Drejebog 2 - Odderarbejdstidsregler og skolereform. Repræsenterer den økonomiske vinkel. (Birgitte) At medvirke til at lave analyser af de enkelte skolers muligheder for at efterleve

Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 1

Drejebog 2

for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler

på folkeskolerne i Odder Kommune

Senest redigeret den 11.10.2013


Indholdsfortegnelse 1. Værdier ...................................................................................................................................................... 3

2. Proces ........................................................................................................................................................ 4

2.1 Risikovurdering ....................................................................................................................................... 5

3. Organisering .............................................................................................................................................. 6

3.1 Projektets formål .................................................................................................................................... 6

3.2 Organisation ........................................................................................................................................... 6

4. Aktører, roller og mødedatoer.................................................................................................................. 10

4.1 Byråd ...................................................................................................................................................... 10

4.2 Ledere .................................................................................................................................................... 11

4.3 Personale ............................................................................................................................................... 12

4.4 Forældre ................................................................................................................................................ 13

4.5 Elever ..................................................................................................................................................... 14

4.6 Frivillige organisationer ......................................................................................................................... 14

5. Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel .............................................................................................. 14

6. Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler ............................................................................................................ 15

7. Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø ...................................................................................... 15

8. Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling ...................................................................... 17

8.1 Inklusion/fællesskaber .................................................................................................................... 18

8.2 Tværfagligt samarbejde og helhed ....................................................................................................... 19

8.3 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet ........................................................................................ 21

8.4 Personalets efteruddannelse ................................................................................................................ 22

8.5 Kvalitet, effekt, mål og evaluering ................................................................................................... 23

8.6 Forældre- og elevindflydelse ............................................................................................................... 25

8.7 Bevægelse og motion ........................................................................................................................... 26

8.8 Digitale læringsmiljøer .......................................................................................................................... 27

8.9 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog ............................................................................. 28

8.10 Samlet anslået ressourcebehov til arbejdet i fasearbejdsgrupperne ................................................. 28

Bilag 1: Indhold i statusanalysen ................................................................................................................. 31

Bilag 2: Indhold i analyserapport ................................................................................................................. 32

Bilag 3: skolestrategien ................................................................................................................................ 35


1. Værdier

Nye aftale og nytænkning

I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale og de nye arbejdstidsregler.

Der lægges op til nye måder at organisere arbejdstid og læring på i både arbejdstidsreglerne og

skoleaftalen. Implementeringsprocesser af denne karakter fordrer tydelige mål, inddragende processer og

evaluering af initiativer. Processer som engagerer både ledelse og personale i nytænkning af arbejdsmåder,

samarbejdsformer og læringsmiljøer på skolen.

Diversitet fremmer nytænkning, når den foregår i anerkendende miljøer. Der nedsættes både tværfaglige og

monofaglige arbejdsgrupper på de enkelte skoler og i forvaltningsregi.

Dialog

For at kunne forstå og gennemføre implementering af ny arbejdstidsregler og skoleaftale er

kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere afgørende. Kommunikation og dialog er væsentlige

faktorer for organisationers udvikling, forandring og eksistensgrundlag. Elementerne fra kommunikation og

dialog tilfører organisationer ny viden, forståelse og meningsdannelse. Igennem hele processen vil der være

fokus forvaltningens og skolernes interne kommunikation.

I dialogen er sandheden ikke givet på forhånd. Parterne skal gennem et ligeværdigt samarbejde forsøge at

få det bedste frem i hinanden.

Forvaltningen planlægger et forløb, som inddrager ledelse og personale og som sigter efter at klæde

ledelsen på til at planlægge kvalitetsprocesser og lede dialogbaserede forandringsprocesser på egen skole.

Folkeskolen består af forskellige personale- og brugergrupper, som sammen sikrer børnenes trivsel og

læring i gode rammer. Folkeskolens forskellige personale- og brugergrupper inddrages i processen.

Helhed i Børn og unge

Forvaltningen lægger op til helhedsorienteret indsats, som samtænker børn og ungeområdet. Ikke blot på

skoleområdet, men for skole, daginstitution, PPR og ungdomsuddannelserne. Konklusionerne for

Fremtidens dagtilbud inddrages i processen, så børnesyn, fokusområder og struktur i højere grad

samtænkes. Inklusionshandleplanen udvides til daginstitutionsområdet og ungdomsuddannelserne.

Der nedsættes derfor arbejdsgrupper, som består af repræsentanter fra de forskellige områder.

Fokusområderne fra skolestrategien lægges under processen og tilrettes i det omfang, det er nødvendigt.

Effektivitet

De to aftaler lægger op til at der skal arbejdes på nye måder. I økonomiaftalen ml. KL og regeringen er der

afsat 1.2 mio til Odder Kommune til implementering af centrale dele af folkeskoleaftalen. Det er en

uimodsigelig betingelse, at de to aftaler tilsammen skal bidrage til en både større produktivitet og højere

effektivitet i folkeskolen.


2. Proces

Udviklings- og implementeringsprocessen vil mindst tage to år. Processen vil overordnet gennemgå

følgende proces, hvor delelementerne overlapper hinanden. Drejebog 2 omhandler primært analyse og

beskrivelsesfasen. I de efterfølgende faser udkommer nye drejebøger.

Opfyldelsen af intentionerne i skoleaftalen med de afsatte ressourcer fordrer, at forvaltningen tager initiativ til

at lave en status over forhold på skoleområdet, som bliver berørt af arbejdstidsregler og skoleaftale.

Forvaltningen udfærdiger et statusnotat, som anvendes løbende i processen og indgår i analyserapporten

Herefter analyseres og beskrives særlige forhold, som har betydning for muligheden for at implementere de

to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning og fritid, mulighed for at

understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm. Der etableres

arbejdsgrupper med deltagelse af forskellige faggrupper, som overordnet

- analyserer status

- beskriver muligheder og udfordringer,

- laver anbefalinger til løsningsmuligheder.

Sideløbende med og efter analyse/beskrivelsesfasen etableres dialog med folkeskolens forskellige parter:

MED, skolebestyrelser, elevråd og de faglige organisationer. Formålet med dialogerne er

- at formidle status på projektet

- kvalificere arbejdet med analyser og beskrivelser via dialog med forskellige parter

- at udbrede ejerskabet til projektet til folkeskolens mange aktører for at lette den efterfølgende

implementering

Ultimo november sammenfattes analyser og anbefalinger fra arbejdsgrupper og dialogparterne i et notat.

Notatet danner udgangspunkt for politisk drøftelse og vedtagelse i november og december måned.

Den første del af implementeringsfasen er fælles. Derfor vil den største aktivitet i efteråret være i forhold til

forvaltningen og skolelederne. I nedenstående tabel er aktivitetsniveauet i forhold til drejebogen forsøgt

illustreret overordnet fordelt på de forskellige aktører.

Status (aug - nov )

Analyse og beskrivelse (aug - nov)

Dialog og formidling (nov-jan)

Vedtagelse og planlægning (nov-maj)

Implementering og evaluering (aug -


Forvaltningen anbefaler, at lederne deler viden om muligheder og udfordringer i de nye aftaler, men at de

venter med at inddrage personalegrupper indtil byrådet har taget stilling til økonomi, skolestruktur mm.

Skolerne udarbejder herefter en implementeringsplan for den enkelte skole. Implementeringsplanerne skal

være forvaltningen i hænde den 14. marts 2014.

2.1 Risikovurdering

Forvaltningen har lavet en risikovurdering af projektet, hvor forhold der kan true projektets gennemførsel er

vurderet.

Risikofaktorer Tiltag Risikoparameter

Interessemodsætninger

om mål

Dialog, inddragelse, tydelighed,

åbenhed, beslutninger ligger udenfor

projektet, ikke

Ressourceklemme:

- konkurrerende

aktiviteter

- detailplanlængning,

som trues af projektet

- for få forvaltnings og

ledelsesressourcer

Uklar

Aktivitetsmylder Deadline: vilkårsdelen

Kommunikation af belastninger

Fremdrifts/ utålmodighed

hos medarbejdere

Kommunikation til medarbejdere.

Tydelig afstemning kommunikation om

hvad og hvornår.

Uklarhed om rammer og

resultater

- Undersøger vi det

rigtige

Prioritering og tydeliggørelse af det

mest relevante

0

1

2

3

4

5

6

Personale

Skoleledere

Forvaltning

Politikere


- Er præmisserne de

rigtige

- Er vi styret af

forforståelser?

Ledelsesrum som

forandres

Støtte og forberedelse af lederne

særskilt:

- kurser i inklusion og i

arbejdstidsregler

- ledersamtaler

- netværk

Ejerskabsunderskud hos

medarbejdere

Formåls kommunikation til

medarbejderne

Inddragelse og synlig beskyttelse af

rettigheder.

