De Grafiske Fag 03-2012

Nummer 03 / april 2012Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

temaINNOVATIONI EN KRISETID

SÆRNUMMER:

GA'S 2011-

BEREtNiNG

I 2009 vinkede Carsten Gram, PRinfoParitas farvel til sine arkoffsetmaskiner.

Pengene skal tjenes før

og efter tryk

DEt kAN DU SE på DRUpA

Dramaet ommagasinmomsen

Uovertruffen kvalitet og rentabilitet, der sætter nye standarder for digitalprint.

Mød det danske Production Printing-team på Drupa i Hal 08a (B46-1 og B46-3). For nærmere information, kontakt os på tlf. 25 57 69 05 eller mail [email protected]

Nyskabende teknologi der baner vejen til succes

IT Services Office Solutions Production Printing Managed Document ServicesIT Services Office Solutions Production Printing Managed Document Services

Moving Ideas Forward.

Bringing new levels of quality and profitability to digital printing.

For more information call XXXX XXX XXX.

Enhanced technology for increased productivity.

IT Services Office Solutions Production Printing Managed Document Services

Ses vi på Drupa 2012...?

IT Services Office Solutions Production Printing Managed Document ServicesIT Services Office Solutions Production Printing Managed Document Services

Moving Ideas Forward.

Bringing new levels of quality and profitability to digital printing.

For more information call XXXX XXX XXX.

Enhanced technology for increased productivity.

De Grafiske Fag / 03 / 2012 3

Fra idéer til markedsandele

LEDERtekst: LaRS BRam, aDm. DIReKtØR I GRaFISK aRBeJDSGIVeRFOReNING foto: SKOVDaL & SKOVDaL

KOLOFON

InnovatIon er tIdskrævende, fyldt med besvær og rummer altid en risiko. Men her ligger også nøglen til at skabe værdi.

Det kan man læse nærmere om i dette nummer, hvor fire medlemsvirksomheder fortæller, hvad de har gjort for at forvandle idéer til markedsandele.

Der skal nemlig tænkes nyt. Overkapacitet på tryksiden har længe været en hæmsko for branchen og presset priserne. Den økonomiske krise har i uhyggelig grad forstærket denne tilstand og gjort virksomhederne ekstra sårbare.

Virksomhederne har reageret på forskellig vis. En del har valgt at sige farvel til egne trykmaskiner og søgt nye løsninger, og som man kan læse, kan det faktisk lade sig gøre at tjene penge ved at finde nye ben at stå på.

Dette nummer er også et beretningsnummer. Her fortæller vi dels om året, der er gået, og dels redegør GA’s formand og næstformand for, hvordan foreningen skal ruste sig til fremtiden og blive ved med at tilføre branchen ny viden.

Udfordringen med at udvikle viden, services og produkter til mediemarkedet ligger dog ikke alene hos de grafiske virksomheder og GA. Den gælder også for leverandørerne, der bør påtage sig deres del af opgaven.

Det bliver derfor spændende at se, hvad dette års drupa bringer af nyt. Her har leveran-dørerne deres store chance for at vise, hvordan de har reageret på teknologiske og forretningsmæssige udfordringer.

inde i bladet fortæller vi kort om nogle af de nyheder, der allerede er sluppet ud, men indtil messen åbner, holder mange af leverandørerne kortene tæt til kroppen. Og først når dørene slås op, vil vi for alvor få at vide, hvordan de kan bidrage til innovation og nytænkning i branchens virksomheder.

»På drupa har leverandørerne deres store chance for at vise, hvordan de har reage-ret på teknologiske og forretningsmæssige udfordringer«LaRS BRam, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Nummer 03 / april 2012Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

temaINNOVATIONI EN KRISETID

SÆRNUMMER:

GA'S 2011-

BEREtNiNG

I 2009 vinkede Carsten Gram, PRinfoParitas farvel til sine arkoffsetmaskiner.

Pengene skal tjenes før

og efter tryk

DEt kAN DU SE på DRUpA

Dramaet ommagasinmomsen

UdgiverGrafisk Arbejdsgiverforening

redaktion og ekspeditionGrafisk ArbejdsgiverforeningHelgavej 26, 5230 Odense Mt. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80www.ga.dk, [email protected]

redaktionAdm. direktør Lars Bram (ansvarshavende)Redaktør Anne BirkelundRedaktionssekretær Søren knudsen

korrekturAssistent Marie Raun knudsenSekretær Gunhild Skou

annoncerDG Media A/St. 70 27 11 55, [email protected]

design og produktionMediegruppen as

trykAkA-pRiNt A/S

Papirindhold: 115 gram MaxisilkOmslag: 250 gram Maxisilk

Forsidefotothomas Willads

skriftbrugFF Olsen

21. årgangiSSN 0017-2995kontrolleret oplag: 3.752 stk.

Medlem af Danske Specialmedierog Eurographic press

Piculell AS Industrikrogen 1 DK-2635 Ishøj T +45 4371 0330 F +45 4371 0308 [email protected] www.piculell.dk

– din ekspert på tryksiden

Komori er OnDemandpå Drupa 2012

Vi glæder os til at se jer i Düsseldorf på stand B04 i hal 15. Her vil Komori fremvise deres fantastiske nyheder, som med det samme vil få dig til at tænke anderledes omkring det at fremstille tryksager.

Vi ses – Claes, Jesper og Glenn

KOMORI trykmaskiner · WESTLAND valser · UNGER knive og rakelstål SIEGWERK trykfarver · ROLLIN gummiduge · VULCAN gummiduge PICU WASH afvaskemidler · Farvekassefolier til alle maskinerMGI Digitaltrykmaskiner · AGFA Trykplader · Ctp · Diverse forbrugsvarer

Komori vil som tidligere sætte nye grænser for kunsten at producere tryksager. Med temaet OffsetOnDemand vil Komori bl.a. udstille en Lithrone G 840P. Maskinen er udstyret med H-UV teknik, som får trykfarven til at tørre med det samme og eliminerer brug af sprøjtepulver. Arkene kan videreforarbejdes direkte fra trykmaskinen.

Lithrone G 840P benytter kun 20 ark til en indretning, og et totalt jobskifte tager maximalt 6 minutter. Maskinen vil være udstyret med nye spændende systemer for korrekt farveføring og kontrol af hvert enkelt ark, der kommer igennem maskinen.

Komori vil udstille 9 maskiner på Drupa. Nogle af dem er velkendte med nyt udstyr, og nogle er helt nye med ny teknik. Kom, se og bliv imponeret.


INDHOLD

åRSBEREtNiNG /

06 konsolidering og nytænkning

Vi ser på årets store og små begi-venheder i den grafiske branche og internt i GA.

12 Ga skal udvikles – ikke afvikles

Efter mere end et års debat og udvik-lingsarbejde er GA's nye strategi klar til at blive ført ud i livet.

16 dramaet om den danske magasinmoms

Medvirkende: en øgruppe, et EU-direk-tiv, to skatteministre, et gebyr, adskil-lige oppositionspolitikere, en statsmini-ster og en amerikansk præsident.

tema: INNOVATION I EN KRISETID

Ordet innovation betyder fornyelse og ændring. De samme to faktorer, som er altafgørende, når en virksomhed skal tilpasse sig de givne mar-kedsvilkår. Vi beskriver fire grafiske virksomheder, der på forskellig vis har taget beslutninger om at forny sig gennem ændringer.

12

28 32

20

16

tEMA /

20 Behøver ikke jern i baghaven

pRinfoparitas har solgt sine offset-maskiner og mener pengene skal tjenes på ydelser før og efter tryk.

24 selv kreative har brug for innovation

Vi har mange ting, vi gerne vil. Der-for mente vi, at et innovationstjek var på sin plads.

28 Masser af nicher Jan Viberg Elleriis er lidt tilbagehol-

den med at bruge udtrykket innova-tion om sig selv og sin virksomhed eccoprint.

32 I dragør gør man det lidt anderledes

Når man er med på det teknologiske beat, står man sig bedre i konkurren-cen, lyder det fra Ganket.

DRUpA /

34 drupa i glimt Hvem deltager i årets drupa, og hvad

kan vi forvente at se på messen.

6 De Grafiske Fag / 03 / 2012

ÅRSBERETNINGtekst: aNNe BIRKeLUND ([email protected]) og SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: iStOCK m.fl.

Konsolide-ring og ny-tænkningS. 06-10

saMFUndsøkonoMIen fik godt nok et mini-comeback i 2010, men det skulle vise sig, at 2011 bragte både ny pessi-misme og en gældskrise med sig.

Det betød, at konsolideringen i branchen fortsatte. Det har betydet færre grafiske virksomheder, og det bør medføre en bedre situation for de tilbageblevne. Det har da også vist sig at være tilfældet. Det gælder især de virksomheder, der kombinerer flere ydelser end de klassisk grafiske, og dem er der heldigvis en del af. Det kan man finde mere om inde i bladet.

Aktiviteterne i GA har heller ikke lig-get stille, og de følgende sider bringer et udpluk af det, der er foregået siden sidste år.

Endelig var 2011 året, hvor GA's bestyrel-se afsluttede et nyt afsnit i processen om GA's fremtid og fremlagde en strategi for foreningen. Den peger mod udvikling frem for afvikling, og det fortæller GA's formand og næsteformand mere om i et interview længere fremme i bladet.

Færre grafiske arbejdere og funktionærer i grafiske virksom-heder i seneste overenskomstpe-riode. i 2010 var tallet henholds-vis otte og seks pct.

soM et led i tryksagskampagnen arrangerede GA to medlemsmøder, hvor deltagerne blev ført gennem QR-universet af to specialister på området. Møderne blev holdt i århus og københavn og tiltrak omkring 100 personer.

7%Medlemsmøder om QR-koder

tryksagskampagnen For at GIve en håndsrækning til tryksagen iværksatte GA sidste år den hidtil største kampagne for tryksagen. Den består bl.a. af en direct mail-kampagne til landets kommunikations- og marketingchefer, annoncer, kampagnewebsite, værktøjskasse, nyhedsbreve, QR-koder, øget pR og en særlig indsats i forhold til skolerne og bogmarkedet.

i 2011 blev der udsendt i alt seks direct mails i form at breve og pakker, der på hver sin måde har fortalt historien om, at tryk er et effektivt kommunikati-ons- og markedsføringsredskab. årets sidste mail – en træk ud-folder i karton – havde samtidig til formål at imødegå de tre mest udbredte myter om tryksager og miljø.

i forbindelse med miljøfolderen blev der også produceret en tegnefilm om tryk og miljø til bl.a. Youtube, der blev oprettet et særligt mobilsite, og Axel Skov-mand gjorde sin entre i de sociale medier.

i 2012 vil der bl.a. blive sat fokus på at få dokumenteret tryksagens effekt på bog- og magasinmarkedet og undervisning i skolerne om papir, tryk og miljø.


ÅRSBERETNINGtekst: aNNe BIRKeLUND ([email protected]) og SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: iStOCK m.fl.

Brancheaftale om firmapensionGa IndGIk I Marts en ny brancheaftale om firmapensioner med Nordea Liv & pension. Aftalen giver alle GA-medlemmer adgang til attraktive priser og vilkår på forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevne, kritiske sygdomme, invaliditet og død. Aftalen giver også rabat på administrationsbidrag og sundhedsforsikring.

GA fik mere omtaleOmtalen af GA i medierne er steget markant i 2011 i forhold til året før. Sam-let set har der været omkring fire gange så mange presseklip. GA har især markeret sig i forbindelse med debatten om nej tak til reklamer-ordningen, reklameafgiften på husstandsomdelte reklamer og senest i forbindelse med momssagen. Men GA har også fået omtale i forbindelse med post Danmarks portostignin-ger, kritikken af Ski, Vestforbrændingens kampagne mod tilbudsaviser, rødt kort og tryksagskampagnen. Der har også været en del artikler om QR-koder og fordelene ved tryk, og en omtale af GA’s klimaberegner og CSR-kodeks.

Reklameafgift atter på spil

I noveMBer 2011 fremlagde regeringen et forslag om en afgift på husstandsom-delte reklametryksager. Forslaget har mødt massiv modstand fra GA og en række andre organisationer. GA arbejder på et modforslag, hvor man graduerer af-giften efter tryksagens samlede klimabe-lastning. Det vil betyde, at man belønner produktionen af klimarigtige tryksager og styrker danske grafiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet.

Udbud: ingen afklaringFor over et år siden annullerede Ski rammeaftalerne på det grafiske område. Ski har ingen umiddelbare planer om at udbyde trykkeriydelser, men overvejer om visse grafiske ydelser kan integreres i kommende udbud. Der er dog ikke udsigt til en afklaring før medio 2012.

Statens indkøbs aftale løber i to år og slutter 31. december 2012. Den kan dog forlænges med yderligere to år. Senest den 30. september i år skal Statens indkøb beslutte, om aftalen skal genudbydes eller forlænges. Da der nu kun er to leveran-dører på aftalen, mener GA, at den bør genudbydes og ikke forlænges.

31. decHer ophører Statens

indkøbs nuværende

aftale. Den kan dog

forlænges.


MoMssaGen FortsætterHeller Ikke I denne periode lykkedes det at få en afklaring på den årelange sag om moms på magasiner. Der var ellers udsigt til et lovforslag fra rege-ringen, der ville gøre op med konkurrenceforvridningen. Forslaget ville fjerne momsfriheden for magasiner, som er produceret uden for EU og herefter impor-teret af enkeltpersoner i Danmark. Men der opstod politisk røre om et gebyr på 160 kr., som post Danmark vil opkræve for at momse bladene. Derfor besluttede regeringen at udskyde lovforslaget. GA har erfaret, at loven bliver vedtaget i næste folketingssamling. Læs mere i artiklen side 16.

GA tilbyder etableringsrådgivningGa kan nU tIlByde sine medlemmer brugerbetalt hjælp til etablering i udlandet. Der er sammensat en rådgivningspakke, hvor GA i samarbejde med virksomheden bl.a. afdækker elementer som konkurrencemæssig platform, strategisk sigte med etablering, valg af land samt beskrivelse og søgning af partner.

Fald i importen af tryksager fra kina.

14%

Erhvervsrejse til tjekkietI sePteMBer arrangerede GA en er-hvervsrejse til tjekkiet, hvor i alt 17 per-soner deltog og besøgte fem full-service virksomheder. i foråret 2013 går turen til tyskland.

GA klimaberegner er blevet til ClimateCalcGa klIMaBereGner blev i 2011 til ClimateCalc. ClimateCalc-konsortiet består foruden Danmark af Belgien, Hol-land, Frankrig, Storbritannien og Finland. Flere lande i EU har anmodet om opta-gelse, ligesom Japan og Canada har vist interesse.

Fagretlige møderI løBet aF 2011 deltog GA i 46 mæg-lingsmøder og 24 organisationsmøder. i 2010 var tallene henholdsvis 44 og 25.

17Antal deltagere på Hold 4, Grundlæggende Lederuddannelse.

MedlemsforholdI løBet aF 2011 er 41 virksomheder meldt ud af GA. De fordeler sig således:

› Virksomhedsophør, konkurs/betalingsstandsning: 19› Udmeldelse ifølge vedtægterne 18› Fusion/salg til medlemsvirksomheder 4› Fusion/salg til ikke-medlemmer 0

i samme periode har foreningen optaget 37 nye medlemsvirksomheder. Ved udgan-gen af 2011 talte GA 491 medlemsvirksomheder, og hertil kommer ti associerede virksomheder.


Antal virksomheder, der er tilsluttet GA's syge og barselsfond. Det svarer til 79 pct. af medlemmerne.384

Læs mere i GA’s årsberetning på www.ga.dk/ beretning

FsC-GrUPPe-CertIFICerInGI slUtnInGen aF 2011 etablerede GA en ordning for FSC-gruppecerti-ficering. Det er en løsning, der gør det både administrativt nemmere og billigere for virksomheder med op til 15 ansatte at opnå og vedligeholde en FSC-sporbarheds-certificering.

Udbetalinger fra de grafiske kompetence-udviklingsfonde siden 1. januar 2009

Medarbejdere på den grafiske overenskomst: 1,5 mio. kr.

Medarbejdere på funktionæroverenskomsten: 1,9 mio. kr.

15Antal retssager som GA var involveret i ved udgangen af januar 2012.

255Antal uddannelsesaftaler som blev indgået i 2011. i 2010 var tallet 237.

1,1 mia. kr.Det grafiske underskud på handelsbalancen for tryksager i 2010. Underskuddet er dog blevet 18,8 pct. mindre i forhold til 2009. på det største eksportmarked, Sverige, har der dog været en vækst på ti pct.

12Antal retssager som

blev afsluttet i

løbet af 2011.


skills-konkurrenceri dagene 26.-28. februar 2012 blev det andet danmarks-mesterskab for erhvervsuddannelserne holdt i Odense. Ligesom første gang var både mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelsen repræsenteret. GA har bakket op om deltagelsen i samarbejde med Grafisk Uddannelsesudvalg og erhvervsskolerne.

Andel af danskproducerede tryksager som fremstilles på et svanemærket trykkeri.

80%

10%

Certificeret som samfundsansvarligDS 49001 er en ny dansk standard for virksomhedens samfundsmæssige ansvarlighed, og GA’s miljøafdeling har rådgivet et medlem til at blive det første trykkeri i Danmark, der har opnået dette certifikat.

kollektiv lønnedgangOgså i 2011 har en lang række medlems-virksomheder fået rådgivning i GA om mulighederne for at gennemføre reduk-tion af medarbejdernes løn. kort fortalt kan virksomhederne – hvis de driftsmæssige forhold betinger det – nedsætte lønnen med medarbejdernes opsigelsesvarsel, så længe overenskomstens regler i øvrigt følges.

Stigning i tryksagseksporten til Sverige. til gengæld faldt eksporten med fem pct. på det andet store eksportmarked Norge. Den største eksport-artikel er stadig bøger fulgt af tidsskrifter.

præmieordning fortsætterDer er indgået et bredt politisk forlig om praktikpladser. Det indeholder bl.a. en aftale om, at den nuværende præmie- og bonusordning ikke afskaffes. Dermed er der også i 2012 op til 70.000 kr. til arbejdsgivere, som indgår en uddannelsesaftale med en elev.

Drupa 2012 Den 3. til 16.maji DüsselDorf - tysklanD

konica minolta Business solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund 72 21 21 21 www.konicaminolta.dk

BrainpoWer

BrainpoWer

BrainpoWer

BrainpoWer

YOUR FUTURE.

YOUR SYNERGIES.

YOUR WORKFLOW.

YOUR KNOW-HOW.

With the easy path to digital.

With offset and digital systems smoothly supplementing each other.

With applications that utilise your digital equipment and your staff’s potential to perfection.

With concepts that make it easier than ever to give shape to your ideas.

mød os på vores stand i Hal 8b, som vil være dansk repræsenteret under hele messen.

Ann_210x297_Drupa_2012.indd 1 20/12/11 12.17


GA's bestyrelse:

Foreningen skal udvikles – ikke afviklesEfter mere end et års debat og udviklingsarbejde er GA’s nye strategi klar til at blive ført ud i livet. Der skal mere balance i driften, flere nye ydelser på hylden, skarpere profilering, og der skal skabes nye alliancer. interview med GA’s formand og næstformand.

palle Rosendahl, formand for Grafisk Arbejdsgiverforening


GA'S FREMTIDtekst: aNNe BIRKeLUND ([email protected]) foto: SKOVDaL & SKOVDaL

Hvordan skal Ga se ud i fremtiden? Hvilke varer skal der være på hylderne? Og skal der overhovedet være en grafisk arbejdsgiverforening?

For nu at starte med det sidste, så ja. Der skal være en forening, men den skal ikke nødvendigvis se ud som i dag, lyder det samstemmende fra palle Rosendahl og Allan Werk, henholdsvis formand og næstformand i GA.

– Vi er i en tid, hvor alting forandrer sig, og det er derfor vigtigere end nogensinde at have nogle konkrete mål og få sat ord på det, som vi gerne vil, siger palle Rosendahl.

Derfor har GA’s bestyrelse og repræsen-tantskab sat gang i en omfattende stra-tegiproces. Den er nu så langt fremme, at der er formuleret fem såkaldte ”must win battles” – altså slag eller mål, som foreningen skal vinde inden for de kom-mende år.

de fem slagDe fem slag handler om, at der skal mere balance i økonomien, at GA differentierer sine ydelser, profilerer sig skarpere, ind-går strategiske alliancer og skærper sit fokus på viden.

– Der er et udbredt ønske om, at GA skal fortsætte som en selvstændig organi-sation, og med denne strategiproces vil vi gerne vise rettidig omhu, siger Allan Werk.

Visionen er at blive en markant og pro-aktiv samarbejdspartner og et videnhus, som arbejder for og med medie- og kom-munikationsvirksomheder.

Det vil sige en forening, der også består af virksomheder ud over de traditionelle grafiske – og ifølge Allan Werk samti-dig en forening, som forener de små og større virksomheder.

– Vi har valgt en udviklingsstrategi, og det er jeg glad for, siger palle Rosendahl og fortsætter: – Vi kunne også have valgt en vedligeholdelsesstrategi, men det ville være endt med en afvikling. Og så ville de gode medarbejdere smutte, for ingen har lyst til at arbejde i en taberorganisation.

Allan Werk er enig:

– Der ligger en signalværdi både indadtil og udadtil i at vælge udviklingsstrategien. Vi vil fx gerne gøre os selv mere synlige i det politiske og samtidig komme med nogle konkrete mål, som vi i bestyrelsen og administrationen kan holde hinanden op på, siger Allan Werk.

Balance i økonomienEt af de konkrete mål er, at der senest i 2014 skal være balance i GA’s driftsregn-skab.

GA har ganske vist en pæn formue og tje-ner penge på sine konsulentydelser. Men lønsummen daler, og der har i de senere år været underskud på driften.

Derfor skal økonomistyringen være mere forretningsorienteret, og foreningen skal have et mere præcist billede af virksom-hedernes træk på de forskellige ydelser.

Et andet mål er at differentiere GA’s ydel-ser i forhold til de forskellige virksom-hedstyper. Det kan fx være, at medlem-merne skal inddeles i grupper alt efter deres behov og så betale derefter.

Samtidig skal der satses på ydelser, som giver størst mulighed for brugerbetaling, og der skal udvikles nye tilbud. Det kan fx være i forhold til skilte- og reklamevirk-somhederne, som allerede i en vis grad er repræsenteret. GA er derfor gået i gang med at afdække deres behov ved hjælp af fokusgruppeinterviews.

– Med flere forskellige medlemstyper og

GA’s mission

Vi henvender os til medie- og kommunikationsvirksomheder og tilbyder kunder og medlemmer værdifulde ydelser og særlige spidskompetencer inden for områder som miljø og jura samt arbejder for de bedst mulige rammebetingelser.

