Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Justine Grønbæk Pors, phd.

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Copenhagen Business School

3 samtidsdiagnoser

1. Den potentielle borger

2. Den potentialitetsafsøgende velfærdsprofessionel

3. Velfærd bliver politik

DEN POTENTIELLE BORGERS

HISTORIE

Borgerledelse

Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse

Borgeren som

retssubjekt

Lov og retsbestemte

ydelse

Borgerens formelle

handlerum

Privatgrænsen

Den modtagende

borger

Vejledning

Rådgivning

Handleplan

Borgerens materielle

handlerum

Borgerens

motivation til at

modtage hjælp

Den aktive

medborger

Medsyn

Dialog

Kontrakt

Borgerens

selvforhold

Borgerens kapacitet

til selvrefleksion og

til valg af sig selv

som fri

Borgeren som

potentialitet

Afsøgende samtaler

Sociale skabelseslege

Æstetiske værktøjer

Borgerens

kontingente

selvforhold

Borgerens fantasi og

billeder af sig selv

Spørgsmål Svar

Hvad er dit ønskede hverdagsliv? Hvad betyder noget for dig? Hvad er vigtigt for dig omkring personlig pleje Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne fortsætte med? Er der noget nyt du gerne vil lave eller gøre? Obs på ved kognitiv funktionsnedsættelse at bruge livshistorie i stedet for skema

Hvad skal der til, for at du kan opnå dette? Er omgivelser indrettet hensigtsmæssigt til dette? Er der fagpersoner, pårørende, frivillige, der skal inddrages? Skal du have støtte til at strukturere din hverdag for opnå målet?

Hvilket overordnet mål synes du der skal være for indsatsen? Eks. Jeg vil gerne kunne gå ud at handle selv. Jeg vil gerne kunne komme til barnebarnets konfirmation om 2 måneder

Hvilke delmål synes du, der skal være? Eks. Kunne komme op af sengen selv, kunne færdes uden rollator inde, selv tage bad, opretholde sociale netværk.

Navn: CPR : Adresse:

Skabelon til tværfagligt målsætningssamarbejde med borgeren

Potentialisering af borgeren

Borger som publikum

Præstationsrolle Publikum

Masse Person

Skuespiller

Sygeplejerske

Lærer

Socialrådgiver

Publikum

Patient

Elev

Klient

Borger som præsterende publikum

Publikum

Præstationsrolle Publikum

Masse

Præsterende publikum

Personliggørelse

Person

Hvordan inviterer man borgeren til

skabe sig selv i systemets blik?

Profession Kodens foldning Præstationsrolle Publikumsrolle Præsterende

publikumsrolle

Pædagogik At lære at lære at

lære

Lærer Elev Ansvarlig for egen

læring

Politik Magt til

mægtiggørelse

Politiker Borger Aktiv medborger

Omsorg Hjælp til selv-hjælp Socialrådgiver Klient Selvhjælpende klient

Sundhed Forebyggende

livsførelse

Læge/sygeplejerske

etc.

Patient Den sunde borger

Borgeren inviteres indenfor under forudsætningen at blive

udenfor. Skaber man et monster fanget mellem to verdener?

Den potentialiserede borger

- har ikke (kun) en latent kerne af motivation den professionelle skal finde frem til

- men en en mængde af forskellige identitetsmuligheder, som skal afsøges for potentialer

- skal bringes til at eksperimentere med selvforståelse og gives fantasi til at forestille sig selv på andre måder

Dilemmaer

Hvor når går vi for langt i vores insisteren på at borgeren har usynligt potentiale der bare skal opdyrkes?

Hvordan kan man balancere retssikkerhed (fx lige behandling) og afsøgning af den enkeltes unikke muligheder?

POTENTIALITETSAFSØGENDE PROFESSIONELLE

Den fagligt ansvarlige professionelle (1950’erne)

Professionalisering af socialt arbejde

Den enkelte institution skal opdage sig selv som en faglig institution med metodefrihed

Retsligt medlemskab med indflydelse fra fagprofessionerne.

BORGEREN I CENTRUM

Faglighedernes hyper-refleksion

Omsorgen ikke formynderisk ….

Retten ikke normsættende …

Sundheden ikke behandlende …

Når pædagogikken ikke vil være belærende ….

Øget refleksion over egen kodnings begrænsninger Programmer for selv-suspension

”Men vi ser borgeren med sådan nogle briller - sådan nogle kikkertbriller - hver især. Og så er der alt det, der ikke når ind i kikkertfeltet.”

Hvordan kan man lede, når kvalitet beskrives som noget, der skabes i mellemrummet mellem

fagligheder og enheder?

At sætte kerneopgaven i centrum

Men hvad er kerneopgaven?

Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, barn og familie Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra

Kerneopgaven i centrum

Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke

Den kommunikationsafsøgende

velfærdsorganisation

+ -

+ - + -

+ -

+ - + -

Ikke blot prioritering og afvejning,

men fortsat afsøgning af, hvilke

potentialer forskellige fagligheder

tilbyder

Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005)

• Formål: ”at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige

holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til

at skabe positive forandringer for sig selv”

• Dobbeltbundet udgangspunkt:

• Forebyggelseskonsulenten siger: ”Jeg mener ikke man kan

bruge ordet ’behandling’ i forbindelse med hash. Man kan jo

ikke misbruge hash”

• Lederen af en behandlingsinstitution siger ”Jeg ser meget

alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og

kokain”

Den afsøgende Hash-samtale

• Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den

unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske

kommunikation må ikke være belærende!

• Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker

sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke

være behandlende!

• Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af

sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men

omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk!

• Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen.

Den bliver kommunikationsafsøgende, og koden skal

bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

Ikke blot tværfaglighed men potentialiseret faglighed

Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer

Opløsning af faggrænser som en ressource

Potentialiseret faglighed

Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergende begreb

Tvang til frihed

Dilemmaer

• Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i?

• Hvordan kan man undgå, at de ’oprindelige’ kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke?

• Hvordan leder man, når det der tillægges værdi er uden for rækkevidde?

Velfærd bliver politisk

Ledelse

Rammer

Omverden

Forestillinger

Grundværdier

Mål

Konflikter

Sprog

…. Selvreference Fremmedreference

Hvad der før var præmisser

er nu strategiske

muligheder, som ledere og

professionelle selv skal tage

ansvar for at skabe

KOMPLEKSITETEN PRESSES NEDAD!

Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring.

Genopfindelse af folkeskolen mellem læring,

organisation og ledelse.

Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors

(2014): Velfærdsledelse. Mellem Potentialisering og

styring. Hans Reitzel.

Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på

ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg

og Holbæk Kommuner