Dagsorden til bestyrelsesmødet den 5. februar 2014...Udmelding og status 5. Fælles tal med GL og VUC (Bilag C1-C4) Godkendelse af særtræk fra Danmarks Statistik og stillingtagen

Dagsorden til bestyrelsesmødet den 5. februar 2014 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl. 10.00 – 16.00 Ordinært bestyrelsesmøde

1. Bestyrelsens lukkede punkt 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af referat (Bilag A) 4. Dialogforum (Bilag B1-B2)

Udmelding og status 5. Fælles tal med GL og VUC (Bilag C1-C4)

Godkendelse af særtræk fra Danmarks Statistik og stillingtagen til videre proces 6. Den uddannelsespolitiske debat på og efter rektormødet (Bilag D1-D4)

Opfølgning på den uddannelsespolitiske debat 7. Afholdelse af regionsmøder rundt i landet (Bilag E1-E2)

Fastlæggelse af dagsorden og form for regionsmøderne 8. Medlemsundersøgelse 2014 (Bilag F1-F2)

Orientering om resultater af undersøgelsen 9. Ny strategi for Rektorforeningen (Bilag G1-G2)

Godkendelse af procesplan for ny strategi 10. Ledelseskonferencen 31. marts 2014 (Bilag H1-H3)

Godkendelse af program samt status på planlægningen 11. Debatoplæg om lærerkompetencer ved it-understøttet undervisning (Bilag I1-I3)

Drøftelse og godkendelse af oplægget herunder lancering 12. UVM’s kvalitets - og ledelsesudviklingsprogrammer (SIP) herunder

toplederprogrammet (Bilag J1-J5) Drøftelse af programmerne

13. Initiativer til understøttelse af de nye bestyrelser (Bilag K) Eftersendes Drøftelse af etablering af mentorordning og aktiviteter for nye bestyrelser

14. Finanslov 2014 (FL14) (Bilag L1-L2) Orientering om FL14

15. Rektormødet 2014 (Bilag M)

Brainstorm på programindhold samt nedsættelse af arbejdsgruppe 16. Orientering fra Sekretariatet

- Evaluering af faget bioteknologi A (Bilag N1-N2) - Orientering fra konferencen ”god stil i vinterferien” (Bilag O1-O2) - Orientering om midtvejskonference for rammeforsøg (Bilag P)

17. Evt.

Side 2 af 2

Bilag: Bilag A: Referat af bestyrelsesmødet den 12. december 2013 Bilag B1: Forklæde – Dialogforum – udmelding/status Bilag B2: VUC Udmeldelse af Dialogforum for de gymnasiale uddannelser Bilag C1: Forklæde - Talarbejdsgruppe med VUC og GL Bilag C2: Notet - Beskrivelse af talarbejdsgruppe med GL og VUC Bilag C3: Faktategning Bilag C4: Særkørsel hos Danmarks Statistik Bilag D1: Forklæde - Den uddannelsespolitiske debat Bilag D2: Notat og referat fra rektormødet Bilag D3: JP kronik - om dannelse veje og vildveje Bilag D4: Notat om nye veje Bilag E1: Forklæde - Dialogmøder i regionerne 2014 Bilag E2: Ramme for dialogmøderne 2014 Bilag F1: Forklæde - Medlemsundersøgelse 2014 Bilag F2: Resultat af medlemsundersøgelse 2014 Bilag G1: Forklæde - Oplæg til ny strategi for GR Bilag G2: Procesplan for ny strategi Bilag H1: Forklæde Ledelseskonferencen 2014 Bilag H2: Notat om rammen for Ledelseskonferencen 2014 Bilag H3: Program 2 Bilag I1: Forklæde - Debatoplæg om it-understøttet undervisning Bilag I2: Notat til bestyrelsen om debatoplæg om it-understøttet undervisning Bilag I3: Debatoplæg om it-understøttet undervisning Bilag J1: Forklæde - Ledelsesudvikling og Skoleudvikling i Praksis Bilag J2: Notat - UVM’s tværgående ledelsesudviklingsprogram for topledere Bilag J3: Brev fra UVM om Skoleudvikling i praksis Bilag J4: Læringskonsulenter til de gymnasiale uddannelser Bilag J5: ”Sammen skal vi arbejde for arbejdsglæden” af Annette Nordstrøm Bilag K: Eftersendes Bilag L1: Forklæde - Endelig Finanslov 2014 (FL14) Bilag L2: Faktaark om Finanslov 2014 (FL14) Bilag M: Forklæde - Rektormøde 2014 Bilag N1: Forklæde - Forsøgsfaget bioteknologi A Bilag N2: Opsamling på evalueringerne af forsøgsfaget bioteknologi Bilag O1: Forklæde - God stil i vinterferien Bilag O2: God stil i vinterferien - UMs opsamling Bilag P: Invitation til midtvejskonference for rammeforsøg

Bilag A

Dagsorden til bestyrelsesmødet den 12. december 2013

Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl. 09.00 – 14.30 med

”jule” frokost på Orangeriet kl. 13.00

Ordinært bestyrelsesmøde.

Deltagere Bestyrelsen: Anne-Birgitte Rasmussen (ABR), Per Farbøl (PF), Christian Alnor(CA), Henrik Madsen (HM), Jakob Thulesen Dahl (JTD), Torben Poulsen (TP) og Bjarne Thams (BT)

Sekretariatet: Helle Otte (HOT), Stine Mandrup Lund (SML)(referent), Kirstine Kjemtrup (KKJ), Mads Sylvest Bybæk Pedersen (MBP), Christian Hedegaard (CHE), Karina Gøling (KVI) og Jarl Damgaard(JD)

Afbud: Kirsten Danving (KD), Marianne Larsen (MLA) og Kirsten Overgaard Bach (KOB)

1. Bestyrelsens lukkede punkt

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden blev godkendt.

3. Godkendelse af referat (Bilag A)

Referatet blev godkendt. Dog med en enkelt ændring i punkt 9. vedr. ”Taxameteranalyse”: Det blev ikke vedtaget, at midlerne nødvendigvis skulle gå til at sænke frafaldet på udsatte skoler, som referatet skriver. Derfor bør sætningen: ”En grundlæggende præmis er, at midlerne skal gå til at sænke frafaldet på disse skoler.”, slettes fra referatet af den 7. november 2013.

4. Dialogforum

Orientering siden sidst herunder fra eksamens- og den uddannelsespolitiske konference.

JDA orienterer om dialogforums historik til fordel for de nyeste bestyrelsesmedlemmer. Der orienteres om, at både den uddannelsespolitiske konference samt eksamenskonferencen blev gennemført med succes - med velsammensatte programmer og interessante oplægsholdere. Dialogforum drøfter konferencernes indhold på det kommende møde, hvor en mulig fremtidig hf-konference også skal drøftes. Referat fra konferencerne udsendes til bestyrelsen.

5. Bestyrelsesmøder i 2014 (Bilag B)

Godkendelse af mødedatoer for 2014

Bilag A

De fremlagte mødedatoer blev godkendt.

6. Copydan fremlæggelse af ny aftale (Bilag C1-C3)

Besøg fra Copydan fra kl. 09.30-10.00 med efterfølgende godkendelse af aftale

Steffen Eland Christensen fra Copydan præsenterede forslag til ny Copydan aftale. Den nye aftale tager højde for den digitale kopiering. Det foreslås endvidere, at skolerne fremover afregner efter en fælles enhedspris pr. elev på ca. 320 kr. årligt. Da vi har haft individuelle aftaler på de enkelte skoler byggende på en ældre klikmåling, vil den nye aftale betyde en ensartet afregning, og dermed er der, nogle skoler der vil stige og nogle der vil falde i betaling til Copydan. Bestyrelsen tilsluttede sig aftalen og den elevbaserede afregningsmetode, idet det skønnedes, at prisforskellen skolerne imellem ikke afspejler en reel forskel i digital/analog kopiering. Bestyrelsen valgte en to-årig implementeringsperiode af den nye afregningsmetode, da de største udsving for få enkelte skole ligger på +/- 175.000 kr. årligt. (For langt de fleste skoler er udsvinget under 100.000 kr.) Den nye aftale træder i kraft fra den 1.1 – 2014. Samlet som sektor kommer medlemmerne i alt til at betale ca. 400.000 ekstra.

7. Det fremtidige samarbejde med De Pædagogiske Ledere - PL

Besøg af PL fra 10.30-11.30

HOT orienterede om, at De Pædagogiske Lederes bestyrelse har stillet forslag om, at foreningen nedlægger sig selv, og bliver en integreret del af Rektorforeningen. Det følgende møde med PL havde som formål at afklare de gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde.

Fra PL deltog: Karin Ravn Gade, Anne Krarup, Bente Bom Olesen og Michael Levy

Bruus. Mette Trangbæk og Martin Kristiansen fra PL var forhindrede i at deltage.

Man enedes om, at PL og GR i fællesskab udarbejder et kommissorium for et udvalg for pædagogiske ledere. I dette kommissorium kunne nævnes eksempler på fast dialog ml. udvalg og bestyrelse samt repræsentation i relevante udvalg. PL afholder årsmøde den 26.-28. februar 2014, hvor forslaget om nedlæggelse af foreningen behandles.

8. Evaluering af Rektormødet 2013

Evaluering af rektormødet 2013

Bestyrelsen tilkendegav stor tilfredshed med årsmødet. Der udarbejdes referat fra torsdag formiddag (den uddannelsespolitiske debat) som bl.a. skal danne grundlag for det videre arbejde i hf- og DNA- arbejdsgrupperne og til fremtidige møder med ordførerne.

Bilag A

Grundet stor utilfredshed med hhv. vin og mad på Nyborg, skal mulighederne for andre afholdelsessteder undersøges i evt. KBH eller Århus. Det besluttedes, at der ikke fremover skal være danseband efter festmiddagen. Arbejdsgruppen for næste års rektormøde bør se på alternativer. Desuden besluttedes det at afskaffe traditionen med VIP-kort.

9. Ministeriets arbejde med KPI (Bilag D1-D3)

Orientering om arbejdet og drøftelse af GRs holdning til det videre arbejde

Processen omkring opstarten af Undervisningsministeriets udviklingsarbejde omkring de såkaldte KPI’ere er påbegyndt. På startmødet for pilotskolerne udspandt der sig en intens diskussion mellem ministeriet og skolerne om henholdsvis detaljeringsgrad og kategoridefinitionerne. Efterfølgende har ministeriet meldt ud, at der vil blive indhentet oplysninger om det planlagte tidsforbrug ift. gængs undervisning, anden undervisning og øvrig tid. Ministeriet udsender forud for næste møde en nærmere beskrivelse. Det besluttedes, at bestyrelsen løbende bliver holdt underrettet om udviklingen. Ligeledes som der løbende tages stilling til eventuel udmelding til sektoren.

10. Medlemsundersøgelse 2014 (Bilag E1-E2)

Orientering om spørgeramme

Medlemsundersøgelsen blev sidst gennemført for fem år siden. Undersøgelsen gennemføres med nogenlunde samme spørgsmål som tidligere med tilføjelse af et par enkelte spørgsmål. Spørgerammen blev godkendt med enkelte forslag til forbedringer, som sekretariatet tilpasser.

Det skal endvidere undersøges, hvad forhandlingsdatabasen kan levere af lønstatistik på hhv. rektorer, vicerektorer og pædagogiske ledere. Sekretariatet undersøger dette.

11. Gennemgang af liste over arbejdsgrupper og udvalg (Bilag F1-F3)

- It-udvalget (Bilag F4)

- Fordeling af ledige poster i diverse arbejdsgrupper og udvalg

Bestyrelsen bekræftede indstillingen med følgende ændringer og tilføjelser:

- Lederuddannelse + styregruppen for ledelsesudvikling: PF udgår og det indstilles at PL udpeger et medlem. Vedrørende arbejdsgruppen for Ledelseskonferencen 2014 indgår CA, som tager sig af kontakten til Andy Hargreaves og Pasi Sahlberg.

- Kvalitetssikring – censur: Det indstilles, at PL udpeger et medlem. - Taxameter: Der nedsættes en forberedende arbejdsgruppe ved ABR og JTD

Bilag A

- Internationalisering: KD udvælges til formand for gruppen som indstillet. TP indgår i arbejdsgruppen i stedet for JN. Foreningen spørger endvidere PL, om de har interesse i at udpege en repræsentant til gruppen.

- Arbejdsgruppen for Rektormødet 2013 nedlægges, og der nedsættes en ny arbejdsgruppe for Rektormødet 2014 bestående af ABR, BT og HM. - Adgangskrav: Arbejdsgruppen nedlægges

- Kontaktudvalget: ABR udgår og BT indgår i arbejdsgruppen. - DEFF:TP erstatter ABR som foreningens repræsentant, hvis dette er muligt. Foreningen afventer og undersøger, hvorvidt vi selv må udpege en repræsentant. - Samarbejde med GL om arbejdsmiljøkurserne: Arvid Bech udgår og KD overtager det fuldt ud. Sekretariatet opdaterer den samlede liste og HOT tager kontakt til PL i forhold til deres

udpegninger.

12. Orientering fra Sekretariatet

- Status på planlægning af ledelseskonferencen den 31. marts 2014

HOT orienterede om, at Andy Hargreaves og Pasi Sahlberg har takket ja til rollen som oplægsholdere på årets ledelseskonference. Christian Alnor udpegedes som moderator for oplægget.

- Status på planlægning af folkemødet 2014

- Konference om Fremtidens Matematik i maj 2014 (Bilag G)

- Brev fra Uni-C om etablering af central it-løsning til eksamensafvikling (Bilag H)

13. Evt.

Bilag B1

1

Forklæde

Emne: Dialogforum-udmelding/ status Til: Bestyrelsen Fra: JDA Dato: 24-01-14

Dialogforum. Udmelding og status

VUC Lederforeningen meldte sig ved brev af 21. januar ud af Dialogforum med den begrundelse, at en væsentlig del af formålet med et Dialogforum for de gymnasiale uddannelser er forsvundet, efter at DE-L valgte at udtræde af kredsen. Dialogforums store styrke har efter deres opfattelse netop været, at man i det forum kunne samle alle de gymnasiale uddannelser og GL om indholdsspørgsmål og som fælles talerør. De understreger i udmeldelsen, at den ikke skyldes utilfredshed med samarbejdet eller med de resultaterne, som Dialogforum har nået, og de håber, at samarbejdet kan finde nye former i fremtiden. Med denne udmelding er der kun GL og GR tilbage. De aktuelle planer om en

reform af EUD sammenholdt med GR’s uddannelsespolitiske markeringer og

VUC ledernes interesse i at overtage hf ‘delen af eux kunne ikke holde

parterne på plads om bordet. Interessemodsætninger blev for store og vil

formentligt være det længe. Dialogforum er dermed i praksis ophørt med at

fungere, og man må vende tilbage til normale bilaterale aftaler og møder om

ad-hoc emner.

Status i forhold til det hidtidige arbejde i Dialogforum.

Dialogforum samlede på sit sidste møde den 17. december sidste år op på de afholdte konferencer i december og lagde en række spor for henvendelser til Minister og UVM, som naturligvis ikke længere kan følges op i Dialogforum regi, men måske nok i GR regi eller i samarbejde med GL efter nærmere aftaler. Emnerne er:

• Kortfattet pjece om fremtidens kompetencer rettet til brug for aktuelle debatter rejst bl.a. af Produktivitetskommissionen

• Opfølgning på eksamenskonferencen i form af udspil til følgegruppe, FoU udmeldinger og som udspil til Ministeren

2

Bilag B1

2

• Oplæg til møderække for Dialogforum med DE-L . Første møde skulle dreje sig om mulige fælles holdninger i forhold til Produktivitetskommissionens betænkning. Senere møder skulle indkredse den samlede ”pakke” med fælles perspektiver på hele ungdomsuddannelsesområdet

• HF konference i begyndelsen af efteråret om hf i forhold til ”en omvendt eux” og i forhold til udbygning af samarbejdet mellem erhvervsområdet og hf i det hele taget.

• Tal-gruppen skulle fortsætte arbejdet med at skaffe tal for de unges veje efter eksamen. Arbejdsgruppen bestående af sekretariatsmedarbejdere i GL,GR og VUC fortsætter arbejdet og de foreløbige resultater er med på dette bestyrelsesmøde

• Temaer, som der var enighed om skulle tages op: o Fortsat pres for udviklingsarbejde for eksamen og større lokale

beslutningskompetencer o Institutionssamarbejder o Større bredde i lokale beslutningsmuligheder o Serviceeftersyn

Arbejdet kan fortsætte i GR regi. Det gælder både opfølgning på konferencerne og planlægningen af en kommende hf-konference. Temaerne fortsætter i de enkelte organisationer, men møderne med DE-L skal ikke afholdes, breve til M ikke sendes. Et samarbejde om tal, som er påbegyndt, kan fortsætte på ad-hoc basis Dialogforum tankerne---i fortid og fremtid.

Dialogforum var tænkt som en fortsættelse af det arbejde, som var begyndt i et tæt samarbejde mellem GL,GR og UVM i Monsterudvalget, suppleret med særligt tilknyttede grupper for hhx og htx. Monsterudvalget havde på det gymnasiale område stor succes med at gennemføre ændringer i reform og uddannelsesforhold, som alle blev politisk vedtaget. Hensigten var, efter mange ændringer i UVM, fortsat at sikre et fælles forum for de gymnasiale ungdomsuddannelser for indholds- og eksamensspørgsmål, hvor enighed om indsatsområder og resultater fortsat kunne sikre en politisk nem gang gennem systemerne. En række emner og temaer blev oplistet i kommissoriet, hvoraf flere efterfølgende har været med til at sætte politiske dagsordener. Som udviklingen har været de sidste år med en øget økonomidimension i alle beslutninger i uddannelsesspørgsmål og med stadigt færre indholdsfolk ansat i de besluttende organer og deres ledelser, vil en drøftelse af et fælles forum hurtigt aktualisere sig igen. Det aktualiserer sig ved udspil som:

• Produktivitetskommissionens • Økonomisk råd i foråret om ungdomsuddannelser • Tværministeriel styregruppe om reformimplementeringer • Institutionsfølgegruppe om eksamen/ datavarehus

Og mange andre. Men perspektiver i forhold til indhold, elever, evaluering, skolekultur med faglige, personlige og sociale kompetencer, dannelsestraditioner er alle spørgsmål, hvor enighed om hovedlinjer—trods mange særinteresser blandt interessenterne-- er nødvendige, hvis de politiske

3

Bilag B1

3

kanaler skal lytte til budskaberne midt i de mange økonomiske signaler og med ministerier, der fagligt og indholdsmæssigt er svage. Tænketanke forsøger i et vist omfang at udfylde denne opgave, men de fleste er knyttet an til bestemte interesser og ønsker gennem deres arbejde at påvirke uddannelsespolitikken strukturelt og overordnet. Følgende spillere agerer på ungdomsuddannelsesområdet med varierende styrke i medierne:

• DEA er direkte knyttet op på store erhvervsorganisationer. Man kan melde sig ind som enkeltmedlem, men hovedlinjerne lægges af de store aktører. DEA udspringer af FuHu, foreningen for fremme af unge Handelsmænds Uddannelse, i dag DSBE, Danish Society for Business and Education. Men udgangspunktet fornægter sig ikke i deres udgivelser.

• KRAKA er de store spilleres tænke-og påvirkningstank med overskriften ” velfærd gennem reformer”, der ofte tager fat på udbytte dimensionen af uddannelser.

• SOPHIA er en uafhængig sponsorfinansieret tænketank for strategisk analyse af undervisning og uddannelse. Hovedsponsorerne, de store fagforbund som lærerforeningen, BUPL og GL, lægger hovedlinjerne for deres udspil.

• FORUM 100 % er baseret på mange enkeltmedlemmer, herunder mange gymnasier, og udspringer som navnet siger af utilfredshed med den politiske målsætning om 95 %. Foreningen markerer sig mindre markant end de øvrige.

Men tænketanke som de nævnte udfylder slet ikke den rolle, som et tæt samspil mellem alle interessenterne kan udfylde, hvis der skal være et modspil til den stærkere og stærkere økonomiorientering af alle beslutningsprocesser i ministerier. Næppe nogen er imod en økonomiorientering i forhold til ressourcer, men der er fortsat set med skolebriller et stort behov for, at økonomi ses i sammenhæng med alle de indholdsdimensioner, der løbende skal justeres i forhold til samfundsudviklingen og til udviklingsarbejdet på skolerne. Den påvirkning er fortsat afhængig af et tæt samspil mellem interessenterne i fremtiden, når kanonrøgen er lettet fra slagmarkerne efter EUD reformen eller andre større reformer. Men form og rammer skal ændres, hvis et fremtidigt samarbejde skal få ny styrke. Det indstilles: Bestyrelsen tager udmeldingen ad notam og drøfter mulighederne for fremtiden.

Bilag B2

VUC Sekretariatet, Ny Vestergade 17, 3. s

Dialogforum for de gymnasiale uddannelser

Kære medlemmer af Dialogforum for de gymnasiale uddannelser

Bestyrelsen i Lederforeningen for VUC har besluttet at træde ud af Dialogforum for de gymn

siale uddannelser fra årsskiftet 2013/14.

Baggrunden for vores beslutning

et Dialogforum for de gymnasiale uddannelser

skoler i foråret valgte at træde

Dialogforums store styrke var, at det kunne samle alle fire gymnasiale uddannelser, og at f

rummet på den baggrund var talerør for

tilfældet, og i lyset af denne situation har vi i bestyrelsen for Lederforeningen for VUC

det mest hensigtsmæssigt at træde ud.

Det er vigtigt for os at understrege, at udmeldelsen fra vores

med samarbejdet i selve forummet eller samarbejdet med de involverede organisationer. Vi

mener, at Dialogforum på en række områder har opnået nogle væsentlige resultater, og med

de seneste konferencer har rejst en vigtig deba

Vi forestiller os, at vi på både forenings

arbejde, og det kunne være relevant at se på, om vores hidtidige samarbejde i Dialogforum

med fordel kan finde nye former.

