Danskere + Danskere 2

2

DANSKERE+

DANSKERE

2

DANSKERE +

DANSKERE

K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

Kim Boye Holt

DA

NS

KE

RE

+ D

AN

SK

ER

E 2

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

gerskab.

Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

moskeer, halalkød og det danske sprog på dagsordenen.

Selv om folk med fremmed herkomst udgør en begrænset del af det

danske samfund, fylder den såkaldte indvandrerdebat meget. Politikere

og debattører krydser klinger i medierne, hvor bølgerne kan gå højt,

når følelserne kommer i spil. Men debatten foregår også på skoler, på

arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene.

Denne bog går bag om nogle af debattens aktuelle temaer. Der er

synspunkter, argumenter og tankevækkende indspark fra politikere,

forskere, forfattere, sociologer, undervisere, unge og mange andre dan-

skere med forskellig etnisk baggrund.

Bogen henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt

ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse

for emnet.

DANSKERE + DANSKERE 2Denne bog er den ene af to debat- og undervisningsbøger,

der sætter fokus på de temaer og diskussioner, som er dukket op

i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark.

Nøgleord er danskhed, fremmedhed, kulturmøde, kulturfor-

skelle og medborgerskab.

Bogens fem kapitler – SAMFUND, MEDBORGERSKAB, SKOLE

OG UDDANNELSE, ARBEJDSLIV og SPROG OG KOMMUNIKATION

– går bag om forestillinger og fordomme om den del af Dan-

marks befolkning, der i daglig tale kaldes indvandrere, frem-

mede, nydanskere, etniske minoriteter, flygtninge, tosprogede

eller danskere med anden etnisk herkomst.

DEN ANDEN BOG …DANSKERE + DANSKERE 1 består

af seks kapitler med temaerne –

UNGDOM, FAMILIELIV, HJEM OG

BOLIG, RELIGION OG TRO, TØJ OG

KLÆDER og MAD.

DANSKERE + DANSKERE 1 & 2De to bøger henvender sig til de ældste klasser i grundskolen

samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle

med interesse for emnet.

Bøgerne er velegnet til undervisning i dansk og samfundsfag

og kan desuden anvendes i forbindelse med udarbejdelse af

projektopgaver.

Kim Boye Holt er forfatter

til en lang række under-

visningsbøger, fagbøger

og rejsebøger.

Læs mere på

www.vaerkstadt.dk

ISBN 978-87-92774-01-9

Forsidefotos:

Række 1 (øverst): 1: Sarah Hesselbo, 2: Luise Bruen, 3: iStockphoto, 4: helhedsplangellerup.dk/Flemming Jeppesen, 5: iStockphoto, 6: ukendt

Række 2: 1: Kim Boye Holt, 2: iStockphoto, 3: Kim Boye Holt, 4: iStockphoto, 5: iStockphoto, 6: Søndervangskolen

Række 3: 1: iStockphoto, 2: The Kominas, 3: MediehusVollsmoseRække 4: 1: Kim Boye Holt, 2: Kim Boye Holt, 3: Devon TaylorRække 5: 1: iStockphoto, 2: iStockphoto, 3: ukendt, 4: Palle Skov/

Koldinghus, 5: Kavitha Rajathurai, 6: Mikal SchlosserRække 6: 1: Carl Johan Heickendorf, 2: iStockphoto, 3: Søren Kirke-

mann, 4: Langkær Gymnasium, 5: Andreas Krautwald

Omslag 2_Layout 1 27/05/11 10.36 Side 1

2

DANSKERE+

DANSKERE

K I M B O Y E H O LT / VA E R K S TA D T

DANSKERE + DANSKERE 2af Kim Boye Holt

Copyright © Kim Boye Holt / VAERKSTADT

1. udgave, 1. oplag 2011

Grafisk design: Søren KirkemannKorrektur: Asker Hedegaard Boye &

Hans Jørgen HoltTryk: EJ GraphicDistribution: NBC

ISBN: 978-87-92774-01-9

Produceret med støtte fraUndervisningsministeriets Tips- og lotto-midler

VAERKSTADTKildebakken 48541 SkødstrupM: 30 28 88 54E: [email protected]: www.vaerkstadt.dk

Fotos og illustrationer: Act Now: 90 thAll Kinds: 79, 80, 81 th, 82, 84Alaa Abdol Hamid: 88Anna Vibe Onsberg Hansen: 212 thAnne Holmen: 182Annemette Simone Møller: 67Asim Latif: 36bandito/plystromle.com: 134Bazar Vest: 62 ø, 162, 164 tvChristian Kock: 206Dansk Folkeparti: 114 tv, 114 th, 166 n, 170,

180 th, 188 tvDansk Ungdoms Fællessråd: 70 th, 138Ditte Solgaard: 56DR/tekst-tv: 32 ø, 39 øEnhedslisten: 15EUKN: 168 thEuropaparlamentet: 35 nEva Ersbøll: 24Fahmy Almajid: 121 nFikré El-Gourfti: 213 øtvFinn Galsgaard Nielsen: 173Folketinget: 13, 23 ø, 23, m, 23 n, 34,

35 øtv, 35 øth, 152, 220 tv, 220 th, 221 øForeningen Nydansker: 61, 158 n, Forlaget Press: 103Frank Nørskov: 64/65gyldendal.dk: 214 tvHans Kornø Rasmussen: 168 tv

Hans Lassen: 154Helle Lykke Nielsen: 181 tviStock: 18, 19, 20, 21 tv, 21, th, 22, 25, 27, 28,

33, 39 m, 40, 41, 42, 48, 62 n, 115 nth, 135th, 136 øth, 148, 159 øtv, 161, 169, 177, 207,208

Jan Kampmann: 116Jan Mansur Hussain: 44, 49Karen Jespersen: 122Kasper Ledet: 87 thKavitha Rajathura: 96Kim Boye Holt: 30 tv, 30 th, 53, 57, 60, 68 tv,

78, 123, 126, 127 tv, 146, 147, 156, 158 ø, 163,164 th, 165, 184, 193, 213 ntv

Konservative: 166 ø, 180 tvKøbenhavns Kommune: 54 tv, 95, 185, 203 thlaeger.dk: 188 thLangkær Gymnasium: 106 tv, 139, 140, 141,

142, 143Laura Gilliam: 130Luise Bruen: 102, 136, 183Mahmoud Alibadi: 104Malene Korsgaard Lauritsen: 219Manu Sareen: 99 nMargrethe Heidemann Andersen: 190Mediehus Vollsmose: 69 (Jørgen Gregersen),

86 tv, 89 ø, 90 tv, 91 th, 131, 194 (ZackiDahir), 198

Michael Dubgaard: 221 n

Mikal Schlosser: 58, 155, 200Mikal Schlosser: 71, 72Mikkel Flohr: 205 (tegning)Palle Skov/Koldinghus: 101Peter Hove Olesen: 76 thRadikale: 76 tvRobin Skjoldborg: 216 øthRune Johansen: 12 tv, 16, 129 tv, Sigrid Nygaard: 86 thSiris Hartkorn: 213 thSocialdemokraterne: 77Stephen Freiheit: 87 tvSune Juul-Sørensen: 68 thSvend Brinkmann: 100Søndervangskolen: 59, 108, 109, 110, 111, 112,

113, 117, 118 tv, 119, 120, 124, 125, 132, 133Thomas Brolyng: 210/211Torsten Geelan: 201Ukendt: 12 th, 14, 52, 66, 70 øtv, 81 tv, 94, 97,

105 ø, 105 n, 115 mtv, 115 ntv, 118 th, 129mth, 151, 167, 171, 176, 192, 196, 204 tv,209, 212 tv, 214 th, 215, 216 tv, 217 ntv, 217ø, 217 nth

Ulla Dahlerup: 216 nthUndervisningsministeriet: 129 nth,

159 øthVores Unge: 45, 46, 47wordpress.com: 37, 38Yngve Carlsson: 50Århus Tech: 174, 175

I N D H O L D4 Indledning

8 Om denne bog

10 SAMFUND12 Politiker og rollemodel

17 Özlems historie

18 Tal, fakta og statistik

20 Adgang til Danmark

22 Permanent opholdstilladelse

24 Statsborgerskab på prøve

28 Sådan får man

statsborgerskab i Danmark

30 Danmark er mit land

34 Nej til islam

– nej til multikultur

36 Det er, som om vi ikke hører til

40 Nye tider, nye regler

42 Kriminalitet

44 Ingen er født kriminelle

50 På kanten af samfundet

54 MEDBORGERSKAB56 Velkommen til Danmark

60 Fra borger til medborger

66 På den ene side

– på den anden side

68 Samer, du kan jo noget!

73 Danskerloven

74 Vi tror ikke på integration

76 Debatten

78 All Kinds

83 De snakker

86 Danskhed – hvad er det?

88 Ildsjæl i Vollsmose

92 Integration, assimilation

og segregation

94 De gode, de spændende

og de farlige

98 Sammenhængskraft

100 Folket, stammen og

fællesskabet

106 SKOLE OG UDDANNELSE

108 En skole er ikke bare en skole

114 Mangfoldighed i skolen

116 Hvide arbejderbørn og mørke

minoritetsbørn

122 Citater fra debatten

123 Lyst til at lære

128 Muslimske friskoler

130 Skolen, balladen og

fællesskaberne

136 Den gode nyhed er

138 Du skal være læge, mit barn

139 Faglighed og mangfoldighed

144 ARBEJDSLIV146 Hold kæft, hvor er du integreret!

152 Sagt og skrevet

154 Myten om dårlig integration

160 Starthjælp

162 Madmekka i Århus V

166 Hvad koster indvandring?

168 Indvandring, tak!

173 Fordomme trives godt i olie

178 SPROG OG KOMMUNIKATION

180 Dansk, dansk og atter dansk

182 Sprog som adgangsbillet

186 Modersmålet

188 Tal dansk– eller betal

189 Tal dansk– eller bliv straffet

190 Perkerdansk

193 Sprog, attitude og fællesskab

200 RAP: Sprog, rytme og poesi

204 Mit Danmark

206 Hvad blev der af dialogen i

indvandrerdebatten?

212 Sproget, tonen og medierne

214 Muhammedkrisen

216 Sagt og skrevet

218 Et angreb på muslimer

220 … medførte heftig debat

222 Stikord

4 DANSKERE + DANSKERE 2

INDLEDIårevis har debatten om ‘dem’ og ‘os’ givet

stof til tusindvis af avisartikler, læserbreveog nyhedsindslag i tv. Hver uge byder på nyehistorier om ‘de fremmede’. Holdninger ogsynspunkter støder sammen i det, der harfået betegnelsen indvandrerdebatten.

Den ene dag handler det om ghettoer, tør-klæder og utilpassede skolebørn. Den næsteom undertrykte kvinder, tvangsægteskaber ogindvandrerbander. Og snart er moskeer, halal-kød og muslimske spiseregler på dagsordenen.Det er som en føljeton i uendeligt mangeafsnit.

Sideløbende bugner internettet af chats,blogs og hjemmesider med engagerede ind-læg. Her brydes meningerne i et direkte ogofte utvetydigt sprog.

Selv om folk med fremmed herkomst kunudgør en lille del af det danske samfund, hardebatten om disse borgere for længst indta-get den politiske scene. Politikere og debattø-rer har gjort holdninger om indvandrere –herunder især muslimer – til deres mærke-sag. Og det har ikke været forgæves. Det hargivet både stemmer og politisk indflydelse ilange baner.

Folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007blev alle afgjort på indvandrerspørgsmål.Udlændingedebatten har i mere end 10 årdefineret den politiske dagsorden og skabtgrundlaget for det politiske flertal påChristiansborg.

Men det er ikke kun politikere og medier,

der er optaget af at diskutere ’de fremmede’.Det sker også ude i virkeligheden – på skoler,på arbejdspladser, i forsamlingshuse oghjemme over middagsbordene. Alle synes athave en mening om ’de andre’. Til trods forat statistikken viser, at hovedparten af gam-meldanskerne kun har et sporadisk kendskabtil nydanskerne.

Vi bor ikke dør om dør. Og de færrestehar nydanske venner og bekendte. For langtde fleste borgere i Danmark er medierne denprimære kilde til information om den del afbefolkningen, der ikke har et pæredanskefternavn.

Der, hvor hr. og fru Danmark møder ‘defremmede’ ansigt til ansigt, er henne omhjørnet, hvor Ahmed sælger friske grøntsagerog Nabil bager pizza. Eller på hospitalet, hvorAisha opererer hr. Jensen for blindtarmsbe-tændelse.

Alligevel snakker ‘vi’, som om vi kender‘dem’. Vi diskuterer, som om ‘vi’ ved, hvordan‘de’ lever, hvilke drømme ‘de’ har, og hvilkeværdier ‘de’ sætter pris på. ‘Vi’ lader, som om‘de fremmede’ er en ensartet gruppe. Mendet er ‘de’ langt fra.

Hvem er ’de andre’?De borgere, vi omtaler som etniske minorite-ter, er en blandet skare af mennesker medrødder i anden jord end den danske. Nogleer indvandret på grund af arbejde eller kær-lighed, andre er flygtet hertil. Men en stor del

Indledning

DANSKERE + DANSKERE 2 5

NINGaf dem er unge, der er født i Danmark. Deter dem, vi kalder efterkommere eller andenge-nerationsindvandrere.

Det er ikke nyt med samlebetegnelser forborgere, der ikke er pæredanske. I 1970’ernekaldte man de udlændinge, der kom tilDanmark for at arbejde for fremmedarbejde-re eller gæstearbejdere.

I dag er der frit valg på flere hylder.Udtryk som udlændinge, indvandrere, flygt-ninge, fremmede, nydanskere, tosprogede, etni-ske minoriteter, borgere med ikke-vestlig bag-grund, folk med anden etnisk herkomst enddansk bruges i flæng.

Betegnelserne er mere eller mindre dæk-kende. Og hver for sig sender de et signalom, hvordan vi ser på ‘de andre’.

Udtrykket etniske minoriteter hører tilblandt de mere neutrale – nogle vil sige poli-tiske korrekte. Det dækker over samtlige etni-ske minoritetsgrupper i Danmark – altså ogsåtyskere, englændere, finner og amerikanere.

Men det er sjældent folk fra vestlige lande,overskrifterne hentyder til, når aviser og tvgiver plads til indvandrerdebatten. Både imedierne og daglig tale er etniske minorite-ter folk fra indvandrerlande som Tyrkiet,Pakistan, Libanon, Irak, Iran, Somalia,Afghanistan m.v.

Med andre ord – folk med ikke-vestligbaggrund. Eller endnu mere præcist – folk,der stammer fra Mellemøsten ellerNordafrika.

De etniskeAf og til bliver etnisk forvekslet med eksotisk.Jo mere fremmedartet – jo mere etnisk. Mensandheden er, at man ikke er mere etnisk,fordi man er født i et fjernt land.

Alle mennesker er etniske – det vil sige,

tilhører en etnisk gruppe. Det gælder ogsåfolk, der anser sig selv for at være pæredan-ske. Etniske danskere er den største etniskegruppe i landet. Det er Danmarks etniskemajoritet.

Betegnelsen etniske danskere bliver oftesidestillet med indfødte danskere. Altså dan-skere, som ikke har indvandrerbaggrund.Men den definitionen holder ikke hjem, forhvem har egentlig ikke indvandrerbaggrund?Går vi hver især langt nok tilbage i voresfamiliehistorie, har vi alle forfædre, som føreller siden er trasket, trillet eller sneget sigind over landets grænser – som indvandrere.

Spørgsmålet er, hvor mange generationerman skal kunne føre sin familie tilbage, førman i dag kan kalde sig etnisk dansker? Skalfamilien have boet tre, fem eller syv genera-tioner i Danmark? Eller endnu flere?

Den slags spørgsmål dukker sjældent op iindvandrerdebatten. Måske fordi det vilmudre billedet af, hvem ’vi’ er, og hvem ’deandre’ er. Og måske fordi lige netop den for-skel er helt afgørende for de medier, politike-re og debattører, der ønsker, at diskussionenskal handle om ’dem’ og ’os’.

FORSKELLEN ER ENSOmkring halvdelen af alle indvandrere iDanmark kommer fra etniske grupper, der ikkekan skelnes fra danskerne, før de åbner mun-den og taler med polsk, engelsk, svensk, russiskeller fransk accent.

Resten af indvandrerne kommer fra enrække meget forskellige lande uden for Europa.Det er først, når de ankommer til Danmark, atdet går op for tyrkere, afghanere, arabere, paki-stanere, iranere og kurdere, at de er ‘ens’. Altsåi de indfødte danskeres øjne.


INDLEDMuslimerneEn stort tema i debatten om ‘dem og os’ dre-jer sig om religion. Her er det forskellen mel-lem kristendommen og islam, der er i cen-trum. Diskussionen – der handler om bådetørklæder, moskeer, menneskesyn og ægte-skab – går på, om muslimer kan integreres iet land, der har kristne værdier og traditio-ner.

Debatten tager ofte udgangspunkt i, atdanske muslimer er en homogen gruppe. Detvil sige, at de har et religiøst fællesskab ogpraktiserer deres tro på en bestemt måde.Men sådan ser virkeligheden ikke ud.

Ud over de to mest kendte retningerinden for islam – shia og sunni – findes deret væld af grupperinger, der slet ikke er enigeom, hvordan Muhammeds lære skal fortol-kes og efterleves.

Samtidig peger flere undersøgelser på, atdet højst er halvdelen af de danske muslimer,der er aktive, praktiserende muslimer. Restener således ikke mere muslimske end de flestedanskere er kristne. Det vil sige til husbehov.

Antallet af muslimer er et andet omdrej-ningspunkt i debatten. Især for dem, dermener, at der er for mange. Men når manforsøger at anslå, hvor mange muslimer, derbor i Danmark, er det et skøn på baggrundaf folks etniske tilhørsforhold: Hvis du er tyr-ker, er du nok også muslim, lyder logikken.På samme måde, hvis du er pakistaner. Mendet er ikke så simpelt.

En meget stor del af de egyptiske indvan-drere i Danmark er for eksempel kristne. Detsamme gælder gruppen af iranerne og liba-neserne.

Alligevel sker det, at statistikkerne katego-riserer samtlige indvandrere og flygtninge fralande med muslimsk flertal som muslimer.

Også selv om en del af dem har forladt dereshjemlande, netop fordi de har en anden reli-giøs overbevisning end flertallet.

KritikkenUd over de mange generaliseringer og denbegrænsede viden, der præger ‘dem’ og ‘os’-debatten, er kritik, konflikt og skepsis tre cen-trale ord i indvandrerdebatten.

Et par tilfældige søgninger på internettetgiver et indtryk af det dominerende ordvalg isåvel mediernes overskrifter som politikerneskommentarer:

Danske værdier er truet • Stop al indvan-dring • Riv ghettoerne ned • Forbyd tørklæder •Danskerne er snart i mindretal i deres egetland • Smid kriminelle indvandrere ud afDanmark

Synsvinklen er kritisk – og stigmatiseren-de, som det hedder med et fremmedord. Detvil sige, at man stempler en gruppe borgeresom afvigende og mindreværdige.

’De’ vil have særhensyn i skolerne, ’de’ vilbo for sig selv, ’de’ får for mange børn, ’de’kan ikke lide danskere, ’de’ taler ikke danskmed deres børn, ’de’ blander sig ikke medetniske danskere, ’de’ går ind for kvindeun-dertrykkelse og ’deres’ religion betyder mereend grundloven.

Det handler om måden ‘de’ lever på, spi-ser på, gifter sig på, bor på, er religiøse på, erfamilie på. Der er fokus på, hvor meget ‘de’koster og lægger det danske samfund til last.Og ikke mindst, at ‘de’ er mere kriminelle,mindre arbejdsomme og dårligere uddannetend ‘danskerne’.

Problemet med den slags udsagn og syns-punkter er, at de sætter en falsk dagsorden oggiver et skævt billede af virkeligheden. Man


DNINGlader, som om alle i en i øvrigt meget sam-mensat befolkningsgruppe har bestemte –negative – måder at tænke på og opføre sigpå.

De mest kritiske debattører og politike-re mener, at ’de andres kultur’ står i vejenfor, at ’vi’ kan have et godt, tillidsfuldt ogharmonisk samfund. ’De andres’ måde atleve på ses som en modsætning til danskkultur, danske traditioner og værdier.

Det er forskellene, der betones. Og deskræmmer og udgør en fare for hyggen,sammenholdet og danskheden.Sammenhængskraften er truet, lyder det.

At langt fra alle bifalder den kritiskeudlændingedebat, er der mange eksemplerpå. Et af dem kom i 2011 fra 15 afDanmarks største virksomheder, heriblandtMærsk, Vestas, Novo, Lego og Carlsberg.Sådan cirka lød deres fælles budskab:

Danmarks evne til at konkurrere på ver-densmarkedet og skabe økonomisk væksthænger direkte sammen med vores evne til atfå udlændinge til at føle sig velkomne. Og detbliver sværere, når politikere og medier kon-stant omtaler udlændinge som et problemfor samfundet.

For mere end 100 år siden slog denfranske sociolog Émile Durkheim(1858–1917) fast, at sammenholdet i etmoderne samfund ikke kræver, at alle sam-fundets medlemmer deler de samme vær-dier.

Værdiforskelle er en del af det modernesamfund, mente han. Det vigtige er, at mansamarbejder og anerkender hinandenspositioner i samfundet. n


OM DENN Denne bog – DANSKERE + DANSKERE 2

– er den ene af to debat- og undervis-ningsbøger, der sætter fokus på nogle af dediskussioner og temaer, der er dukket op ikølvandet på de seneste 30-40 års indvan-dring til Danmark.

Bogens fem kapitler udfordrer nogle af deforestillinger og fordomme, som præger enstor del af indvandrerdebatten.

Der er bidrag fra sociologer, politikere,sprogforskere, kønsforskere, økonomer, lære-re, pædagoger, forfattere, journalister, social-rådgivere, skoleelever og en masse andre, derhar indsigt i den debat, der handler om ‘dem’og ‘os’.

Folketingsmedlem Özlem Sara Cekic ind-leder kapitlet SAMFUND (side 10-53). Hunser ikke sig selv som ‘indvandrerpolitiker’,men som en borger, der benytter sin demo-kratiske ret til indflydelse.

Eva Ersbøll, der er forsker ved Institut forMenneskerettigheder, stiller spørgsmålstegnved reglerne for at blive dansk statsborger.

Iman El-Hajj er født og opvokset iDanmark, men hun må kæmpe for at få etdansk statsborgerskab og et dansk pas.

Nogle politikere og debattører peger på, atdanske normer og værdier er under pres. Demener, at multikultur, islam og muslimerudgør en trussel mod ‘det danske’.

Asim Latif har en god uddannelse og etjob. Men han har svært ved at føle sig hjem-me i det danske samfund. Han overvejer at

emigrere sammen med sin familie.I mere end ti år var Jan Mansur Hussains

hverdag præget af vold, misbrug og krimina-litet. I dag hjælper han andre unge med atfinde en retning i tilværelsen.

Ungdomsforsker Yngve Carlsson givernogle bud på, hvorfor marginaliserede ungebliver tiltrukket af kriminelle miljøer.

I kapitlet MEDBORGERSKAB (side 54-105) giver Ditte Solgaard indblik i sit arbejdesom mentor for to 16-årige piger med palæ-stinensisk baggrund.

Thrine Nørgaard er leder af HerningKrisecenter. Hun mener, at vi alle har etansvar for at styrke medborgerskabet mellemgammeldanskere og nydanskere.

Som medlem af Odense Integrationsrådarbejder Samer Abou Hachim for, at flereunge med indvandrerbaggrund får lyst til atdeltage i dansk foreningsliv.

All Kinds er et fritidstilbud for piger iboligområdet Bispehaven, Århus Vest. Deoptræder med dans, sang og foredrag for atskabe debat om integration og kulturelmangfoldighed.

Alaa Abdol-Hamid bor i Odense-forstadenVollsmose, hvor hun er cykelguide, teaterin-struktør og projektleder i DanskFlygtningehjælp.

Som forsker ved Aalborg Universitetbeskæftiger Pablo Cristoffanini sig med de ste-reotype forestillinger, vi har om hinanden.

Svend Brinkmann er professor i psykologi.

Om denne bog


NE BOGHan fortæller, hvorfor han ikke bryder sig omet udtryk som ’det danske folk’.

Kapitlet SKOLE OG UDDANNELSE (side106-143) indledes af Rani Hørlyck, der er sko-leleder på en skole, hvor det multikulturellestår i centrum.

Jan Kampmann er professor i pædagogik.Han synes, at skoler og daginstitutioner kanblive meget bedre til at imødekomme børnmed etnisk minoritetsbaggrund.

Den unge lærer Halime Rachid, der selvhar indvandrerbaggrund, mener, at det ervigtigt at diskutere aktuelle emner somdanskhed, fremmedhed, religion, politik ogidentitet med eleverne.

Antropolog Laura Gilliam fulgte i syvmåneder elever og lærere på en skole for atblive klogere på, hvordan minoritetsbørn tri-ves i folkeskolen, og hvordan de opfatterderes egen rolle i skolen.

Ifølge gymnasierektor Anders Østergaard erder store fordele ved, at skolens elever har for-skellig kulturel baggrund. Et miljø med 40forskellige nationaliteter giver kompetencer oget globalt udsyn, mener han.

Kapitlet ARBEJDSLIV (side 144-177) harfokus på etniske minoriteters deltagelse påarbejdsmarkedet.

Ali Kassem er automekaniker. Han fortæl-ler om sin vej fra utilpasset indvandrerdrengtil værdsat medarbejder på et stort autoværk-sted.

Forfatter og foredragsholder Hans Lassenmener, at der er skabt en myte om, at integra-tionen af udlændinge i Danmark er en fiasko.Danmark har den gule førertrøje i forhold tilat integrere indvandrere på arbejdsmarkedet,siger han.

Jørgen Skov fremhæver det multikulturelleindkøbscenter Bazar Vest i Gellerup ved

Århus som et sted, hvor cool business og kul-turmøde går op i en højere enhed.

Hans Kornø Rasmussen, der er økonom ogforsker i befolkningsudvikling, peger på, atder skal flere udlændinge til Danmark, hvis vivil beholde vores velfærdssamfund.

Faglærer Finn Galsgaard Nielsen synes, atarbejdsmarkedet skal blive bedre til at til-trække minoritetsunge, der ønsker en hånd-værksmæssig uddannelse.

Kapitlet SPROG OG KOMMUNIKATION(side 178-221) handler om sprogets betyd-ning og de følelser, sproget fremkalder. Der erdesuden en stribe eksempler på kommunika-tion i indvandrerdebatten.

Anne Holmen er professor i sprog. Hunpeger på, at børn med etnisk minoritetsbag-grund bliver dygtigere i skolen, hvis man byg-ger videre på det sprog, de har med hjemmefra.

De to sociologer Sabine Klinker og MarieHvoslef Bilde fulgte en flok unge mænd medetnisk minoritetsbaggrund i Albertslund overen periode på to måneder. De lagde mærke tilde unges sprog og kommunikation.

Babak Vakili er rapper og rap-coach. Forham er rap et perfekt talerør for unge, derføler sig klemt og marginaliseret. Han under-viser børn og unge med etnisk minoritetsbag-grund i at skrive tekster og fremføre dem.

Professor i retorik Christian Kock synes, atder er for lidt dialog i indvandrerdebatten.Han mener, at debatten er fyldt med formange generaliseringer.

Ytringsfriheden er løbende til debat.Diskussionen gik især højt underMuhammedkrisen og i forbindelse med jour-nalist Lars Hedegaards markante udtalelserom muslimer.

God læselyst! n


SAMFÖzlem Sara Cekic er folke-tingsmedlem forSocialistisk Folkeparti. Hunmener, at Folketinget ogandre demokratiske for-samlinger i Danmark børafspejle befolkningenssammensætning.

Hun ser ikke sig selvsom ‘indvandrerpolitiker’,men som en, der arbejderfor at skabe bedre forholdfor de grupper i samfun-det, der har det svært.Side 12

Tal, fakta og statistik Hvornår, hvem, hvormange og hvor fra – kortefakta om etniske minorite-ter i Danmark.Side 18

Adgang til DanmarkHvor mange og hvilkeudlændinge skal have lovtil at bosætte sig iDanmark? Det er der deltemeninger om – bådeblandt politikere og dan-skere i almindelighed.Side 20

Permanent opholdstilladelsePermanent opholdstilla-delse eller ubegrænsetopholdstilladelse betyder,at man har lov til at bo iDanmark så længe, manønsker det.

I 2010 blev der indførtnye regler.Side 22

Eva Ersbøll er forsker vedInstitut for Menneske-rettigheder. Hun mener, atdet i dag er sværere endnogensinde før at bliveformel borger i det danskesamfund.

Stramninger i udlæn-dingelovgivningen ogmedborgerskabsprøverfremmer ikke integratio-nen, siger hun.Side 24

StatsborgerskabMan kan opnå danskstatsborgerskab eller ind-fødsret på flere måder.Om indfødsretsprøven.Side 28

Iman El-Hajj lever påmange måder som enhveranden ung, dansk kvinde.Men formelt set er hunikke dansker. Hun harnemlig hverken et danskstatsborgerskab eller etrødbedefarvet dansk pas –selv om hun er født ogopvokset i DanmarkSide 30

Nej til islam – nej til multikultur Nogle mener, at det dan-ske samfund er underpres fra fremmede normerog værdier. Debattenkommer ofte til at handleom muslimer og multikul-tur. Kritikerne mener, atmultikultur, islam og mus-limer udgør en trusselmod ‘det danske’. Side 34

Asim Latif er født ogopvokset i Danmark. Haner gift, har en god uddan-nelse og et job. Men hanhar svært ved at føle sighjemme i det danskesamfund.

Tonen i indvandrerde-batten og lovgivningen påindvandrerområdet harfået ham til at overveje atemigrere sammen medsin familie.Side 36

FamiliesammenføringOm familiesammenføring,24-årsreglen, indvan-dringsprøven og et nytpointsystem.Side 40

KriminalitetTal, statistik og citater omkriminalitet blandt borgeremed etnisk minoritetsbag-grund.Side 42

Jan Mansur Hussain harlevet en stor del af situnge liv på samfundetsskyggeside. Hans hverdagvar i mere end ti år præ-get af vold, misbrug ogkriminalitet. Han røg udog ind af fængsler.

Det liv har han i daglagt bag sig. Nu brugerhan tid på at hjælpeandre unge med at findeen retning i tilværelsen.Det gør han som frivillig iforeningen Vores Unge.Side 44

Yngve Carlsson er ung-domsforsker og har arbej-det med kriminelle ung-domsgrupper i Norge imange år. Han menerikke, at det er en god løs-ning at straffe unge medfængsel.

Han peger i stedet påen række forslag, der kanforhindre marginaliseredeunge i at blive tiltrukket afkriminelle miljøer. Side 50

FUND


Hvor mange udlændinge skal have lov tilat bosætte sig i Danmark? Skal vi sortere

i de udlændinge, der ønsker at komme hertil?Og skal vi stille særlige krav til de nydanske-re, der gerne vil være danske statsborgere?

Det er nogle af de spørgsmål, der vendesog drejes, når politikere og borgere diskute-rer, hvordan fremtidens danske samfund skalse ud.

Fra den ene side af debatten kan manhøre følgende:

Danmark er et multietnisk samfund. Og detskal vi være glade for. I en globaliseret verden erdet godt med nye impulser fra andre kulturer.

Det er desværre blevet alt for svært atkomme til Danmark for at bo og stifte familie.Og endnu sværere at blive statsborger i Dan-mark. Vi er ved at bygge en mur op omkringvores land.

Den skarpe tone i indvandrerdebatten oglovgivningen på indvandrerområdet får folkmed indvandrerbaggrund til at overveje at flyt-te fra Danmark. Og det er ikke særligt klogt ien tid, hvor vi har brug for arbejdskraft.

Sikke noget vrøvl, lyder det fra den mod-satte side:

Danmark er ikke noget tag-selv-bord forudlændinge. Hvis ikke vi stiller krav til dem, der ønsker at blive en del af det danske sam-

fund, forsvinder det land, vi kender og holderaf.

Vi er nødt til at sikre os, at nye borgere ken-der de fundamentale, danske værdier og viser,at de vil leve efter dem. Derfor er det naturligt,at nye borgere skal kvalificere sig for at blive endel det danske samfund. Danmark skal hver-ken være et multietnisk eller et multikultureltsamfund.

Endelig er der debattører, der skærpertonen yderligere:

De er kommet for at blive forsørget ogudbrede deres kultur • Mange indvandrere serstort på danske regler • De ønsker et samfundaf kaos, vold, mord og røverier • De ønsker atovertage vort land • De forsøger at presse danskkultur tilbage • De er i et kristent land • Depraktiserer deres middelalderlige normer • Vifår guerillakrig • Dette er ikke junglen • De er igang med at ødelægge Europa • Vi ønsker voresgamle Danmark tilbage • Indvandrerpolitikernehar alt for megen indflydelse i Danmark • Debør rejse hjem til de lande, de kommer fra

På de følgende sider kommenteres og ud-fordres disse holdninger. Der er forklaringer,erfaringer og konkrete oplevelser. Og der erfaktuelle informationer og provokerende cita-ter, der kaster lys over de emner i den aktuelledebat, der handler om – samfundsliv. n

“Fra tv og aviser kan man ofte få detindtryk, at etniske minoriteter holdersig på afstand af det danske samfund.At de foretrækker at leve i små, luk-kede parallelsamfund. Det billede er jeg slet ikke enig i,”

siger Özlem Sara Cekic, der er folke-tingsmedlem for Socialistisk Folke-parti.

“Der er flere og flere unge danske-re med anden etnisk baggrund, somhar lyst til at blande sig i samfundsli-vet og den offentlige debat. Der ermasser af gode historier på vej. Barevent.”

Özlem Sara Cekic hører ikke selv til dem,der blander sig udenom. Kampen mod social

uretfærdighed er hendesbrændstof. Hun tror på, atdet kan nytte at sige sinmening.

Også selv om hun undervalgkampen til folketings-valget i 2007 oplevede, at

politik kan være en svær branche. Ikke alletog lige venligt imod hendes valgmateriale.‘Skrub hjem til Tyrkiet,’ var der nogle, dersagde.

“Det gjorde mig lidt trist. Men jeg mødtedem heldigvis ansigt til ansigt. Jeg kunnetage diskussionen med dem og måske påvir-ke deres holdning.”

Hele folkets FolketingÖzlem Sara Cekic mener, at det danskedemokrati bør afspejle befolkningens sam-mensætning. Det gælder både Folketinget ogalle andre demokratiske forsamlinger.

“Alle grupper i samfundet bør have noglepolitikere, som de kan identificere sig med.Derfor betyder det også noget, at der er etni-ske minoriteter i dansk politik. Men jeg vilgerne understrege, at jeg ikke stiller op for atbevise, at ‘hende med de brune øjne’ ogsåkan være med.

Jeg har kurdisk baggrund, men jeg serikke mig selv som ‘indvandrerpolitiker’. Jeghar ikke indvandrermærkesager. Jeg er førstog fremmest socialist og arbejder for atskabe bedre forhold for de grupper i sam-fundet, der har det svært.

Jeg ser frem til den dag, hvor folk ikketænker over, at det er en ‘etnisk’, der er ble-vet valgt.”

SAMFUND


Politiker og rollemodel


Bro mellem to kulturerPå den anden side er Özlem Sara Cekic klarover, at hun også er rollemodel. Og hun ermeget bevidst om, at der følger et ansvarmed den rolle, hun har fået.

“Da jeg gik ind i politik, sagde min far, atjeg skulle tænke mig om 100 gange, før jegbesluttede mig for, om det var den vej, jegville gå. Han sagde, at det kunne få betyd-ning for alle piger med minoritetsbaggrund.

Det tænker jeg fortsat meget over.”Özlem Sara Cekic har for eksempel ople-

vet, at det ikke altid er sjovt at have rollensom den, der prøver at se tingene fra fleresider.

“Når jeg er sammen med indvandrere,skal jeg forsvare danskerne, og når jeg siddersammen med danskere, skal jeg forsvare ind-vandrerne.

Men det er vilkårene. Når man går ind i

politik, påtager man sig et ansvar. Jeg viser,at jeg ikke er ligeglad med, hvad der sker isamfundet. Jeg sender et signal om, at detkan betale sig at snakke sammen, diskutere.

Det er et vigtigt signal at sende, synesjeg.”

MønsterbrudFør Özlem Sara Cekic blev valgt ind iFolketinget i 2007, var der ingen muslimskekvinder i det danske parlament. Det medfør-te overskrier i aviserne og lange interviewsmed hovedpersonen.

“Folk sagde: ‘Hvor er det flot, at du somkvinde med minoritetsbaggrund er kommetså langt’. Men sådan ser jeg ikke på det. Minhistorie har ikke noget med min etniske bag-grund at gøre. Det positive er, at jeg har fåettaget en uddannelse som sygeplejerske, selvom jeg er vokset op i en ufaglært familie.

Mine forældre har gjort rent på skolerne iKøbenhavn. De har ingen uddannelse selv,men de støttede mig i at gå i skole. Minhistorie er historien om pigen, der brød detsociale mønster.

Men jeg bryder mig ikke om at blivekaldt et mønstereksempel på god integration.

SAMFUND


ÖZLEM SARA CEKICÖzlem Sara Cekic blev i efteråret 2007 valgt ind iFolketinget for Socialistisk Folkeparti. Hun blev der-med (sammen med socialdemokraten YildizAkdogan) den første kvinde med muslimsk bag-grund i det danske parlament.

Özlem Sara Cekic er uddannet sygeplejerske.Hun har arbejdet med børne- og ungdomspsykiatriog psykisk syge stofmisbrugere.

Ved siden af sit job som politiker er hun engage-ret i frivilligt socialt arbejde – blandt andet medfokus på hjemløse. Den røde tråd i hendes arbejdeer omsorgen for de udsatte i samfundet.

RELIGION OG POLITIK I Nogle vil gerne blande religion sammen med politik.Men det vil Özlem Sara Cekic ikke.

“I Socialistisk Folkeparti går vi ind for at adskillereligion og politik. Det gør jeg også som politiker ogprivatperson. Det er to heltadskilte ting. Når jeg skal tagebeslutninger i politik, slår jegikke op i Koranen.

Religion hører privatlivet til,og jeg vil ikke bruge min tidsom politiker på at snakke reli-gion. Jeg vil tale om de politiske sager, jeg brænderfor og ikke om, hvem jeg beder til, inden jeg sover.”Özlem Sara Cekic

RELIGION OG POLITIK II Op til folketingsvalget i 2007 oplevede Özlem SaraCekic, at nogle afslog at tage imod hendes brochu-rer med ordene. ‘Nej tak, jeg er muslim, så jeg stem-mer ikke’. Eller: ‘Ved du ikke, at man ikke kan væredemokrat og muslim på samme tid.’

“Det berørte mig, at der er mennesker iDanmark, som afviser at bruge deres demokratiskeret til at stemme ved et valg? På den måde siger denej tak til at påvirke samfundets udvikling.

Det er ærgerligt, og det er sørgeligt.Jeg vil kæmpe hårdt for, at flere indser, at man kan

være muslim og deltage i demokratiet på samme tid.”Özlem Sara Cekic


For man bliver da ikke integreret i sit egetland, vel?

Der er jo ingen, der spørger Susanne fraKolding, hvordan det er at være velintegrereti Danmark?

Jeg ser ikke mig selv som indvandrer. Jeger jo ikke vandret ind i Danmark. Jeg hørertil i Danmark.”

Modgang gør stærkÖzlem Sara Cekic bærer ikke på dårligeoplevelser. Men nogle diskriminerende ognedladende bemærkninger har dog bidt sigfast i erindringen.

“Jeg husker en episode i Ikea, hvor jegskulle have penge tilbage, fordi de havdeleveret nogle forkerte stole. Ekspedientenlænede sig frem over disken og sagde: ‘I vilda også bare have i hoved og røv’.

Eller min gamle tysklærer, der sagde til osetniske børn: ‘Det er vildt at se, hvor meget Ikæmper med lektierne, når man ved, at Ialdrig bliver til noget.’

Det er hårdt at opleve diskrimination.Det gør ondt hver gang. Men det provokerermig også til at modbevise fordommene. Deter fedt at punktere folks forudfattede menin-ger.” n

UDEMOKRATISK“På den ene side er det blevet sagt, at der er pladstil alle, og så er der det alligevel ikke.

Jeg tror stadig, der er danske politikere, der harberøringsangst over for praktiserende muslimer, ogdet, synes jeg, er problematisk, for på den ene sidetaler de for frihed, deltagelse og demokrati, mennår det kommer til stykket, så kan vi åbenbart ikkerummes i dansk politik.

Det er udemokratisk.”Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver, i Dagbladet

Information, 2009

UD AF POLITIK!“Indvandrerpolitikerne har allerede alt for megen indfly-delse i Danmark, hvor de af al magt forsøger at pressedansk kultur tilbage og skabe en islamisering af det dan-ske samfund (...).”

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten,2002

AT STEMME VED VALGIndvandrere og efterkommere gør i mindre grad brug afderes valgret end danskere.

Mens 98 procent af danskerne har stemt ved et valg,har kun henholdsvis 84 procent af indvandrerne og 83procent af efterkommerne stemt ved et valg i Danmark.

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

ASMAA ABDOL-HAMIDAsmaa Abdol-Hamid blev Danmarks første muslimske tv-vært, da hun i 2006 blev studievært på programmetAdam og Asmaa, sammen med Adam Holm.

Organisationen Kvinder for Frihed samlede 500underskrevne protester mod, at Asmaa Abdol-Hamid bartørklæde i programmet. På trods af kritikken kunne Asmaa fortsætte som studie-vært.

I 2007 stillede hunop til Folketinget forEnhedslisten. Hun med-delte i den forbindelse,at hun agtede at bæretørklæde på Folketingetstalerstol, såfremt hunskulle blive valgt.

Den udmelding rej-ste en voldsom debat,der blandt andet handlede om, hvorvidt et muslimskhovedtørklæde i Folketinget kan forenes med en demo-kratisk proces.

Dansk Folkepartis Søren Krarup argumenterede imod‘tørklædet’ og sammenlignede det med et nazisymbol.

Asmaa Abdol-Hamid opnåede 3.822 personligestemmer ved valget, men det var ikke nok til at blivevalgt ind.

SAMFUND



Min familie er kurdere, men jeg er født i Tyrkiet i en lilleby ved navn Polatli, der ligger uden for hovedstadenAnkara.

Mens jeg lå i min mors mave, rejste min far tilFinland for at arbejde. Hans mål var at tjene så mangepenge, at vi kunne få råd til at købe 40 får og et hus ivores landsby.

Men min far kom aldrig tilbage til Tyrkiet,” fortællerÖzlem. “I stedet flyttede min mor, min storebror og jegtil Finland.”

Familien blev boende i den finske hovedstadHelsinki indtil 1986, hvor de rykkede til Danmark.

“Min mor havde hørt, at der boede kurdere fralandsbyen i København. Så vi fik en lille lejlighed påNørrebro. Og mine forældre fik job som rengøringsfolkpå kvarterets skoler. De tog alt det arbejde, de kunne få.De arbejdede dag og nat.”

Özlem havde i mellemtiden fået en lillebror, så dervar brug for hendes hjælp i hjemmet. Som 5-årig, havdehun sammen med sin storebror ansvaret for at passe lil-lebror hver morgen, mens forældrene arbejdede.

“Det var hårdt. Alt for stort et ansvar for en lille pige.Det indså mine forældre da også. Så de besluttede atsende mig og min storebror til Tyrkiet. Ned til min mor-mor. Det var vildt underligt pludselig at stå i et andetland, i en ny skole, hvor lærerne slog os over fingrene,hvis det passede dem.”

For Özlem var Tyrkiet et fremmed land. Hun savnedesine forældre og græd mange tårer i begyndelsen. Mendet blev bedre. Ikke mindst på grund af hendes mormor.

“Jeg elskede og beundrede min mormor. Hun var såstærk en kvinde. Selv om hun var analfabet, havde hunalligevel klaret at opfostre sine 13 børn alene.

Når hun kørte til marked med grøntsager på dengamle hestevogn, stod mændene langs vejen og måbe-de. Det var uhørt, at kvinder gjorde den slags. Men delærte at respektere hende.

Min mormor blev min rollemodel. Selv om hun des-værre døde for et par år siden, tænker jeg tit på hende.”

Som tolvårig flyttede Özlem tilbage til sine forældre iKøbenhavn, begyndte i dansk skole og klarede sig fint.Men det var i Føtex, hun fik det danske sprog pudset af.

“Fra jeg var 14 år arbejdede jeg i Føtex efter skoletid.Og jeg husker, hvordan min chef igen og igen rettedemig sprogligt, når jeg sagde noget grammatisk forkert.

Jeg havde lovet hende, at jeg ikke ville tage det person-ligt. Og jeg vidste, at hun gjorde det, fordi hun kunnelide mig.”

Som 20-årig blev Özlem gift med en ung mand. Detvar et arrangeret ægteskab.

”Jeg blev ikke presset til at gifte mig. Der var baretradition for at gøre sådan i min familie. Og det var okfor mig. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at et arrangeretægteskab er lidt ligesom et lotteri: Du kan tabe, eller dukan vinde.”

Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Efter syv år kom skils-missen, og Özlem flyttede for sig selv med sin søn.

“Jeg havde heldigvis min uddannelse som sygeple-jerske, så jeg arbejdede i døgndrift, sparede sammen ogklarede en økonomisk svær tid. Jeg ville ikke bedenogen om noget. Jeg huskede på min mormors ord: ‘Detvigtigste for en kvinde er at være økonomisk uafhængig.Især af mænd’.”

Samtidig fik Özlem mere og mere interesse for poli-tik. Som medlem af Socialistisk Folkeparti kom hun medi flere udvalg og siden hovedbestyrelsen.

Hun blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråd, blev tillids-repræsentant for 70 kolleger på Bispebjerg Hospital ogdeltog sideløbende i foredrag og masser af debatpro-grammer på tv.

Özlem har ikke fået mindre travlt, siden hun i 2007blev medlem af Folketinget.

“Jeg kan ikke lade være med at blande mig, hvis jegsynes noget er uretfærdigt. De udsatte i vores samfundhar brug for, at nogen taler deres sag.

Om det er voldsramte børn, narkomaner, sindsliden-de eller hjemløse. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan fordisse grupper. Desværre er der ikke altid timer nok idøgnet.”

I marts 2009 udgav Özlembogen ‘Fra Føtex til Folke-tinget’.

Den handler om hendesliv og hendes vej fra Tyrkiet tilDanmark.

Bogen handler også omhendes bror, der har en sinds-lidelse og om, hvordan mankan komme langt, hvis der ernogle, der tror på én.

Özlems historie

PÅ FLUGT ELLER ØNSKE OM ARBEJDE• De fleste indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og

Jugoslavien kom oprindelig til Danmark i 1960’erne for at arbejde. Siden fik mange deres familier hertil (familiesammenføring).

• Indvandrere fra Libanon er især kommet til Danmark som flygtninge i perioden 1985-1992. De fleste indvandrere fra Libanon er statsløse palæstinensere.

• De fleste indvandrere fra Iran kom til Danmark som flygtninge mellem 1984 og 1991 som følge af krigen mellem Iran og Irak (1980-1988).

• Indvandringen fra Irak til Danmark begyndte for alvor efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak var på sit højeste i perioden 1998-2003.

• Flygtninge fra Bosnien kom til Danmark i forbindelse med borgerkrigen i ex-Jugoslavien (1992-1995).

• Mange indvandrere fra Polen begyndte at komme til Danmark efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Polakker kommer i dag hovedsa-geligt til Danmark for at arbejde.

Danmarks Statistik, 2009

DEFINITION AF FIRE BEGREBERVestlige lande: De 27 EU-lande, Island, Norge,

Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle lande, som ikke betegnessom vestlige.

Indvandrere: Personer født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er danske stats-borgere født i Danmark.

Danmarks Statistik

INDVANDRERE OG EFTERKOMMEREI DANMARKDer er i alt 562.517 indvandrere og efterkommere iDanmark. Det svarer til ca. 10 procent af helebefolkningen. Den samlede befolkning i Danmarkudgør i alt 5.560.628 personer. Integrationsministeriet, 2011

FLYGTNINGEUd af de ca. 400.000 indvandrere i Danmark er enfjerdedel eller ca. 100.000 flygtninge.Danmarks Statistik, 2010

SAMFUND


TAL, FAKTA OG STATISTIK

Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande i alt

Indvandrere Efterkommere Indvandrere EfterkommerePersoner 4.998.111 170.758 18.016 258.146 115.597 5.560.628

Procent af hele befolkningen 89,9% 3,1% 0,3% 4,6% 2,1% 100%

DANMARKS BEFOLKNING FORDELT PÅ OPRINDELSE OG HERKOMST

Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, 2011


MANGE LANDEIndvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200forskellige lande. Men der er 12 lande, hvor godtog vel halvdelen af alle indvandrere kommer fra.De 12 lande er Norge, Polen, Storbritannien,Sverige, Tyskland, Bosnien, Iran, Irak, Jugoslavien,Libanon, Pakistan, Tyrkiet.Danmarks Statistik, 2010

MANGE FLYGTNINGENæsten alle indvandrere fra Irak, Bosnien,Afghanistan og Somalia er flygtninge.

Det drejer sig om 97 procent af alle indvandrerefra Irak og Afghanistan, mens det gælder for 96procent af indvandrerne fra Bosnien og Somalia. Danmarks Statistik, 2009

IND – OG UD IGENDet er langt fra alle indvandrere, som kommer tilDanmark for at bo her permanent. Blandt de ind-vandrere, der kom til Danmark i 2000, var halvde-len udvandret igen i 2008. Danmarks Statistik, 2009

OPRINDELSESLANDEPersoner med ikke-vestlig oprindelse udgør knap67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere iDanmark. Personer med baggrund i et EU-landudgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere.Den resterende gruppe af indvandrere og efter-kommere kommer fra vestlige lande uden for EU.Integrationsministeriet, 2010

FLERE VESTLIGE INDVANDREREI 2010 indvandrede 30.105 statsborgere fra vestligelande. Det er næsten dobbelt så højt som antalindvandrede statsborgere fra ikke-vestlige lande.

Den største indvandringsgruppe, der kom tilDanmark i 2010, er polske statsborgere med 3.737indvandringer. Indvandringer af polske statsborgerehar ligget i top i de seneste fem år.Danmarks Statistik, 2010

STATSBORGEREAf de 428.904 indvandrere i Danmark var 130.711danske statsborgere 1. januar 2011. Resten varudenlandske statsborgere eller statsløse.

Af de 133.613 efterkommere var 92.577 danskestatsborgere 1. januar 2011. Resten var udenland-ske statsborgere eller statsløse.

Eller i procent: 31 procent af alle indvandrere iDanmark har dansk statsborgerskab. For efterkom-mere er andelen med dansk statsborgerskab 69procent. Danmarks Statistik, 2011

FORUDSIGELSEI dag har ca. 10 procent af Danmarks befokningmellem 25 og 64 år indvandrerbaggrund.

Ifølge Danmarks Statistik vil det tal stige til 14procent i 2020, 17 procent i 2030 og 19 procent i2040. I 2050 vil andelen være på 21 procent.

Personer med indvandrerbaggrund vil i denneforbindelse sige både indvandrere, efterkommereog børn af efterkommere. Danmarks Statistik

25-64-ÅRIGE MED INDVANDRERBAGGRUND


2009 2020 2030 2040 2050

2220181614121086420

Børn af efterkommere,ikke-vestlige lande

Børn af efterkommere,vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, vestlige lande

Procent

SAMFUND


Hvor mange udlændinge skal have lov til atbosætte sig i Danmark? Og hvem kan bliveen del af det danske samfund? Det er derdelte meninger om – både blandt politikereog danskere i almindelighed.

Skal man stille særlige krav til dem, derønsker at slå sig ned i landet? Skal de kunneforsørge sig selv? Skal de være uddannede?Må de være fattige? Er det nok at være gi?Skal de have adgang til vores samfunds gratisydelser? Skal de have lov til at blive boende iDanmark for evigt? Skal de kunne sendes til-bage til deres hjemland eer nogle år? Skaldet være svært at få dansk statsborgerskab?

Folketinget har vedtaget love og regler,der prøver at tage højde for disse spørgsmål.Nogle regler er enkle, andre er komplicerede.

Der er forklaringer på permanentopholdstilladelse på side 22-23, indfødsret ogstatsborgerskab på side 28-29 og familiesam-menføring og 24-årsreglen på side 40-41.

BLUE CARD ELLER GREEN CARDNogle mener, at vi skal indføre en såkaldt Blue Card-ordning, der giver fri adgang til Danmark, men medkrav om, at tilflyttere skal kunne forsørge sig selv.

Ordningen bliver kaldt åbne grænser, lukkedekasser. Det vil sige, at ny borgere ikke får adgang tilsamfundets velfærdsydelser, før de har vist, at dekan klare sig selv.

Andre mener, at vi skal gøre som Canada ogAustralien, der fortrinsvis tager imod veluddannedeudlændinge. Argumentet er, at de veluddannedehurtigere kan integrere sig og bidrage positivt tildet danske samfund. Modellen kaldes Green Card.

Vi har allerede en slags Green Card-ordning,der giver adgang til at arbejde i Danmark i maksi-malt 3 år.

OPHOLDSTILLADELSESiden 1973 har vi haft indvandringsstop i Danmark.Det vil sige, at en udlænding ikke uden videre kankomme til Danmark for at bo og arbejde.Udlændinge skal have opholdstilladelse for atopholde sig i Danmark i længere tid. Man kan få opholdstilladelse, hvis man er• nordisk statsborger. Statsborgere fra Norge, Island,

Sverige og Finland kan frit opholde sig og arbejdei Danmark og skal ikke søge om hverken opholds- eller arbejdstilladelse.

• udlænding med behov for international beskyttelse.Det gælder flygtninge, der har brug for asyl.

• udlænding med nær familie i Danmark. Man kan blive familiesammenført med eksempelvis ægtefælle eller børn.

• udlænding, som ønsker at arbejde eller studere –samt EU-statsborgere.

Hører man ikke til én af disse kategorier, må mankun opholde sig i Danmark i en kortere periode(op til 3 måneder).

Adgang til Danmark


PAS PÅ DANMARK!“Med udlændingeloven af 1983 opgav et overvæl-dende flertal i Folketinget forsvaret af Danmark, ogvildt fremmede masser kunne under dække af for-følgelse i hjemlandet og ved anvendelse af trylle-ordet asyl pludselig få fri og uhindret adgang tilDanmark.

Og det blev bare værre og værre. Stadig flere udlændinge kom til – efterhånden

som asylsøgerne fik opholdstilladelse og importere-de ægtefæller, børn, fædre og mødre, onkler ogtanter i et virvar – indtil hele storfamilier pludselighavde forladt Konya- og Punjab-provinserne til for-del for Ishøj, Gellerup og Vollsmose.”

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende,2009

VI MÅ FORSVARE OS“Det hæderlige, solidariske Danmark, vi har opbyg-get, må nu for alvor besinde sig på at forsvare sigmod det hastigt voksende antal mennesker, som erkommet hertil fra en anden civilisation uden evneeller vilje til at forstå forudsætningerne for voressamfund, alene med det mål at blive forsørget ogudbrede deres kultur.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Den Danske Forenings

medlemsblad Danskeren, 2006

VI HJÆLPER…“Danmark er et godt, hjertevarmt og velståendeland. Derfor hjælper vi som noget helt selvfølgeligtmennesker, som flygter fra livstruende situationer.Vi giver dem beskyttelse i vores land, og vi hjælpertil med nødhjælp og genopbygning i verdens kata-strofeområder og brændpunkter.

… MENMen vi skal hjælpe med ansvarlighed. Ingen kanvære tjent med, at Danmark modtager flere udlæn-dinge, end samfundet kan absorbere. Ingen kanvære tjent med, at ledige indvandrere får lov til atgå ubeskæftigede rundt – og ingen kan være tjentmed, at vi i misforstået godhed lader værdier somfrihed, ligestilling og demokrati underminere.Dansk Folkepartis mærkesager, 2009

ALT FOR MANGE“Et par milliarder mennesker vil formentlig gerne

bo i Danmark. Men kom der bare en million flereind i landet med den helt anderledes livsindstilling,som muslimer har, vil vores land bryde sammen,velfærdsstaten kollapse, vold, mistænksomhed oghad herske mellem de i Danmark boende befolk-ningsgrupper. ��

Vi har allerede fået alt for mange ind i landet,der ønsker en helt anden slags Danmark (...).

Derfor må vi nu være nøjeregnende med atstille krav til de fremmede, vi giver opholdstilladel-se og måske statsborgerskab i Danmark.”

Ole Hyltoft, forfatter og næstformand i Danmarks RadiosBestyrelse, jp.dk, 2010

SAMFUND


Permanent opholdstilladelse ellerubegrænset opholdstilladelse betyder,at man har lov til at bo i Danmark sålænge, man ønsker det.I 2010 blev der indført nye regler

for at få permanent opholdstilladelsei Danmark. Det betyder, at udlændingekan få permanent opholdstilladelseefter at have boet fire år i Danmark –mod tidligere syv år.Til gengæld skal man optjene 100

point ved at opfylde nogle betingelserom beskæftigelse, straffeattest, dansk-kundskaber og aktivt medborgerskab.

SÅDAN FÅR MAN POINTFor at få permanent opholdstilladelse i Danmarkskal man have 100 point i alt.

Man opnår 70 point ved at opfylde følgende krav,som alle skal være opfyldt:• Man skal have boet i Danmark i mere end fire år.• Man skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.

• Man skal bestå ‘Prøve i Dansk 2’ eller tilsvarende. • Man må ikke være idømt en længere fængsels-straf for alvorlig kriminalitet.

• Man må ikke have gæld til det offentlige på mereend 100.000 kroner.

• Man skal have arbejde – og have haft arbejde i mindst to et halvt år i en periode på de fore-gående tre år.

• Man må ikke have modtaget offentlig hjælp i en periode på tre år.

Man opnår 15 point gennem beskæftigelse og uddannel-se, og dem får man ved at opfylde et af de følgende krav:• Man har haft arbejde i halvandet år udover de to

et halvt år (se ovenfor) – altså i alt fire år.• Man har færdiggjort en længere uddannelse i

Danmark.• Man har bestået ‘Prøve i Dansk 3’, der svarer til

engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse.

Man får 15 point for medborgerskab – det vil sige atdeltage aktivt i det danske samfund.

• Enten skal man bestå en skriftlig medborger-skabsprøve, der viser, at man har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur.

• Eller også skal man dokumentere at have været aktiv i et år i eksempelvis en skolebestyrelse, være træner i en idrætsforening, gennemført et højskoleophold.

Permanent opholdstilladelse


GULEROD OG PISK“Der skal være en gulerod for deudlændinge, der gør det rigtige;de skal hurtigere få permanentopholdstilladelse. Men der vilvære en pisk til de udlændinge,der ikke vil gøre en rigtig indsats.”

Birthe Rønn Hornbech, integrations-minister, jp.dk, 2010

VI VIL BELØNNE“Vi vil gerne belønne indvandrere, der eksempelviskommer fra vestlige lande, og som er gode til spro-get og ikke kriminelle.”Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Ritzau, 2010

EN GOD COCKTAIL“[Pointsystemet] er en godcocktail af stramninger for deudlændinge, der forbryder sigmod reglerne i samfundet ogreglerne for opholdstilladelse, ogen lettelse for de udlændinge,der bidrager aktivt til det danskesamfund.”Karsten Lauritzen, Venstres integrationsordfører, b.dk, 2010

NÆSTEN UMULIGT “Regeringen og Dansk Folkeparti har indført etsystem, som er totalt barokt, sombetyder, at stort set uanset hvorfornuftigt man opfører sig, leverop til de krav, vi som samfundstiller til borgere, der gerne vilvære her permanent, er det stortset blevet umuligt at få perma-nent ophold. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne, ft.dk, 2011

MAN SKAMMER SIG OVER AT VÆRE DANSKER“Der var en tid hvor Danmark stod for frihed, menne-skerettigheder og social lighed. Den tid er ikke mere.�

DF er kendt for sine yderliggående holdningerog “fremmedhad”. Men at en VK regering hoppermed på den gør, at man som dansker skammer sig.�

Ikke rart at bo i et land der behandler andre -ofte “udsatte mennesker” på den måde. Hvis det erdet man mener Danmark skal stå for fremover, måman væmmes...”Claus Andersen, b.dk, 2010

AFSLAGI begyndelsen af 2011 dukkede historien om den22-årige Barialai Hassanzai op i medierne. Somudsendt tolk for de danske soldater i Afghanistantroede den unge mand, at han opfyldte betingel-serne for at få permanent ophold i Danmark.