Vi gør en forskel via en dyb indsigt og erfaring i medie- og kommunikationsvirksomheder-nes verden og kan derfor levere unikke ydelser.

ydelser kunne man godt forestille sig, at der skulle være brugerbetaling på nogle af tingene, siger palle Rosendahl, mens Allan Werk peger på mulighederne for at danne nye erfagrupper inden for de forskellige brancher og fag.

skarpere profil og nyt navnEt tredje slag, der skal vindes, handler om GA’s profil. Den skal være skarpere – ikke kun over for eksisterende og kommende medlemmer, men også over for politikere og befolkningen i det hele taget.

– Vi er godt på vej – fx med tryksagskam-pagnen og profilering i forhold til politi-kerne omkring reklameafgiften og moms-sagen. Men vi behøver ikke være så pæne, som vi hidtil har været, siger Allan Werk.

Samtidig skal der arbejdes på en ny po-litisk struktur. Det betyder bl.a., at GA’s repræsentantskab, kredse og udvalg skal udvikles ud fra en mere forretningsmæs-sig tilgang, som skaber værdi. Desuden skal kommunikationen gøres mere moderne, og GA’s navn skal tages op til overvejelse.

– Om vi skal have et nyt navn eller ej afhænger i høj grad af, hvem der er vores medlemmer. For selv om vi får en ny type af medlemmer inden for medie- og kommunikationsbranchen, vil der sandsynligvis stadig være en overvægt af grafiske virksomheder, siger palle Rosendahl.

ifølge både ham og Allan Werk er det vigtigste imidlertid, at man er åben over for forandringer og er i stand til at tilpasse stra-tegien – også når det gælder nye navne.

»Om vi skal have et nyt navn eller ej afhænger i høj grad af, hvem der er vores medlemmer«paLLe ROSeNDahL, FORMAND I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

GA's bestyrelse:

Foreningen skal udvikles – ikke afvikles


»Der er et udbredt ønske om, at GA skal fortsætte som en selvstændig organisation, og med denne strategiproces vil vi gerne vise rettidig omhu«aLLaN weRK, NæSTFORMAND I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

De fem ”must win battles”› Mere forretningsorienteret øko-

nomistyring› Differentiering af ydelser i for-

hold til medlemssegmenter› profilering indadtil og udadtil› indgåelse af strategiske alliancer

og/eller fusionere med ligesind-ede

› Skærpet fokus på største aktiv (viden) – videndeling, viden-opsamling og videnanvendelse internt


Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

GA’s vision

Vi er en markant og proaktiv samarbejds-partner og et videnhus, der arbejder for og med medie- og kommunikations-virksomheder.

alliancer eller fusioner Derudover skal GA indgå nye strategiske alliancer. Det kan være samarbejde i forhold til overenskomsterne eller bestemte ydel-ser – mindst én til to om året. Og der skal arbejdes hen imod fusioner, men hvor GA bevarer kontrollen.

– Der findes mange mindre arbejdsgivergrupperinger, hvor der kunne være et fællesskab, og hvor man kunne deles om fx administrationen, forklarer palle Rosendahl.

Det er ikke ensbetydende med en sammenlægning, og som Al-lan Werk siger, ville processen have været en helt anden, hvis målet blot havde været at blive en brancheafdeling under fx Di.

et hus fyldt med videnDen femte og sidste målsætning er at gøre GA til et videnhus.

– Vi skal opbygge en videnbank og være de bedste inden for vores område, siger Allan Werk.

GA har allerede en stor viden inden for fx miljø, CSR, jura og branche, og der skal fremover endnu mere fokus på at opsamle og dele denne viden internt i huset på Helgavej.

Det betyder fx, at GA arbejder og betragter sig selv som et videnhus og har den nødvendige it til at sikre videndeling. Alle medarbejdere skal have individuelle uddannelsesplaner, og der skal være en fast årlig videndag, som sikrer, at der konstant er fokus på GA’s vigtigste aktiv – nemlig viden.

en lang procesSelve arbejdet med strategien har strakt sig over et år. Undervejs har der været afholdt en række medlemsmøder om emnet, og det har også været til debat på flere repræsentantskabsmøder.

Det er lang tid, men ifølge palle Rosendahl og Allan Werk har det også været en nødvendig proces.

– Vi har ikke tidligere haft en klart formuleret vision og mis-sion, og det er vigtigt at have både af hensyn til medlemmerne og de ansatte i GA, så de ved, hvad det er for en organisation, de arbejder i, siger palle Rosendahl.

Men hvad er det så for et GA, vi kommer til at se om fem år?

– Vi vil have en større og bredere kreds af virksomheder, der afspejler det nye mediebillede. Jeg kan i dag møde nyuddannede mediegrafikere, der aldrig har set en trykmaskine, og vi vil se et GA, hvor det er naturligt, at den type virksomheder også er, siger Allan Werk.



MOMSSAGENtekst: FINN OBBeKÆR ([email protected]) og SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: iStOCK

det er FredaG den 24. februar i Washington, USA. Mødet mellem den amerikanske præsident og den danske statsminister nærmer sig afslutningen. Dagsordenen er ved at være udtømt. Men jo, forresten, der var lige en ting mere.

Barack Obama har hørt fra et republi-kansk kongresmedlem, at den danske regering har planer om at indføre et gebyr, der vil gøre det urimeligt dyrt for ganske almindelige danskere at abonnere på amerikanske magasiner. kunne det være rigtigt?

Vi ved ikke, hvad statsminister Helle thorning-Schmidt svarede, men det er et faktum, at regeringen straks efter hev ændringen af loven om moms på magasiner ud af lovforslag L 12, der ellers skulle vedtages torsdag den 1. marts.

imponerende, ikke? En sag om dansk magasinmoms havner på en amerikansk præsidents skrivebord og bliver del af et topmøde, hvor den skarpt afmålte taletid ellers er forbeholdt emner som internatio-nale finansielle kriser og krige i udlandet.

Men forløbet illustrerer måske bedre end noget andet, at sagen om dansk maga-

sinmoms er en sag med mange interesser, og mens vi venter på den næste udvikling i sagen, kunne det måske være nyttigt at repetere, hvad der er foregået.

kontant svensk reaktionDet hele begyndte på ålandsøerne – den øgruppe der ligger i den Botniske bugt mellem Sverige og Finland og har EU-særstatus som frihandelsområde.

på et eller andet tidspunkt må mulighe-derne i et frihandelsområde være gået op for en svensk magasinudgiver, for der opstod en trafik, hvor magasiner blev sejlet til hovedbyen Mariehamn, kørt ud på havnekajen, muligvis folieret og adres-seret, for herefter at blive sejlet tilbage til Sverige.

Resultat: nul moms.

trafikken fortsatte, indtil daværende statsminister Göran persson blev tv-interviewet på selvsamme kaj med gaffeltrucks kørende i baggrunden og spurgt, om denne konstruktion nu også kunne have sin rimelighed. Sagen blev herefter taget op i Riksdagen i 2002, hvor de svenske parlamentarikere reagerede konsekvent ved at sænke magasinmomsen

fra 25 pct. til dagbladenes niveau, nemlig seks pct.

danske magasiner til ålandMed ét slag var ålandsmodellen ikke længere attraktiv for de svenske udgivere, men nu begyndte danske udgivere at vende blikket nordpå.

i Danmark har vi som bekendt en ma-gasinmoms på 25 pct. – og af forskellige historiske årsager en dagbladsmoms på nul pct.

Hvorom alting er: Danske udgivere begynder nu at se en fordel ved at sende magasiner på krydstogt til åland for at slippe for momsen.

Socialdemokraterne frygter med rette, at staten nu går glip af nogle indtægter og rejser sagen i Folketinget i 2003. Skat-teminister kristian Jensen fra Venstre er enig og udtaler, at han vil lukke hullet. Det vil han gøre ved at indføre en lov, der momser samtlige magasiner, som impor-teres til Danmark.

Det viser sig dog at være i strid med EU’s momsdirektiv. EU har nemlig indført en bagatelgrænse på 80 kr. for at gøre det

DRAMAEt OM DEN DANSkE MAGASiN-MOMSMedvirkende: en finsk øgruppe, et EU-direktiv, to skatteministre, et gebyr fra post Danmark, adskillige oppositionspolitikere i drillehumør, en statsminister og en amerikansk præsident.


nemmere for privatpersoner at handle i EU, og den gælder også for magasiner.

Det er altså en regel, der skal give mindre bøvl for EU-borgere, men den skal vise sig at blive til en administrativ møllesten i denne magasinsag.

Èt hul lukkes – et nyt opstårkristian Jensen arbejder dog videre med forslaget og kommer nu frem til en ny løsning. ålandsmodellen lukkes, så det ikke længere kan lade sig gøre at sende EU-producerede magasiner en tur om-kring de finske øer og slippe for moms.

Men udgivere kan stadig sende magasiner momsfrit til privatpersoner, hvis de tryk-kes i lande uden for EU. Med andre ord en løsning, der lukker ét hul, men åbner et andet. For nu kan udgivere trykke deres magasiner i lande som Norge og Schweiz og herefter sende dem til Danmark uden at blive momset.

Eller med andre ord: En konkurrencefor-del på 25 pct. serveret på et sølvfad.

Både GA og De Grafiske Fags Leverandør-forening protesterer mod denne løsning, fordi foreningerne frygter, at magasin-produktion flytter til udlandet, men loven bliver alligevel vedtaget i 2004.

Udgiverne flytter til norge og schweizGA og leverandørforeningens frygt viser sig at være mere end begrundet. Fra 2004 til 2005 viser kurven over Danmarks grafiske import fra Norge og Schweiz en 60 graders stigning, da im-porten nidobles fra 12,7 mio. kr. til 107,5 mio. kr.

Væksten fortsætter frem til 2008, hvor finanskrisen sætter ind. Dette år når den grafiske import fra Norge og Schweiz et foreløbigt højdepunkt på 147,3 mio. kr.

Her kunne diverse skeptikere måske an-føre, at denne udvikling skyldes, at dan-ske grafiske virksomheder er for dårlige til at konkurrere på eksportmarkederne,

men sådan er det ikke. Danmarks Sta-tistik kan dokumentere, at den samlede danske grafiske eksport i de seneste ti år konsekvent har ligget væsentligt højere end importen.

Det er i forholdet til Norge og Schweiz, at kurverne dramatisk ændrer udseende.

GA vurderer, at momsloven fra 2004 totalt har kostet grafiske virksomheder knap 500 arbejdspladser samt et tab i omsætningen på over to mia. kr.

eU ændrer holdningVi skal så frem til 2010, hvor EU-kom-missionen pludselig ændrer signaler. Medlemslandene må nu godt reagere på konkurrenceforvridning og fravige det gamle momsdirektiv, så alle blade – selv dem under 80 kr. – må momses.

Den tidligere regering arbejder herefter videre med et nyt momsforslag, men bremses af valget i efteråret 2011. En ny regering tager over og beslutter at videre-føre den gamle regerings forslag.

Men så dukker en mistelten op. Af en eller anden grund har den tidligere rege-ring ikke taget post Danmark i ed under lovforslagets høringsfase og overset, at post Danmark opkræver et gebyr på 160 kr., når en vare fra et ikke EU-land skal momses.

Det er ikke noget nyt påhit fra post Danmarks side. Dette gebyr har altid været der og gælder også for andre varer, der sendes fra lande uden for EU til Danmark.

et uskønt forløb begynderMen nu begynder et uskønt forløb fra den borgerlige opposition. Gebyret på 160 kr. giver anledning til drilleri og sejtrækkeri fra Venstre og konservative, der beskyder regeringen med byger af spørgsmål og samråd.

Den nye skatteminister thor Möger pedersen står dog fast, og fremhæver – i

øvrigt i overensstemmelse med GA og Hk/privats opfattelse – at langt største-delen af de tilsendte magasiner kommer til Danmark i bundter og på paller og derfor ikke skal momses enkeltvis.

