Dansk Pelsdyravl 2011

Nr. 7. oktober 2011 1

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for daNsk pelsdyravlerforeNiNg

#7 oktober 2011

de UsyNlige MedleMMer – Hvor bliver i af? / skilt Med diN ÅbeNHed / 119 spørgsMÅl skal Holde sMitteN Ude / deN gyldNe pelsNÅl 2011

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅlen Joker I Pels – et anDerleDes valG

bestyrelse

forMaNd

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

NÆstforMaNd

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe MeDarbeJDere

adM. direktør

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

økoNoMidirektør

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMUNikatioNsCHef

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekretariatsCHef

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

koPenHaGen FUr avlerservICe

Direkte tlf. 4326 [email protected]

lanDsDelsForenInGer

NordjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

MidtjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær:

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyN og sydjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


sjÆllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


FaGlIGe FUnktIoner

kopeNHageN rÅdgivNiNgAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Udvalg for forskNiNg og rÅdgivNiNg

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 7213 2802 / [email protected]

rÅdgivNiNg til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Specialkonsulent Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Konsulent Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

rÅdgivNiNg til foderCeNtraler

Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 [email protected]

kopeNHageN forskNiNgAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged Larsen

kopeNHageN farM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815

kopeNHageN diagNostikLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

driftfaglig afdeliNg

Afdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418

anDre

rÆveavlerforeNiNgeNFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

NordjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MidtjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

dC2 sydFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sjÆllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

daNske pelsdyravleres veteraNklUbFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

dtU veteriNÆriNstitUttetHangøvej 2, 8200 Aarhus NTlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

det politiske foderUdvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

daNsk pelsdyr foder a.m.b.a.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

aNalyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]


koPenHaGen FUrLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

Dansk PelsDyravl72. ÅrgaNgLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

reDaktIonTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045(journalist)

Josephine Christine Hald Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annonCerInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonneMent PÅ Dansk PelsDyravlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesIGn, ProDUktIon oG trykDatagraf

ForsIDeFotoHip hop-kunstneren Jokeren, alias Jesper Dahl, blev valgt som årets ansigt i den danske kam-pagne. Jokeren indleder dermed pelssæsonen ved at optræde på plakater postkort m.m. Tro mod traditionen bliver Jokeren også Kopenha-gen Furs model til Copenhagen Fashion Week i februar. Foto: Stine Vilstrup

ISSN 0011-6424

InDHolDsForteGnelse

leder: i grUNdtvigs ÅNd 5

de UsyNlige MedleMMer 6

Nyt redskab til sMitteforebyggelse 8

plasMaCytose – eN poteNtiel epideMi 10

skilt Med diN ÅbeNHed og fÅ flere besøg 12

projektfarMeNe arbejder videre Mod MÅlet 14

kvalitetsklUMMe 17

avlsresUltat for 2010 18

viNterHUldstyriNg – klar til pariNg 22

drej pÅ de rigtige kNapper 24

deN forgyldte drøM gik i opfyldelse 26

desigNstUdereNde skaber Nye tekNikker 30

daNsk CHiNCHilla-avl pÅ toppeN af verdeN 32

CHiNCHilla er pÅ vej freM i kiNa 38

”Hvert skiNd er eN baby” 40

koM i gaNg Med MUtatioNs-CHiNCHillaer 42

eN sikriNgsMaNUal er gUld vÆrd 46

koNtroversielt valg vÆkker glÆde 48

regler for skiNdUdstilliNg 55

aktUelt 64

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]

Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunktur-følsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med � ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

INVESTER I SOLENERGI

HØJT AFKAST, LAV RISIKO

Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved:

Gennemsnitligt årligt udbytte på 15%

Kun anlæg, der allerede er taget i drift

Høj sikkerhed og gennemskuelig risikopro� l

Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, [email protected].


Et demokrati, der bygger sine beslut-

ninger på tro og fordomme i stedet for

viden og indsigt, er en meget farlig sty-

reform. Det var nu afdøde chefredaktør

for dagbladet politiken, Thøger Seiden-

farden, som meget rigtigt formulerede

ovenstående. Sagen er jo, at værdien

af en given beslutning afhænger af den

viden, beslutningen bygger på. Dårligt

videngrundlag giver naturligvis dårlige

beslutninger. Derfor er viden og indsigt

en grundpille i et velfungerende de-

mokrati. Det erkendte en af nationens

helt store sønner, nemlig Grundtvig. De

danske højskolers fornemste opgave

var at sikre, at først og fremmest land-

befolkningen fik den nødvendige viden

og uddannelse til at deltage i den de-

mokratiske proces.

Fordomme og uvidenhed er demokra-

tiets værste fjende. Mediernes sam-

fundsmæssige rolle er derfor ikke kun

at være den fjerde statsmagt og kon-

trollere, at magthaverne ikke overspiller

deres rolle. Rollen er i særdeleshed

også at sikre, at den offentlige debat

sker på et oplyst grundlag, dvs. at redi-

gere strømmen af nyheder på en sådan

måde, at befolkningen får et rimeligt

dækkende billede af situationen i ver-

den. For at kunne sortere i strømmen af

nyheder på en ordentlig og professionel

måde må journalisterne naturligvis have

en solid viden om deres stofområde.

Det har de desværre ikke altid, og der-

for ser vi igen og igen, at journalisterne

springer over hvor gærdet er lavest

og bygger deres indgang til en given

problemstilling på det, man kan kalde

gængse forestillinger eller et ikke-

videnbaseret grundlag.

Det er det, man i daglig tale kalder for-

domme. Og dem er der tusindvis af.

Blondiner er dumme, kvinder kan ikke

køre bil, mænd er nogle rodehoveder

osv. osv. Uanset, hvor megen viden

der bliver generet om emnerne, er så-

danne fordomme stort set umulige at

mane i jorden. For at komme de værste

fordomme til livs har man forsøgt at

lovgive sig ud af problemet. Vi har f.eks

her i landet en racismelov, der er tem-

melig omfangsrig. Desværre er pelsdyr-

hold ikke omfattet af denne lovgivning.

Desværre, fordi der på trods af at til-

synsmyndigheder, dyrlæger og forsk-

ningsinstitutioner i både ind- og udland

har fremlagt omfattende dokumentation

for, at dyrevelfærden er i top i minkpro-

duktionen, stadig er alt for mange jour-

nalister, som vælger at springe over,

hvor gærdet er lavest. De vælger så at

sige fordommene som grundlag for de-

res holdning til vort erhverv.

Senest har bladet Nordea Invest formid-

let en ellers udmærket artikel om vort

erhverv, men Nordea Invest har valgt at

kalde artiklen ’En upopulær milliardsuc-

ces’ og har desuden forsynet artiklen

med misvisende mellemrubrikker og en

billedflade, som alt i alt betyder, at vort

erhverv fremstår som en suspekt og

uønsket branche. Den havde vi ikke lige

ventet fra vor tætte samarbejdspartner.

Alle de fordomme, erhvervet er udsat

for, betyder, at vores oplysningsarbejde

undertiden føles som at spille ludo. Man

bliver slået tilbage igen og igen – og

undertiden bliver man slået helt hjem.

Men vi skal ikke lade os slå hjem. Vores

åbenhedskampagne skal fortsætte, fordi

vi er stolte af vort erhverv, og vi er stolte

af den måde, vi omgås vores dyr på.

Mod dumhed kæmper selv guder uden

at vinde, og vi kan derfor ikke helt undgå,

at nogle få uvidende og fordoms fulde

journalister fortsat misinformerer deres

læsere. Men vi kan sikre, at befolkningen

ikke lader sig manipulere, og det gør vi

bedst i Grundtvigs ånd, nemlig via oplys-

ning og åbenhed.

I GrUnDtvIGs ÅnDleDer

af torbeN [email protected]

tidsskrift for daNsk pelsdyravl6

De UsynlIGe MeDleMMerTo tredjedele af Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer møder ikke op til de foreningsaktiviteter, som fremmer kvalitet og giver penge i banken. Hvor bliver I af?

af Marie graboW [email protected]

aktIvItet

Kun 453 forskellige kontonumre var

repræsenteret på skindsorteringskur-

serne sidste år. Sammen med de avlere,

som bestilte en livdyrsorterer, men

minus gengangere kom kursisterne op

at tælle ca. en tredjedel af Dansk Pels-

dyravlerforenings 1.549 medlemmer.

Men avlere, der ikke følger med i kvali-

tetsudviklingen er i højrisikozonen for

at sakke bagud, og det kan i sidste ende

koste penge for avleren. Alligevel er det

ofte de samme avlere, som igen og igen

benytter sig af foreningens tilbud.

Leder af Fur Academy Hanne Kierkega-

ard, der står bag kurser i Kopenhagen

Fur-regi, tror, at manglen på nye kursus-

deltagere handler om vaner.

– Meget af forklaringen skal findes i

vanens magt. Hvis man kommer fra en

aktiv lokalforening og deltager i lokale

arrangementer, så er der også større

chance for, at avleren deltager på lands-

plan. Det er naturligvis kedeligt, at det er

sådan, for det er tit dem, som ikke kom-

mer til noget, der kunne bruge ny viden

og hjælp mest, siger Hanne Kirkegaard.

Mangel på tid samt prioritering af andre

ting er derimod forklaringen fra avlere,

som Dansk Pelsdyravl har talt med.

– Jeg har været på masser af kurser og

været dommer, men det er nok ved at

være 10 år siden, jeg var af sted sidst.

Jeg har simpelthen ikke haft tid. Og så

har jeg nok prioriteret andre ting. Jeg har

været meget aktiv i min lokale motorcy-

kelklub, og det har jeg så brugt min fritid

på, siger Brian Hostrup Schou, som har

en minkfarm på Fyn.

Mangel på tid er også forklaringen hos

minkavler Henrik Larsen fra Herlufmagle

på Sjælland.

– Jeg burde også komme afsted. Jeg

har været på samtlige kurser i tidernes

morgen. Men jeg har simpelthen haft for

travlt, siger Henrik Larsen.

De forklaringer er der forståelse for hos

kvalitetschef Bjarne Rasmussen. Han

mener dog stadig, at det er vigtigt, at

avlerne kommer på kursus for ikke at

komme bagud i udvikling.

– Jeg mener godt, at man kan priori-

tere, hvilke kurser man vælger at del-

tage i. Man kan f.eks. ’bare’ nøjes med

at deltage i sorteringskurset. Her bliver

man opdateret på det, der sker af nyt

i huset rent sorteringsmæssigt. Man

får lært ny teknik og – næsten vigtigst

af alt – får sparring med andre avlere.

Lige nu går udviklingen på kvalitets-

området så hurtigt, at stagnation er lig

med tilbagegang, siger Bjarne Rasmus-

sen.

Han mener, at mangel på kvalitetsudvik-

ling hos den enkelte avler i sidste ende

kan ende med økonomiske tab for avle-

ren. Og udvikling får man blandt andet

ved at lære nyt.

– Bare fra sidste sæson til nu, er der av-

lere, som er steget fra 47 pct. til 53 pct. i

velvet. Velvet giver lige nu ca. 40 kroner

mere pr. skind. Ham, der ikke har gjort

noget, han ryger bag ud. Så enkelt er

det, siger kvalitetschefen.

nyt bloD HJælPer

Vælger avlere alligevel ikke at tage på kur-

sus, ustillinger eller købe livdyrsortering,

er det dog stadig muligt at hænge på kva-

litetsudviklingen. Det kræver bare, at man

ofte indkøber nyt blod i form af avlsdyr.

– Der er avlere, som aldrig kommer på

kursus, der stadig klarer sig pænt. For de

køber sig til nyt blod, og på den måde vil

de stadig kunne højne niveauet og følge

med udviklingen, siger Bjarne.

7Nr. 7. oktober 2011

Det råd har både Brian Hostrup Schou

og Henrik Larsen fulgt. De har begge

indkøbt nye avlsdyr de seneste par år

og har på den måde fulgt ret godt med

udviklingen i kvaliteter. Brian Hostrup

Schou har desuden farmen med sin far,

så han kan sparre med ham. Alligevel

overvejer han at tage på kursus igen.

– Jeg er jo tredjegenerations minkavler,

så jeg har fået en del viden ind med

modermælken. Min far og jeg går også

sammen på farmen, så jeg har en at

diskutere kvalitet og sortering med i

hverdagen. Men man burde nu nok al-

ligevel tage på kursus. Bare så jeg kan

se, hvad der sker andre steder end bare

hjemme hos mig selv, siger Brian Ho-

strup Schou.

Hanne Kirkegaard mener ikke, at det kun

er medlemmerne, der kan gøre noget for

at forbedre kursusaktiviteten. Hun me-

ner, at Dansk Pelsdyravlerforening også

kan gøre mere.

– Vi har ikke været gode nok til at trænge

igennem til de medlemmer, vi hverken

ser eller hører fra. Vi kunne godt aktivt

være gået ud og have prikket nogen på

skulderen og opfordret dem til at tage

imod nogen af vores tilbud, siger Hanne

Kirkegaard.

Et tilbud, hun har tror vil blive mere og

mere populært hos medlemmerne, er

livdyrsorteringen, hvor sortererne kom-

mer ud på farmene, så avlerne ikke skal

rejse til Glostrup.

– Ting tager tid. Siden vi startede projek-

tet, er der hvert år kommet flere tilmeldte.

Avlerne skal lige have tid til at forstå,

hvad de kan få ud af tilbuddet. Men

flere og flere har fået øjnene op for den

forbedring af kvalitet, og i sidste ende

økonomisk fordel, en livdyrsorterer kan

hjælpe med, siger Hanne Kirkegaard.

Hvis alle avlere – mod Bjarne Rasmus-

sens forventning – pludselig begyndte at

tage på kursus, er kvalitetschefen ikke i

tvivl om, hvad det ville betyde:

– Vi ville kunne øge den samlede kvalitet

og dermed prisen drastisk, hvis alle tog af-

sted. Men det er nok usandsynligt. Allige-

vel håber jeg, at flere og flere vil tage imod

vores tilbud, siger Bjarne Rasmussen.

• Kopenhagen Fur tilbyder hvert år

skindsorteringskurser på begyn-

der-, rutineret- og ekspertniveau.

• Der udbydes særlige

engelsksprog ede sorteringskurser

for udenlandske avlere og sorte-

ringskurser kun for kvinder.

• Livdyrsortering kunne bestilles

første gang i 2007. Dengang købte

104 avlere en livdyrsorterer.

• Sidste år var tallet oppe på 267

– og det er voksende.

kUrser og livdyrsorteriNg

En stor del af Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer bruger ikke foreningens tilbud og deltager eksempelvis ikke i sorteringskurser.

Foto: Jesper Clausen / Photoshop: Datagraf

8 tidsskrift for daNsk pelsdyravl

syGDoMMe

af MiCk [email protected]

Det har hele tiden været meningen, at

smitteforebyggelse mod diverse mink-

sygdomme skulle være en del af de fire

obligatoriske sundhedsrådgivningsbe-

søg, og nu er et af redskaberne ved at

være på plads. Allerede fra december

kan minkdyrlægerne have et spørge-

skema med ud på farmene i forbindelse

med sundhedsrådgivningen, og med

spørgeskemaet i hånden vil minkdyrlæ-

gen kunne danne sig et overblik over,

om den besøgte farm har det rette fokus

nyt reDskab tIl at ForebyGGe syGDoMMe119 forskellige spørgsmål skal forstærke fokus på smitteforebyggelse på danske minkfarme.

fire grupper, som svarer til de fire perio-

der af året, hvor sundhedsrådgivnings-

besøgende bliver gennemført. På den

måde vil der være fokus på den smit-

teforebyggelse, der er relevant for års-

tiden. Det er hensigten at både avlere,

pelsdyrrådgivere og dyrlæger skal have

systematisk fokus på smitteforebyg-

gelse, og et område, hvor Peder Elbek

mener, at der umiddelbart kan sættes

ind, er rengøring af farmen.

– Der kan komme mere fokus på rengø-

ring. En kyllingeavler ville aldrig sætte

nye kyllinger ind, før stalden er gjort ren.

Kyllingeavlerne fik først udryddet sal-

monella-problemet, da de begyndte at

gøre rent, siger han. Han peger også på

svinebøndernes smittebeskyttelsessy-

stem SPF (Specifik Patogen Fri), som en

oplagt inspirationskilde for minkavlere.

Spørgeskemaet er udarbejdet af Kopen-

hagen Diagnostik med indspil fra prak-

tiserende dyrlæger, og det er håbet, at

de data, som bliver samlet ind via spør-

geskemaerne, på længere sigt vil kunne

bruges til at identificere vigtige smitte-

forebyggende områder. Og ’langsigtet’

er i det hele taget et nøgleord i et kom-

plekst emne som smitteforebyggelse.

– Det er nok et langt, sejt træk, fordi det

også handler om at få ændret nogle va-

ner og få indført nogle procedurer, siger

Peder Elbek. Første gang danske minkav-

lere vil blive spurgt om farmens smitte-

sikkerhed bliver i det rådgivningsbesøg,

som ligger i perioden 1. december til

1. marts.

på smitteforebyggelse. Spørgsmålene

handler eksempelvis om, hvorvidt alle

bygninger og alt udstyr, som anvendes

på farmen, ligger inden for farmområdet,

eller om foderchaufføren fysisk har kon-

takt med farmområdet.

– Jeg synes, det er et rigtig godt værktøj

til at komme rundt om den interne og

eksterne beskyttelse. Spørgeskemaet

er med til at fastholde fokus og huske

detaljerne i smitteforebyggelse, siger

minkdyrlæge og teamleder i LVK Peder

Elbek Pedersen.

relevant For ÅrstIDen

Det samlede spørgeskema har 119

spørgsmål, men spørgsmålene er delt i


tidsskrift for daNsk pelsdyravl10 tidsskrift for daNsk pelsdyravl10

PlasMaCytose – en PotentIel ePIDeMIHvis en avler bare én gang glemmer at tænke sig om og beskytte sig mod plasmacytose, kan avleren ikke blot få sygdommen, men også være med til at starte en landsdækkende epidemi.

Det lyder som begyndelsen på en dårlig

katastrofefilm. En epidemi der spreder

sig med lynes hast. Men det er ikke så

langt fra virkeligheden, som man kunne

ønske sig. I al fald ikke, hvis de danske

avlere ikke husker at tænke smittebe-

skyttelse ind i deres dagligdag- hver

dag. Og det lige meget om minkene

passes i Hirtshals eller ved Fåborg.

Afdelingschef i Driftfaglig afdeling Jør-

gen Østergaard har i et stykke tid rejst

rundt med et eksempel på computeren,

der viser, hvor hurtigt smitten kan spre-

des. Skræmmende hurtigt viser det sig.

– I mit eksempel, som er en virkelig hæn-

delse fra sidste vinter, viser jeg, hvor

hurtigt smitte kan spredes, og det uden

at nogen i princippet har gjort noget

galt, siger Jørgen Østergaard.

Eksemplet starter med en pelsning, og

netop i pelsningssæsonen er der nogle

helt konkrete ting avlerne skal være op-

mærksomme på for at beskytte sig mod

plasmacytose.

– Vi går jo ind i pelsningstiden nu, og

som avler skal man huske at tænke sig

om, hvis man pelser for andre. Uanset

hvor de andre bor, så skal pelseri og

farm holdes adskilt. Det er ikke en god

ide at have sit pelseri midt inde i sin

farm. Det er alt for risikabelt, siger

Jørgen Østergaard.

Hvis ens pelseri er midt i farmen, og av-

leren ikke kan undgå at tage fremmede

mink ind, så bør de huske at få lavet en

prøvetest af besætningen, der skal have

pelset deres dyr – inden de kommer ind

i pelseriet. Jørgen Østergaard minder

også om, at avleren skal huske at over-

holde selv de simpleste smittebeskyttel-

sesregler som skift af tøj, når han går fra

sit pelseri til sin farm.

– Hvis man ikke i det mindste skifter tøj,

når man har været i sit pelseri, så mister

adskillelsen mellem pelseri og farm al

mening og beskyttelse, siger Jørgen

Østergaard.

På trods af skræmmescenariet er det

ikke Jørgen Østergaards ønske at skabe

panik inden pelsningssæsonen, bare at

minde avlerne om deres ansvar, både

over for dem selv og over for hinanden.

– Vi skal huske på, at vi alle har et ansvar


sMItteForebyGGelse

• Igennem flere år er hydratkalk blevet

brugt til forhindre smittespredning

rundt omkring på farmen. Hydratkalk

forhindrer i høj grad smitte i sprede sig

op fra jorden, og hydratkalk neutralise-

rer smitte fra f.eks. fugleklatter. Kalken

kan spredes rundt omkring på gangene

på farmen, men også bag ved burene,

hvor eventuelle fugle og andre dyr be-

væger sig.

• Hydraulisk kalk er mest virksomt i våd

tilstand, og derfor har flere avlere op-

fundet ’spredemaskiner’, hvor kalken

sprøjtes ud, f.eks. samtidig med at

avleren fodrer.

brUg Hydratkalk

for at mindske spredningen af plasmacy-

tose. At det hurtigt kan blive et problem

for os alle, siger Jørgen Østergaard.


PelserI MeD FokUs PÅ sMItteForebyGGelse

Der er kun én indgang, når ansatte,

minkavlere og andre besøgende skal

ind i Dalsgaard Pels afdeling Nord

i Hjallerup nord for Aalborg. Alle

andre døre ind til bygningen er låste

– og det bliver de ved med at være.

Det helt nye pelseri, som bl.a. skal

pelse for plasmacytose-smittede

pelsdyrhold, gør nemlig en del ud af

smitteforebyggelse.

