CutePDF Writer, Job 7BEIGADER og HVITSERK havde hiulpet af Faren. Han kom da vel til Hoffet igien, og blev pleiet og lægt af YRSA, men jo mere hans Hengivenhed for hende tog til,

Nordiske Folks

INDTIL FRODE 7 TIDER

i Bogstav–Orden

af

Jacob Bærent Møinichen.

Litteratus.

Non Samnis, non Poeni; non Hispaniæ, Gal l iæve;

ne Parchi sæpius admonuere, qvippe regno

Arsacis scior est Germanorum l ibet tas.

Tac.

Kiøbenhavn, 1800

Trykt paa Boghandler P. M. Liunges

Forlag

hos Sebastian Popp.

—————

Nordiske Folks Overtroe, Guder Fabler og Helte. file:///C:/%C3%86rteb%C3%B8sse/Herthonidk/NordFo...

1 of 692 16-06-2013 04:09

Hans

Kongelige Høihed

helliges dette Verk

i dybeste Underdanighed

af

Forfatteren

Forerindring.

Den Grændse jeg har foresat mig veddette Værk er Frode 7 Regiering, daFablerne blive mindre hyppige, ogHistorien mere klar. Over dette Maalskulde jeg gjort mig skyldig i enVidtløftighed, jeg desuden behøverTilgivelse for ved at indslekke nogle


2 of 692 16-06-2013 04:09

ikke Danske store Helte, men medDanmarks Handeler alt for megetsammenbundne til at udelades, somARTHUR, FINGAL og flere. Ligesaalidet har jeg kundet forbigaae noglesenere men desto navnkundigere afofte omtalte, som REGNERLODBROK o. a. Dog haaber jeg, atdenne Undtagelse, saa sparsom brugtvil finde Undskyldning, og jegønsker det. En absolut Nødvendighed har detværet mig, at lægge en fastsatKongerække til Grund. Fabelen ogHistorien forliges vel, naar densidste kuns tiener til Grund for denførste, og uden den sidstes Hielp,vilde det samtlige blevet et Chaos,som jeg ikke troer nogen skuldeønske. Efter min Meening bliverfablens Grændse, saa vidt de ældrevirkelig have troet, alt uden forbliver kuns ravgal Historie, somingen kan attraae eller ønske giortalmindelig. Jeg skulde meget forseetmig mod vor store LandsmandSUHM, og jeg ikke havde nyttet hansaf alle rigtigste paa saa fasteGrundvolde med mere end eenMenneskealders Flid og Læsningopførte Bygning, og jeg har giortBrug af den overalt. Saa megetlettere og med des større Frimod tørjeg bekiende, at jeg paa nogle Stæderhar afveget fra denne store Mand.Overbeviisning staaer ikke i vorMagt, men i Grundenes som skuldeoverbevise os; og nogle enkelteAfvigelser fra en Autor, jeg har laantsaa meget af, og skylder saa meget,som har sat sig selv et Minde forAarhundrede og hvis Roes stedse viltrodse en utaknemmelig glemsom


3 of 692 16-06-2013 04:09

Efterverden, skulde ligesaa lidetbetage Mandens Verk noget af detsbillige Hæder, som om Drengeneefter vor NORDAL BRUUNs Udtryktrampede paa Heltenes Grave. MedUndseelse bekiender jeg disseAfvigelser, at de ikke skuldetilregnes mig som Feiltagelser, ogmed skaansom Godhed ønsker jegdem driftet, om de i Tiden befindesurigtige. Grundene for disse ere herupassende. Rummet tillader demikke heller. Forbeholdende mig demtil beleiligere Tid og Sted nøies jegmed at benævne nogle af de vigtigsteAfvigelser: Jeg har megen Tilbøielighed til atantage Finnerne for et afSkandinaviens Urfolk, og dersomLAGERBRINGs Hypothers kundestadfæstes, skulde jeg værefuldkommen overbeviist. Den Thorsom dyrkedes i Norge, har jeg ikkeantaget for Asa Thor, og omOdinerne troer jeg ligesaa lidet, atden mellemste er kommen tilSkandinavien, som at den sidste erkommen længere fra end Landeneved Østersøen. SVARLAMI(SIGURLAMI) har jeg antaget for enSøn af DEN SAXISKE ODIN. IKONG ARHTURs Historie har jegfor en Deel fulgt RAPIN TOYRAs.Heller ikke veed jeg Aarsagen,hvorfor UTHER PENDRAGON skalvære den samme som AURELIUSAMBRESIUS. Over Froderne er jegikke vis, men jeg veed intet bedre,og kan ikke heller vide det.FRODERNE og ERIKKERNE erederfor gandske tagne af ham. Nogle gamle Ord, der i vore


4 of 692 16-06-2013 04:09

Tider skulde mere være Europæiskeend Danske, have været mig saatienlige til at udtrykke, hvad jegønskede, saa jeg uagtet jeg giernetilstaaer deres Ubrugelighed,alligevel har vovet at synde paaNaade. Dog for ikke at underkastemig samme Kritik, som den hædredeDannemand, der forbedrede detDanske Sprog, saa Dansken selv eikiendte det igien, følger her enFortegnelse over en Deel.

AARSÆL, en under hvisRegiering er gode Aaringer.ARVEØL, Begravelses Gilde.

BANE Død, Endeligt.

BOD, Mandebod til Frænder ellerandre for et Mord.BRYNIE, Pantser.

DRAUGE, Gienfærd, Spøgelse.

FOSTBRØDRELAG, fastbroderligt Venskab, hvorved mantillige forbandt sig at hævnehinandens Død.FREDSÆL, fredelig.

GRAVØL, Begravelses–Gilde.

HAM, en paatagen Skikkelse.

HØIGDER, begravet, lagt i enHøi.JOMFRUEBUR, en Bygning tilJomfruers og PrindsessersBevogtelse mod Vold.ØDE, Skiebne.

SAA, et Aag at bære i.

STRANDHUG, Røverie paaStrandbredene.VENNESÆL, venskabelig,nedladende.


5 of 692 16-06-2013 04:09

VIKING og VIKINGSFÆRD,Søerøverie.VESTERVIKING, Søerøverie iVesterhavet.

I øvrigt overbeviist om Mangelpaa Hielpemidler og muelige Feilved mit Arbeide, ønsker jeg sammeanseet med Velvillighed, og vilLæsernes Overbærelse blive mig enumiskiendelig Opmuntring forFremtiden.

Møinichen.

AAGE,see Ebbe!

ADILS,en mægtig, urolig og stridbarHerre, regieredeOSTGOTHLAND, foruroligedestedse sine Naboer, og varstedse seierrig. Især var hanvant at gaae alleene bevæbnetud paa Eventyr. Paa et Tog tilSLESVIG dræbde han DENDANSKE KONG VERMUNDsberømte STATHOLDERFROVIN, og uagtet han ved et


6 of 692 16-06-2013 04:09

gientaget Overfald blevovervundet af dennes SønnerKETO og VIG, som VERMUNDhavde sat i Faderens Sted,brystede han sig dog bestandigaf dette Mord. Endeligbesluttede FROVINS SØNNERat hevne deres Fader. DogADILS var for mægtig til atangribe ham med aabenbar Krig.De begave sig da eene letbevæbnede til Østergothland, ogskiulede sig i en Skov, somADILS ofte gik eene omkring i.Der mødte de ham, og gave sigud for Slesvigere, der for etDrab havde forladt deresFødeland. ADILS spurgde demom FROVIN, og hvorledes hanvar omkommet. De svarede: i etSlag. Men nu kunde ADILS ikkeholde sig længer, brystede sig afat være hans Banemand, ogspurgde, om FROVIN havdeefterladt sig Børn; thi af demventede han en haard Dyst.Derefter skiltes de ad; men efternogen Tid mødte de atterADILS bevæbnede i sammeSkov, sagde: at de nu varkommen for at hevne deresFaders Drab, især, da hanpralede saa meget deraf, ogudfordrede ham at stride medsig. ADILS vilde gierne skaanedem, bad dem betænke sig ogbød dem Bod, men forgieves.Derefter tilbød han sig, at stridemed begge paa eengang; menogsaa dette vare de foreærgjerrige til, og ADILS maatteslaaes med KETO allene. Hamvilde ADILS endnu skaane,


7 of 692 16-06-2013 04:09

holdt det for en Skam at stridemod een allene, der var ham saalidet voksen, gik forsvarsviis tilVerks, gav kun svage Hug, ogtilbød ham atter at tageBroderen til Hjelp. Da dette ogforkastedes, angreb ADILS hamfor Alvor, og uagtet KETOkløvede hans Hjelm, gik saastærkt løs paa ham, at KETOsank i Knæerne. Da VIG saaeham i Fare, overvandtBroderkjerlighed Ærens Lov, saahan sprang til, og fældedeADILS. Derefter afhuggede dehans Hoved, og førde Kroppenpaa en Hest til neste Landsbye,hvor de tillige udspredde, atFROVINS SØNNER nu havdehevnet deres Faders Drab. Hankaldes og ATISLE!

ADILS, eller ATISLE,en Søn af Kong OTTARVENDILKRAGE, regierede iUpsal; han var riig, mægtig ogseierrig, og særdeles Elsker afprægtige Heste. Dog var hanlidet gavmild, men holdt dogmange Kæmper, og brugte til sinMagtes Forstørrelse allemuelige Midler. Eengangplyndrede han i SAXEN, ogbortførte derfra en deilig PigeYRSA, en Datter af DENSAXISKE PRINDSESSE ALOFog DEN DANSKE KONGEHELGE, som havde taget ALOFpaa et af sine Toge med vold.Denne Piges Yndigheder


8 of 692 16-06-2013 04:09

fortryllede ham saaledes, at hanægtede hende. Dog sammeLyksalighed varede kun kort.Hendes Fader DEN DANSKEKONG HELGE kom med enmægtig Hær til SVERRIG,forjog ADILS, førte blandtandet Bytte YRSA hjem medsig, og avlede med hende denbekjendte ROLF KRAKE. Dog,da hun af sin Moder fik at vilde,at HELGE var hendes Fader,skammede hun sig over sinBlodskam, og drog tilbage igientil ADILS. Denne forvoldtenoget efter hendes Faders Død,og efter den Tid kastede hun etuforsonligt Had paa ham, somaldrig ophørde, uagtet hunstedse forblev hos ham. EfterHELGEs Død krævede ADILSSkat af de Danske, havde somden unge ROLFs Stedfadermeget at bestille i Danmark, ogsatte ham en Formynder iREREK, en Søn af DENANGLISKE KONGE BØKI,som for sin Grumhed ogGierrighed blev kaldet RAKKEeller HUND, hvoraf den Fabeler kommen, at ADILS satte enHund over Danmark. Han førteog mange Kostbarheder, isærden prægtige RING SVIAGRIISmed sig derfra. Siden efterkrigede KONG ADILS modDEN NORSKE KONGE ALIpaa Opland, og dræbte ham i etSlag paa den tilfrosne VænerSøe. KONG ROLFs Kæmper,som han i den Krig havde tilHjelp, hiemsendte han derefteraf Gierrighed uden at betale dem


9 of 692 16-06-2013 04:09

den belovede Belønning, oggiorde sig derved baade dem ogderes Konge fiendsk. See Rolf!ADILS var desuagtet prægtig, ogtil sin Sikkerhed underholdt 12raske Kæmper ved sit Hof.Disse søgde YRSA for at skadeham at bringe i Ugunst, og fraHoffet; men hvor meget han endelskede hende, saae han dogmere efter sin egen Sikkerhed.Ved denne Tid var i Sverrig enriig BONDE SVIPUR, somhavde omvexlet sin Ungdomsustadige Liv, slaaer sig fraVerden, eensom boesat i Skovensyslede med Agerbrug, og nødsine forhvervede Rigdomme.Hans Søn SVIPDAGERkiededes af det eensomme Livhos Faderen, og kom til ADILSHOF, som modtog ham megetnaadig. Især skienkede YRSAham sin hele Yndest, for atlokke ham som uerfaren paa sinSide. Som sædvanligt opvakdeKongens og Dronningens Gunstham mange Misundere, og deøvrige Kiemper udfordrede hamtil Strid, om han vilde være ideres Tal. Med ADILStilladelse nedlagde han og fire afdem i Kamp, men fortørnede ogderved Kongen. Dog lagdeDronningen sig derimellem, ogfik det saaledes afgiort, atSVIPDAGER allene blev vedHoffet, og de øvrige Bersærkerforjagedes. De vilde vel hevnesig, og giorde Ufred i Landet,men bleve tilbagedrevne afSVIPDAGER. Noget efter komde igien. SVIPDAGER drog


10 of 692 16-06-2013 04:09

atter mod dem, og ADILS selvkom til Striden med Folk, doguden at hielpe SVIPDAGER,saa han i Krigen nær var blevenslagen, om ikke hans BrødreBEIGADER og HVITSERKhavde hiulpet af Faren. Han komda vel til Hoffet igien, og blevpleiet og lægt af YRSA, men jomere hans Hengivenhed forhende tog til, jo mere kiølnedesden for Kongen, saa han endeligmed sine Brødre tog Afsked ogbegav sig til KONG ROLF iDanmark. Dette var just YRSAsHensigt. Da hun havde faaet sinMands Kæmper bort, æggedehun sin Stedsøn ROLF atkomme til Sverrig. Han kom ogfor at fordre de af ADILSbortførte Skatte. Hans Følgebestod kun af hundrede Mændog sine Kæmper; SVIPDAGERanførte hele Toget, thi ROLFvilde være ukiendt. YRSA gavham der den bekiendte VIGGOeller VOGGO til Opvartning(See Viggo), og gav hamdesuden ADILS bedsteKostbarheder tilligemedRINGEN SVIAGRIS; menherover kom ROLF i stor Fare.ADILS eftersatte ham, og hanreddede sig kun ved at strøe paaFØRRISVOLD de erholdteSkatte, tilligemed Ringen,hvorved han forførde dengierrige ADILS til at staae afHesten, og slap af Faren (seeRolf). ADILS blev holdt for en storTroldmand, var megetovertroisk, hengiven til DEN


11 of 692 16-06-2013 04:09

OTHINISKE GUDSTIENESTE,og ofrede jevnlig til Guderne.Han holdtes for sin Tids bedsteRytter, og holdt meget prægtigeHeste, af hvilke han foræredeen, som kaldtes RAVN, oghavde tilhørt DEN NORSKEKONGE ALI, til KONGGODSGIEST PAAHALOGOLAND, som ved dentilsatte Livet. Denne smukkeKonst, som ADILS var saa stoltaf, kostede ham og tilsidstLivet. Han sirede eengang etprægtigt TISARBLOT ellerGude–Offer, og reed efter deTiders Skik omkring i Templeteller DISARSALEN paa sinHest SLØNGER. Da snubledeHesten med ham. Han slogHovedet itu mod en Steen, saaHjernen faldt ud, og det blevdenne virkelige store MandsBane.

ÆGER,en Søn af KONG FORNIOTURI JOTUNHEIM, Broder til KARog LOGE, kaldtes og HLER ogHLER–ÆGIR, var en mægtigKæmpe, forlod sit Fødeland, ogboesatte sig med en Deel Joterpaa en Øe i Kattegat, som endnuefter ham kaldtes HLESSØE(HLERSØE), har og venteligforhvervet sig et anseeligtHerredømme i Danmark, hvilketkan sees af hans Handeler medDEN JYDSKE KONGE SNIO(see Snio og Røth!). Han blev


12 of 692 16-06-2013 04:09

og ventelig efter en gammel Gudaf samme Navn, anseet ogdyrket som en Gud. I hans Tidkom ODIN med sine ASER ind iNorden. Det store Rye om dissefremmede Giester, bevægedeÆGER at giøre en Reise tilAsgaard, at besøge Aserne ogindhente Efterretning om dem.Disse underrettede i Forveienom hans Komme og Ærende,grebe begjerlig Leiligheden atsætte sig i Anseelse, satte sig ideres Høisæder, modtoge hammed af den af dem indførte i vorNorden endnu ubekjendte Pragt,og bevertede ham med denherligste Miød. Om Aftenen, dade havde sat sig til at drikke, lodODIN indbære Sværdene, somoplysede hele Drikkesalen, saaman ingen anden Lysningbehøvede, Veggene varebehængte med glimrendeSkiolde, og Drik herskede iOverflod. VELTALENHEDSOG POESIENS GUD BRAGAsattes ved Siden af denfremmede og holdte ham vedSelskab. Ved denne Leilighedforefaldt da en Samtale, som eten Deel af Edda. Æger, efterathave stillet sin Nysgerrighed,tog Afsked fra Asgaard, og vedAfreisen indbød Guderne tilGienbesøg hos sig om 3Maaneder. De lovede ham atkomme, og forærede ham tildette Giestebud en Kiedel, somTHOR havde taget fra JETTENHYMIR. Til bestemte Tidindfandt sig og hos ham ODIN,NIORD, FREIR, TYR, BRAGA,


13 of 692 16-06-2013 04:09

VIDAR, LOKE og afASYRIERNE FRIGGE,FREYA, GEFION, SKADA,IDUNA og SIF, samt BYGVIReller BEYGVIR og hans KoneBEYLA, som begge vare iFREYRs Tieneste. ÆGIR viistedem den samme prægtigeGiestfriehed, som han selvhavde nydt hos Aserne, og lodunder Maaltiden indbære saameget Guld, hvorpaa han varmeget riig, at det oplyste Salenlige saa godt som Sværdene iValhal. Miød, Øl og altfornødent ved dette Giestebudfremkom ved sig selv, og manlevede i stor Glæde, da LOKEgiorde Ende derpaa. AfMisundelse over denBerømmelse, man laae paaÆGERs 2 Tienere ELLDAR ogFINNAFEINGUR, samt fordiBRAGA vilde udelukke ham afGudernes Drikkelag, blev hanuforskammet, giorde Klammeriemed af alle tilstædeværendeGuder, ja forgreb sig endogsaavidt mod Stedets hellighed,at han dræbte FINNAFEINGUR,spaaede ÆGER, at han aldrigskulde komme til at giøre sligtet Giestebud mere, og ønskedeat Huset og alle hansEiendomme maatte gaae op i Ildog brænde paa hans Ryg; saa atThor endelig maatte jage hampaa Dør, og skal dette havebidraget især til Lokes senereUlykke. Tilsidst forløbeGuderne ham vel tilfreds, oggiorde Forbund med ham.ÆGER var i stor Anseelse i


14 of 692 16-06-2013 04:09

Danmark endog før ODINsAnkomst, og dyrkedes somHAVETS GUD, ventelig efteren gammel Guddom af sammeNavn. Han troedes at optage alleskibbrudne Folk, og tillagdesHerredømmet over Vinden ogHavet, som kun ved Guld lod sigberolige, og derfor kaldtesGULD–ÆGERS ILD. Han vargift med HAVGUDINDENRAN, og havde med hende niDøttre, som bleve Storme,Strømme og Bølger og hvilkesidste især efter ham kaldtesÆGERS DØTTRE og HLÆSMÆER. Han kaldtes og GYMIR.

AGANDECCA,en Søster afVESTGOTHERNES KONGESTARNO, og Søster tilSVARAN. Hendes Fader lovedehende til sin Død Fiende, DENCALEDONISKE KONGEFINGAL I MORVEN, for atforraske ham. Til denne hendebestemte Brudgom fattede hunmod Faderens HensigtKierlighed, og derfor dræbteFaderen hende selv, da hanopdagede hendes Lidenskab.

AGNAR I,see GEIRAND!


15 of 692 16-06-2013 04:09

AGNAR II,en Søn af DEN SKAANSKEKONGE INGEL, en mægtigKæmpe og berømt Kriger. Hanbeilede til LEIREKONGENROLF KRAKEs Søster RUTA,men Partiet anstod ikke Kongen,og han lovede sin Søster til denaf sine Kæmper, der vilde stridemod AGNAR II. Den bekiendteBIARKE eller BODVAR varden eneste, som turde vove sig idenne Kamp. Ved StridensBegyndelse trættedes de længe,hvo der skulde give det førsteHug. Endelig blev dette Fortrintilsaaet AGNAR, fordi han varaf Konge Æt. Han hug da med sitSVÆRD HITHING til BIARKEsaa stærke, at det gik giennemHielmen, og saarede Hovedet,men brast i det samme itu. Dasatte BIARKE Foden mod enStub, og gav AGNAR saa vældiget Hug, at det gik giennem hansvenstre Side, og afhug hanshøire Been. AGNAR lænede sigda paa sin Albue, og som deTiders uforfærdede Krigere dødeleende, hvilket heltemæssigeEndeligt meget blev roset.

AGNAR,en Søn af DEN DANSKEKONGE ROE, regierede iLOLLAND, var stor, stærk og enmægtig Stridsmand. Han lod sigvise det Sted, hvor denondskabsfulde HROKUR havdekastet hans Faders prægtige


16 of 692 16-06-2013 04:09

Ring i Havet (See Hrokur!), oggik derpaa selv ud at hente denop, skiønt Vandet var megetdybt. To Gange mislykkedesForsøget, men han lod sig ikkeafskrække, og bragte den tredieGang lykkelig op.

AGNI,en Søn af KONG DAG,regierede i UPSAL, blev enmægtig og navnkundigStridshelt, bekrigede FinnernesKONGE FROSTE, nedlagdeham med en stor Mængde afhans Folk, giorde stort Bytte, ogbortførte hans SØN LOGA ogDATTER SKIALF. Da han fraToget kom til STOKKESUND,slog han sine Telte op i en dader værende Skov. Her ægtedehan SKIALF, og tillod hendeefter Begiæring at giøre Gravølover hendes Fader. Mangeanseelige Folk indfandt sig tilsamme, og der herskede efterSædvane megen Drik. Kongenhavde om Halsen et prægtigtGuldsmykke, som KONGVISBUR havde eiet. Da han nubetynget af Vinen vilde gaae tilSengs, bad SKIALF hamforsvare det vel, hvorfore han ogbandt det tæt om Halsen, før hanlagde sig til Roe. Teltet varslaaet op til et tykt Træe, somskulde skygge for Solens Hede.Dette benyttede SKIALF til sinforehavende Hevn; thi, da hansov, tog hun en Snøre, bandt den


17 of 692 16-06-2013 04:09

til Guldsmykket, lod sineTienere rive Teltet om, kasteSnøren over en Green og tridseham op. Da hun saaledes havdefaaet ham hængt og sin Faderhevnet, flyede hun med sineFolk til Skibs, og roede bort.Hans Legeme blev brændtVesten for STOKKESUND paaet Sted, som efter ham kaldtesAGNESIDE.

AKE THOR,see Thor III!

ALANER,et meget mægtigt FOLK VEDTANAIS, holdtes for de sammesom de i Norden bekiendteASER.

ALDEIGEBORG,et Sted i GARDARIKE ved detnu værende ALT LADOGA, varet Jarldømme, og menes at haveværet Havnen forHOLMGAARD.

ALDO,En Helt fra MORVEN i KONGFINGALs Tieneste, forelskedesig i en Dansk KONGEERRAGONs Kone, den deiligeLORMA, drog til SIELLAND,


18 of 692 16-06-2013 04:09

landede ved LUMARS BUGT,og bortførte hende. Denopbragte Konges ubilligeFordringer til FINGAL for detteRov, bragte det til en Krigmellem dem, hvori baadeERRAGON og ALDO satteLivet til.

ALF,KONGE i ALFHEIM I NORGE,havde en Datter ALFHILDE,som blev bortført af denFØRSTE STERKODDER,STORVERKs Søn. hvorledesdette efter ALFs Begiering blevhevnet af THOR, see

Sterkodder!

ALFADER,de gamles evige og øversteGuddom, ALLE TINGSSKABER, Opholder og Bestyrer,maaskee den eneste, som de retfornuftige og oplyste troede.Han skal for alle Tings Skabelsehave opholdt sig hosHRIMTHUSSERNE. Mantillagde ham HIMLENS,JORDENS OGMENNESKENES SKABELSE,og at have givet de sidste enfornuftig og udødelig Siel.Ligeledes frembragte hanNIFLHEIM, MUSPELSHEIMOG SURTUR (MØRKET), og afen Draabe af smeltede Iisbiergedet guddommelige MENNESKE


19 of 692 16-06-2013 04:09

AURGELME, hvorfra siden komGudernes Slægt. ALFADERallene var almægtig og udødelig.De andre Guder ansaaes somham underordnede. Han skulde,naar de andre vedRAGNAROKE, eller alle Tingsalmindelige Ødelæggelseomkom, overleve dennefrygtelige Tidspunkt, og dereftersanke alle gode og lyksaligeMennesker til sig. VYNGOLFog GIMLE vare de tofortryllende Steder, hvor deskulde leve hos ham i evigGlæde. For denne Guddomudgav ODIN sig, kaldes derformed hans Navn og forvexlesstedse med ham. I ASGAARDhavde han tolv Navne:ALFADER, HERIAN, HNIKAR,HNIKUDER, FIOLNER, ONE,OSKE, BIFLID, VIDRER,SVIDRER, SVIDER og JALK.

ALFER,et Slags Halvguder eller Aander,vare to Slags: HVIDE ALFERboede i ALFHEIM eller i denTREDIE HIMMELVIDBLAENN ellerAUNDIANGR, som skulde vedblive, naar den øvrige Verdenødelagdes. Dette ALFHEIMsaae ei langt fra URDARBRYND, ved ASKETRÆETYDRASIL, som Guderne holdteDom under. Disse ALFER varegode og hvidere end Solen. Deandre vare onde (Dδck Alfer),


20 of 692 16-06-2013 04:09

boede i SVARTALFHEIM, varesortere end Beeg, og boede indei Jorden; men konstige vare de,saa at SVARTALFHEIM var detLand, Guderne bestilde dereskonstige Arbeider fra. Denedstammede alle fra KONGALF, ODINS BRODER. Dehvide vare meget smukke, og desorte de afskyeligste Skabningernæst RISERNE. De sorteforveksledes meget ofte medDVERGENE, og kunde døe. Dehvide derimod skulde opleveRAGNAROKR. Man tillagtedem Dyrkelse, man offrede ogtilbad dem. Endog nogle havegivet dem Plads i GIMLE.

ALFHEIM,en Plads i HIMLEN modSYNDEN i den tredie Himmel,som kaldtes VIDBLAENN ellerAUNDLANGR, var Opholdsstedfor DE HVIDE ALFER. I senereTider betegnedes herved LandetBAHUSLEHN indtilGOTHELV. Endnu et andetmeget nordlig beliggendeALFHEIM nævnes i Hervarar

Saga.

ALFHILD,en Datter af KONG ALF dengamle paa ALFHEIM, see denførste Sterkodder!


21 of 692 16-06-2013 04:09

ALFHILD,gift med den Norske KONGEHIORVARD, og ved ham Modertil HEDIN.

ALFRUN,see Ale!

ALFSBANE,see Regnar Lodbrok!

ALFUR,Broder til den MELLEMSTEODIN. Førte med sin Broder enSværm ASER og TYRKER ind iLandet, og bebyggede dets østreDeel, som efter ham kaldtesALFHEIM. Han holdtes forStamfader til alle ALFER ogNATTE–SPØGELSER.

ALI,en Søn af LEIREKONGENFRIDLEV DEN SNARE, ogmeget elsket af Faderen, somefterat have mistet sin ældreSøn, gik til NORNERNESTEMPEL, for efter de TidersOvertroe at spørge deres Orakelom sin Søns ALIs Skiebne.Efter giorte Løfter fandt han treNYMFER siddende paa Stole.Den første af dem tilsagde Alt


22 of 692 16-06-2013 04:09

en deilig Skabning og Yndesthos Folk, den anden gav hamGavmildhed, men herover blevden tredie fortrydelig ogtildelede ham Karrighed, hvorafhan og siden blev kaldet DENKARRIGE. Han regierede eftersin Fader med sin BRODERFRODE 4 I LEIRE, havde sinPart i SKAANE og HALLAND,var ærebegierlig og krigersk.Strax i sit tolvte Aar drog han udpaa Søerøverie, og blev megetsnart saa navnkundig, at mantillagde ham det Navn HIINFRÆKNE. Han var tillige stærkog hurtig, og havde et saa bisterAasyn, at det skrækkede endogde meest uforsagte. Da hanhavde hørt, at GUNNAR JARLfra THELEMARK med sin SønGRIM laae paa Røverie iEIDASKOV, drog han derhen ien let Rustning, som han havdefaaet af sin Fader, med sin Hestog Hund for at opsøge Røverne,hvis Spor han kunde kiende iden dybe Snee, satte med sinHest over en strid rindende Aa,og fandt paa den anden Sidederes Bolig omgiven af storeMoradser og stærkeForskandsninger. Ogsaa dissesatte han over, reed til Stalden,drev der deres Heste ud, og fartesin egen ind. GUNNARs TrælTOKE skieldede og slog til ham,men ALI holdende det for enSkam, at bære Vaaben paa enTræl, bød kun af med Skioldet,greb endelig fat paa ham,knusede og kastede ham ind afDørren. Baade GUNNAR og


23 of 692 16-06-2013 04:09

GRIM angrede ham de hver frasin Side. Han saarede dem veldødelig, men dog fortsatte deStriden, og opmuntredehverandre for at faae deresFiende med til Odin. Endeligdræbde ALI den ene, og hanstroe Hund den anden. I denneStrid fik han sit første Saar, somhan lægede ve at lade sin Hundslikke det. GUNNARs ogGRIMs Legemer ophængte han ien høi Gallie, og førte alle deresRigdomme med sig derfra. Da enNORSK KONGE THORERderefter feidede paaDANMARK, begav han sig meden eneste Krigsmand iQvindeklæder til THORERSHOF — Selv var han klædt somen gammel Mand, og gav sig udfor at have væretSTAADERKONGE hos KONGFRIDLEV, og at være blevenjagtet paa Døren af hans SønALI. DE HAVDE DERESSVÆRDE SKIULEDE I TRÆESTAVER. THORERs Hofmændspottede ham, faldt af Skiemtpaa Knæe, kaldte ham Konge, oggave ham Haand som for atsværge ham Troeskab. Han togdem da ved deres Ord, greb sitSværd, og gik løs paa THORER,hvis fleste Folk dog forbleveham troe, og angrebe ALI. Derblev da en stor Strid, hvoriTHORER faldt tilligemedLIDTUR, som før sin Død gavALI Øgenavn af HIINFRÆKNE, men tillige svaaede:at han skulde eengang falde vedForræderrie af sine egne Folk.


24 of 692 16-06-2013 04:09

Herefter udnævntes han tilSØEKONGE, og skal han paasine Toge have overvundet 70Søekonger, og blev derved saanavnkundig, at unge tappreMænd strømmede til ham fraalle Kandter, blandt andre denberømte MELLEMSTESTERKODDER, som han isærtil sin største Skade skienkedesin hele Yndest — Ved denneTid regierede i SVERRIGKONG AUN eller ANI DENGAMLE. Ali paastod hans Rigesom Arv efter sin FARBRODERHALVDAN, jagede ham tilVESTERGOTHLAND, ogbesteg UPSALA THRONE. Idenne Krig skal han have viistden Tapperhed at stride een Dagmod een, den anden med to, dentredie mod tre, og saa videreliggende hver Dag een til, indtilelleve, som han alle dræbde.Derefter slog han sig til Roe, ogoverlod STERKODDER til sinBRODER FRODE, som siden afFrygt for hans Mage begik densorteste Utaknemmelighed, ogforbandt sig med den fordrevneKONG AUN for at dræbe sinegen BRODER ALI. Til atfuldbyrde Mordet underkiøbdeman den berømteSTERKODDER, som forblindetaf Guldets Glands lod sigforlede til at dræbe sin Ven,Velgiører og troeKrigskammerat. 120 Punds Guldvar Prisen han solgte sig tilNidding for, drog til SVERRIG,og kom til ALI, hvor han somfør havde Deel i Kongens


25 of 692 16-06-2013 04:09

Yndest og Gavmildhed. NogenTid gik hen, før STERKODDERkunde finde beqvem Leilighedtil sit Forsæt; men eengang ALIkom mat og ubevæbnet, gikSTERKODDER ind til ham.Dog ALIs skarpe Øiesynforfærdede ham. Han gav Rumfor Frygt og veeg tilbage. ALIventende intet ondt, spurgte omhans Ærende, men blev i detsamme stukket giennem Brystetaf STERKODDER, som derefterhuggede ham over Halsen, dahan vilde reise sig, og der blevdenne berømte Helts Bane.Stridende med Døden forstodhan, at dette kom fra hansBroder FRODE. Helten lignedesig selv i Døden, og gik leendetil <ODIN; men blev inderligbeklaget af alle, saa meget meresom han faldt for Vennehaand.

ALREC OG ERIC,Sønner af den SVENSKEKONGE AGNI, regieredefælleds over UPSALA RIGE,vare dygtige Krigshelte ogøvede Ryttere, men lidetenige.ALREC overfaldtØSTGOTHERNEs KONGEGESTIBLINDE, og forjagedeham til DANMARK til KONGFRODE 3, som sendte ham meden Hær under den bekiendteERIK HIIN FRÆKNE til<SVERRIG. ALEREC rykkededem i Møde med en Hær, søgteførst at overtale <ERIC til at


26 of 692 16-06-2013 04:09

forlade GESTIBLINDE forderes Fædres Venskab, men daERIC forkastede det, ædskedehan GIESTIBLINDE til Kamp,som dog for Alder og Svaghedikke kunde modtage den. Kortefter kom det til et stort Slag,hvori ALREC blev overvundet.ALREC var gift med denNORSKE PRINSESSEDAGRID, en DATTER AF DAGog SØSTER TIL JOSUR, oghavde med hende en SØN ALF.Med sin Broder øvede han sigflittig til Hest, og kappedes omFortrinnet. En Dag reed deallene bort fra deres Folk udenat komme igien. Man fandt demda begge døde med knusedeHoveder, skiøndt de ingenVaaben havde hos sig; menBidslerne vare slidte af deresHeste, hvorfor man troede, atman havde brugt den til at dræbehverandre med.

ALRUNE,KONG HIARNES DRONNING,skal ligge begravet paa en Øe iHORSENS FIORD, som efterhende endnu kaldes ALRØE.

ALSVIDUR,MAANENS HEST, som trakdens Vogn om Jorden, seeMaanen!


27 of 692 16-06-2013 04:09

ALVILDE,see Skiold!

ALVILDE,en Datter af KONG GØTHAR INORGE, blev gift medLEIREKONGEN FRODE7, seeErik den Veltalende!

ALUR,see Brokur!

AMLETH,en SØN AF DEN JYDSKEKONGE HORVENDEL, ogRERIKs Dotter GERUTH, varjevnaldrende med ROLFKRAKE, en meget dybsindig,viis og tapper Prinds. HansFader blev forrædersk dræbt afsin Broder FENGE, sombemægtigede sig hans Rige ogDRONNING GERUTH, underPaaskud, at feie hende frahendes Mands haarde Medfart.For at undgaae sin FadersEfterstræbelser, stilledeAMLETH sig an som gal,veltede sig om i Skarnet, saaestedse skiden ud, og talede iTaaget. Hans eneste Syssel var,at giøre nogle krummeTræekroge, hærde dem i Ilden,og, naar nogen spurgde, hvortilde skulde bruges, svarede han


28 of 692 16-06-2013 04:09

stedse: han gjorde skarpe Sværd,at hevne sin Faders Død med.Med denne forstilte Galskab fikhan alle til at troe, at hanvirkelig var vanvittig. Kun nogleklogere ansaae det for forstilt,og advarede Farbroderen. Manblev eenig om at prøve ham, ogtroede, at Fruentimmerne bedstkunde opdage Bedrageriet, daAffekt tilintetgiør Overlæg.Nogle troe Mænd maatte derforføre AMLETH til Hest ind i enstor Skov, og der belure ham.Dog AMLETH undgik. En afdem var opdraget med ham, ogvilde advare ham. AMLETHselv indsaae, at der var nogetunder, satte sig baglends paaHesten, og holdt i Halen. da hansaaledes reed frem, mødte hanen Ulv, og da hans Ledsageresagde, at det var en Hest, sagdehan ja, og at FENGE havde kunsaa saadanne blandt sine. VedStranden kom de derefter til etopkastet Noer. Man sagde ham,at det var en stor Kniv. Ja! mentil en stor Skinke, sagdeAMLETH. Da de viste hamnogle Sandbanker, og bad hambetragte dette Meel, sagde han,at det var malet af Stormene ogHavets Skum. Endelig forlodede ham, da de vare komne tilBestemmelses–Stedet, hvor et afFENGE udsendt Fruentimmerefter Foranstaltning mødte hampaa et mørkt og skyggefuldtSted. Her havde han nær faldet iSnaren, da just hans omtalteFosterbroder advarede ham, vedat stikke et Straa i Rumpen paa


29 of 692 16-06-2013 04:09

en Brems, og lade den flyve hentil det Sted, han befandt sig medFruentimmeret. AMLETHforstod strax Advarselen, førdehende langt bort til et Morads,hvor ingen kom hen, havde sinVillie med hende, men toghende derpaa i Løvte ikke atforraade ham. Hun lovede dettesaa meget mere, som hunelskede ham, og var opdragetmed ham. Da hon nu kom hiem,spottede alle ham, og spurgde:hvad han giort med Pigen. Hansvarede at han havde besovethende, og det paaHuus–Mønningen, en Hestehovog en Hanekam; men da manudfrittede Pigen, sagde nei forGierningen, og man troede hamfuldkommen gal. Dogbemærkede man, at i alle hansgale Svar stedse var nogenSandhed, og besluttede, at prøveham ved hans egen Moder, somman menede, at have mere Magtover ham. FENGE reiste derforbort, som til en nødvendigReise, og lod AMLETH kommeind i Sovekammeret til sinModer; men og denne List varhan belavet paa. Da han troede,at en Mand laae skiult underHalmen, stillede han sig rasendean, goel som en Hane, slog medArmene som Vinger, sprang op iHalmen, trampede paa den, derlaae i Skiul, og da han mærkedenoget haardt deri, stak hamigiennem med sit Spyd, hugKroppen i Stykker, kaagede denog kastede den i Privetet forSvinene, som aad den op.


30 of 692 16-06-2013 04:09

Derefter gik han igien iKammeret til Moderen, og dahun jamrede sig meget over hansGalskab, benyttede han sig afLeiligheden eengang udenVidner, at kunde tale med sinModer, tilstod hende, at alt varforstilt Væsen for at redde sitLiv, tiltalede Moderen haardt,fordi hun kunde elske hansFaders Banemand, og forsikrede,at han kun ventede en bekvemLeilighed til Hevn. Af dennePrøve blev FENGE lige klog;thi da han kom hiem, fandtingensteds Speideren, ogspurgde AMLETH om ham,svarede han: han var gaaet paaPrivetet, faldet ned, blevenkvalt i Skarnet og opaadt afSvinene. Med alt dette levededog Farbroderen i en stadigUroe for AMLETH, og for atblive denne Plage reent kvit,sendte ham til ENANGELSAXISK KONGE IBRITANIEN med 2 troeBetiente, der førde nogleRunestokke, hvis Indhold var enBegiering til den EngelskeKonge at dræbe ham.AMLETHbad for Afreisen sin Moder atholde hans Grav–Øl et Aar efterBortreisen, og begav sig bortmed sit Følge. Underveiseftersøgde han om Natten, mensde andre sov, deres Stokke,udkradsede, hvad der varskrevet, og skrev i Steden, atKongen skulde give Amleth sineDotter, og lade hans Medfølgerehenrette. Da de nu kom tilEngelland, lod Kongen sig intet


31 of 692 16-06-2013 04:09

mærke med Brevenes Indhold,men modtog og bevertede demmeget vel. Under Maaltidetvragede og kastede han Maden,hvilket giorde Kongen saaopmærksom, at han lod skiule enMand ved deres Sovekammer,for maaskee af deres Samtale atkomme efter Aarsagen. Da de nutaltde derom, og Medfølgernespurgde Amleth, hvorfor hanhavde frygtet sig for Maden somgiftig, svarede han: at Brødetvar besmittet med Blod, Ølletamagede af Jern, og Flesket somet opgravet Liig. Desuden sagdehan: at Kongen havde Øine somen Træl, og Dronningen havde itre Ting opført sig som enTienestepige. Da Kongen Dagenefter fik dette at vide, troedehan, AMLETH enten maattevære meget viis ellerfuldkommen gal. Dog blev hansnart overbeviist. Med skarpUndersøgelse fik han opdaget, atBrødkornet var vokset paa enValplads, i Brønden, man havdebrygget af, fandtes en Deelrustne Sværd, og Svinene,Flesket var af, havde sneget sigud af Stien, og ædt af en dødRøvers Krop. Kongen spurgdeham da, hvorfore han havdelastet hans Øine, og da han fik atvide, at AMLETH dermedsigtede til hans Herkomst, lodhan sin Moder komme, og vedTrudsler fik hende til atbekiende, at hun havde født hamved en Træl; han undredes nuover Prindsens Viisdom, især dahan hørde, at AMLETH havde


32 of 692 16-06-2013 04:09

lastet Dronningen, fordi hunskiulede Hovedet i sin Kaabe,stangede sine Tænder, ogspisede det løsstukne Kiød, ogopbandt sine Klæder, naar hunvilde gaae. Desuden var hun afTrælle–Æt. Nu blev Kongen saaindtaget af AMLETHs Viisdom,at han gav ham sin Datter tilKone, og lod efter BrevetsLydende hans Medfølgere nesteDag ophænge. Dette togAmleths sig meget nær, fordredeBod for dem, og nødte Kongenat give sig for dem en MængdeGuld, som han støbde i to huleTræestokke. Da et Aar varforløbet, vendte han tilbage tilJylland, ankom til Hoffet, justda man holdt hansBegravelsesfest, og opvækkedeved sin Indtrædelse i Salen enalmindelig Latter. Han tog strakstil sin forrige Galskab. PaaForespørgsel, hvor han havdegiort af sine toReisekammerader, viiste hanStokkene med Guldet, og sagde,at der vare de. Derpaa hialp hanat skienke dygtig i for Giesterne,og bandt sit Sværd om sin Kiole,men, da han af og til trak dethalv ud, slog man for atforebygge det et Søm giennemSværdet. Da derpaa alleGiesterne vare drukne, og sov iSpisesalen, gik AMLETH ind,skar Sørge–Tapeterne ned, somModeren efter hans Begieringhavde behængt den med, viklededem med de omtalte brændteTræekroge saaledes omGiesterne, at de ikke kunde


33 of 692 16-06-2013 04:09

reise sig, satte Ild paa Salen ogopbrændte dem alle. FENGEsov endnu Rusen ud i sitSovekammer uden at mærkenoget. Der gik AMLETH ind,tog hans Sværd ned, hang siteget fornaglede i Steden,vaagnede FENGE, og sagde athans Folk opbrændtes, og atAMLETH var kommen, for athevne sin Fader Kongen greb daefter Sværdet, for at værge sig,og blev i det samme dræbt afAMLETH, som derpaa vedTinge blev antaget til Konge iFarbroderens Sted, og blev sidenmeget navnkundig ved sineBedrivter. Først seglede han tilEngelland med tre Skibe ogudstafferede Mandskab, der allevare prægtig udstafferede medforgyldte Skiolde. I sit egetSkiold havde han meget konstigladet udgrave alle sineBedrivter. Ved Ankomsten blevhan prægtig modtaget og budettil Giest af sin Svigerfader, som,da han fik FENGEs Død at vide,forskrækkedes meget; thi hanvar i Fostbrødre Lag med ham,og forbundet at hevne hans Død.Dog, for ikke selv at besmittesine Hænder med SvigersønnensBlod, betiende han sig af, athans Dronning nylig var død, ogsendte AMLETH, at frie for sigtil den SKOTSKE DRONNINGHERMUNTHRUDA, der levedeugift, og havde saa strængeKydskheds Begreber, at hun lodaflive alle sine Friere. Dog denuforsagte AMLETH drog derhenmed to Hundrede af sine egne


34 of 692 16-06-2013 04:09

Folk og tre Hundrede afKongens Trælle. Lit før han komtil hendes Bolig besluttede han,for Hestenes Skyld, at hvile i enEng, hvor han faldt i Søvn veden Bæks Raslen. Da Dronningenfik at høre, at der var fremmedei Nærheden for at besøge hende,udsendte hun nogle unge Folk atudspeide dem. Een af sammesneg sig ind i Leiren, borttog derAMLETHs Hielm og Skiold,samt Kongens Brev fra hansHovedgierde og bragde beggeDele til Dronningen, som heraffik Nys om AMLETHs Ærende.Dog Dronningen havde mereLyst til en ung rask Mand somAMLETH, hvis Bedrivter hunkunde see af hans Skiold,udslettede derfor Brevet, ogskrev i Stedet udi KongensNavn, at hun skulde ægteAMLETH, og lod derefterSpeiderne bringe det alt tilbagetil Stedet, det var taget fra.AMLETH var vel imidlertidvaagnet, men lod dog, som hansov, og da Speideren bragde detborttagne tilbage, sprang han op,og fangede ham, skyndte sigderpaa til Dronningen og rygtedesit Ærende. Hun læste daBrevet, rosede AMLETH selvmeget, men lastede hansGiftermaal, fordi hansSvigerfader, skiøndt Konge, varaf Trælle–Æt; men hun selvderimod, sagde hun, var enfornemme Dronning, som kundebringe ham et Kongerige tilMedgivt. De holdte derefterBryllup, og droge tilbage til


35 of 692 16-06-2013 04:09

ENGELLAND. Dog brugdeAMLETH den Forsigtighed, atlade en Hær af 8000 Skotterfølge efter. Hans første Mødeder var hans Kone, som medforstilt Venlighed og Tilgivelseaf hans Brøde modtog ham.Hendes Fader, Kongen,anstillede sig meget venlig, ogindbød ham til et prægtigtGiestebud, hvor Amleth velindfandt sig med Brynie undersine Klæder og fulgt af 1000Ryttere; men, da han kom ind afPorten, kastede Kongen et Spydefter ham, som dog kun saaredeham let. Han begav sig datilbage til sine Skotter, lodKongen vide, hvorledes vartilgaaet med Brevet, somHERMUNTHRUDA selv havdeforandret, og at han varuskyldig. Dog Kongen lod sigikke formilde, forfulgde ham, ognedlagde nesten alle hans Folk.Desuagtet hialp AMLETH sigud af Faren med sin sædvanligeSnildhed. Om Natten opreistehan sine faldne Folk, noglestøttede til Stene, andre tilPæle, og nogle paa Hestene, saaEngellænderne Dagen eftertroede, at han havde faaet enstor Undsetning om Natten, ogtoge Flugten. Hvorpaa AMLETHsatte efter dem, dræbde Kongen,og reiste med stort Bytte og sinDronning tilbage tilDANMARK, hvor han fandt sinModer reent udplyndret afLEIREKONGEN REREKHNAUGVANBAUG, somAMLETH, der ikke troede sig


36 of 692 16-06-2013 04:09

ham voksen, derfor sendte tilForæring det bedste af sitbekomne Engelske Bytte. Dogkom AMLETH siden i Krig medham, og dræbde deri baade hamog KONG HAN. Derefterovervandt og fældede han denJYDSKE KONGE HOTHER,hvorved han blev den mægtigsteRegent i JYLLAND. Hanovervandt og den mægtigeSKAANSKE KONGEVALDAR, som flygtede for hamtil UDAINSAKER. Endelig blevhan udfordret til Strid afSOLVE KONGE I SIELLANDOG SKAANE, og af ham dræbt iet Søeslag udi ALRØE SUNDVED HORSENS, og blevbegravet i en Høi paa Markenved Landsbyen AMELHEDE ICALLØE AMT IAARHUUSSTIFT. AMLETH erforuden sine mangeHeltegierninger endnu blevenbekiendt i seenere Tider, daSHAKESPEAR fornyede hansMinde ved sit skiønneSørgespil, og derved giordebaade helten og sig selvudødelig. Hans DRONNINGHERMUNTHRUDA, uagtethendes pralende Kydskhed ogalle Lovter om trofast evigKierlighed, overgav sig dog efterhans Død godvillig til hans BaneSOLVE.

AMSVARTNER,see Fenris Ulven!


37 of 692 16-06-2013 04:09

AMU,see Arngrim!

ANAR,gift med NATTEN. See Natten!

ANDVARA NAUT,en BERYGTET RING, LOKEtog fra DVERGEN ANDVARE,som han aftvang sin Skat, da hanaf ODIN var bortsendt til atforskaffe Penge at betaleHREIDMAR i Bod for hansSøns OTTURs Drab. Det vardenne Rings Øde, stedse atforvolde sin Eiermand Døden.See ANDVARE!

ANDVARE,en meget riig Dverg iSVARTALFHEIM. Til ham blevLOKE sendt af ODIN, at hentePenge til at give HREIDMAR iBod for hans Søn OTTUR.Denne Dverg opholdte sig i enLakses Skikkelse i et Vand,hvor LOKE ikke kunde faae hamfat. Han reisde derfor tilHAVGUDINDEN RAN, laandehendes Garn, som hun opfiskeralle døde Mennesker af Havetmed, og trak dermed Dvergen iLand. Dog satte LOKE ham iFriehed igien, paa Vilkaar, atgive ham alt det Guld, haneiede. Dvergen frembar det i en


38 of 692 16-06-2013 04:09

stor Hob, og da blev LOKE vaer,at han puttede en lille Ringunder sin eene Arm. Dennefordrede ogsaa LOKE; menANDVARE bad meget om atbeholde den, sigende: den kundefortiene ham mange Penge. DogLOKE var uboielig, tog Ringenog gik bort. Da afsagde Dvergenden Dom, at den Ring skuldevolde hver Mands Død, someiede den. Og denne Dom blevog siden opfyldt. See isærSIGURD FOFNERSBANE!

ANGANTYR,en SØN AF ARNGRIM ogSVAFURLAMIS DOTTEREYVORA, en stor Berserke ogSøerøver, som med sine eleveBrødre, der dog alle tilsammenikke vare sterkere end han eene,feiede om paa havet, hvor ingenkunde modstaae dem, og skiøndtde vare kuns de 12 allene i etSkib, overvældede de dogmange. En Juleaften, da disseBrødre sadde hiemme hos deresFader paa Øen BOLME VEDHALOGALAND, ogBRAGEBÆGERNE efterSædvane indbares, giorde hverfor sig efter de Tiders Brug etLøvte. Hervardr især lovede atægte den Svenske KONGEYNGVES DOTTERINGEBORG eller sætte Livet tilderfor. De andre Brødre loved atvære ham behielpelige, ogbegave sig derefter i dette


39 of 692 16-06-2013 04:09

Ærende til UPSALA, hvor dedroge til Kongens Hof, ogbegierede Prinsessen. Den Tidvar ved KONG YNGRES HOFto meget bekiendte KAPPEReller KÆMPER, HIALMARHIIN HUGPRUDDE ogODDUR HIIN VIDTFØRLI(vidtbereiste) eller OVARODDUR. Den forste, da hanhørde ANGANTYRA ogBrødres Ærende, stod op,foreholdt Kongen de mangestore Tienester, han havde viistham og begierede ligeledesPrinsessen frem for dissefremmede, der vare kunbekiendt af Rygtet om deresonde Handlinger. Neppe vardette skeedt, før HIORVARDRudfordrede HIALMAR tilEnekamp paa Øen SAMSØE,erklærende ham tillige for hverMands Nidding, om han fordenne Kamps Afgiørelse ægtedePrinsessen. HIALMAR vedtogKampen, og Brødrene reistehiem, og fortalde Udfaldet afderes Reise for FaderenARNGRIM, som, da han hørdedet, begyndte at frygte, da denneHIALMAR i Tapperhed ikkehavde sin Lige. Vinteren overforbleve Sønnerne paa BOLME.Mod Foraaret forsynede Faderendem med gode Vaaben til denforestaaende Kamp. Især gavhan ANGANTYR det berygtedeSVÆRD THYRSING, som hanhavde taget fra SVAFURLAMI,HIORVARDR fik HROTTA, ogSEMINGR MISTILTEIN. Dereisde derpaa bort. Underveis


40 of 692 16-06-2013 04:09

kom de til BIARTHMAR JARLI ALDEIGIUBORG IGARDARIKE. Hans DotterSVAFA var en mægtigSkioldmøe og meget deilig. Tilhende friede ANGANTYR ogægtede hende. Natten for deresAfreise drømde ANGANTYR enDrøm, som han Morgenen efterfortalde Jarlen. Han syntesnemlig, at han og Brødre varepaa SAMSØE, og ihielsloge enMængde Fugle, som de derforefandt, men traf paa denanden Side af Øen to Ørne, ogsyntes ANGANTYR selv atslaaes med den eene, og blevede da i Striden begge saaafmægtige, at de maatte sette sigtil Hvile, for at samle Kræfterigien, imedens den anden Ørnstred med hans Brødre, ogovervældede dem alle.ANGANTYR efterlod sin KoneSVAFA frugtsommelig hoshendes Fader, og reiste derpaamed et eeneste Skib til Stridenpaa SAMSØE, hvor de lagde indi MUNARVOG, gik op paaLand, og bleve der paaBersærkeviis overfaldne af deresRaserie, saa de hug i Træerne,beed i deres Vaaben, og stilledesig meget afsindige an.HIALMAR derimod lagde anved den anden Side af Øen iUNARVOG, fulgt af ODDURHIIN VIDFØRLI eller ORVARODDR, og havde desuden medsig 2 Skibe eller ASKER, hvermed 100 Mænd. ANGANTYRog Brødre fik Øie paa Skibene,kunde let giette, hvem de


41 of 692 16-06-2013 04:09

tilhørde, stillede sig megetrasende, deelede sig, saa 6 afdem besteeg hver Skib, ogdræbde hver Mand inden Borde.HIORVARDR i Tanke, atHIALMAR var mellem deslagne, glædede sig, sigende: nukunde han see, deres FaderARNGRIM var en gammelMand, siden han havde afmaletdem denne Kamp saa farlig, ogsaa meget roset HIALMARsTapperhed. ANGANTYRderimod paastod, at han ikke varmellem de dræbde, og straksefter fik de Øie paa deresFiender. Da blev ORVARODDUR ræd over Synet afANGANTYRs Størrelse.HIALMAR lod og spore nogenFrygt, og raadede til Flugten, dade ikke vare dem alle tolvvoksen. De kom sig dog igien afderes Frygt, satte indbyrdes Modi hverandre, og oppebiedeBrødrene. Da de saae, atANGANTYR var et Hovedhøiere end de andre, gavHIALMAR ODDR Valget, entenhan vilde slaaes medANGANTYR allene eller medalle de andre elleve. Efter nogenSamtale kom det dertil, atORVAR ODDUR skulde slaaesmed de elleve, menANGANTYR faldt iHIALMARs Lod. Før StridensBegyndelse afgiorde HIALMARog ANGANTYR, at man ikkeskulde plyndre de faldne, menenhver begraves i sine Vaaben,og derpaa begyndtes Striden.ORVAR ODDR havde en Silke


42 of 692 16-06-2013 04:09

Skiorte paa, som han havde faaeti IRLAND, og ingen Vaabenkunde bide paa. Han foreslog deelleve Brødre, at slaaes meddem een for een; man blev eenigderom. Han sloges da først medHIORVARDR, nedlagde ham,og derefter alle de andre. Dahavde og HIALMAR fældetANGANTYR, men var selv ildesaaret, og døde kort efter.ODDE blev der Natten over, lodom Morgenen Kæmpernebegrave med deres Vaaben, ogANGANTYR med THYRSINGhos sig i en Høi paa Øen, ogreiste derefter hiem tilSVERRIG med HIALMARsLiig. ANGANTYRs KoneSVAFA fødte efter hans Død enDotter, den berømteHERVORA. See Hervora!

ANGANTYR,en SIELLANDSK PRINDS,beilede til den DANSKEKONGE INGELS SYSTERHELGA, og blev afSTERKODDER dræbt i Kampmed sine aatte Brødre. SeeSterkodder!

ANGANTYR,en Søn af HØFUNDR, KONGGUDMUNDERs Søn iGLÆSISVOL og HERVORA,blev dræbt af sin BroderHEIDREKE. see Heidrek!


43 of 692 16-06-2013 04:09

ANGANTYR,en Søn af HØFUNDERs SønHEIDREK og HELGA en Dotteraf den REIDGOTHISKEKONGE HARALD, varHalvbroder til LAUDUR. Dahans Fader af sine 9 SkotskeTrælle var bleven dræbt, lod hanstevne Ting, blev antaget iFaderens Sted, og giordederefter det Løvte, ei at sette sigpaa hans Stol, før han havdehevnet hans Død, drog derpaa udat lede efter Morderne, og fandtved GRIPS–AA nogle Fiskere,som med Sverdet THYRFINGafskar deres nylig fangede fiskeHovederne, og sang tillige:

„Det gield te d ig Giedde fo r

Gr ip saaes Munding, at HEIDREK

Konge b lev fældet under

HANAFIELD.“

Heraf kiendte han sin FadersBanemænd, kom over dem omNatten, lod Teltet falde ned paadem, og dræbde dem alle. Hanlod derefter giøre et stort Gravølover sin Fader i LandskabetARHEIM udi DANPSTAD, somda var Hovedstaden iREIDGOTHLAND. Til denneFest indfandt sig og hans BroderLAUDUR med 30 Mand,fordrede Land efter sin Fader,og vilde, uagtet ANGANTYRsgientagne Indbydelser, ikkekomme ind og drikke, menfordrede Halvparten af FaderensRige og løse Eiendomme. Dette


44 of 692 16-06-2013 04:09

syntes ANGANTYR, som lovligfødt til Riget, for meget; isærvilde han nødig misteSVÆRDET THYRFING. Dogtilbød han Broderen i Vederlag1200 Mænd, 1200 Heste, 1200Drenge til at bære Skiolde, ogen Møe med en Kiede omHalsen til hver dem, desudenGuld og Sølv, og en tredie Partaf Landet, men alt omsonst.LAUDUR drog vred hjem, ogderefter med sin MorfaderKONG HUMLE krigede modANGANTYR med en utalligHær af HUNNER. I denne Krigfik ANGANTYR Hielp afKONG HERLAUG IGARDARIKE med 6000 Mænd.Derefter holdt ANGANTYR etSlag med dem, som varede i 9Dage. Den sidste Dag omAftenen maatte Hunnerne vige.Da gik ANGANTYR ud afSlagordenen, hug om sig tilbegge Sider, traf i Striden paaLAUDUR, skiftede Hug medham, og nedlagde ham. EfterSlaget lod han de faldne prægtigbegrave, men endnu havdeArvekrigen ikke Ende. En andenHUNISK KONGE giordePaastand paa Riget i Foreeningmed den GARDARIGSKEKONGE OLIMAR. Dog demovervandt ANGANTYR og vedHielp af den Danske LEIREKONGE FRODE 7. Efter denTid levede ANGANTYR længe iRoe. Han var mægtig, tapper oggavmild, slægtede i Retviishedsin Bedstefader HØFUNDR paa,og var berømt i heele Norden.


45 of 692 16-06-2013 04:09

Endelig døde han omtrent Aar580, og efterlod sig en Søn, denbekiendte HEIDREKULFSHAMMER.

ANGLER,et af de 7 Folk, som efter somefter TACITUS dyrkedeGudinden HERTHA. SeeHertha. De meenes først efterVINILERs ellerLONGOBARDes Udvandring atvære kommen fra TYDSKLANDind til JYLLAND, hvorfra de iseenere Tider med SAXER ogJYDER gik over tilBRITANNIEN, som endnu efterdem kaldes ENGLAND.

ANGERBODE,en RISEKONE, var ved LOKELAUFEIASON Moder tilMIDGAARDS–SLANGEN,FENRIS–ULVEN og HEL. SeeLoke!

ANGUL,eller den SAXISKE ODIN. SeeHugleik!

ANNIR,see Hadding 4!


46 of 692 16-06-2013 04:09

ARINEFIA,DRONNING I JOTUNHEIM,blev besvangret af GudenTHOR, see Thor!

ARNGRIM,en berømt Kæmpe fraYMISLAND, var først gift medIMUFs Dotter AMU, og havdemed hende en Søn HERGRIM.Han dræbde SKAANINGERENSKALK. Derefter kom han tilFRODE 3 I LEIRE, ogforlangede hans Syster OSURAtil Ægte. Denne Begiering blevham afslaaet, hvorfore han togsin Tilflugt til den vise ERIK,som da var i stor Yndest hosFRODE. Denne raadede ham tilFRODEs Nytte at udføre enmærkelig Handling for at vindehans Gunst, og foreslog ham etTog mod BIARMERNESKONGE EGTHER ogFINNERNES KONGETHENGIL, der tilforn havdeværet FRODE skatskyldige.ARNGRIM drog i Følge detteRaad med en Hær tilFINMARKEN, og stredede moddem. Da Finnerne ikke kundestaae sig mod ham, tog de deresTilflugt til Trældom, og da deden første Dag bleve slagne,kastede de i Flugten 3 Stene bagsig, der syntes ANGANTYRsom 3 store Bierge, ogforhindrede ham fra at forfølgedem. Da de ligeledes neste Dag


47 of 692 16-06-2013 04:09

maatte flye, kastede de Snee bagsig, der forekom ANGANTYRsom en stor Flod, og igienhindrede ham. Treie Dag blevede som forhen overvundne ogforfulgte af ARNGRIM, menvidste nu ingen Raad meer, ogmaatte overgive sig til ham, sompaalagde dem aarlig i Skat enSlæde fuld Skindvare af hver 10Mand. Derfra drog han tilBIARMELAND mod KONGEGTHER, overvandt ham iTvekamp, og skattedeBIARMERNE hver for et Skindaarlig. Efter alle disse Handelerkom han tilbage til DANMARK,og blev ved ERIKs ForbønKONG FRODEs Svoger.

ARNGRIM,en mægtig BERSÆRKE ellerKÆMPE, en Søn af GRIM ogSTERKODDERs DotterBAUGERDA, boede paa ØenBOLME ved HALOGALAND.Han blev med Tiden en storSøerøver, som beriede i mangeLande, og, da han eenganggiorde Strandhug iGARDARIKE, dræbde ODINSSØNNESØN SVAFURLAMI,som der regierede, ogbemægtede sig hans berømteSværd THYRSING, hvilket hansiden gav til sin SønANGANTYR. Han ægtedeSVAFURLAMIs DotterEYVARA, og avlede med hende12 Sønner, ANGANTYR,


48 of 692 16-06-2013 04:09

HERVARDR, SEMINGR,HIORVARDR, BRANI,BRAMI, BARRI, REITUR,TIUNDE, BUI, og de yngste,som vare Tvillinger og heedtebegge HADDING, og alle disseomkom paa SAMSØE i Kampmod HIALMAR og ODDURHIIN VIDTFØRLI. See

Angantyr!

ARTHUR,denne store Helt, hvis Levnet erindhyllet i saa mange Fabler, atman derfor har tvivlet paa hansTilfærelse, var en Søn af KONGGORLOUS i DAMMONIEN(CORNWALL) I ENGELAND.Allerede i sit 14de Aar gik han iStrid, under den berømteEngelske Keiser AMBROSIUSAURELIUS, og fulgde hamsiden stedse troelig paa hansToge mod SAXERNE. Neppehavde han besteget FaderensThrone, da HOEL, Konge afARECLUTE, misundelig overARTHURs Krigsberømbekrigede ham, men til sin egenSkade. ARTHUR fordrev ham tilØen MONA, leverede ham deret Slag, og dræbde ham medegen Haand. Da var han først 18Aar gammel. Efter den Tidstreed han bestandig modSAXERNE underAMBROSIUS, som ogsaaophøiede ham til PATRICIUS.Hans mange Seiere overSAXERNE forskaffede ham


49 of 692 16-06-2013 04:09

efter AMBROSIUS DødHerredømmet over HeeleENGLAND, som han tappertforsvarede, saa hans heele Liv eren Kiede af Krig ogSeiervindinger. FørAMBROSIUS Død havde hanallerede giort en Reise tilJERUSALEM, hvoraf han efterde Tiders Maade blev megetberømt. For og at anspore deunge Helte, som ordenen af detrunde Bord, som siden har givetAnledning til Ridder–Romanerog Fabler i Mængde. ARTHURvar gift med HERTUGCADDORs Dotter GUNVOR.Efter andre hedde hans KoneGENEVIERE. Da hun var døduden Børn, lod ARTHUR hendebegrave i Landskabet ANGUS,og havde Landets Fruentimmerden Overtroe, at alle, som gikover hendes Grav, bleveufrugtsommelige, og holdtderfor deres Døttre omhyggeligfra at komme den nær. Alleredei sin Ungdom krigede ARTHURi FYHN mod ESKIL og hansBroder, som foragtende hansUngdom nægtede at betale hamSkat. Dog ARTHUR overvandtham, og underlagde sig FYHNog JYLLAND. Han krigede efterden Tid og i NORGE. UnderROLF KRAKEs Mindreaarighedog hans FormynderesUeenighed, søgde han, skiøndtforgieves at undertvingeDANMARK. Dog have nogletroet, at disse hans DANSKEKRIGE kun ere en Fabelforanlediget ved hans Reise til


50 of 692 16-06-2013 04:09

JERUSALEM. Ved sinHiemkomst fandt han Landet ien blodig Krig modANGELSAXERNE, som hanholdt 12 blodige Slag med. Hansværste Fiender vare de toBrødre COLGRIN ogBALDULPH, som vare komnemed friske Tropper over Havet,og angrebet Landet norden forHUMBER til CATHNES. Deindtoge og Staden YORK; menbleve straks efter overvundne afARTHUR i et stort Slag vedDUGLASFLODEN. Hanbeleirede derefter COLGRIN iYORK, og sendt sin Svigerfader,HERTUG CADDOR modBALDULPH, som vel blevslagen, men undkom ved Listind i Staden YORK til sinBroder. For denne Bye maatteARTHUR og ophæveBeleiringen, da CHELDRICkom dem til Hielp med en storFlode. Herover blev ARTHURnødt til at kalde sin BodersønHOEL Konge af AMORICA(BRETAGNE) til Hielp. Dennetilførde ham og 15000 Mand.Med disse angreb hanCOLGRIN og BALDULPH iDEIRIEN, slog dem, saa demaatte flye til CERDIK, som dabeleirede LINCOLN. Her komder til et stort Slag, hvoriSAXERNE mistede 6000 Mand.Resten bleve indsluttede i denCALEDONISKE SKOV ognødte til et Forlig, hvorved deforpligtedes, at drage hiem tilTYDSKLAND, give Gidsler tilPant paa Forligets Opfyldelse,


51 of 692 16-06-2013 04:09

og udlevere alt det giorte Bytte.Derfra vendte han sig modPICTER og SKOTER, menkaldtes snart tilbage vedSAXERNE, som brøde Forliget,kom tilbage, landede vedTOTNES, plyndrede lige tilSEVERN og beleiredeBADONIS STAD (BATH).ARTHUR lod straks deresGidsler ophænge, vandt et stortSlag mod dem paa BADONISBIERG, og nødde dem at flye tilØen THANET. I dette Slagfegtede Arthur i en Brynie, enforgyldt Hielm, siret med enDrage. I hans Skiold, PRIVEN,var et MARIEBILLEDE, og vedSiden havde han et SværdCALLIBURNE, som var giortpaa de AVALONISKE ØER.Herfra drog han modPICTERNE og SKOTERNE, derimidlertid havde angrebet hans iBERNICIEN efterladteBrodersøn HOEL, som laae syg iARECLUTE, overvandt dem, ogi Steden for reent at ødelæggedem, lod sig af deres Præster forfelleds Religion bevæge tilForliig. Den Rolighed,ARTHUR efter disseSeiervindinger nød, tillod hamat hielpe sin Brodersøn HOEL iARMORICA imod en rebelskUndersaat FROLLON, somARTHUR ved sin Ankomstovervandt og dræbde med egenHaand. Ved sin Hiemkomstfandt ARTHUR sit Land i storUroe. SAXERNE havde grebettil Vaaben og bleve Dag fra Dagmægtigere. Han saae da, hvor


52 of 692 16-06-2013 04:09

lidet nyttig Krigen modSAXERNE var, og giorde Fredmed dem. Ved den Tid skal hanog have tiltaget sig Keiser Titel.Den Rolighed ARTHUR nød forSAXERNE brugde han til athielpe sin Brodersøn HOEL modVESTGOTHERNE, og satte isin Fraværelse sin BrodersønMORDRED, som han havdebestemt til sin Eftermand, til atforestaae Riget og beskytte sinGemal. Efter den Tid tillæggesog ARTHUR mange megetglimrende Søetoge ilangtbortliggende Egne, medensSAXERNE hiemme stedseudvidede deres Herredømme.Han underlagde sigØRKENØERNE og deresKONGE GUNFAS, bekrigedeNORGE, hvor RIKULF varbleven Konge i Steden for LOT,Søn af KONG ARTHURs Søsterog KONG SIKELIN paa MÆRE,dræbde RIKULF i et Slag, ogindsatte igien LOT. DaARTHUR kom tilbage, havdeMORDRED rebelleret, og iForbund med SAXERNE tiltagetsig Kongenavn. Mod denne,samt SAXERNE PICTER OGSKOTTER krigede Arthur i 7Aar nesten stedse med Lykke,og blev i denne Krig hiulpet afKONG LOT paa MÆRE og hansSøn VALVEIN, en andenNORSK KONGE ALBRICHT,den FYHNSKE ESKIL og sinSvigerfader HERTUGCADDOR. Et Slag vedFLODEN CAMBALAUNE nærved CAMELSFORD I


53 of 692 16-06-2013 04:09

DAMMONIEN afgiorde endeligbegges Skiebne. De stødte paahverandre i Slaget, og stridedesammen med største Bitterhed.MORDRED faldt for ARTHURsHaand, og denne blev dødeligsaaret bragt til GLASTENBURG(DEN AVALONSKE ØE) ogbegravet i GLASTONKLOSTER hos sin anden KoneGENIEVRE. Saavel KONGARTHURs store Bedrivter, somhøie Alder af 100 Aar, og hansSøetoge have hiulpet meget tilat forstørre hans underfuldeLevnet og berige hans Historiemed Haandgribelige Fabler,endog til den Grad, at mangehave derfor nægtet, at ARTHURnogensinde har været til.BRITTERNE elskede denneFyrste saa høit, at de ikke vildetroe hans Død. NoglesHøiagtelse gik endog indtil atmeene ham udødelig. Man hartroet, at han giennemvandredemange Lande stedse seirende, ogskulde engang til sineUndersaatters Glæde kommetilbage til BRITANNIEN. Hankaldes UTHER, ogPENDRAGON af etDragebillede han stedse førdeoven paa sin Hielm.

ARVAKUR,SOLENS HEST, som trak densVogn om Jorden. See Solen!


54 of 692 16-06-2013 04:09

ASA,see AMUND!

ASAHEIM,ASERNES LAND. DetsHovedstad var ASGAARD.

ASA–THOR,see THOR!

ASENSLUGER,en JETTE, siddende paa dennordlige Ende af HIMLEN i enØrns Skikkelse, og foraarsagedeved sin Flugt Vinden. Hankaldes og HRÆSSUELGUR.

ASER,DET FOLK, SOM ODINindførde med sig til Norden fraStaden ASGAARD i ASAHEIM.De boede ved Floden TANAISeller DON, og holdtes for athøre til den da mægtigeALANISKE FOLKESTAMME.Dette Navn bruges og om defornemste Guder eller Mænd,som fulgde ODIN. Nogle haveog kaldt dem ANSER.


55 of 692 16-06-2013 04:09

ASGAARD,Hovedstaden for ODINs ogASERNEs Herredømme, skalhave lagt ved DONFLODENeller TANAIS, som af voreForfædre kaldtes VANAQVIFL.ET ANDET ASGAARD meenesat være anlagt af ODINHEREMODs Søn ved DÚNA IREIDGOTHALAND. Om detteASGAARD haves mange Fabler,især er det bleven bekiendt afÆGERs og GYLFEs Reiserdertil. See GYLFE og ÆGER!

hos SAXO kaldes den BYZANZ.

ASKE og EMBLA,Menneskenes to førsteStamforældre skabte afAURGELME og satte tilRegieringen over MIDGAARD.

ASLAUG,en Dotter af SIGURD SNARENSVEND, var kun 3 Aar, dahendes Fader døde, og blevopdraget i NORGE hos en visHEIMAR. Denne blev dræbt afAKE og hans Kone GRIMA,som boede paa SPANGEREIDikke langt fra LINDESNÆS iNORGE. Disse toge ASLAUGmed, udgave hende for deresDotter, og lode hende under detNavn KRAKA vogte deresKvæg. Paa et af sine vidtløftigeSøetoge kom eengang denberømte Danske Konge


56 of 692 16-06-2013 04:09

REGNER LODBROK der tilKysten med sin Friehed, og, dahun saae de mange smukkeSkibe, toede hun sig og imodGRIMAs Forbud, kiemmede sitlange deilige Haar. I det sammekom nogle af REGNERs Mændtil Gaarden, som han havdesendt i Land for at bage Brød.Disse beundrede PigensDeilighed, vilde ikke troe, atGRIMA var Moder til denneSkiønhed, og fik hende til atælte Deien for sig, men havdeunder Bagningen Øinene merebeskieftiget med PigensYndigheder end Brødet, somderover blev svedet. Herfor satteREGNER dem vedHiemkomsten til rette, men devare let undskyldte hos denelskesyge Fyrste, da de fortaldeham, at en Pige skiønnere endhans egen Dronning THORA varAarsagen, og at man vel lodvære at bage godt Brød, naarman stedse havde Øinene paasaa skiønt et Object. Kongernefandt det alt i de Tider rigtigt, atderes Underhavende vareMennesker saa vel som de, ogREGNER fandt deresUndskyldning saa god, at hanselv vilde see den yndige Aarsagtil sit svedne Brød, fik Lyst ateie hende, og sendte hendeBefaling at komme til sig, menvilde tillige prøve hendesForstand. Han bød derfor at hunskulde komme, hverken nøgeneller paaklædt, hverken mæteller fastendes, hverken eeneeller fulgt af noget Menneske.


57 of 692 16-06-2013 04:09

Hun lovede at komme Dagenefter, og visde ved denneLeilighed lige saa megenForstand som Ynde; thi hunbegav sig Dagen efter tilKongens Skib, fulgt allene af sinHund, indsvøbt i et Fiskegarn,hvorover hun havde viklet sitlange Haar, og for ikke at værefastendes, havde hun bidt i etLøg. Da hun kom til Skibetvilde hun ikke gaae om Bord,før efter erholdet frit Leide forsig og Følge. Dog blev detmaadelig holdt; thi, da Hundenbeed REGNER i Haanden, blevden paa hans Befaling slaaetihiel. Kongen blev saa forelsket,at han gierne straks havdetilfredsstillet sineBegierligheder, men KRAKApaastod i Følge det givne Leide,at vende urørt tilbage. Pynt ogTHORAs egne med Guld ogSølv virkede klæder kundeheller ikke forføre hende.KRAKA vilde paa ingen Maadeblive Natten over hos sinElsker, men hun drog bort,sigende til REGNER: hun vildealt eller intet, være hansDronning, men ingenlundeBoelskab, skylde sin Lykke tilKierlighed og ikke til Herkomst,som hun derfor fordulgde, og, athan, om han virkelig havdehende kier, erindrede hendeendnu, skulde komme igien omet Aar, og sende efter hende.REGNER elskede hendeoprigtig, kom som paa Vingerefter et Aars Forløb tilbage, oglod hende hente. ASLAUG viste


58 of 692 16-06-2013 04:09

da sin fulde Aands Storhed,foreholdt de gamle, hun levedehos, at hun vidste det Mord, dehavde begaaet paa hendesFosterfader, men afsagde tilligeal Hevn, og gik til REGNER,som straks, da hun var kommenom Bord, vilde søgt Seng medhende. Dog hun vidste at holdeham inden de sømmeligeÆrbødigheds Grændser, indtilde ved Hiemkomsten i hans Rigehavde holdt Bryllup, ja vægredesig endog de 3 første Nætterefter Brylluppet, at opfylde hansØnsker under Paaskud, at dettilkommende Foster ellers derafvilde tage Skade. Ved REGNERblev hun derefter Moder tilIVER, der havde dobbelteLedde, og kaldtes derafBEENLØSE. BIØRN,HVITSERK, REGNER ogSIGURD kaldet SNOGØIE.REGNER blev hende dog ikkestedse troe, og trolovede paa enReise INGEBORG, en Dotter afhans Under Konge EISTENBELI i SVERRIGE, dog søgdehan, at holde det skiult forKRAKA, men forgieves; thi dahan ved Hiemkomsten holdtGiestebud, og sad i Høisædet,satte KRAKA sig paa hansSkiød, foreholdt ham sinUtroskab, som hun havde faaetat vide af sine Fugle. Ved denneLeilighed aabenbarede hun hamog sin Herkomst, saa at Kongenderover glemde sin SvenskeKiereste. Dog denne Gangafsagde hun ikke sin Hevn, somhun rundelig udøvede over


59 of 692 16-06-2013 04:09

KONG EISTEN, da han havdedræbt hendes to StedsønnerERIK og AGNAR, der iREGNERs Fraværelse havdefeidet paa SVERRIGE; thi, dahun fik deres Død at vide, grædhun bitterlig, og lovede at hevnedem ei mindre, end om de varehendes egne Sønner,opmuntrede derpaa sine Børn athevne deres Brødres Død,sendte dem med en Flode tilSVERRIGE, og fulgde selv tilLands med 1500 Ryttere underNavn af RANDALIN, foreendesig med dem, leverede KONGEISTEN et blodigt Slag, hvorihan faldt. Samme Mod viste ogASLAUG, da een af hendesSønner, RAGNVALD, varbleven nedlagt paaSYDERØERNE af HERTHIOF,og sang en Vise om ham, hvorihun glædede sig over, at denyngste af hendes Sønner førstvar kommen til ODIN. Dahendes Mand REGNER paa engrum Maade var blevenhenrettet af den EngelskeKONGE ELLA, (see Regner!)lod hun ved den berømte Skald,BRAGE DEN GAMLE, opsetteen meget skiøn Sang om ham,som endnu haves, og efter hendekaldtes KRAKEMAAL, somman urettelig har tillagtREGNER selv. ASLAUG vartillige en stor Elsker af Digte ogDigtekonst, som hun selv medHeld skal have øvet.


60 of 692 16-06-2013 04:09

ASMUND,en Søn af KONG SVIBDAGER,regierede i ØSTGOTHLAND, ogslægtede sin tappre Fader paa.Hvorledes han i Strid modKONG HADDING mistede førstsin Søn HENRIK, og derefter siteget Liv. See HADDING!

ASMUND,en Søn af KONG ALF iHEDEMARKEN, blev eengangpaa Jagt, da han alt for hidsigforfulgde Dyrene forvildet,maatte længe løbe vildsomomkring paa Fieldene, mistedebaade Hest og Klæder, og maattemøisommelig opholde sit Livmed Jord–Svampe og Nødder.Endelig kom han til KONGBIØRNs Hof i VIKEN. Dennehavde en Søn, ASVIT, somASMUND snart blev fortroeligog gik i Fostbrøderlaug med, ogda ASVIT døde, lod han sig afKierlighed til sin Ven levendenedhidse i hans Gravi med faaLevnetsmidler. Men kort efterkom den døde ASVIT til Live.ASMUND maatte stride medham, og blev af ham ildemedhandlet, han gav ham mangeSkrammer og afrev hans eeneØre. Endelig kom den DanskeKONG FRODE 7 tilligemedERIK DEN VELTALENDE medderes Armee i disse Egne. I denTanke, at finde Skatte i Graven,aabnede de den, og nedhidsedeen Mand i en Kurv. Dette


61 of 692 16-06-2013 04:09

Redning–Øieblik forsømdeASMUND ikke, rev dennedhidsede Mand af Kurven,kom til alles Bestyrtelse blodigog forkradset op, ogforskrækkede i Førstningen alle;men, da han fortalde sinSkiebne, og hvorledes handaglig maatte tumle sig medDraugen, som han endelig, for atfaae Fred, havde hugget Hovedetaf, og slaaet Kroppen fast tilJorden med en Pæl, opvakde hanMedynk, saa de glædede sigover at have frelst ham fraDøden.

ASMUND,Konge i THRONHIEM. SeeFRIEDLER 3!

ASTA,en Datter af LEIREKONGENFRODE 5, levede i Blodskammed sin egen Broder KONGINGEL, og havde ved ham enDatter ASTA.

ASVIT,see ASMUND!

ATISLE,see ADILS!


62 of 692 16-06-2013 04:09

ATLE BUDLESON,Konge i HUNSIGOV, og Brodertil BRYNHILLDUR, ægtedeefter SIGURD FOFFNERSBANEs Død hans EnkeGUDRUN, og for at faae hansefterladte Skatte lod paa entroløs grum og listig Maade hansSvogre GUNNAR og HOGNEunder Venskabs Skin byde tilsig, fange og henrette. SeeGUNNAR! Hans Kone fattede etuudslukkelig Had til ham forhendes Brødres Mord; oghvorledes hun med uhørtGrumhed hevnede det, see

GUDRUN!

AUDER,en Søn af NATTEN ogNAGLEFARA. See NATTEN!

AUDHRIMNER,en Kok i VALHAL, som maattedaglig til Gudernes ogEINHERIARs Bevertning kaageFlesket af GALTENSERIMNER i en PotteELDHRIMER.

AUDUMLA eller OEDUMLA,en Koe, avlet paa samme Tid ogMaade som RISEN YMER, dernævnde sig af de 4 Melkfloder,


63 of 692 16-06-2013 04:09

som fløde af hendes Yver. SeeYMER! Denne Koe levede af atslikke Riimfrosten og Saltet afSteenene. Den første Dag, denslikkede disse Steene, komderaf om AftenenMenneskehaar, den anden Daget Menneskehoved, og dentredie et deiligt stort og sterktMenneske BURE, som blevStamfader til alle Guder ogAser. See BURE!

AUGVALD,en Søn af den ROGALANSKEKONGE RUGALF, opslog sinResidents paa det efter hamkaldte AUGVALDNÆS paa ØenKARMEN, hvilket Sted tilligeer bekiendt af, at KONGHARALD HAARFAGER sidenresiderede og døde der. DenneAUGVALD foragtede ODINSLÆRE, og meenes at havebegyndt en nye, thi man finderom ham, som om flere siden, athan dyrkede en Koe, hvis Melkhavde befriet ham i adskilligeSygdomme. Da han døde, blevhan begravet i Høi tilligemedsin kiere Koe, og opkastet enGravhøi over ham, hvoraf endnusaaes Levninger i KONG OLUFTRYGVESONs Tid.

AVIONER,et af de 7 SVEVISKE FOLK,som efter TACITUS boede ved


64 of 692 16-06-2013 04:09

ØSTERSØEN, og dyrkedeHERTHA. See HERTHA! Andrehave holdt dem for et gammeltDANSK FOLK, der skal havebeboet ABO–SESSEL iJYLLAND, kaldtes ogsaaCHAIBONER, og skal havefulgt LONGOBARDERNE paaderes Toge.

AUNE eller ANI DEN

GAMLE,en Søn af JORUNDR, var Kongei UPSAL og bekiendt af sinfabelagtige Alder, og meer endhundredaarige Regiering; Hanvar viis og gudfrygtig, og offredeflittig til Guderne, som derforyndede ham. Derimod afskyedehan Krig, og blev derfor tvendeGange fordrevet af sit Rige,først af den DANSKE PRINDSFRODE, og den anden Gang afden Danske Konge OLE DENRASKE eller ALI HIINFRÆKNE. Dog kom han beggeGange efter 20 Aars Fraværelsetil rolig Besidelse af sit Rige, ogsidste Gang meest ved Hielp afden berømte STERKODDER.See ALI HIIN FRÆKNE! DaANI var 60 Aar gammelanstillede han et stort Offer, ogoffrede sin egen Søn til ODINfor at nyde et langt Liv, og fikden Forsikring at skulde leve 10aar længer for hver af sineSønner, han offrede. Dog at hanskulde kalde en Part af Landetefter Tallet af hver Søn. Da han


65 of 692 16-06-2013 04:09

paa denne Maade havde offret 7Sønner, kunde han ikke gaae, ogmaatte bæres i en Stoel. Daoffrede han sin 8de Søn ogkaldte en Deel af Landet efterham AATTENDE LAND,levede derefter 10 andre Aar, ogmaatte stedse holden Sengen.Endnu offrede han den 9 Søn,levede andre 10 Aar, men varsaa svag, at han maatte patte afet Horn, som et spæd Barn. Davilde han og ofret den 10 Søn,og kaldet UPSALALEHN efterham TIENDELAND, menSVENSKERNE satte sigderimod, saa at han maatte døeaf Ælde, hvilken Dødsmaadesiden efter ham kaldtesANISOT.

AURBODA,en Kone af BERGRISEÆT, giftmed GYMER og Moder tilFRYERs Kone den deiligeGERDUR.

AURGELME,et guddommeligt Menneske,som ALFADER skabde af enDraabe af smeltede Iisbierge.Han dræbde RISEN YMER, ogaf hans Blod, Hierne og Beenforfærdigede vore Strømme,Klipper og Jord. Derefterbyggede han STADENMIDGAARD eller ASGAARDmidt paa JORDEN, hvor SOLEN


66 of 692 16-06-2013 04:09

og MAANEN efter fuldendt Løbudhvilede sig, og overgav den til2 af ham skabte Stamforældrefor alle MENNESKER ASKURog EMBLE.

AUSTURVEG,saa kaldtes de sydøstlige Kysteraf ØSTERSØEN, og det HavAUSTUESALTR.

AYLKE,see THOR!

BALDER,eller BALDER DEN GODE, enSøn af ODIN og FRIGGA, og enaf ASERNEs 12 store Guder, vardeilig hvid og skinnende, saa aten Sort meget hvide Blomsterefter ham kaldtes BALDERSØINEBRYNE. Han var tilligevelskabt og meget yndet baadeaf Guder og Mennesker. Denne


67 of 692 16-06-2013 04:09

godmodige smukke ogvelgiørende Gud boede iHIMLEN paa BREIDABLIK, etSted, som aldrig nogen Ondskabeller Forbandelse hvilede paa,hvor intet ureent fandtes, og ihvis Støtter vare Runer, somendog kunde opvække de Døde.Da han eengang havde drømt, athans Liv var i stor Fare, giordeModeren FRIGGA sig storUmage for at sikre samme, ogtog derfor en Eed af alt iNaturen, at intet skulde skadeham. Dog forglemde hun et ungtnysplantet Træe Østen forVALHAL, som hun for detsRinghed foragtede. Heraf blevBALDUR saa hug– og skudfrie,at Guderne endog i deresForsamlinger morede sig med atkaste, hugge, og stikke paa hammed allehaande Ting, og blevdette anseet som en stor Ære,man giorde ham. Kuns den ondeLOKE alleene misundteBALDERs Fortrin, og for atfordærve ham gik forklædt somen gammel Kierling til FRIGGA,der under deres Samtale spurgdehende, om hun vidste GudernesTidsfordriv i VALHAL. Denforklædte Kone svarede: hunhavde hørt, at de moerede sigmed at kaste allehaande Rageriepaa BALDER. FRIGGA fortaldehende da, at det skeedte udenhans mindste Fare, fordi hun vedEed havde forpligtet alt iNaturen til ikke at skade ham,og at det kun var et eenestenyplantet Træe Østen forVALHALLA, kaldet


68 of 692 16-06-2013 04:09

MISTILTEIN, som hun havdeforglemt, men det var og saalille, at det umuligt kunde skadeham. Glad over nu at vide etMiddel til BALDERs Undergangpakkede LOKE sig, rykkede detomtalte Træe op med Rod, ogbegav sig dermed i GudernesForsamling, gav sig der i Kastmed den blind, men overmaadestærke GUD HØDER, ogspugde: om han ikke og vildeære BALDER med at kastenoget paa ham: Denneundskyldte sig med sinBlindhed, og at han intet havdeat kaste med. Straks havdeLOKE Træet ved Haanden, ogstyrede efter Løvte hans Haandsaa vel, at det blev hans Bane.Hans Fald forskrækkedeGuderne. De faldt i dyb Sorg,der betog dem Kræfter og Mæle,især hans Fader ODIN. Dehavde meer end gierne strakshevnet hans Fald, men tordeikke ifor Stedets Hellighed. Deførde derpaa hans Legeme tilStranden. HRINGHORNE heddeBALDERs Skib. Det vilde deskyde frem, og brænde ham i,men kunde ikke rokke det afStedet. De sendte da Bud tilJOTUNHEIM efter en Hekskaldet HIROKINN, som til detteArbeide kom ridende paa en Ulvmed et Bidsel af Slanger iMunden. Da hun steeg af, satteODIN 4 Bersærker til at styreden, men den var saa sterk, at defor at holde den maatte leggeden paa Ryggen, medens hunskiød Skibet ud, hvilket hun


69 of 692 16-06-2013 04:09

giorde med saadan Fart, at Ildenfløi af Kiølen, og Landetbævede derved. THOR, enafsagt Fiende af alle Kæmper,vilde da betalt hendeArbeidslønnen Med et Slag afsin Hammer, om ikke de andreGuder havde afholdt ham derfra.Dette Skib brugde de i Stedenfor et Baal, og deri brændteBALDERs Legem tillige medhans tro Kone NANNA og hansHest. Ved denne Begravelsevare tilstede ODIN, FRIGGA,VALKYRIERNE og ODINSRAVNE. FREYA kom kiørendedertil i sin Vogn med GaltenGULLINBUSTE, og FREYA ien med 2 Katte for. Desuden varder en stor MængdeBIERGRISER ogHRIMTHUSSER overværende.Alle Guder ærede BALDERsGrav ved at kaste noget deri.ODIN kastede sin berømtekonstige Ring DRUPNER (seeDrupner!) derned. THORVIEDE ILDEN MED SINHAMMER, OG DA DVERGENLITUR iust løb ved hansFødder, sparkede ham i Ilden,saa han brændte med. FRIGGAlod derefter bekiendtgiøre, athvo der vilde reise tilHELVEDET at lede efterBALDER og byde DØDENSGUDINDE HEL Løsepenge forham, skulde derved erholdehendes fortrinlige Yndest. HansBroder HERMODER paatog sigÆrendet, reed ned tilHELVEDE paa ODINS HestSLEIPNER, fandt BALDER der


70 of 692 16-06-2013 04:09

siddende i Høisædet, ogforlangede hans Befrielse. HELvilde viide, om han var saaalmindelig elsket, som derforegaves, og svarede derfor, athun kuns vilde løsgive ham paadet eeneste Vilkaar, om alt iNaturen, levende og livløstbegræd hans Død, men fandteskuns een, som vægrede sig,skulde han bliv. Balder ledtederpaa HERMODER ud ogmedgav ham sin Ring at bringeODIN til en Almindelse. HansKone NANNA medgav ham oget Erindrings Tegn til FRIGGA.Guderne sendte da Bud overheele Verden. og paabød enalmindelig Sorg til hansBefrielse. Alt fandtes villigt, ogsørgede af Hiertet. Kun HeksenTHOK alleene, som man troede,at LOKE havde omskabt sig til,svarede: at hun kun med tørreØine vilde begræde ham, og veddenne Vægring foraarsagedehans Tab for bestandig. Dettehevnede Guderne siden grusomtpaa LOKE. (See Loke!) Skiøndt BALDER saaledesmaatte blive i HELVEDE,skulde han dog vedRAGNAROKR befries,overlevede de andre Guder,komme til Gudernes forrigeOpholdssted i Sletten IDA,blive der forliigt med sinBanemand HØDER, og leve deri Selskab med ham og deoverblevne Guder VIDAR,VALE, MODE og MAGNE. Man har Aarsag til at troe, atde gamle ved BALDER har


71 of 692 16-06-2013 04:09

forstaaet Solens Glands. HansGuddom var i stor Anseelse isærdyrkedes i NORGE i denberømte prægtige Tempel vedBALDERSHAGE.

BALDER,en Søn af den SAXISKE ODINeller HUGLEIK, var deilig,vennesæl, tapper og en storKrigsmand. Ved en Hændelsesaae han eengang denRINGARIGSKE KONGEGEVARs eller JØFURs deiligeDotter NANNA, da hun badedesig. Hendes overordentligeSkiønhed opflammede ham, saahan aldrig indtil sin Død kundeafsige denne Elskov. Doghaabede han forgieves. Hunforetrak ham HOTHERHOTHEBRODs Søn, Konge iELLÆM SYSSEL i JYLLAND,som var opdraget med hende, ogefterat have i en Skov mødtVALKYRIERNE, og af demfaaet en Kiole, ingen Vaabenkunde bide paa, ved sinHiemkomst begierede NANNAaf hendes Fader, som dog afFrygt for BALDER ikke turdelove ham hende. Det var iBALDERs Øde, at han ikkekunde dræbes uden vedVildmanden MIMRINGs Sværd.Dette bemægtigede HOTHERsig efter GEVARs Raad (seeMimring!) og derpaa bekrigedeODIN og hans Søn BALDER,som af sin Fader var sat til at


72 of 692 16-06-2013 04:09

regiere SIELLAND. DaBALDER derefter fik at vide, atHOTHER var forreist tilBIARMELAND at frie for sinVen HELGE, drog han med enHær ind i JØFURS LANDE, ogbegierede hans Dotter. Faderenhenstillede det til NANNA selv,men hun afslog hans Haanduagtet al anvendt Veltalenhed ogSødhed, under Paaskud, at hun,som var af JOTE–ÆT, var forringe til at giftes med enHalvgud. Imidlertid komHOTHER tilbage, overfaldt iFølge med den SAXISKEKONGE GELDER og HELGEBALDER, overvandt ham,uagtet han blev hiulpet baade afODIN og THOR, og fordærvedehans Flaade ved et Sted, somderefter til Erindring om Slagetkaldtes BALDERS HAVN.Derefter holdt han til BALDERsstore Sorg Bryllup medNANNA. Dette gav anledning tilen nye Krig. Begge Rivalersamlede alle deres Kræfter, ogholdt et Slag, hvori HOTHERfuldkommen blev overvundet,og maatte flye til GEVAR.Under dette Slag plagedesBalders Hær meget af Tørst. Daopvæltede af Jorden en Brønd,som de lædskede sig paa, ogkaldes til Erindring endnu enBye i Nærheden af ROSKILDEderefter BALDERS BRØND.Dog denne Seier giorde derforikke BALDER lykkeligere. EnGeist i NANNAs Skikkelsesvævede ham for Øine hver Nat,og han blev af denne heftige


73 of 692 16-06-2013 04:09

utilfredsstillelige Lidenskab saaudmattet, at han maatte bæres ien Stol eller kiøre paa en Vognmed 2 Heste for. Noget efterovervandt han atter HOTHER,og fordrev ham til JYLLAND.Her mødte HOTHER atter paasine eensomme VandringerValkyrierne, blev af demopmuntret til en nye Krig modBALDER, og fik Løvte omSeier, ifald han kunde bemestresig en vis sød SPIISE, som afnogle Jomfruer tillavedes forBALDER. Han drog da modBALDER, bemægtigede sig enNat, da han eene var gaaet ud forat bespeide BALDERs Hær, denunderfulde SPIISE. (see

Hother!) Paa Hiemveien mødtehan BALDER, der var gaaet ud isamme Ærende. Det kom tilStrid, og BALDER blev dødeligsaaret. Tilfældet opvakde storGlæde i HOTHERS LEIR, mendes større Sorg i BALDERS.Denne vilde dog ikke døe somen Nidding, og for at døe paaÆrens Bane som Helt, leveredeHOTHER Dagen efter et Slag,som han uagtet sine Saarbivaanede i en Bærestol. nattenefter aabenbaredes DØDENSGUDINDE HEL sig for ham, ogfortalde, at hun Dagen eftervilde nyde hans Selskab. Handøde ogsaa Dagen efter, og blevaf Krigshæren Kongeligbegraven i en Høi ikke langt fraBALDERS BRØND mellemROSKILD og KIØBENHAVN.Denne BALDER skal haveresideret uden for LEIRE I


74 of 692 16-06-2013 04:09

SIELLAND, og der haveoprettet Guds– ogOffertienesten paa en forhenubrugelig Maade. Vor storeEVALD har i de nyere Tiderforæviget baade sig og ham vedsin BALDERS DØD. BALDERSKONE var RUNE, som med hamlevede paa TUNE ei langt fraROSKILD. BALLERUP iSielland troes og at skylde hamsit Navn.

BARDER,et Slags Præster eller Duiderhos de gamle Tydske, vare ogbekiendte som Digtere.

BARRI,en Søn af ARNGRIM ogEYVORA. See Arngrim og

Angantyr!

BAUDVILD,see Vaulund!

BAUGE,en Kæmpe, Broder til RIISENSUTTUNG, der eiede denfortryllede poetiske Drik, somDvergene havde tillavet afKVASERS BLOD. (See

Kvaser!) Denne Drik fik ODINLyst til, kom en Dag forklædt til


75 of 692 16-06-2013 04:09

BAUGEs 9 Arbeidskarle, somhostede, og tilbød sig at hvessederes Høeleer. De toge medGlæde mod Tilbudet, og ODINgjorde dem saa skarpe, at de allefik Lyst til Hvessesteenen.Denne kastede ODIN da i Gramsmellem dem. De kom til at rivesom den, og i Striden dræbde allehverandre med Leerne. Nogetefter kom BAUGE mod ham,spurgde om hans Navn, ogjamrede sig meget for sineHøstfolk. ODIN kaldte sig daBOLVERK og tilbød sig at giøreBAUGE ligesaa meget Arbeid,som hans 9 Karle Sommerenover, ifald han til Arbeidslønvilde love at forskaffe ham enSlurk af ovenmældte Drik.BAUGE indgik Akkorden, ogden foregivne BOLVERKarbeidede hos ham selv lige saameget som 9 Karle og ved densEnde fordrede sin Betaling.Først foreslog han ham atforsøge med det gode, om dekunde faae noget deraf; BAUGEdrog da med ham til Broderen,som reent ud afslog deresBegiering, saa de maatte dragebeskiemmet bort. Derpaa begavede sig begge til Klippen, hvorDrikken var forvaret inde hosSUTTUNGs Dotter GUNLØD,som der var indsluttet. Herfremdrog BOLVERK et Boerkaldet RATE, og bad BAUGE atbore et Hul i Bierget med, omdet var skarpt. BAUGE vildegierne svige den forklædteODIN, og, da han havde boretlit, sagde: at nu var der Hul


76 of 692 16-06-2013 04:09

heelt igiennem, men da ODINblæsde i Hullet, fløi Spaanerneham i Ansigtet. Heraf mærkedehan BAUGEs List, befalede hamat bore paa nye, og, da han atterblæsde i Hullet, og Spaanerneblev derinde, saa han kundemærke det var gaaet igiennem,forvandlede han sig til en Orm,og krøb ind. Da vilde BAUGEgiøre det af med eet, og iagedeBoeret ind efter ham. Dog slapODIN uskat ind. Hvorledes handerefter bemægtigede sig heeleDrikken, see Suttung!

BAUGGERDA,en Dotter af STERKODDER ogALFHILD, blev gift med GRIM.See Sterkodder!

BAULTHORN,eller BERGTHOR en Kæmpe,var Fader til BELSTA.

BAUTASTENE,kaldtes i NORDEN de Steene,som lagdes over Døde MændsGravhøie. Dog beviistes denneÆre kun udmærkede og berømteHelte. ODIN skal først haveindført denne Skik i NORDEN.De findes imellem medudskaarne Figurer af Mennesker,Dyr og Uhyrer, sieldnere medRUNER. Det sidste Slags have


77 of 692 16-06-2013 04:09

dog nogle troet, at være fraKristendommens Tid.

BEITER,en Søn af Norske ErobrerGORE, fik efter Faderens Døden stor Deel af hans Lande. IFølge den Aftale, der varmellem GORE og hans BroderNOR, skulde den første kunhave Herredømmet over Øerneved de NORSKE KYSTER, ogalt det faste Land tilfalde NOR.Dog BEITER for at eludereAkkorden lod trække sit Skib,ELLIDA, over Land, ogtilegnede sig derved en storDeel af det faste Land i NORGEVesten for NAUMUDAL, hvorhan blev en berømt Høvding.Han efterlod sig to SønnerGLANIR og GILSE ellerGYLFE.

BELA,see Freya!

BELSTA,en Dotter af RisenBAULTHORN ellerBERGTHOR, blev gift medBUREs Søn BOR, og ved hamModer til ODIN, VE, ogVELIR. (See Bor!) Hun kaldesog BEYZLA.


78 of 692 16-06-2013 04:09

BERGELMER,en HRIMTHUSSE, den eenesteaf dem alle, som paa et Skibmed sin Familie undgik Døden iden almindelige Oversvømmelseaf den dræbte Rise YMERsBlod, og fra ham nedstammedesiden alle øvrigeHRIMTHUSSER.

BERSÆRKER,saa kaldtes i NORDEN en SortSTRIDSKIEMPER, som klædtei Dyrehuder droge omkring ogøvede Vold. Jomfrueburene isærvare usikkre for dem, og detsmukke Kiøn fandt dem kunsielden den ædelmodigeBeskyttelse, som udmærkededen seenere Alders vandrendeRiddere. Nogle vare dog mereædeltænkende. En rasendeTapperhed var det, der meestudmærkede dem. De skyedehverken Død eller Farer. Naarderes Mod opvakdes, og ingenFiende var for Haanden bleve deligesom rasende, beed iSkioldene, hvinede, huggede iJorden, og vel undertidensaarede uskyldige. Kongerne,især de mægtigere, underholdtsædvanlig et Antal ved deresHof til deres Persons Sikkerhed,og for stedse at have dem vedHaanden til Strid. Kun sieldenhar man Eksempler paa at debrøde deres Troskab. De lode


79 of 692 16-06-2013 04:09

sig endog ofte dræbe med deresHerrer, og gik leende i Døden.Efter dem kaldtes StridBERSÆRKELEEG.

BESSE eller BESSUS,den Danske PRINDS GRAMstro Medfølger paa hans Toge.Til Belønning for hans Troskabgav GRAM ham sin FosterfadersROARs Dotter, som han havdevære gift med. See mere ved

Gram!

BEYGVIR,see Bygvir!

BEYLA,gift med BYGVIR, var medASERNE TIL GIEST HOSÆGER, og kom der som deandre Guder i Trætte medLOKE. See Loke!

BEYZLA,see Belsta!

BIARKE,hvis rette Navn var BODVAR,EN SØN AF DEN NORSKEPRINDS BJØRN og BERA blev


80 of 692 16-06-2013 04:09

opfødt hos sin Broder, THORERHUNDFOT, Jarl iHALOGALAND. Der ihielsloghan Kæmpen BIARKMAR ogfratog ham sit kostelige Sværd,LAUFAR. Dette skedte paa enØe, som deraf kaldtesBIARKØE, og BODVAR selvfik af denne Handling det NavnBIARKE, under hvilket hansiden blev meget bekiendt. Hanreiste derefter ud at forsøge sinLykke i Verden, og søgde til denfor sin Gavmildhed ogÆdelmodighed saa almindeligroste LEIRE KONGE ROLFKRAKE, som antog ham blantsine Hofmænd. De Tiders groveSæder medførde, at Kæmperneved dette Hof for Tidsfordrivkastede KNOGE OG BEENISÆR PAA DEM, SOM DEIKKE KUNDE LIDE. HOTT, ogen Bondesøn, maatte ofteudstaae denne Spot. Til hansLykke antog BIARKE sig ham,og for at hevne den hamtilføiede Fornærmelse hug etOksebeen paa en af denærværende Kæmper medsaadan Styrke, at Hovedetdreiede sig om, saa Ansigtetkom til at sidde i Nakken, og detblev hans Død. ROLF var saabillig, at han ikke straffede hamderfor, men blot tog Bøder forDrabet, og gav ham den dræbtesPlads, som han dog kun modtogpaa Vilkaar, at HOTT fik Pladsved Siden af ham. Denne sidstevar frygtsom og uduelig; menBIARKE dannede ham tilKriger, dræbde en stor Biørn,


81 of 692 16-06-2013 04:09

lod ham drikke af hans Blod, oggiorde ham derved saa kiek, athan af ROLF fik det Øgenavnden HUPPRUDE (Høimodige)og HIALTE (Helt) under hvilketsidste Navn han derefter blevmeget berømt. (See Hialte!)

ROLF havde 12 Kæmper allegraahaarede og Jernklædte, sompleiede at drage ud paa Eventyr,kom ved Juletid hiem, nedlagdederes Bytte for ham og spurgdeham, og alle tilstædeværende,om de kiendte nogen deresLiige? ROLF svarede dem altidhøflig, at han kiendte ingenkiekkere; men da de førsteJuleaften kom til BIARKE medsamme Spørgsmaal, tog hanSpørgeren ved Armen, og hugham med saadan Styrke modGulvet, at hver Been knagede iham. HIALTE giorde det sammeved en anden. ROLF selv maattestifte Fred mellem demsaaledes, at de maatte erkiendeBIARKE og HIALTE forOvermand, og fik BIARKE veddenne Leilighed Plads nest efterKongen paa høire Haand. NogenTid efter høstede BIARKEbehageligere Laurbær ved atbefrie KONG ROLFs SysterRUTA fra en hende og Broderubehagelig Brudgom, AGNAR,INGELs Søn. ROLF lovede den,der vilde stride med denneberømte Kriger, sin Syster tilÆgte, og BIARKE var deneeneste der kunde paatage sigdenne Dyst, som han efterSAXE skal have givetAnledning til paa AGNARs


82 of 692 16-06-2013 04:09

Bryllupsaften ved at dræbe medet Oksebeen en af dem, derhavde kastet KNOGE paaHIALTE, over hvilkenFornærmelse modBryllupsfesten Brudgommenudfordrede ham. Man mødtes tilKampen, og trættedes længe om,hvo der skulde give det førsteHug. Endelig blev denne Æretilkiendt AGNAR, fordi han varaf Kongeæt. Han hug da medmegen Styrke til BIARKE, saahan kløvede hans Hielm, ogsaarede ham let i Hovedet,hvorved hans eget SværdHITHING gik itu. Da satteBIARKE sin Fod mod enTræestub, og hug med sit tydskeSværd SNYRTIR til AGNAR,saa han giennemskar hansvenstre Side, og afhug hanshøire Been. Til Belønning fikhan efter Løvte PRINSESSERUTA til ægte. Derpaa reistehan til NORGE at hevne sig paasin Faders Stedmoder HVIT,overvandt hende lod hendeslæbe om i en Sæk, og sloghende til døde (See Hvit!).Derefter giftede han sin ModerBERA med ULFSBEITURJARL. Paa dette Norske Togdræbde han og KæmpenJARNBARD, som havdeomkommet hans Broder ELGFRODE. Efterat have regieret enkort Tid over UPLAND INORGE reiste han tilbage tilROLF, og hialp derpaa iForeening med ROLFs øvrigeKæmper den Svenske KONGEADILS mod den Norske


83 of 692 16-06-2013 04:09

KONGE ALI paa OPLAND. Fordenne Hielp, lovede den førstedem i Belønning, om de fikSeier, hver 3 Pund Guld, og 3kostbare Klenodier til deresKonge. Et Slag paa den tilfrosneVÆNER–SØE, hvori ALI faldtgav dem Ret til den belovedeBelønning. De forlangede da tilderes Konge den faldne ALIsHielm HILDESVIN, BrynienFREDSLEIF, og RingenSVIAGRIS, som ADILS havdeefter sine Forfædre. Ikke alleenedette undslog ADILS sig for,men nægtede dem endoggandske den belovede Løn,hvorfor de droge forbittredehiem til ROLF, og ophidsedeham at giøre et Tog tilSVERRIG som BIARKE fulgdedem paa. Da de vare komne tilUPSAL, lod BIARKE Hestenesette ind i Stalden, og befaldede Svenske nøie at passe deresHaler og Maner, at de ikke bleveureene eller kom i ulave, hvilketfortrød de Svenske saa haardt, atde afskar dem alle Haler ogManer. Hvorledes BIARKEundslap herefter med ROLF, seeRolf! Al den Naade, BIARKEnød hos Kongen betalede hanmed uforfærdet Tapperhed ogTroskab, saa han satte Livet tilmed ham den NOT, han blevoverfaldet af HIORTVAR, ogfandtes hans Legeme liggendeved den faldne Konges Hoved,legesom de andre Kæmpersomkring ham. BIARKE synesligesom ROLF KRAKE, at haveforagtet Guderne og kun forladt


84 of 692 16-06-2013 04:09

sig paa sin egen Tapperhed ogStyrke, hvorfor han og indføres iden efter ham kaldte prægtigeSang BIARKEMAAL at haveLyst til at dræbe ODIN selv.Han skal og have været en godSkald, og har Alderdommenlevnet Stykker, som holdes forhans Arbeide.

