BYNÆR REKREATIV NATUR – i Region Syddanmark

ww

w.d

etgo

deliv

.reg

ions

ydda

nmar

k.dk

Udarbejdet af: Skov&Landskab,KøbenhavnsUniversitet, isamarbejdemedRegionSyddanmark, RegionalUdvikling/Strategi&AnalyseRedaktion: RegionSyddanmark, RegionalUdvikling/Strategi&Analyse Ansvarshavenderedaktør:RuneStigMortensenForsidefoto: BondemosenNyborg,JanG.JensenOplag: 1.000stk.

ISBN: 978-87-92217-14-1

Aug.2011

03 BYNÆR REKREATIV NATUR

GrundetilatskabemerebynærnaturUdviklingafbynærnaturiRegionSyddanmark–SammenfatningafinterviewsOversigtovereksemplerneProjekttilgange

15 BILLUND KOMMUNE

Mulighedernesstier

19 ESBJERG KOMMUNE

Afgræsningpålivstid

23 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Friluftsliv,naturoglandskab

27 KOLDING KOMMUNE

Helhedsplanlægningdergiverpote

31 MIDDELFART KOMMUNE

Næsten”gratis”dyreparkpåHindsgavlhalvø

35 NYBORG KOMMUNE Etlokaltsamlingsstedimosen

39 ODENSE KOMMUNE Deterdetrenevand

43 VARDE KOMMUNE Nytfritidslandskabigrusgraven

47 VEJLE KOMMUNE NytfriluftsliviUhreSkov

51 AABENRAA KOMMUNE Konverteringtilrekreativbynærskov

55 SAMMENFATNING

58 LITTERATUR

SomendelafdenRegionaleUdviklingsplan2007-2011harregionsrådetbesluttetatudarbejdedetteeksempelkatalogoverbynærerekreativenaturområder.Katalogeterudarbejdetisamarbejdemedenrækkesyddanskekommuner,Naturstyrelsen,Friluftsrådet,MiljøcentreneiOdenseogRibe,DanmarksNaturfredningsforening,Skov&Landskab,KøbenhavnsUniversitetogGruppenforbyoglandskab.Detoverordnedeformåleratgørebyerneattraktivemedhensyntilfriluftsliv,sundhedogoplevelsesmuligheder,ogatudbyggeregionensnaturgrundlag.

Eksempelkatalogetskalgivepolitikere,planlæggere,park-ognaturforvaltere,lokaleborgereoginteressegrupperinspirationogværktøjertilatgåigangmed,ellervidereudviklemulighedernefor,atskabenyrekreativnaturizonenomkringellertætvedbyen.

Dergivesindledningsvisenintroduktiontilbynærrekreativnatursamtenrækkeargumenterforatbeskæftigesigmeddenbynærenatur.Derefterpræsenteresresultatetafenscreeningafkommunernesfokuspåogprioriteringafdebynærenaturområder.

Endeligtpræsenteres10casesfraregionen,hvormanpåforskelligvishararbejdetmedbynærenaturprojekter,samtenopsamlingpådeerfaringer,deforskelligecasesharbragtmedsig.

Engruppeafsagsbehandlere,projektfolk,planlæggereogforvaltereikommunerneharbidragetmedoplysningerogdataiforbindelsemeddeenkelteprojekter,samttagetsigtidtilatbliveinterviewetomprojekterne.Derskallydeenstortakfordemangeinput.

Iprocessenerderfremkommetfleregodecaseeksempler,endderermedtagetikataloget.Detharværetmålet,atkatalogetskullevisebreddeiprojektmetoderogforslag.Detharderforværetnødvendigtatprioritereiantalletafprojekter,somminderomhinandenellerharenslydendeformålog/ellerbaggrund.

Godlæselyst!

FORORD INDHOLD

3

BYNÆR REKREATIV NATUR

Forord

BYNÆR REKREATIV NATURUndersøgelser viser, at kvaliteten af byernes omgivelser har stor betydning for syddanskernes oplevelse af Det Gode Liv. Alligevel er den bynære natur ofte en uudnyttet ressource. Dette katalog sætter fokus på de bynære naturområder og mulighederne for at øge områders herlighedsværdi og attraktion via arbejdet med udvikling af disse områder. Udvikling af den grønne (og blå) ressource kan desuden levere bidrag til så forskellige formål som sundere borgere, social integration, bedre klimaforhold og meget andet.

fo

to

: L

AS

SE

HY

LD

AG

ER

4

Den bynære rekreative natur er i princippet alt fra altan-kassen i etagebyggeriet, over haven i parcelhuset til by-parken og sidst, men ikke mindst, det vi normalt tillæg-ger navnet ”natur”, nemlig skove, enge, heder, strande, moser, søer og vandløb.

Fælles for disse begreber er, at de dækker over en vigtig del af løsningen i forhold til at skabe gode og attraktive bo- og væresteder for mennesker, dyr og planter.

I disse tider er der et stort fokus fra både forskere, be-slutningstagere og planlæggere på at forbedre og udfor-ske sammenspillet mellem det urbane miljø, mennesket og det grønne, herunder at udvikle nye bynære rekrea-tive naturområder.

Vi tillægger den grønne ressource stor værdi i kraft af de sociale, rekreative og æstetiske kvaliteter, som de grøn-ne områder tilføjer bylivet. Samtidig spiller den grønne ressource en væsentlig rolle i forhold til branding, højere huspriser, som buffer mod klimaændringer og oversvøm-melser, til sikring af rent drikkevand, som fysisk og psy-kisk sundhedsfremmer mv.

Byen som en øRegion Syddanmark kan tilbyde hele spektret af naturtyper, men ofte skal man køre fra byen og ud i landskabet for at opleve den. Det er således et faktum, at mange, specielt mindre byer, ikke har særlig stor sammenhæng og forbindelse til det omkringlig-gende landskab. Dette er dog ikke særegent for Syddan-mark. At en by kan ligge som en ø i et ”landbrugshav” er et kendt fænomen. At åbne op og skabe kontakt til land-skabet omkring kan med relativt få midler skabe et helt nyt og unikt boligområde eller bydel.

At skabe adgang til naturen kan ske ved at åbne for ek-sisterende ufremkommelige områder, skovrejsning langs byzoner, etablering af ny natur mv. Selv en lille trampesti langs eller inde i levende hegn eller markskel, som for-binder et boligområde med et større naturområde, kan skabe helt nye muligheder for brug af landskabet. Der er

mange måder at indgå aftaler med private lodsejere på, så det er ikke afgørende, om arealet er i offentligt eje. Det viser flere af de cases, som vises senere i kataloget.

Selvom bynær natur nærmest pr. automatik har et højt rekreativt publikumstryk (hvis der er adgang), så er høj biodiversitet og højt rekreativt brug ikke nødvendigvis modsætninger, som flere af projekterne også vil vise.

Hvad skal bynær rekreativ natur kunne?Den typiske benyttelse af et nærrekreativt område er oftest en helt almindelig gåtur. Afslapning, motion og at være i naturen bliver ofte brugt som hovedargument for at bevæge sig ud i det grønne. Så snart man dykker ned i de forskellige brugergrupper, bliver billedet straks mere nuanceret.

Børn har andre krav end teenagere og igen andre krav end mountainbikere osv. Af Frank S. Jensens landsdæk-kende undersøgelse fra 2003 fremgår det, at tre fjerde-dele af de besøgende i skove og naturområder bruger mellem en og tre timer i området. Det viser, at både

gang, men også stedspecifikke ophold ved f.eks. siddeområder og seværdigheder, leg og andre længerevarende aktiviteter, finder sted.

Et bynært rekreativt naturområde vil ofte repræsentere et areal med forskellige mulig-heder for at skabe oplevelsesværdierne for publikum og for at forbedre livet for dyr og planter.

Forskning har identificeret otte grundlæggende rumlige oplevelseskarakterer som eftertragtes af besøgende. Disse er Artsrig, Åbent, Rumligt, Kulturhistorisk, Fred-fyldt, Folkeligt, Trygt og Vildt. Områder, som indeholder flere af disse aspekter, er ofte mere populære end områ-der, som kun indeholder få. Forskellige aktivitetsmulig-heder kan understøtte disse oplevelser og give et samlet billede af et bynært rekreativt naturområde, som har en helstøbt kvalitet og giver en god balance mellem at være natur og være bynært, uden at ødelægge nogen af delene.

Adgang igennem et landskab kan også lade sig gøre midt i et levende hegn.

Et bynært rekreativt naturområde vil ofte repræsentere et areal med forskellige muligheder for at skabe oplevelsesværdierne for publikum og for at forbedre livet for dyr og planter.

fo

to

: R

AS

mu

S B

AR

tH

oL

DY

jE

nS

En

5

GRunDE tiL At SkABE mERE BYnæR nAtuR

Der er konkurrence om midlerne i kommunerne, især i tider hvor offentlige budgetter er under pres. Samtidig er der i kraft af manglende ressourcer et stigende behov for at søge medfinansiering. Sammentænkningen af by-udvikling med udvikling af nye bynære rekreative områ-der er i en økonomisk sammenhæng ikke blot en god idé. Det kan være væsentligt for et lokalt område eller en kommunes positive udvikling mange år frem i tiden. Nye bynære naturområder kan løfte og skabe unikke miljøer til glæde for mange og være med til at sikre høj livskvali-tet for dem, som bor tæt på området.

På en given lokalitet kan der være en masse konkrete argumenter for at skabe et nyt bynært naturprojekt. Det være sig stor lokal opbakning, historiske årsager, byplan-sammenhæng mv. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv findes der ligeledes en lang række generelle argumenter, for det vigtige i at udvikle det grønne i og omkring vores byer. Nedenfor er der givet en beskrivelse af nogle af de gode grunde, som kan bruges i forbindelse med sikring og søgning af midler. Styrke branding muligheder Vi lever i en globaliseret verden med stigende konkur-rence mellem lande, regioner og byer. Afledt heraf vil der være et behov for at skille sig ud fra mængden og profi-lere sig gennem sine styrker, for at tiltrække nye bebo-ere, turister, virksomheder og investeringer.

Konceptmodel  •  Side �0

Artsrigt Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr

og planter

Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed , velhold og af

at være ét med naturen.

Keywords: Varierende populationer af planter og dyr;

Rigeligt med liv i form af planter og dyr

Keywords: Visuel og auditiv ro; Intet affald; Ingen for­

styrrende personer

Åbent Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til

mange forskellige aktiviteter.

Folkeligt Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder

andre mennesker og service findes tilgængelig i for­

skellige former.

Keywords: Tydeligt aafgrænset; Mulighed for plads­

krævende aktiviteter; Tilgængeligt; Udsigt

Keywords: Folkeliv; Underholdning; Let tilgængelig­

hed; Handikaphensyn; Mange faciliteter og meget in­

ventar til stede; kiosker, restauranter, lys, toiletter etc.

Rumligt Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som

er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholde

nde helhed.

Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør

lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare

være sig selv.

Keywords: Kontrast til byen; Beroligende; Samhørig­

hed; Helhed; Tydeligt afgrænset; evt. skovfølelse; Få

eller ingen vejer eller stier

Keywords: Robust; Afskærmet; Sikkert; Mange buske

og træer; Inviterer til leg; Tillokkende for børn og voks­

ne

Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver

følelsen af en svunden tid.

Vildt Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation

Keywords: Kulturhistoriske spor; Menneskelig på­

virkning; Ikke behov for andre brugere, underhold­

ning eller aktiviteter

Keywords: Få andre brugere; Ingen tegn på urbanitet;

Visuel og auditiv ro; Naturens præmisser; ’utilgænge­

lighed’

8 oplevelseskarakterer

Kilde: Stigsdotter, U. et al (2008)

6

Et eksempel fra Vancouver, Canada, som bruger grøn branding i tæt dialog med borgerne med målet om at blive den grønneste by i verden ved år 2020 (www.vancouver.ca)

end fredninger og EU- og naturbeskyttelseslov.

Andre områder har en størrelse, en historie eller anden appel som rækker ud over det lokale, regionale og i visse tilfælde nationale aspekt. Disse områder kan brandes for sig selv som turistmagnet, men kan samtidig være med en vigtig brik i et større område.

At få identificeret og skabt et godt brand kræver imid-lertid under alle omstændigheder en meget bevidst og aktiv indsats. At skulle sælge et grønt budskab er som hovedregel ikke svært, men det er vigtigt at huske ind-dragelse af lokalsamfundet. Attraktive boligområderNår vi vælger et sted at bosætte os, er nogle af de vig-tigste argumenter - ud over pris, nærhed til børnehave, skole og indkøbsmuligheder - at have grønne områder i nærheden.

Mange kender flosklen fra ejendomsmæglererhvervet om, at de tre vigtigste faktorer for en attraktiv bolig er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det har nok en iboende sandhed.

Mere end 2/3 af danskerne anser naturen som en vigtig del af hverdagslivet. En endnu større andel ser det som noget, der giver bedre levevilkår og livskvalitet.

I Region Syddanmarks Byanalyse 2009 mente 61 % af Region Syddanmarks borgerpanel, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt.

Der er i de sidste 10 år lavet mange undersøgelser af, hvad bl.a. skovrejsning og naturgenopretningsprojekter gør ved huspriserne.

F.eks. vil ny bynær skov, ligesom nærhed til vand, hæve huspriserne markant. Der er dog forskel på, hvor i Dan-mark vi befinder os, men som figuren overfor viser, er der ingen tvivl om sammenhængen.

forbedret sundhed – både fysisk og mentaltEn af de sygdomme, som i fremtiden vil være den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) stress.

af, om man kan bygge på eksisterende identitet og image, eller om man har behov for at skabe nyt.

I Danmark viser en undersøgelse blandt danske kom-muner, foretaget af Saskia Gooding og Natalie Gulsrud, at det grønne spiller en vigtig rolle i bybranding. ”Grønt” kan betyde mange ting. Vi ser mange kommuner bruge navne som ”Grøn kommune” eller ”Klimakommune” og flere byer (bl.a. København og Odense) har meldt sig i kampen om at blive den mest miljøvenlige eller grønne-ste by i Danmark. Samsø er et andet godt eksempel på at det kan lykkedes at skabe et godt grønt brand.

At et område har en tiltrækning som et skønt grønt område kendes også på steder som f.eks. Grejsdalen i Vejle, Svanninge Bakker og Bjerge ved Faaborg, skovene omkring Aabenraa, områderne ned mod Lillebælt, mar-sken, det sydfynske øhav, regionens fjorde osv. Alle disse områder har unikke kvaliteter og har ofte en stor appel til folk, som bor eller besøger området. Vi har endnu ikke set, hvor meget et brand som nationalparkerne eller de naturparker som skyder op rundt i landet, bl.a. i Middel-fart og Varde, kan føre til.

De fleste danske kommuner fokuserer på nuværende og potentielle indbyggere i deres branding, men det er vigtigt at erhvervslivet også bliver nævnt i denne sam-menhæng.

Forskning i bl.a. Holland og England viser således, at virksomhedsledere tager de grønne omgivelser med i deres beslutning om etablering. Grønne boligområder er vigtige, men det er også vigtigt at have muligheden for at placere sin virksomhed i et grønt område med god udsigt og måske mulighed for at krydre arbejdslivet med udendørsaktiviteter for medarbejderne. Det kan også være med til at tiltrække bedre kvalificeret arbejdskraft, når virksomheden er attraktivt beliggende i eller tæt på grønne områder.

Mange grønne områder har primært en lokal appel og benyttelse. At der lokalt er skabt et tilhørsforhold til et område kan være med til at bevare det, udvikle det og skabe en stærk lokal identitet. Et stærkt lokalt bånd til et grønt område, udviklet i tæt sammenspil med lokale bor-gere og aktører, kan vise sig at virke mere beskyttende

7

0

5

10

15

20

25

30

50 150

250

350

450

550

650

800

1000

Afstand til skov (m)

Sti

gnin

g i h

uspr

iser

(%

)

True Bakkely

KIL

DE

: B

OS

SE

LM

AN

& N

IEL

SE

N (

20

08

)

Sammenhængen mellem afstanden til skov og procentvis

stigning i huspriser for henholdsvis True Skov og Bakkely Skov.

Jo større afstand til skoven, jo mindre er stigningen i huspriser-

ne. En tæt og lukket skov vil være mindre publikumsvenlig end

en skov med åbne områder, hvilket afspejles i værdien.

Der er yderligere fundet flere sammenhænge mellem gennemsnitligt lavere BMI og stressniveau, hvor af-stande under 300 meter viser både lavere BMI og lavere selvopfattet stressniveau, end folk der bor en kilometer eller mere fra et grønt område.

Ved et nyt bynært naturprojekt forekommer der et gene-relt løft i folks mulighed for at komme ud og bevæge sig. Ud over at folks livskvalitet forbedres, kan man desuden se en direkte effekt på de offentlige udgifter. Hermed kan et bynært naturprojekt meget hurtigt vise sig at være en rigtig god ”forretning” over tid, set med sam-fundsøkonomiske briller.

klima, luftkvalitet og vandKlimaændringerne stjæler mange dagsordner. Stigende temperaturer, stigende vandmængder og tiltagende blæst er noget af det, vi skal vænne os til fremover. Der bliver gjort meget for at bremse klimaændringerne og virkningerne deraf.

Der er ingen tvivl om, at bynære grønne arealer nu og i fremtiden vil få større og større betydning i forhold til binding af CO2, optag af regnvand, bedre klima i byerne og forbedring af luftkvaliteten.

Optag og binding af CO2 er for tiden en vigtig faktor for mange kommuner landet over. Med et brand som ”grøn kommune” eller ”klimakommune” er der sat store planer i værk for at nedbringe udledningen af CO2.

Træer og skov binder og optager CO2 fra atmosfæren. Nye skove og nye vedvarende beplantninger vil påvirke udledningen af CO2. Desuden oplagrer en skovbund med

rødder og dødt ved også kulstof. Den samlede mængde lagring for en hektar nåleskov vil svare til mellem 540 og 810 tons CO2. For løvskov er tallet mellem 580 og 900 tons CO2 pr. hektar.

Skov & Landskab har i samarbejde med Naturstyrelsen fremskrevet den planlagte skovrejsning i Danmark over de næste 150 år. Skovrejsningen vil give et lager på ca. 350 millioner tons CO2, hvilket svarer til seks års forbrug i Danmark. Derfor er skovrejsning først og fremmest med til at skabe en buffer, indtil bedre teknologi og an-den energisatsning kommer i spil.

Der vil i stigende grad være behov for at kunne hvile mentalt, og flere forskere mener at have-, park- og na-turoplevelser kan være en meget gavnlig ventil for vores til tider travle hverdag. Flere forskningsresultater viser, at jo mindre afstand vi har til naturen, jo bedre livskvali-tet og mindre stress har vi.

