DB 2.2010/CSGrafisk . kopi · som DBs årlige undersøgelse af budget 2010 viste i efteråret: over halvdelen af kommunerne har reduceret i bibliotekernes budgetter. Skidt i en tid

Per Stig Møller afløser Carina Christensen som kulturminister

BERETNING 2009Valgt til DBs Repræsentantskab Kulturordførernes ønsker til biblioteksudviklingen

Nr 2. 2010BIBLIOTEKER DANMARKS

ONSDAG DEN 24. MARTS

17.00 Generalforsamling. Nyt Dansk Litteraturselskab

20-22 Kulturaften på Konservatoriet for Musik og FormidlingEsbjerg Kommune er vært ved en kulturaften på VMK. Bl.a. uddeling af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris

TORSDAG DEN 25. MARTS

08.30 Ankomst og registrering

09.00 Morgensang og velkomst ved DBs formand Vagn Ytte Larsenog direktør Michel Steen-Hansen

09.15 Præsentation af Esbjerg ved borgmester Johnny Søtrup

09.30 Medier af tredje grad ved professor Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet

10.15 Udstillingsbesigtigelse og kaffe / Intro for new comers

10.45 Generalforsamling. 1. del af generalforsamlingen med formandens beretning

11.15 Valggruppe A, partigruppemøder

11.15 Valggruppe B, Temamøde og valg af 2. næstformand

12.30 Frokostbuffet og udstillingsbesigtigelse

13.45 Generalforsamling 2. del. Debat om formandens beretning samt præsentation af strategi, og DBs nye Repræsentantskab og valg af formand og 1. næstformand

15.15 Udstillingsbesigtigelse med kaffe

15.45- Afgang til Kulturudflugter / Workshops i udstillingsområdet og networking 17.45

19.00 Ankomst til festaften og velkomstdrink

19.30- Festaften i Esbjerg Musikhus 01.00 Bl.a. med uddeling af Læsernes Bogpris 2010, underholdning og dans

FREDAG DEN 26. MARTS

09.00 Morgensang og introduktion til dagens programved DBs formand Vagn Ytte Larsen

09.15 Det nye børnesite: pallesgavebod.dk. Anders Morgenthaler, Copenhagen Bombay

10.00 Kulturministeren taler

10.30 Udstillingsbesigtigelse og kaffe

11.00 Visioner for fremtidens biblioteker: ’Det virtuelle bibliotek’Adm. direktør i DBC Mogens Brabrand Jensens vision

11.25 “The Future is not far away: The DOK – Library Concept Center” Eppo van Nispen Tot Sevenaer, dir. DOK – Library Concept Center, Delft, Holland

11.50 Bibliotekets rolle og udfordringer Oplæg ved direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge på baggrund af ’Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet’

Stadsbibliotekar i Malmø Elsebeth Tank lægger op til politisk debat medMogens Jensen (A) og Troels Christensen (V) begge fra Folketingets Kulturudvalg

13.00 Tak for denne gang og på gensyn i Helsingør 2011

13.15 Frokost / Rejseklar sandwich og drikkevarer / Afrejse

Forsidefoto: Ministerskifte i KulturministerietFoto: Christian Als

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin14 årg., nr. 2, marts 2010

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15.4. 2010

Tidligere numreSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033 ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Formand: Vagn Ytte Larsen (A),

Odsherred Byråd

1. næstformand: Hanne Pigonska (V),

Odsherred Byråd

2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg

Michael Frederiksen (A), Faxe Byråd

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Byråd

Peter Sejersen (A), udvalgsfmd., Nyborg

Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde

Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek

Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense

Carl Gustav Johannsen, Associate Professor,

Danmarks Biblioteksskole.

Velkommen til DB ÅRSMØDE 201024.-26. marts 2010 i Esbjerg Musikhus

S T E D E T H V O R K U LT U R P O L I T I K E R E M Ø D E S !

INDHOLDINDHOLD

FORMANDENS BERETNING 4

7 PROJEKTAKTIVITETER

10 KULTUREVENTS 2009

11 DB UNDERSØGELSER 2009

12 INTERNATIONALT

14 INFORMATION & KOMMUNIKATION

17 DB PARTNERSKABERFILM i massevis til bibliotekets brugere

18 REGNSKAB

19 DB I TAL

20 RÅD OG UDVALG

21 ANDRE PARTNERSKABERDecentral service

22 Esbjerg Bibliotek. Meget mere end Google!Annette Brøchner Lindgaard

25 Identitet og kompetencerAnnette Brøchner Lindgaard

26 REGIONERNE 2009

27 DB VALG 2010

28 Biblioteksudvikling de næste fire årEt bud fra syv kulturpolitikere

30 ‘Det ny bibliotek’ - landets mest benyttede kulturinstitutionJens Thorhauge

32 2009 set fra Danmarks BiblioteksskolePer Hasle

Generalforsamlingen og årsmødet nærmer sig med hastige skridt. Beretningsnummeret rapporterer om DanmarksBiblioteksforenings politiske arbejde og aktiviteter i 2009. Nummeret bringer udover program for DB Årsmødet i Es-bjerg også to artikler om Esbjerg Kommunes biblioteker. Desuden er der beretninger fra direktøren for Styrelsen forBibliotek og Medier og fra rektor ved Danmarks Biblioteksskole. Læs også om hvem, der blev valgt ind i DBs Repræsentantskab, og om de ønsker, som Folketingets Kulturordførerehar til de næste fire års biblioteksudvikling! /HN

Esbjerg Bibliotek - meget mere end Google! 22-25

Ønsker til biblioteksudviklingFolketingspartiernes kulturordførere 28-29

Valg til DB 2010

Hvem blev valgt? Se oversigten side 27

FORSIDEN: Carina Christensen er blevet afløst af Per Stig Møller som kulturminister. Danmarks Biblioteksforening har som mange andre meget store forventninger til den nye minister specielt ift. at samle Folketinget omen ny fælles strategi for bibliotekernes rolle i det demokratiske samfund, fastslår DBs formand Vagn Ytte Larsen. I regeringens nye ar-bejdsprogram "DANMARK 2020" rykkes dog ikke mange skridt fremad. Kultur nævnes rigtigt mange gange, dog stort set kun i tilbage-skuende termer, mens bibliotekerne slet ikke nævnes. Mange medier er faldet over hinandens og egne fødder for at tale den afgående kulturministers indsats ned. Men én ting står fuldstæn-dig klart. Carina Christensen brændte oprigtigt for folkebibliotekerne – og fulgte med i deres udvikling. Med sin korte ministertid fik hundesværre ikke lejlighed til at vise, om hun ville mere end stå for de gode intentioner.

34 ANDRE PARTNERSKABERKlimakanalen - bibliotekssamarbejde under klimatopmødet dec. 2009

35 Arrangementer 2010Nye medlemmer

For os i Danmarks Biblioteksforeningvar 2009 et fantastisk år. Det første årmed vores nye direktør, Michel Steen-Hansen, er gået i fuld fart.

I 2009 fik medlemskommuner, regioner, For-retningsudvalg og sekretariat først og frem-mest for alvor taget fat i debatten om DBsstrategi for de næste fire år.

Vi fik også en beslutning om nye rammer ogDB rykker 1. maj til Vartov med nye mulighe-der, som bl.a. partnerskabsinitiativer mednaboen på gangen: ODM OrganisationenDanske Museer.

Gennem årets undersøgelser fik vi sat biblio-teket på mediernes dagsorden - og vi forsøg-te at gå nye veje i vores kontakt med kom-munalpolitikerne op til og under kommunal-valget.

Og allermest vigtigt, der kom for alvor gangi arbejdet med en ny fælles national visionfor det moderne danske folkebibliotek, somDanmarks Biblioteksforening har efterlyst iflere år!

Folkebibliotekernes rolle i fremtidens videnssamfund Det bibliotekspolitiske emne, der har fyldt mest i det forløbneår, er uden tvivl Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet, detbiblioteksudvalg, som tidligere kulturminister Carina Christen-sen nedsatte med henblik på en ny national strategi. Ikke bareos i Danmarks Biblioteksforening, men også de nationale politi-kere i Folketingets Kulturudvalg samt de mange kommunalekulturpolitikere og fagfolk, der er involveret i Danmarks Biblio-teksforening, har udtrykt store forventninger til resultatet.

Det håb, vi vel alle sammen har, er, at der kommer nogle essen-tielle pejlemærker på bordet for, hvordan vi skal udvikle det mo-derne bibliotek. Jeg håber meget, at det fører til en fælles natio-nal vision og en strategi, der kan inspirere kommunerne og de-res politikere. Og så håber jeg også, at kommunerne ikke vil tøvemed at investere den nødvendige tid og midler i udviklingen afdet lokale bibliotek. Som den mest besøgte kultur- og sam-fundsinstitution, vi har. Og udadtil - at vi dermed sammen en-delig får skabt en bevidsthed om, at biblioteket ikke bare er en afgrundstenene for fremtidens videnssamfund – men også at det idag er meget mere end vores barndoms bibliotek og end Goog-le!

Udvalgsarbejdet har været i gang i et års tid, og en rapport for-ventes en af dagene. Endnu tegner der sig ikke et endeligt bille-de af anbefalingerne. Det forventer vi, der gør til Danmarks Bib-lioteksforenings årsmøde, som fra udvalgets begyndelse var satsom termin for den rapport, udvalget skal nedkomme med. Udvalgsarbejdet har været præget af, at deltagerne primært be-stod af centrale aktører fra biblioteksverdenen. Fra DB deltagerdirektøren i selve udvalget, mens flere andre har deltaget i div.undergrupper, bl.a. har jeg selv siddet i gruppen, der beskæfti-gede sig med partnerskaber.

4

Formandens beretning

5Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2

Udvalgets kommissorium sætter nogle forholdsvis snævre ram-mer. Udvalgets anbefalinger skal, hedder det sig, være udgifts-neutrale og ikke lægge op til lovændringer. Der er beklageligvisheller ikke særlige økonomiske midler til selve arbejdet i udval-get, hvilket betyder, at der ikke bliver lavet større eksterne un-dersøgelser eller rapporter udefra – modsat det udvalg som tid-ligere så på biblioteksbetjening til børn. I stedet har man valgt atnedsætte en række undergrupper af aktører fra biblioteks-, kul-tur- og medieverdenen. Man kan se, at undergrupperne faktisk har skabt et godt grund-materiale med seks omfattende delrapporter, da udvalget harvalgt åbenhed om hele processen og valgt at synliggøre rappor-ter o.s.v. for os andre på projektets blog: bibliotekogviden.dk.Det er en fin strategi fra udvalgets side at offentliggøre alt for addenne vej at få debat i gang på bloggen, og faktisk er der kom-met nogle spændende indlæg fra den omkringliggende verden.Udefra har vi på debatmøder kunnet fornemme, at der i udval-get har været arbejdet med bl.a. partnerskaber, formidling ogemnet “fælles nationale løsninger”. I skrivende stund er der dogikke kommet noget præcist ud om, hvordan man kunne organi-sere eventuelle nationale løsninger i spændingsfeltet mellem etstatsligt engagement, en fælles kommunal indsats og frihedenfor det kommunale selvstyre. Ligesom der heller ikke ligger enklar forretningsmodel for, hvordan sådanne tiltag kan finansie-res. Så om sådanne modeller reelt er vejen frem, er her svært atspå om.Her i Danmarks Biblioteksforening venter vi derfor megetspændt på, hvilke udmeldinger der kommer fra udvalget om fådage og vil da også lægge stor vægt på, at eventuelle nye natio-nale løsninger organiseres med respekt for det kommunale selv-styre. Det er jo altså kommunerne, der finansierer driften og destore anlægsopgaver, når det gælder vores folkebiblioteker.

Danmarks Virtuelle Bibliotek?Set i lyset af den teknologiske og økonomiske udvikling kan mandog godt forstå, at der arbejdes med fælles nationale løsningerbaseret på rationaler omkring fælles finansiering af investerin-gerne. For der er jo masser af udfordringer for det moderne bib-liotek. Med udviklingen af et videnssamfund med nye teknolo-giske muligheder, e-bøger og flere digitale medieformer, behovfor øget digitalisering af kulturarven, ændret brugeradfærd, klartendens til opdeling af samfundet i forskellige grupper og nyekommunikationsformer og voksende licensudgifter står vi overfor kolossale udfordringer for både den traditionelle kultur ogvidensformidling, og for den IT-baserede. Udfordringer som bibliotekerne har været i front med for at ska-be løsninger til et stadigt mere digitalt samfund. Men ændrin-gerne sætter også bibliotekerne under pres udviklings-, formid-lings- og markedsføringsmæssigt. Og ikke mindst økonomisk –som DBs årlige undersøgelse af budget 2010 viste i efteråret:over halvdelen af kommunerne har reduceret i bibliotekernesbudgetter. Skidt i en tid hvor biblioteket både skal forny detklassiske bogbibliotek og samtidig skal formidle digitale pro-dukter og filer – nogen gange med ukontrollerbar ‘licensbeta-ling’. Derfor er det da også helt afgørende, at vi gennem f.eks. fællesnationale løsninger satser på muligheder som et ’DanmarksVirtuelle Bibliotek’. Rationalet kan så ligge i en koordineret na-tional indsats frem for parallelle løsninger i 98 forskellige kom-

B E R E T N I N G

muner. En konsekvens af en sådan indsats vil være, at man fin-der en ny arbejdsdeling, hvor det enkelte bibliotek og medar-bejderne arbejder på tværs af nuværende organisering. Menhvordan gør man lige det?Denne diskussion bliver hel central for, hvordan vi fortsat ska-ber grundlag for udviklingen og driften af FOLKEBIBLIOTEKET.

Altså, at partierne også nationalt forholder sig til en ny nationalbiblioteksstrategi, da den sammen med loven reelt vil udgøredet næste årtis grundsten for lokale bibliotekstilbud og servicetil fremtidens videnssamfund.

KarenstidDB har på opfordring af kulturministeren det seneste årstiddrøftet ophør af den såkaldte karenstid, som forhindrer udlån afnye musikcd’er fra bibliotekerne, med musikbranchen. For-handlingerne mellem IFPI og DB forløb rigtig godt, men er p.t.strandet da musikbranchen i sidste ende stillede krav til mini-steriet om økonomisk støttepulje.

Samspil og paraplyenDanmarks Biblioteksforening har også i år deltaget i en rækkecentrale udvalg og råd mv. omkring bibliotekernes udvikling. Li-gesom man har holdt møder med de andre centrale aktører isektoren, med medlemmer af Folketinget og med KL’s formandfor Børne- og Kulturudvalget, Jørn Sørensen, Holbæk. DB er i desammenhænge repræsenteret ved undertegnede og direktøren,eller ved medlemmer af Forretningsudvalg og Repræsentant-skabet eller af chefskonsulenten. I DB lægger vi utrolig stor vægt på at have god kontakt til demange netværk, ikke mindst til Biblioteksparaplyen, der tælleralle de danske biblioteksorganisationer. Den kontakt forenin-gen her har til de andre organisationer er uvurderlig. Eksempel-vis samarbejder paraplyen om ophavsretsspørgsmål – altid i etmeget fint og konstruktivt samarbejde med Harald von Hielm-crone, Statsbibliotekets ophavsretsekspert, der i 2009 også ori-enterede om Google Books aftaleforløbet. Andre fælles emnerhar været faldende optag på biblioteksskolen og rekruttering.Lige nu er det DB, som har formandsposten i dette netværk. Vihar i øvrigt som fast opgave også sekretariatsopgaven omkringparaplyen.

Strategiudvikling i DBOgså i Danmarks Biblioteksforening har vi arbejdet med en nystrategi og med udvikling for vores egen forening. Første skridtpå vejen blev taget med et strategiseminar for Forretningsud-

For os i DB er det supervigtigt, at derbliver tale om visionære bud, der ræk-

ker langt frem og vil noget. At derkommer gode idéer til konkrete

samarbejdsformer. Og især, at vi får Folketinget med

“

“

6

valget i november 2008, som I ved. Der var livlig diskussion påseminaret, og der blev skabt et godt oplæg for den debatproces,foreningen har været igennem i hele 2009. Mission – værdi – mål har hele året stået i fokus. Da vi alligevelvar i gang med at lave en helt ny strategi for foreningen, beslut-tede vi nemlig at give de dele en helt ny og mere dynamisk form,samtidig med at vi får en spritny samlet strategi, der kan imøde-komme fremtidens udfordringer.

Debat og procesEt væsentligt element, når man laver strategi, er jo den fællesdebat. Både internt i de styrende organer men så sandelig ogsåmed medlemmerne - med de personlige såvel som med kom-munerne og i regionerne.Derfor valgte vi også at prioritere debatten højt i hele 2009. Vi la-vede debat både på planlagte møder med medlemmerne, på te-mamøder i regionerne og i kommunerne. Gennem udarbejdel-se af debatmateriale med små skarpe dilemmaer, som også blevbrugt i eftersommeren og i efteråret som oplæg til at få bibliote-kerne på dagsordenen i den kommunale valgkamp. Direktøren og jeg besøgte i hele debatperioden alle de regiona-le biblioteksforeninger i forbindelse med deres generalforsam-linger i starten af året og fik præsenteret strategioplægget meddet mål at få input til vores strategi. Alle de regionale foreningerhar efterfølgende bidraget med skriftlige input, ligesom en delkommuner har haft strategioplægget på dagsordenen og har af-givet høringssvar. En meget stor tak for det!Repræsentantskabet har siden færdiggjort og vedtaget strategi-en i efteråret, og den præsenteres på Årsmøde 2010 nu i marts iEsbjerg. I de kommende år vil denne strategi udgøre DanmarksBiblioteksforenings offensive bud på, hvordan vi fortsat udviklervores forening til gavn for det moderne demokratiske videns-samfund, for det lokale bibliotek og især naturligvis for borgerensom bibliotekets slutbruger.Fremover vil DB løbende revidere strategien og følge den opmed virksomhedsplan og projektplaner.

DB internt I det forløbne år har sekretariatet arbejdet på en samlet kom-munikationsstrategi, der mere offensivt skal synliggøre organi-sationen og gøre foreningen endnu mere attraktiv som net-værkspartner. Arbejdet har bl.a. ført til ny kontakt med Organi-sationen Danske Museer (ODM). DB har i forlængelse heraf be-sluttet at flytte sit sekretariat til Vartov i lokaler ved siden afODM. Flytningen sker 3. maj 2010. Vi glæder os allerede til desynergieffekter, der kan opstå gennem sådan et samarbejdet. Pålængere sigt vil der sikkert også kunne opnås administrative ra-tionaler.

Planlægningen af samarbejdet og flytningen har fyldt en del forsekretariatet i årets løb, og vi har løbende fulgt den spændendeproces fra Forretningsudvalget. Vi forventer, at vi med udgan-gen af 2010 vil være kommet så meget på plads, at vi fra 2011 kanslå dørene op til at se vores allesammens ‘nye DB’! Danmarks Biblioteksforening har også indledt et mere aktivtsamarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening. Dethar medført, at vi har ansat en regnskabskonsulent, som vi delermed Kommunernes Skolebiblioteksforening. Derfor kan vi nuselv løse de regnskabsopgaver, der tidligere har været i udbud,samtidig med at vi altså også kan opnå en synergi i samarbejdetmed Kommunernes Skolebiblioteksforening, sådan som mangehar foreslået de seneste år.

I det hele taget har sekretariatet i årets løb arbejdet en del medomstilling og udvikling. Vores team er i gang med en proces, derskal udvikle det interne arbejde i retning af en mere projektori-enteret arbejdsform, som skal udvikles i samarbejde med bibli-oteker og andre interesseorganisationer. I den forbindelse ar-bejder sekretariatet også på en ny samlet IT platform med denlænge ønskede vidensdatabase baseret på integrering af Dan-marks Biblioteker, med projektværktøjer og integrering af socia-le teknologier som for eksempel facebook , twitter og blogs. Derer afsat en del økonomiske midler til denne investering, som ik-ke er afsluttet i 2009, men fortsætter i 2010.

MedlemsstatusFor DB er det vigtigt, at alle kommuner er medlemmer af fore-ningen, da det styrker bibliotekerne at stå samme og synliggørebibliotekets betydning over for det politiske niveau. Derfor erdet konstant et fokusområde at få de sidste kommuner med. Dethar der også i år været arbejdet på. Desværre er ikke alle kom-muner med, og vi har fra årsskiftet 2009-2010 måttet sige farveltil Rødovre og Solrød. Til gengæld kunne vi i 2009 sige velkom-men til Norddjurs Kommune. I alt er 89 kommuner medlem-mer. Hertil kommer Sydslesvig. Den store opgave i den kommende valgperiode bliver videreud-vikling af foreningen og drøftelse af strukturen inkl. af regioner-ne og samarbejdet med dem.

B E R E T N I N G

Vagn Ytte Larsen,formand, Danmarks Biblioteksforening

På Vartov vil vi desuden få helt nye muligheder for vores medlemmer. Vi

regner med, at det også vil blive muligtat skabe fælles mødelokaler, som jeger sikker på vil gøre DB til et naturligtmødested for landets biblioteker i vore

medlemskommuner

“

“


LÆRING OG IT-HÅNDSLAGLæring i bibliotekerne spiller en stadig større rolle. Og bibliote-kerne har en vigtig rolle i at motivere den livslange læring gen-nem målrettede kurser, der kan friste til at gå videre med denmere formelle uddannelsesindsats. Bibliotekerne har også etdemokratisk og socialt ansvar for at give alle en mulighed for atkunne deltage i samfundslivet – det var også fokus på det hånd-slag, vi vedtog på sidste årsmøde “Lær mere om it”, der skulle gi-ve de 20-40 % af befolkningen, som ikke har de nødvendige ITkompetencer en mulighed for at lære det.

Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bib-liotekarforbundet lavede håndslaget om, at biblioteket skulle“placeres som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgerekan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte dedigitale muligheder”. Det er blevet til et stort landsdækkendeprojekt på initiativ af IT- og Telestyrelsen, hvor bibliotekernespiller en afgørende rolle i at skabe fælles kurser, der kan lavespå alle de lokale biblioteker eller oplysningsforbund. Projekteter fulgt op med kampagnematerialer og en TV udsendelse “Tiltasterne”. Danmarks Biblioteksforening er med i styregruppenfor projektet.

Jeg tror og håber, at dette håndslag giver alle bibliotekerne etløft i forhold til at programsætte læring i bibliotekerne. Et løftder medfører, at vi også får den sidste del af befolkningen med,der i dag reelt er koblet af IT samfundet og dermed har vanske-ligt ved at begå sig og deltage i det demokratiske samfund. Fordesværre er der stadig store forskelle på danskernes IT kundska-ber:• Teknologisk Institut har i en undersøgelse fra efteråret 2007

påvist, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter. • Den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende. • Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre

helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af for-skellige ekspertsystemer i deres professionelle virke

• De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IKT.

Lad os også give dem en chance!

KOMMUNAL VALGKAMPDen sag, som har fyldt mest for os kommunalpolitikere i Dan-marks Biblioteksforening, har været kommunevalget i novem-ber, og jeg er derfor glad for, at der har været så stor opmærk-somhed omkring det på bibliotekerne.DB valgte tidligt på året at udarbejde et idékatalog med forslagtil forskellige tiltag, der kunne iværksættes nationalt og forslagtil inspiration for kommuner og biblioteker. Rigtig mange bibli-oteker valgte også at bidrage med gode ideer og initiativer, somvi løbende formidlede videre på hjemmesiden og i inspirations-mail.

DB bidrog på forskellig vis f.eks. gennem at opfordre:– bibliotekerne til at afholde introduktions- og valgmøder o.l.

på biblioteket – gerne om biblioteket– de regionale biblioteksforeninger til at skabe debat lokalt om

økonomien mv– kandidaterne via løbende mails i valgkampens slutfase med

overskrifter som “Et godt bibliotek giver bedre integration” eller “Bibliotekerne styrker læring”.

Projektaktiviteter

Det handlede om at gøre biblioteketsynligt i valgkampen. Og selvom

biblioteket aldrig blev det mest hotteemne, når medierne satte forsiden,

har der været ret stor debat i den kommunalpolitiske verden

om, hvordan biblioteker kan gøre en forskel

“

“

8

I de to ministerielle udvalg har der udspundet sig en debat omgrænsefladerne mellem aftenskolernes og folkebibliotekernestilbud til borgerne, herunder om konkurrencevilkår og samar-bejdsmuligheder. En debat som også har været i KL, der oven ikøbet har lavet et oplæg om grænsedragningen. Det har fåetDFS og DB til at lave en fælles opfordring til de to ministerielleudvalg og KL, da vi ikke finder, at der er problemer med græn-sedragningen. Udgangspunktet er lokalt, og vi opfordre i fælles-skab til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for atsikre dialog mellem områderne. Dette oplæg blev først afsendt ibegyndelsen af 2010. Samarbejdet med DFS har også ført til, at vi i fællesskab harplanlagt at deltage i et nordisk projekt for at undersøge samar-bejdsformerne mellem folkeoplysning og biblioteker. Dette vilblive gennemført i 2010

MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKSSERVICE En af de diskussioner, som ofte vender tilbage i biblioteksverde-nen, er, hvem er det, der bruger bibliotekerne, hvem gør ikke, oghvad er det egentlig de efterspørger. Vi har bl.a. kigget på en an-den stor public service institution, og hvordan de skaber tilbudtil forskellige segmenter af befolkningen. Derfor har DanmarksBiblioteksforening, Slagelse Bibliotekerne, Roskilde Bibliotek ogBibliotekschefforeningen sammen beskrevet et stort projekt omskabelse af modelprogram for fremtidens biblioteksservice – enetnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Dan-mark. Projektet omfatter tre faser:

1. Afdækning af viden og “ikke-viden”, som grundlag for designaf etnografisk undersøgelse.

2. Etnografisk baseret undersøgelse af borgernes håndtering afopgaver, forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål.

3. Fremtidsorienteret anvendelse af undersøgelsens resultater og samlet formidling.

Resultatet vil være et modelprogram – dvs. en anvendelsesori-enteret formidling af viden om borgernes behov i relation tilbibliotekets hovedformål – med centrale og decentrale beslut-ningstagere som målgruppe. Danmarks Biblioteksforening er projektejer, men udførelsensker i bibliotekerne og Copenhagen Living Lab, som er blandt defremmeste inden for udvikling af metoder hentet fra brugerdre-ven innovation. Projektets resultater vil kunne anvendes af lan-dets biblioteker i en længere årrække.Styrelsen for Bibliotek og Medier har bevilget 300.000 til en pro-jektmodning, og der arbejdes i øjeblikket på at planlægge det vi-dere forløb og skaffe yderligere midler til at færdiggøre projek-tet. Så næste år regner vi med at kunne præsentere et helt nytredskab, der kan skabe målrettede tilbud til forskellige befolk-ningsgrupper.

BORGERSERVICE, BIBLIOTEKER OG MODELUDVIKLING

Danmarks Biblioteksfore-ning, Bibliotekschefforenin-gen, Borgerservice Danmarkog konsulentfirmaet KnudsenSyd, har i 2009 gennemført etfælles projekt om Bibliotekerog Borgerservice. Styrelsenfor Bibliotek og Medier har gi-vet økonomisk støtte. I pro-jektet er der lavet forskelligeanalyser af biblioteks- og bor-gerservicesamarbejder, hvorDB har lavet en kvantitativundersøgelse blandt allekommuner om formen afsamarbejdet, og Knudsen Sydhar lavet kvalitativ undersø-

gelse af 25 udvalgte samarbejder.

I projektet har også været afholdt to succesfulde modeludvik-lingsseminarer. Det første seminar blev hurtigt overtegnet, ogderfor valgte vi at gentage det. Der var over 150 deltagere i se-minarerne. I marts 2010 blev der færdiggjort en fælles publikation om mo-dellerne. Publikationen er udsendt alle kommuner med opfor-dring om at sætte den på dagsordenen og med tilbud om, at DBkan komme og lave oplæg om forskellige modeller. Publikatio-nen er tilgængelig i digital form på hjemmesiden og udsendt tilalle biblioteker og politiske udvalg.

FOLKEOPLYSNINGI det forløbne år har DB intensiveret dialogen og samarbejdetmed folkeoplysningsverdenen. Specielt er vi i en god dialog medDansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), hvor vi holder jævnligemøder. I øjeblikket belyses folkeoplysningens fremtidige vilkår iet udvalg nedsat af Undervisningsministeriet. Dette ‘Folkeop-lysningsudvalg’, arbejder sideløbende med Kulturministerietsudvalg “Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet”. Fra be-gyndelsen af udvalgsarbejdet gjorde DB opmærksom på sam-menhængen mellem biblioteker og folkeoplysning. Vi skrev bl.a.til Undervisningsministeriet med tilbud om at deltage i deresFolkeoplysningsudvalg, hvilket de afslog, men de indbød dogdirektøren til en høring med Folkeoplysningsudvalget.

Direktøren er også indbudt af DFS til at deltage i deres tænke-tank, der følger Folkeoplysningsudvalgets arbejde tæt. Et inte-ressant og givende arbejde, der peger på en positiv udvikling afsamarbejdet mellem folkebibliotekerne og folkeoplysningen.Det er planlagt, at arbejdet skal komme med input til Folkeop-lysningsudvalget og udarbejde en rapport i 2010.

P R O J E K TA K T I V I T E T E R

&BORGERSERVICED U E R A L T I D V E L K O M M E N !

Udarbejdet af Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd, for Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforenin

BIBLIOTEK

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 2 9

støtte fra Realdania. I DB glæder vi os over denne forsknings-indsats og vil bruge kraft på at sætte bibliotekets betydning forbyplanlægningen på den politiske dagsorden. Hele tankegan-gen ligger klart i forlængelse af DBs fokus på opdatering og ny-udvikling af biblioteksrummet i de sidste fire år inkl. vores udgi-velse af BIBLIOTEKSRUMMET. Inspiration til bygning og designi 2008.

BIBLIOTEKARUDDANNELSERNEFor Danmarks Biblioteksforening er det vigtigt at medvirke til, atder bliver skabt de bedste uddannelsesbetingelser for fremti-dens medarbejdere i bibliotekerne. Derfor prioriterer vi ogsåsamarbejdet med uddannelsesinstitutionerne højt. Ligesom viløbende arbejder på dialog og arrangementer i fællesskab medde studerende bl.a. gennem studieture, aktiv inddragelse i fore-ningen, studietilbud på vores bøger og debatter omkring ud-dannelse. I 2009 åbnede der en ny mulighed for uddannelse af biblioteka-rer, da Syddansk Universitet skabte bacheloruddannelse i Bibli-otekskundskab og Videnskommunikation. Det hilser vi velkom-ment, og DB er blevet bedt om at indgå i deres følgegruppe, hvil-ket vi vil udpege en repræsentant til efter det nye Forretnings-udvalg er valgt. Også Danmarks Biblioteksskole har oprettet etaftagerpanel, som er blevet et commonplace ved lange videre-gående uddannelser. Skolen har udpeget DBs direktør til at ind-gå i dette. Desværre er der ikke tilstrækkelig med ansøgere til bibliotekar-uddannelserne, så i år har vi set, at der var færre ansøgere, endder var pladser. Bibliotekarforbundet og DB har derfor igangsatet fælles projekt om professionskompetence inden for bibliote-kerne og rekruttering af nye medarbejdere og studerende til ud-dannelserne.

FREMTIDENS BIBLIOTEKSBETJENING AF BØRNProjektet Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folke-biblioteker – nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening afbørn – er et af delresultaterne af kulturministeriets rapport oganbefalinger fra Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra 2008.Danmarks Biblioteksforening står sammen med Bibliotekarfor-bundet, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skole-biblioteksforening bag projektet. Samarbejdet i de fire forenin-ger om projektet fungerer rigtig godt, og projektet forventes af-sluttet i foråret 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforening erprojektleder på sagen. Projektet har modtaget tilskud på 384.000 fra Styrelsen for Bib-liotek og Medier. Projektet lagde i november 2008 ud med etmøde i Odense, hvor politikere fra de to foreninger og arbejds-gruppen mødtes. Her blev visioner, muligheder og mål medprojektet drøftet. Mødet gav en mængde råstof til projektet ogdannede baggrund for det udbud i forhold til projektdeltagelse,som blev sendt til alle kommuner i januar 2009. Udbuddet re-sulterede i en række bud fra kommunerne, og der blev valgt femkommuner, som fra hver sin vinkel arbejder med modeller fornye samarbejdsrelationer mellem folke- og skolebiblioteker. Dedeltagende kommuner er Ikast-Brande, Køge, Høje Taastrup,Kolding og Viborg.

SOCIAL KAPITAL I FOLKEBIBLIOTEKERNEPå årsmøderne har vi ofte hørt oplæg om og talt om, at bibliote-kerne skaber social kapital bl.a. på Årsmødet i Aalborg. Det varogså udgangspunktet, da Danmarks Biblioteksforening og Gen-tofte Bibliotekerne i 2009 lavede en projektansøgning til Styrel-sen for Bibliotek og Medier om støtte til projekt om social kapi-tal i de danske folkebiblioteker. Projektet flere formål: at undersøge, hvilken rolle biblioteker ogbiblioteksprofessionelle spiller i skabelsen af social kapitalblandt bibliotekets brugere og at identificere handling og prak-sis på bibliotekerne, der henholdsvis hæmmer og fremmer ud-viklingen af social kapital. Samt at udvikle et måleredskab ved-rørende social kapital på biblioteket. Desværre blev der ikke be-vilget støtte, så projekt er foreløbig lagt i mølposen, hvis ikke an-dre finansieringsmuligheder dukker op.

BIBLIOTEKET OG IDENTITETENJeg satte på årsmødet i 2009 fokus på biblioteket som identitets-skabende faktor for det enkelte menneske. Et fokus som vi iårets løb har brugt som oplæg til debatter og drøftelser på man-ge forskellige planer. Men bibliotekets funktion som identitets-skaber rækker meget længere end kun at være det for den en-kelte. Danmarks Biblioteksskole har iværksat et stort projektsammen med Realdania, hvor Biblioteket som katalysator forbyen skal belyses. DBs direktør sidder i følgegruppen. Projektet skal kvalificere det faglige grundlag for debatten om,hvordan fremtidens biblioteker bliver strategiske faktorer i by-udviklingen. Projektet igangsættes for en toårig periode med

P R O J E K TA K T I V I T E T E R


10

Årets priser gik til ...

Årets Bibliotek, Danmarks Biblioteksforenings nye pris på50.000 kroner, gik til det meget succesfulde netbibliotek: Litte-ratursiden.dk. Sitet drives af 80 biblioteker i fællesskab med År-hus Kommunes Hovedbibliotek som projektansvarlig ved LiseVandborg. Prisen uddeles ikke hvert år.

