Upload
kopenhagen-fur
View
262
Download
15
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Dansk Pelsdyravl, nov/dec 2009
Citation preview
Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#8 november 2009
Tv 2 på vildveje / sikring af farMe / rør eller hyldergodT redeMaTeriale / nye pelsgaver / julekryds
Den GylDne Pelsnål 2.0
2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
bestyrelse
FormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]
Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]
Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
koPenhaGen Fur
aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041
salGsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202
økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932
sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907
lanDsDelsForeninGer
Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening
Formand: Pelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759
Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Dansk lanDbruGsråDGivninG lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)
lanDsuDvalGet For PelsDyrråDGivninGen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392
leDelse:Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]
Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]
råDGivninG til PelsDyravlereLandskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]
Konsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]
Konsulent Maria BlæsbjergMobil 3092 1700
råDGivninG til FoDercentraler:Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]
Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]
Konsulent Vilhelm Weiss
anDre
ræveavlerForeninGenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545
norDjyllanDs chinchillaForeninG
Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033
miDtjyllanDs chinchillaForeninGFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906
Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480
sjællanDs chinchillaForeninGFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290
Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
Dansk PelsDyr laboratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001
Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418
Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
Det Politiske FoDeruDvalGBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222
Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]
analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]
PelsDyrerhvervets ForsøGs– oG ForskninGscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]
Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709
Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710
3nr. 8 noveMber 2009
koPenhaGen Fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1000
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
71. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1060
reDaktion
Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041
Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf. 4326 1289
(media manager)
Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061
Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419
(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.
Bladet udsendes til samtlige medlemmer af
Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i
udlandet samt til institutioner i ind– og udland.
annoncerinG
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side
i bladet. Større faglige indlæg optages efter
forudgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om
året omkring den 20. i månederne januar,
februar, marts, april, juni, september, oktober og
november i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsabonnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
DesiGn, ProDuktion oG tryk
Datagraf A/S
ForsiDeFoto
Et pelstapet var blandt nyskabelserne
i Den Gyldne Pelsnål 2.0.
Foto: Jesper Clausen
ISSN 0011-6424
inDholDsForteGnelse
leder: kun Tabere efTer operaTion X 5
Tv 2 valgTe den kriMinelle løsning 6
Minkavler sikrer sig Mod dyrereTsakTivisTer 10
enhedslisTen indkalder Til MinksaMråd 14
harMonikrav – nyT MinisTerMøde 14
redens bund påvirker kuldsTørrelsen 16
hvad er vejen freM, rør eller fælde? 18
opsæTning af dyr Til avl giver bedre indTjening 22
hjeMMe på farMen og eT sMuT Til aMerika 24
sMiTsoMMe sygdoMMe og vinTervaccinaTion 26
pelsnålen version 2.0 raMMer Tidsånden 30
bygningsregleMenTeT sTiller krav Til Minkhaller 34
avlerservice 36
indleveringsfrisTer 38
daToer for skindudsTillinger 41
efTerårsudsTilling for chinchillaavlere 42
nye pelsgaver Til juleTræeT 44
navnenyT 46
jule krydsogTvær 51
4 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk
Glædelig Jul & Godt Nytår
Vi takker…Dansk Mink Papir A/S har en målsætning om, at have så mange tilfredse kunder som muligt. Alle medarbejdere har gjort en stor indsats for at yde den bedste service til jer. Vi håber dermed, at I nu er i fuld gang med pelsningen og at alt kører plan-mæssigt. Med ønske om en god pelssæson, samt en glædelig jul og et lykkebringende nytår, vil vi des-uden benytte lejligheden til at sige tak for et utroligt spændende og udfordrende år.
5nr. 8 noveMber 2009
Den eneste konklusion, der kan drages i slipstrømmen på Opera-
tion X-programmet ”Pels på vrangen”, som TV 2 viste 27. oktober
er, at denne sag står uden vindere. Pelsdyravlerne har tabt, TV 2
har tabt, og samfundet har tabt.
Pelsdyravlerne overlever sikkert, men vi kommer i lang tid
fremover til at forklare venner, bekendte, bordherrer og bordda-
mer at ræven med bylder i munden og minken med den lamme
bagkrop ikke er et retvisende billede af sundhedstilstanden i den
danske pelsdyrsektor. Vi overlever at skulle forklare, at vi ikke er
en forening, der organiserer dyremishandling, og at hverdagen
på en pelsdyrfarm i samarbejde med landets dyrlæger er meget
anderledes end den udlægning, som en stribe journalister – der
i parentes bemærket aldrig har været på en pelsdyrfarm – har
givet befolkningen.
Pelsdyravlernes største tab er dog ikke, at vi hver især skal til at
forklare hr. og fru Danmark, at vores dyr faktisk har det godt. Det
store tab for dansk pelsdyravl er, at uanset at vi er blandt verdens
bedste på alle parametre inklusive dyrevelfærd, så ligger vores
fortsatte overlevelse i hænderne på medier, som vi ikke længere
kan stole på gør deres arbejde ordentligt.
På TV 2 har Seernes Redaktør givet den indrømmelse, at det
burde have været journalister, der lavede de famøse optagelser.
Indrømmelsen er vag, og bag indrømmelsen gemmer der sig det
faktum, at TV er blevet drevet rundt i manegen af Anima. Journa-
listerne faldt for nogle umiddelbart sympatiske unge mennesker,
som skjuler deres sande dagsorden og hensigter bag den falske
varedeklaration ”dyreværnsforening”.
Rødmen må have bredt sig som en steppebrand på Kvægtor-
vet i Odense, da det gik op for TV 2, at den rabiate dyreretsfor-
ening lancerede en nøje koordineret antipels-kampagne nøjagtig
samtidig med Operation X-programmet. TV 2’s store tab er, at
demokratiets vagthund i dette tilfælde lod sig afklæde af en sam-
fundsnedbrydende organisation. Det journalistiske arbejde var
elendigt, og TV 2’s store tab handler om tv-stationens trovær-
dighed. Om end Ekstra Bladet muligvis ikke føler, at avisen har
samme forpligtigelser over for journalistisk objektivitet som TV
2, må diverse journalister også på Ekstra Bladet have bemærket,
hvordan kollegaerne i journalistbranchen vender tommelfingeren
ned for arbejdsmetoderne.
Også samfundet taber. Der findes ikke nogen danskere, som
er blevet klogere af at se Operation X og følge hele forløbet. Men
uagtet antallet af helte og skurke i den journalistiske skabelon, så
skal samfundet altså leve af den produktion, som landets virksom-
heder frembringer. Dansk pelsdyravl skaber samlet 20.000 danske
arbejdspladser. Derfor er det tvingende nødvendigt, at en public
service-station er sig sit ansvar bevidst og sørger for, at grundla-
get for en hel branche ikke lige pludseligt skrider på grund af en
stærk proportionsforvrængning.
På et ståsted, hvor der således kun findes tabere, må vi ty til
selvransagelse og sørge for, at fremtiden bliver vundet. Det må
TV 2 gøre, og det må pelsdyravlerne gøre. Med de sidste mange
års stramninger af rammebetingelserne inden for alle former for
produktion, eksempelvis industri, planteavls- og animalsk pro-
duktion, er det hverken ukendt eller overraskende, at ikke alle har
fået gjort tingene til tiden. De mange nye regler kan ikke bruges
som undskyldning, og jeg må opfordre alle pelsdyravlere til at få
alle detaljer på plads, så der ikke kan sættes en finger på vores
produktion.
Nogle lyspunkter har vi oplevet. Politikerne på Christiansborg
har ikke ladet sig piske rundt i manegen af TV 2’s uhæderlige
journalistik. Politikerne har bakket op om vort erhverv og de regler
og love, som politikerne har vedtaget skal gælde for pelsdyravl.
Der er dog et politisk krav om mere kontrol på farmene, og det kan
vi kun bakke op. Vi har brug for, at uafhængige myndigheder kon-
trollerer os. Det har også været glædeligt at opleve, at de seriøse
landsdækkende medier og lokale og regionale medier ikke er røget
med på TV 2’s angreb på danske pelsdyravlere. Disse medier har
hæderligt beskrevet sagen i de rette proportioner. Også TV 2’s
regionale tv-stationer har forholdt sig særdeles kritisk til moder-
stationens angreb på vores erhverv.
TV2 viste en hidtil uset grov proportionsforvrængning som
helt i Animas ånd skulle sværte hele vores branche. Kontrasten
til virkeligheden – også på de farme, hvor billederne måtte være
optaget – er fornærmende stor, men efteråret har vist os, at det
ikke længere er nok at være gode. Vi skal være usandsynligt gode
i dansk pelsdyravl.
leDer
af kaj [email protected]
kun tabere eFter oPeration X
6 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
TV 2 viste tirsdag den 27. oktober en
udsendelse om pelsbranchen. Udsen-
delsen var produceret af Bastard Film i
samarbejde med Ekstra Bladet, og pro-
grammets hovedide var at vise, at under
pelsbranchens pæne facade gemmer
der sig en sump af dyremishandling.
TV 2 og Ekstra Bladet havde bedt dyre-
retsorganisationen Anima om at finde
nogle belastende billeder fra danske
farme og på den måde dokumentere
den påståede dyremishandling. Anima
har brudt ind på 40 farme og optaget
de famøse billeder. Som det fremgik af
programmet, deltog TV 2 aktivt i ulovlig-
hederne. Morten Spiegelhauer plankede
en farm sammen med aktivisten, vel for
at vise sit grænseløse mod i sandhe-
dens tjeneste. Andre dyreretsaktivister
benyttede samtidig den gode lejlighed til
at lukke mink ud på tre farme og udføre
alvorligt hærværk på en fodercentral i
Jylland.
Anima er en dyreretsgruppe. I modsæt-
ning til de mere fredelige dyreværnsfor-
eninger mener dyreretsforkæmpere, at
dyr har samme rettigheder som men-
nesker, og at al dyrehold derfor skal
forbydes. Ingen mælk, ingen lædersko,
ingen kæledyr, ingen honning osv. Den
danske filosof Arno Victor Nielsen har
påvist, at dyreretsaktivisternes ideolo-
giske udgangspunkt er den nationalso-
cialistiske naturopfattelse som defineret
i 1930’erne. Om dyreretsaktivister
foretrækker gulerødder frem for pølser
er naturligvis intet problem. Problemet
er snarere, at ideologien i sin yderste
konsekvens betyder, at vi behandler
mennesker som dyr og, naturligvis, vice
versa.
Nu skulle man umiddelbart tro, at de
pæne unge mennesker fra Anima er fre-
delige idealister, som har et varmt hjerte
for dyr. Og sådan er det da også for
nogle. Men inderkredsen består også af
barske aktivister fra det autonome miljø.
Folk der – med Arno Victors Nielsens
ord – skjuler deres had til mennesker
under et dække af kærlighed til dyr. Her
møder vi folk som Jan Justesen alias
JanBananVegan eller nu Jan Sorgenfrei,
der for 7 år siden fik en dom for politisk
betinget hærværk og brandstiftelse
hvilket indbragte 1 år og 9 måneders
fængsel. JanBananVegan er talsmand
for Anima. Her møder vi Tone. Hun
fik 6 måneders fængsel for forsøg på
hærværk, og her møder vi en lang række
af de samme folk, der i 2001 angreb en
række danske pelsdyrfarme.
Det er disse folk TV 2 har bedt om at
indsamle dokumentationsmateriale om
tilstandene på de danske pelsdyrfarme.
Det er disse folk, som TV 2 har opfordret
til at begå alvorlig kriminalitet – for vi
taler jo ikke kun om ulovlig indtræng-
ning. Vi taler også om hærværk af særlig
alvorlig omfang. TV 2 besøgte farme
med i alt 500.000 dyr til trods for at TV 2
udmærket vidste, at dette kunne udløse
kostbare foranstaltninger for at sikre, at
farmene ikke var blevet påført smitte.
Fødevarestyrelsen har påbudt foran-
staltninger, der mindst vil påføre avlerne
en udgift på 1,5 millioner kroner. Den
ulovlige indtrængen vil næppe udløse
mere end en bøde på nogle få tusinde
kroner. Hærværket, derimod, vil udløse
en millionerstatning samt eventuelt en
længerevarende fængselsstraf.
Gad vide om TV 2 betaler erstatningen
for deres kameramand, herunder yder
manden en klækkelig kompensation for,
at hans straffeattest får nogle gevaldige
pletter. Der er jo tale om bestilt arbejde,
så TV 2 optræder jo her som edderkop-
pen, den kriminelle bagmand, og derfor
har både TV 2, Ekstra Bladet og deres
håndlangere fra dyreretsbevægelsen så
at sige et fælles problem.
I en tid hvor der tales om bandekrig,
utilpassede voldelige og kriminelle unge,
samt grænseoverskridende voldelige
demonstrationer kunne man måske
forvente, at de offentlige og halvoffent-
lige institutioner viser, at det er muligt
at begå sig i det danske samfund uden
at begå kriminalitet. TV 2’s kriminelle
kameramand er gift, har to små børn og
har måske for nyligt købt hus. Har TV
2 tænkt over, hvilken situation man har
bragt denne mand og hans familie i?
Hvor kynisk har man lov til at være? Hvor
mange pelsdyravlere og hvor mange
unge idealister synes TV 2 det er værd at
ofre for 40 minutters underholdning?
TV 2’s billeder af syge mink gør natur-
ligvis indtryk. Jeg vil på ingen måde
bagatellisere dyrenes lidelser. Men dyr
og mennesker bliver syge. Vi har 17 mil-
lioner mink i Danmark. Naturligvis kom-
mer nogle af disse dyr til skade. Mink
af Torben [email protected]: helle Moos
meDier
tv 2 valGte Den kriminelle løsninG
7nr. 8 noveMber 2009
tv 2 valGte Den kriminelle løsninG
går to og to i burene, typisk søster og
bror. Undertiden kommer de op at slås,
og undertiden kan de skade hinanden.
Men aggressive mink er dårlige mink,
fordi bidskader gør skindene værdiløse.
Derfor forsøger avlerne kun at avle på
fredelige dyr.
Mink bliver også syge og dør før tid.
Det er bestemt heller ikke nogen god
forretning for avleren. Derfor forsøger
pelsdyravlerne naturligvis at holde syg-
domstrykket nede på farmene. Men uan-
set dette, vil der altid være syge dyr og
beskadigede dyr. Disse dyr bliver holdt
under særlig observation eller placeret
på den lovpligtige sygeafdeling.
Jeg vil også give en anden indrømmelse.
Der er mere end 1.500 pelsdyrfarme i
Danmark. Og undertiden får vi kend-
skab til farme, der ikke er i orden. Det
er foreningens ufravigelige politik at
disse avlere meldes til de tilsynsførende
myndigheder straks. Men generelt er
forholdene på de danske pelsdyrfarme
gode, og år efter år udmærker pels-
dyravlerne sig ved at have de færreste
anmærkninger i Fødevarestyrelsens
uanmeldte kontrolbesøg i landbrugets
husdyrbesætninger.
Dyreretsaktivisterne blev bedt om at
finde belastende materiale, der under-
byggede TV 2`s forudindtagede tese,
nemlig, at der foregår dyremishandling
på de danske pelsdyrfarme. Mener TV
2, at dyreretsaktivisterne ikke adlød
ordre og gav et velafbalanceret billede
af tilstandene på de besøgte farme, eller
fotograferede han primært på farmenes
sygeafsnit? En professionel journalist Adm. direktør Torben Nielsen, Dansk Pelsdyravlerforening, opfordrer TV 2 til at kigge tv-stationens
virksomhedskultur efter i sømmene for kun en rådden virksomhedskultur vælger den kriminelle vej.