Ledernes mulighed for at påvirke

medarbejdere styrkes gennem

uddannelse, inddragelse og

kommunikation. 1. leders opgave.

Anerkendelsesunderskud

/ikke oplevet

anerkendelse

Professionelt lederskab gennem

”påklædning”.

Lederskab

Tydelig formulering af opgaver med

inddragelse af professionelle lærere og

pædagoger.

Forstyrrelser fra nationalt

hold

3. Organisering

3.1 Projektets formål

At analysere status og ressourcebehov, udarbejde anbefalinger og igangsætte tiltag i forhold til

implementering af ny arbejdstidsregler og skolereform.

3.2 Organisation

Arbejdet med aftalerne og strategien involverer mange aktører. Nedenstående diagram illustrerer

organiseringen af de forvaltningsinitierede initiativer, som vil være særlig intense i tidsrummet august til

december 2013.


Projektejer

Mads Gammelmark

Projektleder

Lise Gammelby

Byråd

Kommissorium

Træffe afgørende beslutninger om organisation og struktur

Fastsætte rammer i forhold til økonomi:

o Vedtage budget for implementering af reformen i forhold til drift og anlæg

o Vedtage ny budgettildelingsmodel for skoleområdet

Fastsætte krav og rammer i forhold til planlægningen af lærernes arbejdstid:

o krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende

undervisning

o rammer for hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan

frigøres

Drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter:

o Drøfte og fastlægge mål for trivsel, faglighed og inklusion o Afklare, hvordan den løbende vil følge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes

faglighed, inklusion,

Fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv.

Drøfte rammer for, hvordan folkeskolen, den kommunale ungdomsskole og den kommunale musik- og billedskole gensidigt samarbejder, og kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen.


Styregruppe

Styregruppen består af:

Direktør Mads Gammelmark,

Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby,

Formand for Udvalget for Børn, unge og Kultur: Lars Grønlund

Udviklingskonsulent for daginstitutionsområdet: Mette Lunau Larsen

Bent Eriksen fra Skanderborg-Odder lærerkreds,

Ann Søndergaard Pedersen fra BUPL,

Mette Fuglsig Schjødt, FOA

Niels Pytlich fra lederforeningen,

Helle Linneman Olsen fra forældrebestyrelserne,

Styregruppen drøfter centrale elementer i processen.

Kommissorium

Styrke den tillidsskabende dialog omkring omstillingsprocessen i Odder Kommunes Skolevæsen

Tilse projektets fremdrift

Er ansvarlig for, at projektets arbejde understøtter eksisterende beslutningssystem, herunder MED-

udvalg, de faglige organisationers forhandlingskompetence og de politiske beslutningstagere

Forberede direktionen, således at de kan udarbejde beslutningsgrundlag til politisk udvalg og byråd

Drøfte større principielle temaer

Projektgruppe

Består af projektleder Lise Gammelby og 1 projektmedarbejder, som vil være gennemgående i projektet

Projektgruppen bliver løbende assisteret af HR, økonomi og kommunikation.

Opgaver

Sikre dagsorden, afholdelse og opfølgning på møder i arbejdsgrupper og analysegrupper

Udarbejde statusrapport til politisk behandling

Udarbejde analyserapport med anbefalinger til politisk behandling

Udarbejde dagsordenspunkter til politisk behandling

Sikre at relevante temaer indgår i analyseprocessen

Udarbejde forslag og anbefalinger til løsning af problemer

Økonomi Foreløbig opgaveliste

At deltage i møder ad hoc med skoleudviklingskoordinator og personalechef, hvor projektplan drøftes (Birgitte)

At medvirke til udarbejdelsen af statusnotat til byrådet i forbindelse med behandling af budget 2014 (Birgitte)

At lave beregninger på de økonomiske konsekvenser af timeforøgelsen jf. den nye skolereform – for Odder Kommune samlet og for hver enkelt skole.(Birgitte)

At deltage i arbejdsgruppen for ny ressourcetildelingsmodel og assistere gruppen med løbende beregninger (Birgitte).

At medvirke til udarbejdelsen af en rapport om muligheder og konsekvenser ved indførelse af ny arbejdstidsregler og skolereform. Repræsenterer den økonomiske vinkel. (Birgitte)

At medvirke til at lave analyser af de enkelte skolers muligheder for at efterleve intentionerne i ny reform ud fra en ressourcemæssig vinkel. (Birgitte)

Skolelederne kan inddrages ad hoc.


HR Foreløbig opgaveliste

At deltage i møder ad hoc med økonomikonsulenten og skoleudviklingskoordinatoren, hvor projektplan drøftes (Jørgen)

At deltage i arbejdsgruppe for arbejdsmiljø og assistere med oplæg til evalueringer af arbejdsmiljø, procedurer mm. (Ulla)

At deltage i vurderingsmøder på alle folkeskolerne i Odder, hvor man sammen med skoleledelse, medlemmer fra MED og byggeri vurderer den enkelte skoles muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen (Ulla)

At udarbejde et notat vedr. skolernes muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen i samarbejde med Byggeri. Notatet skal indgå i det samlede statusnotat, som indgår i budgetdrøftelserne den 28. og 29.august. (Ulla)

At deltage i en arbejdsgruppe omkring ny udfordringer og anbefalinger til arbejdet med den nye arbejdstidsregler. (Jørgen)

At medvirke til at vurdere efteruddannelsesbehov for skoleledere samt udarbejde forslag til kursustiltag.

At deltage i relevante skoleledermøder mhp. at sparre deltagerne med opdateret viden om arbejdstidsreglerne. (Jørgen)

At medvirke med anbefalinger vedr. arbejdstidsreglerne til rapport til byrådet ultimo november.

Kommunikation

Formål:

- At understøtte en åben dialog med inddragelse af folkeskolens mange parter

- Synliggøre proces og mulighed for inddragelse

Målgrupper:

- Personalet

- Forældre

- Borgere

- Elever

Metode:

Primær brug af intra: personale, forældre, elev

Information til borgere og forældre via pressemeddelelser og Oddernettets facebook.

Nøgletidspunkter for kommunikation:

1. Buk-udvalgets vedtagelse af drejebog den 27. august.

2. Interview af nøglemedarbejdere i fasegrupperne. Midt oktober.

3. Analyserapportens færdiggørelse og kommende dialogproces: primo november

4. Formidling fra dialogmøderne

5. Politisk vedtagelse af rammer, principper og mål for folkeskolerne i Odder. (Byråd 9.12)

Efter politisk vedtagelse i december ligger den primære kommunikationsopgave til personale og forældre på

den enkelte skole

Arbejdsgrupper

Der skal nedsættes 6 forskellige arbejdsgrupper. Tre har fokus på forhold, som retter sig imod rammeforhold:

økonomi, bygninger, arbejdstidsregler og arbejdsmiljø. Tre af grupperne retter sig mod indholdet i

skoleaftalen, og er inddelt i forhold til faserne på skolerne: indskoling, mellemtrin og udskoling.


Indsatsområder, som er fælles for skolerne er inddraget i den samlede projektorganisering. Det gælder

inklusion, som har været drøftet i en separat arbejdsgruppe i skoleåret 2013/14, forsøg med aktivitetstimer

og udskoling. De tre indsatsområder er afspejlet i de tre fasegrupper. Fasegrupperne drøfter udfordringer og

laver anbefalinger i forhold til de sammenlignelige temaer. Foreløbig er temaerne følgende:

- inklusion,

- bevægelse og motion,

- tværfagligt samarbejde,

- samarbejde med partnere i lokalsamfundet,

- internationalisering og sprog,

- forældre og elevindflydelse,

- mål og evaluering

- digitale læringsmiljøer samt

- personalets efteruddannelse.

Alle arbejdsgrupperne skal arbejde med at finde nye løsninger inden for den eksisterende skolestruktur med

7 skoler. Resultaterne fra arbejdsgrupperne indskrives i analyserapporten.

4. Aktører, roller og mødedatoer

4.1 Byråd

Byrådet vedtager de overordnede rammer for folkeskolerne i Odder Komme: skolepolitik, struktur og

økonomi. Det politiske udvalg, Børn, unge og kulturudvalget, skal i løbet af efteråret tage stilling til revision af

lokale politikker, strategier og handleplaner på skoleområdet.

Tiltag BUK ØK Byråd

Temamøde om drejebog og aftaler 27.8

Budget for byråd 28+29.8

Dialogmøde med Odder Fælles Elevråd 26.11

Dialogmøde med skolebestyrelserne 25.11

Drøftelse af den fremtidige organisering

af Odder Skolevæsen og implementering

af ny skolereform med afsæt

analyserapport. Vedtagelse af principper,

politikker, organisering og ressourcer.