Fabelen har digtet om denneBIARKE, at hans StedmoderHVIT slog ham med enUlvehanske, og forvandlede hamtil en Biørn, hans BroderTHORER til en Hund, ogFRODE til et Elsdyr, og at hanpaatog sig denne Skikkelse omNatten i Striden modHIORTVAR, og gavnede dervedROLF mere end 5 af hansKæmper, men da han derefterblev ved HIALTE udkaldet,kunde han ikke mere paatage sigdenne Biørne–Ham, og faldt.Ligeledes, at der hver Juleaftenkom tre Aar i Rad til KONGROLFS HOF I LEIRE etgræsseligt Trold–Dyr medVinger, som intet Vaaben kundebide paa, og at det var det, somBIARKE slog ihiel, og lodHIALTE drikke Blodet og ædeHiertet af. Om hanssympathetiske Blodblanden medsin Broder ELG FRODE, seeElg Frode! Hans Gave, ATGIØRE VERS, naar han vilde,skal han have faaet ved at drikkeMød af sin FostermodersGREPPAs Horn, at hans Sværdkunde ikke uddrages, førrnd hanhavde qvædet en Vise o.m.


85 of 692 16-06-2013 04:09

BIARMELAND,et stort og blomstrendeKongerige norden forJOTUNHEIM omkringGANDVIKEN (det hvide Hav)og DVINA, hvor nu omstunderdet PERMISKE,ARKANGELSKE og en Deel afdet RUSSISKE LAPLAND er,grændsede mod Vesten tilYMISLAND, mod Østen tilRISALAND. Til dette Landgiorde vore Forfædre uphørligSøerøvertoge for at erholde detsrige Kostbarheder. DetsIndbyggere BIARMERNE troesat have havt en fra ASERNEforskiellig Religion, uagtet dedog dyrkede THOR og andrederes Guder. De vare af FinskHerkomst, og som alle FINNERudraabte før store Troldmænd,hvilken Overtroe om Finnernehar vedligeholdt sig endog tilvore Tider.

BIARTMAR,Jarl over ALDEIGUBORG,giftede sin Dotter SVAFA medARNGRIMs Søn den bekiendteANGANTYR, som efterlodhende frugtsommelig hosFaderen; da han med sine 11Brødre reiste til SAMSØE tilStrid mod HIALMAR HIINHUGPRUDE og ORVAROD, ogfaldt der. SVAFA fødde derefter


86 of 692 16-06-2013 04:09

en dotter den berømteHERVOR, som BIARTMARJARL opfostrede. See Hervor!

BIFROST,(Regnbuen) var efter Fabelen enBroe bygget af Guderne, som destedse maatte passere paa deresReiser fra HIMMELEN tilJORDEN. Paa den havde deanvendt utroligt Arbeide ogmere Flid end paa noget andet.Den havde 3 forskielligeCulører, en overordentligStyrke, og dens øverste røde Lagvar den klare Ild for at forhindreRISERNE over den at bestormeHIMLEN. Dog uagtet al densStyrke og dens underfuldeVogter HEIMDALsAarvaagenhed (see Heimdal!)

skulde den ved GudernesTuskmørke sønderslaaes afMUSPELs Sønner, som underSURTURs Anførsel skulde overden bryde ind i HIMLEN, ogødelægge Guder, Verden og alt.

BIKKE,en søn af LIFLANDSKPRINDS, gav sig i Tieneste hosden grusomme SKAANSKEKONGE JARMERIK ellerJORMUNREKUR, indhykledesig der ved Smigrerie ogØientieneste, vandt hans fuldeGunst, og forledede ham tilmange Grusomheder. Da denne


87 of 692 16-06-2013 04:09

Konge havde sendt ham med sineeneste Søn RANDVER at friefor sig til den REIDGOTHISKEKONGE JONAKURs Dotter dendeilige SVANHVIDE ellerSVANHILDE, indbildte hanKongen ved Hjemkomsten, atPRINDSEN RANDVER havdelevet i for stor fortrolighed medSVANHVIDE, og dervedforførde Kongen til at ladedenne sin ulykkelige Søn hænge,og Prindsessen trædes ihiel afHeste. Endelig kronede han sineOndskaber ved at forraadeJARMERIK selv til hendesBrødre HAMDER og SORLE.See Jamerik!

BIL,en Søn af HVIDFINNUR ogBroder til HIUKE; da han medsin Broder hentede Vand afBrønden BYRGER og har detpaa Akslene i en Saa (maal forflydende varer) SÆGER paa enStang SIMUL, bleve debortførte af MAANEN, ogmaatte siden stedse følge den isit Løb. See Maanen!

BILA,en Kæmpe, som FREYR kom iStrid med, og i Mangel af sitSværd dræbde med enHiortetakke. See Freyr!


88 of 692 16-06-2013 04:09

BILEISTUR,en Søn af Risen FORBAUTE ogHeksen LAUFEIA, var Brodertil LOKE LAUFEIASON.

BILSKERMER,et Slot i TRUDVANGER, detstørste i Verden, havde 540Sale, og var Guden THORsResidents.

BILVISE,see Bolvise!

BIØRN og hans 11 Brødre.See Halfdan 1 og Fridlev 3!

BIØRN,see Illauge Grydarfostre!

BISLID,see Alfader!

BLAAMÆND, eller

BLAKMANNERhave en Deel urigtig antaget forMORER FRA AFRIKA; thi veddette Navn forstode de gamle


89 of 692 16-06-2013 04:09

Indbyggerne i BLEKING.

BLOTMADR eller

BLOTMANN,kaldtes de, der anstillede ellerforestode OFFERFESTE, hvorman blottede, : offrede levendeDyr, ofte Mennesker, hvor afOffringerne selv kaldtes BLOT,som THORABLOT, DISABLOTo. f.

BODN,see Fialdar!

BØL,see Vale eller Vile!

BØKI,en Søn af KONG HODBROD,dræbde sin egen fader, og blevderved Konge over ANGLERNEi ELLÆM og BARVITHSYSLER, en riig, mægtig oggierrig Fyrste, var gift medLEIREKONGEN INGELsDotter, og for at hevne sinSvigerfader, som var blevenomkommet af ROE og HELGE,drog mod den sidste med en storHær. De mødtes vedVANDFULD i JYLLAND.HELGE anstillede sig da, somhan var bange, forskandsede sig,


90 of 692 16-06-2013 04:09

veeg endog tilbage, og lokkedederved ANGLERNE efter sigind i Landet, men overfaldt demkort efter paa GUDUM HEEDEved ANGLAMS MOSE. I detteSlag faldt BØKI, og blevbegraven i en Høi ved Veienover Mosen, som endnu kaldesANGLAMS HØI.

BØR, eller BORE,en Søn af BURE, giftede sigmed BEYZLA eller BELSTA,en Dotter af RisenBAULTHORN, og avlede medhende 3 Sønner, ODIN, VE ogVULE. Hans Afkom levede ibestandigt Fiendskab medHRIMTHUSSERNE ogMUSPELS SØNNER.

BØRBØR,under dette Navn dyrkedeGOTHERNE deres forgudedehos de sydligere Nationer, underNavn af BYRIBISTEs bekiendteKonge, og denne BØRBØRsNavn skal ODIN ved sinAnkomst til NORDEN haveantaget.

BOLVERK,see Bauge og Odin!


91 of 692 16-06-2013 04:09

BOLVISE og BILVISE,to Brødre, begge KONGSIGARs Raadgivere, og skiøndtblinde bekiendte for deresForstand og Viisdom. Dog varede deri høist ulige, at den førstebrugde sine Indsigter til at stifteueenighed og Fiendskab endogimellem de bedste Venner, menden sidste bestræbede sig altidfor at forlige og tillintetgiøreFolkets Uvenskaber. Da KONGSIGAR havde overrasket sineSønners Banemand, den berømteHAGBARTH i en KierlighedsHandel med sin Dotter,BILVISE raadede at svare denneunge Mand, forlige sig med ham,og betjene sig af hans tappreArm til Fædrelandets Bedste,ophidsede BOLVISE derimodKongens Vrede, og dervedbefordrede HAGBARTs Død.See Hagbarth!

BORGHILD,see Sigmund Volsung!

BRAGA,de gamles GUD FORVIISDOM, VELTALENHED ogDIGTEKONST; Runer vareudgravede paa hans Tunge. Hanvar gift med GUDINDENIDUNA, som bevogtedeGudernes foryngende Æbler. DaÆGER besøgde ASERNE iASGAARD, blev han af ODIN


92 of 692 16-06-2013 04:09

sat ved Siden af deres Giest, ogunderholdt ham med en DeelFortællinger om Guderne ogderes Bedrivter. Ligeledes varhan med Guderne til Gienbesøghos ÆGER, hvor han var denførste, som forstrede LOKE, atGuderne ikke vilde tage ham tilBords med sig. Derforeudelukkede LOKE ham og, dahan ved det første Bæger, somrakdes ham, hilsede alle ASERog ASYNIER. BRAGA, somkiendte hans Sindelag, tilbødham da en hest og et Sværd, hvishan over Borde vilde holde sigstille og ikke forstyrreGiestebudets Glæder. MenLOKE svarede ham, at han velaldrig fik enten Hest ellerArmbaand, og forekastede ham,at han var den frygtagtigste ogmindst krigsvante blant alleASER og ALFER, som vare der.Hvorpaa BRAGA sagde: at,dersom de vare uden for Salen,som han ikke turde vanhellige,skulde han betale ham for hansLøgn, og bære hans Hoved i sinHaand. Dog svarede LOKE hamkun haanlig og kort, og komtilsidst i Klammerie med alleGuderne. (see Loke!) Hanholdtes i stor Ære og sattes afnogle straks efter ODIN. Ja!man har endog Aarsag at troe, athans Dyrkelse har været ældreend ODINs. Digtere kaldtesefter ham BRAGAMADUR.BRAGEBÆGERE og et SortDigte kaldte BRAGUR haveNavn af ham. Han kaldes ogASABRAGR.


93 of 692 16-06-2013 04:09

BRAMI og BRANI,Sønner af ARNGRIM ogEYVARA faldt med deresBrødre i en Kamp paaSAMSØE. See Arngrim og

Angantyr!

BREIDABLIK,et yndigt og prægtigt Slot iHIMLEN, HVORPAA INTETONDT ELLER FORBANDELSEHVILEDE. DER FANDTESINTET UREENT. PAA DETSSTØTTER VAREINDGRAVNE RUNER SAAKRAFTIGE, AT MAN ENDOGVED DEM KUNDE OPVÆKKEDØDE. DET VAR RESIDENTSFOR ODINs Søn BALDERDEN GODE.

BRIMER,en Drikkesal paa OKOLM,skulde først blive til efterRAGNAROKR og tiene deoverblevne Guder og Salige tilOpholdsted.

BROCKUR,en konstig Dverg iSVARTALFHEIM. DaDvergene IVALLDEs Sønnerhavde for LOKE giort Guldhaar


94 of 692 16-06-2013 04:09

til Gudinden SIFF, der voksdepaa hendes Hoved som naturligeHaar, Skibet SKIDBLADNER,og Sværdet GUGNER, væddedeLOKE om sit Hoved med al sinKonst forfærdige 3 saa kostbareKonststykker. BROCKURvedtog Veddemaalet, og hialpsin Broder EITRI at smeddeSvinet GULLINBUSTE, RingenDRUPNER, af hvilken hver Natdryppede 9 andre, og HammerenMIØLLNER, der nedslog alt, ogkastedes aldrig saa langt, den jokom tilbage i Eierens Haand.Med disse Sager drog handerefter til ASGAARD, at løsesit Vedde, tog der ODIN ogFREYR til Dommere, foræredeODIN Ringen, THORHammeren, og FREYR Svinet.LOKE, som ligeledes vildebestikke Dommerne, skienkedeFREYR SkibetSKIDBLADNER, ODINSværdet GUGNER, og THORGULDHAARET til hans Kone.Dog vare de ham imod, ogerkiendte MIØLLNER for detkotsbareste. I Følge denne Domvilde BROCKUR have LOKEsHoved. Denne derimod vildegive Løsepenge; men Dvergenvilde ingen Forliig, saa LOKEendelig sagde: han kunde tagesit. Dog hver Gang han grebefter LOKE, for at afskiereHovedet, var han langt borte,ved Hielp af sine underfuldeSkoe, hvormed han meget hurtigkunde løbe over Land og Vand.Endelig bad han THOR omHielp. Denne greb ham og fat;


95 of 692 16-06-2013 04:09

men da Dvergen vilde afskiereHovedet, raabde LOKE: atHovedet tilhørde ham, men ikkeHalsen. Da tog BROCKUR enKniv og Skindremme, for at syeMunden sammen paa ham, mendet lykkedes ei heller, fordiKniven var sløv. I denneForlegenhed ønskede han, athans Broder ALUR varnærværende. ALUR indfandt sigda straks, og tilsyede LOKEMunden med en Rem kaldetVARTARE, og siden den Tidvar LOKEs Mund stedse tilsyet.

BRUNA–OLD,kaldtes den Tid, da man brændtede Dødes Legemer. Denne Skikvar indført af ODIN, og varedetil KONG DAN MYKILLATI,som lod sig begrave heel ogholden i en Høi, hvilken Tidblev kaldet HOUGS OLDEN.Dog vedblev den første Skikmeget længe blandt de lavereSTÆNDER i DANMARK ogSVERRIG.

BRUNNMIGE,en THUSSE, bevogtede en fra etField i FINMARKENnedløbende Bæk, af hvilken hanforhindrede Kong HIORLEIF afHORDALANDS FOLK at tageVand, hvorfore Kongen skiød etgloende BRADSPID efter ham.Da vigede THUSSEN ind i


96 of 692 16-06-2013 04:09

Bierget, men sang tillige enVise, hvori han spaaede Kongen,at det skulde gaae hansDronning ilde, men i det sammeskiød Kongen Spiddet i hansØie, og stak det ud.

BRYNHILDUR,en Dotter af den Saxiske KongeBUDIE, var en VALKYRIE,deilig, klog og forfaren i Runerog Troldom, tapper, men tilligehevngierrig og stolt, og skalførst i Strid have overvundetKong HIALMGUNNAR, uagtetODIN havde lover ham Seier.Hendes Bolig var paaHINBARFIEL gandske forgyldtog Salen forsølvet. Der herskedestor Pragt, der gik saa vidt atman endog bredde Dækkenerunder hendes Giesters Fødder.Til dette Sted ankom denberømte Helt SIGURDFOFFNERSBANE efter at havedræbt FOFFNER, fandt hendesovende og afdrog hendesBrynie, som hun kaldteBRYNHILDUR af; thi ellers varhendes rette Navn HILLDUR.Hun vaagnede, modtog ham velog undervisde ham i megenViisdom, især Runer ogGudelære. Deres Fortroelighedgik tilsidst saa vidt, at de avledeen Dotter, ASLAUG, sammen.De skildtes derefter frahverandre. BRYNHILLDURdrog hiem, boede med sine Pigerfor sig selv, og var enten i Strid,


97 of 692 16-06-2013 04:09

eller øvede sig i Fruentimmer–Arbeide, hvori hun var en storMester. Især gav hun sig til atbordere med Guld alleSIGURDs Bedrivter, hvorledeshan dræbde Slangen FOFFNERog REIGENN, og bemægtigedesig ANDVARES SKAT. Underdette Arbeide kom SIGURDengang til hende, de fornyede daderes forrige Elskovspagt, ogsoere hverandre ubrødelig Tro,hvilken hun dog af en Drøm,som Kong GIUKES spaaedeSIGURD, at han ikke skuldeholde, men gifte sig medGUDRUN, hvilket og derefterskedte; thi da SIGURD kom frahende til Kong GINKES Hof,gav dennes DronningGRIMHILLDUR ham enElskedrik, hvorover hanforglemde sin kiereBRYNHILLDUR og ægtedeGUDRUN. (See Gudrun!) efternogen Tid kom SIGURD medsin Svoger GUNNAR, som hanvar i Fostbrødering med, tilhende, for efter sinSvigermoders, den ondeGRIMHILLDURs Tilskyndelse,at frie for ham til hende, hun lodda med sin Faders Tilladelsebrænde en stor Ild om sin Boligi HLINDALEN, og erklærede, athun aldrig skulde ægte nogenanden end den, der torde ridegiennem Ilden, og havde hervedTankerne henvendt til hendeskiere SIGURD, som hun ansaaefor den eeneste og i Verden, dertorde vove sligt. GUNNARforsøgde og dette Vovestykke


98 of 692 16-06-2013 04:09

forgieves. Dog hialp SIGURDham ud af Forlegenheden,paatog sig hans Ham, satte paasin Hest GRANE giennem Ilden,og og søgde i samme Ham nesteNat Seng med hende, men lagdei Sengen sit Sværd mellem sigog hende, under Paaskud: at detellers var hans Øde at faae sitBanesaar, og om Morgenen, dahan forlod hende, gav han hendeden berygtede Ulykkes RingANDVARA–NAUT, og fik igienen anden af hende. DenneMaade at giftes paa gefaldt dogikke BRYNHILLDUR, somerindrende sig stedse SIGURD,protesterede mod Foreeningen,saa at hun kuns tvungen adlødsin Fader, og selebrede sitBryllup med GUNNAR megethøitidelig. Ved denne Fest skalSIGURD have erindret sineforrige Løvter og fortrudt sinUtroskab. Efter Bryllupet reisdehun med sin Mand GUNNARhiem til hans Fader GIUKE. Dahun der en Dag gik ned tilFloden med SIGURDs KoneGUDRUN for at vaske deresHaar, vilde hun, da de kom iVandet ikke vaske sig i detVand, der randt af GUDRUNDsHaar, fordi dennes Mand ikkevar saa tapper som hendes. Dagik GUDRUN i Vandet, ogrosede sig af, at hendes Mandhavde dræbt FOFFNER ogREIGENN, og taget Arv efterbegge. BRYNHILLDURsvarede: at hendes Mand redderes Bryllupsaften giennemIlden om hendes Bolig, og det


99 of 692 16-06-2013 04:09

torde SIGURD ikke. Nu havdeGUDRUNs Forbittrelse ingenEnde, saa hun fortalde reent ud,hvorledes var tilgaaet, viisdehende den Ring, hun havde givetSIGURD ved Afskeden, oghvorledes han derfor havde givethende ANDVARA NAUT medTillæg: at den havde GUNNARnok ikke vovet sig at tage paaGNYTA KLIPPER. Hervedovertydedes velBRYNHILLDUR; menBedrageriet, man havde spillethende, opfordrede tillige hendesHevngierrighed. Først søgde hunat overtale GUNNAR til atdræbe SIGURD, men, da hanundskyldte sig med det Venskabog Fostbrødrelag, som var demimellem, faldt hendes Vredetilbage paa ham. Hun vildedræbe ham. For at hindre detsatte hans Broder HOGNEhende i BOLT, men GUNNARSATTE HENDE IGIEN PAAFRIE FOD. DOG VEDBLEVHUN MED SIN JAMREN,LAGDE SIG TIL SENGS, OGBLEV SAALEDES I 7 DAGELIGGENDE UDEN SPISEELLER DRIKKE. SIGURDtilbød hende endog Ægteskab;dog hun vilde kun Hævn, og fikendelig sin Mand overtalt til atudføre den ved sin BroderGUTHORM, som i denne Færdsatte Livet til med SIGURD.(See Sigurd Foffnersbane!)

SIGURD erkiendte endnu forsin Død, at denne Ulykke komfra den, der havde elsket hamsaa høit, søgde at trøste sin


100 of 692 16-06-2013 04:09

Kone GUDRUN, som i Sengenhos ham svømmede i hans Blod,og var utrøstelig.BRYNHILLDUR derimod loe,bebreidede GIUKUNGERNE, atde vare Meeneedere, og havdedræbt deres Ven og Fostbroder.Man søgde forgieves at trøstehende. Efter fuldkommet Hævn(thi hun havde og dræbtSIGURDs Søn SIGMUND); lodhun oprette et stort Baal med etTelt over farvet iMenneskeblod. Derpaa lagdesSIGURDs Liig med 2 Falke,GUTHORM og SIGMUND. Hunuddelde alt sit Guld til sinePiger, besteeg Baalet med 5Trælle og 5 Slavinder, som hunhavde medbragt fra sin Fader,lagde sig jevnsides vedSIGURDs Liig med et dragetSværd imellem dem, og lod sigopbrænde med ham. Og blevdenne Gierning efter de Tidershaarde Grundsetninger høiligroset.

BRYSINGE,Gudinden FREYAsGuldsmykke. See Freya!

BUDINER,et Folkeslag ved TANAIS;meenes at være de samme somVANER.


101 of 692 16-06-2013 04:09

BUI,en Søn af ARNGRIM ogEYVARA. See Arngrim og

Angantyr!

BURE,et deiligt stort og stærktMenneske fremkommet ved detKoen AUDUMLA slikkede enSteen. (See Audumla!) Han varFader til BORE eller BØR.

BUTHLE,en Søn af den Skaanske KongeAMUND, kom efter sin BroderSIVARD til at regiere overHALLAND, men blev igienafsat af SIVARDs SønJARMERIK.

BYGVIR eller BEYGVIRgift med BEYLA og begge iFREYRs tieneste, var og medASERNE til Giest hos ÆGER,og blandede sig der iKlammeriet med LOKE, somhan truede med, ifald han havdeFREYRs Mod, at male saa smaasom Meel, og knuse hver Leedpaa, men maatte igien taalemange Grovheder af LOKE. SeeLoke!


102 of 692 16-06-2013 04:09

BYRGER,den Brønd, som BIL og HIUKEbare Vand af, da de bleveopsnappede af MAANEN. SeeMaanen!

CARL,Fyrste over GULLAND, giftedesin Dotter med den DANSKEKONGE HARALD I SKAANE,og, da denne var dræbt af sinBroder LEIRE–KONGENFRODE 5, vilde denne vedLeilighed udforske KARL, ogspurgde ham eengang, hvo derhavde været hans SvigersønsBanemand; Hertil svaredeCARL, at han spurgde om det,han vidste meget vel. Heraftroede FRODE, at CARL havdeham mistænkt og lod ham dræbe.

CATHULLA,Konge i CARRIC THURA,friede til den ØRKNØISKEKONGE SARNOs DotterCOMALA, og kom derover iStrid med Kong FRODE ellerFROTHAL I LEIRE, som og


103 of 692 16-06-2013 04:09

friede til hende. (See Frode 3!)

CIMBRER,JYLLANDS ÆLSTEBEBOERE, af hvilke en storDeel tvungne ved en Vandflodvandrede ud i Selskab medTEUTONERNE, bekrigedeROMERNE, og bleve iITALIEN ødelagte af MARIUS.En mindre Deel af dem nedsattesig i det nordligeTYDSKLAND, hvor de endnuboede i TACITUS TID, ogmeenes at være de samme somde seenere bekiendteFRANKER. De ere uden Tvivlde samme som JOTERNE. Efterdem kaldes endnu HIMMERSYSSEL, og JYLLAND selv hosLatinske Sribenter denCIMBRISKE HALVØE(CHERSONESUS CIMBRICA).

COLLE,en af FRODE 4 Formyndere vargift med GOTVARA, og Fadertil 12 Sønner, som alle kaldtesGRIP. Hvorledes han blev dræbtaf ERIK DEN VELTALENDE,see Erik den Veltalende fra

Rennesøe!

COMALA,see Frode 3!


104 of 692 16-06-2013 04:09

CORMALO,see Hadding og Fingal!

CUCHULLIN,en IRLANDSK KONGE,krigede med Kong SVARAN, ogfangede hans Fader STARNO.Om hans Krig med SVARANsee Fingal og Svaran!

CUSO,Konge over FINNERNE ogBIARMERNE, havde en deiligDotter THORA, som denHALOGALANDSKE KONGEHELGE friede til vedGesandter, men svaredeGesandterne, at den ikke varhans Dotter værd, som ikke selvtorde komme at frie; men, daHELGE derefter kom selv iFølge af den for sin Veltalenhedberømte Danske KongeHOTHER, blev CUSO bange forderes medbragte Magt, ogstillede det i sin Dotters Vold,som rørt af HOTHERSVELTALENHED ægtede ham.


105 of 692 16-06-2013 04:09

DAG,en Søn af Kong HOGNE ogBroder til SIGRUN, somFaderen mod hendes Villiehavde lovet til HOTHBROD,uagtet hun selv havde forlovetsig med HELGE, som gav hendeLøvte om Befrielse fra hendesmodbydelige Kiereste, (See

Sigrun!) og da det herover komtil Krig mellem begge Rivaler,holdte HOGNE med sine SønnerDAG og BRAGE HOTHBRODsPartie, og hialp ham mod Folk. ISlaget faldt HODBROD og allemed ham forbundne Kongerundtagen DAG, som tog Fred afVolsungerne, og giorde demEed. Derpaa giftede HELGESIGRUN. Dog deresLyksalighed varede kun kort.DAG tænkde stedse kun paa athævne sin Fader. Til den Endegiorde han ODIN et stor Offer,og fik af ham til Laans hansSpyd, hvormed han giennemstaksin Svoger HELGE iFIOTRLUND. Derfra reed DAGtil SEFAFIELD, hvor hansSyster SIGRUN boede, og bødhende Bod for hendes Mand,men forgieves. Hun vedblev atudøse Forbandelser over ham,og døde af Sorg.


106 of 692 16-06-2013 04:09

DAG eller DANP,en Søn af den Skaanske KongeRIG 2, førde mange Krige medKong DYGVE i Upsal, en Sønaf hans Dotter DROT, mengiorde endelig Fred og Forbundmed ham, som han holdtudbrodelig til sin Død. Han vargift med den Østgothiske KongeHUMBLEs Dotter, af JOTISKHerkomst, og med hende Fadertil den berømte DANMYKILLATI.

DAG,Konge i UPSAL, en Søn af KongDYGVE, var saa viis, at hanendog forstod Fuglenes Sprog ogSkrig. Især havde han nøieKundskab om UdenlandskeSager, hvilken Kundskab hanskyldte en Spurv, som stedsebragde ham Underretning frafierne Lande. Denne elskede hanmeget høit, og, da den blevborte, offrede til sine Guder forat erfare dens Skiebne. Han fikda til Svar: at den var dræbt meden Steen ved VORVAA iJylland. Dette vilde han hevne,drog med en Armee tilJYLLAND (REIDGOTHLAND)giorde et stort Nederlag paaIndbyggerne, men blev modAftenen ved SKODSVAD skudti Hovedet, saa han faldt afHesten, og det blev hans Bane.


107 of 692 16-06-2013 04:09

DAGEN,en Søn af DELLINGUR ogNATTEN, blev med sin Modersat paa HIMLEN af ALFADER,som tillige gav ham Hest ogVogn at kiøre om JORDEN medi en vis Afstand efter NATTEN.Hestens Navn var SKINFAXE,og den oplyser med sinskinnende Manke heeleHIMLEN og JORDEN.

DAGLINGER eller

DELLINGUR,var ved NATTEN Fader tilDAGEN. Ansees af nogle forden samme som ODIN.

DAIN,en af de 4 Hiorte, som aadeKnoppe af YDRASILs Greene.See Ydrasil!

DAN,en Søn af HUMBLE og Brodertil ANGUL, skal efter SAXOførst have regieret over deDanske og givet dem Navn. Hanvar gift med en tydsk PrinsesseGRETHE, som han avlede 2Sønner HUMBLE og LOTHERmed. Er efter al Formodning kunaf SAXO forvekslet med ensenere.


108 of 692 16-06-2013 04:09

DAN MIKILLATI,en Søn af den Skaanske KongeDAG eller DANP og enØstgothisk Prinsesse af JOTISKHERKOMST, hvilket har givetAnledning til den Fabel, at Danvar en KÆMPE eller JETTE(JOTE) skiøndt dette maaskeemere er foraarsaget af et SlagsReligions Had; thi denne DANbekiendte sig ikke til ODINsAnkomst i NORDEN herskendeReligion. Han blev efter sinFader en mægtig Konge iSKAANE, elskede meget Pragt,og blev herfor som og før sinestore Bedrivter kaldetMIKILLATI eller den prægtigeog høimodige. Han foreende detmeeste af DANMARK under sitSepter, og giftede sig først medGYRITHE, derefter medOLUFA en Dotter af denDanske LEIREKONGE ALEIFeller OLUF LITTILATI ogSyster til HUGLEIK eller denSAXISKE ODIN. DAN lod sig ilevende Live udnævne til hansArving, hvorpaa Svigerfaderenindrømmede ham alle fasteStæder og Skatkammeret, menfortrød det siden, da ham fødteen Prinds, ovenmældteHUGLEIK, saa det kom til Krig,hvori han blev overvundet ogdræbt af DAN, som derpaabemægtede sig Riget tilPræjudise for den unge Prinds,som derover blev hanshemmelige Fiende, og frygtedes


109 of 692 16-06-2013 04:09

af ham, saa at DAN lod sig paanye hylde af Indbyggerne iSIELLAND, FYHN, MØEN,LOLLAND og FALSTER. Dahan paa denne Maade eiede detmeeste af DANMARK, gav handet heele Navn efter sig, iSteden for det tilforn kunbrugdes om SKAANE, ogØERNE kaldtes EIGOTHLAND.Han opslog sin Boepæl i LEIRE,som han skal have bygget. Medsin Svaager HUGLEIK, som hanhavde ladet opføde i SKAANE,kom han i stor Uenighed, somstedse vedvarede, og gik saavidt, at DAN endog skal havestaaet ham efter Livet. DANsFrygt voksde ligesomHUGLEIKs Berømmelse iKrigen, og bevægede hamendelig til at forsørge ham medLandet ANGELN, som DANhavde bemægtet sig; thi daIndbyggerne kaldte ham tilHielp mod SAXERNE, kom hanvel, og overvandt SAXERNEved KOEVIRKE ellerKOEGRABEN, paa hvilket StedANGLERNE da skal havetrukket en Grav og TRÆVOLDtvert over Landet modSAXERNEs Anfald, og skaldette have været førsteBegyndelse til den berømteVold DANNEVIRKE, menbragde tillige ANGLERNEunder Aaget. Derefter blev hanpaa DANERLIUNG vedVIBORG valgt til Konge afJYDERNE, saa at han eiede alleDANSKE LANDE. DAN varallerede gammel, da en Oprører


110 of 692 16-06-2013 04:09

RING ved Hielp af hans egneUndersaatter bekrigede ham,men blev dog overvunden.Endelig døde dennemerkværdige Konge i LEIREomtrent Aar 300, og efterlod sigen 7 aarig Søn FRODE 3FRIDSAMI. Da han ikkebekiendte sig til ODINs Lære,blev han og begravet prægtig paaen forhen ubrugelig Maade i enHøi, som endnu vises vedLEIRE 400 Alen Lang. Dennehavde han selv ladet opkaste ogindrette indvendig som et Husmed 2 Afdeelinger og en Dør, ogbefalet, at man efter hans Dødskulde sette ham derind paa enStoel i fuld kongelig Dragt ogVaaben, med hans opsadledeHest og meget Gods. Dette blevefterkommet, saa han var denførste her i NORDEN, sombegravedes heel og holden, ogblev dette siden en almindeligSkik, og herfra begynderHOUGS OLDEN, som giordeEnde paa den af ODIN indførteBRUNA OLD.

DANP,see Dan!

DANPSTAD,I Landskabet ARHEIM, deREIDGOTHISKE KONGERSSÆDE, troes at have ligget vedDÛNA.


111 of 692 16-06-2013 04:09

DELLINGUR,see Daglinger!

DIAR eller DROTNER,12 af ODIN beskikkede OverDommere og Præster vedOffertienesten i ASGAARD,droge med ODIN under Navn afGODER eller ASER tilNORDEN, og bleve der anseetefor Guder.

DISABLOT eller DISAFEST,var Gudindernes og JordensFest, holdtes især for FREYAfor at faae godt Sædeveirligt iGoe– eller Februarii Maaned.Giestebudde udgiorde veddenne, som ved andreNORDISKE FESTE, en Deel afHøitidelighederne.

DISER eller DYSIR,et almindeligt Navn for alleGudinder. Under dette Navnforstodes og et SlagsSkytsaander, som toge vare paaMenneskene. Man afstod demendog til sine Venner. HosDigtere kaldes de og FYLGIOR.


112 of 692 16-06-2013 04:09

DØCKALFER,eller sorte ALFER iSVARTALHEIM vare gierrigeog ondskbasfulde, men megetkonstige, boede under Jordenvare sorte som Beeg, ogregieredes af tilfordnedeSkytaander.

DOMALD,en Søn af VISBUR, regierede iUPSAL, og blev navnkundig vedden store Hungersnød, somunder ham indtraf. Svenskerneoffrede for at slippe den enMængde Okser til deres Guder.Dog vedblev den. Næste Aaroffrede de ved en anstillet storOfferhøitid Mennesker, som dogikke formildede Guderne. Manfaldt da paa, at disse maattevære Regenten selv ugunstig, ogderfor Aaret efter ved en ligeOfferfest slagtede og offredeDOMALD til ODIN for god Tid,og da bleve bedre Tider iLandet.

DRAUGA DROTTEN,see Odin!

DRAUGER, HAUGBUER

eller VOLER,saa kaldte de Gamle de AfdødesSiele eller Giengangere, somman troede at opholde sig ved


113 of 692 16-06-2013 04:09

Gravene hos Legemerne. Meddem troede man at kunde giøreKoglerier, opvække dem vedRuner for at faae tilkommendeTing at vide foraarsage Ulykke.Man tilegnede denne Konst isærODIN, som deraf kaldtesDRAUGA DROTTEN. Etalmindeligt Middel at forbydeDøde at gaae igien, var at slaaedem en spids Egepæl tvertigiennem Livet.

DRIFVA,ROLF KRAKEs Dotter. SeeVitserk!

DRIFVA,en Dotter af Kong SNÆKOLLReller SNÆR den gamle iJOTUNHEIM, giftede denSvenske Konge VANLAND,som hun fødde VIBUR.Hvorledes hun siden lodVANLAND forgiøre af HULDTroldkone, see Vanland!

DROMA,see Fenris Ulven!

DROTTE,see Gunnar!


114 of 692 16-06-2013 04:09

DROTTER eller DROTNAR,see Diar!

DROTTER,saa kaldtes SVERRIGs ellerUPSALA REGENTER, før detiltoge sig Kongenavn, der førstkom i Brug under KongDYGVE.

DRUIDER,de gamle tydskes Præster,Lærere og Digtere. De havdeSpaamænd og Spaakoner mellemsig, besørgede Gudstienesten,underviisde i Religion ogSædelære, samt besangSeierherrers Roes. Deundervisde og Ungdommen inogle Vers fulde af mørke Taler,hvilken Lærdom holdtes i megenHevd og gaves kuns i detmørkeste af utilgiengeligeSkove og mørke Huler.BARBER og SKIALDRE varesærskildte Klasser af dem.

DRUPNER,ODINs Ring en Foræring afDvergen BROKUR, hvis BroderEITRI havde smedet den saakonstig, at der hver Natdryppede 8 andre Ringe af den,lige saa kostbare som den selv.Denne Ring kastede ODIN ved


115 of 692 16-06-2013 04:09

BALDERS BEGRAVELSE påBaalet, men den blev ham sidenbragt tilbage fra HELVEDE vedHERMODER. See Balder!

DVALIN,den første blant Aserne, somudskar RUNER.

DVALIN,en af de HIORTE, som aadKnopper af YDRASILs Greene.

DVÆRGE,en i Norden før AsernesAnkomst boesadt Nasion, megetsmaa af Vekst, men vittige,arbeidsomme, konstige, ogboende for det meste i Huler ogi Klippe Kløvter, af hvilkenBeskrivelse man let kienderFINNERNE. Fabelen har giortdem til en Sort Menneskerblevne til efter Gudernes Villieaf de Orme, som vare avlede iden dræbte Riise YMERs Krop.De forfærdigede dereftermangfoldige Konstsager forGuder og Mennesker. Deforplantede sig som Mennesker,havde en republikanskForfatning, aabenbaredes oftefor Folk som Spøgelser, ogkunde giøre sig usynlige. Denfornemmeste blant dem varMODSOGNER, derefter


116 of 692 16-06-2013 04:09

DURENN, o. s. v.. Til Boliganviistes de Jorden og Steene,og heraf uden Tvivl denOvertroe, som haves i NORGEom Underiordiske. 4 af dem,ØST, VEST, SYD og NORD,havde den Bestilling at bæreJorden ved dens 4 Hiørne.

DUMBS HAV,det hvide Hav ellerGANDVIKEN op til denTARTARISKE Side, somkaldtes RISALAND.

DUNCIR,en af de HIORTE, som aadeKnopper af Træet YDRASIL.See Ydrasil!

DURENN,see Dværge!

DYGVE,en Søn af DOMAR og DANMYKILLATIs Dotter DROTTE,regierede i UPSAL, og tiltog sigførst Kongenavn.

DYRATHROR,en af de 4 HIORTE, som aadeKnopper af Ydrasils Greene. See


117 of 692 16-06-2013 04:09

Ydrasil!

DYSIR,see Diser!

EBBE,see Halfdan I!

EBBE og AAGE,to Brødre, som, da en storHunger under Kong SNIOformedelst indfaldende Tørke ogderaf flydende dyr Tid plagedeLandet, giorde paa Tinget detForslag at dræbe alle gamle Folkog Børn, og kun lade dem leve,der vare duelige til Krig at dyrkeJorden og forplante Verden,hvilket Forslag og af Almuenblev bifaldet; men da de komhiem og fortalde deres ModerGAMBARUK (GUNBORG) det,blev hun vred, visde derefter paaTinget, at man hellere burde vedLodkastning bestemme en visDeel af Folket til at forladeLandet, og, om Lodden traf de


118 of 692 16-06-2013 04:09

Gamle, var det Børns Pligt atgaae i Forældrenes Sted. Detteblev samtykket. En 3die Deelblot unge maatte forlade Landet,især VENDSYSSEL, og kaldtesVINILER. EBBE og AAGE vareselv deres Anførere. De drogeover ELVEN, hvor underveismange nedsatte sig iSCORINGA (LYNEBORG ogGAMMEL MARK), hvor de iFremtiden af deres lange Skiegkaldtes LONGOBARDER. SeeLongobarder!

EGIL,en Søn af den Svenske KongeANI DEN GAMLE, regierede iUPSAL, var meget gammel, dahan kom til Regieringen, og blevnoget efter overvundet af sinFaders Træl og SkatmesterTUNNE i 8 Slag, og maattederefter flye til SIELLAND tilKong FRODE, som tog vel modham, og lovede ham Hielp, omhan vilde blive ham skatskyldig.Dette indgik EGIL villig, drogtilbage, og overvandt ved deDanskes Hielp TUNNE. Hansendte derefter hvert aarkostbare foræringer til KongFRODE, men ingen anden Skat.Dog bleve de gode Venner, somfør. 3 Aar efter sinTilbagekomst dræbdes han paaJagten.


119 of 692 16-06-2013 04:09

EGTHER,Konge i BIARMELAND,overvindes i Tvekamp afBersærken ARNGRIM. See

Arngrim!

EIGOTHLAND,DE DANSKE ØER.

EIGTIRME,en HIORT, som lever af TræetLERADURs Grene. Af densHorn nedflyder saa storeDraaber, at de falde ned iHUERGELMER, og deraf blivede Aaer, SIDAR, VIDAR,SEKINN, EKINN, SUØL,GUNTHRA, FIØRM, FIMBUL,THUL, GYPUR, GØPUL,GOMUL, GEERRUMUUL, somfalde om Asernes Lande.Desuden finde derfra endnuFloderne, THYN, VYNN,TØLL, HØLL, GRAD,GUNTHRØM, NYT, MAUT,HRØNN, VINA, VEG, SVINN,og THIODNUMA.

EINHERIAR,de afdøde HELTE, somopholdte sig hos ODIN iVALHAL.

EIR eller EIRA,


120 of 692 16-06-2013 04:09

en af Asernes store Gudinder,var over LÆGEKONSTEN.

EISTEN,en Søn af Kong ADILS,regierede i UPSALA, giftede sigmed en ØSTGOTHISKPRINSESSE mod hendes Villie,da hun hemmelig havde trolovetsig med den HALLANDSKEKONGE SNIO, som hun ogsiden lod sig bortføre af. I hansTid faldt ROLF KRAKE iLEIRE. Da vrimlede Havet afDanske og NorskeSØEKONGER, som med deresStrandhug Røverie og Hergienhiemsøgde Kysterne, meestSVERRIG. En af dem, denbekiendte SOLVI JUDE,overfaldt ham uforvarende meden stor Hær af JYDER da hanvar til Giest i det HerredLOFOUND (LOSØEN IMÆLEREN) og brændte haminde med alt sit Folk.

EITRI,en DVERG i SVARTALFHEIM,Broder til BROCKUR og ALUR,var en meget konstig Smed. DaLOKE havde veddet om sitHoved med hans BroderBROCKUR, at han ikke kundeforfærdige 3 saadanne kostbareTing, som SIFFS GULDHAARSkibet SKIDBLADNER ogSværdet GUGNER, som han


121 of 692 16-06-2013 04:09

havde faaet giort hos DvergeneIVALDA Sønner, lagde EITRISvineskind i Ilden, og badBROCKUR trække Bældene,indtil han tog det ud igien. Dahan neppe var gaaet, kom enFlue, og satte sig paa BroderensHaand, men han foragtede det,og blev ved, indtil EITRI kom,og tog Svinet GULLINNBUSTEud af Ilden. Derefter lagde hanGuld i den, bad Broderen atterblæse til han kom igien, og gikbort. Da kom samme Flue, ogbeed værre end tilforn. Dog blevhan ved at blæse til Eitri kom,og tog da ud af Ilden denkonstige Ring Drupner. 3 Ganglagde Eitri jern i Ilsen, og badBroderen atter blæse, sigende:det var stor Skade, om han ikkeblev ved, og gik bort. Strakskom Fluen igien, satte sigmellem hans Øine, og beed saafast, at Blodet løb ham ned iØinene, og han ikke kunde see.Han aftørede hurtig Blodet, ogiog Fluen bort. Da kommerEITRI igien, og siger: det varmesten fordærvet, som var iIlden, og tog derpaa denkonstige Hammer MIØLLNERud. Hvorledes han dereftersendte Broderen BROKUR meddisse 3 ting til ASGAARD for atløse Væddet, og hvorledes detløb af, see Brokur.

EKIN,see Eigthirme!


122 of 692 16-06-2013 04:09

ELLDER,see Ægir!

ELDHRIMER,en Potte i VALHAL, hvoriKokken AUDRIMER maattedaglig kaage Flesk til alle derværende EINHERIAR af GaltenSERIMNER.

ELEVAGAR,nogle Aaer, som efter Fabelenbleve Oprindelse til vor Jord paafølgende Maade: Da den komlangt fra sit Udspring, frøsEddersaften i den til Riim, og afden Fugtighed der flød af densForgift og ved Frostenstyrknedes, formeredesRiimfrosten, saa den fyldteAfgrunden med Iis, medensAfgrundens søndre Deel lettedesog varmedes af MUSPELHEIMsGnister, saa at NIFLHEIMgiorde den nordre Deel kold, ogMUSPELHEIM den søndrevarm. Afgrunds–Svælget var dasaa let som Luft foruden Vind,og da mødtes Riimfrosten medVindens Heede; denførstesmeltedes, og af dens Draaberblev Riisen YMER, den førsteHRIMTHUSSE og ond somheele hans Slægt, (see Ymer!) IHERVARAR SAGA kaldes den


123 of 692 16-06-2013 04:09

Floden ELIVOGA.

ELG FRODE,en Søn af norske Prinds BIØRNmed BERA, og Broder tilTHORER HUNDFOT ogBIARKE, kaldtes saaledes, fordihan meest nærede sig afElsdyriagt. Han blev af sinFaders Stedmoder HVITomskabt til et Elsdyr, og maatteblive i denne Ham 15 Aar. Hanskar sig i Beenet og gav sinBroder BIARKE af sit Blod atdrikke forsikrende, at han derafskulde blive meget stærkere endandre, giorde derpaa et dybt Trini Bierget, og sagde: at han hverMorgen skulde besee dette Spor;thi var der Muld i, kunde handeraf kiende, at hans Broder varstraadød, stod der Vand, var handruknet, men fandtes der Blod ida var han voldelig omkommet,og da skulde han hevne hansDød. Han blev tilsidst dræbt afKæmpen JARNBARD.

EMBLA eller EMLA,see Aske!

EOMER,en Søn af den SAXISKE ODINeller ANGUL, regierede eftersin Fader over ANGLERNE idet SLESVISKE.


124 of 692 16-06-2013 04:09

ERIK,see Alrik!

ERIK HIIN FRÆKNE,en Søn af Kong SKIOLD IHORDALAND og ABOSYSSEL, antog sig i deforvirrede TiderFormynderskabet for KongFRODE DEN 3 I LEIRE, blevmeget navnkundig og mægtig, ogmed Kraft befæstede FRODEFREDGODE paa sin ellersvaklende Throne. Da FRODEvar bleven myndig drog hanefter hans Befaling i Selskabmed Skaaningeren SKALK tilSVERRIG for igien at indsetteden af Kong ALRIK fordrevneØstgothiske KongeGESTIBLINDE. Denne sidstevilde ved Ankomsten straksangrebet ALRIK, men ERIKovertalede ham til først atangribe hans SvigersønGUNTHIOF i VÆRMELANDog SOLLØER. Ham forjagedeERIK, og drog derpaa modALREK, som først søgde atforlige sig med ERIK ogafvende ham fra Forbundet paaGrund af det Venskab, der havdeværet mellem deres Fædre, og,da dette slog Feil, udfordredeGIESTIBLINDE til Tvekamp.Denne tilbød ERIK at vaatagesig i den gamle og svagelige


125 of 692 16-06-2013 04:09

GIESTIBLINDEs Sted,overvandt kort efter ALREK i etSlag og blev efter hans ogBroder ERIKs Død af FRODEDEN FREDSOMME sat overSVERRIG som Formynder forALREKs 2 Sønner ALF ogYNGVE. Da FRODE derefterbekrigede HELGELAND, komERIK ham til Hielp, anførdehans Armee først til Skibs op adden BOTNISKE BUGT, ogderefter til Lands giennemHELSINGLAND ogLAPMARKERNE tilHELGELAND. Saa vældig somERIK i FRODEs Tid forsvaredeDANMARK, saa heftigbekrigede han det efter sammesDød (maaskee for at hevneJORUNDs Drab i JYLLAND) ogi Forbindelse med HODBROD,en Søn af den VestgothiskeKonge REGNER ogSVANHVIDE, anfaldt Landet,overvandt FRODEs SønHARALD i 3 Slag, dræbde hami det fierde, og blev derpaaudvalgt til Konge, i hvilkenVærdighed han forblev 3 Aar,efter hvis Forløb FRODEsSønnesønner HALFDAN I ogFRIDLEV 3, som havde væretudenlands, kom hiem, overvandtog fangede ERIK med List. Detilbøde ham da Fred, imod atvære deres Mand ogUnderkonge; men dette Forslagansaae den høimodige ERIKskammeligere end Døden selv,og forkastede det. HvorpaaHALVDAN lod ham binde iSkoven til nogle Træer, og der


126 of 692 16-06-2013 04:09

blev han sønderslidt af vildeDyr.

ERIK DEN VELTALENDE

FRA RENNESØE,(den ældre) fra HORDALANDvar en Søn af ERIK HIINFRÆKNEs Søn ALFREK,DROG TIL DANMARK tilligemed sin Broder ROLLER for atsøge sin Lykke ved det afYnglinger omgivne ogfordærvede FRODE 4 HOF. Idenne Hensigt gik han ud med eteeneste Skib. Underveis stødteto andre til ham, med hvilke hanfortsatte Reisen. I Nærheden afLandet øinede han 7 Skibe, somtilhørde den Danske Kystbevarer ODDE. ERIK udsatte da2 af sine troeste Mænd, somkunde tale Dansk, lod demtrække sig nøgen ud, og hosODDE foregive, at ERIK paadenne uværdige Maade havdebehandlet dem. Dette skeedte.De vandt derved ODDEsFortrolighed, som betroede demsit Anslag i Dagningen atangribe ERIK og hans Folk ideres bedste Søvn, og derforeladede sine Skibe med Steene tilat kaste paa Fienden med; menom Natten stial de sig bort, ogaabenbarede alt for ERIK, somderpaa uformærkt roede tilSkibene og giennemborede dempaa alle Kanter. I Dagningenangreb han dem selv. Da deDanskes Skibe nu vare fulde af


127 of 692 16-06-2013 04:09

Vand, kunde de ikke Stride. Enstor Deel druknede, nogle blevefangne, og mange dræbte, blanthvilke ODDE selv. Derfra drogERIK til HLESSØE; men, somhan ingen Proviant fandt der,sendte han 2 af Skibene hiemmed Byttet for tillige at tilføreham Proviant neste Aar. Meddet eene Skib søgde han selv tilen Havn i Nærheden af KongFRODES HOF. Saasnart hanbetraade Landet snublede han,hvilket han udtydede som etlykkeligt Tegn. Man havde altder faaet ODDEs Drab at viide,men vidste ikke, hvem manskulde tilskrive det. Man havdekun seet 3 Skibe, som segledeNord efter men nu, da han varlandet, kom den bekiendte GRIP(GREP) som formaaede alt hosFRODE, tyraniserede i hansNavn over Folket, og havdeutilladelig Omgang med hansDronning HANUNDA, ned tilStranden, og efter sinsædvanlige Frekhed angrebERIK med spydige Ord. Detkom til en Ordstrid, hvori GREPlod sig saaledes fange af ERIK,at han i visse Maader tilstod sinFortrolighed med Dronningen,maatte give tabt og tie.Forbittret herover red hantilbage til Hoffet, fortalde,hvorledes han i Mundkrig varovervundet af den ubekiendtefremmede, og vilde væbne alleHoffolkene for at anfalde hamog byde Ørnene til Giest paahans Krop. Den sindige FRODEfraraadede da et saa ulige


128 of 692 16-06-2013 04:09

Overfald af mange paa faa, ogtillod ham allene at skade ERIK,om han kunde med Hekserie.Han gik da med en MængdeTroldmænd ned tilStrandbreden, offrede en Hest tilGuderne, lod Hovedet opreisepaa en Stage, og dets Mundopspile med Pinde. ERIK komda just antogendes, og da hansaae denne Troldom, lod sineFolk giøre Halt, gik selv for antil en Aa, der var mellem hamog GREP, og raabde overlydt:Gid Troldommen falde tilbagepaa dem, som øve den, og viderimod nyde god Lykke! Straksfaldt Hovedet ned af Stangen, ogslog den ihiel som bar det.ERIK blev derefter ved at rykkefrem. Underveis faldt det hamind, at efter GREPsForanstaltning ingen tordekomme for Kongen uden at giveham en Gave. Han tog derfor enKlump Iis, og giemde til detteBrug i Skiødet af sin Kiole. Dahan nu kom til Slottet, gik hanselv først ind, og bad sin BroderROLLER gaae bag efter. VedIndgangen brugde de KongeligeTrælle deres sædvanligeKaadhed, og havde i Dørren lagten vaad Hud, som de medStrikker trak til sig, i det ERIKtradde derpaa, saa han nær havdefaldet, hvis ikke ROLLER i detsamme havde understøttet ham,hvorpaa ERIK sagde: bar erbroderløs Bag. Midt i Salen varoptændt en stor Ild, som Kongenog hans Kæmper sadde om paaBænke. Kæmperne gave sig ved


129 of 692 16-06-2013 04:09

Synet af ERIK til at huie ogtude af alle Kræfter, men medsin sædvanlige Sindighed sattehan dem til Rette, fordi desaaledes opførde dem paaHundeviis. Nu fremkom KOL,hvis Embede var at modtage ogforvare de til Kongenindkommende Gaver, ogfordrede en af ERIK. Dennerækkede ham Iisklumpen overIlden, men lod den med Villiefalde deri. ERIK paastod, at detvar et Stykke herligt ogglindsende Metal, som ikkefandtes Mage til, og paastodStraf over KOL for hansskiødesløse Omgang, hvorpaaKongen og lod ham ophænge iFølge sin egen Lov: at hvo derforvandskede noget af KongensGods, skulde døe. Herpaaforefaldt mellem FRODE ogERIK følgende Samtale.

Kongen: Fortæl os Pralhans meddin høitravende Veltalenhed,hvorfra og hvorledes du erkommen hid.— ERIK: Jeg gik ud fraRENNESØE, og satte mig vedSteenen.— K.: Hvorhen satte du dernestdin Kaas?— E.: Jeg gik bort paa en Bielkefra Steenen, og satte mig ved enanden Steen.— K.: Der maae have væretmange Steene og Klipper.— E.: Der ere flere Sandskorn.— K.: Hvad giorde du der, oghvor begav du dig hen derfra?


130 of 692 16-06-2013 04:09

— E.: Da jeg seglede omkring iHavet, fandt jeg et Marsvin.— K.: Nu kommer du med nogetnyt, endog begge Deele findes iHavet, men ieg vil vide din Kaasderfra.— E.: Jeg drog fra Marsvin tilMarsvin.— K.: Der er jo lutter Marsvin.— E. Der er flere underBølgerne.— K.: Jeg gad vidst den Vei, dusøgde, da du drog fraMarsvinene.— E.: Jeg kom straks til enTræsknub.— K.: Hvad Vei tog du derfra?— E.: Jeg drog fra Knubben tilStubben.— K.: Der maae have væretmange Træer paa dette Sted,mens du kalder alle dineBeedestæder Træer.— E.: Der ere flere i Skovene.— K.: Sig mig, hvor reiste duhen derfra?— E.: Derfra trængde jeg miggiennem de store afhuggedeEege i Skovene, og, da jeg derhvilede mig, slikkede Ulvene,som vare blevne mætte af dødeKropper, det yderste af mitGevær. Der blev Jernet slaaet afKongens Spydstage, det erFRIDLEVs Sønnesøn.

FRODE tilstod nu, men ERIKforlangede en Belønning, fordihan paa en forblommet Maadehavde sagt ham Sandheden, atdet var ham, som havde dræbtODDO. Dronningen bifaldt hans


131 of 692 16-06-2013 04:09

Begiering, saa at Kongen trak etprægtigt Armbaand af, og gavham. Paa samme Tid erindredehan og, at ERIK havdeovervundet GREP i Ordstrid, ogspurgde om Indholden af deresSamtale. ERIK svarede: at hanhavde beskyldt ham forHorereie, og at GREP for hamhavde maattet tilstaae sinskammelige Omgang medDronninge, som paa KongensTilspørgsel derom, blev rød, ogskammende tilstod sin Brøde.Hvorpaa Kongen overlodStraffen til hendes egen Dom.GREP tænkde da at redde sig oghende af denne Forlegenhed,ved at rydde den fortredeligeAarsag af Veien, sprang til, ogvilde stikke ERIK igiennem,men blev i det sammegiennemboret af hans BroderROLLER. Da begyndte alleGREPs Brødre at rase paaBersærkeviis, og vilde entendræbe ham og alle hans Folk,eller og han skulde møde dem iKampen med 10 andre Kæmper.Hertil svarede ERIK: De Sygebør søge Raad, de svagsynedebør see paa det behagelige ogliflige. Med en svag Kniv børman skiere i Leddet; men, da deter godt at udsette det onde,saalænge man kan, begierer jeg3 Dages Frist, og en Oksehud afKonge. FRODE svarede da:

det var billigt, at den fik en

Hud, som var faldet paa een. Af

denne Hud giorde ERIK sig

Skoe, oversmurde dem med


132 of 692 16-06-2013 04:09

Tiære og Sand for at staae des

fastere, og udfordrede derpaa

sine Fiender til Kamp paa

Iisen, som og blev vedtagen.

Da Kongen imidlertid atter drevpaa Dronningen at afsige sinegen Dom for sin havte Omgangmed GREP, og hun bad omNaade, føiede ERIK sin Bøn tilhendes, saa at Kongen lod sigbevæge og tilgav hende. Siden,da det blev mørkt, sagde ERIK,at de NORSKE KONGER lodderes Hofmænd sidde i en visRang, hvorfore FRODE tillodERIK og hans folk at sidde isine Hofmænds Plads. Da derpaaen af Kongens Trælle indbarmaden, bed og kastede ERIKblant den, saa at FRODEbebreidede ham hans Vragen, ogat han kaldte den bedste MadLevninger.

— „Bruges det saaledes iNORGE?“ sagde FRODE.— „Nei!“ svarede ERIK, „altinggaaer der ordentligt ogskikkekligt til.“— F.: „da strider du mod deresLevemaade og opfører dig somen forløben Krabat.“— E.: „En Viis bør tage modUnderviisning af den, somviisere er, og en Videnskabforhøies ved Lærdom.“— F.: „Hvad Lærdom skal jegtage af denne overflodigeSnak?“— E.: „Faa tro Folk ere enKonge til mere Styrke end


133 of 692 16-06-2013 04:09

mange utroe.“— F.: „Vil du være os meerehengiven end andre?“— E.: Ingen binder ufødt Hesttil Krybben, eller baaser forufødt Kvæg, og endnu har duikke prøvet alle. Desuden pleierman i NORGE at faae Drikke tilsin Mad, og det har Giesternegodt af.— F.: Aldrig kiendte jeg nogensaa uforskammet til at kræveMad og Drikke som du.— E.: Faa agte paa ensFattigdom, eller betænke hansTrang, saa længe han selv tier. Kongen lod da sin Systerfrembringe et stort Bæger medDrikke, som hun bød ERIK. Hantog hende om den høire Haand,og spurgde Kongen, om hanmaatte beholde det som enGave. Kongen i Tanke, at detvar kun Bægeret, svarede: Ja!ERIK drog da Prinsessen til sig,og da Kongen forestillede ham,at man i DANMARK lodJomfruernes Frihed ukrænket,drog han Sverdet for at afhuggehendes Haand, sigende, at hanforlangde kun sit. Da indsaaeKongen sin Forseelse, lod hambeholde hende og drage til sitSkib for at berede sig til denforestaaende Kamp modVESTMARs Sønner, som og gikfor sig paa den glatte Iis, hvorERIK, da de gled paa Isen, menhan selv ved Hielp af føromtalteSkoe stod fast, dræbde dem alle.Deres Moder GODTVAR tog sigderes Tab meget nær, og for athævne dem foeslog ERIK en


134 of 692 16-06-2013 04:09

Mundkamp, og satte paa den enstor Guldkiede mod hans Liv;men ogsaa hende overvandt han,og fik Kieden. FaderenVESTMAR udfordrede ham datil at prøve Styrke, hvo derkunde rykke noglesammenflettede Vidier fra denanden imod at den overvundneskulde miste Livet. Ogsaa herivandt ERIK, saa at FRODEsagde : det er vanskeligt, atdrages om Reb med den stærke.Rigtig nok, svarede ERIK;Helst, naar han har en Pukkelpaa Ryggen og en Krop paaHalsen. I det samme stædte hanVESTMAR om, og satte Fodenpaa ham, saa han knækkedebaade Hals og Ryg. FRODE fikda i Sinde, at dræbe ERIK meden Dolk. Hans nye BrudGUNDVOR advarede ham dabetids om Faren, som hanundgik ved at bukke sig, daKongen hug den efter ham, saaden blev siddende i Veggen.ERIK sagde da med sinsædvanlige Koldsindighed tilKongen, at Venner burde mangive sine Gaver, og ikke kastedem til dem. Herved blevKongen undseelig og gav hamSkeeden med. Natten eftervaagnede GUNVOR, som bedrekiendte sin Broder, ERIK, ograadede ham til Flugten. ERIKdrog derfore med hende ned tilStranden til sit Skib, men iForveien fordærvede hanKongens Skibe, tog Fiæle ud,satte løse ind igien, og gik tilSeils. Kongen kom om


135 of 692 16-06-2013 04:09

Morgenen efter, gik om Bord, ogsatte efter dem af al Magt, menvar ei kommen langt, førSkibene begyndte at synke, saahan maatte springe over Borde,og søge ved Svømmen at reddesit Liv; men havde dogformedelst sin tunge Rustningmaattet drukne, om ikke ERIKog ROLLER vare sprugne iSøen, trukket ham ved Haaret tilStranden, og mod Møie faaetham til Live. Han var saanedslaaet over at være deresFange, at ERIK med megenMøie satte Mod i ham igien.Han satte ham straks paa fri Fod,foreholdt ham sine forrigebegaaede Regierings Feil, ogformanede ham til det bedre forFremtiden. ERIK blev derpaaFRODEs Mand, fik hans Systertil ægte, og blev hansLandværnsmand. GOTVAR blevda dømt til at steenes ihiel; ogda FRODE nu havde faaet Leedetil Dronningen HANUNDA,besluttede han at sende hendehiem til hendes Fader; men vedERIKs Forbøn, blev hun givettil hans Broder ROLLER, oghavde de begge Bryllup paa enDag. ERIK forblev efter den tidhos FRODE i største Anseelse,indtil denne endelig indsatteham igien i hans FædrenerigeHORDALAND.

ERIK DEN VELTALENDE

FRA RENNESØE, (den yngre)


136 of 692 16-06-2013 04:09

en Søn af Kæmpen REGNERA,var i Tieneste hos den NorskeKonge GØTHAR paaAGDESIDE, og raadede ham frahans forehave Tog tilDANMARK mod Kong FRODE7. (See GØTHAR!)Forestillende ham, at hvo dertragtede efter andres, mistedegierne sit eget, at de DANSKEtil hans Skade let kunde foreenesig igien, skiøndt de nu vareskielagtige. Det Raad gefaldtKongen saa vel, at han gavERIK det Øgenavn veltalende,og vandt ERIK efter den Tid iAnseelse over sin BroderROLLER, som tilforn var meestagtet. GØTHAR, følgendeERIKs Raad, blev hiemme, menbesluttede, at sende disse 2Brødre i Forveien tilDANMARK at udspeide LandetsTilstand, og forærede dem tilderes Reise et Skib kaldetSKROTHER. De gik derefterhiem til deres Fader, og bad hamom det fornødne til deres Reiseog Underholdning underveis.Han ledde dem ud i Skoven, atbesee hans anseelige Fæejorde,og tage deraf, hvad de behøvede.Ligeledes gav han dem og saameget, de lystede, af sinemangfoldige i Jordennedgravede Penge. ROLLERblev derfra sendt i et Ærendehiem af REGNER. Hans ModerKRAGE, som var ERIKsStedmoder, saae han ved sinAnkomst giennem en Spække,lave Velling i en hæslig sortPotte, over hvilken hængde 3


137 of 692 16-06-2013 04:09

fæle Hugorme, af hvis MundeForgiften dryppede ned iVellingen; de 2 vare gandskesorte og bundne om Bugen, menden tredie var hvidspettetbundet om Halen og hængde lithøiere end de andre. Dog taughan dermed, for ikke at udskrigesin Moder som en Heks. I detsamme kom REGNER og ERIKhiem. KRAGE frembar Maden,at Brødrene skulde spise afPotten sammen, men vendte dethvide til ERIK. Denne mærkedesnart, at det halve af Vellingen,som var sort–guult, var langtkraftigere end det hvide, dreiedederfor Potten om, sigende:Saaledes dreies et Skib i Stormpaa Havet, og derved fik detbedste uden at BroderenROLLER mærkede Listen. Afdenne fortryllede Spise komERIK til at forstaae alleVidenskaber, og blev saa viis, athan endog forstod alle Dyrenesog Fuglenes Sprog. Især blevhan meget veltalende; men, daKRAGE kom ind, og saae atFadet var vendt, og ERIK havdefaaet det bedste, som hun havdetiltænkt ROLLER, jamrede hunsig meget derover, men trøstedesig ved, at ROLLER dog varMand for at fatte et godt Raad,formanede ERIK, som vedMaden tillige havde faaet denGave, ikke at kunne overvindesi Strid, troelig at skytte oghielpe sin Broder, og befalededem tilsidst, naar de kom ioverordentlig Fare at anraabehende ved Navn, da hun skulde


138 of 692 16-06-2013 04:09

hielpe dem, efterdi hun besadguddommelig Kraft. Udrustetmed saa store Evner, drog ERIKmed sin Broder til DANMARK,til Kong FRODE 7, som modtogham paa det bedste, gav ham sinSyster INGERD, og sendte hamnoget efter tillige med ROLLERtil Kong GØTHAR, at frie forsig til hans Dotter ALVILDE.Begge Brødre toge deres Konermed. Ved Ankomsten tilNORGE fandt de deres FaderREGNER død, og Moderen giftmed BRAK. GØTHAR,befrygtende, at ERIK ved sitGiftermaal var FRODE meretroe end ham, giorde ham straksdet Forslag, at vilde ægte ERIKsKone INGERD, og igien giveERIK sin Dotter ALVILDE. Forat udforske sin KonesTænkemaade foreslog han hendepaa Skrømt, at ægte KongGØTHER, som en hendes Standværdigere Mand, men, da hunbeklagede sig over hansUbestandighed, græd, ogforagtede GØTHAR, omfavnedeERIK hende, overbeviist om, atkunde forlade sig paa hende, ogsvarede, at intet skulde skilledem ad uden Døden; menforestillede tillige, hvornødvendig Forstillelse var, badhende lade, som hun villigede iGØTHARs Tilbud, og mage, athendes og ALVILDEs Bryllupblev holdt paa een Dag. Detteskede og. Man mødte tilbestemte Tid, men til Sikkerhedmaatte BRAK holde sig iNærværelse med et udvalgt


139 of 692 16-06-2013 04:09

Mandskab. BeggeBryllupssalene vare ved Siden afhverandre, og ERIK havde ladetBræderne i Skillerumsvæggenegiøre løse. For at sætteGØTHAR paa Prøve, tog hanførst Flugten med INGERD ogROLLER TIL SIT SKIB, MENVENDTE STRAKS TILBAGE,DA GØTHAR eftersatte dem.INGERD bad derpaa GØTHAR,at ERIK og ALVILDE førstmaatte holde Bryllup, at hunderved des lettere kundeglemme hendes første Ægteskab.Dette bevilgede Kongen, gavham sin Doteer og LANDETLISTERA. Ved Brylluppet varog KRAKE, som man udgav foren Dotter af HVIDSERK ogHalvsyster til INGERD, menunder Paaskud af Øiensvaghedindhyllet i et Slør, saa man ikkekunde see hende, og hun sad vedBordet paa den eene Side afERIK; men INGERD var i denanden Sal hos GØTHAR. UnderMaaltidet foreslog ERIKALVIDE, at ægte Kong FRODE.Hans Moder KRAKE gav hendetillige en Elskovsdrik, somgiorde den forønskte Virkning,saa hun fik Lyst til FRODE, ogbefaldt ERIKs Forslag. DaGØTHAR havde spiist, gik hanind i den Sal, hvor ERIKbefandt sig, for at deeltage iGlæden. Straks smuttedeINGERD giennem Aabningenpaa Væggen ind til ERIK. Dettesatte GØTHAR i Forundring, derikke kunde begribe, hvorledeshun var kommen ind, og vilde


140 of 692 16-06-2013 04:09

heller ikke troe hendesForegivende, da hun sagde: athun var ikke INGERD, menhends Syster, som var hendeovermaade liig. For at bliveoverbeviist, gik Kongen tilbagetil den anden Sal, men fandt derallerede INGERD, som alt varkommen giennem Aabningen paaVæggen, siddende paa hendesforrige Sted, og saaldes narredeman Kongen nogle Gange, indtilhan selv var nær ved at troe det.Dette løb endnu GØTHAR om iHovedet, efterat de unge Folkvare fulgte ind i Brudekamret.Han vilde vide Sammenhængenaf dette Gøglerie, og sendte omNatten uformærkt 2 Mænd ind iBrudekammeret med Befalingstraks at dræbe ERIK, om defandt ham i Seng hos INGERD.Disse fandt ham hos INGERD,og vilde dræbe ham, da ERIK idet samme nævnede sinStedmoder KRAKE. Straks faldtet Skiold ned af Veggen ogbedækkede ham, hvorpaa hanhug begge Fødderne af den eene,og den anden giennemboredeINGERD med et Spyd, hvorpaahun med ERIK flyede til hansSkibe. Broderen ROLLER gavtillige ved at støde i sit HornBRAKE et Tegn, som med sitBaghold brød ind paa Slottet. Iden Skydning maatte GØTHARflye til sine Skibe, saa ROLLERi Magelighed plyndrede Slottetog førde alle hans Kostbarhedertil ERIKs Flode. Dagen eftervilde GØTHAR vel forfølgedem, men blev forhindret ved en


141 of 692 16-06-2013 04:09

mellem hans Folk opkommenHunger, saa at ERIK undkomlykkelig til DANMARK medALVILDE, hvilken FRODEægtede. Ved List overvandt hannoget efter 7 VENDISKERØVERSKIBE, raadede derpaaFRODE til Krig medVENDERNE, overvandt ogfældede deres KongeSTRUNIKO. Derefter bekrigedehan i Selskab med FRODE ogdræbde i et Søeslag KongGØTHAR, hvis Lande hanforskaffede sin Broder ROLLERaf FRODE. ERIK regierede enDeel af SVERRIG underFRODE, og hialp ham stedse,især i den store Krig mellemANGANTYR og hans BroderLAUDUR. Han bevaanede og etandet Tog til HELGELAND medFRODE, lod der aabne ASVITSGRAV i Tanke at forefinde storeRigdomme, og reddede ved enLeilighed den med sin Venlevende begravne ASMUND.(See Asmund!) Efter at have sinheele Levetid fulgt og stridet forFRODE, døde han for denneKonge. SAXO har reentsammenblandet disse ERIKER,og især af de 2 sidstesammenstøbt een.

ERPUR,en Søn af den REIDGOTHISKEKONGE JONAKUR ogGUDRUN, var med sine BrødreHAMDER og SORLE, saa sorte


142 of 692 16-06-2013 04:09

som Ravne. Moderen GUDRUNsendte ham med sine Brødre henat hævne deres SystersSVANHILLDEs Drab paahendes grusomme Mand denSKAANSKE KONGE JAMERIKeller JORMUNREKR.Hvorledes han kom i Ueenighedmed sine Brødre underveis, ogde dræbde ham, fordi han varModerens kiereste Søn, see vedSorle!

ERRAGON,Konge i INISTHONA, (et Sted iSIELLAND) var gift med dendeilige LORMA. ALDO en Heltfra MORVEN i Kong FINGALsTieneste forelskede sig i hende,landede ved LUMARS BUGT,og bortførde hende med hendesgode Villie. FINGAL fortrøddenne Handel, og bødERRAGON i Bod 100 Heste,100 Piger fra fremmede Lande,100 Falke, 100 Baand til at letteKvinders Fødsel, og 10 medædelsteene besatte Skaale, somvare tagne fra ROMERNE. Dogdette var ikke ERRAGON nok.Han fordrede FINGALs FadersSværde og hans Fædres Skiolde,og drog i Strid til MORVEN,men satte det tillige med ALDOLivet til i et Slag mod FINGAL.

ESKIL,GUITLACHs Søn regierede i


143 of 692 16-06-2013 04:09

FYHN, dog skatskyldig til denberømte ENGELSKE KONGEARTHUR, som han førstforagtede og for hans Ungdomnægtede Skat; men blev vedKrig bragt til Lydighed. Derefterfulgde han for det meeste denneKonge, saavel paa hansNORSKE TOGE, som siden iENGELAND, og endede sit Liv,da han stridede for ham, i etSlag mod MORDRED. SeeArthur!

EYSTEN DEN RIIGE eller

ILDRAADE,en Søn af Kong GUDRIAUDpaa RAUMARIKE, giorde etTog giennem NORGE tilTRONDELAGET, erobrede dernogle Lehn, især ØIAFYLKA ogSPARBYGIA, hvorover hansatte sin Søn AMUND tilKonge, men ham bleveTRØNDERNE snart kiede af ogdræbde. Dette foranledigedeEYSTENs andet Tog tilTRONDELAGET, hvor han atterovervandt Indbyggerne, holdt etslemt Hus, og forelagde dem 2Vilkaar: enten at tage hansTRÆL FAXE (efter andreTHORD) eller hans HUND SÆRtil Konge. TRØNDERNE valgdeda Hunden. (See Sær!) DenneEYSTENs Toge og Grumhedergave Anledning til at AMUNDJarl af SPAREBOEAs SønKETIL JAMTE flyede afLandet, og bebyggede først


144 of 692 16-06-2013 04:09

JEMTELAND.

EYVORA,en Dotter af KongSVARSURLAMI iGARDARIKE og FRIDUR enDotter af Kæmpen THIASSE.Da hendes Fader blev dræbt afBesærken ARNGRIM fraBOLME ved HALOGALAND,bortførde han og hende tilBOLME, ægtede hende, ogavlede med hende ANGANTYRog hans 11 Brødre. See

Arngrim!

FALHOFFNER,en af ASERNEs Heste, som dedaglig reed paa over BIFROSTtil YDASIL.

FANSAL,et Slot ved VYNGOLF, beboetaf FRIGGA.


145 of 692 16-06-2013 04:09

FENGO eller FEGGE,en Søn af den Jydske KongeGERVENDIL, kom med sinBroder HORVENDIL tilRegieringen efter sin Fader, ogskiftede de hver tredie AarHerrdømmet til Lands med dettil Vands. Dog blev hanmisundelig over sin BroderHORVENDILs Berøm, dræbdeham, og ægtede hans EnkeGERUTH, besmykkendeOndskaben med at have vildetbefrie denne sidste Medfart. SinBroders efterladte SønAMLETH, lod han vel opdrage,men ved sine bestandigeEfterstræbelser giorde hans Livusikkert, saa at han kun ved dendybeste Forstillelse og enkonstig Galenskab undgik singrusomme Farbroder. FEGGElevede dog i stadig Frygt, atdenne Galning, som han troedekuns at forstille sig, skuldeeengang hævne sin Fader.Hvorledes han lod AMLETHgiennemgaae adskillige Prøver,søgde at skille sig ved ham, ogendelig af ham blev dræbt, seeved Amleth!

FENIA og MENIA,2 Slavinder, som ved Troldomvare Aarsag til FRODEFREDEGODEs store Magt ogRigdom. Disse skal han havekiøbt i SVERRIG af sinfortrolige Ven Kong FIOLNER iUPSAL, da han var


146 of 692 16-06-2013 04:09

sammedsteds til Giest. De varebegge store og meget stærke.Hvorfore han satte dem til atmale med 2 uhyre storeMøllesteene kaldte GROTTE,der tillige malede alt hvad mansang dem for, hvilke sange derafkaldtes GROTTESANGE. EfterFRODEs Befaling maatte demale Guld og Fred; dog plagedehan dem med at male saauophørlig, at den øverste Steengik itu, og de Stakler ikke fikmeere Soveroe, end Giøgen tierom Natten. Dette strengeArbeide søgde de at blive kvit,og ved deres Tryllevers opvakdeFRODE Fiender, af hvilkeSøerøver–Kongen MYSING omNatten overrumplede og dræbdeham. Blant det øvrige Byttebortførde MYSING FENIA,MENIA og GROTTE, ogbefalede dem om Borde at maleSalt. De adløde en Stund menkuns alt for vel. Paa MYSINGsErindring om at vedbliveArbeidet, bleve Skibene fulde afSalt, hvis Tyngde nedstyrtededem med Folk og alt i Havet,som heraf endnu i denne Dag erSalt.

FENRIS,see Jarnvidur!

FENRISULVEN,en Søn af LOKE LAUFEIASON


147 of 692 16-06-2013 04:09

og Risen ANGERBODE, varstraks efter Fødselen detslemmeste og glubskeste Uhyreog blev mod Gudernes Videndeopdraget i Kæmpernes Land.Guderne vidste, at dette Dyrskulde eengang blive en af defornemmeste Aarsager til deresUndergang, hvorfore ALFADERlod det hente til HIMLEN, menden var allerede da bleven saaglubsk, at ingen Gud vovede sigtil den eller torde give den Ædeuden alleene TYR. Her voksdeden umaadelig og kom tilforfærdelig Størrelse og Kræfter.Frygt bevægede da Guderne tilat lade giøre overdentlig sterkeFodbaand kaldet LÆDING,hvormed de under Skin at see enPrøve af hans Kræfterovertalede den til at lade sigbinde. Dyret sine Kræfterbevidst lod sig overtale, ogviistde snart, hvor vel grundetFrygten var, da han uden Møiesøndersled Baandet. De lode dagiøre et andet langt sterkere,kaldet DROMA, overtalede denligeledes til at prøve det, menendog dette kunde ikkemodstaae Ulvens Magt. Neppehavde han faaet det paa, førendhan rystede sig, slog Fodbaandetmod Jorden, spillede medBeenene, saa Stumperne fløiomkring, og Guderne nestenmistvivlede nogensinde at faaeden tæmmet. Da sendteALFADER SKYRNER ned tilSVARTALFHEIM for at bestilleen nye Kiede hos nogle Dverge.Disse giorde Baandet


148 of 692 16-06-2013 04:09

GLEIPNER af overordentligStyrke, men tillige smidigt ogblødt som Silke, saa den gavefter for den stærkesteAnspændelse, og kunde ikkeslides itu. Dette Baand varforfærdiget af 6 Ting:

den Larm, Kattens Beengiør, naar den gaaer paaJorden

1.

Kvinders Skrig2.Klippernes Rødder3.Biørnens Seener4.Fiskenes Aande5.Fuglenes Spyt6.

ASERNE toge da Ulven, drogeover med den til den lille i SøenAMSVARTNER beliggende ØeLYNGØE, rosede BaandetsStyrke, prøvede selv paa atsønderslide det, og da de ikkekunde, sagde: at det var umuligtfor alle undtagen maaskeeFENRIS ULVEN, som førhavde sønderslidt sterkere, ogbad ham til Forsøg at lade sigbinde dermed. Dog Ulven varklogere, indsaae GudernesHensigt, og vilde uagtet alleanvendte Smigrerier ikke ladesig overtale til denne farligePrøve, der truede ham med sinFriheds Forliis. Endelig for ikkeat bebreides Feighed foresloghan dem at opfylde deresBegiering, naar en af Guderne tilPant paa, at han igien skuldeblive løst, om Baandet var hamfor sterkt, vilde stikke sin høireHaand i hans Gab. Alle Gudernetauge. Deres Hensigt bevidst


149 of 692 16-06-2013 04:09

torde ingen vove det. Endelighialp TYR dem ud afForlegenheden, gav sin Haandtil Pandt, men maatte og misteden; thi Dyret kunde ikke riveLænken itu, og denne Leilighedvar ASERNE alt for vigtig til atslippe den igien. Tvertimodglædede de sig og beloe den. Daafbed den TYRs Haand, giordeutrolige Spring og brugde alMagt for at komme løs, men jofleere Kræfter den anvendte, jostærkere snærrede Kiedensammen, hvilke foraarsagedealle Guderne undtagen TYR enstor Latter. Da de nu saae, atden var bunden til Gavns, togede den løse Ende af Baandet,fæstede det til en Steen kaldetGIØLL, befæstede den langtnede i Jorden, og bandt dendesuden til en anden SteenTHEITR saa fast, at den aldrigkunde løses, og da den dereftertruede at bide dem alle, stak deham et Sverd i Munden, saa atKlingen kom til at staae op i denøverste Gumme og Fæstet i dennederste. Saaledes ligger den iAaen VØNN, tuder forfærdelig,og Fraaden staaer ham afMunden. Guderne kunde veldræbe ham, men have alt for storÆrbødighed for deres Friheds ogTingsteder til at besmitte demmed dens Blod, uagtet de veed,at den eengang skal bliveODINS BANEMAND.

I denne Tilstand maaeFENRISULVEN forblive indtilRAGNAROKR, da dens Baand


150 of 692 16-06-2013 04:09

ved Jordens stærke Skielvenbrister. Den kommer da frem, ogskal flaae saadant et Gab op, atden underste Kiebe rører modJorden og den øverste modHimlen; og vilde endnu indtagestørre Plads, om der var Rum.Af Munden og Næsen spruderIld. Derefter samles den med deandre Gudernes Fiender tilKamp paa Marken VIGRIDR, ogi Striden opsluger ODIN, men idet samme springer VIDARfrem, stiger med det eene Been iUlvens Kieft, tager medHaanden i den øverste, splitterden ad, og det bliver densEndeligt.

FIALAR og GALAR,2 Dverge, vare Brødre og saamisundelige over KVASIRsViisdom, at de eengang, da hanbesøgde dem, aflivede ham, lodhans Blod løbe i 2 Kar, SOONog BODN og en Kiedel kaldetODRÆRER, blandede det medHonning, og lavede deraf enMiød, som giorde enhver, dersmagde det, til Poet, og, daAserne ledte efter KVASIRforegave de, at han var kvalt afsin egen Visdom, fordi ingenfandtes saa klog, at de kundetilspørge ham. Derefter bøde deJetten GILLINGUR og hansKone til Giest, som og indfandtsig. Efter Forlangende toge deud med ham paa Søen, men, somde roede langs med Landet,


151 of 692 16-06-2013 04:09

flødte Baaden mod en Klippe,og kantrede. GILLING, somikke kunde svømme, druknede.Dvergene derimod vendteBaaden om, roede til Landet, ogfortalde Konen hendes MandsSkiebne, som hun tog sig megetnær, hylede og var utrøstelig.For at undgaae hendes Klagerlokkede FIALAR hende udunder Paaskud af see MandensLegem, men, da hun kom udenfor Døren, kastede GALAR efterhans Befaling en Kvernesteenpaa hende, som knusde hendesHoved. Denne Gierning blevderefter hævnet af KæmpensSøn Risen SUTTUNG; thi hanfangede dem begge, og udsattedem paa en lille øde Holm, hvorde frelsde deres Liv ved atløskiøbe sig med ovenmeldteMiød. See Suttung!

FIMBUL,en af de 11 HELVEDESFLODER, som havde deresUdspring fra FlodenHUERGELMER.

FIMBULTYR eller FIMBUL

DEN GAMLE,en ASE, kom med ODIN ind iNORDEN, forklarede ogunderviisde i RUNERNE, somOdin og Aserne havde opfundet,og besad i denne Videnskab saastor Styrke, at hans Viisdom var


152 of 692 16-06-2013 04:09

den fornemmeste Materie tilSamtale i GudernesForsamlinger.

FIMBULVETUR,

(FIMBULVINTER)3 Vintre, som skulde kommeefter hverandre over Jordenuden nogen mellemværendeSommer med saa sterk Storm ogfarlig Frost, at Solen ingen Skinkunde give fra sig, og skuldefølges af 3 andre med Krig ogBlodsudgydelse, saa end ikke denærmeste Slægtninge skuldespare herandre; og dette skuldevære Begyndelse tilRAGNAROKR ellerGUDERNES TUSKMØRKE.

FIN,Fader til ODINs FaderFRIALAF.

FINGAL,Konge i MORVEN ISKOTLAND, og den størsteHelt de Nordiske Alderdommehave at fremviise, havde mangeHandeler med de Danske. Førstblev han af den Irlandske KongeCUCHULLINA kaldet til Hielpmod den Vestgothiske KongeSVARAN, forskaffede hamSeier, og fangede SVARANsFader Kong STARNO, men var


153 of 692 16-06-2013 04:09

ædelmodig nok at sende ham friog uskadt tilbage til sine Skibe.For denne skiønne Handling fikhan kun slet Tak; thi STARNOsøgde at forraske ham ved paaSkrømt at love ham sin DotterAGANBECCA. Hos hende satteFINGAL sig i Gunst, saa hunelskede ham oprigtig, menFaderen dræbde hende, da hanerfarede denne Kierlighed. Medden Danske Konge HADDINGlevede han i stort Venskab, og,da CORMALO havde dræbt hans2 Sønner ARGON og RUNE,bortført og ægtet HADDINGsDotter og giort Oprør, sendteFINGAL ham sin SønnesønOSCAR til Hielp, som dræbdeCORMALO og gav HADDING(OSIANS ANNIR) sin Dotterigien. Endnu flere Handeler,hvoraf dog en stor Deel liggebegravne i AlderdommensMørke, havde FINGAL medIndbyggerne i LOCHLIN(DANMARK). Især kom han iKrig med Kong FROTHAL ellerFRODE 3 FREDEGODE iLeire, da han angrebCARTHULLA i CARRIQTHURA, som, da FRODE friedetil den Ørkenøiske KongSARNOs Dotter COMALA,havde været hans Rival,overvundet og fanget FRODE,sendt ham uskadt tilbage til hansSkibe, men derefter ægteCOMALA. FINGAL togCATHULLAs Partie, ogovervandt først Kong THUBAR.FRODE gik ham derpaa selvimøde for at levere et Slag iført


154 of 692 16-06-2013 04:09

et Pantser, som ingen Vaaebenkunde bide paa, men for Slagetsendte han THUBAR til sinelskte Dronning URHA, enDotter af Kong HANDUVANved DÛNA, med Forsikring, athans forrige Elskov tilCOMALA skulde ei opvaagne;thi hun var allerede død. I denneStrid skal FINGAL endog haveovervundet og forjaget LODA(ODIN) der tog de DANSKESPARTIE, og forestilles som enond Aand. Siden traf han iStridens Heftighed paa KongFROTHAL selv, hvis DronningUTHA havde ham uafvidendefulgt med i Mandsklæder, og nu,da hun saae sin Mand i Fare, løbfrem, paakaldte ODIN, ogbedækkede FRODE med etSkiold; men lidet vant tilStriden faldt Hielm og Skioldfra hende, og hun røbede sitKiøn ved sit lange guldeflagrende Haar. Dette Beviis paaKierlighed rørde FINGAL. Hanblev paa Stedet den KongesVen, som han bestred, og lodFRODE med sin UTHA seilehiem i Fred. En af hans KæmperALDO indviklede ham derefter ien ny Krig med en LOCHLINSK(dansk) Konge ERRAGON iINISTHONA (SIELLAND) hvisDronning LORMA han havdebortført. I denne Krig blevERRAGON slagen. (See

Erragon!) Om denne storeSKOTTER haves mangfoldigeMindesmærker, der knap skulleræddet ham fra Efterverdenensutaknemmelige Glemsomhed,


155 of 692 16-06-2013 04:09

hvis han ikke havde havt densieldne Lykke, at blive besyngeti et Mesterværk, derfuldkommen kan settes vedSiden af det, der har bevaret osACHILS og ULYSSEsHeltedaad. I Videnskabensmeest barbariske Mørke sangOSIAN i HenrivendeBegeistring om FINGAL og hansIdrætter, og forævigede dervedbaade Helten og sig selv. Ogsaavores Pram har fornyet hansErindring ved sin smukkeFRODE og FINGAL. Denberømte BASALT HULE paaSTAFFA (en af deSCHETLANDSKE Øer) kaldesog endnu efter ham FINGALSHULE.

FINNAFEINGUR, eller

FIRNAFEING,ÆGERs Træl, blev af ASERNE,der besøgde hans Herre, underGiestebudet roset for hans godeOpvartning og Bevertning,hvilke fortrød LOKE saa sterk,at han af Misundelse dræbdeham.

FINNER,Nordens ældste ved ASERNESINDKOMST baade mægtige ogkonstige Beboere. Især vare degode Handverker, og havdenogle vel indrettede Stater,JOTER BIARMER KVÆNER


156 of 692 16-06-2013 04:09

og KYRIALER varebesynderlige Folkestammer.Saavel for deres Konstflid somlille Vækst har Fabelen givetdem Navn af Dverge, og digtet,at de vare de i Risen YMERsLegem avlede Orme, som efterALFADERs Befaling fikForstand og Menneskeskabning,hvorved betegnes, at de vareLandets første og ældsteBeboere.

FIOLNER,see Alfader!

FIOLNER,en Søn af FREYR og GERDIR,GYMEs Dotter, regierede iUPSAL, var god, venlig, megetriig, fredsæl, aarsæl, og i nøieVenskab med den Danske KongeFRODE, som han endog til sinUndergang besøgde; thi FRODEgiorde til sin Vens Modtagelseet stort Giestebud, og havdedertil ladet giøre et stortKarfuldt af Miød, som stodunder Drikkesalen, saa man øsdeaf Karret giennem en paa Gulvetgiort Aabning. FIOLNER blevder efter Nordboernes Sædvaneoverstadig drukken, og, da hanom Natten vilde gaae ud afSalen, faldt han i Karret ogdruknede. Han kaldtes ogFIOLNER FREY og YNGER,og efter dette sidste Navn


157 of 692 16-06-2013 04:09

kaldtes hans efterkommere iSVERRIG YNGLINGER.

FION,en af de 11 Helvedes Floder,som have deres Udspring fraBrønden HUERGELMER.

FIORGUM,see Frigga!

FIORM,see Frigga!

FOFFNER,en Søn af HREIDMAR, Brodertil REIGENN og OTTUR. ISelskab med sin BroderREIGENN fordrede han afFaderen en Deel af ANDVARESGULD, og den berygtede RingANDVARA NAUT, som hanhavde faaet af ODIN, HEINERog LOKE i Bod for deresBroders OTTURs Drab, og, daFaderen afslog det, dræbde deham. FOFFNER bemægtede sigderpaa Faderens Hielm kaldetÆGES HIELM, som allefrygtede for, og hans SVERDROTTA, og da Broderenfordrede Skattens Deeling,afslog det under Paaskud, at hanhavde ihilslaaet sin Fader, og


158 of 692 16-06-2013 04:09

jog ham bort under Trudsel atdræbe ham, om han kom igien.Paa denne Maade kom heeleAndvaras skat, og Ringen, derstedse voldte sin Eier Døden, iFOFFNERs Hænder. Med altdette flyttede han tilGNYTAHEDE, giorde sig enHule, og deri en Bolig, hvisDørre Dørkame og Stolper vareaf Jern, forvandlede sig til enDrage, og rugede over Guldet.Der blev han nogen Tid derpaaved sin Broder REIGENNsTilskyndelse dræbt afSIGMUND VOLSUNGs SønSIGURD, som deraf kaldtesSIGURD FOFFNERSBANE.

FOLKE,en Dansker i Kong VERMUNDDEN VIISEs Tieneste anførdeFortropperne for KETO mod denØstgothiske Konge ADILS, ogblev, da ADILS var dem forsterk, sendt til den DanskeKonge VERMUND at bringeham dette Krigsbud. Han reisteufortøvet afsted og fandtKongen i JELLINGE siddendetil Bords med sine Hoffmænd.Efter at have fremført sitÆrende blev han af Kongenbudet at spise med. Denne Æreafslog FOLKE for ikke at sinkesig; men bad om noget Drikke atslukke sin store Tørst. Dette lodKongen ham række i etGuldbæger, som han tillige badham at beholde til Afbetiening


159 of 692 16-06-2013 04:09

underveis, sigende: dette vardog altid bedre at drikke af etBæger end af den bare Haand.Over denne Gavmildhed blevFolke saa rørt, at han lovedeheller at drikke dette Bægerfuldt af sit eget Blod endnogensinde at vende FiendenRyggen. I det paafølgende Slagblev ADILS overvundet, ogFOLKE forfulgde ham tilSkibene. Endelig faldt hanvansmægtet af Saar Varme ogTørst om paa Valpladsen, og idenne Stand lod noget af sitBlod flyde i sin Hielm ogdermed vederkvægede sig. Dettesaae VERMUND, og rosede hamfor Løvtets Opfyldelse. Dasvarede FOLKE: hvad mandiervelig lover, bør man troligholde.

FOLKVANGER,et SLOT I HIMLEN og FRYASBOLIG. Her sankede hun efterDøden alle Fruentimmerne tilsig, ligesom ODIN Mændene iVALHAL.

FORBAUTE,en Kæmpe gift med LAUFEIAog Fader til LOKE.

FORNIOTER,den ældste Konge, Fabelen og


160 of 692 16-06-2013 04:09

Historien taler om, settes afnogle langt op i Tiden; men harrimelig levet noget før densidste ODIN. Han regieredeover JOTUNHEIM ellerJOTLAND FINLAND ogKVÆNLAND, og havde 3bekiendte siden som Guder hosJOTERNE dyrkede Sønner,KAR, LOGE og ÆGER, hvilke 2sidste i hans Tid begyndte denstore Udvandring fraJOTUNHEIM.

FORSETE,en af Asernes 12 store Guder, enSøn af BALDER og NEFsDotter NANNA eller NØNNU.Han beboede et Slot i HIMLENaf nesten bare Guld og Sølvkaldet GLITNER; tillige var hansaa retfærdig og god Dommer, atalle, som mødte for hansDomstol, gik fornøiede ogforliigte derfra. Han skal efterHistorien have regieret overSAXERNE PAA ØENHELGOLAND, som efter hamkaldtes FOSETESLAND, og derskal hans Dyrkelse havevedvaret indtil i det 8Aarhundrede.

FRADMAR,Broder til KOL DENKROGRYGGEDE, foretog sig athevne dennes Død, som iEENVIGs Kamp var bleven


161 of 692 16-06-2013 04:09

nedlagt af STURLAUGRSTARFSAME, drog derfor tilRINGER JARL i HAMMAR, ogudfordrede STURLAUGR tilKamp paa samme Sted, somhans Broder var faldet, vedGOTH–ELV, naar høiesteVinter var forbi. Til bestemteTid mødte begge med deresFølge, opslog Telte, ogovernattede der. Dagen efter,som Kampen skulde holdes, gavFRADMAR STURLAUGRValget enten de straks selvskulde slaaes eller først ladederes Mænd forsøge hverandre.STURLAUGR valgde det sidste;og sloges da først STURLAUGsMand ROLF NEFIA med enBlaamand af FRADMARsFølge, der var stor som en Rise,tyk som et Nød, havde storeNegle som Ørnekløer, og varsort som selve Døden. Han varlangt ROLFs Overmand, menfaldt tilsidst baglends, og brakRyggen mod en skarp Steen.Derefter dræbde THORDER afFRADMARs Folk STURLAUGsMand RAFU. Ligeledes JOKUL,STURLAUGs Mand, dræbt afFROSTE. Derpaa fulgde enTroldomsfuld Kamp mellemSVIPUDR og en Finne afFRADMARs Folk. (See

Svipudr!) Endelig traadde beggeHovedpersoner mod hverandre.STURLAUGR fremdrog da etfortryllet Sverd, han til denneKamp havde faaet af sin KoneASA DEN SKIØNNEsFostermoder Heksen VEFREIA.(See Vefreia!) Dette frygtede


162 of 692 16-06-2013 04:09

FRADMAR ved første Syn. Detblev afgiort, at STURLAUGRskulde hugge først. Han kløvededa i første Hug FRADMARsSkiold og en Deel af Hielmen.Endelig blev FRADMAR saaudmattet, at han ikke kundestride meer, satte sig til hvile,klagede over, at STURLAUGsSverd var forgiftet, og bad hamafhugge sit Hoved. Da tilbødSTURLAUGR ham Livet. Hanmodtog det vel, dog i Tanke atvære sit Endelig nær. De førdeham da i sit Telt. Straks efterhørdes et stort Dunder. Mansaae ud, og i det samme varVEFREIA der i sin Vogn,spurgde, hvor stod til, befaledeat bringe FRADMAR hid, togham paa Vognen, og førde hambort. STURLUGR og de andrerede bag efter til VEFREIA.Ved deres Ankomst stodeSVIPUDR og FRADMAR iDørren fuldkommen friske.VEFREIA forligede dem da, saade efter hendes Forslag gik iFostbrødrelag. Efter den Tidfulgde han stedseSTURLAUGR, især paa hansReise til HUNDINGIALANDefter BØFFELDYRSHORNET.Der faldt det ham vedLodkastning til om Natten athave Vagt nest efter AKEJARNGERDSØN, og, da denneVagt var ude, steg han i Baaden,roede ud mod Nesset, og fornamnoget gaae paa Steenene vedStranden. Han raabde an, og fiktil Svar, at det var etFruentimmmer, som hedde


163 of 692 16-06-2013 04:09

HILLDUR. Samme spurgde omhans navn, og, da hun hørde, atdet var FRADMAR, sagde hun:skal jeg tro, at FRADMAR,KOL DEN KROGRYGGEDEsBroder er komme her til Landet?og, da hun hørde det, bad hamfor Betaling at føre hende til enlige over for liggende Øe; thihendes Fader var død, og hunfrygtede at faae det sletteste afArven, om hun kom sidstderover. Han forlangede derforgod Vind i 2 Dage, hvilket hunog løvede ham, og han sattehende over. Da de endnu havdeen tredie Deel af Veien tilbage,sprang hun ud, og vadede tilØen; men FRADMAR roede tilSkibet, blev afløst i sin Vagt afSTURLAUGR, og lagde sig tilat sove. Da de derefter vareseglede videre tilBIARMELAND, hvor han gik iLand med STURLAUGR atborttage BØFFELDYRHORNETaf THORS TEMPEL, og, da debleve forfulgte af Indvaanernetil Stranden, kom de 2 DagesVind, som HILLDUR havdelovet FRADMAR, vel tilpas.Han ønskede sig den, og slapderved ud af Faren. Efter dereshiemkomst giorde han vedJulegiestebudet hosSTURLAUGR det Løvte, at haninden 3 jul skulde have været iden Gardarigske KongeYNGVARs Dotter INGEBORGsSeng og der kyst hende, ellersette Livet til, giorde sig ognogen Tid efter reisefærdig, ogkom med 60 Skibe til


164 of 692 16-06-2013 04:09

ALDEIGUBORG, sendte Bud tilKongen at begiere hans Dotter,som foruden Skiønhed ogAnseelse havde stor Indsigt iLægekonst, og havde havt mangeFriere; men Kongen bad hamselv komme, fordi INGEBORGselv skulde udsøge sin Mand.Han kom ogsaa, og opholdt sigder nogen Tid under Navn afSNÆKOLLOR. Men den DagThinget skulde holdes, klæddehan sig kongelig, og reisde tilThinge med meget Folk. Kongenspurgde om hans Navn. Hanforesnakkede ham da, at hanhedde SNÆKOLLER, og andetmeer. Derefter kom Prindsessen.Hun sagde straks: at hun kiendteham meget vel, og nævnede hamved Navn. Thinget sluttedes, ogFRADMAR drog til sine Skibe,seilede med dem ud til nogleØer, lagde dem der op, togKiøbmands Klæder paa, gik tilStaden til Kongens Sal og underNavn af GESTER begieredeFrikost Vinteren over, og, da detvar ham tilstaaet, forblev der, ogvandt hver Mands Yndest. Hansøgde ofte Leilighed at komme iFruerstuen, men stedseforgieves. En Dag, da han vargaaet et lille Stykke Vei fraStaden, hørde han Folk taleunder Jorden, og saae, at det varTROLDE. Disse fik han til atgiøre sig spedalsk, dog saa, atSygen skulde forlade ham, naarhan forlangede. Dette skeedte.Han gik da til PrinsessensFruestue. Dog hvor elendig hanend var tilredt, kiendte


165 of 692 16-06-2013 04:09

Prinsessen ham straks, saaFRADMAR maatte gaae tilTroldene igien, og skilles vedSygdommen. Derefter brød hansig om ingen Ting meer, da hanen Dag mødte paa en Sti iSkoven en stor Mand, som medbegge Hænder holdt paa Maven,erfarede, at det var hansFosterbroder GUTTORM,glædedes over Mødet; men, dahan saae at hans Indvoldehængde ud, og erfarede, at hansaaledes var tilredt af SørøverenSNÆKØL, som havde overfaldetog udplyndret ham, bragdeFRADMAR ham til Byen tilPlankeværket om INGEBORGsFruerstue, efterat han i Forveienhavdde lovet trolig at gaae hamtilhaande. Prindsessen modtogmed Velvillie den elendigeStakkel, bragde ham i sitSygehus, da hun hørde, han varaf STURLAUGs Mænd, oghelbredede ham. En Dag, hunvar gaaet til Kongen, ogGUTTORM mesten varhelbredet, praktiserede hanFRADMAR ind i Fruerstuen.Prindsessen, da hun kom igien,og saae hans Saar, duttede hampaa at have været ude. I detsamme sprang FRADMAR frem,og kysde hende. Dette tog hunilde op, bad dem skynde sigbort, at de ikke skulde blivedræbte for hendes Øine, medTillæg, at hun sparede dem forSTURLAUGs Skyld, som hunelskede høit. FRADMAR reisdemed sine Skibe tilbage tilSTURLAUGR, som han


166 of 692 16-06-2013 04:09

berettede Udfaldet af sin Reise.Denne lovede ham da sin Hielp,og i hans Følge drog med 400Skibe til GARDERIGE,nedlagde der i Strid KongYNGVAR og hansLandværnsmand SNÆKOLR,gav FRADMAR INGEBORG tilKone og ALDEIGUBORG atregiere over, samt alleYNGVARs Eiendomme ogKongenavn, og af dem ere sidenkomne mange store Mænd.

FREDULF, FREDEJULF,

FRIDLEV (ogsaa FRIALAF)var Fader (efter andre Farfader)til den SIGGE, som med sineAser kom herind til Norden, ogudgav sig for ODIN BØRs Søn.

FREKI,see Geri!

FREY eller FREYR,en Søn af NIORD DEN RIGEPAA NOATUN, (efter andre varhans Fader NIORDER en Søn afODINs Søn YNGVITYRKERNES KONGE) varikke en ASER, men, som hansFader, en VANER, kom medODIN OG ASERNE TILNORDEN, og var en af de 12store Guder. Han bedrøvedealdrig Møe eller Mands Kone,


167 of 692 16-06-2013 04:09

men løsde hver MandsTrængsler; hvorfore han ogansaaes for den bedste af alleGuder, og troedes at tildeelemenneskene god Tid og Rigdom.Efter sin Fader kom han tilRegieringen over de Svenske,forflyttede Offertienesten ogGudsdyrkelsen fra SIGTUN tilUPSAL, hvor han byggede etstort Tempel, og forskaffede detfaste Eiendomme i Landet, somsiden bleve Kongernes visseIndkomster og kaldtes UPSALAØDE; og skal Levningerne afdette Tempels Mure væreTaarnet paa BONDEKIRKENeller HELIGATREFALDIGHEDS KYRKAN iGAMMEL UPSALA. Herindrettede han Offertienesten,var vennesæl og aarsæl, og blevfor sit lykkelige Regimentsalmindelig elsket afSVENSKERNE. Da han vardødsyg, lod han kun nogle faaudvalgte Venner komme til sig.Disse indrettede en stor Høimed Dør og Vinduer, ogindførde i den hemmelig FREYefter hans Død, og indbildteUndersaatterne, at han endnulevede. De toge vel vare paaHøien, og kastede al Skatten afLandet derind, Guldet giennemdet eene Vindue, Sølvetgiennem det andet og Kaaberetigennem det tredie; og saa længevar der Fred og Velstand iLandet, saa at SVENSKERNEdyrkede ham som Gud offredeham for FRED OGFRUGTBARHED, og i


168 of 692 16-06-2013 04:09

Fremtiden bar hans Billede somet Middel mod Ulykker. Efter Fabelen var FREY enaf Asernes store Guder, somregierede over Solen, Regnen ogJordens Afgrøde, tog sig af detrolovedes i Krig fangneKierrester, og havde af Gudernefaaet til Opholdsted det deiligeALFBEIM. Som de andre Aserreed han daglig til GudernesForsamling at holde Dom underYDRASIL. Dog red han og oftepaa en Galt, (GULLINBUSTE)eller kiørede med den for enVogn. Denne Galt var hamforæret af Dvergen BROKUR.Den kunde løbe langt hurtigereend nogen Hest baade Dag ogNat over Land og Vand, ogoplyste i det største Mørke, hvorden kom, alle Ting med sineskinnende Guldbørster. Hanhavde og en Kaarde, som iStriden af sig selv efter Befalinggiorde er stort Nederlag paaFienderne. Den mistede han forat faae sin Kone GERDIR,GYMERs Dotter, paa følgendeMaade. Han havde denForvovenhed en Dag af Nysgierat bestige ALFADERSTHRONE paa LIDSKIALF,hvorfra man kunde overseeheele Verden, men ikkeustraffet. Han saae den deiligeGERDIR, elskede hende straks,faldt i en pludselig Bedrøvelse,og kunde ved sin Hiemkomsthverken tale sove eller drikkefor sin Lidenskab. Alleforskrækkedes, og ingen vidsteAarsagen til hans Bedrøvelse


169 of 692 16-06-2013 04:09

eller Middel at helbrede den.Endelig sendte Faderen NIORDefter SKYRNER GudernesSendebud og FREYs Fortrolige,og sendte ham til Sønnen atudforske ham. For denne Venskriftede FREY reent ud, oglovede ham alt, hvad han vildebegiere, for at skaffe sig Pigen.SKYRNER paatog sig detteÆrende, men forlangede iForveien til Betaling FREYskostelige Sværd, fik det straksaf den utaalmodige Elsker,reisde afsted, fik Løvte paaPigen af hendes Forældre, somlovede, at hun om 9 Nætterskulde komme til BAREI, og derholde Bryllup med FREY. Hanfik da vel sit Ønske opfyldt, menmed Tab af sit gode Sværd, somhan kort efter savnede i Kampenmod Kæmpen BELA, som han iMangel af bedre Vaaben maattedræbe med en Hiortetakke; menen større Forlegenhed kommerhan i over dette Savn vedRAGNAROKR, naar han med deøvrige Guder drager til Feldtsmod deres Fiender, kommer iStrid med SURTUR, og af hamdræbes. FREY var med Asernetil Giest hos ÆGER, kom dersom de andre Guder i Skienderiemed LOKE, som bebreidedeham, at han for GERDIRs Skyldhavde skildt sig ved sit Sverd. FREY var næst ODIN ogTHOR den øverste Gud, ogsattes endog i SVERRIG overdisse. Man anrettede ham iSVERRIG aarlig et stort Offerfor godt Aar, og kiørde hans


170 of 692 16-06-2013 04:09

Billede om paa Vogne. Enganghændte det sig at GUNNAR, enNorsk Mand, betiende sig afLeiligheden, da alle andreformedelst ondt Veir havdeskyndet sig bort, steeg op iVognen, brød Billedet i Stykker,og overtalede den Kone, manhavde tillagt FREY, og kiøredeom med hans Billede, fordi mantroede, at FREY ingen Konekunde undvære, til at indbildeAlmuen, at han var FREY, somnu var kommen i MandsLignelse. Bedrageriet lykkedes,GUNNAR levede herlig, aad ogdrak med dem i VinterGiestebudet, vilde ei lade sigklæde uden i FREYs Prydelse,og ikke modtage andet offer endGuld, Sølv og Kostbarheder;men endelig, da Konen blevfrugtsommelig, flygtede debegge med mange Kostbarhedertil NORGE. Denne FREYSDYRKELSE vedvaredefornemmelig i SVERRIG tilKRISTENDOMMEN. Manholder ham for den samme, somhos SAXO kaldes FRØ. Hankaldes og YNGVE FREYR.