8 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
ville naturligvis søge at give et sandfær-
digt velafbalanceret billede af tilstanden
på farmen. Men kan man forvente, at en
erklæret modstander vil yde sin mod-
stander samme retfærdighed? Næppe.
Og derfor valgte TV 2 at bede en erklæ-
ret modstander om at filme og ikke en
journalist, fordi tesen – nemlig at pels-
dyravlerne er dyrplagere – i modsat fald
ikke kunne bevises. Og derfor valgte TV
2 den kriminelle løsning frem for at søge
oplysninger fremskaffet ad lovlig vej
for eksempel ved at spørge de berørte
avlere om lov til at filme på farmene.
Weekendavisen bragte i begyndelsen af
oktober en meget grundig reportage om
forholdene på en pelsdyrfarm. Her blev
problemet syge dyr og dyrplageri – altså
hvor længe skal man behandle dyret
frem for at aflive det – også beskre-
vet. Det er en problemstilling alle med
kæledyr står over for. Indrømmet, mine
hunde får altid lov til at leve lidt for læn-
ge, kattene bliver lappet sammen efter
slagsmål, selv om dyrlægen mener, de
burde aflives, og vores heste får måske
også et par år for meget at leve i.
Til TV 2’s orientering kan det altså godt
lade sig gøre at lave kritisk journalistik
uden at alliere sig med kriminelle eller
selv at udføre kriminalitet. Det kræver, at
TV 2 ændrer virksomhedskulturen, men
måske kunne ledelsen bede om at få
lidt råd og inspiration hos mere seriøse
medier?
TV 2 valgte at lade Anima definere tesen
og fremskaffe dokumentationen for TV
2’s reportage om dansk pelsdyravl.
Hvorfor spurgte TV 2 ikke pelsdyrav-
lerne om at lave udsendelsen? Det ville
sikkert have givet et helt andet billede af
pelsdyrerhvervet.
Hvorfor gav man ikke kameraet til for
eksempel universiteterne, der ville
kunne berette, at Kopenhagen Fur/Dansk
Pelsdyravlerforening hvert eneste år
støtter grundforskningen på de danske
universiteter med et meget betydeligt
millionbeløb?
Hvorfor gav man ikke kameraet til for
eksempel Udenrigsministeriet, der
kunne berette, at Kopenhagen Fur uden
sammenligning er Danmarks største
eksportør til Kina, samt at vi er aktiv del-
tager i stort set alle danske fremstød på
dette vigtige marked til gavn for mange
danske virksomheder?
Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til ro-
botforeningen, der ville kunne berette,
at Kopenhagen Fur har udviklet en lang
række avancerede maskiner, der har
gjort virksomheden så konkurrence-
dygtig, at vi ikke er tvunget til at flage
de dyre danske arbejdspladser ud til
det fjerne Østen? Robotforeningen ville
også kunne berette, at Kopenhagen
Furs teknologi benyttes i behandlingen
af psoriasis-patienter på bl.a. Hvidovre
Hospital.
Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen, der ville
kunne fortælle, at danske pelsdyravlere
er en af Danmarks få kompetenceklyn-
ger?
Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til
Danish Fasion Institute, der ville kunne
berette, at Kopenhagen Fur er særdeles
aktiv i bestræbelserne på at gøre Køben-
havn til verdens femte modecenter? De
ville kunne fortælle om pelsdyravlernes
modecenter Kopenhagen Studio på
Langelinie, der hvert eneste år modta-
ger mere end hundrede designere på
kortere eller længere studieophold, samt
virksomhedens bestræbelser på at sikre
unge danskere designere og modevirk-
somheder en international karriere.
Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til IT-
foreningen, der ville kunne berette, at
Kopenhagen Fur har udviklet verdens
mest avancerede avls- og produktions-
systemer?
Hvorfor gav man ikke kameraet til for
eksempel Operation Øst, den humani-
tære hjælpeorganisation fra Odense,
der ville kunne berette, at Kopenhagen
Furs medarbejdere, har bygget syv
børnehaver i Namibia og dagligt giver
sund frokost, frugt, undervisningsma-
teriale, skoleuniformer og små ferier til
400 uendeligt fattige børn i Windhook?
Eller Danida, der ville kunne berette om
Kopenhagen Furs indsats for landbruget
i Afghanistan?
Der kunne nævnes langt flere potentielle
kamerafolk. Men TV 2 gav ikke nogen
af de ovenstående kameraet, fordi det
ville give et skævt og unuanceret billede
af virksomheden og de danske pelsdyr-
farme. Eller rettere sagt. Det ville give et
positivt billede af de danske pelsdyravle-
re. Og det var bestemt ikke formålet med
udsendelsen. Derfor fik Anima kameraet,
og derfor blev det journalistiske hånd-
værk trådt under fode.
9nr. 8 noveMber 2009
10 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
minkavler sikrer siG moD Dyrerets-aktivister
11nr. 8 noveMber 2009
minkavler sikrer siG moD Dyrerets-aktivister
Bøgballe Mink har for anden gang haft besøg af dyreretsaktivister. Nu tager Klaus Hermansen konsekvensen og installerer alarm- og videoovervågning.
Fra Bøgballevej er det komplet umuligt
at få øje farmen. De 13 bygninger lig-
ger i en fordybning i den østjyske jord
og til alle andre sider findes bare flade
kornmarker og vindmøller fra Vestas. For
en dyreretsaktivist med et kamera eller
en vanvittig plan om at ”befri” dyrene, er
Klaus Hermansens minkfarm et perfekt
mål. Den ligger øde og uforstyrret, og
indtil dyreretsforeningen Anima plan-
kede hegnet på vegne af Ekstra Bladet
og TV 2, var minkfarmen i Bøgballe ved
Uldum desuden helt uden alarm- og
overvågningsudstyr. Men som det er
tilfældet for adskillige pelsdyravlere for
tiden, bliver der nu lavet om på det – og
med god grund mener kommunikations-
chef i Kopenhagen Fur Sander Jacob-
sen:
– Vi ved ikke, om TV 2 og andre
har taget ved lære
af den måde, som
Anima misbrugte tv-stationen på i
foreningens kampagne mod minkavl
i Danmark, men avlerne kan være sikre
på, at aktivisterne også i fremtiden vil
interessere sig for farmene. Ingen avlere
kan vide sig sikre, siger han.
Klaus Hermansen vil være sikker. For
nogle år siden blev aktivister fra Anima
pågrebet af politiet få hundrede meter
fra farmen. Aktivisterne blev alle dømt
for forsøg på at ”befri” dyrene.
– Jeg er nogle gange vågnet op med en
fornemmelse af, at der er noget galt. Så
er jeg taget af sted for at tjekke midt om
natten, og nu har vi så fået det tæt på
igen, siger Klaus Hermansen.
ulovliG intrænGen er Dyr For
avleren
Fødevaremyndighederne har allerede
pålagt ham betydelige omkostninger til
blodprøver, og tanken om at skulle sane-
re farmen prøver han at lade være med
at tænke til ende. Klaus Hermansen vil
have trygheden tilbage, og det er derfor,
at han i dag, præcis en uge efter at TV
2-programmet Operation X viste billeder
fra minkfarme, mødes med sikringseks-
perten Frank Glibstrup fra overvågnings-
virksomheden Sikring Syd.
I frokostskuret ved den farm, hvor Anima
brød ind for nylig, diskuterer Frank Glib-
strup, Klaus Hermansen og en montør
fra lokalområdet forskellige modeller for,
hvordan de tre farme, Klaus Herman-
sen driver sammen med sin bror, sikres
bedst muligt.
hvorDan tænker en
Dyreretsaktivist?
–Det, der er væsentligt, når du sikker-
hedsvurderer en farm, er at sætte sig
ind i, hvordan aktivisterne tænker. Den
her farm har et problem, fordi den lig-
ger i et hul. Jeg tror simpelthen, at de
er kommet kørende hele vejen herind,
siger sikringseksperten Frank Glibstrup,
som har 25 års erfaring med sikring af
erhvervsvirksomheder.
Derfor har Klaus Hermansen besluttet
sig for en mere omfattende overvågning,
end det normalt er påkrævet på farme,
som eksempelvis ligger tæt på avlerens
bolig. Såkaldte laserhegn bliver sat op
af Mick [email protected]
sikkerheDKlaus Hermansen har
valgt en sikkerhedsløsning,
der inkluderer kamera-
overvågning. Politiet
oplyser, at billedmateriale
fra overvågningskameraer er
gode spor i det politimæssige
efterforskningsarbejde.
12 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
og ”spærrer” alle indgange til de åbne
haller i begge ender. Hegnene registre-
rer bevægelser, men er intelligente nok
til ikke at lade sig narre af for eksempel
vildfarne fugle. Alle objekter, som vejer
under 30 kilo, kan således passere
hegnene uden at ejeren bliver forstyrret
derhjemme med en alarm.
PlaDs til Farmhumor
Ved tre indgange til farmen, som i
øvrigt er lukkede, bliver der desuden sat
traditionelle bevægelsescensorer op,
som giver alarm, hvis nogen forsøger at
bryde dørene op. Klaus Hermansen får
desuden sat videokameraer op, som er
i stand til at overvåge alle indgange til
hallerne samt parkeringsarealet ved fro-
kostskuret. Når alarmen aktiveres vil op
til seks forskellige personer i prioriteret
rækkefølge via mobiltelefon få besked
om, at der er en alarm og i hvilken zone
alarmen er aktiveret. Og 300 meter fra
farmen, oppe ved indkørslen fra Bøgbal-
levej, bliver der sat skilte op, som tyde-
ligt signalerer, at området er overvåget.
Den omfattende sikring er først og frem-
mest en præventiv foranstaltning, siger
Frank Glibstrup.
Medarbejderne på Bøgballe Mink varmer
hænderne på hvide plastikkrus, der er
bulede af varm pulverkaffe, mens de dis-
kuterer, hvad man stiller op med sirene
på 105 decibel, når hvalpene er små.
Mediestormen har gjort indtryk, men
der er også plads til humor, og mens
Kohberg-madpakkerne fortæres, jokes
der med, om Morten Spiegelhauer mon
står og filmer i et hjørne, hvis de skælder
Klaus Hermansen (tv.) ser til mens Frank Glibstrup (th.) lægger sikringsplanerne frem for en lokal montør.
sikringsvirksoMheder
Disse firmaer har arbejdet med sikring
af landbrugsejendomme :
ABUS Security-Center
http://www.abus-sc.dk
Sikring Syd
http://www.sikringsyd.dk
Scanview
http://www.scanview.dk
Sikring
http://sikring.dk
JCA Sikring
http://jca.dk
13nr. 8 noveMber 2009
Farmsikringen bliver tegnet på satellitfoto.
ud på dyrene, eller om et laserhegn, som
registrer bevægelser, vil afsløre medar-
bejdernes arbejdsindsats på farmen.
Klaus Hermansen griner med, selv om
situationen er alvorlig nok. Sikringen af
de tre farme under Bøgballe Mink er en
betydelig omkostning, men som situatio-
nen er, mener han ikke, at han har andre
muligheder.
– Det er utrolig kedeligt, at vi er nødt til
at overvåge vores farme, men nu har
aktivisterne været her to gange inden for
få år, så vi er nødt til at gøre noget. Det
er sørgeligt, men det lige som om, det er
blevet halvvejs lovligt, at de får lov til at
rende rundt inde på vores farme, siger
han.
OVERVÅGNINGS-TEKNOLOGI ER BLEVET BILLIGEREOvervågning bliver mere og mere udbredt i Danmark i takt
med at kriminaliteten er blevet grovere, samtidig med at
den teknologiske udvikling har gjort alarm- og overvåg-
ningsudstyr billigere. Det gælder også i landbrugsbedrif-
ter, hvor pelsdyravlerne synes at mere grund end nogen-
sinde til at tage deres forholdsregler.
Ifølge sikringseksperten Frank Glibstrup fra Sikring Syd
kan der være store forskelle i udgifterne til at sikre pels-
dyrfarmene. Det er for eksempel billigere, at sikre lukkede
haller end åbne haller, og pelsdyravlere kan for desuden
minimere omkostningerne ved at udelade videoovervåg-
ning, hvilket kan være en rimelig udeladelse nogle steder.
Under alle omstændigheder kræver det en individuel
sikringsvurdering af den enkelte farm at sætte en pris på
sikringen af farmen.
Glibstrup vil dog gerne give et overordnet bud på om-
kostningerne. En standardfarm med 2.000 tæver vil under
normale omstændigheder kunne sikres med laserhegn-
alarmer for 12.000-13.000 kroner, og udgiften vil også
kunne løses med en leasingkontrakt over fem år til under
300 kroner om måneden. Lukkede haller, hvor man sikrer
indgangene med varme- og bevægelsesfølsomme censo-
rer, vil typisk være billigere. Videoovervågning vil betyde
en yderligere omkostning på 14.000-15.000 kroner, men
udover den præventive effekt kan videoovervågning være
et vigtigt efterforskningsspor for politiet, og nutidens tek-
nologi betyder, at kvaliteten af kameraerne er i top.
– Vores kameraer optager 100 billeder i sekundet, og det
giver en ren liveoptagelse, siger Frank Glibstrup og for-
klarer, at optagelserne gemmes på en harddisk i 30 dage.
Desuden kan farmens ejer med en internetopkobling til
hver en tid følge kameraernes øje fra alle steder i verden.
TidsskrifT for dansk pelsdyravl14
aktuel erhvervsPolitik:
enheDslisten inDkalDer til minksamråD
I kølvandet på debatten om Operation
X udsendelsen om minkproduktion
er justitsministeren og fødevaremini-
steren kaldt i samråd hos Folketingets
Fødevareudvalg for at redegøre for,
hvilke initiativer regeringen vil tage for
at sikre bedre dyrevelfærd i minkavlen
i Danmark. Det er Per Clausen, dyrevel-
færdsordfører for Enhedslisten, der har
indkaldt til samrådet. Som bekendt har
Enhedslisten i årevis forsøgt at slå til lyd
for et forbud mod minkavl, men partiet
erkender nu, at det står alene med dette
ønske. I en skriftlig kommentar siger Per
Clausen: ”Det er ærgerligt, men des-
værre forudsigeligt, at hverken DF eller
Socialdemokraterne i Danmark vil være
med til at forbyde minkavl”. Samme
erfaring gjorde det socialdemokratiske
medlem af Europa-Parlamentet, Dan
Jørgensen, også i dagene omkring TV-
udsendelsen, hvor han i en pressemed-
delelse bl.a. udtalte, at ”anerkendelsen
af, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt
forsvarligt at avle mink, har spredt sig.
Derfor regner jeg med at få opbakning til
et totalforbud i hele EU”.
Men her gjorde han regning uden vært,
idet socialdemokratiets fødevareord-
fører, Bjarne Laustsen, afviste at bakke
Dan Jørgensen op. Til Dagbladet Infor-
mation sagde Bjarne Lausten: ”Det er
for Dans egen regning. Vi skal sørge for
at producere verdens bedste minkskind
under verdens bedste indhusningsfor-
hold. Vi har dyr i fangenskab som en
del af vores landbrugsproduktion. For
mig indgår mink også i den”. Over for
flere andre medier fremhævede Bjarne
Lausten, at mink avlet i Danmark altid vil
have bedre vilkår end i andre lande, hvor
produktionen ellers ville blive flyttet til.