Et andet samfundsproblem er livsstilssygdomme, der hvert år koster samfundet mange mia. kr. Ud over ryg-ning, alkohol og dårlig kost bevæger vi os for lidt. Dan-skerne bruger i dag ca. 90 % af sin tid inden døre og som regel siddende. Behovet og muligheden for at kom-me ud og bevæge sig er stort, hvis vi skal reducere de udgifter som er relateret til vores stillesiddende hverdag. Undersøgelser viser, at har man mindre end 50 meter til nærmeste grønne område (inkl. haver mv.), besøger man det i gennemsnit 3-4 gange om ugen. Øges denne afstand til 1.000 meter, falder besøget til gennemsnitligt ét besøg om ugen.

Ulrika K. Stigsdotter m.fl. har i 2011 udgivet en rapport om brug af grønne områder og folkesundhed. Her er der identificeret otte forskellige helbredsområder, såvel fysi-ske som psykiske. Undesøgelsen viser, at bor man mere end en kilometer fra et grønt område har man gennem-snitligt lavere point i alle otte helbredsområder.

Et fuldt udvokset bøgetræ på 100 år vil kunne lagre ca. 6 tons CO2,og en fuldt udvokset rødgran på 70 år kan lagre ca. 4 tons CO2. Gamle egetræer som Østerskovegen i Haderslev indeholder enorme mængder CO2. Dog begynder den også at afgive CO2 med alderen, men nye træer står på spring.

fo

to

: RA

Sm

uS

BA

Rt

Ho

LD

Y j

En

SE

n

8

En direkte effekt af klimaændringerne er perioder med ekstreme nedbørsmængder. Det er meget dyrt at reno-vere gamle underdimensionerede kloakker, for at de skal kunne håndtere store regnvandsmængder. Derfor er lo-kal afledning af regnvand (LAR) en mulighed, og her kan udlægning af nye bynære naturområder være en hjælp. Et naturområde kan konstrueres således, at det har et robust lavtliggende område, der i perioder af året kan henligge som sø, sump eller sumpskov. Ved planlægning og design, feks. bygning af træbroer hen over sådanne områder, kan der skabes et spændende rekreativt miljø og nye attraktive byrum. Herved opstår der også mulig-heder for medfinansiering fra byggemodningssager og forsyningsområdet i kommunerne. Måske er der penge at spare i stedet for en stor og dyr renovering af et klo-aksystem?

Ved udlægning af f.eks. agerjord til skovrejsning undgår man lokal afdrift af støv og andre luftpartikler. Derud-over optager og filtrerer træer og grønne områder luft-forurening som f.eks. kommer ved afbrænding af fossile brændsler i biler, skibe og kraftværker, det være sig specielt de giftige svovloxider (NOx), svovldioxid (SO2) og ozon (O3).

Ca. 64 % af Danmarks areal er dækket af landbrug, og heraf er en stor del under intensiv konventionel dyrk-ning. Derfor er det under nuværende lovgivning og praksis ikke en overraskelse, at vores grundvand i mange områder er truet af nedsivning af pesticider og nitrat.

I maj 2010 fremkom GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) med en rap-port, der oplyste, at der er fundet pesticider i 25 % af vandværkernes indvindingsboringer af drikkevand. Heraf var grænseværdien overskredet i 5 %. I grundvandsbo-ringerne er der fundet pesticidrester i 40 % af borin-gerne. Heraf var grænseværdien overskredet i 11 % af boringerne.

Omdannes agerjord til naturarealer eller skov kan yder-ligere udbringning af pesticider på et givent indvindings-område stoppes og risikoen for indsugning af højere liggende forurenet vand mindskes. Dette er også grun-den til at mange lokale vandværker og vandselskaber

er villige til at indgå i partnerskaber om jordopkøb og skovtilplantning.

understøtter fællesskab og frivillighedVed at skabe adgang til eksisterende bynære naturområ-der kan der opstå et socialt fællesskab og medejerskab, som for mange mennesker er en væsentlig værdi i for-bindelse med bosætning, og som samtidigt kan medvirke til at redde forarmede halvnaturtyper som enge, over-drev, heder mv. i kraft af en forøget interesse for at gøre noget lokalt.

Når arealer ikke står stærkt i den lokale bevidsthed, er det vanskeligt at skaffe midler til forbedringer, udvikling og pleje. Derfor kan det at skabe adgang til et område faktisk være indirekte medvirkende til at oprette høs-letlaug, kogræsserlaug mv., som kan understøtte driften af et ellers relativt ukendt eller nyt areal.

Har kommunen en målsætning om at standse tilbage-gangen af biodiversiteten, men kun få midler, kan man prøve at tænke bynært også. Det er alt andet lige svæ-rere at skaffe frivillige kræfter til et engareal, som ligger langt ude i landskabet, end til et område der ligger i gå-afstand fra et større boligkvarter. Udlægning af parceller til nyttehaver kan også skabe stor følelse af fællesskab i det bynære landskab.

Unge borgere, som har det vanskeligt på den ene og den anden måde, kan ligeledes aktiveres i pleje og drift af et bynært grønt område. Det kan også virke som social løftestang og ændre de unges syn på deres nabolag. Det er der bl.a. gjort forsøg med i Odense-bydelen Vollsmose med god effekt. Læringsmæssig værdiFænomener som skovbørnehaver, udeskoler og natur-klasser er udviklet i Danmark igennem de seneste ca. 10 år. At udeliv og natur skal være en del af børns læring og opvækst afspejler sig også i alle de tiltag, som natursko-ler og naturvejledere har sat i værk siden 1986. udvikling af at grønt nærmiljø har derfor en læringsmæssig værdi.

Det giver mange nye muligheder og udfordringer for børn, lærere og forvaltere at benytte og udvikle et godt nærmiljø omkring skolerne. Ifølge Peter Bentsen (m.fl.) kan det at have adgang til en grøn struktur omkring sko-

Landbrugsarealer med kommende grundvandsskov ved Elmelund. Odense. f

ot

o:

tR

oE

LS

kæ

RG

AA

RD

,

VA

nD

CE

nt

ER

SY

D

9

Billede af pjecen ”Læringsmiljø nærmiljø”af Peter Bentsen m.fl., Skov & Landskab 2010

lerne og samtidig et aktivt udeskoleprogram blødgøre skellet mellem skole og hverdag. Undervisningen kan få nærmiljøet og læringsmiljøet til at smelte sammen og øge interessen og fascinationen ved det område, man færdes i til hverdag. Det kan samtidig skabe en grad af tryghed og stedtilknytning.

Børn, som vokser op i nærheden af grønne områder, har også bedre mulighed for at forstå naturen og hvilke miljøspørgsmål, de står over for som fremtidige myndige borgere.

uDVikLinG Af BYnæR nAtuR i REGion SYDDAnmARk - SAmmEnfAtninG Af intERViEwS

Ud af 22 kommuner i Regionen har 16 kommuner delta-get i et interview og i det omfang det har været nødven-digt, bidraget med materiale mv. til katalogets cases. Ud over udveksling af informationer om specifikke projekter blev der stillet tre spørgsmål, som skal give et fingerpeg om udviklingen af nye bynære naturområder i regionen.

1 Hvorledes ser dette års budget (2011) og frie midler til at udvikle/etablere ny bynær natur ud? - og hvad er prognosen fremadrettet?I kraft af recession og generel tilbagegang i de kom-munale budgetter er det ikke overraskende, at der af de 16 kommuner er tilbagegang i budgetterne hos 12 af de adspurgte. Tre kommuner svarede, at der var status quo, hvilket reelt er en nedgang grundet manglende prisfrem-skrivning. En kommune havde en lille fremgang, men det var grundet overførsel af diverse Projektmidler. Basisbe-villingen var cirka det samme.

Mht. prognosen for de kommende to år er der generelt enighed om, at der kan forventes fortsatte besparelser, for nogle måske helt op til 20 % eller mere i forhold til 2011-tallene. Dette vidner om, at der er et forøget behov for at tænke alternativt, hvis den bynære natur til stadig-hed skal udvikles og gøres bedre. I Byanalysen, som Re-gion Syddanmark fik gennemført i 2009, svarede 61 % af

borgerpanelet, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Dette understreger blot vigtigheden af nær-hed og adgang til bynære rekreative naturområder.

2 Hvilke projektbarrierer er afgørende i udviklingen af ny bynær natur?De barrierer, der typisk er nævnt i interviewene, er:

• Vi skal være bedre til at formidle værdierne af det grønne til politikere og borgere.

• Der mangler politisk indblik i, hvor vigtigt udvikling af grønne arealer er for bosætningen.

• Der mangler ressourcer til fundraising og uddannelse af specialister inden for søgning af EU-puljer, fonds-midler mv. Man får pengene mange gange igen, hvis man vil satse, men det er kompliceret at søge midler.

• Tid; en konstant faktor, idet processer, hvor flere parter skal arbejde sammen (borgere, foreninger, forvaltninger og erhvervsliv), tager meget tid, som vi ikke har.

• Manglende strategisk planlægning. Uden en overord-net retning bliver projekter tit lidt for spontane og uden egentlig sammenhæng, hvor grønne arealer og natur tit taber.

Mange vil kunne nikke genkendende til i hvert fald nogle af disse udsagn. Typisk kan det være en god ide at iden-tificere de muligheder og behov, man har, for at en god tanke kan blive til et godt projekt. De barrierer, som er nævnt ovenfor, kan også genkendes i modellen for, om et projekt har basisbetingelserne i orden.

Der er tre overordnede faktorer på spil:

• Tilstrækkelig mulighed. Dette er normalt et ledel-sesproblem, da ”muligheden” er et spørgsmål om ressourcer – tid og midler. Ofte tager borgerinddra-gende projekter meget længere tid, end man regner

10

med, og måske skal der findes penge til erstatning for jordopkøb mv. Mange projekter strander ofte ved manglende tid.

• Tilstrækkelig vilje. Dette kaldes også et motivations-problem. Det kræver ofte vedholdenhed og engage-ment at holde gejsten oppe ved gennemførelse af projekter, uanset om man er embedsmand, politikker, en forening eller privat lodsejer. Er der ikke lokal vilje, politisk vilje mv. har et projekt dårlige kår.

• Tilstrækkelig plan. Dette benævnes også et træ-ningsproblem. Dvs. har man tilstrækkelig viden, plan og overblik til at kunne udføre projektet. Mangler der viden i lokalområdet, eller har projektlederen nogle ”huller”. Det kan f.eks. afhjælpes ved at dygtiggøre sig ved kurser eller hente ekstern bistand.

3 Er driften og udviklingen af kommunens grønne om-råder direkte styret af en grøn politik eller strategi (parkpolitik, friluftsstrategi, naturpolitik, grøn/blå ressource strategi m.v.)?

Af de 16 kommuner svarede fire kommuner, at de har en direkte politik eller strategi eller har igangsat processen med at få lavet et strategisk papir for den grønne res-source i en eller anden forstand. Mange kommuner bru-ger kommuneplanen som strategisk værktøj.

I kommuneplanen kan der være nævnt nogle generelle mål for udvikling af grønne områder. Som eksempel kan der være indskrevet, at der ved byggemodning af X m2 byggegrunde udlægges X m2 grønne fællesarealer osv.

Manglen på strategi er ofte et ressourcespørgsmål. For at skabe en omfattende strategi er der ofte behov for at indsamle en større datamængde for at få skabt et over-blik (status). Disse data er måske ikke tilgængelig og vil kræve et større arbejde at tilvejebringe.

Man kan også vælge at arbejde ud fra den eksisterende viden, som findes i en eller flere forvaltninger. At inddra-ge lokale beboere og driftsfolk tidligt i et sådant forløb kan være en god idé, da de tit har uvurderlig viden om områderne.

En spontan tilgang til udvikling af ny bynær natur kan i opportunistiske tider være fint, men i perioder, hvor hår-de prioriteringer skal foretages, så taber ikke-målsatte opgaver oftere.

En strategi skal ikke nødvendigvis være båret af, hvilke midler kommunen har til rådighed. Den skal i ligeså høj grad være en målsætning og et redskab til at søge andre samarbejdsformer og metoder til realisering og fremti-dig drift af nye bynære naturområder. Flere kommuner har i dag naturpolitikker mv. og her kan være megen god inspiration at hente.

Samlet setSamlet set viser undersøgelsen, at der kan være et be-hov for, at vi i Region Syddanmark inspirerer hinanden til at udvikle vores grønne ressourcer omkring byerne mere.

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner griber det an. Men et fællestræk er, at der ved besøgene hos de medvirkende kommuner har vist sig at være en relativ stor mængde projekter - store som små - som er på tegnebrættet eller ved at blive realiseret.

10 EkSEmpELpRojEktER

Dette eksempelkatalog skal give et indtryk af den store bredde, der er i tilgange til at skabe projekter og til at udføre dem. Nogle projekter kan have ligheder, da man normalt arbejder med et relativt smalt felt af elementer (stier, grillpladser, naturlegepladser, shelters, afgræsning mv.) , men metodetilgang, finansiering og organisering er relativ forskellig, hvilket også vil fremgå af de 10 ca-ses.

Det brede billedeFire cases (Billund, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg og Kolding kommuner) viser forskellige metoder og organisatoriske vinkler på at få skabt rammerne og midlerne for at lave projekter. De resterende seks cases viser forskellige tilgange til, at udføre og finansiere projekter. Samlet set giver det et godt indtryk af, hvor stor opfindsomhed og beslutsomhed der er for, at skabe positive forandringer i de bynære rekreative områder. For at vise bredden af katalogets cases kan der henvises til oversigt på næste side:, der viser hvilke primære ressourcemæssige eller organisatoriske tilgange der er anvendt i de 10 cases.

Kommunalt finansieretEr her betegnet som hel eller delvis finansiering via kom-munalt budget.

Borger/bruger medfinansieringHar projektet fået specifik økonomiske støtte eller ar-

”Green space is a vital part of the public realm. Attractive, safe and accessible parks and green spaces contribute positive to social, economic and environmental benefits, improving public health, well-being and quality of life”. Green space strategies

”Green space is a vital part of the public realm. Attractive, safe and accessible parks and green spaces contribute positive to social, economic and environmental benefits, improving public health, well-being and quality of life”. Green space strategies

11

Green spacestrategiesa good practice guide

Som inspiration til hvordan man kan lave en grøn strategi, kan der henvises til en engelsk guide: ”Green space strategies – a good practice guide, 2001” fra CABE Space, som var en organisation under det, der i England svarer til Erhvervs- og Byggestyrelsen. pub-likationen kan stadig hentes på nettet.

bejdskraft fra borgere, lokale foreninger mv. I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projek-ter støttet af: Lokale borgerforeninger, Menighedsråd, Sportsfiskerforeninger, Cykelkluber, Orienteringsklubber, Lokale skoler og institutioner og Spejdere.

PartnerskaberHer indregnes både offentlige partnere som i Grønne Partnerskaber, men også hvis projektet på anden måde har en ligevægtig partner. I kataloget er eksempler på partnerskaber mellem kommuner, Vandcenter Syd, Na-turstyrelsen, Landboforeninger, Museer

Fonds/pulje tilskud (offentlig)I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projek-ter støttet af: Bygge- og Anlægsfonden, Friluftsrådet, Landdistriktsmidler (LAG), Fiskeri LAG Fyn, Skovrejs-ningstilskud via Naturstyrelsen, Arbejdsmarkedets ferie-

fond, Tilskud fra udnævnelsen til Breddeidrætskommune (Kulturministeriet og Nordeafonden), Tilskud fra ud-nævnelsen til Friluftskommune (Friluftsrådet). Et andet eksempel er ”Grøn Ordning” hvor kommuner der får sat vindmøller op bl.a. kan søge penge til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kom-munen. Ordningen administreres af www.energinet.dk.

Fonds/pulje tilskud (privat)I kataloget er der eksempler på dele af eller hele projek-ter støttet af: Tilskud fra udnævnelsen til Breddeidræts-kommune (Nordeafonden og Kulturministeriet), Fonden Harteværket, Ejeren af Dalby Mølle. Et andet eksempel på en fond der støtter f.eks. kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter (på Fyn) er Energi Fyns Almene Fond og f.eks. Velux Fonden hvis formål er, at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menne-skers hverdag.

Primære ressourcemæssige/organisatoriske bidrag til projektet

Kommune / projekt

X X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X XX

X

X

XXX

X

X

X X

X

X

BillundStiplan

EsbjergOrganisering af græsning

Faaborg-MidtfynFriluftsstrategi

KoldingKolding Ådal

MiddelfartHindsgavl Dyrehave

NyborgBondemosen

OdenseGrundvandsskov Elmelund

VejleUhre Skov

AabenraaSmede by Grube

VardeGenopretning af grusgrav

Kom

mun

alt

finan

sier

et

Pert

ners

kabe

r

Borg

er/b

ruge

r fin

ansi

eret

Fond

s/pu

ljeti

lsku

d(o

ffen

tlig

t)

Fond

s/pu

ljeti

lsku

d(p

riva

t))

EU ti

lsku

d

Rein

vest

erin

g af

gr

ønne

ress

ourc

er

Stra

tegi

/pla

n

Orga

nise

ring

12

INDLEDNING

EU tilskudI kataloget er der eksempler på dele af eller hele pro-jekter støttet af: EU s Landdistriktsfond der finansierer halvdelen af Fødevare Ministeriets landdistriktsmidler. EU spulje til beskyttelse af akvatisk flora og fauna, Til-skud til permanent græsning mv. (administreret af Direk-toratet for Fødevareerhverv).

Reinvestering af grønne ressourcerHar projektet eller metoden en iboende ressource (salgs-vare/skov, græs mv.) som kan og er benyttet til at skabe nye naturprojekter.

Strategi/PlanHar kommunen en strategi eller planmetode som omfat-ter udvikling og adgang til bynære naturområder. Som eksempler: Friluftsstrategi, Naturpolitik, Stiplan mv. OrganiseringLigger der en specifik formel metode som baggrund for projektet eller tilgangen til at skabe projekter.

pRojEkttiLGAnGE

De 10 cases har alle forskellige tilgange til løsning af projekter. Dog er der nogle fællestræk som går igen i flere af eksemplerne. Disse er herunder samlet i et bud på delelementer af et projekt, i forbindelse med bedre udnyttelse eller skabelse af bynære rekreative natur-områder.

identifikation og idéfase Denne fase opstår typisk via opfølgning på et strategisk mål, eller når man går i gang med at udvikle et samlet område, hvor en stor mængde data, viden og detaljer bliver tilgængelig. Ved nærmere syn, kan det give idé og inspiration til nye projekter.

Andre projekter opstår mere spontant som ved henven-delser fra borgere, ved tilsyn eller lign. Offentlige og pri-vate fonde og puljer kan tillige anspore konkrete typer af projekter til at opstå.

Vurdering og inddragelse af mulige partnere og andre interessenter Her bliver projektorganisationen gjort klar. Hvem er projektgruppen (hvis der er flere medlemmer), hvem er potentielle partnere, skal der være følgegrupper osv. På hvilke niveauer skal forskellige interessenter inddrages og hvordan.

forundersøgelser Afklaring af biologiske, fysiske og ejermæssige forhold og muligheder.

fokus og rammer for det enkelte projektHvad er målet med projektet og hvilke delelementer har det? Hvor skal det præcis placeres, Hvad gør det til et godt projekt, hvad motiverer det og hvilke værdier giver projektet til lokalområdet, byen, kommunen, regionen osv.?

projektbeskrivelse herunder afklaring og ansøgning af midlerHvordan skal projektet beskrives og udføres, tidsplan og hvad koster det (budget)? Hvilke muligheder er der for medfinansiering? Søger man ekstern finansiering, er det ofte en god idé at vente med projektbeskrivelsen til, at man kan målrette den til de f.eks. puljer og fonde der skal søges. Små ændringer i et projekt kan ændre meget på ens chancer for at få tildelt midler.

EU puljer kræver normalt en meget høj grad af eksper-tise at ansøge. Hele ansøgningssystemet er standardise-ret og afkræver en masse formalia, der kan tage lang tid at fremskaffe.

Afklaring og behov for information og formidlingHvordan skal projektet formidles før, under og efter anlæg. Skal der laves en medieplan? Er der behov for happenings undervejs. Hvem skal informeres internt i organisationen og hvornår osv.

udførelseHerunder evt. udbud og kontraktskrivning.

Drift og videre udviklingDette er ofte en fase der let overses. Det er sædvanligvis nemmere at få bevilliget anlægsmidler end driftsmidler. Opmærksomheden på at et område kræver en eller an-den form for vedligeholdelse skal derfor gennemtænkes forholdsvis tidligt i forløbet. Er der f.eks. muligheder for at lokale kan give en hånd med i driften, er det ofte en god idé at disse inddrages i projektsammenhængen og får indflydelse på projektets forløb og udfald.

Måske vil der opstå en interesse for at kontakte eller besøge andre kommuner i regionen for at udveksle er-faringer og blive yderligere inspireret. Der er derfor ved hvert projekt angivet kontaktoplysninger.

13

10 BYNÆRE NATUR-PROJEKTER

13

10 BYNÆRE NATUR-PROJEKTERHer præsenteres 10 syddanske eksempler på projekter, der med held har udviklet bynær rekreativ natur. Projekterne viser en bred vifte af projekttilgange, metoder, organisering og finansieringsmodeller. Projekterne skal tjene som inspiration til kommende bynære naturprojekter.

fo

to

: L

AS

SE

HY

LD

AG

ER

1414

BiLLunD kommunEStiplan

AABEnRAA kommunESmede By Grube

ESBjERG kommunEorganisering af græsning

miDDELfARt kommunEHindsgavl Dyrehave

VARDE kommunEGrusgrav v. Sdr. plantage

oDEnSE kommunEGrundvandsskov Elmelund

VEjLE kommunEuhre Skov

nYBoRG kommunEBondemosen

koLDinG kommunEkolding Ådal

fAABoRG-miDtfYn kommunEfriluftsstrategi

15

BILLUND KOMMUNE

Mulighedernes stierBillund har en strategisk målsætning om at blive Nordeuropas største destination for familieturisme. Sammen med bl.a. Legoland og Lalandia er naturen også målsat som en af de vægtstænger, der skal løfte strategien. Der skal skabes forbindelse mellem de underholdningsprægede attraktioner, den bynære natur, den brølende natur (kronhjorte), de store stille plantage- og skovområder og de slyngede åer, hvor de mindre byer og landsbyer er vokset op omkring. Adgangen og sammenhængen er nøgleordene. Et stort sammentænkt projekt har resulteret i en stiplan for hele Billund Kommune med navnet ”Mulighedernes stier”.

15

fo

to

: BiL

Lu

nD

ko

mm

un

E

Grindsted Å – en af hovedlinjerne for stiføring i Billund kommune.

1616

Stier til ”transporten” udgør en sikker og tryg ramme om dag-ligdagens, nødvendige gå- eller cykelture, fx til og fra arbejde, skole, SFO, indkøbsmuligheder.

Stier til ”motionen” skaber den inspirerende ramme om hver-dagens bevægelse og fysiske aktivitet, fx til og fra hjem, løbe-turen, skoleidræt, sportshal.

5

Stier til ”udflugten” giver mu-ligheden den rekreative tur ud til de mange natur- og kulturo-plevelser, fx i weekenden eller ferien, hvor man har mulighed for at slappe af og hygge sig i naturen alene eller sammen med andre.

Stier til ”dagsturen” er mulig-heden for den lidt længere tur gennem landskabet, fx som led i weekendens eller feriens ople-velser, hvor man måske har tiden og lysten til at udfordre sig selv eller i selskab med andre, eller til blot at bevæge sig vidt omkring.

BILLUND KOMMUNE

skal kunne indgå i en af de fire målsætninger for hvilke stityper kommunen vil satse på; nemlig en stitype der tager udgangspunkt i enten Transporten, Motionen, Ud-flugten eller Dagsturen.

Stiplanen nævner en række fordele og gode afledte ef-fekter ved at fokusere på at skabe bedre rekreative stisy-stemer for den bløde trafikant.

Mulighedernes stier er lavet som en ramme for fremtidig udvikling og tager højde for nye ideer og input. Således har man et sted at pla-cere nye tanker om stier for fremtiden.

Som et konkret eksempel har Bil-lund Kommune udført et projekt for Grindsted Ådal med etablering af ny (Udflugts-) sti, opsætning af hegn til af-græsning af engområder, klaplåger, ryd-

ning af krat og informationsmateriale for ca. 400.000 kr. Projektet ligger midt i Grindsted by og har en stor appel til mange borgere. Der er søgt penge gennem Ministeriet for Fødevareerhverv via tilskud til Natur – og Miljøprojek-

Sammentænkte stisystemerBAGGRUND OG FORMÅL

I kraft af seneste kommunesammenlægning, har mange kommuner et behov for at få sammentænkt stisystemer på tværs af de gamle kommunegrænser. Stisystemer i større sammenhæng var tidligere amtets ansvar. Disse stier er ofte tænkt i en større skala end selv de nye kom-muner – derfor er der mangler mange steder. Ydermere står mange mindre byer og landsbyer uden en egentlig plan.

”Denne plan skal nemlig præcis bi-drage til udviklingen af sammenhæn-gende stier, så vores kommune bliver et bedre sted at bo, leve og flytte til”, har byrådet udtalt i forbindelse med planen. Udtalelsen viser hvor stor betydning adgang har og den direkte sammenhæng der er mellem adgang og muligheden for at udvikle en by til det bedre.

4 StityperPROJEKTET

Det strategiske sigte med stiplanen er, at hver enkelt sti

”Denne plan skal nemlig præcis bidrage til udviklingen af sammenhængende stier, så vores kommune bliver et bedre sted at bo, leve og flytte til”

17

faktaboks:

• projektnavn: Mulighedernes stier

• Hovedelementer: Strategisk stiplan med vision og katalog over konkrete projekter

• Samarbejdspartnere: Turistforeningen, Billund Museum, Park og Vej afdelingen, Naturafdelingen og Sundhedsafdelingen og borgerne i Billund Kommune

• projektleder: Billund Kommune

• Vil du vide mere: Teknik og Miljø, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, 79 72 72 00, planen kan findes på www.billund.dk under Teknik og Miljø/planlægning

ter, som et Græsningsprojekt, men her har man i første omgang fået afslag. Det påtænkes at søge igen for en udvidelse af projektet i ådalen.

Et andet kommende stiprojekt, som også kan kate-goriseres som en ”Udflugtssti”, er Skulpturstien eller Skulpturparken i Billund. Under navnet ”Landskabs-parken for natur, kunst og læring” er der lagt op til, at der bliver skabt sammenhæng mellem Billund midtby og turistområderne (Legoland/Lalandia mv.). Det skal være attraktivt og oplevelsesrigt i en sådan grad, at der kan ske en udveksling af borgere og turister igennem forbindelsen og dermed skabe mere liv i by-midten. Der er påregnet et tocifret millionbudget til projektet og udførelsen vil strække sig over mange år, i takt med rejsning af midler. Se i øvrigt: www.skulptur-park-billund.dk. Her er bl.a. Lego og Lalandia oplagte partnere.

17

De afledte Effekter:

• Forbedre trafikmiljøet for bløde trafikanter

• Forbedre adgangen til rekreative natur- og kultur-oplevelser

• Forbedre adgangen til leg, læring og formidling i det fri

• Øge folkesundhed og middellevetid

• Nedbringe energiforbrug og CO2-udledningen

• Nedbringe mængden af farlig trafik, partikelforurening og støj

• Fastholde og tiltrække borgere

• Tiltrække cykelturister og aktive feriegæster

• Give større lyst på tilværelsen

• Forbedre sammenhængskraften, både internt og eksternt

• Øge oplevelsesøkonomi- og erhvervsmulighederne

• Understøtte udviklingen/salg af lokale/regionale pro dukter

• Mulighed for international udbredelse af konceptet

(fra Stiplanen)

fo

to

: BiL

Lu

nD

ko

mm

un

E

Stien mellem bebyggelse og eng har sikret afgangen til Grindsted Å.

18

figuren viser stiplanens placering i forhold til de mekanismer der skal få skabt nye stier (fra Sti-planen).

StigruppenEJERSKAB OG AKTØRER

Til udarbejdelsen af stiplanen er der sammensat en sti-gruppe bestående af repræsentanter for Turistforenin-gen, Billund Museum, Park-, Vej-, Natur- og Sundheds-afdelingen i Billund kommunes forvaltning, Landskabs-værkstedet har ageret rådgiver for projektet. Ud over stigruppen har man i planen udpeget forskellige aktører, som har afgørende betydning for udviklingen af nye stisystemer.

Disse, navnligt Borgere, Lodsejere og Kommunen skal kunne danne partnerskaber på de enkelte projekter. Figuren herunder viser stiplanens placering i forhold til de mekanismer, der skal få skabt nye stier (fra Sti planen)

En LøftestangFINANSIERING

Et af hovedargumenterne for at udarbejde stiplanen er, at stiplanen skal være løftestang for søgning af fonds- og andre støttemidler. Kommunen har ikke afsat en større økonomisk ramme for at få realiseret de mange ideer

BILLUND KOMMUNE

og er derfor afhængig af at have en god plan for at få ”støtte fra andre sider”. Kommunen ser sig selv som en partner og igangsætter af stiplanen.

Ved at få skabt opmærksomhed omkring de sammen-hænge, konkrete ideer og gode intentioner som er i sti-systemet, vil man også kunne få aflivet mange ”skrøner”, som tit opstår, når der skal laves nye stier – hvem skal lægge jord til og hvor starter og ender de henne mv. Ved at motivere til at skabe input til nye stier kan der opstå frivillighed og kontakt fra lodsejere, som har haft nogle ideer men aldrig har haft et sted at aflevere det ordent-ligt. Det kan en stiplan være med til at løfte.

Stiplanen skal ud og arbejdeERFARINGER

Når man laver en omfattende plan som denne, er den største fare, at den pænt bliver lagt ned i skuffen og hen-gemt til bedre tider. Det er nu målsætningen, at planen skal ud og arbejde i lokalmiljøerne, således at der kan blive skabt konkrete projekter, hvortil der kan ansøges medfinansiering eller fuld finansiering.

18

Visionsdel stiplan

Input fra borgerdialog

Fremtidige idéer og input

Borger- oglodsejerdialog

ProjektkatalogStiplan

Realisering af projekter

SamarbejdePartnerskaber

Fondsfinansieringmv.

1919

ESBJERG KOMMUNE

Afgræsning på livstidFor 100 år siden erhvervede Esbjerg by store landbrugsarealer omkring den daværende Esbjerg by og omegn. Dette er med tiden blevet til flere.

I dag er det ofte vanskeligt for kommunerne og staten, at skaffe græssende dyr til at pleje specielt bynære arealer, da mange er nervøse for mødet mellem landbokulturen og bysamfundet. Park og Naturafdelingen i Esbjerg Kommune har igennem flere år optimeret administrationen af forpagtning og græsningsaftaler. At også de bynære arealer kan afgræsses skaber stor værdi for nærmiljøet og stor værdi for naturen.

fo

to

: ES

Bj

ER

G k

om

mu

nEmonumental land art (Lyshøjen).

2020

faktaboks:

• projektnavn: Optimering af Forpagtning af vedvarende græs

• Hovedelementer: Kontrakter, Gis og database

• Samarbejdspartnere: Landmænd med husdyr, Landboforeninger, Hesteejere og Hobbylandbrug m.fl.

• projektleder: Esbjerg Kommune

• Vil du vide mere: Park og Natur, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 16 16, e-mail: raadhuset@esbjergkommune.dk

En kommune som landbrugerBAGGRUND OG FORMÅL

Esbjerg Kommune ejer ca.1.350 ha landbrugsjord. Om-kring halvdelen af dette er såkaldte permanente græs-ningsarealer, som primært bliver bortforpagtet eller la-vet græsningsaftaler på. De almindelige landbrugsjorde, under normal drift, drives uden brug af pesticider og der må ikke gødskes på græsarealerne.

Normalt vil aftaler på så mange arealer ofte være et vir-var af arkiver, filer, mundtlige aftaler, en masse forskel-lige kontrakttyper og generelt administrativt tungt og svært tilgængeligt mv.

Det vil aldrig blive meget ”nemt” at administrere så sto-re arealer – men et stående ønske om, at gøre aftaler så smidige og ubureaukratiske som mulige har i en årrække drevet Esbjerg Kommune til at bruge ressourcer på at optimere forpagtningen af de kommunale arealer. Esbjerg Kommune har i forbindelse med en kampagne for at undgå hærværk på hegninger, bl.a. formuleret en række fordele ved afgræsning af den bynære natur, se boks.

ESBJERG KOMMUNE

• vi får plejet arealerne, så der kommer en dejlig lysåben natur.

• vi får forhindret en tilgroning med skov og krat, der vil være uundgåelig, hvis ikke vi gør noget aktivt for at forhindre den.

• vi sørger for, at der er liv i området med husdy-rene.

• vi skaffer bedre muligheder for fødesøgning for både harer og rådyr. Vildtet har ingen problemer med at bevæge sig ind og ud af hegninger og græsse sammen med kvæg o.l., men til gengæld har de stort behov for friskt græs, der er i vækst – og det sørger dyrene for. Vi sørger til gengæld for, at der ikke kommer så mange dyr på areal-erne, at der ikke er føde til vildtet.

• vi afgræsser med husdyr i stedet for at slå græs-set for at sikre, at ingen harekillinger, rålam eller fugleunger bliver dræbt af skårlæggeren.

• vi sikrer at beboerne i området kan komme rundt langs hegningerne og nyde både naturen og dy-rene uden at komme i konflikt med dyrene. Det gør vi ved at lave nye stier med god plads langs hegnene, hvor der er behov

www.esbjergkommune.dk

21 21

Esbjerg Kommune har nemt ved at ”rekruttere græssere” til både bynære og mere landlige arealer.

Lu

ft

fo

to

: ES

Bj

ER

G k

om

mu

nE

Den livsvarige kontraktPROJEKTET

Hovedtilgangen i hele organiserin-gen af forpagtningerne er, at man har taget udgangspunkt i forpag-terens situation. De fleste landmænd har brug for at have mange års stabil drift af arealer at kunne udbinde sine husdyr på. Det tager flere år at opdrætte kvæg til slagtning og kontrakter under f.eks. 3 år, er for mange ikke godt nok. Miljøbetingede tilskud har f.eks. ofte en bindingsperiode på 5 år.

Man har derfor valgt at gøre kontrakten gældende for livstid! Det er faktisk ikke unormalt, at en kontrakt først opsiges når en landmand går på pension – så der sættes ikke nogen slutdato i en forpagtningskontrakt i Esbjerg. Kontrakten lyder således:

” Forpagtningen tager sin begyndelse [dato] og varer, indtil kontrakten opsiges af en af parterne med 3 må-neders varsel til et kalenderårs udløb.”

Hermed indgår man en aftale, som giver stabilitet for begge parter, men som man uden de store problemer kan komme ud af igen. Ud over den store mængde hus-dyrbrug i området er dette muligvis en af grundende til,

at Esbjerg Kommune har nemt ved at ”rekruttere græssere” til både bynære og mere landlige area-ler. Ved at undgå løbende genforhandlinger hvert eller hvert andet år sparer man store ressourcer.

I gennemsnit er der en årsomsætning på 20 % af kon-trakterne. Dvs. 20 % af arealerne får ny forpagter hvert år.

Som udgangspunkt er der to typer kontrakter:• Forpagtningsaftaler• Græsningsaftaler

Forpagtningsaftalen er ofte gældende for større land-brug og her er der i kontakten indregnet tilskud for græsning af permanente græsningsarealer i 2011, dvs. forpagteren skal selv søge og modtage tilskuddet. Græsningsaftaler laves med forpagtere, der har mindre end 2 ha tilskudsberettigede arealer i alt. 2 hektar er mindstegrænsen for at ansøge om tilskud.

Kontrakterne er ellers enslydende. Selvom kontrakterne er for livstid foretages der årlig pristalsregulering af startkontraktbeløbet, samt hvis der sker ændringer i basisstøtten fra EU.

Luftfoto viser, hvor markant den bynære afgræsning er i Esbjerg. Lysegrønne markeringer er afgræsningsarealer.

Afgræsning og industrikvarter giver en spændende blanding af land og by.

22

I 2009 blev der arbejdet med infrastrukturen af forpagt-ningsaftalerne. Der blev derfor udviklet en GIS struktur der blev koblet til forpagterdatabasen. Dette muliggør, at man på et givent areal kan finde alle nødvendige oplys-ninger om:

1. Ejer2. Kontraktforhold – en kopi af kontrakten er tilgængelig3. Økonomiske forhold for samarbejdet

Herunder er der mulighed for at påføre kommentarer om særlige forhold. GIS værktøjet er i dag helt afgørende for at nedbringe sagsbehandlingstiden og metoden vises gerne frem.

pleje og bynærhedEJERSKAB OG AKTØRER

At Esbjerg Kommune har succes med deres afgræsning skyldes ikke mindst, at der bruges meget tid på at skabe og holde kontakt til forpagterne, der varierer fra større professionelle land-mænd til mindre hobbylandbrug og hesteejere. Den personlige kontakt er afgørende og der ydes hjælp til, hvor-dan der søges støtte, hvilken landbrugsrådgivning man har brug for mv. Vedligehold af hegninger og vandforsy-ning er også højt prioriteret.

De ådale som gennemskærer Esbjerg er for størstedelen ejet af kommunen og bliver ligeledes afgræsset og har store naturmæssige værdier. Ved friholdelse af opvækst opstår der yderligere en meget betydende rekreativ værdi for de lokale beboere og gæster– og de smukke bynære geologiske formationer fremstår tydeligt og ind-bydende. Forståelsen for at have køer på den anden side af hækken er derfor stor når man kan se betydningen af kvægets arbejde.

Det er begrænset, hvad der er af konflikter mellem beboere og afgræsningsarealerne, men hærværk på hegninger kan forekomme. For at imødekomme nervøse landmænd (og beboere) er der oprettet en døgnvagt i til-fælde af løst kvæg, syge dyr, løse hunde og lignende. Alle hegninger har påtegnet ejer og telefonnummer i tilfælde af behov. Politiet har yderligere en liste over placering

og antal af dyr og ejer, så de kan reagere mere målrettet, hvis der opstår problemer, hvilket der sjældent gør.