Venlig hilsen

Hans Jørgen Hansen

Formand for Lederforeningen for VUC

3. sal, 1471 København K � www.vuc.dk � Tlf: 3332 3200 � [email protected]

Dialogforum for de gymnasiale uddannelser

Kære medlemmer af Dialogforum for de gymnasiale uddannelser

Bestyrelsen i Lederforeningen for VUC har besluttet at træde ud af Dialogforum for de gymn

siale uddannelser fra årsskiftet 2013/14.

for vores beslutning er, at vi vurderer, at en væsentlig del af formålet med at have

asiale uddannelser er forsvundet som følge af, at Danske Erhverv

i foråret valgte at træde ud af det fælles forum.

Dialogforums store styrke var, at det kunne samle alle fire gymnasiale uddannelser, og at f

rummet på den baggrund var talerør for det samlede gymnasiale tilbud. Dette er ikke længere

og i lyset af denne situation har vi i bestyrelsen for Lederforeningen for VUC

det mest hensigtsmæssigt at træde ud.

Det er vigtigt for os at understrege, at udmeldelsen fra vores side ikke skyldes utilfredshed

i selve forummet eller samarbejdet med de involverede organisationer. Vi


de seneste konferencer har rejst en vigtig debat.

Vi forestiller os, at vi på både forenings- og sekretariatsplan fortsat kan bevare det gode sa


med fordel kan finde nye former.

Formand for Lederforeningen for VUC

c.dk � CVR: 15781599

21. januar 2014

Bestyrelsen i Lederforeningen for VUC har besluttet at træde ud af Dialogforum for de gymna-

er, at vi vurderer, at en væsentlig del af formålet med at have

Danske Erhvervs-

Dialogforums store styrke var, at det kunne samle alle fire gymnasiale uddannelser, og at fo-

det samlede gymnasiale tilbud. Dette er ikke længere

og i lyset af denne situation har vi i bestyrelsen for Lederforeningen for VUC fundet

side ikke skyldes utilfredshed

i selve forummet eller samarbejdet med de involverede organisationer. Vi


og sekretariatsplan fortsat kan bevare det gode sam-


Bilag C1

Forklæde

Emne: Talarbejdsgruppe med GL og VUC Til: Bestyrelsen Fra: MBP og KKJ Dato: Den 5. februar 2014 Bestyrelsen har tidligere tilsluttet sig, at der skulle nedsættes en talarbejdsgruppe med repræsentanter fra GR og GL for at finde fælles fodslag i de mange tal, som florer i debatten i forhold til ungdomsuddannelserne. Det samme tema blev drøftet på Dialogforumsmødet den 20. september 2013. I Dialogforum var der enighed om, at en sådan arbejdsgruppe var et godt initiativ. Samtidig blev det besluttet, at udvide arbejdsgruppen med VUC og at fokus skulle være på en ’opdateret’ udgave af ’Den hvide hue’. På bestyrelsesmødet i oktober var der opbakning til dette initiativ. Arbejdet i arbejdsgruppen har hidtil ført til et fælles debatindlæg (GR og GL) i Jyllandsposten den 14. november 2013, med følgende overskrift: Bevar det brede blik for uddannelsesbehovet. På det sidste møde i Dialogforum i december var der opbakning til at gruppen skulle arbejde videre med talmaterialet og bestille et særtræk i Danmarks Statistik for derigennem, at kunne identificere, hvordan karakterer og forældres uddannelsesbaggrund påvirker et helt uddannelsesforløb fra grundskole videre til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhverv. Et sådant træk koster et sted 20.000 og 25.000 kr. En udgift der skal deles mellem de tre foreninger (GR, GL og VUC). Tanken er, at dette særtræk skal resultere i en fælles publikation i form af en pjece eller lignende. Vedhæftet er gruppens notat med bilag samt en oversigt over den ønskede særkørsel fra Danmarks Statistik. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen godkender, at arbejdsgruppen bestiller særtrækket hos Danmarks Statistik og tager stilling til den videre proces.

Bilag C2

Notat

Emne: Talarbejdsgruppe med GL og VUC Til: Bestyrelsen Fra: MBP og KKJ Dato: Den 5. februar 2014

Arbejdsgruppe om tal GL, GR og VUC

Indledning

Formål Arbejdsgruppens formål er at vurdere de mange tal, som florerer i debatten om de gymnasiale uddannelser. Ligeledes er formålet at belyse den

kommende EUD-reforms mulige konsekvenser for det gymnasiale område. Fokus har primært været at se på de tal, der har været anvendt i debatten: Er de rigtige og/eller kan de forklares anderledes? Målet er således, at nuancere og præcisere de mange tal og derigennem skabe overblik og et fælles udgangspunkt i debatten.

Allerede opnåede resultater

Arbejdsgruppens arbejde har allerede udmøntet sig i et fælles indlæg i Jyllandsposten angående fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft.

Relevante indsamlede tal

Faktategning (se bilag)

”Faktategning” med ungdomsuddannelserne i fokus. Faktategningen skal illustrere forskellen i de tal, der anvendes i debatten – herunder forskellen på tilgang generelt og tilgang fra 9. og 10. klasse. Samtidig giver faktategningen et godt overblik. Faktategningen kunne lægges på en fælles platform og/eller hjemmeside, og layoutes og gøres dynamisk, så man kan udfolde på de enkelte gymnasiale uddannelsesområder og evt. på år.

Bilag C2

2

Til debatten om adgangskrav

Karakter ved indgangen til ungdomsuddannelserne

Data for valget af ungdomsuddannelse sammenholdt med elevernes afgangseksamenskarakter fra grundskolen kan bruges i debatten om adgangskrav på de gymnasiale uddannelser. Figur 1: Tilgang til ungdomsuddannelser fordelt karakterer i grundskolen 2012

Kilde: UNI*C databank [EAK] Ovenstående figur viser, at der er markante forskelle på, hvilket karaktergennemsnit hf-eleverne, stx-eleverne, hhx-eleverne, htx-eleverne og EUD-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for EUD-eleverne er noget anderledes, idet 24 procent af EUD-eleverne har karaktergennemsnittet på 4 eller derunder fra grundskolen. Tilsvarende gælder dette for 20 procent af Hf-eleverne.

Udviklingen i tilgangen til ungdomsuddannelserne fordelt på

karakterer fra 2007-12

Ændringen i tilgangen til ungdomsuddannelserne fra 2007-2012 viser, at der har været den største stigning på hf med 72 procent, mens den mindste stigning har fundet sted på hhx og grundforløbet på EUD. Tilgangen på EUD er gået fra at være samlet godt 50 procent af eleverne til at være 46 procent af eleverne. Ser man på stigningen i tilgangen fordelt på karakter, er den procentvise stigning for alle de gymnasiale uddannelser størst for gruppen af Elever/kursister med 4 eller derunder i gennemsnit. Dog skal man være

20%

6%3%

24%

61%

30%

51%

41%

31%

7%

19%

18%

19%5%

5%

47%

23%

36%

3%

7%3% 2% 2%

38%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Hf Stx Hhx Htx EUD

Uoplyst/ukendt

8,01 og højere

7,01 - 8,00

4,01 - 7,00

4,00 og lavere

Bilag C2

3

opmærksom på, at denne gruppe er mindst, når man ser på antal i stedet for procent. Modsat ser det ud for grundforløbet på EUD, der har oplevet den største stigning i antallet af elever med karakter på over 7 fra grundskolen. Dog er der stadig ingen tvivl om, at der for de gymnasiale uddannelser er og historisk har været en forskydning mod eleverne med de relativt høje karakter, mens det modsatte er tilældet for EUD. Tabel 1. Tilgang til ungdomsuddannelserne fordelt på grundskolekarakter Grundskolekarakter

4,00 og lavere

4,01 - 7,00 7,01 og højere

Uoplyst/ukendt Total

Hf 2007 557 3.500 737 696 5.490

2012 1.936 5.738 1.123 670 9.467

Ændring 248 % 64 % 52 % -4 % 72 %

Stx 2007 300 9.061 15.208 698 25.267

2012 550 9.586 20.838 847 31.821

Ændring 83 % 6 % 37 % 21 % 26 %

Hhx 2007 405 5.431 2.761 329 8.926

2012 603 4.872 3.944 205 9.624

Ændring 49 % -10 % 43 % -38 % 8 %

Htx 2007 97 1.900 1.811 99 3.907

2012 157 2.016 2.714 90 4.977

Ændring 62 % 6 % 50 % -9 % 27 %

EUD

grundforløb

I alt

2007 11.151 15.528 1.930 15.866 44.475

2012 14.282 16.360 3.246 14.131 48.019

Ændring 28 % 5 % 68 % -11 % 8 %

Kilde: UNI*C databank [EOU]

Bilag C2

4

Til debatten om dobbeltuddannelse

Studenter i erhvervsuddannelserne

Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt karakteristika ved studenter, der fortsætter i erhvervsuddannelser, efter de har gennemført en gymnasial uddannelse. Undersøgelsen følger studenterårgang 2007 i fire år og tre måneder efter deres studentereksamen. Resultaterne viser, at 73 procent af årgangens studenter i 2011 var i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse. 15 procent var ikke i gang med og havde heller ikke gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. 13 procent af studenterårgang 2007 var i gang med eller havde allerede gennemført en erhvervsuddannelse. Studenter, der fortsætter i erhvervsuddannelse, fordeler sig forskelligt i de gymnasiale uddannelser. 31 procent af studenterne på hhx fortsætter i erhvervsuddannelser, mens det er 6 procent af studenterne fra stx. På hf er det 14 procent af studenterne i årgang 2007, og på htx er det 13 procent. Undersøgelsen peger på at studenter, der fortsætter i erhvervsuddannelserne, er glade for deres studentereksamen og for deres tid i gymnasiet. De har typisk karakterer, der ligger noget lavere end andre studenter, men det, de tager med fra gymnasiet, oplever de som meningsfuldt og anvendeligt i erhvervsuddannelserne. Det er karakteristisk, at studenterne i erhvervsuddannelserne ikke ser deres forløb som en omvej. De ville således vælge en gymnasial uddannelse igen, hvis de skulle starte forfra og vælge på ny. Rektorforeningen har tidligere anvendt nedenstående tal i debatten om dobeltuddannelse: I figuren er dobbeltuddannelse opgjort to år og tre måneder efter endt studentereksamen i stedet for fire år og tre måneder efter endt studentereksamen. Figuren nedenfor viser således andelen af de gymnasiale studenter, der indenfor 27 måneder efter endt studentereksamen går i gang med en erhvervsuddannelse – i stedet for en videregående uddannelse. På stx er der færrest med 5 procent, mens der på hhx er flest med 20 procent.

Bilag C2

5

Figur 2: Andel studenter der 27 måneder efter endt gymnasial uddannelse påbegynder en EUD uddannelse 2010

Kilde: UNI*C databank [EOU]

Til debatten om dem der ikke får en ungdomsuddannelse

Uddannelsesstatus for 20- og 25-årige

For at få et mere retvisende billede af andelen af unge, der tager erhvervsuddannelser og/eller gymnasiale uddannelser, ses der i figur 3 på uddannelsesstatus for hhv. de 20-årige samt og en ældre gruppe (25-årige er den ælste gruppe man kan opsplitte). Figuren viser, hvor mange 20- og 25-årige, der rent faktisk er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Figuren viser, at man får flere EUD-elever med, hvis man ser på de 25-årige frem for de 20-årige. At der er forskel på de 20-årige i 2007 og 25-årige i 2012 skyldes bl.a., at personer kan være rejst til udlandet.

4,9%

13,7%

19,7%

8,6%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

stx hf hhx htx

Andel studenter der

efterfølgende tager en EUD

Bilag C2

6

Figur 3: Andelen af 20- og 25-årige, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse

Kilde: Danmarks Statistik [AFGANG03] Som det fremgår af tallene, er der lang vej til, at 95-procent målsætningen er opfyldt, så det hjælper ikke at flytte elever fra de gymnasiale uddannelser over i EUD. Man bør i stedet fokusere på dem, der har afbrudt eller ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Til debatten om fremtidens behov for arbejdskraft

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har beregnet hvor stor mangel, der vil være på arbejdskraft i 2020 fordelt på uddannelse. Tallene viser, at der forventes at mangle i alt ca. 140.000 personer med faglært eller videregående uddannelse, hvoraf manglen på personer med kort, mellemlang eller videregående uddannelser udgør i alt 78 procent. I grove træk svarer det til 50.000 med kort videregående uddannelse, 36.000 med mellemlang videregående uddannelse og 23.000 med lang videregående uddannelse. Altså uddannelser som forudsætter en gymnasial ungdomsuddannelse. Beregningerne fra AE viser også, at der bliver et overtal af personer med især ufaglært, men også gymnasial baggrund i 2020. Det skal dog ikke tages som et udtryk for, at der vil blive en tilsvarende høj ledighed blandt disse to grupper på arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil, ved mangel på uddannet arbejdskraft, substituere hen imod andre faggrupper og bruge fx arbejdskraft med gymnasial uddannelse som baggrund i stedet for, som AE også angiver det i rapporten.

28%

6%

10%

4%

22%

27%

32%

7%

10%

5%

22% 21%22%

5%

8%

2%

31%

25%24%

6%7%

3%

28%

25%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

20 år 2007

20 år 2012

25 år 2007

25 år 2012

Bilag C2

7

Figur 4: Mangel på arbejdskraft i 2020 fordelt på uddannelse

Kilde: AE – Økonomiske tendenser 2013 Beregninger fra Gymnasieskolernes Rektorforening understøtter dette, idet de viser, at ledigheden blandt personer med en gymnasial uddannelse som eneste uddannelse er helt nede på 1 procent i 2011 svarende til 3.400 personer. I lyset af forventningen om mangel på uddannet arbejdskraft giver det god mening at sætte indsatser i gang, ikke alene på EUD-området, men også i forhold til at sikre videre uddannelse til den store restgruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse. Tal der mangler og produktovervejelser

Det er vurderingen, at det vil være en stor fordel at få tal for afsluttende karakter og videreuddannelse/beskæftigelse efter endt gymnasial uddannelse, hvor grundskolekarakter, gymnasial afgangseksamen og forældrenes uddannelsesbaggrund anvendes som baggrundsvariable. Det er forventningen, at tallene vil kunne bruges i debatten om adgangskrav, da de kan give et billede af, hvor elever med lave karakter går hen efter endt ungdomsuddannelse samt et billede af, om elever med relativt dårligere forudsætninger får et løft gennem ungdomsuddannelsen. Samtidig vil forældrenes uddannelsesbaggrund kunne sige noget om, hvorvidt høje afgangskrav samtidig vil være socialt stigmatiserende. Tallene er ikke offentligt tilgængelige, men vi vil kunne købe et udtræk fra Danmarks Statistik. Det er vurderingen, at det vil koste mellem 20.000 og 25.000 kr. afhængig af antal baggrundsvariable mv.

-100000

-80000

-60000

-40000

-20000

0

20000

40000

60000

Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU

Bilag C3

2012

Optag:

57.286

Optag (grund):

48.019

De gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelser

Bestand:

141.160

Færdige:

43.054

Bestand(samlet):

131.277

Færdige (hoved):

31.313

Grundskole

Tilmelding:

48.800

Tilmelding:

13.942 3.316 249

1.237

173

Uoplyst/omverden:

6.835

KVU:

2.985

ProfessionBA:

8.740

Akademisk BA:

14.729

Bilag C4

Særkørsel i Danmarks Statistik

Der bestilles to træk hos Danmarks Statistik.

1. Elever der blev færdige med grundskolen i 2000. overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse,

2. Elever der færdiggjorde en ungdomsuddannelse i ser, hvordan karakterer og forældres uddannelsesbaggrund influerer påuddannelse.

Grundskole

•Variable:•Karakter•Køn•Forældres uddannelsesbaggrund

Ungdomsuddannelser

•Ser på følgende udd:•EUD (opsplittet efter indgang)•stx•htx•hhx•hf (opsplittet på VUC og almen gymnasial uddannelse)•andet

•Variable:•Karakter•Køn•Forældres uddannelsesbaggrund

Der bestilles to træk hos Danmarks Statistik.

der blev færdige med grundskolen i 2000. Vi ser, hvordan karakterer og forældres uddannelsesbaggrund influerer på ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhverv.

der færdiggjorde en ungdomsuddannelse i 2008. Da dette giver data for elever, der er på den nye gymnasiereform. Vi ser, hvordan karakterer og forældres uddannelsesbaggrund influerer på overgangen fra ungdomsuddan

Ungdomsuddannelser

Ser på følgende udd:EUD (opsplittet efter

hf (opsplittet på VUC og almen gymnasial uddannelse)

uddannelsesbaggrund

Vidergående uddannelse

•KVU (Fakultetsopdelt)•MVU (Fakultetsopdelt)•LVU (Fakultetsopdelt)•Andet

•Variable:•Ungdomsuddannelse•Karakter•Køn•Forældres uddannelsesbaggrund

Erhverv

•Privat/offentlig/arbejdsløs

•Variable:•Videregående uddannelse•Hvilken ungdomsuddannelse har den enkelte•Karakter (slut ungdomsuddannelse)•Karakter (slut grundskole)•Køn•Forældres uddannelsesbaggrund

Vi ser, hvordan karakterer og forældres uddannelsesbaggrund influerer på

. Da dette giver data for elever, der er på den nye gymnasiereform. Vi ungdomsuddannelse til videre

Erhverv

Privat/offentlig/arbejds

Videregående uddannelse

ungdomsuddannelse har den enkelteKarakter (slut ungdomsuddannelse)Karakter (slut grundskole)

Forældres uddannelsesbaggrund

Bilag D1

Forklæde

Emne: Den uddannelsespolitiske debat på og efter rektormødet Til: Bestyrelsen Fra: JDA Dato: 23/1-14

Den uddannelsespolitiske debat på og efter Rektormødet

Der er 3 bilag til punktet: • Sammenfatning af centrale uddannelsespolitiske pointer fra

oplæggene til rektormødet og et kortfattet referat af væsentlige uddannelsespolitiske markeringer under plenumdebatten

• Uddannelsespolitisk kronik fra formanden, torsdag den 16/1 i JP • Uddannelsespolitisk markering af vejene til nye åbninger

Det sidste notat indkredser lidt om tankerne bag ”den omvendte eux” i hf og stx. Forslaget undgår alt for konkrete henvisninger til langt mere end 300 specifikke uddannelser og de meget konkrete partsstyrings instrumenter, som i givet fald skal udvikles og rammesættes på nye måder, men henviser til meget konkrete planer på EL og VVS området, hvor der ligger færdige forslag fra de faglige udvalg til studenterelektrikere efter en samlet uddannelse på 2 ½ år efter htx, hf eller studentereksamen (og tilsvarende på VVS området) forudsat de unge har de rette fagvalg ved indgangen. Men UVM har ikke villet behandle forslagene, før reformen er faldet på plads. Forslagene afslører imidlertid den styrke nogle faglige områder markerer sig med for at finde andre indgange til deres uddannelser. Notatet forsøger også at indkredse baggrunden for vores forslag ved følgende formuleringer: ”De fleste unge med en studentereksamen vil fortsat sigte mod videreuddannelser, men flere og flere unge er opmærksomme på de muligheder, som håndværk, det merkantile/ finansielle område og produktion giver dem. Derfor skal de muligheder, unge efter en eksamen skal overveje for deres fremtidige beskæftigelse, have en større bredde og rumme både boglige videreuddannelser og mere praksisnære uddannelser, ligestillede både i udfordringer og krav til de unge.

Bilag D1

2

Andelen af de unge, der vælger EUD uddannelser er faldet markant gennem mange år. En del af forklaringen på faldet er, at de gymnasiale uddannelser nu er sidestillede og at del af de unge, der vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser, derfor ikke længere tæller med blandt erhvervsuddannelserne. Det er derfor blevet nødvendigt at finde nye veje fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne for at sikre sig imod, at videreuddannelse altid identificeres med boglige videreuddannelser. Samfundet har fået større og større behov for, at vi nedbryder skellene mellem de teoretiske og praktiske uddannelser. Det vil på sigt kræve ændringer i gymnasiets fag, studieretninger og læring, men det vil også på sigt kræve, at de faglige udvalg og erhvervsuddannelsessystemet finder modeller, der giver fuld valuta for studenter både i grundforløb og i hovedforløbene, specielt i skoledelen. Det kan efter vores mening ske gennem ”den omvendte eux””” Disse formuleringer udspringer bl.a. af meget markant signaler på Dialogforums konference i december om fremtidens kompetencer for de unge om, at der bliver større og større behov for et tæt samspil mellem kloge hænder og kloge hoveder i alle dele af erhvervslivet, men også i stigende grad på forskningsområdet. Der er behov for, at man gjorde vejen ad hvilken til de kloge hænders kompetencer ligeså attraktiv som vejen til de boglige videreuddannelser. Det er den sidestilling, der markeres her som en forudsætning for, at man får nedbrudt barriererne i forhold til de unges valg af erhvervsuddannelser. Notatet markerer også, at en sådan løsning efter vores opfattelse ikke vil være udgiftsdrivende dobbeltuddannelse, men tværtimod være ganske realistisk i forhold til, hvornår de unge er modne til at vælge erhverv og i forhold til det tidspunkt, mestrene gerne vil have de unge i praktik, og ikke mindst i forhold til de mange grundforløb og hovedforløb, de nuværende eud elever gennemgår og dermed den gennemsnitsalder, de normalt har, når de fuldfører uddannelsen. DNA debatten på rektormødet Det skal tilføjes, at den del af debatten, som drejede sig om stx DNA, er fortsat med DNA-gruppen med første møde afholdt fredag den 31/1. Indstilling. Det indstilles at punktet debatteres på baggrund af debatten på Rektormødet, kronikken og det uddannelsespolitiske notat.

Bilag D2

Uddannelsespolitik og DNA.

Rektormødet 2013

Den uddannelsespolitiske debat på Rektormødet fandt sted på baggrund af:

• Rektorforeningens uddannelsespolitiske oplæg • DNA-gruppens notat om stx-DNA • Formandens og Næstformandens kronik fra juni måned

om nye veje efter ungdomsuddannelserne • Notat til ordførerne: Et uddannelsesløft vi kan være stolte

af.

