• 1 •

DEN NYE SKOLE

Følgende oplæg baserer sig på viden og forskning fra bl.a. Ken Robinson (om skolestrukturer, kunstneriske færdigheder og kreativitet), Edward de Bono (om kreativ tænkning og problemløsning), Teresa Amabile (om motivation), David Galenson (om talentudviklingsmetoder), Hans Henrik Knoop & Mihaly Csiks-zentmihalyi (om koncentration), Peter Bastian (om mesterlære), Anders Ericsson (om at øve sig, deliberate practise, opøvelse af ekspertiser). Denne viden bliver i det følgende under ét kaldt for talentforskningen.

DEN BRÆNDENDE PLATFORMFor et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel

på disse kompetencer:

”Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ. Er opsøgende, selvledende

og ansvarsbevidst. Er nysgerrig, kreativ og refleksiv. Kan viderebringe dit budskab klart, enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer.”

Der er flere ting at bemærke i Gentofte kommunes efterspørgsel på dygtighed. Selvføl-gelig skal man have en uddannelse. At være ufaglært er snart noget, der foregår i en by i Rusland. Men uddannelser, som vi kender dem idag, er ikke i sig selv nok. Den nye kom-

munale medarbejder skal også kunne være nysgerrig, være kreativ, kunne begejstre, kunne kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

Der er ikke den virksomhed i Danmark, som ikke efterspørger den slags medarbejdere.

Men det er svært at finde dem. For vores nuværende uddannelsessystem, - folkeskolen, gymnasierne og universiteterne -, er ikke indrettede til at udvikle vores performative og

kreative kompetencer. Det har sådan set aldrig været ideen med uddannelsessystemet, at det skulle det.

Den måde, vi reformerer uddannelsessystemet på i disse år, er ved at satse på mere af det

kendte. Vi gør børnene bedre til de fagligheder og den viden og kunnen, vi dyrkede i det

gamle århundrede. Flere dansktimer, flere matematiktimer. Og i hurtigere takt. I børneha-

veklassen skal børnene om lidt kunne det, som børn i 1. klasse kan. I 9. klasse skal de om lidt kunne det, som 1. g’ere kan idag. Vi hæver kravene – og hvorfor skulle vi dog ikke gøre det, når alle andre i verden også prøver at blive dygtigere på kortere tid.

Men der sker noget samtidig med, at vi hæver kravene til vores børns indlæring af viden, der vides allerede. Vi nedprioriterer at udvikle børnenes egne kreative potentialer. Børnene

skal kunne vælge mellem fransk og tysk i 7. klasse, men ikke kunne vælge design eller com-

puterprogrammering. De skal kunne læse Holberg, men ikke også skuespille Holberg. De skal trænes i logisk tænkning, men ikke i kreativ tænkning. De skal lære at vide en masse, men ikke også lære at kunne finde på en masse. Vi har det gamle århundredes ideologi i os: Vi tager det som en selvfølge, alle skal vide noget. Og som en selvfølge at ikke alle skal kunne være kreative. Der findes simpelthen ikke ét offentligt skolesystem i verden, som

• 2 •

bruger lige så meget tid på at træne elevernes evner i kreativ tænkning og til at kunne finde på nyt, som på at indlære dem viden, som vides allerede.

Men tag nu stillingsannoncen ovenfor. Den udfordring, vi står med allerede idag, er, at der

er mindst lige så stor efterspørgsel på, hvad man kan kreativt og performativt, som hvad

man kan huske og ved faktuelt. Vi skal selvfølgelig ikke vide mindre end resten af verden.

Men vi skal samtidig kunne finde på mere nyt end de andre. Nyt, der kan være værdifuldt og give anledning til innovationer, som gør vores verden bedre og rigere. Derfor skal krea-

tivitet, træning i kreativ tænkning, træning i kunstneriske færdigheder og træning i innova-

tion være lige så centralt som klassiske boglige færdigheder i denne nye skole.