Samrådet forventes at blive afviklet i
begyndelsen af december. Her vil føde-
vareministeren formentlig præsentere
konkrete forslag til en øget kontrolind-
sats på landets minkfarme, se nedenfor.
Dansk Pelsdyravlerforening bakker
ubetinget op om de politiske krav om at
få den offentlige kontrol mere intensivt
på banen og byder tilsynsmyndighe-
derne velkommen på farmene. Fødeva-
reministeren har sagt, at hun ikke kan
acceptere billeder, som dem, der vises
i medierne. Det er en holdning, som
pelsdyravlerne fuldt ud er enig i. Vi lever
af at lave verdens fineste pels baseret på
god dyrevelfærd. En mediehetz prøver
at tegne et andet billede af alle farme,
og det kan vi ikke leve med. Nu må et
offentligt tilsyn på alle farme vise det
rigtige billede.
af lars [email protected] af pernille [email protected]
erhvervsPolitik
Dansk Pelsdyravlerforening var som om-
talt i sidste nummer af Dansk Pelsdyravl
igen i september til møde hos Miljømini-
ster Troels Lund Poulsen. Omdrejnings-
punktet for mødet var endnu en gang
de alvorlige konsekvenser af den korte
overgangsfrist til det kraftigt skærpede
harmonikrav for minkfarme. Hele 47 %
mere gødningsareal skal fremskaffes på
nu under et år!
Miljøministeren udtrykte forståelse for
mange af vores synspunkter og er villig
til at genoverveje overgangsfristen. Til
gengæld lagde han op til en drøftelse af
Dansk Pelsdyravlerforenings villighed til
at indgå i et langsigtet udviklingsprojekt
sammen med Miljøstyrelsen om udvik-
ling af miljømæssigt optimerede mink-
farme. Såkaldte modelminkfarme, hvor
miljøforanstaltningerne vel og mærke
også skal give mulighed for en økono-
misk bæredygtig produktion.
På mødet udtrykte Dansk Pelsdyravler-
forening skepsis overfor at udvikle nye
miljøtekniske løsninger uden hensyn-
tagen til økonomisk bæredygtighed, da
talrige eksempler fra det øvrige landbrug
med al tydelighed viser, at erhvervspoli-
tisk velvilje i denne retning altid munder
ud i nye krav i lovgivningen, uden at hen-
synet til erhvervets økonomi følger trop.
De nærmere drøftelser om projektet ind-
ledes senere på efteråret, og der holdes
et opfølgende møde med ministeren i
januar.
Indtil videre står den gældende over-
gangsfrist for det skærpede harmonikrav
pr. 1. august 2010 ved magt, så vi kan
på nuværende tidspunkt fortsat kun
opfordre til, at avlerne hurtigst muligt
søger at fremskaffe det fornødne ekstra
gødningsareal.
harmonikrav – nyt ministermøDe
finanslov
5 millioner til mere minkkontrol
Fødevareminister Eva Kjer Hansen har
besluttet at udvide velfærdstilsynet med
minkfarme i 2010, således at samtlige
farme får uanmeldt velfærdsbesøg. Tilsyns-
besøget vil ske som en velfærdsscreening,
der foretages af teknikere fra Plantedirek-
toratet, og der suppleres med dyrlæger i
det omfang, besøget giver anledning til en
veterinærfaglig vurdering. Det skønnes, at
denne supplerende dyrlægekontrol kom-
mer til at omfatte 20 pct. af besætningerne.
I forbindelse med aftalen om finansloven
for 2010 er regeringen, Dansk Folkeparti
og Det Radikale Venstre blevet enige om at
afsætte fem mio. kroner til den udvidede
kontrol med minkfarmene.
15nr. 8 noveMber 2009
BURE & KASSERBURE & KASSERBURE & KASSERBURE & KASSER
DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg
Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland
KnudKnudKnudKnud----Erik Erik Erik Erik Mobil 40363055 [email protected] Ekstern konsulent Maskiner og service Nordjylland
Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder indtil 15. december 2009 eller så længe lager haves. Levering i december
RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected] Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28
Tak til alle som besøgte os til vores Åbent Hus arrangement d. 2. oktober Vinderne af hovedpræmierne i vores konkurrence blev: Kärcher vinduesvaskersæt: Erik Stubben, Bindslev Kärcher elkost: Henning Jensen, Vrå
6 rums vendebur 206 aluzink kr. 510,- /m AZ combi bund/top 2,45 mm normalpris kr. 550,-
6 rum bur 206 aluzink Kr. 645,- m/rf combibundtråd 3,0/2,0 mm normalpris kr. 823,91
6 rums 206 aluzink Kr. 680,- m/ rf 3/4” foder 3,0/2,0 c-bund normalpris kr. 861,41
6 rums hotelbur 206 aluzink Kr. 1.100,- m/rf combibundtråd 3,0/2,0 normalpris kr. 1.447,71
6 rums hollænderkasse 206 mørk birk Kr. 499,- m/justerbar kasselem. 2 bundlemme normalpris kr. 562,62
6 rums avlskasse 206 birk Kr. 660,- m/A6 plastcylinder normalpris 793,12
6 rums avlskasse 206 standard birk Kr. 696,- m/A6 plastcylinder og FK bundlukke normalpris 806,25
AC31 clipspistol til trykluft Kr. 2.995,- Normalpris kr. 4.795,-
Clips i aluzink til AC31 clipspistol Kr. 450,- kasse med 20.384 stk normalpris kr. 1.019,-
Sæt med clipspistol og 1 æskeclips Kr. 3.430,- normalpris kr. 5.814,-
Vi kan aftage
oplagret hvede og byg.
Kontakt R2 Feed Part-
ner for et godt tilbud på
76752156
16 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
reDens bunD Påvirker kulDstørrelsen
Minkhvalpene kan først holde deres
kropstemperatur, når de er mere end
3 uger gamle. Derfor har redekassens
udformning og typen af redemateriale
stor betydning for hvalpenes overlevelse
og trivsel. Med hvad er rigtigt og hvad
er forkert? Det er Landscentret Pelsdyr
gået i gang med at undersøge sammen
med Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og
Forskningscenter (PFC). Vi fik lov til at
kigge 12 farme over skulderen. Avlerne
gjorde som de plejede, men accepterede
at ændre redekassens udformning og
indhold på en del af farmen.
Bundmaterialets betydning
I den største undersøgelse blev effekten
af bundmateriale i reden undersøgt.
Easy Strø (produktnavn navn for varme-
behandlet, finsnittet hvedehalm), blev
sammenlignet med høvlspåner.
Antal levende og døde hvalpe 2 til 5
dage efter fødsel samt antal levende
hvalpe ved 3 til 4 ugers alderen blev
registreret. To farme blev fravalgt i den
endelige analyse, da der var tvivl om
kuldstørrelsen hos en mindre del af
kuldene. Resultaterne viste en statistisk
sikker forskel til fordel for Easy Strø
på antal hvalpe ved fødsel, samt antal
hvalpe ved anden tælling. Der blev ikke
fundet forskel på hvalpetabet mellem
første og anden tælling. Se figur 1 og
tabel 1.
Easy Strø blev også sammenlignet med
snittet halm som bund. I denne under-
søgelse fandt vi igen en lille forskel til
fordel for Easy Strø, men dette kan ikke
afvises at være tilfældigt, da der i denne
af Michael sønderup og henrik bækgaard, landscenTreT pelsdyr og Tove clausen, pelsdyrerhverveTs forsøgs- og forsknings-cenTer
råDGivninG
Bundmateriale: Easy Strø, til venstre, og høvlspåner til højre. Øvrige redematerialer var ens. Bemærk forskellen på redebundens udseende.
FiGur 1: på alle 8 farMe ses lidT flere hvalpe Med easy sTrø soM bundMaTeriale i forhold Til høvlspåner. levende hvalpe ved førsTe Tælling basereT på 12.901 kuld.
Easy Strø Høvlspåner
17nr. 8 noveMber 2009
tabel 1: redebund: easy sTrø Mod høvlspåner. der ses 0,2 hvalpe Mere hos easy sTrø ved anden Tælling. basereT på 6 farMe Med 8304 avlsTæver.
reDebunD antal kulD i alt levenDe DøDe levenDe tab 1 – 2
1 tællinG 1 tællinG 1 tællinG 2 tællinG tællinG
easy sTrø 4285 6,77 6,57 0,20 6,19 0,38
høvlspåner 4019 6,64 6,41 0,24 5,99 0,42
Forskel 0,13 0,16 -0,04 0,20 -0,04
farM 1 farM 2
anTal anTal
kuld gns kuld gns
Med inderskærM 380 6,41 388 5,60
uden inderskærM 436 6,22 435 5,13
forskel 0,19 0,47
tabel 2: redesTørrelse. Med eller uden inderskærM, levende ved førsTe Tælling. 2 farMe.
Her ses gode reder, med og uden skærm. Alle tæver er desværre ikke så gode redebyggere , og åbne reder øger risikoen for dårlig trivsel hos hvalpene
del af undersøgelsen kun var 627 kuld
med.
reDestørrelsens betyDninG
Der blev også set på indflydelse af re-
dekassens størrelse på kuldstørrelsen (
tabel 2). Opgørelsen peger på, at det kan
være en fordel at have en inderskærm i,
men forskellen er ikke statistisk sikker.
anDre reDematerialer
Snittet og langstrået halm samt træuld
er også blevet undersøgt. Dyrema-
terialet har dog været for begrænset
til en egentlig statistisk analyse, men
undersøgelserne har været værdifulde i
forsøget på at pejle sig ind på, hvad der
giver en forskel i avlsresultatet. Indenfor
de nævnte redematerialer kunne vi ikke
finde en forskel, hvilket tyder på, at de er
lige gode.
Der er i denne indledende undersøgelse
ikke blevet set på selve redens fysiske
udformning, mængden af redemateriale
og herunder evnen til at holde hval-
pene varme under forskellige klimatiske
forhold. Det vil være nyttigt at kunne
påvise hvilke type redekasser, der ville
være optimale under forskellige fysiske
og klimatiske forhold.
Arbejdsindsatsen i forbindelse med
såvel forberedelserne til fødslerne som i
selve diegivningsperioden bør ligeledes
inddrages i forbindelse med vurderingen
af den mest optimale rede under givne
omstændigheder.
Undersøgelsen i sin helhed kan ses i
Faglig Årsberetning 2009, der udkom-
mer i begyndelsen af det nye år. Beret-
ningen udgives af Pelsdyrerhvervets
Forsøgs- og Forskningscenter, PFC, og
vil kunne ses på www.kopenhagenfur.
com eller skaffes ved at ringe dertil.
18 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
hvaD er vejen Frem, rør eller FælDe?
Kun tre af de syv medlemmer i kvali-
tetsgruppen har forsøgt at sortere deres
avlsdyr på rør. Og af de tre har kun én,
Jens-Arne Kristiansen, valgt at sortere
alle sine avlsdyr på rør. Derfor mødtes
kvalitetsgruppen denne gang hos ham
for at høre om hans erfaringer. For nogle
i gruppen var det første gang de prøvede
kræfter med rørsortering.
Der var en fælles holdning blandt dem i
gruppen, der ikke havde rørsorteret før,
at man gør det for at spare tid. Det er
en holdning Jens-Arne Kristiansen kan
nikke genkendende til, og det passer
også, forklarer han. På rør tager en mink
ikke meget mere end 10 sekunder at
bedømme. Men han mener også, at der
er andre kvaliteter ved rørsortering end
kun hurtigheden.
– Jeg mener, at man rent faktisk ser
skindet mere rigtigt på et rør. Der er ikke
ligesom i en fælde, hvor alt muligt sidder
i vejen. Det er bare den rene pels, jeg ser
på rør, siger Jens-Arne Kristiansen, der
mener, at alle burde prøve rørsortering
bare på en del af deres dyr.
Det er der forståelse for hos de andre
avlere i Kvalitetsgruppen, men alligevel
mener dele af gruppen, at det kan være
farligt at se på rørsortering som den
eneste løsning.
– Jeg kan godt blive nervøs for, at vi
bare alle sammen vandrer en bestemt
vej uden at se os for, bare fordi vi bliver
forblændet af en ny metode, siger Eskild
D. Nielsen.
Det er en holdning, der bakkes op af hele
gruppen, for ingen sorteringsmetode er
ufejlbarlig – heller ikke rørsortering.
Som avler skal man derfor altid huske
at kvalitetskontrollere. Det kan man for
eksempel gøre ved at sammenligne sine
sorterede mink. Og her har fælden en
styrke i forhold til røret, fordi man kan
se på flere mink på én gang og dermed
bruge fældesortering til sammenlignin-
ger.
Desværre glemmer mange avlere at bru-
ge fælden til netop sammenligning – de
bruger den, ligesom man bruger røret,
til enkeltdyrssortering. Kvalitetsgruppen
kan se en fordel ved at bruge røret til
grovsortering og så finsortere i fælder.
En endelig kontrol kan man udføre
ved at pelse enkelte dyr af forskellige
kvaliteter og så sammenligne skindene.
Naturligvis med det forbehold, at man
ikke pelser de dyr, man har tænkt sig at
avle videre på.
en GoD tæve kræver GoD han
Efter den indledende snak går turen til
Jens-Arne Kristiansens minkhaller. Her
vises det, hvor hurtigt og præcist sorte-
ringen kan foregå på rør. Spørgsmålet
om, hvorvidt man på et rør kan tjekke
tykkelsen af ulden, bliver hurtigt afklaret.
af Marie graboW [email protected]
kvalitet
Netop det spørgsmål blev taget op, da kvalitetsgruppen mødtes sidst i oktober. Ikke alle gruppemedlemmerne var overbevidste om rørets fortræffeligheder inden mødet. Men uanset holdning gik alle hjem med nye ideer og tanker om fremtidens livdyrsortering.
19nr. 8 noveMber 2009
Det kan man godt. Ved at lægge hånden
fladt på skindet, strække tommelfinge-
ren ud og så langsomt føre tommelfinge-
ren tilbage mod pegefingeren kan man
mærke, om der er fylde mellem fingrene
og mærke uldens højde. Er man i tvivl,
så sæt dyret op i en fælde og kig en eks-
tra gang, lyder det fra kvalitetsgruppen.
Uanset om man vil se dyrene på rør eller
i fælde, er formålet med sorteringen at
finde de bedste avlsdyr og derved opnå
en højere kvalitet i skindproduktionen.
Derfor anbefaler gruppen, at man husker
både at sortere tæver og hanner. Gør
man ikke det, har man kun gjort det hal-
ve arbejde, og i virkeligheden har man
ikke gjort fremskridt, mener gruppen.
Eller som Poul Bent Kristensen muntert
udtrykker det:
– Hvis jeg har en rigtig god tæve, så vil
skal den da ikke have en almindelig han.
20 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
21nr. 8 noveMber 2009
Jeg vil næsten hellere pelse den gode
tæve, end lade hende gå til spilde på en
dårlig han.
Planlægning inden man går i gang med
sorteringen er vigtig for at undgå, at
man ender med en gode tæver og almin-
delige hanner, understreger Kvalitets-
gruppen.
Man kan starte sin planlægning ved at
gennemgå statistikker fra Kopenhagen
Fur, og se hvilke farvetyper der har plus-
ser og minusser, og hvordan ens egne
skind er blevet sorteret. Så kan man
grovsortere sine han– og tævehvalpe, og
her laver de fleste avlere en gængs fejl.