Tre temaer var lagt op til drøftelser i kredsen før plenum:

• Nye veje o Hvordan åbner vi op for en større bredde i

elevernes erhvervshorisont o Hvordan sikrer vi fokus på indhold og

elevperspektiver i diskussioner om nye institutionsbeslutninger

• Stx-DNA o Hvilke ændringer i påkrævet i vores dannelses-DNA

for at sikre en opdateret almendannelse og studieforberedelse

• Hf o Hvordan sikrer vi, at hf fortsat er i front

uddannelsespolitisk, i sin anvendelsesorientering og som frontløber for social mobilitet

Centrale uddannelsespolitiske pointer i materialet til

diskussionen var:

Gymnasieskolernes Rektorforening mener, at den politiske situation med ønsker om reformer af erhvervsuddannelserne og det igangværende servicetjek af gymnasiereformen sætter fokus på en række felter, som bør diskuteres og ændres i den proces, som nu er i gang. Det er områder som

1. Større spændvidde i de unges horisont og perspektiver i og efter uddannelsen. Nye veje for de unge til erhvervslivet uden omveje og gentagelser.

2. Klarere krav til optagelse og vejledning.

Bilag D2

2

3. Et gymnasium med muligheder for alle. 4. Større fokus på de mange procent af de unge, som ikke

kommer i gang. 5. Hf- uddannelsen. En uddannelse i centrum for elever der

skifter retning. Også i forhold til erhvervslivet 6. Udvikling af eksamensformer i forhold til fag og mål. 7. Bedre muligheder for forpligtende samarbejder og

campusdannelser. (Rektorforeningens uddannelsespolitiske mål)

Nye veje

Samfundet har brug for, at vi tænker uddannelser ind i nye baner, finder nye innovative veje til at bygge på det, der fungerer. Eleverne vælger de gymnasiale uddannelser, fordi de i stigende grad kan se, at det er vanskeligt at navigere i en så kompleks verden, som den, de skal ud i, uden de forudsætninger, den viden og de kompetencer, som de opnår i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men samfundet har også brug for, at de med livsmod og viden kaster sig ud i de erhverv, som hele tiden skal tænke nyt, hele tiden navigere i en omskiftelig verden, hvor mange kan alt, men kun få kan gøre det på de innovative og kreative måder, som gør os konkurrencedygtige og gør os i stand til at sælge noget, som andre kan bruge. Vi har derfor brug for at nytænke samspillet mellem erhvervskompetencer og almene kompetencer og samfundet har brug for, at unge til erhvervslivet rekrutteres bredere, end tilfældet er i dag. Det udfordrer det almendannende og studieforberedende perspektiv for de gymnasiale uddannelser, men det udfordrer også institutionstænkning og den faglige styring af erhvervsuddannelser og uddannelser rettet mod erhvervslivet. De unge skal have fuld kredit for de kompetencer, de har, og kompetencer skal udnyttes på alle planer, så alle broer ud og ind af uddannelserne bliver åbnet. ( Kronik: Nye veje efter ungdomsuddannelserne) Et løft vi kan være stolte af:

Vi kan være stolte af det uddannelsesløft, vi har givet vore unge. De høje ansøgertal til de gymnasiale uddannelser og de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne har skabt et uddannelsesniveau i Danmark, som andre kan misunde os. Og vi

Bilag D2

3

har skabt et uddannelsessystem, der også magter at finde veje for de unge, der fortaber sig i vildveje, men som gennem erhvervsuddannelser og hf igen spores ind på kompetencer, som samfundet alle har brug for. Og vi gør det vel at mærke uden at skabe de sociale skel, som præger uddannelsessystemerne i mange andre lande, selv om vi naturligvis stadigt kan nå længere i social mobilitet. Vi har sammenhæng i vores uddannelsessystem, men vi mangler at sikre, at alle elever udfordres mere i deres erhvervsønsker og får et bredere blik for udgange og erhverv, end det som institutionsinteresser ofte har forsynet dem med. Erhvervsperspektiver og anvendelighed skal præge alle uddannelser. Det skal der politisk tages højde for i kravene til alle dele af uddannelsessystemet, også det gymnasiale. (Uddannelsespolitisk notat til interessenter) Dannelses DNA

En hovedbyggesten i STX-DNA er således, at uddannelsen ikke blot er et videns, færdigheds-og formidlingsanliggende, men også et eksistentielt, der giver eleven mulighed for at finde sig selv og dermed gro ud over sig selv, blive mere end sig selv og dermed også se verden fra andre perspektiver end sine egne. Dannelses-DNA må i fremtiden basere sig på en bredere og mere fyldig beskrivelse, der både indkredser den brede faglighed og den socialiserende skolekultur, som tydeligt adskiller stx fra andre uddannelser gennem stabile kerneværdier, der ligger inde bag uddannelsens egenskaber, faglige værdier og fagtraditioner. Det er de kerneværdier, der ligger bag den store søgning. Og det er netop de kernevædier, som de unge og deres forældre føler, samfundet mere end andet har brug for, og som de unge derfor gerne vil have med sig ud på livsvejen.

• Bredden i fag og bredden i formidlingen af fagene og fagenes samspil

• Fokus på fremtiden i historisk perspektiv • Fokus på fortiden for at have trædesten ind i nutiden • Fokus på innovative og kreative måder at bringe fagene

sammen for at opnå ny viden • Fokus på eksamen og formativ evaluering som en del af

læringen og selvforståelsen

Bilag D2

4

• Udfordring af eleverne, kropsligt, kunstnerisk og kreativt. • Udfordring af eleverne gennem store fællesprojekter, hvor

elever spiller en central rolle både i opgaven, i ledelse og i formidlingen af opgaven.

• Lyst og glæde ved at undre sig og overskride sine erkendelser

• Formidlingsformer præget af individuel fordybelse, fælles refleksion og dialog om erkendelser

• Skoleform hvor alle aktører—elever—lærere—ledelse—er tæt involveret i hinandens hovedopgaver (undervisning, læring, ledelse) og eleverne derfor kommer tæt på de måder skolen og arbejdslivet fungerer på.

Stx-DNA som disse giver de unge et fundament, der, ud over faglige færdigheder og kundskaber, også udvikler brede sociale og personlige evner som fantasi, kreativitet, opfindsomhed, improvisation, originalitet, sans for alternativer og muligheder og løsninger, nysgerrighed, innovative evner, selvtillid, frimodighed, mod, selvstændighed, tænksomhed, retoriske evner, ansvarlighed, empati, samarbejdsevner, kort sagt alle de evner, som erhvervsliv, arbejdsliv og samfund efterspørger og bygger på i langt større udstrækning end tidligere. (DNA-gruppens oplæg)

Centrale synsvinkler i debatten generelt og om første

tema: nye veje

• Vi har stort behov for et helikopter perspektiv på hele

uddannelsessystemet • Hvad skal de unge kunne i 2025? Det skal vi have et bud

på • Vi må ikke forvente, at de unge kan vælge så tidligt. Det

skal systemet indrettes efter. • Mange enige i, at der er behov for nye veje for de unge.

Men fokus skal stadig være på de lange videregående uddannelser

• Vi vil blive udfordret på nye måder i fremtiden. Vi er ansatte i ungdomsuddannelsesområdet, og vi skal finde nye løsninger. Hvem er vi, hvem er vi der for, og giver vi valuta for pengene.

• Behov for nytænkning om campus og lokale behov. • Det må være de lokale, som tager initiativet. Det skal ikke

centralt initieres eller defineres

Bilag D2

5

• Bygningsfællesskab og fælles administration er godt, fusioner er alt for dyre og besværlige.

• Behov for et moderniseret dannelsesbegreb, rettet bredere mod erhvervsliv og arbejdsliv.

• Men vi skal huske, at alle vore fag er anvendelsesorienteret, men det skal synliggøres, at de også er det i forhold til det private arbejdsmarked.

• Også behov for at støve studiekompetencebegrebet af • Gymnasiet er godt, men det skal være mere bredt i sit

sigte • Det skal være nemmere at skifte spor og uddannelse med

fuld merit • Det anvendelsesorienterede skal opprioriteres meget • Behov for meget større fleksibilitet for C-niveau-fag. • Skal alle virkeligt have 7 fag på C-niveau? • Gerne flere valgfag rettet mod erhvervslivet • Behov for meget større toning af studieretninger. Færre

bindinger • Behov for at rive de stive strukturer ned. Fagrækken skal

være mere åben, ikke mindst i 3g. Andre replicerede:

• Bevar gymnasiet som det er, gerne mere elitært end det har udviklet sig.

• Pas på med at udvande gymnasierne. Hold på tværs af uddannelserne er farlige

• Har vi råd til at satse på det elitære med selveje? • Gerne målrettet det private men uden ændringer af

dannelsesbegreberne • Hold godt fat i det akademiske niveau, men åben overfor

modernisering af arbejdsformer, anvendelsesorientering mv.

• Stor forskel på land og by. Pas på med at overføre storbyproblemer til de mange by- og landgymnasier.

• Vi må aldrig fjerne almendannelsen fra stx. Det er et centralt parameter for de unge og for deres forældre

• De unge er historieløse i dag. Der er voldsomt behov for almendannelse.

• Vi skal huske, at der fortsat skal være forskel mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser.

• Elendigheden i EUD begyndte med fjernelsen af almendannelsen.

Bilag D2

6

Om HF:

• Behov for et mere formaliseret samarbejde med EUD. Mange erhvervsuddannelser har behov for en gymnasial eksamen, hvis de skal videre. Det sker i eux, men vi har behov for ”en omvendt eux” i hf

• HF skal stadigt være et sted, hvor man sikrer sig kompetencer til alle videregående uddannelser

• Rammerne skal være meget mere frie, så man kan arbejde anvendelsesorienteret på helt nye måder

• Vi skal sikre større kontakt med erhvervsakademierne, så hf tones og formes i forhold til de krav, de stiller.

• Vi skal arbejde politisk for hf som ” en omvendt eux”. Hf skal bevare sin fleksibilitet i forhold til alle grupper af unge.

• Flere skal tage hf. Det har de bedre af end en stx. • Hf skal have årskarakter. Og der skal bygges mange flere

broer til EUD.

DNA-gruppen meldte ud, at dannelsespapiret var et foreløbigt papir, som gruppen ville arbejde videre med. Erhvervslivet ville andre typer fagligheder. Hvordan fik vi dem til at se perspektiverne i de dannelsesmål, vi havde. De passede nemlig fint både til videregående studier og til det private erhvervsliv, selv om de ikke vidste det. Papiret skulle være klart i sine udmeldinger. Alle blev bedt om at sende bidrag til gruppen. Formand og Næstformand konkluderede efter debatten, at GR arbejder videre med sine politiske initiativer for

• Nye veje efter stx • Klare overgangsregler til andre uddannelser og til EUD • Bedre sammenhæng med arbejdsmarked og det private

område • Tilpasning af indhold, fag og større fleksibilitet i forhold til

anvendelsesorientering • Arbejder for ”en omvendt eux” både i forhold til hf og stx • GR har aldrig talt imod campus, men det skal være lokalt

defineret • Store regionale forskelle gør det nødvendigt at kæmpe for

lokale frihedsgrader.

Torsdag den 16. januar 2014 Debat 29

KRONIK DEN 16. JANUAR 2014

Det seneste år har været præget afen heftig uddannelsespolitisk de-bat om de unges valg af ungdoms-uddannelse, om svigtende tilgangtil erhvervsuddannelserne og enstigende tilgang til de gymnasiale,ikke mindst til det almene gymna-sium (stx og hf). Succesen er blevetså markant og tydelig, at stx ankla-ges for at tiltrække for mange un-ge. De unge, hævdes det, vælgergymnasiet, fordi de ikke vil ind-snævre deres valgmuligheder sene-re, og derved skaber de omveje ogspildtid på deres vej til erhvervsli-vet. Dertil kommer ofte en kritik afakademiseringen, der har priorite-ret studieforberedelse til videregå-ende uddannelser alt for meget ogderfor er havnet i en teoretisering,der ikke kobler sig til virkeligheds-nære problemstillinger.

Diskussionen om akademiseringog betydningen af ”kloge hæn-ders” viden er altid relevant i ud-dannelsespolitik. Og det er særligrelevant i en periode, hvor alle po-litiske kræfter samler sig om at re-formere erhvervsuddannelserne ogsikre, at flere unge vælger er-hvervsuddannelserne direkte i for-længelse af grundskolen.

Men måske skulle man tage deunges overvejelser alvorligt ogindrette reformen af erhvervsud-dannelserne efter dette. Jeg tvivler

på, om de unge, i umiddelbar for-længelse af folkeskolen, er paratetil at vælge en erhvervsuddannel-se, også selv om en reform vil in-debære overskuelige indgange ogstørre klassefællesskab.

I stedet bør man lytte til, hvor-for de unge vælger de gymnasialeungdomsuddannelser, stx og hfisær, og overveje, hvordan vi sik-rer, at de kompetencer og den al-mendannelse, de unge får, kanbruges og anvendes bredere, endvi gør i dag, frem for at tro, at vi, iet system som det danske, kan di-rigere elevernes veje og omdirigerederes valg.

Succesen for de gymnasiale ung-domsuddannelser og ikke mindststx og hf forstås bedst, når man servalget som et rationelt valg for un-ge og deres forældre begrundet idet, de faktisk efterspørger og sø-ger. De er der faktisk på baggrundaf de mange positive oplevelser,som både forældre og de unge harfør, under og efter valget af stx/hf,og de er der, fordi de får mulighe-der.

I en foranderlig og uforudsigeligfremtid både med hensyn til job,arbejdsmarked og globalisering fårde unge et kompas, som gør detnemmere for dem at orientere sigog finde retningen. De unge udfor-dres på alle sider af livet, også de-res eget, og har derfor brug for ettroværdigt kompas, som de kanstøtte sig til. Og en nøgle, som dekan bruge til at åbne de mange dø-re, der ellers virker lukkede.

Stx åbner et bredt spektrum afmuligheder og kvalificerer til valg.

De unge udfordres i deres ståsted,og de tvinges til at skifte perspek-tiv. De kommer ”hele vejen rundt”om problemstillinger i almindelig-hed nu og i fremtiden, samtidigmed, at uddannelsen danner deunge til at begå sig i ”den storeverden” uden for de unge.

Men først og fremmest giver detalmene gymnasium de unge enstudiekompetence med henblik påat give dem lyst, interesse og evnertil at uddanne sig videre. Et sam-fund er i stigende grad afhængigtaf borgere, som får viden om ogindsigt i sig selv og deres omver-den, og som også får den viden, defærdigheder og kompetencer, somgør det muligt for dem som myn-dige borgere både at varetage etjob, skabe nye jobmuligheder ogat deltage i samfundets beslut-ningsprocesser nu og i fremtiden.

De unge er i gymnasiet i gangmed at lægge fundamentet for de-res identitet i et samspil mellemegen identitetsdannelse og omver-denens. Gymnasiet giver helt afgø-rende pejlemærker for den identi-tetsdannelse gennem fagenes bi-drag til såvel en faglig som socialog kulturel udvikling af de unge iet tæt samspil mellem underviser,elev og fællesskab.

Diskussionen om gymnasiets ind-hold fokuserer både på for storakademisering af gymnasiets ungeog fuldt så meget på det modsatte,at vidensniveau og kompetencerudvandes gennem de mange, dersøger i gymnasiet. Trods utalligepositive evalueringer af gymnasie-reformen, både den faglige del og

af samspillet mellem fagene, talermange fortsat om et dalende ni-veau. I forhold til hvad? Med denhastighed, hvormed viden i fageneændres, er det et relevant spørgs-mål, ikke en undvigemanøvre!Kan de unge det samme som denældre generation? Nej — de kanmeget andet, og mange flere kandet, heldigvis for samfundet. Hvisvi fortsat kun uddannede de fåprocent, vi gjorde før i tiden, såmeget grueligt anderledes ud isamfundet.

Selvfølgelig betyder en udvidetelevgruppe, at ikke alle når sammehøje niveau, men alle når niveauerog kompetencer, som de kan brugetil at komme videre, og de har ikkealle det mål at nå de højeste akade-miske niveauer. De har heldigvisen bred vifte af mål, som de kanbruge gymnasiets viden og kompe-tencer til at komme videre med atnå. Min pointe er netop, at dekompetencer, den viden og dendannelse, som de unge kommerud med, kan bruges meget brederei erhvervsliv og arbejdsliv, end vihidtil har brugt dem.

Min pointe er også, at de ungefra gymnasiet fortsat skal få lyst tilat videreuddanne sig i alle formerfor videregående uddannelser,men en af de væsentligste marke-ringer på en spændende konferen-ce om fremtidens kompetencer,som Gymnasieskolernes Rektorfo-rening med andre holdt i decem-ber, var netop, at produktionsliv,forskning og arbejdsliv i stigendegrad har behov for præcis de sam-me kompetencer til at kombinereog sortere viden på nye og innova-

tive måder, hvis vi skal skabe detsamspil mellem kloge hænder ogkloge hoveder, som skal give Dan-mark brød på bordet i fremtiden.Og det gælder alle dele af uddan-nelsesområdet.

Mange af de kompetencer, som deunge har brug for i et fremtidigtsamfund både til videreuddannel-se og til arbejdsliv, er netop kom-petencer af den karakter, som detalmene gymnasium længe har ar-bejdet med, og som alle dele afproduktionslivet også har brug for.

Eleverne går på gymnasiet i nog-le afgørende år - mellem tidligtungdomsliv og voksenliv. Uddan-nelsen giver den unge mulighedfor at tilegne sig viden og færdig-heder, men også mulighed for atprøve sig selv af og modnes indenfor et alment og bredt fagregister,der så at sige når hele vejen rundtom den unges tilværelse med fo-kus både på fortiden og fremtidenfor at finde trædesten ind i nuti-den, og fokus på innovative ogkreative måder at bringe fagenesammen for at opnå viden på nyemåder. Eleverne får lyst og evne tilat undre sig og evne til at overskri-de opnået erkendelse.

De unge søger en uddannelse,der ikke blot er et videns-, færdig-heds- og formidlingsanliggende,men også et eksistentielt, der giverdem redskaber til at finde sig selvog dermed gro ud over sig selv, bli-ve mere end sig selv, og dermedogså se verden fra andre perspekti-ver end egne.

Måske er det derfor, at elevernegerne vil gå i gymnasiet, og at for-ældrene støtter dem i det valg. Må-ske er det også på tide, at vi finderveje, hvor de unge nemmere kankomme i gang med alle former foruddannelse efter gymnasieårene,også inden for de kloge hændersfelt.

Som verden ser ud i dag, kom-mer elever først i gang med en er-hvervsuddannelse, når de er 20-21år gamle, og afslutter den eftermange omveje, når de er i slutnin-gen af 20’erne. Samfundsnyttenmå derfor kræve, at man er op-mærksom på andre muligheder.En oplagt er naturligvis at lade deunge med en gymnasial eksamenfå muligheder for at vælge en er-hvervsuddannelse, hvor de får fuldvaluta for den indsats, de tidligerehar leveret. Det skal være lige sånaturligt, at unge har fået lyst tilintelligente hænders virke, somdet er, de har fået lyst til en kort el-ler lang videregående uddannelse.

Det er en meget væsentligt del afen reform, der støtter erhvervsli-vets behov for veluddannet ar-bejdskraft. Og det er en løsning,som ikke koster, ikke er en dob-beltuddannelse, som mange hæv-der og fremfører. Med den gen-nemsnitsalder, som unge har, nårde afslutter en erhvervsuddannelsepå erhvervsskolerne, kan de nyeveje kun være en fordel for alle.Også for de mange erhverv, hvorkloge hænder er mere og mere på-krævet, og hvor de kompetencer,som de unge opnår i gymnasiet, erfuldt så meget på sin plads, som deer i en videreuddannelse.

De kompetencer, den viden og den dannelse, som de unge kommer ud fra gymnasiet med, kan bruges meget brederei erhvervsliv og arbejdsliv, end vi hidtil har brugt dem.

