C Y K E L U D F O R D R I N G S B A N E R L A N G S K Ø B E N H AV N S B E F Æ S T N I N G- E v a l u e r i n g o g p e r s p e k t i v e r i n g , d e c e m b e r 2 0 1 2

Dette hæfte er udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter og Kræftens Bekæmpelse.

GHB Landskabsarkitekter har rettighederne til tegningsmaterialet og skal krediteres ved eventuel gengivelse.

Rettighederne til fotos er de ved billederne nævnte fotografer.

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500

Kontaktperson: Caspar Sylvest

GHB Landskabsarkitekter A/S

Carl Jacobsens vej 16, opg. 6 3. sal

2500 Valby

Tlf.: 3312 3738

Kontaktperson: Søren Ganer

I N D H O L D

1. Udgangspunktet1.1 Baggrund s.4

1.2 Proces s.6

1.3 Historie s.8

1.4 Rådgivernes tilgangsvinkel s.10

1.5 Formidling s.12

2. De fysiske baner2.1 De fi re baner s.14

2.2 Batteriet - Husum s.17

2.3 Lejren - Rødovre s.22

2.4 Sporet - Brøndby s.28

2.5 Kronen - Hvidovre s.34

3. Brugen af banerne 3.1 Hvem bruger banerne? s.39

3.2 Hvordan bruges banerne? s.40

3.3 Hvilke tiltag har kommunerne igangsat s.41

4. Perspektivering4.1 Perspektivering s.43

4.2 Anbefalinger s.44

4.3 Idéer til videreudvikling s.45

2

1 . U D G A N G S P U N K T E T

Furesøen

8. TREKRONER

9. KASTRUPFORT

10. DRAGØR FORT

1. V

ESTV

OLD

EN

7. CHARLOTTENLUNDFORT

11. KONGELUNDSFORT

OVERSVØMMEL

SEN

5. DÆMNING

6. FORTUNFORTET

3. LYNGBYFORT

2. GLADSAXE FORT

TÅRNBY KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNEBRØNDBYKOMMUNE

RØDOVRE KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

GLADSAXE KOMMUNE

GENTOFTE KOMMUNE

LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE

HVIDOVRE KOMMUNE

DRAGØR KOMMUNE1 . 1 B A G G R U N D- R e v i t a l i s e r i n g a f K ø b e n h a v n s B e f æ s t n i n g

BaggrundenI 2006 afsatte Partnerskabet Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen 175 millioner kr. til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Pengene blev brugt til at istandsætte bygninger samt gøre befæstningen tilgængelig og attraktiv for offentligheden. Kræftens Bekæmpelse er engageret i Sundhedsprojektet.

Sundhedsprojektet er et af fi re tværgående projekter, der alle er kendetegnet ved at være tværkommunale samarbejder.

4

Furesøen

8. TREKRONER

9. KASTRUPFORT

10. DRAGØR FORT

1. V

ESTV

OLD

EN

7. CHARLOTTENLUNDFORT

11. KONGELUNDSFORT

OVERSVØMMEL

SEN

5. DÆMNING

6. FORTUNFORTET

3. LYNGBYFORT

2. GLADSAXE FORT

TÅRNBY KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNEBRØNDBYKOMMUNE

RØDOVRE KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

GLADSAXE KOMMUNE

GENTOFTE KOMMUNE

LYNGBY-TÅRBÆK KOMMUNE

HVIDOVRE KOMMUNE

DRAGØR KOMMUNE 1 . 1B A G G R U N D- P r o j e k t e t s f o r m å l o g m å l s æ t n i n g

Formål Cykeludfordringsbanerne har haft til formål at fremme fysisk aktivitet – primært blandt lokale borgere og sekundært blandt de besøgende på Københavns Befæstning.

Mål Cykeludfordringsbanerne skal:

• Få fl ere til aktivt at bruge Københavns Befæstning

• Formidle dele af Københavns Befæstnings historie

• Forbedre folkesundheden

• Sikre at resultater og erfaringer bliver spredt og brugt af andre aktører

Fra start satte Cykelstrategien fokus på cykelaktiviteter ved Københavns Befæstning i alle kommuner. Vi mente at Københavns Befæstning bedst kunne opleves på cykel.

Det har resulterede i cykeludfordringsbanerne, cykelstien på Vestvolden og digitale mobilapplikationer løsninger til cykelruter, cykelfortællinger og cykelinstruktionsvideoer.

5

1 . 2P R O C E S

2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 11

Kræftens Bekæmpelse indgår aftale med Hausenberg + GHB Landskabsarkitekter om udvikling af fi re cykeludfordringsbaner på Københavns Befæstning

Kræftens Bekæmpelse gennnemfører en række tests af forskellige udfordringer med 2 klasser i Rødovre og optager en fi lmVidensbanken og Sundhedsprojektet

fi nder kilder om cykelordonanserne

Opstartsworkshop i “Fægtesalen” på Avedøre Kaserne med deltagelse af kommuner, cykeleksperter, historiske eksperter, rådgivere etc.