26.11 2.12 9.12

Politikere

•Udvalget for Børn, unge og kultur

•Økonomiudvalget

•Byråd

Ledere

• Forvaltning

• Skoleledere

• Ledere

Personale

•MED

• Faglige organisationer

• Lærer- og pædagoggrupper

Forældre

• Skolebestyrelser

• Forældremøder

Elever

• Elevråd

• klasser

Frivillige organisationer

• Idrætsforeninger

• Musikskole

• Ældresektoren

•m.fl


4.2 Ledere

Forvaltningen

Forvaltningen leder processen og har ansvar for den overordnede planlægning og implementering af

aftalerne.

Forvaltningen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet analyser af forhold omkring arbejdstid,

arbejdsmiljø samt den samlede økonomi for skolerne i Odder.

Forvaltningen har ansvaret for, at skolelederne får de rette værktøjer til at lede skolerne med de nye

aftaler.

Forvaltning har ansvaret for, at byrådet får oplysninger om udfordringer og anbefalinger i forhold til

aftalerne, så der overordnet kan træffes beslutning og struktur, økonomi og organisation.

Forvaltningen har ansvaret for, at der afholdes individuelle ledersamtaler ml forvaltning og ledere om

ledelsesudfordringer på den enkelte skole i forhold til de nye aftaler.

Skoleledelsen

Skoleledelsen består af den samlede ledelsesgruppe, som er ansat ved den enkelte skole: skoleleder, SFO-

leder, souschef, adm. leder, dagtilbudsleder m.fl.

Skolelederne er ansvarlige for drøftelserne i de af forvaltningen nedsatte studiegrupper. Her deles

de viden om udfordringer og anbefalinger i arbejdet med aftalerne – set fra et ledelsesperspektiv.

Skoleledelsen skal alle deltage i fælles ledelseskurser om implementering af aftaler og inklusion.

Skoleledelsen er ansvarlige for implementering af kommunens fælles initiativer på den enkelte skole

samt sikre at den enkelte skole tilpasse aftaler til en lokal kontekst.

Skoleledelsen er ansvarlige for at lave tiltag, som støtter gode undervisningsmiljøer og

arbejdsmiljøer i en forandringsfase.

Skolelederne er ansvarlige for, at personale fra hver skoler deltager i fasearbejdsgrupperne.

Tiltag Skoleledere Alle ledere

Studiegruppe: arbejdstidsregler 6.8

Studiegruppe: skoleaftale 14.8

Inklusionskursus 21.8

Studiegruppe: skolelederkompetencer 22.8

Studiegruppe: kommunikation og

sammenfletning

28.8


Samtaler med Mads og Lise: Uge 36 og 37



Analyse af skoler og arbejdspladser

Lederseminarer – Odder

KL’s kurser

Temamøde for forvaltning, ledere og TR fra

BUPL og DLF om analyserapporten

7.-8.

november

Stormøde i MED-udvalg 22.11, 1

kvartal 2014

Dialogmøde med BUK Primo januar


4.3 Personale

Med-udvalgene

Medudvalgene indtager en særlig rolle i forbindelse med indførelse af ny arbejdstidsregler. MED-udvalgene

mødes løbende på de enkelte skoler og samles på tværs af skoler to gange i løbet af skoleåret 2013/14.

Aktiviteterne i MED-udvalgene på skolerne er en naturlig del af skolens virksomhed og deltagerne aflønnes

af skolerne:

Kommissorium:

At monitorere arbejdsmiljøet på skolerne under arbejdet med omlægning

At drøfte muligheder og konsekvenser når lærerne skal udføre størstedelen af arbejdet på

skolen

At drøfte etablering af arbejdspladser på skolerne

Samarbejde på tværs af faggrænser

At drøfte roller og opgaver i forbindelse med ny arbejdstidsregler og skolereform

Tiltag Dato

HR og byg på besøg på

skolerne

Uge 40 og 41

Stormøde med MED 22.11

Status 1. kvartal i 2014

Faglige organisationer

De faglige organisationer samarbejder med forvaltning i forhold til fortolkning og implementering ny

arbejdstidsregler

Deltager i styregruppearbejdet

Drøfter arbejdstidsregler med forvaltning og skoleledelse og bidrager til formidling på skoler

Drøfter professionsidealer og samarbejde

Deltager i planlægning af TR-lederdøgn

Tiltag Dato

Styregruppemøde 16.8

18.9 kl. 14 – 16

22.10 kl. 14 – 16

18.11 kl. 14 - 16

Temamøde for

forvaltning, ledere og

TR fra BUPL og DLF

om analyserapporten

7.+8.11

Lærere og pædagoger

Det er vigtigt, at den enkelte lærer og pædagog ved, hvilke konsekvenser læreraftalen har for den enkelte

medarbejder og at de har indflydelse på den hverdag, som skal ud. Implementeringen af ny arbejdstidsregler

og skoleaftale skal tænkes som en læringsproces for personalet. Regeringens og kommunens mål skal være

tydelige, og personalet skal kunne følge deres egen læringsproces i forhold hertil. De skal vide, hvad der

forventes, og hvornår de lykkes. Der planlægges med følgende aktiviteter:

Stormøde om arbejdstidsregler

Cafemøder på Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole om centrale tanker i reformen. .

Personalet deltager i fasearbejdsgrupperne samt i arbejdsgrupper på skolerne.


Tiltag Dato

Digitale læringsmiljøer Uge 36

Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Uge 37

Personalets efteruddannelse Uge 38

Tværfaglighed og helhed i skoledagen Uge 39

Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Uge 40

Bevægelse og motion Uge 41

Inklusion Uge 43

Mål og evaluering Uge 44

Forældre og elevindflydelse Uge 45

Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb

Mødedatoer i fasegrupperne

4.4 Forældre

Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Den nye skolereform indebærer, at eleverne

skal tilbringe mere tid på skolen.

Skolebestyrelserne indgår i dialogmøder med udvalget for Børn, unge og kultur

Tiltag Indskoling Mellemtrin Udskoling

Digitale læringsmiljøer 2.9

9 – 11.30

Møderum 6

2.9

12.30–15.00

Møderum 1

5.9

10.00-12.30

Møderum 6

Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog 11.9

9 – 11.30

Møderum 1

11.9

12.30-15.00

Møderum 1

10.9

12.30-15

Møderum 6

Personalets efteruddannelse 18.9

12.30–15.00

Møderum 1

17.9

12.30-15.00

Møderum 6

18.9

9.00–11.30

Møderum 1

Tværfaglighed og helhed i skoledagen 25.9

9.00-11.30

Møderum 1

25.9

12.30-15.00

Møderum 1

24.9

12.30-15.00

Møderum 6

Samarbejde med partnere i lokalsamfundet 1.10

12.30-15.00

Møderum 1

2.10

9.00-11.30

Møderum 6

2.10

12.30-15.00

Møderum 2

Bevægelse og motion 9.10

12.30-15.00

Møderum 2

8.10

12.30-15.00

Møderum 6

8.10

8.00-10.30

Møderum 1

Inklusion 23.10

9.00-11.30

Møderum 1

23.10

12.30-15.00

Møderum 1

22.10

12.30-15.00

Møderum 6

Mål og evaluering 29.10

12.30-15.00

Møderum 6

30.10

9.00-11.30

Møderum 1

30.10

12.30-15.00

Møderum 1

Forældre og elevindflydelse 6.11

12.30-15.00

Møderum 1

6.11

9.00-11.30

Møderum 1

5.11

12.30-15.00

Møderum 6

Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb


Skolebestyrelserne tager initiativ til drøftelser med forældregrupperne på skolerne.

Tiltag Dato

Skolebestyrelserne arrangerer selv en aften hvor de drøfter

analyserapport og lavet et skriftligt hørignssvar

2.uge i

november

Dialogmøde med BUK 25.11

Organisering af forældreinfo og principper Febr/marts

4.5 Elever

Eleverne indgår i drøftelserne i det fælles elevråd og på skolerne. De bidrager med at vurdere

udfordringer og komme med anbefalinger fra et elevperspektiv.

Tiltag Dato

Dialogmøde med BUK 26.11

4.6 Frivillige organisationer

Skolerne skal i højere grad åbne for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det

lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at lave samarbejde. Herudover

forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde.

Det lokale foreningsliv og den kommunale musikskole inddrages i relevante temaer i

fasearbejdsgrupperne.

De lokale aktører er i dialog med skolelederne.

.

5. Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel

Skolernes ressourcetildelingsmodel er lavet på basis af 08-arbejdstidsreglern. Modellen skal tilrettes den nye

arbejdstidsregler og skal finde løsninger på utilsigtede konsekvenser af den tidligere

ressourcetildelingsmodel. Modellen har sammen med besparelserne på skoleområdet givet de små skoler

store udfordringer i forhold til at få enderne til at nå sammen.