Der er et skisma mellem at skulle opfylde forpligtelsen til at pleje de bynære naturarealer, hvoraf mange er §3 arealer, og så samtidig opfylde beboernes behov for at kunne komme ud og færdes på jorderne. Dette løses ved oplysning og mulighed for færdsel langs hegningerne samt etablering af enkelte områder med smæklåger, med mulighed for færdsel inde på arealerne. Forpagt-ningskontrakterne er politisk godkendte og der er derfor stor konsensus og vidensdeling mellem embedsværket og politikerne i forbindelse med aftalerne på kommu-nens jorde.

ikke så ringe endda FINANSIERING

Esbjerg Kommune har anslåede udgifter på godt 400.000 kr. der primært går til vedligeholdelse af hegn,

vand, informationsmateriale og brug af land-brugskonsulenter. De anslåede indtægter på bortforpagtningen beløber sig til ca. 1,4 mio. kr. om året. Som tommelfingerregel er der en gennemsnitlig indtægt på ca. 2.000 kr./ha for

Esbjerg Kommune. En del af overskuddet bliver reinve-steret i Esbjergs mange grønne områder.

Græsning på Danmarks største skulpturERFARINGER

Efter mange års indsats for at forbedre administratio-nen inden for forpagtning og afgræsning af kommunens arealer er Esbjerg nået langt. Et af de største og mest effektive tiltag har været satsningen på koblingen af GIS og forpagterdatabasen. Brug af hjemmesiden som selv-betjeningsportal i forbindelse med forpagtning, gør også arbejdet nemmere.

Selv Danmarks største skulptur/landart ”Lyshøjen” lidt uden for Esbjerg By står med sine 800.000 m3 jord med en forpagtningsaftale, hvor får er valgt som afgræssere for at undgå for meget slid på højen. Samtidig er det planen at den næringsfattige høj skal udpines i sådan en grad, at lyngen stille og roligt skal overtage vegetations-dækket fra græsserne.

22

Den personlige kontakt er af gørende

Monumental land art (Lyshøjen) – 800.000 m3 jord med lys i – og får som går og græsser. Kunstner Eva Koch og Steen Høyer. Rytmen som lysene pulser med om natten er bestemt af trafikken på Vestkystvejen. Lyshøjen er desuden områdets bedste kælkebakke.

fo

to

: ES

Bj

ER

G k

om

mu

nE

232323

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Friluftsliv, natur og landskab – set fra en strategiFriluftslivet skal i Faaborg-Midtfyn Kommune være med til at skabe en bæredygtig kommune i udvikling. En Udviklingsstrategi (superstrategi) har skabt et markant grundlag for kommunens videre færd. Friluftsliv er udpeget til et af de 8 indsatsområder, der skal gøres noget ved i fremtiden. ”Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder” står der bl.a. i indledningen til strategien. Strategier er afgørende for at få skabt et fokus og for at have et sted at placere tanker, ideer og projekter.

fo

to

: RA

Sm

uS

BA

Rt

Ho

LD

Y j

En

SE

n

Friluftsstrategi 2008. Ny opdateret version kommer i 2012.

2424

til at fastholde og udvikle Faaborg-Midtfyn Kommunes vision om at være et moderne dansk svar på Toscana:Børn og Unge • Faaborg i Forandring • Kultur og Fri-tid • Attraktive landsbyer og landdistrikter • Den di-gitale kommune • Sundhed og velvære • Spændende by- og boligområder • Friluftsliv, natur og landskab.

Alle kommunens strategier er 4-årige og skal revideres løbende. Udviklingsstrategien har samme rytme som kommunens øvrige strategier, således, at de store ”ret-ningsvisere” følges ad.

friluftsstrategienPROJEKTET

En af de handlinger der skulle gennemføres under ind-satsområdet for ”Friluftsliv, natur og landskab” var udarbejdelse af en Friluftsstrategi, gældende fra 2008-2012. Alle strategierne følger en generel hierarkisk ho-vedopbygning, således: 1. Vision; 2. Strategi med udpegning fokus og dernæst hovedudfordringer; For hver Hovedudfordring opsættes flere 3. Målsætninger; For hvert mål opsættes en eller flere 4. Handlinger som gerne må være målbare og så konkrete som muligt.

kommunens udviklingBAGGRUND OG FORMÅL

Ved udgangen af 2007 vedtog byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune Udviklingsstrategi 2008. Planen skal udstikke retningen for kommunens udvikling frem mod 2012, hvor den afløses af en opdateret udgave.

Det er visionen at skabe et moderne fynsk Toscana med det unikke øhav, den rige natur og omfattende kulturarv. Landskab, friluftsliv, kunst, kultur, arkitektur og mad-kultur er skelettet i denne idé og skal bl.a. være medvir-kende til at fremme bosætning og erhverv.

Udgangspunktet for Udviklingsstrategien var identifi-cering af nedenstående udfordringer. Udfordringerne kan sikkert genkendes af mange kommuner i Region Syddanmark. Der er derfor flere planer og bevægelser i Regionssammenhæng, der støtter op om de udfordrin-ger Faaborg-Midtfyn har identificeret i deres Udviklings-strategi.

Med udgangspunkt i de fem udfordringer, har kommunen udvalgt 8 strategiske indsatsområder, som kan bidrage

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Et gammelt spor med nye muligheder. Ringe-Korinth banen.

udfordring

Konkurrencen om bosætning og erhvervDe større byer tiltrækker virksomheder og arbejds-pladser. Ændring fra industri til videnserhverv.

De unge bliver ældreUharmonisk befolkningssammensætning. Gennem-snitsalderen i kommunen er stigende.

Højere indkomster i regionenGennemsnitsindkomsten ligger under landsgennemsnittet.

Flere unge i uddannelseFor få unge videreuddanner sig. Uddannelse er en vigtig parameter for at kunne klare sig på fremtidens arbejds-marked.

Forskellene er vores styrke Faaborg-Midtfyn rummer meget forskellige byer og lands-byer, med forskellige styrker og potentialer

Strategiske overvejelser

Kommunen skal udvikle kvaliteter, der appellerer til nutidens og fremtidens mennesker. Her tænkes også på borgere der arbejder i videnstunge og kreative erhverv.

Der skal tiltrækkes børnefamilier og de unge skal fast-holdes eller motiveres til at flytte tilbage.

Kommunen vil fortsat være afhængig af vækst i Oden-se og den østlige del af trekantsområdet.

Flere unge skal have en gymnasial uddannelse, således at flere får en videregående uddannelse. Skole og ud-dannelse er en vigtig bosætningsparameter.

Forskellene skal bruges strategisk og udnytte forskel-lige positioner som forstæder til Odense, nærhed til motorvej, købstadskvaliteter, placering ved øhavet, skove og bakker. Ikke alle områder har brug for samme indsats og sammen grad af investering

2525

tilkendt med 50% finansiering på 20 forskellige projek-ter. Strategien har yderligere dannet baggrund for et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor en ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond har doneret 11,2 millioner kr. til jernbanestien Korinth-Ringe, ud af et budget på 15,9 millioner for ca. 16 km sti. Disse er blot eksempeler på, hvordan et strategisk forarbejde kan skabe grundlag for handling. Resten af udgifterne dækkes af hhv. kommu-nen og staten.

Bred opbakning og bidrag er afgørendeEJERSKAB OG AKTØRER

I strategiarbejdets start har der været en høj grad af inddragelse af borgere, erhvervsliv og politikere. Der har været afholdt workshops, strandvandringer, borger-møder, ”Fem kendte kommer til Faaborg”, arbejdet med ungdomspaneler mv.

De primære samarbejdspartnere eller interessenter for Friluftsstrategien er identificeret som et bærende element for at kunne udmønte visionen. Der er bred op-bakning og bidrag fra frilufts- og naturforeninger, lokal-råd, lodsejere, skov- og jordbrugsorgansationer, fonde, turisterhvervet, staten mv. Repræsentanter for disse grupper er organiseret i en følgegruppe, der i workshop-samarbejder med borgere, har udfærdiget grundlaget for dokumentet.

For at strategien kan lykkedes er det afgørende, at der etableres et konstruktivt samarbejde med lodsejere og

Friluftsstrategien har fokus på tilgængelighed til by-nære landskaber, stier, kystbesøgsområder, ridning og søsportstilbud, samt udvikling af fysiske rammer for friluftsliv, herunder infrastruktur, naturområder og infor-mation.

Hovedudfordringerne for dette fokus er: 1) Forbedring af tilgængeligheden i landskabet, skov,

kyst og øhavet2) Bynære rekreative områder3) Markante friluftstemaer – herunder turridning og

søsport4) Formidling af muligheder og profilering5) Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet.

Som et eksempel på en Målsætning kan nævnes ”... at forbedre adgangen til naturen, ved at skabe udflugts-/besøgsområder med faciliteter…”

Som eksempel på en Handling kan nævnes ”… at frem-tiden for jernbanestrækningen Korinth-Ringe skal af-klares. Den vil potentielt kunne få meget stor rekreativ betydning som kombineret gang-, cykel- og ridesti.

Kulturministeriet og Nordeafonden har udpeget Faaborg Midftfyn Kommune som Breddeidrætskommune i 2010 og 2011, sammen med 7 andre kommuner. (Herunder også Varde Kommune her i regionen). Friluftslivsstra-tegien blev brugt som baggrund for ansøgning som Breddeidrætskommune. Ansøgningen blev sidenhen

faktaboks:

• projektnavn: Friluftsstrategi

• Hovedelementer: Strategiens placering og hovedelementer

• Samarbejdspartnere: Brugere, administratorer og ejere af friluftsfaciliteter og arealer

• projektleder: Faaborg-Midtfyns Kommune

• Vil du vide mere: Udvikling, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, Tlf. 72 53 10 00

26

Klargøring til anlæggelse af stien på det gamle Ringe-Korinth spor kræver en del rydning før anlægget kan gå i gang.

deres organisationer, således at der kan findes de bedste løsninger til de konkrete projekter.

1 kr. skal blive til 2,3,4 kr. eller…FINANSIERING

Generelt er frivillighed et bærende princip og der skal søges partnerskaber, fonde, puljer og samarbejder for at udvide mulighederne, som i Korinth-Ringe tilfældet. Pt. er der sat 1 million kr. af til Fritidspolitik puljen alene i 2011 og 2012. Så med de rette samarbejder og indsatser kan dette beløb være med til at avle endnu større ram-mer.

Den store sammenhængERFARINGER

I Faaborg-Midtfyn Kommune er friluftsliv, natur og land-skab områder, der skal satses på for at give kommunen en positiv udvikling. Hvad der konkret skal satses på i de næste par år, og hvor kommunen skal være om 10-15 år er nu lagt fast i en friluftsstrategi,

For at en strategi skal give mening i den tid den agerer i, skal der være en løbende opdatering i forhold til evalue-ring af den foregående periode og hvilke mål der er nået og hvilke mål, som ikke er nået – herunder, har præmis-serne (f.eks. lovgivning, ressourcer mv.) ændret sig og skal målene ændres til næste periode? Strategiperioden er sat til evaluering hvert 4. år hvilket virker passende i forhold til, at der skal kunne eftervises en effekt og stra-tegien skal have plads til at arbejde.

Der er på baggrund af erfaringer med eksempelvis fri-luftsstrategien flere grønne strategier på vej. Det er pla-nen at lave en decideret Naturpolitik med fokus på be-skyttelse og styrkelse af naturen i kommunen. Yderligere er en Grøn helhedsplan på vej for Faaborg by. Denne har en internetbaseret vidensdeling og opsamling hvor bor-gere og brugere skal give input til oplevelser og ønsker via en blog og Facebook. Se endvidere www.groenneop-levelser.faaborgmidtfyn.dk.

FAABORG-MiDTFYN KOMMUNE

26

2727

KOLDING KOMMUNE

Helhedsplanlægning der giver poteTænker man i helheder, inddrager store samlede oplande og sætter folk med forskellige faglige kompetencer sammen for at udrede muligheder for projekter skaber man en ”bulk” af idéer for et samlet areal. Hermed hævede Kolding Kommune og Naturstyrelsen overliggeren for at skaffe ressourcer til at afsøge og udfærdige ansøgninger til ekstern finansiering. En Helhedsplan for Kolding ådal har skabt grobund for et væld af projekter.

fo

to

: St

En

BØ

GiL

D f

RA

nD

SE

n

kolding Ådal oversvømmet i vinterperioden som følge af genopretningsprojektet.

2828

faktaboks:

• projektnavn: Helhedsplan for Kolding Ådal

• Anlæg: Start 2007; fleste projekter afsluttedes i 2010, men flere fortsætter

• Hovedelementer: En stor mængde projekter med vand, natur og kultur som hovedakse

• udgifter/budget: 24,8 mio. kr. +

• finansiering: 17,5 mio. kr. fra statens miljømilliard, egenfinansiering af Kolding Kommune, Friluftsrådet, Direktoratet for Fødevareerhverv, Kolding sportsfiskerforening, Fonden Harteværket , EU tilskud mv.

• Samarbejdspartnere: Kolding Herreds Landbrugsforening, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Kolding Herreds Landbrugsforening og Kolding Kommune

• projektleder: Kolding Kommune

• Vil du vide mere: Natur & Vand, Nytorv 11, 6000 Kolding, tlf. E-post: byogudvikling@kolding.dk. Se også www.koldingaadal.dk

Formålet med Helhedsplanen er, at:• forbedre naturen ved naturgenopretning • øge formidlingen af natur, miljø og kultur • forbedre mulighederne for naturoplevelser, adgang

og sundhed • gennem lokal forankring og medejerskab at skabe

forståelse for beskyttelse af natur og miljø samt un-derstøtte hensigtsmæssig adfærd

• sammentænke forskellige beskyttelses- og benyt-telsesinteresser inden for overfladevand, grundvand, natur og friluftsliv.

Det har yderligere vist sig, at projektet kan skabe en buffer mod klimaændringer. De nye vådområder tilbage-holder større vandmængder, der således tilbageholdes længere og dermed afledes over længere tid, inden det når Kolding by.

Vand, natur og kulturBAGGRUND OG FORMÅL

Kolding ådal og Kolding å ender i princippet midt i Kol-ding by. Potentialet i ådalen har længe været klart, men omfang og muligheder blev først for alvor sat i system da Kolding Kommune og Naturstyrelsen Trekantområ-det satte sig sammen og besluttede sig for, at der skulle laves en Helhedsplan. Hurtigt herefter indtrådte Kolding Herreds Landbrugscenter og Harte Værket (vandkraft-værk) i projektgruppen.

Visionen for Helhedsplanen skal resultere i, at ådalen fysisk og i borgernes bevidsthed er et samlet netværk af vand og natur med gode muligheder for oplevelse og for-dybelse. Udnyttelsen og beskyttelsen af natur, vandløb, grundvand og søer skal supplere hinanden og bruges til at nå visionen.

Kolding Ådal

projektet

Helhedsplan for oplandet til Kolding Fjord

Åkær Å

Vester

Nebel Å

Harte

Værket

Almind Å

Kolding Å

Dalby

Møllebæk

Stenderup-

halvøen

Seest Mølleå

Drabæks

Mølleå

Visionen for projektet er, at

Kolding Ådal fysisk og i

borgernes bevidsthed er

et stort netværk af vand og natur

med øgede muligheder for ople-

velse og fordybelse. Her supplerer

udnyttelse og beskyttelse af vand-

løb, søer og grundvand samt na-

turen hinanden.

Kolding Ådal projektet udføres i

samarbejde mellem lodsejerne i

området, Kolding Herreds Land-

brugsforening, Skov- og Natursty-

relsen i Trekantområdet og Kol-

ding Kommune.

Helhedsplanen er delt op i en

række delprojekter, der finansie-

res af Skov- og Naturstyrelsen,

Kolding Kommune samt midler

fra forskellige fonde og støtteord-

ninger.

Åbne ådale

Gennem græsning og høslæt

(slåning) af enge og overdrev

skal livsgrundlaget for en række

sjældne dyr og planter sikres, og

de lysåbne ådale genskabes og be-

vares. Græsning skal også være

med til at sikre en effektiv be-

kæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Bedre levesteder

Ved at fjerne spærringer i vandlø-

bene får dyrelivet adgang til man-

ge kilometer vandløb, som før var

utilgængelige.

De bedre adgangsmuligheder i

vandløbene er især til gavn for

vandrende fisk som ørred og

smerling. Genetablering af slyng-

ninger samt udlægning af sten og

grus skaber nye gydebanker for

fisk og levesteder for smådyr.

Naturlig rensning af vand

Projekterne vil genskabe vandlø-

benes samspil med engene i åda-

lene. De våde enge vil fungere

som naturens eget rensningsan-

læg ved at holde på kvælstof og

fosfor til gavn for miljøet i søerne,

Kolding Fjord og Lillebælt.

Vådområderne vil også fungere

som forsinkelsesbassiner, der af-

hjælper oversvømmelser i bebyg-

gede områder og på agerjord.

Rent drikkevand til borgerne

I området indvindes store mæng-

der grundvand til drikkevand.

Udlægning af nye naturområder

og skovområder skal sikre, at bor-

gerne i Kolding Kommune også

har rent drikkevand i fremtiden.

Oplevelse og fordybelse

Projektet skal give adgang for

borgerne til attraktive oplevelser

via et udbygget stinet kombineret

med stationer, hvor naturen kan

observeres eller give rum til for-

dybelse.

Der skal etableres et formidlings-

center på Harteværket, det spæn-

dende gamle vandkraftværk fra

1920.

I Kolding har vi drikkevand af højeste kvalitet. Det skal

vi blive ved med gennem beskyttelse af grundvandet

Åkær Å ved Rolles Mølle

Kolding Å ved Plovfuren - Alpedalen

Kolding Å - Alpedalen.

Projektområde for

Kolding Ådal

Skov- og Naturstyrelsen

Åkær Å

VesterNebel Å

HarteVærket

Almind Å

Kolding Å

DalbyMøllebæk

Stenderup-halvøen

Seest Mølleå

DrabæksMølleå

Omlægning afVester Nebel Å og opfiskningi Donssøerne

Flytningen af Vester Nebel Å blev færdig i løbet af sommeren 2008. Nu

løber den uden om Ferup Sø, som ses til venstre i billedet

Borgmester Per Bødker Andersen foretager »første spade-

stik« til omlægningen af Vester Nebel Å ved Ferup Sø

Donssøerne set fra Dons-siden

Tilledningen af næringsstoffer til Donssøerne er reduceret, men

det har ikke være nok til at skaffe

rent vand i søerne. Derfor var det

nødvendigt at begrænse mæng-den af skidtfisk.

I alt er der opfisket godt 35 tons skidtfisk. Vandet i Nørresø og

Søndersø er ved at klare op, og undervandsvegetationen breder

sig nu. Vandet er altså tydeligvis ved at blive renere.Opfiskning af skidtfisk i Dons-søerne. Aborren til højre sættes ud igen. Fliren til ven-stre må lade livet.

foretaget opfiskning af skidt-fisk som brasen, skaller og flire i

Donssøerne for at opnå renere og

mere klart vand i søerne.I rene søer er der en god balance mellem rovfisk og skidtfisk.