Der etableres et samarbejde med Dansk Cyklistforbund, som sparrer i udviklingen af banerneBilleder og kilder om

cykelordonanserne omskrives til idéer som afprøves i ‘Gruppen for aktivitet og kost’ I Kræftens Bekæmpelse og i følgegruppen for Sundhedsprojektet

Projektforslag afl everes for fi re cykeludfordringsbaner i Lyngby, Husum, Rødovre og Hvidovre

Projektet udvikles af GHB + Hausenberg med input fra kommuner, Kulturstyrelsen, eksperter og Kræftens Bekæmpelse

C Y K E L U D F O R D R I N G S B A N E R L A N G S K Ø B E N H AV N S B E F Æ S T N I N G

- P r o j e k t f o r s l a g , n o v e m b e r 2 0 1 0C Y K E L U D F O R D R I N G S B A N E R L A N G S K Ø B E N H AV N S B E F Æ S T N I N G

- P r o j e k t f o r s l a g , n o v e m b e r 2 0 1 0C Y K E L U D F O R D R I N G S B A N E R L A N G S K Ø B E N H AV N S B E F Æ S T N I N G

- P r o j e k t f o r s l a g , n o v e m b e r 2 0 1 0

6

1 . 2P R O C E S

2 0 1 32 0 1 2 F o r å r

København, Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner indgår aftale med GHB om hovedprojektering af de fi re baner

Den første cykeludfordringsbane indvies i Husum, København, den 5. juni

Cykeludfordringsbanen i Rødovre indvies den 22. juni

Cykeludfordringsbanen i Hvidovre forventes indviet i foråret 2013

Cykeludfordringsbanen i Brøndby indvies den 5. oktober

Brøndby Kommune melder sig på banen og indgår aftale med GHB om udarbejdelse af skitse for en cykeludfordringsbane i Brøndby

Lyngby Kommune dropper projektet om en cykeludfordringsbane

Trail Builders Copenhagen tilknyttes projektet som underrådgivere til GHB

Udbud af banerne i Husum og Rødovre. Kontrakt indgåes med entreprenører.

Udbud af banerne i Brøndby og Hvidovre.Kontrakt indgåes med entreprenører.

De enkelte projekter justeres med input fra Kulturstyrelsen og kommunerne

Hovedprojektering af de fi re baner pågår.

Etablering af tre baner pågår.

Etablering af banen i Hvidovre

7

En historie om befæstningenKøbenhavns Befæstning er et af de største byggeprojekter i dansk historie. Fra 1886 - 1894 arbejdede tusindvis af arbejdere på at bygge det storslåede fæstningsanlæg, der danner en forsvarsring rundt om København. Befæstningen skulle beskytte København mod fjendtlige angreb. Under første verdenskrig var der indledningsvis indkaldt omkring 50.000 soldater til fæstningens forsvar, men anlægget blev aldrig brugt i kamp.

Befæstningen anlægges, foto: Tøjhusmuseet foto: www.vestvolden.infoParadislejren, foto: www.vestvolden.info

Landbefæstningen blev nedlagt i 1920. Den kunne ikke længere hindre et bombardement af København fra moderne belejringsartilleri, og dertil kom den nye trussel fra luftbombardement. Derudover var København fl ere steder vokset ud i fæstningsterrænet, og det reducerede landbefæstningens forsvarsværdi.

I dag udgør Københavns Befæstning et grønt bælte rundt om byen, der bruges som rekreativt område af et bredt spektrum af borgere.

1 . 3H I S T O R I E - K ø b e n h a v n s B e f æ s t n i n g

8

En historie om CykelordonnanserCyklen spiller en særlig rolle i Københavns Befæstnings historie. Langs Københavns Befæstning erstattede cyklen omkring begyndelsen af 1900-tallet hesten som transportmiddel for fæstningens ordonnanser, der dermed blev til cykelordonnanser. Ordonnanserne var ryttere, der primært bevægede sig langs befæstningen med beskeder mellem forskellige poster.

Indførslen af cykler i hæren betød store forbedringer i forhold til kommunikation og mobilitet mellem lejrene langs Københavns Befæstning.Cyklerne kunne passere forhindringer på stierne, og sårede kunne transporteres på

Familie på cykeltur, foto: Forstadsmuseet Cykelordonanser, foto: Rigsarkivet

Cykelikon udviklet til projektet og som optræder vil indgangen til alle banerne

bårer spændt ud mellem to cykler. Desuden var heste utroligt ressourcekrævende, mens cyklerne blot krævede lidt olie. Cyklerne var ikke tænkt til direkte angreb, og der blev udformet særlige regler for, hvordan man som soldat skulle forholde sig på cykel. Fx var det ikke tilladt at cykle og affyre skud samtidigt.

Cykelordonnanser i cykeludfordringsbanerne• Idéen til Cykeludfordringsbanerne opstod ud fra historien om cykelordonnanserne, og deres rolle på Københavns Befæstning.

