C A R L T O R P

DEN DANSKE SELSKABSRET

KØBENHAVN

I K O M M I S S I O N H O S G . E. C. G A D

1919

BIBL. UNIV. HAFNIENSIS

Forord .

N ærværende Frem stilling af den danske Selskabsret

er en om arbejdet U d gave af m in B og »Om Interessent­

skab«, 3. U dgave 1904. L o v om A ktieselskaber af 29.

Septem ber 1917 har n ødvendiggjort en fuldstæ ndig ny

Frem stilling af Læren om Aktieselskaber. Men ogsaa de

øvrige A fsn it er helt igennem reviderede, h vorved A f­

snittene om n avngivne Interessentskaber og K om m andit­

selskaber bl. a. paa forskellige P unkter er b levet væ sentlig

forkortede, m edens sam tidig nyere L ove, Dom m e og L it­

teratur er tagn e i B etragtning.

T il O plysning om den ældre R et henvises undertiden

dels til min i 1887 som M anuskript tryk te : Den danske

O bligationsrets specielle D el, II. Afdeling, dels til 3. U d ­

gave af min B og: Om Interessentskab.

K øben havn i Februar 1919.

Carl Torp.

Indholdsfortegnelse.

Indledning.Sid e .

§ 1 . B e g r e b e t S e l s k a b . B e g re b e t o g d e tte s A f ­

græ n sn ing S . 1—3. G en n em førelse a f en so n d ret F r e m ­

s tillin g n ø d v e n d ig S . 3—4 ............................................................. 1 — 4.

§ 2 . D e f o r s k e l l i g e S e l s k a b s A r t e r . Æ ld re

In d d e lin g sg ru n d la g S. 4 —5. S o n d rin g p aa G ru n d la g

a f H æ fte lsen s A r t S . 5—7 ............................................................. 4 — 7.

I. Afsnit.De navngivne (ansvarlige) Interessentskaber.

§ 3 . B e g r e b o g A r t e r . B e g re b e t S. 8 — 9. T e rm in o ­

logien S. 9. S o n d rin g e fte r V irk so m h ed en s A r t (an-

m eld e lsesp lig tig e , ik k e an m eld elsesp lig tige) S. 10 — 11. 8— 1 1 .

A. Navngivne Interessentskabers Stiftelse og nogle i Forbindelse dermed staaende Forhold.

§ 4. D e a lm in d elig e B e tin g e lse r for S tifte lsen . S æ rlig om

V irk n in g en at en D e lta g e rs U fu ld m y n d ig h e d S. 1 2 — 13.

F o rm er er ik k e fo resk ev n e S . 1 3 — 14 . A nm eld else

o g N æ rin gsad k o m st ik k e B etin g e lse fo r S e lsk a b ets

S tifte lse S . 1 4 . R eg lern e om A n m eld else til H a n d e ls­

re g istre t m . m . S. 14 flg . S æ rlig om B e g re b e t H an d el

S. 1 5 — 17. A n m eld elsen s F o re ta g e lse S. 18. A n m el-

delsesret (L . 1. M arts 1889 § 35) S . 1 8 — 20. F irm aet

S. 20 — 21. — S tifte lse ved K v a s i-R e tsh a n d e l S . 2 2 . . 12 — 22.

B. Interessenternes indbyrdes Retsforhold.§ 5 . I. I n t e r e s s e n t s k a b e t s E t a b l e r i n g. K a-

p ita lin d sk u d e n e. S . 23—24. R etsfo rh o ld e t m ed H en syn

til disse S . 21 — 27. A rb e jd sy d e lse r S. 2 7 — 2 8 ............... 22 — 28.

VI

§ 6. I I . O m M y n d i gh e d e n t i l a t f a t t e B e s l u t -

n i n ge r pa a I n t e r e s s e n t s k a b e t s V e g u e.

(Se1sk a b s v i 1je n). E n ste m m ig V e d ta g e lse ; V e d ­

ta g e lse e fte r d e i K o n tra k te n fa s ts a tte R e g le r S . 28

— 29. V e d S e lsk a b e r , d e r d riv e r H a n d e l, H a a n d væ rk

o g F a b rik sv irk so m h e d m aa g e n sid ig F u ld m a g t fo r ­

m odes S . 29 — 30. A n d re S e lsk a b er. O m M ajoriteten

kan f a t te g y ld ig B e s lu tn in g S . 30 — 32. B lo t k o n ­

serveren d e F o ra n sta ltn in g e r S. 3 2 — 3 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 — 33.

§ 7. I I I . O m d e v e d V a r e t a g e l s e n a f I n t e r e s ­

s e n t s k a b e t s A n l i g g e n d e r o p s t a a e n d e

K r a v . A n sv a rsb e tin g e lse rn e S. 34 — 35. A n sv a re ts

O m fa n g S . 3 5 — 3 7. A n d re V irk n in g e r a f P lig tfo rsø m ­

m else S. 37. K o m m u n ik a tio n sfo rp lig te lsen S . 3 7 — 41.

T ilsy n sre tte n S . 41. R e g n sk a b sp lig te n S . 41—42. Den

h an d len d e In teressen ts K r a v p aa S k ad eslø sh old e lse

S . 4 2 - 4 3 ............................................................................................. 34 — 4 3

§ S. I V . O m I n t e r e s s e n t e r n e s A n d e l i V i n - d i n g o g T a b . V e d ta g e lse S . 4 3 — 44. F orm od n in gen

er fo r, a t V in d in g o g T a b fo rd eles p a a e n sa rte t M aade:

d o g en M odifikation h eri S. 44—4 5. Om F o rd elin gen ,

h v o r in te t er v e d ta g e t S. 45—47. T id s p u n k te t for

F o rd elin gen S. 4 7 — 4 8 .................................................................. 43—48.

§ 9. V . O p t a g e l s e a f n y e M e d l e m m e r . O v e r ­

d r a g e l s e a f A n d e l e . A lm in d elig o B e m æ rk ­

nin ger S. 48. — I. O p ta gelse a f n y e M edlem m er S. 49.

— I I . O v erd ra ge lse a f en In teressen ts A n d el i In ­

teressen tsk ab et S. 4 9 — 5 1 ........................................................... 48— 51.

C. Interessentskabets og Interessenternes Retsforhold til Tredjemand.

§ 10. I. F r a h v i l k e t T i d s p u n k t m a a I n t e r e s ­

s e n t s k a b e t i F o r h o l d t i l T r e d j e m a n d

a n s e s s o m e k s i s t e r e n d e ? ........................................ 51 — 52.

§ 11. II. H v e m e r i F o r h o l d t i l T r e d j e m a n d

k o m p e t e n t t i l a t h a n d l e p a a I n t e r e s ­

s e n t s k a b e t s V e g n e ? S e lsk ab er d er ik k e er

e ller sk u ld e v æ re an m eld te S. 5 3 — 54. — A n m eld te

og a n m eld elsesp lig tige S e lsk ab er S. 54 flg. D en gen-

VII

S ide .sid ige F u ld m a g t S . 54 — 55- K u n d g ø re lsea s B e ty d n in g S. 56. In d s k ræ n k n in g e r i S ig n a tu rb e fø je lse n S. 57.D en s O m fa n g S. 58 — 61. N a a r kan H a n d lin g e r anses

fo reta g n e p a a In te re sse n tsk a b e ts R egn in g? S . 61 — 62.

R a tih a b itio n S . 62 — 63. In te re sse n tsk a b e ts H æ fte lse

fo r D e lta g e rn e s R e tsb ru d S . 63 — 6 5 ...................................... 5 3 — 65

§ 12. I I I . Om fan g e t af I n t e r e s s e n t e r n e s H æ f -

t e l s e f o r I n t e r e s s e n t s k a b e t s G æ l d .

U m id d elb a rt so lid a r isk A n s v a r S . 65 — 66. U n d ta ­

g elser (L . 1 . M arts 1889 § 37) S . 6 6 — 68. B etin g e lse

for A n s v a re t , a t ved k o m m e n d e v a r D e lta g e r S. 68.

B ety d n in g en a f, a t en P ersons N a v n er o p ta g e t i

F irm a e t S. 68— 69. U d træ d else S. 6 9 — 70. In d træ delse

S. 70—7 1 .................................................................................................. 6 5 — 71.

§ 13. IV . O m M a a d e n , h v o r p a a I n t e r e s s e n t ­

s k a b e t s R e t t i g h e d e r e l l e r F o r p l i g t e l ­

s e r g ø r e s g æ l d e n d e a f e l l e r m o d I n ­

t e r e s s e n t s k a b e t e l l e r d e t s e n k e l t e

M e d l e m m e r , a. In te re sse n tsk a b e ts R ettig h e d e r.

S æ rlig om , h vo rled es In te re sse n tsk a b e ts F o rd rin ger

kan b e n y tte s t i l M o d regn in g S . 71 — 73. — b. F o r­

d rin g e r m od In te re sse n tsk a b e t, S ø gsm aal m od I n ­

teressen tsk a b et S . 73 — 74. S ø gsm aa l m od en en k elt

In teressen t S . 74 — 7 5 71 — 75.

§ 14. V . I n t e r e s s e n t s k a b e t s R e t s s t i l l i n g

o v e r f o r d e n e n k e l t e D e l t a g e r s S æ r k r o

d i t o r e r . 1. S æ rk red ito rern e ka n ku n h o ld e sig til

In teressen ten s N e tto a n d e l S . 7 6 — 79. 2. K re d ito r kan

kun fo rd re A n d elen u d red et paa sam m e M a ad e som

In teressen ten se lv S. 79 — 80. — 3. K re d ito re rn e m aa

resp ektere In te re sse n tsk a b sk o n tra k te n s B estem m else

om U op lø se ligh ed in d en fo r en v is T id S. 80 — 85. — Om

B e ty d n in g e n a f K o n firm atio n i H en h old til R eso l.

18. A u g . 18 14 S . 85 — 86............................................................... 75 — 86.

§ 15. S a m m e n s t ø d m e l l e m I n t e r e s s e n t s k a b s

k r e d i t o r e r o g S æ r k r e d i t o r e r . — I n t e r ­

e s s e n t s k a b e t s K o n k u r s . . In te re sse n tsk a b e ts

K o n k u rs = a lle In teressen ters K o n k u rs S . 86— 88.

F æ llesk red itorern es F o rtr in sre t ka n ik k e grun des p aa,

V III

a t In te re sse n tsk a b e t e r en ju r id is k Person S . 89. H e ller

ik k e som en se lv s tæ n d ig R e t fo r K re d ito re rn e i d isses

egen In teresse S . 89— 90. M en som en K o n se k v e n s af

In teressen tern es R e t o v e r S elsk ab sm a ssen S . 90 — 97.

K red ito rern es F y ld e stg ø re lse a f In teressen tern es Sæ r-

fo rm u er S. 97 — 99. P rocessu elle S p ø rg sm a al S . 1 0 0 .. 86— 100.

D. Interessentskabets Opløsning.(E n k e lte M edlem m ers U d træ d e n og U delukkelse).

§ 16. I. O p h ø r s g r u n d e n e . A lm in d e lig e B e m æ rk n in ­

ger S . 100 — 10 1. a. O p rin d e lig s a t B eg ræ n sn in g S.

10 1. b. E n In teressen ts D ø d (h v o rv id t V e d ta g e lse

om U op lø seligh ed er b in d en d e fo r In teressen ten s A r ­

v in ger) S . 10 2 — 105. c. O veren sk o m st S . 10 5 — 106.

d . E n s id ig O p sigelse S . 10 6 — 109. e. B risten d e F o r­

u d sæ tn in ger S . 109 flg. 1 . F o n n a a le ts U op n aa eligh ed

o. l . S . 10 9 — 110 . 2. M isligh old else S . 1 1 0 — 1 1 1 . 3. E n

In teressen ts F a llit S . 1 12 . U m y n d ig g ø re lse S . 112

— 113 . 4. A n d re ek stra o rd in æ re p erson lige F orh old

S. 1 1 3 — 1 14 ........................................................................................... 100 — 114 .

§ 17. II . O p l o s n i n g e n s V i r k n i n g e r f o r D e l ­

t a g e r n e . In d led en d e B e m æ rk n in g e r S. 1 1 4 — 1 15 .

H v o r v id t U d lø sn in g e fte r V u rd e rin g ka n fordres

S. 1 1 5 — 116 . a. E g e n t lig L ik v id a tio n . L ik v id a to re rn e s

M yn d igh ed S . 11G — 1 1 7 . D elin gsn o rm en S . 1 1 7 — 118.

b . O v e rta g e lse a f A k t iv a o g P a ssiva e fte r V u rd e rin g

S . 1 1 8 — 1 1 9 ......................................................................................... 1 1 4 — 119 .

§ 18. I I I . O p l o s n i n g e n s V i r k n i n g e r o v e r f o r

T r e d j e m a n d . In gen In d fly d e lse p a a a lt be-

s ta a e n d e R e tsfo rh o ld S. 1 1 9 — 120. V e d ik k e a n m eld te

e ller a n m eld elsesp lig tig e S e lsk a b e r S. 12 0 — 12 1. V ed

an m e ld te S e lsk a b e r S. 1 2 1 — 1 2 4 .............................................. 1 1 9 — 124.

§ 19. IV . O m F o r m e n f o r O p l ø s n i n g e n o g A f ­

g ø r e l s e n a f e v e n t u e l l e T v i s t i g h e d e r i

A n l e d n i n g a f s a m m e ...................................................... 12 4 — 125.

Side.

II. Afsnit.

Partrederier.§ 20. I. S tifte lse n . S æ rlig om R eg istrerin g en S. 12 6 — 128.

I I . P artred ern es in d b y rd e s F o rh o ld S. 12 8 — 130. I II .

R etsfo rh o ld et t i l T re d je m a n d S. 13 0 — 132. IV . O p ­

losningen S. 13 3 ................................................................................. 12 6 — 133.

III. Afsnit.

Om K om m anditselskaber og dermed beslægtede I n teressentska bsformer.

§ 21. B e g r e b o g A r t e r . In d led en d e B em æ rk n in g er

S. 13 4 — 138. F o rsk e llig e H o v e d fo rm e r S . 13 8 — 140.

D a n sk R e t S. 140 flg. T e rm in o lo g isk e B em æ rk n in g er

S . 140 — 14 1. D en n o rm a le F rem træ d elsesform i d a n sk

R e t S. 1-41 — 142. L e jlig h e d sse lsk a b e r S. 1 4 3 .................. 13 4 — 143.

§ 22. K o m m an d i t s e l s k a b e r s S t i f t e l s e o g

n o g l e d e r m e d i F o r b i n d e l s e s t a a e n d e

F o r h o l d .......................................................................................... 14 3 — 1 4 9 ..

§ 23. I n t e r e s s e n t e r n e s i n d b y r d e s R e t s f o r ­

h o l d . O m R e tsfo rh o ld e t m ed H en syn ti l den in d ­

s k u d te F o rm u e S. 1 4 9 — 150. M yn d igh ed en til a t fa t te

B e s lu tn in g S . 15 0 — 1 5 1 . A n s v a re t fo r V a reta g e lsen af

S e lsk a b e ts A n lig g e n d e r S . 15 1— 152. F o rd e lin g a f

V in d in g o g T a b S . 152—153. O p ta g e lse a f n y e M ed­

lem m er o. l . S . 1 5 3 — 154. R e tsfo rh o ld e t m ellem flere

p a ssive D e lta g e re S. 1 5 4 ............................................................. 14 9 — 154.

§ 24. K o m m a n d i t i s t e r n e s R e t s f o r h o l d t i l

T r e d j e m a n d . O m fa n g e t a f K o m m a n d itis ten s

H æ fte lse S. 1 5 5 — 157. T ilfæ ld e , h v o r fu ld t A n sv a r

in d træ d er: 1. F o rsøm m else a f A n m eld else h a r ik k e

d en n e V irk n in g S. 1 5 7 — 158. 2. O p ta g e lse a f K o m m a n ­

d itis te n s N a v n i F irm a e t S. 1 5 8 — 159. 3. D elta g e lse

i B estyre lsen S . 1 5 9 — 160 — K o m m a n d itis te n kan

ik k e sø ge d ire k te S . 160. R e tsstillin g e n o v e rfo r K o m ­

m a n d itis ten s p r iv a te K re d ito re r S. 160—16 1. F o r ­

hold et m ellem Fæ lles- o g Sar kred ito rer S. 161 — 16 3 . 155 — 163.

I X

Side.

X

§ 25. K o m m a n d i t s e l s k a b e t s O p l ø s n i n g . O p-

løsn in gsgru n d e S . 16 3 — 164. O p lø sn in gen s V irk n in g e r

for In teressen tern e S. 16 4 — 165. H v o r v id t K o m m a n ­

d itis te n h æ fter o ve rfo r T re d jem a n d for d e t m od tag n e

S. 165 — 166. A n m eld else om S e lsk a b e ts O p h ør m . m .

S. 1 6 6 — 1 6 7 .......................................................................................... 16 3 — 167.

§ 26. N o g l e B e m æ r k n i n g e r o m d e t s t i l l e

S e l s k a b ...................................................................................................... 1 6 7 — 169.

IV. Afsnit.De anonyme Selskaber.

(S e lsk a b er m ed begræ n set A n sv a r).

§ 27. I n d l e d n i n g . K a r a k te r is t ik o g T e rm in o lo g i S.

17 0 — 1 7 1. L o v g iv n in g e n s a lm in d e lig e S ta n d p u n k t

S. 171 — 172. H o v e d a r te r a f a n o n ym e S e lsk a b e r og

A fgræ n sn in gen m ellem disse S. 1 7 3 — 1 7 4 ........................... 1 7 0 — 174.

A. Aktieselskaber og dermed beslægtede Selska bsformer.

§ 2 8 . B e g r e b. H i s t o r i s k U d v i k l i n g . B eg reb et

A k tie se lsk a b . A . I.. § 1 S . 1 7 4 — 178. H isto risk U d ­

v ik lin g S. 1 7 8 — 183.......................................................................... 1 7 4 — 1 83.

§ 29. A k t i e s e l s k a b e t s E l e m e n t e r. I. A k t ie ­

k a p ita le n S. 184— 190. II . A k tie , A k tie r e t, A k tie b re v

S. 190 flg. 1 . A k tie som A n d el a f G ru n d k a p ita len

S. 190 — 19 1. 2. A k tie r e tte n s In d h o ld S . 191 — 194.

O v e rd ra g e lse . O p h or S. 19 4 — 196. 3. A k tie b re v e t .

F orm o g In d h o ld S. 19 6 — 19 8. In te rim sb e v ise r S . 199.

A n v en d else a f R eglern e om e k s s tin k tiv E rh v e rv e lse

o g M o d ifik a tio n S . 199 — 200. I I I . U d e lu k k e lse a f

p erson ligt A n s v a r S. 201 — 2 0 2 ................................................. 1 8 3— 202.

§ 30. A k t i e s e 1s k a b e t s S t i f t e 1s e . F o rm u er. A . L .

§ 2 S. 202 — 204. A . S tifte lses-O veren sk o m sten S . 2 o 4

— 209. B . F a stsæ tte lse a f V e d tæ g te rn e S. 210 — 2 11.

C. A k tie te g n in g en S. 2 11 flg. U n d erh a a n d steg n in g og

o ffen tlig T egn in g sin d b y d e lse S. 2 11 — 214. O ffen tlig

T e g n in g sin d b y d e lse (F orm og In d hold ) S. 214 — 216.

A fhæ n d else a f A k tie r , teg n ed e un d erh aan d en S. 216

— 2 17 . B e tin g e lser for A k tie te g n erens B u n d eth ed

Side.

XI

S. 2 1 7 — 219. O m fa n g e t a f den ved T eg n in g en p a a ­

ta g n e F o rp lig te lse S . 219 — 220. A k tio n æ rfo rsk rivn in g e r

S. 220 — 222. B o r t fa ld a f d en ved T eg n in g e n p a a

ta g n e F o rp lig te lse S . 222 — 224. D en v e d T egn in gen

e rh v e rv e d e R e t. R ed u k tio n ved O v e rte g n in g S . 224.

D . A n m eld else t i l A k tie s e lsk a b s -R e g istre t S . 224 flg.

R eg istrerin g sm yn d ig h ed en S . 225. A n m eld elsen s F orm

og In d hold S. 2 2 6 — 228. N æ g te lse a f R e g istre rin g

S. 228 — 229. R e tsv irk n in g e rn e a f A n m eld else , R e g i­

s trerin g o g B e k e n d tg ø re lse S . 2 29— 2 3 1 .............................. 202 — 231.

§ 3 1. Se 1k ab s m y n d i g h e d e r n e. In d led n in g S .

231 — 232. A . G en era lfo rsam lin g en S. 232 flg. I n d ­

k a ld e lsen S. 232— 234. D agso rd en en S . 234. B e s lu t­

n in g sd y g tig h e d . S tem m eret S . 234 — 237. B e h a n d lin g

a f F o rs la g . K o m p eten sesp ø rg sm a a l S. 237. A n l ig ­

gen der, h v is A fg ørelse er fo rb eh o ld t G e n e ra lfo rsa m ­

lingen S . 238 — 239. G ræ n sern e for G en era lfo rsam lin gen s

K o m p eten ce S. 239 — 242. S æ rlig om F a stsæ tte lsen a f

U d b y tte t (A k tio n æ rern es D iv id e n d e k ra v ) S . 2 4 2 .......... 231 — 242.

§ 32. Se 1s k a b s m y n d i g h e d e r n e . (F o rtsæ tte lse ). B .

B e sty re lse , D ire k tio n S. 242 flg. A lm in d elig e B e ­

m æ rk n in ger om B e sty re lse n s R e tss t ill in g S. 242 — 244.

P erson lige B e tin g e lse r , V a lg , R e ttig h e d e r S. 2 44 — 246.

B e sty re lse n s P lig te r S . 2 4 6 — 248. M yn d igh ed en s O m ­

fa n g S . 248— 250. A n s v a r S. 250 — 251. D irektion en

Side.

S. 251. C. R e v iso re r S. 252 — 2 5 3 ....................................... 2 42 - 2 5 3 .

§ 33. R e g n s k a b s a f l æ g g e l s e n . G ru n d sæ tn in g er for

O p gørelsen S. 253 — 255. F o rh o ld e t m ellem D r ifts ­

re g n sk a b o g S ta tu so p g ø re lse S. 255 — 257. R e g n s k a ­

bets G o d k en d else (D ech arge) S . 257 — 2 5 9 .........................253 — 259.

§ 34. F o r h o j e l s e o g N e d s æ t t e l s e a f A k t i e ­

k a p i t a l e n . 1 . F o rh ø je lse S. 259 — 261. 2. N e d sæ t­

te lse S. 261 — 266. 3. E r h v e rv e lse a f egne A k t ie r

S. 2 6 6 — 2 6 7 .......................................................................................... 259 — 267.

§ 35. A k t i e s e l s k a b e t s R e t s f o r h o l d t i l T r e d j e ­

m a n d . I. S e lsk a b e ts R e p rä se n ta tio n u d a d til S.

268 flg. 1 . V e d A fs lu tn in g a f R etsh a n d ler. S ig n a tu r-

tilfø je lse o g sæ rlig B e m y n d ig e lse S . 268 — 270. S igna-

X II

tu rb eføje lsen s O m fa n g S. 270 — 273. 2. I p rocessuelle

F o rh o ld S . 273. II . H æ fte lsen fo r de p aa S e lsk a b e ts

V eg n e s tifte d e F o rp lig te lse r S . 273 — 274. I I I . S e l­

sk a b e ts A n s v a r for s in e O rg an ers R e tsb ru d S . 274

—2 7 5 2 0 7 — 275.

§ 36. A k t i e s e l s k a b e t s O p l o s n i n g . I. O pløs-

n in gsgru n d en e S . 276 flg. A lm in d e lig e B em æ rk n in g er

S. 276 — 277. a. A n ta lle t a f A k tio n æ re r u n d er tre S. 277.

b. B e s lu tn in g om fr iv ill ig L ik v id a tio n S. 2 7 7 — 278.

c. K o n k u rs S . 2 78 — 279. II . O p lø sn in g sm a a d er S.

279 flg . a. K o n k u rs S. 2 7 9 — 280. b. L ik v id a tio n

S. 280 — 283. c. F u sio n og O v e rd ra g e lse a f S e lsk a b ets

F o rm u e som H e lh e d S. 283 — 285. I I I . O p løsn in gen s

R ets fø lg e r (A nm eld elsens B e ty d n in g ) S. 285 — 2 8 7 . . . . 276 — 287.

§ 37. U d e n l a n d s k e A k t i e s e l s k a b e r ......................... 2 8 7 — 292.

B. Kommandit- Aktieselskaber.§ 38. A lm in d e lig e B e m æ rk n in g e r S. 292 — 294. D a n sk R e t

S. 294 — 298 .......................................................................................... 292 — 298.

Side.

C. Selskaber med vekslende Medlemstab og (eller) vekslende Kapital.

(K o o p e ra tiv e S e lsk ab er).

§ 39. I. K r e d i t f o r e n i n g e r , H y p o t e k f o r e n i n ­

g e r o. l . B eg re b S . 298 — 300. S t ifte ls e S . 300 — 301.

O rg an isatio n , R e tsfo rh o ld e t m ellem M edlem m erne S.

302. R e tsfo rh o ld e t t i l T re d je m a n d S . 302— 304. O p ­

losn in g S . 304. B esk eg ted e S e lsk a b sfo rm e r S. 3 0 5 . . . . 298— 305.

§ 40. II . G e n s i d i g e F o r s i k r i n g s s e l s k a b e r o g

d e r m e d b e s l æ g t e d e S e l s k a b s f o r m e r .

K a r a k te r is t ik S . 305 — 306. S tifte lse S. 306. R e ts fo r­

h old et in d a d til S . 307. R e tsfo rh o ld e t t i l T re d jem a n d

S . 30 7— 309. O p lø sn in g S. 309. B eslæ g ted e S e ls k a b s ­

form er S. 3 0 9 ...................................................................................... 305 — 309.

§ 4 1 . F o r b r u g s o g P r o d u k t i o n s f o r e n i n g e r

(A n d e l s f o r e n i n g e r). K a r a k te r is t ik , A fgræ n s-

X III

S ide .n in g S . 310 — 312. S tifte lse (A n m eld elsesp lig t, N æ rings-

a d k o m st) S. 312 — 314. O rg a n isa tio n S . 314. M ed lem ­

m ern es H æ fte lse S. 314 — 316. S p a ra k a sse r S. 316 . . 310 — 316.

D. Videnskabelige, selskabelige, velgørende, faglige o. l. Foreninger.

§ 42.......................................................................................................................... 3 1 6 - 3 1 7 .

S a g r e g i s t e r 3 1 9 - 3 2 7 .

Forkortelser.

A a g esen : In te re sse n tsk a b b e ty d e r A a g e se n : B id ra g til Læ ren om In ­

teressen tsk ab og til F o rto lk n in g e n a f F irm a lo v e n 23. J a n u a r

1862, i U g e sk rift for R etsvæ sen 18 7 7 N r. 1 — 7.

A a g esen : In d le d n in g b e ty d e r A a g e se n : In d led n in g til den d a n sk e F o r ­

m u eret. 1881.

B a n g i J. T . b e ty d e r B a n g : U d v ik lin g a f L æ ren om In te re sse n tsk a b

o g d e sam m e n æ rm est v ed k om m en d e R etsfo rh o ld , i J u rid isk

T id s s k r ift X V I . og X X I . B in d .

B . G . B . b e ty d e r B ü rg erlic h es G esetzb u ch .

D . H . G . B . b e ty d e r A llg e m e in e s D e u tsc h e s H an d elsg esetzb u ch (1870).

G ra m . I I . 2. b e ty d e r G ra m : D en d a n sk e F o rm u e re t II . A n d e t B in d .

O m d e e n k e lte F o rd rin g sretsfo rh o ld i Sæ rd elesh ed . 1864.

H a g strö m e r b e ty d e r H a g strö m er: O m A k tie b o la g e n lig t sv e n sk n itt .

A k a d e m is k A fh a n d lin g . U p sa la 1872.

H a lla g e r-A u b e rt b e ty d e r H a lla g e r: D en n o rsk e O b lig a tio n sret. A n d e t

O pl. v e d A u b e rt. C h ris tia n ia 1879.

H a m m a rsk jö ld : R ed o gö re lse b e ty d e r H j. L . H a m m a rsk jö ld : R ed o -

görelse fo r den u tlä n d sk a b o la g s och fö ren in g srä tten s u tv e c k -

lin g och n u v a ra n d e s ta n d p u n k t e tc . S to ck h o lm 189c.

K . U . I. b e ty d e r: U d k a s t t i l L o v om A k tie s e lsk a b e r m . m. m ed t i lh ø ­

ren de M o tiver. K o b e n h a v n 1901.

K . U. II . b e ty d e r: U d k a s t t i l L o v e om A k tie se lsk a b e r , K o m m a n d it-

a k tie se lsk a b e r sa m t A n d elsforen in g er m ed tilh ø ren d e M o tive r og

B ila g . K ø b e n h a v n 1910.

Ju l. L a ssen : H a a n d b . I. b e ty d e r J u l. L a ssen : H a a n d b o g i O b lig a tio n s ­

re tte n . A lm in d e lig D el. 2. U d g. 1908.

K . L e h m a n n :. A k tie n g e se llsch a fte n b e ty d e r K a r l L eh m an n : D a s R ech t

d er A k tie n g e se llsch a fte n I. B erlin 1898, I I . B er lin 1904.

M ontgom ery : b e ty d e r R. M on tgom ery : O m b o la g s k o n tra k te t i 1734

å rs lag . H elsing fo rs 1870.

N ellem a n n : E x e k u tio n b e ty d e r N ellem a n n : L æ ren om E x e k u tio n . 3. U dg.

1896.

N orsk K om m issio n s B e tæ n k n in g b e ty d e r B e tæ n k n in g a n g a a en d c U d ­

a rb e jd e lse a f L o v om A k tie s e lsk a b e r a f d en u n d er 8. J a n u a r 1881

n e d sa tte k g l. K om m ission . C h ristia n ia 1883.

XVI

N o rsk U d k a s t b e ty d e r F o re lø b ig t U d k a st til L o v om A k tie se lsk a b e r

m . v . o g om K o n tro l m ed F o rsik rin g sse lsk a b e r. C h ristia n ia 1885.

T r y k t som M a n u skrip t.

N o rsk U d k . (1894) b e ty d e r U d k a s t t i l L o v om A k tie s e lsk a b e r m ed

M o tiver. C h ristia n ia 1894.

N o rsk U d k . (1898) b e ty d e r U d k a s t t i l L o v om K o m m a n d itse lsk a b e r,

F o ren in g er m ed v e k sle n d e K a p ita l , S e lsk ab sm ed lem m crn es A n ­

s v a r , S e lsk a b e r m ed p erson ligt — so lid a risk e ller d e lt — A n s v a r

m ed M o tiver. A fg ive n a f en a f J u stitsd e p a rte m e n te t i 1898 n e d ­

s a t K o m ité . C h ristia n ia 1898.

N y ty s k H . L . (1897) b e ty d e r H a n d elsg esetzb u c h 10. M aj 1897.

P la to u I. o g I I . b e ty d e r O scar P la to u : F o re læ sn in g er o ver N o rsk S e l­

sk a b sre t I. C h ristia n ia 1906, I I . C h ris tia n ia 19 1 1 .

P la to u : H an d elsse lsk . b e ty d e r O. P la to u : D e t n a v n g iv n e H a n d e ls ­

se lsk a b s R e tsfo rh o ld lig e o v e rfo r T re d je m a n d . (S æ rtry k a f N o rsk

R etstid e n d e ). 1875.

P la to u : L iv s fo rs ik rin g sk o n tra k te n b e ty d e r O. P la to u : O m L iv s fo r-

s ik rin g sk o n tra k te n s N a tu r. B i la g ti l A k tie lo v k o m m issio n e n s

In d stillin g . C h ris tia n ia 1887.

R en a u d : A k tie n g e se llsch a fte n b e ty d e r A . R en a u d : D a s R e c h t d er

A k tie n g e se llsch a fte n . L e ip z ig 1875.

T o rp : In te re sse n tsk a b b e ty d e r C a rl T o rp : Om In te re sse n tsk a b . 3. U d g.

1904.

T o rp : T in g sre t b e ty d e r C a rl T o rp : D a n s k T in g sre t , 2. U d g. v e d L . A .

G ru n d tv ig . 1905.

V o g t b e ty d e r D en n o rd isk e O b lig a tio n sre t ved G . W . G ram o g H an s

H . V o g t. I I . O b lig a tio n sre tte n s sp ecie lle D e l v e d H an s H . V o g t.

(I N o rd isk R e tsc y k lo p æ d i. II .) . K ø b e n h a v n 1888.

Ø rsted : H a a n d b . b e ty d e r A . S . ø r s te d : H a a n d b o g o v e r den d an sk e

o g n o rsk e L o v k y n d ig h e d . K ø b e n h v a n 1822 — 35.

H . R . T . b e ty d e r H ø je sterctstid en d e.

J . A . b e ty d e r J u rid isk A r k iv .

J . T . b e ty d e r J u rid isk T id ssk rift.

J . U . b e ty d e r J u rid isk U g esk rift.

N . R . T . b e ty d e r N o rsk R etstid en d e.

Sch l. S a m l. b e ty d e r S a m lin g a f H ø jesteretsd o m m e, u d g iv n e a f N . F .

S ch legel.

T . f. R v d s k . b e ty d e r T id s s k r ift for R e tsv id e n sk a b , u d g iv e t a f B e s t y ­

relsen fo r den S ta n g 's k e S t ifte ls e i C h ristian ia .

U. f. R . b e ty d e r U g e sk rift fo r R etsvæ sen .

Indledning.

§ 1.Begrebet Selskab.

E t Selskab i form ueretlig B etyd n in g (Interessentskab) er et R etsforhold m ellem 2 eller flere Personer, som til Frem m e af et fælles F orm aal virker ved fælles økonom iske Midler, K a p ita l (Kredit) eller A rbejde eller begge D ele i Forening1). D ette R etsforhold hviler i R eglen p aa en R etshandel, Selskabs- eller Interessentskabskontrakten, men kan ogsaa skyldes et K v a si-L ø fte eller en anden R etsgrund2). D et økonom iske Grundlag, h vorp aa Sel­skabet bygger, kan være af den forskelligste A rt. D et kan dannes ved Indskud af Ting, derunder Penge, eller andre Goder af Form uevæ rdi, f. E ks. R etten til a t føre et vist F irm a, u d n y tte en E neret o . l . , ved Tilsagn om A rbejdsydelser eller O vertagelse af m ere eller m indre vidtgaaende H æ ftelse for de p aa Selskabets V egne ind-

1) J fr. B a n g i J . T . X V I . 1 . S. 1 1 ; G ra m : F o rm u eret II . 2. S. 639;

H a lla g e r-A u b e rt II . S. 2 12 ; V o g t S. 375 — 76; H a g stro m e r S. 10 6 — 107;

P la to u I. S. 11 flg. — S e lsk a b e r k a n v e l fo rek o m m e uden n o g e t som helst

øk o n om isk G ru n d la g e ller ø k o n o m isk F o rm a a l. Men F o rm u e re tte n v e d ­

rører d e k u n , fo rs a a v id t d er ved dem o p sta a r fo rm u eretlig e R etsforh o ld

en ten m ellem M edlem m erne in d b y rd e s e ller m ellem d isse (eller S e lsk a b e t)

og T re d je m a n d , D e r t i l k ræ ve s i d e t m in d ste , a t S e lsk a b e ts V irk so m h ed

b y g g e r p aa e t v is t fæ lles, ø k o n o m isk G ru n d la g .

2) J fr . F r. 7. J u n i 1827 §§ 7 — 9, c fr. nu L . 26. M aj 1868, sa m t en

R æ k k e i N o te 7 o m h a n d led e F o rh o ld , d er i R eglen h old es u d en fo r Sel-

ska b slæ ren .

C T o r p : S elskabsret. I

2

gaaede Forpligtelser. — A t Selskabets H ovedøjem ed3) ikke behøver at være Form uen vedkom m ende, er u tv iv l­som t4). Men det er overhovedet næppe rig tig t a t kræ ve, at Selskabet skal virke for et fælles økonom isk Form aal. D ette gælder, selv om m an alene har det indbyrdes R e ts­forhold m ellem M edlem m erne for Ø je; th i ogsaa ved Selskaber, hvis Form aal aldeles ikke er Indvinding af økonom isk U d b ytte for M edlemmerne, men f. E ks. er rent filantropisk eller videnskabeligt, opstaar der m ed H ensyn til R aadigheden over (eventuelt Fordelingen af) den fælles Form ue, Spørgsm aal, der m aa besvares ud fra Selskabsrettens G rundsæ tninger5). Men n avnlig kan saa- danne Selskaber jo m eget vel træ de i form ueretlig F o r­bindelse m ed Tredjem and; og der kan da m ellem denne og »Selskabet« eller dettes M edlem m er opstaa R etsforhold, som det er en naturlig O pgave for Selskabsretten a t gøre R ede for6).

U denfor Læren om Selskaber (Interessentskab) holder m an i R eglen de R etsforhold, som frem kom m er ved det saakaldte t i l f æ l d i g e Sam eje, der behandles i T in gs­retten, sam t de Form uefællesskabsforhold, der har deres U dspring af Fam ilieforhold, A rveforhold eller offentlig­retlige Forhold, f. E ks. Form uefæ llesskabet m ellem Æ g te ­fæller, M edarvinger eller m ellem M edlemmerne af en Kom m une m ed H ensyn til Kom m unens E jendele. A lle disse Fæ llesskabsforhold behandles paa vedkom m ende Steder i System et og forbigaas derfor her, saa m eget mere, som deres ejendom m elige Oprindelse afføder en R æ kke Retsregler af ganske særlig A rt, ligesom ogsaa den a l­m indelige O pfattelse udelukker disse Forhold fra B eg reb et:

3) G ra in I I . 2. S . 640.

4) T o rp : In te re sse n tsk a b . 3. U dg. S. 2 og de d er an fo rte E k se m p le r.

5) J fr. Ø rsted : H a a n d b . V . S. 4 19; H a lla g e r-A u b e rt II . S. 2 13 :

P la to u I. S. 1 6 — 17.

6) J fr . h e rv e d T o rp i J . T . 19 17 S. 21.

Interessentskab7). F orsaavid t angaar Foreninger, der principalt eller tildels har et andet Form aal end det øko­nomiske, er det ogsaa kun deres rent form ueretlige F or­hold, der falder ind under den følgende Frem stilling.

Indenfor den i det foregaaende angivne Ram m e kan Selskabsforhold forekom m e i m eget forskellige Form er. Ikke blot kan Selskabets Form aal og de til dettes Op- naaelse sam m enskudte Midler, som allerede a n tyd et være af m eget forskellig A rt, men endvidere kan saavel det indbyrdes Forhold m ellem M edlemmerne som disses F o r­hold til Tredjem and væ re ordnet p aa højst forskellig Maade. Man behøver i saa Henseende blot som Eksem pler at nævne de alm indelige, n avngivne Interessentskaber, Kom m anditselskaber, A ktieselskaber, Kreditforeninger, Andelsselskaber osv. A f en saadan Opregning vil det paa Forhaand være indlysende, at det er ugørligt at op­stille b lot nogenlunde fælles R egler for alle A rter af Sel­skaber. D et vilde derfor være ganske uhensigtsm æssigt at frem stille de om dem gældende R etsregler under et. D et er n etop en M angel ved vore ældre System ers Frem ­

stilling af dette Em ne, at de under rom erretlig P aavirk- ning behandler de forskellige Selskabsform er under et, hvilket ikke b lo t har til Følge, at det er van skeligt at faa et sam let B illede af de for den enkelte Selskabsform gæ l­dende R egler, men ogsaa let bevirker, at de enkelte A rters

7) H e lle r ik k e ele i F r. 13. N o ve m b e r 1829 o m ta lte In te re sse n t­

sk a b er m ellem K ir k ee jere m ed ta g es i n æ rvæ ren d e F re m stillin g , d a

d e n a tu r lig s t b eh a n d les i K ir k e re tte n . E n d v id e re fo rb iga as h er d e i

L . 10. A p r il 1S74 § 8 flg. o m h a n d led e tv u n g n e D ig e la g , jfr . T o rp -G ru n d t-

v ig : T in g s re t S . 182; B o ru p : L a n d b o re t S. 471 — 79; lig eled es de s a a k a ld te

V a n d in g sin te re sse n tsk a b e r, som o m h a nd les i L . N r. 63, 28. M aj 1880

§ 75 , jfr . H . G ra in : V a n d s A fle d n in g og A fb e n y tte ls e S. 102 flg ., o g d e i

H en h old ti l S tra n d in g s lo v N r. 103, 10. A p r il 1 895 § 4 o p re tte d e B jæ rge-

la v sa m t d e i H en h old ti l L . N r. 347, 2. J u n i 19 17 § 3, jfr . N o rm a lv e d tæ g t

N r. 556. S. N o ve m b e r 1 9 1 7 , d an n ed e P u m p e la g o g lig n end e lo vord n ed e

S a m m en slu tn in ger.

3

1*

4

Ejendom m eligheder i m ange P un kter overses, og at visse R egler derfor opstilles i større Alm indelighed, end der m ed R e tte kan tillæ gges dem.

I det følgende vil derfor de enkelte H ovedform er a,f Selskaber b live frem stillede hver for sig.

§ 2.

D e forskellige Selskabs-Arter.

V ed Grupperingen af de enkelte Selskabs-A rter har m an b en yttet forskellige Inddelingsgrundlag. F ra Rom erretten, der ved societas i det væ sentlige kun havde Medlemmernes indbyrdes Forhold for Ø je, har vore ældre Forfattere hentet en Inddeling, der by gger paa Selskabets Om fang, idet m an dels sondrer m ellem societates gen e­rales og societates speciales1), dels i Henseende til de

gjorte Indskuds Størrelse sondrer mellem saadanne, hvor Medlemmerne kun indskyder enkelte bestem te Genstande, og saadanne, som om fatter Interessenternes hele Form ue (societates omnium bonorum ). A t et Selskab af sid st­næ vnte A rt efter dansk R e t2) er gyld igt, selv om det ogsaa om fatter Interessenternes tilkom m ende Form ue, er nu alm indelig anerkendt3). Fr. 21. Maj 1845 § 14 b eret­tiger næppe til at opstille en U ndtagelse, forsaavidt angaar ventendes A rv . D ette kan dog ikke støttes paa, at Ind- gaaelsen af Interessentskab hverken er Afhændelse, G ave eller P an tsæ tn ing1); th i disse Ord sigter aabenbart til alle A rter af Overdragelse. Men Grunden er den, at den anførte Bestem m else ikke kan antages a t sigte til slige generelle D ispositioner, men kun til D ispositioner, der

1 ) J fr. B a n g i J. T . X V I . 1 . S. 29 flg .; G ra m : II . 2. S. 649.

2) B . G. B . § 310 e r k læ rer sa a d a n n e S e lsk a b e r for u g y ld ig e . D e er

s ik k e rt i N u tid en uden p ra k tisk B e ty d n in g .

3) J fr. B a n g i J. T . X V I . 1. S. 37 flg .: G ra m : I I . 2. S. 649 — 50.

4) S a a le d es G ram II . 2. S . 650.

særligt er rettede paa den ventendes A rv. Ligesom derfor Fr. 2 1 . Maj 1845 § 14 ikke er til H inder for Indgaaelsen af en Fledføringskontrakt eller tidligere var til Hinder for, at en P antsæ tning af alt, h vad m an ejer og ejendes vorder, kom til at om fatte ogsaa de Form uegoder, der even tuelt vilde tilfalde P antsæ tteren ved A rv , saaledes er den om vendt sikkert til H inder for Indgaaelsen af en interessentskabskon trakt, hvor vedkom m ende P art k u n indskyder R etten til sin ventendes A r v eller denne sam ­men m ed visse bestem te andre Genstande. — A f lignende A rt er Sondringen m ellem societates rerum og societates operarum , eftersom Medlemmernes Indskud bestaar i T ing eller i A rbejde, sam t societates m ixtæ , hvor der ydes baade T in g og A rbejde; endvidere kan m ærkes M odsæt­ningen m ellem societates universales og societates quæstus causa, de første om fattende enhver Forøgelse eller F o r­m indskelse af D eltagernes Form ue, ogsaa den rent til­fældige, m edens de sidste kun om fatter, h vad der erhverves ved Interessenternes økonom iske V irksom hed5).

Disse Inddelinger er dog ikke egnede til at danne G rundlaget for en Frem stilling af Selskabslæren, idet de nærmest kun er Underinddelinger indenfor en enkelt Sel­skabsform , det saakaldte n avngivne Interessentskab, og særlig den U nderart af disse, som andetsteds kaldes civile Selskaber. A t disse Inddelinger, hvis praktiske B etyd n in g er yderst ringe, hos tidligere F orfattere sættes paa lige Linje m ed den eneste system atisk betydningsfulde In d ­deling indenfor Selskabslæren, som straks skal om tales, og at de frem sættes som om fattende alle A rter af Sel­skaber. skyldes væ sentlig den overvejende Indflydelse,

5) J fr. om alle d isse In d d e lin g e r n æ rm ere B a n g i J. T . X V I . 1 . S.

29 flg .; G ram II . S. 648 fig. H os Ø rsted : H a a n d b . V . S. 419 flg. læ gges

d erim o d H o v e d v æ g te n p aa den In d d elin g , d e r ogsaa i d et fo lgen d e vi

b liv e la g t til G ru n d før F rem stillin g en .

D

6

som den rom anistiske Societetslære tidligere har haft paa Frem stillingen af Selskabsretten.

D et system atisk rigtige Inddelingsgrundlag kunde m an prøve at finde enten ved en B etragtn in g af de fo r­skellige M aader, h vorp aa D eltagernes indbyrdes Forhold er ordnede, saa a t altsaa Forskellen i Selskabernes indre Organisation b lev afgørende, eller m an kan søge det i en B etragtn in g af de forskellige M aader, hvorpaa Selskabet optræder udadtil, a ltsaa efter H ensyn til, om alle In ­teressenterne, nogle af dem eller ingen af dem overfor Tredjem and optræde som selvstæ ndige Indehavere og Bærere af de for Fæ llesskabet stiftede Retsforhold. M ed­lemmernes indbyrdes R etsforhold kan im idlertid være ordnet paa væ sentlig ensartet M aade i forskellige Sel­skaber, som desuagtet er underlagte ganske forskellige Retsregler. For den retlige Ordning er navnlig F orholdet til Tredjem and afgørende. E fter H ensynet hertil sondrer m an im ellem , om Selskabet som G aranti for O pfyldelsen af sine F orpligtelser byder Tredjem and:

1) Sam tlige M edlemmers direkte og ubegrænsede personlige A n svarlighed for Selskabets Forpligtelser. — det n avngivne eller ansvarlige Interessentskab;

2) N ogle M edlemmers direkte og ubegrænsede per­sonlige A n svarlighed og andre M edlemmers begrænsede K apitalin d sku d — K om m anditselskaber m. fl.;

3) M edlemmernes direkte, m en til Andele begrænsede H æ ftelse — Partrederi;

4) In tet af Medlemmernes direkte personlige A n ­svarlighed, men en, særlig Selskabsform ue, dannet e n t en alene ved begrænsede K apitalin d sku d af D eltagerne eller tillige eller alene ved en af disse overtagen G aranti for O pfyldelsen af Selskabets Forpligtelser — anonym e S el­skaber (Selskaber m ed begrænset Ansvar).