– Der kommer ikke nogen ind i pel-

seriet i deres eget tøj og fodtøj, siger

produktionschef Mads Andersen og

forklarer, at der omklædningsrum-

mene vil blive delt op i ren og uren

zone med en streg på gulvet tværs

igennem rummet.

Pelseriet er først og fremmest blevet

en realitet, fordi de nordjyske avlere

har brug for sikkerhed for, at de kan

få pelset deres mink – også selv om

farmen er faldet.

– For nogle avlere er det et problem

at få pelset. Det er meget for en lille

avler at skulle pelse 10.000 mink for

en nabo, siger Mads Andersen.

Ud over at adgangen til pelseriet er

kontrolleret med låste døre, er der

mange andre smitteforebyggende

foranstaltninger på pelseriet. Avlere

kan eksempelvis ikke selv aflevere

minkene. Aflevering foregår med pel-

seriets egen lastbil, som kun besøger

én farm af gangen, og både lastbil og

opbevaringskasser bliver rengjort og

desinficeret efter hver tur. Desuden

bliver kropcontainer og fedtcontainer

holdt inden for i pelseriet.

Fedtcontaineren, som Daka leverer,

bliver permanent i stedet for trans-

portabel, og den skal derfor støvsu-

ges med en slamsuger.

Udsugning fra skraberi og maskiner

føres desuden ikke direkte ud i det

fri, og endelig er der retningslinjer

for destruktion af savsmuld, poser,

papir osv. De omfattende foranstalt-

ninger betyder dog ikke, at avlerne

ikke kan komme og se deres skind.

– Man kan ikke få skind med hjem,

men avlerne er altid velkomne til at

komme her, siger Mads Andersen.

Indretningen og placeringen af pel-

seriet er valgt, fordi der ikke umid-

delbart er tilknytning til et pelsdyr-

hold. Arbejdsprocesserne medfører,

at alle processer holdes inde i et

lukket system. I forbindelse med ind-

retningen af pelseriet er der hentet

rådgivning fra Jørgen Østergaard,

Driftteknisk afdeling.

1. noveMber 2010Avler Y sender hanner til pelsning hos avler

X. Avler X har et pelseri midt i sin egen farm,

hvor han pelser de fremmede hanner.

2. DeCeMber 2010Avler X sælger avlsdyr til 12 avlere i Midt- og

Sydjylland og på Fyn. Alle dyr er ledsaget af

flytteattest.

4. JanUar 2010Ved test af hanner får Avler Y påvist ca. 60 pct.

positive reagenter. Han sanerer og rengør sin

farm.

5. JanUar 2010Ved test af hanner har Avler X ingen reagen-

ter – heller ikke efter at han efterfølgende har

totaltestet sin farm.

6. Marts 2010Efter endt parring vælger avler X at få pelset

hanner et andet sted end hjemme. Samme

sted får fem andre avlere pelset hanner.

7. MaJ 2010Avler X foretager test af goldtæver og tæver

med mistede kuld på sin farm. Han har ca. 40

pct. positive reagenter. I kontrolzonen, som

etableres omkring hans farm, ligger fire andre

farme.

8. konklUsIon: Fra november til maj har avler X haft dyr på/

kontakt med 18 andre farme spredt over Jyl-

land og Fyn. Heldigvis er der ved kontrol ikke

fundet smitte i nogen af de andre farme – men

det kunne der have været. Avler X har over-

holdt Bekendtgørelsen om plasmacytose hos

pelsdyr, men alligevel har 18 farme været i

risiko for at få plasmacytose.

Det er Ikke en GoD IDe at Have sIt PelserI MIDt InDe I sIn FarM. Det er alt For rIsIkabelt. JørGen østerGaarD, aFDelInGsCHeF, DrIFtFaGlIG aFDelInG


Det er efterhånden et halvt år siden,

kampagnen gik i gang, og de første

grønne skilte med teksten ’Kom og be-

søg min minkfarm’ blev sat op. Siden er

der kommet i alt 200 skilte til. De er sat

op langs vejen ved farmene, så folk ved,

at de kan kigge forbi.

– Vi vil gerne vise åbenhed med denne

kampagne. Vi håber, at folk ser skiltet, og

at de på deres indre nethinde ser, at vi er

et åbent erhverv, siger Sander Jacobsen,

kommunikationschef i Kopenhagen Fur.

Der har været en rigtig god respons,

især fra lokalområderne. Mange avlere

har fortalt, at deres naboer syntes, at

initiativet er spændende og en god ide.

Og det er netop det, der ifølge Sander

Jacobsen er det vigtigste.

– Der er langt fra at køre forbi et skilt

på vejen, til at man ringer og aftaler

et besøg, siger Sander Jacobsen. Han

pointerer, at det væsentlige er, at de

forbipasserende kæder skiltene sam-

men med åbenhed omkring pelsdyr-

avl.

Et hit i turistområdErnENogle områder i landet har fået flere

besøg end andre. Det er specielt mink-

farmene i turistområderne, der har haft

mange gæster. Anders Kvist, hvis farm

ligger ved Hvide Sande, har arbejdet

sammen med en turistforening. Det har

resulteret i, at omkring 250 tyske turister

og danske feriegæster har lagt vejen

forbi.

– Det er gået rigtigt godt. Det har været

meget positive mennesker, vi har haft på

besøg. Der var mange, der blev overra-

skede over, hvor stille der er på farmen.

De havde forventet, at dyrene ville skrige

og pibe, siger han.

Det samme siger de fleste andre minkav-

lere, der har haft folk på besøg. De for-

tæller, at folk har været åbne, og at de er

blevet imponerede over, hvor legesyge

og nysgerrige, minkene er.

– De kunne godt se, at tv-udsendelserne

ikke stemte overens med virkeligheden,

siger Henrik Stenstrup fra Lemvig. Også

han har fået rigtigt mange positive kom-

mentarer fra gæsterne.

FlErE skiltE og mErE åbEnhEdKampagnen har nu kørt i et halvt år, og

det er meningen, at den skal fortsætte

fremover. Målet er, at folk ser, at pels-

branchen er åben for alle. Men for at få

bredt budskabet mere ud, er branchen

nødt til at blive endnu mere synlig.

– Vi vil gerne have, at der er endnu flere

avlere, der ringer og bestiller skilte. Vi

skal have dem op, så folk ser dem, siger

Sander Jacobsen.

Anders Kvist har været meget begejstret

for kampagnen, og han synes, at det er

et godt initiativ.

– Jeg synes, at det er en god ting med

åbent hus-arrangementer som dette. Det

tager lidt tid, men det er helt sikkert det

værd, siger han.

skIlt MeD DIn ÅbenHeDoG FÅ Flere PÅ besøGDet sidste halve år har danskerne haft mulighed for at opleve, hvordan der egentligt ser ud på en minkfarm. Det har givet positiv respons.

ÅbenHeDskaMPaGne

af josepHiNe CHristiNe [email protected]: riCky joHN Molloy

De 12 minkfarme, som var en del af Åbent Landbrug i september, fik

besøg af mere end 6.000 nysgerrige gæster.

Med besøgskampagnen får interesserede et bedre indblik i pelsbranchen.

Det er især børnefamilier, der har været på besøg på farmene.


er DIn FarM Åben?• I øjeblikket står der ca. 200

’Kom og besøg min mink-

farm’-skilte ved danske farme.

Det tal skal gerne blive større.

• Der er masser af skilte på

lager. De kan bestilles hos

Søren Gersløv i Avlerservice

på telefon 43 26 10 22.

• Selv om du i forvejen tit

modtager gæster på farmen,

f.eks. skoleklasser, er ’Kom og

besøg min minkfarm’-skiltet

alligevel vigtigt. Det signale-

rer åbenhed.

• Skiltene bør stilles op, så for-

bipasserende har størst mulig

chance for at se det.


kvalItet

af søreN [email protected]

På de tre projektfarme, som Kopenhagen

Furs Kvalitetsgruppe udvalgte i efteråret

2010, er avlerne ved at forberede den

kommende udvælgelse af avlsdyr. Det

overordnede mål er at forbedre kvalite-

ten i Brown/Glow ud fra de individuelle

ProJektFarMene arbeJDer vIDere MoD MÅlet

teMa k valitet

kvalItets- GrUPPen

Steen Steiner Petersen

Jens Arne Kristiansen

Eskild D. Nielsen

Jørgen Sandø Lund

Poul Bent Kristensen

Peter Christensen

Kim Feldborg

derudover deltager:

Lars Eilertsen,

Dansk Pelsdyravlerforenings besty-

relse, kvalitetschef Bjarne Rasmussen

og pelsdyrrådgiver Michael Sønderup,

Kopenhagen Fur.

forudsætninger på de tre farme. Det sker

gennem målrettede indkøb af avlsdyr, liv-

dyrsortering og parringsstrategier. Til hver

farm er tilknyttet en mentor fra Kvalitets-

gruppen til at varetage den direkte kontakt

og sparring, men det er hele gruppen som

står bag.

Ved det tre-årige projekts start i slutnin gen

af 2010 blev der opstillet mål for hver en-

kelt farm. Det er disse mål som er bestem-

mende for tiltagene på de enkelte farme.

Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe startede et kvalitetsprojekt op på tre farme for et år siden. De tre farme forbereder netop nu udvælgelsen af avlsdyr.

Foto: Jesper Clausen


Indkøb af nye dyr hos Allan Gadeberg er

begrænset til godt 80 hanner. Resten af

avlsdyrene skal findes ved den forestå-

ende livdyrsortering.

Sidste år blev der udtaget en avls-

gruppe på 500 dyr i Brown/Glow, som

bestod af 200 udsættertæver og 300

ungtæver fra egen farm. De blev parret

med 40 indkøbte hanner og de bed-

ste 60 hanner fra farmen. Derudover

har Allan Gadeberg haft en produkti-

onsgruppe på 600 dyr. I år har Allan

Gadeberg i samråd med Jens-Arne

Kristiansen besluttet at finde 1.100 avls-

tæver på farmen blandt afkommet fra

avlsgruppen. Derudover skal suppleres

med indkøbte hanner. Der skal indkøbes

godt 80 stk. hos Kenneth Nielsen. Allan

MÅl For nøGletal For brown/Glow InDekstal 2009/10 MÅl

kvalitet 99 108

størrelse 101 105

velvetproCeNt 17 75


kvalitet 108 113

størrelse 98 104

velvetproCeNt 70 v1: 75 og v2:15

Der er ingen slinger i sorteringsvognen

hos Ib Lundgård. Ambitionerne er høje,

så der er ikke plads til sjusk og afvigel-

ser. Som omtalt i september-udgaven af

Dansk Pelsdyr er målet at få parret halv-

blodstæver med indkøbte hanner. Han-

nerne er købt hos Jan Rasmussen, og

de har altså været i brug, og de skal på

den på igen til den kommende parrings-

sæson. De skal sættes på tæver, som er

afkom efter de indkøbte hanmink. På den

sned bliver de indkøbte gener koncentre-

ret, og når både han og tæve er bærer af

de indkøbte gener, bliver effekten størst

mulig.

Ib Lundgård har derudover købt 10 nye

hanner fra Jens Rasmussen samt 60

udsættertæver. De 60 tæver parres med

indkøbte hanner, og det giver en ren

stamme. Det skal give en avlsmæssig

fremgang, som afspejler kvaliteten på

sælgerfarmen.

Brown/Glow-stammen skal livdyrsorte-

res med hjælp fra en skindsorterer fra

Kopenhagen Fur. Alle gamle tæver skal

flere dyr fra egeN farM

liNjeN er lagt

Gadeberg har tidligere fået en del dyr fra

Flemming Junge.

– Men det kan være en god idé at variere

sælgerfarmen for at få forskelligt gene-

tisk materiale ind på farmen og dermed

få yderligere blodfornyelse, siger Jens-

Arne Kristiansen.

Det overordnede avlsmål for Allan Ga-

debergs farm er fortsat korthårede mink

med en god uld. Det skal de indkøbte

dyr leve op til, og det er udvælgelses-

kriteriet ved livdyrsorteringen. I lighed

med sidste år får Allan Gadeberg hjælp

til livdyrsorteringen fra en Kopenhagen

Fur-skindsorterer. Samtlige mulige avls-

dyr fra avlsdyrgruppen skal sorteres for

at finde de bedste dyr.

ud, så der skal alene findes nye avlsdyr

blandt ungtæverne. Der skal sorteres

blandt i alt 1.500 dyr. Ib Lundgård har et

mål om at få 400 toptæver i avl i, men

det antal skal ikke nødvendigvis nås år.

– Jeg har nogle Wildminktæver, jeg kan

supplere op med, for jeg vil hellere tage

et år mere og så få de helt rigtige Brown/

Glov-tæver. Jeg tager ikke noget skram-

mel, siger han.

Langt de fleste hanner er genbrug, men

der skal suppleres med ganske få eks-

tradyr. Faktisk så få, at der er plads til at

være meget kræsen. Samtlige dyr skal

gennemgås, for som Eskild D. Nielsen

siger, så kunne de bedste dyr sidde

blandt de sidste. Alt andet er ikke seriøst

avlsarbejde.

Allerede nu er Ib Lundgård fuld af for-

ventningens glæde: – Det ser spæn-

dende ud, og der er i hvert nogle gode

dyr og også gode, store dyr imellem,

siger han.


Så er salgssæsonen 2010/2011 forbi

– og hvilken sæson. De danske pels-

dyravlere fik en gennemsnitspris på

hele 401 kr. Til sammenligning har de

udenlandske minkskind, som er solgt

på Kopenhagen Fur, fået 333 kr., altså

en merpris på 68 kr. pr. skind til de dan-

ske avlere.

Årsagen til merprisen er helt klart, at

dansk pelsdyravl arbejder målrettet

med kvalitet.

•Derharværetover700kursister

på sorteringskursus i København.

•Derharværetafholdt

sorterings kurser i lokalforeningerne,

hvor der yderligere har deltaget om-

kring 150 kursister.

•Derersolgtover500livdyrsorte-

ringsdage til danske avlere.

•Derkommerløbendeartikleromkring

kvalitet fra Kvalitetsgruppen.

•Dererstorfokuspåpelsnings

arbejdet.

•DererKvalitetssikredePelserier.

•DererdennyeAvlsdyrbank.

•Dererallelokaloglandsdels

udstillingerne.

•DererKopenhagenFur

Skindudstilling i Herning.

Alt dette er tydeligt, når man kikker på

tallene fra den netop overståede sæ-

son. Velvet-procenten i hovedtyperne

er steget fra 47 procent til 53 procent

på danske skind, og i år kan vi samtidig

se en markant fremgang i andelen af

Velvet 2-skind. Sidste sæson solgte vi

256.000 danske Velvet 2-skind, i år har

vi solgt 372.000 Velvet 2-skind, og dette

er sket uden at antallet af Velvet 3 er

steget. Andelen af danske Purpleskind

er steget fra 445.000 til 617.000 skind.

Nu er det tid til at se frem mod den nye

sæson. Vi må ikke hvile på laurbærrene.

Vi må og skal fortsætte det målrettede

arbejde – så er jeg også sikker på, at

den positive udvikling fortsætter.

Hos Herman K. Jensen skal 1.500 Brown/

Glow tæver sættes i avl. Avlsmaterialet

skal findes gennem indkøb og livdyrsor-

tering.

Brown/Glow går opdelt i tre grupper.

Gruppe 1 er udelukkende indkøbt ma-

teriale, Gruppe 2 er en kombination, og

Gruppe 3 er en ren produktionsgruppe.

Avlsmaterialet til den kommende sæson

skal først og fremmest findes i Gruppe

1. Der skal suppleres med det bedste fra

Gruppe 2 i det omfang, det er nødven-

digt for at få det fornødne antal avlsdyr.

Gruppe 3 skal pelses.

Der skal findes 900 ungtæver, som skal

sættes i avl. Derudover har Herman K.

Jensen indkøbt 200 tæver, og han har

gamle tæver, som er så gode, at de får

en sæson mere. Livdyrsorteringen skal

teMa k valitet

gaMle geNer skal Ud

se bare PÅ GenneMsnItsPrIsen

finde sted i begyndelsen af november,

og Herman K. Jensen har bestilt en Ko-

penhagen Fur-sorterer til at komme i tre

dage. Det er en dag ekstra i forhold til

sidste år, hvor han oplevede, at sorterin-

gen blev lige presset nok.

På hansiden skal der findes 200 hanner

af egen avl. De skal findes ud en pulje på

600 hanner fra Gruppe 1. Desuden har

Herman K. Jensen indkøbt 100 hanner

til at sikre en fortsat genetisk kvalitets-

fremgang. Hannerne bliver efter planen

genstand for et ekstra kvalitetstjek til

januar, hvor den samme skindsorterer

er booket til en dags finsortering i den

første uge i det nye år. Endelig fortæl-

ler Herman K. Jensen, at han også har

planer om at indkøbe 200 tæver for at

sætte skib i udviklingen mod bedre kva-

litet på farmen.


kvalitet 94 105

størrelse 99 105

velvetproCeNt 29 75

koMMentar

af kvalitetsCHefbjarNe [email protected]


DesIGnerbrIller

af WorksHop MaNager tHoMas aNderseN, kopeNHageN [email protected]

I Kopenhagen Studio på Langelinje

har vi året rundt besøg af en række

designere fra forskellige brancher og

lande. Designerne bliver inviteret, så vi

kan inspirere dem med pelsteknikker,

de kan bruge i egne kollektioner af tøj,

møbler, accessories og anden kreativ

produktion. Hvis du ved, hvad du skal

kigge efter, kan du se mange pelskrea-

tioner på diverse markeder - men især

inden for beklædning - som er direkte

inspireret af Kopenhagen Studio.

Set fra et avlerperspektiv er det inte-

ressante selvfølgelig, hvad det så er,

designerne efterspørger, når de er på

inspirations-visit hos os? Kreative de-

signere har naturligvis vidt forskellige

opfattelser og tilgange til de materia-

ler, de vælger at arbejde med, men

hvis jeg skal summere det op med et

enkelt ord, vil jeg sige ’variation’.

Det er ret afgørende i den kreative

industri, at udviklere og designere kan

finde nye udtryk, for det er det, der

fremtvinger respekt, anerkendelse og

salg. Det er ikke anderledes med de

designere, som besøger Kopenhagen

Studio. De vil gerne have noget at

vælge imellem. Nogle af designerne

er for eksempel helt pjattede med de

sjældne typer, og det er ærgerligt, når

vi nogle gange må bede en designer

om at pakke sin gode ide væk, fordi

der ikke findes skind nok af en bestemt

type. Variation skal dog også forstås

mindre bredt. I Kopenhagen Studio

er det ligeledes vigtigt, at vi kan vise

variation i for eksempel hårlængder.

Der skal være udbud af alt fra Classic

Velvet til long-nap – det hjælper ikke

noget, at vi bare har en ensartet vare.

Hårlængde giver designerne mulighed

for at skabe forskellige udtryk, og det

er efterspurgt.

Man skal som avler passe på med

at ryge i det, jeg plejer at kalde ’den

brune fælde’, bare fordi de brune mink

er nemme at lave og giver godt med

hvalpe. Ligesom det er vigtigt, at vi i

Kopenhagen Studio eksperimeneter

med bearbejdning af pels og pelstek-

nikker, er det vigtigt, at I avlere ekspe-

rimenterer med avl og genetik.

Jeg tror, det ville være en styrke, hvis

vi inden for Dansk Pelsdyravlerforening

fik større fokus på nyudvikling af muta-

tionstyper. Måske kunne man forestille

sig en slags klub for ’gennørder’, lidt på

samme måde, som når vi dyrker kvalitet

i erfa-grupper og på skindudstillinger.

Det kan meget vel være sådan, at det

allerede findes i en uformel form, men

det vil i så fald være smart at formali-

sere det, evt. med støtte fra foreningen.

For udvikling sker, når nørderne sætter

sig sammen.

Det ville naturligvis kræve villighed til at

dele viden og avlsdyr, men traditionen

for samarbejde og fælles udvikling er

solid inden for Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, og fordelene for hele foreningen

vil være store. Vi kunne få en bred vifte

af nye typer, og der er ikke noget, som

markeder holder mere af end ’nyt’.

Det, som kunderne ikke har set før, er

altid populært, og som jeg ser det, har

vi i den danske minkproduktion gode

muligheder for at sætte nye standarder

inden for minkmutationer. Det vil blive

værdsat højt af de kreative gæster, som

besøger Kopenhagen Studio – og det

vil blive omsat til mere pels og flere ud-

tryk i de kreative industrier.

Pas PÅ Den brUne FælDe

kvalItetsklUMMe


avlsresUltat For 2010

Årets avlsresultat på 5,52 er på niveau

med de sidste to års resultater. Heldigvis

er antallet af tæver, som ikke har fået

hvalpe – goldprocenten – på retur igen,

hvilket har medført, at den næsten er på

niveau med 2009. I denne sæson er ind-

beretningen af hvalpe opgjort til 90 pct.

af de udsendte spørgeskemaer. I skal

være opmærksomme på, at ved mang-

lende indberetning af hvalpeantallet, er

besætningen ikke omfattet af retten til

katastrofehjælp ifølge reglerne i kata-

strofehjælpsordningen.