• Inspirationen har bl.a. været det terræn og de udfordringer han skulle forcere, den rolle han udførte og den fysik han skulle have for at bestride sin post 1 . 3

H I S T O R I E - C y k e l o r d o n n a n s e r n e

1 . 3H I S T O R I E - K ø b e n h a v n s B e f æ s t n i n g

9

1 . 4R Å D G I V E R N E S T I L G A N G S V I N K E L- F o r m i d l i n g p å f i r e n i v e a u e r

Niveau 1: • En attraktor trækker fol til og gør befæstningen kendt af fl ere. Cykeludfordringsbanerne tiltrækker fl ere og andre typer mennesker til Vestvolden.

Niveau 2: • De enkelte cykeludfordringsbaner formidler de fi re steders historie. Stederne rammes ind og iscenesætter stederne med stålhjørner - en type landskabelig montre. Stålhjørnerne binder de fi re baner sammen og skaber genkendelighed.

Niveau 3:• Former der formidler. Formsproget i cykeludfordringsbanerne er hentet fra Vestvoldens arkitektur.

Niveau 4: • Formidling af historien gennem aktiviteter på Vestvolden.

Eksempel på hjørneskilte med banenavn og cykelikon fra Husum

fotos: Lars Schmidt, www.befæstningen.dk

10

Arkitektur:Vi har forenklet Københavns Befæstnings markante voldprofi l og elementerne har fungeret som inspiration for udformningen af cykeludfordringsbanerne. De fi re elementer er:

• Voldkronen

• Voldsiden

• Batteriet

• Voldgraven (er siden udgået)

Materialer:Valget af materialer tager udgangspunkt i en række af de materialer der allerede fi ndes på Vestvolden, for at banerne indskriver sig naturligt i deres omgivelser. Der arbejdes med:

• Grus

• Stål

• Beton

1 . 4R Å D G I V E R N E S T I L G A N G S V I N K E L- A r k i t e k t o n i s k u d t r y k

voldkrone

på kanten

i bunden

på toppen

rundt omved siden af

hen over

på siden

batteri

voldside

voldgrav

11

1 . 5F O R M I D L I N G- S k i l t e

Eksempel på skråskilt fra befæstelsesprojektetfoto: Khanh Gia

Eksempel på skilt i Rødovre, der formidler Ejbylejrens historieEksempel på skilt i Husum, der formidler cykelordonansernes historie

Befæstningsskilte:Revitaliseringen af Københavns Befæstning, som dette projekt er en del af, har en færdigudviklet formidlingsplatform. Der fi ndes derfor formidlingsstandere, der bliver placeret ved banerne, og som formidler historien. Indholdet i standerne vil være:

• Helhedsformidling (du står på Københavns Befæstning)

• Delformidling (du står på Vestvolden)

• Detaljeformidling (du er i den gamle Paradislejr)

• Cykeludfordringbane (du kan prøve denne cykeludfordringsbane, der er koblet til historien)

12

1 . 5F O R M I D L I N G- M o b i l t e l e f o n

Eksempel på instruktionsvideo om hop Scan koden og fi nd applikationen Eksempel på instruktionsvideo om pumps

Smartphone applikation

Digitale aktiviteterDer er udviklet en mobilapplikation om Københavns Befæstning, der formidler de fysiske anlæg, digitale spil og instruktionsfi lm. Mobilapplikationen skal inspirere børn, unge og voksne til at udnytte de mange muligheder for at bevæge sig på Københavns Befæstning.

Applikationen består af:

• Et interaktivt kort som gør det muligt for brugerne at fi nde fysiske anlæg til fysisk aktivitet og historiske anlæg

• Cykeludfordringsbaner med tilhørende instruktionsfi lm som skal igangsætte leg

• Rulleskøjteruter og -forløb med tilhørende instruktionsvideoer som skal igangsætte leg

• To cykelruter, hvor GPS-tracking gør det nemt for brugeren at følge Befæstningsruterne

• Under cykelturen får brugere af mobilapplikationen en besked på deres telefon, når de cykler forbi et fysisk anlæg

• Fire forskellige cykelfortællinger der fortæller fi ktive historier med inspiration fra historien om Befæstningen.

Fortællingerne er skrevet af fi re forfattere fra Forfatterskolen og indtalt af Jes Dorph Petersen

Applikationen kan hentes her:

http://www.befaestningen.dk/Sved-pa-panden/Hent-app#l1

13

2 . D E F Y S I S K E B A N E R

2 . 1D E 4 B A N E R

B a t t e r i e t

L e j r e n

S p o r e t

K r o n e n

FaktaFire cykeludfordringsbaner med forskellige karakteristika langs Vestvolden:

• Batteriet: Tabletop- og pumptrackbane i Voldparken, Husum

• Lejren: Tabletop- og pumptrackbane i Ejbylejren, Rødovre

• Sporet: Pumptrackbane i Brøndby

• Kronen: Balancebane i Paradislejren, Hvidovre (indvielse i 2013)

Cykeludfordringsbanerne• Er designet af landskabsarkitekter med inddragelse af cykeleksperter for at sikre at banerne er funktionelle og brugbare for alle