D ette p aa H æftelsens A rt byggende Inddelings­grundlag. der er b en y ttet hos os i flere nyere A rbejder

7

vedrørende enkelte Dele af Selskabslæren, er ligeledes fu lgt i L . Nr. 23, 1 . M arts 1889 §§ 9, 18 — 20, for saa v id t angaar Reglerne om F irm a og om A nm eldelse til H an dels­registret, hvorved dog bem ærkes, at ifølge § 33 c. jfr. § 20, betragtes i saa Henseende eth vert Selskab m ed vekslende M edlem santal eller vekslende K ap ita l som Selskab m ed begrænset A n svar, selv om M edlemmerne er fu ldt ansvarlige, og a t L oven ikke angaar Partrederier.

Indenfor disse H ovedgrupper v il det væ re fornødent atter at sondre m ellem forskellige U nderarter, bestem te

dels ved de forskellige Form aal, dels ved den Maade, hvorpaa dette søges opnaaet. Herom henvises til de sær­skilte A fsn it i det følgende.

H er skal endnu blot tilføjes, a t et Selskab kan være Medlem af et andet Selskab6). Saaledes kan et n avn givet (ansvarligt) eller et anonym t Selskab være D eltager (f. E ks. Aktieejer) i et anonym t Selskab.

6) H a lla g e r-A u be rt, I I . S . 233, jfr . A . I.. § 35, 2. St.

I. Afsnit.

De navngivne (ansvarlige) Interessent­skaber.*)

§ 3 .

Begreb og Arter.

E t n a v n g i v e n t ( a n s v a r l i g t ) I n t e r e s ­s e n t s k a b e r e t p a a R e t s h a n d e l ( e l l e r K v a s i - R e t s h a n d e l ) h v i l e n d e R e t s f o r ­h o l d m e l l e m t o e l l e r f l e r e P e r s o n e r , d e r v e d f æ l l e s ø k o n o m i s k e M i d l e r v i r k e r f o r e t f æ l l e s F o r m a al , s a a l e d e s a t a l l e D e l t a g e r n e m e d d e r e s h e l e F o r m u e d i ­r e k t e h æ f t e r f o r d e v e d d e n n e V i r k s o m ­h e d pa a d r a g n e F o r p l i g t e l s e r 1). Som R egel hæfter D eltagerne solidarisk; men delt H æ ftelse (pro rata Ansvar) kan i ældre Selskaber endnu undtagelsesvis forekom m e2), jfr. nærmere nedenfor. — Ligesom In ­

* ) N a v n g iv n e In teressen tsk a b er n a v n lig i H a n d e lsø jem ed h a r læ nge

væ ret i B r u g h er i L a n d e t; de o m ta les bl a. hos O. N ielsen : K jø b e n h a v n s

H isto rie (K jo b e n h a v n i A a re n e 13 3 6 — 1660) I. S. 202. Som æ ld re herhen

horende L o v b e ste m m e lse r k a n n æ vn es F r. om C om m ercien 16. A p ril

1681 K a p . III..; L a u g s A rt. 7. Ju li 1688 §§ 15 o g 17; 10. O k t. 1722 § 10;

R a a d stu e p l. 30. O k t. 1798; L a u g s A r t. 5. Juni 1807 §§ 14 o g 15 m . fl.

1) G ram II . 2 S. 64 1: V o g t S. 377.

2) L . 23. Jan. 1862 § 2 N r. 3 og § 14, jfr . L . 1. M arts 1889 § 37 ,

20; A agesen : In teressen tsk a b S. 3 4 flg. H erim o d P la to u I. S . 44, s. F o rf.

9

teressenterne hæfter for Gælden, saaledes er de ogsaa Subjekter for de fælles R ettigheder. N aar Interessent­skab et nævnes som Indehaver af R ettigheder og Bæ rer af Forpligtelser, er det derfor ikke Meningen, at det skal anses som et fra M edlemmerne forskelligt R etssu b jekt, en juridisk P erson.3) D enne tidligere ret alm indelige O p­fattelse er ikke n aturlig4). V ed den ovenom talte U dtryks- m aade b enyttes i V irkeligheden »Interessentskabet« kun som en Regningsenhed, en for K ortheds S kyld bru gt ko llektiv Benæ vnelse for sam tlige Interessenter.

V ed Siden af B etegnelsen n avngivne Interessent­skaber finder m an ofte b en y ttet andre; saaledes bruger L. om H andelsregistre m. m. 1 . M arts 1889 U d tryk k et »ansvarlige« Selskaber. U d tryk k et »navngivet« Selskab er dog korrektere og svarer bedre til den andetsteds benyttede Term inologi — ty sk R et: offene G esellschaft; fransk R et: société en nom collectif — m edens U dtrykken e »ansvarligt« og »uansvarligt« Selskab eller Interessentskab for saa v id t er unøjagtige, som det ikke er Selskaberne, men Medlemmerne, der er henholdsvis ansvarlige og uansvarlige.3)

B em . til F irm a lo v e n S . 4 — 5 og H an d elsselsk . S. 1 7 — 18, h v o r d e t siges,

a t se lv M ed k o n trah en ten s K u n d s k a b om , a t D e lta g e rn e kun v i l h æ fte

pro ra ta , er b e ty d n in g slø s. S a aled es h a r m an v is tn o k o g saa i R eglen

fo rs ta a c t D . H . G . B . A rt. 1 12 , 2. S tk ., jfr . nu ty s k H a n d e ls lo v 10. M aj

1897 § 128.

3) J fr. D . i U. f. R . 18 77 S. 658, h v o r d e t u d ta les , a t e t respon-

sa b e lt In te re sse n tsk a b ik k e er n o g e t fra d e e n k e lte In teressen ter fo r­

sk e llig t R e tssu b je k t, og a t E je n d o m sretten til d e d e r t il h e n la g te G e n ­

sta n d e d erfo r tilk o m m e r In teressen tern e e fte r K v o ta d e le . jfr . næ rm ere

n ed f. §§ 14 o g 15.

4) J fr. herom D e u n tz e r: P erso n ret § 36; A a g esen: In teressen tsk a b

S. 58 flg. — h v a d d e r an føres a n g a a e ende A k tie se lsk a b e r , gæ ld er a fo rtio ri

om n a v n g iv n e In te re sse n tsk a b e r — jfr . ogsaa P la to u : H an d elsse lsk .

S. 82 — 91.

5) J fr. h erved P la to u I. S. 26.

10

D et n avngivne Interessentskab kan baade i H en ­seende til Form aalets B eskaffenhed og de dertil anvendte Midlers O m fang være af højst forskellig A rt. V irksom ­hedens G enstand kan variere lige fra at være blot en en kelt Spekulation for fælles R egn in g6) eller fælles Spil i L otteriet til at om fatte f. E ks. D rift af en fast E je n ­dom 7), et Skib eller endog en om fattende N æ ringsvirk­som hed8). D ette m edfører im idlertid ikke Anvendelsen af et tilsvarende A n ta l forskellige Retsregler. D ansk R et har endogsaa i videre Om fang end de fleste andre R etsforfatninger gennem ført en væ sentlig ensartet B e ­handling af de forskellige A rter af n avngivne Interessent­skaber. A ndetsteds gør m an i R eglen en principiel Son ­dring m ellem de saakaldte H andelsselskaber ɔ : Interessent­skaber, der driver H andel eller derm ed beslæ gtet V irk ­somhed, og de saakaldte civile Interessentskaber, der har et andet F orm aal.9) Denne Sondrings B etyd n in g og egentlige Oprindelse ligger nærm est deri. at de civile Interessentskaber endnu m ange Steder væ sentlig b e ­handles efter Regler, der hviler paa rom erretligt G rundlag, m edens disse R egler aldeles ikke passer paa H andels­selskaber. hvorfor der dels sædvansm æssigt, dels gennem

6) F . E x . de sa a k a ld te a m eta e ller a tr io F o rretn in g er, jfr . S ø -

og H . R. T . 1 863 S. 228; U. f. U. 1 886 S. 210; som o fte s t v il D e lta g e rn e

h er d o g ik k e o p træ d e som n a v n g iv n e In teressen ter, jfr . § 21 i. f.

7) J fr. f. E x . D . i S c h l. S a m l. II. S. 681; U. f. R. 1870 S . 556.

8) E x e m p le r p aa n a v n g iv n e In te re sse n tsk a b e r a f e jen d o m m elig t

In d h o ld findes b l. a. o m ta lte i D . i J. U . 1859 S. 1 flg .; 1875 S . 1 2 1 ; U . f.

R . 18S1 S. 969.

9) J fr . ty s k H . L. 1897 §§ 10 5 — 160 sa m m en h o ld t m ed B . G . B . §§

70 5— 740; cod e d e so m m erce A rt. 20 flg .. cfr. cod e c iv il A r t . 1832 flg .:

den ita lie n sk e H a n d e ls lo v A r t. 76 : den h o lla n d sk e H a n d e ls lo v A rt.

14. flg .; sch w eizisk O b lig a tio n e n re ch t A r t . 530 jfr . 552; sv e n sk L . 28. Juni

1895 K a p . 1 og 2 osv. O gsaa hos vore æ ld re F o r fa t te r e frem h æ ves o fte

H an d e lsse lsk a b e r som en sæ rlig A r t n a v n g iv n e In teressen tsk a b er, for

h v ilk e sæ rlige R e g le r gæ ld er; d e tte e r d o g uden H je m m e l i v o r R et.

II

L ovgivn in gen dannedes særlige R egler for dem. D isse Grunde har ikke g jo rt sig gældende i dansk R et. Idet den rom erske R et aldrig her har h a ft um iddelbar G yld ig­hed, har Forholdet u d vik let sig saaledes, at nogle af de Regler, der andetsteds er særlige for H andelsselskaber. gælder ogsaa for andre n avngivne Interessentskaber, — n avnlig (ialtfald norm alt) R eglen om Medlemmernes solidariske A nsvar. Andre — n avnlig Reglen om, at hvert a f M edlemmerne præsumeres b erettiget til at forpligte sam tlige D eltagere — g ja ld t ifølge L. 23. Januar 1862 ved alle n avngivne Interessentskaber, d e r d r i v e r b o r g e r l i g N æ r i n g , og kom m er nu ifølge L. 1 . M arts 1889 til Anvendelse paa ansvarlige Selskaber, der driver H andel. H aandvæ rksnæ ring eller Fabriks- virksom hed.

D et kan væ re G enstand for T v iv l, om de saakaldte Partrederier skal anses som en U nderart af de n avngivne Selskaber10), idet Partrederne, ligesom D eltagerne i det n avngivne Selskab hæfter direkte og m ed hele deres Form ue for Selskabsgælden. D a der dog i forskellige R etninger gælder særegne, tildels historisk begrundede Regler for Partrederier, først og frem m est den R egel, at Partrederne kun hæ fter pro ra ta for Selskabets Forplig­telser11), er det form entlig rigtigst at behandle Pavtrederiet for sig som en særlig Selskabsform .

Der b liver da i dansk R e t kun Grund til at frem hæve Forskellen mellem de n avngivne Interessentskaber, som driver H andel, H aandvæ rksnæ ring eller Fabriksvirksom - hed, og dem, som er stiftet i andet Øjem ed. Forskellen m ellem de for disse G rupper gældende R etsregler er dog ikke større end, at de kan behandles under et, b lot med Frem hæ velse af de paa visse P unkter forekom m ende A f­vigelser.

10) S a a le d es T o rp : In te re sse n tsk a b S. 1 1 — 12.

11) S ø lo v 1 . A p r il 1 892 § 9.

12

A . N avngivne Interessentskabers Stiftelse og nogle

i Forbindelse dermed staaende Forhold.

§ 4.Med H ensy n til navngivne Interessentskabers S tif­

telse gælder — afset fra Reglerne om Anm eldelse til H andelsregistret, hvorom straks nedf. — vor R ets alm in­delige Regler om Indgaaelse af Form ueretshandler. S am t­lige D eltagere m aa derfor være fuldm yndige. G anske vist kan en Person, der blot er personlig m yndig, gy ld igt i Forhold til M edinteressenterne gøre Indskud eller forpligte sig til saadanne, hvis de bestaar i personligt A rbejde eller Genstande, over hvilke han af særlige Grunde er raadig (f. Eks. selverhvervet Gods), ligesom en foretagen In d ­betaling af Penge og lign. bliver bindende for ham , m ed m indre M edkontrahenten var in m ala fide1), men en a l­m indelig Forpligtelse til at tilsvare Interessentskabets Gæld kan han ikke paa egen H aand paatage sig overfor Tredjem and2). H vis den, der som ufuldm yn dig er ind- traadt i et Interessentskab, forbliver i Forholdet efter opnaaet M yndighedsalder, følger det af vor R ets alm inde­

1) Ju l. L a ssen : H a a n d b. II. S. 899; T o rp : T in g sre t S. 3 88 : B e n tzo n :

P erso n ret S. 12 8 flg.

2) D e t er tv iv ls o m t, om V æ rgen s e lle r K u ra to rs M ed virk en ved

In te re sse n tsk a b sk o n tra k te n s A fs lu tn in g kan a fh jæ lp e v e d k om m en d e

D e lta g e rs M angel p aa F u ld m y n d ig h e d . D isse P ersoners M ed virken kan

ga n sk e v is t m ed fore. a t den u fu ld m y n d ig es In d sk u d a f T in g , h v o ro v e r

h an ik k e alen e ka n ra ad e , b liv e r b in d en d e for h am : m en d e t ka n ia lt fa ld

n æ p pe a n ta g e s , a t V æ rgen s S a m ty k k e til den u m yn d ig es In d træ den i

In te re sse n tsk a b e t b e v irk e r , a t han o v e rfo r T re d je m a n d h æ fte r for d e tte s

F o rp lig te lse r i A lm in d e lig h e d , jfr . d o g B a n g i J. T . X V I . 1. S. 19 ; G ram

II. 2. S. 652, h v o r ingen sa a d a n In d sk ræ n k n in g a n ty d e s . P a ad ra gelsen

a f en sa a d a n generel F o rp lig te lse lig ger s ik k e rt uden for V æ rgen s K o m ­

p eten ce; jfr . om et a n a lo g t T ilfæ ld e U. f. R . 1901 S. 1024. Sn arere kan

d e t a n ta g e s , a t K u r a to r m ed den an tydede, v id tg a a e n d e V irk n in g kan

s a n itv k k c i, a t den m in d reaa rig e in d træ d e r i et n a v n g iv e n t In te re sse n t­

sk a b , jfr . h erv ed D . L. 3 — 1 7 — 35.

13

lige R egler, at han ikke kan tilbagesøge de af ham efter opnaaet M yndighed gjorte Indskud, sam t at han hæfter for alle Interessentskabet efter dette T idspun kt gyld igt paadragne Forpligtelser. Men det sam m e m aa antages m ed H ensyn til tidligere gjorte Indskud og tidligere p a a ­tagne Forpligtelser til at gøre saadanne, ligesom ogsaa m ed H ensyn til de Interessentskabet tidligere paadragne Forpligtelser. I den paagældendes Forbliven i Interessent­skab et ligger en Godkendelse af de tidligere trufne Disposi­tioner, og F orbudet i Fr. 14. Maj 1754 kan næppe være til H inder for en saadan Godkendelses G yldighed3), da Fr. vistn ok kun angaar Pengelaan4).

Den R etshandel, h vorved et Interessentskab skal stiftes, kan iøvrigt væ re u gyld ig af de samme Grunde, der i A lm indelighed gør L øfter uforbindende5). H erved bem ærkes b lot, at den Om stændighed, at en D eltager overfor sine M edinteressenter kan hævde, at Retshandlen er uforbindende, ikke a ltid frier ham for A n svar overfor den Tredjem and, m ed hvem der i Interessentskabets N avn er kontraheret, naar denne ikke har h aft A dgan g til at kende denne M angel ved Interessentskabskontrakten, jfr. det følgende.

Iagttagelsen af nogen Form foreskriver vor L o v g iv ­ning ikke ved disse K on trakter; n avnlig fordres ikke

3) B a n g i J. T. X V I . 1 . S. 2 0 - 2 2 : G ram II . 2. S. 6 5 2 — 53.

4) S a aled es D e u n tz e r: P erso n ret S. 49; Ju l. L a ssen : H a a n d b . I.

S. 74; T o rp : T in g s re t S. 609. — S e lv d e , d e r ik k e a n ta g e r d e tte , erk en d er

d o g, a t F r. ku n ra m m er eg en tlig e G æ ld sforp lig te lser ɔ : en sid ige F o r p lig ­

telser t i l a t y d e P en g e , jfr . M atzen : T in g sre t S. 487. O gsaa e fte r denne

O p fa tte lse m aa d e o v e rfo r Med in teressen tern e p a a ta g n e F o rp lig te lse r

a ltid g y ld ig t ku n n e god ken d es. D erim o d b liv e r d e t e fte r d en n e O p fa t­

telse tv iv ls o m t, om en G o d k en d else a f d e In te re sse n tsk a b e t o v e rfo r

T re d je m a n d p a a d ra g n e rene G æ ld sfo rp lig te lser fo r d en o p rin d elig u m y n ­

d ig e D e lta g e rs V ed k o m m en d e ram m es a f F o rb u d e t i F r. 14. M a j 1754.

5) J fr. f. E x . D . i U. f. R . 1886 S. 210.

14

Skriftligh ed6). Men om en endelig O verenskom st om In ­teressentskabet er s lu tte t, er, naar ingen skriftlig K o n ­tra k t foreligger, ofte en tv ivlsom quæstio fa cti7). A n- gaaende Stem pelpligten, naar skriftlig K o n trak t oprettes, se Stpl. Nr. 108, 13. Maj 19 11 § 85.

A t R eglerne om Anm eldelse m. m. i L. 1. M arts 1889 § § 2 , 18 m. fl. sam t om E rhvervelse af B orgerskab eller N æ ringsbevis i L. 29. Decbr. 1857 er iagttagne, er heller ikke nogen B etingelse for, at et n avn givet Interessent­skab gy ld igt kan stiftes, men kun for, at visse Interessent­skaber kan begynde deres Virksom hed, uden a t M ed­lemmerne paadrager sig Strafansvar. U ndladelse af at anmelde et anm eldelsespligtigt F irm a kan i og for sig end ikke afgive F o r m o d n i n g for, a t Interessentskabet ikke er endelig s tifte t8).

L. 1 . M arts 1889 om F irm a og Anm eldelse til H an dels­registret m. m ., der m ed nogle Lem pelser er udvidet til

6) Fr. om C o m m e rc ia l 16. A p ril 1681 K a p . I I I . fo re sk riv e r ga n sk e

v is t: 1) A lle fo rm elle S o c ie te te r, som sk e paa n o g le A a r im ellem K g l.

U n d e rsa a tte r , s k a l i P en n en fo r fa tte s , o g a f d e in teresserede s e lv u n d e r­

sk riv e s , og siden fo r M a g istra ten in d registreres o g p a a sk riv e s etc . 2)

lu g e n V id n e sb y rd sk a l anses im o d e lle r foru d en d e t, som i b e m e ld te S e l­

sk a b s C o n tra ct er in d fo rt, e jh e ller nogen m u n d tlig A fta le , som for e lle r

e fte r C o n tra e ten er s lu t te t , k o m m e i B e tr a g tn in g etc . — Men d en n e

B estem m else, d er ku n a n g ik H a n d elsse lsk a b er, b o r tfa ld t m a a sk e a l le ­

rede ved 1). L ., jfr . Ø rste d : H a a n d b . I. S. 68; B a n g i J. T . X V I . 1. S.

15 , e ller i a lt F a ld d e rv e d , a t den ik k e b le v o p ta g e t i den senere H a n d e ls ­

lo v g iv n in g , n a v n lig F r. 4. A u g u s t 1742 o g A n d n g . 23. A p r il 1 8 17 , jfr .

o g saa F o ru d sæ tn in g en i den n e A n d n g .’ s § 15 , jfr . Ø rsted : H a a n d b . V .

S. 4 2 4 — 25; G ram II . 2. S. 654; A u b e rt i N . R . T . 1873 S. 179 . E jh e lle r i

den senere L o v g iv n in g , N æ rin gsl. 29. D e ce m b e r 18 57, F irm a l. 23. Jan.

1862 o g L . i . M a rts 1889, findes H je m m e l fo r a t fo rd re O p rette lsen a f

s k r ift lig K o n tra k t .

7) Sch l. S a m l. I I . S. 6 8 1; U . f. R . 1882 S. 1204, jfr . S ø og H . R . T .

1866 S. 53; H . R . T . 1904 S. 688; 1907 S. 332; 1916 S. 98, — jfr . a n g a a e n d e

F o rh o ld e t t i l T re d je m a n d U . f. R . 1905 A . S. 543.

8) J fr . U . f. R . 1882 S. 1204.

15

Færøerne ved A dg. Nr. 21. 7. Febr. 1890, angaar ikke alene n avngivne Selskaber9), m en kun, for saa v i d t de vedrører disse, om tales de her. — Ifølge L. 1. M arts 1889 § 8, jfr. § 16, 1 . St., gælder Anm eldelsespligt for alle n a v n ­givne Interessentskaber, som driver H andel, H aandvæ rks­næring eller Fabriks virksom hed10). U d tryk k et »driver« H andel etc. forudsætter, at Virksom heden har en vis Varighed, saa at Interessentskaber om Foretagelse af en enkelt Forretning ikke er am neldelsespligtige. Om end Foretagelse af en enkelt H andelsforretning o . l. kan være en O vertræ delse a f N æringsloven, kan det ikke siges, a t den, der foretager en saadan, d r i v e r H andel etc. A n ­m eldelse af rene Lejlighedsselskaber vilde ogsaa ligge ganske udenfor F irm alovgivningens Form aal11). Herm ed stem m er ogsaa, at L oven som H ovedgenstand for A n ­meldelse nævner »Firmaet«12), jfr. §§ 8 og 18, ligesom det bestyrkes ved en R æ kke U d try k i Loven, jfr. § 18 Nr. 2 (Forretningens alm indelige Beskaffenhed), § 18 Nr. 3 (Forret- ningskontoret), § 21 (N aar Forretningen ophører — F ly tte s Forretningen . . . etc.)13).

B egrebet H andel bestem m es nærmere i L .'s § 35. H erefter forstaas i d e n n e L o v ved H andel at drive

9) E i te r L. 23. J a n . 1 862 § 1 N r. 2 v a r a lle n av n g iv n e S e lsk ab e r, d er d riv e r b o rg e rlig N æ rin g, a n m eld elsesp lig tig e . B e ty d n in g e n a f U d ­

tr y k k e t »borgerlig N æ ring« v a r til D els o m tv is te t, jfr . n æ rm ere T o rp :

In te re sse n tsk a b S . 16 N o te 9.

10) D e t o p rin d elig e U d k a s t n æ v n te ku n H a n d el o g d erm ed lig e ­

s t ille t V irk so m h ed , som om h a n d les i § 35 (deru n d er o gsaa F a b r ik s v irk -

som hed); F o lk e tin g s u d v a lg e t h a v d e fores la a et: H a n d el e ller anden

b o rg erlig N æ rin g, jfr . R igsd . T id . 188 S— 89 T il l. B . S. 144.

11) J fr. h erved H a lla g e r-A u b e rt II . S. 235; V o g t S. 379; A u b e rt:

O b l . R . Sp ec. D e l I I I . S. 349 flg.

12) J fr. A u b e rt i T . f. R v d sk . IV . S. 197.

13) J fr. o g sa a L . ’s § 35, h v o r d e t a t »drive H andel« sæ ttes v e d Sid en

a f »at søge s t a d i g t E r h v e r v ved a t d r iv e V e k s e ller- e lle r B a n k fo r ­

retninger« etc.

16

H andel i H enhold til B orgerskab eller N æringsbevis paa H andel — B ræ ndevinshandel undtagen — eller at søge sta d igt E rh v erv ved at drive Vekseller- eller B an kforret­ninger, Spedition, A ssuranceforretninger m od Præm ie eller A ssuranceagentur; — de øvrige i P aragrafen nævnte Forhold vedkom m er os ikke her. U d tryk k et »driver H andel i Henhold til B orgerskab etc.« er sikkert et m indre n ø jagtigt U d try k for »driver H andel, h vortil ifølge L o v ­givningen kræ ves B orgerskab etc.«14), da retstrid ig U n d ­ladelse af at erhverve H andelsberettigelse ikke kan fr i­tage for Anm eldelsespligten. Derim od gælder Reglerne om Firm a og Anm eldelsespligt ikke for dem, der driver saadan H andel, hvortil B orgerskab eller N æringsbevis paa H andel ikke kræ ves, altsaa saadan H andel, som er fri N æring15), eller som drives i H enhold til saakaldt »Be­villing«16), eller som har H jem m el i en A dkom st til anden Næring, h v ilk et dog kun her har Interesse, naar denne ikke selv falder ind under L . ’s § 817). E ndvidere undtager § 35 u d tryk k elig t dem, der blot driver Brændevinshandel, H økere sam t dem, der driver saadan H andel, som- om ­

handles i Næringsl. 29. Decbr. 1857 §§ 49, 50, 52, og 57, og endelig Selskaber, hvis S tatu ter er fastsatte ved L ov. h v ilket sidste ved de her om handlede Selskaber næppe har praktisk B etydnin g. E ndnu bem ærkes, a t B egrebet H andel vistnok i L. 1. M arts 1889 tages i videre F o r­stand, saa at derunder ogsaa falder Kom m issionshandel18).

14) J fr. h erved K . L . § 43, cfr. § 4 5 ; L. om K jø b e n h a v n s S ø . og

H a n d e lsre t 19. F eb r. 1861 § 13: L . N r. 98, 10. M aj 1912 §§ 1 og 7.

15) L . 29. D ec. 1857 § 53.

16) L . 29. D ec. 1S 5 7 § 5 1 , jfr . § 57. 2. P u n k t.

17) A lts a a ik k e v e d den H a n d e lsre t, som L . 29. D ec. 1857 § 23

h jem ler H a a n d væ rk e re og F a b r ik a n te r ; jfr . d erim o d f. E k s. m ed H e n ­

sy n t i l S k ip p ere I.. 29. D ec. 1857 §§ 38 o g 39 m . fl. L .: D e u n tz e r: Næ .

rin g sret S. 16.

18) J fr. R igsd . T id . 1888— 89. F orh. paa F o lk e tin g e t S. 3001;

A u b e r t: O b l. R . Sp ec. D el I I I . S. 359.

lø v r ig t tages B egrebet H andel i L oven rent form elt, idet dette om fatter (og kun om fatter) enhver Om sætningsvirk- somhed, hvortil kræ ves B orgerskab eller N æringsbevis p aa H andel. — D en i § 35 givne O pregning af V irksom ­heder, der skal anses lige m ed H andel, m aa b etragtes som udtøm m ende. H v ad der ikke om fattes af Ordene i § 35 og ikke kan anses som H aandvæ rksnæ ring eller Fabriks- virksom hed, falder udenfor Lovens Om raade. V æ rtsh us­hold, G æ stgiveri o . l . m edfører derfor ikke A nm eldelses­pligt19); ejheller R ederi (Partrederi)20) og anden T ran sp ort­virksom hed (Vognm andsnæring, Omnibus- og Sporvogns- drift o . l . ) sam t Besørgelse af E fterretninger (Telegraf­selskaber, Telefonselskaber, p riva t B yp o st m. m .). E n d ­videre falder udenfor L ovens R egler saadanne V irksom ­heder som Mægler-21) og Pantelaanervirksom hed, Ud- vandringsagenter o . l. D et sam m e gælder i O verensstem ­m else m ed den ældre R e t om al V irksom hed af mere ideel K a rakter (Forlagsvirksom hed, U dgivelse af D agblade o . l ., D rift af Skole, O pdragelsesanstalt m. m., Sagfører- og Lægevirksom hed etc.). E ndelig gælder Lovens R egler ikke for L andbrug, Sko vb ru g og Fiskeri sam t vistnok saadan industriel Virksom hed, der frem træder som et blot Akcessorium 22) hertil uden mere selvstæ ndig B e ty d ­ning23).

V ed H aandværksnæ ring og Fabriksvirksom hed er A n ­m eldelsespligt ikke b etin get af, at B orgerskab eller N æ rings­bevis kræves til Virksom hedens U døvelse24).

19) R igsd . T id . 1 888— Sy. Forli. p a a F o lk e tin g e t S. 3001.

20) R igsd . T id . 1888— 89. F orli. p aa F o lk e tin g e t S. 28 21. 2825 — 26;

Føld v . C irk . 10. A p ril 1890: A u b e rt i T . f. R v d sk . IV . S. 179, jfr . n æ rm ere

n ed f. § 20.

21) J fr. Ju stm . C irk u l. N r. 180. 14 . A u g . 18 89 I o.

22) J fr. A u b e rt: O b l . R. Sp ec. D el I I I . S. 353.

23) D en her g iv n e O p re g n in g er n a tu r lig v is la n g t fra u d tø m m en d e:

den tils ig te r kun a t v æ re ve jled en d e.

24) J fr. H . V e d e l i U. f. R . 1890 S . 10 16.

C. T orp : S elskabsret. 2

17

18

H andelsregistret føres i K jøb en h avn og K øbstæ derne af M agistraten, andetsteds af Politim esteren (§ i) . De nærmere R egler om H andelsregistrenes Førelse er givne ved A dg. Nr. 74. 24. Maj 188925). Anm eldelsen skal ske skriftlig t og Anm eldernes U nderskrifter, hvis de ikke giver personligt Møde, være notarielt bekræftede (§ 2). Anm eldelsen gøres til R egistret i den Kreds, hvor Forret- n ingskontoret findes; jfr. om F ilialer nærmere L . ’s § 16. E t an svarligt Selskabs Anm eldelse skal ifølge L . ’s § 18 foruden F irm aet angive 1) sam tlige Medlemmers fulde N avn og Bopæl, 2) Forretningens alm indelige B eskaffen ­hed26), 3) den Kom m une, hvor Forretningskontoret (Filialen) findes, — og saafrem t ikke h vert enkelt Medlem

har R et til at tegne F irm aet, 4) hvem saadan R et t il­kom m er, sam t om denne R et kun kan udøves af flere i Forening27). — Ångaaende M angler ved Anm eldelsen mærkes L . ’s § 3 28), om Indsigelser § 6. Anm eldelsen skal være underskrevet af sam tlige (fuldt ansvarlige) M ed­lem m er (§ 16). Forsøm m else af foreskreven Anm eldelse (samt B en yttelse af u lov lig t Firm a. jfr. nedf.) straffes m ed Bøder (§ 23, jfr. § 24).

Ifølge L. i . M arts 1889 § 3 kan ikke-anm eldelses- pligtige Selskaber som R egel ikke anm eldes29); dog kan. ifølge L . ’s § 35, sidste S tyk k e , h a 11 d e 1 s b e r e t- t i g e d e, som ikke er anm eldelsespligtige, foretage A n ­m eldelse til H andelsregistret, og b liver da i det hele underkastede Lovens Bestem m elser. D et har væ ret Gen-

25) J fr. B e k g . N r. 269, 17. D ecb r. 1908, h v o re fte r S a g e r ved røren d e

H a n d elsreg istret, F irm a etc . nu h en h ører u n d er H a n d elsm in isterie t.

26) J fr. h e rv e d J u stin . C irk u l. N r. 1S0. 14. A u g . 1889, 6°: J u stin .

Skr. N r. 377. 6. N o vb r. 1893, sa m t n æ rm ere n ed f. n a v n l. § 11.

27) J fr. Ju stm . C irk u l. 14. A u g . 1889, 2 0: Ju stm . Sk r. N r. 333.

7. D ec. 1889 sam t n æ rm ere n ed f. § 11.

28) Jfr- Ju stm . C irk u l. N r. 264. 7. S ep t. 1889.

29) J fr. Ju stm . C irk u l. 14. A u g . 1889. 1 °.

19

stand for T v iv l, hvem Ordet handelsberettigede om fatter. D et er b levet hæ vdet, at herunder kun falder de, der d river en saadan H andel, som er fri N æring (L. 29. Dec. 1857 § 53), derimod ikke de i § 35 særlig næ vnte u n d ­tagne (herunder de, der driver B ræ ndevinshandel)30). D ette stø ttes paa, at Ordene i § 35 »Som H andlende . . . anses i denne L ov: a) . . . B ræ ndevinshandel undtagen« og »Undtagne er: a) Selskaber . . . . b) H økere sam t . . .« tanke- rig tig t kun kan forstaas saaledes, at de særligt undtagne ikke i denne L o v anses som H andlende, og derfor ikke falder ind under Ordene »handelsberettigede, der ikke er anmeldelsespligtige«, da »Handlende« og »handelsberet­tigede« m aa b etyd e det samme. Denne »rent logiske« Fortolkning turde dog fælde sig selv. H vis m an ifølge den m aatte sæ tte de under U ndtagelserne nævnte H and­lende udenfor »handelsberettigede, som ikke er anm eldelses­pligtige«, m aatte nødvendigvis det samme gælde om dem, der driver Frihandel (L. 29. Dec. 1857 § 53); thi ogsaa disse udelukkes — m odsætningsvis, men lige saa u tve­ty d ig t som de andre — fra dem, der »i denne L o v anses som Handlende«. H erefter vilde Bestem m elsen om R et til Anm eldelse b live ganske indholdsløs. Ordene i L. 1. M arts 1889 § 35: »Som H andlende . . . anses« m aa derfor læses som: »Anm eldelsespligtige som H andlende . . . er ifølge denne Lov«, m eders O rdet »handelsberettigede« i § 35 sidste S tyk k e om fatter enhver, som efter N æ ringslovgiv- ningen har R et til a t drive H andel, herunder ogsaa de i § 35 som undtagne særlig nævnte. Denne Forstaaelse, der i høj G rad b estyrkes ved, a t Kom m issionsforslagets § 35 m aatte forstaas saaledes, m edens der ikke findes m indste A n tydnin g til, at man ved de i P aragrafen gjorte Æ ndringer, der skyldes andre Grunde, har v illet gøre

30) H . V ed el i U . f. R. 1890 S. 10 17 flg ., jfr . h e rv e d A ub e rt i T . f.

R v d s k . IV . S. 210.

2*

20

nogen Forandring paa dette P u n k t31), synes ogsaa an­tagen i P raksis32).

L . 1 . M arts 1889 gennem fører ligesom L. 23: Jan. 1862 ikke strengt Fordringen om Firm aets Sandhed. E t n avngiven t (ansvarligt) Selskabs F irm a33) behøver ikke at indeholde alle M edlemmernes N avne, m en skal da indeholde m indst et Medlems N avn sam t et Tillæ g, der antyder et Selskabsforhold (§ 9, 2. St.). Der m aa ikke i F irm aet optages N avnet paa andre Personer end fuldt ansvarlige M edlem m et eller noget, der gaar ud paa at begrænse A n svaret for disse (§ 9, 3. St.). N aar L . ’s § 10 særlig udtaler, at ingen »uden Hjemmel« i sit F irm a m aa optage Andenm ands N avn 34), m aa dette forstaas i O ver­ensstemmelse m ed § 9, 3. St. Andenm ands Sam tykk e alene berettiger altsaa ikke til at optage hans N av n 35). § 10 m aa n avnlig sigte til de U ndtagelsestilfæ lde, hvor O ptagelsen af en andens N avn hjem les ved §§ 11 og 12. jfr. nedf. Ifølge L .’s § 10 m aa Firm aet heller ikke uden H jem m el indeholde N avnet p aa Andenm ands faste E je n ­dom, ligesom det ikke m aa indeholde Angivelse af F o re­tagender, der ikke staar i Forbindelse m ed Forretningen30), jfr. endvidere §’s 2. St.

Som R egel kan O verdragelse af et Firm a, hvorved altsaa Firm anavn et vilde kom m e i Strid m ed Reglerne

31) J fr. næ rm ere herom hos H. V e d el i U. f. R. 1890 S. 10 18 — 19 .

32) J h r. Ju stm . S k r. 24. O k t. 1 889 (n æ vn t i U. f. R . 1 890 S. 1020).

33) Jfr-. om F in n a te g n in g e n L . 1. M arts 1889 §.22. cfr. § 1 1. 1. S t ..

o g § 1 5 : Ju stm . S k r. 27. S ep t. 1889.

34) Jfr. (J. f. R . 1894 S. 568; 1903 A . S. 306. 354.

35) H . Ve d el i U. f. k . 1890 S. 1024; A u b e rt i T . f. R v d sk . IV . S.

199; P la to u I. S. 48.

36) J u stm . Sk r. N r. 187. 20. Ju n i 18 9 1. Nr. 232, 29. A u g . 1891.

233. 4. S ep tb r. 1895: jfr . i o v r ig t om disse B estem m elser H. V edel

i U . f. R . 1S90 S. 102.1 — 25: A u b e rt i T . f . R v d sk . IV . S. 198: U. f. R.

1896 S. 1085 m ed N o te: 1897 S. 938. Se om u b e re ttig e t B e n y tte lse af

F irm a en d n u L. N r. 168. 20. M arts 1918 om u b erettig et K o n k u rren c e § 9.

i §§ 9 og 10 . ikke finde S ted 37), (§ 13, jfr. dog §’s 2. P kt.). Men B etydn in gen heraf b liver næsten illusorisk paa Grund af Reglerne i §§ 11 og 12. Ifølge § 11 kan E nke. som fo rt­sæ tter sin afdøde Mands F orretnin g38), og Æ gtem ænd, som fortsæ tter den af hans H ustru drevne Forretning, sam t betingelsesvis A rvinger, som m ed fuldt personligt A n svar fortsæ tter den afdødes Forretning, b en ytte F ir­m aet uforandret. D et sam m e gælder ifølge § 12, naar nogen indtræder, eller under visse Betingelser, naar nogen u d ­træder af en bestaaende Forretning. D a § 12 ikke sæ tter nogen Minimumsgrænse for den Tid, i hvilken F irm aet skal være b en y tte t inden Ind- eller Udtrædelsen, aabnes herved den letteste A dgan g til at om gaa R eglen i § 13 og derved ogsaa Reglerne i §§ 9 og i o 39).

E ndnu m aa her bem ærkes Bestem m elsen i L. 1. Marts 1889 § 37, 2 0, hvorefter Firm aer, der lovlig t er førte i H enhold til L. 23. Jan. 1862, naar de er anm eldte inden 3 Maaneder efter Lovens Ikrafttræ den, kan optages i H andelsregistret40), selv om de ikke fyldestgør F or­skrifterne i L. i . M arts 1889 §§ 9 og 10, dog at der ifølge § 37, 20, 2. P unktum i visse Tilfæ lde skal gøres en T il­føjelse til F irm aet, jfr. herom nedf. § 12. Iøvrigt b liver saadanne ældre Firm aer, hvis de anm eldes eller er an- m eldelsespligtige, Lovens Regler undergivne.

Om P ligten til at løse B orgerskab eller N æringsbevis, se L. 29. Dec. 1857 § 441), hvorefter N æringsadkom st skal

37) Jfr. h erved Ju stm . S k r. N r. 180. 11. Ju n i 18 9 1; N r. 180. 21.

Ju n i 1894.

38) J f r. J u stin . Sk r. N r. 344, 23. Duc. 1889; N r. 75. 3. M arts 1894.

39) V e d R eglen i L . 1. M arts 1889 § 12 u d v isk e s e n h ver fa st F o rsk el

mellem. E n k e ltm a n d s- o g S e lsk ab sfirm a . lin n æ rm ere P a a v isn in g a f d e

b e ty d e lig e U læ m p er, som klæ b er ved L o v en s R eg ler om F irm a e t, h ar

ik k e sin P la d s her.

40) J fr. h erved Ju stm . S k r. N r. 210. 11 . J u li 1891.

41) J fr . A d g . 23. A p r il 18 17 § 6; K sk r. 14 . F eb r. 18 2 1; H . R. T .

1 860 S. 163 , cf r. om den æ ld re R e t K a n e. Prom . 27. O k t. 1798; R a ad -

stu e p l. 30. O k t. s. A .

21

22

løses af enhver Interessent, som tager um iddelbar D el i Forretningerne. Om dette er T ilfæ ldet, er et rent faktisk Spørgsm aal. D et k an ikke være nok hertil, at den p a a ­gældende, fordi intet andet er anm eldt, ifølge L . 1 . M arts 1889 § 18 er signatur berettiget.

Interessentskabs Stiftelse ved K vasi-R etsh an d el kan forekom m e f. E ks., naar en Mands A rvin ger foreløbig fortsæ tter hans Forretning, for at a fvik le den42), men saa uden u d trykkelig A fta le begynder nye Foretagender og fortsæ tter dermed, jfr. ogsaa, at en Interessentskabs-

kon trakt lyder paa bestem t T id, men Fæ llesskabet fa k ­tisk fortsæ ttes efter dennes U d løb 43); her gælder lignende Synspunkter som ved relocatio ta c ita og deslige stiltiende Fornyelser af R etsforhold44).

B . Interessenternes indbyrdes Retsforhold.

§ 5.I. Interessentskabets E tablering.

F or at Interessentskabet skal kunne træde i V irk ­somhed, kræves undertiden ikke videre end, at F o r­pligtelsen til den fælles V irksom hed er kom m et istand. Men R eglen v il dog være. at der sam m enskydes en vis D riftskap ital og træffes visse Bestem m elser om M edlem ­m ernes P lig t til personlig V irksom hed for In teressen t­skabet. Interessentskabskontrakten vil norm alt fastsæ tte, h v ilk e Indskud der skal gøres; og selv hvor den in tet siger herom , v il det ofte væ re forudsat, at saadanne In d ­skud sk al gøres, n avnlig hvis Selskabet skal drive Næring.

Som tidligere anført kan en Interessents Indskud bestaa af K a p ita l, af A rbejde eller af begge Dele. Del-

42) J fr. L . 1 . M arts 1889 § 15.

43) J fr. S ø - og H . R. T . 1866 S. 103.

44) J fr. Ju l. L a ssen : H a a n d b . II . S. 1 2 7 — 28. 142 — 43. 675 o. fl. S t .

23

tagerne kan fastsæ tte hver enkelts Indskud, som de selv v il1).

Med H ensyn til K apitalindskuden e kan særlig b e­mærkes: S elv om D eltagernes Indskud oprindelig er lige store, v il Forholdet i Tidens L øb kunne forandre sig. N aar saaledes enkelte D eltagere enten senere lader Fæ lles­skabet tilflyde Væ rdier eller ikke hæ ver deres fulde Aars- u d b ytte, m en lader det indestaa i Forretningen, v il dette B eløb undertiden væ re at anse som en Forøgelse af deres Indskud2). P aa tilsvarende M aade om vendt kan Sagen stille sig, naar nogen hæver mere end sit regnskabsm æssige A arsu d bytte .

H vis der er fastsat bestem te R egler for K a p ita l­indskudenes Indbetaling, m aa D eltagerne stren gt holde sig disse efterrettelige. Forsøm m else i saa Henseende m edfører alm indeligt M oraansvar; og hvis Forsøm m elsen er væ sentlig, giver den M edinteressenterne R e t til at fordre Selskabets Opløsning eller til at udelukke den for­

1) H v is in te t d erom er b este m t ved S t ifte ls e sa k ten, k a n d e t o fte

væ re v a n s k e lig t a f a fg øre , h v o r v id t en D e lta g e rs P lig t ga ar. F o rm o d ­

n in gen m a a n o rm a lt v æ re fo r, a t a lle sk a l y d e b a a d e K a p ita l o g A rb e jd e

o g a lle i lige F o rh o ld ; m en d e k o n k re te O m stæ n d igh ed er ka n v ise . a t n o get

an d et h a r v æ re t fo ru d sa t, saa led es n a a r en D e lta g e r bor p aa et sa a d a n t

S te d , a t han ik k e k a n y d e A rb e jd e , e lle r n a a r han v id es a t m a n g le d e p e r ­

sonlige K v a lifik a tio n e r h e rtil. D e t m aa en d vid ere form od es, a t d er sk a l

sa m m en sk yd es saa m egen K a p ita l , som er forn od en til d en tils ig te d e

V irk so m h ed s fo rsv a rlig e D r ift , o g a f h v e r D e lta g e r yd es den A n d e l a f

d e t fo m o d n e fæ lles A rb e jd e , som han er i S ta n d til a t u d fø re p aa b eh ø rig

M aade, jfr . B a n g i J. T . X V I . 1 . S. 44 flg .; G ram II . 2. S. 657. H v is d e t

e fte r F o rm a a le ts B esk a ffe n h e d er u m u lig t a t træ ffe nogen A fg ø re lse — ved

S k øn e lle r lign . — o g In teressen tern e ej k a n enes h erom , m aa h v e r a f

D e lta g e rn e ku n n e fo rd re s ig lø s t fra A fta le n , d a d e t sa a v ise r s ig u m u lig t

a t t i lv e je b r in g e B etin g e lse rn e fo r a t rea lisere In te re sse n tsk a b e ts P la n .

jfr . om e t b e s læ g te t F o rh o ld U . f. R . 1SS3 S. 947.

2) Som R e g e l v i l d e t d o g v æ re n a tu r lig st k u n a t anse sa a d a u n e

B e lø b som e t In te re sse n tsk a b e t y d e t L a a n , jfr . U. f. R . 1879 S. 877.

24

søm m elige fra Interessen tskabet3). Derim od er Interes­senterne ikke uden særlig H jem m el pligtige at gøre nye Indskud, og n avnlig kan M ajoriteten ikke tvinge M inori­teten h ertil4); thi derved vilde G rundlaget for V irksom ­heden og Forudsætningen for den enkeltes Indtræden i Interessentskabet forrykkes; jfr. ogsaa næste §.

N aar in tet derom u d trykkelig er a fta lt, v il det kunne væ re tv ivlsom t, om den indskudte Ting, Fordring, E neret osv. frem deles skal tilhøre den D eltager, som har indskudt den, eller skal være i Sam eje m ellem D eltagerne. H vis Indskudet bestaar i Penge, gaar u tv iv lsom t den enkelte Interessents Særejendom sret over disse tabt. D et sam m e m aa i R eglen antages, naar den ydede G enstand kun kan tjene Interessentskabets Form aal ved at forbruges eller afhændes, eller naar det skønnes at være Meningen, at den skal forbruges eller afhændes i Interessentskabets Interesse a ltsaa navnlig, naar Indskudet bestaar af fungible Ting. H vis en Fordring indskydes, gælder det samme, naar den gaar ud paa Penge eller saadanne Genstande som om talt. Men selv om den angaar andet, f. E ks. Fordringen ifølge K ø b ekon trakt paa en fast Ejendom , v il selve det, at Fordringen kom m uniceres, ofte væ re et U d tryk for, at E jendom m en skal erhverves for Interessentskabet og ikke for den enkelte D eltager. N aar ellers Ting, der ikke alle­rede paa G rund af deres B eskaffenhed m aa antages at være overladte til Forbrug eller Afhændelse, er indskudte i Interessentskabet, kan Spørgsm aalet ofte være tv iv l­som t. D er bliver da først og frem m est at se hen til In ­teressentskabets Form aal. H vis der herefter vilde opstaa særlige V anskeligheder enten i Henseende tfl V irksom ­hedens Gennem førelse eller en eventuel O pløsning af F o r­

3) J fr. J. U. 1869 S . ,898: P la to u I. S . 53, 60.

4) Jfr. J. U. 1858 S. 247; V o g t S . 383; M o n tgo m ery: B o la g sk o n

tr a k te t S. 108.