KONSEKVENSENNår vi skal ruste vores børn til et nyt århundrede, der kommer til at se meget anderledes ud end det århundrede, vi netop har forladt, så skal vi også uddanne vores børn anderle-

des. Vi skal sikre at vores børn, når de forlader folkeskolen har (1) klar bevidsthed om de-

res færdigheder, deres særlige potentialer og deres udviklingsmuligheder, (2) klar bevidst-hed om deres kultur og dens placering i verden, (3) fag-faglige, kreative og kunstneriske

færdigheder på højest mulige niveau for den enkelte, (4) have “self-efficacy”: en selvtillid til at se sig selv som aktører og medskabere af fremtiden med en bevidsthed om at det kan

betale sig at gøre sig umage.

For at gøre det, må vi anlægge et bredere blik på, hvad det vil sige at kunne og vide noget. Akademiske, sproglige og matematiske færdigheder er nødvendige. Men vi skal gøre mere end hæve niveauerne for disse færdigheder. Vi skal skabe en skole, som muliggør en opda-

gelse, anerkendelse og udvikling af alle vores børns forskellige talenter og potentialer, ikke

alene fokusere på de få. Skolen skal kunne være udviklende og positiv for alle.

At blive dygtig til noget kommer i mange former, og kan ikke alene defineres ud fra me-

string af akademiske fagligheder. Dels fordi akademiske færdigheder ikke længere er nok til at give den enkelte et succesfuldt liv. Dels fordi alle børn har muligheder og potentialer,

som ligger ud over det analytisk akademiske. Det gælder både for børn, der er akademiske egnede, at de har andre potentialer og styrker som ofte bliver negligeret. Ligesom det gæl-der for børn, der kæmper med det akademiske, at de har ekstraordinære potentialer inden for andre områder.

Det er en kerneopgave for en fremtidsrettet skole, at den hjælper det enkelte barn med at finde ud, hvad det kan blive virkelig god til. Og vi ved fra talentforskningen, at kreativ og kunstnerisk uddannelse kan være med til at hæve de akademiske færdigheder. Vi ved også, at når et barn får mulighed for at beskæftige sig med det, som det virkelig interesserer sig for, så øges barnets selvtillid og selvværd. Barnet oplever at det kan betale sig at gøre sig umage. Og derigennem øges den generelle performance og produktivitet.

• 3 •

KONCEPTDen kreative skole. (NB: Det skal den ikke hedde i virkeligheden)

Hvorfor kreativitet?Kreativitet er i den nuværende skole blevet eksileret til de såkaldte kreative fag. Men krea-

tivitet er mulig i al menneskelig aktivitet, inklusiv de kunstneriske fag, de akademiske fag,

i videnskab, i leg, i arbejde - i alle området af livet. Alle børn har kreative evner, det ved

vi med sikkerhed. Vi ved også med sikkerhed, at ikke alle børn har de samme interesser

eller de samme udviklingsmuligheder. Det mest karakteristiske ved vores børn er, at de er

forskellige. Men når alle børn (og voksne, for den sags skyld) finder deres personlige krea-

tive styrker, så har det stor betydning for såvel selvopfattelse og selvværd som for generel performance og produktivitet for alle.

Kreativitet har et dårligt ry. Som noget, der sker pludseligt, i bestemte faglige reservater, og som et resultat af “at slippe sig løs”. Intet kunne være mere forkert. Kreativitet er define-

ret ved at være den proces, hvori man finder på nyt, der har værdi. Idag ved vi, at kreative processer og produkter afhænger af viden, mestring af materialer og former, samt at kunne tænke struktureret omkring opdagelsen og udviklingen af kreative ideer. At uddanne til kreativitet og ideudvikling er en omhyggelig balance mellem at undervise i eksisterende

viden, færdigheder og kunnen, samt at undervise i kreativ tænkning, i at tage kalkulerede risici, i at lære af fejl samt i mestring af innovative processer.