For de 54,6 pct. af avlerne, som har

valgt at opdele indberetningen af

af jørgeN østergaard, kopeNHageN [email protected]

tabel 1avlsresUltat oG GolDProCent Pr. Parret tæve 2007-2011

2007 2008 2009 2010 2011

tyPeravls-

resUltatGolD-

ProCentavls-

resUltatGolD-

ProCentavls-

resUltatGolD-

ProCentavls-

resUltatGolD-

ProCentavls-

resUltatGolD-

ProCent

blaCk 4,84 11,35 4,82 11,92 4,98 10,66 5,02 11,27 5,03 10,76

broWN/-gloW 5,64 8,16 5,87 7,61 5,90 7,18 5,92 7,52 5,96 7,30

MaHogaNy 5,46 8,68 5,59 8,47 5,64 8,10 5,64 8,59 5,72 8,02

pastel 5,03 10,48 5,17 10,38 5,23 8,57 5,16 10,55 5,16 8,94

pearl beige 5,28 9,85 5,37 9,98 5,42 9,60 5,33 10,65 5,39 9,88

silverblUe 5,45 9,10 5,61 9,09 5,73 8,70 5,75 8,91 5,77 8,96

safir 4,56 13,53 4,71 14,38 4,77 14,32 4,71 14,80 4,99 13,26

Hvide 4,90 10,41 5,05 9,78 5,12 9,17 5,15 9,55 5,15 9,54

violet 4,32 14,28 3,94 16,23 4,43 15,59 4,48 14,75 4,53 16,19

blUe iris 4,21 7,92 4,55 14,14 4,77 13,14 4,49 15,57 4,42 16,92

paloMiNo - - 5,53 9,95 5,51 9,32 5,56 8,70 5,49 10,17

redgloW - - 4,50 14,10 6,18 10,02 5,09 13,25 4,81 9,70

jagUar 4,58 11,36 4,97 11,45 5,30 9,45 4,61 19,77 4,67 14,69

div. Cross 5,36 9,19 5,36 9,67 5,55 8,72 5,60 9,18 5,51 8,45

aNdre typer 4,98 11,53 5,28 9,98 5,24 8,41 5,00 12,02 5,56 8,16

total opdelt i typer - - 5,49 9,19 5,57 8,52 5,59 8,91 5,41 9,14

total ikke opdelt i typer - - 5,37 9,51 5,47 9,07 5,44 9,10 5,65 8,50

total aNtal MiNk pÅ laNdsplaN 5,34 9,28 5,42 9,36 5,52 8,80 5,51 9,01 5,52 8,85

tabel 2ProCentvIs ForDelInG aF ParreDe avlstæver PÅ FarvetyPer 2007-2011

tyPer 2007 2008 2009 2010 2011

blaCk 11 14,78 14,30 12,84 10,86

broWN/-gloW 42 40,47 42,03 42,96 44,11

MaHogaNy 13 16,75 16,97 18 17,32

pastel 1 1,15 0,95 0,76 0,60

pearl beige 9 7,11 6,45 6,31 6,47

silverblUe 4 3,89 4,54 4,86 4,89

safir 3 2,90 2,66 2,14 1,93

Hvide 10 7,75 7,33 7,89 7,57

violet 0,3 0,36 0,21 0,17 0,12

blUe iris 0,4 0,32 0,38 0,35 0,34

jagUar 0,1 0,08 0,03 0,02 0,02

div. Cross 4 2,54 2,30 1,92 2,04

aNdre MiNk 0,5 0,41 0,51 0,46 0,44

ikke opdelte typer - 56,37 51 54,84 54,61

Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være forskelligt fra det totale antal, da opdelingen af tæverne kun er på de farme,

som har indberettet til hitlisten. Som det fremgår af opgørelsen er 54,61 pct. af de indberettede avlstæver ikke opdelt.

ProDUktIon


tabel 3avlsresUltater ForDelt PÅ lanDsDele 2007-2011

GolDProCent. avlsresUltat HvalPe Pr. Parret tæve

lanDsDele 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011

sjÆllaNd/borNHolM 10,75 11,03 9,65 10,16 11,71 5,10 5,29 5,45 5,29 5,12

NordjyllaNd 9,24 9,23 8,87 8,83 9,13 5,26 5,33 5,43 5,47 5,34

MidtjyllaNd 9,85 9,99 9,25 9,39 8,83 5,23 5,25 5,41 5,39 5,49

fyN/sydjyllaNd 8,24 8,33 7,97 8,53 8,09 5,64 5,75 5,76 5,74 5,83

I denne sæson er det lykkedes for Midtjylland, Fyn og Sydjylland at hæve landsresultatet. De øvrige landsdele har haft et lille fald.

Resultatet afspejles også i goldprocenten, hvor det også er Midtjylland, Fyn og Sydjylland, som har fået en nedgang i goldprocent.

tabel 4avlsresUltat ForDelt PÅ FarMstørrelse

4,9

1-599 600-1499 1500-2499 2500-4999 >5000

5,0

5,1

5,2

5,3

5,4

5,5

5,6

5,7

5,8

avlsresultat 2010 avlsresultat 2011

hvalpe i typer, hvilket er næsten 10 pct.

flere end tidligere sæsoner, fremgår det af

tabel 1, at både hvalperesultat og goldpro-

cent i denne sæson er bedre for gruppen,

som har valgt at indberette det samlede

resultat, end gruppen som har indberettet

tallet opdelt til brug for hitlisten.


tabel 5avlsresUltat ForDelt PÅ lanDsDele I FarvetyPer 2010-2011

sJællanD / bornHolM norDJyllanD MIDtJyllanD Fyn &syDJyllanD

FarvetyPer 2010 2011 2010 2011 2010 2011 2010 2011

blaCk 4,98 4,54 4,88 4,85 4,95 5,05 5,30 5,23

broWN/gloW 5,83 5,46 5,85 5,83 5,71 5,85 6,14 6,18

MaHogaNy 5,70 5,21 5,51 5,50 5,44 5,58 5,88 5,94

pastel 5,15 5,11 4,83 4,44 5,28 5,38 5,54 5,46

pearl beige 5,40 4,97 5,17 5,16 5,38 5,42 5,43 5,62

silverblUe 5,88 5,16 5,81 5,74 5,64 5,74 5,86 6,00

safir 4,42 4,79 4,67 4,83 5,69 5,01 5,09 5,37

Hvide 5,19 4,97 5,12 5,14 5,12 5,16 5,23 5,23

violet 3,96 3,90 4,51 4,25 4,75 4,97 4,23 4,82

blUe iris 4,21 4,13 4,60 4,44 4,83 4,49 4,56 4,99

jagUar 5,38 3,20 3,59 4,23 4,26 4,65 5,78 5,10

div Cross 5,69 5,28 5,65 5,13 5,41 5,50 5,86 5,84

aNdre MiNk 5,63 7,95 5,52 5,10 5,35 5,49 5,47 5,86

ikke opdelte typer 5,22 5,12 5,42 5,23 5,40 5,48 5,59 5,69

Tabellens nederste række indeholder avlsresultaterne, som er indberettet fra avlere, der ikke ønsker at deltage på hitlisten.

tabel 6avlsresUltater ForDelt PÅ FoDerCentraler 2010-2011

2010 2011

FoDerCentraler GolDProCent 2010

avlsresUltat Pr. Parret tæve

2010

GolDProCent2011

avlsresUltatPr. Parret tæve

2011

101 sjÆllaNds pelsdyrfoder 10,21 5,26 11,93 5,07

107 borNHolMs MiNkfoderfabrik 9,50 5,65 9,62 5,58

207 Nordjysk MiNkfoder 8,39 5,32 9,34 4,92

213 foderCeNtraleN liMfjordeN 8,62 5,55 8,70 5,51

214 foderCeNtraleN veNdsyssel 8,19 5,60 9,60 5,30

215 MiNkfoderCeNtraleN ”vildsUNd” 9,30 5,29 8,73 5,23

301 bordiNg MiNkfoderCeNtral 10,62 5,10 8,96 5,34

302 MiNkfoderCeNtraleN leMvig 8,81 5,44 9,94 5,44

303 Holstebro foderCeNtral 9,41 5,42 8,63 5,49

310 HvalpsUNd foderCeNtral 10,98 5,11 10,61 5,17

312 MiNkfoderCeNtraleN tvÆrMose 9,28 5,37 8,18 5,54

401 sole MiNkfoder a/s 8,33 5,76 8,34 5,83

406 sydvestjysk pelsdyrfoder (iNkl. Hvide s) 8,96 5,62 8,17 5,76

Den største stigning i avlsresultatet for denne sæson er Bording Minkfodercentral, og den største tilbagegang er Nordjysk Mink-

foderfabrik. Fodercentralen med det bedste avlsresultat er Sole Minkfoder med 5,83 hvalpe. Tabellen er opgjort på alle indberet-

tede hvalperesultater.

tabel 7avlsresUltater oG GolDProCenter For ræve 2007-2011

GolDProCent avlsresUltat Pr. Parret tæve

2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011

blÅ / sHadoW rÆve 19,48 - - - - 3,97 - - - -

sølvrÆve 24,88 14,76 18,79 - - 2,69 3,10 3,42 - -

aNdre rÆve 17,87 53,15 17,39 - - 3,44 1,63 2,91 - -

ikke opdelt i typer - 16,54 12,95 11,8 14,60 - 3,67 5,47 3,97 5,02

Det har i denne sæson ikke været muligt at opdele resultatet i typer, da alle indberettede tal er indberettet samlet. Resultatet for den

samlede ræveproduktionen er i denne sæson forbedret med 1,05 i hvalperesultat, selv om goldprocenten er steget med 2,8 pct.


Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 · [email protected] · www.pamutec.com

Bestil nu og se forskellen!

Pelsdyrcenter Vestjylland

”Skindene har aldrig været så rene”

Vi skrabte 400.000 skind i sidste sæson - alle på PAMU skrabemaskiner!

”Samtlige skabemaskiner kørte med PAMUTEC´s lydsvage SILENT PRO ruller, og skindene har aldrig været skrabt så fine”, udtaler Thorkild Pedersen fra Pelsdyrcenter Vestjylland.

Derudover har vi opnået et forbedret arbejdsmiljø pga. den kraftige støjreducering.

Således er det nu ikke kun vores kunder som er tilfredse, men også vores medarbejdere.

Thorkild Pedersen

LYDSVAGE SKRABERULLER MED SKARPERE SKÆR!

PATENTANMELDT

Med PAMUTEC´s udvikling af en rille under hvert skær – giver det skraberullen en langt større flexibilitet hvilket kan ses især ved en forbedring af skrabningen ved forbenene. Den større flexibilitet gør det endvidere muligt at lave en hårdere og dermed skarpere rulle – som de eneste på markedet.

nBedre skindkvalitetnHøjeste kapacitetnOptimal arbejdsmiljø

nNem og hurtig rulleskiftnKan åbnes til alle bevægelige delen6 skraberuller

*Til SA 100 og andre skrabeautomater

PAMU SA 200 med læderrenser


En af forudsætningerne for et tilfreds-

stillende avlsresultat er, at der udføres

en individuel huldstyring fra pelsning

til fødsel. Første mål er at bringe han-

nerne i en kondition, som sikrer en god

sædkvalitet og parringsvillighed. Et huld

i begyndelsen af januar på 2-3 på en

5-skala, hvor 5 er fedest, synes at sikre

disse forhold. Et huld 2-dyr er rolig og

har lidt fedt på kroppen, således at det

har lidt at stå imod med i forbindelse

med en uventet frostperiode. Se også

foto 1, 2 og 3. Når hannernes huld er

nået, skal det øges lidt igen, så de er klar

til parring. I praksis sådan at et eventuelt

hulrum mellem bagbenene er fyldt ud

igen, uden at fedtet når ned over bag-

benene.

Tæverne bør slankes, så de når ned i en

huld 2 i sidste halvdel af januar, hvoref-

ter fodertildelingen øges lidt for at holde

dem der indtil flushingen, umiddelbart

før parrringen. Udseendet på foto 1 og 3

gælder for såvel hanner og tæver.

I figur 1 ses vægtudviklingen hos en

gruppe tæver afhængig af november-

vægten. Vægtudviklingen er et resultatet

af ønsket om at bringe tæverne i huld 2

i februar, huld 3 omkring 1. april og huld

4 umiddelbart før fødsel. Bemærk at alle

dyr kommer ned omkring samme vægt

i slutningen af februar, hvilket illustrerer

den øgede fedtmængde, der skal væk

hos tungere tæver. Flushingen før par-

ring består af en foderreduktion efter-

fulgt af en fodring efter ædelyst. Som

resultat heraf ses, hvor hurtigt især store

tæver kommer sig i løbet af en uge.

Styres disse dyr ikke, bliver de nemt alt

for fede og kommer i en dårlig kondition

op til fødsel. Endeligt ses, hvor forskel-

lig vægten hos højdrægtige tæver er i

forhold til deres novembervægt. De tun-

geste tæver ligger en del under, mens

det ikke er tilfældet hos de letteste. In-

kluderet i kropsvægten hos højdrægtige

tæver er også fostre og fostervand. Der

kan i øvrigt henvises til Dansk Pelsdyravl

marts 2010. Her indgår figuren i en læn-

gere artikel om emnet.

start slanknInG I noveMber

Nogle avlere foretrækker at samle de

10-15 pct. tungeste og eventuelt de

10-15 pct. letteste tæver, da det gør

det nemmere at få en ensartet huld på

sammenlignelige dyr. Gøres det sådan,

kan grupperingen udnyttes til at parre

tunge tæver med lette hanner og om-

vendt. Derved modtager hvalpene såvel

ønskværdig frugtbarhed, god kvalitet og

størrelse fra mindst en af forældrene.

Endeligt vil dyrene i gennemsnit være

forholdsvis langt fra hinanden familie-

mæssigt, hvilket også er en fordel. Vi

vil også gerne fremme de ønskværdige

skind, og ikke kun gå efter frugtbarhe-

den, selv om frugtbare, sunde og harmo-

niske mink må være første prioritet. Hos

større farvetyper kan kombinationen af

frugtbarhed og skind gå op i en højere

enhed ved at gøre som beskrevet i den

bedste halvdel af tæverne, da de nye

avlsdyr til 2013 jo vil blive fundet her.

Slankningen af såvel hanner som tæver

bør starte straks efter udvælgelsen i

november eller, for de sorte minks ved-

kommende, eventuelt i begyndelsen af

december. Derved sikres en kontrolleret

slankning over adskillige uger.

I ’Anbefaling vedrørende fodring og

huldstyring fra pelsning 2007 til fødsel

2008’ er den systematiske, individuelle

huldstyring af hanner og tæver beskre-

vet med tekst og foto. I skrivende stund

arbejdes der på en opdatering af vejled-

ningen.

vInterHUlDstyrInG – klar tIl ParrInG Det er tid til at indlede forberedelserne til parring. Pelsdyrrådgiver Michael Sønderup vejleder om fornuftig huldstyring.

ManaGeMent

af MiCHael sø[email protected]: jesper ClaUseN

1000

1200

1400

1600

1800

2000

2200

novem

ber 28

/feb

04/m

ar

22/m

ar

17/a

pr

Gra

m

Sæson 2007 - 08 Vægtudvikling november - 17 april

Nov vægt 1500 - 1699

Nov vægt 1700 - 1899

Nov vægt 1900 - 2100

Figur 1. Vægtudvikling fra november til fødsel afhængig af en gruppe tævers novembervægt.

Bemærk de meget forskellige forløb.


Foto 1 (Herover). En han som den skal se ud i begyndelsen af januar. Den er slank

uden at være mager, og den har den karakteristiske V-form mellem de slanke

bagben, som gør, at man kan se jorden mellem benene, når den står op.

Foto 2. Hannerne bør i begyndelsen

af januar være lige netop så slanke,

at testiklerne, som her, er kommet

ud af kropsfedtet, idet det gavner

parringsvilligheden og sandsynligvis

sædkvaliteten.

Foto 3 (Herunder). Øjevurderingen af huldet kan kontrolleres ved at beføle

minken over ryggen, foran hofterne. Et huld 2-dyr føles slank og fast i kødet.


DreJ PÅ De rIGtIGe knaPPerDen kommende tids beslutninger har betydning for alvsmateriale, farmøkonomi og konkurrencedygtighed.

Med rekordhøje 401 kr. i gennemsnit for

danske mink i den forgangne salgssæ-

son, har vi netop oplevet en fantastisk

interesse for vort smukke og unikke pro-

dukt. Det skal vi nyde lidt. Og så komme

videre idet vi nærmer os tiden, hvor vi

kan gøre os selv endnu mere konkur-

rencedygtige. Der er mange knapper at

dreje på, knapper som har betydning for

farmøkonomien, og som samtidig giver

arbejdsglæde.

Først frugtbarhed og sundhed, dernæst

størrelse og skindegenskaber, for både

generel pelskvalitet og hårlængde er

betydende egenskaber. Og hos nogle

minktyper også farve og renhed. Det

vil blive for omfattende at omtale alle

forhold her, så er du i tvivl om egenska-

bernes relative økonomiske potentiale,

opfordres du til at ringe til en af pelsdyr-

konsulenterne eller diskutere det med

kollegaer inden den kommende livdyrs-

sortering. På de netop afholdte to-dages

sorteringskurser hos Kopenhagen Fur

blev der udleveret et hæfte, som blandt

andet omhandler skindegenskabernes

økonomiske betydning afhængig af far-

vetype. Hæftets indhold kan også ses på

Kopenhagen Furs hjemmeside.

tyPen bør besteMMe

I en længere årrække har følgende været

den økonomisk bedste udvalgsrække-

følge:

Størrelse, kvalitet (uld), hårlængde (kort-

hårede), farve og renhed (nogle typer).

Som beskrevet er vi i en situation, hvor

størrelse, kvalitet (uld) og hårlængde alle

er nogenlunde økonomisk ligeværdige.

Minktypens styrker og svagheder må

derfor bestemme prioriteringen.

Andelen af Velvet 2-skind er beskeden,

men stigende, hvilket er forståeligt, idet

disse skind opnår en mindre merpris i

forhold til Velvet 1.

Hvis farvetypen er svag i to af egen-

skaberne størrelse, kvalitet (uld) eller

hårlængde (korthårede) anbefales det,

at der indkøbes både hanner og tæver.

Vi foreslår 25 pct. af hannerne og 10 pct.

af tæverne i typen. Indkøbte tophan-

ner kan godt bruges 2-3 år, hvis de er

markant bedre end egne dyr. Hitlisten er

velegnet til at finde sælgerfarmen, men

se også vores videreudvikling af Kopen-

hagen Furs avlsdyrbank, som er omtalt i

september-nummeret af Dansk Pelsdyr-

avl. Det omtalte er kun første trin. I de

kommende måneder vil vi også beskrive

omsætningen af parringshanner, som-

mertæver og hvalpe.

Af tidsmæssige årsager vælger de fle-

ste at veje minken og derefter fravælge

de letteste inden kvalitetssorteringen.

Derved undgås sortering af alt for små

mink. Nogle anvender derefter et af

avlsprogrammerne Furfarm eller Morsø

til at skabe et godt overblik over egen-

skaberne hos de kommende dyr og

deres familier. Andre nøjes med at tage

udgangspunkt i de enkelte hvalpes udse-

avlsFreMGanG

af MiCael sø[email protected]: jesper ClaUseN


ende med hensyn til for eksempel kvalitet.

Vi anbefaler, at der sorteres mindst tre

gange så mange hanner og dobbelt så

mange tæver, som der er behov for. Han-

nerne bør sorteres to gange. Anden sorte-

ring, finsorteringen, kan foretages i løbet

af perioden november til og med februar.

Gamle hanner skal indsætte mindst to

hanhvalpe i avl for at måtte bruges i 2012.

Nogle kan på avlskortene 2012 se, om der

er kommet afkom i avl fra såvel moren

som faren. Er der ikke det, bør moren

placeres i den dårligste del af typen som

produktionstæve, hvor ingen kommer i

avl, og faren om nødvendigt kun bruges til

parring i første parringsrunde.

anvenD et avlsProGraM

Goldprocenten er en af vore største ud-

fordringer. Der fødes mange hvalpe, men

kan vi få sænket goldprocenten, og bliver

der desuden satset endnu mere på livs-

kraft, vil jeg forvente, at avlsresultatet pr.

parret tæve kan øges en del.

En del har fravalgt et avlsprogram, Fur-

farm eller Morsø, på farmen. Det kan

have sin pris, idet avleren derved ikke kan

udvælge så systematisk efter for eksem-

pel frugtbarhed. Vi opfordrer til at avlere,

som ikke benytter avlsprogram, seriøst

genovervejer, om de skal benytte et avl-

sprogram. I det mindste til at registrere

avlskernen på farmen. Det kan oplyses,

at vi forsøger at udvikle redskaber, der

har til formål at medvirke til at reducere

goldprocenten. Anvendelsen af redskabet

kræver mindst to års anvendelse af et avl-

sprogram, og nogle avlere ser allerede ud

til at have haft effekt af det.

Et godt tidspunkt at starte med Furfarm

eller Morsø på er om vinteren efter valg af

kommende avlsdyr, men inden parring.

Årets totale avlsresultat på 5,52 hvalpe pr.

parret tæve ligger på samme niveau som

de seneste to år. Type for type ser det dog

ud til, at vi oplever en lille avlsfremgang

set over flere år, hvilket vil kunne læses et

andet sted i dette blad. Resultatet dækker

over et svagt stigende avlsresultat pr. fø-

dende tæve, mens goldprocenten svinger

op og ned. I år faldt goldprocenten.

Her ses ønskværdige, kort- og finhårede dækhår af nogenlunde ensartet længde.

I tillæg bør der sikres så glansfulde, silkede overflader som muligt.

Ulden kan utilsigtet blive for kort, når der udvælges efter korthårede mink.

Du kan se uldens højde og kompakthed, når du puster i ulden.

FÅ PelserIet kontrolleretKopenhagen Rådgivning tilbyder

igen i 2011 kontrol af pelserier.

Tilmelding skal ske til afdelingens

sekretær Mette Mellergaard

på telefon 7213 2802 eller

[email protected].

Pelsningskontrollen omfatter som

standard en kontrol af de færdige

skind og en gennemgang af de

enkelte processer i pelsningen.

Temperatur og luftfugtighed måles

i tørre- og opbevaringsrum. Til slut

afleveres en pelsningsrapport.