Læsernes bogpris, som Danmarks Biblioteksforening har stiftetsammen med Berlingske Tidende, gik i 2009 til Hanne-VibekeHolst for romanen Dronningeofret. Det var sjette gang, at prisenpå 50.000 kr. blev uddelt, efter at landets biblioteksbrugere ogavislæsere ved en afstemning havde fundet frem til årets bedstebog. Flere end 11.000 afgav deres stemme til prisen, som såledesoplevede en stemmefremgang på ca. 35% i forhold til året før.

Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris modtog forfat-teren Martin Jensen for sit forfatterskab. Prisen blev overrakt påNordjyllands Kunstmuseum Kunsten i forbindelse med Dan-marks Biblioteksforenings årsmøde i Aalborg i marts måned.

Da “Løgneren” trak fulde huse

“Mindeværdig eftermiddag,da Københavns Hovedbiblio-tek fejrede Martin A. Hansenpå Klassikerdagen”, skrev for-fatter Johannes Møllehave den26. september begejstret omårets klassiker i Kristeligt Dag-blad fra det centrale klassiker-arrangement arrangeret afKlassikerdagens komité påKøbenhavns hovedbibliotekmed oplæg af anmelder RikkeRottensten, forfatter MeretePryds Helle og forsker AndersThyrring Andersen. Klassiker-dagens mål er hvert år at ska-

be opmærksomhed om de danske litterære klassikere som endel af vores kulturarv. Dagen markeres af biblioteker, litteræreselskaber og andre med møder, udstillinger og events.

Bag Klassikerdagen står Samrådet for de Litterære Selskaber ogDanmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og DetDanske Sprog- og Litteraturselskab, se klassikerdagen.dk.

studieture for biblioteksskolens studerende. I efteråret blev derudbudt en studietur på Sjælland, men turen måtte desværre af-lyses på grund af for få tilmeldinger.Publikationer fra DB bliver stort set alle solgt med særlige stu-denterrabatter. Dette har betydet et støt stigende salg til de stu-derende, også fordi foreningen på det seneste har udgivet bøgersom indgår i skolens pensum.

Foreningen har nu i nogle år inviteret tre studerende med påårsmødet kvit og frit. Således også i Aalborg i 2009, hvor tre stu-derende fra den lokale biblioteksskole deltog i hele årsmøde-programmet, hvilket de efterfølgende har udtrykt stor glædeover at have fået mulighed for. Foreningen agter også fremoverat tilbyde sådanne fripladser. Foreningen har ligeledes i et par år med mellemrum arrangeret

og spansk. Kommunernes Skolebiblioteksforening fik støtte tiludgivelse af hæfte om internationale samarbejdserfaringer på26.000 kroner. Herudover modtog Ordskælv støtte på 30.000 kr.Ordskælv er et projekt, der har givet 22 lokale unge mulighed forat fortælle deres historier og producere en bog om Nørrebrosamt støtte de unges interkulturelle kommunikation og identi-tet. Projektleder: Louise Jørgensen.Fonden gav i øvrigt tilskud til fem fagfolk til deltagelse i forskel-lige internationale møder i 2009. Desuden modtog Kommuner-nes Skolebiblioteksforenings forfatterpris og Danmarks Biblio-teksforenings forfatterpris støtte på hhv. 20.000 og 25.000 kro-ner. Læs mere om fonden på www.edvardp.dk/edvard_p/esvard_pedersens_biblioteksfond

Fondens midler, der er tilvejebragt af fondens stifter Edvard Pe-dersen og Indbindingscentralen, der ikke eksisterer mere, har tilformål at yde støtte til dansk biblioteksvæsen, specielt danskfolkebiblioteksvæsen. Den selvejende institution støtter eksem-pelvis projekter vedrørende specielle biblioteksopgaver, for-søgsvirksomhed, gennemførelse af undersøgelser af særlige om-råder af dansk biblioteksvæsen, stipendier til studierejser oghædersgaver som anerkendelse af fortjenstfuld indsats samtstøtte til udgivelse af bøger og andre relevante materialer.

Fonden støttede i 2009 Skolebiblioteket med 20.000 kroner.Danmarks Skolebibliotekarers blad har udarbejdet en brochurepå fire sider om danske skolebiblioteker på dansk, engelsk, tysk

DB Kulturevents 2009

Edvard Pedersens Biblioteksfond 2009

DB og de studerende


Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse om budgetternefor 2010

Efterårets tendensundersøgelse viste, at hovedparten af biblio-tekerne oplevede større eller mindre reduktioner i budgetterne iforhold til 2009. Som man har kunnet læse i Danmarks Bibliote-ker, har man flere steder talt om begrænsning af åbningstiden,afskedigelser og færre penge til at købe bøger for.

Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kom-muner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %. 14 af de 61kommuner forventer reduktioner på mindst 3 %, og en enkelt erhelt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for samt-lige 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009. DB forventer atgennemføre budgetundersøgelsen igen til efteråret.

http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5926 – Budget 2010

Digitale medier er en succes på bibliotekerne

En ny undersøgelse viser, at hver tredje biblioteksbruger kom-mer på biblioteket for at låne spil, lydbøger og musik. Hvis derkommer flere digitale medier på bibliotekerne, vil hver femtebruger benytte biblioteket mere. I samarbejde med HK og BFgennemførte vi også denne større Opinionsundersøgelse omborgernes brug af bibliotekerne og deres forventninger til frem-tidens bibliotek. Undersøgelsen trak en del overskrifter i valg-kampen. Vores overordnede mål var at få sat biblioteket på dagsordenenog at give det en plads i den politiske bevidsthed. Det lykkedesrigtig mange steder at få sat gang i debatten. Også i bogstaveligforstand fik DB sat bibliotekerne på kulturudvalgenes dagsor-den, da vi udsendte et dagsordensforslag til hvert udvalg i for-bindelse med vores strategiarbejde. På denne dagsorden bad videm forholde sig til, hvordan de synes Fremtiden Bibliotek skul-le udvikle sig. Vi fik en del svar ind fra udvalgene og mange til-bagemeldinger på, at det havde givet en god debat.

http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5785 – Brugerne og de di-gitale medier

DB undersøgelser 2009Omend det er krisetid, og man også i bibliotekssektoren mærker de økonomiske nedskæringer, er dergrund til optimisme, da vi i årets løb har mærket stor interesse og anerkendelse af biblioteket som envigtig faktor i udviklingen af fremtidens videnssamfund

12

Internationalt er der også fokus på udvik-ling af biblioteksforeninger. I IFLA’s Ma-nagement of Library Associations sekti-onskomité er DB repræsenteret ved chef-konsulent Hellen Niegaard. Sektionenfungerer som IFLA’s sparringspartner i dehelt overordnede bibliotekspolitiskespørgsmål og har en fast post i GoverningBoard, som den eneste sektion. MLAS ar-bejder med værktøjer til professionalise-ring af biblioteksforeningerne med sær-ligt fokus på forenings-, medlems- og le-delsesudvikling på årskongresserne. Detsker bl.a. gennem undergruppen GLAD,Global Development of Library Associati-ons. På gruppens åbne workshop 2009 iMilano vakte Hellen Niegaards oplæg omDBs struktur, lobby- og advocacy arbejde– stor interesse både blandt deltagernefra udviklingslande og de vestlige lande.Andre bidrag kom fra USA, Australien ogSlovakiet. Oplægget gentages på en ML-AS-Workshop i februar 2010 i Sydafrikafor afrikanske biblioteksforeninger.

I 2009 lykkedes det at vende udviklingenfor IFLA’s program specifikt vedr. udvik-lingslande: ALP (Action for DevelopmentThrough Libraries Program), oplyser DBstidligere direktør Winnie Vitzansky, med-lem af ALP Advisory Board for DB til ogmed 2009. Med ophøret af tilskud fra SI-DA og med nedlægning af ALP-kontoret iUppsala med udgangen af januar 2010,videreføres ALP fra IFLA’s hovedkvarter iHaag. De næste tre år primært finansieretgennem Bill and Melinda Gates Founda-tion. ALP vil stadig være et ‘græsrodspro-gram’, hvor projektforslagene kommer påinitiativ af biblioteker og biblioteksorga-nisationer i udviklingslande, men derud-over vil ALP tilbyde et træningsprogram“Building Strong Library Associations” tilIFLA medlemslande for at styrke eksiste-rende biblioteksforeninger og stimuleretil etablering af nye nationale foreninger,hvor de ikke findes. Træningsprogram-met har været under udvikling i 2009 ogvil blive tilbudt IFLA’s medlemmer fraseptember 2010.

Danmarks Biblioteksforening er yderlige-re repræsenteret i to af IFLA’s sektionskomitéer, Public LIbrary og Childrenssektionerne, af henholdsvis Kent SkovAndreasen, kommunikationschef, Oden-se Centralbibliotek, og af Kirsten Boelt,publikumschef, Aalborg Bibliotekerne. Ibegge sektioner havde man i 2009 fokuspå biblioteket som sted. De to sektioner

IFLADanmarks Biblioteksforening er medlemaf den internationale biblioteksforeningIFLA (International Federation of LibraryAssociations and Institutions), der udgø-res af en lang række fagsektioner og enhåndfuld specialprogrammer. IFLA’s nyepræsident Ellen Tise fortalte på årsmøde2009 i Aalborg om organisationen og ombibliotekernes betydning, ligesom hundeltog i en workshop om hovedpriorite-ringer omkring hendes presidenttema:Libraries driving access to knowledge.

Årets store IFLA kongres havde temaet‘Libraries create futures: building on cul-tural heritage’ og fandt sted i august i Mi-lano. I adskillige af kongressens godt 200programpunkter blev det også anskuelig-gjort, hvordan bibliotekerne i deres man-gesidede indsats kan fremme bevarelsen,forskningen og en levende formidling af

kulturarven. Ikke mindst takket være demuligheder digitalisering og internettetindebærer. I den forbindelse fyldte ogsådiskussionerne om Google Book Settle-ment og Googles aftaler med en rækkestore universitetsbiblioteker en del. Afnogle betragtet som tidens løsen pga.stram økonomi, af andre med stor skep-sis, da aftalerne betyder, at Google styreradgangen. Fra DB deltog direktør, konsulenter ogformandskab samt repræsentanter forForretningsudvalget: Lisbet Rosendahl,Michael Frederiksen, Carl Gustav Johann-sen og Lene Byrialsen. På konferencenlanceredes LIBRARY SPACE, en engelskopdateret udgave af DBs publikation BIB-LIOTEKSRUMMET. Inspiration til byg-ning og design fra 2008 på en såkaldt Pos-ter Session; bogen sælges i udlandet isamarbejde med Lammhults Biblioteks-design.

InternationaltDet internationale arbejde har stor betydning for Danmarks Biblioteksfor-ening. Både fordi vi lever i en stadig mere globaliseret verden, og fordi vikan lære en masse af at være i de internationale ’søster’-netværk. Vi bidrager selv på mange måder med vores ideer og erfaringer og får og-så ny indsigt fra lande, hvor bibliotekets betydning fremhæves som ikkebare “nice to have”, men som “need to have”. At det også forholder sigsådan her i Danmark, er jo desværre ikke altid særlig tydeligt, når vi dis-kuterer bibliotekerne i en politisk og økonomisk sammenhæng.

Vi har derfor besluttet at tage de første skridt til at få lavet en internatio-nal strategi, som vi skal have diskuteret og foldet ud i 2010


Den svenske biblioteksforening var iDanmark i efteråret, hvor vi havde et lig-nende arrangement om organisering ogstrategi for biblioteksforeninger. Også iIFLA’s sektion Management of LibraryAssociations, arbejdes med sagen, somnævnt ovenfor. I DB planlægger vi at senærmere på organisationsudvikling i denæste par år.

ALA Direktøren og jeg deltog i ALA’s, denamerikanske biblioteksforenings (Ameri-can Library Association) årsmøde i Chi-cago i sommeren 2009. Verdens størstebibliotekskongres med 25.000 deltagere.En utrolig inspirerende kongres, hvor viefter bedste evne efterfølgende har deltud af den inspiration vi havde med hjembåde i Danmarks Biblioteker og på div.blogs. Vi modtog en invitation til at komme medoplæg om Danmarks Biblioteksforeningog vores unikke opbygning, hvor lokalpo-litikerne spiller en stor og direkte rolle, dade bliver valgt ind i både vores Repræsen-tantskab og Forretningsudvalg, hvor deoven i købet har flertal. En meget direktemåde at lave ‘advocacy’ arbejde på, hvil-ket netop var et af temaerne på mødet.

DIN & ISO Hellen Niegaard deltog som internationalobservatør i arbejdsudvalget vedr. opda-tering og udvikling af bygningsnormer forfolke- og forskningsbiblioteker Fachberi-cht 13 under Deutsches Institut für Nor-mung, Berlin. Projektet blev afsluttet i2009. HN er desuden medlem af den nyeinternationale arbejdsgruppe: ISO/TC46/SC 8/WG 8 Working Group Statisticaldata for Library Buildings. Styrelsen forBibliotek og Medier dækker mødeudgif-ter hertil.

forbereder sammen med bl.a. IFLA’s refe-rencesektion, DB og Aalborg, Hjørring ogFrederikshavn bibliotekerne m.fl. NextGeneration en forkonference til IFLA2010, som afholdes i august i Göteborg.

EBLIDADen europæiske biblioteks- og copyright-organisation EBLIDA afholdt sit årligeCouncil i maj i Wien. Danmarks Biblio-teksforening havde nomineret Lene By-rialsen som dansk repræsentant i EBLI-DA’s Executive Committee, som efterføl-ger for Bibliotekarforbundets formandPernille Drost, og Lene Byrialsen blevvalgt med vores 2. næstformand KirstenBoelt som suppleant. DB har stort set al-tid siddet i EBLIDA’s styrende organ ogvar i øvrigt i sin tid, i erkendelse af op-havsrettens store betydning og især densundtagelser omkring bibliotekerne, medtil at få foreningen op at stå. Ophavsret-tens undtagelse omkring adgang til mate-rialer i bibliotekssammenhæng er én ting,i dag står vi faktisk over for helt nye storeudfordringer mht. til fortsat at kunne giveborgerne adgang – nu til de digitale res-sourcer. DB satser derfor meget på EBLI-DA arbejdet fremover. I majmødet deltog vi med fire repræsen-tanter fra DB. Vi havde prioriteret dettemøde højt, da der samtidig var konferen-ce om “A Library Policy for Europe”. Enmeget interessant konference med delta-gere fra over 30 europæiske lande. Et afde mere synlige resultater var opbaknin-gen til den ny Vienna Declaration, derskal skabe grundlaget for at udvikle enfælles europæisk bibliotekspolitik.I Danmarks Biblioteksforening er vi gladefor, at Lene Byrialsen er blevet valgt til Ex-ecutive Committee, ligesom Biblioteks-paraplyen bakkede op om Lene Byrial-sen. For at følge op på det globale arbejdevil vi også her arbejde på fælles internati-onal strategi, hvor vi på tværs af de dan-ske biblioteksorganisationer vil skabegrundlaget for deltagelsen i det euro-pæiske og verdensomspændende arbej-de.

NORDISK FOKUS OG OPHAVSRET Også på det nordiske plan har der væreten del aktiviteter. I foråret var Norsk Bib-liotekforening vært for det årlige fællesnordiske møde i Oslo for vore søsterfore-ninger. Et af de punkter, der fyldte meget,

var behovet for ekspertise på ophavsrets-området og de udfordringer, det skaberfor bibliotekerne som formidlere.Resultatet: en fælles nordisk konferenceom ophavsret i efteråret med den norskebiblioteksforening som arrangør. Denblev dog udskudt til januar 2010. Konfe-rencen lægger op til at skabe en fællesnordisk biblioteksfront, i forhold til deproblemstillinger ophavsrettighedernekan skabe, når stadig flere materialer bli-ver digitale. En udløber af denne konfe-rence er planer om en fælles nordisk ar-bejdsgruppe omkring ophavsrettigheder,digitalisering og copyright.

For at skabe grundlag for det fælles nordi-ske arbejde har vi også i den danske bibli-oteksparaplys regi, hvor DB har formand-skabet p.t., drøftet, at danne en national‘task force’, der skal arbejde med dissespørgsmål og skabe kontakt mellem nor-den og EBLIDA. Biblioteksparaplyen harigangsat en proces, som skal resultere ikortlægning af 5-10 helt centrale punkter,som vi dels selv skal arbejde med, og somikke mindst skal sikre viden om sagen ogskabe interesse for at sætte ophavsrettenpå den politiske dagsorden herhjemme.Det bliver afgørende for, at vi i den digita-le tidsalder kan give borgerne fri og ligeadgang til de kolossale mængder af digitalviden og filer – uanset om vi taler om fast-formsprodukter, bøger, som er blevet di-gitaliseret eller viden født digital. Det ermeget komplekse problemstillinger, somkræver ekspertise. Det er nok også derfor,at det i det hele taget er vanskeligt at sæt-te ophavsretsproblematikken på den po-litiske dagsorden. Men fremtidens biblio-teker er altså 100% afhængige af, hvordanlovgivningen om ophavsret udformes, oghvordan man får skabt fornuftige aftalerog forretningsmodeller for at ‘dele’ digi-talt indhold på nettet.

STYRK FORENINGSUDVIKLINGENHvordan vi bedst gør det, er et spørgsmål,vi drøfter ikke bare herhjemme, men ogsåmed vore søsterforeninger i udlandet.Norsk Bibliotekforening havde i efteråretinviteret direktøren til at deltage i debatom de skandinaviske biblioteksforenin-gers organisering og de udfordringer, viarbejder med. Et spændende arrange-ment, som kunne være interessant at føl-ge op på i Danmark f.eks. i samarbejdemed forskningsbiblioteksforeningen.

