Dansk Pelsdyravl November 2011

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#8 november 2011

ingen sTeMMer i dyrevelfÆrd / pelsdyravl vokser i eUropa / MinisTer: landbrUgeT skal vÆre grØnnere / pelsdyravl pÅ ifTf-prograMMeT

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅlGeorG jensenDækker oP meD Pels

bestyrelse

forMand

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

nÆsTforMand

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe meDarbejDere

adM. direkTØr

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

ØkonoMidirekTØr

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUnikaTionsCHef

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

koPenHaGen FUr avlerservICe

Direkte tlf. 4326 [email protected]

lanDsDelsForenInGer

nordjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

MidTjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær:

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


sjÆllands pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


FaGlIGe FUnktIoner

kopenHagen rÅdgivningAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Udvalg for forskning og rÅdgivning

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 7213 2802 / [email protected]

rÅdgivning Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Specialkonsulent Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Konsulent Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

rÅdgivning Til foderCenTraler

Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 [email protected]

kopenHagen forskningAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged Larsen

kopenHagen farM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815

kopenHagen diagnosTikLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

drifTfaglig afdeling

Afdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418

anDre

rÆveavlerforeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

nordjyllands CHinCHillaforeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MidTjyllands CHinCHillaforeningFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

dC2 sydFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sjÆllands CHinCHillaforeningFormand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

danske pelsdyravleres veTeranklUbFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

dTU veTerinÆrinsTiTUTTeTHangøvej 2, 8200 Aarhus NTlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderUdvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

dansk pelsdyr foder a.m.b.a.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

analyselaboraTorieTHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

nr. 8. noveMber 2011 3

koPenHaGen FUrLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

Dansk PelsDyravl72. ÅrgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

reDaktIonTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045(journalist)

Josephine Christine Hald Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annonCerInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonnement PÅ Dansk PelsDyravlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesIGn, ProDUktIon oG trykDatagraf

ForsIDeFotoDer er lagt op til julehygge med pels hos Georg Jensen. Årets juleudstilling er lavet i samarbejde med Kopenhagen Fur. Julebordet er dækket med pelspuder, og i hyggehjørnet finder man Mr. Zhus flotte pelsmøbler. Foto: Helle Moos

ISSN 0011-6424

InDHolDsForteGnelse

leder: en ny sÆson – en ny sTarT 5

poliTikere og forbrUgere enige oM dyrevelfÆrd 6

grØnT signal fra regeringen 8

skindprodUkTionen vokser i eUropa 12

grÆske bUnTMagere er bleveT Minkavlere 14

eUropa lÆgger forbUddene i skUffen 16

pelsdyravlerne ind Under ifTf-paraplyen 20

georg jensen dÆkker jUlebordeT Med pels 27

den dÅrlige nyHed er plasMaCyTose 30

lopper – eT probleM pÅ MinkfarMe 34

brUg dine penge Med oMTanke 38

nye pelsgaver fra kopenHagen fUr 42

navnenyT 44

akTUelT 52

jUlekrydsord 60

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]

Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunktur-følsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med � ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

INVESTER I SOLENERGI

HØJT AFKAST, LAV RISIKO

Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved:

Gennemsnitligt årligt udbytte på 15%

Kun anlæg, der allerede er taget i drift

Høj sikkerhed og gennemskuelig risikopro� l

Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, [email protected].


Siden 2007 har vi i dansk pelsdyravl sagt

’verdensrekord’ så mange gange, at slag-

kraften måske er begyndt at sive ud af

ordet. Det ligger måske ikke til mange af

os at have alt for store armbevægelser,

men vores vedholdende arbejde gen-

nem mange år har udviklet sig til et unikt

kapitel i dansk erhvervshistorie, og det

er der ikke nogen grund til undervurdere.

Under en særdeles alvorlig global fi-

nanskrise har vi formået at øge omsæt-

ningen til nye højder. På et år er virksom-

heden rykket 30 pladser op af listen over

Danmarks største virksomheder, og Ko-

penhagen Fur er nu nummer 56. Listen

laves hvert år i oktober af Berlingskes

Nyhedsmagasin, og der kunne man også

læse, at auktionshuset nu er den tredje-

største handelsvirksomhed i landet.

Det er selvfølgelig en del af historien, at

det kinesiske marked har holdt hånden

under pelsbranchen i krisetiden, men det

er lige så meget en del af historien, at vi

var på plads i Kina længe før landet eks-

ploderede og blev til markedspladsen,

hvor alle ville handle. Det er en vigtig

del af grunden til, at den seneste sæson

sluttede med en endnu en rekordomsæt-

ning på næsten 8 mia. kr.

Jeg vil ikke spå om prisniveauet for næ-

ste år, for den slags har det med at tage

fusen på spåmanden. Vi kan konstatere,

at der ikke er noget, der tyder på, at

væksten i Kina falder til næste år. Øko-

nomer forudsiger fortsatte vækstrater

på 8-10 pct., og der kommer stadig flere

butikker til i de store kinesiske pelsbu-

tikscentre. Den globale pelsdetailhandel

– dog bortset fra netop Kina – har indtil

nu meldt positivt ud, men på den anden

side skal vi ikke være blinde for, at den

økonomiske smertegrænse for pelspro-

ducenter og designhuse måske er ved

at være nået. Eller at den økonomiske si-

tuation i Sydeuropa kan øve indflydelse i

auktionssalen.

Men uanset, hvilken vej prisniveauet be-

væger sig i den kommende sæson, kan

vi dog konstatere, at dansk pelsdyravl

går ind i sæsonen med de måske bedste

forudsætninger nogensinde. Alle dele

af organisationen er trimmede og vel-

fungerende, og på mange områder er vi

hele tiden et skridt foran vores konkur-

renter. På avlssiden har vi oplevet kon-

stant fremgang i kvalitetsarbejdet, og

det skal vi ikke give slip på.

På markedssiden har mange års arbejde

med modedesignere plantet pels så

eftertrykkeligt på catwalkene, at topde-

signere har brudt deres pelsfri politik-

kontrakter med dyreretsbevægelsen for

at indfri deres kreative ambitioner. Det

er et meget stærkt signal om pelsens

placering i moden. Vi bevæger os nu

også over i andre kreative brancher,

samtidig med at vores kinesiske eventyr

hele tiden bliver udbygget med samar-

bejdsaftaler, der rækker langt ud over

klassisk købmandskab. Det er der blevet

taget utrolig godt i mod i Kina, og jeg

må indrømme, at jeg har stor optimisme

omkring alle disse ting.

Vores største udfordring netop nu, mens

dansk pelsdyravl i øvrigt befinder sig på

toppen, er politisk og kommunikativt.

Det er let at føle sig magtesløs, når folk,

uden at ane, hvad de snakker om, peger

fingre af en, men vi skal vænne os til

tanken om de kritiske røster, for dem vil

der altid være nogle af. Det, vi kan gøre

noget ved, er, hvordan velfærden i dansk

minkavl tager sig ud gennem pressen.

Det er himmelråbende irriterende, at et

manglende vindue i aflivningskassen

bliver rodet sammen med dyrevelfærd,

men vi må nok erkende, at sådan er det

bare. Men en ny sæson er også en ny

start. Så få sat et vindue i aflivningskas-

sen og få tjek på din farm. Så venter der

nye rekorder for dansk pelsdyravl i frem-

tiden.

en ny sæson- en ny startleDer

af Tage [email protected]

6 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

PolItIkere oG ForbrUGere enIGe om DyrevelFærDDyrevelfærd er ikke længere en mærkesag med stemmer i. Det betyder ikke, at vælgerne ikke går op i dyrevelfærd, men at de er tilfredse med tingenes tilstand.

mærkesaGer

af josepHine CHrisTine [email protected]

Ved det seneste folketingsvalg fyldte

dyrevelfærd intet i debatten. Det på

trods af at Danmark har fået et parti, hvis

eneste mærkesag er dyrevelfærd. Men

det nye parti, Fokus, fik ikke underskrif-

ter nok til at stille op, og medlemmerne

måtte derfor stille op som løsgængere.

Ingen af dem blev valgt ind.

– De politiske partier er kommet nogen-

lunde til enighed om, hvordan dyrene

skal have det, og det er ikke et emne,

de skændes om. Det er blevet afpoliti-

seret, siger politisk kommentator Niels

Krause-Kjær.

Johannes Andersen, der er lektor ved

Aalborg Universitets Institut for Stats-

kundskab, er enig.

– Dyrevelfærd er et emne, vi hurtigt bli-

ver enige om. Der er en konsensus om,

at arbejdet på dyrevelfærdsområdet er

godt nok, siger han. Johannes Andersen

forklarer, at dyrevelfærd ikke har meget

fokus i debatten, fordi det ikke er synligt

emne.

– Det er nemmere at forholde sig til

emner som økonomisk krise eller krimi-

nalitet, fordi det er emner, der er drama-

tiske og påvirker os direkte, siger han.

Danskerne er dog ikke ligeglade med

dyrevelfærd.

– Langt de fleste mennesker går op i

dyrevelfærd, men de køber for eksem-

pel også kylling til nogen og 30 kroner i

supermarkedet, så de ved inderst inde

godt, at de selv kan være en del af pro-

blemet, siger han.

Thomas Roland, der er afdelingschef i

FDBs ansvarlighedsafdeling, forklarer,

hvorfor folk ikke kigger på dyrevelfærd,

når de handler.

– Man tænker ikke over det, når man

handler. Det er nogle andre parametre,

der spiller ind, siger han.

FeDtProCent vIGtIGere enD

DyrevelFærD

Ifølge en stor undersøgelse FDB har la-

vet om danskernes holdninger og vaner,

når de køber ind, ligger dyrevelfærd på

en femteplads over de ting, forbrugeren

kigger efter.


Dyrevelfærd er ikke et emne, som i øjeblikket optager befolkningen særlig meget, og det viste sig ved det seneste folketingsvalg. Foto: Istock

• Det tidligere medlem af Dansk Folke-

parti, Christian H. Hansen, stiftede dy-

revelfærdspartiet Fokus 10. marts 2010.

• Partiet Fokus fik ikke nok underskrifter

til at stille op ved det seneste folke-

tingsvalg. Partiet samlede kun 7.500

godkendte underskrifter. Opstilling til

Folketinget kræver 20.000 underskrifter.

• De tre politikere med folketingssalens

skarpeste dyrevelfærdsprofiler røg alle

ud ved seneste folketingsvalg. Det var

Christian H. Hansen (løsgænger), Mar-

lene Harpsøe (DF) og Kristen Touborg

(SF).

• Dansk Folkeparti er det eneste parti i

Folketinget, der har dyrevelfærd som

en mærkesag.

dyrevelfÆrd i dansk poliTik

Fedtprocent, pris, holdbarhedsdato og

oprindelsesland er i nævnt rækkefølge

de vigtigste parametre, mens økologi

følger efter dyrevelfærd på sjetteplad-

sen.

– Forbrugerne stoler på, at myndighe-

derne tager sig af det, siger han.

Det samme siger Niels Krause-Kjær, som

forklarer, at vælgerne har tillid til, at poli-

tikerne tager sig af eventuelle problemer

på dyrevelfærdsområdet.

– Det er ikke, fordi vælgere og politikere

ikke går op i det, men fordi de er enige

om, hvordan dyr skal behandles.

Sander Jacobsen, kommunikationschef

hos Kopenhagen Fur, er godt tilfreds

med folks syn på dyrevelfærd.

– Der trives en myte om dårlig dyre-

velfærd på minkfarme, selv om det er

uretfærdigt. Derfor er det meget rart, at

folk i det mindste ikke er helt hysteriske

og oppe i det røde felt, når det gælder

dyrevelfærd, siger han.

Hverken Johannes Andersen eller Niels

Krause-Kjær mener, at dyrevelfærd vil

dukke op i den politiske debat i nær

fremtid.

– Det vil højst sandsynligt kun ske, hvis

der kommer drastiske ændringer i pro-

duktionen, og den måde dyrene bliver

holdt på. Der er ikke stemmer i det, og

det ved politikerne. Det er derfor, der

ikke er nogen, der profilerer sig på det,

siger Niels Krause-Kjær.


Da navnet på den nye socialdemokrati-

ske minister for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri blev offentliggjort efter folketings-

valget i september, blev der hurtigt hvi-

sket ude i pelsdyrbranchens kroge. For

var der ikke noget med Mette Gjerskov

og mink? Og jo, det var der noget med.

– Det var i 1980erne. Min far havde en

minkfarm, faktisk temmelig stor efter

tidens forhold. Der har jeg arbejdet, som

man nu gør, når man bor hjemme og bor

på landet, siger Mette Gjerskov. Under

studietiden på Den Kongelige Veterinær-

og Landbohøjskole, hvor Mette Gjerskov

læste til agronom, supplerede hun i

perioder uddannelsesstøtten med bijob

på farmen i Gundsømagle nord for Ros-

kilde, særligt i pelsningstiden.

– Der er jo noget helt særligt over pels-

ningssæsonen. Det er der, hvor årets

arbejde skal gøres op. Kvaliteten af skin-

dene og den omhyggelighed der ligger i

at pelse. Jeg synes, der er en helt særlig

stemning, siger ministeren.

betyDelIG eksPort

Pelsningstiden er også udgangspunkt for

auktionssæsonen, som de seneste år har

genereret eksportindtægter til Danmark

for 7-8 mia. kr. og bidraget betydeligt til

den samlede danske landbrugseksport.

Regeringen med Socialdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti og Det Radikale

Venstre anerkender i regeringsgrundla-

get, at Danmark fortsat skal være et land-

brugsland med en betydelig eksport.

– Det er jo en anerkendelse af, at land-

bruget i mange, mange generationer har

været et betydeligt eksporterhverv, og

det tror vi på, stadigvæk kan være til-

fældet i fremtiden. Vi tror bare på, at det

skal være et grønnere landbrug, end det

vi kender i dag. Vi skal have en grøn om-

stilling af hele landbruget. Men det, tror

vi rent faktisk også på, bliver fremtiden.

Vi tror på, at forbrugere, som vil have en

højkvalitetsvare fra Danmark, også vil

stille krav om, at miljø og bæredygtighed

hænger sammen, siger Mette Gjerskov.

Så du ser ingen problemer i at forene de

ambitiøse miljømål med en ’betydelig

landbrugseksport’?