Hovedsagen er, at man her og nu får stoppet den urimelige konkurrencefor-vridning og udflagningen af den grafiske produktion til lande som Norge og Schweiz.

loven klar… men udskydesVi er efterhånden nået frem til midten af februar 2012, hvor et forslag om at momse importerede magasiner fra ikke-EU-lande ser ud til at være grydeklart. Det er sat til afstemning torsdag den 1. marts.

Men der bliver stadig arbejdet i kulis-serne. Allerede på Skatteudvalgets åbne samråd den 21. februar 2012 kunne Brian Mikkelsen fra konservative fortælle, at sagen nu var rejst over for præsident Obama og kunne blive et emne på stats-ministerens møde tre dage efter.

Det viser sig, at et republikansk kongres-medlem, Shelley Moore Capito, der er valgt i West Virginia, hvor tidsskriftet National Geographic produceres, har henvendt sig til præsidenten og bedt ham om at tage den op.

Fire dage efter Helle thorning-Schmidts møde med Barack Obama meddeler skatteminister thor Möger pedersen i en pressemeddelelse, at der er brug for at undersøge, om gebyret på 160 kr. ”er i overensstemmelse med internationale regler”. Derfor har regeringen besluttet at udskyde lovforslaget.

venter til næste samlingSå der ligger sagen i dag. Regeringens hensigt er stadig, at denne lov skal gen-nemføres, og GA har erfaret, at der er tale om en udskydelse på seks måneder, så loven bliver vedtaget i næste folke-tingssamling.

Det kan man kun håbe på, mener man i GA. Som adm. direktør Lars Bram, GA, udtrykker det, så må alle være enige om at arbejde imod konkurrenceforvridning og for konkurrence på lige vilkår, så danske arbejdspladser bevares, og dansk eksport styrkes.

– Så frem for at fremture med det til tider skolegårdsagtige drilleri, burde danske politikere stå sammen om at udarbejde en hurtig fornuftig løsning – ligesom svenskerne gjorde i 2002.

»Alle må have interesse i at arbejde for konkur-rence på lige vilkår«LaRS BRam, ADM. DIREKTØR, GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

87 81 87 81 www.igepagroup.dkSkan med din telefon

Hent ”ScanLife” på din iPhone, Android, Nokia eller Windows Phone.

GRAFISK

SIGN+DIGITAL

EMBALLAGEOFFICELINE

KARTON

SPECIALITIES

SERVICE

MAT

MAT

CERTIFICERET

CERTIFICERET

kvalitet

kvalitet

heaven 42

BULK

BULK

Hvidt

hvidt

trykegenskaber

Papir

PAPIR

WFC

Træfrit

miljøFSC

FSC

FSC

FSC

FSC

PEFCP@perClick

Troværdig

INNOVATIV

løsninger

positivstabil

Bestrøgetubestrøget

PREPRINTtonet

Tonet

silkemat

TCF

TCF

dobbeltbestrøget

SUPPLIES

SUPPLIES

genbrugspapir

Europæiske Blomst

den blå engel

Glittet

DIGITALLaser

inkjet

kontorpapir

A4

A4

A4

A3

A3+

ColorCopy

Maestro

Labels

EXTRA

NAVIGATOR

luksuskonvolut

KONVOLUTTER

peal&seal

multifunktionspapir

aldersbestandigt

aldersbestandigt

gram

gram

preprint

KLORFRIT

Grafisk karton

display

ALGRO Design

ALGRO

homogen

SULFATKARTON

dobbeltbestrøget

silkemat

HØJ HVIDHED

Glitteret

PH-Neutralaldersbestandigt

trucard

falsekarton

FALSEKARTON

kraftkarton

chipboardbølgepap

foamboardskapa

kapa

ekstra hvidt

CMYK

afkalker

klude

klude

dispersionslakker

PEFCGUMMIDUGE

TRYKFARVE

pantone

tryklak

HÅNDRENS

VEGATABILSKoxitativ

Sprøjtepulver

GRAM24/7

24/7

LEVERING

GLOSS

MENNESKER

24/7

24/7

integration LOGISTIK Printereprintmedier

displaysystemerroll-up

skærefolier

Banner

tekstilerefterbehandling

storformatprint

PLADER

laminator

3M

Oracal

MasterJetS-300

uv flatbed

INSTALLATION

KURSERADOBE

print’n’cut

SERVICE

Teknik

Support

blækindendørs

Udendørs

Bildekorationer

Værktøj

WWW.IGEPA-SD.DK

STICKERSSolfilm

LabelsEpson

B1

B1

PP

UV

SOFTWARELFP

Roland

ÆSKEREGEN FABRIKBølgepap

bogomslag

klimaæsker

gråkarton

kartonposer

design

DESIGN

produktion

produktion

luftbobleposer

luftboblefolie

Pakketape

PaprørPE Poser

SILKEKARDUS

skum-profiler

strapbånd

strapbåndStrækfilm

FORSENDELSEløsninger yder embalage

packaging

FYLDfølgeseddelslommer

hånddispenser

cellulosepapir

syrefrit

PIGMENTERET

filmbestrøget

opak

BULK

BULK

farveægthedVOLUMEN

kaliperO V E R F L A D E L I M E T

Masselimet

post comsumer waste

pre consumer waste

transparent papir

transparent papir Polyester

polyetylenPVC

PVC

Topcoated

Orientated PolypropyleneTERMOPAPIR

SPECIAL PRODUKTIONER

Co2 Neutral

corporate identity

PROBLEMFRI PRINT

allround

ALLROUND

PORTO

PORTO VENLIGT

75 g

LEVERING pefcrunability

yder emballage

yder emballage

POS

BOGBINDERPAP

LUFTBOBLEPOSER

strækfilm

inteligente løsninger

Behov

Med Tryk

ALGRO Design

OK.

Vi kan nok mere end vi har fortalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrevSkan koden eller mail til [email protected]


TEMA:

Innovation i praksis

S. 20-30

ordet InnovatIon stammer fra latin og betyder fornyelse og ændring. De samme to faktorer, som er altafgørende, når en virksomhed skal tilpasse sig de givne markedsvilkår.

i dette tema beskriver vi fire grafiske virksomheder, der på forskellig vis har taget beslutninger om at forny sig gen-nem ændringer. Fælles for dem er, at de har fundet sig nogle nicher og er i stand til at tjene penge på dem.

Det er også sigende, at to af dem har sagt farvel til priskrigen på offsetfronten og i stedet kastet sig over andre forretnings-områder.

læs mere på de følgende sider.

Behøver ikke jern i baghavenCarsten Gram fra pRinfoparitas har solgt sine offsetmaskiner. Han mener, at pengene skal tjenes på ydelser før og efter tryk og gerne i samarbejde med venligsindede kolleger og konkurrenter.


TEMA: Innovation i en krisetidtekst: SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: thOmaS wILLaDS

tryk I oFFset er blevet til en hylde-vare, alle kan levere. Det er umuligt at få rimelige priser i dag, så pengene skal tjenes på ydelser før tryk og efter tryk.

Det mener adm. direktør Carsten Gram fra pRinfoparitas, der i 2009 tog kon-sekvensen og vinkede farvel til sine arkoffsetmaskiner. kerneydelsen er i dag digitaltryk i små og mellemstore oplag plus en masse af det, han kalder for satel-litydelser.

Grundidéen er, at tryk stadig har en frem-tid, og at mediet er ideelt for virksomheder, der ønsker at gøre opmærksom på sig selv og sine produkter. De kan ikke være sikre på, at kunderne finder dem via internet-tet, for her risikerer de at drukne i havet af informationer. Så hvordan får de spredt det gode budskab? Svaret må være tryk – gerne i en kombination med web, mener Carsten Gram.

– Der etableres omkring 20.000 nye virk-somheder om året, og selv om det kan være meget godt at have nogle ambas-sadører i en gruppe på Facebook, er der brug for et medie, der så at sige maser varen ind på kundernes nethinde.

Godt resultat i 2011pRinfoparitas har organiseret sine tilbud i tre søjler, der tager udgangspunkt i kun-dens behov for kreativitet, web og tryk.

kreativitet dækker over strategi, kommu-nikation og reklameydelser med design og tekst, herunder artikler, pressemedde-lelser og reklametekster.

– Vi oplever støt stigende interesse for sådanne tekstydelser og får stille og roligt flere kunder, der gerne vil have hjælp

til at formulere deres budskab. Der er mange iværksættere blandt indvandrere, og de har ofte brug for en hjælpende hånd med sproget.

Web-delen handler bl.a. om strategi for hjemmesider, oprettelse af CMS-systemer, projektledelse og onlinemarkedsføring.

Og endelig findes trykdelen med digital-tryk, offset (som produceres uden for huset), distribution og lagerføring.

Desuden har pRinfoparitas lang tradition for at tilbyde sine kunder en Facility Management-løsning. Den vender vi tilbage til.

Det korte af det lange er, at formlen med et kerneprodukt og en lang række satellit-ydelser ser ud til at være den rigtige. på trods af krisen havde pRinfoparitas et godt år i 2010, og 2011 bliver væsentligt bedre. netværk giver flere kompetencerMen har pRinfoparitas selv alle disse kompetencer i huset? Svaret er nej.

– Vi benytter os af vores netværk gen-nem sammenslutningen pRinfo, forklarer Carsten Gram, der var medstifter i 1997 og formand i en længere periode.

– i det netværk kan vi trække på kom-petencer hos kollegerne og udnytte den synergieffekt, der opstår, når gode kolleger og venligsindede konkurrenter puljer deres resurser.

Netværket gennem pRinfo betyder også, at pRinfoparitas kan præsentere sig som en stor eller lille leverandør efter kun-dens ønsker og behov.

Carsten Gram fortæller, at pRinfoparitas er i gang med planer om at involvere sig yderligere i et fællesskab om maskiner og lokaler i københavn.

»i dag behøver alle grafiske virksomheder ikke at have hver sin trykmaskine, men det kræver et opgør med den særlige bogtrykkermentalitet«CaRSteN GRam, ADM. DIREKTØR, PRINFOPARITAS


pRinfoparitas er rykket i bofæl-lesskab med kailow Express i Rødovre. Udstyret fra først-nævntes adresse på Borups Allé flyttet ind på Nyholms Allé, og man har nu samme adresse.

Hver virksomhed er dog stadig en selvstændig enhed med hver sine maskiner. Carsten Gram forklarer, at virksomhederne har indgået en aftale om at kunne købe tid på hinandens maskiner og fra hinandens medarbejdere, og på den måde får begge parter flere resurser.

- Så der er tale om en helt ny måde at samarbejde på.

pRinfoparitas flytter sammen med kailow Express

– i pRinfo har vi en samlet omsætning på 600-700 mio. kr., så vi kan blive tem-melig store, hvis kunden ser på volumen. Omvendt er vi fx kun fem personer her i Frederikssund, så vi kan også være en lille virksomhed, hvis det kræves.

ny bogtrykkermentalitet nødvendigCarsten Gram er begejstret for de mu-ligheder, der åbner sig ved at deltage i fællesskaber:

– tidligere sagde man, at den der har jernet, har magten. Jeg vil medgive, at det et stykke hen ad vejen stadig er sådan, men i dag behøver alle grafiske virksom-heder ikke at have hver sin trykmaskine. Det kræver godt nok et opgør med den særlige bogtrykkermentalitet, for der er stadig for mange, der ønsker at være konge i eget kongerige. Han mener, at tiderne har ændret sig, og at den tid er forbi, hvor bogtrykkeren automatisk gled ind som en del af eliten i samfundet sammen med bankdirektøren, præsten, advokaten, politimesteren, osv.

