De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø

De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate”– brobygning på tværs

Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen

DGI-byen

4. Marts 2013

Hovedpunkter:

De ”ikke uddannelsesparate” – hvad betyder social baggrund?

En sammensat gruppe – målrettet individuel indsats!

Motivation og læringsmiljø

Den svære overgang og tværprofessionelt samarbejde

Hvad skal der til?

Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres

beskæftigelse Samvær i familien

Er udannelsen parat?(”dropouts” - ”pushouts”) Socialt miljø Undervisningsmiljø Undervisningens

tilrettelæggelse

Personkarakteristika Køn Etnicitet Alder Egne børn Trivsel og helbred

Lokalområdet Boligområde Vennekreds

Den unges uddannelsesbaggrund Afsluttet

skoleuddannelse Faglige kompetencer fra

folkeskolen Personlige og sociale

kompetencer



De måske ”ikke-uddannelsesparate”, en sammensat gruppe

De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte

De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige

De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid

De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres


De ”ikke-uddannelsesparate” er ofte kendetegnet ved:

Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold

Psykiske problemer – traumer og udviklingsforstyrrelser

Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen

Fysiske sygdomme

Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt

Misbrug og kriminalitet i større eller mindre omfang

”Ondt i livet” (ensomhed, mangel på netværk)

Belastede bolig- og lokalområder

Dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder

Der er behov for en tvær- faglig og tværpro-fessionel indsats


Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD


Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen

Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg

Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen

Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg

Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet


Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv


En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene

Stx HfHhx

Htx

Mer

kantil

Bygge-

og a

nlæg

Håndvæ

rk o

g tekn

ik

Mek

anik, t

ransp

ort o

g logist

ik

Tekn

olog

i og k

omm

unikat

ion

Jord

til b

ord

Service

/SOSU-h

jælp

er40

50

60

70

80

90

100


Færdigheder og læringsmiljø

Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder og selvværd

Ikke alle grundskoler tilbyder de unge optimale læringsmuligheder

En praktisk tilgang til læring kunne for mange unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale



Tidlig og målrettet indsats

Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse

Behov for en mere praksisnær vejledning:

Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge

10. klasse på/med EUD (20 20 model) og på efterskole/frie fagskoler m.v.

Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte



Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor?

Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats

Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge – evt uden for det etablerede system

Kan bidrage til kvalitet og sammenhæng i tilbud!

Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling

og dermed for et tværprofessionelt samarbejde om den nødvendige indsats



Det vanskelige samarbejde

KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010)

Erfaringerne viser imidlertid, at det i praksis er forbundet med betydelige udfordringer at etablere bæredygtige og velfungerende tværfaglige samarbejdsformer. Det tværfaglige arbejde hæmmes ofte af kompetencestridigheder samt manglende gensidig tillid og anerkendelse mellem de involverede faggrupper


En helhedsorienteret ungeindsats – partnerskab om unge

KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010)

”På trods af barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven.”

• Er ambitionen realiseret?

• Er der sammenhæng og kvalitet i indsatsen/ tilbuddene?

• Bliver de unge klædt på til ungdoms-

uddannelserne?

Hvad skal der til?

Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen

– behov for at ændre udskolingen

De ikke-uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej

– Bruges produktionsskoler og efterskoler/frie fagskoler m.v. i tilstrækkeligt omfang?

– Behov for en ny uddannelse til de udsatte unge?

Flexud-dannelse udsat –Igen!


Den gode uddannelse for de unge med mindre stærke forudsætninger?

Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde, skaber dialog og støtter

Gode elev-elev-relationer via organisering, der udvikler inkluderende socialt faglige fællesskaber

Veldefinerede mål og delmål for undervisningen

Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i praktisk orienteret undervisningen, der involverer krop og bevægelse


Tre anbefalinger

Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer – ikke flere standardtilbud!

Mange ”rejser sig af støvet”, når de møder et praktisk og kropsligt orienteret læringsmiljø! Tilbyd det også i grundskolen!

Ikke flere kokke i køkkenet, men en sammenhængende indsats, med udgangspunkt i den unge!


Referencer

Folkesundhed & Kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen (2012): Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde

Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training

Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF.

Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 205-224.

Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15):36-37.

Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 - 2010, Kbh., Undervisningsministeriet, 12-21.

Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF.

Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF.

Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de ”gode skoler”. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF.

Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press


Documents

De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø