Dato: 25. marts 2010 J. nr.: 7.01.02 Sagsbehandler: kgt ...1610,1030)/8_april_2010_Mødemateriale.pdfDato: 25. marts 2010 J. nr.: 7.01.02 Sagsbehandler: kgt

Hermed indkaldes til fælles møde mellem Det Lokale Uddannelsesudvalg og Fag-ligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Torsdag den 8.april kl. 10 – ca. 15 På Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, Odense M

foran receptionen i bygning 4 Mødet afholdes således at

- Neurofysiologiuddannelsen behandles kl. 10 til 13.45 - Audiologiassistentuddannelsen behandles kl. 11 til ca. 15

Alle modtager mødemateriale til hele mødet, men kan altså vælge kun at deltage under de fagligt relevante punkter Eventuelle afbud til FUHA-sekretariatet ([email protected]) eller til skolen, Mette Andersen [email protected] Med venlig hilsen

Karen Therkildsen uddannelseskonsulent

Til FUHA Ane Allermann, Danske Regioner, formand Erik Jensen, TL, næstformand Heidi Leen, FOA, 2. næstformand Lene Nielsen, FOA xx, Danske Regioner, audio Randi Wetke, Danske Regioner, audio Jesper Gyllenborg, Danske Regioner, neuro Jørgen Svend Poulsen, TL Kenneth Hesel Egsgaard, PAKS Lotte Meilstrup, FOA (suppl.) Palle Pallisgaard, TL (suppl.) Jacob M. Jørgensen, Danske Regioner (suppl.) John Steffensen, SEVU, sekretariatsleder

Til Lokalt uddannelsesudvalg Inge Holst, FOA, formand Helle Grejs Skovgaard, TL, næstformand Peter Selmar, Danske Regioner, neuro Ture Andersen, Danske regioner, audio Anne Marie Johansen, lærer, neuro Carsten Daugaard, lærer, audio Mette Andersen, uddannelseskoordinator Jan Meincke, uddannelsesleder

Dato: 25. marts 2010

J. nr.: 7.01.02 Sagsbehandler: kgt

Indkaldelse til fælles møde mellem det lokale uddannelsesudvalg og FUHA

mailto:[email protected]�


Forslag til dagsorden for møde

mellem det lokale uddannelsesudvalg og Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk assistentuddannelsen

den 8. april 2010 kl. 10 - 15 Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, 5230 Odense

Forslag til dagsorden: Kl. 10.00 Neurofysiologiområdet

1) Godkendelse af dagsorden Præsentation af deltagere

2) Drøftelse af forslag til ændringer i Uddannelsesordning Bilag 2.1 - Notat om ændringsforslag Bilag 2.2 – vurdering af tidsmæssige konsekvenser Bilag 2.3 – uddannelsesordning f. neuro med ændringer

3) Evt. Kl. 11.00 Fælles møde

4) Godkendelse af fælles dagsorden Præsentation af deltagere

5) Forslag til løsning af utilfredshed med it-undervisningen Bilag 5.1 – Notat om forslag til løsning af utilfredshed Bilag 5.2 – Svar ang. it undervisning neuro-området Bilag 5.3 – Svar ang. it-undervisningen audio-området

6) Konference for praktikstederne Bilag 6.1 Program for konference den 10. juni

7) Meddelelser

8) Evt. Kl. 12.00 Frokost

Kl. 12.40 Kort internt møde for FUHA

9) Godkendelse af referat Bilag 9.1 – Referat fra udvalgsmøde den 27. nov. 2009

10) Godkendelse af ny forretningsorden Bilag 10.1 – Notat om ny forretningsorden Bilag 10.2 – Forretningsorden med forslag til ændringer

11) Nedsættelse af høringsudvalg Bilag 11.1 – Notat om nedsættelse af høringsudvalg vedr. godkendelse af praktiksteder

12) Godkendelse af årsregnskab 2009 Bilag 11.1 – Notat om godkendelse af årsregnskab Bilag 11.2 – Årsregnskab og revisionsprotokollat

Kl. 13.15 Rundvisning på skolen Kl. 13.45 Audiologiområdet

13) Godkendelse af dagsorden

14) Drøftelse af initiativer for at øge elevernes tilfredshed med undervisningen Bilag 13.1 – Notat om elevernes utilfredshed med undervisningen

15) Evaluering af det private spor i audiologiassistentspecialet Bilag 15.1 Notat om baggrund og formål med evalueringen Bilag 15.2 Evaluering af det private spor i audiologispecialet Fremlæggelse v. konsulent Svend Jensen, ERA

16) Evt. Kl. 15.00 Mødet afsluttes

Punkt 2, bilag 1 Udvalg: FUHA og LUU Møde: 8. april 2010 Emne: Forslag til ændringer i uddannelsesordningen, neuro __________________________________________________________________ Baggrund Udvalget nedsatte i efteråret en arbejdsgruppe, der skulle fremkomme med forslag til ændringer i uddannelsesordningen, så uddannelsen modsvarer kravene på ar-bejdsmarkedet. Forslaget er udarbejdet af neurolog Anne Juhl og neurofysiologiassistent Lene Ni-elsen, begge Ålborg Sygehus Indstilling Det indstilles at FUHA og LUU

- Drøfter indhold og konsekvenser af forslaget, og godkender en ramme, der fastholder grundfag og bundne specialefag og godkender de nye valgfrie specialefag

- Indstiller udvidelse af uddannelsen med 3½ uger til godkendelse i Under-visningsministeriet

- Beder arbejdsgruppen komme med forslag til to nye valgfri specialefag. Status Arbejdsgruppen sammenfatter sine anbefalinger således: ”Generelt for kort tid til at tilegne sig alle relevante kompetencer. Man bør overveje en udvidelse af uddannelsen. 1): Autonome nervesystem undersøges kun få steder. Bør indgå i uddannelsen som valgfag – ex 0,5 uge 2): Søvnsygdomme, udredning foregår på store afdelinger, uddannelsen bør indgå uændret som valgfag 3) Dokumentation og kvalitet er vigtig, foreslås at indgå som obligatoriske fag – se forslag Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi 4): Monitorering på ambulante og indlagte patienter er et voksende område. Bør indgå som obligatorisk, ex 0,5 uge samt fokus i praktik. Ekstra tid ?? 5): Billeddannende undersøgelser. Ultralyd, CT, MR, PET/SPECT. Voksende felt.. 1 uge obligatorisk Ekstra tid ??

6) Fysik og engelsk integreres nedlægges som grundfag og indholdet integreres i områdefag/specialefag.” Sekretariatets bemærkninger til forslaget: Grundfag: Grundfag har til formål at sikre bredde og almen studiekompetence Fysik er det eneste grundfag i uddannelsen og foreslås nedlagt. Det skønnes ikke sandsynligt, at Undervisningsministeriet vil tillade nedlæggelse af faget. Sekretariatet vurderer, at faget ikke skal nedlægges Områdefag: Områdefagene er fælles for audiologi- og neurofysiologispecialerne. Der foreslås nedlæggelse af fagrelevant engelsk og engelske fagtermer inddraget i den øvrige undervisning. Da faget i dag er fagrelevant engelsk er indholdet allerede bundet op på fagene, hvorved nedlæggelse af faget vurderes at reducere tiden til arbejde med fagene. Sekretariatet vurderer, at faget ikke skal nedlægges Bundne specialefag: De bundne specialefag udgør kernen i neuro-specialet Der foreslås en udvidelse af disse fag fra 14½ – 18 uger Sekretariatet vurderer, at udvidelsen vil kvalificere uddannelsen Valgfri specialefag: Eleven har mulighed for at vælge valgfri specialefag efter interesse og behov på arbejdspladsen To af de tidligere valgfri specialefag foreslås ændret til bundne specialefag. Derved er der ikke længere fag at vælge imellem. Sekretariatet vurderer, at der bør oprettes et par valgfri specialefag. Valgfag: Valgfag udbydes af skolen efter aftale med Lokale Uddannelsesudvalg. Disse fag indholdsbeskrives ikke i uddannelsesordningen. Sekretariatet har ingen bemærkninger

Forslaget er udarbejdet af neurolog Anne Juhl og neurofysiologiassistent Lene Nielsen, Ålborg Sygehus. Opstilling redigeret af FUHA-sekretariatet

Bilag 02.02

Forslag til ændringer i Uddannelsesordning neurofysiologi-specialet Forår 2010.

Grundfag har til formål at give uddannelsen bredde mhp. at opfylde skiftende kom-petencebehov på arbejdsmarkedet og kunne give grundlag for videreuddannelse. Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at det ikke kan godkendes, at en er-hvervsuddannelse slet ikke indeholder grundfag.

Områdefagene gennemføres sammen med audiologispecialet. Skolen må udtale sig om, hvorvidt det er muligt, at integrere engelsk i de andre fag. Som ovenfor beskrevet vil det ikke være uproblematisk at fjerne de meget få tvær-gående fag fra uddannelsen. Reduktion af områdefag vil få konsekvenser for audiologispecialet.

Faget bidrager til følgende kompetence-mål:

Præstations-niveau for faget

Vejledende tid (uger)

Forslag til æn-dringer 2010

Sekretariatets bemærkninger

Grundfag 2 uger 0 uger

6, 7 Fysik Niveau F 2,0 Fjernes Vil næppe blive godkendt i uvm

Områdefag Præstations-standard

4,5 uger Reduceres til 2,5 uger

Sekretariatets bemærkninger

1,9,10,11, 12,13

Sygdomslære og patientdo-kumentation

Rutineret 1,0 Udvides til 1,5

1,4,9,11,12,13,14,15

Fagrelevant psykologi, Kommunikation og etik

Rutineret 1,5 1,0 Fag fra oven-stående fag gentages

3 Fagrelevant engelsk

Rutineret 2,0 0 Indgå i de øvri-

ge fag?

[Skriv tekst]

Specialet Neurofysiologi- Assistent

14,5 uger Udvides til18

1, 2, 3, 4,5, 6, 9, 10,13,14, 15,

22, 23, 25

Elektroence- phalografi (EEG)

Avanceret 2,5 Uændret

1, 2, 3, 4,5, 6,9, 11, 13,15,24

Evoked potenti-als (EP)


1,2,4,6,7, 8,9, 10,13,22, 23,

25, 26

Elektromyografi (EMG) og elek-troneurografi (ENG)

Avanceret 2,0 Varighed uændret EMG valgfrit ENG mere tid

1, 2, 3, 11, 12, 22, 23, 24, 25,

26

Nervesystemets anatomi


3,22 Neurofysiologi Avanceret 1,0 Udvides til 2 uger

1, 3,4, 13, 14, 22,23

Neurologi og specialerettet farmakologi


1,2, 4, 5,6,7,11, 13,

23,24,25,26

Teknik, neurofy-siologi

Rutineret 1,0 Uændret

2, 3, 4, 5, 6, 9, 10,

Specialerelevant informationstek-nologi, neurologi

Rutineret 2,0 Uændret

Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi

Avanceret 0 Udvides til 1 uge Har været valg-frit

Nerveledning-sus.(overfladeteknik). Med vægt på praktikse færdigheder

Avanceret 0 Udvides til 1½ uge Har været valg-frit

Det foreslås at to af de valgfrie specialefag gøres obligatoriske. Herved bliver næ-sten hele uddannelsen ens for alle. Og varigheden af den obligatoriske undervis-ning forlænges med 3,5 uger fra 14,5 til 18 uger.

Bundne speci-alefag

[Skriv tekst]

Det foreslås at to valgfrie fag gøres obligatoriske, hvorved der kun er defineret fag til 1½ uges valgfri undervisning.

Valgfag bestemmes af skolen i samarbejde med Lokalt uddannelsesudvalg Der foreslås ikke ændringer i antal valgfag.

Valgfri specia-lefag

Præstations-standard

Nuværende varighed

Ny varighed

Specialet Neurofysiologi Assistent

2 uger 1½ Der var 2 ugers valgfri fag – nu er der kun ind-hold til 1½ uge

1,2,4,6,9, 11,13,22,23,24,

25,26


Avanceret 1 0 Børe være obligatorisk

1,3,4,6,10, 11,13,15,22,23,

24,25,26

Anfaldsregistre- ring og Epilepsi- kirurgi


1,3, 22

Elektrofysiolo- gisk udredning af patienter med polyneuropati


1,3, 4,6,13, 14,22

Søvnregistrering Avanceret 0,5 Uændret

1,2, 3,6,7 Nervelednings-undersøgelse (overfladeteknik) med vægt på praktiske fær-digheder

Avanceret 0,5 0 Udvides med 1 uge og gøres obligatorisk

Valgfag 2 uger 2 .

Punkt 2, bilag 3

Side 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse neurospecialet med ændringsforslag

Udstedelsesdato: 20. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for Hospitalstekniskassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 163 af 07/03/2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik.

Til bilagets pkt 1-Uddannelsens formål og opdeling

Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som hospitalsteknisk assistent: neurofysiologiassistent, audiometrist og audiologiassistent, se bilag 2 til bekendtgørelse for nærmere uddybning.

Til bilag pkt 2 - Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1 Uddannelsen varer 2 år og 6 måneder, trin 1 til audiometrist varer 1 år og 6 måneder. Trin 1 som audiometrist er kun mulig at opnå inden for audiologiområdet. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

2.2 Model for uddannelsens struktur: Det faglige udvalg anbefaler følgende model for uddannelsens struktur: Audiometrist, samlet uddannelsestid: 1 år og 6 måneder Evt. praktik Grundforløb Evt. praktik

Ca.2 mdr. Skole Praktik

Ca.4½ mdr. Skole Praktik

Ca.5 mdr. 20 uger 9 uger 9 uger Audiologi- og neurofysiologiassistent, samlet uddannelsestid: 2 år og 6 måneder

Evt. praktik

Grundforløb Evt .Praktik Ca. 6 uger

Skole Praktik Ca. 18 uger

Skole Praktik Ca. 38 uger

Skole Praktik Ca.18 uger

Skole Evt. rest praktik 20 uger 9 uger 9 uger 5 uger 2 uger

Til kapitel 3

Kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Se punkt 3 i bilag til bekendtgørelse nr. 163 af 07/03/2008

Til kapitel 4

Kompetencemål for hovedforløbet Se punkt 4 i bilag til bekendtgørelsen. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter.

Punkt 2, bilag 3

Side 2

Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet

Faget bidrager til følgende kompetencemål:

Præstations-niveau for faget

Vejledende tid (uger)

Alle trin og specialer

Grundfag 2 uger

6, 7 Fysik Niveau F 2,0 ? X Områdefag Præstationssta

ndard 4,5 uger

1,9,10,11, 12,13

Sygdomslære og patientdokumen-tation

Rutineret 1,0 ? X

1,4,9,11,12,13,14,15

Fagrelevant psykologi, Kommunikation og etik

Rutineret 1,5 ? X

3 Fagrelevant engelsk

Rutineret 2,0 ? X

Specialefag Bundne

specialefag Præstationsstandard

Trin 1 Audiometrist

Trin 2 Audiologi

assistent

Specialet Audiologiassistent

10,5 uger/14,5 uger

10,5 uger 4 uger

1,2,4,6,13, 16

Audiometri 1 Rutineret 2,5 X

6,9,10,12, 13,16

Høreapparat Rutineret 1,5 X

4,9,13 Patologi 1 Begynder 1,0 X

5,6,7 Teknik, audiologi

Rutineret 1,0 X

3,17 Ørets anatomi og fysiologi 1

Rutineret 2,0 X

1,2,4,6 Diagnostisk strategi

Rutineret 0,5 X

5 Specialerelevant informationstek

Rutineret 2,0 X

Formateret tabel

Formateret: Skriftfarve: Rød

Formateret: Skrifttype: Fed







Formateret: Venstre

Punkt 2, bilag 3

Side 3

nologi, audiologi

1,2,4,6,11,13 Audiometri 2 Avanceret 1,0

X

1,2,4,6,9,10,13,18,20,21

Høreapparat Tilpasning

Avanceret 1,0 X

1,6,7 Høreapparat Teknik

Avanceret 1,0 X

4,9,13,15, 19,20,21

Patologi 2 Rutineret 0,5 X

17 Ørets anatomi og fysiologi 2

Avanceret 0,5 X

Specialet Neurofysiologi- Assistent

14,5 uger

1, 2, 3, 4,5, 6, 9, 10,13,14, 15,

22, 23, 25

Elektroence- phalografi (EEG)

Avanceret 2,5

1, 2, 3, 4,5, 6,9, 11, 13,15,24

Evoked potentials (EP)

Avanceret 1,5 ?

