 9.11.2Anden lovgivning - 1.8Anmeldelse - 1.5Ansøgning - 1.2Antenner, - 1.5.1, 1.7.1 og 2.5.1Anvendelsesområde - 1.1Anvendelsesændring - 1.1.2 og 1.7.1Arbejdsmiljøloven - 1.8.1 og 6.2.1Arbejdstilsyn - (1.1.1)Asbest - 6.4.3

Baderum - 3.1.1, 3.6, 4.6 og 6.3.1Beboelsesrum - 3.4.1, 6.3.1 og 9.6Bebyggelsens omfang - 2.2 og bilag ABebyggelsesprocent - bilag A.2.2.1Befæstet vej - 9.7.1Bevaringsværdige bygninger - (1.7.1)Brandforhold - 4.3, 9.7, 10.6 og 11.4Brandværnsforanstaltninger - 4.7.2Bruttoetageareal - bilag A.2.2.3Bryggers - 6.3.1Brændeovne - (7.3.2) og 8.1.1Byggeaffald - (4.1.1)Byggearbejder - 4.1.1Byggematerialer - 6.1 og 6.4Byggemodning - 1.3.3Byggepladser - 4.7 og 10.9Byggetilladelse - 1.2 og 1.3Bygningsareal i skel - 11.3.1Bærende konstruktioner 4.2, 10.5 og 11.1.3Bøde - 1.13.1

Campinghytter - 1.7.1Carporte - 1.1.1, 1.5.1, 1.6.2 og afsnit 11

81Stikordsregister

Centralvarmekedler - 8.1.1

Diffusionstæt - 6.5.3Dispensation - 1.11Dobbelthuse - 1.1.1 og afsnit 9Drivhuse - 1.1.1, 1.5.1, 1.6.2 og afsnit 11DS-godkendte ovne - 8.5.1Dørbredder - 3.7

Emhætte - 6.3.1Energibehovsberegning - 5.4.1Energigenvindingsaggregater - 7.3.4Energiramme - 5.4Erhverv, liberalt - 1.1.1 og 3.2.3Etageantal - (2.1.1)Etageareal - bilag A.2.2.3

Filtrering af luft - 6.3.1Fjernvarmeanlæg - 7.2Flyveaske - 6.4.5Forankring - (4.2.1)Forgiftning - 8.4.1Formaldehyd - 6.4.2Forurening - 6.4, 6.5, 8.4.4 og 8.4.5Fredede bygninger - (1.7.1)Friarealer - 9.2 og bilag B.2.2.1Frisk luft - se udeluftFugt - 6.1.1Fundering - 1.9.1 og 4.1.4Fyrrum - afsnit 11Færdigmelding - 1.4

Gangbredder - 3.7Garager - 1.1.1, 1.5.1, 1.6.2 og afsnit 11Gasfyr/-ildsted - 7.3.2Gasinstallationer - (1.7.1)Gavle over højdegrænseplaner - 2.5.1Gavltrekant - 2.5.1Gebyrer - 1.10Glasflader og -konstruktioner - 4.2.2Glasoverdækninger - bilag A.2.2.3Glaspartier - 9.5.1

82Stikordsregister

Grundens udnyttelse - afsnit 2Grundstykkets areal - bilag A.2.2.2Gruppehuse - 1.1.1 og afsnit 9Gulvet i beboelsesrum og køkken - 3.4.3

Halmfyringsanlæg - 8.1.8Havepejse - 1.7.1Hegnsmure -1.7.1Hemse - 3.4.6Højde af garager og udhuse og lignende (11.3.1)Højde af sommerhus - 10.3Højde af enfamiliehus - (2.1.1)Højdegrænseplaner - afsnit 2Højden i beboelsesrum og køkken - 3.4.2Højder, måling - 2.3

Ikrafttræden - 1.14Ildsteder - (1.7.1), afsnit 8Ildsteder og skorstene - 10.13Indblæsning - 6.2.2, 7.3.4 og 7.3.7Indeklima - afsnit 6 og 9.10Indeklimamærkning - 6.4.1Indskudte etager (hemse) - 3.4.6Installationer - afsnit 7 og 9.11Isoleringsmaterialer - 4.3.8Isoleringsmaterialer, brændbare - 4.3.8

Jordforurening - 6.5.3

Klage - 1.12Klasse T tagdækning - 11.1.4Kolonihavehuse 1.1.1, (1.5.1) og afsnit 13Komfort - 6.1.1Kondensfugt - 4.1.3Konstruktioner - 4.1.2Kryberum - 4.1.3Krydsfinerplade - 6.4.2Kvælstofilte - 6.5.1Kædehuse - 1.1.1 og afsnit 9Kælder - (2.3.1) og 6.3.1Køkken - 3.1.1, 3.4, 6.3.1 og 9.6

83Stikordsregister

Legepladsredskaber - 9.12Liberalt erhverv - 1.1.1 og 3.2.3Luft til forbrænding - 8.2Luftforbrugende installation - 7.3.2Luftoverføring - 6.2.4Luftskifte - 6.3Lufttæthed - 6.5.2 og 6.5.3Lydisolering - 4.4.1, 9.8.1 og 9.8.3Lydmålinger - 1.3.2Lysningsareal - 8.3.1 og 8.4.4Længde i skel for garager og udhuse og lignende - 11.3.1

Mekanisk ventilation - 6.2, 6.3 og 7.3Mineraluld - 6.4.4Måleinstrumenter - 7.3.7Måling - 2.3

Naboejendom, rådighed over - 1.9Naboskel, afstand til (2.1.1), 2.4, 2.5 og 10.3.3 Naboskel, højdeforhold - (11.3.1)Naturlig ventilation - 6.2, 6.3, 7.3 og 9.11.2Nedrivning - 1.1.2, 1.5.1, (1.5.1) og 1.6.4Niveauplaner - 2.3.1Normalt antændeligt - 11.1.5