25

holdet,, naar den tidligere E jendom sret skulde antages at bestaa, v il dette være et D atum for, at M eningen har væ ret at overføre E jendom sretten til Interessentskabet. Saaledes f. E ks., naar en Interessent indskyder et Grund­stykke, p a a h vilk et der for fælles R egning skal opføres kostbare Bygninger. Men hvor intet særligt taler for det m odsatte, m aa m an vistnok statuere, at der kun har fundet en B rugsoverdragelse S ted 5), da dette m edfører m indst Forandring i det oprindelige F orhold6). N aar det siges, a t E jendom sretten m ed H ensyn til en T in g er overført til Interessentskabet, menes herm ed som tidligere bem ærket ikke, at Interessentskabet er at anse som en juridisk Person, og heller ikke, at nødvendigvis a l l e Interessenterne er at anse som Medejere. D et v il i Reglen kun være de Interessenter, som har g jort K apitalindskud, der i Forening ejer Interessentskabets Form ue; dette v il n avnlig vise sig ved Interessentskabets Opløsning, eller

naar en D eltagers Sæ rkreditor søger Fyldestgørelse i hans Andel, jfr. nærm ere §§ 7 og 14.

Om selve Tingen eller kun B rugen af den er stillet til Interessentskabets Disposition, har i Forholdet mellem Interessenterne dels den B etydnin g, at periculum rei i

5) G ra m II . 2. S. 6 58 ; B a n g i J . T . X V I . 1. S. 42; D . i J. U . 1856 S.

S . 359 , j f r . d o g P la to n I. S. 58, d e r la d e r d e t væ re a fg øren d e, h vem d e r h ar

B ev isb y rd en .

6) D en ved In te re sse n tsk a b e ts S tifte lse b e n y tte d e F o rm o g d e t

b ru g te S te m p e lp a p ir m . m . v i l ku n n e y d e nogen V e jle d n in g v e d L ø s ­

ningen a f d e tte S p ø rg sm a a l, m en a fg øren d e er d isse M om en ter ik k e.

H eller ik k e den O m stæ n d igh ed , a t T in g e n e in d sk y d e s e fte r en v is T a k s t ,

b ev iser, a t E jen d o m sretten sk a l ga a o v e r p aa In te re sse n tsk a b e t, id e t

V æ rd ian give lsen kan væ re sk e t i a n d e t Ø jem ed , f. E k s. for a t tje n e til

M a alesto k for F o rd elin gen a f V in d in g o g T a b e ller for a t tje n e til O p ly s ­

n in g om , i h vilk e n T ils ta n d T in g en ka n fordres t i lb a g e le v e re t, jfr . G ram

II. 2. S . 659; d erim o d B a n g i J. T . X V I . 1. S. 42 — 43. Men h v is A n sæ tte lsen

ik k e in co n creto kan a n ta g e s a t væ re sk e t i et sa a d a n t O jc m ed , v i l den

ku n n e a fg iv e e t In d iciu m for. a t E jen d o m sretten er o v e rfø rt til S e lsk a b et.

26

første F ald norm alt bæres af Interessentskabet, i sidste F ald norm alt af E jeren, h v ilk et dog ikke udelukker, at noget andet er hjem let i det enkelte Tilfæ lde; dels har det den B etyd n in g, at den Interessent, der kun har yd et Brugen af Tingen, kan fordre denne tilbage ved In teres­

sentskabets O pløsning uden H ensyn til Prisstigninger, og om vendt ikke kan fordre Godtgørelse for alm indelig Pris- forringelse. H an er i det hele taget stillet over for Fæ lles­skab et som en E jer overfor Brugeren. H ar han derim od overført E jendom sretten, kan han ikke fordre Tingen tilbage, m edm indre han har ta get Forbehold desan- gaaende. og kan ikke fordre sin A n del beregnet efter Tingens V æ rdi i O pløsningsøjeblikket. men kun efter Værdien p aa Kom m unikationstiden.

I Forhold til Tredjem and v il det im idlertid .ikke altid væ re afgørende, h vad der har væ ret Parternes M ening med Dispositionen. For at M edinteressenterne overfor senere Købere, Udlæ gshavere, P an th avere osv. skal kunne gøre deres M edejendom sret gældende, m aa vor L ovgivn in gs alm indelige i H ensyn et til Om sætningens Sikkerhed grundede Forskrifter væ re iagttagne, saaledes R eglerne om Tinglæ sning ved O verdragelse af fast Ejendom , Paa- tegning ved Gæ ldsbreve og andre D okum enter etc., jfr. herom T ingsretten og O bligationsrettens aim. Del. Ved faste E jendom m e er dog særligt Skøde ikke nødvendigt, idet In teressentskabskontrakten kan tinglæses som A d ­kom st7). Skal en fast E jendom overlades In teressen t­skab et til B rug for længere Tiel. m aa R eglerne i Fr. 4. Dec.

1795 og 25. N ov. 1831 iagttages. H vis noget af dette er forsøm t, og den tidligere E jer disponerer over den G en­stand, som skulde være i Sam eje, paa saadan Maade, at

7) D en s k a l da stem p les som O v erd ra ge lsesd ok u m en t, for den D el

a f V æ rd ien , d er sv a re r til M odinteressen ternes A n d el i den , jfr . Stp l.

N r. 108, 13. M aj 1 9 1 1 § 85.

27

M edinteressenternes R e t gaar ta b t. b liver han n aturligvis erstatningspligtig overfor dem 8).

H vis sam tidig visse Forpligtelser overtages af In teres­sen tskabet, h v ilk et f. E ks. v il være praktisk m ed H ensyn til Pantegæ lden p a a de overdragne Ejendom m e, gælder de alm indelige R egler om D elegation. K reditor kan altsaa frem deles holde sig til sin oprindelige D ebitor for d et hele Beløb. D enne kan da søge R egres hos de andre Interessenter. T il disse kan K reditor kun holde sig for saa v id t dette hjem les ved et L øfte fra disses Side eller ved R eglerne om Tredjem andsretshandler.9).

D eltagernes P lig t til Arbej dsydelser kan ogsaa være nærm ere specificeret ved In teressentskabskontrakten. U n ­dertiden v il hele Ledelsen væ re paalagt en enkelt D eltager. T il denne P lig t svarer ofte en R et til a t bestyre Selskabets Anliggender; men det kan allerede her bem ærkes, a t en saadan R et ofte kun v il berettige til at lede U dførelsen af de Forretninger, hvis Foretagelse efter alm indelige R egler lovlig t er ved taget10).

8) D e t sam m e m aa a n ta g e s , h v is Sæ lgerens K re d ito r g ø r U d læ g

i den o ve rd ra g n e E je n d o m , u a g te t F orsøm m elsen m ed a t sorge fo r T in g ­

læ sn in g m . v. i R eglen lig esa a m eg et — e lle r m ere — k a n tilsk riv e s M od­

in teressen terne. O verd ra g eren m a a v is tn o k u b e tin g e t in d e sta a o gsaa for

e fterfø lg en d e H in d rin g e r, d e r sk y ld e s h an s ø k o n om isk e F orh old .

9) J fr. S tp l. N r. 108.. 13. M aj 1 9 1 1 § 114 ; J u l. L a ssen : H a a n d b . I.

S. 595 flg .; T o rp : T in g s re t S . 669 — 670 o g i T . f. R v d sk . 1890 S. 20.

10) J fr . U . f. R . 1875 S. 1033. — H v a d d er fa ld e r in d u n d er den

V irk so m h ed , som er p a a la g t d en e n k e lte D e lta g e r , m aa b ero p a a h ele

F o re ta g e n d e ts B e sk a ffen h ed , t i ld e ls o gsaa p aa ved k om m en d es S tillin g

o g a n d re F o rh o ld . E n B estem m else , d e r g a a r ud paa f. E x .. a t »N. N.

h ar B e sty re lse n a f d e d a g lig e lo b en d e F o rre tn in g e n s v il b e ty d e n o get

h e lt a n d e t, n a a r N . N . er D e lta g e r i en D e ta ilh a n d e l, end n a a r han er

D e lta g e r i en en gros F o rre tn in g e lle r en sto rre F a b rik sv irk so m h e d . D e t

sam m e gæ ld er, n a a r h an s P lig t t i l p erson lig V irk so m h ed ik k e er næ rm ere

fa s ts a t i K o n tra k te n . H v is h an s P lig t til p erson lig V irk so m h e d er sp e c i­

ficeret, v il lia n i R eglen ik k e væ re p lig t ig — o fte h e ller ik k e b e re ttig e t —

ti l an den V irk so m h ed fo r In te re sse n tsk a b e t end d en h am sa a led es a n v iste .

28

U ndladelse af at udføre den V irksom hed, h vortil en D eltager er forpligtet, eller m angelfuld Udførelse m ed­fører P lig t til a t erstatte det T ab, som derved foraarsages, og hvis M isligholdelsen er væ sentlig, giver den Medinteres- senterne R et til at hæve Interessentskabet, jfr. det følgende.

§ b.II. Om M yndigheden til at fatte Beslutninger paa

Interessentskabets Vegne (Selskabsviljen).

H er undersøges alene, hvem der lovligt i Forhold til Interessenterne kan tage B eslutning angaaende Interessent­skabets Anliggender. H vem der m ed bindende V irkn in g o v e r f o r T r e d j e m a n d kan optræ de paa Interes­sentskabets Vegne og derved forpligte sam tlige D eltagere, vil b live om talt i § 1 1 . H erved bem ærkes, at ingenlunde enhver V irksom hed, der i Forhold til Tredjem and er for­bindende for alle D eltagere, er lovlig i Forholdet mellem Interessenterne indbyrdes.

A t i det n avngivne Interessentskab gyld ig B eslu t­ning kan fattes ved D eltagernes enstem m ige Vedtagelse, er selvfølgeligt. D et kan dernæst ved Stiftelsen eller senere være a fta lt, hvorledes gy ld ig B eslutning paa In ­teressentskabets V egne skal kunne fattes. T il B estem ­melser, der paalæ gger enkelte D eltagere P l i g t til per­sonlig Virksom hed, v il ofte svare en R e t til at tage B e ­slutning uden a t indhente de andres Sam tykke, ja un d­tagelsesvis endog til at handle imod deres P rotest. D et sidste tør dog ikke antages, m edm indre det bestem t frem - gaar af K on trakten . Og selv da kan det ikke antages, a t D isponenten skal kunne gøre dette absolut ansvarsfrit. H vis han har handlet uforsvarligt, m aa han indestaa for den derved foraarsagede Skade; men B etydnin gen af en saadan B em yndigelse er den, at hans Fgenraadighed ikke som saadan er retstridig, og at han derfor ikke skal t i l­

29

svare eventuelle Tab.. m edm indre hans H andlem aade iøvrigt efter alm indelige R egler forpligter til E rstatning.

Selv hvor særlige Bestem m elser om, hvorledes B e ­slutninger skal træffes paa sam tlige Interessenters Vegne, ikke er trufne1), kan m an næppe blive staaende ved den Regel, at Beslutning kan fattes ved enstem m ig V ed ­tagelse. Ved m ange Interessentskaber m aa det i høj G rad have Form odningen imod sig, at en B eslutning kun paa denne M aade lovlig t skal kunne tilvejebringes, da det vilde hindre en hurtig og p raktisk Forretningsførelse. Ved de Interessentskaber, der falder ind under B estem ­m elserne i L . 1 . M arts 1889, gælder ifølge § 18 Nr. 4 den Regel, at h vert enkelt Medlem, hvis ikke andet er an­m eldt, har R et til at tegne F irm aet2). F ra denne Regel, der direkte kun angaar Forholdet til T r e d j e m a n d kan der ve l ikke drages nogen sikker Slutning m ed H ensyn til Interessenternes indbyrdes R et og P lig t, der navnlig kan være anderledes bestem t ved særlig A ftale, uden at dette faar B etyd n in g for godtroende Tredjem and. Men Form odningen m aa dog være for, at enhver signatur- b erettiget D eltager i M angel af m odsat V edtagelse ogsaa i Forhold til de andre Interessenter lovligt kan foretage alle til den paagældende Næringsvej henhørende Forret-

1) U n d ertid en fo reko m m er ved n a v n g iv n e In teressen tsk a b er en

lign ende O rg an isatio n som v e d A k tie se lsk a b e r , saa led es a t en sæ rlig v a lg t

B e sty re lse inden for v isse G ræ nser kan h a n d le paa egen H a a n d . m eden s

den o verste M yn d igh ed er hos e t R e p ræ se n ta n tsk a b e ller G e n e ra lfo r­

sam lin g en . jfr . J. U. 1872 S. 245. V ed ta g e lsen a f en saa d an O rg an isation

— d er io v r ig t fo ru d sæ tter e n stem m ig B e s lu tn in g — ka n d o g ik k e a n ta g es

a t g iv e B e sty re lsen e lle r G en era lfo rsam lin gen s M a jo rite t u in d sk ræ n k et

M yn digh ed. D en n e m aa an ses b egræ n set v e d v isse se lv fø lg e lig e F o r u d ­

sæ tn in g er p aa lig n en d e M aade som v e d A k tie se lsk a b e r , jfr . n ed f. A fsn .

I V ., h v o rt il h en vises herom . N a v n lig ka n M a jorite ten ik k e g y ld ig t b e ­

s lu t te . a t n y e In d sk u d sk a l gøres o . l . . jfr . J. U. 1858 S. 247 flg.

2) S a aled es o gsaa tid lig e re L . 23. J a n . 1862 § 14. jfr . § 2 N r. 3.

30

ninger3). E n m odsat R egel vilde væ re højst upraktisk; og naar Interessenterne intet har g jort for at udelukke det A n svar, som den enkelte D eltagers isolerede H andlen ifølge L oven kan paadrage dem overfor Tredjem and, ligger det nær at antage, at han ogsaa i Forhold til de andre skal have B eføjelsen til at handle. D og m aa B e ­slutningens L ovligh ed være betinget af, at ikke andre M edlemmer nedlægger P rotest m od den tilsigtede H an d­ling. D a den regelmæssige Forretningsførelse norm alt ik ke vil b live hindret, fordi en saadan jus prohibendi anerken­des, er det næppe n atu rlig t at anse den for opgiven. D ernæ st kan Bem yndigelsen kun antages a t om fatte de til Selskabets N æ ringsvej norm alt henhørende F o rre t­ninger4). Mere kræ ver F orm aalet ikke; og de Grunde, som fører til at udvide K om petencen i Forhold til T red je­m and, jfr. det følgende, har næppe G yldighed i Forholdet m ellem D eltagerne indbyrdes.

V ed navngivne Interessentskaber, der ikke er an- m eldelsespligtige og ikke anm eldte, har m an derimod hverken i L ovgivn in g eller Sæ dvane H jem m el til at statuere, at den enkelte Interessent i Forhold til de andre har R e t til at handle for alles Regning. O g uden H jem m el kan en saadan B eføjelse saa m eget m indre statueres, som der ved disse Selskaber norm alt ikke v il være praktisk T ran g til en saadan Regel.

H vor efter det anførte den enkelte D eltager ikke har R e t til at handle p aa egen H aand, opstaar det Spørgs- m aal, om M ajoriteten kan tage B eslutning m ed bindende

3) D eru n d er o gsaa saa d an n e a c ce sso risk e F o re ta g e n d e r, d er m aa

an ses som n o rm a le , jfr . J. U . 1860 S. 9 1 1 , h v o r d e t u d ta le s , a t en en k elt

In teressen t g y ld ig t ka n teg n e S øassu ra n ee for f æ l l e s R eg n in g , uden

fø rst a t in d h en te sæ rlig t S a m ty k k e fra sin M ed in teressen t, n a a r T egn in gen

iø v r ig t er fo rsva rlig .

4) G ram II. 2. S. 671 — 72; V o g t S. 3 85. M ed d e t her a n ta g n e

s tem m er i d e t hele sven sk L . om H a n d e lsb o la g 28. Ju n i 1895 § 5.

3 1

V irknin g for M inoriteten. E n saadan A ntagelse m aatte støttes paa, at der herved vilde opnaas størst Chance for, at Interessentskabets V irksom hed ikke gaar istaa paa Grund af D eltagernes Uenighed, og at disse derfor m aa antages at have underkastet sig dette V ilkaar. Man er dog m ed R ette enig om at frakende M ajoriteten denne R e t5). D a et Interessentskabsanliggende er a l l e In ­teressenters Anliggende, m aa for det første enhver D el­tager have R et til at m odsætte sig M ajoritetsbeslutninger, som han ikke billiger. D er m angler al rim elig Grund til i Indgaaelsen af Interessentskabet at se et A fk a ld paa en saadan V etoret overfor M ajoriteten. H eller ikke kan det antages, at den enkelte Interessent — ved de ikke an­m eldelsespligtige Selskaber, sam t i de anm eldelsespligtige, for saa v id t angaar H andlinger, der ligger udenfor R a m ­men for Selskabets V irksom hed - er gaaet ind paa, at M ajoriteten skal have (betinget) R et til uden at spørge om han? M ening at handle m ed bindende V irknin g ogsaa for ham 6). D et er ve l ikke afgørende herimod, at en M ajoritet ikke kan forekom m e i Interessentskaber, der kun har to M edlemmer, og at ogsaa ellers Stemmerne kan staa lige7); thi dette er kun en faktisk H indring for, at R eglen faar B etyd n in g. Men ligesom det viser, at Reglen om, a t M ajoriteten kan tage B eslutning, ikke altid hindrer, at Selskabet kører fast paa Grund af D eltagernes Uenighed, saaledes er der i de Tilfæ lde, hvorom Talen er, i Reglen ingen følelig Tran g til en saadan Ordning. For M ajoritetens K om petence kan heller ikke paabe- raabes Analogien fra, h vad der gælder f. E ks. ved A k tie ­selskaber, th i ved disse har denne O rdning dels paa Grund af det i R eglen store M edlem santal Sædvanen og derfor

5) B a n g i J. T . X V I . i . S. 97 flg .: G rain II. 2. S. 668 flg.

6) Jfr- ogsaa H a lla g e r-A u b e rt II . S. 253.

7) J fr. B a n g i J. T . X V I . 1. S. 100; G ram II . 2. S. 669.

3 2

Form odningen for sig. Og R eglen er her mindre b e­tæ nkelig, da Aktionæ rerne kun hæfter m ed den in d ­skudte K a p ita l, m edens de n avngivne Interessenter hæfter personlig8). — For M ajoritetens R et kan D. L. 5 — 10 — 4. der iøvrigt angaar t i l f æ l d i g t Sam eje, ikke paa- beraabes, allerede fordi Fæ stepligten vistnok allerede paa Lovens T id hvilede paa Gaardene, eller B ortfæ stning ia ltfa ld ansaas som særlig ønskelig9). Udenfor de T il­fælde, hvor den enkelte D eltager paa Grund af R eglen i L o v i . M arts 1889 § 18 Nr. 4 kan anses bem yndiget til at handle for alle, eller hvor særlig V edtagelse10) fore­ligger, m aa altsaa E nstem m ighed kræves til en lovlig Interessentskabsbeslutning. K a n denne ikke opnaas, m aa det paagældende Foretagende undlades; og er Uenigheden af en saadan A rt, at Selskabets videre V irksom hed hindres derved, er dets Opløsning den eneste U dvej. — D og m aa den enkelte D eltager paa. fælles Regning kunne iv æ rk ­sæ tte Foranstaltninger, som er b l o t k o n s e r v e- r e n d e, f. E ks. saadanne, hvis Undladelse kunde paa- drage D eltagerne A n svar eller udsæ tte Selskabets E je n ­dele for Ødelæggelse eller B eskadigelse11); men han b liver da ansvarlig, hvis han har fejlet i sin Bedøm m else af H andlingernes N ødvendighed. H an m aa derfor norm alt m ed R egres m od de andre kunne betale S katter, fo r­faldne R enter og A fd rag p aa Prioritetsgæ lden o . l . sam t lade foretage saadanne Sikringsforanstaltninger, hvis U n d ­

8) J fr. h erved U. f. R . 1887 S. 546.

9) D en sæ rlige R egel om P a r tr ed erier i S o lu v 1. A p r il 1892 § 1 2

v il b liv e o m ta lt n ed f. i § 20.

10) S a a d a n V e d ta g e lse b e h o ve r ik k e a t væ re u d tr y k k e flg. S a aled es

m aa d e t. n a a r h v e r D e lta g e r m ed egne .Midler s k a l v irk e for d e t fæ lles

F o rm a a l, a n ta g e s , a t han ogsaa paa egen H aan d m aa ku n n e fo reta g e

de e n k e lte F o rretn in ger.

11) J fr. B a n g i J. T . X V I . 1. S. 104. c fr. sve n sk L. om H a n d e lsb o la g

28. J u n i 1895 § 5. 2. x t.

33

ladelse vilde m edføre øjeblikkelig og nærliggende Fare f. E ks. for en Sam m enstyrtning af B ygnin ger etc. — ia ltfald , hvis han ikke p aa anden M aade kan sikre sig m od T ab. D ette følger tildels af Reglerne om negotiorum gestio. Men B eføjelsen gaar videre, idet den nødvendige H andling lovlig t m aa kunne foretages m od andre D e l­tageres P rotest. Ligesom M ajoriteten er ub erettiget til positive D ispositioner m od M inoritetens P rotest, sa a ­ledes m aa den ogsaa anses ub eføjet til at b eslutte U n d ­ladelsen12) af Sikringsforanstaltninger. hvis Foretagelse kræ ves til V irksom hedens forsvarlige U døvelse. K un under denne Forudsæ tning kan fornuftige M ennesker norm alt antages a t h ave indladt sig p a a vedkom m ende Foretagende. H vor den paagæ ldende Sikkerhedsforan­sta ltn in g — f. E ks. Tegning af Assurance — kan træffes sæ rskilt for den enkelte D eltagers Interesse, er han u b e­rettiget til m od de andres V ilje at handle ogsaa for dem 13).

12) T i l S to t te h erfor k a n m a a sk e o g saa a n føres den i D . L . 4 — 3 — 11

og nu S o lo v 1 . A p r il 1892 K a p . V I I . u d ta lte G ru n d sæ tn in g. V ed G ros-

h a v eri m ed fører den opofren d es egen In teresse , a t E jeren a f d e t o p o fred c

ik k e en sid ig t ka n m o d sæ tte s ig O p ofrelsen , h v o r den n e i fæ lles Interesse*

er n ø d v e n d ig . P a a lig n en d e M aade m aa h er den e n k e lte D e lta g e rs I n te r ­

esse h jem le h an s en sid ige H a n d lin g ,h v o r d en n e er n ø d v e n d ig t i l d e t fæ lles

G odes B e v a r in g , jfr . h e rv e d T o rp : T in g s r s t S . 145.

13) M edens sa a led es i A lm in d e lig h e d E n stem m ig h ed k ræ ve s til

F o reta gelsen a f H a n d lin g e r p a a In te re sse n tsk a b e ts R e g n in g , e r d er

in te t t i l H in d e r for, a t d e In te re sse n te r, d e r an ser e t F o re ta g e n d e for

fo rd e la g tig t, om h v ilk e t E n ig h e d ik k e k a n o p n a as, m ed egne M idler og

fo r egen R e g n in g iv æ rk sæ tte r d e tte , — fo ru d sa t a t ik k e et s p e c ie lt K o n -

k u rren cefo rb u d m a a tte v æ re til H in d e r h erfor. F o rb u d m od a t d riv e en

m ed In te re sse n tsk a b e t kon k u rreren d e V irk so m h e d findes ik k e sjæ ld en t

i In te re sse n tsk a b sk o n tra k te r fo r n æ rin g sd r ive n d e S e lsk a b e r , jfr . J . U.

1875 S . 438; U . f. R . 1892 S. 112 8 , 1 894 S. 315. M en v o r R e t k e n d e r ik k e

n o g e t a lm in d e lig t F o rb u d m od , a t de e n k e lte M edlem m er d e lta g e r i en

m ed In te re sse n tsk a b e ts k o n k u rreren d e V irk so m h e d , saa led es som d e t i

n o gle L o v g iv n in g e r ken d es, jfr . ty s k H . L . 1897 § 1 12 ; ø s te rr ig sk H . L .

A r t. 96: s ch w e iz isk O b lig a tio n e n rcc h t A r t. 536, 558; sp a n sk H . L . A r t.

C. T o r p : S elskabsret. 3

34

§ 7 .

III. Om de ved V aretagelsen af Interessentskabets Anliggender opstaaende K rav .

Undladelse af a t opfylde den en Interessent paa­hvilende P lig t til at handle for Interessentskabet er M islig­holdelse af K on trakten og drager de alm indelige Mora- virkninger efter sig. D et er endvidere, naar en D eltager handler paa Interessentskabets Vegne, hans P lig t at u d ­føre dette paa forsvarlig og behørig Maade. H erved kom m er dels O m fanget af de ham ved K o n trakten p a a ­lagte P ligter, dels vedkom m ende H andlings Beskaffenhed i B etragtn in g. V ed Bedøm m elsen heraf gælder i det hele tilsvarende R egler som ved Fuldm agtsforholdet. G anske vist kan den enkelte Interessent ikke i et og a lt betragtes som de andres Fuldm æ gtig, da han selv er M edinteressent — for saa v id t dom inus1); men da en m ulig Særinteresse ikke kan gøre en i Forhold til M edinteressenterne rets­strid ig H andling lovlig, b evirker H ensynet til hans egen Interesse kun undtagelsesvis, jfr. N ote i , Anvendelsen af særlige Regler. Der har væ ret rejst T v iv l om, h vo rv id t Interessenten, der handler for Selskabet, hæfter efter den alm indelige Culpa-R egel eller kun, naar han ikke har ud vist samme Om hu som i sine egne Anliggender (dili­gentia quam in suis rebus). Denne Rom errettens Regel

1 36 — 3 7 ; ita lie n sk H. L . A r t. 112 . O m et sa a d a n t F o rb u d i n æ rin g sd r i­

ve n d e S e lsk a b e r k a n an ses som et n a tu ra le n eg o tii, er tv iv ls o m t. V ed

a n d re In te re sse n tsk a b e r kan d e t ia ltfa ld ik k e a n ta g es .

1 ) D e t er ik k e uden p ra k tis k B e ty d n in g a t fasth old e d e tte . G an sk e

v is t ka n han ik k e a f den G ru n d lo v lig t in d la d e sig p a a F o re ta g e n d e r,

som i s ig se lv er u fo rsva rlig e , lig e sa a lid t som han a f den G ru n d k a n h an d le

trod s d e an d re D eltag eres P ro te s t, jfr . d o g o ven f. § 6 X o te 12. Men

H e n sy n e t til hans egen In teresse m aa f. E x . m ed fore, a t han trod s d e

an d res P ro test ka n fu ld fo re et lo v lig b e g y n d t F o reta g en d e, h vis A f b r y ­

d e lse v ild e væ re u fo rsva rlig .

35

er op taget i enkelte nyere L ove2). O g for den kunde an ­føres, at der ved V alget af en M edinteressent, der ofte v il faa en større, forud ubestem m elig K reds af H andlinger at foretage paa Interessentskabets Vegne, m aa antages at være ta get sæ rligt H ensyn til hans Forhold overfor egne A nliggender. U den positiv H jem m el kan denne R egel dog ikke opstilles. A fset fra, at D eltagerne slet ikke behøver at have h aft særligt K en dskab til M edinteressentens F o r­hold i egne Anliggender af lignende A rt, og at han ofte slet ikke har h a ft saadanne egne A nliggender at varetage, taler m od denne R egel, a t den volder megen V an skelig­hed ved Anvendelsen, idet A fgørelsen oftest m aa bygges paa tvivlsom m e B eviser og usikre Slutninger. D er er da

saa m eget m indre Grund til her at fravige den alm inde­lige A nsvarsregel, som det ligger m indst lige saa nær at forudsætte, at en hæderlig Mand v il udvise større F o r­sigtighed, hvor han handler paa andres Vegne, end hvor han kun staar til A n svar for sig se lv3).

Den Interessent, som ved V aretagelsen af Interessent­skabets Anliggender har paadraget sig A nsvar, b liver

2) J f r . o sterrig sk H . L. A r l. 94 : sch w eizisk O b lig a tio n e n recht A rt.

538 . 5 5 5 ; B . G . B. § 708.3) J fr . B a n g i J. T . X V I . 1. S. 143: G ram II. 2. S. S. 680; C. T o rp

i U. f. R . 1880 S. 3 8 7— 88; P la to u 1. S. 67. jfr . d erim o d E v a ld se n : A h n .

D el S. 303.

D en tilsy n e la d e n d e U n d t a g e l s e fra d cu a lm in d elig e R e g e l , som

G ram II . 2. S. 680 o p stille r , — at d er m aa ta ges H en syn d e ls ti l, a t v e d ­

k om m en d es egen D e la g tig h e d og In teresse i d e t fæ lles A n lig g en d e o fte

v il a fg iv e en b e ty d e lig G a ra n ti for, a t han ik k e h ar la d et d et m a n g le paa

b eh o rig O m h u , saa led es o gsaa H a lla g e r «Aubert II . S. 264, d els til a t B e ­

skaffen hed en a f In teressen tsk a b ets V irk so m h ed m ed forer, a t a lt for

æ n g ste lig F o rsigtig h ed ik k e kan e ller b o r an ven d es v e d e th v e rt A n lig ­

gen d e — er for d et s id stes V ed k o m m en d e ingen U n d tag e lse fra . h v a d d er

gæ lder i an d re F o rh old , o g v e d k o m m er for d e t fo rste M om ents V e d k o m ­

m en de ku n B e v issp ø rg sm a a le t, id e t der ku n v il væ re a t ta ge H e n sy n h e rtil,

h vo r d e t b a g e fte r ik k e m ed S ik k erh ed la d er s ig k o n sta te re , om fornoden

F o rsig tig h e d er u d v ist.

3*

36

ikke helt eller delvis fri for dette, fordi han ved D y g tig ­hed eller H eld m aatte have indvundet særlige Fordele for Interessentskabet ved andre Forretninger; th i det er hans P lig t at gennem føre enhver Forretning saa godt. som han form aar4). E n anden Sag er det. a t flere F o rre t­ninger undertiden m aa b etragtes som Led i en sam let O peration, saaledes a t kun Slutningsresultatet kom m er i B etrag tn in g5). Ligeledes kan M edinteressenternes A d ­færd have g iv e t den paagældende A nledning til at tro., at de godkender hans Foretagender. N aar saaledes en D e l­tager oftere m ed heldigt U dfald har foretaget hasarderede Spekulationer for Interessentskabet, og de andre In teres­senter stadig har m odtaget V indingen uden Indsigelse

m od, at slige Forretninger foretages, kan de næppe, naar tilsvaren de Spekulationer en G ang faar et uheldigt U d ­fald, kaste hele T a b e t herved over p aa den, der har fore­ta g e t Forretningen, selv om de ellers vilde have kunnet

gøre gældende, at saadanne Spekulationer ligger udenfor Interessentskabets Form aal.

A n svaret for U deblivelse m ed eller m angelfuld E r ­læggelse af pligtige K a p ita lin d sku d m aa, for saa v id t disse skulde b estaa af andet end Penge, bedøm m es efter a l­m indelige Erstatningsregler. H v is Indskudet skulde er­lægges i P?nge, giver L. 6. A p ril 1855 § 3 den alm indelige N orm for A n svaret. H v is det m aa antages, a t denne B e ­stem m else ikke ubetin get udelukker et videregaaende A n ­svar for særlige, individuelle T a b 6), faar dette ogsaa B e ­tyd n in g her. hvorim od der savnes H jem m el til ved

4) J fr. B a n g J . T . X V I . i . S. 1 4 1 ; M o n tg o m ery S. 1 14 : P la to u I.

S . 6 7 - 6 8 .

5) F . E x . n a a r p aag æ ld en d e u n d er en K rise h a r so lg t P a p ir e r

m ed e t T a b , d er k u n d e h a v e v æ re t u n d g a a e t ved a t v e n te , m en S a lg e t e r

s k e t for a t in d vin d e s tø rre F o rd el v e d In d k ø b a f an d re P a p irer.

6) J fr. J u l. L a ssen : H a a n d b . I. S. 380 — 83.

37

Interessentskab at udstræ kke A n svaret ud over de Græn­ser, som L. 6. A p ril 1855 § 3 fastslaar7).

V ed væ sentlig M isligholdelse af de nævnte Forplig­telser kan de andre D eltagere efter Om stændighederne endvidere fordre Interessentskabet opløst eller fjærne den skyld ige fra videre D eltagelse i dette m od at u d ­betale hans A n part, jfr. nærmere det følgende. Men videregaaende Virkninger v il M isligholdelsen ikke have. N avn lig m edfører den ikke. at de gjorte Indskud for­brydes til Fordel for de andre, ligesaa lid t som den b eret­tiger disse til at fordre deres Indskud tilbage, uden H ensyn til T ab, der m aatte væ re lidt ved lovlig t ivæ rksatte F ore­tagender8). — H v is sam tlige D eltagere undlader at op­fylde deres Forpligtelser eller handler i Strid m ed K o n ­traktens Bestem m elser, kan denne efter Om stæ ndig­hederne derved anses som uden videre b ortfa ld en 9), saa at den ikke kan fordres lagt til G rund ved Bedøm m elsen af det m ellem dem bestaaende Retsforhold.

H v a d en Interessent har indvundet som U d b ytte eller iøvrigt har oppebaaret for Interessentskabet, er han pligtig at udlevere til Fæ llesskabet10). H v is Iagttagelse af sær­lige Form er er en B etingelse for, at R etten b eskyttes overfor Tredjem and, f. E ks. Tinglæ sning ved faste E je n ­domme, P aategnin g p aa G ældsbreve og andre D okum enter, er vedkom m ende Interessent forpligtet til at foretage det til S ikring af M edinteressenternes R et fornødne, m edm indre disse v il nøjes m ed en m indre G aranti. H v is — p aa Grund af M edkontrahentens Insolvens eller lignende — kun en D el af det. som denne skulde yde, indgaar, kan den In ­teressent, der oppebærer dette, ikke tilegne sig det eller en D el deraf som sin egen A ndel i den erhvervede R et.

7) J fr. d o g G rain I I . 2. S. 677; V o g t S. 384.

8) J fr . H . R. D . i U . f. R . 1882 S. 633

9) J fr . U. f. R . 1867 S . 99.

10) D . L . 5 - 3 - 15.

3«

O g selv om hele det Beløb, der tilkom m er Interessent­skabet. betales eller kan faas, har den enkelte Interessent, hvor Interessentskabet gaar ud paa en R æ kke F ore­tagender. n avn lig en fortsat N æ ringsdrift, ikke R et til at tilegne sig sin Andel af det m odtagne. D erfor kan han heller ikke til egen Fordel indtale sin A ndel og m eddele K v itte r in g for denne11), selv om D eb itor ikke gør In d ­sigelse herim od, jfr. nedf. N aar ikke andet er bestem t i K o n trak ten , m aa det nem lig anses grundet i selve In- teressentskabsforholdets Beskaffenhed, at den enkelte ved selve Indtrædelsen til Fordel for M edinteressenterne lægger det B aand paa sin A n del af Interessentskabsfor- muen, at han ikke i egen Interesse skal kunne raade over denne, førend den ved lovlig Opgørelse er udsondret som G enstand for hans private Raaden. Indtil dette er sket, skal Interessentskabets M idler alene anvendes til den fælles Virksom heds Fortsæ ttelse sam t til D æ kning af de Interessentskabet — og derved alle D eltagerne person­ligt — paadragne Forpligtelser. E llers vilde de andre Interessenter ikke b lot væ re udsatte for, at den hele V irksom hed pludselig og m aaske m ed stort T ab m aatte standses af M angel p aa Midler, men ogsaa for a t m aatte svare til den hele fælles Gæld uden at have alle de fælles M idler til dens D æ kning, jfr. om den praktiske B e ­tyd n in g heraf nærmere nedf. §§ 14 og 15.

Om en vis V irksom hed er foretaget for Selskabet eller for den paagældende Interessents egen R egning, kan undertiden volde T v iv l. N aar den handlende har kontraheret og underskrevet i Selskabets N avn , v il dette dog som R egel være afgørende. — H v is det dernæst var ham forbudt at indlade sig paa noget m ed Interessent­skab et konkurrerende Foretagende, eller han v a r for­p ligtet til12) at foretage netop denne Forretning for In-

11) J f r . U . f. R . 1884 S. 5 35.12l J fr . f. E x. D . i J . U. 18 74 S. 17 7 .

39

teressentskabet, v il der heller ikke væ re T v iv l om, at han m aa indføre det ved V irksom heden erhvervede i Fæ llesskabet, hvis M edinteressenterne forlanger det, og det selv om han u d tryk kelig m a atte have tilken degivet, at han vil handle for egen Regning. Men selv om han v a r b erettiget til at foretage den paagæ ldende V irksom ­hed i egen Interesse, kan det ingenlunde altid antages, at han har g jort dette, blot fordi han er op traadt i eget N avn eller uden at angive, at han handlede for Interessent­skabet. D ette kan væ re sket, f. E ks. fordi m an ikke ønskede overfor M edkontrahenten eller Om verdenen at røbe, at der handledes for Interessentskabet, eller blot fordi det var bekvem m ere13).

Særlig T v iv l frem kom m er let, naar Interessenten har m odtaget Penge eller andet af en Person, der er baade hans og Selskabets Skyldner. H v is K v itte r in g er udstedt i Interessentskabets N avn, eller naar et til Interessent­skab et eller M odtageren udstedt G æ ldsbrev er udleveret i k v ittere t Stand, er dette afgørende; ligesaa hvis D ebitor

13) A t F o rretn in g en er a fs lu tte t a f ham i egen In teresse , m aa vel

a n ta g e s , n a a r han p o s it iv t h ar t ilk e n d e g iv e t, a t d e t v a r M eningen. Men

ellers m a a A fgøre lsen h eraf bero p aa de k o n k re te O m stæ n d ig h ed er . V el

er F o rm o d n in g en , n a a r han er o p tra a d t i eget N a v n . n æ rm est fo r, a t han

ogsaa h ar h a n d le t fo r egen R e g n in g , jfr . G ram II . 2. S. 676; m en den n e

F o rm o d n in g ka n let a fk ræ fte s v e d an d re D a ta . H v is han p le je r a t o p træ d e

i eget N a v n , n a a r han h an d ler for In te re sse n tsk a b e t, o g h vis h an ik k e

p le jer a t d riv e F o rretn in g er, d er horer til S e lsk a b e ts B ra n ch e , for egen

R eg n in g , v il F orm o d n in gen væ re for, a t F o rre tn in g e r a f d en n e A r t er

fo reta g n e for In te re sse n tsk a b e t, og de a n d re D e lta g e re v il da n o rm a lt

k u n n e gore gæ ld en d e, a t d e uden H en syn til, h v a d h an s egen M en in g h ar

v æ re t , v a r b e re ttig e d e ti l a t ga a ud fra , a t han h an d led e for in te r e s se n t­

s k a b e t. — O gsaa den O m stæ n d ig h ed , a t F o rretn in g en er a fs lu tte t i

In te re sse n tsk a b e ts F o rre tn in g s lo k a le og lig n ., ka n a fg iv e F o rm o d n in g for.

a t den er fo reta g en for In te re sse n tsk a b e ts R e g n in g , jfr . U . f. R . 18S4

S. 506, ligesom d e tte ka n frem g a a a f R e g n sk a b e rn e , jfr . J. U. 1867 S.

745, f. E x . n a a r F o rretn in g en i hans B o ger er o p fo rt paa In te re sse n tsk a b e ts

K o n to .

40

har tilkendegivet, hvilken Gæld han vilde betale, eller naar B eløb et er b ogført p aa Interessentskabets K o n to . N aar det b eta lte Beløb n ø jagtigt svarer til, h vad D ebitor skylder enten Interessentskabet eller M odtageren, er dette ogsaa oplysende. E r B etalin gen opnaaet gennem R e ts­forfølgning, v il denne næsten altid vise. om der er handlet

paa Interessentskabets Vegne eller ikke. N aar K v itte r in g er udstedt i M odtagerens eget N avn, m aa det form odes, at B etalin gen er erlagt som A fd rag paa hans Fordring, n avnlig naar han m anglede K om petence til paa egen H aan d at m odtage og kvittere for Interessentskabets Tilgodehavende. Men selv om han f. E ks. har Signatur, ligger det nærm est at antage, a t Skyldneren, der nøjes m ed en K v itte r in g i M odtagerens eget N avn, ogsaa hat- v ille t betale paa sin Gæld til denne14). H vor O m stæ ndig­hederne ikke giver nogen V ejledning, m aa A fbetalingen i R eglen anses sket paa Interessentskabets Gæld. E n F o r­deling pro rata parte, som nogle15) v il statuere, vilde være ganske v ilk aa rflg. Og da det ikke kan tilregnes de andre Interessenter, at B etalingsretshandlen in tet oplyser om dette P un kt, m edens M odtageren havde A dgan g og O p­fordring til at bringe dette paa det rene, er det naturligst at lade T abet falde p aa den forsøm m elige. H v is M od­tageren — f. E ks. fordi han ikke har m ed den D el af Forretningen a t gøre — m aa antages ikke at have eller burde have kendt Interessentskabets K r a v , eller naar det iøvrigt ikke vedkom m er ham at indkassere Selskabets K ra v , saa at det ikke kan lægges ham til L ast, at han ikke har k laret dette P un kt, m aa han derim od kunne fordre at beholde det m odtagne.

N aar Interessenten ikke i rette T id indbetaler, h vad han har oppebaaret for Interessentskabet, indtræder al-

14) J fr. G rain II . 2. S. 6 76.

15) B a n g i J. T . X V I . r. S. 121 — 23; G r un I I . 2. S. 676.

41

m indeligt M oraansvar16), ligesom han m aa være ansvarlig for O pbevaringen af det m odtagne p aa lignende M aade som Fuldm æ gtigen, jfr. ovenfor.

Selv om en eller enkelte D eltagere har Ledelsen af Interessentskabets Anliggender, m aa enhver D eltager, ogsaa den, der ikke har R et til at deltage i den aktive Ledelse, h ave R e t til at føre T ilsyn med, hvorledes de fælles Anliggender bestyres. Deres Interesse heri er givet allerede ved det solidariske A n svar for Interessentskabets Forpligtelser. De kan derfor kræ ve O plysning om de Forretninger, der er i G ang for Interessentskabet, efterse dettes Bøger, V arefortegnelser, V arelagre, Værdipapirer, Adkom stdokum enter m. m. T ilsyn et m aa dog udføres personlig og ikke f. E ks. ved en frem m ed Tillidsm and.

E n h ver D eltager, der handler for Interessentskabet, er dernæst p lig tig at aflægge behørigt R egnskab overfor M edinteressenterne for det m odtagne og for A nvendelsen af de fælles M idler17). T il O pfyldelse af denne R egn skab s­pligt v il der ofte, n avnlig ved næringsdrivende Selskaber, paahvile det eller de bestyrende M edlemmer en P lig t til

16) O m fa n g et at d e tte A n s v a r or t i l en v is G ra d tv iv ls o m t. Iror

saa v id t m an h ar h æ v d e t, jfr . G ram II. 2. S. 677 og H a lla g e r-A u b e rt I I .

S. 262, a t d en D e lta g e r , d e r h a r in d k a sseret en ren te b æ ren d e G æ ld , m a a

tils v a rc d e R en ter, som In te re sse n tsk a b e t k u n d e h a v e fo rd re t, h v is

P en gen e v a r b le v e t h en sta aen d e hos S k y ld n e re n , in d til den T id , d a R e t s ­

forfø lgn in gen m od d en fo rsøm m elige In teressen t er b e g y n d t, forer den n e

B estem m else a f A n s v a re t u tv iv ls o m t u n d ertid en fo r v id t, u n d ertid en ik k e

v id t n o k , jfr . T o rp : In te re sse n tsk a b S. 4S N o te 19. — S n a rere k a n d e t

h æ vd es, a t In teressen ten , d a d er her fo re lig g er B ru d p aa en sæ rlig

In teressen tsk a b sfo rp lig te lse , u d o ver a lm in d e lig M oraren te m a a ti ls v a re

e th v e r t v e d h an s M ora b e v irk e t T a b for In te re sse n tsk a b e t, 1. E k s . h v is

d e tte d e rv e d er b le v e t n ø d t til a t o p ta g e L a a n p a a u fo rd e la g tig e V ilk a a r .

i L ig h ed m ed , h va d d e r an ta g es, n a a r nogen m isligh o ld er e t K r e d i t t i l-

sagn , jfr . h erved B a n g i J . T . X V I . 1. S. 1 3 0 ; P la to u I. S. 69.

17) J. U. 1851 S. 337; S ø . o g H . R . T . 1S66 S. 103: V . f. R . 1 886 S.

1018. P la to u I. S. 73, jfr . en dn u h erved H . R . D . i S c h l . S a m l. I . S. 562.

J . U. 1850 S . 857, 1869 S. 166.

42

forsvarlig Bogføring. Denne P lig t overfor M edinteres- senterne m aa — uafhæ ngig af en m ulig Bogføringspligt overfor det offentlige18) — anerkendes overalt, hvor den efter V irksom hedens B eskaffenhed og O m fang hører m ed til en forsvarlig Forretningsførelse.

Den D eltager, der lovlig t har varetaget Interessent­skabets Anliggender, har p a a den anden Side K r a v paa Skadesløsholdelse af M edinteressenterne for de ham der­ved paaførte U dgifter og Tab. K o n ta n te U dlæg for In ­teressentskabet kan han fordre dækkede af Interessent- skabskassen eller even tuelt af M edinteressenterne, og hvis han ved R etshandler paa Interessentskabets Vegne har p aadraget sig personlige Forpligtelser, kan han for­lange disse indfriede p aa sam m e M aade19). D et er se lv ­følgelig en Forudsæ tning herfor, at T a b et er foraarsaget ved hans V irksom hed for Interessentskabet eller hans Stilling som M edlem af dette20), og at hans H andlen for Interessentskabet har væ ret lovlig og forsvarflg. D er­im od er det under denne Forudsæ tning uden B etyd n in g, om U dgiften ikke er b levet til G avn for Interessentskabet. N aar U dgifterne eller T a b et ikke kan dækkes af den fælles K asse, m aa de dækkes af M edinteressenterne i det F o r­hold, hvori hver af dem skal bære det, jfr. herom næste §. Ifølge Analogien af D. L. 1 — 23 — 14 m aa den berettigede

18) J fr. herom L . N r. 98, 10. M aj 1 9 1 2.

19) B a n g i J. T . X V I . 1 . S. 151 f lg .: G ram I I . 2. S. 678.

20) F . E x . n a a r In te re sse n tsk a b e ts K re d ito r h ar h o ld t s ig til ham

a len e for den fæ lles G æ ld. — D e t k an a llered e her b em æ rk es, a t d et s ik k e rt

er ga n sk e u r ig t ig t , n a a r d e t ved en S ø . o g H . R. D . i U . f. R. 1868 S. 252

b le v a n ta g e t , a t en In teressen t ik k e h a v d e n o g e t K r a v p aa sin M edin ter-

essen t i A n le d n in g a f. a t h an s S æ rejen d om — d e r v a r a f sto rre V æ rd i end

d en an den s o gsaa in d d rag n e S æ reje — v e d In te re sse n tsk a b e ts F a llit b le v

b e n y tte t til D æ k n in g a f den fæ lles G æ ld ; jfr . næ rm ere d et fø lgen d e.

43

vistn ok kunne søge, hvem af dem, han vil, for hele det B eløb, for h vilk et han har K r a v paa D æ kning21), ligesom han kan sagsøge dem under en S ag22). H v is K r a v e t er op-

staaet ved H andelsforretninger, m aa han kunne kræve sæ dvan lig H andelsrente (6 % ) af sine U dlæ g, indtil B e ­ta lin g sker23). I andre Tilfæ lde kan han næppe kræ ve Renter, m edm indre de er ham tilsagt eller anden H jem m el herfor haves, f. E ks. fordi han efter O pfordring om at rejse et rentebærende L aan for Interessentskabet selv yder dette24).