FREYA,en Dotter af NIORD DEN RIGEPAA NOATUN og SKADA,blev af ODINS sat tilOFFERGUDINDE IASGAARD, hvor hun førstlærde Aserne den TROLDOMSEID. Hun var Syster til FREY,


171 of 692 16-06-2013 04:09

efter hvis Død hun som deneeneste overblevne af Guderneregierede 3 Aar i UPSAL, holdti den Tid Offringerne vedlige;og var der da bestandig Fred oggod Tid i Landet, saaSVENSKERNE elskede hende,og dyrkede hende somVERDENS GUDINDE, ogoffrede hende for god Tid ogJordens Grøde. Med ODERhavde hun 2 deilige Døttre,HNOS og GERSIME. Efterhende kaldtes fornemme KonerFreyer og Fruer. Efter Fabelen var FREYAEN AF ASERNES STOREGUDINDER, UAGTETHENDES FADER VAR ENVANER. Hun varKIERLIGHEDS GUDINDE,men ikke meget kydskere endOLYMPENS VENUS, hvorforeog nogle har giort hende tilODINS FRILLE, som havde enBolig saa fast og tæt, at naarDørren var lukket kunde ingenkomme derind. Man fortæller ogfølgende Eksempel paa hendesproblematiske Dyd. Hun saaeeengang 4 i en Klippe boendeDverge smedde et Guldsmykke,og fik det til Foræring imod atsove en Nat hos hver af dem;men neppe havde hun faaet det,førend den snedige LOKE, somvar kommen efter den retteSammenhæng, angav det forODIN, og fik af ham Befaling atfrastiele hende det. Hanomskabde sig da først til enflue, kom saaledes ind i hendesVærelse, forvandlede sig derpaa


172 of 692 16-06-2013 04:09

til en Loppe, som stak hende,saa hun vaagnede, men faldtstraks efter i Søvn igien,hvorpaa han tog Smykket afhendes Hals, og gav det tilODIN, som hun vel fordrede dettilbage af, men fik Afslag, fordihan vidste, hvorledes hun havdeforhvervet det. Dog lovede hanhende det, om hun kunde setteUeenighed mellem 2 Konger, afhvilke hver igien havde 20mindre under sig, saa de kundestride sammen, dæbe hverandre,men opvækkes ligesom de faldt,og stedse fornye Striden, indtilendelig en kristen Mand havdeMod nok til at angribe og dræbedem alle. Dette lovede hun, ogopfyldte det paa HOGNE ogHEDIN ved at aabenbare sig forden sidste, og give ham en Drikind. See Hedin! (Denne Historietilligger andre FRIGGA)Hvorledes hun efter LOKEsRaad blev af Aserne lovet til enKæmpe, men befriet fra detteubehagelige Partie ved LOKE ogTHOR, see Sleipner! Hun var ogden eeneste som i ASGAARDturde skienke for KæmpenHRUGNER. (See Hrugner!)

Hos ÆGER indfandt hun sig tilGiestebud med Aserne, tog der idet opkomne SkienderieFRIGGAs Partie mod LOKE,som derpaa forekastede hende,at af alle ASER og ALFER varikke een derinde, som jo havdeværet hendes Boler, og da hunvidere formanede ham tilRolighed, kaldte han hende etvederstyggeligt Kreatur, der


173 of 692 16-06-2013 04:09

endog havde levet i Utugt medhendes egen Broder. FREJA var meget godmodigog velgiørende, den bedste afalle Gudinder, tog sig især afelskende, glædede sig overderes Kierligheds Sange, oghialp dem, naar de anraabdehende. Nest ODINS KONEFRIGGA var hun denfornemmeste og meest ærede afalle Gudinder. Hun havde etprægtigt GuldsmykkeBRYSINGE, og boede i Himlenpaa det yndige FOLKVANGER.Hun havde og der en prægtig Salkaldet SESVARNER. Hunkiørde for det meste omkringpaa en Vogn med 2 Katte for.Ogsaa troedes hun at rideallevegne hen, hvor der var Krigog tilegne sig Halvparten af deslagne. den anden halve Deelhører ODIN til. I hendesTempler især boede Præstinder(HORGABRUD) som iVellystens og MagelighedensArme underholdte af Nasionenforrettede især de grueligeMENNESKE–OFFRINGER.Hun var gift med ODER, og vedham Moder til HNOS ogGERSIME, Naturens skiønnesteMesterstykker. Denne hendesMand elskede hun overmaadehøit, men da han forlod hendefor at reise i fierne Lande,sørgede hun over al Maade, ogfældede bestandig Taarer, sombleve til det pure Guld, drogderefter ud, og bereisde mangeLande for at oplede sin Mand.Hun har derfor mange Navne


174 of 692 16-06-2013 04:09

efter de Folkes Sprog, hunbesøgt, som MARDALL, FORN,GEFFN, SYN, VANADYS ogfleere.

FRIALAF,see Fredulf!

FRIDLEF 3, HIIN SNARE,en Søn, blev opdraget iRUSLAND, og blev i Tiden enstor Stridshelt. Sit første Toggiorde han mod 12 NorskeBrødr, som havde overvundethans Broder HALFDAN. Disseindsluttede sig ved FRIDLEVsog hans Broders Ankomst paaVALDISHOLM iVINGULMARK. Der opkastedede en høi Vold, som varomgiven med en sterk og stridStrøm med et Vandfald i, ogudplyndrede fra det Smuthul alleomliggende Egne. BIØRN deneene af disse meget navnkundigeBrødre havde en skiøn Hest,hvormed han kunde settegiennem Fossen uden at nogenenten af hans Brødre eller andrekunde eftergiøre ham det.Tillige eiede han en stor ogsterk Hund, som tilforn havdetilhørt Kæmpen OFFOT, ogalleene kunde dræbe 12 Mænd.Dog hvor sikkre end disseBrødre troede sig, bleve deoverfaldne af FRIDLEV ogtvungne til at flye ved hvilket


175 of 692 16-06-2013 04:09

Overfald BIØRN maatte lade sinHest i Stikken. Derefter udsatteFRIDLEV en Præmie for denblant sine Folk, der kunde dræbenogen af Brødrene, af saa megetGuld, som den dræbtes Kropveiede. Dog uagtet endeel afhans Folk forpligtede sig dertil,vilde han dog heller selvindlegge denne Ære, og begavsig om Natten til Strømmenfulgt alleene af en TRÆLZ, somhan straks dræbde med Steene,kastede det blodige Legem, efterat have iført det sine Klæder, iFloden, og paatog den dræbtes.Hesten besmurde han med Blod,hvorpaa den efter hans Hensigtskyndede sig tilbage, og bragdeet falsk Rygte med sig om hansDød, satte sig derefter paa enanden Hest, svømmede med denover Floden, og kom ved Hielpaf en Stige over Volden uden atnogen mærkede det, og sneg sighen til Dørren paa Salen, hvorBrødrene sad inde og spiisde, ogi Drukkenskab stolede paa, atingen kunde komme over Flodentil dem. Da fortalde BIØRN enDrøm, han havde havt om etUdyr, som han syndes opstige afFloden, spye Ild og opbrænde altomkring sig. Denne troede hanat betyde noget, anpriisde derforBrødrene Aarvaagenhed og ikkefor meget at betroe sig tilStæders Fasthed. De gik da ud,søgde allevegne, fandtFRIDLEVs løse Hest, ogsluttede deraf at den alleene varsluppen over, men FRIDLEVomkommet i Vandet. Dog var


176 of 692 16-06-2013 04:09

BIØRN desuagtet mistroisk, ogbad dem holde nøie Vagt.Imidlertid havde denhiemkomne Hest opvakt Allarmi FRIDLEVS LEIR. Hans Mændsøgde til Floden, fandt TrællensLegem, troede det varFRIDLEVs, som af Fossen varknuset, og løbe til Floden athævne hans Død. Da komFRIDLEV frem, lod Vindebroenned og førde dem ind iBefæstningen. De bleve da alledræbte undtagen BIØRN, somFRIDLEV lod læge og gik iFostbrødrelag med. Derefterblev han taget til Medregent afsin Broder HALFDAN,overvandt Kong HIARNE, som ihans Fraværelse efter FRODESDØD havde opkastet sig tilKonge, og dræbde ham endelig ien Tvekamp. (See Hiarne!)

Derefter friede FRIDLEV tilden thronhiemske KongASMUNDs DotterFROGERTHE ved Gesandter, afhvilke den eene, FRØKE,druknede underveis paa MØRE,og gav Navn til det sammestedsværende FRØKESUND(FREKEYARSUND) ASMUNDafslog Partiet. Des bedre anstoddet derimod FROGERTHE, somderover var misfornøiet medFaderen. Dette bevægedeFRIDLEV til at sende nyeGesandter, hvorover ASMUND iForbittrelse lod dem henrette.FRIDLEV drog da ud medKrigsmagt til NORGE, og mødteASMUND i FRØKESUND. OmNatten drog han ud at bespeide


177 of 692 16-06-2013 04:09

Fienden, og hørde da da 3Svaner synge: at mens KongHIRTHING paaTHELEMARKEN var i Leding,havde en Træl bemestret sigRiget, drak Melk af gyldneBægere, og lod sig opvarte afden, som var født af Kongeblod,og i det samme nedfaldt et Belteaf Himlen, hvorpaa var skrevetUdtydningen af Sangen. Straksbeslutte FRIDBLEV at angribeJetten og befrie Prinsessen, somJetten tvang til at roe Baaden forsig over til den anden Side afSundet. Dog advaredePrinsessen ham om, at det varuomgiengelig nødvendigt, førdet kom til slag at udskieldeKæmpen dygtig for at betageham Kræfterne. Dette efterkomFRIDLEV, hug derefter Haandog Fod af Kæmpen, bortførdealle hans Rigdomme af hansHule, og paa Hiemveien glædedesig ved, at dette Natteverk, naardet kom for FROGERTHASØren, skulde endnu formeerehendes Yndest for ham. Dagenefter kom det til Slag medASMUND, hvilket blev vundetved Hielp af BIØRNs føromtalte Hund, som han, daFolket begyndte at vige tilbage,slap løs. I dette Slag faldtASMUND. Dog fik FRIDLEVikke denne Gang FROGERTHE;men drog nogen Tid efter i detteÆrende til NORGE, maatteunderveis for Modvind søgemed sin Flode ind til Vigen,blev der nogen Tid med størsteGiestfrihed beværtet af den


178 of 692 16-06-2013 04:09

gamle ALI, men krænkede tilBelønning hans DotterSYRITHE, som ved ham blevModer til den siden berømteALI HIN FRÆKNE. Derefterseilede han nord paa, og ægtedeFROGERTHE. Paa Hiemreisenlandede han paa en Øe, hvor enDrage rugede over en stor Skat,dræbde Uhyret og bortførdeSkatten. Sin Søn ALI overgavhan i hans 3 Aar til BIØRN atopdrage, og gav hans ModerGYRITHE til den dræbte KongASMUNDs Kæmpe OVE.FRIDLEV foreende sig dereftermed Kong HVIRVEL mod denberømte Skioldmøe RUSLA, ogovervandt hende med hendes 5Kæmper, BRODDE, BILDE,BUGGE, FANING ogGUNHOLM. Dog med disse 5foreenede derefter HVIRVELsig, anfaldt FRIDLEV til enTid, da den Vestgothiske KongeHODBROD ogsaa feidede paaDANMARK, og leveredeFRIDLEV et Slag i den efterham kaldte HVIRVILs (nuBISSERUPS) HAVN iSIELLAND. Slaget blevuafgiort, men Natten efterflygtede de 2 Brødre BILDE ogBRODDE. Da FRIDLEV Dagenefter mærkede dette, udfordredehan HVIRVIL og de 3 andreBrødre til Enekamp, nedlagdeHVIRVIL BUGGE og FANING;men GUNHOLM døvede hansSverd ved Vers, hvorover hannødtes til at slaae ham ihiel medFæstet, men tog og derved saafast om Klingen, at han overskar


179 of 692 16-06-2013 04:09

alle Seenerne paa Haanden, ogkunde sinden aldrig brugeFingrene. I en Høi Alder drogFRIDLEV til IRLAND, ogindtog der Staden DUBLIN vedat fange en Mængde Svaler ogbinde dem brændende Svampunder Vingerne, hvormed destak Staden i Brand, saa atIndbyggerne, da de baade skuldeværge sig mod Ilden og Fiendenmaatte ligge under. Derfragiorde han et Tog tilBRITANNIEN, men var saauhældig at blive slaaet paaFlugt, og maatte for at kommetil sine Skibe lade de i Slagetfaldne om Natten opstable, saade forekom om Morgenen deeftersettende Britter som en storUndsetning og afholdt dem fra atforfølge ham. Af alle disseBedrivter fik han Øgenavnethiin Snare. Han efterlod sig 2Sønner ALI HIIN FRÆKNE ogFRODE 4. Hvorledes han gik tilNORNERNES TEMPEL atspørge om den førstes Skiebne,see Ali frækne!

FRIDUR,en Dotter af Kæmpen ellerJotunen THIASSE, blev giftmed SVAFURLAMI enSønnesøn af den SAXISKEODIN. See Svafurlami!

FRIGGA,


180 of 692 16-06-2013 04:09

FIORGVINs Dotter, ASERNESØVERSTE GUDINDE, som alleøvrige Guder nedstammede fra,var gift med ODIN, som gavhende Stemme i ASERNESFORSAMLINGER ellerGUDERNES RAAD. Hunbesørgede Husvæsenet iVALHAL, og ligesom ODINmed Guderne opholdt sig iGLADHEIM, saaledes havdehun med Gudinderne deres Boligi VYNGOLF og det prægtigeFANSAL. FULLA bar hendesÆske og passede hendes Skoe:HLYN brugte hun til at vare paaMænd, som hun vilde frie fraFare. Hendes Sendebud varGudinden GNA, og StiernenORIONS BELTE hendesSpinderok. Nogle Høge, huneiede, forskaffede enhver hungav dem til, den Egenskab atkunde flyve. FRIGGA holdes af mange forden samme som JORDEN,HERTHA eller JØRTH. Man harog udgivet hende for Dotter ogKone af ODIN. Hun alleenekiendte Skiebnens Beslutningerog var dens Guddom, menaabenbarede dem for ingen.Hvorledes hun søgde atbeskierme sin Søn BALDERSLIV, men ikke desto mindremistede ham, og derefter sendteHERMODER at frikiøbe ham fraHELVEDE, see Balder! Hun varog med Aserne til Giest hosÆGER, blandede sig der iODINS OG LOKES TRÆTTEog fraraadede dem at give sigblot for de fremmede og oprippe


181 of 692 16-06-2013 04:09

i deres Nærværelse, hvadvanærnde de vidste omhverandre, men maatte og derfortage imod mange bittreBebridelser af LOKE for hendesmange Løsagtigheder og hyppigeUtroskaber mod hendes MandODIN. Saaledes giftede hun sigeengang i hans Fraværelse medbegge hans Brødre VE og VILE.Ligeledes stial hun Guldet afhendes Mands Støtte, somJordens Konger havde ladetgiøre til hans Ære, lod sig liggehos for at faae Pynt deraf, ogved dette og andre Utroskaberforvoldte, at han blev udstødt afGudernes Forsamling. (See

Odin!) Om hendesondskabsfulde Opførsel modKong HRAUDUNGS SØNNER,see Geirraud! Man harforvekslet hende med FREYAog GOIA, og tillagt hendeligesom FREYA en Falkeham.Hun kaldes ogsaa FRYGGA ogFIORGUM.

FRITHIOF,en Søn af den norske JARLTHORSTEIN, blev tillige medden SOGNSKE KONGE BELsDotter INGEBORG opdraget hosHILDING. Af denne Opdragelsefødtes en heftig indbyrdesKierlighed, som tog til medAarene, saa at FRITHIOF, dahan var bleven voksen,forlangede hende til Ægte afhendes Brødre HELGO og


182 of 692 16-06-2013 04:09

HALFDAN, men, da hanallerede var bleven megetnavnkundig i Strid, afsloge dePartiet paa Grund af deres uligeStand. FRITHIOF blev herovermeget opbragt. Dog skolede hansin Vrede i det faste Haab, atalle Nabokongerne, som tilfornaf Frygt for ham havde væretKongernes Venner, vilde, naarde fik deres Uvenskab at vide,anfalde dem. Denne Formodningindtraf og rigtig, da KongHRING AF HRINGARIKEfordrede Skat og Hylding afdem. De afsloge Begieringen,rustede sig og sendte FRITHIOFsom deres JARL Befaling atkomme for at anføre Hæren. Hansad iust ved Buddets Ankomstog spillede Skak, svarede ikkeBuddet, men lod sig forblommetfor de ved Spillet overværendemærke med ikke at vilde adlydeKongerne af SOGN, siden deikke vilde unde ham deresSyster INGEBORG. Over detteBudskab bleve Kongerne megetbestyrtede, og af Frygt, atFRITHIOF, mens de vare borte iKrigen, skulde bortføreINGEBORG, sendte de hende tilBALDERSHAGEN som ethelligt Sted, ingen vovede atvanære. Dog FRITHIOF uden atbekymre sig om Guderne, drogefter Kongernes Afmarsk lige tilBALDERSHAGE, formildedesin forrige Leegesøster,krænkede hende, og tilbragdeTiden rolig i Vellyst og Elskovtil Brødrenes Hiemkomst, holdtderefter Bryllup med hende,


183 of 692 16-06-2013 04:09

forærede hende en Guldring tilPandt paa deres Ægtetroe, somhun skulde hiemsende ham, omhun af Brødrene nøddedes til atægte en anden, fik en andenprægtig Ring af hende, og forlodhende. Brødrene bleveimidlertid overvundne af deresFiende i SOKNARSUND, oggiorde Fred paa Vilkaar at giveSeierherherren INGEBORG og 3Deelen af deres Eiendomme tilUdstyr, men erfarede vedHiemkomsten til deres størsteBestyrtelse FRITHIOFs tilBALDERSHAGE forøvedeMisgierning. Man undredes overat ikke BALDER selv havdestraffet sin HelligdomsVanærelse, og bleve eenige omHevn; Men aabenbar turde deikke angribe FRITHIOF, og togderfor deres Tilflugt tilSEIDMADERNE, som dogaabenhiertig tilstode, at deresKonst var for afmægtig mod hamtil Lands, og kunde kun skadeham til Søes. For paa ennogenledes anstændig Maade atføre ham i Faren overtaledeBrødrene ham at drage tilØRKENØERNE og indkræveSkatten, som Jarlen efter sinFaders Død i nogle Aar ikkehavde betalt. FRITHIOF vildenødig til dette Tog. Dog hansFosterfader HILDINGs Tiltaleog Prindsernes endeligeTilgivelse bestemde hamendelig dertil. Han reisde af;men straks efter Bortreisen faldtPrindserne ind i hans Land oghergiede det. Nu fik og


184 of 692 16-06-2013 04:09

Troldmændene Befaling at øvederes Konster, og straks i Søenkom saadant et Uveir overFRITHIOF, at han mistede 4 afsine Mænd, og var nær atforgaae, saa han mistvilede(håbløst, red.) at komme derfra.I denne Nød brød han den Ringitu, han havde faaet afINGEBORG, og uddeeledeStumperne til sine Mænd, at deikke uden Guld skulde kommetil Havgudinden RAN. Dogdenne Gang undgik han Faren,ræddede ved sin store SnildhedSkibet, og løb ind i EFIASUNDpaa ØRKENØERNE nær vedANGANTYR JARLSVAANING, hvor han selvmaatte bære sine udmattede ogkraftesløse Folk i Land.Derefter indkrævede hanSkatten, og kom tilbage, da alletroede ham død. VedHiemkomsten fandt han sit Landødelagt og INGEBORG gift medKong HRING. Han reisde dastraks til BALDERSHAGE, hvorKong HELGE just da holdtDISAFESTEN, sneg sig ind, daOfferet just var endt ved hansAnkomst, og alle KongensMænd sadde efter Brugadspredte i forskielligeDrikkesale, og drak, menKongerne og deres Dronningersad i DISARSALEN, og tørredeAfgudsbillederne ved Ilden. Hantraadde da frem for Kongen,fortalde: at han bragde denØRKNSISKE Skat, og hug ham idet samme med Pungen iHovedet, at han styrtede mod


185 of 692 16-06-2013 04:09

Jorden, og mistede to Tænder.Da han derpaa vilde gaae, saaehan HELGEs Dronning have paaArmen den Ring, som han havdegivet INGEBORG. Denne vildehan fratage hende, men hunstræbde imod, hvorover han grebhende ved Haaret og slæbedehende omkring paa Gulvet.Derved faldt Afgudsbillederne iIlden og formeerede den, saa dergik Ild i Loftet, og antændte detheele Hus, og han netop veddette Tilfælde reddede sig.Derefter blev han landlyst afKongerne, drog til ØRKNØER,og nærede sig nogle Aar afSøerøverie. Endelig opvaagnedeKierligheden til INGEBORGigien i sin fulde Styrke. Handrog til NORGE for endnueengang at see hende, komunder et opdigtet Navn til KongHRING, som modtog ham megetvenskabelig, og gienkiendte iham sin Befrier, der enganghavde ræddet hans Liv, da hankiørede over en Søe, Isen brastog Vognen sank. HRINGbelønnede ham ved at giøre hamtil sin Jarl, og udnævnede hamefter sin Død til SUKSESSOR,sine Børns Formynder ogINGEBORGs Mand. Ved hansDød kom FRITHIOF iBesiddelse af HRINKARIKE ogsin elskte INGEBORG, hvisBrødre endnu ikke havdenedlagt deres Had, menmisundelige over hans nyligeLykke overfaldt ham med Krig,som Udfaldet blev paa, atHELGE faldt i Slaget, og


186 of 692 16-06-2013 04:09

HALFDAN maatte afstaae hamRiget og blive hans Jarl. Daderefter Kong HRINGs Sønnervare fuldvoksne, viisdeFRITHIOF sig fuldkommenværdig til deres FadersFortrolighed ved godvillig atoverdrage dem deresFædrenerige og flytte til SOGN,som han formeerede vedErobringen af HORDALAND:Der sluttede han i Roe sitmøisommelige Liv, og efterlodsig to Sønner HUNTIOF ogGUNTHIOF.

FRODE 1. FREDEGODE,FRIDLEIF 1. Søn, arvede i sit 7Aar Riget efter Faderen, ogtilsatte straks i Begyndelsen, dahan var bleven myndig, vedunødvendige Krigstoge alleFaderens samlede Skatte, saahan ikke kunde give sineKrigsmænd Sold. En Skialdforesang ham da en Vise; afIndhold, at en forfærdelig Dragepaa en Øe rugede over en storSkat. Samme Drage udspyedeGift, og var saa haard somKaaber. FRODE fulgde hansRaad, lod sig giøre en Kiole afOksehuder for at beskierme sigmod dens Gift, drog derpaaderhen alleene, traf Dyret, dadet havde drukket og komtilbage til sin Hule. Han angrebdet uden at kunde skade det mednogen af sine Vaaben. Dyretstødte stedse sin hvasse Braad


187 of 692 16-06-2013 04:09

mod FRODEs Skiold, til endeligFRODE fandt en blød Plet underBugen, hvor han jagede sitSværd ind, og dræbde den.Herved som og ved sin godeRegiering kom han til en utroligRigdom, og tiltog Velstand ogFrugtbarhed under ham saasterkt, at Agrene af sig selv,ligesom i Grækernes ogRomernes Guldalder bare alleSorter Korn uden Dyrkning, alleMetaller fandtes i Jorden,Guldet var meget almindeligt,og spisde FRODE selv stødtGuld paa sin Mad for at undgaaeTroldoms slemme Virkninger.Deraf kaldtes GULD FRODESMEEL. Han stiftede og denberømte FRODES FRED, oggiorde Landet saa sikkert, atingen skadede en anden, om hanendog fandt sin faders ellerBroders Banemand løs ellerbunden. Han skaffede og saadanoffenlig Sikkerhed, atingensteds fandtes Tyv ellerRansmand, men enhver nød siteget uden at eftertragtefremmedes. Paa Tyverie var ogsaa stor Straf, at Kongen kundeophænge et Guld Armbaand paaen alfare Vei uden at nogenvovede at stiele det. Af denneFred kaldtes han FREDEGODE. FRODE var krigersk, denmægtigste NORDISKE KONGEi sin Tid, en stor Lovgiver, ogsaa viis, at alle viise Mænd efterham kaldtes FRODE. Med denSVENSKE KONGE FIOLNERlevede han i et nøie Vendskab,og hvorledes denne ved et


188 of 692 16-06-2013 04:09

Giestebud hos ham i LEIREdruknede i et Kar Miød, seeFiolner! Endelig blev FRODEet Offer for sin Retfærd. EnTroldheks, som havde forført sinSøn til at stiele ovenmældteophængte Guldarmbaand,omskabde sig for at hævneSønnen, der var blevenovergivet Lovens Strenghed tilen Havkoe, der græssede paaLandet med sine Kalve. Densamme angreb FRODE, ogstangede ham til døde. Underdenne FRODE SKAL KRISTUSVÆRE FØDT.

FRODE 3. FRIDSAME,en Søn af LEIREKONGENDAN MYKILLARI ogHalvbroder til denSIELLANDSKE KONGEHUMBLE, som i hansMindreaarighed bestyredeLandet, blev efter HUMBLEs ogBroder LOTHERs Drab opdageti JYLLAND hos sin MorbroderANGUL eller den SAXISKEODIN, kom derpaa tilRegieringen i LEIRE, giftedesig med den jydske KongeHADDINGs Dotter, og blevsiden, da ANGUL greb for vidtom sig, meget hiulpet ogbefæstet paa sin Throne af denHORDALANDSKE KONGEERIK HIN FRÆKNE, som hanog siden, da denØSTGOTHISKE KONGEGIESTIBLINDE hos ham søgde


189 of 692 16-06-2013 04:09

Hielp mod den SVENSKEKONGE ALRIK, sendte tilSVERRIG tillige med en storKrigshær og SkaaningerenSKALK, at indsetteGIESTIBLINDE, og satte ERIKefter ALREKs Død overSVERRIG. Denne FRODE førdevel det Navn FREDSOMME,fordi han holdt god Fredhiemme; men ellers var hanshele Liv en Række af Uroe ogKrige. Det første Feldtog hanselv personlig foretog sig, var iAUSTURVEG mod KongHANDUVAN ved DÚNA, hvisHovedstad han indtog ved medfleere at klæde sig somFruentimmer, løbe over tilFienden, udgive sig forSkoldmøer, udspeide Stedet,lode Armeen hemmelig ind omNatten og bemestre sig Byen.HANDUVANS SKAT fikFRODE dog ikke; thi den havdeHANDUVAN i Forveien ladetnedsænke i Havet paa to Skibe.Derefter forlangede han vedGesandter HANDUVANs DotterUTHA, og ved denne Leilighedkom det til Forliig mellemKongerne, saa at Faderenbeholdt Riget, og Dotteren blevgift med FRODE. Derpaakrigede han mod denØSTGOTHISKE KONGEREGNER, som mod hans Villiehavde gift sig med hansSvigerinde SVANHVIDE. Efterholdet Slag bragde en Samtaleom Natten mellem FRODE ogSVANHVIDE Freden tilbagemellem dem. En anden Svoger


190 of 692 16-06-2013 04:09

UBBE, som var gift medSVANHVIDES SYSTERULVIDE, og af FRODE medensdenne Krig sat overDANMARK, rebellerede i hansFraværelse efter ULVIDEsTilskyndelse. Ham overvandt ogfangede FRODE, og tvangULVILDE at gifte sig med hansVen THUBAR, en Skotter. Efterdenne Tid førde FRODE mangeKrige i fierne Lande, isærSKOTLAND. Han havdeforelsket sig i denØRKENØISKE KONGESARNOs Dotter COMALA, menblev af sin Rival, en visCATHULLA overvundet ogfanget. Dog var Seierherrenædelmodig nok at hiemsendeham i Fred til sine Skibe. Hanseglede da hiem til DANMARK;men da han der havde forstærketsin Magt, søgde han attertilbage, og angreb CATHULLA ihans Residents CARRICTHURA, og kom ved denneLeilighed i Krig med denberømte CALEDONISKEKONGE FINGAL udi MORVENI SKOTLAND, som havde tagethans Fiendes Partie, og førstovervundet hans Ven THUBAR.Denne Krig er bleven besyngetaf Mestersangeren OSIAN, somkalder ham FROTHAL KONGEI LOCHLIN (DANMARK). EtSlag skulde afgiøre Trætten;men i Forveien sendte FRODEsin Ven THUBAR med enHilsen til hans Dronning UTHA,at hun slet ikke maatte frygte forat hans Kierlighed til COMALA


191 of 692 16-06-2013 04:09

skulde opvaagne, efter som hunvar allerede død. Dog UTHAstolende lidet paa en Mand, somhun elskede høit, og før havdefunden i en Utroskab, var selvdraget i Striden i Mandesklæderfor under denne Forklædningdes tryggere med Kierlighedensog Mistankens Øine at kundevaage over sin Mands Forholdog Sikkerhed, bivaanedesaaledes Slaget i Nærheden afFRODE, og da hun i StridensHeftighed saae ham i Fare,sprang hun frem, anraabdeODIN, og vilde beskierme sinMand med et Skiold, men tabdei det samme Hielmen, og røbedesit Kiøn ved sit lange ogflagrende Haar. Denne storePrøve paa Ægtekierlighedbevægede FINGAL. Han lodStriden ophøre og blev paaStedet en Ven af FRODE, somderefter seilede hiem tilDANMARK med sin kiereUTHA. Derpaa krigede han iNORGE med 3000 Skibe iForeening med Kong ERIKHIIN FRÆKNE, som anførdeLandmagten, mod Kong HELGEPAA HALOGOLAND, og holdtmed ham saa skarp en Strid, athan af sine Skibe ikke beholdtmeere end 170 tilbage. Af deNorske faldt og saa mange, atman af Mangel paa Folk kunkunde dyrke en femte Deel afLandet. Hvorefter FRODEopholdt sig fredelig 7 Aar iNORGE, og avlede der en SønALF og en Dotter OSURA.FRODEs næste Fiende var den


192 of 692 16-06-2013 04:09

SAXISKE KONGE FROGER,en Søn af den SAXISKE ODINog en stærk Stridskæmpe, somikke kunde overvindes, medmindre Vederparten i Stridenkunde optage Støvet under hansFødder. Ham udfordredeFRODE til en Eenekamp, somholdtes paa FRODØE iNærheden afCHRISTIANSUND i detTRONDHIEMSKE, ogovervandt ham ved den List, atanstille sig som uvidende iFægtekonstens Regler og bedeham om Underviisning.FROGER overmodig og gladover sin Fiendes Ukyndighed,beskrev to fiirkantede Figurer iStøvet, hvor hver af dem skuldetage Plads i sin. Derpaa foreslogFRODE ham at bytte Sted ogVaaben. FRODEs Vaaben vareglimtende af Guld, og forførdeSaxeren at tage mod Tilbudet;men neppe havde de veksletPlads, før FRODE optog Støvet,han havde staaet paa, begyndtesaa Kampen, og nedlage ham. EnBersærke ARNGRIM stridedeefter ERIKs Raad for atforskaffe sig FRODEs Yndestmod FINNERNE ogBIARMERNE FRODEs Fiendergiorde dem skatskyldige, og fikaf FRODE ved ERIKs Forbønhans Dotter OSURA til ægte.(See Arngrim!) Denne Kongeslangvarige Regiering harforskaffet ham det Navn af dengamle, ligeledes Mikillari ogden gode. Han døde af sineVaabens Tyngde i et Slag mod


193 of 692 16-06-2013 04:09

den ØSTGOTHISKE KONGEREGNER. De Store i Landetfordulgde i 3 Aar hans Død,balsamerede Legemet, og førdedet som levende omkring paa enVogn, indtil endelig den raadneStank nødde dem at begrave hamved VÆREBROE mellemSLANGERUP og TIESVILDE iSIELLAND, hvor hans Gravhøiendnu viises. Af Kierlighed tilham gave de og Riget til den,der giorde den bedste Gravskrivtover ham. Digteren HIARNEfortiende da Riget ved følgendekorte Gravskrivt, som findes hosSAXO og er efter VELLAIUS'sOversettelse.

De Danske fø r te Liig try Aar om LandKong Frode h iin Fredgode.Saa gierne havde seet b aade Qv inde og Mand ,Han længer fo r Riget maatte raade.Her ligger begraven den Kiæmpe saa s terk ,Hos Væreb roe sees d isse Steene:Under aaben Himmel paa v ild erne Mark ,Der hv iles den Her res Beene.

FRODE 4. DEN

GAVMILDE,LEIRE KONGE, en Søn afFRIDLEV 3. og Broder til denstore Helt ALI HIIN FRÆKNE ISVERRIG, var fra Vuggen afmeget yndet af de Danske, ogblev der for saa venligt ogkierligt opdraget, at det nærhavde forvoldet hans Undergang,saa at hans RegieringsBegyndelse var ligesaa slet somEnden god. I hansMindreaarighed blev ham af de


194 of 692 16-06-2013 04:09

Danske sat 12 anseete og klogeMænd til Formyndere, blanthvilke især et bekiendteVESTMAR og KOL. Dennesidste var gift med GOTVAR,som i Mundviished overgik alle,men var tillige underfundig ogsammensettersk. De havde 12Sønner, af hvilke 2 vareTvillinger, tillige vare de allestore og sterke og hedde alleGRIP. Disse og VESTMARSSØNNER unge og overmodigeoverlode sig til deres naturligeVildskab, og stolende paaHerregunst og deres FædresMagt tillode sig alleOvergivenheder, somnogensinde af yndede Hofmændustraffet kan begaaes. Debortførde og voldtoge Jomfruerog gifte Koner, saa at ingenvidste sig sikker for dem iLandet, som gik saa vidt at denældste GRIP endog eftertragtedeFRODEs Syster GUNVAREDEN VÆNNE, som for atundgaae maatte forlade Hoffetog med sine Piger indslutte sig isit Jomfruebur. Herved komHoffolkene i stor Forlegenhed afMangel paa Fruentimmer til atlappe deres gamle Klæder og syenye. De trængde derfor paaKongen, at han skulde gifte sig,og uagtet hans Modstand ogUndskyldning, at han var forung, endelig overtalede ham; og,da man foreslog ham denHUNISKE PRINSESSEHANUNDA, og han ikke vildehave en Brud saa langt borte fra,overtalede den snaksomme


195 of 692 16-06-2013 04:09

GOTVARA ham, saa han endogsendte hende selv som Gesandt idette Ærende tillige medVESTMAR og KOL og deresSønner, og da Prinsessen lastedeFRODE for hans Mangel afTapperhed og Krigsberømmelse,bragde hun hende vedOvertalelser og en Elskovsdriktil at ynde ham. (See Gotvar!)

Den HUNISKE KONGE fulgdeselv sin Dotter til FRODE,bivaanede deres prægtigeBryllup, og blev ved Afreisenherlig begavet. Efter den Tidlevede FRODE 3 Aar med sinHANUNDA i dyb Fred, mentillige i al den Skiendsel ogSøvnagtighed som en afYnglinger og Vellyst bedaaretFyrste stedse er udsat for.Hofmændene misbrugde hansGodhed til at udøve Tyrannie,Undertrykkelse, Grusomhederog vanærende Narrestregerendog i Kongens Overværelse.Man plagede Folk ved at hængedem i Veiret og slynge dem fremog tilbage. For andre lagde manBukkeskind i Døren, og, i det detraadde derpaa for at gaae ind tilKongen trak dem til sig, saa defaldt. Nogle afklædede mannøgne og pryglede. Andrehængdes paa Kroge tilSpektakul. Andre afsviede manHaar og Skieg eller mishandlededem paa hemmelige Steder. Manforhaanede fremmede ved atkaste afpillede Kiødknoge paadem, og tvang dem at drikke sigtil døde. De tilegnede sig deførste Omfavnelser hos alle


196 of 692 16-06-2013 04:09

Møer, saa ingen kunde gifte siguden at være gaaet giennemderes Hænder. Da KongensSyster GUNVARE havde mangeFriere, overtalede GREP, somselv elskede hende, Kongen atoverlade sig Fuldmagt til atbedømme dem. Han lod dem daalle samle til et Giestebud,afhugge deres Hoveder og slaaeop omkring hendes Bolig for atafskrække andre. Alt dettevidste FRODE intet af, da ingenkunde komme til ham udenGRIPs Villie, og havde manendda indført den Skik at enhversom vilde tale med Kongen,maatte give ham en Gave derfor.Ja GRIP havde endog ulovligOmgang med Dronningen, ogdreve de denne skammeligeFortrolighed saa vidt, at allevidste det og talede derom udenKongen alleene. Saaledesfornedret var denne sineYndlingers Slave, da enNORDMAND RAFN feidedepaa Danmark, men blev afFRODEs KYSTBEVARERODDO overvunden ved Hielp afde staaende Tropper, somFRODE stedse underholdt. Defaa fra Slaget overblevne Norskebragde det Rygte hiem med sig,at FRODE vel var mægtig vedsine staaende Tropper, men, forResten hadet og foragtet af deDanske. Dette opmuntrede denNorske Helt ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE DEN ÆLDRE til atsøge sin Lykke ved FRODESHOF; og dette blev FRODEs


197 of 692 16-06-2013 04:09

sande Gavn og Grunden til hanspaafølgende Vælde og Anseelse;thi denne ERIK visde FRODEhans Hofmænds skammeligeOpførsel, Dronningens Omgangmed GRIP, samt dræbdeVESTMAR OG HANSSØNNER, og fik PrinsessenGUNVARE til ægte. Dette samthvorledes FRODE sidenforfulgde ERIK og hans BroderROLLER, blev derover fanget afdem, men sat igien paa frie Fodog opmuntret til god Regieringog Dyd, see ved Erik den

veltalende fra Rennesøe den

ældre! FRODE giorde derpaaERIK til sin Landværnsmand,og forskiød sin DronningHANUNDA, men gav hendeefter ERIKs Begiering til hansBroder ROLLER, og lodGOTVARE steenes til Døde,fordi hun havde dulgtDronningens Misgierninger; ogda Lysten til Ære nu ved ERIKsvoldsomme Kur var opvaagnethos ham, foretog han sig en krigmod SAXERNE iNORDALBINGIEN, ogovervandt deres FyrsterSVERTING og HANEV, afhvilke den sidste regieredeSønden for ELVEN, og paalagdedem at betale i Skat en Penge afhvert Hoved. Han blev nu og saagavmild mod sine Krigere, atalle berømte Stridsmænd fra alleKanter søgde til hans Hof, isærden berømte MELLEMSTESTERKODDER, som blev hamoverladt af hans Broder ALIHIIN FRÆKNE I SVERRIG.


198 of 692 16-06-2013 04:09

Herved blev hans Magtuimodstaaelig. FRODE elskedeog belønnede store Mænd,opsøgde dem, hvor de fandtes,og satte igien Religion ogOvertro i Stand, som under hansraske fritænkende FaderFRIDLEV 3. temmelig varkommen paa Fald. Af sine 12HOFGODER lod sig forføre tilet skammeligt Nidingsværk modsin Broder ALI, saa at hanmaaskee henreven afMisundelse, Herskelyst ogFrygt, at denne Broder efterSVERRIGs Erobring skuldeogsaa stræbe efter DANMARK,indlod sig med dennes Fiende,den fordrevne Svenske KongAUN eller ANI DEN GAMLE, iForbund mod ham. Manbesluttede at myrde hamhemmelig. FRODE underkiøbdetil dette Mord den tappre mengierrige STERKODDER, somforblindet af Guldets Glandspaatog sig at dræbe sin forrigeVen og Velgiører for 120 PundGuld, hvorpaa han drog tilSVERRIG og dræbde ALI i Bad.See Ali hiin frækne! FRODEindsatte derpaa igien ANI i sitRige, imod at han skulde svareham Skat. Samvittighedenplagede vel STERKODDERlænge for dette Drab, saa hansørgmodig vankede omkring:Dog kom han endelig tilbage tilDANMARK, og blev af FRODEbetroet hans Søn af HANUNDA,INGEL, at opfostre. En nye Krigmed SAXERNE, i hvilkenSTERKODDER nedlagde udi


199 of 692 16-06-2013 04:09

Eenekamp en Kæmpe, somhavde udfordret FRODE, giordeatter Saxerne underdanige ogskatskyldige. Dog rebelleredederes Fyrste HANEV. FRODEgik da over ELBEN, overvandtog dræbde HANEV, og indsattederpaa ERIK DENVELTALENDE i hansFædrenerige HORDALAND.FRODE krigede og iØSTERLANDENE modKURERNES FYRSTE DORNO,som udplyndrede sit eget Landfor at afholde Fienderne, ogindsluttede sig med sine Folk ien fast Bye. Der beleiredeFRODE ham og brugde denKrigslist at lade grave i sin Leirmange dybe Grøvter, bedækkedem med Jord og Grønsvær,derefter ophæve Beleiringen ogdrage bort. KURERNE forfulgdeham, men styrtede i Grøvterne,og bleve dræbte af de DANSKE.Derefter bekrigede FRODE denRussiske Konge TRANNO, lodhans Skibe hemmeliggiennembore og slaae Trænagleri Hullerne, og samme Dagenefter, da Slaget holdtes,udtrækkes ved Dykkere, saaSkibene fyldtes med Vand; ogRusserne i Fare for at drukneovervandtes. Han paalagde demved denne Leilighed Skat; men,da han nogen Tid efter vedGesandter lod den kræve, blevede af RUSSERNE grusomhenrettede. Derover drogFRODE atter til GARDERIGE,beleirede Byen ROTALA, somvar omgiven med en dyb og


200 of 692 16-06-2013 04:09

stridrindende Strøm somforhindrede FRODE at bliveHerre deraf. Denne Flod lodFRODE aflede i mange Render,saa man kunde vade derover, ogindtog Byen, seilede derpaa opaf NARVA Strømmen overPEIPUS SØEN, og angrebStaden PLESKOV, som han,uagtet dens Fasthed indtog vedList. Han holdt sig inde, og lodudsprede et falskt Rygte om sinDød; Man opkastede en Høi, ogholdt ham en forstilt Begravelse.Deraf lod Byens KongeVESPASUS sig giøre sikker, ogoverrumple af de DANSKE, somihielsloge ham, indtoge ogplyndrede Byen. Derfra seiledeFRODE til NORGE modSkioldmøen STIFLA, (see

Stifla!) ankom der ukiendt, ogdræbde hende i det efter hendekaldte STIFLASUND, og viisdei denne Strid den Tapperhed atbivaane den i blot Trøie udenBrynie. Herpaa drog FRODEhiem for at nyde sine Skatte ogden Rolighed, hans Bedrivtergav ham Ret til; men blev straksefter ved et Giestebud hos envis SKATE udfordret afHUNDING, som han fældede,og skiøndt haardt saaret straksefter blev udfordret af KæmpenHAKON. Ogsaa denne nedlagdehan, og, da kort efter to af hansTienere vilde omkomme ham,lod han dem binde Steene omHalsen og udkaste i Havet.Siden sad FRODE i Roe og storAnseelse, indtil den SaxiskeFYRSTE SVERTING, hvis


201 of 692 16-06-2013 04:09

Dotter var gift med FRODEsSøn INGEL, fik i Sinde athævne sig paa FRODE, fordi hanhavde bekriget ham og tagethans Dotter til Frille. Hanaftalde i denne Hensigt med denSvenske Konge AUN, som vedden Leilighed haabede at befriesfor Skatten, han længe havdeydet FRODE, at dræbe ham.Intet var dem i Veien uden dengamle STERKODDER, hvisTroskab mod FRODE dekiendte. Ham lokkede AUN tilsig under Skin af Venskab. Danu alle Hindringer vare ryddedeaf Veien, kom SVERTING tilGiest hos FRODE.Sammenkomsten stedte iTHORS TEMPEL vedTØRSAGER KIRKE I CALLØEAMT I JYLLAND, og daFRODE der om Nattenforrettede Gudstienesten, komSVERTING pludselig over ham,satte Ild paa Templet og deromkom FRODE, dog først efterat have dræbt SVERTING.

FRODE DEN 5. HIIN

FRÆKNE,en Søn af FRODE 4. ogSVERTINGs Dotter, regierede iRINGSTED I SIELLAND, varstridbar og navnkundig, oghavde derfor det Øgenavn hiinfrækne. Hans første Tog var meden frisisk Røver VITHO, somhan overvandt ved List, gik iLand, og dræbde en Mængde


202 of 692 16-06-2013 04:09

FRISER, hvorefter han seiledeop ad den nu udtørredeRHINARM ved LAVICAmellem GRØNNINGEN ogVESTFRIESLAND, overvandtatter Friserne til Søes ogunderlagde sig dem. Med sinBroder INGEL i LEIRE ogHALFDAN I SKAANE levedehan i stor Ueenighed, thi uagtethan selv var berømt forHøflighed, Gavmildhed ogMunterhed, overgik dogHALFDAN ham i disse Dyder,og var dette Aarsagen til deresFiendskab. Den Svenske KongeEIGIL, som af sin Faders Trælog Skatmester TUNNE, varfordrevet og havde flygtet tilham, indsatte han igien i sitRige, dog imod at betale hamSkat, og, uagtet EIGIL sidenefter aldrig sendte ham Skat,men kun kostbare Foræringerhvert halve Aar, forbleve de dogstedse Venner. Med sin BroderINGEL foreenede han sig modden anden Broder HALFDAN,som de overfaldt om Natten,ihielslog og deelede hans Lande.Derpaa bemægtede han sigLEIRE, og afsatte sin BroderINGEL, som maatte tage tiltakke med et lidet Rige iSKAANE. Efter den SvenskeKonge EIGILs Død komFRODE i Krig med hansEftermand OTTARVENDILKRAGE, som endtesmed den sidstes Død. See Ottar!

Siden seglede han tilBRITANNIENA, overvandtKongen i


203 of 692 16-06-2013 04:09

NORTHUMBERLAND,bekrigede den Skotske JARLMELBRIK, og da BRITTERNEeftersatte ham, lod alle Vognenemed Byttet og en MængdeDrikkevare efter sig for atopholde Britterne, som begierligfaldt over Byttet uagtet deresKonges gientagne Formaninger.Imidlertid drog FRODEgiennem den CALEDONISKESKOV MELLEM SKOTLANDOG ENGLAND og traf paa denSKOTSKE ARMEE, som kunslet bevæbnet tog Flugten, ogblev derpaa pludselig undsat afen Skotter, som var gift medhans Syster ALVILDE, og komham fra SKOTLANDs ydersteGrændser til Hielp med en storHær. De marskerede da samtligtil BRITANNIEN, overvandtBritterne, fik alt det efterladteBytte igien, beleiredeLONDON, og, da den varFRODE for sterk, lod han for atfaae den i sin Vold, udspeide, athan var død; Hvorpaa de Danskeforlangede en Anfører afStandens HØVEDSMANDALEMAN, som tillod dem atgaae selv ind i Byen for atudvælge een; men ved denLeilighed ihielsloge de ham omNatten, og indtoge Staden.FRODE var gift med sin BroderHALFDANS ENKE SIGRID,som først efter hendes MandsDrab var gift med INGEL, menvar denne igien bleven fratagetaf FRODE. Uagtet FRODESstore Bedrivter og Anseelse varhan dog stedse plaget af sin


204 of 692 16-06-2013 04:09

onde Samvittighed over detbegangne Brodermord, og Frygtfor Hævn af HALFDANs toefterladte Sønner ROGE ogHELGE, hvis Opholdssted varham ubekiendt. Af samme Frygtgiftede han og deres SysterSIGNE, som var opfostret hosham, til en ringe Mand SÆVIL,som han siden giorde til sin Jarl.Uvis om, hvor hendes Brødrevare, udlovede han storeBelønninger til dem, der kundeopdage deres Opholdssted.Endog Spaamænd og Troldkonerraadførde han sig med; men altforgieves. Endelig opdagede enHeks, som var en stor Mester isin Konst, at deres FosterfaderREGIENN lod dem opdrage hosen vis VIFIL, hvor de underHundenavnene HOP og HObevaredes i en hul Eeg.Prindserne mærkede at de vedhendes Tryllekonsters usynligeKraft bleve fremtrukne af deresSkiul, og for at undgaae Farenlod kaste en Mængde Guld ihendes Skiød, hvorover hunfornøiet med sine Stikpengekastede sig som død om paaGulvet, og foregav derefter, athendes Troldom intet kundevirke mod dem. FRODE komdog efter den Tid til VIFIL,hvor de virkelig vare, for at ledeefter dem, men forgieves; thiVIFIL lod en Slavindes Børndræbe, kaste Lemmerne omkringi Sneen, som han lod giøreUlvespor i, hvorved hanindbildte FRODE, at de varesønderrevne af Ulve. Dog blev


205 of 692 16-06-2013 04:09

FRODE endnu i Uvished, tog enEed af deres FosterfaderREGIN, at han skulde advareham, om nogensinde mærkede atPrindserne vilde overfalde ham,og desuden efterstræbede demsaa sterkt, at VIFIL endeligmaatte lade dem gaae fra sigunder de opdigtede NavneHAMUR og RANE. De søgde datil deres Svoger SÆVIL JARL,som FRODE havde giort til jarli FYHN, og førde sig der for atvære ukiendt ringe og slet op,saa han foragtede dem. De gikdaglig i slette Koster som ved enHette kunde trækkes op overHovedet, og saaledes opholdt desig hos ham i 3 Aar. Da FRODEeengang havde bedet SÆVIL ogSIGNE til Giest, vilde deforegivne HAMUR og RANEmed, men, da SÆVIL ikke vildetillade det, toge de nogle Foler,satte sig baglænds paa dem, ogreed bag efter, men kunde idenne Stilling ikke regiere dem,og bar sig saa tosset ad, atHetten faldt af RANE, og handerved blev kiendt af sin SysterSIGNE. Hun brast da i Graad,saa at SÆVIL, som spurgde omAarsagen, blev deelagtig iHemmeligheden, og jagede demhiem, men de løbe dog bag eftertil Fods, og kom i Kongens Sal istor Livsfare, da en VØLVEeller TROLDHEKS bevæget afFRODEs store Løvter begyndteunder mange Ophævelser atfortælle deres hidtil havteSkiebne, og at de varenærværende i Salen. Dog da


206 of 692 16-06-2013 04:09

Systeren SIGNE uformærktstoppede hende Munden med enGuldring, tog hun sine Ordtilbage. FRODE var dog hervedkommen i alt for stor Uroe, ognødde Troldkonen at sige, hvadhun vidste. Hun gispede, gabedeog sagde: underlige ere HAMESog RANES Øine. De Ædlingerere besynderligen dierve. Overdisse Ord forskrækkedes beggePrindserne, og løbe ud af Salen.Kongen befalede vel at setteefter dem, men da REGINNslukkede alle Lysene ud, slap deuskadt til Skoven; thi de havdemange Venner iblandt Kongensegne Folk. FRODE lod sig dogovertale af sine Mænd at slaaesig til Roe i det Haab sikkert omMorgenen at faae dem i sinVold, og satte sig til at drikke.Prindsernes FosterfaderREGINN skienkede da dygtigfor dem alle, saa de blevedrukne, og faldt i Søvn. Dervedreed REGINN til Skoven, fandtder Prindserne, og, uagtet hanfor at have den Eed frie, hanhavde svoret FRODE, aldrig atstemple mod ham, mentvertimod advare ham forPrindserne, fik han dem til atfølge sig. Da de underveis komtil en Lund, sagde han: dersomjeg havde nogen stor Aarsag tilat hevne mig paa FRODE,skulde jeg stikke Ild paa denneLund. Helge, skiøndt den yngsteog kun 10 Aar gammel, og Roe12, begreb let hans Meening, atde skulde stikke Ild paa Slottet,gav sig til at hugge Greene, og


207 of 692 16-06-2013 04:09

legge for Udgangene for siden atantænde dem. Da kom SÆVILJARL ud med sine Folk,befalede at tænde Ilden, oggiøre den større, og forbød athielpe FRODE, men lod enAabning være frie for giennemden, at kunde udlade sineVenner og Bekiendter. I detsamme vaagnede FRODE, ogfortalde sine Mænd en Drøm,hvori ham syntes, at een bødham til HEL. Samme Tid hørdehan REGINN uden for Salen atkvæde:

Reginn er ude og Halfdans Kæmper , k iekkeMænd ; Var s laaer Nagler , Var giø r Hoveder ,men v i ere var b levne, a t Var s log Nagler .

Denne VAR var Kong FRODEsmeget konstige Hofsmed. UagtetFRODEs Mænd vilde beroligeham med, at det var ubetydeligt,enten VAR slog Nagler eller ei,ansaae FRODE det dog megetrigtig for en hemmelig Advarselaf REGINN, der vilde holde sinEed, og gik til Døren; menmærkede i det samme, at heeleSalen stod i lys Lue. Hanspurgde da: hvo der raadede forIlden, og fik til Svar ROE ogHELGE. Derpaa tilbød han demForlig og Bod, men de vildeingen. Han søgde da Udflugtgiennem en underiordiskLøngang, men blev mødt afREGINN, som nødte ham atgaae tilbage, og der blev han iGangen kvavlt af Røg.


208 of 692 16-06-2013 04:09

FRODE 6. HIIN TEGNE,en Søn af FRIDLEIF, Konge iSIELLAND, dræbde KongHALFDAN 3 I LEIRE, ogopkastede sig i hans Sted tilFormynder for den unge ROLFKRAKE. Han havde en BroderHARALD, som han efter sinFaders Villie deeldeHerredømmet med, saa at deaarlig skulde afveksle iHerredømmet over Landet, mensden anden Herre over Havet.Det første Aar faldt det iFRODEs Lod at væreSØEKONGE. Han drog ud, menhavde stedse Skam af sineSøetoge, fordi han begik denFeil at tage lutter nygifte Folk isin Tieneste, som længdes efterKonerne, og skyede Fienden.Men Broderen HARALD, da hanneste Aar gik til Søes, antog hantvertimod lutter unge Karle, somuden at være bunde til nogenTing gik modig frem og indlagdesig megen Berømmelse; menherved frembragdes Misundelse,Avind og Ueenighed mellemBrødrene, hvilket end meereformeredes ved deresDronninger. FRODE var giftmed den VESTGOTISKEKONGE SIVALDs DotterULVILDE, og HARALD medden GULLANDSKE ellerØSTGOTHISKE KONGECARLs Dotter SIGNE. Veddisses Ueenighed og Indflydelsepaa Mændene kom det saa vidt,at FRODE BESLUTTEDE ATSKILLE SIG AF MED


209 of 692 16-06-2013 04:09

BRODEREN, LOD HAM VEDAN AF SINE FORTROLIGEHEMMELIG DRÆBE, OG FORAT SKIULE MORDET, LODOGSAA MORDERENHENRETTE. MED AL DENNEFORSIGTIGHED KUNDE HANIKKE DOG AFVÆRGE, ATDET KOM UD IBLANDTFOLK, OG AT RYGTET GAVHAM SKYLD FORBRODERENS DRAB. JAHARALDs Svigerfader CARLsagde endog FRODE lige iØinene, da denne spurgde hamom, hvo der havde myrdetHARALD, at han spurgde omdet, han vidste meget vel.Derfor hialp og FRODE en visGUTTORM mod CARL, somderimod vældig blevunderstøttet af den mægtigeSvenske Konge ADILS, der afFRODE var opirret, og frygtedeham, fordi han havde hiulpetden HALLANDSKE PRINDSSNIO i at giøre sig uafhængig afham. I denne Krig blev CARLnedlagt i et Slag vedVIMMINGSHØI I SKAANE, ogGUTHORM fik Regieringenover ØSTER GOTHAND. FraGOTLAND hiemførde FRODEto Troldhekse FENIA ogMENIA, som vel forøgede hansMagt og Velstand, men ogbefordrede hans Undergang.(See Fenia og Menia!) Dogberettes dette om en andenFrode. Man har troet at de vareto viise Mænd, som lærde hamat udtørre Moradser, forbedreAgerdyrkningen, aftappe Moser,


210 of 692 16-06-2013 04:09

indrette Vandkværne og paa demmale Korn til Meel, men dervedbleve Undersaatterne plaget ogham ugunstig, da ROLF KRAKEi sit 16 Aar ved den SvenskeKonge ADILs Hielp, overfaldtFRODE I LEIRE og brændteham inde.

FRODE 7.en Søn af Kong FRIDLEV 4 ogROLF KRAKEs Dotter,regierede i LEIRE, og hialp denberømte SOLVE at indtageSVERRIG. Til ham kom ERIKDEN VELTALENDE FRARENNESØE DEN YNGREudsendt af den NORSKEKONGE GØTHAR at forsøge ogudspionere DANMARKs Styrke.Hvorledes han der ægtedeFRODEs Dotter, og hialpFRODE igien til GØTHARsDotter ALVILDE og til at dræbeGøthar, see ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE DEN YNGRE. IForening med denne sammeERIK tog han Deel i den storeArvekrig mellem denReidgothiske KongeANGANTYR og hans BroderLAUDUR, og hialp den førstemed stor Magt at overvindeHUNNERNEs Mangfoldighed.(See Angantyr!) Nogle Aar efterfornyedes denne Krig igien,hvori Kong FRODEsFornemmeste Modstander varKONG OLIMAR AF


211 of 692 16-06-2013 04:09

GARDARIKE, som FRODE vedERIKs Hielp overvandt i et stortSlag til Søes, og dræbde alleRUSSISKE KONGER undtagenOLIMAR og DAG. Ved dissestore Seiervindinger blevFRODE meget navnkundig, menendnu mere ved de vise Love,han udgav, som kan læses hosSAXO, hvilken Skribent megetunderlig har sammenblandetdisse FRODER og af mangesBedrivter sammenflekket sinFRODE FREDEGODE. FRODEKrigede derefter i NORGE,opholdt sig der i 7 Aar, ogimidlertid frelsde PRINDSASMUND, som med sin VenASVIT havde ladet sig levendebegrave. (See Asmund!)

Derefter drog han med enmægtig Flode til BRITANNIEN.Der underkastede en lidenKonge sig, lovede at give Skat,og indbød FRODE og de Danske2400 i Tallet til Giest. FROEDEtroede, at det var Sviig under,lod randsage en hosliggendeSkov, og da man der forefandten ENGELSK ARMEE, som forikke at sees, kamperede i sorteTelte, lod han et Antal tungtbevæbnede Soldater legge sig iBaghold, og begav sig med detindbudne Antal let bevæbnedetil Giestebudet, hvor derherskede stor Pragt og Overflod.SW DANSKE, som ikke velkunne modstaae deressædvanlige Drikkelyst, satte enMængde viin til Livs, menENGELLÆNDERNE derimodsparede sig, snege sig


212 of 692 16-06-2013 04:09

efterhaands bort, og, da demærkede, Vinen begyndte atgaae de Danske i Hovedet,sperrede Dørrene til, og satte Ildpaa Huset. Dog slap de Danskeuagtet alle EngellændernesForhindringer ud giennemVegen, som huggede itu. Da lodFRODE blæse til Strid, hvorpaade, som laae i Skiul kom tilHielp, saa at de Danske fikOverhaand, slog Engellænderne,og dræbde Kongen. EfterHiemkomsten levede FRODE ibestandig Fred, og søgde især atvedligeholde den indvortesSikkerhed i Landet, gav derforstrænge Love mod Tyverie, oglod til Beviis paa den offentligeSikkerhed legge 3Guldarmbaand paa alfare Vei, etpaa JELLINGHEEDE IJYLLAND, et vedVORDINGBORG, og et vedSKANØER, uden at nogendristede sig til at borttage dem.Desto mere holdt FRODE somivrig Tilhænger af Religion ogOvertro med Troldmænd og togdem i Beskyttelse. Endelig blevhan overfaldet og indebrændt iLEIRE af Søekongen MYSING,som tillige bortførde hans Skat.Af sine store Bedrivter havdedenne FRODE NAVN AFREKBANE eller KÆMPERSOVERVINDER.

FRØE,PRÆSTERs, VINDENs og


213 of 692 16-06-2013 04:09

LUFTENs GUD, skal efterSAXO have forandretGudstienesten i SVERRIG, ogindførtMENNESKEOFFRINGER. Hanvar og Gud for SNEEBANE, ogstraffede MenneskenesForbrydelser ved Pest, Storm,Kuld og Snee. Han holdes forden samme som FREY, af hvisNavn SAXO har giort FRO. Manoffrede ham sort Kvæg.

FRØKE,blev af den Danske KongeFRIDLEV sendt med nogleGesandter til den Norske KongeASMUND at begiere hansDotter; men underveis druknedehan i et Sund, af hvis Vandstraks, saasnart han var gaaetunder, opsteg Blod, og farvedeVandet i heele Fiorden, somtilforn af Stormen og deskummende Bølger var hvidt,blodrødt; og blev dette efterham kaldet FRØKESUND.

FRØGER,See Frode 3.

FROGERTHE,en Dotter af den Norske KongeASMUND, blev gift med denDanske Konge FRIDLEV.


214 of 692 16-06-2013 04:09

FROSTE,en Søn af Kong KAR, regieredei JOTUNHEIM, var Fader tilKong SNÆKOLR eller SNÆRDEN GAMLE. Han kaldes ogJØKUL.

FROSTE,STURLAUGR STARFSAMEsFosterbroder, blev afSTURLAUGR befalet at dragenord til FINMARKEN(JOTUNHEIM) see at kommeKong SNÆKOLs Dotter MIØLLi Tale, og kaste hende en Kievlemed indskaaren Runeskivt iSkiødet. Han seilede da med etKiøbmandsskib tilFINMARKEN, gik frem forKongen, som tog meget vel imodham, og spurgde om hans Navn.Han svarede: at han heddeGESTUR, og bad Kongen omVinterkost, som dennebevilgede ham imod at skytte sigselv og ikke give sig meget afmed andre, og saaledes forblevhan der Vinteren over. Nær vedKongens Sal var en Fruerstue,som Prindsessen MIØLLopholdt sig i. Samme varomgivet med et Plankeverk saahøit, at kun Fuglene kundeslippe derover. Dog sneeg hansig ind en Dag, og saae derPrindsessen kiæmme sitsilkebløde Haar med enGuldkam. Han syntes aldrig at


215 of 692 16-06-2013 04:09

have seet et smukkereFruentimmer, og efter Befalingkastede hende Kievlen i Knæe.Hun læsde da det skrevne, sombehagede hende vel, ogGESTUR gik bort, men kunde afForlibelse hverken æde drikkeeller sove. Om Natten derefter,da han og alle sov, mærkede hanat nogen tog ham paa Brystet;han følede paa Haanden ogerfarede at den var besat medGuldringe. Straks stod han op,og saae, at det var PrindsessenMIØLL. Hun spurgde ham, omdet var sandt, som stod skrevetpaa Kievlen, sagde: at hun holdtaf ingen saa meget som afSTURLAUGR, og at hun giernevilde være hans Frille; tilligespurgde hun FROSTE, om hanvar reisefærdig, og, da hunhørde, at han længe havde væretdet, gik hun til Kongens Sal,mumlede nogle Ord for Dørren,og drog derpaa afsted medFROSTE, som dog ikke kundefølge hende, saa at hunbeskyldte ham forSeendrægtighed, og bad hamholde fast ved hendes Bælte. Defoer da saa hurtig afsted, at hanblev fuld af Veir, og de kommeget hurtig til SVERRIG, hvorMIØLL drog til Kongen, menFROSTE til STURLAUGR.Denne glædedes inderlig overhans Reises lykkelige Udfald, ogbefalede ham at trække i sinebedste Klæder, og underSTURLAUGRs Navn, som hanlignede overmaade sterkt, atdrikke Bryllup med MIØLL, og,


216 of 692 16-06-2013 04:09

at han derefter om Natten, naarde vare til Sengs, skuldeudspørge hende Oprindelsen tilBØFFELDYRHORNET, somSTURLAUGR havde bortført afBIARMERNES TEMPEL, daSTURLAUGR vilde staae bagved Tapetet og høre til. Hanefterkom paa det nøiesteSTURLAUGRs Befaling, og fikda STURLAUGR af hende, dade om Natten laae i Sengen,følgende Fortælling af høre. DaKong HARALD krigede oghergiede i mange Lande stedseseierrig, kom en stor Dyrtid overmange Lande, meestBIARMELAND. De toge da etstort Dyr kaldet UR ellerBØFFELSDYR, forekastede detGuld og Sølv at æde, og føddedet saaledes, at det blev størreog værre end noget andet Dyr,og aad Mennesker og Kvæg, ogødede alt Landet østen forVINAA. Alle frygtede det, ogingen torde gaae mod det.Endelig vovede Kong HARALDi Haab om der at forefinde storeRigdomme, at drage tilBIARMELAND med 300 Skibe.Om Natten efter at han var gaaeti Land, aabenbaredes i Drømmefor ham en Kone, som paaTilspørgsel kaldede sigGODHRIDER, og raadede hamMorgenen efter at sette i Landmed Halvparten af sin Armee, daskulde han faae Dyret at see,som vilde blive bange og søgetil Skoven; Her skulde hanslippe alle sine Hunde løs paadet, og kaste Træer over det. Da


217 of 692 16-06-2013 04:09

skulde Dyret søge til Søen hvoren af de Hvalfiske, som kaldesGEIRNIDER skulde tage detned med sig og holde det underVandet, til det blev træt. Dogskulde det komme op igien, ogda vilde Konen have det Horn,som stod midt ud af Panden paadet. Kongen giorde, som hunhavde sagt. Drømmen opfyldtesi alle Maader, og, da Dyret komop igien, indfandt Konen sig, ogtog Hornet, hvilket var detsamme, som STURLAUGRhentede fra BIARMELAND. DaSTURLAUGR havde hørt denneEfterretning, sneg han sig bort afsit Skiulested, og straks efterblev STURLAUGRs Befalingsat Ild paa Huset, som brændteop tillige med FROSTE ogMIØLL; Og skedde alt detteefter Heksen VEFREYAs Raad,fordi MIØLL var en overmaadeberygtet Heks, og vist vilde haveforgiort dem alle, ifald hanhavde opdaget Bedrageriet.

FROVIN,FREOTHOGARs Søn, var af dendanske Konge VERMUND DENVISE sat til Statholder overSLESVIG, hvilken Konge tilligegiftede sin Søn, den svageUFFO, med hans Dotter.FROVIN blev i en Tvekampdræbt af den Østgothiske KongeADILS. Hvorledes FROVINsSønner KETO og VIG derefterhævnede hans Død. (See Adils!)


218 of 692 16-06-2013 04:09

FRYGG eller FRYGGA,see Frigga!

FULLA,en af Asernes store Gudinder,levede i bestandig Jomfruedomvar Gudinde for Kydskhed,havde meget deilig overSkuldrene nedhængende Haar ogHovedet prydet med Guldbaand.Hun bærer den Æske, somFRIGGA eier, vogter hendesHoser og Skoe, og veed allehendes hemmelige Raad.

FYLGIOR eller FYLGIR,vare Skytsaander for heeleLande og Slægter ogsaa forenkelte Personer, kaldtes hosPØETEREN DISIR, afmaledesofte som Hekse ridende paaUlve med Slangebidsler iMunden. De forveksles ofte medNORNER. (See Norner!)


219 of 692 16-06-2013 04:09

GADUR,see Valkyrier!

GALAR,see Fialar!

GALDREMESTER,see Galdrer!

GALDRER,et Slags Troldom, som meenesat være bragt ind til NORDENaf ODIN. De øvedes ved VERSog RUNER. Man kunde ved denudrette alle Ting endog opvækkeDøde. Denne Videnskab ansaaesblant de Tiders Stormænd, somet nødvendigt Stykke af godOpdragelse. Enhver Helt,Stridsmand eller anden berømtmand forstod og udøvede den.De, som især lagde sig efter ogforstode den, kaldtes derafGALDREMESTERE ogRUNEMESTERE.

GAMBARUK,


220 of 692 16-06-2013 04:09

see Gunberg!

GANGLATE,(seent gaaende) var Træl hosDødens Gudinde HELA. (SeeHela!)

GANGLØT,Tienestepige hos HELA. (SeeHela!)

GARDARIKE,et Stykke af det nu værendeRUSLAND, hvori laaeHOLMGAARD, NOVGORODog ALDEIGUBURG, beboedesaf samme Folkeslægt som deDanske, der og i ældste Tiderder havde meget at bestille.

GARME,en Hund og for Gudernefrygtelig Uhyre, stod bunden vedIndgangen til HULEN GNYPA,men løses ved RAGNAROK,bivaaner den almindelige Stridmod Guderne, angriber i sammeden uforfærdede Gud og TYR,og de dræbe da hverandreindbyrdes.


221 of 692 16-06-2013 04:09

GEFION,en Asekone, kom mod Odin oghans Følge til Norden, og blevaf Odin sendt ud for som enveifarende Kone at besøge denSvenske Konge GYLFE ogopdage, om SVERRIG var saagodt et Land, som Rygtetafmalede. Hun kom saaledessom befalet til GYLFE, der tilBelønning for hendes lifligeGang skienkede hende saamegen Jord, som hun i en Natkunde pløie med et Par Stude.Hun reisde da Nord i Landet tilJOTUNHEIM, og avlede dermed en Rise nogle forfærdeligestore og stærke Sønner, som huntog med til SVERRIG ogspændte for Ploven. Disserykkede da saa sterkt, at de reveet stort Stykke Jord ud i Havet,som blev til den ØeSIELLAND, og paa Stedet, hvorJorden var udrevet blev den SøeLaager, og er det i den lavtVand, hvor der er Sletter iSielland, og dybt hvor Siellandhar Høie. Dette Land beholdthun som Eiendom, giftede sigderefter med ODINs Søn

SKIOLD, som fik det iMedgivt, og blev derved Herreaf Landet.

GEFION, GEFFION eller

GEFIONE,en af ASERNES STOREGUDINDER, levede i bestandigJomfruedom, troedes at kiende


222 of 692 16-06-2013 04:09

Skiebnens Beslutninger ligesaagodt som ODIN, beskytter dekydske Piger i Livet, og tagerdem til sig efter Døden. Hun varog med Guderne til Giestebudhos ÆGER, blandede sig i detder opkomne Klammerie medLOKE, vilde styre til rettemellem ham og BRAGA, men tilsin egen Skade, thi LOKEbebreidede hende at hun havdesovet hos en ung Karl, og kastetLaaret over ham for et Spænde.

GEIRRAUD og AGNAR,vare Sønner af KongHRANDUNG I GOTNALAND.Da de eengang vare ude paaFiskerie, overfaldtes de af enStorm, og leede Skibbrud ved etubekiendt Land, hvor de antrafen Bonde og hans Kone, som deovervintrede hos. Konen yndedemeest AGNAR, men MandenGEIRRAUD. Mod Foraaret gavManden dem et Skib, og da hantil Afsked med sin Kone fulgedem ned til Stranden, hviskedehan GEIRRAUD noget i Øret.Straks efter fik de god Bør, ogkom lykkelig til deres FadersSkibsstade. Ved Ankomsten dersprang GEIRRAUD straks fraForstavnen i Land, og stødde idet samme Skibet med Broderenud i Søen, kom derefter til allesGlæde hiem, blev Konge iFaderens Sted, som i hansFraværelse var død, og levedelænge i megen Lykke, indtil


223 of 692 16-06-2013 04:09

endelig FRIGGAs Ondskabtilintetgiorde den; thi, da huneengang med ODIN oversaaeheele Verden fra HLIDSCIALF,og han sagde: seer du dinFostersøn AGNAR, hvorledeshan avler Børn med en Jettekonei en Hule? svarede hun:GEIRRAUD derimod er saanidsk, at han af Madkarrighedkvæler sine Giester, om hansynes, han faaer for mange.Dette paastod ODIN, var Løgn.Det kom til Veddemaal, og forat vinde det, da ODIN havdebesluttet selv at besøge ham ogefterforske Sagen, sendte hunsin Møe FULLA tilGEIRRAUD, og bad ham vogtesig for en slem Troldmand, dervar kommen til hans Land for atforraske ham og kunde kiendesderaf, at ingen Huud nok saabidsk torde angribe ham. Kortefter kom ODIN forklædt i enblaa Kappe under Navn afGRIMNIR til GEIRRAUD.Denne var ikke mindre endnidsk, men i følge FRIGGAsLøgn ansaae ODIN for enTroldmand, lod ham gribe, pineog ophænge 8 Dage mellem tostore Baal dog uden at kundeerfare, hvo han var; men daODIN endelig fremsatte en Deelmørke Taler om den gamleReligion og sine egne Bedrivter,sluttede GEIRRAUD, at detmaatte være ODIN selv, og stodop for at tage ham fra Ilden, menfaldt, og iagede sig sit egedeSværd, som i Faldet gled ud afSkeden, giennem Livet. Derefter


224 of 692 16-06-2013 04:09

gav ODIN Riget til hans BroderAGNAR, som i hans Piinslerhavde giort sig Umage for atlindre hans Nød. Han kaldes ogGEIRRØDR, Konge iREIGOTLAND, og fortælles atvære dræbt af den SAXISKEODIN, som han først levede istort Venskab med, og som sattehans Søn AGNAR til Konge ihans Sted.

GEIRRAUDUR eller

GERUTH,en gammel Guddom, som mantroer, at være dyrket afJOTERNE før ODINs Ankomst,af hvis Tilhængere han og derforsiden, som alle andre FINSKEog JOTISKE GUDER afskildressom ondskabsfuld fiendsk ogASERNEs bestandige Fiende.Efter SAXO var han Broder tilGUTHNMUD (GODMUNDR iGLÆSISVOL en anden JOTISKGUD). See Godmundr!)igiennem hvis Land, som laaeØsten for BIARMELAND ogGANDVIKEN man maatte reiseover en Guldbre, som giorde veden stor Aa Skilsmisse mellemMenneskers og Spøgelsers Land,til GERUTHS STAD. DenneBye var mørk og hæslig, og saaeud som en mørk Skye fuld afRegn. Men omFæstningsværkerne fløde mangePæle med Menneskehovederpaa, og Indgangen vogtedes afstore bidske Hunde. Man kunde


225 of 692 16-06-2013 04:09

kun komme ind i Byen ved atflyve over Porten ved Hielp afen Stie; Byen var fuld af sorteog hæslige Spøgelser, somfnysede og foer omkring, ogalting der var saavederstyggeligt, og gav saaraaden Stank af sig, at nestenalle, som kom der, dræbdesderaf. Og i Nærheden havdeGEIRRAUDER sin Bolig i enKlippe. Denne Hule var fuld afraaden Stank og Uhumskheder,Dørrene vare sorte af Kulstøv,Veggene fulde af Skarn, ogLoftet giort af lutter Pile,Gulvet bestrøet med Hug–Ormeog Ureenligheder, og omkringpaa Jern Bænke sadde enMængde Spøgelser, som drevemange uanstændige Leege. Ligeover for Aabningen paa Klippensad GEIRRAUDR i Skikkelse afen ældgammel Mand med enJernkile giennem Brystet, og hosham 3 gamle krogede Kierlingermed knusede Rygbeen, ogAarsagen til denne hans Tilstander efter EDDA følgende. LOKEvar eengang kommen i FRIGASFALKEHAM til GEIRRAUDRsGaard; denne lod ham fange,begreb straks, at det var etformummet Menneske, og badham tale. Dette vilde LOKEikke, og blev derfor efter hendesBefaling indeslukket i en Kiste,og maatte der sulte i 3Maaneder, efter hvis Forløb hanendelig sagde: hvo han var, ogblev sat i Frihed imod denForpligtelse at formaae THORtil at komme uden Hammer og


226 of 692 16-06-2013 04:09

Kraftbelte til GEIRRAUDRsGaard. Den modige THOR varlet at overtale til denneVandring og gav sig paa Reisender hen; Underveis drog han indhos en VOLVE eller HeksGRYDUR, som var VIDARDEN STILTIENDEs Moder.Hun advarede ham omGEIRRAUDRS ONDSKAB, oglaanede ham til Hielp i Nød etBelte, Jernhandske, og en Stavkaldet GRYDARVØLUR. Derfrakom THOR til Elven VIMUR,den største af alle i Verden, ogvilde efter Sædvane vade overden, da den i det sammepludselig voksede saa høit, atVandet gik over hans Hoved. Idet samme blev han oppe iKlipperne GEIRRAUDRSDOTTER GIALP var, som stodskrævende over Elven med enFod paa hver Bakke, ogforaarsage Vandets Stigen.Hende slog han bort med en storSteen, vadede over Elven, ogkom til GEIRRAUDS GAARD.Der blev ham anviist Losement ien Giedebuks Hus, hvori var enStol, han satte sig paa; men, somhan sad, formærkede han, at denophøiedes under ham lige tilTaget. Da stak hanGRYDARVØLUR op imodLoftet, trykkede Stolen fast ned,og mærkede i det samme, atnoget brast med et stort Skrig,og var intet andet endGEIRRAUDRS DØTTRE somlaae under Stolen, og han havdetrykt Ryggen itu paa, da delettede den. Derefter befalede


227 of 692 16-06-2013 04:09

GEIRRAUDR, at THOR skuldekomme ind i Stuen til Leeg. Dervar da giort en stor Ild, somGEIRRAUDR sad ved, og ligeover for THOR. Da tog hun etgloende Jern af Ilden med enTang og kastede efter Thor.Denne greb det derimod iFlugten med sine Jernhandskerfor igien at kaste den efterGEIRRAUDR, som for atundgaae det krøb bag en Støtte;men THOR kastede det medsaadan Magt, at det gik baadegiennem Støtten GEIRRAUDRog Væggen, og i denne Tilstandmaatte GEIRRAUDR sidenstedse forblive.

GELDER,SAXERNES KONGE, gift medden SAXISKE ODINs ellerANGULs Dotter ENGELA, togsin Svigerfaders Partie mod denJYDSKE KONGE HOTHER ogangreb ham, men blev ved Listovervundet i et Søeslag, maatteovergive sig og blive HOTHERsMand, som han siden trolighialp i Krigen mod sin egenSvoger BALDER, men satte idenne Krig Livet til. HOTHERlod af hans Skibe giøre et stortBaal, brændte derpaa ham oghans faldne Folk, og oprettedeham en Gravhøi. See Hother!

GERDIR eller GERDE,


228 of 692 16-06-2013 04:09

en Dotter af Riisen GYMER ogØRBODA. Hvorledes hun blevgift med Guden FREY, seeFrey!

GERI og FREKI,to Ulve, der stedse ere iVALHAL hos ALFADER, deraldrig selv spiser noget, menlever blot af Drikke, og kastertil disse Ulve al den Mad, somforesættes ham.

GERUTH,see Geirrauder!

GERUTH,en dotter af Kong REREK, blevgift med den Jydske KongeHORVENDIL, og ved hamModer til AMLETH. HvorledesHORVENDILs Broder FENGOdræbde ham, ægtede hende, ogefterstræbde hendes Søn. SeeAmleth!

GESTUR,see Froste!

GEVAR eller JØFUR,Konge i RINGARIKE udi


229 of 692 16-06-2013 04:09

NORGE, var en Søn af KongDAG I. Han opfostrede KongHODBRODs Sønner ATISLE ogHOTHER. Ved denne Leilighedblev den sidste forelsket iGEVARs Dotter den deiligeNANNA. Da derefter HalvgudenBALDER friede til hende,syntes baade Fader og Dotterbedst om HOTHER, som ogægtede hende. GEVAR hialp ogderefter stedse sin Svigersøn ihans Krige, lærde ham atovervinde den Saxiske KongeGELDER, og raadede ham atdrage til FINMARKEN tilMIMER, der aleene besad detSværed, som BALDER kundedræbes ved. Endelig blev hanforrasket og indebrændt omNatten af sin JARL GUNNAR.

GEYRA,see Valkyrier!

GIALARHORN,et fortryllet krumt Horn, somGudernes Vægter HEIMDALskulde blæse i, naar han vedRAGNAROKR vilde vækkeGuderne til Strid, saasnart hanfornam SURTURs ogMUSPELSSØNNERs Ankomstover BIFROST. Dette skulde dalyde over heele Verden.


230 of 692 16-06-2013 04:09

GIALL, GIØLL 1eller

GIALARSTRØMMEN,en Flod paa Veien mellemHIMLEN JORDEN OGHELVEDE med en guldtækketBro, som alle, der skulde tilHELVEDE, maatte passereover, og bevogtedes af en Pige,som kaldtes MODGUDR. Denvar en af de 11 NIFLHEIMSFLODER, som udspringer fraBRØNDEN HUERGELMER, ogflyder nærmest om HELVEDE.

GIALP,GEIRRAUDRs Dotter. See

Geirraudr!

GIERRUMUL,see Eigthirme!

GIESTIBLINDE,see Erik den veltalende fra

Rennesøe!

GIESTURBLINDE 1,see Odin!

GIESTURBLINDE 2,en rig Herse iREIDGOTHLAND, havde høilig


231 of 692 16-06-2013 04:09

fortørnet Kong HEIDREKR, ogfik Befaling at komme til ham.HEIDREKR havde giort ethøitideligt Løvte ved FREYRsGalt at tilgive enhver sinarrigste Fiende, som kom tilham, og forelagde ham Gaader,som han ikke kunde opløse, ogdette var den eeneste Maade forGIESTURBLINDE at rædde sigpaa; men desværre varHEIDREKR saa viis og vittig, athan opløsde alle Spørgsmaale,som forelagdes ham. I denneNød offrede Hersen til ODIN.Denne paatog sig da hansSkikkelse, gik til HEIDREKR,og forelagde ham 7Spørgsmaale, som han allebesvarede. Endelig, for ikke atgive tabt, spurgde han: hvadOdin hviskede sin Søn BALDERi Øret, førend han lagdes paaBaalet. Dette kunne ikkebesvares. HEIDREKE kiendtederaf ODIN, blev opbragt, oghug efter ham. Da forudsagdeODIN ham hans Endeligt, somog indtraf. See Heidreke!

GILLING,en JETTE, Fader til SUTTUNGog BAUGE. Hvorledes han medsin Kone omkom, da de vare tilGiest hos Dvergene FIALAR ogGALAR, see Fialar!

GIMLE,


232 of 692 16-06-2013 04:09

det yderste Sted i HIMLEN modSyd, laae i Landet OKOLM iden 3 HIMMEL, var overtrukketmed puur Guld mere glindsendeend Solen, og beboet af HVIDEALFER. Dette Sted varASERNES ANDETHIMMERIG, hvor de saligesAander efter REGNAROKRGudernes og VALHALsØdeleggelse skulde sankes medALFADER til den ævige Glæde.Der var og SALEN BRYMER,hvor man kunde faae alle Sorteraf den bedste Drikkelse.

GINUNGAGAP,det store Svælg eller Afgrundfør JORDENs Skabelse.

GIØLL 1,see Giall!

GIØLL 2se Fenris Ulven!

GISL,en af Asernes Heste, som dedaglig reed paa over BIFROSTfor at komme til YGDRASIL.

GIUKE,


233 of 692 16-06-2013 04:09

en NIFLUNGISK KONGE giftmed GRYMHILLDUR, havde 3Sønner, GUNNAR, HOGNE,GUTTORM og en DotterGUDRUN, som blev gift medden navnkundige SIGURDFOFFNERSBANE. HansEfterkommere kaldtes af hamGIUKUNGER.

GIUKUNGER,see Giuke!

GLADHEIM,see Ida!

GLADUR,en af Asernes Heste, som dedaglig reed til Doms paa overBifrost til Ydrasil.

GLÆSISVOL eller

GLÆSISVÆLLUR,en Egn i Landet JOTUNHEIMeller RISALAND bag vedGANDVIKEN, var efter dengamle Jotiske Lære anseet forde LYKSALIGESOPHOLDSSTED efter Døden.Der regierede KongGODMUNDUR DEN GAMLE,der dyrkedes af JØTERNE somen Gud. I dette Land troedes og


234 of 692 16-06-2013 04:09

at være UDAINS AKR ellerUDØDELIGHEDS LAND, hvoringen kunde blive syge ellerdøe, men tvertimod de som komsyge dertil, helbredes. See

Godmundr!

GLANER,var gift med MUNDILFAREsDotter SOLEN. See Solen!

GLEIPNER,et af en Dverg forfærdiget Baandeller Lænke, som Guderne bandtFENRIS ULVEN med. SeeFenris Ulven!

GLENER,en af Asernes Heste, som dedaglig betienede sig af for atride til Doms under YDRASIL.

GLITNER,et prægtigt SLOT I HIMLEN,hvis Mure Støtter og altindvendige var af det klareGuld, og Taget af Sølv. Detbeboedes af den gode og retviiseGud FORSETE. See Forsete!

GLUMER,


235 of 692 16-06-2013 04:09

see Hadding!

GNA,en af Asernes Gudinder, varFREYAs Sendebud, ogforestillede samme Person iVALHAL, som IRIS PAAOLYMP. Hun reed paa HestenHOFVARPNIR, som førerhende giennem Luft Ild og Vandtil alle Verdener, hvor FRIGGAgiver hende Ærender.

GNYPA,en Hule, i hvis Indgang HundenGARME, et forfærdeligt Uhyreog Gudernes Fiende holdesbunden indtil RAGNAROKR.

GODE GRIM,see Godmundr!

GODGIEST,Konge paa HELGELAND INORGE, levede i stort Venskabmed den Svenske KongeADILS, og fik af ham tilForæring den af ham dræbteOPLANDSKE KONGE ALIsHEST RAFN, som forvoldteham Døden engang, da han reedpaa den, og blev slaaet af vedANDENÆS.


236 of 692 16-06-2013 04:09

GODHEIM eller GUDERNES

LAND,kaldtes Asernes gamle Bolig,hvorfra de vare komne herind,og modsettes MANNAHEIMeller de NORDISKE LANDE.

GUDMUNDR eller

GUTHMUND,var Konge i GLÆSISVOLL(GLÆSISVELLUR) i LandetJOTUNHEIM. Han boede paaGaarden GRUND, var en storAfgudsdyrker og Blotmand,meget rig og viis, og blev, somalle hans Folk, saa gamle, at delevede mange Mænds Aldre. DeTiders Mennesker troede derfor,at i hans Land var UDAINSAKR (UDØDELIGHES LAND),der var saa lyksaligt og sundt, atsyge Folk bleve der friske,gamle unge, og ingen kunde døe;og den Tid var ODIN og ASIÆMÆND endnu ikke indkommeni NORDEN. DenneGODMUNDR eiede og et Horn,hvorpaa stod et Mands Hovedmed Haar og Kiød, som hanstedse adspurgde, og fik Raad af,og kaldtes GODE GRIM. Tildenne GODMUNDRS HOF komANGANTYRs berømte DotterHERVORA, som i MandsRustning reisde om under Navnaf HERVARDR med detberygtede Sværd THYRSING,og da var GODMUNDRs Søn


237 of 692 16-06-2013 04:09

HØFUNDR voksen.GODMUNDR var da over 100Aar gammel, sad og leegedeSkaktavle, men var kommen islet Spil og meget i Knibe, daden foregivne HERVARDR komtil, og bragde Kongens Spil tilrette, men havde imidlertid lagtSværdet THYRSING fra sig.Dette tog en af KongensHirdsmænd fat paa, sigende: athan aldrig saae noget bedreSværd, og svingede det, saa dergik Straaler fra som Solens. Detvar i dette Sværds Natur at vildehave Mandeblod hver Gang detblev udtrukket. HERVARDRgreb derfor Sværdet, trak det ud,hug Hofmanden ihiel, ogpakkede sig bort. Detilstædeværende vilde sat efterhende, men dette Foretagendefraraadede den viiseGODMUNDR, sigende: at hunefter hans Skiønnende var etFruentimmer, og hovede hunham saa vel, at han nogen Tidefter raadede sin SønHØFUNDR at gifte hende, somog skede. (See Høfundr!)

Denne GODMUNDR blevikke allene i levende Live æret,men endog efter Dødenforgudet, man offrede til ham ogblev han en af de fornemsteGuder, som før ASERNESANKOMST dyrkedes i Norden.Dog har han havt sammeSkiebne som de andre JOTISKEGUDER, at være af ODINsTilhængere anseet som et ondtVæsen, dog kun halv ond iSammenligning med sin Broder


238 of 692 16-06-2013 04:09

GEIRRAUDR ogUTGARDELOKE. Efter SAXO,som kalder ham GUTHMUNDvar Veien til hans Bolig nordenom BIARMELAND til etFlodrigt Land fuld af tykke ogmørke Skove, uden Kornsædeller Agerdyrkning, fuldt afSpøgelser. Der opholdtGUTHMUND sig, og tog alledem, der vilde til GERUTHSBOLIG i Beskyttelse, var god,venlig og giestfrie, men tilligeliflig, og søgde ved alle mueligeTillokkelser at forføre Folk tilVellyster, efter hvis Nydelse debleve galne, glemde alle Ting,og kunde aldrig derefter kommefra disse Spøgelsers Land.Denne GODMUNDRs Anseelsehar bevaret sig til henimodKRISTENDOMMENSINDFØRELSE.

GOE eller GOIA,en JOTUNHEIMSK Prindsesse,Dotter af Kong THOR og Systertil NOR og GOT, blev ved enstor Offerfest, hendes Faderholdt, bortført af Kong HROLFfra BERGE paaHEDEMARKEN, men igienfundet af sine Brødre (See Nor!)Hun dyrkedes derefter som enHalvgudinde, og holdes for densamme som JORDEN ellerMORGENRØDEN. GOEMAANED og GOE BLOT haveefter hende navn.


239 of 692 16-06-2013 04:09

GØLL,see Valkyrier!

GØMUL,see Eigthirme!

GØPUL,see Eigthirme!

GØTHAR,Konge paa AGDESIDEN INORGE til samme Tid, somKong FRODE 7 regierede iDANMARK, og var lidet agtetaf de Danske, hvilket Rygtebevægede GØTHAR til detForset at indtage hans Rige. VedGØTHARS HOF var den Tid enmeget viis Mand ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE, som megetgrundigen fraraadede dette Tog,og fik af Kongen for sine saa velanvendte Talegaver detØgenavn den Veltalende,skienkede ham et Skib, ogsendte ham med hans BroderROLLER til DANMARK for atudspeide Tilstanden i Landet.GØTHARs paafølgendeHandeler med denne ERIK, oghvorledes han vilde berøve hamsin Kone INGERD, KONGFRODEs Syster, see Erik den


240 of 692 16-06-2013 04:09


yngre! Da han for at hævne deham af FRODE og ERIKtilføiede Fornærmelser feidedepaa DANMARK, medensFRODE var til Feldts modVenderne, og samme derefterdrog mod ham til RENNESØEmed en stor Hær, blev hanbange, og bad om Fred, mensamme blev ham efter ERIKsRaad nægtet, og kort efter faldthan mod dem i et Søeslag.

GONDULskal egentlig have været enVALKYRIE (efter andreFREYA selv) der som etFruentimmer under dette Navnforførde HEDIN til alle hansMisgierninger.

GOR,en Søn af den JOTUNHEIMSKEKONGE THOR, Broder til NORog GOT. Hvorledes han reisdeud at oplede sin bortførte SysterGOE, indtog alle ØERNELANGS SVERRIG TILNORGE, og traf, da han ikkefandt hende, sin Broder NOR iSOGNEDAL, og derefter giordeden Deeling af Landene medham, at NOR skulde beholde altdet faste Land, og GOR alleØerne, som han kunde segleinden for med sit Skib ELLIDA,see Nor! Han efterlod sig 4


241 of 692 16-06-2013 04:09

Sønner, HEITER, BEITER,MEITER og GEITER, af hvilkeden sidste derefter satte sig fasti NORGES FASTE LAND.

GOTHER,ET STORT FOLK, som ASERog NORDENs seenereIndbyggere meenes atnedstamme fra.

GOTVARE,gift med VESTMAR en afFRODE 4 Formyndere, ogModer til 12 Sønner, der allehedde GRIP, besad enoverordentlig Veltalenhed, ogkunde i Ordstrid overvinde alleMandfolk. Ved sammeTalegaver formaaede hunFRODE at ægte PrindsesseHANUNDA FRA HUSINGOV,reisde efter hans Begiering selvhen i Gesandtskab at frie tilhende Ifølge med VESTMARKOL og hendes Sønner, og daHANUNDA foragtede FRODEfor hans Mangel af Tapperhedog Krigsbedrivter, brugte al sinVeltalenhed for at bibringePrindsessen bedre Tanker omFRODE, og forsikrede, at hanligesaa godt kunde bruge denvenstre Haand som den høire, ogvar Mester i at fægte ogsvømme; men især bevægedehun hende ved en Elskovsdrik.Dagen efter maatte VESTMAR


242 of 692 16-06-2013 04:09

og KOL med deres Børn atterefter GOTVAREs Raad gaae forKongen, begiere hende, og iTilfælde af Afslag udfordre hamtil Strid, saa at Kongen deroversatte det til Prindsessen, som iFølge Elskedrikkens Virkningvalgde FRODE. Men da hunsiden efter levede i skammeligForstaaelse med GOTVAREsSøn GRIP, og dette blev opdagetaf ERIK DEN VELTALENDEFRA RENNESØE, som ogovervandt GOTVARE selv i enMundkamp, see Erik den

veltalende! blev hun, fordi hunhavde vidst Dronningensskammelige Levnet uden atopdage det, efter FRODEsBefaling steenet ihiel.

GRAD,see Eigthirme!

GRAM 1,SIGURD FOFFNERSBANEsSVÆRD.

GRAM 2,en Søn af den Norske KongeHALFDAN DEN GAMLE IRINGERIK (efter SAXO afSKIOLD) og ALFNY denHOLMGAARDSKE KONGEEYVINs Dotter, var allerede isin første Ungdom udrustet med


243 of 692 16-06-2013 04:09

alle Sinds og Legems Gaver, ogblev en mægtig og berømtKrigshelt. Han var af Jette–Æt,nedstammede fra THOR, drog tilDANMARK og erobrede enDeel af JYLLAND. Han varførst gift med sin FosterfadersROARs Dotter, som han sidengav til sin Ven BESSE. Hansførste Heltegierning var efter deTiders Tænkemaade at antagesig den Østgothiske KongeSIGTRYGs Dotter GROE, somen JETTE havde friet til, og varbleven forlovet med. Hanklædde sig derfor i Giedeskindog Dyrehuder, tog enKæmpe–Kølle i Haanden for seeud som en JETTE, og drog meden Hær fulgt af sin FaderHALFDAN og sin Ven BESSEtil ØSTGOTHLAND. Der mødtehan i en Skov GROE, som medsine Piger var redet ud at badesig, og i Tanke, at det varhendes forhadte Frier, vildeflye. Efter nogen Ordvekslingmellem hende BESSE ogGRAM, blev hun underrettetom, hvo han var. Hun raadededem da til Flugten, at ikkehendes Fader, naar han fik det atvide, skulde lade GRAMophænge, og bad dem vogte sigfor hendes Kierestes BrodersHær. Da fremtraade GRAM,aflagde sit forstilte Væsen,Klædedragt og Stemme, tiltaledehende venlig, og gav hendekostbare Foræringer, hvoroverhun blev indtaget af ham ogtrolovede sig med ham straks.Da GRAM herfra drog videre


244 of 692 16-06-2013 04:09

frem, blev han overfaldet afRøvere, som havde lagt sig iVeie for ham. Dem dræbde hanbegge, og for ikke derved athave viist sine Fiender enTieneste, stillede dem op medPæle, at de skiøndt døde, skuldeskræmme Veifarende. Derefterkom han i Strid med GROEsFader SIGTRYG, som Ifølge enSpaadom ikke kunde fældesuden med Guldvaaben. Han lodderfor sette et Guldhoved paaen Trækølle, og med dennedlagde SIGTRYG. DenVESTGOTHISKE for sine Krigei IRLAND bekiendteKongeSVARAN var den næsteFiende GRAM havde at stridemod. Ham fældede han først i enTvekamp, og derefter hans 7ægte Brødre, som han paaeengang maatte stride mod.Ligeledes nedlagde han enSiellandsfar RING, som giordeOprør, og søgde at rive Riget tilsig. Derefter levede han nogenTid i Stilhed hos sin Kone GRO,og avlede en Søn GUTHORM,men endelig kiededes han afhende, og friede til den FyhnskeKonge SUMBLEs DotterSIGNE, lovede for hendes Skyldat forskyde GROE, og blev paadette Vilkaar trolovet medhende. Imidlertid havde denNorske Konge SVIBDAGERanfaldet hans Lande, ogvoldtaget hans Syster og Dotter.Medens GRAM drog imod ham,tilsloges ham endnu større Sorg;thi Kong SUMBLE bortlovede ihans Fraværelse sin Dotter til


245 of 692 16-06-2013 04:09

den Saxiske Prinds HENRIK.Rygtet herom bragde i en HastGRAM til FYHN, hvor han iringe Klæder gik ind iBrudesalen, og satte sig nederst,givende sig ud for en Læge. DaGiesterne vare drukne, og derver megen Støi, bebreidede hanSIGNE paa Vers hendesUtroskab og Ustadighed, drogderpaa sit Sverd, giennemstakSAXEREN, nedhug en Deel afGiesterne, tog Prindsessen, ogseglede bort med hende. Dognød GRAM kun denne Lykkekort. Noget efter blev hanoverfaldet af SVIBDAGER, og iet Slag dræbt med 8 af sineBrødre. Hvor stor Priis, man harsat paa hans Tapperhed ogHeltemod, sees deraf, at hansNavn derefter blev et Æresordom berømte Krigshøvdinger,som efter ham kaldtes Gram ogKrigsfolkene Grammer.Ventelig Kommer og deraf detgamle Adject: gram c: haard,

sterk.

GRANE,SIGURD FOFFNERSBANESHEST, saa sterk som 3 andre,kunde løbe igiennem Ild, og lodsig aldrig ride uden af sin egenHerre. See Sigurd

Foffnersbane!

GREP eller GRIP,


246 of 692 16-06-2013 04:09

12 Brødre, Sønner afVESTMAR og GOTVARE iTieneste og i stor Yndest hosLEIREKONGEN FRODE 4;men den ældste GRIP lønnededenne Fyrste slet for alle sineVelgierninger, giorde hamforhadt ved at plageUndersaatterne, forhaanefremmede, og have utilladeligOmgang med hans DronningHANUNDA. Da han selv havdei Sinde at ægte Kongens SysterGUNVARE, lod han sig afFRODE give Kommission til atbedømme hendes Friere,hvorpaa han indbød dem tilGiestebud, lod dem alle afslaaeHovederne, og opslaae omhendes Jomfrubur for atafskrække andre. Ved sammeTid Kom ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE til Danmark, ogovervandt denne GRIP vedStranden i en Ordstrid, hvor hanhildede ham saaledes i sine egneOrd, at han ikke kunde fragaaesit Levnet med Dronningen, ogda ERIK derefter fortalde KongFRODE den heele Sag, og GRIPsprang til for at myrde ERIK,blev han dræbt af hans BroderROLLER.

GRIM 1,see Hadding!


247 of 692 16-06-2013 04:09

GRIM 2,HERGRIMs Søn, blev opfostretaf sin Faders Banemand denÆLDSTE STERKODDER. Dadenne sidste blev dræbt afGuden THOR, blev GRIMtilligemed ALFHILD, somSTERKODDERS havdebortført, sendt af THOR tilhendes Fader Kong ALF paaALFHEIM. Han blev derefter enberømt Søerøver, nedsatte sigpaa Øen BOLME vedHALOGALAND, giftede denældste STERKODDERs DotterBAUGERDA, og avlede medhende den berømte BersærkeARNGRIM.

GRIMHILLDUR,Kong GIUKEs Dronning, Modertil GUNNAR, HOGNE,GUTHORM og GUDRUN, somved hendes Konster blev giftmed SIGURDFOFFNERSBANE. See SigurdFoffnersbane!

GRIMHILLDUR,blev gift med KongALE paaALFHEIM efter hans førsteKone ALFRUNs Død, varovermaade deilig og tækkelig,men tillige den arrigsteTROLDHEKS. Kong ALEELSKEDE HENDEOVERMAADE HØIT, OGAVLEDE 7 DØTTRE MED


248 of 692 16-06-2013 04:09

HENDE, DER BLEVE LIGESAADANT SLEMTTROLDPAK SOM HUN SELV.DERIMOD KUNDEGRIMHILLDUR ikke lide sinSteddotter SIGNY og hendesDotter HILLDUR. Da hendte sigstraks efter hendes Bryllup, atder i Riget hver Nat blev enMand borte og forsvandt, hvilketalle tiltroede DronningensHekserie. Da Kongen derefterblev gammel, leededes hun vedham, og gav ham gift ind, hvorafhan døde, og blev HØIGDERhos sin Dronning ALFRUN. Fradenne Tid blev hun hver Dagslemmere, og forgiorde baadeMennesker og Kvæg. En Dag gikhun til Fruerstuen hvor hendesSteddotter sad med sin DotterHILLDUR, sigende: hun havdenu alt for længe siddet i stor Agtog Yndest, som hun nu reentvilde fratage hende og gav hendeden Skiebne, at hun i en Hastskulde forsvinde, beboe en Hulei BIARMELAND, i Nærhedenaf GANDVIKEN, blive enafskyelig og hæslig Trold, og derkaldes GRYDUR. HendesDotter HILLDUR skulde følgesmed, og ethvert Mandfolk, somfik hende at see, skulde fatteKierlighed til hende; menModeren stedse myrde hvertMandfolk, som hun seer ligge iSengen hos hende, uagtet hunselv indbyder dem dertil.Desuden forkyndte hunHILLDUR følgende grusommeDom: Hver Nat vil hun sendehende sine 7 Dottre, som skulde


249 of 692 16-06-2013 04:09

hugge, saare og ynkeligmishandle hende; men dogskulde hun aldrig døe, og fradette Øde skulde hun aldrigbefries, førend hun traf saadanen Mandsperson, som ikke blevbange, naar hun opløftede sitskrækkelige brede Slagsværd,naar hun fandt ham i Sengen hosDotteren, med Tillæg, at hunventede, der aldrig skulde findesen saa uforfærdet Mand, ogaltsaa hendes Elændighed aldrigophøre. Dog i det samme blevGRIMHILLDUR afstraffet for alsin Ondskab. HILLDUR,SIGNYs Dotter, var og veloplært i Troldom, og forordnedehende igien saadant Øde, at hunmed den eene Fod skulde staaepaa hendes Fruerstue og medden anden paa Kongens Sal, ogskulde Trælle der tænde et Baalunder hende, som stedse skuldebrænde Nat og Dag, og hunbestandig brændes for neden,men fryse for oven, og skuldedenne Tilstand vedvare, indtilHILLDURs Moder (nuGRYDUR) blev befriet. Daskulde GRIMHILLDUR faldened i Ilden, og opbrændes.Herover forfærdedesGRIMHILLDUR, ogakkorderede med HILLDUR om,at denne skulde tage sin DomTilbage; men denne afslog det.GRIMHILLDURS SKIEBNEblev straks opfyldt, og i dennePine forblev hun indtilGRYDUR blev befriet afILLAUGE. See Illauge

Grydarfostre!


250 of 692 16-06-2013 04:09

GRIMNIR,see Geirraud!

GRO,see Gram!

GROE,en VALFRE ellerGALDRASMIDERSKE,ØRVANDEL DEN KLOGESKONE, kom efter Begiering tilASA THOR at læse GALDRERover ham for at faaeHeinstumpen af hans Pande, somder var bleven siddende fast ihans Kamp mod KæmpenHRUGNER. See Thor! Hungiorde og sine Sager saa vel, atHeinstumpen til THORs storeGlæde allerede løsnedes. Dettevilde han giengielde hende vedglade Tidender, og fortaldehende, at han havde vadetnorden over ELIVAGA, ogbaaret hendes MandØRVANDEL i JERNGRINDERud af JOTUNHEIM, og tilBeviis havde en afØRVANDELs Tæer sat udenfor; Samme blev saa forfrossen,at THOR brød den af, og kastededen paa Himlen, og skabde derafden Stierne, som siden stedsekaldtes ØRVANDELS TAA.Tillige lovede han hende, at


251 of 692 16-06-2013 04:09

hendes Mand hurtig skuldekomme hiem. Med disse gladeEfterretninger naaede han sinHensigt, men til sin egen Skade;thi hun blev saa inderlig glad, athun glemde al sin Troldom, ogHeinstumpen derover bestandigmaatte blive siddende i THORsPande.

GRYDUR,en Jettekone og Heks, var vedODIN Moder til VIDAR DENSTILTIENDE. Hvorledes hunlaande THOR Vaaben paa hansReise til GEIRRAUDURSGAARD, see Geirraudur!

GRYDUR,see Signy!

GRYMHILLDUR,see Grimhilldur!

GRUDRUN.Denne NORDENS MEDEA varen Dotter af Kong GIUKE ogGRIMHILLDUR, og Syster tilGUNNARS, HOGNE ogGUTTORM. Hun drømdeeengang, at hun havde en deiligFalk paa sin Haand, hvis Fiereskinnede af Guld, og som hunelskede over alt. Ligeledes


252 of 692 16-06-2013 04:09

syndes hun i Drømme at eie enguldhaaret Hiort, som hun holdtmeget af, men at Kong BUDLEsDotter BRYNHILLDUR stakdem ihiel i hendes Skiød, og gavhende derefter en Ulveunge,som vædede hende med hendesBrødres Blod. Hun drog da tilBRYNHILLDUR paaHINDARFIELD for at faaeDrømmen udtydet, som denneviise Skioldmøe udlagdesaaledes: Hun skulde ved sinModers List blive gift medSIGURD FOFFNERSBANE,men snart miste ham, og hendesnærmeste Venner og Familiekomme i stor Strid sammen. Altdette blev opfyldt. Hun blev vedsin Moders Indtriger gift medSIGURD, som straks efterBryllupet gav hende at æde afden af ham dræbte SlangeFOFFNERs Hierte, hvoraf hunblev meget grum, saa at hun erbleven lige saa bekiendt af sinOndskab, Hevn, gierrighed ogGrusomhed, som SIGURD vedTapperhed og uforfærdetHeltemod. Hun levede nogenTid meget lykkelig med sinMand, og blev ved ham Modertil SIGMUND ogSVANHVIDE; men en Ordstridmed hendes Broders GUNNARsKone og SIGURDs forrigeKiereste BRYNHILLDUR, dade begge var gaaet til Havet atvaske deres Haar, (See

Brynhilldur!) foranledigede denulykkelige Opdagelse, somkostede hendes Mand SIGURDog Søn SIGMUND Livet efter


253 of 692 16-06-2013 04:09

BRYNHILLDURs Tilskyndelseved hendes Broder GUTHORMsHaand. See Sigurd

Foffnersbane! Over disses Dødsørgede hun uophørlig, forlodsine Brødre, reisde til Danmark,opholdt sig 3½ Aar hos HakonsDotter THORA, hvor huntilbragde Tiden med at broderehistoriske Stykker, blant andrehvorledes SIGAR og SIGGEJRkrigede sammen paa FIFE ISKOTLAND med Skibe, hvisSnabler vare forgyldte og Stavneudgravede. Da drog hendesBrødre efter ModerenGRIMHILLDURs Raad tilhende, og bød Bod forSIGURDs Drab: men hunforblev ubevægelig, indtilendelig Moderen formildedehendes Sind ved en Drik lavet afGUDRUNs Søns Blod, Søevand,Saft af mange Træer, Olden,Dyrs Indvolde og Svinelever,som hun lod hende drikke af etHorn med indskaarne ogBlodbestrøgne Runer paa.Samme Tid overtalede de hendeog til at ægte BRYNHILLDURsBroder Kong ATLEBUDLESØN for med det sammeat afholde ham og afvende denHævn, han for sin SystersBRYNHILLDURs Død krævedeaf dem. Dette Tilbud modtoghun, og ægtede ATLEBUDLESØN, men kunde aldrigelske ham, uagtet hun havdemange Børn med ham. Da dennehendes Mand derefter havdefanget og grusom ladet henrettehendes Brødre GUNNAR og


254 of 692 16-06-2013 04:09

HUGNE, som uagtet GUDRUNsAdvarsel var kommen til ham(see Gunnar!), og ATLE tilSpot bød hende Guld ogKostbarheder i Bod for dem,fordølgede hun i Førstningen sinSorg, men tog siden saa blodigen Hævn, som Historienvanskelig kan vise Mage til.Ved et stort Gravøl, som hunmed hans Minde anstillede oversine Brødre, aflivede hun to afsine med ATLE avlede Børn,lod deres Hovedskaller beslaaemed Guld og Sølv og giøreDrikkebægere af, og skienkedeManden af dem ved Giestebudetmed Viin, hvori var blandetderes Blod, gav ham deresHierter stegte at spise, og da hanvar bleven beskienket, fortaldemed gyselig Kulde sin tagneHævn over sine Brødre. ATLEtruede hende da med at blivesteenet og brændt; men hun komham i Forkiøbet, og ved Hielp afsin Broder HOGNES SØNNIFLUNG dræbde ham i sinSeng. For sin Død bebreidedehan hende, at hun havde drevetHevnen for vidt uden atbetænke, at han i Morgengavehavde givet hende 30 godeRiddere og 20 Piger forudenandre Mænd, og at hun desuagtetikke lod sig nøie, førend hunhavde faaet alle de Lande, KongBUDLE havde eiet, og agtedeikke, at hendes Svigermodergræd; Tillige bad han hende omen hæderlig Begravelse, hvilkethun holdt, men satte samme TidIld paa Slottet, saa at alle


255 of 692 16-06-2013 04:09

indeværende Hofmænd for ikkeat indebrændes maatte huggehverandre ihiel. Efter alle disseGrusomheder kastede hun sig forat drukne i Havet, men blevuskadt kastet op vedREIDGOTHLAND, hvor daKong JONAKUR regierede, somhun ægtede og fødde 3 SønnerHAMDER, SORLE og ERPUR,der, ligesom alle GIUKUNGER,vare sorte som Ravne. Deropfostredes og hendes DotterSVANHILLDUR ellerSVANHVIDE, som blev giftmed den Skaanske KongeJORMUNDREKR ellerJARMERIK, der noget efter lodhende træde ihiel af Heste. Daopvaagnede igien GUDRUNsHævnelyst. Hun reisde afsted forat hævne hende med sine 3Sønner, men havde den Sorg, atde underveis bleve ueenige ogdræbde ERPUR, som var hendekierest. Da de derpaa havdeovervundet JARMERIK til Søesi ØRESUND, opmuntrede hundem til at beleire ham i hansFæstning, hvorved de velovervandt ham, men tilsattetillige Livet, og da vare alleGIUKUNGER uddøde. See

Jormundrekr!