Hvorfor kunst?Alle små børn danser, synger, tegner, laver skuespil, spiller musik. Det er en fundamental

del af at være menneske. Men vi udvikler det ikke i en kunstnerisk retning idag i dagens folkeskole. Faget musik gør ikke børnene til musikere. Faget billedkunst gør ikke børnene

til billedkunstnere. Faget idræt gør ikke børnene til dansere. Faget dansk gør ikke børnene til skuespillere - de sidder i stedet på deres numser, læser og analyserer Holbergs skuespil. Mestring af kunstneriske discipliner har ikke alene en værdi i sig selv og for det enkelte menneskes selvforståelse, men er også et fundament for andre aktiviteter. Den velkompo-

nerede tale, det engagerede fordrag, den motiverende ledelse, den velskrevne rapport, den

begejstrende undervisning - alt det står direkte ovenpå en kunstnerisk mestring. Eller, som

regel, mangel på samme.

Vi lever i en tid, hvor forandring er et livsvilkår for os allesammen. Når vores børn er færdige med at uddanne sig, så bliver de mødt af et offentligt og privat erhvervsliv, som efterpørger klassiske fag-faglige færdigheder, men også noget mere end det. Der er efter-spørgsel på mennesker, som kan finde på, begejstre, innovere, kommunikere, socialisere, skabe nye sammenhænge. Idag er det en milliardindustri at lave kurser, coachingforløb og efteruddannelser, som træner i de kreative, innovative og kunstneriske færdigheder, som er nødvendige for personlig og erhvervsmæssig succes, men som det nuværende uddannelses-system ikke er indrettet til at udvikle hos vores børn. Det ønsker vi at rette op på.

Det betyder, at denne skole anlægger et nyt, evidensbaseret og systematisk syn på udviklin-

gen af det enkelte barn. Det får konsekvenser for (1) skolens struktur, (2) pensum, (3) un-

dervisningsmetoder, (4) bedømmelsesformer, (5) skolens undervisere og ledelse, (6) skolens relationer til andre aktører, herunder andre skoler og bibliotekerne, (7) samt rekrutteringen

• 4 •

og udviklingen af dem, der skal undervise børnene.

Disse 7 forhold vil blive kort beskrevet i det følgende.

(1) STRUKTURIdag er skolen organiseret efter ét overordnet kriterie: Børnenes produktionsdato. Og så håndteres de 7-årige for sig, de 9-årige for sig, etc. Fagene undervises et for et. Der er sat faglige mål, som alle børn i princippet skal nå indenfor et givet tidsrum. Og som de får at vide, at de har mangler i forhold til, hvis de ikke når. Og så er 45 minutter udmærket tid til at skabe læring i.

Ser man på den forskning, der er i talentudvikling, så finder man ikke noget belæg for overnstående som best practise ift udvikling af individuelle potentialer. Ser man på den forskning, der er i folkeskolen, så ser det ud til at kun 15-20% af børnene udvikles bedst under den nuværende struktur.

I talentforskningen finder man at følgende strukturelle vilkår skal være til stede, for at det individuelle potentiale kan udvikle sig: (1) Mulighed for fuld koncentration om det, man

vil være god til - i timevis sammenhængende hver dag. (2) Mulighed for at være sammen med jævnbyrdige i interesse, ikke nødvendigvis jævnaldrende. (3) Mulighed for undervis-ning, sparring, vejledning, når der er behov for det. (4) Mulighed for at blive udviklet ud fra nærmest udviklingszone. (5) Mulighed for at være i mesterlære. (6) Mulighed for at være i flow - det optimale kryds mellem udfordringer og færdigheder. (7) Mulighed for at være “ægte ambitiøs” - at udvikle “self-efficacy”. (8) Mulighed for individuel tilpasning af tid, forløb, udvikling. (9) Løbende feedback og bedømmelser, ikke som fejl-og-mangler opgørelse, men som løbende feedback af udviklingsmuligheder og fejring af sejre. (10) Mulighed for at vise sig - at få anerkendelse af det, man er som individ.

Helhedsskolen/heldagsskolen i den nye folkeskolereform giver mulighed for at lave en ny

struktur, der kan støtte op omkring en mere optimal udvikling af de enkelte børn. Det

betyder: At der skal være sammenhængede timer til fordybelse. At barnet skal kunne være sammen med jævnbyrdige. At dygtige lærere, herunder dygtige kunstneriske lærere, skal være til rådighed. Og at det enkelte barn kan få mulighed for at blive taget hånd om af en mester.