De sorterer kun det antal, de omtrent
skal bruge. Hvis en avler skal bruge 65
hanner, så stopper vedkommende, når
65 dyr er taget fra. Det skal man passe
på med. I stedet skal man sortere færdig
og gerne have lidt ekstra dyr med, så
man i finsorteringen kan smide væk og
kun udvælge de bedste, mener Kvalitets-
gruppen.
Jens-Arne Kristiansens demonstration
har tydeligvis imponeret gruppen, og
de medlemmer, der ikke før har været
overbevist om rørsortering, vil nu gå
hjem og afprøve rørsortering på nogle af
deres dyr.
Om ikke andet repræsenterer rørsor-
tering en anden og hurtigere mulighed
for at komme i gang med at sortere, og
det er for gruppen det vigtigste aspekt i
diskussionen om rør eller fælde. At man
bare kommer i gang sortere. Flere mu-
ligheder giver flere avlere chancen for at
finde en metode, der passer dem, derfor
vil Kvalitetsgruppen ikke afvise nogen af
sorteringsmulighederne, men opfordre
andre avlere til at komme ud og prøve
mulighederne af.
gruppens MedleMMer er:
Steen Steiner Petersen
Jens-Arne Kristiansen
Eskild D. Nielsen
Jørgen Sandø Lund
Poul Bent Kristensen
Peter Christensen
Kim Feldborg
Derudover deltager Lars Eilertsen,
DP’s bestyrelse, Bjarne Rasmussen,
Kopenhagen Fur, og Michael Sønderup,
Landscenter | Pelsdyr, i møderne.
Kvalitetsgruppen diskuterer
ivrigt rørsorteringens
muligheder.
22 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
oPsætninG aF Dyr til avl Giver beDre inDtjeninGNu hvor avlsdyrene til den kommende sæson er valgt, skal de opsættes på den rigtige måde. Den rigtige opsætning giver både flere hvalpe og en bedre skindpris.
Mink har brug for forskellig mængde fo-
der. De små har som udgangspunkt brug
for mere foder end de store for at holde
det rette huld. Dette er de fleste klar
over, og denne viden kan vi lige så godt
udnytte, når vi sætter avlsdyrene ud.
Prøv at sætte de 10-15% tungeste for
sig selv og ligeledes de 10-15% letteste.
Alle dem i midtergruppen kan bare sidde
tilfældigt. Ved at have dyrene adskilt
efter deres vægt i november bliver det
væsentlig nemmere at fodre dem som
avlsdyr. Derudover får man en fordel,
når man laver vores parringsstrategi.
koster For liDt
Det kommer nok ikke som en stor
overraskelse for ret mange at små og
dårlige skind koster for lidt. Det er dog
alligevel vigtigt at huske på, at det er
bedre at løfte bunden i forhold til både
kvalitet og størrelse, end det er at lave
af henrik bækgaard, vilhelM Weiss og Michael sønderup, landscenTreT [email protected]
råDGivninG
hanner Tæver anTal hvalpe konsekvens
sTore sTore få sMå kuld - ud
MelleM MelleM nok her findes næsTe års avlsdyr
sMå sMå Mange for sMå dyr - ud
FiGur 1
Testikel udvikling i gram
Vægt i gram
3,5
2,5
1,5
0,5
0
1
2
3
MajJuni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Januar
FebruarMarts
April
FiGur 2. væGtuDviklinG På testiklerne hos mink.
23nr. 8 noveMber 2009
de store endnu større og de gode endnu
bedre. Nogle bruger det med at parre de
allerbedste sammen, og derved vil de
også parre de dårligste sammen, og det
er ikke en god idé. Lad os komme med
følgende eksempel, indenfor eksempel-
vis størrelse (Figur 1). Vi har 3 grupper,
store, mellem og små.
Når de store parres sammen, kommer
der i gennemsnit for få hvalpe, midter-
gruppen giver flere hvalpe, mens de små
som udgangspunkt får mange hvalpe.
Det vil sige, at når man så udtager de
kuld, som vi senere vil sortere i (Over
kuldstørrelse 6 eller 7) ja så smutter
mange fra den øverste gruppe.
Når vi kommer rundt med vægten og ve-
jer dyr, udtager vi jo kun dem, der har en
vis størrelse, altså ryger alt for mange af
dem fra den nederste gruppe, da dette
er små højkvalitets-mink.
Denne måde at parre sine dyr på kan
have nogle uheldige konsekvenser. Vi la-
ver for mange store, men dyr med dårlig
kvalitet, og for mange små højkvalitets-
dyr, Begge ender er som tidligere nævnt
for billige.
Derudover betyder det jo samtidig, at vi
mangler noget af den genetiske variation
at kigge i, nogle gode gener går tabt.
Det vil efter vores menning derfor være
bedre at parre eksempelvis de 10-15 %
største hanner med gruppen af 10-15
% mindste tæver. Derved kan bunden
løftes. Desuden har det den fordel, at de
store hanner og de små tæver sand-
synligvis vil være mere fjernt beslæg-
tede, end hvis vi havde parret de store
sammen. Det betyder, at stigningen i
indavlen vil mindskes lidt.
Når dyrene alligevel i forbindelse med
udsætningen var delt i størrelsesgrupper
betyder det bare, at man tænker på, at
de store hanner skal flyttes dertil, hvor
de mindre tæver sidder.
hannerne
Fodring af dyrene som avlsdyr inde-
bærer, at hannerne har det ønskede
huld i starten af januar. Hannerne skal
populært sagt få smidt kjolen og trække
i et par bukser og begynde at opføre sig
som en han. Dette betyder nemlig, at
stenene har mulighed for at udvikles ved
den rigtige temperatur (billede 1).
Udviklingen i testiklerne er meget kraftig
fra november til marts. Vægten af ste-
nene stiger fra under 1 gram til tæt på
16 gram (Figur 2). Derfor er det meget
vigtigt, at denne udvikling kan ske under
den rigtige temperatur. Det betyder
også, at det tidspunkt man mærker efter
sten er af stor betydning. Hvis han-
nerne er i rette huld, er sidste halvdel af
december et godt tidspunkt at mærke
efter sten. De hanner, der ikke har sten
på dette tidspunkt, kan pelses uden for
stort værditab.
tæverne
Vi ønsker, at tæverne skal være i et huld,
hvor de er i stand til at føde hvalpene
hurtigt og uden besvær. Dette betyder,
at vi gerne vil have tæverne i huld 2 in-
den flushingen starter. Men det er vores
opfattelse, at tæverne gerne må være i
det rette huld allerede i løbet af januar.
Når tæverne sidder i de føromtalte grup-
per, bliver det også væsentligt nemmere
at styre fodertildelingen. De fleste, der
bruger denne måde at opsætte dyrene
på, erfarer, at gruppen med de mindste
tæver hurtigt kommer i det rette huld
og derved skal have en øget fodertilde-
ling. Derimod er de tæver, der sidder i
den store gruppe, meget lang tid om at
komme i rette huld, og der går derved
længere tid, inden de skal rettes til i
fodermængde. Huldudviklingen på
tæverne bør følge månederne i februar
(2. måned), marts (3. måned) og april (4.
måned), hvilket vil sige 2, 3 og 4. Billeder
af tæverne i de forskellige huldklasser,
findes på det tilsendte huldstyringsark
fra december 2007.
konklusion
Opsæt dyrene i mindst 3 grupper efter
størrelse for derved at opnå Nemmere
og bedre huldstyring. Undgå at parre
tung med tung og let med let. Bunden
bliver løftet, og derved bør gennem-
snitsprisen på dine skind stige.
Han i det ønskede huld i januar.
24 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
hjemme På Farmen oG et smut til amerika
Så blev det november og pelstid den
mest spændende tid for pelsdyravleren,
der interesserer sig for at lave store gode
skind. Men aldrig har vi som pelsdyr-
avlere oplevet en så hektisk oktober.
At blive hængt ud som et erhverv af
dyremishandlere har været en rystende
oplevelse. Lige så rystende har det været
at opleve, politikere ile til for at profilere
sig på emnet. Med udtalelser om at mink
lever i frygt på danske farme, beviser Dan
Jørgensen virkelig, at han er uvidende
om erhvervet og blot prøver at høste bil-
lige stemmer på emnet. Hvor er det flovt,
at han repræsenterer Danmark i EU.
Jeg mener, at vi fremover har en stor
opgave i at informere om og fremvise
vores produktionsform for både offent-
ligheden og politikere. De skal alle være
velkomne hos os. Også Dan Jørgensen
og Kristen Touborg. Det er ikke sik-
kert, at der altid er ryddeligt, men det
er minkene vel ligeglade med, når bare
velfærden er i orden.
stuDietur
For Mie og mig bød oktober også på en
spændende studietur til Kentucky og
Texas, hvor vi så på udvinding af olie og
gas. Rejsen var arrangeret af Jysk Olie
og Gas, der forhandler anpartsprojekter
Over There. Og ja, vi har investeret lidt i
et par projekter og forventer da også et
ret højt afkast. Samtidig vil jeg sige, at
det er et marked, man skal passe utrolig
meget på. Vi var ikke gået med i projek-
terne, hvis ikke vi havde 100% tillid til og
kendskab til de mennesker, vi handler
med. Investeringerne er et forsøg på at
sprede aktiviteterne for at få flere kort på
hånden og blive knap så afhængige af
minkene.
Ud over studierne bød turen også på
et par andre oplevelser blandt andet
amerikansk barbecue, bikinibar, shop-
ping i diverse mærkevarebutikker og
skydetræning i Kentuckys fantastiske
natur. Skydetræningen foregik med al
slags håndvåben lige fra automatgevær
til seksløber. Lige noget for Mie!
Hjemturen fik da også lidt ekstra kolorit,
da flyet fra Chicago var overbooket, og
vi blev nødt til at vente et døgn, før vi
kunne komme hjem. Men det var ikke så
skidt, at det ikke var godt for noget. Nu
fik vi nemlig mulighed for at se Chicago
Down Town by Night – fantastisk by.
Dette havde vi faktisk talt om forinden
kunne være spændende. Den ekstra
overnatning og kompensation foregik
på et vildt luksushotel med alt betalt på
flyselskabets regning. Dette var en kort
rejsebeskrivelse; en mere udførlig og
flere billeder findes på www.jyskolieog-
gas.dk.
sorterinGskursus i slaGelse
Den sene hjemkomst fra USA (27.okt)
gjorde tingene lidt ekstra presset på
hjemmefronten, idet vi nu kun havde en
af Mie og hans ø[email protected]
hjemme På Farmen
Mie affyrer en seksløber på bedste amerikanske vis.
25nr. 8 noveMber 2009
hjemme På Farmen oG et smut til amerikadag til at få strøet, muget og sat en ny
mand i gang på farmen, inden jeg igen
skulle hjemmefra. Denne gang til Sla-
gelse for at undervise Kopenhagen Fur-
sorterer i livdyrsortering, inden de skal
ud på farmene for at hjælpe avlerne med
at udvælge avlsdyr. Mit indtryk er, at det
er nogle meget kompetente mennesker,
der bliver sendt ud fra Kopenhagen Fur.
De er gode til at se kvalitet og hårlæng-
der, og de vil kunne gøre en forskel på
mange farme. Jeg kan kun anbefale, at
man benytter sig af tilbuddet om sorte-
ringshjælp. På kurset oplevede vi også,
hvor hurtigt pelsmodningen går, idet vi
ved to hold mink så enkelte dyr flytte
sig fra bund til top i oprangeringen på
blot to dage. Læren af dette må være, at
langt de fleste dyr bør være pelsmodne
inden sorteringen påbegyndes, da man
ellers risikerer at gå glip af en masse
gode gener.
i GanG meD at Pelse
I skrivende stund, 14. nov., er vi godt i
gang med at pelse de lyse typer. Star-
tede med Pearl og Safir, og går i gang
med de hvide, når vejret bliver tørt og
klart et par dage i træk. Dette er meget
vigtigt med hensyn til renheden. Mit
umiddelbare indtryk indtil nu er positivt.
Jeg tror, der er flere korthårede skind
med god uld, end der plejer at være,
og størrelsen i Pearl ser ud til at være
væsentligt forbedret. Det er spændende,
om det samme gør sig gældende i de
øvrige typer.
Angående store gode skind blev min
påstand om vigtigheden af lang krops-
bygning bekræftet i en sådan grad, at
jeg selv blev overrasket. Tilfældet var,
at Thomas kikker en brun han ud, som
ser godt ud. Der viser sig at være en
superkvalitet på minken, der vejer 2.850
gram, og vi beslutter at testpelse. Både
Thomas og jeg gjorde store øjne, da
vi fire timer senere stod med et tanet
skind, 3 cm over størrelse 40 stregen.
Altså, mink behøver ikke at være fede for
at være store! En sådan erfaring synes
jeg giver stof til eftertanke og overvejel-
ser om, hvor vi skal hen med avlen.
Pelseriet
Traditionen tro startede vi langsomt op
i pelseriet, da erfaring siger mig, at der
altid er et eller andet, der skal repare-
res, laves om eller forbedres. I år var
ingen undtagelse. Jeg har skruet i både
opskærer, flåbænk, skraber og tanema-
skine. Derudover har Thomas, der er i
elektrikerlære, lavet automatisk start af
savssmuldskæden under skindtromlen.
Vi nåede også lige at få lavet udsugnin-
gen over udkastet fra kropstromlen, hvor
det ellers støver en del. En af de bedre
investeringer, der er lavet i vores pelseri,
er et automatiske savsmuldsanlæg til
storsække, der transporterer savsmuldet
derhen i pelseriet, hvor det skal bruges,
uden at det støver. Et anlæg, som den
lokale smed kunne lave til en fornuftig
pris. Og så er vi fri for at håndtere alle de
sække. En utrolig lettelse.
Til slut vil jeg ønske alle god arbejdslyst
og en rigtig glædelig jul.
Pelsningen er begyndt. Opstarten var bevidst langsom for at
kunne reparere og forbedre.
Næste års avlsdyr vælges ud. Indtrykket er positivt.
26 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
smitsomme syGDomme oG vintervaccination
Hvalpesygesituationen har fortsat været
den bedst mulige – sygdommen er ikke
konstateret i de seneste to år. Dette er
naturligvis meget glædeligt, men bør
ikke føre til mindre agtpågivenhed. Skal
sygdommen fortsat holdes ude fra den
danske minkbestand, skal der vedva-
rende vises rettidig omhu.
Antallet af laboratoriemæssigt bekræf-
tede udbrud af virusenteritis er steget
fra 10 i 2008 til 18 i denne sæson. Selv
om antallet af laboratoriebekræftede
tilfælde næppe er et særlig godt mål for
den sande forekomst af sygdommen,
fordi en del avlere undlader at indsende
materiale til laboratorieundersøgelse, er
der grund til at antage, at forekomsten
reelt har været større i denne sæson end
i fjor. Flere af de berørte avlere rappor-
terer, at sygdommen gennemgående
har haft et langtrukkent forløb og har
medført større utrivelighed og dødelig-
hed end tidligere.
Forekomsten af smitsom lungebetæn-
delse, dvs. lungebetændelse forårsaget
af pseudomonasbakterier, har muligvis
haft en lidt større udbredelse i år end
sidste år; per 11. november 2009 er an-
tallet af laboratoriebekræftede tilfælde
oppe på 11 mod 9 for hele 2008. I lighed
med hvad der gælder med hensyn til
virusenteritis, er antallet af laborato-
riemæssigt bekræftede udbrud ikke
nogen god indikator for den virkelige
forekomst.