Nej, det gør jeg sådan set ikke, men det

er klart, at landbrug, der bliver drevet

som industri, selvfølgelig også skal leve

op til en lang række miljøkrav, og vi vil

kigge benhårdt på udledningerne og

sikre os, at bedrifterne bliver mere bæ-

redygtige. Det er en forudsætning.

Kritikere i landbruget siger, at de

stramme miljøregler i Danmark er kon-

kurrenceforvridende. Du har måske en

svineproduktion i Brasilien, hvor kra-

vene ikke er nær så hårde. Hvad siger du

til det?

Det kan da godt være tilfældet, at det er

sådan, men så må dansk landbrug finde

nogle varer, produkter og fødevarer,

som er af så høj kvalitet, at de kan kon-

kurrere med brasilianerne. Danmark har

verdensrekord i intensivt landbrug, det

vil sige, at 60 pct. af jorden er intensivt

drevet landbrugsjord, og det sætter na-

turen under et enormt pres i Danmark i

forhold til lande som Brasilien, og derfor

bliver vi jo nødt til at sikre os, at vi har

styr på det.

Grønt sIGnal Fra reGerInGenDer er ingen pardon med den nye minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Dansk landbrug skal stadig være et stærkt eksporterhverv, men det skal være mere grønt end i dag.

af MiCk [email protected]: Mik eskesTa/polfoTo

IntervIeW


Mette Gjerskov varsler en grønnere profil for dansk landbrug.

• Født 28. juli 1966 i Gundsø ved Ros-

kilde.

• Uddannet agronom fra Landbohøjsko-

len.

• Har bl.a. været fuldmægtig i Fødevare-

ministeriet, afdelingsleder i Fødevare-

Erhverv og fuldmægtig i Forbrugersty-

relsen.

• Hun er opstillet i Roskildekredsen og

blev valgt ind i Folketinget i 2005.

• Mette Gjerskov har haft posterne som

energiordfører, forbrugerordfører og

miljø- og klimaordfører for Socialdemo-

kraterne.

MeTTe gjerskov


Er det så bare dansk landbrugs uheld, at

vi bor i et land, hvor vi ikke har så meget

areal?

Det synes jeg ikke, man kan sige. Men

man kan sige, at dansk landbrug har

forstået at udnytte hver en kvadratcenti-

meter landbrugsland meget optimalt, og

det er gået ud over naturen. Det kan ikke

fortsætte. Vi er nødt til at have en grøn

omstilling, hvor der også bliver plads til

naturen. Der vil vi jo netop nedsætte en

natur- og landbrugskommission for at

undersøge, hvad gør vi, hvis vi alle sam-

men skal være her. Det er helt afgørende

for mig at ved hjælp af ny teknologi og

nye metoder, vil man jo sagtens kunne

producere det samme som man gør i

dag – og måske mere, men med mindre

forurening. Det er det, jeg er optaget af.

Der tror jeg, at Danmark vil få mulighed

for at afsætte produkter, fordi vi vil blive

et foregangsland i forhold til hele den

grønne omstilling. Jeg tror, man skal se

det som en positiv udfordring, at når

man sælger sine varer i hele verden, at

så ved, dem der køber dem også, at de

er produceret bæredygtigt.

Tror du også, at forbrugerne i f.eks. BRIK-

landene vil være lige så hurtige til at stille

krav til miljø og bæredygtighed, som for-

brugerne i Vesten, måske især Europa?

Nej, måske ikke i dag, men der er vel en

udvikling hen imod, at det bliver mere

og mere et krav. Det er måske ikke no-

get, man bekymrer sig om lige i dag,

men det kan være, det er det, man gør i

morgen. Hele EUs landbrugspolitik skal

være mere grøn, så derfor er det jo en

tendens. Hvis man ser på OECDs under-

søgelser, så kigger man i høj grad også

på den grønne udvikling, fordi man tror

på, at det er det, der er fremtiden, siger

Mette Gjerskov.

For manGe Hovsa-løsnInGer

Ministeren understreger, at selv om

dansk landbrug skal have en grønnere

profil, så skal de danske landmænd, in-

klusive pelsdyravlerne, have langt bedre

mulighed for langsigtet planlægning.

Der skal være mere klarhed over reg-

lerne, så landbruget ved, hvad de har at

forholde sig til.

– Der har været alt for mange hovsa-

løsninger og zigzag-kurs i forhold til

landbruget. Når natur- og landbrugs-

kommissionen kommer med nogle kloge

svar, så kan vi lægge en langsigtet politik

for, hvad det er, vi vil. Det er utrolig vig-

tigt for mig, at det ikke bliver sådan no-

get, der tager både tre og fire år. Vi taler

om en hurtigt-arbejdende kommission,

det er ikke en syltekrukke. Vi har virkelig

brug for at få nogle svar på, hvordan vi

sikrer både landbrug og natur i fremti-

den i Danmark, siger Mette Gjerskov,

som satser på at kommissionsarbejdet

ikke varer ind i år 2013.

I øjeblikket er der typisk to års ventetid,

hvad enten det handler om produktions-

udvidelser eller helt nye produktionstil-

ladelser til minkavl. Hvad vil du sige til

de minkavlere, der skal vente så lang tid

på at få svar?

– Hvis man skal vente to år, så synes jeg

da, at det er lang tid, og jeg har sådan

set hele tiden i min tid i Folketinget væ-

ret fortaler for, at det må kunne gøres

hurtigere. Vi taler jo sammen i regerin-

gen, og jeg taler selvfølgelig også med

miljøministeren, men det er miljømini-

sterens område. Det er lov om miljø-

godkendelser af husdyrbrug, så det er

ikke noget, jeg kan gå ind og love nogen

initiativer på, siger Mette Gjerskov.

ser Frem tIl samarbejDe

De lange sagsbehandlingstider i forhold

til diverse produktionstilladelser er det

ene af to politiske emner, som danske

minkavlere har været optaget af de se-

neste år. Det andet emne er dyrevelfærd,

myndighedskontroller – og hvad der el-

lers fulgte i slipstrømmen på Operation

X-programmet i 2009. Hvad dyrevelfærd

angår, er Mette Gjerskov ganske klar i

mælet: Ingen politikere kan leve med, at

dyrevelfærden ikke er i orden.

– Kontrollen i 2010 viste, at halvdelen af

besætningerne overtrådte reglerne. Det

synes jeg er meget voldsomt, og det skal

simpelthen gøres bedre. Der er ikke no-

gen, som accepterer, at dyrevelfærden

ikke er i orden på minkfarmene, og det

må branchen også tage alvorligt. Jeg ser

da også frem til et godt samarbejde med

branchen om, hvilke krav det er, man

skal leve op til, og hvordan vi i fælles-

skab kan forbedre erhvervets image ved

at kunne dokumentere, at dyrevelfærden

er i orden, siger Mette Gjerskov.

Otto Kjærgaard Vi synes, det ville være

et tiltrængt løft af ministerens stil, hvis hun

lod sig iklæde mink, og det ville samtidig

være en stor moralsk støtte til et vigtigt

eksporterhverv. Vil ministeren overveje

dette?

Det har jeg faktisk ikke lige overvejet, men

man kunne da forestille sig en minkbesæt-

ning på et eller andet tøj. Det kunne være

meget smart, men jeg har ikke aktuelle pla-

ner om at kaste mig ud i en pelsforretning

og købe mig en pels. Jeg har været den,

der stod for at sortere og kontrollere vores

mink, dengang vi havde mink, og det er jo

ellers et dejligt materiale. Jeg kunne faktisk

godt forestille mig som forbruger at være

optaget af, at man havde et særligt dyre-

velfærdsmærke. Som forbruger ville jeg jo

nok have god samvittighed, hvis jeg følte,

at der også var en eller anden garanti for, at

der var taget højde for dyrevelfærden, hvis

jeg købte en pels.

spØrgsMÅl fra faCebook

Følg Kopenhagen Fur på facebook



Tallene taler deres tydelige sprog. På

trods af finanskrise og dårlig økonomi

bliver skindproduktionen i Europa bare

større og større. I 2005 blev der produ-

ceret ca. 27,5 mio. minkskind i Europa,

mens produktionen i 2011 er steget til

ca. 35 mio. minkskind.

Det er især i Polen og Grækenland og de

baltiske lande, at minkavlerne har haft

travlt. Her er produktion steget og flere

farme er kommet til. I Polen er produk-

tionen steget med næsten tre millioner

skind de seneste seks år, og Kopen-

hagen Furs områdeleder i Polen Olger

Scheepens mener, at det tal vil stige

med yderligere et par millioner.

– Produktionen vil nok fortsætte med

at stige de næste par år, så Polen pro-

ducerer omkring 7 millioner skind i ste-

det for de lidt under 5 millioner skind,

der produceres her i dag, siger Olger

Scheepens.

Han tror dog ikke at skindproduktionen

vil fortsætte med at stige i al fremtid.

– Vilkårene i Polen har været gode, og

produktionsomkostningerne har været

lave. Derfor er der kommet flere dyr og

flere skind. Men nu begynder foderpri-

serne at stige, og det vil bremse skind-

produktionen lidt, siger Olger Scheepens.

skInDProDUktIonen vokser I eUroPa I løbet af de seneste seks år er skindproduktionen i Europa steget med næsten syv millioner skind. Det er især Østeuropa, der har turbo på skindproduktionen.

af Marie graboW [email protected]

skInDProDUktIon

Antal skind i millioner

2005 2006 År

31

30

27

0

ProDUktIon aF skInD I eUroPa sIDen 2005

2007 2008 2009 2010 2011

34

28

32

33

29

35

36

tema eUropa


I Litauen er produktionen også steget,

men det er omkostningerne ved produk-

tionen også, og derfor mener formanden

for Litauens pelsdyravlerforening

Ceslovas Tallet Kelpsa, at der er grænser

for, hvor meget skindproduktion vil fort-

sætte med at stige her.

– Folk i Litauen kan se, at pelsbranchen er

en god branche at være i lige nu. Derfor

er flere avlere kommet til, men det har

også gjort foder og produktionsomkost-

ninger dyrere, så jeg tror, at produktio-

nen er stagneret, på det vi producerer nu.

eUroPa laver De beDste skInD

Hos formanden for de europæiske pels-

dyravlere Knud Vest er der ingen tvivl

om, hvorfor produktionen er steget så

voldsomt de sidste par år.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vi producerer

flere minkskind fordi, vi laver de bedste

mink både dyrevelfærdsmæssigt og

skindkvalitetsmæssigt. Derfor er den

øgede efterspørgsel, der er på verdens-

markedet efter minkskind, i høj grad gået

til os, siger han.

Og den globale efterspørgsel efter-

spørgsel på minkskind er stærkt sti-

gende. Siden markedet ramte bunden i

1999, er værdien af den globale pelsde-

tailhandel vokset fra 43 til 76 mia. kroner,

viser tal fra International Fur Trade Fede-

ration (IFTF).

Den øgede efterspørgsel kommer først

og fremmest fra de asiatiske lande, især

Kina, og det er godt for de europæiske

pelsdyravlere, mener Knud Vest.

– Kineserne går først og fremmest efter

kvalitet, og det kan de få her i Europa.

Men dyrevelfærden kommer også til at

betyde noget derude meget snart, og

her vil de europæiske skind have en for-

del frem for kinesiske skind. Det skal vi

udnytte, siger Knud Vest.

Han tror, at skindproduktionen vil fort-

sætte med at stige i Europa, så længe

der er mulighed for det.

– De europæiske avlere har nogen ste-

der svært ved at blive ved med at udvide

produktionen. Men der er ingen tvivl om,

at så længe efterspørgslen er stigende,

vil den europæiske pelsproduktion for-

søge at efterkomme den efterspørgsel,

siger Knud Vest.

Samtidig med at en ny finansiel nedtur truer eurozonen, udvider de europæiske pelsdyravlere skindproduktionen betragteligt. Minkproduktionen i Europa er

steget med 27 pct. siden 2005.


’Mexa’. Det er et ord, der går igen på

de fleste skilte i Kastorias butikker i det

nordlige Grækenland. Ordet er russisk,

og det betyder pels. Kastoria er kendt

for at være et pelsdistrikt, og området

tiltrak de russiske kunder, da Ruslands

økonomi voksede i 90’erne. Dengang

var der kun et par farme, men med de

russiske pelskøbere, kom der også flere

minkfarme. I dag er der 35 farme i om-

rådet omkring Kastoria. Området har en

lang tradition for buntmagere, og samt-

lige minkavlere har været involveret i

færdigvareproduktion.

Det gælder også for Vasilios Dimzas,

som er formand for de græske avlere.

Han startede sin egen minkfarm for syv

år siden. Det var en naturlig udvikling,

da hans familie i forvejen arbejdede i

branchen.

– Både min egen og min svigerfami-

lie arbejdede som buntmagere, og

vi brugte minkskind. Det var et nemt

spring til minkavl, siger han.

Som de fleste andre minkavlere star-

tede Vasilios Dimzas med at producere

minkskind til sin egen færdigvarepro-

duktion. Da den russiske økonomi blev

svækket, og russerne ikke længere

købte så mange færdige pelsvarer,

begyndte de græske avlere at sælge

deres skind gennem auktionshusene.

På den måde er avlerne sikre på at

komme af med alle skind, og de skal

ikke vente ligeså længe på at få deres

penge. Den græske produktion var på

650.000 skind i seneste sæson. For få år

siden, i 2008, var skindproduktionen på

400.000 skind – en produktionsstigning

på 62 pct.

Græske bUntmaGere er blevet mInkavlereFor 20 år siden var der kun enkelte minkfarme i Grækenland. I dag er der 35 farme, og med EU-støtte vokser produktionen eksplosivt midt i landets største økonomiske krise nogensinde.

samFUnD

TeksT og foTo: josepHine CHrisTine [email protected]

bÅDe mIn eGen oG mIn svIGerFamIlIe arbejDeDe som bUntmaGere, oG vI brUGte mInkskInD. Det var et nemt sPrInG tIl mInkavl.

vasIlIos DImzas, mInkavler I GrækenlanD

tema eUropa


• Grækenland har modtaget en pulje

penge fra EU, som skal hjælpe med at

udvikle udkantsområderne i landet.

• Samlet set er puljen på fem milliarder

euro, som skal fordeles over fem år

(2007-2013). Det er Grækenlands rege-

ring, der står for at distribuere pengene.

• Ifølge European Fur Breeders Associa-

tion (EFBA) er der sat et millionbeløb fra

puljen af til at fremme minkavl i Græ-

kenland. Det er op til minkavlerne selv

at søge pengene.

eU-penge Til grÆsk Minkavl

Vasilios Dimzas håber, at de græske farme en dag kan nå op på samme kvalitetsniveau som de danske. Derfor prøver han at drive sin farm ’på dansk’.

HÅber PÅ Højere nIveaU

Da efterspørgslen og priserne på mink-

skind er steget de seneste år, er de fleste

avlere i gang med at udvide deres farme

for at kunne producere flere skind. Fordi

Kastoria er kvalificeret som udkantsom-

råde i EU, kan de græske avlere søge

om støtte, når de vil udvide deres farm.

Det er der flere avlere, der har gjort. En

af de græske avlere har allerede søgt

om støtte en gang, og nu er han i gang

igen, fordi han vil udvide produktionen

yderligere.

– Det går ikke så hurtigt. Vi søgte om

støtte i 2007, men vi fik først pengene

i 2009, så skattefradraget er dybest

set den eneste fordel. Vi søgte, fordi vi

troede, at der ville være flere fordele,

siger en græsk avler, der ønsker at være

anonym.

Men selv om der ikke har været de

fordele, han havde forventet, har EU-

midlerne alligevel betydet en del for

produktionen.

– Vi ville ikke have haft fire farme, hvis

det ikke var for den pulje, siger han.


I de nationale politiske arenaer i Europa

bølger kampen om retten til at avle

pelsdyr frem og tilbage. Pelsdyravl er

lovligt i langt det meste af Europa, men

dyreretsgrupper presser til stadighed på

for at få indført forbud – eller alternativt

at få gjort produktionsrammerne så be-

sværlige, at der er tale om de facto-for-

bud, altså regelsæt som er så krævende,

at produktion reelt er umuligt.

I Irland har et forbud mod at avle pelsdyr

været tæt på i flere år. Den foregående

regering fremsatte et forbudsforslag,

men det blev ikke stemt igennem inden

valget i februar 2011.

Her led det konservative regerings parti

Fianna Fáil et svigende nederlag til det

liberale Fine Gail, som efterfølgende har

dannet regering med partiet Labour, og

det har foreløbig fået forbudssnakken til

at forstumme.

Formanden for European Fur Breeders

Association (EFBA) Knud Vest er glad for

de nye toner fra Irland, men han vil sta-

dig følge situationen tæt.

– Det er jo rart, at forbud ikke har væ-

ret på tale siden valget. Det viser, at et

forbud mod pelsdyravl ikke er noget

Irlands nye regering ønsker. Alligevel

kan vi ikke bare læne os tilbage og tro, at

snakken om forbud ikke kommer tilbage.

Vi er nødt til konstant at informere om

og fremvise vores erhverv, så Europas

politikere kan træffe informerede valg,

siger han.

I Holland er det forbudt at avle chinchilla

og ræv, og et handelsforbud mod disse

to pelstyper er også tæt på at blive til

lov. Siden 2008 har forbud mod minkavl

været debatteret og sendt til afstemning

flere gange, men der har ikke været

flertal for forbuddet i Hollands overhus,

som er den endelige myndighed i lov-

spørgsmål i Holland.

– Der har huseret forbudsforslag og

de facto-forbudsforslag i underhuset

længe, men da der ikke har været flertal

for dem i Overhuset, er de blevet truk-

ket fra Overhuset uden afstemning. Nu

ligger de så i Underhuset. Forslagene er

desværre ikke døde, men de er langt fra

at blive til lov, siger Knud Vest.

PolItIsk benarbejDe

Og det ser ikke så slemt ud for pelsdyr-

avlerne i Europa, som pelsmodstandere

ofte fremstiller det. Østrig og Kroatien

har forbudt al pelsdyravl, Tyskland ind-

fører ved årsskiftet et de facto-forbud,

og enkelte lande har forbudt visse for-

mer for pelsdyravl. Men pelsdyravl er

stadig legitimt i størstedelen af Europa,

og især i Østeuropa vokser produktio-

nerne i disse år.

I både Østrig og Kroatien var pelspro-

duktionen forsvindende lille før forbud-

det, så det har ikke betydet noget for

størrelsen af pelsproduktionen i Europa

– kun for den politiske signalværdi. Men

den er også vigtig, mener Knud Vest.

– Det er meget vigtigt, at vi – pelsdyr-

avlerne – får de politiske diskussioner

rundt omkring i regeringerne i Europa til

at handle om fakta – ikke om fordomme

og følelser. Den bedste måde at gøre det

på er at sørge for at politikerne komme

ud og besøger en farm. At de ser en

pelsdyrfarm, ser hvordan det fungerer

derude. Og at de bliver præsenteret for

videnskabelige fakta – ikke skræmmebil-

leder. Vi skal undgå en situation, hvor

lande forbyder erhvervet, bare fordi an-

dre lande har gjort det. Det gør vi ved at

informere, informere og blive ved med

at informere, siger Knud Vest.

eUroPa læGGer ForbUDDene I skUFFenI Holland og Irland har forbud mod minkavl været tæt på, men i begge lande er truslen om forbud forsvundet – i hvert fald for en tid.

af Marie graboW [email protected]

ForbUDsPolItIk

Knud Vest, formand for European Fur Breeders

Association (EFBA).

tema eUropa



Intet ForbUD moD PelsDyravl

DelvIst ForbUD moD PelsDyravl

totalForbUD moD PelsDyravl

eUroPa oG reGlerne

tema eUropa

storbrItannIen Det er forbudt at avle dyr, hvis det primære formål er at bruge

pelsen kommercielt. Er pels et biprodukt, eksempelsvis fra en

kødproduktion, må producenten gerne sælge pelsen.

UnGarn I Ungarn er visse partier begyndt tale om forbud mod pelsdyravl.

Ingen forslag om forbud er fremsat endnu.

tysklanD Fra 2. januar 2012 indfører Tyskland regler om svømmevand og

større bure i minkavl, hvilket vil gøre minkproduktion økonomisk

urentabel.

Danmark Danmark har forbud mod ræveavl.

sverIGe Sverige har forbud mod ræveavl.

HollanD Holland har forbud mod avl af ræv og chinchilla. Et forbud mod

minkavl har været behandlet, men er foreløbig parkeret.

Forbud mod pelsdyravl er eller har været til diskussion i en række europæiske lande. Kortet giver dig overblik over den aktuelle politiske situation i Europa.



af MiCk [email protected]

Globalt samarbejDe

PelsDyravlerne InD UnDer IFtF-ParaPlyen

Pelsbranchens globale paraplyorganisation IFTF er i gang med en større reform, hvor pelsdyravlerne er repræsenteret på lige fod med handelssiden. Det politiske lobbyarbejde bliver markant forbedret, og den internationale pelsbranche skal i højere grad tale med én stemme.


Det er en radikalt ændret organisation,

som i fremtiden skal repræsentere den

internationale pelsindustri. The Internati-

onal Fur Trade Federation (IFTF) med ho-

vedsæde i London har siden oprettelsen

i 1949 været interesseorganisation for

den globale pelshandel, men på en ge-

neralforsamling i september blev en ny

struktur formelt indført, og auktionshuse

og avlerforeninger er nu repræsenteret

på lige fod med færdigvareproducen-

terne og detailhandlen.

Dermed er branchen samlet og langt

bedre rustet til at møde truslen fra den

internationale dyreretsbevægelse, som i

de senere år har optrappet det politiske

lobbyarbejde, bl.a. på EU-niveau.

– Politikerne bliver forvirrede, hvis de

modtager forskellige budskaber fra for-

skellige steder i industrien. Det er virke-

lig vigtigt, at vi kan tale til politikere og

medier med én stemme og med nogle

helt klare budskaber om vores industri.

Vores modstandere taler ofte meget

klart og effektivt, siger Mark Oaten,

IFTFs nye direktør, som blev

Ny IFTF-direktør Mark Oaten vil forstærke det politiske lobbyarbejde i organisationen. Han har stor politisk erfaring som medlem af det britiske parlament.

Foto: Getty Images


hentet ind i organisationen for 10 måne-

der siden for at lede reformarbejdet.

Fra 1997 til 2010 var Mark Oaten bri-

tisk parlamentsmedlem for the Liberal

Democratic Party, så han ved, hvad

der virker, når interesseorganisationer

ønsker at tale deres sag over for lovgi-

verne. Det måske væsentligste punkt

i reformen af IFTF er netop en kraftig

optrapning af det politiske lobbyarbejde,

og det første sted, det har manifesteret

sig, er i Bruxelles, hvor IFTF i efteråret

fik permanent kontor, som deles med de

europæiske pelsdyravleres fællesorga-

nisation European Fur Breeders Associa-

tion (EFBA).

– Vi skal være en større stemme i

Bruxelles, og vi kan blive en større

stemme sammen end hver for sig. Vi kan

spare penge ved at samle nogle af opga-

verne, og vi kan arbejde meget mere ef-

fektivt over for embedsmænd og politi-

kere i Bruxelles. Når de møder os nu, kan

vi tale om alt fra et handelsforbud mod

sælprodukter til dyrevelfærdsstandarder

til mærkning af tekstiler. Det er virkelig

vigtigt, især i det politiske arbejde, at

politikerne ser os som én pelsindustri og

ikke som forhandlere og producenter,

siger Mark Oaten.

Intet lanD er For lIlle

De politiske udfordringer er som be-

kendt ikke forbeholdt de internationale

politiske institutioner som EU. Forslag

om forbud mod pelsdyravl er i større

eller mindre grad emner på nationale

politiske scener i en række EU-lande, og

Mark Oaten ser gerne, at de nationale

IFTF-medlemmer også opprioriterer det

politiske lobbyarbejde i de enkelte med-

lemslande.

– Jeg ønsker at profilere pels over for

politikerne. Alt for ofte bliver vi invol-

veret politisk, når der er et problem, og

jeg vil have, at vi skal være involveret

hele året rundt. Vi skal gå i dialog med

politikerne og være stolte af at tale om

pels. Vi skal få politikerne til at besøge

pelsbutikker, få dem til at besøge farme

og invitere dem til modeshow på langt

mere regelmæssig basis. Danmark og

Kopenhagen Fur er et fint eksempel på,

hvordan man gør det, men vi skal have

det til at ske i mange flere lande over

hele verden, siger Mark Oaten.

Han anerkender, at der er stor forskel i

styrke og størrelse på de enkelte med-

lemsorganisationer, men IFTF vil om

nødvendigt gå ind med de nødvendige

ressourcer og for eksempel hyre konsu-

lenthjælp, hvis det nationale IFTF-med-

lem ikke selv har styrken – eller hvis der

slet ikke findes et nationalt medlem af

IFTF. Det sidste har for eksempel været

tilfældet i Israel, hvor den internationale

dyreretslobby siden 2009 har forsøgt at

presse et totalt pelsforbud ned over lan-

det via Knesset, det israelske parlament.

Israel har ikke nogen pelsproduktion, og

værdien af pelsdetailhandlen er ubety-

delig, angiveligt mindre end tre mio. kro-

ner om året, men for antipels-lobbyen er

det et fantastisk redskab at kunne bruge

over for andre lande, hvis Israel forbyder

alt pels.

– Vi kan ikke ignorere små lande, for et

problem i et lille land har indflydelse på

hele industrien, siger Mark Oaten.

FIre PelsreGIoner I verDen

Ud over at det politiske lobbyarbejde

bliver intensiveret, er der to andre væ-

sentlige punkter i reformeringen af IFTF.

På lidt længere sigt skal organisationen

formentlig deles op i regioner, og den

model, som umiddelbart er i spil, teg-

ner fire regioner, nemlig Nordamerika,

Europa, Asien samt Eurasien, der tæl-

ler Rusland og de tidligere sovjetstater.

De fire regioner skal gøre det lettere at

strukturere kommunikation og politiske

arbejde, så det passer bedre til den en-

kelte region, og de udfordringer, som

findes netop der. En opdeling af IFTF i

regionale enheder skal dog godkendes

af bestyrelsen først.

Det sidste væsentlige ben i IFTF-

reformen er en ny kommunikations- og

mediestrategi, som både skal generere

mere omtale i de traditionelle medier,

men også bringe pelsbranchen ud på de

sociale medier, hvor den internationale

• Født 1964 i Watford, England. Han er

gift og har to døtre.

• Medlem af det britiske parlament fra

1997 til 2010 for the Liberal Democratic

Party. I 2004 stemte han imod et forslag

om forbud mod rævejagt.

• Han har arbejdet som lobbyist for di-

verse virksomheder, der beskæftiger

sig med politisk lobbyisme (Public Af-

fairs). I 1996 blev han direktør for West-

minister Public Relations.

• Har også været chef for Oasis Radio, en

kommerciel britisk radiostation.

Mark oaTen


Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 · [email protected] · www.pamutec.com

Bestil nu og se forskellen!

Pelsdyrcenter Vestjylland

”Skindene har aldrig været så rene”

Vi skrabte 400.000 skind i sidste sæson - alle på PAMU skrabemaskiner!

”Samtlige skabemaskiner kørte med PAMUTEC´s lydsvage SILENT PRO ruller, og skindene har aldrig været skrabt så fine”, udtaler Thorkild Pedersen fra Pelsdyrcenter Vestjylland.

Derudover har vi opnået et forbedret arbejdsmiljø pga. den kraftige støjreducering.

Således er det nu ikke kun vores kunder som er tilfredse, men også vores medarbejdere.

Thorkild Pedersen

LYDSVAGE SKRABERULLER MED SKARPERE SKÆR!

PATENTANMELDT

Med PAMUTEC´s udvikling af en rille under hvert skær – giver det skraberullen en langt større flexibilitet hvilket kan ses især ved en forbedring af skrabningen ved forbenene. Den større flexibilitet gør det endvidere muligt at lave en hårdere og dermed skarpere rulle – som de eneste på markedet.

nBedre skindkvalitetnHøjeste kapacitetnOptimal arbejdsmiljø

nNem og hurtig rulleskiftnKan åbnes til alle bevægelige delen6 skraberuller

*Til SA 100 og andre skrabeautomater

PAMU SA 200 med læderrenser


IFTF-direktør Mark Oaten peger på tre

store udfordringer inden for de næste

fem år, som IFTF og den internationale

pelsindustri skal have fokus på.

– Økonomien i eurozonen er noget,

der skal holdes øje med. Vi er heldige,

at vores produkt synes at gøre det

godt under recessionen, men seriøs

ustabilitet på det europæiske marked

er noget, vi skal være på vagt overfor,

siger Mark Oaten, som også er på vagt

over for det kinesiske marked.

