DENNYMALTFABRIKsyddjurs.dk/sites/default/files/acadre/Files_2566_4484228/Bilag 8 - Tilbud...DEN NY MALTFABRIK BYGHERRERÅDGIVNING Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45

DEN NY MALTFABRIK GENNEMGRIBENDE ISTANDSÆTTELSE, OMBYGNING OG UD-VIKLING AF DET GAMLE INDUSTRIMILJØ I OG OMKRING MALTFABRIKKEN I EBELTOFT, SAMT OPFØRELSEN AF EN NY BIBLIOTEKS- OG MUSEUMSBYGNING I DIREKTE TILKNYT-NING TIL MALTFABRIKKEN. TILBUD: BYGHERRERÅDGIVNING I FORBINDELSE MED BYGGERI BYGHERRERÅDGIVNING DECEMBER 2014 [WWW.RAMBOLL.COM]

DEN NY MALTFABRIK BYGHERRERÅDGIVNING

Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

INDHOLD

1. Indledning 1

2. Identifikation af tilbudsgiver 2

3. Forbehold og forudsætninger 2

4. Faglige kompetencer 3

5. Proces og tidsplan 14

6. Projektorganisation 31

7. Udkast til rateplan 34

8. Projektansvarsforsikring 35

9. Arbejdsklausuler – Tro og loveerklæring 36

Bilag 1: Projektorganisation

Bilag 2: Proces-‐ og tidsplan

1. INDLEDNING

Vedlagte tilbud er opbygget med en struktur som anført under udbudsbetingelserne afsnit 6.0 – Tildelingskri-‐terium og indeholder de bilag, der er markeret i udbudsmaterialets afsnit 5.0 – Udbuddets bestanddele.

Nedenstående skema er en læsevejledning, der viser hvor i tilbuddet, teksten til de i udbuddet nævnte bilag findes:

Bilagets nr.* Bilagets navn Svarende til tilbuddets afsnit

07 Faglige kompetencer 4. Faglige kompetencer

08 Proces og tidsplan 5. Proces og tidsplan

09 Projektorganisation 6. Projektorganisation

11 Udkast til rateplan 7. Udkast til rateplan

12 Projektansvarsforsikring 8. Projektansvarsforsikring

13 Arbejdsklausuler – Tro og love erklæring 9. Arbejdsklausuler – Tro og love erklæring

*Som angivet på s. 5 i udbudsbetingelserne

1

2. IDENTIFIKATION AF TILBUDSGIVER

ANSØGER

Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus N Telefon +45 5161 1000 CVR-‐nummer 35128417 Daglig kontaktperson: Kontakt Niels Christian Nielsen, projektchef Telefon +45 5161 1163 Mail [email protected] Kontraktansvarlig Kontakt Lars Peder Pedersen, projektdirektør Telefon +45 5161 7773 Mail [email protected] Tilbuddet vedstås i 3 måneder fra Syddjurs Kommunes modtagelse heraf.

3. FORBEHOLD OG FORUDSÆTNINGER

FORBEHOLD

Der er ingen forbehold. FORUDSÆTNINGER

Forudsætninger for Rambølls tilbud er udbudsbetingelser fra Partnerskabet Syddjurs Kommune og Fonden Den ny Maltfabrik, dateret 14. januar 2015 og de øvrige bilag. Ovennævnte dokumenter og det øvrige udbudsmateriale og bilagsmateriale er alle modtaget via iBinder.

2

4. FAGLIGE KOMPETENCER

DEN NY MALTFABRIK – RESTAURERINGSFAGLIG TILGANG

De af Dansk Bygningsarv udarbejdede rapporter ”Den ny Maltfabrik Rumprogram -‐ Anbefalinger” og ”Malt-‐fabrikken i Ebeltoft Bærende Bevaringsværdier” danner et solidt grundlag i arbejdet med at identificere fa-‐briksanlæggets arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier samt at klarlægge de bygningsmæs-‐sige udfordringer, der vil gøre sig gældende i en transformation af anlægget.

Foruden det forhåndenværende materiale -‐ som vi er dybt bevidste om at skulle integrere i processen -‐ øn-‐sker vi at tilkendegive vores forståelse for arbejdet med den arkitektoniske kulturarv.

Vi forstår kulturarv, transformation og restaurering som en integreret del af en bygningskunstnerisk praksis, hvor interessen for arbejdet med det kulturbærende, det stedsspecifikke og det materialenære er centralt. At skabe sammenhæng mellem bevaret originalsubstans og fremadrettet ny brug er et hovedmål.

I forbindelse med bevaring og udvikling af et bevaringsværdigt bygningsmiljø som Maltfabrikken i Ebeltoft er både praktisk kunnen og teoretisk dannelse grundlæggende forudsætninger som vores nøglepersoner og fag-‐lige team besidder. Vi oplever det historiske lag i S. B. Lundbergs Maltfabrik som en levende og inspirerende ressource, der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning, og vi er parate til at arbejde i et felt udspændt mellem det historiske, det tekniske og det fænomenologiske.

I det følgende beskrives de faglige kompetencer, der stilles til rådighed af Rambølls projektteam. Indled-‐ningsvist beskrives Rambølls tilgang til bygherrerådgivning og der dokumenteres indsigt indenfor de efter-‐spurgte temaer. Derefter præsenteres vores kerneteam og de væsentligste tilknyttede specialister præsente-‐res kort.

Vi har i skemaet ”Oversigt over kvalifikation” anvist hvilke fagpersoner, der er fagansvarlige og hvilke der del-‐tager i ydelsen. Vores kerneteam, organisering og fyldestgørende Cv’er på nøglepersoner findes i afsnittet ”Projektorganisation”.

MULITIDISCIPLINÆRE SPECIALISTER

Rambøll arbejder bevidst med at gøre en forskel på bygherrerådgivningsmarkedet ved systematisk at tage udgangspunkt i en videndeling mellem vores kompetencer som projekterende og vores kompetencer som bygherrerådgivere.

I den aktuelle sag med Den ny Maltfabrik har vi i tråd med ovennævnte filosofi sammensat et stærkt tværfag-‐ligt team med særlig indsigt og bred viden, der strækker sig fra første inddragelsesproces til den endelige rea-‐liseringsfase. På den måde er vi som rådgiverteam rustet til at føre processen sikkert gennem alle faser med fokus på inddragelse, arkitektonisk kvalitet, udbudsstrategi, projektkonkurrence til endelig realisering.

Vores indgående erfaring som bygherrerådgivere for kulturinstitutioner med overlappende funktioner, of-‐fentlig bevågenhed og markant synlighed er en styrke i denne forbindelse.

Vi mener desuden at kunne dokumentere de ønskede kompetencer indenfor istandsættelse, ombygning og transformation.

Endelig er vi særdeles erfarne i udbudsstrategi, konkurrenceafvikling og kontrahering -‐ samt rådgivning i rea-‐liseringsfasen. Vi vil udnytte disse kompetencer til at videreføre projektet og til at kvalificere indholdet i det kulturelle byggeprogram, og vi har særdeles gode afprøvede metoder til at gennemføre projektet inden for de aftalte rammer – til den forventede tid, pris og kvalitet.

3

KERNETEAMET

I sammenhæng med vores generelle holdning til et professionelt højt niveau på alle discipliner, har vi valgt at etablere et kerneteam bestående af fire nøglepersoner med hver sine kompetencer og faglige ansvarsområ-‐der.

Nanna, Niels Christian, Lars og Jeppe deler kontor i Aarhus og er flere gange i løbet af en arbejdsuge i tæt kontakt for at sparre med hinanden og udveksle erfaringer. Denne kontakt vil fortsætte i hele projektforlø-‐bet, således at Rambølls erfaringer og viden fra andre store lignende projekter kommer i spil på projektet i Ebeltoft.

I det følgende gives en præsentation af nøglepersonerne, deres rolle i projektet, samt deres baggrund for at udfylde denne rolle.

Figur: Oversigt over kerneteamet

4

NØGLEPERSON – CV NR. 1

Niels Christian Nielsen – Projektleder Projektchef Niels Christian Nielsen har beskæftiget sig med bygherrerådgivning siden 1990 og er en af Ram-‐bølls mest erfarne bygherrerådgivere.

Niels Christian beskæftiger sig hovedsageligt med procesledelse på bygherreniveau herunder projektledelse internt og eksternt, og bistår bygherren med at træffe de korrekte og nødvendige beslutninger om et pro-‐jekts udvikling og gennemførelse.

Niels Christian har bred erfaring som bygherrerådgiver med gennemførelse af projekter og byggerier, helt fra de indledende faser med udvikling af grundlag for bygherrens beslutninger om projektets gennemførelse, EU-‐udbud, afholdelse af prækvalifikationer, udarbejdelse af udbudsmateriale, afholdelse af konkurrencer, kontraktforhandlinger og kontrahering, som projektleder i projekteringsfasen, udførelsesfasen, afleverings-‐forretning og 1 års eftersyn.

Niels Christian har oparbejdet et solidt kendskab til samarbejdet i en bygherreorganisation både hos private og offentlige bygherrer og har stor indsigt i og erfaring med at begå sig i en politisk-‐administrativ organisati-‐on.

Niels Christian har som bygherrerådgiver forestået planlægning og gennemførelse af mange forskellige pro-‐jekter og konkurrencer, blandt andet gennemførelse af to-‐fasede projektkonkurrencer om Teknisk skole i Sil-‐keborg, Helhedsplan for Gellerupparken i Brabrand, Viborg Baneby, Vendsyssel Teateroplevelseshus og flere projektkonkurrencer for offentlige byggerier.

Niels Christian vil som projektleder være Partnerskabet Den Erhvervsdrivende Fond Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommunes kontaktperson. Dette indebærer også, at Niels Christian i forhold til Partnerskabet Den Erhvervsdrivende Fond Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune bærer ansvaret for projektets fremdrift og vores samlede rådgivning i alle faser.

Niels Christian vil være en integreret del af bygherrens organisation, og være gennemgående projektleder gennem alle faser og vil desuden være ansvarlig for at bringe kerneteamets kompetencer og de rigtige fag-‐specialer i spil.

Niels Christian har bred ledelsesmæssig erfaring indhentet gennem mange år som bygherrerådgiver.

CV vedlagt i afsnit 6, Projektorganisation.

5

NØGLEPERSON - CV NR. 2

Nanna Esmann Behrens – Assisterende projektleder Nanna Esmann Behrens er arkitekt og arbejder som bygherrerådgiver med særlige kompetencer indenfor re-‐novering og restaurering, transformation og genanvendelse af eksisterende byggeri, herunder bevaringsvær-‐digt byggeri.

Nanna har siden primo 2013 beskæftiget sig med bygherrerådgivning og har særligt været involveret i arbej-‐det med projektets tidlige faser, skitsering, konceptudvikling, styring af kreativ proces, visions-‐ og behovsaf-‐dækning, brugerinddragelse og programmering.

Nanna har desuden god erfaring med projektledelse i forbindelse med offentligt byggeri af forskellig kom-‐pleksitet og størrelse, herunder prækvalifikation, udbud og programmering.

Nanna er uddannet restaureringsarkitekt fra Institut for Kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus. Nanna har kompetencer indenfor de særlige vidensfelter og metoder, der er gældende for arbejdet med den arkitekto-‐niske kulturarv, dvs. først og fremmest i bygningsanalyse og værdisætning, samt i historisk byggeteknik og materialelære og er fortrolig med restaurerings-‐ og transformationsarkitekturens grundlæggende problem-‐stillinger, teoridannelser og kulturer.

Nanna har god erfaring som projekterende arkitekt ved restaureringstegnestue i Italien, herunder dokumen-‐tation af den bygningskulturelle arv, omfattende dokumentation, bygnings-‐ og landskabsopmåling, bygnings-‐arkæologi, arkitekturhistorie, analysemetoder og analytisk tegning, kildesøgning, tilstandsvurdering, beva-‐ringsvurdering, bevaringsteoriernes historie, programmering, skitsering og projektering.

Nanna har især fokus på værdiskabelse ved gennem brugerbaseret dialog at udfordre vanetænkning, se nye muligheder og skabe innovative rammer i eksisterende byggeri.

Nanna vil som assisterende projektleder bistå Niels Christian i størst muligt omfang på alle områder og for-‐hold hvor det giver mening og er rationelt for projektets fremdrift gennem samtlige af projektets faser.


6


Lars Peder Pedersen -‐ Kontraktansvarlig Projektdirektør Lars. Peder Pedersen er en af Rambølls mest erfarne bygherrerådgivere og har haft ansvaret for en lang række af Rambølls største og mest komplicerede opgaver.

Blandt Lars’ spidskompetencer er evnen til at designe og lede komplekse processer i et helhedsperspektiv, hvor kontekstforståelse og det at kunne begå sig i politisk-‐administrative systemer går op i en højere enhed med teknisk indsigt og ledelsesmæssige kompetencer.

I relation til nærværende projekt har Lars ydet bygherrerådgivning i forbindelse med etableringen af Perfor-‐mers House, teater-‐ og kulturbyggeri i Silkeborg. Højskolen er indrettet i en historisk kedelbygning på den tid-‐ligere papirfabrik i Silkeborg samt i en tilhørende nybygning. Projektet har modtaget den højeste udmærkelse ved MIPIM-‐messen i Cannes for mix-‐used projekter, samt Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix, der gives til nogle af verdens mest innovative og spændende arkitekturprojekter.

Lars har desuden ydet bygherrerådgivning og projektstyring på Urban Mediaspace Aarhus. Projektet omdan-‐ner det industrielle havnemiljø til et nyt og levende byrum, der skaber en dynamisk sammenhæng mellem byen og vandet. Dokk1 der er en del af Urban Mediaspace bliver Skandinaviens største bibliotek og forventes at være internationalt trendsættende for fremtidens biblioteksmiljø.

I projektkonkurrencen med efterfølgende forhandling og i forbindelse med udbudsstrategi vil Lars bistå med sparring og erfaring fra bl.a. Urban Mediaspace i Aarhus, Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, Egmont Høj-‐skolen i Hou og Vendsyssel Teateroplevelseshus, der alle er gennemført med to-‐fasede projektkonkurrencer.

Lars vil være kontraktsansvarlig for alle Rambølls ydelser gennem hele forløbet, men vil lægge hovedparten af indsatsen i forberedelse og gennemførelse af projektkonkurrencen og gennemførelse af entrepriseudbud, som Lars vil forestå tilrettelæggelse og gennemførelse af i samarbejde med Niels Christian.

Lars vil desuden løbende deltage ad hoc i alle faser til byggeriet er afleveret.


7


Jeppe Nørager -‐ Brugerprocesser Jeppe Nørager er arkitekt og arbejder som bygherrerådgiver med inddragelse, udvikling og facilitering. Med erfaringer fra flere komplekse udviklingsprojekter med mange forskellige aktører har Jeppe evnen til at møde folk i øjenhøjde, med et åbent sind og besidder et flair for at skabe overblik og finde fælles forståelse.

Gennem grafisk facilitering og anerkendende dialog har Jeppe fokus på at skabe et endeligt output og kon-‐krete brugbare resultater.

Jeppe evner at åbne for dialog og sætter som facilitator rammerne for afklaringsforløb og udviklingsprojek-‐ter. Han er god til at samle abstrakte idéer, interessenters tanker og brugeres ønsker. Med en baggrund som arkitekt og grafisk designer formår han at kondensere og konkretisere beslutninger i form af skitser og figu-‐rer, som opsamler en fælles forståelse skabt i sampil med brugere og interessenter.

Gennem dialog og grafisk facilitering skabes på workshops et grundlag for de fremtidige faser i et byggepro-‐jekt. Dermed samles brugernes udsagn som et vigtigt input til de kommende faser.

Med sin brede faglige baggrund og erfaring fra forskelligartede projekter med høj kompleksitet og mange in-‐teressenter har Jeppe opbygget stor erfaring i at gennemføre workshops og afholde møder i den indledende del af et projektforløb.


8

FAGSPECIALISTER

Kerneteamet suppleres af et fagligt team af meget kompetente og erfarne fagspecialister, der internt i firma-‐et har direkte adgang til viden og kolleger på ekspertniveau.

Fagspecialisterne inddrages løbende efter behov og efter aftale med bygherren.

Gennem hele projektforløbet vil projektledelsen proaktivt sikre den tilstrækkelige erfaring og faglige bredde og dybde for at kunne løse den stillede bygherrerådgivningsopgave.