Arbejdsgruppen består af:

Økonomikonsulent: Birgitte De Place

Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby

Skoleleder: Janni Thorstensen

Skoleleder: Jacob Brandt Rasmussen

Skoleleder: Jette Nauntofte

Grundprincipper til politisk vedtagelse

Følgende principper lægges til grund for ny ressourcetildelingsmodel.

1. Den nuværende skolestruktur med 7 skoler skal bestå

2. Tildelingsmodellen skal fortsat tage udgangspunkt i eksisterende elevpriser

3. Det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Der må ikke konverteres ressourcer fra

inklusionsindsatsen til almenundervisningen.

4. Den økonomiske ramme, som Byrådet afsætter indarbejdes i tildelingsmodellen

5. Tildelingsmodellen på SFO-området skal revurderes s.f.a. længere skoledag.

6. Der skal tildeles en større ledelsestid til de små skoler de første to år.


Proces for arbejdet med ressourcetildelingsmodel

Med udgangspunkt i de politisk vedtagne principper indleder økonomiafdelingen beregninger af en ny

ressourcetildelingsmodel. Arbejdsgruppen inddrages primo september for at analysere de organisatoriske og

pædagogiske konsekvenser af ressourcetildelingsmodellen ud fra ovenstående principper Modellen skal

indgå i analyserapporten og skal være færdig 1. november.

6. Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler

Analyseopgaver

- Hvilke lønaftaler opsiges og hvilke opsiges ikke?

- Hvordan er råderummet og hvordan fordeler det sig?

- Hvilken forskellighed ønsker kommunen?

- Har personalet krav på 29 min. sammenhængende pause?

- Hvor længe skal personalet være på arbejdspladsen?

- Hvor mange tilstedeværelsesdage skal skolerne have?

- Hvordan udformer vi ferieplanerne?

- Hvad er den gennemsnitlige ugenorm?

- Hvordan forholder vi os til kontrol – tillid?

- Hvad skal der stå i opgaveoversigten?

- Hvordan sikrer vi lærernes fælles forberedelse

- Hvordan sikrer vi at de får mest ud af deres forberedelse?

- Hvilke arbejdsopgaver kan laves på skolen og hvilke kan laves andre steder?

Arbejdsgruppe

Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby

Personalechef: Jørgen Larsen

Skoleleder: Niels Pytlich

Skoleleder: Keld Rask

Temaer Datoer

Lønaftaler 30.8 kl. 10 – 12.30

Fælles aftaler og individuelle løsninger 24.9 kl 9.00 – 14.00

Pædagogernes arbejdstid

Sammenhængende pauser

Tillid og kontrol

Opgaveoversigt

7.10 kl 11 - 15

Efteruddannelse, temamøde 21.10

7. Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø

Analyseopgaver

I den nye arbejdstidsregler skal personalet som udgangspunkt undervise, forberede sig og mødes på skolen

i tidsrummet 8 – 15.30. Der vil derfor være behov for at vurdere skolernes mulighed for at etablere fysiske

arbejdspladser, som understøtter personalets forskellige arbejdsmåder.

Byggeri skal også vurdere, hvorvidt skolerne bygningsmæssigt kan leve op til intentionerne i

folkeskoleaftalen. Byggeri udarbejder et notat på basis heraf.


Gruppen skal endvidere lave analyser af udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og komme med

anbefalinger til tiltag og evalueringer i de kommende år. Analyserne i forhold til arbejdsmiljø omfatter både

medarbejdere og ledelse.

Arbejdsgruppen består af:

Projektleder: Lise Gammelby

HR-konsulent Ulla Salling

Konsulent fra afdelingen byggeri: Kenneth Kjer Bergerhagen

IT-chef: Jan Møller

Inddragelse af personale og ledere ad hoc

Proces i forhold til vurderinger af ”skolerne som fast arbejdssteder”

1. Casestudy i juli

Casestudy på skoler. Formålene med besøget er:

- dels, at få kvalificeret rammeansøgningen til anlægsbudgettet. Direktionen er vidende om

processen, men har behov for et kvalificeret bud på omkostningerne til ”Skolen som fast

arbejdssted”.

- dels, at få kvalificeret spørgsmålene og temaerne til de analysemøder, som senere skal finde

sted.

2. Rammebeskrivelse til budget 2014

Rammebeskrivelse og ansøgning til budget – deadline den 1. august 2013.

3. Direktion fastlægger kvalitetsstandarder

Møde med Mads Gammelmark primo august om direktionens holdning til arbejdspladsernes

udformning.

4. Analysebesøg på skolerne

Fra medio september til ultimo september aflægges besøg på alle skoler. Her deltager: Ulla,

Kenneth samt en medarbejder fra IT. Hvert besøg skal afføde et notat, hvori der redegøres for, hvad

der kan og skal gøres på den enkelte skole samt en opgørelse af omkostninger.

5. Notat til analyserapport

Notaterne fra samtlige skoler sammenskrives i et samlet notat, der beskriver udfordringer, forslag til

løsninger og omkostninger. Notatet skal indgå i en samlet analyserapport til byrådet og skal være

færdig 1. november.

Det forventes, at hver arbejdsgruppedeltager anvender 30 – 40 timer til ovenstående proces.

Trivselsundersøgelser

Personalets trivsel følges via kommunens trivselsundersøgelser.

Det psykiske arbejdsmiljø og implementering af ny folkeskolereform

I tæt samarbejde med den enkelte skoles ledelse tilrettelægger og gennemfører HR en proces på alle 7

skoler, som sætter fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø før, under og efter implementeringen. Indsatsen

indbefatter 3 temamøder på hver skole, som forberedes i et samarbejde mellem den enkelte skoles ledelse

og MED-udvalg og proceskonsulent fra HR. Indsatsen er fleksibel på den måde, at der tages højde for

timing, logistik, ønsker for indhold mv.

Overordnet ser processen således ud:


Temamøde 1: Opstartsmøde

Hvad kendetegner en vellykket og tillidsfuld implementering af ny sko-

lereform?

Temamøde 2: Statusmøde

Hvad rører sig lige nu?

Status siden første møde

Temamøde 3: Opfølgningsmøde

En ny hverdag

Evaluerende og fremadskuende fokus

Proceskonsulent fra HR fungerer som sparringspartner for både skoleledelse, MED-udvalg og

arbejdsmiljøgrupper under hele processen.

8. Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling

Der nedsættes tre arbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling. Arbejdsgrupperne arbejder med

temaer fra folkeskolereformen i forhold til den enkelte fase. Arbejdsgrupperne skal arbejde med de samme

temaer, dog kan der i udskolingsgruppen lægges flere temaer ind omkring organisering af læringsmiljøer i

udskolingen. Bemandingen af grupperne varierer afhængig af temaet, da det ikke er muligt for samme

fagpersonale at være vidende om alle forhold. Der skal være repræsentation fra hver enkelt skole til alle

temaerne. En lærer, en pædagog eller anden medarbejder med relevant viden og erfaring inden for temaet.

Der kan indkaldes særlige videnspersoner til at kvalificere drøftelserne afhængig at temaet: konsulenter,

eksperter, lægfolk med særlig viden, personale fra daginstitutioner, fritidsorganisationer mm.

Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med

udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden

og metoder tilbage til den enkelte skole. Gruppernes afdækning af udfordringer og muligheder skal indgå i

den samlede analyserapport.

Hvert temamøde varer 2 – 3 timer. Møderne afholdes fra 9 – 15. Projektmedarbejderen er ansvarlig for

mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. I hver fasearbejdsgruppe tilknyttes et fast medlem til at

støtte projektmedarbejderen i arbejdet med planlægningen: en lærer/læringsvejleder.

Den faste deltager af fasegrupperne skal påregne at afsætte tid til 8 temamøder og 4 – 8 møder om

planlægningen og efterbehandling af temamøderne. Tidsforbruget skønnes til ca. 40 timer per deltager.

Temaer i fasearbejdsgrupperne

Arbejdet i fasearbejdsgrupperne tjener to formål:

dels at kvalificere analysen af bestemte temaer, som skal redegøres for i analyserapporten,

dels at vidensdele om udfordringer og muligheder i skolereformen.

Temaerne i fasegrupperne er under udvikling. Nedenstående redegørelse er ufærdig.

Hvert tema redegøres for i fire forhold:

Centrale beslutninger (skolereform, skolestrategi, KL’s økonomiaftale)

Analyseopgave

Arbejdsgruppens opgave

Deltagere til arbejdsgruppen.


8.1 Inklusion/fællesskaber

Inklusion har fået et særligt afsnit i skolereformen. Det understreges, at inklusion er et nationalt

indsatsområde. Der skal laves en kommunal strategi eller handleplan for hele børn og ungeområdet,

herunder PPR. Den nye arbejde skal samle daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og PPR i en

samlet strategi eller handleplan. I Odder arbejdes der med Fællesskabets Skole i stedet for inklusion.