Men han fik afslag på sin ansøgning, selv omhan havde arbejde, en ren straffeattest, talte flyden-de dansk og ikkehavde gæld til detoffentlige. Han fik atvide, at han manglede15 point ud af de 100.

“Du har ikke udvistaktivt medborgerskabher i landet gennemmindst ét års deltagel-se i bestyrelser, organi-sationer m.v.,” lødbegrundelsen i afsla-get.

“Når jeg sætter mitliv på spil sammenmed jer for at være endel af de danske sol-dater og alligevel bliversparket væk af dendanske stat, så harman ikke rigtigt lyst tilat gøre det igen,”siger Barialai.

Havde Barialai i stedet været fodboldtræner forbørn, været på højskole, givet lektiehjælp, eller påanden måde arbejdet frivilligt i et år, havde de 15point været i hus.

PÅ DEN ENE SIDE…

PÅ DEN ANDEN SIDE…

Mange europæiske lande har indførtprøver, som indvandrere skal bestå,hvis de ønsker at få opholdstilladelseeller statsborgerskab. Men Danmark er det land, hvor

kravene er skrappest, siger EvaErsbøll, der er jurist og forsker vedInstitut for Menneskerettigheder. Det er blevet sværere end nogen-

sinde før at blive dansker, mener hun.

“Christian den 7. indfør-te i 1776 en indfødsrets-forordning. Det betød, atindvandreres børn auto-matisk fik statsborger-skab i Danmark, hvis deblev boende i landet.

Den tradition fulgtevi helt frem til 2004, hvor Folketinget stram-mede reglerne. I dag er Danmark et af delande, hvor det er sværest at få statsborger-skab.

Jeg kan give et eksempel:Hvis to brødre fra eksempelvis Marokko

flytter til henholdsvis Belgien og Danmark,kan den ’belgiske’ bror få statsborgerskabeer tre år uden at skulle op til nogle ind-vandrings- eller sprogprøver.

Han kan så som EU-borger rejse tilDanmark, hvor han kan bo og arbejde –

uden at have kendskab til dansk kultur oghistorie og uden at kunne tale dansk.

I Danmark skal hans bror vente i op til niår. Og hvis han kun har ha en kortvarigskolegang i hjemlandet, risikerer han etafslag på grund nye krav om, at man skaltale og skrive dansk på et højt niveau.”

Men er det ikke rimeligt nok, at man stillerkrav til folk, der vil bo i Danmark?

“Jeg synes, det er et problem, hvis man stillernogle krav, som er så høje, at kun veluddan-nede ansøgere kan opfylde dem.

Hvis en udlænding, der kommer fra etland uden for Europa, gerne vil bo iDanmark sammen med sin ægtefælle, skalvedkommende bestå en indvandringsprøve,der forgår på dansk.

SAMFUND


Statsborgerskab på prøve

38 UD AF 62 BESTOD IKKE “Knap to ud af tre pæredanske gymnasieeleverskulle se langt efter det rødbedefarvede pas, hvisde prøvede at gå op til den obligatoriske indføds-retsprøve, som indvandrere skal bestå for at blivestatsborgere.

Det viser en undersøgelse, som Newspaq har lavet blandt 62 elever med samfundsfag på A-niveau.avisen.dk, 2010


For at få permanent opholdstilladelse skalen indvandrer gennem en sprogprøve og enmedborgerskabsprøve. Og for at få statsbor-gerskab skal man bestå en indfødsretsprøveog en sværere sprogprøve.

Der kommer hele tiden nye prøver til og

kravene til de gamle strammes. For eksempeler sprogkravet for at få statsborgerskab iDanmark, at man skal have bestået etniveau, der hedder Danskprøve 3 – og enddamed karakteren 4. Ingen lande stiller så højesprogkrav som Danmark.

Andre europæiske lande har også prøver.Men vi har klart førertrøjen. Og det synesjeg ikke, vi skal være stolte af.”

Hvorfor egentlig ikke? Synes du ikke, at det erok at stille høje krav?

“Det paradoksale er, at mange danskere ikkekan svare på en stor del af spørgsmålene.Der er lavet forskellige forsøg, hvor etniskedanskere dumper på stribe.

Det vil sige, at vi stiller krav om, at folk

PINLIGT“Jeg er en dansk kvinde, har studentereksamensamt lang videregående uddannelse. Jeg har tagetdenne test og kæreste venner, hvad er det vi byderandre mennesker?

Ligegyldige historiske spørgsmål, som end ikkevor venner inde på Borgen ville kunne svare enty-digt på! Jeg synes spørgsmålene i denne prøve erlatterliggørelse af andre mennesker og ikke mindsten latterliggørelse af det danske samfund - at findepå sådan noget - pinligt!”Sophie Amalie Drachmann, indfodsretsprove.dk, 2011

med indvandrerbaggrund skal vide noget,som etniske danskere ikke behøver at vide.For at få lov til at være dansk statsborgerskal man vide mere eller være ’bedre’ endetniske danskere.

Der er unge eerkommere, der har bestå-et studentereksamen eller studerer på uni-versitetet, som ikke kan klare indfødsrets-prøven. Det er ikke, fordi de ikke er integre-ret, eller fordi de er dårligt uddannet.

Samtidig er der mennesker, der ikke haren chance for at bestå hverken den ene ellerden anden prøve. Det kan være folk, der erramt af sygdom eller traumer. Eller folk, derikke har en uddannelse med fra deres hjem-land.

De mennesker kan sagtens være godt

integreret, men alligevel være afskåret fra atfå permanent ophold eller statsborgerskab.

De bliver opgivende og tænker måske:Det er ligegyldigt, hvad vi gør. Vi kan ikkegøre det godt nok. De mister måske håbetom at blive en del af det danske samfund.”

Argumentet for at indføre de forskellige prø-ver er, at de skal sikre at folk bliver hurtigereintegreret i samfundet. Jo mere de kender tilDanmark, jo bedre. Er det ikke et godt argu-ment?

“Nej, for det holder ikke. Det viser en storeuropæisk undersøgelse, der har set på virk-ningen af integrationsprøver.

Det virker ikke motiverende på indvan-

SAMFUND

YDMYGELSE OG STRAF“Selv den mest borgerlige indbygger har forhåbent-lig indset, at man ikke kommer langt i børneopdra-gelse med ydmygelse og straf – hvorfor tror manså, de midler virker i andre sammenhænge, hvorman forsøger at få folk til at opføre sig på en hen-sigtsmæssig måde?

Starthjælp, 300-timers regel, umulige krav tilstatsborgerskab, urimelige asylregler, at fjerne bør-nepenge til børn, der ikke møder i skolen – altsammen udtryk for en straffende, tvangsmæssig til-gang, specielt med sigte på etniske minoriteter.”Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

TAG DERES STATSBORGERSKAB“Dansk Folkeparti ønsker, at indfødsretslovgivningenudformes således, at det danske statsborgerskab kanophæves ved dom, hvis vedkommende begår grov kri-minalitet, eller har medvirket ved eller deltaget i terror-handlinger i Danmark eller i udlandet.

Den tildelte indfødsret skal under alle omstændighe-der ophæves, hvis det konstateres, at væsentlige urigtigeoplysninger er afgivet i forbindelse med ansøgningen.

Gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk ind-fødsret forhøjes fra 1.000 til 10.000 kr.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009


drere, når samfundet siger: Du skal bestå enprøve for at blive ’dansk’. Især ikke for folk,der har boet i Danmark i flere år eller måskehele livet.

Det virker snarere modsat at stille denslags krav til folk, der måske føler sig fintintegreret.

De forstår ikke, at det er nødvendigt, atde skal til en prøve. De finder det ikke rime-ligt, at de skal bevise noget, som de selvanser for en selvfølge. Det virker ikke frem-mende for integrationen.”

Selv om folk føler sig fint integreret, er detjo ikke sikkert, at de er det. Der findes joen ret stor gruppe indvandrere, der harboet i Danmark i 30-40 år, og som stadigser tv fra hjemlandet. Det er vel ikke for-kert at sige til dem, at hvis de vil værestatsborgere, kræver det en indsats?

“Mange af dem, det her handler om, erældre indvandrere. De har svært ved atopfylde prøvekravene, måske fordi de hartaget arbejde for at forsørge deres familie.

De har gjort det, som samfundet imange år har ønsket. Nemlig at kommeud på arbejdsmarkedet. De har arbejdetmeget. Og nu finder de så ud af, at detalligevel ikke er nok.

De har ikke ha tid og overskud til attage en sproguddannelse. Nu betragtes deså som ikke-velintegrerede. På trods af, atde har en velfungerende familie, som deselv forsørger. Disse mennesker må levemed stor usikkerhed i forhold til, om dekan blive i Danmark.

Der kommer jo hele tiden stramnin-ger i lovgivningen. Og uden et statsbor-gerskab eller en permanent opholdstilla-

delse kan folk frygte, at de en dag bliversmidt ud af landet. Uden deres børn ellerandre familiemedlemmer. Det er er ikkeen tryg situation at være i.

Man integrerer sig ikke særlig godt, nårman går rundt og er usikker.” n

HVORFOR?“Jeg synes selv, at jeg er vel integreret i det danskesystem – passer min skole, går på arbejde, sagtmed andre ord: lever det normale liv ligesomandre. Så hvorfor skal jeg udsættes for den tortur –det forstår jeg simpelthen ikke. (…)

Min mor, som er 47 år og har svært ved spro-get, kan ikke engang få lov til at bruge ordbogunder prøven, jeg synes det er unfair og respektløsoverfor andre mennesker.

Vi mennesker er jo forskellige, vi er ikke allesammen lige gode til alt. Der skal være plads tilalle, men i det nuværende Danmark er der det des-værre ikke.”Hosai, indfodsretsprove.dk, 2011

Man kan opnå dansk statsborgerskab påflere måder. Der er ingen forskel på statsbor-gerskab og indfødsret. Ordene betyder detsamme. Indfødsret er bare en gammel beteg-nelse for statsborgerskab.

Man kan få statsborgerskab på én af føl-gende måder:• Automatisk ved fødslen• Automatisk ved forældrenes ægteskab

eer fødslen• Automatisk ved adoption af udenlandske

børn under 12 år• Ved erklæring, hvis man er nordisk stats-

borger eller tidligere dansk statsborger

Men man kan også ansøge om statsborger-skab. Det kræver, at man opfylder noglebetingelser såsom• at man lover troskab og loyalitet over for

Danmark og det danske samfund• at man ikke er statsborger i et andet land• at man har permanent opholdstilladelse i

Danmark• at man ikke har begået grov kriminalitet• at man ikke har gæld til det offentlige• at man kan forsørge sig selv• at man kan tale og skrive dansk• at man består en indfødsretsprøve

(se faktaboks)

INDFØDSRETSPRØVENNår man går op til ind-fødsretsprøven, skal manvise, at man kender tildanske samfundsforhold,dansk kultur oghistorie. For at bestå prø-ven skal man svare rigtigtpå 32 ud af 40 spørgsmål.Man har 45 minutter til atbesvare spørgsmålene.

Her er en håndfuld til-fældige spørgsmål fra ind-fødsretsprøven:

Hvor mange års undervisningspligt er der i Danmark?• 7 år • 9 år • 11 år

Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der eranholdt, før personen stilles for en dommer?• Den anholdte skal stilles for en dommer inden for

24 timer• Den anholdte skal stilles for en dommer inden for

1 uge• Den anholdte skal stilles for en dommer inden for

3 uger

Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,• at den danske regering blev afsat• at den danske regering skulle samarbejde med

Tyskland• at Folketinget skulle hjemsendes

Hvor ofte skal der ifølge grundloven afholdes folke-tingsvalg?• Mindst hvert andet år• Mindst hvert fjerde år• Mindst hvert sjette år

SAMFUND


Sådan får man stats-borgerskab i Danmark


Demokratiet i Danmark er et repræsentativt demokrati.Hvad vil det sige?• At befolkningen vælger repræsentanter til

Folketinget, og at Folketinget tager beslutninger påfolkets vegne

• At Folketingets sammensætning vedrørende køn,alder og social baggrund svarer til befolkningen

• At folketingsmedlemmerne skal spørge deres valg-kreds, før de deltager i Folketingets afstemninger

Hvilket år underskrev den danske konge Danmarksførste frie forfatning, Danmark Riges grundlov?• 1660 • 1849 • 1901

Hvilken af følgende rettigheder er sikret i grundloven?• Retten til fri proces, dvs. retten til gratis at føre en

sag ved domstole• Retten til en bolig• Retten til at ytre sig

Offentlighedsloven indeholder regler om:• adgangen til at se dokumenter, som offentlige myn-

digheder ligger inde med• adgangen til at opholde sig på offentlige strande og i

offentlige skove• god opførsel ved ophold på offentlige områder

Hvor mange kommuner er der i Danmark?• 5 • 46 • 98

I en periode i slutningen af 1700-tallet havde densindssyge kong Christian 7. en tysk læge, som i praksisstyrede landet. Hvad hed lægen?• J.H.E. Bernstorff • J.F. Struensee • A.G. Moltke

Hvad betød det danske nederlag i krigen i 1864blandt andet?• Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg• Den danske stat gik bankerot• Det blev forbudt at tale tysk i Danmark

Stavnsbåndet indebar, at alle bønder skulle blive pådet gods, hvor de var født, indtil de var 40 år. Hvornårblev stavnsbåndet ophævet?• 1536 • 1788 • 1864

Hvilken forfatter skrev i 1700-tallet Jeppe på Bjerget ogen række andre komedier?• Ludvig Holberg• Georg Brandes• Søren Kierkegaard

Hvad hedder den største færøske by?• Klaksvik• Vestmanna• Thorshavn

Gesta Danorum er• den første samlede historie om Danmark• den første lovsamling i Danmark• det første episke danske digt

Edinburgh-afgørelsen er kendt som• De fire forbehold• De tre betingelser• De fem forbehold

Hvad er forholdstalsmetoden?• et politisk parti får den samme andel af pladserne i

Folketinget som partiets andel af de gyldige stemmer• kun de store partier kan få mandater i Folketinget• 90% af mandaterne gives til det førende parti, og

resten fordeles mellem de resterende partier

FOR …“Jeg synes, at det er en god ide med indfødsrets-prøven – også selv om jeg er sikker på, at mangeindfødte danskere ville dumpe med et brag, hvisde skulle tage den uden forberedelse.

Det ville de sikkert også gøre, hvis de skulle til en ny køreprøve uden forberedelse. Man kanaltid diskutere de enkelte spørgsmål, men deforekommer mig gennemgående relevante for atforstå hvorfor Danmark ser ud og fungerer somdet gør.”Nis, indfodsretsprove.dk, 2011

… OG IMOD“Hvordan hænger det overhovedet sammen, atman skal op i sådan en dum prøve, når man harboet i Danmark næsten hele livet? Jeg blev stu-dent med et gennemsnit højere end de danskesog alligevel skal jeg tage en prøve, mine klasse-kammerater selv dumper til!

At man har bestået en studentereksamenburde være nok til at få statsborgerskabet (…).Hvordan skulle spørgsmål om ting, der skete forflere tusinde år siden gøre integrationen lettere?”Seema, indfodsretsprove.dk, 2011

“De rystede bare på hovedet ogsagde: Kom igen, når du bliver 18 år.Så kan du søge om opholdstilladelse.Og så kan du gå op til en prøve, somalle andre udlændinge, der vil væredanske statsborgere.”Iman El-Hajj husker tydeligt den

besked hun fik, da hun i sommeren2008 henvendte sig på politistationeni Aalborg for at søge om dansk stats-borgerskab.

“Jeg forstod det ikke. Mine brødre havdeikke ha problemer med at blive danske

statsborgere. De havdebare været til en samtalehos politiet, udfyldt enansøgning og dereermodtaget deres danskepas med posten.

Men der var kommetnye regler, sagde damenbag skranken. Nu skullealle ansøgere bestå en

indfødsretsprøve.”Iman El-Hajj er født og opvokset i

Aalborg. Her har hun gået i skole og tagetsin uddannelse. Og her bor hendes familieog venner.

På mange måder lever hun som enhveranden ung, dansk kvinde. Men formelt set erhun ikke dansker. Hun har nemlig hverkenet dansk statsborgerskab eller et rødbedefar-vet dansk pas.

PrøvenTuren hjem fra politistationen var slem,husker Iman El-Hajj og indrømmer, at hunikke sendte smukke tanker til de politikere,der havde ændret loven.

“Jeg var skuffetog ked af det.Hvorfor skulle jegnu kvalificere migtil at blive dansker.Jeg er jo dansker.Jeg bliver jo ikkemere dansker af atgå op til en prøve.

Men eer nogle dage, tænkte jeg: Ok,hvis det er sådan, så må jeg jo gå op til denprøve. Sværere kan det vel heller ikke være.”

Iman El-Hajj gik op til prøven – tregange. Og hun dumpede hver gang.

SAMFUND


Danmark er mit land

RETTIGHEDERFør 1999 kunne alle unge udlændinge få statsbor-gerskab, når de fyldte 18 år, hvis de havde været iDanmark i 10 år.

I 1999begrænsede mandelvis adgangen tilstatsborgerskab.De statsløses sær-lige ret blev ikkenævnt.

I 2004 lavedeman loven om, så kun unge fra Norden fik ret tilstatsborgerskab. Også her var de statsløse glemt.

Først i januar 2011 blev de statsløses rettighe-der fastslået.


“Prøven var svær. Spørgsmålene vargammeldags. Og jeg fik at vide, at jeg havdeto-tre forkerte svar. Men jeg aner ikke, hvil-ke spørgsmål jeg dumpede på. Man får ikkeat vide, hvad man har svaret forkert på.

Det gør det ikke nemt at forberede sig tilnæste prøve,” påpeger hun med et skulder-træk.

Hvor hører jeg til?“Jeg har oe spurgt mig selv, om det nu ogsåer så vigtigt at få det statsborgerskab,” sigerIman El-Hajj. “Når jeg står på Aalborg sta-dion om søndagen og hepper på voressuperligahold, står jeg jo ikke og tænker på,om jeg er statsborger i Danmark.”

På den anden side er det underligt ikke athave et fædreland, forklarer hun.

“For hvor hører jeg egentlig til. Hører jegtil i et land, hvor mine forfædre engangboede, eller hører jeg til i det land, hvor jeg erfødt?”

Spørgsmålet har især været aktuelt, nårIman El-Hajj har overvejet at tage på ferie iudlandet.

“Når man ikke har et dansk pas, skal mansende lange ansøgninger til ambassader ogrejse frem og tilbage til kontorer for at få til-

STATSLØSEDe fleste statsløse i Danmark har palæstinensiskbaggrund. Under borgerkrigen i Libanon i1980’erne kom der ca. 11.000 palæstinensiskeflygtninge til landet.

I dag bor der omkring 22.000 med palæstinen-sisk baggrund i Danmark.

ladelse. Det er besværligt. Og jeg har oegivet op på forhånd.

Det var det samme, da jeg gik i skole. Jegmåtte droppe en rejse med min klasse.”

UlovligtFørst i januar 2011 blev Iman El-Hajj klarover, at hun ikke havde behøvet at gå op tilindfødsretsprøven. Hun kunne samtidighave sparet de tre gange 700 kr., som prø-verne kostede.

Hun havde nemlig fuld ret til at blivedansk statsborger, fordi hun er født somstatsløs palæstinenser. Det havde hun, fordiDanmark i 1977 underskrev en internationalaale – en såkaldt FN-konvention (se s. 33).

Det kom frem, da avisen Informationbegyndte at grave i sagen. Her viste det sig,at hverken Integrationsministeriet eller poli-tiet havde rettet sig eer aalen. I flere århavde unge statsløse ulovligt fået afslag på atfå dansk statsborgerskab.

“Det kom som en stor overraskelse,” sigerIman El-Hajj. “Jeg turde næsten ikke tro pådet. Jeg glæder mig til, at posten kommermed mit første pas.”

Danmark er mit landIman El-Hajj synes generelt, at der snakkesog skrives alt for meget om indvandrerekontra danskere. Det er en debat, hun håber,vil forsvinde.

“Når jeg slår op på tekst-tv en tilfældigdag, er der mindst fire nyheder om ‘indvan-drere’. Hvorfor er det så vigtigt at udpegefolk på den måde? Jeg forstår det ikke. Alle,der bor i Danmark, er vel danskere.

Jeg har altid boet i Aalborg, og jeg kunneikke tænke mig at bo andre steder. Jeg følermig 100 procent dansk.”

Det handler ikke bare om at få et pas. Dethandler også om selvrespekt og følelser, for-klarer Iman El-Hajj.

“Jeg lever iDanmark, talerdansk, føler migdansk, arbejder ogbetaler skat. Jegføler, at Danmarker mit land. Så jegvil selvfølgeligogså gerne havedansk statsborger-skab,” siger hun.

“Ikke fordi detbetyder så meget ihverdagen. Men jeg vil meget gerne have etbevis på, at det er i det her land, jeg hørertil.” n

SAMFUND


SAGEN OM DE STATSLØSEFra 2004 til 2010 gav Integrationsministeriet ulovli-ge afslag på statsborgerskab til mindst 36 ungestatsløse, der er født i Danmark. Ministeren ogministeriets embedsmænd kendte til FN-aftalerne,men fortsatte alligevel fejlbehandlingen af ansøg-ningerne.

Det kostede den 8. marts 2011 integrations-minister Birthe Rønn Hornbech jobbet, da hun blevfyret af statsministeren.


STATSLØSEBegge Iman El-Hajj’s forældre er statsløse palæsti-nensere. De boede i en flygtningelejr i Libanon ind-til slutningen af 1980’erne, hvor en borgerkrigtvang dem til at flygte. Siden har de boet iDanmark sammen med deres børn.

TO KONVENTIONERDanmark har underskrevet to FN-konventioner omstatsløse.

Den ene konven-tion underskrevDanmark i 1977. Dengiver 18-21-årige stats-løse, der er født ogopvokset i Danmark,ret til dansk statsbor-gerskab.

Den anden konvention er FN’s Børne-konvention fra 1989. Den giver samme ret til stats-løse børn under 18 år.

DROP DEN AFTALEDansk Folkeparti mener, at Danmark bør droppeFN-aftalerne om statsløse. De påstår, at aftalerneer i strid med den danske grundlov. Derfor frem-satte partiet følgende forslag i Folketinget i 2011:

“Den danske grundlovs § 44, stk. 1, fastslårat: Ingen udlænding kan få indfødsret uden vedlov.

Det er således Folketinget og Folketingetalene, der har kompetence til at meddele enudlænding dansk indfødsret. (…)

Forslagsstillerne konstaterer herefter, at kon-ventionen ikke kan binde Folketinget i forbindel-se med tildeling af statsborgerskaber, og pålæg-ger i konsekvens heraf regeringen at opsige kon-ventionen.

Tillige understreges det, at de omtalte statslø-se har samme mulighed som alle andre for atbestå de af Folketinget krævede prøver til opnå-else af indfødsret og således at kvalificere sig tilat opnå denne.”

SAMFUND


Nogle mener, at det danske samfund erunder pres fra fremmede normer og vær-dier. Debatten kommer ofte til at handleom muslimer og multikultur. Kritikernemener, at multikultur, islam og muslimerudgør en trussel mod ‘det danske’. Flere politikere og debattører argu-

menterer for, at det er nødvendigt at ståfast på de kristne traditioner og den dan-ske kultur. Her er en håndfuld citater fradebatten:

DET SKAL I RETTE JER EFTER“Det er ikke blevet sagt tilstrækkeligt tydeligt til demuslimske indvandrere, at de er i et kristent land meden bestemt lovgivning og bestemte traditioner, (…)

Det skal I rette jer efter, hvis I vil være her i landet.”

Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, iSøndagsavisen, 2008

EN ØKONOMISK BYRDE“Vi har noteret, at den muslimske befolkningsgruppe iDanmark set som helhed er en voldsom økonomiskbyrde for de danske borgere. En central grund til atvære her er altså for de fleste økonomisk udnyttelse afen naiv nation.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2006

SAMMENSTØDDer findes intet samfund i verden, hvor en fredeligintegration af muslimer i en anden kultur har væretmulig, og det er uansvarligt at påføre Danmark et kul-tursammenstød, som risikerer meget alvorlige følgevirk-ninger.Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

SLÅ ET SLAG“Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslim-ske lande nægter at anerken-de dansk kultur og europæ-iske normer.

Midt i vores eget land erder ved at udvikle sig paral-lelsamfund, hvor minoriteterpraktiserer deres middelal-derlige normer og udemokra-tiske tankegange.”

Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, tale ved DeKonservatives årsmøde, 2005

NU MÅ DET STOPPE“Mange muslimske handlende snyder i skat og moms.Mange lærer ikke det danske sprog, og størstepartenfølger ikke den danske samtale i aviser, radio og tv.

De får vores folkeskole til at krakelere. De kræversærregler i børnehaver, skoler, svømmehaller, der stri-der mod grundprincipper i den danske kultur. Nu måder sættes en stopper for disse vanvittige tankegange,inden de vinder mere fodfæste i Danmark.”Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2005

HUN ØNSKER DIKTATUR“Hendes [Asmaa Abdol-Hamid] dagsorden er at erstattedet danske demokrati med et totalitært diktatur. (...)

Hendes tørklæde udtrykker, at hun ønsker at holdefysisk afstand til ikke-muslimske mænd og til ikke-til-dækkede kvinder. Dermed får vi en opdeling af befolk-ningen i de rene og de urene.

Det bliver ligesom med de sorte og de hvide i detgamle Sydafrika. Det kan kun ende med et af to: entenmå danskerne rette ind efter den nye islamistiskeorden, eller også bliver der et opgør.”Lars Hedegaard, Nordjyske Stiftstidende, 2007

Nej til islam – nej til multikultur

OVERLEVELSE“Det er ikke os i Dansk Folkeparti, der vil forandre detdanske samfund. Vi er sådan set lykkelige for Danmark- det Danmark der var, ogdet Danmark, der kunnehave været.

Men tredive års fejlsla-gen udlændingepolitik hartvunget os til at forandrehelt grundlæggende ting ivort samfund - simpelthenfor at overleve.”Pia Kjærsgaard, DanskFolkeparti, Berlingske Tidende,2009

DE PASSER IKKE TIL VORT SAMFUND “Vi er allerede på vej ned ad glidebanen mod balkani-sering af Danmark. Andengenerationsindvandreresgadebander, ødelagte skoler, lærere, der trues af ind-vandrerbørn og deres forældre, massiv skatte- ogmomssvindel, socialt bedrageri, voldtægter, menneske-handel, mord på åben gade …”

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2005

SAMFUNDETS UNDERKLASSE“Vores samfund har en voksende underklasse af men-nesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag fordag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den isla-miske kultur ødelægger ethvert samfund.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Grundlovstale, 2006

DE FORÆREDE DANMARK VÆK“Chancen for at ændre Danmark til det homogene ogsolidariske land, som jeg kendte i halvtredserne, tres-serne og halvfjerdserne er forpasset – smidt væk afnaivister, der respektløst forærede Danmark til frem-mede folkemasser – og troede at det hele nok skulle gå.

Det gør det ikke.”Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

DE VIL OVERTAGE VORES LAND“Få synes at spørge, hvorfor alle disse fremmede egent-lig er i Danmark. Den altovervejende del af dem ønskerikke vore værdier eller vor levevis - de ønsker at overta-ge vort land. De er her, fordi ekspansion ind i ogundertvingelse af Vesten er på islams dagsorden, og vioplever nu fortroppen.”

Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2008

DETTE ER IKKE JUNGLEN“Dette er ikke Mellemøsten. Dette er ikke junglen, ogdet er ikke et balkansk røversamfund, hvor kun denstærke har ret til et liv.

Vi ønsker vores gamle Danmark tilbage. Vi søgermed al magt at få sendtdisse vilde og uintegrer-bare mennesker hjem.

Hjem til de forhold,de ønsker, et samfundskal bestå af: kaos, vold,mord, røverier og renanarki.

Her i landet er de kuntil besvær og gør ingennytte.«

Per Dalgaard, DanskFolkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten 2003

NEJ TIL MULTIETNISK SAMFUND… vi vil modarbejde ethvert forsøg på at skabe et mul-tikulturelt eller multietnisk samfund i Danmark, dvs. etsamfund, hvor en betydelig befolkningsgruppe er til-hængere af en anden kultur end vores. At gøreDanmark multietnisk indebærer en risiko for, at udvik-lingsfjendtlige, reaktionære kulturer vil nedbryde voreshidtil stabile, homogene samfund.Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

I ER GÅET FORKERT “De tror, de kan kujonereos. Vi må sige mere klart tildem: I er gået forkert. I kanikke sætte nogen dagsor-den her. I bør rejse hjem tilde lande, I kommer fra, ogtænke over, hvad I harødelagt med jeres religionog jeres kultur.Mogens Camre, DanskFolkeparti, Dagbladet Politiken,2006

EN STAT I STATEN“De indvandrede muslimer vil for størstepartens ved-kommende ikke være danskere, ikke have børn meddanskere, ikke tale dansk, ikke have deres børn opdra-get dansk. De vil være en stat i staten.”Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2006


SAMFUND


Asim Latif og hans kone har paki-stansk baggrund, men er begge fødtog opvokset i Danmark. Han eruddannet økonom, hun arbejder somlæge på Frederiksberg Hospital. ”Vi hører til den gruppe af etniske

minoriteter, som alle siger, at det dan-ske samfund har brug for. Alligevelhar vi en følelse af ikke at høre til heri landet,” forklarer Asim Latif.

“Når vi tænder for tv, diskuterer politikerne,hvor meget folk med indvandrerbaggrundkoster samfundet? Om veluddannede kvin-

der har ret til at bæretørklæde på arbejde?Det er de negative ogkritiske historier, derfylder.

Debatten og denhårde tone gør, at viføler os som anden-rangsborgere i voreseget land. Og det er ikke

særlig fedt, når man er født og opvokset iDanmark,” siger Asim Latif.

“Det er heller ikke fedt, når to gamledamer siger, at man skal få sin abeunge til atholde mund, hvis hun græder, mens manstår ved busstoppestedet.”

Den tavse acceptDet er dog ikke den enkelte bemærkningeller episode i sig selv, der er værst, forkla-rer han. Det er summen af alle hentydnin-gerne. Og ikke mindst den tavse accept af,at det er i orden at omtale etniske minorite-ter dårligt.

”Desværre har vi en lovgivning, der sæt-ter rammen om debatten. I løbet af de sene-ste år har politikerne gang på gang strammetde love, der angår udlændinge og indvandre-re. Hver gang er det blevet sværere for folkmed udenlandsk baggrund at bo i Danmarkog komme til Danmark.

I 2010 indgik VK-regeringen og DanskFolkeparti en aale om et nyt pointsystem,der skal afgøre, om folk kan få opholdstilla-delse i Danmark (læs mere s. 22-23). Nu skalfolk bedømmes eer, hvilken nytte de gør

Det er, som om vi ikkehører til

HVOR MEGET KOSTER DE?“Ikke-vestlige indvandrere giver os problemermed økonomien, når de ikke bidrager til vel-færdssamfundet. Derfor foreslår vi, at der skalsættes tal på, hvad det egentlig koster os. Ogjeg fatter ikke, hvorfor man er så bange for atsætte tal på det, for det er et vigtigt tal i dethelt store regnestykke.”Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, 2010

for samfundet, før de får lov at bo her. Eer min mening sætter det en tyk streg

under, at udlændinge og folk med udenlandskbaggrund ikke er velkomne i Danmark.”

Mønsterborgere Ifølge Asim Latif sender politikerne modsa-trettede signaler.

“På den ene side sender de et signal om,at det kun er de ressourcestærke, veluddan-nede og arbejdsdygtige indvandrere, der ervelkomne i Danmark. Det skal det omtaltepointsystem sørge for.

På den anden side gør de samme politi-kere ikke noget for at holde på de mangeressourcestærke, veluddannede og arbejds-dygtige borgere med indvandrerbaggrund,der allerede bor i Danmark. Tværtimod.

Politikerne bidrager til den fremmedendskedebat, der får folk som min kone og jeg til atoverveje, om vi skal blive boende i Danmark.”

I mange år prøvede Asim Latif at ignore-re den negative debat. Hvad enten denoptrådte på gaden, i avisen eller på tv.

”Jeg tænkte: Pyt, de mener det nok ikkeså slemt. Jeg skal bare vise, at jeg uddannermig, at jeg får job, at jeg er en del af det dan-ske samfund. Jeg giver den lige en skallemere. Så bliver alt godt.”

Asim Latif var heller ikke i tvivl om, athan skulle ajene sin værnepligt i det danskemilitær.

”Jeg var udsendt som Nato-soldat iBosnien, og jeg var talsmand for mine kam-merater. Man skal deltage aktivt i fællesska-bet. Min kone har det på samme måde. Hun


sidder i bestyrelsen for børnehaven, jeg sid-der i skolebestyrelsen, og vi er aktive iidrætsklubben. På den måde er vi jo nær-mest mønsterborgere,” siger Asim Latif, mentilføjer med et skævt smil: “Hvis det altsåikke lige var for vores hudfarve og eernavn.”

DiskriminationSelv om loven siger, at man ikke må diskri-minere på baggrund af etnisk herkomst, skerdet alligevel, mener Asim Latif.

“Min datter på tre år og min søn, der gåri første klasse blev indkaldt til en sprogtest.Udelukkende ud fra deres eernavn og deresetniske oprindelse.”

Sprogtest er en praksis, der er indført foralle tosprogede børn i flere af landets kom-muner. Ideen er at udpege børn, der – eerkommunens mening – har brug for at bliveundervist i dansk.

“Selv om begge vores børn er danskestatsborgere, bliver de udpeget som nogle,der er anderledes. Nogle der har fejl. Tiltrods for, at min søn har et ordforråd, der erstørre end mange etnisk danske børn påsamme alder.

Min søn spørger ikke direkte, hvorforhan som én af de få i klassen skal op til dentest. Men jeg kan se, at han tænker over det.Og en dag spurgte han: Er jeg ikke rigtigdansker, far?

SAMFUND

HJEM MED PENGE PÅ LOMMENEt bredt flertal i Folketinget vedtog i 2010 en nyrepatrieringslov. Det er en lov, der giver udlændin-ge med opholdstilladelse i Danmark i mindst femår mulighed for at få støtte til at vende tilbage tilderes hjemland.

De flygtninge og indvandrere, der vælger ord-ningen, får en ’bonuscheck’ på ca. 100.000 kroner,som kan bruges til at etablere virksomhed og skaf-fe sig bolig.

“Langt de fleste, der benytter sig af den ord-ning vil ikke være nogle, der bidrager til samfundet.Tværtimod skal man regne med, at de vil nydegodt af velfærdssamfundet. Hele vejen op til deresalderdom. Så jeg vil bestemt mene, det er en over-skudsforretning i den sidste ende – alene sygehus-ophold og plejehjem koster jo store beløb. (…)

Og man kan ikke regne med, at folk er engevinst for samfundet, bare fordi man har et arbej-de. Man skal se det over et livsforløb, og der vilmange være en belastning.”Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, ugebreveta4.dk, 2010

Selvfølgelig er du det, siger jeg. Du erdansker ligesom alle de andre. Men jeg mær-ker samtidig et lille stik i hjertet. Og jeg tæn-ker: Hvorfor har vi et system, der får børn tilat føle sig forkerte og anderledes?”

FremtidenFølelsen af ikke at høre til i det danske sam-fund er mere udbredt end man kan forestillesig, fortæller Asim Latif.

”Når vi mødes med venner og bekendte,kommer snakken oe til at handle om netopdet.

”Jeg husker en aen, hvor vi var samlet.Alle var veluddannede danskere med etniskminoritetsbaggrund. På et tidspunkt var derén, der stillede spørgsmålet: Hvem af jer haraldrig tænkt på at forlade Danmark til fordelfor et andet land?

Svaret var entydigt. Blandt de 30, der varsamlet, var der kun én, der ikke havde tænktden tanke.”

Også familien Latif har indset, at det kanblive et farvel til Danmark. Derfor er debegyndt at spare penge op. De har ikkebestemt sig for, hvornår det sker, eller hvorde vil bosætte sig.

“Selvfølgelig håber vi på, at det ikke bliveraktuelt. Vi kan jo rigtig godt lide Danmark.Men i længden kan man ikke holde til atvære andenrangsborger i sit eget land. Ogjeg kan ikke lide tanken om, at mine børnskal vokse op med udsigt til den bekymring,”siger Asim Latif.

“Verden er åben, og jeg er sikker på, atder er et sted, hvor der er plads til voresfamilie. Vi ser lyst på fremtiden. Det er bareikke sikkert, at den kommer til at ligge iDanmark.” n

CHIKANE“En fyr, jeg kender, har etsupergodt job i en stordansk virksomhed. Han erafholdt af kollegerne, cheffor 60 mand, får en høj lønog karrieren er på skinner.

Men en dag var han vedat gå psykisk ned, fordi hanblev overfuset og svinet til afen tilfældig mand på gaden.På grund af sin hudfarve.”Asim Latif

DUKKETESTENDukketesten er en lille film, hvor 41 brune, danskebørn i alderen fire til otte år skal vælge den flotte-ste dukke.

I filmen sidder to dukkerpå et bord. Den ene hvid,den anden brun. Børnenebliver blandt andet spurgt:”Hvilken dukke er denpæneste?” og ”Hvilkendukke vil du helst lege med?”

37 af de 41 børn vælgerden hvide dukke.

Filmen, der er inspireret af et lignende ameri-kansk forsøg fra 1940’erne, er lavet af skuespillerog debattør Hassan Preisler for Institut forMenneskerettigheder. Dukketesten kan ses på www.menneskeret.dk

BRUNE ER FRAVÆRENDEPå spørgsmålet om, hvorfor børnene ikke vælgerdukken med samme hudfarve, som de selv har,siger filmens instruktør, Hassan Preisler:

”Jeg vil påstå, at det i høj grad handler om, atbrune danskere er næsten fraværende i danskemedier og kulturliv.

Man kan ikke se på teaterscenerne, i reklame-film, i TV2 Nyhederne, på busreklamerne eller påforsiden af modebladene, at Danmark er et mang-foldigt land. Og når de brune skuespillere endeliger der, så er det oftest som negative typer. Belastedeeller kriminelle”.menneskeret.dk


SAMFUND


I 2002 vedtog Folketinget en lov, der er ble-vet kendt som 24-årsreglen. Det er en regel,der skal forhindre udlændinge i at gifte sigmed en dansker og flytte til Danmark (fami-liesammenføring), hvis parterne i ægteskabeter under 24 år.

24-årsreglen forhindrer ikke ægteskabet,men den forhindrer, at parret kan bosættesig i Danmark.

Loven blev vedtaget af Venstre, Konserva-tive, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne,mens Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristen-demokraterne og Socialistisk Folkepartistemte imod.

24-årsreglen har været et af de mest om-diskuterede love i Danmarks udlændingepo-litik. Nogle mener, at den er diskriminerende,andre at den virker efter hensigten.

Argumentet for at indføre reglen var atforhindre tvangsægteskaber og proforma-ægteskaber.

Reglen har betydet, at flere unge medetnisk minoritetsbaggrund har fundet derespartner i Danmark frem for at hente enægtefælle i hjemlandet. En anden følge af 24-årsreglen er, at flere unge med etnisk minori-tetsbaggrund gennemfører en uddannelse,før de gifter sig.

Kritikere mener, at 24-årsreglen rammeralt for bredt. De henviser for eksempel til, atmange unge, etniske danskere rammes afreglen, fordi de ikke kan bosætte sig i Dan-mark med deres udenlandske ægtefælle.

… NYE KRAV OM POINTI 2010 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti enigeom at lave nye regler om, hvordan udlændinge kankomme til Danmark via familiesammenføring.

Nogle kalder aftalen en stramning. Andre kalderden en modernisering af 24-årsreglen. Det nye er,at udlændinge, der gerne vil bo i Danmark medderes ægtefælle, skal optjene et vist antal point.

Samtidig skal parrets samlede tilknytning tilDanmark være væsentligt større end til et andet land.

I begyndelsen af 2011 blev der fremlagt et lovfor-slag til det nye pointsystem. Nogle af punkterne var:• Den, der vil flytte til Danmark, skal bestå en

indvandringsprøve (se s. 41).• Der skal stilles en økonomisk garanti på 100.000 kr.• Udlændinge under 24 år skal samle 120 point

for at blive familiesammenført, mens der kun skal det halve antal point – nemlig 60 point – forfolk over 24 år.

• Man kan samle point ved at have en uddannelse.En afsluttende eksamen fra et dansk universitet eller et af verdens bedste universiteter giver 100 point.

• Erhvervserfaring giver også point. For eksempel får man 80 point for at have arbejdet i Danmark i 2 år.

• Sprog giver point. 50 point for at kunne dansk, 40 point for engelsk, tysk, fransk eller spansk.

• Endelig kan man få 20 point, hvis man ikke bosætter sig i et område, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund.

Læs mere om pointsystemet på www.nyidanmark.dk

Nye tider, nye regler…

MENINGEN ER…“Det vil ikke blive muligt at blive familiesammen-ført, hvis man hverken har uddannelse, erhverveller kan noget sprog.

Så må man lægge sig i selen og sørge for, atman kvalificerer sig, inden man kommer hertil. (…)

Meningen er, at dem der kommer til Danmarkskal kunne integrere sig bedre. Vi kan ikke bliveved med at have ghettoer og familier, hvor børnenestadig lever nærmest uden for det danske samfund.

Der er så mange valgmuligheder i pointsyste-met, at det må man kunne klare, hvis man vil tilDanmark.” Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister, i TV2, 2010

24-ÅRSREGLEN24-årsreglen stiller følgende krav:Alder: Begge parter skal være over 24 år.Tilknytningskrav: Ægtefællernes samlede tilknyt-

ning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Økonomi: Den, der bor i Danmark, skal stille 63.413,39 kr. som garanti (2011), og vedkom-mende må ikke have modtaget kontanthjælp i tre år.

Bolig: Den fælles bolig skal have mindst 20 m² pr. person.

Prøve: Den, der vil flytte til Danmark, skal bestå en indvandringsprøve (se faktaboks).

Læs mere på www.nyidanmark.dk

FAMILIESAMMENFØRINGEn familiesammenføring betyder, at familiemed-lemmer, der befinder sig i forskellige lande, kan fålov til at bo sammen. Ved en familiesammenføringudsteder man et visum til den person, der vedsammenføringen flytter til det land, hvor familie-sammenføringen finder sted.

I Danmark stilles der en række krav for at enfamiliesammenføring kan foregå. Disse krav omfat-ter blandt andet den meget omdiskuterede 24-årsregel.

Udlændinge, som har nære familiemedlemmeri Danmark, kan – når visse betingelser er opfyldt –få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder først ogfremmest ægtefæller/registrerede partnere/samle-vere over 24 år og børn.

INDVANDRINGSPRØVEN I 2010 blev der indført en indvandringsprøve forudlændinge, der ønsker at blive familiesammenførtmed en ægtefælle i Danmark. Man skal kun tilprøve, hvis man kommer fra lande uden forNorden og EU.

Reglerne for indvandringsprøven er megetomfattende, men her er nogle hovedpunkter:• Indvandringsprøven afholdes i Danmark, så en

person, som ansøger om ægtefællesammenfø-ring fra udlandet, skal rejse til Danmark for at tage prøven.

• Det koster 3.000 kr. at tage prøven – ud over rejse og ophold.

• Prøven foregår på dansk. Alle spørgsmål stilles på dansk, og der skal svares på dansk.

• Ansøger har selv ansvar for at lære dansk inden prøven.

• Man skal svare på i alt 70 spørgsmål: 40 spørgs-mål, som tester danske sprogkundskaber og 30 spørgsmål om det danske samfund. For at bestå prøven skal der være svaretrigtigt på mindst 28 spørgs-mål i sprogprøven og 21 spørgsmål i vidensprøven.

• Det anbefales at købe en forberedelsespakke, som består af en undervisnings-film, indtalt ordliste til sprogprøven, 100 billeder fra fil-men med informationer om Danmark og det danske samfund, to eksempler på sprogprøven samt prøve-instruktioner.

• Man må ikke medbringe hjælpemidler til prøvensåsom telefon, computer, bøger eller notater.

• Prøvens spørgsmål besvares mundtligt via en mikrofon. Svarene optages og sendes til bedøm-melse hos to censorer.

• Hvis man dumper til prøven og ønsker at gøre et nyt forsøg, skal man ansøge og på ny betale 3.000 kr. Hvis man ikke når at tage prøven inden for tre måneder, skal man rejse tilbage til sit hjemland og eventuelt ansøge igen.


SAMFUND


I statistikker og avisoverskrifter kanman af og til læse tal og fakta, derpeger på, at borgere med etniskminoritetsbaggrund begår mere krimi-nalitet end etniske danskere.Nogle gange bliver oplysningerne

brugt som forklaring på, at der er for-skel på ‘dem’ og ‘os’, når det gælderærlighed og kriminalitet. At der medandre ord er en ‘kulturel’ eller ‘etnisk’forklaring på, at folk begår kriminalitet.Det er noget vrøvl, siger andre. Det

er sociale og økonomiske forhold,vanskelige familiemæssige vilkår ogmangel på uddannelse, der er afgø-rende for, hvem der bliver kriminel.

NATIONALITETMænd med oprindelse i Libanon, der for to tredje-deles vedkommende er statsløse palæstinensere,har (…) det højeste kriminalitetsindeks blandt deundersøgte lande.

Mænd fra Jugoslavien, Somalia, Marokko ogTyrkiet har lignende høje indeks. Den laveste krimi-nalitet har mænd fra USA og Kina.Danmarks Statistik, 2010

FLYGTNINGEAf samtlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er dømt for kriminalitet, har 44procent flygtningebaggrund. Størst er andelen blandtde 15-19-årige, hvor henholdsvis 58 og 48 procent afde dømte mænd og kvinder har flygtningebaggrund.


KRIMINALITET85 procent af al kriminalitet i Danmark bliver begå-et af personer med dansk oprindelse. Indvandrerestår for 12 procent, mens efterkommere står for 3procent.

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande udgør 82 procent af alle dømte indvandrereog efterkommere.Danmarks Statistik, 2010

KRIMINALITET FOR MÆND EFTERALDERSGRUPPER


Kriminalitet

DET FREDELIGE DANMARK“Det undrende folk er vidne til et markant stigendeantal af grove voldsforbrydelser, begået af de frem-mede.

Nye, hidtil ukendte discipliner som massevold-tægter har gjort deres indtog i vort engang så fre-delige og ordentlige Danmark.” Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeblad, 2001

BANDEKRIGEN“Bandekrigens årsag er, at befolkningseksplosioneni de muslimske lande har skabt en udvandringsbøl-ge af mennesker, som ikke kan finde arbejde, funk-tioner, muligheder i deres egne lande.

De strømmer til et udviklet Europa, som ikkehar brug for dem, og de kommer med forskruedeholdninger til livet og verden – og de er i gang medat ødelægge Europa på samme måde, som de ogderes kultur har ødelagt de lande, de kommer fra.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Nordjyske.dk, 2009

HVERKEN RACE ELLER RELIGION”Jeg kan meget klart sige, at det ikke er politietsopfattelse, at [bandekonflikten] har noget elementaf hverken race eller religion.

Det her er udelukkende et spørgsmål om kon-trol over kriminalitetsmarkederne. Hele den skingreretorik omkring racebegrebet og religionsbegrebeter mest af alt egnet til at skabe opmærksomhed.”Kim Kliver, Chef for Rigspolitiets NationaleEfterforskningscenter, NEC

BANDER”Man skal bare huske på, at når man begynder atdele bydele op, hvor der bor så mange unge men-nesker, så kan det ende med, at de unge påtagersig den identitet, som omverdenen og medierne til-deler dem. At de lige pludselig er bander. Og dethar de aldrig nogensinde tænkt før.” (…)

”Der er mindst 2.000 unge, der bor i Tingbjerg,og det lyder nogle gange, som om de alle sammener med i bander?

Jeg synes, man tager hele Tingbjerg som gidseli det her. Det samme gør man i Mjølnerparken ogpå Blågårds Plads.” Anoir Hassouni, leder af RessourceCenter, Ydre Nørrebro

HANS OG HASSAN“Når unge mænd med indvandrerbaggrund bliver involveret i kri-minalitet, så er det ofte af samme grunde som unge mænd medetnisk danske forældre. Manglende sociale ressourcer og en frem-medgørelse over for samfundet og uddannelsessystemet.

Netop dét kendetegner de unge mænd, der havner i kriminali-tet, hvad enten de hedder Hans eller Hassan, kommer fra IndreNørrebro eller Randers.

Jo mere medierne understreger, at indvandrere er kriminelle,og jo mere politiet behandler dem som sådan, des flere ungemed indvandrerbaggrund bliver det.”Siris Hartkorn, Center for Politi- og Retsstudier, pol.dk, 2010

OVERLADT TIL SIG SELV“En stor del af de unge fortæller (…), at de har manglet enfaderfigur som rollemodel og autoritet. Faderen er ofte fravæ-rende (afgået ved døden i krig, udrejst til sitoprindelsesland eller på anden måde for-svundet ud af billedet).

Er han tilstede, har især de unge medflygtningebaggrund et dårligt forhold til ham,typisk på grund af hans vold i hjemmet.Faderen er ofte ufaglært og på overførselsind-komst, mens moderen er hjemmegåendemed fysiske og/eller psykiske problemer.

Samtidig er der hyppigt tale om storefamilier med mange søskende, hvilket bela-ster familien økonomisk. Der har i det heletaget ikke været megen støtte at hente hjemme for den unge idenne kategori, ingen i nærheden til at gribe ind, når det gårgalt, og gennem opmærksomhed og omsorg få ham på ret køl.

Ofte er den unge helt overladt til sig selv.”Citat fra ‘Livshistorier og kriminalitet’ – en undersøgelse af etnisk minori-tetsunge i Københavns Fængsler, Lissi Rasmussen, KøbenhavnsUniversitet 2010

SAMMENHÆNG“Der har historisk set altid været en overrepræsentation i krimi-nalitetsstatistikker af samfundets laveste sociale lag, ligesomdisse grupper også har figureret højt på listerne over modtagereaf sociale ydelser, lav uddannelse etc.

Dette er ikke noget nyt fænomen. Det nye ligger i, at densociale sammenhæng i Danmark har skiftet struktur, og hvor dettidligere var arbejderklassen, der udgjorde samfundets nedresocialgrupper, er det i dag en ny generation af indvandrere samtenlige forsørgere.”Anna Vibe Onsberg Hansen, Dagbladet Information, 2009


SAMFUND


Smid dem i fængsel. Straf dem hårdt.Smid dem ud af landet. Sådan lyder reaktionerne ofte, når

medierne fortæller endnu en historieom unge mænd med indvandrerbag-grund, der har været på kant medloven og samfundet. Men straf løser ingenting på langt

sigt, mener Jan Mansur Hussain, derer leder af foreningen ’Vores Unge’ iKøbenhavn.

”Jeg synes, det er mere interessant at findeud af, hvordan man kan forhindre, at unge

kommer helt derud, hvor deser kriminalitet som en leve-vej,” siger han og fortsætter:

”Ingen er født kriminelle.Som alle andre ønsker disseunge et godt liv. De ved bareikke, hvordan de skal gøre.Når de står og hænger pågaden, tænker folk: ‘Uha, de

er farlige’. Jeg tænker: ‘Der står nogle unge,der ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv.Lad os sætte dem i gang med noget.’”

Én af gadens drengeJan Mansur Hussain har selv været en afgadens drenge. Han kender det hårde liv påstenbroen. Og disse erfaringer bruger han i

dag som leder i den forening, han sammenmed seks venner dannede i 2009.

“Jeg er født og opvokset her i områdetmellem Frederiksberg, Nørrebro ogVesterbro. Jeg kender miljøet. Så jeg kan retnemt se, hvem der har brug for en sludderog et klap på skulderen.

Jeg møder drengene der, hvor de er, hæn-ger ud med dem, snakker med dem, spørgertil dem og prøve at opbygge et tillidsfor-hold,” fortæller han.

Jan Mansur Hussain får ikke løn for sitarbejde på gaden. Men det er en del af ideenbag projektet. Arbejdet er frivilligt.

“Jeg er blevet tilbudt flere jobs, hvor jeg

Ingen er født kriminelle

C:NTACTSammen med andre eks-kriminelle har Jan MansurHussain været på turné rundt til danske skoler,ministerier og virksomheder med en monolog omsit liv. Det fore-går i projektetC:NTACT, der hartil huse på BettyNansen Teatret iKøbenhavn.

C:NTACTlaver kunstneri-ske projektermed unge med forskellig kulturel og social bag-grund. De bruger den personlige fortælling. Læs mere på www.contact.dk

kunne få løn for at gøre det, jeg gør i dag.Men det passer mig bedre at gøre det på minmåde.”

Vi tager små skridtJan Mansur Hussain omtaler sig selv sommentor. En person, der deler ud af sine per-sonlige erfaringer.

“Jeg får ikke en løn for at blande mig i deunges liv. De ved, jeg er der, fordi jeg inter-esserer mig for dem. Bekymrer mig for dem.De ved, at jeg har været dér, hvor de er nu.Det gør dialogen lettere.”

Målet er at få de unge til at indse, at enuddannelse eller et job er bedre end at driverundt i gaderne, forklarer han. De harmulighed for at vælge. Men det er en stormundfuld for mange af dem.

“Så vi tager små skridt. Vi går i biografen,på burgerbar, rappeller, kører gokart, går ipaintball-hal og så videre. Det koster selvføl-gelig noget, men vi får tilskud fra et parfonde. Ellers betaler vi af egne lommer. Jeg

holder en del foredrag, som kan finansierenogle af udgierne.”

Jan Mansur Hussain ved, at nogle er kri-tiske over for den måde, som han arbejderpå: Skal de rødder nu have en belønning forat drive rundt i gaderne? Var det ikke bedre,at de lærte at stå op om morgenen? lyderdet.

“Problemet er, at de ikke tror på, at der erbrug for dem. De ser kun én vej, og det erden forkerte. De har mistet tilliden til sam-fundet. Mistet troen på, at der er plads tildem.

Det kræver tid at opbygge den tillid igen.Og det kræver tålmodighed. Men det kanlade sig gøre. Jeg har været på studietur tilManchester i Nordengland. Der har de enlang tradition for frivilligt socialt arbejde.Det var vildt inspirerende.”

Farvel til netværketJan Mansur Hussains egen ungdom var enevig konflikt med politiet og myndighederne.


Først da han for femte-sjette gang sad ifængslet og kiggede ud på sine medfanger,der var på gårdtur i ’abeburet’, begyndte hanat tænke over, hvad han havde gang i.

“Jeg var blevet 27 år og jeg tænkte: Hvadfanden har jeg opnået med mit liv? Jeg vidste,

at jeg ville noget andet, men jeg vidste ikke,om jeg kunne leve et normalt liv.

Da jeg kom ud, ringede gamle venner ogspurgte, om jeg ville ’med i byen’. Det varsvært at sige nej. Og når jeg mødte dem pågaden, kom jeg med undskyldninger.”

Men Jan Mansur Hussain have taget sinbeslutning. Gennem kriminalforsorgen komhan med i programmet ’Nye Veje’. Her blevhan gennem tre måneder tvunget til at se indi sig selv. Gennem samtaler blev livet somkriminel pillet fra hinanden. Han lærte atbeherske sit temperament og indse, at voldhar ofre.

“Skridt for skridt forlod jeg det kriminellemiljø. Men det var ikke let. Jeg savnede ven-nerne enormt. Det var et broderskab. Ogsåselv om det mest handlede om at hjælpe hin-anden med at tjene ulovlige penge.

I starten følte jeg mig så lille på mincykel, når vennerne kørte forbi i deres storebiler.”


SAMFUND

VORES UNGEVores Unge er en forening, der tilbyder aktiviteterfor minoritetsunge over 18 år, som ikke er knyttettil et værested.Foreningens medlemmerarbejder frivilligt sommentorer for de unge og • støtter dem i at undgå

kriminalitet• tager dem med til

forskellige aktiviteter • guider dem hen imod

en uddannelse eller et jobEt langsigtet mål for foreningen er at få forenings-lokaler, hvor de unge kan komme for at få uformelvejledning eller blot hænge ud. Læs mere på www.vores-unge.dk

EftertankeTit og oe har Jan Mansur Hussain søgteer forklaringer på, hvorfor han landede påsamfundets skyggeside. Han mener ikke, atder er noget enkelt svar. Men han husker enstærk følelse af at være uønsket.

“Ekstra Bladet kørte midt i 1990’erne enhetz mod indvandrere. Det samme gjordeDansk Folkeparti. Retorikken var virkelighård. Og det kunne vi unge i den gradmærke. Pludselig følte jeg mig ikke velkom-men i Danmark.”

Jan Mansur Hussain husker de mangenegative historier. Om indvandrerfamilier,der blev beskyldt for at snylte og svindle.Modtage alt for mange børnepenge, hævefor meget bistandshjælp, få for mange børn.

“Vi blev hængt ud som det laveste. Ogdet virkede. Vi begyndte at føle os som detlaveste. Med et fint ord kalder man det viststigmatisering. Man kan også bare sige, at depissede på os. Dag eer dag.

I starten prøver man at ignorere det. Sigetil sig selv, at det ikke er dig, det handler om.Men når man samtidig er i en alder, hvorfølelserne hvirvler rundt, er det svært.”

Vil ikke bortforklare“Jeg kunne mærke folks blikke på gaden. Deteneste sted, jeg følte mig tryg og værdsat, varsammen med andre ‘perkere’, unge i sammesituation som mig selv,” siger Jan MansurHussain.

Han understreger, at det ikke handler omat bortforklare eller undskylde ‘alt det lort,jeg har lavet’. Men kritik og mistro fra omgi-velserne har en betydning for den måde,man er menneske på, mener han.

“Jeg er klar over, at mine handlinger ermit eget ansvar. Og jeg har taget min straffor dem. Men jeg tror altså ikke, at kriminel-le har specielt dårlige gener. Eller at man bli-ver kriminel, fordi man har en ‘forkert’ kul-tur.


Til gengæld kan du bygge en vrede op,hvis du hele tiden får at vide, at du ikke til-hører samfundet.

I dag kan jeg se, at jeg manglede en rolle-model. En voksen, der havde styr på sit liv,en jeg kunne se op til, og som kunne vise, atder var andre veje, end det kaos, jeg befandtmig i.”

UndskyldI dag er Jan Mansur Hussain næsten færdigmed sin uddannelse som socialrådgiver. Hanholder foredrag, rådgiver politiske partier ogsamarbejder med flere kommuner, der vilhøre om hans erfaringer med ungdomsar-bejdet.

“Jeg er glad for, at jeg er kommet videre imit liv. Men tanken om, hvad jeg har gjortog forvoldt af smerte er svær,” siger han.

“Selvfølgelig fortryder jeg de grimmeting, jeg har lavet. Men jeg kan ikke lave detom. Det eneste jeg kan gøre, er at prøve atblive et bedre menneske.

Der er mange, jeg gerne vil sige undskyldtil. Men jeg ved ikke, om det kan lade siggøre. Og jeg ved ikke, om det ville hjælpedem, hvis jeg sagde: Jeg er ked af det. Det varmig, der var en idiot.” n

FRA OFFER TIL GERNINGSMAND“Den der som barn er offer, bliver gerningsmandsom voksen. De børn, hvis forældre ikke forholdersig til dem, som ikke bliver mødt med respekt, ogsom ikke kender konsekvens, danner ofte deresegne rammer og normer. Og så er de godt kvalifi-cerede til at ende på den forkerte side af straffelo-ven.”Fra bogen ‘Man jager et bæst og fanger et menneske’,Bent Isager-Nielsen, Lindhardt og Ringhof 2008

EN NEGATIV SPIRAL“Næsten alle de unge, jeg har talt med, har givetudtryk for, at de ønsker at være en del af sam-fundsfællesskabet. Men de føler, at de lukkes ude,og at uanset hvad de gør, kan de ikke blive accep-teret som danskere. (…)

Mediernes og politikernes [omtale] af muslimersom en ensartet, ofte antidemokratisk og kriminelgruppe (…). Mennesker med etnisk minoritetsbag-grund, herunder særligt muslimer, optræder sjæl-dent som aktive, evnedygtige personer, som selv-stændige individer, der har noget at skulle havesagt. Hele denne negative [diskussion] i det offent-lige rum er for de unge en vigtig grund til, at deføler sig udenfor. (…)

Med tiden udvikler mange af de unge såledesen negativ identitet – en følelse af ikke at være godnok (…). Vreden og frustrationen tiltager, og mansøger eventuelt til alternative fællesskaber, hvorman kan føle, man er noget værd.”Citat fra ‘Livshistorier og kriminalitet’ – en undersøgelse afetnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, LissiRasmussen, Københavns Universitet 2010

SAMFUND



JAN MANSUR HUSSAINS HISTORIE13 år gammel kommer Jan Mansur Hussain i slagsmålmed en elev på den skole, hvor han går. Det medfører,at Jan bliver smidt ud. Han bor på det tidspunkt alenemed sin mor og fem søskende.