Oliefyr - 7.3.2Ombygning - 1.1.2 og 1.7.1Opbevaringsrum - 6.3.1 og 9.6.1Opholdsarealer - bilag B.2.1.2Opholdszonen, træk i - 6.2.3Overdækkede arealer, bruttoetageareal bilag A.2.2.3, stk. 3aOverdækkede terrasser bilag A.2.2.3, stk. 3a og afsnit 11Overflader - 4.3.6

Parkerinsarealer - 2.6 og bilag B.2.1.3Partikler - 6.4.1Pejse - (7.3.2) og 8.1.1

Radon - 6.5.2Recirkulation - 6.2.4Redningsåbninger - 3.5 og 10.4Regnskærm - 4.3.7

84Stikordsregister

Renovationsanlæg - 7.6Renselemme - 8.4.6Rotter - (4.1.1)Rumhøjder - 3.4.2Rækkehuse - 1.1.1 og afsnit 9Røgrør - 8.4Røgspjæld - 8.1.9

Sammenbyggede enfamiliehuse afsnit 9 og 11.4.3Satellitantenner - 1.5.1Sauna - 6.3.2Sikkerhedsstillelse - 1.3.3Skadedyr - (4.1.1)Skelafstand (2.1.1), 2.5.2, 9.3.3, 10.3.3 og afsnit 12Skorstene og røgrør - 8.4Skorstene, skorstensfejning - (1.7.1)Skorstenselementer - 8.4.9Skorstensforinger - 8.4.9Skorstenspibe - 2.5.1Skure - afsnit 11Slagger - 6.4.5Småbygninger på højst 10 m2 - afsnit 12Solafskærmning - 9.8.4 og 9.10.1Sommerhuse - 1.1.1, 1.5.1 og afsnit 10Spånplader - 6.4.2Statikerordning - 1.2.3Straffebestemmelser - 1.13Stråtage - 4.5.3 og 8.6Stuehuse - (1.1.1)Støjniveau - 4.4.1, 7.1.6 og 9.8.4Sundhedsmæssigt forsvarlige forhold 4.1.1, afsnit 6, 7.1.3, 7.6.1, 8.4.1 og 8.4.5Stålskorstene - 8.4.9Svømmebasiner - 1.7.1 og (2.1.1)

Tagantenner - 2.5.1Tagdækninger - 4.5.2, 11.1.4 og 11.1.5 Tage - 4.5Tagetage - (2.1.1)Tagkviste - 2.5.1Tagudhæng - 2.5.1Temperatur - 9.10.1Termisk indeklima - 9.10.1

85Stikordsregister

Terrasser - 1.7.1Terrasser, overdækkede - 1.5.1 og 1.6.2Terræn - 2.3Terrænændring - 1.9.1Tilbygning - 1.1.2Tilgængelighedskrav - 1.2.2Tilkørselsarealer - bilag B.2.1.4Tilslutning til skorsten - 8.3Tofamiliehus - (1.1.1)Transparente tagelementer - 11.1.5Trapper - (2.1.1)Trinlydniveau - 9.8.2Træfiberplader - 6.4.2Træk - 6.2.3Tæthed af bygningskonstruktion 6.5.2 og 6.5.3Tæthed af aftrækskanal - 7.3.9Tørreskab/-tumbler - 7.3.2

U-værdier for bygningsdele - 5.2Ubebygget areal - bilag BUdeluft - 6.2.2Udeluftventil - 6.3.1Udgravning - 1.9.1Udhuse og lignende 1.1.1, 1.5.1, 1.6.2, (1.7.1) og afsnit 11Udnyttelig tagetage (4.3.1) og bilag A.2.2.3Udsugning - 6.3.1, 7.3.4 og 7.3.7

Vandinstallation - 1.7.1, 7.4.1 og 9.8.4Varmeanlæg - 7.1.6 og 7.2Varmeisolering - afsnit 5Varmeisolering, mindste - 5.5Varmetabsramme - 5.3Vaskerum - 6.3.1Vedligeholdelse - 1.9.1, 7.3.5 og 7.3.6Velvære - (6.1.1)Ventilation - 6.2.Ventilationsanlæg - 6.2, 7.1.6 og 7.3Ventilationshætte - 2.5.1Ventilationskanal - 6.3.1, 7.3.8, 7.3.9 og 9.11.2Ventilationssystemer - 6.2.1Vindafstivning - (4.2.1)Vindfang - 3.7.2

86Stikordsregister

Vinduers areal - 5.2.2Volumenstrøm - 6.3.1Værn - 3.3.1 og 9.5.1Vådrum - 4.6

Wc-rum - 3.1.1, 3.6, 4.6.1, 6.3.1 og 9.8.2

Ændret anvendelse - 1.1.2 og 1.7.1

Åbent ildsted - 8.3.2

87

Bolig- og ByministerietSlotsholmsgade 1, 3. sal1216 København K.Telefon 33 92 61 00Telefax 33 92 61 04E-mail [email protected]

ETA-Danmark A/SMK- ogVA-godkendelserPostboks 542970 HørsholmTelefon 45 76 20 20Telefax 45 76 33 20E-mail [email protected]

SBIStatens ByggeforskningsinstitutPostboks 1192970 HørsholmTelefon 45 86 55 33Telefax 45 86 75 35E-mail [email protected]

DSDansk StandardKollegievej 62920 CharlottenlundTelefon 39 96 61 01Telefax 39 96 61 02E-mail [email protected]

Documents

Bygningsreglement for småhuse