– Den anden store ting er, at vi er nødt

til at se ud over Kina. I øjeblikket hjæl-

per Kina virkelig industrien, men der

er en fare for, at vi bliver alt for afhæn-

gige af Kina. Vi skal se på spirende

markeder, men også gøre, hvad vi kan,

for at genstarte eksisterende marke-

der, siger IFTF-direktøren og peger på

områder som Kazakstahn, Usbekistan

og det nordlige Indien som potentielle

pels-aftagerlande.

– Den sidste udfordring de kommende

fem år er vores ageren med politikere.

Denne industri vil lide, hvis to ting

sker. Den første er, at folk holder op

med at købe pels, og den anden er,

hvis vi ender med at blive forbudt. Vi

kan gøre alt, hvad vi kan, for at få folk

til at købe pels, men vi er også nødt til

at engagere os med politikerne og få

dem til at forstå, at industrien faktisk

er en god industri, der kan regulere sig

selv. Politikerne behøver ikke spilde tid

og penge på at involvere sig i at for-

byde pels, siger Mark Oaten.

Tre Udfordringer for pelsbranCHen

dyreretsbevægelse dygtigt spreder

deres mange budskaber om institutio-

naliseret vanrøgt af dyr fra jægere over

det animalske landbrug til cirkus og me-

dicinalindustrien.

– Vi skal være mere engagerede i an-

dres kamp og indgå i en meget større

dialog. Vi har ikke været så hurtige og

så kreative med vores budskaber og

vores medier som nogle af vores mod-

standere, siger Mark Oaten.

Hvad er budskaberne?

– Pels gør det virkelig godt under reces-

sionen, så et af vores hovedbudskaber

er, at vi er en økonomisk succesfuld

industri, der skaber job, og politikerne

bør ikke sætte det over styr. For det

andet omfavner moden pels som aldrig

før. Pels optræder på catwalkene med

nogle utroligt smukke design, og pels

har aldrig været mere populær i form af

designere over hele kloden, som gerne

vil arbejde med materialet. For det

tredje vil vi fokusere på de forbedrede

dyrevelfærdsstandarder. Personligt vil

jeg gerne have, at IFTF gør mere for at

højne standarderne, især i de dele af

verden, hvor de ikke er så høje som i

Europa. Jeg vil virkelig gerne gøre en

indsats for at sikre, at vi er hårde ved

farme, som ikke respekterer standar-

derne.

Hvad betyder det, at være hård?

I Norge blev en farm for nylig smidt ud

af foreningen, og jeg synes, det var den

rigtige ting at gøre. Hvis vi skal over-

bevise politikerne om, at industrien er i

stand til at regulere sig selv, er vi nødt

til at vise, at vi har tænder og kan træffe

svære beslutninger, når nogen ikke er

i stand til at overholde standarderne.

Hvis det betyder at udelukke en farm, så

er det det, vi bør gøre.

• Steven Hurwitz, Hurwitz Exports Ltd

(formand)

• Ekaterina Akkhuzina, Ekaterina

• Betty Balaila, Zuki Furs Internationale

• Mike He Suning, Huasi Fur and Leather

• Roberto Scarpella, Manifattura Italiana

del Brembo Spa

• Allen Soifer, SoMa Resources LLC

• Thomas Wong, Asia Fur Co Ltd

• Torben Nielsen, Kopenhagen Fur

(næstformand)

• Pertti Fallenius, Saga Furs

• Joseph Morelli, American Legend

Cooperative

• Michael Mengar, North American Fur

Auctions

• Tage Pedersen, Dansk Pelsdyravler-

forening

• Ulf Enroth, Finlands Pälsdjursuppföda-

res Förbund

• Bruce Williams, på vegne af diverse

nordamerikanske pelsproducent-

organisationer

besTyrelsen i ifTf

I hårdt vejr hjælper vi dig

til en blød landing Er du klar til at kaste dig ud i den tredje hårde vinter i træk? Store mængder sne de seneste to år har betydet, at rigtig mange pelsdyrhaller er styrtet sammen.

Sørg derfor for, at dine haller kan klare presset, hvis der igen kommer en lavine af sne fra oven.

Få vores vejledning i sikring af pelsdyrhaller.

Sms TOP PELS + dit navn og adresse til 1204 - så sender vi den til dig i en god, gammeldags konvolut.

519

15 0

9.11

TidsskrifT for dansk pelsdyravl26

27nr. 8. noveMber 2011

Julen står for døren, og det betyder, at der allerede er pyntet op rundt om i landets butikker. Det gælder også hos Georg Jensen i København.

GeorG jensen Dækker jUleborDet meD Pels

28 TidsskrifT for dansk pelsdyravlTidsskrifT for dansk pelsdyravl28

Det stilsikre danske designhus

har givet deres bud på året jule-

bord, og det skal dækkes med

pels. Sammen med sølvlysesta-

ger og julekugler er bordet pyntet

med lilla pelspuder i mink.

Georg Jensen har også lavet en

lille hyggekrog med møbler, som

den kinesiske designer Mr. Zhu

har lavet i samarbejde med Ko-

penhagen Fur.

Udstillingen kan ses i Georg

Jensens forretning på Amager-

torv i København frem til jul.

nr. 8. noveMber 2011 2929nr. 8. noveMber 2011


af dyrlÆge ClaUs M. Willadsen, kopenHagen [email protected]

sUnDHeD

den dÅrlige nyHed er PlasmaCytosePlasmacytose-situationen topper listen over dårlige nyheder om sundhedstilstanden i dansk minkavl.

Et fuldstændigt overblik over plasm-

acytose-situationen for 2011-sæsonen

findes først omkring 1. marts 2012, når

februar-testningen i Nordjylland er af-

sluttet. Men på nuværende tidspunkt ser

billedet bestemt ikke opløftende ud.

I den nordjyske bekæmpelseszone er

der frem til 9. november fundet reagen-

ter i 62 farme. Området omkring og især

nordvest for Frederikshavn er specielt

hårdt ramt. Der er uden tvivl flere årsa-

ger hertil; men en af de væsentligste må

antages at være, at modløsheden har

fået overtaget hos enkelte avlere i en så-

dan grad, at de har bestemt sig til at gå

deres egne veje. Dette er en meget uhel-

dig udvikling. En absolut forudsætning

for, at der kan ske solid og varig frem-

gang i bekæmpelsen, er, at alle avlere

trækker på samme hammel.

På nuværende tidspunkt tegner situation

umiddelbart syd for Limfjorden sig også

dyster. I indeværende år er der hidtil fun-

det reagenter i 19 farme, heraf 4 farme

på Djursland, 9 farme i Himmerland, 2

farme på Mors og 4 farme ved Lemvig.

Smitten til Djursland er utvivlsomt kom-

met fra en farm nord for Randers, hvor

der i januar 2011 påvistes 50 pct. rea-

genter i hantesten, idet dyr fra denne

farm i pelsningssæson i 2010 blev pel-

set på en af farmene på Djursland. Her-

fra har smitten så bredt sig til de andre

3 farme.

Hvad de øvrige reagentfarme syd for

Limfjorden angår, ser det ikke ud til, at

smitten hidrører fra nogen af de farme

syd for Limfjorden, hvori der fandtes

reagenter i forrige sæson, fordi alle

disse farme har testet rent i 2011. På

nuværende tidspunkt er den mest nær-

liggende forklaring, at smitten i første

omgang er kommet til enkelte farme

nordfra, dvs. fra den nordjyske bekæm-


pelseszone. Denne forklaring er rimelig,

fordi det er logisk at antage, at jo mere

plasmacytosevirus, der findes i det nord-

jyske miljø, des større er risikoen for,

at den barriere, som Limfjorden udgør,

overskrides. Den sekundære spredning,

som formodes at være sket fra de først

smittede farme, skyldes nok til dels,

at nogle af de basale regler for smit-

tebeskyttelse ikke har været efterlevet

omhyggeligt nok. Det tyder de meget

høje reagent-procenter, som er fundet i

enkelte af de berørte farme, på.

HvalPesyGen er venDt tIlbaGe

Efter et fravær på knap 4 år har hvalpe-

syge igen vist sig: Sidst i august diag-

nosticeredes på DTU-Vet hvalpesyge i 3

mink indsendt fra en midtjysk farm. Både

dyrlægens kliniske beskrivelse og labo-

ratoriefundene stemmer med det klassi-

ske billede af sygdommen, dvs. skorpe-

dannelse og betændelse omkring mund,

øjne, ører og poter og – ved obduktionen

– lungeforandringer. Besætningen var

uvaccineret. Forløbet må også betegnes

som klassisk. Da sygdommens tilstede-

værelse blev klarlagt, havde den tilsyne-

ladende allerede fået godt fat. Frem til

20. oktober døde eller aflivedes godt 8

pct. af besætningen.

Sidst i september blev der konstateret

lette, men for den opmærksomme avler

umiskendelige, tegn på hvalpesyge i en

farm. Farmen har gennem en længere

årrække sommervaccineret hvalpene.

I 2011 var dette sket i slutningen af juli.

Diagnosen blev bekræftet af DTU-Vet.

Farmen ligger knap 5 kilometer nord for

den førnævnte farm. Noget egentligt

sygdomsudbrud kom det ikke til i far-

men, men i alt 17 dyr med symptomer

på hvalpesyge blev aflivet.

vIrUsenterItIs I 17 Farme

I årets løb er tilstedeværelse af viru-

senteritis i 17 farme blevet laboratorie-

mæssigt bekræftet af DTU-Vet. I alle

de berørte farme var hvalpene enten

uvaccinerede, da sygdommen blev kon-

stateret; eller der var vaccineret så kort

tid forinden, at dyrene ikke havde nået at

opbygge tilstrækkelig immunitet. I en af

Den aktuelle plasmacytose-situation har gjort Driftsfaglig

afdeling til den for tiden travleste på Kopenhagen Fur.

Omfanget af problemet er nu så stort, at Driftsfaglig af-

deling anbefaler, at alle minkavlere, som omsætter dyr,

sørger for, at leverandørfarmen er gennemtestet, inden

der flyttes nogle dyr. Anbefalingen gælder omsætning af

dyr i hele landet.

Med gennemtestet menes der en test svarende til hante-

sten, hvilket svarer til 15 pct. af avlsdyrene. Det behøver

dog ikke nødvendigvis at være den obligatoriske hantest.

Det er vigtigt, at kontrollen afspejler hele farmen, så dyr

bør ikke kun udtages fra samme område.

– Der er så stor risiko for smitte ved omsætning af dyr, at

vi på det kraftigste anbefaler, at for eksempel hantesten

er gennemført inden, der flyttes dyr. Det afgørende er, at

der bliver testet på et passende antal dyr, og der mener

vi, at 15 pct. er et passende antal. Det nytter altså ikke

noget at teste tre mink, når situationen er så alvorlig som

den er, siger afdelingsleder i Driftsfaglig afdeling Jørgen

Østergaard.

advarsel: TesT dyrene fØr de oMsÆTTes


farmene dukkede sygdommen op igen

godt 3 måneder efter det første udbrud

på trods af, at hvalpene var blevet vac-

cineret i tilslutning til det første udbrud.

Generelt var dødeligheden moderat,

dvs. fra under 1 pct. til maksimalt om-

kring 3 pct. I enkelte farme var døde-

ligheden dog højere. For en af disse

farme skyldtes dette utvivlsomt, at der

samtidig foregik en intens spredning af

plasmacytose blandt dyrene.

Korrekt behandling, dvs. både vaccina-

tion og fodermedicinering, vil i reglen

normalisere situationen i løbet af en

uges tid. I 6 farme blev sygdommen kon-

stateret efter 1. september, og i reglen

først efter at der har været fodermedici-

neret flere gange uden væsentlig effekt.

Ved enhver optræden af diarré i en uvac-

cineret besætning i perioden fra starten

af juli til pelstid bør tankerne ledes i ret-

ning af virusenteritis.

katastroFal DøDelIGHeD

I årets løb har DTU-Vet konstateret smit-

som lungebetændelse i 9 farme. Alle

udbrud fandt sted i ’risikoperioden’, dvs.

fra sidst i september og frem til omkring

midten af november. Der har desuden

været udbrud i flere farme, hvorfra der

ikke er blevet indsendt materiale til labo-

ratoriemæssig undersøgelse. For de ud-

brud, hvis forløb Kopenhagen Diagnostik

på nuværende tidspunkt har kendskab

til, har dødeligheden i to farme været ka-

tastrofalt høj: i den ene farm omkring 25

pct., i den anden mere end det dobbelte.

I de øvrige farme har dødeligheden vari-

eret fra ubetydelig op til omkring 1 pct.

Af formelle årsager må laboratoriemæs-

sig verificering af diagnosen stærkt tilrå-

des. Uden denne, ingen katastrofehjælp,

hvis det skulle gå rigtig galt. Og det gør

det desværre en gang imellem, også

selv om de anbefalede retningslinjer

for behandling følges, dvs. fodermedi-

cinering med et sulfa-præparat i den

korrekte dosering i 5 dage og indledt så

snart det mindste tegn på sygdommens

tilstedeværelse observeres hos blot ét

dyr i risikoperioden.

Værdien af vaccination som supplement

til fodermedicinering, når sygdom-

men først har vist sig, er uafklaret. Ofte

starter et udbrud blandt dyrene i en

enkelt hal. Nogle avlere vælger straks at

gå i gang med at ’zonevaccinere’, dvs.

at vaccinere dyrene i den berørte hal,

eventuelt også dyrene i nabohallerne.

Andre vaccinerer hele besætningen, en-

ten straks, eller på et senere tidspunkt,

navnlig hvis fodermedicineringen ikke

har virket helt som forventet.