I N T E R N AT I O N A LT


14

Herudover har Danmarks Biblioteker blandt andet dækket demange nye opgaver og serviceområder, som bibliotekerne i dagarbejder med fra “It-kompetence til borgerne” til Bogstart for dehelt små.I syv numre hvert år fortælles om hovedforeningens arbejde ogde krav, kommunerne skal leve op til, og om forskellige løs-ningsmodeller og redskaber til at løse opgaven med. Bidrags-yderne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk, specialister ogandre, der beskæftiger sig med enten videns- og informations-området eller med kulturen bredt set. Det ottende nummer erDBs beretningsnummer, som udkommer op til årsmødet. Allecentrale aktører på biblioteksområdet som for eksempel Folke-tingets Kulturudvalg og andre samarbejdspartnere, medlems-kommuners kulturudvalgsmedlemmer, hovedbibliotek og filia-ler med mere end 12 timers åbningstid samt alle personlige DB-medlemmer modtager bladet. Hertil kommer et antal abonnen-ter.

HJEMMESIDEN DBF.DKHjemmesiden er en integreret del af foreningens kommunikati-on med medlemmer, samarbejdspartnere, andre interessenterog offentligheden i al almindelighed. Stadig mere kommunika-tion sker udelukkende elektronisk, og her er hjemmesiden etvigtigt redskab til opsamling og videreformidling af foreningensmeddelelser og synspunkter. Nyheder, pressemeddelelser,synspunkter, aktuelle events og meget andet er samlet på hjem-mesiden. Sekretariaterne for de regionale biblioteksforeningerhar adgang til et lukket område, hvor der kan downloades data,særligt til brug for medlemshåndtering. Nyhedstjenester, enblog og andre services er desuden med til, at hjemmesiden til-byder nyheder og synspunkter og andre aktuelle oplysninger imange forskellige formater, der passer til forskellige behov.Det er besluttet, at hjemmesiden skal flytte fra det nuværendeMicrosoft baserede CMS til et open-source CMS i den nærmestefremtid. For at forenkle al DB-søgning og etablere DB som vi-densbank indarbejdes ved samme lejlighed samtlige artikler fraDanmarks Biblioteker – i dag disponible via www.danmarksbib-lioteker.dk i foreningens primære hjemmeside dbf.dk.

Medlemmer og andre interessenter modtager fast DBs biblio-teksmagasin Danmarks Biblioteker og en række former for ser-vicemails. Informationsarbejdet består herudover af bl.a. enrække pressemeddelelser eller af rekvirerede oplæg om forenin-gen og aktuelle biblioteksspørgsmål. Andre informationsopga-ver er udgivelse af aktuelle publikationer samt DBs årlige udgi-velse Biblioteksvejviseren, en håndbog til den danske biblioteks-sektor.

DANMARKS BIBLIOTEKERForeningens magasin har som målsætning at styrke beslut-ningsgrundlaget i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at ta-ge aktuelle og udvalgte kultur- og bibliotekspolitiske spørgsmålop og give indblik i bibliotekernes opgaveløsning og i principiel-le spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag, den demokra-tiske ret til fri adgang til viden i lokalsamfundet mv. Bladets le-dere skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde meddirektør Michel Steen-Hansen. Chefkonsulent Hellen Niegaarder ansvarshavende redaktør. Online-udgaven af bladet publice-res på www.danmarksbiblioteker.dk ugen efter udsendelsen afden trykte udgave. Her kan man desuden til enhver tid genfindeartiklerne tilbage fra de første årgange.

Bladets indhold i 2009 har, ligesom foreningens dagsorden,været præget af arbejdet med en ny fælles vision for det moder-ne folkebibliotek i relation til kulturministerens udvalg om Fol-kebibliotekernes rolle i videnssamfundet, af bibliotekets rolle iforbindelse med nye partnere som f.eks. borgerservice og kul-turhuse – herunder af nybyggeri – og af ny decentral service ef-ter de senere års filialnedlæggelser bl.a. via de såkaldte åbneselvbetjente (delvist) lokalbiblioteker, som har givet øget ad-gang til bibliotekerne. Endelig har efterårets kommunalvalg ogen ny strategi for foreningen også fyldt meget i spalterne. Fraårets store interviews med centrale aktører på biblioteksarena-en kan nævnes interview med kulturministeren, med Folketin-gets kulturordførere og med rektor for Danmarks Bibliotekssko-le – og selvfølgelig interview med DBs ny 2. næstformand Kir-sten Boelt, som afløste Lone Knakkergaard ved årsskiftet.

Information & kommunikationDanmarks Biblioteksforenings virksomhed gennemføres i stor udstrækning via forskellige former forinformations- og kommunikationsarbejde. Målet for hele DBs kommunikationspalet er oplysning omforeningens biblioteks- og kulturpolitiske holdninger og ny biblioteksudvikling med henblik på atpåvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling på området

Københavns Hovedbibliotek under forvandlingFokus på biblioteker – interview med kulturministeren GRØN biblioteksdrift – Albertslund med miljøcertificat Digital effektivitet – Model Statsbiblioteket


Velkommen til Årsmøde 2009 og Aalborg Bibliotekerne

BERETNING 2008

BIBLIOTEKER DANMARKSNr 2. 2009

Globen live – ny biblioteksservice?

Politiker Enquete 2009 – Før Kommunalvalget • Kirsten Boelt ny 2.næstformand: DB skal turde mere • Norsk Stortingsmelding om bibli-oteket i den digitale tidsalder • Kvalitetsmåling er hundesvært


ÅRSMØDE 2009: BIBLIOTEKERNE – VIDENSAMFUNDETS DRIVKRAFT! Svensk Kulturutredning – muligheder og begrænsningerUtraditionel service til Naturmælk i Tinglev Open Source – noget for bibliotekerne?


LÆR MERE OM IT - på biblioteket!NY Gallup og Statistik 2008: Danskernes e-lån vokser markantBiblioteket er fantastisk vigtigt: Interview med kulturordførerne NEXT LIBRARY 2009 – Hvor skal vi hen med biblioteket?


BOGSTART – med biblioteket

DB forventninger til udvalget om biblioteket i videnssamfundetEr det dyrt at låne bøger • Struer lige nu: Bibliotek og borgerserviceBekæmp krisen - styrk bibliotekerne. Fra IFLA 2009 og ALA i Chicago


Sindal Borgercenter - ny standard

Mønsterbryder med biblioteket • Mket • Borgerservice og bibliotek: goDB profil og tre nye indsatsområder

DANMARK


PUBLIKATIONER

Library Space. Inspira-tion for buildings anddesign er den engelskeudgave af BIBLIOTEKS-RUMMET, der udkom i2008. En brugsbog ombibliotekets forvandlingi takt med indførelsenaf IT og virtuelle servi-ces og den afledte nød-vendige nyudvikling afdet fysiske bibliotek,herunder om bibliote-kets byplanmæssigebetydning som lokal-samfundets mødested.Bogen giver en række

konkrete input, der bør overvejes lokalt af alle ‘biblioteksejere’.Den er skrevet af danske og udenlandske arkitekter og biblio-teksfolk. Bogen blev så godt modtaget og har solgt så hurtigt, at den i2009 blev udsendt på engelsk. Dog først efter en opdatering vedredaktørerne Hellen Niegaard, Jens Lauridsen og Knud Schulz.Den blev lanceret på IFLA 2009 i Milano og sælges til udlandet isamarbejde med Lammhults Biblioteksdesign.

Danmarks Biblioteksforening samarbejder med Danmarks Bib-lioteksskole om udgivelse af publikationer og forskningsresulta-ter af interesse for et bredere publikum. I 2009 genudgav DB så-ledes Gør Biblioteket en forskel af Henrik Jochumsen og CasperHvenegaard Rasmussen.

Biblioteksvejviseren 2009/2010Der blev i løbet af sommerenindhentet oplysninger til dennye udgave af Biblioteksvejvise-ren, således at publikationenkunne gå i trykken i slutningenaf oktober måned. Der var ca.800 abonnementer på Biblio-teksvejviseren pr. 1.11.09. Redaktører: bibliotekskonsulentKirsten Grubbe Jensen og assi-stent Jeanette Fog Vogelius.

BLOG, MEDLEMSSERVICE OG AVISERNESKRIVER.DK

På Direktørens blog kommentererDBs direktør, Michel Steen-Han-sen, løbende aktuelle spørgsmål– herunder henviser til relevantemøder, rapporter o.lign. Året har bl.a. haft flere indslag

om e-bøger og digitale mulighe-der. Gå på bloggen via www. dbf.dk.

DB sekretariatet udsender med-lemsmails med aktuelle infor-mationer, tilbud og synspunk-ter fra foreningen ca. en gangom måneden.

Aviserneskriver.dk er en gratisugentlig nyhedsservice som

medlemmer og andre interesserede kan abonnere på. Denfremstilles af bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og web-redaktør og informationskonsulent Michael Hartz Larsen.

OPLÆG OG ARTIKLERDanmarks Biblioteksforenings formand, direktør samt chefkon-sulent holder oplæg om foreningen, dens arbejde og synspunk-ter samt om ny biblioteksudvikling på danske og udenlandskebiblioteksmøder. Således har Michel Steen-Hansen sammenmed formanden holdt oplæg om DB på den amerikanske bibli-oteksforening ALA’s kongres i 2009, i Norge samt om fremtidensbiblioteksservice i flere danske biblioteker. Hellen Niegaardholdt oplæg om DBs arbejde på MLAS’s workshop under IFLA2009 i Milano og om biblioteksbyggeri på Freies Universität Ber-lin. Hun har desuden bidraget med en artikel om samme emnetil Handbuch Biblioteksbauen 2009.

I N F O R M AT I O N & KO M M U N I K AT I O N

d for lokalbiblioteker

ød politikerne og stem på bibliote-od mening og økonomi • Skærpetr • Revitalisér formidlingen

Nr 7. 2009BIBLIOTEKER KS

BRØNDEN ved Brøndby Strand - Lysende kulturhus med bibliotek

Nyt navn og ny kurs: Stort interview med biblioteksskolens rektor Danskernes nye call-center: Biblioteksvagten.dk • Børnebiblioteketsunikke web-univers på vej • Open Source udfordringen


INSPIRATION FORBUILDINGS AND DESIGN

LIBRARY SPACE

Edited by Hellen Niegaard, Jens Lauridsen and Knud Schulz

PUBLISHED BY THE DANISH LIBRARY ASSOCIATION

16

Danmarks Biblioteksforening m.fl. i gang med at analysere hvil-ke initiativer, der er i gang i kommunerne og hvilke resultater,der hidtil er opnået.

Mindre reduktioner i budgetterne og bibliotekslukninger-ne er stort set stoppet - men budgetreduktionerne rammerisær personalet!DBs tendensundersøgelse af 2010-budgetterne viser, at 61 aflandets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For dis-se 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %.14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 %, ogen enkelt er helt oppe på 14,4 %. Det samlede gennemsnitlige fald for samtlige 98 kommuner erpå 0,4 % i forhold til 2009. Se undersøgelsen på oversigtsform på www.dbf.dk/budget2010

Kære kulturminister: udnyt tiden bedre!Den 2. december udsendte kulturministeren sin nye kulturpoli-tiske strategi “Kultur for alle”. Med strategien udtrykker mini-steren blandt andet ønsket om, at alle skal have adgang til rele-vante og vedkommende kulturtilbud, ikke med flere kulturinsti-tutioner, men med satsninger på tværs af sektorer og kommu-negrænser. Strategien affødte hurtigt en række reaktioner fraforskellige interesseorganisationer, men lige så hurtigt blev derstille igen, men det gjorde behovet for handling ikke, så lad osnu komme videre, siger Danmarks Biblioteksforening.

Læs den fulde ordlyd på http://www.dbf.dk/pressemeddelelser

Borgernes IT-færdigheder skal sikres på bibliotekerneDanmarks Biblioteksforening er sammen med en række andrebiblioteksorganisationer gået i samarbejde med IT- og Telesty-relsen om projektet “Lær mere om IT”, der blandt andet skalforpligte alle biblioteker på at stille relevante tilbud til rådighedfor borgerne.

Bibliotekerne synes sgu ikke piratkopiering er okay!I bibliotekerne finder vi det dybt forkasteligt, at så mange synesdet er ok at downloade musik ulovligt. Og derfor er vi også gla-de for, hvis vi med netmusik.dk kan være med til at få dansker-ne til at ændre adfærd ved at lave nogle løsninger, der er bådegratis og lovlige for brugerne.

Digitale medier er en succes på bibliotekerneEn undersøgelse lavet af Gallup for Danmarks Biblioteksfore-ning, Bibliotekarforbundet og HK Kommunals Biblioteksudvalgviser, at hver tredje bruger går på biblioteket for at låne blandtbibliotekernes tilbud af digitale medier. De unge mellem 15 og29 år er de flittigste lånere, men undersøgelsen viser samtidig, atbrugere i alle aldre har taget muligheden for at låne digitale me-dier til sig.

Bedre service for færre penge?Lyder det for godt til at være sandt? Men det er faktisk sagen, nårbibliotekerne og borgerservicecentrene samarbejder om at løseborgernes behov for at kontakt med det offentlige ifm. for eks.flytning, nyt sygesikringsbevis, pas og kørekort og med hjælp tilselvbetjening på nettet. Konsulentfirmaet Knudsen Syd er for

I N F O R M AT I O N & KO M M U N I K AT I O N

Pressemeddelelser

HøringssvarForeningen har afgivet høringssvar om:

• Evaluering af retshåndhævelsesdirektivet• Kommissionens meddelelse om ophavsret i videnøkonomien

• Udviklingsplan 2010 for bibliotek.dkLæs svarene på http://www.dbf.dk/dbsvar

Danmarks Biblioteksforening har i løbet af 2009 udsendt en række pressemeddelelser bl.a.:


MPLC tilbyder nu i samarbejdemed Danmarks Biblioteksfore-ning danske folkebiblioteker,

som tilslutter sig en licensaftale med MP-LC flere tusind film til offentlige forevis-ninger på bibliotekerne. Det kan værefilm fra bibliotekets egen samling, filmder lånes eller film, der købes eller lejes idetailhandlen på almindelige markeds-vilkår, skrev Kjell Væring, mediekonsu-lent, København Kommunes Biblioteker iforåret 2009.

Siden er der lavet licenser i stort set allekommuner, og vi forventer, at omkring200 biblioteker vil have en licens indenudgangen af juli 2010, oplyser ChristianDahl, MPLC. Han fortæller her, hvordandet er gået.

Folkebibliotekerne har blandt sine mål atfremme oplevelse og kulturel aktivitet, situdgangspunkt at stille bøger til rådighed,sin nutid at formidle så mange informati-onsbærende materialetyper som muligt,sin fremtid at holde favnen åben for allematerialetyper, der bringer historier vide-re. Danske folkebiblioteker har en natur-lig og selvfølgelig forpligtelse over forfilmformidlingen.

Med muligheden for at disponere over demange film som findes under MPLC’sstore rettighedsparaply kan bibliotekernelade 1000-vis af film indgå en sit mangesi-dige formidlingsarbejde. Filmforevisnin-ger som programsættes på bestemte til-bagevendende tidspunkter, filmpro-grammer som sammensættes for at imø-dekomme ønsker for lokale grupper: Framenighedsråd til strikkeklubber. Spille-filmsprogrammer, der redigeres med entematisk rød tråd.

MPLC repræsenterer 409 producenter ogdistributører af spillefilm over for de dan-ske biblioteker. Der kommer hele tidenflere med – film såvel som biblioteker. Li-censaftalen med MPLC inkluderer brug affilm fra mange af Hollywoods filmselska-ber, en lang række uafhængige filmsel-skaber, og sammen med MPLC er der og-så indgået aftaler om brug af film fra sto-re skandinaviske filmselskaber. Det vil si-ge, at danske folkebiblioteker, som tilslut-ter sig licensaftalen med MPLC,vil kunnebruge flere tusind film, ved offentlige fo-revisninger på bibliotekerne. Det kanvære film fra bibliotekets egen samling,film der lånes eller film, der købes eller le-jes i detailhandlen på almindelige mar-kedsvilkår.

UdfordringerDe to største går på følgende: At bibliotekarer - efter mange års erfaringmed ophavsretslige forhold, har sværtved helt at håndtere de mange nye mulig-heder og “frihed” til at vise film. Det erbåde en fordel og en ulempe at arbejdemed en branche (bibliotekerne), der harså høj en kendskabsgrad til ophavsret, oghvor man er vant til, at rettigheden følgerdet enkelte medie - og ikke som nu - hvorrettigheden gives på hele selskabers por-teføljer. Det virker, som om bibliotekernelige skal finde sine egne ben og helt begri-be, at de med en paraplylicens rent fak-tisk nu frit kan vise 1.000-vis af spillefilmeller huse brugernes egne filmfremvis-ninger. Og det er vel at mærke film fraover 400 selskaber, heriblandt Walt Dis-ney, Universal, Paramount, Scanbox, SF-Film, E1 Entertainment, Miramax, Tou-ch-Stone, Pixar, Hollywood Pictures, San-drew-Metronome, 20th Century Fox medflere.

