Dagsorden - Åben · rathed og borgernære krisestyring som udgangspunkt. Den anden debat var det beredskabspolitiske topmøde, hvor borgmestre og KL diskuterede beredskabets udfordringer

Mission

KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt

demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser

og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation,

videnscenter og forum for fælles initiativer og

beslutninger.

Vision

KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen,

indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn

for borgerne og samfundet.

ÅBEN DAGSORDEN 2018

T E K N I K E R K O N T A K T U D V A L G E T

Dato: 28-09-2018 09:30

Sted: 1-01

Teknikerkontaktudvalget | 28-09-2018

SIDE | 2

1. Godkendelse af referat ...................................................................... 3

1.1. Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 17.

august 2018..........................................................................................3

2. Siden sidst ......................................................................................... 4

2.1. Status siden sidst .................................................................................4

3. Temadrøftelser .................................................................................. 7

3.1. Temadrøftelse – Mobilitet for fremtiden ................................................7

4. Fortrolige sager ................................................................................. 8

5. Behandlingssager .............................................................................. 9

5.1. Rensning af hospitalsspildevand ...........................................................9

5.2. Delt forvaltning i sager om beskyttede sten- og jorddiger .................... 10

5.3. Teknik og Miljø'19 – Input til teknik- og miljøkonferencen 2019 ........... 12

5.4. Revision af EU's drikkevandsdirektiv ................................................... 13

6. Sager til orientering ......................................................................... 15

6.1. EU's affaldspolitik vedtaget ................................................................. 15

6.2. Hjemtagning eller udbud af indsamling af husholdningsaffald.............. 16

6.3. Status for radioaktivt affald – Risø forsøgscenter ................................ 18

6.4. Temadag og Momentum-undersøgelse om kunstgræsbaner ............... 19

6.5. KL's høringssvar til ændring af lov om almene boliger ......................... 20

6.6. KL høringssvar vedr. planlovsændring om produktionserhverv samt

landsbyplaner og ekspropriationsbestemmelser .................................. 23

6.7. KL høringssvar vedr. vejledning i planlægning for forebyggelse af

oversvømmelse og erosion ................................................................. 25

6.8. Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til

kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering overskriften ... 26

6.9. Høring af 3 bekendtgørelser ifbm ændringer i kystbeskyttelsesloven... 27

6.10. Høringssvar over ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforhold (kontrol og sanktion vedr. bopælspligt) ............................ 28

6.11. EU evaluerer Danmarks indsats mod miljøkriminalitet ......................... 29

6.12. Solceller på kommunale bygninger - status ......................................... 31

7. Eventuelt .......................................................................................... 33


SIDE | 3

1. Godkendelse af referat

1.1. Åbent referat af KL's Teknikerkontaktudvalgsmøde fredag den 17. august 2018

SAG-2018-00722 hpa

Baggrund

Møde i KL’s Teknikerkontaktudvalg fredag den 28. september 2018.

Indstilling

Referatet indstilles til godkendelse.

Sagsfremstilling

./. Der henvises til vedlagte referat.


SIDE | 4

2. Siden sidst

2.1. Status siden sidst

SAG-2017-04911 hpa

Udmøntning af forsyningsstrategien

Lars Christian Lilleholt har den 31. august 2018 svaret på KL´s henvendelse

af 3. juli 2018 vedr. udmøntning af forsyningsstrategien.

Møde med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og øer om planloven

KL har den 4.sept. 2018 deltaget i lukket møde i Folketingets Udvalg for

Landdistrikter og Øer om planloven mhp. en drøftelse af de foreløbige effek-

ter for vækst og udvikling i landzonen og i kystbeskyttelsesområderne –

sekretariatet har efterfølgende adresseret de kommunale udfordringer i et

./. notat afsendt medio sept. 2018.

Midler til jordfordeling i perioden 218-2021

Regeringen HAR den 5.sept. 2018 offentliggjort, at der afsættes 20 mio. kr.

til jordfordeling i perioden 2018-2021. KL planlægger i et ministerbrev at

kvittere for dette – og vil efterlyse en yderligere satsning.

Modernisering af ansøgningssystemet Byg og Miljø

Styregruppen bag ansøgningssystemet Byg og Miljø har vedtaget at igang-

sætte et større projekt vedr. modernisering af Byg og Miljøs borgervendte

brugergrænseflade. Baggrunden er længere tids kritik af systemets bruger-

venlighed fra såvel ansøgere som sagsbehandlere samt at det har været

besværligt at indsende ansøgning om miljøgodkendelse og/eller byggetilla-

delse.

Flere grupper bestående af kommunale repræsentanter har været involveret

i arbejdet med at udarbejde og kvalificere ønsker til moderniseringen. Ambi-

tionen med moderniseringsprojektet er, at ansøgerne igennem en lettere

ansøgningsproces får en bedre oplevelse med at anvende Byg og Miljø, og

at de kommunale sagsbehandlere får et bedre fundament for sagsbehand-

lingen. Projektet forventes at løbe det næste år, og der fokuseres på løben-

de brugertest, så brugervenligheden testes undervejs i udviklingsforløbet.

Verdensmålene og Lokal Værdiskabelse

DANVA og KL arrangerer Verdensmålskonference om hvordan kommuner

og forsyninger kan støtte op om Verdensmålene og samtidig bidrage til lokal


SIDE | 5

værdiskabelse. Verdensmålskonferencen afholdes på Den Blå Planet, Jacob

Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup, tirsdag den 30. oktober 2018.

Planlovsændring vedrørende erhverv og boliger

KL og DI har indledt en dialog om hvordan der kan skabes mere fleksible

rammer for boligudvikling tæt på erhvervsområder. Både indhold og tidsplan

drøftes lige nu mellem de to parter. KL er endvidere i dialog med Miljømini-

steriet og Erhvervsministeriet om nødvendigheden af, at begge indgår i det

kommende analysearbejde på området. Det er pt. Ikke forventningen, at ar-

bejdet kan nå at blive færdigt inden den aktuelle lovændring fremsættes i

folketinget primo oktober 2018, men sagen er højt prioriteret, og målet er at

være færdig i indeværende år.

Danske Beredskabers årsmøde

Formand for MFU, Jacob Bjerregaard, har deltaget i to debatter på Danske

Beredskabers årsmøde den 29.-30. august 2018. Den ene debat havde tit-

len "Tager vi terror alvorligt nok? " og havde blandt andet kommunernes pa-

rathed og borgernære krisestyring som udgangspunkt.

Den anden debat var det beredskabspolitiske topmøde, hvor borgmestre og

KL diskuterede beredskabets udfordringer og vilkår også set i forhold til for -

svarsforliget. I forhold til det sidste har KL klare synspunkter på indholdet i

den analyse, der skal udarbejdes af det kommunale beredskab.

Landbruget præsenterer bidrag til national transport- og mobilitetsplan

Næstformand i KL´s MFU Kenneth Muhs deltog i Landbrug og Fødevarers

fremlæggelse af ønsker til en national Transport- og Mobilitetsplan. Mødet

var i Taulov den 10. september 2018. L&Fs ønsker har også fokus på land-

brugets tunge transporter på kommunale veje.

Cirkulær økonomi

Regeringen har primo sept. 2018 præsenteret sin CØ strategi. Kommunerne

er nævnt i indledningen sammen med alle andre vigtige parter. Derudover er

der et initiativ om mere ensartet indsamling af affald samt et initiativ om at

indføre et mere cirkulært producentansvar for elektronikaffald, der bl.a. in-

debærer at certificerede virksomheder har mulighed for at indsamle elektro-

nik affald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse. Et for KL væsent-

ligt partnerskab om cirkulære kommuner kom ikke med i strategien. Det var

ellers forventet, da det var en af anbefalingerne fra regeringens advicery

board - men dette søges løftet efterfølgende af sekretariatet i samarbejde

med MFVM.