I flertallet af de ramte farme, som
Pelsdyrlaboratoriet har været i forbin-
delse med, har dødeligheden været
beskeden, og sygdommen er i reglen
ophørt 3-4 dage efter start af foderme-
dicinering med et sulfapræparat. Men
i enkelte besætninger har sygdommen
haft et meget langtrukkent forløb og har
medført betydelig dødelighed. Hvad
behandlingen angår, er det i den spe-
cielle risikoperiode, som løber fra sidste
halvdel af september til midt-december,
meget væsentligt, at medicinering star-
ter prompte, efter at der er observeret
tegn på sygdommens tilstedeværelse
– et enkelt eller nogle få dyr findes døde
med blod eller blodigt skum omkring
snude og mund.
Det er også væsentligt, at man er forbe-
redt på at få besøg af sygdommen. Det
vigtigste led i forberedelsen er, at man
fra 1. august – eller bedre fra 1. juli – af-
holder sig fra at anvende sulfapræpara-
ter til behandling af sygdomme, som kan
klares med andre præparater end sulfa.
Af de præparater, vi i øjeblikket har til rå-
dighed til behandling af infektioner hos
mink, er det kun sulfapræparaterne, som
har vist sig effektive over for smitsom
lungebetændelse. Men Pseudomonas-
bakterier udvikler i reglen meget hurtigt
resistens over for sulfastofferne, og er
bakterierne først blevet resistente, vil et
udbrud i reglen få meget alvorlige kon-
sekvenser. Af samme årsag er det også
vigtigt, at dosering og behandlingsvarig-
hed (5 dage) nøje overholdes.
vaccineForbruGet i 2009
Det samlede forbrug af vacciner er i
denne sæson faldet ca. 16 % i forhold til
forbruget i 2008, mens der har været en
stigning i antallet af hvalpe på ca. 4 %.
Faldet skyldes udelukkende en formind-
skelse i forbruget af den kombinerede
hvalpesyge + enteritis vaccine på ca.
20% – fra 9.5 mio. doser i 2008 til 7.6
mio. i 2009. Samtidig er brugen af rén
enteritis vaccine steget godt 30 % – knap
1 mio. doser i 2008 til 1.3 mio. doser i
2009. Det mindre forbrug er antagelig
en konsekvens af avlernes bedømmelse
af den gunstige situation med hensyn til
hvalpesyge. Men det bekræfter nok også
til dels den gammelkendte observation,
af claus Willadsen [email protected]: jesper clausen
sunDheD
27nr. 8 noveMber 2009
nemlig at når en gunstig situation med
hensyn til en bestemt sygdom har varet
i nogle år, så begynder interessen for
rationel, systematisk forebyggelse ofte
at dale. Dette bør ikke ske med hensyn til
hvalpesyge!
vintervaccination
I hovedparten af de farme, hvor der
vaccineres, sker det ved rutinemæssig
vaccination af hvalpene om sommeren.
Udføres vaccination mv. på korrekt
vis, vil et sådant vaccinationsprogram
i reglen være tilstrækkeligt. Men der
findes situationer, hvor supplerende
vaccina tion i vinterperioden vil være på
sin plads.
Normalt vintervaccineres ikke mod
smitsom lungebetændelse, fordi de
alvorligste udbrud i reglen forekommer
i perioden september-november, og
vaccination antages kun at yde beskyt-
telse i få måneder. Kun vaccination
mod hvalpesyge og, men i mindre grad,
virusenteritis er derfor aktuel.
anbeFalinGer
Har en farm konsekvent sommervac-
cineret mod hvalpesyge i de seneste
3-4 år, vil besætningen i reglen være
tilstrækkeligt beskyttet mod denne syg-
dom på nuværende tidspunkt; her kan
man så nøjes med at holde øjne og ører
åbne. Det må dog erindres, at udbrud
af hvalpesyge i drægtighedsperioden
og diegivningsperioden ofte er meget
kostbare. Vintervaccination mod hvalpe-
syge vil sikre en nærmest 100 procents
garanti mod et sådant udbrud.
Virusenteritis regnes for at være en
”børnesygdom”. At dette er korrekt
afspejles tydeligt i den månedsfordelte
forekomst af laboratoriebekræftede
udbrud af sygdommen i det seneste
årti: 90 % af udbruddene sker i perioden
juli – oktober. Hvor smitstoffet opholder
sig den øvrige del af året, vides ikke med
sikkerhed. Enteritis er meget sejlivet i
dyrenes miljø; det kan overleve i jorden
i flere år. Helt se bort fra muligheden for
kroniske smittebærere blandt de ældre
dyr kan man imidlertid ikke. Derfor vil
det nok som mindstemål være klogt at
sikre sig, at alle avlsdyrene på et eller
andet tidspunkt forud for den kommen-
de parringssæson er vaccineret mod
sygdommen. Principielt bør alle dyr i en
besætning have samme vaccinations-
mæssige status. Husk hannerne!
Optimal vaccinationsmæssig dækning er
specielt vigtig for farme, som indkøber
avlsdyr. Jo flere farme, der modtages
dyr fra, des større er selvfølgelig chan-
cen for, at mindst én af leverandørerne
har virusenteritisvirus på sin farm. Og
selv om hvalpesygen har holdt sig pænt
i ro i det sidste par år, kan muligheden
for denne heller ikke helt udelukkes. Dyr,
som indsættes i sanerede farme, bør
ubetinget være vaccineret mod både
hvalpesyge og virusenteritis, uanset
hvor dyrene stammer fra. Og senest 3
uger før indsættelsen!
Hvad selve indkøbet angår, skal man
naturligvis også vise rettidig omhu. Som
potentiel køber af dyr skal man gøre sig
klart, at vaccination ikke nødvendigvis er
ensbetydende med fravær af smitte.
På længere sigt, og under forudsætning
af, at den gunstige hvalpesygesituation
vedvarer, vil følgende vaccinationsstra-
tegi være fornuftig:
• Alle avlsdyr vintervaccines umiddel-
bart efter pelsningsperioden med en
ren hvalpesygevaccine.
• Hvis avlsdyrene på nuværende tids-
punkt aldrig har været vaccineret mod
virusenteritis, skal der til vintervac-
cination anvendes en vaccine, som
beskytter mod både denne sygdom og
hvalpesyge.
• Hvalpene sommervaccineres med en
ren virusenteritisvaccine.
Herved opnås effektiv beskyttelse mod
hvalpesyge i den periode, hvor udbrud
erfaringsmæssigt er mest alvorlige.
Desuden kan hvalpene vaccineres i for-
bindelse med – eller umiddelbart efter
– udsætningen.
Yderligere information vedrørende vac-
ciner og vaccination kan fås ved hen-
vendelse til Claus M. Willadsen, Dansk
Pelsdyr Laboratorium, tlf. 43 26 10 07.
PS: Glem ikke de generelle smitte
beskyttende foranstaltninger
28 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
3 afdelinger, 70 medarbejdere, 20 servicebiler og 80 års erfaring ...
Nye Kubota motorer på lager bl.a. type: 722,
1105 & 1505
Nyhed -mindre venderadius en konkurrenterne 530 & 538
Perfekt til minkfarmenDemo ring 24 86 76 24
Du er velkommen hosS.D. Kjærsgaard i: Vrå 98980400Frejlev 98343433Hornslet 70225700se mere på www.sdk.dk
Giant D203SW, knækker med forenden og passer redskab med din Avant/Staldkat.
Vælg service fra S.D. Kjærsgaard
Autoriseret Kubota motor service udføres til alle
maskinfabrikater.
Vi laver også alt i hydraulikslanger i alle afdelinger- din Kubota motor servicepartner
til dine læsse- og fodermaskiner.
29nr. 8 noveMber 2009
30 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Designtalentkonkurrencen Den Gyldne
Pelsnål, som i år var blevet udvidet til
også at omfatte industriel design og
tekstildesign, og derfor var blevet døbt
Den Gyldne Pelsnål 2.0, blev afgjort 12.
november i København. Rammen var
den trendy Kødbyen nær hovedbanegår-
den i København, og projektkoordinator
Eva Helmbæk var overordentlig tilfreds
med arrangementet:
– Det var en super succes. Folk var
positive og glade for den nyudviklede
version af Den Gyldne Pelsnål, og vi har
kun fået positive tilbagemeldinger fra
designere, presse og dommere, siger
Eva Helmbæk, der ligger på linje med
marketing director Patrizia Venturelli
Christensen i spørgsmålet om, hvorvidt
satsningen med at inddrage nye design-
områder er rigtig.
– I dag præger mode ikke kun den måde,
vi klæder os på, men også den måde vi
indretter os på. Jeg synes - og det var
dommerne meget enige i - at vi med Den
Gyldne Pelsnål 2.0 har ramt tidsånden,
siger Patrizia Venturelli Christensen, som
bed særligt mærke i, at samtlige af de
’nye’ designere var i stand til at se mulig-
hederne i pelsmaterialet.
– Det skaber en fornyelse til pelsbran-
chen, og omvendt har designerne fået
muligheden for at tænke ’ud af boksen’
med et materiale, de ikke kender, siger
Patrizia Venturelli Christensen, som også
har fået positiv respons fra designsko-
lerne i forhold til den udvidede design-
konkurrence.
Det er umiddelbart planen, at der også
ved næste års konkurrence vil være
andre end beklædningsdesignere repræ-
senteret i designkonkurrencen.
Pelsnålen version 2.0 rammer tiDsånDen
af Mick [email protected]: jesper clausen
Den GylDne Pelsnåldesignerne:
Industrielt design: Heidi Bernhardt og Kamilla Louise Jørgen-sen, TEKO, med værket ’Pelstapet’ (vinder).
Magnhild Evenseth Dissington, Design- skolen Kolding, med værket Hairy FUTURE.
Jeanette Bøgelund, TEKO, med moderne skandinavisk stol.
Tekstildesign: Stine Mørkholt Hasling og Helene Holm Sparwath, begge Designskolen Kolding, med værket Under Water Fur (vinder).
Jakob Boesen, TEKO, med værket om modreaktionen på finanskrisen.
Gitta Foldberg, Designskolen Kolding, med tekstilprøver inspireret af grønlandske klædedragter.
Beklædningsdesign:Alexander Sehested og Louise Finger Hvil-sted, begge Designskolen Kolding, med heldragt inspireret af eskimoens liv i den barske polarnatur (vinder).
Christel Thue Bøgsted, Designskolen Kolding, med værket Calm Crash.
Anne Sofie Madsen og Katrine Hedegaard, Danmarks Designskole og Designsko-len Kolding, med en style inspireret af skinhead-kulturen.
31nr. 8 noveMber 2009
Alle vinderværkerne var lavet af hold. Fra venstre er det Kamilla Louise Jørgensen, Heidi Bernhardt Hansen og Helene Holm Sparwath. I midten
marketing director Patrizia Venturelli Christensen flankeret af Stine Mørkholt Hasling, Louise Finger Hvilsted og Alexander Sehested.
I tekstilkategorien har Gitte Foldberg skabt et materiale, der kan bruges både som beklædning og til boligtekstil. Inspirationen er fundet i grønlandske
klædedragter, og materialet er sat sammen af uld, silke, mink og swakara.
Magnhild Evenseth Disington ønsker med sin kollektion at give brugere af elektroniske produkter en sanselig oplevelse. Her er det usb-nøgler, som er indhyllet i ræv. De små accessory-produkter har den umiddelbare fordel, at
de kan produceres billigere end andre pelsprodukter.
32 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Jeanette Bøgelund designede faktisk en hel stol til konkurrencen, hvilket overrumplede dommerne en del. Dommerne mente også at kombinationen af Violet mink og gult gummi var rigtige farvevalg, ligesom gummiet sikrer, at minken ikke skrider på den moderne, skandinavisk inspirerede stol.
Inspirationen til Calm Crash fik Christel Thue Høgsted, da hun en dag blev påkørt af en bil. Frakken er kreeret af plukket mink, oilskind, som vi kender
det fra jagttøj samt det åndbare sportsmateriale ripstop.
Den romantiske forestilling om den hårdtarbejdende håndværker har været inspiration for Jakob Boesen, som var nomineret i tekstil-kategorien. Han kombinerer både mink, ræv og swakara med læder for at forene det majestætiske og forfinede med det robuste, slidstærke og funktionelle.
33nr. 8 noveMber 2009
Dommerne var vældigt imponerede over Stine Mørkholt Haslings og Helene Holm Sparwaths værk i tekstilkategorien Under Water Fur. De to designere var blevet inspireret af koraller og organismer, der lever under vandet, og det forhold at de bløde bevægelser under vand minder meget om
fornemmelsen og bevægelserne i pels. Om vinderværket sagde dommerne, at ”deres værk ender som et helt nyt organisk materiale, som vil fange store, internationale designeres opmærksomhed og give det et liv i mange andre udtryk”.
Der gik 30-40 minkskind og to ræveskind til Louise Finger Hvilsteds og Alexander Sehesteds vinderstyle i beklædningskategorien. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at parret havde evnet at sætte mange forskellige stykker pels sammen. Kreationen har mange fine detaljer, blandt andet er der syet selvlysende perler ind i minken. ”Stylen er et idékatalog af nye spændende måder at bruge og bearbejde pels på,” lød det fra dommerne.
Ordet pelstapet fik dommerne til at smile, men roserne til Kamilla
Louise Jørgensen og Heidi Bernhardt Hansen var ikke for
sjov. Dommerpanelet sagde, at designerne
på ”næsten kunstnerisk vis
havde skabt en ny produktkategori.
Tapetet er tænkt i boligindretning og er inspireret af klassiske
hjemme-objekter som isbjørneskindet foran
pejsen og elg-hovedet på væggen over
sofaen.
34 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
En stor del af produktion af minkskind i
Danmark sker i åbne minkhaller. De fle-
ste åbne minkhaller er en enkel træstol-
pe-konstruktion, som er billig at opstille,
og som samtidig tilgodeser produktio-
nen på mange områder. Imidlertid er
kravet til produktivitet og dermed stør-
relsen på minkfarmene steget meget. I
dag er mange af de åbne haller afløst af
store 12- til 16-rækkede haller.
Minkhaller med bygningsbredder på
over 30 meter og 6-8 meter i højden er
byggeteknisk mere komplicerede, og det
er i den forbindelse vigtigt at påpege, at
Bygningsreglementets krav også gælder
for minkhaller. Der er tre områder, hvor
minkhallerne har en udfordring i forhold
til Bygningsreglement og sikkerhed:
• Stabilitet
• Fundering
• Lægtning
stabilitet
Specielt store, åbne og lette bygninger
er udsat for enorme vindkræfter. Stabi-
liteten klares normalt ved et kompliceret
system af vindtrækbånd på kryds og
tværs i bygningen, både lodret og vand-
ret samt forankringer til fundament. Men
minkhallernes indretning gør det ofte
vanskeligt at montere den nødvendige
afstivning, ligesom de ikke bidrager med
megen egenvægt, idet de stort set kun
består af stolper og redekasser. Normalt
er det ikke tilladt at medregne løst inven-
tar til den permanente last (egenvægt).
Men i tilfælde hvor bygningen installeres
Store naturkræfter er på spil, når vinden rusker i 16-rækkede minkhaller opført i træ. Det kræver sin hal at bliver stående.
byGninGsreGlementet stiller krav til minkhaller
af henrik frederiksen, landscenTreT | plan & Miljøaf hans henrik Møller, landscenTreT | [email protected]
råDGivninG
De traditionelle 2-rækkede haller udgøres af en simpel, men effektiv konstruktion.