Om dannelse, veje og vildveje

ANNE-BIRGITTERASMUSSENformand for

Gymnasieskolernes

Rektorforening

Bilag D3

Bilag D4

20/1-14

Nye veje for studenter Gymnasieskolernes Rektorforening har ved flere lejligheder gennem kronikker og uddannelsespolitiske oplæg slået til lyd for, at man i de igangværende politiske sonderinger i forhold til en erhvervsuddannelsesreform burde indtænke nye veje for studenter til erhvervsuddannelser og dermed skabe en større bredde i de perspektiver, unge har efter studentereksamen. Hvordan skaber vi de nye veje? Ligesom man i eux uddanner unge med en dobbeltkompetence både til erhverv og til studier, bør man også ved en studenter eller hf eksamen have sammen mulighed for ”en omvendt eux”, dvs. mulighed for efter en hf- eller stx eksamen at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse med fuld kredit for opnåede kompetencer og færdigheder, så man kan gennemføre en erhvervsuddannelse inden for samme tidsperspektiv på 4-5 år, som man kan gennemføre en EUX på. De fleste unge med en studentereksamen vil fortsat sigte mod videreuddannelser, men flere og flere unge er opmærksomme på de muligheder, som håndværk, det merkantile/ finansielle område og produktion giver dem. Derfor skal de muligheder, unge efter en eksamen skal overveje for deres fremtidige beskæftigelse, have en større bredde og rumme både boglige videreuddannelser og mere praksisnære uddannelser, ligestillede både i udfordringer og krav til de unge. Andelen af de unge, der vælger EUD uddannelser er faldet markant gennem mange år. En del af forklaringen på faldet er, at de gymnasiale uddannelser nu er sidestillede og at del af de unge, der vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser, derfor ikke længere tæller med blandt erhvervsuddannelserne. Det er derfor blevet nødvendigt at finde nye veje fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne for at sikre sig imod, at videreuddannelse altid identificeres med boglige videreuddannelser. Samfundet har fået større og større behov for, at vi nedbryder skellene mellem de teoretiske og praktiske uddannelser. Det vil på sigt kræve ændringer i gymnasiets fag, studieretninger og læring, men det vil også på sigt kræve, at de faglige udvalg og erhvervsuddannelsessystemet finder modeller, der giver fuld valuta for studenter både i grundforløb og i hovedforløbene, specielt i skoledelen. Det kan efter vores mening ske gennem ”den omvendte eux” Nye muligheder og krav Erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser var gennem mange år tæt knyttet sammen, først med et fælles basisår, siden kun med et halvt basis år. Fra 2005 er de erhvervsgymnasiale uddannelser helt adskilt fra erhvervsuddannelserne, på mange skoler også fysisk gennem særlige bygninger. Den store gruppe af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser er derigennem sporet væk fra praksisnære

Bilag D4

2

håndværk og merkantile jobområder over mod mere traditionelle muligheder for videreuddannelser. Med det valg, der politisk er truffet om sammenhængende gymnasiale uddannelser uden sammenhæng med eud uddannelserne, skal der findes nye veje for at sidestille mulighederne for videreuddannelser i Danmark. Man kan tilstræbe at ændre elevstrømmene til de gymnasiale uddannelser over mod de erhvervsfaglige. Det sker gennem de nuværende politiske forhandlinger. Men de bestræbelser bør under alle omstændigheder udbygges med bedre muligheder for at unge, som har valgt de gymnasiale uddannelser, kan vælge uddannelser inden for erhverv og produktion sideordnet med alle andre videreuddannelsesmuligheder. For de almene gymnasiale uddannelser kræver det ændring i forhold til et traditionelt fokus på boglige videre uddannelser over mod arbejdsliv og anvendelsesorientering, både i forhold til fag og til udvikling af sociale, almene og personlige kompetencer. Arbejdsliv og erhvervsliv skal slå igennem i bekendtgørelser og faglige mål i fagene og i vejledningen af eleverne, så flere får blik for nye muligheder og kombinationer. Meget er muligt allerede inden for de eksisterende rammer, ikke mindst i hf uddannelsen, men ændringerne i øvrigt kan ellers gennemføres ved justeringer af bekendtgørelser og eksamenskrav. Lovændringer er derimod nødvendige, hvis man vælger at give eleverne på gymnasier og hf kurser bedre muligheder for at kunne vælge valgfag eller tilrettelægge særlige studieretninger eller fagpakker, målrettet de nye perspektiver. For EUD uddannelserne vil der i forbindelse med reformerne skulle angives klare rammer for de faglige udvalg til at fastlægge nye rammer for korte og justerede forløb for grundforløb for unge med en studentereksamen i lighed med de turboforhold, der på nogle områder allerede er fastlagte for studenter på 8-10 uger, koncentrerede om fag og emner, som er nødvendige i forhold til praktik og hovedforløb. Der vil også være behov for særlige tilrettelagte hold og muligheder i skoledelene af hoveforløbene og for nogle uddannelsers vedkommende også i praktikdelen afhængig af fagvalg eller studieretninger for den enkelte elev. Afgørende vil det være, at merit bliver en realitet i forhold til den faglige viden og de kompetencer, som eleverne møder med, og at man finder realistiske muligheder for at samle elever til de koncentrerede studenterforløb. Nogle faglige udvalg er allerede langt i overvejelserne om særlige forløb for studenter f.eks. på El og VVS området, hvor der opereres med særlige forløb for stx og htx på 2 ½ år med 39 skoleuger. Det vil medføre, at ”en omvendt EUX” på hf området kan gennemføres inden for en tidsramme på 4-5 år og man vil, forudsat eleverne har de rette valgfag eller fagpakker, kunne have lige så færdige elektrikere eller andre specialister inden for EL eller VVS området inden for samme eller kortere tidsramme end andre. Og mester vil have unge i praktik, som har fået en almen baggrund og nået en mere moden alder, inden de påbegynder den praktiske del af deres uddannelse. Perspektiverne ved nye muligheder

Bilag D4

3

Hensigten med de nye perspektiver skal være en fornyelse af vekseluddannelses-systemet, så det bliver lige så naturligt, at unge kan erhverve sig teoretiske forudsætninger, før de går i gang med praktik, som det modsatte er i dag. EUX har skabt en ramme, hvor det samlede forløb for teoretiske forudsætninger på hf niveau og et EUD forløb samlet kan gennemføres inden for 5 år. Målet er, at det samme skal kunne opnås gennem ”en omvendt EUX” ved et hf eller stx forløb med et efterfølgende samlet EUD forløb på 4-5 år. En indvending mod overvejelser i den retning har ofte været, at det ville blive udgiftsdrivende dobbeltuddannelser, og at man derfor hellere skal klare problemet gennem en ændring af de unges veje efter grundskolen. Vores udgangspunkt er, at det ikke vil være mere dobbeltuddannelse end den nuværende EUX, og det vil slet ikke være det, hvis man ser på alder, antal grundforløb og hovedforløb for de nuværende EUD elever. Man vil derimod målrettet sikre sig en bedre rekruttering af unge med lyst til produktion og arbejdsliv i direkte forlængelse af studentereksamen, og man vil samtidigt sikre, at mange flere unge får blik for de spændende muligheder, der ligger i at koble deres almene uddannelse med direkte indgang i produktions-og erhvervsliv. Og de får det på et tidspunkt i deres liv, hvor de mere åbne i forhold til valgmuligheder og arbejdsliv, end de er i direkte forlængelse af grundskolen. De unges opmærksomhed over for spændende muligheder i det private områder har allerede ført til, at Erhvervsakademiernes optag af unge i direkte forlængelse af deres studentereksamen er blevet så meget forøget, at de i dag omfatter en meget stor procentdel af institutionernes optag. Nogle gymnasier og hf-kursus har allerede i dag formaliserede aftaler institutionerne i mellem for at forberede eleverne til de efterfølgende erhvervsrettede uddannelser. Hensigten med initiativet er, at mange unge skal få lyst til videregående uddannelser af enhver art i forlængelse af deres studentereksamen, men der er et større og større samfundsmæssigt behov for, at produktionsliv og håndværk ligestilles mere i de unges bevidsthed og valg, ligesom der også er behov for, at erhvervslivet bliver mere opmærksomt på, at deres behov for viden, færdigheder, modenhed og kompetencer ved indgangen til erhverv også er ændret over tid.

Bilag E1

Forklæde

Emne: Dialogmøder i regionerne 2014 Til: Bestyrelsen Fra: MLA, MBP Dato: Den 5. februar 2014 Da der er kommet ny formand og næstformand for bestyrelsen, har der været et ønske om at tage på en besøgsrunde i regionerne for at drøfte forskellige temaer. Rammer for de konkrete møder, sted, tid samt udkast til temaer er beskrevet i notatet Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter konceptet for dialogmøderne samt kommer med input til temaer/dagsorden på møderne.

Bilag E2

Notat

Emne: Dialogmøder i regionerne 2014 Til: Bestyrelsen Fra: MLA og MBP Dato: Den 5. februar 2014

Dialogmøder 2014

Der har været et ønske om at gennemføre dialogmøder i de enkelte regioner i foråret 2014. Nedenstående er et udkast til rammerne for de enkelte dialogmøder. Efter drøftelse på bestyrelsesmødet udarbejder sekretariatet det endelige koncept for møderne samt udsender invitation til møderne. Formålet med møderne er at få et uformelt forum for drøftelse af erfaringer med OK 13, ønsker til OK 15 samt GR’s fremtidige strategiske indsatser. Temaer for møderne kunne være:

• erfaring med OK13 • forventninger til OK15 • uddannelsespolitiske ønsker til det kommende serviceeftersyn af

gymnasieuddannelserne • strategi 2020 • ønsker fra regionen

Deltager fra GR er formandskabet, Helle samt to til tre fra sekretariatet. Tid og sted Efter aftale med de enkelte regionsmedlemmer af bestyrelsen finder møderne sted på følgende datoer og tidspunkter:

• tirsdag d. 11/3 fra kl. 13-16 hos Henrik Madsen – Egedal Gymnasium og HF

• onsdag d. 19/3 fra kl. 13-16 hos Bjarne Thams – Solrød Gymnasium • fredag d. 21/3 fra kl. 13-16 hos Christian Alnor – Middelfart

Gymnasium og HF-Kursus • mandag d. 24/3 fra kl. 10-13 hos Jakob T. Dahl – Skanderborg

Gymnasium • onsdag d. 26/3 fra kl. 13-16 hos Torben Poulsen – Aalborghus

Gymnasium

Bilag F1

Forklæde

Emne: Medlemsundersøgelse 2014 Til: Bestyrelsen Fra: KKJ Dato: 5. februar 2014 På bestyrelsesmødet i december besluttede bestyrelsen at gennemføre en medlemsundersøgelse i stil med den, der blev gennemført for fem år siden. Undersøgelsen giver nogle informationer om skolens ledelse, skolens ønske til administrative fællesskaber, skolens tilfredshed med Rektorforeningens arbejde med mere. 113 ud af foreningens 148 medlemmer, svarende til 76 procent har besvaret undersøgelsen. Hovedkonklusionerne på de skriftlige svar i undersøgelsen er anført nedenfor. I forhold til de administrative fællesskaber efterspørges en oversigt over hvilke administrative fællesskaber, der findes. Derudover er der et ønske om, at modtage en registrering af erfaringer og mulige gevinster ved driftsfællesskaber. Skolerne angiver, at de generelt er tilfredse med informationsniveauet i nyhedsbrevet, og at de mener, det er informativt og dækkende. Der er et ønske om, at nyhedsbrevet kommer som mail, og at der kommer en søgemulighed på dokumenter, som tidligere har været nævnt i nyhedsbrevet. I forhold til medlemssiderne er der tilfredshed med informationsniveauet, samlingen af dokumenter, skabeloner mv. Der er dog ønske om en lidt bedre struktur, at formandens nyhedsbrev kommer på medlemssiderne (der er generelt tilfredshed omkring formandens nyhedsbrev), at det nævnes at de private gymnasier er medlemmer af foreningen, samt at der kommer en kalender med dato for arrangementer og kurser. Der er et ønske om mere rådgivning vedrørende støtte og rådgivning om ledelse, psykisk arbejdsmiljø/stresshåndtering og læreroverenskomsten. En rektor angiver, at der mangler en mulighed for at svare på et spørgsmål om Rektorforeningen som medlemmernes interesseforening. Kommentaren

Bilag F1

2

her kommer sig af, at rektoren mener, der manglede støtte til de skoler, der blev indkaldt til samtale i UVM ifm. OK13 ('aftale'). Flere skoler skriver som afsluttende bemærkning, at de sætter stor pris på samarbejdet med Rektorforeningen. De takker for et velfungerende sekretariat, som gør det rigtig godt og fortjener stor ros for fremragende service, venlighed og kompetence. Skolerne angiver, at de føler sig på sikker grund, når de har henvendt sig og er meget tilfredse med den telefoniske rådgivning, som er meget hjælpsom og meget hurtig. De samlede resultater af undersøgelsen er vedhæftet. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager medlemsundersøgelsen til efterretning, og drøfter om det giver anledning til justeringer. Det bemærkes, at mange af de nævnte forhold vedr. den elektroniske kommunikation allerede indgår i overvejelserne om en ny hjemmeside (jf. efterfølgende pkt. om ny foreningsstrategi).

Bilag F2

Notat Emne: Medlemsundersøgelse 2014 Til: Bestyrelsen Fra: KKJ Dato: 5. februar

Medlemsundersøgelse 2014 113 ud af foreningens 148 medlemmer, svarende til 76 procent, har besvaret undersøgelsen. Nedenstående er opsplittet på hovedoverskrifterne: • Skolens ledelse • Fusion • Administrative fællesskaber • Nyt fra sekretariatet • Medlemssiderne • Sekretariatets rådgivning • Rekruttering Skolens ledelse

Nedenfor fremgår svarerne om skolens ledelse. Herunder hvor mange skoler, der er overgået til pædagogisk ledelse. Overgang til pædagogisk ledelse

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100%

1. Ja 95 84,07%

2. Nej 13 11,50%

3. Vi er ved at overgå 5 4,42%

I alt 113 100%

Bilag F2

2

Nedenstående figur viser hvor mange rektorer, der er født i de enkelte år.

Som det fremgår, er der flest rektorer, der er født i 1952. Nedenstående figur viser, hvilke fag rektorerne har. Fagene er en samlet oversigt over hoved- og sidefag.

0

2

4

6

8

10

12

141

94

3

19

45

19

46

19

47

19

48

19

49

19

50

19

51

19

52

19

53

19

54

19

55

19

56

19

57

19

58

19

59

19

60

19

61

19

62

19

63

19

64

19

65

19

66

19

67

19

68

19

69

19

70

19

72

19

73

19

75

Antal

Rektors fødselsår

0

5

10

15

20

25

30

35

Da

nsk

His

tori

e

Ma

tem

ati

k

Sa

mfu

nd

sfa

g

En

ge

lsk

Idræ

t

Fy

sik

Erh

ve

rvsø

ko

no

mi

Ty

sk

Ge

og

rafi

Re

lig

ion

Mu

sik

Da

talo

gi

Bio

log

i

Fra

nsk

Psy

ko

log

i

Sp

an

sk

Old

tid

sku

nd

ska

b

Ke

mi

Fil

mvid

en

ska

b

Fil

oso

fi

Ide

his

tori

e

Inte

rna

tio

na

le s

tud

ier

Me

die

fag

Litt

era

turv

ide

nsk

ab

Rektorenes fag

Bilag F2

3

I figuren er kun angivet fag, som mindst to rektorer har. Udover disse fag har rektorerne følgende fag:

• Latin • Videnskabshistorie • Arabisk • Humanistiskvidenskabsteori og Teknosofikum • Italiensk • Afsætningsøkonomi • Astronomi • Teknikfag • Fysik-kemi • Statskundskab • Naturfag • Økonomi • Nordisk • Offentlig forvaltning • Kristendom

Derudover angives følgende, som svar på dette spørgsmål:

• HA jur og master i etik og værdier i organisationer • Phd i kompetenceudvikling • Master i gymnasieledelse • Master i gymnasiepædagogik • Læreruddannelse

Rektors ansættelsesform


1. Overenskomstansat 47 42,73%

2. Tjenestemandsansat 63 57,27%

I alt 110 100%

Tidligere rektoransættelser


1. Ja 20 17,86%

2. Nej 92 82,14%

I alt 112 100%

Bilag F2

4

Nedenstående figur viser vicerektorernes fødselsår.

Nedenstående figur viser vicerektorernes fag. Figuren viser hoved- og sidefag.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

19

46

19

47

19

48

19

49

19

50

19

51

19

52

19

53

19

54

19

55

19

56

19

57

19

58

19

59

19

60

19

61

19

62

19

63

19

64

19

65

19

66

19

67

19

68

19

69

19

70

19

71

19

72

19

73

19

75

19

77

19

78

19

74

Vicerektors fødselsår

0

5

10

15

20

25

30

35

His

tori

e

Sa

mfu

nd

sfa

g

Da

nsk

Ma

tem

ati

k

Idræ

t

En

ge

lsk

Fy

sik

Ge

og

rafi

Mu

sik

Bio

log

i

Ty

sk

Da

talo

gi

Fil

oso

fi

Erh

ve

rvsø

ko

no

mi

Ke

mi

Sp

an

sk

Re

lig

ion

Old

tid

sku

nd

ska

b

Psy

ko

log

i

Fra

nsk

Ru

ssis

k

fy-k

e

Sa

mfu

nd

sfa

g (

can

d.p

oli

t)

Lati

n

Dra

ma

Bil

led

ku

nst

Da

ta-L

ing

vis

tik

Afs

ætn

ing

Kla

ssis

k a

rkæ

olo

gi

Inn

ova

tio

n

Kri

ste

nd

om

sku

nd

ska

b

Inte

rna

tio

na

l ø

ko

no

mi

Vicerektors fag

Bilag F2

5

Før ansættelsen som vicerektor har vicerektor typisk haft en af følgende stillinger:

• Ledende inspektor/inspektor • Adjunkt • Uddannelsesleder • Forsker • Lektor • Forstander • Gymnasielærer • Uddannelseschef • Pædagogisk konsulent • IB koordinator

Personer i skolernes ledelse Der indgår mellem 2 og 15 personer i skolernes ledelse, svarende til i gennemsnit 5-6 personer. De 15 personer er i en VUC ledelse.

I skolernes ledelse indgår udover rektor og vicerektor: • Administrationschef • Sekretariatsleder • IB koordinator • Økonomichef • Uddannelsesleder • Udviklingschef • it-chef • HR chef • Planchef • Kvalitetschef • Teknisk ejendomsleder

Personer i skolernes administration I skolernes administrationer indgår GLer, Djøfere, andre ACer og HKer. HKerne udgør den største del. I skolernes administrationer indgår i øvrigt:

• Statsautoriseret revisor delt med administrativt fællesskab • Flexjobber • Bibliotekar • Studentermedhjælpere • Direktør • Elev HK • Kostskoleleder • Sekretær • Kommunemand • It-servicemedarbejder • Bogbinder • Systemadministrator

Bilag F2

6

Fusion

Flere og flere gymnasier indgår i campusdannelser, fusioner eller lignende med andre institutioner, og der er forsat debat om institutionsstruktur på tværs af ungdomsuddannelserne. Nedenfor fremgår svarerne om fusion og andre samarbejder. Fusion eller andre samarbejder på tværs af ungdomsuddannelser


1. Ja, vi indgår allerede i fusion

7 6,19%

2. Ja, vi indgår allerede i andre samarbejder

27 23,89%

3. Ja, vi forhandler om at indgå i en fusion

0 0,00%

4. Ja, vi forhandler om at indgå i andre samarbejder

2 1,77%

5. Nej 77 68,14%

6. Ved ikke 0 0,00%

I alt 113 100%

Type af fusion eller andre samarbejder skolen indgår i Her nævnes:

• Administrative fællesskaber • Fusion mellem gymnasium og handelsskole • Udbydelse af erhvervsgymnasiale uddannelser • Forskellige campusdannelser • Talentarbejde • Bygningsmæssigt naboskab • Uddannelsessamarbejde

Årsagen hertil


1. Skolen har selv taget initiativ til fusion eller andet samarbejde

18 50,00%

2.

Skolen føler sig økonomisk presset til fusion eller andet samarbejde

0 0,00%

3. Skolen oplever politisk pres for at fusionere eller indgå i andet samarbejde

5 13,89%

4. Skolen ønsker at sikre det regionale

15 41,67%

Bilag F2

7

uddannelsesudbud

5. Ved ikke 0 0,00%

6. Andet - anfør venligst 10 27,78%

I alt

Årsager der nævnes derudover dem der er anført ovenfor: • For at øge kvaliteten og anvende ressourcerne bedst muligt • Ønske om at tilbyde spændende uddannelser • Borgmestre i området var bekymrede over overgangen til selvejet • Nærmest indbygget i lokal struktur

Fusionere eller indgå i andre samarbejder inden for de næste fem år


1. Ja 9 7,96%

2. Nej 93 82,30%

3. Ved ikke 11 9,73%

I alt 113 100%

Administrative fællesskaber

For at skabe et overblik over udbredelsen af administrative fællesskaber og for at kunne servicere medlemsskoler og administrative fællesskaber bedst muligt er dette spørgsmål medtaget i undersøgelsen. Administrativt fællesskab om økonomi og planlægning


1. Ja, vi indgår allerede i et administrativt fællesskab

48 42,48%

2. Ja, vi forhandler om deltagelse i eksisterende fællesskab

0 0,00%

3. Ja, vi forhandler om etablering af et nyt fællesskab

0 0,00%

4. Nej 65 57,52%

5.

Nej, vi har valgt at outsource opgaven (f.eks. gennem et udbud)

2 1,77%

I alt

Bilag F2

8

Administrative fællesskaber om økonomi og planlægning der nævnes er: • Stenhus • Tåstrup fællesskabet • Gymnasiefællesskabet i Roskilde • Christianshavn/Falkonergården • Administrativt fællesskab i Syddanmark • Fællesskabet i Syd og Sønderjylland • Lønfællesskab i Nordjylland

Administrativt fællesskab om løn og personale



51 45,13%


0 0,00%


0 0,00%

4. Nej 59 52,21%

5.


3 2,65%

I alt

Administrative fællesskaber om løn og personale der nævnes er:

• Gymnasiefællesskabet i Roskilde • Åbenrå statsskole • Tåstrup fællesskabet • Administrativt fællesskab i Syddanmark • Munkensdam gymnasium • Stenhus • VGT og Ikast • Med Viborg og Bjerringbro • LPKS • Rosborg • Ledet af Hasseris gymnasium

Bilag F2

9

Administrativt fællesskab om it



81 71,68%


1 0,88%


0 0,00%

4. Nej 29 25,66%

5.


3 2,65%

I alt

Administrative fællesskaber om it, der nævnes er:

• IT center fyn • Nærum fællesskabet • Herningsholm • Gymnasiefællesskabet i Roskilde • EFIF • VIA it-supportcenter • LUDUS • DITS • VUF, Falkonergården, Christianshavns gymnasium og Virum • It supportcenter • Campus Vejle • Erhvervsakademi Sydvest it-løsning • HVS it-fællesskab • CPH servicecenter • Supportcenter Aarhus • Vestsjælland

Administrativt fællesskab om indkøb



21 18,58%


1 0,88%


1 0,88%

Bilag F2

10

4. Nej 89 78,76%

5.


1 0,88%

I alt

Administrative fællesskaber om indkøb der nævnes er: • Gymnasiefællesskabet i Roskilde • IFIRS • EUC Nord • Fællesskabet Syd- og Sønderjylland • Vestsjælland

Administrativt fællesskab om bygninger og service



30 26,55%


1 0,88%


0 0,00%

4. Nej 78 69,03%

5.