SIDE | 6

Fremtidig udsendelse af mødemateriale i KL's Teknikerkontaktudvalg

Fra 1. november 2018 bliver mødematerialet ikke længere udsendt igennem

KL.dk, da KL's hjemmeside bliver lavet om. Fremadrettet bliver mødemateri-

alet udsendt pr. mail til udvalgets medlemmer samt igennem Prepare by

FirstAgenda. Til brug for oprettelse af medlemmerne i Prepare by FirstA-

genda er der brug for forskellige oplysninger, som sekretariatet vil sende en

mail ud om.


SIDE | 7

3. Temadrøftelser

3.1. Temadrøftelse – Mobilitet for fremtiden

SAG-2018-02881 toec

Baggrund

Movias mobilitetschef Anette Enemark var et af seks medlemmer i en ek-

spertgruppe om "Mobilitet for fremtiden" nedsat af Transport-, bygnings- og

boligminister Ole Birk Olesen. Opgaven var at analysere "Mulige fremtids-

perspektiver for mobiliteten og transportsystemet som følge af den igangvæ-

rende teknologiske transformation".

Analysen konkluderer, at tidshorisonten for førerløse biler, der kan hente og

bringe f.eks. gangbesværede til læge, først kan forventes fra 2035 og frem.

Men perspektiverne i førerløse taxakoncepter og automatiseret kollektiv

transport (Mobility-as-a-Service) er, at disse vil kunne anvendes på meget

kortere sigt.

Anette Enemark vil på mødet komme med et oplæg, der særligt vil have fo-

kus på hvad kommunerne skal være opmærksomme på i denne udvikling –

herunder hvad der ligger lige for og hvor vi vil være om 5-10 år.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter de kommunale perspektiver i udviklingen af

førerløse mobilitetsløsninger.

Sagsfremstilling

Sekretariatet arbejder på en plan, der skal positionere KL og kommunerne i

debatten om en national transport- og mobilitetsplan og dens finansiering i

en Infrastruktur-fond II på 100 milliarder kr. Sideløbende arbejdes der med

Smart Mobility i KL's Teknologispringsprogram – og Smart City i den Fæl-

leskommunale digitale handlingsplan og i den Fællesoffentlige digitalise-

rings-strategi. Initiativerne har oplagte fællesmængder og vil blive forsøgt

koordineret.

Der er allerede udarbejdet flere rapporter om førerløs transport med Vejdi-

rektoratet som meget aktiv bidragyder. Ekspertgruppens analyse bidrager til

emnet, og har mere vægt på automatiseret kollektiv transport og førerløse

taxakoncepter end andre analyser. Mobilitetschef Anette Enemark var ek-

sperten i gruppen på kollektiv transport og de mange kommunale opgaver

med transport. Ekspertgruppens rapport kan læses her: Mobilitet for fremti-

den

https://www.trm.dk/da/publikationer/2018/afrapportering-mobilitet-for-fremtiden

https://www.trm.dk/da/publikationer/2018/afrapportering-mobilitet-for-fremtiden


SIDE | 8

4. Fortrolige sager


SIDE | 9

5. Behandlingssager

5.1. Rensning af hospitalsspildevand

SAG-2018-03961 CWEB

Baggrund

Aarhus Kommunes repræsentant i TKU ønsker en drøftelse af rensning af

hospitalsspildevand, primært med fokus på fjernelse af medicinrester. Det

drejer sig om, hvorvidt der bør ske rensning ved kilden eller centralt, jf. bi-

./. lag. Sagen er relevant i forhold til de nye supersygehuse, men kan på sigt

også få betydning for den generelle regulering af industrien.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter sagen – herunder fordele og ulemper ved

at rense hhv. ved kilden eller ved spildevandsanlægget.

Sagsfremstilling

Der har de seneste måneder været en debat omkring rensning af hospitals-

spildevand. Den er opstået i forbindelse med opførelsen af de nye supersy-

gehuse, hvor fokus på fjernelse af medicinrester og andre miljøfremmede

stoffer er øget.

Hospitaler betragtes som en punktkilde og deres spildevand defineres som

industrispildevand. Vilkår i de tilladelser som kommunerne udsteder skal le-

ve op til BAT, bedst tilgængelig teknologi. Rensningen af medicinrester er

generelt mere effektiv i det koncentrerede spildevand frem for på det centra-

le renseanlæg hvor det er blevet fortyndet undervejs.

Håndtering af hospitalsspildevand har længe været et kommunalt indsats-

område og KL har i flere år haft en hospitalsspildevandsgruppe bestående af

kommunale sagsbehandlere. Denne har bl.a. udarbejdet et værktøj til at fo-

retage en risikovurdering af de problematiske stoffer i forhold til at kunne

stille relevante vilkår til hospitalerne i en tilslutnings- eller udledningstilladel-

se efterhånden som disse udarbejdes/revideres.

Et par bærende elementer i den danske miljølovgivning er princippet om at

forureneren betaler og at der skal renses ved kilden. KL har p. t. ikke mandat

til at foreslå at ændre paradigmet om, at der renses ved kilden.

Hvis man ønsker at ændre paradigmet er der en række overvejelser man

bør gøre sig, bl.a.:

– Hvem har ansvaret for at leve op til tilladelsens krav?


SIDE | 10

– Vil incitamentet til at mindske forurening og substituere stoffer mindskes?

– Er det rimeligt at overvælte byrden på resten af brugerne i kloakoplandet?

– Økonomien i rensningen – bliver det dyrere?

– Skal udledningstilladelser til de centrale renseanlæg ændres?

– Vil der skulle ændres krav til andre industrier i oplandet?

– Hvordan med overløb i forbindelse med store regnskyl – øget risiko for at

der sendes urenset spildevand med medicinrester ud i vandmiljøet?

– Spildevandsslam – indhold af medicinrester her?

– Hvordan sikres arbejdsmiljøet for folk på renseanlægget og i kloakker?

MST har inviteret KL og regionerne til et møde d. 19. september om oven-

stående.

5.2. Delt forvaltning i sager om beskyttede sten- og jorddiger

SAG-2014-03812 laka

Baggrund

I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev myndighedsansvaret for be-

skyttede sten- og jorddiger delt mellem kommunerne og staten. KL og Slots-

og Kulturstyrelsen (SKS) har siden 2014 været i jævnlig kontakt om tolkning

af opgavefordelingen, men er ikke nået til enighed. Det er blevet helt uhold-

bart for de lodsejere, der har behov for dispensationer eller lovliggørelse af

forhold vedrørende jord- og stendiger på deres arealer, at de må nu vente i

årevis på en afgørelse. SKS har undervejs ændret sin fortolkning af ar-

bejdsdelingen, og lægger dermed en meget stor arbejdsopgave på kommu-

nerne, en opgave styrelsen selv skulle løfte ifølge KL's fortolkning af regler-

ne.

Den nuværende Kulturminister har oprettet en særlig pulje på 15 mio. kr.

som kommunerne kan søge til dækning af udgifter til en opdateret kortlæg-

ning af digerne. Ingen eller få kommuner har med KL's kendskab søgt pul-

jen, da betingelserne er utilfredsstillende.

KL har været i dialog med den tidligere kulturminister, med det formål at for-

handle om en samlet administrationen af opgaverne, men desværre uden

resultat.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter sekretariatets overvejelser om, at KL retter

henvendelse til:

– Kommunerne med oplysning om, KL's og Kulturstyrelsens forskellige ud-

lægning af opgavefordelingen


SIDE | 11

– Kulturministeren og skriver til ministeren med ønske om forhandlinger om

den fremtidige opgavefordeling samt en opfordring til at ændre betingel-

serne for anvendelse af kortlægnings-puljen, så den bliver mere attraktiv

at søge for kommunerne.