F or personligt A rbejde for Interessentskabet kan Interessenten ikke fordre særlig Godtgørelse, naar det ikke gaar u d over, h vad han ved Indtrædelsen i In teressen t­skab et har paataget sig. H erfor skal han have V ederlag i sin A ndel i U d b y tte t.25).

§ 8 .IV . Om Interessenternes A ndel i V inding og Tab.

I R eglen v il der væ re truffet Bestem m else om, paa h vilken M aade den indvundne V inding og eventuelle T a b sk al fordeles. E n under en vis Forudsæ tning vedtagen Fordelingsm aade kan dog ikke ubetinget anvendes under

21) J fr. E v ald sen : A lm . D el S. 163.

22) J fr. o gsaa U. f. R . 1886 S. 222.

23) G ram II. 2. S. 679; V o g t S. 384, jfr . clog U. f. R . 1868 S. 252.

24) B a n g i J. T . X V I . 1. S. 156 : G ram II . 2. S. 679.

25) D e tte g æ k ler. h v a d enten han u d tr y k k e lig h ar p a a ta g e t sig

d en p aag æ ld en d e V irk so m h ed , e lle r hans P lig t d e rt il fø lg er a f h an s a l ­

m in d elige F o rp lig te lse til a t frem m e In te re sse n tsk a b e ts F o rm a a l, jfr.

B a n g i J. T . X V I . 1. S. 157 . O g se lv om en M ed in teressent u n d er e n anden

D e lta g e rs S y g d o m e ller a n d e t F o rfa ld h ar u d fo rt d e t den n e p a a h v ile n d e-

A rb e jd e fo r In te re sse n tsk a b e t, k a n han n æ p p e uden sæ rlig H jem m el

fo rd re G o d tg ø re lse h erfo r, jfr . H . R . T . 18 5 8 S. 1 89. K u n , h vis han h ar

u d fo rt A rb e jd e r, som lig g e r u d en fo r, h v a d In teressen tern e kan fo ru d sæ ttes

a t h a v e v ille t p a a ta g e s ig se lv a t u d fo re, kan han fordre G o d tg o re lse h e r­

for. jfr . V o g t S. 384.

44

forandrede Forhold, men Fordelingen kan da even tuelt b live at foretage efter de R egler, der gælder-, hvor in tet er ve d ta get1). D eltagerne kan ordne Fordelingen, ganske som de selv v il. n avnlig tillæ gge enkelte D eltagere større A n del end andre og lade dem deltage i forskelligt Forhold i V inding og T ab. Selv det saakaldte societas leonina, hvor en eller nogle alene har Fordelen, medens andre del­tager i eller alene bærer T ab et, er lovligt, m en F orholdet m aa da i R eglen bedøm m es efter Gavereglerne. I Strid m ed A agerlovgivnin gen kom m er en V edtagelse om ufor­holdsm æssig stor A n del i U d b ytte t aldrig, naar den p a a ­gældende skal yde personlig V irksom hed eller overhovedet andet end Penge, da han for disse Indskud kan betinge sig, h vad han vil. Men selv om Interessenten blot ind­skyder Penge eller Værdier, der skal gøres i Penge, m aa det erindres, at Aagerbestem m elsen i L. 6. A pril 1855 ku n ram m er L aan og derfor sikkert aldrig er anvendelig over­for Indskud i et n avn given t Interessentskab, hvor D el­tagerne m ed deres hele Form ue hæfter i Forhold til T red je­m and.

H v is ikke andet er ved taget, m aa som H ovedregel antages, at Interessenterne deltager i T a b et i sam m e F o r­hold som i Vindingen2), h vad enten denne A n del er posi­t iv t fastsat eller udfindes ad anden V ej, jfr. nedf. H eri m aa dog vistnok gøres den M odifikation, at de indskudte M idler forlods skal anvendes til D æ kning af T ab et, saa at den enkeltes P lig t til at svare til sin A ndel af T a b et ved T ilsku d af egne private M idler kun gælder det T ab, der overstiger de indskudte M idler. D erved b liver ve l R isi­koen ringere for de Interessenter, der kun yder A rb ejde, end for dem, der indskyder K a p ita l. Men en saadan Be-

1) U . f. R . 1875 S . 937.2) B a n g i J. T . X X I . S. 287: G ram II . 2. S. 706; P la to u I. S. 7 4 .

jfr . B . G . B . § 722. 2. S t .; sve n sk L . om H a n d e lsb o la g 28. Juni 1895 § 10.

2. S t., sch w e izisk O b lig a tio n en rech t A r t. 533. 2. S t.

45

grænsning af R isikoen m aa antages a t være forudsat, naar ik ke andet er v e d ta g e t3), idet D eltagerne ganske n aturligt beregner deres Indskud efter, h vad enhver har R a a d til a t riskere; og herfor v il den indskudte K a p ita l væ re det n aturlige U d tryk .

E r der ik ke truffet B estem m else om Fordelingen af V inding og T ab, kan Forholdet stille sig forskelligt.

H v is Indskudene alene b estaar i A rb ejde og Y delse a f T ing. der m aa anses som b lo tte Akcessorier hertil, f. E ks. R edskaber og V æ rk tø j, m aa som R egel V inding og T a b deles lige4), da en Vurdering af A rb ejdet norm alt vilde være ganske usikker5).

H v is Interessenterne alle alene bidrager m ed K a p ita l­indskud, id et den fornødne V irksom hed f. E ks. skal u d ­øves af en sæ rlig lønnet B estyrelse, m aa V inding og T ab u tv iv lso m t fordeles i Forhold til K a p ita lin d sku d en e6), og d et sam m e m aa antages, h vor D eltagern e kun yder per­sonlig V irksom hed af rent underordnet, akcessorisk K a ­ralder, f. E ks. F ornyelse af en Lotteriseddel, M odtagelsen a f aarlige Forpagtn in gsafgifter o. lign.

Særlig T v iv l frem byder derim od de Tilfæ lde, hvor enten alle D eltagern e yder b aade K a p ita l og Arbejde, eller hvor nogle yder K a p ita l, andre A rbejde, eller hvor nogle yder en af Delene, andre begge Dele, idet Værdien af den personlige V irk so m h e d . ikke lader sig fastsæ tte

3) B a n g i J. T . X X I . 2 89 — 90; Ø rsted : H a a n d b . V I . S . 660; H a lla g er-

A u b e r t II . S. 293; V o g t S . 386; tv iv le n d e G ra m II . 2. S. 7 1 1 .

4) B a n g i J . T . X X I . S. 287; G ram II . 2. S. 707: H a lla g e r-A u b e rt

I I . S. 290; V o g t S . 386; U . f. R . 1868 S. 252.

5) D o g m aa U d b y tt e t v is tn o k deles e fte r d e t y d e d e A r b e j d e s

V æ r d i, h v o r en A n sæ tte lse a f d en n e k a n sk e uden V a n sk e lig h e d og

e fte r fa s te R eg ler, f. E x . i F o rh o ld ti l de p ræ sterede A rb e jd sd a g e e ller

A rb e jd stim e r , e ller h v o r h v e r sæ rsk ilt h a r u d fø rt e t b e re g n e lig t K v a n tu m

a f e t i F æ lle ssk a b o v e rta g e t A rb e jd e , jfr . U . f. R . 1882 S. 1 1 7 1 .

6) Ø rsted : H a a n d b . V . S . 442; B a n g i J. T . X X I . S. 283; G ra m II.

2. S. 707; H a lla g e r-A u b e rt I I . S. 290, jfr . ogsaa D . L . 4 — 7 — 3 o g 5.

46

m ed lignende Sikkerhed som Forholdet m ellem K a p ita l­indskudene. H er alene at tage H ensyn til K a p ita lin d ­skudene vilde ofte b live til aabenbar Forurettelse for dem .

der har y d et personlig Virksom hed, og om vendt vilde en D eling in cap ita ofte væ re ub illig overfor dem, der har g jo rt store K apitalin d sku d . E n fælles Delingsnorm for alle Tilfæ lde kan derfor næppe opstilles. T il V ejlednin g bem ærkes følgende:

N aar nogle kun yder K ap ita lin d sku d , de andre kun A rbejde, er det n aturligt a t fordele U d b ytte t lige m ellem alle D eltagerne, hvis K apitalindskuden e er lige sto re7), idet da de sidste D eltageres A rbejde m aa antages a t skulle gælde lige m ed de. førstes K apitalin dskud. E r K a p ita l­indskudene ulige store, m aa form entlig de, der yder A r ­bejde, hver fa a en saa stor A ndel, som svarer til M edlem ­m ernes sam lede A n tal, og R esten deles m ellem de andre i Forhold til deres K a p ita lin d sk u d 8).

N aar alle yder saavel K a p ita l som A rbejde, kan det af A rb ejdets Fordeling frem gaa, a t m indre Indskud af K a p ita l skal suppleres ved større A rbejde. I saa F a ld m aa der deles lige m ellem alle D eltagere. E llers m aa, hvis K apitalindskuden e danner den væ sentlige B asis for Interessentskabets Virksom hed, U d b ytte t sikkert deles i Forhold til K apitalindskuden e alene; og hvor om vendt den personlige V irksom hed er det absolut væ sentlige, m aa der deles lige. Men naar ingen af disse F akto rer kan siges at være den egentlige B asis for V irksom heden, synes det naturlige at være, at saa m eget af U d b y tte t9),

7) J fr. Ø r s te d : H a a n d b . V . S. 443; B a n g J. T . X X I . S . 286: G ram

II. 2. S. 709.

8) J fr. Ø rsted : H a a n d b. V . S. 444; B a n s i J. T . X X I . S. 286 — 87;

G ram II . 2. S. 709— 10.

9) ɔ : d et v irk e lig fo rtje n te U d b y tte . K a n d e tte ik k e d æ k k e den

ord in æ re R e n te a f K a p ita lin d sk u d e n e , kan In d sk y d e rn e ik k e k ræ ve sig

d e t m an g len d e B e lø b g o d sk re v e t.

47

som svarer til den ordinære R ente af K apitalindskuden e, forlods fordeles i Forhold til disses Størrelse og det even ­tuelle O verskud deles lige m ellem alle D eltagerne. Denne Fordelingsm aade synes m indre vilk aarlig og m ere billig e n d en Fordeling in cap ita uden H ensyn til K a p ita l­indskudene, saaledes som nogle10) har antaget, eller en Fordeling efter K apitalindskuden e alene, saaledes som andre11) har an taget12).

E n tilsvarende R egel m aa da opstilles, hvor alle D eltagerne yder personlig Virksom hed, m en kun nogle gør Indskud af K a p ita l. V el v il herefter de, der blot yder A rbejde, ingen A n del faa i U d b yttet, naar dette ikke over­stiger den ordinære R ente af K apitalindskuden e. Men ogsaa de D eltagere, der indskyder K a p ita l, m ister jo her Lønnen for deres A rbejde, og som tidligere bem æ rket bærer om vendt disse for Indskudets Vedkom m ende forlods R isikoen for eventuelle Tab.

Opgørelse af S tatus og Fordeling af det m ulige O ver­skud kan selvfølgelig fordres, naar Interessentskabets Form aal er opnaaet, eller det af andre Grunde ophører.

10) Ø r s te d : H a a n d b . V . S. 4.13; jfr. d o g H aa n d b . V I. S. 650: det

v a r o gsaa R o m erretten s R eg el. jfr . lig eled es B . G. 13. § 722. 1. St.

11) B a n g i J . T . X X I . S. 283: (ira m II . 2. S. 708.

12) V e d H . R . D . i U. f. R. 1882 S. 643 flg. er o gsaa en B e tra g tn in g

la g t t i l G ru n d , d er fo rm en tlig i sine K o n se k v e n se r m aa fore til d e t i T e x te n

a n ta g n e R e su lta t. D e t b le v n em lig ved O p gorelsen a f et In te re sse n tsk a b ,

h vo r d e 2 D e lta g e re uden H en syn til de a f h v e r g jo rte k o n ta n te In d sk u d

sk u ld e d e lta g e lig e i V in d in g o g T a b , a n ta g e t , a t ved O p gorelsen o g F o r ­

d elin gen R en ter m a a tte b eregn es a f h v e r D e lta g e rs k o n ta n te In d sk u d .

— I et T ilfæ ld e d erim o d , h v o r F o rh o ld et m a a tte o p fa tte s saa led es, a t en

kun sk u ld e yd e A rb e jd e , en an den kun K a p ita l , a n to g es d e t v e d D . i H .

R. T . 1858 S. 189, a t R e n te r a f In d sk u d e t ik k e ka n fordres uden sæ rlig

H jem m el, jfr . o gsaa U . f. R . 1886 S. 1018, sa m t h v a d o ve n fo r er b em æ rk et

om d e tte T ilfæ ld e — M ed d e t her a n ta g n c stem m er i H o v e d sa g e n øster-

r ig sk H . L . A r t. 106, efr. 109; ty s k M. L . 1897 § 12 1; sch w e iz isk O b li­

g a tio n en rech t A r t. 556.

48

Men ved Interessentskaber af m ere fortsat V arighed kan m an ikke b live staaende herved, idet der i R eglen v il væ re Tran g til gentagne., m idlertidige Opgørelser og F o r­deling af U d b yttet. Selv om K o n trak ten ikke indeholder u d trykkelige Bestem m elser om periodiske Opgørelser13), m aa det anses som et n aturale negotii, at Opgørelse finder Sted til saadanne T idspunkter, som ved Forretninger af den paagældende A rt sæ dvanligt. H erefter v il Opgørelse og Fordeling i R eglen kunne fordres i det m indste ved U dløbet af h vert R egnskabsaar14).

§ 9.V. Optagelse af nye M edlemmer. O verdragelse

af Andele.

D et n avngivne Interessentskabs In dividualitet er nøje k n y tte t til dets enkelte Medlemmer. Tredjem and erhverver ikke R ettigh eder m od Selskabet som en fra M edlem m erne forskellig juridisk Person eller K r a v m od en til et v ist Form aal udsondret, K reditorerne tilsikret Form uem asse, men m od D eltagern e personflg. O gsaa i Interessenternes indbyrdes Forhold spiller de enkelte D el­tageres Person en afgørende R olle p aa Grund af det Tillidsforhold, som den fælles V irksom hed forudsæ tter. E n Forandring af M edlem m er forandrer og forrykker a ltid det tidligere Forhold saavel indadtil som udadtil og er stren gt ta get en O phævelse af det gam le og S tiftelse af et n y t Selskab1). D esuagtet b etragter m an ofte her F o r­holdet som en Fortsæ ttelse af Interessentskabet b lo t med tildels andre M edlem m er2).

13) J fr . J . U . 1849 S. 249.

1 4) Ø rsted : H a a n d b . V . S . 445; B a n g i J . T . X V I . 1. S. 15 S ; G ram

II. 2. S . 679; H a lla g e r-A u b e rt II . S . 265; V o g t S . 386.

1) P la to u : H an d elsse lsk . S. 39.

2) J fr . L . 1 . M arts 1889 § 1 1 , 12, 15.

49

I . Optagelse a f nye M edlem m er.

E n O ptagelse ved Siden af de tidligere M edlemmer kan ikke finde Sted uden sam tlige disses S am tykk e, idet den v il b live af indgribende B etyd n in g for alle D eltagernes Stillin g baade i Henseende til F atteisen af frem tidige B eslutninger og i H enseende til U d b yttets Fordeling, efter Om stændighederne ogsaa i H enseende til den R isiko, de løber, nem lig hvis paagældende skal kunne forpligte Interessentskabet. Selv M yndighed til paa egen H aand at afslutte R etshandler for Interessentskabet giver derfor ikke som saadan R e t til at optage nye Medlemmer. N aar en udenfor Interessentskabet staaende Person optages som K om m an ditist, kan m an egentlig ikke ta le om en O ptagelse af et n y t M edlem i d e t n a v n g i v n e Sel­skab. D er dannes herved i V irkeligheden et K o m m a n d it­selskab, hvori det bestaaende n avngivne Interessentskab spiller den ansvarlige K om plem entars R olle, jfr. nærmere næste A fsn it; men en saadan R etshandel, der fuldstæ ndig forrykker Interessentskabets tidligere Stilling og indfører en n y i V irksom hedens U dfald delagtig K a p ita l, ligger ganske udenfor den alm indelige Forretningsførelse og forudsæ tter derfor, afset fra særlige Vedtagelser, enstem mig Beslutning af sam tlige D eltagere.

I I . Overdragelse a f en Interessents A n d e l i In teressen t­

skabet.

H vad der gælder om O ptagelsen af nye Medlemmer, m aa ogsaa gælde om O ptagelse af en Person i Stedet for et tidligere Medlem, altsaa ved en O verdragelse af dettes A n del i Interessentskabet.3) P aa Grund af det H ensyn til de enkelte D eltageres Person, som tages ved Stiftelsen a f et n avn given t Interessentskab, kan eth vert Medlem

3) U d træ d else a f e n k e lte M edlem m er uden saa d an O verd ra g e lse

o m ta le s n ed f. i § 16 .

C. Torp : S e lsk ab sre t. 4

50

m odsæ tte sig, at en D eltager indsæ tter en anden i sit S ted 4). Sam tykk e til saadan O verdragelse behøver dog ikke at være u d tryk k elig t5). Bestem m elsen om Part- rederier i Sølov i . A p ril 1892 § 20, jfr. nærmere nedf. § 20, kan ikke anvendes analogisk p a a n avngivne Interessent­skaber.

H elt forskelligt fra det om talte, at en D eltager ind­sæ tter et n y t Medlem i Stedet for eller ved Siden af sig. er det Forhold, at han indgaar en Interessentskabskon- trak t m ed en anden om, at de i et v ist Forhold skal dele den paa hans A ndel i Interessentskabet faldende V inding eller T ab, m od at denne Tredjem and (Subpartner, C rou­pier) overtager en tilsvarende D el af Interessentens In d ­skud, for saa v id t dette bestaar i K a p ita l eller Arbejde, der ikke forudsæ tter U dførelse af vedkom m ende personflg. D ette nye Interessentskabsforhold er det oprindeligeSel- skab ganske uvedkom m ende. Croupieren har ingen A n del i Selskabets B estyrelse, og ingen anden R e t m od In teres­sentskabet end R etten til at fordre u d b etalt sin A ndel af det U d b ytte — eller ved Selskabets Opløsning af. den D el af Selskabsm idlerne — som den oprindelige Interessent kunde fordre. H ans O ptagelse influerer heller ikke paa U d b ytte ts Fordeling. E ndvidere hæfter den oprindelige Interessent baade overfor Tredjem and og overfor M ed­interessenterne i sam m e O m fang som hidtil, og om vendt erhverver disse ikke éo ipso ved Interessentens Optagelse af en Croupier nogen R et m od denne sidste6). T il en sa a ­dan Disposition behøver den enkelte derfor ikke de andres

4) B a n g i J. T . X V I . r. S. 160; G ram II. 2. S. 681: V o g t S. 38 7:

U . f . R . 1 867 S. 458.

5) J fr. h e rv e d J . U. 1872 S. 245.

6) N o g et a n d e t er, a t In teressen ten ka n o ve rd ra g e In te re sse n t­

sk a b e t s it K r a v p aa sin M ed k o n tra h en t. e ller at In te re sse n tsk a b e t kan

soge F y ld e stg ø re lse i d e tte , n a a r In teressen ten ik k e o p fy ld e r s in e F o r ­

p lig telser.

51

S am tyk ke, og dette udfordres heller ikke, naar han under sam m e V ilk aar v il overdrage h e l e sin A n del i U d b yttet til en Tredjem and. D og m aa m aaske en U ndtagelse gøres for de bestyrende Medlemmer, da G arantien for en for­svarlig B estyrelse betyd elig forringes, naar deres egen Interesse i U dfaldet væ sentlig form indskes.

C. Interessentskabets og Interessenternes Retsforhold

til Tredjem and.

§ 10.

I. F ra h vilket T idspun kt m aa Interessentskabet i Forhold til Tredjem and anses som eksisterende?

Tredjem and, m ed hvem der er kontraheret i Interes­sentskabets N avn, er berettiget til at anse dette som eksisterende fra det Ø jeblik , da der foreligger endelig Overenskom st m ellem Interessenterne om, at Selskabet nu skal træde i Virksom hed. A t Interessentskabet, skøndt anm eldelsespligtigt, ikke m aatte have anm eldt sit Firm a, er i denne Henseende ingen H indring. H an kan da gaa ud fra, at det er stiftet under norm ale V ilkaar, naar han ikke er vidende om det m odsatte, jfr. n e d f.; og hvis den, der er optraadt for Interessentskabet, virkelig enten efter u d trykkelig A ftale, eller h vad der i M angel af saadan er Lovgivningens deklaratoriske Regel, jfr. L . 1 . M arts 1889 § 18, har h aft K om petence til at handle for Interessent­skabet, kan andre Interessenter ikke overfor Tredjem and gøre gældende, at denne m anglede H jem m el til at anse Interessentskabet som bestaaende.

H v is det om vendt va r en A fta le m ellem Interessen­terne, at der ikke m aatte handles for Interessentskabet, før visse Betingelser va r op fyldt, f. E ks. før Anm eldelsen var sket, m aa Tredjem and respektere denne, medmindre den handlende Interessent ved Forevisning af en In-4*

52

teressentskabskontrakt, hvori in tet derom siges, eller paa anden M aade har tilve jeb ragt en saadan Legitim ation for sin B erettigelse til a t handle for Interessentskabet, som i en alm indelig Fuldm æ gtigs H aan d vilde væ re tilstræ kkeflg. A lt dette stem m er m ed de tilsvarende R egler om F u ld ­m agt. Men selv om Interessentskabet endnu ikke er endelig stiftet eller ifølge Vedtagelsen først skal træde i Virksom hed fra et senere T idspun kt, m aa Tredjem and ved den i Interessentskabets N avn afsluttede R etshandel erhverve R e t m od Interessenterne eller de Personer, han kunde anse som saadanne, naar disse ved deres Adfæ rd overfor ham , f. E ks. ved Indretningen af e t fælles F o rre t­ningslokale forsynet m ed Interessentskabets F irm anavn og lignende, har g iv et ham b erettiget Anledning t il a t tro, at Interessentskabet va r stiftet eller traa d t i V irksom hed1). Særlig v il Tredjem and, der ikke er vidende om det m od­satte, kunne gaa u d fra. at Interessentskabet er traa d t i Virksom hed, naar det er anm eldt efter L . 1 . M arts 1889. idet Anm eldelsen ellers vilde virke vildledende.

O m vendt m aa Tredjem and ogsaa respektere In ­teressentskabet som bestaaende, saa snart det er stiftet. H v is han køber eller forbruger T ing, som tilhører In ­teressentskabet, b liver han forpligtet overfor dette, uden H ensyn til, om han har troet, a t Tingen tilhørte en enkelt Interessent eller Tredjem and, naar Interessentskabet ikke ved at legitim ere denne eller paa, lignende M aade selv er S kyld i Fejltagelsen. A t Anm eldelse om Stiftelsen er forsøm t, udelukker ikke E rhvervelsen af denne R et for Interessentskabet2) .

1) J fr . h erved J. U. 1861 S. 104.

2) U . f. R . 1 888 S. 675.

53

§ I I . I I . H vem er i F orhold til Tredjem and kom petent til at

handle p aa Interessentskabets Vegne?

R etshandler kan gy ld ig afsluttes for Interessent­skabet, naar sam tlige D eltagere optræder som kon tra­herende i Fæ llesskab. D et sam m e m aa gælde, naar den eller de D eltagere, der optræder, har de andres B em yn ­digelse til a t handle for dem, eller naar disse ved deres F orhold har g iv et Tredjem and grundet Anledning til at tro, at den optrædende havde saadan B em yndigelse, f. E ks., naar de har indsat ham til B estyrer uden at m ed­dele Tredjem and, at der e r g jort Indskræ nkninger i den K om petence, der som saadan m aa antages at tilkom m e ham 1).

V ed disse R egler m aa m an b live staaende for de In ­teressentskabers Vedkom m ende, der ikke er anm eldelses­pligtige eller dog anm eldte efter L . 1 . M arts 1889. H verken i L o v eller i Sæ dvane har m an H jem m el til ved dem at opstille andre R egler for Forholdet overfor Tredjem and end dem, der gælder m ellem Interessenterne indbyrdes, — m ed den antydede U ndtagelse. E n Forudsæ tning om, at i R eglen den enkelte Interessent skulde kunne forpligte Interessentskabet ogsaa ved disse Interessentskaber, ligger næppe i Resol. 18. Aug. 1814 § 1 i. f., og vilde ia ltfa ld ikke være afgørende. — V ed en D om i U. f. R . 1875 S. 1033 b lev det ogsaa antaget2), a t den ene Interessent i e t Ud-

1) J fr. u. f. R . 1 888 S . 283.

2) J fr . ogsaa F o ru d sæ tn in gen i P ræ m isserne ti l D . i U . 1. R . 1876

S. 825 sa m t D . i U . f. R . 19 13 S. 257 (h eller ik k e a n ta g e t a t m ed føre

B e ta lin g sp lig t for M ed in teressenten , a t A n n o n ce r in g v a r s k e t i In te re s­

se n tsk a b e ts In teresse). — V e d D . i U . f. R. 1 8 74 S. 979 er d e t v e l a n ta g e t ,

a t en In te re sse n t h æ fted e (so lid arisk) for B e ta lin g e n a f H a a n d væ rk s-

arb e jd e , d e r v a r u d fo rt e fte r B e s t illin g a f M ed in teressenten alen e. D et

er im id le rtid a f D o m m en s M o tive rin g ik k e k la r t , om A fg ø re lsen ik k e

n æ rm est er s tø t te t p aa den B e tra g tn in g , a t A r b e jd e t v a r k o m m et b egge

t i l god e, e ller paa an d re sæ rlige H en syn .

54

tørringsforetagende ikke paa egen H aan d m ed forbindende V irknin g for den anden kunde kontrahere m ed T red je­m and om A rbejder for Interessentskabet. I dette P unkt ia ltfa ld er denne Dom u tv iv lsom t rigtig.

E n anden R egel gælder derim od ved de (navngivne) Interessentskaber, p aa h vilke R eglerne i L . 1 . M arts 1889 kom m er til A n vendelse3). I denne L ovs § 18 Nr. 4 b estem ­mes, at et an svarligt Selskabs Anm eldelse, saafrem t ikke hvert enkelt M edlem har R et til at tegne Firm aet, skal angive, hvem saadan R e t tilkom m er, sam t om denne R et kun kan udøves af flere i Forening. H v is Anm eldelsen intet indeholder herom, m aa det derfor — ligesom efter L. 23. Jan. 1862 — antages, at hver enkelt (ansvarlig) D eltager har R et til at »tegne Firmaet«, h vorved o ver­h ovedet m aa forstaas R e t til at handle m ed bindende V irknin g for Interessentskabet. — F or H andelsselskabers Vedkom m ende er denne R egel om den saakaldte gensidige F uldm agt alm indelig europæisk R e t4). Ogsaa hos os an- saas denne R egel ifølge H andelssæ dvane som gældende allerede før L. 23. Jan. 18625). Denne L o v ud strakte R eglen til at gælde ved alle Interessentskaber, der d rev borgerlig Næring; og efter L o v 1. M arts 1889 § 18 m aa den gælde for alle i H enhold til denne L o v anm eldte Sel­skaber. Men endvidere m aa det sam m e gælde, naar A n ­

3) I H o v ed sa g en overen sstem m en d e m ed d en n e L o v er den sve n sk e

L . 13. Ju li 1887 og den n orske L. 17. M aj 1890, jfr . herom A u b e rt i T . f.

R v d sk . IV . S. 176 flg .; F . B e iehm an n : L. om H a n d e lsre g istre , F irm a og

P ro k u ra . K r is t ia n ia 1890.

4) C ode d e com m erce A r t. 22: o ste rrig sk H . L . A r t. 1 1 5 , jfr . A r t.

86 N r. 4; ty s k H . L . 1897 § 125; u n ga rsk H . L . A r t . 80, jfr . 9 1 ; ita lie n sk

H . L . A rt. 107, jfr . ita l. C iv illo v A rt. 172 3 ; sch w eizisk O b lig a tio n e n re ch t

A r t. 560: b elg isk L . 18. M aj 1873 A r t. 17 ; sve n sk L . om H a n d e lsb o la g

28. Ju n i 1895 § 16.

5) B a n g i J. T . X V I . 1. S. 109 f lg ., jfr . J. A . X X . S. 57; N . J. A .

V I I I . S. 143.

55

m eldelse af et anm eldelsespligtigt Selskab er forsøm t.6) L . ’s § 7, 2. St., siger nemlig: Saalænge saadan (som i §’s 1 . St. nævnt) K un dgørelse ikke har fundet Sted, kan det Forhold, der er eller skulde h ave væ ret anm eldt, ikke gøres gældende m od Tredjem and, m edm indre det bevises, at han har haft K u n d ska b derom. A f denne Bestem m else sam m enholdt m ed § 1 8 Nr. 4 følger altsaa, at T red je­m and kan gaa ud fra, at eth vert M edlem af et anm eldt Selskab har Signaturen, selv om det m odsatte er anm eldt7), naar dog ingen K undgørelse har fundet Sted; m en saa vilde det være urim eligt ikke at antage det samme, naar ogsaa Anm eldelse er forsøm t8). Skøndt L oven direkte kun giver de rent form elle R egler om Anm eldelse, Kundgørelse m. m ., m aa det herefter antages, at § 18 Nr. 4 hviler paa Forudsætningen om, at den gensidige F uldm agt ved an- m eldelsespligtige Selskaber er den alm indelige Regel, som Tredjem and, der er i god Tro, kan gaa ud fra, m edm indre andet er anm eldt og kundgjort. A f § 18 Nr. 4 frem gaar, at en Bestem m else om, at et Medlem er udelukket fra

Signaturen, ikke behøver at være po sitivt u d ta lt i A n ­meldelsen. D et er nok, naar det siges: A , B og C er an­svarlige D eltagere, A og C har Signatur. H erved er B udelukket.

6) U . f. R . 1916 S. 521.

7) D e tte kan d o g kun gæ ld e, n aa r S e lsk a b e t er a n m eld elsesp lig tig t.

V ed ik k e a n m eld elsesp lig tig e S e lsk a b e r gæ ld er R eg len om den gen sid ige

F u ld m a g t ik k e , n a a r d e ik k e (i H en h old ti l § 35 i S lu tn .) er an m eld te .

D e t v i l d a væ re ga n sk e u rim elig t a t a n v e n d e en stren gere R eg el, n a a r A n ­

m eld else — m en ik k e K u n d g ø re lse — h ar fu n d e t S te d , end n a a r A n ­

m eld else s le t ik k e er sk e t. D en h er an ta gn e M ening v a r e fte r U d k a ste ts

R e d a k tio n se lv fø lg e lig , id e t § 21 2. S t. lø d : »Saa læ n ge d e t F o rh o ld , d e r

s k a l a n m e l d e s , i k k e saa led es er k u n d g jo r t « .. . D e m in d re n ø j­

ag tig e U d tr y k i L . ’s § 7 2. S t. m aa s ik k e rt fo rs ta a s p aa sam m e M aade.

8) D erim o d er d e tte ik k e lig efrem h je m le t v e d O rd en e i § 7 2. S t.

»eller sk u ld e h a v e v æ re t anm eldt«, da §’s 2. S t. ifø lg e F o rb in d elsen m ed

1 . S t. m aa a n ta g e s a t h v ile p a a den F o ru d sæ tn in g , a t d er o v e rh o v e d e t h ar

fu n d e t en A n m eld else Sted .

56

Ifølge L . 1 . M arts 1889 § 7 er ikke Anm eldelsen, men først dennes Kundgørelse, af B etyd n in g overfor T red je­m and, og K undgørelsen er ifølge §’s 1. St. ikke ubetinget bindende for Tredjem and, m en m edfører kun, at det an ­m eldte anses for a t være kom m et til hans K un dskab, saafrem t Om stændighederne ikke giver Grund til a t an­tage, a t han hverken har eller burde have væ ret vidende derom. B etydnin gen af U d try k k e t »burde have væ ret vidende« er noget usikker. A t en bestem t T id er forløben efter K undgørelsen, kan ikke kræ ves; om vendt kan det næppe ubetin get være nok, at Tredjem and k u n d e have væ ret vidende derom. D en naturligste Forstaaelse synes at være, at Tredjem and saa hurtigt, som det m ed R im e­lighed kan forlanges, skal skaffe sig O plysning om K u n d ­gørelsen (ved E ftersy n af Statstidenden), saa a t U ndladelse heraf b liver ham til Skade. E n A n tyd n in g i denne R e t­ning findes ogsaa i den dansk-norsk-svenske Kom m issions M otiver S. 32, men af U dviklingen S. 33 ses det, a t K o m ­missionens M ening har væ ret, a t det skal være nok, at Tredjem and in concreto kunde have h aft K u n d skab om Anm eldelsen. F or denne M ening er Lovordene dog ikke noget rig tig t U d tryk.

Ifølge § 7, 2. St. kan Tredjem an d ikke gaa ud fra, at enhver D eltager har Signatur, naar han b evislig har h a v t K u n d skab om, at andet v a r vedtaget. Om dette skal antages, m aa bero p aa de konkrete Om stændigheder. Særlig M eddelelse kan ikke kræ ves9) ; at offentlig B ek en d t­gørelse har fundet Sted, er om vendt ikke afgørende, naar det ikke er godtgjort, at han har ken dt denne10).

9) J fr. d erim o d L . 23. Jan. 1862 § 14.

10) I fø lg e R eso l. 18. A u g . 1814 § i k u n d e d er fa a s K o n firm a tio n

p aa B estem m elser i In te re sse n tsk a b sk o n tra k te r om , a t k u n d en G æ ld er

In te re sse n tsk a b e ts, som er s t ifte t m ed sa m tlig e D elta g eres M inde. L ig e ­

som saa d an K o n firm atio n nu er o ve rflo d ig , sa a led es v i l d en , se lv om den

b liv e r tin g læ st, ik k e nu ku n n e træ de i S te d e t for A n m eld else og K u n d g ø ­

relse i H en h old til L . 1. M arts 1889, jfr . h e rv e d U . f. R . 1907 S. 710.

57

Bestem m elser, h vorved der gøres U ndtagelse fra Reglen om alle D eltageres Signatur, kan dels gaa u d p aa helt a t udelukke nogle D eltagere, dels paa, at 2 eller flere skal optræde i Forening (K ollektiv-Sign atur). D a § 18 Nr. 4 ikke hjem ler, at Indskrænkninger a f anden A rt kan optages i Anm eldelsen, m aa det derim od følge, af L .'s § 3, 1 . St., hvorefter Anm eldelser, der indeholder noget, hvis Indførelse i R egistret ikke er lovhjem let, skal afvises, at saadanne videregaaende Indskræ nkninger ikke kan an ­meldes. D et k an saaledes ikke anmeldes, at D eltagere, der iøvrigt har Signatur, m angler Beføjelse til paa egen H aand at afslutte visse R etshandler eller kun kan gøre dette, naar de optræder ko llek tivt, eller under særlige B etingelser11)12).

T il Forandring i de oprindelig gældende R egler om Signaturen kræves i R eglen enstem m ig B eslutning, jfr. ovenf. § 6 . — 1 Forhold til (godtroende) Tredjem and faar en Indskræ nkning i eller Ophævelse a f en tidligere S ign a­turbeføjelse ved de Selskaber, der falder ind under Reglerne i L . 1 . M arts 1889, først B etyd n in g, naar den i H enhold til L . ’s § 21 er anm eldt og kundgjort. Om K undgørelsens B etydnin g gælder den alm indelige R egel i L. 1. M arts 1889 § 7, jfr. herom ovenfor.

11) J u stm . C irk . N r. 180. 14 . A u g . 1889, 2 0, jfr . o g saa J u stin . S k r.

N r. 333. 7 . D ec. 1889; H . V e d e l i U . f. R . 1890 S. 10 3 4 — 35, c fr. A u b e r t i

T . f. R v d sk . IV . S. 204. A t en h erim o d s trid e n d e A n m eld else m a a tte

væ re m o d ta g e t , fa a r in gen B e ty d n in g ; th i ifø lg e § 7, 1. S t. s k a l ku n d e t,

som o veren sstem m en d e m ed den n e L o v er b le v e t reg istreret og k u n d g jo rt ,

anses fo r a t væ re k o m m et t i l T red iem a n d s K u n d sk a b , jfr . h e rv e d J u stm .

C irk . N r. 264. 7. S e p t. 1889.

12) O m V e d ta g e lse r a f den n æ v n te o. ,1. A r t ., som lo v lig t h a r v æ re t

an m eld te i H en h old ti l L . 23. J a n . 1862, ka n o m m eld es i H en h o ld t i l L .

1. M a rts 1889 § 37, 20. e r tv iv ls o m t. A n g a a e n d e d e tte S p ø rg sm a a l, d e r

n u n æ p pe h ar p ra k tisk B e ty d n in g , h en vises t i l Ju stm . C irk u l. 14. A u g .

1S89 N r. 2 o g 6; H . V ed el i U . f. R . 1890 S. 1046; A u b e rt i T . i. R v d s k .

IV . S. 213 — 216.

58

E ndnu bem ærkes, at Tredjem and gy ld igt kan ind­lade sig m ed en Interessent, der ikke har Signatur, naar Interessenterne særlig har b ib ragt ham den Forestilling, at den paagældende er sign atu rb erettiget13).

I h v ilket O m fang Tredjem and kan anse den eller de signaturberettigede D eltagere beføjede til at handle for Interessentskabet, er til en vis G rad tvivlsom t. A f det alm indelige U d tryk »tegne Firmaet« i L . 1 . M arts 1889 § 18 Nr. 4 kan ikke m ed Sikkerhed sluttes, at den saa- kaldte gensidige F uldm agt er ubegrænset. De tilsvarende vide U d try k i L. 23. Jan. 1862 § 14 m aatte ifølge Lovens øvrige Indhold14) forstaas som kun om fattende de R ets handler, der norm alt udkræ ves til D riften af Selskabets N æ ringsvej. De Grunde til en snævrere Fortolkning, som L. 23. Jan. 1862 frem bød, foreligger im idlertid ikke efter L . 1 . M arts 1889. Medens Anm eldelsen ifølge L. 23. Jan. 1862 § 2 Nr. i skulde angive F irm aets N æ ringsvej, h v o r­ved nærm est va r tæ n kt paa en specialiseret Angivelse, f. E ks. V in h a n d e l , C h o k o 1 a d e fabrikation o . l . , kan dette ikke ske efter L. 1. M arts 1889, da Anm eldelsen ifølge § 18 Nr. 2 kun skal angive Forretningens a l m i n ­d e l i g e Beskaffenhed og a ltsaa ifølge § 3 i k k e m a a specialisere denne nærmere. D en bør derfor ikke lyde paa andet end »Handel«, »Haandværk« eller »Fabriks- drift«15), dog at det ve l m aa være tillad t særligt at nævne de i L . ’s § 35 angivne N æ ringsveje, der stilles lige m ed H an del16). Som det ses af den dansk-norsk-svenske K o m ­missions M otiver S. 26 — 27 har M eningen herm ed n etop

13) U . f . R . 1891 S. 203.

14) J fr. n a v n lig L . ’s § 2 N r. 3 og U d ta le lsen i § 1 4 . . . . a n ta g e s d e t.

a t F irm a e t o m fa tte r e n h v e r u n d er den p aag æ ld en d e N æ rin g sve j lien-

h oren d e F o rre tn in g ; se i ø v r ig t n æ rm ere C. T o rp : D en d a n sk e O b lig a tio n s ­

rets sp ecie lle D el. I I . A fd e lin g S . 80 — 81.

15) Jfr. J u stitsm . C irk u l. N r. 1S0. 14. A u g . 1889, 6°; P la to u I. S. 91.

16) H . V c d c l i U . f. R . 1890 S. 1033; A u b e rt i T . f. R v d sk . IV . S . 203.

59

væ ret at undgaa, at den i en m ere specialiseret Betegnelse liggende Bestem m else af O m fanget for den signatur- berettigedes B em yndigelse ved Optagelse i H an dels­registret skulde b liv e bindende for Tredjem and. O m vendt er M eningen m ed, at Forretningens alm indelige B eskaffen­hed skal anmeldes, netop, at denne Anm eldelse skal tjene som V ejlednin g angaaende B em yndigelsens O m fang17); m en b ortset fra de i § 35 særlig næ vnte Virksom heder, vil den Begrænsning i D eltagernes K om petence, som skal kunne bygges p aa A ngivelsen af Forretningens alm indelige Beskaffenhed, kun faa tem m elig ringe B etydnin g. D er­imod kan det m aaske i Overensstem m else m ed den ældre R et fastholdes, a t en R æ kke H andlinger regelmæssig ligger ganske udenfor »Forretningen« uden H ensyn til dennes Beskaffenhed, saaledes f. E ks. Afhændelse eller K ø b af faste E jendom m e18), sam t m uligvis P antsæ tning af disse 0. l . E n saadan Begrænsning af Signaturbeføjelsen er nem lig ikke til H inder for en hensigtsm æssig B estyrelse a f Interessentskabets Anliggender, og har næppe særlig B etæ nkelighed af H ensyn til Tredjem and, ligesom en lignende Begrænsning af Signaturens O m fang tildels synes anerkendt andetsteds19).

Medens der saaledes ikke ved en specialiseret A n ­givelse af N æ ringsvejen i Anm eldelsen til H andelsregistret m ed bindende V irknin g for Tredjem and kan drages b e­stem te Grænser for Signaturbeføjelsen, er det et andet Spørgsm aal, om den Om stændighed, at M edkontrahenten

17) J fr . K om m issio n en s M o tiver S . 26.

18) S e lv fø lg e lig fo ru d sa t, a t S e lsk a b e ts V irk so m h ed ik k e n etop

g a a r ud p aa K ø b og S a lg a f fa s te E je n d o m m e , jfr . h e rv e d P la to u I. S.

93 —94.19) P la to u I. S . 90: sch w eizisk O b lig a tio n e n rech t A r t. 5 6 1 , jfr .

d erim o d ty s k H . L . 1 897 § 126, h v o rv e d im id le rtid m aa b em æ rk es, a t

K eglen om A n m eld else i ty s k H . L. § 106, ik k e in d eh o ld er nogen til L .

1. M arts 1889 § 18 N r. 2 sva re n d e B estem m else.

6o

ved, at Forretningen virker i en bestem t begræ nset B ranche (Vin- eller K ulhandel, et bestem t H aandvæ rk o . l .) m edfører, at han b liver ub erettiget til at gaa ud fra, a t den enkelte Interessent kan binde Firm aet ved F orret­ninger, der ligger ganske udenfor denne B ranche — jfr . f. E ks., at en D eltager i en M anufakturforretning gør T er­m insforretninger i Petroleum , K a ffe o . l . D ette a fgør L oven ikke; th i her er ikke Spørgsm aal om en alm indelig (i Forhold til alle og enhver virksom ) Grænse for Sign a­turen, m en om en individuel H in drin g for at erhverve R ettigheder, grundet i m anglende bona fides hos Med- kontrahenten. Under H ensyn til den i Forretningslivet, særlig i nyere T id stedfundne U dvikling, hvorefter det ikke er ualm indeligt, at n avnlig H andelshuse gør F orret­ninger udenfor F irm aets egentlige Branche, er det dog sikkert betæ nkeligt, b lot fordi den paagældende F orret­ning ligger udenfor F irm aets B ranche at forudsæ tte ond Tro hos M edkontrahenten, naar dette ikke finder afgø­rende B estyrkelse i andre D a ta 20).

D et er alm indeligt og overalt antaget, at den en­kelte signaturberettigede kan optræde i processuelle F o r­hold p aa Selskabets Vegne, saaledes udtage Forligsklage og møde under M æglingen21), udtage Stæ vning og for­følge Sagen for R etten 22). V ed Sagsanlæg m od Interessent­skab et m aatte efter L. 23. Jan. 1862 § 15 Stæ vningen, naar m an vilde have en alle Interessenter forbindende D om , forkyndes for alle de D eltagere, som bor p a a det opgivne H jem ting. D enne p raktisk uheldige R egel b le v ændret ved L. 1. M arts 1889, hvis § 34 næst at udtale, at

20) J fr . h erved P la to n I. S. 92.

21) J fr. d o g J. U. 1852 S. 505, h v o r d e t a n ta g e s , a t p a a g æ ld e n d e

v ed M ode for F o rligelsesk om m ission en m aa væ re fo rsyn et m ed F u ld ­

m a g t fra d e an d re In teressen ter.

22) J . U . 1851 S. 299. V ed ik k e an m e ld te o g ik k e a n m e ld e lse sp lig ­

tig e S e lsk a b e r gæ ld er d e tte ik k e , jfr . U . f. R . 1910 S. 612.

6 1

Sager, hvorunder Ihændehaveren af et F irm a — derunder e t Interessentskab — søges i noget Forretningen v e d ­rørende Anliggende, kan indbringes for Forligelste kommis- sionen og R etten p aa det Sted, hvor Forretningskontoret ifølge Anm eldelsen findes, bestem m er, at Forretnings- kontoret23) m ed H ensyn til Forkyndelse og V arsel kan betragtes som B opæ l24). H erefter m aa en Forkyndelse p aa K o n to ret være nok, selv om den kun sker for en enkelt D eltager eller andre p aa hans Vegne, ligesom det m aa være nok, at Stæ vningen (Forligsklagen) indkalder en enkelt (signaturberettiget) D eltager paa Selskabets Vegne. D en enkelte signaturberettigede m aa dernæst

under Sagen kunne forbinde Interessentskabet ved sin Procedure, ligesom han kan m odtage litis denuntiatio sam t de i Vexell. § 45, jfr. § 30 om handlede og lignende N otifikationer. D a han kan k vittere for Interessent­sk ab et, m aa han ogsaa kunne indrøm m e D ebitor A kkord. E ndelig m aa den enkelte Interessents N ægtelse af at aflæ gge P artsed væ re afgørende for Interessentskabet25), h vorved erindres, at Benæ gtelsesed kan fordres paalagt enhver D eltager, der har K en d skab til det paagældende Forhold.

V ed A fslutnin g af Retshandler o . l. er det ligegyldigt, om den signaturberettigede optræder i Interessentskabets eller i sit eget N avn, naar Parterne blot er enige om, at han handler for Interessentskabet26). V ed U dtagelse af

23) So om F ilia le r §’s s id ste P u n k tu m .

24) D erim o d h jem ler § 34 in te t sæ rlig t T in g læ sn in g svæ rn etin g .

jfr . K om m ission en s M o tiver S . 41. — B estem m elsern e i § 34 om F o r k y n ­

delsen er nu for en v æ se n tlig D el o ve rflø d ig g jo rte v e d R p ll. § 156 N r. 2.

I h v ilk e t O m fa n g d e en d n u k a n fa a p ra k tis k B e ty d n in g v e d S id en al

R p ll.’s R egel, sk a l ik k e her undersøges.

25) N ellem a n n : P ro cesm a a d e S. 739: M u n ch -P etersen : D en d an ske

R e tsp le je I. S. 313.

26) A a g esen : In teressen tsk a b S. 92 N o te ; H a lla g e r-A u b e rt II .

S . 259; P la to u I. S. i)5, jfr . o g saa 13. G . B. § 164 ; sch w eizisk O b lig a tio n en -

re c h t A r t . 563.