Vi ser følgende ramme for os:

En indskolingsperiode på 3 år, en mellemtrinsperiode på 3 år og en udskolingsperiode på

3 år, som griber fat i såvel ungdomsuddannelse og bachelor-uddannelse. Denne tredeling

er kendt i den nuværende folkeskole, og at bibeholde denne struktur vil gøre det nemmere at lave “system-eksport” fra vores skole til andre. Hvad der imidlertid er særligt nyt her i vores skole er, at klasser og pensum er anderledes organiserede. Ikke organiserede efter alder og fag, som nu, men efter børnenes interesser og udviklingsformer. Man går så at

sige i klasse med jævnbyrdige, men ikke altid med jævnaldrende. Og man udvikler sig ikke i forhold til et på forhånd aldersfastsat pensum men efter ens egne individuelle, potentielle

udviklingsmuligheder.

• 5 •

Indskolingsårene: I de første 3 år møder alle børn alle kunstformer og -praksis. Alle børn lærer at læse, skrive og regne. Alle børn lærer at tale engelsk. Alle børn lærer kreativ tænk-

ning og praksis - også i de fag-faglige fag. Alle børn lærer at koncentrere sig. Alle børn lærer computerteknologi og at kunne programmere.

I indskolingsårene lægger vi dermed fundamentet for at kunne videreudvikle og samme-

koble kunstneriske fagligheder med akademiske, kreativ tænkning med analytisk tænkning, teknologiske færdigheder med reflektion og innovative udførelser. Det gør vi af følgende årsag:

I de senere år er vi blevet meget klogere på hjernens udvikling. Idag ved vi, at det er vig-

tigt, at både sproglige, kreative og kunstneriske fag skal starte tidligt. Børn, der vokser op

i to-sprogs hjem bliver hurtigt kompetente i begge sprog. Langt hurtigere end vi voksne

ville blive det. Vi ved fra hjerneforskningen, at det ikke alene er et spørgsmål om at blive

eksponeret for fx sprog. Det handler om udviklingen af hjernen, dens kapabiliteter og dens

“hard wiring”. Det samme gælder for udviklingen af musikalske og andre kunstneriske kompetencer. Børn, der lærer musik fra barneårene, opnår hurtigere musikalske kompeten-

cer end fx teenagere og voksne. Deres hard wiring er simpelthen blevet anderledes - hjer-nen er blevet brugt til noget andet end musik. Derfor er det så vigtigt, at børnene så tidligt

som muligt får introduktioner til de kunstneriske fag og kreativ tænkning, fordi det skaber

KUNST TEKNOLOGI

AKADEMIA

Kunst, akademia, teknologi

Reflektion og tænkning

Det enkelte barnEn mangfoldighed af børn der ved hvem de er, hvad de kan og hvordan de vil bruge det

Børn med• en klar bevidsthed om egne potentialer og færdigheder• udholdenhed og mod til at føre det ud i livet• fag-faglige, kunstneriske og kreative evner på højeste niveau

INDHOLD

• 6 •

“hard wiring” i hjernen til stor nytte for forskellige anvendelser senere hen.

Mellemtrinsårene: Alle børn stimuleres til at komme tættere på det, som virkelig interesserer dem. Og tættere på udviklingsvilkårene for dem og deres fag. De børn, der er kunstnerisk interesserede skal kunne finde deres metier. Alle børn skal have en klarere fornemmelse af, hvad det er, som de særligt kan blive dygtige til. Tid, der bruges på at dygtiggøre sig ekstra og som tager tid fra andre fag, anerkendes og tæller ikke som pjæk.

Det skal kunne være muligt for et barn at vide sig sikker på, hvad det gerne vil være dygtig til ved udgangen af 6. klasse. Men det er klart, at det ikke er alle børn, der når til det. De-

res afklaringsproces vil derfor fortsætte i udskolingsårene.

Udskolingsårene: Denne skole ser udskolingsårene og ungdomsuddannelser og bachelor-

uddannelserne som et egentligt 9 årigt uddannelsesforløb, hvor elever og lærere fra de forskellige niveauer får mulighed for at blande sig. Det er fx naturligt, at konservatoriets

lærere og studerende henter deres “kaniner” blandt vores elever. Eller at de gymnasier, som ønsker at lave mere specialiserende 5-6 årige gymnasieforløb (jvnf fx Ordrup Gymna-

sium-Ordrup skoles samarbejde omkring bioteknologi), samarbejder med vores skole.