Sagsfremstilling

KL’s tolkning af lovgrundlaget er, at kommunerne alene er dispensations -

myndighed for ansøgninger om ændringer i eksisterende diger – i forlængel-

se af styrelsens bekendtgørelser, vejledninger og praksis i perioden 2007-

2013. SKS mener omvendt, at kommunerne også skal besigtige digerne,

kontakte og vejlede lodsejerne, samt indberette til SKS. I december 2016

traf Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en sag, som var behandlet efter

den fremgangsmåde KL mener er den rigtige. Da klagenævnet normalt er

meget opmærksomt på korrekt myndighedsforvaltning, tager vi det som en

indirekte blåstempling af KL's udlægning. I modsat fald burde klagenævnet

have tilbagevist sagen til fornyet behandling.

KL og SKS er principielt enige om, at det delte ansvar er uhensigtsmæssigt.

Uenigheden mellem styrelsen og KL er opstået efter at SKS bl.a. ifm. pres-

sesager i 2014 tog fat på at sagsbehandle over 600 ubehandlede sager fra

perioden 2007-2014. Styrelsen forenklede på det tidspunkt sin egen sags-

behandling ved at nyfortolke de arbejdsgange, der i perioden 2007-2013

havde været gældende mellem styrelsen og kommunerne. Efterfølgende har

det ikke været muligt at få en konstruktiv dialog med styrelsen, som i stedet

presser kommunerne til at udføre merarbejde for at få sagerne afgjort.

Parallelt med, men uafhængig af, uenigheden om sagsbehandlingen, har

kulturministeren lanceret en særlig pulje til de kommuner som ønsker at op-

datere udpegningsgrundlaget for digerne. Grundlaget, der er overtaget fra

amterne, er meget uensartet og nogle steder af meget dårlig kvalitet. Opda-

teringen er derfor et grundlæggende godt og nødvendigt tiltag. Flere kom-

muner har været interesseret i at søge puljen og selv medfinansiere en op-

datering. SKS har oplyst KL, at der er 7 kommuner som har søgt og modta-

get støtte. KL har erfaret at flere kommuner ikke vil søge puljen, da de finder

det uacceptabelt at de pålægges nye forpligtelser i forbindelse med opdate-

ring og vedligehold af kortgrundlaget.

KL bør gøre kommunerne opmærksom på, at SKS har en uacceptabel for-

tolkning af opgavefordelingen, og som de derfor opfordres til at afvise.

KL ønsker også at søge forhandling om opgavefordelingen og bør derfor

skrive til ministeren herom sammen med en opfordring til at ændre betingel-

serne for anvendelse af kortlægnings puljen, så den bliver mere attraktiv for


SIDE | 12

kommunerne at søge. Dette også for at gøre opmærksom på KL's henven-

delse om sagen til kommunerne.

5.3. Teknik og Miljø'19 – Input til teknik- og miljøkonferencen 2019

SAG-2018-04621 cdh

Baggrund

Hvert år afholder KL Teknik og Miljø konferencen TEKNIK&MILJØ. Den pri-

mære målgruppe er alle landets kommunalpolitikere og chefer på teknik- og

miljøområdet. I 2019 afholdes konferencen den 25.-26. april i Fredericia.

Planlægning af konferencen sker i samarbejde med Fredericia Kommune.

Sekretariatet ønsker i den forbindelse udvalgets input til emner, som kan ta-

ges op på konferencen.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter hvilke temaer, der kan indgå i konferen-

cens program.

Sagsfremstilling

Konferencen TEKNIK&MILJØ dækker hele det kommunale teknik- og miljø-

område. Dagene består af plenum-sessioner samt strategi- og temamøder.

Konferencen tilbyder også udflugter.

Målet med konferencen er bl.a.at give deltagerne inspiration til nye måder at

løse de kommunale opgaver på og at skabe rammer for debat og vidende-

ling indenfor teknik- og miljøområdet.

Konferencen var i 2018 bygget op om hovedtemaet FÆLLES LØSNINGER,

og kom rundt om bl.a. den cirkulære kommune, kystbeskyttelse, mobilitet,

disruption, servicemål, strategisk ejendomsadministration og almene boliger.

Det overordnede tema for 2019 er endnu ikke fundet, ligesom emnerne for

konferencens strategi- og temamøder ikke er lagt fast.

Derfor ønskes udvalgets input til:

- Valg af det fælles, tværgående hovedtema?

- Hvilke aktuelle emner bør indgå på konferencen?

- Konkrete bud på cases og oplægsholdere, der bør overvejes?


SIDE | 13

5.4. Revision af EU's drikkevandsdirektiv

SAG-2018-03364 npj

Baggrund

EU-kommissionen lancerede den 1. februar 2018 en revision af det eksiste-

rende drikkevandsdirektiv. Drikkevandsdirektivet er et af initiativerne i pak-

ken om cirkulær økonomi, som KL har prioriteret som en prioriteret A-sag i

sin EU-interessevaretagelse. Direktivet behandles i øjeblikket i EU-

parlamentet og Rådet.

Indstilling

Det indstilles at udvalget drøfter sekretariatets forslag om:

– At KL er positiv over for en revision af drikkevandsdirektivet

– At KL aktivt støtter:

– krav til vandspild og energiforbrug

– mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

– at mikroplast omfattes af drikkevandsdirektivet.

Sagsfremstilling

Formålet med drikkevandsdirektivet er at beskytte menneskers sundhed

mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre,

at drikkevandet er rent.

Igennem foråret 2018 har direktivet været i høring i blandt andet EU's Regi-

onsudvalg. I Danmark har direktivet været sendt i høring i regeringens EU-

specialudvalg vedr. miljø, Efter EU-specialudvalgets møde den 6. juni fast-

lagde regeringen endeligt en dansk position inden møde i ministerrådet den

25. juni.

Kendte brudflader mellem danske interesseorganisationer viser sig i bidra-

gene til EU-Specialudvalget. Meget handler om rammevilkår for virksomhe-

der og vandværker. Kommunernes rammevilkår afklares mellem KL og rege-

ringen, der har ansvar at sikre økonomi til nye kommunale opgaver. Det er

sekretariatets indtryk, at regeringens position ligger i direkte forlængelse af

hidtidige danske positioner.

Sekretariatet foreslår fokus på tre forhold, der har været fremhævet i debat-

ten enten i Regionsudvalget i EU eller i det hjemlige EU-Specialudvalg.

Danske interessenter bakker entydigt op om fokus på vandspild og energi-

forbrug i vandforsyningerne. På dette område er vi langt fremme i Danmark

med store eksportmuligheder til følge.


SIDE | 14

Et forslag om risikovurdering forpligter til at farevurdere vandforekomster,

som anvendes til indvinding af drikkevand. DANVA støtter indførelsen af en

risikobaseret tilgang til vandforekomster og støtter, at beskyttelsen af drik-

kevandsressourcerne knyttes sammen med vandramme-direktivet, herunder

sikring af anvendelse af forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprin-

cippet. Synspunktet fra de kommunalt ejede forsyninger ligger i naturlig for-

længelse af tidligere KL-mandater, og det er i samklang med kommunernes

aktuelle arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Mikroplast i drikkevand har været drøftet i Regionsudvalget. Mikroplast er en

aktuel bekymring blandt forbrugerne i Danmark. Derfor bør det også adres-

seres i drikkevandsdirektivet.


SIDE | 15

6. Sager til orientering

6.1. EU's affaldspolitik vedtaget

SAG-2014-00655 mcl, asf, ach

Baggrund

Efter flere års arbejde på EU-plan med revisionen af en række direktiver på

affaldsområdet godkendte EU's ministerråd i juni 2018 endeligt alle direkti-

verne. Alle affaldsdirektiverne er omfattet af Kommissionens cirkulær øko-

nomi pakke og vil sætte rammerne for kommunernes fremtidige affaldshånd-

tering. Der er tale om følgende direktiver: Affaldsdirektivet, Emballagedirek-

tivet, Deponeringsdirektivet, WEEE-direktivet (elektronik-affald), Direktivet

om batterier og akkumulatorer, samt Direktivet for udrangerede køretøjer.