Skolerne i Odder kommune har igennem længere tid arbejdet med inklusion, men der er ikke lavet en samlet

strategi og handleplan for hele skolevæsenet. Der er påbegyndt et arbejde på en kommunal handleplan i en

arbejdsgruppe bestående af skoleledere, PPR-leder og skoleudviklingskoordinator. Arbejdsgruppen har

taget en række initiativer, som er konfirmeret på skoleledermøder, og som løber af staben i skoleåret

2013/14: fortsættelse af diplommodul i inklusion til pædagoger og lærere, lederuddannelse, fortsættelse af

LP, som et fælles redskab for skolevæsenet. Arbejdsgruppens arbejde sættes i bero indtil analyserapporten

har været til politisk behandling i november, men vedtagne aktiviteter effektueres. Det betyder eksempelvis,

at lederkurset gennemføres, men at lederne ikke kan tage afsæt i en samlet kommunal handleplan på deres

kurser. Det laves en handleplan for hver skole, som inddrager vedtagne initiativer. Skolernes handleplaner,

tilrettes, når strategien/handleplanen for hele børn og ungeområdet er færdigt.

Uddrag af skolestrategien

Vores elever lærer i fællesskabets regler i respekt for hinanden

Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De

lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.

Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer

Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser

op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal

forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt.

Vores personale er inkluderende

Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre,

som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og

arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever.

Vores elever lærer i fællesskaber

Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer

skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af

forskellige aldersgrupper.

Analyse

Analyserapporten skal indeholde en redegørelse i forhold til status på inklusionsområdet og en afdækning af

behov for indsatser.

- Hvor mange elever har modtaget undervisning i segregerende tilbud de seneste fem år?

- Hvilke udfordringer ser personalet i forhold arbejdet med fællesskabets skole/inklusion?

- Hvilke tiltag på skolerne, i skolevæsenet og i PPR kan understøtte fællesskabet skole.

- Hvilke beslutninger skal politikerne og direktionen træffe?.

- Hvordan skal arbejdet med en ny inklusionsstrategi/handleplan organiseres for hele børn og

ungeområdet?


At drøfte udfordringer i forhold til inklusionsopgaven og komme med anbefalinger til løsninger heraf?


Deltagere

1 lærer eller 1 pædagog fra hver skole

1 psykolog

1 konsulent

Konsulent fra Undervisningsministeriets inklusions taskforce.

1 leder/pædagog fra daginstitution

2 specialklasselærere

8.2 Tværfagligt samarbejde og helhed

Uddrag af skolereformen

Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget

undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer.

Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte

timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række

opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det

gælder både indenfor de enkelte fag og på tværs af fagene.

…..

Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og

supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen.

Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Det

ligger i forlængelse af de muligheder, der gælder i skolen i dag:

1) Læreren har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens

opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning.

2) På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i

undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de

pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

3) I uindskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for

deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

Skolestrategien

Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer

Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den

enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler.

Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid

Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 – 14 hver dag. Undervisning og fritid

samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og

indhold.

Samarbejder i skoledagen

Skolereform og skolestrategi lægger op til, at skolerne skal lave en længere og mere varieret skoledag. En

mere balanceret, helhedsorienteret skoledag, som inddrager bevægelse i løbet af dagen, og som gør op

med stillesiddende aktiviteter i længere tid. En skoledag, hvor de enkelte opgaver løses af personale med

forskellige kompetencer på specifikke områder. En skoledag, hvor eleverne kan møde lærere, pædagoger,

idrætstrænere, personale fra ungdomsuddannelse m.fl.


Inden for forskning i kreativitet og innovation har man længe arbejdet med tværfaglighed, som en væsentlig

grundsten i at få organisationer til at tænke i nye baner. Her tænkes forskellighed som innovationskulturens

vigtigste motor. I virkeligheden er det måske ikke evnen til at få vilde ideer, der afgør kulturens succes. Det

er snarere evnen til fordomsfrit at lytte til det, der falder uden for egne mentale modeller. Samarbejdet på

tværs af faggrupper kan få bidrage til at bevidstgøre personalegrupper om grundlæggende antagelser og

finde nye løsninger.

Samarbejdet på tværs af faggrupper kan også virke modsat. Det kan skabe konflikter og trække energien ud

af organisationen. Tværfaglig samarbejdet trives bedst i organisationer, hvor

- der er skabt en kultur baseret på ligeværdighed

- forskellige faggrupper respekteres

- personaler deler viden uanset faglig baggrund

- den enkelte kan se sig selv som en del af et større hele.

- der arbejdes mod et fælles mål

Samarbejde på tværs af fagene skal give mening. Hvad er vores fagidentitet og hvordan kan vi bidrage til at

realisere skolereform og skolestrategi med vores kompetencer? Hvilke dele af skolens hverdag giver mening

at samarbejde om monofagligt (i lærergruppen eller pædagoggruppen) Hvilke dele giver mening af

dele/udvikle på tværfagligt?

Der er opgaver på skolen, som kun giver mening at samarbejde om monofagligt. Udvikling af didaktikken i

de humanistiske og naturvidenskabelige fag giver måske størst mening at samarbejde om i lærergruppen,

hvorimod man sagtens kan drøfte læring og andre læringsformer på tværs af faggrupper. Til gengæld giver

det stor mening, at etablere et tværfagligt samarbejde om inklusionen. Opgaven definerer, hvem der skal

arbejde med den og hvorledes der skal arbejdes med den.

Lærer

Pædagog Assistent

ell. andre

Den fælles baggrund på

tværs af faggrupper

Den fælles baggrund mellem lærere og

pædagoger

Hvem er vi og hvad kan vi?

Hvem er vi og hvad kan vi? Hvem er vi og hvad kan vi?


Analyse

Der ønskes en analyse af hvorledes skolerne kvalificeret kan anvende forskellige kompetencer i skoledagen

og hvor det giver mening af etablere tværfagligt samarbejde.

Hvordan kan skolens organisering understøtte samarbejde på tværs af faggrupper?

Herudover ønskes en analyse af hvorledes der kan etableres gode overgange fra daginstitution til skole og

fra skole til ungdomsuddannelse.

Gruppens opgave

Hvordan kan vi kvalificeret anvende forskellige kompetencer i skoledagen?

Hvilke dele i folkeskolens virke kan med fordel løses af andre personalegrupper end lærerne?

Hvordan kan SFO-personalets kompetencer anvendes i skoledagen?

Hvordan kan vi etablere gode overgange fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse?

Deltagere

I dette tema er det særligt vigtigt, at der både er repræsentation fra lærere og pædagoger

1 lærer eller pædagog fra alle skolerne

1 dagsinstitutionsleder (deltager kun i indskolingen)

1 SFO-leder i indskoling

2 SFO-ledere på mellemtrin og i udskoling

1 repræsentant fra UU¨

2-3 repræsentanter fra ungdomsuddannelserne: gymnasium, Handelsskole, teknisk skole

8.3 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet

Uddrag af aftaletekst fra skolereformen

Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse

af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde.

Monofaglighed

• Hver faggruppe arbejder inden for sit fagområde

• Samarbejdet består i at man udveklser informationer - man giver beskeder videre

Flerfaglighed

• Arbejder parallelt med del af samme problemstilling

• Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen

• Laver aftaler

Tværfaglighed

• Der samarbejdes ud fra fælles mål

• indsatserne koordineres jævnligt

• Hver fagperson anvender sin ekspertise for at nå fælles mål

• Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse

• Bygger på samme forståelsesramme

• Udvikling af fælles viden


Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil

dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.

Udover folkeskolens fag og formål generelt, skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft

og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som

foreningslivet rummer.

Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i

musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening.

Skolestrategien

Vores skole skal ud i verden – og verden skal ind i skolen

Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler

skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere

vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister

lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne – også udenfor.

Analyse

Der laves en analyse af,

- hvorledes fritidsorganisationerne har disponeret deres aktiviteter med børnene,

- hvilke personalegrupper, som står for fritidsaktiviteterne

- hvilke faciliteter skolerne kan betjene sig af.

- hvorledes der kan etableres et samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet.

Gruppen opgave

At drøfte udfordringer og muligheder for at samarbejde omkring intentionerne i folkeskolereformen

At lave anbefalinger til hvorledes der kan etableres en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og

foreningsliv i skolen.