GUDUR,see Valkyrier!


256 of 692 16-06-2013 04:09

GUGNER,ODINs Sværd, forfærdiget afnogle Dverge IVALDASØNNER til LOKE, som igienforærede det til ODIN. SeeBrokur!

GULDALDER,see Ida!

GULDFAXE,Kæmpen HRUGNERSs HEST,som THOR efter HRUGNERsDrab forærede sin Søn MAGNE,og var den bedste nest ODINSHEST SLEIPNER.

GULDTOPPUR,HEIMDALs Hest, havdeGuldhaar. See Heimdal!

GULLINBUSTE,en Galt, som FREYR reed paa,og kiørede med for sin Vogn.Denne havde han faaet tilForæring af LOKE, som havdeladet den forfærdige afDvergene IVALLDA SØNNER.See Loke! Den kunde løbe bedreend nogen Hest over Land ogVand, baade i møkeste Nat ogved Dag, og oplysde da altingmed sine Børster. Den kaldtes


257 of 692 16-06-2013 04:09

og SLIDRUGTANNER!

GUNDBERG, GUNBORG

eller GAMBARUK,Moder til LANGOBARDERNEsAnførere EBBE og AAGE.Hvorledes hun bidrog til denneUdvandring, see Ebbe!

GUNDE,see Jarmerik!

GUNFAS,Konge paa ØRKNØERovervindes af Kong ARTHURog bliver hans Mand. SeeArthur!

GUNHOLM,en Søn af FYN, var en afSkioldmøen RUSLAs Kæmper,forstod got at døve Sverd.Hvorledes han efter RUSLAsDød tilligemed sine BrødreBILDE og BRODDE iForeening med Kong HVIRVILI THYE bekrigede LeirekongenFRIDLEV 3 og af ham, da han iStriden døvede hans Sværd, blevdræbt med Sværdknappen, seeFridlev!


258 of 692 16-06-2013 04:09

GUNLØDA,en Dotter af KæmpenSUTTUNG, som Faderen havdeindsluttet i en Klippe, og givet iForvaring den fortrylledepoetiske Drik, som DvergeneFIALAR og GALAR havdetillavet af KVASERS BLOD.(See Fialar!) Skiøndt hendesOpholdsted var utilgiengelig,fandt dog ODIN ved Hielp afhendes Farbroder BAUGE indtil hende i en Orms Sikkelsegiennem et lidet Hul, paatogstraks sin sædvanlige deiligeSkabning, vandt hendes Yndest,laae hos hende, og nu kunde hunintet nægte ham, saa hun tillodham at tage 3 Klurker afDrikken. I disse drak han demreent ud, og som andreutaknemmelige Elskere, da hanhavde faaet sit Ønske opfyldt,fløi bort i en Ørns Skikkelse.See meere ved Suttung!

GUNNAR,Jarl hos den Norske KongeGEVAR eller JOFUR, som hanindebrændte om Natten, menblev straks efter hævnet af sinSvigersøn den Jydske KongeHOTHER, som fangede og lodham levende brænde.

GUNNAR,en af GIUKUNGERNE, Søn af


259 of 692 16-06-2013 04:09

Kong GIUKE ogGRIMHILLDUR, og Broder tilHOGNE GUTTORM ogGUDRUN, hvilken sidste blevgift med SIGURDFOFFNERSBANE, som han ogHOGNE gav sig i FostbrødreLag med, streifede alle 3derefter vidt omkring, indlagdesig megen Ære og forhvervedestor Rigdom. Efter sin ModersTilskyndelse overtalede hanSIGURD at frie for sig til hansforrige KieresteBRYNHILLDUR, som han vedSIGURDs Hielp fik til Ægte,men mistede ved sin SysterGUDRUNs Ondskab; thi, da hunhavde faaet Omstændighederneved GUNNARs Frierie at vide,og at SIGURD Bryllupsnattenhavde sovet hos hende iGUNNARs Ham, søgde hun atovertale GUNNAR og hansBroder HOGNE til at dræbeSIGURD, og da de ikke vildeselv lægge Haand paa deresFosterbroder, fik dem til at ladeDrabet forrette ved deres broderGUTHORM, hvorpaa hundræbde sig selv. (See mere ved

Brynhilldur!) Nogle Aar efterSIGURDs Drab drog han medsin Broder HOGNE mange Folkog stor Pragt til DANMARK atforsone sin Syster GUDRUN forhendes Hensigt, og overtalededa tillige GUNNAR hende til atægte hans Svoger Kong ATLEBUDLESON, som hanformedelst BRYNHILLDURsDød levede i Uvenskab med, oghaabede ved dette Ægteskab at


260 of 692 16-06-2013 04:09

forlige. Dog forgieves.GUNNAR friede til ATLEsSyster ODDRUNA, men fikAfslag, og indlod sig derfor medhende i en hemmeligElskovshandel, som giordeATLE til hans arrigste Fiende.Han giftede derpaa GLUMVORog hans Broder HOGNEKOSTBERA. ATLEBUDLESON, skiøndt mægtig ogriig, fortrød dog haardelig, athan intet havde faaet afSIGURD FOFFNERSBANEsefterlatte Rigdomme, der varealle undtagen GUNNAR ogHOGNE ubekiendt. Han meendeat have Ret til en Deel af sammefor sin Syster BRYNHILLDURsSkyld, og for at faae dem i sinVold, sendte et Gesandtskab,som havde en vis VINGE tilFormand, og under VenskabsSkin lod dem indbyde til sig.Dog GUDRUN elskede meresine Brødre end sin Mand, ogfor at advare dem, da hun visttroede nogen Ondskab skiultunder Tilbudet, medgav VINGEtil hendes Broder GUNNAR enGuldring, hvortil var knyttet etUlvehaar, og tillige nogle i enStok indskaarne Runer; hvilkeVINGE, som ikke troedeFreden, udskar, og, da han gik iLand, skar andre over, som hanved sin Ankomst gav GUNNAR.Denne modtog Gesandterne vel,og beværtede dem det bedste,han formaaede. VINGEs Ærendeog Indbydelse til ATLE, derlovede dem store Rigdomme, jaendog Lande til Lehn, satte alle


261 of 692 16-06-2013 04:09

i Forundring, da de selv havdenok og mere, end de behøvede, ialt det Guld, Vaaben ogKostbarheder, som SIGURDhavde faaet efter FOFFNER.Broderen HOGNE blev ogsaadet tilknyttede Ulvehaar vaer, ogtog det i sine sande Betydningfor en Advarsel fra GUDRUN.Hans Kone KOSTBERAopdagede tillige de udskaarneRuner, og uagtet de ovenoverskaarne læsde dem. Hun ogGLAUMVOR anvendte tilligealle Overtalelser paa at afholdederes Mænd fra denne farligeReise. GLAUMVOR fortaldeendog i denne Hensigt sinadvarende skrækkende Drøm,hvorledes hun havde seetDISERNE komme ind iSørgeklæder at udvælge sigMænd. Dog foragtede de alleAdvarsler, havde givet deresLøvte, og vilde holde det; menbrugde dog den Forsigtighed forderes Afreise at forvare heelederes efter SIGURDFOFFNERSBANE arvede Skat iden ELV REYN; drog derpaa tilSkibs, og, da de kom i Land, lodderes fleste Mænd efter dem, ogreed giennem en mørk Skov tilATLES SLOT, som vartillukket, men blev af HOGNEopbrudt. Der mødte demVINGE, fortalde dem skadefroBedrageriet, og lovede demsnart at blive ophængte, menblev og derfore af dem dræbtmed deres Stridshamre. Derpaakom ATLE dem i Møde med sinHær, og fordrede først saa meget


262 of 692 16-06-2013 04:09

af SIGURDs efterladte Guld,som han meende kunde tilfaldeGUDRUN efter SIGURD; menda de nægtede det, og sagde, atde havde forvaret det iRHINEN, forekastede han demSIGURDs svigefulde Drab, somhan nu vilde hævne. I detsamme kom GUDRUN løbende,omfavnede sine Brødre, sagdedem det sidste Farvel, tog Sværdog Brynie, og i det paafølgendeSlag streed mandelig for atbeskytte dem. Der skeede da etstort Nederlag, men uagtetGIUKUNGERNE værgede sigfortvivlet, bleve de dog begge,da alle deres Folk vare faldne,fangne og satte i Jern. Atle vildeendnu vide, hvor Guldet var, lodderfor skiære Hiertet ud paaHIALLE en af sine Trælle, ogville GUNNAR underForegivende, at det varHOGNEs. Dette er ikke minBroders Hierte, sagdeGUNNAR, thi det bæver, og hanskielvede aldrig. ATLE lod detda udskiere af HOGNE selv ogviise GUNNAR. Dette kiendteshan ved, og lod ham sige: at nuvar der ingen foruden ham, somvidste, hvor Guldet var, og nuskulde ATLE aldrig faae det.Derpaa blev han efter dennesBefaling kastet i en Ormegaardeller Slangekule for at opædes.Hans Syster lod da en Harpestikke til ham, som han skuldespille paa. Dette giorde han ogmed Fødderne, fordi Hændernevar bundne, indtil alle Slangernefaldt i Søvn undtagen en, som


263 of 692 16-06-2013 04:09

beed Hul paa hans Bryst, krøbderind, og hængde sig fast vedhans Lever, indtil han døde.

GUNTHRAA og

GUNTHRØM,2 af de 11 HELVEDESFLODER, som udfløde fraBrønden HUERGELMER. SeeEigthirme!

GUNVAR,en Dotter af LEIREKONGENFRIDLEV 3 og Syster tilFRODE 4, var god forstandigvenlig sagtmodig og megetskiøn, hvorfore hun kaldtesHIIN VÆNE. Hvorledes hunblev eftertragtet og hendesFriere behandlet af GRIP, seeGrip! Og hvorledes hun derefterblev gift med ERIK DENVELTALENDE, og advaredeham for FRODEsEfterstræbelser, see Erik den

veltalende!

GUTHORM,en Bonde, gift med KongHADDING 4 Dotter ULVILDE,som for at blive sin Syster, dervar gift med Kong FRODE 3, ligi Anseelse, ophidsede sin Mandtil at dræbe HADDING.GUTHORM indbød ham da tilGiestebud i Tanke at dræbe


264 of 692 16-06-2013 04:09

ham, naar han ved samme varbeskienket, prydede sit Hoved,strøg og kæmmede sit Skieg, oghørde paa Eventyr. HADDINGkom vel og, men en advarendeDrøm havde giort ham forsigtig,saa han havde stillet en DeelFolk i Nærheden, og gav dem,da GUTHORM ved Bordetnærmede sig, og HADDINGmærkede, at han havde etstakket Sværd under Kiolen,Signal ved at blæse i en Pibe,saa de brøde ind, og ihielslogGUTHORM.

GUTHORM,en af GIUKUNGERNE, en Sønaf GIUKE medGRIMHILLDUR, og Broder tilGUNNAR og HOGNE, som, dade havde lovet BRYNHILLDURat dræbe SIGURDFOFFNERSBANE, og ikke selvvilde fuldføre Mordet paa deresFosterbroder, gav GUTHORMSlange og Ulvekiød at spise,hvoraf han blev grum, og vedLøvte om Ære og Rigdommeovertalede ham til dette Mord.Hvorefter han gik til SIGURD atfuldføre det, men skræmmedes 2Gange tilbage af SIGURDsSkarpe Øiesyn. Tredie Gang gikhan ind, mens SIGURD sov, ogstak ham sit Sværd i Brystet, saaOdden sad fast i Sengedynen.Dog beholdt SIGURD enddaKræfter nok til at hævne sig; thihan drog sit SVÆRD GRAM, og


265 of 692 16-06-2013 04:09

huggede dermed GUTHORMihiel, see Sigurd!

GUTHORM,en Søn af Kong GRAM ogGROE, blev efter Faderens Dødbragt til SVERRIG af sinFosterfader BRAKE, og af hambetroet Kæmperne BAGNOFTog HOFLIE for at opdragestilligemed sin BroderHADDING. Dog blev han omnogen Tid efter sin SystersBegiering af sin SvogerSVIBDAGER, som havde dræbthans Fader GRAM, sat til Kongeover BARVITH SYSSEL, dogimod at betale ham Skat. Hanblev derefter dræbt afSVIBDAGER.

GYLFE,URBARs Søn (hvis Herkomstnogle have vildet udlede fraALFUR, en Broder til ODINHEREMODs Søn) regieredeover SVERRIG (GOTHLAND)og de DANSKE ØER, undtagenFYHN, var meget klog ogerfaren i Troldom, hvori hanskal efter SNORRE have prøvetsig med ODIN, men maatte liggeunder. Denne ODIN kom i hansTid med sine ASER IND TILNORDEN. For dem gik et sterktRygte om deres Undergierningerog Guddom, hvilket bevægedeGYLFE til at drage til


266 of 692 16-06-2013 04:09

ASGAARD for selv atundersøge deres Guddom, omden svarede til det store Rye dergik af, og begav sig forklædtsom en gammel Mand paaReisen. Dog fik ASERNE i TideKundskab om hans Ankomst, ogbelavede sig paa at blænde hamved usædvanlige Koglerier. DaGYLFE kom til Staden, saae hander et prægtigt Slot, som naaedeop til Skyerne, og hvis Tag varbehængt med forgylte Skiolde.Dets Grundvold var Bierge,Murene Steen og Taget blanktGuld. Ved Indgangen traf hanpaa en Mand, som leegede medKaardlasker (Handsakse) afhvilke stedse 7 vare i Luften,uden at nogen af dem faldt tilJorden. Af ham blev GYLFEspurgt om sit Navn, og gav tilSvar: at han hedde GANGLER,og kom fra Biergene RIPHIL,men var kommen af sin Vei, ogbad om Herberg. GYLFEspurgde igien om Slottet og detsHerre, som man sagde varKongen. Da han kom derind,saae han en Mængde Sale og idem mange Mennesker, sommorede sig med at leege fægteog drikke, og kom endelig til etSted, hvor 3 Personer sadde paa3 Throner, en over den anden,og spurgde om deres Navn. Mansagde ham, at den paa dennederste Throne hedde HAR, ogvar Konge, den anden heddeJAFNHAR og den øversteTRIDIE. Man spurgde om hansÆrende, og tilbød ham Drikke,som i VALHAL var frit for


267 of 692 16-06-2013 04:09

enhver; men han undslog sigderfor, sigenge: hans Ærende varkun at vide, om der fandtesnogen lærd Mand, og indlod sigderpaa i en vidtløftig Samtalemed de ovenmældte 3 Personerom Theogonie og Mythologie,hvilken Samtale om Guderne,deres Bedrivter og Verden indtilRAGNAROKE er en stor Deelaf Indholdet i EDDA, og dadenne var til Ende, hørdeGYLFE en stor Larm, saae sigom, stod i det samme paa vildMark, og drog hiem til sit Land.Han indgik derefter Forbundmed ODIN, og gav en Asekoneaf dennes Følge GEFIONE forhendes skiønne Sang saa megetLand, som hun kunde pløie i enNat. Hvorledes hun derefternarrede ham, og med Ploven revet heel Stykke Land ud i Havet,som blev til den ØeSIELLAND, see Gefione!

Denne GYLFE er blevenforvekslet med

GYLFE eller GILFE,en Søn af GOREs Søn BEITER.Han regierede i NORGE, varBroder til GLANER, og Fadertil den GARDARIGSKEKONGE SVARLAMIs KoneHEIDIS.

GYLLER,en af Asernes Heste, som de


268 of 692 16-06-2013 04:09

daglig reed over BIFROST paafor at komme til deres Tingstedunder YGDRASIL.

GYMER,see Æger!

GYMER,var gift med AURBODA afBiergtrolde–Æt, og Fader til dendeilige GERDIR, som blev giftmed GUDEN GREYR. SeeFreyr!

GYPUR,see Eigthirme!

GYRITHE,en Dotter af Kong ALF I THYE,var gift med den mægtigeSkaanske Konge VALDAR DENMILDE, og ved ham Moder tilHARALD DEN GAMLE. Detslag i SIELLAND, hvor hendesMand faldt, bivaanede hun iMandsklæder, og da hun saae,efterat han var falden, og alleflyede, at HARALD allene blevved at stride, tog hun ham paaRyggen, og bar ham uden ateftersettes af de udmattedeFiender til næste Skov. Dogskiød i det samme en blantFienderne en Piil af, som


269 of 692 16-06-2013 04:09

saarede ham i Ryggen, hvilkethan holdt for langt større Skamend den Hielp hans Moder havdeviist ham.

GYRITHE eller GURITHE,en Dotter af KONG SIGAR SønALF, foresatte sig, da hendesheele Familie var efterhaandenfaldet i Strid, og ingen af denkongelige Familie var bleventilovers, at forblive ugift, og lodsig for at undgaae Vold, bevogteaf nogle udvalgte Kæmper.Nogen Tid efter søgde denDanske Konge HALFDAN ihendes Kæmpers Fraværelse atovertale hende til at ægte ham,men hun afslog ham det, ogfordi han var af ringereHerkomst end hun, og hansNæse som i Strid var blevenkløvet, endnu ikke var lægt.Derpaa lovede han hende, ikkeat forlange hendes Haand, førhan havde giort sig værdigdertil, og bad hende tillige ikkeat gifte sig, før hun havde visEfterretning om hans Død, ogbegyndte med at dræbe hendes12 Kæmper, men da han drogbort for at søge flere Eventyrer,friede SIVORD, en Saxer tilhende; dog da hun ikke vildeægte ham uden paa Vilkaar, athun skulde undertvinge heeleDANMARK, som da var splittetad, og han mærkede, at det vildeblive ham for svart, bestak hanhendes Formyndere til at give


270 of 692 16-06-2013 04:09

sig Løvte paa hende.Bryllups–Dagen indfandtHALFDAN sig blant Elskerne,dræbde Brudgommen med allehans Folk, og ægtedePrindsessen; See Halfdan!

HADDING 3,en af NORDEN meestfabelagtige Eventyrer, Kongeover THELEMARKEN ogHALLINGDALEN I NORGE,nedstammede fra NORs SønRAUM. Efter SAXO var han enSøn af Kong GRAM, og blevefter dennes Død af sinFosterfader BRAKE sattilligemed sin BroderGUTHORM at opfostres hosKæmperne VAGNHOSTE ogHAFLIE. Den førstes DotterHARTGREPE, som havdeopammet ham, søgde der længeat bevæge ham til Elskov og atægte sig, men forgieves.HADDING havde kun Lyst tilStrid, og at hævne sin FadersDød paa hans BanemandSVIBDAGER, der og havde


271 of 692 16-06-2013 04:09

dræbt Broderen GUTHORM, ogreddedes tillige for hendesoverordentlige Størrelse. Dennesidste Tvivl hævede hun ved atvise ham, at hun efterOmstændighed kunde giøre sigstor eller liden, forfærdelig ellertækkelig. Herved lod HADDINGsig overtale, og HARTGREPEfulgde ham i Mandsklæder paaHiemreisen til hansFædreneland. Underveis kom deind i et Hus, hvor Verten nyligvar død. Her fik HARTGREPE,som var en mesterlig Heks, Lysttil at erfare deres tilkommendeSkiebne, skar nogle Troldrunerud paa et Stykke Træe, og stakden døde Mand i Munden.Runerne giorde straks deresVirkning. Liget reisde sig, ogfortalde under græsseligeForbandelser, der dog kunskulde træffe HARTGREPE,som havde fremkaldet ham afGravens Stille, derestilkommende Øde: at det skuldegaae HADDING vel, menHARTGREPE i neste Skovsønderrives af Trolde ogDievelskab. Da de Natten eftertoge Herberg i et Skovhus, laaede pludselig en stor Haandsvæve omkring i Huset.HARTGREPE udstrakde sig da,giorde sig meget stor, og grebHaanden, som HADDING paahendes Befaling afhuggede.Derefter gave de dem igien paaVeie, men mødte i Skoven enMængde Spøgelser, somHARTGREPE blev sønderslidtaf. Derpaa kom ODIN selv i en


272 of 692 16-06-2013 04:09

eenøiet gammel MandsSkikkelse til HADDING,ynkedes over hans Eensomhed,og formaaede den mægtigeSøerøver LISER til at gaae iFostbrødrelag med ham, hvorpaade begge bekrigede KurernesKonge LOKER, men bleve afham slagne og kom i stor Fare.Paa Flugten kom sammeeenøiede gamle Mand (ODIN)til ham, bragde ham paa sin HestSLEIPNER til sit Hus, ogvederkvægede ham med en lifligDrik, som han lovede ham storeKræfter af, forudsagde ham iVers hans tilkommendeSkiebne, og førde ham medsamme Befordring tilbage til detSted, hvor han havde faaet ham.Dog maatte han underveis svøbeHovedet i ODINs Kappe, medForbud ikke at see ud. Ikkedesmindre tvangNysgierrigheden ham til at kigeud, og da blev han til sin storeBestyrtelse vaer, at Heksen gikpaa det vilde Hav. Herefterfornyede han Krigen mod KongLOKER, men blev fanget, ogkastet for en Løve; men daVægterne sov, sønderrev hansine Baand, stak Løven ihiel,aad efter ODINs Befaling densKiød, drak dens Blod, og fikderaf overordentlige Kræfter.Herefter krigede han iAUSTURVEG, og giftede sigmed en Dotter af GRAM ogSIGNE. Herved kom han iFiendskab med GRAMsBanemand SVIBDAGER,overvandt og dræbde ham i et


273 of 692 16-06-2013 04:09

Søeslag ved GULLAND, ogbemægtede sig hans Lande.Efter saa uroligt et Liv dødeHADDING, og efterlod i Rigetsin Søn HOGNE.

HADDINGen Søn af HOGNE og Sønnesønaf HADDING 3, en storEventyrer, hvis Historie i Digtog Fabel slet intet eftergiver dentrojanske AENEAS, regierede iHADDINGDALEN og en Deelaf det SLESVIGSKE, og blev enstor Helt, som efter de TidersTænkemaade kun satte Æren iKrigsbedrivter. Sine førsteLaurbær sankede han iAUSTURVEG, hvorhen hanefter sine LanndsmændsSædvane giorde et Tog iForbindelse med den berømteHelt HELGE HADDINGIASKATE for at erhverve Ære ogRigdomme, der da som nu vareGrunden til den sande Magt. Derkrigede han mod denReidgothiske KongeHANDUVAN vedDỦUAFLODEN, og beleiredehans faste Stad, men somMurene vare saa høie, at denikke med Magt kunde indtagesbrugde HADDING List, lodfange mange Fugle, bindebrændende Svampe under deresVinger, og slippe dem løs,hvorpaa de fløi til Staden, ogsatte den i Brand. Indevaanerneforlode da Muren for at slukke


274 of 692 16-06-2013 04:09

Branden. Derefter kom han iKrig med den VestgothiskeKonge ASMUND, en Søn afSVIBDAGER, som HADDING3 havde dræbt, og fældede i etSlag først ASMUNDs SønHENRIK. Herved blevASMUND som rasende, gik løspaa ham, og huggede med beggeHænder. I denne Nød paakaldteHADDING den Jotiske GudVAGNOFT, som havde opdragethans Farfader, og straks komham til Hielp i Striden med etfortryllet Krumt Sværd. Dabeklagede ASMUND sig over,at man brugde Tryllevers ogHekserie imod ham, og blev idet samme giennemstukket afHADDING med et Kastespyd,men saarede dog for sin Død sinFiende i Foden, at HADDINGsin øvrige Levetid haltede.Herfra blev HADDING kaldethiem til JYLLAND for atforsvare sit eget Rige modASMUNDs Søn UFFO. Herfandt han sit Skatkammerbestiaalet, lod SkatmesterenGLUMER ophænge, og for atfaae Tyven fat lodbekiendtgiøre, at hvo af dem,som selv indfandt sig, skuldefaae GLUMERs Bestilling. Eenaf dem lod sig og bedaare afTilbudet, og kom til HADDING,der efter Løvte lønnede hammed Guld og Ære. Dette lode deøvrige sig forblinde af, bar detstiaalne tilbage, og bleve iFørstningen belønnede, menkort efter alle henrettede. Efterden Tid krigede HADDING 4


275 of 692 16-06-2013 04:09

Aar i VESTGOTHLAND, ogkom i stor Nød ved Hunger.Hans Folk maatte leve afJordsvampe og slagte deresHeste. Derefter kom Turen tilHunde, og endelig drevHungeren dem til at spiseMenneskekiød. I dennefortvivlede Tilstand hørdeHADDING om Natten en Røst iLeiren, som raadede ham atforlade GOTHLAND, ogspaaede ham Ulykke i Krigen,om han fortsatte den. Desuagtetangreb han næste DagFienderne, og leed et stortNederlag. En lige Røst spaaedenæste Nat GOTHERNE Seier.De angrebe da de DANSKE, og idette Slag saae man vedStiernelys om Natten et stortSærsyn. To gamle skalledeualmindelig grimme Mænd (2 afbegge Folkes Guder)Bievaanede Striden hver paa sitPartie. HADDING blev daovervundet, og flyede tilHELSINGELAND, og havde derstedse Ulykken i Hælene. Dahan eengang udmattet af SolensHeede vilde bade sig i Vandet,traf han et ubekiendt sælsomtDyr, som han efter megen møiedræbde, og lod slæbe i Leiren.Da han gik og glædede sigherover, mødte ham en Kone,som spaaede ham alle mueligeUlykker, fordi han havde dræbtdette Dyr, i hvis Ham en afGuderne havde forstukket sig. tilVands skulde vind og Veirforfølge ham, til Lands ethvertHus falde over ham. For at


276 of 692 16-06-2013 04:09

afvende al denne Modgang,giorde han Guden FRØE(FREYR) et stort Offer af sortKvæg, hvorved han formildedeGuderne, og havde derefter etbehageligere Eventyr i NORGEved at befrie PRINDSESSERAGNILD en Dotter af KongHAKON paa NITHERSØEN fraen slem Jette, hun var forlovetmed. Efter den Tids galanteRespekt for Fruentimmer ogderes Friehed drog han derhen,og nedlagde Jetten i Tvekamp,men fik selv mange Saar, ogblev lægt af Prindsessen, somikke kiendte ham; men havde iSinde at belønne sinÆdelmodige Befrier, og for vedLeilighed at gienkiende hamlagde sin Ring i et af hans Saarpaa det eene Been, og, da hunnogen Tid efter skulde ved et tilden Ende anrettet Giestebudvælge en Mand blant hendesmange tilstædeværende Friere,ledte hun efter Ringen hos demalle, og da hun fandt den hosHADDING, omfavnede hamstraks, og blev hans Kone.Medens han endnu opholdt sigmed hende i NORGE hendedesham et underligt Eventyr. EnAften, da han sad til Bords medhende, saae han en Kone, sombar nogle grønne Urter, stikkeHovedet op af Jorden for vedArnesteder, og spurgde, paahvad Sted saa grønne Urtervoksede om vinteren, og, daHADDING fik Lyst til at videdet, svøbde hun ham i sineKlæder, og førde ham med sig


277 of 692 16-06-2013 04:09

under Jorden. Han kom da medGudernes Tilladelse ned tilVALHAL eller de DØDESBOLIG, ligesom fordumÆNEAS og ULYSSES, paa enStie giennem tyk Taage ogDamp. Der saae han adskilligeHerrer i Skarlagens Klæder, ogde Urter, konen bar, at vokse iSolen. Derfra kom han over enBroe til det Sted, hvor de afdødeHelte stridede i to Hære medhverandre, og fik af Konen denUnderretning, at det var afdødeHelte, som syslede paafordumsviis. Endelig kom de tilen Muur, som Konen forgievesstræbde at springe over, i hvortynd og let hun end giorde sig.Men en Hane, som hun havdebragt med sig, vred Hovedet af,og kastede over Muren, blevstraks levende, og gav sig til atgale. Han kom derfra op tilJorden igien, seglede tilDANMARK med sin Brud, ogog blev underveis forfulgt afSøerøvere, men undgik demlykkelig. I Anledning af, at denaf HADDING dræbteASMUNDs Søn UFFO for athævne sin Faders Drab havdeladet bekiendtgiøre, at hvo somgiorde det Løvte at dræbeHADDING, skulde faae hansdeilige Dotter til Ægte, og enfornem BIARMER THUNINGgiorde Løvtet, og sankede idenne Hensigt en Hær afBiamer, drog HADDING for atforekomme ham til søes langs deNorske Kyster tilBIARMELAND. Underveis saae


278 of 692 16-06-2013 04:09

han en gammel Mand (ODIN)staaende paa Landet, og vinkead ham med sin Kaape. Imodsine Folks Villie, som holdt detfor et ondt Tegn at vende medSkibet, tog han ham om Bord, oglærde af ham den Maade i Stridat opstille sine Folk, som kaldesat sviinfylke, fordiSlagterordenen gik spids for til,som en Kile eller Svinetryne, ogved denne Maade vandtHADDING Seier. Biarmernebetiende dem vel efter Sædvaneaf Troldom, og opvakde vedderes Hekserie Hagel og Uveir,men ODIN fordrev det ved etandet Uveir og andre Skyer.Tilsidst gav ODIN, før hanforlod ham, den Lære, som hansiden viselig fulgde: Heller atsøge Krige i fierne endnærliggende Lande, og spaaedeham, at han aldrig skulde faldefor Fiendehaand, men selv endesit Liv. Efter HADDINGsHiemkomst fra BIARMELANDsøgde ovenmældte UFFO atforraske ham ved List, ogindbød ham til Kongestevne iUPSAL; Der indfandt ogHADDING sig med sineDanske, men ved Giestebudet,naar en af hans Mænd gik ud afDøren, stod en uden for, ogafhug hans Hoved. Dettemærkede HADDING, flyede omNatten alleene derfra, men lodham hæderlig begrave, ogindsatte i hans Sted hans BroderHUNDING. Nu slog HADDINGsig til Roe, og levede hiemme iFred, da en vis TOSTEN, kaldet


279 of 692 16-06-2013 04:09

af sine Grusomheder ogRøverier den Onde i Forbindelsemed den SAXISKE FYRSTESIFRED, som han havde tvungettil at hielpe sig, overfaldtHADDING, og overvandt ham,saa han maatte flygte bort paa enBaad, dog efterat havegiennemboret TOSTENs Skibe.Denne ledte efter hans Lig paaValpladsen, og, da de ingenstedsfandtes, fik Øie paa HADDING iBaaden, og gik ombord atforfølge ham; men da skibenetrak Vand slap han med Nød tilLand, besteeg hurtig andreSkibe, og satte efter HADDINGaf al Magt, som, da han ikkekunde undgaae, spurgde sinFølgesvend, om han kundesvømme, og, da denne svarede:nei! væltede HADDING Baaden,og svømmede under den.TOSTEN lod da i Tanke, at hanvar druknet, af at forfølge ham.HADDING kom lykkelig tilLand overfaldt kort efterTOSTEN, og slog ham paaFlugt; TOSTEN var da saasvækket, at han ikke meerekunde modstaae HADDING, ogreisde for at søge Bistand til denmægtige ANGUL ellerSAXISKE ODIN. Underveiskom Skibsfolkene i Trætte, ogsloge hverandre ihiel. DeresEiendomme bemægtedeTOSTEN sig, gav sig derefter iSelskab med SØRØVERENKOL, og med ham angrebHADDING, som dog overstoddenne Fare, og i Tveekampnedlagde KOL. Efter alle disse


280 of 692 16-06-2013 04:09

Møisommeligheder havdeHADDING endnu den Sorg atforfølges af sin egen DotterULVILDE. Han drømdeeengang, at hans Kone sang paaVers for ham: „Et Udyr er digfødt, som i Grusomhedovergaaer de bidende Ulve, ogsom skal spæge de vilde DyrsRasenhed; men vogt dig for denFugl, som haver Svanesang iMunden og Uglegalde i Hiertet“!Dette udlagde en Spaamandsaaledes, at ved det vilde Dyrforstodes hans Søn, der skuldeblive sine Fienders Skræk. Menved Svanen hans DotterULVILDE, som skuldeefterstræbe ham. Hun blev nogetefter gift med en BondeGUTHORM, som hun ophidsedetil at dræbe Faderen, oghvorledes denne undgik det, seeGuthorm! Imidlertid havdeRygtet udbredet en falskEfterretning om HADDINGSDØD. Den VESTGOTHISKEKONGE HUNDING, som hanlevede i nøie Venskab med,giorde ham et stort Gravøl, menhavde derved det Uheld, at faldei et Ølkar og drukne. Da dettekom HADDINGfor Øre, vildehan i Følge det demmellemværende Løvte ikkeoverleve ham, og derfor imanges Overværelse hængdesig. Vidtløftig har Rygtet omdenne HADDING og hansBedrivter udbredet sig. Fra sinUngdom af skal han have levet inøie Venskab med den storeCALEDONISKE KONGE


281 of 692 16-06-2013 04:09

FINGAL i MORVEN UDISKOTLAND, og erindres veddenne Leilighed afMesterdigteren OSSIAN, somkalder ham ANNIR, og fortællerom ham, at en vis CORMALO iTurnering dræbde hans toSønner ARGON og RUNO, ogbortførde hans Dotter som hangiftede, og siden rebelleredemod ANNIR. Hvorpaa FINGALsendte ham til Hielp sinSønnesøn OSCAR, som dræbdeCORMALO, og gav Dotterentilbage til ANNIR, hvilkenderefter døde, blev høigder, ogen Bautasteen sat over hansGrav.

HÆL, HEL eller HELA,en Dotter af LOKELAUFEIASON og RISENANGERBODE, var Syster tilFENRISULVEN ogMIDGAARDSSLANGEN og afmeget afskyelig Skabning.Hendes halve Krop havde enblaa, men den anden halve DeelMenneskenes almindelige Farve.Faderen lod hende modGudernes Villie opføde iRISERNES LAND. Derfra blevhun hentet efter ALFADERsBefaling, som derefternedstyrtede hende i NIFLHEIM,og gav hende 9 Verdener atregiere i det YDERSTE NORD.Der skulde hun anvise Boligertil alle tilkommende fordømteSiele, de nemlig, som i Fred og


282 of 692 16-06-2013 04:09

Roe vare døde paa Sottesengenaf Sygdom og Alderdom. HendesBolig er var meget vidtløftig afmassiv Bygning og forvaret medstærke Jerngitter og Laase.Hendes Sal hedderVEDERVÆRDIGHED, hendesBard HUNGER, hendes KnivSULT, Tieneren TIENERENGANGLARE,(SEENTGAAENDE) PigeGANGLØT(SAGTEGAAENDE) hendesDørtærskel Aarsag til Fald,hendes Seng Sygdom, hendesHusholder bleggiørendeGienvordighed, og hendes TeltForbandelse. Hun var DØDENSGUDINDE, troedes at aabenbaresig for de der skulde døe, somfor BALDER o. fl. NogleDanske Ord, som HÆLVEI,HÆLDRIK, HELVEDE o. fl.skylde hendes Navn deresOprindelse.

HÆNER,see Heinér!

HAGBARTH,en Søn af den Norske KongeAMUND, og Broder til HAKE,HELVIN og HAMUND. Meddisse sværmede han om paaHavet med 100 Skibe, og trafpaa den Siellandske KongSIGARs Sønner, SIVALD, ALFog ALGER. Der begyndtes da en


283 of 692 16-06-2013 04:09

blodig Strid saa skarp, at, da denhørde op om Aftenen, kunde deDagen efter ikke fornye den,men gik i Fostbrødrelag medhverandre, og droge samtlig tilSIELLAND til Kong SIGAR.Der vandt HAGBARTH SIGARsDotter SIGNEs Hierte, saa athun hemmelig lovede at væreham til Villie, naar Leilighedgaves. Dog røbede hun sinKierlighed ved en Sang til hansBroder HAKEs Roes, hvoraf alleforstod, at hun rosedeHAGBARTH under HAKEsNavn. HILDIGESLEV en deiligtydsk Prinds, som havde friet tilSIGNE, og faaet Kurven,underkiøbde derfor en af hendesFaders Raad den onde BOLVISEtil at sette Splid mellem hendesBrødre og AMUNDs Sønner,hvilke sidste han og beløi saamesterlig for de første, at ALFog ALGER overfaldt iHAGBARTHs Fraværelse hansBrødre HELVIN og HAMUND,og dræbde dem udi et Slag iHAMUNDARVOG; men straksefter kom HAGBARTH ogHAKE over dem og dræbdedem. HILDIGISLEV slap velderfra med Livet, men blevskudt med en Piil bag til,hvilket blev ham til storVanære. For denne Gierningtorde HAGBARTH ikke meerekomme til SIGAR. Dog længdeshan efter SIGNE og hendesLøvtes Opfyldelse, forklæde sigsom Fruentimmer, gik i denForklædning til SIGARS HOF,og udgav sig for en af HAKEs


284 of 692 16-06-2013 04:09

Skioldmøer, som var sendt iÆrende til SIGNE. Mananviisde ham Plads iPigekamret, hvor Pigerneforundrede sig over hansHænders Haardhed og hans medHaar bevoksde Been, da de efterSædvane vaskede dem. Herafredede han sig ud ved detForegivende, at HAKEs Møermaatte giøre Tieneste i Krigenbaade til Lands og Vands.SIGNE selv undskyldte ham, ogfor des mere at hædre ham,anviisde hende Plads hos sigselv. Da de saaledes vare komnetil deres Ønskers Maal, glemdede den behørige Forsigtighed, ogi Glædens Ruus spurgdeHAGBARTH SIGNE, hvad hunvilde giøre, ifald hendes Faderfik fat paa ham; thi da kunde hanikke andet end vente den visseDød, fordi han havde dræbt hansSønner, og holdt hende modhans Villie i sine Arme, om hunda vilde glemme ham ogovergive sig til en andenKierlighed. Hun svarede da: athun ikke skulde overleve ham,og giorde tillige det høitideligeLøvte, at hun, paa hvad Maadeeller Sted han end døde, skuldefølge ham, og aldrig elske nogenanden end ham, som først havdelært hende det. Dette LøvtesOpfyldelse var nærmere endbegge tænkde. Pigerne forraadedem, og, da han gik bort, blevhan uagtet det tappresteModværge fanget af SIGARsMænd, og bragt til Thinge. Derraadede BILVISE, SIGARs gode


285 of 692 16-06-2013 04:09

Raadgivere at spare ham, ogbetjene sig af hans tappre Armtil Landets Bedste. Dog denonde BOLVISE paastod, at hanfor at have været KongensSønners Bane og vanæret hansDotter burde døe. Hans Meeningbeholdt overhaand, og Dødsdomblev fældet over HAGBARTH,at han skulde hænges. Darækkede Dronningen ham enHeldrik i et Hornbæger sigende:„Uforskammede HAGBARTH!drik nu denne Heldrik, du, somdet hele Thing har dømt tildøde. Du, hvis Legem skalhænge i Gallien, og din Aandkomme til HEL i Underverdenfor den strenge Gud“.HAGBARTH modtog daBægeret, og svarede: „Numodtager jeg den sidste Drik;Jeg, som dræbde begge dineSønner. Ikke uhævnet kommerjeg til de lyksaliges Boliger ogde afdøde fæle Aander, som jeghaver sendt dit Blod, den harafskaaret Livets spæde Traadpaa dem, dit Liv har baaret tilVerden. Skammelige rasendeKvinde, ulyksalige Moder! ingenTid kan igien give dig det du hartabt, skal vi kunde igiengive digdet, og hver Dag skal fornyedine Smerter.“ I det sammekastede han hende Hornet ogDrikken i Ansigtet. Imidlertidspurgde SIGNE sine Piger, omde vilde følge hendes Forsæt.De svarede grædende ja. MedGraad fortalde da SIGNE, at hunvilde følge den i Døden, someene havde lagt ved hendes


286 of 692 16-06-2013 04:09

Side, og befalede dem derforved givet Tegn at sette Ild paaHuset og hænge sig i deresSløer. HAGBARTH blev ført tilSIGERSTED, som endnukaldtes efter ham. For at prøvesin SIGNEs Troskab, bad han, atman først vilde ophænge hansKiole, at han ved densBetragtning kunde forestille sigsin egen Død. Nu troedeSIGNE, at han alt var hængt.Ved givet Signal kastede hun ogPiger Strikkerne om Halsen,stødte Skamlerne bort, og i detsamme stod Huset i lys Lue. Dakunde HAGBARTH ikke længerdølge Glæden over SIGNEsTroskab. I en glad Sang prisedehan sin og SIGNEs Elskov,glædedes over at følge hende iDøden, som han nu forlangede,og døde med Glæde.

HAKE,en Søn af den Norske KongeAMUND (efter Saxo

HAMUND) og Broder tilHAGBARTH, som han var iFølge med hos Kong SIGARD,og derefter hialp at hævne sine iHAMUNDARVOG af SIGARDsSønner dræbte Brødre HELVINog HAMUND. See Hagbarth!

Han havde allerede da bemægtetsig SVERRIG og fordrevet KongYNGVE, og da hans BroderHAGBARTH var bleven fangetog ophængt af Kong SIGAR,drog HAKE i Selskab med den


287 of 692 16-06-2013 04:09

ældste STERKODDER og 11andre Kæmper samt en stor Hærfra IRLAND, hvor han dakrigede, til DANMARK athævne sin Broders Død. Dogvilde STERKODDER ikkestride mod Kong SIGAR, fordihan havde været hans Giest,hvorfore HAKE gik alleene medsine Folk i Land ved HÆRVIG,deelede dem i 3 Hobe, lod demtage Grene i Hænderne for ikkeat sees. Saaledes kom de omNatten forbi 2 af SIGARsVagter; men da de kom til den 3Vagt, saae denne den vandrendeSkov, og berettede SIGAR det;han spurgde, hvor nær de vare,og da man sagde: at de vare iNærheden, spaaede han sig derafDøden, og herover kaldtesStedet, hvor Grenene vareafhuggede, MORDKIÆR.SIGAR gik da ud paa Markenmed sine Folk, men blev dræbtpaa et Sted, som derefter kaldtesVALDBRYNDE, af HAKE, somderefter holdt slem Huus iSIELLAND, og sparede hverkenAlder eller Kiøn. Derpaa droghan til SVERRIG, slog sig tilRoe, og begik den Uforsigtighedat afskedige STERKODDER ogsine andre Kæmper; men kortefter blev han anfaldet af den afham fordrevne Svenske KongeYNGVEs Sønner JORUNDR ogERIK. Han gik dem da i Møde,og det kom til en stor Strid paaFYRRISVOLD, hvori ERIKblev dræbt og HAKE selvdødelig saaret, og endte sit Livpaa en fuldkommen til hans


288 of 692 16-06-2013 04:09

Levnet svarende Maade: Af tørtTræe og de Faldnes Liig ogVaaben lod han paa sit Skibgiøre et Baal, lagde sig derpaa,lod det andtænde, derefter hidseSeil, og Skibet drive i lys Lueud i det vilde Hav, hvilken Dødlænge efter høilig blev rost ogberømmet. Hos Saxo kaldes hanHAGEN.

HALFDAN,en Søn af FRODE 3 Søn DANog Broder til FRIDLEV.Hvorledes han længe krigede tilSøes, og eengang saaledes blevbragt i Knibe af 12 NorskeBrødre, at han maatte flye til sinBroder i GARDARIKE og vedhans Hielp overvandt dem, seeFRIDLEV 3. Imidlertid havdeden Norske Konge ERIK HIINFRÆKNE i Foreening med denVestgothiske Konge HODBROGangrebet DANMARK.HALFDAN kom da hiem efter 3Aars Fraværelse, og seilede modERIK først med 2 Skibe. Dennedrog efter ham med 10, og, dadenne flyede paa Skrømt, ragedeERIK midt ind i hans heleFlode, blev omringet og fanget.Da tilbød HALFDAN ham Fredog Liv, om han vilde blive hansMand, men ERIK var for stolttil at modtage Fred, ogHALFDAN grum nok til at ladeham binde i Skoven ogsønderslides af vilde Dyr.Derefter satte han alt i Stand i


289 of 692 16-06-2013 04:09

DANMARK, giorde sin BroderFRIDLEV til Medregent og drogi Strid mod den SvenskeKongAUN eller ANI DENGAMLE. Ved denne Tid giftedehan den af sin Broder befriedeKong HITHINs Dotter HILDA,og tumlede sig længe om med deSvenske. AUN havde en KæmpeHAKON, som i Strid vedTryllerier døvede sin FiendesSværd, hvorfore HALFDAN lodsig giøre en Træekølle beslaaetmed Jernpigger og nedlagde medden HAKON. I dette Slag fikHALFDAN mange Saar, ogmaatte flye til HELSINGLANDtil VITOLF, som havde tienthans Farbroder HARALD, var engod Læge, men skadede altiddem, der bad ham om Hielp meddet Gode, og derimod trolighialp dem, der brugde Trudslerog onde Ord. Han var og enforfaren Troldmand, og slogAUNs Folk med Blindhed, somskulde oplede HALFDAN. Derblev HALFDAN lægt, foreenedesig derefter med THORERHELSING, som først bebyggedeHELSINGLAND, og gik attermod AUN. I Begyndelsen afSlaget vigede hans Hær. Hansteeg derfor op paa et Bierg,væltede derfra Stene ned paaFienden, erholdt derved Seier,fordrev AUN, og regieredederefter i SVERRIG, hvor hankom i saadan Anseelse, at hanUndersaatter ansaae ham for enGud og THORS SØN, og offredetil ham. Dog foruroligedes hander jevnlig først af de 2


290 of 692 16-06-2013 04:09

Søerøvere LOKE og AMUND,som han ihielslog i et Søeslag,dernæst af en SIVALD, somunder Skin at hielpe AUN,oprørde Almuen, og lod sig paaThinge vælge til Konge iHALFDANs Fraværelse paa etSøetog. Ved Hiemkomstenudfordrede SIVALD ham atmøde sig og 7 Sønner, der varerasende Bersærker, om hanellers vilde ansees for saatapper, som Ordet gik.HALFDAN lod svare, det varikke Brug at stride mod mereend 2 af Gangen; men, daSIVALD bebreidede hamFeighed, Mathed og Alderdom,modtog han Kampen ognedlagde dem alle 8. Ligeledesnedlagde han i Eenekamp denbekiendte HELSINGER ogPigeskiænder HARTBEENtilligemed hans 12 Kæmper, seeHartbeen! og da FinlænderenEGTHER øvede Strandhug paade Svenske Kyster med 3 Skibe,gik HALFDAN ham i Møde medlige Antal, stod mod ham tilNatten med lige Fordeel,udfordrede ham Dagen efter, ogdræbde ham. Uagtet sin høieAlder drog han op til NORGEmod Kæmpen GRIM i Følge enBekiendtgiørelse af denHadelandske Konge HAUDURat vilde give sin DotterTHORILDE til den derovervandt Kæmpen, som vildetiltrue sig hende. Dette var enhaard Kamp, hvori HALFDANendog tvang sin Fiende atbeundre sig, overvandt ham, og


291 of 692 16-06-2013 04:09

skienkede ham Livet. See

GRIM! men blev dog selv saareti Laaret. Han giftede derpaaTHORILDE, men havde ingenBørn. Han var derfor ædelmodignok til at indsætte sin gamleFiende den af ham fordrevneKonge AUN til Eftermand, efterførst at have friet ham fra en visEBBE, som forlangede hansDotter SIGRID og en Part afhans Rige, og fik efterHALFDANs Raad Løvte paahende af AUN. HALFDANhavde dog i Tide tænkt paa atforhindre det, og derfor betingetsig en Plads blantBryllupsgiesterne. Alleræddedes for den store og styggeMand. Derpaa spurgde hanEBBE, hvorledes han som enBonde torde tragte saa høit ogfordre Deel i andres Rige, ogudfordrede ham til Strid. EBBEundskyldede sig med, at det varfor Spøgelser at stride omNatten, men HALFDANbetydede ham, at de ligsaavelkunde slaaes ved Maanens Skinsom Solens, saa at EBBE blevnødt til Kampen og nedlagt afHALFDAN, som endelig døde ien meget høi Alder efterathavde regieret 25 Aar iSVERRIG. Han kaldtes af sinTapperhed BIERGGRAM ogDATFULDE.

HALOGALAND,det nu værende HELGELAND I


292 of 692 16-06-2013 04:09

NORGE saa kaldet efter denJothunheimske KongeFORNIOTHERs Søn LOGEeller HALOGE! See Haloge!

HALOGE,en Søn af den JothunheimskeKonge FORNIOTHER, varBroder til HLER og KAR,giorde med en stor SværmJOTHER en Udvandring fraJOTHUNHEIM til den Deel afNORGE som efter ham kaldtesHALOGALAND, hvor hanoprettede sig et Rige. Han blevderefter dyrket som LDENSGUD, og kaldes ogsaa LOGE.

HAMDER,en Søn af den ReidgothiskeKonge JONAKUR og GUDRUN,var en af GIUKUNGERNE ogBroder til SORLE og ERPUR ogalle 3 sorte som Ravne. Hanreisde efter sin Moders Raad tilDANMARK, at hævne sinSyster Svanhvides Drab paahendes grumme Mand denSkaanske Konge JARMERIK.Hvorledes han og SORLEUNDERVEIS DRÆBDEERPUR og derefter JARMERIK,men satte selv Livet til, seeSorle!

HANNER,


293 of 692 16-06-2013 04:09

see HEINER!

HANUNDA,en HUNNISK Prindsesse, vargift med Leirekongen FRODE 4,som hun for sin Utugt medGREP blev forskudt af, og givettil ERIK DEN VELTALENDEsBroder ROLLER, see Frode 4!

HAR,en Mythologisk Person somefter Edda regierede iASGAARD tilligemedJAFNHAR og TREDIE, da denSvenske Konge GYLFE komdertil under Navn af GANGLERfor at erkyndige sig om ODIN oghans ASER, see Gylfe!

HARTBEEN,en Kæmpe fra HELSINGLAND,som satte en Ære i at bortsnappeog krænke alle de kongeligePrindsesser, han kundeoverkomme. Han foragtedederimod alle af ringere Stand ogvar meget grum mod alle, sommodsatte sig ham, eller tordemaale sig med ham i Tapperhed.Han var 9 Alen lang og havde isit Følge 12 andre Kæmper,som, naar han forestod en Kamp,maatte binde ham for at styrehans Raserie, som gik over allerGrændser. Da den Danske


294 of 692 16-06-2013 04:09

Konge HALFDAN havdebesluttet at stride mod ham, komhans Galenskab over ham, saahan endog beed store stykker udaf sit Skiold, nedslugede Gløderrendte frem og tilbage mellemIld, og dræbde de 6 af sineKæmper, men blev kort eftermed de andre 6 angrebet afHALFDAN, som dræbde demalle med en stor Kølle, seeHalfdan!

HARALD DEN GAMLE,en Søn af den Skaanske KongeVALDAR DEN MILDE ogGYRITHE, regierede iSKAANE. Hvorledes han i detSlag hans Fader faldt i, modVESET i SIELLAND, blevræddet af sin Moder men til sinSkam saaret i Ryggen, seeGyrithe! Dog hævnede handerefter denne Tort, overfaldtforklædt som en Tigger VESETi SKAANE, da han holdtBryllup, var beskiænket, oghavde sine lagt sig til Roe. Derslog VESET, da han vaagnede,først 2 Tænder ud af hans Mundmed en stor Prygl, men blev dogaf ham dræbt. Derpaa fik hanfuldkommen Herredømmet overSKAANE, og regierede med storAnseelse. En Russisk SørøverRØTHE, bekiendt af sineGrusomheder (see Røthe) havdeda overvundet den FyhnskeKonge HAM. Dette bevægedeHARALD til at drage mod ham.


295 of 692 16-06-2013 04:09

Han overvandt da vel RØTHE,men satte selv Livet til. Hankaldtes og BOEKÆR.

HARALD,Konge i REIDGOTHLAND, seeHeidrekr!

HARBARDR,see Thor!

HARTGREPE,en Dotter af KæmpenVAGNOST, en Jette og storHeks, blev gift med KongHADDING, see Hadding 3!

HATE eller HÆTE,en Søn af Risen HRØDVITNE,var en slem Ulv, der stedseløber foran SOLEN efterMAANEN, som den truer atopsluge, og derved foraarsagetdens Gang.

HAUDER,see Høder!

HAUDER,


296 of 692 16-06-2013 04:09

see Vidar!

HAUFUDR,see Høfudr!

HAUGBUER,see Drauger!

HEDIN eller HEIDIN,en Søn af Kong HIARANDEeller HORVARDR ogALFHILD. Hans Hændelser medsin Broder HELGEHADDINGIA SKATE og hansKiereste SVAFA, see Helge!

Denne Norske Prinds varovermaade deilig og velskabtmen liden af Væxt, kom tilLeirekongen FRODE 3 Hof og isærdeles Venskab med ham.Rygtet om den Jydske KongeHOGNEs deilige DotterHILLDUR bragde ham did. Hunelskede ham ved første Øiekast.Faderen HOGNE lovede ham ogDotteren. De svore sig iFostbrødrelag, droge iVESTERVIKING sammen, ogundertvang ØRKUØERNE. VedHiemkomsten kom storUeenighed imellem dem.HOGNI troede, at HEDIN havdekrænket hans Dotter forBrylluppet, vilde hævne denneTort, og angreb HEDIN, da hanvar fraværende i FRODEs


297 of 692 16-06-2013 04:09

Ærende, men blev overvundet,og flyede til JYLLAND.FRODE søgde da forgieves atforlige dem. Den forbittredeFader vilde ingen Forlig, ogfordrede sin Dotter tilbage.Kongen dømde da Sagen atafgiøres ved en Tvekamp, somfaldt ud til HOGNIs Fordeel, derdog sparede HEDIN, ogskienkede ham Livet for hansUngdoms Skyld. 7 Aar efter komHOGNI over ham vedHITHINSØE. Da begge havdeskikket deres Folk i Orden,kaldte HEDIN sin Svigerfader,og tilbød ham en Pengesum tilForliig. Dog HOGNI svaredestolt: at det nu var for silde. Hanhavde allerede draget sit SværdDAINSLEIFF, hvis Saar vareulægelige. Efter nogenOrdveksling begyndtes damellem dem den Strid, somkaldes HIADNINGAVYG, ogvarede den gandske Dag. OmAftenen gik Kongen til Skibs,men HILLDUR, som tillige varen Valkyrie, længdes saa eftersin Mand, at hun om Natten giktil Valpladsen, og opvakde allede Slagne, saa de Dagen efterfortsatte Striden, og dræbdes daalle, som vare døde den førsteDag. Denne Strid vedblevderefter daglig, saa at stedse deFaldne staae op igien. DeresVaaben bleve om Aftenen tilSteen, men vare om Morgenenbrugbare; Og skal HEDINERNEsaaledes fortsætte Striden indtilRagnarok. Heraf kaldtes KrigHILLDUR og HILLDURS


298 of 692 16-06-2013 04:09

LEEG. Hos Saxo Kaldes hanHITHIN.

HEDIN,en Norsk Prinds drog først fraUngdom af paa Søerøverie, ogblev meget bekiendt for sineBedrivter, som han endog skalhave strakt til SPANIEN ogGRÆKENLAND. Et Foraar droghan til DANMARK med etDrageskib, hvorpaa var 100Mand, og blev budet til Giest afKONG HOGNE. Disse 2forsøgde hverandre i alle denTids mandlige Øvelser, ogfandtes fuldkommen lige,hvorfore de svore sig iFostbrødrelag, og, da HOGNEnogen Tid efter drog bort iKongestævne, og lod HEDINblive tilbage for at forsvare sitRige, begik denne en sortNidingstreg, hvortil FRIGGAforførde ham ved at ladeValkyrien GONDUL give hamen Drik, der giorde ham saaondskabsfuld og rasende, at hani Drukkenskab bortførdeHOGNEs Kone og hans deiligeDotter HILLDUR, lod uagtetalle HILLDURs Forbønner,Dronningen udkaste forForstavnen af sit Skib, da derblev skudt ud i Havet, saa hunjammerlig knusdes. Derefterflyede han med Prindsessen ogendeel Kostbarheder tilØRKNØERNE. Didhen satteHOGNE, som ved sin


299 of 692 16-06-2013 04:09

Hiemkomst erfarede den skedteUlykke, efter ham, og antrafham paa Øen HAA. Da blevHEDIN bange, tilbød Forlig, ogat giengive Prindsessen ogSkatten. Dertil svarede HOGNE:at alt kunde blevet godt, om hanikke saa grusom havde ladetDronningen aflive; men denneGierning havde ophævet alForliig. De kom da paa Land, ogholdte saa skarp en Strid, at allepaa begge sider faldt.

HEIDIS,en Dotter af den Norske KongeGILFA, var gift med denGardariske Konge SIGURLAMI,en Søn af ANGUL eller denSAXISKE ODIN.

HEIDREKR,en Søn af HAUFUDR ellerHØFUNDR OG ANGANTYRsDotter HERVOR, var Broder tilANGANTYR 3 (en tredie

Angantyr) og opfostredes hosden viise GIZOR til sit 18 Aar,efter hvilken Tid han er blevenovermaade bekiendt, meest vedOndskab Skadeglæde ogTroløshed, slægtede deri sinModer paa, som og derforelskede ham meest, da derimodFaderen og Folket meest yndedeBroderen ANGANTYR, derudmærkede sig ved lutter godeHandlinger. HAUFUDR giorde


300 of 692 16-06-2013 04:09

eengang et stort Giestebud, ogindbød dertil alle gode Vennerundtagen GIZOR ogHEIDREKR. Dog denne komind uformodentlig da Giesternesadde i Drik og Glæde, som vedham blev reent spilt.HEIDREKR lod sig vel at sinBroder overtale til at sidde hos,men var slet til Mode, og giorde,da ANGANTYR var gaaet ud,Klammerie med alle sineNaboer, som dog ANGANTYRved sin Indkomst stilledetilfreds; Men, da denne atter gikud, kom det mellem deTrættende til Næveslag, somdog Broderen atter stillede tilrette. Dog, da han 3 Gang gikbort, bragde HEIDREKR det saavidt, at den eene af Giesternedræbde den anden. Heroverfortørmedes Faderen, saa at hanDagen efter forvisdeHEIDREKR af Riget. Moderenog Broderen bad meget for ham,men kunde ikke bringe detvidere, end at HØFUNDRlovede at give ham nogle godeRaad, som han dog forudsagde,at HEIDREKR ikke vilde følge.Han raadede ham da aldrig athielpe en Mand, som havdedræbt sin egen Herre; aldrig attage een i Følge med sig, somhavde dræbt eller sveget sinStaldbroder; ikke tillade sinKone alt for ofte at besøgeFrænder, skiøndt hun badderom; ikke at være for seenthos sin Frille, eller betroe hendesine Hemmeligheder, ikke atride sin bedste Hest, naar han


301 of 692 16-06-2013 04:09

havde nødvendigt Hastverk; ogendelig aldrig at opfostre enfornem Mands Barn eller gaaetil saadan eens Giestebud.HEIDREKR vilde ikke holdedisse Raad, som han efter sinMening havde faaet i ond Villieaf sin Fader, og truede at giøreham noget Ondt for sinFordrivelse. Ved Bortreisen gavModeren HERVOR ham enMængde Guld og SværdetTHYRSING, BroderenANGANTYR fulgde hamtrohiertig paa Veie; menHEIDREKR blev underveisrasende, drog THYRSING oghug Broderen ihiel. Dog gikdenne Gierning HEIDREKR tilHierte, han sørgede over den,opholdt sig i OBYGDER (ødeEgne) og nærede sig af Jagt.Endelig drev hans medfødteÆrelyst ham fra denne vildeLevemaade ud igien iblantMennesker. Paa en stor Vognveimødte han allerførst nogleMennesker med en Fange, somhavde dræbt sin egen Herre.HEIDREKR overtraade da sinFaders første Raad ved atløskiøbe ham for en halv MarkGuld. Noget efter frikiøbde hanen anden, som havde dræbt sinStaldbroder for en halv MarkGuld; men tog dog ingen af demi sin Tieneste, gav sig derefter iSelskab med Vikinger, blevderes Formand, og meget berømtfor sine Seiervindinger. Endeligkom han til Kong HARALD iREIDGOTHLAND, som bødham til Giest, og beholdt ham


302 of 692 16-06-2013 04:09

nogen Tid hos sig. 2 Jarlerhavde tvunget HARALD til atgive sig Skat. Denne befriedeHEIDREKR ham fra, dræbdeJarlerne i et stort Slag, og lagdederes Lande under HARALD,som til Belønning gav han hamHalvparten af sit rige, og sinDotter HELGA, som han avledeANGANTYR med. En grueligDyrtid ødelagde noget efterLandet. Man anstillede et stortOffer for at forsone Guderne, ogSpaamændene befalede attilfredsstille dem ved at offreLandets fornemmeste Yndling.Denne meenede Kong HARALDat være HEIDREKRs SønANGANTYR, og HEIDREKRderimod at det var HARALDsSøn. Almuen, som til Thingeskulde dømme Sagen, indskiødden for Anseelse for sine viiseog retfærdige Domme. Dennevilde lade HEIDREKR vedAnkomsten dræbe som enForviist. Dog Moderen forligededem, og derefter afsagdeHØFUNDR den Kjendelse, atHEIDREKRs Søn ANGANTYRvar den fornemmeste.HEIDREKR spurgde da, hvadhan skulde have i Bod for sinSøn? Faderen svarede: Du skalfør Offeret skeer, udvælge dighver anden Mand af HARALDsHær, og derefter see til, hvad duvil giøre. Dette Raad fulgdeHEIDREKR, og til Thingeforlangde for at have nogenAnseelse, naar han var blevenbarnløs, at Halvparten afHARALDs Mænd skulde sværge


303 of 692 16-06-2013 04:09

ham Troskab. Dette blev ham afAlmuen tilstaaet, og straks efterudførde HEIDREKR situtaknemmelige ogondskabsfulde Forsæt modHARALD, overfaldt hamuformodentlig, dræbde ham, lodmed hans og Sønnens BlodAlterne bestryge, og viede deDræbte til ODIN. Hans KoneHELGA gik dette blodige Optrinsaa nær til Hierte, at hunhængde sig midt i Disarsalen.Efter den Tid blev HEIDREKRmeget mægtig og navnkundig, ogdrog hver Aar i Krig til SAXEN,indtil denne Feide endeligendres ved Giftermaal mellemham og den Saxiske KongeHAKEs Dotter OLUFA (ALOF)GEIRTHIOFs Enke; Men hunforlangede ofte Frihed at besøgesine Venner, og blev ham utroe,saa at Kongen, da han grebhende deri, og hun havdestukket hans Søn ANGANTYRtil Side, og ladet en Hundbegrave i Hans Sted, og han saaeaf en Lok Haar, han havdeafklippet hendes Galan hoshende i Sengen, at samme var enTræl, fældede efter hendesFaders HAKEs Raad selv Dom,skildte sig fra hende, menbeholdt hendes medbragteSkatte, og under Livsstrafforviisde Trællen, see Olufa!

Derefter krigede han modHUNNERNE, overrumpledederes Konge HUMLE, saa hanmaatte flye, plyndrede Landet ogbortførde en Mængde Rigdommetilligemed hans Dotter SVAFA;


304 of 692 16-06-2013 04:09

men, da hun var frugtsommeligved ham, sendte han hende hiemigien til HUMLE, hvor hunfødte den ved sin Arvekrig modHEIDREKRs Søn ANGANTYRbekiendte LAUDUR. Hanbortførde siden paa et Tog tilFINLAND en Pige SIFKA afugemeen Skiønhed, og toghende til Frille. Derefter gavhan sig i Færd med sin Naboeden mægtige og af alle forlykkelig priste KongeROLLAUG i GARDERIKE, oglod ham ved Gesandter bede omhans 2 Aars Søn HERLAUG tilOpfostring, som ROLLAUG ogefter sin Dronning HERBORGsRaad lod følge med for ikke atgiøre sig den hævngierrigeHEIDREKR til Uven.HEIDREKR opforstrede ham dai 5 Aar trolig, og yndede hammeget saavelsom og SIFKA.Derefter drog han i Strid iØSTERLEDEN, landede iGARDERIKE, og var til Giesthos ROLLAUG. Adskilligemindte ham om sin Faders Raad,og fraraadede ham det. Men justderfor drog han did og deledesine Folk i 3 Hobe, af hvilke hanlod den eene blive til SkibenesBevogtning, den anden tog hanmed til Giestebudet, og dentredie lagde han i Baghold inæste Skov, og kom med SIFKAtil Giestebudet, hvor de blevevel bevertede. Dagen efter drogede paa Jagt. Ved Hiemkomstenspurgde HEIDREKR omHERLAUG, og fik til Svar afFaderen, at han var nok ude at


305 of 692 16-06-2013 04:09

leege med de andre Drenge.HEIDREKR var heele Dagen iondt Humør, lagde sig omAftenen tidlig med SIFKA, somi Sengen spurgde om Aarsagentil hans Tungsind. Tvertimod sinviise Faders Raad betroede hanhende da, at han paa Jagtenhavde dræbt et Vildsviin medTHYRSING, hvilket fortrylledeSværd vilde efter Sædvane, dadet eengang var draget, haveMandeblod, hvorfore han havdedræbt HERLAUG dermed; Menbad hende at tie med denneHemmelighed, da ROLLAUGendelig, om han fik det at videvilde lade ham dræbe. Dogforraaede SIFKA den heele SagDagen efter til DronningHERBORG, og hun til sin MandROLLAUG, som lod sine Folkvæbne og forsamle i Græshaven.HEIDREKR, som mærkedeUraad, lod og sine væbne sig, dai det samme ROLLAUG kom, ogbad ham gaae eene med sig iGræshaguen, og hvor han havdenoget at sige ham under fireØine; Han fulgde ene, men blevder staks greben, Hændernebundne og Fødderne sat i enStok, og kiendte han da dem,som herved havde været meestbeskieftede, for de 2 som hanhavde løskiøbt hver med en halvMark Guld. De førde ham daefter ROLLAUGs Befaling ud iSkoven at hænges. I det sammekom hans Folk, befriede ham, ogfordrev ROLLAUG og hansMænd til Skoven. HEIDREKRdrog da hiem med meget Bytte


306 of 692 16-06-2013 04:09

og HERLAUG, som han i denTid havde skiult hos sine Folk iSkoven. Til Hævn drog han med100 Skibe til GARDARIKE, ogtvang ROLLAUG til i Forliig atgive sig en Deel af Riget kaldetVINDLAND mangeKostbarheder og sin DotterHERGERD til Ægte. Sin FrilleSIFKA tog han efter Bryllupethiem med sig, og reed bort medhende paa sin bedste Hest, mendenne styrtede ved en Aa, saaKongen rullede frem over adAaen, og SIFKA faldt paa hansRyg, men han kastede hendetilbage med saadan Fart, at hunbrød Ryggen itu mod en Steen.Med sin Dronning HERGERDavlede han en Dotter HERVOR,som blev opfødt hos denEngelske ORM JARL; Og nuslog HEIDREKR sig til Roe,holdt op at krige, og vandtHæder hiemme ved en klog oggod Rigsbestyrelse. Han var ogen ivrig Gudsdyrker, og ofredehvert Aar i Begyndelsen af Goe

Maaned en Galt til GudindenFREJA, som han fornemmeligdyrkede. Denne Galt blev velfedet til denne Høitid og ledetfrem Juleaften, da hver Mandlagde Haanden paa den, oggiorde et høitideligt Løvte. Dalovede og HEIDREKR eengang,at ingen skulde have giort hamsaameget imod, han jo skuldefaae Lov at lade sig dømme afhans 12 beskikkede Dommereeller vise Mænd, og faae alteftergivet, om han fremsattenogle mørke Taler, som


307 of 692 16-06-2013 04:09

HEIDREKR ikke kunde opløse;Især havde GIESTURBLINDEen riig Herse iREIDGOTHLAND haardeligfortørnet ham. Til denne sendtehan Befaling at komme til sig.GIESTURBLINDE fik i denneNød ODIN til i sin Skikkelse atgaae til HEIDREKR, (see

Giesturblinde!) og foreleggeham 28 Spørgsmaal, somHEIDREKR med sin sædvanligeViisdom alle besvaredeundtagen det sidste, hvoraf hankiendte ODIN, og blev deroversaa opbragt, at han huggede efterham. ODIN forudsagde hamderfor hans Døsdmaade, somindtraf saaledes: Han havde 9Trælle af meget fornem Familie,som vare røvede fraSKOTLAND og misfornøiedemed deres Tilstand. Deoverfaldt eengang Kongen omNatten i hans Seng underHANDAFIELD, dræbde Vagtenham selv og alle hosværende, ogbortførde THYRSING og megenRigdom. Hvorledes hans Drabsiden hævnedes af hans SønANGANTYR, see Angantyr!

HEIDRUN,en Gied i VALHAL, som nærersig af Træet LERADURsKnoppe. Af dens Yver flyder enkostelig Miød, der fylder et Karstort nok til at forsyne alleEINHERIAR med denne lækreDrik.


308 of 692 16-06-2013 04:09

HEIMDAL,en Søn af ODIN FREDEIULFsSøn blev Konge i SKAANE.Efter Fabelen var han dendummeste og eenfoldigste afalle med ODIN til NORDEN

INDKOMNE ASER. Dog var hansynsk, og vidste tilkommendeTing forud, som andre VANER.Han var født af 9 Jomfruer, somvare Systre, meget hellig ogmægtig og en af NORDENs 12store Guder. Han kaldtes ogHALENNSKIDE ogGULLINTANNI af sineGuldtænder. Han kunde høreGræsset groe paa Marken ogUlden paa Faarene, sov mindreend en Fugl, og kunde see omNatten ligesaa godt som omDagen 100 Grader rundt omkringsig. Hans Hest havde Guldhaar,og kaldtes GULLINTOPPUR, oghans Sværd HØFFUD. Desudenhavde han en fortryllet Trompet,GIALARHORN, som kundehøres over heele Verden. Forhans fine Sandser ogAarvaagenhed var han blevenGuderner Portner og Vægter, ogbevogtede Broen BIFROST, atikke BIERGRISERNE oversamme skulde trænge ind iHIMLEN. Naar det frygteligeRAGNAROKR ellerGUDERNES TUSMØRKEindfalder, skal han allerførstmærke MUSPELS SØNNERsAnkomst under SURTURs


309 of 692 16-06-2013 04:09

Anførsel over BIFROST for attrænge ind i HIMLEN, blæser dai sin Trompet, vaagner dervedGuderne, og drager med dem iden almindelige Strid mod deresFiender paa Marken VIGRIDR.Der kommer det til en Kampmellem ham og LOKE, hvori defalde begge. Efter andre skuldehan ikke opleve RAGNAROKR,men dræbes med en MandsHoved, og komme til HEL.

HEINER,en ASER, blev af ODIN, da hangiorde Stilstand og Fred medVANERNE, givet de sidste tilGidsel og Mandeskiftetilligemed MIMER for NIORDDEN RIGE og hans Søn FREY.HEINER var stor velskabt ogdeilig, men tillige megeteenfoldig. I Førstningenmærkede VANERNE ikke hansDumhed, fordi MIMER var paaTHINGE med ham, og ved sinViisdom indrettede alt paa detbedste; men, i dennesFraværelse sagde altid HEINER:raader nu I andre. Herafmærkede VANERNE, at de varblevne bedragne vedMandeskifte, og sloge MIMERihiel. See Mimer! Dog varHEINER i stor Anseelse, ogfulgde med ODIN og LOKE, daASERNE droge Verden om, ogfik ved sin Indkomst tilNORDEN SIELLAND atregiere, dog ventelig under den


310 of 692 16-06-2013 04:09

Svenske Konge GYLFE, menmaatte siden afstaae dette Landtil ODINS SØN SKIOLD, ogblev derover ODINs Uven. Hankaldes HÆNER og HANNER,samt DEN HURTIGE AS ogPILEKONGEN.

HEL eller HELA,see Hæl!

HELBLINDE,en Søn af Risen FORBAUTE ogLAUFEIA, var Broder til LOKELAUFEIASØN.

HELGA,en Dotter af LeirekongenFRODE 4. Da hendes BroderINGEL, efterat deres Fader varbleven dræbt af den SaxiskeFyrste SVERTING, indgikForbund med dennes Sønner,giftede deres Syster, sølede sig iVellyst og Blødagtighed,forfaldt Sæderne saa gandske, atdenne Prindsesse, levede udenFormynder eller Beskytteroverladt til sig selv, og derforindlod sig i enKierlighedshandel med enGuldsmed, som hun giftede.Dette kom for DEN GAMLESTERKODDERs Øren, somhavde tient hendes Fader ognydt mange Velgierninger af


311 of 692 16-06-2013 04:09

ham, men nu skyede DETDANSKE HOF for detsBlødagtighed. Han kom tilbagefra SVERRIG, gik i ringeKlæder med Hatten trykket ned iØinene ind i Guldsmedens Hus,og satte sig ved Dørren, ærgredesig først over, at Smeden turdeomgaaes en Kongedotter som sinLige, endog at bede hende lyskesig . I det samme kiendteHELGA den gamle Helt,erindrede, at hun var FRODEsDotter, skiød Guldsmeden frasig, og fortalde ham, at der nuvar andet at tænke paa, og at hanmaatte gribe til Vaaben. Detteklingede alt for rædsomt i hansØren, han flyede ud ad Dørren,men i det samme afhugSTERKODDER hans Sidde–Redskaber, moraliserede megetover hans Klædedragt, og derpaaudøsde mange Bebreidelser modHELGA, foreholdt hende sinuanstændige Opførsel, saa hungik i sig selv; Og er denneFormaning, som blev ledsaget afdrøie knyttede Næveslag, saaBlodet flød hende ned afAnsigtet, at læse hos < ialt="Saxo">Saxo, som et megetmærkværdigt Eksempel paa degamles raa simple og groveSæder, og værd at læse. Dennedrøie Formaning frugtede forEftertiden. En Siellandsk PrindsANGANTYR friede derefter tilhende, da just den HelgolandskeKonge HELGE kom med storPragt til DANMARK i sammeÆrende, og fik ja! dog paaVilkaar at stride mod


312 of 692 16-06-2013 04:09

ANGANTYR og hans 8 Brødre.HELGE modtog vel Kampen, oglovede at møde demBryllupsdagen, men frygtedemeget for denne Færd. DogHELGA fandt Raad, og fik hamtil at reise til UPSAL, og bedeSTERKODDER om Bistand.Han sendte i Forveien et Bud tilSTERKODDER at bede ham tilFRODEs Dotters Bryllup; menfik Grovheder til Svar. Dengamle sagde endog Buddet, athan ikke skulde kommet velderfra, om han ikke havdenævnet hans kiere FRODE, og athan ikke vilde snylte i andresKiokkener efter et godt MaaltidMad. Derefter kom HELGE selvtil ham, og fortalde hamSammenhængen, saa den gamlelod sig formilde, lovede Hielp,og kom efter Løvte ukiendt tilbestemte Tid til INGELS HOF,hvor Brødrene i Førstningenforhaanede ham, men, da hantiltalede dem for deres hundskeBersærke–Opførsel, spurgde deham, om han var Mand for atstride imod dem, hvortil hansvarede jo, og med fleer endnu.Bryllupet blev derpaa holdt ogde unge Folk bragde tilBrudekamret, somSTERKODDER satte sit Sværdtil Laas for, og bevogtede selv,at ingen skulde forstyrre de ungeFolkes Roe. Vellysten iHELGAs Arme lod dog ikkeHELGE glemme denforestaaende Kamp. Han reisdesig, men seende, at der endnuvar meget af Natten tilovers gik


313 of 692 16-06-2013 04:09

han til Sengs igien, og faldt iSøvn i Prindsessens Arme. Dadet imidlertid var høi Tid atforføie sig til Striden, kigedeSTERKODDER ind, fandt hamsovende, nænnede ikke atforstyrre ham, og gik alleene tilKamppladsen. Hvorledes han danedlagde dem alle, men blevselv ilde saaret, kom med Møietilbage, og hvorledes HELGEefter HELGAs Raad formildedeham, see Sterkodder!

HELGA,en Dotter af den ReidgothiskeKonge HARALD, gift medHEIDREKR. Hvorledes hunhængde sig af Sorg over hendesFaders Drab, see Heidrekr!

HELGE,see Helga!

HELGE HADDINGIA

SKATE,en Søn af den Norske KongHIORVARD og SVAFNIRsDotter SIGURLIN, havde iFørstningen intet Navn, men fikdet Navn HELGE af KongEYLIMEs Dotter SVAFA, somvar en Valkyrie, kom ridendegiennem Luften, og fortaldeham, at der paa SIGARSHOLMfandtes et Sværd, som stedse


314 of 692 16-06-2013 04:09

skulde forskaffe ham Seier.Denne SVAFA blev tillige hansmægtige Beskytterske, og togsig ofte af ham i Fremtiden.HELGE blev i Tiden stor, smukog en mægtig Krigshelt. Hansførste Gierning var i Selskabmed ATLE at dræbe sinMorfaders Bane HRØDMAR.See Svafnir og Hiorvard!

nedlagde derefter Jetten HATEpaa et Bierg ved HATESFIORD.derpaa drog han til KongEYLIME i VARVITHSYSSEL,og friede til hans DotterSVAFA. HELGEs BroderHEDIN gik eengang i Skoven,og mødte der en Troldmandridende paa en Ulv med etBidsel af Slanger i Munden.Denne befalede ham at følgesig, og da hans vægrede sig,truede ham med, at han skuldeundgielde det vedBRAGEBÆGERET, magede detog ved sin Troldom, at HEDINen Juleaften, medens HELGEvar i Strid og SVAFA hiemmesom Valkyrie, vedBRAGEBÆGERET underHaands Paaleggelse paaFREYEs Galt giorde detunderlige Løvte, at eie sinBroders Kiereste SVAFA. Dettetroede HELGE at betyde hansFYLGIR, som derved havdesigtet til hans Bane, og, da hannogen Tid efter stridede paaSIGARSVOLD modHRODMARs Søn ALF, fik hansit Banesaar; men sendte for sinDød Bud efter SVAFA, og, dahun kom med HEDIN, bad


315 of 692 16-06-2013 04:09

hende ægte denne hans Broder,men hun undskyldte sig, oglovede HEDIN at hævne hansDød. Man troede siden, atSVAFA derefter opvakde hamigien, og at han siden levede paaJorden under det Navn HELGHUNDINGSBANE.

HELGE,Konge over HELGOLAND iNORGE, friede ved Gesandtertil THORA en Dotter afBiarmernes Konge CUSO, menfik Afslag, fordi han ikkedristede sig til selv at frie, oglod det forrette ved andre. Hanovertalede den berømte JydskeKonge HOTHER at hielpe sig.Denne drog og med en storFlaade til NORGE, og ved sinVeltalendhed bragde det saavidt, at CUSO overlod Valget tilsin Dotter, som og af HOTHERlod sig overtale til at ægteHELGE. Til Tak stod HELGEham straks efter bi mod hansFiende BALDER, som i hanFraværelse var faldet ind i KongJØFURs Lande for at frie tilHOTHERs Kiereste NANNA, oghialp ham at overvinde sineFiender i BALDERSHAVN. SeeHother! Efter erholdet Seierblev han tilligemed sinDronning THORA rigeligbeskinket af HOTHER, menblev for dette Venskab sidenoverfaldet af LEIREKONGENFRODE 3 og dræbt. See Frode


316 of 692 16-06-2013 04:09

3!

HELGE HUNDINGSBANE,en berømt Helt, som efter deTiders Overtroe tilforn havdeværet paa Jorden og bekiendtunder det Navn HELGEHADDINGIA SKATE, menoplivedes igien af ValkyrienSVAFA, og fødtes paa ny. Hanvar en Søn af den HuniskeKonge BORGHILD.NORNERNE spaaede denneHELGE stor Navnkundighed ogBerømmelse. Han blev opfostretpaa LESSØE hos HAGALtilligemed dennes Søn HAMAL,kaldtes der HELGE og blevhastig berømt. Allerede megetung drog han ukiendt tilSAXEN, hvor den TidHUNDING SIRIKs Sønregierede, hvis Sønner stedsefeidede mod hans FaderSIGMUND; men fandt der ingenhiemme uden hans SønHEMING, og drog derfor bort,dog efter at have i Forveiengivet sig tilkiende i en Vise foren Hyrde. Da HUNDING fikdette at vide, sendte hanBOLVISE DEN BLINDE tilHAGAL at lede efter ham.BOLVISE traf ham og forklædtsom en Slavinde og malende paaen Kværn, og kvædede i enVise, at denne Slavinde merelignede et Mandfolk; menHAGAL svarede i en andenVise, at hun som Skioldmøe var


317 of 692 16-06-2013 04:09

fanget i Krig af HELGE, og varSyster til SIGNE og KONGHOGNE. Da denne Fare varoverstaaet, samlede HELGE i sit15de Aar Skibe, drog med demgiennem ØRESUND til SAXEN,dræbde ved STADE KongHUNDING i Enekamp, ogkaldtes deraf sidenHundingsbane. HUNDINGsSønner fordrede Penge i Bod afHELGE, som han nægtede atbetale, hvorover de dræbde hansFader SIGMUND. Dette Drabhævnede HELGE i Slaget vedLOGEFIELD, hvor han nedlagdeHUNDINGs Sønner ALF,EIOLF, HIORVARD ogHAVAR. Da HELGE dereftervar kommen fra LESSØE, lagtind i BRUNAVOG, og giordeStrandhug, traf han i en Skovved ARASTENValkyrienSIGRUN, HOGNEsDotter, ridende giennem Luften.Hun havde tilforn været KongEYLIMEs Dotter SVAFA,HELGE HADDINGIA SKATEsKiereste, men var nu ligesomhan, bleven født paa ny. Hunfortalde ham, at denVestgothiske Konge HODBRODhavde ved Kongestevne fæstethende til Brud af hendes Faderimod hendes Villie, da hun intethellere ønskede, end at leve ogdøe med HELGE. Denne varheller ikke utaknemmelig, mentilsvor hende Kierlighed ogTroskab; hvorpaa han ogHODBROD rustede sig modhverandre. HELGE samledeTropper fra NORGE og


318 of 692 16-06-2013 04:09

AUSTURVEG. Hans Skibe vareblaa, sorte og forgyldte. HansElskte SIGRUN bragde hammidt i Slaget mange Folk fraBiergene til Hielp. Først lagdehan ind i MUNARVOG paaSAMSØE, leed derefter megetaf Storm, og landede vedFREKASTEN iVESTERGOTHLAND. Der komhan i Samtale med HODBRODsBrødre, som havde en stor Hærmod ham paa Biergene.HODBROD opholdt sig da iSOELFIELD og paa SVARANSHØI. Der fik HODBROD en storHær til Hielp af SIGRUNs FaderHOGNE og hendes BrødreBRAGE og DAG. HELGE havdei Leiren 7000 Mand, 15 Hobeved GNYPA LUND foruden deder vare paa Skibene. Med disseleverede han HODBROD etstort Slag, hvori denne faldttilligemed alle hans allieredeundtagen DAG, som fik Fred.Derefter ægtede HELGE sinkiere SIGRUN, fik med hendeHerredømme over RINGSTED ISIELLAND, og sendteallevegne Folk ud at dræbe deHøvdinger, HODBROD havdeindsat i DANMARK. Heraf fikhan det ØgenavnHodbrodsbane. Dog kort efterblev han ihielslaaet af sinSvoger DAG, HOGNEs Søn,som for at hævne sin FadersDød anstillede et Offer tilODIN. Denne Gud laande hamsit Spyd GUGNER, og dermedgiennemstak han HELGE iFIOTRLUND. Hans Kone


319 of 692 16-06-2013 04:09

SIGRUN, som DAG straks efterbegav sig til paa SEFAFIELDfor at tilbyde hende Bod,ønskede DAG alle muligeUlykker, og døde af Sorg.

HELGE I.Konge i LEIRE, en Søn af KongHALFDAN 2, og Broder til ROEog SIGNE. Disse Brødre bleveefterat deres Fader var dræbt afsin Broder Kong FRODE HIINFRÆKNE, anfortroet af deresFosterfader REGIN at opfostrestil en vis VIFIL, som skiulededem længe i et underjordisk Huspaa en Øe. Hvorledes FRODE,som stedse befrygtede at deskulde hævne deres Faders Død,efterstræbede dem, søgde demendog selv hos VIFIL, hvorledesde undgik 2 Gange Faren vedhans Snildhed, kom fra ham tilSÆVIL JARL, og ved hans ogREGINEs Hielp indebrændteFRODE, see Frode! Han bestegderefter tilligemed sin BroderROE LEIRE THRONE, ogeenedes med ROE, som varfredelig og sagtmodig om, atdenne skulde regiere hiemme,medens HELGE, som var stor,stærk, Ærgierrig og herskesyg,skulde have Herredømmet overHavet, og bestyre Krigene, hvorihan og er bleven en afDANMARKs navnkundigsteHelte, og tilbragde sin heleLevetid med Krig og Vaaben.Som de stedse store Krigere


320 of 692 16-06-2013 04:09

yndede han og meget detsmukke Kiøn, men tillige sinFrihed saa stærkt, at han ikkekunde bringes til noget stadigtÆgteskab. Blant andre opvakdeog den deilige men tilligehovmodige grumme og krigerskeSaxiske Dronning OLUFA hansKierlighed. HELGE kom uventetmed en stor Hær til hende, badhende selv til Giest, og blev afhende, som ingen Folk havdehos sig, og maatte skikke sig iTiden, herlig beværtet. Kongenophidset af Vinen vilde straksholde Bryllup med hende; menhun bad om Henstand, til flereVenner bleve forsamlede, ogsagde: at hun ønskede ingenbedre Mand. Kongen forkastedehende da hendes Hofmod, ogblev ved sin Paastand, saaDronningen maatte lade, somhun bifaldt ham, anstillede sigmeget munter, blandedesøvngiørende Urter i hans Drik,og skienkede saa vel for ham, athan faldt i Søvn. Hun lod derpaahans Haar afrage, hans Hovedbesmøre med Tiere, putte ham ien Sæk og bære til Skibene, lodogsaa hans Folk vide, at Kongenvar allerede dragen til Skibenefor at benytte den gunstige Vind.De droge da halv drukne omBord, fandt endelig Kongen iSækken, og friede ham af sitFængsel. Han vilde da straks iLand at hævne sig men mærkedeat Dronningen om Natten havdesamlet en stor Hær; saa hanmaatte drage bort, dog i stadigtForsæt at hævne denne Spot.


321 of 692 16-06-2013 04:09

Nogen Tid efter drog hanhemmelig til SAXEN, lagde sineSkibe i Skiul, gik selv forklædtsom en Tigger i Land, og lod 2Kister fulde af Guld og Sølvnedgrave i Skoven, hvilken Skathan viisde for en af KongensTrælle, som han bad ataabenbare det for Dronningen,der for Opdagelsen kunde giveham, hvad hun vilde. Trællenbeskrev hende som megetgierrig, hvorpaa HELGE gavham et Halssmykke og en Ring,for at overtale Dronningen til atgaae allene ud at besee Skatten,som var den eeneste Maade atfaae hende i sin Vold, da hunellers havde stærk Vagt om sig.OLUFA kom og om Nattenderhen med Trællen allene, hvorhun uagtet alle hendes gode Ordog Løvter om at ægte HELGEblev grebet og bragt om Bord,hvor HELGE beholde hende hossig endeel Nætter, og lod hendeendelig frugtsommelig fra sig.See videre Olufa! Siden drogHELGE med ROE mod sinForbroder INGEL, som havdehavt Deel i hans FadersHALFDANs Drab, og dræbdeham paa en Øe i SKAANE. IForbund med den SkaanskeKonge JARMERIK omkom han iet Søeslag den Vendiske KongeSKALK, og bekrigede medmegen Grumhed de VendiskeFolk i ØSTERLEDEN. DaHELGE efter endeel Aar giordeet Tog til SVERRIG mod KongADILS, fordrev han ham, førdeet stort Bytte og hans Dronning


322 of 692 16-06-2013 04:09

YRSA med sig til DANMARK,og uvidende om, at det var hansegen Dotter med den SaxiskeDronning OLUFA ægtede hende,og avlede med hende denbekiendte ROLF KRAKE.Derefter skiftede han Løsøremed sin Broder ROE, men komderover i Tvist med sin SysterSIGNEs Søn HROKUR. SeeHrokur! Men da HELGE, efterathans Broder var dræbt at denneHROKUR, kom tilENGELLAND efter sinBroderkone OGNs Begiering,som HROKUR med Magt vildeægte, og paa dette Tog fangedeog lemlæstede HROKUR, komden før omtalte SaxiskeDronning OLUFA, for at hævnesig over HELGE tilDANMARK, bebreidede YRSA,at hendes Mand HELGE varhendes Fader, og giorde hendesaa leed af hendes bedrevneBlodskam, at hun drog tilbageigien til SVERRIG til ADILS.Dette smertede HELGE, somelskede hende høit, og hansbedrevne Blodskam nagede hambestandig, saa at han søgdeBeroligelse og at døve sinSamvittighed ved KrigensTummel, var derfor bestandigude, og fløi fra en Feide til enanden. Han erobrede JYLLANDog en Deel af ANGELN, efterathave overvundet og dræbt vedVANDFULD i RIBER–STIFTAnglernes Konge BØKI. Da handerefter med endeel løse ogslemme Folk sværmede om paaSøerøverie, og var en


323 of 692 16-06-2013 04:09

Jule–Aften landet vedLOLLAND, slog han der sineTelte op, blev der i 3 Dage, lodhente en meget deilig PigeTHORA, som Fabelen har giorttil en ALFEKONE af de SORTEALFER, og med hende avlededen siden for sin Broder ROLFKRAKEs Drab berygtedeSKULD. Længe efter faldt KongHELGE i Strid udiAUSTURVEG, og blev derfraført til FYHN, hvor han blevbegravet hos sin elskte THORApaa en Øe ved SVENDBORG,som efter hende kaldesTHORØE.

HEMING,en gammel Bonde, som i sineyngre Aar havde været en storStridskæmpe, men siden slaaetsig til Roe. Kong HARALDGULDMUND, som varudfordret til Tvekamp af KOLDEN KROGRYGGEDE, der varhans Medbeiler til ASA DENSKIØNNE, lod denne HEMINGbyde til sig til Jul. Han kom og,uagtet han levede i Uvenskabmed Kongen, og lod sig vedLøvte om store Belønningerovertale til, paa hans Vegne atmøde KOL, som han og mødteved GOTHELVEN, og gav sig iKamp med, men blev der slagen.

HENGST,


324 of 692 16-06-2013 04:09

en Søn af den Engelske KongeVITIGISLE og Broder tilHORST eller HORSA, blev medsin Broder kaldet til Hielp afden Saxiske KongeVORTIGERN mod PIKTERNEog SCOTERNE, og førde førstANGLERNE, SAXERNE ogJYDERNE derover, fik afVORTIGERN frie Gudstieneste,overvandt Fienderne, fik derforaf Kongen Eiendele iNORTHUMBERLAND ogLINDSEY. Landet behagde hamvel, saa han af VORTIGERNerholdt Tilladelse til at indkaldeflere af sine Landsmænd, underPaaskud at bruge dem tilENGELAND i 18 Skibe, menefter Haanden lokkede HENGSTog HORSA hemmelig saa mangeaf dem over, at de bleve deindgødte for stærke. HENGSThavde en deilig Dotter RAVEN,som han giftede medVORTIGERN, imod at hanmaatte give ANGLERNE Bolig iLandet KENT, og derefterovertalede HENGST Kongen tilat lade ELISSE og hans BroderOCRA komme over fraANGELN, og anvise dem Landtil Bolig paa Grændserne afDELRIEN og SKOTLAND. Dekom og med 300 Skibe og 16000Mand foruden Koner og Børn,bekrigede først PICTERNE, ogdernæst BRITERNE selv, somunder VORTIGERNs SønsAnførsel, der var misfornøietmed Faderens hedenskeÆgteskab vilde forjage defremmede Giester, der voksde


325 of 692 16-06-2013 04:09

dem over Hovedet. Efterforanderlig Lykke i denne Krigstillede HENGST sig an, somhan vilde indgaae Forlig, og tilden Ende anstillede et Mødemed Kong VORTIGERN tilSALISBURG, lod vedGiestebudet det sætte BRITTERog SAXER om hverandre vedBordet, men havde forud aftaltmed sine Folk, at, naar hansagde:

nimed eure Saxes,

skulde de tage deres Vaaben(Sakse) ud af Støvlerne, og hverdræbe sin Naboe. Paa denneforræderske Maade dræbdes 300fornemme Britter. Kun den eneEIDOL slap med Livet. Herpaatvang han VORTIGERN til atafstaae Landskaberne ESSEX,SUSSEX og MIDDELSEX.Efter mange Omtumlinger dødeendelig den urolige HENGST,og efter ham indtogeANGLERNE Landet, som afdem kaldtes ENGELAND.

HERE,see Hiorleif den Kvindekiere!

HERFIOTUR,see Valkyrier!


326 of 692 16-06-2013 04:09

HERGRIM,en Søn af den YmislandskeKæmpe ARNGRIM og IMUFsDotter AMU, opholdt sig snarthos BIERGRISERNE, snart hosMENNESKENE. Ved denne Tidboede ved ALUFOSSE DENÆLDSTE STERKODDERSTORVERKs Søn, som varforlovet med OGNALFAFOSTRE. I hendeforelskede HERGRIM sig, ogeengang, da STERKODDER vardraget over ELIVOGA,bortførde hende med hendesgode Villie fra JOTNAHEIM.Derover udfordredeSTERKODDER HERGRIM tilTvekamp, dræbde ham, ogbortførde hans Søn GRIM, menOGN, som var overværende vedKampen, da hun saae densUdfald, tog Livet af sig selv forikke at komme iSTERKODDERS VOLD.

HERIAN,SEE ALFADER!

HERLAUG,EN SØN AF KONG ROLLAUGi GARDARIKE og HERBORG.See Heidrekr!

HERMION,en Søn af TYDSKERNES GUD


327 of 692 16-06-2013 04:09

MANNUS, var efter TacitusStamfader til de TYDSKEFOLK, som efter ham kaldtesHERMIONER.

HERMODER,en Søn af ODIN FREDEIULFsSøn. Da ODINs og FRIGGAsSøn BALDER var bleven dræbtaf den blinde Gud HØDER efterLOKEs Tilskyndelse, ogFRIGGA havde lovet den sinsærdeles Yndest, som vildereise til HELVEDE for at befrieBALDER for Døden og bydeGudinden HEL Løsepenge forham, paatog HERMODER sigdette Ærende, satte sig paaODINs aatteføddede HestSLEIPNER, reed afsted paa deni 9 Dage og 9 Nætter giennemmørke og dybe Dale, hvor hanikke eengang kunde skimte forsig, før han kom tilGIALARSTRØMMEN, som hankom over paa en guldtækketBroe, der bevogtedes af en PigeMODGUDR, som, det førstehun saae ham, spurgde om hansNavn, Famile og Ærende, medTillæg: at der Dagen forhen varredet 5 Skarer af døde overBroen, uden at den rystede saasterkt som under ham alleene,og at hans Udseende slet ikkelignede et dødt Menneskes.HERMODER fortalde da, at hankom for at oplede BALDER, fikaf hende Underretning omdennes Ankomst til HELVEDE


328 of 692 16-06-2013 04:09

og Veien, han skulde følge lige iNord. Han fortsatte derpaa sitÆrende, kom til det stærkeGitter, som omgiver HELVEDE,satte med Hesten derover, ogfandt sin Broder BALDERsiddende i Høisædet. Hanforblev der Natten over ogrygtede sit Ærende. Dets Udfaldsee ved Balder! Ved sinBortreise fik han af BALDERRingen DRUPNER at bringeODIN til Amindelse. Der taledehan og med sin BroderkoneNANNA, der godvillig havdefulgt sin Mand i Døden, ogmedgav ham ligeledes etMindetegn til FRIGGA; og eftersaa vel forrettet Ærende reisdeHERMODER igien tilASGAARD, og fortaldeUdfaldet paa sit Eventyr. Hanblev desuden efter Fablen oftebrugt af ODIN at forrette hansÆrender paa JORDEN, som hanhurtig udrettede, og kaldesderfor DEN SNARE (hiinhuate).

HERMUNTHRUDE,en Skotsk Dronning af utroligStolthed og Overmod. Hvorledeshun blev gift med den JydskeKonge AMLETH, og efter hansDød uagtet hendes pralendeKydskhed og Løvte om ei atoverleve ham, overgav siggodvillig til hans BanemandSOLVE, see Amleth!


329 of 692 16-06-2013 04:09

HERTA eller HERTHUS,under dette Navn dyrkedes efterTACITUS Beretning JORDENaf de i det nordligeTYDSKLAND og vortDANMARK i hans Tid boende 7SVEVISKE FOLKREUDIGNER, AVIONER,ANGLER, BARINER,EUDOSER SVARDONER ogRUITHONER (NUITHONER).Hendes egentlige Sæde var paaen Øe i ØSTERSØEN, hvorPræsten foregav, at hun opholdtsig i en Lund saa hellig, at ingenuden han maatte komme derind,og kostede hendes Beskuelsedisse Stæders Betrædelse enhversom Hendelse eller en ublidSkiebne førde derhen, Livet.Hendes Huus var, som alleSvevers, en tildækket Vogn, og,naar Præsten mærkede hendesNærværelse der, kiørede hanhende om i Landet at besøgeFolkene. Hun blev da trukketomkring af Køer, og i al den Tidhun reisde om, var lutter helligeDage, Fred, Lystighed og Glædeoveralt, indtil Præsten foregav,at hun nu var kied afMenneskenes Selskab, og lodhende føre hiem. Inde i Skovenvar en Søe, og i den blev vedHiemkomsten Vognen og, somman meenede, Gudinden selvvasket af nogle Slaver, somstraks efter druknede i sammeSøe; Og forvoldte dette sidsteen skræksom og hellig


330 of 692 16-06-2013 04:09

Ærbødighed for de Stæder, somingen kunde see uden atomkomme. Denne HERTHAeller JØRTH have en Deel giorttil ODIN HEREMODs SønsKone, og meenes hendesDyrkelse at have vedligeholdtsig indtil det 4 Aarhundrede, daden enten er bleven afskaffeteller fordunklet ved denSAXISKE ODINs.

HERVOR eller HERVORA,en Dotter af ARNGRIMs SønANGANTYR og BIARTMARJARLs Dotter SVAFA, blevefter Faderens Død født hosMorfaderen, som mange raadedeat lade hende dræbe, men hanvilde endelig opdrage hende iMangel af mandlig Afkom, øsdeVand paa hende og kaldte hendeHERVOR. Her blev hunopdraget, lagde sig efter Bue ogPile, blev i Tiden en vældigSkioldmøe, og, daBedstefaderen satte hende tilrette, flyede hun til Skoven,hvor hun byggede sig en Bolig,og for at sanke Rigdommedræbde og plyndrede Folk.Jarlen drog da ud mod hende iSkoven, og efter en tapperModværge fangede og førdehende hiem, hvor hun skiøndtuvidende om sin Herkomstforblev nogen Tid i Roe; men deen Træl havde bebreidet hende,at hun ikke maatte faae sinHerkomst at vide, fordi hun kun


331 of 692 16-06-2013 04:09

giorde ondt, og fordi hendesFader var en af Jarlens Hyrder,som havde besvangret hendesModer, løb hun tilBedstefaderen, fik lokket ud afham, at hun var den berømteANGANTYRs Dotter, som varbleven dræbt i Tvekamp ogbegravet ved MUNARVOG paaSAMSØE, reisde bort iMandsklæder og Rustning, ogkom til nogle Søerøvere, somhun under Navn af HERVARDgav sig i Selskab med, blevtilsidst deres Anfører, sværmedevidt omkring med dem, og komendelig til SAMSØE. Her badhun sit Selskab om Tilladelse atgaae i Land under Paaskud, atder i en Grav paa Øen skuldeforefindes store Rigdomme. Hunfik og Forlov, og, uagtet manforestillede hende, at derspøgede, og nogle onde Aandergiorde det værre der om Dagenend andensteds om Natten,roede i Land ved MUNARVOG.Der traf hun en Hyrde, somadvarede hende om Faren, ogsagde: at han vilde gaae hiem,fordi det var farligt at opholdesig her ud paa Aftenen. Hunspurgde ham om HIORVARDsGrav, og fik til Svar: at det vargal Mands Arbeide at overnatteder, fordi der spøgede, og storeIldflammer svævede omkring.Vel tilbød hun ham sitHalsmykke for at vise sig Vei;dog torde han ikke, og da detved Solens Nedgang tordnede,og der gik Ild af Gravhøiensøgde han i Angest af alle


332 of 692 16-06-2013 04:09

Kræfter til Skoven. Dette Syngiorde derimod ingen Indtrykpaa HERVOR; Hun travede ommellem Ilden til den størsteGrav, som var hendes FaderANGANTYRs, kaldte paa ham,og bad om hans berygtede SværdTHYRSING, som havde tilhørtSVAFURLAMI, og varforfærdiget af DvergenDVALIN. ANGANTYRvaagnede da op i Graven, ogholdt med hende en Samtale,som er Indholdet af en deiligSang i HERVARAR SAGA,hvori han foreholdt hende detterosende Foretagende, nægtede athave Sværdet, og bad hendesøge til Skibene igien. Dogskiøndt Graven aabnedes ogudskiød stærke Ildflammer,forblev hun, og uagtet FaderensForsikring, at dette Sværd vildenesten ødelægge hendes heeleAfkom, overhængde hun hamdog, indtil hun fik det, dog medFormaning at vogte sig for beggeders Egge, som var forgiftede.Hun sagde derpaa Farvel tilhendes Faders Gienfærd, kom tilStranden, og saae vedDagbrækningen, at alle Skibenevare borte; thi Søerøverne varskræmte bort af Tordenen ogIlden. Hun maatte da forblivepaa Øen, indtil hun fandtLeilighed at komme bort,flakkede længe om, og komendelig til den gamle KongeGODMUNDR iGLÆSISVELLUR, hvor hununder sit paatagne Navn forblevVinteren over. Der hialp hun


333 of 692 16-06-2013 04:09

eengang Kongen til rette iSkaktavle, da han havde slemtSpil, og, da imidlertid en afHoffolkene drog THYRSINGud, som hun under Spillet,havde lagt fra sig, og rosede det,hug hun ham ihiel, fordi detteSværd, hver Gang det blevtrukket, stedse vilde haveMandeblod. For denne Gierningmaatte hun flye derfra; men blevdog siden gift medGODMUNDRs Søn HØFUDR,som hun længe levede med, ogfødde 2 Sønner ANGANTYR 3og HEIDREKR, af hvilke densidste især lignede Moderen iStivsindighed, og andre slemmeEgenskaber, og derfore havdehendes fortrinlige Yndest. SeeHeidrekr!

HIALMAR HIIN

HUGPRUDE,en af den Svenske KongeYNGVEs Kæmper. DaANGANTYR 1s BroderHIORVARDR i Selskab medsine Brødre friede til YNGVEsDotter, stod han og forlangedehende af Faderen fremfor dissefremmede, der kun varebekiendte af deres Ondskab ogVoldsomheder. Faderentvivleraadig henstillede det datil sin Dotter, som valgdeHIALMAR. Herover blev hanudfordret at møde ANGANTYRog hans Brødre i Kamp paaSAMSØE; Der mødte han dem


334 of 692 16-06-2013 04:09

og tilligemed ORVAR ODDEReller ODDUR HIINVIDTFØRLI, som han var iFostbrødrelag med; (See Orvar

Odd!), men døde der af sineSaar.

HIALTE eller HOTT,en Bondekarl, som ved ROLFKRAKES HOF stedse blevforagtet af Hofmændene, indtilden berømte Kæmpe BIARKEtog sig af ham, hævnede de hampaa AGNARs Bryllupsfesttilføiede Fornærmelser, gav hamBiørneblod at drikke, ogdannede ham til en modigKriger, hvoraf han fik det NavnHIALTE (Helt). Han gik iFostbrødrelag med BIARKE,fulgde ham paa hans fleesteEventyrer, (see Biarke) og erisær bleven bekiendt for sinTroskab mod ROLF KRAKE,som han og ofrede sit Liv for atforsvare mod hans forræderskeSyster og hendes MandHIORTVAR, see Rolf! VedSKULDs Natlige Overfald paaROLF, befandt HIALTE sig udepaa Landet hos en Frille, somhan tilbragde Natten med.Allarmen og ROLFs Beskyttelsekaldte ham da fra Vellysten;men før han forlod hende,spurgde hun ham, hvor gammelden Mand maatte være, som hunskulde tage, ifald han omkom?Deels for at straffe hende fordette udelikate Spørgsmaal, og


335 of 692 16-06-2013 04:09

deels, at ingen skulde elskehende efter ham, afbeed hanhende Næsen, gik derpaa iStriden, og faldt ved sin elskteKonges Side.

HIARNE,en berømt Skiald af JotiskHerkomst giorde den bedsteGravskrivt over FRODE 3FREDEGODE, og kom ved deni saadan Anseelse, atJYDERNE, som ved denneLeilighed tænkde at afkasteDET DANSKE AAG, udvalgdeham til Konge. Dog FRODEhavde efterladt sig en SønnesønFRIDLEV 3, som bekrigedeHIARNE, og tilstod ham kunFred, om han godvillig nedlagdeKongeværdigheden. HIARNEvalgde da Striden, men blevovervundet og flyede tilJYLLAND, sankede der en nyeHær, men blev atter slaget, ogflyede til den efter ham kaldte iHORSENS FIORD beliggendeØe HIARNØE. Efter den Tidmanglede han Magt tilaabenbare at bestride FRIDLEV.Han greb da til List, komforklædt til FRIDLEVS HOF,gav sig ud for Saltsyder, blevtaget i Tieneste og sat nederst.Dog røbedes han ved sine mangei Krigen bekomne Saar, da hannødedes til at bade sig, blev afFRIDLEV nedlagt i Tvekam, ogskal ligge begraven i en stor Høipaa HIARNØE. Hans Dronning


336 of 692 16-06-2013 04:09

ALRUNE skal ligeledes værebegravet i en Høi paa den efterhende kaldte ALRØE.

HIMMINBORG,et Sted i HIMLEN paa den Kant,hvor den hænger sammen medBIFROST, var Bolig forHEIMDAL Gudernes Vægter.

HIMINBRIOTUR,en af Riisen YMERs Køer, seerThor!

HILLDUR,en Dotter af HOGNE, seeHedin!

HILLDUR,see Valkyrier!

HILLDUR,see Brynhilldur!

HILLDUR,en Dotter af Kong ERIK ogSIGNY (GRYDUR) blev giftmed ILLAUGEGRYDARFOSTRE. Hun var


337 of 692 16-06-2013 04:09

meget forfaren i Troldom.Hvorledes hun fortrylledeGRIMHILLDUR for at hævnesammes paa hendes ModerSIGNY udøvede Troldom, seeGrimhilldur og Signy!