I forurenede søer vil balancen ofte være ødelagt. Næringsstoffer

får planktonalgerne til at trives og gøre vandet beskidt og uklart.

Dyreplanktonet, som er plank-tonalgernes største fjende, bliver

spist af de alt for mange skidtfisk.

Dermed er der en ond cirkel, som

bevirker mere og mere plankton.

Opfiskning af skidtfiski DonssøerneGennem det seneste par år har

Kolding Kommune i samarbej-de med Skov- og Naturstyrelsen

F ormålet med at lægge Ve-ster Nebel Å uden om Fe-

rup Sø er at sikre fisk og smådyr fri passage gennem åsy-

stemet og skabe forbedret vand-løbskvalitet samtidig med en na-

turlig vandføring.Den fri passage blev blokeret i

1919-1920, da Vester Nebel Å og Almind Å blev opstemmet

med en dæmning ved Ferup Sø. Op-stemningen skete for at skaffe vand til elproduktionen på Harteværket.Med flytningen af Vester Nebel Å åb-nes der op for 40 km vandløb, som før var utilgængelige. Ør-redbestanden i Kolding

Å-systemet forventes at vokse be-

tydeligt, ligesom den sjældne fisk

smerling vil få væsentligt bedre levevilkår i Vester Nebel Å.

Skov- og Naturstyrelsen

Åkær Å

Vester

Nebel Å

Harte

Værket

Almind Å

Kolding Å

Dalby

Møllebæk

Stenderup-

halvøen

Seest Mølleå

Drabæks

Mølleå

Harteværket

– fra elproduktion

til museum og

formidlingscenter

Omlægningen af Vester

Nebel Å i 2008 betyder,

at Harteværket har mi-

stet cirka 60 procent af sin tilfør-

sel af vand. Derfor kan det ikke

længere betale sig at producere

strøm på kommercielle vilkår. I

stedet vil Fonden Harteværket

drive det gamle vandkraftværk

som arbejdende museum og som

formidlingscenter. Fonden er

stiftet af ejeren af værket, Forsy-

ningsselskabet TRE-FOR, og Kol-

ding Kommune.

Målet er, at Harteværket skal fun-

gere som formidlingscenter og

indgangsportal til oplevelser i

ådalen. Naturen i ådalen og sam-

menhængen med industri- og

kulturhistorien på Harteværket

vil blive centrale temaer.

Der vil gå nogle år, før formid-

lingscenteret er på plads, men al-

lerede nu tilknyttes en naturvejle-

der projektet med udgangspunkt

i de eksisterende bygninger ved

værket.

Da Harteværket blev bygget i 1918-20

var det Danmarks første

større vand-

kraftanlæg, og det kunne levere halv-

delen af elforbruget i Kolding by og op-

land. Nu om dage ville det kunne levere

under 1 pct. a

f elforbruget i Kolding by

ved fuld produktion

Der vil også ske en udbygning af

stier, udsigtspladser m.v., som åb-

ner mulighed for at færdes i og

opleve Kolding Ådal.

Harteværket blev opført i perio-

den 1918-1920. Det kunne oprin-

delig producere ca. 2 mio. kWh i

gennemsnit pr. år, hvilket ved op-

førelsen svarede til halvdelen af

forbruget i Kolding By og opland.

I dag svarer det til under 1 pct. af

forbruget i Kolding.

Fra opførelsen af hoveddæmningen

og stemmeværket ved Stubdrup i

1919, hvorved Ferup Sø blev skabt

De oprindelige maskiner fra 1920

fungerer stadig upåklageligt

De dekorative gamle måleinstrumenter

står stadig i m

askinhallen på værket

Harteværket blev tegnet af Koldings

»hofarkitekt« Ernst Petersen

Fra Harte-kanalen ledes vandet ned

gennem det 80 meter lange trykrør

Skov- og Naturstyrelsen

Åkær Å

VesterNebel Å

HarteVærket

Almind Å

Kolding Å

DalbyMøllebæk

Stenderup-halvøen

Seest Mølleå

DrabæksMølleå

Nye vådområderlangs Kolding Åbliver naturligt

rensningsanlæg

K olding Å fik ved omlæg-ningen af Vester Nebel

Å igen tilført det vand, der i perioden fra 1920 og frem til

sommeren 2008 har løbet til Har-teværket. Det ekstra vand vil især

i vinterhalvåret – samt ved store regnskyl – løbe ind over engene.

Engene vil på denne måde funge-

re som buffer for oversvømmelse

længere nedstrøms og dermed

være med til at forebygge nogle af

de problemer, der følger af klima-

ændringerne. Engene vil samtidig

fungere som rensningsanlæg, idet

de vil tilbageholde en del af det kvælstof og fosfor som kommer

med vandet.

Ved at kappe dræn ved indløbet i

engen og i stedet frit lade vandet sive ud over engen vil også dette

Kolding Å ved Ejstrup

vand blive renset for en del af sit indhold af næringsstoffer.Flere sten og mere

grus i vandløbetPå den nederste del af Vester Ne-bel Å fra Truds Bro og videre ned-

strøms i Kolding Å til Ejstrupvej udlægges store sten og 10 banker

med gydegrus af hver 25 meters længde. Nedstrøms Ejstrupvej er

det planen at udlægge enkelte gy-

debanker og store sten. Tilsam-men vil denne del af projektet

give bedre vækst og levebetingel-

ser for planter og dyr.Vigtig afgræsningSelvom engene bliver mere våde,

er det vigtigt, at de fortsat afgræs-

ses af husdyr. Græsningen er med

til at sikre det åbne landskabs-strøg, og græsningen er også en

forudsætning for, at flere sjældne

planter og insekter kan trives her.

Det gælder for eksempel den dan-

ske orkidéart majgøgeurt, der fin-

des flere steder langs Kolding Å.

Desuden er græsningen vigtig i bekæmpelsen af kæmpe-bjørne-

klo, som er en plage i hele ådalen.Lodsejernes rolle vigtigLodsejerne spiller en stor rolle,

da det er dem, der lægger jord til

projektet. Deltagelsen er frivillig.

Via lodsejerfølgegruppen er lods-ejerne med til at forme det ende-

lige projekt.

Arealer, der indgår i vådområde-projektet, får pålagt restriktioner

mht. gødskning, sprøjtning og omlægning. Lodsejerne får en en-

gangserstatning og beholder jorden.

Eng ved vandløb

Lystfisker, Kolding Åved Plovfuren

Majgøgeurt

Skov- og Naturstyrelsen

2929

projektets gennemførelse blev der målt det dobbelte antal plantearter på et prøveareal. Udgifter: 1.130.000 kr. Åkær ÅProjektet er med til at etablere 70 ha vådområder med en forventet kvælstofreduktion på 7,2 tons N/år fra van-det. Udover dette skabes to vådområder, der forventes at fjerne yderligere mellem 2,3 og 7,2 tons N/år. Projek-tet indeholder en vifte af tiltag med genåbning af rør-lagte vandløb, indhegning og græsning, genslyngninger, udlægning af gydegrus, anlæggelse af stryg og oprens-ning af sand. Udgifter: 10.000.000 kr.

Dalby MølleMøllesøen er blevet oprenset og tilført et 600 meter nyt vandløb, eller nærmere serpentinsstryg der sikrer passage for fisk og smådyr op- og nedstrøms. Udgif-ter: 2.600.000 kr.

DonssøerneSøerne er blevet biomanipuleret ved opfiskning af 35 tons ”skidtfisk”. Dette sikrer en bedre balance i søens økosystem og en bedre sigtdybde. Udgifter: 370.000 kr. Seest MølleåSeest Mølle dambrug er nedlagt og der er skabt passage til 16 km vandløb. Dammene er omdannet til put and take søer.

Formidling og oplevelserDen fysiske kobling (stier) og formidlingen af projekterne er afgørende for at få skabt det netværk af natur, kultur og by som visionen påskriver. Derfor er stinettet blevet udbygget mange steder og vandvejene rundt i å og søsy-stemerne er også blevet forbedret med flere kanoplad-ser. Der er ansat en fuldtids Naturformidler til hele pro-jektet, som også samfinansieres af flere parter.

En vifte af nye muligheder PROJEKTERNE

Troldhedebanestien er nerven i hele projektområdet. Den ca. 10 km lange sti giver fantastisk adgang til ådalen inde fra Kolding midtby, og man er ude i naturen meget hurtigt grundet de grønne ådalskiler, som slynger sig ind mod centrum.

Omlægning af Vester Nebel ÅÅen blev ført tilbage til sit oprindelige forløb, uden om Ferup sø. Søen har virket som opstemning for Hartevær-ket, fra før 1918 og har været en stor barriere for livet i Åen. Der blev åbnet for ca. 40 km vandløb. Udgifter: 4.200.000 kr.

Vådområder ved Kolding ÅVester Nebel Å er igen blevet det mest vandførende tilløb til Kolding Å. Det ekstra vand herfra bidrager nu til at skabe 80 ha nye vådområder. Vådom-rådet skal være med til at fjerne ca. 6 tons kvælstof, der for størstedelen ellers ville fortsætte ud i Kolding Fjord og derfra ud i Natura 2000 område Lillebælt.

47 lodsejere har været involveret i projektet og de nu våde engområder græsses stadig. Projektet omfatter også udlægning af gydegrus og skabelse af bedre pas-sage for fisk og smådyr. Udgifter: 6.500.000 kr.

HarteværketHarteværket mistede 60 % af vandkraften ved omlæg-ningen af Vester Nebel Å. Harteværket er derfor blevet til et arbejdende museum med fortsat produktion af el. Der er planer om, at værket i fremtiden skal omdannes til et egentligt besøgscenter. Åben Ådal – græsning langs Vester Nebel Å og Tuds ÅFor at undgå tilgroning af ådalen og sikring af en høj biodiversitet blev der i samarbejde med lodsejerne gen-nemgået 13 km ånære græsningsarealer, der stod til opgradering.

50 ha blev ryddet og gjort græsningsegnet igen. Efter

Ådalen er fysisk og i borgernes bevidsthed et samlet netværk af vand, og natur med gode muligheder for oplevelse og fordybelse

fo

to

: St

En

BØ

GiL

D f

RA

nD

SE

n

fiskeundersøgelser i Dalby møllebæk

30

Vester Nebel ÅÅkær Å

Truds Å

Dons søerne

Drabæks Mølleå

Seest MølleåVonsild ÅSvanemosen

Kolding Å

Almind Å

MarielundGudsø Å med tilløb

Dalby Møllebæk

Kolding Ådal projektområdet.Området dækker alle vandløb med udløb i

Kolding Å og Kolding inderfjord.

Kongeå

Holt Bæk

Ulvemose Bæk

Kaadt B

æk

En mindre landsby af aktører og ejereEJERSKAB OG AKTØRER

I alt har ca. 100 lodsejere deltaget i projektet for Kolding Ådal og borgere og interessenter er kommet med et utal af input. For at skabe et fælles udgangspunkt for Helhedsplanen og de enkelte projekter er der skabt en hjemmeside (www.koldingaadal.dk). Herunder kan man se hvilke projekter, der er gennemført og hvilke der er i gang. Der er løbende dialog med borgene og lodsejerne. For at skabe en nem kommunikation, har man delt Kol-ding Ådal op i tre områder med tre forskellige ejerlav og valgt 3-4 kontaktpersoner for hvert lav. miljømilliard mv.

FINANSIERINGEfter ansøgning fik projektet ved udgangen af 2007 et tilsagn på 17,5 mio. kr. fra statens miljømilliard til hoved-parten af projekterne. Der er yderligere skaffet og med-finansieret mindst 7,3 millioner til de mange projekter.

Listen over bidragsydere til Helhedsplanen giver en idé om de muligheder, der indgår i at tænke bredt og hel-hedsorienteret.

KOLDING KOMMUNE

Miljømilliarden • Direktoratet for Fødevareerhverv (Landdistriktsmidler) • SNS, øvrige midler • Frilufts-rådet • Vejle Amt • Kolding Sportsfiskerforening • Kolding Kommune • EU-tilskud til beskyttelse af den akvatiske flora og fauna • Fonden Harteværket • Harte Menighedsråd • Ejeren af Dalby Mølle

Kilde: Kolding Kommune. Listen er udarbejdet ved udgangen af 2010 og kan derfor indeholde flere ydere.

ERFARINGERAt tage udgangspunkt i en samlet plan har været en stor styrke for projektet og har været afgørende for den suc-ces, det har været og forhåbentlig vil blive i fremtiden.

Som det ofte er tilfældet med større projekter, opstår der tillægsprojekter og grundet Helhedstanken og en en-treprenant stemning i området, skyder der jævnligt nye projekter frem. Et eksempel er ”Smag på Ådalen”, hvor man kunne komme og smage på lokale producenters føde- og drikkevarer.

Den del af projektet, som er omfattet af miljømilliarden, blev afsluttet med udgangen af 2010. Midlerne i ”miljø-milliarden” overgår nu til Grøn Vækst.

30

3131

MIDDELFART KOMMUNE

Næsten ”gratis” dyrepark på Hindsgavl halvøPå Hindsgavl halvø ligger et ægte herregårdslandskab med alt hvad dertil hører af gamle løvskove, agerlandskab, en allé, park og selvfølgelig Hindsgavl slot.

Sammenhængen og adgangen mellem selve Middelfart by og Hindsgavl halvøen har længe manglet et løft. Det bliver nu muligt ved anlæg af en dyrepark, nye stier, et formidlingscenter samt anlæg for friluftsliv.

fo

to

: Ro

BE

Rt

w.indvielse af dyrehaven.

3232

faktaboks:

• projektnavn: Dyreparken Hindsgavl Dyrehave

• Anlæg: Igangsat 2008. Aktivitetscenter færdigt 2012

• Hovedelementer: Hegning og udsætning af hjortevildt, stisystemer, aktivitets- og formidlingsområde med centerbygning

• udgifter/budget: 17,4 mio. kr.

• finansiering: Arbejdsmarkedets Feriefond 8,3 mio. kr., Grønt partnerskab 5 mio. kr., Lokale og Anlægs-fonden 2,1 mio. kr., Middelfart Kommune 2 mio. kr.

• Samarbejdspartnere: Realdania Byg, Hindsgavl Slot, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet Fyn Nord, Middelfart Museum, Middelfart Kommune, Naturstyrelsen Fyn

• projektleder: Middelfart Kommune, Natur og Miljø

• Vil du vide mere: Middelfart Kommune, Natur og Miljø, Østergade 25, 5580 Nørre Aaby, e-mail: teknik@middelfart.dk, tlf. 88 88 55 01

Samlet set er det målet, at dyrehaven skal give et løft til hele regionen med kombinationen af natur, kultur, ople-velser og sund økonomi. Dyrehaven skal give mulighed for forskellige oplevelser hele året rundt, og tiltrække både borgere, besøgende og turister. ”Et ly for læring i den vilde natur”

PROJEKTETUnder denne overskrift er næste skridt for dyreparken at få opført et aktivitets- og naturcenter, som skal stå fær-digt i 2012. Ud over et ca. 600 m2 stort formidlingscen-ter og selve dyrehaven er der i projektet bl.a. indtænkt:

• naturlegeplads• grøn fitnessbane• afmærkede motionsstier• rolige områder til fordybelse• bålpladser og borde/bænkesæt• nye P-muligheder

Der er i 2010 udsat 50 dådyr og 10 stykker kronvildt på det ca. 165 ha store areal. Heraf er ca. halv-delen skov og den anden del græsslette. I alt opsættes 7 km hegn.

De skovarealer, som henholdsvis Hindsgavl Slot og Mid-delfart Kommune ejer, vil ændre skarakter fra primært at være produktionsskov til at få et rekreativt sigte med vægten lagt på gode adgangsmuligheder og store

En mulighed stod åben som gav ambitionerne frit spilBAGGRUND OG FORMÅL

Projektet fik sit fundament da den kommunalt ejede landbrugsjord omkring Hindsgavl slot og konferencecen-tret ”Byggecentrum” udgik af forpagtning. Hermed blev der åbnet op for muligheden for at lave et større sam-menhængende naturprojekt og skabe en bedre sammen-hæng mellem Hindsgavl Slot og resten af Middelafart by. De første ideer til dyreparken blev skabt i 2007, hvor kommunen ved et offentligt borgermøde fik stor opbak-ning fra de lokale deltagere.

Dyrehaven skal agere et naturligt samlingspunkt og nær-rekreativt område, både for lokale borgere, for regionens borgere samt for besøgende og turister fra ind- og udland. Der er ligeledes åbnet for et godt samarbejde med virksomheder, som har oplevelses-industri som virke. Lokalt betyder det et samarbejde med et konfe-rencecenter, hoteller og camping-pladser mv. De nye tilbud kan skabe et bedre grundlag for salg af friluftsudstyr og viden om vand, park og natur til fritids- og erhvervsturister.

Herregårdslandskabet skal for borgere og gæster i frem-tiden give mulighed for at færdes i en dyrehave, der by-der på leg, læring og motion, ved gamle fortidsminder og med hjortevildt omkring i landskabet.

MIDDELFART KOMMUNE

Dyrehaven skal agere et naturligt samlingspunkt og nærrekreativt område, både for lokale, regionens borgere og turister fra ind- og udland

33

41

33

lige fod med kommunens areal. Hindsgavl har i forvejen en meget velbesøgt park, som vil blive en naturlig del af det samlede rekreative tilbud i området. Aftalen er til gavn for begge parter i kraft af god eksponering, flere besøgende, gode almene rekreative muligheder og mere natur.

naturparken ”Hindsgavl Dyrehave” – den gode ansøgning

FINANSIERINGFor at få skabt et grundlag for ansøgning af midler til realisering af projektet har projektgruppen udarbejdet et grundigt materiale, der udmærket kan være til inspi-ration ved andre større naturprojekter. Materialet kan hentes på www.middelfart.dk/naturparken.

Projektet har været i stand til at få en stor andel af bud-gettet dækket af eksterne midler. Selve formidlings- og oplevelsescentret bliver således fuldt finansieret af eks-

naturværdier. Den skarpe overgangszone mellem mark og skov vil ligeledes udviskes i kraft af afgræsningens indvirkning. Andre naturtyper vil opstå på de store land-brugsflader, hvor manglende vedligehold af dræning mv. over tid vil skabe våde lavbundspartier i græssletten. Den karakteristiske allé til Hindsgavl Slot gennem dyre-haven, skal bevares som et vigtigt element i herregårds-landskabet.