I vores valg af nøglemedarbejdere har vi lagt vægt på at stille med et hold, der matcher en betydende del af opgavens faglige indhold, og som samtidig besidder de nødvendige kommunikative færdigheder, som vi vur-‐derer er afgørende i dialogen med projektets øvrige samarbejdsparter.

Alle nøglemedarbejdere er meget erfarne medarbejdere, der er vant til at samarbejde i tværfaglige og multi-‐disciplinære organisations-‐ og projektstrukturer.

Nøglemedarbejder

Anna Søgaard Nielsen – Bygherrerådgivning, by-‐ og landskab, renovering

Anna Søgaard har været involveret i byggesektoren i mere end 30 år som praktiserende, som afdelingsleder, som bygherrerådgiver, som underviser på Arkitektskolen Aarhus, ekstern censor og projektleder på udfor-‐drende opgaver. Projekterne på egen tegnestue, som afdelingsleder hos DAI Gruppen og hos Rambøll har hovedsagelig været inden for renovering, restaurering, by-‐ og landskab og helhedsplaner.

Anna har udfærdiget oplæg til fredningen af ”Sønderstrand og de fredede arealer omkring Fyrbakken”, Ska-‐gen, som blev fredet i h.t hendes plan i 1994 og i 2000. Hun har som grundejerforeningsformand og land-‐skabsarkitekt gennemført ”Grøn nærbane” på stækningen gennem Risskov for BaneDanmark. Anna var des-‐uden i det team, der landskabeligt har designet skulpturhaver, pladser og udearealer på Louisiana i Humle-‐bæk samt udendørs amfi-‐scene, pladser og rekreative områder ved Musikhuset i Aarhus.

Som restaureringsarkitekt har hun været rådgiver på renovering af M.G. Bindesbøls fredede Psykiatriske Hospital i Risskov, udfærdiget forslag til industribygningen, Det gamle Vandværk, og udvidelse af det beva-‐ringsværdige søbad, Kærvænget fra 1942, begge ved søbredden, Nørresø i Viborg.

Nøglemedarbejder

Mogens Reinhold Hansen – Bygherrerådgivning, renovering Mogens Reinhold Hansen har omfattende erfaring med bygherrerådgivning og har som projektleder haft an-‐svar for gennemførelse af projektering og udførelse af en lang række bygge-‐ og renoveringsprojekter inden for erhvervsbyggeri, institutionsbyggeri og miljøanlæg.

Mogens har ydet bygherrerådgivning vedrørende Bryghusprojektet for Realdania Byg samt nænsom ombyg-‐ning og renovering af det gamle Radiohus på Rosenørns Allé for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

9

Nøglemedarbejder

Hanne Tine Ring Hansen -‐ Bæredygtighed, indeklima og energi Hanne Tine er civilingeniør med en Ph.d. inden for bæredygtighed og vil være teamets specialist inden for bæredygtighed, energi og indeklima. Hanne Tine har helt unikke kompetencer til at facilitere integrerede de-‐signprocesser i relation til bæredygtigt byggeri. Hanne besidder også kompetencer inden for energiberegnin-‐ger, dagslyssimuleringer, simuleringer af termisk og atmosfærisk indeklima, naturlig ventilation og multivari-‐able følsomhedsanalyser. Nøglemedarbejder

Susanne S. Boldsen -‐ Risiko-‐ og kvalitetsstyring Susanne er civilingeniør og ekspert i kvalitetsstyring og har arbejdet som kvalitetsleder på bygge-‐ og anlægs-‐opgaver i mere end 13 år. Susanne er certificeret lead auditor i DS/EN ISO9001 samt uddannet auditor i Busi-‐ness Excellence modellen, hun underviser i Rambølls kvalitetsstyringssystem og gennemfører interne audits. Susanne har ligeledes arbejdet med risikostyring blandt andet i sin rolle som kvalitetschef for projektet DNU -‐ Nyt universitetshospital i Aarhus. Nøglemedarbejder

Kristian Bache -‐ Konstruktioner Kristian er konstruktionsingeniør med over 15 års erfaring og vil være teamets specialist inden for konstrukti-‐oner. Kristian har en bred erfaring med projektering af bærende konstruktioner for komplekse bygningsvær-‐ker, herunder beton, stål, træ og murværk i forbindelse med kulturbyggeri, laboratorier, butikker og kontor-‐bygninger.

10

Nøglemedarbejder

Morten Rosenstedt -‐ El-‐ og særinstallationer Morten er stærkstrømsingeniør med over 15 års erfaring og vil være teamets specialist inden for bygningsin-‐stallationer i stærk-‐ og svagstrøm. Morten har stor erfaring inden for projektering af elektriske installationer og inden for udarbejdelse af byggeprogrammer for alle typer byggerier samt efterfølgende tilsyn, opfølgning samt mangelgennemgang ved aflevering. Nøglemedarbejder

Karsten Løbner -‐ Forsyninger, VVS og ventilation Karsten er installationsingeniør og vil være teamets fagspecialist inden for forsyning, VVS og ventilation. Kar-‐sten har 30 års erfaring inden for projektering af ventilation, VVS-‐ og afløbsinstallationer i de fleste fore-‐kommende industrier, bygningstyper og anvendelsesforhold. Karsten er desuden registreret og uddannet som energikonsulent og energisynskonsulent. Nøglemedarbejder

Annemarie Poulsen -‐ Brand og brandstrategi Annemarie er akademiingeniør med en Master i brandsikkerhed og er en af Rambølls mest erfarne brandspe-‐cialister. Annemarie har gennem mange år arbejdet med anvendelse af funktionsbaserede brandkrav og ud-‐arbejdelse brandteknisk dimensionering for en række komplekse bygninger. Hun har tillige arbejdet på inter-‐nationalt niveau med forskning, produktudvikling og brandteknisk prøvning af bygningsdele og materialer.

Annemarie har deltaget aktivt i udvikling af danske, nordiske og internationale vejledninger og standarder for brandteknisk dimensionering af bygninger, og hun har deltaget udvikling af nye myndighedsbestemmelser for brandsikkerhed i bygninger. Annemarie kan bidrage med sin store viden inden for fastlæggelse af brand-‐strategier, tekniske og driftmæssige forskrifter vedrørende brand, konstruktioner under brandpåvirkning, brand-‐ og røgsimuleringer og evakueringsberegninger.

11

Nøglemedarbejder

Henrik Ravn -‐ Lyd og akustik Henrik er civilingeniør og er fagspecialist inden for lyd og akustik. Henrik har stor erfaring og viden inden for bygningsakustik og rumakustik, herunder rumakustiske simuleringer og bygningsakustiske målinger. Henrik kan ligeledes rådgive inden for vejtrafikstøj, ekstern støj og vibrationer. Nøglemedarbejder

Harry Serup Poulsen -‐ Geo-‐ og miljøteknik Harry Serup er geoteknisk ingeniør med over 30 års erfaring og vil være teamets specialist inden for geotek-‐nik pga. sit indgående kendskab og kompetencer med løsning af geotekniske problemer for alle typer af an-‐lægsarbejde. Han har desuden stor erfaring med planlægning, tilsyn og afrapportering af geo-‐ og miljøtekni-‐ske undersøgelser. Nøglemedarbejder

Åge Staghøj -‐ Arbejdsmiljø Åge yder arbejdsmiljørådgivning i alle faserne af en byggesag fra nuværende drift, over udbud og projekte-‐ring til udførelse og ny drift hos klienten. Åge yder arbejdsmiljørådgivning med vægt på ledelse og koordine-‐ring i rollen som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator i projekteringen og bygherrens arbejdsmiljøkoordinator på byggepladsen.

12

Nøglemedarbejder

Carsten Rune Jensen -‐ IKT Carsten Rune er en af Rambølls IKT-‐specialister. Carsten Rune er specialiseret i anvendelsen af IT-‐systemer for konstruktionsindustrien. Carsten Rune har stor erfaring indenfor 3D-‐modellering og design i Autodesk Re-‐vit og Tekla Structures, priskalkulationer med Vico Office og Sigma, planlægning af tid med Vico Controls, MS Project og Navis-‐works, samt facility management med ArchiFM, CoreFM og Rambyg. Carsten Rune har des-‐uden stor viden inden for konstruktionsdesign af beton-‐, stål-‐, træ-‐ og teglstensbyggeri.


Nøglemedarbejder

Lisbet Albertsen -‐ Projektadministration Lisbet Albertsen beskæftiger sig primært med projektadministration, herunder kommunikationsopgaver, ind-‐samling og opfølgning på projektdokumentation, referatskrivning, rapportskrivning, projektweb-‐administration, udarbejdelse af diverse projektmateriale, samt opfølgning på projektøkonomi.

Lisbet vil som projektassistent bistå projektledelsen i størst muligt omfang på alle områder og forhold hvor det giver mening og er rationelt for projektets fremdrift gennem samtlige af projektets faser.

13

5. PROCES- OG TIDSPLAN

VISIONEN FOR DEN NY MALTFABRIK

I dag hviler S. B. Lundbergs markante fabriksanlæg roligt og tungt på kanten mellem by og vand i Ebeltoft -‐ som i dvale. Men noget er i vente. Projektgruppen bag Den ny Maltfabrik er kørt i stilling til at puste liv i det gamle bevaringsværdige bygningsmiljø og genoplive den energi og intense foretagsomhed, der engang om-‐sluttede og gennemstrømmede det store anlæg.

Visionen for Den ny Maltfabrik er gennem en transformation af fabrikken og dens samlede eksisterende kul-‐turmiljø at skabe et dynamisk sæde for udviklings-‐, erhvervs-‐ og kulturorienterede aktiviteter, som vil hidkal-‐de, drage og engagere borgere og besøgende, kreative erhverv og videnbaserede iværksættere og virksom-‐heder, frivillige og professionelle ildsjæle.

Ebeltoft er kendetegnet ved et stærkt kulturengagement, byens glas-‐ og tekstilkunst, den historiske bykerne og naturen med Ebeltoft Vigs dramatiske istidslandskab, der rejser sig fra havet og danner Mols Bjerge. Den ny Maltfabrik genopstår dybt forankret i allerede etablerede værdier og det nye miljø, som etableres i de af-‐ventende industribygninger tager udgangspunkt i samt bidrager til Ebeltofts eksisterende styrkepositioner.

Ebeltofts hvilende kæmpe vil som ikonisk bygningsværk rejse sig som et fyrtårn for byen, binde by og vand sammen og generere et levende byliv omkring sig. Hele døgnet -‐ hele året.

Projektforløbet skal bygges på det solide fundament, som projektets vision udgør, og visionen skal integreres simultant på flere niveauer i projektet. Kerneteamets fire nøglepersoner vil have kontinuerlig fokus på visio-‐nens implementering. Særligt i processens første faser, hvor afgørende beslutninger træffes, vil Den ny Malt-‐fabriks version være helt central. Opfyldelse af visionen må nødvendigvis være en væsentlig del af konkur-‐renceelementet i projektkonkurrencen og i det efterfølgende udbud med forhandling. Senere i projektforlø-‐bet vil fokus på visionen inddrages når centrale beslutninger tages i prioriteringssituationer.

TILGANG TIL PROCESSEN

For at kunne yde den optimale rådgivning i projektet er det vigtigt for os, at vi møder jer som en kontinuerlig fortsættelse af, hvor I er i forløbet omkring udviklingen af Den ny Maltfabrik. Det store forarbejde og det grundige udbudsmateriale er et rigtig godt grundlag for det videre forløb og det har været en fornøjelse at have så optimale forudsætninger for at få indblik i projektets omfang, karakter og ambition.

Den ny Maltfabrik er karakteriseret ved at skulle rumme flere funktioner, ligesom der er flere grænseflader og sammenhænge til den omkringliggende by. Den ny Maltfabrik vil skulle huse flere forskellige aktører og brugere med mange indbyrdes aftaleforhold. Det er vigtigt, at vi som bygherrerådgivere får kontakt til og kan samarbejde med alle projektets parter i en god og konstruktiv ånd med fokus på proces og opstillede succes-‐kriterier. Når vi som bygherrerådgivere inviteres indenfor i bygherrens organisation, opstår et grundlæggen-‐de kendskab til processer og kommunikationsveje, som giver os mulighed for at forstå kundens behov og in-‐teragere professionelt med interessenter og aktører.

14

RAMBØLLS ROLLE OG STYRINGSMODEL

Hos Rambøll ser vi bygherrerådgiverens rolle som værende en aktiv værdiskaber og procesdriver -‐ mere end "blot" en kontrollerende kontraktstyrer. I det aktuelle projekt ser vi vores vigtigste opgaver som følgende:

• At være driver og styrer for processen fra start til slut • At sikre overholdelse af den økonomisk ramme • At sikre et visionært og optimalt projekt inden for den økonomiske ramme • At sikre overholdelse af tidsplanen • At bidrage med Rambølls vidensmasse i faglige sparringer

At sikre overholdelse af den økonomiske ramme, samtidigt med at kunne skabe et visionært og optimalt pro-‐jekt indenfor rammen, kræver overblik over projektets væsentligste økonomiske elementer i forslagsfaserne, således at bygherrens prioriteringsmuligheder er intakte ved projekttilpasninger. Alt for mange projekter li-‐der under sparerunder og projekttilpasninger meget sent i processen, hvor "løbet er kørt" for den rigtige løs-‐ning under de givne omstændigheder. Specielt den helt traditionelle metode med afholdelse af arkitektkon-‐kurrence og efterfølgende udbud på hovedprojektniveau lider af disse problemstillinger.

I det aktuelle projekt vil vi uden tøven anbefale en iterativ projektmodel, som vi nu i flere projekter har haft rigtig gode erfaringer med.

Den iterative projektstyringsmodel baserer sig på, at man gennem processen kontinuerligt bliver klogere og derfor kun bør tage endelige beslutninger, når det er absolut nødvendigt, dvs. i ”Last responsible moment”. Netop en projektkonkurrence med efterfølgende forhandling er et godt eksempel på de to første faser i den iterative model, hvor man først vælger det endelige projektforslag efter et ekstra loop, hvor det økonomiske overblik og vidensniveauet er højere.

Styringsmodellen har som nævnt til hensigt at give overblik over projektets væsentligste økonomiske ele-‐menter så tidligt i projektforløbet som muligt, bl.a. ved at øge vidensniveauet i disse faser, f.eks. gennem dybdegående analyse af projekterne i forhandlingsfasen og ved inddragelse af udførende entreprenørers kompetencer i projekteringen.

Figur: Den iterative projektstyringsmodel, hvor der arbejdes struktureret med arkitektur, byggeteknik og økonomi i et forløb, hvor ram-‐

merne snævres mere og mere ind med henblik på at skabe det optimale projekt inden for den givne økonomiske ramme.

15

Rambøll er en af pionererne i forbindelse med udviklingen af denne konkurrenceform. På stort set alle vore projekter med den to-‐fasede konkurrenceform er det lykkedes os at realisere rumprogrammet indenfor det givne budget i byggerier, der samtidig indeholder høj arkitektonisk værdi.

Vores erfaring med udarbejdelse af udbudsstrategier og udviklingen af den to-‐fasede projektkonkurrence-‐model er oplagt at bringe i spil i forhold til etableringen af Den ny Maltfabrik.

Figur: Den iterative projektstyringsmodel tager de bedste elementer fra modellerne Projektkonkurrence og Totalentreprise og kombinerer

disse med et værdibaseret og ligeværdigt samarbejde som kendes fra samarbejdsmodellen Partnering. Derved kan fordelene ved de tra-‐

ditionelle modeller udnyttes -‐ og ulemperne undgås. Beslutninger træffes i ”Last responsible moment”. Der er stort fokus på frontloading,

hvilket indebærer indsamling af al relevant viden og drøftelse af centrale spørgsmål med de aktører, der har de bedste forudsætninger

for at svare, f.eks. entreprenørerne. Der er mulighed for justering af processen i takt med vidensniveau og økonomisk overblik øges.

I følgende beskrivelse af de enkelte faser og delelementer, som indgår i den samlede proces, vil den iterative projektstyringsmodel hele tiden være vores udgangspunkt og tilgang til emnet.

FASEOPDELING OG UDBUDSSTRATEGI

Udbudsstrategien skal fastlægges med udgangspunkt i EU-‐direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om ind-‐gåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge-‐ og an-‐lægskontrakter.

Den i udbudsmaterialet nævnte udbudsmodel med projektkonkurrence og efterfølgende udbud med for-‐handling er en udbudsform, som vi i Rambøll har været bannerfører for og derfor har rigtig god erfaring med.