Deltagere

1 medarbejder fra hver skole

2 repræsentanter fra lokale idrætsorganisationer

1 repræsentant fra musikskolen

1 repræsentant fra en lokal kulturinstitution

1 repræsentant fra frivillighedscentreret

1 repræsentant fra ungdomsskolen

1 repræsentant fra daginstitutionerne

1 repræsentant fra Odder Bibliotek

8.4 Personalets efteruddannelse

Uddrag af aftaletekst fra skolereform (Folketing)

”Lærerne skal have undervisningskompetence - svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har

undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået

en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning

skal skrives ind i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin, og skal gælde på

kommuneniveau.”


Uddrag af aftalen om kommunernes økonomi (KL)

Regeringen og KL er enige om fuld kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de kommende år. KL

vurderer, at ca. 80 pct. af undervisningen i dag er kompetencedækket. Niveauet ønskes løftet til mindst 85

pct. i 2016 og 90 pct. i 2018. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct.

kompetencedækning.

Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne mod 2020 via puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i

kommunerne. De resterende midler afsættes i staten til afledte taxameterudgifter mv.

Midlerne skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover er regeringen og

KL enige om, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer

for lærere og pædagoger i folkeskolen:

- Undervisningskompetence

- Løbende faglig opdatering

- Understøttelse af øget inklusion

- Klasseledelse

- Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som

andetsprog

- Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af It i undervisningen


Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som endnu ikke er undersøgt

Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret

viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt.

Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye

områder, herunder nye digitale medier.

Analyse

Til analyserapporten udfærdiges et notat om personalets efteruddannelse. Notatet skal indeholde en

kompetenceplan for skolerne i Odder Kommune. Kompetenceplanen skal redegøre for status, ønsker og

hvorledes de centralt udmøntede midler tænkes anvendt.


Med afsæt i skolernes indberetning af personalets kompetencer samt Undervisningsministeriets og KL’s

konkretiseringer af nødvendige kompetencer, drøftes hvorledes Odder kommune kan leve op til regeringens

intentioner om fuld kompetencedækning af det pædagogiske personale i Odder i 2020. Gruppen laver

anbefalinger til efteruddannelsesindsatser.

Deltagere

1 lærer eller pædagog fra hver enkelt skole

2 læringsvejledere

Bibliotekskonsulent: Helle Thygesen

Konsulent fra Via?

8.5 Kvalitet, effekt, mål og evaluering

Uddrag af skolereformen


Få klare mål

”Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau og på kommune og skoleniveau.

De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og

suppleres på kommune- og skoleniveau, og som kan være det centrale afsæt for regeringens dialog med

kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling.

Reformen af folkeskolen skal år efter år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale

mål skal give en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative

resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene

er klare enkle og målbare.

- Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal

reduceres år for år.

- Elevernes trivsel skal øges”

Styrket grundlag for opfølgning

”Et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om

folkeskolens evaluering og kvalitetsarbejde på alle niveauer.

Der udarbejdes en årlig skriftlig statusopgørelse, som kan danne grundlag for den løbende dialog mellem

regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Desuden udvikles Ministeriet

for Børn og undervisnings eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn med skolerne, så det tager

udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal primært have fokus på at

skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes

virke.

På kommuneniveau udvikles en kvalitetsrapport version 2.0, som kommunerne skal kunne udarbejde.

Kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den

kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleleder om

kvalitetsudviklingen og mellem skoleledere og de enkelte lærere om elevernes faglige udvikling.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed.

På skoleniveau skal elevplanen videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og

brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af

elevernes udbytte af undervisningen. Der igangsættes et udviklings og forenklingsarbejde med elevplanerne.

Uddrag af skolestrategi

Vores elever er kreative og ligger i toppen faglige

Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig

del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.

Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer

Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi

ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet.

Vores elever fordyber sig i fag og projekter

Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter.

Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik

afspejler målet med det enkelte projekt.


Analyse

- Hvorledes kan/skal der arbejdes med kvalitet i Odder, så alle parter inddrages?

- Hvorledes kan der etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale løbende er

opmærksomme på mål og effekter af undervisningen samt forskning i hvad der virker?

- Hvordan kan teknologien understøtte arbejdet med mål, evaluering og effekter?


- Drøfter hvordan der kan etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale

løbende er opmærksomme på mål og effekter af undervisningen samt forskning i hvad der

virker.



- Gruppen laver anbefalinger til konkrete tiltag

Arbejdsgruppens deltagere

7 lærere – en fra hver skole

Konsulent fra Undervisningsministeriet eller Århus Universitet

Læsekonsulent: Mette Bertelsen

2 læringsvejledere

1 repræsentant fra UU

1 repræsentant fra Odense kommune

8.6 Forældre- og elevindflydelse

Uddrag af aftaletekst fra skolereform

Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at

skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for

forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til

forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen.

Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en

afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at

der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.

For at sikre nærdemokratiet på skoler med afdelingsstruktur foreslås det, at forældre fra alle afdelinger sikres

repræsentation i skolebestyrelsen. Der er herudover ikke noget til hinder for, at forældrene på de forskellige

afdelinger opretter forældreråd eller lignende.

Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling.

Uddrag fra skolestrategien

Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar

Det betyder, at vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk

dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske

dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke

viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og

forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.

Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne

Elevrådet udgør en vigtig læringsplatform for demokratisk dannelse.


Vores forældre og skoler har klare forventninger til hinanden

Forældre deltagelse i skolens virke gør en forskel for klassen og for den enkelte elev. Forældrenes viden om

eleven er vigtig for forståelsen af det hele barn. Forældre og skole kender deres roller og opgaver og

supplerer hinanden til elevens bedste.

Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel

Personalet er kulturskabere i klasserne, men elever og forældre har medansvar for klassens og den enkelte

elevs trivsel.

Analyse

Der laves en statusopgørelse af skolebestyrelsernes principper for skole og hjemsamarbejdet. Herudover

laves anbefalinger til hvorledes skolerne kan arbejde med forældre og elevinddragelse.


At drøfte forældre og elevroller og inddragelse på skolerne i Odder og komme med anbefalinger til øget elev

og forældreinddragelse. Det anbefales at arbejdsgruppen arbejder i to etaper: to timer vedr.

forældreinddragelse og to timer vedr. elevinddragelse.

Deltagere

1 lærer eller pædagog fra hver skole

2 kontaktlærere fra det fælles elevråd

2 elevrådsformænd

3 skolebestyrelsesmedlemmer

1 Konsulent fra ”Skole og forældre”/skole og hjem

8.7 Bevægelse og motion

Aftaletekst fra skolereform

”På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca.

45 min dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos

børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den

fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte

sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, holdspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter

fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges

pædagogisk til at arbejde med fagenes mål.”

Aftalen mellem KL og regeringen

Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens

skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og evt. begrænsninger den eksisterende

bygningsmasse har.

I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til

en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de

øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter.

Skolestrategien

Vores elever spiser sundt og bevæger sig

Skolerne arbejder med kommunens mad- og måltidspolitik, og eleverne bevæger sig i løbet af dagen.


Analyse

Til analyserapporten skal laves et notat, som redegør for følgende:

1 Erfaringer med aktivitetstimer fra de enkelte skoler

2 Skolernes muligheder for at integrere bevægelse og motion i fagene (lærernes uddannelse og

efteruddannelse, faciliteter, skolens kursusplaner mv.)

3 Skolernes mulighed for at understøtte og anvende bevægelse og motion til at fremme sundhed hos

børnene

4 Skolernes muligheder for at samarbejde med og anvende faciliteter fra idrætsorganisationer,

kulturforeninger mv.


At drøfte erfaringerne fra forsøgene med aktivitetstimer og komme med anbefalinger til, hvorledes

skolerne kan anvende timerne til understøttende undervisning

At drøfte de enkelte skolers forudsætninger og muligheder for at løfte intentionerne om øget

bevægelse i skolereformen og lave anbefalinger til mulige løsninger

At drøfte samarbejde med idrætsorganisationer og kulturforeninger i forhold til at anvende faciliteter

og evt. arbejdskraft herfra og lave anbefalinger til mulige løsninger.



Lektor i idræt og læring

1 lærer/pædagog med særlig viden fra en anden organisation

2 repræsentanter fra lokale idrætsforeninger

1 repræsentant fra en lokal kulturorganisation

8.8 Digitale læringsmiljøer

Aftaletekst fra skolereform

Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af

Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.


Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag

Undervisningen eksperimenterer med at inddrage forskellige medier, så der skabes rum for

samtidsfortolkning og normdannelse. Børnenes forbrug af medier i fritiden vokser. Mange børn og unge ser

programmer og kommunikerer på medier, som forældrene ikke har indblik i. Dannelsesopgaven er derfor

større og mere kompleks i dag. Undervisningen forholder sig derfor også til etikken omkring brugen af

medier.

Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT inddrages i undervisningen

Eleverne er fortrolige med digitale medier, fordi skolerne anvender digitale medier til at understøtte

forskellige læringsmetoder og -miljøer. Vi inddrager elevernes særlige kompetencer indenfor IT.