62

Forligsklage, Stæ vning osv., bør han derim od under­skrive p a a Interessentskabets Vegne — m ed F irm ateg­ningen — da han ikke er berettiget til for egen Regning at indtale Interessentskabets Fordringer. Forsøm m else heraf k an m edføre Indstæ vntes Frifindelse27). Dernæst kan Tredjem and ikke erhverve R ettigheder m od Interessent­skab et ved Interessentens H andlinger, naar han ved eller burde vide, at denne handler for egen R egning28). H v is derfor en Interessent opfylder en ham p riva t paahvilende Forpligtelse ved at levere Varer, der tilhører Interessent­skabet, b liver M odtageren, selv om han er i god Tro, ikke E je r af disse, m edm indre dette hjem les ved Reglerne om exstin ktive E rh vervelser29). A t Tredjem and m aatte have troet, at Varerne tilhører Interessenten, kom m er her lige saa lidt i B etragtn in g som, naar en Person ellers ub eret­tiget har disponeret over en andens Ting. N aar der der­im od er handlet for Interessentskabet, vedkom m er det ikke Tredjem and, om den paagældende Interessent har m isbrugt sin M yndighed30) og f. E ks. har stu k k et de m odtagne Penge i sin egen Lom m e eller igen afhæ ndet de m odtagne V arer til egen Fordel osv.

Ikke b lot Tredjem and, men even tuelt ogsaa In teres­sentskabet kan have Interesse i at hævde, at en F orret­ning er foretaget paa dettes Regning. H v is f. Eks. den handlende D eltager senere er ud traad t af Interessent­skabet, kan Tredjem and da ikke opfylde ved at erlægge til ham. E fter Om stændighederne kan det ogsaa være en B etingelse for, at overhovedet nogen R et er erh vervet31).

N aar en Interessent enten for egen R egning kon tra­herer m ed Tredjem and eller uberettiget handler for In ­

27) J fr. J. U . 1852 s. 505.

28) H . R. T . 1 897 S. 222.

29) P la to u I. S. 94 — 95.

30) P la to u I. S . 94 , jfr . h erv ed H. R . T . 1894 S . 216.

31) Jfr. m ed H en syn til F o rs ik rin g J. U. 1 853 S . 457.

63

teressentskabet udenfor det Om raade, hvor Tredjem and efter det ovenfor bem ærkede er b eføjet til at anse ham som b erettiget til at handle, forpligtes Interessentskabet ikke herved. Im idlertid kan Interessentskabet ratihabere det skete, saavel direkte som indirekte, n avn lig ved T il­egnelse af det ved H andlingen erhvervede32), naar dette sker m ed B evidsthed om E rhvervelsens K a ra k ter. R a t i ­habitionen kan i det sidstnæ vnte Tilfæ lde ske af enhver, der fra først af vilde kunne have foretaget den paagældende H an dlin g m ed bindende V irknin g for Interessentskabet. Derim od kan den D eltager, der har kontraheret i eget N avn, ikke selv p aa Interessentskabets Vegne ratihabere Retshandlen. D ertil m aa hans egen (fra In teressen t­skabets forskellige) Interesse gøre ham inkom petent33).

Indenfor det sam m e Om raade, indenfor h v ilk et de enkelte Interessenter i Forhold til Tredjem and er b eret­tigede til at handle for Interessentskabet, b liver dette ogsaa ansvarligt for de af disse begaaede Retsbrud. N aar saaledes et adm inistrerende Medlem erlægger u k o n tra k t­m æssige Varer eller V arer, der ikke tilhører Interessent­skabet, til O pfyldelse af en dette paahvilende Forpligtelse,

32) Jfr. h erved U. f. R . 1888 S . 681 (tv iv lso m ).

33) N a a r d et F o re ta g e n d e , d er u b e re ttig e t er iv æ rk sa t for I n te r ­

e sse n tsk a b e t. h verk en d ire k te e ller in d ire k te er b le v e n ra tih a b e re t, m en

a llig e v e l h a r b erig et d e tte , f. E x. n a a r en In teressen tsk a b et tilh oren d e

T in g er b leveu fo rb ed ret, o p sta a r d et S p ø rg s m a a l, om d et sk a l ti ls v a re

B erigelsen. D e tte k a n ku n a n ta g e s u n d er sam m e B e tin g e lse r, under

h v ilk e d e t v ild e h a v e h a v t a t ti ls v a re B erige lsen , h vis den n e v a r fo raa r-

s a g e t ved en en sid ig H an d len a f T re d je m a n d — a ltsa a i R eglen ik k e , jfr .

Ju l. L a ssen : H a a n d b . I. S. 244 og § 34 — id e t d e t ik k e ka n foran d re

T re d je m a n d s S tillin g til In te re sse n tsk a b e t, a t han h ar k o n tra h e re t m ed

en P erso n , om h vem h an m a a tte v id e , a t han v a r u b e re ttig e t til a t h an d le

for d e tte , jfr . d o g B a n g i J. T . X V I . 1. S. 175 — 76: A u b e rt i N. R . T .

1874 S. 94. — E t u d o ve r B erigelsen ræ kken d e K r a v ka n n a tu r lig v is op-

s ta a for T re d je m a n d e fte r de a lm in d elig e R e g le r om S p e cifik a tio n , T il-

v æ x t, o g u an m o d et F o rretn in gsfø relse .

64

hæ fter Interessentskabet for d et derved opstaaede K r a v p a a E rstatn in g34). Ligeledes hæ fter det, naar en saadan Interessent kræ nker Pligter, der paahviler ham som M ed­lem af Interessen tskabet35), f. E ks. forbruger, afhænder, tilin tetgør V arer eller andre Ting, der er Interessent­skab et betroede som D epositum , P an t eller lignende, uden H en syn til. om de er overgivne ham eller en anden, naar b lo t Tredjem and va r b erettiget til at gaa ud fra, at M od­tageren havde K om petence til at m odtage disse G en­stande p a a Interessentskabets Vegne, eller M odtagelsen

va r ratihaberet af rette vedkom m ende. E llers vilde ingen m ed T rygh ed kunne indlade sig m ed Interessentskabet og n avnlig ikke m ed dettes enkelte signaturberettigede Medlemmer. D et fritager derfor heller ikke Interessent­skabet for A nsvar, at den paagældende D eltagers H a n d ­ling tillige var retsstridig i Forhold til Interessentskabet og har paaført det en af Tredjem ands K r a v uafhæ ngig Skade. For R etsbrud derimod, der begaas af en D eltager, som Tredjem and ikke va r berettiget til at anse kom petent til at handle, hæfter Interessentskabet ikke i større O m ­fang, end om det va r begaaet af en udenforstaaende, a ltsaa i R eglen kun, hvis A n svar er begrundet ved de alm indelige Regler om A n svar for Fuldm æ gtiges H a n d ­linger, n avnlig D. L . 3 — 1 9 — 2, eller hvis det skyldes M angel p aa behørig A gtpaagivenh ed fra de bestyrende M edlem m ers Side, at han har faaet L ejlighed til a t begaa R etsbrudet. A t han ved falske Foregivender m aatte have faaet Tredjem and til at tro, at han havde K om petence til at handle for Interessentskabet, kom m er ikke i B e ­tragtning. Ligeledes hæ fter Interessentskabet ikke for den enkelte Interessents R etsbrud, naar det ikke inde-

34) J fr. P la to u I. S . y y ; V o g t S. 3yo: M orgen stjern e: Om lir s ta t-

n in g sa n sv a r (or an d res H a n d lin g er S . 109 flg .; jfr . ogsaa V . f. R . 1915 S. 21.

35) J fr. P la to u : H an d elsse lsk . S. 3 8.

65

holder en K ræ nkelse af de Interessentskabet k o n tra k t­m æssigt paahvilende Forpligtelser. H v is saaledes en In ­teressent ved at tegne Assurance for Interessentskabet har g jo rt sig skyld ig i M isligheder, f. E ks. g jort falske O pgivelser m ed H ensyn til den forsikrede Genstands B e ­skaffenhed, kom m er dette hele Interessentskabet til Skade; m en h vis han f. E ks. har stu k k et Ild paa de forsikrede B ygnin ger uden de andres Vidende, kan dette ikke berøve dem R etten til deres Andel i Forsikringssum m en36).

§ 12 .

III . O m fanget af Interessenternes H æ ftelse for Interessentskabets Gæld.

D e fleste frem m ede L ovgivn in ger opstiller den Regel, a t M edlem m erne af et H andelsselskab hæfter solidarisk1) for Interessentskabets Forpligtelser, m en at M edlemmerne af andre (civile) Interessentskaber kun hæfter pro rata 2). V or R e t kender ikke denne Sondring, m en gennem fører som alm indelig Regel, at alle M edlemmer af et n av n ­g iven t Interessentskab hæfter solidarisk for de Interessent­skabet gy ld igt paadragne Forpligtelser. D enne Regel, der for de næringsdrivende Interessentskabers Vedkom m ende fik positiv H jem m el ved L . 23. Jan. 1862 § 14, jfr. § 2 Nr. 3, har ogsaa vgd andre Interessentskaber væ ret fast antagen hos os i T eo ri3) og P raksis4), ia ltfa ld fra B e ­gyndelsen af forrige Aarhundrede, h v ilk et er en naturlig

36) J f r . U . f. R . 1879 S . 877.

1 ) J fr. A u b e r t i N . R . T . 18 74 S. 86 sa m t o ven f. § 3 m ed N o te 9.

2) J fr. A u b e rt 1. c. S . 83— 84; P la to u : H an d e lsse lsk S . 14 flg.

3) J fr. Ø rsted : H a a n d b . V . S. 432; B a n g i J. T . X V I . 1. S. 173 ;

G ra m II . 2. S . 684; A a g e se n : In te re sse n tsk a b S. 10 N o te ; V o g t S . 390,

jfr . om d en h isto risk e U d v ik lin g a f den n e R egel A u b e rt i N . R . T . 1874

S. 89 flg.

4) J fr. b l. a. N . J. A . X V . S . 100; S ch l. S a m l. I I I . S. 353 o g a f n v e r e

D o m in e U . f. R . 1872 S . 4 9 1; 1874 S. 979; 1876 S . 825; 1881 S. 352.

C. Torp: Selskabsret. 5

66

Følge af, at det overhovedet hos os antages, a t flere, som har forpligtet sig i Fæ llesskab uden at begrænse deres A n svar, i R eglen hæ fter solidarisk5).

M edens m an er enig om, at den solidariske H æ ftelse ikke er subsidiær i alm indelig Forstand, saa a t K red itor først m aatte holde sig til hver enkelt D eltager for hans A ndel, har nogle m ent, a t K red itor, naar der findes en særlig Interessentskabsm asse, først skal søge F y ld e st­gørelse i denne og kun for det, der ikke kan dæ kkes af denne, kan søge den enkelte Interessent6). E n saadan B e ­grænsning i Interessenternes Forpligtelse kan dog ikke uden særlig H jem m el opstilles7). L. 23. Jan. 1862 § 14, der ud ta lte , at de form odes a t væ re »en for alle og alle for en« ansvarlige for Interessentskabets Forpligtelser, m aatte forstaas saaledes, at de hæfter um iddelbart soli­darisk, og der er intet, som antyder, at L. 1. M arts 1889, der kun giver rent form elle Regler, har v ille t ændre noget heri8).

Denne R egel gælder dog ikke, naar Tredjem and sam- tyk ke r i at nøjes m ed begræ nset A n svar eller ved K o n ­trakten s Indgaaelse er un derrettet om, at Interessenterne kun v il hæfte begrænset. — L. 23. Jan. 1862 § 2 Nr. 3, jfr. § 14, hjem lede endvidere ved næringsdrivende Interessent­skaber, at Bestem m elser, h vorved der gøres Indskræ nk­ninger i det sam tlige D eltagere i Alm indelighed p a a ­hvilende solidariske A n svar, kunde gøres bindende overfor Tredjem and ved Anm eldelse til F irm aregistret og Offentlig-

5) V is tn o k fø rste G a n g u d ta lt i D . i J. A . X . S. 1 ; jfr . h e rv e d Ju l.

L a ssen : H a a n d b o g I. S. 452 — 453.

6) Ø rsted : H a a n d b . V I . S. 673; G ram II . 2. S. 642, 685; H a lla g cr:

(1. U d g .) I I . S. 206.

7) J fr. o g saa H a lla g e r-A u b e rt II. S. 269; V o g t S. 3 9 1; P la to u I. S.

84 — 8 6 .

8) U m id d e lb a r so lid a r isk H æ fte lse er ogsaa fo ru d sat i H . R . T .

1897 S. 326.

67

gørelse. — For Interessentskaber, der stiftes efter i . Juli 18899), kan Vedtagelser, der gaar ud paa a t begrænse A n ­svaret for Selskabets fu ldt ansvarlige Medlemmer, ikke længere gy ld igt anm eldes og altsaa heller ikke faa B e ty d ­ning for Tredjem and, der ikke ved R etshandlens A fs lu t­ning10) er vidende om, a t D eltagerne kun v il paatage sig et begræ nset A n svar11). D og kan ifølge L. 1. M arts 1889 § 37 2 0 tidligere bestaaende Selskaber anm eldes m ed de sam m e V ilk aar og Begrænsninger, hvorm ed de tidligere lovligt er anm eldte12). F or saa v id t har altsaa de herom i L. 23. Jan. 1862 givne R egler endnu B etydn in g13).

N aar Indskrænkninger i D eltagernes solidariske A n ­svar lo vlig t er anm eldt i H enhold til L . 1. M arts 1889 § 37, 2 0, skal der, naar dette ikke har fundet sit U d tryk i det brugte Firm a, til dette føjes T illæ get »begrænset Ansvar« eller »limiteret«. U d try k i F irm aet m aa Begrænsningen v istn o k siges altid at have faaet, naar dette er upersonligt, h vorved erindres, a t et saadant Firm a, skøndt det ikke fyldestgør Forskrifterne i L . ’s § 9, even tuelt § 10, dog, hvis det h idtil lovlig t har væ ret ført, kan optages i H andels­registret, jfr. § 37, 2°, i . P kt.

E ndelig bem ærkes, at Anm eldelse af Indskræ nk­ninger i D eltagernes A n svar ikke saaledes som efter L. 23. Jan. 1862 § 14 ubetin get b liver bindende for T red je­m and. D a L. 1889 § 37 nem lig kræ ver n y Anm eldelse ti]

9) L . 1 . M a rts 1889 § 37.

10) O v e rfo r F o rp lig te lse r , d er ik k e sk y ld e s R etsh a n d el e ller K v a s i

R etsh a n d el, er V e d ta g e lse n uden al B e ty d n in g .

n ) J fr. L . 1 . M a rts 1889 § 9, 3. S t. sa m t § 18, cfr. § 3.

12) D e t fo ru d sæ ttes a lts a a , a t d e er a n m e ld te e fte r L . 23. J a n .

1862. N a a r d e tte er T ilfæ ld e t , sy n e s d e t d erim o d a t va 're lig e g y ld ig t ,

om d e er a n m eld elsesp lig tig e e fte r L . 1. M arts 1889 e ller b lo t anm eldelses-

b e re ttig e d e e fte r L . ’s § 35, jfr . d o g h erim od A u b e r t i T . f. R v d sk . IV .

S. 2 1 2 — 13.

13) J fr. n æ rm ere om B e ty d n in g e n a f en saa d an A n m eld else T o rp :

In te re sse n tsk a b S . 8 7— 89.

5*

68

H andelsregistret og ikke foreskriver noget særligt om dennes Virkning, m aa denne bedøm m es efter den alm inde­lige R egel i L .’s § 7, jfr. herom ovenf. S. 56.

D et solidariske A n svar paahviler dog kun den, der va r D eltager i det n avngivne Interessentskab p aa den Tid, da Forpligtelsen b lev stiftet, eller hvem Tredjem and var b erettiget til at anse som saadan. D ette er Tredjem and, naar han ikke ved andet, saa snart den paagæ ldende til H andelsregistret er anm eldt14) som ansvarlig D eltager eller det ved Cirkulære15) eller lignende er m eddelt T red je­m and, a t han er optaget som Medlem, selv om O ptagelsen m aatte være sket pro form a eller hans Stillin g som M ed­lem endnu ikke endelig ordnet.

Der kan dernæst spørges, om den O m stændighed alene, a t en Persons N avn m ed hans V idende b en yttes i et Firm a, hvoraf han ikke er D eltager16), berettiger Tredjem and til at anse ham som Interessent og derfor holde sig til ham . F orsaavid t den paagæ ldende tidligere har væ ret D eltager, følger det af L. 1889 § 12, a t han ikke paadrager sig A n svar ved at tillade, a t hans N avn b e­n yttes i F irm aet; m en hvis han tidligere har væ ret an ­m eldt som D eltager, m aa hans U dtræ den anmeldes17), og har F irm aet ikke væ ret anm eldt, bør han underrette F ir ­m aets tidligere Forbindelser om sin U dtræ den18). H a r

14) N a tu r lig v is fo ru d sa t at A n m eld elsen , der jo ifø lg e L . 1 . M arts

1889 § 16, jfr . § 2, sk a l v æ re u n d ersk reven a f h am . ik k e er fa lsk .

15) H . R . T . 1859 S . 793. D erim o d er d e t ik k e a n ta g e t a t m ed fø re

p erson ligt A n s v a r , a t en P ro k u ris t h a v d e u n d e rsk re v e t p a a F irm a e ts

V e g n e uden a t sæ tte p. p. e lle r lig n en d e foran sit N a v n (F irm al. § 28),

jfr . U . f. R . 19 16 S. 206.

16) O m d e t T i l f æ lde, a t han er D e lta g e r, m en K o m m a n d itis t , h e n ­

vises t i l I I I . A fsn it.

17) J fr. om A n m eld elsesp lig ten i d e tte T ilfæ ld e L . 1889 § 2 1 , 2. St.

18) J fr . om et b e slæ g te t S p ø rg sm a a l U . f. R . 1884 S. 808.

6g

han ikke væ ret D eltager i F irm aet, m aa han være ansvarlig, h vis han har sa m tykk et i, a t hans N avn ben yttes19), uden H ensyn til, om dette er sket for a t hjæ lpe D eltagerne til en K red it, eller b lo t fordi hans N avn m entes at v ille træ kke K u n d er t i l Forretningen; thi han bærer da A n svaret for, at Tredjem and ved F irm an avn et er b levet skuffet. H ar han derim od ikke sa m tykk et i eller billiget, at hans N avn b lev b en y ttet, er der ikke H jem m el til at paalæ gge ham A n svar for Firm aets Forpligtelser, b lot fordi han har holdt sig passiv overfor dette F ak tu m 20). Tilfæ ldet v il navnlig være p raktisk ved uanm eldte Firm aer, m en F o r­holdet m aa b live det sam m e, hvis en Anm eldelse af et Firm a, der indeholder N avn et p aa en Person, som ikke er eller har væ ret D eltager, i S trid med Reglen i L . 1 . M arts 1889 § 9, 3. St. m aatte b live m odtaget.

H v is en Interessent paa det T idspun kt, da Interessent­skabet paadrager sig en v is Forpligtelse, paa en i Forhold til Tredjem and gyld ig M aade, (jfr. L. 1. M arts 1889 § 21, cfr. § 7) er ud traad t af Interessentskabet, hæfter han ikke for den. A t en D eltager er udtraadt af et Interessentskab, efter at Forpligtelsen er stiftet — om end kun som betin get — kan derim od ikke fri ham for A n svar. E r han f. E ks. u d traad t i M ellem tiden m ellem Bestillingen af et V are­p arti og dettes Levering, paahviler P ligten til at m odtage og b eta le Varerne ham frem deles21). H v is m an ikke vilde anerkende dette, m aatte m an antage, at Interessent­skabet (Firm aet) var et fra de enkelte D eltagere forskelligt,

19) D o g k u n , h v is (let b e n y tte s saa led es, a t d e r d e rv e d v a 'k k e s Fore-

s til lin g om , a t han er a n s v a r lig D e lta g e r — ik k e h v is d et b e n y tte s p aa

an den M aad e, f. K k s. N . F . P etersen s S ø n n er, E f te r fø lg ere o. l.

20) J fr. ogsaa D . i U. f. R . 1879 S. 338; se d o g A u b e rt: D et n o rsk e

T in g ly s n in g s og R eg is trer in g s v æs en S. 377. m en h erim od C. T o rp i T .

f . R v d s k . 1896 S. 128.

21) J . U . 1874 S. S25; U. f. R . 1912 S. 365; jfr . om et lig n en d e F o r ­

h old U. f. R . 1S97 S. 923.

7o

af dem uafhæ ngigt R etssub jekt (juridisk Person), men som tidligere bem æ rket savnes i vor R et enhver H jem m el for en saadan i sig selv unaturlig K on struktion . Den, som kontraherer med »Firmaet«, erhverver R e t m od enhver, som til det T idspun kt er D eltager i Interessent­

skabet, og denne R et kan den enkelte D eltager — m aaske det eneste solvente M edlem — ikke gøre illusorisk ved at udtræde af Interessentskabet. D et forekom m er ofte, naar en D eltager udtræder, at den eller de tilbageblivende over­tager sam tlige A k tiv er og Passiver. D et følger af det b e ­m ærkede og de alm indelige R egler om D elegation, a t en saadan A fta le kun faar B etyd n in g m ellem Interessenterne indbyrdes, men ikke influerer p aa Tredjem ands R e t til at holde sig til den udtraadte. S elv om Tredjem and efter at væ re g jort bekendt herm ed forholder sig passiv eller uden R eservation fortsæ tter sine Forbindelser m ed In ­teressentskabet, gør dette ikke nogen Forandring heri22), saalænge han ikke ved sit F orhold kan siges a t h ave op ­g iv et sin R e t m od den udtraadte. H vorn aar dette er T il­fældet, lader sig ikke sige i A lm indelighed; kun bem ærkes, a t en saadan O pgivelse ikke kan antages, b lo t fordi han uden P rotest m odtager en V exel eller en A k cep t a f de tilbageblivende Interessenter alene for det skyldige B eløb, naar V ekslen eller A kcepten senere ikke indfries, jfr. de sidst anf. D om m e23).

N aar om vendt et n y t Medlem træder ind i et be- staaende Interessentskab, forekom m er det ogsaa h ypp igt, a t han u d tryk k elig t overtager den før hans Indtræden stiftede Gæld. Men hvis der ikke enten ved M eddelelse til Tredjem and eller efter R eglerne om Tredjem ands- retshandler herved er stiftet en R et for K red itor, kan

22) U. f. R . 1869 S. 333. cfr. U. f. R. 1875 S. 239; jfr . om d e tte F o r ­

hold næ rm ere P la to u I. S. 10 2 — 103.

23) J fr. om et b e s læ g te t T ilfæ ld e U . f. R . 1901 S. 306.

7 1

denne ikke holde sig til den indtrædende24). Tredjem and har ta get de tidligere Interessenter som D ebitorer; dette kan ikke tages fra ham . Men der er i M angel af positiv H jem m el25) for det m odsatte ingen Grund til, at T red je­m and skulde kunne holde sig til den n ye D eltager; m ed ham har han ikke kontraheret. M an kan ikke indvende, at Tredjem an d har erh vervet en R e t m od Interessent­skabet, og a t eth vert M edlem hæ fter for dettes F orp lig­telser; th i i V irkeligheden stiftes der ved hans Indtræden et n y t Interessentskab, hvorved det gam le falder bort; og det va r dettes M edlem m er, men ogsaa kun disse, som hæftede for Gælden.

§ 13.IV . Om M aaden, h vorp aa Interessentskabets R ettigheder eller Forpligtelser gøres gældende af eller m od Interessent­

skabet eller dets enkelte Medlemmer.

a. Interessentskabets R ettigheder.

I § I I er om talt, hvem der kan gøre Interessent­skabets R ettigheder gældende im od Tredjem and. Ganske tilsvarende R egler m aa gælde om A dgangen til at b enytte Interessentskabets Fordringer til M odregning N aar K re d i­tor søger D om over Interessentskabet eller sam tlige In ­teressenter i Fæ llesskab, er det k lart, at de Fordringer, Interessentskabet m aatte have paa ham , kan modregnes. D a det er ligegyldigt, hvorledes Interessentskabets F o r­dringer er erhvervede, kan ogsaa den enkelte D eltagers private Fordringer p a a Interessentskabets K red itor m ed

24) Jfr. P la to n I. S. 1 0 1 : Vogt S. 392; Stp l l . 13. M aj 1 9 1 1 § 114 : U. f. R. 1894 S. 55 r; 1898 S. 296; 1 901 S. 7.5, 581? 1904 A. S. 77, 80; 1911 S. 990.

25) I fl ere frem m ede L o v e e r en sa a d a n R e g e l d erim o d u d tr y k k e lig

h je m le t, jfr . ty s k H. L . 1 897 § 130; sch w eizisk O b lig a tio n e n rech t A rt.

565; ita lie n sk H . L . A r t. 78 m . fl.

72

Interessentens Sam tykk e1) b en yttes til M odregning; de b etragtes forsaavidt som overdragne til Interessentskabet. Ligeledes kan Interessentskabets Fordringer b en yttes til M odregning af den bestyrende D eltager, der personlig søges til O pfyldelse af en Interessentskabsgæ ld2). Men ogsaa naar et ikke bestyrende M edlem søges til B etalin g af Interessentskabsgælden, vilde d et være m eget ub illigt at nægte ham R et til M odregning og derved udsæ tte baade ham og Interessentskabet for Tab, — hvis nem lig Tredjem and er insolvent. Derim od kan ikke indven des3), a t Interessenten ikke kan disponere over Interessent­skabets Midler. E n saadan Disposition ligger der ikke i, at Fordringen af ham b en yttes til M odregning; th i D om ­m en i Sagen m ellem Tredjem and og det ikke b estyren de M edlem danner ikke res ju d ica ta for Interessentskabet. D ette udsæ ttes derfor ikke for a t m iste noget af sin R e t ved denne Sag. O m vendt kan Tredjem and ve l m odsæ tte sig, a t det ikke bestyrende M edlem faar positiv D om over ham , da han ikke frigøres ved B eta lin g til hin, m en der er ikke nogen Grund til, at han skal kunne faa D om over den enkelte D eltager for en Fordring paa Interessent­skabet, naar denne kan oplyse, at K red itor ikke vilde kunne faa en saadan Dom over Interessentskabet, fordi dette har M odfordringer. D en solidariske H æ ftelse kan ikke forpligte den enkelte til at betale andet og m ere p aa Interessentskabets Gæld, end dette selv m aatte betale.

N aar en Interessent søges for en p riva t Gæld, kan han, selv om han er bestyrende Medlem, ikke b en ytte Interessentskabets Fordring til M odregning, da den enkelte

1) D erim o d n a tu r lig v is ik k e uden sa a d a n t S a m ty k k e ; liv is K r e ­

d ito r er fa l lit , erin dres e n d vid ere R eg len i K o n k u rs lo v e n s § 15.

2) A t h an ka n b e n y tte sine p r iv a te F o rd rin g er til M od regn in g, er

o g sa a k la rt.

3) S a aled es tid lig e re P la to u : H an d elsselsk . S. 74. jfr . d erim o d nu

P la to u I. S . 1 1 1 .

73

Interessent er udelukket fra a t bruge ikke b lo t hele In ­teressentskabets Fordring, m en overhovedet nogen D el a f denne i egen Interesse, jfr. ovenf. § 7 4) . H v is Tredjem and her skulde finde sig i M odregningen, vilde han m iste en D el af sin private Fordring paa vedkom m ende D eltager, og dog væ re udsat for a t m aatte betale fu ldt ud til Interessent­skabet, der ikke behøver a t anerkende den skete K o m ­pensation. E n anden Sag er, at de andre Interessenter kan h ave Anledning til at dække den enkeltes Gæld bl. a. ogsaa ved a t overlade ham Interessentskabets Fordring til M odregning, idet f. Eks. E ksekution hos et Medlem kan virke svæ kkende paa Selskabets K red it. M ed det her antagne stem m er ogsaa vor P raksis5). — P aa t i l­svarende M aade m aa det ogsaa antages, at den, der søges til B eta lin g af en Gæld til Interessentskabet, hverken helt eller delvist kan b en ytte en p riv a t Fordring paa en af In ­teressenterne til M odregning overfor Interessentskabets Fordring paa ham 6).

b. Fordringer m od Interessentskabet.

Den, der har en Fordring paa Interessentskabet, kan for denne enten erhverve D om over Interessentskabet som saadant og derved over sam tlige Interessenter eller over en enkelt ansvarlig D eltager, h vad enten denne er b e­styrende M edlem eller ikke. E ndvidere kan han, naar han sagsøges a f en Interessent for en p rivat Fordring, som denne har paa ham , b en ytte hele sin Fordring paa In-

4) S aaled es nu o gsaa P la to n I. S. 110 . jfr . d erim o d tid lig e re H an -

d elsselsk . S. 73.

5) J fr. U . f. K . 1884 S. 535 -

6) J fr . P la to u I. S. 107, jfr . d erim o d tid lig e re H an d elsse lsk . S . 71 .

— H erim o d k a n ik k e a n fø res D . i U . f. R . 1909 S. 369, d a sa m tlig e In te r ­

essen ter h er h a v d e p a a ta g e t s ig A n s v a re t fo r den e n k e lte In teressen ts

F o rp lig te lse .

74

teressentskabet til M odregning7), da den eo ipso tillige er en Fordring m od den enkelte Interessent.

V il K red itor have en Interessentskabet ɔ : sam tlige Interessenter forbindende D om for sin Fordring, kan han, hvis Interessentskabet er anm eldt, ifølge L . 1 . M arts 1889 § 34, jfr. L . om R etten s P le je § 238, anlægge Sagen paa det Sted, hvor Forretningskontoret ifølge Anm eldelsen findes, uden H ensyn til, hvor D eltagerne bor. H v is A n ­m eldelse m aatte være forsøm t, kan Sag vistn ok i A nalogi herm ed anlægges der, h vor Interessentskabet har sine Forretningslokaler, da Forsøm m elsen ikke bør blive til Skade for K red itor; m en B evisbyrden for, hvor Selskabets H jem sted er, m aa paahvile Sagsøgeren8); ligeledes kan Sager m od Interessentskabet indklages for sam m e Steds Forligelseskom m ission. Disse R egler er blot tilladende, og Sag m aa derfor ogsaa kunne anlægges ved en af In ­teressenternes H jem ting, jfr. straks nedf. V ed Interessent­skaber, der ikke er anm eldelsespligtige eller dog anm eldte, gælder L. 1. M arts 1889 § 34 ikke, og det i R pll. § 238,i . P kt. hjem lede særlige Selskabsvæ rneting kan næppe her anvendes, da § 238 kun angaar Selskaber, der har en B estyrelse. Derim od m aa sam tlige Interessenter ifølge R pll. § 250, jfr. § 245, kunne sagsøges under et ved en af Interessenternes H jem ting.

N aar K red itor v il sagsøge den enkelte Interessent alene til B eta lin g af Interessentskabets Gæld, kom m er de alm indelige R egler til Anvendelse. Om dette Tilfæ lde er in tet væ sentligt a t tilfø je til det under a. bem ærkede. K red itor kan efter denne Dom gøre U dlæ g i Interessen­tens p rivate Midler, men ikke uden videre i Interessent- skabsm idlerne, da Dom m en ikke er bindende for In ­teressentskabet. Den, der har Dom over Interessent­

7) J fr. P la to u : H an d elsse lsk . S. 73; P la to u I. S. 1 1 1 .

8) J fr . m ed H ensyn til A k tie s e lsk a b e r U. f. U. 1902 A . S. 1 4 4 .

75

sk ab et eller sam tlige Interessenter, kan derim od efter denne gøre U dlæ g saavel i de fælles M idler, som i hver D eltagers p rivate Form ue. D et kan næppe antages, at K red ito r i saa F ald først skal prøve at fa a U dlæ g i de fælles Midler. D erim od følger det af R ek visiti Paavis- ningsret, at han i R eglen kan forlange, a t U dlæ g først gøres i disse9), hvis de findes indenfor den F o g e d ­r e t s10) Jurisdiktion, ved hvis H jæ lp der er begæ ret U dlæ g i hans p rivate Midler.

§ 14.V . Interessenstkabets R etsstilling overfor den enkelte

D eltagers Sær kreditorer.

D et er alm indelig anerkendt, at den enkelte In ter­essents p rivate Gæld for saa v id t er Interessentskabet uvedkom m ende, som K red itor ikke uden videre kan fordre B eta lin g af Interessentskabsm idlerne eller hos de andre Interessenter. H eller ikke kan K red itor eller vedkom m ende D eltagers K on kursbo fordre at indtræde i Interessentskabet i D ebitors Sted; th i som i § g b e ­m æ rket kan Interessenterne m odsæ tte sig Optagelse a f n ye M edlemmer eller Forandring af disses Person. O m vendt er det k lart, at K red ito r m aa kunne søge F y l­destgørelse i sin D ebitors A ndel i Interessentskabets Form ue; m en der har hersket m egen T v iv l om, hvorledes K red ito rs R et nærmere skal afgrænses. H ovedspørgs- m aalene er: 1 ) om K red itor kan holde sig t il D ebitors B ruttoan del af Fællesform uen eller kun til hans N etto- andel, 2) p aa h vilken M aade han kan fordre denne u dredet, og 3) til h v ilk et T idspun kt han kan fordre den.

Idet der foreløbig ses bort fra den ved Resol. 18. A ug. 1814 aabnede A dgan g til a t faa herhen hørende

9) J fr . R p ll. § 506.

10) S a a led es nu o gsaa P la to n I. S. 86 — 87.

76

Bestem m elser i Interessentskabskontrakten konfirm erede, m aa U dpangspunktet for Besvarelsen af disse Spørgs- m aal være, a t en K red itor vel kan søge Fyldestgørelse i hele D ebitors Form ue, idet D ebitor ikke v ilk aarlig t kan unddrage nogen D el af denne fra sine K reditorers Forfølgning, m en at disse paa den anden Side m aa re­spektere de B aand, som D ebitor gy ld igt m aatte have lagt p aa nogen D el af Form uen til Fordel for T red je­m and, forudsat disse ere bindende for ham selv1). Med andre Ord K reditor, som søger Fyldestgørelse, har ikke m ed H ensyn til D ebitors Form ue større R et end denne selv.

1) H v a d det første af de ovennæ vnte Spørgsm aal angaar, antages det i R eglen af de dansk-norske F o r­fattere, at K red itor kun kan holde sig til D ebitors N etto- andel af Interessentskabsform uen. H an kan altsaa ikke sim pelthen gøre U dlæ g2) i hans A n p art i Interessentska­bets A k tiv a , men kun i en saa stor D el, som b liver t il­overs, naar Interessentskabets Gæld er b e ta lt3). Denne Anskuelse, der stem m er m ed alm indelig europæisk R et, m aa ogsaa erkendes at være rigtig. V ed a t indtræ de i Interessentskabet har den enkelte Interessent, som a l­lerede ovenf. S. 38 anført, m ed H ensyn til sine In dskud4), og h vad der senere m aatte træde i disses Sted, op givet sin

1) Jfr. om denne Grundsætning nærmere A agesen: Singulærsue - cession S. 147 flg.: Xellem ann: E xekution S. 119 flg. sam t Deuntzer:

Skifteret S. 155 flg.2) H v a d der gælder om den enkelte Kreditor, der søger Udlæg,

gælder ogsaa o m sam tlige Kreditorer, hvis Interessenten gaar fallit.3) B ang i J. T. X V I. 1. S. 1 7 6 - 7 9 ; Ørsted: H aandb. V I. S. 668,

jfr. V. S. 427— 28; Gram : II. 2. S. 686; Platou: H andelsselsk. S. 61 flg.: tvivlende H allager-Aubert II. S. 272 flg.; I Praksis er den her hævdede Anskuelse fast antaget, jfr. bl.a. H. R. T. 1912 S. 180, efr. herved U. f. R. 1910 S. 612.

4) N aturligvis forudsat, at ikke blot Brugen overlades Interes­sentskabet.

77

tid ligere Særejendom sret og, sam tidig m ed at indtræde i Sam eje m ed de andre D eltagere, overfor disse paalagt sig selv det B aand, a t han ikke v ilk aarlig t skal kunne udtage sine Indskud igen eller anvende nogen D el deraf til For- m aal, der er Interessentskabet uvedkom m ende, men kun ved en eventuel Opløsning have R et til en saa stor D el af den fælles Masse, som falder paa hans Andel, efter at Interessentskabets Gæld er dæ kket. M ed andre Ord, den enkelte Interessent erhverver ve l M edejendom sret over hver enkelt D el af Interessentskabets A k tiv a , men kun m ed den Begrænsning, a t han, saalænge Interessentskabet bestaar, er udelukket fra a t b en ytte nogen D el deraf til egen Fordel, og at han ved en eventuel O pløsning m aa finde sig i kun a t fa a saa m eget, som svarer til hans P art af, h vad der b liver tilovers, naar den fælles Gæld er dækket. D et m aa fastholdes, at her er T ale om en egentlig In d ­skræ nkning i hans (Med-) E jendom sret til Fordel for M edinteressenterne — ikke en b lo t obligatorisk R e t for disse og en ren M edejendom sret i sam tlige A k tiv a for ham . H v is Medinteressentern.es R e t va r b lo t -obligato­risk, kunde den ik ke hævdes overfor den enkelte D el­tagers K on kursb o e lle r dennes K reditorer, der søger U dlæ g i hans A n d el5), ja ve l heller ikke overfor den, t il hvem Interessenten f. E ks. havde overdraget eller pan tsat sin A n del i visse af Selskabets E jendele — for­udsat a t E rhververen va r i god Tro. Men en Ordning, der fører til disse R esultater, er u tv iv lso m t ikke stem ­m ende m ed P arternes Interesse; den vilde for hver en­k elt D eltager p a a Grund af det solidariske A n svar m ed­føre en aldeles uberegnelig Risiko sam t udsæ tte dem for til eth vert T idspun kt at se hele Selskabet strande p a a Grund af en enkelt — m aaske end ikke signatur-

5) Jfr. dog Platou: Forh. paa 6. nord. Juristm øde S. 37, men h er­im od C. Torp i T. f. R vdsk. II. S. 123.

7 8

berettiget — D eltagers p rivate Dispositioner eller F o r­følgning af hans K reditorer. D erfor er det u n atu rligt at op fatte det B aand, som alle er enige om, at der ved Stiftelsen af et n avngiven t Selskab lægges paa den enkelte D eltagers Andel, som blo t obligatorisk. Sam tlige Partera Interesse kræ ver, a t Selskabsform uens udelukkende A n ­vendelse for Selskabsform aal r e t l i g t i l s i k r e s, og dette forudsæ tter, a t det B aand, der ved Selskabets Stiftelse lægges p aa den enkeltes Andel, faar tingligretlig V irkn in g6). A t 'R etshandlen kaldes en Interessentskabs- k o n t r a k t , kan ikke anføres herim od. D et m aa dog erkendes, a t selve de enkelte D eltageres M edejendom sret ikke b lo t til det oprindelig indskudte, men ogsaa til det senere for Selskabet erhvervede hviler p aa denne »Kon­trakt«; saa m aa ogsaa den om talte Indskræ nkning i R e tten kunne have sin H jem m el i den. D eltagern e kan u tv iv l­som t ved A fta le binde deres E rhvervsevn e overfor h in ­anden p aa den M aade, at enhver kun erhverver sin M ed­ejendom sret m ed den om talte Indskrænkning. Men naar saaledes sam tlige Parters Interesse kræ ver en saadan. Ordning, m a a d e n o m t a l t e I n d s k r æ n k ­n i n g i d e e n k e l t e D e l t a g e r e s M e d e j e n ­d o m s r e t a n s e s s o m e t n a t u r a l e n e g o t i i v e d e n h v e r S t i f t e l s e a f e t n a v n g i v e n t S e l s k a b 7). — F orsaavid t Interessentskabet ejer fa ste

6) Jfr. herved Lutz: Protokolle S. 1142; H ahn: Com m entar I. S. 349; Torp: B ilag I. til 6. nord. Juristm ødes Forli. S. 7 flg.; jfr. Forhand­lingerne S. i r — 13 og T . f. R vdsk. II. S. 122 — 27; H am m arskjöld: Forli. paa 6. nord. Juristm øde S. 16 — 17; jfr. ogsaa nogle Bem æ rkninger hos H agström er: Om A ktiebolag S. 132; — herimod P latou: Forli. paa 6. nord. Juristm ode S. 36 flg.; F. H agerup samm esteds S. 54— 56; jfr. ogsaa P latou I. S. 61 flg. og S. 112 flg., der dog, om end med en anden B egru n ­delse, kom m er til samme praktiske R esultat. Jfr. nu ogsaa for det T il - fæ lde,at en af Interessenterne komm er under Konkurs, anf. V. S. 121 — 122.

7) H vorledes m an nærmere skal karakterisere den R eststilling, som herved frem komm er, kan om tvistes, men er praktisk set af mindre-.

79

Ejendom m e, behøves ingen særlig Tinglæsning angaaende d ette B aand, da dette er tilstræ kkeligt tilkendegivet ved, a t I n t e r e s s e n t s k a b e t 8) er anført som E je r p aa E jendom m ens Folium i Skøde- og Pantebogen. — A f det anførte følger, a t det B aand, som den enkelte m aa antages overfor M edinteressenterne a t have lagt paa sin Andel, m aa respekteres af hans K reditorer. O gsaa de kan altsaa kun holde sig til hans N ettoandel i Interessentskabs- m assen9).

2) N aar der dernæst spørges, paa hvilken M aade K red ito r kan fordre Interessentens N ettoan del fastsat og udredet af Interessentskabet, m aa ogsaa her Svaret blive, at han kan .fordre sam m e Frem gangsm aade an ­ven dt, som Interessenten selv kunde fordre, hvis han u d traad te a f Interessentskabet. E n h ver B estem m else i Interessentskabskontrakten, der stiller K red itor uhel- digere, end Interessenten selv vilde være stillet, er u for­bindende for K red ito r10). E n anden Sag er det, at en

B etydning. Nogle har op fattet Medinteressenternes R et som en Reten- tionsret, men denne F orklaring holder næppe altid Stik , jfr. herom Platou: Handelsselsk. S. 62, hvor Retentionsretten forøvrigt ikke opfattes som en R et over Tingen. Men at en vis R et ikke ligefrem svarer til nogen b e­

stem t R ubrik i Tingsrettens traditionelle System , beviser ingenlunde, at det ikke kan være en R aadighedsret, eller, hvis den refererer sig til andet end legemlige Ting, n yde en R etsbeskyttelse mod Tredjem and

analog med den, der ydes R aadighedsrettigheder, jfr. herved Aagesen: Indledning S. 443 flg.

8) H vo r tyd eligt det maa kræves, at Interessentskabsforholdet frem gaar af Tinglæsningen, er noget tvivlsom t. Jeg har selv i T . f. R vdsk. II. S. 125 — 26 m ent at m aatte stille ret strenge K rav i saa Henseende. Men Retsanvendelsen synes at ville nøjes m ed det m indst m ulige, jfr.

H. R. T . 1912 S. 180 (anset tilstræ kkeligt, a t Skødet lød paa A . og B.).9) D ette synes ogsaa at være den naturligste Forstaaelse af Reglen

i D . L. 1 — 24— 30, idet denne A rt. ellers synes at m aatte have aabnet K reditor A dgang til a t gøre U dlæg i D ebitors K vo tad el af hver enkelt Fæ llesskabet tilhørende Ting.

10) N ellem ann: E xekution S. 117 flg.; Deuntzer: Skifteret S. 155 flg.

8o

Bestem m else i K on trakten , der kun om taler In teres­sentens K reditorer, kan antages at skulle gælde ogsaa for ham selv. — Men Bestem m elser, der gaar ud paa, a t Interessenten (og hans K reditorer) er pligtig a t m od­tage den ham tilkom m ende A ndel efter en sim pel R egn ­skabsopgørelse uden sam let A fv ik lin g og Realisation af Interessentskabets M idler, m aa væ re gyld ige og bindende for K reditorerne. Disse har ikke større R e t end D ebitor selv11). H vorledes Interessenten (og hans K reditor) kan fordre sin A ndel bestem t, naar in tet herom er fastsat i K o n trak ten , v il b liv e om talt i det følgende ved F rem stil­lingen af Interessentskabets Opløsning12).

3) M ed H ensyn til Spørgsm aalet om, til h v ilket T idspun kt K red itor kan faa Fyldestgørelse, er det vel g ivet, at han strax, naar han har et E ksekutionsfunda- m ent, kan gøre foreløbigt U dlæ g i D ebitors eventuelle A n p art i Interessentskabet efter D . L. 1 — 24— 30. D er­im od kan K red itor næppe efter et saadant U dlæ g stille D ebitors idelle A n p art til A uktion og gøre sig b e ta lt af K øbesum m en 13). D els vilde dette være ub illigt m od D ebitor, da der næppe byd es m eget for en saadan endnu ubestem m elig R et; dels taler ogsaa selve Ordene i D . L.

11) N ellem ann: E xekution S. 122; A a g esen: Singulærsuccession S. 150 N ote 2.

12) Paa lignende Maade som ved Udlæg, K onkurs o . l . m aa F o r holdet stille sig, naar en Interessents B o af andre Grunde, f. E ks. i H en­hold til Sk. L. 30. N ovbr. 1874 K ap. V I., jfr. R pll. § 654, kom m er under Skiftebehandling. E n Bestemm else i K ontrakten, der alene næ vner D ød og Konkurs, m aa saaledes ogsaa være anvendelig i Tilfæ lde af S k ils­misse eller Separation, jfr. U. f. R. 1887 S. 279. D et b lev her endogsaa antaget, a t Skifteretten ifølge den denne ved Sk. L. K ap. V I., særlig § 64, anviste Kom petence er uberettiget til at udøve den R et til Opsigelse, som i Henhold til K ontrakten m aatte tilkom m e Manden (Interessenten).

13) Platou: H andelsselsk. S. 68 jfr. Platou I. S. 125; V ogt S. 393: herimod Gram II. 2. S. 686.

81

1 — 24— 30 herimod, da U dlæ get e§.ter denne A rtik el er rent foreløbigt.

D ernæ st er det om tvistet, hvornaar K red itor, der har g jo rt U dlæ g i Interessentens N etto andel, kan fordre denne u d b eta lt af Interessentskabet. H v is Interessenten selv strax eller m ed et passende V arsel kunde udtræde og fordre sin A n del udredet, har K red ito r u tv ivlsom t sam m e R et. E ndvidere kan K red itor ved at give In teres­sentskabet U nderretning om det gjorte U dlæ g sikre sig, at a lt h vad der som U d b ytte osv. ifølge m idlertidige Opgørelser skulde h ave væ ret u d b eta lt til Interessenten,

udbetales til ham , indtil han har faaet Fyldestgørelse.Men hvis in tet U d b ytte udbetales i længere Tid,

og Interessenten ikke har den om talte R et til at fordre sin A ndel udredet, idet hver D eltager ifølge K o n trak ten først kan fordre sin A n del ved Interessentskabets O pløs­ning, og Opløsning først kan fordres efter længere T ids Forløb, har K red itor ikke m egen U dsigt til ad de angivne V eje a t fa a Fyldestgørelse. D erfor har m ange antaget, at K red itor selv i saa F ald m aa have R et til efter Opsigelse m ed et passende V arsel at fordre U dbetaling af D ebitors N ettoandel; m. a. Ord: Sæ rkreditors E ksekution i et M edlem s A n del b evirker Interessentskabets Opløsning14). T il S tøtte herfor, anføres, at det vilde være urim eligt, om en Person ved at indtræde i et Interessentskab, skulde kunne forspilde sine K reditorers A dgan g til at søge F y l­destgørelse. D ette er dog ikke afgørende. D et vilde ganske vist være urim eligt, om en Person i egen Interesse kunde baandlæ gge sin Form ue p aa den angivne Maade. Men ligesaa lid t som det kan benægtes, at en Person, saa- længe han er raadig over sin Form ue, kan b ortgive eller bortødsle den eller sæ tte den overstyr ved slette S pekula­tioner, uden at hans K reditorer b agefter kan rokke derved,

14) Platou: H andelsselsk. S. 68 flg.; H allager-Aubert II. S. 275.