Udbudsformen har en række fordele, i det vurderingsgrundlaget for at udpege den endelige vinder af kon-‐kurrencen bliver betragtelig mere klart.

Samtidig giver 2. fase med forhandling mulighed for at få afdækket potentialer og mulige uoverstigelige be-‐grænsninger i de indkomne forslag, og der gives mulighed for at foretage en yderligere økonomisk vurdering af forslagenes overholdelse af budgetrammen ved den intensive dialog. Som en sidegevinst er der endvidere mulighed for at stille krav til totalrådgiverens organisation, der skal varetage det tilbudte projekt.

Vi har som nævnt forudgående erfaring med den foreslåede udbudsmodel fra Urban Mediaspace Aarhus (DOKK1), Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, og Vendsyssel Teateroplevelseshus, der alle i lighed med Den ny Maltfabrik støttes økonomisk af fonde. Endvidere har vi erfaring fra en række OPP-‐projekter, hvor der efter et andet regelsæt også foregår parallelle projektudviklinger og forhandlinger med flere teams.

Under projektkonkurrencen og i det efterfølgende udbud med forhandling, mener vi, at der skal være særligt fokus på integreret design, hvor arkitekt-‐ og ingeniørfagene understøtter hinanden, da det efter vores opfat-‐telse er den eneste måde, hvorpå man kan styre anlægsøkonomien på sikker vis. Se i øvrigt nærmere beskri-‐velse af anlægsøkonomi under afsnittet ”Økonomistyring” herunder. Gennemførelse af projektkonkurrence vil ske med ydelser fra alle fire nøglepersoner i kerneteamet.

16

Udbudsstrategi og faseopdeling for den efterfølgende proces skal fastlægges i samarbejde med bygherren og tilknyttede rådgivere. Fra Rambølls side vil vi i høj grad inddrage vores erfaringer inden for udbudsstrategi og faseopdeling.

Vil man udnytte den iterative projektstyringsmodel optimalt, kan vi foreslå, at man opdeler projektet i føl-‐gende faser:

Fase 0: Projektopstart

Fase 1: Projektkonkurrence Forberedelse og gennemførelse af projektkonkurrence

Fase 2: Udbud med forhandling Udbud med forhandling med vinder/vinderne af projektkonkurrencen (totalrådgiver)

Fase 3: Dispositionsforslagsfase Forprojekteringsfase med totalrådgiver (dispositionsforslag og delvist projektforslag)

Fase 4: Projektforslagsfase Gennemførelse af udvalgte afgørende entrepriseudbud

Fase 5: Hovedprojekt fase Projektoptimering med valgte entreprenører og færdiggørelse af hovedprojektering

Fase 6: Udførelsesfase

Denne faseopdeling giver mulighed for at lave et tidligt udbud af udvalgte fag-‐ eller storentrepriser, så der inddrages tværfaglige kompetencer og fagspecifik viden i et integreret design, hvor arkitektoniske, ingeni-‐ørmæssige og entreprenørfaglige løsninger støtter hinanden og sikrer et optimalt projekt.

Ved at udbyde entrepriserne tidligt, inddrages entreprenørerne ligeledes i planlægningen af byggeriet. Den ny Maltfabrik ligger på en markant, central grund i Ebeltoft, hvorfor logistik og byggepladsindretning er af væsentlig betydning.

Frem for at projektets bygbarhed først bliver afprøvet i udførelsesfasen, sidder entreprenørerne tidligt med ved bordet og kan dermed sikre, at arkitekternes og ingeniørernes forslag kan realiseres inden for den øko-‐nomiske og tidsmæssige ramme.

17

DELELEMENTER I PROCESSEN

Figur: Proces-‐ og tidsplan er vedlagt som bilag 2, i A3 format.

Økonomistyring I den iterative projektstyringsmodel er økonomistyring et konstant værktøj. Allerede i forbindelse med pro-‐jektkonkurrencen vedlægges i udbudsmaterialet en skabelon til successiv kalkulation af økonomien for en lang række udvalgte bygningsdele, som deltagere i konkurrencen skal prissætte, hvorefter der fra bygherre-‐rådgiverens side kan foretages en detaljeret økonomisk benchmarking af de indkomne forslag.

I anden fase med udbud efter forhandling vil den successive kalkulation blive bearbejdet yderligere af de ud-‐valgte tilbudsgivere, og netop skabelonen vil være genstand for intense drøftelser mellem deltagerne i kon-‐kurrencen og bygherrerådgiveren.

Kalkulationen i projektkonkurrencen og i den efterfølgende forhandlingsfase udgør dermed også en del af grundlaget for at udpege den endelige vinder i henhold til 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud' og for den efterfølgende aftaleindgåelse.

For at styre økonomien under projektering og udførelse fortsættes med en viderebearbejdning af den suc-‐cessive kalkulation, så der løbende er fuldt overblik over projektets forventede anlægsøkonomi. Vi vil foreslå, at der under projekteringen indlægges en række økonomimøder, hvor økonomien og den aktuelle risikoprofil for projektet vurderes og hvor eventuelle projektjusteringer i op-‐ eller nedadgående retning besluttes.

Vi vil samtidig foreslå, at der indlægges en økonomisk buffer, der løbende justeres i nedadgående retning ef-‐terhånden som vidensniveauet om projektet øges, og risikoprofilen mindskes. Dette kan med fordel kombi-‐neres med en prioriteret ønskeliste, der implementeres i projektet, når der er sikkerhed for, at der er råd til dette.

Den successive kalkulationsmetode giver mulighed for en stadig forfining, detaljering og præcision i kalkula-‐tionen af projektøkonomien og danner dermed grundlag for at justere projektets økonomi løbende.

Ved at stille krav om, at de rådgivende arkitekter og ingeniører anvender 3D-‐modeller under projektering vil man med stor fordel kunne lave præcise mængdeudtræk af bygningskomponenterne og dermed lave udbud på mængder, der efterfølgende kan reguleres for at tilpasse projektet til den økonomiske ramme på et sent tidspunkt i processen.

Som projektleder vil Niels Christian fra Rambølls side have ansvaret for økonomistyring, mens Lars og Nanna vil bidrage til denne ydelse.

18

Tidsstyring Som bygherrerådgiver vil vi tidligt i forløbet fastlægge en tidsplan for hele projektets forløb i relation til byg-‐herrens behov og tidsfrister.

Med baggrund i den iterative projektstyringsmodel vil tidsplanlægningen være et konstant værktøj som for-‐andres, opdateres og forfines i forhold til projektets stade, så man sikrer en realistisk tidsplan og forudser og undgår eventuelle forsinkelser.

Tidsfrister for bygherrebeslutninger, interessentinddragelse, inddragelse af faglige kompetencer og speciali-‐ster vil være en del af tidsplanen, da det er vigtige elementer i processen, som kræver tilstrækkelig tid.

Også her vil vi sikre, at bygherren kun skal tage beslutning, når dette er absolut nødvendigt for projektets fremdrift og først efter, at et fyldestgørende beslutningsgrundlag fra totalrådgiveren er modtaget.

Risikostyring Som en del af den generelle projektstyring bør der udføres løbende risikovurderinger. Ved anvendelse af standardiserede modeller identificeres risici og hasarder, hvorefter disse kan kvantificeres, konsekvensanaly-‐seres og et acceptniveau kan lægges ind for vurdering af hvorvidt risici skal reduceres. Risici kan have konse-‐kvenser for tab af menneskeliv, skader på miljøet, skader på tredjepart, men også forsinkelser og økonomiske tab.

I relation til økonomistyring vil vi i alle faser være i stand til systematisk at identificere risici via vores omfat-‐tende erfaring med planlægning og projektering af sammenlignelige projekter i ind-‐ og udland. Ofte skal der prissættes løsningsmuligheder på et meget tidligt tidspunkt, hvor projektet stadig er på programniveau eller er luftige arkitektoniske koncepter. Her er det en stor hjælp at kunne sammenligne med tilsvarende kom-‐plekse byggerier, hvor vi har deltaget dybt i alle faserne.

Rambøll er ISO 9001 certificeret, hvilket indebærer at vores interne kvalitetssikringsorganisation er på plads og anvendes i alle projekter, hvor vi er rådgivere.

Som projektleder vil Niels Christian være ansvarlig for den beskrevne risikostyring, og vil i arbejdet spare med vores fagspecialist Susanne S. Boldsen.

Kvalitetsstyring Der vil være et tæt samarbejde nøglepersonerne imellem for at sikre kvalitetsstyring og erfaringsopsamling af de bygherrerådgivningsydelser, som ydes inden for kerneteamet. Samarbejdet mellem Rambølls fire nøg-‐lepersoner vil være præget af, at Lars, Niels Christian, Nanna og Jeppe i det daglige har tæt kontakt, i det de sidder på samme kontor i Aarhus og ikke mindst af at de er vant til at sparre og dele erfaringer.

BRUGERPROCESSER

I forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceprogram for Den ny Maltfabrik vil vi være fokuseret på arbej-‐det med inddragelse af interessenter i forskellige brugerprocesser. Interessentinddragelse Betydningen af inddragelse af interessenter har været i stigende fokus i de senere år. Der har været en sti-‐gende erkendelse af, at det er nødvendigt at opnå ejerskab, forståelse, tillid og samhørighed blandt interes-‐senterne, herunder særligt brugere og medarbejdere, for at et givent initiativ kan opnå succes.

Målet for interessentinddragelsen er at skabe en fælles reference-‐ og forståelsesramme af formål og mulig-‐heder. Her er nøgleordene bl.a. værdier, behov og ønsker. På den anden side er målet at skabe et fleksibelt, fremtidssikret og bæredygtigt koncept. Her er nøgleordene specialistviden, perspektivering, økonomi, sam-‐menhænge og synergier.

Inddragelse i alle faser Brugerinddragelse er en integreret del af Rambølls rådgiverydelse. Som bygherrerådgivere har vi gode erfa-‐ringer med at involvere brugerne i den allerførste idéfase for siden at inddrage dem igennem gennem en

19

eventuel konkurrencefase og derefter løbende orientere dem frem mod ibrugtagning af det færdige byggeri. Tidlig involvering er vigtig for at sætte den rette ramme for projektet og for at skabe opbakning og ejerskab. Senere bliver inddragelsen essentiel for at kunne sikre en god funktionsbeskrivelse og de rette input til det rumprogram, der bliver del af et konkurrenceprogram.

Det er vigtigt at vi som bygherrerådgiver formår at give brugerne fornemmelsen af denne overordnede pro-‐ces, hvor de indledende brede visioner og løse idéer med tiden konkretiseres og formuleres som præcise funktioner og krav. Dette øger også forståelsen for hvornår (og i hvilken omfang) man reelt har indflydelse når man dels forstår den overordnede proces og accept at de prioriteringer, der eventuelt må foretages ud fra kriterier, brugerne selv har været med til at definere.

Videreførelse af et grundigt forarbejde Der er allerede lavet et rigtig godt og grundigt forarbejde i det eksisterende materiale som eksempelvis det udarbejdede ”Kulturelle byggeprogram”, det ”Foreløbige Rumprogram” samt i beskrivelsen af de ”Bærende Bevaringsværdier”. Idéer, intentioner og ønsker er kortlagt. Nu er det blot at kvalificere, konkretisere og prio-‐ritere disse. Det bliver et afgørende element i brugerprocessen at disse idéer og kvaliteter videreføres og at der konkretiseres med udgangspunkt i en forventning om, hvad der reelt kan realiseres indenfor de givne rammer. Dette er en del af forarbejdet til det konkurrenceprogram, der senere skal udarbejdes. Samtidig sik-‐res opbakning og ejerskab -‐ og et byggeri brugerne har været med til at skabe.

Organisering af brugergrupper Den ny Maltfabrik indgår i en kompleks kontekst med mange interessenter, flere overlappende funktioner og forskellige rådgiveropgaver i forbindelse med både istandsættelse, ombygning og nyopførelse. Dette skaber naturligvis forskellige forudsætninger for de enkelte funktioner alt efter om disse skal placeres i istandsatte, ombyggede eller nyopførte byggerier. Vi foreslår en organisering i brugergrupper hvor de enkelte grupper i første omgang arbejder med deres eget område og egne særlige vilkår: Brugergruppe Kultur Værkstedsfaciliteter (overlapper med Brugergruppe Erhverv) Showroom for kunstnere og kunsthåndværkere (overlapper med Brugergruppe Erhverv) Artist-‐in-‐residence (overlapper med Brugergruppe Erhverv) Kulturhus, foreningslokaler/øvelokaler samt fleksible udstillingsfaciliteter Ungekulturhuset Rampen Brugergruppe Erhverv Værkstedsfaciliteter (overlapper med Brugergruppe Kultur) Showroom for kunstnere og kunsthåndværkere (overlapper med Brugergruppe Kultur) Artist-‐in-‐Residence (overlapper med Brugergruppe Kultur) Klynge af kreative erhvervsdrivende, workspaces, mødelokaler etc. Mikrobryggeri/mikromalteri Café & infokiosk, Malt-‐Mad -‐ lokale fødevare Brugergruppe Offentlig service Fremtidens bibliotek og museum/arkiv Brugergruppe Udearealer Nyskabende og gentænkte udearealer/byrum

I første omgang arbejder de fire grupper i parallelle spor uden at skulle koordinere indgående. Der er fokus på at kvalificere, konkretisere og prioritere de elementer, der allerede er defineret i det eksisterende materi-‐ale. Dette kan gøres på en første workshop, hvor grupperne afslutningsvist præsenterer deres arbejde for de øvrige grupper. Det kan være nødvendigt for brugergrupperne at arbejde videre på egen hånd, ligesom det kan være en idé, at der i grupperne gives mandat til at repræsentere hele gruppens interesse i det videre for-‐løb.

20

Derefter arbejdes der på tværs af grupperne for at sikre gode overlapninger og optimale grænseflader og sik-‐re eventuelle synergieffekter. Dette kan eventuelt ske på en anden workshop, hvor der i stigende grad kon-‐kretiseres og kvalificeres til et fælles oplæg. Erfaringerne fra den tværgående dialog bearbejdes yderligere i de enkelte grupper, hvorefter vi som bygherrerådgivere samler og bearbejder det endelige resultat, der siden bearbejdes til et endeligt rumprogram/funktionsdiagram i det endelige konkurrenceprogram.

Dette godkendes i Partnerskabets politiske / strategiske forum og præsenteres derefter for brugerne. Dette kan eksempelvis ske som på en tredje workshop/møde med brugerne.

Inddragelse af relevante parter I organisationsdiagrammet (se afsnit 6 og bilag 1) har vi anvist et forslag til organiseringen af de fire ”bruger-‐grupper” som nævnt i ovenstående. Vi har i organisationsdiagrammet desuden anvist ”Relevante parter”, som løbende skal inddrages eller som en vigtig interessent i projektet. Vi har medtaget:

Syddjurs Kommunes Team Ejendomme Virksomheden Kvadrat Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 Trans Europe Halles

Der er givetvis andre relevante parter det er vigtigt at være i dialog med. Dette foregår naturligvis på politisk og strategisk niveau. Det ligeledes vigtigt, at disse aktører behandles som partnere i den forsatte udvikling af projektet. I et vidt omfang vil disse aktører sandsynligvis allerede være involveret i kraft at deres engagement i de offentlige-‐, kulturelle-‐ eller erhvervsrettede projekter, der er en del af Den ny Maltfabrik. Vi nævner dog disse som en del af brugerinddragelsen, da det vil være vigtigt at huske disse parter som en del af brugerpro-‐cessen. Både som en del af udviklingen -‐ og fordi de relevante parter potentielt kan være med til at definere rammen for projektet. I det omfang de relevante parter ikke allerede er en del af brugergrupperne bør de in-‐viteres ind i disse som en del af inddragelsesprocessen. Ejerskab og forståelse gennem transparens og åbenhed Opbakning til de valg der træffes er sikret ved at kriterier og forudsætninger for prioriteringer er fastlagt i samarbejde med brugerne på et tidligt tidspunkt i processen. Det er vigtigt at involvere, inddrage og oriente-‐re brugere og interessenter i alle projektets faser. Ejerskab og forståelse skabes i dialog – men også gennem god og åben kommunikation hvor der transparens og åbenhed omkring proces og beslutningsprocesser.

BESLUTNINGSGRUNDLAG

Som bygherrerådgiver er det vores fornemste opgave at tilsikre at bygherrens interesser varetages optimalt. For at sikre det rigtige beslutningsgrundlag gennem hele processen vil vi i projektledelsen opstille krav til kva-‐liteten og omfanget af et beslutningsgrundlag.

Kravene vil som minimum omfatte arkitektfaglige, ingeniørfaglige og anlægs-‐ og driftsmæssige overvejelser og konsekvensanalyser samt skitser, der redegør for de foreslåede løsninger og disses alternativer. Det vil si-‐ge at vi kræver en integreret designproces, så det sikres at intentioner og kravspecifikationer opfyldes.

Opfyldes kravene til beslutningsgrundlaget ikke, vil der heller ikke kunne tages beslutninger.

21

UDFORDRINGER I SAMARBEJDET

Årsagerne til udfordringerne skyldes som oftest modsatrettede interesser og uklart aftalegrundlag mellem bygherre, totalrådgiver og entreprenør.

Figur: De væsentligste udfordringer i samarbejdet opstår primært i snitfladerne mellem bygherre, totalrådgiver og entreprenør.

I aftaleforholdet mellem bygherre og totalrådgiver vil der ofte ligge en modsatrettet interesse mellem total-‐rådgiverens ønske om at have en prisbillig, rationel og hurtig produktion af udbudsmaterialet og bygherrens interesse i at sikre så godt et projekt som muligt inden for den økonomiske ramme. Dette betyder eksempel-‐vis, at totalrådgiveren ofte søger at afpresse bygherrebeslutninger på for tidlige tidspunkter, hvor beslut-‐ningsgrundlagene ikke er tilstrækkelige, ligesom totalrådgiveren ofte heller ikke er interesseret i at lave ting om, når ny viden tilføres processen. En anden kendt problemstilling er, at totalrådgiveren prioriterer andre faglige områder end bygherren inden for den økonomiske ramme.

Set fra bygherrens synsvinkel er det vigtigt, at bygherrerådgiveren (projektledelsen/kerneteamet) træder ind på scenen og styrer processen i stedet for totalrådgiveren og lader denne koncentrere sig om det, som han er god til, nemlig at projektere. Denne rollefordeling skal være tydeligt beskrevet i aftalegrundlaget, og total-‐rådgiveren skal være forberedt på at imødekomme bygherrens krav til beslutningsgrundlag, beslutningstids-‐punkt, interessentinddragelse og medbestemmelse.

I aftaleforholdet mellem bygherre og entreprenører skyldes udfordringerne primært ekstrakrav pga. uklart projektmateriale. Igen er det her bygherrerådgiveren, der som den centrale aktør skal anvende sin faglige pondus til – inden udbud -‐ at sparre med totalrådgiveren om løsningsprincipper og sikre sig at projektmateri-‐alet er fyldestgørende og tydeligt til prisindhentning og i øvrigt indeholder rationelle bygbare løsninger til op-‐timering af bygherrens anlægsøkonomi.

I snitfladen mellem totalrådgiveren og entreprenøren opstår der ofte tvister pga. løsningernes manglende bygbarhed og ufyldestgørende projektmateriale. Den iterative proces med tidlig inddragelse af de udføren-‐des kompetencer er her et rigtigt godt værktøj til minimering af problemstillingen.

Generelt vil vi anbefale at udfordringerne løses ved en interessebaseret konfliktløsningsmodel frem for en rettighedsbaseret løsningsmodel, der bør være sidste udvej. Det at lytte og forstå hinandens interesser og bevæggrunde, hvor traditionelle barrierer og fordomme sættes i baggrunden, udløser ofte en løsningsmodel, hvor begge parter er vindere. Såfremt parterne ikke kan finde en fælles løsning på alvorlige problemstillinger, vil vi anbefale mediation inden en retlig afgørelse.

Bygherre

Totalrådgiver Entreprenør

22

FASERNE I DEN ITERATIVE STYRINGSMODEL

Tyngden af vores bistand og omfanget af vores rådgivning som bygherrerådgiver er størst i de indledende fa-‐ser, med gennemførelse af projektkonkurrence og efterfølgende udbud med forhandling.

I de efterfølgende faser, hvor projektet udvikles fra dispositionsforslag til hovedprojekt, og hvor det er total-‐rådgiverteamet, der overtager ansvaret for projektets fremdrift, vil vores rolle blive mere overordnet dog med særlig fokus på at projektet hele tiden udvikles og tilpasses den økonomiske ramme, der er til rådighed. Samtidig vil vi være observatører, der kontrollerer at totalrådgiverteamet leverer de ydelser, de er forpligti-‐get til.

I projekteringsfasen og udførelsesfasen er der selvfølgelig også mulighed for at vi kan indgå mere konkret og ad-‐hoc, på særligt udvalgte områder og i situationer, hvor det giver størst mulig værdi for projektet.

I det efterfølgende beskrives forslag til procesplan. Procesplanen og tidsplanen vil vi meget gerne drøfte med jer, så vi i fællesskab får afstemt forventningerne til projektet, og således at der allerede fra starten, sikres den rigtige prioritering, værdiskabelse og kvalitet i vores rådgivning gennem alle faserne.

Der henvises til Proces-‐ og tidsplan, der er vedlagt som bilag 2.

Figur: Princip for Den Iterative Projektstyringsmodel med seks faser og ”Decision Gates” placeret efter endt fase og inden næste fase på-‐

begyndes.

FASE 0: PROJEKTOPSTART

Fase 0 er forberedelsesfasen, hvor bygherren forestår de indledende og afklarende vurderinger, analyser og forundersøgelser af projektet, hvor bl.a. visionerne, grundlaget for funktioner/indhold og den økonomiske ramme bliver fastlagt.

Disse forberedelser er allerede foretaget. Der er lavet et grundigt forarbejde i form af ”Kulturelle byggepro-‐gram”, det ”Foreløbige Rumprogram” og i beskrivelsen af de ”Bærende Bevaringsværdier”. Ideer, intentioner og ønsker er kortlagt og flere relevante parter allerede har haft mulighed for at komme med værdifulde in-‐puts.

FASE 1: PROJEKTKONKURRENCE

Fase 1 omhandler forberedelse og gennemførelse af projektkonkurrence der er 1 del af den 2 fasede konkur-‐rence. Fasen forventes at vare ca. 3 – 4 måneder.

23

Prækvalifikation Eftersom reglerne om projektkonkurrencer i artikel 72 ikke henviser til de sædvanlige udvælgelseskriterier, er der større frihed i forbindelse med udvælgelse af deltagerne til projektkonkurrencen.

Der skal dog fortsat fortrinsvis skulle foretages en udvælgelse på baggrund af tekniske, økonomiske eller fi-‐nansielle forhold. Herudover vil der dog være mulighed for at lægge vægt på forhold, der ikke kan henføres hertil, under forudsætning af, at de forhold, som ordregiver yderligere ønsker at tillægge vægt, har relevans i forbindelse med den udbudte opgave.

Det vil således som led i udvælgelsen af konkurrencedeltagerne være muligt at lægge vægt på deltagernes erfaringer med kulturbyggeri, renovering, restaurering og andre sammenlignelige projekter.

Hvis man i forlængelse af en afholdt projektkonkurrence ønsker at tildele en kontrakt efter et udbud med forhandling uden offentliggørelse, skal dette anføres i udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med projektkon-‐kurrencen.

Det anbefales, at projektkonkurrencen gennemføres efter prækvalifikation med et begrænset antal deltage-‐re. Prækvalificering af konkurrencedeltagere skal iht. EU’s udbudsdirektiv ske gennem en bekendtgørelse, som eventuelt kan suppleres med annoncering i et eller flere dagblade. Annonceringsperioden er på 30 – 37 kalenderdage.

For at sikre en god konkurrence anbefales det, at der udvælges ca. 5 bydende totalrådgiverteams, hvor hvert team bør bestå af arkitektfirma, landskabsarkitektfirma og ingeniørfirma.

Udvælgelsen skal ske efter objektive og ikke-‐diskriminerende kriterier.

Bedømmelseskomité Projekterne skal bedømmes af en bedømmelseskomité, hvor 1/3 af komitéens medlemmer skal være uddan-‐net inden for arkitekt-‐ og ingeniørfaget. Det anbefales, at der i samråd med Akademisk Arkitektforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører ud-‐peges fagdommere, der supplerer hinanden med kompetencer indenfor konkurrencens faglige indhold.

Der skal herudover træffes beslutning om deltagere i bedømmelseskomitéen fra Partnerskabet Syddjurs Kommune og Fonden Den ny Maltfabrik og eventuelle interessenter, samt træffes beslutning om, hvem der er formand for bedømmelseskomitéen. Det kan medvirke til at sikre fortsat opbakning, ejerskab og transpa-‐rens at relevante parter og brugerrepræsentanter også får plads i bedømmelseskomiteen.

Bedømmelseskomitéen bistås desuden ofte af en række rådgivere, der naturligvis ikke har stemmeret, men som står til disposition, når bedømmelseskomitéen ønsker input om fagspecifikke emner af f.eks. juridisk, teknisk eller indholdsmæssig karakter.

Projektkonkurrence (konkurrencens del 1) Konkurrencens 1. del afvikles som en anonym projektkonkurrence iht. direktivets artikel 66 til 74.

Bedømmelseskomitéen skal træffe afgørelse på grundlag af anonyme projekter og må således ved vurderin-‐gen af de enkelte forslag ikke kende identiteten af forslagsstilleren.

Samtidigt er det et krav, at bedømmelseskomitéen træffer sin afgørelse om vinder/vindere ud fra de kriteri-‐er, der er fastsat i den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse.

Den anonyme projektkonkurrence foreslås udbudt på overordnet konceptniveau -‐ bedømmelseskriterier kan i uprioriteret rækkefølge eksempelvis være:

Sammenfattende arkitektonisk, æstetisk, funktionel og teknisk kvalitet af forslaget. Begrundet valg af arkitektonisk koncept og projektets evne til at skabe en arkitektonisk identitet Projektet evne til at understøtte Den ny Maltfabriks visioner, målsætning og aktiviteter Forslag til materialevalg Totaløkonomi (økonomisk overslag, bygbarhed og honorar).

24

Som grundlag for konkurrencebesvarelsen modtager de enkelte tilbudsgivere et konkurrenceprogram med tilhørende bilag. Dette indeholder blandt andet de funktionsbeskrivelser og det rumprogram, der er resulta-‐tet af brugerprocessen.

Konkurrenceperioden er i henhold il udbudsreglerne på min. 40 kalenderdage. Til et stort og komplekst pro-‐jekt som Den ny Maltfabrik anbefales en længere konkurrenceperioden på eksempel ca. 60 kalenderdage.

Efter konkurrenceperioden afleverer deltagerne deres besvarelse af opgaven, bestående af følgende mate-‐riale:

Plancher i A0 med en sammenfattende illustration og beskrivelse af konkurrenceforslaget herunder illu-‐strationer fra obligatoriske fotostandpunkter.

Mappe med supplerende beskrivelser og tegninger, der uddyber forslagets arkitektoniske og funktionelle hoveddisponering, byggetekniske principper, materialevalg etc.

Arealskema Udfyldt økonomisk kalkulationsskabelon Honorartilbud

Bedømmelsesforløb Efter modtagelse af konkurrenceforslagene har fagdommerne til opgave at tilvejebringe en dybdegående indsigt i de modtagne konkurrencebesvarelser med henblik på efterfølgende præsentation for bedømmel-‐seskomitéen.

Fagdommerne suppleres af bygherrerådgiveren, der fungerer som konkurrencesekretær.

Herudover kan det overvejes, at nedsætte en specialistgruppe til vurdering af forslagenes indholdsmæssige funktionalitet.

Bedømmelsen afvikles over flere møder, således at der gives mulighed for selvstudier og særlige undersøgel-‐ser af forslagene.

Iht. direktivet er der mulighed for at udpege flere vindere, blot disse vurderes at være jævnbyrdige. Forment-‐lig vil der blive tale om udpegning af 1 til 3 vindere, der alle går videre til 2. del af konkurrencen.

På bedømmelsesmøderne gennemgår fagdommerne og de tilknyttede rådgivere konkurrenceforslagene for bedømmelseskomitéens medlemmer, der herefter debatterer forslagene og har mulighed for at stille supple-‐rende spørgsmål til fagdommerne og rådgiverne. Processen styres struktureret af konkurrencesekretæren.

Når bedømmelseskomitéen har truffet sin afgørelse udarbejder fagdommerne i samarbejde med konkurren-‐cesekretæren en samlet dommerbetænkning, der skal underskrives af bedømmelseskomitéens medlemmer.

FASE 2: UDBUD MED FORHANDLING

Fase 2 omhandler forberedelse og gennemførelse af udbud med forhandling med vinder/vinderne af pro-‐jektkonkurrencen (totalrådgiver), der er 2. del af den to-‐fasede konkurrence.

Fasen forventes at vare ca. 3 -‐ 4 måneder.

Udbud med forhandling (konkurrencens del 2) I forbindelse med udbud efter forhandling vil der være mulighed for at lave et parallelt opdrag mellem vin-‐derne af projektkonkurrencen, og kravet om anonymitet er naturligvis ikke længere til stede.

I denne 2. del af konkurrencen skal der udarbejdes et selvstændigt udbudsmateriale, som grundlag for et nyt videreudviklet tilbud fra de konkurrerende, der sammen med den oprindelige konkurrencebesvarelse i pro-‐jektkonkurrencen er det egentlige forhandlingsgrundlag.

Der er vide grænser for, hvad der kan forhandles om, blot forhandlingen foregår på samme udbudsvilkår og efter samme forhandlingsprocedure med de enkelte vindere.

Der skal dog være en relevant kvalificeret forbindelse mellem konkurrenceforslaget i projektkonkurrencen og det projekt, der danner grundlag for den endelige rådgivningsaftale.

Projekterne skal altså viderebearbejdes inden for egne rammer og i fortrolighed med Den ny Maltfabrik.

25

Tilbudsgiverens evne til at samarbejde enten i form af forslag til samarbejdsproces eller vurderet på bag-‐grund af medarbejderkompetencer, vil lovligt kunne udgøre et tildelingskriterium.

Det anbefales endvidere, at projekterne i denne fase udsættes for en dyberegående økonomisk analyse, der kan afdække deres økonomiske robusthed.

Dialog-‐ og forhandlingsfasen forventes således at kunne afdække firmaernes evne til at kunne deltage kvalifi-‐ceret i den videre proces, samtidig med at der skabes mulighed for – ved fornøden viderebearbejdning inden for rammerne af det enkelte vinderprojekt – at opkvalificere konkurrencebesvarelserne og opnå en øget sik-‐kerhed for overholdelse af den økonomiske ramme.

Ligeledes vil der være mulighed for at gå i dybden i forhold til konkurrenceprogrammet og få klarlagt, hvorle-‐des konkurrencebesvarelsen understøtter dette. Inddragelse af brugere og relevante parter i denne fase kan sikre kvalificeret input, opbakning og ejerskab til det vindende projekt – og dermed det færdige byggeri.

Udbudsmateriale Det supplerende udbudsmateriale består primært af en række juridiske betingelser, der beskriver forhand-‐lingsforløbet, krav til tilbuddets indhold, vægtede tildelingskriterier etc. samt beskrivelse af en række supple-‐rende fagspecifikke forhold som bedømmelseskomitéen ønsker besvaret af tilbudsgiverne efter bedømmel-‐sen af konkurrencens 1. del.

Udbudsmaterialet er identisk for alle tilbudsgivere, men de modtager herudover bedømmelseskomitéens bemærkninger til eget projekt.

Tilbudsmateriale Det foreslås, at de bydende afleverer følgende supplerende tilbudsmateriale som grundlag for det efterføl-‐gende forhandlingsforløb:

Illustrerende projektmateriale til afdækning af ønsker fra bedømmelseskomiteen vedr. uddybning af specifikke emner

Supplerende tekniske redegørelser til afdækning af ønsker fra bedømmelseskomitéen vedr. uddybning af specifikke emner

Forslag til bemanding af opgaven, herunder redegørelse for nøglepersoners kompetencer (CV’er). Forslag til kommende udviklings-‐ og samarbejdsproces Viderebearbejdet økonomisk kalkulationsskabelon Honorartilbud

Tildelingskriterier Vinderen af udbuddet er den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De vægtede underkriterier fastlægges endeligt i forbindelse med udarbejdelsen af det supplerende udbudsmateriale.

Forhandlings-‐ og bedømmelsesproces Det foreslås, at der udpeges en forhandlingskomité, der i samarbejde med bygherrerådgiveren forestår for-‐handlingsprocessen med tilbudsgiverne og som efter endt forhandling afleverer en skriftlig redegørelse og af-‐rapportering til bedømmelseskomitéen.

I forbindelse med bedømmelsens afslutning skal der udarbejdes en bedømmelsesrapport, der beskriver for-‐handlingsforløbet og som oplyser bedømmelsen af de vægtede underkriterier. Der anvendes i denne forbin-‐delse et karaktersystem, der gør det muligt at vægte underkriterierne indbyrdes, hvorved den endelige vin-‐der kan findes.

Selve forhandlingsforløbet foreslås at foregå som følger:

I forbindelse med udsendelse af udbudsmaterialet til de bydende afholdes møde mellem forhandlings-‐komitéen og den enkelte tilbudsgiver, hvor forhandlingsforløbet gennemgås og hvor tilbudsgiveren sam-‐tidigt får feedback på konkurrencebesvarelsen i projektkonkurrencen.

Tilbudsgiverne afleverer ca. 5 uger herefter et nyt tilbud på opgaven jf. ovennævnte

26

Efter modtagelsen af tilbuddene præsenterer den enkelte tilbudsgiver sit reviderede projekt for forhand-‐lingskomitéen og får på mødet fornyet feedback

Tilbudsgiverne viderebearbejder forslagene og afleverer efter ca. 5 uger deres endelige forslag, der præ-‐senteres for forhandlingskomitéen.

Tilbuddene evalueres af forhandlingskomitéen, der udarbejdes en bedømmelsesrapport og indstilling til bedømmelseskomitéen.

Tilbuddene og indstilling fra forhandlingskomitéen præsenteres for bedømmelseskomitéen og afgørelse træffes.

Efter standstill periode og godkendelse i styregruppen indgås kontrakt med totalrådgiveren. Resultatet af dette forløb afrapporteres i en selvstændig rapport, der indgår som bilag til den endelige indstil-‐ling til styregruppen.

FASE 3: DISPOSITIONSFORSLAGSFASE

Fase 3 omhandler projektets udvikling og udarbejdelse af udbudsstrategi for entreprisearbejderne. Faserne 3, 4 og 5, forventes samlet at vare ca. 8 -‐ 10 måneder.

I dispositionsforslagsfasen arbejdes der parallelt med de to hovedaktiviteter:

Projektudvikling: Videreudvikling af dispositionsforslaget med beskrivelse af forslagets forudsætninger Udbudsstrategi for entreprisearbejder: Udarbejde udbudsstrategi og forberede udbud Projektudvikling De områder af projektet, som det giver mening at udbyde først, skal klarlægges først. Det kan for eksempel være råhus/konstruktioner og ventilationstekniske principper, netop disse dele af projektet vil have bindin-‐ger til de øvrige entrepriser og løsningerne, der vælges til projektet.

Der skal foretages en videreudvikling af konkurrenceforslaget (dispositionsforslag) i relation til indhold og bygbarhed, herunder:

Forslagets forudsætninger Den arkitektoniske idé Funktioner Miljø og indpasning i omgivelserne Forslag til overordnet materialevalg Konstruktions-‐ og installationsprincipper Overvejelser om drift og vedligehold

I samarbejdet med totalrådgiveren udvikles projektet, og totalrådgiverteamet forestår i den forbindelse blandt andet:

Iværksættelse og gennemførelse af brugerinddragelsesprocesser Ved udbud i partnering suppleres dispositionsforslaget med beskrivende mængdefortegnel-‐

ser/mængdelister for indhentning af enhedspriser for typiske egenproduktionsarbejder Udarbejdelse af detailtegninger til illustration af kompleksitet og kvalitetsniveau Udarbejdelse af alternative varianter af de foreslåede løsninger for differentieret prisindhentning Udarbejdelse af udbudsmateriale for entrepriseudbud

Totalrådgiver er fortsat ansvarlig for styring af projektets samlede økonomi på tværs af de enkelte delprojek-‐ter, og forestår viderebearbejdning af successiv kalkulation. Der afholdes regelmæssige økonomimøder, hvor økonomien og den aktuelle risikoprofil for projektet vurderes.

Det anbefales, som tidligere nævnt, at der indlægges en økonomisk buffer, der løbende kan justeres i nedad-‐gående retning efterhånden som vidensniveauet om projektet øges, og risikoprofilen mindskes. Dette kan med fordel kombineres med en prioriteret ønskeliste, der implementeres i projektet, når der er sikkerhed for, at der er råd til dette.

27

Udbudsstrategi I samarbejde med totalrådgiveren udarbejdes en udbudsstrategi på baggrund af følgende principper for ud-‐bud af entrepriser:

At entrepriseområder, der udgør de største andele af den samlede økonomi udbydes tidligst muligt. At entrepriseområder, der vurderes at være mest kritiske prissætningsmæssigt, udbydes tidligst muligt. At entrepriseområder med høj kompleksitet, som kan drage nytte af entreprenørens kompetencer ud-‐

bydes i projektforslagsfasen, så udviklingen og detaljeringen kan ske i samarbejde. At entrepriser hvor prisen afhænger af entreprenørens udførelsesmetodik og fabrikationstid udbydes

tidligt for at opnå de bedst mulige priser. At entrepriser, hvor den endelige finish kræver højt projektmæssigt detaljeringsniveau fra rådgiver, ud-‐

bydes på hovedprojektniveau. At entrepriser, hvor den teknologiske udvikling går stærkt og prisniveauet falder udbydes senest muligt At entrepriseopdelingen og tidspunkterne tilpasses markedet og tilrettelægges, så lokale entreprenører

kan byde ind, så der derved opnås konkurrencedygtige priser.

Efter nærmere vurdering af projektets kompleksitet og mulighederne i projektet fastlægges udbudsstrategi-‐en med opdeling i udbudspakker -‐ eksempelvis:

Tidligt udbud i partnering som omfatter råhus og andre komplicerede entrepriseområder med lav budget-‐sikkerhed, udbydes på baggrund af 3D-‐model, typiske detaljer, fagbeskrivelser og mængderegulerbare til-‐budslister. Tidligt udbud i normal entrepriseform som omfatter entrepriseområder, der traditionelt udbydes på funkti-‐onskrav, udbydes på baggrund af funktionsbeskrivelser og mængderegulerbare tilbudslister.

Almindelige udbud på hovedprojektniveau for ikke komplicerede arbejder med høj budgetsikkerhed, og ar-‐bejder med høj projektmæssig detaljeringsgrad.

Delydelsesreglen hvor der er fokus på delkontrakters andel af den samlede entreprisesum.

FASE 4: PROJEKTFORSLAGSFASE

Fase 4 omhandler gennemførelse af de første udbud, hvor leverandører/entreprenører med størst værdi kan bidrage til projektudviklingen.

Der indgås aftale med partneringentreprenøren, som bidrager til at projektet videreudvikles med bygbare løsninger. Partneringentreprenøren gransker projektet, og projektet gennemgår en udviklingsproces i tæt di-‐alog med totalrådgiveren og bygherren, hvorefter projekteringen af projektets øvrige entrepriser fortsætter.

Projektforslag og myndighedsprojekt udarbejdes, og projektet tilpasses den økonomiske ramme i tæt dialog med bygherre.

Partnering Partnering er en samarbejdsmodel, hvor tillid, fuld åbenhed, professionalisme og gensidig forståelse er en forudsætning for realisering af aftalens målsætning.

En velfungerende partneringmodel vil understøtte at projektet gennemføres til den aftalte og forventede kvalitet, til den aftalte økonomi og med overholdelse af gældende tidsplaner.

Partneringaftalen definerer principper for: Åben økonomi Fælles over-‐ og underskudsdeling Fælles projektledelse Fælles styregruppe

Der kan indbygges bonus-‐ og incitamentsaftaler i partneringaftalen for at påvirke parternes adfærd gennem at etablere fælles økonomiske interesser.

28

For bygherren er sigtet at øge sandsynligheden for overholdelse af økonomi, kvalitet og tid. Incitamentet skal bevirke, at det også bliver i de øvrige parters interesse, at disse overordnede mål opfyldes.

Ved incitamentsaftaler forstås, at der aftales et fælles mål, og at mere eller mindre opfyldelse af dette mål medfører økonomiske eller kvalitative gevinster eller tab for de parter, som er omfattet af incitamentet.

Det typiske mål er overholdelse af targetsummen og de kvalitative gevinster eller tab er hhv. overskuds-‐ og underskudsdeling.

Bonusaftaler angår typisk overholdelse af kvalitet, sikkerhed og tid på byggepladsen og kan eventuelt indgås i udførelsesfasen.

Den økonomiske ramme Totalrådgiveren er fortsat ansvarlig for styring af projektets samlede økonomi på tværs af de enkelte delpro-‐jekter, og forestår viderebearbejdning af successiv kalkulation for de resterende udbud.

Der afholdes regelmæssige økonomimøder, hvor økonomien og den aktuelle risikoprofil for projektet vurde-‐res.

Ved fasens afslutning kendes den overvejende del af anlægssummen, og dermed ved bygherren om projektet kan gennemføres inden for den økonomiske ramme.

Undervejs i partnering forløbet vil der være særlig fokus på projektets risikoprofiler, og der tages løbende stilling til regulering af projektets økonomiske buffer, efterhånden som vidensniveauet om projektet øges, og risikoprofilen mindskes, ligesom der justeres på de prioriterede projektjusteringer der indeholder mulige øn-‐sker/besparelser.

FASE 5: HOVEDPROJEKTFASE

I fase 5 færdigprojekteres projektet og hovedprojektet udarbejdes. De resterende entrepriser sendes i ud-‐bud.

Licitationsresultater af de sidste entrepriser behandles, og de sidste justeringer i projektet koordineres på plads inden for de rammer, der er aftalt med partneringentreprenøren, og den samlede økonomiske ramme der er til rådighed for projektet, og der tages stilling til eventuel regulering af projektets økonomiske buffer.

I projekteringsfasen er det vigtigt, at samarbejdet mellem sagens parter er fremadrettet og konstruktivt, og at dialogen på tværs foregår i en god tone, med tillid og respekt for egne og andres roller og opgaver i projek-‐tet.

Som bygherrerådgiver er det vores vigtigste opgave at medvirke til, at projektet løses og udføres bedst muligt i bygherrens interesse, og at alle totalrådgiverenes ydelser og løsninger, opfylder de krav og forventninger der er til projektet.

For at sikre dette i projekteringsfasen vil Rambøll blandt andet foretage en granskning af totalrådgivertea-‐mets projektmateriale i forbindelse med dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt.

Interessent inddragelse i projekteringsfasen varetages og gennemføres af totalrådgiverteamet.

Beslutningsgrundlag Som bygherrerådgiver er det vor fornemste opgave at tilsikre, at bygherrens interesser varetages optimalt. For at sikre det rigtige beslutningsgrundlag gennem hele processen opstiller vi krav til kvaliteten og omfanget af et beslutningsgrundlag.

Kravene kan omfatte arkitektfaglige, ingeniørfaglige og anlægs-‐ og driftsmæssige overvejelser og konse-‐kvensanalyser samt skitser, der redegør for de foreslåede løsninger og disses alternativer. Dvs. at vi kræver en integreret designproces, så der sikres at intentioner og kravspecifikationer opfyldes.

29

FASE 6: UDFØRELSESFASE

Fasen forventes at vare ca. 14 – 16 måneder.

Udførelsen I udførelsesfasen kan Rambøll via regelmæssige bygherretilsyn tilse at totalrådgiverteamets ydelser og løs-‐ninger fortsat opfylder de krav og forventninger der er til projektet, herunder kontrol med projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn.

Totalrådgiver forestår byggeledelse og sikkerhedsledelse. Han er forpligtet til at sikre, at rådgiverne, entre-‐prenørerne og han selv kvalitetssikrer og at rådgivere og underentreprenører udfører tilsyn. Totalrådgiver va-‐retager al mødeaktivitet inklusive referatskrivning.

Aflevering og sagsafslutning Ibrugtagning, instruktion og uddannelse i forhold til styring og anvendelse af Den ny Maltfabrik skal i god tid planlægges sammen med totalrådgiveren. Krav til instruktioner og uddannelse fastlægges af totalrådgiveren i udbuddet i dialog med bygherre, da dette hænger sammen med driftsrutiner og valg af teknik og styring.

Inden afleveringsforretningen gennemgås byggeriet for at sikre, at det er udført i henhold til det tilbudte med gennemførte ændringer. Kvalitetsdokumentation samt drift-‐ og vedligeholdelsesmaterialets kvalitet og form skal foreligge i overensstemmelse med kravene i udbuddet.

Afleveringsforretning gennemføres af totalrådgiveren med deltagelse af bygherre og bygherrerådgiver.

30

6. PROJEKTORGANISATION

I det efterfølgende har vi angivet vores forslag til overordnet projektorganisation. Vi har i afsnittet ”Faglige kompetencer” redegjort for de nøglepersoner, der stilles til rådighed for projektet. I dette afsnit beskrives de nævnte fagpersoners placering i projektorganisationen og hvilke funktioner de varetager i forbindelse med opgavens løsning.

Figur: Organisationsplanen er vedlagt som bilag 1, i A3 format

KERNETEAMET

Kerneteamet vil være til stede under hele opgaveforløbet, men med varierende indsats – afhængigt af de igangværende aktiviteter. Vi anvender herudover aktivt en vifte af meget kompetente og erfarne fagspeciali-‐ster i vores opgaveløsning – fagspecialister, der internt i firmaet har direkte adgang til viden og kolleger på ekspertniveau.

FAGSPECIALISTER

Der er tidligere redegjort for de tilknyttede nøglemedarbejdere og fagspecialister i afsnittet ”Faglige kompe-‐tencer.” Vi har tilknyttet specialister til følgende funktioner:

Bygherrerådgivning, by-‐ og landskab, renovering Bæredygtighed, indeklima og energi Risiko-‐ og kvalitetsstyring Konstruktioner El-‐ og særinstallationer Forsyninger, VVS og ventilation Brand og brandstrategi

31

Lyd og akustik Geo-‐ og miljøteknik Arbejdsmiljø IKT Projektadministration

Endvidere vil der under hele opgaveforløbet være mulighed for at trække på de ressourcer og den viden, som Rambølls mange medarbejdere repræsenterer. Fagspecialisterne vil blive inddraget i opgaveløsningen efter behov og efter aftale med ordregiver.

Generelt søges samarbejdet organiseret, så Rambøll fungerer som en integreret del af bygherrens organisa-‐tion og således at vi kan supplere og komplementere bygherrens organisation og kompetencer med speciali-‐serede ydelser.

ANSVARSOMRÅDER

Ansvar og rollefordeling er allerede beskrevet i afsnit 4. ”Kompetencer”. Vi henviser derfor til dette afsnit, hvor der indgående er redegjort for de enkelte nøglemedarbejderes erfaring og kompetencer samt hvorledes disse udnyttes i forbindelse med den konkrete opgave. I nedenstående skema vises fordelingen af de efter-‐spurgte ydelser i forhold til de fem vedlagte CV’er.

A = Fagansvarlig

B = Deltager i ydelsen

Navn

Ansvarsområder

Projektle

delse

Bygherres k

ontaktpe

rson

Overordnet p

rocesstyrend

e bygherre-‐

rådgivning – herun

der

brugerinvolvering

Udarbejdelse

af b

yggeprogram

Udarbejdelse

af kon

kurrenceprogram og gen-‐

nemførelse

af kon

kurren

ce

Udb

ud af p

rojekt og kontraherin

g

Udførelse – bygherrerådgivning i realiserings-‐

fasen

IKT-‐ansvarlig

CV nr.

Niels Christian Nielsen Projektleder

1 A A A A A A B

Nanna Esmann Behrens Assisterende projektleder 2 B B B B B B

Lars P. Pedersen Kontraktansvarlig 3 B B B B B

Jeppe Nørager Proceskonsulent

4 B B

Carsten Rune Jensen IKT ansvarlig 5 A

32

VEDLAGTE CV’ER

Følgende findes Cv’er på nøglepersonerne:

Projektleder: Niels Christian Nielsen Assisterende projektleder: Nanna Esmann Behrens Kontraktansvarlig: Lars Peder Pedersen Brugerprocesser: Jeppe Nørager IKT ansvarlig: Carsten Rune Jensen

33

NIELS CHRISTIAN NIELSEN CV1

Projektchef -‐ Bygherrerådgivning

Niels Christian Nielsen har beskæftiget sig med bygherrerådgivning siden 1990, og er en af Rambølls mest erfarne bygherrerådgivere.

Niels Christian beskæftiger sig hovedsageligt med procesledelse på bygherreniveau herunder projektledelse internt og eksternt, og bistår bygherren med at træffe de korrekte og nødvendige beslutninger om et projekts udvikling og gennemførelse.

Niels Christian har en bred erfaring som bygherrerådgiver med gennemførelse af projekter og byggerier, helt fra de indledende faser med udvikling af grundlag for bygherrens beslutninger om projektets gennemførelse, EU-‐udbud, afholdelse af prækvalifikationer, udarbejdelse af udbudsmateriale, afholdelse af konkurrencer, kontraktforhandlinger og kontrahering, som projektleder i projekteringsfasen, udførelsesfasen, afleveringsforretning og 1 års eftersyn.

Niels Christian har oparbejdet et solidt kendskab til samarbejdet i en bygherreorganisation både hos private og offentlige bygherrer, og har stor indsigt i, og erfaring med, at begås sig i en politisk-‐administrativ organisation.

Niels Christian har som bygherrerådgiver forestået planlægning og gennemførelse af mange forskellige projekter og konkurrencer, blandt andet gennemførelse af to-‐fasede projektkonkurrencer om Teknisk skole i Silkeborg, Helhedsplan for Gellerupparken i Brabrand, Viborg Baneby, Vendsyssel Teateroplevelseshus og flere projektkonkurrencer for offentlige byggerier.

KARRIERE 2009-‐>>> Projektchef -‐ bygherrerådgivning, Rambøll Danmark A/S Varetager ledelsesopgaver som projektchef på projekterne. Planlægning og ledelse af processer og projektforløb for bygherrens organisation, i samarbejde med rådgiver teamet organisation. Planlægning og ledelse af den fælles rådgivning i rådgiverteamet og internt hos Rambøll gennem projektets forskelige faser. 2005-‐2008 Bygherrerådgiver, LB Consult A/S Leder for en mindre bygherrerådgiverafdeling/gruppe, og intern/ekstern leder på projekterne. 1997-‐2005 Bygherrerådgiver, Bascon A/S Intern og ekstern leder på projekterne. 1990-‐1996 Bygherrerådgivning, Byggeplan Data A/S UDDANNELSE Tømrer 1986-‐1990 Bygningskonstruktør BTH

KONTAKTINFORMATION Niels Christian Nielsen [email protected] +45 5161 1163 Rambøll Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus N Denmark

1/3 CV, NIELS CHRISTIAN NIELSEN

UDVALGTE REFERENCER – BYGHERRERÅDGIVNING 2011-‐2016 Teateroplevelseshus i Vendsyssel i alt ca. 4.200 m2, 2012-‐2017 2 faset projektkonkurrence, samlet budgetsum 175 mio. DKK Projektet er støttet af Realdania. Forundersøgelse med afdækning af mulighederne for aktiviteter, funktioner og indhold og de økonomiske forudsætninger til det nye Teater Oplevelseshus, på i alt ca. 4.200 m². Bygherrerådgivning med ansvar for den samlede proces i opførelsen af Vendsyssel Teateroplevelseshus i Hjørring, i alle faser frem til ibrugtagning, med styring af tid, økonomi, hele brugerinddragelsen, udbudsprocessen, kontraktstyring, kvalitets og risikostyring i hele projektforløbet. Projektkonkurrence, som et to-‐faset udbud i totalrådgivning, 1.del en anonym projektkonkurrence og 2. del et udbud med forhandling uden offentliggørelse iht. EU-‐direktivet. Bistår Hjørring Kommune i projekterings-‐ og udførelsesfasen, herunder udarbejdelse af udbudsstrategi, projektgranskning, teknisksparring, og sikre på den måde at Hjørring Kommunes og Realdanias visioner og forventninger til teateroplevelseshuset bliver opfyldt. 2013-‐2016 Ny Teknisk Skole Silkeborg, i alt ca. 22.500 m2, 2013-‐2016 2 faset projektkonkurrence, samlet budgetsum 300 mio. DKK Bygherrerådgivning med ansvar for den samlede proces i opførelsen af den nye Tekniske Skole i Silkeborg, i alle faser frem til ibrugtagning, med styring af tid, økonomi, hele brugerinddragelsen, udbudsprocessen, kontraktstyring, kvalitets og risikostyring i hele projektforløbet. Projektkonkurrence, som et to-‐faset udbud i totalrådgivning, 1.del en anonym projektkonkurrence og 2. del et udbud med forhandling uden offentliggørelse iht. EU-‐direktivet. Bistår Teknisk Skole Silkeborg i projekterings-‐ og udførelsesfasen, herunder udarbejdelse af udbudsstrategi, projektgranskning, teknisksparring, og sikrer på den måde at skolens visioner og forventninger til den nye skole bliver opfyldt. 2012-‐2015 Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, 2014 2 faset projektkonkurrence, samlet budgetsum 100 mio. DKK Projektet er støttet af Realdania. Et komplekst forandringsprojekt i Danmarks største almene boligområde Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus, hvor Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i fællesskab vil ændre et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel med nye boligtyper og skabe vækstcentre for erhverv og kommunale arbejdspladser. Bygherrerådgivning for sagen omfattende proces-‐ og analysefase med inddragelse af interessenter og dialog med Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening omkring udvikling af grundlaget for byplankonkurrencen. Projektkonkurrence, som et to-‐faset udbud i totalrådgivning, 1.del en anonym projektkonkurrence og 2. del et udbud med forhandling uden offentliggørelse iht. EU-‐direktivet. 2011 Viborg Baneby, Viborg Kommune 2 faset projektkonkurrence Projektet er støttet af Realdania. Bygherrerådgivning for sagen omfattende proces-‐ og analysefase med inddragelse af interessenter og dialog med kommunen omkring udvikling af grundlaget for byplankonkurrence for stationsområdet i Viborg Midtby. Udbud af projektkonkurrence i EU-‐udbud – prækvalifikation, konkurrenceprogram og det øvrige udbudsmateriale, samt bygherrerådgivning i udbudsfasen, bedømmelses-‐ og kontraktfasen. 2014-‐2016 Skovbakkeskolen som OPS, i alt ca. 9.000 m2, Odder Kommune, 2014-‐2016 Samlet projektsum: 135 mio. DKK. Bygherrerådgivning, udbud af OPS-‐aftale, for ny skole i Odder, frem til ibrugtagning, med styring af tid, økonomi, hele brugerinddragelsen, udbudsprocessen, kontraktstyring, kvalitets og risikostyring i hele projektforløbet. Bygherrerådgiver og Teknisk bestillerrådgiver til samtlige af projektets faser frem til ibrugtagning af den nye skole. Rambøll indgår i et bestillerådgiverteam sammen med Bech-‐Bruun som juridisk rådgiver og Ernst & Young som økonomisk rådgiver.


2010-‐2012 Nyt svømmebad i Randers, Randers Kommune Samlet projektsum: 214 mio. DKK. Bygherrerådgivning, udbud af OPP-‐aftale, for nyt svømmebad i Randers. Opgave udføres i et samarbejde mellem Randers Kommune, Holst Advokater, PricewaterhouseCoopers og Rambøll Danmark A/S.

1998 -‐ 2010 Projektkonkurrencer for kommunale bygherrer Bygherrerådgivning – Udbud af projektkonkurrencer i EU-‐udbud, for Aabenraa, Maribo og Brande Kommuner, med afholdelse af prækvalifikation, udarbejdelse af konkurrenceprogram og øvrigt udbudsmateriale, samt bygherrerådgivning i udbudsfasen, bedømmelses-‐ og kontraktfasen. 1992 -‐ 1996 Scandinavian Congress Center, Aarhus Koncertsal, hotel, butikker, kontorer og parkering – i alt ca. 70.000 m² byggeri Bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelse af totalentrepriseprojekt i udbudsfasen, bedømmelses-‐ og kontraktfasen, projekterings-‐ og udførelsesfasen, og 1 års eftersyn. Planlægning og gennemførelse af koncertsalen og hotellet blev gennemført i tæt samarbejde med Musikhuset Aarhus, SAS Radisson, Aarhus Kommune, Danske Bank mfl. Byggeriet indeholdt bygherreleverancer bl.a. akustiske foranstaltninger, lyd og lys tekniske installationer til koncertsalen, løst og fast inventar herunder aptering af hotelværelser og restauranter til hotellet. 1996 AROS – kunstmuseum i Aarhus, Aarhus kommune Bygherrerådgivning for sagen omfattede en forundersøgelse med afdækning af mulighederne for placering, funktioner og indhold til det nye kunstmuseum, en proces-‐ og analysefase med inddragelse af interessenter, udarbejdelse af projektøkonomi – forundersøgelsen dannede grundlag for Aarhus Kommunes videre beslutning om projektets realisering. 2008 Isolationsstuer Århus Universitetshospital, Skejby Opførelse af nye isolationsstuer, EU-‐udbud af totalrådgivning, herunder prækvalifikations-‐, udbuds-‐ og bedømmelsesfasen. Udarbejdelse af bl.a. udbudsmateriale og kontraktmateriale m.m. Bygherrerådgivning og bistand, teknisk sparring og teknisk rådgivning i forbindelse med lokale rokader i diverse bygningsafsnit. 2008 Ferieboliger Lübker Golf Resort, Nimtofte Opførelse af ferieboligområdet Trent Jones Terrace. Bygherrerådgivning ved afholdelse af landskabsarkitektkonkurrence, herunder indledende fase, udbuds-‐, bedømmelses-‐, kontrakt-‐ og udførelsesfase. Udarbejdelse af bl.a. udbudsmateriale, dommerbetænkning og kontraktmateriale. Udvikling og udarbejdelse af designmanual (med krav til bebyggelse) for Trent Jones Terrace, i samarbejde med udvalgte arkitektfirmaer. UNDERVISNINGSERFARING 2011-‐ Censor, VIA University College


NANNA ESMANN BEHRENS CV2

Assisterende projektleder -‐ Bygherrerådgivning

Nanna Esmann Behrens er bygherrerådgiver med særlige kompetencer indenfor renovering og restaurering, transformation og genanvendelse af eksisterende byggeri, herunder bevaringsværdigt byggeri. Nanna har siden primo 2013 beskæftiget sig med bygherrerådgivning og særligt været involveret i arbejdet med projektets tidlige faser, skitsering, konceptudvikling, styring af kreativ proces, visions-‐ og behovsafdækning, brugerinddragelse og programmering. Nanna har god erfaring med projektledelse i forbindelse med offentligt byggeri af forskellig kompleksitet og størrelse, herunder prækvalifikation, udbud og programmering. Nanna er uddannet restaureringsarkitekt fra Institut for Kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus. Nanna har kompetencer indenfor de særlige vidensfelter og metoder der er gældende for arbejdet med den arkitektoniske kulturarv, dvs. først og fremmest i bygningsanalyse og værdisætning, samt i historisk byggeteknik og materialelære og er fortrolig med restaurerings-‐ og transformationsarkitekturens grundlæggende problemstillinger, teoridannelser og kulturer. Nanna har god erfaring som projekterende arkitekt ved restaureringstegnestue i Italien, herunder dokumentation af den bygningskulturelle arv, omfattende dokumentation, bygnings-‐ og landskabsopmåling, bygningsarkæologi, arkitekturhistorie, analysemetoder og analytisk tegning, kildesøgning, tilstandsvurdering, bevaringsvurdering, bevaringsteoriernes historie, programmering, skitsering og projektering. Nanna har især fokus på værdiskabelse ved gennem brugerbaseret dialog at udfordre vanetænkning, se nye muligheder og skabe innovative rammer i eksisterende byggeri. KARRIERE 2015-‐>>> Bygherrerådgiver/Consultant, Rambøll Danmark A/S

Bygherrerådgivning og generel koordinering af byggeriets faser. Særligt indenfor de tidlige faser i et udbud med gennemførelse af prækvalifikation, udarbejdelse af udbudsmateriale konkurrenceprogram/byggeprogram og evaluering af tilbud. Skitsering, konceptudvikling, styring af kreativ proces, visions-‐ og behovsafdækning, brugerinddragelse og programmering.

2013-‐2015 Bygherrerådgiver/Projektleder, Odense Kommune, By-‐ og Kulturforvaltningen Projektudvikling, visions-‐ og behovsafdækning, programmering, styring af kreativ proces, brugerinddragelse, projektledelse i alle faser.

KONTAKTINFORMATION Nanna Esmann Behrens [email protected] +45 51613991 Rambøll Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus Denmark

1/3 CV, NANNA ESMANN BEHRENS, SIDST OPDATERET 2015/2

2011-‐2012 Arkitekt, schmidt hammer lassen architects Prækvalifikation, kommunikation, konceptudvikling, research. 2010-‐2011 Forskningsstipendiat, Det Danske Institut i Rom Arkitektonisk genbrug af eksisterende byggeri, dataindsamling og analyse, systematisk gennemførelse af interviews, deltagerobservation, foredrag og videndeling. 2009-‐2010 Arkitekt, Freelance konsulent Besigtigelse, opmåling, registrering, arkitekturhistorisk research, projektering af bygningsmæssige ændringer i eksisterende byggeri. 2006-‐2008 Arkitekt, Architetto Paolo Arveda Besigtigelse, opmåling, registrering, arkitekturhistorisk research, projektering af bygningsmæssige ændringer i eksisterende byggeri. UDDANNELSE 2002-‐2008 Cand.arch. Arkitektskolen Aarhus, Aarhus, Danmark 2004-‐2007 Udveksling Università degli Studi di Ferrara, Ferrara, Italien UDVALGTE REFERENCER – BYGHERRERÅDGIVNING 2013-‐2015 Særforanstaltningsbyggeri Grevenlund -‐ Projektleder Odense Kommune, Ældre-‐ og Handicapforvaltningen Genanvendelse og restaurering af firelænget bevaringsværdigt gårdanlæg til dagcenter. Samt opførelse af 16 nye almene boliger til særlig type borger med autisme og svært udadreagerende adfærd. Ydelser: Varetagelse af bygherrefunktion, projektledelse, planlægning, brugerinddragelse, programmering, ansvarlig for kvalitet, tid, økonomi, udbud /EU /Dansk lovgivning. 2014-‐2015 Sundhedscenter Vollsmose -‐ Projektleder Odense Kommune, By-‐ og Kulturforvaltningen Transformation af eksisterende lokation i Vollsmose til Odenses første sundhedshus. Sammenlægning af otte forskellige aktørers funktioner, herunder bibliotek, praktiserende læger, sundhedsplejersker og fysioterapi. Stort fokus på brugerinddragelse og optimering af eksisterende rammer. Ydelser: Varetagelse af bygherrefunktion, projektledelse, planlægning, brugerinddragelse, ansvarlig for kvalitet, tid, økonomi.


2014 Jobrehabiliteringscenter -‐ Projektleder Odense Kommune, Ældre-‐ og Handicapforvaltningen Innovativ transformation af bevaringsværdigt byggeri, herunder indretning af kreative læringsmiljøer. Fokus på konceptudvikling og brugerinddragelse samt udfordring af vanetænkning. Ydelser: Projektledelse, varetagelse af bygherrefunktion, planlægning, programmering, brugerinddragelse, ansvarlig for kvalitet, tid og økonomi. 2013 -‐ 2015 Ny Forskerpark i Cortex Park – Assisterende projektleder Odense Kommune Forsknings-‐ og uddannelsesmiljø for Syddanske Forskerparker, Syddansk Universitet og University College Lillebælt. Samlet byggeri bestående af fire mindre huse, der sammen omkranser og definerer et fælles centralt torv. På toppen af de fire bygningsvoluminer placeres en idrætshal samt en stor åben fælleshave. Ydelser: Assistance til projektleder, brugerinddragelse, research, konceptudvikling, udarbejdelse af oplæg byggeprogram. 2013-‐2014 Børnehus Syd i Odense og Børnehus Syd i Esbjerg -‐ Projektleder Odense Kommune, Børn-‐ og Ungeforvaltningen Eksisterende bevaringsværdigt byggeri renoveret og omdannet til Børnehuse i henhold til Socialstyrelsens bekendtgørelse om Børnehuse. Tilbud til børn under 18 år, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb. Ydelser: Projektudvikling, projektledelse, varetagelse af bygherrefunktion, planlægning, programmering, ansvarlig for kvalitet, tid og økonomi, opfølgning under udførelse. 2013-‐2014 Musikbiblioteket Odense Kommune, By-‐ og Kulturforvaltningen -‐ Projektleder Etablering af nyt Musikbibliotek i Odenses gamle banegård. Flytning af det gamle musikbibliotek fra Brandts. Herunder design af fritstående lydstudie. Ydelser: Projektledelse, bygherrerådgivning, planlægning, brugerinddragelse, programmering, udbud, ansvarlig for kvalitet, tid og økonomi, byggeledelse. 2006-‐2008 Ex Delizia di Belriguardo – Assisterende projektleder Comune di Voghiera, Ferrara Genanvendelse af Estense familiens landsted og residens fra 1435 i Voghiera, som ved projektets begyndelse lå i svært forfald. Transformation af hovedbygning samt tilhørende landbrugsbygninger til kulturhus og arkæologisk museum for egnen. Ydelser: Dokumentation, bygnings-‐ og landskabsopmåling, tilstandsvurdering, bevaringsvurdering, værdisætning, programmering, skitsering og projektering. ANDRE AKTIVITETER 2008 – I dag Aarhus Domkirke Formand for Bygningsudvalget ved Aarhus Domkirke. Udvalget, der er kirkeværgens nærmeste foresatte, fører gennem kirkeværgen det daglige tilsyn med domkirken og de øvrige bygninger -‐ herunder sognegårde, udstyr og omgivelser, som hører kirken til. MEDLEMSKABER

Europa Nostra Danmark Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring Landsforeningen for Bygnings-‐ og Landskabskultur Forum for Arkitektonisk Kulturarv Arkitektforbundet


LARS PEDER PEDERSEN CV3

Kontraktansvarlig -‐ Bygherrerådgivning

Lars Peder Pedersen er en af Rambølls mest erfarne bygherrerådgivere og har specialiseret sig i proces-‐ og projektstyring af komplekse projekter, konceptudvikling, udbudsstrategi, konkurrenceafvikling, EU-‐udbud, kontraktforhold, entrepriseret, økonomistyring mv. Blandt Lars’ spidskompetencer er evnen til at designe og lede komplekse processer i et helhedsperspektiv, hvor kontekstforståelse og det at kunne begå sig i politisk-‐administrative systemer går op i en højere enhed med teknisk indsigt og ledelsesmæssige kompetencer. Tillidshverv: Fagchef for bygherrerådgivning i Rambøll Danmark A/S Beskikket censor ved ingeniøruddannelserne i Danmark Bestyrelsesmedlem i anlægsselskabet for Copenhagen Arena KARRIERE 2008-‐>>> Projektdirektør, Rambøll Danmark A/S 2006-‐2008 Afdelingsleder, bygherrerådgivning, Rambøll 1999-‐2006 Afdelingsleder, bygherrerådgivning og byggeri, Rambøll 1990-‐1999 Projektleder og bygherrerådgiver, Rambøll 1985-‐1990 Konstruktionsingeniør, Rambøll UDDANNELSE 1981-‐1985 Teknikumingeniør (B) Aarhus Teknikum, Bygningsretningen

KONTAKTINFORMATION Lars Peder Pedersen [email protected] +45 51617773 Rambøll Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus Denmark

1/3 CV, LARS PEDER PEDERSEN, SIDST OPDATERET 2014/10

UDVALGTE REFERENCER – BYGHERRERÅDGIVNING 2013-‐2016 Copenhagen Arena Bestyrelsesmedlem i anlægsselskabet og formand for risikokomité Copenhagen Arena – der nu har fået navnet Royal Arena -‐ bliver en arena i international topkvalitet, som kan anvendes til mange typer af kultur-‐ og sportsbegivenheder som f.eks. koncerter, håndbold, cirkus, ishockey, svømning og badminton. Den 35.000 kvadratmeter store arena med en anlægssum på ca. 1,1 mia. kr. får plads til op mod 15.000 gæster. Der er to parter bag arenaen – Københavns Kommune og Realdania – som begge har part i selskabet Arena CPHX P/S, der skal stå for projekteringen, opførelsen og ejerskabet af arenaen. By & Havn, der er grundejer, indgår som samarbejdspartner i projektet og bidrager ved at stille et grundareal til rådighed for arenaen. Selve driften af arenaen skal varetages af den eksterne operatør Live Nation, der driver store venues og arenaer i både USA og Europa. 2012-‐2016 Vendsyssel Teater-‐ og Oplevelseshus Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med skabelsen af et nyt teater-‐ og oplevelseshus til ca. kr. 170 mio., der skal nytænke kulturinstitutioners rolle som en del af byens offentlige rum. Huset skal understøtte udviklingen af Hjørring by, kulturlivet i Vendsyssel og regionens selvbevidsthed og identitet. Huset bliver på 4200 kvadratmeter og kommer til at rumme en teatersal med plads til 250–350 tilskuere, der udstyres med den mest avancerede sceneteknik, herunder muligheden for ”in-‐the-‐round” opstillinger. Foruden Vendsyssel Teater bliver der plads til, at andre kreative miljøer i Hjørring kan skabe aktivitet i bygningen, der også skal fungere som samlingssted og vækstlag for de lokale unge og de ikke–organiserede, der interesserer sig for musik, teater og kulturliv. Opførelsen af Teater-‐ og oplevelseshuset er finansieret af Hjørring Kommune, Realdania, Det Obelske Familiefond og den lokale ENV-‐”Fond”. 2007-‐2017 Urban Mediaspace Aarhus, Dokk1 Bygherrerådgivning og projektstyring Bygherrerådgivning og projektstyring af det hidtil største bygge-‐ og anlægsprojekt i Aarhus Kommunes historie med en projektudgift på ca. kr. 2 mia. Projektet omdanner det industrielle havnemiljø til et nyt og levende byrum, der skaber en dynamisk sammenhæng mellem byen og vandet. Det omfattende projekt inkluderer bl.a. et innovativt multimediehus, som bliver Skandinaviens største bibliotek og international trendsættende for fremtidens biblioteksmiljø samt Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler. Med den centrale beliggenhed på De Bynære Havnearealer bliver Urban Mediaspace Aarhus et fremtidigt ikonbyggeri for Aarhus som videnby og et knudepunkt for trafikken til det nye centrale byrum. Projektet opføres af Aarhus Kommune og støttes af Realdania. 2007-‐2017 "Den Moderne By" og "Aarhus Story" Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning og overordnet projektstyring i forbindelse med skabelsen af en helt ny bydel anno 1927 og 1974 med genopførte huse og underjordiske oplevelsesarealer mv. Aarhus Story bliver rygraden i Den Gamle Bys store fortælling om livet i Aarhus og Danmark og opføres som et underjordisk oplevelsescenter, der sætter nye normer for, hvordan museer kan formidle byhistorie. Projekterne med en samlet anlægsøkonomi på ca. kr. 300 mio. støttes af hhv. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-‐Kinny Møllers Fond til almene Formål og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond. 2008-‐2013 Kontorhus, Grøndalsvej 1 Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af en 7.500 m2 tilbygning til Aarhus Kommunes eksisterende administrationsbygning på Grøndalsvej i Viby. Tilbygningen er en selvstændig kontorbygning, der opføres som Danmarks første 0-‐energi kontorhus, med udstrakt fokus på bæredygtighed og nye byggemetoder.


2006-‐2008 Naturvidenskabernes Hus Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning og projektstyring i forbindelse med etableringen af et regionalt og nationalt center for udviklingen af undervisningen i de naturvidenskabelige fag. I Naturvidenskabernes Hus sætter repræsentanter for erhvervsliv og uddannelsesverdenen i fællesskab fokus på de naturvidenskabelige fag med henblik på at udvikle nye koncepter for undervisning, der gennem forskning opsamles og udbredes til de danske uddannelsesinstitutioner. Projektet blev indstillet til den internationalt meget prestigefulde arkitekturpris Mies van der Rohe i 2011. Opførelsen af Naturvidenskabernes Hus er blevet initieret på baggrund af donationer fra Realdania, Poul Due Jensens Fond, Viborg Kommune, Hedeselskabet, Nordea Danmark Fonden, Industriens Fond og Otto Mønsteds Fond. 2006 Arena Silkeborg Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med skabelse af beslutningsgrundlag til Silkeborg Kommune for etablering af et nyt bygningskompleks til ca. kr. 400 mio. indeholdende superligastadion, multiarena samt tilknyttede liberale erhverv primært inden for sundhedsområdet. Beslutningsgrundlaget omfatter visions-‐ og konceptudvikling, vurdering af lokalisering, infrastruktur og planforhold, økonomiberegninger samt udarbejdelse af forslag til udbudsstrategi, ejerforhold og driftsorganisation. 2005-‐2007 Lisbjergskole Udbudsstrategi, overordnet bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af ny folkeskole, der udover skolefunktionen også skal være det kulturelle samlingspunkt i den nye bydel i Lisbjerg, der forventes af få 15.000–20.000 indbyggere. 2005-‐2007 Hospice Djursland Overordnet bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af et nyt hospice på ca. 3.000 m2. Ydelsen omfatter programmering, afholdelse af totalentreprisekonkurrence med indbygget arkitektkonkurrence, samt opfølgning på byggeriet. Projektet støttes som demonstrationsprojekt af Realdania. 2004-‐2007 Performers House, Silkeborg -‐ Teater-‐ og kulturbyggeri Bygherrerådgivning Bygherrerådgivning i forbindelse med etableringen af en international højskole for musik, dans og teater. Højskolen er indrettet i den historiske kedelbygning på den tidligere papirfabrik i Silkeborg samt i en tilhørende nybygning. Projektet har modtaget den højeste udmærkelse ved MIPIM-‐messen i Cannes for mix-‐used projekter samt Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix, der gives til nogle af verdens mest innovative og spændende arkitekturprojekter. Projektet er støttet af Realdania og Silkeborg Kommune. 2004 Kunstens Hus i Herning Deltagelse i konceptudviklingen af en ny fælles bygning for Herning Kunstmuseum og Ensemble Midt-‐Vest. Projektet støttes af Realdania og opgaven bestod i at udvikle og kvalificere konceptet som grundlag for en efterfølgende international arkitektkonkurrence.


JEPPE NØRAGER CV4

Brugerprocesser -‐ Bygherrerådgivning

Jeppe Nørager er arkitekt og arbejder med inddragelse, udvikling og facilitering. Med erfaringer fra flere komplekse udviklingsprojekter med mange forskellige aktører har Jeppe evnen til at møde folk i øjenhøjde, med et åbent sind og et flair for at skabe overblik og finde fælles forståelse. I gennem grafisk facilitering og anerkendende dialog har Jeppe fokus på at skabe et endeligt output og konkrete brugbare resultater. Jeppe evner at åbne for dialog og sætter som facilitator rammerne for afklaringsforløb og udviklingsprojekter. Han er god til at samle abstrakte ideer, interessenters tanker og brugeres ønsker. Med en baggrund som arkitekt og grafisk designer formår han at kondensere og konkretisere beslutninger i form af skitser og figurer, som opsamler en fælles forståelse skabt i sammenspil med brugere og interessenter. Gennem dialog og grafisk facilitering skabes på workshops et grundlag for de fremtidige faser i et byggeprojekt. Dermed samles brugernes udsagn som et vigtigt input til de kommende faser og et vigtigt bindeled til andre faggrupper. Med sin brede faglige baggrund og erfaringer fra forskelligartede projekter med høj kompleksitet og mange interessenter har Jeppe opbygget stor erfaring i at facilitere workshops og møder i den indledende del af projektforløb. KARRIERE 2011-‐>>> Projektleder, Rambøll Danmark A/S 2010 -‐ 2011 Special Project Lead, Innovation Lab 2009-‐2011 Freelance konsulent, Rambøll 2009-‐>>> NØRAGER -‐ Proces, Ledelse, Kommunikation, Jeppe Nørager 2008-‐2009 Projektleder, BABEL (3F, Dansk Byggeri og Arkitektskolen Aarhus)

KONTAKTINFORMATION Jeppe Nørager [email protected] +45 51617720 Rambøll Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus Denmark

1/3 CV, JEPPE NØRAGER

2006-‐2008 Forstander, Den Skandinaviske Designhøjskole 2005-‐2006 Projektleder, Innovation Lab / Dansk Design Center 2005 Freelancekonsulent, BABEL (3F, Dansk Byggeri og Arkitektskolen Aarhus) 2004-‐2005 Udviklingskonsulent, Efteruddannelsen på Arkitektskolen Aarhus 2004-‐2005 Freelancekonsulent, "Netværket" i Randers Nordby 2004 Arkitekt, Aarhus Stiftsamt UDDANNELSE 2008-‐2010 MBV Master i Bygherrerådgivning Arkitektskolen Aarhus 1998-‐2003 Cand. arch. Arkitektskolen Aarhus 1992-‐1995 Reklametegner Copsø, Kruc & Tobiesen, Esbjerg UDVALGTE REFERENCER 2014 -‐ Fjernvarmeanalyse i Østjylland, Region Midtjylland Grafisk facillitering og visualiseringer i forbindelse med analyse af mulighederne for etablering af sammenhængende fjernvarmesystemer på tværs af de større byer i Østjylland. 2013 -‐ Ny Teknisk Skole Silkeborg Brugerinddragelse i forbindelse med opførelsen af den nye Tekniske Skole i Silkeborg. Projektkonkurrence, som et to-‐faset udbud i totalrådgivning. 2013 -‐ 2014 Agro Food Park – etablering af et Food Universe Visionsudvikling og konkretisering af ide, koncept og forretningsplan for et Food Universer med tilknytning til det eksisterende Agro Food Park i Skejby. Projektet samler flere interessenter og aktører omkring udviklingen af en række kæder af applikationslaboratorier der skal fungere som innovationsplatforme for fødevarebranchen.


2012 -‐ Brabrand Boligforening – Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Facilitering af udviklingsproces for det tværfaglige hold der sammen varetager bygherre – og udviklingsrådgivning for Brabrand Boligforening i forbindelse med realiseringen af Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. Afholdelse af workshop og udvikling af strategisk kommunikationsplatform og diverse formidlingsopgaver. 2012 Ry Højskole -‐ Fremtidens bæredygtige højskole Facilitering af proces i forbindelse med formuleringen af en vision og konkret strategi for etablering af ”Fremtidens bæredygtige højskole” i samarbejde med skolens ansatte, bestyrelse og tidligere elever. 2012 Banedanmark Signalprogrammet – facilitering og visualiseringer til Blue print Grafisk facilitering og visualiseringer i samarbejde med Rambøll Management og internationale eksperter i forbindelse med planerne for udrulningen af Banedanmarks Signalprogram. 2006 Designmatch – tværfagligt designprojekt i samarbejde med flere aktører Projektledelse af Designmatch (et samarbejde mellem Randers Erhvervs -‐& Udviklingsråd, Randers Kommune, Aalborg Universitet, Arkitektskolen Århus, moldeQtrain og Den Skandinaviske Designhøjskole) hvor designhøjskolens elever løse designopgaver for 24 Randers baserede virksomheder i samarbejde med studerende fra Arkitektskolen Aarhus og Aalborg Universitet. 2004 Islam og Kristendom – et formidlingsprojekt på tværs af trosretninger Arkitekt på udstillingen Møder i hverdagen – mellem islam og kristendom. Udstillingens mange aktiviteter blev arrangeret i samarbejde med frivillige fra kristne og muslimske miljøer. 2004 -‐ 2005 Randers Kommune – samarbejde med borgere i Randers Nordby Freelance konsulent for projektet "Netværket" i Randers Nordby. Et initiativ hvor lokale borgere, i samarbejde. 2012 -‐ Bygherrerådgivernetværket Procesfalitator og tovholder for Rambølls interne Bygherrerådgivernetværk.

KURSER

2014 MSP -‐ Managing Successful Programmes (Foundation) Aspire Europe (License MSPR/068559) 2011 Facilitering i praksis Facilitator


https://www.linkedin.com/redir/redirect?url=https%3A%2F%2Fwww%2Elinkedin%2Ecom%2Fcompany%2F3361411%3Ftrk%3Dvsrp_companies_cluster_name%26trkInfo%3DVSRPsearchId%253A59406791411389777858%252CVSRPtargetId%253A3361411%252CVSRPcmpt%253Acompanies_cluster&urlhash=L_Iu&trk=profile_certification_company_title

https://www.linkedin.com/company/3361411?trk=ppro_cprof

https://www.linkedin.com/redir/redirect?url=https%3A%2F%2Fwww%2Elinkedin%2Ecom%2Fcompany%2F1261802%3Ftrk%3Dtyah%26trkInfo%3DtarId%253A1411391327232%252Ctas%253Afacilita%252Cidx%253A3-1-9&urlhash=hKvX&trk=profile_certification_company_title

https://www.linkedin.com/company/1261802?trk=ppro_cprof

CARSTEN RUNE JENSEN CV5

IKT – Bygherrerådgivning

Carsten Rune er en af Rambølls IKT-‐specialister.