Minkhaller med bygningsbredder på over 30 meter og 6-8
meter i højden er byggeteknisk komplicerede, og man skal
sikre sig, at Bygningsreglementets krav er opfyldt.
35
med permanent inventar som en inte-
greret del af konstruktionen, kan dette
inventar medregnes den permanente
last. Forudsætningen er dog, at i tilfælde
af udskiftning af inventar/redekasser skal
fornøden midlertidig ballast etableres,
indtil alle bure er på plads igen. Såfremt
redekasserne indgår i bygningens stabi-
litet, skal bygherren informeres herom,
for eksemple via medfølgende driftsvej-
ledning samt skiltning på bygningen.
Sagt med andre ord, inventaret kan
medregnes i stabilitetsberegningerne,
når ovenstående betingelser er opfyldt.
Bygningens samlede stabilitet eftervises
ved hjælp af en statisk beregning, som
skal leveres af leverandøren af hallen
eller den projekterende ingeniør. Er
stabiliteten ikke i orden kan det i yderste
konsekvens betyde, at forsikringen ikke
dækker evt. skader som følge heraf. Det
er i sidste ende bygherren selv, der har
ansvaret for at minkhallen overholder
gældende lovgivning.
FunDerinG
Alle bygninger skal ifølge funderingsnor-
men funderes til bæredygtig og frostfri
dybde, hvilket i Danmark normalt er
ensbetydende med 0,9-1,2 m. I Danmark
har der været tradition for at opstille
minkhaller på sokkelsten, der ikke er
funderet til frostfri dybde. Det er fortsat
muligt at undlade sokkel til frostfri dybde
for minkhaller, når følgende forhold er
overholdt:
• Minkhallen er ikke følsom overfor
eventuelle sætninger på en eller flere
sokkelsten, herunder også sikkerheds-
mæssigt. Minkhaller kaldes derfor
også for ”slappe bygninger”.
• Minkhallens stabilitet er opfyldt uaf-
hængig af funderingsdybden, hvorfor
det kan klares ved for eksempel at ind-
regne støbte gange med i funderingen.
• Minkhallen opstilles på ikke frostføl-
som jord, for eksempel drænet sand.
• Der må ikke stå vand i jorden tættere
end 0,9 meter under terræn.
• Øvrige krav til fundering (bæreevne) er
opfyldt.
læGtninG
Arbejdstilsynet stiller krav om, at tagbe-
klædningen skal være ”trædesikkert”,
hvilket vil sige, at en person skal kunne
færdes på taget uden at gå gennem
pladerne. Mange typer tagplader er ikke
i sig selv trædesikre. I de tilfælde hvor
man kan falde mere end 2 meter ned,
skal der derfor etableres en trædesik-
ker konstruktion på taget. Almindelige
fiber-cementbølgeplader og PVC-plader
er ikke i sig selv trædesikre i standardud-
førsel, hvorfor taget enten skal udføres
med trædesikkert net under tagpladerne
eller lægtes med en afstand på maks. 46
cm. Derimod er stålpladetage træde-
sikre. Fiber-cementbølgeplader kan dog
leveres i en udgave med indstøbte poly-
propylenbånd, så kravet om ”trædesik-
kert” er opfyldt.
Her skal det bemærkes, at ovenstående
om lægteafstand og/eller trædesikre
plader, er et krav fra Arbejdstilsynet. Den
anden side af lægtningen er, hvorledes
de indgår i stabilitetsberegningerne og
de kræfter der er på langs i huset.
Som pelsdyravler skal man derfor sikre
sig, at der sammen med hallerne leveres
den fornødne dokumentation for stabili-
tet og fundering af byggeriet. Firmaerne
har i praksis forskellige løsninger til at
klare såvel stabilitet og fundering af
byggeriet. Så det vigtigste er dokumen-
tationen.
Man skal være opmærksom på kravene til fundering.
nr.8 noveMber 2009
36 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
avlerservicetiDliG aFreGninG eFter December-auktionen
Hvis du ønsker tidlig afregning 3 dage efter auktionen, skal du bestille dette
SENEST sidste salgsdag mandag den 21. december.
Sådan gør du:Klik på Login. Log på med dit kontonummer og password. Under ”Økonomi” fin-
der du ”Tidlig afregning”. Sæt X hvis du ønsker tidlig afregning. Husk, der bliver
beregnet renter af beløbet.
Hvis du tidligere har bestilt tidlig afregning, skal du ikke foretage en ny registre-
ring, da det fortsætter, indtil du framelder dig.
Avlere, der ikke har mulighed for at bruge internet, er velkomne til at ringe til
Avlerservice, som vil hjælpe med til- og framelding til tidlig afregning.
af ole b. [email protected]
af søren gerslø[email protected]
koPenhaGen Fur
For en god ordens skyld vil vi
henlede opmærksomheden på
de leveringsfrister, der er fastsat
i leveringskontrakten. Der skal
således være indleveret minimum
20% af skindene til Kopenhagen
Fur medio december 2009. De 20%
behøver ikke være indleveret til
december-auktionen, men skal blot
være indleveret til salg i sæsonen
2009/2010.
Hvis du ikke kan overholde leve-
ringspligten, skal du give Avlerser-
vice skriftlig besked snarest.
Du har efterfølgende mulighed for
at opnå dispensation fra leverings-
pligten, såfremt der er tale om do-
kumenteret ekstraordinært tab ved
sygdom, forsikringsskade, tillæg på
egen farm eller salg af avlsdyr. Du
kan altid se din leveringspligt på de
fremsendte Lageropgørelser.
Ved manglende opfyldelse af leve-
ringskontrakten vil dette medføre
opkrævning af gebyr for de skind,
som ikke er blevet indleveret i sæ-
sonen 2009/2010.
leverinGsPliGt i ForbinDelse
meD hvalPeForskuD
avlerbesøG unDer December-auktionen
Du er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge
Kopenhagen Fur på salgsdagene.
TilmeldingAf hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig. Kontakt os
derfor senest tirsdag den 15. december, hvis du kommer på besøg.
Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.
Du skal ved tilmelding oplyse:• Dit kontonummer• Hvilket tidspunkt du kommer• Hvor mange personer der kommer• Ønske om avlerkatalog
Bekræftelse på tilmeldingAlle avlere, der har tilmeldt sig, vil et par dage før auktionen modtage et
brev med bekræftelse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering,
indgang etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes
til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten. Salgsprogrammet for
december-auktionen kan du finde på hjemmesiden. Tilmelding til februar-
auktionen 2010 kan ske fra begyndelsen af januar 2010 enten på hjemmesi-
den eller ved at ringe til Avlerservice på 43 26 12 55.
37nr.8 noveMber 2009
I december måned faktureres grundkontingent til alle
medlemmer. Fakturaen trækkes over din konto hos Ko-
penhagen Fur og vil blive modregnet i afregningsbeløbet
efter december-auktionen. Hvis der på dette tidspunkt
ikke er indleveret skind på kontoen, beder vi dig indbetale
kontingentet senest den 20. januar 2010. Fakturaen kan du
se i dine bilag på internettet fra 10. januar 2009.
Kontingentåret 2009/2010 løber fra 1. november 2009 til
31. oktober 2010, og grundkontingenterne til Dansk Pels-
dyravlerforening og de 4 landsdelsforeninger, Sjællands
Pelsdyravlerforening, Nordjyllands Pelsdyravlerforening,
Midtjyllands Pelsdyravlerforening samt Fyn og Sydjyllands
Pelsdyravlerforening er:
Dansk PelsdyravlerforeningGrundkontingent kr. 750,00 inkl. Dansk Pelsdyravl
Avlere kun med Chinchilla eller Rex kaninerGrundkontingent kr. 300,00 inkl. Dansk Pelsdyravl
Avlsdyrkontingenter 2009/2010Avlsdyrkontingenter til Dansk Pelsdyravlerforening og
landsdelsforeningerne vil blive faktureret i april 2010 på
baggrund af Avlsdyrtællingen, som skal indberettes til
Kopenhagen Fur sidst i marts 2010.
tilbaGebetalinG oG ForFalD aF hvalPeForskuD
Hvalpeforskud forfalder til betaling med 20% ved december-auktionen 2009, 50% ved februar-auktionen 2010
og med restbeløbet ved april-auktionen 2010.
Det betyder, at du efter december- og februar-auktionen fortsat vil kunne modtage forskelsbeløbet mellem
hvalpeforskud og skindforskud, når der indleveres skind.
Bogføringsmæssigt bliver hele hvalpeforskuddet modregnet i forbindelse med opgørelse af din konto efter de-
cember- og februar-auktionen, og du har derefter mulighed for at maksimere dit hvalpeforskud igen efter behov.
Hvis du har bedt om ”Stående forskud”, bliver dit hvalpeforskud automatisk maksimeret.
LandsdelsforeningerGrundkontingenter (foreløbige satser)Forening Aktive medlemmer Aktive medlemmer KUN med Chinchilla/Rex kaninerSjællands Pelsdyravlerforening kr. 800,00 kr. 800,00
Nordjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00
Midtjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 350,00
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00
Kontingentet til landsdelsforeningerne i 2009/2010 vedtages først endeligt ved generalforsamlingerne i februar 2010.
Derfor er de anførte kontingenter foreløbige satser.
Der vil blive tillagt moms til alle de nævnte kontingenter.
meDlemskontinGent i 2009/2010 - GrunDkontinGenter
38 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
December 2009
opsaMling sidsTe frisT frisT nr.
fredag 20/11 1 fredag 20/11 broWn/gloW T 1
pearl beige h + T
WhiTe h + T
Torsdag 26/11 2 Torsdag 26/11 broWn/gloW T 2
broWn/gloW h 1
sapphire h + T
silverblue h + T
onsdag 02/12 3 onsdag 02/12 broWn/gloW h 2
Mahogany h
Mandag 07/12 4 Mandag 07/12 Mahogany h
black T
black h
blåræve
bemærk venliGst
Der er kun kvota på frist 2 i Brown/Glow.
Skind til frist 1 og 2 vil til alle auktioner
indgå på lige fod i sorteringen.
ekstra skinDPulje
Hvis du ønsker flere skind med til en auk-
tion, end din kvotatildeling giver mulighed
for, bedes du kontakte din indleverings-
central, da centralerne har mulighed for at
medtage en ekstra skindpulje til de enkelte
auktioner.
Skind i den ekstra skindpulje indgår i sorte-
ringen på lige fod med kvotaskindene.
Dette vil fungere efter ”først til mølle
princippet”.
inDleverinGsFrister For koPenhaGen Furs auktioner i December, Februar oG aPril
kalenDer 20. november 2009 til 22. januar 2010
dag daTo TeksT
Tirsdag 15/12 sidsTe frisT for aT TilMelde besøg på kopenhagen fur under deceMber-aukTionen
fredag 18/12 efTersyn sTarTer på kopenhagen fur
søndag - Mandag 20/12–21/12 aukTion på kopenhagen fur
Mandag 28/12 Tidlig afregning for deceMber-aukTionen – udbeTalinger fra deponeringskonTi
onsdag 30/12 ingen udbeTalinger denne dag
Torsdag 31/12 kopenhagen fur holder lukkeT
Mandag 4/1 førsTe udbeTaling af forskud efTer deceMber-aukTionen
Mandag 11/1 afregningsdag for deceMber-aukTionenn.b. Denne DaG er Der ikke uDbetalinG aF ForskuD
fredag 29/1 januar-nuMMereT af dansk pelsdyravl udkoMMer
uDbetalinG aF ForskuD
Fra sæsonstarten 2009/2010 vil
Kopenhagen Fur udbetale forskud
alle mandage og onsdage, som
falder på almindelige hverdage.
I forbindelse med bogføring og
afstemninger efter december-
auktionen vil der ikke blive udbetalt
forskud onsdag den 23. december,
mandag den 28. december og ons-
dag den 30. december.
Første udbetaling af forskud efter
december-auktionen bliver derfor
mandag den 4. januar 2010. Det
samme gælder for udbetalinger fra
deponeringskonti.
avlerservice fortsat
39nr. 8 noveMber 2009
Februar 2010
opsaMling sidsTe frisT frisT nr.
Mandag 07/12 5 Mandag 07/12 broWn/gloW T kvoTa 1
pearl beige h + T
golden pearl h + T
onsdag 16/12 6 onsdag 16/12 broWn/gloW T kvoTa 2
Mahogany T kvoTa
black T kvoTa
WhiTe h + T kvoTa
Mandag 21/12 7 Mandag 21/12 broWn/gloW h kvoTa 1
black cross T
broWn cross T
pearl cross T
paloMino cross T
sapphire cross T
silverblue cross T
paloMino h + T
silverblue h + T
Tirsdag 05/01 8 onsdag 06/01 broWn/gloW h kvoTa 2
Mahogany h kvoTa
black h kvoTa
blåræve
Tirsdag 12/01 9 onsdag 13/01 black cross h
broWn cross h
pearl cross h
paloMino cross h
sapphire cross h
silverblue cross h
shadoW/hvide ræve
blue frosT ræve
sølvræve
div. MuT. ræve
aPril 2010
opsaMling sidsTe frisT frisT nr.
Tirsdag 12/01 10 onsdag 13/01 broWn/gloW h kvoTa 1
WhiTe h + T kvoTa
pearl beige h + T
Tirsdag 19/01 11 onsdag 20/01 broWn/gloW h kvoTa 2
broWn/gloW T kvoTa 1
pasTel h + T
silverblue h + T
sapphire h + T
40 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
41nr. 8 noveMber 2009
skinDuDstillinGer i sjællanDs PelsDyravlerForeninGLokalforeningerRegion Øst 20. januar 2010, RamsømagleNordvestsjælland 22. januar 2010, BromølleMidtsjælland 22. januar 2010, BromølleSjællands Pelsdyravlerforening 30. januar 2010, Bromølle
skinDuDstillinGer i FsP’s lokalForeninGerIndleveringVejle, Lillebælt, Fyn, Grænseegnen 22. januar 2010Esbjerg 24. januar 2010
Opmåling af skindVejle, Lillebælt, Fyn 23. januar 2010, om formiddagenLillebælt, Fyn, Grænseegnens 23. januar 2010 om eftermiddagenEsbjerg 24. januar 2010
BedømmelseØst 25. og 26. januar 2010Vest 27. og 28. januar 2010
SkindudstillingGrænsegnens Lokalforening 29. januar 2010Lillebælt og Fyn s lokalforening 29. januar 2010 Vejleegnens Lokalfrening 29. januar 2010Esbjerg Lokalforening 30. januar 2010 skinDuDstillinG i FsPIndlevering 8. februar 2010Bedømmelse 9.–10. februar 2010Udstilling 11. februar 2010
skinDuDstillinGer i miDtjyllanDs PelsDyravlerForeninGLokalforeningerRingkøbing 16. januar 2010, LønborggaardSkive/Vinderup 21. januar 2010, Hotel VinderupBording 23. januar 2010, Søgaarden, SundsDjursland 23. januar 2010, Kulturhuset, GrenåLemvig og Omegn 24. januar 2010, PelscentretSydhimmerland 29. januar 2010, Hersum ForsamlingshusHolstebro 30. januar 2010, Mejrup MulticenterMidtjyllands Pelsdyravlerforening: 11. februar 2010, Hotel Aulum
skinDuDstillinGer norDjyllanDs PelsDyravlerForeninG:LokalforeningerHan Herred 22. januar 2010, Fjerritslev KroThy og Mors 22. januar 2010, Hotel Vildsund StrandVestvendsyssel 28. januar 2010, Vidstrup ForsamlingshusSæby og Østvendsyssel 29. januar 2010, Syvsten KroVesthimmerland 29. januar 2010, Års HotelAalborg 5. februar 2010, Gjøl KroNordøstvendsyssel 5. februar 2010, Ålbæk Gl. KroNordjyllands Pelsdyravlerforening: 12. februar 2010, Søparken
skinDuDstillinGer
42 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
eFterårsuDstillinG For chinchillaavlere
Det var anden gang, de fire landsdelsfor-
eningers efterårsudstilling var henlagt til
indleveringscentralen i Brønderslev den
10. oktober. Der er gode faciliteter, og vi
blev taget godt imod. Der blev udstillet
lidt færre dyr end sædvanlig. Der var
vandrepokal til ejeren af den bedste han.