En anden udfordring har været den nød-vendige begrænsning af “frihedsgraden”for så vidt angår markedsføringen af demulige filmfremvisninger. F.eks. den, atbibliotekerne ikke i trykte eller luftbårnemedier må reklamere med de enkelte vis-ninger med benævnelse af filmens navnetc. Bibliotekerne må til gengæld gernemarkedsføre filmvisningerne ved at laveopslag og leaflets til uddeling PÅ bibliote-ket (altså til brugere, der ER i huset), lige-som de gerne må omtale visningerne ilukkede fora. D.v.s skriftligt til medlem-mer af en forening/klub eller andet fo-rum, hvor medlemmer skal godkendes afen administrator, og hvor gruppens ind-hold ikke kan ses af en bred offentlighed(f.eks. på Facebook).

FILM i massevis til bibliotekets brugereMPLC tilbyder i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening siden DBs Årsmøde 2009 biblioteker-ne ret til brug af ophavsretsbeskyttede spillefilm ved indgåelse af en licensaftale

Christian Dahl,Vice president - Nordic Territory,

Motion Picture Licensing Company

DB PARTNERSKABER

18

RegnskabResultatopgørelse for år 2009 (I T.KR.)

Budget 2010 Regnskab 2009 Opdateret budget 2009

Kontingenter 5.992 5.757 5.755

Salgs- og driftsindtægter 1.679 1.727 1.785

Annonceindtægter 172 148 184

Tilskud 175 679 1019

Tilskud til internationalt arbejde 258 320 257

INDTÆGTER I ALT: 8.276 8.631 9.000

Direkte udgifter 2.493 3.036 3.434

Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 765 711 698

Andre eksterne udgifter 1.049 1.245 1.271

Personaleudgifter 4.036 3.562 3.724

Afskrivning m.v. 107 47 50

UDGIFTER I ALT: 8.450 8.601 9.177

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT -174 30 -197

Finansielle indtægter 170 157 170

Finansielle omkostninger 0 7 0

ÅRETS RESULTAT: -4 180 -27

År 2009 År 2008

AKTIVER:

Materielle anlægsaktiver 51 99

Finansielle anlægsaktiver 134 155

Varebeholdning 227 376

Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter 83 171

Andre tilgodehavender 228 111

Periodeafgrænsningsposter 117 94

Moms 0 98

Likvide beholdninger 3.310 2.453

Aktiver i alt: 4.150 3.557

PASSIVER:

Egenkapital 3.041 2.861

Leverandørgæld 548 335

Periodeafgrænsningsposter 0 35

Anden gæld 561 326

PASSIVER I ALT: 4.150 3.557

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 2

DB i tal

19

0

20

40

60

80

Kommuner 2009: 91

Ved indgangen til 2010 er medlemstallet dog 89 idet DB har sagt farvel til Rødovre og Solrød. Til de 89 kommer Sydslesvig.

Personlige medlemmer 2009: 415

Årets medlemstal viser et lille fald fortrinsvis fra udmeldinger vedpension og lignende.

Studerende medlemmer 2009: 156

Medlemsfremgangen blandt de studerende er fortsat markant i 2009.

Institutioner 2009: 39

Set over de seneste 5 år er antallet ret stabilt med mindre udsving.

091999

20002001200320042005200620072008

20

FORRETNINGSUDVALGETVagn Ytte Larsen (A), formandHanne Pigonska (V), 1. næstformandKirsten Boelt, 2. næstformandPeter Sejersen (A)Michael Frederiksen (A)Lisbet Rosendahl (V)Jørn Rye Rasmussen (F) Lene ByrialsenKirsten BoeltCarl-Gustav JohannsenErna Reutzer DBs direktør Michel Steen-HansenSekretær: Kirsten Grubbe Jensen

BIBLIOTEKSVEJVISERREDAKTIONSUDVALG Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og MedierErland Kolding Nielsen, Det Kongelige BibliotekLone Knakkergaard, Danmarks BiblioteksforeningFra sekretariatet: Jeanette Fog Vogeliusog Kirsten Grubbe Jensen

BIBLIOTEKSPARAPLYENVagn Ytte Larsen (A) Michel Steen-Hansen

DBs KULTURUDVALGIsabella Meyer (C), formandMaria Jakobsen (V)Grethe Olsen (F)Peter Sejersen (A)Lone HedelundMartin Lundsgaard-LethHellen Niegaard, DB

MEDIEUDVALGETSvend Thue Damgaard (B)Niels DejgaardLene Harder, NOTA/Danmarks Blinde-bibliotekCarl Gustav JohannsenDanmarks BiblioteksskolePia FriisFra sekretariatet: Hellen Niegaard og Michael Hartz Larsen

INTERNATIONAL ARBEJDSGRUPPEDBs formandskab.Udvalgets øvrige medlemmer udgøres afde personer, som udsendes af og repræ-senterer DB i internationale organisatio-ner, foreninger, på seminarer og konfe-rencer og i andre internationale sam-menhænge. DBs direktør er født medlemaf udvalget

DBs FOND Vagn Ytte Larsen (A)Peder Ellegaard Larsen (C)Lisbet Rosendahl (V)Kent Skov AndreasenCarsten Winther

DBs BIBLIOTEKSPRISVagn Ytte Larsen (A)Evan Lynnerup (V)Pia Friis Michel Steen-Hansen, DB

FORFATTERPRISUDVALGET FOREDV. PEDERSENS BIBLIOTEKS-FONDS FORFATTERPRISJohn Bech Hansen (A)Kaj Dam Rasmussen (L)Martin Lundsgaard-Leth Erland Kolding Nielsen

R. LYSHOLT HANSENS BIBLIOTEKSPRISVagn Ytte Larsen (A), formandKarin Storgaard (DF)Lene ByrialsenCarsten WintherGustav Lysholt HansenDanmarks Biblioteksforenings direktører sekretær for fonden

ÅRSMØDE. PROGRAMUDVALGETDan Skjerning (A)Leif Bæk (V)Lone HedelundErna ReutzerFra Sekretariatet: Jeanette Fog Vogelius,Michael Hartz Larsen og direktør MichelSteen-Hansen.

Biblioteksrådet/Styrelsen for Bibliotek ogMedier, Michel Steen-Hansen

Borger.dk kontaktudvalg / nu “Den digi-tale borger”, Annette Brøchner Lindgaard

Biblioteksfagligt udvalg for bibliotek.dk,Styrelsen, Lone Knakkergaard

Danmarks Biblioteksskoles Aftagerpanel,Michel Steen-Hansen

Dansk Amatørteater (DATS)Jytte Boller (A)

Dansk Standard S-28 U8 Statistik gruppe,Hellen Niegaard

Det Danske Filminstitut, Kontaktudvalg-et, Martin Lundsgaard-Leth afløst af Michel Steen-Hansen

Det Danske Filminstitut, Rådet for Kort-og Dokumentarfilm, Kent Skov

Fagligt rådgivende udvalg for Udviklings-puljen (RUF), Styrelsen Lone Knakkergaard og Carsten Winther

Folkebibliotekernes rolle i videnssam-fundet, Michel Steen-Hansen

Foreningen Norden, Hanne Pigonska (V)

Klassikerkomitéen, Hellen Niegaard

Kommunernes Skolebiblioteksforeningsbestyrelse, Vagn Ytte Larsen (A) og Michel Steen-Hansen (tilforordnede)

Koordinationsgruppen for Netbibliote-kerne, Styrelsen, Michel Steen-Hansen

Læsernes Bogpris’ Nomineringskomité,Martin Lundsgaard-Leth

Overbygningsudvalget ved NOTA (Dan-marks Blindebibliotek), Lene Byrialsen

Kunstrådets Repræsentantskab, Lene Byrialsen

Statens Kunstfond, Erna Reutzer

R Å D O G U D VA L G

DB – råd og udvalgINTERNT EKSTERNT

NYHEDSBIBLIOTEKET – nyt partnerskabVerdens første nyhedsbibliotek åbnede iMidtbyen i Herning i august 2009 i etsamarbejde mellem Herning Biblioteker-ne og Mediehuset Herning Folkeblad.Alt indhold i, og alt hvad der kommer tilat foregå i biblioteket, er enten nyheder isig selv eller relateret til nyheder.Bibliotekslokalet på knap 200 m2 stillercomputere til rådighed, som brugerne fritkan benytte til at surfe efter nyheder, ogpå væggene hænger mange skærme.Skærmene viser enten nyhedskanaler(BBC, CNBC, DR Update og TV2 News)eller information lavet af medarbejdernepå biblioteket.Det er medarbejdernes opgave at udvæl-ge nyheder, som vi giver vores eget præg.En af bibliotekets roller er at skabe merebaggrundsviden og andre perspektiver påde nyheder, vi bliver fyldt med hver dag.Derfor researcher vi på nettet og i littera-tur efter andre måder at se forskellige ny-heder på.

Biblioteket er indrettet sådan, at et besøgkan vare fra få minutter til lidt flere mi-nutter, men det er ikke fordybelse, der erformålet. Fordybelsen fås stadig på ho-vedbiblioteket – på det nye bibliotek fårman baggrund, viden og perspektivering.

Man ska’ vænne sig til detDer har været rigtig mange meninger omBiblioteket i Midtbyen i det første halve år– både positive og negative.I starten var mange ikke specielt positive.De kunne ikke se, hvad de skulle brugebiblioteket til, og i øvrigt var de trætte af,at de ikke kan afhente reserverede mate-rialer hos os. Det kan de ikke af to grunde:For det første passer det dårligt ind i kon-ceptet, at vi skulle bruge plads på en mas-se bøger, der ikke hverken er nye ellerknyttet til noget aktuelt. For det andet harvi ganske enkelt ikke plads. Samtidigmente flere, at de jo bare kunne læse avi-serne på Hovedbiblioteket, og det kunnede sådan set også. Flere af dem finder detdog bekvemt i dag, at vi ligger ved gåga-

den – noget som de måske ikke havdetænkt ordentligt igennem fra start.Efter noget tid og en masse snakken medbrugerne om, hvorfor vi er her, har fokusdog vendt sig. Nu er de glade for vores til-bud med nye bøger som kviklån, aviser,computere og tv-kanaler frit tilgængeligt.Fra at være negative over, at de ikke kanafhente bøger, er de nu glade for, at dekan aflevere alle bøger lånt i kommunenher – det kan de nemlig godt. Samtidig erder stor tilfredshed med, at lokalavisenHerning Folkeblad er i flere eksemplarer,og at vi har masser af computere til rådig-hed.

Alt i alt kan man vel sige, at vi i dag stortset kun får positive reaktioner, og at defleste nu er glade for det ekstra tilbud, vier. Der er jo hverken blevet længere ud påHovedbiblioteket eller dårligere tilbudderude.

Ny decentral serviceFra Bibliotekspunkt i Brugsen i Hyllinge i Næstved Kommune, drevet af en lokal beboerforening ogbiblioteket i fællesskab, til åbne selvbetjente filialer med kæmpe lang åbningstid og et regulært ny-hedsbibliotek, stort set uden bøger. Den decentrale service er under ændring godt støttet af ca. seksmio. kr. fra nu afgåede kulturminister Carina Christensen

Med 71 timer per uge har Gram i Hader-slev Kommune lagt sig i front, hvad angåråbne lokalbiblioteker med delvis selvbe-tjening. Alle, der registrerer sig på biblio-teket med sit sygesikringsbevis, kan efterden almindelige lukketid komme ind ibiblioteket frem til klokken 21 hver aften -

og fra klokken 10-21 om søndagen. Hermed følger biblioteket i Gram dentrend, som ses mange steder – med åbneselvbetjente (delvist) biblioteker. Et tilbudopstået i Silkeborg kommune i Gjern foret par år tilbage og, som nu i kølvandet påkommunesammenlægninger og bespa-

relser er under voksende udbredelse ilandområderne fra Syddanmark til Nord-danmark. Den 1. marts indviede Sæby sitnye åbne bibliotek. Borgerne kan stadig fåhjælp af personale i 34 1/2 time om ugen.Det nye er, man derudover selv kan be-nytte biblioteket i 49 1/2 time mere.

Biblioteket er åbent – også når det er lukket

Tomas Hemmer-Hansen,daglig leder, Biblioteket i Midtbyen,

Herning Bibliotekerne

ANDRE PARTNERSKABER

Nyhedsbiblioteket i Herning


Godt en time senere triller de første barnevogne gennem forhal-len og ind igennem børneafdelingen. Da sundhedsplejerskenankommer, har flere af mødregruppens medlemmer slået signed i sofaerne til en snak med en af børnebibliotekarerne omhøjtlæsning og sprogudvikling.

Da mødregruppen er trukket ind i et mødelokale i tilknytning tilbørneafdelingen, ankommer den første børnehave. Én for énvrider ungerne sig ud af flyverdragterne og går til angreb på kla-tredyr og klæ’ ud tøj, mens andre spiller et spil, tegner ellerhører en historie.

En fjerdeklasse fra en af de nærliggende skoler lytter til børne-bibliotekaren, der fortæller om Palle og Olivia og alle de andreweb-venner, der venter på at forsyne dem med oplevelser oglæring. Når de kommer igen i 8. Klasse er det voksenafdelinger-ne, bibliotek.dk og de elektroniske ressourcer, der er på pro-grammet.

Et andet sted i kommunen forbereder en medarbejder dagens

22

Den følgende beretning er en hyldest til hverdagens hel-te, der dag for dag på alle danske folkebiblioteker leve-rer et solidt kvalitetstilbud til borgerne. Temaet for DBs

årsmøde er bl.a., hvorfor bibliotekerne er så trængte i kulturbil-ledet, når det moderne bibliotek har så meget at byde på.

Hvis det er sandt, at bibliotekerne er trængte, så kan det skyldes,at vi er for dårlige til at synliggøre alle de grundlæggende kvali-tetsydelser, som borgerne med stor energi takker ja til hver ene-ste dag.

Torsdag morgen kl. 8 tjekker de første gymnasieelever ind i Hu-set, hvor de, resten af formiddagen, føres dybere ind i informa-tionssøgningens forunderlige verden. Deres lærer er med, ogundervisningen, som varetages af folkebibliotekets medarbej-dere, er indarbejdet i 2. G’ernes projektforløb. Ca. 10 biblioteka-rer underviser i løbet af efteråret ca. 700 2. G’ere. Resultatet kanbl.a. ses på en markant stigning i benyttelse af bibliotekets elek-troniske ressourcer og i en meget mere præcis udvælgelse afbaggrundslitteratur hos den enkelte elev.

Esbjerg BibliotekMeget mere end Google!

Å R S M Ø D E V Æ R T S B Y 2 0 1 0

læseklub, anmelderklub eller lektiecafé. Lektiecaféer har Es-bjerg Kommune 3 af; én i Bramming, én i Ribe og én i Kvaglund.Den i Kvaglund har tilhørende pigeklub og et tæt samarbejdemed Bydelsprojekt 3i1, der omfatter et vejlednings- og informa-tionscenter med tilholdssted netop på Kvaglund Bibliotek. Herdeles lokaler, aviser, viden, idéer, brugere og meget mere.

Sidst på dagen sender ungdomskulturhuset Huset reminder udvia Facebook om aftenens filmaften, fotoforum eller jamsessi-on. Hen under aften, når den store nabo Hovedbiblioteket luk-ker, er der liv i Huset, der rummer caféen med trådløs adgang tilbibliotekets netværk og vægplads til unge kunstneres værker ogførste salens sal, der fungerer som bl.a. spillested for nye kon-stellationer i Esbjergs meget rige musikliv, men også som basefor Kulturskolens Forfattergrundkursus og meget andet.

I aften lukker Hovedbiblioteket imidlertid ikke. Mens de ungegiver den gas i Huset, mødes det grå guld, i hvert fald den femi-nine halvdel, til læsekredsaktiviteter eller et foredrag om at ana-lysere litterære tekster, som biblioteket har arrangeret sammen

med Folkeuniversitetet. Samtidig, i den store sal, har tekniskforvaltning et møde om Esbjerg Kommunes bestræbelser for atbidrage til et bæredygtigt klima.

Og så glemte vi lige, at biblioteket og et af oplysningsforbunde-ne, i eftermiddags, havde et foredrag med forstanderen fra Rød-ding Højskole, og at havnedirektøren i Hovedbibliotekets Glas-hjørne kl. 16.30 fortæller om havnens udviklingsplaner. Et ar-rangement, der tiltrækker en af de mere sjældne målgrupper,nemlig mænd i den erhvervsaktive alder.

Dagen igennem har flere tusind borgere besøgt et af folkebibli-otekerne i kommunen som helt almindelige biblioteksbrugerefor at låne bøger, læse aviser, være på nettet osv. Hvert år harbibliotekerne omkring 800.000 besøgende. Det er der ingen an-dre kulturinstitutioner i kommunen, der kan prale af.

Selvfølgelig sker der ikke så mange forskellige ting hver dag,men at der er et højt aktivitetsniveau, kan man forvisse sig omved at se på www.esbbib.dk eller i den trykte arrangementska-lender, der udkommer 2-3 gange om året. Identitet og kompe-tence er nøgleord for aktiviteterne, der alle som én bygger påden formulerede strategi, at de skal understøtte formidlingen ogtage udgangspunkt i bibliotekets kerneopgaver. Diskussionen om bibliotekernes eksistensberettigelse er rele-vant, men den mister lidt af sin kraft, hvis man har blik for bib-liotekets betydning for borgerne i hverdagen. Derfor er formåletmed denne artikel, som sagt, at fremhæve hverdagen og denshelte!

Alle de omtalte aktiviteter, og her er jo endda kun tale om ek-sempler, er udtryk for en brændende motivation hos bibliote-kernes medarbejdere for at leve op til bibliotekslovens formåls-paragraf, nemlig at fremme oplevelse, uddannelse og kulturelaktivitet.