Da ingen andre skoler vil have Jan, sender kommu-nen ham på en kostskole i Nordsjælland for utilpassedeunge. Her lærer han efter eget udsagn mest at stjæleog ryge hash.

Tilbage i København aner kommunen ikke, hvadden skal stille op med Jan. Så han får lov til at passe sigselv. Fyldt med frustrationer er det let for ham at faldeind i billedet som kriminel andengenerationsindvandrer.

Han finder sammen med en flok, der bruger tidenpå vold og kriminalitet. I Københavns gader tæsker deløs på tilfældige mennesker. Ikke for at røve dem, menfor ‘at komme af med noget vrede’.

En dag bliver Jan ringet op af en ven, der har brugfor hjælp. På Østerbro gennembanker de en dreng såvoldsomt, at han bliver lam. Jan er 17 år og ryger ifængsel for første gang.

Blandt de hærdede kriminelle er Jan lærenem, ogda han kommer ud efter et år, står en arbejdsgiver klar.Han bliver hentet i en stor bil og snart er han i fuldgang med at lære, hvordan man svindler med dankortog checks.

Jan får også betaling for at sætte folk på plads, hvisde ikke makker ret. Til gengæld må han tage skylden,når det går galt.

Som tiden går, synes Jan ikke, at det er fair, at hanskal gøre det beskidte arbejde, mens bossen tjenerpengene. Så han beslutter sig for at starte sin egenbusiness.

Det går strygende fra starten. Jan har talent for dekriminelle forretninger, og han tjener kassen. Livet levesfra dag til dag, og tilværelsens værdier bliver udelukken-de målt i kroner og ører.

Når han går i byen, omgiver han sig med masser afvenner og bestiller drinks til alle. Han er populær, ogbegynder selv at lege med stoffer. Det sætter gang i enparanoia, der er svær at styre.

En smuk dag i maj er Jan på tur med en ven i denstore cabriolet. I et sving passerer de en cyklist, derkommer kørende i høj fart. Cyklisten tror ikke, at Janhar set ham, så han slår på køleren, giver en fuckfinger.Perkersvin! råber han.

Jan kører efter ham. Op over fortove og hen adcykelstier. Jagten ender med, at Jan rammer mandenmed 60 kilometer i timen.

Den norske forsker Yngve Carlssonhar arbejdet med voldelige ungdoms-grupper i Norge i mange år. Han harset på, hvordan såkaldte indvandrer-bander dannes og fungerer – både iKristiansand og i Oslos forstæder. Selv om de fleste unge i forstæderne

har anden etnisk baggrund end norsk,er det ikke den etniske baggrund, for-skeren først og fremmest fokuserer på.

Yngve Carlsson peger på forskellige årsagertil, at unge kommer på kant med samfundet.

Og han giver bud på, hvad man kangøre for at forhindre den udvikling.

”Unge, der tiltrækkes af bande-miljøet, er unge, der kommer frafattige og socialt udsatte familier.Unge, der klarer sig skidt i skolen,fordi de mangler færdigheder og

støtte fra forældrene. Nogle er vokset op i hjem præget af store

konflikter, og hvor de unge har været udsatfor vold og mishandling.

Billedet er det samme, om man kommerfra et indvandrermiljø eller er vokset op i enetnisk norsk eller dansk familie.

Det er først og fremmest nogle familie-mæssige og sociale omstændigheder, der fårunge til at søge sammen i bander,” siger han.

Respekt og fællesskabIfølge Yngve Carlsson er deltagelse i enbande en genvej til at få respekt og anerken-delse. Banden kan være et tillokkende fælles-

skab for unge indvandrere med en tristfremtidsudsigt. En udsigt til arbejdsløshedeller et arbejde med en lav løn og lav status.

“Banden bliver en slags familie for ind-vandrerunge, der lever en stor del af deresliv på gaden, fordi der er for lidt plads ellerfor mange konflikter derhjemme.

Banden tilbyder varme, omsorg og ven-ner. Og ikke mindst spænding, penge ogdamer.

Det er alt sammen attraktivt for unge, derkommer fra familier, som oe ikke har råd til,at børnene kan dyrke idræt, gå i mærkevare-tøj, få dyre cykler og komme på ferierejser.”

SAMFUND


På kanten af samfundet

STOP UNGDOMSKRIMINALITET• Giv børn og unge fra marginaliserede grupper

med både dansk og ikke-dansk herkomst mulig-hed for at opnå anerkendelse på lovlig vis. Sørgfor, at de får kontakt med socialt velfungerendeunge, og at de for eksempel får mulighed for atgå til sport, musik, dans og hiphop.

• Opret fritidsjob-projekter for unge i områdermed flest fattige. De 16-17-årige unge skal havemulighed for at tjene lovlige penge, så de kansikre sig et forbrug på linje med andre unge.Hvis fødekæden til kriminalitet skal brydes tidligt,er fritidsjobbet vigtigt.

• Folkeskolen skal gøres bedre i områder medmange socialt udsatte. I Oslo ligger skolerne helti top på PISA-testen, og det gælder også skoler,hvor 40 procent af eleverne er minoritetselever.

• De unge må ikke stemples og udstødes. Ordet’bande’ bør ikke bruges om en gruppe unge, som ikke er en bande – det giver dem status ogidentitet.

Yngve Carlsson

Lokalt netværkBanderne er ikke særligt organiserede. Debestår folk, der kender hinanden på kryds ogtværs i lokalområdet.

Det er unge, der danner netværk i detkvarter, hvor de bor. Det, der starter som ensmåkriminel vennegruppe, kan med tidenudvikle sig til en bande.

“Det er sjældent banderne, der opsøgerde unge. Det er de unge selv, der tiltrækkesaf bandemiljøet. Mest, fordi de ikke kan fåøje på andre muligheder.

De fleste vokser sig ind i banderne. Dekender nogle, der kender nogle. Og så bliverde gradvis en del af fællesskabet.”

Yngve Carlsson understreger, at det langtfra er alle bandemedlemmer, der er hårdekriminelle. Men loyalitet er til gengæld etkrav. Man skal være parat til at ofre sig forsine kammerater.

I sin yderste konsekvens betyder det, atman skal være villig til at ofre livet.

Dialogen er vigtigNogle forlader miljøet igen af sig selv. Måske,fordi volden bliver for rå, måske, fordi de fårkæreste og familie.

Men Yngve Carlsson mener, at samfun-det kan spille en aktiv rolle for at få flereunge til at vælge banderne fra.

Det er vigtigt, at man ikke stempler ogudstøder de unge. For eksempel ved at brugeudtrykket ‘bande’ om alle grupper af unge.Det kan nemlig ende med, at unge, der ikkehar set sig selv som en del af en bande før,begynder på det.

“Den grove kriminalitet er politiet natur-ligvis nødt til at bekæmpe med hårde midler.Men de unge, der ligger i udkanten af miljø-et, når man bedre med en langt blødere poli-

tiindsats. Her spiller dialogen en stor rolle.Det har vi ha succes med i Norge. Især,

når der har været sammenstød mellem fru-strerede unge med etnisk minoritetsbag-grund og politiet.

Ved at bruge dialog har vi undgået’Nørrebro-tilstande’ i Oslo.”

Det koster nogetAt den personlige kontakt er vigtig, er YngveCarlsson slet ikke i tvivl om. Og den hold-ning deler han med flere andre i det norskesamfund.

Både udenrigsministeren, Oslos borgme-ster og den norske kronprins har holdtmøder med de unge og diskuteret deres pro-blemer.


“At møde op og lytte til, hvad de ungeselv siger, er ikke bare en god idé. Nej, det ernødvendigt, hvis man vil dæmpe de frustra-tioner, som kan føre de unge ind i bandelig-nende grupper og netværk.

På nogle af møderne kom der flere hund-rede unge, der ville fortælle om deres fru-strationer.”

For Carlsson er dialogen det første skridt.Kun ved at snakke med de unge, kan man få

dem til at forstå, at samfundet også er deres.Og at det kan betale sig at tage en uddannel-se, at få et arbejde.

Dernæst må samfundet være parat til attilbyde både uddannelsesmuligheder ogarbejde til de unge. Det er ikke nok at tro, attingene går af sig selv. Der skal aktiv hand-ling til.

”Vi må især gøre en indsats for at skabegode skoler i de områder, hvor der bor flestudsatte børn og unge. Og gøre noget for atde 16-17-årige får mulighed for at tjenepenge på lovlig vis. Ligesom de generelt skalhave bedre fritidsmuligheder.

Det er ikke gratis at gå den vej,” bemær-ker Yngve Carlsson.

”Det koster noget at bryde den negativesociale arv. Samfundet bliver nødt til atbruge penge og ressourcer for at ændre deforhold, som gør bander tillokkende for deunge.” n

SAMFUND


SKOLEN ELLER FORÆLDRENE?“Lærerne skal blive bedre til at spotte de utilpasse-de børn i en tidlig alder, allerede i børnehaveklas-sen, så de ikke får en kriminel løbebane.

Men der er desværre en berøringsangst, ... Forhvad skal der gøres, skal man fjerne disse børn frahjemmet eller skal man hjælpe forældrene medopdragelsen? Det er et svært dilemma.” Anoir Housseini, socialarbejder på Ydre Nørrebro, 2009

OMTALE SKABER MODTRYK“I Danmark har I nogle områder, som alle danskerekender til, for eksempel Tingbjerg og Gellerup. Deter områder, som enkelte mener, skal jævnes medjorden, eller at man i hvert fald skal tvangsflytte ogsprede beboerne.

Hvis du hele tiden hører, at du som person,at din etniske gruppe og dit lokalsamfund ikke ernoget værd, skabes der yderligere grobund for, atnogle unge søger ære og anerkendelse på andreog mindre legitime arenaer.”Yngve Carlsson, socialrdg.dk, 2010

UDDANNELSE ER ET NØGLEORD“Forebyggelse af ungdomskriminalitet handler førstog fremmest om sociale løsninger, der giver ungemulighed for at blive vindere. (…)

Og her er skolen det absolut vigtigstemaskinrum. De, som ikke klarer at gennemføreskolen, er udsatte for at havne i kriminalitet. Detgælder ikke bare folkeskolen, men også videreuddannelse.

Hvis det ikke lykkes med uddannelse, så skalman som minimum kunne tilbyde de unge et job.”Yngve Carlsson, socialrdg.dk, 2010



MEDBORDitte Solgaard er studeren-de og frivillig mentor forto piger med palæstinen-sisk baggrund. Flere gangeom måneden mødes hunmed pigerne for at snak-ke, hjælpe med lektier ogandre praktiske ting.Side 56

Thrine Nørgaard er leder afHerning Krisecenter. Hunmener, at vi bør gøremeget mere for at styrkemedborgerskabet mellemgammeldanskere ognydanskere. Hun har selvgode erfaringer med kon-ceptet: familie møderfamilie.Side 60

Enten eller. Er der grænserfor, hvor imødekommen-de det danske samfundskal være? Og bør ’nydan-skerne’ indrette sig efterde normer, flertallet afdanskerne lever efter?Side 66

Samer Abou Hachim ermedlem af OdenseIntegrationsråd.

Han arbejder for, atflere unge med indvan-drerbaggrund får lyst til at

deltage i dansk forenings-liv. Han mener, at et med-lemskab af en fodbold-klub eller en politisk for-ening kan skabe netværkog hjælp til at komme indpå arbejdsmarkedet.Side 68

Plads i fællesskabet? Det ersvært – hvis ikke umuligt– at indlemme etniskeminoriteter i det danskesamfunds fællesskaber,mener nogle. De stillerspørgsmål ved, om musli-mer kan blive ligeværdigemedborgere. Side 74

Debatten er alt for kritisk,når den handler om med-borgere med anden etniskbaggrund end dansk,mener nogle. De pegerpå, at alt for mange nega-tive kommentarer står ivejen for fællesskab ogmedborgerskab.Side 76

All Kinds er et fritidstilbud-for piger i boligområdetBispehaven, Århus Vest.Pigerne optræder meddans, sang og foredrag påskoler, højskoler, bibliote-ker, ungdomsklubber ogkulturhuse. De vil skabedebat om integration ogkulturel mangfoldighed.Side 78

Danskhed – hvad er det?Begrebet ‘danskhed’ for-bindes ofte med DanskFolkeparti. Men der erandre bud på, hvad det vilsige at være dansker ogbo i Danmark.Side 86

Alaa Abdol-Hamid er enaktiv deltager i det lokaleforeningsliv i Odense-for-staden Vollsmose.

Hun er cykelguide,teaterinstruktør, initiativta-ger til en pigeforening ogprojektleder i DanskFlygtningehjælp.Side 88

Assimilation eller… Skalnye borgere i Danmarkintegreres, assimilereseller have lov til at leve iparallelle samfund?Definitioner og citater.Side 92

Pablo Cristoffanini kom tilDanmark som flygtning fraChile i 1974 og er i dagforsker og underviser vedAalborg Universitet. Hanskelner mellem stereoty-per som ’de gode’, ’despændende’ og ’de farlige’fremmede.Side 94

Sammenhængskraft er etbegreb, der handler omborgernes tillid, tryghed,sikkerhed, følelse af athøre til, forståelse for for-skellighed, lykke- og til-fredshedsfølelse og socialtfællesskab.

Men sammenhæng-skraft er også er værdiord,som politikere bruger til atudtrykke holdninger.Side 98

Svend Brinkmann er profes-sor i psykologi. Hanmener, at et udtryk som’det danske folk’ eksklude-rer nogle mennesker isamfundet.

Han mener ikke, atfællesskab afhænger af,om alle i den danskebefolkning har de sammeretter på menukortet, ellerom vi fejrer de sammereligiøse højtider. Side 100

INTE-GRATION

GERSKAB


MEDBORGERSKAB

Medborgerskab er et ret ny ord i det danske sprog. Det har ikke nogen klar

definition. Det er et ord, man kan tillæggeforskellige betydninger. Måske derfor optræ-der det ofte i debatten om Danmarks etniskeminoriteter.

Medborgerskab handler blandt andet om,hvordan vi som borgere mødes i samfundetssociale fællesskaber. Men det handler ogsåom, hvor langt vi hver især skal række hån-den ud mod hinanden – på tværs af etniskbaggrund.

Nogle argumenterer for, at gammeldan-skerne bør møde nydanskerne med stor tole-rance og åbenhed. De peger på, at fremmed-frygt alt for ofte står i vejen for fællesskab ogmedborgerskab. Der skal være plads til fleremåder at være dansker på, lyder det.

Det er noget øllebrødssnak, mener andre.Etniske minoriteter, der ønsker at blive med-borgere i Danmark, skal indrette sig efter detraditioner og vaner, der findes i landet. Deter dem – indvandrerne – der skal udvise etaktivt medborgerskab.

De mest kritiske siger åbent, at de harsvært ved at se etniske minoriteter og isærmuslimer som en del af det danske samfundsfællesskab. De mener, at forskelle i livssyn ogværdier mellem nydanskere og gammeldan-

skere er for store. De siger for eksempel:Danmark er danskernes land • De frem-

mede skal indrette sig • Vi er ikke interesseredei et parallelsamfund af tabere • De bidragerikke positivt til vores samfund • De skal viseydmyghed og taknemmelighed • Sammen-hængskraften i samfundet er truet • Særbehand-ling af indvandrere skal afskaffes • De venterpå at blive nok til at slå os ihjel • Indvandrin-gen til Danmark skal stoppes • Der sker enopsplitning af samfundet • Vestens lande erinfiltreret af muslimerne

Som det fremgår, handler diskussionenom medborgerskab også om danskhed, inte-gration, assimilation, særbehandling og sam-menhængskraft. Hvornår kan man kalde sigdansker, og hvem afgør det? Hvis man ikke ermedborger, er man så modborger? Hvad erforskellen på at være integreret og assimile-ret? Hvordan måler man et samfunds sam-menhængskraft? Og hvad skal man somnydansker gøre for at blive en del af det dan-ske folk?

Disse spørgsmål og mange flere kommen-teres og diskuteres på de følgende sider. Derer desuden iøjnefaldende citater, forklarendefakta og oplysende statistik, der til sammenkaster lys over emnerne i den debat, der harfokus på – ’os’ og ’dem’ og fællesskabet. n

MEDBORGERSKAB


Et par gange om ugen banker det pådøren hos de to 16-årige piger, SarahDirawi og Rania El-Khatib, der beggehar palæstinensisk baggrund. Det erDitte Solgaard, der kommer på besøg.Hun er pigernes mentor i et projekt,der går ud på at støtte tosprogedeunge i at gennemføre en ungdoms-uddannelse.

”Min opgave er at hjælpe Sarah og Raina medlektier og andre praktiske ting. Vi har ikkenoget fast skema, men vi aftaler fra gang til

gang, hvornår vi mødes. Pigernekan også altid ringe til mig, hvis deer i tvivl om noget,” fortæller DitteSolgaard, der ved siden af sit men-torjob læser statskundskab vedAarhus Universitet.

”Udgangspunktet for mentor-projektet er, at jeg skal støtte og

hjælpe pigerne. Men det er kun den halvehistorie. Jeg ser det som en form for byttehan-del. Jeg siger tit til pigerne, at de lærer mig ligeså meget, som jeg lærer dem. Det synes de,lyder lidt underligt. Men jeg mener det faktisk.

De viser mig stor tillid. Jeg kommer somfremmed ind i deres hjem, og de viser mig,hvad gæstfrihed betyder. Det samme gørderes familier. Når jeg er sammen med Sarahog Raina oplever jeg et mangfoldigt og imø-dekommende Danmark.

Deres selskab gør mig klogere, rigere oggladere.”

Menneske til menneskeI det perspektiv synes Ditte Solgaard, at deter ærgerligt, at etniske minoriteter ofte bli-ver betragtet som en grå masse, der ikke harnoget at byde på. En forsamling af udanskemennesker, der hurtigst muligt skal gøresdanske.

”Jeg synes ikke om, at vi skelner mellemrigtige medborgere og alle de andre, derførst skal kvalificere sig til at blive det.

Mentorprojekter går den modsatte vej.

Velkommen til Danmark

PRØVE I MEDBORGERSKAB Hvis man som udlænding ønsker at få permanentopholdstilladelse (se s. 22-23) i Danmark – detvil sige ret til at bo i landet på ubestemt tid – skalman vise, at man er en kvalificeret medborger.

Enten skal man dokumentere, at man harværet aktiv i foreningslivet, eller også skal man optil en medborgerskabsprøve.

Medborgerskabsprøven er en skriftlig multiple-choice-prøve, hvor der til hvert spørgsmål er toeller tre svarmuligheder, som man skal vælgeimellem. Der er i alt 15 spørgsmål i prøven, ogman skal svare korrekt på mindst ti spørgsmål forat bestå.

Spørgsmålene i medborgerskabsprøven hand-ler om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark.For eksempel er der spørgsmål om dagligdagensprivate og offentlige tilbud (foreninger, folkebib-lioteker m.v.) og spørgsmål om, hvad det vil sigeat deltage aktivt i arbejds- og fritidslivet.

Prøven indeholder desuden spørgsmål om detdanske velfærdssystem, om arbejdsmarkedet, omdet danske demokrati og grundlæggende danskeværdier, om Danmark og omverdenen, om Dan-marks geografi og om dansk historie, kunst ogkultur.


SARAH DIRAWISarah Dirawi går i 8. klasse. Hun har været med i men-torordningen i Århus i ca. et år. Men hun var ikke sær-lig vild med ideen, da hun første gang hørte om den.

”Der kom en socialrådgiver på besøg i vores klasse.Hun fortalte, hvad en mentor var, og at vi kunnekomme med i et projekt, hvor en ung studerendekunne hjælpe os med lektier.

Nogle i klassen meldte sig med det samme. Men jegvar ikke så interesseret. Jeg syntes ikke, at jeg havdetid til at mødes med en mentor flere gange om ugen.Hvordan skulle jeg så få tid til mine venner og alle deandre ting, jeg laver?”

Sarah Dirawi ændrede dog mening efter det førstemøde med Ditte Solgaard.

”Jeg fandt ud af, at det ikke kun handler om atterpe lektier. Jeg kan selv være med til at bestemme,hvad vi skal mødes om. Vi laver alt muligt.

Vi tager på udflugter, på McDonald’s og i biografen.Og jeg vil virkelig nødig undvære Dittes hjælp til minematematikopgaver.

Det er ret fedt at have en person, jeg kan ringe tilog spørge til råds. Om lektier og andre ting. Ditte ermin mentor, men hun er også blevet min veninde.

Vi har for eksempel lavet et integrationsprojektsammen. Det hedder Mød Mig! og går ud på at fåfamilier med forskellig etnisk baggrund til at mødes,snakke og spise sammen.

Det er et superfedt projekt. Den slags kunne jeggodt tænke at lave meget mere af,” siger Sarah Dirawi.

Her mødes man menneske til menneske.Og i det møde kan der opstå et bekendt-skab eller et venskab. Her er der plads til atlytte, spørge, give gode råd, udtrykke tvivlog følelser. Og ikke mindst lære af hinan-den.”

Ditte Solgaard ser frem til den dag, hvorvi ikke længere taler om etnicitet. Hvor viikke længere taler om ’dem og os’. Og hvorvi ikke længere hæfter os ved, hvem der eretniske minoriteter, og hvem der ikke er.

”Al den snak er i sig selv en forhindringfor, at folk kan føle sig som en del af sam-fundet. At være en del af et samfund bety-der, at man er sammen om noget. Man haret fællesskab, men man behøver ikke væreens.”

Velkommen til DanmarkDitte Solgaard krydser fingre for, at mange,nye mentorprojekter vil skyde frem i dekommende år. Ikke kun projekter, der foku-serer på uddannelse eller arbejdsmarked.Men projekter, der handler om hele menne-sker.

MEDBORGERSKAB


VI ER GENERTE OG LUKKEDE“Sammenlignet med mennesker fra andre kul-turer har vi danskere utrolig svært ved atgebærde os blandt folk vi ikke kender – vi ergenerte, lukkede og afvisende.

Prøv at tilbringe et par uger i USA og mærkforskellen: her kigger man folk, man tilfældigtmøder, ind i øjnene og udveksler gerne et paruforpligtende bemærkninger.”Johannes Nielsen, information.dk, 2011

”Tænk, hvis alle nye borgere, der komhertil, blev mødt med: Velkommen tilDanmark! Jeg er din mentor. Lad os finde udaf, hvordan vi kan blive borgere sammen i dether land.

Jeg ved godt, at nogle vil ryste på hovedetog sige, at det er urealistisk og naivt at tro,man kan integrere folk på den måde.

Men omvendt synes jeg, man skal huskepå, hvad integration betyder. Integration gårjo begge veje. Det er en proces, hvor to par-ter nærmer sig hinanden. Integration er ikkeet mål. Det er en handling.

Jeg er ret sikker på, at vi kunne undgåmasser af misforståelser og integrationspro-blemer, hvis vi mødte nye danskere medåbenhed frem for medborgerskabsprøver ogandre ’optagelsesprøver’ i danskhed.” n


MENTOREn mentor er en erfaren person, som kan rådgive, vejledeog dele ud af sin erfaring – ofte til et ungt menneske.Begrebet anvendes for eksempel i forbindelse med integra-tionsprojekter, støtte til iværksættere, til unge kriminelle m.v.

Mentor var i den græske mytologi en ven og rådgiverfor helten Odysseus.

FAKTAÅrhus Kommune deltager sammen med 20 andre danskekommuner i projektet Ungdomsuddannelse til alle. Detindeholder en målsætning om, at 95 procent af en ungdoms-årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015.

I den forbindelse oprettede Århus Kommune i slutnin-gen af 2009 en mentorordning, hvor unge med etnisk mino-ritetsbaggrund kan få tilknyttet en mentor.

Mentorordningen starter i folkeskolens 6./7. klasse ogfølger eleverne til afslutningen af 10. klasse.�Mentoren hjæl-per med lektier, giver gode råd om uddannelsesmulighederog andre forhold i det danske samfund.

MEDBORGERSKAB


“Selv om vort samfund bliver mere ogmere multietnisk, er det ikke særligtudbredt at mødes og skabe venskaberpå tværs af etnisk oprindelse,” sigerThrine Nørgaard, der er leder afHerning Krisecenter.

Hun henviser til statistikken, dersiger, at kun et fåtal af Danmarks ca.ti procent ‘nydanskere’ har ‘gammel-danskere’ som naboer. Og uden forDanmarks store byer ligger procent-delen af etnisk blandede naboskabertæt på nul.

“Sagen er den, at vi bor i etniske enklaver. Vibor sammen med dem, der ligner os selv. Og

det er jo i sig selv enbegrænsning, hvis man vilmødes med folk, der haren anden etnisk bag-grund,” siger ThrineNørgaard.

“Men selv dér, hvor folkbor i samme kvarter ellerarbejder sammen, er det

alligevel de færreste, der siger: Hør, jeg giveraftensmad på fredag. Du og din familie er vel-kommen.

Det handler om den måde, vi omgås på iDanmark. Vi er ikke så gode til at mødesspontant. Vi skal helst have en anledning til

at drikke kaffe eller spise et måltid mad sam-men. Og det gør vi mest med dem, vi kenderi forvejen.

Vi skal helst kende folk rigtig godt for atinvitere dem inden for i vores hjem,” sigerThrine Nørgaard.

Fra tanke til handlingDet var en henvendelse fra ForeningenNydansker, der fik Thrine Nørgaard og hen-des familie til at slå dørene op for to familiermed marokkansk oprindelse.

“Projektet gik ud på, at familier skullemøde hinanden på tværs af etnisk baggrund.Vi sagde ja tak og det har vi bestemt ikkefortrudt. Det viste sig at være en rigtig godoplevelse.

Fra borger til medborger

MEDBORGER ELLER STATSBORGER?�Medborgerskab er et ret nyt begreb i Danmark. Detdukker især op i den debat, der handler om integra-tion og etniske minoriteter. På hverken engelsk ellersvensk skelner man mellem statsborger og medborger.

En statsborger har nogle objektive, lovsikrede ret-tigheder og pligter: Det gælder ret til at stemme, rettil uddannelse, ret til lægebehandling, pligt til atbetale skat m.v.

Medborgerskab har noget at gøre med denenkelte borgers engagement i samfundslivet.Medborgeren deltager aktivt i det demokratiskearbejde med at skabe samfundet. Det kan være ipolitiske organisationer, foreningslivet eller andreborger-til-borger-initiativer.

Vi spiste hos dem, de spiste hos os, og vimødtes til kaffe og sludrede om alt mellemhimmel og jord. Det var som at gå på opda-gelse i en ny og anderledes verden, samtidigmed at det var hyggeligt og rart,” sigerThrine Nørgaard.

“Det, som først virker fremmed, blivernærværende, når man mødes på den måde.Så ser man nogle mennesker af kød og blod,der fortæller deres historie, fortæller om

deres familie og deres drømme. Og så skerdet forunderlige, at en masse myter og for-domme forsvinder.”

Også den anden vejLigesom etniske danskere kan have fordom-me om indvandrerfamilier, går det også denanden vej, mener Thrine Nørgaard.

“Blandt nogle indvandrere trives fordom-men om, at danskere er lidt ligeglade med


MEDBORGERSKAB


deres familie. At der mangler kontakt mellemgenerationerne.

Jeg tror derfor, at de to familier, som vimødtes med, fik en aha-oplevelse, da de så,hvordan vores familieliv er. Hvor meget tidvi bruger på hinanden. Hvor meget snak, derforegår hen over middagsbordet.

De bemærkede, også, at det var rart athilse på min mor, der på et tidspunkt var påbesøg. At hun var på besøg hos os, var i deresøjne tegn på, at vi satte pris på familien.

Det var umiddelbart små ting, men jegkunne mærke, at det rykkede på nogle afderes forestillinger om ‘danske’ familier.”

Small talkThrine Nørgaard er klar over, at det kanvirke som en stor udfordring at mødes medmennesker, som man ikke kender og ikkeumiddelbart har noget til fælles med.

“Men det kan bestemt anbefales,” sigerhun. “Det er en god oplevelse, det styrkermedborgerskabet, og samtidig kan det gørelivet lettere for mange nydanskere.

Der er så meget, der er selvfølgeligt for osmed pæredanske rødder. Fra barnsben vok-ser vi op med en viden om, hvordan samfun-det fungerer. Og hvordan arbejdsmarkedetog uddannelsessystemet er indrettet.

Vi ved, hvor vi skal henvende os, når vibliver syge. Og vi kender de muligheder, derer i foreningslivet. Den viden kan sagtensgives videre over en kop kaffe eller på en fæl-les skovtur.

Jeg tror, at lidt small talk kan fortællemere om det danske samfund end en indvik-let kommunal hjemmeside.”

Til gavn for fællesskabetIfølge Thrine Nørgaard bliver der talt for

meget om kulturmøder og skabt for få. Derbliver talt for meget om forskelle og for lidtom fællesskab.

“Vi skal holde op med at tro, at ‘samfun-det’ eller ‘det offentlige’ kan klare det dérmed integrationen. Vi kan heller ikke overla-de det til politikerne. De kan sætte noglerammer, men det er os – både de gamle ogde nye danskere – der skal fylde dem ud.

Der er så meget snak om, at indvandrereskal integrere sig og at de skal tilpasse sig.Men jeg ville da ønske, at der var flere etni-ske danskere, der ville række hånden ud ogbyde folk indenfor. Måske ville den såkaldteintegration gå lidt lettere.

Det er jo os gammeldanskere, der er påden grønne gren. Mange af os har tid ogoverskud på den sociale konto. Så hvorforikke dele lidt ud af det overskud? Til gavn forfællesskabet.” n

ÅBENHED OG KONTAKTWorktrotter er et netværk for udlændinge, der borog arbejder i Danmark. Organisationen gennemfør-te i 2010 en rundspørge blandt 6.000 medlemmer.

På spørgsmålet ‘Opfatter du danskere somåbne over for udlændinge, der bor i Danmark?’ sva-rede 48 procent af de adspurgte ‘nej’ eller ‘sletikke’, 28 procent svarede ‘hverken eller’, og kun 24procent svarede ‘ja’ eller ‘meget’.

“Det var altså kun knap en fjerdedel, der virkeligfølte, at danskerne er åbne over for de udlændinge,der bor her,” siger Dagmar Fink, der lederWorktrotter.

“En af årsagerne til det negative resultat er, atmange har det rigtig svært med at komme i kon-takt med danskere. Og når denne kontakt mangler,hvordan skal udlændingene så integrere sig? Hvemskal de lære ordentlig dansk af? Hvordan kan delære de danske værdier? Hvordan kan integrationfungere, hvis de færreste møder danskere?”Citeret fra information.dk, 2011


MEDBORGERSKAB

… mener nogle politikere og debattører,at etniske minoriteter, der ønsker atblive medborgere i Danmark, skal ind-rette sig efter de traditioner, vaner ogregler, der findes i landet.

DANMARK ER DANSKERNES LAND“Danmark er danskernes land. Vores lille lands fort-satte eksistens som et stabilt demokrati er betingetaf, at vores befolkningssammensætning ikkeændres vidtgående. (…)

Mange indvandrere ønsker at videreføre deresegen kultur, og det kan få samme følger her som iindvandrernes hjemlande. (…)

Enhver form for særbehandling af indvandrereafskaffes.

Det være sig offentlig betaling i forbindelsemed forplejning, bolig, hospitalsbehandling,modersmålsundervisning m.v.

Krav om halal-slagtet kød, særlige bade- ogomklædningsrum, bederum, fri på muslimske helligdage mv. skal ikke imødekommes. (…)

Antallet af ikke etniske danske elever i skole-klasserne må ikke overstige 25%. Er der flere, ødelægger det undervisningen for alle elever.

Det muslimske tørklæde er et symbol på kvinde-undertrykkelse og skal derfor bekæmpes og forby-des, eksempelvis i offentlige institutioner og skoler.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

DANSK KULTUR“Hvis vi ønsker, at integrationen skal lykkes, og atDanmark ikke skal lide samme skæbne som detene muslimske samfund efter det andet, så må vihøre op med at falde på halen, hver gang musli-merne fremsætter krav. Så må vi stå fast på, hvilkenkultur Danmark bygger på.”

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, MorgenavisenJyllands-Posten, 2004

HVAD SKER DER MED DANMARK?“Der er flere og flere, som spørger sig selv: Hvad erdet, der er ved at ske med det danske samfund?

Hver ottende nyfødt i Danmark har en mormed udenlandsk baggrund. I visse kommuner ermere end hver tredje nyfødt barn af en udenlandskmor.

I et stigende antal skoler og institutioner erdanske børn i mindretal. Mindre end halvdelen afindvandrerne er i arbej-de, flere og flere er påbistand.

Næsten halvdelenaf de personer, der bli-ver anholdt og fængsletfor virkelig grove forbry-delser i København, erudlændinge. To ud aftre anmeldte voldtæg-ter i København bliverbegået af udlændinge.

Der er stadig flereeksempler på, at store grupper unge indvandrerefejt lokker politiet i baghold og angriber betjentene.Der er bykvarterer i Danmark, hvor politiet nu kunkan patruljere med omfattende forstærkning.

Se, de ting, jeg har nævnt her, er kendsgernin-ger, der kan belyses med tal og statistik, kendsger-ninger, som skal åbent frem, kendsgerninger, sombekymrer flere og flere, kendsgerninger, som vi haren pligt til at forholde os til.”Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, tale vedFolketingets åbning, 2001

NUL SÆRBEHANDLINGMogens Camre fra Dansk Folkeparti mener, at dan-ske værdier er under pres. I Morgenavisen Jyllands-Posten argumenterede han i 2010 for:

“Lukning af hjemmesider, der udtrykker anti-danske holdninger. Lukning af islamiske friskoler.Stop for modersmålsundervisning. Forbud modislamisk beklædning som tørklæder med mere idet offentlige rum.

Forbud mod halalslagtning. Stop for alle særret-tigheder i forbindelse med svømmehaller, idræt etc.(…)

Udvidet adgang til udvisning af alle kriminelleudlændinge. Stop for moskébyggeri.”

MEDBORGERSKAB


PÅ DEN ENE SIDE…

… mener andre, at ‘gammeldanskerne’bør møde ‘nydanskerne’ med mere tole-rance og åbenhed. Der skal være pladstil flere måder at være dansker på.

LÆR AF DE UNGE“Når man hører ordet ”integration”, tænker mangedanskere straks på ghettoer og gadebander.

De fleste skyder ofte skylden på de nyankomne.Men måske skal danskerne begynde med at kiggepå sig selv. Mange danskere bryder sig ikke om for-andring og er generelt dår-lige til at lade andre bliveen del af fællesskabet. ��Nogle unge indvandrere erfaktisk fantastisk gode til atintegrere sig, de møderdanskerne med et åbentsind, og det eneste, dehåber på, er, at åbenhedenbliver gengældt. ��

Grunden til, at ungeindvandrere ofte har lettere ved at integrere sig endderes forældre, kan være, at danske unge er mereåbne og fordomsfri end de voksne og ældre dan-skere. ��

Når indvandrerne bliver mødt åbent, får de ogsåmere lyst til at lære det danske sprog og lære mereom den danske kultur samt integrere sig i det dan-ske samfund. (…)

Det er så lidt, der skal til, og når de unge harfået fodfæste i Danmark, kan de hjælpe deres for-ældre med at blive integreret. Det er en positivkædereaktion, der vil lykkes endnu bedre, hvis voks-ne danskere også er mere fordomsfri. Dette gælderogså over for den nye elev, kollegaen, naboen osv. ��

Danskerne skal være bedre til at modtageandre mennesker fordomsfrit. Både danskere ogindvandrere som enkeltpersoner skal i fællesskabyde en indsats for at få det til at fungere, men detskal samfundet også.��

Lær af de unge - hvordan kunne du selv tænkedig at blive mødt?”Annemette Simone Møller, 9.b, Pedersborg Skole, jp.dk,

2008

KONTAKT“For at skabe forståelse mennesker imellem, måman have kontakt med hinanden. På den måde fårman aflivet fordomme og myter om hinanden.

Det er jo ikke de etnisk danske, der bor påNørrebro, som har fordomme om indvandrere. Deter dem, der bor steder, hvor der ingen indvandrereer, som har de flest fordomme.

Problemet er, at man ikke kan tvinge folk til athave kontakt med andre.”Svend Brinkmann, professor i psykologi ved AalborgUniversitet.

DEN FJERDE ALLIANCEJournalisten Erik Meier Carlsen udgav i 2007 bogen‘Den fjerde alliance’. Her argumenterer han for atdet danske samfund skal være langt mere åbentover for landets muslimer.

Større åbenhed og for eksempelstøtte til muslimske friskoler ogmoskeer vil ifølge forfatteren bevirke,at danske muslimer i højere grad vilføle sig som en del af det samfund,de lever i. Og det vil gøre dem mereinteresserede i at deltage i demokratiog samfundsliv.

Ifølge Carlsen har det danskesamfund tidligere med succes indgå-et alliancer med andre samfundsgrupper.

Først med bønderne, der blev fri for slavearbej-det hos herremanden, dernæst med arbejderne,som fik rettigheder og bedre løn, og sidst medkvinderne, som kom ud på arbejdsmarkedet.

FOKUS PÅ LIGHEDER“At amerikanske muslimer (…) er fuldt integreret idet amerikanske samfund og den politiske proces,skyldes (…) at man i USA i årevis har forsøgt sigmed den tilgang til landets mange minoriteter, sompræsident Obama nu forsøger sig med på denudenrigspolitiske scene: man fokuserer på de lighe-der, der findes og tager udgangspunkt i dem for atskabe en bedre og mere sikker verden.”

Claus Elholm, litterat og kommentator, i blog på jp.dk,2009



MEDBORGERSKAB


”Noget af det, jeg holder mest af vedDanmark, er vores foreninger. Alle desmå og store fællesskaber, hvor vimødes for at spille fodbold, bytte fri-mærker, dyrke gymnastik eller disku-tere politik. De fællesskaber er ikke opstået af

sig selv. De er blevet til, fordi folk harvillet noget med hinanden. Fordi folkhar fundet ud af, at fællesskaber kannoget særligt,” siger Samer AbouHachim, der er medlem af OdenseIntegrationsråd.

Samer Abou Hachim arbejder selv for, atflere unge med indvandrerbaggrund får lysttil at deltage i dansk foreningsliv. Det sker

nemlig ikke af sig selv,understreger han.

“Man kan ikke regnemed, at de unge selv findervej til foreningerne. I mangefamilier er der ikke traditionfor at være medlem af enforening ud over de tyrkiske,palæstinensiske, somaliske

eller tilsvarende foreninger, hvor man kunmøder folk med samme etniske baggrund,som én selv,” forklarer Samer Abou Hachim.

Han har boet i Vollsmose lidt nord forOdense, siden han sammen med sin familie for

mere end 20 år flygtede fra Beirut i Libanon. “Det kan være svært at træde ind i et fæl-

lesskab, hvor man ikke kender en sjæl. Især,hvis man kommer fra et samfund og en kul-tur, hvor man er vant til at bruge sin fritidsammen med familien og nære venner.”

Og sådan er virkeligheden for en stor delaf Danmarks flygtninge og indvandrere,mener Samer Abou Hachim. For dem kandet danske foreningsliv virke som en under-lig ting, der ikke kommer dem ved.

Samer, du kan jo noget!

NY-DANSK UNGDOMSRÅD�Ny-Dansk Ungdomsråd er et råd, der skal enga-gere unge med forskellig kulturel baggrund idet danske samfund. Rådet har 14 medlemmer– alle med etnisk minoritetsbaggrund.

Ny-Dansk Ungdomsråd blev oprettet i 2010af Dansk Ungdoms Fællesråd ogIntegrationsministeriet.

Fællesskaber på tværs“Det er vigtigt at få fortalt danskere medanden etnisk baggrund, at et medlemskab afen fodboldklub eller en politisk forening eren supergod vej ind i det danske samfund.

Som medlem af en ‘dansk’ forening kanman få nye venner, nye netværk og måskehjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet,”påpeger Samer Abou Hachim.

Han mener desuden, at Danmarks forenin-ger bør åbne sig mere for hinanden.Danske foreninger og etniske minoritetsfor-eninger bør samarbejde og udveksle erfaringer.

“Jeg tror, at det kan modvirke fordommeog firkantede holdninger hos såvel nydanske-re som gammeldanskere. Hvis man ikkemøder hinanden, er det let at skabe forkertebilleder af hinanden.

Der er så mange misforståelser både denene og den anden vej. Folk, der aldrig harværet i Vollsmose, tror, at de ved, hvordanher er. At det er et farligt og usikkert sted. Ognogle folk herude har sære forestillinger ometniske danskere og deres måde at leve på.

Jeg tror på, at vi skal blande os mere medhinanden. Og det kan vi jo netop gøre iDanmarks mange foreninger.”

Uenighed er okSamer Abou Hachim er selv aktiv i det lokaleforeningsliv. Han er initiativtager til flerearrangementer og konferencer. Og han gårikke af vejen for at sparke alternative initiati-ver i gang.

“For nogle år siden var vi en flok, derdannede en diskussionsklub. Vi besluttede os


for, at alt kunne være til debat. Der var ikkenoget, vi ikke måtte diskutere. Alle temaerkunne være på dagsordenen.

Nogle af os var religiøse, andre var ikke.Og vi havde forskellige politiske standpunk-ter. Det gav ofte heftige diskussioner. Vikunne være vildt uenige. Og vi var hudløstærlige. Men når diskussionen var forbi, varvi ikke uvenner. Det var superfedt.

Det var en kamp på ord. Det fik pulsenop og masser af frustrationer ud af kroppen.Sådan er politisk arbejde og foreningsarbej-de, når det er bedst. Man kan være uenige,diskutere og alligevel arbejde godt sammen.”

OpmærksomhedI 2010 blev Samer Abou Hachim valgt somsuppleant til Ny-Dansk Ungdomsråd. Det er

MEDBORGERSKAB


FORENINGSLIV – HVORFOR?Mange danskere deltager i sociale aktiviteter, somer institutionaliseret. Folk vælger fællesskaber, sompasser til de interesser og værdier, de har.

Det valg kan være svært at forstå for noglemed etnisk minoritetsbaggrund. Især blandt ind-vandrere fra første generation, hvor der ofte er tra-dition for, at især familie og venner står i centrumfor sociale aktivite-ter. Hvad skal manmed en forening,når man har enfamilie og godevenner?

Nogle indvan-drere ser ligefremdanskernes med-lemskab af en for-ening som etbevis på, at kernefamilien fungerer skidt.

et landsdækkende råd, der blandt andetarbejder for at få flere unge nydanskere til atdeltage aktivt i samfundslivet.

“Unge med indvandrerbaggrund skalvide, at der er brug for dem i det her land. Atder er brug for deres mening og deres bidragtil fællesskabet. Nogle ved det godt. Menandre har brug for at få det at vide megetdirekte. De har brug for ekstra opmærksom-hed.

På den måde kan man mindske risikoenfor, at unge ryger ud på et sidespor. At de foreksempel falder ind i en kriminel livsstil.”

Samer Abou Hachim ved, hvad han snak-ker om. Som 12-13-årig, hang han lidt formeget ud med jævnaldrende venner. Og detvar hverken sport eller lektier, de brugtederes tid på.

“Vi var nogle småkriminelle, små rødder.Vi drev rundt, stjal og spillede seje. På éneller anden bagvendt måde prøvede vi at leveop til folks negative forventninger. Vi så optil de forkerte. Og vi kunne godt lide, nårandre synes, vi var farlige.

Men vi vidste i virkeligheden ikke, hvadvi havde gang i. Og vores forældre anedeikke, hvad vi lavede. Det gik selvfølgelig galt.”

Min klasselærerPoliti og sociale myndigheder kom på banen.Samer Abou Hachim fik en kontaktpersonfra kommunen, og han måtte skifte skole.Det var ikke særligt sjovt, husker han. Menpludselig var der noget, der ændrede billedet.

“Jeg fik en ny klasselærer. Han hedCarsten. Og jeg kan huske, at han en dag


MEDBORGERSKAB


sagde: Samer, du kan jo noget. Du kan megetmere, end du viser.

Jeg syntes, det lød underligt. Men det lødogså fedt. Jeg kunne mærke, at han troede påmig og forventede noget af mig. Det var jegikke vant til. Det gav mig et kæmpe skub. Jegbegyndte at lave lektier. Jeg ville ikke skuffehans forventninger.”

Det skete heller ikke. Samer AbouHachim kom senere i gymnasiet, og i dag erhan som den første i familien ved at færdig-gøre en uddannelse på universitetet.

“Det er også Carstens fortjeneste, at jeg idag bruger tid på foreningsarbejde og poli-tisk arbejde. Han åbnede en dør ind til fæl-lesskaber, som jeg ikke kendte. Man kan sige,at han bød mig indenfor i flokken.

Jeg opdagede, at det var muligt at vælge

forskellige veje i livet. At jeg kunne blande migog sige min mening. At jeg var god nok. At jegkunne noget. At der var brug for mig.” n

ODENSE INTEGRATIONSRÅD Odense Integrationsråd er et råd, derrepræsenterer de største flygtningeog indvandrer-grupper i Odense. Når Odense Byråd skal drøfteeller vedtage sager på integrationsområdet bliverIntegrationsrådet taget med på råd.

Integrationsrådets medlemmer fungerer somkontakt mellem Odense Kommunens borgere medanden etnisk baggrund og det kommunale system.

Arbejdet i Odense Integrationsråd er frivilligt.Det vil sige, at medlemmerne ikke får løn for deresarbejde i rådet.

De fleste større kommuner i Danmark har etintegrationsråd.


DanskerlovenDette er Danskerloven:

1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark.

2. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du snakker flydende dansk.

3. Du skal ikke tro, at du er dansker,

fordi du er dansk statsborger.


fordi du bor i Danmark.


fordi du respekterer de danske love.


fordi dine bedsteforældre tror det.


fordi du hejser Dannebrog i din have.

8. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du kalder nogle for nydanskere.

9. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du vil dø for Danmark.

10. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk.

Maja Lee Langvad,

i Find Holger Danske, Borgen, 2006

Det er svært – hvis ikke umuligt – at indlemme etniske minoriteter i detdanske samfunds fællesskaber, menernogle. De stiller spørgsmål ved, ommuslimer kan blive ligeværdige med-borgere. Andre spår, at der vil opstå splid

mellem Danmarks borgere på grund afforskelle i livssyn, værdier og tankesæt.

DE SKAL INDRETTE SIG“Integration af kulturfremmede folkeslag er enumulighed. Integration betyder at begge parter skalgive køb på hjerteblod. Det vil Dansk FolkepartisUngdom ikke acceptere.

Det er de fremmede, derer kommet til vores land, ogdet er de fremmede, der skalindrette sig under danskernespræmisser. Således må defremmede, der ønsker at forbli-ve i Danmark, assimileres.”dfu-nettet.dk

KAN IKKE INTEGRERES“Vi kan påvirke et vist antal mennesker fra frem-mede kulturer, men en indvandring af den størrelseog sammensætning, vi har set i de sidste årtier afdet 20. århundrede og begyndelsen af det 21.århundrede, kan ikke integreres.

Mange indvandrere ønsker at videreførederes egen kultur, og det kan få samme følger hersom i indvandrernes hjemlande. Specielt har detvist sig vanskeligt at integrere flygtninge og indvan-drere med muslimsk baggrund.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

IKKE FLERE, TAK!“Vores velfærdssamfund er præget af, at nogle ind-vandrere ikke tager uddannelser, ikke kommer ud ijobs og ikke lærer det danske sprog. Og de bidra-ger ikke positivt til vores samfund.

Derfor skal vi begrænse - hvis ikke helt stop-pe - den tilgang vi har til Danmark af ikke-vestligeindvandrere.”Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, 2010

INDEN FEM ÅR…“Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i voresstorbyer med skudvekslinger mellem muslimskegrupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte ogbarrikader, døde politimænd, hævnangreb medselvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selv-tægtsgrupper på begge sider (…)”

Nicolai Sennels, børnepsykolog, i Kulturkløften på JP.dk,2009

BORGERKRIG“De fleste vil nok forsværge, at der kan blive borger-krig i Danmark. Men om 50 år kan Danmark værepræget af store parallelsamfund, omfattende organi-seret kriminalitet og jævnlige uroligheder, der i inten-sitet og udbredelse overgår dem, som Frankrig ople-vede i november 2005 og Danmark i februar 2008.”Jens Løgstrup, fhv. MF for Venstre, b.dk, 2011

DE ØDELÆGGER VORT SAMFUND“Indvandringen til Danmark skal stoppes.Danskerne er trætte af kvindeundertrykkelse, drabog knivstikkeri begået af udlændinge, som mentalt lever i middelalderen. Derfor skal derføres en nul-tolerance over for dette barbari, somødelægger vort samfund.”

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2002

MEDBORGERSKAB


Vi tror ikke på integration

DE PRESSER PÅ“Et (…) problem er den stille islamisering af devestlige samfund. Indvandrerne, som strømmer tilVestens åbne samfund og åbne statskasser, griberikke til egentlig terror; de presser på med dereskrav, og deres unge udøver en målrettet vold i voregader, som langsomt truer os til at give dem, hvadde vil have.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti, jp.dk, 2010

UDVIKLINGEN“Altså, hele udviklingen har vist, at troen på, at ind-vandrere, bare af at vokse op i et demokrati villeblive integreret, ikke passer. De unge bliver mereog mere radikale, de vil bygge et samfund påKoranens regler og på shariaen.”Ralf Pittelkow, b.dk, 2010

DE VENTER…“Alle Vestens landeer infiltreret afmuslimerne - nogleaf dem taler pænttil os, mens de ven-ter på at blive noktil at slå os ihjel.”Mogens Camresmanuskript, omdelt tilpressen under Dansk Folkepartis årsmøde i 2001

VI MÅ FINDE OS I DET“Vi må lære at finde os i gadekriminaliteten ogvoldtægterne, og vi må indstille os på, at den krist-ne kultur er ved at være yt.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten 2006

VI ER IKKE INTERESSEREDE“Hvad er det for en styrke, muslimerne bidragermed? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfre-kvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj krimi-nalitet. (...) Vi er ikke interesserede i den mangfol-dighed, som består i parallelsamfund af tabere.”Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2007

DE HADER DETTE LAND“Vi ser jo disse muslimer, som er blevet båret påhænder, da de kom til Danmark, og får alle muligefordele i dette fredelige, hjertelige land, at de nusom 2. og 3. generationsindvandrere hader detteland og nu sætter det i brand.”

Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti,i Jyllands-Posten, 2008

SUND SKEPSIS“Det tror da pokker, at danskerne har en sundskepsis over for muslimer, når mange af de mus-limske drenge/mænd går med kniv og åbenlyst forenhver ikke er bange for at bruge den!

Hvis jeg skal ud og lære en muslim at kende,så er det jo lige før, at jeg skal have skrevet mittestamente inden, have en skudsikker vest på, ogen metaldetektor i baglommen.”Ruben Olrik, Venstre, Berlingske Tidende, 2006


… især ikke af muslimer

MEDBORGERSKAB


DebattenDebatten er alt for kritisk, når denhandler om medborgere med andenetnisk baggrund end dansk. Detmener nogle i hvert fald. De peger på,at alt for mange kritiske kommentarerstår i vejen for fællesskabet og med-borgerskabet i Danmark.

NEGATIV DEBAT“Når man hører den negative danske udlændinge-debat, skulle man tro, at næsten alle udlændingeer uvillige til at integrere sig. At de er en byrde forDanmark. Men hvor mange af dem udgør virkeliget problem? Det bliver der aldrig sat tal på.”Dagmar Fink, Worktrotter, information.dk, 2011

VI BLIVER FORFØRT…“Vi bliver forført af angsten for muslimer (…).

I stedet for blindt at tro på skræmmekampag-ner skulle vi måske prøve at undersøge sagen selv.Ønsker majoriteten afmuslimer i Danmarkvirkelig at overtageDanmark?

Er alle kvinderneundertrykte? Ellerønsker nogle politike-re at fremstille demsådan, fordi der errigtig mange stem-mer i skræmmekam-pagner?

Er udvisning, for-bud og særreglermod religiøse symboler virkelig det bedste middeltil at få et samfund, som borgerne holder af ogføler sig som en del af?”Marianne Jelved m.fl., Det Radikale Venstre

KRIMINEL OG SAMFUNDSNASSER“Når man som ikke-etnisk dansker fødes og vokserop i et land, hvor man allerede i fødselsgave udsty-res med prædikater som »problem«, “kriminel” og“samfundsnasser”, er forhindringerne for en vellyk-ket integration allerede godt i gang med at bliveopbygget.

Man tvinges konstant til at skulle modbevise deetablerede fordomme om den gruppe, man erkategoriseret i.

Tvinges til at skulle overbevise omgivelserneom, at lige præcis ‘jeg’ ikke er som det generelttegnede billede af indvandrere, men faktisk har enuddannelse, tror på demokratiet og ikke har tilhensigt at sprænge Nørreport i luften.”Anna Vibe Onsberg Hansen, Dagbladet Information, 2009

KLASK, KLASK, KLASK “Hver eneste dag i ti år har vi alle været tvunget indi en ja-/nej-folkeafstemning om tørklæder, badefor-hæng, bederum,omskæringer, sharia-lovgivning, gravplad-ser, æresdrab, halal-slagtninger, stening,moskeer, profeten,blasfemi og andreeksotiske religiøseemner.

I sidste uge var detflerkoneri, der ryddedeforsiderne!�Mens denene lejr har råbt: »I erelitære og politisk korrekte og naive!«, har denanden svaret: »Og I er populistiske racister, somdæmoniserer muslimerne«.

Klask, klask, klask. Og det store flertal af (…) danskere og musli-

mer? De har bare stået der i midten og … kedet sig.”

Per Michael Jespersen, redaktør, Dagbladet Politiken, 2009

Debatten

DebattenDANSKERE + DANSKERE 2 77

DE SIGER, HVAD DE MENER“Det aftvinger respekt, at DF i det mindste siger,hvad de mener. De kan ikke fordrage fremmede,især ikke muslimer.

Færdigt arbejde. Mor Pia har endog lært sine folk at udtrykke det

på en måde, så de ikke kommer i strid med straffe-loven.

Det er endvidere lykkedes at tegne et skræm-mebillede for befolkningen, så borgerne tror, atmuslimerne er kommet til Danmark for at indføresharialovgivning her.”

Bent Melchior, tidligere overrabiner, i Dagbladet Politiken,2010

MENNESKESYN“DF’s menneskesyn er den absolut største trusselmod vores velfærdssystem, der kun kan bevares,hvis vi får en massiv indvandring, og vi får opbyggeten vis kulturel intelligens, der sætter os i stand til atintegrere vores nye medborgere ordentligt.”Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

VI VIL…“Vi vil sætte os i spidsen for en regering, der arbej-der effektivt for respektfuld integration af nye dan-skere. Vi vil være garantien for, at Pia Kjærsgaardbliver ladt tilbage alene og sur i udkanten af danskpolitik – og med kun meget sjældne invitationer tilat komme i TV.

Vi vil sørge for, at I bliver fri for at se så megettil Søren Espersen, Martin Henriksen, Peter Skaarupog Thulesen Dahl.

Vi vil meget aktivt arbejde for at få skubbetLangballe og Krarup ud af debatten i midten afdansk politik – og tilbage i det ekstremistiske hjør-ne, hvor de altid rettelig har hørt til.”Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne, i DagbladetInformation, 2010

ANGSTEN FOR DET FREMMEDE“Ordet xenofobi betegner frygten og afskyen foralt det fremmede som vi ikke har begreb om.Den angst som får mennesker til at gå i forsvarved at trække sig væk fra det som virker frem-med og uforståeligt. (…) Xenofobi er altså ensærlig form for forsvar som optræder hos men-nesker, når de ikke tør forholde sig nysgerrigtover for det fremmede.”Ulla Andersen, psykolog, i Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 6, 1999

FRISIND“Jeg ved ikke, hvad der sker for Danmark. Men jegsavner frisindet, at der er plads til alle, brug for alle, ogat der er respekt for det andet menneske – også selvom det andet menneske er anderledes end en selv.

Jeg savner et opgør med mistænkeliggørelse ogkontrol. Det er som om, at vi lige pludselig bliveren overlegen, selvfed nation, der er bedre end allemulige andre, …”Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver, i DagbladetInformation, 2009

MEDBORGERSKAB


”For 10-12 år siden var der ikkemange piger med anden etnisk bag-grund her i klubben i Bispehaven. Der var masser af tosprogede drenge.Men de tosprogede piger så vi næsteningen af,” fortæller opsøgende gade-medarbejder Britt Naundrup, der hararbejdet med indvandrerunge i ÅrhusVest siden 2000.

”Selvfølgelig var dernogle piger, der ikkehavde lyst til at gå i klub.Men der var også piger,der holdt sig væk – ellerfik forbud mod at brugeklubben – fordi der vardrenge til stede.

På det tidspunkthavde mange indvandrerfamilier den opfat-telse, at teenagedrenge og teenagepiger ikkevar noget godt miks.

Spørgsmålet var: Hvad kunne man tilby-de de tosprogede piger efter skoletid? Hvadinteresserede de sig for?”

En klub for pigerBeslutningen lå lige for. Man oprettede en nyklub, hvor kun piger havde adgang. NavnetAll Kinds passede i den forbindelse fint. Detskulle være en klub, hvor der var plads til allepiger – også etnisk danske.

”Pigerne tog rigtig godt imod det nye til-bud, og de var selv med til at definere ram-merne og aktiviteterne. Et stort ønske for

mange af dem var, at få lov til at fortællederes egen historie,” forklarer BrittNaundrup.

”De havde lyst til at fortælle omverdenenom det liv, de levede i Århus Vest. At de ikkevar undertrykt. At de havde det godt medfamilie og venner. At de havde drømme, glæ-der og sorger som alle andre.

Kort sagt ville de gerne fortælle omverde-nen, at de hverken var stakkels eller ofre,men unge med et godt liv.”

Sang, dans og debatUdfordringen var at finde en form, sompigerne kunne udtrykke deres fortællinger i.

”Pigerne besluttede, at det skulle være enslags forestilling med forskellige indslag.Nogle ville gerne synge, andre ville danse,mens der var en gruppe, der ville skrive digteog små historier.

De sammensatte et show, der sluttede

All Kinds

FAKTAAll Kinds er et fritidstilbud for piger primært iBispehaven, Århus Vest. Det koster ikke noget atvære med, men der er optagelsesprøve. Gruppenledes af Britt Naundrup.

med debat, så tilskuerne kunne stille spørgs-mål til pigerne og få svar på, hvordan det erat være ung tosproget i Danmark.

Det viste sig at være en stor succes. Så denmodel har vi holdt fast i lige siden,” fortællerBritt Naundrup.

”Repertoiret ændrer sig selvfølgelig hvergang der kommer nye piger med i gruppen.

Hvor det før var hiphop- og rapmusikpigerne brugte i deres sang- og dansenumre,er det i dag mere pop og R&B. Men koncep-tet er det samme.”

StærkereSelv om sang og dans fylder en del i AllKinds, bliver der også arbejdet meget medpigernes personlige fortællinger.

”Vi hjælper dem med at få struktur på detanker og drømme, de kommer med. Og vihjælper dem med at håndtere frustrationer,så de kan bruge dem konstruktivt i deresoptræden.

Vi bygger med andre ord videre på de res-sourcer, de har. Og det giver gode resultater.

Pigerne bliver stærkere, får mere tro på


MEDBORGERSKAB

sig selv og bliver bedre til at træffe beslutnin-ger i deres liv.

Det undrer mig faktisk, at der ikke erflere, der har taget ideen op. Jeg kender ikkeandre klubber eller grupper i Danmark, dergør som os,” siger Britt Naundrup.

X-FactorAll Kinds-pigerne har gennem årene væretlandet rundt på skoler, højskoler, biblioteker,ungdomsklubber og kulturhuse. De har ogsåoptrådt i Folketinget og på store konferencer.

”Rygtet om de gode ture, vi har, spredes.Det betyder, at der er rigtig mange piger, dergerne vil være med i gruppen.

Desværre er der grænser for, hvor mangemedlemmer vi kan have. I øjeblikket er der16 piger i alderen 14 til 20 år.

Det giver en vis prestige at være med. Ilokalområdet nikker folk anerkendende, nårde hører om All Kinds. Det giver masser afstreet credit,” siger Britt Naundrup.

Men også på landsplan har vi fåetopmærksomhed. Tre af 8210-pigerne, der i2010 deltog med stor succes i X-Factor påDR1, er tidligere All Kinds-piger.” n

FÅ TOSPROGEDE PIGER I FRITIDSKLUBBER“Der er mange tosprogede piger i Gellerup, der sletikke deltager i fritidsklubber. Ofte skyldes det foræl-drenes manglende tilladelse.