Der er ingen tvivl om, at vaccination

undertiden kan få bugt med et udbrud,

især hvis medicinering ikke har haft den

tilsigtede effekt. Men den medicinske

behandling bør have førsteprioritet, bl.a.

fordi effekten af vaccination først sæt-

ter ind efter en uges tid, og inden da

kan mange dyr være gået til. Desuden

foreligger også den mulighed, at vacci-

nation af dyr, som er i sygdommens ind-

ledende, symptomløse fase, vil stresse

dem, så de lettere bliver ’rigtigt’ syge.

anbeFaler vIntervaCCInatIon

Selv om hvalpesygen har holdt sig

pænt i ro i næsten fire år, viser udbrud-

det i den midtjyske farm, at man må

regne med, at virus til stadighed ligger

på lur. Det nye tilfælde af hvalpesyge

bør give anledning til overvejelse med

hensyn til vaccination mod denne syg-

dom, specielt blandt de jyske avlere:

Kopenhagen Diagnostik anbefaler vin-

tervaccination af alle avlsdyr med en

ren hvalpesygevaccine i god tid inden

parring. I besætninger, hvor der ikke er

vaccineret mod virusenteritis i sommer,

bør dog nok anvendes en vaccine, som

giver beskyttelse mod både hvalpesyge

og virusenteritis. Bestemmer man sig

til at vaccinere, bør vaccinationen ske,

snarest belejligt efter at pelsningen er

afsluttet.

Det er loGIsk at antaGe, at jo mere PlasmaCytosevIrUs, Der FInDes I Det norDjyske mIljø, Des større er rIsIkoen For, at Den barrIere, som lImFjorDen UDGør, overskrIDes.


Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | DK-7500 Holstebro | Tel. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk

Hos Dansk Mink Papir bestræber vi os på, at være på forkant med udviklingen. Computerteknologien går stærkt, og vi gør brug af alle de hjælpemidler vi kan, for at kunne give dig som kunde den bedste oplevelse og information om os, og vores produkter. Derfor har vi udarbejdet en ny hjemmeside, hvor du nu nemt og hurtigt kan finde de informationer, du har behov for.

Klik dig ind på www.minkpapir.dk og se hjemmesiden.


loPPer – et Problem PÅ mInkFarmeLopper er et hyppigt forekommende skadedyr på minkfarme, og mange avlere har store problemer med at bekæmpe dem effektivt.

af kiM sØHolT larsen, biolog, ksl [email protected]

skaDeDyr

Det er egernloppen (Ceratophyllus

sciurorum), der giver problemer på far-

mene. Som navnet antyder, så er det

en loppe, der ellers først og fremmest

findes på egern, men redeforholdene

hos farmmink passer den også fint. Det

er dog næppe de danske egern, som

skal have skyld for at have introduceret

denne parasit på minkfarme. Egernlop-

pen findes nemlig også på en række

andre hyppige gæster på farmen, f.eks.

stær, gråspurv, krage samt på flere arter

af mus. Det ligger derfor lige for at an-

tage, at loppen spredes mellem farmene

via disse ubudne gæster, men her er det

værd at bemærke, at der også sker en

betydelig og måske overset spredning af

lopperne via avlsdyr.

loPPeæG I reDekassen

De fleste kender – desværre - bedst lop-

perne fra perioden med nyfødte hvalpe.

Her finder man de 2-3 mm store brunlige

lopper på hvalpene godt i gang med at

suge det blod, som lopperne lever af.

De øvrige stadier af lopper (æg, larver

og puppestadie) ser man ikke meget til.

Hele udviklingen fra æg til voksen (se fig.

1) foregår nemlig nede i minkens rede-

kasse eller rettere i redematerialet, godt

skjult for avleren. Det er således vigtigt

at bemærke, at det kun er en lille del af

det samlede antal lopper, som findes

på farmen, der er voksne lopper. Derfor

undervurderes problemets omfang ofte

eller opdages ikke, før det er for sent.

Dertil kommer, at hovedparten af lop-

perne kan forblive i denne kokon i flere

måneder, f.eks. vinteren over, hvis der

er fuldstændig ro, hvor den ligger. Mod-

tager lopperne en stimulans, f.eks. en

stigning i temperaturen eller rystelser, vil

lopperne øjeblikkeligt forlade kokonen.

Dette oplever mange avlere bl.a., hvis de

tømmer redekasserne i en hal, som har

stået tom længe.

Ved tællinger af lopper i materialet fra

redekasserne, har vi ofte fundet op til

2.000 voksne lopper og én enkelt gang

godt 4.000 lopper. Da en voksen loppe

kan suge ca. 0,5 kubikmillimeter blod

per måltid, så kan massive loppeangreb

have stor indflydelse på minkens vel-

færd. Som mange sikkert har oplevet

kan specielt små hvalpe få blodmangel

og dø. De voksne mink generes også

af lopperne. De bliver bl.a. urolige, og

det kan medføre, at tæverne passer

deres hvalpe dårligt. Lopperne suger

mere blod, end de skal bruge. En lille del

passerer ufordøjet gennem loppen og

tjener delvist som vigtig føde for loppe-

larverne. Det betyder faktisk, at man i re-

dekasser med lopper kan se ganske små

sortbrune blodpletter på halmen.

sPreDer loPPer PlasmaCytose?

Det er veldokumenteret, at forskellige

loppearter medvirker til spredningen af

en lang række sygdomsfremkaldende

mikroorganismer, bl.a. virus. Skoleek-

semplet er virussygdommen myxoma-

tose hos kaniner. Denne sygdom kom

omkring 1950 til England fra Sydamerika

via Frankrig. Myxomatose, der spredes

af kaninloppen, udryddede i løbet af få

år næsten hele den engelske kaninbe-


stand (ca. 100 mio. kaniner døde). Det

er desværre aldrig ordentligt undersøgt,

om egernloppen spiller en rolle i spred-

ningen af plasmacytosevirus mellem

farmene. I 1994 undersøgte Statens

Veterinære Serumlaboratorium lopper

fra indsendte mink, som var døde af

plasmacytose. Det viste sig, at 6 pct. af

lopperne var bærere af plasmacytose.

Selv om dette ikke direkte viser, at lop-

perne spiller en rolle i spredningen af

plasmacytose, så er der flere andre ting,

som taler for, at muligheden er der.

Det må antages, at kun voksne lopper

er af betydning som mulige overførere

af plasmacytose. Ingen infektion vides

at kunne overføres fra inficerede lop-

pearter via pupper og til voksne lopper.

Infektionen af plasmacytose kunne må-

ske ske ved at virus overføres fra mink

til mink enten via loppernes inficerede

munddele, via loppernes fækalier, der

slikkes op af værten eller på anden måde

ender på slimhinden, eller via de lopper,

som minken æder under sin pelspleje.

Undersøgelser peger nemlig på, at

minken æder en stor del af de lopper,

som hopper på dem for at suge blod. Et

pelspleje-fænomen som også kendes fra

andre dyr, eksempelvis katte.

sÅDan bekæmPer DU loPPerne

At du ikke umiddelbart ser lopper på

din farm nu er ikke en garanti for, at pro-

blemet ikke senere kan vise sig. Der må

stærkt advares mod at genbruge

Egernloppen trives glimrende i

minkens redekasse, og findes den

på farmen, kan det gå ud over

minkens velfærd. Egernloppen

er også en mulig bærer af

plasmacytosevirus.

loPPebekæmPelse

mIDDel DoserInG (G/reDekasse) tÅles aF HvalPe anvenDelse

diMilin 2 ja redekassen

pUlvex 2,5 ja redekassen og dyr


redemateriale to eller flere år i

træk. Når pelsningen er overstået,

bør du sørge for at lave en grundig

mekanisk rengøring af de gamle re-

dekasser. Alle kasser tømmes for det

gamle redemateriale, som derefter fjer-

nes fra farmen. Også under burene fjer-

nes gammel halm, og der strøs efter-

følgende evt. med hydratkalk. Når det

er tid til pakning af nyt redemateriale,

så pudres indsatsens bund med et lop-

pemiddel (se boks for dosering m.m.).

Bemærk at de to loppemidler Dimilin

og Pulvex, som er godkendt til forebyg-

gende loppebekæmpelse på minkfarme,

virker på vidt forskellig måde. Dimilin er

en såkaldt ’insekt-vækst-regulator’. På

almindelig dansk betyder det, at Dimilin

kopierer loppens udviklingshormoner,

og at loppernes livscyklus derved bry-

des. De æg, lopperne lægger, klækker

simpelthen ikke. Som de fleste andre

insektgifte virker Pulvex derimod ved

direkte at påvirke loppens nervesystem,

så lopperne dør. Begge produkter kan

anvendes forebyggende, men kun

Pulvex har en umiddelbar effekt på

forekomsten af lopper. Det er vigtigt

at dosere korrekt ved anvendelsen af

loppe-

midlerne,

og det er vigtigt

at få fordelt pudderet ordentligt i

redekasserne – ellers virker behandlin-

gen ikke. Der har de senere år været en

del tilfælde, hvor Pulvex tilsyneladende

ikke har virket. Bl.a. på det grundlag er

der en stærk mistanke om, at lopperne

har udviklet resistens. Dette bør selv-

følge undersøges, så behandlingssvigt

undgås.

I de tilfælde, hvor avleren har fundet

lopper på små hvalpe og ikke har haft

en effekt af Pulvex, har man haft god

erfaring ved anvendelsen af Sebacil Vet.

Der blev anvendt 25 ml af en 0,05 pct.

Sebacil-opløsning per redekasse. Det

skal understreges, at denne behandling

kun må foretages i samråd med farmens

dyrlæge. Husk også at behandle ind-

købte avlsdyr før de kommer til farmen.

Så undgår du, at lopper introduceres på

farmen via avlsdyr.

Fig. 1


2M 2M Group A/SMultipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M BygVadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk

Vinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasser

Fældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm

Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.

GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystem

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernæb:Ø38, Ø43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet

ElMover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender

Mange muligheder

KombiVogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasser

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

Kantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne

Siloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.

Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlåge

Reperationsplade:Passer til de flesteredekasser


brUG DIne PenGe meD omtankeSiden finanskrisen satte ind for tre år siden, har rigtig mange erhvervsdrivende erfaret, at likviditeten er afgørende. Det gælder også minkavlerne, som i disse år oplever den bedste likviditetsmæssige situation i rigtig mange år.

Med en rigtig god indtjening følger

heldigvis en rigtig god likviditet, og mit

klare budskab er, at man skal sørge for

at holde fast i sine likviditetsmæssige

reserver.

Det finansielle beredskab er afgørende,

når man vil udvikle sin virksomhed og

foretage investeringer på ejendommen.

Vi har set, at belåning i kreditforeninger

for mange minkavlere er meget svært

at opnå – og for nogle minkavlere helt

umuligt. Har man jord, der ikke er belånt,

eller køber man en farm med jord til, kan

man måske få en belåning på 50 pct. til

maks. 60 pct. af jordværdien, hvis den er

realistisk lav. Der er således som mink-

avler begrænset adgang til den billigste

kapital lige nu, som kan fås til godt 2 pct.

afhængig af, hvor højt bidragssatsen bli-

ver sat til. Man skal derfor bruge banklån

til de investeringer, der skal foretages,

og det er ofte til en rente på 6-10 pct. –

og i nogle tilfælde dyrere.

Den gode likviditet er derfor også for

mange blevet anvendt til at komme af

med den allerdyreste del af bankgælden,

så man sparer mange renteudgifter. Ind-

frier man en del af sine banklån, oplever

man i mange tilfælde, at banken fjerner

disse kreditrammer, så man ikke efter-

følgende kan låne de beløb, man kunne

låne tidligere og f.eks. bliver maksimum

på ens kassekredit også sat ned, da man

lige nu ikke har brug for den. Det skal

man passe meget på med at sige ja til.

Man skal sørge for at beholde sit maksi-

mum på kassekreditten.

HvorDan UDskyDe skatten?

Det allerbedste man kan gøre er at spare

op i virksomhedsordningen, hvor man

kan nøjes med at betale en foreløbig skat

på 25 pct.

Vi har i landbruget i mange år arbejdet

for en konjunkturudligningsfond, så vi

kunne spare op i gode tider og trække

nogle af disse penge ud igen i dårlige

tider. Det har vi allerede i dag i opspa-

ringsordningen i virksomhedsordningen.

Det glemmer vi måske en gang i mellem,

men det er en særdeles god ordning for

landbruget, hvor man i mange drifts-

grene oplever svingende indkomster.

Andre driftsgrene har oplevet underskud

de seneste år, og der har virksomheds-

ordningen fungeret særdeles godt og

givet et likviditetsmæssigt input. Har man

sparet 1 mio. kr. op og efterfølgende får et

underskud på 1 mio. kr., får man udbetalt

den foreløbigt indbetalte skat på 250.000

kr., som eksemplet i figur 1 viser.

Som det ses af eksemplet, vil en op-

sparing her i 2011 på 1 mio. kr. give et

likviditetsmæssigt beløb til udbetaling

på mindst 250.000 kr., hvis hele opspa-

ringen modregnes i et tilsvarende under-

skud i 2013.

figUr 1.

eksemPel For InDkomstÅret 2013, Hvor en mInkavler Har sParet 1 mIo. kr. oP I 2011 oG betalt en ForeløbIG skat PÅ 250.000 kr.

UnderskUd i 2013 - 915.000

opspareT i virksoMHedsordningen i 2011 1.000.000

indkoMsT Til beskaTning i 2013 85.000

To personfradrag - 85.000

InDkomst tIl beskatnInG 0

beTalT b-skaT lØbende i 2013 45.000

TilbagebeTalT virksoMHedsskaT fra 2011 250.000

overskyDenDe skat I 2013 295.000

af palle HØj, skaTTeeksperT, Heden & [email protected]

økonomI


FREMTIDENS KOER EN MINK

DANSKPELSDYRAVLERFORENING

HUSK

Begrænset antal

praktikpladser!

Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladser til 25 heldige landbrugselever.

Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev og læs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen.

Ann_210x297.indd 2 02/09/11 11.30


InvesterInG I beDrIFten?

Det er altid vigtigt at holde sin farm op-

dateret og sørge for at få foretaget de

nødvendige løbende vedligeholdelses-

investeringer, og enkelte år skal der også

foretages nogle større investeringer

f.eks. pga. af nye lovkrav inden for miljø-

området. Det er fornuftigt at få foretaget

disse investeringer, og er investerin-

gerne bestemt og aftalt til en fornuftig

pris, så vil det også være fornuftigt at

gennemføre investeringerne i år i stedet

for til næste år.

Det vil dog aldrig være fornuftigt at tage

ud i december måned – og slet ikke mel-

lem jul og nytår – og foretage maskinin-

vesteringer blot for at spare i skat. I de

tilfælde vil man ofte komme til at betale

for meget for sine investeringer. Man vil

stå stærkere efter nytår, når man ikke

er tvunget til at købe, og derfor kan gå

igen, hvis ikke prisen er attraktiv. Man

kan kun afskrive 25 pct., og man skal

huske, at man i stedet kan spare beløbet

op til 25 pct. skat og investere næste år.