– Sådan er det ikke længere. De fleste af os har været henne i banken og talt med en bankmand, der sidder sådan med hovedet på skrå, lytter andægtigt og mest af alt ligner en bedemand. i dag er det min erfaring, at dialogen med banken bliver bedre og bedre, jo mindre jern, altså tryk-udstyr, man har i virksomheden.

– Dagbladene har fundet ud af det for længe siden og oprettet trykfællesskaber, men vi er først lige begyndt i vores del af branchen, siger han og hilser et tryksamar-bejde som Arktryk Midtjylland velkommen.

Han kan godt se, at det er ret sexet at tage til drupa og underskrive en kontrakt på 4-5-10 mio. kr. og høre leverandø-rernes klokke ringe, og at salget bliver forkyndt over højttalerne.

– Men det er knap så sexet, når man kommer hjem til hverdagen og reali-teterne og må stå ved siden af en kold

maskine. Det er langt bedre at deles om jernet og risikoen samtidig med, at man kan høste fordelene af at være medejer af et fællesskab, siger Carsten Gram.

Han røber samtidig, at pRinfoparitas 1. januar 2012 har udvidet ejerkredsen med poul Erik kisbye Christensen, der har væ-ret førstemand i mange år og nu indgår som partner i virksomheden.

Samtidig er selskabet i gang med at realisere nye planer om at involvere sig yderligere i et fællesskab om maskiner og lokaler i københavn.

Bankerne skal pressesFællesskaber og gode tilbud før og efter tryk gør det dog ikke alene, mener han:

– Det begynder først at gå rigtig godt, hvis regeringen får gjort noget ved sine planer om en kickstart og dermed forbruget herhjemme. Får vi ikke det skubbet i gang, er jeg bange for, at vi risikerer endnu et økonomisk dyk.

indtil da mærkes stilstanden på virk-somhedernes likviditet, og derfor så han gerne, at de generelt fik lettere adgang til finansiering både inden og uden for banksektoren.

– Når bankerne kommer i krise, rykker samfundet ud og redder dem, og det, synes jeg, er ok. Men der er ikke nogen, som trykker bankerne på maven og siger, at de skal støtte eksisterende eller nye initiativer.

Facility ManagementVi skal lige have samlet op på Facility Management-tankegangen. Den går ud på, at pRinfoparitas overtager driften af kundens kopicenter og dermed ansvaret for udstyr og personale. Den type aftale har pRinfoparitas tre-fire stykker af i dag, bl.a. på Roskilde Universitet (RUC).

– RUC havde valget mellem at have sit eget kopicenter og dermed de investeringer, der fulgte med. Det slipper man for nu,

hvor vi har ansvaret. Vi trykker ikke alle RUC’s opgaver på stedet. En del af dem klares centralt hos os, hvorved vores maskiner får volumen og dermed den kritiske masse. Det tjener begge parter på, siger Carsten Gram og fortæller, at RUC har konstateret, at man har sparet et betydeligt beløb på den løsning.

Han mener, at denne type aftale også kan omfatte andet end tryk, nemlig lager, distribution og for den sags skyld også overtagelse af virksomheders receptions-funktion.

– Der er plads til, at der kan åbne sig et større marked for den slags aftaler: i øjeblikket findes det hovedsageligt i det offentlige, hvor det er forbundet med en masse udbuds-bøvl. Det ville derfor være godt, hvis det private marked i højere grad fik øjnene op for denne mulighed.

»Dialogen med banken bliver bedre og bedre, jo mindre trykudstyr man har i virksomheden«CaRSteN GRam, ADM. DIREKTØR, PRINFOPARITAS

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

Femte hold af Grundlæggende Lederuddannelse begynder til oktober.

› Bliv mere bevidst om ledelse › Hvad er god ledelse, og hvordan bliver jeg en god leder? › Hvad er ”rigtig” lederstil og ”rigtige” ledelsesmetoder i forskellige situationer? › Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering? › Personlig planlægning - få styr på din egen tid › De grundlæggende ledelsesværktøjer

Det er eksempler på de områder, du vil stifte bekendtskab med på Grundlæggende Lederuddannelse. Der er tale om en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), som er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.

MålgruPPe Den grundlæggende lederuddannelse henvender sig primært til nuværende og kommende ledere, som har behov for de grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse, og som har en kort uddannelse uden ledelsesteoretisk basis.

Struktur og inDHolD Uddannelsen strækker sig over 12 kursusdage fordelt over fem måneder. Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job og den grafiske branche.

læs mere på www.ga.dk/lederuddannelse

kontakt og yDerligere oPlySningerCharlotte F. Grønnegaard [email protected] Tlf. 63 12 70 00

Bliv en Bedre leder


Vi har mange ting, vi gerne vil. Derfor mente vi, det var på sin plads at bestille et innovationstjek for at få ryddet op i vores idéer og prioriteret dem, siger grafisk designer klaus krogh fra 2krogh, der har udviklet sig til international specialist i bibeldesign.

SELV kREAtiVE HAR BRUG FOR iNNOVAtiON


TEMA: Innovation i en krisetidtekst: SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: 2KROGh, BIBeLSeLSKaBet

Man kan Godt spørge sig selv, hvorfor 2krogh bestiller et innovationstjek hos teknologisk institut i århus. Vi taler om en virksomhed, der har skabt sig en niche som international bibel-designer, vundet flere internationale opgaver og selv har udviklet teknologiske løsninger til både bibelombrydning og apps.

Svaret på det kommer lidt længere nede. Dette bladtema handler jo om innovation, så for at få billedet på plads, bør vi lige tegne et kort portræt af 2krogh, der i øvrigt kan fejre 25-års jubilæum i oktober i år.

kompromisløst forslagMed grafisk designer klaus E. kroghs ord, så levede virksomheden stille og roligt som et tradi-tionelt grafisk bureau i 15-16 år, men i 2003 skete der noget.

Et hollandsk bibelselskab udskrev en designkon-kurrence, hvor tre udenlandske virksomheder herunder 2krogh blev udvalgt til at konkurrere med tre nationale.

– Vi sagde til os selv: Vi har ikke en chance for at vinde, så lad os lave et forslag, som vi selv synes er godt, helt uden kompromiser. Det gjorde vi, og til vores store overraskelse gik vi hen og vandt. tænk engang: Vi opgav på forhånd at vinde, og så vandt vi.

Satsningen udløste ikke bare den konkrete op-gave, men også tre hollandske designpriser og et design, som senere har dannet skole i bibel-kredse. Desuden fik 2krogh et samarbejde med det hollandske bibeltrykkeri Jongbloed og dermed et skub ud på den internationale scene.

automatisk sideombrydningMen én ting er sans for kvalitet, en anden at tjene penge.

For de uindviede kan design af bibler måske lyde enkelt. En masse tekst delt op i diverse afsnit. Men det er mere end det. Der skal være kryds-henvisninger og fodnoter til de enkelte sider, og samtidig skal teksten være overskuelig, letlæst, se godt ud og præsenteres på så få sider som muligt. Øvelsen stopper ikke engang her, for klaus krogh fortæller, at de forskellige forlag har en klar forventning om, at det hele kan leveres til verdensmarkedspris.

Her kommer teknologien ind i billedet. En af 2kroghs ansatte er mediegrafiker thomas Silkjær, som er certificeret ekspert i Adobe inDesign. Han har nørdet med kildekoder og skabt et komplet ombrydningsprogram, der korresponderer med bibeldesignet.

– En bibel tager normalt tre måneder at bryde om på en skærm, hvis det skal gøres manuelt.

takket være vores program kan vi snart sagt sætte det til at bryde om, gå til frokost, og når vi kommer tilbage, er opgaven afsluttet.

Alt overlades dog ikke til programmet. Hver enkelt side granskes af menneskelige øjne.

– Men den automatiske ombrydning betyder, at vi kan tillade os at bruge tid på at finpudse det endelige resultat og samtidig være konkurrence-dygtige på prisen. Vores design har også vist sig at spare omkring 20 pct. af siderne i forhold til de tidligere udgaver, og det betyder noget for en bibeludgiver. tænk bare på besparelsen på papir, distribution, lager, osv.

en indgang til app-verdenEn form for innovation fører til den næste. Uden at vide det havde 2krogh taget skridtet ind i en helt nye verden. Den der består af apps, de små programmer til smartphones og tabletcomputere, som retter sig mod én bestemt opgave, som fx afvikling af spil, læsning af aviser, magasiner, bus- og togplaner, kraks kort, tv-programmer, rabatter, benzinpriser, osv., osv.

i 2kroghs verden er det blevet til app’en Bible pomegranate. pomegranate betyder granatæble og er et kristent billede på genopstandelsen og det evige liv. Samtidig rummer frugten en masse kerner, der symboliserer de frø, som kristendom-men sætter.

Granatæble-app’en er udviklet specielt til bibel-studier. En læser kan købe og downloade app’en og herefter læse, kommentere, sammenligne og udforske op til seks forskellige bibeludgaver (på forskellige sprog) ad gangen på sin ipad.

– Den rummer alle afarter af typografiske tegn og kan vise sprog som fx russisk, græsk og hebraisk. Der er et fuldstændigt register, så hver enkelt linje i de forskellige udgaver kan sammenlignes direkte. Der er fodnoter, krydshenvisninger, søge-funktion, mulighed for oplæsning, osv., forklarer klaus krogh ivrigt.

Han demonstrer derefter et særligt navigations-hjul, der kan kaldes frem på skærmen og gør det let at finde frem til specifikke evangelier og vers.

Den klassiske, såkaldte king James-oversættelse af Bibelen medfølger, når man køber Bible pome-granate, og man kan købe Bibelen i flere andre udgaver og sprog, herunder Den Nye Aftale, som er Det Danske Bibelselskabs nyoversættelse af Det Nye testamente.

app’en på bogmesseklaus krogh havde app’en med på bogmesse i Frankfurt, og her vakte den interesse, bl.a. fra det amerikanske bibelforlag tyndale House publishers, der var på udkig efter en samarbejdspartner.

»takket være vores program kan vi snart sagt sætte det til at bryde om, gå til frokost, og når vi kommer tilbage, er opgaven afsluttet«KLaUS e. KROGh, GRAFISK DESIGNER, 2KROGH


kontakten resulterede i udviklingen af e-bogen Life Application Study Bible App, der er forlagets bedst sælgende studie-Bibel.

Forretningsmodellen i dette er, at 2krogh udgiver app’en Bible pomegranate i samarbejde med trykkeriet Jongbloed og opnår royalties i forbin-delse med salget af e-bøger som den amerikan-ske bibel.

– Vi taler endnu ikke om økonomi i dot.com-størrelse. Markedet for apps er under opvækst og stadig på vej, men foreløbig er vi tilfredse, konstaterer klaus krogh.

tid til et tjekOg så er vi nået frem til innovationstjekket, og hvorfor 2krogh bestilte sådan et. Her kan vi lige indskyde, at innovationstjekket er et gratis tilbud fra Styrelsen for Forskning- og innovation til små og mellemstore virksomheder. Læs mere i bosken nedenfor.

– Vi har mange ting, vi gerne vil. Derfor mente vi, det kunne være på sin plads at bestille tjekket for at få ryddet op i idéerne og prioriteret dem. 82 pct. af vores omsætning stammer fra eksport, som igen er et resultat af innovation. Derfor er det vigtigt at gribe tingene rigtigt an og ikke sætte flere skibe i søen, end vi er sikre på at få hjem igen. Det er svært at tage livet af sine darlings, og her er det godt at have folk udefra til at vur-dere dem.

Det første møde blev holdt i midten af marts, og klaus krogh oplevede det som en befrielse at få ”lov” til at tænke ud af boksen.