Det samlede landskab til glæde for alle – også dyreneEJERSKAB OG AKTØRER

Efter at projektbeskrivelsen og de store ambitioner blev kendt, er der naturligt kommet flere aktører på banen – ud over Real Dania Byg og kommunen. Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Mid-delfart Museum er de øvrige store aktører i projektet. Desuden er mange lokale kommet med input og ideer. Real Dania Bygs; Hindsgavl Slot har ladet Hindsgavl-halvøens skovareal indgå i det samlede projektareal på

indvielse af de rekreative områder i 2009.

fo

to

: mE

RE

tE

nØ

RG

AA

RD

kiL

DE

: miD

DE

Lf

AR

t k

om

mu

nE

34

terne midler – bl.a. fra Lokale- og Anlægsfonden. Der er ved projektet skaffet:

5 mio. kr. fra Grønne Partnerskaber8,3 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond2,1 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden2 mio. kr. fra Middelfart Kommune

Herudover har en række mindre lokale initiati-ver skabt yderligere værdier for området. Bl.a. har lokale borgergrupper tilbudt at bygge to shelters mod betaling af materialer.

Dyreparken har også haft de første afledte bevillinger i kraft af Fiskeri LAG Fyn har afsat penge til en ny bådebro ved Fænøsund til 289.000 kr. Argumentet har bl.a. været den øgede tilgang af publikum til området grundet den nye dyrehave.

Det kræver et stort fokus og indsatsERFARINGER

Middelfart Kommune fik relativt hurtigt udpeget en fuld-tids projektleder for at få produceret et gennemarbejdet ansøgningsmateriale og få en person, som kunne skabe,

udvikle og vedligeholde kontakten til alle aktørerne i projektet. Der skal naturligvis udvises stor vedholden-hed med så store projekter, men det har vist sig, at projektet bliver ved med at skabe nye udviklingsmulig-heder og bliver derfor ved med at

vokse i kraft af positive påvirkninger udefra og indefra projektet.

At Middelfart Kommune købte jorden omkring Hindsgavl allerede tilbage i 1921 og i så mange år har gemt land-brugsarealerne til en fremtidig udviklingsmulighed viser, at der med den rette tålmodighed, skabes plads til store ideer, som ikke kunne være opstået, hvis der var lavet almindelig byudvikling på området.

34

iLL

uS

tR

At

ion

: AA

Rt

AR

kit

Ek

tE

R

Lokale borgergrupper har tilbudt at bygge to shelters mod betaling af materialer

MIDDELFART KOMMUNE

prospekt af det nye naturcenter ved Hindsgavl Dyrehave (www.loa-fonden.dk)

udbinding af den meget sjældne danske race ”Økoen” på Hindsgavl slotsbanke. Et samarbejde med foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer”.

fo

to

: mE

RE

tE

nØ

RG

AA

RD

353535

NYBORG KOMMUNE

Et lokalt samlingssted i mosenMidt i et parcelhuskvarter i Ullerslev ligger Bondemosen. En lille naturperle med en rig mosaik af naturtyper fra ekstremrigkær til overdrev. Sjældne blomster som Butblomstret siv, Skælrod, adskillige orkidéarter og fugle som dobbeltbekkasin og ynglende grågæs kan findes i området. Alt sammen lige uden for døren. Men de lokale beboere har i mange år haft et ønske om, at der skulle ske noget med området, så det kunne blive et samlingssted og læringssted for specielt byens børn.

Leg i Bondemosen.

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

36

fo

to

: mA

DS

fj

EL

SØ

CH

RiS

tE

nS

En

36

NYBORG KOMMUNE

Bondemosen før anlæg af legepladsen. Bondemosen efter anlæg af legepladsen.

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

”Alfebo” og ”legeå”PROJEKTET

Omdrejningspunktet for projektet er etableringen af en Naturlegeplads. I forbindelse med denne er der gravet en ”legeå” (vand rende) med en træbro over, hvor børn kan håndtere og lege med vand på en sikker måde. Der-udover er der bygget et ”alfebo” (små hytter) ved siden af et træ navngivet ”Det Store Træ”. Området byder også på to shelters og en bålplads.

Legepladsen og de to shelters ligger i yderzonen af mo-sen. Det rekreative område har derfor ikke betydende

indflydelse på mosens biologiske status. Tværti-mod har projektet medført at græsningsområdet blev udvidet helt op til legepladsen for at give bør-nene mulighed for at komme helt tæt på dyrene.

Projektet har også givet nemmere adgang til nogle små skovparceller, der ligger på begge sider af legepladsen.

Af formidlingstiltag er der med projektet udgivet to fol-dere, en folder for mosen generelt og en folder for selv legepladsen. Ud over foldermaterialet er der opsat seks formidlingsposter med plancher om områdets

En grøn kile bliver aktiveretBAGGRUND OG FORMÅL

Ullerslev er en by med ca. 3.500 indbyggere. Byen har på sin sydlige side en reminiscens af et stort moseom-råde kaldet Bundmosen eller i dag Bondemosen. Af de ca. 23 hektar mosen udgør ejer Nyborg Kommune 16 ha. Samlet set udgør arealet et fint sammenhængende område med mange muligheder. Borgere og institutio-ner ønsker at skabe et bedre boligområde med flere muligheder for leg og udforldelse. Naturen og kulturen skal formidles, så der skabes et grundlag for at de lokale børn opbygger et forhold til naturen, så de kan være med til at værne om den. Da om-rådet ligger meget bynært kan det ligeledes hjælpe børn til at koble fænomenerne ”by” og ”natur”.

Et af argumenterne for at skabe et nyt fællesområde, som her er en legeplads, er at projektet kan medvirke til at give en fællesskabsfølelse, og hjælpe til-flyttere til at få et tilhørsforhold til lokalsamfundet.

græsningsområdet blev udvidet helt op til legepladsen for at give børnene mulighed for at komme helt tæt på

37

udsætning af køer på overdrev uhre Høj

37

faktaboks:

• projektnavn: Naturlegeplads ved Bondemosen i Ullerslev

• Anlæg: Færdiggjort 2009

• Hovedelementer: Naturlegeplads, Shelters, Etablering af ”legeå”, Bålsted, udvidelse af græsningområde

• udgifter/budget: 440.000. Heraf 350.000 kr. til legeplads

• finansiering: LAG Nyborg (Egenfinansiering) 225.000 kr., Fødevareministeriets Landdistriktsprogram (fra EU s Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) 215.000 kr.

• Samarbejdspartnere: Landsbyrådet i Ullerslev, Lokale spejdere, Institutioner, Dagplejere, Ullerslev Central-skole

• projektleder: Nyborg Kommune

• Vil du vide mere: Teknik og Miljø, Natur og Miljøgruppen, Torvet 1, 5800 Nyborg, kommune@nyborg.dk, tlf. 63 33 70 00

skoler, spejdere og landsbyråd. Gruppen fik sat ord og ønsker på hvad et lege- og formidlingsområde kunne indeholde.

Den lokale skole (Ullerslev Centralskole) bruger også området som en del af deres udeskolemiljø; primært for Natur- og Teknikundervisning.

Interessen for området har været stor i mange år. Der er fra lokal side blevet brugt mange kræfter på at skaffe opbakning og midler til projektet, hvorfor det har været helt naturligt, at der blev skabt en lokal aktionsgruppe. Gruppen arbejder løbende med at udvikle legepladsen og holder øje med området i det daglige. ”Naturlegeplad-sen skal gøres vedkommende for byen og vi skal sørge

muligheder og om naturen og kulturen i mosen.

Da projektet blev indviet i 2009 deltog mindst 300 børn og derud over en stor gruppe voksne, hvilket viser, at interessen for projektet er stor.

”naturlegepladsen skal gøres vedkommende…”EJERSKAB OG AKTØRER

Mosen har haft et fungerende kogræsserlaug (www.bondemosen.webbyen.dk) siden 2003 med nu ca. 50 medlemmer. De har været de første til at åbne øjnene for potentialet i mosen.

I efteråret 2008 blev der dannet en gruppe af lokale borgere og repræsentanter for institutioner, dagplejere,

Hygge omkring bordet på legepladsen.

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

38

for, at den bliver en del af byen” var en udtalelse, som tre lokale ildsjæle fremkom med i projektets spæde start – dette er essentielt for denne type af projekter.

Attraktive levevilkår i landdistrikterneFINANSIERING

Projektet er finansieret af landdistriktsmidler fra den lokale aktionsgruppe (LAG) i Nyborg og Kommunale mid-ler.

Da et af hovedformålene med projektet er at højne kva-liteten i bosætningen, falder dette godt i tråd med de indsatsområder som ”Bekendtgørelse nr. 255 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevil-kår i landdistrikterne” foreskriver for at kunne komme i betragtning til finansiering, nemlig:

• Etablering af nye servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne

• Etablering af faciliteter til og gennemførelse af aktivi-teter af betydning for livet i landdistrikterne, samt,

• Formidling af natur- og kulturarven

Projektet har i alt haft et budget på ca. 440.000 kr. Selve naturlegepladsen har kostet 350.000 kr. og infor-mationsmateriale og shelters har kostet de resterende godt 100.000 kr.

ERFARINGERAt skabe et stort aktiv for friluftslivet i Ullerslev er lyk-kedes. Det er dog en stor opagave at skulle søge penge over landdistriktspuljen. Man skal sørge for, at projektets størrelse står mål med den store indsats det er at an-søge, modtage og afrapportere de ca. 50 % finansiering man kan få som offentlig myndighed.

Ved nærmere efterrationalisering har man i Bondemo-sen erfaret, at shelters og bålpladser placeret meget tæt på bymiljøet har tiltrukket en større gruppe teenagere fra omegnen, som bruger stedet til at samles og feste. Det sviner og slider meget på området, herunder lege-pladsen.

De børn, som gerne vil lege på legepladsen, føler sig ikke trygge, når de ældre er i området. Der er i den for-bindelse kommet klager fra nabolaget. Overvejelsen er fremadrettet, om man skal flytte shelterpladsen væk fra legeområdet.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at adskille brugerne af et rekreativt område, for at tilgodese de forskellige brugsønsker.

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

38

Spis dit landskab! – lokale øjne frydes og lokale maver mættes.

NYBORG KOMMUNE

393939

ODENSE KOMMUNE

Det er det rene vandOdense Vandselskab (Vandcenter Syd) har en årlig indvinding på 11 mio. m3 vand, svarende til 1/3 af det vand, som indvindes på Fyn. Grundvandet er mange steder truet af nedsivning af pesticider og en af metoderne til at modgå forurening er at rejse skov på landbrugsjord – såkaldt Grundvandsskov. Skovrejsningsområdet ved Elmelund ligger lige vest for Odense og er en del af en samlet målsætning om at skabe 2000 ha nye skov- og naturområder omkring Odense og samtidig er det et vigtigt vandindvindingsområde.

fo

to

: VA

nD

CE

nt

ER

SY

D

Den symbolske eg plantes ved erhver-velsen af de første 7 ha jord til skov-rejsning. Anker Boye og den daværen-de bestyrelsesformand i VandCenter Syd – per Lydiksen Laursen tager fat.

4040

faktaboks:

• projektnavn: Skovrejsning ved Elmelund

• Anlæg: Denne del af projektet blev startet i 2008 og vil fortsætte i nogen år frem

• Hovedelementer: Aftaler om jordfordeling, opkøb af jord, skovrejsning

• udgifter/budget: 100 mio. kr.+

• finansiering: Ca. 50 % af jordprisen finansieres af Vandcenter Syd. Odense Kommune og Naturstyrelsen køber arealerne og tilplanter med skov

• Samarbejdspartnere: Odense Kommune, Vandcenter Syd og Naturstyrelsen

• projektleder: Odense Kommune

• Vil du vide mere: Natur Miljø og Trafik, Odense Slot, Nørregade 36-38. Tlf. 66 13 13 72, e-mail: nmt.bkf@odense.dk

Skråfoto af en del af det kommende skovrejsningsområde.

fo

to

: oD

En

SE

ko

mm

un

E

Danmarks største grundvandsskove var lagt.

Den positive tilslutningPROJEKTET

I løbet af 2008-2009 blev grundlaget skabt for at få pus-lespillet om jordfordeling og erstatningsarealer til at gå op. I alt 24 jordejere har indgået i fordelingen og 204 ha landbrugsjord er erhvervet til skovrejsning. Ud over jord-fordelingen er der opkøbt fire ejendomme på i alt 112 ha. Samlet set er 316 ha blevet købt til fremtidig tilplantning af skov. Det vurderes, at der er en umiddelbar overvæl-dende og positiv tilslutning til projektet fra lodsejernes side. Af de 316 ha er det planen, at Odense Kommune skal

Det vigtige vandBAGGRUND OG FORMÅL

I Danmark er 99 % af vores grundvand baseret på urenset grundvand. Denne linje vil vandværkerne gerne kunne fortsætte med. Derfor har Vandcenter Syd i sam-arbejde med Odense Kommune og Naturstyrelsen, lagt en strategi om at rejse skov.

Grundvandet under Elmelundsområdet er et højt priori-teret vandindvindingsområde. Fra 2001- 2006 blev der i området købt og tilplantet ca. 50 ha. grundvandskov. Det var med ønsket om, at der skulle ske en hurtigere forøgelse af skovrejsningen, at de første forundersøgel-ser blev sat i værk. Grundlaget for at få realiseret en af

41

Artsrigt skovbryn

Artsrigt skovbryn

Lysåben højskov

StendigeStævningsskov

Truelsegaard

mod Odense

Elmelundsvej

Græsslette

Slåenkrat

Stenbunke

Shelter med bålplads

Naturlig tilgroning

Sti

Sti

Sti

Paddevandhul

Odense Kommunes forslag til skovrejsning ved Truelsegaard

Lysåben blandskov

Stævningsskov med stendige

Græs og urterigt slettelandskab

41

ODENSE KOMMUNE

spændende måder (se illustration nederst på siden). Det er målsat, at de første 130 ha skov skal tilplantes i 2012.

De tre skovrejsereEJERSKAB OG AKTØRER

De tre hovedaktører i projektet Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen har alle et stort ejerskab til projektet.

Odense Kommune har en målsætning om at skabe mere rekreativ skov og natur for borgerne i kommunen. Na-turstyrelsen (Staten) har en målsætning om at få skabt mere ny skov på landsplan og Vandcenter Syd har en hovedinteresse i at skabe og fastholde rent urenset drik-kevand til kunderne ved hjælp af bl.a. skovrejsning. Det fælles grundlag er derfor meget stærkt og partnerne kan

eje ca. 90-95 ha (ca. 1/3 af den kommende skov) og de reste-rende ca. 220 ha skal købes og tilplantes af staten.

Principielt er områderne tæt-test på Odense by de områder kommunen vil overtage, mens Naturstyrelsen vil stå for overtagelsen og skov-rejsningen på de områder, der er længere væk. Der vil blive lavet en fælles plan for det samlede skovområde via et Planlægningsudvalg, så de overordnede planer for skovetablering, infrastruktur, formidling og rekreative tiltag mv. bliver afstemt.

For at give et indblik i de mange muligheder skovrejs-ningen i området kan give, fik Odense Kommune lavet en idéskitse for skovrejsningen på den først erhvervede ejendom ”Truelsegaard”, en ejendom på ca. 7 ha. Denne idéskitse bliver brugt som eksempelprojekt og giver et godt indblik i, at skovrejsning kan gribes an på mange

ILL

US

TR

AT

ION

: ww

w.O

DE

NS

E.D

K

Odense Kommunes forslag til skovrejsning ved Truelsegaard

gruppen benytter sig af hinandens styrker inden for f.eks. borgerkontakt, politisk styrke, økonomiske midler, sagsbehandling, tilladelser, teknisk viden mv.

42

supplere hinanden på bedste vis. Således kan gruppen benytte sig af hinandens styrker inden for f.eks. borger-kontakt, politisk styrke, økonomiske midler, sagsbehand-ling, tilladelser, teknisk viden mv.

For at give en idé om hvilke mekanismer Vandselskab Syd bruger i forhold til sikring af grundvandet og vigtige indvindingsområder, er herunder listet en række ef sel-skabets indsatsprogramme:

• Medfinansiering af kommunal/statslig skovrejsning.• Støtte til privat skovrejsning.• Opkøb af landbrugsejendomme med henblik på skov-

rejsning.• Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift.• Dyrkningsaftaler om reduceret nitratudvaskning.• Samarbejde med kommuner om planlægning • m.fl.

Se evt. yderligere information på www.vandcenter.dk.

Odense Kommune har i øvrigt planer om, at der skal laves en fællesseance med skoler og børnehaver om at samle frø fra bøg og eg, som så igen skal sås i skovrejs-ningsområdet. Således kan de første skridt til lokalt ejer-skab og læring igangsættes.

Det store billedeFINANSIERING

På sigt skal Vandcenter Syd ende med at have finan-sieret ca. 50 % af jordopkøbet og Naturstyrelsen og Odense Kommune skal så fordele de resterende jordop-købsudgifter mellem sig og tilplante arealerne. På de vig-tigste og mest sårbare arealer er finansieringen af jord-købet dækket 100 % af Vandcentret. Odense Kommune regner med at skulle bruge ca. 10 mio. kr. på jordkøb og tilplantning alt i alt og har pt. brugt ca. 3 mio. kr.

De godt 67 ha af de 316 ha er blevet delt og finansieret efter planen. De resterende 250 ha er pt. fuld finansieret af Vandcenter Syd. Det er en overraskende stor villighed til at afhænde jord i området, der fik Vandcenter Syd til at sikre grundvandet fremadrettet. Hverken kommunen eller Naturstyrelsen har kunnet budgettere med at op-købe så store arealer på en gang.

Derfor er det planen at Vandcentret over de kommende

år skal frasælge jorden til hhv. Odense Kommune og Na-turstyrelsen. Da der endnu ikke er plantet skov er jorden forpagtet til landbrugsdrift med udfasning af pesticider.

En gennemsnitspris for jordbearbejdning, tilplantning med løvtræ og renholdelse koster ca. 30.000 kr./ha, hvis man antager at ca. 25 % af arealet skal være uden skov. Således vil selve tilplantningen af projektområdet nemt komme til at koste i omegnen af 9,5 mio. kr. og det er uden erhvervelsen af selve jorden. Hertil kommer udgif-ter til etablering af diverse rekreative anlæg som stier, formidling, bålpladser mv.. Det er et ambitiøst projekt, som vil skabe stor opmærksomhed de kommende år.

Som en del af finansieringen hævede VandCenter Syd den 1. januar 2010 prisen på 1 m3 vand med 1 kr., der kaldes ”grundvandskronen”, og som er øremærket til grundvandsbeskyttelse – herunder skovrejsning. Som et aktivt led i at øge skovrejsningen andre steder har Vand-centret sat et pilotprojekt i gang, hvor jordejere i Nr. Søby og Lindved, kan få tilskud, hvis de planter skov.

ERFARINGERDet er en bekostelig affære at opkøbe jord og tilplante med skov. Men til gengæld er det et projekt, som højst sandsynligt vil gavne mange år ud i fremtiden.

Projekter af denne størrelse kræver store budgetter og kan have en lang gennemførelsesperiode. Men alene det faktum, at der nu bliver udfaset brug af pesticider i de erhvervede områder, vidner om at projektet, om end der ikke er rejst skov endnu, allerede har en ønsket effekt; nemlig at hindre yderligere pesticidforurening af grund-vandet i området.

Arbejdet med lodsejerudredninger og jordfordeling mv. er overladt til konsulenter, men der skal alligevel afsæt-tes meget tid til lodsejerkontakt mv. I forbindelse med koordinering af interesser og endelige aftaler om køb, tinglysning mv. skal der også internt i organisationen bruges meget tid.