Det blev Henrik Christensen, Manna, for
et dyr med 76 point. Der var også en
vandrepokal til ejeren af den bedste hun,
Ingrid Dissing, Vrå, for et dyr med 74
point. Ingrid Dissing fik også en vandre-
pokal for den bedste mutation for et dyr
med 75 point. Kim Hermansen, Løsning,
fik vandrepokal for de 10 bedste dyr på
udstillingen med et samlet pointtal på
720. Det gjorde ejeren af de 20 bedste
dyr Henrik Christensen, Manna, også
med et samlet pointtal på 1455 point.
Efter bedømmelsen gav en repræsen-
tant for dommerne, Henrik Larsen, en
karakteristik af de udstillede dyr. Han
sagde, at dommerne havde set mange
pæne dyr. Dyrene havde både en god
størrelse og en god mørkhed, mens
renheden hos mange dyr var dårlig, og
desuden havde flere af dyrene en grå/
gul bug, mens dyr med flyvehavre var
sorteret fra.
På Nordkredsens vegne vil vi gerne
udtale tilfredshed med udstillingen. Vi
vil gerne takke dommerne: Henrik Chri-
stensen og Henrik Larsen samt Torben
Hansen, der var med som aspirant, for
et godt og grundigt arbejde. Ligeledes
en stor tak til avlerne, fordi I fandt vej til
Brønderslev.
af besTyrelsen,nordjyllands chinchillaforening
chinchilla
aFD. 1 - hanner over 9 mDr.
75 Michael b. nielsen, ø. hornuM
75 henrik chrisTensen, Manna
75 Michael b. nielsen, ø. hornuM
74 henrik chrisTensen, Manna
74 henrik chrisTensen, Manna
74 kiM herMansen, løsning
74 ingrid dissing, vrå
74 lars Møller, aalesTrup
73 henrik chrisTensen, Manna
73 kiM herMansen, løsning
73 henrik chrisTensen, Manna
72 ole ørris, hvaM
72 henrik chrisTensen, Manna
72 henrik chrisTensen, Manna
72 henrik chrisTensen, Manna
72 henrik chrisTensen, Manna
72 ingrid dissing, vrå
72 vp chinchilla, jerslev j.
71 hans jørgen hvedhaven, brørup
71 Michael b. nielsen, ø. hornuM
71 Michael b. nielsen, ø. hornuM
71 Michael bo nielsen, vrå
71 kiM herMansen, løsning
71 helle johansen, præsTø
71 lars Møller, aalesTrup
70 hans jørgen hvedhaven, brørup
70 helle johansen, præsTø
70 hans ivan iversen, aalesTrup
70 henrik chrisTensen, Manna
70 hans ivan iversen, aalesTrup
70 Michael b. nielsen, ø. hornuM
70 kiM herMansen, løsning
69 kiM herMansen, løsning
69 Michael b. nielsen, ø. hornuM
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 kiM herMansen, løsning
69 kiM herMansen, løsning
69 brian vajhøj, ugilT
69 henrik chrisTensen, Manna
69 brian vajhøj, ugilT
68 Michael b. nielsen, ø. hornuM
67 helle johansen, præsTø
66 hans jørgen hvedhaven, brørup
63 leif andersen, Tinglev
aFD. 2 - hunner over 9 mDr.
72 ole ørris, hvaM
43nr. 8 noveMber 2009
Dyrene ForDelte siG såleDes:
Hanner over 9 mdr. 44 dyr
Hunner over 9 mdr. 14 dyr
Hanner under 9 mdr. 54 dyr
Hunner under 9 mdr. 16 dyr
Mutationer 6 dyr
I alt udstilledes 134 dyr
70 Michael b. nielsen, ø. hornuM
70 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 hans ivan iversen, aalesTrup
69 ingrid dissing, vrå
68 henrik chrisTensen, Manna
68 vp chinchilla, jerslev j.
68 Michael b. nielsen, ø. hornuM
67 helle johansen, præsTø
67 leif andersen, Tinglev
66 leif andersen, Tinglev
66 hans jørgen hvedhaven, brørup
66 hans ivan iversen, aalesTrup
63 leif andersen, Tinglev
aFD. 3 - hanner unDer 9 mDr.
76 henrik chrisTensen, Manna
75 kiM herMansen, løsning
75 henrik chrisTensen, Manna
75 ingrid dissing, vrå
75 hans ivan iversen, aalesTrup
75 ingrid dissing, vrå
75 kiM herMansen, løsning
74 henrik chrisTensen, Manna
74 ingrid dissing, vrå
74 henrik chrisTensen, Manna
74 ingrid dissing, vrå
74 Michael b. nielsen, ø. hornuM
73 kiM herMansen, løsning
73 ingrid dissing, vrå
72 ingrid dissing, vrå
72 ingrid dissing, vrå
72 Michael b. nielsen, ø. hornuM
72 henrik chrisTensen, Manna
72 ingrid dissing, vrå
72 hans jørgen hvedhaven, brørup
72 henrik chrisTensen, Manna
72 ingrid dissing, vrå
72 helle johansen, præsTø
72 henrik chrisTensen, Manna
71 henrik chrisTensen, Manna
71 henrik chrisTensen, Manna
71 hans jørgen hvedhaven, brørup
71 henrik chrisTensen, Manna
70 hans jørgen hvedhaven, brørup
70 ingrid dissing, vrå
70 kiM herMansen, løsning
70 ingrid dissing, vrå
70 Michael bo nielsen, vrå
70 Michael bo nielsen, vrå
69 kiM herMansen, løsning
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 brian vajhøj, ugilT
69 henrik chrisTensen, Manna
69 ingrid dissing, vrå
69 Michael bo nielsen, vrå
69 ingrid dissing, vrå
68 helle johansen, præsTø
68 kin herMansen, løsning
68 ingrid dissing, vrå
68 hans jørgen hvedhaven, brørup
67 kiM herMansen, løsning
67 kiM herMansen, løsning
67 lars Møller, aalesTrup
67 leif andersen, Tinglev
67 ingrid dissing, vrå
66 leif andersen, Tinglev
66 helle johansen, præsTø
63 helle johansen, præsTø
aFD. 4 - hunner unDer 9 mDr.
74 ingrid dissing, vrå
72 inger Mie chrisTensen, vrå
71 ingrid dissing, vrå
71 hans ivan iversen, aalesTrup
70 kiM herMansen, løsning
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 brian vajhøj, ugilT
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
69 inger Mie chrisTensen, vrå
67 ingrid dissing, vrå
67 inger Mie chrisTensen, vrå
66 ingrid dissing, vrå
65 leif andersen, Tinglev
65 leif andersen, Tinglev
64 vp chinchilla, jerslev j.
64 leif andersen, Tinglev
aFD. 5 - mutationer
75 ingrid dissing, vrå
74 ingrid dissing, vrå
73 ingrid dissing, vrå
70 vp chinchilla, jerslev j.
69 hans jørgen hvedhaven, brørup
67 brian vajhøj, ugilT
44 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Kopenhagen Fur har fået fremstillet en ny kollektion af pelsting, som sælges til avlere. Du kan bestille pelsvarerne ved at gå på Kopenhagen Furs hjemmeside på avlerdelen. Her kan du også bestille de pelsvarer fra tidligere år, som fortsat er på lager.
nye PelsGaver til juletræet
Alle produkter er lavet i Kopenhagen Fur Platinum
Kvalitet, og alle priser er inkl. moms. Kopenhagen Fur vil
bestræbe sig på at fremsende alle bestillinger inden jul,
men der tages forbehold for eventuelle forsinkelser. Der
er et begrænset antal produkter, og derfor sælges de
efter først til mølle-princippet.
Unikt tilbud fra Cecilie Toklum og Kopenhagen Fur
Cecilie Toklum har eksklusivt designet 2 par smukke sko for Kopenhagen Fur.
Begge sko er produceret i Italien.
Smuk sort højhælet (8cm) selskabssko. Kan bru-
ges både sommer og vinter. Fremstillet i bedste
kvalitet skind med ruskindsdetalje og medføl-
gende aftagelig sort minksløjfe-clips. Leveres i
størrelserne 37, 38, 39 og 40.
Pris 1950 kr.
Elegant sort lak ballerina fremstillet i fineste lak-
skind med ruskindsdetalje og medfølgende sort
minksløjfe-clips. Leveres i størrelserne 37, 38, 39,
og 40.
Pris 1850 kr.
45nr. 8 noveMber 2009
Brochen er tilbage. Smuk pelsblomst med brochenål i indfarvet grå eller Black
Cross mink. Blomsten kan også hæftes på eget hårbånd.
Pris 535 kr.
Pift garderoben op med pelspynt
I samarbejde med E&L by
Lundqvist præsenterer Kopen-
hagen Fur her årets julegaveideer.
Kopenhagen Studio har været
medvirkende til udvidelsen af E&L
by Lundqvists accessories-kollek-
tion, som nu også indeholder
mindre pelsprodukter.
’Perlekæde’ i rød eller lilla mink
kombineret med sort læder.
Kan også bruges omkring
håndled.
Pris 675 kr.
Prikken over i’et. Kæde med lilla eller
gul minkkugle. Man kan efter behag
skifte kæden ud med silkebånd eller
lædersnor.
Pris 420 kr.
Det berømte hjerte i gul mink nu
med ny eksklusiv Kopenhagen Fur
nøglering, der også kan bruges
separat. Hjertet kan desuden bruges
som vedhæng i egen kæde,
lædersnor eller silkebånd.
Pris 480 kr.
20 kr. af prisen går til Kopenhagen
Furs Velgørenhedsforening, som
støtter børnehaver i Namibia.
Forny dine sko. Disse små minkblomster i grå eller lillakan bruges på sko eller
clipses på hårbånd. Sælges i par.
Pris 399 kr.
46 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
navnenyt
Mandag den 28. november kan
Linda Olsen fejre 25 års jubi-
læum. Linda har alle årene været
tilknyttet Produktionsafdelingen.
Linda startede i 1984 som
sorteringselev i den daværende
Mutationsafdeling. Senere kom
hun til Scanbrownafdelingen, og
hun er nu tilknyttet sorteringsaf-
delingens Gruppe 10. Linda er en
meget engageret, flittig og loyal
medarbejder.
Kopenhagen Furs ledelse takker
Linda Olsen for en mangeårig flot
indsats, og ønsker tillykke med
jubilæet.
Dan Kristiansen
Fin Ohlendorff kan den 27. no-
vember fejre sit 25 års Jubilæum.
Fin har i alle sine år været tilknyt-
tet Produktionsafdelingen.
Fin Ohlendorff startede sin kar-
riere som teknikskindskriver,
og senere blev han skindsorter.
Fin er i dag tilknyttet sorterings-
gruppe 6. Fin er tillige en af vores
arbejdsmiljørepræsentanter. Det
er et arbejde, som han varetager
med stor flid og engagement. Fin
er en meget vellidt kollega.
Kopenhagen Furs ledelse takker
Fin Ohlendorff for en mangeårig
flot indsats og ønsker tillykke
med jubilæet.
Kenneth Jensen
Jens Andersen kan den 28. novem-
ber fejre sit 25 års jubilæum. Han har
i alle årene været ansat i Produkti-
onsafdelingen.
Jens startede i vildt- og mutations-
afdelingen, hvor han hurtigt blev og
stadig er en dygtig rævesorterer.
Hans speciale blev vaskebjørne.
Jens har i dag sin daglige gang i
gruppe 6. Jens er en dygtig og vel-
lidt medarbejder, der også er med
i vores livdyrsortering hvor han
hjælper med udvælgelse af avlsdyr
på farmene.
Kopenhagen Furs ledelse takker
Jens Andersen for sit store en-
gagement og ønsker tillykke med
jubilæet.
Kenneth Jensen
Ejvind Madsen kan ved indgangen til
sæsonen 2009/2010 fejre sit 25 års
jubilæum.
Ejvind startede sin karriere i det der
dengang hed Brown males-afdelin-
gen hos Alf Sommer Larsen. Ejvind
er i dag tilknyttet Gruppe 9, hvor han
er en dygtig og alsidig sorterer, og
en vellidt og afholdt kollega.
Ejvind har også de seneste 8 år væ-
ret tillidsrepræsentant for sorterer-
gruppen.
Kopenhagen Furs ledelse takker
Ejvind for sin gode og loyale ar-
bejdsindsats og ønsker tillykke med
jubilæet.
Michael Jensen
Fredag den 20. november kan Dori
Palm Pedersen fejre 25 års jubilæ-
um. Dori har alle årene været tilknyt-
tet Produktionsafdelingen.
Dori startede i daværende ar-
bejdsgruppe på natholdet og kom
efterfølgende på daghold. Hun er nu
tilknyttet Sorterergruppe 1, hvor hun
bestrider samtlige arbejdsfunktioner.
Vi kender Dori som en meget enga-
geret, flittig og loyal medarbejder,
der altid udviser en høj produktivitet.
Dori er en meget positiv og glad
person.
Kopenhagen Furs ledelse takker Dori
for en god og loyal arbejdsindsats
og ønsker tillykke med jubilæet..
Jan Christiansen
linDa olsen25 års jubilæum
Fin ohlenDorFF25 års jubilæum
jens anDersen25 års jubilæum
ejvinD maDsen25 års jubilæum
Dori Palm PeDersen25 års jubilæum
47nr. 8 noveMber 2009
navnenyt
Erik Pedersen kan den 28. november fejre sit 25 års jubi-
læum. Erik har arbejdet alle år i Produktionsafdelingen og
været ansat som skindsorterer, hvor han i dag arbejder i
gruppe 6. Man kan godt kalde Erik for lidt af en specialist,
idet Erik primært står for sortering af Stardust og Jaguar.
Erik er meget værdsat for sin kunnen og en rigtig god med-
arbejder.
Kopenhagen Fur ledelse takker Erik Pedersen for sit store
engagement og flotte arbejdsindsats og ønsker tillykke
med jubilæet.
Kenneth Jensen
erik PeDersen25 års jubilæum
Michael Johannesen kan den 28. november fejre sit 25 års
jubilæum. Kopenhagen fur har haft stor glæde af Michael i
produktionsafdelingen i alle 25 år.
Michael begyndte på Pelsen i scanblackafdelingen hvor
han hurtigt blev kendt for sin ekspertise inden for mink-
skind. Det har medført af Michael i mange år har været
med som instruktør på vores avlerkurser, og han har
været en anerkendt landsdommer. Michael arbejder i dag i
gruppe 6, hvor han er en dygtig, positiv og vellidt kollega.
Kopenhagen Fur ledelse takker Michael Johannesen for sit
store engagement og ønsker tillykke med jubilæet.
Kenneth Jensen
michael johannesen25 års jubilæum
navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.