1,2,4,6,7, 8,9, 10,13,22, 23,

25, 26

Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG)

Avanceret 2,0 ?

1, 2, 3, 11, 12, 22, 23, 24, 25,

26

Nervesystemets anatomi

Avanceret 2,0

3,22 Neurofysiologi Avanceret 1,0 ?

1, 3,4, 13, 14, 22,23

Neurologi og specialerettet farmakologi

Avanceret 2,5

1,2, 4, 5,6,7,11, 13,

23,24,25,26

Teknik, neurofysiologi

Rutineret 1,0

2, 3, 4, 5, 6, 9, 10,

Specialerelevant informationsteknologi, neurologi

Rutineret 2,0

Valgfri specialefag

Præstationsstandard

Specialet Audiologi Assistent

2 uger






Punkt 2, bilag 3

Side 4

1,4,6,11,13,16, 20,21

Psykoakustik Avanceret 0,5 X

1,4,6,11,13,16, 20,21

Cochlear Implant

Rutineret 0,5 X

1,4,6,11,13,16, 20,21

Høretab hos børn

Rutineret 0,5 X

1,4,6,11,13,16, 20,21

Tinnitus/Svimmelhed/balanceforstyrrelser

Rutineret 0,5 X

1,5,16,17,21 Tekniske hjælpemidler

Rutineret 0,5 X

grundfag Erhvervsøkonomi

F niveau 1 eller 2 uger X

grundfag Salg og service F niveau 1,0 X

Specialet Neurofysiologi Assistent

2 uger

1,2,4,6,9, 11,13,22,23,24,

25,26


Avanceret 1 Obligatorisk

1,3,4,6,10, 11,13,15,22,23,

24,25,26

Anfaldsregistre- ring og Epilepsi- kirurgi

Avanceret 0,5

1,3, 22

Elektrofysiolo- gisk udredning af patienter med polyneuropati

Avanceret 0,5

1,3, 4,6,13, 14,22

Søvnregistrering Avanceret 0,5

1,2, 3,6,7 Nervelednings-undersøgelse (overfladeteknik) med vægt på praktiske færdigheder

Avanceret 0,5 ENG Obligatorisk

1 uge EMG-

undersøgelser valgfag.

Valgfag 2 uger ? X (1 uge)

X

Følgende af fagene/niveauerne i fagene i skemaet har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centrale for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Ét af disse kan derfor udskiftes af eleven, jf. hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3: Ingen


Punkt 2, bilag 3

Side 5

Punkt 2, bilag 3

Side 6

Tabel 2 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål

Praktikmål

Se bilag pkt 4 Kompetencemål

Praktikmål som Hospitalsteknisk assistent: Trin 1

Trin 2

1,2,4,6,9,14 Eleven kan anvende almene etiske regler og kan vurdere patienter/klienters aktuelle situation

X

X

1,2,11,14,15 Eleven kan kommunikere professionelt og på forskellige niveauer

X

X

10,11 Eleven kan udføre arbejdet ud fra kendskab til arbejdsstedets kvalitetsstandarder

X

X

Praktikmål i specialet audiologiassistent Trin 1 Trin 2 offentlig eller privat

2, 5,6,7,13,15,16,17

Eleven kan foretage måletekniske procedurer og har et grundigt kendskab til apparaturer, der anvendes ved de forskellige audiologiske undersøgelser

X

X

4, 5, 6, 7, 16, 17, Eleven kan vurdere måleresultaters betydning og den sikkerhed, de angives med.

X

X

Praktikmål i specialet neurofysiologiassistent,

2, 4, 5, 6, 7, 22, 23, 24, 25, 26

Eleven kan foretage måletekniske procedurer og har et grundigt kendskab til apparaturer, der anvendes ved de forskellige elektrofysiologiske undersøgelser.

6, 22, 23, 24. 25, 26

Eleven kan vurdere måleresultaters betydning og den sikkerhed, de angives med.

23, 24, 25, 26 Eleven har færdigheder med fokus på EEG, EP og EMG/ENG

EMG skal kendes, ikke kundes

Punkt 2, bilag 3

Side 7

Afsnit 5.Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Skoleundervisningen tilrettelægges i henhold til den lokale undervisningsplan. 5.2. Praktikuddannelsen tilrettelægges sådan, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, således at eleven videreudvikler de færdigheder, som er opnået i den forudgående skoleperiode. 5.2.1 For at sikre at eleven udvikler tilfredsstillende færdigheder, føres der logbog. Heri anføres i hvilken praktikperiode og på hvilket niveau eleven behersker en kompetence. 5.2.2. Praktikstedet skal udarbejde handleplaner for de enkelte praktikperioder. Eleven skal være bekendt med disse planer ved praktikstart. Planerne skal tilgodese individuelle behov for læring og træning og dermed løbende kunne tilrettes i samråd med eleven. 5.2.3. Praktikvejlederen skal afholde midtvejssamtaler med eleven i alle praktikperioder. 5.2.4. I sidste praktikperiode skal eleven arbejde selvstændigt med alle på praktikstedet forekommende arbejdsopgaver. Eleven kan anvende alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau. ALLE RUTINEMÆSSIG UNDERSØGELSER: IKKE SPECIALUNDERSØGELSER: 5.2.5. Det skal tilstræbes, at uddannelsen på praktikstedet tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode har opnået et niveau, der stilles til en nyuddannet audiometrist/audiologiassistent eller neurofysiologiassistent. 5.2.6. Det skal tilstræbes, at eleven har deltaget i kliniske konferencer og faglige messer. 5.2.7. For elever på neurofysiologispecialet gælder desuden, a) at eleven skal gives mulighed for at overvære neurologisk undersøgelse af patienter i en neurologisk sengeafdeling/ambulatorium, CT- og MR- scanning, lumbalpunktur og andre relevante undersøgelser i praktikken b) Eleven kan tilbydes 2-5 dages ophold på neurologisk /neurokirurgisk afdeling eller børneafdeling. Evt at overvære operation for carpal tunnel syndrom. 5.2.8. Det anbefales, at praktikvejlederne har praktikvejlederkursus.

Afsnit 6 – Bedømmelse og beviser mv.

Gennemførelsen af prøver i grundfag, områdefag og afsluttende opgave fremgår af skolens eksamensordning og bedømmelsesplan Praktikstedet afgiver ved afslutning af de enkelte praktikforløb en vejledende standardbedømmelse som indgår i praktikerklæringen. Ved slutningen af den sidste praktikperiode afgiver praktikstedet

Formateret: Fremhævning

Punkt 2, bilag 3

Side 8

en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal udover det i bekendtgørelsens anførte om erhvervsuddannelser, indeholde virksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikperiode. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen ”godkendt”/”ikke godkendt”. Eleven skal have opnået bedømmelsen ”godkendt” inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål:

Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Fysik, niveau F Er det relevant, udstyr er overvejent digitalt. ? Er folkeskole niveau dækkende ?

Områdefag Områdefagene er fælles for begge specialer og trinnet audiometrist. Sygdomslære og patientdokumentation Niveau Rutineret Vejledende varighed 1 uge. ? 1,5 Mål

- Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning og den hospitalstekniske assistents placering i systemet

- Eleven har viden om kommunikation og samarbejde i sundhedsvæsnet.

-X Eleven har viden om patientdokumentation, herunder lovgivning om patientjournaler

Eleven får kendskab til de sygdomsgrupper, der rammer bredt i befolkningen herunder især diabetes, hjerte-kar sygdomme, kræft, overfølsomhedssygdomme og børnesygdomme.

Bedømmelse Standpunktskarakter Fagrelevant sundhedspsykologi, kommunikation og etik Niveau Rutineret Vejledende varighed 1,5 uge. ? 1,0 Mål

- Eleven kan forstå betydningen af kontakt til og samspil med patienter og klienter ved udførelse af den hospitalstekniske assistents arbejde.

- Eleven har viden om kommunikation og samarbejde i sundhedsvæsnet Se ovenover – også nævnt der

- Eleven har viden om den professionelle samtale. - Eleven kan anvende viden om kommunikation og de pædagogiske op-

gaver (information, vejledning, rådgivning, instruktion og undervisning) med individuelle hensyn til klienter og patienter.

- Eleven opnår kendskab til menneskesyn, etik, moral og kultur.






Punkt 2, bilag 3

Side 9

- Eleven kan redegøre for basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i.

- Eleven kan beskrive og redegøre for kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation

Bedømmelse Standpunktskarakter

Punkt 2, bilag 3

Side 10

Fagrelevant engelsk

Niveau Rutineret Vejledende varighed 2 uger ? 1 uge, Faglitteraturlæsning ? Kan det evt indgå i undervisningen

i de mere kliniske fag ? Mål

Eleven opnår kendskab til det engelske fagsprog med fokus på kommunikati-on, som er relevant for uddannelsen. Eleven kan - anvende og forstå medicinske, anatomiske og tekniske gloser og fagudtryk. - anvende sproget i en simuleret eller reel arbejdssituation. ? - udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt tekst.

Bedømmelse Standpunktskarakter Specialefag for specialet neurofysiologiassistent Nervesystemets anatomi Niveau Avanceret Vejledende varighed 2 uger Mål Eleven opnår viden om:

- Nervesystemets elementer: nervecellen, grå og hvid substans, synapsen og støtteceller

- Hjernens anatomi: Cerebrum, cerebellum, hypofyse og hjernestamme

- Ventrikelsystemet og cerebrospinalvæsken - Rygmarvens anatomi - Motoriske og sensoriske banesystemer i centralnervesystemet - Centralnervesystemets blodforsyning - Nervesystemets udvikling - Det perifere nervesystems opbygning: Perifere nerver, plexus

brachia-lis, plexus lumbosacralis og nerverødder - Kranienerverne - Synssansen, øjets anatomi og det okulomotoriske system - Hørelsen og ørets anatomi - Det autonome nervesystem Eleven kan: - anvende sin viden om nervesystemet og sansernes anatomi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG



Punkt 2, bilag 3

Side 11

Øvrige rammer Fagligt Udvalg anbefaler, at undervisningen planlægges tidligt i uddan-nelsesforløbet. Det tilstræbes, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne, således at der skabes sammenhæng mellem praktik og teorien på skoleperioderne.

Bedømmelse Standpunktskarakter Neurofysiologi Niveau Avanceret Vejledende varighed 1 uge ? 2 uger Mål Eleven opnår viden om:

- Den synaptiske transmission - Generering og udbredelse af aktionspotentialet i en perifer nervefiber,

hvilemembranpotentiale, tærskel, refraktærperiode og saltatorisk ud-bredning

- Muskelceller, herunder den tværstribede muskulaturs struktur, muskelkontraktion og bevægelse.

- Den motoriske endeplade. - Den neuromuskulære transmission og generering af

muskelaktionspotentialer. - Nervefibertyper - Nerveledningshastighed

Eleven kan: - Anvende sin viden om basal neurofysiologi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG

Bedømmelse Standpunktskarakter Elektroencephalografi (EEG) Niveau Avanceret Vejledende varighed 2,5 uge Mål Eleven opnår viden om:

- Metode og teknik ved EEG undersøgelser - Elektrodetyper, mono- og bipolære montager, artefakt kilder,

filtrering - provokationsmetoder - Det normale EEG. - Normale EEG varianter. - Det normale søvnmønster hos børn og voksne - Abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder

coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus, periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis, hjernetumor.

- Video EEG.



Punkt 2, bilag 3

Side 12

Eleven kan: - anvende sin viden om de tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse - redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse

Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Bedømmelse Standpunktskarakter

Punkt 2, bilag 3

Side 13

Evoked Potentials (EP) Niveau Avanceret Vejledende varighed 1,5 uge Mål Eleven opnår viden om:

- det fysiologiske og anatomiske grundlag for EP undersøgelser. - metode og teknik ved EP undersøgelser: Montager,

stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging - indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser - Eleven kan: - beskrive og fortolke EP undersøgelser: SSEP, VEP, MEP - vurdere betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i

forhold til den kliniske situation - selvstændigt bearbejde og vurdere resultaterne af EP undersøgelser

udfra sin viden om forskellige typer af EP undersøgelser, herunder med kendskab til det anatomiske og fysiologiske grundlag for undersøgelserne.

- genkende de vigtigste indikationer Eleven har kendskab til:

- principper for BAEP undersøgelser, - principper for EP ved intraoperativ monitorering - principper for ERG undersøgelsen - principper for MEP undersøgelser.

Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Bedømmelse Standpunktskarakter Elektromyografi (EMG) valgfri og elektroneurografi (ENG) Niveau Avanceret Vejledende varighed 2 uger Mål Eleven opnår viden om:

- Metode og teknik ved EMG: Elektrodetyper, rekruttering af

motoriske enheder, MUP analyse, spontanaktivitet, single-fiber EMG Kendskab til principperne.

- Metode og teknik ved ENG: a. Stimulationsmetoder, registreringsmetoder og averaging, elektrodetyper (nåle- og overfladeelektroder) b. Principper ved undersøgelse af mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben c. F-waves d. Teknisk opsætning af motorisk og sensorisk nerveledningsunder-søgelse i EMG apparat e. repetitiv stimulation Fortolkning af EMG og ENG undersøgelser:


Formateret: Punktopstilling






Punkt 2, bilag 3

Side 14

Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Bedømmelse Standpunktskarakter Neurologi og specialerettet farmakologi Niveau Avanceret Vejledende varighed 2,5 uger Mål Eleven opnår viden om:

Neurolologisk undersøgelse og observation. a) Neurologiske symptomer: Smerter, hovedpine, sensibilitets-forstyrrelser, parese/paralyse, spasticitet, fascikulationer, muskelatrofi, ataksi, sprogforstyrrelser, taleforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser, mental retardering og demens. b) Klinisk neurologiske undersøgelse. c) CT og MR scanning. d) Lumbalpunktur. e) Den bevidsthedssvækkede patient

Neurologiske sygdomme i centralnervesystemet. a) Epilepsi (forskellige former for generaliseret/partiel epilepsi og diffe-rentialdiagnostiske overvejelser, herunder migræne m. aura, TCI, psy-kiske tilstande med relevans for specialet). b) Cerebrovaskulære sygdomme: Apoplexi, TCI, subaraknoidalblødning og sinustrombose. c) Dissemineret sclerose. d) Nervesystemets infektioner: meningitis og encephalitis,hjerneabsces, borrelia, HIV og polio. e) Intrakranielle tumorer.

a) Diagnostik af neurogen affektion, reinnervation og myogen affektion.

b) Diagnostik af axonalt degenerende/demyeliniserende læsioner.

c) Diagnostik af ledningsblok, fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik, herunder manglende supra-maximal stimulation, ”ledningsblok” pga. teknisk fejl, temperaturens indflydelse på nerveledningshastighed.

d) EMG og ENG fund ved forskellige former for neuropati, vigtigste kompressionsneuropatier, polyneuropati, radikulopati og myopati

e) Strategiske overvejelser ved ENG undersøgelsen. Eleven kan:

- bearbejde og vurdere resultatet af EMG/ENG undersøgelser udfra viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer.

- genkende neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG undersøgelser

- udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdering af måleværdier i forhold til normalmateriale.






Punkt 2, bilag 3

Side 15

f) Udviklingsanomalier (hydrocephalus, kraniedyssynostoser, spina bifida og meningocele). Neuromuskulære sygdomme. a) Polyneuropatier (akutte og kroniske), mononeuropatier, rodaffektioner skulderneuritis. b) Muskelsygdomme (medfødte og erhvervede). c) Forhornscelleaffektion (Amyotrofisk lateralsclerose). d) Defekter i den neuromuskulære transmission.

Andre neurologiske sygdomme: a) Degenerative sygdomme, herunder Parkinsonisme og demens. b) Neurologiske komplikationer til cancer. c) Dystoni.

Specialerettet farmakologi

a) Behandlingen af epilepsi b) behandling af neuropatiske smerter c) immunmodulerende behandling

Eleven kan:

- anvende viden om neurologiske sygdomme i det centrale og peri-fere nervesystem samt muskelsygdomme i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG

Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen tilrettelægges efter ovenstående skabelon, således at basal undervisning i den neurologiske undersøgelse introduceres tidligt i uddannelsesforløbet og danner grundlaget for efterfølgende undervisning i neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Undervisningen bør tilrettelægges således, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne.

Bedømmelse Standpunktskarakter Teknik neurofysiologi Niveau Rutine Vejledende varighed 1 uge Mål Eleven opnår viden om:

- Elektroder og forbindelser: Ion-elektron overgang, impedans målinger, bevægelsesartefakter, elektrode gel, saltvand, afrensning af huden, jordelektroden og fejlfinding på ledninger

- Forstærkerteknik: Grundprincipper, kalibrering, overstyring af indgangen (IA mætning), galvanisk adskillelse og elektromagnetisk støj.

- Artefactafhjælpning: Løse ledninger, netfilter, skærmede kabler, parsnoede ledninger.

- Bipolære og monopolære målinger.

Punkt 2, bilag 3

Side 16

- Dataopsamling: Analog til digital konvertering (ADC). - Filtre: Highpass, lowpass, båndpass, notchfilter, filterorden.

Filtertyper. - Averaging - Navigation i EMG/EP/EEG apparatet – hvordan sættes en

undersøgelse op, settings Eleven kan: - anvende sin viden om apparatur og den bagvedliggende teori i

relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG

Bedømmelse Standpunktskarakter Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi Niveau Rutine Vejledende varighed 2 uger XXX Mål Eleven kan

- anvende viden om normalmateriale og statistik, registerlovgivning, og kryptering

- forstå, hvordan man laver et normalmateriale for en elektrofysiologisk undersøgelse, herunder opsætning af data i reg-neark, databearbejdning, usikkerhed, dataetik, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation.

- forstå, hvordan man fortolker et undersøgelsesresultat, f.eks. en målt nerveledningshastighed i forhold til et givent normalmateriale

- anvende og forstå elementer i en patientdatabase - anvende viden om netværk - selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave - Kvalitetssikring – dokumentation – akkreditering

Bedømmelse Standpunktskarakter

Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag fordelt på de 2 specialer:

Formateret: Skriftfarve: Sort,Fremhævning

Formateret: Punktopstilling

Punkt 2, bilag 3

Side 17

VValgfri specialefag til neurologiassistentuddannelsen Der kan for specialet neurofysiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi Niveau Avanceret Vejledende varighed 1 uge Obligatorisk Mål Eleven opnår viden om:

- mulighederne for ved forskellige typer neurofysiologiske undersøgelser at differentiere mellem neurologiske sygdomme i centrale og perifere nervesystem

- kliniske problemstillinger og kan forstå oplæg fra henvisende læger. - strategiske valg i undersøgelsesforløbet. Hvilken type undersøgelse

er første valg ved en given klinisk problemstilling, og hvordan kommer man videre?

- betydningen af de neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien.

Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen overvejende er baseret på patientcases.

Bedømmelse Standpunktskarakter Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge Mål Eleven får viden om:

- Anfaldsregistrering samt epilepsikirurgisk udredningsforløb - Anfaldsregistrering generelt, herunder patientsikkerhed og patient

testning. - EEG forandringer ved forskellige typer anfald. - Semiologi ved forskellige typer anfald, herunder non-epileptiske

anfald. - Epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning,

neuropsykologi ect - Intrakraniel registrering og mapping.

Bedømmelse Standpunktskarakter Elektrofysiologisk udredning af patienter med polyneuropati Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge

Mål

Eleven opnår viden om:

- forskellige former for neuropati (kompres-sionsneuropati/polyneuropati) og de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer neuropatien




Punkt 2, bilag 3

Side 18

- neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier.

Bedømmelse Standpunktskarakter Søvnregistrering Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge Mål Eleven opnår viden om:

- polysomnografi, multipel søvnlatens test og kardiorespiratorisk registrering med henblik på diagnosticering af søvnapnø, narkolepsi med katapleksi, og periodiske bevægelser i benene.

Bedømmelse Standpunktskarakter Nerveledningsundersøgelse (Overfladeteknik) med vægt på praktiske færdigheder Niveau Avanceret Vejledende varighed 0,5 uge + 1 UGE OBLIGATORISK Mål Eleven opnår:

- praktisk viden om nerveledningsundersøgelse (NLU) udført med overfladeteknik, herunder kender og forstår principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. - indsigt i det apparatur, der anvendes til NLU, herunder har kendskab til den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU. - viden om fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik ved NLU. - viden om neurofysiologiske karakteristika ved kompressionsneuropati og polyneuropati.

Bedømmelse Standpunktskarakter Plads til nye valgfag ? EMG ? MEP ? ERG ? Autonome nervesystem



Punkt 2, bilag 3

Side 19

Punkt 2, bilag 3

Side 20

Praktikmål Målet med praktikuddannelsen inden for de to specialer er, at eleven opnår rutine og udvikler færdigheder for både almene og fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Praktikmål for neurofysiologispecialet

Praktik periode 1 (ca. 6 uger) I denne praktikperiode lægges hovedvægten på introduktion til afdelingen samt EEG oplæring. Generel introduktion til:

• Praktikstedet, herunder arbejdsgange og administrative rutiner. • Den overordnede arbejdsplads (sygehuset/hospitalet). • Nærmeste samarbejdspartnere, som f.eks. neurologisk afdeling. • Etik, tavshedspligt og hygiejnemæssige aspekter. • Sikkerhedsregler, der gælder på praktikstedet vedrørende personlig sikkerhed. • Sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater.

Introduktion til de undersøgelser uddannelsen omhandler: • EEG, EP, EMG/EEG (eleven skal have set EP, EMG/ENG)

Eleven skal opnå færdigheder i EEG undersøgelsen: • Eleven skal kunne anvende 10-20/10-10 system. • Eleven lære at udføre standard-EEG undersøgelser på voksne, herunder også provokationer,

så det kan udføres under supervision. • Eleven skal introduceres til bedømmelse af EEG på voksne, således at eleven er bekendt

Med, hvad de termer, der anvendes i forbindelse hermed, betyder.

Praktik periode 2 (ca. 18 uger) I denne praktikperiode lægges hovedvægten på at opnå færdigheder i standard EEG undersøgelser. Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EEG undersøgelser. Målet er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre standard EEG undersøgelser med minimal supervision.

• Eleven skal lære at udføre standard EEG undersøgelser på voksne og børn. • Eleven oplæres i at kunne bedømme Standard EEG på voksne og børn. • Eleven skal have kendskab til indikationer for EEG. • Eleven skal kunne indhente relevante oplysninger om patienten, herunder kunne orientere sig

i en journal og henvisning, samt kunne udspørge en patient/pårørende.

Punkt 2, bilag 3

Side 21

• Eleven skal introduceres til EEG undersøgelser, hvor der afviges fra standardprocedure, f.eks. længerevarende optagelser, undersøgelser af bevidstløse, akutte undersøgelser på andre afdelinger, undersøgelser af spædbørn.

Eleven skal introduceres til VEP, SSEP, MEP og EMG/ENG undersøgelserne med henblik på lettere at kunne tilegne sig viden i den efterfølgende skoleperiode.

Praktikperiode 3 (ca. 38 uger)

I denne praktikperiode lægges hovedvægten på at opnå færdigheder i EP og ENG/EMG undersøgelser. Eleven skal videreudvikle sine færdigheder i EEG undersøgelser. Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EP undersøgelser. Målet er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision

• Eleven skal lære at udføre VEP og SSEP undersøgelser. • Eleven skal udføre MEP undersøgelser under supervision. • Eleven skal kende til kontraindikationer ved MEP undersøgelser • Eleven skal kende indikationerne for at foretage EP-undersøgelser. • Eleven skal lære at behandle data fra EP-undersøgelser, samt introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien.

I slutningen af perioden forventes det, at eleven kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision.

Eleven skal deltage ved læge EMG/ENG.

• Eleven skal instrueres i undersøgelsernes principper og formål herunder også near-nerve teknik.

• Eleven skal kende indikationerne for at foretage EMG og ENG. • Eleven skal introduceres til diagnostisk strategi. • Det skal sikres at eleven deltager i undersøgelser af patienter med et bredt spektrum af

neuromuskulære sygdomme.

Eleven skal opnå færdigheder i ENG undersøgelser med overfladeteknik. • Målet er, at eleven i slutningen af perioden kan udføre og bedømme CTS (Carpal Tunnel

Syndrom) undersøgelser under supervision.

• Eleven skal lære at udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. • Eleven skal kende indikationer for undersøgelsen. • Eleven skal kende til differentialdiagnoser. • Eleven skal under supervision kunne behandle data fra en CTS-undersøgelse • Eleven skal introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i

i forhold til sygehistorien.




Punkt 2, bilag 3

Side 22

Eleven skal videreudvikle de færdigheder, der er opnået i EEG. Det forventes at eleven udfører standard EEG undersøgelser selvstændigt. I slutningen af perioden forventes det at eleven kan bedømme undersøgelserne med minimal supervision.

Praktik periode 4 (ca.18 uger) Målet med denne praktikperiode er, at eleven får mere rutine i alle de forskellige elektrofysiologiske undersøgelser. Eleven skal under minimal supervision udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. Det forventes at eleven kan foretage og bedømme CTS undersøgelser selvstændigt. Eleven skal tildeles mere komplicerede opgaver indenfor alle RUTINE områder. Eleven skal opnå generel faglig selvstændighed. Kommisorium: Anbefalinger: Generelt for kort tid til at tilegne sig alle relevante kompetencer. Man bør overveje en udvidelse af uddannelsen. 1): Autonome nervesystem undersøges kun få steder. Bør indgå i uddannelsen som valgfag – ex 0,5 uge 2): Søvnsygdomme, udredning foregår på store afdelinger, uddannelsen bør indgå uændret som valgfag 3) Dokumentation og kvalitet er vigtig, foreslås at indgå som obligatoriske fag – se forslag Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi 4): Monitorering på ambulante og indlagte patienter er et voksende område. Bør indgå som obligatorisk, ex 0,5 uge samt fokus i praktik. Ekstra tid ??




Punkt 2, bilag 3

Side 23

5): Billeddannende undersøgelser. Ultralyd, CT, MR, PET/SPECT. Voksende felt.. 1 uge obligatorisk Ekstra tid ??

Formateret: Dansk (Danmark)

Formateret: Engelsk (Storbritannien)

Formateret: Engelsk (Storbritannien)

Punkt 5, bilag 1 Udvalg FUHA – Fælles møde Møde 8. april 2010 Emne Forslag til løsning af utilfredshed med it-undervisningen __________________________________________________________________ Baggrund FUHA modtog i sommeren 2009 et brev fra elever ved hospitalsteknisk assistent-uddannelse, som klagede over, at indholdet i it-undervisningen var irrelevant. Hen-vendelsen blev drøftet på udvalgets møde i august 2009, hvor skolen og det lokale uddannelsesudvalg lovede at udarbejde et forslag til hvordan problemet kunne lø-ses. Indstilling Udvalget skal drøfte og evt. godkende vedheftede forslag til løsning af problemet Status Syddansk Erhvervs Skole har fremsendt et svar til hvert speciale. Bærende for skolens svar er, at skolen finder timetal og fag tilfredsstillende. Der lægges altså ikke op til ændring af uddannelsesordningen. Det foreslås et nyt valgfrit specialefag om iværksætteri på audio-området på et tidspunkt På audiologi-området foreslås, at undervisningen indeholder mere statistik På neuro-området foreslås, at undervisningen indeholder mere statistik, samt (af-hængigt af elevønsker) mere om software i forhold til undersøgelser. Skolen vil generelt varetage en mere differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og interesser/udfordringer i praktikken. OBS: Evalueringen af det private spor i audiologiassistentuddannelsen peger på, at der er behov for en beskrivelse af it-faget i mere audiofaglig retning.

Svar ang. IT undervisning på hovedforløb neurofysiologiassistent:

Vi har nu gennemgået fagets mål og elevernes skrivelse blandt faglærer på uddannelsen.

Konklusion på dette er:

At som udgangspunkt er timetal og målepinde for faget tilfredsstillende.

Da neurofysiologiassistenten ofte indsamler data i samarbejde med neurofysiologerne, i forbindelse med forskning, er det oplagt, at statistik er en målpind i faget IT neuro. Faget statistik giver tilmed neurofysiologiassistenten en generel kritisk holdning over for alle de måleresultater, eleven indsamler.

Normalmaterialearbejde er en del af det arbejde, man udfører som assistent i forhold til diverse undersøgelser. Derfor er en generel viden om dette emne, en grundlæggende viden for at kunne arbejde med de undersøgelser man udfører.

Ønsker om undervisning i diverse apparater bør ligger i elevernes praktik, da de jo er forskellige fra afdeling til afdeling.

Software i forhold til forskellige undersøgelser bliver der undervist i, og vi vil overveje, evt. at bruge mere tid på dette i forhold til elevønsker. Dette emne kunne jo også være et som den enkelte elev, med interesse for dette, kunne arbejde med i sin projektopgave, som jo skal tage afsæt i praktikken

Skolen vil forsøge at omstrukturere undervisningen således, at det kan tilgodeses at eleverne i specielt dette fag har meget forskellige forudsætninger inden uddannelsesstart. På denne måde vil undervisningen tilgodese, både den elev med et mindre kendskab til området, og til den elev der har stor viden i faget.

På skolens vegne

Mette Andersen

Uddannelseskoordinator

Hospitalsteknisk assistent

Center for Sundhed & Teknik Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munkebjergvej 130 5230 Odense M

Telefon: Mobil: Email: Web:

63126852 29447868 [email protected] sde.dk


Svar ang. IT undervisning på hovedforløb audiologiassistent:

Vi har nu gennemgået fagets mål og elevernes skrivelse blandt faglærer på uddannelsen.

Konklusion på dette er:

At som udgangspunkt er timetal og målepinde for faget tilfredsstillende.

Målpinde så som kryptering og registerlovgivning kunne evt. flyttes til et nyt valgfrit specialefag: iværksætteri (evt. sammen med salg og service).

Statistik vil fremover laves mere brancherelevant d.v.s. privat/offentlig/branche gren.

Skolen vil forsøge at omstrukturere undervisningen således, at det kan tilgodeses at eleverne i specielt dette fag har meget forskellige forudsætninger inden uddannelsesstart. På denne måde vil undervisningen tilgodese, både den elev med et lille kendskab til området, og til den elev der har stor viden i faget.

De forslag som eleverne kommer med til erstatning for faget, vil vi tage med os og forsøge at lægge nogle af dem ind i andre relevante fag.

På skolens vegne

Venlig hilsen

Mette Andersen

Uddannelseskoordinator

Hospitalsteknisk assistent

Center for Sundhed & Teknik Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munkebjergvej 130 5230 Odense M

Telefon: Mobil: Email: Web:

63126852 29447868 [email protected] sde.dk


Punkt 6, bilag 1 Udvalg FUHA og LUU Møde 8. april 2010 Emne Program for konference for praktikstederne __________________________________________________________________ Baggrund FUHA og det lokale uddannelsesudvalg har jævnligt afholdt en temadag for prak-tikstederne med det overordnede formål at fremme kvaliteten af uddannelsen. FUHA har i sin årsplan besluttet, at afholde en konference for praktikstederne tors-dag den 10. juni 2010. Indstilling FUHA og LUU orienteres om konferenceprogram og drøfter fælles initiativer for at sikre tilslutning til konferencen Status Formandskabet har godkendt formål og program Skolen foreslår at konferencen inddrages i AER-projektet, hvis formål er at finde flere praktikvirksomheder.

InvItatIon

Fornyelse af uddannelsen på vej:Det Faglige Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse (FUHA)

ønsker at forny og forbedre hospitalsteknisk assistentuddannelse. Der er stor efterspørgsel efter eleverne, men det er vigtigt løbende

at forny både form og indhold.

Fagligt udvalg har derfor taget initiativ til fornyelse på begge specialer.