Er der ønske om flere besøg i lø-

bet af pelsningssæsonen kan det

aftales med konsulenten. Hvis du

oplyser om ønskerne ved tilmeld-

ing, vil du blive kontaktet af en af

konsulenterne for nærmere aftale.


Den ForGylDte DrøM GIk I oPFylDelse

Tine Winther Rysgaard havde hentet sin inspiration i farverige, indianske Kachina-dukker. Det er hendes design i midten.



Den ForGylDte DrøM GIk I oPFylDelse En poncho til din bil, et forhæng inspireret af havet

og en striktrøje i blå og rød mink. Vinderne af dette års Den Gyldne Pelsnål er fundet.

Den 6. oktober var der prisoverrækkelse i

Den Gyldne Pelsnål. Det foregik på Kopen-

hagen Fur i Glostrup ved et stort show, hvor

Hella Joof var konferencier. Ved showet

kunne man også opleve Kopenhagen Furs

nye kampagneansigt Jokeren optræde

med nummeret ’Godt taget’, som var dedi-

keret til de tre vindere. Blandt gæsterne

var Christiane Schaumburg-Müller,

Cath Daneskiold-Samsøe og Cecilie Toklum.

Forhænget og sækkepuderne er blandt andet lavet i plukket mink, ræv og presenning. Marie Louise Udby Blicher overraskede alle ved at vise sit

design i en el-bil, der kom kørende ind under showet.


DesIGn

af josepHiNe CHristiNe [email protected]


Patrizia V. Christensen, Eva Kruse og Torben Nielsen på første række til Den Gyldne Pelsnål.

Jokeren fik publikum med, da

han optrådte med sangene

’Godt taget’, ’Spændt op til lir’

og ’Elsker dig for evigt’.


Kopenhagen Furs marketing director,

Patrizia V. Christensen var imponeret

over det flotte show.

– Det var utroligt spændende at se, hvad

de havde lavet. Jeg var meget positivt

overrasket over de nyere kategorier,

siger hun.

Vinderen i Beklædningskategorien blev

Tine Winther Rysgaard fra Kunstakade-

miets Designskole. Hun havde lavet en

striktrøje med mink og ræv. Charlotte

Bodil Hermansen fra Designskolen

Kolding løb med prisen i Home Wear-

kategorien med sit forhæng og lounge-

pude, mens det var Marie Louise Udby

Blicher også fra Designskolen Kolding,

der vandt i Accessories-kategorien med

en pelsponcho i farvet ræv.

Sidste års vinder i beklædningskatego-

rien Dennis Lyngsøe var også imponeret:

– Det var rigtigt godt. Showet var lavet

på en fed måde, og det var mere nede på

jorden.


Hella Joof, Marie Louise Udby Blicher, Patrizia V. Christensen, Tine Winther Rysgaard og Charlotte Bodil Hermansen.



Laserskåret minkskind, en flettet affalds-

sæk blandet med mink eller en stol med

pelssokker. Det er nogle af de ting, de

16 studerende fra Designskolen Kolding

har lavet i ugerne 36-38. Studerende fra

tredje og fjerde år har haft mulighed for

at få pels på skemaet. De fik til opgave

at lave et ’fur fabric’, det vil sige en slags

stofprøve af pels. De studerende har

prøvet kræfter med de forskellige kendte

teknikker og prøvet at udvikle nye måder

at bruge pelsen på. De fik to minkskind

hver af Kopenhagen Fur, som de kunne

arbejde med.

Michael Holm, design og production

manager hos Kopenhagen Fur, var på

besøg hos Designskolen Kolding for

at se resultatet af de tre ugers arbejde

med pels.

– Grunden, til at vi arbejder sammen

med en designskole, er, at de formår

at bruge pelsen på en meget innovativ

måde. De tænker mere på designet,

end at det er et produkt, de skal kunne

sælge, siger han.

UsPoleret FanDenIvolDskHeD

Det er netop derfor, at Kopenhagen Fur

gerne vil arbejde med designskolerne.

De studerende kan ofte være med til at

udvikle nye teknikker.

– De har mere vovemod, de har mere

uspoleret kreativitet, en fandenivoldsk-

hed over for materialerne, siger Mi-

chael.

I løbet af dagen kunne Michael Holm

se, hvad de studerende havde fået ud

af at arbejde med pelsen. Det var nogle

meget forskellige resultater, der blev vist

frem. Der var en, der havde lavet et rude-

mønster, en der havde sat plastikrør på

pelsen, og en der havde valgt at pierce

skindet. De studerende fortalte, hvordan

de havde fået mange gode erfaringer,

både ved at fejle og ved at lykkes.

Institutleder på Institut for Produktde-

sign Mathilde Aggebo er glad for det nye

samarbejdet.

– Det betyder rigtigt meget for de stude-

rende. Omdrejningspunktet for dem er

viden om materiale, og det er en stor del

af uddannelsen, ligesom de lærer at ud-

fordre materialet og teknikkerne til nye

udtryk, siger hun.

vIl Gerne Fortsætte ProJektet

De studerende kunne efter gennemgan-

gen fortælle, hvor positiv en oplevelse,

det har været for dem.

– Det er fedt, det er kommet op og stå,

siger en af de studerende.

En anden fortæller, hvordan det var at

stå med pels i hånden for første gang,

og at det i starten var svært at skære i

den.

– Pelsen var jo så fin i sig selv. Det var

svært at ’ødelægge’ pelsen, siger hun.

Nu er projektet overstået. Det har fungeret

som et pilotprojekt og været udbudt som

et valgfag, hvor de studerende kunne

vælge mellem et pels- og et polyesterfor-

løb, og Mathilde Aggebo håber på, at sam-

arbejdet kan få lov til at fortsætte og blive

videreudviklet til et større forløb.

– Vi håber på, at vi en dag kan få uddan-

net en pelsdesigner herfra. Vi vil meget

gerne have, at det bliver større, og vo-

res ønske er, at der i fremtiden kunne

være en kandidatuddannelse i pels

på Designskolen Kolding, siger

Mathilde Aggebo. Hun synes, at der

burde være en designuddannelse på

kandidatniveau, som bygger på udvik-

ling og forskning.

– Det vil sikre, at vi løbende uddanner

nye designere med speciale inden for

pelsområdet. Uddannelsen skal selvføl-

gelig ligge i Danmark, hvor vi har en stor

tradition for design, og hvor vi har en

kæmpestor råstofproduktion, siger hun.

Også Michael Holm ønsker, at samarbej-

det mellem Kopenhagen Fur og Design-

skolen Kolding fortsætter.

– Nu skal vi kigge på at videreudvikle

projektet. Vi vil gerne have, at det bliver

endnu bedre, for det er vigtigt, at vi for-

mår konstant at udfordre de studerende

til at tænke på nye måder at bruge pel-

sen på, siger Michael Holm.

DesIGnstUDerenDe skaber nye teknIkkerPå Designskolen Kolding har 16 studerende haft mulighed for at arbejde med pels på baggrund af et samarbejde mellem Kopenhagen Fur og skolen. Det er et samarbejde som begge parter er glade for og gerne vil fortsætte.

DesIGn

tekst og foto: josepHiNe CHristiNe [email protected]


Det var nogle meget forskellige bud på ’ fur fabric’, de 16 designstuderende havde lavet. Der var en, der havde flettet mink sammen med en sort affaldssæk,

en anden havde fundet et kranie og en tredje havde sat plastikrør om pelsen. Michael Holm (øverst) gennemgik forslagene og gav feedback til de studerende.


Færre, men større enheder. Sådan ser

strukturudviklingen i dansk chinchilla-avl

ud, og dermed følger chinchilla-avlernne

i fodsporene på mink-kollegaerne – og

resten af dansk landbrug i øvrigt. Også

på andre områder er der lighedstræk

mellem udviklingen i dansk mink- og

chinchilla-avl. De danske chinchilla-

avlere er nemlig lykkedes med over en

årrække at lægge klar afstand til konkur-

rerende avlere fra udlandet, på de områ-

der kunder efterspørger: kvalitet, farve,

renhed og størrelse.

– Der er ingen tvivl om, at der sker en

professionalisering i de her år, som lig-

ner det, der er sket på mink-området.

Der bliver færre farme, som til gengæld

er større, og de danske avlere lægger

afstand til udlandet på prisen, siger

salgschef og chinchilla-auktionarius Stig

Reinhold, Kopenhagen Fur. Ifølge den

seneste avlsdyrtælling var der i gennem-

snit 253 avlshunner på en chinchillafarm

i 2011. I 2001 var gennemsnittet 105

avlshunner på det dobbelte antal farme,

nemlig 137. I øjeblikket er der 70 regi-

strerede chinchilla-farme i Danmark.

en lIlle ProDUktIon

Med en produktion på ca. 30.000 skind

om året er chinchilla-avl i Danmark

dog stadig en meget lille produktion

sammenlignet med mink. Det betyder

for eksempel, at der ikke findes nogen

følgeindustri med fokus på teknologiud-

vikling – fodringen foregår typisk med

en trillebør og en ske af plastik. Heller

ikke på forskningssiden sker der noget. I

Danmark har der ikke været nogen chin-

chilla-forskning siden 1990erne, hvilket

ellers oplagt ville være en mulighed for

at forbedre skind- og avlsresultat.

– Det er så lille en produktion, at selv om

vi giver nogle procenter af omsætnin-

gen til forskning, så tæller det ikke rigtig

noget. Vi er en nicheproduktion, siger

chinchilla-avler Jes-Erik Petersen fra

Bøvlingbjerg vest for Holstebro, og det

giver formand i Nordjyllands Chinchilla-

forening Henrik Larsen ham ret i.

lIlle Men eksklUsIv:

Dansk CHInCHIlla -avl PÅ toPPen aF verDenDanske chinchilla-avlere lægger afstand til konkurrenterne i udlandet, men chinchilla-avl er stadig en nicheproduktion. Succesen startede med intern rivalisering – og en avlsrevolution.

UDvIklInG

af MiCk MadseN [email protected] foto: jesper ClaUseN


– Det er det, der er problemet. Med 60

avlere kommer vi jo ingen vegne, siger

Henrik Larsen. Chinchilla-auktionarius

Stig Reinhold er på linje med de to av-

lere, men siger:

– Hvis der om nogle år er halvdelen af

avlerne tilbage, men de til gengæld pro-

ducerer 10.000 skind om året hver, så

ville de nok synes, det var interessant, at

bruge nogle penge på forskning.

Danske skInD er GenetIsk blÅ

På trods af at der ikke produceres

forskning, som kan omsættes i chin-

chilla-produktionen, opnår de danske

chinchilla-skind de højeste priser på

verdensmarkedet. I seneste sæson var

den gennemsnitlige prisforskel på 37 kr.

pr. skind på Kopenhagen Furs auktioner,

hvilket svarer til en merpris for danske

chinchilla-skind på 12,5 pct. Stig Rein-

hold vurderer, at verdensproduktionen i

øjeblikket er på 400.000-500.000 skind,

men det meste af verdensproduktionen

bliver solgt privat, bl.a. fra Ungarn, til

priser, der ikke kan matche Kopenhagen

Fur-auktionerne. Ifølge Stig Reinhold er

det især renhedsgraden i det danske ud-

bud, som er interessant for kunderne.

– Netop det at vi kan lave blå chinchilla,

gør det attraktivt. Kunderne kan godt lide,

når skindene er genetisk blå, siger han.

vInDer PÅ kvalIteten

Danmark har dog ikke altid triumferet

på chinchilla-priserne. Før årtusinde-

skiftet var der ikke nogen nævneværdig

prisforskel på danske og udenlandske

skind, og det skyldtes intern konkur-

rence i Danmark, hvor der var hele to

chinchilla-foreninger. I det sydlige Dan-

mark dominerede DC2, som havde mas-

ser af skind med blå renhedsgrad, mens

Dansk Chinchillaforening var store i nord

og især havde fokus på størrelse og de

mørke, attraktive farver. Lige siden de to

foreninger blev samlet, har der væ-

JeG er Ikke banGe For konkUrrenCe. HvIs vI laver kvalIteten, sÅ er Det os, Der vInDer. De GanGe MarkeDet Har været neDe, Har vI altID vUnDet PÅ kvalItet. Jes-erIk Petersen, CHInCHIlla-avler


antal FarMe*

2001 137

2002 130

2003 108

2004 89

2005 79

2006 66

2007 62

2008 58

2009 63

2010 59

2011 59

antal CHInCHIlla-avlsHUnner

2001 14.329

2002 15.378

2003 14.929

2004 12.800

2005 12.281

2006 11.829

2007 12.271

2008 12.224

2009 13.980

2010 13.964

2011 14.903

GenneMsnItlIG FarMstørrelse (avlsHUnner)

2001 105

2002 120

2003 138

2004 144

2005 155

2006 179

2007 198

2008 211

2009 222

2010 237

2011 253

* Tallene er baseret på indberetninger til den

årlige avlsdyrtælling. Avlere, som ikke har

indberettet tal før 1. februar, indgår derfor ikke i

statistikken, hvilket forklarer, hvorfor farmantallet

i 2011 er angivet til 59 og ikke 70. Samlet set

giver statistikken dog et retvisende billede af

strukturudviklingen i dansk chinchilla-avl.

ret prisforskel på danske og udenlandske

chinchilla-skind.

– Så begyndte de jo at købe avlsdyr af

hinanden, og lige pludselig blev alle ge-

nerne samlet. Det er et vidnesbyrd om,

at samarbejde betaler sig. I dag er der

stor prisforskel, fordi de danske avlere

formår at lave både store, mørke og blå

skind, siger Stig Reinhold.

Ligesom i minkavlen er erfaringsudveks-

linen udbredt blandt chinchilla-avlerer.

Avlerne holder indbyrdes erfa-møder

og derudover er pelsningskurser, sorte-

ringskurser og udstillinger med levende

dyr og skind vigtige faktorer, når kvalite-

ten skal forbedres. Men det er også nød-

vendigt, for især østeuropæiske lande

som Estland, Litauen og Polen begynder

at presse danskerne.

– Vi kan komme under pres, hvis de

bliver rigtig gode til at avle chinchilla.

Med omkostningerne i Danmark er vi

på den, hvis vi skal konkurrere med

dem, men jeg er ikke bange for konkur-

rencen. Hvis vi laver kvaliteten, så er

det os, der vinder. De gange markedet

har været nede, har vi altid vundet på

kvaliteten, siger chinchilla-avler Jes-

Erik Petersen.

I øjeblikket er markedet dog oppe, og

kundechef i Kopenhagen Fur Brian Tuf-

vesson er glad for chinchilla-udbuddet i

auktionshuset.

– Chinchilla er vigtigt i forhold til vores

bredde i udbuddet. Kunderne sætter

pris på bredden, for så behøver de kun

at handle et sted, siger han. Dansk chinchilla-avl har forbedret

kvaliteten betydeligt det seneste årti, og

det har givet bonus i auktionspriserne.

100

200

300

400

500

2010

/11

2009

/10

2008

/09

2007

/08

2006

/07

2005

/06

2004

/05

2003

/04

2002

/03

2001

/02

2000

/01

GANNEMSNITSPRIS

GANNEMSNITSPRIS FOR DANSKE SKIND


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Det har senest resulteret i en ny serie af skraberuller fra JASOPELS, der sætter helt nye standarder for effektiv skrabning.

Skraberullerne er udført i et meget slidstærkt materiale - som i kombination med nye vinkler på skæret samt en nyudviklet metode til at slibe ”kniven” – sikrer, at dine skind ganske enkelt bliver skrabt i bund som aldrig før!

Skraberullerne fås i to mønstre, det traditionelle og Jasopels nye mønster MotionWave.

Det nye mønster skaber som navnet antyder en bølgende bevægelse under skrabningen. Det resulterer i en roligere gang, med bedre skindkontakt og deraf forbedret skrabning.

Den traditionelle kommer som 8 tands og MotionWave kommer i 3 versioner som 7-8-9 tands – begge modeller i to hårdheder.

Ups ...nu har vi gjort det igen!

Vores udviklingsafdeling

har haft ualmindeligt

travlt det sidste års tid …

• Bedre skrabning• Mindsket risiko for fedtudtræk• Øget indtjening

Bedre skrabning • Mindsket risiko for fedtudtræk • Øget indtjening


Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43



Markedets foretrukne skrabe maskine kommer stadig fra JASOPELS, og i nyeste digitale version er der endnu flere løsninger der bidrager til bedre skrabning!Støddæmpere på alle skrabe ruller betyder, at rullerne bliver på skindet med en væsentlig forbedret skrabning som resultat – samtidig gør stød dæmpningen maskinen betydelig mere skånsom ved skadede skind!

Active Per4mance® – er et nyudviklet system der giver dig mulighed for at variere stok hastighed samt skrabe tryk på 4 uafhængige zoner. Dermed kan du helt præcist tilpasse maskinen til alle typer af skind.

Der er nu kun nogle få stykker tilbage – så hvis du går med tanker om at skrabe skind på 1. klasse allerede i år - vil vi opfordre vi dig til at kontakte os hurtigt…!

- men rullerne gør det jo ikke alene!

Vores udviklingsafdeling

har haft ualmindeligt

travlt det sidste års tid …


Jasopels skrabeautomat XL T4/T5Den eneste med støddæmpning og Active Per4mance®


Når chinchillaskind er under hammeren

hos Kopenhagen Fur, er det oftest ita-

lienere, der har hænderne oppe for at

byde. Det var også tilfældet til septem-

ber-auktionen, hvor kommissionær og

ejer af Guida Italy Carlo Guida og hans

søn Tommaso Guida var de opkøbere,

som købte flest af de udbudte chinchil-

laskind. Men denne gang var en del af

indkøbene til kinesiske kunder.

– Vi køber stadig 90 pct. til italienske

kunder og italienske brands, men i løbet

af de sidste par år er kineserne kommet

mere og mere ind på det europæiske

marked for chinchillaskind. Det er de,

både fordi Kina ikke selv producerer nok

chinchilla, og fordi de slet ikke kan få den

kvalitet hjemme, som de kan købe her i

Europa – og i særdeleshed hos Kopen-

hagen Fur, siger Tommaso Guida.

Han mener dog ikke, at chinchilla-kø-

bende kinesere og asiater vil blive helt

så dominerende så hurtigt, som de er

blevet det på mink. Årsagen er materia-

let.

– Chinchilla er et meget vanskeligt ma-

teriale at arbejde med. Man skal kende

det, kende teknikken og have en ekstrem

præcision, hvis man ikke vil ødelægge

det. Og den viden og ’knowhow’ får

man ikke bare lige sådan. Derfor tror jeg

også, at nogle vil betænke sig, inden

de kaster sig over chinchillaskind, siger

Tommaso Guida.

Salgsdirektør Kenneth Loberg er glad

for, at flere kinesiske kunder havde fun-

det vej til auktionssalen under chinchil-

lasalget, men også han forudser kun en

langsom stigning i kundegrundlaget for

chinchilla.

CHInCHIlla er PÅ veJ FreM I kInaKinesernes interesse for chinchilla-skind er stigende, men der bliver næppe tale om en eksplosiv vækst på det kinesiske marked.

af Marie graboW [email protected]: jesper ClaUseN

MarkeD

CHInCHIlla er Den vIlDe lUksUs oG Ikke For MenIGManD, Men noGet noGle kInesIske branDs vIl benytte For at skIlle sIG UD. kennetH loberG, salGsDIrektør, koPenHaGen FUr


De kinesiske kunder i auktionssalen aftager flere chinchilla-skind end tidligere. I Kina er chinchilla et absolut luksusprodukt.

– Man ser ikke særlig meget chinchilla

i butikkerne ude i Kina lige nu. Men når

man ser det, så er det i virkelige luksus-

butikker, og så hænger chinchilla-stylene

altid forrest i butikken, så alle kan se,

at de har dem. Sådan tror jeg, det bli-

ver ved med at være et stykke tid. Så

chinchilla er den vilde luksus og ikke for

menigmand, men noget nogle kinesiske

brands vil benytte for at skille sig ud,

siger Kenneth Loberg.

GoDt at skInDene er Garvet

Både Kenneth Loberg og Tommaso

Guida mener, at det er en fordel for

alle kunderne, at skindene er garvede

inden de sælges – også for de kinesiske

kunder.

– Chinchillaskind er utroligt svære at

garve godt, uden at der sker noget med

pelsen. For en kunde, der måske ikke har

så stor en ekspertise med materialet, er

det en ekstra sikkerhed, at garvningen

er overstået. Specielt når prisen på skin-

dene er så høj, som den er, siger Ken-

neth Loberg.

Tommaso Guida er enig med salgsdi-

rektøren, og samtidig giver han Kopen-

hagen Furs garvning af chinchillaskind

gode anbefalinger. Den unge italiener

er også begejstret for, at der er begyndt

at dukke flere forskellige mutationer op,

men han er dog ikke sikker på, at alle de

nye typer bliver lige store succeser.

– Jeg er en ung mand, som tilhører den

nye generation i pelsbranchen, så jeg

bliver altid glad og nysgerrig, når der

kommer nye typer og farver. Men marke-

det som helhed skal nok bruge noget tid

til at vurdere de nye typer. Hvad de kan

bruges til? Hvor passer de ind osv. Og

så må jeg nok erkende, at de fleste har

et billede af chinchilla som værende i de

klassiske farver. Nye ting tager tid, siger

Tommaso Guida.


GarvnInG

tekst og foto: MiCk MadseN [email protected]

For buntmagerne er chinchilla besvær-

ligt, for lædersiden er så svag at chin-

chillafærdigvaren går op i sømmen for

et godt ord. Derfor er garvningen helt

central i chinchilla-handlen, og som

den eneste artikel i Kopenhagen Furs

udbud bliver chinchilla-skindene solgt

efter garvning. For det er umuligt for

kunderne at vurdere, om et ikke-garvet

chinchillaskind vil tabe hårene efter

garvningsprocessen.