HILLDUR,et Fruentimmer, som om Nattenkom til FRADMAR, da han paaReisen til BIARNELAND medSTURLAUGR STARFSAMElaae paa Udvagt med Baaden. Dahan raabde hende an, svaredehun: at hun hedde HILLDUR,spurgde om hans Navn, og, dahun hørde, at det varFRADMAR, sagde hun: skal jegtroe, at FRADMAR KOL DENKROGRYGGEDEs Broder erkommen til Landet. Da hun nufik at vide, at han var just densamme, bad hun ham sette sigover til en nærliggende Øe, fordihendes Fader var nylig dødefterladende sig 3 Døtre, ogfrygtede hun at faae densletteste Deel af Arven, om hunkom sidst. Han satte hende daover, og fik til Betaling godVind i 2 Dage, som siden komham vel tilpas, da han ogSTURLAUGR forfulgdes afBIARMERNE, see Sturlaugr!

HIORDIS eller HIORDYSE,en Dotter af Kong EYLIME iVARVIDTHSYSSEL, gift med


338 of 692 16-06-2013 04:09

Kong SIGMUND, og ved hamModer til den berømte SIGURDFOSFNERSBANE.

HIORLEIF DEN

KVINDEKIERE (den

Forliebte),

Konge i HORDELAND og flereNORSKE LANDE, mægtig ogkrigersk flakkede meget om, oger bleven meget bekiendt for sinUstadighed og Letsindighed moddet smukke Ki&oslas;n. Paasine vidtløftige Søetoge komhan eengang til KONGHELLEog havde der sit Telt opslaaetved siden af den RingstedskeKonge REIDARS, med hvis SønHERE han indgik et fortroligtVenskab, saa at denne endogforeslog sin Fader at bedeHIØRLEIF hiem til Giest.REIDAR troede at detteBekiendtskab var kun lidetlykkeligt, vilde nødig dertil,men lod sig endelig overtale.Ved sit Ophold der forelskedeHIORLEIF sig efter Sædvane ihans Dotter RINGA, fik hendeved Broderens Hielp, og segledebort med hende, men vedJYLLAND overfaldt ham etHavblik. RINGA kunde ikketaale Søen, døde underveis, blevlagt i en Kiste og slængt overBorde. Ved en Hændelsekastede Havet hende op tilSIELLAND ved hendes FaderREIDARs SKIBS–NØSTE, hvordet blev fundet af Broderen


339 of 692 16-06-2013 04:09

HERE, som berettede Faderendet. Begge troede, at HIØRLEIFhavde aflivet hende, overfaldtderfor HIORLEIF med en Hærom Natten paa hans Gaard,opbrændte den og bortførdemeget Bytte tilligemed hans 2Dronninger HILLDUR og ASA;men HIORLEIF undgik vedFlugten efter først at have dræbtsin Svoger HERE. HIORLEIF,som igien vilde hævne denneFornærmelse, seilede kun medet eeneste Skib til SIELLAND,gik alleene til Fruerstuen, fandtder sin Kone ASA, somanstillede sig meget venlig, menaf Had for de mangeMedbeilersker, han stedse havdegivet hende, forraadede ham tilREIDAR, der fangede ham, ogefter hendes Raad lod hamophænge mellem 2 Baal. Dogvar hans Tid endnu ikke. Hansforrige Kone HILLDURslukkede Ilden, og befriede ham,hvorefter han giennemstak densovende REIDAR i hansHøisæde, gik til sit Skib, togsine Folk med, lod REIDARophænge, og sendte den troløseASA hiem. Derpaa indtog hanREIDARs Land, og satteHILLDURs Broder SOLVE tilJarl derover. Tilsidst satte hanLivet til paa et Søerøvertog iSVERRIG.

HIORTVAR eller

HIARTVAR,


340 of 692 16-06-2013 04:09

en Sønnesøn af KongJARMERIKs Syster, var Jarl paaØLAND, forelskede sig i ROLFKRAKEs Syster SKULDA, somog yndede ham igien, og lod siggodvillig bortføre af ham. Doggave siden saa vel ROLF somhendes Forældre den SvenskeKonge ADELS og DronningYRSA, deres Minde til, at demaatte blive sammen; Ja ROLFgiorde ham endog tilUnderkonge i SKAANE imod atbetale Skat. Dette fortrød denhøimodige SKULDA, saa hunfik HIORTVAR overtalet til atforraade ROLF. Han fik derforaf denne Konge Tilladelse til atsidde inde med Skatten i 3 Aarog efter den Tids Forløb atudbetale den paa eengang. DissePenge anvendte HIORTVAR tilimidlertid at forsyne sig medalle de Folk og Vaaben, hanbehøvede til sit Forehavende, ogrustede sig af al Magt. Det 3 Aarkom han ved Juel underVenskabs Skin til LEIRE medmange slemme Folk, som hanallevegne fra havde dragetsammen, paa en Mængde Skibe,som han foregav at have Skatteninde, uagtet de førde kun Folkog Vaaben. ROLF sendte Vognened at afhente Skatten, menHIORTVAR lod Kudskenebinde, læssede med Vaaben,overhyllede dem med Dækker,og satte Krigsfolk derpaa. Daimidlertid ROLF med sineKæmper overgav sig til Drik ogLystighed, og vare faldne iSøvn, listede HIORTVAR sig


341 of 692 16-06-2013 04:09

ud fra Giestebudet. Han bad atindlade sine Vogne, som just daankom, og, da dette skeedte, lodhan staks angribe de drukne oghalvsovende DANSKE. Imedensformeredes Antallet paa hansFolk, som overvældede ogdræbde ROLF med alle sine. SeeRolf! Kuns een af ROLFsKæmper VOGGO, blev tilovers.Hvorledes HIORTVAR straksefter af denne, som hanforundret over ROLFs KæmpersTroeskab havde taget i Tieneste,blev dræbt, see Voggo!

HIORVARD,en Norsk Konge, havde 4 Koner,med ALFHILD avlede hanHEDIN; den anden varSÆREIDUR, som han havdeHUMLOUGUR med. Af den 3SINREAD havde hanHYMLINGUR. Derefter giordehan Løvte at ægte det deiligsteFruentimmer, som befandtes atvære Kong SVAFNIRs DotterSIGURLIN, der blev opfødt afSVAFNIRs Jarl FRANMARtilligemed hans egen DotterALOF. Han sendte da sin JarlIDMUND med hans Søn ATLIhen at frie til SIGURLIN, somefter en heel Vinters Ophold derendelig fik Afslag efterFRANMARs Raad, fordiSIGURLIN ikke skiøttede om atægte en Mand, der forhen havdehavt 3 Koner. Dog lodHIORVARD ved dette Afslag


342 of 692 16-06-2013 04:09

ikke Modet falde, og drog selvmed dem til SVAFALAND isamme Ærende. Ved sinAnkomst til Landet saae han ensterk opstigende Røg og Brand,hvis Aarsag var, at KongHRODMAR nylig havde væretder, dræbt SVAFNIR og hergietLandet. HIORVARD drog daderind, og forblev Natten overved en Aa, som ATLI derpaa gikover, dræbde FRANMAR JARL,og bortførde baade SIGURLINog ALOF, hvilken sidste hanselv fik til Ægte; menHIORVARD ægtedeSIGURLIN, og avlede medhende den berømte Helt HELGEHADDINGIA SKATE.

HIORVARDR,en Søn af ARNGRIM ogEYVORA, friede i følge sitLøvte ved Julefesten til denSvenske Konge YNGVEs DotterINGEBORG, som gav hansMedbeiler HIALMER HIINHUGPRUDDE Fortrinet.Herover udfordredeHIORVARDR ham at møde sigog 11 Brødre i Kamp paaSAMSØE. Da de nu drogederhen, fik HIORVARDR tildenne Strid af sin Fader detgode Sværd HROTTE; men blevi Striden dræbt af HIALMARsMedhielper ORVAR OD, ogtilligemed alle sine Brødrebegravet paa SAMSØE. SeeAngantyr!


343 of 692 16-06-2013 04:09

HIRROKIN,en Heks fra JOTUNHEIM, somaf Guderne blev hentet for vedBALDERS BEGRAVELSE, atstøde hans Skib, som ikke kunderokkes af Stedet, ud i Vandet.Til denne færd kom hun ridendepaa en Ulv, som hun regieredeved et Bidsel af Slanger. Dennevar saa uregierlig, at ODIN, daHeksen var steget af, maattesætte 4 Bersærker til at vogteden; men de kunde ikke styreden uden ved at legge den paaRyggen. Med liden Møie skiødhun Skibet ud, saa der gik Ild afKiølen og alt Landet bævedederved. Da THOR alle JettersFiende saae dette, vilde hanbetale hende Umagen med etSlag af sin Hammer; men lodhende dog paa alle GudernesForbøn fare i Fred.

HIUKE,see Bil!

HLER,see Æger!

HLIDSCIALF,see Lidscialf!


344 of 692 16-06-2013 04:09

HLOOK,see Valkyrier!

HLUTUR,en Art Amuleter hos deNordiske. Holdes og for en Sortsmaa Afguder.

HLYN, LYN eller LYNA,FRIGGAs Veninde, var tilligeen af Asernes store Gudinder oghar dem under sin Varetægt,som FRIGGA vil bevare forFare.

HNOS,en Dotter af ODDUR ogFREYA, saa deilig, at efterhende kaldes alt skiønt ogdyrebart.

HOD,see Valkyrier!

HODBROD,en Søn af den VestgothiskeKonge REGNER ogSVANHVIDE, havde 2 SønnerATISLE og HOTHER, som han


345 of 692 16-06-2013 04:09

lod opdrage hos den NorskeKonge GEVAR eller JOFUR.Efter FRODE 3 Død forbandthan sig med den Svenske KongeERIK HIIN FRÆKNE modDANMARK, og indtog en storDeel deraf. Han var derefteruheldig i sit Frierie til HOGNEsDotter SIGRUN, som var enValkyrie, der forhen havdeværet SVAFA, HELGEHADDINGIA SKATEsKiereste, nu var født paa ny, ogforetrak ham den berømteHELGE HUNDINGSBANE.HODBROD erhvervede sigderefter stor Berømmelse vedsine Krige i AUSTURVEG,bekrigede derpaa den DanskeKonge ROE, og overvandt ham i2 Feldtslag, dræbde ham i det3die, og rustede sig mod dennesBroder HELGE, men blev afham fældet. See Helge

Hundingsbane!

HØDUR eller HAUDER,en af Asernes store Guderovermaade stærk, men tilligestokblind. Han lod sig af denonde LOKE forføre til at kastesom de andre Guder paa denellers skud– og hugfrieBALDER det for ham fataleMistiltein, der var det eeneste,FRIGGA havde forglemt atforpligte eedelig til ikke atskade ham, og dette blevBALDERS BANE. See Balder!Gudernes vilde straks hævne


346 of 692 16-06-2013 04:09

det, men turde ikke for StædetsHellighed. Dog glemde de aldrigHØDER denne Ugierning, deransaaes for den største, dernogensinde var begaaet paaHIMLEN og JORDEN, ogønskede derfor aldrig denNødvendighed at nævne hansNavn. Tilsidst blev han dræbt afBALDERs Broder VALE, somda kun var en Nat gammel.Denne HØDER skulde dog efternogles Meening overleveRAGNAROKR, og dereftersankes med de overlevne Guderog BALDER, som han dakommer i Venskab med, iSletten IDA. See Ragnarokr!

HØFUNDR eller HAUFUDR,en Søn af Kong GODMUNDRDEN GAMLE i GLÆSISVOL,giftede sig efter sin Faders Raadmed ANGANTYRs DotterHERVOR, der nogen Tid havdei Mandsklæder opholdt sig vedFaderens Hof, og havde medhende to Sønner ANGANTYRog HEIDREKR meget ulige afGemyt, den første god ogfredelig som Faderen, den andenond og uregierlig som Moderen,som og derfore elskede hammeest. Hvorledes HØFUNDRmaatte forvise HEIDREKR forsin Ondskab fra Hoffet, men førAfreisen gav ham endeel godeRaad, som han dog ikke fulgde,og derefter dræbdeANGANTYR, see Heidrekr!


347 of 692 16-06-2013 04:09

Denne HØFUNDR var viis,fredsæl og retfærdig, og saaberømt for sine billige Domme,at endog hans fiendske SønHEIDREKR derefter valgde hamtil at paadømme en Trættemellem sig og den ReidgothiskeKonge HARALD. See Heidrekr!

HØL,see Eigthirme!

HOFVARPNIR,Gudinden GNAs Hest, som hunrider paa overalt for at udretteFRIGGAs Ærender.

HOGEN eller HOGNE,en Søn af HAMUND og Brodertil den ulykkelige HAGBARTH.Hvorledes han var med dennesin Broder hos Kong SIGAR iSIELLAND. See Hagbarth!

Denne sin Broders ynkelige Dødfik han at vide i IRLAND, oghvorledes han derefter hævnededen paa Kong SIGAR, seeSigar! Kort efter faldt han i etSlag mod SIVALD.

HOGNE,en Søn af Kong GIUKUNG ogGRYMHILLDUR, var Broder tilGUNNAR, GUTHORM og


348 of 692 16-06-2013 04:09

GUDRUN, hvis Mand SIGURDFOFFNERSBANE han bidrog tilat lade dræbe ved sin BroderGUTHORM. Han var gift medKOSTBERA og havde medhende NIFLUNG. Med sinBroder GUNNAR levede hanmeget eenig, og hvorledes handeelde Skiebne og Endeligt medham, see Gunnar!

HOGNI,see Hedin!

HOGNI,Konge i Middelsyssel i Sielland,en Søn af Kong Halfdan 4 ogHvedne; blev i Tiden en berømtHelt, og eiede Rolf KrakesSværd Sigurliani, som hanstedse betiende sig af i Krig.Hans Faders Banemand denNorske Prinds Sorle tilbød hamBod og Fostbrødrelag, men hanafslog det, saa det kom til Slag,hvori hans Broder Hakon ogSorles Fader Erling faldt. Sorleselv faldt om af Saar og Mathed,hvilket bevægede Hogne til atlade ham læge og gaae iFostbrødrelag med ham,hvorefter de levede i et stadigtVenskab. Hogne ægtede hanssmukke Syster Hilldur densmalle, og da Sorle kort efterblev dræbt, drog han ud athævne hans Død, og skal paadette Tog stedse have seiret,


349 of 692 16-06-2013 04:09

underlagt sig 20 Konger ogblevet meget navnkundig. Hangiftede den Reidgothiske KongeHiorvards Dotter Hervor, ogindbød kort efter den megetberømte Norske Prinds Hedin,som var kommen til Danmarkpaa et Drageskib med 900 Mand,til sig. Denne foreslog ham atprøve sig med ham i alle Slagsmandige Øvelser. Dette gefaldtHogne. De prøvede da hverandreDagen efter i at svømme, fægte,kaste til Maals og mere, ogbefandtes fuldkommen lige. Deindgik da i Fostbrødrelag; menHedin misbrugde hansGiestfriehed paa det nedrigste;thi, da Hogne var i Kongestevnebortførde Hedin hans Dronningog Dotter Hilldur, og aflivededen første grusom. Hvorledesdette derefter befordrede beggesDød, see Hedin!

HOLGE eller HALOGE,see Loge!

HOLMGAARD,saa kaldtes i de ældste Tider etStykke af det nu værendeRUSLAND, som grændsede tilFINLAND (JOTUNHEIM) ogindbefattede det nu værendeNOVGORODSKE indtil denFINSKE BUGT og LADOGASØEN. Det toges og i envidtløftigere Meening og


350 of 692 16-06-2013 04:09

indbefattede HOLMGAARD INSPECIE (NOVGOROD)KÆNUGAARD (KIOV) ogPALTESCIA (POLOCZ). Detkaldtes og efter dets sidsteStavelse GARDARIKE.Hovedstaden kaldtes ogHOLMGAARD.

HORGABRUDkaldtes de halv for Gudinderanseete i RYE for Hellighedkomne Præstinder, beboedeDISARNEs ellerGUDINDERNEs især FREYASTEMPEL, og forrettedeMennskeoffringerne. For Restenhenbragde de deres Liv iVellyst, Magelighed ogBestandige Giestebudde rigeligforsørgede af Folket.THORGERD en Dotter afHALOGE, HELGELANDsførste Beboer, var blant demsærdeles berømt, og dyrkedesisær i de senere Tider tilligemed sin Syster YRP af HAGENJARL.

HORST,førde med sin Broder HENGSTANGLERNE til ENGELAND,og blev der i et Slag dræbt afPrinds VORTIMER. See

Hengst!


351 of 692 16-06-2013 04:09

HORVENDIL,en Søn af den Jydske KongGERVENDIL og Broder tilFENGO, stod først under denAngligske Konge REREKsFormynderskab, og skiftedessiden med sin Broder efter deTiders Sædvane hver 3 Aar atregiere til Lands og til Vands.HORVENDIL blev i sitSøeregimente megetnavnkundig. Ved en Øe midt iHavet mødte han den berømteNorske Konge og SøerøverKOLLE, som søgde at efterligneham og forhverve samme Roes.Af en Hændelse gik begge iLand, traf hverandre i Skoven,og bleve eenige om en Tvekamppaa Vilkaar, at Seierherrenskulde give den overvundne enanstændig Begravelse. Kampenvarede længe. Endelie kastedeHORVENDIL Skioldet fra sig,huggede med begge Hænder,afhug KOLLEs høire Been, oglod ham begrave. Derefterforfulgde og ihielslog hanKOLLEs for Søerøverie berømteSyster SELLA. Tre Aarplyndrede han saaledes i Søen,sankede store Skatte, som hanved Hiemkomsten gav detfornemmeste af til sinFormynder REREK, som hankom i stort Venskab med,ægtede hans Dotter GERUTH,og avlede med hende denbekiendte AMLETH. HansBedrivter, Berømmelse og Magtopflammede endelig BroderenFENGOs Misundelse, saa han


352 of 692 16-06-2013 04:09

dræbde ham og ægtede hansEnke GERUTH. HvorledesSønnen AMLETH derefterhævnede hans Død, see Amleth!

HOTHER,en Søn af Kong HODBROD ogGYRITHE, blev opdraget iNorge hos Kong GEVAR ellerJØFUR i RINGERIGE, hvor hanvældig tiltog i Kræfter ogLegems–Øvelser, som svømme,skyde med Bue og brydes. Isærhavde han lagt sig efter Musik,og var Mester i at spille paaLire, Harpe, Hakkebret, ogkunde dermed opvække Følelserefter Behag. Ved alle disseEgenskaber indtog han GEVARsdeilige Dotter NANNA, saa hunaf Kierlighed til ham endog gavham Fortrin for HalvgudenBALDER, som ved at see hendenøgen havde forelsket sig ihende. Herover kom HOTHER iStrid med BALDER og hansFader den SAXISKE ODIN. Dahan engang var paa Jagt, blevhan af Taage forvildet i Skoven,og traf der i et Skovhus nogleJomfruer, som sagde: at de vareVALKYRIER, bivaanede alleFeldtslag, og bestyrede destridendes Skiebne. Dissefortalde ham BALDERsKierlighed, og fraraadede ham atstride mod BALDER som enHalvgud, men forærede hamtillige en Kiole, som ingenVaaben kunde bide paa, hvorpaa


353 of 692 16-06-2013 04:09

de forsvandt tilligemed Huset.Ved Hiemkomsten fortalde handette Syn for sin Fosterfader, ogbegierede tillige hans Dotter,men af Frygt for BALDER turdehan ikke give ham Løvte paahende. En Vildmand kaldetMIMRING eller MIMER iFINMARKEN eiede et fortrylletArmbaand, der stedse giorde sinEier rigere, og tillige etkosteligt Sværd, det eneste,BALDER kunde dræbes med.GEVAR sendte da HOTHERafsted for at bemægte sigsamme; han begav sig og paaReisen i en Slæde med Rendsdyrfor ad en kold lang og besværligVei, ogslog sit Telt i Nærhedenaf MIMERs, som han fangede,og aftvang ham begge Dele. DenSaxiske Konge GELDER,BALDERs Ven, befrygtende, atHOTHER herved skulde blivefor mægtig, overfaldt ham medKrig. GEVAR havde i Forveienadvaret HOTHER, og raadet hamtil i Slaget kun at lade sine Folkafbøde, og, naar GELDERs Folkhavde forskudt sig, at skyde ogkaste Hager paa Skibene for atfordærve dem og FiendensSkiolde og Hielme. Dette Raadfulgde HOTHER, og vandtderved Seier, saa GELDERheisede et lyserødt Flag, og badom Fred, som han og fik, blevHOTHERs Mand, og Allierede.Ved denne Tid friede denHalegalandske Konge HELGE,som selv ingen Gaver havde tilat tale for sig, ved Gesandter tilTHORA, en Dotter af


354 of 692 16-06-2013 04:09

FINNERNEs og BIARMERNEsKonge CUSO, og fik Afslag,fordi han ikke selv torde frie. Idenne Handel søgde han Hielphos HOTHER, som for hansSkyld drog med Flode tilNORGE, og ved sin henrivendeVeltalenhed overtaledePrindsessen til at ægte HELGE.I denne lange Fraværelse varhans Dødfiende BALDER dragetmed en Krigshær ind i GEVARsLande for at frie til NANNA.GEVAR stillede da Sagen til sinDotter, som vedblev at foragteham. Neppe havde HOTHERfaaet Nys derom, før han i Følgemed sin Ven HELGE ogGELDER kom med en Flaademod BALDER. I denne Stridblev BALDER hiulpet af sinFader ODIN og Broder THOR,hvilken sidste med sin Hammergiorde et stort Nederlag paa hansFolk. Alt maatte falde for hansSlag, indtil HOTHER, som variført en Kiole, ingen Vaabenkunde bide paa, sprang til, oghuggede Skaftet af Hammeren.Da Guderne saaledes savnedeBruget af dette kosteligeVaaben, maatte de flye.HOTHER fordærvede BALDERsSkibe, og satte efter ham af alMagt; og kaldtes Stædet sidentil Erindring om dette SlagBALDERSHAVN. I Dette Slagmistede Kong GELDER Livet.HOTHER lod giøre et Baal afSkibe, brændte ham og de slagnederpaa, og for at giøre denneprægtige Ligfærd fuldkommenlod opkaste en stor Høi over


355 of 692 16-06-2013 04:09

ham. Efter denne Seier holdthan Bryllup med NANNA tilBALDERs store Sorg, og drogmed hende til OSTGOTHLAND,men blev kort efter overfaldet afBALDER, og af ham overvundeti et stort Slag, saa han maatteflye til GEVAR. Da HOTHERderpaa arvede OSTGOTHLANDefter ADILS, giorde han Indfaldi DANMARK, men blev straksefter overvundet af BALDER,og maatte flye til JYLLAND,hvor han blev Vinteren over, ogdrog derefter allene ubekiendttil OSTGOTHLAND, hvor hanefter adskillige Beklagelser forLandets Store over sin udblideSkiebne blev kied af Verden, ogbegav sig til ubeboede Stæder,hvor han i Eensomhed overgavsig til Græmmelsen, undtagennaar han imellem paa et Biergholdt Thing med sineUndersaatter; men opvakde ogderved lydelige Klager hos dem.Eengang traf han paa sineeenlige Vandringer i uveisommeSkove atter VALKYRIERNE ien Hule, som spurgde omAarsagen til hans komme, og, dahan fortalde sin sletteKrigslykke, og forekastede demderes bedre Løvter, som de ikkehavde holdt, opmuntrede deham, og lovede ham Lykke modBALDER, om han kundebemægte sig en for denne Rivalbestemt meget sød og kraftigSpise. Heraf fik han atter Lysttil at maale sig med BALDER.Hærene mødtes, og et Slagholdtes med lige Lykke. Natten


356 of 692 16-06-2013 04:09

giorde Ende paa Striden. AfBekymringer for den kommendeDag kunde HOTHER ikke sove,og gik ud om Natten at bespeideBALDERs Hær. Underveismødte han 3 NYMFER, hvisFodspor dryppede afHonningdug, kommende ud fraBALDERs Telt, hvorhen dehavde brugt den omtaltekostelige Mad; han fulgde deresSpor, som han kunde lugte, komtil deres Bolig, gav sig ud for enHarpespiller, og fornøiede demmed sin Musik. Der tillavedesden kostelige Spise af Giften,som dryppede af 3 ved Halenophængte Hugormes Mund. Devilde give ham noget af Maden,men den ældste Syster forbøddem derved at bestyrkeBALDERs Fiende. Han fik denog ikke uagtet alle gientagneForsikringer, at han ikke varHOTHER, men en af hansFølge. Dog gave de ham etprægtigt Belte og en Pengekat,som skulde giøre ham seieriig.Paa Hiemveien herfra mødte hanBALDER, og gav ham etdødeligt Saar, der opvakde ligesaa stor Sorg i BALDERs Hær,som Fryd og Glæde i HOTHERs.Dette Saar blev BALDERsBane, og skildte HOTHER veddenne farlige Rival. Noget efterdøde og BALDERs FaderODIN; men havde i Forveienefter Finnen ROSTIOPHs Raad,for at hævne BALDERs Dødavlet med den RussiskePrindsesse RINDA en Søn BOE,hvilken han som en Pligt havde


357 of 692 16-06-2013 04:09

befalet at hævne sin Broder.HOTHER troede nu at kundeleve i Fred og slaae sig til Roe,da hans tro Fosterfader GEVARom Natten forrædersk blevindebrændt af sin troløse JARLGUNNAR, hvordan HOTHERdrog mod GUNNAR, fangedeham, lod ham levende brænde,og indsatte GEVARs SønnerHERLIT og GERIT i deresfædrene Rige. Nogen Tid efterblev han overfaldet af ODINsføromtalte Søn BOE med en storHær. Spaamændene forkyndteham Døden i denne Strid. Detteforestillede han Folket tilThinge, og bad dem at udvælgehans Søn REREK til Konge, dahan i saa Fald vilde sorgløs gaaeDøden imøde. Denne Bøn blevham tilstaaet, og kort efter faldthan i Strid mod BØE, og blevbegravet i en Høi, som endnuvises ved SVEISTRUP iJYLLAND, under Navn afKONGENS HØI.

HOTT,see Hialte!

HOUGA DROTTEN,see Odin!

HOUGS OLD,den Tid i DANMARK, da man


358 of 692 16-06-2013 04:09

begrov de Døde i Høie, der vareindrettede indvendig som Huse.Den kom efter BRUNA–OLD,da man brændte de døde, som iHougsolden derimod blevebegravne heel og holden medderes Skatte mellem Beenene,og Stundom deres Venner i FuldRustning omkring et Bord.FREYR skal have været denførste, som man efter SNORREsBeretning begrov paa denneMaade. I DANMARK var KongDAN MYKILLATI den første,som indførde denne Skik, ogefter hans Eksempel brugdessiden i DANMARK Jordhøie,hvori man indsatte Liget medKlæder, Rustning, Hest ogbedste Prydelse, hvilkenBegravelses–Maade brugdesmeest til de fornemmere, ogvedblev tilKRISTENDOMMEN.

HRÆSUELGUR,see Asensluger!

HRANE,under dette Navn kom ODIN tilROLF KRAKE. See Rolf Krake!

HREIDMAR,en riig Bonde vel forfaren iTroldom, blev en Dag besøgt afASERNE ODIN, LOKE og


359 of 692 16-06-2013 04:09

HEINER, som underveis havdetruffet hans Søn OTTUR i enOdders Ham i en Aa, hvorLOKE havde dræbt ham med enSteen (see Ottur!), og nu førdehans Skind og dens Laks, somhan havde i Munden, da handræbdes, med sig ind tilBonden. De begierede Herberghos REIDMAR med Tillæg, atde selv havde Kaast visendeham deres Bytte. Herover kaldtehan sine Sønner REIGENN ogFOFFNER, fortalde dem, atderes Broder, som i en OddersSkikkelse pleiede at fange Fiskmed Munden og bringe demhiem til sin Fader, var blevendræbt, og gik dette Mord hamnær til Hierte. Sønnerne gik datil ASERNE, og fortalde dem, atde i Odderen havde dræbt deresBroder. Aserne tilbød daHREIDMAR i Bod for hans Sønsaa mange Penge, han vildebegiere, og eenedes endelig omat give ham saa mange, sombehøvedes at fylde Bælgen ogSkiule den rund omkring med.For at faae saa mange Pengeblev LOKE af ODIN sendt tilSVARTALFHEIM at fangeDvergen ANDVARE ogbemægte sig hans Skat og Ring.(See Andvare!) Dette udrettedeLOKE, bragde Skatten tilHREIDMAR og bedækkedeHuden dermed. Efter Indbydelsebesaae HREIDMAR Huden, ogfandt et Haar, som ikke varskiult. Dette bedækkede de medANDVAREs berygtede Ring(ANDVARA NAUT), som efter


360 of 692 16-06-2013 04:09

Dvergens i Vrede over dens Tabafsagde Dom, stedse skuldevolde sin Eier Døden. I detsamme greb ODIN sit Spyd ogLOKE sine Skoe, som hanmeget hurtig kunde fare overLand og Vand med, og, da deved disses Besiddelse var sikkerfor al Slags Efterstræbelse,ønskede ODIN, ATANDVARES DOM stedsemaatte opfyldes, hvilket ogderefter skedte medHREIDMAR og hans heeleSlægt; thi efter ASERNEsBortreise forlængede SønnerneREIGENN og FOFFNER Deel iSkatten, og da det blev demnægtet, sloge de Faderen ihiel,og bemægtede sig Skatten, somderefter blev begges Ulykke.See Reigenn og Foffner!

HRIMTHUSSER,en Sort KÆMPER, somALFADER med Guderneopholdt sig hos før VerdensSkabelse. De vare avlede afRiisen YMERs Been; men daYMER blev dræbt afAURGELME, flød hans Blod isaa store Strømme, at alleHRIMTHUSSERNE druknedederi undtagen BERGELMER,som alle seenereHRIMTHUSSERNEnedstammede fra. De vareGudernes bestandige Fiender, ogskulde ved RAGNAROKR underLOKEs Anførsel bryde ind i


361 of 692 16-06-2013 04:09

HIMLEN, og forene sig til Stridmed Gudernes øvrige Fienderpaa Marken VIGRIDR. SeeRagnarokr!

HRINGHORNE,Guden BALDERs Skib, somhans Liig skulde brændes paa,men kunde med al Magt ikkebevæges af Stædet, førendHeksen HIRROKINN kom tilHielp. See Hirrokinn! det vardet største af alle Skibe iVerden.

HRIST,see Valkyrier!

HROKUR,en Søn af den Fyhnske JarlSÆVIL og SIGNE, HELGEs ogROEs Syster, blev efter sinFader Jarl i FYHN, og lod sig afsin Moder SIGNE, som varfortrydelig over, at man havdenægtet hende en kostbarArmring, der i Skifte tilfaldtROE, og at hun og hendes Mandingen Deel havde faaet i Rigetefter FRODEs Død, opegge tilat drage til Kong HELGE og afham at fordre Ringen og entredie Deel af DANMARK. Detsidste afslog HELGE, og viisdeham, hvad Ringen angik, til densBesidder ROE. HROKUR reisde


362 of 692 16-06-2013 04:09

da til ROE, blev vel modtaget,og forblev hos ham nogen Tid.Eengang, da de var taget ud tilSøes, og seglede langs medLandet, bad han ROE for deresmellemværende SlægtskabsSkyld om Ringen, men fikAfslag. Derpaa bad han blot atbesee den, om den var saakostbar, som Rygtet gik om den.ROE var da godtroende nok tilat flye ham den; men neppehavde HROKUR faaet den iHaanden, før han kastede denlangt ud i Vandet, sigende: denvar saa kostbar, at han intetrarere nogensinde havde seet, ogderfor skulde ingen af dem eieden. Herover blev ROEforbittret, beskyldte ham for atvære en ond Mand, lod hansFødder afhugge, og sendte hamhiem. Saasnart HROKUR varbleven lægt, søgde han Hævn,drog med en Hær tilBRITTANNIEN, overfaldt ogdræbde ROE i et Giestebud,indtog hans Rige, og begieredehans Enke OGN til Ægte afhendes Fader. OGN gav efter forNødvendigheden, fik sin Fadertil at give sit Minde dertil, oggav ham selv Løvte paa Vilkaarat HROKUR skulde bie, indtilhun havde født det Barn, somhun var frugtsommelig ved ROEmed; men imens sendte hun Budtil sin Svoger HELGE, lod hamvide sin Afskye for detteGivtermaal, og fik Løvte omHielp. Denne greb begierligLeilighed til at hævne sinBroder, og kom til


363 of 692 16-06-2013 04:09

BRITANNIEN. Der overvandtog fangede han HROKUR,skienkede ham vel Livet, menlod tillige Hænder og Fødderbryde paa ham, at Livet skuldevære ham til større Skam ogPlage end Døden selv.

HROLF fra BERGE eller

BIERGET,var en Søn af Jotneren SVADApaa DOVREFIELD, ogregierede i HEDEMARKEN,som han havde arvet efter sinFarfader Kong EISTEN. Hanreisde til JOTUNHEIM, ogbortsnappede der ved et stortTHORARBLOT (Offerfest)

Kong THORS Dotter GOE ellerGOIA, og da Brødrene NOR ogGORE droge ud at opsøgehende, og overfaldt ham for atfaae hende tilbage, drog HROLFdem i Møde, og udfordredeNOR til Enekamp, men blevovervundet. Dog blev han tilligeforligt med sin Fiende, beholdtGOE, og gav NOR igien sinSyster HODDA.

HROLF NEFIA,en af STURLAUGRSTARFSAMEs Følge. See

Hrutnefia!

HRONN,


364 of 692 16-06-2013 04:09

see Eigthirme!

HROSHARSGRANE,under dette Navn opfostredeODIN DEN ANDENSTERKODDER og KongVIKAR paa Gaarden ASK paaØen FENRING iHORDALAND. See Sterkodder!

HROTTA,et kosteligt Sværd, somHIORVARDR fik af sin FaderARNGRIM at bruge i Stridenpaa SAMSØE mod HIALMARHIIN HUGPRUDE og ODDURHIIN VIDTFØRLI. See

Angantyr!

HRUGNER,en Kæmpe Kæmpe iJOTUNHEIM, blev en Dagbesøgt af ODIN paa hans HestSLEIPNER. ODIN rosede denneHest overmaade, og sagde: atder fandtes ingen bedre. Dogpaastod HRUGNER, at hansegen Hest GULDFAXE varmeget bedre, sprang op paa den,og lovede at betale ODIN sinestore Ord. ODIN reed foran saasterk, at der blev et stort Stykkemellem dem, og HRUGNERforfulgde ham i sin Vrede saaivrig, at han kom inden forASGAARDS PORT uden at


365 of 692 16-06-2013 04:09

legge Mærke dertil. ASERNEbøde ham til Giest, HRUGNERindfandt sig i DRIKKESALEN,saae de Skaale, som THOR derden Gang var forreist, pleiede atdrikke af, drak af dem alle, blevderaf beskienket og mundkaad,og pralede med at vilde borttageVALHAL, bære det tilJOTUNHEIM, nedsænkeASGAARD, og slaae alleGuderne ihiel, undtagen FREYRog SIFF DEN KYDSKE,THORS KONE. FREYA turdeskienke for ham. Ja han praledeendog af at uddrike alt deres Ølsaa at Taalmodigheden endeligforgik ASERNE, og de kaldedeGuden THOR, som ved sinAnkomst blev overmaade vred,tog til sin Hammer, spurgde omAarsagen til den SkielmsKomme, hvorfor FREYAskienkede for ham, og lovedeKæmpen Betaling, inden hanslap vel ud af Dørren. DaHRUGNER mærkede, at detblev Alvor, tabde han Modet,foreholdt THOR, at det var hamingen Ære at slaaes med ham, nuhan var vaabenløs, og stevnedeham til Tveekamp paaGRIOTUNARGAARD. Derefterreisde vel HRUGNER hiem iFred, men frygtede saare forTHOR ved Tanken om denforestaaende Kamp. Dogberedede han sig dertil, ogforfærdigede paaVALPLADSEN en Mand af Leerkaldet MOKURKALFE, som var9 Alen høi, men kunde intetpassende Hierte finde for denne


366 of 692 16-06-2013 04:09

Person, og maatte derfor sette iham Hiertet af en Hoppe, somdog ikke blev stadigt i ham, naarTHOR kom. HRUGNER selvhavde et Hierte af en haardKlippe meget skarpt ogtrekantet. Hans Hoved var og afSteen saavelsom hans store ogtykke Skiold. I Steden for Sværdbrugde han en stor Hein , somhan bar paa Skuldrene, og idenne Rustning ventede THORmed et bistert Aasyn, dog medsaa stor Frygt, at han af Angestskal have ladet sit Vand løbe.Endelig kom THOR ledsaget afTHIALFE, som gik hen tilHRUGNER, og sagde: Du giørike vel i alt holde Skioldet forved dig; thi THOR har alt seetdig, og gaaer ned i Jorden underdine Fødder. Kæmpen skiød daSkioldet under sine Fødder, togHEINEN i begge Hænder, hørdemegen Ild og Torden, og i detsamme kastede THORHammeren mod ham. Hankastede ligeledes Heinen efterTHOR. Begge Dele mødtes iLuften med saadan Magt, saa atHeinet gik i Stykker. Af deteene Stykke ere alleHEINKLIPPER i Verdenblevne, det andet traf THOR iPanden, saa han faldt omkuld.THORs Hammer derimod trafKæmpens Hoved, der gik itusende Stykker. Han faldt daoven paa THOR, og blevliggende med sine Fødder omhans Hals saa fast, at de ikkeuagtet alle ASERNEs Forsøgkunde komme bort, før THORs


367 of 692 16-06-2013 04:09

Søn MAGNE kom til Hielp. TilBelønning derfor fik han af sinFader HRUGNERs HestGULDFAXE; men Heinstumpen

blev bestandig siddende iTHORs Pande. See Thor!

MOKURKALFE blev derefterdræbt af THIALFE. See Thialfe!

HRUTNESIA,en Heks kone, som kom tilSTURLAUGR STARFSAME,da han paa sinHUNDINGIALANDISKE Reiseefter BØFFELDYRSHORNETlaae med Baaden paa Udvagt omNatten. Han hørde hende gaaepaa Steenene ved Stranden, saaIlden fløi deraf; og havde hun etstort Hugspyd i Haanden, somSTURLAUGR frygtede. Deraabde hverandre an, sagde deresNavn, og bleve eenige om, athun skulde give ham Hugspydet,om han vilde skaffe hendeHROLF NEFIA at see, som hunhavde hørt skulde være iSTURLAUGRAs Følge og haveden største Næse i Verden. Hungav ham da Spydet, der kundeblive stort og lille efter Behag,kom altid af sig selv tilbage, ogkunde giennemhugge alt. Derpaalovede han at hente hendes kiereHROLF; men holdt det alt forgodt; thi, da han havde vedTilbagekomsten viist hende, atHROLF NEFIA sad paaBiergetoppen, og hun udvildedesit Legem for at gribe ham og


368 of 692 16-06-2013 04:09

nesten havde naaet ham, blevhun af STURLAUGRgiennemstukket med Spydet,faldt død om, og kantrede iFaldet hans Baad, saa atSTURLAUGR med Møieræddede sig. See Sturlaugr!

HRYMER,en Riise, der ved RAGNAROKRskulde som Kæmpernes

Styrmand bestige det forGuderne fatale af dødeMenneskers Negle forfærdigedeSkib NAGELFARE, og derefteranføre Kæmperne i denalmindelige Strid mod Guderne.

HRYMFAXE,see Riimfaxe!

HUERGELMER,

VERGELMER eller

OERGELMER,en Brønd under den Rod afTræer YDRASIL, somudbredede sig over NIFLHEIM,var fuld af giftige Slanger. Fraden udflød de øvrige elleveHelvedes Floder SUD,GUNTHRAA, FION, FIMBUL,THUL, SLIDUR, KRIDUR,SYLGUR, YLGUR, VYD,LEISFTUR, og GIØLL ellerGIALARSTRØMMEN, foruden


369 of 692 16-06-2013 04:09

endeel andre af den Vædske,som fra Hjorten HIORTENEigthirmes Takker neddryppedei HUERGELMER. See

Eigthirme!

HUGINN og MUNNINN,to Ravne, der stedse sidde paaODINs Skuldre i VALHAL, ogudsendes af ham over heeleVerden, hiemkomme fra Reisenved Maaltidstid, og berette hamalt, hvad de have seet og hørt,og derfra har ODIN saa megenViisdom og Kundskab om alt,hvad der gaaer for sig i Verden.

HUGLEIK,en Søn af Leirekongen OLUF(ALEIF) LITILLATI, varBroder til Kong DANMYKILLATIs DronningOLUFA, blev efter sin SvogerDANs Foranstaltning opdraget iSKAANE, begyndte først atkomme for Orde ved sineSøetoge og ved at nedsætte sigpaa GULLAND, hvor han iKamp fældede de to SvenskeKæmper HØMOTH ogHØGRIM, og blev dereftermeget vældig og tapper. som dender havde nærmere Ret til Rigetend Kong DAN, frygtede dennesidste ham ikke uden Aarsag, ogdeels for at bortfierne, deelsbeskiefte ham, satte ham tilRegent over de nylig


370 of 692 16-06-2013 04:09

undertvungne ANGLER i detSLESVIGSKE, hvor handerefter blev en meget mægtigKonge. Endda indtil denne Tidskal den af Tacitus omtalteGudinden HERTHASDYRKELSE have vedligeholdtsig hos SAXER, ANGLER ogflere TYDSKE FOLK, og først,som man meener, være blevenfortrængt af denne HUGLEIK,som og kaldes ANGUL, og erunder dette sidste Navn meestbekiendt. Han skal i sine Landehave indført den tredie Odins

Dyrkelse og Gudelære, menudgav sig selv i Følge den Læreom Sielevandringen for Odin,og er bekiendt hos disse Folksaavelsom i ENGELLAND og iNORDEN under Navn af denSAXISKE ODIN eller WODAN.Historien og Fablerne havemeget forblandet de forskielligeODINER; ISÆR HAVEMANGE HISTORIER (ENDOGHERVARAR SAGA selv)forvekslet ham med ODINFREDEIULFs Søn, og tilskrevetham en stor Deel, af hvad dertillægges denne, og omvendt.Denne ANGUL befæstede sigstedse mere, giftede sig medSaxiske Konge VEGTAMsDotter ANGELA, forbandt vednøie Baand, især Religionens,ANGLER, SAXER og JYDERstærkere sammen, blevefterhaanden den mægtigsteRegent i JYLLAND, og søgdeefter sin Svogers den DanskeKonge DAN MYKILLATIS


371 of 692 16-06-2013 04:09

Død, at rive Leirekrone til sig;men fandt en værdig Medbeiler iden tappre uforsagte ogveltalende Jydske KongeHOTHER i ELLÆM SYSSEL.(See Hother!) For at udvide sigpaa andre Kanter og skaffe sigMidler til Krigen mod HOTHERkrigede ANGUL iAUSTURVEG, hvor han førstlevede i Venskab med denReidgothiske Konge GEIRØDR,som han siden dræbde, og satteSønnen AGNAR i FaderensSted. Det meeste havde han atbestille i RUSLAND, hvor hanfor at hævne sin kiereste og afHOTHER dræbde Søn BALDERefter Dvergen ROSTIOPHs Raadmed megen Møie og mod hendesVillie besvangrede PrindsesseRINDA, og avlede med hendeBOE, som hævnede i Fremtidensin Broder ved at dræbeHOTHER, og fortælles dennehans Handel med RINDA megetfabelagtig af Saxo . See Rinda!Efter 10 Aars Fraværelse komANGUL hiem, opslog sinBoepæl i Byen SLESVIG, hvorhan siden giorde sig berømt vedOmhue for AgerdyrkningensFremme. Han bemægtede sig ogden Øe FYHN, hvor han skalhave anlagt den efter ham kaldteByen ODENSEE. Der fandt hanEnde paa sit urolige Liv, blevdræbt af de DANSKE, ogbegravet i en Høi. Han ikkealleene udgav sig for ODIN,men kaldte og endeel af sineSønner efter dennes. Af disseSønner ere især bekiendte


372 of 692 16-06-2013 04:09

EOMER hans Eftermand i Riget,MILTA blev Underkonge,CASSER fik Øen ALS,ANDESC de vestlige Kyster,FROGER, SIGURLAMI(SVARLAMI) blev Konge, ogden meest bekiendte af alleBALDER og hans Broder ogHævner BOE.

HVIT,et Fruentimmer af Finsk ellerJortisk Herkomst og gift medden berømte Kæmpe BIARKEsFarfader den Norske KongeRING. Hun var afskyelig Heks,forjagede sin Stedsøn BIØRN,og regierede med sin SønFRODE efter henes Mands Dødover UPLAND, RINGERIGE ogRANERIKE. Sin StedsønBJØRNs Sønner slog hun meden Ulvhandske, og forvandledeBIARKE til en Biørn, THORERtil en Hund, og ELG FRODE tilet Elsdyr, med Tillæg, at de 15Aar skulde blive i denneTilstand. Dog skulde BIARKE 3Gange om Aaret aflægge denneHam. Endelig kom BIARKE tilNORGE for at hævne sin Fader,fangede hende, og lod velFRODE beholde Riget, men lodhende som en Heks, der ved sitØiesyn kunde afværge Døden,trække en Sæk over Hovedet ogslæbe til døde.


373 of 692 16-06-2013 04:09

HVIRVIL,Konge i THYE, boede paaØLAND, gav sig i Forbund medLeirekongen FRIDLEV 3 modSkjoldmøen RUSLA, som hanovervandt tilligemed hendes femKæmper BRODDE, BILDE,BUGGE, FANING ogGUNHOLM. Disse indgik handerefter i Venskab med, og iSelskab med dem overfaldtSIELLAND, hvor han holdt etSlag med FRIDLEV i den efterham kaldte HVIRVILS, nuBISSERUPS, HAVN vedHOLSTEINBORG mellemSKIELSKØER og NESTVED.Striden var haard og varede tilud paa Natten. Da lod HVIRVILbinde Skibene sammen medToug for at holde dem samlet tilnæste Morgen og fornye slaget;men om Natten huggede BILDEog BRODDE sig løs og segledebort. Da tilbød FRIDLEV enTveekamp med ham og detilbageblevne 3 Brødre. Denneblev modtaget, og der blevHVIRVIL nedlagt af FRIDLEV.

HULD TROLDKONE,EN MEGET BERØMT HEKS IFINLAND (JOTUNHEIM), somfor Betaling lod sig bruge til atforgiøre Folk, og blant andreved sin Finnekonst voldteUPSALAKONGERsVANLANDs og VISBURsUndergang. See Vanland og

Visbur!


374 of 692 16-06-2013 04:09

HUMLE,en Søn af Kong DANMYKILLATI (efter Saxo af denførste Danske Konge DAN) ogGYRITHE, blev efter sin FaderKonge over MIDDELSYSSEL ISIELLAND, og forestod tilligeRIGET I LEIRE som Formynderfor sin Broder FRODE 3FRIDSAMI. Han blev derefterstødt fra Thronen af sin BroderLOTHER, som havde bekrigetog fanget ham. Endelig døde hanpaa LANGELAND, og skal derligge begravet i en Høi vedLandsbyen HUMLE.

HUNDINGIALAND,en Deel af NORDHAVETSKYSTER, grændsede tilBIARMELAND, og er maaskeedet samme som det nordligeJOTUNHEIM (RISALAND).

HYTHIN,en Norsk Kæmpe, paatog sigmenneskelig Skikkelse, ogbortførde Kongens Søn afTHELEMARKEN, fordi hanbarnagtig havde skiemtet medham, og satte ham ved Aarerneat roe for sig. I det sammeseglede den Danske KongeFRIDLEV, som da feidede iNORGE mod AMUND om


375 of 692 16-06-2013 04:09

Natten over FRØKESUND forat bespeide sine Fiender, hørde3 Svaner synge i Luften, at nuseglede HYTHIN og lodKongesønnen roe for sig, ogseglede mod ham; men Prindsenadvarede ham, at han førstskulde søge at opirre HYTHIN;thi da var han lettest atovervinde. Dette giordeFRIDLEV og i en Sang,hvorefter han hug Hænder ogFødder af HYTHIN, forjagedeham, bortførde Prindsen, begavsig derpaa til en Hule i denSøeklint, hvor HYTHIN boede,og giorde sig til Herre over alleKæmpens samlede Skatte. SeeFridlev!

JAFNHAR,see Har!

JALK,see Alfader!


376 of 692 16-06-2013 04:09

JARMERIK eller

JORMUNREKUR,en Søn af den Skaanske KongeSIVARD, en stor Eventyrer,tapper, mægtig og riig, mengrusom hævnesyg ogumenneskelig i høieste Grad,saa at disse vilde TidersTænkemaade knap har frembragten større Barbar. I sin Faderslevende Live blev han fangen ogbortført af den Slaviske KongeISMAR tilligemed sinFosterbrøder GUNDE. Derbleve de først satte til at arbeidepaa Landet, og i denne Tienesteteede JARMERIK sig saa vel, athan blev betroet det øversteOpsyn over Kongens Trælle, ogendelig antaget mellem Kongensegne Hofmænd. Der lagde hansig stærkt efter Krigssager, ogforhvervede sig i kort tidKierlighed og Agtelse hos alleundtagen Dronningen, der mereforsigtig stedse havde hammistænkt. Ved denne Tid dødeen af Kongens Brødre, somISMAR lod med megen Pragtbegrave, og anrettede ham etstort Gravøl. JARMERIK føledei al sin Værdighed og Agtelsedog sine Lænkers Tyngde, oghavde sine Tanker stedsehenvendt paa Flugt og Hævn.Tilligemed Dronningen passedehan Hoffets Bestyrelse, og grebnu denne Leilighed i KongensFraværelse at søge sin Befrielse.I denne Hensigt giorde han enRæe paa Marken, som man


377 of 692 16-06-2013 04:09

brugde til at skræmme Fuglemed, gav den sine Klæder paa,satte en Hund inden i den, giksaa til Skatkammeret, plyndrededet reent ud, og giemde Rovetpaa et sikkert Sted. Imidlertidmaatte GUNDE bære detforklædte Spektakel ind paaSlottet, og, da Hunden giordeAllarm og tudede, og, manspurgde om Aarsagen, svaredehan: at JARMERIK var gaaet fraForstanden, hvorpaa Dronningenbefalede at jage disse gale Folkbort. GUNDE bar det da hen iSeng, drak om Natten Vagtenfuld, og afhug dem, da de sov,Hovederne. Dronningen vilde dasee ud af Dørren, men blev i detsamme giennemstukket afGUNDE, som derpaa stak Ildpaa Kongens Sal, hvor han ogGiesterne laae overvældede afViin og Søvn, og reed borttilligemed JARMERIK. Dogslap nogle af Folkene ud, ogsatte efter dem. GUNDE ogJARMERIK rede saa stærkt, atHestene ikke mere kundeudholde det, saa de maatte løbetil Fods, og vare nær ved atblive indhentede af Slaverne.Endelig kom de til en Flod, ogræddede sig der ved at skiule sigunder Broen, som de i Forveienhavde giort Brædderne løse paa,saa at Slaverne, da de reedeover, styrtede i Floden, og deelsdruknede, deels bleve dræbte afJARMERIK, hvorpaa defortsatte deres Flugt til Havet,og undkom lykkelig paa enBaad, uagtet nogle Slaver søgde


378 of 692 16-06-2013 04:09

at lokke dem tilbage ved attilbyde JARMERIKRegieringen, som efter deresForegivende stedse tilhørdeKongens Banemand. Dog lodede sig ikke forblinde af disseglimrende Løvter, fortsatteReisen, og kom lykkelig tilHALLAND, hvor hans FarbroderBUTHLE regierede. Hamaftvang JARMERIK Riget ogregierede derefter som FRODE5 Underkonge. Nogen Tid efterfik JARMERIK en ønskeligLeilighed til at hævne sig paasin Faders svorne Fiende denSvenske Konge OTTARVENDILKRAGE, som iFRODEs Fraværelse paa et Togi AUSTURVEG skiendte ogbrændte i JYLLAND.JARMERIK tog den af hamdræbdeSYBBOs Venner, somsøgde Hielp hos ham, iBeskyttelse, drog med dem ogen Hær til Liimfiorden,foreenede sig med KongFRODEs Jarler VOTTUR ogFASTE, og dræbde OTTAR i etstort Slag. See Ottar

Vendilkrage! Derpaa underlagdeJARMERIK sig den SvenskeDeel af SKAANE, ophævededen beskiemmende Skat, somendnu fra hans Faders Tidmaatte betales til Slaverne, somhan bekrigede, overvandt, og lod40 af deres Fanger ophænge meden Ulv hos hver. Efter denneTid krigede JARMERIK iForeening med LEIREKONGENHELGE i AUSTURVEG. DenneLeilighed benyttede de


379 of 692 16-06-2013 04:09

overvundne Slaver til atoverfalde hans Land. Ved sinHiemkomst stødte JARMERIKpaa deres Flode, ødelagde denreent, øvede et uhørt Barbariemod Fangerne, som han lodtrække Remmer giennemBeenene og binde til gale Tyre,der hidsede ved Hunde maatteslæbe dem til døde, og veddenne rasende Grusomhedunderkuede han Slaverne, saa dei Fremtiden bleve ham stedselydige. Derpaa byggede han sigtil Sikkerhed og Giemme forsine Skatte et meget fast Slotpaa LULLEN I SKAANE, med 4Porte og forsynet med stærkVagt, indvendig med Værelser,og oven paa en høi Befæstningrundt om behængt med forgyldteSkiolde. Da han saaledes havdesikkret sig mod uformodentligOverfald, søgde han sin forrigeomflakkende Levemaade, og trafeengang i Søen paa de 3GIUKUNGER HAMDER,SORLE og ERPUR Sønner afden Reidgothiske KongeJONAKUR og SIGURDFOFFNERSBANEs EnkeGUDRUN. Der sloges de 3Dage i Rod uden at nogen kundetilegne sig Seieren. Endelig komdet til forlig, hvormedGIUKUNGERNE lovede hamderes Halvsyster SIGURDFOFFNERSBANEs deiligeDotter SVANHVIDE(SVANHILLDUR) ogHalvparten af deres GiørendeBytte. For at afhente Brudensendte han sin eeneste Søn


380 of 692 16-06-2013 04:09

RANDVER og BIKKE en troløsFortrolig til Kong JONAKUR.Denne BIKKE havde fattet Hadtil JARMERIK, men vidste atskiule sin Hævngierrighed, ogforførde ham til mangeGrusomheder, som giorde hamforhadt. JARMERIK krigedeimidlertid mod sine iTYDSKLAND opdragneSøsterbørn, som fordrede Deelmed ham i Riget, giorde 2 Togemod dem, fangede dem i detsidste, og lod dem efter BIKKEsRaad kvæle tilligemed defornemmeste i Landet. Efter detførste af disse Toge ægtede hanSVANHVIDE. BIKKE søgde dai Kongens Hierte at opvækkeSkindsyge, sigende: hunskikkede sig bedre forRANDVER, da begge vare lige iAlder. Dette slog dybe Rødder iJARMERIKs Hierte. I hansVredes Heftighed var detBIKKE let at indbilde ham, atSVANHVIDE og RANDVERhavde underveis levet i forbudenFortrolighed, saa at han efterBIKKEs Raad dømdeRANDVER til at hænges. DaPrindsen førdes til Gallien,sendte han Faderen sin Falkuden Fier. For silde indsaaeJARMERIK heraf, at han ved atgiøre sig barnløs havde svækketsig selv, og nagedes af for sildigFortrydelse. SVANHVIDEmaatte og undgielde BIKKEsForræderie og JARMERIKsGrusomhed. Da denne med sineMænd kom ridende ud afSkoven, og saae hende sidde i


381 of 692 16-06-2013 04:09

Salen og blege sit Haar, reed hanind paa hende, lod hende trædeihiel af Hestene, som dog rørteaf hendes Skiønhed ogglimrende Øine ikke kundebringes til at træde paa hende,førend man havde draget en Sækover hendes Hoved. DenneGierning forraadde BIKKE, somfrygtede, at hans HerresGrusomhed endelig skulde faldetilbage paa ham selv, tilSVANHVIDEs Brødre ogModer GUDRUN, ogopmuntrede dem til Hævn,lovede dem Hielp, men lodtillige JARMERIK vide deresAnkomst. JARMERIK forsynedeførst sin Fæstning, drog sidenmod dem, blev overvundet afdem til Søes i ØRESUND, ogflyede til sin Fæstning. Der blevhan straks beleiret af HAMDERog SORLE, som ved BIKKEsHielp brøde ind, og afhuggedeham Hænder og Fødder; og blevdet denne grusomme TyransEndeligt. Endnu for sin Dødbefalede han sine Folk at steenesine Banemænd ihiel. Efterandre kom hans Folk til for athævne ham, men, daREIDGOTHERNE giorde sighaarde, lærede ODIN dem atdræbe hans Banemænd medskarpe Flintesteene. See

Hamder!

JARNBARD,en Kæmpe, dræbde ELG


382 of 692 16-06-2013 04:09

FRODE, en Søn af BIØRN ogBERA, men blev igien dræbt afhans Broder BIARKE. See

Biarke!

JARNVIDIUR,en slem gammel Heks i LandetJARNVIDUR østen forMIDGAARD, var ved engammel Riise FENRIS Modertil MANAGARMER og flereUhyrer.

IDA,en Dal midt i det Land, hvorGuderne opholdt sig, var tilligeOpholdssted for de 12 Dommere(DIAR eller GODER) somALFADER (rettere ODIN)havde indsat, og holdte derderes Forsamlinger. DisseGuders første Arbejde her var atbygge en Sal med en Throne ifor ALFADER og 12 Sæder fordem selv. Denne Sal var denstørste og prægtigste i heeleVerden, og kaldtesGLADHEIM. Derefter byggedede sammesteds en anden ligesaastor og prægtig kaldetVYNVOLF for Gudinderne. TilSlutning byggede de et Huusmed Smeddeovne; giordeHamre, Ambolt og alt andetSmeddeverktøi, gave sig derpaatil at arbeide i Metaller, Steenog Træe, forfærdigede deresMøbler, endog Beslag og


383 of 692 16-06-2013 04:09

Ridetøi til deres Heste alt af detklare Guld; og var der i den Tidsaadan Overflod paa dettekostbare Metal, at den Tid derafkaldtes Guldalderen , og varede,indtil 3 Thusse Jomfruer komfra JOTUNHEIM, giftede sigder, og fordærvede Jorden. IDASLETTE skulde blive til, efteratHIMMEL og JORD iRAGNAROKR var blevenødelagt, og da skulde deoverblevne Guder sankes der, ogleve med de salige i nyeBoliger. See Ragnarokr!

IDUNA,en af Asernes store Gudinder,var for Guderne meget vigtig;thi hun forvarede i en Æskenogle Æbler, som Guderne beedi, naar de begyndte at blivegamle, fik herved nye Kræfterog bevaredes fra Sygdom, Ældeog Død indtil RAGNAROKR.Hun var gift medVELTALENHEDs ogPOESIENs Gud BRAGA. IFølge et Løvte den onde LOKEhavde giort Kæmpen THIASSE,lokkede han hende en Dag medsig under Paaskud at vise hendenogle meget skiønne Æbler, derlangt overgik hendes, og at hunskulde sammenligne dem, udenfor ASGAARD tilligemedhendes Æbler. Der blev hun ogÆblerne efter Aftale straksbortført af Kæmpen THIASSE ien Ørns Skikkelse, og bragt i


384 of 692 16-06-2013 04:09

Forvaring til THRYMHEIM.Herved kom Guderne i storForlegenhed ved Savnet afÆblernes velgiørende Virkning,og Alderen begyndte at trykkedem. Efter nøie Undersøgelseerfarede man at hun sidst vargaaet ud af ASGAARDS PORTmed LOKE, som man vedTrudsler tvang til i FREYASFALKEHAM, at hente hendeomskabt til en Svale i Kløernefra JOTUNHEIM. See Loke!

Siden var hun og Guderne medtil Giestebud hos ÆGER, ogkom der i Skienderie medLOKE; thi, da hun vilde tale tilrette mellem ham og hendesMand BRAGA, beskyldte LOKEhende for at være denløsagtigste af alle Kvinder, ogtil Beviis anførde, at hun havdesavnet i sine med Flid smykkedeArme sin egen BrodersBanemand, hvilken Gierning hunei heller kunde fragaae, saa athun nok ikke har været mereberømt for Kydskhed end defleste øvrige Gudinder.

JETTER,nogle Kæmper, bekiendte tilligefor Troldom, var bestandigeFiender af ASERNE, som stedsebekrigede dem. Dette Navnbruges tillige om de for AsernesAnkomst i Landet boendeJOTER.


385 of 692 16-06-2013 04:09

ILLAUGE

GRYDARFOSTRI,en Søn af SVIDI og HILLDURvoksede op med den DanskeFylkes Konge i Skaane RINGsSøn SIGURD, som han velovergik i alle mandlige Øvelser,Styrke og Smidighed, men komdog i saa fortrolig Venskab med,at de i modnere Alder indgik iFostbrødrelag, og blandede Blodsammen. Denne Yndest, somILLAUGE stod i hos KongensSIGURD, fortrød BIØRNKongens fornemste Raadgiver ogLandværnsmand paa, og søgde atsværte ham hos RING ogSIGURD. Da denne nogen Tidefter fik af sin Fader Skib atsøge Berømmelse med til Søesgav Faderen ham BIØRN ogILLAUGE skiøndt mod hansModers Villie med. De seglededa tilsammen først tilØRKNØER og SKOTLAND,hvor de holdt slemt Huus oggiorde rigt Bytte; men, daSIGURD om Høsten vilde seglehiem, bleve de overfaldne af ensvær Storm, kom i stor Nød, ogbleve endelig forslagne ind iSANDVIKEN, hvor de lagde opfor at vente efter god Bør. Derbleve de alle saa forfrosne, atBIØRN befalede ILLAUGE atroe over Fiorden og under sitHoveds Forliis at skaffe Ild,men lovede ham tillige en Ring,om han skaffede den. ILLAUGEroede da bort, og kom paa denanden Side af Fiorden til en


386 of 692 16-06-2013 04:09

Bierghule. Det var da modAften. Han hørde en sværTrampen paa Marken, og i detsamme kom den der boendeHeks hiem. Hun saae hæslig ud,havde en slem skurvet Næse, ogFraaden løb hende af Munden.Hun havde stort Skieg, skalletHoved, og var meget underligklædt, thi Klæderne naaedeforan lige ned til Tæerne, menbag ved kun til Hofterne.Hendes Øine vare grønne, ogØrene bedækkede begge Kinder.Hun spurgde ILLAUGE om hansNavn og Ærende, og fik til Svar:at han vilde hente Ild hos hende.Da sagde GRYDUR, ikke faaerdu Ild hos mig, før du siger mig3 uimodsigelige Sandheder, ogkan du giøre det straks, skal duligge hos min Dotter, men vil duikke det, bryder jeg lidet efter,om BIØRN fryser ihiel. Derpaafremkom en overmaade deiligPige, som han uagtet hendesTaushed straks fattedeKierlighed til. Da sagdeILLAUGE hende

at hendes Bierghule var denstørste han kiendte,

1.

at hendes Næse var saa stor,at han aldrig saae nogenhæsligere Vanskabning, og

2.

at hun selv var saa sort ogstyg, som nogen Heks, athendes Dotter var langtsmukkere.

3.

GRYDUR var dermed veltilfreds, og bad ham sove denNat hos sin kiønne Dotter. Han


387 of 692 16-06-2013 04:09

lod sig det ikke sige to Gange,og snart vare de i Seng sammen.Da GRYDUR i det samme togham i Haaret, trak ham fremover Sengestokken, og vildemed et stakket Slagsværdafhugge hans Hoved. Dogskrækkedes ILLAUGE ikkederved, og forsikkrede hende, athan brød sig intet derom, da handog kuns kunde døe eengang.Herover lod Heksen Sværdetfalde, men hver Gang han vendtesig om for at holde sig lystigmed Dotteren, kom hun igien ogvilde afhugge hans Hoved, og dahun havde igientaget dette 3Gange, forundredes hun overhans Mod, gav ham sin Dotter,og fortalde ham sin Historie,hvorledes hun af sin slemmeStedmoder var bleven forheksetog sat i denne slemme Skikkelsehen at beboe denne Klippehule,og skulde forblive i denneTilstand, samt tillige hver Natmishandles grusomt afStedmoderens 7 Døttre, indtilder fandtes et Mandfolk saamodigt, at han ikke forfærdedes,naar hun fandt ham i Sengen hossin smukke Dotter og vildeafhugge hans Hoved; thi daskulde hun faae sin forrigeSkikkelse igien. See

Grimhilldur! Da GRYDURhavde endt sin Fortælling, komhendes StedmoderGRIMHILLDURs 7 Døttrespringende ind i Hulen, for efterSædvane at mishandle hende, daILLAUGE i det samme sprangop af Sengen fra HILLDUR,


388 of 692 16-06-2013 04:09

dræbde dem alle, og opbrændtedem paa et Baal. Derefter fikGRYDUR (nu SIGNY) hendesforrige skiønne Skabning, gavILLAUGE meget Gods ogRigdom, og fulgde ham medHILLDUR til Baaden. Han komda til sine Staldbrødre medIlden, som de varmede sig ved,og bleve derover meget glade.SIGURD havde nu lagt der forModvind en heel Maaned, daBIØRN beskyldte den afILLAUGE medbragte HILLDURfor at være Aarsag dertil, saasomhan ansaae hende for en slemTrold, hvilket dog SIGURD ikkevilde troe. En Nat, da SIGURDog hans Folk sov, savnede de, dade vaagnede, BIØRN, og søgdeefter ham. Endelig saae de hamhænge oppe i Masten, hvilketvar GRYDURs Gierning tilHævn, fordi han havde skieldethendes Dotter for en Heks.Derefter fik de god Vind ogseglede fra FINMARKEN tilDANMARK, hvor ILLAUGEboede i Nærheden af KongensGaard, og da SIGURD efter sinFaders RINGs Død var blevenKonge og SIGNY (GRYDUR)kom til DANMARK, giftede hanhende med ILLAUGEsTilladelse. ILLAUGE levede ogder med sin HILLDUR i storGlæde, og opnaaede en høiAlder. Af dette Eventyr fik handet Øgenavn GRYDARFOSTRI.


389 of 692 16-06-2013 04:09

INGÆVONvar efter Tacitus en Søn af denTydske Gud TEUT og Stamfadertil de forskiellige TYDSKEFOLKESTAMMER, som med etNavn efter ham kaldtesINGÆVONER.

INGEBORG,en Dotter af den Svenske KongeAUN eller ANI DEN GAMLE(YNGVE) Til hende friedeARNGRIMs Søn HIORVARDR,som med sine 11 Brødreflakkede bestandig om paaHavet, udøvede Voldsomheder,vare rasende Bersærker, og varfor at begiere hende komen tilhendes Faders Hof. Da de havdefremført deres Ærende, opstoden af hendes Faders KæmperHIALMAR HIINHUGPRUDDE, som længehavde elsket hende uden at tordebegiere hende, og forlangedehende paa Grund af sin lange ogtroe Tieneste frem for dissekuns af deres Voldsgierningerbekiendte fremmede. AUNfrygtede Brødrene, og hanstillede Valget til sin Dotter.Hun valgde HIALMAR, som hunvidste meget godt om, menhavde intet hørt uden ondt omHIORVARDR. Herover kom detmellem Rivalerne til enTveekamp ved MUNARVOGPAA SAMSØE, hvor HIALMARfaldt. Da han mærkede, at hanskulde døe, sendte han hende


390 of 692 16-06-2013 04:09

ved sin Medfølger ORVARODReller ODDUR HIINVIDTFØRLI sin Ring med deOrd: at hun fik ham aldrig mereat see. Da var INGEBORG hamsaa troe, at hun ei vilde overleveham, og aflivede sig selv.

INGEL

STARKATERFOSTRI,en Søn af LEIREKONGENFRODE 5 og HANUNDA, blev isin Faders Levetid opfostret afden berømte MELLEMSTESTERKODDER. Efterat hansFader var bleven dræbt af denSaxiske Fyrste SVERTING,kom han til Regieringen iLEIRE; men vanslægtedegandske fra sine Forfædre, oggiftede sig med SVERTINGsDotter, som gandske beherskedeham. I Steden for at hævne sinFaders Død forligede han isigmed hans BanemandsSVERTINGs Sønner, kaldtedem til sit Hof, og levede i nøieVenskab med dem, lærde ogantog efter dem SAXERNEsfiinere i NORDEN forhenukiendte Sæder. Da saae manførst i LEIRE Kokke,Spillemænd og pyntedeLiberietienere, og paa Bordet iSteden for det forhen brugeligekaagte og røgede Oksekiødlækre Retter, Kager, Østers,Roer, Høns o. s. v.. Man drakViin og Miød af Kander, ogspiisde af Fade og Tallerkener.


391 of 692 16-06-2013 04:09

Over denne Blødagtighed varhan ikke meget agtet af sineBrødre HALFDAN og FRODE,af hvilke den første bemægtedesig SKAANE, og den sidsteregierede i SIELLAND.Krigsøvelser gik ved INGELsHof saa reent af Brug, at hansFosterfader DEN GAMLESTERKODDER, som efter sinVen FRODEs Død igien varkommen til LEIRE, blev kied afdet ørkesløse Liv, og gik iTieneste hos hans krigerskeBroder HALFDAN. INGELovergav sig saa gandske tilRolighed og Vellyst, at hanendog ikke bekymrede sig omsin egen Syster HELGA, saa athun overladt til sig selv og udenFormynder overgav sig til enGuldsmeds Omfavnelser, frahvilken Kierlighed hun dog paaen temmelig følelig Maade blevudrevet af STERKODDER, ogved hans Hielp derefter gift medden Norske Konge HELGE. (SeeHelga!) Endelig blev det alt forgalt ved Hoffet, og Rygtet derombevægede DEN GAMLESTERKODDER at komme tilLEIRE, hvor han indfandt sig tilHove i slette Klæder, og sattesig paa det samme Sted, hantilforn havde havt hos INGELsFader FRODE. Dronningen, somikke kiendte Helten i hans sletteKlædedragt, blev vred over, athan tilsmudsede de prægtigeHynder, og viisde ham ned.INGEL, som imedens var paaJagt, kiendte ved sin Hiemkomststraks sin forrige Fosterfader,


392 of 692 16-06-2013 04:09

bebreidede Dronningen hendesgrove Opførsel mod dennegraahærdede Kriger, og bad hamat være fornøiet og deeltageDagens Glæde og Giestebud.Dog Kongen formaaede ikke atbøie denne stivsindede gamle,der efter sin gamle Skik kunspiisde simpel og grov Kaast, ogforagtede alle Lækkerier. Endnumindre kunde Dronningenformilde ham. Hun søgde atkomme i Venskab med ham vedat skienke ham et prægtigt GuldArmbaand; men han kastedehende det lige i Ansigtet, oghans Vrede tiltog. Da man for atforlyste ham lod Spillemandenespille op, slog han ham ihielmed en Okseknog. Kongenrækkede ham en meget rar Ret;men da steeg ogSTERKODDERs Vrede til dethøieste, saa at han gav INGELen saa drøi Leksion overAnstændighed og Kongepligt,som vel neppe for en vellystigKonge enten har modtaget ellertilgivet uden i hiint uoplysteTider, da Sandhed altid sagdesog hørdes, og fandt vedHofferne Overvægt oversminkede Udyder. Hervedlykkedes det ham igien atopvække Mod og Ærelyst iINGELs Bryst, saa at han gik isig selv, sprang op fra Bordet,og dræbde ved STERKODDERsmeget villige HielpSVERTINGs Sønner, og daSTERKODDER endda havdegivet ham en drøi Formaning omde ældre haardere Sæders


393 of 692 16-06-2013 04:09

Indførsel, og foreholdt ham detuanstændige i hans Givtermaal,drog han bort. Efter hansTilskyndelse skildte og INGELsig ved sin Dronning, forfulgdehendes Brødre, og dræbde vedsin Broders den Skaanske KongHALFDANs Hielp dem alleuden Søemil. Dog varede denneForandring ikke længe. INGELvedblev at være en svag Regent.Han følede sig i alle Vellyster,hvoraf han fik det TilnavnVENDEMOD. Med sin egenSyster ASTA havde han en SønOLUF. I Foreening med sinBroder FRODE I RINGSTEDdræbde han sin anden Broderden berømte tappre SkaanskeKonge HALFDAN, deelede hansLand og Skatte, ægtede hansEnke SIGRID, og avlede medhende 2 Sønner AGNAR ogHALFDAN. Denne hansUduelighed og Ryggesløshedopæggede Broderen til at afsætteham og bemægte sig LEIRE.Dog forundte han INGEL etlidet Land i SKAANE. Derlevede INGEL paa gammel Viis,og opnaaede en høi Alder, indtilhan endelig blev overfaldet afsin dræbte Broder HALFDANsSønner ROE og HELGE paa enØe ved SKAANE og dræbt.

INGVEFREY eller

YNGVEFREYR,see Freyr!


394 of 692 16-06-2013 04:09

INISTHONA,SIELLAND saa kaldet hosOssian.

INISTHORE,ØRKNØERNEs Navn hosOssian.

JØFUR,see Gevar!

JOEL,see Juul!

JØKUL,see Frost!

JOMALA eller JUBMEL,FINNERs og LAPPERs øverstegode Gud, Aarsag til alt godt ogi stadigt Fiendskab med denonde Gud PERKEL, der stedsesøgde at forhindre det gode.Med denne PERKEL var han ogi Strid om Herredømmet, ogblev eengang af PERKEL fanget,bundet med Jernlænker og lagtunder et Bierg, hvor han længelaae, men slap endelig løs, bandt


395 of 692 16-06-2013 04:09

PERKEL og lagde et Bierg overham, men han sled sig løs medsaadan Magt, at Stumper ogSteen fløi mod Himlen. DaJUDMEL vilde skabe Verden,tog han PERKEL i Raad medsig, og vilde, at alle Træerskulde være af Marv, alle Søeraf Melk, og paa alt Græs ogBlomster skulde allevegnevokse Bær; men PERKEL sattesig derimod, og forvoldte, atVerden blev saa ufuldkommen,som den nu er. Derefterdæmmede JUBMEL eengang ogom Jorden, saa at alle Søer ogelve oversvømmede Landet, ogødelagde alle Menneskerundtagen to Sydskende Dreng ogPige, som JUBMEL bar underArmene op paa BiergetPASSE–VARE, og disse bleveefter nogen Omflakken derefterStamfædre til alle Menneskerpaa Jorden. Denne JOMALAsNavn bruge FINNERNE endnuat betegne Gud med.

JONAKUR,Konge i REIDGOTHLANDmodtog og ægtede den berygtedeGUDRUN, SIGURDFOFFNERSBANEs Enke, derefter at have dræbt sin andenmand ATLE BUDLESØN vildedrukne sig, og var af Havetopkastet til hans Land. Medhende avlede han 3 bekiendteSønner SORLE, HAMDER ogERPUR. See Gudrun!


396 of 692 16-06-2013 04:09

JORDENdyrkedes i NORDEN som enGudinde, og holdes for densamme som FRIGGA ellerJØRTH, var gift med ODIN ogModer til THOR. Efter Tacitusblev hun dyrket af 7 SVEVISKEi det norlige TYDSKLANDboende Folk under Navn afHERTHA. See Hertha!

JORMUNGANDUR,see Midgaardsslangen!

JORMUNREKUR,see Jarmerik!

JORUNDR,en Søn af den Svenske KongeYNGVE, sværmede med sinBroder ERIK om paa Havet paaFribytterie. I DANMARK komhan i Kast med denHelgelandske KongeGUDLAUG, som han fangede oglod ophænge i en Gallie.Derefter søgde de til SVERRIGmod Kong HAKE, som havdefordrevet deres Fader, og længeregieret der i ROE. Det kom damellem dem til et stort Slag paaFØRRISVOLD, hvori hansBroder ERIK faldt. HAKE blev


397 of 692 16-06-2013 04:09

og slagen, hvorpaa JORUNDRbemægtede sig UPSALA RIGE.Derefter giorde JORUNDR etTog til DANMARK, plyndrede iJYLLAND, og løb op iLIIMFIORDEN. Der mødte hamden forhen hængte GUDLAUGsSøn GYLAUG og gav sig i Stridmed ham ved OTTESUND. Idenne Strid havde GYLAUG saastort Tilhæng af Indbyggerne,saa at JORUNDR kom til kort,blev fanget og til Giengieldophængt.

JOTER,Nordens ælste Beboere førOTHINs og ASERNEsIndkomst. Af dem kaldtesJOTUNHEIM og JOTLAND.Uden Tvivl har Aserne ligesomRomerne tilforn kaldte alle iFRANKERIG boende FolkGALLIER, kaldet alleNORDENS BEBOERE FINNERNORDISKE CIMBRER o. f.med dette Navn. Noget førODINs Ankomst foretog de sig 2store Udvandringer, den eeneunder FORNIOTERs SønÆGER (HLER) til DANMARK,og den anden under BroderenLOGE (HALOGE) til NORGE.See Æger og Loge! En Sildigereog mere bekiendt Udvandringgiorde de i seenere Tider underNOR og GOR. See Nor! DisseJOTER vare ASERNEs Fiender,krigede stedse mod dem oghavde en gandske forskiellig


398 of 692 16-06-2013 04:09

Religion, som længe efter ODINvedligeholdt sig i NORDEN.Især dyrkede de UTGARDELOKE, GEIRRAUDR(GERUTH) og GODMUNDR(GUTHMUND HOS SAXO),hvilke Guddomme AsernesFiendskab har giort til ondeVæsener, ligesom dem selv tilJETTER, RISER, KÆMPER o.s. v.. De saliges Boliger satte dei GLÆSISVOL ogUDAINSAKUR. DetteJOTERNEs Navn tabde sigefterhaanden mellem DANSKE,NORSKE OG SVENSKE. KunsJYDERNE OG JYLLAND synesat skylde dem sit Navn.

JOTLAND,see Jotunheim!

JOTUNHEIM,saaledes kaldtes af GOTHER ogASER, JOTERNEs egentlige ogældste Sæde, som indbefattededet nu værende FINLAND og enDeel af LAPMARKERNE, oggrændsede til ØSTERSØENsArme GARDERIKEBIARMELAND ogYMISLAND. Man har Aarsag tilat troe, at dets BeboereJOTERNE vare FINNER.Hervarar Saga nævner et andetbag BIARMELAND ogGANDVIKEN beliggendenordligere JOTUNHEIM, hvori


399 of 692 16-06-2013 04:09

GLÆSISVOL og UDAINSAKRskulde ligge, og er ventelig detsamme som seenere vedForveksling af Navnene Risersog Jetters Betydning er blevenkaldet RISALAND.

ISTÆVON,var efter Tacitus en Søn afTydskernes Gud TENT ogBroder til HERMION ogINGÆVON. Og fra ham skal deefter ham kaldte ISTÆVONERnedstrammede.

IVALLDA SØNNER,nogle overmaade konstigeDverge i SVARTALFEIM. Deforfærdigede for LOKELAUFEIASØN 3 prægtige KonstStykker:

et Guldhaar til THORsKone SIFF DEN TYDSKE,som LOKE havde afskaarethendes. Det voksede endogpaa Hovedet som andetnaturligt Haar.

1.

Gudernes Skib

SKIDBLADNER, detstørste i Verden, som altidhavde god Vind, kundefoldes sammen og puttes ien Lomme, og

2.

ODINs Sverd GUGNER,som aldrig feilede.

3.


400 of 692 16-06-2013 04:09

JUBMEL,see Jomala!

JUUL, JOEL eller

JULEFÆSTEN,en gammel Fest i NORDEN, denvigtigste og længste af alle,firedes fornemmelig udiNORGE til THORs Ære omMidvinter, og i DANMARK tilODINs Ære for en velsignetHøst og Solens hastigetilbagekomst. Den holdtesalmindeligst i Maaneden GOE,og begyndte vedHOKENATTEN eller Midnatden 4de Januari, og varede i 3hele Uger. Kuns denne Festesførste Dage tilbragdes medgudelige Handlinger, somforrettedes af den dertilbeskikkede OFFERPRÆST(BLOTMADUR). Restenhenbragdes med Giestebud ogGlæde. Navnet skal have sinOprindelse af et Hiul, fordiAaret da vender sig om som etHiul. Med Tiden gaves sammeBenævnelse til den i Stædenindførte Kristelige Fest iAnledning af Kristi Fødsel.Denne Fests Alder i NORDENsees deraf, at den endog nævnesaf Procopius, som sætter den iden 40 Dages lange Nat.


401 of 692 16-06-2013 04:09

JYDER,en Afkom af NORDENs gamleJOTER (CIMBRER), af dem giken Sværm til ENGELAND medANGLERNE og SAXERNE, seeHengst!

JYLLAND,saa kaldet af JOTERNE eller ide ældste Tider JOTLAND. Kunsielden kaldtes detREIDGOTHLAND. Dette Land,som i ældre Tider især paa denvestre Side skal have væretmeget større, og formindskedesved Vandflode, er især i ældreTider bleven bekiendt ved detteFolks Udvandringer.

CIMBRERNEs tilITALIEN,

1.

LONGOBARDERS(VINILERS), som underEBBE og AAGE droge ud,nedsatte sig først iTYDSKLAND, derefter iMAURUNGANIEN(Landene mellem ODER ogWEICHSEL), og endeligunder ALBOIN erobrededen øverste Deel afITALIEN, som efter demkaldtes LOMBARDIET, og

2.

JYDERNEs i Selskab medANGLER og SAXER tilBRITANNIEN.

3.

Af disse skal CIMBRERNEhave været de ældste Beboere.JOTERNE nedsatte sig der


402 of 692 16-06-2013 04:09

under ÆGER fra JOTUNHEIM,see Æger! ODIN indførdeGOTHERNE, som i Tiden blevedet herskende Folk. Detinddeeldes i SYSLER, som hverhavde sin Konge. LatinskeSkribenter have kaldt detCHERSONESUS CIMBRICA(DEN CIMBRISKE HALVØE).

KÆNUGAARD,en Deel af GARDERIKE i detnu værende RUSLAND. Underdette Navn forstodes ogKVÆNLAND (det nu værendeCAJANIEN i FINLAND).

KAR eller KARE,en Søn af Kong FORNIOTUR iJOTUNHEIM, var Broder tilLOGE og ÆGER (HLER), ogFader til JOKUL eller FROSTE,regierede efter sin Fader iJOTUNHEIM, og dyrkedes dersiden som en Gud, der raadedeover Veirlig og Vindene.


403 of 692 16-06-2013 04:09

KETO,en Søn af den Slevigske JarlFROVIN, blev af KongVERMUND i LEIRE sat til Jarlover det SLESVIGSKE i sinFaders Sted. Hvorledes han medsin Broder VIG hævnedeFaderens Død paa hansBanemand den ØstgothiskeKonge ADILS, see Adils!

KOL,see Frode 4!

KOL,see Hadding!

KOL DEN

KROGRYGGEDE,forelskede sig i ASA DENSKIØNNE, en Dotter af denNorske RINGER Jarl iHAMMAR, drog til Jarlen for atfrie til hende, traf Jarlen, ogvilde ved at sætte ham Spydetfor Brystet tvinge ham til attrolove sig Dotteren. RINGERJarl undskyldte sig med at hunallerede var trolovet denThrundhiemske KongeHARALD GULDMUND; menblev dog tilsidst nødt til at giveham samme Løvte som Kongen,hvilken KOL derefter til denne


404 of 692 16-06-2013 04:09

Tvists Afgiørelse udfordrede atmøde sig i Tvekamp vedGOTHELVEN, naar høiesteVinterdagen var forbi. Til denneKamp havde den gamle og svageKong HARALD kun liden Lyst,og overtalede derfor en gammelbekiendt Kriger HEMING til isit Sted at møde KOL, som efterat have nedlagt ham i Kampatter udfordede Kong HARALD.Denne fik for at blive sin Fiendekvit STURLAUGRSTARFSAME til at møde forsig, imod at afslaae ham sinFordring paa ASA DENSKIØNNE. STURLAUGRgiftede da ASA, og mødtesderefter ved GOTHELVEN medKOL, som der blev nedlagt afSTURLAUGR. See Sturlaugr

Starfsame!

KORMT,en af de Floder, som THORdaglig maatte vade over, naarhan gik til Fods for at komme tilat holde Dom med Guderneunder Træet YDRASIL.

KOSTBERA,gift med Kong GIUKEs SønHOGNE, var den første somopdagede Bedrageriet ved KongATLE BUDLESØNs troløseIndbydelse til hendes Mand oghans Broder GUNNAR, forunder Venskabs Skin at kunde


405 of 692 16-06-2013 04:09

forraske dem, og fraraadede demReisen i Følge de af GUDRUNpaa den af Gesandten VINGEoverbragte Kievle indskaarneRuner, som hun kunde læse,uagtet VINGE havde udslettetdem og skaaret andre over, seeHogne! Ved HOGNE var hunModer til SOLAR, SNÆVOR,GIUKE og NIFLUNG.

KRAGE eller KRAKA,en Hexekone, af halvguddommelig Natur, var giftmed en Normand REGNER ogved ham Moder til ROLLER.Efter hans Død giftede hunBRAK. Hvorledes hun ved enfortryllet Spise skaffede sin SønROLLER og Stedsøn ERIKoverordentlige Sinds– ogLegems–Gaver, og dereftertrolig stod dem bi i deresHandeler hos Kong GØTHAR,see Erik den veltalende fra

Rennesøe!

KRAKA,see Aslaug!

KRIDUR,en af de 11 NIFLHEIMs Floder,som havde deres Udspring fraBrønden HUERGELMER.


406 of 692 16-06-2013 04:09

KVASER,en overmaade viis Mand,skyldede sin Tilværelse enmeget fabelagtig Tildragelse,der meget stemmer overeensmed Grækernes ORION; thi, daASERNE og VANERNE længehavde kriget, giorde de endeligFred og Forbund, og til Tegn paasamme fremsattes et Kar, somde alle skulle spytte i, og afdette Spyt blev KVASER til.Han var i ODINs Følge, deilig,vel skabt, overmaade viis og saaskarpsindig, at intet undgik hansOpmærksomhed, og ingen kundeforelægge ham Spørgsmaal, somhan jo besvarede paa detvigtigste. Han reisde medGuderne at opsøge LOKE for athævne hans ved BALDERs Drabudviste Ondskab, og bidrogmeest til at fange ham ved iAsken at opdage Sporene af detFiskegarn, LOKE ved deresAnkomst havde brændt, og somvar det eneste, han kunde fangesmed, see Loke! Siden efterreisde han Jorden rundt for atlære Folkene Visdom, men fandtog paa denne Reise sit Endeligt.To Dverge FIALAR og GALAR,misundelige over hans mangeKundskaber, sloge ham ihiel,samlede hans Blod i en Krukke,blandede det med Honning, oglavede deraf den bekiendteSUTTUNGA–MIØD, der havdeden Egenskab, at enhver somkaastede den, bleve Digtere, seeFialar! Hvorledes denne Drik


407 of 692 16-06-2013 04:09

derefter kom først i KæmpenSUTTUNGs, og siden i ODINsVold, see Suttung og Odin!

KYLFINGSLAND,det samme som GARDERIGE.

LÆDING,see Midgaards–Slangen!

LAGA,see Saga!

LANDEVÆTTER,et Slags SKYTSAANDER ellerSPØGELSER, som troedes atkunde frembringes ved Troldomfor at bevare et Lands Kyster. EtEksempel derpaa findes hosSnorro, da HARALD vildebekrige ISLÆNDERNE, fordide havde digtet Nidviser om


408 of 692 16-06-2013 04:09

ham, og sendte en Fin i en SælsHam derhen for at bespeideLandet.

LANGOBARDER,en NORDISK FOLKESLAG,som i de ældste Tider boede iJYLLANDs nordlige Egne, ogdyrkede sandsynlig ODIN ogFRIGGA. Under Kong SNIOnødtes de ved en stor Vandflodefter en anseet KoneGUNBORGs (GAMBARUKseller GAMBORAs) Raad atvandre ud under hendes SønnerEBBEs og AAGEs Anførselførst til det nordligeTYDSKLAND, hvor de efterTacitus Beretning boedeomtrent ved Kristi Fødsel, ogvar et ringe men tappert Folk.Deres egentlige Navn varVINULER (VINILER). Men, dade vare i Krig medVANDALERNE, og disse gik tilVODAN (ODIN) for at begiæreSeier, og fik til Svar, atVODAN vilde give dem Seier,som han ved Solens Opgangførst saae, gik VINILERNEsAnførerinde GAMBORA(GAMBARUK ellerGUNBORG) til FREA(FRIGGA) VODANs Hustrue,og bad om Seier forVINILERNE; da gav FREAhende det Raad, atVINILERNEs Koner skuldetrække deres Haar frem iSkikkelse af et Skiæg, og tidlig


409 of 692 16-06-2013 04:09

om Morgenen med deres Mændstille sig lige for det Vindue, afhvilket VODAN pleiede at seeud mod Østen. De nu VODANved Solens Opgang saae dem,sagde han: hvad ere disse forlangskieggede (Langebardi),hvorpaa FRIGGA svarede: atsiden han havde givet dem Navnmaatte han og give dem Seier,som de og erholdt, og kaldtessiden deraf LANGOBARDER.EFTER ANDRE KALDTES DESAA AF DERES LANGESVÆRDE. SIDEN NEDSATTEDE SIG I MAURUNGANIEN,efter mange Omvandringer iITALIEN, hvor de underALBOINs Anførsel stiftede etRige, som endnu efter demkaldes LOMBARDIET.

LAPPER,et FINSK NOMADISK FOLK,yderst i NORDEN, som alleredeved NORs Tider skal have eietdet endnu af dem beboede Land,som i de Tider kaldtesYMISLAND eller LUNDSLAND. Deres Navn troes de athave faaet ligesomTYDSKERNES SVEVER afderes omflakkende Levemaade.Rimeligviis havde de sammeGudstieneste som BIARMER ogJOTER, og vare ligesom tildeelsendnu udskregne for Troldom.Mere Efterretning om demfindes i HØGSTRØMsBeskrifning ðfver


410 of 692 16-06-2013 04:09

LAPMARKEN.

LAUDUR eller HLAUDUR,en Søn af den ReidgothiskeKong HEIDREKR og denHuniske Konge HUMLEs DotterSVAFA, blev opdraget hos sinMorfader HUMLE, og blev iTiden en tapper og vældigMand, hvorfore og Fabelen hardigtet, at han var bleven født ifuld Rustning. Da hans BroderANGANTYR havde bemægtetsig Faderens Rige, og holdt sinFader HEIDREKR et stortGravøl i Byen DANPSTAD udiLandet ARHEIM, indfandtLAUDUR sig sammesteds med30 Mænd for at fordre Arv ogLand efter sin Fader, og, uagtetANGANTYR meget venskabeligindbød ham til at dele FestensGlæder med sig, vilde LAUDURdog ikke gaae ind, men fordredeHalvpart af alt rørligt og urørligtGods, som HEIDREKR havdeeiet. Dette afslog velANGANTYR, men tilbød hamdog 1200 Mænd ligesaa mangeHeste og Skiolddrenge, og tilhver een Møe og en Halskiede,den 3die Deel af Landfolket ogen Mængde Guld. Dette megetbillige Forslag forkastedeLAUDUR, og Forbittrelsen togsaa meget mere til, som manansaae LAUDUR for en Træl ogHoreunge, saa at LAUDUR droghiem, og ved sin Morfaders ogflere Fyrsters Hielp paaførde


411 of 692 16-06-2013 04:09

ANGANTYR med en utalligHær en svær Krig, i hvilken hanførst beleirede og dræbdeANGANTYRs tappre SysterHERVOR, som forsvarede enstærk Grændsefestning, og faldtnoget efter selv i et stort Slag.See Angantyr!

LAUFEIA eller NAAL,en Heks var ved RisenFORBAUTE Moder til LOKELAUFEIASØN.

LEIFTHRASE eller

LIFTHRASER,see Lyff!

LEIFTUR,en af de elleve NIFLHEIMsFloder, som havde sit Udspringfra Brønden HUERGELMER.

LEIRE,de Danske OverkongersResidents, var først anlagt afODINs Søn SKIOLD, var i dehedenske Tider prægtig og stor,og havde en stor og berømtOffertempel, hvor Folk hverniende Aar strømmede sammenfra alle Kanter til Julefæsten ogholdt et høitideligt Offer, der


412 of 692 16-06-2013 04:09

bestod af 99 Heste, Hunde ogHaner; ofte ofredes der ogsaaMennesker. I sin størsteVelstand havde LEIRE og enHavn, som kunde rumme en heelSkibsflode; men da KongernesSæde ved KristendommensIndførsel forlagdes tilROSKILD, faldt Leire tilbage tilsin første Ringhed, og er nu kunen Landsbye vedLETHRABORG i SIELLAND.

LETFOED,EN AF ASERNES HESTE,SOM DE DAGLIG BRUGDETIL AT RIDE PAA OVERBIFROST for at komme tilGudernes Forsamling underYDRASIL.

LIDSCIALF eller

HLIDSCIALFen prægtig oplyst Sal iHIMMELEN, hvor ODIN havdesin Throne, og fra den kundeoverskue hele Verden. DenneThrone maatte ingen bestigeuden allene ALFADER, ogingen giorde det ustraffet.Hvorledes FRYR eengangbesteg den og blev straffetderfor, see Freyr!

LIF,se Lyf!


413 of 692 16-06-2013 04:09

LINGE,see Fenrisulven!

LINGE,see Sigurd Foffnersbane!

LIØSALFER eller HVIDE

ALFER,see Alfer!

LISER,en Søerøver, som ODINskaffede DEN DANSKEKONGE HADDING i Forbundmed. See Hadding!

LITTER eller LITTUR,en Dverg, som ved GudenBALDERs Begravelse løb forASA–THORs Fødder, som, dade andre Guder hver kastedenoget paa Baalet, sparkedeDvergen for Rumpen, saa hanfaldt hen i Baalet, og der blevopbrændt.

LOCHLIN,det Navn hvormed Ossian


414 of 692 16-06-2013 04:09

stedse beregner DANMARK.

LODA,er hos Ossian den samme somODIN, der dyrkedes i LOCHLIN(DANMARK), og stridede forFRODE med Kong FINGAL iMORVEN, men blev af hamovervundet.

LOVI,BIARKEs Sværd.

LØFN eller LOFNA,en af Asernes store Gudinder,raadede for den indbyrdesEnighed i Ægteskab, og var saavenlig, mild og god, at ODIN ogFRIGGA derfor gav hende Magttil at forlige Elskende, endog,naar de vare komne i størsteUenighed. Hun kunde og hosODIN og FRIGGA forskaffeMandfolk og Fruentimmerindbyrdes Yndest for hverandre,skiøndt det tilforn var demnægtet.

LOGE, HALOGE eller

HOLGEvar en Søn af KongFORNIOTUR i JOTUNHEIMog Broder til HLER og KAR,foretog sig med en Sværm af


415 of 692 16-06-2013 04:09

JOTER en Udvandring fra sitFødeland, drog med dem tilNORGE og besatte det sidenefter ham kaldteHALOGALAND. Han havde 2deilige Døttre, som hans 2 JarlerVESET og VIFIL friede til, menhan optog dem det saa ilde, at dederover maatte gaae iLandflygtighed. Hans 2 DøttreTHORGERD HORGABRUD ogYRP bleve i fremtiden dyrkedesom Gudinder. Selv var hanmeget forfaren i Troldom og istor Anseelse. Efter hans Dødbelagde man hans Grav medGuld, Sølv, Jord og Stenesammen, og skal SKULETHOSTE have giort et berømtVers over ham. Han blev og afJOTERNE dyrket som Gud for

Ilden. Efter ham menesLøverdag at have faaet Navn.

LOKE I UTGAARD,see Utgardeloke!

LOKE LAUFEIASON eller

LOPTUR,en meget tvetydig Person, somog regnedes blant Guderne,uagtet han snarere var en Dieveleller fuldkommen Blanding afOndt og Godt, stedse i AsernesSelskab, giorde dem alle muligeSkalkestykker, men ligesaa oftegavnede dem, og hialp dem vedsin uforlignelige Snedighed ud


416 of 692 16-06-2013 04:09

af mangen Forlegenhed. DenRolle han spillede i VALHALlignede meget MOMUS′s paaOLYMP, undtagen at LOKEgiorde det onde som MOMUSlod sig nøie med at sige. Han varen Søn af Riisen FORBAUTEog Heksen LAUFEIA ellerNAAL, og Broder tilBILEISTUR og HELBLINDE.Han var af Naturen udrustet medalle legemlige Yndigheder: varstor, deilig, velskabt,indsmigrende og veltalende;men derhos ondskabsfuld,letsindig, ubestandig, skadefroog over al Maade listig. Han varden første Ophavsmand tilVanære og Underfundighed, ogeiede nogle underfulde Skoe,ved hvis Hielp han kom megethurtig afsted over Land og Vand,og undgik mangen Fare. Uagtetalle hans slette Kvaliteter havdedog ODIN indgaaetFostbroderlag og blandet Blodmed ham. Han var gift medSIGNIE, som elskede hamovermaade høit, og fødde hamVALE NARFE (NARI) og flere.Med ANGERBODE en GYGURfra JOTUNHEIM avlede han tilGudernes Plage og Frygt 3 Børn,MIDGAARDS SLANGEN,FENRISULVEN og HELA (Heleller Døden), som han modGudernes Vidende lod opdrage iKÆMPERNES LAND. Derfralod ALFADER, som af enSpaadom vidste, at disse Børnskulde blive Guderne til storSkade, dem hente, kastedeMIDGAARDS SLANGEN i


417 of 692 16-06-2013 04:09

Afgrunden, nedstyrtede HEL iNIFLHEIM, og opføddeFENRISULVEN i HIMLEN,hvor den med megen Møie blevtæmmet og bundet. Desuagtetforblev LOKE hos ASERNE,hialp dem ofte, og havde Deel imange af deres Eventyrer.Saaledes fulgde han THOR paahans Reise til UTGAARD, seeThor! Ligeledes hialp hanGuderne af en stor Forlegenhedmed den fornummede Riise, somde efter LOKEs Raad havde forat bygge et af Kæmperneuindtageligt Slot lovet SOLENog FRIGGA; thi LOKEforvandlede sig til en Hoppe,som Riisens Hest løb efter, vedhvilken Leilighed avledesODINs aattefødede HestSLEIPNER, men Bygningenforsinkedes tillige, saa Kæmpenikke til bestemte Tid kunde faaeden færdig, og Guderne efterAkkorden frietoges for denbelovede Betaling, see Sleipner!Dog hans Skalkestykkeroverveiede langt det gode.Saaledes spillede han Guderneet slemt Puds, som han dognødtes til selv at giøre godt; thi,da han en Dag var gaaet ud iSelskab med ODIN og HEINER,og de gik over Marke og Klipperuden at kunde faaeNattekvarteer, saae han i en Dalen Mængde Okser, hvoraf deslagtede og vilde kaage een;men det var dem plat umuligt atfaae den kaagt; I det sammehørde de en Røst fra et Træe,som sagde: at det var i hans


418 of 692 16-06-2013 04:09

Magt, og at de ikke skulde faaeden kaagt uden at give ham etStykke med. De saae da op iTræet, og bleve vaer en dersiddende stor Ørn, som delovede et Stykke, hvorpaa de ogfik Kiødet mørt; men da togØrnen det allerbedste Stykke.Herover blev LOKE vred, tog enstor Stang, og vilde slaae Ørnen,da i det samme Stangen til hansstore Forskrækkelse blevhængende fast med den eneEnde ved hans Haand og medden anden ved Ørnens Ryg.Denne gav sig til at flyve, togLOKE med, sleed hans Beenmod Stenene, og drog vedStangen i hans Arme, som om deskulde slides ham udaf Livettillige lovede Ørnen, at hanaldrig skulde blive frie, medmindre han forpligtede sig til atlokke Gudinden IDUNA medhendes Æbler uden for StadenASGAARD. Hertil forpligtedehan sig ved Eed, slap frie, ogved Hiemkomsten indbildteGudinden IDUNA, at han havdeseet nogle Æbler langt skiønnereend hendes og bad hende følgeham og tage sine med for atsammenligne dem med defundne. Hun lod sig og overtale;men, saasnart hun var kommenudenfor, blev hun straks bortførtaf Kæmpen THIASSE i en ØrnsSkikkelse, og bragt i Forvaringtil THRYMHEIM. Gudernesavnede hende snart og hendesÆbler, som de, naar de begyndteat blive gamle beede i, og straksforyngedes; men nu ældedes de,


419 of 692 16-06-2013 04:09

og ved Tabet af Æblerne truedesmed Undergang. Efter adskilligeUndersøgelser opdagede man, athun sidst var gaaet ud afASGAARD med LOKE. Detruede ham da med Piinsler ogDød, om han ikke skaffedehende og Æblerne tilbage, saahan lovede at hente hende fraJOTUNHEIM, ifald FREJA tildenne Færd vilde laane ham sinFalkeham. Denne paatog han,kom til JOTUNHEIM, daTHIASSE var taget ud paa Søen,traf IDUNA allene, forvandledehende til en Svale, og fløi bortmed hende i Kløerne. Staksefter kom Kæmpen hiem,savnede hende, forvandlede sigtil en Ørn, og forfulgde LOKEmed saadan Hisighed, at hankom ind i ASGAARD med ham,hvor LOKE med Nød blevreddet af de andre Guder, seeThiaffe! I samme Falkehamreisde han og eengang tilTHRYMHEIM at opspørgeTHORS HAMMER, som varbleven bortstiaalet. Hvorledeshan bragde Bud om den tilASGAARD, og derefter selvforklædt som en Tienestepigegeleidede THOR i FREIAsSkikkelse til THRYMER, ogved det anstillede Bryllup fikHammeren, see Thor! En andenGang kom han i denne Falkehamtil GEIRRAUDURS GAARD,men blev der fanget ogindsluttet i en Kiste, hvor hanmaatte sulte i 3 Maaneder, indtilhan lovede at overtale THOR tilat komme til GEIRRAUDUR


420 of 692 16-06-2013 04:09

uden Hammer og Belte, seeThor! Et slemt Puds giorde ogLOKE THORs Kone GudindenSIFF DEN KYDSKE ved atafskiære hendes deilige Haar,men lovede siden af Frygt forTHOR at skaffe hende et andetaf Guld hos DØKALFERNE, derskulde vokse paa Hovedet somnaturligt Haar. Han reisde da tilde ALFER, som kaldtesIVALLDA SØNNER. DisseDVERGE giorde ham ikkeallene GULDHAAR, der voksdepaa hendes Hoved, men desudenet Skib SKIDBLADNER, dervar det største i Verden, havdestedse god Vind, og kundesammenfoldes og puttes i enLomme, og et kosteligt SværdGUGNER. Disse 3 Kostbarhederbragde LOKE i ny Knibe, da hannoget efter vædede medDvergen BROKUR om sitHoved, at hans Broder EITRIikke kunde forfærdige 3 saakostbare Stykker; thi, da EITRIhavde giort Galten

GULLINBUSTE, Ringen

DRUPNER og Hammeren

MIØLNER, drog BROKUR tilVALHAL for at indløse sitVædde; begge Parter valgdeODIN, THOR og FREYR tilDommer, og uagtet LOKEforærede ODIN Sværdet

GUGNER, THORs Kone SIFFGuldhaaret, og FREYR SkibetSKIDBLADNER, vare de hamdog imod, og dømde atHammeren MIØLLNER var detkonstigste. BROKUR vilde da


421 of 692 16-06-2013 04:09

tage hans Hoved, men adskilligeIndvendinger og LOKEsfortryllede Skoe friede hamlænge, indtil Dvergen badTHOR om Hielp, som og grebLOKE. Da raabde LOKE, at hanmaatte tage Hovedet, men ikkeHalsen, hvorover BROKUR medsin Broder ALURs Hielpsammensyede ham Munden medRemmen VARTARE, og sidenden Tid var LOKEs Mund stedsesammensyet, see Brokur! LOKEreisde og engang udi Selskabmed ODIN og HEINER, ogunderveis traf i en AaHREIDMARs Søn OTTUR i enOdders Skikkelse med en Laks iMunden. Ham dræbde LOKEmed en Steen. Da han derefterkom i Herberg hos FaderenHREIDMAR, og maatte loveham i Bod for Sønnens Drab saameget Guld, som kundebedække Huden af Odderen (seeHreidmar!), blev ODIN sendtud af LOKE for at skaffe Pengehos Dvergen ANDVARE, som ien Lakses Skikkelse opholdt sigi en Aa. Han drog da tilHavgudinden RAN, laandehendes Garn, som hun opfiskededruknede Mennekser med,fangede dermed Dvergen, ogslap ham løs paa Vilkaar, at hanskulde give ham alt sit Guld,hvorpaa han var overmaade Riig,fik ved denne Leilighed hansSkat, og den berygtede Ring

ANDVARA NAUT, og betaldedermed ved TilbagekomstenHREIDMAR, see Andvare!