• Er rammet ind med 4 hjørneskilte for at afgrænse de enkelte baner i en historisk montre og gøre brugerne opmærksomme på området, uden at de bliver begrænset i at anvende dem

• Er suppleret af skilte med historieformidling og QR-koder til instruktionsfi lm, for at hjælpe brugerne til at udnytte mulighederne på banerne fuldt ud

• Skal formidle cyklens historiske rolle på Københavns Befæstning på en ny og anderledes måde

• Åbninger af banerne er gennemført bl.a. for at øge kendskabet til de enkelte baner blandt de lokale brugere

15

AnvendelseSlotsgrus® er specielt udviklet til etablering af grusbelægninger og kan anvendes på stier, vej, torve og pladser.

EgenskaberMed Slotsgrus® opnår man en belægning med:

• høj bæreevne, fasthed og modstandsdygtighed over for sporkøring i våde perioder

• en ensartet og knasende overfl ade

• er formbart

• reduceret afsmitning og støvmængde som følge af skærveindholdet

• en naturlig grusfarve

• mindsket forekomst af ukrudt

• en simpel og nem opbygning

2 . 2D E 4 B A N E R- M a t e r i a l e t S l o t s g r u s

SammensætningSlotsgrus® er et ubundet granulæt materiale, som består af en blanding af lergrus, stenmel og skærver. Knuste materialer udgør over 60 %.

AnlægSlotsgrus® er nemt at arbejde med. Anlægsvejledning kan downloades på

www.slotsgrus.dk.AfvandingFor at sikre velfungerende belægninger er det afgørende, at der kan ske en afvanding enten direkte til et omgivende terræn eller til afvandingsrender, nedløbsbrønde eller andet.

DriftSkal løbende renholdes for at tilgodese den ønskede fremtoning. Renholdelsen omfatter fjernelse af affald, fjernelse af græsafklip fra klipning af tilstødende græsarelaer og fjernelse af løv fra eventuelle træer.

16

2 . 3B AT T E R I E T - H U S U M- O v e r s i g t

B a t t e r i e t

Samarbejdsparter:Projektet er udviklet for Områdefornyelse Husum og Københavns Ejendomme.

Historisk ramme:Cykeludfordringsbanen i Husum er placeret på et markant sted, hvor cykelforbindelsen langs Vestvolden starter. Cykelforbindelsen løber fra Husum i nord til Hvidovre i syd og forløbet er ca. 14 km langt. Forløbet er i forbindelse med den generelle revitalisering af Vestvolden blevet asfalteret og der er opstillet belysningsarmaturer langs hele ruten.

Kontekst:Banen er placeret i umiddelbar forbindelse med Energicenter Voldparken, der skal bestå af idrætsfaciliteter med forebyggende sundhedstiltag på den nedlagte Voldparken Skole. Området er præget af meget socialt boligbyggeri.

Banen:Banens navn refererer til Vestvoldens batterier og er en kombineret tabletop- og pumptrackbane opbygget i slotsgrus. Startbatteriet og de fem femkantede tabletops er forgivet med udgangspunkt i batteriernes formsprog. Banens ene langside er et pumptrack mens den anden er en kombineret siddemur og balancekant i stål.

17

Overkørsel

Overkørsel

Startbatteri, h 140 cm

GryderTabletop, h 80 cm

Tabletop, h 80 cmTabletop, h 80 cm

Tabletop, h 80 cm

Tabletop, h 80 cm

Siddekant i stål og genbrugsplastStålhjørne

Stålhjørne

Stålhjørne m. cykelikon

Dobbelt pumptrackbanemed tabletops, h 30 cm

2 . 3B AT T E R I E T - H U S U M- P l a n 1 : 3 0 0

M 2 : 1 . 5 5 0 m 2I n d v i e l s e : j u n i 2 0 1 2A n l æ g s s u m : 5 3 5 . 0 0 0 k r .Anlægssummen er eksklusiv honorar

Voldgaden m. eksist lindeallé

18

foto: Tobias Egmose

19

2 . 2B AT T E R I E T - H U S U M

foto: Tobias Egmose

foto: Tobias Egmose

20

2 . 3B AT T E R I E T - H U S U M- S n i t 1 : 1 0 0

foto: Tobias Egmose

Siddemur og gryder, tværsnit 1:100

Defi nition: TabletopEt Tabletop er et enkelt hop med en opkørsel (‘takeoff’) og en nedkørsel (‘landing’) på den anden side, med et fl adt ‘table’ på toppen.

Tabletops kan være enkeltstående, fl ere i et forløb eller indgå som en del af en pumptrackbane.

Pumptrack, snit 1:100Pumptrack, længdesnit 1:100

Tabletopbane, længdesnit 1:100

Startbatteri, snit 1:100Defi nition: StartbatteriStartbatterierne er placeret i tre ud af fi re baner. De fungerer som blikfang fra Voldgaden, og funtionelt fungerer de som et element, der igangsætter cyklen og sikrer at man kommer hurtigt fra start.