Indstilling

Det indstilles, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Affaldshåndteringen er en central kerneopgave for de danske kommuner og

KL glæder sig over, at det samlede resultat i de nye direktiver ligger i god

tråd med KL's politiske mandat. Det gælder fx;

– én fælles EU-definition på "kommunalt affald",

– muligheden for at kunne indsamle husholdningslignende erhvervsaffald,

– ambitiøse genanvendelsesmål

– lokal metodefrihed til at tilrettelægge indsamlingen efter netop de lokale

forhold.

KL har siden 2015 fulgt hele forhandlingsforløbet tæt både på EU- og natio-

nalt plan med den cirkulære økonomipakke og revisionen af affaldsdirekti-

verne.

Hovedpunkterne i Kommissionens affaldspakke var en fastsættelse af mål

for genanvendelse af kommunalt affald og emballage affald frem til 2030 og

en ensretning af definitioner, herunder:

– Mål for genanvendelse af kommunalt affald på 65 % i 2030

– Mål for genanvendelse af emballage affald på 75 % i 2030, for nogle frak-

tioner 85 % i 2030

– Højest 10 % kommunalt affald må komme på deponi i 2030, og forbud for

deponering af særskilt indsamlet affald

– Én samlet definition på kommunalt affald

– Beregningsmetode i forhold til målene for genanvendelse skal i fremtiden

udregnes ud fra den endelige behandling.


SIDE | 16

KL’s vigtigste politiske mål i interessevaretagelsen har været følgende:

– at de foreslåede mål for genanvendelse blev fastholdt.

./. Dette er lykkedes at bevare de høje mål, se vedlagt skema. Danmark lig-

ger i forvejen højt i forhold til genanvendelse, og de nye mål hjælper

kommunerne med deres arbejde vedr. cirkulær økonomi.

– At støtte en fælles EU-definition på ”kommunalt affald”, der kan forenkle

og forbedre sammenligningsgrundlaget i EU. Det er lykkedes, at få en ny

definition, der både omfatter blandet affald og særskilt indsamlet affald fra

husholdninger. Derudover dækker definitionen også over blandet affald

og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald er sammen-

ligneligt med affald fra husholdninger. Definitionen er derfor bundet op på

selve typen af affald, og ikke om den kommer fra det offentlige, private el-

ler erhverv.

– At arbejde for at lokal metodefrihed kan bibeholdes, da det er afgørende

for at nå højere indsamlingsmål. Det er lykkedes at bevare den lokale me-

todefrihed, da hverken affaldsrammedirektivet eller emballagedirektivet

har lagt sig fast på ansvarsfordelingen i indsamlingsleddet.

Efter Rådets endelige vedtagelse af affaldsdirektiverne venter nu den natio-

nale implementering, der skal ske inden for de næste to år.

Den danske regering er på baggrund af de nye reviderede direktiver ved at

udarbejde en national plan for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse, der

kommer i 2019 samt en cirkulær økonomi strategi, der forventes i september

2018. Derudover er den danske regering ved at udarbejde en national plast-

handlingsplan, der ligeledes forventes i september, som opfølgning på EU's

plaststrategi. Denne strategi vil også få indflydelse på den danske affalds-

håndtering og affaldsforebyggelse.

6.2. Hjemtagning eller udbud af indsamling af husholdningsaf-fald

SAG-2018-04270 ach

Baggrund

Regeringen har stort fokus på effektiviseringer, og øget udlicitering af offent-

lige opgaver som et af virkemidlerne for at opnå disse effektiviseringer. På

affaldsområdet er der tradition for at affaldsindsamlingen er udliciteret. Det

gælder således for over 90% af indsamlingen af borgernes affald. I løbet af

de sidste år har flere og flere kommuner imidlertid overtaget indsamlingen af

affald – eller har truffet beslutning om at gøre det i nærmeste fremtid.

Indstilling


SIDE | 17


Sagsfremstilling

Medio 2018 har 21 kommuner besluttet - helt eller delvist – selv at stå for

indsamlingen af husholdningsaffald.

Kommunerne angiver forskellige forklaringer:

– Dårlig service

– Presset marked med lave priser (= dårlig service samt lille interesse for at

give tilbud hos andre aktører)

– Ingen reel konkurrence – kun få - landsdækkende – aktører giver bud

– Ingen eller få tilbud ved udbud

– Frygt for konkurs (eller manglende evne til at opfylde kontrakt) for en le-

dende markedsaktør p.b.a. konkurs hos moderselskab og uafklaret finan-

siel situation.

Entreprenørerne har påpeget forskellige udfordringer, f.eks.:

– Korte kontraktperioder (svært at få afskrevet materiel, herunder specielt

materiel foreskrevet af udbyder)

– Ingen frihedsgrader til at løse opgaven (f.eks. materiel bundet alene til

den kommunale opgave)

– Ingen tillid – men masser af kontrol (og straf, men sjældent bonus).

Nogle kommuner har i konsekvens af de få tilbud ved helt nye udbud (i

2018) forsøgt at operere med længere kontraktperioder, samt lagt op til et

udvidet samarbejde med entreprenøren. Hvorvidt dette ændrer billedet –

herunder om der kommer flere tilbudsgivere - vides ikke på nuværende tids-

punkt.

Den enkelte kommune kan – endnu – frit vælge, hvordan man vil løse de

kommunale opgaver. Traditionelt har indsamling af affald været en opgave,

som kommunerne vurderede mest hensigtsmæssigt kunne løses ved at udli-

citere selve driftsopgaven (og i nogle tilfælde endda også kundekontakten).

Udviklingen har ført til overvejelser i sekretariatet om at afholde en temadag

hvor problemstillingerne kan blive præsenteret bredt og forskellige politiske

synspunkter kan debatteres. Temadagen vil inddrage både kommunale erfa-

ringer og entreprenørernes erfaringer, for at gøre billedet så komplet som

muligt.

./. Udkast til program for temadag er vedlagt.


SIDE | 18

6.3. Status for radioaktivt affald – Risø forsøgscenter

SAG-2016-00480 ach

Baggrund

Sagen om en langsigtet løsning på opbevaring af det radioaktive affald fra

anlæggene på Forsøgscenter Risø fortsætter i regi af det nedsatte kontakt-

forum, hvor KL er repræsenteret.

Sekretariatet har tidligere i år orienteret om, at alle partier i Folketinget er

blevet enige om, at det radioaktive affald fra Forsøgscenter Risø ved Ros-

kilde indtil videre skal opbevares ved Risø. Et dybtliggende slutdepot skal

være fundet senest i 2073. (B 90 Forslag til folketingsbeslutning om en

langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald).

Indstilling


Sagsfremstilling

Med henblik på at igangsætte forberedelse af hhv. geologiske undersøgel-

ser og opgraderet lagerfacilitet, vil der blive udarbejdet et aktstykke til fore-

læggelse for Folketingets Finansudvalg i slutningen af august måned 2018.

Det forventes, at sagen behandles på Finansudvalgets møde den 30. august

2018. Herefter forventes det, at der vil blive afsat midler på de årlige finans-

love.

De aktiviteter, der er planlagt umiddelbart efter folketingsbeslutningen om-

fatter bl.a., at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU), Dansk

Dekommissionering (DD) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS) besøger den svenske Östhammars kommun,

hvor det svenske slutdepot for brugt brændsel fra kernekraftproduktion er

under forberedelse. Formålet med besøget er, at få indblik i den svenske

model for inddragelse af kommune og lokalsamfund i slutdepotprojektet.

GEUS er ved at udarbejde en faseplan for de geologiske undersøgelser

2018-2023. GEUS vurderer, at der findes relativt få data om de geofysiske

forhold i 500 meters dybde, og at der først må gennemføres arkivstudier, in-

den der kan tages stilling til udvælgelse af områder i kommuner til egentlige

undersøgelser. Målet er at identificere passende lavpermeable aflejringer af

finkornet ler eller muligvis også grundfjeld. De eksisterende data tyder på, at

det muligvis vil være relevant at foretage undersøgelser i det nordlige

Jylland eller syd for Sjælland samt på Bornholm.