Udskolingsårene er dermed de specialiserede år (børnene begynder at gå i mesterlære) + kobling til ungdomsuddannelserne + kobling til bachelor-uddannelserne. Master classes på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner. Man skal kunne tage studentereksamen i fx matematik i 9. klasse, hvis eleven er på dét niveau (jvnf erfaringerne fra matematiksatsnin-

gen på Køge Private Skole, hvor eleverne tager matematik studentereksamen-prøven).

(2) PENSUMI de senere år har der været øget fokus på at sikre konkrete faglige mål for hvert fag på hvert enkelt klassetrin. Ambitionen har været at hæve standarden i folkeskolen. Det kan der siges meget godt om. Men tiltagene for at hæve standarderne er gået hånd i hånd med en øget standardisering. Og det kan man ikke sige så meget godt om, - for børn udvikler sig forskelligt. Ikke fordi de ikke er egnede. Men fordi de er mangfoldige i deres måder at udvikle sig på. Vi ved fra talentforskningen, at der er børn, der udvikler sig hurtigt og

sikkert. Ikke fordi de er mest talentfulde, men fordi det er den udviklingsmetode, der virker for dem. Andre børn udvikler sig mere søgende og eksperimenterende. Ikke fordi de mangler evnerne for at blive dygtige, men fordi det er den metode, der virker for dem. -

Dér, hvor talentforskningen er idag, ser det ud til, at udviklingsmetoderne ikke er valgfri, men af årsager, vi ikke kender, er forskelligt forankrede i vores børn. Og det er man nødt til at skabe strukturer omkring, fordi udviklingsmetoderne ikke er til at ændre.

Det betyder, at pensum nødvendigvis må individualiseres ift den enkeltes udviklingsmåde

og -potentialer. Det betyder endvidere, at de fagligheder, som det enkelte barn ønsker at

prioritere, må have lov til at vokse i tid og betydning på bekostning af andre fagligheder.

Alle børn skal ikke nødvendigvis nå det samme på samme tid. Eller kunne det samme på

samme tid. Hvis overhovedet.

Et pensum skal derfor ses i intim sammenhæng med en individuel udviklingsplan. Skolen

• 7 •

skal sikre et minimumsniveau inden for givne fagligheder (læse, skrive, regne, kulturfor-ståelse, sprog) for alle børn. Og sikre højest mulige niveau for det enkelte barn i det, som barnet har særlig interesse og potentialer for.

(3) UNDERVISNINGSMETODERDer er et spøgelse i undervisningsverdenen: At hvis man skal undervise i kreativitet, så

skal undervisningen i sig selv være kreativ. Det kan den selvfølgelig være, men det er at skyde forbi målet at tro, at al undervisning skal være kreativ. En undervisers rolle er at opdage, anerkende og udvikle børnenes kreative evner. Og det gøres ved at stille de særlige betingelser til rådighed, som gør, at børnenes kreative evner kan udvikles. At udvikle et

barns kreativitet involverer bl.a. at udvide barnets kreative, kunstneriske, kulturelle og

akademiske horisont. Og det involverer bl.a. at udvide barnets konkrete udførelsesmæssige færdigheder. Noget af det arbejde skal gøres af de fastansatte lærere ved at udvikle under-visning og materialer, som forstærker elevens interesser og motivation. Noget af andre end af de fastansatte lærere, nemlig den til enhver tid værende “bedste egnede” underviser, som måske ikke er blandt de fastansatte lærere.

Vi ved, at det tidspunkt, hvor man lærer bedst er i krydset mellem optimale udfordringer og kompetencer. I det, som psykologer kalder for flow. Undervisningen bør derfor tilrette-

læggelse, så børnene får størst mulighed for den koncentration og arbejdsro, som kan give flow.