I Brøndby er der ikke bygget et Startbatteri, da bakken som banen er bygget på gør det ud for batteriets funktion.

21

2 . 3R Ø D O V R E

foto: Jeppe Carlsen

22

2 . 4L E J R E N - R Ø D O V R E- O v e r s i g t

L e j r e n

Samarbejdsparter:Banen er udviklet i tæt samarbejde med Rødovre Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur. Banens fremtidige brugere har været med i udviklingsprocessen fra start, hvilket har sikret en god forankring i lokalområdet.

Historisk ramme:Banen iscenesætter en del af den tidligere Ejbylejr. Lejren var mandskabslejr for ca. 350 soldater da Vestvolden fungerede som befæstning for København.

Der er skabt en lysning, i den tætte skov, hvor fundamenterne fra Ejbylejren er blevet fritlagt, så historien er gjort tydelig for de besøgende.

Kontekst:Ejbylejren ligger smukt placeret i et område med skov. Skoven ligger direkte op af et stort boligkvarter hvilket sikrer en stor potentiel brugergruppe.

Banen:Navnet refererer til stedets tidligere funktion som mandskabslejr. Banen er en Pumptrackbane med enkelte tabletops indbygget i forløbet. Banen består af to delvist parallelle forløb med forskellig længde og udfordring, og er opbygget i slotsgrus.

23

2 . 4L E J R E N - R Ø D O V R E- P l a n 1 : 3 0 0

M 2 : 2 . 5 5 0 m 2I n d v i e l s e : m a j 2 0 1 2A n l æ g s s u m : 3 7 0 . 0 0 0 k r .Anlægssummen er eksklusiv honorar

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Tabletops, h 30 cm

Tabletop, h 70 cm

Pumptrack, h 30 cm

Pumptrack, h 30 cm

Pumptrack, h 30 cmBerm, h 80 cm

Startbatteri

Stålhjørne m. banenavn

Stålhjørne m. cykelikon

Stålhjørne

Stålhjørne

Voldgaden m. eksist. lindeallé

Berm, h 80 cm

Berm, h 80 cm

Berm, h 80 cm

24Stålhjørne m. banenavnStålhjørne m. banenavnStålhjørne m. banenavnStålhjørne m. banenavnStålhjørne m. banenavnStålhjørne m. banenavn

2 . 3R Ø D O V R E

foto: Jeppe Carlsen

Fredet fundament

Fredet fundament

Fredet fundament

Stålhjørne

25

2 . 4L E J R E N - R Ø D O V R E- S n i t 1 : 1 0 0

Defi nition: PumptrackEt pumptrack er et hop, der er en del af et lukket forløb lavet til at blive kørt uden brug af pedaler. En pumptrackbane er opbygget af et forløb af mindre hop, der giver dig ekstra fart med ‘pumpe’ med cyklen. Rytterne bruger deres krop til ‘pumpe’ eller skubbe cyklen ned i forbybningen efter en forhøjning og trække op igen og er workout for hele kroppen.

foto: Jeppe Carlsen

Tabletop h. 30 cm, snit 1:100Pumptrack - top, snit 1:100

Tabletop, tværsnit 1:100Pumptrack - bund, snit 1:100

Pumptrackbane, længdesnit 1:100

26

2 . 4L E J R E N - R Ø D O V R E- S n i t 1 : 1 0 0

fotos: Jeppe Carlsen

Startbatteri, snit 1:100

Tabletop h. 40 cm, snit 1:100

Tabletop h. 70 cm, snit 1:100

27

foto: Tobias Egmose

28

S p o r e t

2 . 5 S P O R E T - B R Ø N D B Y- O v e r s i g t

Samarbejdsparter:Banen er udviklet i tæt samarbejde med Brøndby Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur. Desuden har der været tæt dialog med boligselskabet Lejerbo som er umiddelbar nabo til banen.

Historisk ramme:Banen er placeret i en iøjnefaldende lysning langs Voldgaden.

Kontekst:Placeringen af banen er på et grønt areal mellem Voldgaden og en stor boligbebyggelse bestående af boligblokke.

Banen er markant placeret, dels på siden af en bakke og dels på græsfl aden. Banen er visuel meget synlig når man bevæger sig på Voldgaden.

Banen:Sporet består af en kombineret pumptrack og tabletopbane samt et øvelsesområde, alle bygget op af slotsgrus. Banen består af to forløb - et lukket forløb på fl aden og et forløb der er placeret på bakken og de markante terrænforskelle udnyttes i banens forløb.