SIDE | 19

Energistyrelsen og de berørte kommuner skal give tilladelse til boringer. Un-

dersøgelserne er omfattet af VVM-reglerne, idet der er tale om boringer i

mere end 10 meters dybde.

Der vil blive iværksat dialog med de relevante kommuner, så snart de mulige

undersøgelsesområder er blevet identificeret. Herefter vil der på grundlag af

dialogen blive udvalgt to områder til egentlige undersøgelser. De udvalgte

områder vil blive udvalgt om ca. et års tid. GEUS vil gennem hele undersø-

gelsesforløbet drive en hjemmeside om projektet, hvor der løbende vil blive

offentliggjort information om aktiviteter.

Dekommissioneringen på Risø vil fortsætte som hidtil, og der er igangsat en

dialog med Bygningsstyrelsen om anlæg af den nye lagerfacilitet, og om at

der bliver planlagt aktiviteter i forhold til det politiske ønske om at afsøge

teknologiske muligheder, herunder muligheder for internationalt samarbejde

om operative løsninger. Den nye lagerfacilitet skal projekteres til ibrugtag-

ning i 2022, ligesom der vil ske oprydning af malmoplag og andre anlæg i

perioden til og med 2023.

Kontaktforum vil blive omorganiseret til flere fora, så der kan blive taget høj-

de for, at der fremover bliver flere lokale aktører i sagen. Det gælder især for

Roskilde Kommune, men også for de områder, der i 2019 bliver identificeret

som egnede til nye geologiske undersøgelser

Endelig vil Udenrigsministeriet blive anmodet om at foretage fortsatte sonde-

ringer af mulighederne for at eksportere det særlige affald fra Forsknings-

center Risøs forsøgsaktiviteter.

6.4. Temadag og Momentum-undersøgelse om kunstgræsbaner

SAG-2018-04026 ach/kijp

Baggrund

Kunstgræsbaner er et område i kraftig vækst. Kunstgræsbanerne bliver op-

fattet som et attraktivt alternativ til almindelige græsbaner, fordi de kan be-

nyttes stort set året rundt, og fordi de kan tåle en mere intensiv brug. Baner-

ne medfører dog en relativ høj miljøbelastning og Miljøstyrelsen har i maj

2018 udarbejdet en vejledning til brug for baneejere, idrætsforeninger, myn-

digheder og virksomheder, der er involveret i kunstgræsbaner.

Indstilling


Sagsfremstilling


SIDE | 20

Der anlægges kunstgræsbaner i flere og flere af landets kommuner. I følge

Dansk Boldspilunion, DBU, er der 337 kunstgræsbaner i Danmark. Hvert år

forsvinder cirka 1500 tons granulat kunstgræsbaner ud i naturen og omgi-

velserne omkring banerne. Der tilføres 3-5 tons nyt granulat (neddelte bil-

dæk) pr. bane pr. år. Kunstgræsbaner udgør således en væsentlig kilde til

forurening med mikroplast.

Sportsanlæg med kunstgræs har en række fordele for udendørsliv og sund-

hed, men også en række miljømæssige ulemper pga. nedsivning, lys og støj

hele året fra aktiviteten. Der er særlige krav til anlæg og drift ift. vandafled-

ning, varmeanlæg, miljøvurderinger, affaldshåndtering mv.

Sekretariatet planlægger en temadag om kunstgræsbaner i KL tirsdag d. 27.

november 2018 – en opgave som går på tværs af forvaltningsenheder i Kul-

tur og fritid og Teknik og miljø. Formålet med dagen er at kommunerne

fremadrettet kan få inspiration til at udvikle og drifte kunstgræsbaner mere

bæredygtigt.

Sekretariatet igangsætter også en Momentum-undersøgelse i kommunerne,

der bl.a. skal være med til at afdække: Nøgletal, drift, funktion, minimering af

gener for omgivelser, forslag til at fremme miljøvenlige kunstgræsbaner

m.m. Resultaterne præsenteres også på temadagen.

På temadagen gennemgås også Miljøstyrelsens seneste vejledning om

kunstgræsbaner, deltagerne får nyeste viden fra vores nordiske kollegaer

der har betydelige erfaringer på området, ligesom der vil være kommunale

eksempler og paneldebat med interesseorganisationer og markedsaktører.

6.5. KL's høringssvar til ændring af lov om almene boliger

SAG-2018-01755 cma

Baggrund

Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 et udspil om opgør med parallel-

samfund. Umiddelbart herefter blev et lovforslag til ændring af almenboliglo-

ven sendt i høring. Efterfølgende er der indgået to politiske aftaler på al-

menbolig-området; en aftale om finansiering og en anden om initiativer, der

modvirker parallelsamfund. Aftalerne har medført, at to reviderede lovforslag

er sendt i høring med høringsfrist 22. august 2018.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager til orientering, at KL har fremført følgende

hovedsynspunkter i sit høringssvar til lovforslagene:


SIDE | 21

– KL finder det overordnet positivt, at der med lovforslagene bliver sat fokus

på problemstillinger omkring parallelsamfund, samt at kommunerne får en

række redskaber til at gøre op med disse

– Det er fortsat KL's vurdering, at udgifter til omdannelsen af boligområder

ikke fuldt ud dækkes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at

forslaget vil medføre betydelige kommunale merudgifter, der ikke ses af-

spejlet i lovforslaget

– KL mener fortsat, at løsningerne i højere grad bør basere sig på de lokale

forhold

– Det er beklageligt, at der ikke er lagt op til en større grad af fleksibilitet i

de fremlagte løsningsmuligheder

– KL stiller sig undrende over for skærpelsen af genhusningsforpligtelsen.

– KL savner udtrykkelig hjemmel til påbud

– Kommunalbestyrelsen skal foreslå afgrænsning af boligområder.

Sagsfremstilling

Størstedelen af indholdet i det oprindelige lovforslag er bibeholdt i de to nye

lovforslag, mens enkelte dele er revideret. Det gælder bl.a. justeringer i fi-

nansieringen, reviderede ghettokriterier, mulighed for dispensation fra reglen

om højst 40 pct. almene familieboliger i en hård ghetto i 2030, skærpelse af

genhusningsreglerne samt lempelse kommunernes mulighed for påbud

overfor boligorganisationerne.

./. Dette giver anledning til, at KL har fremført følgende overordnede synspunk-

ter i KL's høringssvar.

For de dele af lovforslaget, hvor der ikke er sket ændringer, fastholder KL

sine synspunkter fra det oprindelige høringssvar.

KL finder helt overordnet, at det er positivt, at regeringen tager fat om den

samfundsudfordring, der ligger i, at vi rundt omkring i visse af landets bolig-

områder ser fremvækst af parallelsamfund og tendenser til ghettodannelse.

Med lovforslaget får kommunerne en række nye værktøjer og øgede sty-

ringsmuligheder, hvilket KL finder positivt.

Lovforslaget er underfinansieret

Det er KL's vurdering, at udgifter til omdannelsen af boligområder ikke fuldt

ud dækkes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at forslaget vil

medføre betydelige kommunale merudgifter.

Dette gælder udgifter til kommunal grundkapital ved opførelse af nye bol i-

ger, som der ikke er afsat finansiering til.


SIDE | 22

Desuden er der en række afledte udgifter, eksempelvis indfrielse af rest-

gæld, infrastrukturændringer og tomgangsleje, som KL vurderer, at der ikke

er afsat tilstrækkelig finansiering til. KL forudsætter, at kommunerne bliver

økonomisk kompenseret for de øgede udgifter som følger af lovændringen.

KL finder, at det er positivt, at Landsbyggefonden finansieringsandel af ydel-

sesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med dette lovforslag.

Løsningsmuligheder bør basere sig på positive indsatser

KL mener fortsat, at løsninger bør basere sig på de positive indsatser, der

allerede er iværksat i mange kommuner. Det er derfor beklageligt, at aftalen

stadig indeholder et rigidt krav om omdannelse af alle hårde ghettoer, hvor

der max. må være 40 pct. almene familieboliger i 2030. KL påpeger, at der

kan være mange andre redskaber til at opnå målsætningen om at komme

ghettoudfordringen til livs.

KL lægger op til en mere fleksibel tilgang

KL noterer sig endvidere, at der med lovforslaget, kan gives dispensation for

40 pct.-reglen ud fra visse kriterier, hvilket er et positivt tiltag. KL så dog

gerne en mere fleksibel tilgang, hvor kommuner og boligselskaber ved hjælp

af de forskellige andre redskaber i lovforslaget kan tilrettelægge en proces

med det mål, at der ikke skal være ghettoer i 2030.

Skærpelse af genhusningsforpligtelse giver problemer

KL stiller sig undrende overfor skærpelsen af genhusningsforpligtelsen, hvor

der i forbindelse med afvikling mhp. salg kun må genhuses inden for samme

boligområde. For det første vil skærpelsen gøre det betydeligt vanskeligere,

om ikke umuligt i nogle tilfælde, at opfylde genhusningsforpligtelsen. For det

andet synes begrænsningen ikke forenelig med ambitionen om at flytte fami-

lierne ud af ghettoområderne og integrere dem i det omkringliggende sam-

fund. For det tredje gør begrænsningen det vanskeligt at markedsføre og

sælge delområder til investorer.

KL savner udtrykkelig hjemmel til påbud

KL finder det beklageligt, at lovforslaget ikke giver udtrykkelig mulighed for,

at kommunalbestyrelsen i ”ghettoområder” kan stille krav om salg, nedriv-

ninger, omdannelse mv.

Kommunalbestyrelsen skal foreslå afgrænsning af boligområder

KL foreslår, at kommunalbestyrelsen gives kompetencen til at foreslå den

endelige geografiske definition af boligområderne, når opgørelsen skifter fra

afdelinger til matrikelnumre.


SIDE | 23

6.6. KL høringssvar vedr. planlovsændring om produktionser-hverv samt landsbyplaner og ekspropriationsbestemmelser

SAG-2014-05675 bem/anmc

Baggrund

KL har afgivet høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om planlægning og

lov om maritim fysisk planlægning. Lovforslaget rummer en række forskelli-

ge ændringer vedr. strategisk planlægning for landsbyerne, kommuneplan-

lægning i lugt-, støv- og støjbelastede områder, præcisering af ekspropriati-

onsbestemmelserne mm. KL har afgivet to høringssvar i sagen. Det ene

./. høringssvar omhandler strategiske landsbyplaner, præcisering af ekspropri-

ationsreglerne samt havplanlægning for transportinfrastruktur. Det andet

./. høringssvar omhandler de nye bestemmelser om kommune- og lokalplan-

lægning i områder belastet af lugt mm.

Indstilling

Det indstilles at høringssvaret tages til orientering.

Sagsfremstilling

KL har i sit høringssvar vedr. strategiske landsbyplaner, præcisering af ek-

spropriationsreglerne samt hav-planlægning for transportinfrastruktur lagt

vægt på, at det er positivt at der med lovændringen fastlægges et krav om,

at kommunerne i kommuneplanen nu fremover skal redegøre og fastsætte

retningslinjer for den strategiske udvikling af kommunens landsbyer.

KL har derudover i sit høringssvar bl.a. fremhævet følgende:

– KL afventer en snarlig udmelding om hvorvidt der fastsættes nærmere

regler for den kommunale opgave. Kommunerne bør kende de krav der

stilles, så der ikke bruges unødige ressourcer på redegørelser mv. der ik-

ke lever op til evt. kommende regler

– Såfremt der fastsættes en nedre grænse på min. 200 indbyggere samt en

max grænse på 1000 indbyggere, findes der i dag ca. 900 landsbyer i

Danmark, der alle skal have en selvstændig strategisk plan. Antallet af

landsbyer, der er omfattet alene med en nedre grænse på 200 indbygge-

re, gør i sig selv opgaven ganske betydelig

– KL er helt enig i, at strategisk planlægning er ét af flere væsentl ig redska-

ber. Samtidig skal det påpeges, at en strategisk plan for landsbyen ikke i

sig selv skaber eller sikrer den ønskede udvikling. Dette gælder særligt

for områder, hvor interessen for private investeringer generelt set er be-

grænsede

– KL ser derfor frem til, at landsbyudvalgets øvrige anbefalinger samt KL's

ønske om et styrket jordfordelingsredskab tages op i de kommende fi-

nanslovforhandlinger i efteråret 2018


SIDE | 24

– Det hilses velkomment, at der med de foreslåede lovændringer gives en

tydeligere formidling af retsgrundlaget for ekspropriation i medfør af Plan-

loven

– Denne styrkede retstilling med en tydeligere og tidlig inddragelse for bor-

gerne i form af oplysninger om eventuel ekspropriation samt indførelsen

af en solnedgangsklausul på 5 år kan medvirke til at reducere borgernes

eventuelle usikkerhed om lokalplanlægning

– Et klarere retsgrundlag og en tydeliggørelse af nødvendighed, rimelighed

og tidsmæssig aktualitet kan medvirke til at styrke forståelsen for lokal-

planlægningens relevans og legitimitet, også når en lokalplans realisering

nødvendiggør ekspropriation.

KL har i sit høringssvar vedr. nye bestemmelser om kommune- og lokalplan-

lægning i områder belastet af lugt mm. lagt vægt på, at det er særdeles po-

sitivt, at ministeren nu har valgt at justere lovgrundlaget. Mange kommuner

har efterlyst en opblødning af de rigide og uklare regler, der blev vedtaget

på dette område ifm. planlovsrevisionen i juni 2017.

KL har bl.a. følgende bemærkninger til lovforslaget:

– Det er særdeles positivt, at by-integrérbare erhverv fremover ikke omfat-

tes af særlige regler for byudvikling i områder med produktionserhverv

mv.,

– Fastholdelse af husdyrbrug i §15 b, stk. 1 bør imidlertid konsekvensanaly-

seres, for så vidt angår konsekvenserne for udviklingsmulighederne i de

mindre bysamfund og landsbyerne,

– Det er meget positivt, at der åbnes op for boliger i områder der er belastet

af forurening, men kravene om hermetiske lukkede vinduer samt be-

grænsning af altaner bør udgå af lovforslaget,

– Lovforslaget bør i højere grad sondre mellem forskellige forureningskilder,

– Lovbemærkningerne skaber tvivl om kravene til konsekvenszoner og bør

justeres, ligesom KL mener at den generelle reguleringsmæssige værdi af

konsekvenszonerne er begrænsede,

– Ministerens godkendelse af lokalplanændringer i miljøbelastede områder

bør håndteres via det almindelige nationale plantilsyn, fremfor at indføre

særregler,

– Der bør hurtigt muligt nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter

fra bl.a. KL, DI samt de relevante ministerier som, i forlængelse af den ak-

tuelle lovændring, kan arbejde videre med forslag til videre og mere præ-

cise rammer for lokalplanlægningen i områder der er belastet af forure-

ning.


SIDE | 25

6.7. KL høringssvar vedr. vejledning i planlægning for forebyg-gelse af oversvømmelse og erosion

SAG-2017-04980 bem/npj

Baggrund

Erhvervsstyrelsen har udsendt et udkast til vejledning vedr. ændring af plan-

loven fra 1. februar 2018, der bl.a. introducerede et nyt krav om, at kommu-

nerne fremover skal indtænke forebyggelse mod oversvømmelse og erosion

./. i deres planlægning. KL har afgivet et høringssvar der positivt kvitterer for

de nye muligheder i planlægningen. Derudover peger KL på afgørende

mangler i vejledning (og lovgivning). Sidstnævnte handler bl.a. om manglen-

de sammenhæng med øvrig lovgivning samt at loven og vejledningen på

visse punkter forsat er uklar.

Indstilling

Det indstilles, at høringssvaret tages til orientering.