Forældrene kender ikke til, hvad deres piger harbrug for, for at vokse op i Danmarks samfund ogfor at lære at være aktive og sociale med andreomkring dem. Forældrene forstår ikke, hvorforderes piger skal deltage i klubber. …

Forældrene har ikke selv haft så meget fritid,men de har i stedet haft nogle pligter i hjemmet. Ideres hjemland havde man hverken accept eller til-lid til fritid. Dette går i dag ud over de piger, dergerne vil gå i klubber. …”wafa på westcity.dk


MEDBORGERSKAB

De snakker og snakker og ved ingentingDe snakker og snakker og ved ingentingDe snakker og snakker og ved egentlig ikkeHvem vi erDe ved egentlig ikkeHvem vi er

Jeg går en tur på strøgetKigger mig omkring Ser nogen der slåsser, de fatter ingentingOpmærksomheden er hvad de kræverDe viser det, når de går rundt og tæverSlår damer ned, tager ting fra folkHvad skal vi gøre for at stoppe demFør Pia Kjærsgaard smider dem hjemFor statsministeren vil integrere osMen det nytter altså ikVi kommer op at slåsVi har nemlig oplevet det ene og det andetSiden dengang vi kom til landet

For oppe på skolen, hvor lille Fatma hun gårGår de rundt og tror, det er broren der slårMen Fatma hun er lille, forstår ingentingKlokken den er 10, og nu ringer det ind.

Pludselig er jeg kriminelPludselig er jeg tyvPludselig slår jeg damer nedDet er jo bare lyvVi er ikke alle ensVi er bare menneskerJeg er fra All Kinds og stolt palæstinenserPolitikere snakker for meget og laver for lidtJeg hedder Rodaina, nu går det skidt

Jeg har fået for meget, kan ikke tage det merDet er derfor jeg står lige her.

De snakker om Mohammed og siger:Han skal hjem!Men Mohammed ved ikke selv,Hvor han skal henMohammed han græder, sigerWallah ikke merFaren giver et slagDet er ikke det sidste, som sker

For hjemme i ghettoenHvor de alle sammen borVenter mor på Hassans lillebrorHassan han er læge med en stor skalpelI ghettoen er Mohammed kendt son en kriminel

Fatma er ikke kristen, hun er bare muslimHun går rundt med tørklædeDe kalder hende for svinDe siger, hun er dækket tilHun er bare så grimHvis de vidste, hvem hun varVar det ik slå slemtHun blev moppet og drillet hele dagen langVi skal passe på hinandenDet et bud på denne sang.

De snakker og snakker og ved ingentingDe snakker og snakker og ved ingentingDe snakker og snakker og ved egentlig ikkeHvem vi erDe ved egentlig ikkeHvem vi er!!


De snakkerTekst: All Kinds

MEDBORGERSKAB

Muna: All Kinds er et sted, hvor vi kan få lov til at gørenogle af de ting, som vi ikke kan gøre andre steder.Iman kan lide at danse, Basra kan lide at skrive og jegkan lide at synge.

Fællesskabet betyder, at vi ikke er bange for at gøredet, vi hver især er gode til – sammen. Vi er forskellige,men har noget at være sammen om. Og vi lærer afhinanden.

For tiden er vi en gruppe med baggrund i 8 forskel-lige kulturer: irakisk, somalisk, gambiansk, libanesisk,palæstinensisk, tyrkisk, iransk og ghanesisk. Der harogså været danske piger med, men der er ingen lige nu.

Nogle piger er med i kort tid, andre bliver I AllKinds i mange år. Men har man én gang været med,hører man på en måde altid til gruppen.

Iman: Jeg kom med i All Kinds, fordi jeg var SÅ træt afat se medierne fortælle historien om, at piger som miger undertrykt. Jeg er ikke undertrykt. Jeg må lige såmeget som danske piger. Jeg må for eksempel godthave drengevenner.

Mine forældre forlanger ikke, at jeg skal leve mit livderhjemme. Jeg forstår ikke, hvorfor journalister ogpolitikere skal fremstille piger med anden etnisk bag-grund på den måde. Det er, som om vi alle sammen erens. Men vi er lige så forskellige som alle andre.

Når vi er ude med All Kinds, kan jeg fortælle, hvor-dan mit liv er.

Basra: Folk tror, at vi ikke må deltage i skolefester oghave det sjovt med vores venner. Eller at vi ikke måvære ude efter klokken otte om aftenen. Folk har vildtmange fordomme. Jeg skriver digte og tekster omnogle af de fordomme.

Det er ret nyt for mig at skrive. Det var først, da jegkom med i All Kinds, at jeg begyndte på det. Før hade-de jeg at skrive. Men nu elsker jeg det.

Muna: Før jeg kom med i gruppen, var min selvtillidikke særlig stor. Jeg var nervøs, når jeg skulle sigenoget i skolen. Og selv om jeg elsker at synge turdejeg i hvert fald ikke synge for andre.

Det ændrede sig fuldstændig. Nu er det barefedt at optræde sammen med de andre. Og i skolenhar jeg ikke længere noget imod at fremlæggeopgaver og den salgs.

Basra: Det er lidt det samme med mig. Jeg har altidværet den, der holdt mig tilbage. Især når der vardebatter i skolen.

Jeg kunne ikke lide, at sige min mening. Detkan jeg sagtens i dag. Jeg har lært at være ligegladmed, hvad andre siger.

Jeg tænker ikke mere på, om de synes, det erok, det jeg siger.

Muna: Det fede ved at være ude at optræde er selv-følgelig at synge og danse for folk. Vi får altid mas-ser af ros. Og det er jo dejligt.

Men det er også rigtig sjovt at være med tildebatterne efter vores show. Her må folk stillespørgsmål om alt. Om vores hverdag. Om det stedvi bor. Om mad og tørklæder. Om islam og religion.

Det er superfedt at få lov at fortælle folk om detliv, vi lever. Og folk er for det meste nysgerrige påden gode måde.

Basra: Ja, men der er også altid nogle, der spørgerom nogle mærkelige ting. Det kan for eksempelgodt blive for personligt. Hvis det er om familiepro-blemer og den slags.

Vi har hver især en grænse for, hvor meget vi vilfortælle om os selv. Og vi siger fra, hvis spørgsmåle-ne kommer for tæt på.


De tre medlemmer af All Kinds, Basra, Imanog Muna, fortæller, hvorfor de synes, at det erfedt at være med i gruppen.

Begrebet ‘danskhed’ forbindes ofte medDansk Folkeparti. Måske fordi partietspolitikere flittigt markerer sig i debattenmed definitioner på, hvad der er dansk,og hvad der ikke er.Men der er andre bud på, hvad det vil

sige at være dansker og bo i Danmark.

AT VÆRE DANSK“Det at være dansk er i bevægelse. Førhen var detikke accepteret at være dansker og tale medaccent. Men det er blevet mere almindeligt.

Det har ikke været accepteret, at man var mørki huden og danskerpå samme tid. Mendet bliver mere ogmere almindeligt.

Det har hellerikke været accepteretat være dansker ogmuslim samtidig.Men det er også ved at ændre sig.

Der er velformulerede muslimer, der kræverderes ret til at være både dansker og muslim.”Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet, 2010

DANMARK FORANDRER SIG“Danmark var endnu i 1910 et fattigt bondesam-fund, men allerede i 1960 var vi en moderne indu-strination.

Mod slutningen af det 20. århundrede var viblandt de rigeste i verden.

Den bondekultur, som i starten af århundredetvar den bærende livsform, var allerede 50 år senereved at uddø.

Den livsform, som havde været naturlig og ind-lysende, var på en eller to generationer blevet tilba-gestående.”Rune Lykkeberg, Dagbladet Information, 2009

DEN DANSKE STAMME?“Det siger sig selv. Men det bliver modsagt heletiden. Det er så åbenlyst, at man ikke ser det. Og såfår man det indtryk, at danskerne indtil for femminutter siden var en stamme af enige stemmer oglige livsformer.

Men hvis man kigger efter,er det klart, at danskerne ikkeer en enhed af enige og ensborgere. Der er ikke enighedom, hvad Danmark er, og hvadDanmark burde være.”

Rune Lykkeberg, DagbladetInformation, 2009

STORE FORANDRINGER“Gennem det 20. århundrede er vores forestillingerom opdragelse, familie, seksualitet, autoritet, disci-plin, tradition, nation og religion i Danmark ikkebare blevet forandret. De er blevet revolutionerede.

Det, der var ordentlig opførsel, blev over engeneration moralsk forkasteligt. Det er en drama-tisk moderniseringsproces, som betyder, at hvereneste generation af danskere i det 20. århundredestartede et nyt sted.

Og det betyder, at vi synger samme sang til for-skellige billeder, når vi synger H.C. Andersens klas-siker, der starter således: I Danmark er jeg født -dér har jeg hjemme - der har jeg rod - derfra minverden går.”Rune Lykkeberg, Dagbladet Information, 2009

TRE IDENTITETER“Jeg har både en etnisk identitet, en religiøs identi-tet, men også en dansk identitet. Jeg acceptererden måske ikke som min fulde identitet, men jegved at de kommende generationer ikke vil nævnelande, når de taler om deres identitet.

Jeg har en multikulturel identitet og alle treidentiteter kan arbejde sammen.”Senay Arikan, Ny-Dansk Ungdomsråd, 2010

MEDBORGERSKAB


Danskhed – hvad er det?


TÆNK, HVIS …“Tænk, hvis vi kunne give folk en ærlig chance forat blive danskere, skabe rum til kulturel forskellig-hed under en politisk paraply, der hed det danskesamfund?

At vi kunne skabe et nationalitetsbegreb, derbyggede på medborgerskab frem for svinekød ver-sus halal? Er det ikke præcis, hvad danskhed hand-ler om? (…)

Hvad mon der ville ske, hvis vi forsøgte at defi-nere vores danskhed ud fra andet end negativefjendebilleder og myter? Hvis politikere og medierlagde værdikamp og integrationsiver på hylden og istedet gav os danskere, mørk som lys, lov til atprøve selv. Ville vi tage skade?

Ville det danske samfund, den såkaldte dansk-hed, smuldre mellem hænderne på os? Nej, jegtror det ikke. Jeg tror, vi som samfund ville ståmeget stærkere, hvis vi sammen gik verden ogfremtiden i møde. Hvad tror du?”Siris Hartkorn, Dagbladet Politiken, 2010

DANSK – HVOR DANSK?”Jeg synes, at højrefløjen med Dansk Folkeparti ispidsen har flået danskheden og flaget ud af hæn-derne på os.

De har efterhånden taget patent på det at væredansk. Jeg kan huske, da jeg var ung og tog påinterrail rundt i Europa.Da var jeg kanonstolt afat have et Dannebrog påmin rygsæk.

Men i dag vil minenevøer ikke rejse rundt iEuropa med et flag, derviser hvor de kommer fra.De siger, at Danmark erkendt i udlandet for racis-me og for ikke at kunnelide udlændinge.

Det er en kedelig udvikling, som vi skal vende. Ogdet kan kun ske ved at sætte værdierne til debat.”Kamal Qureshi, folketingsmedlem for SocialistiskFolkeparti, 2010

PERLEVENNER I 2009 deltog de to venner Bilal Al-Malti (Biilo) ogAhmed Ali Turki (T) i DR-serien Perlevenner. De toteenagere skulle i en række programmer undersø-ge danskheden ved at rejse rundt i Danmark.

Nedenstående er et uddrag af et interview iDagbladet Information med drengene:

“Hvordan føler man sig dansk?”

T: “Når jeg er i skole, er jeg dansker, og de fleste afmine klassekammerater er danskere. Så er vi allesammen danskere.

Men når vi er her i Mjølnerparken, så er vi arabere, for det er alle andre.

Men det betyder ikke noget for os. Det er ikkenoget, vi nogen sinde tænker på.”Biilo: “Ja, jeg føler mig mest dansk i skolen.”

“Hvorfor det?”

Biilo: “Fordi, der er ikke så mange perkere der. De er næsten alle sammen danskere, men det

betyder ikke, at jeg føler mig udenfor - jeg følermig bare normal, forstår du?

Men når jeg er der, hvor jeg bor - i gården - såføler jeg mig fuldt arabisk. Fuldt ud, fuldt ud.

Jeg bor jo i Mjølnerparken, og der er kun arabere.”

“Det lyder som en lidt splittet fornemmelse?”

Biilo: »Nej, nej - det er normalt, jo. Jeg er vant tildet, jeg er født her, sådan er det her.

Du skulle også prøve det en dag. Prøv at flytteind i Mjølnerparken og blive araber - du ville synes,det var fedt. Hvor er du fra?”

“Jylland - fra en gård langt ud på landet.”

Biilo: “Woooh, så er det her jo det vilde, vildevesten - det er New York. Walla - så er du jo meresplittet end jeg er her, mand.”

MEDBORGERSKAB


“Jeg kan godt lide at have indflydelsepå de ting, der sker omkring mig.Mine søskende har det på sammemåde. Vi kan godt lide at sætte pro-jekter i gang. Projekter, der involvererfolk. Både for børn, unge og gamle.Vi har selv et ansvar for fællesska-

bet i den del af byen, hvor vi bor,”siger Alaa Abdol-Hamid, der brugeren stor del af sin tid på at udvikle,organisere og deltage i fritidsaktivite-ter i Vollsmose.

Da Alaa Abdol-Hamid og hendes familieflyttede til Odense-forstaden, bemærkede

hun og hendes søstre, atder manglede steder ogforeninger, hvor områdetspiger kunne mødes.

“Drengene havde bådeklubber og andre fritids-tilbud,” fortæller hun.“Det var dem, man lagdemærke til. Det var dem,

der fik opmærksomhed. Pigernes ønsker ogbehov var der ingen, der rigtigt tog sig af.”

Det skulle der laves om på, mente Abdol-Hamid-søstrene. Og de fik grønt lys fra bådeforældre og boligselskab til at oprette enklub. Allerede til det første møde stod 70piger i kø for at være med i PigernesAktivitetsforening.

“Interessen var overvældende. Og detviste tydeligt, at der var et stort behov.Pigerne strømmede til. Det varede ikke

længe, før vi måtte flytte fra det lille kælder-lokale, vi fik stillet til rådighed, til det sted,hvor vi mødes i dag.”

FællesskabetAlaa Abdol-Hamid forklarer, at PigernesAktivitetsforening er en forening, hvor pigerneselv sætter dagsordenen. Medlemmerne harblandt andet arabisk, somalisk, pakistansk, tyr-kisk og dansk baggrund, så fællessproget erdansk, når der er møde i foreningen.

“Vi har diskussionsaftener og aktivitets-dage, hvor alle mulige emner bliver taget op.Et tilbagevendende tema er identitet. Hvemer jeg? Hvad er min rolle i samfundet?Hvordan vil jeg gerne leve mit liv? Og vi dis-kuterer danskhed, og hvad det er at væredansker.”

Vi laver kurser i personlighedsudviklingog eksamensforberedelse, og vi tager på turerundt i landet. Vi har blandt andet været iFolketinget,” forklarer Alaa Abdol-Hamid.

“Det er især unge, der får foreningslivettil at blomstre her i Vollsmose. Der kommer

Ildsjæl i Vollsmose

HVOR KOMMER DU FRA?“Af og til spørger folk, hvor jeg kommer fra. Nårjeg så siger, at jeg kommer fra Sønderjylland,kigger de lidt undrende på mig, fordi det måskeikke lige er det svar, de forventer at høre.

Ja, men hvor er du oprindelig fra? spørgerde så. Og så må jeg jo fortælle dem, at jeg erpalæstinenser fra Sønderjylland.Alaa Abdol-Hamid

hele tiden nye tilbud, og folk er gode til atbakke op om dem. På den måde videreførervi en god dansk tradition med at gå sammeni foreninger og interessefællesskaber.”

To timer om ugenEt andet projekt, som Alaa Abdol-Hamidbruger sin tid på er arbejdet som projektle-der i Dansk Flygtningehjælp.

“Jeg står for et projekt under navnet ‘Totimer om ugen’, hvor ca. 40 frivillige brugerto timer om ugen på at være sammen medbørn med anden etnisk baggrund. De besø-ger børnene derhjemme, tager på udflugter,hygger sig og får brugt det danske sprog.

Det kan være en tur i zoologisk have.Men det kan også være kakao og bollerunder æbletræet i haven.”

Alaa Abdol-Hamid fortæller, at projektetgår ud på at give børnene et bedre kendskabtil forskellige sider af det danske samfund.Det gælder både hverdagsliv og sprog.

“Men det går også den anden vej,” under-streger hun. “De frivillige får indblik i ind-vandrerfamiliernes måde at leve på og se ver-den på. Og netop det – den gensidige kultur-forståelse – er formålet med projektet.”

Act NowØnsket om at bringe folk tætte-re på hinanden ligger også bagAlaa Abdol-Hamids engagementi den lokale teatergruppe 5240Act Now.

“Alle kan være med i teater-gruppen. Det eneste det kræver,


er viljen, lysten og modet til at stå på enscene. Skuespillerne er amatører, der brugeroplevelser fra deres eget liv som inspirationtil forestillingerne.”

Alaa Abdol-Hamid er instruktør for de

10-14-årige, der mødes en gang om ugen iVollsmose Kulturhus. Hun fortæller, at dearbejder med Forumteater – en teaterform,hvor publikum bliver inddraget i stykket.

“Folk kan træde direkte op på scenen ogkommentere de konflikter, der er i stykket. Vived aldrig, hvor det hele ender. Men detbetyder ikke noget. Det vigtigste er, at deropstår en dialog. Blandt tilskuerne og mel-lem skuespillerne og publikum.

Det gode ved Forumteater er, at det enga-gerer deltagerne på en meget konkret måde.Det kan være i forskellige emner som fami-lieforhold, danskhed, ytringsfrihed og for-holdet mellem kønnene.”

CykelguideEt nyt initiativ, som Alaa Abdol-Hamid harværet med til at søsætte, er Vollsmoses cykel-guider. Ideen opstod som reaktion på myten

MEDBORGERSKAB


TO TIMER OM UGEN To timer om ugen er et projekt i Odense, hvorvoksne danskere leger, læser eller er sammen medet eller to børn i 5-8-års alderen med anden etniskbaggrund – to timer om ugen.�

Målet er, at børnene så tidligt som muligtopnår fortrolighed med dansk hverdag og kultur –og på denne måde forbedrer deres danske sprog-kundskaber.

om, at Vollsmose er et usikkert og farligt stedat færdes, fortæller hun.

“Det er ærgerligt, hvis folk ikke tørkomme herud, fordi de har hørt eller læst, atder altid er ballade. De negative historier bli-ver blæst op, som om det er et spørgsmål omliv og død. Som om Vollsmose er et lovløststed. Den myte vil vi meget gerne punktere.”

Hver lørdag i sommerhalvåret kan besø-gende møde op med deres cykel og følge énaf de fire frivillige guider rundt i området.Først halvanden time på jernhesten, og deref-ter er der tid til en snak. Alaa Abdol-Hamidskiftes med tre andre cykelguider til turene.

“Vi viser området frem og fortæller omde aktiviteter, der er i Vollsmose. Vi fortællerogså vores personlige historier. Episoder fravores barndom, oplevelser med kammeraterog familien.

Til sidst svarer vi på spørgsmål. Om fami-

lieliv, religion, etniske forskelle, kriminalitet,beboersammensætning og så videre. Folk måspørge om det, de har lyst til.

Jeg er stadig lidt overrasket over, hvad enlille cykeltur og en sludder kan gøre. Og jegved ikke, hvor ofte jeg har hørt folk slutte afmed at sige: Jamen, vi troede jo slet ikke, atder ville være så pænt og fredeligt herude.” n

DANMARK ER LUKSUS“Vi rejser hjem på ferie hvert år, så jeg ved godt, ati Tyrkiet kan de knokle en hel dag for at tjene 50kroner.

Danmark er luksus.Der er nogle indvandrere, der siger fuck

Danmark, fuck danskerne, og ser det, som om derer en krig mellem dem og os.

Til dem siger jeg bare: Du har en rigtig storchance her… .”

Hazel Kaya, kurdisk handelsskoleelev, i Dagbladet

Politiken, 2008


MEDBORGERSKAB


Selv om ordet integration ofte anven-des, når debatten handler om etniskeminoriteter, er der ikke enighed om,hvad begrebet dækker.Nogle mener, at integration bety-

der, at etniske minoriteter skal blive‘danske’. Det vil sige, at de mere ellermindre skal glemme deres kulturelleog religiøse baggrund. Andre holder på, at integration er

en proces, hvor forskellige kulturer ogbefolkningsgrupper i et samfund giverplads til hinanden.Der er fire begreber, der går igen,

når man skal beskrive den måde etsamfunds borgere lever sammen på:

Integration – betyder, at minoriteterne ogmajoriteten tilpasser sig hinanden gensidigt, eller at delever sammen i et flerkulturelt eller multikulturelt sam-fund.

Assimilation – betyder, at minoritetsgrupperne overta-ger majoritetens kultur og bliver ligesom majoritets-gruppen – enten frivilligt eller ved tvang.

Segregation – betyder, at minoritetsgrupperne ogmajoritetsgruppen lever adskilt. Minoriteterne bevarerderes kultur. På boligområdet bruger man også udtryk-ket ghettoisering.

Marginalisering – betyder, at man hverken har bånd tilsin egen kultur eller til det samfund, man lever i.

DEFINITIONOrdet ’integration’ betyder sammensmeltning afdele til en helhed.

HVAD ER INTEGRATION?“Der er noget mistænkeligt ved, at vi har somnationalt projekt at integrere bestemte grupper.

Der er masser af grupperinger i samfundet, somikke er integreret. Også grupper, der er etnisk dan-ske.

I Nordsjælland er der fx masser af ghettoer. Derbor mennesker, der næsten ikke har kontakt meddet omgivende samfund, og som ikke engang del-tager på arbejdsmarkedet, fordi de har penge nok.

Vi kunne også diskutere, hvordan vi integrererdem. Det er selvfølgelig en karikatur, men det sigerlidt om, hvad det er for nogle måder, vi taler omproblemerne på. Og hvordan vi skaber problemerved at tale på bestemt måder.”

Svend Brinkmann, professor i psykologi ved AalborgUniversitet, 2010

VÆRDIER OG NORMER “At udlændinge skal tilslutte sig grundlæggendeværdier og normer indebærer som udgangspunktikke, at udlændinge skal opgive deres oprindeligekultur, fx religion, påklædning eller madkultur.

Dette kan dog være nødvendigt, hvis en fast-holdelse af den oprindelige kultur strider mod vær-dier og normer i Danmark i et sådant omfang, atudlændinge ikke kan deltage på lige fod med dan-skere i arbejds- og samfundslivet i øvrigt.”

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge ogdanskere, 2007

Integration, assimilation og segregation

Integration, assimilation og segregation


PARALLELSAMFUND“Lang bopælstid i Danmark betyder ikke altid tæt-tere tilknytning Danmark.

Nogle grupper, eksempelvis de tyrkiske indvan-drere, ser ud til at have opbygget nogle parallel-strukturer i forhold til det danske samfund (restau-ranter, klubber, rejse- bureauer, medier og arbejds-pladser).

Det betyder formentlig, at disse grupper klarersig godt i det danske samfund, men samtidig atderes værdier ikke så hyppigt konfronteres med deetniske danskeres værdier.”

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge ogdanskere, 2007

BLIV SOM OS!“… der er lang, lang vej endnu, før integrationener på plads. Antallet af tørklæder i busserne,skolerne, på hospitalerne og ved kasseappara-terne taler deres tydelige sprog.

Jeg sagde det allerede sidste år, men jeggentager det gerne, lige indtil det gælder:Danmark stiller land, velfærd, uddannelse, tryg-hed og retssikkerhed til rådighed.

Men integration er ikke et tilbud, eller tag-selv-bord. Det er en tovejs-ting, der stiller krav tiludlændinges holdning og vilje.

De skal spørge sig selv: Vil jeg være her iDanmark på danskernes præmisser?

Er svaret ja, så velkommen her og klø på,bliv integreret, lær dansk, tilegn jer danske vær-dier. Er svaret nej, så rejs hjem!

Vi har lang vej endnu, når tyrkiske indvan-drere, der har været her i årtier, får deres børnog børnebørn til at hente fætre og kusiner fraden Anatolske Højslette hertil for at blive gift.”Pia Kjærsgaards, Dansk Folkepartis årsmøde 2008

… ELLER FIND ET ANDET LAND“Til første-, anden-, tredje- og snart fjerdegenera-tions indvandrere vil jeg sige: I skal være velkomnei Danmark. Men jeg har denne klare besked til jer:Assimilér jer – eller find et andet land…!”Søren Espersen, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2009

VI BLIVER NØDT TIL…“Vi bliver nødt til at holde op med at kræve assimi-lation og hævde, at vores kultur er hævet over alleandre.

Det kan man sagtens uden at give køb på deværdier, som har været med til at skabe det fredeli-ge, rige samfund, vi havde for kort tid siden.”Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

ASSIMILATION, TAK!“Dansk kultur handler (…) om tillid og frihed. Dérhar vi på nogle områder trængt os selv tilbage i mis-forstået tolerance. Det er de senere år blevet forbun-det med begrebet integration, og det er ikke hold-bart. Der finder jeg udtrykket assimilation bedre.”Søren Pind, integrationsminister, information.dk, 2011

FRIHED TIL AT LEVE SIT LIV“Det er meget beklageligt, at vi har en minister, der[skaber] kløft mellem nydanskere og gammeldan-skere. Det gavner hverken integration eller assimila-tion at melde ud på den måde.

Selvfølgelig skal man som udlænding bestræbesig på at blive en del af det danske samfund og tagenogle af de danske værdier til sig, men den enkeltemå også have frihed til at bestemme, hvordan haneller hun vil leve sit liv, siger Samer Abou Hachim.”Samer Abou Hachim, næstformand i Integrationsrådet iOdense, jp.dk, 2011

“Svenskere er autoritetstro, fransk-mænd er arrogante, latinamerikanereer lidenskabelige, og muslimer erfanatiske. Vores billeder af andre kul-turer er ofte meget forenklede,” sigerPablo Cristoffanini, der selv kom tilDanmark som flygtning fra Chile i1974. Han er i dag forsker og undervi-ser ved Aalborg Universitet.

“Jeg tror, det er megetmenneskeligt at opdeleverden i kategorier. På denmåde kan vi bedre forstådet samfund, vi lever i.

Men der er ikke enenkel forklaring på, hvor-for vi generaliserer og ska-

ber stereotyper. Måske sætter vi folk fraandre kulturer i kasser for bedre at kunneoverskue verden.”

Hvad mener du med det?

“Vi prøver at forstå vores egen kultur ved atsammenligne os selv med andre. Det sker foreksempel ved at fremhæve de positive værdi-er, vi selv har, og som vi mener, at de andreikke har.

Samtidig fremhæver vi det negative vedde andre kulturer for at definere vores egen.

Vi definerer os selv ved at fremhæve det hosandre, som vi absolut ikke finder attraktivt.

Kan du give nogle eksempler?

“Ja, først er der dem, der ligner os. Det erblandt andre tyskere, svenskere, amerikanereeller englændere.

De ligner os af udseende, har sammeuddannelsesniveau, samme teknologiske ogøkonomiske niveau, og de har nogenlundesamme skikke som os. Dem kan vi somudgangspunkt godt lide.

Det er nærmest lige meget, at de kommeret andet sted fra. Ja, det er nærmest interes-sant, at de kommer fra et andet land.

Så er der de eksotiske. De kommer med enkultur, som nok er fremmed, men som vi

MEDBORGERSKAB


De gode, de spændende og de farlige

KONFLIKT“Engang rejste danskere og andre europæere ud iverden som missionærer eller som kolonisatorer.De tog deres religion, deres kultur, deres sprogmed sig, og det medførte problemer de steder,hvor de slog sig ned.

Nu kommer folk sydfra – fra Afrika ogMellemøsten – og kræver noget lignende. At deressprog, deres religion, deres kultur skal have enplads i de europæiske lande. Og det skaber kon-flikter.”Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet

De gode, de spændende og de farlige

synes er spændende og tiltrækkende. Det kanvære folk fra lande i Syd- eller Mellem-amerika. De har nogle vaner, skikke elleregenskaber, som vi selv ønsker.

Endelig er der dem, vi betragter sommodbilleder på os selv. Det er ofte folk fraikke-vestlige lande. De kan for eksempelkomme fra Afrika eller Mellemøsten.

Nogle af dem ser vi som direkte frastø-dende og farlige. Vi er utrygge ved deresskikke og traditioner, som vi ikke synes pas-ser ind i det danske samfund.

De bliver omtalt gruppevis som bølger,der vælter ind over landet eller som folk, derklumper sig sammen i bander osv.”

Er det ikke bare fordomme?

“Jo, men selv om de fleste kan se, at der kuner tale om fordomme, spiller fordommenealligevel en stor rolle. Forestillingen om ’deandre’ kommer til at stå i vejen, når vi møderfolk fra andre kulturer.

Og så glemmer vi at se frit på de menne-


sker, som vi reelt møder. Det er problema-tisk, og det er ærgerligt.

Men der, hvor det bliver betænkeligt, er,når man tegner ekstremt negative billeder afbestemte kulturer og befolkningsgrupper.Det sker både i medierne og blandt såkaldtalmindelige mennesker.

Disse billeder påvirker os, og vi begyndermåske at se folk med en bestemt kulturbag-grund som farlige, som en byrde eller som entrussel.

Og det er en glidebane, fordi den måde, viomtaler hinanden på, påvirker den måde, vibehandler hinanden på.”

Hvor får vi vores billeder af ‘de fremmede’ fra?

“Der er ingen tvivl om, at danskernes syn påfremmede kulturer er farvet af medierne.Omvendt vil andre sikkert sige, at medierneblot giver et billede af de holdninger, manfinder i den danske befolkning.

Men der er ingen tvivl om, at nogle poli-tikere er meget ivrige efter at fremhævehistorier om folk, der stammer fra lande,hvor islam er religionen. Her bliver storegrupper for eksempel fremstillet som kvin-deundertrykkere, fundamentalister, voldelige,uvidende og uoplyste.

Den slags negative historier sætter signogle gange som ’sandheder’. Det betyder, atmange danskere næsten ikke stiller spørgs-målstegn ved, om det, der bliver sagt og for-talt, er rigtigt.

I yderste fald medfører det, at visse grup-per med indvandrerbaggrund ikke bliver setsom ligeværdige borgere i samfundet. Og deter hverken godt for dem eller for samfun-det.” n

MEDBORGERSKAB


KULTURER BLANDES“For 30-40 år siden var Danmark en såkaldthomogen nation. Stort set alle havde sammekultur, sprog og religion.

Men homogene nationer og kulturer eksiste-rer ikke mere. Ikke kun, fordi der er kommetfolk til udefra. Men tv og internettet betyder, atvi har adgang til andre folks kulturer hjemmefra.

Vi kan se, hvordan folk lever i andre lande,og vi oplever det, når vi rejser. Vi blander så atsige kulturer hele tiden.”Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet

STEREOTYPEREn stereotyp er en forenklet eller fordomsfuldbeskrivelse af en person. Stereotyper viser ofteen nedsættende eller karikeret opfattelse afandre mennesker.Kendte stereotyper er:• den nærige skotte• den livsglade italiener• den musikalske afrikaner• den jævne dansker• den hidsige tysker• den fulde finne• den pralende nordmand• den pengegriske jøde • den fanatiske muslim

ENHVER IDIOT…“Enhver idiot kan udpege de forskelle, der fin-des mellem os mennesker. Det er netop vedkun at fokusere på disse, og gang på gang frem-hæve, hvor store de er, at den kulturelle kløftbliver dybere og dybere. Det er som et selvopfyl-dende profeti, hvor jo mere der tales om disseforskelle, jo tydeligere bliver de og jo merebegynder vi at tro på dem som absolutter, hvadde seneste års debat i Danmark viser med altydelighed.”

Claus Elholm, litterat og kommentator, i blog på jp.dk,2009


MEDBORGERSKAB


Sammenhængskraft er et – ikke sær-ligt præcist – ord for de mekanismer,der binder et samfund sammen.Sammenhængskraft handler om

borgernes tillid, tryghed, sikkerhed,følelse af at høre til, forståelse forforskellighed, lykke- og tilfredsheds-følelse og socialt fællesskab.Men sammenhængskraft er også et

værdiord, som politikere bruger til atudtrykke holdninger.For eksempel mener Dansk Folke-

parti, at sammenhængskraften i Dan-mark er truet. Noget af det der truer,er globalisering, masseindvandring,det multikulturelle samfund og EU.Andre politikere mener omvendt,

at det er Dansk Folkeparti, der truersammenhængskraften ved at definere,hvad der er dansk og ikke-dansk. Ogat partiet udtrykker meninger, derødelægger tilliden, trygheden, sikker-heden og fællesskabet i samfundet.

OPLØSNING“Vi er nogle, der har sagt de sidste 20-30 år, at (…)den kultur, der binder et land og folk sammen, gåri opløsning, når man vil forvandle en nation til etmultikulturelt samfund.

Og i særlig grad går den i opløsning, når enstor del af dem, der kommer ind i landet, er musli-mer, der bosætter sig i et kristent land.

Her er forskellen og modsætningen så udtalt, atdet ikke er muligt at skabe et fællesskab.”

Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti,i Jyllands-Posten, 2008

ET SKRIDT FREMAD“Siden 2002 er væksten i antallet af udlændinge,der får opholdstilladelse i Danmark på baggrund afen asylansøgning, faldet drastisk grundet regerin-gens og Dansk Folkepartis politik, hvilket er et stortskridt i den rigtige retning.

Den udvikling skal fastholdes og er forudsæt-ningen for, at sammenhængskraften i samfundetbevares.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

TRUET SAMMENHÆNG“Mange indvandrere savner elementære kundska-ber og er - selv i deres eget land - hæmmet af etforældet menneskesyn og mangel på toleranceover for anderledes tænkende.

Væksten blandt denne befolkningsgruppe fort-sætter og stiller samfundet over for store udfordrin-ger i de kommende årtier. Sammenhængskraften isamfundet er truet.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

PRESSET VIL STIGE“Rent befolkningsmæssigt bliver Europa mere ogmere muslimsk. Og de yngre generationer er ikkebare mere religiøse, men mere ortodokse end deældre. (…)

… opsplitningen af sam-fundet og presset for, at viændrer overordnede love ognormer i samfundet, vil stigebetragteligt i takt med, at denmuslimske befolkningsgruppeudvikler sig.

Hvis vi ikke står fast påvores værdier, så er det enudvikling, der kan gå ganskestærkt.”Ralf Pittelkow, b.dk, 2010

Sammenhængskraft

DF ER EN TRUSSEL“Dansk Folkeparti er den største trussel modDanmark og Danmarks sammenhængskraft. (…)

Over halvdelen af befolkningen mener, at sam-arbejdet med partiet ligefrem skader Danmarksomdømme (Gallup 2006)…”Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen ogFlemming Chr. Nielsen, kronik i Dagbladet Politiken, 2009

FÆLLESSKAB“Vi skal bruge kulturen, litteraturen og sportenmeget mere aktivt for at skabe sammenhold. (…)

Jeg har enganginterviewet en paki-stansk familie, somkun følte fælles-skab med danske-re, når de på sta-dion så FC Køben-havn spille. Så varde pludselig til-hængere som alleandre.”

Manu Sareen,integrationskonsu-lent, i Jyllands-Posten, 2008

ALLE HAR ET ANSVAR“Alle i samfundet har et medansvar for integratio-nen. De nye borgere har ansvar for at yde en ind-sats – f.eks. gennem at lære dansk, uddanne sig,arbejde og deltage i demokratiske processer. ��

Samtidig har det modtagende samfund –arbejdspladser, foreningslivet, naboer og andre – etansvar for at vise imødekommenhed og hjælpe denye borgere ind i fællesskabet.

Det indebærer også, at alle parter har etansvar for at værne om samfundets grundlæggen-de demokratiske værdier, herunder at der er frihedtil forskellighed, gensidigt ansvar og ligebehandlingfor alle uanset køn, hudfarve og overbevisning.”nyidanmark.dk, 2011

KNYTTET TIL DANMARKUndersøgelser viser, at de fleste etniske minoriteterføler sig stærkt knyttet til Danmark. Bortset fra detyrkiske og irakiske indvandrere, oplever alle deetniske grupper større tilknytning til Danmark endtil oprindelseslandet.Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

FRISKOLE ELLER FOLKESKOLE“I mine øjne er etniske friskoler ikke gode for inte-grationen. Det er helt oplagt. Hvem skulle manblive integreret med?

Du kan jo ikke blive integreret med dig selv!Det er et problem ligeså vel, som det er et problemat have etnisk danske friskoler, hvor man kan blivefri for at gå i skole med de sorthårede.

Det betyder, at samfundet falder fra hinanden.På den måde møder vi ikke hinanden, og hvadfremmer det? Det fremmer frygten, kun frygten,hvis danskerne ikke møder de ‘fremmede’.

Omvendt får indvandrerne ikke afkræftet nogleaf de mange fordomme om, at danskerne bare ernogle, der drikker, spiser svinekød og boller medhinanden.”

Lise Egholm, skoleleder på Nørrebro, i Dagbladet

Politiken, 2007


MEDBORGERSKAB


“Når jeg hører et udtryk som ‘det dan-ske folk’, bliver jeg skeptisk. Det giveret signal om, at nogle er indenfor ivarmen, mens andre står uden forfællesskabet. For hvad er ‘et folk’? Erdet dem med den rigtige etnicitet,kultur og hudfarve?,” spørger SvendBrinkmann, der er professor i psyko-logi ved Aalborg Universitet.“Et udtryk som ‘det danske folk’

sætter grænser for, hvad det vil sigeat være dansker. Og det kan jeg ikkelide. Det ekskluderer nogle menne-sker i vort samfund.”

“Den danske befolkning er de mennesker,der bor i Danmark. Det er personer, der lever

inden for landets grænser,og som er underlagt delove og regler, som vortdemokrati hviler på.

‘Folket’ er noget andet.Det omfatter noget mere.For eksempel, at vi er enslags stamme, der har desamme værdier, ønsker og

drømme. De samme madvaner og idealer.Den idé er jeg ikke med på. Hvis jeg ikke

har lyst til at føle mig som en del af folket, viljeg have lov til det. Jeg er et frit menneske i

et demokratisk samfund.Det samme må gælde folk, der kommer

til Danmark fra andre dele af verden? Det erjo ikke sikkert, at alle, der kommer hertil, harlyst til at føle sig som en del af folket? Oghvorfor skal de også det?”

Hvad bliver der så af fællesskabet?

“Nogle måler det danske fællesskab på, omman spiser flæskesteg og frikadeller, fejrer julog påske eller elsker fædrelandssange ogDannebrog.

Men den målestok er der jo mange dan-skere, der ikke har lyst til at blive målt efter.

Folket, stammen og fællesskabet

OK, DU ER NU ÉN AF OS“Enhver nytilkommen til en gruppe, det være sig tilet fodboldhold eller en skoleklasse udviser socialkompetence ved at vise en form for ydmyghed vedat være tilbageholden mens de andre vænner sigtil dem.

Det er i de fleste tilfælde en ganske naturligproces, og de fleste accepterer at sådan er det, ogat det ikke skal opfattes som en personlig ydmy-gelse.

På samme måde bør immigranter udvise enform for ydmyghed, måske endda taknemmelig-hed, over at være blevet optaget i gruppen ogvente på de tydelige signaler der siger, OK du ernu en af os.”Niklas Monrad, information.dk, 2010

Det gælder ikke kun danskere med andenetnisk baggrund, men også mange etniskedanskere.

Når jeg hører politikere og andre sige, atindvandrere skal tilpasse sig den danske kul-tur, kan jeg ikke forstå, hvad de mener. Hvader det, de skal tilpasse sig?”

Det lyder, som om du mener, at der ikke findessærlige danske værdier eller et fællesskab mel-lem danskere?

“Der er mange fællesskaber. Der er ikke kun ét. Et udtryk som ‘det danske folk’ kommer

af, at den danske befolkning indtil for ca. 40år siden var homogen. Det vil sige, at de men-nesker, der boede i Danmark indtil da sånogenlunde ens ud, talte samme sprog,havde samme religion, delte madkultur og

fejrede de samme højtider.Men i bund og grund er betegnelsen ‘det

danske folk’ en kunstig idé. Det er et udtryk,man fandt på i 1800-tallet for at afgrænse sigfra ‘de andre’, ‘de fremmede’ eller dem udenfor landets grænser.

Går vi mere end 150 år tilbage, gik folkikke rundt og følte sig særligt danske. Manhavde tilknytning til den egn eller landsdel,hvor man boede. Men folk følte ikke et sær-ligt fællesskab med dem, der boede i denanden ende af kongeriget.”

Men hvad med i dag? Et samfund er vel ken-detegnet ved, at der er noget at være fælles om.Hvad med sammenhængskraften?

“Et lands sammenhængskraft afhænger ikkeaf, om alle i befolkningen har de samme ret-


MEDBORGERSKAB


ter på menukortet, eller om vi fejrer desamme religiøse højtider.

Det er til gengæld vigtigt, at vi allerespekterer grundloven, som fundamentetfor det danske samfund. Den er vores fællesudgangspunkt. Hvad enten vi er danskere i17. generation eller lige har fået dansk stats-borgerskab.

Det undrer mig faktisk, at vi ikke læggermere vægt på at fejre Grundlovsdag den 5.juni. Andre steder i verden fejrer folk deresfællesskab ved at feste på den dato, hvor lan-dets grundlov er vedtaget.

I USA markerer man landets uafhængig-hed den 4. juli med en kæmpefest, og iFrankrig giver alle franskmænd den gas påBastilledagen den 14. juli.”

Men fællesskabet om grundloven er vel ikkenok, hvis befolkningen ikke er sammen omandet. Stor forskellighed kan vel være et pro-blem?

“Nej, det er et demokratisk problem, hvissamfundet ikke accepterer forskellighed.Forskellighed er en ret i Danmark. Voresgrundlov sikrer, at vi kan have forskelligeskikke, vaner, traditioner og religioner.

Forskellighed forhindrer ikke fællesskab.Det ser man i boligområder, hvor etniskedanskere og etniske minoriteter er naboer.

Det at have kontakt betyder rigtig meget.Jo mere man ser noget, jo bedre kan manlide det. Forskelligheden glider i baggrunden.Man ser mennesket og ikke fremmedheden.

Men det er som om nogle politikere for-søger at underminere vores ret til at væreforskellige. Det er som om, de ønsker, at viskal leve og opføre os på ganske bestemtemåder.”

... mens du mener, at der skal være frit valg påalle hylder?

“Det er desværre blevet almindeligt at sige, atnoget er ‘udansk’. I den forstand, at det erforkert. At opføre sig ‘udansk’ betyder, atman opfører sig anderledes end en ‘rigtig’dansker.

Men det er noget vrøvl. Der er ikke ensærlig dansk måde at opføre sig på. Lige somder heller ikke er en særlig europæisk ellerarabisk opførsel.

Fra psykologien har vi nogle forklaringerpå, hvordan vi bedømmer andre menneskerpå deres handlinger eller opførsel.

En af dem går ud på, at vi ‘forklarer’andre menneskers adfærd ud fra deres karak-ter, deres kultur, deres traditioner eller deresreligion. Man kalder det at attribuere.

Det går ud på at man tillægger andremennesker bestemte karaktertræk eller egen-skaber i stedet for at se på de omstændighe-der eller den situation, ‘de andre’ handler udfra.

Et eksempel kan være: Hvis naboens søn


TESTEN ”Den virkelige test foret demokrati er jo,om mennesker medvidt forskellige tros-retninger og kultur-baggrund kan findeud af at leve sam-men.”Carsten Jensen, forfatter, 2010

baldrer din rude, er det ikke fordi han ramtebolden uheldigt, men fordi han har en skidtkarakter.

Et andet eksempel: Hvis en ung indvan-

drer begår kriminalitet, er det ikke fordi haner kommet i dårligt selskab, men fordi hanhar en forkert kultur.”

Mener du ikke, at der er nogle krav, man skalopfylde for at være med i samfundets fællesskab?

“Det vigtigste må være, at man som borgeraccepterer de love og regler, der er. Men også,at man for eksempel tager uddannelse, delta-ger på arbejdsmarkedet, følger med i sam-fundsdebatten, stemmer ved valg, går til foræl-dremøder og måske deltager i foreningslivet.

Og det er der jo masser af menneskermed anden etnisk herkomst, der gør. Selv omde både går med tørklæde, spiser halal ogtror på Muhammed.

Man kan jo også vende argumentationenpå hovedet.

Der er for eksempel rige familier iNordsjælland, der lever i en slags parallel-samfund uden kontakt til almindelige dan-skere. De er så rige, at de ikke behøver atarbejde.

Bidrager de til fællesskabet og sammen-

MEDBORGERSKAB


TILPASNING, NEJ TAK!“Vi er så småt ved at acceptere, at der gives fri-dage på islamiske helligdage. Vi har accepteret,at unge muslimske mænd ikke behøver at tageordrer fra kvindelige ledere.

Vi kan ikke opdrive en kylling i dette land,der ikke er halal-slagtet. I forsvaret og i politiet er man ved at indrette sig på muslimernes krav.

Arbejdsgivere, der vil befri kvinder for sløret,bliver anmeldt for racediskrimination. I mangeskoler har man afskaffet julens krybbespil forikke at genere muslimerne.

Vi accepterer, at muslimske kvinder kan blivefri for at blive undersøgt af mandlige læger. Visiger ja til muslimske gravpladser, der aldrig måsløjfes. Skolerne får badeforhæng og kønsopde-ling for at tækkes imamerne.�

Desværre kunne jeg blive ved, for der er tilsy-neladende næsten ingen grænser for de tilpas-ninger, vi danskere generelt indlader os på.”Pia Kjærsgaards ugebrev, danskfolkeparti.dk


hængskraften i samfundet, kunne man spør-ge? Det samme kan man sige om rockerne.

Men de to grupper omtales ikke somudanske. Selv om rockerne er kriminelle ogfolk ikke sympatiserer med dem, ses de ikkesom en trussel for ‘danskheden’.

Hvor lidt man end kan have til fællesmed rockerne og de rige, bliver der ikke stil-let spørgsmålstegn ved, om de er en del afsamfundet.”

Men der er vel trods alt forskel på, om man påforhånd er dansk statsborger eller man ønskerat blive det?

”Jeg går ikke ind for, at nye danskere skalgøre sig fortjent til at være med i fællesska-bet. Eller at man skal bestå en eksamen for atblive dansker.

Et eksempel på det sidste er indfødsrets-prøven, som regeringen og Dansk Folkepartiindførte i 2007. Det er en prøve som udlæn-dinge skal bestå for at få statsborgerskab iDanmark. Det gælder om at svare rigtigt påen stribe spørgsmål om dansk historie, poli-tik, kultur m.v.

Det er påfaldende, at prøven er så svær, atmange indfødte danskere vil have svært vedat klare den. Men det behøver de jo hellerikke. De er allerede en del af ‘folket’.

Man kan få den mistanke, at indfødsrets-prøven er lavet for at begrænse antallet affolk med anden etnicitet og hudfarve, derønsker at blive en del af det danske samfund.

Da europæiske emigranter for over 100 årsiden ankom til havnen på Ellis Island ud forNew York, skulle de ikke op til en eksamen forat blive borgere i USA. Når deres ansøgningblev accepteret og de trådte ind på ameri-kansk jord, var de amerikanere fra dag 1.” n

ITALIENSK I Italien har man i mange år diskuteret, hvem derer rigtige italienere.

Det højrenationale parti Lega Nord har ståetforrest i debatten ved at betegne sine vælgere som‘la nostra gente’ (vores folk).

Men også ministerpræsident Silvio Berlusconihar været på banen. Han har eksempelvis tagetparti for indfødte kriminelle i konflikter med ind-vandrere. Efter raceoptøjer i Calabrien – Europasmest kriminelle region – støttede han mafiaorgani-sationen la ‘ndrangheta, da han udtalte, at “mindreindvandring er lig med mindre kriminalitet”.

CITAT!“Sammenholdet i etmoderne samfund kræverikke, at alle samfundetsmedlemmer deler desamme værdier.

Det vigtige er, at mansamarbejder og anerken-der hinandens positioneri samfundet.”

Émile Durkheim (1858-1917),fransk sociolog


SKOLE OG UDDANNELSERani Hørlyck er skolelederpå en skole, hvor fire ud affem elever har indvandrer-baggrund. Hun mener, atskolen og lærerne er nødttil at flytte sig i forhold tilde udfordringer, elevernegiver. Skolen er til for ele-vernes skyld. Ikkeomvendt, siger hun.Side 108

Mangfoldighed i skolen. Skal skolerne tage hensyntil, at Danmark er et multi-kulturelt samfund, eller børelever med etniskminoritetsbaggrundindrette sig efter de reglerog den kultur, der er idanske skoler? Om dansk-hed, religiøse vaner ogimødekommenhed.Side 114

Jan Kampmann er professori pædagogik. Han mener,at mange skoler og dagin-stitutioner betragter ind-vandrerbørn på sammemåde som man i1960’erne og 1970’ernebetragtede arbejderbørn.De prøver at finde fejl ogmangler ved børnene.

Han mener, at der ergået selvsving i den måde,mange daginstitutioner ogskoler griber integration anpå.Side 116

Halime Rachid er lærer oghar selv indvandrerbag-grund. Hun ser det som sinopgave at gøre elevernenysgerrige og lære dem, atde kan få indflydelse påderes eget liv.

Ud over de skemalag-te fag bliver der også tid tilat diskutere emner somdanskhed, fremmedhed,religion, politik og identi-tet.Side 123

Citater fra debatten og demuslimske friskoler iDanmark. Skolernebidrager ikke til at elevernebliver en del af det danskesamfund, mener nogle.Andre lægger vægt på, atfagligheden på mangeskoler er høj, og at elev-erne rustes til at uddannesig videre.Side 128

Laura Gilliam er antropolog.I syv måneder fulgte hunelever og lærere på enskole for at blive klogerepå, hvordan minoritetsbørntrives i folkeskolen, oghvordan de opfatter deresegen rolle i skolen.

Hun fandt ud af, atmange minoritetsbørn ikkeser sig selv som en del afskolens fællesskab. Isærdrengene føler sig i oppo-sition og danner deresegne fællesskaber.Side 130

Den gode nyhed er…Skoleåret 2009/2010 varførste gang, hvor antallet af20-24-årige kvindeligeefterkommere med ikke-vestlig baggrund – der var igang med en videregåendeuddannelse – var højereend for kvinder med danskoprindelse. Side 136

Anders Østergaard er rektorpå Langkær Gymnasium iÅrhus Vest. Han ser masseraf fordele i, at skolens ele-ver har forskellig kulturelbaggrund. Et miljø med 40forskellige nationalitetergiver kompetencer og etglobalt udsyn, mener han.

Skolen deltager i flereinternationale netværk ogsamarbejder med skoler ifor eksempel New York,Singapore og Kairo. Side 139

SKOLE OG UDDANNELSE


SKOLE OGUDDANNELSEMan kan godt blive en smule rundtosset,

når man hører eller læser om, hvordandet går unge tosprogede i uddannelsessyste-met. Avisernes overskrifter fortæller den enedag, at indvandrere og efterkommere klarer sigdårligere end etnisk danske unge. De får dårli-gere karakterer, de er umotiverede og de laverfor meget ballade.

Den næste dag kan man læse, at de tospro-gede – især pigerne – har taget førertrøjen iuddannelsessystemet. Og der er tegn på, atogså drengene så småt er ved at lægge de nega-tive statistikker bag sig.

Eksperter, skolelærere og politikere er langtfra enige om, hvad der er op og ned i debatten.

Optimisterne peger på, at det går den rigtigevej. Hvis uddannelsessystemet gøres imøde-kommende og fleksibelt over for unge medetnisk minoritetsbaggrund, vil der ikke væreforskel på, hvordan unge klarer sig.

Man bør se tosprogethed og etnisk forskel-lighed som en ressource, frem for at se det somen begrænsning. Som borgere i en globaliseretverden er det en stor fordel for Danmark, at vihar en international ungdom med forskelligesproglige og kulturelle kompetencer, lyder det.

Andre ser mere negativt på fremtiden. De

mener ikke, at skolerne skal gå på kompromismed såkaldt danske værdier. De tosprogede måindordne sig efter forholdene. Der skal hver-ken være særhensyn eller en særlig ‘etnisk’pædagogik.

De mere kompromisløse debattører læggerikke fingrene imellem:

Indvandrerbørn ødelægger skolernes daglig-dag • Uddannelse er ingen garanti for integra-tion • Skolen skal opdrage indvandrerbørn •Muslimske drenge driver ren terror i timerne •Skolen skal ikke bestikke religiøse mindretal • Detrækker det faglige niveau ned • I skolerne skeren ensretning hen mod multikultur • Bekæmpde ‘sorte’ skoler • Det er hul i hovedet at give SUtil udlændinge • Luk friskoler for indvandrerbørn

Dette kapitel præsenterer en række hold-ninger til, hvilket uddannelsessystem der bedstkan matche nutidens og fremtidens samlededanske skoleungdom. Hvad skal bevares, oghvad skal ændres?

Der er synspunkter om skoleliv, pædagogik,undervisningsmetoder og spilleregler. Der ertanker om værdier og visioner. Og der er inter-essante citater, statistik og fakta, der giver ind-blik i de emner, der handler om – skole oguddannelse. n

SKOLE OG UDDANNELSE


En skole er ikke bare en skole”For 20-25 år siden var stort set alleelever her på skolen etnisk danske. Idag har fire ud af fem af vores eleverindvandrerbaggrund. Det betyder, at vi er nødt til at gøre

nogle ting på andre måder, end tidli-gere. Skolen skal passe til de elever,vi har. Skolen er nødt til at flytte sig,og lærerne er nødt til at flytte sig. Vier til for elevernes skyld. Ikkeomvendt,” siger Rani Hørlyck, der erskoleleder på Søndervangskolen iÅrhusforstaden Viby.

”Først og fremmest skal vi se børn, som deer og ikke, som vi synes, de bør være.

I den ideelle verden er børnene klar til atmodtage undervisning, når de møder op i

skolen. Men sådan ervirkeligheden ikke altid.Og så må vi finde nyeløsninger.

Det er lærerensopgave at undervise.Men hvad hjælper det,

hvis hun skal bruge det meste af sin tid på atfå klassen til at fungere. Derfor har vi her påskolen valgt, at der skal være en lærer og enpædagog i alle klasser fra 1. til 5. klasse.Sammen sørger de for, at både det faglige ogdet sociale fungerer.”

Men er der ikke grænser for, hvor meget skolenskal tilpasse sig særlige behov?

”Nej, børn er forskellige og har derfor brugfor noget forskelligt. Det er uanset, om der ertale om Alexander eller Ahmed.

Men skolen kan være svær at flytte. Detkan være svært at sige farvel til gamle rutinerfor at give plads til nye. Et eksempel er lære-ren, der fortsætter med at sende breve hjemtil forældre og bliver frustreret over, at deikke reagerer.

Så må man gøre noget andet. Eller nogettredje. Eller noget fjerde. Vi har netop ansaten skole-hjemvejleder, der bruger tid på atstyrke båndet mellem forældrene og skolen.Og det fungerer rigtig godt. Vi har lavet etvidencenter, hvor vi opsamler vores erfarin-ger.

STYRKE VED MULTIKULTUR“Den største udfordring for multikultureluddannelse i dag er frygten for, at det at stude-re og lære om mangfoldighed underminererden nationale sammenhængskraft.

Men multikulturel uddannelse kan overvin-de denne udfordring ved at få eleverne ogunderviserne til at se styrken ved mangfoldig-hed.”Amy Stambach, professor ved University ofWisconsin-Madison, 2010

En skole er ikke bare en skole

Og alle lærere kommer på efteruddannel-se for at lære om etnisk mangfoldighed ogflerkulturel pædagogik. Det nytter ikke attro, at man kan klare sig med det, man kan iforvejen.”

Omvendt skal man vel heller ikke ændre påalt. Har danske skoler ikke nogle traditioner ogværdier, der er værd at bevare?

”Jo, bestemt. Men man skal kun fastholdetraditioner og vaner, hvis de giver mening.For eksempel synes jeg, at diskussioner, omder skal være svinekød i kantinen, eller omhvorvidt børn skal bade nøgne sammen, ertidsspilde.

Og hvorfor skal man stå fast på, at børnskal spise morgenmad derhjemme, når mankan se, at nogle kommer sultne i skole? Deter svært at lære noget på tom mave. Derfor


tilbyder vi gratis morgenmad fra kl. 7.30 til8.00.

På samme måde med diskussionen omlejrskole. Hvis nogle forældre tøver med atsende deres datter med klassen, spørger vi,hvad de er usikre på. Og så plejer vi at findeud af en løsning, som alle kan leve med.

Nogle siger, at det er at give køb på dendanske folkeskoles værdier. Danske skolerskal ikke skal tilpasse sig ’de fremmede’. Deter ’dem’, der skal tilpasse sig skolen, lyderdet.

Jeg synes, det handler om at skabe tryg-hed og tillid. Og hvad er en dansk skole?Hvem er danskere?, spørger jeg.”

Ja, hvad er en dansk skole efter din mening?

”Min pointe er, at danske skoler skal have lovtil at være forskellige. Der er ikke kun éntype. Vores skole er gået fra at være enmono-skole til en multi-skole. En multi-skole tager højde for, at skolen har flere kul-turer, flere funktioner, flere udfordringer.

Derfor har vi valgt at være en heldagssko-

SKOLE OG UDDANNELSE


FAGLIGT SVAGE“64 procent af skolebørn med arabisk bag-grund er funktionelle analfabeter efter 10 år iden danske folkeskole (…). Næsten en tredje-del af folkeskolens budget går til specialunder-visning, hvoraf en relativt meget stor andel afeleverne har etnisk baggrund.

De store udgifter til specialundervisning gårudover normalundervisningen. (…) Derudoverer det selvfølgelig et stort samfundsøkonomi-ske problem, at mange indvandrerbørn er såfagligt svage, at de ikke kan tage en uddannel-se eller passe et arbejde.”Nicolai Sennels, børnepsykolog, nicolaisennels.dk,2011


le. Det betyder, at eleverne går i skole fra ottetil fire hver dag. Skoledagen veksler mellemundervisning og fritidsaktiviteter. Og lektie-hjælp for dem, der har brug for det.

På den måde kan vi – ved siden af detskolefaglige – styrke elevernes sprogligeudvikling og deres kendskab til det danskesamfund. Og det er vigtigt, fordi færre børnher i området går i daginstitutioner og fri-tidstilbud.”

Skolen har altså overtaget nogle af de aktivite-ter, som plejer at høre til uden for skolen.Hvorfor er det skolens opgave?

”I gamle dage var skolen et sted, hvor børnkom for at blive undervist fra klokken otte tilklokken fjorten. Men en skole kan megetmere end det. Den kan være et samlings-punkt for områdets beboere – et lokalt kraft-center.

Vi inviterer lokale daginstitutioner,idrætsklubber og boligforeninger til at sam-arbejde, fordi vi tror på, at fællesskabet kanstyrke lokalområdet. De kan bruge voreserfaringer, og vi kan bruge deres.

Vi har bedt et professionelt kommunika-tionsfirma om at udarbejde en plan for,hvordan vi kan præsentere vores værdier og

vores nye mål med skolen.Det har blandt andet resulteret i en kam-

pagne med busreklamer og nogle kæmpesto-re bannere, som hænger både udenfor oginde på skolen. Ingen skal være i tvivl om,hvilken vej, vi gerne vil.”

Hvordan tager folk imod de initiativer?

”Generelt rigtig positivt. For få år siden varvores skole inde i en negativ spiral. Elevtalletfaldt ti år i træk.

I dag er den udvikling vendt. Nu vælgerflere og flere familier vores skole. Både etniskdanske og familier med indvandrerbag-grund. For få år siden havde vi kun én bør-nehaveklasse. I dag har vi tre.

Tidligere var det svært at få nye lærere. I

SKOLE OG UDDANNELSE

dag har vi 60 ansøgere til en ledig stilling. Oghver uge får vi masser af uopfordrede ansøg-ninger.

Mange ansøgere siger, at de gerne vil væremed til at lave nogle af de spændende ting,der sker herude. Det er jeg da glad for.”

Det er ofte de negative historier, man hører fraskoler med mange tosprogede elever. Du for-tæller en anden historie. Hvor kommer denfra?

”Vi har haft held med at skabe en slags pio-nerånd. Folk synes, at det er ’hipt’ at arbejdepå vores skole. Og den positive energi smitter– fra lærere til elever og tilbage igen.

Når vi har gæster udefra, viser eleverne

rundt. Jeg kan mærke, at de er stolte af, atvise skolen frem. Det er vigtigt, at de kanranke ryggen og tænke: Det her er min skole.

Lærere, pædagoger og vi andre på skolenhar det på samme måde. Vi føler os privile-gerede over at arbejde her. Det er hér, deudfordrende opgaver ligger. Det er hér, mankan udrette noget særligt.