– Læderet er chinchilla-skindenes hjerte,

og hvis du ikke har en god garvning, er

det nytteløst at købe chinchilla. Garvnin-

gen er et fundamentalt aspekt ved chin-

chilla, siger Tommaso Guida fra Guida

Italy, der er en af Kopenhagen Furs stør-

ste aftagere af chinchilla-skind.

”Hvert skInD er en baby”Imellem chinchillaavl og -færdigvare står

garvnings processen, som er helt afgørende for den højst komplicerede skindtype.

Verdens bedste chinchilla-garver bor i Stenløse og hedder Hüseyn Karadayi.

Garvningen er så fundamental, at

Kopenhagen Fur udelukkende udby-

der chinchilla-skind, som er garvet

hos Hüseyn Karadayi i Stenløse – det

eneste tilbageværende skindgarveri i

Danmark.

– Det kan ikke lade sig gøre at sam-

sortere chinchilla-skind fra forskellige

garverier. Vi har prøvet det, og det gik

ikke. Garvningen er utrolig individuel

på både hår- og lædersiden, og du kan

ikke sy to chinchilla-skind sammen,

som ikke er garvet på samme garveri,

siger skindsorterer og chinchilla-spe-

cialist Anders Klitgaard, Kopenhagen

Fur.

”Hvert skInD er en baby”

Netop det individuelle er også det vigtig-

ste, når Hüseyn Karadayi garver de

60.000-65.000 chinchilla-skind om året,

som nogenlunde er smertegrænsen

for virksomheden O. H. Pels Chinchilla i

Stenløse.

– Ligesom der er seks mia. forskellige

mennesker på jorden, er alle chinchilla-

skind også forskellige, siger Hüseyn

Karadayi. Han har seks fuldtidsansatte

på garveriet, men den kemiske proces er

han den eneste, som udfører.

– Hvert skind skal behandles som en baby,

siger han og forklarer, at det er en hårfin

balance at garve chinchilla-skindene. På

den ene side må læderet ikke blive så

fint, at det går i stykker som papir, på den

anden side skal skindet stadig være smi-

digt nok til, at producenterne kan arbejde

med det. Og samtidig skal resultatet af

garvningen altså være ensartet nok til, at

skindene kan samsorteres på Kopenhagen

Fur, så doseringen af kemikalier, og hvad

der ellers indgår i garvningsprocessen, er

individuel for hvert skind. Det er en øvelse

i fingerspidsfornemmelse.

– Minkskind kan du smide i vaskema-

skinen. De kan holde til det hele. Med

chinchilla skal du have sjælen med hele


vejen. Ellers så glem det, siger Hüseyn

Karadayi, som sætter stor pris på de

danske avlere, fordi de gør det bedste

arbejde med pelsning og skrabning, og

det er en forudsætning for, at garvnin-

gen også bliver vellykket.

– Hvis avlerne ikke har gjort det ordent-

ligt under pelsning, så holder det ikke.

I den sidste ende kan det betyde en

prisforskel på 150 kr. – det vil jeg godt

skrive under på, siger Hüseyn Karadayi.

Halvdelen af de godt 60.000 skind, han

garver hvert år, er fra udlandet, og Kara-

dayi kan godt mærke, at verdensproduk-

tionen topper i øjeblikket.

– Når priserne er gode dukker fidusma-

gerne op i Østeuropa og sælger avlsdyr

med løfter om nemme penge. Det sker

hver 5-6 år. I øjeblikket er jeg ved at

drukne i dårlige skind, siger han.

Ikke eGnet tIl MasseProDUktIon

Der findes næppe nogen pelstype, hvor

GarvnInGs- ProCessen•Skindenevaskesisæbevandforatgøre

dem smidige og bløde.

•Herefterskrabesskindenemanueltfor

de fedtrester, der kun kan skrabes efter

blødgørelsen.

•Iselvegarvningsprocessentilsættes

diverse kemikaliestoffer efter individuel

vurdering. Garvningen er en såkaldt

aluminiumsgarvning, som naturligvis er

miljøgodkendt.

•Efterfølgendecentrifugeresskindene.

•Skindenetromlesherefterisavsmuld.

Denne proces kan fjerne det sidste

naturlige fedt i skindene.

•Hvisdeternødvendigt,repareres

skindene manuelt med en særlig pels-

symaskine.

•Efterdet’udstødes’skindene.Detvil

sige, at skindene åbnes og formes, så de

bliver bløde.

•Herefterbliverdekæmmetmeden

metalkam for at fjerne løse hår, som har

dannet filt og er blevet til klumper.

•Nårkæmningenerovre,bliverskindene

lejdret med fint savsmuld i tromler, hvor-

efter skindene hænges til tørre.

•Næstefterdetbeskæresskindene,såde

har en ensartet form.

•Endeliglejdresskindeneigen,indende

hænges til tørre og bliver klar til levering.

Hüseyn Karadayi foretager små reparationer i chinchilla-skindene. Hele processen i

garveriet foregår stort set manuelt uden teknologiske hjælpemidler.

de forskellige led i værdikæden er så

afhængige af den foregående, som

det er tilfældet for chinchilla. Hvis ikke

avleren gør sit arbejde ordentligt, in-

klusive pelsning og skrabning, er det

umuligt at lave et ordentligt stykke gar-

vearbejde – uagtet hvor dygtig garve-

ren er. Garvningsarbejdet er så igen en

forudsætning for, at buntmageren kan

arbejde med skind, som ikke bogsta-

veligt talt opfører sig som vådt papir. I

den internationale pelsbranche er der

almindelig enighed om, at den bedste

chinchilla-garvning foregår i det lille

danske garveri i Stenløse, og Hüseyn

Karadayi forklarer selv sit gode rygte

med, at han ikke garver flere skind, end

han gør.

– Jeg vil ikke være større, for kvaliteten

skal være med. Chinchilla egner sig

overhovedet ikke til masseproduktion.

Hverken i avlen eller i garvningen. Vi

skal overleve på kvaliteten, ikke på pri-

sen, siger han.


MUtatIoner

af CHiNCHilla-avler Niels sø[email protected]

September-auktionens budskab til os

chinchillaavlere var ikke til at misforstå.

Vores opkøbere er meget interesseret i

et bredere udbud af chinchillaskind i stil

med minkskind, hvor forskellige farve-

mutationer udgør et større og mere vari-

eret udbud. Vi skal udnytte denne mulig-

hed, fordi det vil kunne forøge interessen

for vores produkt, differentiere os fra

vore konkurrenter på verdensplan og til-

trække flere forbrugere og opkøbere. Vi

har i øjeblikket brug for større konkur-

rence i auktionssalen, som er domineret

af enkelte store aftagere.

I de seneste 10 år har jeg som eneste

chinchillaavler i Europa arbejdet målret-

tet med mutationschinchilla for skind-

produktion. En stor og meget interessant

satsning, som har givet et godt resultat.

Først i år kunne resultatet ses på Ko-

penhagen Fur Skindudstilling 2011, og

nu også med verdenspremiere på den

helt nye ’Blue Diamond’-skindtype på

septemberauktionen, hvor 74 regulære

skind opnåede auktionens højeste gen-

nemsnitspris for chinchilla på 436,50 kr.

Modsat har mine standardskind været

stærkt negativt påvirket på grund af en

mængde mutationsstandard, som efter-

hånden vil blive minimeret. Dette vil ikke

berøre nye mutationsavlere i samme

grad, fordi de nye mutationsfarver nu

kan købes i en god kvalitet.

koM I GanG MeD MUtatIons-CHInCHIllaerChinchilla-avler Niels Sørig har arbejdet målrettet med mutationschinchilla i en årrække. I denne artikel giver han gode råd om, hvordan du også kan komme i gang.

Jeg håber, at dette indlæg kan forøge in-

teressen for chinchilla-mutationsavl. Du er

velkommen til at rette eventuelle spørgs-

mål til mig på [email protected].


blaCk velvet (tov): tt

Black Velvet er det eneste

mutationsskind, som indtil nu

har haft væsentlig betydning

skindmæssigt. Typen har dår-

lig fertilitet (specielt hunnerne).

Typen, som er dominant, re-

navles ikke på grund af lethal

gen i dobbelt dosis. Topskin-

dene er nogle af de smukkeste

og bedst betalte chinchil-

laskind, men dårlig renhed

præger langt hovedparten af

skindene. Der er normalt ikke

god økonomi i produktion af

denne type.

beIGe (brown): bb

Den største overraskelse rent

prismæssigt på septemberauk-

tionen med en gennemsnits-

pris på 421,10 kr. Typen kunne

ikke sælges sidste år. Det er en

stærk, dominant type, som er

utrolig let at producere. Den

findes som homozygot, hvor

den går under betegnelsen

’Blond’ BB (lys beige med røde

øjne). Når man kombinerer

’Blond’ med standard-chin-

chilla får man 100 pct. Beige,

så det kan gå hurtigt med at få

etableret en stor produktion af

denne type. Der produceres

mange Beige-skind i USA.

wIlson wHIte: ww

Dominant hvid type med va-

rierende mørke eller farvede

aftegn (Shadow). Typen, som

er dominant, renavles ikke på

grund af lethal gen i dobbelt-

dosis. Typen er ikke egnet som

skind på grund af dårlig sam-

sortering.

MUtatIonstyPer oG -FarverHerunder følger en kort beskrivelse af mutationstyper/farver og kombinationer, der er velegnede til skindproduktion. Forkortelserne (f.eks. Tt eller Bb) er den genetiske betegnelse.

PInk wHIte: bbww / (bbww)

Dobbelt dominant type (Beige

+ Wilson White). Renavles

ikke på grund af lethal gen i

dobbeltdosis. Ikke egnet som

skind på grund af lys beige

aftegn/samsortering.

ebony: eeee

Multibel-dominant type med

farvet bug. Ikke egnet som

skind (hvid bug, unik for chin-

chilla).

aFro vIolet: vv

En rigtig stærk recessiv type

med god fertilitet, som er

særdeles velegnet til skind-

produktion samt i kombina-

tion med andre typer.

GerMan vIolet: gg

En god recessiv type, noget

mørkere brun end Afro Violet.

Vil primært indgå i dobbelt/

triple-recessive typer.

saPPHIre: ss

Efterhånden en rimelig god

recessiv type som kan anven-

des som skind. Vil primært

indgå i dobbelt/triple-reces-

sive typer.

loves wHIte: II

Ny spændende recessiv og

meget lys beige fra Canada.

Kan anvendes til skindpro-

duktion, men vil formentlig

kunne indgå i nye spændende

farvekombinationer, herunder

en dobbelt/triple-recessiv

helt hvid type, som kan ren-

avles. En mangelvare i chin-

chillaskind.

vIolet beIGe (Pearl): vvbb

En recessiv + hetero-domi-

nant stærk type som vil være

særdeles velegnet til skind-

produktion.

vIolet blonD: vvbb

En recessiv + homo-domi-

nant meget lys stærk blond

type, som kombineret med

Afro Violet avler 100 pct.

Violet Beige (Pearl). Kan ren-

avles og vil sandsynligvis

være velegnet som skind.

DoUble vIolet: vvgg

Double recessiv type af Afro

Violet og German Violet. En

lys ren Violet, velegnet til

skind.

DoUble vIolet beIGe

(trIPle Pearl): vvggbb

Double recessiv + hetero-do-

minant. Stærk, meget lys, blå/

ren Beige. Velegnet til skind.

DoUble vIolet blonD

(trIPle blonD) vvggbb

Double recessiv + homo-do-

minant. Meget lys, måske helt

hvid, som kombineret med

Dobbel Violet Beige (Triple

Pearl). Avler 100 pct. Triple

Pearl. Kan renavles.

blUe DIaMonD: vvss

Double-recessiv type af Afro

Violet og Sapphire. En rigtig

stærk type med god fertilitet,

som er særdeles velegnet

til skindproduktion. Måske

fremtidens mest populære

chinchilla-mutation.

GerMan DIaMonD: ggss

Double-recessiv type af

German Violet og Sapphire.

Lidt mørkere i forhold til Blue

Diamond. Vil som skind blive

afregnet som Blue Diamond.

trIPle DIaMonD: vvggss

Triple-recessiv type af Afro

Violet, German Violet og

Sapphire. Måske den flotte-

ste Diamond-type. Lysere og

mere blå end Blue Diamond.

Vil som skind blive afregnet

som Blue Diamond.

beIGe DIaMonD: vvssbb

Double recessiv + hetero do-

minant. Meget blå lys Beige-

type. Velegnet til skind. Kom-

binationen ser ud til at med-

føre sorte pletter i øjnene, der

medfører nedsat syn, mulig-

vis blindhed. Jeg har indtil vi-

dere stor betænkelighed med

fremavl af denne type.

blonD DIaMonD vvssbb

Double recessiv + homo-

dominant. Jeg har endnu

ikke set denne type. Måske er

den helt hvid? Måske har den

øjenproblemer? Den skulle

kunne renavles. Vil give 100

pct. Beige Diamond ved kom-

bination med Blue Diamond.


aFro vIolet vv

Afro Violet er en særdeles stærk type

med god fertilitet. I lighed med Blue Dia-

mond kan man med fordel anvende egne

Standard-hunner efter samme princip til

indkøbte Afro Violet-hanner for at forøge

pelskvaliteten. I anden generation får

man blot 50 pct. Afro Violet og 50 pct.

standard-bærere af Afro Violet, hvor han-

nerne pelses.

Det kan efterhånden være svært at finde

rene avlsdyr i Afro Violet, idet mange

Afro Violet efterhånden vil være bæ-

rere af Sapphire genet på grund af Blue

Store bogstaver er nu standardfarve.

1. generation Afro Violet x Sapphire =

100 pct. standard dobbelt bærer (Afro

Violet + Sapphire) VvSs

2. generation VvSs x VvSs fire mulighe-

der for kønscellefordeling for begge =

VS-Vs-vS-vs

Alle egenskaber, herunder hårfarver på

pelsdyr, nedarves efter helt bestemte

love via gener, som bortset fra kønsceller

(sperma/ægcelle), altid optræder parvis i

alle levende celler. Et fra far og et fra mor.

Man skelner mellem ’dominante’ (mindst

ét stort bogstav) og ’recessive’ (vigende)

gen (to små bogstaver).

tyPerne

Diamond-produktion. Når man kombi-

nerer Violet, som begge er bærere af

Sapphire, får man 25 pct. Ren Violet, 50

pct. Violet-bærer af Sapphire og 25 pct.

Blue Diamond. Rent fertilitets- og kvali-

tetsmæssigt er der ingen problemer i at

anvende bærerdyr til skindproduktion.

beIGe (brown) bb

Beige er normalt en type med god kva-

litet, hvor man skal forsøge at minimere

andelen af standard afkom. Når man

kombinerer Beige med standard, får man

i første generation 50 pct. Beige Bb og

50 pct. standard.

Ved kombination af to Beige Bb x Bb får

man 25 pct. standard, 50 pct. Beige Bb

og 25 pct. homo beige Blond BB.

Ved produktion af Beige-skind bør man

udelukkende anvende Blond BB hanner i

avl, idet kombinationen Blond x standard

medfører 100 pct. Beige Bb-unger. Det

siger sig selv, at produktionen af Beige

hurtigt kan blive meget stor – og større

end markedet efterspørger med deraf

følgende prisfald.

blonD bb

Blond er, som navnet, siger gulblond.

GenetIk I GrUnDtræk

sÅDan blev Farven blUe DIaMonD UDvIklet

DoMInante

•Beige,heterozygotBb

•Beige,homozygot(Blond)BB

•BlackVelvetTt

(lethal gen ej homozygot)

•WilsonWhiteWw

(lethal gen ej homozygot)

Kendetegn for dominante farver: Ved

kombination med ren standard vil den

nye farve fremkomme i første generation

med en sandsynlighed på 50 pct. for he-

terozygoter og 100 pct. for homozygoter.

Små bogstaver er her standardfarve.

reCessIve

•AfroVioletvv

•GermanVioletgg

•Sapphiress

•LovesWhitell

Kendetegn for recessive farver: Ved

kombination med ren standard vil alt

afkom i første generation blive standard-

farvet, men skjult bærer af den omhand-

lede farve.

verDens beDste FarvebereGner er Dansk, oG DU FInDer Den PÅ FølGenDe aDresse:

www.chinchillaklubben.dk/tools/colorcalc/?lang=da

vs vs vs vs

vs vvss vvss vvss vvss




sanDsynlIGHeD For FarveForDelInG

1/16 Ren Standard VVSS

4/16 Standard dobbeltbærer VvSs

2/16 Standard bærer af Violet VvSS

2/16 Standard bærer af Sapphire VVSs

1/16 Ren Violet vvSS

2/16 Violet bærer af Sapphire vvSs

1/16 Ren Sapphire VVss

2/16 Sapphire bærer af Violet Vvss

1/16 Blue Diamond vvss

(som kan ren avles)

Når man kombinerer recessive typer med

hinanden for at opnå en ny double- eller

triple-recessiv farve, er der en gylden

regel, som siger, at den nye farve altid vil

være lysere end den lyseste af de to kom-

binationsfarver. F.eks. vil Blue Diamond

være lysere end Sapphire. Triple Diamond

vil være lysere end Blue Diamond på trods

af, at man kombinerer Blue Diamond med

en ny mørkere type som German Violet.


Inden jeg vil gennemgå produktion af

de seks nævnte typer enkeltvis, skal jeg

fremhæve følgende to for mig helt afgø-

rende forhold:

1. Gå ikke på kompromis med pelskvali-

tet. Brug i størst mulig udstrækning egne

store, stærke (gerne lidt lyse, men rene)

standard-unghunner med topkvalitet.

2. God fertilitet på avlsmaterialet er en

afgørende forudsætning. Tjek for tand-

problemer på såvel egne som indkøbte

dyr. Under/ydersiden af underkæbe skal

være glat uden små knappenålshoveder.

blUe DIaMonD vvss

Indkøb én (eller flere) Blue Diamond-

hanner i topkvalitet. Giv ham ca. 15-20

standard-unghunner (det er vigtigt ikke

at mikse med gamle), som beskrevet

ovenfor i polygamavl. Hvis det går som

normalt hos mig, vil du efter første år

have fået ca. 50 standard-unger, som alle

er dobbeltbærere af Afro Violet og Sap-

phire VvSs, heraf ca. 20 avlshunner.

Alle hanner og evt. enkelte problemhun-

ner skal pelses. (Bærerdyr må aldrig gå

retur til standardproduktion). Der indkø-

bes nu en ny ung Blue Diamond-han til

de 20 fremavlede standard-dobbeltbæ-

rerhunner i polygamavl. Nu bliver det

spændende at modtage et farveflor af

unger. Der er mulighed for fire forskel-

lige farver i hvert kuld og med 25 pct.

sandsynlighed for hver farve:

25 pct. Blue Diamond vvss

25 pct. Violet bærer af Sapphire vvSs

25 pct. Sapphire bærer af Violet ssVv

25 pct. Standard dobbeltbærer VvSs

En farve i stil med Palomino-minkskind.

En stærk homo-dominant type, som kan

ren avles. Velegnet som skind og sand-

synligvis også velegnet til farvning.

vIolet beIGe (Pearl) vvbb

Denne type vil efter min mening have

en stor fremtid i stil med Pearl inden for

mink. Den vil også være velegnet til

farvning.

For at fremavle denne type bør

man kombinere Blond BB med Violet vv,

hvilket i første generation giver 100

pct. Beige-bærer af Violet BbVv.

Denne type kombines igen med Violet

(BbVv x vv), som resulterer i fire forskel-

lige gentyper:

1. 25 pct. Violet vv

2. 25 pct. Standard bærer af Violet Vv

3. 25 pct. Violet Beige vvBb

4. 25 pct. Beige bærer af Violet BbVv

I anden generation har vi således 25

pct. sandsynlighed for at opnå den

eftertragtede farve. Bemærk at vi med

denne kombination kun opnår standard-

farve i 25 pct. af udfald i anden gene-

ration, hvoraf hunner kan anvendes i

Violet-produktion.

Når man kombinerer Violet Beige vvBb med

Violet vv får man 50 pct. afkom af hver type.

Kombineres to Violet Beige vvBb med

hinanden, får man 25 pct. Violet vv, 50 pct.

Violet Beige vvBb og 25 pct. Violet Blond

vvBB.

Når man kombinerer Violet Blond vvBB

med alm. Violet vv får man 100 pct. Violet

Beige vvBb-afkom.

vIolet blonD vvbb

En meget lysblond stærk type, med stor

fremtid som skind. Typen kan ren avles.

valG aF MUtatIonstyPer oG skInDtyPer

GoDt Fra start

Som ny mutationsavler bør man i første

omgang koncentrere sig om følgende

tre hovedtyper, som alle kan kombine-

res og frembringe smukke skind:

Den dominante type beige i både he-

tero- Bb og homozygot blond BB (når

man kombinerer Bb x Bb får man

25 pct. BB-afkom).