Det er dét vi gør overalt på folkebibliotekerne i hele Danmark,og det er vigtigt, at vi husker at sætte ord på.


Annette Brøchner Lindgaard,bibliotekschef,

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Den gældende diskurs foreskriver, at vi satser på fyrtårne,

på det usædvanlige og unikke. Måske ville det være en god idé,

bare en gang imellem, at stille skarptpå hverdagens helte

“

“


De interne administrative og praktiskefunktioner er organiseret i centrale, tvær-gående enheder. Det vil sige en admini-strationsafdeling, der varetager alle per-sonalefunktioner for de ca. 110 medar-bejdere, økonomi, kørsel- og pedelfunkti-oner osv. Fra 1. februar 2010 har Teknisk-digital afdeling, i nært samarbejde medHB og lokalbibliotekerne, varetaget allede biblioteksfaglige ‘maskinrumsfunktio-ner’, det vil sige såvel drift som udviklingaf materialerområdet inklusiv digitalise-ring, medier og tilgængelighed.Aktivitetsmæssigt satses der i stort om-fang på informationskompetence dvs. påbrugerundervisning på alle niveauer.Desuden gennemfører bibliotekerne etstort antal formidlingsaktiviteter indenfor litteratur, musik, billedkunst, spil ogfilm.

Alle byrådets partier (minus DF) er enigeom, at bibliotekspolitikken vil sikre bibli-otekerne i kommunen en god fremtid.Der blev bevilget ekstra penge på budget-tet til gennemførelse af den nye struktur.Politikerne skelner imellem kvalitet ogkvantitet og har valgt at satse på kvalitets-biblioteker med lang åbningstid, kompe-tente medarbejdere og flere tilbud til bor-gerne.

På trods af mediedebat og under-skriftsindsamlinger havde politi-kerne mod til at gøre op med den

fysiske struktur, og antallet af filialer, someneste målestok for bibliotekernes kvali-tet og serviceniveau. I stedet var der fokuspå,hvordan man bedst, inden for de eksi-sterende økonomiske rammer, skaber etbiblioteksvæsen med dybtgående kvalite-ter.Byrådet besluttede, at borgerne i fremti-den skal betjenes af færre, men større lo-kalbiblioteker suppleret med bogbusser,en enkelt selvbetjent filial og et velfunge-rende virtuelt bibliotekstilbud, der, vedhjælp af digitale medier, sikrer tilgænge-lighed og selvbetjening.

I en kommune, der omfatter både landetsældste by Ribe, som i år fejrer 1300 årsbyjubilæum og landets yngste by Esbjerg,der har under 150 år på bagen, kan detvære en udfordring at sikre sammen-hængskraft og fælles identitet. Her er bib-liotekerne imidlertid på rimelig fastgrund, idet evnen til at bygge bro imellemfortid, nutid og fremtid er en del af funda-mentet.

Esbjerg Kommune er, med sine 115.000indbyggere, præget af energi og ungdom.Med mere end 6.000 studiepladser på bå-de mellemlange og lange videregåendeuddannelser, mere end 30 folkeskoler ogop imod 80 daginstitutioner, er der brugfor et biblioteksvæsen, der kan imøde-komme børn og unges behov for biblio-teksydelser, der understøtter identitets-dannelse og læring.

Styrken ved den nye bibliotekspolitik er,at den rummer væsentlige prioriteringer.Prioriteringer, der bygger på stærke visio-ner om biblioteker, der rækker fremad oghåndterer den kompleksitet, som fremti-dens borgere står overfor, hvad angår me-dier og muligheder. Ved at prioritere, fri-gøres ressourcer, der kan flyttes fra fysi-ske rammer og over på fysisk og digitaltindhold og åbningstid. Og ved at formulere bibliotekspolitik pået tidspunkt, hvor det ikke var besparel-ser, der var udgangspunktet, blev der lufttil at tage stilling til, hvad det egentlig erfor et biblioteksvæsen, vi ønsker her ikommunen.

Efter den igangværende strukturomlæg-ning kommer Esbjerg Kommunes Biblio-teker til at bestå af et stærkt hovedbiblio-tek og fire meget store lokalbiblioteker ihenholdsvis Ribe, Bramming, EsbjergVest og Esbjerg Øst. Hvert lokalbibliotekmed en særlig profil, der tilpasses lokal-områdernes særlige behov. Dertil kom-mer ungdomskulturhuset Huset, der er et‘åbent’ bibliotek i landsbyen Tjæreborg,og bogbusbetjening i kommunes øvrigelandsbyer samt i byområder som Hjer-ting, Gjesing, Jerne og Sønderris. Des-uden driver Esbjerg Kommune bibliote-kerne på Fanø for den selvstændige FanøKommune, der har 3.200 Indbyggere.

Alle bibliotekerne i kommunen deler enflydende materialebestand, og der købesind i et helhedsperspektiv, der også ind-tænker overgangen fra centralbibliotek tilkommunebibliotek, der blev en realitet i2009.

Identitet og kompetencer

B I B L I O T E K S P O L I T I K I E S B J E R G

I 2009 vedtog byrådet i Esbjerg Kommune en bibliotekspolitik, der sikrer bibliotekerne i kommunen enpositiv udvikling i de kommende år med lang åbningstid og flere tilbud til borgerne

Annette Brøchner Lindgaard,bibliotekschef,

Esbjerg Kommunes Biblioteker

de, Marianne Olsen, Greve, Hans Michelsen, Roskilde, Rita Pal-drup, Nykøbing F, Poul Qvist Jørgensen, Roskilde og Bente Kas-persen, Maribo.

REGION SYDDANMARKS BESTYRELSEKnud Jager Andersen (F), Esbjerg, som formand, og AnniJensen, udviklingskonsulent, Svendborg Bibliotek, som næst-formand. Bestyrelsens øvrige medlemmer er: Peter Sejersen (A),Nyborg, Povl Kylling Petersen (A), Aabenraa, Thomas Funding(A), Odense, Dan Arnløv Jørgensen (C), Vejle, Lisbet Rosendahl(V), Varde, Dorthe Schmidt Temberg, Nordfyn, Charlotte B. Pe-dersen, Middelfart, Bente F. Mortensen, Aabenraa og Hanne S.Poulsen, Esbjerg.

REGION MIDTJYLLANDS BESTYRELSESteen B. Andersen (A), Århus, som formand og som næstfor-mand valgtes Jørgen Bartholdy, Skanderborg.Bestyrelsen består desuden af: Inge Dines Jensen (A), Ikast, An-ders Nørgaard (A), Favrskov, Anders Buhl Christensen (V), Ran-ders, Kristian Ahle (V), Ringkøbing-Skjern, Jørn Rye Rasmussen(F), Silkeborg, Birgit Jonassen (O), Herning, og Per MøllerJensen (A), Viborg + et medlem fra Horsens eller Hedensted (detgamle Vejle Amt), som udpeges efterfølgende, Britta Thuun, Vi-borg, Mikael Graaberg, Herning, Rolf Hapel, Aarhus, JanneMarkvordsen, Ikast-Brande, Lisbeth Christensen, Horsens, Brit-ta Bitsch, Århus og Inger Skamris, Randers.

REGION NORDJYLLANDS BESTYRELSEAnne-Dorte Krog (F), Aalborg, som formand og Børge Søn-dergård, udviklingschef, Hjørring Bibliotekerne, som næstfor-mand. Desuden blev følgende valgt: Mads Sølver Pedersen (V),Aalborg, Niss Ribergaard (A), Hjørring, Inge Pedersen (A), Jam-merbugt, Kirsten Boelt, Aalborg og Thorkild Holm Pedersen,Frederikshavn.

På regionforeningernes generalforsamlinger i januar valgtes bå-de nye bestyrelser for foreningerne og samtidig lokale medlem-mer til DB Repræsentantskabets fem politikere (+ fem personli-ge suppleanter, også politikere), som det fremgår af næste side.Til regionforeningernes egne bestyrelser blev følgende valgt.

REGION HOVEDSTADENS BESTYRELSEHenrik Olsen (A), Ishøj, som formand og Kirstine Lundsgaard,bibliotekschef i Frederikssund, som næstformand. Herudoverbestår bestyrelsen af: Lykke Jensen (A), Bornholms Regionskom-mune, Grethe Olsen (F), Frederikssund, Fuat Yalan (A), Helsing-ør, Vibeke Rasmussen (A), Tårnby, Malene Carmel (C), Helsing-ør, Ole Beckmann Andersen (V), Ishøj, Tine Vind, Ballerup Bib-liotek, Lone Gladbo, Gentofte, Dorthe Lykkegaard, Helsingør,Anne Marie Brems, Glostrup og Jens Ingemann, København.

REGION SJÆLLANDS BESTYRELSEHanne Pigonska (V), Odsherred, som formand, og Nanna Drey-er Stryhn, Næstved Biblioteker, som næstformand. Bestyrelsensøvrige medlemmer er: Michael Frederiksen (A) Faxe, Inger An-

dersen (A), Faxe, Birgit Pedersen (F) Roskilde, An-ders Nielsen (A), Slagelse, Inge Nielsen, Karlslun-

Regionerne 2009De fem regionale foreninger fungerer som selvstændige foreninger og udgør hver især et regionalt netværk om-kring biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål, ligesom de arrangerer konferencer, kurser og kulturelle udflugterfor medlemmerne. Regionsforeningerne fastsætter desuden selv størrelsen af kontingentet, som kan opkræves afDanmarks Biblioteksforening. Danmarks Biblioteksforening organiserer siden 1. januar 2007 sine medlemmer afalle kategorier (kommuner, personlige medlemmer, institutioner m.v.) inden for fem regioner i regionale biblio-teksforeninger. Aktiviteterne i 2009 har især været præget af diskussion af DBs strategi og bl.a. møder med formand og direk-tør. Samtidig har forberedelserne til kommunalvalget og de efterfølgende valg til bestyrelser i de enkelte fore-ninger samt til Repræsentantskabet været en væsentlig aktivitet. Men der er også blevet tid til møder rundt om-kring bl.a. om emner om børn, og hvad der skal til for at tiltrække dem, om borgerservice og branding. Årets ar-rangementer fremgår af regionernes hjemmesider, se dbf.dk – Regioner

26

Valg til regionerne


VALGT TIL GRUPPE A Repræsentantskabets valggruppe A-medlemmer, dvs. politikererepræsenterende kommunens kulturudvalg o.l., er blevet valgtpå de regionale biblioteksforeningers generalforsamlinger.

Region HovedstadenMalene Carmel (C), Helsingør, Ole Beckmann Andersen (V), Is-høj, Henrik Olsen (A), Ishøj, Grethe Olsen (F), Frederikssund ogLykke Jensen (A) fra Bornholm.

Region SjællandMichael Frederiksen (A), Faxe, Hanne Pigonska (V), Odsherred ,Inger Andersen (A), Faxe, Birgit Pedersen (F), Roskilde og An-ders Nielsen (A) fra Slagelse.

Region SyddanmarkPeter Sejersen (A), Nyborg, Lisbet Rosendahl (V), Varde, KnudJager Andersen (F), Esbjerg, Dan Arnløv Jørgensen (C), Vejle ogThomas Funding (A) fra Odense.

Region MidtjyllandInge Dines Jensen (A), Ikast-Brande, Steen B. Andersen (A),Århus, Birgit Jonassen (O), Herning og Jørn Rye Rasmussen (F)fra Silkeborg.

Region NordjyllandMichael Karlborg (V), Hjørring, Lene Aalestrup (C), Rebild, IngePedersen (A), Jammerbugt, Niss Ribergaard (A), Hjørring, og Anne-Dorte Krog (F) fra Aalborg.

Suppleanter for samtlige valgte politikere kan ses på www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6080.

Ti tillægsmandater (jf. d’Hondt’ske metode) Svend Bertelsen (L), Hjørring, Marc Perera Christensen (C),Århus, Lis Olsen (V), Frederikssund, Mads Sølver Pedersen (V),Aalborg, Bjarne Kongsted (V), Holbæk, Leif Bæk (V), Silkeborgog Henrik Vestergaard (V), Århus, Ole Søhøj Nielsen (DF), Hals-næs og Steen Egede Jensen (O), Odsherred.Et radikalt mandat udpeges senere.

DB valg 2010

VALGT TIL GRUPPE B Til Repræsentantskabets valggruppe B-medlemmer, dvs. per-sonlige medlemmer samt repræsentanter for institutioner, or-ganisationer og brugerråd, er nedenstående i nævnte rækkeføl-ge blevet valgt.

Personlige medlemmerKirsten Boelt, publikumschef, AalborgLone Knakkergaard, bibliotekschef, VejleInger Skamris, bibliotekschef, RandersLars Bornæs, bibliotekschef, SilkeborgTine Vind, bibliotekschef, BallerupLone Hedelund, afdelingsleder, Hasle-GellerupJytte Bræmer, bibliotekschef, FredericiaMartin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-BrandeKent Skov Andreasen, kommunikationschef, Odense Central-bibliotekLene Byrialsen, stadsbibliotekar, OdenseAnnette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, EsbjergCharlotte C. Pedersen, bibliotekschef, Middelfart

Institutions- og organisationsmedlemmerKirsten Westh, HK Kommunals Biblioteksudvalg Claus Vesterager Pedersen, Roskilde UniversitetsbibliotekAndrew Cranfield, Hans Knudsen InstituttetCarl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteksskole

Valgt som suppleanter for personlige medlemmer er i nævnterækkefølge: Susanne Acevedo, Dorthe Schmidt Temberg, Mari-anne Aastrup og Henrik Dybdahl. Og for institutions- og organi-sationsmedlemmer: Lise Bidstrup og Flemming Munch.

Desuden valgt af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Gert Wiencke, Flensborg.

Der blev ikke afholdt valg blandt bibliotekarstuderende, da derdesværre ikke var nogen opstillede kandidater.

Yderligere oplysninger om valget på www.dbf.dk.

I løbet af januar og februar 2010 blev der afholdt valg til Dan-marks Biblioteksforenings Repræsentantskab for perioden2010-2014.

De valgte præsenteres i forbindelse med Danmarks Biblio-teksforenings generalforsamling på Årsmødet i Esbjerg den25. marts 2010. Konstituerende Repræsentantskabsmøde af-holdes den 15. april 2010 i København

JOHS POULSEN, DE RADIKALEBibliotekerne får en vigtigere og vigtigereopgave, som det samlende fysiske sted ikommunerne, der kan lægge rammer tilen demokratisk debat om, hvor man lo-kalt, nationalt og internationalt skal be-væge sig hen. Bibliotekerne er offentligtejede og har power i form af fysiske ram-mer, tilgængelighed, ressourcer og know-how. Bibliotekerne opfattes som neutra-le, og det formålsbestemte alsidigheds-kriterium gør det oplagt at sætte bibliote-kerne i spil som den fysiske og virtuelleramme for dialog og levende demokrati.Bibliotekernes rolle som læringssted er etklart udviklingsområde. Læring er megetandet end det, der sker i skoler og på ud-dannelsessteder. Det handler i høj gradogså om menneskers mulighed for løben-de opdatering af faglige og personligekompetencer, der ikke altid sker via for-melle uddannelsesforløb. Bibliotekerneskal også medvirke til at skabe synergisammen med andre kommunale aktørerpå hele det kommunale serviceområdeog ikke kun på kultur- og borgerservice-området, som det ellers traditionelt sker.

HENRIETTE KJÆR, DE KONSERVATIVE

Vi ønsker selvfølgelig en dynamisk udvik-ling og ser bibliotekerne som en krumtapfor hele demokratiet og som forudsæt-ningen for en oplyst befolkning. Derforskal bibliotekernes materialer være let til-

gængelige. Og lukker man filialer, måman gøre en indsats for at borgerne kanfinde ud af at bruge nettet. Biblioteket har– også på nettet – stadigvæk en rolle somdemokratiskabende. Det skal fortsat hol-des i hævd. På børne- og ungeområdet kunne jeggodt tænke mig mere dynamik. Mere dy-namiske bibliotekarer og selvfølgelig ogsåpenge til indkøb af ordentlige materialer.Et andet vigtigt område gælder den tek-nologiske udvikling. Man skal være pånettet – den generation, der går i folke-skolen nu er opdraget til at man kan be-stille tingene på nettet. Og det skal gøresspiseligt og mere spændende end baresådan ‘en tør bestillingsseddel’. Vi skalhave endnu flere brugere af biblioteket.Biblioteket er jo et sandt skatkammermed alle mulige materialer, som kanpræsenteres mere spændende.

PER CLAUSEN, ENHEDSLISTENBibliotekerne skal fokusere mere på til-bud til børn og unge fra miljøer, der ikkebruger kulturtilbuddene særligt megetnu, og sikre alle børn og unge lige adgangtil informationer, oplevelser og kultur. Ogder skal fortsat være fokus på bogen ogbogens rolle i vores kultur. Desuden børbibliotekerne styrke deres indsats indenfor de nye medier. Det er nødvendigt,hvis bibliotekerne skal kunne fastholdederes centrale rolle som formidler af op-levelser, viden og kultur.