Det er et kendt fænomen, at både mange børn og lærere er mest friske om morgenen. Det er et argument for at lægge ny læring i morgenfladen, mens eftermiddagen er bedre anvendt til individuelle opgaver og udvikling, herunder vejledning af elever, som ikke er

i stand til at lave lektier hjemme. En skole kan heller ikke forventes at kunne undervises i

hvad som helst, hvorfor eftermiddagen kan bruges til dygtiggørelse i fagligheder og kun-

nen på andre institutioner end skolen. Vores skole er en åben skole i den forstand, at den

skal kunne koble sig naturligt op til andre læringsinstitutioner og -forløb, der idag ikke er integrerede med skolesystemet.

Ferierne: Sommerferien er lang. Og hvis man vil være dygtig, så er man nødt til at øve sig også i sommerferien. Man kunne forestille sig “summer schools” der fokuserer på kreative og kunstneriske projekter, som i sagens natur tager lang tid, men som samtidig øger elever-

nes kompetencer. Disse summer schools kunne passende laves i samarbejde med andre af

kommunens institutioner, som fx bibliotekerne. Bibliotekerne er i det hele taget en oplagt

ressource for vores skole.

(4) BEDØMMELSESFORMERAt blive bedømt har en afgørende rolle for barnets udvikling. Men det er afgørende, at

bedømmelsen støtter udviklingen, og ikke hæmmer den. Idag går børnene ud af 9. klasse med et stykke papir, der viser alle deres mangler. Den nye karakterskala er i bogstaveligste

forstand en mangelliste - de enkelte karakterer er defineret ud fra hvor mange mangler eleven har ift fagets mål. Problemet her er ikke, at børnene får at vide, at de ikke er dygtige

til tysk. Problemet er, at de ikke også går ud med en klar viden om og med et stykke papir,

• 8 •

der viser alle deres evner, potentialer og konkrete udviklingsmuligheder. Det er vi nødt til

at ændre på. Skolen skal være et sted, hvor det enkelte barn kan udvikles til højest mulige niveau. Men også et sted, hvor det enkelte barn kan opdage sine potentialer, få anerkendel-

se for dem og vejledning i hvordan de kan udvikles videre, herunder vide, hvordan forskel-

lige talenter bliver brugt uden for skolens verden.

(5) SKOLENS UNDERVISEREEnhver folkeskole skal kunne undervise i de grundliggende fag. Og der er idag fastansatte lærere til at varetage den opgave. Men ikke alle folkeskoler kan undervise i kreativitet og kunst. Og ikke alle folkeskoler kan undervise de enkelte børn til højest mulige niveay. Ingen har fastansatte lærere til at varetage den opgave. Og det skal den heller ikke have i vores skole. Specialister, som fx dansere, skal trækkes ind i skolen som undervisere. Men ikke være fastansatte. Det giver en særlig opgave for skolens ledelse. Nemlig både at facilitere en eksisterende undervisning og rekuttering af nye undervisere, der passer til de

individuelle behov, de enkelte elever har. En del af denne undervisning kan passende ske i

samarbejder med andre skoler, gymnasier og institutioner, jvnf. nedenfor.

(6) SKOLEN RELATIONER TIL ØVRIGE AKTØRER, INDGÅELSE AF PARTNERSKABERI gamle dage var skolen lukket om sig selv, fordi den indeholdt alle nødvendige lærings-kompetencer. Sådan kan det ikke være længere. Idag skal skolen kobles op på det omkring-

liggende samfund, incl det globale samfund og dets internetbaserede relationer.

Gode erfaringer fra denne skole skal kunne eksporteres til andre skoler. Det skal være naturligt at kunne systemeksportere fra vores skole, og vi inviterer til følgeforskning fra

dag ét.

Biblioteket skal være det sted, hvor man træner fordybelse og akademisk videnMusikskolerne og de øvrige kreative skoler skal være medundervisereDet lokale kultur- og erhvervsliv skal åbne for praktik og medundervisning af “faglighed i praksis”

Internettet giver ny muligheder for tværkulturel og tværnational læring, se fx The Networ-ked Student (http://youtu.be/XwM4ieFOotA).