De recessive typer Afro Violet vv og

sapphire ss bør indgå. Jeg vil foreslå

seks efter min mening gode skindty-

per:

1. Blue Diamond vvss

2. Afro Violet vv

3. Beige

4. Blond

5. Violet Beige (Pearl) vvBb

6. Violet Blond vvBB

verDens beDste FarvebereGner er Dansk, oG DU FInDer Den PÅ FølGenDe aDresse:

www.chinchillaklubben.dk/tools/colorcalc/?lang=da

Så er der nye farver at indsætte i avl og

til pelsning, og vi har fastholdt fertilitet

samt pelskvaliteten fra vores oprindelige

Standard-hunner bedst muligt. Stan-

dard-hanner til pelsning udgør nu kun 7

stk. eller ca. 12,5 pct.

tyPe Han HUn Ialt PCt. bD

blUe diaMoNd 7 6 13 100 pCt.

violet ss 7 6 13 50 pCt.

sappHire vv 7 6 13 50 pCt.

staNdard vvss 7 6 13 25 pCt.

i alt 28 24 52

sanDsynlIG ForDelInG aF antal UnGer I anDen GeneratIon:

Pct. BD fortæller, hvor stor en andel Blue Diamond, som falder ud i næste generation ved kombination med Blue Diamond.


FarMsIkrInG

af MiCk MadseN foto: [email protected]

Det er så sikkert som pels på catwal-

ken. Når pelsningssæsonen begynder,

er det også sæson for skindtyverier på

danske pelsdyrfarme, og det er guld

værd at forberede sig på tyveknægte-

nes hærgen. I den forbindelse opfor-

drer Syd- og Sønderjyllands Politi til at

alle farme får lavet en sikringsmanual.

Syd- og Sønderjyllands Politi beslut-

tede sidste efterår at sætte fokus på

sikring af værdier og forebyggelse af

berigelseskriminalitet i udsatte bran-

cher, bl.a. på pelsdyrfarme. Og der er

god brug for det. De seneste fire år

har antallet af indbrud og tyverier fra

danske landbrugsejendomme ligget

på mellem 7.000 og 9.000, hvilket er

et højt tal sammenlignet med andre

lande.

Sikringsmanualen er ikke noget kom-

pliceret værk, men snarere en gen-

nemgang af procedurer, som sikrer, at

de tyveriforebyggende elementer på

en pelsdyrfarm systematisk bliver ana-

lyseret. På den måde bliver eventuelle

svage sider åbenbaret, så der kan tages

hånd om dem.

– En sikringsmanual er en fordel, fordi

man får tænkt alle detaljer igennem og

kommer hele vejen rundt om, hvordan

man bedst sikrer sin virksomhed mod

tyveri af minkskind og hærværk mod

farmen, siger politikommissær Christian

Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Po-

liti, Det Kriminalpræventive Sekretariat.

Elementer i en sikringsmanual er for

eksempel at holde styr på, hvem der har

adgang til nøgler til ejendommen, og om

der eksempelvis findes et nøgleskab,

som alle og enhver har mere eller min-

dre uhindret adgang til? Sikringsmanua-

len bør også indeholde en gennemgang

af alarmmuligheder og –mangler.

Pelsdyrbranchen er et udsat erhverv i forhold til tyverier. Politiet foreslår, at alle farme laver en sikringsmanual – og i øvrigt benytter sig af sund fornuft og nabohjælp.

en sIkrInGsManUal er GUlD værD


Christian Østergård foreslår desuden,

at farmen har en sikringsansvarlig, som

altid skal have øje på sikkerhedsstan-

darden. Det er dog vigtigt, at ’sikrings-

ansvarlig’ ikke bare er et navn, men en

position der er ment til gavn.

– Med en sikringsansvarlig har man mu-

lighed for at holde fokus på sikkerheden.

Man kan godt italesætte det at have en

sikringsansvarlig, så alle i virksomhe-

den forholder sig til det, siger Christian

Østergård. Erhvervenes Hus Aabenraa

og International Transport Danmark har

sammen med Det Kriminalpræventive

Råd samt Syd- og Sønderjyllands Politi

udarbejdet en sikringsmanual, som pels-

dyravlere gerne må bruge som inspira-

tion (se faktaboks).

taG tyvens brIller PÅ

Sikringen af farmen behøver dog ikke

starte med en sikringsmanual, for ofte

er det muligt at forbedre sikringen af en

pelsdyrfarm med lidt simpel sund for-

nuft og omtanke.

– Det er jo store værdier, det drejer sig

om, og der er en række lavpraktiske

ting, man bør gøre før alt andet, siger

politikommissær Christian Østergård.

Til lavpraktikken hører et tjek af eksiste-

rende låse, døre, karme og alarmer. Fun-

gerer de? Er de placeret hensigtsmæs-

sigt. Er der uhindret adgang til farmen?

Kan der gøres noget for at besværlig-

gøre adgangen?

– Tag tyvens briller på og spørg: ”Hvor

ville jeg trænge ind, hvis det var mig?”

siger Christian Østergård.

Det klassiske råd med at holde øje med

parkerede eller cirkulerende biler, du

ikke kender, og notere bilmærke og

nummerplade, hvis det er muligt, er

også væsentlig lavpraktik, ligesom na-

bohjælp er god forebyggelse.

– Nabohjælp er den uformelle sociale

kontrol i området, hvor man holder lidt

øje med hinanden og fortæller, hvis

man rejser væk på weekendtur. Nabo-

hjælp er et rigtig godt redskab, også

selv om man bor lidt langt fra hinan-

den, siger Christian Østergård. Svenske

undersøgelser viser, at nabohjælp ned-

sætter kriminaliteten med 26 pct., så

der er god grund til at kikke over hæk-

ken eller markskellet.

beD oM en straFFeattest

Uden at ville komme med anklager mod

ansatte på pelsdyrfarme, peger Chri-

stian Østergård også på, at det er værd

at være opmærksom på sine ansatte,

især hvis de kun er ansat i korte perio-

der. Sørg for at medarbejdere bliver re-

gistreret og bed eventuelt om en straf-

feattest – det kan man også godt bede

om fra udlændinge.

– Det er ikke sådan, at man ikke skal

ansatte folk med en plettet

straffeattest. Der kan være

mange gode grunde

til, at folk ikke har ren

straffeattest, men det

giver mulighed for,

at man kan forholde

sig til det. Hvis man

ikke ved, hvem man

ansætter, så mener

jeg, at man lidt selv

er ude om det. Det kan

ikke udelukkes, at der har

været noget insiderviden i

nogle af sagerne i minkbran-

chen. Det er sket i andre bran-

cher, siger Christian Østergård.

GoDe rÅD oM FarMsIkrInG•Gådinfarmigennemforsvaghedertyven

kan udnytte.

•Lavensikringspolitik.

Få inspiration her:

www.ehaa.dk/projekter/sikringsmanual.html

•Lavperimetersikring.Detvilsige:gør

selve adgangen til farmen mere besvær-

lig for tyven. Hæng en ekstra kæde over

vejen, lav furer i markvejen, som du kan

komme over med traktor, men som en last-

bil ikke kan osv.

•Tjekditforsikringsselskab.Erdet,dutror,

din forsikring dækker, det samme som det,

den rent faktisk dækker?

•Lavtestpådinealarmer.Hvorlangtidgår

der fra alarmerne ringer, til alarm selskabet

ringer? Holder selskabet, hvad de har

lovet?

•Givogmodtagnabohjælp.

•Opleverdunogetmistænkeligt,såringtil

politiet.

•Vilduvidemereom,hvordandusikrer

din farm bedst muligt, så gå ind på

stopindbrud.dk og læs mere. Se evt. også

Dansk Pelsdyravl oktober 2010.

Det er Jo store værDIer, Det DreJer sIG oM, oG Der er en række lavPraktIske tInG, Man bør Gøre Før alt anDet.PolItIkoMMIssær CHrIstIan østerGÅrD, syD- oG sønDerJyllanDs PolItI

48 tidsskrift for daNsk pelsdyravltidsskrift for daNsk pelsdyravl48

Nr. 7. oktober 2011 4949Nr. 7. oktober 2011

kontroversIelt valG vækker GlæDe Hip hop-kunstneren Jokeren er frontfigur i dette

års detailhandler-kampagne fra Kopenhagen Fur. Det er første gang, modellen er en mand.


Iben Hjejle, Aura, Mia Lyhne og Ca-

roline Henderson. Det er nogle af de

navne, som igennem årene har optrådt

som ’året ansigt’ i Kopenhagen Furs

danske kampgne og dermed har po-

seret på billeder, plakater og postkort

rundt omkring i de danske pelsbutik-

ker.

I år har endnu en talentfuld kunstner

sagt ja til at være kampagnemodel for

Kopenhagen Fur. Der er dog én lille

ting, der adskiller årets model fra de

foregående. Modellen er nemlig en

mand, og den lille forskel er blevet

modtaget med glæde hos pelsbutik-

kerne.

– Det er godt, man gør noget nyt og

vælger en mand – og en mand som

Jokeren. At man tør gøre noget kontro-

versielt, siger Margit Ioannou Gjerding,

indehaver af Margit Pels i København.

I hendes butik bliver materialet fra

Kopenhagen Fur flittigt brugt, og hen-

des kunder bemærker også, når der

kommer et nyt ansigt på plakaterne.

– Jeg bruger materialet rigtig meget.

Det er rart, at det skifter hvert år,

det er ligesom at få en saltvandsind-

sprøjtning til den nye sæson. Jeg

har omkring 400 faste kunder, og de

bemærker i høj grad, når vi skifter ud-

smykning i butikken. De kommenterer

det, og vi taler om det, siger Margit

Ioannau Gjerding.

Hos pelsbutikken Stampe i Odense kan

de også godt lide, at Jokeren er blevet

valgt i år, fordi der så kan komme mere

opmærksomhed på mænd og pels.

– Jokeren kan bære pels, så det er spæn-

dende, at det er ham, der er blevet valgt.

MarketInG


Nr. 7. oktober 2011 5151Nr. 7. oktober 2011

Der har ikke været ret meget fokus på

pels til mændene, men det er vores ind-

tryk at mange mænd gerne vil have pels,

så vi er glade for valget, siger Susanne

Rosenmeier fra Stampe Odense.

Hun siger dog, at Stampe Odense ikke

bruger kampagnematerialet ret meget i

butikken.

– Vi får taget vores egne billeder med

ting, vi rent faktisk har i butikken. For vi

har oplevet, at vi fik mange forespørgs-

ler på styles på billederne fra Kopen-

hagen Fur, men dem havde vi jo ikke i

butikken. Men vi bruger Kopenhagen

Furs billeder i særlige udstillinger af og

til, og folk genkender også modellerne

og kommenterer det, så det er da rart at

Kopenhagen Fur gør noget for branchen,

siger Susanne Rosenmaier.

HJælP tIl Hele branCHen

Patrizia V. Christensen, marketing di-

rector i Kopenhagen Fur, har ikke noget

problem med, at det ikke er alle butik-

ker, som bruger kampagnen lige meget.

– Vi laver kampagnerne for at styrke

hele branchen, men også for at hjælpe

de detailhandlere, der måske ikke selv

har det store reklamebudget. Vi skaber

noget, som hele branchen kan bruge, så

vi kan åbne sæsonen sammen. At det er

Der Har Ikke været ret MeGet FokUs PÅ Pels tIl MænDene, Men Det er vores InD-tryk, at ManGe MænD Gerne vIl Have Pels, sÅ vI er GlaDe For valGet.sUsanne rosenMeIer, staMPe oDense

Billedserien med Jokeren, som er døbt Jesper

Dahl, blev fotograferet i de københavnske

brokvarterer. Efter optagelserne sagde Jokeren,

at det havde været sjovt at være med til så

stort et setup, som det er, når Kopenhagen Fur

’skyder’ sin danske kampagne.

På eget initiativ besøgte Jokeren tre minkfarme som optakt til billedserien, så ”han kunne stå inde for

det”. Jokeren har færøske aner, og hans slægt har bl.a. ernæret sig som hvalfangere.


forskelligt, hvor meget butikkerne bru-

ger af materialet, er meget forventeligt,

siger hun.

Hun mener, at kampagnerne, hvor

forskellige kendte viser pels, er meget

vigtige, ikke bare som reklame for pels,

men også som signalværdi:

– Det er vigtigt at vise, at der er nogle

stærke og troværdige personligheder,

som syntes, pels er fedt. At vise ikke

bare kunderne i butikkerne, men alle

der ser vores reklamer, at pels har

mange ansigter. Det er ikke bare brune

kåber, der er pels til enhver personlig-

hed og til både hverdag og fest, siger

Patrizia V. Christensen.

Derfor mener hun også, at det er en

styrke, at modellerne er med i hele

processen, og selv er med til at style

sig selv.

– Det er vigtigt for os og kampagnerne,

at f.eks. Jokeren kan se sig selv i det,

han har på. At han syntes, det passer

ind i hans hverdag. På den måde får vi

det bredest mulige perspektiv på det at

bruge pels, samtidig med at vi får vores

modeller til at føle sig mere knyttet til

processen, siger Patrizia V. Christensen.

Kampagnematerialet med Jokeren kom-

mer til at kunne ses i pelsbutikker over

hele landet og i alle landets lufthavne i

løbet af oktober.

Jokeren• Jokerens rigtige navn er

Jesper Dahl.

• Han er født på Nørrebro i 1973,

men voksede op i Hillerød nord

for København.

• Allerede som 12-årig dan-

nede Jesper Dahl sin første

rapgruppe ’Madness For Real’,

men det var med gruppen ’Den

Gale Pose’ og hit som ’Spændt

op til lir’, at han virkelig fik sit

gennembrud i Danmark – og

kunstnernavnet Jokeren.

• I 2003 gik han solo og har

siden udgivet flere album.

Jokeren har bl.a. lavet hit som

’Klap dig selv på skulderen’ og

’Havnen’.

• Ud over at rappe har Jokeren

også medvirket i film og tv-

programmer. Han skriver fast

for magasinet Cover og har

desuden udgivet en bog med

sine tekster.

Det er vIGtIGt at vIse, at Der er noGle stærke oG troværDIGe PersonlIGHeDer, soM syntes, Pels er FeDt. PatrIzIa v. CHrIstensen, MarketInG DIreCtor, koPenHaGen FUr


har stor international erfaring med salg af maskiner til netop minkavlereStig er indehaver af flere minkfarme, og kender udfordringerne og behovene hos forbrugerne.

Kombinationen af de forskellige kompe-tencer, danner grundstenene og funda-mentet for at DKmink kan skabe værdi hos kunderne.

Værdien skabes ved at levere afprøvede kvalitetsprodukter, som konstant er under udvikling, for at kunne opfylde minkav-lernes behov på bedst mulig vis.

NYHED

REDEKASSER OG BURER

HALLER

PORTE

PELSNINGSMASKINER

DKmink forhandler 2 Rk. Kvalitets minkhaller i byggesæt eller færdig opstillet til discount priser, hvor vi ikke går på kompromi med kvaliteten af materialerne.

Sammen med haller forhandler DKmink også redekasser og burer af høj kvalitet, som er med til at skabe værdi på nettop din farm.Vi vil hele tiden have focus på at producere produkter som kan optimere dine produkter.

DKmink lancerer en topmoderne skydeport som styres trådløst via fjernbetjening. Porten er af højeste kvalitet. Den er lavet i galvaniseret og pulver- lakeret metal, hvilket gør porten vedligeholdesfri. Udover den trådløse betjening, kan den indstilles til automatisk og tidsindstillet lukning.

PELSNINGSMASKINER

DKmink A/S Tlf: +45 51 64 66 00 Stormgade 272, 6715 Esbjerg [email protected]

DKmink er en nystartet virksomhed, hvis vision er at levere kvalitetsløsninger til de danske og internationale pelsdyrav-lere.

DKMINK samarbejder med nogle af de bedste leverandører, hvilket gør virksom-heden i stand til at hæve overlæggeren hvad angår kvalitet og bæredygtighed.

Virksomheden er startet af de 2 initia-tivtagere, Claus Tang og Stig Balsby, der begge besidder et stort kendskab til branchen og minkavlere i særdeleshed. Claus har været i branchen i 25 år, og


2M 2M Group A/SMultipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M BygVadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk

Hyldevogn:Kapacitet 150 200 skind Bøjlevogn

Skindbøjler Krybbe:Til pakning af rå skind

Pigvogn:Til afkølingaf skindefter flåning

Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm. Multipumpen:

Pumpen har lang levetidp.g.a. unik opbygning.Passer i næsten allemaskiner på markedet

Ladvogn:Til transport afskindkasser ogskindbakker iPelseriet

Tanerondel:Til påsætningaf skind ogsom taneholderfør taning.

Kapacitet:45 Stk. taner

Røgrenser tilaflivningsvogn

Rustfri røgrensermed røgrør.Passer til allekasser, filteret erlet at udskifte.

Flytterør / Rørholder:

GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

Sorterfælder:3 Størrelser XPlus tæve,XPlus han og XLHan

Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystem

5,5Hp benzinmotor:Perfekt til aflivning

9 Hp højtryksrenser:Benzindrevet højttryksrenser,til rengøring hvor der ikke erstrøm tilgængelig.Fås også som6,7 Hp.

Postkasse med sug:Til aflivning af mink.Sug kan tilkøbes til postkassen

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimere belastning i armog skulder ved fodring

Bruges tilfangstrør, kanmonteres påaflivningsvogn,fodermaskineeller lign.

Fodernæb:Ø38, Ø43


Formålet med skindudstillinger er at vej-

lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne

for bedømmelse af skind skal derfor sigte

mod, at udstillingsskind opfylder rimelige

krav til avlsdyr for at opnå præmie. Reg-

lerne skal tage hensyn til de pelsegen-

skaber, der over en årrække har haft væ-

sentlig betydning på prisen for færdige

skind. Reglerne for skindudstillingerne er

gengivet på de følgende sider.

Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat

møder flittigt op til udstillingerne, da

det er her, du har mulighed for at sam-

menligne dine skind med kollegaers

skind og mulighed for at sammenligne

dommernes resultater til gavn for det

videre avlsarbejde på farmen.

Gå i gang med udvælgelsen af udstil-

lingsskind i så god tid, at du kan ud-

vælge dine allerbedste skind.

Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-

udstilling, både store bundter og fem-

skinds-bundter, vil først blive udbudt

på juni- eller september-auktionen.

Avlere, som har fået 50-skinds-stor-

bundter godkendt som avlerlot, kan

stadig vælge at sælge bundterne som

avlerlot. Hvis nogle avlere ønsker dette,

skal de kontakte Michael Egevang se-

nest onsdag den 9. april 2012 på tlf.

4326 1320 – ellers vil skindene blive

samsorteret.

Husk at alle skind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling (både store og små

bundter) skal være trukket på snor,

og der skal sættes identifikations-

mærke på bundet (husk at alle felter

skal udfyldes). Alle skind skal have

påhæftet talon som vist på foto vist

nedenfor. Kontonummer og løbenum-

mer skal afklippes, og hæfteklammen

skal sidde på tværs af stregkoden.

reGler For skInDUDstIllInGer

UdstilliNgsregler 2012

vedrøreNde plasMaCytose

1. På lokal- og landsdelsudstillingerne

2012 må der kun udstilles skind fra

farme, som pr. 1. november 2011

har opnået status som A-farm, eller

farme, som har foretaget sanering

af besætningen, og hvor der ved

test efter sanering ikke er påvist

reagenter.

2. Skulle der mod forventning påvises

reagenter i ovennævnte farme ef-

ter 1. november, kan der fra disse

farme ikke udstilles på lokal- og

landsdelsudstillingerne 2012.

3. Skindene må ikke være behandlet

i pelserier, som har pelset mink fra

farme med ringere status end A-

farm eller saneret farm.

4. Alle avlere er, uanset plasmacyto-

sestatus, velkomne til at udstille

deres skind på Kopenhagen Fur

Skindudstilling.

5. Ovenstående regler gælder for alle

farmens skindtyper.

beDøMMelse

af [email protected]


§ 1.

Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-

ler ræve i pension, der er medlem af en

landsdelsforening, har ret til at udstille

egne skind som nedenfor anført.

Skind fra farme, som er under offentligt

tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke

udstilles.

Skindene udstilles for ejerens egen

risiko, og arrangørerne påtager sig intet

ansvar for disse.

§ 2. Udstillinger af minkskind kan afholdes

som:

a. Lokaludstillinger inden for de en-

kelte landsdelsforeningers område.

Udstillingen skal være godkendt af

landsdelsforeningen. Intet medlem

kan deltage i mere end en loka-

ludstilling om året. Landsdelsfore-

ningernes bestyrelse kan dog dis-

pensere herfra.

b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i

en landsdelsforening er afholdt lokal-

udstillinger som under a anført, kan

adgangen til at deltage i landsdelsud-

stillingen begrænses.

c. Kopenhagen Fur Skindudstilling af-

holdes og arrangeres af Kopenhagen

Fur.

Udstilleren kan på Kopenhagen

Fur Skindudstilling kun deltage med

ét bundt i hver farvetype. Skindene

i de enkelte bundter behøver ikke

at være de samme som var med til

lokal/landsdelsudstillingerne.

d. Farmræve kan udstilles på såvel

lokal- og landsdelsdstillinger samt

Kopenhagen Fur Skindudstilling. På

Kopenhagen Fur Skindudstilling kan

hver avler maksimalt udstille 1 bundt

blåræve, 1 bundt shadow/hvide

ræve, 1 bundt sølvræve og 1 bundt

af hver mutationstype og artskryds-

ninger. Landsdelsforeningerne afgør

selv, om de vil tillade udstilling af

enkeltskind på lokal- og landsdelsud-

stillinger.

§ 3. Retningslinierne for tilmelding og ind-

sendelse af skind til en udstilling samt

indmeldelsesgebyr fastlægges af arran-

gørerne og meddeles medlemmerne i

god tid før udstillingerne afholdes.

Skind, der indsendes til en lokal- eller

landsdelsudstilling, skal være påsat

talon.

Udstillingsskind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling skal indsendes på speciel

indleveringsseddel, og der skal på kas-

serne påsættes selvklæbende mærkater

påtrykt ”Udstillingsskind”.

§ 4. Skindene skal være tanet efter gæl-

dende regler samt være tørre, rene og fri

for støv og savsmuld.