At inddrage så mange interessenter og parter som mu-ligt i processen, er essentielt for projektets succes, men kræver store tidsmæssige ressourcer. Samlet set kræves der et stort og vedholdende fokus for at holde fremdrift og skaffe finansiering.

ODENSE KOMMUNE

434343

VARDE KOMMUNE

Nyt fritidslandskab i grusgravenMange kommuner ejer råstofområder der efter endt udnyttelse kan udgøre en vigtig kilde til skabelse af nye rekreative områder. Her har man en unik chance for at (re-) designe rekreative landskabselementer efter behov. Varde Kommune har valgt at omdanne et 16 ha stort, snart færdigudgravet område til fordel for et multifunktionelt fritidslandskab.

fo

to

: VA

RD

E k

om

mu

nEDet rå landskab.

4444

faktaboks:

• projektnavn: Fritidslandskab i grusgrav ved Sdr. Plantage

• Anlæg: Igangsættes i 2011

• Hovedelementer: Motions- og bevægelsesskrænt, badesø, afgræsning, mountainbikerute, hundesø, bålhytte, muldtoilet, shelters mv.

• udgifter/budget: 600.000 kr.(+)

• finansiering: 400.000 kr. fra Breddeidrætskommune bevillingen, shelters + bålhytte mv. forsøges finansieret af fonde og puljer. Rest egenfinansieres af kommunen.

• Samarbejdspartnere: Varde cykelklub, Orienteringsklubben Vest, NaturKultur Varde

• projektleder: Varde Kommune

• Vil du vide mere: Natur og Park, Toften 2, 6818 Årre, att.: Charlotte Horn, e-post: vardekommune@varde.dk eller chho@varde.dk

godkendt til at blive badesø. Mod nord, øst og vest om-kranses området af yngre nåleskov. Mod syd er et

retableret råstofområde for nyligt blevet tilplantet med løvskov.

Projektet skal sikre gode adgangsforhold ved brug af nye sammenhængende rekreative stisystemer og skabe nye aktivitetsområder med fokus på bevægelse. Et nøgleord for projektet er at skabe et udfordrende oplevelsesland-skab. Dette omfatter ud over løbe- og motionsstier:

• markeret mountainbikerute• bålhytte, telt- og shelterplads med muldtoilet• badesø med strand og en badebro• hundesø med indhegning, hvor det er tilladt at lade

sin hund bade• haletudsesø med naturiagttagelse af naturlig fauna i

en lavvandet sø • område med afgræsning (hestecamp) • udsigtshøj ”Bjerget”• et stort bevægelsesredskab på skråning, kaldet ”den

faldende skov” ”Den faldende Skov” etableres på den 5 meter høje skrænt mellem skoven og den nyanlagte sandstrand.

Reetablering ført et skridt videreBAGGRUND OG FORMÅL

I mange årtier har der været gravet grus i Sdr. Plantage som er Varde Kommunes største skov på 370 ha. I 2014 er området færdigudgravet. Et stort sammenhængende område står nu over for en omfattende reetablering.

Udviklingen af grusgravsområdet indgår i Vardes natur-fitness koncept. Konceptet er en del af bestræbelserne for at blive Breddeidrætskommune (se under Finansie-ringsafsnittet) og omfatter 14 delprojekter for hele kom-munen.

Naturfitness skal i Varde Kommune opfordre til mere bevægelse og motion samtidig med at man oplever for-skellig natur med varierende stemninger i tre bynære skovområder. Udover Sdr. Plantage er der sket tiltag i Ølgod og Ansager Plantager. Alle 14 projekter kan ses på ww.vardekommmune.dk.

Et Landskab i forandringPROJEKTET

Selve grusgravområdet er 16 ha stort, med 3 søer og et markant ”bjerg” på 15 meter. Den største sø er på ca. 4,2 ha og op til 8 m dyb. Vandkvaliteten gør at søen er

VARDE KOMMUNE

Naturfitness skal i Varde Kommune opfordre til mere bevægelse og motion samtidig med, at man oplever forskellig natur med varierende stemninger i tre forskellige bynære skovområder

45

Eksisterende brugere som drivkraftEJERSKAB OG AKTØRER

Sdr. Plantage har længe været brugt specielt af borger-ne i Varde by. Af mere organiseret brug kan nævnes hun-detræning, mountainbikekørsel samt orienteringsløbere. I plantangen holder den selvejende institution NaturKul-tur Varde til og har siden 2009 skabt sit virke fra skovfo-gedboligen i Sdr. Plantage. Det er planen at institutionen vil anvende området til flere formidlingstiltag og invitere til oplevelser for mange skoleklasser og børnehaver på udflugt.

De organiserede brugere og foreninger blev i 2010 in-viteret til at komme med ideer til, hvorledes området kunne udvikles. Disse ideer er indarbejdet i tankerne for projektet.

Det er tanken, i kraft af det fællesskab der er skabt i ud-viklingen af området, at disse aktører inddrages, gives medansvar og hjælper til med driften af området.

BreddeidrætspuljenFINANSIERING

Kulturministeriet og Nordeafonden har udpeget Varde Kommune som Breddeidrætskommune i 2010 og 2011, sammen med 7 andre kommuner..

Varde Kommune er blevet tildelt i alt 3,3 mio. kr. til en række breddeidræts-projekter. Der er bl.a. budgetteret med 400.000 kr. til ”Klatretræet ”

Den består af lange robiniamaster, der som skrånende rutsjebaner og labyrintiske masteskov giver forskellige bevægelsesruter mellem top og bund. Der opfordres med det store ”redskab” til anderledes leg og bevægelse på skråningen. I sandet placeres store hoppeplader på fjedre. Disse kan også bruges som siddedæk. En lang trappe giver desuden en mere almindelig adgang ned af skråningen.

Et sammenhængende løbestisystem anlægges som bløde stier med et afvekslende forløb og længde. Stierne vil blive afmærket med pæle, der viser afstande. Man kan hermed vælge en rute med lige den længde, der fore-trækkes.

For at invitere til yderligere aktivitet anlægger Varde Kommune nye træningspladser til styrketræning i forbin-delse med løbestierne. Et område med simple redskaber vil være til fri afbenyttelse for børn og voksne. Skilte med instruktion vil inspirere til alsidig bevægelse og kropstræning.

Der er ingen tvivl om, at området vil give brugerne en mulighed for alsidige aktiviteter, og at man kan bruge området, hvad enten man har lyst til at nyde naturen, tage en forfriskende dukkert, overnatte eller udfordre sig selv – eller måske lidt af det hele.

Den blå lagune.

fo

to

: VA

RD

E k

om

mu

nE

Skitse over ”falden skov rejser sig...”

45

46

Foruden naturfitnessprojektet indeholder breddeidræts-kommune-projektet tiltag som introduktion til e-sport, børnefitness i skolerne, idrætsundervisning i naturen, lederuddannelse af frivillige der arbejder med idræts-svage børn, rum til fysisk aktivitet, mere bevægelse til alle, partnerskabsprojekt for arbejdssøgende, motion på arbejdspladsen mv.

Forberedelsen af plantageområdet til naturfitnessakti-viteterne, herunder terrænregulering og tilplantning er finansieret af råstofudvinderen som en del af afleverin-gen af området og den tilhørende reetableringsplan.

Varde Kommune selvfinansierer en løbesti til området med et anlægsbudget på 120.000 kr. samt Mountain-bikeruten med afmærkning for 30.000 kr. Hegning af hundesøen regnes også for at skulle finansieres af kom-munen selv. Shelters, bålhytte mv. forsøges finansieret af eksterne midler i form af fonde og puljer.

Den fortsatte udviklingERFARINGER

Der er langsigtede goder ved udnyttelse af råstofområ-der i nærheden af byer, særligt hvis reetableringen af området ikke blot bliver en almindelig terrænregulering med lidt beplantning, men at man tænker bredere. Kan man skabe yderligere midler og løfte projektet samlet set og dermed skabe et robust fritidslandskab med mu-ligheder for udvikling, har man skabt stor merværdi for brugerne af området.

Der skal også tænkes på at meget dyre- og insektliv er tilknyttet tørre jord, grus og sandskrænter. Aktuelt for dette projekt har der f.eks. indfundet sig digesvaler på ”bjerget” hvorfor beskyttelse af det område er nødven-dig. Fredning og tiltrækning af flere arter på sådanne arealer giver blot endnu flere muligheder for iagttagel-ser og oplevelser i området.

Den fremtidige brug kan evt. udvides til at omfatte kunst i landskabet (landart).

46

fo

to

: mA

DS

fj

EL

SØ

CH

RiS

tE

nS

En

VARDE KOMMUNE

VA

RD

E k

om

mu

nE

474747

VEJLE KOMMUNE

Nyt friluftsliv i Uhre SkovUhre skov er et skov, krat og overdrevsareal beliggende på Vejle Ådals nordlige skrænter.Naturområdet er ”vokset” ind mellem byudviklingen og har længe været relativt utilgængeligt. Flere lokale brugere har længe ønsket en åbning af arealet. Da Vejle blev udnævnt til Friluftskommune kunne disse tanker realiseres.

fo

to

: mA

DS

fj

EL

SØ

CH

RiS

tE

nS

En

nyetableret udsigtspunkt i uhre Skov mod Vejle centrum

48

udsætning af køer på overdrev uhre Høj

fo

to

: mA

DS

fj

EL

SØ

CH

RiS

tE

nS

En

48

forslag blev samlet i et katalog, som kan ses på www.vejle.dk

Projektet ”Nyt friluftsliv i Uhre Skov” vil sammenflette tre bydele med stier og grønne arealer og åbne for en fremtidig tilkobling til flere store stisystemer herunder Bindeballe- og Slelde-stierne. Det lokale byområde (Pla-netbyen) vil opleve et stort rekreativt og formidlings-mæssigt løft på natursiden, ligesom det vil være tilfældet for den samlede skoleforvaltning og naturvejledningen, samt for Petersminde Skole i særdeleshed. nyt friluftsliv i uhre Skov

PROJEKTETPå Vejle Ådals nordlige stejle skrænter ligger Uhre Skov som en grøn kile, der snor sig gennem mange naturty-per, inden for et relativt lille område. Kilen arbejder sig næsten hele vejen ind til Vejle centrum. Området, der før havde begrænset brug, på grund af det stærkt ufrem-

friluftskommune 2009BAGGRUND OG FORMÅL

Vejle blev i 2009 udnævnt til ”Danmarks Friluftskommu-ne”. Der følger med titlen 250.000 kr. som skal bruges inden for den ramme tipsbevillingen giver Friluftsrådet. Vejle Kommune valgte at bruge pengene til at få virkelig-gjort nogle af kommunens planer for fremtidens frilufts-liv.

For at sikre ejerskab til et godt friluftsprojekt i forbin-delse med ”Friluftskommunen” udskrev Natur og Miljø-forvaltningen i efteråret 2009 en idekonkurrence.

Et dommerpanel bestående af fagchefer fra alle rele-vante forvaltninger i kommunen indstillede i enighed projektet; ”Nyt friluftsliv i Uhre Skov”, som vinder af konkurrencen. Kommunen modtog 34 meget forskellige og interessante projektforslag. Resten af de 34 projekt-

VEJLE KOMMUNE

49

faktaboks:

• projektnavn: Nyt friluftsliv i Uhre Skov

• Anlæg: Igangsat 2010 og første del af projektet forventes færdigt i 2011

• Hovedelementer: Stisystem samt fire formidlingspunkter med udvikling af nye audioguides. Rydning/afgræsning af overdrev samt naturlegeplads

• udgifter/budget: 500.000 kr.

• finansiering: Friluftsrådet via kåring som »Danmarks Friluftskommune 2009« 250.000 kr. samt lokal egenfinansiering på 100.000 kr. til legeplads (en skole og en børnehave har skaffet 50.000 kr., og de sidste 50.000 kr. har den lokale grundejerforening lagt til).

• Samarbejdspartnere: Friluftsrådet, foreningen ”Himmelpind”, foreningen ”Stifinderne”, to lokale institutioner, lodsejere

• projektleder: Vejle Kommune, Natur og Miljø

• Vil du vide mere: Natur og Miljøforvaltningen, Vedelsgade 1, 7100 Vejle, e-mail: Naturogmiljo@vejle.dk, telefon: 76 81 00 00

Formidlingen har karakter af klassiske infotavler kombi-neret med mobiltelefon-baseret audio-guide samt evt. et koncept omkring en ”historisk kikkert” placeret på udkigspunkterne, der gør det muligt for den besøgende at se hvordan Vejle har set ud før i tiden.

Anlæg af stier og udvikling af formidling blev påbegyndt i september 2010 og indviet i maj 2011.

”Himmelpind og Stifinderne”EJERSKAB OG AKTØRER

Projektet er en kobling af to uafhængige projektidéer udarbejdet af henholdsvis Foreningen ”Himmelpind” og ”Stifinderne”. ”Stifinderne” er en lokal stigruppe, der arbejder for at fremme rekreative naturstier i Hover-Uhrhøj området.

Projektet blev samlet i samarbejde med Natur- og Mil-jøforvaltningen. Her ud over er to lokale institutioner, lodsejere og andre relevante forvaltninger engageret i projektet. Projektarealet er en mosaik af offentligt og privat ejede arealer.

Der er flere lokale lodsejere, som har indvilget i at lade en offentlig sti gå igennem deres areal. Det er ligeledes lykkedes at lave aftaler om rydning af opvækst til fordel for gode udsigtspunkter ud over ådalen. Hvor der går stier igennem private områder, er der truffet 10-årige lokale aftaler om at kommunen anlægger og vedligehol-der stien.

Det er yderligere lykkedes at få de lokale til at danne et kogræsserlaug og således kan de gamle og tilgroede

kommelige terræn og den vilde natur, rummer et stort potentiale for rekreative aktiviteter og ene-

stående naturoplevelser, for Vejle Kommunes borgere, besøgende og turister. Uhre Skov rummer ud over en spændende kulturhistorie også sjældne fuglearter som fx grønspætten. Klassiske naturtyper såsom overdrev, kildevæld, askesump og høj bøgeskov er særdeles flot repræsenteret i området. Der vil således kunne udvikles et ”showroom” for forskellige naturtyper. Samtidigt tilbyder den ekstremt diverse na-tur helt enestående udsigter over Vejle by og store dele af Vejle Ådal. Området vil således også kunne bruges til at formidle blandt andet ådalens unikke dannelse og kulturhistorie. Et oplagt sted for en gåtur ud i naturen.

Grundideen er, at der er udlagt 4 formidlingspunkter langs en sti – som perler på en snor - startende ved den kulturhistoriske perle ”himmelpind”, der i gamle dage var udsigtspunkt og zoologiske have. Fra Himmelpind op gennem en ca. 4 km strækning i Uhre Skov-kilen ind mod byen, er der placeret yderligere 3 punkter, som for-bindes med allerede eksisterende stier, samt nyanlagte delstrækninger og gangbroer over diverse sumpede eller stejle passager. Byens historie vil blive fortalt, ligesom også geologien i området vil få sin egen platform at blive formidlet fra.

Der er desuden fundet midler til etablering af en natur-legeplads, således at specielt de lokale børn og unge får lyst til at bruge området i hverdagen og derved får en bedre lokal relation til det omgivende landskab og natu-ren.

Der vil således kunne udvikles et ”show-room” for forskellige naturtyper

49

50

overdrev igen blive afgræsset. Herved er overdrevets naturværdier sikret af lokale kræfter.

Stærkt lokalt pengebidrag FINANSIERING

Hovedbudgettet til etablering af stier og informations-materiale mv. kommer fra de 250.000 kr. som blev tildelt kommunen i forbindelse med udpegelsen til Friluftskom-mune i 2009. En skole og en børnehave har yderli-gere skaffet 50.000 kr. til etablering af naturlege-pladsen. de sidste 50.000 kr. har den lokale grund-ejerforening finansieret. Det er ligeledes de lokale, der organiserer driften og vedligeholdelsen af legepladsen herunder også tømning af affald mv.

Rydning og hegning af overdrevsarealet er finansieret kommunalt og har haft udgifter i omegnen af 150.000 kr. Græsningen af arealerne er overladt til det lokale ko-græsserlaug.

Vejle Kommune har yderligere finansieret en medarbej-ders tid som projektleder. Et stærkt lokalt baseret projekt gennemført

ERFARINGER Vejle Kommune har udviklet et arbejdsprincip under nav-net Netværksbaseret naturudvikling. Heri indgår at udpege og støtte ildsjæle, lokale initiativgrup-per mv., som kan være med til at skabe nye naturprojek-ter rundt omkring i kommunen. Uhre Skov projektet et godt eksempel herpå.

Projektgruppen har haft stor succes med brug af den netværksbaserede naturudviklingsmodel – men der er in-gen tvivl om, at det tager meget lang tid at lave egentlig brugerinddragelse, hvor brugeren har direkte indflydelse på projektets opståen og gennemførelse. Til gengæld har projektet en stor grad af lokalt ejerskab med alle de goder, der herved følger i form af mindre hærværk, lokal glæde og stolthed mv.

indvielse af uhre Skov-projektet.

50

fo

to

: mA

DS

fj

EL

SØ

CH

RiS

tE

nS

En

overdrevets natur-værdier sikret af lokale kræfter

stor succes med brug af den netværksbaserede naturudviklingsmodel

VEJLE KOMMUNE

Oversigtskort for Uhre skov projektet. Uhre høj ligger på den nordlige smeltevandsskrænt fra Vejle centrum. Der er ingen tvivl om at projektet har stor bynær appel og vil få stor betydning for folks benyttelse og forbindelse i området.

515151

AABENRAA KOMMUNE

Konvertering til rekreativ bynær skovMange udskælder nåleskov for ikke at have nogen særlig værdi i bymæssig sammenhæng. Mange, specielt dem der er opvokset med løvskov, bryder sig ikke meget om granplantager, da de er mørke, skaber utryghed, stikker og ikke har nogen speciel værdifuld natur tilknyttet. Men ser man træet for hvad det også er – nemlig en naturressource, et salgsprodukt – ja så kan man vende det hele på hovedet ved at starte motorsaven.

fo

to

: RA

Sm

uS

BA

Rt

Ho

LD

Y j

En

SE

n

En ny skovlegeplads er klar til indtagelse. Om 10 år vil løvskoven allerede være markant i terrænet.

52

!m

!m

!m

!5!5

0 50 100 15025Meters

!5!m

Signatur

Blandet løvskov

Græsningsareal

Skovlegeplads

Bord/bænke

Ferist

Hegn

Stier

Vandløb

TØNDERVEJ

BUEN

BÆKVEJ

GRUEKLØFTEN

SMEDAGER

SOLBAKKEN

nåleskov til løvskov, græsning af mose og eng, bedre rekreative muligheder og en skovlegeplads, blev skabt.

kvæg på højlandet og i lavlandetPROJEKTET

Smedeby grube er en relativ dyb og smal smeltevands-sænkning med 4-15 meter høje stejle skrænter. Gruben er karakteristisk og dramatisk i et ellers plant terræn. Bunden af gruben er flad med flere kilder og en bæk rin-der igennem de våde engstrøg og moseområder.

