Læringshistorier i pædagogisk praksis

Early Years Transistion Programme

Ole Henrik Hansen

Mandag, d. 23. februar 2009Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

www.dpu.dk/om/ohh

Carr’s læringssyn repræsenterer et skifte fra en …

• folkelig evalueringsmodel – hvor læring er uafhængig af omgivelserne, (=indlæring - intellektuel)

til en

• alternativ model – hvor læring opstår i forholdet mellem barnet og omgivelserne (=læring - æstetisk)

(Carr, 2005, s. 25, kompendietekst: Læringshistorier).

Den pædagogiske pointe er:

Der er stor forskel på at tilpasse sig kultur – og at deltage i skabelsen af den

Læringsdispositioner

En disposition er ikke viden eller en færdighed, men et anlæg

• Ex. at være nysgerrig, modig, pligtopfyldende, ihærdig, interesset, åben, villig,

• eller forbeholden, afvisende, at give op …

En disposition er altså en tendens eller en tilbøjelighed, barnet har for, hvordan det agerer i en given situation

Fem Læringsdispositioner der formidler læring:

1. at fatte interesse 2. at involvere sig3. at være vedholdende overfor vanskeligheder

og usikkerhed4. at kommunikere med andre5. at tage ansvar

(Carr, s. 47).

Begrebet omsat til praksis

Hvad er barnets oplevelse når det deltager i læringsprocessen?

To ex. på et brud -

1. Folkemodellen: Passiv indlæring - Den blinde plet

2. Den alternative model: Aktivt at opdage den blinde plet

1. Folkemodellen: Passiv indlæring - At smage chokolade

2. Den alternative model: Aktivt at opdage smagen af chokolade

• Selvstændig problemløsning –støttet af en voksen eller mere udviklet kammerat - NUZ

(Vygotsky)

• Først ydre – så indre – Først som en inter-psykisk funktion – dernæst som en intra-psykisk funktion – indoptagelse – kulturering

(Vygotsky)

• Den dobbelte åbning – At verden åbner sig for barnet – samtidig med at barnet åbner sig for verden

(Wolfgang Klafki)

Læringssekvenser• Læringshistorier skrives som sekvenser med en narrativ struktur

– en begyndelse, en midte og en slutning, omhandlende et plot –der er et brud; den læring som barnet har opnået – skrevet i datid i et tilgængeligt sprog

Men en sekvens behøver ikke at beskrive en åbenbaring, men kan beskrive en disposition:

A. 1. Det parate barn, der 2. fattede interesse og 3. involverede sigB. 1. Det villige barn, der 2. overvandt vanskeligheder og usikkerhed

og 3. var aktivC. Barnet der 1. blev i stand til, - ved at 2. kommunikere relevant og

3. tage ansvar i læringsaktiviteterne

Logbøger – Formel og uformel feedback

• Læringshistorien nedskrives af den voksne og barnet, og samles i Logbøger, der vil følge barnet fra børnehave til børnehaveklasse og fra børnehaveklasse til første klasse

• De nedskrevne læringshistorier formidler dels den formelle læring til barnet, dels den læringsstil det enkelte barn profiterer bedst af, og frem for alt formidler den barnets succesfulde læringshistorie til barnet selv

• Den uformelle feedback formidler forventninger til barnet, samt hvilke dispositioner der bliver værdsat

• I New Zealand er det overvejende barnets stemme der høres• I Danmark er det i højere grad pædagogen/læreren der fortæller historier

om barnet• Logbøgerne vil typisk være til rådighed for børnene, så de selv kan hente

dem og bladre i deres læringshistorier

Evaluering i læringshistorier

• Evaluering må anerkende barnets egen stemme

• Den narrative tilgang afspejler læringen anderledes end præstationsmålinger, da barnets historie også inkluderer barnets læringshistorik, dets kulturelle baggrund og dets dispositioner

• Med andre ord, evalueres både læringspræstationen OG læringsdispositionen

Læringshistoriens fire grundpiller

1. Beskrivelse

• I beskrivelsen flyttes fokus hen på anerkendelse af hvad børnene gjorde og væk fra hvad de ikke gjorde

Læringshistoriens fire grundpiller

2. Diskussion• At finde en fælles forståelse af de begrebslige

elementer i metoden

• At formidle til børnene hvilken form for læring der værdsættes på stedet

• At inddrage familierne, hvilket giver familien mulighed for at ’fejre’ børnenes præstationer

Læringshistoriens fire grundpiller

3. Dokumentation• Dokumentation drejer sig om at nedskrive eller på anden måde (ex. foto,

film, tegning), registrere læring og evaluering• Det betyder for barnet: At det får mulighed for at vurdere sig selv, og blive

bevidst om fællesskabets værdier• For personalet: At det dokumenterede kan danne baggrund for

diskussioner. At de kan evaluere det planlagte arbejde og arbejdsmetode. At de kan etablere et læringsfællesskab med fælles værdier, der dels rummer den institutionelle diskurs, og dels børnenes respons

• For familierne: At de får feedback vedr. deres barns trivsel og læring. At deltage i udviklingen af læreplaner og give viden om barnets hverdag, samt kvalificeret grundlag for at samtale med barnet om dets liv

• Og for myndighederne: At de kan sikre et system der giver børn og familier feedback, og børnenes læring og trivsel bliver fulgt

(Carr, 2005, s. 186).

Læringshistoriens fire grundpiller

4. Beslutning

• At træffe fremadrettede beslutninger på baggrund af erfaringer, betyder at give respons på barnets initiativer, selv at tage initiativ, at ændre retning

TrinmålEfter 2. klassetrinUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Det talte sprog• bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig

Det skrevne sprog – læse• læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier

Det skrevne sprog – skrive• skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster

Sprog, litteratur og kommunikation• bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk

(UVM: Fællesmål for faget dansk 2009)