– Jeg ville ønske, vi kunne have fået sådan et tjek for 15-20 år siden.

to sigtepunkterSelv om han beskriver den animerede diskussion på mødet som til tider kaotisk, kom der to kon-krete sigtepunkter ud af det første møde.

– For det første skal en eksportorienteret virk-somhed som vores have et internationalt navn, så vi skal til at tænke i et navneskifte.

Og for det andet pegede diskussionen på, at den adm. direktør – læs klaus krogh – bør trække sig fra det administrative og i stedet koncentrere sig om at idéudvikle. En helt fin idé, mener han:

– Vi har haft en professionel bestyrelse igennem 15 år, så hvorfor ikke også en professionel ledelse? Det vil passe mig fint, hvis jeg kan slippe for at bruge tid på at ringe til skat og deslige.

2krogh står også over for andre udfordringer. Det kræver volumen at optræde på det internatio-nale marked, og det peger på, at der skal knyttes udenlandske partnerskaber og ske en fordobling af medarbejderstaben. Det betyder, at virksom-heden vokser fra elleve til over tyve inden for et til to år. Allerede nu er lokalerne for små, og inden for få måneder regner 2krogh med at flytte til en ny adresse.

– Springet til den internationale verden og frem-tiden er taget. Vi kan ikke længere gå tilbage og igen blive et mindre grafisk designfirma, konsta-terer klaus krogh.

› innovationsAgenterne er finan-sieret af Rådet for teknologi og innovation under Styrelsen for Forskning og innovation.

› innovationsAgenterne tilbyder gratis innovationstjek til små og mellemstore virksomheder for at identificere konkrete, teknolo-gidrevne udviklingsmuligheder. innovationstjekket udmøntes i en handlingsplan med valg af fokusområder, prioritering og tidsplan.

› Ordningen består af et korps af 30 virksomhedsrådgivere fra Danmarks ni GtS’er (Godkendte teknologiske Serviceinstitutter). Deres fælles afsæt er praktisk erfaring og faglig viden om tek-nologisk innovation.

› Et innovationstjek indebærer, at en innovationsAgent fra en af ordningens ni GtS’er gen-nemfører en screening af virk-somhedens innovationsbehov og -potentialer.

› Formålet med ordningen er at bringe teknologisk viden og inspiration til danske SMV’er for at styrke deres forretning og konkurrencekraft.

læs mere på: www.innovationstjek.dk eller kontakt Michael Brochmann, Ga, telefon 63 12 70 00.

Gratis innovationstjek

»82 pct. af vores omsætning stammer fra eksport, som igen er et resultat af innovation«KLaUS e. KROGh, GRAFISK DESIGNER, 2KROGH

Kontakt: Tlf. 7572 2100 | www.cc-co.dk

A B C FÅ EN LØSNING

TILPASSET DINE SPECIFIKKE

BEHOV

NYHED HOS CC&COPROFESSIONELLE CAD/CAM FLATBED SKÆREBORDETIL GRAFISK OG INDUSTRIEL BRUG

Aristo HF RouterPerfekt til fræsning i Skybond plader, acryl mv.

Aristo Barcode ReaderGiver dig nem og hurtig jobhåndtering.

Aristo MultiheadMultifunktionelt hoved til mange skæreopgaver.

Aristomat GL2032-8

A

B

C

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Fit for difference.Gør en forskel og sæt fokus på innovation.

Uanset om De arbejder inden for tryk, efterbehandling eller digital tryk,

kan Müller Martini’s systemer tilpasses fl eksibelt til Deres individuelle behov.

Vor knowhow inden for efterbehandling og avanceret teknologi hjælper

Dem med at indtage nye markeder. Vor omfattende MMServices program sikrer

at De er forberedt på fremtidens markedskrav.

Müller Martini – your strong partner.

Müller Martini, Marielundvej 29, DK-2730 Herlev

Besøg os i hal 14 på stand C21 og få Deres personlige fi tnessprogram3. 5. til 16. 5. 2012, Düsseldorf

Vi glæder os til at se Dem!

Ins_Differ_DeGrafiskeFag_HS.indd 1 26.03.12 10:09


Jan vIBerG ellerIIs er lidt tilbagehol-dende med at bruge udtrykket innovativ, når han skal beskrive sig selv og sin virksomhed eccoprint. Det lyder så fint og er måske at tage munden lidt for fuld, mener han.

– Det er nok nordjyden i mig. Han vil hellere forklare, at eccoprints strategi går ud på at finde nicher og have et bredt sortiment, så virksomheden ikke er sårbar, hvis afsætningen daler på et af forretningsområderne.

Alt sammen et resultat af en konklusion om at han ikke kunne se en fremtid i ”at stille op i køen, hvor man sammen med en masse andre skal forhandle om prisen på offset”, som han udtrykker det.

Denne tankegang fik sidste år eccoprint til at sige endegyldigt farvel til sit offset-udstyr og sætte punktum for en trinvis proces, der var indledt år tilbage.

i dag er kerneområderne labels, butiks-materialer, reklamekampagner, logistik,

digitalprint på forskellige medier samt skilte.

Virksomheden har insourcet en række funktioner og købt maskiner til skilte og efterbehandling. i dag har eccoprint eget udstyr til digitaltryk af etiketter, storformatprint, print og kuvertering, udskæring og som noget nyt stofprint. Det vender vi tilbage til.

inden for de seneste tre år har især produktionen af storformat og skilte

eccoprint i Hirtshals udnytter digitaliseringens muligheder og har senest kastet sig over stofprint.

Masser af nicher


TEMA: Innovation i en krisetidtekst: SØReN KNUDSeN ([email protected]) foto: haNS RaVN

»Et bredt sortiment betyder, at virksom-heden ikke er sårbar, hvis afsætningen daler på et af forret-ningsområderne« JaN VIBeRG eLLeRIIS, BOGTRyKKER, ECCOPRINT AS

Jan Viberg Elleriis kunne ikke se en fremtid i ”at stille op i køen, hvor man sammen med en masse andre skal forhandle om prisen på offset”, som han udtrykker det. Derfor har eccoprint sagt endegyldigt farvel til sit offsetudstyr.

vokset sig stærk og tegner sig i dag for en tredjedel af omsætningen.

tredje generationJan Viberg Elleriis er oprindelig uddannet hos OAB-tryk i Odense og arbejdede efter læretiden på Sjælland nogle år, indtil han i 1999 vendte tilbage til familievirksom-heden i Hirtshals.

Det med nicherne ligger til familien, for allerede hans far etablerede en etiketaf-deling i det gamle bogtrykkeri, som bedste-

faderen havde etableret. produktionen bestod af selvklæbende etiketter i ruller, og det blev til et kerneområde, som især skaffede kunder inden for fiskeindustrien.

Det gav også anledning til ændring af navnet til eccoprint, som skulle signalere et generationsskifte og en modernisering af det, der hidtil havde heddet Hirtshals Bogtrykkeri.

Efter Jan Viberg Elleriis kom tilbage, fort-satte han moderniseringen og indledte en

digitalisering af produktionsformen. i dag klares produktionen af etiketter bl.a. af en Hp indigo maskine, der også giver mu-lighed for forædling og print i små serier, hvor pengene kan tjenes på hurtig leve-ring. Vejrbestandige og lysægte etiketter er også et nicheområde, virksomheden satser på i fremtiden.

eksperimenterer med mange medierDigitaliseringen blev også indført i andre hjørner af produktionen, og i dag kan den besøgende se resultaterne ved at sætte sig ind i eccoprints showrum, der bugner af forskellige former for emballage, skilte, plakater, displays, osv.

– Og her skal du bare se. Det er noget nyt, vi er begyndt at eksperimentere med. Det er pap med struktur på over-fladen. Når vi har printet på det, ligner det til forveksling et maleri på lærred. Det vejer intet, er let at sende, og det giver en særlig virkning, når man præ-senterer sit budskab ved at bruge noget, der ved første øjekast ligner et indram-met maleri.

Muligheder i stofSå er vi tilbage til førnævnte stofprint. Stof er nemlig også nemt at have med at gøre og billigt at sende. Det har samme egenskab som pap, nemlig at det kan bruges som lærred, så det er nemt at skifte motiv i de rammer, som billedet hænger i. Et faktum, som eccoprints butikskunder allerede har bidt mærke i. De kan med andre ord beholde rammen og ophængningen og nøjes med at skifte ”billedet” ud.

– Og så har trykket en rimelig kvalitet, selv når det er printet i en lav opløsning på 72 dpi, der normalt forbindes med


eccoprint har insourcet en række funktioner og købt maskiner til skilte og efterbehandling. i dag har virksomheden eget udstyr til digitaltryk af etiketter, storformatprint, print og kuverte-ring, udskæring og som noget nyt stofprint.

nettet, siger han og viser et prøvetryk, hvor motiverne er printet i forskellige versioner fra 72 op til 300 dpi.

– Jeg ved godt, at nogen vil sige, at det kan man også købe i polen, men jeg har kunder, der gerne vil betale for kvaliteten, siger han og fortæller, at han senest har indledt et samarbejde med en systue til forarbejdning af stoftrykket.

dialog med slutkundeni en årrække har eccoprint også fungeret som reklamebureau og har dermed sikret sig dialogen med slutkunderne. Det ser Jan Viberg Elleriis som en fordel både for kunder og eccoprint.

– kunderne skal kun forklare opgaven ét sted, og vi selv får en mulighed for at præsentere vores produkter. Vi prøver typisk at få kunderne til at fortælle, hvor stort deres budget er, for så kan vi hive vores tilbud ned fra hylderne og give dem mest for pengene.

Det ser ud til at virke, for eccoprint har i dag ingen stor salgsorganisation, men

får de fleste ordrer gennem ambassadør-kunder.

automatiserer ordrehåndteringenDigitaliseringen findes ikke bare i produk-tionen. Som Jan Viberg Elleriis siger, nytter det ikke noget at have en digital produk-tion, hvis ikke også ordrebehandlingen håndteres digitalt. Ja, det vil sige, udtrykket ”håndteres” er nok ikke det korrekte, for målet er, at en bestilling ikke skal igennem en masse hænder, men køre så automa-tiseret som muligt. Derfor har eccoprint oprettet databasestyrede web-genbesti-lingssystemer til sine store kunder, så det er let for dem at bestille nyt, når oplaget er ved at være opbrugt. Og lige nu arbejder man med at åbne web-to-print løsninger, der kan tiltrække nye kunder.

Det digitale produktionsudstyr gør det også nemmere at flytte rundt på med-arbejderne, så en storformatsoperatør kan hjælpe med skilteproduktion og omvendt.

– Det giver os en vældig fleksibilitet, siger han.

Inspiration udefraDigitaliseringen af produktionen er fore-gået ved en flittig brug af konsulenter, en investering som Jan Viberg Elleriis gerne påtager sig.

– De kan ofte være gode til at se på virksomheden på en anden måde end os andre. Det samme er tilfældet med vores bestyrelsesformand, der ikke har en grafisk baggrund og ser andre muligheder end os, der er uddannet inden for branchen.

tankegangen ser ud til at kunne be-tale sig. Jan Viberg Elleriis fortæller, at både 2009 og 2010 var år med positiv bundlinje på trods af, at der har været udgifter til opkøb, investeringer og ansættelse af nye medarbejdere, så staben i dag tæller 24.

– 2011 ser ud til at ende med et godt resultat, slutter Jan Viberg Elleriis.

Vil I også have merværdi for lønkronerne ved at fl ytte til en stor rammeordning og samtidig få skræddersyet pensionsordningen til den enkelte medarbejders behov? Så ring til Nordea Liv & Pension på 70 33 99 99 og hør om din virksomheds muligheder hos os.