422 of 692 16-06-2013 04:09

LOKE kom og med Guderne tilGiest paa HLESSØE hos ÆGER(HLER), men, da BRAGA dervilde udelukke ham af deresDrikkelaug, og forsikkrede ham,at Guderne ikke vilde taale hami deres Selskab, giorde LOKE engræsselig Allarm, saa at BRAGAtilbød ham Gaver for at værerolig, og man endelig jog hampaa Dør. Dog kom LOKE kortefter igien, og bebreidedeODIN, at de engang havdeblandet Blod sammen, og dahavde ODIN lovet aldrig atdrikke uden LOKE drak med.Dette bevægede ODIN, saa hanbefalede VIDAR at give Pladsfor ham; Dog herefter blevLOKE lige uforskammet, ogudelukkede først BRAGA, dahan ved første Glas hilsede alleGuder og Gudinder. Deroverkom det til Trætte mellem hamog BRAGA, som truede ham, athvis han havde FREYRsKræfter, skulde han straffe hamfor hans Kaadmundhed, og bærehans Hoved i sin Haand; og, dahans Kone IDUNA vilde styretil Rette, bebreidede han hende,at han var den ukydskeste afalle, og havde endog favnet isine med Flid smykkede Arme,sin egen Broders Banemand.TYR bebreidede han, at hanhavde sovet hos hans Kone udenat give ham Skilling ellerSkillings Værd derfor; NIORDforekastede han, at han havdeavlet FREYR med sin egenSyster, og at HYMIs Møer

havde pisset i hans Mund og


423 of 692 16-06-2013 04:09

brugt ham til Natpotte. FREYR,at han havde skilt sig ved sitgode Sværd for at blive gift medGERDIR. Endog SIFF DENKYDSKE lod han sig forstaaemed at have sovet hos og giortTHOR til Hanrey. Ligeledesbegegnede han BEYGVIR ogBEYLA, som vare i THORsTieneste, meget foragtelig, oggik endog saavidt tilsidst. at hanreent overtraade Giestfrihedenved at dræbe Ægers TienerFINNAFEINGUR(FIRNAFEING) af Misundelseover den Roes, som Asernesagde paa ham for hans godeBevertning og Opvartning, saa atendelig THOR blev forbittret,og jagede ham paa Dør. Dahavde han givet alletilstædeværende sin Tekst,sagde han ÆGER, at han aldrigmere skulde komme til at giøresligt et Giestebud, og ønskede,at Huset og alt, hvad han eiede,maatte gaae op i Røg og brændepaa hans Ryg, og skal dennehans slette Opførsel væreAarsag til, at han kort efterskiulede sig i FALANGURSFOS for at undgaae Gudernes

Vrede. En rigtigere Aarsag tilhans Undergang var den sidsteog ondskabsfuldeste af alle hansIdrætter, nemlig den Umage hangiorde sig for at befordre GudenBALDERs Undergang; Thi, daBALDERs Moder FRIGGAhavde taget en Eed af allemulige Ting i Naturen ikke atskabt denne hendes kiere Søn,besluttede LOKE af Misundelse


424 of 692 16-06-2013 04:09

at fordærve ham, forklædte sigsom en gammel Kierling, gik tilFRIGGA, og fik af hendeudfrittet, at hun havde taget enEed af alle Ting ikke at skadehendes Søn, undtagen af eteeneste nyplantet Træe østen forVALHAL Mistiltein, som hunfor dets Ringhed foragtede.Heraf havde LOKE nok, rykkededette Mistiltein op, og forførededen blinde men overmaadestærke Gud HØDER til at kastedet paa BALDER, som straksdøde deraf. Ved denneNiddingstreg ophidsede han alleGuderne mod sig, men endnumere ved at forvolde, atBALDER maatte blive iHELVEDE, da han efter HELAsLøvte kunde komme derfra, omalle Ting i Naturen levende oglivløse vilde begræde ham, ogLOKE omskabde sig til en Heks,som ved den bebudedealmindelige Sorg sagde: at hunvilde græde over ham med tørreØine. Men nu opvaagnede ogden længe fortiente Hævn, somLOKE søgde at undgaae vedFlugten. Han forlod GudernesSelskab, skiulede sig i et Field,og byggede sig der et Huusaabent til alle Sider, hvorfra hankunde oversee alt, hvad derforegik paa Jorden, og i Tideundgaae gudernesEfterstræbelser. Der opholdt hansig og for det meeste i en LaksesSkikkelse udi FRANANGERS(FALAUGURS) FOS. Eengangsad han i sit Huus, studerede paade Maader Guderne kunde bruge


425 of 692 16-06-2013 04:09

til at fange ham og Midler til atundgaae deres Snarer, tog daTraad, og giorde derafFiskergarn, saaledes somFiskerne siden efter bruge, menmærkede i det samme ODINs ogASERNEs Ankomst for at gribeham, da de fra LIDSCIALFhavde opdaget hansOpholdssted. Straks kastede hanGarnet paa Ilden, paatog sinLaxsskikkelse, og søgde efterSædvane til Floden; menimidlertid opdagede til hansUlykke den viise KVASER iAsken Spor af det brændteFiskegarn, meddelede Gudernesin Opdagelse, og opmuntrededem til at giøre ligesaadan et tilat fange LOKE med. Man fulgdehans Raad, og, da Garnet varfærdigt, gav sig til at trækkedermed. THOR trak ved deneene Ende og alle Guderne vedden anden. Dog undgik densnedige LOKE nogen Tid Faren,saa Guderne 2 Gange trakforgieves. Tredie Gang lod deGarnet gaae til Bunds, og THORfulgde bag efter. Da vilde LOKEredde sig ved et Spring ovenover Garnet, men blev i detsamme grebet ved Halen afTHOR, og deraf kommerLaxenes nu værende smaa Haler.Tillige fangede de hans SønnerVALE og NARFE, ogforvandlede den første til enUlv, hvorpaa han søndersledeBroderen NARFE, og meddennes Tarme, som i Tidenbleve Jernlænker, bandtGuderne LOKE til 3 flade


426 of 692 16-06-2013 04:09

Klipper, som de havde opreistpaa Kanten, hugget et Huligiennem hvert og stilletsaaledes, at en kom til at staaeunder Skuldrene, og en underLænkerne og den tredie underHaserne. Over hans Hovedhængde Gudinden SKADA enSlange, hvis Gift drypperdraabeviis ned paa hans Ansigt.Hans troe Kone SIGNIE sidderhos ham holder et Fad over hansHoved, at Giften ikke skal skadeham; men, naar Fadet er fuldt,og hun slaaer Giften af, drypperdet imidlertid paa ham, og pinerham, saa at han vaander sig, ogbrøler, at Jorden ryster, og detteer Aarsagen til Jordskielv. Idenne Tilstand maae hanforblive til RAGNAROKR. Dakommer han løs, aander lutterHævn, og i Foreening med sineBørn SURTUR og MUSPELSSØNNER, drager som Anførerfor Gudernes arrigste FienderRISERNE i Strid modGUDERNE paa MarkenVIGRIDR. Der kommer han iKamp med Himmelens Vægter

HEIMDAL i hvilken de falderbegge.

LOKER,see Hadding!

LOPTUR,see Loke!


427 of 692 16-06-2013 04:09

LORMA,et overmaade deiligtFruentimmer, gift med KongERRAGON i INISTHONA, lodsig bortføre af ALDO en af denMorvenske Konge FINGALsKæmper, og døde af Sorg, dabaade hendes Elsker og Mandvare faldne i den deroveropkomne Krig. See Erragon!

LOTHER,en Søn af Lejrekongen DANMYKILLATI (var efter SaxoKonge over heele DANMARK).Hans Broder FRODE 3 komefter Faderens Død tilRegieringen i LEIRE, men førhans Ungdom havde den 3dieBroder HUMBLE til Formynder.LOTHER var uretfærdig,hovmodig og ond, gav sig i Krigmed HUMBLE og dræbde ham iet Slag. HUMBLEs Svigerfaderden mægtige ANGUL, someftertragtede det heeleDANSKE RIGE, anfaldt daLOTHER, som just var i Krigmed de Svenske; med dissesluttede LOTHER Fred, og gikimod ANGUL, men blev fangetog dræbt.

LUNDS LAND,see Ymisland!


428 of 692 16-06-2013 04:09

LYF eller LIF og

LIFTHRASER,et Par Folk, som vedRAGNAROKR, naar altopbrændtes, skulde skiule sigunder en Høi, leve af Dugen ogfrembringe en stor MængdeEfterkommere, af hvilke den nyeJORD meget snart skuldebefolkes.

LYN eller LYNA,see Hlyn!

LYTER,en Gud, som den Svenske KongeErik ERIK EMUNDSØN skalhave dyrket.

MAANEN,en Søn af MUNDILFARE og


429 of 692 16-06-2013 04:09

Broder til SOLEN. Gudernefortørnedes over deres prægtigeNavn, og satte dem derfor paaHIMMELEN at kiøre SOLENsog MAANENs Vogn, gav dem toHeste ALSVIDUR ogARVAKUR, og satte underHestene 2 Pustere at afkiøledem. Aarsagen til dens Gang erUlven HATE HRODVISTNEsSøn, som stedse forfølger ogtruer at opsluge den, og af Frygtfor den skynder MAANEN sigfrem. Men undertiden opslugesden af Ulven, og da er detMaaneformørkelse. En Dagmødte MAANEN 2 Børn BIL ogHIUKE, som bar en KrukkeVand hiem paa en Saa fraBrønden BYRGER, tog demmed, og nødte dem stedse atfølge sig, og det er de Pletter,som man siden bestandig seer iMAANEN.

MAGNE,en Søn af THOR og JettekonenJARNFAXE, hialp sin FaderTHOR, da han knap var 3 Dagegammel i Striden mod KæmpenHRUGNER (see Hrugner!) ogfik derfor til Belønning af sinFader Kæmpens HestGULDFAXE, den bedste Hestpaa Jorden nest ODINsSLEIPNER. Dog fik han denmod ODINs Villie, fordi hansModer var af Troldkæmpe–Æt.

Denne MAGNE skulde med sinBroder MODE overleve


430 of 692 16-06-2013 04:09

RAGNAROKR, sankes tilVIDAR HIIN TØGLE og medham og de overblevne Guder boei Sletten IDA. See Ragnarokur!

MANNAGARMER,en slem Ulv, avlet af HeksenJARNVIDUR, som boede iLandet JARNVIDIUR østen forMIDGAARD, og en gammelKÆMPE, der med hende varFader til mange RIISER i DyrsLignelser, af hvilke denneMANNAGARMER var denmægtigste. Den levede af alledøendes Liig, og skal vedRAGNAROKUR reent opslugeMAANEN, oversprengeHIMMELEN med Blod, hvorafSOLEN formørkes ogVINDENE bruse.

MANNAHEIM,den Deel af SVERRIG, hvorODIN boesatte sig, ModsatGODHEIM, hvor han varkommen fra.

MANNUS,en Søn af JORDENs SønTUISTO eller TEUT, en af deældste Guder, TYDSKERNEdyrkede og ærede i gamle Sange,som endnu vare til i Tacitus'sTid. Denne MANNUS var alleTydskes Stamfader ved 3


431 of 692 16-06-2013 04:09

bekiendte Sønner INGÆVON,ISTÆVON og HERMION, efterhvilke TYDSKLANDs 3 ældsteHovedfolk INGÆVONER,ISTÆVONER og HERMIONERhave faaet Navn.

MARBENDIL eller

MARMENNIL,et Slags Havmænd, somOvertroen antog for forstandigeSkabninger, og hvis Tilværelsede seenere Tider have vildetgiøre sandsynlig. De sættes isæri det FINMARSKE HAV, ogskulle bebude Storm. Af Sagnerom disse Skabninger findes nokhos gamle Skribenter. Mantroede og om dem, at de kundeforudsige Folkes tilkommendeSkiebne. En Sort Havfruer

kaldtes og MARGYGER.

MARDØL,see Freya!

MARGYGE,see Marbendil!

MAREN eller MARRE,et Spøgelse, som i de ældsteTider troedes at plage Folk iSøvne indrii at berøve dem


432 of 692 16-06-2013 04:09

Livet. Denne Overtro harbevaret sig indtil vore Tider, ogendnu bruges dette Navn til enBekræftelses–Eed i nogleJYLLANDS EGNE.

MEIGINGARDER,et Belte, som THOR paatog iStrid og stedse fordoblede hansKræfter. See Thor!

MENIA,see Fenia!

MIDGAARD,et Sted midt paa jorden, somBORes Sønner (Guderne)byggede af den Riis YMERsØinebryne. Midt i den byggedede og ASGAARD, som sidenblev GUDERNES SÆDE, hvortillige HLIDSCIALF laae.Derfra spurgdes siden mangeunderlige Tidender baade fraHIMMEL og JORD.

MIDGAARDS SLANGEN

eller JORMUNGANDUR,et forfærdeligt Uhyre avlet afLOKE LAUFEIASON ogJættekonen ANGERBODE, blevmod Gudernes Villie opdraget iKÆMPERNES LAND, menefter ALFADERs Befaling


433 of 692 16-06-2013 04:09

hentet derfra og nedstyrtet iBunden af det store Hav, hvorden voksede saa stærkt, at denmed sin Krop snoede sig omJorden, og kunde endda bide isin egen Hale, og der skulde denblive liggende indtilRAGNAROKUR. Da skyder densig op af Havet, og foraarsagerderved den Havets Brusen, somgiør det for Guderne fatale SkibNAGELFARE flot, paataget sigderpaa en Jettes Skikkelse, ogmed sin Fader LOKE, sineSødskende samt SURTUR ogMUSPELS SØNNER, drager iStrid mod Guderne, og dræbesder af THOR, men udspyer forsin Død saa megen Gift atTHOR deri omkommer.

MIDODIN eller

MITHOTHIN,opkastede sin til øverste Gud iASGAARD, da ODIN af Skamover sin Kones FRIGGASUTROSKAB maatte vandre iLandflygtighed. Han afskaffedede af den rette ODIN indstiftedeOFFRINGER, og forskaffede sigved sine Koglerier guddommeligDyrkelse, men, da ODIN efterFRIGGAS DØD kom tilbage,maatte han vige Pladsen, og blevihielslaaet i FYHN. Hans Legemudgav derefter saa giftig enStank, at alle som nærmede sig,bleve smittede og døde, saa atIndvaanerne nødtes til at graveham op, og slaae en spids Præl


434 of 692 16-06-2013 04:09

igiennem Kroppen, og dermedophørde Plagen. Man har Aarsagtil at troe, at han er den sammesom OLLER.

MIMER,en ASER, som af ODIN, da hangiorde Fred og Forbund medVANERNE, blev givet dem iMandsskifte tillige medHEINER i Steden for NIORDEN RIGE og hans SønFREYR. MIMER var enovermaade viis og forstandigMand, men blev af VANERNE,som af HEINERS DUMHEDtroede sig bedragne vedMandeskifte, dræbt, og hansHoved sendt til ODIN, sombalsamerede det og læsdeGaldrer derover, saa der kundegive ham Svar, og blev af hamspurgt til Raad i alle tvivlsommeTilfælde, hvorfore han ogbestandig førde det med sig.

MIMER, MYMER eller

MIMRING,en berømt klog Mand og Eier afen Kilde i HRIMTHUSSERNESLAND. Denne Brønd laae underden eene Rod af TræetYDRASIL, og begavede alle,som drak deraf, med storViisdom. Af denne drakMIMER hver Morgen, og komderved til den store Forstand,der saa meget udmærkede ham.


435 of 692 16-06-2013 04:09

ODIN fik Lyst til dette Vand,kom til MIMER og forlangede atdrikke deraf. Han opnaaede ogsit Øiemeed, dog imod at giveMIMER sit eene Øie, efterhvilken Tid han bestandig vareenøiet. Denne MIMER skalhave boet i FINMARKEN ogeiet et fortryllet Armbaand, derforøgede Eierens Midler, ogdesuden et Sværd, der var deteeneste Halvguden BALDERkunde dræbes med. Begge Delebleve ham berøvede afBALDERs Fiende den JydskeKonge HOTHER, som efter sinSvigerfaders Kong JØFURsRaad drog til FINMARKEN aden lang besværlig og kold Vei,der blot kunde passeres i enSlæde med Rensdyr for,forraskede MIMER om Natten,og aftvang ham baade Sværd ogArmbaand.

MIØLL,en Dotter af Kong SNÆKOLRKong eller SNÆR DEN GAMLEi JOTUNHEIM (FINLAND). Tilhende sendte STURLAUGRSTARFSAME sin FosterbroderFROSTE, som lignede hammeget stærkt, og for at faaeBØFFELDYRSHORNETSOPRINDELSE at vide, førdehende til STURLAUGR.Hvorledes de opnaaedeHensigten, og MIØLL medhendes Mand FROSTE blevindebrændt, see Froste!


436 of 692 16-06-2013 04:09

MIØLLNER,THORs forfærdelige og megetkonstige Hammer forfærdigetpaa Veddemaal med LOKE afDvergen EITRI, hvis BroderBROKUR forærede den tilTHOR. Den kunde dræbe destørste TROLDKÆMPER,nedhuggede alt hvad denrammede, kastedes aldrig saalangt, at den jo af sig selv komtilbage i hans Haand, og kundegiøres saa lille, at THOR kundeefter Behag putte den iLommen.

MIST,en Valkyrie, som tillige medHRIST havde i VALHALLA denBestilling at skienke for ODIN.See Valkyrier!

MISTILTEIN,et NYPLANTET TRÆE ØSTENFOR VALHAL, saa ubetydeligt,at, da FRIGGA tog en Eed af alti Naturen ikke at skade hendesSøn BALDER, foragtede hundet, og just dette oprykkedeLOKE og fik HØDER til atdræbe BALDER med. See

Balder!


437 of 692 16-06-2013 04:09

MISTILTEIN,et Sværd, som ANGANTYRsBroder SÆMINGR fik af sinFader ARNGRIM, da han medsine Brødre drog til denbekiendte Kamp paa SAMSØEmod HIALMAR HIINHUGPRUDDE, og blev lagt i enHøi med SÆMINGR, da han varfalden.

MITHOTHIRsee Oller!

MODE,en Søn af THOR og enKæmpe–Kone, skulde overleveRAGNAROKR og sankesderefter med de overblevneGuder paa IDA SLETTE. SeeVidar!

MODGUDR,en Halvgudinde, som ved enBroe overGIALARSTRØMMENbevogtede Veien til HELVEDE.See Hermoder!

MODSOGNER,den fornemste af Dvergene. SeeDverge!


438 of 692 16-06-2013 04:09

MOKURKALFE,en Kæmpe af Leer, som RiisenHRUGNER forfærdigede tilHielp i sin Strid mod THOR.Den blev i samme Strid dræbt afTHIALFE. See Hrugner!

MORDRED,see Arthur!

MUNDILFARE,havde to store og velskabteBørn, som han kaldte SOEL ogMAANE; men disse prægtigeNavne fortørnede Guderne, somderfor satte dem paaHIMMELEN, hvor den eeneblev Soel og den anden Maane.

MUNNINN,see Huginn!

MUSPEL,see Muspelsheim!

MUSPELSHEIM,en af ALFADER skabt lysbrændende Verden imod detyderste Syd, var det modsatte af


439 of 692 16-06-2013 04:09

NIFLHEIM. Mellem begge varen dyb af let Materie som Luftbestaaende Afgrund. Landet ogStaden MUSPEL var saabrændende varmt, at ingenfremmede der kunde boe. Herregierede SURTUR overMUSPELS SØNNER, medhvilke han ved RAGNAROKR,skulde overvinde og ødelæggeGuderne alt.

MUSPELS SØNNER,Indvaanerne af MUSPELSHEIMog Gudernes afsagte Fiender,skulde ved RAGNAROKRkomme fra Syden til Hest underSURTURs Anførsel, flaaeBIFROST itu, og giennem enAabning slippe ind iHIMMELEN, stikke den ogJorden i Brand, og i Foreeningmed Gudernes øvrige Fienderødelægge Guderne og Verden.See Ragnarokr!

MYSING,en Søekonge. Hvorledes hanoverfaldt LEIREKONGENFRODE 7, dræbde ham, ogbortførde MENIA og FENIA,men af Gierrighed paaHiemreisen satte til i Havet, seeFenia!


440 of 692 16-06-2013 04:09

NAAL,see Laufeia!

NAGELFARA,det største Skib i Verden,skulde ved RAGNAROKR bliveflot af den Brusen, somforvoldes vedMIDGAARDSLANGENsOpkomst af Oseanet. Det skuldeda bestiges af Kæmperne, somhavde Riisen HRYMER tilStyrmand og af ham føres i Stridmod Guderne. Dette Skib vargiort af de Negle, som klippedesaf døde Mennesker, og dette varAarsagen hvorfor man aldrigklippede Neglene paa Liig, at deikke skulde anvendes tilGudernes Skade.

NAGELFARA,gift med NATTEN, en Dotter afNOR, og havde med hende enSøn AUDER. See Natten!


441 of 692 16-06-2013 04:09

NANNA eller NØNNU,NEFs Dotter, var gift medGuden BALDER en Søn afODIN FREDEJULFs Søn, ogved ham Moder til FORSETE,elskede ham saa høit, at hunendog efter hans Død log sigbrænde med hans Liig. DaHERMODER var nedsteget tilHELVEDE at løskiøbe hendesMand, medgav hun ham etAmindelses–Tegn til FRIGGA.See Balder!

NANNA,en Dotter af den Norske KongeGEVAR ELLER JØFUR iRINGERIKE, forelskede sig iden Danske Prinds HOTHER,HODBRODs Søn, som medhende var bleven opdraget hoshendes Fader, og afslog for hansSkyld endog at ægte HalvgudenBALDER, en Søn af ANGULeller den SAXISKE ODIN, somhavde seet hende nøgen ogforelsket sig i hende. Hunægtede derefter HOTHER, ogforvoldte derved en Krig mellembegge Rivaler, som kostedeBALDER Livet. See Hother!

NARE,en Søn af LOKE. See Loke!


442 of 692 16-06-2013 04:09

NARFE,en Søn af LOKE LAUFEIASONog SIGNIE og Broder til VALE,blev tillige med sin Fader ogBroder fanget af Guderne, og afsin Broder, som de forvandledetil en Ulv, sønderrevet. HansIndvolde brugde Guderne atbinde Faderen med, og bleve demed Tiden til Jernlænker. SeeLoke!

NARFE eller NIORFE,en Kæmpe boende iJOTUNHEIM, havde den DotterNATTEN, der, som hendesheele Slægt, var sort og blakket,see Natten!

NASTROND,de ugudeliges Pinested efterRAGNAROKR, naar NIFLHEIMvar opbrændt. Der var envidtløftig Bygning med en modNORDEN vendende Port bygt aflutter Slange–Aadsler, hvisHoveder vendte ind iBygningen, og udspyede enMængde Gift, der sanker sig tilen stor giftig Flod, hvoriMeeneedere, Mordere og de derhave forført andres Koner undergræsselige Piinsler svømmeomkring. Paa et andet Sted derbleve de ugudeliges Siælepinede af en grum Ulv, og disseNASTRONDS KVALER vareevige.


443 of 692 16-06-2013 04:09

NATTEN,en Dotter af Kæmpen NARE,blev gift med NAGLEFARE ogved ham Moder til AUDUR.Derefter giftede hun sig medONAR, og avlede med hamJORDEN. Tredie Gang ægtedehun DELLINGUR(DAGLINGER) af GudernesSlægt. og af dette Ægteskab komDAGEN, der er prægtig og lyssom hans fader og heeleFamilie. ALFADER tog daNATTEN og DAGEN, satte dempaa HIMLEN og gav hver enVogn og en Hest at kiøreomkring JORDEN med.NATTENs Hest varHRYMFAXE, som overdugerJORDEN hver Morgen med deaf hans Mundbid faldendeDraaber.

NAUNN,see Eigthirme!

NAUT,see Eigthirme!

NERI JARL,en meget riig og gierrig Jarl idet NORSKE OPLAND, havdenogle af de VESTGOTHISKE


444 of 692 16-06-2013 04:09

KYSTER i Foreening med denVestgothiske Konge GOTTRIK.Hvorledes REF fra RENNESØEkom til ham, og forærede hamen mærkelig Okse for at faaegode Raad af ham til sin LykkesForfremmelse, og hvad Raad hanfik af ham, see Ref!

NERIGON,saa kaldes NORGE hos Plinius.

NID,en stærk Art af Galdrer ellerHekserie, havde nogen Lighedmed Seid, og var en andægtigViise fuld af Forbandelse, derendelig skulde virke paa denPerson, man vilde skade. Dekaldtes og Nidviser og saadannesees af SNORRO, atISLÆNDERNE forfærdigede omKong HARALD BLAATAND.Saadan en giorde og THORLEVSKALD om Kong HAGENJARL. Man havde dem iforskiellige Versarter.

NIDHOGGER eller

NYDHOGGUR,en uhyre Drage i NIFLHEIM,som der med sine giftige Biduophørlig skulde plage defordømte.


445 of 692 16-06-2013 04:09

NIDUNG eller NIDUDUR,Konge i THYE, havde en DotterBAUDVILD eller HEREN, somblev besvanget af VAULUND,en Søn af Kæmpen VADE iFINVEDEN. Denne Historie ogNIDUNGs Omgang mod demsee ved Vaulund!

NIFLHEIM,en mørk og koldVANDVERDEN, skabt afALFADER længe før JORDEN,vor det første HELVEDE, somman troede skulde vare tilRAGNAROKR. Her regierededen stygge Gudinde HELA E.HEL, LOKEs Dotter. Dettehendes Rige strakde sig over 9Verdener i yderste Nord, afhvilke NIFLHEIM laae yderst.Til dette Sted kom allefordømte, de nemlig, som dødeSotdød af Alderdom ellerulykkelige Hændelser. Midt iden var BrøndenHUERGELMER fuld af giftigeSlanger, og af denne udflødeelleve Floder, af hvilke densidste som GrækernesCOCYRUS løb med Ildstrømmeomkring det Jerngitter, somindbefattede de ugudeligesPinested. For Resten herskededer bestandig den utaaleligsteKulde, og alle legemligeGienvordigheder. See Hel!


446 of 692 16-06-2013 04:09

NIFLUNG,en Søn af GIUKUNGENHOGNE og KOSTBERA, hialpsin Faster GUDRUN at hævnesin Fader HOGNEs og FarbroderGUNNARs Mord paa hendesMand ATLE BUDLESØN, vedat stikke ham ihiel, da han veddet for dem anrettede Gravøllaae paa sin Seng. See Gudrun!

Efter ham kaldtesGIUKUNGERNE NIFLUNGER.

NIFLUNGER,see Giukunger!

NIKAR,see Alfader!

NIKUDER,see Alfader!

NIORFE,see Narfe!

NIORN eller NIØRN,var hos Aserne dyrket somUngdommens Gudinde.


447 of 692 16-06-2013 04:09

NIORD eller NIORD DEN

RIGE PAA NOATUN,en VANER, var i VANAHEIMbleven skabt af Guderne, ogblev tilligemed hans SønFREYR af VANERNE givet denTREDIE ODIN til Gidsel ogMandeskifte for MIMER ogHEINER. (Efter andre var hanODINS SØNNESØN og en Sønaf YNGVE Tyrkernes Konge)ODIN optog ham blant sineASER, førde ham med sig ind tilNORDEN, og satte ham blantsine 12 Hofgoder eller øversteDommere og Offerpræster, oggav ham til Boepæl NOATUN,hvor han kom i saa storAnseelse, at han efter ODINsDød blev hans Efterfølger iOVERPRÆSTEDOMMET ogRegimentet over de Lande, somODIN havde eiet. I hansRegierings Tid nød UPSALARige bestandig Fred og godeAaringer. Han overlevede deandre Guder, og lod sig for sinDød ligesom ODIN mærke medGEIRSODDE for at komme tilVALHAL. SVENSKERNEelskede ham, anstillede ham enhøitidelig Begravelse, dyrkedeham som en Gud, og troede, athan raadede for AarsgrødenMenneskenes Lykke og Rigdom.Man svore ved ham. Hanforestiller i Almindelighed densamme Person i den NORDISKEFABELLÆRE, som NEPTUNhos GRÆKER og ROMERE.Ham tillagdes Herredømmet


448 of 692 16-06-2013 04:09

over Rigdom, Vinden, Havet, ogIlden, og paakaldtes for enlykkelig Skibsfart, Jagt ogFiskerie. I seenere Tiderforveksledes hans Dyrkelsemeget med den JortunheimskePrinds NORs, som erobredeNORGE. NIORD var gift medSKADA en Dotter af KæmpenTHIASSE, der som hendesFolkefærd yndede meest atopholde sig i Biergene, ogkunde ikke lide sin MandsBoepæl ved Havet, som hanmeget elskede. Den Ueenighed,som herover opkom mellemdem, afgiordes endelig saaledes,at de skulde opholde dem 9Nætter paa Biergene og 3 vedHavet paa NOATUN; men detteForliig stod ikke længe vedMagt. Niord klagede i en Sang,at han ikke kunde sove iBiergene for Ulvenes Tuden, ogSKADA sang i en anden, at hunikke kunde være paa NOATUNfor Søefuglenes Skrigen.Tilsidst forlod hun ham oggiftede sig med ODIN. Medhende havde NIORD SønnenFREYR og en Dotter FREYA.NIORD var med ASERNE tilGiest hos ÆGER, og kom der,som de andre Guder, iKlammerie med LOKE, som dabebreydede ham, at han havdeavlet FREYR med sin egenSyster, og at HYMIS MØERhavde brugt ham til Natpotte ogpisset i hans Mund, hvilket hanheller ikke kunde nægte. VedRAGNAROKR skulde han, naarde andre Guder ødelagdes,


449 of 692 16-06-2013 04:09

komme tilbage til de viise

VANER.

NOATUN,NIORDs Boepæl ved Havet.

NØRVASUND,saa kaldtes af vore ForfædreStrædet ved GILBRALTAR.

NOR,en Søn af Kong THOR ellerTHORRE i JOTUNHEIM,Broder til GOR og GOE.Systeren GOE, blev ved et storThorarblot bortført. Faderen togsig dette Rov meget nær, ogudsendte begge sine Sønner atoplede hende. GOR gik førstSkibs fra GANDVIKEN, søgdelangs alle Kyster, og underlagdesig alle ham forekommende Øer.Men NOR biede 3 Aar, og gikderefter med første Sneebanepaa Skier fra KVÆNLAND overBOTNEN til LAPLAND, hvorLAPPERNE lagde sig i Veie forham. Men NOR, som var megetforfaren i Troldom, fortryllededem saaledes, at de, saasnart dehørde Krigsraabet og saae deblanke Sværd, bleve til vildeDyr og omflakkende Levemaade.Derpaa drog han over KIØLENind i NORGE, overvandt der 4Konger, VEE, VEILE,


450 of 692 16-06-2013 04:09

HUNDING og HEMING, komsiden i øde Egne, hvor hanlænge vandrede om uden attreffe Spor af Mennesker.Endelig kom han til en Elv, derløb mod Vesten, og efter densLøb kom han til TRUNDHIEMSBUGTEN, og forefandt der enutallig Folkemængde, som hanog underlagde sig. Aaret eftersendte han en Hær tilSOGNEDAL, hvor den blevnedlagt af NOR i et Slag. INORDFIORDEN traf han sinBroder GOR, der havde ledt ligesaa forgieves efter Systeren somhan. Hende havde NOR altslaaet af Sinde, og tænkde kunpaa at giøre Erobringer, samt atbefæste og forsvare sit nye Rige.Til den Ende delede han ogBroderen deres giorteErobringer saaledes, at GORskulde beholde alle de Øer, somhan kunde segle indenskiærs ommed sit Skib ELLIDA, og NORalt det faste Land. Derpaa drogede til VÆRMELAND, ogunderlagde det til VÆNERENog ALFHEIM. Her fik NOR atvide, at hans Syster var paaHEDEMARKEN hos hendesRøver HROLF fra BERGE, drogderhen og overvandt ham i enTvekamp, men skienkede hamLivet, forligedes med ham, lodham beholde GOE, og ægtedehan Syster HODDA.

Disse NORs Erobringergave NORGE en andenSkikkelse endog i Religionen,


451 of 692 16-06-2013 04:09

som for den Tid uden Tvil varden gamle vidt udbredteJOTISKE; thi man har ingenAarsag at troe, at ASERNEsGudelære og Tro have til denTid giort stor Fremgang iNORGE. NOR indførte der denJotiske THORs eller sin Faders iJOTUNHEIM som en Gudanseete Dyrkelse, som efter denTid bestandig var de NORSKEsøverste Gud, hvilkenVankundighed siden harsammenblandet medASA–THOR, saa at disse 2Guddomme ansees for een. NORselv dyrkedes og i Fremtidensom en Gud, og forvekslesNIORD DEN RIGE. Man har oggivet ham SKADA til Kone, ogNIORDs Magt, Herredømme ogEgenskaber forveksles i Eddaøiensynlig med dennes. Fradenne første NORGEsEne–Regent nedstammedederefter de fleste NORGEsRegentere, indtil de blevefordrevne afYNGLINGE–ÆTEN. Af hammenes og NORGE at have faaetNavn.

NORDALBINGIEN,HOLSTEEN, saa kaldet af densBeliggenhed Norden forELVEN.

NORGE,


452 of 692 16-06-2013 04:09

saa kaldet efter NOR, strakdesig tilforn langt videre end nu.Dets ældste Grændser vareGOTH–ELVEN op tilVÆNEREN og EIDASKOVudenom VÆRMELAND tilBOTNEN indtil GANDVIKEN,og indbefattede VÆRMELAND,NORDLAND og de SVENSKEog RUSSISKE LAPLANDE.

NORMANNER,saa kaldtes de Sværme af alleSlags NORDISKE FOLK, somdroge ud og plyndrede meest iTYDSKLAND, FRANKERIGEog især ved NORDHAVETSKYSTER, nedsatte sig iNORMANDIE, og endeligerobrede NEAPOLIS ogSICILIEN.

NORNER,TIDENS og SKIÆBNENSGUDINDER omtrent ligesomPARKERNE, troedes stedse atsidde ved URDAR eller deFOREGANGNE TINGSBRØND under et Træe, hvisGrene strakde sig over heleJORDEN, og som de dagligbestænkede med Vand afBrønden. De vare 3, URD,VERANDE og SKULD. Mantillagde dem Raadighed overMenneskenes Liv og Hændelseri Almindelighed. Ved storeHeltes Fødsel umagede de sig


453 of 692 16-06-2013 04:09

ofte til Barselhuset, atbestemme den nyfødtetilkommende Øde. Denne Domstod da ved Magt, og kunde kunsforandres ved et MenneskesOpoffrelse, hvis gunstigereSkiebne den nyfødte meendes atfaae. De troedes og at afvendeFarer, og aabenbare sig iDrømme for at forudsigetilkommende Ting. Man troede3 Slags NORNER, nogle gode,URD, VERANDE og SKULD;andre af ALFE– ELLERNISSE–ÆT vare onde; en tredieArt var af DVERGE–ÆT. SomSkiebnens Gudinder kaldtes deNORNER, men, naar de antogesfor en Sort Genier, der somSkytsaander ledsagedeMenneskene giennem Livet,kaldtes de FYLGIER.

NOSSA,see Freya!

NUITHONER,et af de 7 SVEVISKE FOLK,som i Tacitus�s Tid boede vedØSTERSØEN i det NORDLIGETYDSKLAND og dyrkedeGudinden HERTHA ellerJORDEN, og udgiordetilsammen en THEOKRATISKSTAT under hendes øverstePræstes Bestyrelse. De holdesfor de samme som TUITONEReller TEUTONER, hvilke sidste


454 of 692 16-06-2013 04:09

dog af andre holdes for at væreaf TYDSK men ei SVEVISKHerkomst.

NYDHOGGUR,see Nidhogger!

NYT,see Eigthierme!

ODDO,en Sønnesøn afLEIREKONGEN FRIDLEV 3,blev af FRODE 4 sat tilLandværn at vogte RigetsStrømme. Han var saa stor enTroldkarl, at han uden Skibkunde fare paa Havet, og ved sinTroldom fremførde saa storStorm og Uveir, at FiendernesSkibe maatte sætte til, og veddisse Konster undgik mangen etSøeslag, men lige saa grum somhan var mod Søefarende, lige


455 of 692 16-06-2013 04:09

saa god var han mod Bønder ogLandfolk. Ved den Tid giorde enNORMAND RAFN et Søetog tilDANMARK, og stødte paadenne ODDO, som, saasnart hankom i Trefning med deNORSKE, saaledes forblindedederes Øine ved sine Koglerier,at de syntes der gik Ild af deDANSKEs Sværd, der skar demi Øinene, saa de ikke kundetaale at see de blotte Sværd, ogbleve slagne tilbage til NORGE;men bragde tilligemed Angestenogsaa Efterretning omDANMARKs Uorden underFRODE, hvilket bevægede enanden NORDMAND ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE til at drage tilDANMARK med 3 Skibe.Hvorledes denne ved Listovervandt og dræbde ODDA,see Erik den veltalende!

ODRUNA,en Dotter af Kong BUDLE,Syster til Kong ATLEBUDLESØN ogBRYNHILLDUR, see Gunnar!

ODDUR HIIN VIDTFØRLI,see Orvar Oddur!

ODER,var gift med NIORD DEN


456 of 692 16-06-2013 04:09

RIGEs Dotter GudindenFREYA, og havde med hende 2Døttre af blændende Skiønhed,HNOS og GERSIME. Uagtethendes stærke Kierlighed tilham forlod han hende dog for atreise i fierne Lande. Den storeSorg han derved forvoldtehende, see ved Freya!

ODIN 1,BØRs Søn (efter andre en Sønaf den tyrkiske Konge BURE),skal have levet i StadenASGAARD VED TANAIS til enTid, der taber sig i den mørkesteAlderdom, og der have lært sineFolk at dyrke Solen, at væresiden selv blevet dyrket somGud, og antages derfor ofte forden samme som Solen. HvilkenDyrkelse den sidste ODIN skalhave bragt til NORDEN, hvorhan holdtes i mangeAarhundrede for den ældste ogøverste Gud, af hvilken Aarsaghan og kaldtes ALFADER,hvilken Benævnelse ODINFREDEJULFs Søn i Tidentillagdes. Nogle have og giortForskiel mellem ALFADER ogham, og sat denne sidste somskabt mellem underordnedeGuder; Ja nogle især af andreReligions Sekter og meest deførste KRISTNE I NORDENhave anseet ham for etondtgiørende Væsen, see mere

ved Odin 3 Fredejulfs Søn!


457 of 692 16-06-2013 04:09

ODIN 2HEREMODS SØN eller denMELLEMSTE ODIN, regieredeover ASERNE i ASGAARD, ogmenes af Frygt for den PersiskeKonge DARIUS HYSTASPIS,som da krigede i disse Lande, atvære flygtet med en storFolkesværm af ASER ellerGOTHER til ØSTERSØENSSYDLIGE KYSTER. Disse Folkhave nogle kaldt TYRKER ogham selv TYRKERNESKONGE. Med dem skal hanhave nedsat sig ved DÚNA,bygget et nyt ASGAARD,indført ODINS DYRKELSE,indrettet Offringer, og havtmange Krige med JETTER,THUSSER, TROLDE ogDVERGE. Hans Folk kaldtessiden GOTHER, og Landenederaf REIDGOTHALAND ogASASYSLER. Man har og,maaskee urigtig, tillagt ham atvære kommen til NORDEN,have erobret de fleste Lande ogindført sin Religion. MangeFabler og Eventyrer fortælles ogom ham, hvilke de senere TidersFabellære har forveksletsaavelsom hans egen Person m.t.

ODIN 3 FREDEJULFS SØN,en Fyrste over ASERNE, hvisegentlige Navn skal have væretSIGGE. Med sine Brødre VE,


458 of 692 16-06-2013 04:09

og VILE regierede han overASERNE I ASGAARD (venteligdet nyere DÚNA), ellerMIDGAARD VEDVAUAQVIFL. Paa den andenSide af denne Flod boedeVANERNE, ASERNEsbestandige Fiender. Med disselaae ODIN længe i Krig, somførdes med foranderlig Lykke,indtil Parterne kiede af at krigeingik Forlig, imod at givehverandre til Fredstegn ogGidsel nogle af deres bedsteMænd. VANERNE gave NIORDDEN RIGE og hans Søn FREY,samt deres viseste MandKVASER, og fik igien af ODIN:MIMER og den eenfoldigeHEINER. Dog, da VANERNEformedelst HEINERSDUMHED troede sig bedragneved Mandeskifte, afhuggede deMIMERs Hoved og sendte tilODIN, som balsamerede det,læsde Troldom derover, saa detkunde give Svar, og betiende sigi Nødstilfælde af det som etOrakul. I ASAHEIM, hvorODIN regierede, en gammelGud ODIN, BØRs Søn, hvisDyrkelse ODIN indrettede, satte12 OFFERPRÆSTER (DIAR),som tillige vare HOFGODER ogDOMMERE, samt lige saamange Fruentimmere (DISER),til at forrette Offertienesten, ogalle disse bleve i Fremtidenligesom han selv anseete, forGuder og Gudinder. Her komhan og i saadan Anseelse, atKongerne efter Saxo lode giørehans Billede af Guld behængt


459 of 692 16-06-2013 04:09

med Guld Armbaand, og sendtetil ASGAARD (BYZANTS).Men hans Kone FRIGGA stialGuldet for at pynte sig dermed,og, da ODIN lod det hænge høit,lod hun sig ligge hos for at faaedet. Af Skam over denneHandling maatte ODIN forladeASGAARD, og forblev i dennesin Landflygtighed indtilFRIGGAS DØD, da han komtilbage og i sin forrige Anseelse.ODIN var meget viis, tapper,snedig, og en vild og modigKriger, som søgde Krigen, hvorhan kunde, og var for det mesteseierrig. Paa et af sine fierneToge udeblev han saalænge, atBrødrene, uvisse om hansSkiebne, delede sig i hans Rigeog Kone, men gav ham dog vedHiemkomsten begge tilbage.Især overgik ODIN alle iTroldom. Ved sine hemmeligeKonster indsaae han, at hansLande i Tiden vilde blive et Rovfor fremmede Erobrere; hansatte derfor sine Brødre VE ogVILE over derover, og drog medsine Hofgoder og Diser samt enMængde ASER til voreNORDISKE LANDE at søge etnyt Rige. En stor Sværm fulgdemed ham, ved hvis Hielp han(maaskee uvist) skal haveerobret GARDARIKE,SACHSEN og DANMARK,hvilke Lande han gav til sineSønner. Han drog derefter ind iSVERRIG. Uagtet han forefandtmægtige Stater underFORNIOTER eller hans SønKARE i JOTUNHEIM, GYLFE


460 of 692 16-06-2013 04:09

i SVERRIG og HLER (ÆGER) iDANMARK, vidste han dog atbesnære dem, giorde Forbundmed dem, og bevægede endogved Rygtet om sig de to sidstetil at giøre en Reise tilASGAARD for at indhenteKundskab om ham, og forefaldtda ved disse Besøg de Samtaler,som er den fornemmeste Indholdaf Edda, og, da ODIN mærkede,at GYLFE havde et godt Land,drog han til SVERRIG, opslogsin Boepæl i gamle SIGTUNved LOGEREN, hvor hanbyggede et stort Tempel, ogindrettede Offertienesten paasamme Fod som i ASAHEIM.Uvist hvorledes forskaffede hansig endeel Lande, som han sattesine Sønner over, og som sineDiar Boliger i. Saaledes fikNIORD NOATUN, HEINERHUNDBIERG, HEIMDALHIMMINBORG, THORTRUDVANGER, og BALDERboede paa BREIDABLIK. Denaf ODIN indførte Religion varkrigersk, og sigtede til at danneFolk til vilde og rasendeKrigere, og denne Hensigtopnaaede han, saa at de iSEKLER vare Europas

Barbarer og Plage. Naar dedroge i Strid, lagde hanHænderne paa dem ogvelsignede dem. Derafopflammedes deres Mod, saa degik frem med en blindTapperhed uden at vige elleragte Livet, og stedse fik Seier.Endnu mere bidrog hertil hansLære om det tilkommende Liv.


461 of 692 16-06-2013 04:09

Snedighed og Lykke hialp hamat indbilde dem at VALHALseller det tilkommendeHIMMERIGEs Glæder kun varfor de tappre, som faldt iStriden, og lovede disse Helte ihans Bolig efter Døden dagligSlagsmaal, Drik i Overflod,yndige Møer til at skienke fordem, og evindeligt Flesk, somvar deres Livspise. Ingen Underat de foragtede Livet, som havdesaameget godt i vente; men deder døde paa Sottesengen afÆlde og Sygdomme, skulde efterhans Lære komme i detforfærdelige NIFLHEIM, somvar i det yderste Nord, hvorintet ventede dem uden Frost,Sult, Tørst og andenElendighed. ODIN befalede ogat brænde de Døde, og saamegen Eiendom, Vaaben ogKostbarheder man kastede paaBaalet, saa skulde den Afdødeeie i VALHAL. Over berømteMænd skulde man giøre Høie ogOpreise BAUTASTENE tilErindring. De ringeres Askeskulde nedgraves i Jorden ellerkastes i Havet. Det bedsteEksempel for sin Lære gav hanselv ved sin Død. Endog i denblev han sig selv tro, lod sigmærke med Geirs Odde ellerhugge 9 Saar, og døde som enHelt, efterat have i Forveientilegnet sig alle de Døde, derfaldt i Strid, som han vildesanke til sig i GUDHEIM. Hanefterlod sig mange Børn af sineforskiellige Koner, somBALDER, MEILE, VIDAR,


462 of 692 16-06-2013 04:09

NESFUR, VALE (eller BO),ALE, THOR, HILLDALFUR,HERMODUR, SIGGE,SKIOLD, ASABRAGUR,OLLDNER, ITREKS JOD,HEIMDALLUR, SEMINGUR,HAUDUR, BRAGE,ENNELANGUR, EINDRIDE,BIOR, HLODIDE, HARDVIOR,SØNNØNGUR, VINGTHOR ogRYMUR, hvortil nogle leggeHRUGNIR, SVIFDAGUR ogNIARRE, og mere uretteligDvergen ANDVARE, NARFLeller NARI og SIGURLAMI. Tilsine Venner og nogle Børnuddelede han Lande, saa atSKJOLD kom til at regiere iSIELLAND, NIORD over deSvenske i UPLAND, SÆMINGTRONDELAGET, HEIMDALSKAANE, BALDER ANGELN,og SIGGE i HUNSINGOV.

Fabelen har mangfoldigblandet ODINERNE, især de tosidste og den SAXISKE medhverandre, og fortalt om dennealle de Ting der høre til deander, hvorfore de og heranføres. Han var deilig afSkabning, mild og venlig modsine Fiender. Han var sin TidsFornemmeste Digter, og taledestedse paa Vers, som efter hamkaldtes ASAMAAL, ligesom oghans ASER, som deraf kaldtesLIODASMIDER. I Troldomhavde han ingen sin Lige. Hankunde endog efter Behagforandre sin Skikkelse.Undertiden laae hans Legem


463 of 692 16-06-2013 04:09

som dødt, medens Sielen var ifierne Lande at indhenteKundskab; I Striden kunde handøve Vaaben, og giøre sineFiender blinde, døve ogforskrækkede, men sine egneFolk saa modige, at de gik fremsom Hunde og vilde Dyr. Hankunde finde, hvor der fandtesforborgne Skatte i Jorden. Hansatte sig og ved de Dødes Høie,kunde fremkalde dem afGravene, og faae dem til atspaae eller foraarsage ondt, ogderaf kaldtes han HOUGADROTTEN eller DRAUGADROTTEN. Alt dette udrettedehan ved GALDRER, en SortTroldom, som frembragtes vedVers eller Runer, hvoraf alleASERNE, som ODIN havde lærtdem til, kaldtes Galdremestere

eller Runemestere. Han forstodog en anden langt kraftigereKonst kaldet Seid. De sombrugde den kaldtes Seidmader.

Ved den udrettedes meget ondt,som at forgiøre Mennesker, ogtil den hørde saa megenOndskab og Vederstyggelighedat ASERNE skammede sigderved, og overlod til Kvinderneat øve den. Disse Videnskaberisær giorde ham baade anseet ogfrygtet af fremmede.

ODIN var gift medFRIGGA, som skiøndt Gudindevar ham ikke mindre end tro, seeFrigga! dog ODIN glemde ikkeat giendgielde hendes


464 of 692 16-06-2013 04:09

Utroskaber, og er i dette Kapitelslet ikke neden for de sydligereNationers Guder. Han giftedesig og med Kæmpen THIASSEsDotter SKADA, som forhen vargift med NIORD. Desudenhavde han adskillige Qvasi

Koner, som JORTH ellerJORDEN, GUNLAUD,GERDIR, RINDA og SAGA, ogmed alle disse i alt 26 Sønner.Disse og andre slemme Historiergiorde ODIN forhadt. De andreGuder afsatte ham endog, oggave hans Værdighed til THORsSøn OLLER. Dog kom ODINderefter til sin forrigeVærdighed, og i langt stærreAgtelse end tilforn, see Uller!

Fabelerne have forveksletham med den første ODIN, ogderfore udgives han for en Sønaf BORE og Risen BALDORNsDotter BEYZLA. Han varligesom hans Kone FRIGGAblandt Gudinderne, den øversteGud, og kaldtes ALFADER,eller alle Tings Skaber,

Opholder og Herre. Dog blevehan af de, som foragtede hansLære, anseet for en ondGuddom, Aarsagen til megetondt, ja vel og for en Bedrager,en ond Trold og et Spøgelse.Især var han Krigens og Ærensgud, som stedse indfandt sig paaValpladsene, eller sendte sineVALKYRIER derhen for attilegne sig de, der faldt iStriden, og anviisde disse, efterhans Lære Lyksalige, Plads i


465 of 692 16-06-2013 04:09

VALHALLA. Undertiden toghan selv Deel i Striden, og entenfrelsde sine Yndlinger af Farereller befordrede deres Endeligt.Han skal og have opfundet oglært Kong HADDING denSlagtorden, som kaldes atsviinfylke. Som Krigens Gudkaldes han VALFADER. IVALHALLA boede han paa detprægtige Slot HLIDSCIALF,hvor han hver Morgen fra sinTrone, som ingen ustraffet turdebestige, oversaae hele JORDENog MENNESKENE. Der fælderhan daglig Dom med sine 12Diar, sætter sig til Bords med432000 Einheriar (Helte). Derlevede han blot af at drikkeMiød (efter andre drak hanallene Viin), der flyder i saadanOverflodighed af en af TræetLERADA ædende Gieds Yver,at det er nok for alle derværendeGuder og Einheriar. Derimodspiser han intet, men kaster alden Mad, som foresattes ham, til2 hos ham liggende Ulve GERIog FREKI. Efter Maaltidetdrager han med sit Selskab ud afVALHALLAs 540 Porte, hvorde øvede sig i at stride, og desom faldt, straks bleve levendeigien. Han havde 2 Ravne,HUGINN og MUNNIN, som iVALHAL stedse sidder paa hansSkulder. Disse sender han dagligud. De drage da hele Verdenomkring, komme hiem vedMaaltids Tid, og fortælle, hvadde have seet og hørt. Herafkommer ODINs Kunskab om alt,hvad der sker over den hele


466 of 692 16-06-2013 04:09

Verden, og deraf kaldes hanRAVNEGUD. Hans Skib kaldtesSKIDBLADNER, som var giortaf Dvergen IVALDA Sønner,havde stedse god Vind, ogkunde sammenfoldes og puttes iLommen. Hans Hest SLEIPNERhavde 8 Fødder, og var denbedste i hele Verden. Hvorledeshan paa denne kom til KæmpenHRUGNER, og i Trætte medham, samt hvorledes HRUGNERpaa sin Hest GULDFAXEforfulgde ham lige ind iASGAARD, see Hrugner!

Desuden havde han mangfoldigeEventyrer, især i Selskab medLOKE, som han var iFosterbrødrelag og havdeblandet Blod med. En Reise hangiorde med LOKE og HEINER,havde nær voldet guderne Tabetaf Gudinden IDUNA og hendesÆbler, see Loke! En andenGang, han reisde i sammeSelskab, dræbde LOKEHREIDMARs Søn OTTUR,hvorfore han maatte sendeLOKE efter ANDVARESSKAT, som han gav Faderen iBod, see Hreidmar! Da ÆGERhavde besøgt ASERNE iASGAARD, og igien indbudetdem til sig om 3 Maaneder, drogODIN derhen med sit følge, ogtog der LOKE, som BRAGAvilde udelukke af Drikkelaget,til Bords, da han erinderedeODIN om hans Løvte aldrig atdrikke uden LOKE drak med, oghvorledes LOKE giorde detgrovere giorde Klammerie medalle, og bebreidede ODIN at han


467 of 692 16-06-2013 04:09

var uretfærdig, og gav ofte feigeMænd Seier, see Loke! OmODINs Reise til KæmpenVAFTHRUDNI, see

Vafthrudni!

Uagtet ODIN var Krigens ogden øverste Gud, var han dogoftere i Fare, især for KæmpenSUTTUNG, som forfulgde ognær havde indhentet ham, daODIN havde besovet hansDotter GUNLØDA, og bemægetsig det af den vise KVASERSBLOD tillavede SUTTUNGAMIØD, see Suttung! Af denKaledoniske Konge FINGAL iMORVEN, som han hialp KongFROTHAL i LOCHLIN imod,blev han overvundet, og da hanhavde Lyst til Vandet iMIMERS BRØND, fik han detkun imod at sætte MIMER sitene Øie i Pandt, hvorefter hanbestandig var eenøiet. Mantroede, at ODIN ofteaabenbarede sig for Folk, antogsig deres Vel eller skadede dem.Saaledes skal han haveaabenbaret sig for HADDING,ROLFKRAKE, SIGURDFOFFNERSBANE, HARALDHYLDETAND, endog for denkristne Norske Konge OLUFTRYGGVASON og flere.Hvorledes han under Navn afHROSHARSGRANE opføddeden MELLEMSTESTERKODDER og KongVIKAR, see Sterkodder! Oghvorledes han under Navn af


468 of 692 16-06-2013 04:09

GRIMNIR kom til GEIRRØDR,og som GIESTIBLINDE til denReidgothiske KongeHEIDREKR, see Geirrødr og

Heidrekr!

Skiøndt øverste Gud skuldeODIN dog ikke leve evigen. Detfatale RAGNAROKR ellerGUDERNES TUSKMØRKE varEnden af den Tilværelse. I denover MUSPELS SØNNERsIndbrud i HIMMELEN overBIFROST almindelig Angest,gaaer han til MIMERS BRØNDat hente Raad, ifører sig derpaasin skiønne Rustning, omgiordersit Sværd GUGNER, og dragermed sine Guder og Helte modsine Fiender paa MarkenVIGRIDR, men opsluges der afFENRIS ULVEN.

ODIN Navn og Dyrkelse harvidtløftig udbredt sig, endog tilSAXEN og ENGELLAND, hvorhan kaldtes WODAN, og i detMeklenburgske VODHA. HosOssian kaldes han LODA, ogDANMARK (LOCHLIN), efterham LODAS STRANDBRED ogdet flodrige LODA. SammeSkribent skildrer ham og som enond Aand, der blev overvundetaf FINGAL. I Edda tilleggesham mange Navne, deraf enDeel egentligst tilhøreALFADER, see Alfader!

Endeel, især JOTISKEFOLKESLAG haver holdet ham


469 of 692 16-06-2013 04:09

for en ond Gud, og vedKristendommens Indførselmaatte PROSELYTER afsværgeham som DIEVEL og hansVæsen. Af ham harONSDAGEN NAVN.

ODIN DEN SAXISKE,den samme som VODAN,ANGUL eller HUGLEIK, seeHugleik!

ODINS FEST,see Offerfeste!

ODRÆRER,see Fialar!

OEDUMLA,see Audumla!

ØLVALDE,en Jette, Fader til KæmperneTHIASSE, IDE og GANGUR,var overmaade riig paa Guld ogPenge, som Sønnerne efter hansBefaling maatte skifte imellemsig i Mundfuldeviis.


470 of 692 16-06-2013 04:09

ØNDURDIS,see Skada!

OERGELMER,see Huergelmer!

ØRVANDEL DEN KLOGE,see Groe!

ØRVANDELS TAA,see Groe!

OFFERFESTEhavdes adskillige af, især JOLeller THORREBLOT, somholdtes om Midvinter, hvorafden kaldtes MIDVETRERBLOT, begyndte med HOEKENATTEN eller HØIESTEVINTERNAT, og holdtes forJordens Grøde. GOEBLOTholdes i Februar. I Apriloffredes ODIN, men iSVERRIG FREYR til Ære, ogom Høsten til FREYR. OmSommeren offredes for Seier.Ogsaa Gudinderne holdtesFester, som deraf kaldtesDISARBLOT. De varesædvanlige i hele NORDEN;Giestebud, Drik og Overdaadvare i Almindelighed forbundnedermed.


471 of 692 16-06-2013 04:09

OGN ALFAFOSTRE,var forlovet med den ÆLDSTESTERKODDER, men kundeikke lide denne barske Kæmpe,og lod sig derfor godvilligbortfører af Berserken

HERGRIM, ARNGRIMs Søn.Men, da STERKODDER komover dem, og fældedeHERGRIM i Kamp, dræbde hunsig for ikke at ægte Seierherren.

OGN,en Dotter af den EngelskeKonge CRETTA i LINDSEY,blev gift med den Danske KongeROE, som ved dette Giftermaalfik Deel i Landets Regiering. EnDansk Jarl HROKUR, dræbdehendes Mand, bemægtede sighans Rige, og forlangede hendetil ægte af hendes Fader.CRETTA turde ikke afslaae hamdet, og henstillede derfor Sagentil sin Dotter, som for at forhaleTiden udbad sig Frist, til hunhavde født det Barn, som hunvar frugtsommelig med vedROE, men imidlertid sendte hunBud til hendes afdøde MandsBroder den Danske KongeHELGE, og bad ham om Hielp,som derefter og holdt Løvtet, ogskildte hende ved denmodbydelige Frier. See Helge!


472 of 692 16-06-2013 04:09

OKOLM,et stort Landskab, hvori GIMLEeller det efter RAGNAROKRbegyndende andet Himmeriglaae. See Ragnarokr!

OLIMAR,Konge af GARDERIKE, krigedei Foreening med HUNNERNEmod den Reidgothiske KongeANGANTYR og hans Allierededen Danske Konge FRODE 7.(Efter Saxo krigede han modKong FRODE FREDGODE iForeening med Kong HUN, hvisDotter FRODE havde forskudt)Han havde i denne Krig enovermaade talrig Flode, somanførdes af 6 Konger, og komførst i Samtale med den iFRODEs Tieneste saa bekiendteERIK DEN VELTALENDEFRA RENNESØE, somforesnakkede ham en Deel omFRODEs Uovervindelighed.Derefter kom det til et Søeslagmellem ham og FRODE, hvorialle Kongerne i hans Hær faldt,undtagen OLIMAR selv ogDAG, og Nederlaget var saastort, at, da FRODE vilde seilebort, kunde han ikke kommefrem i Havet for døde Kroppe.OLIMAR maatte da bekvemmesig til at blive FRODEs Mand,og undertvang derpaa for denneKonge JEMTERNEs ogHELSINGERNEs KongeTHOR–LANGE og nogle andre


473 of 692 16-06-2013 04:09

Fyrster, erobrede ØELAND, ogkrigede i SVERRIG. Ligeledesgiorde han et lykkeligt Tog iAUSTURVEG, og da FRODEfuldkommen havde overvundetalle sine Fiender, blev OLIMARaf ham sat til Konge overHOLMGAARD.

OLLER eller ULLER,THORs Stedsøn, opkastede sigtil Gud mod ODIN, og blevihielslaaet i FYHN af deDanske. Han dyrkedes siden somGud under Navn af ULLER, somFabelen har giort til en Søn afTHOR og SIFF DEN KYDSKE.See Uller! Man har Grund til attroe, at han er den samme somSaxo kalder MITOTHIN, ogfortæller om, at han vedHekserie og Tryllekonsterbragde sig i saa stor Anseelse, athan, da ODIN af Skam over sinKones FRIGGAs Utroskaber varbleven landflygtig, forskaffedesig guddommelig Ære ogDyrkelse. Han afskaffede denSkik at offre til flere Guder paaeengang, og befalede at offrehver især. Men, da ODIN efterFRIGGAs Død kom tilbage,flyede han til FYHN, og blevder dræbt i et Oprør. End ikke iGraven holdt han sig rolig, menforaarsagede en haard Pest, dersmittede enhver, som nærmedesig hans Grav. HvorforeIndbyggerne grove Liiget op,afhuggede hans Hoved, og slog


474 of 692 16-06-2013 04:09

Kroppen fast i Jorden med enspids Eegepæl, som i de Dageholdtes for det kraftigste Middelmod Spøgerie, og dermedophørte Plagen.

OLUF eller ALEIF

LITILLATI,UFFOs Søn, regierede i LEIRE,var begavet med Mod nok, menvar tillige svag og en daarligAnfører, desuden saa lidetbekymret om sin egen Høihed,at han geraadede i Foragt hosAlmuen, og fik deraf detØgenavn LITILLATI. SinDotter OLUFA giftede han medden Skaanske Konge DANMYKILLATI, men til sin egenSkade, fordi Svigersønnenpaastod, at være hans nærmesteArving, da han ingen Sønnerhavde. OLUF fandt hansFordring billig, og overgav hamRigets faste Stæder ogSkatkammeret. Dog, da hamnogen Tid efter fødtes en Søn,den bekiendte HUGLEIK, oghan umagede sig for at forskaffeham Riget efter sig, kom handerover i Krig med sinSvigersøn, og blev af hamdræbt.

OLUF eller TROND,regierede overTHELEMARKEN,HADDINGDALEN og det


475 of 692 16-06-2013 04:09

THRONHIEMSKE tillige medsine Systre de 2 tappreSkioldmøer STIFLA og RUSLA,som han levede i stedsevarendeUeenighed med. RUSLA varmisundelig over de Danskes den

Tid tiltagende Magt i Norge, ogforfulgde alle, som holdt medDANSKERNE. Herover blevhun angrebet af den SkaanskeKonge OMUND, men slog hansFolk. Efter denne Seier anfaldthun HALLAND, men blev slagetaf HOMOTH og THOLE, saahun kun med 30 Skibe komtilbage til NORGE. Der angrebOLUF hende, men mistede sinheele Armee, og maatte flyeover DOVREFIELD. Derpaakom OMUND selv til NORGEmed en Flode, og fordrev hende.Paa Flugten kom OLUF overhende og dræbde hende.OMUND underlagde sig da alleIndvaanerne, og gav OLUFhendes Land at regiere som Jarl.Dog endda havde OLUFsGienvordigheder ikke Ende. Denanden Syster STIFLA komtilbage til detTHRONDHIEMSKE, og for athævne RUSLAs Død bekrigedeham. Da Leirekongen FRODE 4fik dette at vide, kom hanforklædt til NORGE, overvandtog nedlagde STIFLA i et Sund,som efter hende KaldtesSTIFLASUND, for hvilkenTieneste OLUF tilbød hamanseelige Gaver, som hanstormodig afslog. See Frode 4!


476 of 692 16-06-2013 04:09

OLUFA,en Dotter af Leirekongen OLUFeller ALEIF LITILLATI og giftmed den Skaanske Konge DANMYKILLATI. See Dan

Mykillati!

OLUFA eller ALOF,en Dotter af den Saxiske KongeHAKE, et stridbar og deilig mentillige hovmodig og grumtFruentimmer, regierede overSAXERNE i WAGERLAND.Rygtet om hendes Skiønhedbragde Leirekongen HELGEmed en stor Armee til hendesLand; men OLUFA ikke alleneforagtede hans Kierlighed, menendog forhaanede ham, ved atlade ham drikke sig drukken,ladt hans Haar og Skieg afrage,Hovedet indsmøre med Tiere ogbringe ham til hans Skibe. For athævne denne Tort kom HELGEtilbage, lod hende ved enbestukken Træl lokke eene ud ien Skov, og voldtog hende,hvoraf hun blev Moder til enDotter YRSA. See mere ved

Helge! Imidlertid giftedeOLUFA sig med GEIRTHIOF,jagede YRSA af Had til hendesFader HELGE fra Hoffet, ogsatte hende, da hun var 12 Aargammel, uagtet hendes storeSkiønhed, til at vogte sineHiorder. Da hendte det sig, atden mægtige Svenske KongeADILS kom i Kong


477 of 692 16-06-2013 04:09

GEIRTHIOFs Fraværelse til deSAXISKE KYSTER, giordeStrandhug, og tillige med megetandet Bytte bortførde YRSA,som han ægtede. Men nogen Tidefter blev hun ham paa sammeMaade frataget af Kong HELGE,som uden at vide, at hun varhans Dotter avlede den berømteROLF KRAKE med hende. Efternogen Tid drog OLUFA iHELGEs Fraværelse tilDANMARK og tilfredsstilledesin Hævnlyst ved at aabenbareYRSA hendes Herkomst og denBlodskam hun levede i medhendes egen Fader, hvorefterYRSA forlod HELGE, og drogtil sin forrige Mand ADILS. SeeYrsa! Da OLUFA derefter havdemistet sin mand GEIERTHIOF,feidede den Reidgothiske KongeHEIDREKR i hendes Enkestandhvert Aar paa SAXEN. Herafkiededes hendes Fader HAKE,og indbød derfore HEIDREKRtil et Giestebud, som endtesmed Ægteskab og Bryllupmellem HEIDREKR og OLUFA.Denne hendes Mand bad hunofte om Tilladelse at besøgesine Frænder, som han tvertimodsin Faders den vise HØFUNDRsRaad ofte tillod hende. Eengangtog hun sin StedsønANGANTYR med til SAXEN,og blev der længe omSommeren. HEIDREKR varsamme Sommer efter Sædvanepaa Fribytterie, kom om Høstentil SAXEN, skiulede sine Skibe,gik om Aftenen silde med een afsine Folk forklædt til


478 of 692 16-06-2013 04:09

Dronningens Sovekammer, ogsaae der en Mandsperson meddeilige lange gule Haar liggendei hendes Arme. Uagtet hansMedfølger raadede ham at dræbehende, nøiedes han dog med atafskiære Galanten en Lok Haar,bortførte ANGANTYR, som sovpaa en Bænk, og forføiede sigmed ham lige saa hemmelig somhan var kommen, til sine Skibe.Dagen efter lagde HEIDREKRind i Havnen, og blev da til hansModtagelse anrettet et stortGiestebud, hvor man uvidendeom, hvor ANGANTYR varhenkommen, foregav at han varpludselig død. HEIDREKR forat gribe dem i Løgnenforlangede at see Graven, somhan lod opkaste, og fandt derikun en død Hund. Derefter lodhan fremføre ANGANTYR,fortalde alt, og lod lede efter omnogen havde gule Øienbryne.Nogen Tid ledte man forgieves,men fandt endelig en Træl iKongens Kiøkken, som bar Huenlangt ned i Øinene, og var denomsøgte Person. Heraf saaeshendes nedrige Opførsel, og athun havde skienket en Træl sinKierlighed. Faderen HAKEhenstillede da til HEIDREKR atafsige selv hendes Dom, somhan afgiorde ved at skille sig frahende og beholde hendesindførte Midler. See Heidrekr!

OME,


479 of 692 16-06-2013 04:09

see Alfader!

OMUND,en Søn af den Skaanske KongeALI HIIN FRÆKNE, regieredesom FRODE 4DEs Underkonge

over SKAANE og HALLAND,var en navnkundig Krigshelt, ogblev meget tidlig berømt. Hansførste Krig var mod den NorskeKonge KONGE RING iRINGARIKE for at faae hansdeilige Dotter ASA til Kone,som Faderen kun vilde give tilen berømt Kriger, og det varOMUND endnu ikke. Han drogmed en Flode til NORGE, ogkom først til Kong ODDUR paaJÆDEREN, som beklagede sigfor ham over Kong RING. Deforeenede sig, og angrebeRINGARIKE, men, da RING varfraværende, lode de sig nøiemed at plyndre hans privateEiendomme, skaanede KongensUndersaatter, og angrebe kunshans Folk, dog aldrig naar devare færre end deres egne.Imidlertid kom RING tilbage, ogdet kom til Strid. OMUNDhavde et saare stort Skib, og paasamme 2 Skaaninger ADILSSønner HOMOTH og THOLA tilStavngiemmere. RING lagde etBaghold for OMUND, mendenne blev i Tide underrettetderom af ODDUR, og sendtenogle mod Bagholdet og ADILSmod RING, men han blev slagetog maatte flye til SKAANE.


480 of 692 16-06-2013 04:09

Derefter foreenede OMUND sigmed ODDUR, og leveredeRING et Slag. Just i det sammekom ADILS tilbage opmuntretved en lykkelig Drøm. OMUNDvandt Seier; RING blev dødeligsaaret, og erklærede før sin Død,at han ikke forlangede nogentapprere Mand til Svigersøn.Heraf bevægedes OMUND, saaat han endog fældede Taare vedhans Liig, ægtede derefter ASA,og gav hendes Syster tilHOMOTH. Derefter havde hanmange Handeler i NORGE, isærmed den krigerske PrindsesseRUSLA, som han overvandt ogforjagede, og gav hendes Landetil Broderen OLUF ellerTHROND. See Oluf! Nogetefter blev han udfordret til Stridaf RUSLAs 2 overblevneKæmper BIØRN og THORE.Mod disse sendte han BIØRNOG THOLA, som dræbdeBIØRN, og saarede THORE,som, da han var bleven lægt,blev OMUNDs Mand, og Jarlover hans Norske Erobringer.Herfra vendte han sig modSLAVERNE (VENDERNE) ogfordrede ved Gesandter Skat afdem. Disse dræbde Gesandterne,sendte ham Hunde og Ravne iSteden for Skat, og anfaldtJYLLAND med en Flode. Dermødte OMUND dem, overvandt7 SLAVISKE KONGER, ognødte Folket til at give Skat.Om hans øvrige Liv veed manintet mere end at han efterlodsig 2 Døttre og 2 bekiendteSønner SIVARD og BUTHLE.


481 of 692 16-06-2013 04:09

ONAR,var gift med NATTEN, ogavlede med hende JORDEN.

ONLUGSØE,Øen ANGLESEY vedENGELAND.

ONNE,en Dotter af den Norske KongeFREKE paa HELGELAND.Hvorledes hun blev bortført afSTORVERK, og med hamindebrændt, see Storverk!

ORMT,en af de Floder, som THOR hverMorgen maatte vade over, naarhan efter Sædvane reisde tilFods for at komme til GudernesForsamling under YDRASIL.

ORRICH,en Søn af ANGELSAXERNEsbekiendte Anfører HORS,regierede overNORTHUMBERLAND.


482 of 692 16-06-2013 04:09

ORVAR ODD eller ODDUR

HIIN VIDTFØRLI (den

vidtbereiste)

denne af sin vidtløftige Søereiseog urolige Liv navnkundigeHelt, var en Søn af GRIM denhaarde paa Øen HRAFNISTAved NUMEDAL. Han blev fødtpaa Søen under Kysten afJÆDEREN, hvor man efter deTiders Skik ødde Vand paa ham,og kaldte ham ODD. Allerede isin tidlige Ungdom var han enstor Bueskytter, og kaldtes derafORVAR ODD. Ikke allene hansMod og Styrke udmærkede ham,men tillige hans i de Tidersieldne Foragt for alle Guder,hvorfor han og ligesom ROLFKRAKE kun stolede paa sig selvog sin Arms Styrke. Kied afHRAFNISTA forlod han det foraldrig at komme tilbage, segledemed sin Broder GUDMUND ogen liden Flode tilBIARMELAND,giennemgravede og plyndrededer en meget hellig Gravhøi vedDVINAFLODENs Munding, ogovervandt BIARMERNE i etSlag. Paa Hiemveien plyndredehan i FINMARKEN, men blevaf en gruelig Storm kastet til etubekiendt Land lige over forFINMARKEN. Herefterovertraadde han sit eenganggiorte Løvte, drog atter tilHRAFNISTA, og sad der stedsei Roe om Vinteren, mensværmede om Sommerenomkring paa Havet. Derovervandt han i Mundingen af


483 of 692 16-06-2013 04:09

GOTHELVEN en mægtigSøerøver HALFDAN med 30Skibe, og SOLTA med ligesaamange ved SKIDA. Tilsidst trafhan i Søen paa den berømteKæmpe HIALMAR HIINHUGPRUDDE. Ham kunde hanikke betvinge, begav sig derfor iForbund og Fostbrødrelag medham, og antog hans Søelove ikkeat spise raat Kiød, og underStraf at halshugges, fornærmeBønder, Kiøbmænd ellerFruentimmer. Efter nogenFlakken droge de til SVERRIGtil Kong YNGVE, som gav ham3 Landsbyer, og giorde ham tilsin Landværnsmand. Herforblev ORVAR–ODD i Roe,indtil han med HIALMAR drog iden bekiendte Kamp paaSAMSØE mod Bersærken

ANGANTYR og hans 11Brødre. See Hialmar! I denneKamp gik HIALMAR efterAftale mod ANGANTYR allene,imedens ORVAR ODD, som variført et Silke–Pantser, somingen Vaaben kunde bide paa,stridede med de øvrige elleve,og nedlagde dem en efter demanden med en stor Træekølleeller Træe, han havde huggetGrenene af, for deraf at giøre etRor til sit forslagne Skib.HIALMAR var ikke saalykkelig, men døde af sinemange Saar efter først at havedræbt ANGANTYR. I Følge denfor Striden giorte Aftale begrovODDUR alle Brødrene hæderligved MUNARVOG paa SAMSØEmed deres Vaaben, og førde


484 of 692 16-06-2013 04:09

HIALMARs Liig med sig tilbagetil SVERRIG tillige med enRing, som HIALMAR paa sityderste havde givet ham til sinKiereste INGEBORG med deOrd: at hun fik ham aldrig mereat see. See Ingeborg! Der haveuden Tvivl været flereORVARODDER, efter deflestes Mening 3, som underligsammenstøbte til en Person,ligesom STERKODDERtillægges mange Mænds Alderog en Mængde FabelagtigeEventyrer, der maaskee,maaskee ikke, udført af alle 3tillægges den eene. Saaledesskal han have kriget iSKOTLAND, feidede Aaretefter paa IRLAND, og dernæstpaa DANMARK, hvor hanerobrede 3 Jarlriger. Derefterdrog han atter til IRLAND, ogforblev der i 3 Aar, efter hvilkenTid han i Foreening medSøerøveren SKOL overfaldt denden Engelske KongeEATMUND DEN HELLIGE, oggav SKOL hans Rige. VedSKIDA nedlagde han KongerneHLODVER og HAKE, hvorpaahan lagde med sine Skibe op iGOTHELVEN, men blev derovervundet og fanget af KongSÆMUND. Dog undslap hanlykkelig, gik til Søes, leed eftermagen Fare Skibbrud vedAQVITANNIEN, antog der denKristne Tro, besluttede enAndagtsreise til JERUSALEM,og landede paa Hiemreisen iHELLULAND. Siden kom hantil GARDERIGE, giorde sig en


485 of 692 16-06-2013 04:09

Deel deraf skatskyldig, ogægtede der HERRAUDs DotterSILKISITO. Endelig drog hantil NORGE, og døde iSOKNDAL af en anstikkendeSyge, da han vilde besee sinLivhest FAXEs Grav, som hanmeget ung havde forfærdiget.

OSCAR,see Fingal!

OSKE,see Alfader!

OSTMANNER,saaledes kaldtes de Sværme afNORDISKE FOLK, somhergierde og oprettede adskilligeRiger i IRLAND, hvisIndbyggere igien af dem kaldtesVESTMANNER.

OSURA,en Dotter af lejrekongenFRODE 3. See Arngrim!

OTHER,EBBEs Søn, hvorledes hanbortførde Kong SIVALDsDotter SIRED og efter endeelVidtløftigheder endelig


486 of 692 16-06-2013 04:09

bevægede hende til at elske ogægte sig, see Sired!

OTTAR VENDILKRAGE,En Søn af den Svenske KongeEIGIL, regierede i UPSAL. Hanfriede til OMUNDs Dotter, somvar Syster til den HallandskeKonge SIVARD, og fik Løvtepaa hende; men, da hansGesandt EBBE var overfaldetunderveis, faldt OTTAR ind iHALLAND, overvandtSIVARD, og tog Prindsessenbort med Magt. Derefter feidedehan paa DANMARK, plyndredeSKAANE, og drog giennemØRESUND til JYLLAND, hvorhan lagde ind i LIIMFJORDEN,og hergiede Landet, men derkom Indbyggerne over hamunder FRODEs 2 JarlerVOTTUR og FASTE, der tilligebleve hiulpne af den SkaanskeKonge JARMERIK, som havdetaget SYBBOs Slægt i sinBeskyttelse, da OTTAR havdeladet ham dræbe for utilladeligOmgang med hans Syster. Derblev en skarp Strid, men naareen af de Jydske faldt, kom derti oven af Landet i hans Sted,saa de Svenske endelig bleveslagne tilligemed OTTAR, hvisLiig de forbittrede Jyder kastedepaa en Høi, og lode ligge forRavne og Krager. Dereftergiorde de en Krage af Træe, somde sendte til SVERRIG, medBudskab, at mere var OTTAR


487 of 692 16-06-2013 04:09

ikke værd, og deraf kaldtes hanVENDILKRAGE.

OTTUR,en Søn af HREIDMAR ogBroder til REIGINN ogFOFFNER, var en stor Fisker,og pleiede i en Odders Ham atgaae paa Fangst i en Flod tageFiskene med Munden og bringedem hiem til Faderen. En Dag,da han just havde faaet en storLaks i Munden, kom ODIN,HEINER og LOKE paa deresVandring i det samme til, afhvilke den sidste slog denformeente Odder ihiel, og fikbaade den og Laksen. Hvorledesde derpaa førde Byttet hiem tilhans Fader HREIDMAR, ogmaatte give ham i Bod dvergenANDVARES SKAT og Ring,see Hreidmar!

OVE BUESKYTTER,en berømt Kæmpe hosthrondhiemske KongeASMUND. I den Krig, hvorhans Herre blev dræbt afLeirekongen FRIDLEV 3,udfordrede OVE FRIDLEV tilKamp, men dennes KæmpeBIØRN traadte i sin Herres Stedunder Foregivende, at det ikkesømmede en Konge at fegte moden gemeen Mand. I denne Kampvilde OVE lade see sinFærdighed i Skyden, og da


488 of 692 16-06-2013 04:09

BIØRN havde lagt en Piil paasin Bue, skiød han, saa Pilen gikgiennem det øverste af Strengenpaa BIØRNs Bue. Derpaa fulgdeen anden Piil, som streifedeKnoglen paa BIØRNs finger, ogmed den tredie rammede hanBIØRNs Piil, ved hvilkeKonster han viisde, at han kundedræbt BIØRN, om han havdevildet. Derpaa begyndteTvekampen mellem dem, hvoribegge blev saaret, og skildes ad.Med samme Lykke kom deanden Gang sammen vedAGDENÆS i NORGE, og blevederefter forliigte af KongFRIDLEV 3, som gav OVE sinSøn ALI til Opfostring, ogtillige gav ham sin forrige Frilleog ALIs Moder GYRITHE tilÆgte.

PEITULAND eller

PETTOLAND,saa kaldte vore Forfædre detStykke af SKOTLAND, somPIKTERNE besadde. Andrehave taget det for POITOU i


489 of 692 16-06-2013 04:09

FRANKERIG.

PERKEL,LAPPERS, FINNERS OGFLERE FOLKS ONDE GUD,JOMALAs bestandigeModstander, og Aarsag til alt detonde, der hændtes i Verden. SeeJomala!

QVÆNER,en finsk Nasion af sammeHerkomst som BIARMELANDsog JOTUNHEIMs Beboere,havde deres Sæde i det Land,som endnu efter dem kaldtesKAJANIEN, (ØSTERBOTN iFINLAND) som vore Forfædrekaldte QVÆNLAND og nogleøstligere Egne. Uvidende havesiden forvirret dette Navn meddet Ord Qvinder, og deraf erkommen den Fabel omAMAZONER, der, ligesom hineved Floden THERMODEN, varen nasion af eene Fruentimmer,hvorfor de og deres Land hos


490 of 692 16-06-2013 04:09

enkelte Latinske Skribenterkaldes gens fæminarum og terrafæminarum, som dog aldrig harværet til.

QVÆNLAND,QVÆNERNEs Land (nuØSTERBOTN ellerKAJANIEN) skrakde sig i ældreTider længer end nu.

RADGRIB,see Valkyrier!

RÆTATOSKUR,en liden Orm, som stedse krøbop og ned af Træet YDRASIL,og førde slemme Avindsordmellem den paa samme Træesiddende Ørn og DragenNYDHOGGER i BrøndenHUERGELMER under sammeTræe.


491 of 692 16-06-2013 04:09

RAGNAROKUR,en af de gamle forventetfrygtelig Tidspunkt for Verdensog alle Tings endogGUDERNES UNDERGANG.Den skal begynde med enforfærdelig Vinter(FIMBULVETUR), da Sneenskulde falde fra alle Verdensfire Hiørner med saadan Frostog Storm, at Solen ingen Skinkunde give fra sig, og saadannetre skulde følge efter hverandreuden nogen mellemværendeSommer. Derefter følger 3 andreVintre, da alle Ting kommer iOprør, og Jorden falder tilbage isit Kaos. Da skal Menneskeneuden Hensyn til Slægtskab ellerVenskab dræbe hverandre iFleng, og end ikke de nærmestbeslægtede skaane hverandre.Ulven SKOLL skulde opslugeSolen og MANNAGARMERMaanen, Stiernerne forsvinde afHimlen, Træerne oprykkes medRode, Jorden skielve ogBiergene tumle ned. Alle Baandog Lænker skal da sønderrives.Derved slipper FENRISULVENløs, og aabner sit forfærdeligeGab, som rækker fra Jorden optil Himlen. MIDGAARDSSLANGEN, som hidindtil harlagt paa Havets Bund, skyder sigop af samme, paatager sig enJettes Skikkelse, og følger sinBroder. Ved dens Opfartkommer Havet til at bruseforfærdelig, hvorved det af døde


492 of 692 16-06-2013 04:09

Menneskers afskaarne Neglebygte Skib NAGELFARA bliverflot, og bestiges af Kæmpen

HRYMER, der fører det somStyrmand. I denne Tummelsplittes Himlen ad. MUSPELSSØNNER anførte af SURTURslaae BIFROST itu og bryde indigiennem Aabningen. Da bliverLOKE LAUFEIASON løs afsine Lænker og forsamler sigmed sine Børn FENRISULVENog MIDGAARDS SLANGEN,samt Gudernes øvrige FienderSURTUR og hans Hær, RisenHRYMER og alleHRIMTHUSSER til Strid imodGuderne paa Marken VIGRIDR.Himlens Vægter HEIMDALmærker da Tummelen, og blæseri sit fortryllede GIALARHORN,og vækker alle Guderne, somved denne Lyd straks samles ogholde Thing. ODIN rider tilMIMERS BRØND at henteRaad, ruster sig derefter medAserne og drager med dem modFienden, som i denne Stridfalder saavelsom de fleste afGuderne og ODIN selv, hvorpaaSURTUR stikker Himlen ogJorden i Brand. Alle Guder ogEinheriar opbrændes. KunsVIDAR, VALE, MODE,MAGNE, BALDER og HØDERblive tilovers. Disse forsamlespaa Gudernes forrigeOpholdssted i Sletten IDA, taleom deres udstandneGienvordigheder, og finde derde Guldbrikker, Guderne føreiede. Jorden skyder da igien op


493 of 692 16-06-2013 04:09

af Havet, og de to overblevneMennesker LYF ogLIFTHRASER beboe og befolkeden paa ny. Der bliver og en nySOEL. Tillige bliver den herligeDrikkesal BRYMER i OKOLM.I samme Landskab bliver ogGIMLE til Opholdssted forALFADER og alle lyksaligeMennesker, og NASTROND tilPlagested for de fordømte ogugudelige, og derefter skuldealles Skiebne og Tilstand paabegge Stæder vare ævig.

RAGNILD,en Dotter af den Norske KongeHAKON paa NITHERØEN vedROMMERIGE, var mod sinVillie bleven forlovet med enJette, men friedes fra dettemodbydelige Giftermaal af denHaddingdalske KongeHADDING 2, som dræbdeJetten i Tvekamp, men fiktillige mange Saar, som denerkiendelige Prindsesse selvforbandt. Da hun tillige havdebesluttet aldrig at ægte nogenanden end denne hendes modigeBefrier, lagde hun for vedLeilighed at kiende ham igiensin Ring i et Saar paa hans retteBeen. Da hendes Fader nogenTid efter giorde et stortGiestebud, og tillod hende vedsamme selv at udlede sig enBrudgom, ledte hun hos allesine Friere efter Ringen, fandtden endelig hos HADDING,


494 of 692 16-06-2013 04:09

omfavnede ham straks, ogægtede ham.

RAN,Havets Gudinde, var gift medHavguden HLER eller ÆGER,og eiede et Garn, hvori hunopfiskede alle, som druknede,hvilke efter Døden sankes tilhende, ligesom de, der faldt iStrid, til ODIN. Dette Garnlaande LOKE af hende til atfange Dvergen ANDVARE med.See Loke! Hun havde medÆGER 9 Døttre, som bleveBølger, Strømme og Storm. Hunkunde kuns formildes ved Guld,som deraf kaldes Ranes Lys ogRanes og Ægis Døttres Lys ogVandets Ild. Hendes Navn er ogbleven brugt for Havet selv.

RANDVER,en Søn af den grummeHallandske KongeJORMUNREKUR ellerJARMERIK; blev af sin Fadersendt til Kong JONAKUR iREIDGOTHLAND for atafhente hans Brud den deiligeSVANHVIDE, en Dotter afSIGURD FOFFNERSBANE ogGUDRUN. Men den ondeBIKKE, JARMERIKsFortrolige, som havde fulgt medham, indbildte Faderen vedHiemkomsten, at RANDVERhavde havt alt for fortrolig


495 of 692 16-06-2013 04:09

Omgang med Prindsessen,hvorover den forbittrede Faderefter BIKKEs Raad lod hamhænge. See mere ved Jarmerik!

RANNGRID,see Valkyrier!

RASKE,see Thor!

RATETASKE,see Rætatoskur!

RAVEN,en Dotter af SAXERNEsberømte Anfører HENGST ogovermaade deilig, blev ved sinFaders Intriger gift med denBrittanniske KongeGUORTIGIRN. See Vortigern!

RAVN,see Oddo!

RAVNEGUD,see Odin!


496 of 692 16-06-2013 04:09

REF,en Søn af REINER FRARENNESØE, var beslægtet medden kloge og tappre men tilligegierrige og rige VestgothiskeNERI Jarl. Til denne sinbeslægtede reisde REF ogforærede ham en overmaade storOkse med besynderlig storeHorn, som han havde ladetudskiere i adskillige Figurer,indlægge med Sølv og Guld ogtrække en stor Sølvkiedemellem begge Horn, og paadenne Kiede hængde toGuldringe. NERI, skiøndt hanefter sin sædvanlige Gierrighedsielden tog mod Foræringer afFrygt for at giøre Giengield,modtog dog denne Foræring,eftersom REF intet andetforlangede for den end noglegode Raad at benytte sig af tilsin Lykkes Forfremmelse. NERIlod da REF vaske reen; thitilforn havde han som enforagtet Person lagt i Aften vedIlden, gav ham skikkeligeKlæder paa i Steden for denkorte Pels og lange Bukser, hanfør gik i, og gav ham der Raad atreise til den for sin Gavmildhedberømte Vestgothiske KongeGØTTRIK og forære ham enHvedsteen. REF fulgde Raadet,kom til GØTTRIK, og fik afham et Guld Armbaand tilForæring. Derfra drog hantilbage til NERI Jarl, blev hosham Vinteren over, og drog efterhans Raad næste Aar til den


497 of 692 16-06-2013 04:09

Angelsaxiske Konge ÆLLA iSUFFER, som han forærede denaf GØTTRIK bekomne Armring,og fortalde, hvorledes han havdefaaet den. Kong ÆLLAskienkede ham igien et fuldtudrustet Skib med Mandskab ogLadning, samt to deilige smaaHunde, hver med en Sølvringom Halsen og sammenkobledemed en Guldkiede, hvorpaa hang7 Ringe. Aaret efter drog REFefter NERI Jarls Raad til denædelmodige og gavmilde KongeROLF KRAKE i LEIRE,forærede ham Hundene, ogfortalde ham tillige, hvorledeshan havde faaet dem, og fik daaf ROLF et Skib med Folk ogVarer, og desuden en Hielm ogBrynie udgravet og indlagt medGuld, og paa denne Maade fikREF sin Okse, som han havdegivet Jarlen, vel betalt.

REGIN eller REIGENN,en Søn af HREIDMAR ogBroder til OTTUR ogFOFFNER, var en meget konstigog erfaren Mand i Jern–, Sølv–og Guldarbeide. Da Faderenhavde af ODIN HEINER ogLOKE faaet Dvergen

ANDVAREs Skat og Ring forhans Søns OTTURs Drab, (seeHreidmar!) fik REGIN ogFOFFNER Lyst til Skatten,fordrede en Deel af den, og, daFaderen nægtede det, dræbde debegge Faderen, men Broderen


498 of 692 16-06-2013 04:09

FOFFNER i Steden for at delemed ham beholdt hele Skatten,og jog ham bort. REGIN drog datil Kong HALFREK, tiende hamfor Smed, og opfostrede tilligeder SIGMUND VOLSUNGs Sønden liden berømte SIGURDFOFFNERSBANE. Hamoplærede han i alle den Tidbrugelige Konster, at skiereRuner, øve Troldom, Sprog ogandre Øvelser. Da denneSIGURD var bleven voksen, ogvar den tappreste og mandigsteaf alle, fortalde RIGIN ham sinHistorie, og hvorledes han varbleven forurettet i Arv af sinBroder FOFFNER, der nu i enDrages Skikkelse rugede overSkatten paa GNYPA HEEDE,opmuntrede den unge Helt til atstride mod FOFFNER, ogforærede ham til Kampen sitSværd REFELL, men dette varfor svagt for SIGURD, somhuggede det itu mod Ambolten.Derefter smedede REGIN hamet andet, som heller ikke kundeholde, hvorpaa SIGURD fik afsin Moder sin Faders SværdGRAMMUR, som var brudt i toStykker. Dette sveisede REGINsammen, og giorde deraf saastærkt et Sværd, at SIGURDdermed kløvede Amboltentvertigiennem, og var tillige saaskarpt, at da han holdt det i enAa, og lod noget Uld falde nedderpaa, skar der Ulden over, ogfandtes ingen bedre Sværd.Derpaa reisde de sammen tilGNYTAKLIPPER, hvorSIGURD efter REGINs


499 of 692 16-06-2013 04:09

Underviisning dræbdeFOFFNER, og hvorledes REGINderefter for at faae Skattensøgde at forraske ham, og blevdræbt af SIGURD, see ved

Sigurd Foffnersbane!

REGIN,var ROEs og HELGEsFosterfader, og Hofmand hosKong FRODE 5TE HIINFRÆKNE. Hvorledes han modFRODEs Villie lod dem opdragehos VIFIL, stedse beskiermededem mod FRODEsEfterstræbelser, og uagtet denEed, han havde givet FRODE atadvare ham, om han blevvidende om noget deres Opspindmod ham, dog bidrog tilFRODEs Undergang, see Frode5te hiin frækne!

REGNAR LODBROCK,en Søn af den Danske KongeSIGURD RING, regierede overhele DANMARK, og er dennavnkundigste Helt, den DanskeHistorie kan opvise, om ellers etvildt, krigersk, uforfærdet Mod,Utrættelighed, Hurtighed, ogTapperhed i høieste Grad,forenet med de Tidersafskyelige Grusomhed kanfortiene Heltenavn. Ved denneTid blev den Østgothiske KongeHERRAUDs Dotter THORABARGARHIORT bevogtet af en


500 of 692 16-06-2013 04:09

stor Lindorm, som forbød alAdgang til hende. Der drogREGNER i sit femtende Aar henat frie til hende, overvandtOrmen og blev Eier af THORA.Til denne Færd havde han ladetsig giøre et Par laadne Bukser afraa Oksehuder, at Ormens Giftikke skulde bide paa ham, ogderaf fik han det Navn Lodbrok.REGNER har efter sin TidsSæder en ubegrændset Ærefrygtfor det smukke Kiøn; isærelskede han THORA meget høit,og opholdt sig, saa længe hunlevede, i ØSTGOTHLAND, menefter hendes Død forfaldt han tilen vild og sværmendelevemaade, og giorde bestandigSøerøvertog, saa at hans øvrigeLevetid kun var en iede af Krigeog Uroligheder. Saaledesovervandt han ved ØRESUND,og derefter ved DÛNA 8 Jarler.Noget efter døde hans FaderSIGURD RING, og efterlod hamHerredømmet over DANMARK,SVERRIG, GOTHLAND og enDeel af NORGE, saa atREGNER var meget mægtig,hvoraf han og havde det TilnavnVAIDGHE. Dog foragtedeadskillige hans Ungdom, ogfaldt fra. Den SvenskeUnderkonge FREYR bemægtedesig en Deel af hans NORSKELANDE, og dræbde hansFosterfader den gamle SIGURDRING, og gav hans Venner ogHustruer offentlig til Priis.Neppe hørde REGNER dette,før han ilede til NORGE, hvoren Mængde Fruentimmer af


501 of 692 16-06-2013 04:09

Frygt for FREYRsMishandlinger søgde Tilflugt ihans Leir, og blant dem denberømte SkioldmøeLATHGERTHA, som ved detpaafølgende Slag selv fegtedeved REGNARs Side,umærkende sig ved sit langeflagrende Haar, og bidrog megettil Sejeren. FREYR blev dræbt,og REGNAR satte i hans Stedsin Fetter EISTENBELI, en Sønaf HARALD HYLDETAND, tilUnderkonge i SVERRIG, oglevede siden med ham i etfortroligt ubrødeligt Venskab.LATHGERTHAs Tapperhedhavde saa gandske indtagetREGNAR til hendes Fordeel, athan besluttede at ægte hende,lod undersøge hendes Herkomst,som befandtes meget fornemme,og fik af hende gunstigt Svar.Dog ved Ankomsten til hendesBolig fandt han en bidsk Hundog en Biørn, efter hendesForanstaltning bundne vedIndgangen for at prøve hansTapperhed; men dette var hamkun en ringe Hindring, hangiennemborede Biørnen,kvælede Hunden, fikLATHGERTHA til Belønningfor Seiren, og forblev 3 Aar hoshende i NORGE, hvorfra handerefter blev hiemkaldet vedJYDERNES ogSKAANINGERNES Opstand.

Han drog da til DANMARK, ogoverfaldt SKAANINGERNE vedHVITEBY. Aaret efter seiredehan først over JYDERNE, ogderefter 2 Gange over


502 of 692 16-06-2013 04:09

SKAANINGERNE ogHALLANDSFARERNE, ogundertvang dem igien.Imidlertid glemde REGNARLATHGERTHA, og da han attervar kommen op til NORGE, lagti Land med sine Skibe vedSPANGEREID, og havde sendtsine Folk i Land at bage Brød,blev bekiendt med KRAKA ellerASLAUG, for hvis Skyld hansBrød var bleven svedet, og somhan efter foregaaende Prøve paahendes Forstand, og adskilligeFristelser ægtede, see

vidtløftigere ved Aslaug! For atblive end mere Navnkundig,giorde REGNAR et Tog tilHELSINGLAND, og vandt etstort Søeslag modHELSINGERNE ved Floden JOi nuværende ULEAABORGSLEHN. Derfra drog han modBIARMERNE, som efterSædvane toge deres Tilflugt tilTroldom, og opvakde saa sterkHagel og Storm, som længeforhindrede REGNARs Seilads.Mangel paa Fødevareforaarsagede Sygdomme paaFloden, hvoraf mange døde. Doguagtet alle Hindringer komREGNAR til BIARMELAND,hvis Konge havde søgt Forbundog Hielp hos Finnernes KongeMATUL, der med sine mangegode Bueskytter, som tilligevare vel øvede paa Skier,foruroligede ham hele Vinteren,og angrede ham snart hist snarther. Endelig overfaldt REGNARdem, dræbde BIARMERNEsKonge og drev FINNERNE paa


503 of 692 16-06-2013 04:09

Flugt. Denne Seier lodREGNAR indhugge med Runerpaa Klipperne, og skal dereftermed sin Magt have trængt fremlige til UTGAARD. EfterHiemkomsten fra dette Togbesøgde han sin Underkonge iSVERRIG EISTEN BELI,hvortil de venskabeligeskiftedes, forelskede sig vedGiestebudet der i hans deiligeDotter INGEBORG, ogtrolovede hende, dog paaVilkaar, at Bryllupet skuldeudsættes, og den hele Handelholdes hemmelig. Da handerefter ved Hiemkomsten sad iHøisædet, og man drakGlædesøl over hans Nærværelse,kom hans Kone KRAKA, sattesig paa hans Knæe, lagdeHænderne om hans Hals, ogspurgde om nyt. Kongen sagdesig intet at vide. Da de varekomne i Seng, gientog hunSpørgsmaalet, og da hun fiksamme Svar, og han for atundgaae videre Samtale lod somhan var træt, sagde hun, at dakunde hun fortælle ham noget.Hvad da? sagde REGNAR. Detkalder jeg nyt, sagde KRAKA,om Kongen har fæstet sig Kone,og eier dog forhen en anden;Kongen spurgde, hvo der havdefortalt hende sligt, hvortil hunsvarede, at hun ikke havde detfra nogen af hans Mænd, menhendes 2 Fugle havde sat iTaarnet tæt ved ham, og havdefortalt hende det. Derpaafortalte hun sin Herkomst, seeAslaug! og bad ham beholde sig.


504 of 692 16-06-2013 04:09

REGNAR vilde nødig troehende, før hun til Beviis forSandheden af sit Udsigendeanførde, at den Søn, hun gikfrugtsommelig med, skuldeslægte hendes Fader paa ogkomme til at ligne ham, hvilketog skedte. Da REGNAR sidenkom i Krig med sin uroligeBroder HARALD, som havdetilegnet sig hele DANMARK,maatte han søge Hielp, og fikden allevegne fra, især af sinforrige elskte LATHGERTHE,som nu var gift, og kom hammed sin Mand og 120 Skibe tilHielp, og slog hans Broder vedULLERY. Denne Hielpgiengieldede han ved at sættesin og LATHGERTHAs SønFRIDLEV til Konge over detTHRONDHIEMSKE. Da sidenen vis SORLE eller SAUR vildeskille hans 2 Sønner ERIK ogAGNAR ved ØSTGOTHLAND,drog REGNAR derhen med dem,gik først med sine 2 Sønner modSORLEs Kæmpe SKARDE oghans 7 Sønner, og nedlagdederefter SORLE med hansgandske Hær, satte derefterERIK overØSTERGOTHLAND, og giordeselv et Tog i AUSTURVEG.Hvorledes Sønnerne ERIK ogAGNAR i hans Fraværelsekrigede i SVERRIG modEISTEN BELI, faldt, ogStedmoderen ASLAUG, underPaaskud at hævne deres Død,benyttede sig af denneAnledning til at hævneREGNARs Forbindelse med


505 of 692 16-06-2013 04:09

INGEBORG, bekrigede ogdræbde EISTEN, see Aslaug!Efter den Tid sværmedeREGNAR længe om iVESTERHAVET, der er denSkueplads han meest harudmærket sig paa, nedlagdeKong RAFN vedSKARFASKIER i SKOTLAND,vandt et Slag ved INTHYRISØER sammesteds, dræbde KongFREIR om Morgenen i en Strid iFLÆMINGIA LAND, nedlagdeVALTIØF og en stor MængdeFolk i et Slag ved ENGLANÆS.Derpaa krigede han iHALLAND, og vandt Seier vedBARDAFJORD, vendte sig attermod SKOTLAND, seirede iHIADNINGAVOG paaSYDERØERNE, drog saa tilNORTHUMBERLAND, og dahan der nogen Tid havde kriget,søgde han atter til SKOTLAND,og dræbde Kong ØRN iILASUND ved den storeSUDERØE ILA, og stridedederefter paa ADUGSEY(ANGLESEY). Herfra blev hankaldet til Hielp af BRITTERNEi CORNWALL, drog med 3store Skibe til VESTSEX atbespeide Landet, plyndrede ØenPORTLAND, og landede vedStaden DORCESTER blot medBøndersønner og Trælle fraHORDALAND, efterat haveladet de DANSKE tilbage. DisseNORSKE strede meget tappertfor at afvende den Foragt, deforhen vare i. Der overvandtREGNAR den VestsaxiskeKonge HAMA (rettere i


506 of 692 16-06-2013 04:09

Tieneste hos den VestsaxiskeKonge BITHRIK) og nedlagdeham, rykkede ind i MERCIEN,men der blev Deel af hans Folkslagne og en Deel fangne. Disse,satte ved Fortælling om en storSværm Danske, som skuldefølge efter, Frygt i Kong OFFA,saa han sendte dem uskadttilbage. Endelig drog REGNARberiget med Bytte tilbage tilDANMARK, Imidlertid var enDeel af hans NORSKE LANDEfaldet fra, og havde valgt sig enegen Konge. Ham bekrigede ogihielslog REGNAR, og gav sineNORSKE Besiddelser til sinSøn BIØRN JERNSIDE.REGNAR sad vel derefter nogenTid hiemme i Roe, menkiededes endelig af Stilheden,og udrustede en mægtig Flode,hvoriblandt befandt sig 2 megetstore Skibe, som han lod byggepaa LIDUN i VESTFOLD, ogseglede med dem tilSKOTLAND, kom til Øen EO,(NU JOVA eller HII) hvor handræbde den Irlandske Prinds ST.BLAIMACUS, fordi han ei vildeopdage det meget Guld, som varbortflyttet fra ST. COLUMBÆGRAV, og udmærkedeREGNAR sig her, som bestandigsom en grusom Forfølger af deKristne. Imidlertid havde den afREGNAR dræbde KongeHAMAS Søn HELLA forjagetREGNARs Søn IVARBEENLØSE fra hans Rige iNORTHUMBERLAND,plyndrede Kirken, dræbdeMunkene, og bortslæbde mange


507 of 692 16-06-2013 04:09

Fanger. Herved indlagede hanalle i Landet en stor Skræk,steeg i Land ved NORFOLK, gikløs paa NORVICH, og slog i etstort Slag ved denne Stad KongELLA, hvori mange ENGELSKEmen kun faa DANSKE faldt.Herfra seglede han med sineBørn IVAR BIØRN og AGNARtil IRLAND, og nedlagde derKong MARSTEN i et Slag iVØDRAFIORD, men mistedesin Søn AGNAR i en Fegtningmod EIGIL, og endelig angrebog nedlagde Kong MELBRIC iDUBLIN, indtog og plyndredeDUBLIN, og giorde stort Bytte.Fra IRLAND sendte REGNARsine Sønner hiem til deresModer, og drog selv tilENGLAND for at tugte KongELLA, som endog havdebekriget ham i IRLAND ogskildt ham ved sineBundsforvante der. EfterSædvane søgde han tilLINDISFARNE, og holdt vedLINDISEIRE et Søeslag med 3Irske Herrer, som vare komneELLA til Undsetning. Efterdette Slag seglede han op adTINEFLODEN til KlosteretGYRVUM (nu JARROV) somog da kaldtes EGFRIDI HAVN,men mistede underveis vedStorm sine 2 store Skibe ogmangfoldige mindre. Denne Farehavde ASLAUG forudseet, ogfraraadet ham at besegleENGLANDs Banke– ogSkier–fulde Kyster med storeSkibe. REGNAR lod sig dogikke afskrække. plyndrede


508 of 692 16-06-2013 04:09

Klosteret GYRVUM medomliggende Egne, og leveredeELLA et Slag, hvor han maattevige for sine Fienders langtoverlegne Magt. REGNAR brødflere Gange giennem FiendernesSlagtordning uden at faae Saar,thi han havde en hvidgraa Silke–Brynie paa, som ingen Vaabenkunde bide igiennem, og varham ved Afreisen skienket afASLAUG, som sagde: at hun nuvilde lønne, at han eenganghavde givet hende en Kiole. Idette Slag bleve alle REGNARsFolk overmandede og dræbdeved Udløbet af TINEFLODEN,men han selv stænget indemellem Skioldene og fanget afELLA. Denne lod ham sette i enOrmegaard, levende opskiere, ogkaste Slanger og Orme ind tilham. I denne gruelige Pine dødeREGNAR ligesaa heltemæssig,som han havde levet. Uden attilkiendegive sig, hvorved hankunde ræddet sit Liv, var hansaa stolt endog under denhaardeste Piinsel ikke at tale etOrd, uden blot: at Grisene vildegrynte, om de vidsde, hvadPiinsel han nu var stædt i.Sønnerne hævnede og derefterhans Død paa ELLA. REGNARhavde med adskillige Konermange Børn, hvoraf nogle somERIK og AGNAR faldt iSVERRIG, RAGNVALD paaSYDERØERNE, EIGIL faldt iIRLAND. De overblevnedeelede sig i hans vidtløftigeStater. SIVARD eller SIGURDORMØIE regierede i


509 of 692 16-06-2013 04:09

DANNEMARK og hansNORSKE LANDE, hans BroderGODEFRIED herskede underham over JYLLAND. IVARBEENLØSE tilegnede sigHELLAs Rige og en Deel afNORTHUMBERLAND, hvorhan og for Faderens Død havdeet Rige, og fæstede sit Sæde iYORVIK, BIØRN JERNSIDEfik SVERRIG ogGOTHLANDENE, ogHVIDSERK REIDGOTHLANDog VENDEN eller alleREGNARs Eiendomme iVENDEN og AUSTURVEG.REGNAR var ikke allene envild Kriger, men havde endog iForhold til sin Alders OplysningSmag paa Videnskaber, yndedeSkaldre, og var som hans KoneASLAUG og Børn selv en godSkald. Man har og søgt atforævige hans Minde ved enSang, som hans Kone ASLAUGtil hans Erindring lod forfærdigeved den berømte Skald BRAGEDEN GAMLE, og kaldtesKRAKAMAAL. Samme findesoversat i Peter Syvs Samlingunder Navn af Regnar Lodbrogs3 Sange, og er et af de ældste ogsmukkeste Mindesmærker,Tiden har levnet os af de gamleDigte. Denne REGNAR er isæraf Saxo og flere megetforvekslet med en seenereREGNAR LODBROK.

REGNER,


510 of 692 16-06-2013 04:09

en Søn af den ØstgothiskeKonge HUNDING og Broder tilTHORALD. Da deres Fader vardød, satte deres onde StedmoderTHORILDE dem til at vogteKvæg. For at befrie dem reisdeKong HADDINGs DotterSVANHVIDE tilØSTGOTHLAND med sineSystre, og kom om Natten tildem med sit Følge, men somhun var fremsynet, fraraadedehun dem at stige af Hesten, fordihun kunde see en Hær afLandevætter, Trolde, Alfer ogandre Spøgelser, som efterStedmoderens Foranstaltningomgav dem. Den unge Regnerderimod kunde intet see, men,da han troede, at hun ansaae hamfor en Trold, fortalde han hende,at de vare Kongens Trælle, ogtorde ikke gaae hiem, fordi dehavde mistet deres Kvæg. DogSVANHVIDE som kiendte hamvel, sagde ham, at hans Øineikke vare Træls Øine, menREGNER skammede sig ved sitringe Antog, vedblev, at han varen Træl, dog med Tillæg, at manskiøndt Træl gierne kunde haveMod, og at han frygtede ingenuden THOR. Herover blevSVANHVIDE indtaget af ham,og afkastede sit Slør. REGNERbeundrede hendes storeSkiønhed, og fattede Kierlighedtil hende. Hun skienkede ham daet kosteligt Sværd, og aabnedehans Øine, saa han kunde seeden Mængde Spøgelser, deromgav ham, og fordrev dem veddette Sværd, hvis Kraft de ikke


511 of 692 16-06-2013 04:09

kunde modstaae. Efter hendesOpmuntring fegtede REGNERmod dem den hele Nat, og omMorgenen fandtes hansStedmoder THORILDE blant dedøde. Derefter besteegREGNER den ØSTGOTHISKETHRONE, og giengieldede dendeilige SVANHVIDE hendesmodige Bestræbelser for hamved at ægte hende, levede megetlykkelig med hende, og blevmeget mægtig, udbredede endogsit Herredømme tilVESTERGOTHLAND, og komendelig i Krig med sin SvogerKong FRODE 3 i LEIRE, fordihan uden hans Vidende havdeægtet hans Syster. De leveredehverandre et Søeslag ved deSKAANSKE KYSTER, hvoriFRODE satte Livet til ved sineVaabens Tyngde. See Frode 3!og da REGNER derpaa døde,fulgde hans kiere SVANHVIDEham kort efter i Graven af Sorg.

REIDAR,Konge i RINGSTED iSIELLAND. See Hiorleif den

kvindekiere!

REIDGOTHLAND,ved dette Land forstodes i ældreTider LANDENE VEDØSTERSØEN fraWEICHSELEN til den FINSKEVIIG (AUSTURVEG) i det nu


512 of 692 16-06-2013 04:09

værende LIEFLAND,ESTLAND og PREUSEN,beboedes af GOTHER, og vardet Land, ODIN og Aserne komfra ind til Norden. Meresieldent bruges det omJYLLAND modsatØE–GOTHLAND (DEDANSKE ØER).

REIGENN,see Regin!

REINER,en søn af ARNGRIM ogEYVORA. See Arngrim og

Angantyr!

REREC,BØKIs Søn, Konge overANGLERNE iELLÆMSYSSEL, blev af denmægtige Svenske Konge ADILSsat til Formynder for hansStedsøn den unge ROLFKRAKE. Han var gierrig oggrum, og kaldtes derfor af deDanske Rakke eller Hund,

hvoraf siden er kommen denFabel, at ADILS satte en Hundtil at regiere de Danske. Dog varhan hurtig og stridbar, og havdederaf Øgenavnet den RASKE, oggiorde sig endog uafhængig. ISelskab med en FRODEoverfaldt og dræbde han i


513 of 692 16-06-2013 04:09

LEIRE Konge HALFDAN 3, ogtilegnede sig tilsidstHerredømmet over heleJYLLAND. Sin DotterGERUTH giftede han med denJydske Konge HORVENDIL,som med hende havde denbekiendtt AMLETH. Endeligblev REREC et Offer for sinGierrighed; thi af utidigSparsomhed forsømde han atforskaffe sig gamle og øvedeKrigere, og derfor, da ROLFKRAKE angreb hans Stab medsin Flode, lod aabne Portene, oglegge alt sit Guld og Sølv derifor at formilde Seierherren, mentog deri meget feil. Guld havdeingen Magt over ROLF, som tilGiengield for HALFDAN 3 Drabbrød ind i Staden, ihielslogREREC, og bemægtede sig alleSkattene, REREC i mange Aarhavde opdynget, og uddelededem mellem sine Kæmper. SeeRolf!

RERER,see Volsung!

REUDIGNER,et af de 7 Sveviske Folk, somved Tacitus′s Tid boede vedØSTERSØENS KYSTER ogdyrkede Gudinden HERTHA.See Hertha!


514 of 692 16-06-2013 04:09

REVIL,see Frode 7!

REYENLIF,see Valkyrier!