5 4,42%

I alt

Administrative fællesskaber om bygninger og service der nævnes er:

• Tåstrup • Gymnasiefællesskabet i Roskilde • Bygningsvedligehold Nordsjælland • Vordingborg uddannelsescenter • GYMfyn • CELF

Bilag F2

11

Ønsker til, hvilken service Rektorforeningen yder i forbindelse med administrative fællesskaber


1. Ja 14 12,50%

2. Nej 75 66,96%

3. Ved ikke 23 20,54%

I alt 112 100%

14 skoler har angivet, at de har et ønske til, hvilken service Rektorforeningen skal yde i forbindelse med administrative fællesskaber. Flere skoler har angivet, at de godt kunne bruge juridisk sparring i forbindelse med administrative fællesskaber, mens en enkelt skole har angivet at den godt kunne bruge økonomisk sparring. En skole efterspørger en oversigt over hvilke fællesskaber, der findes. Derudover er der et ønske om, at modtage en registrering af erfaringer og mulige gevinster ved driftsfællesskaber. En skole skriver, at det er meget vanskeligt, at vurdere, om prisen er rigtig, når et administrativt fællesskab har eksisteret i en årrække. Til sidst er der en kommentar om, at Rektorforeningen først og fremmest skal være 'policy-maker', men at foreningen kan indgå i netværk med fællesskaberne.

Bilag F2

12

Nyt fra sekretariatet

For at kende skolernes informationsbehov, så der kan leveres et nyhedsbrev, som lever op til skolernes forventninger, er dette spørgsmål medtaget. Læsning af nyhedsbrevet Nedenstående skema viser, hvor tit skolens ansatte læser nyhedsbrevet. I første kolonne er angivet gennemsnittet for hvor tit, skolernes ansatte læser nyhedsbrevet.

I alt

stort set hver uge (Værdi:

6)

som regel

(Værdi: 5)

en gang imellem (Værdi:

4)

sjældent (Værdi:

3)

aldrig (Værdi:

2)

ved ikke (Værdi:

1)

Rektor (avg: 5,90)

100%

Vicerektor (avg: 5,13)

100%

Den øvrige ledelse (avg: 4,69)

100%

Den øvrige administration (avg: 4,55)

100%

Lærerne (avg: 2,02)

100%

Bestyrelsen (avg: 2,00)

100%

I alt 40% 14% 9% 7% 27% 4%

Som det fremgår, læser stort set alle rektorer nyhedsbrevet hver uge, mens bestyrelsen og lærerne stort set aldrig læser nyhedsbrevet..

Relevans af nyhedsbrevets indhold


1. Det hele er meget relevant

72 63,72%

2. Store dele er relevant 34 30,09%

3. Noget er relevant - andet er ikke

3 2,65%

4. Der er ikke så meget, der er relevant

1 0,88%

5. Vi kan slet ikke bruge det

0 0,00%

6. Ved ikke 3 2,65%

I alt 113 100%

Bilag F2

13

Skolerne angiver, at de generelt er tilfredse med informationsniveauet i nyhedsbrevet, og at de mener, det er informativt og dækkende. Et VUC angiver, at de godt kunne bruge en højere grad af fokus på, at de også er medlemmer af foreningen, mens et privat gymnasium godt kunne tænke sig noget mere information om de private gymnasiers forhold. En skole angiver, at de godt kunne tænke sig en søgemulighed på dokumenter, som tidligere har været nævnt i nyhedsbrevet. Og til sidst nævner en skole, at det ved bekendtgørelsesændringer og lovændringer ville være rart, at få let tilgængelig information om indholdet i ændringerne/hvorfor ændringerne er foretaget.

Holdning til information om andet end sekretariatets rådgivning og aktiviteter i nyhedsbrevet (info om nye projekter og initiativer)


1. Ja, og vi vil gerne have mere af den slags information

35 30,97%

2. Ja, og det nuværende niveau er passende

75 66,37%

3. Ja som udgangspunkt, men der er for meget af den slags information nu

0 0,00%

4.

Nej, vi interesserer os kun for den information, som er direkte relevant for skolen

0 0,00%

5. Ved ikke 3 2,65%

I alt 113 100%

Gode ideer til nyhedsbrevet i øvrigt Flere skoler har et ønske om, at nyhedsbrevet i stedet kommer på mail. En skole skriver, at det kunne være rart med en skarpere opdeling i nyhedsbrevet i forhold til, hvem der er målgruppen for læsningen – forstået på den måde, at information opdeles i politisk stof og i ren drift med videre.

Bilag F2

14

Medlemssiderne

Indholdet på medlemssiderne skal afspejle skolens behov, hvorfor følgende spørgsmål er medtaget. Hyppighed for anvendelse af medlemssidernes i administrationen


1. Dagligt 4 3,54%

2. Flere gange om ugen

22 19,47%

3. Cirka en gang om ugen

53 46,90%

4. Sjældent 32 28,32%

5. Aldrig 2 1,77%

I alt 113 100%

Password til medlemssiderne


1. Rektor 113 100,00%

2. Vicerektor 102 90,27%

3. Den øvrige ledelse 86 76,11%

4. Den øvrige administration

70 61,95%

5. Lærerne 0 0,00%

6. Bestyrelsen 2 1,77%

I alt

Medlemssidernes anvendelse I det efterfølgende spørges ind til, hvad de enkelte personer i skolernes administrationer bruger medlemssiderne til. Spørgsmålet er opslittet på rektor, vicerektor, den øvrige ledelse, den øvrige administration, lærere og bestyrelsen, da der kan være forskel på, hvad de enkelte personer bruger medlemssiderne til.

Bilag F2

15

Rektor


1. Læser kun nyhedsbrevet 46 41,07%

2. Søger målrettet efter noget bestemt

92 82,14%

3. Bruger nyhederne til at holde sig orienteret

78 69,64%

4. Klikker lidt tilfældigt rundt, for at se "hvad der ligger"

12 10,71%

5. Bruger ikke medlemssiderne

1 0,89%

I alt

Vicerektor




71 68,93%


45 43,69%


8 7,77%


6 5,83%

I alt

Den øvrige ledelse




46 49,46%


30 32,26%


6 6,45%


12 12,90%

I alt

Bilag F2

16

Den øvrige administration




60 67,42%


22 24,72%


2 2,25%


17 19,10%

I alt

Lærerne


1. Læser kun nyhedsbrevet

0 0,00%


0 0,00%


0 0,00%


0 0,00%


53 100,00%

I alt

Bestyrelsen




0 0,00%


0 0,00%


1 1,92%


51 98,08%

I alt

Bilag F2

17

Medlemssidernes overskuelighed


1. Ja, jeg synes, det er nemt at finde, hvad jeg skal bruge

43 38,05%

2. Ja, som regel kan jeg finde det, jeg skal bruge

59 52,21%

3. Hverken eller 5 4,42%

4. Nej, jeg bruger for meget tid på at finde det, jeg skal bruge

3 2,65%

5. Nej, det er rent ud sagt noget rod

0 0,00%

6. Ved ikke 3 2,65%

I alt 113 100%

Medlemssidernes relevans for skolen


1. Ja 111 99,11%

2. Nej 1 0,89%

I alt 112 100%

Der angives følgende ønsker til ændringer på medlemssiderne:

• En kalender med dato for arrangementer og kurser. Her nævnes, at det ikke var alle, der havde set at datoen for ledelseskonferencen var den 31/3

• Bedre struktur • Formandens nyhedsbrev kunne ligge der • Bedre søgefunktion • At det fremgår, at private gymnasier også er medlem af foreningen

Der angives særlig tilfredshed med følgende på medlemssiderne: • Informationsgraden • Samlingen af de væsentlige dokumenter • God opsamling mht. OK13 • Skabelonerne • Nyhedsbrevet • Opfølgning på kurser • Kontaktdata på medlemmer i sekretariatet

Bilag F2

18

Sekretariatets rådgivning

Spørgsmålene er stillet for at få en vurdering af, i hvor høj grad skolerne oplever at få relevant rådgivning, når de har brug for det. Vurderer af sekretariatets rådgivning som relevant og tilstrækkelig


1. Ja, helt sikkert 63 56,25%

2. Ja, i det store hele 45 40,18%

3. Både og 1 0,89%

4. Nej, jeg synes det kunne være bedre

1 0,89%

5. Nej, der er store mangler

0 0,00%

6. Ved ikke 2 1,79%

I alt 112 100%

Hurtig rådgivning


1. Ja 94 83,19%

2. Delvist 13 11,50%

3. Nej 1 0,88%

4. Ved ikke 5 4,42%

I alt 113 100%

Rådgivningen dækker skolens behov


1. Ja 89 78,76%

2. Delvist 18 15,93%

3. Nej 2 1,77%

4. Ved ikke 4 3,54%

I alt 113 100%

Der er generelt tilfredshed med rådgivningen i sekretariatet, og nogle skoler angiver, at de foretrækker de skriftlige svar frem for de mundtlige. Nogle skoler skriver at de i højere grad får deres rådgivning hos de administrative fællesskaber, hvorfor nogle af dem angivet ved ikke.

Bilag F2

19

På spørgsmålet om der er områder, der kunne ønskes mere rådgivning på, angives følgende:

• Støtte og rådgivning om ledelse • Psykisk arbejdsmiljø/stresshåndtering • Ønske om at hhx og htx også er med i foreningens statistikker, selvom

det ikke er i foreningens regi • Læreroverenskomsten

Rekruttering

Rektorforeningen vil gerne vide, hvor skolen rekrutterer nye lærere, vicerektorer og uddannelsesledere mv., hvorfor dette spørgsmål er stillet. Medier til rekruttering Der anvendes forskellige medier til rekruttering afhængig af, hvem der skal ansættes. Vicerektor


1. Gymnasiejob.dk 95 95,96%

2. Landsdækkende aviser 20 20,20%

3. Lokale aviser 10 10,10%

4. Gymnasieskolen 47 47,47%

5. Skolens hjemmeside 64 64,65%

6. Job i staten 23 23,23%

7. Andre steder - anfør venligst

8 8,08%

I alt

Uddannelsesledere



2. Landsdækkende aviser 10 9,35%






11 10,28%

I alt

Bilag F2

20

Lærere



2. Landsdækkende aviser

1 0,88%






6 5,31%

I alt

Skolerne angiver, at de også bruger ovenstående medier til at rekruttere følgende medarbejdergrupper:

• Teknisk administrativt personale • Pedelmedhjælp • Bibliotekar • Rengøringspersonale • Sekretær

Til at rekruttere disse grupper anvendes især lokale aviser, skolens hjemmeside, job i staten og nogle af nedenstående medier. Skolerne angiver følgende under 7. Andre steder – anfør venligst:

• Ofir.dk • DJØF-bladet • Jobindex • Jobnet.dk • Netværk • Ingeniøren

Afsluttende bemærkninger

Flere skoler skriver som afsluttende bemærkning, at de sætter stor pris på samarbejdet med Rektorforeningen. De takker for et velfungerende sekretariat, som gør det rigtig godt og fortjener stor ros for fremragende service, venlighed og kompetence. Skolerne angiver, at de føler sig på sikker grund, når de har henvendt sig og er meget tilfredse med den telefoniske rådgivning, som er meget hjælpsom og meget hurtig. En skole skriver, at de også er glad for formandens nyhedsbrev hver fredag.

Bilag F2

21

En ny rektor kunne godt tænke sig et kursus i løn og budget, men mener, at de udbudte kurser er meget dyre og spørger til om dette kan ændres. En rektor angiver, at der mangler en mulighed for at svare på et spørgsmål om Rektorforeningen som medlemmernes interesseforening. Kommentaren her kommer sig af, at rektoren mener, der manglede støtte til de skoler, der blev indkaldt til samtale i UVM ifm. OK13 ('aftale'). Rektoren mener, at det er utilfredsstillende at betale 50.000 kr. til en forening, der ikke støtter én, men modparten. Rektoren skriver: ”Jeg (og andre, der tog OK13's decentrale løsninger på ordet) håber meget, at den ny formand/bestyrelse sørger for, at GR i fremtidige sager varetager også et mindretals interesser, når skolen/skolerne har brug for det”.

Bilag G1

Forklæde

Emne: Ny foreningsstrategi Til: Bestyrelsen Fra: CHE, SML Dato: 30. januar 2014 I anledning af at Rektorforeningens nuværende strategi udløber ved udgangen af 2014, er det tid til at igangsætte arbejdet med en ny strategi, der kan præsenteres ved dette års Rektormøde. Sekretariatet har derfor lavet følgende plan for strategiproces, der kortlægger arbejdet med en definere indhold af ny foreningsstrategi på bestyrelsesseminaret i maj frem mod endelig vedtagelse på generalforsamling i november 2014. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen godkender planen for ny strategi og at sekretariatet sammen med formandskab forbereder strategiarbejdet på bestyrelsesseminaret den 21.-22. maj.

Bilag G2

Notat

Emne: Procesplan for ny strategi Til: Bestyrelsen Fra: CHE, SML Dato: 30. januar 2014

Ny strategi for Gymnasieskolernes Rektorforening

Siden Rektorforeningen udformede sin første strategi, er en række vilkår ændrede. Internt hvor inddragelsen af de pædagogiske ledere markerer foreningen som en skoleforening mere end en rektorforening, og eksternt i forhold til foreningens rolle som interessevaretager i den uddannelsespolitiske debat, hvor der til stadighed er behov for en stærk aktør, der taler det almene gymnasiums sag. Der er derfor behov for, at der igangsættes en proces hvor foreningens rolle diskuteres og rammesættes i en ny strategi. For at have de bedste forudsætninger for at lave en succesfuld strategi, der er målbar og kan omsættes til handling med klare succeskriterier, er det vigtigt, at der indledningsvist laves et grundigt analysearbejde, som skal danne grundlaget for en indholdsdiskussion og den videre proces.

Bilag G2

2

Indledende analyser

Det indledende analysearbejde tænkes at bestå af følgende delelementer: • Opsamling og analyse af nuværende strategi

Den nuværende strategi blev delvist lukket ned i forbindelse med sidste års mundtlige beretning ved årsmødet. Det vil dog være hensigtsmæssigt at gennemføre en mere intern opsamling i forhold til de enkelte initiativer med henblik på, at vurdere hvorvidt elementer kan indgå i en fremtidig strategi eller udelades på grund af ændrede vilkår.

• Interessent- og kendskabsanalyse For at få succes med de politiske målsætninger er det nødvendigt at vide, hvordan foreningen fremstår i forhold til vores interessenter samt vide hvordan disse opfatter Rektorforeningens rolle og formål.

• Medlemsanalyse

I den netop gennemførte medlemsanalyse spørges der ind til tilfredsheden med foreningen som medlemsorganisation. Det kan desuden være nødvendigt at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne for at klarlægge deres overordnede opfattelse af foreningen som politisk interessevaretager.

Sekretariatet indstiller, at dette analysearbejde igangsættes snarest, så der er et solidt baggrundsmateriale til rådighed forud for en mere indholdsorienteret workshop i forbindelse med bestyrelsens forårsseminar. For at sikre det bedst mulige afsæt på strategiarbejdet kan det være en fordel, at alliere sig med en konsulent, der kvalitetssikrer og igangsætter strategiprocessen. Denne konsulent vil også kunne indgå som facilitator i forbindelse med den indholdsorienterede strategi-workshop.

Strategi-workshop

På baggrund af de ovenfor beskrevne analyser gennemføres en workshop hvor indhold, målsætninger og succeskriterier for den ny strategi defineres. Workshoppen kan med fordel afholdes i forbindelse med bestyrelsesseminaret i maj. Forud for workshoppen har sekretariatet udført en grundig opsamling af førnævnte analyser, så bestyrelsen har de bedst mulige forudsætninger for at definere foreningens fremadrettede strategi. For at sikre kvalitet og fokus samt stressteste indholdet, kan det som sagt være en fordel, at have en ekstern konsulent til at facilitere workshoppen.

Bilag G2

Udformning af strategi og h

Med afsæt i workshoppen udformes med klare handleplaner og målsætningerhenholdsvis medlemsorganisation og politisk interessevaretagerigangsættes der, umiddelbart i forlængelse af workshoppenhvor strategien formuleres. Det vil være hensigtsmæssigt at nedsætte en arbejdsgruppe i bestyrelsen, der kan bistå denne opgaveskriveprocessen. Rektorforeningens ny strategi skal være færdig til godkendelse iløbet af tredje kvartal 2014, således den kan godkendelse ved foreningens generalforsamling på Rektormødet

Understøttende strategier og handleplaner

Sideløbende med den overordnede strateginy digital strategi, der understøtter strategi på hjemmeside, intranet, nyhedsbrev og sociale medieroverordnet kommunikationsstrategimed medlemmer og offentlighedforeningen. Derudover skal der defineres handleplaner for de målsætningerder formuleres i foreningens strategi.

(vedtages på generalforsamling)

- Foreningen som medlemsorganisation.

- Foreningen som interessevaretager.

Digital strategi:

(vedtages af bestyrelse)

-Hjemmeside

- Intranet/medlemssider

-Nyhedsbrev(e)

- Sociale medier

Udformning af strategi og handleplaner.

på bestyrelsesseminaret skal foreningens strategimed klare handleplaner og målsætninger for foreningen som

henholdsvis medlemsorganisation og politisk interessevaretager. Derfor umiddelbart i forlængelse af workshoppen, en skriveproces,

hvor strategien formuleres.

Det vil være hensigtsmæssigt at nedsætte en arbejdsgruppe i bestyrelsen, der kan bistå denne opgave, så kvalitet og indhold løbende sikres i

strategi skal være færdig til godkendelse i bestyrelsen i artal 2014, således den kan forelægge til endelig foreningens generalforsamling på Rektormødet 2014

Understøttende strategier og handleplaner

den overordnede strategiproces vil sekretariatet udforme digital strategi, der understøtter og operationaliserer foreningens

strategi på hjemmeside, intranet, nyhedsbrev og sociale medier samt en overordnet kommunikationsstrategi, der understøtter ift. kommunikationen

offentlighed, presse samt den generelle branding af

Derudover skal der defineres handleplaner for de målsætninger og initiativerder formuleres i foreningens strategi.

Rektorforeningens strategi:

(vedtages på generalforsamling)

Foreningen som medlemsorganisation.

Foreningen som interessevaretager.

Kommunikationsstrategi:

(vedtages af bestyrelse)

- Intern/ekstern

- Presse

- Medlemssupport

- Branding

- Interessentpleje

-identitet og mærkesager

Øvrige handleplaner og

3

strategi for foreningen som

. Derfor en skriveproces,

Det vil være hensigtsmæssigt at nedsætte en arbejdsgruppe i bestyrelsen,

bestyrelsen i

2014.

vil sekretariatet udforme en foreningens ny

samt en der understøtter ift. kommunikationen

branding af

og initiativer,

Øvrige handleplaner og strategier

Bilag H1

Forklæde

Emne: Ledelseskonferencen 31. marts 2014 Til: Bestyrelsen Fra: Arbejdsgruppen V/ SML, HOT, KVI og KOB Dato: 5. februar2014 Ramme og program for Ledelseskonferencen er ved at være på plads. Der vedlægges et kort notat, der beskriver rammen og udkast til program. Indstilling

Det indstilles at, Bestyrelsen drøfter og godkender rammen for Ledelseskonferencen og programmet.

Bilag H2

Notat

Emne: Ledelseskonferencen 31. marts 2014 Til: Bestyrelsen Fra: Arbejdsgruppen v/SML/HOT/KOB Dato: 5. februar 2014

Ledelseskonferencen 31. marts 2014 Arbejdsgruppen bag årets ledelseskonference består af: Anne – Birgitte Rasmussen, Henrik Madsen, Jacob Thulesen Dahl, Stine Mandrup Lund, Helle Otte og Kirsten Overgaard Bach. Arbejdsgruppen har holdt et møde i november 2013. Tema og oplægsholdere Det er ledelsesudfordringerne på den nationale dagsorden, der er i fokus på årets konference. Offentlig velfærdsledelse med kravene om mere kvalitet i serviceydelserne for mindre, afbureaukratiseringen som OK13 skulle være et led i og dens krav om et ledelsesrum med et andet samspil mellem ledere og medarbejdere/lærere, der er det centrale tema. Der hentes inspiration fra udlandet til kvalitetsudvikling gennem opbygning af professionel kapital og ændret samspil mellem ledere og lærere. Formiddagens oplægsholdere er Andrew Hargreaves og Pasi Sahlberg. Christian Alnor er moderator på oplægget. Om eftermiddagen sætter indenrigsminister Margrethe Vestager fokus på offentlig velfærdsledelse som led i regeringens strategi for afbureaukratisering, effektivisering og motivation af offentligt ansatte gennem tillidsbaseret ledelse. Direktør Carsten Haurum fra Københavns kommune holder oplæg om praksiserfaringer med tillidsbaseret ledelse. Henrik Madsen er moderator på oplæggene.

Bilag H2

2

Målgruppe for konferencen

Målgruppen for konferencen er fortsat skolernes ledelsesgrupper som den primære målgruppe. Det er op til den rektor, der er vært for et administrativt fællesskab at indtænke og inviterer lederen af et administrativt fællesskab som en del af sin ledelsesgruppe. Af eksterne gæster inviteres:

• Formænd og direktører for de øvrige lederforeninger • Formand og sekretariatsleder for Bestyrelsesforeningen • Forskere i gymnasieledelse som fx Peter Henrik Raa, SDU, Dorthe

Pedersen, CBS og Christian Bødker Jakobsen, AAU • Departementschefen i Undervisningsministeriet med tre medarbejdere • Direktøren for Moderniseringsstyrelsen med tre medarbejdere

Foreningen af pædagogiske ledere

Foreningen af pædagogiske ledere ønsker at afholde en eventuel ekstraordinær generalforsamling på konferencen, hvor det stadfæstes, at foreningen bliver en del af Rektorforeningen. Mødet vil finde sted enten om morgenen før konferencen fra kl. 9.00 – 10.00 eller i frokostpausen. Kommunikations – og tidsplan

Der arbejdes p.t. med en endelig titel for konferencen. Det foreslås, at logo og opsætning på invitation fra sidste år også bruges i år. Konferencen omtales i følgende medier: Foreningens Nyhedsbrev Foreningens hjemmeside og medlemssider Foreningens Twitterprofil Altinget.dk’s kalendermodul Invitationen sendes ud i uge 8 med tilmeldingsfrist den 5. marts 2014. Der etableres et # på twitter, men i lyset af erfaringerne fra sidste år bringes tweed indlæggene ikke lige ved siden af skærmene, der viser slides.