Sagsfremstilling

KL har i sit høringssvar bl.a. lagt vægt på, at lovændringen er en naturlig

konsekvens af de seneste års stigende fokus på området. Det er meget po-

sitivt at kommunerne med den nye lov gives en række hjemler til at indtæn-

ke forebyggelsen i både kommune- og lokalplanlægning.

En væsentlig mangel i både planlovsændringen, og særligt i den aktuelle

vejledning er dog, at de ikke mere konkret afspejler eller forholder sig til

sammenhængen til den øvrige lovgivning, der er styrende for, hvorvidt

Danmark fremover vil være bedre beskyttet mod oversvømmelse og erosion.

Det gælder eksempelvis kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vejlednin-

gen om bidragsfordelingsmodeller, samt øvrig sektorlovgivning der regulerer

spildevand mv.

Derudover har KL bl.a. peget på følgende:

– Der bør tilføjes en grundig beskrivelse af det juridiske forhold mellem lo-

kalplaner med krav om fx lokal afledning af regnvand og de sektorplaner

der fastlægger regler for fx spildevandsafledning i et område,

– Det er meget positivt, at vejledningen fastslår at det er op til kommunen at

afveje hvilke lokalplaner der udløser krav om afværgeforanstaltninger.

Vejledning bør dog uddybes og være mere konsistent på dette punkt,

– Afværgebestemmelser på lokalplanniveau vil i en række tilfælde mest

hensigtsmæssigt konkretiseres af et fællesskab af borgere (f.eks. dige-

lag), som får ansvar for anlæg og drift. Vejledningen bør afklare kommu-

nernes muligheder for at afstå fra fysisk beskrivelse af en afværgeforan-

staltning og i stedet fastlægge organisatorisk ansvar derfor, efter den mo-

del der kendes fra krav om etablering af grundejerforeninger,


SIDE | 26

– Afværgebestemmelser vil i nogle tilfælde mest hensigtsmæssigt skulle

placeres uden for det konkrete lokalplanområde. Der er et stor behov for

at få afklaret hvorvidt kommunen har en mulighed for at afstå fra at indfø-

je afværgeforanstaltninger i forbindelse med et oversvømmelsestruet lo-

kalplanområde med henvisning til, at foranstaltningerne mest hensigts-

mæssigt placeres et andet sted,

– Det bør ligeledes tydeliggøres, hvilke muligheder kommunerne har for at

"pålægge" etablering af afværgeforanstaltninger i ét lokalplanområde, der

har til formål at beskytte arealer, der rækker udover lokalplanens egen

geografiske afgrænsning,

– Der er stort behov for, at staten udmelder ét fælles klimascenarie kom-

munerne anbefales at benytte ved kortlægning af oversvømmelses- og

erosionsrisikoen,

– Det nuværende og planlagte datagrundlag til håndtering af grundvand i

planlægningen er utilstrækkeligt,

– Planprocessen efter vejledningen og de følgende retningslinjer kan fore-

gribe lovfæstet inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser

efter anden lovgivning – fx love der som hovedregel forudsætter finansie-

ring efter nytteprincippet (fx kystbeskyttelseslov). Vejledningen bør be-

skrive hvordan de konkret berørte grundejere får mulighed for at udtale

sig om dimensioneringen af en afværgeforanstaltning, henset til at det of-

te vil være grundejerne, der skal finansiere det valgte sikringsniveau.

Der er taget forbehold for politisk godkendelse af høringssvaret.

6.8. Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om til-skud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestau-rering overskriften

SAG-2018-04136 laka

Baggrund

I forbindelse med flytningen af Fiskeristyrelsen fra Miljøministeriet til Uden-

rigsministeriet er der kommet en bekendtgørelse om kommunernes ansøg-

ninger om tilskud til vandløbsrestaurering.

KL beklager i høringssvaret at kommunerne skal ændre på fungerende pro-

cedurer blot fordi tilskudsordningen overgår fra et ministerium til et andet.

Samtidig benyttes lejligheden til at påpege en uhensigtsmæssig fordeling af

den økonomiske risiko mellem stat og kommuner.

Indstilling



SIDE | 27

Sagsfremstilling

Det aktuelle udkast til bekendtgørelse indeholder en ny procedure for an-

søgninger. KL hilser det velkommen, at den nye procedure tilsyneladende er

enkel at administrere, men beklager samtidig at kommunerne skal ændre på

fungerende procedurer blot fordi tilskudsordningen overgår f ra et ministeri-

um til et andet.

KL har tidligere påpeget de meget restriktive regler for ændringer i budgettet

for igangværende projekter. Alle der arbejder med anlægsopgaver ved, at

der selv i de bedst planlagte projekter kan opstå uforudsete problemer på

grund af vejr eller fysiske/arkæologiske forhold på stedet. Den restriktive

tolkning af EU-reglerne om budgetforhøjelser har haft den virkning, at kom-

muner i nogle tilfælde selv har betalt meromkostningerne.

Nu skal disse beløb oplyses, og de vil indgå i den endelige beregning af pro-

jektets omkostningseffektivitet. Genberegningen af omkostningseffektivite-

ten kan i særlige tilfælde resultere i bortfald af projekttilsagnet, og kommu-

nen skal derfor i givet fald selv dække alle udgifter.

Det er ikke acceptabelt, at kommunerne - som implementerende myndighed

af statens vandplaner - i disse sager skal bære hele det økonomiske ansvar.

Det giver en incitament-struktur, der i værste fald kan resultere i overbudget-

terede projekter, manglende projektgennemførelse og manglende målopfyl-

delse af vandplanerne.

Ordningen flugter ikke med den økonomiske aftale, der er indgået mellem

staten og KL om implementering af vandplanerne. Her er det forudsat, at

kommunernes projektudgifter dækkes af statslige tilskudsordninger.

KL ønsker snarest at drøfte hvorledes dette problem løses. Det kunne ek-

sempelvis være etablering af en national pulje som kan dække den økono-

miske risiko, kommunerne løber med den nuværende restriktive tolkning af

tilskudsreglerne.

6.9. Høring af 3 bekendtgørelser ifbm ændringer i kystbeskyt-telsesloven

SAG-2018-04135 laka, npj

Baggrund

De tre bekendtgørelser udmønter elementer af den politiske aftale om ny

kystbeskyttelseslov, der er vedtaget 8. juni 2018. Dele af bestemmelserne

understøtter regeringens aftale af 1. juni 2017 med KL om kommunernes

økonomi for 2018 (afsnit om kystbeskyttelse).


SIDE | 28

Indstilling

Det indstilles, at høringssvarene tages til orientering.

Sagsfremstilling

Det drejer sig om følgende tre bekendtgørelser:

– Høring over udkast til bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse

til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

– Høring over bekendtgørelse om administration af naturbeskyttelse og

kystbeskyttelse

– Høring over udkast til bekendtgørelse om klitfredning.

Alle tre bekendtgørelser er sendt i høring den 29. juni med høringsfrist den

23. juli. Høringssvarene til de to først nævnte bekendtgørelser indeholder

ønsker om ændringer, mens bekendtgørelsen om klitfredning ikke har givet

anledning dertil.

Høringssvaret til "Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse" kvitte-

rer for krav om digital ansøgning via et på forhånd udformet ansøgnings-

skema. Skemaet i bekendtgørelsens bilag 1 hilses velkomment, som en mid-

lertidig støtte til kommunernes varetagelse af de nye opgaver. I et lidt læn-

gere tidsperspektiv findes det naturligt og i overensstemmelse med regerin-

gens aftalte med KL, at kommunerne selv udformer og vedligeholder de re-

levante skemaer. Derfor bør indskrives et krav i bekendtgørelsen om evalue-

ring af ansøgningsskemaet i foråret 2019. I forlængelse af denne evaluering

bør bilag 1 udgå af bekendtgørelsen, der derefter kan henvise til digital an-

søgning efter kommunalbestyrelsens anvisning.