Og rentebesparelsen ved at få fradraget

et år før er relativ beskeden med de lave

renter, vi har eller får, på indlån.

Grænsen for småinventar er på 12.300

kr., og det er også værd at tage med i

de nødvendige investeringer, man skal

foretage, da det er beløb, der direkte kan

fratrækkes.

InDskUD PÅ PensIonsoPsParInG

Det vil være fornuftigt at indskyde

100.000 kr. på en rateordning, da det er

godt at fordele sine opsparinger og inve-

steringer. Der er fortsat også mulighed

for at indskyde indtil 30 pct. af overskud-

det fra den selvstændige virksomhed,

så man kan komme længere op end de

100.000 kr.

Skal man generationsskifte sin virksom-

hed, hvilket der kan være særdeles god

grund til at overveje i år med en god ind-

tjening, er der også yderligere mulighed

for at indskyde på en særlig ophørspen-

sion, hvor der kan indskydes godt 2,5

mio. kr.

skal man

Investere I

anDet?

Der er også mange

andre muligheder

for at investere

sine penge og få

et skattefradrag

og måske et over-

skud på lang sigt.

Man kan få tilbud

om olierettigheder

i USA, vindmøller i

Tyskland, solceller i

Italien eller Spanien

samt masser af an-

partsprojekter i Dan-

mark.

Jeg vil hverken

anbefale disse

investeringer

eller blankt

afvise dem, da

der både er gode

investeringer og dårlige

investeringer i alle disse

tilbud, som minkavlere

selvfølgelig bliver tilbudt

op til jul.

Som nævnt indledningsvis vil jeg gerne

opfordre til, at man gemmer sin likviditet

og kun bruger den på fornuftige inve-

steringer på ens farm, og at man bruger

opsparingsordningen i virksomhedsord-

ningen til at udskyde ens skattebetaling

mest muligt. Virksomhedsordningen bør

sammen med investeringer på farmen

have første prioritet.

skal man GeneratIonsskIFte sIn vIrksomHeD, er Der mUlIGHeD For at InDskyDe GoDt 2,5 mIo. kr. PÅ en særlIG oPHørsPensIon.

Palle Høj, skatteeksPert, HeDen & FjorDen



nye PelsGaver Fra koPenHaGen FUrKopenhagen Furs produktlinje med produkter, der sælges til avlerne, har fået nye produkter. Du kan finde produkterne på avlersiden på kopenhagenfur.com under ’avlertilbud’ Alle produkter er i Kopenhagen Platinum-kvalitet.

Lækre håndledsvarmere med

pelsen indad. Pris kr. 869,-

Brun tophue i 100 pct. uld med aftagelig

minkkvast. Pris kr. 449,-

Tophue med aftagelig minkkvast, sort. 50 pct.

uld, 50 pct. akryl. Pris kr. 449,-


Tørklæde lavet i ringteknik. Kan

bruges på flere måder. Pris Kr. 849,-


navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

nIels CHrIstIan sørensenæresmeDlem, esbjerG oG omeGns PelsDyravlerForenInG

Tidligere på året, nærmere bestemt

den 31. maj, rundede du endnu et

skarpt hjørne. Du blev 70 år. I den an-

ledning henvendte lokalbestyrelsen

sig til vores konsulent gennem mange

år, Ejner Hedegaard, for at få ham til

at hjælpe os med et indlæg i Dansk

Pelsdyravl. Af indlægget kan udledes,

at du startede med nogle få avlstæver

tilbage i tresserne, og at du gennem

årene arbejdede dig op på en farm med

ca. 3.000 tæver på Hjerting Landevej.

Via dygtigt avlsarbejde har du gennem

årene solgt mange avlsdyr, som har

bidraget til at højne kvaliteten i vort

område. Gennem årene har mangen en

ungersvend stået i lære hos dig. Som

læremester har du via stort fagligt en-

gagement forstået at give de unge så

stor en interesse for pelsdyrerhvervet,

at flere af dem i dag er selvstændige

minkavlere.

Du har også beklædt flere tillidshverv.

Sådan har du i otte år været en del af

vor lokalforenings bestyrelse med de

sidste seks år som formand. Du har i

10 år været bestyrelsesmedlem i FSP,

og i den periode blev forsøgsfarmen

Syd etableret, og den udviklede sig til

et godt samlingssted for foreningens

medlemmer. Endelig har du været

skinddommer i mere end 20 år. På fo-

derområdet blev du i 1979 valgt som

medlem i Sydvestjysk Pelsdyrfoders

bestyrelse. Fra 1984 og til du udtrådte i

2004 var du fodercentralens formand.

Det har altid kendetegnet dig at være

meget fagligt engageret, dygtig til

dit erhverv samt et socialt og festligt

menneske at være sammen med. Med

disse ord har lokalforeningens besty-

relse valgt at udnævne dig som æres-

medlem af vor forening. Tillykke.

Herman Sørensen

knUD erIk skytte 90 År

Knud Erik Skytte, som 8. oktober 2011

fejrede sin 90 års fødselsdag, har

været pioneren, der startede hele det

minkeventyr, vi har haft og stadig har

her på Holstebroegnen.

Da K. E. Skytte i 1942 købte sine tre

parrede mink, var det de første mink,

der kom til Holstebroegnen, og det er

helt utroligt, hvad der i årenes løb er

kommet ud af dette køb.

Holstebroegnen er nok det område i

hele verden, der har den største kon-

centration af minkfarme pr. kvadratki-

lometer.

Købsprisen for de tre parrede tæver

var 400 kr. pr. stk. – i alt 1.200 kr. 1.200

kr. lyder ikke af så meget i dag, men

dengang var det en hel årsløn. Skytte

var året inden købet forkarl på en gård

på Sjælland, og der var hans årsløn

netop 1.200 kr., så det var noget af en

satsning, han foretog. Men satsningen

viste sig at være rigtig.

K. E. Skytte var også initiativtager til

at stifte Holstebroegnens Pelsdyrav-

lerforening i 1959, og han blev valgt

som den første formand for forenin-

gen, ligesom den første skindudstil-

ling i Holstebro blev holdt i hans for-

mandsperiode. For denne indsats blev

han udnævnt til æresmedlem i Holste-

broegnens Pelsdyravlerforening.

I nogle år var han også medlem af

bestyrelserne i Midtjyllands Pelsdyr-

avlerforening og Forsøgsfarm Vest.

Desuden var han medlem af Statens

Jordlovsudvalg fra 1976 til 1982.

Knud Erik Skytte har altid haft mange

jern i ilden. Under krigen købte han 50

angorakaniner, som blev klippet fire

gange om året. Ulden solgte han for

90 kr. pr. kg., og det var mange penge

dengang. Fra 1955 til 1970 rugede han

60.000 ællinger ud om året, og han

lavede også en krebsefarm nede ved

Storåen, som stadigvæk eksisterer. I

1960 startede han så en trikotagefor-

retning i Holstebro, men den solgte

han igen i 1970, fordi der kom et su-

permarked til byen.

Knud Erik Skytte mistede sin kone

Anna for 10 år siden. De har fem børn,

tre sønner og to døtre. De tre sønner

og den ene datter har sammen med

deres ægtefæller hver egen minkfarm,

så de gode avlertraditioner bliver ført

videre. Knud Erik, du har virkelig væ-

ret en god mand for dansk pelsdyravl,

og vi er mange, der er taknemlige, for

den indsats du har ydet. Du har også

altid været en god kollega, som har

hjulpet mange nye avlere i gang med

at få oprettet en minkfarm, bl.a. un-

dertegnede.

Tak for din indsats og tak for et godt

samarbejde og et godt venskab i

mange år.

Ove Jensen


arne tønnInG 90 År

bente WIlHelmsen25-Års jUbIlæUm

8. december fylder Arne Tønning 90

år. Arne startede med at komme i lære

hos Larsen Odd i Broby i 1939. I 1941

købte han to sølvrævetæver, og få år

efter kom de første 16 minktæver til.

Arne satte sig ind i alle erhvervets

grene, og både som dommer og vur-

deringsmand gennem mange år var

han med til at lægge linjerne for den

produktion, vi har i dag.

Særligt skal nævnes hans import af

sorte amerikanske velvet-mink først i

1970erne. Han så nogle muligheder i

den specielle type, længe før det gik

op for os andre, at der lå fremtidens

mink.

Arne Tønning var formand for Sjæl-

lands Pesldyravlerforening fra 1955-

60 og igen fra 1971-1979, hvor han

valgte at stoppe. I 1989 overdrog han

farmen til sønnen Anders og kort efter

udnævnte S.P. Arne Tønning til æres-

medlem.

Gennem alle årene nød Arne en stor

respekt for sin stille, velovervejede og

engagerede deltagelse, både politisk

og fagligt, i vort erhvervs udvikling,

som han gik meget op i. Fritiden blev

brugt i naturen med jagt, skovplant-

ning og urtehaven samt mange rejser

rundt i verden for at se og lære nyt.

Arne og Grethe Tønning har lige holdt

diamantbryllup.

Vi letter på hatten og ønsker sjællands

'grand old man' hjertelig tillykke med

den runde dag og takker dig for din

store interesse for vores fælles er-

hverv gennem et langt liv.

Knud J. Vest

Bente Wilhelmsen fejrer 25 års-

jubilæum på Kopenhagen Fur den 1.

december. Bente startede sin karriere

i arbejdsgruppen, hvor hun var i tre

år. Derefter kom hun i Brown Males-

sorteringen hos Alf Sommer Larsen.

De seneste 10 år har Bente haft sit

daglige virke i gruppe 9, hvor hun er

en god sorterer og meget afholdt kol-

lega. Bente er en præcis og meget

mødestabil person.

Kopenhagen Furs ledelse takker for

din gode og loyale arbejdsindsats og

ønsker tillykke med jubilæet.

Michael Jensen

Tommy Clausen kan den 29. novem-

ber 2011 fejre sit 40-års jubilæum.

I sine 40 år på Kopenhagen Fur har

Tommy haft en del forskellige poster.

Det hele startede i 1971 i kælderen,

hvor sammenrykning af minkbundter

samt læsning af ræve stadig stod på

dagsordenen. Der gik dog ikke mange

sæsoner, før man fik øjnene op for

Tommys egenskaber og flair for skind,

og Tommy startede som sorterings-

elev i Scanblack-afdelingen under Erik

Mikkelsen, hvor han hurtigt blev en

af hjørnestenene. I 1980 blev Tommy

udnævnt som funktionær, og den ef-

terfølgende sæson startede han som

uddannelsesassistent.

For Tommy har det altid været kvalite-

ten, som er den vigtigste faktor. Han

har deltaget i avlerkurser og dommer-

kurser i rigtigt mange år, og jeg tror, at

der er mange avlere, som har fået en

rigtig god kvalitetsopfattelse efter at

have været i kløerne på Tommy enten

på et avlerkursus eller på en udstilling.

Tommy fungerede også i en årrække

som sorteringsformand under sorte-

ringsleder Alf Sommer Larsen. I 2001

blev Tommy selv sorteringsleder,

men efter fem år på den post valgte

Tommy, at nu skulle det handle 100

pct. om kvalitetsarbejdet, så i 2006

begyndte Tommy i Kvalitetssikringsaf-

delingen.

I dag fungerer Tommy i Kvalitetsafde-

lingen, og han er en meget eftertragtet

herre ude i sorteringsafdelingerne, når

det gælder kvalitetssikring, eller andet

der har med kvalitet at gøre.

Tommy er stadig instruktør på av-

lerkurserne og dommerkurserne, og

man skal stå tidligt op, hvis man vil

udfordre Tommy, når det handler om

kvalitet, typer eller hårlængde. Tommy

har den helt specielle egenskab, at når

han siger, hvordan skindene skal sor-

teres, så bliver der altid lyttet. Tommy

har nok den største respekt, man kan

opnå, som skindfaglig hos Kopenha-

gen Fur.

Kære Tommy, Kopenhagen Fur og alle

dine kollegaer ønsker dig et stort til-

lykke med dit jubilæum. Jeg er utrolig

glad for at have dig i min afdeling, og

jeg håber, at du fortsætter i mange år

endnu.

Bjarne Rasmussent

tommy ClaUsen40-Års jUbIlæUm


27. november har Kim Erichsen været

hos os i 25 år. Kim startede i 1986 i

Scanblack-afdelingen under sorte-

ringsleder Erik Mikkelsen. Der var

ingen tvivl om, at Kim havde flair for

skindsortering, og at han gerne ville

lære så meget som muligt. Efter nogle

sæsoner i Scanblack var Kim omkring

Lowgrade-afdelingen, inden han hav-

nede i Mutationsafdelingen under sor-

teringsleder Finn Winther.

I midten af halvfemserne blev Kim in-

struktør på først avlerkurser og senere

også på dommerkurserne, og der gik

ikke lang tid, før Kim blev dommer.

I 2001 kom Kim til den nyoprettede

Kvalitetssikringsafdeling, og efter fem

år der, havnede Kim i Kvalitetsafdelin-

gen. Efterhånden som Kvalitetsafde-

lingen voksede og fik flere opgaver,

skulle der findes en afdelingsleder,

og det var indlysende, at det var Kim,

som fik det job. Kim er en af dem på

Kopenhagen Fur, som ved mest om

alle de forskellige mutationstyper der

findes. Dét, og så hans store faglige

viden om minkskind i almindelighed,

gør ham uundværlig i en travl hverdag

i Kvalitetsafdelingen.

Kære Kim, Kopenhagen Fur og alle

dine kollegaer ønsker dig et stort til-

lykke med dit jubilæum.

Bjarne Rasmussen

Else Andresen kan den 24. november

fejre sit 25-års jubilæum på Kopenha-

gen Fur. Else startede sin karriere på

natholdet, men efter nogle sæsoner

søgte Else om at komme på daghold,

nærmere betegnet i Indleveringen,

hvor Else fortsat bestrider jobbet med

stor dygtighed.

Ud over at Else er en af nøgleperso-

nerne i Indleveringen med udpakning

af alle slags skind, så er Else også en

af de første personer, avlerne møder,

ved deres årlige auktionsbesøg på Ko-

penhagen Fur. Her finder vi Else i rol-

len som servicemedarbejder, og det er

en rolle som passer perfekt ind i Elses

hverdag, fordi det at hjælpe og støtte

andre mennesker er en af Elses mange

gode egenskaber.