PERNILLE FRAHM, SFDet er meget bekymrende, at der lukkesbiblioteker mange steder, og at antallet affalder. Det betyder helt sikkert, at noglegrupper – ældre og børn – har fået længe-re til biblioteket. Denne udvikling måvendes. Børn og unge er bærere af fremtiden ogskal lave fremtidens demokrati, og her erbibliotekerne en vigtig forudsætning for,at man kan udvikle sig til et helt menne-ske. Her taler jeg om dannelse. Alle harbrug for at blive præsenteret for ting, deikke selv drømte om at opsøge. Man gårglip af meget, når man selv søger – helebredden i kulturudbuddet. Det er vigtigt at have et åbent fælles stedat mødes i lokalsamfundet. Måske skalbiblioteket som sted udvikles mere be-vidst. Her ligger både kulturelle og socia-le opgaver, biblioteket tiltrækker også deunge som savner et tilhørssted. Bibliote-ket er en enestående chance, et fristed –og ingen spørger hvad du skal, alle kankomme. De er således enormt gode til atbidrage til integration, og de nye danske-re kommer der faktisk meget. Her møderde dansk kultur og får introduktion tilsamfundet. Det foregår på mange måderfx med lektiecafeerne. Denne side af virk-somheden skal også styrkes.

Biblioteksudvikling de næste fire årI hvilken retning bør kommunerne styre udviklingen på folkebiblioteksområdet de næste fire år? Det spørgsmål fik Folketingets kulturordførere af Danmarks Biblioteker og Bibliotekspressen i forbin-delse med et stort sommerinterview. Svarene kan genses her

28Johs Poulsen Henriette Kjær Per Clausen Pernille Frahm


KARIN NØDGAARD, DF OG FMD. FOR FOLKETINGETS KULTURUDV.

Bibliotekerne er en del af hverdagen ogfantastisk vigtige. Bibliotekerne kan efterkommunalreformen med de større bibli-oteker også yde en bedre service og haren organisation, som bedre kan slå igen-nem og fange alles opmærksomhed. Bibliotekerne har et stort ansvar, og det ervigtigt med tilbud til alle. Og ikke kunbøger, selv om bogen stadig er helt cen-tral for DF. Det er vigtigt, at vi får folk påkulturposterne, som kender til området,og at der arbejdes for gode vilkår. Skal jeg pege på konkrete områder, somskal fremmes, så bliver det: Børn og unge,formidling og tilgængelighed. Børn er meget nysgerrige på hele verdenog skal mødes som sådan på alle måder.Her er biblioteket meget vigtigt også fordiikke alle familier har råd til at købe bøgereller læser med deres børn. En stor del afde op til 20-årige ikke er interesseret i bø-ger, det er et problem, fordi vi ved, at læs-ning og sprog er vigtigt i forhold til, at vikan klare os som mennesker. Bibliotekethar desuden en stor opgave i at formidleden mere smalle litteratur og sikring afkvalitet. Det er rigtig fint med bredden,men også at biblioteket formidler megetmere end det og kommer hele spektretrundt.

MOGENS JENSEN, SOCIALDEMOKRATERNE

Det er kommunernes ansvar at sikre, atbibliotekerne er på omgangshøjde medde ønsker og krav, der er fra brugerne afbibliotekerne. Det er vigtigt, for hvis ikkebibliotekerne lever op til befolkningenskrav og forventning om service, så gliderde langsomt i baggrunden. Der skal sikres penge til materialeindkøb.

B I B L I O T E K S U D V I K L I N G

Det er forudsætningen, for at folk ikke bli-ver trætte af at gå på biblioteket, fordi deti dag tager måneder, før man kan få fat ide ting, man gerne vil have. Man skal og-så afsætte nogle penge til formidling. Også må vi sikre, at det fortsat bliver gratis atlåne på biblioteket. At få stimuleret bør-nenes læselyst allerede fra ganske små ermeget vigtigt. Jeg synes, at et af de felter,biblioteket virkelig skal satse på er samar-bejdet med daginstitutioner for at kom-me i kontakt med de helt små børn og de-res forældre – jeg tror, det er en forudsæt-ning for at gøre børnene og forældreneinteresserede, at bibliotekerne kommerud og møder dem, hvor de er. Endelig erder så integrationsområdet. Det er spæn-dende og det blev fremhævet i den sidstestore kultur- og fritidsundersøgelse, atbibliotekerne i mange byer har formået atfå fat i unge med anden etnisk baggrund.

TROELS CHRISTENSEN, VENSTRENu må kommunerne virkelig sætter kik-kerten – ikke for det blinde øje – men fordet skarpe øje – og få kigget deres biblio-teksstruktur og deres bibliotek efter isømmene, så ressourcerne udnyttesbedst muligt til glæde for borgerne, – alt-så få formuleret en bibliotekspolitik. Deskal spørge sig selv: Er vi udviklingsorien-terede nok? Har vi indrettet biblioteketsådan, at vi kan imødegå fremtidens ud-fordringer på det digitale område? Har vide skud i bøssen, der er nødvendige forbåde at skabe et kulturelt åndehul og encafé-lignende oase? Har vi lagt de støvedereoler og de knirkende klapstole bag os?Har vi et indhold og et serviceniveau, derogså appellerer til unge mennesker? Man skal prøve så meget som muligt.Venstres holdning er: Jamen, prøv detdog. Hellere ét attraktivt miljø end fire

‘halvattraktive’ miljøer i en kommune.Slut med de gamle klapstole. Venstresmelding er, at vi skal have 100 superbibli-oteker – helst ét i hver kommune, hvor dekan det hele. Det er vigtigt, at man kom-mer til at stå på to ben i stedet for kun pået. Det skal ikke kun være bogen, det skalogså være den digitale bog. Altså: de digi-tale ydelser og det at være et videncenter.Det er afgørende, hvis vi skal bevare kun-derne i butikken. Det er der, biblioteker-ne kan levere nogle ydelser, man ikke kanfå andre steder. Punktum.

DB-Redaktion: Hellen Niegaard

Karin Nødgaard Mogens Jensen Troels Christensen

Biblioteksstatistikken for 2009 fore-ligger først i sin endelige form tilsommer. Men med nogenlunde

sikkerhed kan vi hævde, at den bekræfterden udvikling, der tegner sig for disse år:Omkring 35 mio. gange om året går enborger gennem døren til et folkebibliotek,der er 24 mio. besøg på bibliotekerneshjemmesider, der er omkring 50 mio. ud-lån – eller 50% højere hvis vi tæller genlånmed. Hver uge benytter 100.000 biblio-tek.dk.

De besøgstal gør folkebibliotekerne tillangt den mest benyttede kulturinstituti-on – hvis vi ser bort fra radio/tv tilbuddet.Alligevel støder vi ofte på bekymring forbibliotekernes fremtid, især i dagspres-sen. Der er nemlig et fortsat lille, men sta-bilt fald i udlån, og der er lukket mangefilialer efter Kommunalreformen. Hvadpressen ikke så ofte ser er, at der er taleom en strukturbetinget udvikling. Opslagpå internettet erstatter mange biblioteks-lån, men folk bliver ved med at komme påbiblioteket i lige så store tal som før. Flereog flere bruger biblioteket uden at lånenoget – og det stiller nye krav til bibliote-ket, krav som mange små filialer har van-skeligt ved at leve op til, og derfor bliverde dømt utidssvarende. Den klare stig-ning i antallet af arrangementer under-streger tendensen til en ændret biblio-teksbenyttelse. Alene i Århus stod biblio-tekerne for 1100 arrangementer i 2009 ogudlånte lokaler til foreninger og lignende1600 gange.

Beretningen for 2008 hed ‘Det ny biblio-tek’, det gør den også i 2009, for vi arbej-der fortsat på den strategiske udvikling affolkebibliotekerne til vidensamfundetskrav og behov. Året har i høj grad væretpræget af, at kulturministeren iværksatteudvalgsarbejdet om folkebiblioteket i vi-densamfundet. Udvalget har når årsmø-det afholdes - forhåbentlig - afsluttet sitarbejde. Arbejdet har været gennemført i

stor åbenhed med offentliggørelse af re-ferater og oplæg, blog, dialogmøder og te-madag, konferenceindlæg – for at få såmange som muligt med i diskussionen.Det har været inspirerende og nyttigt atføre en bred dialog om fremtidens folke-bibliotek. Og det har været meget bekræf-tende at opleve en markant fælles linje idiskussionerne. Helt gennemgående ersåledes forståelsen af, at vi skal udviklebiblioteksydelserne på nettet – og at detikke skal ske parallelt i landets kommu-ner, men i en fælles koordineret nationalindsats. Realiserer vi den strategisketænkning, vil det være et af de mest mar-kante skridt, der er taget i de danske fol-kebibliotekers historie.

Der er også en klar fælles forståelse af, atbiblioteket på nettet skal spille sammenmed det lokale bibliotek. Flere biblioteks-chefer har i diskussionerne givet udtrykfor en vision om, at et nyudviklet biblio-tek på nettet skal levere en hjemmeside,hvor faciliteterne er centralt udviklede,men hvor der er plads på den enkeltehjemmeside til at præsenterer lokale ini-tiativer. Det lokale bibliotek vil også æn-dre sig med et større gennemslag på net-tet. Også her er der enighed om hovedret-ning. Biblioteket bliver mere og merepræget af, at borgerne kommer for at bru-ge huset – mere end for at låne noget. Ak-tiviteterne i huset – IT-læring, roman-klubber, de mange børneaktiviteter ogkulturelle arrangementer – kommer der-for til at fylde mere. Huset bliver på sigt etinspirerende medborgercenter mere endet opbevaringssted for bøger, for nu attrække det hårdt op.

Stort set alle de indsatsområder, vi arbej-der med i forhold til folkebibliotekerne, erpræget af den dagsorden, som den nysamfundsudvikling sætter: Vi har fortsatarbejdet med at følge op på handlingspla-nen for fremtidens biblioteksbetjening afbørn, først og fremmest med pallesgave-

bod.dk, der nu er klar til lancering på DBsårsmøde, men også med læselystprojek-ter, og et bredt anlagt uddannelsesprojektfor børnebibliotekarerne.Vi arbejder fortløbende med udvikling afbibliotek.dk – og har bl.a. nu åbnet op for,at borgerne kan kommentere værker. Viforsøger stadig at udvikle ydelserne, så dematcher, hvad man med rimelighed kanforvente af en webservice af denne karak-ter. Vi arbejder med tilgang til biblio-tek.dk fra mobile platforme, vi arbejderpå, at bibliotek.dk kan bruges som lokalhjemmeside, og vi arbejder på at udvikleudnyttelsen af de sociale teknologier.

En stor brugerundersøgelse af biblio-tek.dk er gennemført i efteråret. Bruger-nes tilfredshed med produktet er fortsatstor: Ud af fem mulige kategorier vælger93% “Meget god” eller “God” som deressvar. Benyttelsen vokser og brugergrup-perne er brede. I 2010 ser vi frem til atmarkedsføre bibliotek.dk i forbindelsemed eDag3 kampagnen.

Lær mere IT blev sat i søen som et projektaf IT- og telestyrelsen på baggrund af enundersøgelse af danskernes IT-færdighe-der, der dømte 40% som IT-analfabeter.Aftalen om uddannelse af bibliotekarersom IT-instruktører førte til håndslagetom Lær mere IT mellem Bibliotekschef-foreningen, Bibliotekarforbundet ogDanmarks Biblioteksforening, hvor alledanske biblioteker forpligtede sig til at af-holde kurser i IT. Det er et gennembrudfor programsat læringsindsats i danskefolkebiblioteker. Der er indgået en kon-trakt om fortsat samarbejde mellem IT ogTelestyrelsen og Bibliotek og Medier. Vo-re samarbejdsaftaler med Integrations-ministeriet og DR fortsætter også og ermed til at understøtte den fortsatte posi-tive udvikling af landets folkebiblioteker.

“Det ny bibliotek”- landets mest benyttede kulturinstitution

30

Jens Thorhauge,direktør for

Bibliotek og Medier


- er statens centralorgan på biblioteks-området. Styrelsen rådgiver regeringen ibiblioteks- og informationsspørgsmål,forvalter bibliotekslovene og er udvik-lings- og forvaltningsansvarlig for biblio-tek.dk, nationalbibliografien, resultat-kontrakter med centralbibliotekerne, dennationale kørselsordning, Udviklingspul-

jen og en række andre tilskudsordninger. Styrelsen forvalter biblioteksafgiften ogden centrale bevilling til Danmarks Elek-troniske Fag- og Forskningsbibliotek(Deff) og er vært for Børnekulturens Net-værk’s sekretariat.

Styrelsens centrale udviklingsopgave er

at koordinere udviklingen og samarbej-det mellem bibliotekerne.Styrelsen varetager desuden en lang ræk-ke opgaver i forhold til avis-, blad- ogtidsskriftstøtte samt opgaver på radio- ogtv-området og er sekretariat for hen-holdsvis Dagbladsnævnet og Radio- tvnævnet.

• Lær mere IT- udspringer af en samar-bejdsaftale mellem Bibliotek og Medierog IT-og Telestyrelsen om uddannelseaf bibliotekarer til IT-læringsinstruk-tører. Alle biblioteker har givet hånd-slag på at afholde uformelle lærings-kurser om IT.

• Ny samarbejdsramme for integrations-arbejdet indgået med Integrationsmi-nisteriet. Målet 100 lektiecaféer på tre år landede på 130. Onlinelektiecafé på vej, mange gode lokale services udvik-let.

• Samarbejde med DR fandt en ny form i2009, hvor aftalen om samarbejde om Ramasjang live blev indgået. Fortsat samarbejde om romanlæseklubber, nytsamarbejde om ‘Danskernes Akademi’og Deadline 17.

• Bibliotek.dk bliver bedre – en af nyhe-derne i 2009 var muligheden for at inte-grere brugerskabte data i bibliotek.dk. Vi arbejder fortsat på at inddrage socia-le teknologier Samspil med lokale bibli-otekssystemer og andre platforme – herunder mobile teknologier

• Biblioteker i hele landet var et af de mest succesfulde indsatsområder i ud-viklingspuljen med støtte til ‘åbne bib-lioteker’ og nye lokalsamfundsbetje-ningsformer. Over hele landet er der succeshistorier om biblioteker med stærkt udvidet åbningstid

• Pallesgavebod.dk – forberedelse og ud-vikling af et nyt børnebibliotekskon-cept

• Udvalget om folkebiblioteker i vi-densamfundet blev igangsat i foråret

og nærmer sig afslutningen. Arbejdet erløbende afrapporteret på styrelsens hjemmeside og på konferencer

• Markedsføring af biblioteket – et pro-jekt der havde som mål at få flere bibli-oteker til at arbejde systematisk med markedsføringsplaner

• Projektbanken – er en ny webbaseret formidling af de erfaringer der gøres i de mange, mange udviklingspulje pro-jekter styrelsen finansierer

• Gymnasier, VUC’er og SOSU’er med i Danmarks Elektroniske Fag- og Forsk-ningsbibliotek (Deff).

- bredt og dybt om sine aktiviteter via for-skellige medier:• Hjemmesiden www.bibliotekogmedi-

er.dk er det løbende informationsor-gan. Det er gratis at abonnere på styrel-sens elektroniske nyhedsservice. Der kan abonneres på forskellige emner oginteresseprofiler

• Bibliotek og Medier, kvartalsblad, der udkommer både i trykt og elektronisk version. Gratis

• Biblioteksstatistikken, der årligt ud-kommer med en analyse af de statis-tiske tendenser

• Beretning til det årlige biblioteksleder-møde, der udsendes i trykt form til bib-liotekerne og som publiceres på hjem-mesiden

• Scandinavian Public Library Quarterly,et engelsksproget tidsskrift om nordiskfolkebiblioteksvirksomhed, der udgivesi et samarbejde mellem de nordiske statslige folkebiblioteksmyndigheder, p.t. Finland som ansvarlig og praktisk

udgiver. Abonnement på e-version gratis for alle og i trykt version gratis forinstitutioner

• Andre publikationer, der er udkommeti 2009 er fx Rapport om koordination afmaterialeforsyning i folke- og forsk-ningsbiblioteker, Praksisregler for søge-veje, Costs and Benefits of Alternative Publishing Models: Denmark, udarbej-det af John Houghton og The Future ofResearch and the Research Library, ud-arbejdet af The Lime Guild, begge ud-arbejdet for DEFF.

Styrelsen for Bibliotek og Medier

10 vigtige resultater for folkebibliotekerne i 2009

Bibliotek og Medier kommunikerer

32

På den positive side er arbejdet medåbningen af skolen mod den øvrigeuniversitetsverden, nationalt såvel

som internationalt, blevet udvidet og ud-dybet meget betydeligt, ikke mindst gen-nem en samarbejdsaftale med Institut forNordiske studier og Sprogvidenskab vedKøbenhavns Universitet samt medSchool of Information Management vedWuhan universitet (Kina). Disse aftaler vil- sammen med 2008-aftalen med AalborgUniversitet - fra 2010 give et langt mereåbent og interagerende studiemiljø endDB har kendt tidligere. Blandt de vigtigsteandre positive bevægelser, som har fyldtmeget i 2009, er vedtagelsen af en forsk-ningsstrategi i juni 2009. Arbejdet med enny organisationsstruktur, som forventesat træde i kraft 1.4.2010 og endelig arbej-det med et nyt navn til institutionen, somforventes vedtaget også inden 1.4.2010.På den negative side står en større ned-skæring, som i skrivende stund ikke ergennemført. En tilpasningsplan vil værevedtaget inden udgangen af februar og vilbetyde et antal fratrædelser. Arbejdethermed har i sagens natur fyldt meget påskolen siden medio oktober.

Forskningsstrategi Fra marts til september 2009 arbejdedeforskningsudvalget intensivt på at udvik-le en egentlig forskningsstrategi for DB.Forskningsstrategien blev desuden præ-senteret og drøftet ved flere personale-møder, i forskningsprogrammerne ogHSU. Den endelige version blev vedtageti september 2009.

Hensigten med forskningsstrategien er atudvikle, fastholde og øge kvaliteten afforskningen ved skolen samt at fremmelysten til at forske og derved forøge DBssamlede forskningsstyrke. Det sker ved atdefinere seks satsningsområder, som teg-ner DBs forskningsprofil for den kom-mende femårs periode og ydermere hartil formål at fokusere forskningen vedskolen. Satsningsområderne er følgende:

• innovation ved biblioteker• forskningsanalyse• informationssystemer og interaktions-

design• informationskompetence• kulturformidling • videns- og informationsteori.

Forskningsstrategien er gældende for in-deværende og kommende resultatkon-traktperiode, dvs. 2009- 2014. Den vil bli-ve evalueret i 2011 og 2013 med henblikpå evt. revision og justering. En uddyb-ning af strategien og indholdet af sats-ningsområderne findes på www.db.dk.

ForskningsaktiviteterDanmarks Biblioteksskole har været me-get aktiv på forskningsområdet også i2009. Det er ikke muligt i en kort oversigtat give et dækkende billede, men noglecentrale udpluk gives neden for som ek-sempler. Generelt har der derudoverværet mange bidrag til konferencer ogmange artikel-publikationer. Nævnesskal også et stort bidrag til redaktionsar-bejde i videnskabelige tidsskrifter, hvoren undersøgelse i 2010 fastslog, at skolener blandt de allerfremmeste i verden mht.at være repræsenteret i redaktionerne forførende videnskabelige tidsskrifter indenfor biblioteks- og informationsvidenskab.(www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/fulltext/122654106/HTMLSTART).

Forskningsprojekter og bevillingerDanmarks Biblioteksskole har i 2009modtaget tilsagn om støtte fra Kulturmi-nisteriets Forskningspulje til følgendeprojekter:Evidensbaseret biblioteksudvikling i teoriog praksis – evidensbasering som ele-ment til innovation og omstilling i folke-bibliotekssektoren. Åbningen af Biblioteksrummet fra 1950 tilbegyndelsen af det 21. Århundrede.Uddannelse i kreativitet og innovationgennem entrepreneurship undervisning.Desuden har Realdania givet tilsagn omstøtte til forskningsprojektet Biblioteket i

byudviklingen – kreativitet, innovation ogoplevelse. Endvidere er igangsat to PhD-projektermed ekstern finansiering hhv. samfinan-siering, nemlig ph.d.-projekt i digital in-formationsadfærd og kulturarv på nettetog ph.d.-samarbejde med det MedicinskeBibliotek, Forskningens Hus ved Aalborgsygehus.I 2009 er der forsvaret ikke mindre end fi-re PhD-afhandlinger ved DB, som i alletilfælde har resulteret i tildeling af PhD-graden. Biblioteksskolen vandt i konkur-rence med fem store universiteter vært-skabet af konferencen Persuasive 2010 -The Fifth International Conference onPersuasive Technology. Konferencen af-holdes den 7.-10. juni 2010 på Diaman-ten. Konferencen organiseres af Dan-marks Biblioteksskole sammen med Aal-borg Universitet og Oulu Universitet, Fin-land. (www.persuasive2010.org).Af større publikationer, dvs. bøger/anto-logier nævnes: Carl Gustav Johannsen:Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007.Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. MartinDyrbye et al. (ed.): Library Spirit in theNordic and Baltic Countries. Tampereenyliopiston laitosten julkaisut. Hans DamChristensen & Helene Illeris (ed.): Visuelkultur. Viden – Liv – Politik. Multivers.

Uddannelserne samt økonomisk tilpasning Igennem en årrække har Danmarks Bibli-oteksskole måttet notere en jævn tilbage-gang i studenter- og ansøgertal (mednogle mindre udsving undervejs). Detteårs søgningsmønster fortsætter den ned-adgående tendens for så vidt angår an-søgninger til skolens bacheloruddannel-se, som det fremgår af tabellen. Dettekompenseres dog i nogen grad ved enøget søgning til skolens kandidatuddan-nelse samt til det erhvervsrelaterede mo-dul. Desuagtet måtte det i oktober 2009konstateres, ikke blot at optaget i 2009havde været utilfredsstillende, men ogsåat de forudgående års tilbagegang havderesulteret i en væsentlig divergens mel-

2009 set fra Danmarks BiblÅret 2009 har indebåret en række markante udviklinger for Danmarks Biblioteksskole, om end nogleaf disse først vil manifestere sig i begyndelsen af 2010


lem skolens aktivitetstal og dens bevil-lingsforudsætninger (baseret på progno-ser i 2007). Det var dermed nødvendigt atindlede arbejdet med en tilpasningsplan,som i 2010 vil betyde en følelig reduktionaf antal ansatte på biblioteksskolen.Det er Danmarks Biblioteksskoles analy-se, at den gennem flere år utilfredsstillen-de udvikling i søgning til bacheloruddan-nelsen især skyldes, at skolen har mangletsynlighed blandt udbuddet af længereva-rende videregående uddannelser, og atskolens studier har været isolerede i for-hold til andre længevarende videregåen-de uddannelser. Endvidere har de sidsteto-tre års debat om bibliotekernes situati-on og fremtid tilsyneladende skabt et bil-lede i offentligheden af mindre attraktiveog mindre sikre jobmuligheder i sekto-ren.Siden december 2008 er der iværksat enrække tiltag, som er rettet mod de oven-nævnte udfordringer. Som de vigtigstepunkter fremhæves Danmarks Biblio-teksskoles nye samarbejdsaftaler. Allere-de i december 2008 indgik skolen en sam-arbejdsaftale med Institut for Kommuni-kation, Aalborg Universitet. I juni 2009indgik skolen yderligere en samarbejdsaf-tale med Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab ved Københavns Univer-sitet. I begge tilfælde er aftalerne i ud-gangspunktet knyttet til enkeltinstitutterved de to universiteter, men de vil senereblive mere omfattende.Samarbejdsaftalerne vedrører i førsterække et omfattende uddannelsesmæs-sigt samspil, hvor studerende fra de re-spektive institutioner vil få mulighed forat følge kurser hos samarbejdspartneren.Samtidig skal aftalerne facilitere såkaldtsporskifte mellem bachelor- og kandidat-niveau. Bachelorer fra de indgående stu-

dier vil tidligt og tydeligt få præsenteretsamarbejdspartnerens muligheder forkandidatstudier, og det gensidige kursus-udbud skal facilitere et sådant sporskifte.

ANDRE VÆSENTLIGE FORHOLD OGUDVIKLINGER:

Farvel til Advisory Board og goddag til aftagerpanelSamtlige højere kulturministerielle ud-dannelsesinstitutioner fik mod slutnin-gen af 2009 etableret aftagerpaneler iht.bekendtgørelse herom. Aftagerpanelerneskal indgå i en systematisk dialog med af-tagerne om uddannelsernes kvalitet ogrelevans for samfundet. De kan for ek-sempel se på udvikling af nye og eksiste-rende uddannelser eller udvikling af nyeundervisnings- og eksamensformer. Pa-nelernes medlemmer betragtes ikke somrepræsentanter for de institutioner mv.,som de måtte udgå fra, men repræsente-rer samlet en ekspertise vedrørende detarbejdsmarked, som Danmarks Biblio-teksskoles uddannelser sigter mod.Aftagerpanelet erstatter det tidligere me-re uformelle Advisory Board, hvis med-lemmer her skal have en stor tak for deresarbejde.

Organisationsstrukturproces og navneprocesSelvom biblioteksskolens organisations-struktur kun er godt to år gammel, er derbehov for en ny struktur, som er merefleksibel over for tværgående dannelser afforskningsgrupper (også med eksternepartnere), og som sikrer et mere effektivtog dynamisk samspil mellem undervis-ning og forskning. Skolens ledelse iværk-satte derfor i foråret 2009 en proces, derskulle kortlægge og drøfte mulighederne

for en bedre organisationsstruktur, medinddragelse af medarbejderne. Denneproces er langt fremskreden, men tilpas-ningsprocessen påbegyndt i oktober 2009har forsinket arbejdet en anelse – og hvadvigtigere er, vil også betyde en noget æn-dret optik for, hvordan en ny organisati-onsstruktur skal se ud. Den nye struktur forventes indført pr.1.4.2010. I tilknytning hertil gennemføresogså en proces, der skal føre til et nytnavn for institutionen. Det har længe væ-ret kendt på Danmarks Biblioteksskole, atselve betegnelsen ‘Biblioteksskole’ des-værre udgør en barriere i forhold til at re-kruttere nye studerende. Navnet opfattessom en indikation på en professionsskoleog forbindes ydermere med en ensporet-hed i jobmulighederne, som er helt ude aftrit med de reelle forhold. Lanceringen afnyt navn vil finde sted i begyndelsen af2010. En proces af denne art vedrører dogikke kun navn, men også institutionensfremtidige identitet samt brand og profi-lering. Der er derfor tale om en proces,der også må ses i relation til f.eks. forsk-ningsstrategien, rekrutteringstiltag ogændring af organisationsstruktur (jf. detforudgående).

KonklusionDanmarks Biblioteksskole befinder sig ien omfattende transformationsproces.Denne omfatter tiltag, der både drejer sigom at brande institutionen bedre og atøge dens interne styrke. Vi ser 2010 somet vendepunkt for skolen, der endegyldigtvil placere institutionen og dens uddan-nelser som en fuldt anerkendt og meresynlig del inden for det generelle billedeaf længevarende uddannelser.

Ved trykstart: Den omtalte tilpasningsplanindebærer tocifrede mio-besparelser inkl.opsigelse af 11 medarbejdere, heraf seks iAalborg/red

ioteksskole

Optagelse 2009 2009 2008 2007(pr. 25 aug.)

Bachelor: optagne ved studiestart 170 197 201 Erhverv: optagne ved studiestart 74 64 62 Kandidat: optagne ved studiestart 111 79 124 Optagne i alt 355 340 387

Per Hasle,professor ph.d.,

rektor for Danmarks Biblioteksskole

34

Ihele december måned kørte biblio-teksprojektet “Klimakanalen”, dergjorde det muligt for alle danske bibli-

oteker at vise massevis af klimarelevantinformation til forbrugere samt nyhederfra klimatopmødet på deres storskærme. Mere end halvdelen af landets kommu-ner benyttede sig af dette gratis tilbud.Initiativet til en “klimakanal” var et sam-arbejde mellem Indholdskanalen.dk, Jyl-lands-Posten, Digital Urban Living, 6-By-ernes Klimainitiativ og Århus Kommune iforbindelse med COP15 klimatopmødet idecember.

En central redaktør under Indholdskana-len.dk blev tilknyttet til produktion og ad-ministration af indhold om klima. Redak-tøren fik bl.a. leveret information fra flereaf 6-byerne om, hvad byerne gør for kli-maet, og derudover fandt redaktøren re-levant information på en række websitesom bl.a. forbrugertips og overraskendefakta om klimaet. Godt halvdelen af lan-dets kommuners biblioteker downloade-de den gratis ‘klient’ til visning af Klima-kanalens indhold og modtog over 300indslag om alt lige fra CO2 besparendeforbrugertips til nyheder fra konferen-cens højdepunkter.

Indholdskanalen.dk er en database medindhold til fremvisning på bibliotekernesstorskærme. Indholdet kan bestå af bådebilleder, tekst, video og videostreamingsom f.eks. You Tube indslag og senere og-så lyd.

Kanalen er oprettet i 2009 og fortsættersom projekt i 2010. Den drives af bibliote-kerne i Aalborg, Fredensborg, Gladsaxe,Guldborgsund, Holbæk, Køge, Køben-havn, Odense, Roskilde, Silkeborg, Sla-gelse og Århus med sidstnævnte som pro-jektansvarlig. Projektet har flere gangeværet omtalt i det forløbne år her i Dan-marks Biblioteker. Fra september har databasen kunnet be-nyttes til at oprette i og udtrække indholdfra, med en redaktionsgruppe som om-drejningspunkt og med indhold baseretpå temaer og målgrupper.

Om Klimakanalen siger forvaltningscheffor Borgerservice og Biblioteker i ÅrhusKommune, Rolf Hapel, at det helt sikkertikke er sidste gang, bibliotekerne vil for-søge sig med national formidling om etaktuelt emne. “Bibliotekerne er dygtige tilat udnytte de nye mediers muligheder, ogjeg ser frem til nye, spændende temaer påbibliotekernes storskærme i fremtiden”,

siger Rolf Hapel, der håber, at Klimakana-len har inspireret endnu flere bibliotekertil at deltage aktivt i det spændende ar-bejde med Indholdskanalen.

Indholdskanalens fremtidDet er planen, at projektet skal overgå tildrift i 2011. Der er masser af udfordringer ogting, der skal afprøves i 2010, både på dentekniske og den indholdsmæssige front.Projektleder og redaktører skal bl.a. i gangmed at oprette aftaler med netbiblioteker-ne og eksterne indholdsleverandører, derkan levere indhold, der kan gøre alle kana-ler mere rummelige og indholdsrige. Redaktørerne skal stå for selve produktio-nen af indholdet, men aftalerne skal sikre,at redaktørerne får masser af input leveret,så de blot skal stå for bearbejdelsen deraf.Indholdskanalen er støttet af Styrelsen forBibliotek og Medier og drives i et samar-bejde mellem 12 kommuner.Følg med i arbejdet med Indholdskanalenpå www.indholdskanalen.dk

KlimakanalenFælles løsninger, samarbejde og udnyttelse af ressourcer på tværs er danske bibliotekers varemærkeverden over. I december skete det igen. Op til og under klimamødet bragte lokale biblioteker hot ogaktuelt skærm-nyt om klimaet takket være samarbejdet om Indholdskanalen.dk, som en række bibli-oteker har arbejdet på at få op at stå

Ane Locht, journalist, og Dorthe Brandt Larsen,

projektleder, Århus Kommunes Biblioteker

ANDRE PARTNERSKABER

24.-26. marts DB Årsmøde i EsbjergDet nye bibliotek – meget mere end Google

15. april DB Repræsentantskabet, konstituerende mødeDanmarks Biblioteksskole, København

29. april Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole. Temadag: Innovation i en krisetid

6.-7. maj EBLIDA Council 2010Helsinki

3.-4. juni Danmarks BiblioteksforeningNordiske biblioteksforeningers mødeReykjavik

7.-9. aug. IFLA Pre ConferenceNext Generation Users – Next Generation Services – Next Generation Information ProfessionalsAalborg Bibliotek

10.-15. aug. IFLA Konference 2010Göteborg

2.-3. sept. DB Syd Sandbjergkonference

21. sept. Danmarks BiblioteksforeningKlassikerdag 2010: ‘Hvad er en klassiker’ 10-års jubilæum

Personlige medlemmer (Gruppe B)

Peter Høybye. Vicebibliotekschef/Udviklingschef, Roskilde BibliotekerneIben Østerbye. Formidlingschef, Herning BibliotekerneGlennie Frank Jacobsen, Administrationschef, Slagelse BibliotekerneSanne Caft, Vicekontorchef, Københavns Kommunes BibliotekerKnud Hjørnholm, Bibliotekar, Sæby Bibliotek

BibliotekarstuderendeLillie Marie ReillySigne Helms RatjenLars Svane BallegaardJosefine Camilla HansenDaniella ChristensenNadia Rebecca LadegaardBonnie RanvildAnna WittorffMelissa Airlie DichmannMalin Karin BackmanPia Lykke HansenMarie Caroline BrixTanja Kate JensenSonny HansenSanne HarderSigne Foght HansenKasper Lauge JustRikke Frydenberg ReinertsenMaja Davidsen Nielsen

SÆT DAGSORDENEN BLIV DB-MEDLEM NU PÅ WWW.DBF.DK

NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER 2010

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

BiblioBranchSolution (BBS) er udviklet til de biblioteker, der ønsker at levere en udvi-det service til deres brugere, samtidig med at de ikke behøver udvide personalekapacite-ten. BBS gør det i teorien muligt for lånerne at kunne benytte sig af bibliotekets service-ydelser 24 timer i døgnet.

BBS skal ses som et supplement til bibliotekets eksisterende filialløsning med personaletil at hjælpe borgerne. Bibliotekets døre åbnes op for borgeren, når identificering er sketvia lånerkort og låneren kan få glæde af biblioteket, dets materialer og tilbud, foretagesøgninger, læse bøger, aviser, tidsskrifter, bruge pc’erne eller udlåne og aflevere materia-ler – nu også uden for bibliotekets bemandede åbningstid.

Carsten Nicolaisen, ledende bibliotekar, souschef for Sønderborg Kommunes biblioteker,udtaler: “I de 20 år jeg har været bibliotekar, har jeg ikke før været med til at lave etprodukt, som er blevet modtaget så positivt og med en så stor respons fra lånerne!”

Kig forbi vores stand på Biblioteksforeningens årsmøde d. 25-26. marts og få mereat vide om BiblioBranchSolution og vores RFID- og selvbetjeningsprogram i øvrigt.

BiblioBranchSolutionDET ÅBNE BIBLIOTEKH

øru

p B

iblio

tek, Sønderb

org

Vallensbækvej 22 A • 2605 Brøndby • Tlf.: +45 7027 1008 • www.bibliotheca.dk • [email protected]

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42781

Documents

DB 2.2010/CSGrafisk . kopi · som DBs årlige undersøgelse af budget 2010 viste i efteråret: over halvdelen af kommunerne har reduceret i bibliotekernes budgetter. Skidt i en tid