Analyse

Der ønskes en opsamling på effekten af arbejdet med iPads. Til hvad og i hvilket omfang inddrages iPaden

som undervisningsmiddel. Hvilken effekt har arbejdet med iPaden haft på elevernes læring? Hvilke

udfordringer og muligheder ser personalet i forhold til at integrere IT i alle fag? Hvilke behov for

efteruddannelse kan identificeres hos personalet?


I analysen inddrages forskningsresultater fra Isa Jahnke m.fl. Herudover vurderes resultaterne fra nationale

test samt afgangsprøverne.


At samle op på anvendelsen og effekten af arbejdet med iPads i undervisningen og i SFO

At vurdere behov for understøttende indsatser (netværk, kurser, aktionsforløb mm.) i forhold til at

leve op til regeringens intentioner om anvendelse af IT i alle fag, og lave anbefalinger til indsatser



IT-konsulent Rikke Thonbo

2 læringsvejledere

8.9 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog

Aftaletekst fra skolereformen

Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til

andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber. Derfor skal børnene have mere undervisning i

fremmedsprog.

Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske sproget. Derfor

indføres engelsk fra 1. klasse og fransk/tysk fra 5. klasse.






Analyse

Med afsæt i skolernes kompetencestatus og –plan undersøges de enkelte skolers mulighed for at anvende

lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag i engelsk fra 1. klasse samt tysk og fransk fra 5.

klasse. Der ønskes en undersøgelse af, hvorledes skolerne kan dele ressourcer. Herudover ønskes en

undersøgelse af relevant læringsforløb, som sikre sproglærerne de nødvendige kompetencer til at undervise

i sprog i mindre klasser.

Arbejdsgruppens opgaver

Gruppen drøfter hvilke kompetencer, som er nødvendige for at undervise i sprogene i på mindre klassetrin

samt hvilke udfordringer den enkelte skole og skolevæsenet imødegår. Gruppen kommer med anbefalinger

til tiltag.


1 lærer fra hver skole i hver fase

1 fagkonsulent

1 sprogvejleder

8.10 Samlet anslået ressourcebehov til arbejdet i fasearbejdsgrupperne


Der er ansøgt om ressourcer på budget 2014 til at dække implementeringsudgifter til skolereform,

skolestrategi og arbejdstidsregler.

Den skønnede arbejdstid for de 6 faste deltagere i fasegrupperne er ca. 40 timer per medlem.

Personale: 3 x 40 x 250 kr.= 30.000 kr.

Herudover skal de mange deltagende personaler aflønnes med ca. 3 timer per møde:

3 X 156 x 250 kr. = 117.000

Eksterne vidensarbejdere: 50.000 kr.

Forplejning: 10.000 kr.

Der er ikke honoreret for ledernes deltagelse. Det skal dog bemærkes, at særligt ledernes arbejdsbyrde

øges under hele projektet. Det kan derfor anbefales, at kompensere lederne via øget ledelsestid i 2014 og

2015.

Nedenstående tabel viser den forventede deltagelse fra hver skole. Skolerne kan dog prioritere hvilke

temaer, de bidrage til, således at enkelte skoler ikke er repræsenteret ved alle temaer i alle faser. Skolerne

kan også prioritere at lade samme medarbejder deltage i flere temaer.

Deltagelse i fasegrupperne fra hver skole.

Gylli

ng S

kole

Hou S

kole

Hundslu

nd

Sko

le

Park

veje

ns S

ko

le

Saksild

Sko

le

Skovbakkeskole

n

Veste

rmark

skole

n

Inklusion Indskoling 1 1 1 1 1 1 1

Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1

Udskoling 1 1

Tværfagligt samarbejde og helhed Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Personalets efteruddannelse Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Mål og evaluering Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Forældre og elevindflydelse Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Bevægelse, motion og andre aktiviteter i

understøttende undervisning

Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Digitale læringsmiljøer Indskoling 1 1 1 1 1 1 1



Udskoling 1 1

Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Indskoling 1 1 1 1 1 1 1


Udskoling 1 1

Fast medlem af arbejdsgruppe: 1 medarbejder Indskoling

Mellemtrin

Udskoling

Samlet mødedeltagelse for personale samt medl. af

arbejdsgruppe

18 18 18 27+6 18 27+6 18


Bilag 1: Indhold i statusanalysen

Formål:

Statusanalysen skal give et billede af det nuværende skolevæsen på en række parametre. Statusanalysen

skal være et basisnotat, som anvendes til at kvalificere budgetoplæg 2014 og analyserapporten.

Statusanalysen skal være færdig den 20. august

Indhold:

Nr. Indikator Kilde Definition National

definition?

1 Klassetrin på skolen UNI-C

Hvilke klassetrin udbydes fra 0.-10.

+

2 Antal spor pr. klassetrin UNI-C

Antal fuldt årgangsdelte klasser på hvert klassetrin pr.

skole

+

3 Antal elever

UNI-C

Totalantal elever på skolen inkl. børnehaveklasser og

specialklasser

+

4 Antal elever med

specialpædagogisk bistand i

specialklasser

Institutionsservice

Antal elever i specialklasser på Skovbakkeskolen,

Parkvejens Skole og Hou Skole, pr. 1/9

+

5 Antal elever der modtager

undervisning i dansk som

andetsprog

Parkvejens Skole

Opgøres pr. 1/9 +

6 Andel af elever i

skolefritidsordning

Institutionsservice

Opgøres pr. 1/9 +

7 Gennemsnitlige udgifter pr.

elev på hver skole

Institutionsservice/

skoler

Skolens afholdte driftsudgifter inkl. SFO, ekskl.

specialklasser, divideret med antal elever i

normalklasser inkl. børnehaveklasser?

Opgøres på baggrund af sidste afsluttede

regnskabsår.

X

+

8 Ressourcer til

specialpædagogisk bistand

Institutionsservice Defineres som tildelte ressourcer i nyeste budget +

9 Ressourcer til dansk som

andetsprog

Institutionsservice Defineres som tildelte ressourcer i nyeste budget

+

10 Antal elever pr. klasse

UNI-C Normalklassekvotient, dvs. ekskl. specialklasser

+

11 Antal elever pr. lærer

UNI-C Elev-lærer ratio for 1.-10. klassetrin. Elevtallet er

beregnet ekskl. specialklasseelever.

Lærerårsværk er beregnet ud fra samlet

ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den

+


del af ledernes tid der anvendes til undervisning,

fratrukket tid til undervisning i specialklasser. Dette er

delt med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås

antal fuldtidsansatte.

Det undersøges, hvorvidt elev-lærerrationen kan

udregnes på nettotimetallene 1680

15 Andel af lærernes arbejdstid,

der anvendes til undervisning

Skolerne Andelen af lærernes arbejdstid der anvendes til

undervisning inkl. specialundervisning delt med det

samlede netto-timetal (dvs. undervisning inkl.

specialundervisning)

UNI-C data anbefales fravalgt fordi deres definition af

samlet arbejdstid er inkl. ferie og fridage.

I skoleåret 2009/10 anvendes de allerede

afrapporterede tal til KL

X

pga.

definition bør

være uden

ferie og

fridage

38,4%

+

16 Antal timer der

grundplanlægges til hvert

klassetrin, opdelt på faser,

samt disse timers fordeling

på hhv. humanistiske fag,

naturfag, og praktisk/musiske

fag.

UNI-C Årlige planlagte timer opgøres i klokketimer à 60

minutter, opdelt på følgende fag: Dansk, Engelsk,

Tysk, Fransk, Historie, Kristendom, Samfundsfag,

Matematik, Natur/teknik, Geografi, Biologi, Fysik/kemi,

Idræt, Musik, Billedkunst,

Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab, Andre

tilbudsfag/valgfag, Kristendom/religion (10.kl.),

Klassens tid, Børnehaveklasse.

X

pga.

”klassens tid”

ikke bør

figurere

særskilt

+

22 Antal elever henvist til

undervisning i specialklasser

eller i specialskoler

Børne- og

Familiecenteret

Opgøres pr. 1/9 +

29 Karaktergivning i

afgangsprøver

Undervisnings-

ministeriet

+

30 Resultater af obligatoriske

tests

Undervisnings-

ministeriet

LG beskriver status i generelle vendinger +

31 Andel elever der vælger

ungdomsuddannelse

Ungdommens

Uddannelses-

vejledning

+

Bilag 2: Indhold i analyserapport

Formålet med analyserapporten er lave en analysere af særlige forhold, som har betydning for muligheden

for at implementere de to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning

og fritid, mulighed for at understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm.

Analyserapporten skal komme med anbefalinger til det videre arbejde med skolereformen og

arbejdstidsreglerne. Rapporten vil give et afsæt til den efterfølgende organisering af implementeringen af de

to reformen og aftalen.