C. T orp : Selakabsre t. 6

82

og uden a t der kan siges at være noget urim eligt heri, ligesaa lidt kan det — naar ik ke positiv H jem m el for det m odsatte haves — b etvivles, a t han ved R etshandler m ed Tredjem and (Interessenterne) kan lægge det B aan d p aa en D el af sin Form ue, at han (og hans K reditorer) skal væ re udelukket fra inden en bestem t T id a t træ kke den u d af et v ist Foretagende. D enne T ilsikring a f K a ­pitalens T ilstedebliven kan for M edkontrahenterne væ re af største V igtighed, m aaske en B etingelse for, at de over­h ovedet vover at sæ tte F oretagendet i Gang. O g naar B estem m elsen er bindende for vedkom m ende D eltager selv, ses det ikke hvorfor den ik ke ligesaa ve l skal væ re bindende for hans K reditorer som de ovenfor under 1) og 2) om talte Indskræ nkninger15). A t hævde, at disse Indskræ nkninger i Interessentens R e t er bindende for hans Sær kreditorer, er kun en A nvendelse af den alm indelige Regel, at K red itorer kun kan holde sig til D ebitors F o r­mue, saaledes som den er, men m aa finde sig i, a t den ikke nu yder saa god Fyldestgørelse, som den m aaske engang tidligere kunde have ydet. D et m aa stadig erindes, at Skyldneren selv heller ikke i den paagældende T id kan n yde go d t af sin Form ue, idet K red itor kan sikre sig, at det eventuelle U d b ytte, som m aatte forfalde til B etalin g, betales til ham 10).

15) Jfr. ogsaa N ellem ann: Exekution S . 1 2 2 ; Aagesen: Singulær- succession S. 150 Note 2; V ogt S. 393.

16) Platou I. S. 124 anerkender Rigtigheden heraf, forsaavidt angaar civile Selskaber, medens han S. 122— 123 for H andelsselskaber hævder, at en A fta le , hvorefter Interessenten ikke har A dgang til O p­sigelse eller Udskillelse af sin Part uden med usæ dvanlig lang F rist, er

uforbindende for Særkreditor. Der savnes im idlertid i dansk R et enhver H jem m el til a t etablere en saadan Forskel mellem »civile« Selskaber og Handelsselskaber. som Platou her og paa en Ræ kke andre Punkter op­

stiller. En anden Sag er det, at Vedtagelser, der tilsigter en Om gaaelse af Reglen om, at Kreditorerne har samm e R et som Interessenten, kan tilsidesættes. Men der kan ikke opstilles en Forhaandsform odning om» at saadan Omgaaelse er tilsigtet.

83

D et antagne vilde im idlertid ikke være af m egen p raktisk B etyd n in g, hvis m an m aatte antage den af nogle F orfattere17) hæ vdede Mening, at ia ltfa ld en Interessents K o n k u r s i den F orstand b evirker Interessentskabets Opløsning, at B oet kan fordre Fallen tens A ndel udb etalt straks eller efter et passende Varsel, uden H ensyn til om den efter In teressentskabskontrakten først skulde kunne fordres senere. N aar K red itor ikke p aa anden M aade kan fa a B etalin g, behøver han efter denne M ening b lo t at faa Interessenten erklæret fa llit og v il da som U d ­læ gshaver efter 1 — 24— 30 kunne sikre sig forlods F y l­destgørelse af Interessentens til B oet u d b etalte Andel. D et antages endog, at B oet uden videre kan fordre A k ­tivernes R ealisation gennem A u ktion og hurtigst m ulig A fviklin g. Nogen Begrundelse for denne M ening finder m an ikke hos de paagæ ldende F orfattere18). A t den m uligvis stem m er m ed »europæisk« R et, beviser ikke, at den ogsaa er dansk-norsk R et. I V irkeligheden savner den enhver S tø tte i vor R et. H v o r ikke positive U n d­tagelser er gjorte, m aa ved K on ku rs lige saa vel som ved U dlæ g19) den R egel gælde, at en M ands K red itorer m aa respektere de B aand, som til Fordel for Tredjem and er lagte paa hans Form ue; for saa v id t de binder ham selv, binder de ogsaa K reditorerne og K on ku rsb oet20). H erim od kan ikke anføres, at K on kursen tilsigter en endelig A f­vik lin g og Opgørelse af Fallentens Forhold. D ette H e n ­

17) Platou: H andelsselsk. S. 65 flg. og I. S. 125; H allager-AubertII. S. 273 Note**), jfr. S. 286— 87; Ørsted: H aandb. V. S. 449: B ang i J. T . X X I. S. 256, jfr. S. 246 flg.; Gram II. 2. S. 701, jfr. S. 697. herimod V ogt S. 393 — 9-1; M ontgomery S . 118 — 19.

18) Platous Bem æ rkning I. S. 125, at det navngivne H andelssel­skab forudsæ tter Solvens hos alle Medlemmer, er sikkert ikke rigtig.

19) K . L. § 1 viser, at Grænsen ikke skal drages anderledes over for Konkursboet end over for K reditor, der søger Udlæg.

20) D euntzer: Skifteret S. 160 flg.; særlig S. 163 og S. 168.

6*

84

syn kunde m aaske m otivere en positiv R egel af lignende A r t som K o n k u rsl’s § 17, om det end overfor Interes- sentskabesforhold vilde væ re m ere betæ nkeligt at opstille en saadan Regel. Men hvor saadan særlig H jem m el m angler, m aa det erkendes, at en endelig Opgørelse af F a llen ­tens Forhold kun kan finde Sted, forsaavidt H ensyn et til Tredjem ands velerhvervede R e t gør dette m uligt. Og saadan H jem m el m angler her. N avn lig kan m an ikke b en ytte Analogien af K . L. § 17. Ikke b lo t er de to R e ts­forhold væ sentlig forskellige i det hele taget, m en B e ­tingelserne for en analogisk A nvendelse m angler allerede af den Grund, at § 17 kun hjem ler B o et en b etin get F r i­tagelse for frem tidige, positive Y d elser (L ejeafgift)21), m edens her vilde være T ale om at fordre positive Y d elser til B oet, som Fallenten selv ikke kunne fordre. — A t § 17 er en speciel U ndtagelsesbestem m else, ses let ved at vende Forholdet om. H v is f. E ks. en Person gy ld igt har b ortle jet sit Landsted paa 20 A ar, staar L ejem aalet

urokket af hans m ulig paafølgende K on kurs, og det selv om f. E ks. L ejen er foru d betalt og forbrugt, eller H a lv ­delen er forudbetalt, og den anden H a lvd el først forfalder ved L ejem aalets Slutning, og selv om Lan dstedet m ed denne B ehæ ftelse van skeligt for Tiden lader sig realisere. D et er k lart, at dette Tilfæ lde ligger det her om talte F o r­hold lan gt nærmere end det i § 17 om handlede Tilfælde.

D a en Interessents K on kursbo saaledes m aa re ­spektere Interessentskabskontraktens Bestem m elser om Uopløselighed, forsaavidt de binder Interessenten selv, v il der for B o et ikke væ re anden U dvej end a t søge en m indelig O verenskom st m ed Interessentskabet om U d ­redelse af Fallentens Andel. E n saadan O verenskom st

21) Det maa ogsaa herved erindres, at Huset (Lejligheden) jo kan lejes ud igen. og at K. I,. § 17 paalægger den opsigende (Boet) E rs ta t­ningspligt.

85

k an Fallenten næppe m odsætte sig; th i det er ikke for hans Skyld , m en af H ensyn til M edinteressenternes R et, at B o et m aa respektere K o n trak ten s Bestem m elser. V ed det foregaaende er heller in tet afgjort om, h vo rvid t en Interessents K on ku rs selv uden u d tryk k elig Bestem m else i K o n trak ten hjem ler M e d i n t e r e s s e n t e r n e en R et til a t fordre Interessentskabet opløst m od at udrede hans A ndel; herom henvises til Læren om Opløsning af Interessentskab i det følgende.

A f det udviklede frem gaar, a t alle Bestem m elser, der v irkelig sigter til at b eskytte M edinteressenternes R et, b liver bindende for den enkelte Interessents K re d i­torer ved en sim pel V edtagelse i Interessentskabskon- trakten, uden at K onfirm ation behøves. A t Resol. 18. A ug. 1814 giver A dgan g til at fa a forskellige herhen hø­rende Bestem m elser konfirmerede, beviser ingenlunde, at K onfirm ation er nødvendig, idet A dgan g til at erholde K onfirm ation ofte indrøm m es for at afskære alle T v iv l om en vis Dispositions G yldighed22). P aa den anden Side er der ingen G rund til a t aabne Personer A dgan g til ved at indtræde i et Interessentskab at fa a deres F o r­m ue unddraget fra K reditorernes Forfølgning, hvor M edinteressenternes R et ikke kræ ver dette. D ette er at skabe et Privilegium uden fornuftigt Øjem ed. D es­u agtet aabner Resol. 18. A ug. 1814 vistn ok A dgan g hertil, idet den bl. a. bestem m er, at der skal kunne gives K onfirm ation paa Interessentskabskontrakter, der inde­holder den K lausul, a t den Andel, enhver af D eltagerne har i Interessentskabet, ikke kan belægges m ed A rrest, Beslag eller deri gøres E ksekution for nogen af ham kon ­traheret, Fæ llesskabet uvedkom m ende Gæld. — D et er

22) Jfr. ogsaa Ørsted: H aandb. V . S. 428, V I. S. 665.

86

m uligt, a t m an herved kun har v ille t aabne A dgan g til at værne om M edinteressenternes R e t; m en Resolutionens U d try k gaar videre, og K onfirm ation p aa saadanne videregaaende Bestem m elser erholdes vistn ok i Praksis uden V anskelighed. V ed disse K onfirm ationer p a a ­bydes det, at K onfirm ationen m ed det fornødne af Inter - essentskabslcontrakten skal læses til Tinge for at kunne gøres gældende m od Tredjem and. D et er tv iv lsom t, om heraf k an udledes, at de K reditorers R etsstilling ikke berøres, som allerede forinden Tinglæsningen havde er­h vervet Fordringer paa Interessenten23).

§ 15.V I. Sam m enstød m ellem Interessentskabskreditorer og

Sæ rkreditorer. — Interessentskabets K on kurs.

A f det foregaaende frem gaar, a t den enkelte D eltagers M edejendom sret i Interessentskabets A k tiv er kun til­kom m er ham m ed de i Interessentskabsforholdet grundede Begrænsninger til Fordel for de andre Interessenter, som enten har H jem m el i K on trakten , eller følger af selve Fæ llesskabets N atur og Form aal, og at disse B egræ ns­ninger er bindende for hans K reditorer, idet disse har sam m e R et overfor M edinteressenterne som deres D ebitor, m en heller ikke mere.

Saalænge nogen af Interessenterne kan opfylde og op fylder sam tlige sine Forpligtelser, saavel de af In ­teressentskabsforholdet flydende som de, der ellers m aatte paahvile ham , b liver R etsstillingen den i fore­gaaende § om talte. M en Spørgsm aalet b liver da, h vor­ledes Forholdet stiller sig, naar sam tlige Interessenter kom m er under K on kurs, være sig a t denne er frem ­k ald t af Interessentskabskreditorer eller af Sæ rkredito­

23) Jfr. herom D . i U. f. K. 1884 S. 534 med Dissens.

87

rer. H v is det n avngivne Interessentskab var et fra M ed­lem m erne forskelligt R etssub jekt, en jurid isk Person, vilde det ligge nær a t antage, a t Interessentskabet kunde bestaa og fortsæ tte sin Virksom hed uafhæ ngig af sam t­lige Interessenters K on kurs, og at om vendt Interessent­skab et kunde gaa fa llit, uden at dette drog Medlemmernes K on ku rs efter sig. Som tidligere bem æ rket er det im idler­tid ikke rigtigt at anse Interessentskabet for en juridisk Person. H eraf alene følger dog ikke, at dets K on ku rs er alle M edlemmers K on ku rs og om vendt. A k tieselska­berne afgiver et E ksem pel paa, a t Spørgsm aalet ikke saa­ledes afhænger af, om et Selskab er en juridisk Person eller ikke. Afgørende er derim od det sam tlige D eltagere paahvilende personlige A n svar for Interessentskabsgælden. H eraf følger, a t Interessentskabet ikke kan erklæres fallit, førend alle D eltagerne er ude af S tan d til at opfylde deres Forpligtelser1) eller — hvis det er H andlende, Skibsredere eller F abrikanter — standser deres B etalin ger2). Inter- essentskabskonkursen er derfor n orm alt3) sam tlige D e l­tageres K o n k u rs4). D a endvidere hver Interessents hele Form ue skal anvendes til hans K reditorers Fyldestgørelse, — derunder ogsaa hans A n del i Interessentskabsm assen, for saa v id t dette er foreneligt m ed de andre Interessenters R et, — og da h v e r I n t e r e s s e n t s R e t t i l f o r s i t V e d k o m m e n d e a t forlange Interessentskabets Fortsæ ttelse overfor hans K reditorer bortfalder ved hans K on kurs, er om vendt s a m t l i g e Interessenters K o n ­kurs en stydig m ed Interessentskabets Opløsning og

1 ) K . L . § 42.

2) K . L. §§ 43 og 44 -3) I dansk R et kan U ndtagelser dog forekom me paa Grund af B e ­

stemmelsen i L . 1 . M arts 1889 § 37, 20, jfr. L. 23. Jan. 1862 § 2 Nr. 3,

cfr. § 14.4) Jfr. H . R. T . 1897 S . 326; U. f. R. 1909 S . 385.

8 8

M assens D eling efter R eglerne om K o n k u rs5). H vorledes de forskellige K reditorers Stillin g til Interessentskabs- m assen er, er derim od ikke afgjort herved. O g her m øder m an da den i hele den europæiske R e t gældende Regel, at Selskabskreditorerne6) er fortrinsberettigede til D æ k ­ning af Interessentskabsm assen7), saa a t kun det m ulig overskydende, efter at de er b eta lte , b liver a t fordele m ellem Interessenternes Boer. Om A dgangen til at faa D æ kning af D eltagernes særlige Form ue, gælder tildels forskellige Regler. D ette Spørgsm aal om Kollisionen m ellem Fæ lleskreditorer og Særkreditorer er ve l det v ig ­tigste og van skeligste Problem i Læren om de n avngivne Interessentskaber.

Som bem æ rket er det nu — ia ltfa ld udenfor Skan ­dinavien — overalt anerkendt, a t Fælleskreditorerne har Fortrin sret til a t fa a Fyldestgørelse af Interessentskabs­m assen. D ette beviser n aturligvis ikke, a t denne R e ­gel gælder ogsaa hos os, hvor den ikke er p o sitivt h jem let; og i Theorien har m an i forholdsvis nyere T id paa det hæ ftigste bekæ m pet denne Sætning. D erim od er den ogsaa h os os fast anerkendt i Praksis i a lt F a ld i K jøb en h avn , id et den følges baade ved Sø- og H andelsrettens S k ifte­afdeling og ved Landsover sam t H . og St. R etten s S k ifte­kom m ission8), ligesom den ia ltfa ld for H andelsselskaber ogsaa er godkendt af Norges H ø jesteret9).

5) J fr. U. f. R . 1895 S. 228.

6) R eg len o p stille s o fte k u n m . H ens, t i l H a n d e lsse lsk a b e r; m en

i a lt F a ld hos os er d e r in gen H je m m e l t i l i d en n e H en seen d e a t sond re

m ellem H a n d e lsse lsk a b e r og an d re In teressen tsk a b er.

7) J fr. om d en h isto risk e U d v ik lin g P la to u I. S. 39 flg .; se om fra n sk ,

h o lla n d sk , b e lg isk , en g e lsk o g sv e n sk R e t o g saa T o rp : B il. I. t i l 6. nord.

J u ristm ø d es F o rh . S. 3 — 5; H o lm s N y t t Ju r. A r k . 1894 S. 8.

8) J fr. o g saa U . f. R. 1870 S. 10 4 1; 1895 S. 228; 19 11 S. 702; N ogen

H . R . D . fo re lig g e r d erim o d ik k e hos os.

9) J fr. P la to u : H an d elsse lsk . S. 96 flg. og I . S. 42; F. H ag eru p i

F o rh a n d l, p a a 6. nord. J u ristm ø d e S. 58.

89

M an har ofte v ille t søge Begrundelsen af den nævnte R egel i den B etragtn in g, a t det n avngivne Selskab er en juridisk Person. Men ligesom en saadan F iktion ikke vilde g ive nogen Begrundelse af denne R egel eller over­hovedet kan forklare R etsregler10), saaledes følger det ingenlunde deraf, at dette U dgangspunkt m aa opgives, a t R eglen om Fælleskreditorernes Fortrinsret ogsaa m aa forkastes. D et ses da ogsaa, at uagtet ingen af vore Forf. efter Ø rsted har anset disse Interessentskaber som ju ri­diske Personer, har M eningerne væ ret delte m ed H ensyn til Spørgsm aalet om Fælleskreditorernes Fortrinsret i Interessentskabsm assen. Medens denne er anerkendt af Ø rsted, Scheel og G ram 11), har B an g, Schweigaard, H allager-A ubert og tidligere P la to u hæ vdet den m od­satte M ening12).

E n R e t for Interessentskabskreditorerne til forlods Fyldestgørelse af Interessentskabsm idlerne kan tænkes begrundet enten principalt som en disse oprindelig t il­kom m ende R e t eller som en K on sekvens af den de enkelte Interessenter tilkom m ende R e t til at fordre Interessent- skabsm idlernes Anvendelse til Interessentskabsform aal, særlig Gældens B etalin g. H vilken af disse B etragtninger der ligger b agved de forskellige R etsforfatningers herhen hørende R egler, naar de afklædes den juridiske Persons Klæ debon, hvori de ofte er tilhyllede, kan undertiden være van skelig t a t se. I den franske R etsvidenskab og tildels de af denne paavirkede R etsforfatninger er det vistn ok nærm est den første B etragtn in g, der har væ ret afgørende. T anken er den, at der her (i a lt F a ld ved

10) Jfr. Aagesen: Interessentskab S. 11 flg.11) Ørsted: H aandb. V I. S. 667 flg.; Grain II. 2. S. 703 flg.; Scheel:

Personret (2. Udg.) S. 728; jfr. ogsaa Evaldscn i U. f. R. 1S85 S. 824 Note.12) B ang i J. T . X X I. S. 333 flg.; Schweigaard: Om K onkurs § 253;

H allager-A ubert II. S. 287 flg.; P latou: H andelsselsk. S. 91 flg., jfr. derim od nu Platou I. S. 42 — 43 og 127 flg.

QO

H andelsselskaber) paa lignende M aade som ved A k tie ­selskaber er dannet en særlig Form uem asse, hvis A n ­vendelse udelukkende i Interessentskabsøjem ed K re d i­torerne skal kunne paaregne, idet det er under denne F o r­udsæ tning, at de har indladt sig m ed Interessentskabet. Begrebsm æ ssigt er der heller ikke mere til H inder for, a t Retsordenen kan hjem le denne Afsondring a f en D el af Form uen til et bestem t F orm aal ved disse Interessent­skaber end ved hine — og det m aa erkendes, at dette H ensyn under udviklede Forretningsforhold m ed v id t­løftige Forbindelser kan væ re et væ g tigt leg islativ t M otiv for en saadan Regel. U den p o sitiv H jem m el er m an dog næppe b erettiget til a t b ygge den paa denne B etragtn in g13). E n A n alogi fra den ved A ktieselskaber anerkendte U d ­sondring af Form uedele til visse K ra v s særlige F y ld e st­gørelse er ikke b erettiget. D er er n avnlig den store F o r­skel, at den m anglende personlige H æ ftelse ved A k tie ­

selskaberne m a a erstattes ved en anden K reditb asis, hvis disse overhovedet skal h ave L evedygtigh ed. Men det sam m e kan ikke siges om de n avngivne (Handels-) Selskaber, th i her hæfter M edlemmerne personligt14).

D en anden ovennæ vnte B etragtningsm aade, h v o r­efter Fælleskreditorernes Fortrin sret afledes af den de enkelte Interessenter tilkom m ende R e t over Selskabs- m assen — undertiden m indre heldigt k a ld t Interessen­ternes gensidige Fradragsret — ligger v istn ok b agved den engelske R ets B ehandling af dette Spørgsm aal og er ogsaa ofte kom m en til Orde andetsteds. D en hviler sikkert

13) A t en saadan selvstæ ndig R et for Fælleskreditorerne i dansk R et skulde være hjem iet ved R etssæ dvane — jfr. herved P latou I. S. 43 — kan ikke anerkendes, cfr. ogsaa m. H. t. Kom m anditselskaber U. f. R. 1905 S. 185.

14) Om de betænkelige Konsekvenser, hvortil den næ vnte Be- tragtningsm aade vilde kunne føre, henvises iøvrigt til P latou: H an

delsselsk. S. 104 flg.

91

p a a en r ig tig T anke, om den end ikke har væ ret k la rt u d ­v ik le t eller konsekven t gennem ført.

Som ovenf. n avnlig S. 76 flg. p a a vist er den saa- kaldte gensidige Fradragsret kun et U d try k for, at den enkelte Interessent kun har en af H ensyn til M edinter­essenternes i Interessentskabsforholdet grundede R et begræ nset M edejendom sret over Interessentskabsm assen og dennes enkelte B estanddele. K un denne begrænsede R ets Væ rdi kan derfor, h vis han gaar fallit, kom m e hans B o tilgode og b live a t fordele m ellem hans særlige K re d i­torer. M en heraf m aa n ødvendigt følge, at hvis Selskabs- m assen viser sig ikke a t være tilstræ kkelig til a t dække Selskabsgælden, saa faar den enkelte D eltagers B o og Sær­kreditorer ingen A n del i Massen. O g dette m aa gælde lige saa vel, naar Massens U tilstræ kkelighed kon sta­teres ved Selskabets og derved sam tlige D eltageres K o n ­kurs, som ellers. D en de enkelte D eltagere tilkom m ende

R e t over de andres A ndele af Selskabsm assen, gaaende ud paa, a t denne forlods skal anvendes til D æ kning af den fælles Gæld, falder nem lig ikke bort, fordi de gaar fallit. K on kursen bevirker overhovedet ikke, at Faléntens R ettigheder m od andre bortfalder, m en kun, at hans K reditorer, for saa v id t det er foreneligt m ed R etten s Indhold, indtræder i denne. Men p aa den anden Side indtræ der K reditorerne kun i R etten , saaledes som den va r i Fallen tens H aan d; en videregaaende R e t kan de ikke faa. Ligesom derfor — naar kun en en kelt D eltager gaar fa llit — hans K red itorer ikke erhverver større R et over Selskabsm assen, end han selv havde, og følgelig hans Privatkreditorer kun kan fa a B eta lin g af den A ndel, der tilfalder ham , efter at Selskabsgælden er dæ kket, saa­ledes kan, naar Selskabet og derved alle D eltagere fallerer, sam tlige disses P rivatkred itorer kun have A d gan g til D æ kning af deres D ebitors eventuelle N ettoan del af M assen, — naar denne er utilstræ kkelig til Fællesgældens

92

B etalin g, faar de a ltsaa intet, — m edens Fælleskredi- torerne indtræder i R etten til forlods Fyldestgørelse a f Massen, h v ilk et nu bliver en af Debitorernes V ilje u a f­hængig, uangribelig R et for dem.

D et behøver næppe nærmere P aavisning, at ogsaa de enkelte M edlemmer, efter at Selskabet er kom m et under K onkurs, vedblivende kan have den største In ter­esse i, a t deres R et til at fordre Selskabsm assens A n ve n ­delse til D æ kning af den fælles Gæld, ikke anses bortfalden ved K onkursen. D en D eltager, der f. E ks. har en fo r­svindende p rivat Gæld, kan selvfølgelig ikke være tjen t m ed, at H alvdelen af Fællesm assen gaar ind i den anden D eltagers B o og anvendes til D æ kning af dennes p rivate Gæld, der m aaske endog lan gt overstiger Selskabsgælden. P aa Grund af den solidariske H æ ftelse v il førstnæ vnte herved frem deles kom m e til at hæ fte for et lan gt større Beløb af Selskabsgælden, end naar denne forlods dækkes a f Selskabsm assen. Ogsaa hans K red itorer kan have den største Interesse i at fastholde hans R et til at fordre Fælles- gældens B etalin g af Fællesm assen; Fælleskreditorerne har a ltid denne Interesse, og Særkreditorerne kan m eget vel have samme Interesse; th i hvis det m este af Fælles- gælden kan dækkes af Selskabsm assen, faar de saa m eget m indre af Fællesgælden i K onkurrence m ed dem til D æ k ­ning af Særformuen.

D et m aa derfor fastholdes, at ved K onkursen gaar sam tlige Interessenters R et til at fordre Fællesgældens forlods B eta lin g af Selskabsm assen, inden nogen D el af denne tillæ gges de andre Interessenters Særboer, over paa deres K reditorer. F orsaavid t disse har In ter­esse i a t fordre denne R e t opretholdt — og det har n avn lig Fælleskreditorerne altid — kan de altsaa frem deles gøre P aastand paa dens Anerkendelse ɔ : F æ l l e s k r e d i ­t o r e r n e f a a r v e d K o n k u r s e n R e t t i l a t f o r d r e f o r l o d s B e t a l i n g a f S e l s k a b s - m a s s e n .

93

M od denne Anskuelse har man bl. a. indven dt13), a t naar Fælleskreditorernes Fortrinsret begrundes som en K on sekvens af de enkelte Interessenters R e t over Interessentskabsm assen, m aa denne Fortrinsret falde bort, h vis D eltagerne har ved taget even tuelt at dele A ktiverne uden H ensyn til Passiverne — altsaa fraskrevet sig den saakaldte Fradragsret. Men dersom m an skulde have en (Selskabskonkurs og) Fortrinsret for Fælleskreditorerne, saa, siges der, er det evident, at dette m aatte være i K ra ft af en præ ceptiv R etsregel; — et Privilegium eller en F or­trinsret, der var afhæ ngig af Debitorernes V ilje , er en S elv­m odsigelse. Men dette er ingenlunde rigtigt. E n F o r­trinsret, der va r afhængig af, om D ebitor under K onkursen vilde indrømme den, vilde ganske v ist være utilstedeflg. Men en Fortrinsret, der er afhængig af, hvilken R e t D eb i­tor selv har og har h a vt, er ikke selvm odsigende, ligesaa lid t som det er selvm odsigende, at D ebitor ved at give en kelte K reditorer P an t eller lignende Sikkerhed skaffer dem en bedre Stilling, eller at den retlige B etyd n in g af en indrøm m et P an teret kan kom m e til at afhænge af, om D ebitor sørger for a t berigtige sin A dkom st til T ingen eller ikke. D et er kun en A nvendelse af den alm indelige Regel, a t K reditorernes R et afhænger af D ebitors. V ed K o n ­kursen 16) ophører D ebitors A dgan g til at gribe foran ­

drende ind i sine K reditorers R etsstilling; fra dette Ø je­b lik er R etten hos dem. F orsaavid t m an v il mene, a t der dog derved fa k tisk kom m er til at herske en v is U sikkerhed m ed H ensyn til Fælleskreditorernes Stilling, m aa det b e­m æ rkes dels, at det jo gælder paa m ange Om raader, a t D ebitors Forhold faar B etyd n in g for K reditorerne, dels a t denne In dvending næppe har p raktisk B etydnin g.

15) Platou: H andelsselsk. S. 107.

16) Tildels allerede forinden, forsaavidt der nem lig kan være Tale om A fkræ ftelse af vedkom m endes Retshandel.

94

fordi det — af H ensyn til den R isiko, de uden G rund derved udsæ tter sig selv for — næppe v il forekom m e, at Interessenterne træffer A ftaler, h vorved de opgiver den saakaldte Fradragsret. — P ra ktisk set ere saadanne A f­taler næpne stort mere end et Tankeeksperim ent17).

Som H ovedin dven ding m od a t udlede Fælleskre- ditorernes Fortrin sret af det m ellem Interessenterne bestaaende R etsforhold har m an 18) dernæst anført, at hvis den Sikkerhedsret, som de enkelte D eltagere m aatte have over Selskabsm assen, gaar over paa deres K re d i­torer, saa m aa den gaa over paa a l l e K reditorer, p a a S æ r k r e d i t o r e r n e s a a v e l s o m p a a F æ l l e s - k r e d i t o r e r n e , og da dette gælder alle D eltagernes R et, kan der følgelig ikke af Interessenternes R e t opstaa nogen Fortrinsret for Fæ lleskreditorerne; men hver D el­tagers B ru ttoan d el tilfalder hans B o ɔ : s a m t l i g e K r e ­ditorer. D ette Argum ent, der ved første Ø jekast synes slaaende, hviler im idlertid paa en dobbelt M isforstaaelse. Dels overses det herved, at den enkelte D ebitors R e t over­hovedet kun kan gaa over paa hans K red itorer m ed sam m e Indhold, som den har for D ebitor; men da den i hans H aan d kun gaar ud paa, at Fællesm assen skal

17) Jfr. dog F. H agerup: Forh. paa 6. nord. Juristm ode S. 56— 57; i et Tilfæ lde som det der anførte, hvor et Laan til en Interessent i V irk e ligheden er komm et I n t e r e s s e n t s k a b e t til Gode, v il det im idler­tid være det eneste naturlige at skaffe den enkelte Kreditor en særlig S ik ­kerhed, ikke i al Alm indelighed at opgive Fradragsretten.

18) Goldschm idt: K ritik des Entw urfs eines H andelsgesetzbuchsI. S. 63; Sehweigaard: Om Konkurs S. 32; P latou: H andelsselsk. S. 1 1 1 , jfr. nu Platou I. S. 120— 121. Noten, der; saa v id t det ses. ikke anfører noget n yt. P latou anser nu — ved H andelsselskaber — Fæ lleskredito- rernes Fortrinsret positivt hjem let ved Sæ dvaneret, medens han ikke vil anerkende den ved, »civile« Selskaber. Som oftere anført er der i dansk

Ret ingen Hjem m el til at opstille en saadan Sondring mellem H andels­selskaber og civile Selskaber; og den i Teksten givne Begrundelse har lige G yldighed for alle navngivne Interessentskaber.

95

anvendes til B etalin g af den f æ l l e s Gæld, kan den ikke i K reditorernes H aand pludselig faa et andet In d ­hold. A t give den enkelte Interessents sam tlige K red itorer K r a v paa hans B ruttoan del af Massen, vilde være i Strid m ed de andre Interessenters (og deres K reditorers) t il­svarende R et. D et m aa derfor fastholdes, at R etten , selv om m an siger, at den gaar over paa sam tlige K reditorer, stadig kun gaar ud paa, at Selskabsm assen skal anvendes til forlods B eta lin g af Selskabsgælden. N u v il der ve l i Reglen være ia ltfa ld en D el af Interessenternes Særkre- ditorer, for h vilke denne Ordning ikke v il være et Gode, men fa ktisk v il m edføre et T ab. Men ligesom der i og for sig ikke er noget særlig m æ rkeligt heri19), m aa det ve l b e­mærkes; at den enkelte Interessents (A .’s) Sæ rkreditorer aldrig lider noget T ab, men kun kan have Fordel af, at hans Fradragsret fastholdes. H v a d der kan skade dem, men h vad de ogsaa um uligt kan protestere im od ud fra den B etragtn in g, a t de er sukcederede i A . ’s R et sammen m ed Fæ lleskreditorerne, er, at ogsaa de andre Interessenters (B .’s, C .’s etc.) Fradragsret fastholdes a f disses K reditorer. — H erved kom m er v i til det andet P un kt, hvor det viser sig, at den hele Indvending er urigtig. N aar det siges: H vorfor skal ikke Særkreditorerne lige saa ve l som Fæ lleskreditorerne indtræde i deres D e­bitors R et (Fradragsretten)? m aa dette nem lig forud­

19) Som Parallel kan nævnes det Tilfæ lde, at A ., der uden person- ligt Gældsansvar har pantsat sin Ejendom med Besætning og Inventarium efter Fr. 28. Juli 1841 § 3, har kobt en Del Besæ tning til denne paa K redit

af B. og derefter gaar fallit. H vis A . her kan paastaa, at Ejendom sretten er endelig stiftet, er dette til Fordel for Panthaverne, der derved m aaske faar Dæ kning, som de ellers ikke v ikle have faaet, men til Skade for de andre Kreditorer, da B. saa konkurrerer med for Købesummen i de øvrige A k tiva ; desuagtet kan Panthaverne naturligvis fordre, at A . ’s Ejendom sret ikke opgives, men bringes til Udovelse til Fordel for dem , jfr. K . L. 25. Marts 1872 § 64. Ogsaa her gaar Fallentens R et over paa a l l e hans K reditorer, men er m uligvis kun til Fordel for nogle, til Skade for andre.

96

sæ tte, at Fælleskreditorernes R et til at forlange f. Eks.A .’s A ndel af A k tiv a anvendt til D æ kning af den fælles Gæld skyldes en Sukcession i A . ’s R et, at deres R et til at fordre B . ’s Andel anvendt saaledes skyldes en Sukcession i B . ’s R et, osv. — thi kun under denne Forudsæ tning kunde der være T ale om, at Sær kreditorerne indtræder i R etten sammen med dem, da A .’s Særkreditorer kun indtræder i A . ’s R et, B . ’s K reditorer i B . ’s R et osv. — m en hin Forudsæ tning er netop ganske urigtig. Fæ lles­kreditorernes R et til i Selskabet A . + B . + C .'s K o n ­kursbo at fordre A . ’s A ndel i Massen anvendt til for­lods D æ kning af Fællesgælden, beror n etop paa, at de er indtraadte i den R et til at fordre dette, som tilkom deres andre solidariske Skyldnere, B . + C.; ligesaa beror deres R et overfor B . ’s A n del p aa en Indtræden i A . + C .’s R et osv. Men om en R e t for B . og C .’s Særkreditorer til at holde sig til A . ’s A ndel osv., kan der jo slet ikke væ re Tale. — H ele P aastanden om, at »Fradragsretten« i den F orstand m aatte gaa over paa alle K reditorer, at Særkre- ditorerne lige saa ve l som Fæ lleskreditorerne kunde fordre Fyldestgørelse af deres D ebitors A n del af Massen, beror derfor paa en M isforstaaelse af den ved K on kursen in d ­traad te Situation.

E ndelig har m an m ent i den positive L ovgivn in g a t finde et A rgum ent m od den her forsvarede Lære. Den norske K on kurslovs § 121 — dansk K . L. § 18 — b e ­stem m er, at naar der i flere solidariske Skyldneres B o er g iv e t K red itor U dlæ g for Fordringens hele paalydende Beløb, og U dlægene sam m enlagte udgør m ere end den hele Fordrings Beløb, da tilfalder det O verskydende det eller de Boer, som, h vis Fordringen alene havde væ ret gjort gældende m od samme, vilde have h a ft R egres m od de øvrige — m en i ø v r i g t h a r i d e s l i g e T i l f æ l d e d e B o e r , i h v i l k e e n s a a d a n F o r d r i n g e r a n m e l d t , i n t e t K r a v p a a h v e r a n d r e

97

i n d b y r d e s ; — altsaa heller ikke. selv om det ene B o har b eta lt m ere end vedkom m ende Fallen ts K v o ta d e l a f Gælden. H eraf m ener P latou : H andelsselsk. S. 110, jfr. P la to u I. S. 121 N oten, at kunne slutte, a t naar alle Interessenterne kom m er under K on kurs, bortfalder den saakaldte Fradragsret; »thi efter denne § er det ligegyldigt, om Fæ lllesdebitorerne (Interessenterne) indbyrdes har for­p lig tet sig til a t b etale hver visse R a ter af Fællesgælden; selv om den enes B o paa Grund af bedre Statu s kan give en større D ividende end den andens, og saaledes kom m er til at betale en større R ate, end der kontraktm æ ssig paa- hviler ham overfor den anden Interessent, og derved faar et K r a v p aa denne, skal han dog ikke kunne gøre dette gældende; følgelig falder den tid tn æ vn te Fradragsret af sig selv b ort m ed sit Subtrat.« — Men ogsaa dette beror paa en M isforstaaelse. P aragraf 18 (121) i. f. bestem m er, at naar et af de solidariske Skyldneres B oer har udredet m ere end et andet — fordi der er m ere i B oet — kan det ikke fordre R egres hos det andet Bo. D ette følger af, at h vert B o kun én G ang skal udrede den fulde D ividende af hver Fordring; m en derom er her jo slet ikke Spørgs- m aal. D et her foreliggende Spørgsm aal er, i h v ilket O m fang en vis Form uem asse (Interessentskabsm assen) tilkom m er h vert B o — eller, da den ikke slaar til, i h v ilket O m fang den skal tjen e t il a t befri h v ert af Boerne for den fælles Gæld. H erom giver § 18 (121) ingen V ejledning; det m aa afhænge af. h vilken m ateriel R e t hver af Med- ejerne havde over Massen, og h vilken R et der derfor er gaaet over p aa hans B o og K reditorer. K . L . § 18 (121) er dette Spørgsm aal ganske uvedkom m ende.

D et foregaaende har form entlig godtgjort, a t der som K on sekvens af Interessenternes R e t over Selskabs­m assen20) m aa tillæ gges Interessentskabskreditorem e en

20) H vad der skal henregnes t il den egentlige Selskabsform ue, kan undertiden være tvivlsom t. D et skal her blot frem hæves, at ikke a lt,

C. T o rp : S elskabsret. 7

98

F ortrin sret til Fyldestgørelse af denne21. — D a denne R e t im idlertid ikke skyldes nogen særlig privilegeret E gen skab ved disse K reditorers K r a v som saadanne eller en for deres S ky ld stedfunden Afsondring af en vis F o r­m uem asse til sæ rskilt F yldestgørelse for dem, men kun en Sukcession i den Interessenterne for deres egen S kyld tilkom m ende R et, er der form entlig ingen Grund til at opretholde denne deres gunstige Stilling overfor Særkre- ditorerne i videre O m fang end det anførte H ensyn m ed­fører, n avnlig til at opretholde V irkningen heraf ogsaa, naar der b liver Spørgsm aal om Fordelingen af de enkelte In ter­essenters Særform ue. D et er derfor ikke rigtigt, naar m an i Praksis lader Interessentskabskreditorerne konkurrere for deres Fordrings fulde oprindelige Beløb ogsaa ved Særform uens Fordeling. D et er heller ikke tilstræ kkeligt22),

hvad der faktisk findes i Interessentskabets Besiddelse — som Laan,

forfalden incn ikke hævet Aarsfortjeneste, særlige Honorarer o . l. — kan henregnes hertil, men eventuelt maa udsondres og overføres til Sæ rbo­

erne, sam t at Afgørelsen af, om det af de enkelte D eltagere indbetalte er at anse som Indskud ɔ : som hørende til Selskabsformuen eller som Forskud, Laan o . l . , der ikke i denne Henseende henregnes til Selskabs-

massen, afhænger af, om det om spurgte over for M edinteressenterne skal hæfte for Fællesgælden forud for deres private Form ue, saaledes at der ikke kan fordres T ilskud af denne til D æ kning af T abet, forinden hint er opbrugt, jfr. i øvrigt herved H am m arskjöld: Forh. paa 6. nord. Juristm øde S. 1 7 — 18; C. Torp i T. f. R vdsk. II. S. 129 — 31. N aar man gaar ud fra, a t Selskabsformuen maa bestemmes paa den angivne Maade, og at det som ovenf. S. 46 — 47 hæ vdet, maa antages, at det, som indskydes — naar ikke andet u dtrykkelig er a fta lt — fu ldt ud skal an ­vendes til D æ kning af T abet, forinden B id rag dertil kan fordres af de en­kelte Deltageres private Form ue, bliver der vistnok ikke nogen v irkelig Forskel mellem det her hævdede og den af H am m arskjöld 1. c. som en form entlig M odifikation heri frem satte Anskuelse.

21) Jfr. om de mere praktiske, legislative M otiver for en saadan Regel navnlig C. Torp: B ilag I. til Foihandlingerne paa 6. nord. Jurist- møde S. 16 flg.

22) Jfr. dog Jívaldsen i U. f. R. 1885 S. 824 Noten. — Saaledes ogsaa norsk Retspraksis, jfr. Platou I. S. 133.

99

saaledes som det i R eglen sker andetsteds23), at lade dem

konkurrere for den D el af deres Fordring, der ikke dækkes af Selskabsform uen. Ogsaa derved sikres der dem fuld D æ kning for en D el af Fordringen og D ividende for R esten, m edens Særkreditorerne ia lt kun faar D iv i­dende. E ndelig vilde det være for m eget helt a t ude­lukke dem fra Særform uen, indtil Særkreditorerne er dæ kkede24). H erved vilde disse undertiden faa et F or­trin, h vortil det er um uligt a t paavise nogen H jem m el. Den rette B etragtn in g er form entlig følgende: V ed at m odtage forlods D æ kning af Fællesm assen faar Interes- sentskabskreditorerne i V irkeligheden forlods af hver Interessent u d b eta lt en D ividende, der svarer til det af Fællesm assen udredede P rocen tantal m ultipliceret m ed den B røk, der angiver vedkom m ende Interessents A ndel i Fællesm assen25). — A f hver D eltagers Særform ue u d ­lægges derfor forlods til hans Særkreditorer en D ividende, der svarer hertil. I R esten konkurrerer sam tlige 26) (Fælles- og hans Sær-) K reditorer under e t27).

23) Se om dette Sporgsm aals Behandling i frem med R et C. Torp:

Bil. I. til 6. nord. Juristm odes Forhandlingrr S. 5 og S. 24 — 25.

24) Saaledes engelsk Ret.25) A ltsaa f. liks. hvis der er 3 Interessenter, af hvilke A. er lod ­

tagen for ½, B. og C. hver for ¼ og der af Interessentskabsm assen er udredet 40 pCt., saa faar Fælleskreditorerne kun D ividende af, hvad deir bliver tilbage i Interessenternes Boer, efter at der er udredet i A .’s Bo 20 pCt. og i de andre Boer 10 pCt. til Særkreditorerne, idet de i ovrigt i Henhold til K. I.. 25. Marts 1872 § 18 konkurrerer for det hele K rav i

alle Boerne.26) Om Losningen af de særlige Sporgsm aal, der opstaar, naar der

enten indlem Fælles- eller Sæ rkreditorem e findes priviligerede Fordrings-

h avere. se C. Torp i T. f. R vdsk. II. S . 131 — 32.27) Noget tvivlsom t er det, for h vilket Belob Kreditorerne kon­

kurrerer i det saaledes resterende. D et rigtige er dog vistnok at a n ­

tage, at Fælleskreditorerne konkurrerer for »deres Fordring med F ra ­drag af den Del af det i Fæ llesboet m odtagne, der svarer til ved kom ­

mende Medlems A ndel i Selskabsformuen, jfr. dog C. Torp i T. f. R vdsk.

7*

1 0 0

D et processuelle Spørgsm aal, om der bør finde en sæ rskilt Skiftebehandling Sted m ed H ensyn til Interes- sentskabsm assen, hører ikke herhen og skal derfor heller ikke nærmere undersøges. D et skal blot bemærkes, a t et saadant særligt Skiftehold ikke a ltid nødvendig­gøres ved R eglen om Fæ lleskreditorernes Fortrinsret. D e t er saaledes R egel ved Sø- og H andelsretten28), at saavel Interessentskabsm assen som Interessenternes Sær- form ue udvortes behandles som et F'ællesbo29), m edens de m aterielle R ettigh eder sker F y ld e st derved, a t Fælles- massen deles først og derefter Udlodningen i Særform uen foregaar.

D . Interessentskabets O plosning.

(E nkelte M edlem m ers U dtræ den og Udelukkelse).

§ 16.

I. Ophørsgrundene.

Spørgsm aalet om enkelte M edlem m ers U dtræ den eller U delukkelse behandles n aturligst i Forbindelse m ed Læren-

I I . S . 1 2 8 — 2 9 , m e d e n s S æ r k r e d it o r e m e k o n k u r r e r e r f o r d e r e s F o r d r in g

m e d F r a d r a g a f d e t fo r lo d s m o d t a g n e , e l le r h v a d d e r k o m m e r u d p a a d e t

s a m m e , a t a l le k o n k u r r e r e r m e d d e r e s F o r d r in g s h e le o p r in d e lig e B e lø b .

N a a r d e t t e a n t a g e s o g B e g r e b e t S e ls k a b s f o r m u e b e s te m m e s p a a d e n o v e n f .

i N o t e 20 a n g i v n e M a a d e , b o r t f a l d e r v is t n o k o g s a a p a a d e t t e P u n k t d e n

r e e l le F o r s k e l m e l le m d e n h e r h æ v d e d e o g d e n a f H a m m a r s k jö ld : F o r h .

p a a 6. n o r d . J u r is t m o d e S . 1 8 — 19 f r e m s a t t e A n s k u e ls e . — E n d n u s k a l

d e t f r e m h æ v e s , a t d e t m u l ig v is i r e g n s k a b s m æ s s ig H e n s e e n d e e r s im p le r e

a t o v e r f ø r e h v e r D e lt a g e r s A n d e l i S e ls k a b s fo r m u e n t i l h a n s p r i v a t e B o

s o m (f in g e r e t) A k t i v o g i d e n s a a le d e s u d k o m n e S u m a t la d e F æ lle s - o g

S æ r k r e d it o r e r k o n k u r r e r e l ig e , m e n u d e n T i l b a g e b e t a l in g s p l ig t f o r F æ lle s -

k r e d i t o r e r n e . h v is d e h a r f a a e t m e r e , e n d d e r h e r e f t e r v i l d e t i l f a ld e d e m ,

j f r . H a m m a r s k jö ld : F o r h . p a a 6. n o r d . J u r is t m ø d e S . 2 4 — 2 7 . I R e a l i ­

t e t e n m e d fø r e r d e t t e im id le r t id in g e n F o r s k e l.

28) J fr . m e d H e n s y n t i l L a n d s o v e r - s a m t H o f- o g S t a d s r e t t e n s

S k if t e k o m m is s io n U . f. R . 18 9 5 S . 228 m e d N o te .

29) J fr . h e r v e d H . R . T . 1 8 9 7 S . 3 26.

101

om det n avngivne Interessentskabs Ophør, allerede af den Grund, a t de sam m e Om stændigheder, der berettiger den enkelte D eltager til a t udtræ de eller de andre D el­tagere til a t udelukke e t enkelt, i R eglen ogsaa vilde berettige hver D eltager til a t fordre Interessentskabets fuldstæ ndige Opløsning. — P aa G rund af dette R e ts­forholds ejendom m elige K a ra k ter, kan der ik ke m ed H en ­syn til Ophørsgrundene uden videre henvises til den a l­m indelige Frem stilling af Læren om Fordringsrettigheders Ophør1) ; th i m edens de der frem stillede R egler ve l ligefrem kom m er til Anvendelse p a a de enkelte ved Interessent- skabsforholdet opstaaede særlige R ettigh eder og P ligter

til positive Ydelser, gælder det sam m e ikke om Ophøret af Interessentskabsforholdet i A lm indelighed og det B aand, som ved dette er la g t p aa de enkelte D eltageres E rh v ervs­evne. D els v il m ange af de alm indelige Ophørsgrunde her ikke have p raktisk B etydnin g, dels v il enkelte af disse her faa en særegen B etyd n in g. Idet det bem ærkes, a t den følgende Frem stilling ikke tilsigter a t væ re udtøm m ende, m en kun at frem hæ ve de vigtigere Tilfæ lde, kan som Ophørsgrunde for Interessentskabsforholdet nævnes føl­

gende:a. E o ipso m aa Interessentskabet opløses, naar det

kun er indgaaet paa bestem t T id eller til O pnaaelse af et enkelt bestem t Ø jem ed, f. E ks. en eller flere bestem te Leverancer, U dparcellering af en B yggegrun d o . l . og denne T id er udløben eller det paagældende Ø jem ed er opnaaet2). D er kan v e l endnu b estaa et v ist Fæ llesskab m ellem D eltagerne m ed H ensyn til de paa Interessentska­bets Vegne erhvervede Form uegoder saa ve l som gensidige K r a v og Forpligtelser, h v ilk et kan nødvendiggore en nær-

1) J fr. J u l. L a ssen : H aa n d b . I. §§ 60— 72.