RIG 1,HEIMDALs Søn, regierede overde Danske i SKAANE, var giftmed FRODE 1stes SysterGUNVARA, og havde medhende DAG.

RIG 2,en Søn af SKIOLD og megetanseelig Herre, regierede overDE DANSKE i SKAANE, hvorhan indrettede sit Rige med storOrden, og bekrigede derefterLandets gamle JOTISKEBeboere HERULERNE, som daboede i HALLAND, overvandtdem, indtog deres Land, ogtvang dem til at vandre ud.Opblæst af sine store Bedrivtervilde RIG ikke nøies med denda for alle Regenter almindeligeTitel Drot, men søgde en større,og var den første her iNORDEN,som tiltog sigKongetitel. Hans Kone varGYRITHE en Tydsk Prindsesse.I gamle Vers kaldes han denstærke og hurtige RIG og dentappre og meget kyndige As.


515 of 692 16-06-2013 04:09

RIIMFAXE,NATTENs Hest, som den kiøreromkring JORDEN med. SeeNatten!

RINDA,en af ODINs Medhustruer, varen Dotter af de RUTHENERseller NOVGORODERs Konge.Ved denne Tid var ODINs(rimeligst den Saxiske) SønBALDER bleven dræbt afHOTHER. Faderen tog sig hansDød meget nær, og raadførde sigmed alle Spaamænd ogTroldkarle om en Maade athævne ham paa, og fik endeligaf Finnen ROSTHIOF det Svar,at han med den Russiske

Prindsesse RINDA skulde avleen Søn, som skulde hævne sinBroder BALDER. Derpaaforklædde ODIN sig, og gik medsin Hat dybt nedtrykket i Øinenetil den Russiske Konge, som togham i Tieneste, og betroede hamArmeens Anførsel i Krig,hvormed han indlagde megenSeier, kom i stor Ære og Gunst,og blev rigelig begavet. Hantroede da at have fortientPrindsessen, og forlangedehende til Ægte af Faderen, somog gav sit Minde dertil. Dogkunde RINDA slet ikke lideham, og eengang, da hanforlangede et Kys, gav ham i


516 of 692 16-06-2013 04:09

dets Sted et Ørefigen. ODINdrog da beskæmmet bort, komAaret efter meget slet klædtunder Navn af NOSTER tilKongen, og forfærdigede allesorter Kaabertøi saa net, atKongen tilsidst gav ham en storKlump Guld at forarbeide iFruentimmersmykker. ODINefterkom og Befalingen, oggiorde blant andet et Armbaandog Ringe, som han foræredePrindsessen, men hun blev derafikke mere bøielig end før, ogbehandlede ham paa sammeMaade. Faderen yndede denforklædte ODIN, tiltaledeDotteren haardt, og skyndedepaa hende at gifte ham, hvilkethun dog den Gang undgik underPaaskud af sin store Ungdom.ODIN lod derfor ikke Modetfalde, og kom igien som enmeget erfaren Krigsmand ogBerider, uden dog at have størreVærd i Prindsessens Øine. Hunvar som stedse ubøielig, og drevdet saa vidt, at hun endogeengang i Hidsighed slog hammod Jorden. Herover blev ODINrasende, skar nogle Runer ud iBark, smed dem paa hende,berøvede hende sin Forstand,men beholdt sit Forsæt lige fuldtfor Øine, kom en anden Gangigien i Fruentimmerklæder, ogudgav sig for en Pige, der besadstor Erfaring i Lægekonsten.Folk troede og brugde hende.Rygtet om hendes Kurer kom forDronningens Øren. Hun blevhentet og bestemt til RINDAsOpvartning, og fik især den


517 of 692 16-06-2013 04:09

Bestilling at vaske hendesFødder. Det varede længe, indenden forklædte ODIN kundefinde bekvem Leilighed til sitForsæt. Endelig fandtes den.Den ulykkelige RINDA faldt enDag i stor Svaghed, denforegivne Pige kaldtes til Hielp,og lovede hende Lindring af enDrik, der dog vilde have saavold, somme Virkninger, at hunmaatte bindes. Kongen, hendesFader, som var Medvider iODINs skammelige List, lodhende binde i Sengen, hvorODIN derefter tog hende medVold. Hun blev dafrugtsommelig og fødte af detteSammenleie BOE, som derefterhævnede BALDER. See Balder!Hun var og ved ODIN Moder tilVALE, som dog andre holde forden samme som BOE.

RINGA,en Dotter af den SiellandskeKonge REIDAR. See Hiorleif

den kvindekiere!

RISTA,see Valkyrier!

ROE,en Søn af Leirekongen FRODE3 og Broder til HALFDAN ogSKATE, blev af Leirekongen


518 of 692 16-06-2013 04:09

HALFDAN sin Broder DANsSøn beskikket til Medregent.Han var stille og fredelig, sadhiemme, medens HALFDANkrigede i SVERRIG. Han fandteengang i SIELLAND en herligKilde, og anlagde ved samme enBye i Nærheden afISSEFJORDEN, som for sinBekvemhed til Handelen togmeget hurtig til, og kaldes endnuefter ham ROSKILDE. Tilsidstblev han overfaldet og dræbt afKong HODBROD iVESTGOTHLAND.

ROE,en Søn af Kong HALFDAN 2,blev efter Faderens Drabtilligemed sin Broder HELGEmeget stærkt eftersat af hansBanemand og Broder FRODE5TE, som befrygtede en sværHævn af dem, hvorfore deresFosterfader satte dem i Skiulhos en vis VIFIL at opdrageshemmelig. Hvorledes de derefterved REGINs Hielp undgik alleFRODEs Efterstræbelser, ogendelig hævnede deres Faderpaa FRODE, see Frode 5te!

Endnu levede hans vellystige oguduelige Farbroder Kong KONGINGEL i SKAANE, som oghavde Deel i HALFDANs Mord;ROE og HELGE drog da hen ogdræbde ham, hvorpaa de bleveeene Herrer over DANMARK.Ligesaa stor, stærk og tapperHELGE var, ligesaa stille var


519 of 692 16-06-2013 04:09

ROE, og blev en af de sieldnefor fredelige Konster i Oldtidenagtværdige Regenter. Han drogtil ENGELLAND, giftede sigder med OGN en Dotter af KongCRETTA i LINDSEY(NORDRE INORTHUMBERLAND) og fikaf Svigerfaderen Deel iRegieringen. ROE var fredelig,viis og forstandig. Han drog tilDANMARK at skifte Gods ogLøsøre mod Broderen, som veddenne Leilighed bevertede hamvel, og skiftede broderlig medham. ROE fornøiet med det, haneiede, overlod HELGEDANMARK, fik sin Deel iLøsøret især en prægtigArmring, som hans SysterSIGNE havde særdeles Lyst til,og som forvoldte ROEsUndergang. SIGNE havde entapper og stærk Søn HROKUR,som hun stedse klagde for, atuagtet hendes Mand SÆVILhavde hiulpet ROE og HELGE iat dræbe FRODE, havde de doghverken givet hende Ringeneller Deel i Riget. hervedopbragdes HROKUR, drog tilHELGE, og fordrede Ringen ogen tredie Deel af DANMARK.Det sidste blev ham reentafslaaet, og hvad Ringen angik,viisde HELGE ham til ROE,som eiede den, og som den nokvilde blive ond at faae fra.HROKUR drog vred bort, komtil ROE, og forblev hos hamnogen Tid. En Dag, da deseilede langs Kysterne, badHROKUR ham for Slægtskabs


520 of 692 16-06-2013 04:09

Skyld om Ringen, men fikAfslag. HROKUR bad da blotom at see den, om den og varsaa kostbar, som den udraabdesfor; men da han nøie havdebeseet den, kastede han den iHavet, og sagde: at han aldrighavde seet et skiønnereKlenodie, og at derfore ingen afdem skulde eie det. Du er enond Mand, sagde ROE, lod hanseene Fod afhugge, saa han ikkekunde gaae, og sendte hamhiem; men neppe var HROKURlægt, før han kom med en Hærtil BRITANNIEN, overfaldtROE ved Giestebud, dræbdeham og bemægtede sig hansLande. Hvorledes ROE derefterblev hævnet af sin BroderHELGE, see Helge!

RØTH,en Dansker, opsatte sig imodden uretfærdige, grumme oggierrige Jydske Konge SNIO,som for at hævne sig sendte hamtil Kæmpen LÆ (HLER ellerÆGER, FORNIOTHURs Søn,som regierede paa HLESSØE ogdyrkedes som Havets Gud) forat spørge, hvorledes SNIOskulde døe, i den Tanke, atRØTH skulde komme i Livsfarehos Kæmpen. SNIOsFormodning slog og ind, og hanræddede sit Liv blot ved at sigeHLER 3 Sandheder, hvorefterLÆ sendte ham tilbage med detSvar at SNIO skulde døe af Lus,


521 of 692 16-06-2013 04:09

hvilket og skedte. See Snio!

RØTHE,en grum og umenneskeligRUSSISK SØERØVER, sattesin Ære i at mishandle paa detgrueligste alle, der vare saaulykkelige at falde i hansHænder, lod dem afklæde nøgenog jammerlig pine. Endog noglelod han den høire Fod gravedybt ned i Jorden, lod derefternogle Grene af Træer nedbøie,den venstre Fod binde dertil, ogGrenene slippe tilbage, som dasplittede dem ad. Af denne hansbarbariske Adfærd kaldtesderefter alt grovt RøverieRøthes Ran. Den Fyhnske

HANE foretog sig at afstraffedenne ublu Røver, udrustede enFlode mod ham, men blev slagenog maatte flye. Endelig blevRØTHE angrebet af den

Skaanske Konge HARALDDEN GAMLE med TilnavnBOEKIER (efter Saxo KongBORKORD). Det kom da til etSlag mellem dem, hvori beggefaldt.

ROLF,en Søn af den Vestgothiske

Konge GAUTREK og INGERD,blev opdraget hos den SkaanskeKonge RING med dennes SønINGEL. Uagtet hans BroderKETIL var 3 Aar ældre, blev


522 of 692 16-06-2013 04:09

dog ROLF af sin døende Faderudnævnet til Eftermand. I sit 21Aar friede han til den bekiendtehøimodige Svenske Skjoldmøe

THORBORG paa ULLERAKER.Om hans Mandsdaad imens, oghvorledes han fik hende tilKone, see Thorborg! Tre Aarefter drog han med sit store SkibDRAGEN, 30 andre, sin BroderKETIL og den Skaanske KongeINGEL med 40 Skibe at frie forsin Broder KETIL til KongHALFDANs Dotter OLUFA,overvandt og fangedeHALFDAN, og anstillede hansDotter og Ketil et prægtigtBryllup, som varede i 12 Dage.Næste Aar døde hansSvigerfader ERIK i SVERRIG,og ROLF fik hans Rige. Detøvrige af hans Bedrivter er fordet meste skeedt i IRLAND,hvor han i Selskab med sineVenner overvandt Kong ROLF,forskaffede sin Fosterbroder denSkotske Prinds ASMUND hansDotter INGEBORG og denSkaanske Konge INGEL,ASMUNDs Syster. Han skal oghave stridet mod den EngelskeKonge ELLA.

ROLF KRAKE,en Søn af Leirekongen HELGEmed hans egen Dotter YRSA.See Yrsa! var kun 8te Aargammel, da Faderen døde,hvorfore Stedfaderen denSvenske Konge ADILS satte


523 of 692 16-06-2013 04:09

ham den Angligske Konge

REREC til Formynder. Desudenhavde han i SIELLAND enanden Formynder, som tilligeopdrog ham, i HELGE INGELsSøn. I ROLFs Mindreaarighedgik det meget braaget til iDANMARK, og mangeUnderkonger giorde siguafhængige. I denne Tummelfordrede den Svenske Konge

ADILS Skat af DANMARK, ogbortførde derfra til SVERRIGmange skiønne Klenodier, somROLFs Fader HELGE havdeeiet. ROLFs formynderHALFDAN blev og dræbt afREREK og FRODE, hvilkensidste i hans Sted opkastede sigtil Formynder, og regieredeunder Navn af FRODE 6TE.Dog da ROLF voksde til, saaeman straks i ham den storeMand. I sit 16de Aar overfaldthan Kong FRODE 6TE, ogindebrændte ham i LEIREtilligemed hans Dronning

ULVILDE, fik derved sitFædrenerige, og kom snart i storAnseelse, især ved situforfærdede Mod ogGavmildhed mod sine Hofmænd.Ved denne sidste Dyd traf hanog de meest berømte Krigere fraalle Kanter til sig, og blandtdem den uforfærdede NorskeKæmpe BIARKEBODVARDSØN, som sidenægtede ROLFs Syster RUTHA,og hans Ven HIALTE (HOTT).See Biarke! Ved saa mangetappre Folk blev ROLF


524 of 692 16-06-2013 04:09

overmaade mægtig, bekrigede ogihielslog den Angliske KongeREREK. See Rerek! Ved sinStedfader Kong ADILS Hielpkrigede han og lykkelig modSAXERNE. Ved denne Tidbortførde den Øelandske Jarl

HIARTVAR hans SysterSKULDA; men fik ROLFsTilladelse til at ægte hende, ogblev af ham sat over SKAANEimod at betale Skat. Ligeledesgiftede han sin Dotter DRISAmed den Svenske Kæmpe

VITSERK. Da hans StedfaderADILE var kommen i Krig medden Norske Konge ALI paaUPLAND, sendte ROLF hamefter Begiering alle sineKæmper til Undsetning. Disseeenedes med ADILS om at faaefor deres Tieneste hver 3 PundGuld, og desuden, om de vandtSeier, 3 kostbare Klenodier tilderes Konge. Efter erholderSeier forlangde ROLFs Kæmpertil deres Konge HIELMENHILDESVIIN, som ADILS togfra ALI, Brynien FREDSLEIF,som ingen Vaaben kunde bidepaa, og Guldringen SVIAGRIS,som ADILS Forfædre havdeeiet. Men ADILS besvigededem baade for den belovedeBetaling og Klenodier. Heroverdrog de vrede bort, og ophidsedeved Hiemkomsten ROLF til atgienkræve de Kostbarheder,ADILS i hans Mindreaarighedhavde bortført. ROLF giorde sigfærdig til at kræve dem, og drogtil SVERRIG med sine 12


525 of 692 16-06-2013 04:09

Kæmper og 100 Mand.Underveis kom han til ODIN,der som een enøiet Bonde underNavn af HRANE modtog ogbeværtede ham kongelig, ogbesvarede meget snildt alle deSpørgsmaale som forelagdes.Denne HRANE forsøgde ham ogFolk ved Kulde, Tørst og Hede iden Grad, at ingen kundeudstaae den uden allene ROLFog hans Kæmper, hvorpaa ROLFefter hans Raad afskedigede enstor Deel af sine Folk somuduelige. ROLF landede vedFYRRISØE med 30 Skibe og6000 Mand, og reed derfra tilTegn paa sit Mod med sineKæmper uden Harnisk og blotfulgt af 300 Mand til ADILS.Dog var hans Optog saaprægtigt, at Folk løbe op iTaarne for at beskue disse stolteRytteres glændsende Optog,BIARKE lod ved Ankomstenstraks sette Hestene i Staldenemed Befaling til de Svenske atvogte deres Haler og Maner, atde ikke bleve ureene. Dervedophidsedes Svenskerne til atskiere Haler og Maner af demalle. ROLF havde sin FalkHABROK og alle hans Folk hversin Falk siddende paaSkuldrene; en af hans Folk gavsin Falk til en Svensker atholde; men denne forbittredessaa derover, at han straksdræbde den. Man anviisdeROLF og hans Folk en stor Saluden for Slottet, og skienkededygtig Øl for dem. Midt i Salenvar en stor Ild at varme sig ved.


526 of 692 16-06-2013 04:09

Denne forstørrede ADILS Mændsom kom ind, saa at Heden blevutaalelig og deres Klædersvedes. Dette skedte for atforsøge ROLF og hans Folk,som pleiede at rose sig af, at deskyede hverken Ild eller Jern;men da Ilden endelig tog formeget Overhaand, sagde han tilsine Folk: lader os forøge Ilden,hvorpaa hver kastede sit Skiold iIlden og løb deroven paagiennem den, sigende: den løberikke for Ild, som løber igiennemden. Ved sin Ankomst fik ROLFogsaa af sin Moder YRSA densiden ved sin Troskab bekiendteVOGGO (VIGGO) tilOpvartning. Samme raabde, dahan første Gang saae ROLF: Jeghar stedse hørt, at Leirekongenvar den største Mand iNORDEN, men nu seer jeg ihans Sæde en lille KRAKE(Træestub). Dette gefaldt ROLFsaa vel, at han siden stedse lodsig kalde Krake, og gav VIGGOi Navnefæste en Guldring.Derover blev VIGGO glad, oggiorde det Løvte at hævne ham,om han nogensinde overlevedeham, hvorpaa ROLF antog hammellem sine Hoffolk. Dagenefter fik ROLF af sin ModerYRSA et stort Sølvhorn fuldt afRinge, hvoriblandt den kostbareSVIAGRIS, samt Vaaben, enhvid Hest og en rød til hver afhans Kæmper, tillige med detRaad at skynde paa Hiemreisen,efter som ADILS sankede Folkat forraske ham med. ROLFfulgde hendes Raad, drog


527 of 692 16-06-2013 04:09

uformærkt bort med Byttet, menblev indhentet paaFYRRISVOLD af ADILS.ROLF strøede da Guld i Veienfor at standse de eftersættende,af hvilke de stedse forblindedeaf Guldets Glands lode sigforføre til at staae af Hestene;men ADILS, en vældig Rytter,var for klog, skammede dem ud,og blev ved, indtil ROLFkastede Ringen SVIAGRIS iVeie for ham; thi da kunde hanikke længer modstaae Fristelsen,bukkede sig, og tog den op medsit Spyd. ROLF lod ham dahøre, at han havde faaet denstolteste Svensker til at bukkesig. Ved denne List undgik hanFaren. (Efter andre kom ROLFover ADILS i det han bukkedesig for at optage Ringen, saaredeham i Bagdelen, sigende: hankunde have dette til enErindring, og at han nu havdelært at kiende ROLF KRAKE;hvorpaa ROLF tog Ringen op ogkom lykkelig igien til sine). Hanfortsatte ubehindret sin Reiseindtil han om Aftenen kom tilsamme HRANE (ODIN), somhavde bevertet og forsøgt hampaa Udreisen. Han tog megetglædelig mod ham, og foræredeham en prægtig Rustningbestaaende af Brynie, Sværd ogSkiold. Kongen rosede velRustningen, men vilde ikkemodtage den, hvorover HRANEblev vred, og lod dem reise. Dade var kommen lidt frem,foreholdt BIARKE ham, at hanhavde handlet daarligt i at


528 of 692 16-06-2013 04:09

forsmaae HRANEs Gave; thidenne HRANE var ingen andenend ODIN selv, som dervedhavde vilde tildele ham Lykkeog Seier, hvilket ROLF ogerkiendte at være Sandhed, fordihan var eenøiet. EfterSVIBDAGs Raad vendte de datilbage, men uden at kiendeHRANE efter mindste Spor afGaarden. Og skal denne ROLFsmod ODIN viste Foragt haveværet Aarsag til hans ulykkeligeEndeligt. Efter Hiemkomstensad ROLF længe i dyb FredHiemme, og nød sin eengangforhvervede Anseelse, indtilendelig hans onde SysterSKULD, som var gift med hansJarl HIORTVAR, misundeligover at staae under Broderen,opæggede sin Mand tilForræderie, og at giøre sig friefor den i hendes Øine haanligeSkat, han maatte betale ROLF.For hemmelig og sikkert atoverraske ROLF bad de først omat sidde inde med Skatten i 3Aar, rustede sig imidlertid i alStilhed, og kom derefter medmange Skibe fulde af bevæbnedeMænd, som om det var Skatten,de havde inde, til ROLFs Hof.

Denne ventede intet ondt,glædedes over Ankomsten, oglod anrette et stort Giestebud forsine Giester. Man drak efterSædvane lystig rundt, og daROLF med alle sine sov Rusenud, overfaldt HIORTVAR dem,og satte Ild paa Byen. Seevidtløftigere ved Hiortvar! Derfaldt ROLF og alle hans


529 of 692 16-06-2013 04:09

Kæmper, der vare ham saa tro,at de i Døden fandtes liggenderundt omkring. Kuns den eeneVOGGO blev i Live, oghvorledes han derefter hævnedeROLF, see Viggo! ROLFKRAKE har uden Tvivl ikkebekiendt sig til ODINS LÆRE,foragtede al Overtro, stoledekun paa sig selv og sin ArmsStyrke, og offrede aldrig tilGuderne, som han taledeforagtelig om, og kaldte ODINen ond Aand. Ingen Dansk

Konge har været i størreAnseelse. Endog nogle 100 Aarefter hans Død erindredes hanved BRAGEBÆGERNE, naarman brugde hans Skaal attildrikke Herrer og store Mændmed, og var den man helst vildevælge sig til Monster. I nyereDage er hans Minde blevenfornyet ved Evalds Muse i hansskiønne Rolf Krake.

ROLLAUG,Konge i GARDARIKE. SeeHeidrekr!

ROLLER,Broder til ERIK DENVELTALENDE FRARENNESØE, fulgde sin BroderERIK DEN VELTALENDE tilDANMARK, hvor han troligstod ham bi, især ved at dræbeGREP, som vilde myrde ERIK,


530 of 692 16-06-2013 04:09

og ved at hielpe ham at fangeKong FRODE 4DE, da han varnær ved at drukne. Ved dennesin Broders Mægling blev hanog gift med FRODEs utroe ogforskudte Dronning

HANUNDA. See Erik den


ældre!

ROLLER,Halvbroder til den YNGREERIK DEN VELTALENDEFRA RENNESØE, var en Søn afREGNER og KRAKA, og blevmed sin Broder ERIK sendt afden Norske Konge GEVAR mednogle Skibe til DANMARK, atbespeide Landets Tilstand, daGØTHAR agtede at giøre et Togdertil. Deres Moder KRAKE,som var meget forfaren iTroldom, vilde for deres Afreisebestyrke dem ved Grød, som hunblandede Saften i af 2 vedHalerne ophængte Slanger,hvoraf det halve af Grøden blevsort med gule Pletter, og var denmeest kraftige, og den andenmindre kraftige, som var hendesStedsøn ERIK tiltænkt, varhvid. Hvorledes ERIK havdemærket det, fik ved List detbedste, og bekom deraf storViisdom, see Erik! ROLLERblev dog og meget klog, giordestor Lykke i DANMARK, og fikanseeligt Giftermaal. Hvorledeshan derefter fulgde Broderen ogLeirekongen FRODE 7DE paa


531 of 692 16-06-2013 04:09

Toge, og blev af Kong FRODEforlehnet med den dræbde KongGØTHARs Lande, see Erik denveltalende fra Rennesøe den

yngre!

ROSTA,en af Valkyrierne!

ROSTIOPH,en Dverg (FINNE), som ODINsøgde Raad hos, hvorledes hanskulde hævne sin SønBALDERS DRAB paa HELGE,og som raadede ham at avle medden Russiske Prindsesse

RINDA en Søn, der skuldehævne Broderen. See Rinda!

ROTA,en Valkyrie, som især raadedefor deres Liv, der skulde falde iStrid, og bevaanede alleFeldtslage. See Valkyrier!

RUGNER,see Hrugner!

RUNER,de ældste her i NORDENbekiendte Bogstaver, hvis


532 of 692 16-06-2013 04:09

Opfindelse tillægges ODIN, ogaf ham menes indførte iNORDEN, saa meget rimeligeresom de vare bekiendte hosGOTHERNE, og brugdes afdem. FIMBULTYR forklaredehos Aserne og besad storViisdom i dem. De vare førstkun 16, men formeredes sidenmed 8, ventelig af SÆMUNDFRODE. De have vidt udbredetsig hos ANGLER, VENDER ogBIARMER, endog i detSYDLIGERE EUROPA findesSpor af dem. VedKristendommen bleve desieldnere til daglig Brug her iNORDEN, fordi de brugdes tilTroldom. Dog ere de og efterden Tid vedblevne at bruges paaMindesmærker, som findesoveralt i NORDEN, endog iLAPLAND, og paa Mynterbrugdes de ligeledes. Ensærdeles vigtig Samling har manaf Worm. Vore Forfædre brugdedem og til deres Kalendere, somde udskare i Træe og kaldteRUNESTAVER. Dog var deresvigtigste Brug til Troldom ogOvertroe, og vare deresfornemmeste BenævnelseSIIGRUNER (SEIERRUNER),Auk (ØLRUNER som mantillige troede at forekomme Giftmed ved a skiere dem paaKanten af Drikkehornet, ogsprette Blod af Haanden deri;ifald da var Gift i Drikken,maatte Hornet endelig springe.RUNEN N. (NAUD) rissedeman paa Neglen og drak ud,


533 of 692 16-06-2013 04:09

hvilket troedes at giøreKierester troe og bestandige.BRIMRUNER udskares paaForstavnen af Skibe.BIERGRUNER vare forfrugtsommelige. MALRUNERfor Lykke i Rettergang.LIIMRUNER for Sygdomme, ogBOGRUNER at skrive med.Alle Sorter Troldom brugdes detil. Nogle Runer skaarne paa enSpaan og lagte et Liig i Mundenopvakde den Døde, og fik hamtil at forudsige eens Skiebne.Man kunde og paaføre Folk meddem alle Slags Sygdomme. De,som ved Hielp af Runer øvedeGALDRER, kaldtesRUNEMESTERE.

RUNESTAVER,see Runer!

RUNO,see Hadding!

RUSLA,see Oluf eller Thrond!

RUTA,en Dotter af Leirekongen

HELGE og Syster til ROLFKRAKE, hvorledes AGNARfriede til hende, og hun derefter


534 of 692 16-06-2013 04:09

blev gift med Kæmpen

BIARKE. See Biarke!

RYMER,see Hrymer!

SÆGER,den Saa, som BIL og HIUKEbare Vand paa fra BrøndenBYRGER, da de blevebortsnappede af MAANEN.

SÆR,den Oplandske Konge EISTEINDEN RIGEs (ILDRAADES)Hund, som han satte til Kongeover de af ham betvungneTRØNDER til Straf, fordi dehavde dræbt hans SønAUMUND, som han først havdegivet dem til Regent.TRØNDERNE toge til Takkemed ham, og betalede en Fin forat trylle 3 Mænds Viid i


535 of 692 16-06-2013 04:09

Hunden, saa den giøede 3 ord,og talede I. Da der eengang varkommen Ulve blant denneKonges Faarehiord, satte hanefter sine HofmændsTilskyndelse selv efter Ulvene,men blev af dem sønderrevet ogmed stor Pragt jordet i en Høi,som siden efter ham kaldtesSÆRSHØI.

SÆVIL,en ringe Mand fra SIELLAND,som Leirekongen FRODE 5, afFrygt for at kræves til Regnskabfor sit begaaede Brodermordgiftede sin Broder HALFDANsDotter SIGNY med, og giordetil sin Jarl over FYHN. Medhende avlede han HROKUR.SÆVIL var dog derfor ikketaknemmelig mod FRODE, menvar en af sine Svogers ROEs ogHELGEs fornemmesteMedhielpere til at indebrændeFRODE. See Frode 5!

SAGA,en af Asernes store Gudinder,var over Historien, og boede paadet prætige SAUQVABÆK, denfierde blant Gudernes Boliger,hvor hun og ODIN levedesammen i Epikuræisk Vellyst,og drak hver Dag Glædes–Skaaler af gyldne Kar. Hunkaldtes og LAGA.


536 of 692 16-06-2013 04:09

SAXER,et tydsk Folkeslag, som i ældsteTider boede Norden for ELBEN,og troedes at have været desamme som de bekiendteTEUTONER. Det Navn SAXERskal de i seenere Tider haveantaget, da de under dette Navnudbredede sig i det nordligeTYDSKLAND. De førdejevnlige Krige medDANSKERNE, bleve afANGUL foreenede medANGLERNE til et Folk, oggiorde i Foreening med dem etTog til BRITANNIEN underHENGST og HORSA. See

Hengst! En særskilt Stamme afdem norden for ELBEN kaldetSKOVSAXER (HOLTSAXTEN)ere de nu værendeHOLSTEENERs Stamfædre,hvis Land efter dem kaldtesHOLSATIA.

SAURLE,see Sorle!

SCADA,see Skade!

SCANDINAVIEN,saa kaldtes nogle NORDISKEEGNE hos Plinius. Nogle have


537 of 692 16-06-2013 04:09

derved forstaaet heele denNORDISKE HALVØE, andrekuns SKAANE.

SCYTHIEN,see Svithiord!

SE–BELIA (den iidelig

brølende)

en Koe, under hvis Skikkelseden Svenske Konge EISTENBELI dyrkede Gudinden FREJA,og førde den med sig i alleFeldtslag.

SEGDEG,en Søn af Eroberen ODIN, fik afsin Fader SAKSEN at regiere.

SEID,en afskyelig Slags Troldom,

indført i NORDEN af den sidsteODIN, som fornemmeligbetiende sig af denne Konst tilsin Vældes Udbredelse. Denskal først være kommen fraVANERNE, og frembragdes vedKaagning i en Kiedel afMenneskelig Legems Deele ogUrter, ved at smelte blødeBilleder og tillaveElskovsdrikke. Den kaldtes tilForskiel fra Galdrer den vaadeTroldom, og ved dens


538 of 692 16-06-2013 04:09

Virkninger kunde man skilleFolk ved Liv og Helbred, betagedem Viid og Styrke og paaføredem anden Ulykke. Den ansaaessaa afskyelig at Mændene blevforbudet dens Udøvelse, ogsamme overladt Fruentimmeralleene. De som øvede den,kaldtes Seidmader. Den vedblevlænge at gaae i Svang i Norden,og kunde end ikke udrøddes afden mægtige Norske KongeHARALD HAARFAGER, somunder Livsstraf forbød den, ogendog derfor lod indbrænde sinegen Søn RAGNVALDRETTILBEIN og 80 Troldmændi hans Selskab. Ved OvertroensAftagelse er den efterhaandenfaldet i velfortient Glemsel.

SEIDMADER,see Seid!

SEKINNsee Eigthirme!

SEMING,en Søn af ODIN og SKADA,blev af sin Fader sat til Regentover de Norske iTRONDELAGET, og indførde isit Rige Odins og Asers

Religion, som dog i Tidenmaatte viige for Thors Dyrkelse.

Fra ham nedstammede en Deel


539 of 692 16-06-2013 04:09

Norske Konger indtilYNDLINGÆTENs Nedsættelsei NORGE.

SEMINGR,en Søn af ARNGRIM ogEYVORA. See Arngrim og

Angantyr!

SERIMNER,en Galt i VALHAL, hvis Kiødtiende EINHERIARNE tilSpise, og blev anrettet afKokken AUDHRIMER. Detkunde aldrig opspises; thi hvorKiødet blev afskaaret om Dagen,voksede det ud inden Aften.

SERKEL,see Perkel!

SERKLAND,efter Snorro AFRICA eller detstore MORLAND. Andre haveholde det for SARASENERNESLAND.

SESVARNR,FREYAS SAL.


540 of 692 16-06-2013 04:09

SEVOFIELD,den store NorskeFieldstrækning.

SIDER,see Eigthirme!

SIELLAND,hvorledes dette Land blev til,see ved Gefion! Dette Land varDANMARKs Hovedprovinds,hvor Overkongerne residerede iLEIRE.

SIFF DEN KYDSKE,var først gift og Moder til GudenULLER, og blev derefter giftmed ASA THOR, som avledemed hende LORIDE, derlignede sin Fader, ogTHRUDUR. Hun var enSpaakone, hvis Slægt ingenvidste. Frem for alle andreGudinder var hun især bekiendtfor Kydskhed, hvoraf hun oghavde Navn, saa at LOKE, dahun var med de andre Guder tilGiestebud hos ÆGER, ogblandede sig i den almindeligeTvist med LOKE, endog gavhende det Vidnesbyrd, at hanvidste kun een, der havde boletmed SIFF, og det var ham selv.Denne skadefroe LOKEafklippede hende og eengang


541 of 692 16-06-2013 04:09

hendes deilige Haar, men maatteigien skaffe hende et andet afGuld, der voksede paa Hovedetsom andet Haar. See Loke!

SIFKA,en deilig finsk Pige, som denReidgothiske KongeHEIDREKR paa et Tog tilFINMARKEN bortførde, ogbeholdt derefter til Frille.Hendes videre Opførsel ogEndeligt see Heidrekr!

SIGAR,SAXERNES KONGE, sendteGesandter til den gamle blindeLeirekonge VERMUND, ogfordrede hans Rige, som hverkenhan selv eller hans uduelige Sønkunde forestaae; men blev afden formeentlige uduelige SønUFFO, da han efter erholdetAfslag bekrigede DANMARK,overfundet, og druknede paaFlugten i EIDERSTRØMMEN.See Uffo!

SIGAR eller SIGER,en Søn af Kong SIVALD,regierede efter sin Fader iRINGSTED i SIELLAND, oghavde 3 Sønner SIVALD, ALFog ALGER og en deilig DotterSIGNE, af hvilke de 2 sidsteSønner lagde sig efter


542 of 692 16-06-2013 04:09

Søerøverie, streifede om paaHavet, og traf eengang med 100Skibe paa Kong HAMUNDsSønner HELVIN, HAGBARTHog HAMUND, som de førststridede med og derefter indgikForlig, hvorpaa HAGBARTHfulgde med SIGURs Sønnerhiem til deres Faders Hof.Imidlertid havde den SaxiskePrinds HILDIGISLEV friet tilSIGNE, som foragtede ham, ogforelskede sig i HAGBARTH;hvorledes denne derefterlokkede hende at være sig tilVillie ved Leilighed, drog bort,dræbde derefter hendes Brødre iHAMUNDARVOG, kom tilbagei Fruentimmerklæder, blevgrebet i Sengen hos SIGNE, afSIGAR efter den ondeBOLVISEs Raad dømt til athænges, og hvorledes hans troeSIGNE tillige opbrændte sig forikke at overleve ham, seeHagbarth! HAGBARTHsBroder HAKE kom for at hævneHAGBARTH derefter med enHær til SIELLAND, overfaldtSIGAR ved et Krigspuds,overvandt og nedlagde ham paaet Sted, som af dette Slag kaldesValbrynde. See Hake! Af denneSIGAR skal den ByeSIGERSTED i SIELLAND, somvar Skuepladsen for disseSørgespil have faaet Navn.

SIGGE,ODINs Søn, dræbde paa Jagten


543 of 692 16-06-2013 04:09

SKADEs en mægtig Mands TrælBREDE, fordi han havde væretlykkeligere i sin Jagt endSIGGE. For dette Mords Skyldmaatte han forlade sitFædreneland. Faderen ODINgav ham da Krigsskibe, ogledsagde ham i fremmede Lande,hvor han erobrede HUNALAND,giftede sig og avlede RERER.Fra denne SIGGE nedstammedede berømte VOLSUNGER.

SIGGE,see den tredie Odin!

SIGGEIR,en Søn af den Saxiske ODINeller ANGUL, blev Konge overFRANKERNE.

SIGGEIR,Konge i ØSTGOTHLAND,meget mægtig, men tilligeunderfundig, friede til KongVOLSUNGs Dotter SIGNE, somnødig vilde have ham, fordi hanallerede var gammel, og havdemange Sønner. Ikke desmindrehenstillede hun Sagen tilFaderen, som med sine 10Sønner samtykkede i Valget.Derpaa kom SIGGEIR med sineSønner og mange Mennesker tilVOLSUNG, hvor alt paa detprægtigste var beredet til deres


544 of 692 16-06-2013 04:09

Modtagelse. Der var bygget enstor Sal, og langs hen i den varantændt en stor Ild at varme sigved. Midt i Salen stod et stortEegetræe, hvis Grene strakde sigud over Taget. Som de der sadallerbedst, kom en gammel storog grim Mand ind, som manmeende at være ODIN. Han varbarfodet, havde en spragletKaabe paa, sine Linbukserknyttede sammen om Benene, ensid Hat paa Hovedet og et Sværdi Haanden. Dette sidste stak hanind i Træet lige til Heftet,sigende: at hvo der drog det ud,skulde befinde, at aldrig nogen

havde eiet et bedre Sværd,

hvorpaa han gik bort. Enhver afde tilstædeværende prøvede paaat drage Sværdet ud, menforgieves. Kun VOLSUNGs SønSIGMUND drog det Møie ud.Dette Sværd fik SIGGEIRinderlig lyst til, og bødSIGMUND saa meget Guldderfor, som det veiede, menSIGMUND afslog Tilbudet medForagt. SIGGEIR tænkte strakspaa Sviig og Hævn, taug stille,og reisde Dagen efter bort tilSkibs under Forevending, atVeirliget nu var godt, og at hanaf Frygt, at det skulde blive slet,ikke torde forsinke sig, men forAfreisen indbød han VOLSUNGog saa mange, han vilde medtagetil Giest i ØSTGOTHLAND omtre Maaneder. Disse droge og tilbestemte Tid afsted, kom derhenefter en meget besværlig Seiladsmeget silde om Aftenen. Staksefter bleve de advarede af


545 of 692 16-06-2013 04:09

SIGNE, som ved sinSpaadomsgave havde forudseet,at dette Ægteskab vilde blivedem til Ulykke, og frabedet det.Hun fortalde, at SIGGEIR havdei Sinde at forraske dem, og idenne Hensigt havde samlet enstor Hær. Dog vilde VOLSUNGikke flye, og svarede: han havdegiort en Eed, førend han blevfødt, aldrig at skye Ild ellerSværd; Den havde han hidtilholdet, agtede det sammefremdeles, og vilde ikke, atJomfruer i Leeg skulde bebreidehans Sønner, at de frygtedeDøden. Dagen efter gik han medalle sine bevæbnet op i Landet.Der mødte SIGGEIR dem straksmed en stor Hær, nedlagde efterden tappreste ModværgeVOLSUNG, og fangede allehans Sønner, de skulde straksværet dræbt, men SIGNEudvirkede, at Eksekusionen blevudsat, hvorefter SIGGEIR loden af dem dræbe hver Nat. KunSIGMUND slap ved Hielp af sinSyster SIGNE, som SIGGEIRvel ægtede; men hun aandedekun Hævn, og for at faae denudført sendte de 2 Sønner, hunhavde født, til SIGMUND for atvære ham behielpelig i denHævn, han agtede at tage for sinFader VOLSUNGs Mord; men,da de ikke syndes ham tapprenok, lod han dem efter SIGNEsRaad dræbe. Endelig paatog hunen Troldhekses Ham, og i denavlede med Broderen en Søn,som blev kaldet SINFIOTL.Denne sendte hun og til


546 of 692 16-06-2013 04:09

SIGMUND, som opdrog ham forSIGGEIRs Søn. Nogen Tid efterkom de begge i Varulve–Skikkelse til SIGGEIRs Land,og holdt der slemt Huus.Tilsidst droge de til KongensHof, og skiulede sig i Forstuen.SIGGEIRs to unge Sønneropdagede dem vel, og sagde: atder var kommen to grumme ogstærke Mænd uden for i sideHielme og hvide Brynier, men idet samme bleve de efterSIGNEs Raad dræbt afSINFIOTL og kastede ind iSalen for Kongen. SIGGEIR loddem efter tappert Modværgefange, og indsette i en Høi for atsulte ihiel, men om Natten hialpSIGNE dem ud. De gik da tilKongens Sal og satte Ild paaden. Da den allerede stod i lysLue, vaagnede Kæmpen, ogspurgde: hvo der raadede forIlden. SIGMUND sagde da: atdet var ham, og bød SIGNE atgaae ud, men hun vilde ikke,bekiendte alle sineAfskyeligheder, og lod sigindebrænde med SIGGEIR. SeeSigne!

SIGMUND VOLSUNG,en Søn af Kong VOLSUNG.Hans Handeler med hans SysterSIGNE og Svoger SIGGEIR, seeSiggeir! Han blev i Tiden endrabelig Helt, drog efterSIGGEIRs Drab med sin SønSINFIOTL til HUNSIGOV, og


547 of 692 16-06-2013 04:09

indtog det, opholdt sig derefter iDANMARK, ægtede derBORGHILD, og avlede medhende to Sønner den berømteHelt HELGE HADDINGIASKATE og HAMUND, men, dahun derefter forgav SINFIOTL,som havde dræbt hendes BroderGUNNAR, fordi de begge friedepaa et Sted, jagede han hendebort, og da hun kort efter døde,giftede han Kong EYLIMEsDotter HIORDIS, og avlede medhende den navnkundige HeltSIGURD FOFFNERSBANE. DaKong HUNDINGs Sønnerderefter fordrede Bod af hansSøn HELGE for deres Fader, ogdet blev dem nægtet, overfaldtde SIGMUND, og ihielslog hamtilligemed hans SvigerfaderEYLIME!

SIGNE,see Hagbarth!

SIGNE,en Dotter af Kong VOLSUNG,blev mod sin Villie gift medKong SIGGEIR, efterat hanhavde dræbt hendes Fader. SeeSiggeir! Hun foresatte sig attage en blodig Hævn for hendesFader ved Hielp af hendesBroder SIGMUND, som hunhavde frelst af SIGGEIRs Vold,og udførde den med uhørtGrumhed. Ved SIGGEIR fødte


548 of 692 16-06-2013 04:09

hun 2 Sønner, og sendte denældste, da han var 12 Aargammel, til SIGMUND for athielpe ham i den forehavendeHævn, men SIGMUND, da hanikke fandt ham tapper og modignok, dræbde ham efter SIGNEsRaad. Samme Skiebne havde oghendes anden Søn, hvorefterSIGNE besluttede at avle medsin egen Broder SIGMUND enSøn, som kunde opfylde deresØiemed. Til den Ende byttedehun Ham med en Troldkone,som maatte ligge hos SIGGEIR,mens hun selv i hendesSkikkelse lod sig besvangre afSIGMUND. Hun blev og vedham frugtsommelig, og fødte enSøn, som hun kaldte SINFIOTL,hvilken hun sendte SIGMUNDat opdrage som hendes ogSIGGEIRs Søn. DenneSINFIOTL var en tapper ogmodig Karl, kom medSIGMUND til HOVE, ogdræbde for SIGGEIRs Øine hansBørn, hvorpaa SIGGEIR loddem begge og indsætte i en Høifor at sulte ihiel, men nu varHævnens Øieblik for Døren.SIGNE satte dem om Natten paafrie Fod, hvorpaa de stak Ild paaSalen, hvor Kongen sov medalle sine Folk. SIGNE blev daadvaret af sin Broder at gaae ud,da hun i det samme fortalde hamat SINFIOTL var hans Søn,hvorledes hun havde baaret sigad for at fuldbyrde sin Hævn,som hun nu var meget glad over,og vilde ikke leve længer, menvilde døe med den, hun nødig


549 of 692 16-06-2013 04:09

havde eiet. Hun gik da ind iIlden til sin Mand, ogopbrændtes med ham og allehans Folk.

SIGNIEvar gift med LOKELAUFEIASON, som hunelskede overmaade høit, og endikke forlod i hans pinefuldeFængsel, hvor hun sidder ogholder et Fad over hans Hovedfor at skytte ham mod Giften afde over hans Hoved ophængteSlanger. See Loke!

SIGNIE eller GRYDUR,en Dotter af Kong ALE paaALFHEIM og ALFRUN, varmeget smuk, og blev først giftmed en Kong ERIK, som blevslagen i AUSTURVEG. Medham havde hun en deilig DotterHILLDUR, som hun opdroghiemme hos Faderen, hvor hunlevede i stor Anseelse, indtilhendes StedmoderGRIMHILLDUR, som var enslem Heks, efterat have forgivethendes Fader, en Dag kom tilhende i hendes Fruerstue,forvandlede hende til enafskyelig Heks, og bragde hendemed hendes Dotter tilBIARMELAND, hvor hunskulde beboe en Bierghule, ogalle Reisende skulde forelskes ihendes Skiønne Dotter, som


550 of 692 16-06-2013 04:09

GRYDUR, hvilket Navn hun idenne Tilstand skulde føre, selvskulde indbyde dem til at sovehos, men, naar de laae bedst iSengen, dræbe dem med etSlagsværd, desuden vildeGRIMHILLDUR sende hendesine 7 Døttre, der og vareslemme Trolde, som hver Natskulde ynkelig saare ogmishandle hende, og dennePlage skulde vedvare, indtil derfandtes et Mandfolk, der var saakiek, at han ikke skrækkedes,naar hun efter Sædvaneopløftede sit store Slagsværd forat afhugge hans Hoved; thisaadan en Mand troedeGRIMHILLDUR fandtes aldrig.Dog denne fandtes i ILLAUGEGRYDARFOSTRE, som kom tilhendes Hule at laane Ild, og lodsig ikke forfærde, da GRYDUR3 Gange efter hverandre truedeat afhugge hans Hoved, hvorpaahun fik sin forrige smukkeSkikkelse igien, gav Illauge sinDotter til ægte, og reisde medham til DANMARK, hvor hunblev gift med Kong SIGURD,som hun havde mange Børn oglevede i stor Anseelse med tilen høi Alder.

SIGRID,en Dotter af den Svenske KongeOTTAR VENDILKRAGE, vargift med den Skaanske KongeHALFDAN DEN 2 og ved hamModer til ROE og HELGE, men


551 of 692 16-06-2013 04:09

ægtede efter hans Drab hansBroder og Morder den Danske

Konge INGEL i LEIRE, somigien maatte overlade hende tilden 3die Broder Kong FRODE5, og da denne blev overfaldetog indebrændt af hendes Sønner,vilde hun ikke gaae ud, men lodsig opbrænde med sin Mand.

SIGRID,en Dotter af den Svenske KongeAUN eller ANI DEN GAMLE.Hvorledes hun ved den Danske

Konge HALFDAN 1 blev befrietfra sin forhadte Frier EBBE, seeHalfdan!

SIGRUN,en Valkyrie, Dotter af HOGNE.See Helge Hundingsbane!

SIGTRYG,Konge i ØSTGOTHLAND,kunde ikke dræbes uden medGuldvaaben, og havde en deiligDotter GROE, som den Danske

Konge GRAM forelskedes i, ogfor at faae hende drog tilGOTHLAND, hvor han dræbdeSIGTRYG med en GuldbeslagenKølle, og ægtede Dotteren. SeeGram!


552 of 692 16-06-2013 04:09

SIGURD FOFFNERSBANE,en Søn af SIGMUNDVOLSUNG og Kong EYLIMEsDotter HIORDYSE, blevopdraget af HREIDMARs SønREIGENN, som tiende hosKong HALFREK for Smed, ogaf ham oplært i alle for en Heltpassende Konster. Han blevmeget stor, mandig og enuforfærdet Kriger, og da han afREIGENN var blevetunderrettet om, hvorledes hansBroder FOFFNER havde jagetham fra sit Fædrenegods, ogforvandlet til en Drage laae ogrugede over Skatten, besluttedehan at bemægte sig denne Skat,og fik REIGENN til at smedesig et Sværd til dette Eventyr,som dog ikke kunde holde.Endelig gav ModerenHIORDYSE ham FaderensSværd GRAMUR, som var i toStykker, men blev af REIGENNsmedet sammen, og blev saaskarpt, at, da SIGURD holdt deti en Aa, og lod en Lok Uld ned iVandet, skar Sværdet den over.Derefter reisde han medREIGENN til GNYTAKLIPPERfor at bemægte sig ANDVARESSKAT, som FOFFNER rugedeover. Der giorde SIGURD sigefter REIGENNs Raad en Hule iJorden, hvor han satte sig paaLuur efter FOFFNER, somnoget efter krybende til Vandetfor at slukke sin Tørst kom overHulen, og blev der dræbt afSIGURD, som af denneHeltegierning fik Navnet


553 of 692 16-06-2013 04:09

FOFFNERSBANE. Derpaa komREGINN til, stillede sig ilde anfor sin Broder, som SIGURDhavde dræbt, og paalagde ham iBod, at stege og spiseFOFFNERs Hierte. Derefterlagde REIGENN sig ned, drakFOFFNERs Blod, og lagde sigtil at sove. SIGURD derimodstegde i Rolighed FOFFNERsHierte, og, da han trykkede detfor at forsøge, om det havdenok, løb Flittet ham ned overFingrene. Dette sugede han af,og blev af det af Hiertetflydende Blod saa viis, at hankunde forstaae Fuglene, somsang:

„Der s idder Sigurd meget varmt,og s teger Fo f fners Hier te i I ld ,mig tykkes han var fo rs tand ig,om han v id ste s in Staldb roders Skalkhed ogUnder fund ighed .“

Den anden sagde:

„Der ligger Reigenn ,taler med s ig selv ,og v il sv ige s in Broder ,der dog er h am troe.“

Da SIGURD herved blevunderrettet om REIGENNsUredelighed, slog han ham ihiel,reed derefter paa sin HestGRANE til FOFFNERSs Bolig,borttog den hele der værendeSkat, hvoriblant FOFFNERsSværd ROTTA, ÆGISHIELM,en Guld Brynie og to Kister medGuld saa svære, som 2 Hestekunde bære, tillige medANDVARES RING(ANDVARA NAUT), der stedsevoldede sin Eier Døden, læssede


554 of 692 16-06-2013 04:09

Guldet paa Hesten, gik derpaaforan, og vilde trække Hestenved Tømmen; men den vildeikke af Stædet, førend densHerre ogsaa sad op. Da gik densaa rask afsted, som om den sletingen Byrde havde, uagtetGuldet var saa svært, at 3 andreHeste neppe kunde bære det.Deraf kaldtes Guld Granes

Byrde. SIGURD reisde fort medSkatten, til han kom paaHINDARFIELD, hvor hanforefandt et Huus og deri etsovende Fruentimmer medHielm og Brynie paa. Han skarBrynien af hende med sit Spyd,hvoraf hun vaagnede, og fortaldeham derpaa, at hun var en Dotteraf Kong BUDLE, heddeHILLDUR, men kaldtes afBrynien BRYNHILLDUR, ogvar en Valkyrie. Hununderviisde ham i mange Ting,lærede ham Gudelære og 9 SlagsRuner. De bleve megetfortrolige, han opholdt sig længehos hende, og indgik samme Tidet fortroligt Venskab medHEIMERs Søn ALSVID, somhan øvede sig med i Skyden ogog Falkejagt. Skiøndt hengiventil Krigsøvelser var dogBRYNHILLDUR en storKonstnerske i alle brugeligeFruentimmer–Arbejder. Hundrog nogen Tid efter bort medsine Møer, og boede for sigselv. Her gav hun sig til atbrodere med Guld alleSIGURDs Bedrivter, hvorledeshan dræbde REIGENN og


555 of 692 16-06-2013 04:09

FOFFNER og bemægtede sigSkatten. Over dette Arbeid komSIGURD eengang til hende. Defornyede ved denneSammenkomst deres forrigeKierlighed, og SIGURD tilsvoerhende ved dyre Eeder aldrig atelske eller ægte nogen anden.BRYNHILLDUR, som havde enSpaadomsaand, forudsagde dahans tilkommende Utroskab, ogat han skulde ægte Kong

GIUKEs Dotter GUDRUN.Nogen Tid efter kom GUDRUNtil BRYNHILLDUR for at faaesine Drømme udtydet. Da hunreisde bort, drog SIGURD efterhende, blev meget vel modtagetaf hendes Fader GIUKE, ogopholdt sig der nogen Tid.Uformærkt kom han til at elskeGUDRUN, hvis ModerGRIMHILLDUR gav ham enElskovsdrik, som kom ham tilreent at forglemme sin kiereBRYNHILLDUR og ægteGUDRUN. Med hende avledehan en Søn SIGMUND og endeilig Dotter SVANHILLDUR.Han gav sig og i Fostbrødrelagmed hendes Brødre GUNNARog HOGNE, fulgde dem i enMængde Toge, dræbde mangeKonger, og blev saa berømt forsit Mod, Tapperhed og Pragt, athans Navn far bekiendt i alleLande norden forGRÆKENLANDS HAV. Mennu kom Grunden til SIGURDspaafølgende Ulykke. Han lod sigovertale til at reise med sinSvoger GUNNAR til KongATLE BUDLESØN, og frie for


556 of 692 16-06-2013 04:09

ham til sin egen forrige Kieresteog ATLEs SysterBRYNHILLDUR. Hende trafhan boende paaHINDARFIELD, hvor hun medsin Fader BUDLEs Tilladelseingen vilde have til Mand udenden, der kunde ride over den Ild,som hun stedse lod brænde omhendes Bolig i HLINDALEN.Dette kunde GUNNAR ikke,hvorfor SIGURD paatog sig hansHam, fordi hans Hest GRANEikke vilde gaae under andre endham selv, satte paa denne Hestgiennem Ilden, og holdt sammeAften i GUNNARs LignelseBryllup med BRYNHILLDUR.Da de lagde sig til Sengs, lagdehan sit Sværd GRAM mellemsig og hende, under Paaskud, athan ellers skulde faae sitBanesaar. Da han forlod hende,gav han hende ANDVAREsberygtede Ring, som han havdetaget fra FOFFNER, og fik enanden af hende, hvorpaa hanreed hiem. En Samtale mellemhans Kone og BRYNHILLDUR,da de var gaaet ned til Floden atvaske deres Haar, og som endtesmed Skienderie, opdagedeBRYNHILLDUR de sandeOmstændigheder ved hendesBryllup med GUNNAR. SeeBrynhilldur! Men hun blev ogderover reent rasende, ogopeggede sin Mand GUNNARog hans Broder HOGNE til atdræbe SIGURD. Dog vilde hanikke forraade sin Fosterbroder,men overtalede sin BroderGUTTORM dertil, som de


557 of 692 16-06-2013 04:09

skaffede Mod og Grumhed tildenne Handling ved at give hamSlange– og Ulvekiød at spise.Han reisde da til SIGURD, komind i hans Sovekammer, menblev 2 Gange skrækket afSIGURDs skarpe Øiesyn. TredieGang traf han SIGURD sovende,og giennemstak ham. Davaagnede SIGURD, erkiendte, atdette kom fra hans Svogre ogFostbrødre, og sagde GUDRUN,at hvis han havde Kræfter,skulde han dræbde dem alle. Førhan døde, hug han sit SværdGRAM efter GUTTORM,kløvede ham i 2 Stykker,hvorefter han blev brændt medSIGURD. Da kom ANDVARESSKAT og RING til GUNNAR ogHOGNE eller de saa kaldteGIUKUNGER. HvorledesBRYNHILLDUR efterat havetilfredsstillet sin Hævn, lod siglevende brænde med SIGURDsLiig, see Brynhilldur!

SIGURLAMI eller

SVARLAMI,en Søn af ODIN (rimeligst denSaxiske) var sin Tids deiligsteMandfolk, og blev af Faderensat til Regieringen overGARDARIKE, giftede sig medden Norske Kong GILFEsDotter HEIDIS, og avlede medhende SVARFURLAMI. Hanblev dræbt af Kæmpen

THIASSE.


558 of 692 16-06-2013 04:09

SIGURLIN,en Dotter af Kong SVAFFNIR.See Hiorvard!

SIMUL,den Saa, som BIL og HIUKEbare Vand i, da debortsnappedes af MAANEN. SeeBil!

SINDRE,paa INDA eller NIDAFIELD,var som GIMLE en af delykkeliges Boliger efterRAGNAROKR.

SINFIOTL,en Søn, som VOLSUNGs DotterSIGNE for at hævne sin Fadersog Brødres Drab paa hendesegen Mand SIGGEIR, avlede ien Troldkones Ham med hendesegen Broder SIGMUNDVOLSUNG uden hans Vidende,og sendte ham i hans 10de Aartil SIGMUND at opdrage.SIGMUND efterat have prøvetham og forsikkret sig om hansMod, opdrog ham til alleHeltedyder, og drog dereftermed ham i Varulve Skikkelse tilSIGGEIRs Hof, hvor de beggeindebrændte SIGGEIR ogSIGNE. See Siggeir! Men, da


559 of 692 16-06-2013 04:09

han derefter friede paa sammeSted som GUNNAR, Broder tilSIGMUNDs DronningBORGHILD, og dræbde sinRival, blev han forgivet afBORGHILD. See Sigmund

Volsung!

SIOFN eller SIONA,een af Asernes store Gudinder,

var den anden Gudinde forKierlighed næst efter FREYA,opvækker de første kielneFølelser hos unge Karle og Pigerfor hverandre, og bringer demstedse nærmere til deresØnskers Opfyldelse. Efter hendekaldtes Kierlighed Siofn.

SIRED,en Dotter af den SkaanskeKonge SIVALD af enblændende Skiønhed, mentillige saa undseelig, at afhendes talrige Friere kunde ikkeen eeneste faae hende til at seepaa sig, og herpaa stolede hunsaa meget, at hun fik af FaderenLøvte paa ikke at ægte andenend den, som kunde bringehende til at at see paa sig. Blantandre friede OTHER, EBBEsSøn til hende uden dog at kundebevæge hende. Ved samme Tidfriede en Kæmpe til hende medsamme Held, og for at opnaaesin Hensigt bestak en af SIREDsPiger, saa hun eengang fik hende


560 of 692 16-06-2013 04:09

til at gaae ud, og førde hendepaa Afveie, hvor Kæmpenbortførde hende, og indsluttedehende i en huul Klippe. DaOTHER fik dette at vide, søgdehan at opdage hendesOpholdssted, fandt hende,dræbde Kæmpen, og bortførdePrindsessen. Dog havdeKæmpen i Forveien knyttet ogviklet hendes deilige Haarsammen, at det var som en Filt,og maatte klippes af. Ved denneLeilighed anvendte OTHERatter forgieves alle optænkeligeMidler til at bøie hendes Hierte,og uagtet hun var ganske i hansVold, var han dog for ædelmodigtil at bruge Magten, og forlodhende. Derefter vankede hunlænge forladt omkring ieensomme og øde Ørkener,indtil hun endelig i en Skov komtil en fæl Kierling i en Hytte,som satte hende til at vogte sineGieder. Endelig kom OTHERdertil, frelsde hende af denneubehagelige Forfatning,anvendte atter mange søde Ordpaa at overtale hende, men dahan udrettede lige saa lidet somtilforn, ærgrede hendes Mangelaf Erkiendetlighed ham, saa hanforlod hende, og drog til sinFlode. Da SIRED derefter længehavde løbet vild omkring paaKlipperne, kom hun endelig tilOTHERs Faders Huus, hvor hunaf Undseelse over sin Fattigdomog Nøgenhed udgav sig for enPige af ringe Herkomst. Dogkiendte OTHARs Moderigiennem hendes usle Udseende


561 of 692 16-06-2013 04:09

meget vel hendes fornemmeByrd, omgikkes hende megetærbødighed, og formaaede hendeat blive hos sig. Imens komOTHER hiem, saae hende, ogspurgde, hvorfor hun havdetildækket sit Ansigt. For atprøve hende, lod han som hanvilde holde Bryllup med etandet Fruentimmer, lod SIREDholde Lyset for sig, da hanskulde gaae i Brudeseng, og lodhende staae saalænge, indtilLyset næsten var udbrændt.Sørgmodig og tankefuld stodhun der, Lyset brændte hende iFingrene, og hun lod som hunikke mærkede det, indtilOTHER bad hende tage sineFingre i Agt. Da saae hunskiøndt undseelig meget mildtop paa OTHER, som i detsamme fortalde hende, at hansBryllupsfærd kun var forstilt.Hun steeg da i Sengen tilOTHER, og ægtede ham. HendesFader SIGVALD optog denneForbindelse meget ilde, lodOTHER fange, og dømde ham tilat hænges, fordi han havdevoldtaget hans Dotter. Da badSIRED for sin Mand, fortaldehendes Fader, hvorledes hun 2Gange var bleven frelst afOTHER, og bevægede hamderved, saa han ikke allenetilgav ham, men endog ægtedehans Syster.

SITONER,


562 of 692 16-06-2013 04:09

et Folk Tacitus sætter iSVERRIG, ventelig de sammesom JOTERNE.

SIVALD,see Halfdan 1ste!

SIVARD,en Søn af OMUND regierede iHALLAND og SKAANE; hosham opholdt DENMELLEMSTE STERKODDERsig den Tid, han var misfornøietmed det Danske Hofs Vellyst og

Blødagtighed. Denne SIVARDhavde en smuk Syster, som denSvenske Konge OTTARVENDILKRAGE friede til, menda hans Gesandt EBBE varbleven forrasket i HALLAND,blev han af OTTAR bekriget,overvundet og forjaget tilJYLLAND. Der krigedeSIVARD mod SLAVERNE, somnylig vare indfaldne i Landet, ogovervandt dem, men blev kortefter overvundet af deres KongeISMAR, i et Søeslag. Et andetSlag ved LEIRSKOV iCOLLINGHUS AMT giordeham skatskyldig tilSLAVERNE, som tilligebortførde hans Søn JARMERIKi Trældom. Derefter blevSIVARD sendt af LeirekongenFRODE 5 HIIN FRÆKNE meden Hær at gienerobreHALLAND og SKAANE fra den


563 of 692 16-06-2013 04:09

Svenske Konge OTTAR. Dennesendte ham sin Anfører SIMONimøde, og det kom mellem demtil et Slag, hvori SIVARDs Folkvel seirede, men han selv satteLivet til.

SIVORD,Konge over GULLAND, havdeto Sønner VEMUND ogØIESTEEN, og en DotterALVILDE, der fra Barndommenaf var saa blufærdig, at hunstedse gik med Slør for Øinene.For at vogte hende havdeFaderen sat hende i et stærktJomfruebur, hvor han gav hendeen Øgle og en Hugorm atopdrage, som opvoksde medhende, bleve meget store, oggiorde hendes Boligutilgiengelig for alle. Desudenhavde Faderen befalet, atafhugge enhver, som forgievessøgde at komme til hende Haandog Hoved og sætte dem paa enStage. Kong SIGARs Søn ALFmeldte sig da at frie tilPrindsessen, men, da ingenkunde faae hende uden den somdræbde Udyrene, befaledeKongen ham at stride med dem.Han dræbde dem da vel begge,og havde Ret til PrindsessensHaand, som og yndede hammeget, men Moderen kunde ikkelide ham, og holde saadanForelæsning for Dotteren overAnstændighed og Blufærd, athun endelig fattede Foragt for


564 of 692 16-06-2013 04:09

ham, klædede sig iMandsklæder, drog til Søes ogkom med sin Flode til nogleSøerøvere, som nylig havdemistet deres Anfører, og blev afdem antaget i hans Sted. ALFledte vidt omkring efter hende,og efterat have paa Isen, hvorhan var bleven indefrussen,overvundet BLAKMANNERNE,seglede med sin Flode tilFINLAND. Der traf hanALVILDE i en Fiord, og gav sigi Slag med hende. Midt i Slagetmistede hun Hielmen, og røbedesit Kiøn ved sine deilige Haar,hvorpaa han overtalede hende tilat aflegge Mandsklæderne, holdtBryllup med hende, og avledemed hende en DotterGYRITHE.

SKADE,en Dotter af Kæmpen THIASSE.Da hendes Fader var blevendræbt af Aserne (see Thiasse!)væbnede hun sig med Skiold ogSværd, og gik til ASGAARD forat hævne hans Død. Asernetilbød hende i Forlig at vælgesig en Mand mellem dem, doguden at see under Valget mereaf dem end Fødderne. Hun saaeda et Par meget deilige Fødder,troede det var BALDER, ogvalgde ham, men bedragede sig,og fik NIORD DEN RIGE. Hamlovede hun at ægte paa Vilkaar,at Guderne skulde faae hende tilat lee. Dette udrettede LOKE


565 of 692 16-06-2013 04:09

ved at binde et Baand med denene Ende ved et GiedebuksSkieg og med den anden Endeom sin Ryg, giorde en DeelNarrerier, saa begge skreg, ogLOKE endelig faldt over hendesKnæer, hvorved SKADE kom tilat lee, og blev forligt medGuderne. Dette behagede ODINsaa vel, at han hende til Villieforvandlede hendes FadersTHIASSEs Øine til to Stierner,og satte dem paa Himlen. Medsin Mand kunde hun derefterikke forliges. Hun elskede meestde Jagtrige Egne paa Fieldene iTRYMHEIM, hvor hendesFader havde boet, og kunde ikkelide NIORDs Bolig NOATUNved Havet. Da eenedes de om atopholde sig 9 Nætter i Biergeneog 3 ved Havet. Endelig forlodhun ham reent, og drog tilBiergene, hvor hun morede sigmed at jage løbe paa Skier ogskyde med Bue, indtil huntilsidst giftede ODIN, som hunfødte SEMING og flere Sønner.I Giestebudet hos ÆGER, somhun bivaanede med de andreGuder, kom hun i Skienderiemed LOKE, spaaede ham, at hansnart for sine Pudserier skuldeblive bunden med sin SønsTarme, men da han desuagtetrosede sig af at have væretførste og fornemmeste Aarsag tilhendes Faders Drab, lovede hunham bittert Fiendskab iFremtiden, og opirredes dertilend mere, da LOKE bebreidedehende, at hun før havde væretvenligere mod ham, da hun


566 of 692 16-06-2013 04:09

indbød ham i Sengen at liggehos sig. Desto haardere hævnedehun sig igien paa ham, da hanvar bleven fanget af Guderne,ved at hænge en Slange overhans Hoved, hvis Giftforaarsager ham de græsseligstePiinsler, see Loke! SKADE varAsernes Jagtgudinde, en storMester i Bueskyden ogSkieløben, og kaldtes af detsidste ØNDURDYS.

SKATE,see Skiold!

SKEGGIØLID,see Valkyrier!

SKEIDBRYMER,en af Asernes Heste, som dedaglig reed over BIFROST paatil YDRASIL.

SKIALDRE,de gamles Digtere.

SKIALF,see Agni!


567 of 692 16-06-2013 04:09

SKIDBLADNER,ODINs og ASERNEs Skib, somLOKE havde ladet giøre afDvergene IVALDA SØNNERog foræret til FREYR. Det vardet bedste, som fandtes iVerden. Naar man satte Segl til,gik det straks for gunstig Vindtil sit Bestemmelses Sted. Detkunde rumme alle guderne, og,naar de ikke vilde segle, kundedet tages fra hinanden, foldessammen og puttes i Lommen.

SKIBE,brugdes i de ældste Tider smaaaf udhulede Egestammer udenSegl og med Forstavn i beggeEnder, og roedes med Aarer,som brugdes snart paa den eneog snart paa den anden Side,omtrent som de endnu iJYLLAND og andre Egnebrugelige KNUBSKIBE. SkibetSKIDBLADNER lader formode,at Aserne først i NORDENbrugde Segl. Efterhaandenbrugdes de større.

SKINFAXE,DAGENs Hest, som stedsetrækker dens Vogn omkring paaHIMLEN, og med sin SkinnendeManke oplyser JORDEN.


568 of 692 16-06-2013 04:09

SKIOLD,ODINs Søn, regierede overDANMARK, havdeoverordentlig Styrke ogStørrelse, thi allerede i sit 15deAar var han fuldkommen mandigog voksen, og mødte da paa Jagti SVERRIG en stor Biørn, somhan uden Vaaben fangede, ogbandt med sit Belte. Han giftedesig med en Jettekone, og fikmed hende SIELLAND, seeGefine! Der fæstede han sitSæde i LEIRE, som han eftermanges Mening skal have bygt,og satte der Offertiensten paa enprægtig Fod. Derefter friede hantil den deilige ALVILDE, ogægtede hende efter at havenedlagt sin Medbeiler dentydske Konge SKATE. SKIOLDer en af Oldtidens hæderværdeRegenter, var fredsommelig,prægtig viis, godgiørende og engod Lovgiver. Saxo har bevaretos nogle af hans Love, især omKrigsbyttes Deling og om ikkeat friegive Trælle, da saadan enengang havde staaet ham efterLivet. Han lod fattiges Gieldbetale af Skatkammeret, sygehelbrede, og alt Bytte deleimellem Soldaterne, sigende: atderes var Byttet men ÆrenSeirherrens. Han var saa elsketaf sine Undersaatter, at de satteham blandt Guderne og hansBillede i Templerne, og skalhans Dyrkelse endog have straktsig til NORGE. Efter Saxo varhan en Søn af Kong LOTHER.Efter ham kaldtes de følgende


569 of 692 16-06-2013 04:09

Danske Konger

SKIOLDUNGER og HavetSKIOLDUNGA HAV.

SKIOLDMØER,kaldtes Fruentimmer, som i fuldRustning og Mandsklæder drogei Strid for at vinde Berøm. Devare i stor Anseelse i detkrigerske NORDEN. Stundomtillagde man dem og NavnetVALKYRIER.

SKIOLDUNGER,see Skiold!

SKIOLDUNGA HAV,see Skiold!

SKOFNUNG,ROLF KRAKEs Sværd.

SKØGULL,see Valkyrier!

SKOLL,en uhyre Ulv, som stedse jagerefter SOLEN, derved foraarsagerdens Gang, da SOLEN af Frygt


570 of 692 16-06-2013 04:09

for at opsluges stedse jagerfremad. Ved Begyndelsen afRAGNAROKR skal den reentopsluge SOLEN, see

Ragnarokr!

SKREP,Kong VERMUNDs Sværd, seeUffo!

SKRITFINNER,et Folk, som i ældste Tider skalhave boet i NORDEN iNærheden af DET HVIDE HAV.

SKRYMNER,see Thor!

SKULD,den yngste af de VALKYRIER,som udrede paa Valpladserne forat vælge dem, der skulde faldeog bestemme Seieren. Hun varog en af NORNERNE.

SKULD eller SKULDA,en Dotter af Leirekongen

HELGE, som han i LOLLANDhavde avlet med THORA, enElfekone af de sorte Alfer.

Denne THORA kom en Aften


571 of 692 16-06-2013 04:09

udenfor HELGEs Huus, hvorhan bedrøvet og folkesky overYRSAs Tab laae allene, og vedhendes Jamren bevægede hamuagtet hendes hæslige Udseendetil at tage hende i Huus og Seng,hvor hun om Morgenenbefandtes at være et deiligtFruentimmer, som Kongen fikLyst til, og besvangrede,hvorpaa hun forlod ham, mensagde tillige, at, om hun blevfrugtsommelig, vilde hunkomme igien om et Aar, og, daskulde han opdrage hendes Barn.Hun fødde og af ham denneSKULD, som han derefter, dahun var lagt for hans Dør, ikkevilde erkiende for sin Dotter, ogderfor efter Moderens Udsagnskulde blive Broderen ROLFKRAKEs Undergang. BroderenROLF lod hende opføde, og gavhende et Stykke af SIELLAND,hvor endnu LandsbyenSKULDELEV kaldes efterhende. Hun slægtede Moderenpaa, var halv af Alfeart, snedig,lumsk og hoffærdig, lod sigbortføre af HIORTVAR, ROLFsJarl paa ØLAND, hvorpaa hunerholdt ROLFs Minde til at ægteham, og blev med det samme satover SKAANE imod at betaleSkat; Men lidet fornøiet med atstaae under Broderen opeggedehun stedse sin Mand tilForræderie imod ROLF, saa hanendelig under Skin af at betaleden betingede aarlige Skatforraskede og indebrændteROLF, men blev selv dræbt afVOGGO, see Hiortvar! Efter


572 of 692 16-06-2013 04:09

HIORTVARs og ROLFs Dødopkastede hun sig til Regent,men hendes Mands Broder denSkaanske Konge HAKE, ogBIARKEs Broder THORERHUNDSOT, som regieredeØSTGOTHERNE, overfaldthende uformodentlig, fangedehende, og lod hende med mangePiinsler henrette.

SKUM,STERKODDERS Sværd.

SKYDE,en fattig Vandringsmand, komtil ODIN, og bad ham om lidtSmør i sit Madskriin. ODIN varstraks tilrede, og talede deromtil sin Kone FRIGGA, derforestod Husholdningen. Hunvar ilde tilfreds, og vilde intetSmør miste for ikke selv atkiøbe. ODIN indbød ham da tilGiest og Natteherberg iVALHAL, og fik derefter saastor Yndest for ham, at hantillod ham der at vælge en Brud,dog med Forbeholdenhed af sinegen FRIGGA. Uagtet han var iVALHAL bleven meget riig paaFødevare, var Møen, som hanvalgde sig, dog ilde tilfreds,men lod sig endelig overtale afODIN, som forestillede hende,hvor meget bedre det var at ægteen riig Mand end staae bag vedFRIGGAs Stoel med et Knippe


573 of 692 16-06-2013 04:09

Nøgler ved Siden, og forærededem en stor Deel Jordegods iASAHEIM, hvor de levede istor Anseelse og døde somhovedrige Folk.

SKYRNER,Gudernes Sendebud og FREYRsFortrolige. Hvorledes han efterGudernes Befaling udfrittedeAarsagen til FREYRshemmelige Kummer, og friedefor ham til den deilige GERDIR,SEE FREYR!

SLEIPNER,ODINs Hest, den bedste somfandtes i Verden, havde 8Fødder, og skyldede sinOprindelse til følgendeBegivenhed: en Rise kom tilAserne, gav sig ud forBygmester, og tilbød sig indentvende Sommere at bygge demen Borg saa vel befæstet ogstærk, at deres bestandigeFiender BIERGRISERNE ogHRIMTHUSSERNE ikke skuldekunde indtage den, om de endogallerede var brudt ind iMIDGAARD. Til Betalingforlangede han Gudinden

FREYA, SOLEN og MAANEN.Guderne tingede med ham ogkom endelig til den Akkord, athan skulde giøre Arbeidetfærdigt i en Vinter, paa Vilkaar,at, om der første Sommerdag


574 of 692 16-06-2013 04:09

endnu manglede noget, skuldehan have giort alt sit Arbejdomsonst. Kæmpen indgikVilkaaret, men betingede sigtillige at have sin HestSVADELFARE til Hielp. Dettevilde Guderne nødig indgaae,men endelig efter LOKEsOvertalelse gave efter. Herpaagav Kæmpen sig til at arbeide afalle Kræfter tillige med Hesten,som om Natten slæbede Stenetil Bygningen af uhyre Størrelse.Begge brugde sig og saa vel, atArbeidet ved Vinterens ende varmesten færdigt. Endnu vare 3Vinterdage tilbage, og paaBygningen manglede kunsPorten. Dette havde Guderneanseet for umuligt. DeresAngest tog til med Bygningen,men nu steeg den til det høieste.Man sankedes endelig for atoverlægge Midler mod dentruende Fare. I deres Forsamlingbefandtes, at LOKE især havderaadet til den fatale Akkord, ogman dømde ham derfor undersvære Trudsler til at skaffeRaad. Han lovede Hielp, og, daHesten om Aftenen efterSædvane kom slæbende med sinsvære Dragt, kom en Hoppespringende ud af Skoven; Hestenblev straks løbsk, sled Tøiet itu,og satte efter den uden at brydesig om sin Byrde. Kæmpen for atfaae den fat, løb længe forgievesefter den, og hervedforsømmedes Arbeidet saamegetaf dem begge, at Risen mærkedeUmueligheden i at faae denfærdig, med mindre han paatog


575 of 692 16-06-2013 04:09

sin naturlige Skikkelse. Dettegiorde han, og arbeidede af alleKræfter, men blev kiendt afGuderne, dræbt af THOR med etHammerslag og nedstyrtet iNIFLHEIM. Den omtalteHoppe, som egentlig var LOKE,fødte derefter en Hest med 8Fødder, som blev ODINSLIVHEST, og var denneSLEIPNER.

SLIDUR,en af de elleve HELVEDESFLODER, som udfløde fraBrønden HUERGELMER.

SLIDRUGTANNE,see Gullinbuste!

SNÆR DEN GAMLE eller

SNÆKOLLUR,en Søn af FROSTE, regierede iJOTUNHEIM, og var Fader tilTHOR, FAUNA, DRIFVA ogMIØLL, af hvilke den sidsteblev efter STURLAUGRSTARFSAMEs Befaling bortførtaf FROSTE, og DRIFVA, giftmed den Svenske Konge

VANLAND. See Vanland! AfSnorro kaldes han SNIO DENGAMLE.


576 of 692 16-06-2013 04:09

SNIO,regierede i JYLLAND overVENDELBOERNE, stod underden bekiendte HLER ellerÆGER paa LESSØE, hvis Trælhan tilforn havde været. Hanblev af HLER sendt til denSvenske Konge ATISLE(ADILS) at kundgiøre at hamhans Hunds Død, som han havdesat over DANMARK, og var detbleven ihielrevet af andreHunde. I mørke og forblommedeOrd bidragde SNIO ham denneTidende, og indtog dervedATISLE, saa han satte ham overde Danske med Befaling, atregiere saa haardt og skarpt, atDanskerne ævig kunde mindesham. Dog frygtede han for sinHerre HLER (LÆ), uden hvisTilladelse han modtog Riget,sendte Bud til ham og lod hamhilse. I sin Regiering opfyldtehan trolig ATISLEs Befaling,var ondskabsfuld, grum, stolt,uretfærdig, tog fra de trængendeog gode for at give onde ogrigere Handlangere, gav ubilligeLove og plagede Almuen. Enindfaldende Dyrtid og deraffølgende Hungersnød anledigedeSNIO at forbyde al Ølbrygningover hele Riget, og ikke atdrikke Øl, hvortil i de Tider, dastærkt Øl var den fornemmesteDrik, brugdes mere Korn end tilBrød. En Dranker søgde ateludere Kongens strænge Lovved at søbe Øllet, og, da detteogsaa blev ham forbudet, brødhan Brød i Øllet, og spiisde sig


577 of 692 16-06-2013 04:09

drukken. Dette lod SNIO hamforbyde under Livsstraf. Men nubryggede og drak han aabenbare,og svarede ved næste Tiltale: atKongen maatte frygte for at døeaf Hunger, og at der ikke skuldervære Øl nok til hans Gravøl,hvilket Svar giorde SNIO saaundseelig, at han ophævedeForbudet. Endelig tog den dyreTid saaledes til, at man vedThinge besluttede meest efter tounge Mænds EBBEs og AAGEsTilskyndelse at dræbe allegamle Folk og Børn for at holdede Stridbare ved Live. Menderes Moder GUNBORG(GAMBARUK ellerGAMBORA) fik det bragt dertil,at man besluttede at sende ungeFolk efter Lodkastning ud afLandet for at søge andreBoliger. En 3die Deel af detunge Mandskab vandrede paadenne Maade ud under EBBESOG AAGES Anførsel, og blevede siden berømteLANGOBARDER. Dervedefterlod Hungeren noget, ogSNIO vedblev at plage sineFolk, der for det meste af Frygtholdte ved ham, undtagen en visRØTH, som rebellerede. For atforraske ham sendte SNIO ham ien Urias Reise til Kæmpen LÆ(HLER) at spørge, paa hvadMaade Snio skulde døe; menRØTH undgik mod FormodningFaren, og kom uventet tilbage,medbringende LÆs Handske,som han leverede SNIO tilThinge, og bragde tillige detSvar: at han skulde døe af Luus.


578 of 692 16-06-2013 04:09

Straks kom af Handsken enafskyelig slem Stank og enMængde Luus, hvilke tillige iHobetal krøbe ud af SNIOsØine, Øren, Næsebore og heleKrop. For at blive dem kvitsteeg SNIO til Hest, reed længeom, tilsidst styrtede sig ud, ogblev dræbt af Lusene i en Bækved VIBORG, som deraf kaldtesLUSEBÆK. Han blev og derbegravet i en Høi kaldetLUSEHØI. Hans Dronning skalhave heddet TUFO. En seenereSNIO har regieret i Rolf KrakesTid, og af disse to har Fabelensammensmedet denne eene.

SNIO,SIVALDs Søn, Konge iHALLAND, var modig, hurtig,tapper og en øvet Søehelt.Allerede som Prinds rebelleredehan mod den Svenske KongeADILS efter Leirekongen

FRODE 6TEs Tilskyndelse, ogforskaffede sin gamle FaderUafhængighed af de SVENSKE.I hans Tid indtraf en storHungersnød, saa at en storMængde unge Mennesker efterMAGGE, et Fruentimmers,Raad, maatte efter Lodkastningforlade Landet. SNIO elskede enØstgothisk Prindsesse, havdehendes Gienkierlighed, og søgdeved hemmelige Bud at faaehende i Tale, men de faldt ihendes Faders Hænder, og blevhængt. Fortrydelig derover drog


579 of 692 16-06-2013 04:09

SNIO med en Hær ind i hansLand. SNIOs Folk vandt, og hanfik vel efter Aftale denovervundne Konges Land, menmistede sin Brud, som Faderenimidlertid havde givet til denSvenske Konge EISTEN. Ogsaader viiste Kierligheden ham enVei til hende. For først atforsikkre sig, om hun endnuelskede ham, sendte han een tilSVERRIG, der forklædt som enBetler tog sin Plads ved Dørren,og da Dronningen ved Leilighedgik forbi, viskede til hende:SNIO elsker dig. Dronningenlod, som hun ikke hørde det,men kom straks efter igien, ogsagde ligesaa sagte til ham: jegelsker den, som elsker mig.Dagen efter satte den forklædteTigger sig paa samme Sted, ogviskede til hende: at manønskede et bekvemt Sted. Hunsvarede: snart skal jeg være vedBIARKØE. Han spurgde da omTiden, og fik til Svar: vedVinterens Begyndelse. SNIOforsømde sig og ikke, men komtil bestemte Tid derhen med etSkib. Dronningen kom og underPaaskud at bade sig derhen, ogblev bortført med en Deel afhendes Mands Skatte, som hunhavde medtaget, hvilkenBortførsel siden voldte ham enlangvarig Krig med EISTEN.

SNOTRAvar hos Aserne Gudinde for


580 of 692 16-06-2013 04:09

DYD, VIISDOM ogSÆDELIGHED, meget vittig ogbeleven, og særdeles Beskytteraf den dydige Ungdom.

SNYRTIR,BIARKEs Sværd.

SON,see Fialar!

SOKVABEK,et Slot i HIMLEN beboet afGudinden LAGA eller SAGA.

SOLEN,en Dotter af MUNDILFARE ogSyster til MAANEN, var giftmed GLANUR eller GLORNIR.Guderne bleve vrede paa hendeog Broderen for deres tiltagnestolte Navne, toge dem til Strafbegge op til HIMLEN, nødedehende at kiøre SOLENs Vogn,som de havde giort afMUSPELSHEIMS ILD for atoplyse JORDEN, og gav hendeen Hest SKINFAXE, som medsin skinnende Manke udbrederLys overalt. Den forfølgesdesuden stedse af Ulven

SKOLL, som truer at opslugeden. Derover skynder den sigfrem ad, og det er Aarsag, til


581 of 692 16-06-2013 04:09

SOLENs Gang. Denne Ulv

skulde ved RAGNAROKR reentopsluge den, men da har hunallerede født en Dotter lige saasmuk og skinnende som hunselv, og denne skal efter alleTings Fornyelse følge ModerensBane. SOLEN er i de ældsteTider bleven dyrket som en Gud

hos ASER og GOTHER, ogforveksles endog med ODINselv.

SOLVI JUDE,en Norsk Prinds, Søn af KongHOGNI i MARSØE og Brodertil HIORLEIF DENKVINDEKIEREs Dronning

HILLDUR, blev af sin Svogersat til Jarl over den Deel afSIELLAND, som havde tilhørtKong REIDAR, krigede dereftermod den vidtberømte JydskeKonge AMLETH, nedlagde hami et Søeslag i HORSENSFIORD,og ægtede hans EnkeHERMUNTHRUDE. Derpaagiorde han et Tog iAUSTURVEG, fik der at vide,at HIORLEIF var slaget ihiel iSVERRIG, drog derhen med enHær, overfaldt uformodentligKong EISTEN i hans Gaard paaLOFØEN i MÆLEREN, ogbrændte ham inde med alle hansFolk, hvorefter han i SIGTUNlod sig vælge til Konge. Dogmaatte han først i elleve Dageslaaes med de Svenske, somendelig kom til kort, og maatte


582 of 692 16-06-2013 04:09

tage til takke med at lade sigregiere af en Udlænding. Herregierede han længe i Roe, menblev endelig ved Forræderiedræbt af de Svenske.

SORLE eller SAURLE,en af GIUKUNGERNE, en Sønaf den Reidgothiske Konge

JONAKUR og GUDRUN, reisdemed sine Brødre HAMDER ogERPUR efter deres ModersTilskyndelse for at tage Hævn afderes Svoger den Skaanske

Konge JARMERIK, fordi hansaa grusomt havde ladet deresSyster SVANHVIDE træde ihielaf Heste. See Svanhvide!

Moderen havde givet dem godeVaaben og den Befaling, atSORLE og HAMDER skuldehugge Hænder og Fødder menERPUR Hovedet af ham;underveis bleve de ueenige, ogfortredelige over, at Moderenhavde jaget dem ud paa dennefarlige Færd, spurgde ERPUR,hvad Nytte han kunde giøre,naar han kom tilJORMUNREKR, hvortil hansvarede: samme Nytte, somHænderne giør Fødderne. Desagde: at den Hielp var saareliden, og sloge ham ihiel, fordihan var Moderens kiereste Søn.Noget efter faldt SORLE paaden eene Fod, og hialp sig opmed Haanden. Da sagde han: Nuhavde Fødderne Hielp afHænderne, og var det bedre, at


583 of 692 16-06-2013 04:09

ERPUR havde levet. De holdtderefter et Søeslag iØRESUND, hvori de overvandtJARMERIK, og beleirede hamderpaa efter GUDRUNsTilskyndelse i hans fasteFæstning paa KULLEN iSKAANE, brøde ind iFæstningen, overfaldtJARMERIK sovende, ogafhuggede hans Hænder ogFødder. Derved vaagnede han,og kaldte sine Folk sammen. Deangrebe REIDGOTHERNE,men, da intet Jern vilde bide paaderes Rustning, kom ODIN til,og gav dem det Raad, at slaaedem ihiel med skarpeFlintesteene. Der faldt SORLEog HAMDER med alle deresFolk, og da vare alleGIUKUNGER døde.

STARKATER,see Sterkodder!

STARNO,Konge i VESTGOTHLAND,giorde med sin Søn SVARAN etTog til IRLAND ogSKOTLAND, hvor han efterOssian var til Giest hos KongTORCUL TORNO iCRATTHLUN, men var saautaknemmelig at dræbe sinVært, fordi han paa Jagten havdedræbt et Vildsviin før STARNO.Om hans Handeler med Kong


584 of 692 16-06-2013 04:09

FINGAL i MORVEN, oghvorledes han vilde forraskeham ved at love ham sin Dotter,see Svaran og Agandecca!

STERKODDER DEN

ÆLDRE,en Søn af STORVERK ellerSTORKVIDR, var af Jette–eller Thusse–Æt fra LandeneØsten for ØSTERSØEN, varfødt med 8te Hænder, boede vedALUFOSSA, var en vældigKæmpe, og fulgde den SvenskeKonge HAKE i Strid modHUGLEIF; men da HAKEderefter for at hævne sin BroderHAGBARTHs Drab (see

Hagbarth!) drog mod KongSIGGEIR, forlodSTERKODDER ham, og vildeikke stride mod SIGGEIR, fordihan havde været hans Giest.Denne STERKODDERforlovede sig med OGNALFAFOSTRE af AlfernesSlægt, men da han eengang varreist norden over ELIVOGA, lodhun sig bortføre af BersærkenHERGRIM ARNGRIMs Søn,som STERKODDER efter sinHiemkomst udfordrede tilTvekamp ved EIDI, brugde idenne Strid 4te Sværd i sine 8teHænder, og nedlagde ham. MenOGN havde alt for stor Leede tilSTERKODDER, og for ikke atægte ham dræbde sig selv efterHERGIMs Død. STERKODDERhiemførde alle HERGRIMs


585 of 692 16-06-2013 04:09

Skatte og hans Søn GRIM, somhan opfostrede. Da derefterKong ALFUR paa ALFHEIMholdt en stor Offerfest tilGudindernes Ære, somforestodes af hans deilige DotterALFHILD, kom STERKODDERtil om Natten, og bortførdehende. Faderen bad THORhævne dette Ran, hvorpaaTHOR drog efter ham paa enBaad i den FINSKE BUGT, ogdræbde ham, men lod ALFHILDtillige med GRIM drage hiem tilhendes Fader ALFUR. DenneSTERKODDER skal have væreten god Skald; han efterlod sigen Søn STORVERK.

STERKODDER DEN

MELLEMSTE,en Søn af DEN ÆLDRESTERKODDERs SønSTORVERK, og denHelgelandske Kong FREKEsDotter ONNE, var en stor ogstærk Kæmpe, født med 6Hænder, men THOR rykkede de4re ud af Kroppen paa ham,hvorved han blev andreMennesker liig. Efter sin FadersDrab blev han opfødt i NORGEhos Kong HARALD paaAGDESIDEN tillige med hansSøn VIKAR, og blev med dennei hans 3die Aar fanget af KongHERTHIOF paa HORDELAND,som havde dræbt Kong

HARALD, og satte begge atopfostres hos


586 of 692 16-06-2013 04:09

HROSHARSGRANE paa ASK.Der forbandt han sig ved nøieVenskab med VIKAR, tog til iStyrke og Manddom og blevNORDENs navnkundigste Helt.Dersom vildt krigersk Mod,rasende Tapperhed,Stivsindighed, raa Sæder og enstreng Levemaade ereHeltedyder, besad han demvirkelig, men blandede medoverdreven Gierrighed, Ondskabog Troløshed. Denne sidsteviisde han især ved at forraskesin Ven VIKAR. HvilketFabelen fortæller saaledes: hanblev tillige med Kong VIKAR(Saxos VIGER) opdraget afODIN selv under det NavnHROSHARSGRANE, paaGaardeb ASK paa ØenFENRING underHORDALAND. Med denneVIKAR drog STERKODDER udpaa et Søerøverie for atindlægge Ære; men ODIN havdebesluttet at VIKAR skulde døeen skammelig Død, roede til denEnde Natten for deres Afreisemed STERKODDER over til enlille Skovbegroet Øe. Der trafde midt i en Slette en Hob Folkholde Thing. Der sad de 11Mænd paa Stole, den tolvte varledig. Paa den satteHROSHARSGRANE sig, ogblev af de andre hilset forODIN. Han bad da Forsamlingenat tildeele STERKODDER sinSkiebne: Han tillagde hamstraks noget godt, men hverGang lagde THOR noget ondttil, og heraf kom den underlige


587 of 692 16-06-2013 04:09

Blanding hos ham af godt ogondt, hvilket ODIN søgde igienat giøre godt ved at tillegge ham3 Mænds Aldre, at eie de bedsteVaaben og Harnisk, at havemange Eiendomme, faae Seier ihver Strid, være en god Skald,der ligesaa let kunde tale paaVers, som andre paa Prosa, ogat være yndet af store ogfornemme Mænd. Til Giengieldfor alle disse Velgierningerforlangede ODIN, at han skuldeforraade Kong VIKAR, ogforærede ham en Furrekvist.Derpa drog han og VIKARafsted; Storme og Modvindkastede dem længe om paaHavet, saa de næsten havdeskvalpet om et heelt Aar. Manbesluttede da at opofre Guderneeen af dem ved Lodkastning.Lodden falt paa VIKAR, somSTERKODDER overtalede til atlade sig hænge for Spøg medfriske unge Kalvetarme, som dogved ODINs Medvirkning blevetil de stærkeste Vidier, hvilkeSTERKODDER af Begierlighedefter VIKARs Rigdommesnærede ham saa fast om Halsen,at han kvaldes. Tillige stak hantil ham med den af ODINerholdte Furrekvist, som straksblev til et Spyd, sigende: Nugiver jeg dig til ODIN; og detblev VIKARs Død. Vedsaaledes at have ofret ODIN denførste Grøde af sineHeltegierninger beholdt handenne Guds bestandige Yndest.Han bemægtede sig derpaaVIKARs Skibe, gav sig i


588 of 692 16-06-2013 04:09

Forbund med en mægtig Dansk

Søerøver BEMON, bemægtedesig megen Rigdom iGARDARIKE, og krigede nogleAar i BIARMELAND. Han skalendog have droget ud medGOTHERNE tilGRÆKENLAND, og ITALIEN.I Selskab med Slavernes FyrsteVINO krigede han derpaa iAUSTURVEG, og seirede overKURER, SEMBER,SEMGALLER og ESTHER. DenRussiske Kæmpe VISIN, somboede paa ANAFIELD,plyndrede vidt omkring, voldtogFruentimmer endog i deresMænds Paasyn, og ved sit barskeAasyn kunde døve alle SlagsVaaben, udfordrede han tilTvekamp, indsvøbde for atundgaae hans Konster sit Sværdi Striden med en tynd Hud, ogdræbde VISIN. IKONSTANTINOPEL overvandthan den berømte Bryder

TANNA, og nødde ham afSkamfuldhed at forlade Landet.Ja GRÆKERNE sendte endoghans Billede af KAABER tilROMERNE med Spørgsmaal,om de kunde opvise Folk afsamme Størrelse; thi ellersburde de lade af at stride moddem. Derfra drogSTERKODDER til POLEN,dræbde der Kæmpen WASCE,og gik derpaa til Skibs, men leedSkibbrud, mistede alle sineFolk, og kom eene til KongFRIDLEV 3 i LEIRE, som hankom i stor Anseelse hos, fik et


589 of 692 16-06-2013 04:09

Skib til Foræring, og blev sat tilat vogte Rigets Strømme.Derefter gav han sig i Tienestehos FRIDLEVs Søn ALI HIINFRÆKNE, som erobrede heeleSVERRIG fra Kong AUN,yndede STERKODDER frem foralle sine Mænd, og satte hamover alle sine Huustropper. Dogvar STERKODDERutaknemmelig i høiste Grad, oglod sig af den Svenske KongeAUN og ALIs Broder FRODE4DE underkiøbe for 120 PundGuld til at dræbe sin Herre ogVelgiører. See Ali! OndSamvittighed over denneNiddingstreg plagede hamderefter længe, saa hanskammede sig at komme tilLEIRE til FRODE. Hver Gangnogen nævnede ALI, faldt han iGraad, ja Fortrydelsen gik endogsaa vidt, at han dræbde nogle afdem, som havde forledet hamdertil. For at glemme det giordehan et Søerøvertog tilGARDARIKE, og vendte derfratilbage til FRODE, som gav hamsin Søn INGEL at opfostre.HAMA en Kæmpe blant de nysfrafaldne SAXER havdeudfordret FRODE til Tvekamp,hvori STERKODDER mødte iFRODEs Sted. HAMA foragtedeHeltens Alderdom, og gav hamet Næsedrag, saa han faldt iKnæerne og rørde Jorden medHagen, men han reide sig straks,huggede HAMA tvertover, ogfik for denne Gierning 60 Trælleog megen Jord. Uagtet al sinTroskab og Hengivenhed for


590 of 692 16-06-2013 04:09

FRODE lod han sig dog af denSvenske Konge AUN ved Gaverlokke til SVERRIG, for atskaffe SVERTING Leilighed tilat forraske FRODE, HVILKETMAN, SAALÆNGESTERKODDER var hos hamikke turde prøve. Denne Sorggik ham meget nær. Vel komhan til DANMARK, men hansFostersøns INGELsBlødagtighed, Vellyst, ogHoffets deraf flydendeForandring kiede den gamlehaardføre Kriger. Han forlodLEIRE, drog først til INGELsBroder Kong HALFDAN iSKAANE, og derfra til denSkaanske Kong SIVARD. Herfik han at vide, hvor dybt hanskiere FRODEs Dotter HELGAhavde fornedret sig, og endogovergivet sig til en GuldsmedsKierlighed. Da kunde han ikkebare sig længer, drog tilDANMARK, kom tilPrindsessen i Skidne Klædermed Hatten ned i Øjnene, sadførst nogen Tid, og ærgrede sigover Smedens Ubluehed somendog bad hende løske sig, menda sprang STERKODDER op, ogafhuggede Guldsmeden, somallerede var kommen i Døren,den heele Bagdeel, saa han faldtdød om. Derefter holdt hanPrindsessen en drøi Forelæsningover Ære og den Anstændighed,der sømmede FRODEs Dotter,ledsaget med drøie Slag afknyttet Næve, saa Blodet randthende ned over Ansigtet, ogreisde derfra tilbage til


591 of 692 16-06-2013 04:09

HALFDAN. Noget efter blevhan budet af Prindsesse HELGAtil hendes Bryllup med denNorske Konge HELGE. Overdenne Indbydelse blev han førstmeget vred, men formildedesendelig, fordi HELGE, som selvforrettede Ærendet for tillige atfaae hans Hielp i enforestaaende Kamp mod hansMedbeiler ANGANTYR, havdehilset ham fra FRODEs Dotter,og lovede at komme. See Helga!

STERKODDER ankom ogbetids nok ukiendt til Bryllupetved Maaltids Tid. Ved at seeham begyndte ANGANTYR medsine 8 Brødre at huie og skrige,indtil STERKODDER lod demforstaae, at han var kommen forat vove en Dyst med dem iHELGEs Sted, og var Mand forat tage det op med dem alle paaeengang. Om aftenen lededeSTERKODDER de unge Folk tilBrudekamret, stak sit Sværd tilSlaade for Døren, og holdt selvVagt der udenfor den heele Nat.HELGE erindrede vel sinforestaaende Kamp, og stodmeget tidlig op, men seende, atdet endnu var mørkt, lagde hansig igien, men sov over sig.STERKODDER kom tilbestemte Tid ind i Kammeret,men da han saae HELGEsovende i sin Kones Arme, gikhan for ikke at forstyrre deresGlæde allene til Kamppladsenpaa ROESLYNG, hvor endnuingen af Modpartiet varankommen. For Tidsfordrivafdrog han da sine Klæder, satte


592 of 692 16-06-2013 04:09

sig under en Bakke for Vinden,reensede dem fra Utøi, oghængde imidlertid det rødePurpurklæde, som HELGEhavde givet ham, over en Torn.Der blev han siddende nøgen,indtil han næsten var indesneet.Endelig ankom ANGANTYR ogBrødre, men mindre haardføreend han, satte de sig i Ly forVinden, og optændte et Baal atvarme sig ved, og sendteimidlertid een op af Bakken, atsee efter deres Modstander.Denne fik endelig Øie paa ham;hvorpaa de samtlige gik til ham,og stillede til ham selv, entenhan vilde møde een ad Gangen,eller dem alle 9 under eet.STERKODDER valgde detsidste, og nedlagde 6 af demuden selv at blive saaret. Deøvrige 3 fældede han endeligmed megen Møie, men fik selv17 Saar, saa at Indvoldene hangham ud af Maven. En ulideligTørst formerede hans Uheld, saahan med Nød slæbede sig til enBæk, men kunde ikke drikke afvandet, som var bleven blodig afdet deri faldne ANGANTYRsLiig. Han lænede sig da op til enSteen, hvori efter mangeAarhundrede saaes Indtrykket afhans Legem, og oppebiede medTaalmod sin Frelse. Først komen Kiørende forbi, og tilbødham Hielp; denne vildeSTERKODDER ikke modtage afen i hans Tanker uædel, spurgdeom hans Forretning, og, da hanhørde, at han var Deelefoged,

afslog han med Forhaanelse hans


593 of 692 16-06-2013 04:09

Hielp. Den næste Forbigaaendesom tilbød ham Hielp, tiende enBonde for at faae sin Kone, somvar en Slavinde, frie, men denblev afslaaet saavel som etFruentimmers, som varSlavinde, og malede i en Mølle.Hende spugde han, om hunhavde Børn, og for ikke at tagemod Hielp af en Slavindebefalede hende at gaae hiem oggive sin Dotter Die. Derefterkom en Bondesøn.STERKODDER rosede hansForretning, forærede hamPurpurkaaben, og bad hamhielpe sig. Bonden stoppedeham da Tarmene ind, bandtMaven til med stærkeVidiegrene, satte ham paa sinVogn, og førde ham til Hoffet.Der var HELGE imidlertidvaagnet op i stor Angest ved atsavne STERKODDER, ogfrygtede at ansees af den gamleKriger for en Nidding, der afKierlighed til sin Kone havdeforsømt Kampen. Hans KoneHELGA gav ham da det Raad,som han fulgde, og derved blevræddet; thi STERKODDER løbstraks ved Ankomsten uden attænke paa sine Saar i Arrighedtil Brudekammeret, og slogDørren ind med knyttet Næve.HELGE anfaldt ham da rasendemed et draget Sværd; men i detsamme sprang HELGA til medet Skiold, som hun holdt overSTERKODDER, og afbødHuggene. Herved blev dengamle overbeviist om HELGEsMod, og tilgav ham. Førend


594 of 692 16-06-2013 04:09

STERKODDERs Saar endnuvare blevne lægte, drog han tilden Skaanske Konge, som handog noget efter reisde igien tilDANMARK bevæget ved Rygtetom det Venskab, der var mellemFRODEs Søn INGEL og hansFaders Morders den SaxiskeFyrste SVERTINGs Sønner.Erindringen om Faderenfordoblede hans Vrede modSønnen. Med en Sæk Kul paaRyggen gik han til LEIRE,svarende underveis de mødende,at han med dem vilde udbrændeINGELs sløvhed. Han gikderefter ind i Kongesalen, ogsatte sig som i gamle Dage paadet øverste Sted, men daDronningen saae denne skidneog pialtede gamle, skiendte hunfor hans Næsviished, og at hanfordærvede de kostbareBænkehynder, og viisde hamned. Forbittret gik han nederst,og satte sig, saa hans Ryg, i detden stødte mod Væggen, rystedeheele Huset. INGEL kom da justhiem fra Jagt, kiendte ham afhans Saar, skiendte paaDronningen, fordi hun havdebegegnet hans Fosterfader ilde,og bad hende at omgaaes ogpleie ham vel. Om Aftenen vedMaaltidet, vilde STERKODDERintet nyde af de mange lækreRetter, som frembares, ognøiedes efter Sædvane medrøget og harsk Mad. Dronningenfor at fordrive hans onde Lunelagde et kostbart Armbaand ihans Skiød, men han kastedehende det lige i Ansigtet. Hun


595 of 692 16-06-2013 04:09

lod sig derved ikke afskrække,og kaldte en Spillemand, dermed sin Musik kun formeredeSTERKODDERs Aarighed, somkastede ham et Kiødbeen iHovedet, saa han brast i Graad.INGEL rækkede ham da selv enmeget rar Ret, men nu fikSTERKODDERs Galde frit Løb.Han foreholdt Kongen hansVanart, kielne Levemaade, ogVenskab med hans FadersMordere i Steden for at hævnesin Faders Død, holdt ham enskarp Forelæsning ved atsammenligne hans Regieringmed Faderens, og formanedeham til at hævne sin FadersDød. Herved oplivedes igienMod og Ærelyst i INGELs Bryst,saa han sprang op, drog sitSværd, og dræbde SVERTINGsSønner ved Hielp afSTERKODDER. Denne rosedeham da, ophøiede de gamleTider, og drog derpaa tilbage tilKong OMUND i SKAANE.Endelig var denne Kriger modHeltes sædvanlige Skiebnekommet til en høi Alder dertrykkede ham. Han maatte gaaeved Krykker, og havde et svagtSyn. Alting forlod ham; kunErindringen om hans Ondskaberog en nagende Samvittighedfulgde ham stedse. Især angredehan det Mord han havde begaaetpaa ALI HIIN FRÆKNE. Hanønskede Døden, uden at findeden, frygtede Niddingsdød paaSottesengen, og søgde Dødenallevegne uden at finde den. Forat berolige sig, hængde han det


596 of 692 16-06-2013 04:09

Guld han havde faaet for ALIsDrab, om sin Hals, for dermed attilkiøbe sig en Banemand.Tillige bandt han 2 Sværd vedSiden, og stavrede om ved sineKrykker. En forbigaaende Bondebad ham om eet af Sværdene,som vare ham til ingen Nytte.STERKODDER bad ham kommenærmere, men trak straks deteene Sværd, og stak ham ihiel.Straks efter mødte han LENNEsSøn HATHER, hvis fader hanhavde dræbt. HATHER lod 2 afsine Folk ride ind paa ham for atskræmme ham. DogSTERKODDER blev uforfærdetstaaende, og slog dem beggeihiel med sine Krykker. Dettesatte HATHER i forundring. Hanreed til, kiendte den Gamle, ogspurgde: om han ikke vilde byttesine Sværd bort for en Vogn.Der forefaldt da mellem dem enlang Samtale, hvoriSTERKODDER klagede overAlderdommen, som nu hindredeham at hævne sig paa dem, derfornærmede ham, opregnedesine Heltegierninger, og rosedeHATHER som han ikke kiendte.Denne derimod rosede ham forhans Færdighed i Digtekonsten,og forhaanede hans Alderdom.Herover forbittredesSTERKODDER, opregnede atteri en prægtig Sang sine Bedrivter,og skieldede HATHER for enTræl, hvorpaa denne gav sigtilkiende. STERKODDERopmuntrede ham da til at hævnesin Faders Død ved at omkommeham, lovede til Belønning alt


597 of 692 16-06-2013 04:09

det Guld han havde paa sig, bødham sit Sværd, og rækkedeHalsen frem. Dog i selve Dødenpønsede han paa Hævn, og sagdetil HATHER: at han skuldehugge rask til, og i det han afhugHovedet, springe mellemHovedet og Kroppen; thi daskulde han blive haard. DogHATHER som kiendte denGamles List, vidste, atHensigten var, at han skuldeblive knust af hans uhyre storeKrop i det den faldt, og derforundlod dette, da han afhuggedehans Hoved. HATHER giordeham derefter en hæderligBegravelse med en Steendysseover paa RAALYNGS MARKved Aaen RAA, ved den venstreSide af VEGLINGEBROE iSKAANE. STERKODDER varikke allene en stor Helt, mentillige en stor Digter, og skalendog have besiungetBROVALLA SLAGET, som hanskal have bivaanet. Hansfabelagtige Alder og Bedrivterlader formode, at der have væretforskiellige, som man harsammenstøbt til denne eene.

STIFLA,see Oluf eller Thrond!

STORJUNKEREN,en LAPPISK Gud.


598 of 692 16-06-2013 04:09

STORVERK eller

STORKVIDR,en Søn af den ældste

STERKODDER og ALFHILD,kom efter sin Faders Død iTieneste hos Kong HARALDpaa AGDESIDEN i NORGE, ogbortførde den Helgolandske

Konge FREKEs Dotter ONNE,som han avlede den yngre

STERKODDER med. DogFREKEs Sønner FIORVI ogFYRVE overfaldt ham omNatten, og indebrændte hammed ONNE og alle hans Folk.

STURLAUGR HIIN

STARFSAME,eller den arbeidsomme, en Sønaf INGOLF Høvding overNUMEDAL, var deilig, venlig,beleven og tapper, friede tilASA DEN SKIØNNE, en Dotteraf RING Jarl i HAMMAR;Faderen henstillede til dotterensfrie Villie, om hun vilde haveham; men hun svarede, at huningenlunde vilde have den, derstedse var hiemme hos Moderen,tienede hende for Deie, ogomgikkes med Smør og Melk.Derover foretog STURLAUGRsig et Tog til AUSTURVEG,forhvervede sig stor Ære ogBytte, streed kun med Fribyttereog Voldsmænd, men lod Andrefare med Fred, drog derefterhiem, deelede Byttet og sad


599 of 692 16-06-2013 04:09

hiemme hos sine Forældre; menda derefter Kong HARALDGULDMUND havde friet tilASA DEN SKIØNNE, men varderover bleven udfordret tilKamp af sin Medbeiler KOLDEN KROGRYGGEDE, sendteefter STURLAUGR og bad hammøde i sit Sted, vildeSTURLAUGR kun paa vilkaar,at Kongen afstod ham det Jaord,han selv havde faaet paa ASA,hvilket Kongen indgik, hvorpaaSTURLAUGR mødte KOL vedGOTHELVEN, og fældede hamved Hielp af ASAs FostermoderHeksen VEFREIA, efter først athave ægtet ASA; men blev kortefter udfordret af KOLs BroderFRADMAR, som han og paasamme Sted overvandt vedVEFREIAs Hielp. See

Fradmar! Derefter blev han afKong HARALD paalagt mangevovelige Arbeider og vidtløftigeReiser endog til BIARMELANDog HUNDINGIALAND, somhan ved VEFREIAs Raad alleudrettede med utrættelig Iver,og fik deraf det Navn hiinStarfsame (den arbejdsomme).

