7. Sommerlystskoven Røddings lystskov, der ligger i byens udkant og er gen-nemkrydset af cykel- og gangstier. Tæt på indkørslen fra Gramvej er der en åben plads, der tidligere har været benyttet til friluftsmøder og friluftsskuespil.

8. Den gamle banestrækning Fra Sommerlystskoven går den gamle banestrækning op til Rødding Centrets indkørsel. Den ligger i dag som en meget benyttet cykel- og gangsti. Her gik jernbanen i årene 1899 til 1938. Rødding var endestation på banen, der navnlig de første år havde stor betydning for byens udvikling. Midt på strækningen, lige vest for stien, ligger Præstekilden, en sten rejst i 1940 til minde om præ-sten Anders Pedersen, der blev slået ihjel i 1659 under svenskekrigene.

9. Rødding CentretByens idræts- og kulturcenter, der består af en selv-ejende del med to idrætshaller, svømmehal, bowling-baner, motionscenter, skydebaner, mødelokaler og overnatningsfaciliteter samt en kommunal afdeling med bibliotek, klublokaler, biograf og lokalhistorisk arkiv. Et mødested, der dagligt besøges af mange mennesker – ikke blot fra byen, men fra et stort opland.

Cykelrute nr. 10

Øster Lindet - RøddingLængde 36 km.

Hent VisitVejen app’en i App Store eller Google Play

1. Rødding HøjskoleRødding Højskole blev oprettet 7. november 1844 som verdens første folkehøjskole i grundtvigsk ånd. Bag op-rettelsen stod Christian Flor, professor ved Universitetet i Kiel. Baggrunden var de nationale modsætninger og sprogkampen i Sønderjylland.

Efter nederlaget i 1864 valgte forstander Ludvig Schrø-der at flytte skolen til Askov lige nord for Kongeåen, men Cornelius Appel drev frem til 1885 skolen videre som en ren pigeskole.

Efter lukningen af pigeskolen i 1885 overtog Rødding Frimenighed bygningerne, hvor de i mange år havde deres kirkesal. Efter Genforeningen i 1920 blev bygnin-gerne givet tilbage til den selvejende institution Rød-ding Højskole.

Undervisningsbygningen på 1500 kvadratmeter er reno-veret for 20 mio. kroner af A.P. Møller Fonden.

2. Rødding Frimenighedskirke Øst for højskolen ligger den hvidkalkede kirke med rødt tegltag. Frimenighedskirken er indviet i 1909. Den be-står af apsis, kor, skib med sideskib til syd samt et tårn, der i tagformen er inspireret af klokketårnet i Fåborg. I apsis er der et freskomaleri og som altertavle et glat trækors. På nordvæggen hænger et maleri, malet og skænket af maleren Joachim Skovgård til kirkens indvi-else. Det blev imidlertid stoppet i den tyske told og kom først til Rødding i 1920.

3. GenforeningsstenenGenforeningsstenen, der står ved indkørslen til højsko-lealléen er afsløret den 15. juni 1930. Digtet på forsiden er af Helge Rode. På højre side står der ”10.2.1920 stemte her i Rødding 89 % for Danmark”. Stenen er halvdelen af en stor granitblok. Den anden halvdel står som genforeningssten i Hjerting.

4. Rødding Sognekirke Rødding Sognekirke, der ligger på en lille knold mod vest i byen, er en gammel middelalderkirke bygget i årene efter 1150. Den er bygget af granitkvadre, men har i tidens løb gennemgået utallige forandringer både udvendigt og indvendigt. Altertavlen var op til cirka 1890 et træskærerarbejde, der menes skåret engang i 1400-tallet. I dag er alterprydelsen et moderne glasmo-saikvindue.

5. Toftlundgård ”Toftlundgaard” er en af Langetveds gamle store gårde, hvis ejerforhold kan føres tilbage til år 1600. Det impo-nerende stråtækte stuehus ses bedst fra Toftlundgård-vej op gennem haven. En stor del er bygget før år 1800, østenden senere.

6. Øster Lindet Kirke og Skålstenen Kirken er fra midten af 1100-tallet og består af et ro-mansk kor og skib bygget af granitkvadre og et våben-hus fra 1858. Kirken blev restaureret efter en lynbrand i 1980. Der blev anvendt blytag og bræddeloft, som kirken havde før branden. Som mange af de sønderjy-ske kirker er Øster Lindet Kirke bygget uden tårn. Den har senere fået en tagrytter med ophæng til kirkeklok-ken. Fra 1989 har klokken hængt i en åben tagrytter over våbenhuset. Af synlige ”kalkmalerier” er der nogle interessante senmiddelalderlige rosetter.

Øst for kirken står en mindesten for sognets 22 unge mænd, der faldt i Første Verdenskrig. Stenen blev fun-det på præstegårdens mark. Tilhugningen er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen fra Vejen.

Også øst for kirken, lige uden for kirkediget, står skål-stenen fra Øster Lindet. Skålstene er hellige sten fra bronzealderen, hvori der er indhugget en række huller eller små skåle. Man ved med sikkerhed, at hullerne er menneske- og ikke naturskabte, og det menes, at hullernes formål er at være frugtbarhedssymboler. Skålstenen blev fundet i 1937.