(7) REKRUTTERING AF UNDERVISERESkolen behøver ikke længere at se sig selv som eneudbyder af uddannelse. Vi har alle inte-

resse i en høj kvalitet i uddannelse, og mange forskellige mennesker og institutioner kan

hjælpe til. Ikke som en luksus eller som en ‘outlier’, men som en essentiel del af den skole, vi ønsker at skabe.

De ældre børn i skolen og g ymnasiet: Lektiehjælpere, medspillereForældre-ressourcen: Som undervisere og som dør-åbnere.Pensionist-ressourcen: Som lektiehjælpereBiblioteks-ressourcen: Som vidensopdagere og som koncentrationstrænereMusikskole/billedkunstskole-ressoucen (evt incl museerne): Som medundervisere

• 9 •

Gymnasie/videregående uddannelse-ressourcen: Som medundervisereDet lokale erhvervsliv: Praktiksteder, besøgssteder for fag i praksis, sponsorer

Gruppen bag dette skoleforslag: Kan skabe netværk og relationer til undervisere og institutioner i ind- og udland

Model over talentudviklingen som de 7 ovenstående punkter understøtter

MÅLGRUPPE FOR SKOLEN: “SKOLEN DER GØR DEM, DER VIL, TIL DEM DER KAN”• De forældre, som ønsker at skolen og de selv sammen skal tilbyde de bedste mulighe- der for alle deres børn

• De lærere, som kan se potentialet i mange forskelligartede børn• De skoleledelser, som ønsker at skabe en fremtidsrettet, evidensbaseret skole

• De øvrige kulturinstutioner, som kan se sig selv som partnere i udviklingen af børn

og som ønsker at være med til at finde ny praksisformer, hvori det kan foregå• Det erhvervsliv, som anerkender nødvendigheden i at finde nye måder at gøre vores børn og unge klar til en foranderlig verden og et foranderligt arbejdsliv.

AFSLUTNINGVores børns tur ud i dette nye århundrede vil blive en rejse ud i en tid, hvor ny viden,

teknologi og globalisering vil fortsætte med at forandre livsvilkårene. Derfor skal vi sikre, at alle deres talenter og kreative evner udvikler sig på lige fod med de boglige færdigheder. For forandringer kræver at blive mødt med nye ideer og nye løsninger. Vi skal selvfølge-

lig blive dygtigere og mere vidende, for det bliver resten af verden. Men vi skal også blive

© JULIE PI 2012

YDRE PROCES

INDRE PROCES TR

ÆNING OG

UDV

IKLI

NG

« »« » «

»POTENTIALE

TID

TID

TID

TID

TID

TID

• 10 •

bedre til at finde på noget helt nyt. Hele tiden. Derfor er vi nødt til at skabe nogle nye uddannelsessammenhænge, så viden og kunnen, faglighed og performancefærdigheder, logisk tænkning og kreativ tænkning kan gå hånd i hånd.

Det kræver, at vi tænker nyt og friskt om hvad det vil sige at være godt uddannet. Det er ikke kun at være veluddannet i akademiske færdigheder og i boglig viden. Det er også at være veluddannet i kreative og kunstneriske færdigheder og innovativ kunnen. Og kunst-neriske færdigheder, kreativ tænkning og innovativ kunnen skal trænes med lige så stor omhu og lige så stort engagement, som vi i dag lægger i de traditionelle boglige færdighe-

der. Kreativitet er ikke noget med at slippe tøjlerne og bare lade stå til. Det er en lige så

omhukrævende og disciplineret proces, som at lære at mestre matematik. Men med en stor forskel. For kreativ tænkning handler ikke om at finde ét facit, men om at udvikle mange nye muligheder. At tænke det, som ingen havde tænkt på før.

For et barn i dag er det at blive veluddannet i at kunne tænke nyt og skabe nyt den vig-

tigste egenskab at have, når det, hun møder, er en verden fuld af forandringer. For så kan

hun selv være med til finde på nye løsninger til de nye udfordringer. Og dermed være med til at skabe og forandre sine livsvilkår, og ikke kun være en, der bliver forandret.

Dette oplæg er udarbejdet af

Julie PiClaus BuhlKlaus Eusebius Jakobsen