Skind, der ikke overholder de vedtagne

mål, diskvalificeres, og placeres sidst i

typen.

§ 5. Minkskind og ilderskind kan på lokalud-

stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-

ter på 3 eller 5 skind. På landsdelsudstil-

linger i bundter på 3 eller 5 skind.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling skal

alle rævetyper udstilles i 3 stk. bundter,

og alle minktyper og ildere skal udstilles

i 5 stk. bundter.

Ved lokal- eller landsdelsudstillinger

afgør landsdelsforeningens bestyrelse

eller udstillingsudvalg, hvor mange bund-

ter den enkelte avler må udstille inden for

hver type. Angående Kopen hagen Fur

Skindudstilling, se § 2, punkt c.

§ 6. Skindene tildeles point efter kvalitet,

størrelse, farve, renhedsgrad og even-

tuelt markering.

Bedømmelsen foretages af dommere.

Pointgivningsreglerne skal være ens ved

alle udstillinger.

Ændringer besluttes af surprime skind-

udvalget.

Udvalget består af 2 personer fra hver

landsdel og 2 personer fra Kopenhagen

Fur.

§ 7. Dommerne ved lokal- og landsdelsud-

stillingerne vælges af den enkelte lands-

delsforening.

Til Kopenhagen Fur Skindudstilling

vælges dommerne af landsdelsfore-

ningerne og Kopenhagen Fur. Dom-

merne skal være valgt så tidligt, at de

kan deltage i et dommerkursus, inden

udstillingssæsonens begyndelse.

Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-

hagen Fur.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling må

de valgte dommere ikke udstille i den

type, hvori de selv bedømmer.

§ 8. De enkelte bundter tildeles point, og

der kan efter dommernes skøn uddeles

ærespræmier til de bundter, der måtte

findes værdige dertil. Ved alle udstil-

linger tilstræbes samme pointmængde

for samme præmiering. Dette gælder

dog ikke ærespræmier.

§ 9. Arrangørerne har ret til at udstille de

præmierede skind for publikum efter

bedømmelsen. Skindene må ikke fjernes

fra udstillingen før det af arrangørerne

fastsatte tidspunkt.

§ 10. Der må ikke medbringes skind til udstil-

lingen udover de skind, der deltager i

bedømmelsen.

§ 11.

Resultatet fra Kopenhagen Fur Skindud-

stilling offentliggøres i Dansk Pelsdyravl.

reGler For skInDUDstIllInGer Fortsat


1. tyPeensartetHeD

Udstillingsbundterne skal være ensart-

ede med hensyn til type, og kan dis-

kvalificeres, hvis dette ikke er tilfældet

(f. eks. Pearl Beige og Tripple Pearl i

samme bundt).

2. FarveensartetHeD

Udstillingsbundterne skal være ensart-

ede med hensyn til farve. Bundter med

flere end tre sammenhængende farver

skal tildeles minuspoint.

3. PoInt For størrelse

str. 50 over 101 CM 15 poiNt





4. PoInt For kvalItet

pUrple 21-25 poiNt

platiNUM 14-20 poiNt

bUrgUNdy 8-13 poiNt

5. PoInt For Farve oG renHeD I blaCk

Farve renhedsgrad

1 2 3

blaCk 18

2x dark 17 16 15

x dark 13 12 11

6. PoInt For Farve oG renHeD I

MaHoGany blÅ/røD saMt

brown/Glow blÅ/røD

På alle udstillinger vil det være muligt at

udstille i alle 4 grupper. Udstilleren skal

hjemmefra afgøre i hvilken gruppe bund-

terne skal udstilles, og dette skal klart

fremgå ved indlevering af bundterne.

blÅ MaHoGany

Farve renhedsgrad

1 2 3

3x dk 13 12 9

2x dk 18 17 13

x dk 18 17 13

dk 18 17 13

MediUM 18 17 13

pale 13 12 9

røD MaHoGany

Farve renhedsgrad

1 2 3

3x dk 9 12 13

2x dk 13 17 18

x dk 13 17 18

dk 13 17 18

MediUM 13 17 18

pale 9 12 13

blÅ brown

Farve renhedsgrad

1 2 3 4

3x dk 13 12 9 9

2x dk 18 17 13 9

x dk 18 17 13 9

dk 18 17 13 9

MediUM 18 17 13 9

pale 18 17 13 9

x pale 18 17 13 9

2x pale 18 17 13 9

3x pale 13 12 9 9

røD Glow

Farve renhedsgrad

1 2 3 4

3x dk 9 9 12 13

2x dk 9 13 17 18

x dk 9 13 17 18

dk 9 13 17 18

MediUM 9 13 17 18

pale 9 13 17 18

x pale 9 13 17 18

2x pale 9 13 17 18

3x pale 9 9 12 13

7. PoInt For Farve oG renHeD I Pearl

Farve renhedsgrad

1 2 3

dk 15 14 10

MediUM 16 15 11

pale 18 17 13

x pale 18 17 13

2x pale 18 17 13

3x pale 18 17 13

4x pale 15 14 10

8. PoInt For Farve oG renHeD

I GolDen Pearl

Farve renhedsgrad

1 2 3

dk 10 14 15

MediUM 13 17 18

pale 13 17 18

x pale 13 17 18

9. PoInt For renHeD I HvIDe

renhedsgrad

1 2 3

Hvid 18 17 13


I PaloMIno

Farve renhedsgrad

1 2 3

3x dk 15 14 12

2x dk 18 17 15

x dk 18 17 15

dk 18 17 15

MediUM 18 17 15

pale 18 17 15

x pale 18 17 15

2x pale 18 17 15

3x pale 15 14 12


I saFIr & sIlverblUe

Farve renhedsgrad

1 2 3

2x dk 15 14 10

x dk 18 17 13

dk 18 17 13

MediUM 18 17 13

pale 18 17 13

x pale 18 17 13

2x pale 15 14 10

beDøMMelsereGler For MInk



I vIolet

Farve renhedsgrad

1 2 3

x dark 13 12 9

dark 18 17 13

MediUM 18 17 13

pale 18 17 13

x pale 18 17 13

2x pale 15 14 10


I Pastel

Farve renhedsgrad

1 2 3

2x dark 18 17 15

x dark 18 17 15

dark 18 17 15

MediUM 18 17 15

pale 15 14 12


I blUe IrIs

Farve renhedsgrad

1 2 3

3x dark 13 12 9

2x dark 18 17 13

x dark 18 17 13

dark 18 17 13

MediUM 18 17 13

pale 13 12 9


I Cross, JaGUar oG starDUst

renhedsgrad

1 2 3

god farve 8 7 5

for Mørke/lyse 4 3 1

PoInt For MarkerInG I Cross

god MarkeriNg 10-9

eNkelte flÆk eller

brUdt MarkeriNg 7-5-3

UøNsket type 1

PoInt For MarkerInG I JaGUar

flot afgrÆNsede

og eNsfarvede pletter 10-9

UdflydeNde pletter/

pletter Med Hvide stikkelHÅr 7-5-3

UøNsket type 1

PoInt For MarkerInG I starDUst

god MarkeriNg 10-9

Markerede Hofter eller

UjÆvN pigMeNteriNg 7-5-3

UøNskede typer 1

17. PoInt For Farve, renHeDsGraD

M.M. I øvrIGe tyPer

Der gives fra 9-18 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad, og evt.

markering.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering

18. MInUsPoInt For FeJl

Undersorter og skindfejl tildeles 1-4

minuspoint.

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort og diskvalificeres.

Skind, der ifølge fastlagte mål er for

smalle diskvalificeres.

Skind, der viser tydelige spor af kemisk

behandling diskvalificeres.

Metallic tildeles 1-4 minuspoint.

Flæk tildeles 1-4 minuspoint.

Hvide aftegninger mellem ørerne og

penis der ikke kan dækkes af svovlet på

en almindelig tændstik, straffes med 1-2

minuspoint.

Urindryp 1- 4 minuspoint.

De første 5 cm nedenfor penis må ikke

være opskåret. Skind med mere end 2

cm. mellemrum mellem bagben tildeles

1-4 minuspoint.

Skind med lange afvigende dækhår til-

deles 1-4 minuspoint.

Kontrast (gråuld/lysuld) tildeles 1-2

minuspoint.

Hvide skind med regal aftegning straffes

med 1-2 minuspoint.

Skind med haresølv og sortspidsede

dækhår straffes med 1-2 minuspoint.

Skind, der ikke er pelset efter gældende

regler tildeles 1-4 minuspoint.

Pelsgnav, klatter, m.m. som ikke kan

dækkes af svovlet på en almindelig

tændstik (der må kun være en fejl på

skindet) straffes med 1-4 minuspoint.

Store fejl diskvalificeres.

Klipsehuller må maksimalt være 4 mm

lange og 2 mm brede og skal sidde på

de nederste 1,5 cm af skindet, ellers til-

deles minuspoint.

Flapper: Under pelsningen, kan der i

forbindelse med opskæring opstå nogle

”flapper” ved halepartiet, disse flapper

må efterfølgende tilrettes således at

skindet fremstår med lige kanter. Det er

dog en betingelse, at underuld og/eller

dækhår ikke tager skade, skulle det ske

skal skindet tildeles 1-4 minuspoint.

Bundter der har fået 2 eller flere minus-

point kan ikke opnå ærespræmie.

Skindene må ikke være mærket, og må

kun udstilles en sæson, gamle skind

diskvalificeres.

kopeNHageN fUr

skiNdUdstilliNg 2012

• Kopenhagen Fur Skindudstilling

2012 vil foregå i Herning den 29.,

30. og 31. marts.

• Sidste indleveringsfrist for både

store og små udstillingsbundter på

indleveringscentralerne er onsdag

den 15. februar 2012.

• Skindene skal være på Kopenha-

gen Fur i Glostrup senest den 16.

februar kl. 8.00.

• Tid og sted for landsdels- og

lokal udstillinger vil kunne ses i

kalenderen på avlersiden på

kopenhagenfur.com, efterhånden

som datoerne bliver fastlagt.

• Der kan i år udstilles 50 stk. (gruppe

1) 25 stk. (gruppe 2) storbundter i

Hanner og Tæver i alle typer.

• Der kan ikke udstilles samme type

skind i gruppe 1 og 2.

beDøMMelsereGler For MInk Fortsat


beDøMMelsesreGler For ræve

1. PoInt For størrelse:






1a. ræve:

Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:

Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og

Sølvræve.

2. PoInt For kvalItet I

blÅrævetyPer

Der kan tildeles 1-22 point for kvalitet.

Alle skind skal tildeles point for fylde

efter skalaen 0-2-4-6-8.

Skind med normal fylde skal tildeles 2

point for fylde. Flade skind skal tildeles 0

point for fylde.

Skind, der kun opnår 2 point for fylde,

kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.

Flade skind kan maksimalt tildeles 15

point i kvalitet.

3. PoInt For kvalItet I

sølvræve oG MUtatIonsræve

Der kan tildeles 1-22 point for

kvalitet.

Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for

fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-

les 2 point.


kan maksimalt tildeles 18 point i

kvalitet.


kan maksimalt tildeles 15 point i

kvalitet.

4. PoInt For renHeDsGraDer

I alle rævetyPer

Der tildeles point for renhedsgrad efter

skalaen 2-4-6-8.

Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-

pepræg, dog undtaget shadow og hvide

ræve.

Skind, der tildeles 2 point for typepræg

betragtes som ”normale”

5. MInUsPoInt For skInDFeJl

Uldet rygparti 1-3 minuspoint.

Klatter, gnav og skader 1-4 minuspoint.

Der kan gives 1-3 minuspoint for svag

kvalitet på bugen.

Skind, der er pelset forkert 1-4 minus-

point.

Bundter med mere end 3 sammenhæn-

gende hovedfarver tildeles 1 minus-

point.

Får et skind mere end 4 minuspoint, er

det en undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.

I sølvræve skal der gives 2 minuspoint

for mørk aftegning på bug/sider, såfremt

det kan ses fra rygsiden.



1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage

i udstillingen.

2. Alle farmede mink- og rævetyper kan

udstilles.

3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver

type mink og farmræve.

4. Skindene skal være rå og have hår-

siden udad. Desuden må skindene

ikke være behandlet med kemiske

præparater.

5. Bundterne bedømmes som hele

salgsbundter, og der gives ikke point

til det enkelte skind.

6. I bedømmelsen af bundterne indgår:

størrelse, kvalitet, typepræg, farve/

renhed og ensartethed.

7. Mindstestørrelsen er for:

Mink hanskind str. 0 over 77 cm.

Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.

Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke i

typerne: Blå – Shadow – Hvide – Sølv

og Blue Frost. Her er mindste stør-

relse 00 over 106 cm.

8. Alle skind måles fra næsespidsen til

det korteste sted på rygsiden.

9. Skindene skal være pelset efter gæl-

dende regler.

10. Hvert bundt må kun indeholde skind

fra én avler/farm.

11. Regler i forbindelse med

KOPENHAGEN FURS

VANDREPOKAL:

•Alleavlere,somudstillermindst2

minkbundter á 5 skind, deltager i

konkurrencen.

•Fordeavlere,somudstillermereend

5 bundter, er reglerne således at det

kun er de 5 bedste bundter som tæller

med i konkurrencen.

•Vedpointlighedfindesvinderenefter

følgende retningslinjer:

1. Laveste gennemsnit af minuspoint.

2. Største størrelsesgennemsnit.

3. Flest udstillede skind i

konkurrencen.

4. Bedste gennemsnitsplacering.

InternatIonal skInDUDstIllInG oG store bUnDter MInk oG ræv


Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter.

Dommere fra Kopenhagen Fur vil

foretage bedømmelsen.

Der UDstIlles I FølGenDe GrUPPer:

gruppe 1 – International udstilling

Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk.

I alle typer mink er bundtstørrelsen 50 stk.

På de bundter, dommerne har godkendt

til salg som ”avlerbundter”, er der skre-

vet ”avlerlot”.

Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som

avlerlot, skal Michael Egevang fra

Kvalitetsafdelingen have besked senest

den 9. april 2012 på tlf. 3426 1320 – ellers

vil skindene blive samsorteret.

Den enkelte avler kan ikke udstille

samme type skind i gruppe 1 og 2.

gruppe 2 – Store bundter

Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle

typer mink.

Skindene fra disse bundter samsorteres.

Skindene skal være trukket på snor bun-

dtvis, og alle skind skal have påsat talon

samt identifikationsmærke.

bedømmelse store bundterDe udstillede bundter bliver bedømt

som salgsbundter, hvor størrelse,

kvalitet, ensartethed, farve/renhed og

typepræg indgår som en helhed med

følgende maksimumpoint. Pointene ud-

deles i alle kategorier i intervaller af 5 –

eksempelvis 125, 120, 115 osv.

maksimumpoint for:størrelse 125 poiNt

kvalitet 125 poiNt

typeprÆg 75 poiNt

farve/reNHed 75 poiNt

eNsartetHed 75 poiNt

størrelse point: Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40 for minkhan-

ner, str. 50 for ræve og str. 1 for mink-

tæver), vil bundtet opnå 125 point.

Pointskalastørrelse 50 40 30 00 0 1 2 3

rÆve 10 9 8 6 5

MiNk H 10 9 8 6

MiNk t 10 9 8 6

kvalitet:platiNUM 125 poiNt – 100 poiNt

bUrgUNdy 95 poiNt og MiNdre

typepræg: Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet

(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår

det 75 point, jo mere mikset og blandet

type des færre point.

Farve/renhed:Her er det vigtigt, at bundtet repræsen-

terer typen helt rigtig. Der kan tildeles

op til 75 point.

Ensartethed:Hvis bundtet er meget ensartet i farve/

renhed, kan det opnå 75 point, jo mere

uens des færre point.

Fejl:Bundter med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6-8 osv.

Der tildeles ærespræmier til det/de

bedste bundter i de typer, der repræsen-

terer typen på bedste måde og er af høj

standard.

Bundter med mere end 6 minus point

kan hverken opnå ærespræmie eller ud-

bydes som selvstændige salgsbundter.

beDøMMelsesreGler For IlDere


str. 0 11 poiNt

str. 1 10 poiNt

str. 2 9 poiNt

2. PoInt For kvalItet

seleCted 11-16 poiNt

kvalitet i 5-10 poiNt

kvalitet ii 1- 4 poiNt

Der kan yderligere tildeles 1-4 point for

silkethed.

3. PoInt For renHeD

reNHed 1 13-16 poiNt

reNHed 2 9-12 poiNt

reNHed 3 5- 8 poiNt

reNHed 4 1- 4 poiNt

4. MInUsPoInt For skInDFeJl

klat, pelsgNav og ligNeNde 1-4 poiNt

dÅrlig bUg 1-3 poiNt

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.



reGler For store bUnDter


Indleveringsfrister til landsdels-

udstillingerne er den 4. januar 2012.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstilling er den 4. januar 2012.

sMÅ bUnDter

Både til landsdelsudstillingerne og Land-

sudstillingen i Herning må hver avler

indsende 3 rå skind. Såfremt der sker

skade på skindene i garvningen, vil disse

skind blive behandlet individuelt alt efter

skadens omfang.

1. FarveensartetHeD:

Udstillingsbundterne ønskes ensartede

med hensyn til farve. Bundter med mere

end tre sammenhængende hovedfarver

tildeles minuspoint.



str. 30 over 38 CM 18-19 poiNt




Bemærk at str. 2 diskvalificeres.

3. PoInt For kvalItet:

pUrple 19-20 poiNt

platiNUM 16-18 poiNt

riNgere kvaliteter 8-14 poiNt

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

silket overflade tildeles 1 point.

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

markant hvid bug tildeles 1 point.

4. PoInt For Farve:

xxxdark 19-20 poiNt

xxdark 17-18 poiNt

xdark 15-16 poiNt

dark 12-13 poiNt

MediUM 8 poiNt

Bemærk at eventuelle skind i farven

PALE diskvalificeres.

5. PoInt For renHeDsGraD:

reNHedsgrad 1 19-20 poiNt




6. MInUsPoInt For FeJl:

Undersorter og skindfejl tildeles 1-4

minuspoint.

Til ærespræmie kan ikke henregnes

bund ter, som samlet har fået minus 2

point eller mere.

Point for type, farve, renhedsgrad m.m. i

shadowtyper og andre mutationer:

Der gives 1-20 point, idet der tages hen-

syn til farve, renhedsgrad, type og evt.

pigmentering.

Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes

faktorerne i denne rækkefølge:

Kvalitet – Renhed – Farve – Størrelse.


faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse.

store bUnDter

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur

vil foretage bedømmelsen.

InternatIonal UDstIllInG

I typen Standard Chinchilla er bundt-

størrelsen 25 skind. I alle andre typer

Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-

relsen 15 skind.

Ovenstående bundter kan efter ejerens

ønske udbydes på Kopenhagen Furs

auktioner, såfremt de overholder kriteri-

erne for salgsbundter.

Dommerne fra Kopenhagen Fur vur-

derer, om et bundt er godt og ensartet

nok til at blive et avlerlot.

– Skindene skal være A-kvalitet.

– I størrelse skal skindene være str. 1

eller over.

– Bundtet må maksimum have 6 fejl.

beDøMMelse store bUnDter

De udstillede bundter er bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve, renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint:

størrelse 125 poiNt

kvalitet 125 poiNt

farve/reNHed 125 poiNt

typeprÆg 75 poiNt

eNsartetHed 75 poiNt

kvalitet:pUrple 125 poiNt

platiNUM 120, 115 og 110 poiNt (og MiNdre)

Farve/renhed:Hvis bundtet repræsentere typen helt

rigtigt, kan der opnås 125 point efter føl-

gende skala: 125, 120, 115, 110, 105, 100,

95, 90, 85 ………… 15.

størrelsespoint:Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40), vil bundtet

opnå 125 point.

Pointskalastørrelse 40 30 00 0 1

CHiNCHilla 10 9 8 6 5

Øvrige typer farmede skind vil blive

bedømt efter skøn, således at de til

enhver tid bedst betalte typer placeres

bedst.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.

beDøMMelse aF øvrIGe tyPer FarMeDe skInD

beDøMMelsesreGler For CHInCHIlla


typepræg:Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,

fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere

mikset og blandet type des færre point

efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,

50, 45 …………….. 15.

Ensartethed:Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,

kan det opnå 75 point, jo mere uens des

færre point efter følgende skala: 75, 70,

65, 60, 55, 50, 45 ……………….. 15.

Fejl:Skind med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6 osv.

Der tildeles ærespræmier til de bed-

ste bundter i alle typer, såfremt de

repræsenterer typen på bedste måde og

er af høj standard.


faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse

For at opnå en ensartet sortering ind-

sendes skind til landsdelsudstillingerne

samt Landsudstillingen til Kopenhagen

Fur for bedømmelse.

Der udstilles bundter à 3 skind som er

bedømt efter følgende regler.

størrelse:str. 00 over 53 CM 12 poiNt




Farve:xxxdark 20 poiNt

xxdark 19-18 poiNt

xdark 17-16 poiNt

dark 15-14 poiNt

MediUM 13-1 poiNt

kvalitet:sel 22-18 poiNt

i 17-14 poiNt

ii 13-1 poiNt

renhed:grad 1 13-10 poiNt

grad 2 14 poiNt

grad 3 16-15 poiNt

grad 4 17 poiNt

minuspoint:Haresølv: MiNUs 1-4 poiNt

dÅrlig bUg: MiNUs 1-4 poiNt

UNdersorter: MiNUs 1-4 poiNt

Misfarvede: MiNUs 1-4 poiNt

UeNsartet bUNdt MiNUs 1-4 poiNt

koNtrast: plUs 0-3 poiNt

Normal er plus 1.