Nogle mener, at der ikke er meget prestigei at arbejde på en skole med mange tospro-gede. Det kan være besværligt. Og der kanvære konflikter med eleverne og med foræl-drene.

Ja, men netop derfor har vi brug for debedste, de mest engagerede lærere. Lærere,der er parat til at afprøve nye måder atundervise på, nye måder at gå i skole på ognye former for forældresamarbejde.

Vi prøver at leve op til vores ambitiøseslogan om, at vi skaber fremtidens multikul-turelle skole.” n

SUVERÆN FOLKESKOLE“Jeg mener, at folkeskolen er suveræn, netopfordi vi alle sammen kan mødes og være sam-men.

Børn har generelt ikke nogen fordomme, oghvis man kan få forældre til at mødes, har manpludselig skabt grundlaget for et fællesskab.”

Lise Egholm, skoleleder på Nørrebro, i DagbladetPolitiken, 2007

ACCEPT AF FORSKELLIGHED“Med globaliseringens indtog er (…) indvan-drere i dag en naturlig del af den moderneverden. Derfor er det afgørende at haveuddannelsessystemer, der accepterer ogværdsætter de forskelligheder, der følgermed etniske minoritetsgrupper frem for at tytil assimilering.”Christian Blomgreen m.fl., Asterisk, 2011

SKOLE OG UDDANNELSE


Elever med etnisk minoritetsbag-grund skal indrette sig efter de reg-ler og den kultur, der er i danskeskoler. Der skal ikke tages særligehensyn til muslimer og deres reli-giøse vaner. Sådan mener nogle.

Nej, siger andre. Danske skolerskal tage hensyn til, at Danmark eret multikulturelt samfund. Skolerneskal være åbne og imødekommen-de over for elever med forskelligereligioner og kulturer.

PÅ DEN ENE SIDE…

MERE DANSKHEDI 2011 foreslog Dansk Folkeparti, at “folkeskolen skalblive bedre til at værne om og fremme danske tradi-tioner samt forbedre elevernes kendskab til dan-markshistorien og fortrolighed med danskheden.”kristeligt-dagblad.dk, 2011

ENSRETNING“I skolerne sker der en ensretning mod det multi-kulturelle på bekostning af dansk kultur.”Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, Fyens Stiftstidende, 2004

IKKE BARE LÆSE OG SKRIVE“Vi skal integrere de her mennesker indi det danske samfund. De skal ikke barekunne læse og skrive dansk, men deskal også have kulturen med, og derformå de opgive dele af deres egen”.Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, information.dk, 2009

BEKÆMP DE SORTE SKOLER“Der hvor vi især kan gribe ind er ved at bekæmpede sorte skoler. Der bør ikke være en eneste skole iDanmark, der har 90 procent indvandrere. De bliveraldrig integreret på den måde.”Farshad Kholghi, skuespiller, sappho.dk, 2007

MYTE OM UDDANNELSE“Det er en myte, at højere uddannelse automatiskmedfører bedre integration. Tværtimod forholderdet sig ofte sådan, at højere uddannelse netopgiver en lavere grad af integration. (…)

Der er ingen tvivl om, at uddannelse er godt.Men det er bestemt ingen garanti for, at indvandre-re også er integreret, dvs. i den meningsfulde for-stand: tilpasset den danske kernekultur, hvor derhersker en vidtstrakt ytringsfrihed, sekularisering,ligestilling, tillid osv.”Kasper Støvring, forfatter, jp.dk, 2010

HENSYN TIL RELIGIONEn undersøgelse foretaget afDagbladet Politiken i 2010viste, at mange danske skolertager religiøse hensyn til ele-ver, lærer, og forældre. Detgælder fx bederum, særligebaderum og fridage i forbin-delse med religiøse højtider.

Det mener Dansk Folkeparti er forkert.“I Danmark er det helt normalt, at man tager

hensyn til hinanden. Det skal vi blive ved med,men vi ser et problem, når en befolkningsgruppekommer udefra og kræver særhensyn.

Der råber vi vagt i gevær. Det vil vi ikke finde osi. Hvis man kommer til Danmark, må man accepterede traditioner, vi har, og ikke tvinge os til alt muligtandet.”Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for DanskFolkeparti

Mangfoldighed i skolen

PÅ DEN ENE SIDE…


SKOLEUNIFORMER“Når muslimske piger møder op i folkeskolen tilhyl-let fra top til tå, og unge muslimske knægte dukkerop iført såkaldt streetwear komplet med omvendtkasket, slaskede bukser og en attitude, der bådeviser og siger, at det hele rager dem en høstblomst,så føler jeg mig pludselig fristet af tanken om enfolkeskole, hvor alle møder i skoleuniformer.”

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

ANDENRANGS“Hvordan kan man forestille sig, at forældre skalkunne samarbejde med folkeskolen, hvis de ople-ver, at skolen uddanner deres børn til at betragtederes eget sprog og kulturelle værdier og erfaringersom andenrangs?”Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter fortosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

VERDEN ER OND“DF fastholder den mindreuddannede del af dendanske befolkning i troenpå, at verden udenfor erond og en konstant trusselmod vores såkaldte velfærd alt imens det er ind-vandrerpigerne, der stormer frem på de højereuddannelsesinstitutioner og om få år vil blive omd-rejningspunktet i den danske velfærd hvis altså ligede ikke også vælger at rejse et andet sted hen.”Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

MANGFOLDIGHED“Nogle skoler har hurtigt lærtsig det at have mange nationa-liteter. Her er der ingen proble-mer, og alle føler sig tryggeuanset baggrund. Andre skolerer stadig i gang med at lære,hvordan man skaber en trygdagligdag for børn, der seranderledes ud.”Bjørn E. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, information.dk, 2010

UTRYGHED“En undersøgelse viser, at der er tydelige forskelle i

andelen af elever, der føler sig trygge i skolen.18-25 procent af indvandrerne og efterkom-merne føler sig sjældent eller aldrig trygge iskolen. Tilsvarende gælder det for under entiendedel af de etniske danske piger og drenge.

Det er især de yngste elever, der er utrygge.Blandt de 11-årige er der op mod 27 procent afefterkommerne og 21 procent af indvandrerne,som sjældent eller aldrig føler sig trygge. Foretnisk danske elever er tallet 9 procent.”Statens Institut for Folkesundhed (SIF), 2010

FORSKRÆKKELSE“Al den muslimforskrækkelse og den måde indvan-drerne bliver omtalt på i pressen og det offentlige,påvirker dem rigtig meget. Det påvirker også deresforældre, og deres usikkerhed trænger ned til bør-nene.”Bolette Moldenhawer, lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, 2010

RESPEKT FOR KULTURER“Det er helt afgørende at forstå, at vi lever i et mul-tikulturelt samfund med forskellige kulturer. For atskabe tryghed for alle elever skal vivise, at der er respekt for de kulturer,eleverne kommer med. (…)

Der har været en tendens til, at viikke må vise noget som helst hensyn.Hvorfor ikke tage hensyn til de muslim-ske helligdage, hvis det kan være medtil at vise et billede af, at vi også tagerderes kulturer og religion alvorligt?”Anders Bondo Christensen, formand for DanmarksLærerforening, i Dagbladet Information, 2010

SKOLE FOR ALLE?“De etniske minoriteter, især drengene, kan haveen følelse af at være andenrangselever i skolen.Folkeskolen er primært de danske børns skole.

Og det sker stik mod skolens intention om atintegrere de etniske minoritetselever.”Laura Gilliam, antropolog


”Når jeg hører pædagoger og læreretale om problemer med tosprogedebørn i daginstitutioner og skoler, erdet som om, jeg har hørt historienfør,” siger Jan Kampmann, der er pro-fessor i pædagogik. ”Vi skal ca. 40 år tilbage. Til begyn-

delsen af 1970’erne. Dengang var detikke de mørke minoritetsbørn, der varpå dagsordenen. Det var de hvidearbejderbørn.”

”I 1960’erne og 1970’erne var danskerne delti gro sagt to grupper. Det var arbejderne

eller arbejderklassen på denene side og borgerskabeteller middelklassen på denanden.

Middelklassens børn kla-rede sig fint. De tog uddan-nelser og fik job. De togimod den lærdom, som sko-

len og samfundet tilbød dem,” fortæller JanKampmann.

Det gjorde mange arbejderbørn til gen-gæld ikke. For dem var skolen ikke et hit. Defleste kom fra hjem med kort eller ingenuddannelse. De boede i bestemte kvarterer,hvor arbejderfamilierne havde deres egenkultur. Og der var desuden ’noget i vejen’

med deres sprog og deres opførsel.”Der blev lavet undersøgelser af, hvad

arbejderbørnene manglede for at kunne klaresig bedre. Pædagoger og lærere ledte eerforklaringer på, hvorfor arbejderbørneneikke havde lyst til at uddanne sig.

Målet var at hjælpe arbejderbørnene påvej. Og der var daginstitutionerne et vigtigtredskab. Ideen var, at hvis børn fra arbej-derhjem kom i vuggestue og børnehave, fikde bedre muligheder for at klare sig i sko-len.”

Ny, samme pædagogikI dag er skellet mellem arbejderne og mid-delklassen for længst forsvundet. Men ifølgeJan Kampmann har vi fået en ny opdeling.

SKOLE OG UDDANNELSE


Hvide arbejderbørn ogmørke minoritetsbørn

EN ANDEN PÆDAGOGIK“Jeg tror, at vi bliver nødt til at overveje, om denmest progressive pædagogik i folkeskolen over-hovedet passer til børn fra de etniskeminoriteter og til den danske arbejderklassesbørn.

Noget moderne pædagogik passer derimodrigtig godt til det danske ‘Café Latte Segment’,fordi den tager udgangspunkt i middelklassensverdensbillede.”Søren Hegnby, Børne- og Ungdomsforvaltningen iKøbenhavn, b.dk, 2007


Skillelinjen går nu mellem etniske danskereog etniske minoriteter.

Til gengæld er pædagogikken i daginstitu-tionerne og skolerne stort set er uforandret.Nu er det bare ikke arbejderbørn, der skallære at blive som middelklassen. Nu er detindvandrerbørnene, der skal lære det.

”Det er tankevækkende, hvor meget for-klaringerne og argumenterne fra dengangligner dem, der kommer på bordet i dag. Detser ikke ud til, at vi er blevet meget klogere.

Det er fortsat underforstået, at fejlene lig-ger hos børnene. Og så er logikken: Hvis ’vi’begynder med at påvirke ’dem’ allerede ivuggestuen og børnehaven, er der er chancefor at ’de’ kan lære at blive gode borgere ogordentlige danskere.

Det er børnene, der skal ændre sig. Og ’vi’skal lære ’dem’, hvordan de finder deresplads i skolerne og i samfundet.”

Problemet er, påpeger Jan Kampmann, at

SEJ OG DYGTIG PÅ SAMME TID “[Indvandrerdrenge] har fået samme position, somarbejderklassens drenge havde før i tiden. De hardannet samme modkultur som andre marginalis-erede drenge i USA og England, fordi de oplever atblive set skævt til af skolen og omgivelserne, ogvære kategoriseret som ballademager.

Der skal også være plads til drenge af den herstøbning, og så burde folkeskolen fokusere mindrepå danskhed og se på det potentiale drengene har.

Og så skal både drengene og skolen lære, atman godt kan være sej og dygtig på samme tid.”Laura Gilliam, antropolog, i Dagbladet Information

pædagogikken og logikken halter. Især overfor minoritetsdrengene. De bliver ved med atvære urolige, og de har ikke lyst til at gå i skole.

”Det er tydeligt, at der er nogle børn, derikke føler sig særligt godt tilpas i skolen.Men det er, som om vi ignorerer, at derkunne være noget galt med den måde, somvi griber tingene an på. Hvad med lidt sundselvkritik, spørger jeg?”

Selvkritik, tak”Tænk, hvis daginstitutionerne og skolerneselv er med til at skabe problemerne?” fun-derer Jan Kampmann. ”Tænk, hvis de krav,vi stiller til minoritetsbørn, ikke er de rigti-ge? Tænk, hvis ’vi’ – den danske middelklas-se – ikke altid har de rigtige svar, den rigtigekultur og de rigtige løsninger på, hvordanminoritetsbørnene skal klare sig?”

Den slags spørgsmål møder han sjældentblandt pædagoger og lærere. Måske, fordider ikke er tid til at stille disse spørgsmål i entravl hverdag. Måske, fordi det er besværligtat lave om på den pædagogik, man kender.

”Men måske også, fordi vi alle går rundtmed en lille hverdagsracisme, hvor vi tænker:

SKOLE OG UDDANNELSE


IKKE GODT NOK“Det er ikke godt nok, at detosprogede elever stadigklarer sig dårligere end dedanske elever, og lærerne vilgerne uddannes i at under-vise tosprogede.

Om der er 10 eller 40procent tosprogede eleverpå en skole, bør ikke væreafgørende. Hvis lærerne ikkeer uddannet til at hjælpe,

svigter vi jo stadig de 10 procent.”

Anders Bondo Christensen, formand for DanmarksLærerforening, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

De kunne sgu da også godt blive bedre tildansk eller Det kan vel ikke passe, at jeg skaltage særlige hensyn til de tosprogede børn?”

Integration går begge vejeIfølge Jan Kampmann er det skolernes ogdaginstitutionernes fornemmeste opgave atsikre sig, at børn forstår de krav, der stillestil dem.

”Det er ikke godt, hvis lærere og pædago-ger har en skjult forventning om, at alle børnfungerer som veltilpassede middelklasse-børn. Altså børn, der kan arbejde selvstæn-digt, diskutere problemstillinger og tage ini-tiativ til at løse opgaver.

Det er vigtigt at sende et signal om, at allebørn skal have mulighed for at byde ind medderes egne erfaringer. Børn må ikke få enoplevelse af, at de er ressourcesvage og man-gelfulde. Så taber man dem.”

Desværre er der gået selvsving i denmåde, mange danske daginstitutioner ogskoler griber integrationen an på, siger Jan

LÆSNINGKan du læse? Det spørgsmål kan de fleste iDanmark svare ja til. Men der er forskel på,hvor godt folk læser.

Selv om man kan alfabetet, kan manikke nødvendigvis læse en bog. Man kanmangle det, der kaldes funktionellæsekompetence. Det betyder, at manlæser for dårligt til at kunne klare enuddannelse.

Undersøgelser viser, at ca. 50 procentaf de tosprogede elever i Danmark mang-ler funktionelle læsekompetencer.

HJEMMET HAR BETYDNINGDet viser sig, at hjemmet har stor betyd-ning for, hvordan børn og unge klarer sig iuddannelsessystemet. Især sproget og det,der tales om, har indflydelse på de ungesindlæring i skolen.

Blandt tosprogede børn og unge, dertaler arabisk i hjemmet, mangler 64 pro-cent funktionel læsekompetence. For hjem,hvor der tales henholdsvis kurdisk ogtyrkisk er tallene 60 procent og 52 procent.Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007

Kampmann. Der er en blind tro på, at detdanske sprog og den såkaldte danske kulturer hovedvejen til integration.

”Vi har for eksempel fået en omfattendesprogindustri, der tilbyder sprogundervis-ning og sprogkurser i lange baner.

Problemet er, at kommunikationen ogkravene kun går den ene vej. Og det er eermin mening udtryk for en simpel og provin-siel tankegang.”

Der skal noget mere tilJan Kampmann eerspørger en mere tidssva-rende pædagogik i daginstitutioner og skoler.

”I dag taber vi ca. 20 procent af en ung-domsårgang på gulvet. Hvert femte af deunge får ingen uddannelse eer grundsko-len. Af samme grund har de svært ved atfinde arbejde.

Mange af disse unge er drenge medminoritetsbaggrund. Hvis vi kunne få nogleaf dem til at se ideen i at tage en uddannelse,ville det være godt for både dem og det dan-ske samfund.”

Men det kræver – påpeger han – atuddannelsen af pædagoger og lærere får etlø. De skal have flere redskaber i derespædagogiske værktøjskasse.

Der er for eksempel brug for undervis-ningsmaterialer og undervisningsmetodermed et flerkulturelt indhold.

SKOLE OG UDDANNELSE


HJÆLP TIL LEKTIERFamiliens støtte til børn – at mor, far eller andrehjælper med skolearbejdet – er fem gangehøjere i danske familier end i tosprogede famili-er. Det hænger ofte sammen med, at forældre imange tosprogede familier mangler tilstrækkeligtkendskab til dansk sprog og uddannelse.Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007


Den store verdenHer er der er god inspiration at hente andresteder i verden, påpeger Jan Kampmann.Især fra lande med en lang tradition for ind-vandring.

”I Canada, USA og England benyttermange pædagoger og lærere sig af interkul-turel pædagogik. Det går ud på, at pædago-gikken eller undervisningen tager hensyn tilbørns forskellige kulturelle bagage. Ideen er,at ingen børn må få det indtryk, at de har enforkert kultur.”

Ifølge Kampmann er kernen i interkultu-rel pædagogik, at alle skal lære flytte sig lidt.

”I stedet for at trække majoritetskultureneller ’vores’ kultur ned over hovedet påminoriteterne, skal vi have tillid til, at ’deandre’ også har noget at byde på.” n

FORSKEL PÅ UDDANNELSEUddannelsesniveauet fra hjemlandet varierer en delmellem de forskellige indvandrergrupper.

Indvandrere fra Irak har det højeste medbragte uddan-nelsesniveau fra hjemlandet, idet de i gennemsnit har fuld-ført ti klassetrin fra grundskolen til og med gymnasiet i Irak.

Tyrkere har derimod kun gen-nemsnitligt gennemført seks klas-setrin i deres oprindelsesland.

Desuden har 38 procent af irak-erne gennemført en uddannelseefter grundskolen eller gymnasiet ideres hjemland, mens det til-svarende kun gør sig gældende for7 procent af tyrkerne.

Rapporten Værdier og normer – blandtudlændinge og danskere, 2007

DÅRLIGT RUSTET”Unge med indvandrerbaggrund er endnu dårligere rustetend børn fra danske hjem uden boglig uddannelse.

Ikke kun, hvis deres indvandrede forældre er udenuddannelse, men simpelthen fordi forældrene ikke er ibesiddelse af den kulturelle viden, som skolen ikke tilby-der, men alligevel forventer af sine elever.”

Disse unge får store problemer allerede i gymnasiet,fordi den finkulturelle viden … allerede på dette uddan-nelsestrin i virkeligheden er et krav.”Anne Knudsen, i bogen ’Her går det godt, send flere penge’, 1996

DER SKER INGENTINGEn rapport fra Rockwool Fonden (2007) viser, attosprogede unge halter bagud i skolen. En af grun-dene er mangel på støtte og hjælptil lektierne i hjemmet.

Integrationskonsulent FahmyAlmajid undrer sig:

“Jeg har fulgt udviklingen i 30 år,og der sker ingenting på området.

Hvis det var Jens eller Hans, derklarede sig dårligt i skolen, ville poli-tikerne stå på nakken af hinandenfor at råbe højest.

Men når det er Ahmed, Muhammed og Mustafa,så sker der ingenting.”Dagbladet Information, 2007

SKOLE OG UDDANNELSE


DE KLARER SIG DÅRLIGT“I særlig grad børn af for-ældre med indvandrer-baggrund er overrepræ-senteret i statistikkenover dem, der klarer sigdårligt i skolen, i uddan-nelsessystemet, i tilværel-sen som helhed og i kri-minalitetsstatistikken.”

Karen Jespersen, Venstre,Dagbladet Politiken, 2008

FOLKESKOLEN“Den massive tilgang af elever med andenetnisk baggrund end dansk har på flere områ-der vanskeliggjort folkeskolens funktion.

Det er Dansk Folkepartis hensigt, at folke-skolen skal arbejde for en effektiv integration afelever med anden etnisk baggrund end dansk.

Samtidig bør der stilles krav om, at familiermed anden etnisk baggrund ligeledes deltageraktivt i integrationen, og at der overvejendetales dansk hjemme hos familierne, …”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

SKOLEGANG“... store dele af folkeskolen i København er domi-neret af indvandrerbørn, som ikke blot terrorisererskolernes dagligdag, men som også trækkerethvert fagligt niveau ned, fordi de ikke taler danskog ikke er interesserede i at kunne det.”Søren Krarup, Dansk Folkeparti, i Tidehverv, 2005

TERROR I TIMERNE“Trusler om tæsk og sabotering af undervisnin-gen. Sådan er hverdagen i den danske folke-skole, hvor 11-13-årige muslimske drenge dri-ver ren terror i timerne.”Overskrift på bt.dk, 2005

DÅRLIGT UDDANNEDE“… mange indvandrere [er] dårligt uddannede.Mange begynder i skolen uden fornødnedanskkundskaber (…) og forlader skolen somfunktionelle analfabeter.

64 procent af de unge med arabisk bag-grund går ud af niende klasse uden basale fær-digheder indenfor læsning, matematik ognaturfag, …”Kasper Støvring, forfatter, jp.dk, 2010

DROP SU TIL UDLÆNDINGEDansk Folkepartis uddannelsesordfører MarleneHarpsøe foreslog i 2011, at man bør droppe SU(statens uddannelsesstøtte) til ikke-danskestatsborgere.

“Der er ingen mening i, at vi giver uddan-nelsesstøtte til udlændinge, mens de opholdersig i Danmark. Et er, at vi stiller uddannelses-pladser til rådighed for udlændinge – det kander nok være fornuft i – men at vi ligefrembetaler udenlandske studerende for at optagepladser på uddannelserne fra danske elever,det er hul i hovedet.” Pressemeddelelse, danskfolkeparti.dk, 2011

Citater fra debatten…


”Jeg husker en aften, hvor jeg så tvmed mine forældre. Jeg var 14-15 årgammel. Det var en tv-udsendelse fraVollsmose i Odense, hvor en lærerhavde svært ved at styre en floktosprogede drenge i en klasse.Jeg holdt øje med, hvad læreren

gjorde, og hvad der skete i klassen.Og jeg tænkte: Hvorfor gør hansådan? Sådan ville jeg ikke have gjort.Det kan man da gøre på en andenmåde,” fortæller Halime Rachid, derer lærer på Søndervangskolen iÅrhusforstaden Viby.

”Nogle mener, at man som lærer er nødt tilat holde tosprogede elever i meget kortsnor. At man skal være skrap for at fårespekt og bevare sin autoritet over for

børn med indvandrer-baggrund. Den opfattelsedeler jeg ikke.”

Ifølge Halime Rachidkan man godt bevare sinautoritet, selv om man afog til giver eleverne frietøjler. Det gælder blotom at markere, hvor

grænserne går. Hvornår der er tid til sjov,og hvornår der skal arbejdes.

”Eleverne her på skolen er lige så forskel-lige som elever på andre skoler i Danmark.Nogle har brug for mere støtte end andre.

Jeg kan ikke genkende det billede, som

medierne præsenterer: ’Indvandrerskolermed urolige elever driver lærere til vanvid’.”

Opmuntring hjælperHalime Rachid ser sine elever som ungemennesker, der hver især har kompetencer.

”Der er generelt alt for stort fokus påetnicitet og kultur. Den synsvinkel fylder altfor meget. I stedet for at fokusere på elever-nes etnisk baggrund, bør man tænke over,hvordan man kan motivere dem og inspireredem til at vise, hvad de kan præstere.

Alle blomstrer op, når de får lov til at for-tælle om noget, de kender til og ved nogetom. Det smitter af på deres præstationer iandre fag.”

Halime Rachid gør meget ud af at fortæl-le sine elever, at de ikke skal føle sig dummeeller fagligt svage, hvis der er noget, de ikkeforstår. De skal spørge, hvis de er i tvivl omnoget.

”Jeg ved fra mig selv, at hvis der smutter

Lyst til at lære

FORVENTNINGER“Forældrene skal vide at skolen har store forventnin-ger til dem. Når de bliver anmodet om at komme påskolen, er det ikke bare en løs invitation.

Så er det en klar forventning om at de møderop, for vi har en vigtig opgave vi i fællesskab skalløse. Hvis de har lovet at komme og ikke dukker op,henvender lærerne sig for at få en forklaring. OgSøndervangs-kolen har nogle meget stærke og insi-sterende lærere som ved hvad de vil.”Rani Hørlyck, skoleleder, Skole og forældre, 2010

et ord eller et begreb, mister man overblik-ket. Som tosproget skal man holde styr påmange sproglige nuancer, så af og til kan dervære brug for at få gentaget begreberne engang eller to.

Hvis det er nødvendigt at bruge et frikvar-ter på at forklare tingene igen, gør jeg det.

Jeg har selv palæstinensiske rødder. Detbetyder, at jeg kender nogle af de udfordrin-ger, som mine elever møder i skolen.

Der er nogle ting, der falder let for mig.

Situationer, hvor jeg ikke behøver at grublelænge, før jeg handler eller tager en beslut-ning.”

LærerrollenFor Halime Rachid er lærerrollen nogetandet og mere end at give faglige input.

”Mine elever ved, at de kan komme tilmig, hvis de bakser med store eller små pro-blemer. Det kan være i forhold til kammera-terne eller familien.

SKOLE OG UDDANNELSE


SELVSTÆNDIGHED”På lærerseminariet havde de fleste af mine med-studerende venner eller familie, der kunne givedem gode råd og læse deres opgaver igennem.

Det savnede jeg. Mine forældre har ingenuddannelse. Og der var heller ikke andre, jeg ligekunne hente hjælp hos.

Jeg måtte finde ud af tingene selv. Det var lidthårdt, men det gav også selvtillid, når jeg kunnese, tingene lykkedes.”Halime Rachid

HVEM ER DU?”I begyndelsen, kom mange af de tosprogedeelever hen til mig og spurgte: Hvem er du?Hvad skal du her?

Jeg fortalte, at jeg lige var blevet ansat somlærer. Nogle så lidt undrende på mig, som omde tænkte: Mørkt hår og brune øjne.Hun er jo lidt ligesom os.

De var nysgerrige og imødekommende.Det var egentlig ret fedt.”Halime Rachid


Nogle af min kolleger synes måske, at jeglader eleverne komme for tæt på. De fore-trækker selv en vis distance. Men for mig erdet naturligt at vise eleverne, at der er etmenneske bag lærerrollen.

Man skal ikke være bedste venner medsine elever, men man skal være tæt på dem.Man skal prøve at forstå, hvad der sker ihovedet dem. Og der sker meget! Især fortosprogede teenagere, der skal forholde sigtil forskellige normer, krav og forventninger.

Jeg tror, at en god snak – også om privateting – kan bane vejen for det faglige.”

Diskussioner er vigtige”Det bedste ved at være lærer er, nårman kan få eleverne til at være nysgerri-ge og engagerede. Når man kan se, at defår lyst til at lære mere.

Jeg bruger meget tid på at fortællemine elever, at jeg vil høre deresmening. Her er en avisartikel, læs den ogsig, hvad I mener!

Jeg fortæller dem, at deres meningbetyder noget. At de skal vænne sig til atdiskutere uden nødvendigvis at bliveenige. Det er mange af dem ikke vant til.

I nogle tosprogede familier er derikke tradition for, at forældre og børndiskuterer og udveksler holdninger. Deter noget af det, jeg gerne vil lære mineelever,” siger Halime Rachid.

”Det er skolens opgave at lære ele-verne, at de kan få indflydelse på dereseget liv, og at de har nogle demokratiskerettigheder.”

SPEJL”Det er vigtigt, at sammensætningen af lærere påen skole afspejler det samfund, vi lever i.

Derfor er det godt og positivt, at flere danskeremed anden etnisk baggrund søger ind på lærerse-minarierne.” Halime Rachid

Nuancer i debatten”Når vi diskuterer emner, der handler omreligion og kultur, sker det, at nogle eleverargumenterer for, at nogle værdier og reglerer mere rigtige end andre. At der er rigtigeog forkerte opskrier at leve sit liv eer.

Det kan let blive en meget firkantet dis-kussion om ’os og dem’. Det er så min opga-ve at dreje debatten, så flere nuancer kom-mer til syne. For eksempel, at tro er en per-sonlig sag, at kulturer og religioner ikke kanstilles op på en rangliste, og at livet kan levespå mange måder.

Vi kan også diskutere, om man kan væremuslim og deltage i demokratiet på sammetid. Om man kan være muslim og danskerpå samme tid. Og, om man kan undervise ikristendomskundskab, selv om man – somjeg – er muslim.

Det giver nogle gode, engagerede diskus-sioner, om danskhed, fremmedhed, religion,politik og identitet.”

Blog på nettetHalime Rachid bruger i det hele taget en deltid på at udveksle holdninger med andre.Hun har i flere år ha sin egen blog på inter-nettet, hvor hun skriver og debatterer omreligion og samfundsforhold.

”Det kan være en avisartikel eller enudtalelse på tv, der provokerer mig. Så måjeg til tastaturet. Men det kan også være enpersonlig oplevelse, som jeg gerne vil høreandres mening om.

I perioder skriver jeg hver dag. Og jeg fårheldigvis oe reaktioner på det, jeg skriver.”

For Halime Rachid er det ikke afgørende,om folk er enige med hende eller ej. Det vig-tigste er, at folk gider tage debatten.

”Jeg kan godt lide at udfordre mine egneog andres holdninger. Og jeg har vennermed vidt forskellig kulturel og religiøs bag-grund. Jeg er nysgerrig eer at høre, hvorforfolk lever, som de gør. At høre, hvad religionbetyder eller ikke betyder for folk.”

SKOLE OG UDDANNELSE



Farvel til fordommeUnder Muhammedkrisen (se s. 214-217)i 2005 oplevede Halime Rachid, at hen-des nysgerrighed blev gengældt.Hendes mørke hår og brune øjne gavanledning til, at tilfældige menneskerpå gaden henvendte sig til hende.

”Det var underligt. Men det var ogsåfedt. Folk var usikre, nysgerrige og villegerne diskutere.

Jeg husker især en morgen ved etbusstoppested, hvor en ældre danskkvinde ville høre, hvad jeg mente omreligion, tegninger, muslimer og altmuligt andet. Ud af ingenting opstoden interessant snak.

Jeg ville ønske, at det skete lidt oe-re. Jeg er sikker på, at en større åbenhedover for ’de andre’, dem vi normalt ikkesnakker med kunne tage luen ud afmange fordomme.”

SØNDERVANGSKOLEN Søndervangskolen ligger i Århusforstaden Viby. 85 procent afeleverne er tosprogede med kulturelle rødder i 16 lande.Skolen præsenterer sig med sloganet Vi skaber fremtidensmultikulturelle skole.

Skoleleder Rani Hørlyck beskriver sko-lens mål således:

”Vi vil give eleverne det bedst muligefundament for, at de kan skabe sig et godtliv. De skal kunne samarbejde i team, hvorudgangspunktet er forskellige sprog, kulturer,etniciteter, religioner, aldre og køn.

Det betyder, at vi aktivt samarbejdermed de ressourcer, som omgiver barnet ihverdagen. Det gælder forældre, familier, fri-tidsinteresser og andre dele af elevens netværk.

Søndervangskolens elever skal være kompetente medbor-gere i fremtidens multikulturelle samfund, …”

DIALOG OG DELTAGELSE“Der er skoler, som har benyttet sig af integrationskonsulenter,som sørger for ordentlig dialog med detosprogede forældre.

Her drejer det sig specifikt om at afklarede gensidige forventninger og forklare foræl-drene, at man forventer en aktiv deltagelsefra deres side.”

Rie Wellendorf, medforfatter til rapportenGadedrenge, 2007

DER ER FORSKELI 2010 blev undersøgelsen Københavnerbarometeret gennem-ført blandt københavnske elever i 4. - 9. klasse. Målet varblandt andet at finde ud af, hvordan eleverne oplever trivsel,livsglæde, medbestemmelse, mobning i skolen.�Nogle af kon-klusionerne var:

12 procent af de kurdiske og 14 procent af de somaliskeelever sagde, at de aldrig oplevede at få den hjælp, som dehavde brug for fra lærerne i timerne.

Det samme gjorde sig kun gældende for to procent af dedanske elever.

31 procent af de kinesiske og 20 procent af de albanskeelever sagde, at det meget sjældent ender på en god måde,når de eller andre i klassen var uvenner.

Det samme siger kun seks procent af de danske elever.12 procent af eleverne med tyrkisk baggrund sagde, at de

ikke havde nogen god ven i skolen.Det samme mente kun tre procent af de danske elever.

n

SKOLE OG UDDANNELSE


Der er ca. 25 friskoler med muslimskværdigrundlag i Danmark.For de muslimske friskoler gælder

samme regler som for alle andre aflandets ca. 500 friskoler.Det betyder, at undervisningen skal

være på samme niveau som folkesko-lens, og at skolens dagligdag skalbære præg af demokrati, herunderligestilling mellem kønnene.De muslimske friskoler tilbyder

typisk undervisning i arabisk eller tyr-kisk, ligesom kristendomskundskab erskiftet ud med religion.Derudover har nogle af skolerne

koranundervisning.I København går ca. 25 procent af

de tosprogede børn fra ikke-vestligelande i friskole, og langt hovedpartengår i rene tosprogede friskoler. Pålandsplan er andelen otte procent.

PÅ DEN ENE SIDE …

HØJE FORVENTNINGER“Vi vil tage kontakt til friskolerne for at blive klogerepå, hvad de kan, og hvad de gør. Jeg har ført tilsynmed en del af de muslimske skoler og har blandtandet konstateret, at der øjensynligt stilles megethøje forventninger til elevernes faglige indsats ogopførsel.”Søren Hegnby, Børne- og Ungdomsforvaltningen iKøbenhavn, b.dk, 2007

FORSKEL PÅ FOKUS“Vores elever er meget bedre integreret end mus-limske børn i folkeskolerne, fordi folkeskolerne ikkehar mulighed for på samme måde at fokusere påintegration.

Vi tager udgangspunkt i, at børnene kommerfra en anden kultur, hvorimod folkeskolen går udfra, at alle har den samme danske baggrund. Demuslimske børn bliver overset.”Mahmad Yawez Khatib, skoleleder på muslimsk friskole påNørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

TRE PÅ TOPPENTre muslimske privatskoler toppede i 2008 en listeover danske skoler, der er bedst til at løfte densociale arv. Det viste en undersøgelse, foretaget afden borgerlige tænketank Cepos.

Skolerne blev bedømt efter, hvordan eleverneklarer sig i forhold til deres baggrund. Det vil sige,hvor gode eleverne er til at bryde den sociale arv.

De tre muslimske privatskoler Al-Irchad, AlHikma og Hay lå nummer et, tre og fire på listen.

Muslimske friskoler

PÅ DEN ENE SIDE…


UNDERSØGELSEVK-regeringen vedtog i 2009 en såkaldt antiradika-liseringspakke, der er en 22-punkts handlingsplanimod radikalisering af unge.

Undervisningsministeriet udvalgte 25 friskoler,som i løbet af tre år skal undersøges for ekstremis-me og radikalisering.

Initiativet er blevet kritiseret af blandt andreVenstres friskoleordfører, Britta Schall Holberg.

“Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt. (…)Der er ikke fundet noget. Og hvad er det i øvrigtmeningen, vi skal finde – en lille terrorist? Tilsyneter aldeles overflødigt.”

NEJ TAK TIL FRISKOLEKerteminde Kommune afviste i begyndelsen af2011 at give tilladelse til oprettelse af en ny arabiskfriskole i den lille østfynske landsby Marslev.

Planerne om en muslimsk friskole i den lillelandsby havde medført en storm af beboerprote-ster, og en borgergruppe samlede over 1.000 pro-testunderskrifter mod friskolen.

Byrådet afviste med et snævert flertal friskolenmed henvisning til, at en ny friskole vil sætte kom-munens skolestruktur og økonomi under pres, lige-som friskolen kan give trafikproblemer i den lillelandsby.Fyens Stiftstidende, 2011

EKSTRA OPMÆRKSOMHED“… religiøse skoler, som modarbejder danske vær-dier og demokratiske principper, [skal] konsekventlukkes. I denne forbindelse bør der på grund af til-stedeværelsen af det store muslimske mindretal ilandet være ekstra opmærksomhed på muslimskeskoler, som i visse tilfælde fastholder parallelsam-fund og umuliggør en fornuftig integrationsproces.”Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

DET ER ET PROBLEM“Det er problematisk, at man kan oprette friskoler,hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det eret problem, at vi iDanmark har (…)støtte til en skole-form, som er såuhensigtsmæssig iforhold til integra-tionen.

Jeg mener ikke,at man skal kunneoprette friskoler,der har indvandrerbørn som primær målgruppe,” Jakob Hougaard, medlem af KøbenhavnsBorgerrepræsentation for Socialdemokraterne, 2007

KONTAKT SKABER FORSTÅELSE“Det kan godt være, at nogle af eleverne på de

muslimske friskoler får gode karakterer, men hvadhjælper det, hvis de har vrangforestillinger om dan-skere.

Det skaber for-domsfrihed, at ind-vandrerbørn ogdanske børn går iskole sammen. (…)

Jeg har længeråbt op om dendårlige faglighed,som vi oplever hos de elever, vi modtager fra mus-limske friskoler.”Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole påNørrebro, jp.dk, 2007


”Muslimske børn kan ikke være danske,” lød svaret fra en flok to-sprogede børn på Sønderskolen iKøbenhavn, da antropologen LauraGilliam spurgte dem, om de følte sig danske.

I syv måneder fulgte hun elever og lærere på skolen for at blive klogere på, hvordan minoritetsbørntrives i folkeskolens fællesskab, og hvordan de opfatter deres egenrolle i skolen.

”Mange minoritetsbørn ser ikke sig selv somen del af fællesskabet i skolen,” forklarerLaura Gilliam. ”Især drengene føler sig i

opposition til skolen, lærerneog de danske elever. Og dedanner i stedet deres egnefællesskaber.”

Som udgangspunkt er deringen lærere, der ønsker atgøre forskel på danske ogtosprogede børn. De flestelægger vægt på, at etniske

minoritetsbørn skal behandles på sammemåde som etnisk danske børn, forklarer hun.

”Holdningen er, at samværet i skolen skalfungere, selv om børnene har forskelligetnisk baggrund. Der skal være plads til alle.

Men samtidig oplever mange lærere alli-gevel problemer med flere af de tosprogededrenge. De larmer, følger ikke med i timer-ne, har en hård attitude og laver ikke lektier.

Det frustrerer naturligvis lærerne. Og deprøver at få drengene til at tage mere ansvarfor deres skolearbejde. Prøver at motiveredem. Fortæller dem, at de ikke må ødelæggederes egne fremtidsmuligheder osv.”

ForklaringerLærerne forklarer oe problemerne ved atpege på drengenes familieforhold. Det kanvære opdragelsen, det muslimske hjem ellerden ressourcesvage familie, som får skylden.

Men det kan ifølge Laura Gilliam ikkeforklare, hvorfor så mange tosprogede dren-ge, ender med at lave ballade og være imodskolen og lærerne.

SKOLE OG UDDANNELSE


Skolen, balladen ogfællesskaberne

CIVILISEREDE ELLER EJ“Børn og familier fra middelklassen eller blot afetnisk dansk baggrund bliver betragtet som mereciviliserede – som socialt hensynsfulde, selvdisci-plinerede og kultiverede, mens børn fra laveresociale klasser og etniske minoritetsgrupper bliverbetragtet som mere uciviliserede – som grove,aggressive, udisciplinerede og ukultiverede.”Laura Gilliam, antropolog i Dagbladet Politiken, 2009


Drengene kommer fra meget forskelligeetniske grupper og fra både velfungerendeog mere belastede hjem, hvor de bliveropdraget forskelligt, og hvor man praktisererislam forskelligt.

De har med andre ord ikke en fælles kul-tur. Og de har ikke ’lært’ hjemmefra at værede hårde rødder, som de er i skolen. Når deopfører sig næsten ens i skolen, er det fordi dereagerer på, hvad de oplever i skolen, og påden baggrund prøver de at få respekt ved atlave ballade, være seje, og maskuline på denhårde måde.

Derfor bliver man nødt til at se på, hvadeleverne oplever i skolen, og hvorfor deender i opposition til skolen.

En negativ spiralI den bedste mening præsenterer lærerne detosprogede børn for en dansk måde at gå iskole på. De forventer, at minoritetsbørnene

skal undervises i det samme og på sammemåde som etnisk danske børn.

”Problemet er, at den måde man taler påog den viden, der lægges vægt på i skolen,passer til danske middelklassebørn og oeikke til de etniske minoritetsbørn.

På trods af lærernes ønske om ikke atgøre forskel, sker det derfor oe, at det erklassens etniske minoritetsbørn, der bliveropfattet som fagligt svage og bliver sendt tilekstraundervisning.

FORSKELLIGHED I FÆLLESSKABET“[Et barn bør kunne] have identitet som (stats)borgeri Danmark med politiske rettigheder og pligter, iden-titet som troende muslim, identitet som dansktalen-de og identitet som arabisk eller urdutalende, identi-tet som pige, som håndboldspiller, som folkeskole-elev osv. og samtidig føle sig som en del af en skolesfællesskab og et samfundsmæssigt fællesskab.”Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter fortosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

Det er også dem, der bliver rettet mest,samtidigt med at de ser, at de danske børn ihøjere grad gør det rigtige og får ros i skolen.

Nogle reagerer negativt over for skolen,hvis de føler, at de ikke kan leve op til idea-lerne. De begynder at føle sig forkerte. At deikke er danske nok, og at de måske ikke kanblive det. De oplever, at lærerne har negativeforventninger til dem, og så begynder desom reaktion at dyrke det, som skolen ikkevil have.”

En modkulturLaura Gilliam understreger, at etnisk danskebørn reagerer på samme måde, når de ople-ver at være forkerte i skolen og at lærerneikke kan lide dem.

De laver ballade og demonstrerer på denmåde, at de er ligeglade med skolen. Men detosprogede drenge oplever at deres ballade

SKOLE OG UDDANNELSE


SKOLEN OPDRAGER“Opdragelse af børn er en af skolens centraleopgaver. Skolen skal gøre børnene til gode sam-fundsborgere og dermed, som nogle lærere beskri-ver det, til ordentlige mennesker. (…)

Lærernes vel-menende intentio-ner virker dog ofteimod hensigten.Dels fordi de kom-mer til at tagepatent på og defi-nere ’det ordentli-ge menneske’som dansk, delsfordi deres forstå-else af ’ordentlig-hed’ er bygget påkrav til viden,sprog og adfærds-former, som privilegerer de i forvejen privilegeredebørn – de etnisk danske middelklassebørn.”Laura Gilliam, antropolog i Dagbladet Politiken, 2009


hænger sammen med at de er indvandrere ogmuslimer, forklarer Laura Gilliam.

”Flere lærere og politikere laver densamme slutning – at balladen eller modstan-den mod skolen skyldes en særlig arabiskeller muslimsk kultur. Men sådan hænger detikke sammen.

Drengenes modstand mod skolen er enmodkultur, der opstår, når de ikke føler, at dekan finde plads i det fællesskab skolen tilby-der og det samfund de lever i. Den form formodkultur findes i mange samfund – blandtunge, der hverken er muslimer eller arabere.”

Socialt spilMange etniske minoritetsdrenge mister troenpå, at de kan opnå rollen som den gode elev,fordi de har på fornemmelsen, at lærerenikke kan lide dem.

Flere af de drenge, Laura Gilliam fulgte,

opfatter sig selv som dumme, fordi de sjæl-dent oplever at få anerkendelse. Når drenge-ne så har opgivet at få anerkendelse fra lærer-ne, vender de sig mod de andre drenge ogsøger den hos dem.

Ifølge Laura Gilliam skal man se drenge-nes ballade som en måde at få respekt oganerkendelse på hos de andre drenge.

Sådan foregår der hele tiden et spil mel-lem drengene, hvor de forsøger at få statusgennem ballade og en hård attitude.

Drengene konkurrerer om, hvem der harafleveret færrest opgaver. De driller dem, dersvarer rigtigt eller følger med i undervisnin-gen. Eller de prøver at hyle lærerne ud af denved at snakke, larme og forstyrre.

At lærerne klager over, at drengene hand-ler ufornuigt, er forståeligt. Men oe ser deikke, at balladen og drengenes adfærd er enform for socialt spil.

Den omvendte fornuft”Det er et spil om identitet og fællesskab. Såset fra drengenes perspektiv er det ’fornuf-tigt’ at lave ballade.

Når man oplever at blive set skævt til iskolen og ikke kunne det, der kræves, bliverballaden en vej til at få status, finde en iden-titet og et andet slags fællesskab.

Drengene omtaler sig selv som kegler ogdumme. De spiller seje og maskuline. Debetegner sig selv som perkere og spejler sig idet negative image, de har i skolen og imedierne.

Når en 10-årig ser krig og terror begået afmuslimer i tv, så kobler han det med egnedrengestreger. Sådan er vi, sådan er jeg,lyder logikken,” siger Laura Gilliam.

Men drengene forsøger at vende detnegative billede til en styrke. Det smitterogså af på sproget. Når de taler ‘perkerdansk’er det ikke bare fordi, de ikke kan tale ’pære-dansk’. Det er en måde at vise solidaritetover for fællesskabet.

Det handler ikke om, at de har svært vedat tale dansk. Men der bliver set ned på,hvad børnene kalder ‘integrerede ord’. Altsålidt sværere ord eller fremmedord – ord som

lærerne særligt godt kan lide. Man undgår dermed at tale på den måde

eller gøre det, som giver anerkendelse i sko-len. Man må for alt i verden ikke blive ensåkaldt ‘præmieperker’.

Fanget i rollenDrengenes ballade-fællesskab giver dem etsted at føle sig ’hjemme’ og anerkendt. Mendet er også en rolle, der kan være svær atslippe af med, påpeger Laura Gilliam.

”Når jeg har interviewet drengene, for-tæller nogle af dem, at de faktisk gerne vilholde op med at lave ballade. De vil gerneleve op til forældrenes ønske om, at de skalgøre mere ved skolearbejdet, få en goduddannelse og opføre sig ordentligt.

Men det er lettere sagt end gjort. Hvis destræber eer at blive gode elever, eller tageskolearbejdet alvorligt, kan det betyde drille-rier og tab af venskaber. De frygter at bliveskubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sigskolens krav.

Dem, der ønsker en uddannelse, skal gåen svær balancegang mellem det at væredygtig i skolen, og det at være en del af etfællesskab, hvor det ikke er accepteret.” n

SKOLE OG UDDANNELSE


PIGERNE OG DRENGENE”Det er især drengene, der bliver klemt og tager‘perkeridentiteten’ på sig, mens pigerne klarersig langt bedre.

Pigernes succes i forhold til drengene hæn-ger for Laura Gilliam sammen med tre ting.

For det første er pigernes adfærd mere iharmoni med det, som skolen forlanger. Det erpassende for pigerne at sidde stille og lave lek-tier og løbe rundt og være livlig i frikvartererne.Det betyder, at lærerne godt kan lide dem, ogat skolen af den grund er et rarere sted for demat være.

For det andet er det accepteret blandtpigerne, at skolen og livet udenfor skolen er toforskellige verdener. ”Pigerne forstår at skiftesproglige koder. I klassen følger de med, laverderes opgaver og taler standarddansk. Mensammen med gruppen kan de slå over og taleperkerdansk. Det skifte er ikke på samme mådeaccepteret blandt drengene,” siger LauraGilliam.

Endelig bliver pigerne ifølge Gilliam mødtanderledes af lærerne, der ofte møder demmed en oplevelse af, at de er undertrykte oghar brug for hjælp.”Laura Gilliam, Dagbladet Information, 2009

PISA ETNISK�PISA Etnisk er en undersøgelse af, hvordan børnmed etnisk minoritetsbaggrund klarer sig i skolen.Undersøgelsen er fra 2005.

Undersøgelsen testede hver fjerde ikke-vestligeelev i 9. klasse, og konklusionen var, at børn medetnisk minoritetsbaggrund opnår lavere score endetnisk danske børn i både læsning, matematik ognaturfag.

Ifølge undersøgelsen skyldes de dårlige test-resultater ikke undervisningen i skolen, men medmanglen på kommunikation i etniske minoritets-familier.

Flere skolefolk og forskere har siden peget på,at PISA Etnisk ser bort fra andre forklaringer påtestresultatet. For eksempel, at etniske minoritets-børn kan reagere på den manglende anerkendelseaf deres sprog og erfaringer, som de oplever i skolen.

“I vores studier i danske folkeskoler har vi mødtetniske minoritetsbørn, der netop har forstået, atdét, de bringer til skolen, ikke er noget værd.

Når under-visningenomhandleremner, som dehar viden om, erde entusiastiskeog motiverede.Men vi har ogsåkunnet observe-re, at mange afde etniskeminoritetselever,der klarer sigdårligt i skolen,opfører sig sombørn gør, når deikke bliver aner-kendt: de bliverstille, famlendeog opgiver atpræstere noget eller laver ballade.

Derfor har vi brug for en folkeskole, som gørbrug af de etniske minoritetsbørns sproglige og kul-turelle ressourcer.”Laura Gilliam m.fl., Weekendavisen, 2007

SKOLE OG UDDANNELSE


Skoleåret 2009/2010 var første gang,hvor antallet af 20-24-årige kvindeligeefterkommere med ikke-vestlig bag-grund – der var i gang med en videre-gående uddannelse – var højere endfor kvinder med dansk oprindelse. Samtidig var andelen af de 20-24-

årige mandlige efterkommere medikke-vestlig oprindelse – der var igang med en videregående uddannel-se – for første gang lig med den til-svarende andel blandt mænd meddansk oprindelse.

REKORD!I sommeren 2010 fik 3011 indvandrere og efterkom-mere en dansk studentereksamen. Det er rekord.

Det svarer til 8,5 procent af årets studenter, ellerat hver tolvte studenterhue landede på hovedet afen tosproget elev.

POSITIVE TAL“Hvad enten vi ser på uddannelsesfrekvenserne forde 16-19-årige eller 20-24-årige, så har de ikke-vest-lige efterkommere stort set indhentet danskere ogpå nogle områder endda fået den gule førertrøje på.”Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker,og Hans Lassen, integrationskonsulent, i DagbladetPolitiken, 2009

UNGE KVINDER UDDANNER SIG 41 procent af de 20-årige kvinder fra ikke-vestligelande er i dag i gang med enuddannelse.

For ti år siden var det kun 23procent.

Sammenlignet med 20-årigekvinder med dansk oprindelse erandelen i samme periode stegetfra 37 procent til 40 procent. Danmarks Statistik, 2009

FLERE KLARER SIG GODT“Rockwool Fonden kunne i 2008 påvise, at sand-synligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommer-mand med svage familiemæssigeressourcer er i gang med enuddannelse, er vokset fra 19 pro-cent i 1997 til 37 procent i 2007.

Omvendt er sandsynlighedenfor, at en dansk dreng med densamme familiemæssige bag-grund er i gang med en uddan-nelse, den samme i 1997 som i2007, nemlig 25 procent.

Konklusionen er meget klar.Flere og flere ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere klarer sig rigtig godt i Danmark.

De kommer i arbejde og tager en uddannelse.”Hans Lassen, forfatter til bogen Den anden virkelighed, i Berlingske Tidende 2009

Den gode nyhed er…


FORSKELBlandt tyrkiske indvandrere og deres efterkommerehar 40 procent af forældrene kun gået i folkesko-len. Blandt danskere gælder det kun syv procent.

Det er én af forklaringerne på, hvorfor de ikke-vestlige indvandrere ogderes efterkommerestadig halter bagefterde danske unge, nårdet gælder uddannelse.

Men når man sam-menligner unge ind-vandrere og danskeremed den samme socia-le baggrund, så uddan-ner indvandrere sigmere end danskere.

Unge indvandrereer med andre ordbedre til at bryde med den sociale arv.

En af konklusionerne i ‘Indvandrere og det danske uddannelsessystem’, Rockwool Fonden, 2008

FLERE FÅR EN UDDANNELSEUnge indvandrere går næsten lige så ofte i gangmed en uddannelse som danske unge, viser nyforskning. Det har ændret sig siden sidst i 1990’erne.

I 1997 var kun 20 procent af de unge indvan-drere mellem 20-24 år i gang med en uddannelse.I 2007 var det tal steget til 38 procent.

Det er især pigerne, der løfter statistikken. Derer fortsat mange indvandrerdrenge, der ikke kom-mer i gang eller aldrig bliver færdige med deresuddannelse.Rockwool Fondens Forskningsenhed 2008

DEN DÅRLIGE HISTORIE“Det er åbenbart nemmere at trække dårligehistorier frem og gemme gode væk. Du hører f.eks.ikke, at der nu er 90 procent af indvandrere underuddannelse, der får lige så mange 12-taller i gen-nemsnit som etniske danskere.

I stedet hører du, at der er et overtal af krimi-nelle indvandrere.”Nabila Ali, tandplejestuderende, i Dagbladet Politiken, 2010

BRYDER DEN SOCIALE ARV“… efterkommerne af de ikke-vestlige ind-vandrere i dagens Danmark er godt i gangmed at gennemføre en social mønsterbryd-ning, som antager danmarkshistoriske dimen-sioner og tåler sammenligning med de tidlige-re perioder i danmarkshistorien, hvor børn ogunge fra uddannelsesfremmede hjem fik enuddannelse (…).

Børn og unge, der vokser op i ikke-vestligeindvandrerfamilier, er i dag i betydelig højeregrad i stand til at bryde den sociale arv, enddanskerne er!”

Hans Lassen, virksomheds- og integrationskonsulent,i bogen Den anden virkelighed, 2009

20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse,der er i gang med en videregående uddannelse

2000/2001 2008/2009 2009/2010

IndvandrereVideregående uddannelse 10% 20% 21%Anden uddannelse 16% 17% 17%Ikke under uddannelse 74% 63% 62%I alt 100% 100% 100%Antal 13.985 17.738 17.814

EfterkommereVideregående uddannelse 19% 27% 30%Anden uddannelse 18% 16% 16%Ikke under uddannelse 63% 57% 54%I alt 100% 100% 100%Antal 4.931 8.177 9.484

Dansk oprindelseVideregående uddannelse 25% 29% 30%Anden uddannelse 18% 16% 16%Ikke under uddannelse 57% 55% 54%I alt 100% 100% 100%Antal 293.850 264.038 272.580

‘DU SKAL VÆRE LÆGE, MIT BARN’“Tag min hånd og lad mig føre dig indenfor i trenydanske hjem – vi skal besøge Araber-Abdul,Tamil-Theepan og Afghaner-Aisha.

Det er tre vidt forskellige unge mennesker fratre vidt forskellige hjem, dog har de det til fælles, atde alle tre skal til at vælge uddannelse. Og manskulle tro, at deres forældre havde koordineretholdningen til deres børns uddannelse, for i alle trehjem er der klare krav fra mor:

‘Du skal være læge, mit barn! Det er den bed-ste uddannelse, du kan få – og når alle andre serdig i hvid kittel, vil din værdi på ægteskabsmarke-det stryge til tops.’

Far, som er lidt mildere, supplerer med: ‘Det erogså i orden at blive ingeniør – og hvis det går heltgalt, kan du jo blive advokat!’

De tre unge mennesker nikker stille, Araber-Abdul drister sig dog til et ‘Jamen, hvad nu, hvis jeghellere vil være pædagog? Eller håndværker?’

Svaret er klart: ‘Det er der ingen prestige i, mindreng!’

Men hey – hvad er der nu galt i, at Araber-Abdulflasher sin lækre overkrop som anlægsgartner sam-men med Dansker-Dennis, når nu sommersæsonensætter ind, og der skal lægges fliser i mine forældreshave? Eller hvad er der galt i, at han viser sine bløde-re sider frem som pædagog nede i børnehaven?

Det er brand-ærgerligt, at forældregenerationen

har taget nogle gamle forstokkede værdier med frahjemlandet, om hvad der er en god og prestigefulduddannelse. (…)

Når nu forældrene så stædigt har holdt fast igamle værdier og traditioner, så burde den ungegeneration af nydanskere råbe stop og insistere påat gå egne veje.

Vi unge nydanskere skal blive bedre til at sigenej til vores forældres sort/hvide fremstilling af ver-den – lad os sammen med resten af Danmarksunge gribe den mulighed, der ligger for fødderne afos, nemlig at skabe vores helt egen moderne ognudanske identitet.”

Samira Ahmad, Formand for Ny-Dansk Ungdomsråd,MetroXpress, 2010

FORSKEL“I de etniske minoritetsfamilier beder man ofte deunge om at knokle nu, så de kan få et bedre livsenere.

Derfor forventer og forlanger forældrene, atderes børn tager sig en uddannelse, hvorimod dedanske forældre (…) har en tendens til at sige, atde unge skal gøre det, som gør dem glade, og somde synes er sjovt.”

Ulla Højmark Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet,i Jyllands-Posten, 2008

SKOLE OG UDDANNELSE



Langkær Gymnasium ligger i Tilst vestfor Århus. Gymnasiet har ca. 800 elever,hvoraf en tredjedel har anden etniskbaggrund end dansk. Men etnisk for-skellighed er ikke et emne, der optagerelever og lærere i dagligdagen, forkla-rer rektor Anders Østergaard.

”Vores beliggenhed her i det vestlige Århusgør, at nogle ser os som en indvandrerskole.Som en skole, der skal integrere unge med

anden etnisk baggrund. Menher på skolen skelner vi ikkemellem Samira og Cecilie. Vigår eer at skabe dygtige ele-ver uden hensyn til, hvilkenkultur eller etnisk baggrund,de kommer med.”

Anders Østergaard bryder sig ikke omordet ’integration’. Det er et gammeldagsudtryk, der peger mod den danske andedam,mener han.

”Vi skal hjælpe de unge med at blive glo-bale medborgere. Det er der, fremtiden lig-ger. Vi skal ikke se det fremmede som noget,vi skal holde på afstand. Vi skal gøre detmodsatte. Vi skal være nysgerrige og åbneover for det, vi ikke kender og dem, der ikkeligner os.

I den forbindelse er det kun en fordel, atvores elever har forskellig kulturel baggrund.

Det giver både dem og os et forspring i enverden, hvor forskellen mellem New Delhiog New York bliver mindre år for år.”

Andre ser det som et problem, hvis en stor delaf eleverne på en skole har etnisk minoritets-baggrund.

”Jeg kender godt synspunktet. Det er en kla-gesang, der er så typisk dansk. Så går manud fra, at fagligheden er lav, at der er kultur-sammenstød, at der ikke er et ordentligt fæl-lesskab. Og så tænker man: Nej, der skalmine børn ikke gå!

Set fra min stol kan det ikke være mereforkert. Vi ser mangfoldighed som et plus.Og det er der heldigvis også andre, der gør.

Vi har masser af pæredanske forældre,

Faglighed og mangfoldighed

GLOBALE GYMNASIERGlobale Gymnasier er et samarbejde mellem foreløbig otte danske gymnasier og skoler i Asien, Afrika,Mellemøsten og USA.

Formålet er at udvikle viden og kompetencer, som danske unge har brug for at kunne deltage aktivt i en globaliseret verden.

Ud over de otte danske gymnasier deltager ogsåMellemfolkeligt Samvirke, Operation Dagsværk, KøbenhavnsUniversitet og Dansk Industri i projektet.

Globale Gymnasier modtog i 2009 en undervisningsprisfra Europarådet. Læs mere på www.globalegymnasier.dk

SKOLE OG UDDANNELSE


der kan se fordelen i, at deres sønner ogdøtre kommer til at tilbringe tre år i et miljømed forskellige kulturer og sprog.

Vi ser eleverne som verdensborgere fremfor at presse dem ind i et snævert danmarks-billede. Det giver masser af kompetencer oget internationalt udsyn.

I løbet af fire år er skolen vokset med 40procent.”

Hvorfor er det vigtigt at se ud over Danmarksgrænser?

”Det er vigtigt, fordi vi er en internationalskole med 40 forskellige nationaliteter. Ogfordi den globale landsby er en virkelighed,vi er nødt til at forholde os til. De unge skalvide, at Danmark ikke er verdens navle.

Det er også derfor, at vi deltager i et pro-jekt, der hedder Globale Gymnasier. Hertrækker vi verden ind i undervisningen.Bogstaveligt talt. Vi udveksler lærere og ele-ver med de skoler, vi samarbejder med i foreksempel New York, Singapore og Kairo.Mindst otte lærere skal hvert år i praktik udei verden for hente inspiration.

I 2011 oprettede vi en international stu-denterklasse, hvor al undervisningen foregårpå engelsk. Og vi har lige vundet en konkur-rence, der giver os plads i et fornemt selskabaf eliteskoler på verdensplan. I den klub er videt eneste gymnasium i Danmark og ét ud affem i Europa.”

Du ser kulturel forskellighed som en styrke.Men kan forskellighed ikke også være en for-hindring for skolearbejdet?

”Jeg ved godt, at nogle ser indvandrerbag-grund og tosprogethed som barrierer. Men


det gør vi ikke. Vi ser eleverne som levenderessourcer, der selv har noget at bidrage med.