Bilag H3

Ledelseskonference 2014 På SAS Radisson, Copenhagen Den 31. marts, 2014

PROGRAM 2

Kl. 09.00: Registrering og morgenkaffe Kl. 10.00: Velkomst v/ formand Anne-Birgitte Rasmussen

Musikindslag fra Nørre Gymnasium

Kl. 10.30: “Educational change: Where are we going and why?” Keynote speakers Andrew Hargreaves & Pasi Sahlberg (Moderator Christian Alnor)

Kl. 11.45: Pause Kl. 12.00: Afrunding og spørgsmål fra salen Keynote speakers Andrew Hargreaves & Pasi Sahlberg (Moderator Christian Alnor) Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.30: Offentlig velfærdsledelse – retning, tillid og innovation

v/Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (Moderator Henrik Madsen)

Kl. 14.30: Pause Kl. 15.00: Tillid giver bedre ledelse

v/ Carsten Haurum, Direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune (Moderator Henrik Madsen)

Kl. 16.00: Afslutning med efterfølgende reception

Bilag I1

Forklæde

Emne: Debatoplæg om it-understøttet undervisning Til: Bestyrelsen Fra: It-udvalget ved KOB Dato: 5. februar 2014 Som opfølgning på udmøntning af indsatsområdet Lærerkompetencer i Rektorforeningens it-politik har it-udvalget formuleret vedlagte udkast til debatoplæg om it-understøttet undervisning. Indstilling

Det indstilles at bestyrelsen drøfter og godkender debatoplægget og kommunikationsplanen for lancering af debatoplægget. Der vedlægges:

• Notat om debatoplægget • Udkast til debatoplæg

Bilag I2

Notat

Emne: Debatoplæg om it-støttet undervisning Til: Bestyrelsen Fra: It-udvalget Dato: 5. februar 2014

Debatoplæg om it-understøttet undervisning

Strategisk udgangspunkt

Et af fokuspunkterne i Rektorforeningens it-politik er lærerkompetencer som led i it-understøttet undervisning. Der er formuleret følgende indsatsområde i politikken: ”Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer for moderne, it-understøttet undervisning og er herunder med til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen spiller ind på undervisning og læring.” På den baggrund har it-udvalget formuleret vedlagte debatoplæg: It-understøttet undervisning - Redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

Formålet med debatoplægget er, at skolerne kan få en drøftelse i lærergruppen om, hvordan it-understøttet undervisning mest hensigtsmæssigt fremmes på egen skole. Målgruppen er ledere og lærere på skolen. Debatoplægget henvender sig typisk til drøftelser i pædagogisk råd/lærerforsamlinger, men kan også drøftes med elevrådet og bruges som inspiration i netværk mv. Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Debatoplægget udgives både i en elektronisk udgave og som pjece, der sendes til skolerne. Debatoplægget lanceres på følgende medier:

• Postforsendelse til skolerne og relevante interessenter • Omtale i Nyhedsbrevet i forbindelse med udsendelsen • Rektorforeningens hjemmeside • Twitter – som en tweed event, der kører i perioden 3. marts – 11.april 2014.

Sekretariatet definerer i samarbejde med it-udvalget et antal debatspørgsmål, der kan publiceres på Twitter, og forestår opfølgning på eventen.

Budget Der vil være en udgift til trykning og forsendelse af publikationen, der anslås til ca. 25.000 kr.

IT-støttet undervisning.

Redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis.

I Rektorforeningens IT strategi indgår følgende: “Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer for moderne, it-understøttet

undervisning og er herunder med til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen

spiller ind på undervisning og læring”.

IT arbejdet på egen skole er en kompleks størrelse, hvor mange parametre spiller ind.

Der er mange aspekter af arbejdet: elevernes kundskaber, læremidler, lærernes

kompetencer, hardware (Mac,Pc,”bring your own device” kontra “same device for all”),

internet, netværk og platformsuafhængighed, for blot at nævne nogle af dem.

Rektorforeningen vil gerne med dette lille skrift give skolerne et værktøj i dialogen om it-

understøttet undervisning på den enkelte skole. Det er af afgørende vigtighed for

udviklingen af gode og bæredygtige løsninger og modeller, at de findes i tæt dialog med

både elever og lærere.

Flere skoler har eksplicit nedfældet, hvilket grej og hvilket programmel den enkelte

lærer forventes at kunne håndtere og/eller mestre. Men lige så indlysende nødvendig

som evnen til at håndtere det tekniske udstyr er, lige så bydende nødvendigt er det, at

også de -it-didaktiske refleksioner sættes på dagsordenen.

Dette skrift er netop et forsøg herpå og tanken er, at det kan danne afsæt for mere

overordnede og ikke-teknik-fikserede it-diskussioner i for eksempel faggrupper, i

pædagogiske fora, blandt de særligt it entusiastiske - og blandt dem der bare er

almindeligt nysgerrige.

Hvert af de områder vi vælger at tage fat på er organiseret i to dele.

Den første del er tænkt som et oplæg og inspiration til diskussion. Her præsenteres

nogle inspirerede og provokerende synspunkter, som gerne skulle være medvirkende til

at starte debatten.

I den anden del af teksten formuleres nogle centrale problemstillinger i form af

spørgsmål, som grupperne tænkes at arbejde med på baggrund af den første del.

Alle punkter afsluttes med et åbent felt, hvor det er tanken ,at skolen selv formulerer

sine handlinger inden for feltet. Det er helt op til brugerne, om man vil diskutere det

hele, eller om man blot vælger nogle elementer ud.

Bilag I3

1. Radikal elevinddragelse

I undervisningen er det tydeligt, at motivation hos den enkelte elev hænger direkte

sammen med graden af inddragelse i og personlig indflydelse på undervisningens

indhold. Elever, der så at sige befinder sig sammen med lærerne på samme side af de

problemstillinger, som er genstand for undervisningen, er dybt motiverede af den fælles

udforskende tilgang til stoffet. Det er i arbejdet med formuleringen af spørgsmålene og

udfordringerne, at motivationen opstår, og den øges ved, at formuleringen finder sted i

samspil med eleverne. Det er det, vi forstår ved radikal elevinddragelse.

Når vi betragter ovenstående i feltet mellem læring og teknologi, så møder vi dog en

elevgruppe, der markant præges af en række dilemmaer:

Direkte adspurgte er eleverne på den ene side ofte meget konservative over for

alternativer til traditionelle undervisningsformer, men i realiteten ved vi, at de tjekker

hurtigt ud af undervisningen, hvis form og indhold ikke passer dem.

Eleverne er pr definition digitalt indfødte idet mange af de ting, som vi efterhånden har

lært at bruge, for dem har været der altid - mobiler, Facebook, google osv. På den

anden side ved vi dog, at der ofte er meget for dem at lære, før man kan kalde dem

digitalt civiliserede.

Eleverne kan på den ene side organisere sig og orientere sig meget hurtigt og effektivt

på de platforme, de møder, men på den anden side ved vi, at de kun gør det, hvis de er

motiverede for det. Der er ikke nogen motivation i IT støttet undervisning i sig selv

længere.

Så vi har potentiale for øget motivation i en stærkt differentieret elevgruppe. Vi opfatter,

at øget og markant inddragelse af IT og radikal inddragelse af eleverne er vejen forbi

skabelse af en modkultur, hvor undervisning og verden kører på divergente spor.

Debat

● Kan vi inddrage eleverne tættere?

● Hvad er god IT støttet undervisning i elevoptikken?

● Kan vi sammen med eleverne identificere læring støttet af IT fra andre dele af

deres liv, herunder særligt sociale medier og inddrage det i undervisningen?

● Hvilke “elev-teknologier” kunne der gøres aktivt brug af i undervisningen?

● Hvordan kan sociale medier inddrages i undervisningen?

Bilag I3

● Direkte spørgsmål til eleverne: Hvornår vurderer du, at en lærer er god

henholdsvis dårlig til at bruge IT i undervisningen?

● Hvordan håndterer vi den lærerkollega, som er utryg ved at inddrage IT i

undervisningen?

● Hvordan sætter vi eleven i fokus som producent?

● Hvordan kan vi etablere et arbejdsfællesskab karakteriseret af gensidig

anerkendelse af såvel lærerens særlige faglige kompetencer som elevernes

mediemæssige kompetencer?

Bilag I3

2. Thoughts from abroad

De friske bud kan man sagtens møde på nettet. Dem hvor det hele er lidt let og lidt

ligetil - bare lige at flytte sig fra et perspektiv til et andet. Her er en håndfuld af slagsen,

som vi håber I vil nyde, før den videre debat.

Den første handler om, at vi ikke gør det godt nok i skolen lige nu - Enig?

http://www.ted.com/talks/geoffrey_canada_our_failing_schools_enough_is_enough.html

Ken Robinson har givet mange taler og en er blevet meget berømt på grund af både

indhold og den fantastiske tegning. Den her er mere enkel, men bestemt ikke mindre

interessant.

http://www.ted.com/talks/ken_robinson_says_schools_kill_creativity.html

Prøv også at se den her, som udbygger nogle af pointerne fra den første.

http://on.ted.com/Robinson2013

I et hul i væggen på en gade i Indien satte han en computer… og se hvad det førte til.

http://www.ted.com/talks/sugata_mitra_build_a_school_in_the_cloud.html

Og her er en der går grundlæggende til værks. Hvad skal vi egentlig med skoler?

Hvorfor ikke blot knytte sig til de læringsnetværk der selv-organiseres på nettet?

http://www.youtube.com/watch?v=Ni75vIE4vdk

Til slut et helt skævt bud. Dem skal der også være plads til. Kreativitet i udstrakt grad -

har vi plads til det i gymnasiet 2014?

http://on.ted.com/Bohannon

Debat

● Er diagnoserne rigtige?

● Er kuren?

● Er kuren med eller uden IT?

● Hvordan ville det lyde i en dansk kontekst?

● Hvilke barrierer ser vi?

●

Bilag I3

3. Holder strukturen efter 200 år?

En lærer, et lokale, en klasse. Sådan har undervisningen i såvel grundskole som

gymnasium været organiseret de sidste 200 år. Men nye aktivitetsformer, krav om

undervisningsdifferentiering, ændrede læringssyn og ikke mindst mulighederne i de

digitale medier er nu med til at udfordre denne struktur.

Hvad med at vende det hele om? Det, vi forventer, eleverne laver hjemme ,det laver de

i timerne. Det, de nu laver hjemme, laver de fremover i timerne. Det er kort sagt ideen.

Center for Undervisningsmidler har lavet en god samling af ressourcer og tekster

omkring netop dette koncept. Den vil vi her gerne linke til, og vi opfordrer til, at

samlingen studeres før debatten.

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333

og for at også et lidt anderledes værktøj møder fladen her - så også denne

PINTEREST:

http://www.pinterest.com/pin/24418022951398098/?crlt.pid=camp.WxOMOqlPsrvX

Debat

● Hvornår lærer elever noget?

● Hvad kan med fordel lægges uden for klasserummet?

● Hvad skal blive i klasserummet?

● Hvordan vil lærerrollen udvikle sig?

● Hvordan kan IT hjælpe?

● Hvad sker der med klassens læringsfællesskab?

● Hvordan påvirkes begreberne skriftlighed og mundtlighed?

● Hvordan påvirkes evalueringsformerne?

Bilag I3

4. Kreativitet gennem benspænd

I ‘95 formulerede en gruppe innovative filmfolk dogmer som benspænd for deres virke i

arbejdet med at skabe anderledes film. Det er der kommet meget fine film ud af. Lars

von Trier selv valgte endog at bruge ideen i en film, hvor Jørgen Leth fik benspænd i

arbejdet med en ny version af hans egen film “Det perfekte menneske”. Det kom der

også fine resultater ud af. Kunne vi gøre det samme med IT og undervisning? Kunne vi

hente positiv og kreativ energi ud af benspænd, som vi giver hinanden håndslag på, når

nu benspænd i så mange andre sammenhænge fører til kreative og innovative

løsninger?

Vi præsenterer herunder et forslag til et sæt af dogmer til fri og lokal diskussion:

Dogme ’14 - X-købing Gymnasium.

1. Vi forpligter os til, at max 20% af undervisningstiden i vores timer foregår som

klasseundervisning, (dvs. undervisning, hvor mere end en tredjedel af eleverne

er fokuserede på samme underviser ,og som vi styrer fra en tavle eller et andet

centralt punkt i undervisningsrummet)

2. Vi tilrettelægger undervisningen, så̊ eleverne er aktive producenter i mindst

halvdelen af tiden.

3. Vi forpligter os til at anvende IT som basis for læringen.

4. Vi forpligter os på, at IT materialer til understøttelse af forløb altid inkluderer

interaktive elementer.

5. Vi arbejder i alle forløb med det brede IT begreb, hvilket vil sige at IT omfatter

computere, internet, mobile enheder, spil m.v.

6. Vi går ind for videndeling og gennemsigtighed, dvs. vi stiller vores

undervisningsmaterialer, forløb og tilhørende evalueringer til rådighed for

kolleger i undervisningssektoren.

Debat

● Hvordan øger vi kreativiteten i anvendelsen af IT?

● Hvad gør den lærer der ikke kan håndtere kravene?

● Hvad er vores oplevelse af fordele og ulemper ved metoden?

● Vil vi lave et pilotforsøg, eller går vi bigscale med det samme?

● Har vi andre dogmer, vi vil bruge på vores skole?

●

Bilag I3

5. iLedelse

Skolens ledelse har afgørende indflydelse på, hvilken rolle it spiller i skolens

undervisning og drift. Ildsjæle blandt personalet er ikke tilstrækkeligt til at drive den

forandringsproces, som kan være nødvendig, hvis gymnasiet skal sikre alle studenter

digital dannelse med de kompetencer, som er nødvendige i studiemæssige

sammenhænge, og som forbereder dem til et arbejdsmarked baseret på livslang læring.

Forandringer vil kun kunne gennemføres, hvis ledelsen er i stand til at forklare de

nødvendige prioriteringer og beslutninger (“the big why”) og samtidigt selv i praksis

viser, hvordan it-brugen giver mening. I fremtiden bliver ledelsens væsentlige opgave

på dette område ikke at beslutte indkøb af teknik, men at sætte retningen for skolens

udvikling

Den aktive leder, der ønsker at spille en central rolle i udviklingen af IT anvendelsen på

egen skole, skal således kunne håndtere begge felter. Og det er ikke nok at have folk til

det! Man må selv foran som iLeder.

De kommende år byder på mange udfordringer som fx

· Digitalisering af alle skriftlige prøver

· Opbygningen af et ministerielt datavarehus med ny information til ledelse og

bestyrelse

· Nye arbejds-, aktivitets- og undervisningsformer baseret på web2-teknologi

Debat

● Skal vi bare vente på, at det går over?

● Hvordan vil ledelsen gå foran i sin it-brug?

● Hvordan styrker vi lederens evne til at håndtere og anvende data fornuftigt?

● Hvilken retning vil ledelsen være med til at sætte for skolens it-udvikling?

● Hvordan kan it være med til at facilitere ledelsesprocesser på skolen?

● Hvordan opstilles en it-strategi for en hel skole?

● Hvordan viser det sig, at en elev fra vores gymnasium har digital dannelse?

● Hvordan sikrer ledelsen, at alle fag inddrager og deles om it-pædagogisk viden?

● Hvordan udvikles medarbejdernes it-kompetencer, ikke mindst for digitalt

indfødte nye lærere?

●

Bilag I3

Bilag I3

6. Det digitale menneske

Hvordan gør vi elever digitalt dannede og hele mennesker i en digital tidsalder?

Begreber som kritisk sans og mestring af den digitale virkelighed står centralt for den

digitale dannelse, og har i traditionelle former altid stået centralt i gymnasiets DNA.

Opgaven nu er egentlig ikke at finde nye centrale gener for dannelsen, men at søge

dem splejset ind i de nye elever, hvis arbejdshorisont strækker sig til omkring 2065. Vi

må håbe, de får kompetencer med til at kunne bidrage til værdiskabelse til samfundet

samtidig med, at de skal kunne leve og håndtere det gode liv.

Den digitale dannelse sætter blandt andet fokus på, at eleverne skal kunne lokalisere,

evaluere, reflektere, producere, organisere og kommunikere med den digitale

omverden. Det kan sikres ved at integrere de digitale muligheder i en række faglige

forløb og dermed sikre grundlaget for en naturlig progression i deres treårige

gymnasiale uddannelse, ligesom der kan suppleres med bedre digitale

undervisningsmuligheder og en tydelig digital skoleprofil

Som oplæg til diskussion af, hvad digital dannelse indebærer, vil vi opfordre til at man

læser følgende tre centrale artikler. Andre kan vælges, men disse er efter vores mening

et passende sted at starte.

(link til tre artikler til emnet)

(IT dannelse - Haderslev - Thomas Kaarsted - årgang 2012)

Plagiat og inspiration - originaler i den digitale verden.

Debat

● Hvad indebærer digital dannelse på jeres skole? (Her vil vi gerne henvise til

punkt 2 og 3 i IT-strategiens afsnit om elevkompetencer)

● Hvordan kan vi i gymnasiet bidrage til den digitale dannelse?

● Hvad er blivende IT kompetencer og hvad er flygtige IT kompetencer?

●

Bilag I3

Bilag J1

Forklæde

Emne: Ledelsesudvikling og Skoleudvikling I Praksis Til: Bestyrelsen Fra: KOB, MBP Dato: Den 16. januar 2014 På bestyrelsesmødet den 7. november blev bestyrelsen orienteret om de initiativer, UVM tilrettelægger for at understøtte kvalitetsudviklingen og OK13. Det drejer sig om temakurserne, der lanceres under overskriften ’Skoleudvikling I Praksis’ (SIP), samt et tværgående ledelsesudviklingsprogram for toplederne. Undervisningsministeriet har endvidere igangsat et organisatorisk tiltag med ansættelse af læringskonsulenter, der skal bistå skolerne med skoleudviklingen. Stillingerne forventes besat med pædagogiske ledere. Initiativerne er således tænkt henvendt til tre målgrupper på skolerne: Det tværgående ledelsesudviklingsprogram: Rektorer, forstandere, direktører SIP: Uddannelsesledere/vicerektorer, lærere og tillidsrepræsentanter Læringskonsulenterne: Lærere Idegrundlaget for SIP vinkles forskelligt af forskellige afdelinger i ministeriet og af GL, og status for programmerne forelægges derfor bestyrelsen til drøftelse. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter initiativerne.

Bilag J2

Notat

Emne: UVM’s tværgående ledelsesudviklingsprogram for topledere Til: Bestyrelsen Fra: KOB Dato: 5. februar 2014

UVM’s ledelsesudviklingsprogram for topledere i

ungdomsuddannelserne

Undervisningsministeriet er i færd med at tilrettelægge et program for rektorer, forstandere og direktører på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Formålet med programmet er at understøtte det lokale arbejde om et kvalitetsløft af ungdoms- og voksenuddannelserne i samspil med OK13. Lederforeningerne har sammen med Moderniseringsstyrelsen været indkaldt til to indledende møder, hvor ministeriet har præsenteret deres overvejelser og lyttet på de aktiviteter, foreningerne selv har startet op med henblik på, at dette program bliver et supplement. Anne-Grethe Larsen fra Indholdskontoret har også været til stede med henblik på at koordinere i forhold til skoleudviklingsprogrammet SIP. Der er nedsat et konsortium af to ledere fra en erhvervsskole og et gymnasium. Det er rektor Bo Lykke Fredsgaard fra Mercantec i Viborg Og rektor Karl – Henrik Jørgensen fra Greve gymnasium. Der foreligger endnu ikke meget skriftligt om programmet, men alle er blevet bedt om at reserver den 4. marts 2014 til en kick- off konference om ”Godt i gang med implementering af OK13” (foreløbig arbejdstitel) Planen er, at der på konferencen etableres tværgående netværk, der skal mødes 3- 4 gange om samme temaer.

Bilag J3

Afdeling for Ungdoms- og

Voksenuddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

13. januar 2014

Sags nr.:

018.41R.391

Til institutioner med gymnasiale uddannelser

Att. rektor/direktør

Undervisningsministeren har besluttet at iværksætte et kursusforløb

”Skoleudvikling I Praksis (SIP)” for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner.

Kursusforløbet har til formål at støtte skolernes kvalitetsarbejde.

Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervis-

ningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret (ca.

marts og maj) og to i efteråret 2014.

Tilrettelæggelsen af kursusforløbet er sket i samarbejde med lederfor-eningerne: Rektorforeningen, Danske Erhvervsskoler og VUC-lederforeningen og med GL.

Brevet her giver den første information om kursusforløbet, så skolerne kan tage højde for det i deres øvrige planlægning.

Formål

Kursusforløbet skal understøtte skolernes arbejde med kvaliteten af ele-

vernes læring. Kursusforløbet har til formål at styrke det lokale samar-

bejde om at udvikle og anvende de nye muligheder i OK13. Kursets om-

drejningspunkter er således elevernes udbytte, lærersamarbejde og undervisnings-

former, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft på institutionsniveau

gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institution.

Tilrettelæggelsen bygger på erfaringerne fra blandt andet Udviklingspro-

grammet for de gymnasiale uddannelser og andre gymnasierelevante

forsknings- og udviklingsinitiativer.

Baggrund

Kursusforløbet bygger på, at udvikling på skolerne sker gennem inspira-

tion, udfordring og sparring i en praktisk orienteret dialogbaseret proces.

Bilag J3 2

2

Erfaringer fra tidligere udviklingsprojekter viser, at dette bedst sker gen-

nem et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse tilpasset den en-

kelte institutions aktuelle udviklingsbehov og udviklingsmuligheder.