CHInCHIlla, blaCk oG

blUe rex kanIner

Farve:xxdark 20-19 poiNt

xdark 18-17 poiNt

dark 16-15 poiNt

MediUM 14-1 poiNt

renhed:grad 1 20-18 poiNt

grad 2 17-15 poiNt

grad 3 14-12 poiNt

grad 4 11-1 poiNt

Størrelse og kvalitet samme point som

Castor Rex samt minuspoint.

Indleveringsfrister til landsdelsudstill-

ingerne følger senere.

Indleveringsfristen til Landsudstillingen i

Herning følger mink og ræv.

MInk

5-skindsbundt 125 kr.



ræv



CHInCHIlla




kanIn


beDøMMelsesreGler For CHInCHIlla Fortsat

PrIser lanDsUDstIllInGen:

beDøMMelsesreGler For Castor rex


Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Automatisk udskrabningi gyllerender

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Frostfrie cirkulations-vandingssystemer

Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.

Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.

Fremløb til drikkeventiler

Returvand fra drikkeventiler

Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg


aktUeltaf ole b. [email protected]

af søreN gerslø[email protected]

avlerservICe

DeaDlIne For InDsenDelse aF totaltest

Kopenhagen Diagnostik gør op-

mærksom på, at der er deadline

på indsendelse af totaltest 15.

oktober 2011.

GIv sko tIl børn I PolenPersonalet hos Kopenhagen Fur

har gennem et stykke tid samlet

børnesko ind til flere børnehjem i

Polen. Adskillige avlere, som har

været på sorteringskursus, har

set opslagene og spurgt, om de

også kan donere sko – det kan de

selvfølgelig.

Skoene skal være i pæn stand og

pakkes parvis i plastpose. Skoene

kan indleveres sammen med skind

i sæson 2011/12 (kan også ske via

indleveringscentralerne).

Vores polske repræsentant trans-

porterer herefter skoene videre til

børnehjemsbørnene, som kan få

glæde af f.eks. støvler, gummistøv-

ler, sportssko, sandaler osv. Sko-

donationerne bliver højt værdsat af

børnehjemmene.

InDleverInGsFrIster DeCeMber 2011opsamling sidste frist Frist nr.

fredag 18/11 1 fredag 18/11 brown/glowpearl beige

tH + t

1

onsdag 23/11 2 onsdag 23/11 brown/glowbrown/glowWhitesilverbluesapphire

tHH + tH + tH + t

kvota 21

tirsdag 29/11 3 tirsdag 29/11 brown/glowMahogany

H t

kvota 2

fredag 02/12 4 fredag 02/12 Mahoganyblåræve

H

beMærk venlIGstder er kun kvota på frist 2 i brown/glow.skind til frist 1 og 2 og evt. 3 vil til alle auktioner indgå på lige fod i sorteringen.

ekstra skInDPUlJeHvis du ønsker flere skind med til en auktion, end din kvotatildeling giver mulighed for, bedes du kon-takte din indleveringscentral, da centralerne har mulighed for at medtage en ekstra skindpulje til de enkelte auktioner.skind i den ekstra skindpulje indgår i sorteringen på lige fod med kvotaskindene.dette vil fungere efter ’først til mølle’-princippet.

bemærk at der ikke udbydes black ved december-auktionen 2011da skindtypen black er sent pelsmodne, er det vores erfaring gennem mange år, at en del af skindene er pelset for tidligt. de få dage vi har til opsortering af black til december-auktionen gør samtidig, at vi ikke kan opsortere et tilfredsstillende udbud. black er blevet en mindre skindtype, og det er derfor besluttet ikke at udbyde black ved december-auktionen 2011.

i de kommende uger vil indleveringscen-tralerne levere dine taloner, kasser og indleveringssedler.

hvis du ikke har modtaget materialerne den 7. november, beder vi dig omgående kontakte din indleveringscentral.

kontroller dine tilsendte materialer!• Erkontonummeretkorrekt?

• Hardufåetdetantaltaloner,duskal

bruge til sæsonen?

• Hardufåetderigtigeindleverings

sedler?

• Hardufåetderigtigeklammer?

kvotakortetKvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og du

bedes kontrollere, om dine forventede

leveringer stemmer overens med det

antal, der er anført på kvotakortet. Avlere,

der har bedt om post, har desuden fået

tilsendt kvotakortet pr. brev.

Bemærk venligst:1. At kvotakortet altid kan ændres inden

sæsonstart.

2. At der er op til otte dages leveringstid

på et nyt kvotakort – så ring i god tid.

opsamling på farmenI forbindelse med opsamling på farme

skal du sikre dig, at du modtager en

kollikvittering på stedet. Dette er dit

bevis for, at ansvaret er overdraget til

chaufføren. Gem denne kvittering til du

modtager den endelige kvittering fra

centralen.

bemærk! hav altid skindene færdig-pakket og klar, når bilen kommer for afhentning. Af sikkerhedshensyn må chaufføren ikke lade bilen ude af syne.

Læs i øvrigt din Sæsonorientering inden

du går i gang.

InDleverInGstIDen nærMer sIG


kalenDer 22. oktober tIl 26. noveMber 2011

DaG / Dato

MaNdag 14. NoveMber

første UdbetaliNgsdag for skiNdforskUd i sÆsoNeN 2011/2012. Herefter MaNdag og oNsdag i Hver Uge.forskUdssatser kaN fiNdes pÅ WWW.kopeNHageNfUr.CoM/avlersideN/økoNoMi

fredag 25. NoveMber NoveMber-NUMMeret af daNsk pelsdyravl UdkoMMer

lIste over kvalItetssIkreDe PelserIer 2011/12

navn PelserI aDDresse teleFon MobIl

HeNrik siMoNseN tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk 61 70 14 45

stigsHøj MiNkfarM aps jeNs erik tHoMseN skovlundevej 3, 4572 Nr. asmindrup 20 82 22 25

braNdborg MiNk MartiN siNkjÆr krogsgårdvej 2, sdr. Nissum, 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93

kariN v. kristeNseN Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50

prebeN jakobseN Hviddingvej 43, 8990 fårup 86 45 19 04 22 62 07 05

dalsgaard pels aNders jeNseN dalsgaardvej 27, 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19

daNpels.dk fraNz strUNze NielseN aggersundvej 16, østrup, 9600 Års 98 65 89 00 29 45 00 88

Niels & poUl riis i/s Niels riis porsmark 3, 7970 redsted 97 76 24 86 20 31 97 87

seCHer & viNtHer i/s Max viNtHer og MiCHael seCHer Nymøllevej 9, 9240 Nibe 98 66 99 33 20 34 63 08

HerMaN kristeN jeNseN Nibevej 206, øster Hornum, 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86

p.N. MiNk per NielseN Hedevangsvej 6, 9300 sæby 98 42 99 30 23 95 30 99

dalsgaard pels Nord aNders jeNseN bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19

HeNNiNg saNdager søreNseN rindumvej 48, 6950 ringkøbing 97 33 02 60 24 61 92 24

priMdaHl MiNk birger priMdaHl sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42

NyHolM MiNk i/s briaN jeNseN Munkbrovej 12, Nr. felding, 7500 Holstebro 97 42 86 26 40 27 86 26

bo larseN giNdeskovgÅrd MiNk aps gindeskovgård 8, feldborg, 7540 Haderup 97 45 44 62 21 91 44 62

pelsCeNter vestjyllaNd a.M.b.a. Moeskjærvej 2, 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25

Niels jørgeN søgÅrd jeNseN røjklitvej 25, Holmsland, 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91

løgager MiNkfarM a/s joHN agerbo løgagervej 42, 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24

Niels CHr. poUlseN lybækvej 23, 6950 ringkøbing 97 33 01 01 21 62 83 11

jørgeN sCHoU strib landevej 95, 5500 Middelfart 64 40 18 19 24 25 13 94

kiM jeNseN roustvej 124, 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70

elliNge MiNkfarM i/s ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev 65 98 16 77 21 25 32 71

MUlsMark MiNk jeNs Wistoft Åbenråvej 22a, 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99

HøjgÅrdeNs MiNk joHN lykke jeNseN søviggårdsvej 37, kærup, 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90

steveN sCHerlUNd strengevej 55, 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62


Mange avlere indgår direkte aftale om

pelsning på anden adresse end egen

farm, det være sig pelseri, skrabe-

laug eller hos en nabo. Det er vigtigt

i den forbindelse, at du gør dig klart,

hvorledes forsikringen dækker døde dyr

og skind.

• Avlers/ejersforsikringDækker alle døde dyr/skind på egen

adresse samt på pelseri, skrabelaug

etc. Det er altså altid ejerens egen

forsikring, der skal dække evt. tab, når

skindene befinder sig på anden adresse.

Samme regel gælder for dyr og skind,

der befinder sig på Kopenhagen Fur

’Kvalitetssikrede pelserier’.

• PelserietsforsikringEjeren af pelseriet vil i sin forsikring

typisk kun have dækning for egne skind,

men ikke for fremmede skind. Det er

derfor meget vigtigt, at du gør dig klart,

om de fremmede skind, der er modtaget

til pelsning, er forsikrede af ejeren eller

ej. Pelseriet bør altid udstede kvittering

for modtagne døde dyr/skind til pelsning

og på denne kvittering tydeligt anføre,

at pelseriet ikke har tegnet forsikring for

dækning af andres døde dyr/skind.

• TyverisikringafpelseriDet er avlers/ejers pligt at sikre sig, at

pelseriet overholder de krav om tyveri-

sikring, der stilles i egen forsikring. Er

kravene ikke opfyldt i tilfælde af tyveri,

vil forsikringen sandsynligvis IKKE

dække tabet.

kvitteringsformular fra kopenhagen FurAvlerservice har udarbejdet en stan-

dardkvittering, som pelserier kan rekvi-

rere ved henvendelse på tlf. 43 26 12 55

eller på e-mail farmerservice@kopen-

hagenfur.com

• Kontrollerdinforsikringogsikringinden pelsningFor at være sikker på at du ikke løber

en unødig risiko, så kontroller din for-

sikringspolice samt din sikring af byg-

ningerne, inden pelsningen starter.

Er du i tvivl, bedes du kontakte dit for-

sikringsselskab.

ForsIkrInG aF skInD PÅ PelserIer oG skrabelaUG

InDleverInG aF skInDDec. Feb. april Juni sept.

eftersyn 11.-13. 3.-6. 15.-19. 13.-18. 2.-7.

salgsdage 11.-13. 7.-10. 20.-24. 19.-25. 8.-14.

MInk I alt

black • • • •

Mahogany • • • • •

brown • • • • •

glow • • • • •

pearl beige • • • *

golden pearl • • *

White • • • • *

sapphire • • • *

silverblue • • • • *

black Cross • • *

øvrige Cross typer • • *

pastel • *

violet •

blue iris •

jaguar •

palomino • • *

stardust •

Cinnamon • • •

div. mutationer • *

total mink 1,1 – 1,4 mio 3,8 – 4,3 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 20 mio

anDre tyPer

Chinchilla • • • • •

rex kaniner • •

swakara • •

ræve • • • •

• = skindtypen kan indleveres til pågældende auktion * = skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis Breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen.


Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010Bredebro Maskinhandel ApS 74711671Brønderslev Maskincenter 98822300Farsø Maskinhandel 98633222Glamsbjerg Maskincenter 64721460Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020

Se mere på: www.schaeffer.dkHans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 Helsinge Maskinforretning A/S 48795122Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411Hjørring Maskincenter 98921833

Holmsland Maskinforretning 97337211Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255Lemvig Maskinforretning 97820344Mertz A/S, Nakskov 54928279Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102Roskilde Traktorlager A/S 46367202Støvring Maskinforretning 98374277Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122Vemas A/S, Vejle 75824611

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler:

Ny mini fra

ww

w.h

elmstmt.com

TMT CEN

TRET

A/

S

Model 2020

129.900.- + moms

Model 2024

149.900.- + moms

Se mere på:

www.schaeffer.dkFOPS [falling object protective structure]

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.Leasing

Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde

2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm

2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cmStor

t ud

valg

af m

inkr

edsk

aber


avlsDyr

store kvalitetsmink sælges

Type Kval. Str. Vel.-pct.

Black 109 107 91

Brown/Glow 117 108 90

Mahogany 116 106 89

Hvide 106 109 60

Palomino 109 108 73

Silver 109 110 79

niels Peter knude, Aulum, 4059 2883 eller 9747 2882

super kvalitetsminkAvls/saneringsdyr sælges i typerne Brown,Glow, Hvide, Silver, Black, Pastel, Pearl, Star-dust, Mahogany samt div Cross. Høj velvet-pct. fra 77 pct. til94 pct. Kvalitet 107-117. Gode ref. haves. Kom evt. og kig inden køb. naabjerg mink v/ Flemming madsen. tlf. 5127 3733. mail: [email protected]

Avlsdyr til salgHvid nr. 3 på hl. Wild nr. 11 på hl. Maho. Nr. 19 på hl. Black nr. 41 på hl. 400 stk. brugte minkbure med rustfri bund og bagtråd til salg. tlf. 2168 8407. Jan obitsø

Avlsdyr sælgesWM, Mahogany, Pearl, Hvide, Safir, BlueIri., Lys-silver, Sort. Sorterings-grundlag: 45.000. Velvet 88-96 pct. Kvalitet 115-118, også saneringsdyr, kom og se dyrene før køb. uur-mink / ib nielsen 4041 8002, [email protected]

Avls- og saneringsdyr sælgesWild og Mahogany, store gode med højt hvalperesultat. Se Hitlisten. Store mængder produceres. Allan og henning Christensen. tlf.: 2267 7838 / 7511 7838. [email protected]

Avlsdyr af god kvalitet sælgesWM, Mahogany, Pearl, Hvide, Safir, Black, Glow/Brown, Black, Mah., Hvid, Pearl, Silver, Safir og Pastel. Meget høje Velvet-procenter. Nr 1 i Black Velvet på Landsudstilling. Sælges til fornuftige priser. Flemming Junge. tlf.: 2267 8311 / 2972 3103

Velvet kvalitets-avlsdyr sælgesI typerne Black, Mahogany, Wild,Safir, Palomino, Hvid. kurt nielsen. tlf.: 4025 2849 / 9747 2849

sælgesStore dyr af god kvalitet med højt velvet-procent sælges i typerne: Scan-brown/Glow, Mahogany og Pearl til avl og sanering. kontakt venligst svend Pedersen tlf. 4196 1135 eller [email protected]

Alt forfalden arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kom-mer over hele landet. tlf. 5240 0054 / 2170 9662

blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet.mink service kontakt: 9748 4874/2331 0381, gudumhusvej 1, 7600 struer

bogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Vestjydsk bogføringsbureau Aps.

skrabe-valser 2011Opskæring (maskinel afretning) af 160mm skraberuller til Granly, BS og Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller. Spar over 2/3 af nypris / evt. ring for nær-mere oplysninger. 22 års erfaring. lassesen s snolderenovering, h.thorningsvej 15, 6000 kolding, tlf. 2176 6164, e-mail: [email protected]

PelsnInG

kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg tlf. 4093 2579.

seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis. Mange års erfaring.dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comdalgsgaardvej 27, 9293 kongerslevtlf. 4054 3319.

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, tlf. 2082 7235.

Pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i mo-derne kvalitetssikret pelseri. Henven-delse: Jens ole dilling hansen 4678 7057 / 2217 7075.

PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med rote-rede maskiner. Ring for et godt tilbud. herman Jensen, 2445 1986

kopenhagen Fur-kontrolleret pelseriPelsning udføres på topmoderne pelseri. ring for info på tlf. 2343 8262. steven scherlund, ribe

Avls/saneringsdyr sælgesWild, Maho., Black, Pearl, Palomino, Silver og Safir. Alle på hitliste, alle med et højt hvalpesnit sælges. Jens Chr. lauritsen telefon 7558 5901 / 2012 5101

sælgesAvls/saneringsdyr, med høj velvetpct., hvalpegennemsnit og god kvalitet sælges. I typerne, Glow/Brown, Mah., Hvid, Silver og Safir. Per henriksen, 2217 3653

Avlsdyr sælgesI typerne Black, Mahogany, Brown, Pastel, Safir, Blue-iris Erling skytte. tlf.: 2142 7192

sælgesStore kvalitetsmink med høj velvet-2-pct. Black, Mahogany, Wildmink, Silverblue, Safir, Safir Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide rønne Pedersen tlf. 9867 8004 / 2066 7004

køb oG salG

mink-oVEnlYsPlAdErKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.bhm tryk, høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. tlf. 75142811

minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.bent lauritsen maskinfabrikholstebro 97402100. Fax 96102106.se mere på www.bentlauritsen.dk

mC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.bent lauritsen maskinfabrikholstebro 97402100 Fax 96102106se mere på www.bentlauritsen.dk

ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/s Aulum – 9641 2100.

sælgesBrugt varmekabel sælges.kontakt kurt nielsen, Aulum, tlf. 4025 2849

købesRoterende skabemaskine Jasop 4000 el. HG maskine købes. henv. margit skovbjerg telefon: 2871 7636

sælgesTørreri klimaanlæg fordamper med varme og avfugter, nyere kompressor, kan tørre 1.200-1.400 skind om dagen. tlf.: 4041 8002

sælges: FiX 2 Nyrenoveret med lufttank, kørt 173.000 stk. Pris: 59.900.-. www.minkpapir.dk

sælges: FiX 2 tail touchOpgraderet til 2011 model med det nye nedtræk. Kørt 106.000 stk. Pris: 179.000.-. www.minkpapir.dk

sælgesPelsrobot model 4m. Årgang 2002. Inkl. kropbånd. 100 pct. ok. Ny PLC monteret i 2010. Sælges billigt ved hurtig handel. Savsmuldstransportør på hjul til BS skrabemaskine sælges. Står som ny. Evt. brugte 6 rums/90 cm. minkbure, hyldevogne eller selvkø-rende aflivningsvogn i bytte. mobil: 2097 9606

sælgesSkrabemaskine mrk. Samson, rote-rende, alm.stokke plus et sæt større stokke til hanner. mobil: 4056 6242

sælges2 stk. Farm Pilot sælges. Komplet inkl. ladestation. lindknud mink. Jsn hygum olsen. tlf. 4028 3885

sælgesGødningsopsamler til fast møg i gylle-render. Lille pelseri bl.a. Gjøl opskære-maskine, Jasop skabemaskine, Jasop tørreri. tlf. 3051 4292

købesBiego gyllerender med ribber ca. 100 meter. rønne Pedersentlf. 9867 8004 / 2066 7004

DIverse

rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal rengøring Apsv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.tlf. 4072 7042

køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.ikAst EJEndomsCEntEr Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar Jensentlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.


ståltrAPEZPlAdErTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

h.P. ståltAg aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

PlaDs tIlbyDes/søGes

Førstemand/driftsleder dansktalende, søges pr. 1/1-2012 til minkfarm i Salling med 4.500 tæver. For den rette er der mulighed for overtagelse efter nogle år. Ansøgning sendes til [email protected] – tlf.: 2226 1492

Arbejde søgesJeg er 28 år, uddannet jordbrugs-teknolog med kvæg som speciale. Uddannet på Vejlby Landbrugsskole i Aarhus. De sidste tre år har jeg været ansat hos Vestjyllands Andel som produktkonsulent. Jeg fik mulighed for at stifte bekendtskab med pelsdyrs-produktionen, da jeg i forbindelse med min uddannelse fik mulighed for at lave et adfærdsprojekt. Jeg bor i Spar-kær ved Viborg. Dygtig og motiveret. gitte Andersen, tlf.: 2229 0693, [email protected]

gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.tlf. 21 25 62 64

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

køb og salg af brugt udstyr beton hegn til farm og industri tagplader b5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-Jm Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

hvide sande tagrenser også Vestjysk minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

redekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

minkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

35,-

kØb-sAlg-VurdEringaf alt til mink.opstilling og flytning af mink-hallersØndErlund FArmsErViCETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE

Vi indfryser minkene og flår og skraber dem når det passer dig.Således kan du tane dine mink derhjemme når den travleste

periode med sortering og aflivning på farmen er ovre.

Vi henter minkene på din adresse og afleverer dem igen efter pelsning....Nemt og effektivt for dig...

Vil du vide mere så ring til os på tlf.: 98 65 89 00

Danpels tilbyder nu også delvis pelsningNYHED - NYHED - NYHED

Danpels.dk ∙ v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

MInkFarMe

søgesMinkfarm søges, gerne inden for Hor-sens, Hadsund og Viborg. Med mulig-hed for glidende generationsskifte. diana bay-smidt. tlf. 2092 0795. [email protected]

købesMinkfarm på Sjælland købes. Eventu-elt som glidende ejerskifte over nogle år. Kontakt mig, hvis du har overvejel-ser om salg eller samarbejde. majbritt kongstad, tlf. 4046 1106, [email protected]


DanskPelsDyravlNÆste NUMMer af bladet UdkoMMer FreDaG Den 25. noveMber 2011

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Vi tilbyder bl.a.:• Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser• Opslibning af skrabevalser• Renovering af beskadigede skrabestokke• Teknisk rådgivning vedr. skrabning

BeDst i test

sakseValser et VærDifulDt Valg

Westergaard_1-4side.indd 1 10/08/10 12.44

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug


T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

Se flere produkter på hjemmesiden www.maachtechnic.dk

2011 slutspurt

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 · [email protected]

Ved ordre på ny fodermaskine inden 30. december 2011giver vi 2 års 100% service og garanti

Det betyder du ikke skal betale for...servicetimer, kørsel og reservedele/sliddele

Du sparer 24.000 krMax. 500 maskintimer om året


Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43



Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland

Den nyudviklede serie af skraberuller fra JASOPELS, sætter helt nye standarder for effektiv skrabning!


….fik du set vores nye skraberuller?

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl 2011