Høringssvaret til "bekendtgørelse om administration af naturbeskyttelse og

kystbeskyttelse" påpeger, at de lokalpolitiske beslutninger kan underkendes

af offentlige statslige myndigheder på administrativt niveau. Kommunerne

har haft meget uhensigtsmæssige oplevelser med netop dette indenfor plan-

lovsområdet – hvilket for nogle år siden var en medvirkende årsag til, et

stærkt pres for at få planloven ændret. Høringssvaret opfordrer derfor kraf-

tigt til, at denne passus bliver ændret.

./. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

6.10. Høringssvar over ændring af lov om midlertidig regulering af boligforhold (kontrol og sanktion vedr. bopælspligt)

SAG-2018-04269 cdh

Baggrund


SIDE | 29

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sendte før sommerferien en ændring af lov

om midlertidig regulering af boligforhold i høring. Ændringen er bl.a. på bag-

grund af, at nogle kommuner har påpeget udfordringer med at håndhæve

krav om helårsbeboelse (bopælspligt).

Indstilling


Sagsfremstilling

KL har afgivet høringssvar over ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforhold. Ændringen har til formål at styrke kommunernes mulighed for

at sikre overholdelsen af reglerne om bopælspligt ved kontrol og sanktion.

KL har tidligere været i dialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om dis-

se muligheder, bl.a. på baggrund af henvendelser fra Københavns Kommu-

ne.

Med lovforslaget fremgår nu hjemmel til at samkøre registre. Det giver mu-

lighed for at undersøge ejerforhold. I høringssvaret er angivet yderligere mu-

ligheder for at styrke kommunernes arbejde med overholdelse af reglerne.

Der er dog fortsat ingen hjemmel til at stille krav om, at ejer og lejer udreder

en boligs benyttelse i form af dokumentation såsom huslejekontrakter, hvor-

for det kan være svært at få fuldt udbytte af samkøring af registrene. Evt.

uoverensstemmelser kan ikke kræves udredt.

Det påpeges i høringssvaret, at den eksisterende sanktionsmulighed med

anvisning af lejer for at fastholde bopælspligten i praksis er svær at realisere

inden for lovens tidsfrist på 6 uger. Der foreslås også en mulighed for at ud-

stede administrative bøder, da det kan være med til at stoppe ulovlig benyt-

telse og afslutte boligreguleringssager hurtigere.

./. Høringssvar er vedlagt.

6.11. EU evaluerer Danmarks indsats mod miljøkriminalitet

SAG-2017-05103 toec

Baggrund

EU-Kommissionen er i gang med at gennemgå og evaluere medlemslande-

nes indsats overfor handlinger, der er i strid med miljøreguleringen ("En-

vironmental Crimes"). En evalueringsgruppe har set på den danske regule-

ring og kompetencefordeling mellem stat, politi og kommuner for at se,

hvordan miljøkriminalitet forebygges og bekæmpes.


SIDE | 30

Kommunernes regulering og praksis er ikke evalueret, og flere steder efter-

lyses mulighed for at få denne indsigt. Justitsministeriet har derfor bedt KL

kommentere evalueringsrapporten.

Evalueringsgruppen udtrykker generelt meget tilfredshed med den danske

regulering og indsats. Det er vanskeligt for evalueringsgruppen at forstå den

danske decentralisering af ansvar for forebyggelse af miljøkriminalitet og

kommunernes tilsyn. Mest kritisk er gruppen overfor mangler i samarbejdet

mellem politi og statslige myndigheder samt mangel på fælles uddannelse af

medarbejdere i stat, politi og kommuner.

KL har i vedlagte høringssvar beskrevet den omfattende risikovurdering

kommunerne foretager for alle godkendelsespligtige virksomheder efter Mil-

jøbeskyttelsesloven. Desuden fremhæver KL den gensidige tillid, der er mel-

lem virksomheder og kommunale myndigheder. Samtidig betyder kommu-

nernes kendskab til virksomhederne, at de virksomheder, der ikke følger

reglerne, er kendte.

./. Høringssvar er vedlagt.

Indstilling


Sagsfremstilling

I foråret 2018 besøgte en evalueringsgruppe med medarbejdere fra Kom-

missionen og to medarbejdere fra Miljø- og fødevareministeriet danske insti-

tutioner med ansvar for at forebygge og bekæmpe miljøkriminalitet. Gruppen

har i en rapport af 3. juli 2018 beskrevet sine besøg og undersøgelser. Be-

søgene skete efter anbefaling fra Miljø- og fødevareministeriet men inklude-

rede ikke kommuner, trods kommunernes opgaver med miljøgodkendelse af

virksomheder, omfattende tilsyn og skærpede tilsyn ved potentielle lovover-

trædere.

Justitsministeriet er ansvarlig myndighed for høringen i Danmark, og mini-

steriet har bedt KL kommentere evalueringsgruppens rapport. Gruppen kon-

kluderer stor tilfredshed med de danske regler og håndhævelsen. De sætter

særlig fokus på håndtering af farligt affald, internationale transporter af af-

fald og ulovlig produktion af forurenende affald.

Efter kritik af manglende vidensdeling mellem især statens miljømedarbejde-

re og politiet forholder gruppen sig også meget kritisk til den statslige kontrol

med affaldstransporter over grænserne. Særlig vækker det bekymring, at så

mange gennemkørende transporter ikke kontrolleres. Det kan påføre mod-

tagerlande problemer, når først farligt affald er kommet ulovligt ind i landet.


SIDE | 31

6.12. Solceller på kommunale bygninger - status

SAG-2013-00150 KSL

Baggrund

I 2013 blev er indført et krav om, at kommunernes skal oprette et selskab,

hver gang man sætter solceller op på fx en børnehave. Kravet indebar for-

enklet sagt, at kommunerne blev pålagt enten at udskille den kommunal el-

produktion i et selvstændigt selskab, eller søge dispensation fra kravet in-

denfor en pulje på 20 MW. Puljen blev imidlertid opbrugt på den dag (marts

2014) hvor der blev åbnet for ansøgninger.

Efterfølgende lavede Energinet en liste til Energistyrelsen over de anlæg der

hverken havde fået dispensation eller var blevet udskilt i selskaber. Energi-

styrelsen anmodede på den baggrund Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen)

om at få kommunerne til at lovliggøre sagen. Statsforvaltningen anmodede

Energistyrelsen om yderligere oplysninger, men som følge af en fejl i styrel-

sen blev der ikke fulgt op på statsforvaltningens anmodning, og kommuner-

ne blev derfor ikke kontaktet yderligere mhp. lovliggørelse af anlæggene.

Indstilling

./. Det indstilles at udvalget tager vedhæftede høringssvar til orientering.

Sagsfremstilling

Som følge af en henvendelse fra pressen i december 2017 blev Energisty-

relsen opmærksom på fejlen. Styrelsen og har derfor efterfølgende arbejdet

på at opdatere listen over de ulovlige anlæg.

Listen foreligger pt. i en foreløbig version og viser, at der er ca. 270 kommu-

nale anlæg, der hverken har fået dispensation eller er blevet udskilt i sel-

skaber. Energistyrelsen forventer at listen vil være endelig med udgangen af

2018. Listen vil herefter kunne overdrages til Ankestyrelsen mhp. på at få

kommunerne til at lovliggøre anlæggene.

Det er sekretariatets oplevelse, at der er en god dialog med Energistyrelsen,

og at styrelsen arbejder konstruktivt på at finde muligheder for at kunne lov-

liggøre så mange etablerede anlæg som muligt.

Der er således et endnu uafklaret spørgsmål om rækkevidden af den æn-

dringsbekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra

kravet om selskabsmæssig udskillelse, som Energistyrelsen har udsendt i

høring 3. august 2018. Sekretariatet har i vedlagte høringssvar bl.a. fremfø-


SIDE | 32

re ønske om, at kommuner som har allerede opførte og velfungerende an-

læg, også kan omfattes af puljen.


SIDE | 33

7. Eventuelt

Documents

Dagsorden - Åben · rathed og borgernære krisestyring som udgangspunkt. Den anden debat var det beredskabspolitiske topmøde, hvor borgmestre og KL diskuterede beredskabets udfordringer