29

M 2 : 1 . 4 5 0 m 2I n d v i e l s e : s e p t e m b e r 2 0 1 2A n l æ g s s u m : 5 0 0 . 0 0 0 k r .Anlægssummen er eksklusiv honorar

2 . 5S P O R E T - B R Ø N D B Y- P l a n 1 : 3 0 0

Borde-/bænkesæt

Borde-/bænkesæt

Borde-/bænkesæt

Stålhjørne m. banenavn

Stålhjørne m. cykelikon

Stålhjørne m. cykelikon

Stålhjørne m. cykelikon

Pumptrack-bane, h 37

Pumptrack, h 35

Pumptrack, h 35

Tabletops, h 35

Tabletop, h 35

Pumptrack, h 35

Opkørsel

Siddeplinte

Overkørsel

Overkørsel

Voldgaden med eksist. lindeallé

Gryder

Bakketop

Beplantning

Beplantning

BeplantningBerm, h 80 cm

Berm, h 80 cm

Berm, h 80 cm

Berm, h 80 cm

Beplantning

Beplantning

Eksist. rutchebane

Bøjle med værktøj til cykelreparationer

30

foto: Tobias Egmose

31

2 . 5S P O R E T - B R Ø N D B Y- S n i t 1 : 1 0 0

Defi nition: BermEt berm er banens hjørner. De består af en runding der rejser sig i højden og gør at cyklisten ikke skal tage fart af cyklen, når der skal drejes eller en forhindring skal undgåes.

Pumptrack m. tabletop, snit 1:100

Berm, snit 1:100

Banen, snit 1:100

Pump, længde- og tværsnit 1:100Cykelbøjle med værktøj til reparation

32

2 . 5S P O R E T - B R Ø N D B Y

Beplantning På banen er Brøndby er der arbejdet med beplantning. Dette er gjort for at skabe et mere interessant rumligt forløb på banen, og for at skrærme af mod boligbebyggelsen der ligger umiddelbart ved siden af banen.

foto: Tobias Egmose

33

2 . 6K R O N E N - H V I D O V R E- O v e r s i g t

K r o n e n

Samarbejdsparter:Banen er udviklet i tæt samarbejde med Hvidovre Kommune, Teknik og Miljø samt Børn og Kultur.

Historisk ramme:Banen er placeret ved den tidligere Paradislejr. Lejren bestod af telte og var oprindeligt beregnet til ca. 120 mand, men senere blev den udvidet med barakker og fi k plads til endnu fl ere soldater.

Der er skabt en række mindre lysninger i den tætte skov, hvor fundamenterne fra Paradislejren er blevet fritlagt så historien er gjort tydelig for de besøgende.

Kontekst:Paradislejren ligger smukt placeret i tæt skov. Skoven ligger direkte op af Avedøre Stationsby, som er et stort socialt boligbyggeri. Dette sikrer en stor potentiel brugergruppe.

Banen:Navnet på banen refererer til voldkronen, som er den smalle top på selve volden. Banen er en balancebane bygget i stål bestående af skinnies, vipper samt et øvelses- og opholdsområde. Banen består af to delvist parallelle forløb med forskellig længde og udfordring.

34

2 . 6K R O N E N - H V I D O V R E- S n i t 1 : 2 0

Defi nition: Skinnie

En skinnie er en balancebane. Skinnies kan varrieres i bredde, længde og sværhedsgrad så banen er udfordrende for alle.

Vippe, detaljetegning 1:20

Vippe, detaljetegning 1:20Balancebro, detaljetegning 1:20Balancebro, detaljetegning 1:20

35

A r e a l : 1 . 7 0 0 m 2I n d v i e l s e : f o r å r 2 0 1 3A n l æ g s s u m : 5 7 5 . 0 0 0 k rAnlægssummen er eksklusiv honorar . Stålhjørne m. banenavn Stålhjørne m. cykelikon

Fredet fundament

Øveområde

Startbatteri

Balancebro

Balancebro

Balancebro

Balancebro

Bænk

Balancebro

Vippe

Vippe

Fredet fundament

Fredet fundamentFredet fundament

Fredet fundament

2 . 6K R O N E N - H V I D O V R E- P l a n 1 : 3 0 0

Balancebro

36

Fredet fundament

2 . 6K R O N E N - H V I D O V R E- P r ø v e o p s æ t n i n g a f t e s t e l e m e n t e r

37

4 . B R U G E N A F B A N E N

3 . 1H V E M B R U G E R B A N E R N E ?

Hvem var målgruppen og hvem bruger cykeludfordringsbanerne? Målgruppen var børn, unge samt hele familien, både unge og ældre.

De følgende betragtninger og erfaringer, på de resterende sider af hæftet, er baseret på få observationer af GHB og Kræftens Bekæmpelse, interviews med nøglepersoner i kommunerne samt interview med brugere.

Fælles for banerne er, at brugerne primært er børn og unge. Det er børn helt ned fra børnehavealderen og unge op i teenageårene. Banerne bliver brug til organiserede og uorganiserede aktiviteter. Vi har set børneinstitutionerne med børn som gik og løb på banerne, og unge på trick-cykler som trænede.

De uorganiserede unge og børn i skolealderen er fortrinsvis drenge.

Der har kun været få familier og voksne. De få familier har været fædre med deres børn.

Banen bruges i korte intense intervaller i fysisk intensitet, med pauser imellem, hvor andre brugere bliver studeret og man får luft.