Målgruppe

Kurserne er rettet mod og forventes at omfatte alle institutioner med gym-

nasiale uddannelser.

Institutionerne tilmelder 4 personer til kurset, heraf 2 ledelsesrepræsen-

tanter og 2 medarbejdere (heriblandt normalt tillidsrepræsentanten).

Institutioner med flere afdelinger kan tilmelde enkelte yderligere deltage-

re.

Kurset planlægges ud fra en forventning om, at de samme deltagere

medvirker på alle fire kurser, således at den enkelte skoles ledelse og cen-

trale medarbejdere får udbygget deres fælles grundlag for kvalitetsarbej-

det på skolen. Men der kan naturligvis være særlige behov eller lokale

ønsker, der gør, at udskiftning kan finde sted.

Indhold Kursusdag 1. Fokus på elevernes udbytte og trivsel

Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbej-

det med mål, effekter og resultater i forhold til elevernes faglige udbytte,

trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag.

Kursusdag 2. Fokus på udvikling af undervisnings- og arbejdsfor-

mer

Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle tilrettelæggelsen af

undervisningen og samarbejdet mellem lærerne til fremme af elevernes

udbytte af undervisningen.

Kursusdag 3. Fokus på en forandret skolehverdag Formål: At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisnings-organisering og årsplanlægning med henblik på højt læringsudbytte og effektiv ressourceanvendelse. Kursusdag 4. Kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt for foran-dring Formål: At skolerne udvikler metoder til en samlet kvalitetsudvikling, hvor den enkelte institutions mest centrale udviklingsbehov er styrende for skolens forskellige indsatser.

Tilmelding og praktiske oplysninger

Hver kursusdag udbydes i 8 parallelle, geografiske fordelte serier for at

mindske skolernes transporttid og -omkostninger. Planen for de 8 serier

er vedlagt i bilaget.

Bilag J3 3

3

Den enkelte skole tilmelder sig én af serierne. Såfremt en kursusserie

bliver fyldt kan skolerne blive bedt om at flytte til anden.

Invitation med program og praktiske oplysninger udsendes ca. 10. febru-

ar med tilmeldingsfrist d. 3. marts 2014. Kurserne forvaltes efter aftale

med Undervisningsministeriet af GL-E (GL-Efteruddannelse).

Der bliver et særligt tema om SIP på www.emu.dk, med baggrun-

doplysninger og formidling af relevant information i forbindelse med

kursernes faglige indhold.

Kursusafgift, som skolerne betaler, udgør 3.000 kr. pr. deltager. Afgiften

dækker udgifter deltagelse for alle fire kursusdage. Institutionerne dækker

selv udgifter til transport og løn. Ministeriet finansierer øvrige udgifter.

Med venlig hilsen

Annegrete Larsen

Kontorchef

Direkte tlf. 3392 5437

[email protected]

Bilag J3 4

4

Bilag Kurserne gennemføres i tidsrummet 9,30 – 16,30 Afviklingsplan for de 8 kursusserier:

Hvad sker der de enkelte kursusdage ? Hver kursusdag indeholder følgende elementer: 1. Skolen forbereder kursusdeltagelsen ud fra det givne tema. 2. På kursusdagen er der oplæg om temaet (gymnasierelevant forskning,

analyser og erfaringer fra skoleprojekter) 3. Der er tid til, at skolens deltagere behandler egne erfaringer i lyset af

oplæggene (arbejder med lokale udviklingsbehov og – muligheder) 4. Der er tid til sparring med andre skoler (så man kan få støtte og ideer

til skolernes eget udviklingsprojekt) 5. Skolerne efterbehandler dagen med henblik på forberedelse af næste

kursusgang, ligesom der er mulighed for netværksarbejde.

Kursusserie 1

Kursusserie 2

Kursusserie 3

Kursusserie 4

Kursusserie 5

Kursusserie 6

Kursusserie 7

Kursusserie 8

SIP 1 Torsdag d. 20. marts Comwell Hvide Hus, Aalborg

Tirsdag d. 11. marts Radisson Aarhus

Onsdag d. 19. marts Comwell Kolding

Onsdag d. 12. marts Comwell Middelfart

Torsdag d. 13. marts Hotel Storebælt, Nyborg

Torsdag d. 20. marts Scandic Roskilde, Roskilde

Torsdag d. 20. marts Scandic Eremitage, Lyngby

Onsdag d. 12. marts Scandic Eremitage, Lyngby

SIP 2 Mandag d. 12. maj Radisson Aalborg

Tirsdag d. 6. maj Radisson Aarhus

Onsdag d. 14. maj Comwell Kolding

Mandag d. 5. maj Comwell Middelfart

Torsdag d. 15. maj Hotel Storebælt, Nyborg

Mandag d. 5. maj Comwell Roskilde Roskilde

Torsdag d. 8. maj Scandic Eremitage, Lyngby

Tirsdag d. 13. maj Scandic Eremitage, Lyngby

SIP 3 Onsdag 10. sep. Radisson Aalborg

Tirsdag d. 16. sep. Radisson Aarhus

Mandag d. 15. sep. Comwell Kolding

Tirsdag d. 9. sep. Comwell Middelfart

Mandag d. 8. sep. Hotel Storebælt, Nyborg

Onsdag d. 17. sep. Scandic Roskilde, Roskilde

Torsdag d. 18. sep. Scandic Eremitage, Lyngby

Torsdag d. 11. sep. Scandic Eremitage, Lyngby

SIP 4 Tirsdag d. 2. dec. Radisson Aalborg

Onsdag d. 10. dec. Radisson Aarhus

Mandag d. 1. dec. Comwell Kolding

Tirsdag d. 9. dec. Comwell Kolding

Onsdag d. 3. dec. Hotel Storebælt, Nyborg

Mandag d. 8. dec. Comwell Roskilde Roskilde

Tirsdag d. 9. dec. Scandic Eremitage, Lyngby

Mandag 8. dec. Scandic Copenhagen, V.Søgade

Bilag J4 Sagsnr.: 044.39R.391

UDKAST

Undervisningsministeriet:

Læringskonsulenter til de gymnasiale uddannelser

Vil du være med til at udvikle fremtidens gymnasium? Så er du måske én af de konsulenter, vi søger? Undervisningsministeriets nye læringskonsulentkorps for de gymnasiale uddannelser skal bidrage til at løfte kvaliteten i stx, hhx, htx og hf gennem initiativer i forhold til hele den gymnasiale sektor og gennem vejledning af enkelte institutioner.

Danmark har gode gymnasiale uddannelser. Uddannelserne søges af en stor andel af en ungdomsårgang og skal give eleverne de bedste kompetencer til videregående uddannelse. Det stiller store krav til den enkelte skoles ledelse og lærere at sikre, at alle elever og kursister får det maximale udbytte, og at mulig-hederne i de nye overenskomster fra 2013 anvendes bedst muligt til gavn for eleverne. Det er Undervisningsministeriets mål, at alle elever i de gymnasiale uddannelser skal have gavn af disse nye muligheder og af de aktuelle og positive erfaringer fra gymnasiernes udviklingsarbejde. Erfaringerne viser, at der er gode muligheder for at styrke elevernes udbytte gennem ændringer af den traditionelle organisering af undervisningen, fx ved omlægning af det skriftlige arbejde, øget formativ evaluering, intensiv brug af it, lærersamarbejde og øget fælles forberedelse. Undervisningsministeriet planlægger i samarbejde med leder- og lærerforeninger et initiativ til styrkelse af kvaliteten i de gymnasiale uddannelser, Skoleudvikling i Praksis (SIP), som henvender sig til samtlige uddannelsesinstitutioner med stx, hhx, htx og hf. Dette initiativ kombineres med tilbud om vejledning i forhold til enkeltinstitutioner. For at hjælpe Undervisningsministeriet og institutioner med gymnasiale uddannelser med at realisere dette kvalitetsløft opretter Undervisningsministeriet et midlertidigt nationalt korps af læringskonsulen-ter. Korpset skal bistå med at gennemføre SIP-projektet samt give enkeltinstitutioner målrettet vejled-ning om kvalitetsudvikling. Som læringskonsulent skal du

• vejlede ledere af institutioner med gymnasiale uddannelser, uddannelsesledere, teamledere og lærere om udvikling af undervisningens organisering, undervisningspraksis og elevernes studie-kompetencer

• vejlede skolerne i forandringsprocesser og læringsledelse

• formidle viden om, hvad der virker, til skolerne Formidling og vejledning vil foregå i såvel én-til-mange-relationer som én-til-én-relationer. Din baggrund er, at du

• har erfaring fra skoleledelse, pædagogisk ledelse, teamledelse og undervisning i de gymnasiale uddannelser

• har arbejdet med udvikling af nye undervisningsformer, didaktisk udvikling, tilrettelæggelse af en anderledes skolehverdag eller gymnasial skoleudvikling mere generelt

Bilag J4 Sagsnr.: 044.39R.391

• har undervisningskompetence og gerne også en videreuddannelse inden for pædagogik eller le-delse

Korpset etableres for en 2-årig periode fra 1. marts 2014 og forventes sammensat af 1-2 personer på fuld tid samt 7-8 personer på deltid inden for en ramme på 20-50 pct. Samlet skal korpset have erfarin-ger fra hver af de fire gymnasiale uddannelser. Vi søger personer til disse tidsbegrænsede stillinger, der via en frikøbsaftale med vedkommendes arbejdsgiver indgår i læringskonsulentkorpset. Som frikøbt læringskonsulent på deltid får du mulighed for at varetage dele af dine arbejdsopgaver på en institution med gymnasial uddannelse, samtidig med at du indgår i konsulentkorpset. Korpset knyttes til Undervisningsministeriets afdeling for ungdoms- og voksenuddannelser, kontoret for gymnasiale uddannelser. For den del af personalet, som knyttes til korpset på fuld tid, vil den dagli-ge fysiske arbejdsplads primært være Undervisningsministeriet, men med en betydelig decentral indsats på institutioner rundt i landet. For de deltidsansatte vil den decentrale indsats være dominerende, men med koordinerende arbejdsdage i Undervisningsministeriet. Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale og kompetencer. Ansøgning … [formelt om proces] Nærmere oplysning om stillinger som læringskonsulent kan fås ved henvendelse til kontorchef Anne-grete Larsen, … eller undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen, …

Bilag J5

Sammen skal vi arbejde for arbejdsglæden Annette Nordstrøm Hansen opfordrer til at styrke tilliden, dialogen og

arbejdsglæden i gymnasiesektoren. For det kræver engagerede gymnasielærere at skabe dygtige studenter.

Den mistillid, vi som gymnasielærere blev mødt med op til OK13 og den måde mange rektorer har valgt at

implementere overenskomsten på, har suget arbejdsglæden ud af mange – ellers dedikerede –

gymnasielærere. Det er ikke bare deprimerende for den enkelte, men et stort problem for sektoren og for

samfundet som sådan, hvis vi ikke meget hurtigt får genfundet arbejdsglæden.

Jeg har fuld forståelse for alle de frustrationer, som er fulgt i kølvandet på OK13. Hvis man bliver mødt med

mistillid, en enevældig ledelse og en ledelsesopfundet besparelsesdagsorden, så er det svært. Men der er

også god grund til at gøre noget ved situationen.

Vi er halvvejs gennem det første, svære år, og dermed er det også tid til at påbegynde planlægningen af

skoleåret 2014/15. Jeg tror, at det er vigtigt, at den planlægning kommer i gang meget snart, så der bliver tid

til en god dialog mellem lærere, tillidsrepræsentant og ledelsen om, hvordan det næste skoleår skal gribes

an. Kun gennem en god dialog på den enkelte skole kan der skabes basis for et bedre arbejdsklima.

Kun gennem en god dialog på den enkelte skole kan der skabes basis for et bedre arbejdsklima.

Undervisningsministeriet har sammen med lederforeningerne og GL iværksat projekt "Skoleudvikling i praksis"

(SIP), som har til formål at styrke det lokale samarbejde. Tillidsrepræsentanter og lærere skal deltage i samme

omfang som lederne. Baggrunden for SIP er bl.a. GL's henvendelse til ministeren om behovet for at fremme

en bedre overenskomstimplementering gennem lokal dialog om undervisningen og om

arbejdstilrettelæggelsen. Nogle ledere forstår, at gode uddannelser kun kan udvikles gennem

lærerinddragelse og dialog, andre skal lære det. Tillidsrepræsentanten, samarbejdsudvalget mv. har en

væsentlig rolle, for at næste skoleår bliver bedre end indeværende. Jeg håber, at I på skolerne vil tage godt

imod SIP. SIP kan medvirke til en bedre start på næste skoleår, hvis vi står sammen om at ville det.

Bilag J5

Hovedbestyrelsens rolle

Den nyvalgte hovedbestyrelse har som bekendt konstitueret sig, og jeg takker for den flotte valgdeltagelse.

Vi har i hovedbestyrelsen udarbejdet et fælles arbejdsgrundlag med fokus på implementering af OK13,

gymnasielæreres arbejdsklima og de udfordringer, sektoren står over for som taxameterreform, EUD-reform

og serviceeftersyn. Vi har indledningsvis taget initiativ til at besøge ti skoler og kurser i de kommende

måneder, men vi vil meget gerne have en tæt dialog med så mange medlemmer som muligt. Har I lyst til en

dialog med hovedbestyrelsen, tager vi gerne imod en invitation.

Hovedbestyrelsen glæder sig til samarbejdet med medlemmer, tillidsrepræsentanter, ledere, ministerier,

politikere og andre samarbejdsparter. Med god dialog skal vi sammen arbejde for, at det i fremtiden er

attraktivt at være gymnasielærer. Det kræver engagerede gymnasielærere at skabe dygtige studenter.

Annette Nordstrøm Hansen

GL Mener i Gymnasieskolen nr. 1, 2014

Bilag K1

Forklæde

Emne: Samarbejdet mellem rektor og bestyrelse Til: Bestyrelsen Fra: Styregruppen for ledelsesudvikling Dato: 5. februar 2014 Styregruppen for ledelsesudvikling har den 16. januar 2014 holdt møde, hvor initiativer til indsatsområdet ”Styrket samarbejde mellem rektor og bestyrelse” blev drøftet. Der vedlægges et notat, der kort beskriver status på indsatsområdet. Der vedlægges endvidere det udkast til hensigtserklæring, der blev drøftet på bestyrelsesmødet den 28. august 2013. Indstilling

Det indstilles, • at bestyrelsen godkender, at der udsendes et brev fælles med

bestyrelsesforeningen, hvor rektorer og bestyrelsesformænd opfordres til at melde sig som mentor

• at der i samarbejde planlægges gå-hjem møder for rektorer og bestyrelsesformænd i sensommeren til understøttelse af de nye bestyrelser

• at styregruppen arbejder videre med ideen om en eventuel fælles konference

Bilag K2

Notat

Emne: Samarbejdet mellem rektor og bestyrelsen Til: Bestyrelsen Fra: Styregruppen for ledelsesudvikling v/ KOB Dato: 5. februar 2014

Rektors samarbejde med bestyrelsen, etablering af

mentorfunktion mm

Baggrund

Bestyrelsen behandlede på bestyrelsesmødet den 28. august 2013 et forslag fra styregruppen for ledelsesudvikling om i samarbejde med Bestyrelsesforeningen at igangsætte en fælles indsats til styrkelse af samarbejdet mellem rektor og bestyrelsen. Forslag til initiativer var følgende:

• Etablering af et mentorkorps bestående af erfarne rektorer og bestyrelsesformænd, der kan assistere fx i forbindelse med rektoransættelser.

• Fælles gå hjem møder for de nye bestyrelser med fokus på roller, mødeafvikling, strategi og økonomistyring.

Bestyrelsen var positiv overfor initiativerne, men ønskede uddybet, hvilke opgaver en mentor kunne varetage, og hvordan funktionen kunne etableres. Status

Styregruppen for ledelsesudvikling drøftede spørgsmålet igen på møde den 16. januar 2014. Omkring mentorordningen oplyste Bestyrelsesforeningens repræsentanter, Bodil Due og Lisbeth Wissing, at de ønsker, at der skrives ud til samtlige bestyrelsesformænd med opfordring til at melde sig til mentorordningen i marts måned, inden de nuværende bestyrelser går af. Bestyrelsesforeningen vil lave et udkast til et fælles brev.

Bilag K2

2

Det blev endvidere drøftet, at gå-hjem møderne bør planlægges til ultimo august/primo september, når møderne for de nye bestyrelser for alvor går i gang. Øvrige aktiviteter

Bestyrelsesforeningen oplyste endvidere på styregruppemødet, at Undervisningsministeriet planlægger et initiativ, der retter sig mod bestyrelserne/bestyrelsesformændene for at understøtte implementeringen af OK13 på samme måde, som Toplederprogrammet og SIP henvender sig til rektorer/skoler. Foreløbig bliver Bestyrelsesforeningen også inviteret til toplederkonferencen den 4. marts 2014. På baggrund heraf blev det drøftet i styregruppen, om Bestyrelsesforeningen, GYM-LF og Rektorforeningen i fællesskab skulle lave en konference for rektorer og bestyrelsesformænd om strategiske udfordringer uddannelsespolitisk og institutionspolitisk.

Bilag K3

Udkast

Samarbejde om styrket samspil om ledelse

Mellem Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lederforening og Gymnasieskolernes Rektorforening iværksættes et yderligere samarbejde om styrkelse af ledelse på alle niveauer med et særligt fokus på samspillet mellem bestyrelsen og rektor. Ledelsesudviklingsaktiviteter Det allerede etablerede samarbejde om ledelsesudviklingsaktiviteter i form af det årlige kursuskatalog fortsættes. Derudover etableres fælles temamøder/ konferencer efter behov. I foråret 2014 arrangeres gå/hjem møder for nyvalgte bestyrelser og rektorer alt efter behov. Etablering af mentor-/sparringspartnerfunktion Der etableres en mentor -/sparringspartner funktion, hvor bestyrelsesformænd og rektorer gensidigt kan trække på hinandens kompetencer blandt andet som led i rektoransættelser eller ved nyvalg af bestyrelser. Formålet er at styrke de forskellige ledelsesfunktioner med et erfarent perspektiv fra den anden funktion. Bestyrelsesformænd, der skal ansætte en rektor, kan således bede en erfaren rektor deltage i ansættelsesudvalget og om sparring ved inddragelse af organisationen i ansættelsesprocessen. Er det første gang, bestyrelsen skal ansætte en rektor, kan der endvidere indhentes gode råd om processen fra andre bestyrelsesformænd, der tidligere har forestået rektoransættelser. Ved nyvalgte bestyrelser kan den nyvalgte formand indhente gode råd om tilrettelæggelse af møder og afklaring af rollefordeling mellem bestyrelse og daglig administrativ ledelse hos erfarne bestyrelsesformænd og rektorer. Der etableres en kontaktliste med erfarne bestyrelsesformænd og rektorer, som er indstillede på at bistå som mentor/sparringspartner. Kontaktlisten stilles til rådighed via foreningernes medlemssider og foreningernes sekretariat kan være behjælpelig med at etablere kontakt. Der er tale om en uformel og fortrolig mentor/mentee relation, hvor der aftales fortrolighed ved kontaktens etablering. Der er ikke nogle formelle ansættelsesretlige relationer mellem mentor og mentee, ligesom der ikke skal betales honorar for rådgivningen.

Bilag K3

2

Den organisatoriske ramme Det vil løbende blive drøftet, om der er behov for andre eller yderligere tiltag. Styregruppen for ledelsesudvikling er det organisatoriske omdrejningspunkt for drøftelserne på tværs af foreningerne. Medlemmerne i styregruppen sikrer sig mandat fra de respektive foreningers bestyrelser.

Bilag L1

Forklæde

Emne: Finanslov 2014 (FL14) Til: Bestyrelsen Fra: KKJ Dato: 5. februar 2014

Finanslov 2014 (FL14)

På Finanslovsforslaget 2014 (FFL14) i august 2013 fremgik det, at ministeriet i forbindelse med Finanslov 2014 (FL14) ville tage stilling til, hvordan omstillingsreserven for 2014 skulle udmøntes. Omstillingsreserven på 2 pct. er på ændringsforslaget tilbageført til de omfattede takster i årene 2014-2017. Efter tilbageførelsen af omstillingsreserven på 2 pct. i årene 2014-2017 udgør omstillingsreserven nu i alt 2 pct. af de omfattede takster i 2015, ca. 4 pct. af de omfattede takster i 2016 og ca. 6 pct. af de omfattede takster i 2017. Omstillingsreserven er afsat til intern omprioritering og nye initiativer inden for ministerområdet. Ligeledes er igangsættelse af statens indkøbsprogram fase 8 en del af finansloven for 2014, men er ikke indregnet i taksterne på ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2014. Initiativet vil blive udmøntet som en dispositionsbegrænsning i 2014. Institutionerne vil modtage nærmere information herom, når den endelige udmøntning er afklaret. Vedhæftet er notatet Faktaark vedrørende Finanslov 2014 (FL14). Indstilling

Det vedhæftede notat vedrørende Finanslov (FL14) fremlægges bestyrelsen med henblik på orientering.

Bilag L2

Fakta om Finansloven for 2014 (FL14) Den 13. december 2013 fremsatte Regeringen Ændringsforslag til Forslag til Finansloven for 2014 (ÆF14) og den 19. december 2013 vedtog Folketinget Finansloven for 2014 (FL14) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov 2014. Nye initiativer i forhold til de allerede kendte ændringer på Finanslovsforslaget for 2014 fra august er, at bevillingsudviklingen er påvirket af: • Tilbageførsel af omstillingsreserven med 2 pct. i 2014 til 2017. • Statens indkøbsprogram fase 8, som ikke er indregnet i taksterne, men i

stedet udmøntes som en dispositionsbegrænsning i 2014. Institutionerne vil modtage nærmere information herom, når den endelige udmøntning er afklaret.