Får I nok ud af jeres fi rmapension?


I dragør gør man det lidt anderledes

krisen har fået os til at tænke nyt. Det er egentlig sundt, konstaterer Lykke trusbak, der her ses ved siden af bror og medejer Danny trusbak.


TEMA: Innovation i en krisetidtekst: maDS BRaNDSeN ([email protected]) foto: JakoB Carlsen

etIketvIrksoMHeden Ganket i Dragør kan noget, mange grafiske virksomheder kæmper med i disse år – nemlig levere de rigtige tal på bundlinjen. Det skyldes hverken stor eksport eller produktion i udlandet. Næh, en del af hemmeligheden er simpelthen at have en maskinpark, der er state of the art.

– Gennem vores 36-årige levetid har vi hele tiden prøvet at være på forkant med den teknologiske udvikling. kan vi gøre det bedre, kan vi gøre det nemmere for os selv, og hvordan kan vi servicere vores kunder bedre? Det har vi været meget op-taget af, siger direktør og ejer af Ganket, per Andersen.

Hans datter, Lykke trusbak, der er partner og salgskonsulent i virksomheden, supplerer:

– Vi vil også gerne gøre det lidt anderledes.

vil ikke underbydeMed til det anderledes hører også, at man kender og bruger ordet "nej", selv om en kunde er på vej over til konkurrenten.

– Vi underbyder ikke vores varer. Hvis vi har en kunde, der kommer og siger, at han kan få det 30 pct. billigere et andet sted, så må han gøre det, siger Lykke trusbak og undres over, at nogle tryk-kerier kan levere et færdigt produkt til samme pris, som Ganket køber papiret til.

– Det er jo helt tosset.

Helt tosset er kunderne ifølge de to også blevet med Gankets inkjet-etiketter. Som første i Skandinavien investerede virksomheden i august i fjor i en StORk DSi 5330 UV-inkjetmaskine, der giver en helt særlig dybde i etiketterne. Faktisk er resultatet meget tæt på serigrafi. Bare hurtigere at fremstille – og nok så vigtigt: markant billigere.

Men netop prisen har der slet ikke været den samme fokus på som normalt.

– kunderne har tænkt mere på, hvad de oplever, og hvordan etiketten er med til at tilføre deres produkter en merværdi,

siger per Andersen og fortsætter:– For en gangs skyld har vi ikke talt om priser. Normalt er det første, vi hører jo, "Hvad koster det?". Det ligger i tiden – vi er jo et Netto-samfund.

Hvis kunderne havde spurgt til prisen, var de nu næppe faldet bagover. Etiketter fremstillet på den nye maskine er kun få ører dyrere end øvrige etiketter på markedet.

Den positive respons er ikke givet, når man er først med den nye teknik, erkender per Andersen.

– Man kan aldrig vide det. Det handler om fingerspitzengefühl, siger han.

Lykke trusbak supplerer: – Vi brugte tre år på at kigge rundt og kunne se på mes-serne, at det var digitaltryk og inkjet, der havde førertrøjen på, så derfor var vi ret sikre på, at det var det rigtige valg.

de rigtige kunderSamme vurdering ligger bag investerin-gen i en laserstanse, der gør det muligt at stanse alle mulige og umulige figurer ud. Før måtte kunderne betale et dyrt opstartsgebyr, fordi stansningen foregik med et traditionelt værktøj. Nu klares det hele med en illustrator-fil. på baggrund af den brændes etiketten ud i den ønskede udformning.

Selv peger Lykke trusbak på kundekarto-teket som en mulig forklaring på, hvorfor det går Ganket bedre end så mange andre.

– Jeg tror, det har meget at sige, hvil-ken type kunder man har. Der er rigtig mange virksomheder, der slås om at lave etiketter til fødevareindustrien. Vi går mere efter informations- og sikker-hedsetiketter og lidt mere avancerede etiketter, hvor vi sagtens kan være med på prisen, fortæller hun.

Udviklingen af Gankets maskinpark er i høj grad drevet af kundernes forespørgsler, lyder deres forklaring.

– Vi havde en kunde, der ofte skal have ændringer fra gang til gang – en ny

deklaration fx. Hvis vi skal trykke det i en almindelig firefarvet maskine, kræver

det nye klichéer hver gang. Det er dyrt, og her kan digitaltryk være en bedre og mere økonomisk løsning.

Økonomien fylder selvsagt meget, når Ganket overvejer en ny investering. Her mener Lykke trusbak, at det spiller en stor rolle, at man er i stand til at betale det nye isenkram kontant.

– Hvis man ikke kan smide i hvert fald noget i puljen selv, bliver det nogle dyre etiketter.

krisen giver nytænkningSelv om Ganket ikke blot har holdt skindet på næsen gennem krisen, men faktisk klaret sig ganske fint gennem den, betyder det ikke, at Lykke trusbak og per Andersen ikke har mærket, at riget fattes penge.

– Vi har også måttet skære til, siger per Andersen.

to ansatte er blevet afskediget, men alt i alt vurderer Lykke trusbak, at krisen ikke har været så skidt endda.

– Det har egentlig været sundt, fordi det har fået os til at tænke nyt og anderledes.

Når man er med på det teknologiske beat, står man sig bedre i konkurrencen. Sådan lyder det fra familievirk-somheden Ganket, der har haft sorte tal gennem hele krisen.

»Vores kunder tænker ikke så meget på pris, men mere på hvordan etiketten kan tilføre deres produkter mer-værdi«peR aNDeRSeN, DIREKTØR OG EJER, GANKET A/S


kOMORi OG kONiCA MiNOLtA SAMMEN OM B1 iNkJEtkoMorI har produceret trykma-skiner siden etableringen i 1923, men har nu besluttet at danne par med konica Minolta for at komme ind på digitaltrykområdet. Ud over at føje Bizhub C8000 til sin produktpalette, skruer leverandøren nu sine ambitioner en tak højere op ved at bekendtgøre præsen-tation af prototyper på en inkjet rullefødet maskine og en arkfødet B1-format-inkjetmaskine (70 x 100 cm), baseret på konica Minoltas printhoveder.

SØDYGtiGt pApiRFor at sætte ekstra fokus på den sidste halvdel af forkortelsen drupa (Druck & papier), bliver en helt særlig øjefanger placeret i centrum af Düs-seldorf. i kö-Graben kanalen fortøjes en drupa-papirbåd, der er udformet som en slæbebåd og er 7,5 meter lang og 2,65 meter bred. Den er bygget af to tons såkaldt bikube-karton af den hollandske papirkunstner Filip Jonker. Den vandtætte kartonbåd med navnet Furien har tidligere krydset den engelske kanal og sætter nu kurs mod Düsseldorf.

skal du til drupa?

TEMA:

digital-drupa

S. 34-38

BesøGsInteressen på dette års drupa peger klart mod digitale teknologier. Vi har spurgt en håndfuld medlemsvirk-somheder, hvad de især har krydset af i drupaguiden, og som man kan læse ud af svarene, står inkjetløsninger højt på listen.

læs mere på de følgende sider.

drupa iglimt


DRUPAtekst: maDS BRaNDSeN ([email protected])

– Jeg tager af sted sammen med en af mine medarbejdere. Vi vil særligt se på digitale trykformer – nærmere bestemt inkjet med stor hastighed. Vi har en indigo i forvejen, men derfor er det jo rart at vide, hvad der rør' sig. Det kunne være nye forretningsmuligheder – måske noget, der slet ikke er kommet i gang i Danmark endnu.

dJUrsGrUPPen aPs FiNN E. pOULSEN, DiREktØR

– Vi tager nok derned et par stykker eller tre. Vi vil holde øje med den digitale udvikling, spe-cielt inkjetteknologien og generelt se, hvad vej vinden blæser. Jeg har ikke et stort checkhæfte med. Men drupa er stadig den største udstil-ling, så det er en unik mulighed for at se en hel masse på to dage.

lItotryk køBenHavn a/s JESpER pEDERSEN, ADM. DiREktØR

– Vi skal med. Vi har ikke planlagt det hele endnu, men vi tager to af sted. Det er særligt det digitale og efterbehandling, der har vores interesse. Det er primært der, vi vil investere i den nærmeste fremtid. Vi vil bl.a. se på false-maskiner og samlehæfter, men ellers vil vi bare se, hvad leverandørerne har af nyheder.

FroM GraFIsk a/s tOMMY SØRENSEN, DiREktØR

Heidelberg tilbage til digitaltrykeFter den Første skUFFelse over Nexpress-jointventuret, som Heidelberg gik ud af i 2004, vender den tyske trykmaskineproducent nu tilbage til digital-tryk gennem sit partnerskab med Ricoh.

på drupa vil Heidelberg anvende varemærket Heidelberg Linoprint for hele sin digitale portefølje og genbrander Ricohs fuldfarve produktionssystemer som Linoprint C-modeller. i Linoprint L-serien vil der være inkjet-løsninger til etiket- og emballageprint.

AUGMENtED REALitY på DRUpA dette års drUPa har taget Augmented Reality til sig, så be-søgende med en smartphone kan linke direkte op til drupas website ved at rette telefonens kamera mod drupa-logoet.

DRUpA App det kan Godt være forvirrende at finde vej gennem 17 haller og et areal på mere end 175.000 kvadratmeter. Men der er hjælp at hente i app’en the Messe Düsseldorf App. Den rummer alle former for information knyttet til drupas udstillere og har desuden inter-aktive kort over hallerne. Den gratis app fås på engelsk og tysk til både iOS og Android.

Indigo:

opgradering til B2lIGe sIden HP IndIGo viste en B2-prototype (50 x 70 cm) af sin indigo digi-talmaskine på drupa 2000, har spørgsmålet aldrig været ”hvis”, men ”hvornår” opgraderingen blev sat i produktion.

Med præsentationen af Hp indigo 10000 på drupa 2012, udtaler virksomheden, at den for alvor bringer digitaltryk ind i hjertet af offset. Den totalt redesignede digitaltrykmaskine bruger den eksisterende indigo e-ink teknologi til at printe ark på 53 x 73 cm på begge sider, ligesom den tillader brug af op til tre forskelli-ge arkfødere på samme tid og har inline færdiggørelsesmuligheder. Der kommer også særlige versioner rettet mod emballage- og etiketproduktion.

Bæredygtighed i centrumMIlJøBevIdstHed er gået hen og blevet en vigtig del af den grafi-ske branche. Det såkaldte Media Mundo initiativ vil arrangere en særlig udstilling om bæredygtighed, der skal gøre de besøgende opmærksom på udvikling, initiativer og koncepter, der er relatret til bæredygtig kommuni-kationsproduktion.

i Hal 9 vil en 240 kvadratmeter stor stand, opbygget af genbrugsmateria-ler, hver dag afvikle 20 minutters præsentationer mellem kl. 11 og 14. Alle forelæsningerne bliver også tilgængelige på nettet.

– Vi tager to af sted. Jeg regner med at se det nyeste inden for digitalprint, storformat og efterbehandling. Det er der, vi regner med at investere fremover.

nordtryk a/s ULLA CHRiStENSEN, DiREktØR

Skal du til drupa?


manroland & manrolandder vIl oPtræde to manroland’er dette år, og de deler den samme stand. Efter betalingsstandsningen sidste år blev virksomheden delt op, så den tyske possehl Group overtog rotationsdelen, mens den engelske Langley Group købte arkdelen.

Sidstnævnte holder lav profil i Düs-seldorf, og direktøren tony Langley begrunder det med, at det koster en masse penge at være på messe, og at Langley Group ”ihvertfald ikke har tænkt sig at spilde nogen”.