Banen i Rødovre har fl est brugere og er meget benyttet. Her er både øvede brugere og nybegyndere fra lokalområdet og fra kommunen. Øvede brugere er kommet længere væk fra, og banen fi gurerer på netfora for rutinerede brugere. Det er brugere både på trickcykler og mountainbikes.

I Husum og Brøndby er der lidt færre brugere og de kommer primært fra lokalområdet.

I Brøndby har kommunen indkøbt cykler til brugere af banen. Cyklerne skal bruges organiserede aktiviteter på de lokale skoler og institutioner.

39

Erfaringer med brugen af banerneBrugen af banerne er kendetegnet ved kort intens fysisk aktivitet med længere pauser imellem. Banerne giver høj puls og kræver meget energi, idet brugeren oftest står oppe i sadlen og banen kræver høj fart.

Det stiller krav til gode opholdsmuligheder, så det bliver attraktivt at blive på banen, vente på at få pulsen ned og på at lade sig inspirere af andre brugere.

Man ser både brugere, som benytter banen i længere tid af gangen og ser brugere, som kommer forbi og kører én gang rundt.

Den urutinerede bruger kører langsomt rundt på banen og vælger de letteste forløb. Brugerne opnår hurtigt en fornemmelse af banernes muligheder og af underlagets beskaffenhed og kan sætte tempoet op.

Rutinerede brugere kører med høj fart rundt på banen og kan komme rundt på banen næsten uden at træde i pedalerne.

Banerne bruges også af mindre børn på løbecykler som især på de letteste forløb fi nder passende udfordringer.

Brugerne benytter sig i meget lav grad af

instruktionsfi lmene og lader sig i højere grad inspirere af andre brugere på banen.

Brugerne benytter sig typisk af én bane og har mindre øje for de andre eksisterende baner langs Vestvolden.

Det er meget forskelligt, hvordan banerne bruges i de enkelte kommuner.

Det er tydeligt at kommuner, som har involveret sig i udviklingen og sørget for at øge opmærksomheden om dem, har størst succes. Disse kommuner får mest tilbage ved at have fået nye mødesteder der bruges aktivt, da brugerne ved at de eksisterer og der føles et ejerskab fra både kommune og brugere.

3 . 2H V O R D A N B R U G E S B A N E R N E ?

40

3 . 3H V I L K E T I LTA G H A R K O M M U N E R N E I G A N G S AT ?

Tiltag fra kommunenKommunerne har i udviklingsfasen været gode til at få naboerne i tale. Herunder grundejerforeninger, boligforeninger og institutioner. Det har gjort, at der ikke har været klager over banerne og naboerne har været medspillere frem for modspillere.

Det har gjort, at myndighedsarbejdet har været lettere og hurtigere at gennemføre.

På de baner som ligger på fortidsmindet er der gjort en stor indsats for håndtere myndigheder som Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. En indsats der har gjort det muligt, at etablere banerne.

I forbindelse med åbningerne er der gjort et stort PR arbejde i kommunerne for at fortælle

om banernes eksistens. Til selve åbningerne er elever fra de lokale skoler inviteret til at teste banerne og dyste i cykelbattle.

Det har gjort, at der er skabt en god historie om banen samtidig med, at målgruppen har afprøvet banerne. Denne fremgangsmåde kan vi kun anbefale.

I Brøndby Kommune er der indkøbt cykler til en lokal ungdomsskole. Her kan børn og unge låne cykler til at køre på banerne og skoler kan låne cykler til idrætsundervisning.

Derudover planlægger kommunerne på sigt at integrere banerne i eksisterende events og tilbud til fysisk aktivitet, såsom skolernes motionsdag, sommerferiecamps, temauger.

41

4 . P E R S P E K T I V E R I N G

Hvad har vi lært?Banerne bliver brugt og har en bred brugergruppe indenfor børn og unge. Det er et nyt og spændende aktivitetstilbud, som adskiller sig fra traditionelle legepladser og opholdsrum ved at fokusere på cykling og på at kunne tiltrække store børn og unge som kan være svære at nå.

Banernes funktionalitet er meget afhængig af involvering af brugere og cykelentusiaster. Banerne kan ikke udelukkende laves ved skrivebordet, men skal testes og løbende prøvekøres i udviklings- og etableringsfasen.

Banerne har skabt mere liv på Københavns Befæstning og trukket nye brugergrupper ud på Vestvolden.

Det har dog ikke i første omgang medført en større formidling af historien. Det har været en udfordring at formidle historien igennem cykeludfordringsbanerne. For at øge formidlingen skal det ske igennem events, undervisningsforløb, øget skiltning og mere

4 . 1P E R S P E K T I V E R I N G

markedsføring af Københavns Befæstnings mobilapplikation og hjemmeside.

Det samme gælder for instruktionsfi lmene. De skal indarbejdes i kommunale tiltag og de skal markedsføres. Vi forventer dog, at kendskabet øges i takt med at der kommer fl ere brugere på banerne.

Materialerne som banerne består af kræver høj grad af vedligeholdelse. Både så banerne fremstår indbydende men også så funktionaliteten af banerne bevares.