Rammen

De væsentligste samlede ændringer på rammen i forhold til 2013 er:

2014 2015 2016 2017

Det fleksible klasseloft 25,8 40,3 40,3 40,3

AIT -9,2 -9,2 -9,2 -9,2

Permanentgørelse af særlige forløb -2,7 -7,9 -14,2 -16,8

Indkøb fase 7 -2,2 -4,4 -4,4 -4,4

Øvrige mindre tiltag -2,0 -2,0 -2,0 -2,0

Ekstern skriftlig censur -2,2

Omstillingsreserve

-148,6 -302,2 -454,0

Ændringer i alt på FFL14 7,5 -131,8 -291,7 -446,1

Med de allerede kendte ændringer fra FFL14 som fremgik af Faktaark vedrørende Forslag til Finanslov 2014, udsendt i august 2013, er der således følgende samlede ændringer på den samlede ramme vedrørende FL14: • Det fleksible klasseloft, hvor der er indarbejdet en forhøjelse af

undervisningstaxameteret til finansiering af det fleksible klasseloft på 28 elever. Stigningen i undervisningstaksten er 0,5 pct. i 2014 og 0,1 pct. i 2015 og frem for stx. For hf er stigningen 0,7 pct. i 2015 og frem.

• Tilbageførsel af omstillingsreserven med 2 pct. i 2014 til 2017, således at omstillingsreserven nu er 2 pct. i 2015, 4 pct. i 2016 og 6 pct. i 2017.

Bilag L2

2

• Udmøntning af effektivisering som følge af AIT på 1,2 pct. af fællesudgiftstaxameteret svarende til en besparelse på 9,2 mio.kr. i 2014 og frem.

• Permanentgørelse af forsøg med særlige klasser for unge med nedsat psykisk funktionsevne er der udmøntet en nedsættelse på ca. 0,04 pct. i 2014 stigende til 0,3 pct. i 2017 af undervisningstaxameteret svarende til 2,7 mio. kr. i 2014 stigende til 16,8 mio. kr. i 2017.

• Indkøb fase 7, vedrørende netværkskomponenter, kontormøbler, kontorartikler, forbrugs- og rengøringsartikler og flytteydelser, som udgør et effektiviseringspotentiale på 0,3 pct. af fællesudgiftstaxameteret svarende til 2,2 mio. kr. i 2014 stigende med yderligere 2,2 mio. kr. fra 2014 til 2015.

• Øvrige mindre tiltag som led i tidligere finanslove om eksempelvis fase 6 af indkøbseffektiviseringerne, hvilket reducerer fællesudgiftstaxameteret med ca. 0,2 pct. i 2014 og frem svarende til ca. 2 mio. kr.

• Finansiering af øgede, centrale udgifter til skriftlig censur i 2013, som er udmøntet ved en nedsættelse af undervisningstaxameteret med ca. 0,04 pct. svarende til 2,2 mio. kr. i 2014.

I 2014 er den samlede ramme således øget med 7,5 mio. kr. i forhold til 2013.

Takster

På taksterne er der følgende ændringer i forhold til 2013, når der er taget højde for pris- og lønreguleringen:

Uddannelse

Undervis-

ningstakst

Færdiggørel-

sestakst *

Fællesud-

giftstakst

Bygnings-

udgiftstakst I alt

International Baccalaureate 274 3 -137 2 141 Pre International Baccalaureate 274 -137 2 138

Studenterkursus 252 -1 -220 1 32

stx 274 3 -137 2 141 Team Danmark 4-årigt forløb 210 2 -163 2 51

2-årigt hf -11 1 -176 -7 -194

3-årigt hf -6 2 -176 -7 -188 Note: *Færdiggørelsestakst er delt med antal studieår

Disse takster indeholder kun de på FL14 indarbejdede ændringer.

Bilag L2

3

Følgende takster er angivet pr. årselev for 2014: Stx: Undervisningstaxameteret: 57.840 kr. Færdiggørelsestaxameteret: 14.360 kr. Fællesudgiftstaxameteret: 7.290 kr. Bygningstaxameter: 8.770 kr. Indvendig vedligeholdelse: 1.510 kr. (kun for skoler der ikke overtager deres bygninger 1. januar 2014) 2-årigt hf Undervisningstaxameteret: 64.450 kr. Færdiggørelsestaxameteret: 9.740 kr. Fællesudgiftstaxameteret: 9.160 kr. Bygningstaxameter: 9.770 kr.

Indvendig vedligeholdelse: 1.510 kr. (kun for skoler der ikke overtager deres bygninger 1. januar 2014) Finansieringen af pædagogikum

Det særskilte taxameter til pædagogikum i 2014 sættes til 146.500 kr. pr. kandidat. Øvrige tilskud kan ses i takstkataloget som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside http://www.uvm.dk/Administration/Takstkatalog-og-finanslov/Takstkatalog Brobygning- og introduktionskurser

Der ydes fortsat tilskud til brobygning- og introduktionskurser. Tilskuddet er fordelt på de forskellige taxametre og er her opgjort pr. årselev. Introduktionskurser

Undervisningstaxameter: 42.890 kr. Fællesudgiftstaxameter: 7.210 kr. Bygningstaxameter: 6.060 kr.

Brobygning

Undervisningstaxameter: 44.200 kr. Fællesudgiftstaxameter: 7.210 kr. Bygningstaxameter: 6.060 kr. Pris- og lønregulering

Pris- og lønreguleringen er på 0,5 pct. på alle taxametre med undtagelse af bygningstaxametre, som er pris- og lønreguleret med 0,9 pct.

Bilag L2

4

Grundtilskud

Basistilskud og uddannelsestypetilskud forbliver uændrede, så basistilskuddet fortsat udgør 1 mio. kr. pr. institution. Uddannelsestypestilskud udgør 1,75 mio. kr. for første uddannelse og 0,25 mio. kr. for den anden. Disse tilskud er ikke pris- og lønregulerede. Udkantstilskud udgør maksimalt 2,5 mio. kr. pr. institution.

FL elektronisk version

Ændringsforslaget til Forslag til finanslov 2014 kan hentes på: http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/af14x02.pdf . Paragraffen for aktivitetsbaserede tilskud til offentlige gymnasier og hf-kurser starter på side 392. Paragraffen for grundtilskud til offentlige gymnasier og hf-kurser starter på side 400.

Kirstine Kjemtrup

20. december 2013

Bilag M

Forklæde

Emne: Rektormøde 2014 Til: Bestyrelsen Fra: ”CHE” Dato: ”28.januar” Forud for Rektormødet 2014 skal der nedsættes en arbejdsgruppe for planlægningen af årsmødet. Arbejdsgruppens opgave er, at fastlægge program samt overordnet tema for Rektormødet. Samtidig skal arbejdsgruppen i henhold til bestyrelsesmødet den 12. december 2013, undersøge mulighederne for alternativer til Nyborg Strand. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen nedsætter arbejdsgruppe for Rektormødet 2014 samt tager indledende drøftelse af mulige oplægsholdere og tema til inspiration for arbejdsgruppens videre arbejde.

Bilag N1

Forklæde

Emne: Forsøgsfaget bioteknologi A Til: Bestyrelsen Fra: MBP Dato: Den 14. januar 2014 Bioteknologi A

Siden 2008 har gymnasieelever på stx og htx, som et forsøg, kunnet vælge faget bioteknologi A i en fast studieretning med matematik A og fysik B. Målet med forsøget har bl.a. været, at flere unge skulle være direkte optagelsesparate til en videregående uddannelse på det tekniske, sundheds- og naturvidenskabelige område. Herudover skulle forsøget afdække, om faget bioteknologi A ville få flere biologisk interesserede unge, især piger, til at vælge naturvidenskabelige studieretninger og fag i gymnasiet. Faget Bioteknologi A er blevet evalueret i to rapporter, som er blevet udarbejdet af henholdsvis undervisningsministeriet (Evaluering af forsøg med bioteknologi A – delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale) og Institut for Naturfagenes Didaktik (Evaluering af biologi A som forsøgsfag på stx og htx). De to evalueringer kan findes via følgende links: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Jan/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/140108%20Evaluering%20af%20forsoeg%20med%20bioteknologi%20A%20–%20delrapport%20med%20udgangspunkt%20i%20statistisk%20materiale.ashx http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Jan/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF14/140108%20Evaluering%20af%20bioteknologi%20A%20som%20forsoegsfag%20på%20stx%20og%20htx.ashx Rapporternes centrale konklusioner er kort gennemgået i notatet. Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Bilag N2

Notat

Emne: Evaluering af forsøgsfaget bioteknologi A Til: Bestyrelsen Fra: MBP Dato: Den 14. januar 2014

Nedenstående er en kort gennemgang af de centrale konklusioner på de to evalueringer af forsøgsfaget bioteknologi A på stx og htx. I evaluering ’Evaluering af bioteknologi A som forsøgsfag på stx og htx’ er en af de centrale konklusioner, at bioteknologi A adskiller sig mærkbart fra fagene biologi og kemi, ved at have et større og anderledes fokus på anvendelsesorientering og ved at have et særegent genstandsfelt. Undervisningen er problembaseret, tematisk og fokuseret på anvendelse af fagets metoder og kobling mellem biologi og kemi. Det anvendelses- og problemorienterede fokus i faget ser ud til at uddanne elever, som er i stand til at sætte deres biologiske og kemiske viden i spil i tværfaglige og komplekse sammenhænge. Faget bioteknologi er et stort fag, der i sammenligning med biologi og kemi på nogle områder giver eleverne en mindre dybdegående viden i biologi og en mindre systematisk indføring i kemi. Der er generelt en stor interesse for og opbakning til bioteknologi blandt de adspurgte rektorer, lærere og censorer. Der er dog også en række udfordringer ved implementeringen af faget. Udbuddet af faget har krævet og vil fortsat kræve efteruddannelse og ekstra timer til koordinering. De steder hvor man har gjort brug af tolærerordningen har der vist sig at være tidsmæssige, sociale og faglige udfordringer, selv om der også gives udtryk for, at det er et plus med muligheden for faglig sparring og tæt samarbejde med en kollega. Der er fra lærere og censorer en vis kritik af eksamensformerne i bioteknologi A (den skriftlige såvel som den mundtlige) for ikke at støtte nok op om fagets stærke anvendelsesaspekt. Aftagerne (universiteterne) giver dog udtryk for, at eksamenssættene i bioteknologi A tester kompetencer, der er relevante for aftagerne.

Bilag N2

2

I rapporten ’Evaluering af forsøg med bioteknologi A – delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale’ konkluderes det, at forsøget med faget har været en antalsmæssig succes med ca. 1650 afsluttende elever ved studentereksamen i 2013. Herved er faget antalsmæssigt på niveau med Biologi A, Fysik A og Kemi A. Forsøget med bioteknologi A viser således, at der er et stort behov for en adgangsgivende studieretning med en biologisk-kemisk profil. Faget har medvirket til at fastholde andelen af elever med en naturvidenskabelig studieretning på trods af et fald for studieretningen Mat A – Fysik A – Kemi B. Samtidig har faget været med til at stabilisere den samlede andel af elever med naturvidenskabelige A-niveau i perioden 2010-2012. Der er samtidig sket en svag stigning i andelen af studenter, som direkte opfylder de specifikke adgangskrav til længerevarende naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Idet at antallet af studenter er steget over de sidste år, så er det samlede antal af studenter der direkte kan starte på en direkte på en af de ovenstående tre videregående uddannelsestyper steget, selv om andelen er stabil. På stx udgør pigerne ca. 65-70 pct. af eleverne på studieretningen, hvor faget bioteknologi A indgår. Selv om bioteknologi A indgår i en fast studieretning med matematik A og fysik B, så giver det sig kun i begrænset grad udtryk i elevernes valg af fagkombination i studieretningsprojektet. Der er også en større andel, som skriver en enkeltfaglig SRP i faget bioteknologi A.

Bilag O1

Forklæde

Emne: ”god stil i vinterferien” Til: Bestyrelsen Fra: ”CHE” Dato: 28. januar 2014

Rektorforeningen var sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og TrygFonden medarrangør af Udenrigsministeriets konference ”God stil i vinterferien”.

Konferencen blev afholdt den 16. januar på Ørestad gymnasium og havde til hensigt at forebygge en gentagelse af sidste års hændelser i Prag, hvor tusindvis af unge danskere hærgede byen i skolernes vinterferie.

Læs Udenrigsministeriets opsamling på konferencen i følgende bilag.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Bilag O2

Notat

Emne: Udenrigsministeriets opsamling på konferencen ”God stil i vinterferien”

Til: Bestyrelsen Fra: CHE Dato: 28. januar 2014

Initiativer til god stil i unges vinterferier "Kaos i Prag: Danske unge på druk raserede hoteller" var blot en af overskrifterne i vinterferien 2013. Unge, skoler, forældre, rejsebranchen og andre interessenter foreslår nu initiativer til bedre og tryggere rammer for unges vinterferierejser. Druk, hærværk og slagsmål trak overskrifter i vinterferien 2013, hvor flere end 10.000 unge danskere skiftede skolebøgerne ud med ferie i Prag. Unge, forældre, skoler, rejsearrangører, myndigheder og andre relevante personer var den 17. januar 2014 samlet til en meget åben, ærlig og fremadrettet debat om "God stil i vinterferien" på Ørestad Gymnasium. Formålet var at diskutere, hvordan man skaber bedre og tryggere rammer for unges vinterferierejser i 2014 og undgår en gentagelse af de usædvanligt mange episoder i Prag i 2013, hvor unge danskere var involveret i vold, hærværk, knivstikkeri og voldsom druk. Konferencen mundede ud i en stribe forslag og initiativer, som bl.a. berører hhv. de unges, rejsebranchens og skolers/forældres rolle: DE UNGE

• Færre unge per destination. F.eks. kvoter, flere destinationer og mere dansk personale

• Mere fokus på landets love og konsekvenserne ved at overtræde dem • Kampagne: Bedre italesættelse. "Gør det cool at være den, der siger,

det er uncool." SKOLER/FORÆLDRE

• Kodeks for brug af alkohol på ungdomsuddannelser • Bedre videndeling med forældre: ny type forældremøder med fokus på

undersøgelser og konkrete værktøjer. • Skolerne skal også tage ansvar. Formalisering af alkoholpolitik

Bilag O2

2

• Skolerne deltager mere i den offentlige debat om emnet. REJSEBRANCHEN

• "God stil"-kampagne med relevante interessenter • App med rejseråd og guidelines • Rejsebureauerne har styr på kapaciteten, guider, kriseberedskab,

aldersgrænser mv. • Sightseeing-ture som en del af rejseprogrammerne.

Derudover inviterer Udenrigsministeriet alle rejseoperatører, der arrangerer vinterferier for unge til Prag til dialog for at drøfte det praktiske samarbejde i uge 7-8, ligesom Udenrigsministeriet vil sikre en robust bemanding af både ambassaden i Prag og Borgerservice i København under vinterferieugerne. Arbejdsgruppen bag konferencen vil med det samme drøfte, hvordan initiativerne nu kan bæres videre. Samtidig vil arbejdsgruppen også invitere nogle af de unge, der deltog i konferencen, med ind i den videre proces. Sundhedsminister Astrid Krag, der åbnede konferencen, udtaler efterfølgende: "Danske unge drikker mere alkohol end unge i andre lande. Det er ikke noget, vi skal være stolte af, og derfor er det også vigtigt, at vi løbende har en samfundsdebat om vores alkoholkultur. Her spiller de unges forældre selvfølgelig en helt central rolle, og jeg vil gerne opfordre til, at man i hjemmene tager en snak om alkoholvaner og om, hvordan man kan passe på sig selv og ens kammerater, når man fester - både i vante omgivelser herhjemme, men nok især i udlandet." Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice og Kommunikation, er meget tilfreds med konferencens åbne og ærlige dialog og siger: "Konferencen viser, at der er et bredt ønske om at skabe bedre og tryggere rammer for vinterferien i 2014, så vi undgår en gentagelse af Prag 2013. Jeg er tilfreds med, at det lykkedes at samle bredt udsnit af repræsentanter til en god, ærlig og konstruktiv debat. Nu er det vigtigt, at de mange gode forslag føres ud i livet, og fra Udenrigsministeriets side vil vi i den kommende tid følge op på de mange gode forslag sammen med de andre arrangører af konferencen." Lars Thykier, adm. direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, ledte workshoppen om rejsebranchens ansvar: "Der er ingen tvivl om, at rejsebureauerne også har et ansvar i, at det gik så galt sidste år. Derfor var det godt at få diskuteret, hvor langt det ansvar rækker, og der kom mange gode forslag til, hvordan ungdomsrejsebureauerne kan skabe endnu bedre rammer, som allerede kan sættes i gang, inden det går løs i Prag i uge 7 og 8." Workshoppen om de unges rolle blev ledt af Phillip Dimsits Lerer, formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som fortæller: "Der er ingen tvivl om, hvem der havde ansvaret for, hvad der skete i uge 7-8 sidste år. Derfor er vi også glade for, at alle parter nu går sammen om at undgå det, der skete sidste år. Vi elever skal gå forrest, hvis vi vil ændre

Bilag O2

3

turen i år, og det har vi også gjort med denne konference". Han fortsætter: "Jeg glæder mig rigtig meget til, at de elever, der skal af sted i år, forhåbentligt får en festlig tur uden problemer". Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Rektorforeningen og TrygFonden. Arrangørgruppen vil frem til uge 7 og 8 arbejde på at føre initiativerne ud i livet. Konferencen blev afholdt på baggrund af episoderne i Prag i vinterferien 2013, hvor tidligere udenrigsminister Villy Søvndals i et svar på et §20-spørgsmål fra Søren Espersen (DF) lagde op til at samle aktører på området for at undgå en gentagelse i 2014.

Bilag P

1

Sagsnr.: 038.72P.391

Til de gymnasiale institutioner

Invitation til konference om rammeforsøg

Som led i Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser har Undervisningsministeriet udbudt en række rammeforsøg, som har inspireret de gymnasiale institutioner til nye tilrettelæggelser af undervisningen. I 1. fase blev der udbudt tre rammeforsøg (med start i august 2012), der førte til projekter om studietid, timepuljer og studiefællesskaber. I 2. fase blev der udbudt ni rammeforsøg (med start i august 2013), hvoraf de to (A: Fleksibel tilrettelæggelse og B: Studiefællesskaber)) bygger videre på erfaringerne om studietid, timepuljer og studiefællesskaber fra 1. fase. Konferencen henvender sig primært til skoler, som er tilmeldt rammeforsøg A og B i 2. fase. Derudover er konferencen åben for alle interesserede skoler. De foreløbige resultater fra forsøgsskolerne viser, at der i forsøgene sker noget særligt inspirerende, når det faglige samspil virker og samtidig giver niveaudeling i centrale fag rigtig god mening. Der er en udfordring i at vurdere effekter og forankre erfaringer fra forsøgene. Arbejdet med spørgsmål som Hvordan får vi hele organisationen med? og Hvordan kan vi sprede den gode historie? samt Hvordan kan vi evaluere effekterne af vores forsøg, så alle elever bliver så dygtige som muligt? er meget aktuelle og bliver gennemgående på konferencen. Konsulenterne Sverri Hammer og Ulla Bach Rosendal har fulgt rammeforsøgene fra 1. fase af udviklingsplanen og har indhentet foreløbige resultater via spørgeskemaer, ligesom de sammen med ministeriets fagkonsulenter har været på skolebesøg. Disse resultater vil de gerne dele med jer. Konferencen finder sted Onsdag den 26. februar 2014 kl. 9.30-15.00

På Høje Taastrup Gymnasium, Frøgaard Alle 2, 2630 Taastrup.

Tilmelding skal ske til LMFK-sekretariatet på www.lmfk.dk/kurser senest den 20. februar 2014. Deltagelse

er gratis for op til 3 personer fra de skoler, der enten har deltaget i rammeforsøg i 1. eller 2. fase. For øvrige deltagere er prisen 250 kr. pr. person. Med venlig hilsen For Undervisningsministeriet Sverri Hammer og Ulla Bach Rosendal

Bilag P

2

Sagsnr.: 038.72P.391

Program for konference om rammeforsøg Onsdag den 26/2 på Høje-Taastrup Gymnasium 9.30-10.00 Ankomst og kaffe/the 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen, Gymnasiekontoret, Undervisningsministeriet

Sverri Hammer og Ulla Bach Rosendal, konsulenter på rammeforsøgene 10.30- 11.00 Når hele organisationen skal være med!

Oplæg ved rektor Karl-Henrik Jørgensen og vicerektor Anne Jensen, Greve Gymnasium 11.00-11.30 Workshop 1. omgang 1.a Niveaudeling

Oplæg ved uddannelsesleder Pernille Højgaard-Hansen, Viborg Gymnasium og HF

1.b Fag og rammer: Fagligt samspil Oplæg ved uddannelsesleder Mette Thomsen, Handelsgymnasiet, Frederikshavns Handelsskole

11.30-12.00 Workshop 2. omgang

2.a Fagligt samarbejde omkring det skriftlige arbejde Oplæg ved uddannelsesleder Anne Kirstine Frandsen og uddannelseschef Elsebeth Lauridsen, VUC Hvidovre-Amager 2.b Revitalisering og bedre muligheder i HF Oplæg ved vicerektor Hans Christian Pedersen, Solrød Gymnasium

12.00-12.20 Erfaringsudveksling fra workshop og egen praksis Oplæg ved Sverri Hammer

12.20-13.15 Frokost

13.15-13.40 At skabe nye veje og positive historier: Oplæg ved Rasmus Pilgaard Petersen og Karl Jørgen Møller, Aabenraa Statsskole 13.40-14.10 Sikker viden om forsøg på gymnasieområdet - Hvorfor og hvad betyder det for

skolerne? Oplæg ved business manager Thomas Jordan Johannessen, Rambøll 14.10-14.25 Kaffe 14.25-14.40 Vejen frem

Oplæg ved undervisningskonsulent Claus Christensen og specialkonsulent Dorthe Wang, Undervis-ningsministeriet

14.40-15.00 Tak for i dag

Documents

Dagsorden til bestyrelsesmødet den 5. februar 2014...Udmelding og status 5. Fælles tal med GL og VUC (Bilag C1-C4) Godkendelse af særtræk fra Danmarks Statistik og stillingtagen