På audiologiområdet er de første hold rettet mod det private arbejdsmarked blevet uddannet og et konsulentfirma har evalueret såvel elever som praktiksteder. Prak-tikstederne vil

på konferencen få mulighed for at drøfte resultatet af under-søgelsen og komme med forslag til evt. ændringer i uddannelse-

sordningen på denne bag-grund.

På neurofysiologiområdet har der længe været et ønske om at hæve niveauet for uddannelsen. En arbejdsgruppe har set på mulighed-erne og vil fremlægge deres forslag på konferencen. Praktikstederne vil på konferencen få mulighed for at drøfte forslaget og komme med bemærkninger

Uddannelsen er en vekseluddannelse og en stor del af uddannelsen foregår i prak-tikken. Derfor sætter konferencen også fokus på hvordan praktikuddannelsen kan understøttes.

Målgruppe:Målgruppen er både godkendte praktiksteder og praktiksteder, som overvejer at blive godkendt til at uddanne elever til at blive audiologi-assistenter eller neurofysio-logiassistenter.

Formål med dagen:Formålet er at understøtte praktikstederne i deres arbejde med praktikuddannelsen og inddrage praktikstederne i udviklingen af uddannelsen .

Konference for praktikstederne

Fornyelse af uddannelsen 10. juni 2010 - Syddansk Erhvervsskole

tid og sted:

Torsdag den 10. juni kl. 10 - 15

Syddansk ErhvervsskoleMunkebjergvej 130

5230 Odense M

tilmelding:

Senest den 28. maj på:

www.fuha-info.dk/ konferencer

Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Kl. 9.30 Ankomstogmorgenkaffe

Kl. 10.00 Velkomstogintroduktiontilkonferencen v. Ane Allermann, Danske Regioner, formand for FUHA.

Kl. 10.10 Fåenvekseluddannelsetilatlykkes Hvad kendetegner den gode praktikplads? v. Simon Elsborg Nygaard, Psykologisk Institut, Århus Universitet,

medforfatter til ”Den gode praktikplads”.

Kl. 11.30 Redskabertilunderstøttelseafpraktikken Om undervisningsplan, elevplan, logbog, undervisningsmaterialer,

praktikvejlederkurser mv. v. Mette Andersen, Syddansk Erhvervsskole.

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Toparallelleworkshops

a)Neurofysiologiområdet Drøftelse af forslag til ændringer i uddannelsesordning for neurofy-

siologiassistentuddannelsen. v. neurolog Ane Juhl, og neurofysiologiassistent Lene Kvist, Aalborg

Sygehus.

b)Audiologiområdet Evaluering af det private spor i audiologiassistentuddannelsen. Drøftelser af evalueringens eventuelle konsekvenser for uddannelse-

sordningen. v. Svend Jensen, ERA.

Kl. 14.15 Atværeelev-athaveenelev Uddannelsen set fra en anden vinkel. v. Lotte Heise.

Kl. 15.00 Konferencenafsluttes v. Ane Allermann, Danske Regioner, formand for FUHA.

Kl. 15.10 Rundvisningpåskolen Udstyr og undervisningsmiljø for hospitalstekniske assistenter v. repræsentant for skolen.

Program for

dagen

Deltagelse er gratis

Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse

Konference for praktikstederne

Fornyelse af uddannelsen 10. juni 2010 - Syddansk Erhvervsskole

Punkt 7, bilag 1 Udvalg FUHA og LUU Møde 8. april 2010 Emne Meddelelser __________________________________________________________________ Baggrund FUHA skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udvikling inden for udvalgets område og tilgrænsende områder. FUHA skal orienteres om sekretariatsmæssige handlinger siden sidste møde. Indstilling Til orientering Status Behandlede ansøgninger om godkendelse af praktikvirksomheder siden sid-ste møde: Godkendt: Høreklinikken i Greve Håndværkervænget 15 2670 Greve Ikke godkendt: Tårnby Høreklinik Aps Kamillevej 4, 1 2770 Kastrup Uddannelser på neurofysiologi-området på Metropol FUHA havde på sidste møde besøg af Therese Sachs fra UC Metropol. Therese Sachs præsenterede Metropols initiativer på neurofysiologiområdet. Beslutningen om at udvide bioanalytikeruddannelsen med et speciale på neurofy-siologiområdet begrundes ud over allerede kendte begrundelser også med inspira-tion fra Sverige, hvor denne model findes. Bioanalytikeruddannelsen har nu i alt 6 kliniske moduler, hvoraf det ene er klinisk neurofysiologi. Praktikvejledere for bioanalytikere på neurologiske afdelinger skal have hvad der svarer til 1/6 diplomuddannelse. Derfor – og for at tilbyde neurofysiologiassistenter et fagligt løft - udbyder Metropol fra foråret 2010 et efteruddannelsesforløb.

Efteruddannelsen svarer til et grundmodul på VVU-niveau, og varer ½ år på deltid (10 uger og 15 ects-points). På længere sigt overvejer Metropol at udvikle en hel VVU på det sundhedstekniske område. Det første grundforløb er udbudt til at starte 1. februar 2010, koster ca. 19.500 og der er nu ca. 12 tilmeldte Nye love og bekendtgørelser: A) Lov nr 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elev-refusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128966 Konsekvenser for FUHA: Praktikstederne modtager 50.000 kr. for at ansætte en elev i en ny praktikplads. Ministeriets kampagneopslag er lagt på FUHAs hjemme-side. B) Lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannel-se m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervs-uddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129650 Konsekvenser for FUHA: Der vurderes ikke at være konsekvenser for FUHA D) Bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129727 Konsekvenser for FUHA: Kan betyde ekstra tilskud til virksomheder, som fx ansæt-ter en elev fra en virksomhed, som er lukket pga. konkurs. E) Bekendtgørelse nr. 22 af 12. januar 2010 om erhvervsuddannelser https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129826 Konsekvenser for FUHA: Tilsyneladende ikke konsekvenser for PASS. Handler om regler for udvidet brug af skolepraktik, krav til lærerkvalifikationer, samt en række administrative lettelser og diverse konsekvensrettelser af administrativ karakter. FUHA har modtaget brev fra REU den 5. febr. 2010 om Rådets indstilling til undervisningsministeren vedr. de faglige udvalgs godkendelse af praktik-virksomheder. Alle de faglige udvalg besvarede omkring juletid et spørgeskema fra REU vedr. praksis for praktikpladsgodkendelser. REU konkluderer på undersøgelsen at procedure for og behandling af ansøgninger

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128966�




om praktikpladsgodkendelse foregår tilfredsstillende. Rådet opfordrer på denne baggrund de faglige udvalg til - at udbrede budskabet om, at det er administrativt let at få en praktikpladsgodken-delse og at godkendelse som regel gives med mindre vægtige grunde taler imod - øge muligheden for elektronisk ansøgning og automatisk godkendelse, hvor det er hensigtsmæssigt.. FUHA har modtaget rapporten ”Erhvervsuddannelse med internationalt per-spektiv” med REUs prioriteringer Rapporten konkluderer at der er behov for øget motivation for at eleverne opnår internationale kompetencer i uddannelserne. REU prioriterer en række forslag der vedr. skolernes arbejder samt et enkelt forslag, der retter sig mod de faglige ud-valg: ”At de faglige udvalg beskriver internationale kompetencer i overensstemmelse med formål og målene i lovgivningen, særligt at de faglige udvalg orienterer virk-somheder og elever om muligheder for, at dele af uddannelsen kan foregå i udlan-det samt at flere faglige udvalgs opfordres til at deltage i Euroskills og World Skills. FUHA har modtaget Informationsbrev om den pædagogiske diplomuddan-nelse i erhvervspædagogik fra Undervisningsministeriet Med målet om at styrke den pædagogiske kompetence hos lærerne i erhvervsud-dannelserne er niveauet for den grundlæggende pædagogiske kvalificering hævet til diplomniveau. Gennem etablering af en ny uddannelse, ”Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik” sikres det, at nyansatte lærere i erhvervsuddannelserne frem-over opnår en pædagogisk kompetence på niveau med lærerne i for eksempel grundskolen. FUHA har modtaget invitation til udbud af analyser og prognoser i 2010 Undervisningsministeriets udbud af analyser og prognoser har i 2010 hovedtemaet: Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Dette hovedtema konkretiseres i 4 undertemaer:

• Tema 1: Tværgående analyser af behovet for udvikling af nye uddannelser, trin eller specialer på udvalgte branche- og jobområder, som kan have be-hov for supplerende uddannelsesdækning.

• Tema 2: Nye teknologier, nye produkter og services og ændringer i ar-bejdsmetoder herunder i arbejdsorganisatoriske forhold, der vil ændre er-hvervsuddannelserne.

• Tema 3: Innovative kompetencer – hvad er det i en erhvervsuddannelses-sammenhæng?

• Tema 4: Sammenhængen mellem de langsigtede behov for faglærte og ny-ere tendenser i ungdomskulturerne?

Ansøgningsfrist er fredag d. 14. maj 2010, kl. 12.00.

Punkt 9, bilag 1 Udvalg FUHA Møde 8. april 2010 Emne Godkendelse af referat fra møde den 17. nov 2009 __________________________________________________________________ Baggrund Udvalget skal godkende referat med evt. bemærkninger Indstilling Til godkendelse Status Referatet blev udsendt ca. 1 uge efter mødet til kommentering. Sekretariatet har ikke modtaget bemærkninger. Udvalgets møde den 4. februar blev aflyst pga mange afbud

Referat fra møde i FUHA Ny Vestergade 17, 3.th

Tirsdag den 17. nov. 2009 kl. 10.00 – ca. 14.30 Tilstede: Ane Allermann, formand, Danske Regioner Erik Jensen, næstformand, Teknisk Landsforbund Heidi Leen, 2. næstformand, FOA Lene Nielsen, FOA Niels Lodman, Dansk HøreCenter Afbud: Michael Bille, Danske Regioner, audio Randi Wetke, Danske Regioner, audio Vakant, Danske Regioner, neuro Jørgen Svend.Poulsen, TL Kenneth Hesel Egsgaard, PAKS Lotte Meilstrup, FOA Jacob M. Jørgensen, Danske Regioner Forslag til dagsorden: Neurofysiologiområdet kl. 10.00

1) Godkendelse af dagsorden 2) Uddannelser på neuro-området på Metropol 3) Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. ændring i neuro-specialet 4) Udviklingsredegørelse, neuro-specialet 5) Evt.

Fælles, kl. 11.30

6) Godkendelse af fælles dagsorden 7) Godkendelse af referat fra sidste møde 8) Plan for beskrivelse af uddannelsen i national kvalifikationsramme 9) Invitation til drøftelse af innovation 10) Statistik over indgåede uddannelsesaftaler på specialerne 11) Årsplan 2010 12) Orientering om ny struktur og nyt navn for sekretariatet 13) Budget 2010 14) Meddelelser 15) Evt.

Frokost kl 12.30 Audiologiområdet kl. 13.15

16) Godkendelse af dagsorden 17) Evaluering af det private spor i audiologiassistentuddannelsens 18) Nedsættelse af udvalg til godkendelse af ansøgning om praktikpladsgodken-

delse med dispensation 19) Udviklingsredegørelse, audiologispecialet 20) Evt.

2

Møde for neuro-området Ad 1) Godkendelse af dagsorden Bilag: Dette dokument

Bemærkninger: Dagsorden er aftalt med formandskabet

Indstilling: Til godkendelse

Referat: Dagsorden blev godkendt Ad 2) Uddannelser på neurofysiologi-området på Metropol Bilag: Ingen

Bemærkninger: Therese Sachs, som er koordinator for efter og videreuddan-

nelsen ved Metropol, vil orientere om deres (efter-) uddannel-sesinitiativer på neurofysiologiområdet

Indstilling: Til orientering Referat:

Therese Sachs præsenterede Metropols initiativer på neurofy-siologiområdet. Beslutningen om at udvide bioanalytikeruddannelsen med et speciale på neurofysiologiområdet begrundes ud over allerede kendte begrundelser også med inspiration fra Sverige, hvor denne model findes. Bioanalytikeruddannelsen har nu i alt 6 kliniske moduler, hvoraf det ene er klinisk neurofysiologi. Praktikvejledere for bioanalytikere på neurologiske afdelinger skal have hvad der svarer til 1/6 diplomuddannelse. Derfor – og for at tilbyde neurofysiologiassistenter et fagligt løft - udbyder Metropol fra foråret 2010 et efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsen svarer til et grundmodul på VVU-niveau, og varer ½ år på deltid (10 uger og 15 ects-points). På længere sigt overvejer Metropol at udvikle en hel VVU på det sund-hedstekniske område. Det første grundforløb er udbudt til at starte 1. februar 2010, koster ca. 19.500 og der er nu ca. 12 tilmeldte Udvalget takkede Therese for hendes fremlæggelse, som alle fandt meget informativt.

Ad 3) Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. ændring i neuro-specialet Bilag: Ingen

Bemærkninger: En arbejdsgruppe bestående af Lene Nielsen, FOA og Anne

Juhl, Danske Regioner (Ålborg Sygehus) har undersøgt beho-vet for ajourføring af uddannelsesordning for neurofysiologias-sistentspecialet.

3

Lene Nielsen vil på mødet orientere om arbejdsgruppens an-befalinger

Indstilling: Udvalget bedes drøfte arbejdsgruppens anbefalinger med henblik på prioritering af indsatsområder

Referat: Lene beklagede, at forslaget pga. tidsnød ikke var udsendt på forhånd, men kunne fremlægge arbejdsgruppens anbefalinger ved en præcis gennemgang af, hvor i uddannelsesordningen gruppen fandt, der var brug for justeringer. Gennemgangen afsluttedes med flg. anbefalinger:

1. Generelt for kort tid til at tilegne sig alle relevante kom-petencer. Man bør overveje en udvidelse af uddannel-sen.

2. Autonome nervesystem undersøges kun få steder. Bør

indgå i uddannelsen som valgfag – ex 0,5 uge

3. Søvnsygdomme, udredning foregår på store afdelinger, faget bør indgå uændret som valgfag

4. Dokumentation og kvalitet er vigtig, foreslås at indgå

som obligatoriske fag – se forslag Specialerelevant in-formationsteknologi, neurofysiologi

5. Monitorering på ambulante og indlagte patienter er et

voksende område. Bør indgå som obligatorisk, ex 0,5 uge samt fokus i praktik. Ekstra tid ??

6. Billeddannende undersøgelser. Ultralyd, CT, MR,

PET/SPECT. Voksende felt..1 uge obligatorisk Ekstra tid ??

Udvalget var meget tilfredse med arbejdsgruppens arbejde og fandt, at det var meget troværdige og seriøse anbefalinger som gruppen var kommet med. Heidi understregede dog, at det var vigtigt, at også andre fik mulighed for at vurdere forsla-get. I forlængelse heraf aftaltes, at udvalgets næste møde (den 4. febr. 2010) forlægges til Odense og skal indeholde et fælles-møde med LUU om ændringer i UO vedr.neurofysiologi-specialet.og faget informationsteknologi. Arbejdsgruppens for-slag sendes til luu inden mødet.

Ad 4) Udviklingsredegørelse neuro-specialet Bilag: Udkast til udviklingsredegørelsen for hospitalsteknisk assi-

stentuddannelsen

4

Bemærkninger: Udvalget skal afgive en udviklingsredegørelse til Undervis-ningsministeriet. I redegørelsen skal udvalget orientere mini-steriet om evt. behov for ændringer i uddannelsen, herunder uddannelsesordning og bekendtgørelse. I redegørelsen lægges op til en ajourføring af uddannelsesord-ningen for neurofysiologispecialet i forlængelse af arbejds-gruppens arbejde

Indstilling: Udvalgets medlemmer bedes bidrage til kvalificering af beskri-velsen af udviklingstendenser på neuro-området

Referat:

Udvalget ønskede ændringsforslagene fra arbejdsgruppen indføjet i udviklingsredegørelsen. Desuden havde både Ane og Heidi nogle konkrete ændringsforslag, som de ville fremsende skriftligt til sekretariatet. Når de ønskede rettelser er indføjet fremsendes redegørelsen en sidste gang til godkendelse i formandskabet

Ad 5) Evt. Intet at referere.