– Jo, vi vil være på drupa, men det bliver slet ikke i så stort et omfang som tidligere.

manroland forlader dermed gruppen af de ti største drupa-udstillere – fra at have været nummer to i 2008.

– Hele firmaet (40 ansatte, red.) tager af sted til drupa. Jeg håber at blive klogere på den nyeste udvikling inden for digitalt print og automatiseret færdiggørelse såsom skære- og falsemaskiner. Jeg er ikke i tvivl om, at fremtiden er digital, og med øget automatisering kan vi spare lønudgifter og dermed ruste os bedre i konkurrencen med udlandet. Der er jo intet, der tyder på, at lønniveauet i Danmark falder.

Green GraPHIC aPs BENt SØRENSEN, DiREktØR

– Vi skal ikke med. Vi er nu et reklamebureau med fokus på den kreative proces og de nye digitale medier – og derfor er drupa måske ikke så relevant for os længere, men jeg synes, messer generelt er en glimrende mulighed for at netværke, så længe det faglige indhold er relevant. Hvis vi vælger at tage af sted en anden gang, bliver det kun som en festlig firmaudflugt.

vIzUel aPs MAiBRitt tHOMSEN, DiREktØR

– Vi skal med. Vi har ikke planlagt det hele endnu, men vi tager to af sted. Det er særligt det digitale og efterbehandling, der har vores interesse. Det er primært der, vi vil investere i den nærmeste fremtid. Vi vil bl.a. se på false-maskine og samlehæfter, men ellers vil vi bare se, hvad leverandørerne har af nyheder.

FroM GraFIsk a/s tOMMY SØRENSEN, DiREktØR

– Vi har desværre ikke mulighed for at deltage. Det passer os simpelthen skidt tidsmæssigt i år. Jeg synes egentlig, drupa giver en inspiration, man ikke rigtig kan få andre steder – og det har været rigtig godt de år, vi har været med.

starCo GraFIsk HENRik StARk, DiREktØR

Skal du til drupa?

apollo bringer kBa i nyt kredsløbIndtIl nU Har kBa holdt sig fra forsøg med digitaltryk – men ikke længere. Ud over adskillige hybridløsninger, hvor inkjet printhoveder monteres på arkoffset-maskiner, vil der sikkert blive stor interesse for virksomhedens nye højvolumen, rullefødede inkjetdigitalmaskine. Denne maskine, som er udviklet i samarbejde med RR Donnelley, forventes at anvende en helt ny teknologi, kaldet Apollo. Det sætter maskinen i stand til at printe både statiske og variable data ved udelukkende at anvende offsetfarver. inkjet printhovederne printer ikke på papiret men på pladen, hvor den gør den variable databehandling mulig ved at bruge særlige væsker, som gør specifikke områder midlertidigt uimodtagelige for offsetfarver.

Benny landas anden revolutionI 1993 overraskede Benny Landa branchen ved at introducere sin indigo-digitaltryksteknologi på ipex. Og nu næsten 20 år efter har Landa planer om at gentage geni-stregen ved at lancere teknologien “Digital Nanografisk tryk”. Landa holder kortene tæt til kroppen men røber dog så meget, at det handler om såkaldt nano-pigment-blæk.

Som medlem af GA har du mulighed for at få mange fordele på dine forsikringer hos Codan, bl.a. har Codan sammen med GA, lavet en særlig fordelagtig ansvarsdækning specielt til GAs medlemmer.

Kontakt Codan på [email protected], så du også kan få del i alle fordelene.

Fordelene inkluderer bl.a.:• Fastlavpris• Tilpassetdengrafiskebranche• SpecieltskræddersyettilGAsmedlemmer

Hvis du ikke allerede er kunde hos Codan så kontakt os og hør mere.

Særligt tilbud til GAs medlemmer

Ring 33 55 41 24 … og hør mere om dine muligheder

©CodanForsikringA/S01.12CVR10529638.Derdækkesmeddeforbeholdogundtagelser,derfølgerafpoliceteksterogforsikringsbetingelser.Dukansedefuldeforsikringsbetingelserpåwww.codan.dk.

RING 33 55 41 24 OG HØR MERE OM

DINE FORDELE

204030_Grafiker_Annonce_210x297.indd 1 27/03/12 13.09


– Af økonomiske grunde har vi valgt kun at tage tre af sted i år. Vi vil holde øje med, hvad der sker inden for det digitale i forhold til færdiggørelse. Så er der selvfølgelig udviklingen inden for de områder, vi opererer på i dag. Og så vil jeg da se på nye mulige produktområder. Vi vil selvfølgelig se vores normale maskinleve-randørers stand, men det er mere interessant for os at se de udstillere, vi ikke kender, og hvad de kan.

CentrUM – GraFIsk FærdIGGørelse a/s JAN HEEGAARD JUStESEN, DiREktØR

– Vi skal ikke med. Jeg har ikke rigtig noget at tage derned efter. Det er mange år siden, vi har været med. Og helt generelt synes jeg, at mes-serne lidt hører fortiden til. Man har internettet til at orientere sig, men der er selvfølgelig et socialt element i at tage på messer.

ProvIns-trykkerIet aPs HENRik SLØk-ANDERSEN, DiREktØR

– Vi tager 54 personer af sted. Jeg forventer at blive klogere på inkjet, inkjet og inkjet. Det bliver spændende at se, hvor langt de er kommet med de rullefødede farveløsninger. Mere konkret skal jeg kigge på et par maskiner til fotobøger samt et par softwareløsninger, ligesom Xerox har lovet hele gruppen en tur rundt på deres stand. Endelig er der den sociale del af en sådan tur, som jeg også forventer mig meget af. Mener at huske, at den tyske øl smager fantastisk.

lasertryk.dk ANDERS GRØNBORG, ADM. DiREktØR

– Vi skal ikke med på drupa. Vi laver små grafiske produktioner, annoncer, bøger og andre designopgaver, men det er ikke noget, vi selv trykker, så derfor er drupa måske skudt lidt over målet for os. Det er nok mere noget for vores leverandører.

FlInk GraFIsk aPs ESBEN kJÆR-LAURiDSEN, DiREktØR

– Vi tager to af sted. Jeg regner med at se det nyeste inden for digitalprint, storformat og efterbehandling. Det er der, vi regner med at investere fremover.

nordtryk a/s ULLA CHRiStENSEN, DiREktØR

Skal du til drupa?

Quante-spring for tonerXeIkon forbereder en særlig overraskelse til drupa. Alle forventer at møde flere og flere inkjet løsninger, men denne leverandør af tonerbaseret digitalprint vil vise en helt ny teknologi på området. Den har fået navnet Quantum og skulle være i stand til at konkurrere med inkjet på både hastighed og kvalitet. Selv om Xeikons adm. direktør Wim Maes ikke ville komme med yderligere detaljer før messen, så peger det mod en form for højhastigheds-elektrografisk print, baseret på flydende toner. For et par år siden overtog Xeikon et firma, der forsker på dette område.

SkYEN OVER DüSSELDORFder er Ikke tale oM en aske-sky, som den der plagede ipex i 2010, men den virtuelle sky. Den kommer til at præge årets tyske messe, for mange leverandører vil give deres software ophold der-oppe.

En af de mere interessante kommer fra pantone. Firmaet opretter en “pantoneLive”-funktion i skyen for at tilbyde farveinformation til virk-somheder, designere og trykkere. Efter at have testet og vurderet utallige kombinationer af farve og papir er ”pantoneLive” i stand til at forudse det trykte resultat allerede i de tidlige stadier af designet – og sparer dermed tid og besvær i produktionen.

kODAk "ALiVE AND kiCkiNG"trods sIn økonomiske situation vil kodak også være at finde på dette års drupa.

– Ja, drupa 2012 ligger på et perfekt tidspunkt for kodak, ifølge salgs- og marketingdirektør Chris payne.

– Det giver os mulighed for at vise, at vi stadig er på sporet med den strategi, som vi søsatte i 2005.

Han fortæller, at kodaks stand vil rumme en prosper 6000XL, et nyt prosper S30 imprinting System og en 53-tommer inkjet-baseret timson t-press. kodaks nye landvindinger sæt-ter Nexpress i stand til at printe guld, perlemorseffekter og neon-pink på et femte værk.

Basysprint UV-CTP giver dig– Bedste driftsøkonomi, kvalitet og miljø

• Stabilogenkelprocesmedetmegethøjtkvalitetsniveau

• Stortoleranceoghøjprocessikkerhedmedetperfektresultat

• Højpladeholdbarhedudenindbrænding

• KanudenproblemertrykkemedUVfarver

• ECOvenligogmiljøoptimalpladefremkaldelse

• Megetlavtenergiforbrug

• Nærmestfritvalgafpladeleverandørogtype(Mereend60forskelligepladetypertilgængelige.)

• Fantastiskdriftsøkonomi

VivalgteatinvestereienBasysprintUV-CTPfordidenoptimerervoresprepressafdeling.Desudensikrerdenosenlangtmeremiljørigtigproduktion.Dethængergodtsammenmedvoressvane-mærkning.FinnRasmussen,OLGrafikA/S–énafDanmarksførendegrafiskevirksomhederindenforformularogblankettersamtandrespeciellegrafiskeløsninger.

EfternogleopkøbogkravetomkortereleveringstiderfravorekunderhavdevibrugforatøgekapacitetenivoresCTP-afdeling,daviimangeårharværetgladeforBasysprintUV-CTP,vardetnaturligtatfortsættemeddenteknologi.MichaelBech,2RGrafiskA/S–somtilnæsteårkanfejre100årsjubilæummedtopmoderneproduktionsudstyr.

Greveager 7 • 2670 Greve • Tlf: 7240 6242 • www.printech.dk

TografiskeprofitablevirksomhederharinvesteretienBasysprintCTPfraPrintech:

Fordele med BasysPrint UV-CTP

MødospåDrupa.Printecherpå

BasysprintstandeniHal8AstandB44

Printech annonce.indd 1 02/04/12 11.27

Sean Jäpelt [email protected]

Salgsafdeling:

Ricki [email protected]

Ditte [email protected]

Jesper [email protected]

Macrodot A/S • Glarmestervej 24 • DK-6710 Esbjerg V Tlf.: 7027 0088 • www.macrodot.dk

Ring til os for at høre mereTlf. 7027 0088

Kun forhandlersalgDirekte kunder henvises til vores forhandlere

Link til online forhandlerprislisteKontakt salg og få mailet linket.

Mersalg: Neutralt produktkatalogSend dette link til alle dine kunder og tjen flere penge.

Kontakt salg og få mailet linket.

MarketingsmaterialerFå adgang til neutrale løsblade, produktbilleder, skabe-

loner samt datablade til fri afbenyttelse via FTP server:

Ip-adressen: server.macrodot.dk

Neutralt websiteTil fri afbenyttelse, brug websitet:

www.dinudstilling.dk

som er en neutral hjemmeside til dine kunder. Hjemmesiden er uden priser og kontakt info, og bruges derfor kun som inspiration.

Vi tilbyder ...Udstillingssystemer StorformatprintRoll-upStofbannerPresenningsbannerBeachflagAlu systemerPop-OutPlakaterEtiketter2 & 5 års folieStickers & streamersMagnetskilteMesse væggeMontering på pladerAsfalt folieOphængsprofilerUdskårne logoerReklameparasollerFacadebannerSpændbannerStilladsbannerReklamemåtterDobbeltsidet netbannerDobbeltsidet presenningHøjtalerbannerReklame flagSerigrafi flagUdskårene bogstaver Messediske... og meget mere

Roll upsfra 595,-

Beachflag

fra 425,-

Megabannerefra 65,- pr m2 So

rter

et M

agas

inpo

st

iD-n

r. 4

2133

Documents

De Grafiske Fag 03-2012