2) B a n g i J. T . X X I . S. 235; G ra m II . 2. S. 694; V o g t S. 394; P la to u

I. S. 147.

1 0 2

m ere Opgørelse af deres Mellemværende., men Interes- sentskabsforholdet er i den Forstand ophørt, at der ikke af dette kan udledes R et eller P lig t til videre Virksom hed

for Fæ llesskabet end den, som er nødvendig til en A fv ik ­ling og Opgørelse af Forholdet. E n u d tryk k elig Opsigelse er derfor heller ikke fornøden3) ; m en en anden Sag er det, at Interessenternes Forhold, ogsaa uden a t der fore­ligger u d tryk kelig Overenskom st, kan berettige til at gaa ud fra, at de sam tykker i en Fortsæ ttelse af F æ lles­skabet. Om dette er Tilfæ ldet, m aa bero paa de konkrete Om stændigheder; jfr. angaaende de alm indelige G rund­sætninger herom Jul. Lassen: H aandb. I. § 25.

b) E n Interessents Død. D a det i R eglen ved S tif­telsen af et n avngiven t Interessentskab er en Forudsæ t­ning, at dette skal b estaa m ellem de oprindelige D eltagere, og kun m ellem disse, v il en Interessents D ød norm alt berettige saavel M edinteressenterne som den afdødes A rvin ger eller K reditorer til at anse Forholdet som opløst eo ipso ved D ødsfaldet4), saaledes at særlig Tilkendegivelse herom ikke er fornøden5). N ye Foretagender.....vil.derfor efter dette T idspun kt — eller ia ltfa ld , naar D ødsfaldet er b levet, de andre D eltagere b ek en d t6) — ikke kunne ivæ rksæ ttes- paa Interessentskabets Regning. D erim od har m an rejst det Spørgsm aal, om det gy ld ig t kan b e ­stem m es i Interessentskabskontrakten, at Forholdet ved

3) F o rsk e llen m ellem d e O m stæ n d igh ed er, d er m ed fører In te re s­

se n tsk a b e ts O p lo sn in g eo ip so, o g d em . d er ku n g iv e r n o g le e lle r sa m tlig e

D e lta g e re R e t t i l a t fo rd re O p lø sn in g, v ise r s ig n e to p v æ se n tlig p aa disse

to P u n k te r , a t i de fø rstn æ v n te T ilfæ ld e den gen sid ige F u ld m a g t (i F o r ­

h o ld et m ellem D e lta g e rn e in d b y rd es) a f s ig s e lv b o rtfa ld e r , o g a t O p ­

sigelse a f F o rh o ld e t ik k e er n ø d v e n d ig , jfr . P la to n I. S. 1 4 4 — 145.

4) Ø rsted : H a a n d b . V . S. 4 4 8 :-B a n g i J. T . X X I . S. 242: G ra m :

II . 2. S. 695; H a lla g e r-A u b e rt I I . S. 283: V o g t S. 395.

5) E n anden S a g er d e t, a t P a rtern es sen ere A d fæ rd o gsaa h er

kan b e re ttig e til a t a n ta g e , a t et n y t In te re sse n tsk a b er s tifte t.

6) J fr. h erved P la to n I. S. 144 N o te 4.

103

en D eltagers D ød skal fortsæ ttes m ed hans A rvinger. F orsaavid t der kun er T ale om at g ive disse en R et, er V edtagelsen selvfølgelig gyldig. Men hvis M eningen er. at de andre D eltagere skal have R et til at fordre A rv in ­gernes Indtræden i Interessentskabet, opløser Spørgs- m aalet sig i V irkeligheden i flere. D et m aa for det første væ re k lart, at der ikke ved en saadan Bestem m else kan paalægges Arvingerne en ub etin get P lig t til at indtræde som ansvarlige Medlemmer. Arvingerne m aa vel, hvis de ikke fragaar A r v og Gæld eller iøvrigt sikrer sig mod Gældsansvar, bære deres A rveladers A ndel af den allerede stiftede Gæld og af de Forpligtelser, der nødvendiggøres ved Fuldførelsen af allerede paabegyndte Foretagender, idet de i saa H enseende indtræder i A rveladerens Sted; m en ligesom de kan sikre sig herim od ved kun at overtage A rven uden Gæ ldsansvar, saaledes kan de ikke uden eget Sam tykke bringes ind i et Forpligtelsesforhold med H ensyn til frem tidige Foretagender. H eller ikke kan Arveladeren paalæ gge dem en P lig t til personlig V irksom ­hed for Interessentskabet. Men derim od kan der være T v iv l om, h vo rv id t det i In teressentskabskontrakten gy ld igt kan bestem m es, dels at Arvingerne skal lade den indskudte K a p ita l indestaa i Interessentskabet til en vis Tid, saa at de indtager en Stilling som K om m anditister, dels at det skal væ re en B etingelse for deres E rhvervelse a f den indskudte K a p ita l, at de ligefrem indtræ der som ansvarlige M edlemmer. A t en saadan B estem m else er gyld ig, naar den opfylder de alm indelige B etingelser for dispositiones m ortis causa, altsaa ikke overskrider Testa- tionsgrænserne og er oprettet under Iagttagelse af Testa- m entsform erne, er g ivet. Men Spørgsm aalet er, om en saadan Bestem m else overhovedet skal bedøm m es efter R eglerne om dispositiones m ortis causa eller er gy ld ig som R etshandel inter vivos. D et sidste m aa vistn ok antages. I m in A fhandling om D ødsgaver etc. i U. f. R . 1886, n av n ­

104

lig S. 8 — 9, er det form entlig p a a v is t7), at A rvingerne m aa respektere enhver R etshandel, der kan antages a t være af form ueretlig B etyd n in g for D isponenten selv — hvor en Gennem førelse af Arvingernes K r a v altsaa vilde træde hindrende i V ejen for hans fulde N ydelse af Form uen i levende L iv e — selv om R etshandlen skaber R e ttig ­heder m ed H ensyn til den efterladte Form ue. O g at en saadan Bestem m else i Interessentskabskontrakten, hvorom her tales, kan have form ueretlig B etyd n in g for den paagæ ldende D eltager selv, er k lart, idet han kan h ave og i R eglen m aa forudsæ ttes a t have betin get sig t il­svarende Fordele — f. Eks. Gensidighed — af sine Med- interessenter, h vilke han ellers ikke m ed Sikkerhed vilde h ave kunnet opnaa. M uligvis vilde han slet ikke være bleven op taget som M edlem i Interessentskabet, naar han ikke kunde og vilde binde sin Form ue paa den anførte M aade. Den alm indelige M ening8), som gaar i m odsat R etning, kan derfor næppe billiges. — Selv om en u d ­try kk elig Bestem m else i denne R etnin g ikke findes i Interessentskabskontrakten, kan en saadan R egel efter Om stændighederne have væ ret anset som en selvfølgelig Forudsæ tning for alles Indtræden i Interessentskabet og m aa da ogsaa opretholdes. D ette v il navnlig være praktisk, hvor Selskabet er stiftet til Ivæ rksæ ttelse af enkelte bestem te Foretagender (eller Opnaaelse af et andet individuelt Øjem ed).

H v is den afdøde Interessents B o er insolvent og

7) J fr. o gsaa C. T o rp : H o v e d p u n k te r (2. U d g .) S. 50 — 5 1 ; V o g t S .

395; V . B e n tzo n : A r v e r e t S. 214 N o te 1 sa m t (tild els) H a lla g e r-A u b e rt

II . S . 284 N o ten .

8) B a n g i J . T . X X I . S. 24 7; G ra m I I . 2. S. 697; H a lla g e r-A u b e rt

I I . S. 283 — 84, jfr . d o g N o ten S. 284, h v o r d e t erk en d es, a t d en fø rste a f

d e o v e n fo r o m ta lte V ed ta g e lse r , — a t K a p ita le n s k a l b liv e in d esta aen d e

i In te re sse n tsk a b e t, saa a t A rv in g e r n e s ta a r som K o m m a n d itis te r , —

e r g y ld ig . H v a d d e r a n ta g e s om d en n e V e d ta g e ls e , sy n es d o g k o n se k v e n t

o gsaa a t m a a tte gæ lde om d en an d en , P la to u I. S. 145.

105

behandles efter Reglerne i Skiftelovens K a p . I I I .9), b liver der, hvor D øden ikke eo ipso m edfører O pløsning af Interessentskabet, jfr.. ovenfor, Spørgsm aal om K re d i­torernes R e t til at fordre U dbetalin g af den afdødes Andel. H er m aa de ovenf. i § 14.3 frem stillede R egler finde t il­svarende Anvendelse.

c. U den H ensyn til, om Interessentskabet er indgaaet paa bestem t eller ubestem t T id, kan det bortlafde ved O verenskom st m ellem Interessenterne. N aar alle D el­tagerne ere enige, kan de frit b eslutte Opløsningen, selv om den oprindelige A fta le g ik ud paa, at Forholdet ikke skulde kunne opløses før efter en vis T ids Forløb o. 1.; thi en saadan A fta le skaber kun en R e t for D eltagerne selv. N avn lig kan Tredjem and, der m aatte have erhvervet R ettigh eder m od Interessentskabet, ikke p aa Grund heraf m odsætte sig Opløsningen; th i han bevarer jo sin fulde R et til a t holde sig til D eltagerne en for alle og alle for en10). Saafrem t Interessenterne og Interessentskabet ikke er insolvente, saa at han kan frem kalde en K on ku rsb e­handling, kan han end ikke m odsæ tte sig, at D eltagerne deler sam tlige A k tiv a , inden de betaler Gælden. Selv om der m aatte være g iv e t Tredjem and Tilsagn om, at In ter­essentskabet ikke v il b live opløst før et bestem t Tidspunkt, f. E ks. fordi det har forpagtet et ham tilhørende E tab lisse­m ent eller overtaget e t A gen tur for ham , har han in tet M iddel til a t hindre Opløsningen, m en kan n aturligvis, hvis han herved lider T ab, søge E rstatn in g hos alle D el­tagerne in solidum.

H v is Interessentskabets B estyrelse er lagt i H ænderne paa enkelte D eltagere, m aa det dog antages og frem gaar tildels af det i § 6 udviklede, at disse ikke p aa egen H aan d kan beslutte dets Opløsning, m edm indre de har faaet

9) J fr. K o n k u rs lo v e n s § 145.

10) B a n g i J . T . X X I . S. 2 1 7 ; G ram II . 2. S. 689; H a lla g e r-A u b e rt

I I . S. 2 77 , jfr . h e rv e d U . f. R . 1895 S. 152.

i o 6

særlig B em yndigelse dertil, eller der foreligger O m stæ n­digheder, der vilde hjem le ogsaa hver enkelt af de andre D eltagere R et til at fordre Opløsning, hvorved Tilfæ ldet falder udenfor nærværende Undersøgelse. H eller ikke kan der efter det i § 6 bem ærkede i R eglen tillæ gges M ajori­teten af D eltagerne nogen videre gaaende R et i denne H enseende.

d. U ndertiden kan Interessentskabet bringes til at ophøre ved ensidig. Opsigelse fra en enkelt D eltagers Side, selv om iøvrigt ingen særlig O phørsgrund fore­ligger11). O fte v il A dgan g til Opsigelse m ed et vist Varsel (undertiden tillige til bestem te Tider) være u d tryk k elig hjem let. I saa F ald er den — og kun den — Opsigelse lovlig, som sker i O verensstem m else herm ed12). Men hvor saadan særlig H jem m el m angler, kan Sagen stille sig forskelligt. H vis Interessentskabet er indgaaet til Udførelse af enkelte bestem te Foretagender eller et lig ­nende bestem t begrænset Ø jem ed, m aa det antages at være M eningen, at ingen D eltager kan udtræ de, førend disse Foretagender er afsluttede, eller dette Øjem ed er opnaaet. P aa lignende M aade stiller Sagen sig, naar der er sat en bestem t Tidsgrænse for Interessentskabets V a rig ­hed; denne m aa da alle D eltagerne holde sig efterrettelig. Men hvis Interessentskabet, uden at der er sat saadan Tidsgrænse, er indgaaet m ed et Form aal af m ere alm in­delig K a ra k ter, f. E ks. at drive en vis Næring eller iø v ­rigt at foretage H andlinger af en vis A rt, hvor L ejlighed dertil frem byder sig, der m aa enhver D eltager kunne op ­sige Forholdet til Ophør, naar han ikke ønsker at fortsæ tte Forbindelsen. Ellers m aatte hver D eltager — hvor ingen af de under e. næ vnte Ophørsgrunde indtræder — være

11) B a n g i J. T . X X I . S. 222: G ra in : II. 2. S. 692: H a l l a g e r - A u b ert

II . S. 279.

12) J f r . dog herved H. R. T . 1911 S. 321. hvis Afgørelse synes ret

o m tv is te l ig .

107

bundet for L ivstid ; men m edens vel en u d trykkelig V ed ­tagelse herom m aa væ re gyld ig13), kan et saadant R esu ltat dog ikke uden særlig H jem m el have Form odningen for sig. da der herved vilde b live lagt et uforholdsm æssigt Baand p a a den enkeltes E rhvervsfrihed. D et er lan gt naturligere a t op fatte Forholdet saaledes, at det skal vare »indtil videre«; og hver D eltager kan derfor opsige Forholdet.

D ette er ogsaa antaget i Praksis14). M edinteressenterne m aa im idlertid kunne kræ ve, at Opsigelsen sker m ed t i l­stræ kkeligt Varsel, for at de kan træffe de nødvéndige Forholdsregler for at un dgaa T ab; ligeledes v il de efter Om stændighederne kunne kræ ve, at Opsigelsen sker til bestem te Tidspunkter. Saaledes m aa i et Interessentskab, der driver B utiksforretning og lignende, Opsigelse ske saa betids, at L ejem aalet kan opsiges i rette Tid. D erfor bør Opsigelsen i saadanne Tilfæ lde ske til en af de a l­m indelige Fardage, eller til Tider, der for den paagældende V irksom hed spiller en lignende Rolle. — E ndvidere kan enhver D eltager m odsæ tte sig, at Opsigelsen sker paa et T idspun kt, hvor en Standsning af V irksom heden vilde m edføre særlige T ab, h vorved erindres, at da i R eglen enhver Opløsning v il m edføre noget Tab, m aa det T a b t som i denne H enseende skal kom m e i B etragtn in g, væ re af en ekstraordinær A rt, f. E ks. foranlediget ved, at særlig slette K on ju n ktu rer eller abnorm e Tilstande af anden A rt gør en O pløsning for Tiden særlig uheldig. — D et siges endvidere ofte15), at Opsigelsen ikke m aa væ re sv ig ­agtig o: ikke tilsigte en retsstridig Tilegnelse af Fordele, som skulde væ re fælles, eller have til H ensigt at unddrage

13) Jfr . B a n g i J. T . X X I . S. 237: Ø rsted: H a a n d b . V . S. 448:

V o g t S. 395. jfr. clog P l a t o u I. S. 148.

14) U. f. R. 1868 S. 252. V . O t t o s en i U. f. R. 1908 B. S. 210 flg.

N o g e t u k l a r e er U d ta le lse rn e i D . i U. f. R. 1913 S. 357. D e t er im id le rt id

ik k e k l a r t , om D o m m e n a n g a a r et n a v n g i v e n t Inte ressents kab.

15) G r a m II . 2. S. 693, ti ld els B a n g i J. T . X X I . S. 231.

108

den enkelte for Tab, som skulde bæres af alle M edlem m er. D ette har dog næppe nogen p raktisk B etydnin g. For- saavid t der nem lig er T ale om Fordele eller T ab, der flyder af Foretagender, som allerede før Opsigelsen er satte i Udførelse, m aa der selvfølgelig ved Opgørelsen tages H ensyn til disse, hvis de kan beregnes; og hvis den udtrædende har b en y tte t en særlig K u n d skab til at fa a e t T ab, som han kunde forudse, væ lte t over paa dp andre D eltagere, der va r uvidende herom, indtræder kun de alm indelige Følger af, at R etshandler er indgaaede under urigtige Forestillinger, frem kaldte af M edkontrahenten. Der indtræder m ed andre Ord ikke nogen for dette R e ts­forhold særlig V irknin g10), og m an kunde forsaavidt lige saa gerne her nævne alle andre Om stændigheder, der i A lm indelighed giver R et til at faa en R etshandel om stødt eller begrunder K r a v paa E rstatn in g — T van g, urigtige eller bristende Forudsæ tninger, U m yndighed osv. H v is endelig Grunden til Opsigelsen er, at den paagældende m ener a t have Fordel af at drive en V irksom hed paa egen H aand, som Interessentskabet ellers vilde have overtaget, da kan dette hverken gøre Opsigelsen ugyld ig eller g ive de andre D eltagere noget K r a v m od ham.

H v is en D eltager v il udtræ de til et T idspun kt, paa h vilket han efter det foregaaende ikke er berettiget dertil, kan de andre for saa v id t ikke hindre dette, som de ikke kan frem tvinge, at han yder den personlige M ed­virken til Interessentskabets Form aal, som paahviler ham . Men ligesom de kan fordre Godtgørelse for derved foraar- saget T ab og, om de vil, kan udelukke ham til e th vert T idspun kt, saaledes kan de m odsæ tte sig, at han ud-

16) J fr .h e r v e d J u l. L a ssen : H a a n d b . I. § 19, h v o r v e d erin d res, a t

P a s s iv ite t o v e rfo r en k e n d e lig u r ig t ig A n ta g e lse hos M edin teressen tern e

h er p a a G ru n d a f d e t sæ rlige T illid sfo rh o ld o g P lig te n ti l a t v irk e til fæ lles

b e d ste o fte v il v æ re a t an se som on s v ig a g tig F o rtie lse , jfr . L . om A fta le r

N r. 242, 8. M aj 19 17 § 30, 2. St.

109

drager sin K ap ita lan d el af Interessentskabet forinden d et T idspun kt, t il h v ilk et han kunde opsige Forholdet. D e k an ogsaa for deres K r a v p aa den udtræ dende holde sig til hans Andel, hvorhos den udtrædende, hvis han ikke forinden er udelukket af Interessentskabet, hæfter for de Forpligtelser, som indtil hint T idspun kt gy ld igt er stiftede p a a dettes Vegne.

e. Interessentskabsforholdet k an endelig bortfalde eller fordres opløst, naar dette hjem les ved de alm in­delige R egler om urigtige eller bristende Forudsæ tninger saaledes som disse m aa anvendes paa dette særlige Forhold. Som Kendsgerninger af denne A rt kan frem hæves følgende:

1) D et tilstræ bte Form aals U opnaaelighed. N aar det viser sig um uligt at realisere de Foretagender, som skulde væ re B asis for Interessentskabets Virksom hed, m aa eth vert M edlem kunne fordre Interessentskabets Opløsning17); th i det tilsigtede Form aals M ulighed var en naturlig Forudsæ tning for Indtrædelsen i Fæ llesskabet. D ette gælder for det første, naar Um uligheden skyldes ydre H indringer, h v ad enten disse nærm est er af fysisk A rt, f. E ks. at Genstanden for Virksom heden gaar til Grunde uden at kunne erstattes, a t Terrainforhold um ulig­gør det paatæ nkte Anlæ g og lign., eller de nærm est ere af retlig A r t (legale Forbud m od Fabrikationen, M onopoler osv.). Og det gælder endvidere, naar Um uligheden skyldes indre Grunde, f. E ks. en saadan fortsat Uenighed, at dette b liver en uovervindelig H indring for den tilsigtede Virksom heds Gennem førelse, h v ilk et n avnlig v il kunne blive Tilfæ ldet, naar In teressentskabskontrakten ikke tillæ gger M ajoriteten eller en særlig B estyrelse R et til a t træffe Afgørelse. Men det kan end ikke kræ ves, at V irksom heden ju st skal vise sig at være um ulig eller

17) B a n g i J. T . X X I . S. 2 6 1; G ram II . 2. S. 703; H a lla g e r-

A u b e r t I I . S. 287; V o g t S. 395. P la to u I. S. 14 7 a n ta g e r h er O p lø sn in g

eo ipso.

110

Form aalet aldeles uopnaaeligt. Ogsaa saadanne H in ­dringer, der uden at m edføre nogen U m ulighed gør For- m aalets Opnaaelse væ sentlig vanskeligere end forudsat eller fjærner den forudsatte U dsigt til, at Virksom heden kan drives m ed Fordel18), f. E ks. nye trykkende T o ld ­satser, nye Opfindelser, der gør enhver K onkurrence haabløs, eller ekstraordinære T a b o. 1. kan hjem le D el­tagerne R et til at fordre Opløsning. D et er n aturligvis ikke enhver uforudset H indring eller eth vert Tab, der b e­rettiger til at fordre Opløsning, naar sligt ikke er sæ rligt hjem let; men om H indringen eller T abet er af en saadan A rt, at Forudsætningerne for D eltagernes Indgaaelse a f Interessentskabet derved m aa siges at være bortfaldne, m aa bero paa Om stændighederne. Interessentskabets Insolvens i den Forstand, at dets P assiva overstiger A k tiv a , v il dog i R eglen — nem lig naar der m angler H jem m el til at fordre nye Indskud af D eltagerne — altid berettige D eltagerne til at fordre Opløsning/ H v is ogsaa D eltagerne er insolvente, og disse saavel som Interessentskabet derved kom m er under K on kurs, opløses dette naturligvis; m en dette er da nærm est af H ensyn til Kreditorernes R et.

D et følger af de sidstnæ vnte Ophørsgrundes B e ­skaffenhed, at deres Indtræden ikke eo ipso m edfører Selskabets Opløsning, men kun hjem ler enhver D el­tager R et til a t fordre A fslutn in g og Opløsning af F o r­holdet .

2) M isligholdelse af paatagne Forpligtelser eller anden retstrid ig Adfæ rd overfor M edinteressenterne.

Ligesom i andre Forhold, der m edfører gensidige P ligter berettiger ikke enhver K ræ nkelse af disse de andre D eltagere til at fordre Forholdet i det hele opløst eller den paagældende D eltager udelukket. I Reglen v il kun Misligholdelse eller andre Pligtbrucl af væ sentlig B etyd -

18) Jfr . U. f. R. 1913 S . 357.

111

ning berettige hertil. Særlig frem hæves, at Undladelse af at gøre pligtige Indskud norm alt v il have denne V irk ­ning uden H ensyn til dette R etsbruds Tilregnelighed, m edm indre Forholdets B eskaffenhed eller den m ellem Parterne sæ dvanlig fulgte Frem gangsm aade berettiger den enkelte D eltager til at gaa ud fra, at de skyldige B idrag v il b live ham affordrede. T h i i saa F ald er de andre D el­tagere ikke berettigede til at anse ham som u d traad t, naar B eløbet ej er afkræ vet ham og han heller ikke iøvrigt har tilkendegivet, at han ikke længere v il bære de af F o r­holdet følgende P lig ter19). Andre o b jek tiv t urigtige Forhold fra en D eltagers Side, f. E ks. urigtig Fordeling af U d b y ttet, der ikke har til Form aal at forurette M ed­interessenterne, men beror paa en undskyldelig Misfor- staaelse, v il derim od ikke som Regel hjem le disse R et til at fordre Fæ llesskabet opløst straks, men først hvis saadant gentages, efter at Fejlen er op lyst20). H vorn aar et retstrid igt Forhold er saa væ sentligt, at det berettiger de andre D eltagere til at opløse Forholdet eller udelukke det enkelte Medlem, beror p a a et Skøn. K u n skal det frem ­hæves, a t saadanne M isligheder ikke blot kan b estaa i Ikke-Erlæ ggelse af pligtige Indskud21), men ogsaa f. E ks. i M isbrug af Fællesform uen til Særform aal, M odtagelse af B estikkelse eller anden Uredelighed ved A fsluttelsen af Retshandler for Interessentskabet, A fsluttelse af R ets­handler, A ntagelse af en P rokurist og lign. i Strid med fælles A fta ler eller m od de andre D eltageres Protest, U ndladelse af at aflægge behørigt R egnskab, u lovlig Konkurrence, u tilbørlig Opførsel22) osv.

19) J fr. n a v n lig a n g a a c n d c In teressen tsk a b er um L o tte rise d le r

U. f. R . 1873 S. 502; 1875 S. 83S; 1 880 S. 96; 1 888 S. 245. 983; 1895 S.

85; 1896 S. 264, 266; 1898 S. 768.

20) S ø . og H . R. T . 1866 S. 53; U . f. R. 1891 S. 3 11 .

21) B a n g i J. T . X X I . S. 239; H a lla g e r-A u b c rt I I . S. 282: jfr . d e r­

im od d e m ere a lm in d e lig e U d tr y k hos G ram II. 2. S. 695.

22) J fr. U. f. R . 1897 S. 1 17 6 , H . R. T . 1914 S. 650.

1 1 2

3) E n Interessents F allit. D et vil i R eglen have væ ret en Forudsæ tning ved hver en kelt D eltagers O p­tagelse i Interessentskabet, a t han va r raadig over sit Bo og i Besiddelse af en vis Vederhæ ftighed. D erfor v il en Interessents F a llit norm alt berettige hver af de andre til a t fordre hans U dtræ den eller Interessentskabets O pløs­ning23). D ette m aa gælde, selv om han kun skal yde personligt A rbejde; th i dels v il der være ringe U dsigt til at faa E rstatn in g hos ham , hvis lian m isligholder sin Forpligtelse, dels v il hans F a llit i høj G rad forøge de andres U dsigt til a t kom m e til at dække ogsaa hans A n p art af eventuelle T ab. — P aa den anden Side er alle enige om, at Fallenten ikke selv kan fordre Selskabets Opløsning før det fastsatte T idspun kt. D erim od kan der være Spørgs- m aal om en saadan R et for hans K reditorer. H erom hen­vises til U dviklingen ovenfor i § 14, hvor det er vist, at K reditorerne har sam m e R e t til a t opsige Forholdet, som deres D ebitor havde, m en ingen videregaaende R e t24).

I R eglen behandles under et herm ed det Tilfæ lde, at en D eltager b liver g jo rt um yndig25), idet m an lægger V æ gten paa, a t der i begge Tilfæ lde indtræ der en Uraa- dighedstilstand. Denne i det hele ta g e t uheldige Sam m en­stillen af to U raadighedstilstande a f helt forskellig A rt er heller ikke her uden Betæ nkelighed. Idet de Grunde, der hentes fra den fallerede D eltagers form odede M angel paa B etalingsevne, ikké uden videre her har G yldighed, m aa det sik kert erkendes, at U m yndiggørelsen kun b erettiger M edinteressenterne t il at opløse Forholdet, hvor den Virksom hed, som paahvilede vedkom m ende D eltager, er af en saadan A rt — f. E ks. hvor han har B estyrelsen

23) B a n g i J . T . X X I . S. 255; Ø rsted : H a a n d b . V . S. 449; G ram

II . 2. S. 70 1; H a lla g e r-A u b e rt I I . S. 286; V o g t S. 396.

24) J fr . d o g P la to u I. S. 146.

25) J fr . d e i N o te 23 an f. F o rff.

113

og Signaturen — a t han ikke i Frem tiden kan udføre den eller udføre den m ed sam m e V irknin g som tidligere, n avnlig ikke forpligte sig selv ved U nderskriften. P aa den anden Side b liver her ikke Tale om nogen R et for hans K reditorer til at fordre Opløsning, m edens det kunde ligge nær under H ensyn til L ovgivn in gens særlige O m ­sorg for um yndige Personer a t tillæ gge Værgen eller P upilautoriteterne en R et til at opsige Interessentskabet før den fastsatte T id for at hindre, a t den um yndiggjortes Form ue sæ ttes overstyr ved de andre Interessenters Dispositioner. V or R et indeholder dog ingen H jem m el for en saadan Opsigelse fra Værgens eller Pupilautori- teternes Side.

4) Ogsaa andre ekstraordinæ re Forandringer med H ensyn til en D eltagers personlige Forhold, kan give M edinteressenterne R et til a t fordre Fæ llesskabet op­løst, idet de borttager en væ sentlig Forudsæ tning for Interessentskabets B estaaen, saaledes lan gvarig Sygdom eller Fangenskab, der gør det um uligt for paagældende at opfylde sine P ligter m od Interessentskabet, eller D om ­fældelse for en Forbrydelse, der berettiger til at anse liam som m indre hæderlig eller endogsaa b lo t som upaä- lidelig, saa a t M edinteressenterne ikke mere kan have den T illid til ham , som va r en Forudsæ tning for hans Optagelse i Interessentskabet. O gsaa andre F orhold kan have en lignende V irknin g28); men noget alm indeligt lader sig næppe sige herom . Afgørelsen m aa i e th vert Tilfæ lde bero paa et Skøn. I R eglen v il Om stændigheder af denne A rt kun give M edinteressenterne R e t t il a t fordre O pløs­ning, ikke derim od den paagældende selv; det m odsatte kan dog være T ilfæ ldet, n avnlig naar Sygdom og lignende ham utilregnelige Forhold ogsaa borttager Forudsæ t­ningerne for hans Indtræden, f. E ks. udelukker ham fra

26) J fr. U . f. R . 1897 S. 1176 .

Torp: Selskabsret. 8

114

at udøve en K o n tro l eller en ledende Indflydelse paa B estyrelsen, som han kendeligt har lagt afgørende V æ gt paa. Om stændigheder af denne A r t m edfører heller ikke Interessentskabets Ophør eo ipso, m en giver kun R et til at forlange Opløsning. Saalænge O pløsning ikke er forlangt, anses Interessentskabet som bestaaende27).

N aar en D eltager b en ytter sin R et til at udtræ de af Interessentskabet eller bliver udelukket af dette, har, bortset fra særlige A ftaler, enhver af de andre R et til at fordre Selskabets fuldstændige O pløsning28).

§ 17-II. Opløsningens V irkninger for D eltagerne.

A t en af de ovenfor næ vnte Ophørsgrunde fore­ligger, bevirker ikke, at alle af Interessentskabsforholdet flydende R etsvirknin ger enten i Forholdet m ellem D el­tagerne eller i Forhold til Tredjem and straks bortfalder. Mange af de i forrige § næ vnte Ophørsgrunde m edfører jo kun, at D eltagerne kan f o r d r e Opløsning, m en selv om der foreligger Om stændigheder, der eo ipso m edfører Interessentskabets Opløsning, vil de i dette begrundede R etsforhold endnu i m ange Retninger vise deres V irk ­ninger. A lle retlige Spor af Interessentskabet forsvinder først, naar den ved Opløsningen foranledigede A fv ik lin g af de fælles R etsforhold er fu ldbyrdet baade u d adtil og indadtil. Men Opløsningen er en K endsgerning, der skaber nye R ettigheder og P ligter. Disses B eskaffenhed og O m fang er bestem t ved Form aalet: L ik vid ation sam t Fordeling af det eventuelle O verskud eller U d ­jæ vning af T abet. — H v o r O pløsning sker eo ipso, bør Opgørelse ske pr. den D ag, da den B egivenhed, der bevirker

27) So- og H , R. T . 1866 S. 103 flg.

28) B a n g i J. T . X X I . S. 2 55.

115

Opløsningen, f. E ks. et Medlems D ød, indtræder. I andre Tilfæ lde kan Spørgsm aalet om Opgørelsesdagen volde T v iv l1).

Opløsningens V irkninger i Forholdet m ellem D el­tagerne indbyrdes v il vise sig noget forskellige efter den M aade, hvorpaa Opløsningen ivæ rksæ ttes. D et norm ale er, at der finder en fuldstæ ndig Opgørelse Sted ved R ealisation af sam tlige A k tiv a osv. Men undertiden foregaar Opløsningen ved, at en eller flere Interessenter overtager sam tlige A k tiv a og P assiva og saaledes udløser den eller de andre efter Vurdering. Den første F rem- gangsm aade kan i Reglen enhver D eltager fordre b ragt i Anvendelse som den m est betryggende2). Den anden Vej kan derfor kun benyttes, naar der haves særlig H jem ­m el dertil, f. E ks. i en V edtagelse, h vorved erindres, at saadan V edtagelse efter det i § 14 bem ærkede er bindende for den paagældendes K reditorer, selv om han gaar fa llit, ligesom den ifølge det i § 16 b. udviklede er bindende for hans A rvinger.

E n R et for M edinteressenterne til a t udløse en enkelt D eltager efter V urdering antages endvidere af m ange, hvor et m isligt Forhold fra den paagældendes Side b eret­tiger de andre til at fordre ham udelukket eller Forholdet opløst, saaledes n avnlig naar han har m isligholdt sine Forpligtelser eller begaaet en Forbrydelse, der m ed­fører hans U delukkelse3). B illighed taler unæ gtelig for denne Mening. D et er naturligt, at M edinteressenterne

1) Jfr. herom P la to u I. S. 15 0 — 15 1; U. f. R. 1S97 S. 1176 .

2) B a n g i J. T . X X I . S. 306.

3) B a n g i J. T . X X I . S. 307 flg .: G ra m : II . 2. S. 695 o g 703; H a l­

la g e r-A u b e rt I I . S. 295; P la to u I. S. 153; tv iv le n d e V o g t S. 396; B a n g

I. c. a n ta g e r d et sam m e, n a a r en D e lta g e r er u m y n d ig g jo rt, d a d e lle r

fa lle re t. P la to u 1. c. a n ta g e r , a t v e d d e t n a v n g iv n e H a n d elsse lsk a b m aa

s e lv uden H je m m e l i K o n tra k te n ogsaa d e t M edlem , d er lo v lig op siger

F o rh o ld e t, fm de s ig i U d lo sn in g e fte r V u rd erin g .

8*

i i 6

ikke v e d et saadant Forhold fra en enkelt D eltagers Side skal lide større T a b end n ødvendigt; og positive B estem ­melser i denne R etnin g vilde sikkert være n aturlige. Men i M angel af saadanne er det tv ivlsom t, om denne Mening lader sig forsvare. D et m aa erindres, at det dog altid til en vis Grad. afhænger af D eltagernes fri V ilje, om de v il forlange Opløsning. Mener de. at T a b et ved en R ealisation v il b live for stort, har de R et til at lade den paagældende b live i Interessentskabet og kan da for deres m ulige E rstatn in gsk rav holde sig til hans A ndel i U d b yttet, even tuelt hans A n p art af Massen. V il de desuagtet b e ­n ytte deres R e t til at fordre Opløsning, synes de ogsaa at m aatte tage K onsekvenserne heraf, naar de ikke ved p a s­sende V edtagelser i K o n trak ten har sikret sig herim od. Den alm indelige M ening gaar i V irkeligheden lan gt ud over, h vad de alm indelige R egler om R etshaandhæ velse vilde føre til. og om de frem hævede H ensigtsm æssigheds- hensyn er tilstræ kkelige til at begm nde den, er ia ltfa ld tv iv lso m t. D erim od m aa M edinteressenterne, naar den

paagældende fordrer fuldstæ ndig R ealisation og Opgørelse, skøndt Opløsningen har sin Grund i hans retstrid ige F o r­hold, kunne fordre E rstatn in g hos ham for det T ab, som derved lides; og dette v il m edføre, a t han i R eglen v il være bedre tjen t m ed at lade sig udløse efter Vurdering.

a. Som R egel m aa a ltsaa en egentlig L ik v id a tio n finde Sted. D et Spørgsm aal, af hvem denne skal ivæ rk ­sættes, og de derm ed i Forbindelse staaende Spørgsm aal om, under hvilke judicielle Form er eventuelle T v is tig ­heder under L ikvidation en afgøres, v il b live b esvaret i det følgende, § 19; her skal kun de m aterielle R etsregler frem ­stilles, som m aa iagttages ved L ikvidation en . D et m aa da først være R eglen, at alle paabegyndte Foretagender bringes til A fslutn in g snarest m ulig, forsaavidt deres Afbrydelse vilde m edføre T ab af nogen B etyd n in g. A lt h vad der er nødvendigt til A fv ik lin g af disse Foretagender, kan derfor

117

gyld igt foretages, og alle deraf flydende Forpligtelser hviler stadig p a a sam tlige D eltagere ligesom de tidligere stiftede. N ye Foretagender m aa derim od ikke paabegyndes uden alle D eltageres Sam tykke, hvor de ikke netop er n ødven ­dige for a t undgaa uforholdsm æssige T ab ved A fviklin gen af de ældre Forhold. Grænsen er n aturligvis her noget flydende og m aa drages efter et fornuftigt Skøn. I t i l­svarende G rad ophører eller indskrænkes de bestyrende M edlemmers R et til at forpligte alle D eltagerne ved R e ts­handler, selv naar ikke hele L ikvidation en er lagt i H æ n ­derne p aa andre, ligesom den enhver D eltager m uligvis paahvilende P lig t til yderligere K a p ita lin d sku d eller per­sonlig V irksom hed indskræ nkes til, h vad der gøres fornødent til selve A fviklin gen . U destaaende Fordringer m aa saa v id t m uligt inkasseres. A lle hertil saavel som til A fv ik ­lingen iøvrigt fornødne U dgifter kan afholdes af de fælles Midler. H v is det er nødvendigt eller hensigtsm æssigt, m aa B eta lin g kunne m odtages gennem V exler, trukne af Interessentskabet, ligesom disse kan afhændes, skøndt deraf m uligvis kan følge A n svar og T ab, h v ilk et derfor m aa bæres, af alle D eltagern e4). Iindvidere m aa den for­faldne Gæld betales og det fornødne afsættes til B etalin g af den uforfaldne, — a lt n aturligvis forsaavidt Midlerne tilstræ kker — m ed m indre D eltagerne enes om en anden Frem gangsm aade. E ndelig skal N etto-M assen deles. H vis R ealisation m aa finde Sted, bør denne ske gennem A uktion , hvor ikke alle D eltagere godkende en andeu R ealisationsm aade5). D en eller de, der forstaar A fv ik ­lingen, m aa n aturligvis aflægge behørigt R egn skab 6).

H v a d hver D eltager kan kræ ve ved Delingen, v il norm alt være afgjort ved K on trakten . H v is dette ikke

4) P la to u : H an d elsse lsk . S. 135 — 36.

5 ) J fr . M a tzen : T in g s re t § 1 7 i. f.; T o rp : T in g sre t S. 15 1 .

6) J fr . F o ru d sæ tn in g ern e i D . i S ch l. Sam l. I. S. 562.

n 8

er T ilfæ ldet, m aa først hver D eltager kunne fordre u d ­leveret de Genstande, hvorover han ved Interessentskabets Stiftelse har forbeholdt sig E jendom retten — a ltsaa hvor han kun har kom m uniceret B rugen og B enyttelsen. — E ndvidere kan han forlods fordre D æ kning for L aan og Forstrækninger, som han m aatte have yd et In teressen t­skabet, ikke hæ vet U d b ytte o . l. V ed Fordelingen af den egentlige Fællesm asse m aa det dernæst, hvor ikke andet er bestem t, være Reglen, at denne sker i Forhold til K a p i­talindskudene, selv om K o n trak te n hjem ler en anden

Fordelingsm aade m ed H ensyn til det aarlige D riftsover­skud eller Tab. D ette er fa st an taget i P raksis7). H v is en enkelt Interessent paa Grund af det solidariske A nsvar, overfor Tredjem and kom m er til at tilsvare m ere, end der herefter paahviler ham. har han derfor Regres m od de andre.

b. N aar en eller nogle D eltagere overtager sam t­lige A k tiv a og P assiva og udløser de andre efter V u r­dering8), finder en saadan A fslutnin g af Virksom heden sam t A fviklin g, R ealisation og D eling som i det fore- gaaende om talt ikke Sted, hvorim od det m aa bero ganske p aa de Interessenters Forgodtbefindende, der overtager Massen, hvorledes de nærmere v il forholde m ed denne. Selv om de kontan t udbetaler de udtrædende D eltageres Andele, er dog det hele Forhold i R eglen ikke dermed endelig løst, idet n avnlig ogsaa de udløste D eltagere v e d ­blivende hæ fter overfor Tredjem and for de Forpligtelser, der allerede er paadragne Interessentskabet. N aar disse

7) H . R. D . i U. f.: R. 1869 S. 392; H . R. T . 1909 S. 499.

J fr. m ed H en syn ti l h ele S p o rg sm a a let om O p gorelsen io v r ig t B a n g

i J. T . X X I . S. 3 11 flg .: G ram II. 2. S. 705 flg .; H a lla g e r-A u b e rt II . S.

290— 97: P la to u I. S. 155 flg.

8) E n saa d an O v e rta g e lse kan ik k e lig estilles m ed K ø b . K ob c-

lo ven s § 54 finder saaled es ik k e A n v e n d e lse d erp aa , jfr . H . R . T . 1913

S. 844.

u g

ikke b liver indfriede a f den eller de Interessenter, der har overtaget Massen, og K red itor derefter søger F yld estgø ­relse hos en af de udtrædende, kan denne ikke b lot søge Regres hos hine M edlem m er for hele dette B eløb, som de skulde have dæ kket, men ogsaa hos de andre u d t r a a d t e M edlem m er9) efter de alm indelige R egler om R egres ved solidariske Skyldforhold10), og det selv om in tet Forbehold i saa H enseende er ta get ved Opløsningen.

D et Interessentskab, der dannes af de tilb agevæ ­rende D eltagere efter et eller flere M edlemmers U d ­træden, er et n yt Interessentskab, hvis frem tidige V irk ­som hed i et og a lt er de udtræ dende M edlem m er u ve d ­kom m ende. H a r en ud traad t D eltagers N avn væ ret b en y tte t i F irm aet, kan dette ikke uden hans — even tuelt hans A rvin gers — Sam tykk e b en yttes efter hans U d ­træden11) .

§ 18 .

III. Opløsningens V irkninger overfor Tredjem and.

Interessentskabets Opløsning er uden Indflydelse paa de R ettigheder, som Tredjem and forinden Opløsningen havde erhvervet m od Interessentskabets Medlemmer. N avn lig hæ fter de frem deles alle solidarisk for de inden

9) H . R. D . i U . f. R . 1867 S. 1005.

10) J fr herom bl. a. J u l. L a ssen : H a a n d b . I. S. 455 — 457.

10) L . 1 . M arts 1889 § 12, jfr . § 10, tid lig ere L. 23. J a n . 1862 § 4.

jfr . U . f. R . 1888 S. 734. — V e d D . i U. f. R . 18 71 S. 271 b lev d e t a n ta g e t ,

a t den In teressen t, d e r o v e rto g M assen, i en p assen d e T id e fte r O p lø s­

n in gen m a a tte v æ re b e re ttig e t t i l a t b e n y tte d e t tid lig e re F irm a , d e r in d e ­

h o ld t den u d træ d en d es N a v n , for a t h a v e S ik k e rh e d for a t k u n n e gore de

h am nu alen e tilk o m m en d e R e ttig h e d e r gæ ld en d e, n a v n lig in d k ræ v e de

u d sta a en d e F o rd rin ger. D en n e A fgøre lse v a r s ik k e rt i S trid m ed L .

23. Ja n . 1862 § 4 o g v ild e lig eled es nu væ re strid en d e m od R eglen i L . 1.

M arts 1889 § 12.

120

Opløsningen stiftede Forpligtelser1), m edm indre K r e ­ditor har sam tykket i kun at holde sig t il enkelte D eltagere. D ette følger af, at Interessentskabets K red itb asis ikke er en bestem t afsondret K a p ita l, hvis Tilvæ relse er sikret K reditorerne, men M edlem m ernes personlige H æ ftelse, jfr. ovenf. § 2 o. fl . St. Interessentskabets Ophør eller Frem sæ ttelse af Begæ ring herom faar alene Indflydelse paa Tredjem ands A dgan g til herefter a t erhverve nye R ettigh eder m od D eltagerne. O g end ikke selve O pløs­ningen er i Alm indelighed afgørende i saa H enseende. V ed de Interessentskaber, der ikke er anm eldelsespligtige og heller ikke anm eldte i H enhold til L. 1. M arts 1889 § 35 sidste S tykk e , m aa det ve l være H ovedreglen, at O p ­løsningen ogsaa overfor Tredjem and har den V irkning, at herefter kun den eller de D eltagere, der selv kontraherer, forpligtes ved Retshandler, der afsluttes i Interessent­skabets N avn, m edm indre R etshandlen ogsaa i Forhold til M edinteressenterne gy ld ig t kunde afsluttes af dem, der forestaar A fviklin gen , fordi den er nødvendig for dennes Ivæ rksæ ttelse. D og følger det af de alm indelige R egler om Fuldm agt, a t Tredjem and, der er uvidende om Opløsningen, erhverver R et m od alle Interessenterne ved R etshandler, som er afsluttede i Interessentskabets N avn af Personer, som h a n v a r b erettiget til a t anse for bem yndigede til a t handle for dette, hvis Interessent­skab et har g iv e t ham Grund til a t antage, at et even ­tu e lt O phør af den tidligere B em yndigelse enten vilde b live ham særlig m eddelt eller offentlig beken dtgjort. — og saadant ikke har fundet Sted. H a r der fundet B ekendtgørelse Sted angaaende Interessentskabets S tif­telse eller visse Personers B em yndigelse til a t handle p aa dettes Vegne, m aa derfor en Bekendtgørelse a f lignende

1) B a n g i J . T . X X I . S. 305; G ra m II . 2. S. 7 13 ; H a lla g e r-A u b e rt

I I . S. 297; P la to u : H an d elsse lsk . S. 44. o g 134.

121

A rt finde Sted, for at Opløsningen kan gøres gældende overfor godtroende Tredjem and. H ar han i sin T id faaet speciel M eddelelse om Interessentskabets E ksistens, bør

der ligeledes gives ham speciel M eddelelse om Opløsningen, m edm indre han p a a anden M aade har faaet K u n d ska b herom, osv. Særlig bem ærkes, at alene den Om stændighed, at Interessentskabet har staaet i fast Forretningsforbin­delse m ed den paagældende, i R eglen v il berettige ham til a t gaa ud fra, at det frem deles ekisterer, saalænge han ikke har faaet M eddelelse om Opløsningen eller ad anden Vej er b leven vidende herom . Bekendtgørelse i Aviserne eller lign. v il derfor i R eglen ikke væ re tilstræ kk e­lig overfor ham , hvorim od en saadan norm alt v il være fyldestgørende overfor andre, ogsaa dem, der tidligere har h a ft Forretninger m ed Interessentskabet, naar dette kun har væ ret lejlighedsvis, eller en tidligere mere fast Forbindelse i længere T id har væ ret afbrudt.