Det faglige niveau skal naturligvis være iorden, hvad enten man hedder Søren ellerZakaria. Eleverne skal kunne deres historie,deres matematik og deres sprogfag. Men viinddrager også den baggrund, som elevernehver især kommer med.

Forleden kom en af vores sproglærere indpå mit kontor med et stort smil og sagde: Jeghar lige ha en klasse, hvor der er 14 forskel-lige sprog repræsenteret. Vi snakkede omudtryk og grammatik fra alle verdenshjørner.Det var vildt fedt.”

Det er et eksempel på, at forskellighedkan være en gave, som man kan bruge direk-te i undervisningen.”

Og det er et vigtigt signal at sende?

”Ja, blandt andet. Man skal i hvert fald ikkegive de unge en følelse af, at deres socialeeller etniske baggrund er ubrugelig

Det handler om at skabe trygge rammerog så selvfølgelig stille krav. Så bliver de dyg-tige. Det er der egentlig ikke noget nyt i.

Mange ældre lærere her på skolen erarbejderbørn eller børn af bønder. De er ble-vet gymnasielærere, selv om det ikke stod påderes dåbsattest, at de skulle læse videre. Debrød et socialt mønster.

Det samme gør mange af vores elever. Ogden historie er værd at fortælle videre.”

Hvordan gør I det?

”Vi sender blandt andet vores elever ud påfolkeskoler for at holde oplæg om de fagligeprojekter, de laver. De får lov at vise, at dekan noget. Over for omverdenen, men ogsåover for dem selv.

Et andet initiativ er vores elev-ambassa-dører, der tager ud på skoler her i ÅrhusVest for at fortælle om, hvordan de oplevedeovergangen fra folkeskolen til gymnasiet.

Målgruppen er unge i 9.-10.-klasse, dertænker: Gymnasiet, det er ikke noget for mig.Navnlig unge med indvandrerbaggrund kanfå den tanke.

Det indtryk vil vi gerne være med til atændre. Vi vil gerne give de unge en tro på, atde kan tage en uddannelse, selv om de ikkeer født med en guldske i munden.”

Det er ikke nogen hemmelighed, at piger medindvandrerbaggrund klarer sig bedre og bedre iuddannelsessystemet. Men hvad med drengene?

FRIGØRELSE“For piger med anden etnisk herkomst er ud-dannelse lig med større frigørelse end at smidetørklædet.”

Karen Valeur Sjørup, ligestillingsforsker på RoskildeUniversitet, 2010

SKOLE OG UDDANNELSE


”Som nævnt fokuserer vi ikke på elevernesetniske baggrund. Men når det er sagt, hand-ler al undervisning om at møde de unge,hvor de står. I øjenhøjde, som man siger.

Af samme grund har vi oprettet idræts-linjer, hvor eleverne kan dyrke deres sportsamtidig med, at de tager en studentereksa-men. Mange unge opgiver at dyrke idræt påhøjt niveau, når de begynder i gymnasiet.Det er svært at få tid til lektier og sport i entravl hverdag. Det tager vi højde for.

En stor del af deltagerne på vores fod-boldlinje er drenge med indvandrerbag-grund. De er ambitiøse med deres sport. Deter ikke sikkert, at de havde valgt gymnasiet,hvis ikke de kunne kombinere tingene. Ogdet er bestemt en udfordring for nogle afdem at tage en studentereksamen.

Så på den måde kan vi måske være medtil at skubbe til statistikken, der viser, atdrenge med etnisk minoritetsbaggrund ikkeuddanner sig så flittigt som pigerne.”

En blanding af faglighed og fritid. Er det envej frem?

”Det er da en mulighed. Selv om skolen skalvære et godt lærested, skal den også være etgodt værested. Eleverne skal føle sig velkom-ne. Det gælder også uden for normal skole-tid.

Derfor har vi delt nøglekort ud til de ele-ver, som ønsker at bruge skolens faciliteterudenfor skoletid. Og det fungerer. Til trodsfor, at der var en vis skepsis i begyndelsen.Kan det nu også gå her i Århus Vest?Advarselslamperne blinkede om kap medfordommene.

Ordningen har boostet elevernes engage-ment. Nu er der elever på skolen om aenenog i weekenden. De mødes på kryds og tværsaf klasser og årgange. De kommer for at spil-le musik og lave projekter.

Jeg er sikker på, at det i den sidste endegavner både fagligheden og fællesskabet.” n


LANGKÆR GYMNASIUM Langkær Gymnasium ligger i Århus Vest. Det er enskole, der lægger vægt på en international profil.En tredjedel af de ca. 800 elever har anden bag-grund end dansk, og der er repræsenteret mereend 40 forskellige nationaliteter.

Både lærere og elever arbejder på at styrkekompetencer som interkulturel forståelse, toleranceog bæredygtighed – både i en social og miljømæs-sig sammenhæng.

Langkær Gymnasium blev i 2010 godkendt til atgennemføre en international gymnasieuddannelsefor unge mellem 16 og 19 år. Uddannelsen findes i139 lande og giver adgang til universiteter overhele kloden. Undervisningen foregår på engelsk.

PÅ DEN ENE SIDE…… siger de fleste ikke-etniske danskere, at• de har ambitioner om uddannelse• de synes, at en god uddannelse er vigtig• de har det godt i skolen og med kamme-

raterne• de har opbakning fra familien til uddannelse

… PÅ DEN ANDEN SIDE… har mange ikke-etniske danskere svært ved at gennemføre en uddannelse. Det kanskyldes, at• de mangler et tilfredsstillende kendskab til

det danske sprog (få eller ingen danske venner)

• de mangler ro og rum til at lave lektier (har ikke eget værelse)

• de mangler lektiehjælp (lille eller slet ingen støtte fra forældre)

Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, 2008

ARBEJDSLIVAli Kassem var ikke vildmed at gå i skole. Hanlavede ballade i stedet forlektier. Og han havde ikkeplaner om at blive til nogetsærligt.

I dag er han uddannetautomekaniker og har etjob, hvor han giver goderåd til unge praktikantermed indvandrerbaggrund.Ali Kassem fortæller om sinvej fra utilpasset indvan-drerdreng til værdsat med-arbejder på et stort auto-værksted.Side 146

Sagt og skrevet. Omarbejdsliv, arbejdsmarkedog arbejdsløshed. En stribecitater, der blandt andetkommer ind på, om ikke-vestlige indvandrere bidra-ger nok til det danske vel-færdssamfund.

Der er kontante udmel-dinger og kommentarer omindvandrernes deltagelsepå arbejdsmarkedet. Side 152

Forfatter og foredragshold-er Hans Lassen mener, atder er skabt en myte om,at integrationen afudlændinge i Danmark eren fiasko. Det er efter hansmening forkert.

Han mener omvendt, atde sidste 10 års indsats forat integrere indvandrere påarbejdsmarkedet har væreten succes. Og at Danmarkhar den gule førertrøje iforhold til lande, der har etarbejdsmarked, som min-der om vores.Side 154

Jørgen Skov fremhæverdet multikulturelle indkøbs-center Bazar Vest som etsted, hvor der er cool business og kulturmøde påsamme tid. Her kan ’dan-skerne’ komme ind fragaden og møde ’de frem-mede’.

Jørgen Skov kalderBazar Vest for en motor forlokalsamfundet og en ruge-kasse for integration aflokale unge med andenetnisk baggrundSide 162

Hvad koster…? Hvadkoster indvandrerne og ind-vandringen for Danmark?Nogle mener, at det errelevant at stille sådan etspørgsmål. Andre tagerafstand fra den måde attænke på. Her er en hånd-fuld citater fra debatten.Side 166

Hans Kornø Rasmussener økonom og forsker ibefolkningsudvikling.

Det er nødvendigt, atflere udlændinge vilbosætte sig og arbejde iDanmark, hvis vi skalbeholde voresvelfærdssamfund, menerhan. Det gælder både høj-tuddannede og folk, der vilarbejde på plejehjemmene,i landbruget og i servicefa-gene.

I den forbindelse er detifølge Hans KornøRasmussen et problem, atpolitikerne har gjort detsvært for udlændinge atkomme til Danmark. Side 168

Finn Galsgaard Nielsener faglærer på Århus Tech,hvor han underviser påmekanikeruddannelsen.

Han peger på de udfor-dringer, som unge medanden etnisk baggrundmøder, når de vil ind pådet danske arbejdsmarked.Han mener samtidig, atarbejdsmarkedet skal for-berede sig på at tiltrækkeminoritetsunge, der ønskeren praktisk, håndværks-mæssig uddannelse. Side 173


ARBEJDSLIVDa Danmark havde brug for flere hænder

på arbejdsmarkedet i slutningen af1960’erne, inviterede man tusindvis affremmedarbejdere til landet. Det var mændfra små landsbyer i Tyrkiet, Pakistan og detdaværende Jugoslavien.

De danske virksomheder var glade forgæstearbejderne, som de også blev kaldt. Dearbejdede hårdt og var pligtopfyldende.Mange af dem følte sig så godt tilpas iDanmark, at de fik deres familier hertil.

I dag – 40 år senere – har tonen over forimmigranterne og deres familier ændret sig.I medierne bliver de ofte omtalt som enbyrde for det danske samfund, som en udgifteller en dårlig forretning.

Der er politikere, der peger på, at alt formange indvandrere og efterkommere ståruden job. Integrationen af nydanskere påarbejdsmarkedet går dårligt, lyder det. Ogder er dem, der mener, at især muslimer ellerfolk fra ikke-vestlige lande ikke gider arbej-de.

Som avislæser eller tv-seer kan man let fåindtryk af, at det går den helt forkerte vej,når man lytter til udsagn som disse:

De vil have penge uden at gøre en indsats • De arbejder ikke, som vi gør • Kvinderne vilikke ud på arbejdsmarkedet • Indvandrere og

efterkommere er en underskudsforretning forDanmark • De ikke-vestlige indvandrerebidrager ikke nok • Indvandrere koster sam-fundet milliarder af kroner • De har svært vedat komme op om morgenen • De stammer fraen kultur, hvor der er prestige i ikke at bestillenoget

Det er dog ikke alle, der er enig i kritik-ken af nydanskerneog deres arbejdsindsats. Nogle mener, at detgår strygende med at integrere etniske mino-riteter på arbejdsmarkedet. De peger påundersøgelser, der viser, at Danmark harførertrøjen med hensyn til at få folk medanden etnisk baggrund i job.

Flere store danske virksomheder foreslårendvidere, at vi bør supplere vores arbejds-styrke med endnu flere udlændinge. Hvis vivil bevare vores veldfærdssamfund i de kom-mende år, kræver det indvandring af uden-landsk arbejdskraft, siger de.

Dette kapitel handler om arbejdsmarke-det og de holdninger, der brydes i forhold tilintegration, arbejdsliv, velfærdssamfund ogøkonomi.

Der er markante citater, faktuelle oplys-ninger og konkrete oplevelser, der uddybernogle af de emner i debatten, der handlerom – arbejdsliv og arbejdsmarked. n


ARBEJDSLIV

Ali Kassem var ikke en mønsterelev iskolen. Han lavede ballade i stedetfor lektier. Fritiden gik med at skrue iknallerter og scootere og hænge udmed vennerne. Og han havde ikkeplaner om at blive til noget særligt,husker han.”Alligevel lå det i luften, at jeg

skulle læse videre. Min far og morsagde det ikke lige ud, men jeg tror,de håbede på, at jeg ville læse tillæge, pilot, ingeniør eller noget andetstort.”

Da Ali Kassem efter tiende klasse begyndtepå handelsgymnasiet, var det derfor mest forikke at skuffe sine forældres forventninger.

”Jeg havde hverken lysttil lektier eller bøger. Menjeg blev alligevel hængendei tre år og fik min studen-tereksamen. Også selv omjeg ikke havde nogen anelseom, hvad jeg skulle brugeden til.”

Drømmen om at blive automekanikerdukkede op, mens Ali Kassem aftjente sinværnepligt i militæret. Han slog tanken tilside. Men den blev ved at vende tilbage.

”Jeg var ikke meget for at indrømme overfor mig selv, at det kunne være en mulighed.

Måske fordi jeg var ret sikker på, at min farville blive skuffet. I mange indvandrerfamili-er er det sådan, at forældrene ønsker, at bør-nene får en bedre uddannelse og et bedrejob, end de selv fik.

Men han smilede bare, klappede mig påskulderen og sagde: ’Det er da helt fint. Jegtror, at han omsider havde accepteret, at jeghverken blev professor eller læge.”

UdfordringenI 2008 blev Ali Kassem udlært som mekaniker.

”Det var megafedt, men det var ogsåunderligt. For første gang i mit liv havde jegdet godt med at lave lektier. Jeg fik topkarak-terer i næsten alt. Jeg skulle lige vænne mig

ARBEJDSLIV


”Hold kæft, hvor er du integreret!”

KONTAKTER BETYDER NOGET”Man taler meget om, at alle skal have ligemuligheder i Danmark. Men sådan er virkelighe-den ikke.

Kontakter betyder rigtig meget. Det er lettereat få en praktikplads eller et arbejde, hvis dukender nogle, der kender nogle. Problemet formange med indvandrerbaggrund er, at de ikkekender særligt mange danskere.

Sådan var det også i det miljø, jeg kommerfra. Og det begynder i skolen. Hvis man ikke fårdanske kammerater, når man er barn og ung,bliver alting meget sværere.”

Ali Kassem, automekaniker med libanesisk baggrund


til at ligge i den ende af karakterskalaen.”I dag er Ali Kassem ansat på et stort auto-

værksted i udkanten af Århus. Og han erikke i tvivl om, at han er landet på den rettefaglige hylde.

”Jeg er superglad for mit arbejde og minekolleger. Og jeg kan mærke, at det er gen-gældt. Jeg har allerede haft flere lærlinge ipraktik.

Mange af drengene kommer med nye ver-sioner af min egen historie. De er skoletræt-te. De har haft dårlige oplevelser med skolen.

Men jeg kan se, hvordan de vågner op,når de kommer ind på værkstedet. Pludseligoplever de, at de har lyst til at lære noget.”

UDDANNELSE OG ARBEJDE“For mig er integration uddannelse og arbejde.Når man arbejder, betaler skat, og er en del afdet danske samfund og holder sig til desamme normer og værdier, som eksisterer der,så er man integreret.”

Mahmad Yawez Khatib, skoleleder på muslimskfriskole på Nørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

Ifølge Ali Kassem er det ikke det faglige,der er den største udfordring for unge medindvandrerbaggrund. Det svære er at findesin plads i et dansk værkstedsmiljø.

”Mange af drengene har ikke en danskomgangskreds og er ikke vant til at færdesblandt danskere. Det kan skabe misforståel-ser. Både den ene og den anden vej.

Jeg forklarer dem, at de ikke skal tage detfor tungt, hvis der falder en dum bemærk-ning om deres udseende eller etniske bag-grund.”

ARBEJDSLIV


SÅ FIK JEG JOBBET“Jeg fik afslag på min jobansøgning medden forklaring, at arbejdsgiveren ikke gadansætte én, der alligevel snart skullegiftes.

Jeg gik ind og forklarede, at det varmig og ikke min kultur, han skulleansætte, og at jeg i øvrigt ikke havdetænkt mig at blive gift før om lang tid. Og så fik jeg jobbet.”

Sahar, 21 år, palæstinensisk baggrund, i Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005


Ham den sorte…Ali Kassem husker, at det var lidt af et kul-turchok, da han selv første gang oplevedeomgangstonen på værkstedet.

”Jeg var ret rystet over den måde, folktalte til hinanden på. De lagde de ikke fing-rene imellem, selv om jeg var ny og de ikkekendte mig. Jeg var perkeren, ham den sorteog det, der var værre.

De kunne fyre den værste røvfuld af ihovedet på mig og så bare gå, som om intetvar hændt.

Det var lidt nederen i begyndelsen, menjeg lod mig ikke mærke med det. Og efter-hånden fandt jeg ud af, at det ikke rørte deandre, hvis jeg kaldte dem blegfis og skidedansker.

Jeg lærte at give igen af samme skuffe.Det var underligt, men det virkede. I dag vedjeg, at tonen på én eller anden bagvendtmåde er venligt ment. Man er med i fælles-skabet, når man får en sviner eller giver énigen.”

Stik en finger i jordenIfølge Ali Kassem kommer en del drengemed etnisk minoritetsbaggrund, ud påarbejdsmarkedet med holdningen: Der erikke nogen, der skal bestemme over mig!

”På den måde beder de om problemer frastarten. Den attitude sender et forkert signal.Hvis de holder fast i den, har de ikke enchance. Det prøver jeg at forklare de unge,jeg har i praktik.

Jeg beder dem om at være ydmyge ibegyndelsen og bare gøre, hvad de bliverbedt om. De skal vise, at de er interesserede.Og de skal gøre sig umage, være fremme iskoene og komme til tiden. De skal kort sagtgøre et godt indtryk.

Dem, der fatter pointen, får hurtigt aner-kendelse og respekt fra ’danskerne’ på værk-stedet. Og det er en aha-oplevelse for dem.”

At det også er en god idé at blande sigmed kollegerne uden for arbejdstiden, er etandet råd, som Ali Kassem giver videre til deunge lærlinge.

”Det betyder rigtig meget i forhold tilkammeratskabet og arbejdsmiljøet på værk-stedet.

Selv om man hverken drikker alkohol ellerspiser flæskesteg, kan man sagtens gå til jule-frokoster og andre arrangementer. Det senderet signal om, at man gider arbejdskammera-terne. At man sætter pris på fællesskabet.”

Du går ikke før klokken tre!For nogen tid siden havde Ali Kassem enskoledreng med palæstinensisk baggrund ipraktik. Han var træt af at gå i skole. Det varvigtigere for ham at hænge ud med venner-ne, end at lave lektier.

”En dag sagde han til mig, at han varnødt til at gå ved middagstid. Han skulle

ARBEJDSLIV


ENIGHEDUndersøgelser viser, at ønsket om at få enuddannelse og et arbejde er omtrent lige såstort blandt indvandrere og efterkommeresom blandt personer med dansk oprindelse.

Og udsagnet Man har en pligt over forsamfundet til at arbejde, hvis man kan, eretniske danskere og danskere med anden

etnisk baggrund meget enige om. Ca. 90 procent fra begge grupper mener,

at man har pligt til at arbejde, hvis man kan.

Holdninger til uddannelse og arbejde blandt ungeindvandrere, danskere og deres forældre, 2008

DRØMMEDer er en tendens til, at indvandrere ogefterkommere fokuserer meget på de fine,akademiske uddannelser og mindre påhåndværksmæssige, faglige uddannelser.

Men det kan give problemer atdrømme om en akademisk uddannelse,hvis unge har problemer med almindeligelærlingeuddannelser. Og det er der rettydelige tegn på, at de har.

Holdninger til uddannelse og arbejde blandtunge indvandrere, danskere og deres forældre,2008


mødes med kammeraterne inde i byen.Jeg forklarede ham, at han jo først havde

fri klokken tre. Så han måtte lave sin aftalemed vennerne om.

Han tænkte lidt og sagde så:Jeg har fem lærere på skolen, og der er ikke

nogen af dem, der kan bestemme over mig! Ogdet skal du heller ikke.

Fint nok, sagde jeg, men så skal du ikkekomme her på værkstedet mere.

Han gloede længe på mig. Men han gikikke før klokken tre.

I de følgende dage bemærkede jeg, at hanvar meget opmærksom på, hvordan jegopførte mig sammen med mine kolleger. Ogda vi senere var ude at køre en tur, kiggedehan pludselig på mig og sagde: ”Hold kæft,hvor er du integreret!”

Om det var venligt eller hånligt ment, erjeg lidt i tvivl om. Men jeg valgte at tage detsom en kompliment.” n

NYE ORDDe første udlændinge, der kom til Danmark for atarbejde, blev kaldt fremmedarbejdere. Det udtrykblev dog hurtigt erstattet af ordet gæstearbejdere.Måske fordi flertallet i den homogene danskebefolkning ønskede, at de nye arbejdere skullevære gæster. Gæster bliver jo ikke hængende i alevighed. På et tidspunkt tager de hjem til sig selv!

DE DER FREMMEDARBEJDERE“De kommer fra den samme højslette, de derfremmedarbejdere, og så kom de pludseligslæbende med deres brødre og søstre og deresmænd og koner og rent ud sagt en røvfuld unger.« Merethe Egeberg Holm, tidligere Dansk Folkeparti,Dagbladet Information, 2007

Indvandrere Efterkommere DanskereHelt enig 20% 9% 1%Delvist enig 12% 8% 1%Hverken enig eller uenig 5% 7% 3%Delvist enig 6% 5% 2%Helt uenig 57% 71% 94%I alt 100% 100% 100%

HVIS DER IKKE ER JOB TIL ALLE, HAR MÆND MERE RET TIL ARBEJDE END KVINDER?


FREMMEDARBEJDERNEI 1960’erne gik det rigtig godt på det danske arbejdsmar-ked. Virksomhederne producerede som aldrig før, og dervar brug for masser afarbejdskraft. Mange kvinderforlod rollen som husmor ogtog job uden for hjemmet.Men der var behov for flerehænder.

I 1967 kom de førstefremmedarbejdere tilDanmark. De kom fra Tyrkiet,Jugoslavien og Pakistan. De fleste var mænd, og de fikhurtigt tilladelse til at arbejde. De fik job i brancher, somdanskerne ikke fandt attraktive. Det var typisk rengøringog fabriksarbejde.

Danske arbejdsgivere var glade, men det var fagfor-eningerne ikke. De frygtede, at danskere ville blivearbejdsløse, hvis indvandringen af udenlandsk arbejds-kraft fortsatte.

Det fik de danske myndigheder til at bremse op, ogi 1973 blev der indført et indvandringsstop. I mellemtidenhavde mange af fremmedarbejderne fået deres koner ogbørn til Danmark via familiesammenføring (se s. 41).

ARBEJDSLIV


DER ER EN RINGEAGT“Der er [blandt indvandrere fra den tredje verden]en ringeagt for hånd-værksfag og for at ar-bejde i social- og sund-hedssektoren, som er etkæmpe problem forintegrationen. (…)

Lige præcis på deområder kan mannæsten ikke drive deunge indvandrere til atsøge ind. For dem erdet fint at sidde bag etskrivebord og være teoretiker eller at stå i en butik.”

Bertel Haarder, integrationsminister, Weekendavisen, 2003

DE IKKE-VESTLIGE“De ikke-vestlige indvandrere i Danmark er stærktunderrepræsenterede på det danske arbejds-marked.

Samtidig hermed får de gennemsnitligt flerebørn, der generelt klarer sigdårligere i uddannelsessys-temet og senere på arbejds-markedet end danskerne, ogde forsøger i vid udstrækningat hente ægtefæller fra hjem-landet, der også har sværtved at få et job i Danmark.”

Dansk Folkepartis Arbejdsprogram, 2009

ARBEJDE, NEJ TAK!“Den egentlige årsag til den store arbejdsløshedblandt muslimerne er, at disse mennesker stammerfra en kultur, der slet ikke arbejder som vi, og hvordet er forbundet med prestige ikke at bestillenoget.”

Pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti i 2002

INGEN HÆMNINGER“... almindelige danskere er udsat for forskellige for-mer for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordivi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, ogfordi vi gerne vil være et godt eksempel for vorebørn.

Men disse hæmninger har udlændinge ikke påsamme måde. De lever i en subkultur uden for dendanske stamme.

Derfor er de meget hurtige til at tillære sigmulighederne for at få penge uden at gøre en ind-sats.”

Bertel Haarder, integrationsminister, Berlingske Tidende, 2003

DE SKAL ARBEJDE“De behandles som stakler, der ingenting kan. Mansynes, det er synd for dem.

Flygtningene har svært ved at komme op ommorgenen. De simulerer sygdom og får lægerne tilat lave falske lægeerklæringer. De står ikke tilrådighed for arbejdsmarkedet.

De skal sættes til at flå mink. (…) De skal tagedet beskidte, rutinemæssige og dårligt betalte ar-bejde.”

Bertel Haarder, integrationsminister, politiken.dk, 2003

SVIN OG KATTE“Intet arbejde er for dårligt. Hvis proprietæren harbrug for at få skrabet sine vægge, før de skal males,så er det godt arbejde. Og muslimer har intet imodat arbejde med svin, skulle jeg hilse at sige. Viandre kan også arbejde med katte, men vi spiserikke katte.

Bertel Haarder, integrationsminister, NyhedsmagasinetDanske Kommuner, 2003

Sagt og skrevet … om arbejdsliv, arbejdsmarked og arbejdsløshed


Sagt og skrevet … om arbejdsliv, arbejdsmarked og arbejdsløshedI 2010 foreslog Dansk Folkeparti, at Danmark bør lukke grænsen forindvandrere fra ikke-vestlige lande.Argumentet var, at ikke-vestlige ind-vandrere bidrager for lidt til detdanske velfærdssamfund.I den forbindelse stillede ekstra-

bladet.dk spørgsmålet: Skal Danmarksige nej til alle fra ikke-vestlige lande? Ja, svarede 70 procent af de 12.400

læsere, der deltog i afstemningen.

Blandt kommentarerne på netavisen var:

GIDER DE ARBEJDE?“Stop al indvandring af bistandsklienter! Hvorforskal vi hænge på folk der ikke gider at arbejde ideres hjemland, bare fordi vi har et system, derogså hjælper folk der ikke gider at arbejde?

Hvis du bidrager med noget til vores samfund,skal du være velkommen, men kommer du for atnasse, så håber jeg, at døren rammer dig på vej udaf landet.”

Henning A., ekstrabladet.dk, 2010

DET ER IKKE GRATIS“Pia Kjærsgaard er en politiker, som tør sige tin-gene som de er. Pia Kjærsgaard har nosser. (…)

Indvandring af muslimer, har stort set kun skabtproblemer og har kostet en formue for danske stats-borgere. Ofte må kvinder jo ikke arbejde. (…)

Man burde være dybt taknemmelig for at kunnebo og arbejde i Danmark. Et land med adgang til såmange goder, som ikke er gratis.”

Aksel J., ekstrabladet.dk, 2010

SIDDER PÅ DERES FLADE“Efter min mening skal der ikke ydes nogen formfor socialhjælp mv. til udlændinge der ikke har etjob, hvorfor skal Danmark fungere som sikkerheds-net for en masse udlændinge der sidder på deresflade røv?

Vil de være i Danmark må de bidrage til voressamfund, ellers kan de hyppe af.”

Camilla S., ekstrabladet.dk, 2010

FORSKEL“I Danmark er man noget i kraft af sit arbejde. I Mellemøsten er man noget i kraft af at være arbejdsfri.”

Ivan B., ekstrabladet.dk, 2010

INGEN ØNSKEDRØM“De typer man fra tid til anden ser på tv, når demed deres hættetrøjer og øvrige hiphop outfit ogpåtaget gangsta-sprog står og fortæller om hvilketfucking luderland Danmark er, er næppe nogenønskedrøm for en arbejdsgiver.”

Flemming N., ekstrabladet.dk, 2010

“Mange danskere har en oplevelse af,at integrationen af de etniskeminoriteter i Danmark er fuldstændigmislykket. At vi står med problemer,der truer med at splitte nationen. Men hvorfor tænker folk sådan?

Det gør de blandt andet, fordi poli-tikere og medier skaber et billede afintegrationen som en fiasko,” sigerforfatter og foredragsholder HansLassen.

“Alt for ofte hører vi historier om, at ‘deandre’ ikke er interesseret i at blive en del af

det danske samfund. At‘de’ ikke gider at arbejde.At sammenhængskraftener truet.

Problemet er, at det eret forkert billede. Det erfaktisk et helt forkertbillede,” siger HansLassen og påpeger, at dendanske integration på

arbejdsmarkedet ligger i den europæiskesuperliga.

Han mener, at tallene taler et tydeligtsprog. 61 procent af indvandrerne iDanmark var i arbejde i 2009. Kun landesom Italien, Portugal og Grækenland lå

højere med mellem 63 og 68 procent af ind-vandrerne i job.

“Der er dokumentation for, at de sidste10 års integrationsindsats er en klar succes,”siger han.

Flere i arbejde“Vi har faktisk den gule førertrøje i forholdtil lande, der har et arbejdsmarked, somminder om vores.

Mens andelen af indvandrere i job siden2008 er faldet med over én procent iHolland, to procent i Sverige og fem procenti Norge, er godt to procent flere kommet iarbejde i Danmark.”

Og der er ifølge Hans Lassen flere statis-tikker, der peger på, at det går i den rigtigeretning.

“Fra 1997 til 2008 var der en markant

ARBEJDSLIV


Myten om dårlig integration

FLERE I ARBEJDE IBlandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er derkommet flere i arbejde i løbet af de seneste ti år.

I 2008 var 63 procent af mændene i arbejde,mens tallet i 1996 var 40 procent.

I 2008 var 50 procent af kvinderne i arbejde,mens tallet i 1996 var 26 procent.

De tilsvarende tal for personer med danskoprindelse, var 82 procent for mændene og 77procent for kvinderne. Danmarks Statistik, 2009


stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeborgere. Der kom ca. 85.000 flere i job. Fraca. 49.000 i job til ca. 135.000 i job.

Og en anden statistik: Omkring 74.000eller lige knap halvdelen af de 150.000 nyejob, der blev skabt i Danmark i perioden1997-2007, gik til en ikke-vestlig medborger.

Og der skal man huske på, at ikke-vestligeborgere i Danmark kun udgør seks procentaf alle i den erhvervsaktive alder,” under-streger Hans Lassen.

“Med andre ord: de ikke-vestlige borgerehar være otte gange bedre til at bidrage tilbeskæftigelsesfremgangen i dansk økonomi,end man kunne forvente i forhold til denandel, de udgør af befolkningen.”

Krisen bremser ikkeDen økonomiske krise har ikke formået atbremse indvandrernes stigende beskæftigelsepå det danske arbejdsmarked, siger HansLassen. Tværtimod.

En undersøgelse fra KommunernesLandsforening viser, at næsten to ud af trenyansatte i kommunerne i 2008 havde ind-

FLERE I ARBEJDE III perioden 1997-2007 kom der 150.000flere i arbejde i Danmark. Af dem var74.000 indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande.

Det svarer til en andel på ca. 49 pro-cent, selvom gruppen kun udgør ca. seksprocent af den erhvervsaktive befolkning.

ARBEJDSLIV



vandrerbaggrund.“Måske overrasker det nogen, men de

ikke-vestlige indvandrere har vist sig at værebedre end danskerne til at beholde deres job.Desuden er beskæftigelsen for indvandrer-kvinder vokset mere end for indvandrer-mændene under krisen.

Kommunernes Landsforening har bereg-net, at i perioden fra september 2008 – detvar den måned, hvor ledigheden begyndte atstige – og frem til december 2009 er ledighe-den vokset med 84 procent for danskere,hvor den “kun” er vokset med 20 procent forikke-vestlige indvandrere og efterkommere.”

Det samme billede tegner sig for de unge,siger Hans Lassen. Her viser tal fra DanskArbejdsgiverforening, at de danske ungesledighed fra september 2008 til september2009 steg med 97 procent, mens den ‘kun’steg med 37 procent for unge med en ikke-vestlig baggrund.

Positive historierI stedet for at sætte spotlys på de negativehistorier om integrationen i Danmark, bør vivære glade for den succes, der er på arbejds-markedet og være stolte af den, mener HansLassen.

“Dem, der har været med til at skabe suc-cesen, skal vi give kredit for det. Virksom-hedsledere, kollegaer, tillidsrepræsentanter,mentorer, sagsbehandlere, jobkonsulenter,sproglærere og mange flere.

Hovedpersonerne selv – de mange ikke-vestlige medborgere – har vist, at de kan ogvil begå sig på arbejdsmarkedet. De har vist,at de vil gøre en indsats, skabe værdier, og atde vil tjene deres egne penge,” siger HansLassen.

Han fremhæver samtidig en række under-

søgelser, der viser, at danske virksomhederstort set ikke oplever problemer med kul-turelle eller religiøse emner.

Den andel af virksomhederne, som harhaft væsentlige problemer med kønsbestemteforhold, religion, holdning til kvindelige ledere,påklædning i øvrigt og tørklæde ligger i 2009 i

STIGNING“Irakere, somaliere eller vietnamesere. Uanset hvilkengruppe man måler på, får stadig flere ikke-vestlige ind-vandrere et arbejde.

Topscoreren er somalierne, hvoraf blot 11 procenthavde et job i 1999, mens 41 procent havde det i 2008.

For irakere er der også stor fremgang fra 19 til 41procent i beskæftigelse, mens personer fra Libanon(primært palæstinensere) er gået fra 24 til 40 procent.”

Undersøgelse af LG Insight, dr.dk, 2010

IKKE SÅ SVAGE“De såkaldte svage flygtninge og indvandrer-kvinder erikke nær så svage som svage ledige med dansk baggrund.

Chancen for at komme i beskæftigelse er næsten seksgange større for flygtninge og indvandrer-kvinder, deraktiveres, end for aktiverede ledige med dansk baggrund.

Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde etjob som danske kvinder, når de først er kommet ibeskæftigelse.”

Lars Larsen, analysefirmaet LG Insight, 2008

DER ER FORSKELBlandt indvandrere, der kommer fra Thailand, Vietnam,og Sri Lanka, har omkring 70 procent arbejde.

Indvandrere med oprindelse i Irak, Libanon ogSomalia ligger en del lavere. 41 procent af indvandr-erne fra Somalia og Irak har et arbejde, mens tallet forindvandrere fra Libanon er 39 procent.Danmarks Statistik, 2009

gennemsnit på under én procent.“Med andre ord oplever over 99 procent

af virksomhederne i Danmark ingen proble-mer i forbindelse med disse områder, når deansætter borgere med indvandrerbaggrund.

Så man kan jo undre sig over, at disseemner fra tid til anden dominerer indvan-drerdebatten i medierne.”

Stadig udfordringerSelv om integrationen på arbejdsmarkedetifølge Hans Lassen går glimrende, er hanikke blind for, at der stadig er udfordringer.

“Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvorca. 1 ud af 70 danskere har en lederstilling,gælder det kun ca. 1 ud af 700 ikke-vestligeindvandrere og efterkommere.

Her skal vi blive bedre til at give plads.Det er dårlig økonomi for samfundet, hvis viikke udnytter de etniske minoriteters kom-petencer som ledere,” siger han.

“Men de skal også lære at gøre opmærk-somme på sig selv. De skal have mod til atgribe mulighederne. De må ikke gå og ventepå at blive opdaget.”

Et andet problem er ifølge Hans Lassen,at mange etniske minoriteter opleverDanmark som et lukket samfund.

Det gælder både for dem, der allerede borher, og for dem, der overvejer at slå sig ned ilandet for at arbejde i en periode.

Verdens bedste integrationsland?Han henviser til undersøgelser, der viser, aten tredjedel af de udlændinge, der kommertil Danmark for at uddanne sig eller arbejde,

ARBEJDSLIV


MINDRE STIGNINGDanskernes ledighed steg fra juni 2008 til juni 2009med 120 procent, mens ledigheden for de ikke-vestlige indvandrere steg med ‘kun’ 37 procent.Landsorganisationen i Danmark, 2009

KLAR SUCCES“Vi hører jævnligt, at ‘integratio-nen er fejlslagen’, og at der ertale om ‘en dyb splittelse i detdanske samfund’.

Men det passer jo ikke.Tværtimod findes der faktisksaglig dokumentation for, at desidste ti års integrationsindsatsburde omtales som en klar succes (…).”Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, ogHans Lassen, integrationskonsulent, i Dagbladet Politiken,2009


opfatter danskerne som et ikke særligt åbentog imødekommende folkefærd.

“Det bør vi da tage alvorligt. Især, hvis viskal konkurrere med alle de andre europæiskelande, der også kommer til at mangle arbejd-skraft i de kommende år.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagdei 2009, at Danmark skal være et af Europasbedste til integration i 2020. Det lyder josmukt. Nogle vil måske tillade sig at tvivle.

Men jeg synes slet ikke, at Løkkes mål erambitiøst nok. Målet må være, at der i 2020stort set ikke er forskel på den procentviseandel af danskere og ikke-vestlige indvan-drere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

Hvis vi når det mål – og det mener jegslet ikke er urealistisk – vil vi ikke bare værede bedste i EU. Så vil vi være verdens bedsteintegrationsland.” n

BEDST!En rapport fra Dansk Industri fra sommeren 2009viste, at Danmark i årene fra 1996 til 2006 var detland i Europa, der havde været allerbedst til atreducere forskellen i beskæftigelsen mellem ind-vandrere og personer med indenlandsk oprindelse.

SÅ MANGE PROCENT HAVDE ARBEJDE


POSITIVE TAL• I 1997 var kun ca. en tredjedel af vores ikke-vestlige

medborgere i arbejde. I dag nærmer vi os 6 ud ad 10.• Vi er gået fra 49.000 ikke-vestlige i job til 135.000 i

2008. En vækst på næsten 176 procent.• Danmark er blevet nummer 1 i Europa med hensyn til

at reducere forskellen mellem indvandrere og person-er med indenlandsk oprindelse.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, og HansLassen, integrationskonsulent, i Dagbladet Politiken, 2009

Personer med dansk oprindelse

Indvandrerefra vestligelande

Indvandrerefra ikke-vest-lige lande

Mænd Kvinder

Efterkommerefra vestligelande

Efterkommerefra ikke-vestligelande

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Procent

I 2002 indførte den danske regeringstarthjælp til personer, som er indvan-dret til Danmark efter 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden forNorden og EU.Starthjælp er en offentlig ydelse,

der udbetales i stedet for kontant-hjælp til arbejdsløse, der ikke haropholdt sig i Danmark i syv ud af desidste otte år. Argumentet for at indføre start-

hjælp var, at den lave ydelse skullemotivere flere indvandrere til at fåarbejde. Flere forskere og politikerehar kritiseret starthjælpen for i stedetat øge fattigdommen i Danmark.

HALV KONTANTHJÆLPStarthjælpen udgør ca. halvdelen af kontanthjæl-pen. Det vil sige, at en familie med far, mor og tobørn til sammen får ca. 13.000 kr. (2010) ommåneden – før skat.

FORMÅL MED LOVEN“Det er ikke en tilfældighed, at starthjælpen ram-mer personer med udenlandsk baggrund. Det ernemlig det udtrykte formål med loven.

Under forhandlingerne i Folketinget i 2002 omstarthjælpen blev det slået fast, at den særligt laveydelse har til hensigt at reducere antallet af udlæn-dinge, der kommer til Danmark, samt at skabe ensærlig motivation for udlændinge til at finde etarbejde. (…)

Starthjælpen diskriminerer etniske minoriteter iDanmark og fører til fattigdom og marginalisering.”Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International

BEKYMRENDE“Det er bekymrende at se,at modtagere af starthjælpmangler ordentligt tøj,mad og penge til at delta-ge i fritidslivet. Og det deønsker sig af fremtiden eret ganske almindeligtarbejde.

(…) hvis man gennemlængere tid skal leve af enmeget lav forsørgerydelse, går det ud over denselvtillid og det selvværd, man skal bruge til at kva-lificere sig til arbejdsmarkedet og blive integreret.”

Mette Blauenfeldt, forfatter til Rapporten ‘Flygtninge påstarthjælp’/CASA, 2006

FATTIGDOM”Børn der vokser op i familier, der forsørges lang-varigt på starthjælp, afskæres fra integration meddanske børn, fordi de fx ikke har råd til nyt tøj ellertil at deltage på lejrskoler.

Selv når de unge flytter hjemmefra, føler de sigforpligtet til at bidrage til familiens begrænsedeøkonomi og sende penge, så deres mindre søsken-de fx kan få fodboldstøvler.

Det betyder i nogle tilfælde, at de unge vælgerat tjene penge frem for at uddanne sig,”Adam Johansen, Professionshøjskolen Metropol, 2011

ET FÆNGSEL“For mig er det som et fængsel her. Det er ikke etliv, vel? Det betyder, at de giver dig en lille smulepenge. Og du dør ikke.”

Far til to børn i familie på starthjælp

MANGLER ALT“Jeg mangler alt. Nu har jeg været i Danmark i 4 år,og jeg mangler alt. Jeg har ikke noget ordentlig tøjat tage på. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.”

Mor til fire børn i familie på starthjælp

ARBEJDSLIV


Starthjælp


Det dufter af krydderier og mellemøst-lig gastronomi i de snævre bazargader.Bagere, slagtere, restauranter og køb-mænd byder på fremmedartede føde-varer og eksotiske delikatesser. Boder bugner af fuldmodne frugter

og friske grøntsager. ”Billig, billig, billig!” og ”Ti tomater for en ti’er!”råber markedssælgerne og smiler tilkunderne.

Der er kebab, falafel og farverigesalater på menuen. Og på et hjørneved en café sidder en gruppe, ældremænd og snakker ivrigt over små krusmed dampende varm te.På mange måder føler man sig hen-

sat til en livlig markedsplads undersydlige himmelstrøg. Men geografiskset er vi i den vestlige del af Århus.Indkøbsstedet hedder Bazar Vest.

”Bazar Vest fungerer som en multikulturellandsby med gader, torve og butikker, hvorman møder sine naboer og køber sine dag-ligvarer,” forklarer Jørgen Skov, der var chef

for bazaren indtil 2011.”Unge og gamle kom-

mer for at hænge ud, drik-ke te og slå en sludder af.Og familier kommer for athandle eller spise på restau-ranterne. Bazaren er på engang mødested, indkøbs-sted og spisested.”

Af de ca. 30.000 mennesker, der går igen-nem bazaren hver uge, er de fleste ifølgeJørgen Skov lokale beboere fra Gellerup ogresten af Århus Vest. Hovedparten har etniskminoritetsbaggrund.

Men også mange etniske danskere læggervejen forbi. Og de køber godt ind. Etniskedanskere står for omkring 80 procent afomsætningen i Bazar Vest.

Cool business og kulturmøde”Når så mange ’hvide danskere’ kommerherud, hænger det sammen med, at bazarener ægte og autentisk. Der er dufte, smagsind-tryk og fremmede tungemål. Der er liv ibazargaderne.

Men kunderne kommer kun igen, hvispris og kvalitet hænger sammen. Og denlogik er butiksejerne helt klar over.

Fødevarestyrelsens smiley-ordning blivertaget alvorligt. Og butiksejerne gør sig umage

ARBEJDSLIV


Madmekka i Århus V

FORDOM…Sort arbejde er udbredt og accepteret blandt indvandrere i Danmark!

... OG FAKTAGenerelt synes mange flere indvandrerne enddanskerne, at sort arbejde er forkert.

82 procent af indvandrerne synes ikke, at sort arbejde er i orden, mens det kun er 54 procent afdanskerne, der har samme holdning.



for at få de bedste ratings. Der bliver arbejdethårdt for at få en glad smiley ved disken.

Man er klar over, at kundernes tilfredshedkan aflæses direkte på kasseapparatet. Der eren stolthed ved at vise, at butikken ellerrestauranten kører godt og har mange kunder.

Det er cool business og kulturmøde påsamme tid,” siger Jørgen Skov.

Netop kulturmødet er et vigtigt omdrej-ningspunkt i den succes, som Bazar Vest erblevet, mener han.

”Her kan man gå lige ind fra gaden ogmøde ’de andre’. Når danskerne kommer forat købe brød, kød og grøntsager, viser de

samtidig respekt og interesse for ’de andres’kultur. Blikket mødes over disken, og dengensidige anerkendelse mellem sælger ogkunde er en del af handlen.

Og anerkendelse betyder meget forMuhammad og Hassan i et samfund, der ellersikke strør om sig med opmuntringer til folkmed minoritetsbaggrund,” siger Jørgen Skov.

Bazaren som motorEt nøgleord i forbindelse med integration afborgere med indvandrerbaggrund er spred-ning. Kommuner spreder børn på forskelligeskoler, og der indføres særlige regler for hvor

mange med anden etnisk baggrund, der måbo i multietniske boligområder. Ideen er, atmodvirke parallelsamfund, lyder argumentet.

Bazar Vest går i en anden retning, forkla-rer Jørgen Skov.

”Her gør vi koncentrationen af borgeremed minoritetsbaggrund til en styrke. Jegtror, at folk med samme kulturelle og socialeudgangspunkt kan hjælpe hinanden og læreaf hinanden.

Det er lettere at blive en del af det danskesamfund, hvis du arbejder sammen med én,der har lidt mere erfaring end dig.

Bazar Vest giver folk med etnisk minori-tetsbaggrund mulighed for at stå i lære somaktive samfundsborgere.”

Ifølge Jørgen Skov kan folk bytte arbejds-løsheden ud med et job, møde masser afdanske kunder og tale dansk hver dag.Samtidig med, at de tjener penge og lærer

ARBEJDSLIV


BAZAR VEST Bazar Vest er et indkøbscenter i boligområdetGellerup ca. 5 kilometer fra Århus centrum. Deter Nordens største ’etniske’ bazar med over 100forretninger, værksteder og spisesteder.

“Det hele begyndte i 1996, da byggeselska-bet Olav de Linde indrettede en håndfuld butik-ker i en gammel kedelfabrik i den vestlige delaf Århus,” fortæller Jørgen Skov.

”Ideen var at give områdets mange beboeremed indvandrerbaggrund mulighed for at købebilligt ind. Ingen vidste, om ideen kunne holdemere end nogle måneder. Men modtagelsenviste sig at være overvældende.

Folk strømmede til. Nye butikker og restau-ranter åbnede. Og snart var bazaren en uadskil-lelig del af lokalområdet.”

Siden er Bazar Vest udvidet flere gange.Senest i 2009, hvor ca. 40 nye butikker ogværksteder kom til.

Næsten alle de ca. 200 beskæftigede i baza-rens forretninger, restauranter og værkstederhar etnisk minoritetsbaggrund.


noget om forretningsliv og samfundsliv. ”På den måde er Bazar Vest en motor for

lokalsamfundet. Men det er også en sluse indi det danske samfund og en rugekasse forintegration af lokale unge med anden etniskbaggrund.”

UdflugtsstedFlere gange om ugen kommer fyldte turist-busser fra alle egne af Danmark. Folk kom-mer for at opleve livet i de overdækkedebutiksgader og høre historien om bazaren.

”Alle er nysgerrige, nogle er skeptiske.Men det er sjovt at se, at de fleste tager herframed stopfyldte indkøbsposer.

Det ser jeg som et tegn på, at ideen meden ’etnisk’ bazar har et stort potentiale. Vi serjo, at hr. og fru Jensen gerne vil købe den saf-tige lørdagsbøf hos halalslagteren og smagepå falaflerne i Nabils Kebabbar. Præcis på

samme måde, som når de er på ferie undersydens sol.

Det er som om fordommene om de sort-hårede danskere og deres madkultur forsvin-der som dug for solen, når folk kommerherud,” bemærker Jørgen Skov og undrer sigover, at ideen ikke er slået mere igennemandre steder i landet.

Han var selv med til at åbne Bazar Fyn iOdense i 2007. Et initiativ, som fynboernehar taget rigtig godt imod, fortæller han.

”Men det virker da mærkeligt, at der ikkefindes en bazar af samme slags og størrelse iKøbenhavn og omegn. På Nørrebro foreksempel.

En multietnisk markedsplads kunne væreet inspirerende indslag i en bydel, der kæm-per med sit image. Og det ville samtidig væreen åbning for lokale beboere med lyst til atdeltage aktivt i samfundslivet.” n

HVAD KOSTER…“Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et samlet overblikover, hvad koster en udlænding i det danske sam-fund. Og jeg er ikke i tvivl om, at udlændinge i vidtomfang koster det danske samfund mange penge.”

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, avisen.dk, 2010

SKAL JEG TÆLLES MED?“Hvilke indvandrere drejer det sig om. Hvor mangegenerationer skal vi gå tilbage.Skal jeg tælles med, skal minebørn og deres udgifter tællesmed.

Skal slitagen på cykelstier ogveje tælles med. Jeg tror ikke, vikan nå frem til eksakte tal.”

Naser Khader, Konservative,avisen.dk, 2010

DE BIDRAGER IKKE NOK“Vi skal begrænse - hvis ikkehelt stoppe - indvandringen fraikke-vestlige lande. Det er enmøllesten om vores økonomi.

Velfærdssamfundet kanikke bestå, hvis folk ikke vilarbejde og lære sproget. Det erde ikke-vestlige indvandrere,der ikke bidrager nok.”

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti,

Ekstra Bladet, 2010

INDVANDRINGENS PRIS?

De koster I“Vore muslimske indvandrere koster samfundet 65-75 milliarder kr. om året. Uden muslimernekunne vi klare os med den halve politistyrke.Halvdelen af muslimerne kommer ikke ind på detdanske arbejdsmarked.”

Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2005

De koster II“Velfærdskommissionen har vurderet, at velfærd-

stabet ved at de ikke-vestlige indvandrere iDanmark ligger den danske stat til last, kanopgøres til ca. 45 milliarder kr. i 2006. (…)

Det er derfor enorme velfærdstab, den danskestat lider, ved at importere mennesker, der entenikke kan eller vil bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis Arbejdsprogram, 2009

De koster III“Indvandrernes svære vej ind på arbejdsmarkedetkoster samfundet et enormt spild hvert år, poten-tielt svarende til 24 mia. kr. om året.

Det er afgørende at mindske tabet i de kom-mende år, siger eksperter.”

epn.dk, 2010

De koster IV“Selv om der med stramningerne af udlændin-

geloven i VK-regeringens levetid er sat en stopperfor den massive indvandring fra mindre udvikledelande, giver de indvandrere og efterkommere ibefolkningsgruppen, der allerede bor i Danmark, etunderskud på næsten 16 mia. kr. i dag og godt 14mia. kr. i 2020. Det viser helt nye beregninger…”

Jesper Helmer, bt.dk, 2011

ARBEJDSLIV


Hvad koster indvandring og indvandrere?Nogle mener, at man skal sætte tal på,hvad etniske minoriteter koster detdanske samfund.Andre mener, at det er et usmage-

ligt regnestykke.


DE BIDRAGER OGSÅ“Med hensyn til, hvad indvandringen koster dendanske stat, så glemmer man, at de uhyre flittigemennesker – ofte langt mere end danskerne –også bidrager til samfundet med deres arbejdskraft,skat, moms og andre afgifter.�

Hvor fa’en ville Pia K. købe sine gulerødder kl.10 om aftenen, hvis ikke hun kunne gå ned påhjørnet til den tyrkiske grønthandler?”

Arne Lund, information.dk, 2011

INTEGRATION ER IKKE GRATIS“Tænk det kan komme som en overraskelse fornogen i et velfærdssamfund, at også integrationkoster penge.

Jeg mener, et velfærdssamfund kendetegnesnetop ved, at man ikke lader dem, der har brug foren hånd, drukne i deres egen sø - uanset hudfarveog religion.”

Eva Lia, information.dk, 2011

FØJ!Kommentar til Dansk Folkepartis forslag om at laveen udregning på, hvor meget indvandrere kosterdet danske samfund:“Min far og mor har knoklet siden de blev invitereti slutningen af 1960’erne. Min far er død og mingamle mor er folkepensionist. Hendes pension reg-nes sikkert [med i det] det koster for Danmark.

Hendes børn arbejder og betaler skat, hvor erregnestykket henne for indtægterne. Og hvor erindtægterne for alle de andre der er i beskæfti-gelse.

Føj hvor er det blevet træls og usmageligt meddenne regering og DF.”

Said, blog.politiken.dk, 2011

PÆL GENNEM MYTEEn analyse fra Dansk Industri viser, at andengenera-tionsindvandrere med en mellemlang ellervideregående uddannelse i gennemsnit tjener355.000 kroner om året mod 335.000 kroner omåret for etniske danskere. Det slår ifølge DanskIndustri en pæl gennem myten om, at indvandrereer en dårlig forretning for Danmark.

“Nu om dage kommer indvandrere til Danmarkfor at arbejde og bidrage til samfundet, og detsmitter af på børnene, der bliver motiverede til atklare sig godt i det danske samfund.”

Claus Andersen, Dansk Industri, ugebreveta4.dk, 2010

Hvad koster indvandring og indvandrere?

ARBEJDSLIV


“Den danske befolkning ændrer sig idisse år. Vi føder for få børn, og derbliver flere og flere ældre. Det er enuheldig kombination, hvis vi gerne vilbeholde et velfungerende velfærds-samfund,” siger Hans Kornø Rasmussen,der er økonom og forsker i befolk-ningsudvikling.“Derfor er vi nødt til at gøre noget,

før det er for sent. Én af løsningerne –ja, måske den vigtigste – er at få flereudlændinge til at bosætte sig og ar-bejde i Danmark.”

“Der bliver færre og færre danskere. Det eren kendsgerning. Vi føder for få børn til atkunne reproducere os selv. Det har vi ikkekunnet i de seneste 40 år.

Den eneste grund til, at befolkningstallet iDanmark ikke er faldet, er, at mange indvan-

drere er kommet til lan-det,” forklarer Hans KornøRasmussen.

Hvis en befolkning skalreproducere sig selv, skalder fødes mindst 2,1 barni hver familie. I 2009 fødtedanske kvinder 1,9 børn igennemsnit. Ifølge Hans

Kornø Rasmussen nåede vi et lavpunkt medbørnefødsler i 1980’erne.

“I begyndelsen af 1980’erne blev der fødtså få børn, at man skal tilbage til 1830’ernefor at finde noget lignende. De meget små

årgange er i dag blevet voksne, og de er i dagpå vej ud på arbejdsmarkedet.

Samtidig sker der det, at den danskebefolkning bliver ældre og ældre. Det skyldesblandt andet sundere livsstil og bedre kost.Man regner med, at vi danskere vil leve syvår længere i 2050.

Ifølge Danmarks Statistik vil antallet afældre på 75 år og derover stige fra ca.400.000 til ca. 900.000 i 2050.

I løbet af de næste 40 år vil vi altså få enhalv million flere danskere, der er over 75 år.”

ForsørgerbyrdenHans Kornø Rasmussen påpeger, at en storgruppe danskere i disse år er ved at forlade

arbejdsmarkedet. Det er dem, der blev fødtmidt i 1940’erne.

“Dengang blev der født ca. 100.000 børnom året. De er nu på vej til at blive pensio-nister. Det er en kæmpe stor gruppe. Såallerede nu begynder vi at kunne mærke det,man kalder forsørgerbyrden.

Indvandring, tak!

Det betyder kort sagt, at færre danskerepå arbejdsmarkedet skal forsørge flere ogflere ældre.

De ældre får brug for pasning og pleje, ogde får brug for at blive behandlet på hospi-talerne. Det koster penge, og dem bliver derfærre til at tjene.

I de kommende år vil der forsvindeendnu flere fra arbejdsmarkedet, end derkommer ind på det.”

Måske kan vi blive mere effektive. De

unge kan også skynde sig gennem studierne,sygefraværet på arbejdspladserne kan måskebringes en smule ned, og færre kan få førtid-spension eller kontanthjælp.

Men det er slet ikke nok, mener HansKornø Rasmussen.

“Der er ingen tvivl om, at hvis Danmarksøkonomi skal hænge sammen, og hvis vi vilbeholde det samfund, vi har, skal vi haveflere udlændinge til landet.”


Green card og blue cardI de senere år er der kommet folk fra Polen,Tyskland og de baltiske lande til Danmarkfor at arbejde. Men ifølge Hans KornøRasmussen står disse lande nu selv og man-gler arbejdskraft.

Den samme udvikling finder sted overalti Europa, og derfor skal ny arbejdskrafthentes fra lande uden for Europa.

“De gamle europæiske samfund, som vikender dem, vil ændre sig. I mange landestår det meget værre til end i Danmark. ITyskland, Spanien, Italien og i det østligeEuropa rasler fødselstallene ned og befolkn-ingstallene falder.

Alle EU-lande står i den samme suppedas,så derfor bliver der i fremtiden tale om en ben-hård konkurrence om verdens kloge hoveder.”

Både EU og de enkelte lande laver ord-ninger, der skal lokke indvandrere til. EU harindført et blue card, der skal gøre det nem-mere for folk at komme til et EU-land.

Danmark har åbnet for en såkaldt greencard-ordning efter inspiration fra Canada.Den giver mennesker fra lande uden forEuropa mulighed for at tilbyde deres arbejds-kraft på det danske arbejdsmarked. “Deringen tvivl om, at indvandringen til Europavil stige. Spørgsmålet er, om den vil stigenok? Og spørgsmålet er, om vi i Danmark ergode nok til at tiltrække indvandrere, så vikan besætte alle de job, der er brug for?”siger Hans Kornø Rasmussen.

Op ad bakkeHvis vi sammenligner os med de andre

ARBEJDSLIV


MULTIKULTUR“Byer som København og Århus er allerede mul-tietniske og multikulturelle. Omkring 25 procent afde børn, der starter i første klasse i København ogÅrhus har anden etnisk baggrund end dansk.”

Hans Kornø Rasmussen

NYE TIDERSelv om der omkring 1970 kom en del udlændingetil Danmark for at arbejde, var danskerne frem tilmidten af 1980’erne stadig et meget ensartet folk.Vi havde fælles kristne rødder, og vi delte en langrække værdier og leveregler.

Fra omkring 1985 begyndte det billede atændre sig. Antallet af udlændinge, der kom tilDanmark, voksede markant. Det var borgerkrigen iLibanon, krigen mellem Iran og Irak og i begyn-delsen af 1990’erne krigen på Balkan, der sendtefolk på flugt.

KUN INDVANDRERE FRA VESTLIGE LANDE “Det er for letkøbt, når poli-tikere fra borgerlige ogsocialistiske partier i sam-klang med erhvervslivetpåstår, at mere indvandringer løsningen på de udfor-dringer, som Danmark stårover for.

Dansk Folkeparti foreslår ikke en politisk mål-sætning om stop for al indvandring. Vi foreslår derimod, at den nødvendige udenlandske arbejds-kraft rekrutteres (…) blandt EU-landene, men ogsåi USA, Canada, New Zealand og Australien mm.

Det er der økonomiske argumenter for, og –endnu vigtigere – det er der kulturelle argumen-ter for.”

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, i Dagbladet Information, 2010


nordiske lande, går det ikke overvældendegodt, bemærker han.

Norge, men især Sverige, har givet langtflere opholds- og arbejdstilladelser endDanmark.

De højtuddannede synes at styre udenom Danmark. Det viser sig, at hver gang derkommer fire ingeniører til Sverige, modtagerDanmark kun en enkelt.

Det er en kedelig situation, da Danmarkallerede i 2015 forventes at mangle omkring7.600 ingeniører.”

Indtil videre taler man næsten kun ombehovet for indvandring af højtuddannetarbejdskraft. Dygtige ingeniører og læger eraltid velkomne. Og fodboldspillere fra Afrikaog Sydamerika pynter på Superligaenstophold.

“Problemet er blot, at vi også snart kom-mer til at mangle folk på plejehjemmene, ilandbruget og i servicefagene.”

Indvandrerlandet DanmarkIfølge Hans Kornø Rasmussen bliver politi-kerne nødt til at forklare danskerne, atDanmark nu skal til at være et indvandrer-land. At vi skal til at importere arbejdskraft,som USA, Canada og Australien har gjort imange år.

“Det er ikke nogen let opgave, nårarbejdsløsheden stiger, virksomheder lukkerog slukker, nogle flytter produktionen tiludlandet, og den offentlige sektor skærerned.

Over de seneste 10 år har de samme poli-tikere strammet den danske udlændingelov-

VAGT I GEVÆR“Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE) og DanskIndustri (DI) har begge råbt vagt i gevær, fordi vikommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft.

AE har lavet en analyse, der viser, at vi denæste ni år kommer til at mangle 65.000 højtud-dannede, hvilket ifølge AE vil give et tab på 21,5mia. kr., hvis ikke udviklingen vender.

Samtidig vil vi have 122.000 ufaglærte i over-skud på arbejdsmarkedet.”

Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

HVIS IKKE…“Hvis ikke der var kommet indvandrere til Danmark,var befolkningstallet faldet. Og vi havde manglet enmasse mennesker på arbejdsmarkedet.

Hvis vi ikke havde haft indvandrere, ville der ikkeblive gjort meget rent i en by som København. Derblev heller ikke kørt ret mange busser eller taxier.

Superligaen i fodbold ville være megetkedeligere, for der kommer næsten halvdelen afspillerne fra udlandet.”

Hans Kornø Rasmussen

NOGLE KOMMER – ANDRE REJSER I 2009 indvandrede 67.161 personer til Danmark.Samtidig udvandrede 44.874, så nettoindvandringenvar i 2009 på godt 22.000 personer.

Langt fra alle bliver boende i Danmark, fordimange er her på studieophold eller er ansat påbegrænsede kontrakter.

I 2009 blev der født 62.818 danskere. Det er denmindste fødselsårgang siden 1989.

givning flere gange. De har gjort det megetsvært for udlændinge at komme til Danmark.

Mange steder i verden har vi fået et rysom et indvandrerfjendtligt land. Så vi må se,om vores land nu også er så attraktivt, somvi har troet i mange år.”