Inklusion

Analyserapporten skal indeholde en redegørelse i forhold til status på inklusionsområdet og en afdækning af

behov for indsatser.

- Hvor mange elever har modtaget undervisning i segregerende tilbud de seneste fem år?

- Hvilke udfordringer ser personalet i forhold arbejdet med fællesskabets skole/inklusion?

- Hvilke tiltag på skolerne, i skolevæsenet og i PPR kan understøtte fællesskabet skole.

- Hvilke beslutninger skal politikerne og direktionen træffe?.

- Hvordan skal arbejdet med en ny inklusionsstrategi/handleplan organiseres for hele børn og

ungeområdet?

Tværfagligt samarbejde og helhed

Samarbejde med partnere i lokalsamfundet

Der laves en analyse af,

- hvorledes fritidsorganisationerne har disponeret deres aktiviteter med børnene,

- hvilke personalegrupper, som står for fritidsaktiviteterne

- hvilke faciliteter skolerne kan betjene sig af.

- hvorledes der kan etableres et samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet

Personalets efteruddannelse

Til rapporten om muligheder og udfordringer skal der udfærdiges et analysenotat om personalets

efteruddannelse. Notatet skal indeholde en kompetenceplan for skolerne i Odder Kommune.

Kompetenceplanen skal redegøre for status, ønsker og hvorledes de centralt udmøntede midler tænkes

anvendt.

Mål- og evaluering


- Hvorledes kan der etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale løbende er

opmærksomme på effekter af undervisningen samt forskning i hvad der virker?


Forældre- og elevindflydelse

Der laves en statusopgørelse af skolebestyrelsernes principper for skole og hjemsamarbejdet. Herudover

laves anbefalinger til hvorledes skolerne kan arbejde med forældre og elevinddragelse.

Bevægelse og motion

1 Erfaringer med aktivitetstimer fra de enkelte skoler

2 Skolernes muligheder for at integrere bevægelse og motion i fagene (lærernes uddannelse og

efteruddannelse, faciliteter, skolens kursusplaner mv.)

3 Skolernes mulighed for at understøtte og anvende bevægelse og motion til at fremme sundhed hos

børnene

4 Skolernes muligheder for at samarbejde med og anvende faciliteter fra idrætsorganisationer,

kulturforeninger mv.

Digitale læringsmiljøer

Evaluering af effekten af arbejdet med iPads. Til hvad og i hvilket omfang inddrages iPaden som

undervisningsmiddel. Hvilken effekt har arbejdet med iPaden haft på elevernes læring? Hvilke udfordringer


og muligheder ser personalet i forhold til at integrere IT i alle fag? Hvilke behov for efteruddannelse kan

identificeres hos personalet?

I analysen inddrages forskningsresultater fra Isa Jahnke m.fl. Herudover vurderes resultaterne fra nationale

test samt afgangsprøverne

Internationalisering og styrkelse af fremmedsproget

Med afsæt i skolernes kompetencestatus og –plan undersøges de enkelte skolers mulighed for at anvende

lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag i engelsk fra 1. klasse samt tysk og fransk fra 5.

klasse. Der ønskes en undersøgelse af, hvorledes skolerne kan dele ressourcer. Herudover ønskes en

undersøgelse af relevant læringsforløb, som sikre sproglærerne de nødvendige kompetencer til at undervise

i sprog i mindre klasser

Ny ressourcetildelingsmodel

Arbejdstidsregler

- Hvilke lønaftaler opsiges og hvilke opsiges ikke?

- Hvordan er råderummet og hvordan fordeler det sig?

- Hvilken forskellighed ønsker kommunen?

- Har personalet krav på 29 min. sammenhængende pause?

- Hvor længe skal personalet være på arbejdspladsen?

- Hvor mange tilstedeværelsesdage skal skolerne have?

- Hvordan udformer vi ferieplanerne?

- Hvad er den gennemsnitlige ugenorm?

- Hvordan forholder vi os til kontrol – tillid?

- Hvad skal der stå i opgaveoversigten?

- Hvordan sikrer vi lærernes fælles forberedelse

- Hvordan sikrer vi at de får mest ud af deres forberedelse?

- Hvilke arbejdsopgaver kan laves på skolen og hvilke kan laves andre steder?

Det pædagogiske personales arbejdspladser

Udfordringer og løsninger i skolestrukturen

Status


Bilag 3: skolestrategien


Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse

Nutidens børn vokser op i en verden, der har ændret sig markant i forhold til den, de voksne voksede op i.

Familiemønstrene har ændret sig, og børnene har let adgang til viden om mangt og meget fra de mange

teknologier, som efterhånden har vundet indpas på børneværelserne.

Skolens rolle som uddannelses- og dannelsesinstitution i en foranderlig verden bliver stadigt vigtigere, men

også vanskeligere. For vi danner og uddanner til i en fremtid, som vi ikke kender. Det eneste vi ved om vores

fremtid er, at den ændrer sig hurtigere i dag end den nogen sinde har gjort før.

Den foranderlige verden stiller krav om let adgang til ny viden, nytænkning og livslang læring. Den stiller

krav til dialog og samarbejde på alle planer fra undervisningen mellem elever og lærere til planlægningen

mellem skole og kommune. Vi dannes og udvikler ny viden i fællesskaber.

Med dialog og indflydelse følger ansvar. Eleverne, forældrene og skolen har alle ansvar for, at elevernes

læringsmiljøer er optimale. Selvom der lyttes til den enkelte, træffes vigtige beslutninger i demokratisk

nedsatte organer, såsom elevråd, skolebestyrelse og byråd.

Kravene til elevernes kompetencer i en omskiftelig verden med stor international konkurrence er mange. De

skal være dygtige til fag, projekter, samarbejde. Samtidig skal de være nysgerrige, kreative,

omstillingsparate og frustrationsrobuste igennem hele skoleforløbet – og gennem resten af livet. I skolen

danner vi hele mennesker for hele livet. Læring sker til alle tider og steder. Derfor skaber vi sammen

fremtiden og fremtidens folkeskole.

Demokrati Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar

Det betyder, at vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk

dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske

dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke

viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og

forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.

Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne

Elevrådet udgør en vigtig læringsplatform for demokratisk dannelse.

Vores forældre og skoler har klare forventninger til hinanden

Forældre deltagelse i skolens virke gør en forskel for klassen og for den enkelte elev. Forældrenes viden om

eleven er vigtig for forståelsen af det hele barn. Forældre og skole kender deres roller og opgaver og

supplerer hinanden til elevens bedste.

Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel

Personalet er kulturskabere i klasserne, men elever og forældre har medansvar for klassens og den enkelte

elevs trivsel.


Fællesskab Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte

Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De

lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.





Vores personale er inkluderende

Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre,

som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og

arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever.

Vores elever lærer i fællesskaber

Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer

skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af

forskellige aldersgrupper.

Faglighed Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt

Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig

del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.

Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer

Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi

ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet.

Vores elever fordyber sig i fag og projekter

Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter.

Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik

afspejler målet med det enkelte projekt.

Vores elever er uddannelsesparate efter folkeskolen

Eleverne er fagligt dygtige, kreative og robuste, når de påbegynder en ungdomsuddannelse.

Nytænkning Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som ikke er undersøgt

Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret

viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt.


Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye

områder, herunder nye digitale medier.

Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer

Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den

enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler.

Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag

Undervisningen eksperimenterer med at inddrage forskellige medier, så der skabes rum for

samtidsfortolkning og normdannelse. Børnenes forbrug af medier i fritiden vokser. Mange børn og unge ser

programmer og kommunikerer på medier, som forældrene ikke har indblik i. Dannelsesopgaven er derfor

større og mere kompleks i dag. Undervisningen forholder sig derfor også til etikken omkring brugen af

medier.

Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT inddrages i undervisningen

Eleverne er fortrolige med digitale medier, fordi skolerne anvender digitale medier til at understøtte

forskellige læringsmetoder og -miljøer. Vi inddrager elevernes særlige kompetencer indenfor IT.

Balance Vores skole indgår i en helhed – vores elever lærer for livet

Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.

Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop.

Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid

Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 – 14 hver dag. Undervisning og fritid

samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og

indhold.

Vores skole skal ud i verden – og verden skal ind i skolen

Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler

skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere

vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister

lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne – også udenfor.

Vores elever spiser sundt og bevæger sig

Skolerne arbejder med kommunens mad- og måltidspolitik, og eleverne bevæger sig i løbet af dagen.

Documents

Drejebog 2 - Odderarbejdstidsregler og skolereform. Repræsenterer den økonomiske vinkel. (Birgitte) At medvirke til at lave analyser af de enkelte skolers muligheder for at efterleve