Banerne kan i princippet anlægges alle steder og de forskellige typer cykeludfordringer kan sammensættes på forskellig vis. Det kan være en fordel at have forskellige typer af udfordringer.

Banerne i Befæstningen spænder fra 40x20 meter til 60x45 meter. Banen i Rødovre Lejren på 60x45 meter har vist at den mest funktionelle og populære bane.

43

4 . 2A N B E FA L I N G E R - N å r d u b y g g e r e n C y k e l u d f o r d r i n g s b a n e

Inden banen er bygget:

• Kommunalt samarbejde

Etabler samarbejde på tværs af forskellige afdelinger i kommunen. Både Bygge/Anlæg og Kultur/Sundhed kan med fordel inddrages.

• Rådgivergruppe

Sammensæt en kompetent rådgivergruppe, der sammen kan udvikle den bedst mulige bane. Arkitekter/landskabsarkitekter og cykelentusiaster er nødvendige, mens proces- og aktivitetskonsulenterne sikrer at de generelle brugerinteresser som ikke nødvendigvis sikres af cykelentusiaster

• Brugerinddragelse

Inddrag brugerne fra start i udviklingsprocessen og tag afsæt i deres ønsker til cykeludfordringsbaner. Det styrker brugen af banerne på længere sigt.

• Placering

Udvælg helst en placering hvor banen indgår i en sammenhæng med andre aktiviteter/destinationer, så der sikres en synergieffekt.

Når banen udvikles og bygges:

• Kontekst

Udnyt potentialerne og iscenesæt den kontekst banen bygges i. En cykeludfordringsbane er ikke et byggesæt, men skal tilpasses stedet.

• Sværhed og variation

Sikr at banerne har forskellige sværhedsgrader, progression og variation så den appelerer til en bred brugergruppe og forbliver sjov og udfordrende.

• Materialer

Brug materialer der er slidstærke og robuste, der kan modstå megen brug og slitage. Indtænk drift og vedligehold når der vælges materialer

• Test

Test banerne i etableringsfasen og brug cykeleksperter til at køre testkørsler. Dette sikrer at eventuelle rettelser laves i anlægsfasen og ikke efter banen står færdig.

Når banen er bygget:

• Åbning og events

Skab synlighed og forlæng banernes nyhedsværdi på cykelbanerne ved hjælp af events og offi cielle åbninger.

Børn og unge bliver inspireret af andre mere rutinerede brugere, derfor er det oplagt, at tænke det ind i type af events.

• Køb cykler

For at understøtte aktiviteter på banen kan kommunen med fordel indkøbe et sæt trickcykler.

• Digital formidling

Formidl via digitale medier, eksempelvis applikationer, youtube og skiltning med QR-koder på stedet.

• Drift og vedligehold

Vedligehold banen så den fremstår brugbar og sikker. Hvis der skabes en forankret brugergruppe tager de ejerskab og hjælper med dat banen forbliver brugbar og pæn.

44

4 . 3I D É E R T I L V I D E R E U D V I K L I N G- N å r d u b y g g e r e n C y k e l u d f o r d r i n g s b a n e

Inspiration til nye baner:

• Sammentænkning med andre funktioner

Cykeludfordringsbanerne kan med fordel tænkes ind i større anlæg, eksempelvis være legepladser og cykelstier, med fl ere typer fysisk aktivitet. Dermed opnåes en synergieffekt mellem de forskellige aktiviteter og der opnåes synlighed for en bredere gruppe brugere.

• Baner i byen

Banerne kunne udvikles til at indgå i projekter af mere bymæssig karakter. Fx ved udvikling af cykelstier eller i områdefornyelsesindsatser

• Andre materialer

Man kan eksperimentere med andre typer underlag end slotsgrus. Det kunne være gummigranulat, asfalt, beton, træ etc.

• Vandpost

Der kunne med stor fordel placeres en vandpost i forbindelse med banerne.

• Belysning

Belysning på banerne giver en længere periode for aktivitet.

• Grillplads

Man kunne med fordel placere grillpladser i forbindelse med banerne, så de blev udfl ugtsmål og appelerede til en bredere gruppe.

• Faciliteter til opbevaring af udstyr

Banerne vil blive mere brugbare for institutioner og lignende hvis der placeres cykler og udstyr ved banerne og at dette udstyr kan opbevares sikkert.

Mere liv på banerne:

• Cykeltræning

Det oplagt at afholde cykeltræning for borgere som skal lære at cykle som f.eks. danskere med anden etnisk baggrund af dansk.

• Lav en forening

For at skabe liv på en bane, så kan du enten starte en forening op eller tilknytte en eksisterende cykelforeninger til banen. Cykelforeninger kan bruge banen til at træne cykelfærdigheder og kondition.

• Byggedage

Kommunen kan sammen med brugere afholde byggedage, hvor kommunen inviterer brugerne til at vedligeholde banen samtidig med at der afholdes opvisning og skabes rammer for social hygge.

• Konkurrencer

Afhold konkurrencer og cykelbattle af forskellig art.

45