Hans Kornø Rasmussen understreger, atvi er nødt til at tilbyde udenlandsk arbejds-kraft og deres familier noget særligt, hvis deskal komme hertil.

“For eksempel kunne vi fjerne 24-års-reglen og tilknytningskravet ved familiesam-menføring.

Men kun meget få tør tale om at ændredisse love. Det er de hellige køer i dansk poli-tik. Men det er jo skørt, fordi vi også har brugfor, at udlændinge kan komme til Danmarkved at gifte sig med én, der bor her i landet.”

En nødvendighedMange ser en øget indvandring som et pro-blem, fordi de frygter, at det er for svært atintegrere folk fra ikke-vestlige lande iDanmark.

De peger på, at religion, skikke og værdierligger for langt fra de danske.

“Men det må vi finde løsninger på,” sigerHans Kornø Rasmussen. “Danskerne er nødttil at vænne sig til tanken om, at der skalmange flere udenlandske hænder og hovedertil landet. Frygten for, at Danmark bliver enmultikulturel nation, må ikke stå i vejen for,at vi kan bevare vores velfærdsstat.

Nogle siger, at de ikke vil betale den pris.Men for mig handler det ikke om at betaleen pris. Indvandring er en nødvendighed.” n

ARBEJDSLIV


FOR BESVÆRLIGT“Det er alt for besværligt at arbejde i Danmark, så der-for smutter de igen. Mange udlændinge har egentligfået job i Danmark, men det er så bøvlet at falde til ogforstå regler og rettigheder i det danske samfund, at derejser igen kort tid efter.”Ekstra Bladet, 2009

VALGTEMA”I Danmark er det sådan, at holdningen til indvandrereog indvandring kan afgøre folketingsvalg. Det har vi seti 2001, 2005 og 2007. Sådan er det ikke andre steder.Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet land, hvordet er på samme måde.”Hans Kornø Rasmussen

DENGANG“Indtil midten af 1960’erne var Danmark et såkaldthomogent land. Vi var alle sammen protestanter, vi varalle sammen hvide og vi talte alle sammen det sammesprog.

Der var højst 4.000 mennesker, der kom fra ikke-vestlige lande.”Hans Kornø Rasmussen

BEKYMRING“I fremtidens Danmark vil den danske arbejds-styrke falde, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Så i virkeligheden bør vi nok være bekymredeover, at indvan-drerne i så stortomfang rejserhjem igen efter enoplevelse i det vel-stående Danmark.”

Hans KornøRasmussen, økonom,i Den danskestamme, 2008


Det er fredag. Der er travlt på værkste-det. Anders og Ahmed står bukket overen motor. De bakser med at få løsneten bolt. Anders tørrer sveden af pan-den, kigger på Ahmed og siger med etsmil: ’Tag nu ordentlig ved, det er joikke din mors patter, du har fat i.’ Ahmed standser midt i en bevægel-

se og ser op. Han kniber øjnene sam-men, peger på Anders og siger: ’Så hol-der du din kæft, blegfis. Du skal ikkeomtale min mor på den måde, er dumed?’ Han smider skruenøglen og går.

Anders slår overrasket ud medarmene og mumler: ’Hvad skete derlige der?’

Det er Finn GalsgaardNielsen der fortællerhistorien. Han er faglæ-rer på Århus Tech, hvorhan underviser på meka-nikeruddannelsen.

”Historien viser, hvadder kan ske, når unge

med indvandrerbaggrund møder danskværkstedsjargon,” siger han.

”Hvad der er ment som en ligefrem ogbramfri talemåde fra den ene, opfattes somen fornærmelse af den anden. Det, som

nogle kalder god værkstedshumor, hører andresom rendyrket racisme.”

Ifølge Finn Galsgaard Nielsen er historienom Ahmed og Anders blot et af mangeeksempler på de udfordringer, der er, nårunge med anden etnisk baggrund stifterbekendtskab med det danske arbejdsmarked.

”Arbejdsmarkedet har brug for unge medanden etnisk baggrund. Ikke kun dem medlange akademiske uddannelser, men ogsådem, der ønsker en praktisk, håndværks-mæssig uddannelse. Unge, der vil byggehuse, anlægge veje og reparere biler.

Desværre ser vi, at mange af de ungealdrig kommer så langt. De opgiver under-vejs. Og det er der flere grunde til.”

Disciplin og lektierKravet om disciplin kommer bag på nogle,siger Finn Galsgaard Nielsen.

”Jeg har på fornemmelsen, at det rammerindvandrerdrenge ekstra hårdt. De kommer

Fordomme trives godt i olie

HALVSPROGEDE”Vi har flere halvsprogede end tosprogede. De erhalvgode til dansk og halvgode til for eksempelarabisk. Det begrænser dem i dem i deres skolear-bejde, men også når de skal finde en praktikplads.”Finn Galsgaard Nielsen

lige fra skolen og mors skørter og møderarbejdsmarkedet.

Der er ofte et gab mellem drengenes selv-billede og jobbet som mekaniker, der dybestset handler om at reparere folks gamle biler.

Verden ramler, når de finder ud af, at derer stor forskel på at skrue i en scooter sam-men med vennerne og de krav, der stilles iklasselokalet og værkstedet for at blive engod mekaniker. Når de finder ud af, at manikke kan hygge sig til et job. Og når de finderud af, at en sej attitude ikke automatisk givergode karakterer.”

Finn Galsgaard Nielsen peger i den for-bindelse på indstillingen til skolearbejdet.

”Det er ingen hemmelighed, at hovedpar-ten af de unge, der søger ind på tekniskskole, ikke har scoret de højeste karakterer i

folkeskolen. Det er ikke, fordi de er dårligtbegavet, men de elsker ikke at lave lektier.Hvis man skal sige det pænt.

Blandt mange indvandrerdrenge er derdesuden en form for fællesskab om det lavekarakterniveau. Hvis vennerne får 02 og 00‘er det ok, at jeg også får det’, synes logikkenat være.

Det er den laveste fællesnævner, der gæl-der. Ambitionen er bare at gøre det halvgodt.Og det er ikke altid godt nok.”

FællesskabetIfølge Finn Galsgaard Nielsen spiller gruppe-identiteten en stor rolle for drenge medetnisk minoritetsbaggrund.

”Jeg oplever tit, at livet i gruppen kom-mer før respekten for skolen. Det tager tid at

ARBEJDSLIV



lære drengene, at de ikke kan hænge ud medvennerne til klokken to om natten og værefriske i skolen eller på jobbet tidligt næstemorgen.

Vi ser det også, når én af dem dropperud. Så er flere af vennerne tilbøjelige til atgøre det samme. Gruppesammenholdetbetyder mere end at gøre uddannelsen fær-dig.”

Det etniske fællesskab kan også brugessom forklaring på, at man får lave karakterer.Her kan både lærerne og samfundet bæreskylden, siger Finn Galsgaard Nielsen.Logikken er, at ansvaret ligger et andet stedend hos den enkelte.

”Det er ikke usædvanligt, at en lærerbeskyldes for at være racist, når han giverdårlige karakterer. Det er en ’dem mod os’-tankegang.

Når jeg hører den slags, plejer jeg at sige:’Ok, uanset hvor stor racist, du synes, jeg er,

skal du alligevel møde til tiden, og du skallave dine lektier.’”

VirkelighedenFinn Galsgaard Nielsen understreger, atarbejdsgivere og praktiksteder bærer et stortansvar for, at unge minoritetsdrenge i sidsteende kan stå med et svendebrev i hånden.

”Historien om Ahmed og Anders viser, at

CHANCER FOR JOB“Minoritetsunge har det sværere på arbejdsmarkedetend danske unge - også selvom de har gennemførtden samme erhvervsfaglige uddannelse.

Statistiske beregninger viser, at chancen for at fået job umiddelbart efter afsluttet uddannelse er 40procent lavere for minoritetsmænd end for danskemænd.

Og de minoritetsmænd, der ikke får et job meddet samme, skal i gennemsnit vente 8,5 måned læn-gere på at få et job end danske mænd.”

Anvendt Kommunal Forskning, 2009

sproget og omgangstonen har en betydning.Især når jargonen spiller på fordomme om’de andre’, ’de sorte’, ’perkerne’.

Det kan være hård kost at stå model til.Og mekanikerbranchen er ikke dér, hvorman lægger fingrene imellem. Fordommetrives godt i olie, som man siger.”

Problemet er, siger Finn Galsgaard Nielsen,at man ikke kan ændre en værkstedsjargon fraden ene dag til den anden. Det tager genera-tioner at lufte ud i mandehørm.

Han ser dog tegn på, at flere og flerebrancher erkender, at der bør ske ændringer.

”Især de store håndværksfirmaer arbejderfor at gennemføre en personalepolitik, dertager højde for medarbejdernes trivsel. Og

det er en udvikling, der skal fortsætte, hvisman i fremtiden skal klare sig i konkurren-cen om at tiltrække unge med etnisk minori-tetsbaggrund.”

FremtidenDet er samtidig uddannelsesstedets opgave atforberede de unge på mødet med arbejds-markedet, mener Finn Galsgaard Nielsen.

”Vi forklarer de unge, hvordan virkelighe-den kan se ud på de arbejdspladser, de kom-mer til at møde. Vi vil ikke skræmme dem,men vi prøver at skærpe deres realitetssans.

Vi siger, at det hjælper at have lidt hårdhud på sjælen. Og de bliver nødt til at forstå,at meget af det, der siges på en arbejdsplads,ikke er ondt ment.

Selvfølgelig skal de sige fra, hvis de synes,at deres grænser overskrides. Men det er enbalance. Ofte en svær balance.”

Som noget nyt har Århus Tech ansat enelevcoach, der vejleder og støtter de unge, nårde løber ind i problemer, og hvis de misterlysten til at gøre uddannelsen færdig.

”Vi gør, hvad vi kan for at komme deunge i møde. Og vi er meget opmærksommepå, at nogle af vores elever har flere udfor-dringer end andre.

Når jeg møder en ny klasse, siger jeg somnoget af det første, at drenge med indvan-drerbaggrund skal indstille sig på, at de skalkæmpe lidt mere end andre. Det synes deselvfølgelig, er vildt uretfærdigt. Men det ervirkeligheden,” siger Finn Galsgaard Nielsen.

”Til gengæld sætter vi alle sejl til, når viser, at nogle arbejder virkelig hårdt for atblive dygtige. Så bærer vi dem på hænder ogfødder, klapper dem på ryggen og roser dem.

Så får de al den støtte og hjælp, de vilhave.” n

ARBEJDSLIV


ARBEJDE MOTIVERER“Mange af de faglige uddannelser er blevetfrygtelig boglige, hvilket resulterer i, at indvan-drerdrenge ofte giver op.

Man skal i stedetlempe på faguddan-nelserne og sige, at detgodt kan være, at nogleikke kan så meget engelskog matematik, men hvisde først kommer ud påarbejdsmarkedet, bliver demere motiverede til atlære det, de mangler.”

Erik Bonnerup, tidl. formand for regeringens integrationstænketank, i Dagbladet Information, 2010

KRYSTALKLART“Billedet er krystalklart: Danmark vil i stigendegrad blive afhængig af indvandrere. Alternativeter enten udflytning af produktionen, eller at deunge skal bestille noget mere.”

Hans Kornø Rasmussen, økonom, i Den danskestamme, 2008



Dansk, dansk og atter dansk. Skal alle i Danmark taledansk? Skal man taledansk for at være dansker?Og bør man tale danskoveralt i Danmark?Side 180

Anne Holmen er professor isprog. Hun mener, attosprogede børn bør haveret til undervisning påderes modersmål. Hunpeger på undersøgelser,der viser, at børn bliverdygtigere i skolen, hvisman bygger videre på detsprog, de har med hjem-mefra.Side 182

Modersmålet. Det er vigtigt, at børn afindvandrere og efterkom-mere får mulighed for atlære dansk så hurtigt sommuligt, mener nogle. Side 186

Tal dansk – eller…Et flertal i Folketinget ved-tog i 2010 at indføre bru-gerbetaling for brug af tolki sundhedsvæsnet. Flerelæger peger på de konse-kvenserSide 188

PerkerdanskNogle unge med indvan-drerbaggrund skelner mel-lem en slags slangsprog –perkerdansk – og et inte-greret sprog.Side 190

Sabine Klinker og MarieHvoslef Bilde er sociologer.De fulgte en flok ungemænd i Albertslund overen periode på to måneder.

Formålet var at findeud af, hvorfor de ungehænger ud på gaderne. Oghvad ligger der bag billede,som mange har af de farli-ge og utilpassede rødder.Side 193

Babak Vakili er rapper ograp-coach. For ham er rapet perfekt talerør for unge,der føler sig klemt og mar-ginaliseret. Han er aktiv iflere københavnske projek-ter, hvor han underviserbørn og unge med etniskminoritetsbaggrund i atskrive tekster og fremføredem. Side 200

Professor i retorikChristian Kock synes, atder er for lidt dialog i ind-vandrerdebatten. Hanmener, at debatten er fyldtmed for mange generalise-ringer, og at debattører påbegge sider er med til atskabe en fjendtlig stem-ning mod hinanden.Side 206

Den såkaldte indvandrer-debat fylder meget i dedanske medier. Nogle kriti-serer debatniveauet og mener, at medierne giverfor meget plads til de kriti-ske kommentarer. Side 212

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte i 2005 12 tegninger af profetenMuhammed. Det medførteden såkaldte Muhammed-krise.Side 214

Journalisten Lars Hedegaardfremsatte i 2009 noglemeget generaliserendebemærkninger om musli-mer. Det rejste en voldsomdiskussion i medierne.Side 218


“Du danske sprog, du er min moders stemme,så sødt velsignet du mit hjerte når,” skrev

H.C. Andersen i 1850 i sangen I Danmark er jegfødt. Selv om det er over 150 år siden, den gamledigter formulerede ordene, vil mange i dag giveham ret.

Danskerne har et kærligt forhold til deresmodersmål. Ja, nogle er så glade for det danskesprog, at de har svært ved at forstå, at nye borgerei kongeriget ikke taler det frivilligt og flydende.

Det giver anledning til mange diskussionerom, hvor godtman skal tale dansk, hvordanmanskal tale dansk og hvorman skal tale dansk. Måman tale arabisk i skolen? Bør forældre med ind-vandrerbaggrund tale dansk med deres børn ihjemmet? Eller kan man bede bedstefar Mustafaom selv at betale for en tolk, hvis han ikke forstår,hvad lægen siger?

Det danske sprog er nøglen til at blive inte-greret i Danmark, siger flere politikere. Og at demener det alvorligt, kan man se på antallet af nyelove, regler og sproglige prøver.

Flere kommuner har indført sprogtest forsmå og store elever med indvandrerbaggrund.Aisha, der gerne vil familiesammenføres medAnders, skal nu lære dansk, inden hun ankom-mer til Danmark. Og udlændinge, der gerne vilhave dansk statsborgerskab, skal op til en sprog-

prøve eller dokumentere, at de kan tale og skrivedansk på et vist niveau.

Diskussionen handler på mange måder om,hvorvidt der er plads til andre sprog end dansk iDanmark. Nogle er meget kategoriske og menerikke, at sproget er til forhandling. De siger foreksempel:

Straf dem, hvis de ikke taler dansk i skolen • Taldansk til jeres børn og opgiv jeres kultur • Børn, dertaler dårligt dansk, skal tvinges i børnehave • Deunge taler en underlig form for dansk • De giderikke lære det danske sprog • Vi skal ikke betale for,at de kan lære deres modersmål • Lær dansk ellerflyt • Kan de ikke lære dansk på tre år, bør desendes tilbage til hvor de kom fra • Racisme-paragraffen ødelægger vores ytringsfrihed

Dette kapitel handler om sproget og denmåde, vi bruger det på. Der er markante hold-ninger til ytringsfrihed, modersmål, det pære-danske, det perkerdanske og ikke mindst medier-nes rolle i indvandrerdebatten.

Der er en række bud på sammenhænge mel-lem sprogbrug, sprogforståelse, tilhørsforhold ogfællesskab.

Der er desuden tankevækkende citater, stati-stiske oplysninger og faktuel info, der forholdersig til nogle af de emner i debatten, der handlerom – ’os’ og ’dem’ og ’sproget’. n

SPROG OG KOMMUNIKATION


Dansk, dansk og atter dansk

PÅ DEN ENE SIDE…

Skal alle i Danmark tale dansk? Skalman tale dansk for at være dansker?Og bør man tale dansk overalt iDanmark – i skolen, på gaden, i ung-domsklubben, på arbejdspladsen og ihjemmet? Det er der forskellige holdninger til.

DANSK ER EN GAVE“Det danske sprog og medfølgende dannelse er dengave som indvandrerne har mulighed for at tageimod, og derved sikre sig selv en gylden fremtid.

Det formår langt fra alle indvandrere desværre,og derfor må vi fra politisk hold insistere på, at de fårlært et rigtigt godt dansk og derved får mulighed forat blive dannede mennesker, der kan klare sig i etkomplekst samfund.”Martin Henriksen, jp.dk, 2007

DÅRLIGT DANSK“Børn, der taler dårligt dansk,skal kunne tvinges i børnehave,hvis en af forældrene står udenfor arbejdsmarkedet. Hvis for-ældrene ikke samarbejder, kankommunen standse udbetalingaf børnefamilieydelse.”Henriette Kjær, Det Konservative Folkeparti, jp.dk, 2010

NASSERE“Folk der ikke har lært sig et forståeligt dansk på 3år, bør sendes tilbage til hvor de kom fra. Da detydeligvis ikke er det fjerneste interesseret i at bliveen del af dette samfund. Men udelukkende er herfor at nasse på os hårdtarbejdende danskere.”Jacobsen, Aalborg, jp.dk, 2010

TAL DANSK!Martin Henriksen fra DanskFolkeparti udtalte i 2007, at ind-vandrerforældre burde sendespå opdragelseskurser, hvis deikke gjorde nok for at lærederes børndansk.

Han mente, at det skullehave konsekvenser, hvis ikke de ville tale dansk i hjem-met.��

Han blev stillet spørgsmålet:Skal der også laves opsøgende arbejde over for kron-prins Frederik og kronprinsesse Mary og andre tosprog ede familier, der taler f. eks. engelsk i hjemmet?��

“Nej, der er en forskel. Familier fra vestligelande har en bedre forudsætning for at forstå detdanske samfund. Det er familier fra primært mus-limske lande, vi skal have fokus på.”Det er jo diskriminerende?��

“Det kan man vel godt sige, at det er, men ikkedesto mindre synes jeg, at det er nødvendigt. Jegsynes ikke, at dette skal gøres til et spørgsmål om dis-krimination, men om integration, fordi vi bliver nødttil at gøre noget.”jp.dk, 2007

DET HÆNGER SAMMEN“Når de tosprogede unge er så dårlige til dansk,hænger det sammen med, at de lever i deres egenverden med deres eget sprog og deres egen kultur.

Når mange ikke ser sig selv som danskere, hæn-ger det sammen med en påvirkning, der trækker vækfra det danske samfunds værdier.”Ralf Pittelkow, jp.dk, 2011

ER SPROGET NOK?“Er beherskelsen af det danske sprog tilstrækkeligtfor at kalde sig dansker, eller skal der mere til?

Dansk Folkepartis holdning er klar: Udover detdanske sprog skal respekt for det danske samfundog danske værdier være betingelsen for adgang tildansk statsborgerskab og de goder, det indebærer. Hverken mere eller mindre.”Pia Kjærsgaards ugebrev, danskfolkeparti.dk

DERES SPROG DUER IKKE“Vi efterlader … de mange unge der er vokset opmed et minoritetssprog, [og] de mange arbejdsløsearabere der allerede har en akademisk uddannelsefra hjemlandet, med en ene-ste sandhed, nemlig at deressprog ikke duer til noget, ogat de i stedet alene skal kon-centrere sig om at læredansk, dansk og atter dansk.

Det er rigtig ærgerligt, forselv om dansk er afgørendevigtigt for at fungere iDanmark, udelukker det joikke, at andre sproglige res-sourcer kan bruges produktivt til at drive det dan-ske samfund fremad.”

Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet, DagbladetPolitiken, 2005

DANISERING“Det overordnede problem med den danskeetsprogede (…) uddannelsespolitik er, at den (…)vil gøre børn til noget andet, end de er.

Den vil ikke ’kun’ forberede eleverne til delta-gelse, medansvar, rettigheder og pligter i et sam-fund med frihed og folkestyre, den vil også gøredem sprogligt og kulturelt ens. Den vil danisere.”

Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter fortosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

FORSKELLIGHED, JA TAK!”Man kan jo godt være integreret, selv om man spi-ser noget andet mad og taler et andet sprog hjem-me hos sine forældre.

Jeg føler, at jeg er 100 procent integreret, og atmine forældre er 100 procent integreret, menhjemme hos mig snakker vi også iransk til tider.

Jeg synes ikke, at vi skal stræbe efter et sam-fund, hvor alle er homogene, hvor alle render rundtog spiser det samme og ser ens ud, går i sammeslags tøj.”Arin Jawat Nia, født i Danmark af iranske forældre

FLERE SPROGI tosprogede familier vil snakken i hjemmet ofteforegå på forskellige sprog, alt efter hvem dertaler sammen.

Den unge vilmåske tale dansk tilsine forældre, menoprindelsessproget tilsin bedstemoder.

Men der kan ogsåvære forskel fra situa-tion til situation. Nårforældre taler medderes børn om skolen,kan det være, at detforegår på dansk.

Men diskutererman religiøse forhold eller forhold i oprindelses-landet, vil det måske foregå på hjemlandetssprog.

Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport,Integrationsministeriet 2007

HØJE KRAV“Ni ud af ti kvoteflygtninge kan f.eks. aldrig blivedanske statsborgere (selv om de er i fuldtidsar-bejde) pga. sprogkravene til statsborgerskab. Uanset hvor meget de knokler med lektierne,kommer de aldrig op på gymnasieniveau i dansk,fordi de kun har gået få år i skole i hjemlandet.

En del af Dansk Folkepartis vælgere ville ikkeselv leve op til kravene.”Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

PERFEKT DANSK ELLERS INTETDANSK PAS“Kravene til danskkundskaberne for at opnåstatsborgerskab blev i 2005 så skrappe, at40.000-50.000 indvandrere aldrig ville kunnebestå prøven.

Trods denne advarsel skærpedes kravet yder-ligere. Et forsøg viste, at kun en tredjedel af deetnisk danske unge var i stand til overhovedet atbestå prøven.”

Maria Refer, cand. mag. i dansk, i Dagbladet Information,2010





”Vi har en lang tradition for at brugefolkeskolen til at lave danskere med.Og den tradition får et knæk, hvis andresprog og kulturer får adgang til under-visningen. Sådan er logikken i hvert faldfor nogle politikere,” mener AnneHolmen, der er professor i sprog vedDanmarks Pædagogiske Universitet.

”Ved festlige lejligheder talerpolitikerne ellers om, at sko-len skal være et sted, hvorder er plads til børn fra allesamfundslag og kulturer.Skolen skal indrettes, så alleføler sig velkomne, og under-

visningen skal differentieres, så alle lærerbedst muligt.

Men virkeligheden er en anden, når detdanske sprog er på spil. Så glemmer vi de

smukke ord.”

ModersmålsundervisningTosprogede børn kunne indtil for nogle årsiden gå til undervisning i deres modersmål.På masser af danske skoler var der tilbud omat lære at læse og skrive på arabisk, tyrkisk,urdu og flere andre sprog.

”Sådan er det desværre ikke længere,”konstaterer Anne Holmen. ”Selv omDanmark som medlem af Europarådet har

skrevet under på, at alle tosprogede børn skaltilbydes undervisning i det sprog, deres fami-lie taler.

I dag er det kun børn fra EU-lande, derfår tilbuddet. Børn, der stammer fra andredele af verden får det ikke. Danmark er fak-tisk det eneste land i Europa, der hverkenfølger EU’s eller Europarådets sprogpolitik.”

Sverige som eksempelAnne Holmen peger på, at Sverige går enanden vej. Her indgår flere sprog i undervis-ningen, og lovgivningen sikrer, at børn harret til at få undervisning på deres modersmål.

”Det ser ud til at gavne indlæringen. I enundersøgelse, hvor man sammenlignedekaraktergennemsnit, viste det sig, at elever,der havde haft modersmålsundervisning kla-rede sig bedst.

Konklusionen var, at tosprogede børn bli-ver dygtigere i skolen, hvis man bygger vide-re på det sprog, de har med hjemmefra. Hvisde får mulighed til at lære at læse og skrivepå deres modersmål så tidligt som muligt.”

Sprog som adgangsbillet

EUROPARÅDET Europarådet består af 47 europæiske lande. Det har til formål at fremme demokrati, respekt for menneskerettigheder m.v. Danmark var med til at stifte Europarådet i 1949.

Nej til forsøg”Jeg ved, at flere danske skoler har søgtUndervisningsministeriet om lov til atundervise i fx matematik og fysik på arabisk.

Men indtil videre har ministeriet sagt nej. Og det er ærgerligt. Hvorfor ikke under-

søge, om sproget kan bruges som et redskabtil at løfte tosprogede elever fagligt?Tænk, hvis elever med arabisk baggrund vilhave lettere ved at lære, hvis de i nogle fagundervises på deres modersmål.

Når vi nu ved, at der er så mange – isærdrenge – med indvandrerbaggrund, der harsvært ved at gennemføre en uddannelse.

Det handler ikke om at køre dansk ud pået sidespor. Men om en sproglig imødekom-

menhed, hvor vi også inviterer ’de andres’sprog indenfor.”

VagthundeAnne Holmen ser en sammenhæng mellemmodstanden mod sproglige forsøg i skolerneog de signaler, der kommer fra nogle politikere.

”Et hvert forsøg på at give andre sprogplads bliver nærmest skudt ned som lands-forræderi. Det er især Dansk Folkeparti, derspiller vagthund.

De bryder sig hverken om, at tosprogedebørn taler deres modersmål i skolen, eller atprofessorer underviser på engelsk på univer-sitetet.

Det er som om partiet frygter, at frem-mede sprog vil fortrænge dansk. Men hvor-for skulle dansk forsvinde, fordi vi giverplads til andre sprog?” spørger hun.

En forklaringIdeen om det danske sprogs store betydningstammer ifølge Anne Holmen fra 1800-tallet.

”Det var dengang tanken om fædrelandetog nationalromantikken blev født. Alt, dervar dansk, var godt. Politikere, forfattere ogandre kunstnere skabte et billede af danskhe-den. De talte om ét folk, én kultur og ét


MODERSMÅL ER GODT“Modersmålet skal være det sprog, som brugesdet meste af dagen, ikke kun til syvårsalderen,men også i skolen.

Den største sammenlignende undersøgelse iverden (i USA med over 200.000 børn) viser, atjo længere tid børnene havde undervisning påmodersmålet, des bedre blev de til engelsk, ogdes bedre klarede de sig i skolen i andre fag.”

Dr. phil. Tove Skutnabb-Kangas og dr. phil. RobertPhillipson, i Dagbladet Politiken, 2009

sprog. Og den tanke er nu dukket op igen.Der er politikere, der kæmper med næb

og kløer for, at det danske sprog skal ståalene i skoler, på arbejdspladser og alle andresteder i samfundet. Man er kun rigtig dan-sker og borger, hvis man taler sproget.

Det er som om vores identitet og voresdemokrati står og falder med, at alle borgeretaler dansk fra morgen til aften.”

Den århusianske modelAnne Holmen mener, at nogle kommunerlægger alt for stor vægt på sproglige test. Hun

nævner Århus Kommune som eksempel.”I Århus skal alle 5-6-årige minoritets-

børn op til en sprogtest, inden de begynder iskolen. Testen skal vise, hvor gode de er tildansk, og resultatet afgør, hvilken skole bør-nene får lov til at gå i.

Baggrunden for testen er, at man vilundgå for mange elever med dårlige dansk-kundskaber på samme skole. Men jeg kenderingen undersøgelser, der klart viser, at antal-let af tosprogede elever på en skole kanpåvirke indlæringen negativt – hverken forde tosprogede eller de dansksprogede elever.”

Anne Holmen mener i det hele taget, atbrugen af sprogtest er bekymrende.

Flere problemer”For det første udsætter man helt små børnfor en sproglig eksamen, som de dybest setikke forstår rækkevidden af. Det kan gøredem nervøse og utrygge. Især, hvis de kanmærke, at resultatet har betydning for demselv og resten af familien. Det er betænkeligt.”

For det andet mener hun, at tosprogedefamilier fratages deres ret til frit at vælge skole.

”Lovgivningen siger, at man kun må fra-tage en familie frit skolevalg, hvis man kantilbyde noget bedre. Her er det så kommu-nens vurdering af barnets sprog, der afgørhvad der er ’bedst’ for familien.

Man bruger sproget som undskyldning for


FLERE SPROG”Jeg taler tyrkisk med min mor og tysk med minevenner og lærere, men mine lærere ville ikke forstådet tysk, jeg tale med mine venner. Så jeg taler toslags tysk.”Ung fra Berlin, 2010

”Jeg kan tale arabisk med min bedstemor i telefo-nen, men jeg kan kun skrive til hende på fransk.Jeg e-mailer til mine venner på engelsk, som jeghar lært i skolen.”Ung fra Paris, 2010

DET MESTE KOMMER UDEFRA“Mindre end 10% af det danske ordforråd er af“urdansk” oprindelse. De øvrige 90% er især kom-met fra latin, græsk, plattysk, tysk og fransk.”Ole Stig Andersen, Samvirke, 2003

at ophæve en rettighed for et mindretal,”siger hun.

Se på kompetencerne”Jeg synes, at det er ærgerligt og uklogt, at manlægger sig pladask på maven for en fiks idé, dersætter det danske sprog over alt andet. Ogsåover almindelig fornuft og anstændighed.

De mange sprogprogrammer og sprogtestkan kun fortsætte, fordi familierne, derudsættes for det, hverken har sprog ellermagt til at sige fra.”

I stedet for kun at måle på det danskesprog, skulle man hellere se på de kompeten-cer, som børnene har på deres modersmål,mener Anne Holmen.

”Dét ville være et imødekommende signalat sende til en udsat befolkningsgruppe, ogdet ville tage udgangspunkt i den forskning,der viser, at sproglig mangfoldighed kan væremed til at udvikle børns færdigheder.” n

SPROGLIGE KODER“Da man i 1975 indførte modersmålsundervisningfor sproglige minoriteter i folkeskolen, var detblandt andet grundet i den forskning, der havdepåvist, at hvis man knækkede læsekoden på sitmodersmål, var det meget nemmere at lære atlæse på sit andetsprog. (…)

Logikken bag denne sprogforståelse er enddameget ligetil. De fleste etnisk danske, selv dem dertaler flydende engelsk, ville have svært ved at læreat skrive på engelsk uden først eller sideløbende atlære at skrive på dansk.”Annemarie Martensen, studerende, politiken.dk, 2010

FRYGT FOR MANGFOLDIGHED“Der er en frygt for mangfoldighed. Også, når detdrejer sig om sproget. De ’fremmede’ skal glemmederes sprog. Det har ingen værdi i Danmark.

Som på andre områder i samfundslivet er det kun ’dem’, der skal rykke sig – hele vejen hentil pølsevognen, Folkekirken, værtshuset og koloni-haven.”Anne Holmen


SPROGPRØVERAlle udlændinge, der er over 18 år, har opholdstilladelse iDanmark og er tilmeldt Folkeregistret, har ret til at tage endanskuddannelse.

Men i løbet af de sidste 10 år er sprogkravene til ind-vandrere og flygtninge, der søger ophold i Danmark, grad-vist blevet skærpet. Helt frem til 2002 var det en politi-mand, som i en samtale vurderede, om den enkelte ansø-ger talte godt nok dansk til at gøre sig forståelig.

Men siden 2002 har man skullet bestå en formaliseretprøve.Prøverne er inddelt i dansk 1, dansk 2 og dansk 3. Indtil2005 skulle man bestå dansk 2 for at få dansk statsborger-skab, men i 2005 blev kravene strammet, og i dag er dansk2 kun nok til at søge om permanent opholdstilladelse.

Et statsborgerskab kræver nu dansk 3. Siden 2008 erdet oven i købet blevet et krav, at man skal bestå dansk 3med karakteren 4, hvor det tidligere var nok med et 2-tal.Læs mere om sprogprøver på side 24-25.



Dansk sprog og dansk kultur er tætforbundet. Derfor er det vigtigt, atbørn af indvandrere og efterkommerefår mulighed for at lære dansk så hur-tigt som muligt i vuggestuer og børne-haver. Det mener nogle i hvert fald. Andre argumenterer for, at børnene

først skal lære deres modersmål, fordidet er et fundament for senere atblive god til dansk.

MODERSMÅLSUNDERVISNINGModersmålsundervisning er undervisning for børn afindvandrere og efterkommere i hjemlandets sprog.

Man har i flere år diskuteret, om modersmålsun-dervisning er positivt eller negativt for integratio-nen. Blandt lærere og eksperter er der flere hold-ninger.

Kritikerne mener, at modersmålsundervisningbremser indlæringen af det danske sprog og hæm-mer integrationen.

MODSTAND“For 30 år siden var der ca. 3.000, og i dag er derca. 60.000 tosprogede elever i skolen. Jo størreandelen af tosprogede elever er blevet, desto mereindædt er modstanden blevet mod at gøre plads tildenne elevgruppes modersmål i skolesystemet.”

Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter for

tosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

DANSK ER VIGTIGTIfølge Danmarks Statistik kommer 44 procent afindvandrerbørn aldrig i vuggestue.

Men børn af indvandrerforældre, der taler dår-ligt dansk, skal i vuggestue, hvis de senere i livetskal klare sig lige så godt som alle andre børn i detdanske samfund, mener blandt andre socialdemo-kratiske politikere. De bakkes op af flere eksperter.

“I et åbent samfund som det danske er institu-tionerne den primære kongevej til integration.

Derfor skal vi simpelthen sikre, at de her famili-er vælger at bruge institutionen helt ned i vugge-stuealderen,” mener professor og tidligere formandfor Børnerådet Per Schultz Jørgensen.

“Det, der er vigtigt for et lille barn, er at kommei kontakt med så mange aktiviteter som muligt.Både i hjemmet og i daginstitutionerne.

Hvis man bare går derhjemme hos mor og far,der ofte sidder og ser tv fra oprindelseslandet (…),så kan man jo sige sig selv, at den vifte, de herbørn møder i deres dagligdag, er meget smal,”understreger adjunkt og studieleder ved SyddanskUniversitet, Pia Thomsen.Dagbladet Politiken, 2009

TAL DANSK!“Der er ikke længere obligatorisk undervisningspligti tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen og det er takketvære Dansk Folkeparti. Det næste skridt kunne pas-sende være, at nedlægge forbud imod at tale tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen.

Og til forældrene skal der fra mig lyde en klaropfordring. Tal dansk til jeres børn, hvis I vil jeresbørn det godt og opgiv kulturen fra jeres hjem-land.”Martin Henriksen i Jydske Vestkysten, 2006

Modersmålet

MODERSMÅLET“I 1990’erne blev der 14 gange fremsat forslag iFolketinget om at ændre og/eller afskaffe indvan-drerbørns ret til undervisning i deres modersmålefter skoletid, og i 2002 vandt nejsigerne det førstestore slag: Her besluttede Folketinget nemlig atafskaffe statsstøtten til modersmålsundervisningen iikke-europæiske sprog (…)

Det har i praksis betydet, at (…) arabiske, tyrki-ske og somaliske børn er henvist til den lokalekoranskole eller nogle af de mere eller mindre vel-fungerende pakistanske, tyrkiske og arabiske privat-skoler, hvis de vil lære forældrenes sprog.”

Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet, DagbladetPolitiken, 2010

SPROGTVANG“Socialdemokraterne (…) vil tvinge indvandrerfor-ældre med ‘dårlige danskkundskaber’, som vælgerikke at tale dansk med deres børn, til at sendederes børn i vuggestue og tvangsfjerne dem, hvisforældrene ikke vil ‘makke ret’. (…)

Vil Socialdemokraterne så også foreslå, at hvisdanske forældre i Kina (…) ikke hurtigt begynderat tale kinesisk (…) hjemme med børnene, skalbørnene tvangsfjernes, hvis forældrene ikke ‘mak-ker ret’ og sender den etårige i kinesisktalende bør-nehave? ��Nej vel. (…) Det er jo etnisk danske børn.”

Dr. phil. Tove Skutnabb-Kangas og dr. phil. RobertPhillipson, i Dagbladet Politiken, 2009

SPROGET ER ET INSTRUMENT“Sprog er helt uden sidestykke det bedste instru-ment, vi mennesker har til at lære med. Hvis vi skallære et nyt sprog, er den allerbedste måde at gøredet på derfor gennem det sprog, vi kender og kan iforvejen.”

Jens Normann Jørgensen, Københavns Universitet, jp.dk,2007


ModersmålDet jeg finder mest frastødende ved dansk er lydene.

Der er alt for mange. Og det erligesom

man ikke kan skille dem fra hinanden.Med et typisk dansk billede kan man sige

at dansk er ligesomhavregrød.

Når den er færdig, kan man ikke se de enkelte gryn.Er det ikke bare dansk at sige det sådan!

Sådan er det f.eks. med mange danske digtesom jeg godt kan lide. Jeg kan bare ikke lide

lyden af dem.Det er på grund af vokalerne

som bekendt kun indfødte danskere mestrer.Vokalerne afslører de fremmede

A e i o u y æ ø å er nemme nok. Det er de satansuskrevne

vokaler der gør dansk så svært at læreog mange danske digte næsten lige så grimme

som det her ser ud til at udvikle sig.Men der er hjælp på vej

til de fremmede og til de danskedigtere: På tv

og i hovedstadens gader:erstatter de overalt, hvor det er muligt

dansk med engelskog reducerer antallet af vokaler.

Det hedder nu ikke længere kræftmen kraft.

Kraft er også et meget rarere ord.Jeg går ind for, at man fjerner de fleste vokaler

fra dansk.A, i og u må være mere end nok.

Gider vi danskere virkelig have 49 vokaler?Skal vi ikke byde de fremmede velkomne

på et sprog, de kan udtale?Når det bare ikke bliver engelsk, det er for

banalt.Jeg ville foreslå farsi.

Vi kunne også opfindeet helt nyt sprog.

For jeg synes som sagtdansk lyder ad helvede til.

Selvville jeg heller aldrig have valgt dansk

til modersmål som det alligevel så smukt hedderpå dansk:

Det er dansk, der har valgt migbl.a. til at skrive dette.

Og bortset fra, at det er skrevet på dansk,er jeg fandeme glad for, at jeg endelig fik det sagt.

Fra ‘Vi danskere’ af Henrik Nordbrandt, Brøndum, 2010

Et flertal i Folketinget vedtog i 2010 atindføre brugerbetaling for brug af tolki sundhedsvæsnet for alle flygtningeog indvandrere, som har boet iDanmark længere end syv år.Flere læger peger på de konse-

kvenser, det kan medføre, hvis patien-ter selv skal betale for en tolk vedlægebesøg. I værste fald kan detkoste liv, hvis patienterne ikke forstår,hvad lægerne siger, lyder kritikken.

BETAL SELV“Det vil være en besparelse for staten, kommuner-ne og regionerne, hvis man laderudlændinge – for eksempel fami-liesammenførte eller nogen, derhar fået opholdstilladelse – selvbetale for de udgifter, der rentfaktisk er, når man søger kontakthos det offentlige.”

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti,Ritzau, 2010

TAL SPROGETDet offentlige skal ikke betale for tolke, til folk derikke kan tale sproget. I Danmark taler man dansk - vilman indgå i det danske samfund, må man lære attale sproget for at kunne deltage i de ydelser, detoffentlige tilbyder.Thomas G, Aalborg, jp.dk, 2010

GRÆNSER“Der skal være grænser for, hvor længe man kannasse på det danske samfund. Hvis ikke man evnerat lære dansk, så er man flyttet til det forkerte land,så skulle man være blevet der hvor man kom fra -eller i nærområdet.”Niels Larsen, jp.dk, 2010

DET FÅR FØLGER“Når der ikke længere er fri adgang til tolkebistand,vil en stor del af de etniske minoriteter være ude afstand til at kommunikere klart, når de går til læge.Det kan ikke undgå at få følger for deres helbred,og i nogle tilfælde vil det betyde en øget dødelighed.”

Morten Sodemann, overlæge på OdenseUniversitetshospital, jp.dk, 2011

I STRID MED LOVEN“Læge og patient skal kunne forstå hinanden. Deter helt afgørende for, at patienten får den rigtigebehandling. Derfor er de nye regler helt hen i vej-ret, da de stiller en gruppemennesker meget dårligereend andre, når de skal havelægehjælp.

Det er jo direkte i stridmed sundhedslovens bestem-melser om, at alle skal havelet og lige adgang til sund-hedsvæsenet - uanset hvemman er.”Yves Sales, næstformand i Lægeforeningen, laeger.dk, 2011

DISKRIMINATION“Man [vil indføre] en ny brugerbetaling for enminoritet, som straf for at de ikke har lært atbegå sig.

Selv om det står i sundhedsloven, kan detvære svært at tro det, for der findes ikke straf-gebyr for andre sundhedsydelser til patienter,som i løbet af syv år ikke har lært lektien ogoven i købet er blevet syge af det.

Det gælder f.eks. patienter, som ikke har tabtsig, ikke er holdt op med at ryge eller stadig drik-ker for meget.

Det kaldes diskrimination.”Søren Klebak, speciallæge, jp.dk, 2009



Tal dansk – eller betal

Eleverne på Seden Skole i Odense fiki november 2009 forbud mod at talefremmedsprog i frikvartererne.Det skete efter en række episoder,

hvor enkelte tosprogede elever havderåbt efter og chikaneret andre eleverog lærere på arabisk.Flere eksperter kaldte forbuddet

diskriminerende og advarede mod, atskabe afstand mellem de tosprogedeog de danske elever.

KONSEKVENS“Taler eleverne et andetsprog end dansk, bliver deirettesat af læreren. Sker detigen, kontakter lærerenderes forældre, og i sidsteende kalder vi forældreneind til en samtale.” Carsten Høyer, skoleleder

DIALOG“Vi bevæger os på kanten af, hvad vi kan tillade os.Det er o.k. at forlange, at eleverne skal svare lærernepå dansk, men at de ikke må tale deres modersmålinternt, synes jeg ikke er rimeligt. Jeg tror på dialogfrem for regler.”Brit Bremer Christoffersen, skolebestyrelsesmedlem

FORBUD FORHINDRER KOMMUNIKATION�“Børnene skal kunne kommunikere sammen.

Hvis de er rigtig dårlige til dansk, og de foreksempel skal lave en projektopgave, er de nødt tilat kunne kommunikere med hinanden på et sprog,de kan, så de kan få flere nuancer med.

Derefter kan de så oversætte til dansk«.

Formand for skolelederne, Anders Balle, i DagbladetPolitiken, 2010

FREMMEDSPROG SKAL STRAFFES Uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti, MarleneHarpsøe mener, at skoler bør overveje at give entimes eftersidning til tosprogede børn, der talerderes modersmål i skoletiden.

Ser vi snart et sprogpoliti i de danske skolegårde?“Jeg tror ikke, vi får et decideret sprogpoliti. Det bli-ver lærernes opgave at sørge for, at børnene snak-ker dansk.”

Må de heller ikke sige godmorgen og farvel påandre sprog end dansk?“Vi går meget op i, at man skal tale dansk i folke-skolen. Og det gælder så også morgenhilsener ogden slags.”

Hvad nu hvis en irakisk dreng kommer til at råbepå et fremmedsprog under en fodboldkamp i sko-legården?“Jeg synes godt, at man i sådan en situation kanstarte med en advarsel. Det kunne eksempelvisvære læreren, som sørgede for at sige: ‘Nu skal duhuske, at vi snakker dansk her’.”

Hvilken straf forestiller du dig, hvis et barn bliverved med at sige ord på et fremmedsprog?“Hvis et barn gentagende gange overtræder regler-ne om at tale dansk, så kan jeg sagtens forestillemig, at det kunne give en times eftersidning.”Dagbladet Politiken, 2010


Tal dansk – eller bliv straffet

Nogle unge med indvandrerbaggrundskelner mellem et slangsprog – perkerdansk – og et integreretsprog, som for eksempel er det sprog,deres lærer taler i skolen. Perkerdansk benytter sig blandt

andet af ord og talemåder fra deunges modersmål.

MODTRÆK“[Nogle indvandrerbørn] oplever den danske kultursom noget indforstået og som en kultur, de aldrigkan blive en del af.

Som et modtræk danner de en selvforståelseom det at være indvandrer, en selvforståelse, somblandt andet kommer til udtryk i sproget.

Indvandrerbørnene holder således fast i at taledansk med accent, fordi det styrker deres indvan-dreridentitet, mens de ser ned på de integreredeord, som det kun er ‘de andre’ – de integrerede –der bruger.

Det ser ud, som om ‘integreret’ er ved at få enny betydning i dansk, således at det også kan bru-ges om ord, der for eksempel er svære.”

Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn, iJyllands-Posten 2010

PÆREDANSK ELLER PERKERDANSKBegrebet perkerdansk blev udbredt efter at sprog-forskerne Jens Normann Jørgensen og ToreKristiansen i 1998 skrev kronikken ‘Pæredansk ellerperkerdansk’.

I kronikken tog forfatterne fat i en række misfor-ståelser om indvandreres sprogbrug. De lagde vægtpå at indvandreres afvigelser fra standarddansk ikkenødvendigvis er udtryk for dårligt tilegnet sprog, detkan også være et tilvalg.

De pegede på en udbredt intolerance i det dan-ske sprogsamfund over for både dialekter og dansksom andetsprog:

“[I Danmark] skal dansk tales, så det lyder, somom man har dansk som modersmål. Ellers bliverman ugleset for ikke at ville lære at tale ordentligteller nedvurderet for ikke at kunne lære at taleordentligt.

Pointen er gået manges næse forbi: man kanvælge at skifte kode, fordi det er praktisk, fordi deter effektivt, fordi det er sjovt, og fordi man vil vise,hvem man er.

Man kan vælge at fastholde en accent i dansk,også når man ikke skifter kode, fordi man ikke vilforveksles med de indfødte danskere.”

Jørgensen og Kristiansen definerer pæredanskved at taleren har dansk som modersmål, og per-kerdansk ved at taleren har dansk som andetsprog.(…)

Tore Kristiansen, den ene af kronikkens forfatte-re, har norsk som modersmål, og taler dansk meden let norsk accent. I følge kronikken falder hanssprog også under kategorien perkerdansk.

Ordet har dog ikke har bevaret denne bredebetydning. I dag bruges perkerdansk fortrinsvis omden variant af dansk, der tales af indvandrere fraMellemøsten.Fra Wikipedia

Perkerdansk



GADENS KODER“Skældsord bruges venskabeligt, hvis den andenvel at mærke accepterer betegnelsen ved enten atgrine eller ikke svare igen.

‘Fuck, hvor er du dum’, ‘neger’, ‘grimme kurder’,‘so’, ‘sorte abe’, ‘idiot’ og ‘sorte svin’ er nogle af deudtryk fyrene bruger om hinanden.

‘Perker’ er en anden slags skældsord på gaden,endda et af de mest brugte. Alle de unge identifice-rer sig selv som perkere og omtaler også sig selvsom sådan.

Nogle gange har ‘perker’ en negativ funktion,hvis én for eksempel har begået en brøler, ikke harnogen penge og derfor nasser på andre eller talerdårligt dansk.

‘Kneppe’ er udbredt, men også udtryk som ‘jegvoldtager dig’, ‘luder’ og ‘sut den af’.

Hvis man har ‘kneppet’ eller ‘voldtaget’ enanden, har man vundet et spil, en diskussion elleret slagsmål.”Fra interview i Weekendavisen i 2008, hvor sociologerneSabine Klinker og Marie Hvoslef Rasmussen fortæller omgadens koder blandt indvandrerdrenge i Albertslund

ORDBOG I PERKERDANSKArabiske gloserWallah: ‘Ved Gud’ men bruges nærmere som ‘jeg sværger’Inshallah: ‘Om Gud vil’, ‘vi får se’Habibi: ‘Skat’, ‘ven’Sabi: ‘Ven’Bassa: ‘Ta den’, ‘der fik du den’, ‘sig ikke mere’ (bruges i diskussion)Wala: ‘Du der’ (forstået i retning af: ‘dit fjols’)Bass/Boss: ‘Skråt op’Banikak: ‘Jeg knepper dig’Mashallah: ‘For meget’, ‘overdrevet’, ‘imponerende’Betjuf: ‘Vent og se’Halas: ‘Hold op’Jalla: ‘Kom nu’, ‘fart på’Tyrkiske gloserParas: ‘Penge’,Lan: ‘Mand’, som i: ‘Mand, hvor er du irriterende’Gardash: ‘Bror’Fra Dagbladet Information.dk, 2007

NOVELLERHøst og søn udgav i 2011 bogen Pære-perker-dansk,der er en samling noveller og tegneseriestriber af niforfattere og en tegner. Historierne handler om atvære helt almindelig, ung, dansk og have en andenfarve end de fleste.




‘Der står de igen. Står bare og hænger.De råber, griner højt og ser truendeud. De opfører sig ikke som ‘danske’unge, der går til fodbold eller harandre sunde interesser. De ser ikke udtil at være interesserede i noget. Detaler grimt og hårdt til hinanden. Detligner en bande kriminelle, der kanfinde på hvad som helst.’

Tanker som disse kan løbe gennem hovedet,når man en tilfældig aften går gennem ind-

købscentret eller krydserbytorvet. ‘Hov, jeg tror lige,jeg går en anden vej. Manskulle jo nødigt risikerenoget.’

De to sociologer SabineKlinker og Marie HvoslefBilde gjorde det modsatte. Dekontaktede en flok drenge iAlbertslund og fik lov til athænge ud med dem over enperiode på to måneder.

De unge var mellem 13og 23 år. Bortset fra et par

stykker med dansk oprindelse, havde de fle-ste etnisk minoritetsbaggrund.

Hvorfor fandt I på at kontakte de unge? Hvadvar formålet?

Marie: “Vi var nysgerrige. Vi ville undersøge,hvorfor de unge hænger ud, som de gør.

Hvorfor de kommunikerer på den måde,som de gør. Både indbyrdes og udadtil modomverdenen. Hvad er det for nogle signalerog koder, de udsender? Og hvad ligger derbag billedet af de farlige og utilpassede rød-der?”

Hvorfor er det interessant at undersøge det?

Sabine: “Det er interessant, fordi deres atti-tude og deres opførsel fylder i gadebilledet.Man kan ikke undgå at lægge mærke til dem.Det ser ud, som om de er ude på at fåopmærksomhed. Som om formålet med athænge ud er at provokere folk. Det er sådanmange ser dem.

Men det er ikke deres dagsorden. De ungeer ikke særligt interesseret i at gøre indtrykpå ‘danskerne’. Det er ikke deres vigtigstepublikum. Det er først og fremmest de andrei gruppen.”

Hvad vil det sige? Hvad er det, de har gang i?

Marie: “De har netop gang i at hænge ud.Det ser ud, som om de ikke laver noget, spil-der tiden. Men det gør de ikke. De mødes forat give hinanden det, de ikke kan finde andresteder: respekt og anerkendelse. En anerken-delse, de hverken får i skolen, eller hvor deellers færdes.

De har som alle andre mennesker brugfor anerkendelse, at være noget, at værenogen. Det er det, de bygger op, når de hæn-


Sprog, attitude og fællesskab

Marie

Sabine



ger ud. Gruppen giver dem et fællesskab ogen identitet.”

Hvad går det fællesskab ud på?

Sabine: “Det, der samler dem, er en mod-stand mod normer og regler, som de ikkesynes, passer til dem. For eksempel at væredansker på den måde, som læreren, pædago-gen eller medierne siger, man skal væredansk på. De er fælles om ikke at føle sig til-pas i samfundet.

Man kan sige, at de bevidst dyrker enform for taberfællesskab. Ikke, at de selvsynes, de er tabere. Slet ikke. Men de går ioffensiven ved at spille rollen, som den ste-reotyp, der skrives om i aviserne.

Det lyder måske bagvendt. Men de dyrkerrollen som perkeren, den udstødte. Og de til-fører rollen styrke og stolthed. Attituden er:Vi har hverken brug for ynk eller straf. Vi erstolte af at være, som vi er.”

Marie: “De har et fællesskab på trods af, atde er forskellige. Udefra ser de ret ens ud.De går klædt på samme måde, taler sammenpå en bestemt måde. Men der er i virkelig-heden mere, der adskiller dem, end der sam-ler dem.

De har forskellig etnisk baggrund. Tyrkisk,kurdisk, arabisk og dansk. De har forskelligemodersmål. Nogle går i skole, andre arbejder.Og de har forskellige interesser.

For at bekræfte deres fællesskabet genfor-tæller de ofte episoder, de har oplevet. Hverisær eller sammen. Disse historier eller for-tællinger definerer deres fællesskab.

Historierne handler ofte om at være iopposition til politiet, lærerne på skolen ellerandre, der repræsenterer samfundet. Men de

handler også om mødet med andre grupperaf unge fra andre kvarterer.”

Sabine: “Deres fællesskab minder på mangemåder om det fællesskab, man ser hos andregrupper. Det kan være rockere, hiphop’ereeller punkere. De dyrker også fællesskabet imodsætning til samfundet.

De har også særlige attituder ogomgangsformer. Og de giver hinanden aner-kendelse inden for fællesskabet.”

Hvis det handler så meget om deres fællesskab,hvorfor mødes de unge så ikke bare hjemmehos hinanden? Eller i en ungdomsklub?


GRUPPEN“En gruppe på seks unge fyre kommer gående nedad gaden. Deres gang er som en vuggende sejrsdanshenover fortovets fliser, i langsomt tempo, med hæn-derne løst liggende i lommen på deres brede bukser.

Vinden blæser deres åbentstående dynejakker optil deltaformede balloner. Ved en lille og tilbagetruk-ket plads på gaden stopper de op og stiller sig tilrette, som forventer de at blive der i længere tid.

To læner sig op ad en mur, en anden sætter sigpå et rækværk, og de øvrige står lidt spredt omkring.De ser afslappede og hjemmevante ud, mens denene smøg tænder den næste, og en pose slik går påomgang.

Snakken er højlydt, der både råbes og grines,mens de af og til skubber let til hinanden. Tre fyrestøder til gruppen, de giver alle håndtryk med storerituelle bevægelser og smiler til hinanden, hvorefterden højrøstede snak fortsætter.

Deres attitude er selvsikker, og de dominerergaden. Fyrene har mørk hud, mørke øjne og andenetnisk baggrund end dansk. De har sort kortklippeteller velfriseret hår. Flere af dem er flotte, høje ogveltrænede fyre. Nogle bærer smykker i form af storefunklende diamantlignende øreringe, guldur, arm-lænke eller halskæde.”

Fra ‘Gadens Koder i A-town’ af Sabine Klinker og MarieHvoslef Rasmussen, 2008


Marie: “Klubben er ikke et alternativ tilgaden. I en ungdomsklub gælder regler ognormer, som de ikke kan få til at passe til detbillede, de har af sig selv.

Og det går heller at mødes hjemme. Deter for besværligt. De bor alle i lejligheder,hvor der ofte er flere familiemedlemmer endværelser. Og der er søskende. Det er kun defærreste, der har deres eget værelse.

Samtidig kan det være et problem i noglemuslimske familier, at søstrene ikke bare fritkan blande sig med brorens venner. På denmåde bliver ‘gaden’ de unges naturlige møde-sted. Gaden er deres hjemmebane. Det er herde bruger deres særlige perkersprog, som deselv kalder det.”

Sabine: De kan sagtens tale såkaldt ‘korrekt’dansk, men gør det ikke, når de er sammen.

Så bruger de den interne jargon, der har sinegen grammatik, som de er meget bevidstom. De låner også ord fra for eksempel ara-bisk og tyrkisk. De etnisk danske drenge,der er med i gruppen, taler på sammemåde.

Nogle udtryk kan udefra lyde som grovhån og fornærmelse. Men det er i virkelighe-den en venskabelig leg med ord. Selv de gro-veste udtryk kan være kærligt ment. Nårman kender koderne.

Det er heller ikke tilfældigt, hvordan deser ud. Hvilket tøj, de har på. Hvordan håretsidder. Hvordan de går, står og hænger ud.Hele deres attitude, deres måde at se ud påog omgås på er en form for fælles sprog.

Deres attitude er tilbagelænet og afvisen-de. De markerer en grænse til verdenomkring dem. De dyrker en bestemt gangster-



attitude, et perker-image som de er klar over,virker provokerende.

Betyder det så også, at de er kriminelle?

Marie: “Nej, de elsker at fortælle mere ellermindre sande anekdoter om møder medpolitiet. Eller om bortvisning fra en skole.Eller voldelige opgør med andre grupper.

Øjeblikket efter snakker de alvorligt om,at det er vigtigt at møde til tiden om morge-nen, at stifte familie og bidrage økonomisktil husholdningen.

Bag den rå attitude er deres værdiermagen til alle andre unges værdier. De vilgerne tage en uddannelse, og de vil gernehave et arbejde. At være god til noget kon-kret har en høj værdi i gruppen.

Det kan man især høre på den måde, de

omtaler ældre gruppemedlemmer, der harklaret sig godt. Dem, der har fået job og tje-ner penge. Dem ser de op til.”

Sabine: “Det gælder også om at have en renstraffeattest. De fleste er helt klar over konse-kvenserne, hvis de bliver dømt for en lov-overtrædelse.

De kan godt spille op over for politiet ogandre myndighedspersoner. Og nogle af demsynes, at det er sejt at have været til afhøringhos politiet. Man det giver ikke status at blivedømt for noget. De fleste ved, hvor grænsengår.

Når de bliver 22-23 år, glider de ud afgruppen. Så giver det ikke længere street cre-dit at hænge ud på gaden. Derefter får de fle-ste arbejde og stifter familie.” n




’Rap går kun ud på at være sej ogprovokerende på en smart måde.Raptekster er grove og vulgære. Og den gangsterattitude, som mangerappere har, er idiotisk.’Babak Vakili kender kritikken. Men

den unge københavner med iranskbaggrund er langt fra enig. For ham errap noget helt andet og meget mere.

”Ordene og formen kan være rå. Men rap eren fed måde at udtrykke sine følelser ogholdninger på. Rap giver luft for de frustra-tioner, som mange unge med indvandrerbag-grund bærer rundt på.

I stedet for at kritisere rapperne og deresform, skal man hellere lytte til det, de ungehar at sige,” mener han.

Rap blev oprindelig ’født’ i de fattigeboligområder i New York-bydelen Bronx islutningen af 1970’erne, fortæller BabakVakili. Det var navne som Africa Bambaataaog KRS-One, der brugte rap til at protesteremod den sociale ulighed i samfundet.

”Vi er nogle, der i dag bruger rappen påsamme måde som man gjorde i USA i1980’erne. Rap er lige som dengang et talerørfor unge, der føler sig klemt og marginalise-ret,” siger Babak Vakili.

”Her på Nørrebro strømmer de ungemed indvandrerbaggrund til, når der er kon-

cert med lokale rapgrupper. Man kan se, atteksterne siger dem noget.

En gruppe som Blok 27 fra Tingbjerg talerdet sprog, som de unge kender fra lokalom-rådet. Teksterne har ikke vilde metaforer,men er meget direkte, hudløse og ærlige. Defortæller, hvordan livet leves på gaden. Oghvilke problemer, nogle af de unge baksermed.”

Rap med ansvarRappernes popularitet giver dem samtidig etansvar, mener Babak Vakili. Han forsøger

RAP: Sprog, rytme og poesi

TAG RAP’EN ALVORLIGT“… hvis [samfundet] siger: ‘du definerer dig som perker,så kan du heller ikke få danske rettigheder.’ Eller ‘vi måslå hårdt ned på ballademagere’.

Eller hvis man ikke inddrager rapteksterne som endel af samfundsdebatten, så risikerer man, at de baresiger ‘Fuck jer’ og begynder at nedbryde samfundet.

Hvis man ikke rummer, at de [unge] også skal haveanerkendelse inden for ghettoen, så har man tabt dem.”

Stine Fehmerling, Roskilde Universitetscenter, i Dagbladet Information, 2007

selv at finde en sproglig balance, så teksterneikke kun maler negative billeder af verden.

“Hvis man kun rapper om had, pistolerog vold, får de unge et billede af, at det er okat rende bevæbnet rundt. Problemet er nem-lig, at nogle af ‘småbrødrene’ ser op til detyper, der bruger våben og overfalder folk.

Den fascination kan rappen forstærke.Men den kan også være med til at modsigebilledet af, at vold er en acceptabel måde atudtrykke sig på.”

Babak Vakili mindes en koncert iKøbenhavns sydvestkvarter, hvor der sketenoget uventet.