Kopenhagen Furs ledelse, kolleger

og avlere ønsker hermed Else tillykke

med jubilæet og takker for din store

og loyale arbejdsindsats gennem

årene.

Sven Erik Hansen

kIm erICHsen25-Års jUbIlæUm

else anDresen25–Års jUbIlæUm

anDers tHyssen25-Års jUbIlæUm

Anders Thyssen fejrer sit 25-års ju-

bilæum på Kopenhagen Fur den 1.

december. Anders startede på nathol-

det i Arbejdsgruppen. Dengang var

natholdet meget stort, og det blev ofte

brugt som springbræt til at komme

ind i virksomheden og derigennem

måske senere at komme på daghold.

Dette skete også for Anders, der nogle

år senere flyttede til dagholdet med

hovedvægten af arbejdsopgaver lagt i

kælderfunktionen. Det er en funktion,

som Anders stadig varetager med

stort overblik og engagement, og der

er næppe et skind på lager i kælderen,

som Anders ikke ved nøjagtigt, hvor

befinder sig.

Anders, du ønskes tillykke med jubi-

læet af Kopenhagen Furs ledelse og

kollegaer, og vi håber, vi må beholde

dig i mange år endnu.

Sven Erik Hansen


Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager


jørGen s. anDersen 25-Års jUbIlæUm

martIn joHannesen25-Års jUbIlæUm

InGa Goos 25-Års jUbIlæUm

PoUl erlanD nIelsen 25-Års jUbIlæUm

Den 1. december 1986 startede Jør-

gen S. Andersen sin karriere på Ko-

penhagen Fur. Jørgen arbejdede de

første år i sorteringen som teknisk

sorterer, men da denne funktion for-

svandt med baggrund i den teknologi-

ske udvikling, fulgte Jørgen som den

naturligste ting med over i arbejds-

gruppen, hvor han har virket siden.

Jørgen har gennem mange år vareta-

get hvervet som tillidsrepræsentant

for arbejdsgruppen – et job Jørgen har

varetaget med stor ildhu til glæde for

såvel kollegaer som virksomhed.

Kopenhagen Furs ledelse og kollegaer

ønsker Jørgen tillykke med jubilæet og

siger tak for et godt og frugtbart sam-

arbejde gennem årene. Vi håber, at du

på trods af din snarlige erhvervelse

af efterlønsbeviset vil lægge lidt flere

sæsoner på Kopenhagen Fur.

Sven Erik Hansen

Martin Johannesen kan 1. december

fejre sit 25-års jubilæum hos Kopen-

hagen Fur. Martin startede som sorte-

rerelev i Brown Males hos Alf Sommer

Larsen. Derefter skiftede kønnet til

Brown Females hos Bjarne Rasmus-

sen. De sidste 10 år har Martin været i

gruppe 9, hvor han er en meget dygtig

og alsidig sorterer, hvis ting altid er i

orden.

Kopenhagen Furs ledelse takker for



Michael Jensen

Inga Goos har været 25 år på Ko-

penhagen Fur den 30. november. De

første fem år var Inga ansat først på

natholdet og derefter på dagholdet i

Arbejdsgruppen, hvorefter hun star-

tede som skindsorterer. Inga er især

kendt for at være dygtig til at dele low-

grades, og hun har flere gange været

brugt til at lære nye kollegaer op. Inga

er i dag ansat i gruppe 9, hvor hun er

en meget pligtopfyldende og afholdt

kollega.

Kopenhagens Furs ledelse takker for



Michael Jensen

1. december fejrer Poul Erland Nielsen

sit 25-års jubilæum som ansat på Ko-

penhagen Fur.

Poul Erland startede sin karriere i Spe-

cialgruppen, en gruppe med mange

spændene opgaver, der passede fint

med flere af Poul Erlands spidskom-

petencer, som bl.a. er truckkørsel og

logistisk overblik. Poul Erland har i

en årrække også været leder af af-

tenholdet på Kopenhagen Fur, et job

som blev udført med stor dygtighed

og engagement. Herefter ønskede

Poul Erland så et karriereskift, hvor

dagholdet og det gamle job trak i ham,

og det var en beslutning, som vi alle

respekterede.

Poul Erlands altid gode humør og fest-

lige indslag i den ellers travle hverdag

bidrager til arbejdsglæde og den gode

stemning, som hersker i hele Produk-

tionsafdelingen på Kopenhagen Fur.

Poul Erland, du ønskes tillykke med

jubilæet af ledelsen og kollegerne på

Kopenhagen Fur. Vi håber at få glæde

af dig i mange år endnu.

Sven Erik Hansen


Michelle Betina Rørstrøm har rundet

et skarpt hjørne, idet hun blev 50 år

den 9. oktober i år. Det er bestemt

ikke noget, man kan se. Det er hel-

ler ikke noget, man kan mærke i den

daglige omgang med Michelle. Så

særligt skarpt kan det altså alligevel

ikke være.

Michelle har haft sin gang i Kopenha-

gen Fur i 12-14 år. Når det formuleres

så upræcist, er det fordi Michelle

startede sin tid i Kopenhagen Fur

som ekstern konsulent, da DanMink

omkring århundredeskiftet blev erstat-

tet af CFC-Avl. CFC-Avl-implemen-

teringen var ikke en nem opgave, vil

nogle nok kunne huske, og der var på

daværende tidspunkt stærkt behov for

ekstra hænder og hoveder til at støtte

avlerne i det avancerede og kompli-

cerede it-system, som i dag – flere

versioner senere – bedre kendes som

Fur Farm Web.

Da Kopenhagen Fur i 2002 oprettede

en Leverandørafdeling – i dag kendt

som Avlerservice – var det naturligt

at Michelle blev tilknyttet Leveran-

dørafdelingens rådgivning af avlerne

omkring økonomiske forhold. Debi-

tor-, kreditor- og finansbogholderi,

valutaberegning, afstemningsopgaver

og specifikationer inden for likvide

afstemninger mv. Listen er lang. Auk-

tionsopgaver for salgsdirektøren og

salgschefen blev Michelle også hurtigt

involveret i.

I 2007 blev Michelle tilknyttet IT-

afdelingen som IT-proceskonsulent

med det formål at styrke arbejdet

med effektivisering og udvikling af

IT-systemer over for avlerne. Specielt

bør det fremhæves, at Michelle har en

meget stor aktie i udviklingen af Farm

Cockpit, som blev sat i drift i 2010.

Ved siden af sin stærke faglighed er

Michelle tillige en utrolig behage-

lig kollega, som nyder stor respekt

blandt kollegaer inden for og uden

for IT-afdelingen. Ansvarlighed og

pligtopfyldelse er adjektiver, som na-

turligt falder for. Dette, krydret med

en god portion humor, gør Michelle til

en skattet medarbejder i Kopenhagen

Fur.

Claus Andersen

mICHelle betIna rørstrøm50 År


Dansk PelsDyravl

annonCePrIser GælDenDe Fra 1. janUar 2011. alle PrIser er ekskl. moms

teknIske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknIk oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: b 210 x h 297 mm

plus 3 mm til beskæring

annonCematerIale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annonCesalG

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsIDeannonCer: PrIser PÅ Faste Formater

størrelse breDDe x HøjDe PrIs

1/1 side 182x253 MM 13.300

1/1 side Til kanT 210x297 MMplUs 3MM Til beskÆring

14.300

1/2 side 182x124,5 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

89x124,5 MM

182x60,25 MM

5.600

5.600

1/8side 89x60,25MM 3.200

dobbelTside Til kanT

420x253 MM plUs 3MM Til beskÆring

25.500

bagside speCielT forMaT

14.300

ovennÆvnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

FarvetIllæG

Alle priser er inkl. farver

GentaGelsesrabat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

betaling af hele ordren efter første

indrykning opnås yderligere rabat på

5 pct.

rUbrIkannonCer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.

com på avlersiden.



aktUelt

avlerbesøG UnDer DeCember-aUktIonenDu er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge Kopenhagen

Fur på salgsdagene.

tIlmelDInG

Af hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig, derfor kontakt os

senest fredag den 10. december, hvis du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:

• Ditkontonummer

• Hvilkettidspunktdukommer

• Hvormangepersonerderkommer

• Ønskeomavlerkatalog

bekræFtelse PÅ tIlmelDInG

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil før auktionen modtage et brev med bekræftelse

på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang etc. Der fremsendes

et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det afleve-

res ved ankomsten.

Salgsprogrammet for december-auktionen kan du finde på hjemmesiden.

Tilmelding til februar-auktionen 2012 kan ske fra begyndelsen af januar enten på

hjemmesiden eller ved at ringe til Avlerservice på 43 26 12 55.

kalenDer 25. november 2011 tIl 20. janUar 2012

DaG Dato tekst

fredag 9. deCeMber sidste frist for at tilmelde besøg på kopenhagen fur under december-auktionen

sØndag 11. deCeMer eftersyn starter på kopenhagen fur

onsdag - fredag 14.–16. deCeMer auktion på kopenhagen fur

Mandag 19. deCeMer ingen udbetalinger denne dag

onsdag 21. deCeMerTidlig afregning for december-auktionen – udbetalinger fra deponeringskonti – ingen udbetaling af skindforskud

onsdag 28. deCeMer første udbetaling af forskud efter december-auktionen (sidste i 2011)

Mandag 2. janUar Udbetaling af forskud (første i 2012)

fredag 6. janUar afregningsdag for december-auktionen

Kopenhagen Diagnostik er i gang

med at afprøve den nye testmetode

(ELISA) til at måle plasmacytose-

antistoffer. Der udtages 250 blod-

prøver fra en række farme med

forskellige infektionsprocent i løbet

af de næste 14 dage. Blodprøverne

bliver taget fra en række tilfældigt

udvalgte farme, og Kopenhagen

Diagnostik takker for avlernes

behjælpelighed i den forbindelse.

Ingen avlere skal i øvrigt foretage

sig noget aktivt i forbindelse med

testen.

ny testmetoDe For PlasmaCytose blIver aFPrøvet

UDbetalInG aF ForskUD

Fra sæsonstarten 2011/2012 vil

Kopenhagen Fur udbetale forskud

alle mandage og onsdage, som

falder på almindelige hverdage.

I forbindelse med bogføring og

afstemning efter december-auk-

tionen vil der ikke blive udbetalt

forskud mandag den 19. decem-

ber og onsdag den 21. december.

Første udbetaling af forskud efter

december-auktionen bliver derfor

onsdag den 28. december.

af ole b. [email protected]

af sØren gerslØ[email protected]

avlerservICe


InDleverInGsFrIster For aUktIonerne I DeCember, FebrUar oG aPrIlDeCember 2011

opsamling sidste frist Frist nr.

fredag 18/11 1 fredag 18/11 brown/glowpearl beige

TH + T

kvota 1

onsdag 23/11 2 onsdag 23/11 brown/glowbrown/glowWhitesilverbluesapphire

TH H + TH + TH + T

kvotakvota

21

Tirsdag 29/11 3 Tirsdag 29/11 brown/glowMahogany

H T

kvota 2

fredag 02/12 4 fredag 02/12 Mahoganyblåræve

H

FebrUar 2012


Tirsdag 06/12 5 Tirsdag 06/12 brown/glowWhitepearl beigegolden pearlpalomino

TH + TH + TH + TH + T

kvotakvota

1

Tirsdag 13/12 6 Tirsdag 13/12 brown/glowMahoganyblackbrown/glowsilverblueblack Crossbrown Crossdiv. CrossCinnamon

T T THH + T T T T T

kvotakvotakvotakvota

2

1

Tirsdag 20/12 7 Tirsdag 20/12 brown/glow H kvota 2

Tirsdag 03/01 8 onsdag 04/01 brown/glowMahoganyblackblack Crossbrown Crossdiv. CrossCinnamonblåræve

HHHHHHH

kvotakvotakvota

3

Tirsdag 10/01 9 onsdag 11/01 shadow/Hvide ræveblue frost rævesølvrævediv. mut. ræve

aPrIl 2012


Tirsdag 10/01 10 onsdag 11/01 brown/glow T kvota 1

Tirsdag 17/01 11 onsdag 18/01 brown/glowMahoganyblackWhitepearl beigepastel

T T TH + TH + T T

kvotakvotakvotakvota

2

Tirsdag 24/01 12 onsdag 25/01 brown/glowsilverbluesapphire

HH + TH + T

kvota 1

Tirsdag 31/01 13 onsdag 01/02 brown/glowMahoganyblackpastel

HHHH

kvotakvotakvota

2

Tirsdag 14/02 14 onsdag 15/02 blårævekaninerUdstillingsskind og store bundter

DeCemer – bemærk venligstder er kun kvota på frist 2 i brown/glow.skind til frist 1 og 2 og evt. 3 vil til alle auktioner indgå på lige fod i sorteringen.

ekstra skInDPUljeHvis du ønsker flere skind med til en auktion, end din kvotatildeling giver mulighed for, bedes du kontakte din indleveringscentral, da centralerne har mulighed for at medtage en ekstra skind-pulje til de enkelte auktioner.skind i den ekstra skindpulje indgår i sorteringen på lige fod med kvotaskindene.dette vil fungere efter ”først til mølle princippet”.

aPrIl – bemærk venligstvinterskind i typen pastel kan kUn indleveres til april.


tIDlIG aFreGnInG eFter DeCember-aUktIonenHvis du ønsker Tidlig afregning tre

dage efter auktionen, skal du be-

stille dette SENEST sidste salgsdag

fredag den 16. december. Udbeta-

ling af Tidlig afregning sker med

bankoverførsel fra Kopenhagen Fur

onsdag den 21. december. I denne

forbindelse gør vi opmærksomme

på, at Tidlig afregning kun omfatter

det provenu, som fremkommer efter

fradrag af evt. hvalpeforskud samt

alt skindforskud, udlæg, fakturaer

m.v. Hvis dit salg i december ikke

overstiger disse poster, vil du ikke

modtage Tidlig afregning, men du

kan i stedet bede om at få dit skind-

forskud maksimeret.

DU kan bestIlle tIDlIG aFreGnInG sÅleDes:Klik på Login. Log på FarmCockpit

med dit kontonummer og din ad-

gangskode. Under ’Økonomi’ finder

du ’Forskud og Tidlig afregning’.

Sæt x hvis du ønsker Tidlig afregn-

ing. Husk der bliver beregnet renter

af beløbet.