5

Fællesmøde for hele udvalget Ad 6) Godkendelse af fælles dagsorden Bilag:

Bemærkninger: Udarbejdet i samarbejde med formandskabet

Indstilling: Til godkendelse Referat:

Mødet indledtes med en kort præsentation af udvalgets nye formand, der repræsenterer Danske Regioner, men arbejder som chefkonsulent i HR-Region Nord. Dagsorden blev godkendt

Ad 7) Godkendelse af referat fra sidste møde Bilag: Referat fra møde den 24. august og

Referat af fællesmøde med det lokale uddannelsesudvalg

Bemærkninger: Referaterne har været udsendt og sekretariatet har modtaget flg. bemærkninger til referatet fra fællesmødet fra Heidi: ”Pkt. 2) Heidi mente, at Danske Regioner må melde tydeligt ud, om de vil have begge uddannelser, og om de vil ansætte neurofysiologiassistentelever fremadrettet. FOA vil kontakte Danske Regioner.” Heidi havde flg. bemærkninger til referat fra Udvalgsmødet. ”Pkt 2) Heidi oplyste, at den nye uddannelse til bioanalytiker med mulighed for at vælge et neurofysiologispeciale nu er godkendt og starter efter sommerferien. Så den foreslåede henvendelse til Metropol vil ikke finde sted, i stedet vil FOA rette henvendelse til Danske Regioner for at få en klar udmel-ding om danske Regioners syn på de to uddannelsers fremtid.” Ændringerne er indføjet i referaterne

Indstilling: Referater til godkendelse Referat:

Referatet blev godkendt

Ad 8) Plan for beskrivelse af uddannelsen i National Kvalifikationsramme Bilag: Guidelines for indplacering af uddannelser i National Kvalifika-

tionsramme

Bemærkninger: Alle erhvervsuddannelser skal indplaceres i en national kvalifi-kationsramme for livslang læring, der beskriver hvilket kvalifi-kationsniveau ud af 8 mulige de ”hører til” på. Formålet er at fremme gennemsigtigheden i uddannelsessystemet først på nationalt og senere på europæisk plan. Foreløbige vurderinger tyder på, at FUHAs uddannelse trin 1

6

kan indplaceres på trin 3, mens de fulde uddannelser kan ind-placeres på trin 4 (sammen med studentereksamen og langt de fleste erhvervsuddannelser). Arbejdet skal afsluttes inden jul.

Indstilling: Det indstilles at udvalget bemyndiger formandskabet til at god-kende indplacering af uddannelserne i NQF

Referat:

Karen uddelte et forslag til indplacering af uddannelsen i NQF. Sekretariatet gav udtryk for, at indplaceringen ikke kunne gø-res på et særlig objektivt grundlag, men efter princippet ”best fit” var det sekretariatets overbevisning, at audiometristuddan-nelsen kunne indplaceres på trin 3 mens hospitalsteknisk assi-stent kunne indplaceres på trin 4. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen er en specialist uddan-nelse, hvilket kan være meget vanskeligt at placere ved siden af generalistuddannelser, som fx social- og sundhedsassi-stentuddannelsen eller gymnasieuddannelsen, som ligger på samme niveau, men springet mellem niveauerne er så stort, at anden indplacering ikke virker troværdigt. Udvalget godkendte indplaceringen.

Ad 9) Invitation til drøftelse af innovation Bilag: Innovation i uddannelserne

Bemærkninger: Undervisningsministeriet har igangsat tværgående analyser af

uddannelsernes bidrag til at fremme innovation på offentlige arbejdspladser. Analysefirmaet Brøndum og Fliess vil gerne høre udvalgets opfattelse af dette emne ud fra et analysenotat og beder om at indhente disse informationer på én af tre måder:

a) Interview på et udvalgsmøde b) Interview på et formandskabsmøde c) Interview af sekretariatet

Analysegruppen foretager interviewene i dec. – jan. Formand-skabet har planlagt møde den 15. jan.

Indstilling: Det indstilles, at udvalget bemyndiger formandskabet eller se-kretariatet til at stille sig til rådighed for interviewet.

Referat: Udvalget godkendte forslag c) Ad 10) Statistik over indgåede uddannelsesaftaler på specialerne Bilag: Antal nye uddannelsesaftaler og færdiguddannede 2009

Bemærkninger: Opgørelsen er udarbejdet i sekretariatet på baggrund af ind-

hentede oplysninger fra Syddansk Erhvervsskole.

7

Antallet af neuro-elever er lavt, 6 nye aftaler og 8 afsluttede Antallet af audiologi-elever er stigende, 37 nye aftaler og 30 afsluttede. Tallene afspejler det første store optag på det priva-te spor i uddannelsen.

Indstilling: Til orientering

Referat: Udvalget udtrykte stor tilfredshed med udviklingen på au-dioområdet. Niels orienterede om, at det lokale uddannelsesudvalg havde modtaget tilsagn om midler fra AER til praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget ville prioritere indsatsen til neuro-området.

Ad 11) Årsplan 2010 Bilag: Forslag til årsplan for FUHA 2010

Bemærkninger: Årsplanen indeholder

- forslag til prioriterede indsatsområder i 2010 - 5 møder i formandskabet - 4 møder i udvalget - 1 konference for praktikstederne -

Indstilling: Årsplan til godkendelse

Referat: I forlængelse af drøftelserne på neuro-gruppen møde tidligere på dagen besluttedes det, at lægge mødet i februar i Odense og bede det lokale uddannelsesudvalg om at deltage. Formålet skulle være, at få lejlighed til i fællesskab at drøfte de frem-komne forslag til ændringer i uddannelsesordning på neuro-området samt de lovede forslag fra skolen/det lokale uddan-nelsesudvalg om ændringer vedr. informationsteknologi. Med disse ændringer blev årsplanen godkendt.

Ad 12) Orientering om ny struktur i sekretariatet Bilag: Model for oprettelsen af ”Sekretariatet for Erhvervsrettede Vel-

færdsuddannelser”

Bemærkninger: Antallet af udvalg, der bliver serviceret i EPOS-sekretariatet, er inden for de senere år blevet øget blandt andet med faglige udvalg. Der er derfor behov for en ny organisationsstruktur. En ændret organisationsstruktur betyder enkelte tilpasninger i udvalgsstrukturen. Dette notat beskriver et forslag om at oprette en bestyrelse samt forslag om nogle afledte tilpasninger. Den nye struktur forventes godkendt i løbet af nov. hvorefter der nedsættes en bestyrelse med repræsentation fra alle or-ganisationer pr. 1. jan. 2010.


8

Referat: John fremlagde den nye plan for organisering af sekretariatet.

Udvalget fandt planen hensigtsmæssig og tog præsentationen til efterretning.

Ad 13) Godkendelse af budget 2010 Bilag: Forslag til budget for FUHA 2010

Bemærkninger: Forslag til budget indeholder en fremskrivning af posterne med

3,5%. Dernæst er budget præsenteret dels i en uændret opstil-ling, dels i en opstilling, der tager højde for den nye struktur og ledelse af sekretariatet.

Indstilling: Det indstilles at budgettet godkendes, og at den nye opstilling tages i anvendelse såfremt den nye struktur godkendes.

Referat: Budgettet blev godkendt. Ad 14) Meddelelser Bilag: a) Orientering om regler for inhabilitet

b) link Tvistighedsnævnets og Ankenævnet vedrørende Prak-tikvirksomheders årsberetning 2008

Bemærkninger: Ad a) Sekretariatet vil fremover orientere censorer om regler vedr. inhabilitet Ad b) Årsrapporten viser en stigning i antallet af sager i Tvi-stighedsnævnet, herunder langt de fleste fra elever, der har været uretmæssigt opsagt. Ca. ¾ af sagerne giver eleven ret, eller der indgås forlig Ankenævnet vedr. praktikvirksomheder modtager klager fra virksomheder, der ikke er blevet godkendt som praktiksted. I ca. halvdelen af tilfældene er de faglige udvalgs afgørelser blevet tilsidesat


Referat: Ad b) Niels efterspurgte årsberetningen og fik udleveret et trykt eksemplar. Udvalget tog meddelelserne til efterretning.

Ad 15) Evt. Intet at referere.

http://www.fuha-info.dk/composite-367.htm�

9

Møde for audiologi-området Ad 16) Godkendelse af dagsorden Bilag: Dette dokument

Bemærkninger: Udarbejdet i samarbejde med formandskabet

Indstilling: Til godkendelse

Referat: Dagsordenen blev godkendt Ad 17) Evaluering af det private spor i audiologiassistentuddannelsen Bilag: Oplæg til evaluering af uddannelsen, det private spor

Bemærkninger: FUHA godkendte i 2007 et privat spor i uddannelsen til audio-

logiassistent. Uddannelsen har samme varighed som den of-fentlige uddannelse, men uddannelsesmålene er forskellige på en række områder. Dette for at muliggøre, at private virksom-heder kunne godkendes til at forestå praktikoplæring. Samtidig udviklede udvalget en kort uddannelse, trin 1 til au-diometrist. De første elever efter denne uddannelsesordning afsluttede uddannelsen sommeren 2009, og formandskabet ønsker der-for en evaluering af uddannelsens relevans og kvalitet. Evaluering søges gennemført for udvalgets uforbrugte midler og midler til udviklingsopgaver i 2009 og 2010.

Indstilling: Mål og budget for evaluering til godkendelse

Referat: Niels bifaldt evalueringsoplægget. Niels gav udtryk for, at ud-dannelsesordningen var i orden, og var godt tilfreds med opde-lingen i et privat og et offentligt spor. Men Niels fandt at den praktiske gennemførelse af undervisningen på Syddansk Er-hvervsskole var mangelfuld og præget at dårlige undervisere, aflyste timer og undervisningsmaterialer, der ikke er tilpasset elevernes niveau. Udvalget lagde vægt på, at skolen skulle høres i evalueringen. Erik anbefalede Svend Jensen, som tidligere har udarbejdet evalueringer på erhvervsuddannelsesområdet til at forestå evalueringen. Udvalget tilsluttede sig forslaget om, at Svend Jensen anmodes om at give tilbud til på evalueringsopgaven. Såfremt evalueringen kan gennemføres for udvalgets midler bemyndiges sekretariatet til at udforme aftalen med Svend Jensen og sikre evalueringens gennemførelse. Med disse bemærkninger blev oplæg og budget godkendt.

10

Ad 18) Nedsættelse af udvalg til godkendelse af ansøgning om praktikplads-godkendelse med dispensation Bilag: Ingen

Bemærkninger: Sekretariatet modtager ansøgninger om godkendelse til prak-

tikplads, hvor der søges dispensation for særlige situationer. Da ansøgninger skal behandles inden for 14 dage har sekreta-riatet brug for et partssammensat høringsudvalg, som kan ud-tale sig på udvalgets vegne i sådanne situationer. Udvalget skal ikke mødes, blot høres via mailkorrespondance. Afgørelser med dispensation forelægges udvalget efterfølgen-de.

Indstilling: Det indstilles at parterne udpeger en repræsentant fra lønmod-tagerorganisationen og en repræsentant fra arbejdsgiverorga-nisationen til et dispensationsudvalg.

Referat: Det aftaltes, at TL stiller med en repræsentant (Erik indtil vide-re) og at den nye repræsentant fra Danske Regioner forventes at udfylde pladsen på arbejdsgiverside.

Ad 19) Udviklingsredegørelse, audiologispecialet Bilag: Udviklingsredegørelse for Hospitalstekniskassistentuddannel-

sen

Bemærkninger: Udvalget skal afgive en udviklingsredegørelse til Undervis-ningsministeriet. I redegørelsen skal udvalget orientere mini-steriet om evt. behov for ændringer i uddannelsen, herunder uddannelsesordning og bekendtgørelse. Af redegørelsen fremgår, at udvalget vil evaluere det private spor i uddannelsen og derefter vurdere, om evalueringen giver anledning til ændring i uddannelsen

Indstilling: Udvalgets medlemmer bedes bidrage til kvalificering af beskri-velsen af udviklingstendenser på audio-området

Referat: Flere problematiserede, at der i flg. nøgletallene kun skulle være ca. 40% af grundforløbseleverne, der fortsætter med en praktikplads og uddannelsesaftale for hovedforløbet. Sekreta-riatet undersøger, om der kan findes bedre dokumentation eller perspektivering af disse tal. Erik mente ikke det skulle fremstå som om at ”FUHA” havde udviklet audiometristuddannelsen, da det rettelig var et pålæg fra ministeriet. Under pkt. 5) ønskede Erik tilføjet ”herunder at praktikvirksom-hederne følger FUHA’s retningslinjer”. Endelig foreslog Erik, at der blev indføjet et linjeskift mellem beskrivelsen af audio og neuroområdet i teksten målrettet www.praktikpladsen.dk. Med disse bemærkninger blev udviklingsredegørelsen god-kendt vedr. audioområdet.

http://www.praktikpladsen.dk/�

11

Ad 20) Evt. Niels orienterede om, at Dansk HøreCenters samarbejde med skolen gennem længere tid havde budt på en række vanskeligheder og nu var gået helt i hårdknu-de. Dansk HøreCenter har 15 praktiksteder og ca. 25 elever og sammen med sin advokat mfl. ville Niels nu finde en helt anden løsning. Niels lovede, at skrive til formandskabet i den kommende uge, når sagen var helt afklaret internt i virksom-heden. Da formandskabet også havde hørt om utilfredshed med skolens undervisningsma-terialer og aflyst undervisning fra andre praktiksteder besluttede formandskabet at indkalde skole til et møde for bede dem redegøre for sagen set fra deres side.

Punkt 10, bilag 1 Udvalg FUHA Møde 8. april 2010 Emne Godkendelse af ny forretningsorden __________________________________________________________________ Baggrund Forretningsordenen indeholder retningslinjer for udvalgets arbejde. Grundlaget for udvalgets arbejde er blevet ændret på en række punkter og skal derfor ajourføres Indstilling Ny forretningsorden til godkendelse Status § 1. Dansk Hørecenter bliver skrevet ud af forretningsordenen – og er dermed ude af udvalget. Begrundelse: De ordinære medlemmer (i forhold til EUD-loven) kan ikke acceptere, at et tilforordnet medlem af det faglige udvalg boykotter erhvervsuddannelsen. § 6. To konsekvensrettelser som følge af oprettelsen af en bestyrelse for sekretari-atet.

FU j.nr. 7.01.01 Januar 2010

Forretningsorden for Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse Udarbejdet i henhold til: Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23/10/2007

1. Nedsættelse og sammensætning Det faglige udvalg varetager hospitalsteknisk assistentuddannelsen med specialer-ne audiologiassistent og neurofysiologiassistent. Udvalget er sammensat af et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræ-sentanter: Fire repræsentanter fra arbejdsgiversiden bestående af repræsentanter fra Danske Regioner. Fra arbejdstagerside udgør repræsentationen i udvalget to repræsentanter fra Teknisk Landsforbund samt to repræsentanter fra Fag og Ar-bejde. Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS) og Dansk Hørecenter er fra 1. januar 2007 tilforordnet udvalget med hver en repræsentant. Såfremt de pri-vate parter tegner overenskomst tages der på ny stilling til partssammensætningen i FUHA. Danske Regioner besætter formandsposten, mens Fag og Arbejde og Teknisk Landsforbund skiftevis besætter næstformandsposten i perioder à 2 år med skift i lige år.

2. Mødevirksomhed Udvalget afholder mindst 4 møder årligt. Udvalgsmøder afholdes efter forudgående skriftlig indkaldelse. Udvalget er beslut-ningsdygtigt, når to fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagerside og formand eller næstformand er til stede. Møderne kan afholdes specialerne for sig (specialeud-valg) og som fælles møder. Spørgsmål vedrørende drift af udvalget (herunder økonomi), spørgsmål af princi-piel karakter og vedrørende begge specialer skal træffes på fællesmøderne. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Hvis en eller flere fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er fraværende, kan deres stemme medregnes til flertallet i grup-pen. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Afgørelser kan ikke træffes på baggrund af afstemning i specialeudvalgene. Tilforordnede kan ikke stemme.

Udvalgenes møder ledes af formanden, og ved dennes fravær af næstformanden. Dagsorden til udvalgsmøderne udsendes 1 uge før afholdelse. Det tilstræbes, at referater udsendes senest 2 uger efter mødernes afholdelse.