Før projektet gik i gang var store dele af området groet til af bl.a. pil. Skrænterne og området mod nord vest var dækket af tæt granskov.

Projektet indeholder; rydningen af nåleskoven, hvilket har givet mulighed for at se formationerne i terrænet

Det startede med en rørlægning i padborgBAGGRUND OG FORMÅL

I 2007 blev et lille rørlagt tilløb til Smedeby bæk, i Kruså, åbnet som erstatning for en tilladelse til rørlægning af et andet vandløb i industrikvarteret i Padborg.

Under arbejdet blev det lokale stykke nåleskov ”genop-daget” og vurderet til at være hugstmoden og tæt på at

ville gå i opløsning de nærmeste år. At få sikret træets værdi viste sig at være starten til et større projekt, da tankerne og mulighederne for området åbnede sig i kraft med at nåleskoven forvandt.

Muligheden for at få skabt et større sammenhængende bynært naturområde som indeholdt konvertering af

fo

to

: jA

n G

. jE

nS

En

fo

to

: RA

Sm

uS

BA

Rt

Ho

LD

Y j

En

SE

n

Skotsk højlandskvæg og bynærhed går godt sammen

52

At få sikret træets værdi viste sig at være starten til et større projekt

kiLDE: AABEnRAA kommunE

AABENRAA KOMMUNE

53

Rydning af mose- og engfladen med et bæltekøretøj monteret med slaglefræser.

faktaboks:

• projektnavn: Smedeby Grube

• Anlæg: Projektet startede 2007 og blev afsluttet i 2010

• Hovedelementer: Åbning af rørlagt å, skovning, genplantning, skovlegeplads, hegning og rydning af moseflade

• udgifter/budget: 470.000 kr.

• finansiering: 300.000 kr. i dækningsbidrag fra skovning der blev reinvesteret i projektet. 170.000 kr. blev finansieret af Aabenraa Kommune

• Samarbejdspartnere: Naturstyrelsen og lokale beboere

• projektleder: Aabenraa Kommune

• Vil du vide mere: Miljø og Natur, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, tlf. 73 76 76 77, mail: post@aabenraa.dk

Således kan græsningstrykket reguleres for at holde engfladerne fri for opvækst af uønsket vegetation. Der er valgt Skotsk Højlandskvæg som græsser. Denne race er nøjsom, publikumsvenlig i kraft af et gemytligt tempe-rament og befinder sig bedst ved at være ude hele året. En anden vigtig egenskab er, at racen har ”charme” og giver publikum noget specielt at se på.

Er man heldig kan man, foruden højlandskvæget, både se rådyr, ræve, grævlinger, vildkaniner, egern og den flotte blå og orange isfugl når området besøges.

Der er skabt en indsigtskile fra boligkvarteret og ind mod den nye skoveng; således at skoven ikke kun har ”ryg-gen” mod beboelseskvarteret. (Se oversigtskortet). Ind-hegningslinjen om skovengen er gjort meget diffus for at

igen, åbning af et vandløb, genatablering af græsnings-arealer, genplantning med blandet løvskov, etablering af skovlegeplads mv.

Omdannelserne har skabt mere afvekslende områder af henholdsvis skov, bæk, vådområder og eng og dermed bidraget til at skabe en større rekreativ oplevelse i om-rådet. Samtidig er der skabt basis for en større biologisk mangfoldighed på eng- og mosefladerne.

Det var før omdannelsen problematisk, at afgræsse de lave våde engflader i gruben. Rydningen af skoven gav mulighed for at skabe en skoveng på det høje ter-ræn. Problemet med afgræsning af de våde engflader blev løst ved at lave én samlet indhegning af både de lave engflader og de åbne høje partier i skovrejsnings-området.

indtægterne til projektet sikres.

fo

to

S: S

ØR

En

BY

Sk

oV

niE

LS

En

53

!m

!m

!m

!5!5

0 50 100 15025Meters

!5!m

Signatur

Blandet løvskov

Græsningsareal

Skovlegeplads

Bord/bænke

Ferist

Hegn

Stier

Vandløb

TØNDERVEJ

BUEN

BÆKVEJ

GRUEKLØFTEN

SMEDAGER

SOLBAKKEN

54

At fælde skoven og genplante igen er ikke tilstrækkeligt, hvis man ønsker forandring

AABENRAA KOMMUNE

skabe en varieret og mere naturlig form omkring engen. Samtidig medvirker formen til at skovbrynet arealmæs-sigt bliver større, hvilket også er til glæde for dyr- og planteliv.

nyt liv til områdetEJERSKAB OG AKTØRER

Området ejes af Aabenraa Kommune og står i forbin-delse med et større statsejet skovområde ved Kiskelund Plantage.

For at skabe opmærksomhed om projektet og samtidig give mulighed for lokal indflydelse blev beboerne i om-rådet, via annoncering, inviteret til at komme med ideer til områdets udvikling, nu da nåleskoven blev fjernet. Der kom en del forslag og et af de mest markante var ønsket om en skovlegeplads.

I dag er der stor begejstring for projektet, der har skabt mer-værdi for hele området både forskønnelsesmæssigt, men også i kraft af at der er kommet mere liv i området. Det er nu meget attraktivt at gå tur i området og børne-familier har et sted at mødes og lege.

At reinvestere er at tro på fremtidenFINANSIERING

Den ældre granbevoksning blev ryddet og gav et dæk-ningsbidrag på godt 300.000 kr. der således kunne rein-vesteres i området. Den samlede udgift til reetablering (åbning) af tilløb, genplantning, rydning af mosen, heg-ning samt etablering af skovlegeplads blev 470.000 kr. Skovlegepladsen alene kostede ca. 180.000 kr. Aabenraa Kommune har således skulle finansiere 170.000 kr. fra eget budget.

Der har ikke været budgetteret med indkomsten fra granbevoksningen, så, udbyttet af salget af træet har været en god ”overraskelse”. Det er meget muligt at mange andre kommuner ligeledes har større mængder af kapital stående hist og her, som aldrig er blevet reg-net for noget i bymæssig sammenhæng.

om at gå hele vejen…ERFARINGER

At udnytte, genanvende og reinvestere skov- og natur-værdier i samme område kan være en meget god måde at kommunikere, hvad skovdriften er til gode for i lokal sammenhæng og i sammenhæng med at få skabt mere bæredygtige bymiljøer.

Mange kommuner ejer mindre skovparceller, som står ubenyttet og utyndet hen. Om det er flis eller konstruk-tionstræ, der kan komme ud af en parcel, er som sådan underordnet. Det repræsenterer en stående værdi og ses der ingen muligheder i at udvikle en bevoksning til et ønsket mål – så kan løsningen være, at skove det hele og starte forfra og derved måske nå sit mål hurtigere. Det kan også åbne op for helt nye muligheder og ideer som de lokale kan være med til at udvikle.

Det har for Aabenraa Kommune været en positiv over-raskelse, at se hvor stor forandring der er skabt efter at området er blevet omdannet. Hele bykvarterets ånd og kvalitet har fået et markant løft. Hele Smedeby Grube fået sin dramatiske karakter igen.

Man skal være parat til at gå hele vejen, hvis man starter op på et projekt som dette. At fælde skoven og genplan-te igen er ikke tilstrækkeligt, hvis man ønsker forandring. Vil man forandre skal man være klar til at udnytte de mu-ligheder som byder sig, når man, på sin vis, genstarter et områdes natur og rekreative muligheder. Herunder skal man også have et råderum der gør, at man kan få dækket de udgifter denne forandring kræver. Men at få dækket godt og vel 2/3 af udgifterne fra uventet kant, ved at fælde noget skov med lav værdi for området, er en god start.

55

GoD oRGAniSERinG SkABER miDLER oG muLiGHEDER

Der er masser af gode eksempler på, at hvis en organi-sation fokuserer nogle ressourcer på at være opsøgende og proaktiv i forhold til skabelse og gennemførelse af projekter, kan det give indsatsen mange gange igen.

Kolding Kommune har eksempelvis brugt Helhedsplan-tanken og skabt en stor mængde projekter i et samlet indsatsområde.

Mange kommuner har større, også bynære, græsarealer, som henstår uplejede, gror til eller slås tilfældigt. I Es-bjerg har man systematiseret afgræsning og høslet, så meget lidt er overladt til tilfældigheder. Der er i øvrigt ca. 1 million kr. i overskud på forpagtning og græsningsafta-ler, som er med til at generere nye projekter.

Vejle Kommune har organiseret sig i en projektgruppe, som alene skal udvikle projekter og afsøge støttemidler inden for naturområdet. Gruppen på 6-7 medarbejdere har på kort tid fået bevilliget 50 millioner kr. fra puljer, støtteordninger mv. til nye projekter.

miDLER SkABER miDLER

Mange fonde og puljer af både privat og offentlig ka-rakter kræver, at man som kommune eller organisation giver en procentsats oven i tilskuddet. Normalt ligger ordningerne på 50 % - 75 % finansiering. Nyborg Kom-mune søgte Direktoratet for Fødevareerhverv om Land-

distriktsmidler og kunne således fordoble projektets størrelse – eller nøjes med at betale halvdelen, alt efter udgangspunktet. Ofte er det relativt krævende at søge de større offentlige DK/EU puljer. For at indsatsen skal stå mål med udbyttet, skal man derfor regne med at skulle have et budget på minimum nogle hundrede tu-sind kroner.

pARtnERSkABER SkABER miDLER

Ved mange (specielt lidt større) projekter er det ofte en god idé at indgå i et partnerskab typisk med en eller flere private eller offentlige organisationer, som har et fælles mål. Naturstyrelsen/Miljøministeriet har f.eks. i perioden 2010-2015 en pulje på 5 millioner kr./år til støtte af natur, friluftsliv eller viden om natur, hvori der er mindst 2 parter. Flere af de heri nævnte projekter er gode eksempler på partnerskabsmodellen. I Odense Kommune har man indgået et partnerskab der ud over Naturstyrelsen omfatter Vandcenter Syd, som er med til at udvide muligheder og råderum for skovrejsning og etablering af ny natur omkring Odense. Eksemplerne fra Middelfart og Kolding kommuner viser også at partner-skaber skaber større projekter.

Et partnerskab med en eller flere parter, kan ud over, at sikre et vist økonomisk fundament også skabe et bre-dere projektformål, hvor flere interesser bliver tilgode-set. Fundamentet for projektet bliver således styrket og bredden i information og formidling, af et projekt, kom-mer sædvanligvis ud igennem flere kanaler, og vil derfor nå et større publikum.

SAMMENFATNING

Ser man på tværs af projekterne og de mekanismer som har været med til, at skabe de nødvendige rammer og ressourcer, kan man udlede nogle generelle ”udsagn”. Disse kan være pejlemærker for kommende projekter med udvikling og skabelse af bynære rekreative naturområder.

56

Et projekt kan ved de rette partnerskaber, også give en højere legitimitet og accept fra et bredere opland. Eksempelvis kan et partnerskab med en landboforening være med til at åbne mange døre i landskabet, et part-nerskab med en grundejerforening være med til at skabe lokal opbakning og deltagelse osv . Partnerskabet skal ikke nødvendigvis ses som en måde at delfinansiere et projekt på. Det kan også være en måde at deles om ar-bejdsopgaver og specialviden på således at det nærmere er et kompetencepartnerskab.

GoDE StRAtEGiER oG pLAnER SkABER miDLER

At motivere udvikling af en kommunes grønne (og blå) ressource ved brug af strategier og planer øger op-mærksomheden og skaber ofte en mere fokuseret ind-sats. Strategier og planer giver også et godt grundlag at lægge investerings- og fremtidige budgetplaner ud fra, og kan gøre et fagområde mere robust overfor kortva-rige tendenser. En strategi kan bruges som baggrund for ansøgninger og øge en parathed overfor pludselige opståede muligheder af f.eks. økonomisk eller anden res-sourcemæssig karakter.

Et godt eksempel herpå er Faaborg-Midtfyns strategi-bårne organisation. En strategi giver indsigt i fremtidige planer og muligheder, også på andre fagområder, og kan åbne for fællesprojekter og dermed skaffe medfinansie-ring inden for en organisation. En krone kan pludselig blive til to.

ViDEn om kommunEnS GRØnnE RESSouRCER SkABER miDLER

En kommune ejer tit store arealer. Det er muligt, at der henligger nogle landbrugsarealer, der måske ikke søges

støtte til høslet/græsning på. Måske står der en ”glemt ” bynær bevoksning af hugstmodne træer, som kunne kon-verteres til noget mere rekreativt. Måske står der ube-mærkede tætte hegnsbevoksninger, som kunne trænge til en udtynding og efterfølgende flisning. At undgå for meget manuelt arbejde sådanne steder kan måske skabe et overskud, der kan reinvesteres. Her er eksemplet fra Aabenraa godt til at illustrere denne tilgang til at skabe midler.

inDDRAGELSE Af LokALE BRuGERE SkABER miDLER (oG EjERSkAB)

At involvere eller på anden måde give medbestemmelse til lokale brugere, grundejerforeninger, øvrige foreninger mv. kan give konkrete tilskud eller finansiering af enkelt-elementer i et projekt. Projektet for Uhre Skov viser, at et element som en legeplads godt kan finansieres på denne vis.

Ydermere har de fleste projekter, der involverer bor-gerne, ofte et element af frivillighed med. Dette kan eksempelvis komme til udtryk i idé-, anlægs- eller i driftsfasen af et projekt. De lokale beboere kan hjælpe til med at indsamle input til projektet, rydde opvækst, sætte informationstavler op, passe en legeplads, tømme skrald, være ”vagthund” mv. Det er ofte blot et spørgs-mål om hvorvidt projektlederen ”tør” overlade opgaver og ansvar til de lokale. Det går ofte godt, når man kaster sig ud i det og det lokale ejerskab til et projekt er et kardinalpunkt for et vellykket projekt. Jer som ”udøver” borgerinddragelse ved også, at det som regel koster meget tid, ofte er den tid dog givet godt ud i den sidste ende. At få skabt et projekt som har fuld opbakning og medejerskab fra de lokale, er et projekt der i langt højere grad kan bære sig selv og udvikle sig.

Et succesfuldt projekt vil ofte indeholde elementer af et eller flere af de ovenstående udsagn.

SAMMENFATNING

57

kreativ forvaltning af udgåede asketræer ved Sandagergaard på fyn.

fo

to

: RA

Sm

uS

BA

Rt

Ho

LD

Y j

En

SE

n

57

58

LITTERATUR

CABE Space. (2005):Does money grow on trees? London: Commission for Architecture and the Built Environment.

Gooding, S. & Gulsrud N. (2011):Green space branding in Danish municipalities, speciale, Stadig upubliceret resultat fra spørgeskemaundersø-gelse, Skov og Landskab, 2011

Hansen, B.K. & Nielsen, T.S. (2005):Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab, Frederiksberg C., 2005

Jensen F.S. (2003):Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skov-brugsserien nr. 32, Skov og Landskab, Hørsholm, 2003

Jensen F.S. & Skov-Petersen, H. (2002):Tilgængelighed til skov – hvad betyder det for publikums besøg? I: Skov & Landskabskonferencen 2002, s. 175-181. Center for Skov, Landskab og Planlægning, Hørsholm, 2002.

Konijnendijk, C.C. (2008):The Forest and the City – The cultural landscape of ur-ban woodland. Springer, Berlin etc.

Konijnendijk, C.C , Schipperijn J., Sejr K. and Tvedt T. (eds.), (2004):NeighbourWoods: Med skoven som nabo, Danish Centre for Forest, Landscape and Planning, KVL, Frederiksberg. 35 p.

Nielsen, A. & Bosselman, A. (2008):Bynær skovrejsning- en grøn fordel og en god forretning, Skov og Landskab, 2008

Nilsson, K., Sangster, M., Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S. and Schipperijn, J. (eds.):Forests, Trees and Human Health. Springer, Berlin.

NUFU (2005) Trees Matter! Bringing lasting benefits to people in towns. National Urban Forestry Unit, Wolverhampton.

Region Syddanmark (2009):Byanalyse 2009, Rapport nr. 4 Byernes omgivelser, 2009

Region Syddanmark (2011):De mindre byer I Syddanmark, Byanalyse, 2011

Stigsdotter, U. et al (2008): Konceptmodel for terapihaven Nacadia, en model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark, Skov og Landskab, 2008

Stigsdotter, U. et al (2011):SUSY Grøn (om brug af grønne områder og folkesund-hed), Arbejdsrapport nr. 34/2011, Skov og Landskab 2011

Thorling, L. (ed.) (2010):Grundvandsovervågning 2010, GEUS 2010

Tyrväinen, L. et al (2004):Mapping social values and meanings of green areas in Helsinki, Finland. University of Helsinki, 2004

Tyrväinen L, Pauleit S, Seeland K, de Vries S (2005):Benefits and uses of urban forests and trees. In: Konij-nendijk CC, Nilsson K, Randrup TB, Schipperijn J (Eds) Urban forests and trees. A reference book. Springer, Berlin etc., pp 81-114.

03 BYNÆR REKREATIV NATUR GrundetilatskabemerebynærnaturUdviklingafbynærnaturiRegionSyddanmark–SammenfatningafinterviewsOversigtovereksemplerneProjekttilgange

15 BILLUND KOMMUNE Mulighedernesstier

19 ESBJERG KOMMUNE Afgræsningpålivstid

23 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Friluftsliv,naturoglandskab

27 KOLDING KOMMUNE Helhedsplanlægningdergiverpote

31 MIDDELFART KOMMUNE Næsten”gratis”dyreparkpåHindsgavlhalvø

35 NYBORG KOMMUNE Etlokaltsamlingsstedimosen

39 ODENSE KOMMUNE Deterdetrenevand

43 VARDE KOMMUNE Nytfritidslandskabigrusgraven

47 VEJLE KOMMUNE NytfriluftsliviUhreSkov

51 AABENRAA KOMMUNE Konverteringtilrekreativbynærskov

55 SAMMENFATNING

58 LITTERATUR

Se mere påwww.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

BYNÆR REKREATIV NATUR– i Region Syddanmark

Hvorfor er det vigtigt at udvikle den bynære natur? Hvordan griber man det an? Hvordan gør man i andre kommuner, når man gerne vil skabe ny bynær natur?

Gennem10casesfraSyddanmarkillustrererdetteidékatalogspændviddenogideenibynærnatur.Denbynærenaturspillerenrollefor,hvordanDetgodeLivkanudfoldesig,såregioneneretattraktivtstedatbo,leve,arbejdeogdriveerhverv.Udviklingenafnyebynærerekreativenaturområdereretvigtigtelementheri.Katalogeterblevettilietsamarbejdemellemmangeparter,ogindgårienregionalindsatsforatudviklesamspilletmellemdenRegionaleUdviklingsplan,dekommunaleplanstrategierogkonkreteudviklingsstrategier.

Se mere påwww.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

RegionalUdvikling/strategi&analyseDamhaven127100Vejle