48 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
navnenyt
Den 1. no-
vember 2009
havde Jesper
Clausen 25
års jubilæum
i Kopenhagen
Fur. For at kunne skrive dette indlæg
til Pelsdyrbladet, spurgte jeg til Jes-
pers cv i Dansk Pelsdyravlerforenings
tjeneste. Det var som at starte en
lavine! Oversigten lignede noget, der
dækkede over 3 mands arbejde i 50 år
- og dette vel at mærke for en medar-
bejder, der har spredt sit virkefelt til
så forskellige faglige områder, at man
normalt ville have 2 til 3 specialister
ansat for kunne dække disse områder:
Genetiker, datalog, statistiker, fotograf,
journalist, rejsefører, musiker, kongelig
berider. Jesper Clausen kan vel nær-
mest betegnes som Kopenhagen Furs
humane Schweitzerkniv.
Jesper Clausen begyndte i Dansk
Pelsdyravlerforening samtidig med, at
ræveinseminering for alvor blev indført
i Danmark. Han var rundt de første år
og registrere, vaccinere og øremærke
hanner godkendt til ræveinseminering
på alle hanstationer. Han underviste
på en del ”Ugekurser” på Hovborg
Landbrugs-skole. Samtidig udviklede
og programmerede Jesper DanMink-
programmet sammen med Ejner
Børsting.
Lige før Faglig Afdeling blev ned-
lagt blev Jesper Clausen flyttet til
IT-afdelingen. Lidt heldigt, idet den
faglige afdeling kort efter blev nedlagt.
Sidenhen blev Jesper Clausen flyttet
tilbage til Foreningen og arbejdede
med DanMink, Skinfo, Hitliste m.m.
Dette var tidens pionerarbejde, hvor
Jesper Clausen var med til på næsten
Storm P’sk måde at lægge de første
auktions-statistikker på vores første
hjemmeside. Efter den vanskelige
fødsel i 2000 af CFC-AVL kom Jesper
Clausen til Kommunikationsafdelingen
og arbejdede primært med den faglige
del af hjemmesiden. Han begyndte her
også at fotografere lidt mere og blev
sidenhen flyttet til sin nuværende stil-
ling som projektleder i IT-afdelingen.
Man kan nok sige, at Jesper Clausen
alle dage har lavet det samme: Arbej-
det på systemer rettet mod avlerne/
farme, og det øjeblik, at det var ved
at være rutine, er opgaverne blevet
givet videre og nye udviklingsopga-
ver er påbegyndt. Men listen stopper
overhovedet ikke her: Rundvisninger:
Gæster, Studerende, Landbrugsskoler
m.m., ”Tirsdagsaften”. Rejseguide
på avlerture: Kina, Rusland, Canada,
Argentina/Brasilien, Namibia/Syd-
afrika, Island. Udvalg: ”Konsulenternes
Avlsudvalg”, Skindudvalg, Arbejds-
gruppe ”Avl, Genetik & Reproduktion”,
Hjemmeside, NJF-Prisanalyser, Dagligt
Foderforbrug, Hotline, Intern fotograf,
Portrætter, Kunder, Toplot, Den Gyldne
Pelsnål. Jeg stopper opremsningerne
her, selvom der er mange flere om-
råder, talløse internationale konfe-
rencer, seminarer og meget andet,
hvor Jesper Clausen repræsenterer
Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyrav-
lerforening.
Når man spørger Jesper Clausen hvad
han laver i Kopenhagen Fur, har han
ofte med et skævt smil svaret: ”Alt
foreliggende arbejde”. Hvis der er
nogen, der med god ret kan påberåbe
sig denne beskedne men altfavnende
jobbeskrivelse, er det Jesper Clausen.
Med en solid faglig baggrund inden for
genetik, statistik og datalogi, har han
gennem en menneskealder erhvervet
et indgående tværfagligt kendskab til
hele minkbranchen, dens værdidan-
nelse gennem produktudvikling, mar-
kedstrends og det basale, men vigtige
genetiske avlsarbejde. Dette kombine-
ret med en stor IT faglig indsigt gør, at
Jesper har evnet at kunne specificere,
projektere og gennemføre mange
væsentlige IT udviklingsprojekter i
Kopenhagen Fur.
Dette er dog langt fra en beskrivelse af
Jespers fulde aktivitetsniveau i Dansk
Pelsdyrsavlerforenings regi. Jesper er
en passioneret fotograf. Man kan med
god ret sige, at Jesper er Kopenhagen
Furs ”hoffotograf”. Der er ikke den
begivenhed, royalt besøg, gæstevisit
fra hele verdenen eller begivenheder
i foreningen, som Jesper ikke har
foreviget. Når Jesper er på rejse på for-
eningens foranledning, er der altid et
par tusinde billeder med hjem i kassen.
Dertil kommer de utallige faglige artik-
ler, han har skrevet til Dansk Pelsdyravl
gennem tiden. At han tillige får tid til at
dyrke fritidsinteressen for heste ved at
passe og ride rundt i Købehavn med
kongehusets heste og kareter er lidt
ufatteligt. Men det er vel blot naturligt
for en ”gammel” garderhusar.
Det er et privilegium, at arbejde sam-
men med et menneske som Jesper
Clausen, der i den grad er et mul-
titalent, som på allerbedste vis har
formået at forvalte kombinationen af
fokuseret, kvalificeret og mangefacet-
teret arbejde med et behageligt og
imødekommende væsen.
Kære Jesper: 25 års jubilæum, men
med en indsats, der vægter som det
dobbelte. Tak for den store indsats,
og med håbet om mange flere års
fremtidigt samarbejde. Både fagligt og
personligt.
Claus Andersen
jesPer clausen25 års jubilæum
49nr. 8 noveMber 2009
navnenyt
Da Iwan Santin stopper efter 42
på Kopenhagen Fur, afholder vi
reception for Iwan under december-
auktionen 2009.
Receptionenholdes søndag den 20. december
kl. 15.00 i Kopenhagen Room.
Vel mødt!
aFskeDsrecePtion
Den 28. november 2009 kan Dan Kri-
stiansen fejre sit 25 års jubilæum hos
Kopenhagen Fur. Dan har gennem en
årrække fungeret som lederassistent
i vores sorteringsafdeling, men tog
sidste år skridtet fuldt ud og overtog
ledelsen af en af produktionsafdelin-
gens fire sorteringsgrupper.
Ledelsesopgaven har Dan mestret
fra første færd og et godt humør,
stabilitet og robust lederstil har
medvirket til flotte resultater og et
godt arbejdsklima for Dan og hans
medarbejdere i sorteringsgruppe 10.
Dan har stor indsigt i kvalitets-
sortering og kvalitetsstyringen af
sorteringen og har gennem sine
mange år i sorteringen udviklet sine
kompetencer på netop de områder.
Områder som er helt afgørende for
den sublime kvalitet som Kopenha-
gen Furs sortering er kendt for.
Kopenhagen Fur og alle dine kol-
legaer ønsker dig et stort tillykke og
takker for et fantastisk samarbejde,
et altid stort engagement og et dej-
ligt smittende humør.
Jesper Lauge
Dan kristiansen25 års jubilæum
Peter Spangsager Jensen kan den
28. november 2009 fejer sit 25 års
jubilæum. Virksomheden har haft
stor glæde af Peter i Produktionsaf-
delingen i alle årene.
Peter startede som sorteringselev i
den daværende Scanbrownafdeling
og er nu tilknyttet sorteringsgruppe
7. Foruden at være en dygtig mink-
sorterer er Peter også en af vores
specialister i rævesortering.
Kopenhagen Furs ledelse takker
Peter for den altid loyale og enga-
gerede arbejdsIndsats og ønsker
tillykke med jubilæet.
Bente Krusegaard
Peter sPanGsaGer jensen25 års jubilæum
50 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Dansk PelsDyravl
annoncePriser GælDenDe Fra 1. januar 2010. alle Priser er ekskl. moms
tekniske Data
Antal spalter 4
Papirkvalitet 90g Multiart Silk
Spaltehøjde i mm 253
trykteknik oFFset
Spaltebredde i mm 42,5
Spaltemellemrum i mm 4
Raster 80 linier
Til kant i mm: h 297 x b 210 mm
plus 3 mm til beskæring
annoncemateriale
Leveres elektronisk i pdf-format i
CMYK-farver og med højopløselige
billedfiler.
Deadline for tekstsideannoncer er
den 25. i måneder før udgivelse.
Annoncemateriale sendes til
Kathrine Engberg på mail:
annoncesalG
Kathrine Engberg
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1112
tekstsiDeannoncer: Priser På Faste Formater
størrelse højDe X breDDe Pris
1/1 side 253X182 MM 13.300
1/1 side Til kanT 297X210 MMplus 3MM Til beskæring
14.300
1/2 side 124,5X182 MM 7.000
1/4 side
1/4 side
124,5X89 MM
60,25X182 MM
5.600
5.600
1/8side 60,25X89MM 3.200
dobbelTside Til kanT
253X400 MM plus 3MM Til beskæring
25.500
bagside specielT forMaT
14.300
ovennævnTe priser er for TrykklarT MaTeriale
FarvetillæG
Alle priser er inkl. farver
GentaGelsesrabat
4 indrykninger: 5 pct.
6 indrykninger: 10 pct.
8 indrykninger: 15 pct.
Gentagelsesrabat forudsætter samlet
bestilling og at annoncerne indrykkes
inden for en periode på 12 måneder fra
bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-
ling af hele ordren efter første indryk-
ning opnås yderligere rabat på 5 pct.
rubrikannoncer
12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat
på rubrikannoncer).
Indrykkes på www.kopenhagenfur.com
på avlersiden.
51nr. 8 noveMber 2009
Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer en
rigtig glædelig jul og et godt nytår. Du deltager i konkurrencen ved at
finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også
løses på www.kopenhagenfur.com.
Du kan vinde:
1. præmie: ’Perlekæde’ i lilla mink kombineret med sort læder. Kan også
bruges omkring håndled.
2. præmie: Pelsblomst med brochenål i Black Cross mink. Blomsten kan
også hæftes på et hårbånd.
3: præmie: Det berømte pelshjerte, nu i gul mink med ny eksklusiv Ko-
penhagen Fur nøglering. Hjertet kan også bruges som vedhæng i egen
kæde, lædersnor eller silkebånd.
julekonkurrence Kodeord:
Navn:
Kontonr.:
Adresse:
By:
Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk
kuverten “Julekonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde
senest den 20. december 2009. Vinderne bliver offentligt i januar-nummeret.
52 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.
Medana A/S tlf. 7565 0211
RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211
Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
Medana A/S tlf. 7565 0211
KØB -SALG – VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER
Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.
Tlf. 2047 8822 – 4098 9373
Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
avlsDyr
Avlsdyr/saneringsdyr sælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen Therkelsen.Tlf. 2164 8324
Avlsdyr/saneringsdyr sælgesTyper kv. str. v% Black 107 111 50 Mah. 111 104 87 Wild 112 102 92 Hvide 109 101 52 Silverblue 105 103 40 Palomino 105 107 52.Kurt Nielsen Tlf.: 4025 2849
Rimelige priserStore dyr af god kvalitet og højt hval-pegennemsnit. Store mængder kan afhentes til rimelige priser. Evt. flerårig aftale.Tlf.: 2095 4440
Rimelige priserGode avlsdyr sælges. Black, Mah., Wild, Past., Saf., Pearl og Blue Iris.Erling SkytteTlf.: 9741 2158
køb oG salG
SælgesBillig stoker brændsel.Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088
SælgesFodermaskine HG 1200 kg Easyfeeder, årg. 07, 1024 timer med positionering pris kr. 89.800,00. Halmrive saksmodel til minilæsser, ny, pris kr. 12.000. Halmgreb til minilæsser kr. 5.000,00.Ole Holmgaard. Tlf.: 5095 1134
Affugter1 Stk. Termotec affugter sælges grundet ophør.Pris kr. 5000.7600 StruerTlf.: 4055 3629
MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11
MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100
Diverse
Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664
Farmvask• HvalpenetVask af saneringsfarme tilbydes. Garanti for godkendelse.Tlf.: 4018 2664
Vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s VikarerGudumsvej 1, 7600 StruerTlf.: 9748 4874 - 2331 0381
Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042
Vagthunde sælgesAmerikansk bulldog, 9 uger, 5 hanner, kr. 3.000E. Vammen. Tlf.: 4018 8476
PelsninG
Kvalitetspelsning tilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.Benny Berge Tlf. 2585 1061
Valsted PelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leret pelseri. Secher & Vinther, Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. Kontakt Michael Secher, tlf. 2034 6308.
Pelsning af minkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.Tlf. 4016 6151 eller 9846 6151
Minkudslip 09.10.2009 Fousing, StruerEn hjertelig tak til alle for en hurtig, velmenende og professionel indsats.Det varmer meget at føle hvordan ”minkfolk ” står sammen.
Jørn Steen Bjergø
STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester
& Galvaniseret
Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl
(fås i fix-mål)
NYHED!!!Stålplade med udseende som
eternit (fås i fix-mål)
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
[email protected] · www.hp-staaltag.dk
35,-
Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet
Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456
53nr. 8 noveMber 2009
Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319
Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 HirtshalsTlf. 2082 7235
Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik SimonsenTlf. 6175 9211 – 5946 2710
PelsningKvalitetsplesning af mink. Hel- el. del-vis pelsning. Ellinge Minkfarm I/S.Niels Danielsen Tlf.: 2125 3271
PelsDyrFarme
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144
Opslibning af skraberuller Til BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber.Skraberuller 160 mm.
NYT NYT NYT Vi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.
Erik Westergaard ApS, Grebjerg 15, Gjøl, 9440 Åbybro Tel.: 9827 7458 – 4085 7458
BEGANTRÅD
Ønsker alle en rigtig glædelig
jul og et godt nytår
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
54 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Dansk PelsDyr-avlnæsTe nuMMer af bladeT udkoMMer
FreDaG Den 29. januar 2010
55nr. 8 noveMber 2009
Fangstfælde i aluminium med nyt lukkesystem.
XL Sorterings-fælde Han
Længde 620 x bredde 145 mm
Excl. fikseringsklemmer.
Fordele:1: Stort volumen som giver
plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,
som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.
MultipumpenDen slidstærke Multi-
pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-
barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.
Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409
Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,
H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.
KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden
Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk
FødeindsatsVinterly
Skaber et godt miljø i redekassen
Reparationspladertil rede-kasser
Legerør til minkGiver god beskæftigelse
til minkene ogholder samtidigbunden af buret
rent.
Fodersparteli rustfri stål
til afskrabog nedtryk
af foder på tråden.
Foderskraberi rustfri stål.
Ideel til afskrabaf foder på
redekassen.
56 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording
Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43
[email protected] · www.jasopels.dk
Ove BækMobil [email protected]
Nordjylland
Jens Åge NielsenMobil [email protected]
Øst-, midt- & vestjylland
Jens R. AndersenMobil [email protected]
Mogens KristensenMobil [email protected]
Rune SkovgaardMobil [email protected]
Sjælland/Bornholm
Kjeld ChristensenMobil [email protected]
Midt- & vestjylland
Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn
–professionel til skindet
November/December tilbud 2009
Tid til Tråd Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels’s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden.Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.
Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud!
KANONTILBUD
Skindryster model JasopelsFør pris DKK. 19.900,00 Nu pris DKK. 12.900,00
Strygemaskine m/2 børsterFør pris DKK. 16.900,00 Nu pris DKK. 9.900,00
UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061