3. Formandskab

Under det faglige udvalg er nedsat et formandskab. Formandskabet består af ud-valgets formand og næstformand. Formandskabet fastlægger dagsorden og holder jævnligt formandskabsmøder, samt afgør sager af hastende karakter. Den faglige organisation, som ikke besætter næstformandsposten, deltager i formandskabs-møderne. Det er i reglen formandskabet, der foretager besigtigelser samt repræ-senterer udvalget. Alle afgørelser truffet af formandskabet forelægges på først-kommende møde i det faglige udvalg til orientering.

4. Det faglige udvalgs opgaver

Udvalgets kompetencer og opgaver følger af § 38 i Lov om erhvervsuddannelser (se bilag 1).

5. Finansiering af det faglige udvalg Udvalget fastsætter og godkender budget og regnskab en gang årligt, omkring års-skiftet. De repræsenterede parter i udvalget afholder alle de udgifter, der er forbundet med udvalgets aktiviteter. Arbejdsgiversiden betaler halvdelen af udgifterne, mens ar-bejdstagersiden afholder den anden halvdel. Fordelingen arbejdstager imellem foretages med 50% til hver organisation. Der aftales særligt bidrag for tilforordnede. Betalingen for det faglige udvalgs aktiviteter opkræves kvartalsvist forud.

6. Sekretariat for det faglige udvalg Det faglige udvalgs sekretariat er placeret sammen med EPOS i SEVU. Sekretaria-tet fungerer inden for de økonomiske rammer, der er sat af det af udvalget fastsatte budget for sekretariatet. Budgettet fastlægges for et år ad gangen. Sekretariatet fungerer i alle henseender på samme måde, som administrationen hos EPOS i øvrigt fungerer. Sekretariatet betjener det faglige udvalg, herunder sagsforberedelse, udarbejdelse af dagsordener, referater, videreekspeditioner m.v. Sekretariatet skal endvidere udarbejde budget og regnskab for det faglige udvalg og sekretariat, samt styre de daglige kontorrutiner, såsom journal, korrespondance,

materialeindkøb m.v. Sekretariatets kompetence fastlægges således løbende gen-nem det faglige udvalgs beslutninger om principielle spørgsmål. Sekretariatet behandler og færdigekspederer alle rutinesager. Det gælder ansøg-ninger om godkendelse som praktiksted, dispensationsansøgninger, forlængelse af uddannelsesaftaler, udstedelse af uddannelsesbeviser m.v. En rutinesag er en sag, som det faglige udvalg har truffet principiel beslutning om. Således godkendelse af praktiksteder, hvor det faglige udvalg har besluttet faste retningslinier for perma-nent godkendelse, midlertidig godkendelse og ikke-godkendelse. Alle tvivls-spørgsmål og alle principielle spørgsmål forelægges det faglige udvalg. Sekretariatet udfører endvidere de ad-hoc opgaver, udvalget måtte beslutte at på-lægge sekretariatet. Sekretariatet fastlægger selv de daglige arbejdsrutiner. Det faglige udvalg kan nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper til behandling af afgrænsede emner. Udvalget kan desuden efter eget skøn tilforordne medlemmer.

Forretningsordenen afløser forretningsordenen af juni 2009.

København den 8. april 2010

_______________________ Ane Allermann, Danske Regioner, formand

______________ Erik Jensen, Teknisk Landsforbund, næstformand

Bilag 1

Lov om erhvervsuddannelser, jf. LBK nr. 1244 af 23/10/2007

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervis-ning og praktikuddannelse. 2) Uddannelsens mål. 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveau-krav, jf. § 13, stk. 1. 4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3. 5) Praktikuddannelsen. 6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2. 7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et specia-le inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med ud-valgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes. Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddan-nelser, jf. § 4, stk. 4. Stk. 4. De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle sven-deprøver, jf. § 33, stk. 4. Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklings-muligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det fagli-ge udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministe-riet herom. Stk. 6. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. 2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5. 3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2. 4) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59. 5) Klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skole-praktik, jf. § 66 j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhe-derne, jf. § 42, 2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og 3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1. Stk. 9. De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

Punkt 11, bilag 1 Udvalg FUHA – Internt møde Møde 4. februar 2010 Emne Nedsættelse af høringsudvalg vedr. godkendelse af praktikvirk-

somheder __________________________________________________________________ Baggrund Det er FUHA’s opgave er at godkende praktikvirksomheder iflg. Erhvervsuddannel-sesloven § 38, stk. 6 og 7. Indstilling Udvalget skal udpege en repræsentant fra arbejdsgiversiden og en repræsentant fra arbejdstagersiden, der skal høres i tilfælde af dispensationer ved godkendelse af praktiksteder Status FUHA har udformet retningslinjer for, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at en virksomhed kan godkendes til at forestå elevuddannelser på både audio- og neuro-området. Disse retningslinjer findes på FUHAs hjemmeside (er for nyligt blevet tek-nisk ajourført). En ansøgning om godkendelse som praktikvirksomhed skal besvares indenfor en periode på 14 dage. Det volder som regel ingen problemer, men af og til søges om dispensation fra kravene. Fx om en audiologopæd kan være praktikvejleder i stedet for en audiologiassistent. I sådanne tilfælde har sekretariatet brug for et høringsud-valg, der med indsigt i forholdene på arbejdspladsen og i uddannelsen kan tilken-degive udvalgets holdning til ansøgninger. Udvalgsmedlemmerne vil blot blive hørt via mail og forventes ikke at skulle samles fysisk. Der anmodes om et udvalg på både neuro- og audio-området

Punkt 12, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: 8. april 2010 Emne: Årsregnskab 2009 __________________________________________________________________ Baggrund Sekretariatet og KL’s økonomiafdeling har udarbejdet en årsrapport, der efterføl-gende er revideret af BDO Kommunernes Revision. Indstilling Formandskabet skal gennemgå den fremlagte årsrapport inden den endelige god-kendelse på udvalget kommende ordinære møde. Status Årsrapporten 2009 viser et overskud i FUHA på 15.950 kr. i 2009 mod et overskud på 20.000 kr. i 2008. Overskuddet 2009 var budgetteret til 0 kr. Der er i store træk overensstemmelse mellem budgettet og forbruget på alle punk-ter – og generelt er både indtægterne og forbruget lidt lavere end budgetteret. Overskuddet på 15.950 kr. betyder, at udvalgets egenkapital bliver øget til 52.928 kr. pr. den 1. januar 2010. Det skal bemærkes, at udvalget i 2009 traf beslutning om at anvende en del af egenkapitalen (ca. 50.000 kr.) på en analyse af det private audio-område. Udvalgets eventuelle beslutning om, at Dansk Hørecenter ikke længere skal være tilforordnet medlem af FUHA, vil betyde, at indtægterne i 2010 bliver formindsket med 45.000 kr. Dermed er der risiko for et underskud på driften i 2010 på 45.000 kr. Løsningen kan næste år være at lade skolen stå for udgifterne til censorer til ek-samen. Dermed kan der spares ca. 30.000 kr.

Punkt 13 , bilag 1 Udvalg FUHA – Audiologiassistent-specialet Møde 4. februar 2010 Emne Initiativer for at øge elevernes tilfredshed med uddannelsen __________________________________________________________________ Baggrund FUHA skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvali-tetskrav i uddannelsen. Indstilling Udvalget skal drøfte skolens forslag til løsningsinitiativer Status Sagen med Dansk Hørecenter har gennem nogen tid forårsaget uro og utilfredshed i elevgruppen. Sagens afslutning forventes at give mere ro i undervisningsmiljøet. Men der har gennem nogen tid også været givet udtryk for utilfredshed med kvalite-ten af skoleundervisningen generelt, herunder manglende koordinering af undervi-serne og utilfredsstillende undervisningsmateriale. Formandskabet har drøftet sagen med skolens ledelse (Jan Meinicke), der vil frem-lægge skolens forslag og initiativer til at forbedre underundervisningen. Uddrag af OH er vedlagt.

ETU 2009 | Elevtilfredshedsundersøgelse

Syddansk ErhvervsskoleHospitalsteknisk assistentSvarprocent: 81% (38 besvarelser ud af 47 mulige)

®

Modellen

[2]

Planlægning og organisering

Undervisere

Undervisning

Socialt miljø

Fysisk miljø

Image

Indsatsområder Resultatområder

Tilfredshed Loyalitet

Tilfredshed og Loyalitet

[3]

7067

7369 69

63

70

62

7067 68

62

0

20

40

60

80

100

Tilfredshed Loyalitet

Vurd

erin

g

EUD/HTX/HHX samletHospitalsteknisk assistent samlet

Syddansk ErhvervsskoleHospitalsteknisk assistent 2007Hospitalsteknisk assistent 2008Hospitalsteknisk assistent 2009

Segmentering

[4]

Lav

LOY

ALI

TET

Høj

Lav TILFREDSHED Høj

AMBASSADØRER

KERNENDE TROFASTE

DE TROLØSEPÅ-VEJ-VÆK

Vurdering af overordnede områder (Indsatsparametre)

[7]

68

62

7268

81

66

7676777881

7368

59

66

8478

626563

666771

60

68

62

7268

81

66 64626566

70

61

0

20

40

60

80

100

Planlægning og or-ganisering

Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Image

Vurd

erin

g




[10]

67676466

80

677373

6666

5862 64

595760

67676466 65

605861

0

20

40

60

80

100

Planlægning og organisering 8. Information om regler, tids-frister og ændringer i uddan-

nelsen

9. Åbenhed overfor initiativerog forslag til forbedringer

10. Muligheder for at få vej-ledning/Vejledningen er nyttig

og støtter

Vurd

erin

g




[11]

61

74

63

44

76

626768

42

64

5452

61

74

6360

5555

0

20

40

60

80

100

11. Skemaplanlægningen 12. Information om aflysninger og æn-dringer af undervisning

13. Konsekvens overfor dem, der ikkeoverholder fraværsreglerne/Konsekvensoverfor dem, der ikke følger skolens reg-

ler

Vurd

erin

g



Undervisere

[14]

75

8581

7277

67

80817472

77

85

787270 697072

61

6975

8581

7277

687072

60

67

0

20

40

60

80

100

17. Forklarer emnerne,så de forstås

18. Samarbejder godt(koord. af opgaver, le-veringer og beskeder)

19. Giver hjælp, hvisder er brug for det

20. Seriøse, godt forbe-redte, kommer til tiden,

overholder aftaler

21. Tager hensyn tilforskellighed (fagligt,personligt og socialt)

Vurd

erin

g



Undervisere

[15]

71

84

58

7176

90

64

77 75

84

60

7165

76

59

6871

84

58

7166

74

58

66

0

20

40

60

80

100

22. Løser konflikter, når deter nødvendigt

23. Konsekvens overfor use-riøse ele-

ver/lærlinge/studerende

24. Lette at snakke med 25. Giver tilbagemelding påpræstationer og arbejdsind-

sats

Vurd

erin

g



Undervisning

[17]

6365

7468

79

72

8378

90

80

8984

6464

7267

6365

7468

636569

66

0

20

40

60

80

100

Undervisning 26. Undervisningen udfordrerfagligt

27. Forhold mellem teori ogpraksis i undervisningen

28. Lærer tilstrækkeligt nythver dag

Vurd

erin

g



Undervisning

[18]

63

8382

59

71 69

8387

70

6259

7680

6662

6568

79

51

6863

8382

59

71

6466

75

52

66

0

20

40

60

80

100

29. Arbejdsmængdenpå uddannelsen er pas-

sende

30. Oplever sjældentspildtid i undervisnin-

gen/projektforløb

31. Det faglige samar-bejde med holdkamme-

rater

32. Holdet/klassen fun-gerer godt (tilstrække-

lig ro og orden)

EUD2. Opgaver-ne/Projekterne er

spændende

Vurd

erin

g



Socialt miljø

[20]

53

8081

72

63

838277

13

7678

66

48

7277

66

53

8081

72

48

7274

65

0

20

40

60

80

100

Socialt miljø 39. Det sociale samvær påholdet/i klassen

40. Stemningen på uddannel-sesstedet

41. Der afholdes tilstrækkeligtmed fællesarrangementer

Vurd

erin

g



Fysisk miljø

[22]

7070

45

62

80

737576

6362

52

59

6664

6063

7070

45

6265

616162

0

20

40

60

80

100

Fysisk miljø 43. Skole-/arbejdsudstyr ertidssvarende

44. Uddannelsesstedets loka-ler har en god standard

45. Uddannelsesstedets loka-ler er rene

Vurd

erin

g



Fysisk miljø

[23]

7169

5961

75

6569

89

72

5854

77

646162

73 7169

596166

6062

70

0

20

40

60

80

100

46. God adgang tilPc´ere/Internet

47. Fysiske arbejdsforhold ergode

48. Undervisningslokalerne erbehagelige at være i

49. Nemt at komme til og frauddannelsesstedet

Vurd

erin

g



Kontaktlærerordning og uddannelsesplan

[28]

8078

71

8581

69

5854

68 6869

60

8078

716768

60

0

20

40

60

80

100

K1. Uddannelsesplanen er nyttig og støt-ter

K2. Det er nemt at få en aftale med enkontaktlærer

K3. Kontaktlærerens vejledningen er nyt-tig og støtter

Vurd

erin

g



Vejledning og støtte under uddannelsen

[29]

686966

868781

31

71

61

53

6365 686966

56

6464

0

20

40

60

80

100

ST1. Det er nemt at få en aftale med envejleder

ST2. Vejledningen er nyttig og støtter ST3. Der er et sted at gå hen ved per-sonlige problemer

Vurd

erin

g



UndervisningsmiljøvurderingVurdering af det æstetiske, psykiske og fysiske miljø

[30]

65

4039

4546

62

39434446

65

4039

4546

59

39434444

0

20

40

60

80

100

AE1. Undervisningslo-kalerne er indrettet såde virker inspirerende

AE2. Fællesarealerne erspændende at opholde

sig i

AE3. Skolen er flot ud-smykket

AE4. Skolens udemiljøer spændende

AE5. Skolen er genereltgodt vedligeholdt

Vurd

erin

g



Punkt 15, bilag 1 Udvalg FUHA og LUU Møde 8. april 2010 Emne Evaluering af det private spor __________________________________________________________________ Baggrund FUHA har iværksat en evaluering af det private spor i audiologispecialet. Evalue-ringen har fokus på elevernes oplevelse af uddannelsen. Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter rapporten og godkender dens indstillinger:

- Der er ingen interesse for trin 1, derfor foreslås, at trinnet nedlægges - Der er efterspørgsel efter elever til det private spor og eleverne er stolte af

uddannelsen, derfor bevares det - eleverne er meget tilfredse med kvaliteten af praktikuddannelsen, derfor

fortsættes med at godkende private virksomheder til at ansætte audio-elever

Desuden foreslår rapporten at - IT-faget i uddannelsen bør beskrives mere fagspecifikt - Faget salg og service bør udvides med etik ved levering af sundhedsydel-

ser Status Det stigende antal private klinikker, der godkendtes til at udlevere høreapparater medførte, at FUHA i 2006 udviklede to nye uddannelsestilbud til det private mar-ked. Tidligere tilbud om kombinationsaftaler mellem private og offentlige klinikker kunne ikke længere dække behovet. De to nye tilbud er: - uddannelsen til audiometrist, trin 1 på 1½ år - et privat spor i audiologiassistentuddannelsen, der indeholder fag, som er fælles med det offentlige spor samt en række fag som er målrettet behovene på private klinikker. Formål: Nu har de første audiologiassistenter bestået uddannelsen på det private spor, og FUHA vil evaluere om uddannelsen giver eleverne de kompetencer, som det priva-te arbejdsmarked har behov for, og om de private klinikker varetager oplærings-funktionen med tilfredsstillende kvalitet. Mål: FUHA har bedt om en analyse, der skal give FUHA en række anbefalinger vedr. - den manglende efterspørgsel efter elever til trin1, audiometristuddannelsen - hensigtsmæssigheden af det private spor i uddannelsen

- kvaliteten af praktikuddannelsen Foreløbig rapport: Analysen er udført af konsulentfirmaet ERA, v. Svend Jensen Rapporten konkluderer, at