“Det er ret almindeligt, at der opstårtumult og slåskampe til arrangementer, hvormange unge fra belastede områder er samlet.Nogle skal markere sig og spille op over forhinanden og måske især over for pigerne. Jegkender det, for jeg har selv været en del afdet, da jeg var yngre.

Men her var der pludselig én, der gjordenoget andet. I stedet for at gribe ud efter enrival, greb han mikrofonen, sprang op påscenen og kastede sig ud i en human beatbox.

Det fik en anden fyr til at følge efter medet rapnummer. De udfordrede hinanden pårytme og ord. De viste, at de var seje på enanden måde. De viste, at der er andre måderat udtrykke sig på end med vold. Og det gavstor respekt i miljøet.”

Hiphop-sessionsVed siden af sin egen karriere som rapper erBabak Vakili aktiv i flere projekter, der går udpå at motivere børn og unge til at skrive ogoptræde med deres egne tekster.

VAKILISME.DKBesøg Babak Vakilis hjemmeside og lyt til hansmusik på vakilisme.dk

DANSKERE /DANSKERE 201

”Vi holder hiphop-sessions hver lørdageftermiddag på Blågårds Plads på Nørrebro.Her er der åben mikrofon, så unge fra lokal-området kan komme og freestyle og battle.Hver anden lørdag for piger og hver andenfor drenge.

Her kan man komme af med sine frustra-tioner og dele sine følelser med andre. Deunge lærer at formulere sig og optræde. Ogde kan få anerkendelse for det, de præsterer.

Hold kæft, jeg stod på den der scene oggjorde noget, som folk klappede af. Det er enanerkendelse, som mange af de unge sletikke er vant til. Det er noget helt nyt fordem,” siger Babak Vakili.

Rap-coachByens Stemmer er et andet projekt, som denunge rapper bruger tid på. Sammen medandre erfarne kolleger tager han rundt påkøbenhavnske skoler og underviser elevermed etnisk minoritetsbaggrund.

”Jeg fungerer som en slags rap-coach pådisse workshops. Eleverne skal skrive teksterom det, de synes er fedt og fortælle om den

verden, de gerne vil leve i. Senere skal deoptræde med teksterne.

Opgaven går ud på at få dem til at se bortfra de negative billeder som andre tegner afdem. Tænk mere på dig selv og mindre påPia K, siger jeg.

Hvis man kun ser sig selv, som andre serén, sidder man pludselig fast i en rolle somindvandreren. Som den, der ikke gider inte-greres, som den, der er anderledes.

De unge skal lære, at deres liv kan handleom andet end kriminalitet og bistandshjælp.Og at de ikke konstant behøver at vise, at deer i opposition til den såkaldte danskhed.”

YtringsfrihedBabak Vakili ser igen og igen, at rap kanhjælpe unge med at finde en stemme og etsprog, som de ikke troede, at de havde.

“Når de unge, jeg møder i skolerne, fin-der ud af, hvad de kan gøre med sproget,oplever de en stor frihed. En ytringsfrihed.En frihed til at formulere sig med ord ogbegreber, de kender.

Men det er en anden ytringsfrihed, endden politikere og journalister taler så flotom. Det er ytringsfrihed, der vokser opnedefra. Netop fordi de unge synes, at rap oghiphop er sejt, bliver rappen en genvej til atinteressere sig for det, der foregår rundt omdem.



RAPPEREN”Jeg kan huske, da jeg som lille knægt hørte deførste rappere. Jeg syntes, de var seje. De var vildtgode til at formulere sig. Sådan ville jeg også være.

Men jeg fandt ud af, at det var nødvendigt atøve sig. Hvis du ikke øver dig, bliver dine teksterikke gode. Så kan du hverken rime eller skrive lin-jer, der har en overraskende og uventet effekt.

Som al anden kunst er rap kun god, når den eruforudsigelig. Dine evner som rapper afhænger af,hvor meget du træner dine sprogkundskaber.

Senere blev rappen en identitet for mig. Endag var jeg rapper. Jeg var noget, de andre så optil. Det var en fed fornemmelse.”Babak Vakili

RYTHM AND POETRY ”Rap består af rytme og tekst. Ordet er en forkor-telse af rythm and poetry. Rytme og lyrik. Nårordene ligger rigtigt på beatet, opstår der et flow.Så flyder sproget og rytmen sammen. Det er denkombination, jeg godt kan lide. Det er en brandtalemed rytme og rim.”Babak Vakili

Det hjælper dem også i skolen. Foreksempel i et fag som dansk. Sprog, litteraturog lyrik plejer ikke at være noget, unge kastersig frivilligt over. Men det er præcis det, dersker når jeg sidder midt i en klasse, der bak-ser med metaforer, rim, sammenligninger,omkvæd og interkontekstualitet.

Jeg ser unge, der arbejder koncentreret ogengageret. Fordi de kan se en mening og etmål med det, de gør.” n

GHETTO GOURMETGhetto Gourmet er en forening, der har til formål atforbedre de marginaliserede unges vilkår. GhettoGourmet tror på, at de unge kan påvirkes i en posi-tiv retning gennemhiphop (rap-musik,dans, street-artosv.), som erpædagogisk mål-rettet til at der kanskabes grobund fordemokratisk udvik-ling og indføring idet danske sam-fund.

GhettoGourmet er også etpladeselskab, derfungerer som tale-rør for de unge, og give dem mulighed for atkomme ud med deres musik og blive opdaget.Læs mere på www.ghettogourmet.dk

VI HAR BRUG FOR DIALOG…Vi har brug for dialog og et helt nyt inputmen et ord forkert og det vil flyde overog I vil vække en kæmpe, som ellers soverså stop jeres aktioner, stop jeres visionerdet skaber indre eksplosionerRap-gruppen ‘Blok 27’, Tingbjerg, København NV

BYENS STEMMERByens Stemmer er en kampagne, der tilbyderworkshops i rap og poesi til 8. klasser i København.Eleverne får mulighed for at give udtryk for deresfølelser, holdninger og oplevelser gennem rap.

De undervises af en rapper fra Ghetto Gourmet(se s. xx), og de skal producere en tekst og fremfø-re den gennem enten rap, poetry slam, sang elleroplæsning.

Målet for workshoppen er at sætte fokus påmedborgerskab og identitet: Hvordan skal mitKøbenhavn se ud? Hvad kan jeg gøre for at skabesammenhold i mit kvarter? Hvordan bliver ungeaktive medborgere i København?

Eleverne kan bruge flere sprog og udtryk iarbejdet med teksterne – for eksempel kan tospro-gede elever inddrage deres modersmål.



Mit DanmarkAyo – Danmark – Hvad det er for mig �Om det er mit hjemland - Øh, ja og nej �Jeg taler sproget flydende, med planer om at bli’ uddannet �Og føler mig som dansker når jeg er i udlandet �Født og opvokset uden et blod bad - Nogenlunde god mad �I Danmarks lille hovedstad – Og føler mig sgu hjemme her �Hvor det slemme sker, og dansk humor gør min stemme ler �Ja god dav du �- Mit navn det’ Babak Vakili – Danmark for mig er andet end den lille havfrue �- Så vær tavs nu �Nationalsangen rører mig ikke – Kald mig fandens kold �Men når der er VM hepper jeg på det danske landshold �Her mine minder de er, her hvor vind er vores vejr �Danmark er mit – Fuck Pia – Hvem tror den kvinde hun er �Demokrati – Og så friheden til at finde mine rammer �Svinge min hammer, �- Mit Danmark, det kan ingen ta’ fra mig ��

Det at altid �Bli set som fremmed driver mig til vanvid �For mens man - Er ung kan det være slemt �Kan nogen sige hvad der er mit hjemland - Hvad der mit hjemland �Ved ikk hvad der bedst mer �Føler mig fremmed der og som gæst her �Her hvor vi anbragt �I mit Danmark �Er det også mit Danmark ��

BABAK VAKILI Babak Vakili er født i 1986 og opvokset på ydre Nørrebro i København. Hanbegyndte i slutningen af 2001 at skrive digte om filosofiske og politiske emner.

I begyndelsen skrev og rappede han på engelsk, men i dag optræder hanmed danske tekster, der kendes på sine hårde og kække punchlines, politiskebetragtninger, filosofiske tanker og poetiske skildringer.

Vakili siger selv, at han “går efter at beskrive livet som menneske i et post-moderne samfund og som indvandrer i dagens Danmark, og vil altid være påjagt efter stereotypiske fordomme at nedbryde.”


Yo jeg føler det mit land men det gør tingene hårdt �At jeg i mit eget land føler mig som Sting i New York �Ja, jeg føler mig som fremmed, under svære kår �Når jeg ser hvor mange der stemmer på Pia Kjærsgaard �De smider sorte ud som plasticposer �Ubevidste mennesker hvis liv er som en fucking dans på roser �Bliver afvist i byen, - og det svært for de tror �At de kan skide på mig - men jeg har lært fra min mor �At man ikke skal lade små folk tro de kan være de stor’ �Og at gøre mig underdanig kan du godt glem’ �- Jeg bliver hjem i stedet for at sutte folks lem, fuck dem �Mit Danmark – Som en fucking landsby �Alt for lille format �Smid folk ud i den rigtige verden - det ville gå galt �For gaden vrimler med spidsborgere der har angst for kontakt �Ja, se bare på dem - De selv bange for rap, det er den angst de skabt

Har lyst til at brække mig i spanden �Når vi lader os narre af ideer der kun er designet til at gøre os bange for hinanden �Det er mangel på forstanden, og jeg ser tonstunge �Problemer i Mit Danmark – Men stadig er folk stumme �Og nej det ikke fordi at folk er onde �- Men fordi demokrati er en farlig ting når folk er snotdumme �DF lever på uvidenhed – Men lad os få det vendt �Oplys os selv, for viden er demokratiets fundament �Men på trods af min smerte – Er det godt vi får tosser at mærke �For formørkede tanker skal ikke være under jorden og vokse sig stærke Og de siger at de kan tælle �Gennem statistisk at indvandrerne – Det er de kriminelle �Men den der vil påstå at man genetisk er et afskum er ret dum �Glem din statistik og lyt til dette faktum �Om det så er London eller KBH, ja, du kan vælge et par �Så er det altid den laveste klasse kriminelle er fra �Min mor sir ”Rejs væk, for du er bedre end det” �Men føler jeg har et ansvar, om at bringe hæder her t’ �Født i 86 – Rigshospitalet, og er blevet større nu �Elsker Mit Danmark – Aldrig sagt det, men det gør jeg nu ��

’Mit Danmark’ er skrevet af Babak Vakili og findes på albummet Vakilisme ’06.

Teksten er citeret fra www.raptekster.dk




Hvad blev der af dialogen i indvandrerdebatten?”Indvandrerdebatten kan være med til at øge afstanden mellem etniskedanskere og ’nydanskere’. Måden debatten foregår på, har

antagelig forsinket og svækket inte-grationen,” siger Christian Kock, derer professor i retorik ved KøbenhavnsUniversitet.Han mener, at debattører på begge

sider er med til at skabe en fjendtligstemning mod hinanden. Det er ikkeen debat, hvor man fremfører argu-menter og besvarer dem.

”Det er, som om parterne i debatten ikkeønsker at overbevise hinanden, men blot

taler til dem, der i for-vejen er enige meddem. Men ønsker manat få skovlen under folki en debat, bør manskovle der, hvor de står.

Der er ingen tvivlom, at der siges enmasse tåbelige og irre-

levante ting om indvandrere. Men der sigesogså en bunke tåbelige ting af såkaldt ind-vandrervenlige debattører.

Store dele af indvandrerdebatten bliver –fra begge sider – ført i et hysterisk toneleje.”

Mener du, at debatten er for hård?

”Jeg synes, det er ok, at politikere og debat-tører går til hinanden med skarpe argumen-ter. Det er en del af gamet i den offentligedebat. Der må tonen gerne være hård.

Men det bliver derimod problematisk,hvis man omtaler bestemte befolkningsgrup-per i en ’tone’, der er ringeagtende eller hade-fuld. Naturligvis skal man have lov til at taleåbent om problemer og negative ting vedindvandringen i Danmark, men – for atbruge en lidt slidt metafor – man skal gåefter bolden, ikke manden.

Vi har ytringsfrihed, så det er tilladt atsige grove ting. Men det kan godt væredumt. Det kan skade debatten, grave grøfterdybere, gøre problemer værre.

EN RODET DEBAT”’Indvandrerdebatten’ er et ikke særligt præcistudtryk for den debat, der handler om landetsborgere med fremmed herkomst. Debatten erkendetegnet ved, at vidt forskellige problemstil-linger og emner rodes sammen.

Man taler om indvandrere, flygtninge, islamog terrorisme, som om det er begreber, dernaturligt hænger sammen.”Christian Kock


Hvad blev der af dialogen i indvandrerdebatten?

Hvad mener du mere præcist?

”Det er en uskik i indvandrerdebatten, at derbruges generaliserende påstande om andre.Indvandrerdebatten er fyldt med generalise-ringer om dem, det handler om – indvan-drerne. Og de er kun sjældent selv deltagere idebatten.

Den indvandrerkritiske fløj er siden1980’erne kommet med nedsættende genera-liseringer om islam, om alle muslimer iDanmark, om muslimer i hele verden og omindvandrere generelt.

Den måde at debattere på har efter minmening afsporet indvandrerdebatten. Hvisman vil pege på specifikke problemer medindvandringen, gavner det ikke at generalise-re. Og de grupper, man omtaler, kommer ihvert fald ikke tættere på det danske sam-fund af at blive bagtalt og nedgjort.”

Du mener altså slet ikke, at man kan generali-sere om en befolkningsgruppe?

”Hvis man entydigt generaliserer negativtom en hel gruppe, stempler man også hvertenkelt medlem af gruppen. Man krænker etantal enkeltpersoner, selv om de ikke nævnesved navn.

Straffelovens § 267 beskytter folk mod atblive krænket.

Loven siger, at man kan rejse en straffe-sag, hvis man bliver udsat for ærekrænkendeudsagn. Så skal krænkeren bevise, at han harret i sine udtalelser – eller tage sin straf.

Problemet er, at krænkende generaliseringermod en gruppe kan ramme det enkelte individi gruppen hårdt. Og det kan være frustrerende.

Et udsagn som ’ingen muslimer kan ellervil integreres’, kan måske få en muslim, der



prøver på at blive en integreret samfunds-borger, til at konkludere, at det er håbløst.Og måske vil hun reagere ved at vende sigvæk fra samfundet.”

Men kan der ikke være en sandhed i generali-seringer? Også selv om de er negative?

”Man kan ikke udelukke, at nedsættendegeneraliseringer er sande for nogle individeri den omtalte gruppe.

Hvis man siger, at nogle muslimer iDanmark er umulige at integrere, er det fordet første tænkeligt, at det er sandt. Ogudsagnet kan dermed være et relevant bidragtil debatten. For det andet krænker udsagnetikke nogen enkeltperson.

Siger man derimod, at alle muslimer iDanmark er umulige at integrere, rammerman hver enkelt muslim. Og for nogle afdisse enkeltpersoner – måske de fleste – erdet efter al sandsynlighed uretfærdigt.

Om det så kun var uretfærdigt i forholdtil én eneste dansk muslim, var det stadig enuretfærdig krænkelse af denne ene. Denrespekt har vi jo normalt her i landet for detenkelte individ.”

Mener du, at det skal være strafbart at sigemeget negative og generaliserende ting om foreksempel etniske minoriteter?

”Nej, der er forskel på, om ytringer er straf-bare eller blot kritisable. Jeg mener, at negati-ve generaliseringer om hele befolkningsgrup-per som ’alle muslimer’ eller ’alle indvandre-re’ er kritisable.

Men det er ikke det samme som at krævefolk straffet eller prøve at begrænse deresytringsfrihed. Ytringsfrihed er jo, at vi har


TONEN“Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerenebliver I aldrig, set med mine øjne!”

Sådan sagde den socialdemokratiske statsministerPoul Nyrup Rasmussen omDansk Folkeparti ved Folketingetsåbningstale i oktober 1999. Hanmente, at partiets tonen i indvan-drerdebatten var alt for hård.

Nogle gav ham ret, mensandre kritiserede ham for at an-gribe et demokratisk valgt parti.

VÆRDIFULD TRADITION”Jeg afviser påstandene om, at der skulle være nogenspeciel hård tone, eller at den skulle være blevet speci-elt hårdere, (…).

Vi har faktisk i Danmark en rigtig god tradition for, at folk taler åbent ud om holdninger og synspunkter.Det er en værdifuld tradition, der faktisk også skåner detdanske samfund for fanatisme og ekstremisme.

Jeg tror egentlig, at det lukker meget luft ud i etsamfund, at man har lov til – og føler at man har lov til– at ytre sig frit om, hvad der nu ligger den enkelte påhjerte.”Anders Fogh Rasmussen, Berlingske Tidende, 2005

IKKE STUEREN“Da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen stemp-lede Dansk Folkeparti som ikke-stuerent, blev Allahstraks malet på væggen: Den slags går skam ikke! (…)

De fleste valgte at overhøre, hvorfor Nyrup egentliggik så hårdt til angreb.

Årsagen var, at Kjærsgaard på sit partis landsmødekort inden havde (…) følgende melding: Hvis en unganden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gen-tagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse ermulig, så hjemsendes ikke alene den pågældende,men hele hans familie. Det er det eneste, de harrespekt for.

Med andre ord ville Kjærsgaard udvise en hel fami-lie, hvis blot en i familien begik en grov forbrydelse.”Leder i Dagbladet Information, 2007



lov til at sige næsten alt, hvad vi vil, udencensur og uden straf.

Men ytringsfrihed gælder også den andenvej – at man kan kritisere folk for, hvad desiger. Den pointe er der nogle, der ikke erhelt med på.”

Er det er problem, at der er for lidt dialog idebatten?

”Ja, det synes jeg. Indvandrerdebatten fore-går for det meste fra to grøfter. Politikere ogdebattører vil have os andre til at vælge mel-lem to – og kun to forklaringer.

Fra den ene grøft bliver etniske minorite-ters adfærd alene forbundet med noget idem selv, deres kultur og religion: Det erderes egen skyld, hvis de ikke trives og føler sigtilpas i det danske samfund.

Fra den anden grøft lyder det, at det aleneer nogle sociale forhold, der står i vejen for,at etniske minoriteter ikke bliver integreret:Det er social udelukkelse, mistænkeliggørelseog den tåbelige indvandrerdebat, der bærer alskylden for, at nogle folk med indvandrerbag-grund føler sig udenfor og opfører sig uhen-sigtsmæssigt.

Synspunkterne står stejlt over for hinan-den: enten-eller.”

Hvorfor er det et problem?

”Det er et problem, fordi virkeligheden ikkeer sådan. Det er ikke et enten-eller. Der er jomasser af nuancer og mellemregninger, somman på den måde ser bort fra.

Jeg synes, det ville være befriende, hvisman fra begge sider i indvandrerdebattenville indrømme, at der nok er noget ombegge slags forklaringer. Hvis man kunne

enes om at tale så konkret og præcist sommuligt om de problemer, der også er forbun-det med indvandringen i landet.

Til gengæld burde alle undlade generali-serende udsagn, der uretfærdigt stemplersagesløse. Hvor svært kan det være?” n

MUHAMMEDKRISENNogle diskussioner i indvandrerdebatten fylder mereend andre. Én af de helt store tager udgangspunkt imuhammedtegningerne, som Morgenavisen Jyllands-Posten bragte i 2005.

De 12 satiriske tegninger af profeten Muhammedvar ifølge avisen et forsvar for ytringsfriheden. Avisenville vise, at retten til at ytre sig ikke skal begrænses afeksempelvis religiøse forbud.

Hverken avisens redaktører eller andre forudså dereaktioner, der fulgte. Muslimer i Danmark og i en rækkemellemøstlige lande reagerede voldsomt. Tusindvis afkommentarer, artikler og tv-indslag har beskæftiget sigmed tegningerne og den krise, der fulgte.

Nogle mener, at avisen gjorde det rigtige. Andre ansertegningerne for at være en unødvendig provokation.

Læs mere side 214-217.

DE VOLDTAGER…En anden historie, der gav genlyd, var journalisten LarsHedegaards generaliserende og nedsættende bemærk-ninger om muslimer i december 2009.

Hans udtalelser rejste en voldsom diskussion i medi-erne, hvor nogle debattører direkte anklagede LarsHedegaard for at være racist. Andre mente, at hanhavde fat i noget rigtigt.

Der var flere kommentatorer, der pegede på, at ind-vandrerdebatten havde nået et foreløbigt lavpunkt.

Læs mere om sagen og reaktionerne på side 218-221.

§ 267 I STRAFFELOVENDen, som krænker en andens ære ved fornærmelige ordeller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sig-telser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den for-nærmede i medborgeres agtelse, straffes med bødeeller fængsel indtil 4 måneder.


SPROGET, TONEN OG MEDISPROG OG KOMMUNIKATION


TO ØRER OG ÉN MUND“Et gammelt ord siger, at mennesket har fået to ører ogen mund, fordi det er vigtigere at lytteend at tale. Det er det specielt i ind-vandrerdebatten vigtigt at huske på.

Her er ikke brug for slagkraftige ogsmarte formuleringer, skråsikre menin-ger eller overilede handlinger, men foret langsigtet solidt arbejde, for besin-dighed og for eftertænksomhed.” Erik Bonnerup m.fl., tidligere medlemmer afIntegrationsministeriets Tænketank

VI ER TRÆTTE…“Vi er trætte af at se vort land smurt ind i Kjærsgaardsopkast, der dagligt siver ned over spalterne i landets aviserog får luksuslancering i TV-avisen og TV2-nyhederne.

Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennemmedieverdenen som enevældig majestæt, (…)

Vi er trætte af hendes (…) kynisme, der dæmoni-serer og sygeliggør mindretal med ‘forkert’ tro, her-komst og seksualitet. (…)Og vi er hamrende trætte af alle dem, der bukker ogskraber, så snart Pia Kjærsgaard viser sin smækfornær-mede mine over det mindste kritiske pip.

Vi har fået nok af mikrofonholdere, der ikke tør stil-le kritiske spørgsmål, men serverer partiets foragt forildestedte medborgere lige så uskyldigt som dagensvejrudsigt.”

Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen ogFlemming Chr. Nielsen, kronik i Dagbladet Politiken, 2009

INDVANDRERE OG ANDRE KRIMINELLE “Når udsagn som »indvandrere og andre kriminel-le« kan høres i radioen, uden at nogen knapt noktager notits af det, er detpå tide at råbe vagt igevær og sige fra overfor tonen i udlændinge-debatten.

Vi må gentænke denmåde, vi omtaler hinan-den på, og de fordom-me, vi møder hinandenmed.”Anna Vibe Onsberg Hansen,Dagbladet Information, 2009

ORD OG BEGREBER“Vi opfinder begreber som underlegne kulturer,bekvemmelighedsflygtninge, indvandrerkriminalitet,ghettoer, mørkemænd, voldskultur – bare ordetandengenerationsindvandrer er jo udtryk for enfordomsfuld tænkning.

Når man diskuterer indvandring, står vi overfor‘problemer, som skal tages alvorligt’ – i alle andresituationer bruges ellers den omhyggelige formule-ring ‘udfordringer, som bliver spændende at tage op’.”Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

MODBORGER“Når unge med anden etnisk baggrund end danskikke genkender mediebilledet af sig selv og sit bolig-område, og når man ikke ønsker at bruge mediernesom talerør, så har vi et demokratisk problem.

Hvis man konstant føler sig skildret som mod-borger frem for medborger, så øges polariseringen.”Søren Lerche, Grundtvigs Højskole, 2008

Sproget, tonen og medierneIndvandrerdebatten har fyldt meget i dedanske medier i de seneste 10-15 år.Meningerne brydes i et ofte markant,direkte og følelsesladet sprog. Nogle kritiserer debatniveauet og

mener, at medierne giver for meget pladstil de indvandrerkritiske kommentarer.

SPROGET, TONEN OG MEDIBOYKOT AF MEDIERNE“Mange unge med anden etnisk baggrund har mis-tet tilliden til medierne. De kan ikke genkende sigselv i mediebilledet, og som borgere føler de, atmedierne er blevet en modstander.

Mange unge vælger helt at boykotte de danskemedier, og det er et demokratisk problem. Et pro-blem som vi i pressenhar et medansvar for,lige såvel som vi har etmedansvar for at løsedet.”

Fikré el-Gourfti, foreningenAnsvarlig Presse, 2008

SVÆRT AT HOLDE AVIS “Jeg har lige boet i USA i fem måneder, og det varskønt at blive fri for at høre på, hvor forfærdeligeog ødelæggende for samfundet vi muslimer er,hver gang man tændte for tv’et eller læste en avis.

Flere af mine veninder herhjemme kan ikkeholde ud at åbne en dansk avis, fordi det billede afmuslimer, der møder dem, er så frustrerende.

Forleden så jeg f.eks. et indslag om terrorlovgiv-ning, hvor baggrundsbilledet var en kvinde medtørklæde.

Det er altså en hel befolkningsgruppe, som påden måde sættes i bås med terrorister.

Desværre gør detnuværende politiskeklima, at alle, der prøverat tale vores sag, bliverhængt ud som ukritiskehalalhippier.”Lamies Nassri, danskstude-rende på KøbenhavnsUniversitet, i DagbladetPolitiken, 2010

FORNÆRMET”Hvis jeg var indvandrer, ville jeg blive så fornær-met over den måde, jeg bliver omtalt på i debatten.Jeg ville føle mig så reduceret.”Carsten Jensen, forfatter, 2010

SPROGETS ETIKETTER“Medier og politikere har i Danmark de seneste årværet meget optagede af at sætte etniske etiketterpå alle, der ikke taler flydende dansk og har lysthår. (…)

Gennem den ekstre-me brug af eksklude-rende begreber sometnisk, anden etniskherkomst, indvandrer,2.-g’er, mørk i huden,muslim eller udlænding,fratager man en storgruppe af samfundetsborgere muligheden forselv at vælge deresidentitet og tilhørsforhold, herunder muligheden forat definere sig selv som dansk.”

Siris Hartkorn, Center for Politi- og Retsstudier, pol.dk,2010

PERLE ELLER PERKER“At politiet kommer af sted med at lave perker omtil perle i offentligt regi, er en skandale. Ikke fordibetjenten sagde ordet perker i frustration, menfordi politiet fik lov til igen at undergrave sandhe-den: Vi siger da altid perle, det er et udtryk, vi bru-ger.

Den offentlige løgn accepteres og bliver til mor-somheder på Facebook i stedet. Det er en lille sag,men ikke ubetydelig.”Stine Haynes, lærer, politiken.dk, 2009


MUHAMMEDKRISENSPROG OG KOMMUNIKATION


Forfatteren Kåre Bluitgen ville i 2005 udgiveen børnebog om profeten Muhammeds liv.Bogen skulle illustreres med tegninger, menflere tegnere sagde ifølge Bluitgen nej tak,fordi de ikke ville fornærme de muslimer,der anser tegninger af Muhammed somgudsbespottende.

Morgenavisen Jyllands-Posten mente, attegnernes selvcensur skulle udfordres. Derforopfordrede avisen 40 danske bladtegnere tilat tegne Muhammed.

12 tegnere sagde ja, og de 12 satiriske teg-ninger blev bragt i avisen den 30. september2005. I teksten ved siden af tegningerne skrevkulturredaktør Flemming Rose, at i et landmed demokrati og ytringsfrihed må man“være rede til at finde sig i hån, spot og lat-terliggørelse”.

De 12 tegninger gik siden verden rundtog førte til skarpe reaktioner fra muslimer ibåde Danmark og en række andre lande. Detudviklede sig til den største udenrigspolitiskekrise i Danmark siden 2. Verdenskrig.

Muhammedkrisen – eller karikaturkrisen– førte blandt andet til◗ en diplomatisk krise mellem Danmark og

flere arabiske lande◗ en omfattende handelsboykot af danske

varer◗ hjemkaldelse af ambassadører◗ mange afbrændinger af Dannebrog◗ angreb på danske ambassader i blandt

andet Syrien og Libanon◗ mere end 100 omkomne mennesker under

protestdemonstrationer.

TIDSLINJE30. september 2005: Morgenavisen Jyllands-

Posten bringer 12 tegninger af profeten Muhammed.

8. oktober 2005: Islamisk Trossamfund forlanger,

at Jyllands-Posten giver alle muslimer en officiel und-

skyldning og trækker tegningerne af profeten

Muhammed tilbage.

12. oktober 2005: 11 ambassadører fra muslim-

ske lande beder om et møde med statsminister Anders

Fogh Rasmussen, som afviser.

14. oktober: I København demonstrerer 3.000 per-

soner imod tegningerne samt negativ omtale af islam.

21. oktober 2005: Anders Fogh Rasmussen og

Udenrigsministeriet modtager en protestskrivelse fra 11

muslimske lande, som alle har ambassader i Danmark.

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambas-

sadørerne.

1. december 2005: Der bliver udlovet en dusør

for at dræbe tegnerne.

Muhammedkrisen

Kåre Bluitgen

MUHAMMEDKRISEN


29. januar 2006:I protest mod

tegningerne lukker

Libyen sin ambas-

sade i Danmark.

I Mellemøsten

sættes for første

gang ild til Dannebrog

af vrede muslimer.

31. januar 2006: Al-Qaeda truer Danmark med

selvmordsangreb. Jyllands-Posten evakueres efter bom-

betrussel.

21. januar 2006: Alle verdens muslimer opfordres

til at boykotte danske varer.

1. februar 2006: Aviser i hele Europa bringer

Muhammed-tegningerne.

2. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen udtaler

til en arabisk tv-station, at danskere ikke har noget

ønske om at fornærme muslimer.

4.-6. februar 2006: De danske ambassader i

Syrien, Libanon og Iran bliver angrebet af vrede

demonstranter, der sætter ild på bygningerne.

18. februar 2006: I Nigeria mister mindst 15 per-

soner livet under en demonstration mod tegningerne.

27. februar 2006: EU’s udenrigsministre udsen-

der en erklæring, hvor de forsvarer ytringsfriheden.

Men de beklager, at tegningerne har krænket musli-

mernes følelser.

Maj 2006: Danske varer begynder at vende tilbage

på hylderne i de muslimske lande.

26. oktober 2006Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør bliver

frifundet for injurier og bagvaskelse af muslimer i

byretten i Århus. Vestre Landsret stadfæster dommen

19. juni 2008.

DET VIDERE FORLØB…

12. februar 2008: Tre mænd anholdes under

mistanke for at planlægge et drab på Jyllands-Postens

bladtegner Kurt Westergaard, som stod bag tegningen

af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i

2005.

13. februar 2008: 17 danske aviser genoptrykker

Kurt Westergaards oprindelige Muhammedtegning,

som illustration til deres historie om anholdelserne.

15. februar 2008: Demonstrationer mod genop-

tryk af tegningerne. I Pakistan bliver Dannebrog og duk-

ker som forestiller Anders Fogh Rasmussen brændt af.

18. februar 2008: Demonstrationer i Irak, Sudan,

Pakistan og Gazastriben. Demonstranter kræver, at de

diplomatiske forbindelser til Danmark ophæves.

7. marts 2008: I Danmark mødes 300 danske

muslimer til en fredelig demonstration foran

Christiansborg og fordømmer genoptrykningen af

Muhammedtegningerne. Men de udtrykker samtidig

håb om brobygning mellem islam og det danske sam-

fund.

18. maj 2008: Jyllands-Posten overdrager 11 af de

12 Muhammed-tegninger til Det Kongelige Bibliotek.

Den sidste og mest omstridte tegning, der er lavet af

Kurt Westergaard, er endnu ikke blevet overdraget.

SAGT OG SKREVET...SPROG OG KOMMUNIKATION


Muhammedkrisen markerede noglefronter i debatten om, hvor vide ram-mer ytringsfriheden skal have. Noglemener, at ytringsfriheden skal væreabsolut – det vil sige, at vi må sige,skrive og tegne, hvad vi vil.Andre mener, at vi skal tænke os

om, før vi ytrer os, så vi ikke fornær-mer og forhåner andre menneskerunødigt.

SPROGET SKAL VÆRE FRIT“Før tegningerne var der ingen, der turde kritisereislam, for der var ingen, der ville forhåne muslimer-ne. Og det var efter minmening det rene pjat.

Når man har en religion,der siger de mest forfærdeli-ge ting, så må man ogsåfinde sig i at blive forhånet.

Der må være absolut fri-sprog, anderledes kan detikke være.”Henrik Nordbrandt, forfatter, i Dagbladet Information, 2007

NEJ TIL KOMPROMIS“Vi skal ikke et øjeblik gå på kompromis med voresfrihedsrettigheder såsom ytringsfriheden – hellereen karikaturtegning for meget end en for lidt.Ytringsfriheden er ganske enkelt helt fundamentalfor vores demokrati.”

Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraternes formand,kristeligt-dagblad.dk, 2010

TEGN OG SKRIV LØS“[Vi skal ikke tegne] én udgave af Muhammed ellerMohammed eller hvad fanden købmanden nu hed,vi skal tegne hundredevisaf udgaver af ham.

Og vi skal ikke bareskrive pænt og nydeligtom islam, islamister ellerom guder og profeter også videre.

Vi skal lave satirisketekster om dem. Vi skallave skægge film. Vi skallave rørende portrætter. Viskal lave krimier, der foregår i indvandrerkredse …Vi skal for helvede jo bare skrive om livet iDanmark som det er.”Kristian Ditlev Jensen, forfatter, jp.dk, 2010

DEMOKRATIETS FUNDAMENT”Ytringsfriheden er selve det danske demokratisfundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende,og den danske regering har ingen mulighed for atpåvirke pressen.” Anders Fogh Rasmussen, statsminister, 2005

EN LILLE SJOV TEGNING“Kære Kurt Westergaard. Da du tegnede en lille,sjov tegning, vidste du næppe, at den skulle bliveet helt lands store symbol. (…)

Vi er dig dybt taknemligfor dit mod, din styrke ogdin klippefaste tro påytringsfrihedens ukrænkelig-hed. Hold ud, vi er med dig,kan vi hjælpe dig på nogenmåde?”Ulla Dahlerup, journalist, jp.dk,2008

Sagt og skrevet…

SAGT OG SKREVET...YTRINGSFRIHEDEN SKAL VINDE “Jeg synes, at konflikten [om ytringsfriheden] er afafgørende betydning, for her er der en ægte, dybt-gående og meget vigtig værdikonflikt. Ikke bare formuslimer i Europa. Også for muslimer i muslimskelande. Og nogle konflikter må man tage. (…)

Ytringsfriheden skal vinde det slag. Ellers gliderdet hele.”

Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet, politiken.dk, 2010

DRÅBEN“Ved at fremstille Profeten Muhammad med enbombe i turbanen overskred Jyllands-Posten græn-sen mellem kærligt ment satire og ondskabsfuldforhånelse. Muslimer ser ikke Profeten Muhammadsom terrorist - og alle muslimer er ikke terrorister!

Hver eneste dag i de seneste 15-20 år er islamog muslimske traditioner i de danske medier blevetkritiseret, problematiseret og erklæret for uforeneligemed “danske værdier.”

Jyllands-Postens tegninger var dråben, der fikbægeret til at flyde over.”

Aminah Tønnsen, Forfatter og foredragsholder, religion.dk,2006

DIALOG”Mange mener, man skal sætte hårdt mod hårdt,og at ytringsfriheden kan gøres op i sort og hvidt,men her på Politiken har vi altid haft et mere nuan-ceret syn på tingene.

Vi mener ikke, ytrings-friheden er til for at skullebruges til sin yderstegrænse i alle henseender.

Vi tror stadig på, atdialog er den bedste vejtil at skabe forståelsemed de folk, man eruenig med.”

Stig Kirk Ørskov, chefredaktørpå Dagbladet Politiken, 2010

IKKE UBEGRÆNSET“Ytringsfriheden er den vigtigste menneskeret, fordiden beskytter demokratiet, men den er ikke og haraldrig været ubegrænset.”Erik Bjerager, chefredaktør, religion.dk, 2006

IKKE KLOGT“Jyllands-Posten offentliggjorde lovligt tegningerne,og jeg mener ikke, at de var blasfemiske. Men jegvil have ret til at sige, atdet ikke var klogt at gøredet, uden af den grund atblive beskyldt for at væreimod ytringsfriheden.”Biskop Karsten Nissen,Viborg, kristeligt-dagblad.dk,2010

FRIHED TIL AT TALE“… i Danmark er der frihed til at sige alt, også omreligion, og det må vi acceptere. Men der er ingenmuslim, der mener, at det er rigtigt at tegneMuhammed. Sådan er det.”

Abu Bashar, tidligere imam i Odense, kristeligt-dagblad.dk, 2010

TEGNINGER MOTIVERER TIL HAD“Hvad motiverer en ung, radi-kal tjetjener fra Belgien elleren iraker fra Sverige til atsætte Danmark øverst på sin‘hadeliste’? Det er meget sim-pelt, det gør tegningerne afprofeten Muhammed, somJyllands-Posten publiceredefor fem år siden.

Havde Danmark virkeligtroet, at man kunne føre en aggressiv udenrigspoli-tik og tage aktivt del i både Irak- ogAfghanistankrigen og dertil publicere de nedladen-de tegninger (…) uden at de globale terrororgani-sationer ville lægge mærke til det?”

Claude Moniquet, fransk terrorekspert, i DagbladetPolitiken, 2010


ET ANGREB PÅ MUSLIMERSPROG OG KOMMUNIKATION


I december 2009 kunne man – førstpå internettet, siden i den trykte pres-se – læse nogle meget markanteudtalelser om muslimer. Det var dendaværende formand for Trykkefriheds-selskabet, journalist Lars Hedegaard,der fremsatte dem i et videointerview. Han blev straks politianmeldt og

tiltalt efter straffelovens paragraf266b – bedre kendt som racismepara-graffen. Blandt Lars Hedegaards udtalelser

var disse:

“De voldtager deres egne børn. Det hører manhele tiden. Piger i muslimske familier blivervoldtaget af deres onkler, deres fætre eller deresfar.”

“Kvinder har ingen værdi. De er ikke menne-sker. Deres funktion er som livmoder – debærer krigernes afkom og skaber nye krigere,men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelleformål, men ellers har de ingen værdi.”

“Når en muslimsk mand voldtager en kvinde,er det hans ret at gøre det.”

“Når svenske piger bliver voldtaget, massevold-taget etcetera, etcetera, er der intet galt i det,set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret.”

Den 31. januar 2011 blev Lars Hedegaard fri-kendt for anklagerne om racisme ved byret-ten på Frederiksberg, selv om retten fandthans udtalelser “forhånende og nedværdi-gende over for den befolkningsgruppe, somudtalelserne vedrører”.

Retten lagde vægt på, at det ikke var LarsHedegaards mening, at udtalelsen skulle nåud i en bredere offentlighed. Han var bekendtmed, at interviewet blev lydoptaget, men vid-ste ikke, at det blev videofilmet.

Han havde heller ikke godkendt, at inter-viewet blev lagt ud på hjemmesiden snaphanen.dk.

Den 3. maj 2011 ændrede Østre Landsretbyrettens kendelse og gav Lars Hedegaard endom for racistiske udtalelser. Han fik enbøde på 5.000 kroner.

RACISMEPARAGRAFFENStraffelovens paragraf 266bDen, der offentligt eller med forsæt til udbredelse ien videre kreds fremsætter udtalelse eller andenmeddelelse, ved hvilken en gruppe af personertrues, forhånes eller nedværdiges på grund af sinrace, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,tro eller seksuelle orientering, straffes med bødeeller fængsel indtil 2 år.

NEDSTEMTDansk Folkeparti prøvede i 2002 at få paragraf266b afskaffet, under henvisning til at den hæm-mer ytringsfriheden. Forslaget blev nedstemt iFolketinget.

Et angreb på muslimer…

ET ANGREB PÅ MUSLIMER


Et angreb på muslimer…

YTRINGSFRIHEDGrundlovens §77 sikrer ytringsfriheden i Danmark,dog under ansvar for domstolene. I lovteksten stårder:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale atoffentliggøre sine tanker, dog under ansvar fordomstolene. Censur og andre forebyggende for-holdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

TRYKKEFRIHEDSSELSKABET Trykkefrihedsselskabet er en dansk forening, derhar til formål at beskytte det frie ord, hvor dettrues. Selskabet har især markeret sig med kritik afpolitisk islam, som det ser som tidens største trus-sel mod ytringsfriheden.

Trykkefrihedsselskabet blev grundlagt i oktober2004 af journalist Lars Hedegaard, historiker DavidGress, folketingsmedlemmerne Søren Krarup ogJesper Langballe, sognepræst Katrine Winkel Holmog filosoffen Kai Sørlander.

Kritikere betegner Trykkefrihedsselskabets for-svar for ytringsfriheden som et skalkeskjul for hadmod muslimer og fremmede.

… MEDFØRTE HEFTIG DEBATSPROG OG KOMMUNIKATION


… medførte heftig debat

PÅ DEN ENE SIDE…

Lars Hedegaards udtalelser medførteen heftig debat i medierne. Noglestøttede ham og syntes, at han havderet til at udtale sig, som han gjorde.Andre tog kraftigt afstand fra hansytringer.

HAN RAMMER GODT“Jeg synes, han har fat i mange rigtige ting medden måde, man ser på kvinder i islam.

Jeg synes, han ram-mer det ganske udmær-ket, at man betragterdem i mange islamiskefamilier som nogle, derskal bære slægten vide-re. Og i den forstandikke i så høj grad, somvi ser på kvinder, somselvstændige menne-sker, der skal leve deres eget liv.”Søren Espersen, Dansk Folkeparti, politiken.dk, 2009

HAN HAR RET“Hedegaard har sgu da ret – hans karakteristik afmuslimer afspejles da af virkeligheden! Enhver somhar været i muslimske lande eller i kontakt medmuslimer, kan da nikke bekræftende til Hedegaardskarakteristik af dem.

Ja, ja, vist findes der da også normale, anstæn-dige og hæderlige muslimer, men de udgør des-værre mindretallet, ...”Johannes Wachtman, Hellerup, jp.dk, 2009

UTRÆTTELIG KAMP“Tak til Lars Hedegaard for hans utrættelige kampfor at gøre danskerne opmærksomme på den isla-miske fare. Desværre er der alt for få danskere, dergider sætte sig ind i, hvad der venter dem selv ogderes afkom når, og ikke hvis, demokratiet bliverudslettet af islamisterne.”Jørgen Klinggaard, jp.dk, 2009

EN MODIG MAND“Lars Hedegaard er en modig mand. Har tør sigedet, som flere og flere erkender er sandt. (…) Nården politiske korrekte elite ikke har argumenter,angriber man manden.”Niels Jørgensen, Bedarieux, jp.dk, 2009

SANDHEDEN ER…“Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt,at der er muslimske fædre, dervoldtager deres døtre, når sand-heden i stedet synes at være, atde nøjes med at slå døtreneihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blindeøje til onklers voldtægt.”Jesper Langballe, Dansk Folkeparti,Berlingske Tidende, 2010

HAN HAR INTET GJORT FORKERT “Selvfølgelig blev Lars Hedegaard frikendt. Han harikke gjort andet end alle vi normale Danskere ogsåville have gjort og sagt, nemlig sige sandheden. Detder nu mangler er at denne latterlige racismepara-graf bliver annulleret, så vi igen kan have ytringsfri-hed i Danmark.”Bergner Frederiksen, jp.dk, 2011

… MEDFØRTE HEFTIG DEBATVULGÆR“Lars Hedegaards udtalelser er vulgære, samfunds-skadelige og nedrige. Hedegaards generaliseringerskader integrationen og rammer helt uskyldigemennesker.”Edvard M, jp.dk, 2009

NÅR DET GÆLDER MUSLIMER…Det er mig ganske ufatteligt, at ikke flere menings-dannere og ansvarlige politikere tager kraftigtafstand fra Hedegaards horrible og udokumentere-de påstande.

Havde han rejst en kritisk røst af demokratiet,homoseksuelle eller jøder på lignende vis, villesamtlige meningsdannere stå i kø for at fordømmeham. Men når det gælder muslimer, kan man tilsy-neladende tillade sig alt!Niels Boekel, jp.dk, 2009

UDOKUMENTERET VRØVL“Der skal være vide rammer for ytringsfriheden,men man må som et minimum kunne stille detkrav til folks ytringer, at de kan dokumenteres.

Når en bred kreds af folkevalgte fra DanskFolkeparti (…) bakker op om Hedegaards notoriskeog fuldkommen udokumenterede vrøvl, siger deten del om, hvor langt ud de er kommet i deresparanoide og fundamentalistiske modstand modalt muslimsk.”Palle Weis, information.dk, 2009

DET ER ØDELÆGGENDE“Det er meget ødelæggende (…), at nogen benyt-ter ytringsfriheden til at komme med ytringer, somefter min mening, er meget nedsættende over for den store gruppe af muslimer, som er fuldstændigt velintegrerede, og som aldrig kunne drømme om at opføre sig på anden måde end alle os andre lovlydige borgere.”

Lene Espersen, Det Konservative Folkeparti, Ritzau, 2010.

UNDER LAVMÅLET“Det er dybt beskæmmende, at man kan tage allemuslimske mænd som gidsler. Jeg synes, det erunder lavmålet. (…)

Man skaber nogle stereotype forestillinger ommuslimer. En løgn skal bare gentages tilpas mangegange, så tror folk, atdet er rigtigt.”

Zubair Butt Hussain,talsmand forMuslimernes Fællesråd,politiken.dk, 2009




24-årsreglen 40, 41, 172

AAbdol-Hamid, Alaa 88, 91Abdol-Hamid, Asmaa 15,34, 77

All Kinds 78, 85andengenerationsindvan-drere 5, 35, 49, 167,212

anerkendelse 50, 53, 133,134, 135, 150, 163, 193,195, 200, 202

arbejdskraft 11, 145, 151,159, 167, 170, 171, 172

arbejdsliv 145, 152arbejdsløshed 50, 151,152, 153, 160, 164, 171,181

arbejdsmarked 27, 56, 58,63, 67, 69, 75, 92, 104,145, 151, 152, 154-159,160, 166, 168-172, 173-176, 180

arbejdstilladelse 20, 171assimilation 55, 92, 93asyl 20, 21, 26, 98attitude 115, 130, 133,150, 174, 193, 195, 198,199, 200

Bbandekonflikt 43bandemiljø 50, 51Bazar Fyn 165Bazar Vest 162-165befolkningstal 168, 170,171

beskæftigelse 22, 155-159,167

Bilde, Marie Hvoslef 191,193-199

Blok 27 200, 203Blue Card 20, 170Bluitgen, Kåre 214Blågårds Plads 43, 202Brinkmann, Svend 67, 92,100-105

brugerbetaling 188børnehave 116, 117, 180,186

CCamre, Mogens 15, 21,35, 43, 66, 74, 75

Carlsson, Yngve 50-53Cekic, Özlem Sara 12-17Cristoffanini, Pablo 86,94-97

Ddaginstitutioner 111, 116-121, 186

Dahl, Kristian Thulesen43, 77

Dansk Flygtningehjælp89, 90

Dansk Folkeparti 15, 23,26, 33, 35, 36, 40, 47,66, 74, 86, 87, 98, 99,105, 114, 122, 153, 167,170, 180, 181, 183, 186,189, 209, 218, 221

danskhed 7, 55, 59, 86,87, 88, 90, 105, 114,117, 126, 183, 202

demokrati 12, 14, 15, 21,29, 34, 48, 56, 60, 66,67, 75, 76, 99, 100, 103,125, 126, 128, 129, 182,184, 203, 204, 205, 212,213, 214, 216, 217, 220

dialog 51, 52, 127, 189,203, 206-210, 217

diskrimination 15, 38, 40,104, 160, 180, 188, 189

Dukketesten 39

Eefterkommere 5, 15, 18,19, 42, 107, 115, 136,137, 150, 151, 155, 159,166, 186

El-Hajj, Iman 30-33Espersen, Lene 221Espersen, Søren 77, 93,220

etnicitet 100, 105, 123,127

etnisk 5, 6etnisk majoritet 5etniske danskere 5, 6Eva Ersbøll 24-27

Ffamiliesammenføring 18,20, 40, 41, 151, 172, 188

flygtninge 5, 6, 18, 19, 20,31, 42, 152, 181, 212

flygtningebaggrund 42,43

FN-konvention 32, 33FN's Børnekonvention 33

folkeskolen 50, 53, 59,108-113, 114, 115, 116,117, 122, 123-127, 128,130-135, 137, 182, 185,186, 189

Folketinget 12, 14, 15, 17,20, 21, 24, 28, 29, 33,38, 40, 160, 172, 187,188, 209, 218

fordomme 15, 61, 67, 69,76, 85, 95, 99, 113, 127,142, 165, 173, 176, 204,212

Foreningen Nydansker 60foreningsliv 22, 44, 46,56, 63, 68-72, 88, 89,99, 104

forsørgerbyrde 168fremmedarbejdere 5, 151fremmedsprog 182, 183,189

friskoler, tosprogede 66,67, 99, 128, 129

fædreland 30, 31, 100, 183fællesskab 37, 48, 50, 51,55, 58, 63, 67, 68-72,74, 76, 88, 98, 99, 100-105, 111, 113, 130-134,139, 149, 150, 166, 174,193-195

Ggammeldanskere 4, 55,60, 63, 67, 69

Gellerup 53, 81, 162, 164generalisere 6, 94, 208,209, 210, 221

STIKORD

ghetto 4, 41, 67, 83, 92,200, 203, 212

Gilliam, Laura 115, 117,130-135

globalisering 98, 113, 139Green Card 20, 170grundloven 6, 28, 29, 33,103, 219

gymnasium 139-143gæstearbejdere 5, 145,151

HHachim, Samer Abou 68-72, 93

halalkød 66, 87, 104halalslagtning 66, 76, 104,165

Hedegaard, Lars 34, 210,218-221

Henriksen, Martin 77, 114,170, 180, 186

hiphop 79, 195, 201, 202,203

Holmen, Anne 182-185Hornbech, Birthe Rønn23, 32, 41

Hussain, Jan Mansur 44-49

Hørlyck, Rani 108-113

Iikke-vestlige indvandrere5, 19, 36, 74, 135, 136,137, 145, 152, 153, 155-159, 166

ikke-vestlige lande 18, 19,42, 95, 128, 136, 145,153, 154, 155, 166, 172

indfødsret 24, 26, 28, 33indfødsretsprøve 24, 25,26, 28, 29, 30, 32, 105

indvandrerbaggrund 5, 19

indvandrerbander 43, 50-52

indvandrerdebatten 4, 5,6, 74, 75, 76, 77, 158,206-210, 212, 213, 216-221

indvandring 18, 19, 20,74, 77, 98, 151, 153,166, 167, 168-172, 208

indvandringsprøve 24, 40,41

indvandringsstop 20, 151Institut forMenneskerettigheder24, 39

integration 26, 27, 57, 59,60, 63, 67, 72, 74, 75,92, 93, 98, 99, 119, 122,128, 129, 139, 146-151,154-159, 163, 165, 167,180, 186, 206

Integrationsministeriet 32integrationsråd 68, 72islam 6, 34, 35, 74, 75, 96,97, 104, 131, 208, 214-221

KKampmann, Jan 116-121karikaturtegninger 214-217Kassem, Ali 146-151Kjærsgaard, Pia 31, 35,36, 77, 83, 93, 104, 115,153, 166, 167, 202, 205,212

Klinker, Sabine 193-199Kock, Christian 206-211kommunikation 179-221kontanthjælp 160Krarup, Søren 15, 34, 75,77, 98, 122, 219

kriminalitet 26, 28, 42, 43,44-49, 50-53, 71, 74, 75,104, 122, 199, 122, 202,205, 209, 212

kultur 7, 11, 15, 21, 34, 35,42, 43, 47, 66, 74, 86,87, 89, 92, 93, 94-97,100-105, 110, 114, 115,116-121, 130-133, 139-143, 148, 182, 183, 190,210

kulturmøde 63, 163Kvinder for Frihed 15kvindeundertrykkelse 6,66, 74, 96

LLangballe, Jesper 77, 219,220

Lassen, Hans 136, 154-159Latif, Asim 36-39lejrskole 110

Mmajoritetskultur 121mangfoldighed 39, 75,108, 109, 114, 115, 139,185

marginalisering 50, 92,117, 160, 200, 203

medborgere 55, 56, 60,66, 74, 76, 77, 139, 212

medborgerskab 22, 23,55, 56, 60, 63, 76, 87,203

medborgerskabsprøve 22,25, 56

medier 4, 5, 6, 7, 32, 36,39, 43, 48, 85, 87, 96,123, 134, 154, 210, 212-221

menneskesyn 6, 77, 98mentor 45, 46, 56-59

modersmål 179, 182, 183,185, 186, 187, 189, 190,195, 203

modersmålsundervisning66, 182, 185, 186, 187

modkultur 117, 132, 133Morgenavisen Jyllands-Posten 210, 214, 215, 217

Muhammedkrisen 127,210, 214-217

muhammedtegningerne210, 215

multietnisk samfund 11,35, 60

multikultur 34, 86, 108,162, 170

multikulturelt samfund35, 92, 98, 114, 115,127, 172

muslim(er) 4, 6, 14, 15,21, 34, 48, 55, 66, 67,74, 75, 76, 77, 86, 94,97, 104, 114, 115, 122,126, 127, 128, 129, 130-134, 145, 152, 153, 166,180, 198, 208, 209, 210,213, 214-221

NNaundrup, Britt 78-81Nielsen, Finn Galsgaard173-176

Nordbrandt, Henrik 187,216

normer 15, 34, 92, 93, 98,121, 125, 147, 151, 162,195, 198

Ny-Dansk Ungdomsråd68, 70, 138

nydanskere 5, 11, 55, 60,63, 69, 71, 73, 93, 138,145, 206

Nørgaard, Thrine 60-63Nørrebro 51, 67, 200, 202


Oopdragelse 130, 132, 180,209

opholdstilladelse 20, 21, 22,24, 25, 27, 28, 30, 36, 38,41, 56, 98, 185, 188

Pparallelsamfund 12, 34, 74,75, 93, 104, 129, 164

pas 24, 30, 31, 181perker 47, 49, 87, 134, 135,149, 176, 190, 191, 195,198, 199, 200, 213

perkerdansk 134, 135, 190,191

perkersprog 198permanent opholdstilladelse22, 23, 25, 26, 27, 28, 56,185

PISA Etnisk 135pointsystem (opholdstilladel-se) 22, 23, 36, 37

pointsystem (familiesam-menføring) 40, 41

pædagogik 107, 109, 116-121pæredansk 190, 191

RRachid, Halime 123-127racisme 87, 118, 173, 218,220

racismeparagraffen 218, 220rap 79, 200-205Rasmussen, Anders Fogh 66,209, 214, 215, 216

Rasmussen, Hans Kornø 168-172, 176

Rasmussen, Lars Løkke 159Rasmussen, Poul Nyrup 209

religion 6, 14, 34, 35, 43, 74,75, 85, 86, 91, 94, 96, 97,101, 103, 104, 114, 126,127, 128, 130, 131, 172,210, 214-221

rettigheder 30, 60, 125, 131,182, 200

rollemodel 12, 13, 43, 48

Ssammenhængskraft 7, 55,98, 99, 101, 108, 154

segregation 92, 93skole 34, 35, 50, 52, 53, 99,107-143, 174, 182-185, 186,189, 202, 203

Skov, Jørgen 162-165Skaarup, Peter 23, 38, 74, 77,166, 188

Solgaard, Ditte 56-59sprog 24, 25, 27, 38, 40, 41,89, 111, 116, 119, 120, 134,141, 173, 179, 221

sprogkrav 25, 181, 185sprogprøve 24, 25, 41, 185sprogtest 38, 184, 185starthjælp 160, 161statsborger 11, 18, 19, 20, 24,26, 27, 28, 30, 31, 38, 60,73, 105, 122, 153, 181

statsborgerskab 19, 20, 21,24-27, 28, 29, 30-33, 103,104, 179, 180, 181, 185

statsløse 18, 19, 30, 31, 32,33, 42

stereotyper 94, 97, 195, 204,221

stigmatisere 6, 47svinekød 87, 99, 109

Ttilknytningskrav 41, 172Tingbjerg 43, 53, 200tolk 179, 188

Trykkefrihedsselskabet 218,219

tvangsægteskab 4, 40tørklæde 4, 6, 15, 34, 36, 66,76, 83, 85, 93, 104, 141,213

Uuddannelse 14, 22, 40, 41,42, 43, 46, 52, 53, 56, 59,107-143, 173-176

udlændingelovgivning 11, 20-33, 36, 37, 38, 40, 41,160, 166, 171, 184, 188

undervisning 66, 107-143,173-176, 182-187

VVakili, Babak 200-205velfærd 20, 21, 36, 38, 56, 74,77, 93, 115, 145, 153, 166,167, 168, 172

vestlige lande 5, 18, 19, 23,159, 170, 180

voldtægt 35, 43, 66, 75, 210,218, 220

Vollsmose 21, 68, 69, 88-91,123

vuggestue 117, 186, 187værdier 4, 6, 7, 11, 21, 34, 35,55, 56, 66, 74, 75, 87, 92,93, 94, 98, 99, 100-105,109-113, 126, 129, 138, 151,172, 180, 199, 217

værkstedshumor 149, 173,176

WWorktrotter 63

Xxenofobi 77

Yytringsfrihed 179, 202, 206,209, 210, 214-221

Øøkonomi 34, 36, 40, 52, 110,154-159, 160, 162-165, 166,167, 168-172

Østergaard, Anders 139-143

UNGDOM


2

DANSKERE+

DANSKERE

2

DANSKERE +

DANSKERE

K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

Kim Boye Holt

DA

NS

KE

RE

+ D

AN

SK

ER

E 2

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

gerskab.

Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

moskeer, halalkød og det danske sprog på dagsordenen.

Selv om folk med fremmed herkomst udgør en begrænset del af det

danske samfund, fylder den såkaldte indvandrerdebat meget. Politikere

og debattører krydser klinger i medierne, hvor bølgerne kan gå højt,

når følelserne kommer i spil. Men debatten foregår også på skoler, på

arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene.

Denne bog går bag om nogle af debattens aktuelle temaer. Der er

synspunkter, argumenter og tankevækkende indspark fra politikere,

forskere, forfattere, sociologer, undervisere, unge og mange andre dan-

skere med forskellig etnisk baggrund.

Bogen henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt

ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse

for emnet.

DANSKERE + DANSKERE 2Denne bog er den ene af to debat- og undervisningsbøger,

der sætter fokus på de temaer og diskussioner, som er dukket op

i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark.

Nøgleord er danskhed, fremmedhed, kulturmøde, kulturfor-

skelle og medborgerskab.

Bogens fem kapitler – SAMFUND, MEDBORGERSKAB, SKOLE

OG UDDANNELSE, ARBEJDSLIV og SPROG OG KOMMUNIKATION

– går bag om forestillinger og fordomme om den del af Dan-

marks befolkning, der i daglig tale kaldes indvandrere, frem-

mede, nydanskere, etniske minoriteter, flygtninge, tosprogede

eller danskere med anden etnisk herkomst.

DEN ANDEN BOG …DANSKERE + DANSKERE 1 består

af seks kapitler med temaerne –

UNGDOM, FAMILIELIV, HJEM OG

BOLIG, RELIGION OG TRO, TØJ OG

KLÆDER og MAD.

DANSKERE + DANSKERE 1 & 2De to bøger henvender sig til de ældste klasser i grundskolen

samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle

med interesse for emnet.

Bøgerne er velegnet til undervisning i dansk og samfundsfag

og kan desuden anvendes i forbindelse med udarbejdelse af

projektopgaver.

Kim Boye Holt er forfatter

til en lang række under-

visningsbøger, fagbøger

og rejsebøger.

Læs mere på

www.vaerkstadt.dk

ISBN 978-87-92774-01-9

Forsidefotos:

Række 1 (øverst): 1: Sarah Hesselbo, 2: Luise Bruen, 3: iStockphoto, 4: helhedsplangellerup.dk/Flemming Jeppesen, 5: iStockphoto, 6: ukendt

Række 2: 1: Kim Boye Holt, 2: iStockphoto, 3: Kim Boye Holt, 4: iStockphoto, 5: iStockphoto, 6: Søndervangskolen

Række 3: 1: iStockphoto, 2: The Kominas, 3: MediehusVollsmoseRække 4: 1: Kim Boye Holt, 2: Kim Boye Holt, 3: Devon TaylorRække 5: 1: iStockphoto, 2: iStockphoto, 3: ukendt, 4: Palle Skov/

Koldinghus, 5: Kavitha Rajathurai, 6: Mikal SchlosserRække 6: 1: Carl Johan Heickendorf, 2: iStockphoto, 3: Søren Kirke-

mann, 4: Langkær Gymnasium, 5: Andreas Krautwald

Omslag 2_Layout 1 27/05/11 10.36 Side 1

Documents

Danskere + Danskere 2