Carsten Rune er specialiseret i anvendelsen af IT-‐systemer for konstruktionsindustrien. Carsten Rune har stor erfaring indenfor 3D-‐modellering og design i Autodesk Revit og Tekla Structures, priskalkulationer med Vico Office og Sigma, planlægning af tid med Vico Controls, MS Project og Navis-‐works, samt facility management med ArchiFM, CoreFM og Rambyg.

Carsten Rune har desuden stor viden inden for konstruktionsdesign af beton-‐, stål-‐, træ-‐ og teglstensbyggeri.

KARRIERE 2010-‐ M.Sc. (Engineering), Rambøll Danmark A/S UDDANNELSE 2009-‐2011 Graduate Diploma in Business Administration, Part I Aalborg University / Aarhus School of Business 2007-‐2010 M.Sc. in Civil Engineering (Management in the Building Industry) Aalborg University 2004-‐2007 B.Sc. in Structural and Civil Engineering Aalborg University KURSER Autodesk Revit Structure 2010, 2010 Vico Office Suite, 2010 Autodesk Revit Archiceture 2010, 2010

KONTAKTINFORMATION Carsten Rune Jensen [email protected] +45 51617626 Rambøll Olof Palmes Allé 22 8200 Aarhus Denmark

1/3 CV, CARSTEN RUNE JENSEN, SIDST OPDATERET 2013/11

UDVALGTE REFERENCER 2014-‐2015 SDU OU 44 TC Anlæg A/S, Danmark Rambøll har opført en ny undervisningsbygning ved Syddansk Universitet kaldet OU 44. OU 44 danner sammen med øvrige undervisningsbygninger rammerne om tre institutter. Undervisningsfaciliteterne omfattet af OU 44 vil blive benyttet af ca. 2.200 studerende og ca. 300 medarbejdere tilknyttet Det Tekniske Fakultet. 2014-‐2015 Semco, nyt domicil NCC Construction Danmark A/S, Danmark Nyt kontordomicil for Semco Maritime på Nordhavnen i Esbjerg. Byggeriet er opføres i henhold til bygningsreglementet for 2015. Bæredygtighed var essentielt for byggeriet og derfor kan byggeriet certificeres til DGNB niveau sølv. 2014-‐2016 Daginstitution Brabrand Aarhus Kommune, Danmark Projektet er opbygget med fem punkthuse, som er sammenbygget via et uopvarmet væksthus. Det første hus, man kommer til, er et sundhedshus i to etager, som via væksthuset sammenbinder fire børnehuse i et plan. Det bebyggede areal er på 805 m2 sundhedshus, 1660 m2 børnehusene og 290 m2 væksthus. Udbudsform: Fagentreprise Honorarsum: 1.200.000 kr. Budget: ca. 38.000.000 kr. 2013-‐2015 Frederiksplads, Fase 1 -‐ Prissætningsprojekt NCC Construction Danmark A/S, Sverige Frederiksplads, Fase 1 -‐ Prissætningsprojekt 2013-‐2015 Lyreskovskolen -‐ konstruktionsprojekt Arkitema K/S, Danmark Lyreskovskolen -‐ konstruktionsprojekt 2013-‐2015 Semco, nyt domicil NCC Construction Danmark A/S, Danmark Nyt domicilbyggeri, Semco Esbjerg 2013-‐2015 Herning Bibliotek -‐ etablering af nyt bibliotek i eksist. bygning Herning Kommune, Danmark Projektet består af ombygning af eksisterende bygning samt tilbygning i to plan. Fremtidigt bliver det samlede areal 5914 m2 fordelt med 2500 m2 i underetagen, 2070 m2 i stueplan og 672 m2 på både 1. og 2. sal. Af den gamle bygning vil kun de bærende søjler, terrændækket og betondækkene stå tilbage. Byggeriet udbydes i hovedentreprise. Rambøll har stået for projektering af samtlige ingeniørdiscipliner samt står for byggeledelse og fagtilsyn. Biblioteket forventes ibrugtaget i maj 2014. Entrepriseform: Hovedentreprise 2011-‐2012 E5 F5 Novo Nordisk, Måløv -‐ DD Novo Nordisk A/S, Danmark NN MAA bygning E5 og F5


2011 NCC Company House -‐ Tangen Midlertidig debitor, Danmark NCC Company House -‐ Tangen 2011 Chennai, India -‐ Modularisation Vestas Nacelles A/S, Danmark Chennai, India -‐ Modularisation 2011 Spidsen FDB, Danmark Spidsen 2011 Butikscenter Herning -‐ Konkurrence Midlertidig debitor, Danmark Butikscenter Herning -‐ Konkurrence 2011 ATS. Stilladsvæg og -‐gård Aarhus Tech, Danmark ATS. Stilladsvæg og -‐gård 2010 Højhus, Værkmestergade 2 KPC Herning A/S, Danmark Højhus, Værkmestergade 2 2010-‐2014 Navitas -‐ Det urbane campus mellem by og havn – et levende energi laboratorium Ingeniørhøjskolen -‐ Aarhus Universitet (Keld Laursen), INCUBA (Niels Christian Sidenius), Aarhus Maskinmesterskole (Anders Hanberg Sørensen) og Aarhus Kommune (Bente Lykke Sørensen), Danmark Navitas -‐ Aarhus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse -‐ er på 37.000 m² samt 20.000 m² parkeringskælder i to niveauer. Navitas huser mere end 2.500 studerende, undervisere, forskere og iværksættere. Rambøll har fungeret som bygherrerådgiver for den samlede bygherreorganisation, og har desuden varetaget styring af kommunikation, tid, samarbejde og økonomi. 2010 Butikscenter i Sønderborg A. Enggaard A/S, Danmark Butikscenter i Sønderborg 2008-‐2010 Ship S&HP Projektering Olav de Linde Byggeselskab, Danmark SHIP's bygnings krop er tænkt som en hånd med 5 fingre der åbner sig op mod en kommende idræts-‐rambla. Bygningen har en helt unik placering i det centrale Århus mellem vand og skov. Huset kombinerer wellness med let erhverv og er på ca. 21.000 m2. Derudover en p-‐kælder på ca. 11.000 m2. Den unikke placering skal understreges af husets eksklusivitet. Arkitektonisk er der et højt ønske om transparens gennem huset.


7. UDKAST TIL RATEPLAN

Beløbsrammen til bygherrerådgivning der er på i alt kr. 1.400.000,-‐ ekskl. moms, har vi fordelt på de enkelte faser i henhold til nedenstående udkast til rateplan. Rateplanen forventes opdelt i månedlige rater, i forbindelse med indgåelse af bygherrerådgivningsaftale. UDKAST TIL RATEPLAN:

Fase 1: Projektkonkurrence Fasen forventes at vare ca. 3 – 4 måneder

Kr.

450.000,-‐

Fase 2: Udbud med forhandling Fasen forventes at vare ca. 3 – 4 måneder

Kr.

500.000,-‐

Fase 3: Dispositionsforslagsfase Fase 4: Projektforslagsfase Fase 5: Hovedprojektfase Fase 3, 4 og 5 forventes af vare ca. 8 – 10 måneder

Kr.

250.000,-‐ Fase 6: Udførelsesfasen Fasen forventes at vare ca. 14 – 16 måneder

Kr.

200.000,-‐

34

8. PROJEKTANSVARSFORSIKRING

35

9. ARBEJDSKLAUSULER – TRO OG LOVEERKLÆRING

36

Kerneteam

BYGHERRERÅDGIVER

Niels Christian Nielsen CV1

Projektleder

Lisbet Albertsen Projektadministration

Åge Staghøj Arbejdsmiljø

Henrik Ravn Lyd og akustik

Karsten Løbner Forsyninger, VVS

og ventilation

Kristian Bache Konstruktioner

Hanne Tine Ring Hansen Bæredygtighed, indeklima

og energi

Carsten Rune Jensen IKT

Harry Serup Poulsen Geo- og miljøteknik

Annemarie Poulsen Brand og brandstrategi

Morten Rosenstedt El- og særinstallationer

Susanne S. Boldsen Risiko- og kvalitetsstyring

Anna Søgaard Nielsen Bygherrerådgivning

Renovering

Mogens Reinhold Hansen Bygherrerådgivning

Renovering

Lars Peder Pedersen CV3

Kontraktansvarlig

Jeppe Nørager CV4

Brugerprocesser

Nanna Esmann BehrensCV2

Ass. projektleder

Totalrådgiver

Underentreprenør

Entreprenør Entreprenør Entreprenør

UnderentreprenørUnderentreprenør

PROJEKTORGANISATIONDen Ny Maltfabrik / Bilag 01

Politisk/strategisk forum

Brugerrepræsentanter fra kommende funktioner

Brugergruppe Brugergruppe

Brugergruppe Brugergruppe

Bestyrelsen for Fonden Den Ny Maltfabrik

Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, Syddjurs Kommune

Den Ny MaltfabrikPARTNERSKABET

Tværgående operationel arbejdsgruppe

Repræsentanter for nøglemedarbejdere i Syddjurs Kommunes

udviklingsafdeling

Repræsentanter for nøglemedarbejdere i

Fonden Den Ny Maltfabrik

Den Ny MaltfabrikARBEJDSGRUPPE

Syddjurs Kommunes Team Ejendomme

Kvadrat

Europæiske KulturhovedstadAarhus 2017

Trans Europe Halles

PARTERRELEVANTE

“Kultur”

Værkstedsfaciliteter, showroom for kunstnere

og kunsthåndværkere, Artist-in-Residence

Kulturhus, forenings-lokaler/øvelokaler samt

!eksible udstillingsfaciliteter

Ungekulturhuset Rampen

“O!entlig service”

Fremtidens bibliotekog museum/arkiv

“Udearealer”

Nyskabende og gen-tænkte udearealer/byrum

“Erhverv”

Værkstedsfaciliteter, showroom for kunstnere

og kunsthåndværkere, Artist-in-Residence

Klynge af kreative erhversdrivende,

workspaces, mødelokaler

Microbryggeri / micromalteri

Café & infokiosk, Malt-Mad - lokale fødevarer

GRUPPERBRUGER

FAGSPECIALISTER

PROCES OG TIDSPLAN / FASE 0-2Den Ny Maltfabrik / Bilag 02

0 1 2ca. 3-4 måneder ca. 3-4 månederPROCES OG TIDSPLAN

Proces og tidsplan skal ses i sammenhæng med afsnit 5. Proces og tidsplan hvor der redegøres nærmere for de enkelte fasers indhold.

Fase 0Projektopstart

Fase 0 er forberedelsesfasen hvor bygherren forestår de indledende og afklarende vurderinger,

analyser og forundersøgelser af projektet.

Fase 2Udbud med forhandling

Fase 2 omhandler forberedelse og gennemførelse af udbud med forhandling med vinder/

vinderne af projektkonkurrencen (totalrådgiver), der er 2 del af den 2 fasede konkurrence.

Fase 1Projektkonkurrence

Fase 1 omhandler forberedelse og gennemførelse af projektkonkurrence der

er 1 del af den 2 fasede konkurrence.

Projekudvikling i fase 0:1. Workshops2. Vurdering af beslutningsparametre3. Overordnet tidsplan og proces

Forberedelse i fase 0:1. Projekttype2. Formål3. Roller4. Rammer5. Vision

Resultater af fase 0:1. Kulturelle byggeprogram er udarbejdet2. Det Foreløbige Rumprogram er udarbejdet3. Bærende Bevaringsværdier er kortlagt 4. Valg af bygherrerådgiver

Projekudvikling i fase 1:1. Integreret design2. Anlægsøkonomi

Udbudsproces i fase 1:1. Projektkonkurrence2. Prækvali!kation3. Konkurrenceprogram4. Udvælgelse af vinderprojekter

Økonomistyring i fase 1:1. Successiv kalkulation2. Fast budgetramme3. Benchmarking af tilbudsgivere

Projekudvikling i fase 2:Temabaserede forhandlinger:

* Arkitektfag * Ingeniørfag * Organisation og bemanding * Anlægsøkonomi

Udbudsproces i fase 2:Forhandlingsmøder med vindere af projektkonkurencen

Økonomistyring i fase 2:Videreudbygget successiv kalkulations-skabelon

Resultater af fase 1:Der vælges én eller "ere ligeværdige vinderprojekter

Resultater af fase 2:1. Der !ndes ét vinderprojekt2. Der indgås totalrådgiverkontrakt

UDBUDSPROCES

INDHOLD I FASEN

PROJEKTUDVIKLING

ØKONOMISTYRING

RESULTATER

PROCES OG TIDSPLAN / FASE 3-6Den Ny Maltfabrik / Bilag 02

3 4 5 6ca. 8-10 månederca. 3-4 måneder ca. 14 -16 måneder

Fase 3Dispositionsforslagsfase

Fase 3 omhandler projektets udvikling og udarbejdelse af udbudsstrategi

for entreprisearbejderne.

Der arbejdes parallelt med projektudvikling og udbudsstrategi for entreprisearbejder.

Fase 4Projektforslagsfase

Fase 4 omhandler gennemførsel af de første udbud, hvor leverandører/entreprenører med

størst værdi kan bidrage til projektudviklingen.

Projektforslag og myndighedsprojekt udarbejdes, og projektet tilpasses den økonomiske ramme i

tæt dialog med bygherre.

Fase 5Hovedprojektfase

I fase 5 færdigprojekteres projektet og hoved-projektet udarbejdes. De resterende entrepriser

sendes i udbud.

Licitationsresultater af de sidste entrepriser behandles, og de sidste justeringer i projektet

koordineres på plads.

Fase 6Udførelsesfase

I udførelsesfasen kan Rambøll via regelmæssige bygherretilsyn til se at totalrådgiverteamets ydelser

og løsninger fortsat opfylder de krav og for-ventninger der er til projektet, herunder kontrol

med projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn.

Projekudvikling i fase 3:1. Tæt samarbejde mellem totalrådgiver og bygherren2. Faglig sparring mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver

Udbudsproces i fase 3:1. Fastlæggelse af udbudsstrategi2. Forberedelse af udbud

Økonomistyring i fase 3:1. Successiv kalkulation2. Regelmæssige økonomimøder3. Risikopro!l – bu#erregulering4. Projektjustering – ønsker/besparelser

Projekudvikling i fase 4:1. Tæt samarbejde med bygherren2. Faglig sparring TR/BHR 3. Entreprenørgranskning af projekt4. Udviklingsproces med leverandører/entreprenør5. Mock-ups6. Tilpasse projektet til økonomisk ramme

Udbudsproces i fase 4:Gennemførsel af de første udbud, hvor leverandører/ entreprenører med størst værdi kan bidrage til projektudviklingen

Økonomistyring i fase 4:1. Successive kalkulationer for de resterende udbud2. Overvejende del af anlægssummen kendes ved fasens afslutning3. Risikopro!l – bu#erregulering4. Projektjustering ønsker/besparelser

Resultater af fase 3:1. Udbudsstrategi er udarbejdet2. Dispositionsforslag er udarbejdet

Resultater af fase 4:1. Der indgåes partneringaftale2. Projektforslag er udarbejdet

Projekudvikling i fase 5:Færdigprojektering

Udbudsproces i fase 5:Resterende udbud gennemføres

Økonomistyring i fase 5:1. Udbud med optioner på bygherreønsker2. Risikopro!l – bu#erregulering3. Projektjustering - ønsker/besparelser

Projekudvikling i fase 6:1. Entreprenør planlægger og driver byggeplads for alle2. Delt byggeledelse3. Værdibaseret samarbejde som kontraktgrundlag4. Selvstyrende teams

Udbudsproces i fase 6:Inventar, bygherreleverancer

Økonomistyring i fase 6:1. Risikominimering på byggeplads2. Risikopro!l – bu#erregulering3. Projektjustering – ønsker/besparelser

Resultater af fase 5:1. Hovedprojekt er udarbejdet2. Udbud af de øvrige entrepriser

Resultater af fase 6:Den Ny Maltfabrik

WWW.RAMBOLL.COM

Documents

DENNYMALTFABRIKsyddjurs.dk/sites/default/files/acadre/Files_2566_4484228/Bilag 8 - Tilbud...DEN NY MALTFABRIK BYGHERRERÅDGIVNING Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45