- Der er ingen interesse for trin 1, derfor foreslås, at trinnet nedlægges - Der er efterspørgsel efter elever til det private spor og eleverne er stolte af

uddannelsen, derfor bevares det - eleverne er meget tilfredse med kvaliteten af praktikuddannelsen, derfor

fortsættes med at godkende private virksomheder til at ansætte audio-elever

Desuden foreslår rapporten at - IT-faget i uddannelsen bør beskrives mere fagspecifikt - Faget salg og service bør udvides med etik ved levering af sundhedsydel-

ser

ERA Erhvervspædagogisk

Rådgivning & Analyse ApS

Evaluering af uddannelsen til audiologiassistent -

det private spor

Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse

Marts 2010

2

Indholdsfortegnelse Indledning …………………………………………………………. 3 1. Metode………………………………………………………….. 4 2. Uddannelsens praktikforløb …………..…...…………....……... 5

2.1. Arbejdsopgaver i praktikvirksomhederne …………..……. 5 2.1.1. Arbejdsopgavernes indhold …………...…………… 6 2.1.2. Særlige etiske aspekter ved salg og rådgivning ……. 7

2.2. Kvaliteten af praktikuddannelsen ………………………… 8 3. Skoleforløbet ……………………..……………………………. 9

3.1. Elevernes vurdering af skoleforløbet …………………….. 9

4. Uddannelsens indhold og opbygning ………………………….. 11 4.1. Uddannelsens private spor .………………………………. 12 4.2. Sammenhæng til videre uddannelse ……………………… 12

5. Konklusioner og anbefalinger.…………………………………. 13

5.1. Konklusioner og anbefalinger vedrørende praktikforløbet . 13 5.2. Konklusioner og anbefalinger vedrørende skoleforløbet … 14 5.3. Øvrige konklusioner og anbefalinger …………………….. 14

Anvendt litteratur ………………………………………………. 15

3

Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende evaluering af det private spor i uddannelsen til audiologiassistent på baggrund af nedenståen-de formålsbeskrivelse: Formålet er at analysere om uddannelsen giver eleverne de kompetencer, som det private arbejdsmarked har behov for, og om de private klinikker varetager oplæringsfunktionen, sådan at eleverne når uddannelsens prak-tikmål. Det stigende antal private klinikker, der godkendtes til at udlevere høreappa-rater medførte, at FUHA i 2006 udviklede to nye uddannelsestilbud til det private område. Tidligere tilbud om kombinationsaftaler mellem private og offentlige klinikker kunne ikke længere dække behovet. De to nye tilbud er: - uddannelsen til audiometrist, trin 1 på 1½ år - et privat spor i audiologiassistentuddannelsen, der indeholder fag, som er fælles med det offentlige spor samt en række fag, der er målrettet behovene på private klinikker. Samtidig opstillede udvalget særlige kriterier for godkendelse af private praktikpladser. Analysens resultater skal anvendes til mere specifikt at give FUHA en ræk-ke anbefalinger vedr. - den manglende efterspørgsel efter elever til trin1, audiometristuddannelsen - hensigtsmæssigheden af det private spor i uddannelsen - kvaliteten af praktikuddannelsen Analysearbejdet er udført af Svend Jensen, ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse i samarbejde med uddannelseskonsulent Karen Therkildsen fra FUHA. Analysen fokuserer især på at afdække elevernes oplevelse af uddannelsens ”output” set i forhold til de arbejdsopgaver, de skal løse på arbejdspladsen i praktiktiden. Der er tale om den elevgruppe, som startede på det nye hoved-forløb efter 15. juli 2007 og det efterfølgende hold elever. Virksomhederne er inddraget i et mindre omfang i analysearbejdet. Følgen-de har deltaget: Audionova høreklinikken, Vejle – indgår i en kombinationsaftale med Vejle Sygehus. Høreklinikken på Vejle Sygehus – især vedr. kombinationsaftaler med pri-vate høreklinikker. Derudover forventes det at få et indspil fra virksomhederne på en konferen-ce for praktikstederne, der finder sted den 10. juni på Syddansk Erhvervs-skole i Odense.

4

1 Metode Der er tale om en kvalitativ analyse, der især fokuserer på elevernes ople-velse af uddannelsen inden for det private spor. Set i et evalueringsperspek-tiv udgør analysen en resultatevaluering. I en resultatevaluering vurderes virkninger af en uddannelsesindsats samt relationen mellem indsatsen og forskellige årsags-virkningsforhold. Der er gennemført et fokusgruppeinterview på Odense Tekniske Skole med 12 elever fra det private spor. Under fokusgruppeinterviewet blev alle rele-vante aspekter af uddannelsen og uddannelsesforløbet behandlet med ele-verne på en systematisk måde. Fokusgruppeinterviewet var semistruktureret og udforskende i sit sigte og handlede derfor ikke blot om, at eleverne skulle udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed ureflekteret. Semistruktureringen handler om, at spørgerammen er udgangspunktet, men samtidig er inter-viewet åben for, at der kan opstå nye relevante analyseperspektiver under samtalerne, som analysearbejdet skal kunne reagere på. I forlængelse af fokusgruppeinterviewet er der gennemført individuelle, supplerende og mere dybtgående interviews med 4 elever fra det private spor, som også deltog i fokusgruppeinterviewet. Derudover er der gennemført telefoninterviews med 4 tidligere elever fra det private spor, som i dag er færdiguddannede audiologiassistenter. De er alle ansat i private høreklinikker. Vejle Sygehus og Audionovas høreklinik i Vejle er besøgt. Der er gennem-ført kvalitative interviews om uddannelsens private spor begge steder. Der-udover gennemgik man på Audionovas høreklinik de forskellige arbejdsop-gaver, som eleverne og de færdiguddannede udfører herunder også anven-delsen af forskellige former for apparater og udstyr. Skolen har været inddraget igennem et 2-timers møde med uddannelsesko-ordinator Mette Andersen, hvor alle aspekter af det private spor i uddannel-sen blev drøftet. Mette Andersen har medvirket ved udpegning af elever og virksomheder og indkaldt eleverne fra det private spor til fokusgruppeinter-viewet på skolen. I løbet af analysearbejdet er bekendtgørelsen med bilag, uddannelsesordnin-gen, den lokale uddannelsesplan og forskellige informationer og statistik fra FUHAs hjemmeside inddraget.

5

2 Uddannelsens praktikforløb Det er praktikforløbet i uddannelsen, der væsentligst skaber grundlaget for at sondre mellem det offentlige og private spor i uddannelsen til audiologi-assistent. Skoleundervisningen er fælles for begge spor, men der er mulig-hed for at tilegne sig en særlig privat rettet profil igennem de valgfrie speci-alefag. Ingen er dog interesseret i at skabe en større forskel imellem det private og det offentlige spor, end det i dag er tilfældet. Hos både elever og den besøg-te private høreklinik er der et ønske om at sygehusene også i fremtiden skal kunne ansætte audiologiassistenter fra det private område. Den arbejdsmar-kedsmæssige mobilitet er eleverne i undersøgelsen generelt meget optaget af.

2.1 Arbejdsopgaverne i praktikvirksomhederne I sammenligning med andre erhvervsuddannelser så er der tale om ganske krævende opgaver, som eleverne varetager i praktikvirksomhederne. Ele-verne arbejder generelt meget selvstændigt, hvilket de finder udfordrende og spændende. Citat: ”Vi arbejder meget selvstændig forstået på den gode måde. Det ople-ver jeg som meget positivt.” Citat: ”Vi har et rigtig godt overblik over virksomheden, fordi vi er med i stort set alt, og det er meget tilfredsstillende. Det er jo nok fordi det private består af ret små enheder.” I det daglige arbejde er der tale om en flad ledelsesstruktur. Ledelsen følger med i elevens arbejde på ”sidelinjen”, og derudover har eleverne samar-bejds- og oplæringsrelationer til audiologiassistenter og sekretærer. Forskellen på at være i praktik på et sygehus og en privat høreklinik er ud-talt. En elev, der har prøvet begge dele, fortæller: Citat: ”Jeg har jo også været på et sygehus, og her er det fuldstændig an-derledes. Det er lidt samlebåndsagtigt – lidt som at være med i et produkti-onsapparat. På et sygehus beskæftiger du dig som audiologiassistent kun med audiologi. Intet andet. Det er meget anderledes, men også spændende og udfordrende. Vi tager f.eks. selv aftryk i det private, men det er der an-dre, der gør på et sygehus.” Både jobfunktioner og arbejdsorganisering er altså anderledes på et sygehus, selvom der basalt set er tale om det samme fagområde.

6

2.1.1 Arbejdsopgavernes indhold Sådan som det afspejler sig i bekendtgørelsesbilaget (1) og uddannelsesord-ningen (2), så kan arbejdets indhold opdeles i opgaver der vedrører følgen-de:

1) Audiologisk relevante kliniske undersøgelser herunder gennemførel-se af høreprøver.

2) Tilpasning og reparation af høreapparater. 3) Rådgivning og salg af høreapparater. 4) Udførelse af forskellige administrative opgaver i høreklinikken.

Alle fire områder indgår i elevernes praktikforløb, og dermed er der tale om et meget bredspektret og krævende arbejde. Citat: ”Arbejdet er meget blandet. Høreprøverne fylder selvfølgelig en hel del, men der er også mange andre ting. Høreapparatstilpasning, justerin-ger, reparation, udleveringer af høreapparater, løse de problemer kunderne har - og det er også det, jeg synes er rigtig spændende alt sammen. Der er hos os sat lige så meget tid af til at udlevere høreapparatet, som til at gen-nemføre høreprøven.” Den tekniske side af arbejdet er naturligvis vigtig, og eleverne deltager ge-nerelt i de uddannelsesmæssige aktiviteter, der gennemføres i virksomhe-derne f.eks. i forbindelse med leverandørsparring/kurser. Citat: ”Leverandørerne leverer også undervisning i deres egne produkter – de er meget villige til det. De kører nogle korte kurser, og hvis vi har nogle særlige problemer med f.eks. tilpasning af et apparat til en bestemt kunde, så kan vi ringe og få en sælger ud, der så medvirker ved tilpasningen. Der er selvfølgelig forskelle imellem de forskellige fabrikater, men der er også i stort omfang ligheder. Der er en rød tråd i det hele både software-mæssigt og hardwaremæssigt. Du er selvfølgelig stærkest i de fabrikater, du arbejder med til dagligt, men man kan ret nemt overføre den viden på andre mærker.” Eleverne er også af den opfattelse, at man selv skal være opsøgende i for-hold til nye produkter og teknologier. Citat: ”Der kommer jo hele tiden nye produkter, og det er også op til en selv at læse om det. I softwaren er der forskellige guides, som i et vist omfang instruerer audiologiassistenten i, hvordan produktet fungerer.” Kundekontakten er meget afgørende. Der er tale om en usædvanlig tæt kun-dekontakt set i forhold til mange andre salgsopgaver. Citat: ”Når man indstiller er høreapparat, så er det vigtigt at have kunderne med i, hvad der sker. Man skal jo tage højde for, det kunderne siger. Man sætter høreapparatet til en PC, hvor der er noget software, der er apparat-

7

specifikt. Kunden har høreapparatet på, når jeg foretager disse indstillin-ger.” Citat: ”Hos os er det vigtigt, at det er den samme person, som kunden har kontakt med under hele forløbet, og det betyder, at man kan have mødt kun-den en del gange inden sagen er afsluttet. Det kræver rigtig meget.” Eleverne oplever kunderådgivningen som særligt krævende, og under fo-kusgruppeinterviewet blev der fokuseret en del på de etiske aspekter af den-ne sag. Dette uddybes i det næste underkapitel. De administrative opgaver i klinikken ser eleverne generelt positivt på. På denne måde opnår de et overblik og et helhedssyn på arbejdet som de fleste netop forbinder med fordelene ved det private spor i uddannelsen. Citat: ”Administrative opgaver er der også en del af. Vi skriver journaler, bestillinger, ansøgninger, ringer til kunderne osv. Sekretærerne udfører selvfølgelig de fleste administrative opgaver som f.eks. udskrivning af faktu-raer o.l., men hvis nu sekretæren er syg, så skal audiologiassistenterne kun-ne træde til og udføre sekretærfunktionen delvis. Det er jeg blevet oplært i, og det synes jeg er rigtig dejligt også at få det med i min praktikuddannel-se.”

2.1.2 Særlige etiske aspekter ved salg og rådgivning Flere elever oplever, at de under praktikforløbet kommer i et dilemma mel-lem salg og rådgivning. At være en fagperson, der laver f.eks. høreprøver og på denne baggrund anbefale kunden at købe et bestemt apparat ses som en dobbeltrolle, der umiddelbart ikke er så lige til at forvalte. Enkelte elever mener, at salget er tilbøjelig til at overskygge rådgivningen. Andre elever har imidlertid en anden opfattelse Citat: ”Jeg oplever ikke dilemmaet mellem salg og det at tage høreprøver og at rådgive kunden. Hos os er vi lige så optaget af, at høreprøverne er korrekte, som at sælge høreapparater. Jeg er stolt af det arbejde, jeg laver og synes, at vi gør det rigtig godt. Det er jo en forretning, men jeg synes, at det er på en ordentlig måde.” Flere fortæller, at de aldrig har tænkt over forskellen mellem offentlig og privat særligt indgående, før de gik ind i uddannelsen. Det afgørende var at få en praktikplads. Efterhånden fandt de så ud af, at der er tale om to for-skellige verdener, og denne erkendelse reagerer eleverne forskelligt på. Citat: ”Jeg tror også, at det har noget at gøre med den måde, man går til uddannelsen på. Da jeg startede, havde jeg ikke lige tænk over det der med etik og udføre vejledning på sundhedsvæsenets vegne, og så skal jeg så også være en salgsperson. Det kræver en lidt særlig udrustning, men det er jo det

8

samme, man gør hos optikere, tandlæger og flere andre steder i sundheds-væsenet.” Disse særlige aspekter ved rådgivning og salg tematiseres ikke i nogle af uddannelsens fag. Udvalget bør derfor overveje, om man skal udvikle et nyt valgfrit specialefag i stedet for det angivne grundfag ”Salg og service” ni-veau F. Det nye fag bør udvikles med fokus på både merkantile og etiske problemstillinger ved salg og service i relation til levering af sundhedsydel-ser.

2.2 Kvaliteten af praktikuddannelsen Kvaliteten af praktikuddannelsen må generelt vurderes som høj. Praktikmå-lene er korte, men er alligevel udformet med en tilstrækkelig præcision og klarhed, der gør det enkelt at forstå, hvad praktikforløbet skal fokusere på. Det er elevernes vurdering, at praktikken i høj grad bærer uddannelsen og sikrer, at uddannelsens målsætninger opfyldes. Det er også elevernes vurde-ring, at der er forskel på praktikpladser – alle er ikke lige gode – men der er ikke i denne undersøgelse fremkommet eksempler på praktikpladser, der ikke løfter opgaven. I et enkelt tilfælde oplever en elev sig som en ”pengemaskine” i en bestemt virksomhed og klager over for lidt fokus på uddannelsesopgaven. En anden elev fra den samme virksomhed, men tilknyttet en anden klinik, roser virk-somheden og har oplevet praktikopholdet som meget givende. De elever, der har deltaget i kombinationsaftaler, finder denne løsning helt ideel. Det samme gælder de virksomheder der har indgået aftalerne. Des-værre ønsker Vejle Sygehus ikke at fortsætte. Det er ERAs erfaring, at kombinationsaftaler er meget svære at fastholde over en længere årrække. Denne aftaleforms succes bygger typisk på bestemte personers engagement og samarbejde om uddannelsen. Når dette samarbejde svækkes af forskelli-ge årsager, så opsiges kombinationsaftalerne ofte. Skolen udfører et godt og systematisk arbejde i forbindelse med at sikre eleverne et godt praktikophold i virksomhederne. Der følges op på den en-kelte elevs udbytte af praktikken via logbogen. Vejle Sygehus og Audiono-vas høreklinik i Vejle samt eleverne er godt tilfredse med dette. Derudover gennemfører skolen kurser for praktikvejledere.

9

3 Skoleforløbet Selvom praktikken i det private spor er forskellig fra praktikforløbet i det offentlige, så er uddannelsen på skolen fælles for begge spor. Det viser sig også, at elever fra det private spor klarer sig lige så godt til eksamen som elever fra sygehusene. Flere af de interviewede elever understreger, at det er en stor styrke, at de to spor har den samme skoleuddannelse. Eleverne lærer meget af hinanden under skoleopholdet igennem den erfaringsudveksling, der finder sted på tværs af deres arbejde i de private og offentlige virksomheder/institutioner. Eleverne leverer en hård og omfattende kritik af skoleforløbet. Det er usæd-vanligt, at kun én elev ud af 16 interviewede er tilfreds med skoleforløbet. Der er dog en tendens til, at de færdiguddannede er mere afdæmpede i kri-tikken end de, der stadig er under uddannelse (3. skoleperiode). Umiddelbart virker tilbagemeldingen fra eleverne nedslående, men den bør ses i en større sammenhæng uden dog at bagatellisere kritikken. I samtalerne med den private høreklinik og Vejle Sygehus viste det sig, at man her fra var klar over, at skoleforløbet ikke fungerer tilfredsstillende for eleverne, men set i et historisk perspektiv så er uddannelsen i dag væsentlig bedre end tidligere. Især i de seneste år er der gjort store fremskridt, og man tilskriver skolen i Odense en stor del af æren for dette. En anden problemstilling for skolen og uddannelsen er, at der næppe findes andre erhvervsuddannelser med en tilsvarende usædvanlig elevsammensæt-ning. Der er enkelte eksempler på elever med en færdig universitetsuddan-nelse, flere eksempler på elever med mellemlange videregående uddannelser og også elever med en eller flere erhvervsuddannelser. Det har ikke været muligt at finde elever, der blot opfylder de gængse adgangskrav nemlig en 9. klasses afgangseksamen fra folkeskolen. Flere af de interviewede elever gør selv opmærksom på, at den høje gen-nemsnitsalder sammen med det høje uddannelsesniveau gør det svært for skolen at levere en tilstrækkelig udfordrende undervisning. Selvom utilfredsheden med skoledelen af uddannelsen er udtalt, så er alle elever uden undtagelse rigtig glade for, at de har fået eller snart får uddan-nelsen til audiologiassistent. Eleverne og de tidligere elever udtrykker sam-stemmende en uforbeholden glæde ved faget og arbejdet. Flere nævner, at det er en af de bedste beslutninger, de har taget i deres voksne liv.

3.1 Elevernes vurdering af skoleforløbet Både de nuværende og tidligere elevers kritik af skoleforløbet indeholder flere forskellige uddannelsesmæssige problemstillinger. En helt gennemgående kritik er, at skoleforløbet ikke er tilstrækkelig fag-specifik. Dette gælder især ind til 3. skoleperiode.

10

Citat: ”Det er simpelt hen for ringe en uddannelse, uanset om du er i det private eller i det offentlige – og det er vigtigt, at du får dette her med – den kan blive meget, meget bedre. Det er først her på tredje skoleperiode, at vi oplever, at uddannelsen er ordentlig fagspecifik ind på audiologiområdet.” Citat: ”Audiometri har været ekstremt ringe, og før tredje skoleperiode har vel højst en tredjedel af skoletiden være om noget, der er relevant for os.” Når undervisningen opleves som ikke fagspecifik, så vil eleverne typisk også anse niveauet for at være for lavt og dermed også kritisere uddannelsen for manglende progression. Der er altså en del ting at holde ude fra hinan-den, hvis man skal kunne reagere på kritikken. Citat: ”Vi bliver da udfordret i uddannelsen, synes jeg, men ofte inden for noget, der ikke er relevant. Tag f.eks. IT. Her har vi sidste gang lavet et helt projekt om kryptering. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvad kryptering er, men det kan man da højst bruge en time på. Hvad skal vi med et helt projekt om dette. Det var meget bedre med noget IT ind på høreapparater og den slags.” Kritikken af IT-undervisningen i hovedforløbet er helt gennemgående. El-verne finder ikke, at indholdet i undervisningen er relevant for deres specia-le. Både de nuværende og tidligere elever kritiserer altså skoleundervisningen for at mangle tilstrækkelig fokus på det fagspecifikke inden audiologiområ-det. Det er elevernes opfattelse, at denne kritik handler om skoleforløbet generelt og dermed ikke er speciel for elever fra det private spor i uddannel-sen. Samtidig kan eleverne godt se vanskelighederne i, at de som gruppe er meget forskellig fra elever, der normalt tager en erhvervsuddannelse. Citat: ”Jeg er helt enig i kritikken af uddannelsen, men det er jo en mærke-lig størrelse i det hele taget. Den foregår på en teknisk skole, hvor adgangs-kravet er 9. klasse, og du sidder både med en medicinsk en teknisk og en vejledningsmæssig tilgang til at udføre arbejdet – det er altså et ret kom-plekst fag vi har med at gøre.” Citatet antyder at uddannelsen måske i stedet skulle være en videregående uddannelse, men det er der generelt ikke opbakning til. Mange går ind i denne uddannelse, fordi den er kort og fører til et spændende og ansvars-fuldt job. Det er efter elevernes opfattelse muligt at løse problemerne inden for den nuværende uddannelses rammer. Citat: ”Uden at vide hvordan det har været tidligere, så virker det som om virkeligheden er løbet fra den her uddannelse. Gennemsnitsalderen er me-get høj – over 30 tror jeg - og ret mange har en mellemlang uddannelse i forvejen. Her må man altså også lige stikke fingeren i jorden. Er det 10.

11

klasses fysik man skal undervise i her? Lav en eller anden afklaring af, hvor folk er henne og tag afsæt i det. Folk her er jo ikke født i går.” Selvom der er megen kritik af uddannelsens skoleforløb, så er der stor op-bakning til uddannelsen som helhed med den længde den har i dag. Citat: ”Jeg er glad for det her fag – det er sindsygt spændende – det er for mig den helt rigtige kombination mellem det medicinske, tekniske og pæda-gogiske/vejledningsmæssige, men jeg er lidt bekymret over vores uddannel-ses tilstand, når jeg ser på den undervisning, vi har haft, og jeg vil håbe, at det kan blive bedre.” En del af både de nuværende og tidligere elever peger på, at nogle af lærer-ne ikke løfter opgaven i tilstrækkelig grad. Citat: ”Jeg tror virkelig, at det er svært at finde kompetente undervisere f.eks. inden for audiometri. Det er jo audiologiassistenter, og de har ikke været gode undervisere, dem vi har haft. Jeg synes ikke, vi har lært, det vi skal på skoleforløbet, men det er der så i nogen grad kompenseret for via praktikken.” Generelt leverer både de tidligere og nuværende elever en reflekteret og velunderbygget kritik af skoleforløbet og undervisningen. Det er åbenlyst, at skolen bør arbejde videre med at forbedre undervisningen. Samtidig er det også vigtigt at afklare om årsagen til kritikken også skal findes i selve ud-dannelsen. Hvis uddannelsens mål fører frem til en undervisning af den ka-rakter, som eleverne kritiserer, så er det jo FUHA, der har en opgave at løse.

4 Uddannelsens indhold og opbygning Grundlaget for vurderingerne af uddannelsens indhold og opbygning er ale-ne analyse af uddannelsens private spor. En gennemgang af bekendtgørelsesbilaget og fagene i uddannelsesordnin-gen viser, at der generelt ikke er hindringer for, at skolen kan levere den fagligt fokuserede undervisning, som eleverne efterspørger. Uddannelsesordningens fag er velbeskrevet og organiseringen og fordelin-gen af områdefag, specialefag og valgfri specialefag virker hensigtsmæssig set i forhold til at sikre en faglig progression i uddannelsen. En undtagelse fra ovenstående er specialefaget ”specialerelevant informati-onsteknologi” med en varighed på to uger. Her spores der en tydelig sam-menhæng mellem elevernes kritik af faget og indholdet i målpindene. I modsætning til de øvrige fag i uddannelsesordningen er der tale om en overordnet og generel målbeskrivelse, som minder om beskrivelsen af et grundfag. Faget bør skrives om med henblik på at opnå en stærkere faglig fokusering på audiologisk relevant IT.

12

4.1 Uddannelsens private spor Der er ingen der stiller spørgsmålstegn ved relevansen af et privat spor i uddannelsen. De uddannelsesmæssige krav er på nogle områder anderledes i de private høreklinikker, men de repræsenterer ikke et lavere uddannelses-niveau. En kortere uddannelse i form af uddannelsen til audiometrist er der ingen, der kan se et formål med. Eleverne lægger desuden meget vægt på, at de to spor ikke går hver sin vej i fremtiden uddannelsesmæssigt set. Citat: ”Når man alene bliver uddannet inden for det private område, så op-lever man, at man mangler noget, som de andre elever ser på sygehusene. Her tænker jeg på sygdomme, som vi jo også skal kunne opdage i det priva-te område. Det er der for lidt fokus på i det private. Og her kunne man jo så bruge nogle af de irrelevante timer i uddannelsen til, at vi kunne komme på besøg på et sygehus som et led i skoledelen.” Det er en overvejelse værd, om skolen kan medvirke til, at elever fra det private spor kan komme på et planlagt besøg på et sygehus som et led i un-dervisningen f.eks. i forbindelse med gennemførelse af et projekt eller i ar-bejdet med en case. Kombinationsaftaler vil næppe være særligt udbredt i fremtiden, og derfor er det relevant med andre tiltag, der sikrer det private spor en vis audiologisk baseret indsigt i sygehuskonteksten. Det er vigtigt at uddannelsen fortsat kan håndtere forskellige karriereper-spektiver og ikke kommer til at overbetone sygehusperspektivet i uddannel-sens ”selvforståelse”. Flere elever har den opfattelse, at sygehusene ikke vil ansætte audiologiassistenter, der er uddannet i en privat høreklinik. Dette har denne analyse ikke kunnet finde belæg for. Vejle Sygehus har f.eks. ingen planer i denne retning. Citat: ”Mit karriereperspektiv handler kun om det private. Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde her. Det er en hverdag med blandede opgaver, hvor det ikke er så opdelt.” Citat: ”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme ind i det offentlige om nogle år. Her vil jeg gerne arbejde både med voksne, men også med børne-audiometri.” Selvom sygehusene og de private høreklinikker repræsenterer nærmest to forskellige verdener, så er de uddannelsesmæssige forskelle ikke store set i forhold til andre erhvervsuddannelser. Jobskifte i industrien inden for det samme faglærte uddannelsesområde medfører ofte kortere eller længere perioder af oplæring.

4.2 Sammenhæng til videre uddannelse Flere af eleverne på det private spor efterspørger en tydeligere sammenhæng mellem audiologiassistentuddannelsen og videregående uddannelser inden for audiologiområdet.

13

Citat: ”Jeg synes, at det er vigtigt at skabe en sammenhæng mellem den her uddannelse og en videregående uddannelse som overbygning – en bachelor f.eks., men det skal fungere sådan, at vi kan få godskrevet det, vi allerede kan.” Der er ingen af de interviewede, som har konkrete planer om at læse videre, men det er vigtigt for en del af interviewpersonerne, at uddannelsen ikke kan opfattes som en blindgyde, der kræver, at man skal starte helt forfra, hvis man påbegynder en videregående uddannelse inden for audiologi.

5 Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel opsummeres analyseresultatet i form af en række konklusio-ner og der gives på denne baggrund en række anbefalinger.

5.1 Konklusioner og anbefalinger vedrørende praktikforløbet

• Kvaliteten af praktikuddannelsen i det private spor må generelt vur-deres som høj. Eleverne vurderer, at praktikken i høj grad bærer ud-dannelsen og bidrager i væsentlig grad til, at uddannelsens mål op-fyldes.

• De elever, der har deltaget i kombinationsaftaler, finder denne løs-

ning helt ideel.

• Skolen udfører et godt og systematisk arbejde i forbindelse med at sikre eleverne et godt praktikophold i virksomhederne.

• De administrative opgaver i klinikken ser eleverne generelt positivt

på. De opnår igennem disse opgaver et overblik og et helhedssyn på arbejdet, som de fleste forbinder med fordelene ved det private spor i uddannelsen.

• Flere elever oplever, at de under praktikforløbet kommer i et dilem-

ma mellem salg og rådgivning. Disse særlige aspekter ved salg og rådgivning tematiseres ikke i nogle af uddannelsens fag.

• Det anbefales at udvikle et nyt valgfrit specialefag i stedet for det

angivne grundfag ”Salg og service” niveau F. Det nye fag bør udvik-les med fokus på både merkantile og etiske problemstillinger ved salg og service i relation til levering af sundhedsydelser

14

5.2 Konklusioner og anbefalinger vedrørende skoleforløbet

• Eleverne ser en stor styrke i, at de to spor har den samme skoleud-dannelse. Man lærer meget af hinanden under skoleopholdet igen-nem den erfaringsudveksling, der finder sted på tværs af deres arbej-de i de private og offentlige virksomheder/institutioner.

• Eleverne leverer samstemmende en hård og omfattende kritik af sko-leforløbet. Skoleforløbet er generelt ikke tilstrækkelig fagspecifik. Mange kritiserer IT-undervisningen.

• Nogle uddannede interviewpersoner med lang erfaring mener, at ud-

dannelsen i dag er væsentlig bedre end tidligere. Især i de seneste år er der gjort store fremskridt, og man tilskriver skolen i Odense en stor del af æren for dette.

• Undervisningen hører ikke i sig selv med til denne analyses gen-

standsområde, og derfor kan der ikke gives anbefalinger her. Det er imidlertid indlysende, at skolen har en væsentlig opgave med hensyn til at skabe en større tilfredshed med undervisningen i fremtiden.

• Elevernes kritik af IT-undervisningen kan begrundes med henvis-

ning til målbeskrivelsen af faget ”specialerelevant informationstek-nologi”. Det anbefales derfor at beskrive dette fag på ny med henblik på at opnå en stærkere faglig fokusering på audiologisk relevant IT.

5.3 Øvrige konklusioner og anbefalinger

• Selvom der er meget kritik af uddannelsens skoleforløb, så er der stor opbakning til uddannelsen som helhed med den længde, den har i dag.

• En gennemgang af bekendtgørelsesbilaget og fagene i uddannelses-

ordningen viser, at der generelt ikke er hindringer for, at skolen kan levere den fagligt fokuserede undervisning, som eleverne efterspør-ger.

• Uddannelsens private spor er både relevant og krævende at gennem-

føre. En kortere uddannelse i form af uddannelsen til audiometrist er der ingen, der kan se et formål med.

• Selvom sygehusene og de private høreklinikker repræsenterer nær-

mest to forskellige verdener, så er uddannelseskravene ikke markant forskellige set i forhold til situationen inden for andre erhvervsud-dannelser.

15

• Det er vigtigt for en del af interviewpersonerne, at uddannelsen ikke

kan opfattes som en blindgyde, der kræver, at man skal starte helt forfra, hvis man påbegynder en videregående uddannelse inden for audiologi. Det anbefales i denne forbindelse at FUHA eller skolen undersøger meritmulighederne nærmere i forbindelse med de nuvæ-rende videreuddannelsesmuligheder på f.eks. Syddansk Universitet.

• En gennemlæsning af bekendtgørelsesbilaget og uddannelsesordnin-

gen herunder også praktikmålene efterlader et generelt indtryk af en gennemtænk og velbeskrevet uddannelseskonstruktion, der korre-sponderer godt med de krav, som arbejdet i de private høreklinikker stiller til eleverne og de færdiguddannede audiologiassistenter.

Anvendt litteratur 1. Bekendtgørelse 7. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfag-

lige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik herunder bilag 2.

2. Uddannelsesordning for uddannelsen til hospitalsteknisk assistent 23. juni 2008.

3. Lokal uddannelsesplan for uddannelsen til hospitalsteknisk assistent.

4. FUHAs hjemmeside.

5. ”Service i forandring, Erhvervsministeriet, marts 2000”

Documents

Dato: 25. marts 2010 J. nr.: 7.01.02 Sagsbehandler: kgt ...1610,1030)/8_april_2010_Mødemateriale.pdfDato: 25. marts 2010 J. nr.: 7.01.02 Sagsbehandler: kgt