Hvis du tidligere har bestilt Tidlig

afregning, skal du ikke foretage en

ny registrering, da det fortsætter,

indtil du framelder dig. Hvis du er i

tvivl, kan du altid tjekke i dit Farm-

Cockpit, om der er sat x ved Tidlig

afregning.

Avlere, der ikke har mulighed for

at bruge internet, er velkomne til at

ringe til Avlerservice, som vil hjælpe

med til- og framelding til Tidlig

afregning.

Hvalpeforskud forfalder til betaling med 20 pct. ved december-auktionen 2011, 50

pct. ved februar-auktionen 2012 og med restbeløbet ved april-auktionen 2012.

Det betyder, at du efter december- og februar-auktionen fortsat vil kunne modtage

forskelsbeløbet mellem hvalpeforskud og skindforskud, når der indleveres skind.

Bogføringsmæssigt bliver hele hvalpeforskuddet modregnet i forbindelse med

opgørelse af din konto efter december- og februar-auktionen, og du har derefter

mulighed for at maksimere dit hvalpeforskud igen efter behov. Hvis du har bedt om

’Stående forskud’, bliver dit hvalpeforskud automatisk maksimeret.

meDlemskontInGent I 2011/2012 – GrUnDkontInGenter

I december måned faktureres grundkontingent til alle medlemmer. Fakturaen træk-

kes over din konto hos Kopenhagen Fur og vil blive modregnet i afregningsbeløbet

efter december-auktionen. Hvis der på dette tidspunkt ikke er indleveret skind på

kontoen, beder vi dig indbetale kontingentet senest den 20. januar 2012. Fakturaen

kan du se i dine bilag på internettet fra 10. januar 2012.

Kontingentåret 2011/2012 løber fra 1. november 2011 til 31. oktober 2012, og grund-

kontingenterne til Dansk Pelsdyravlerforening og de 4 landsdelsforeninger, Sjæl-

lands Pelsdyravlerforening, Nordjyllands Pelsdyravlerforening, Midtjyllands Pelsdyr-

avlerforening samt Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening er:

Dansk PelsDyravlerForenInG

Grundkontingent kr. 750,00 inkl. Dansk Pelsdyravl

avlere kUn meD CHInCHIlla eller rex-kanIner

Grundkontingent kr. 300,00 inkl. Dansk Pelsdyravl

lanDsDelsForenInGer

GrUnDkontInGenter (ForeløbIGe satser)

ForenInG aktIve meDlemmeraktIve meDlemmer kUn meD CHInCHIlla/rex-kanIner

sjÆllands pelsdyravlerforening kr. 800,00 kr. 800,00

nordjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00

MidTjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 350,00

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00

Kontingentet til landsdelsforeningerne i 2011/2012 vedtages først endeligt ved gene-

ralforsamlingerne i februar 2012. Derfor er de anførte kontingenter foreløbige satser.

Der vil blive tillagt moms til alle de nævnte kontingenter.

avlsDyrkontInGenter 2011/2012

Avlsdyrkontingenter til Dansk Pelsdyravlerforening og landsdelsforeningerne vil

blive faktureret i april 2012 på baggrund af Avlsdyrtællingen, som skal indberettes til

Kopenhagen Fur sidst i marts 2012.

tIlbaGebetalInG oG ForFalD aF HvalPeForskUD


lIste over kvalItetssIkreDe PelserIer 2011/12

navn aDresse teleFon mobIl

Henrik siMonsen Tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk 61 70 14 45

sTigsHØj MinkfarM aps jens erik THoMsen skovlundevej 3, 4572 nr. asmindrup 20 82 22 25

brandborg Mink MarTin sinkjÆr krogsgårdvej 2, sdr. nissum, 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93

karin v. krisTensen Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50

preben jakobsen Hviddingvej 43, 8990 fårup 86 45 19 04 22 62 07 05

dalsgaard pels anders jensen dalsgaardvej 27, 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19

danpels.dk franz sTrUnze nielsen aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års 98 65 89 00 29 45 00 88

niels & poUl riis i/s niels riis porsmark 3, 7970 redsted 97 76 24 86 20 31 97 87

seCHer & vinTHer i/s Max vinTHer og MiCHael seCHer nymøllevej 9, 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08

HerMan krisTen jensen nibevej 206, Øster Hornum, 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86

p.n. Mink per nielsen Hedevangsvej 6, 9300 sæby 98 42 99 30 23 95 30 99

dalsgaard pels nord anders jensen bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19

Henning sandager sØrensen rindumvej 48, 6950 ringkøbing 97 33 02 60 24 61 92 24

priMdaHl Mink birger priMdaHl sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42

bo larsen gindeskovgÅrd Mink aps gindeskovgård 8, feldborg, 7540 Haderup 97 45 44 62 21 91 44 62

pelsCenTer vesTjylland a.M.b.a. Moeskjærvej 2, 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25

niels jØrgen sØgÅrd jensen røjklitvej 25, Holmsland, 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91

lØgager MinkfarM a/s joHn agerbo løgagervej 42, 6973 Ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24

niels CHr. poUlsen lybækvej 23, 6950 ringkøbing 97 33 01 01 21 62 83 11

jØrgen sCHoU strib landevej 95, 5500 Middelfart 64 40 18 19 24 25 13 94

kiM jensen roustvej 124, 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70

ellinge MinkfarM i/s ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev 65 98 16 77 21 25 32 71

MUlsMark Mink jens WisTofT Åbenråvej 22a, 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99

HØjgÅrdens Mink joHn lykke jensen søviggårdsvej 37, kærup, 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90

sTeven sCHerlUnd strengevej 55, 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62


avlsDyr

Avlsdyr/SaneringsdyrStore dyr af god kvalitet og højt hval-pegennemsnit i typerne Scanglow/Scanbrown. Store mængder sælges til rimelige priser. Tlf. 20 95 44 40

Avlsdyr sælgesI typerne Black, Mahogany, Brown, Pastel, Safir, Blue-iris Erling Skytte. Tlf. 21 42 71 92

køb oG salG

SælgesCatman motorvogne løvsugere/snit-tere, River River i bredder 85-120 cm Faste el. justerbare i bredde. Se hele programmet på www.catman.dk. J.N.Jensen & Sønner ApS 6534 Agerskov, tlf. 74 83 31 08

SælgesBrugt varme kabel sælges. Kontakt Kurt Nielsen, Aulum, tlf. 40 25 28 49

Sælges1 stk. galvaniseret minicontainer sæl-ges, Helmut Schlüter, tlf. 22 61 39 08

SælgesWrapplasttanner han/tæver samt BS-rygkrog årg. 2006 sælges. Tlf. 22 45 08 68

SælgesLille selvtømmende skindtromle, ukendt mærke, ca. 50 skind af gangen. Anders Larsen, tlf. 2859 3220

Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.

Pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i mo-derne kvalitetssikret pelseri. Henven-delse: Jens Ole Dilling Hansen 46 78 70 57 / 22 17 70 75.

PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med rote-rede maskiner. Ring for et godt tilbud. Herman Jensen, 24 45 19 86.

mInkFarme

Minkfarm udlejesfor en længere årrække. Beliggende mellem Holstebro og Herning. Der er tilladelse til 1.300 avlstæver. Henv.: dag 2172 8700, aften 97 47 37 32.

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.

DIverse

Rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide SandeTlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 40 72 70 42

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.

Alt forfalden arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kom-mer over hele landet. Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62

Blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet.Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88. Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.

PelsnInG

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis. Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 40 54 33 19.

Et stærkt alternativ når du skal have lavet miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt.Gråkjær Miljøcenter er klar til at gå i aktion for dig.

Gråkjær Miljøcenter Ring til Hanne Bang på tlf. 51 18 28 55 og få en snak om dit udvidelsesprojekt.

T R OVÆ R D I G E K S P E R T I S E – I TOTA L E N T R E PR I S E !W W W.G R A A K JA E R . D K

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333


STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

35,-

KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE

Tlf. +45 98 65 89 00

Danpels.dk sender hermed de bedste ønsker om en

glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.Vi takker samtidig vores

kunder og samarbejdspart-nere for godt samarbejde i

det forløbne år.

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

GYLLELØSNINGER

www. .dk

- eller ring 9734 1244...


NY MILJØRÅDGIVER I KOPENHAGEN RÅDGIVNING

Kopenhagen Rådgivning oplever, at

flere avlere ønsker rådgivning om

udvidelse af produktionen og byggeri

af minkhaller. Elna Mortensen er på

den baggrund ansat som konsulent i

afdelingen til rådgivning om primært

miljø og byggeri. Elna er uddan-

net biolog, og hun har siden maj i

år været ansat i en tidsbegrænset

stilling for at hjælpe med den ansøg-

ningspukkel, der var over sommeren

på grund af velfærdsudvidelserne.

Denne pukkel er nu væk, og konsu-

lenterne arbejder igen fuld tid med

de almindelige ansøgninger om udvi-

delse og byggeri.

Med Henrik Bækgaard i spidsen for

miljørådgivningen besidder konsu-

lenterne i Kopenhagen Rådgivning

den specialviden, som er nødvendig

for hurtigt at lave en miljøansøgning

om udvidelse af produktionen. Og

da vores konsulenter kun skal lave

minksager, er der opnået en rutine i

sagsbehandlingen, som kommer av-

leren til gode med færre konsulent-

timer til ansøgningen.

Avlere er altid velkomne til at ringe

til en af konsulenterne, hvis der er

spørgsmål om mulighederne for ud-

videlse og byggeri på ens egen farm.

Mange almindelige spørgsmål kan

klares pr. telefon, men skal der laves

en ansøgning vil et konsulentbesøg

på farmen ofte være en god ide,

inden avleren går i gang med selve

ansøgningen.

• Henrik Bækgaard

tlf. 7213 2807

• Vibeke Lund

tlf. 7213 2805

• Elna Mortensen

tlf. 7213 2806

MiljØrÅdgivning

GeneralForsamlInGer 2012Generalforsamlinger i Landsdelsforeningerne 2012 afholdes på følgende datoer:

Sjællands Pelsdyravlerforening Onsdag den 1. februar 2012 kl. 19.00 på Osted KroNordjyllands Pelsdyravlerforening Mandag den 6. februar 2012 kl. 19.00 på Hotel SøparkenFyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Torsdag den 9. februar 2012 kl. 10.30 på Hovborg KroMidtjyllands Pelsdyravlerforening Fredag den 10. februar 2012 kl. 14.00 på Vest

ESS-Security Værdisikring / sporing

* Værdisikring * GSM-sporing / M-Track * Satellit-sporing / S-Track * GPRS-flådestyring / S-Track100 *

* VGE-Gruppen * Borgergade 17, Thyregod * DK-7323 Give * Tlf. + 45 7573 4222 * Fax. + 45 7573 4311 *

* [email protected] * www.ess-security.dk * SE.NR: 81 22 39 55 *

Se gerne mere på vor hjemmeside : www.ess-security.dk

De bedste Produkter ! Den bedste Sikkerhed ! Den bedste Service ! ESS-Security.dk +45 75 73 42 22 Indhent gerne tilbud.


2011 slutspurt

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 · [email protected]

Ved ordre på ny fodermaskine inden 30. december 2011giver vi 2 års 100% service og garanti

Se flere produkter på hjemmesiden www.maachtechnic.dk

Det betyder du ikke skal betale for...servicetimer, kørsel og reservedele/sliddeleDu sparer 24.000 krMax. 500 maskintimer om året


Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer en

rigtig glædelig jul og et godt nytår. Du deltager i konkurrencen ved at

finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også

findes på www.kopenhagenfur.com.

Du kan vinde:

1. præmie: Gummistøvler fra Ilse Jacobsen.

2. præmie: Tophue med minkkvast

3. præmie: Pelshjerte

jUlekonkUrrenCe Kodeord:

Navn:

Kontonr.:

Adresse:

By:

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk

kuverten “Julekonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde

senest den 17. december 2011. Vinderne bliver offentligt i januar-nummeret.


Hydratkalk sørger forpH regulering

Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig hævning af pH-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i gyllen dør. I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan hydratkalk med fordel bruges.

Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger.

MM Multiservice

Før Efter

MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.

Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk

MMMULTI-SERVICE

Udlægning af læsket kalk

over større arealer i mink-

haller og kyllingehuse

Rengøring og sanering af minkhaller

individuelle løsninger.

Vi arbejder 24 timer i døgnet

(treholdskift)

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.

GYLLEALARM SOMLEVER OP TIL DE NYE REGLER

PR. 1. JANUAR 2012

GYLLE NIVEAUSYNKER

ALARMAKTIVERES

SMSMODTAGES

GYLLEALARM


DanskPelsDyravlnÆsTe nUMMer af bladeT UdkoMMer FreDaG Den 27. janUar 2012

Vi tilbyder bl.a.:• Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser• Opslibning af skrabevalser• Renovering af beskadigede skrabestokke• Teknisk rådgivning vedr. skrabning

BeDst i test

sakseValser et VærDifulDt Valg

Westergaard_1-4side.indd 1 10/08/10 12.44

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

Selvfølgelig får du hjælp til at sætte mobilen op til din business.

Og skal forretningen udvides, vokser vores løsning nemt med.

Med Mobil Pro får du alt, hvad du skal bruge, i ét overskueligt abonnement. Fri intern tale til kollegerne, taletid, data og fri sms/mms. Desuden kan hvert abonnement udvides med vores professionelle RenMobil-løsninger, som hjælper dig med at få det optimale ud af din mobil, din tid og dine penge.

Som medlem af Dansk Pelsdyravlerforening får du foreningsrabat på Mobil Pro – op til 17,5 %. Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat.

erhverv

Tommi SkjoldenErhvervskonsulent

Tlf: 72 12 86 37 • telenor.dk

Medlemsrabat Spar op til 17,5 %

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland

Bedre skrabning • Mindsket risiko for fedtudtræk • Øget indtjening

Vores udviklingsafdeling har haft ualmindeligt

travlt det sidste års tid …

Det har senest resulteret i en ny serie af skraberuller fra JASOPELS, der sætter helt nye standarder for effektiv skrabning.

Skraberullerne er udført i et meget slidstærkt materiale - som i kombination med nye vinkler på skæret samt en nyudviklet metode til at slibe ”kniven” – sikrer, at dine skind ganske enkelt bliver skrabt i bund som aldrig før!

Skraberullerne fås i to mønstre, det traditionelle og Jasopels nye mønster MotionWave.

Den traditionelle kommer som 8 tands og MotionWave kommer i 3 versioner som 7-8-9 tands – begge modeller i to hårdheder.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl November 2011