Derefter krigede han iGARDERIKE for at skaffeFRADMAR, der nu var blevenhans Mand, Kong INGVARsDotter INGEBORG, erobredeLandet, gav FRADMARINGEBORG ogALBEIGUBORG i Forlehning,hvorefter han slog sig til Roe, ogblev AHNHERRE til megetberømte Folk.


600 of 692 16-06-2013 04:09

SVADE,en Søn af Asa Thor, var en Jette,boede paa Dovrefield, og varFader til Kong Hrolf af Bergepaa Hedemarken.

SVADELFARE,en meget stærk Hengst, Fader tilODINs 8teføddede Hest

SLEIPNER. See Sleipner!

SVAFA,Dotter af Kong EYLIME iVARVITHSYSSEL og enValkyrie, gav først HELGEHADDINGIA SKATE Navn, dahun kom ridende giennemLuften, og berettede ham, at derpaa SIGARSHOLM skuldefindes et kosteligt Sværd,

lovede ham stedse Seier, og stodham derefter bestandig bi. Hanelskede hende trofast. Hvorledeshan tilsatte Livet, see Helge

Haddingia Skate! Efter hendesDød kom hun anden Gang til

Verden under Navn af SIGRUN,og fandt sin forrige KieresteHELGE HADDINGIA SKATE,der atter elskede hende, ogligeledes paa nye kommen iVerden under Navn af HELGEHUNDINGSBANE. See Helge!


601 of 692 16-06-2013 04:09

SVAFALAND,derved forstodes detSvabstædtske.

SVAFNIR,Konge i SVAFALAND. SeeHiorvard!

SVAFURLAMI,en Søn af SIGURLAMI, Kongei GARDARIKE og KongGILFEs Dotter HEIDIS,regierede efter sin Fader iGARDARIKE, og blev megetmægtig. En Dag jagede han iSkoven efter en Hiort, forfulgdeden meget hidsig, og indhentededen først neste Dag. Efter athave redet saa længe, at han selvikke vidste hvor han var, befandthan sig ved Solens Nedgang veden Stor Steen, og saae der 2Dverge, som han spurgde omderes Navne, og fik at vide, atden eene hedde DYRINN ogden anden DVALINN. Hanvidste, at de vare de konstigsteSmede af alle, og skienkede demLivet paa Vilkaar, at de skuldegiøre ham et Sværd saa godt sommuligt med Guld Haandgreb,Skeede og Belte, som ikkekunde fortæres af Rust, kundegiennemhugge Stene og Klæderog skaffe enhver, som brugdedet, Seier i Strid og Tvekamp.De lovede det, og han reed


602 of 692 16-06-2013 04:09

hiem. Paa fastsatte Tid indfandthan sig atter ved Stenen, og fikaf Dvergene et overmaadeprægtigt Sværd. Dog sagdeDvergene, at det, hver Gang detblev trukket, vilde endelig haveMenneskeblod, og skulde dræbeen Mand, at han dermed skuldebestaae mangen et vanskeligtEventyr, men og tillige faae sitBanesaar deraf. Over denneDom forbittredesSVAFURLAMI og hug efterdem, men de smuttede straks indi Stenen, som lukkedes efterdem. Sværdet gik heeltigiennem Stenen, fik afSVAFURLAMI det NavnTHYRSING, og skaffede hamSeier. Han nedlagde i TvekampKæmpen THIASSE, som havdedræbt hans Fader, ægtede hansDotter FRIDUR, og havde medhende en Dotter EYVORA afugemeen Skiønhed og Viisdom.En Søerøver ARNGRIM krigedederefter i SVAFURLAMISLAND, og det kom til Stridmellem dem, hvori hanafhuggede SVAFURLAMIshøire Haand, bemægtede sigSværdet THYRSING, hug hamdermed i to Stykker, ogbortførde hans DotterEYVORA.

SVANHILLDUR,en dotter af SIGURDFOFFNERSBANE og Kong

GIUKEs Dotter GUDRUN, blev


603 of 692 16-06-2013 04:09

opfostret hos sin Stedfader denReidgothiske Konge

JONAKUR, og af ham givet tilden grumme Skaanske KongeJORMUNREKR ellerJARMERIK som for en ugrundetMistanke, BIKKE havde sat hami Hovedet om hendes forbudneFortrolighed med hans SønRANDVER lod hende trædeihiel af Heste. See videre vedJarmerik!

SVANHVIDE,en Dotter af Kong HADDING.Da hun hørde, at denVestgothiske Konge

HUNDINGs Enke THORILDEopdrog sine StedsønnerREGNER og THORALD saaslet, at hun endog lod dem vogteKvæg, da de havde undgaaetmange Farer, som hun havdeudsat dem for, reisde hunderhen. Underveis mødte de omNatten i Skoven en MængdeSpøgelser og Alfer af alleSorter, som hendes Syster ogFølge ikke kunde see, menSVANHVIDE, som varfremsynet, bad sit hele Følge atblive paa Hestene, og ikke stigeaf. Regner som var der iNærheden, og heller intet kundesee, troede, at det var ham ogBroderen, hun ansaae forSpøgelser. Dog vilde han undersin slette Dragt ikke være sinStand bekiendt, og sagde: at devare kongelige Trælle, som ikke


604 of 692 16-06-2013 04:09

torde gaae hiem, fordi Kvægetvar bleven dem borte.SVANHVIDE modsagde ham, athan ingen Trælleøine havde,men han vedblev: at Mod ogTapperhed kunde skiules underslette Klæder, og at han ikkefrygtede nogen uden THOR,hvorpaa hun lod sig tilsyne forham. Han elskede hende straks,og, da han ved hendes Hielp varkommen paa Thronen, giftedehende. See Regner!

SVARAN,en Søn af Kong STARNO,regierede overVESTGOTHLAND, og førdevidtløftige Krige i IRLANDnesten bestandig seirendeundtagen mod CUCHULLIN,der havde kaldet den tappreKong FINGAL i MORVEN tilHielp. Med denne holdt han etSlag, blev overvundet og fanget,men af sin ædelmodigeOvervinder sendt i Fred hiem tilsit Land. Samme Skiebne havdeog hans Fader STARNO, somhavde fulgt ham, og søgde sidenat forraske FINGA ved Løvteom sin Dotter AGANDECCA.See Fingal! Endelig kom han iKrig med den Østgothiske

Konge GRAM, deels for athævne hans tilføiedeFornærmelser, deels og for atdrage det ØSTGOTHISKE RIGEtil sig. De bleve da eenige omen Tvekamp, hvori GRAM


605 of 692 16-06-2013 04:09

dræbde ham, og nogen Tid efterhans 16 Brødre. See Gram!

SVARDONER,et af de 7 SVEVISKE FOLK iNØRRE TYDSKLAND, somefter TACITUS dyrkedeGudinden HERTHA. See

Hertha!

SVARLAMI,see Sigurlami!

SUD,en af de 11 HELVEDESFLODER, som udflyde afBrønden HUERGELMER.

SVEFDÆG,see Svibdager!

SVEGDER eller SVEIGDER,en Søn af FIOLNER, regierede iUPSALA, foretog sig at oplededet gamle Gudheim og besøgeODIN i ASGAARD, reisde idenne Hensigt 5 Aar i det storeSVITHIOD og VANAHEIM,men uden at opnaae sit Øiemed,og giftede sig imidlertid hosVANERNE med et meget deiligt


606 of 692 16-06-2013 04:09

Fruentimmer, som han avledeVANLAND med. Derefter droghan anden Gang ud at opledeODIN og GUDHEIM, og komØsten for SVITHIOD til en Stadkaldet STENEN, fordi der varen Steen saa stor som et Huus.Om Aftenen, da SVEIGDER gikbeskienket fra et Giestebud tilsit Herberg, kom han til en storSteen, som der stod en Dvergved, hvorpaa han i Fuldskab løbmed sit Følge mod Stenen. Dabød Dvergen SVEIGDER ind,om han vilde finde ODIN. Hangik da derind, men i det sammelukkedes Stenen efter ham, ogdet blev hans Endeligt.

SVEND,den Saxiske Prinds

HILDEBRANDs Medhielper iKampen mod den Danske

Prinds UFFO. See Uffo!

SVERTINGregierede over Saxerne iNORDALBINGIEN, begyndte iForeening med en anden SaxiskFyrste HANEV Krig modLeirekongen FRODE 4, menblev overvundet, maatteunderkaste sig Seierherren ogforstaae sig til en aarlig Skat.FRODE tog endog hans Dottertil Frille, og avlede med hendeINGEL. Alt dette fortrødSVERTING haardelig. Han


607 of 692 16-06-2013 04:09

besluttede at hævne sig,forbandt sig til den Ende medden Svenske Konge AUN, somlokkede STERKODDERFRODEs troefasteste Mand tilSVERRIG, hvorefterSVERTING begav sig tilFRODE, der modtog ham somen Ven, og beværtede hamherlig. Da syntes SVERTINGLeiligheden meget bekvem. Hanoverfaldt FRODE om Natten, dahan forrettede Gudstienesten iTHORS TEMPEL den nuværende THORSAGER KIRKEI CALLØE AMT I JYLLAND,og stak det i Brand. Der omkomvel FRODE, men først efterathave dræbt SVERTING, somskal ligge begravet vedROSTVED BYE i en Høi.

SVIDER,see Alfader!

SVIDTER,see Alfader!

SVIN,see Eigthirme!

SVIONER,et Folk, som af Tacitus settes iSKANDINAVIEN.


608 of 692 16-06-2013 04:09

SVIBDAGER eller

SVEFDÆG,en Søn af SIGAR, regieredeover Saxerne iNORDALBINGIEN, og maatteførst betale Skat til LeirekongenVERMUND, men afkastedeunder hans Søn UFFO Aaget, oggiorde sig uafhængig. Hanregierede tillige overHELGOLAND og ALFHEIM, ogkaldes derfor af Saxo Konge iNORGE. Den berømteVestgothiske Konge GRAMsLande overfaldt han i hansFraværelse, plyndrede dem, ogvoldtog hans Syster og Dotter.Ved GRAMs Hiemkomst fraFYHN kom det til Krig mellemdem, i hvilken SVIBDAGERdræbde ham og hans 8 Brødre,bemægtede sig hans Rige, ogægtede hans Dotter. Dog sattehan Sønnen GUTHORM efterSysterens Forlangende over enDeel af Faderens Rige, men lodham nogen Tid efter omkomme.Endelig kom han i Krig medKong HADDING 3, og blev afham ihielslaaet i et Søeslag vedGULLAND.

SVIPDAG,en Svensk Kæmpe, Søn afSVIPUR, var med fine BrødreVITSERK og BEIGAD iTieneste hos den Svenske


609 of 692 16-06-2013 04:09

Konge ADILS, men forlod hammeest efter YRSAsTilskyndelse, og tog Tienestehos den gavmildere ROLFKRAGE i LEIRE, hvor han iFørstningen kom i Ueenighedmed hans 12 Bersærker ellerKæmper, som efter Sædvane vedHiemkomsten fra deresEventyrer, spurgde: om mankiendte nogen bedre end de.SVIPDAG sprang da op, tog denaf dem i Brystet, og sagde: athan var ligesaa god. Dogforligede ROLF dem. Sidenfulgde han stedse trolig ROLFog delede hans Skiebne. SeeRolf og Yrsa!

SVIPUDR,Heksen VEFREIAs fosterfader,meget konstig, snedig og en storTroldmand . Om hans underfuldeKamp med en Finne afFRADMARS FØLGE, see

Fradmar!

SVITHIOD (SKYTHIEN),med dette Navn kalder SnorreSVERRIG og de østen og sydenfor liggende Lande, og deler deti det lille SVITHIOD ellerSVERRIG, og det storeSVITHIOD eller SKYTHIEN,hvor ASGAARD og GUDHEIMlaae.


610 of 692 16-06-2013 04:09

SUMBLE,Regent over Fyhn og Fader tilSIGUR. See Gram!

SUØL,see Eigthirme!

SUØSUDER,Fader til SOMMEREN og megetlyksalig.

SURTUR,regierede over MUSPELSSØNNER i MUSPELSHEIM, ogvar Gudernes UforsonligsteFiende, som ved RAGNAROKRskulde med sin Hær bryde overBIFROST ind i HIMLEN, stridemod Guderne og opbrændeHIMMEL, JORD og alt. SeeRagnarokr!

SUTTUNG,en stærk Kæmpe og Troldmand,

Søn af Jetten GILLING, sommenes at have boet i det nuværende PREUSEN. Da hansFader var bleven druknet ogModeren slaaet ihiel afDvergene FIALAR og GALAR,tog han dem til Fange, satte demud paa en øde Klippe i Søen,


611 of 692 16-06-2013 04:09

hvor de ikke kunde komme fra,men slap dem endelig løs, imodat de for Friheden maatte giveham den Miød, som de havdelavet af den viise KVASERSBLOD. See Fialar! Denne Drik

agtede han meget høit, og atingen andre skulde nyde den,gav han sin Dotter GUNLØDAden i Forvar, og indsluttedehende med den i KlippenHNYTBIØRG. Til denne Drikfik ODIN stor Lyst, fik i Sindeat eie den, og kom derfore underNavn af BOLVERK tilSUTTUNGs Broder BAUGE,giorde hans hele Sommer MarkArbeide for ved han Hielp atfaae en Slurk af Drikken, ogkom ved Sommerens Ende isamme Skikkelse med BAUGEtil SUTTUNG, som nægtededem endog den mindste Draabederaf, saa de maatte reiseskamfuld bort. Dog slap ODIN ien Orms Skikkelse ind i Bierget,hvor GUNLØDA var indsluttet,giennem et Hul, som BAUGEhavde boret, paatog sig dereftersin sædvanlige smukkeSkabning, laae hos GUNLØDA I3 NÆTTER, OGINDSMIGREDE SIG HOSHENDE, SAA HUN TILLODHAM AT TAGE 3 SLURK AFDRIKKEN. I DEM UDDRAKHAN DET ALT, OG FLØIDERPAA I EN ØRNS HAMTIL ASGAARD. SUTTUNG,der var en stor Troldmand,mærkede det straks efter,forvandlede sig til en Ørn, ogforfulgde ODIN, som betynget


612 of 692 16-06-2013 04:09

af Drikken fløi meget langsom,saa at SUTTUNG var nær ved atindhente ham i ASGAARD.Guderne mærkede da Faren, ogfor at lette ODIN, udsatte allede kar de havde ved Haanden.Deri lod ODIN det meste afDrikken falde, men i Angest giknoget af Miøden bag fra ham.Det bedste af den beholdt hanselv, hvilket han giver til degode Poeter, som deraf blivebegeistrede, men da der stedseer stor Stimmel om Karrene,tage mange af det slette,begeistres derefter, og kvæleVerden med deres Smørerier.Herved slap ODIN af Faren, ogSUTTUNG maatte drage bortmed uforrettet Sag.

SYBBO,en fornemme Svensker, blev afKong OTTAR VENDILKRAGEmistænkt for utilladelig Omgangmed hans Syster, og efter hansBefaling dræbt.

SYLGUR,en efter de 11 HELVEDESFLODER, som udflød fraBrønden HUERGELMER.

SYLFRINTOPPUR,en af Asernes Heste, som dedaglig betiende sig af for at


613 of 692 16-06-2013 04:09

komme over BIFROST tilYDRASIL.

SYNER,ligeledes en af Asernes Hest.

SYN eller SYNIA,en af ASERNEs store Gudinder,

bestyrede Ret og Retfærd, sidderved Indgangen til THINGENE,opdager Meeneedere, og passernøie paa alt hvad der ved Rettenforetages. Hun holdes og forHimlens Portnerske, ogtillukker Porten for enhver, somikke maae komme ind.

SYR,see Freya!

TANNGNIOSTUR og

TANNGRIFZNER


614 of 692 16-06-2013 04:09

de to Gieddebukke som trak AsaThors Vogn. See Thor!

TEUT,see Tuisto!

TEUTONER,see Nuithoner!

TENGEL,Konge i FINMARKEN, blevovervundet af Bersærken

ARNGRIM, og giortLeirekongen FRODE 3skatskyldig. Om denne Krig seeArngrim!

THIASSE,en Søn af ØLVALDE, VAR ENJETTE FRA JOTUNHEIM ellerTRYMHEIM, bragde en Dag ien Ørns Skikkelse LOKE paahans Udvandring med ODIN ogHEINER i stor Vaande, (seeLoke!) og slap ham ikke løs forhan ved Eed havde forpligtet sigat bringe Gudinden IDUNNAmed hendes Æbler uden forASGAARD, hvilken Eed han ogholdt, og lokkede hende ud. Idet samme kom THIASSE dertil i en Ørneham, og bortførdehende i Kløerne til


615 of 692 16-06-2013 04:09

TRYMHEIM. Men nogen Tidefter hentede LOKE i FREYAsFalkeham forbløffet af GudernesTrusler, hende tilbage mellemKløerne i en Svales Skikkelse.THIASSE var da paa Søen, fandtved sin Hiemkomst Reeden tom,paatog i en Hast sin Ørneham,og satte med saadan Hidsighedefter LOKE, at han uden atmærke det slap tillige ind iASGAARD. Da Guderne saaedette, gik de ud, toge huggenBrænde med sig, og da Loke varbleven sin Byrde kvit, tændteIld i de hugne Træer. THIASSE,da han ikke kunde faae fat paaLOKE, tøvede, brændte deroversine Vinger, saa han ikke kundeflyve, og blev dræbt af Guderne.Hans Dotter SKADA gikderefter til ASGAARD at hævnehans Død, men blev i dets Stedforligt med Guderne og gift medNIORD, og for at glæde hende,satte ODIN begge THIASSEsØine paa Himlen, hvor de bleve2 Stierner.

THIASSE,en Jette i det nu værendeRUSLAND, krigede mod denGardarigske Konge

SIGURLAMI, en Søn af denSaxiske ODIN og nedlagde ham,men blev siden efter dræbt vedSværdet THYRSING af hansSøn SVAFURLAMI, som tilligebortførde og ægtede hans DotterFRIDUR.


616 of 692 16-06-2013 04:09

THIALFE,en Bonde, som THOR en Aftenkom ind til for at søge Herberg.Da THOR havde slagtet ogtillavet sine Bukke, indbød hanTHIALFE til at spise med.Under Maaltidet fik han Lyst tilMarv, brød et af Benene itu medsin Kniv, og fortærede Marven.Morgenen efter, da THOR efterSædvane ved Afreisen opvakdedem for at bruge dem tilForspand for sin Vogn, saae han,at den eene haltede, blev megetvred, og lod sig endelig forsoneved at tage baade THIALFE oghans Dotter RASKA med sig, ogmaatte THIALFE først følgeham paa hans Eventyr tilUTGAARD, og hvorledes denfaldt ud, see ved Thor! Hanfulgde og THOR i Strid modKæmpen HRUGNER, og dræbdei samme den af HRUGNER tilHielp i Striden forfærdigedeLeermand MOKURKALFE. SeeHrugner!

THOK,en slem Heks, boede i en Hule,og var den eeneste af alle Ting iNaturen, som ikke efterGudernes Begiering vildebegræde BALDERs Død for atfrie ham af HELVEDE, OGSVAREDE GUDERNESUDSENDTE, SOM BAD


617 of 692 16-06-2013 04:09

HENDE DEROM: AT HUNVILDE GRÆDE MED TØRREØINE, AT HELA kunde beholdesit Bytte, saa at han for hendesSkyld maatte blive. Man troede,at hun var ingen anden endLOKE, som i den Hensigt havdepaataget sig hendes Skikkelse.

THOLA,en Skaaninger, Søn af ADILSog tilligemed sin BroderHOMOTH Stavmgiemmere hosden Skaanske Konge OMUND ihans Krig mod den Norske KongRING. Med sin Broderovervandt han den Norske

Dronning og berømteSkioldmøe RUSLA, da hun iOMUNDs Fraværelse feidedepaa NORGE, og bevægedeTHELERNE til Oprør modhende, saa hun maatte rømmeriget. Ligeledes gik disse 2Brødre i OMUNDs Sted i Kampmod RUSLAs Kæmper THOREog BIØRN, som havde udfordretOMUND, og overvandt dem.

THOR,den fornemmeste og maaskeeældste Gud hos JOTERNE, varisær i stor Anseelse i NORGE,hvor han var den øverste af alleGuder. Han forveksles ofte med


618 of 692 16-06-2013 04:09

THOR eller THORRE,en Søn af Kong SNÆR DENGAMLE eller SNÆKOLLR,regierede i JOTUNHEIM, oghavde 2 Sønner NOR og GOR,og Dotteren GOE (GOIA). Vedet stort Offer, som han holdt,blev Dotteren bortført af denHedemarkske Kong HROLF fraBERGE. Han udsendte beggeSønnerne for at oplede hende.Ved hvilken Leilighed deerobrede hele NORGE. (SeeNor!) Denne THOR skal førsthave indført Ofringer for godtSneeveir og Slædeføre, var istor Anseelse, og blev dyrketsom en Gud. Sønnen Norindførde og hans Dyrkelse iNORGE, hvor den fortrængdeODINs og ASERNES GUDERS.Dog har Fabelen og denalmægtige Tid forvekslet hammed ASA THOR, saa at de eresammensmeltede til een, og manhar ondt ved at sige, hvad derhør til hver især. Endog hosLAPPERNE har hans Dyrkelsevedligeholdt sig indtil voreTider, og deres THOR(THORØN) er uden Tvivldenne. De tiltroe ham Omsorgfor Menneskenes Liv. Velfærd,Sundhed og Sygdom. Hans Bue,han skyder med, er Regnbuen,og med den skyder han alleTrolle ihiel. Andre derimodtroe, at han dræber dem med enHammer. Han holdes og forTordenens Herre, og kaldes iden Hensigt TIERMES C:TORDNEREN, ligeledes


619 of 692 16-06-2013 04:09

AIEKE, der har sammeBetydning som ALFADER. Hanholdes og for Sandheds ogUskylds Gud.

THOR,en Søn af ODIN og FRIGGA(efter andre var han Fader til enOdin) kom med Faderen ind tilNORDEN, var den fornemmesteaf alle ASER nest ODIN,overmaade stærk og afsagtFiende af alle Riser, Jetter ogTrolde, som han dræbdeallevegne, hvor han overkomdem, med sin Kølle. Hanskolossalske Størrelse giorde, atingen Hest kunde bære ham, og,naar de andre Guder daglig reedover BIFROST for at holde Domunder YDRASIL, maatte hangaae til Fods og vade overfloderne KORMT, ORMT ogKIERLAUGR. Undertiden agedehan og paa en Vogn med 2Gieddebukke,

TANNGNIOSTUR ogTANNGRIZNER for, og kaldtesderaf AKE THOR. Hans Rigevar TRUDVANGER udiTRYMHEIM, hvor han eiedeSlottet BILSKERMER, detstørste i Verden med 540 Sale.Der sankede han Trælle, somalle tilhørde ham, efter Dødentil sig, ligesom ODIN Heltene.Han besad 3 Ting af uberegneligVærd: Hammeren MIØLLNER,hans Eneste Vaaben i Strid,forfærdiget af Dvergen EITRI,


620 of 692 16-06-2013 04:09

nedslog alt hvad den traf, ogkastedes aldrig saa langt, at denjo kom tilbage i hans Haand, etBelte MEIGINGIARDER, somnaar han tog det paa, fordobledehans Kræfter; og hans StaalHandsker, som han tog paa forat holde TORDENHAMMERENmed. Ved disse vaaben var hanstedse seierriig oguovervindelig, og kuns eengangmaatte han bukke under forUTGARDE LOKEs List vedfølgende Leilighed: I Selskabmed LOKE LAUFEIASONKiørede han eengang ud paa sinVogn med 2 Giedebukke for,søgende efter Sædvane Eventyrmod Kæmperne. Om Aftenenkom de til Herbergs hos enBonde TIALFE, hvor Thor iMangel af Fødevare slagtedebegge Bukkene, lod dem tillave,og gav sig til at spise medVerten og hans Dotter RASKA,befalende dem tillige at kasteBenene i Skindene, som hanhavde lagt ved Ilden. UnderMaaltidet fik TIALFE Lyst tilMarv, brak med sin Kniv en afBeenpiderne, og fortæredeMarven. Om Morgenen, daTHOR giorde sig reisefærdig, ogtog sin Hammer, bleve beggeBukkene levene igien. Doghaltede een af dem paa det eeneBagbeen. Deraf mærkede han, atnogen om Aftenen matte havebrudt eet af Benene mod hansBefaling, blev saare vreed,støiede og truede saa græsselig,at Bonden og hans Børn faldtham til Fode, og tilbød ham


621 of 692 16-06-2013 04:09

Godtgiørelse efter eget Behag.Endelig blev han formildet, lodBukkene blive, men togTIALFE og RASKA med sig.Den første maatte underveisbære deres Mantelsæk, da hanvar en god Løber. Reisen gikgiennem JOTUNHEIM tilHavet. Dette satte de over ogkom efter noget Gaaende paa envitløftig Slette, hvor devandrede den ganske Dag. VedNattens Komme saae de sig omHerberg, og fandt endelig enHytte, hvorpaa Døren var ligesaastor som hele Huset, gik derind,og lagde sig til Hvile, men hørdemidt om Natten en græsseligLarm og Jordskiælv, der rystedehele Hytten. THOR kaldte sitSelskab sammen for at søge etandet Tilhold, gik ud, og kompaa høire Side ind i et Værelse,hvor de lagde sig til Roe. Dogblev Larmen ved. THORvæbnede sig da med sin Hammerfor at værge sig, satte sig iDørren, og oppebiede DagensKomme. Ved Dagbrækningensaae han et Menneske af uhyreStørrelse, liggende henne vedSkoven og snorke, hvilket varden Støi, som havde styrret demden hele Nat. Ved KæmpensOpvaagning torde THOR IKKEBINDE AN MED HAM, MENLOD SIG NØIE MED ATSPØRGE OM HANS NAVN.JEG HEDDER SKRYMNER,sagde han, og behøver ikke atspørge, om Du er Guden THOR;men hvor har du giort af minHandske. I det samme rækkede


622 of 692 16-06-2013 04:09

han sig, og tog den op. Da saaeTHOR til sin store Forundring,at Huset, de om Natten havdesovet i, var Kæmpens Handskeog Kammeret densTommelfinger. SKRYMNERtilbød sig til Reisekammerat, togsin Madpose, gav sig til at spise,og bød de andre at spise med.Efter fuldendet Maaltid tog hanbegges Madposer i en Bylt paaSkuldrene, og marscherede afalle Kræfter. Om Aftenen badhan THOR og Selskabet at tageMad, om de lystede, afMadposen, lagde sig derefter atsove under en stor Eeg, ogsnorkede som forrige Nat.THOR var sulten, gav sig i Færdmed Madposen, men kunde ikkeløse en eeneste Knude, blevderved heftig forbittret, greb sinKølle, og hug den modKæmpens Hoved, som straksvaagnede, og spurgde: om dervar faldet et Blad af Træet nedpaa hans Hoved, om de havdefaaet Mad, og vilde lægge sig tilRoe. THOR lod som han vildesove under en anden Eeg, men,da han ved Midnat hørde atterKæmpen snorke, saa det dunredei hele Skoven, hug han hamigien Hammeren midt i Issen,saa den sank dybt ned i Hovedet,og vaagnede Kæmpen, som atterspurgde THOR, om der varfaldet et Støvgran paa hansHoved, og hvorledes det var sat.Han svarede: at han nys varvaagnet, hvorpaa Kæmpen igienlagde sig til Roe, men straksefter, da THOR hørde ham


623 of 692 16-06-2013 04:09

snorke, tænkde han paa eengangat giøre det af, sankede alle sineKræfter, og slog ham Hammerendybt ind i Kinden. SKRYMNERvaagnede, tog til Kinden, ogsagde: det forekom ham, som enFuglefjer var faldet ham paaKinden. Nu er det desuden Tid,sagde han til THOR, at vi reiseros. Vi har kun kort til ByenUTGAARD. Jeg har hørt jerhviske til hverandre, at jeg varstor, men der vil i faaeanderledes store Folk at see, ogvil jeg raade eder, at I der ikkegiør jer for meget til; thi LOKEsHoffolk lider ikke vel saadannesmaa Drenges store Ord. Bedrefor jer at vende tilbage, hvis ei,kan I kun reise lige i Øster, minVei falder i Nord hen til deKlipper. I kan see. Derpaa toghan sin Madpose, og søgde indad Skoven. THOR og Selskabuden at bryde sig videre omSKRYMNER, fortsatte Reisen,og kom om Middag tilUTGAARD, der laae paa en storSlette, var overmaade høi, ogdens Porte lukket med etJerngitter, som THOR ogKammerader ikke kundeoplukke, men gik igiennemmellem Stængerne. De saae deruhyre store Mennesker, et stortPallei, og Kongen, som kaldtesUTGARDELOKE, spurgde, omden Dreng var THOR, samt hvadKonster han og hans Følgeforstod. LOKE svarede: at deforstod mere end andre, at hanselv kunde æde mere end nogen,og vilde deri kappes med


624 of 692 16-06-2013 04:09

enhver. Da kaldte KongenLOGE een af sine Hofmænd, lodindbringe et Trug fuldt af slagtetKiød, som hver gav sig til atæde af fra sin Ende saa gridskt,at de snart mødtes i Midten.Dog havde LOKE kun ædtKiødet, men LOGE tilligefortæret Benene, og tilkiendtesaltsaa Seieren. Nu kom Radentil TIALFE, som tilbød sig atløbe om Kap med en, som heddeHUGE, og blev 3 Gange i Radovervundet. THOR selv gav sigud for at kunde drikke mesterlig,og Kongen befalede derfor atfrembringe et Horn,Hofmændene pleiede at drikkeaf. Dette, sagde han, var manvant til udstikke i eet Sæt,daarlige Drankere i to, meningen var saa ussel, at hanskulde bruge tre dertil. THORvar saare tørstig, Hornetforekom ham ikke saaoverordentlig stort. Han sattedet til Munden, og drak af alleKræfter, men kunde slet ingenAftagelse see paa Hornet, sattedet derfor atter til Munden, drakaf alle Kræfter, uden at Drikkenderved var synderligformindsket, satte det derpaatredie Gang an, og drak saalænge han kunde aarke, mentømmede kuns lidet deraf. Hanblev da vred, gav det fra sig, ogvilde ikke drikke meer, hvorpaaKongen med en foragtelig Minesagde til ham: Du er mindrestærk end jeg troede. Jeg vilderfor prøve dig i en Leeg, vibruge her til vore Børn. Det


625 of 692 16-06-2013 04:09

bestaaer i at løfte min Kat fraJorden. I det samme sprang enmørkegrøn Kat frem i Salen.Thor greb den med sin eeneHaand under Bugen, men allehans Kræfter strakkede knap tilat løfte den en Fod fra Jorden.Herover drillede Kongen hammed hans Lidenhed, saa atTHOR i Hidsighed tilhød sig atbrydes med hvem det skuldevære, i hvor liden man endansaae ham. Mine Mænd,svarede Kongen foragtelig,anseer det for en Skam at brydesmed dig, men jeg vil lade hentemin Amme ELLA; Hende kan dubrydes med. Da fremkom engammel tandløs Kierling, somTHOR gav sig til at brydes med,men jo stærkere han tog paahende, des fastere stod hun, og,uagtet han anvendte alleKræfter, slog hun ham, saa hanfaldt paa det eene Knæ modJorden. Beskiemmet forblevTHOR der Natten over med sitSelskab, og lavede sig omMorgenen til at reise. Kongenlod dem kalde, anrette for demet kosteligt Giestebud, ogledsagede dem paa Veien ud afStaden. Da de derefter vilde tilat sige Farvel, spurgde KongenTHOR, hvad han syndes omUdfaldet af hans Reise, hvorpaadenne tilstod, at han gikskamfuld og misfornøiet fraham. Jeg skal da fortælle digSandheden, sagdeUTGARDELOKE, siden I dogere uden for min Bye, hvor I vistaldrig mere skal komme ind, saa


626 of 692 16-06-2013 04:09

længe jeg lever og regierer.Havde jeg i Forveien kiendteders Kræfter, skulde I aldrigkommet derind. Straks ved vortMøde i Skoven forblindede jegeders Øine. Mantelsækkenhavde jeg tilbundet med enfortryllet Jernring; derfor kundeI ikke opløse den. Du tænkde atramme mig med din Hammer.det første Hug allene havdeværet nok til min Død, dersomjeg ikke havde sat et Biergmellem som du huggede i, oghvor endnu efter Huggene findes3 Dale, den sidste afoverordentlig Dybde. LOKE aadsom en Karl, men havde tilModstander en fortærende Ild,og maatte endelig tabe. HUGE,som løb om Kap med TIALFE,var min Geist. Havde jeg ikkeseet, hvor meget du drak, skuldejeg aldrig have troet det; thi deneene Ende af Hornet, stod, udenat du kunde see det, i Havet, ogman kan endnu kiende, hvorformindsket det er efter dinDrik. Endnu større Under, at dukunde løfte min Kat, som varingen anden endMIDGAARDSSLANGEN. Duløftede den saa høit op modHimmelen, at dens Hoved ogHals neppe berørde Jorden; ogKierlingen, som du brydedesmed, var Alderdommen, somovervinder alle. Nu kundeTHOR ikke mere tæmme sinVrede, og vilde hugge ham medsin Hammer, da han i det sammevandt dem af Syne saavel somByen, da THOR vilde vende


627 of 692 16-06-2013 04:09

tilbage for at ødelægge den. Devendte derfor tilbage, og kom tilTRUDVANGER, og dette skalhave været den eeneste Gang,THOR blev overvundet. For athævne denne Tort besluttedeTHOR ved Leilighed at angribeMIDGAARDSSLANGEN, ogreisde i dette Forsæt som en ungDreng fra MIDGAARD, som omAftenen til Kæmpen YMER, oghavde der Natteherberg; omMorgenen stod YMER op, oggiorde sig færdig at drage ud paaHavet at fiske. THOR bad hamtage sig med, men han svarede:at saadan en lille Dreng var hamunyttig og vilde døe af Kuld,naar han kom ud paa Dybet.THOR stillede sig megetuforfærdet, og spurgde Kæmpenom Madding at angle med.Kæmpen befalede ham selv atoplede sig noget, hvorpaa hanafrev en af Kæmpens Køer,kaldet HIMINBRIOTUR,Hovedet, sad derefter midt iSkibet, og gav sig til at roe med2 Aarer. YMER saae medForundring den Fart, han gavSkibet, og sagde noget efter, atde nu vare paa det beleiligsteSted til at fiske. Dog paastodTHOR, at de maatte længer ud.De roede derefter endnu et godtStykke, men da blev Kæmpenbange, og forestillede ham denFare, de vare i for den storeSlange. Dog roede THOR endnuubekymret noget længer, togderefter en Fiskerlinie, satteOksehovedet derpaa, og kastededen ud.


628 of 692 16-06-2013 04:09

MIDGAARDSSLANGEN beedpaa, fik Anglen i Munden, ogbegyndte at bevæge sig af alleKræfter. THOR maatte holde sigfast ved Aaretoldene, og trakUhyret op med saa stor Magt, athan tradde Hul igiennem Skibet,kom til at staae med Føddernepaa Havets Bund, og kastedeskrækkelige Øiekast til Slangen,som imidlertid rækkede Hovedetop over Havet, og spyede Ild ogGift paa ham. Da nu Kæmpensaae sit Skib læk, og sig selv iFare for at drukne, skar hanFiskelinien over, saa at Slangen,just som THOR vilde til at slaaeden med sin Hammer, dumpedened i Havet igien, hvor THORskal have knuset dens Hoved,dog uden at kunde dræbe den.Men var Slangen undgaaet ham,maatte YMER i dens Sted følehans Hævn. THOR slog til hammed knyttet Næve, saa atHovedet af ham faldt i havet,som THOR derefter vadedeigiennem hiem. THOR havde ogen Strid med Kæmpen

HRUGNER, som han veldræbde, men et Stykke af dethein, som Kæmpen brugde tilVærge, og havde slaaet itu modhans Hammer (see Hrugner!)

blev siddende fast i hans Pande,og kunde efter Hiemkomstenved ingen Magt faaes løs. Dakom en Valfre GROE,ØRVANDEL DEN KLOGEsKone, og sang Galdrer overham, hvilken Kur og var saakraftig, at Heinen alt løsnedesnoget. THOR vilde da glæde


629 of 692 16-06-2013 04:09

hende ved gode Tidender omhendes Mand, som han havdebefriet af JOTUNHEIM, ogkastet hans eene Taa, der varfrossen af, paa Himlen, og giorttil en Stierne (See mere ved

Groe!), men Konen blev deroversaa overvættes glad, at hunglemde al sin Latin, og THORmaatte siden bestandig bæreHeinen i Panden. Hvorledes hanligeledes kom efter LOKEsLøvte til GEIRRAUDURsGaard, og der knusede Ryggenpaa GEIRRAUDURs Døttre, oghug ham selv fast til Veggenmed en gloende Jernstang, seeGeirraudr! Eengang kom THORsilde om Aftenen fraAUSTURVEG til et Sund.Færgemanden HARBARDR varmed Færgen paa den anden Side.THOR bad ham sætte sig over,og lovede ham derfor noget Sildog Havre af en Pose, han havdepaa Ryggen. HARBARDRspurgde foragtelig om hansNavn. THOR svarede: at han varODINs Søn, MEYLEs Broder ogMAGNEs Fader. Dette uagtetomgikkedes HARBARDR hamlige foragtelig, og trodsede kun,da THOR truede at komme over,og slaae ham med sin Hammer.Ved denne Leilighed opregnedehver sine Bedrivter, især praledeTHOR af HRUGNERs Drab,som var en haard Jette med etSteenhoved, ogsaa rosede han afat have dræbt KæmpenTHIASSE, fortalde, hvorledeshan i ØSTERLEDEN Stridede


630 of 692 16-06-2013 04:09

med Jetter og Troldkoner, somboede i Biergene, og dervedforhindret disses alt for stærkeudbredelse paa Jorden til Skadefor Menneskeslægten, samt athan ved en Flod havde staaet sigmod Kong SVARANs Sønner,der overvæltede ham med Stene,men maatte dog tilsidst bede omFred, at han paa LESSØE havdedræbt nogle Troldkvinder somlignede Ulvinder (Vargynior),der havde forgiort Indbyggernemishandlet hans Skib, som hanhavde sat op og giort fast, truetham selv med en Jernkølle ogjaget THIALFE paa Flugten.HARBARDR derimod opholdtham med Snak og Forhaanelser,bebreidede ham, at han havdeKræfter nok men ingen Hierte,og endelig brystede sig afsaaledes at have drillet ham, daTHOR efter saa megenTidsspilde endelig maatte giøreen lang Omvei om dettefortredelige Vand. En andenGang, da THOR sov, blev hansHammer ham frastiaallet. For atfaae den igien laande hanFREIAs Fædreham, og sendteLOKE med samme tilJOTUNHEIM, hvor LOKE fik atvide, at Thussernes Herre

THRYMER havde giemtHammeren 9 Raster underJorden, og vilde kun give dentilbage imod at faae FREYA tilKone. Denne Beskeed bragdeLOKE til ASGAARD. Gudernesamlede sig for at overlegge detbedste, men FREYA vilde


631 of 692 16-06-2013 04:09

ingenlunde bekvemme sig til saaafskyeligt et Parti. HEIMDALgav da det Raad, at man skuldepynte THOR som Brud ogbringe ham i FREYAs Sted tilJOTUNHEIM. Dette krympedeTHOR sig ved af Frygt for atFruentimmerforklædningenskulde være vanærende for ham.Dog denne Betænkelighedhævede LOKE ved at forestilleham den Fare, ASGAARD selvløb for snart at indtages afJetterne, nu de havde dennekostbare Hammer i deres Vold,hvis THOR ikke hentede dentilbage, og endelig tilbød LOKEsig at følge med forklædt som enTienestepige. Dette sidsteTilbud overtalede THOR. Manpyntede ham og LOKE, og defore paa hans Vogn medGiedebukkene for tilJOTUNHEIM. JOTERNE togemed stor Pragt og Høitidelighedmod dem. Et stort Giestebudblev anrettet, som tillige skuldevære THRYMs Bryllup med denforegivne FREYA. Ved Bordetspiisde THOR og LOKE saaoverflødig, at THRYMER selvfaldt i Forundring over deresGraadighed, hvilken LOKEundskyldte med FREYAs storeLængsel efter at komme tilJOTUNHEIM, saa hun ikkehavde spiist i 8 Dage, og daTHRYMER vilde kysse sin Brudog syntes at hendes Øine vareforvendte, og at der brændte Ildi dem, angav LOKE, at Aarsagenvar, fordi hun af Længsel ikkehavde sovet i 14 Dage. Endelig


632 of 692 16-06-2013 04:09

skulde Bryllups–Seremonienfuldbyrdes, og til et Tegn paadets Stadfæstelse frembragdesHammeren MIØLLNER, oglagdes i den formummendeTHORs Skiød, men i det sammeophørde al Forstillelse, daTHOR havde faaet sin Hammerigien; thi han greb den begierlig,og dræbde dermed førstTHRYMER og derefter hanshele Slægt. Efter Kong ALFsBegiering dræbde THOR DENÆLDSTE STERKODDER, somhavde røvet hans DotterALFHILD, og bragde hendehiem til Faderen. Hvorledes hani Gudernes Forsamling tillagdeDEN MELLEMSTESTERKODDER stedse nogetondt hver Gang ODIN gav hamnoget godt, see Sterkodder! DaKong AUSKURAUDR iJOTUNHEIM var død, og havdeefterladt sig 17 Døttre, og givetden yngste i Arv en prægtigGuldring, som de andre Systremed Magt vilde fratage hende,og hun paakaldte THOR medLøvte at give ham den bedsteBuk, han selv vilde udvælge afHiorden, kom THOR derhen, ogsov hos alle Systrene i Rad hversin Nat. Herover bleve demisundelige og dræbdehverandre, saa den yngste alleneblev til overs. Hende gav han deandre Systres Arv, valgde hendeblandt sit Folk, og gav hendestor Viisdom. Han aabenbaredesig og eengang for den NorskeKonge OLUF TRYGVASON,


633 of 692 16-06-2013 04:09

som en smuk velskabt Mandmed rødt Skieg staaende paa enKlippe, og bad at tages indenSkibsborde, og, da han varkommen der, var han megetlystig, sagde sig at vide alt, hvadhan spurgdes om, og fortalde, atdet Land, de seilede forbi, vartilforn beboet af Riser, som alledøde hastig ud, og kun 2 Konerbleve tilbage. derefter kom østerfra Folk af overordentligStørrelse, som leed megen Nødaf Konerne, og derfor paakaldtedette røde Skieg. Derover drogjeg min Hammer, sagde han, ogslog Konerne ihiel, og siden harman i dette Land stedse paakaldtmig. Efter denne Tale spranghan fra Stavnen i Havet ogforsvandt. THOR dyrkedes i NordenBIARMELAND ogJOTUNHEIM, og er hansDyrkelse maaskee ældre endODINs. Endnu vedvarer den hosLAPPER og adskilligeRUSSISKE FOLK. Han holdesog af nogle for den samme somDEN JOTUNHEIMSKE THOR,der siden blev NORGEsSkytsgud. Han var en storKrigshelt, Gudernes Fienders

mægtigste Overvinder, ogkaldtes derfor in specieEINHERI. Ved ÆGERsGiestebud kom han ikke medGuderne, men var da iAUSTURVEG at dræbe Trold(efter andre var han med vedHøitiden, kom i Trætte medLOKE, og jagede ham paa Dør).


634 of 692 16-06-2013 04:09

Til hans Ære holdtesJOEL–FESTEN. Han var ogTordenens Gud, som eeneraadede for Lynild og Torden,der af ham har faaet Navn(THORS DØN). Ligeledes skalhan have forstaaet og øvet denKonst at opvække Storm ogUveir, og faae Skibe til atforulykkes paa Havet, ved atopblæse Kieberne og faareSkiegget til at staae stivt, og harman derefter brugt hans Hovedsaaledes malet til at frembringeStorm og Søeskade, hvilkenTroldom kaldtes GIØRNINGAVEDUR. THOR afmales som enstor og stærk Mand medoppustede Kiæber, blaat ogstivtstaaende Stormvindebetydende Skieg, holdene i deneene Haand SYVSTIERNEN, iden anden KARLSVOGN. Ogsaaafbildes han med 2 Horn iPanden siddende paa enGiedebuk, i den høire Haand enHammer, Runestok, Spyd ellerSegl, og i den venstre en Ring.TORSDAG, THOR MAANED o.f. ere Minder af hans Navn. VedRAGNAROKR drager THORmed Guderne i Kamp mod deresFiender, strider der modMIDGAARDSSLANGEN, ogdræber den, men omkommer iden Mængde Gift, som Slangenudspyer. THOR var gift medGudinden SIFF DEN KYDSKE,og ved hende Fader tilLORRIDE og THUDUR, vedJARNFAXE en Jettekone,

havde han MAGNE, som efterRAGNAROKR skulde have


635 of 692 16-06-2013 04:09

MIØLLNER, og vedARINEFIA, Dronning iJOTUNHEIM, havde hanSKINVEFIA.

THORA,en deilig Bondepige, somHELGE besvangrede og avledeSKULD med. Fabelen har derafgiort hende til en Ellekone af desorte eller Døkalferne, som enJuleaften, da Kongen iLOLLAND laae og sov,vaagnede ham ved sin Jamren,og overtalede Kongen til at tagehende ind og give hende Plads iSengen hos sig imod ikke at røreham. Om Morgenen var hun,skiøndt hun om Aftenen varmeget hæslig, bleven forvandlettil et deiligt Fruentimmer, saa atKongen fik Lyst til hende ogbesvangrede hende; da hun drogbort, sagde hun til Kongen, athun vilde komme igien om etAar, og da skulde han opdragehendes Barn. Hun fødte derefterden hende i Ondskab lignendeSKULDA, og bragde hende tilKongen, som dog ikke vildeopdrage hende eller erkiendehende for sin Dotter. Med dennefabelagtige Fødsel har manvildet undskylde SKULDAspaafølgende Ondskaber. Hundøde derefter i FYHN, og blevbegravet paa en Øe vedSVENDBORG, som efter hendekaldes THORØE.


636 of 692 16-06-2013 04:09

THORALD,en Søn af den Svenske KongeHUNDING, og Broder tilREGNER. See Regner!

THORBORG,en Dotter af den Svenske KongeERIK og INGERD, var enbekiendt Skioldmøe, krigersk ogmeget erfaren i alle Mands–Øvelser, reed stedse bevæbnetom, og havde af Faderen faaeten tredie Deel af hans Rige, ogopslog sin Boepæl paaULLERAKER, hvor hun lod sigkalde Kong THORBORG.Hendes Stridbarhed og Grumhedformeredes ved hendes strængeKydskheds Begreber. Hunansaae Frierie for Fornærmelse,og lod mishandle, lemlæste,gilde eller dræbe alle sineBeilere endog Konger. DenneAdfærd, isteden for atafskrække, ophidsede kun destolte NORDBOERE til at visederes Kiekhed, saa at hun uagtetsin Grumhed dog ikke mangledeElskere. Iblant andre foresatteden Vestgothiske Konge ROLFGAUTREKs Søn sig at eiehende, og drog med sinFosterbroder INGEL og 60Mand til UPSAL at begierehende af Faderen. Dennebegegnede dem i Førstningenhaanligt, som om deres egentligeÆrende kun var at snylte dem


637 of 692 16-06-2013 04:09

Kaasten til Vinteren over, menlod sig endelig af sin Dronningovertale til en høfligere Adfærd,og tillod ham endog, om hankunde, at tage hende med Magt.3 Dage efter reed ROLF tilULLERAKER, gik med 11Mænd ind til THORBORG, somsad bevæbnet, og spisede medsine Mænd. Hun hilsede hamikke eengang, og blev rasendeforbittret, da han kaldte hendeERIKs Dotter, greb med sineMænd til deres Vaaben, somhang over dem paa Veggen, ogforjagede ROLF og hans Følge,som neppe undkom ved deresHestes Raskhed. Hermed varTHORBORG ham vel kvit, menhavde hørt for meget om ROLFsKlogskab og Tapperhed for ikkeat frygte et andet og maaskeealvorligere Besøg. Hunbefæstede derfor sin Bolig ogforsynede den med alleoptænkelige Fornødenhder ogForsvarsmidler. ROLF drogderpaa med sin Broder KETIL,INGEL og 5 Skibe paaVikingstog i VESTERHAVET,røvede paa SKOTLAND ogØerne norden for samme, trafpaa Hiemreisen den SkotskePrinds ASMUND med 9 Skibe,og begyndte en Strid med ham,som endtes med Venskab ogForbund paa 6 Aar. Aaret eftererindrede han den stolteTHORBORG, og reisde medKETIL INGEL og ASMUNDpaa 6 velbemandede Skibe tilUPSAL, hvor han først var tilGiest hos Kong ERIK, og drog


638 of 692 16-06-2013 04:09

fra ham til ULLERAKER, hvorhan først søgde at overtaleTHORBORG, men forgieves,hvorefter han angreb Staden medMagt, og lod løbe Storm til den,men blev afslaaet. Dereftersøgde han at sætte Ild paaTræevolden, men der løb Vandud af Stokkene og slukkedeIlden. Han greb derfor til atundergrave Voldene, menhindredes og deri ved smeltetBeeg, kaagende Vand og flerenedkastede Stene, som ødedemange af hans Folk.THORBORG spottede demimidlertid stedse, lod dem fraVolden vise mangeKostbarheder og indbyde til athente dem. En heel Maanedmaatte ROLF saaledes lade siggiekke. Endelig lod han giørestore paa Stolper hvilendeStormtage, som hverken kundebeskadiges af Beeg eller Stene,lod ved deres Beskyttelse graveHul paa Voldene, og brød ind.Dog der fandtes Reeden tom.THORBORG havde efterladt enMængde Klæder ogKostbarheder, samt Mad ogDrikke i Overflod, og varundflyet giennem en Løngang iVolden, som førde til Skoven.ROLF steeg derned med sineFolk, og fandt hende vedUdgangen med et overlegentAntal. Der kom til Strid. Hunblev overvundet og fanget.Straks blev hun meget spag, bødham til Giest med alle hansFolk, og henstillede Sagen tilhendes Fader, som en halv


639 of 692 16-06-2013 04:09

Maaned efter giorde dem etprægtigt Bryllup, og gav ROLFDotterens forrige Rige.

THORER HELSING,KETIL JAMTEs Sønnesøn.maatte forlade JEMTELAND foret Mord, drog Øster overSkoven, opryddede ogbebygggede først det Land, somefter ham kaldtesHELSINGLAND. Han var iForbund med Leirekongen

HALFDAN 1STE mod denSvenske Konge AUN ELLERANI DEN GAMLE, og hialpham i et Slag at vælte Stene fraen Klippe ned paa Fienden,hvorved de gienvandt denallerede tabte Seier. See

Halfdan 1!

THORER HUNDSOTen Søn af den Norske PrindsBIØRN og en Bondepige BERAvar Broder til den berømteBIARKE og ELG FRODE. SitTilnavn havde han af envanskabt Fod. Han varovermaade stor, og blev af sinFaders Stedmoder HVIT slagetmed en Ulvhandske ogforvandlet til en Hund, i hvilkenHam han skulde blive i 15 Aar.Da han derpaa af Moderen havdefaaet sin Faders Stridsøxe, droghan ukiendt med Hatten nedtrykti Øinene til sin Broder ELG


640 of 692 16-06-2013 04:09

FRODE, som først tiltalede hamhaardt, men kiendte hamderefter paa Røsten, gav hamherlige Foræringer, og raadedeham at drage tilVESTERGOTHLAND, hvor derjust skulde vælges enThronfølger ved at udsetteKongens Stoel, og da valgdesden, der var saa stor og tyk, athan kunde udfylde Stolen.THORER drog derhen, og daingen kunde fylde Stolen udenhan, blev han antaget til Konge.Da hans Broder BIARKE varlumsk bleven dræbt afHIARTVAR, besluttedeTHORER at hævne dette Mordpaa SKULDA, drog til LEIREmed den Skaanske Konge

HAKE, fangede SKULDA, oglod hende med mange Piinslerhenrette; Foruden hansKrigsberøm, forhvervede han sigog megen Agtelse ved sinRetfærd og gode Love, og blevefter sin Død savnet og begrædtaf sine Undersaatter.

THORGEDUR

HAURGABRUD,en Dotter af den Helgolandske

Konge LOGE eller HALOGE, ogSyster til YRP, kom iovermaade stor Anseelse og blevsom hendes Fader og Systerophøiet blant Guderne. HendesDyrkelse vedligeholdt sig længe,og dyrkedes hun især af denNorske HAGEN Jarl, der


641 of 692 16-06-2013 04:09

tilskrev hende sin store Seierover JOMSBORGERNE, oghavde sat hendes Billedeprægtig klædt og rydet med Guldog Sølv i et smukt Tempel, somblev ødelagt af OLUFTRYGGVESØN. Hun er ogbleven dyrket paa ISLAND.

THORILDE,gift med den Vestgothiske

Konge HUNDING, var en slemond og berygtet Heks,bemægtede sig Regieringen efterhendes Mand, og af Frygt forhendes Stedsønner REGNER ogTHORALD udsatte dem formange Farer. Da kom denDanske Prindsesse

SVANHVIDE HADDINGsDotter til SVERRIG, traf paaREGNER og hans Følge, og dahun var synsk, saae alle deSpøgelser og Troldepak, somhun havde omgivet sineStedsønner med, hvorpaa hunoplod hans Øine, saa han ogkunde see dem, og gav ham etunderfuldt Sværd, som hannedlagde alle Spøgelserne med,og blant dem THORILDE, somom Morgenen fandtes liggendedød mellem dem.

THORILDE,en Dotter af Kong HAUDURpaa HADELAND. En stærkKæmpe GRIM vilde tiltvinge sig


642 of 692 16-06-2013 04:09

hende af Faderen, men hun blevbefriet ved den Danske

Leirekonge HALFDAN 1STE,som hun af Erkiendtlighedægtede. See Halfdan 1ste!

THROND,see Oluf!

THRUDUR,en Søn af THOR og SIFF DENKYDSKE.

THRUDUR,see Valkyrier!

THUBAR,var efter Ossian Konge over detflodrige THURA, og hialp sinSvoger Leirekongen FRODE 3,hvis Syster ULVILDE han vargift med, mod Kong FINGAL iMORVEN. See Frode 3 og

Ulvilde!

THUL,en af de 11 HELVEDESFLODER, som havde deresUdspring fra Brønden

HUERGELMER. See

Eigthirme!


643 of 692 16-06-2013 04:09

THRYMER,regierede over THUSSERNE iJOTUNHEIM. Hvorledes hanfik THORs Hammer, og da hanholdt Bryllup med THOR iFREYAs Skikkelse, blev dræbt.See Thor!

THULE,holdtes af de gamle for DETYDERSTE NORD, og holdes afde fleste for ISLAND, rigtigerebetegnedes derved en Deel afNORGE.

THUNING,EN BIAMER. KONG

HADDINGs Fiende denØstgothiske Konge UFFO lodbekiendtgiøre, at hvo somgiorde Løvte at dræbe KongHADDING, skulde faae hansDotter til ægte. THUNINGgiorde Løvtet, og sankede enHær af BIARMER at overfaldeHADDING med; Men denneforekom ham, drog tilBIARMELAND, og overvandtTHUNING. See Hadding!

THUSSER,en Art JOTER, boede iBiergene, og ansaaes af nogle


644 of 692 16-06-2013 04:09

for Aander.

THYN,see Eigthirme!

THYRSING,SVAFURLAMIs bekiendteSværd. See Svafurlami!

TIALFE,see Thialfe!

TIERMES,see Thor!

TIODNUMA,see Eigthirme!

TIATMARSGAO.DITMARSKEN.

TIUNDR,en Søn af ARNGRIM ogEYVORA. See Arngrim og

Angantyr!


645 of 692 16-06-2013 04:09

TOL,see Eigthirme!

TOSTE DEN ONDE,en grusom Røver, foruroligedeførst JYLLAND under KongHADDING, plyndrede derefterSAXEN, og tvang dets KongSIFRED til at hidse sig modKong HADDING, som handerefter overvandt i en Trefningtil Lands, saa at HADDINGefter at have først giennemboretsin Fiendes Skibe, maatte flygtebort i en Baad. TOFTE lodlænge lede efter hans Liig paaValpladsen forgieves. Endeligøinede han en Baad ude paaHavet, troede, at det varHADDING, og satte efter hammed sine giennemborede Skibe,men, da disse lækkede, og hanvar nær ved at drukne, maattehan vende tilbage, begav sig paanye Skibe, forfulgde HADDINGaf alle Kræfter, og kom ham saanær, at han for at undgaae,spurgde sin Medbejler om hankunde svømme, og, da dennesvarede nei, veltede HADDINGBaaben, og svømmede underden. TOFTE trode deraf, at hanvar druknet, og holdt op at sætteefter ham, Dog kort efter, da hanforsinkedes ved Byttet, komHADDING over ham, ogforjagede ham. Efter den Tidkunde han ikke mere komme tilKræfter, og søgde derfor Tilflugt


646 of 692 16-06-2013 04:09

hos ANGUL eller DENSAXISKE ODIN, og seglede tilham. Underveis komSkibsfolkene i Trætte omBretspil, og dræbde hverandreindbyrdes. DissesEfterladenskaber bemægtedeTOFTE sig, indgik derpaaforbund med den berømteSøerøver KOL, og drog iForeening med ham tilJYLLAND at bekrigeHADDING, men dræbdes der afHADDING i en Tvekamp.

TRAND,en Søn af ODINs Søn SEMING,skal have boet i det nu værendeTHRONDHIEMSKE, og skalhave givet det Navn.

TRANNO,see Frode 4!

TREDIE,see Har!

TROLDE,nogle meer end menneskeligeVæsener, onde og umættelige,udøvede alle SorterTryllekonster ved hvis Hielp deopvakde Storm om Natten. Detroedes og at være Menneskenes


647 of 692 16-06-2013 04:09

bestandige Fiender som defangede, stegde og aade. Deresafsagte Fiende var THOR, somdræbde alle, han kundeoverkomme. Deraf er detOrdsprog, hvis Torden (THOR)

ikke var, laae Trolde Verden

øde. Endnu troer denovertroiske Almue, at Trolde erbange for at ødelegges afTorden. De forveksles ofte medDøkalferne.

TRUDVANGER.THORs Residents. See Thor!

TRUDHEIM,THORs rige, hvorTRUDVANGER laae.

TRYGHLEE,en Troldkone, der for at hævnesin Søn, som FRODE 3 havdeladet henrette for Tyverie,omskabde sig til en Havkoe ogdræbde FRODE. See Frode 3!

TUISTO,en Tydsk Gud, Søn af HERTHAeller JORDEN, dyrkedes efterTacitus af TYDSKERNE igamle Bardesange, og varAhnherre til alle TYDSKER


648 of 692 16-06-2013 04:09

ved sin Søn MANNUS. Hankaldes og TEUT.

TUNE eller TUNNE,en Træl, havde væretSkatmester hos den SvenskeKonge AUN eller ANI DENGAMLE, og nedgrov efter hansDød en stor Deel Sølv og Guld iJorden. Da ANIs Søn EIGILkom til Riget, satte han igienTUNNE i hans forrigeTrællestand. Forbittret deroverløb han bort med en Mængdeandre Trælle, opgrov igien, ogdelede mellem dem denedgravede Skatte, hvorefter deantoge ham til Anfører. DaKongen fik det at vide, gik hanham i møde med en Hær, menTUNNE kom uforvarendes overham om Natten, dræbde mangeaf hans folk, saa EIGIL maatteflye, og blev af TUNNE forfulgttil Skoven. Derefter drog hantilbage, røvede allevegne, ogdelede stedse Byttet mellemsine Folk, hvorved de bleve hammeget troe, og en Mængde andrelokkedes til at følge ham. EIGILforstærkede sig vel paa nye ogdrog mod TUNNE, men blev afham overvundet i 8 Trefninger,og maatte flygte til KongFRODE HIIN FRÆKNE iDANMARK, som laande hamsine Kæmper og Folk, medhvilke han drog tilbage tilSVERRIG, hvor TUNNE gikham imøde med en Armee, men


649 of 692 16-06-2013 04:09

blev slagen med alle sine Folk.

TYR,en Søn af ODIN og Broder tilBALDER, var en af ASERNEsstore Guder, den forvovneste ogmeest uforfærdede af alle, ogvigede i Kræfter og Tapperhedkuns allene THOR. Dog holdteshan med al sin Tapperhed,ligesom OLYMPENS MARS,slet ikke for nogen Elsker afFred og Eenighed. Han varSeierens og Krigens Gud, ogden eeneste i VALHAL, dertorde nærme sigFENRISULVEN og give denMad. Da Guderne vilde bindedette Uhyre under Forevendingat prøve dets overordentligeKræfter, var TYR den eeneste,der til Pandt paa densLøsladelse torde stikke sinHaand i dens Mund, men maatteog miste den; thi da Guderne

ikke efter Løvte vilde ladeUlven løs, afbeed den hansHaand. Han var og med deøvrige Guder til GIESTEBUDhos ÆGER. Ved RAGNAROKRdrager han med Guderne i Stridmod deres Fiender paa Marken

VIGRIDR, og dræbes der afHunden GARME. Af ham harTIRSDAGEN Navn.


650 of 692 16-06-2013 04:09

VAFTHRUDNI,en Jette, meget forfaren iReligion og mørke Taler, menforagtende af gandske HierteOdin og hans Lære. Dettebevægede ODIN at reise til hamfor at overbevise ham om sinGuddom, og forelægge ham veddenne Leilighed en Mængdemørke Taler, som Kæmpen allebesvarede. Endelig spurgde hanham, hvad ODIN hviskede sinSøn BALDER i Øret, før hanlagdes paa Baalet. Dette var enTing Jetten begreb, at ingenkunde vide uden ODIN selv, ogovertydedes derved om hansGuddom.

VAGA,BALDERs Søn, regierede overANGLERNE.

VAGNOFT eller

VAGNHOFTE,en mægtig Jette i SVERRIG, vartilligemed Kæmpen HAFLIEFosterfader for den Danske

Prinds GUTHORM. Ligeledes


651 of 692 16-06-2013 04:09

blev den Norske Prinds

HADDING sat til ham atopdrages. Ham lod han opammeaf sin Dotter HARTGREPE, somvar en slem Heks, og overtaledeHADDING siden til at ægte sig.VAGNOFT dyrkedes hosJOTERNE som en Gud, saa atendog bemeldte HADDINGpaakaldte ham i Strid, og af hamblev hiulpet med et fortrylletkrumt Sværd. See Hadding!

VAGIEN, WAGRIEN eller

WAGERLAND,en Deel af NORDALBINGIEN(HOLSTEEN) saa kaldet af dentydske Nasion TEUTOVARER,en Levning af TEUTONERNE,som siden kaldes VAGRER.

VALASCIALF,et Sted i Himmelen bygget afmassivt Sølv. Der laae ODINsBolig LIDSCIALF, hvor hankunde overskue hele VERDEN.Efter andre var det BØRs Bolig.

VALDAR DEN MILDE,en Søn af den Danske Konge

ROE, var overkonge i SKAANEi stor Anseelse og megetmægtig, hvilken Magt han for enstor Deel havde forskaffet sig iROLF KRAKEsMindreaarighed. Efter denne


652 of 692 16-06-2013 04:09

Konges Død var han en afKompetenterne til LEIRE Rige,og krigede derom med KongREREK HNAUGVANBANG, oggiorde endelig Fred med hampaa Vilkaar, at REREK skuldevære Overkonge overSIELLAND og VALDAR overSKAANE. Derefter ægtede hanROLF KRAKEs Dotter SKURfor des bedre at befæste sitRige, og forbandt sig dereftermed REREK mod den mægtigeog berømte Jydske Konge

AMLETH, som eftertragtede dethele DANSKE RIGE, men tilsin Ulykke. Han blev slaget afAMLETH, forjaget af sit Rige,og maatte flye til UDAINSAKR(UDØDELIGHEDENS LANDefter Joternes Lære, venteligden Nordligste Deel af

JOTUNHEIM). Dog kom hantilbage og til Regieringen igien,og giftede sig efter SKURs Dødmed GYRITHE, en Dotter afKong ALF i THYE, og avledemed hende HARALD, som sidenblev Konge i SKAANE underNavn af HARALD DENGAMLE. Tilsidst tilsatte hanLivet i en Krig i SIELLANDmod en af ROLF KRAKEsKæmper VESET. Nogle haveantaget 2 paa hinanden følgendeKonger af dette Navn.

VALE,see Vidar!


653 of 692 16-06-2013 04:09

VALE,see Narfe!

VALE,see Vile!

VALHALLA,var efter Odins Lære d el y k s a l i g e M e n n e s k e r s o gH e l t e n e s ( E I N H E R I A R s )O p h o l d s s t e d e f t e r D ø d e n .(Her skulde de sankes til ODINi en vidtløftig Sal.) DeLyksaligheder som der blevedem til Deel i Overflod, var drøiog haardfør Kaast, især Flæsk,som vare de fordumsNordboeres Yndlingsspise,daglig Kamp og yndige Møer tilOpvartning. Gieden HEIDRUNforsynede dem af sine Yver iOverflod med den kosteligsteMiød. Flæsket toges af Galten

SERIMNER, som, hvor megetman end skar af den omFormiddagen, dog var heel ogholden om Aftenen. Dette Flæsktillavedes meget lækkert afMesterkokken ARNDRIMNER ien Potte ELDRIMER. Manspiisde og pokulerede paaEpikuræisk, og hver Morgendrog ODIN med en MængdeHelte ledsagede af enuoverseelig Mængde Tilskuereud af VALHALs 500 Porte til


654 of 692 16-06-2013 04:09

Strid, hvor mange daglig faldt,men oplivedes igien tilgientagen Strid, og drogefornøiede tilbage til nytGiestebud ved ODINs Taffel, ogsaaledes gik det hver Dag. IVALHAL var og Træet

LERADUR, hvis Greene tiendetil Spise for Hiorten

EIGTHIRME, og af dennes altidfugtige Takker dryppede enMængde Vædsker i den underTræet YDRASILs Rod værendeBrønd HUERGELMER, ogforaarsagede de derfraudløbende Aaer. VALHAL varkun for Mandfolk, og derfandtes ingen Fruentimmer udenalleene Valkyrierne, hvisEmbede var at opvarte Helteneog skienke for dem. Alle andreFruentimmere sankedes iVYNGOLF til FRIGGA. DetteParadiis i MAHOMEDs Smag,skulde dog ikke vare længer endtil RAGNAROKR, da Gudernefalde i Strid mod deres Fiender,og alt opbrændes og forstyrres,hvorpaa de Lyksalige begyndeen endnu bedre Tilstand hosALFADER i GIMLE.

VALKYRIER,en slags underordnede

Gudinder, vare tilligeVALHALS MØER, af hvilkeHRIST og MIST havde denBestilling at skienke Miød(efter andre Viin) for ODINallene; SKEGIØLL, SKOGULL,


655 of 692 16-06-2013 04:09

HILLDUR, THRUDUR, HLOK,HERFIOTUR, GØLL, GEIRA,HOD, RANNGRID, RADGRIDog REYENLIF bare fuldt foralle Heltene saa meget, deforlangede. Andre Valkyrier

derimod vare Krigsgudinder,hvis Bestilling altid var paaValdpladserne, hvor de udsendteaf ODIN udvalgde dem, derskulde falde i Striden. Disse varGUDUR, ROTHA og SKULD.De vare altid til Hest og troedesat volde Mænd kort Liv og raadefor Seier. De forvekslesstundom med en art Volver, somkom ridende giennem Luften.Det Navn Valkyrie, tillagdes ogofte berømte Skioldmøer

(stridvante Fruentimmer), somSVOFA, SIGRUN,BRYNHILLDUR og flere.

VALLAND,med dette Navn Kaldtes i deældste Tider det nu værendeZEELAND og en Deel afHOLLAND. I seenere tiderfindes det og brugt omITALIEN.

VANA,et meget deiligt Fruentimmer fraVANAHEIM, somUpsalakongen SVEIGDER paasin vidtløftige udenlandskeReise giftede og avledeVANLAND med. See Sveigder!


656 of 692 16-06-2013 04:09

VANADYS,see Freya!

VANER,et Folk i VANAHEIM vedVANAQVIFL (VANA–ELVeller TANAIS), som skildtemellem dem og ASERNE, medhvilke de i ODINs Tid næstenstedse krigede, men endeligkiede paa begge Sider giordeFred og Forbund. Nogle af demvandrede med ODIN ind tilNORDEN. Maaskee deres Landhar lagt i Nærheden afDÛNAFLODEN.

VANAHEIM,VANERNES LAND.

VANAQVIFL, (VANA–ELV),TANAIS eller DONFLODEN.Dog bruges og dette Navn omDÛNA.

VANLAND,en Søn af SVEIGDER ogVANA, regierede i UPSAL, varen mægtig Krigshelt ogregierede i mange lande. EnVinter var han til Herbergs hos


657 of 692 16-06-2013 04:09

Kong SNIO (SNÆR ellerSNÆRKOLLR), den gamle iVENDEN (JOTUNHEIM ellerFINLAND), og fik der hansDotter DRIVA til Hustrue. Menom Vaaren drog han bort, lodhende blive tilbage efter sig, oglovede at komme igien ogafhente hende om 3 Aar. Ikkedes mindre udeblev han i 10.Derpaa sendte hun sin ogVANLANDs Søn VISBUR tilSVERRIG, og kiøbde HULDTROLDKONE til at fortrylleVANLAND, at han skulde dragetil FINLAND eller i andet Faldforgiøre ham. VANLAND var dai UPSAL, og fik formedelstKierlingens Konster enuformodentlig stor Lyst at dragetil FINLAND. Hans Venner iden Tanke, at denne pludseligeLyst var ham paaført vedFinnernes Troldom, overtaledeham til at lade Reisen fare tilhans store Uhæld; thi straksefter faldt han i en dyb Søvn, ogda han hade sovet en kort Tid,raabde paa sine Folk, sigende: atMaren reed ham. Hans Tienerekom da til Hielp; men, naar detoge ved Hovedet traadde hunham paa Benene, saa de nær varbleven knust, og, da de toge vedBenene, traadde hun paa Halsen,og kvalde ham. Hvorpaa hansFolk brændte ham ved SKYTAAog reisde Bautasteen over ham.

VAR, VAUR eller VARA,


658 of 692 16-06-2013 04:09

en af Asernes store Gudinder,raadede for Ægteskab og

Brylluper, havde Opsigt overElskendes Eeder og Løvter, ogstraffede al Utroskab og enhversom brød dem, saavelsom dem,der sveeg Troe og Love.

VARDLOKR,en Sang, Seidmaderne benyttedesig af ved deres Troldom, og lodsig foresynge med lydelig Røst.

VARI,et Folk i VAGRIEN.

VARINER,see Varner!

VARISIN,see Omund!

VARNER eller VARINER,et af de 7 SVEVISKE FOLK,som i Tacitus's Tid boede vedØSTERSØEN og dyrkedeGudinden HERTHA. See

Hertha!


659 of 692 16-06-2013 04:09

VASCE,see Sterkodder!

VARTARE,en Ring, som Dvergen ALURefter sin Broder BROCKURsBegiering syede Mundensammen paa LOKE med.

VAULUND,en Søn af VADE i FINVEDEN,var en overmaade konstig Smed,hvis konstige Arbeider ingenkunde eftergiøre. Ved hansOphold hos Kong NIDUDUR iTHYE gjorde han en overmaadesmuk Guldring til hans Dotter

BAUDVILD, og vandt dervedsaa gandske hendes Yndest, athan besvangrede hende, hvorafhun blev Moder til denbekiendte VIDREK. Da Faderenfik dette at vide, lod hanoverskiere Seenerne paa hansHase, at han ikke skulde løbebort, og satte ham til at smedeallehaande konstigt Arbeid forsig. Til Hævn for denneubarmhiertige Medfart, dræbdeVAULUND paa en grusomMaade 2 af hans Sønner, ogopdagede ham selv Mordet, menfik Kongen i forveien til atsværge ved Skibsborde,

Skioldets Kanter, Hesteboven

og Sværdodden ikke at skadeVAULUNDs Hustrue. Derefterslap han af sit slaverie og


660 of 692 16-06-2013 04:09

flygtede til SIELLAND. EfterNIBUDURs Død forligedeVAULUND sig med hansSønner OTVIN og NIDUNG, fiksin elskede VAUDVILD tilægte, og levede længe lykkeligmed hende i SIELLAND. Efterham kaldtes alt konstigtSmedearbeide VAULUNDR.

UBBE eller UBBO,var af Leirekongen FRODE 3sat over de Danske medens hansKrigstog i AUSTURVEG, oghavde til Ægte FRODEs SysterULVILDE, som opeggede hamtil Frafald fra FRODE, som vedsin Hiemkomst overvandt ogfangede ham, men skienkedeham ædelmodig Livet iBetragtning af, at han havdegiort det efter sin KonesTilskyndelse. Dog straffede hanUBBE med at fratage hamULVILDE og give hende til enSkotter blant hans Venner. SeeUlvilde!

UDAINSAKR (Udødeligheds

Land),

var efter den ældre Jotiske LæreOpholdsted for de Salige efterDøden. Dog kunde levende ogkomme dertil. See Valdar denmilde! Syge bleve der friske,gamle unge, og ingen kunde døe.Det troedes efter Hervarar

Saga at ligge i


661 of 692 16-06-2013 04:09

GLÆSISVELLUR i Landet

JOTUNHEIM, hvor Kong

GODMUNDR DEN GAMLEregierede.

VE,en Søn af BORE og BEYZLA,var Broder til ODIN og VILE,regierede med sin Broder iODINs Fraværelse overASGAARD. See Odin!

VEDERFOLGNER,en Høg, der sidder mellemØinene paa den Ørn, somopholder sig paa TræetYDRASILs Grene. See Ydrasil!

VEFREYA,en Troldkone, boede i en Byekaldet DAL, og havde 2 SønnerRAUDUR og HRAFN. Hunhavde en velbygt Gaard, med 2Dørre, een paa hver Side, ogpasserede intet, som hun jovidste forud. Hun selv sadstedse paa en Stol og spandt.Alderdommen havde alt giorthende rødøiet; dog kunde hunsee, naar nogen kom til Byen,samt hvo han var og hvorfra hankom. Hendes Fosterdotter ASADEN SKIØNNE, en Dotter afRINGER JARL i HAMMAR,havde mange Friere, og blantdem STURLAUGR


662 of 692 16-06-2013 04:09

STARFSAME, som hun sidenfor ASAs Skyld stod mægtig bi,især i hans Kamp modFRADMAR (See Fradmar!) ogpaa hans Reise efterBØFFELDYRSHORNET.Ligeledes hialp hun ham vedsine Raad til at faae dettesidstes Oprindelse at vide; menrøbede og megen Ondskab vedat overtale ham derefter til atlade den Jotunheimske

Prindsesse MIØLL, som hanefter hendes Raad havde ladethente for at faae Kundskabderom, tilligemed FROSTE,som i hans Sted havde holdtBryllup med hende, om Natten iBrudesengen indebrændt. SeeMiøll!

VEG,see Eigthirme!

VEGDEG,en Søn af ODIN, regierede overSAXERNE iNORDALBINGIEN.

VENDER,et meget udbredt Folk, varebeslægtet med Slaverne ogforveksles ofte med dem,beboede ØSTERSØENSNORDLIGE KYSTER og sidenen Deel af HOLSTEEN. De ere


663 of 692 16-06-2013 04:09

meget bekiendte i Danmarks

Historie ved deres mangfoldigeKrige med de Danske.

VENDEMOD,see Ingel!

VERANDI,en af Nornerne. See Norner!

VERGELMER,see Huergelmer!

VERMUND,en Søn af FRODE 2 regierede iLEIRE, efter VIGLETH overANGLERNE og en Deel afJYLLAND, var en viis ogmægtig Regent, opholdt sig fordet meste i LEIRE, og satteFROVIN til Statholder overANGLERNE. Selv regieredehan i Fred og Roe, men havdeden Sorg, at hans eeneste SønUFFO, som han havde avlet i sinAlderdom, var blind til sitsyvende Aar, og skiøndt handerefter voksede op, blev stor,anseelig og smuk, var han dogkun hengiven til Mad og Drikke,alt andet giorde kun lidetIndtryk paa hans dorske og sløveGemyt, der giorde hamfolkeskye og alvorlig, saa han


664 of 692 16-06-2013 04:09

aldrig loe, skiemtede eller togDeel i nogen Slags Lystighed,og saaledes hensleed han Livettil sit 30te Aar uden at yttremindste Tegn til Duelighed ellerTapperhed. Faderen giftede hamda med Dotter af hansStadtholder i SLESVIG,FROVIN. Denne blev derefterdræbt af den Østgothiske Konge

ADILS, som VERMUNDderover kom i Strid med, ogovervandt ham ved Hielp afFROVINs Sønner KETO ogVIIG, som han havde sat iFaderens Sted, og den bekiendteFOLKE. See Keto og Folke! DaKETO efter erholdet Seierundredes over, at ADILS eftersaa skarp en Strid havdeundgaaet Døden, skiøndt hanstedse var den første i Striden,sidst paa Flugten, og de Danske

begierlige efter at fælde ham,svarede VERMUND, at det varintet Under; thi der var altid 4Slags Folk i en Hær, De første,som stode i Spidsen, og somADILS havde mod sig, vareædelmodige Helte, som streedkun mod dem, der værgede sig,men skammede sig ved atefterserte de flygtende. Andrestolende paa Kræfter og Ungdomoverlode sig til Hidsigheden,skaanede ingen, og huggedeligesaa vel paa Fiendens Rygsom Bryst. Af dem havdeADILS ingen antruffet. Andrevare af stor Byrd, men mindretappre. Deres Mangel af Modtillod dem ikke at stride ogUndseelse forbød dem at flye.


665 of 692 16-06-2013 04:09

Andre var altid de sidste tilStriden og de første paa Flugten.Disse holdte sig bagest i Hæren,og var altsaa ingen Under, at deikke havde skadet ADILS. I sinhøie Alderdom blev VERMUNDblind, hvilket opmuntrede KongSIGAR i NORDALBINGIEN tilved Gesandter at fordre hansRige, som han for sin Blindhedikke kunde bestyre, eller iVægrings Fald, at deres Sønnerskulde stride derom, da detskulde tilfalde den seirende,hvis ikke, vilde han bekrige hammed al sin Magt. Den gamleVERMUND overbeviist om sinSøns Uduelighed følede dobbeltalt det spottende i SAXERNEsAndrag, beklagede sig høilig, ogfor ikke at miste sit Rige som enNidding tilbød sig selv atkæmpe derom. Hermedspottedes Gesandterne,forekastede ham sin Blindhed,forlangede, at Sønnen UFFOskulde bestaae Kampen moddennes Søn, og giorde deDanske gandske tause, som afUndseelse over UFFOsformeentlige Uduelighed ikkevidste, hvad de skulde svare. Dareisde UFFO sig og overraskedealle ved sin fornuftige ogmandige Tale, som han med Nødhavde faaet Lov til af Faderen,der ikke kunde troe, at det varham. Han sagde Gesandterne, attilforn havde han tiet, saa længeder vare andre som kunne tale,men nu vilde han oprette deandres Taushed. Tillige bad hanGesandterne sige deres Fyrste,


666 of 692 16-06-2013 04:09

at DANMARKS RIGE, som ikketrængede til Forsvar, fik hanikke, og at han selv vilde mødederes Konges Søn og desudeneen af deres tappreste Mænd.VERMUND og alle forundredesog glædedes over hans Mod, ogspurgde, hvorfor han vilde strideimod 2, hvortil han svarede: atdet skedte for at aftøe denSkamplet, der hæftede pa deDanske, fordi 2 af dem havdeværet om at dræbe Kong

ADILS. Da nu Prindsen efterAftale skulde møde, var ingenPantser stort nok, end ikkeVERMUNDs eget, som man dogfik sammenflikket til at passeham; men værre var det at faaeet Sværd, der var ham stærktnok, da alle sprang i hans Haand.Kun VERMUNDs Sværd

SKREP, som han mistvivlendeom, at det skulde blive hans Sønnyttigt, havde nedgravet iJorden, var tilpas. Kampen gikderefter for sig vedEIDERSTRØMMEN. Hærenestode hver paa sin Side afFloden som Tilskuere.VERMUND selv havde sat sigyderst paa en Broe for at styrtesig ud, om Sønnen blev slagen.Denne gik i Førstningen kunforsvarsviis til Verks, opeggedesine Fiender med Ord, saaVERMUND frygtede, at det varFeighed, og flyttede sig længerud paa Broen. Herved fik UFFOden eene til at komme signærmere, men hug ham i detsamme i 2 Parter. Den Gamlekiendte igien glad Lyden af sit


667 of 692 16-06-2013 04:09

Sværd, og flyttede sig op paaBroen. Straks efter huggedeUFFO den anden af sineModstandere over, og glædedesin Fader anden Gang ved Lydenaf SKREP, hvorefter Dommernetildømde UFFO Seieren. Derpaaangreb og overvandt de Danske

SAXERNE, som maattebekvemme sig til at giveVERMUND Skat. VERMUNDoverdrog da Riget til sin Søn, ogdøde endelig i en høi Alder. Hankaldtes HIIN VITTRE (denviise).

VESET JARL,var Jarl hos den Norske Kongepaa HELGOLAND LOGE ellerHALOGE, og friede med sinBroder VIFIL til dennes deiligeDøttre EYSA og EYMIR, menLOGE menende, at der varKonger nok at vælge imellem,tog det ilde op, og jagede dem iLandflygtighed. Brødrenebortførde da beggePrindsesserne, drog med dem ogen stor Sværm JOTER tilØSTERSØEN, og bebyggede deren Øe, som i samme Tiderkaldtes BORAHOLM.

VESET,en af ROLF KRAKEs Kæmper,

overlevede sin Herre, krigede iSIELLAND efter hans Død modden Skaanske Konge VALDAR


668 of 692 16-06-2013 04:09

DEN MILDE, men blev igienoverfaldet af dennes som enTigger forklædte Søn HARALDDEN GAMLE, da han iSKAANE holdt Bryllup, varbeskienket, og havde lagt sig tilSengs, hvor han vel, i det hanvaagnede, slog HARALD nogleTænder ud med en Prygl, menblev af ham dræbt.

VESPASUS,see Frode 4!

VESTMAR,see Frode 4!

VESTMANNER,saa kaldtes af vore ForfædreIRLÆNDERNE.

VETALAHEEDH eller

VITHASLET,var i ældste Tider det Navn derstundom gaves de Danske Øer.

UFFO,en Søn af Leirekongen

VERMUND HIIN VITRE oggift med den Slevigske Jarl

FROVINs Dotter, regierede


669 of 692 16-06-2013 04:09

efter sin Fader i LEIRE. Omhans tilsyneladende Dorskhed ogUduelighed til hans 30te Aar,hvorledes han uformodentligviisde stor Forstand og Mod,fældede i Tvekamp den SaxiskePrinds selv anden, overvandtSAXERNE, og fik Riget vedAfstaaelse af Faderen, see

Vermund! Siden forfaldt handog til sin forrige Sløvhed, oggiftede sig med enNorthumbrisk Prindsesse af saastor Skiønhed, at endog hendesegen Fader vilde voldtagehende. Ellers levede han iStilhed fuldkommen ubekiendtundtagen for sin Gierrighed ogLyst at samle Skatte, og dødetilsidst lige saa foragtet, somhan havde levet.

UFFO,en Søn af den Vestgothiske

Konge ASMUND og megetTapper. See Hadding!

VIDAR,en Søn af ODIN og Heksen

GRYDUR, var en af ASERNEsstore Guder og meget taus,hvoraf han havde det TilnavnHIIN THØGLE (den stiltiende),men tillige saa stærk og tapper,at han vigede ingen uden alleneTHOR, hvorfor Guderne stoledemeget paa hans stærke Arm iNødens tid. Han havde nogle


670 of 692 16-06-2013 04:09

underfulde tykke Skoe, ved hvisHielp han kunde gaae giennemLuften og paa Vandet. HverkenIld eller Vand kunde skade ham,og derfor troedes han at skuldeoverleve RAGNAROKR. Hanvar med de øvrige Guder tilGIESTEBUD HOS ÆGER, hvorhan efter ODINs Befalingmaatte vige sin Plads for LOKE.See Loke! I den almindeligeStrid mod Gudernes Fiender

paa Marken VIGRIDR griberhan FENRISULVEN, derallerede har opsluget ODIN, iKiæberne, og splitter den admed sine Hænder, saa at denderaf døer. Efter denne Strid ogde fleste Guders og Verdens

Undergang nedsætter han sigmed VALE paa Gudernesforrige Opholdssted i SlettenIDA. Der sankes til demBALDER og hans forrigeBanemand HØDER, samtTHORs Sønner MODE ogMAGNE, og moere sig med attale om Ex–Guderne og deresudstandne Besværligheder.

VIDBLAENN eller

AUNDLANGER,den tredie Himmel oven overGIMLE. Der var en saareprægtig Sal beboet af hvideAlfer. Denne Himmel skuldevedblive, naar den øvrigeVerden ved RAGNAROKRforgik.


671 of 692 16-06-2013 04:09

VIDER,see Eigthirme!

VIDFINNUR,Fader til BIL og HIUKE.

VIDRER,see Alfader!

VIFIL,Broder til VESET Jarl, friedeligesom Broderen til den eene afsin Herres den Helgelandske

Konge LOGEs Døttre, men blevderfor af Kongen jaget iLandflygtighed, bortførde sinKiereste og drog med sin Broderog en Mængde Joter tilBORNHOLM, der dog var forliden til saa mange Mennesker,hvorfore VIFIL skildtes fraBroderen, og nedsatte sig vedULLERAKR i SVERRIG paa enØe, som efter ham kaldtesVIFILS ØE.

VIFIL,var af REGINN betroet KongHALFDANS 2 Sønner ROE ogHELGE at opfostre. Hvorledeshan under Hundenavne opfødde


672 of 692 16-06-2013 04:09

dem, og frelsde dem fraFarbroderens Leirekongen

FRODE 5 HIIN FRÆKNEsEfterstræbelser, see Frode 5!

VIGGO eller VOGGO,see Voggur!

VIGLETH,Konge over ANGLERNE, VARFORMYNDER FORLEIREKONGEN VERMUNDHIIN VITTRE og gift medNANNA. Han døde efter etlangvarigt og fredeligt Regimentaf Sygdom.

VIDGRIDR,en Mark 100 Grader stor, hvoralle Gudernes Fiender vedRAGNAROKR skulde forsamlesig til Strid, og der falde med defleste af Guderne.

VIGAR, VIGER eller VIKAR,en Søn af Kong HARALD paaAGDER i NORGE. Hvorledeshans Fader blev dræbt og hanselv bortført tilligemedSTERKODDER af denHordelandske Konge

HERTHIOF, og begge af hamsatte at opdrages hosHROSHARSGRANE paa ASK,


673 of 692 16-06-2013 04:09

og hvorledes VIKAR efterODINs Tilskyndelse blev dræbtaf sin Ven STERKODDER, seeSterkodder!

VILE,en Søn af BORE og BEYZLA,var Broder til ODIN og VE. SeeOdin!

VILE eller VALE,en Søn af ODIN og RINDA, enaf Asernes store Guder, endristig Kriger og meget visBueskytter, hævnede sin BroderBALDERs Død ved at dræbehans Banemand den blindeHØDER, og da var han kun eenNat gammel. Hun skuldeoverleve RAGNAROKR, ogflytte med VIDAR HIINTHØGLE til IDA. See Vidar!Saxo kalder ham BOE. See Boe!

VILTA,En Søn af ANGUL (DENSAXISKE ODIN) regierede iANGELN.

VINA,see Eigthirme!


674 of 692 16-06-2013 04:09

VINDLION eller

VINDSVALUR (koldblæsende),en Søn af UROLIGHED ogFader til VINTEREN. HansSlægtninge vare BRIMMER ogSVALBRIOSTADUR, somVINTEREN slægter paa.

VINGE,var Formand for et Gesandtskab,som Kong ATLE BUDLESØNsendte til sine Svogre GUNNARog HOGNE for at lokke dem tilsig og faae dem den Skataftvunget, som de havdebemægtet sig efter SIGURDFOFFNERSBANE; menGUDRUN, deres Syster, somvar gift med ATLE, mærkedeUraad, og for at vare dem ad,medgav VINGE en Stok medudskaarne Runer og en Guldring,hvortil var flettet et Ulvehaar.Disse Runer slettede VINGE ud,skar andre over dem, og kom tilGIUKUNGERNE, som han blevvel modtaget af, og skiøndtHOGNE og hans KoneKOSTBERA mærkedeGUDRUNs Advarsel, overtaledehan dem dog ved Bægerne til atlove at komme. Han drogderefter hiem; men da han vedGiukungernes Ankomst tilATLE mødte dem vedIndgangen, spottede dem, oglovede dem snart at blive hængt,dræbde de ham med deresStridshamre.


675 of 692 16-06-2013 04:09

VINO,en Slavisk Fyrste. See

Sterkodder!

VINULER,see Langobarder!

VISBUR,en Søn af Kong VANLAND,regierede efter sin Fader iUPSAL. Han giftede AATTEDEN RIGEs Dotter, og avledemed hende 2 Sønner GRIIS ogANUND (GISL og AUDUR).Dog forskiød VISBUR hende ogægtede en anden, som fødte hamDOMALD. Hans første Konedrog derfor hiem med sine 2Sønner til hendes Fader, og daden eene var 12 og den anden 13Aar gammel, sendte hun dem tilVISBUR at kræve hendesMedgift, som bestod af 3 Byerog et Guldsmykke, men dettevilde VISBUR ikke tilstaaedem; hvorfore de sagde: at detteGuldsmykke skulde koste denbedste Mand i hans Slægt Livet.De reisde derfor hiem, og sendteefter HULD Troldkone, at hunskulde forgiøre deres Fader,hvorpaa Heksen lovede, atindrette sin Troldom saaledes,at stedse en af Yngling–Ætenskulde blive den andens


676 of 692 16-06-2013 04:09

Banemand. Dette fandt deresBifald. De samlede da Folk,kom uforvarendes overVISBUR, og brændte ham inde.

VISIN,see Sterkodder!

VITHA,see Vegdeg!

VITHAN,en af FRODE 4DEs Hofmænd,

som ophidsede ham til at ladesin Broder den Svenske KongeALI HIIN FRÆKNE omkomme.See Frode 4!

VITHBROD,en af den Saxiske Konge

SVERTINGs Sønner, dræbdesaf sin Svoger den Danske Konge

INGEL i LEIRE. See Ingel!

VITHESLET,see Vetalaheedh!

VITOLF,en Mand i HELSINGLAND,


677 of 692 16-06-2013 04:09

havde tilforn tient under KongHARALD, været bestandig iKrig, og der saa ofte blevensaaret, at han ved at kurere sigselv var bleven en overmaadekyndig Læge. Endelig kied afKrigens Tummel havde hannedsat sig i en øde Egn, hvorhan slog sig til Roe og lagde sigefter Agerdyrkningen. Alle, somvilde helbredes af ham, og varehøflige og beskedne, skadedehan, og hialp ingen, uden hanblev tvungen dertil. Hvorledesden saarede Kong HALFDANkom til ham og VITOLF sloghans Forfølgere med Blindhed,og derefter lægede hans Saar,see ved Halfdan!

VITHO,see Frode 5!

ULLER,en Søn af SIFF DEN KYDSKE,var THORS STEDSØN og en afAsernes store Guder, regieredeover YDALIR(REGNDALENE) varovermaade deilig, og besad alleHeltedyder, især en storFærdighed i at skyde med Bueog løbe paa Skier, saa at ingenderi kunde lignes ved ham. Hanraadede for Dueller oganraabdes i samme. Hun kaldtesog OLLER, og blev af Guderne,da de forjagede ODIN for hans


678 of 692 16-06-2013 04:09

skammelige Opførsel mod denRussiske Prindsesse RINDA,givet hans Værdighed, som hanbeholdt i 10 Aar, men da ODINderefter ved Gunst og Gave atterindsmigrede sig, maatte OLLERvige Pladsen, og drog tilSVERRIG for at indføre enanden Gudsdyrkelse, menihielsloges der af de Danske.

Han skal have været saa stor enTroldmand, at han kunde gaaeover Havet paa et Been ligesomet Skib, man roede paa; Ogsaatroes han at være den sammesom MITHOTHIN, der uretteligaf Saxo giøres til en fra dennesærskilt Person. See Oller!

ULVILDE,en Dotter af Kong HADDINGog Syster til SVANHVIDE,meget bekiendt for sineOndskaber, var først gift med enBonde GUTHORM, som hun afStolthed og Ærelyst forførde tilat dræbe hendes gamle Fader ogbemægte sig hans Rige. For atfulføre deres Forsæt, blevHADDING indbudet til etGiestebud, hvor GUTHORM,naar Kongen var i Færd med atkæmme sit Haar og Skiæg, oghørde paa Eventyrer, skuldedræbe ham. HADDING kom veltil Giestebudet, men var iForveien bleven advaret ved enDrøm, (see Hadding!) saa athan, da man var gaaet til Bords,og GUTHORM nærmede sig


679 of 692 16-06-2013 04:09

ham, mærkede, at denne havdeet kort Sværd under sin Kiole,og gav sine Folk det aftalteSignal ved at blæse i en Pibe,hvorpaa de brøde ind, ogihielsloge GUTHORM. Dogblev ULVILDE ikke bedre.Efter Faderens Død blev hungift med en vis UBBE, somhendes Broder Kong FRODE 3 isin Fraværelse paa et Krigstog iAUSTURVEG havde sat overDANMARK. Ham ophidsedehun til Oprør mod FRODE, somved Hiemkomsten fangede ham,og skiøndt han tilgav ham,skildte ham dog ved ULVILDE,og gav hende til en SkotterTHUBAR, som var hans Ven.Efter den Tid lod hun vel, somhun var forligt med FRODE, ogforærede ham endog til hans Togmod FINGAL etuigiennemtrængeligt Pantser.Dog søgde hun at ophidse ogsaadenne Mand mod FRODE, og,da han ikke havde Øren forhendes Ondskab, vendtesVreden mod ham selv, og leiedenogle, som skulde dræbe ham iSøvne. Dog en Tienestepigeforraadede Anslaget, saa atTHUDAR undgik Faren ved atgaae til Sengs i Jernpantser, ladesom han sov, og ved MorderensAnkomst springe ud og dræbedem alle.

ULVILDE,see Frode 6!


680 of 692 16-06-2013 04:09

VODAN,den Saxiske ODIN. See

Hugleik!

VODHA,see Odin!

VØR eller VØRA,en af Asernes store Gudinder,

var fornuftig, viis og videlysten,saa at intet var hende skiult, oghun opdagede endog detmenneskelige Hiertes inderste

Hemmeligheder.

VOGGUR, VOGGO eller

VIGGO,en ung Mand, som af denSvenske Dronning YRSA blevgivet hendes Søn ROLF KRAKEtil Opvartning ved hans Besøg iSVERRIG hos Kong ADILS.Det første han saae ROLF, blevhan staaende, og betragtede hamlænge stiltiende. Da ROLFspurgde om Aarsagen, svaredehan: Han havde hørt, atLeirekongen var den størsteMand i NORDEN, men i detsSted saae han nu kuns en lilleKRAKE (et langt smalt Træe

med afhugne Grene) i


681 of 692 16-06-2013 04:09

Høisædet. Kongen kunde lideIndfaldet, og spurgde, hvad hangav ham i Navnfæste med detnye Navn. VOGGUR undskyldtesig med sin Fattigdom. Det erbilligt, at den giver, som har,sagde ROLF, trak i det sammeen Guldring af sin Haand, og gavham. VOGGUR blev derovermeget glad, lagde det eene Beenop paa Bænken, og giorde detLovte at hævne ROLF, om hannogensinde overlevede ham,hvorpaa ROLF tog ham i sinTieneste, og førde ham med sigtil DANMARK. Skiøndt ROLFog Hoffolk ikke ansaae VOGGOfor Mand til at holde detteskiønne Lovte, holdt han detdog derefter med sit LivsForliis; thi da ROLF med allesine Mænd undtagen VOGGOvar bleven forrasket af sinSvoger HIORTVAR, og dennesidste ved det derefter anrettedeGlædesmaaltid undredes overROLFs Mænds Troskab, somalle vare faldne med deresHerre, og ønskede at faaeVOGGUR den eenesteoverblevne af saa mange troTienere i sin Tieneste, mældtedenne sig, og lovede at blivehans Mand. HIORTVARrækkede ham da Spidsen af sitSværd, at sværge ham Troskabved; men VOGGO sagde: a tR o l f r a k d e a l t i d s i n eM æ n d H e f t e t o g i k k eS p i d s e n , o g , n a a r d eb e r ø r d e d e t , l o v e d e d eh a m T r o s k a b . Dette giordeda HIORTVAR, men straks


682 of 692 16-06-2013 04:09

giennemborede VOGGUR hamdermed, hvorpaa han udenmindste Frygt for Dødenglædede sig over at have holdtsit Løvte, og lod sig udenHindring dræbe af HIORTVARsFolk.

VOLSUNG,en Søn af Kong RERER iHUNSIGOV. Hans Fader var enmægtig og stridbar Mand menBarnløs, hvorfore han med sinKone bestandig anraabdeGuderne om Børn. Endeligforbarmedes ODIN over dem, ogsendte sin Ønskemøe JettenHRIMNIRs Dotter til ham. Hunpaatog sig en Krageham, fløi tilKongen, som hun fandt siddendepaa en Høi, og lod et Æble faldei hans Skiød. Kongen indsaaeÆblets Nytte, og aad megetderaf. Dets kraftige Virkningviisde sig og snart; thiDronningen blev med Barn menkunde ikke føde det. Hun giksaaledes med det i 6 Aar, og loddet tilsidst skiere ud af sit Liv.Drengen var overmaade stor, ogkysde straks efter Fødselen sinModer, som noget efter døde.Han kaldtes VOLSUNG, blevtidlig og meget navnkundig,ægtede bemældte HRIMNERsDotter, og avlede med hende 10Sønner og en Dotter, af hvilkede ældste SIGMUND og SIGNEvare meget deilige. Hvorledesderefter den Østgothiske Konge


683 of 692 16-06-2013 04:09

SIGGEIR friede til SIGNE, blevdem hadefuld, lokkedeVOLSUNG og Sønner til sig,fangede og lod dem alleundtagen SIGMUND henrette,see Siggeir! Efter ham kaldteshans hele Slægt VOLSUNGER.

VOLVER eller VALFRER,saa kaldte vore Forfædre etSlags Troldkoner, som udøvedederes Konster især ved Galdrer.

VON,en Aa, som FENRISULVENligger bunden i indtilRAGNAROKR.

VORTIGERN eller

GUORTIGIRN,Konge over BRITTANERNE IENGLAND, kom i stor Knibeved Pikternes og ScoternesOverfald, og nødtes at søgeHielp mod dem hos Angler,Saxer og Jyder. disse kom ogunder de to bekiendte BrødresHENGSTs og HORSAs Anførseltil ENGELLAND, hvorVORTIGERN først indrømmededem Øen TANET, men til sinstore Ulykke. Saxerne slogestraks Skoterne, hvorpaa HORSmed sine Folk blev afGUORTIGERN lagt tilLandværn i


684 of 692 16-06-2013 04:09

NORTHUMBERLAND.Efterhaanden lokkede dissefremmede under adskilligeForevendinger en stor Sværm afderes Landsmænd over, blanthvilke og HENGSTs deiligeDotter RAVEN. Hende blevVORTIGERN ved et Giestebud,da hun paa Knæe drak ham til afet Guldbæger, forelsket i, ogbegierede hende af Faderen. Hanfik hende, og dog paa Vilkaar atindrømme de fremmede LandetKENT, og holdt Bryllup medhende samme Aften, menpaadrog sig og ved denneForbindelse med et hedensktFruentimmer sine Børns ogUndersaatters Had. Han tillod oghendes Fader at lade hente flerefremmede. Alt dette opirredehans Undersaatter, saa de underhans tappre Søns VORTIMERsanførsel bekrigede Anglerne.Den uduelige VORTIGERNbrød sig om ingen af Parterne,og var lidende Tilskuer ved allede Ødelæggelser og Grumheder,som anrettedes af begge. Dahans Søn VORTIMER i denneStrid var faldet, lod HENGST,som han vilde indgaae Forlig, ogindbød VORTIGERN med defornemmeste Brittiske Anføreretil Forsamling og Giestebud iSALISBURY. DER LODHENGST forrædersk dræbe 300af de fornemmeste, og slap kunVORTIGERN løs paa Vilkaar,at han maatte overlade demMIDDELSEX, ESSEX ogSUSSEX. Dog bleve de derforikke fredeligere. Hele


685 of 692 16-06-2013 04:09

VORTIGERNs Liv var en Kiedeaf Ulykker og Uroe, hvori hanselv ved Ladhed og sletRegiering var Skyld. Tilsidstmaatte han flye til CAMBRIEN(CORNWALL), hvor han hadetog foragtet af alle endelig blevindebrændt af den berømteAÚRELIUS AMBROSIUS, iden af ham selv opbygte StadDIN GURTIGIRN.

URBAR,Konge i SIELLAND, var Fadertil den svenske Konge GYLFE.

URDA,en af Nornerne, raadede overdet forbigangne, see Norner!

URDAR,de forbigangne Tings Brønd,

som Nornerne forestilledes atsidde ved, see Norner! De somboe derved hente daglig Vand afBrønden, som de overstænkeTræet YDRASIL med, at detikke alt for meget skal fortørres.Dens Vand er saa helligt, at alt,hvad der kommer i, straks bliversaa hvidt som Hinden inden i enÆggeskal. Den Dug, somdrypper af YDRASILs Grene,efterat det er vandet dermed,kaldtes HONNINGS DUG, derafopholdtes Bierne. I Brønden


686 of 692 16-06-2013 04:09

fødes og to Svaner, som alle denSort Fugle nedstamme fra.

URSA,see Yrsa!

UTGAARD,et Rige langt ude mod Nordøst.Det menes at have været iEgnen af PEZORA. Derregierede

UTGARDE LOKE,en af Joternes ældste Guder førODINs Ankomst, skal haveregieret i UTGAARD. Aserne,der vilde afskaffe hans Dyrkelse

have forestillet ham som enDievel. Om THORs og LOKEsReise til ham, og hvorledes hanved List overvandt dem, seeThor!

UTHA,see Frode 3 Fridsami!

VYD,en af de 11 NIFLHEIMSFLODER, som havde deresUdspring fra Brønden

HUERGELMER.


687 of 692 16-06-2013 04:09

VYN,see Eigthirme!

VYNGOLF,et deiligt Slot i GLADHEIM,bygt til Opholdssted forGudinderne. Til dem sankedes idette yndige Himmerig alledydige Fruentimmer, som ellersvare udelukte fra VALHALsGlæder.

YDALIR (Regndalen),det Rige ULLER regierede over.

YDRASIL,et Asketræe, under hvilket varForsamlingssted for Guderne tildaglig at holde Dom. Dette Træevar det bedste og største af alle,og udstrakde sine Grene over


688 of 692 16-06-2013 04:09

hele HIMLEN og JORDEN.Ligeledes havde det 3 lige vidtfra hinanden udstaaende Rødder.Den ene var hos GUDERNE,den anden under den forrigeAfgrund ogHRIMTHUSSERNEsOpholdssted, den trediebedækkede NIFLHEIM, oghavde under sig Brønden

HUERGELMER, som Uhyret

NYDHOGGUR opholdt sig i.Under den Rod, som gik ud tilHRIMTHUSSERNE, var enKilde, hvori al Viisdom ogKlogskab laae skiult og eiedesaf den berømte MIMER, og denBrønd hos Guderne har undersig de forbigangne Tings ellerURBARs Brønd, som Nornerneopholdt sig ved. Paa YDRASILs Grene sidderen Ørn, som veed mange Ting,og mellem dens Øine en Høg

kaldet VEDURFOLGNER. Enliden Orm RÆTATOSKUR(RATETOSK) kryber stedse opog ned af Træet, og bærerAvindsord mellem Ørnen og deni HURGELMER liggendeNYDHOGGUR. I Grenene paaTræet løbe 4 Hiorte, og ædedets Knopper. De kaldesDAINN, DUALINN, DUNEIRog DYRATHROR.

YLGUR,en af de elleve NIFLHEIMsFloder, som har sit Udspring fraBrønden HUERGELMER.


689 of 692 16-06-2013 04:09

YME eller YMER,en forfærdelig stor Kæmpe, avletaf de Dunster, som NIFLHEIMsIispartikler, der fik AaerneELIVAAGAs Gift til at fryse, ogMUSPELSHEIMs Varme

frembragde. Disse Dunstersamledes til Draaber, og derafblev YMER, der var meget ondsom hans hele Afkom. Da haneengang sov, kom han i en sterkSveed, og avledes deraf underhans venstre Arm et ParMennesker. Desudenbesvangrede hans ene Been detandet med en Søn, og dissebleve Stamfædre til denKæmpeslægt, som kaldtesHRIMTHUSSER. YMER havdesin Næring og Ophold af KoenOEDUMLES (AUDUMLAS)Yver. Endelig blev han dræbt afBOREs Sønner (efter andre afAURGELME), og af hans Saarløb saa meget Blod, at alleHRIMTHUSSER druknede deri.Kuns den eneste BERGELMERundgik med sin Familie i et Skibden almindelige Ødeleggelse(see Bergelmer!). BOREsSønner trak derefter YMERsLegeme ud i GINUNGAGAP(det store Havsvælg), og giordederaf JORDEN. Hans Blod blevVand og Hav, hans Been Biergeog hans Tænder Stene ogKlipper. Af Hovedet giorde deHIMLEN, der omgiverJORDEN, delede den i 4 Dele,


690 of 692 16-06-2013 04:09

og satte ved hvert Hiørne enDverg for at bære den. Dissekaldtes ØST, VEST, SYD ogNORD. Derefter toge de Ild fraMUSPELSHEIM, satteHIMLEN oven og neden forJORDEN at oplyse den, og fraden Tid begyndte Aarene. AfYMERs Øienbryne giordeGuderne MIDGAARD, afHiernen Skyer, og de i hansLegem avlede Orme bleveDverge. Hos Riserne kaldteshan OERGELMER.

YMER,see Thor!

YMISLAND eller

LUNDSLAND,kaldtes den storeLandstrækning mellemJOTUNHEIM, GANDTVIKENog HELGOLAND, som nukaldes LAPLAND. Andre havdetroet at det betydede forskielligeLande.

YNGER,see Fiolner!

YNGLINGER OG YNGVEsee Frey!


691 of 692 16-06-2013 04:09

YRP,en Dotter af FORNIOTHERsSøn LOGE eller HALOGE ogSyster til THORGERDHORGABRUD. Begge dyrkedesi NORGE som Gudinder, isæraf HAGEN Jarl. See ThorgerdHorgabrud!

YRSA eller URSA,en Dotter af Leirekongen

HELGE og den Saxiske

Dronning ALOF (OLUFA).Hvorledes hendes Fader HELGEbortførde hende, og i Blodskamavlede med hende ROLFKRAKE, samt hvorledes hunblev ham frarøvet og ægtet afden Svenske Konge ADILS, seeHelge! Dog hadede hun stedseADILS, og hang med hendesgandske Hierte ved SønnenROLF, som hun og brugdemange Konster for at hielpe, oglokkede til SVERRIG, for athente de af ADILS bortførdeSkatte. Ved den Leilighed gavhun ROLF den berømte VOGGOtil Opvartning, og et Horn fuldtaf kostbare Klenodier tilligemedRingen SVIAGRIS, hvilket altROLF derefter, for at undgaaeADILS, saaede paaFYRRISVOLD, see Rolf!


692 of 692 16-06-2013 04:09

Documents

CutePDF Writer, Job 7BEIGADER og HVITSERK havde hiulpet af Faren. Han kom da vel til Hoffet igien, og blev pleiet og lægt af YRSA, men jo mere hans Hengivenhed for hende tog til,