V ed Interessentskaber derim od, hvis Stiftelse er anm eldt og kundgjort i H enhold til L . 1 . M arts 1889, afskærer eller begrænser Opløsningen i og for sig ikke godtroende Tredjem ands A dgan g til at erhverve R e t­tigheder m od det tidligere Interessentskabs M edlem m er s o m s a a d a n n e — ɔ : ved R etshandler afsluttede paa Interessentskabets Vegne. L. x. M arts 1889 § 2 12) paabyder nem lig, at der skal finde Anm eldelse S ted 3)

2) L o v 23. Ja n . 18 62 § 14 b e ste m te h erom : T ilb a g e k a ld e ls e r e lle r

F o ra n d rin g er i tid lig e re A n m e ld e lse r m e d fø re uden fo r T ilfæ ld e a f D ø d s ­

fa ld , fø rs t 6 U g er e fte r d eres A n m e ld e lse o g O ffen tlig g ø re lse p ræ k lu s iv

V irk n in g m od T re d je m a n d , d er h a r in d la d t s ig i R e tsh a n d le r i god T ro

til, a t d e t tid lig ere F o rh old en d n u sto d i K r a ft . D en n e B estem m else

efte r lo d a d s k illig T v iv l o m , h v ilk e n V irk n in g en D e lta g e rs D ø d h a v d e .

N u sondres d e r ik k e i H en seen d e til F o ra n d rin g en s V irk n in g o v e r for

T re d je m a n d m ellem D ø d sfa ld o g a n d re O p h ørsgru n d e.

3) M ed H en syn t i l, h ve m A n m e ld e lse sp lig te n p a a h v ile r , m æ rk es

§ 2 1 , 2. o g 5. S t. — E n d v id e re m æ rk es h er R eg len i § 15 o m , h vo rle d e s

F in n a te g n in g e n u n d er d isse O m stæ n d ig h ed er b ø r ske.

122

angaaende Opløsningen, og ifølge L . ’s § 7 e.r det da K u n d ­gørelsen, som bliver bestem m ende-for Tredjem ands R e ts­stilling. A ngaaende Kundgørelsens B etyd n in g kan i det hele henvises til det ovenf. i § 11 bem ærkede. K u n hvor Opløsningen skyldes K on kurs, gælder tildels noget særligt. T il Trods for 4e alm indelige U d try k i L . 1. M arts 1889 §§ 7 og 21 m aa det — ligesom tidligere efter L. 23. Jan. 1862 § 14 — antages, at K . L . 25. M arts 1872 § 2 m edfører, at der, efter at den enkelte D eltagers K on ku rs er b ek en dt­gjort paa den der foreskrevne M aade, ikke ved R etshandler indgaaede i Interessentskabets N avn kan stiftes R e ttig ­heder, som kan gøres gældende i hans K on kursbo, ligesom der, naar alle D eltagerne og derved hele Interessentskabet er erklæret fa llit, og B ekendtgørelse herom er sket, ikke længere kan erhverves R et til at søge Fyldestgørelse i

Interessentskabsm assen eller de enkelte D eltageres Boer. D et kan ikke antages, at L. 1. M arts 1889 § 21, 5. St. der udtaler, at Skifteretten i Tilfæ lde af K on k u rs sk a l4) for­anledige tilfø rt H andelsregistret en B em æ rkning om K on - kursbehandlingens A abnin g og Ophør, m edfører nogen Indskræ nkning i Reglen i K . L . ’s § 2 om den der fo re­skrevne Bekendtgørelses V irknin g i Forhold til K on - kursboet, saa m eget m ere som det af Forarbejdern e5) til L. 1889 frem gaar, a t det ved den M aade, h vorp aa Bestem m elsen i § 21, 5. St. er affattet, netop er tils igtet at tilkendegive, a t denne M eddelelse fra S kifteretten ikke er en Anm eldelse i L ovens F orstan d 6), og a t Lovens Bestem m elser om Anm eldelse, K undgørelse og om O ffent­liggørelsens V irkninger her er uden Anvendelse. D e t b liver derfor i Forhold til K onkursboerne kun K on kursloven s

4) J fr . J u stm . S k r. N r. 163. 5. J u li 1890, d er u d ta le r , a t denne

B estem m else k un or a n v e n d e lig , h v o r F irm a e t h ar v æ re t a n m e ld t til

H a n d e lsre g istre t.

5) J fr. den d an sk -n o rsk -sve n sk e K o m m issio n s M o tiver S. 31.

6) J fr. Ju stm . S k r. N r. 322, 20. N o v b r. 1894.

123

R egler om Bekendtgørelsens V irkninger for Tredjem and — ikke R eglerne i L . 1 . M arts 1889 § 7 — som faar B e ty d ­ning. Derim od m aa Firm alovgivningens R egler — altsaa nu L . 1 . M arts 1889 § 7 — ogsaa i K on kurstilfæ lde være bestem m ende for, h vorvid t M edlem m erne af det tidligere Interessentskab, skøndt dette norm alt i Forholdet mellem dem indbyrdes opløses ved K onkursen, p e r s o n l i g forpligtes ved R etshandler, som af Tredjem and afsluttes m ed et signaturberettiget Medlem i Selskabets N avn.

N aar Tredjem and enten bevislig har K u n d skab om Opløsningen, eller denne ifølge L. x. M arts 1889 § 7, 1 . St. skal anses at væ re kom m et til hans K u n d ­skab, kan han ikke længere i sam m e O m fang som tid ­ligere erhverve R ettigh eder m od Interessentskabets M ed­lem m er ved Retshandler, som de bestyrende M edlem m er afslutter i Interessentskabets N avn. K u n forsaavidt R etshandlen hører t il dem, som efter det i forrige § b e­m ærkede gy ld igt kan afsluttes af dem, der forestaar A fviklin gen , erhverver Tredjem and ved denne R et mod alle Interessenterne. Og da Tredjem and, som ikke har Indblik i Interessentskabets Forhold, ikke a ltid er i Stand til at bedøm m e, om R etshandlen falder indenfor denne Grænse, m aa han gy ld igt kunne indgaa saadanne R e ts­handler m ed dem, der forestaar A fviklin gen , som er nor­m ale L ed i en L ikv id ation , naar han ikke ved eller m aa indse, at den enkelte R etshandel ligger udenfor de p a a ­gældendes K om petence. Den M ulighed for M isbrug af den givne B em yndigelse, som Interessenterne herved er udsatte for, er ikke a f anden A rt end den, der a ltid fore­ligger, naar visse M edlemmer har Signaturen. Sikring herim od kan n avnlig ikke opnaas ved i Anm eldelsen om Likvidation en at drage bestem te Grænser for L ik v id a to ­rernes M yndighed7). N aar den kundgjorte Anm eldelse

7) J fr. L . 1 . M a rts 1889 § 3 og o ven f. § 1 1 .

124

gaar ud p a a : a t L ikvidation en er afslu ttet eller In teres­sentskabet i øvrigt fuldstæ ndig opløst, kan Tredjem and ikke længere erhverve R ettigheder m od Interessenterne ved R etshandler afsluttede i Selskabets N avn.

De foranstaaende R egler kom m er ia ltfa ld i H o v e d ­sagen til A nvendelse, selv om et under L ovens Om raade faldende Interessentskab ik ke i sin T id er bleven anm eldt, jfr. L . 1 . M arts 1889 § 21. 1. St. »eller indtræder, ogsaa h v o r Anm eldelse ikke tidligere har fundet Sted, noget a f de i §§ (11 — 13 og) 15 om handlede Forhold, skal A n m el­delse h e r o m .. . . gøres« etc. jfr. dog det ovenf. i N ote 4 bem ærkede.

§ 19.IV . Om Form en for Opløsningen og A fgørelsen af

eventuelle T vistigheder i Anledning af samme.

H v is sam tlige Interessenter og derved selve In ter­essentskabet kom m er under K on kurs, foregaar O pløs­ningen n aturligvis ved Skifteretten efter de alm inde­lige R egler om B ehandlingen af K onkursboer. D e R egler, som da b liver a t iagttage m ed H ensyn til Massens F o r­deling m ellem de forskellige Boer, er frem stillede ovenfor i § 15. Om nogen D eling a f A k tiv a m ellem Interessenterne selv v il der ikke b live Tale; men, hvis enkelte D eltagere eller disses B oer har m a attet tilsvare m ere end deres for­holdsmæssige A n del af Gælden, v il den eventuelle Regres m ellem D eltagerne være at gøre gældende gennem Søgs- m aal ved de alm indelige Dom stole, m edens de enkelte Boer ifølge K . L . § 18 i, f. in tet K r a v har paa hverandre indbyrdes.

I andre Tilfæ lde kan D eltagerne, naar de er enige, selv bestem m e Form en for Opløsningen, n avnlig hvem der skal foretage denne. H y p p ig t v il A fviklin gen b live lagt i H ænderne paa enkelte D eltagere eller udenfor Interessentskabet staaende Personer som L ikvid atorer.

125

der da i M angel af anden Bestem m else har den i § 17 a. angivne M yndighed1). T vistigheder m ellem D eltagerne kan disse derim od ikke afgøre, m edm indre Bem yndigelsen om fatter denne V irksom hed, i h v ilk et Tilfæ lde der da fore­ligger en A r t V oldgift. E llers m aa Tvistigheder afgøres ved de alm indelige D om stole2). Men naar D eltagern e ikke kan enes om at overlade A fvik lin gen og Fordelingen til bestem te Personer og éj heller om selve D elingen eller de denne forudgaaende Skridt, kan, hvis K o n trak te n ikke bestem m er andet, enhver D eltager fordre, a t A fviklin gen og Delingen foretages af S kifteretten 3), til hvilken da sam t­lige A k tiv a m aa overgives af de Interessenter, der sidder inde m ed dem. D et v il i a lt væ sentligt være R eglerne i Skiftelovens K a p . IV . der m aa anvendes ved Behandlingen af disse B oer4).

1 ) J fr . an g a aen d e F a tte lse n a f g y ld ig e B e s lu tn in g e r U . f. R . 1897

S. 943-

2) V e d D . i U . f. R . 1902 S . 646 er d e t a n ta g e t , a t den i L . 1. M arts

1889 § 34 g iv n e sæ rlige V æ rn e tin g sre g e l o g saa g æ ld er i S a g e r m ellem n u ­

v æ re n d e e lle r fo rh en væ ren d e In te re sse n te r in d b y rd e s. O m § 34 s k a l o m ­

fa t t e d isse T ilfæ ld e , er d o g s ik k e rt m e g e t tv iv ls o m t. B estem m elsen i

S’s 2. P k t . om , a t F o rre tn in g sk o n to re t k a n b e tra g te s som B o p æ l, v ild e d et

f. E k s . d o g v æ re r e t b e tæ n k e lig t a t a n v e n d e i sa a d a n n e T ilfæ ld e . Jfr.

a n g a a e n d e d en tilsv a re n d e R e g e l i L . 23. Ja n . 1862 § 15 U . f. R . 1888

S . 734 (737 ).3) S k . L . 30. N o v b r. 18 74 § 82, jfr . R p ll. § 654; U . f. R . 1880 S . 942;

H . R . T . 19 16 S . 98; A a g e se n : In d le d n in g S. 531 — 32, jfr . d erim o d B a n g i

J . T . X X I . S-. 324 flg.

4) Jfr. n æ rm ere D e u n tz e r: S k ifte re t S. 7 4 6 — 47.

I2Ó

II. Afsnit.Partrederier.

§ 20.M edens Partrederi tidligere va r en m eget b en yttet

Form for R ederivirksom hed, anvendes denne Selskabs­form i N utiden kun i ringe Om fang. De følgende B e ­m ærkninger skal derfor kun frem hæve de Punkter, hvor de for Partrederi gældende Regler væ sentlig afviger fra de for navngivne Interessentskaber gældende. E ndvidere nævnes her kun H ovedpunkterne, m edens der om alle E nkeltheder henvises til Søretten1). E t P artrederi er et Interessentskab med det Form aal under D eltagernes personlige, men begrænsede (delte) A n svar at drive Rederivirksom hed m ed et2) Rederiet tilhørende Skib.

1. Om disse Selskabers Stiftelse gælder i det hele de alm indelige R egler, jfr. ovenf. § 4. Som der bem ærket er disse Selskaber ikke anm eldelsespligtige efter L. 1. M arts 1889, da de ikke om fattes af Ordene i L . ’s §§ 8 og 353). A t dette er Meningen, frem gaar ogsaa af Forhånd-

1 ) Jfr. B e n t zo n : Soret S. 46 flg . : G r u n d tv ig ; Soret §§ 1 0 — 13;

tou: S o ret § 11.

2) E t P a rtre d e ri o m fa tte r a lt id kun et S k ib . E jer de sam m e

P a rtred ere flere S k ib e , dan n es d erv ed lige saa m an ge se lv stæ n d ig e P a rt-

rederier.

3) E fte r L . 23. J a n . 1 862 v a r d et tv iv ls o m t, om P a rtred erier v a r

an m eld elsesp lig tig e , jfr . l ndm . S k r. 27. M arts 1876; A a g esen : I n teres-

sen tsk . S. 7 flg .; T o rp : D en d a n sk e O b lig a tio n sre t I I . A fd e lin g S. 16 7 flg.

127

lingerne om L oven 4) og udtales nu i R egistrl. 1 . A p ril 1892 § 27. Som sam m esteds forudsat hører Partrederier heller ikke til de Selskaber, der ifølge L. 1. M arts 1889 § 35 er berettigede t il at foretage Anm eldelse til H an dels­registret. Derim od skal Anm eldelse finde Sted til de ved R egistrl. 1 . April 1892 indførte Skibs- og Rederiregistre, hvis S kib et er m aalt t il en B ru tto R egister-Tonnage a f m indst 20 Tons og Rederne opfylder de i Sølov 1. A pril 1892 § 1 og R egistrl. s. D. § 1, 2 . - 4 . St. foreskrevne B e ­tingelser. M ed H ensy n til minche Skibe mærkes B estem ­melsen i R egistrl. § 9. — Anm eldelsen skal særlig for Partrederiers Vedkom m ende indeholde hver enkelt Med- ejers N avn, L ivsstilling, H jem sted og A dkom st sam t det Forhold, hvori hver enkelt M edejer er lodtagen i Skibet; endvidere, hvis der er v a lg t en bestyrende R eder5) eller en B estyrelse, disses N avn og Bopæl. Ligeledes anføres

Selskabets H jem sted, hvor Søgsm aal im od det kan an ­lægges, sam t F irm aet, hvis Rederiet drives under et saa- d an t6). Anm eldelsen indføres tillige i R ederiregistret, jfr. R egistrl. § 4 IV ., og de i O verensstem m else m ed A n ­meldelsen paa dette R egister opførte Angivelser af R ed e­riets Indehavere, Bestyrelsesm edlem m er og bestyrende Reder er forpligtende for R ederiet overfor Tredjem and i Henseende til R etshandler vedrørende R ederiforretningen7) m ed U ndtagelse af saadanne, som begrunder A dkom st t il eller lægger H æ ftelse paa et Skib eller enkelte S k ib sp arter; thi i saa Henseende er alene det i Skibsregistret optagne afgørende8). De næ vnte Angivelser til Rederiregistret

4) J fr. R ig sd a g stid . 1 888 — Sq. F o rh . p a a F o lk e tin g e t S. 2821,

2825 — 26.

5) H e rv e d m æ rk es S o lo v ens § 10, h v o re fte r d er sk a l v æ lges en

b e sty re n d e R eder.

6) R eg istrl. 1 . A p r il 1982 § 4 I I . 30.

7) Registr . § 25.8) R eg istrl. § 28; jfr . om G run den til, a t d er fores to R eg istre ,

B en tzo n : S ø ret S. 43.

128

kundgøres i S tatstiden den 9) og m ed H ensyn til K u n d ­gørelsens B etyd n in g gælder Regler, der ganske svarer til de i L . 1 . M arts 1889 § 7 g ivn e10); herom henvises derfor til det ovenf. n avnlig i § 11 bem ærkede. Angaaende. hvem der skal foretage Anm eldelsen, henvises til Re- g is tr l. ’s § 13, 5 . - 8 . S t., og om A n svaret for Forsøm m else t il R e gistr l.’s § 66, jfr. § 64.

II. A ngaaende Partredernes indbyrdes Forhold gælder først og frem m ert særlige R egler om M yndigheden til at

fa tte B eslutninger paa Selskabets Vegne. Ifølge Sølovens § 10 skal der vælges en bestyrende (korresponderende) R eder, der m aa være dansk U ndersaat og bosat her i R iget, men ifølge § 12 ikke behøver a t have P art i Skibet. T il hans V a lg kræves saa m ange M edrederes Stem m er, som ejer H alvp arten af Skibet; naar tvende har faaet lige Stem m er, afgøres Sagen ved L odtræ kning11). O m ­fan get af hans M yndighed til a t handle paa R ederiets Vegne kan M edrederne fastsæ tte som de selv v il 12); hvor dette ikke er sket, kom m er de alm indelige Regler om F uldm agt til- Anvendelse. For saa v id t O m stæ ndig­hederne ej er til H inder derfor, har han at sam m enkalde dem til Overlæ gning eller paa anden M aade indhente deres M ening, naar vigtigere Anliggender forefalder13). H an sk al føre sæ rskilt R egnskab over sin F orvaltn in g af R ederiets Anliggender og gøre Rede og R igtighed for sam m e — naar ikke andet besluttes, inden 1 M aaned efter h vert K alenderaars U dløb, jfr. nærmere Sølov §§ 15 og 16. H an kan til enhver T id afsæ ttes ved B e ­

9) J fr . L . N r. 10, 23. J a n . 1903 § 1 , d er fo ra n d rer d en tid lig ere

R e g e l i R e g istrl. § 26, jfr . § 18, 1. St.

10) R e g istrl. § 26, jfr . h e rv e d § 2 8, h v o re fte r K u n d g ø re lsen er uden

B e ty d n in g m ed H e n sy n til d e d e r n æ v n te R etsh a n d ler.

11) S ø lo v § 12.

12) S ø lo v § 1 1 . 2. S t.

13) J fr. n æ rm ere S ø lo v § 13.

129

slutning af Partredere, der eje mere end en H a lvp art af Skibet. E jer han selv H alvp arten eller mere, kan R etten paa Partredernes Begæ ring afsæ tte ham . om dertil findes skellig Grund14).

N aar ingen bestyrende Reder er va lg t, sam t naar R ederiets Anliggender iøvrigt skal afgøres ved P art- redernes Stem m egivning, gælder som Beslutning, hvad der vedtages af den eller de Partredere, som ejer mere end H alvp arten af Skibet. H alvd elen er tilstræ kkelig, naar B eslutningen tiltræ des af den bestyrende Reder, selv om han ikke har P art i Skibet, jfr. dog om R ede­riets Opløsning Sølov § 22 sam t nedenfor under IV . B e ­slutninger, som strider m od R ederikon trakten s Indhold eller ligger udenfor R ederiets Øjem ed, er ikke gyldige, m edm indre sam tlige M edredere deri er enige15); iø v ­rigt tilkom m er der ikke den en kelte Medreder nogen jus prohibendi.

D en enkelte Partreder kan frit afhænde sin P art eller en D el af denne, og M edrederne har ikke nogen Forkøbsret eller Løsningsret, m edm indre saadant er ved ta get i R ederikontrakten. D og kræ ves alles Sam ­ty k k e , naar Salget v il m edføre, at Skibet taber R e t til at føre dansk F lag , jfr. om dette Forhold nærmere Sølov § 20, 3. St. E rhververen indtræder i et og a lt i O verdra­gerens R etsforhold, hvorhos Overdrageren, naar F o r­holdet lovlig t er ordnet, fritages for frem tidige af Rederi-' forholdet flydende Forpligtelser16).

T il B estridelse a f R ederiets U dgifter skal enhver Partreder yde det fornødne B id rag i Forhold til hans

14) S o lo v § 14; j fr. om d en b e sty re n d e R ed er n æ rm ere B e n tzo n :

S o re t S. 53 flg .; G ru n d tv ig : S ø ret § n .

15) S ø lo v § 12 , jfr . d o g h e rv e d § iS , h vo ro m nedf.

16) D e n æ rm ere R e g le r herom findes i S ø lo v § 2 1 , jfr . B e n tzo n :

Søret S. 71 — 72; G ru n d tv ig : S ø ret § 13 I.

C. T o rp : S elskabsre t. 9

130

A ndel i Skibet. Forsøm m else heraf m edfører særlig stren gt A n svar17). D og kan, naar B eslutn ing tages om n y R ejse eller om Skibets R eparation efter fuldendt R ejse, og T ilsku d kræ ves hertil, enhver P artreder, som ikke har stem t for B eslutningen, frigøre sig for at tilsvare sin D el af T ilsku det ved uden V ederlag at a fstaa sin P art i Skibet, hvis denne ikke sæ rligt er behæ ftet, forudsat at han inden 3 D age, efter at B eslutningen er fa tte t eller er bleven ham m eddelt, giver den bestyrende Reder U nder­retning derom 18).

V inding og T ab fordeles i Forhold til Skibsparternes Størrelse, jfr. nærmere Sølov § 19.

III. Angaaende R etsforholdet til Tredjem and gælder i v id t Om fang særlige Regler.

N aar en korresponderende Reder er va lgt, er denne i Forhold til Tredjem and b erettiget til at afslutte alle de R etshandler, som en Rederiforretning sæ dvanlig fører m ed sig19). Indskrænkninger i denne M yndighed er uden B etyd n in g for Tredjem and, som er i god Tro. Derim od kan han ikke uden særlig B em yndigelse optage Pengelaan i R ederiets N avn eller sælge, pan tsæ tte eller tegne Forsikring paa Skibet. H v is ingen bestyrende R eder er va lg t, sam t naar der er T ale om H andlinger, der ligger udenfor hans alm indelige K om petence, er Beslutninger ogsaa i Forhold til Tredjem and kun gyldige, naar de efter de ovenf. under II. frem stillede R egler er lovlige i Forholdet m ellem D eltagerne indbyrdes. -H er­ved erindres im idlertid, a t det som ovenf. under I. b e­m æ rket ifølge R egistrl. §§ 25, 26 og 28 i Forhold til god­troende Tredjem and ikke kom m er an paa, hvem der til

17) S ø lo v § 17. O m den d er h jem led e P a n te re t se T o rp : T in g sre t

S. 731.

18) S o lo v § iS .

19) Jfr. n æ rm ere S o lo v § 1 1 , 1 . S t .: B en tzo n S o ret S. 5 7 — 58.

131

det givne Tidspun kt virkelig er bestyrende Reder eller Partredere, men at d et afgørende er, h vad der herom er

henholdsvis anm eldt til (og op taget i) Rederiregistret sam t k undgjort (§§ 25 og 26) eller anm eldt til (og op taget i) Skibsregistret (§ 28). — E ndnu bem ærkes, a t den b e­styrende Reder kan sagsøg? og sagsøges i R ederiets A n ­liggender og i det hele repræsentere det for R etten . E r ingen bestyrende Reder va lg t, kan enhver af Partrederne søges p aa R ederiets Vegne. D ette er den eneste V irkning, som Søloven k n y tte r t il Undladelsen af at væ lge en b e­styrende Reder. Sagsøgeren har V alget m ellem deres personlige og Skibets V æ rneting20).

For de R ederiet gy ld igt paadragne Forpligtelser, der m edfører personligt A nsvar, hæfter Partrederne kun pro ra ta i Forhold til hvers A n del i Skib et21). N aar en Skibspart overdrages, hæ fter E rhververen overfor T red je­m and som Partreder for alle R ederiforpligtelser, som ind- gaas efter Overdragelsen. Men saa længe22) henholdsvis Anm eldelse til R ederiregistret og K undgørelse eller A n ­m eldelse til Skibsregistret ikke har fundet Sted, er end­videre Overdrageren ansvarlig overfor Tredjem and, tier i god Tro har indladt sig m ed R ederiet, ogsaa for de efter Overdragelsen stiftede R ederiforpligtelser23).

D et m aa antages bl. a. som K on sekven s af Reglen i Sølov § 20, 2. S t., om Partredernes R et til a t overdrage sin Skibspart, at den enkelte P artreders Særkreditorer kan søge Fyldestgørelse i hans Skibspart. N aar da denne af U dlæ gshaveren (eller K onkursboet) sælges ved T v a n g s­auktion, m aa im idlertid R eglerne i Sølovens § 21, jfr. ovenf.

20) S ø lo v § 10, 2. S t ., jfr . § 1 1 , 1 . St.

21) S ø lo v § 9; G ru n d tv ig : S ø re t § 12.

22) T ro d s d e a lm in d e lig e U d tr y k i S ø lo v § 21 m aa h an s A n s v a r

v e d d isse K en d sg ern in g er o p h ø re ifø lg e R eg lern e i R e g istr l. §§ 25, 26

o g 28, jfr . h erved B e n tzo n : S ø ret S. 71.

23) S ø lo v § 21.

9*

132

under II., sam t § 17, ogsaa her kom m e til A nvendelse, hvoraf følger, at m eget ofte fa ktisk 24) kun hans N ettoandel i Rederiform uen vil kom m e hans K reditorer til Gode; men for saa v id t dette ikke faktisk b liver en Følge af. at Reglen i § 21 er anvendelig, kan der ikke af H ensyn til M edrederne opstilles den Regel, at Særkreditorerne kun kan holde sig til Partredernes N ettoandel; thi da hver enkelt af disse uforanderligt hæfter for sin K v o ta d el af Gælden og aldrig for mere, har M edrederne ingen Interessei. a t K red itor kun holder sig til Partredernes N ettoandel paa den ovenf. i § 14 angivne Maade. H eller ikke de oveni, i § 15 frem stillede R egler om Fæ lleskreditorernes F ortrin s­ret til Fyldestgørelse af de fælles M idler kom m er til A n ­vendelse, naar sam tlige Partredere og derved R ederiet kommer under K o n k u rs25). D a Rederne ikke hæ fter solidarisk, har det nem lig ved Selskabets K on k u rs ingen Interesse for dem at hævde, at den enkeltes M edejendom sret er indskrænket paa den ovenf. i §§ 14 og 15 om handlede M aade. Om A . ’s Andel, 1/a af A ktivern e anvendes forlods til Fællesgældens B etaling eller gaar ind i hans B o sam m en m ed 1/a sam tlige R ederiets Passiva, m aa baade være ham og de andre D eltagere ligegyldigt; O m fanget af deres H æ ftelse paavirkes ikke heraf. Men saa savnes der fo r­m entlig H jem m el til her at antage, at der er lagt et saa- dant B aand paa de enkeltes Andele, som kan forklare en Fortrinsret for Fælleskreditorerne i Fællesmassen26).

24) N e m lig d e ls p aa G ru n d a f den M edrederne ifø lg e S ø lo v § 21

ti lk o m m en d e M od regn in gsret. jfr . B en tzo n : Søret S. 64, d e ls p a a G n m d

a f den i § 17 h jem led e P a n te re t for F orsku d .

25) S a aled es ogsaa B e n tzo n : Soret S. 63: G ru n d tv ig Soret S. 3 4 — 35,

sa m t M o tiver t i l d a n sk F o rs la g til S o lo v S. 1 1 , h vo ra f k la r t frem g a a r, a t d e t

n etop h ar v æ ret M eningen a t fa s ts la a . a t d er ik k e v e d P a rtre d e rie r u d sk illes

n ogen sæ rlig R ed erifo rm u e til R e d erik re d ito re rnes S ik k erh ed . A t den n e

O rd n in g u n d er N u tid en s K re d itfo rh o ld er lid e t fy ld e stg ø re n d e , m aa

v is tn o k in d rom m es. jfr . B . S. F riis i U. f. R. 1900 S. 355 flg.

26) H . R . D . i U . f. R . 1883 S. 76 stem m er i R e s u lta te t herm ed.

N o g e t P ræ ju d ik a t a f d e t fo religg en d e S p o rg sm a a l k a n d o g ik k e findes

h eri, jfr . T o rp : D en d a n sk e O b lig a tio n sre t I I . A fd e lin g S . 177.

133

IV . A ngaaende Partrederiers Opløsning m aa i H o v ed ­sagen lignende R egler gælde som m ed H ensyn til a l­mindelige.. ansvarlige Selskaber. Særlige Ophørsgrunde findes dog hjem lede i Sølovens § 22. H erefter kan R ede­riets Opløsning besluttes af den eller de Partredere, som

ejer m ere end en H a lv p a rt i Skibet. E ndvidere kan enhver Partreder forlange R ederiet opløst:1. naar Skibet uden hans S k y ld eller Sam tykke m ister

R etten til at føre dansk F lag og derfor udslettes af Skibsregistret (jfr. herved "Bestemmelsen i Sølov § 20, 3. St.);

2. naar den bestyrende Reder er bleven afskediget ved R etten s K endelse i M edfør af L . ’s § 14;

3. naar han godtgør, at væ sentlig M isligholdelse af Rederi- kontrakten har fundet Sted, eller a t hans R et iøvrigt krænkes ved den M aade, hvorpaa R ederiets A n lig­gender forvaltes;

4. naar det ved en Rejses Slutning her i R iget viser sig, at R ederiets Forpligtelser overstiger R ederifor­muen.

Derim od opløses Rederiet ifølge Sølov § 20, 1. St. ikke ved, at en P art i S kibet overgaar til en anden E jer, eller ved en P artreders Død, Um yndiggørelse eller K o n ­kurs. — B ortset fra de positive Regler i § 20. 1. St. og § 22 m aa i det hele om Ophørsgrundene, de alm indelige ovenf. i § 16 frem stillede Regler, væ re anvendelige.

N aar Rederiet opløses, skal Skibet sælges ved offentlig A uktion, jfr. nærmere Sølov § 23. Saa ve l denne som de ovenfor nævnte Regler m aa, skønt de udtales absolut, antages kun at være deklaratoriske, saa at A fvigelser herfra kan vedtages ved enstem m ig Beslutning.

134

III. Afsnit.Om Kommanditselskaber og dermed beslægtede Interessentskabsformer.

§ 2 1 .

Begreb og A r ter.

D et afgørende Særkende for de navngivne In ter­essentskaber er. som i § 3 bem æ rket, at s a m t l i g e D eltagere m ed hele deres Form ue hæfter direkte for In ter­essentskabets Forpligtelser. Den absolute M odsætning hertil danner de saakaldte anonym e Selskaber1), hvor ingen af D eltagerne hæ fter direkte personligt. Men m ellem disse 2 Y derp u n kter kan der tæ nkes og forekom m er v irk e ­lig en R æ kke M ellem form er, hvor Forholdet er det. at en eller flere D eltagere direkte hæ fter i Forhold til T red je­m and m ed hele deres Form ue, m edens derim od en eller flere kun hæfter m ed en bestem t begrænset D el a f deres Form ue. Disse D eltageres R etstillin g saavel overfor de ansvarlige D eltagere som overfor Tredjem and kan igen være bestem t paa m eget forskellig M aade. Og saavel den historiske U d vik lin g som N utidens L ovgivn in ger frem viser n avnlig to tem m elig bestem t sondrede Selskabs- arter, der henhører til disse M ellem form er, h vilke man

1 ) L . 1 . M arts 1880 b ru g er B eteg n elsen S e lsk a b e r m ed b egræ n set

A n s v a r , jfr . § 20 sa m t §§ 14. 16 111. fl.. h v ilk e t U cltry k d o g ik k e i L o v e n

fo rsta a s b o g s ta v e lig t, jfr . § 33 c.

135

im idlertid ofte har sam m enblandet og behandlet under ét, id et m an kiin havde Ø je for det fælles, at en eller flere D eltagere er fu ldt ansvarlige, m edens en eller flere kun hæ fter begrænset.

M odsætningen m ellem de to A rter af herhen hørende Selskaber har allerede sin R od i M iddelalderen, hvor den — n avn lig i Italien — efter den alm indelige M ening2) ga v sig U d tryk i U dviklingen af 2 forskellige In stitu ter, det saakaldte societas per viam accom m anditæ og participatio , der rim eligvis begge har deres Oprindelse fra en ældre Selskabfsorm , com m enda. Medens ved det første Forhold den, der overgav Penge eller V arer (com- m endator eller accom m endator) til en anden (commenda- tarius eller accom m endatarius), for at denne skulde spe­kulere m ed den i fælles Interesse, nærm est betragtedes som dom inus negotii og vel ikke kunde tabe mere end det betroede, da han ikke b lev personlig forpligtet m od Tredjem and, men p aa den anden Side i Reglen fu ld t ud b ar Risikoen for det, han havde betroet M edkontrahenten, b etragtedes ved participatio den sidste (Købm anden) som dom inus negotii, m edens den, der indskød Penge eller Varer (particeps), kun skulde deltage i V inding og T a b i et v ist Forhold. V ed det førstnæ vnte Forhold b lev Ejendom sretten til det overgivne hos com m endator. eller der stiftedes et Sam eje; ved particip atio g ik det ind i M odtagerens Form ue, og particeps stod i dennes Bo som K red ito r for den D el af Indskudet. der ikke g ik m ed til D æ kning af hans Andel i T abet. D e nærmere E n k elt­heder ved disse Forhold og den senere U d vik lin g kan ikke her m eddeles3); kun skal d et frem hæves, at den senere

2) J fr. P la to n I. S. 166 flg.

3) J fr. d esan g a aen d e P la to u : S tu d ie r o v e r K o m m a n d itse lsk a b e t i

N . R . T . 1SS2 S. 477 flg. s a m t n u P la to u I . S. 166 flg .; L a s tig i Z e itsch rift

f. d . ges. H a n d e lsre c h t X X I V . S. 387 flg ., og s. F o rf. i E n d e m a n n s H a n d .

1 3 6

U d viklin g i F ran krig n avnlig tog sit U dgangspunkt i accom m andita, m edens m an i T ysk lan d navnlig u d ­viklede participatio , og at det endelige R esu ltat er blevet, at forskellige fremmede H andelslove anerkender to forskellige A rter af herhen hørende Selskaber, saaledes at T yp en for den ene K lasse kan siges at være det franske société en com m andite og den nyere t y ske R ets K om m an ­ditselskab, for den anden K lasse det særlig i T ysklan d udviklede stille Gesellschaft, tildels den franske R ets association en particip ation 4). Skarpest træder M odsæ t­ningen frem i den nugældende tyske H andelslov. Nogle H ovedpunkter af denne M odsætning skal fremhæves. V ed K om m an ditselskab et5) (société en com m andite), dannes der en sæ rskilt Selskabsm asse paa lignende M aade som ved de n avngivne Interessentskaber; denne kan derfor ikke af Interessenterne anvendes til Privatform a'al, Særkreditorerne kan kun holde sig til Interessentens N ettoandel, og i T ilfæ lde af Selskabets K on kurs dæ k ­kes Fælleskreditorerne forlods af Massen. K o m m an d it­selskabet har sæ rskilt Firm a, der skal antyde et Selskabs­forhold, og særligt V æ rneting sam t skal som saadant an ­meldes til H andelsregistret. Er der flere K om m anditister, betragtes de som indbyrdes Interessenter. K om m an d i­tisten hæ fter m ed sit Indskud for h e l e Selskabsgælden s o l i d a r i s k m ed de ansvarlige Interessenter.

V ed det stille S elskab8) dannes derim od ingen af-

b u ch des d eu tsch en H a n d e lsre c h ts I. S. 710 Hg.; H j. L. H a m m a rsk jö ld :

R ed o gö re lse S. 8 — 9. Y d e r lig e re L itte r a tu r líos P la to u I. S. 164 N o te 1.

4) D e tte U d tr y k b eteg n er d o g h o v e d sa g e lig d e t s a a k a ld te L e jlig -

h ed sselsk ab , jfr . næ rm ere d et fo lgen d e.

5) D . H . G. 13. (11 . J u n i 1870) A r t. 15 0 — 17 2 ; H a h n : C o m m n e ta r

I. S. 484 flg .; W e n d t i E n d em an n s H a n db. des d eu tsch en H a n d elsrech ts

I. S. 42S flg .; n y ty s k H . L . 1897 §§ 161 — 1 7 7 , jfr . h erved bl. a. sch w eizisk

O b lig a tio n en rech t A r t. 590— 6 1 1 ; cod e d e com m erce A rt. 23 — 28; P. P o n t:

C o m m e n ta ire -T ra ité des S o cié tés C iv iles e t C om m erciales II . S. 445 flg.

6) D . H . G. B . ( 1 870) A rt. 250 — 65. jfr . 2 6 6 — 70; H ah n : Com m e n ta r

137

sondret Selskabsm asse; den stille Interessents Indskud gaar ind i den ansvarlige D eltagers Form ue, saa a t han er E jer af det hele, m edens den stille Interessent staar som K reditor, der i et vist Forhold 'skal tage D el i Forretningens V inding og Tab. Forretningens K reditorer har ingen Fortrinsret i den ansvarlige D eltagers K onkursbo. H er konkurrerer den stille Interessent for sit Indskud med F radrag af den Del af Forretningsgælden, som han skal bære. D et stille Selskab har intet Selskabsfirm a og m aa ikke anmeldes som saadant. H v is den ansvarlige Leder af Forretningen har flere stille Interessenter, staar disse ikke i noget indbyrdes Forhold. Den stille Interessent hæfter kun p ro r a t a m ed sit Indskud for Forretnings- gælden og kan ikke d irekte søges til O pfyldelse af Sel­skabets Forpligtelser.

I dansk R et er ogsaa paa dette P u n k t Savn et af positiv R et i høj G rad føleligt. De herom handlede Sel­skaber va r aldeles ikke om talte i L. 23. Jan. 1862. Følgen heraf va r dog ikke, at Selskaber af denne A rt ikke kunde stiftes, men tvæ rtim od, a t Parterne havde Frihed til at ordne deres M ellem værende indadtil saa ve l som de ikke fu ldt ansvarlige D eltageres A n svar udadtil efter eget Forgodtbefindende. I V irkeligheden har saadanne Sel­skaber fa ktisk længe eksisteret, og i M angel af legale B e ­tegnelser har saavel Teori som Praksis plejet a t samle dem under den fælles Benæ vnelse K om m anditselskaber eller h a lvn avngivne Interessentskaber. Den uansvarlige D eltager kaldes ofte passiv Interessent. N u indeholder L . 1 . M arts 1889 særlige R egler om K om m anditselskabers Firm a og Anm eldelse, jfr. herom næste §, ligesom L . ’s § 33 giver en Slags Definition af disse. M aterielle Rets-

I. S. 681 flg .: L a stig i E n d e m an n s H a n d b . d. d. H . R . I. S. 704 flg .;

n y ty s k H . L . 1897 §§ 335 — 42, jfr . h erv e d co d e d e com m erce A r t. 47

— 50; P. P o n t: Com m e n ta ire -T ra ité des S o ciétés C iv iles c t C oinm er-

d a le s II . S. 675 flg.

regler indeholder L oven lige saa lidt for disse som for andre Selskaber.

D et Form aal, som tilstræ bes ved disse Selskabs— form er kan efter det ovenfor bem ærkede n avnlig søges realiseret paa en af følgende M aader:

1) A . og B. danner af deres Indskud en sæ rskilt Masse, der er i Sam eje m ellem dem. saaledes a t denne regnskabsm æssigt udsondres fra den ansvarlige D el­tagers, B . ’s Særform ue til udelukkende Anvendelse for Selskabets Form aal. H erved stiftes et Forhold væ sen t­ligt analogt m ed det ved de n avngivne Interessentskaber forekom m ende, dog m ed den M odifikation, at A . kun m ed sit Indskud hæ fter for Interessentskabets Gæld; paa den anden Side da ogsaa norm alt m ed sit fulde In d ­skud. K om m anditisten, A . staar ikke som Fordringshaver overfor den (eller de) ansvarlige D eltager (K om plem en­taren); men hvis denne gaar fa llit, m aa Selskabsm assen forlods anvendes til D æ kning af Selskabsgælden, og kun hvis der b liver et O verskud, deles dette m ellem K o m ­m anditisten og K om plem entarens Bo.

2) A . gør Indskud af Penge eller andre V æ rdier i den af B. (eller B . og C.) som ansvarlig Ihæ ndehaver drevne Forretning, saaledes at der ikke dannes nogen sæ rskilt Selskabsm asse, men at A . staar som K red ito r overfor B ., dog saaledes, at A . istedetfor at faa fast R ente af sit Indskud, deltager i et vist Forhold m ed B . i F o rre t­ningens V inding eller T ab. D et indskudte gaar her lig e ­frem ind i den ansvarlige D eltagers Form ue; h v is han gaar fa llit, konkurrerer sam tlige hans K reditorer under et og b lan dt disse M edinteressenten. Men da han skal bære en Andel af det i F o r r e t n i n g e n lid te T a b . kan han kun konkurrere for sit In dskud m ed Fradrag af den D el af Tabet, som ved Opgørelse af Forretningens B alance falder p aa hans Andel. A t han kan konkurrere for R esten, beror paa. at han ikke skal bære nogen D el af

133

139

den ansvarlige D eltagers Forretningen uvedkom m ende Gæld og kun skal svare t il en D el a f Forretningsgæ lden7).

3) E ndelig kan det tænkes, a t A . laaner B . t il B rug i sin Forretning et v ist B eløb til V ederlag for h v ilk et han ikke skal have fa st R ente, m en en forholdsm æssig Andel i Forretningens N etto u d b y tte8), men saaledes, at han, hvis Forretningen arbejder m ed T ab, vel ikke skal have V eder­lag for A fsavn et af K ap ita len , m en dog ved en eventuel Opgørelse kan fordre den fulde indskudte K a p ita l udbetalt. N aar han har denne R e t overfor den ansvarlige Indehavei af Forretningen, kan han ogsaa i dennes K onkursbo konkurrere for det fulde B eløb af In d sku d et9). F o r­holdet taber im idlertid herved væ sentlig E genskaben af Interessentskab og bliver et Laaneforhold m ed en sær­

egen R entebestem m else10).Kom m anditistens Indskud vil norm alt b estaa af

Penge eller andre K ap ita lyd elser. E t Forhold af den ovenfor under 1. om talte A rt kan overhovedet kun fore­kom m e, hvor dette er Tilfæ ldet. D erim od kan et Forhold af lignende A rt som det under 2. nævnte stiftes, naar en Person, der yder A rbejde i Forretningen, istedetfor fast L øn skal tage D el i Forretningens Vinding og T a b i et vist Forhold. H an v il da even tuelt væ re pligtig at indbetale sin A n del i T ab et. Saadanne Forhold er dog ikke praktiske. D erim od forekom m er det oftere, a t den, der yder Arbejde, ikke faar fast Løn eller kun en ringere fast Løn. m en der­

7) D o t er i o g fo r s ig ik k e u d e lu k k e t, om end lid e t p ra k tis k , a t

p ro r a ta A n s v a r er v e d ta g e t, h v o r d er er d a n n e t en sæ rlig S elsk a b sfo rm u e

(T ilfæ ld e 1 ) og o m v e n d t fu ld t A n s v a r m ed d e t h e le In d sk u d , h v o r ingen

sæ rlig S elsk a b sfo rm u e er d a n n e t (T ilfæ ld e 2).

8) D e t k a n o gsaa v e d ta g e s , a t h an sk a l h a v e fa s t R e n te + en

A n d e l i N e tto u d b y tte t .

9) J fr. d o g h e rv e d D . i U . f. R . 1 891 S. 730.

10) H . R . T . 19 16 S. 458. jfr . om e t tv iv ls o m t F o rh o ld a f lig n end e

A r t H . R . T . 19 14 S. 845.

140

im od skal have en vis Andel i Forretningens N ettou d ­b ytte , saa at han intet faar, hvis Forretningen arbejder rned T ab, men iøvrigt ikke deltager i T abet. H an kaldes da commis interesse11). D ette Forhold er, som det let v il ses, beslæ gtet m ed de ovenfor under 3. næ vnte Tilfæ lde. Ligesom der taber Forholdet væ sentlig E genskaben a f Interessentskab og b liver en A rbejdslejekontrakt m ed en særegen Lønningsmaa.de12).

Som allerede bem ærket kan Parterne ved A ftale bestem m e deres R etsstilling, n avnlig O m fanget af den passive Interessents H æ ftelse ogsaa overfor Tredjem and paa en af de næ vnte 3 M aader, ligesom de kan fastsæ tte, om han skal kunne søges direkte af Interessentskabets K reditorer indenfor Grænserne af sit Indskud eller ikke osv. Parterne kan saaledes helt eller m ed M odifikationer danne Forhold, der svarer snart til fransk og ty sk R e ts egentlige K om m anditselskaber, snart til den tysk e R ets stille Selskab. V ed A fgørelsen af, om A ftalen hjem ler det ene eller det andet, kan der dog ikke lægges synderlig V æ gt paa den Betegnelse, Forholdet har faaet. A t der i K on trakten m aatte være brugt U d tryk som K o m m a n d it­selskab, K om m anditist eller stille Associé, kan hos os i Reglen ikke være afgørende; th i den alm indelige O p fa t­telse er næppe paa det rene m ed disse U d tryk s tekniske B etyd n in g, og de bruges derfor sikkert her ligesom t id ­ligere i T ysk lan d 13) og andetsteds i R eglen i en vis generel B etyd n in g, der ikke har hin skarpe Sondring, som nyere H andelslove har etableret, for Ø je. D et er derfor alene

11) J fr. næ rm ere P la to u : H an d elsse lsk . S. S o g P la to u I. S. 13.

12) D isse F o rh o ld ka n o gsaa k om bin eres. N a v n lig er d e t ik k e

uden E k se m p e l, a t e n p assiv In teressen t, d er h ar in d sk u d t P en ge, t illig e

u d fo rer A rb e jd e for In te re sse n tsk a b e t, f. E k s . som P ro k u rist o g d erfo r

h elt e lle r d e lv is t løn n es m ed A n d e l i U d b y tt e t (T an tiem e).

13) J fr. L ä s tig i E n d em a n n s H a n d b u ch d. d . H a n d elsrech ts 1.

S. 725 flg .; cfr. ogsaa P la to u I. S. 191.

141

K on trakten s m aterielle Indhold, der kan y de V ejledning14). Men naar denne, som ofte sker, savner B estem m elser om de vig tigste a f de Spørgsm aal, som her opstaar, navnlig om O m fanget af K om m anditistens H æ ftelse overfor Sel­skabets (Forretningens) K reditorer, og h vad dermed staar i Forbindelse, idet det f. E ks. b lot bestem m es, at han skal indskyde saa og saa m eget og til Gengæld være delagtig i Foretagendet i et vist Forhold, opstaar under vor R ets M angel paa positive Bestem m elser det tv iv l­somme Spørgsm aal, hvorledes Forholdet skal opfattes, n avnlig om det skal anses nærm est som et egentligt société en com m andite, som stille G esellschaft eller som et fra begge afvigende Retsforhold.

M eningerne herom har væ ret delte. Medens vore ældre F orfattere15) nærm est synes tilbøjelige til at overføre R eglerne om det egentlige société en com m andite paa vo rt K om m anditselskab, m ener P latou , at det m aa b e­handles efter Reglerne om det tysk e stille G esellschaft16), hvor ikke K o n trakten bestem t viser, at Dannelsen af et egentligt K om m anditselskab har væ ret tilsigtet. H an mener endogsaa, at den ældre (m odsatte) Lære har ført til utrolig Forvirring, fordi m an ikke i det praktiske L iv fan dt noget, der svarede til Teorien, idet M eningen med Dannelsen af de saakaldte K om m anditselskaber a ltid skal være kun at stifte particip atio (stille Selskab). Om end dette for Norges Vedkom m ende er rig tig t, gælder det samme næppe hos os. I M angel af positiv R et m aa Normen for saadanne Forholds Bedøm m else være den alm inde­lige R etsopfattelse, idet Parterne i M angel af m odstaaende

1 4) J f r. H . R . T . 1915 S. 554.15) B a n g i J. T . X V I . 1 . S. 60, 1 14 . 179 ; X X I . S. 297; Ø rsted

H a a n d b o g V . S. 420; V I . S. 658.

16) O. P la to u : S tu d ie r o v e r Com m a n d itse lsk a b e t i N . R. T . 188;

S 469 flg.

1 4 2

A ftaler m aa antages at have henholdt sig til denne. Men den alm indelige R etsopfattelse hos os v il i et K o m ­m anditselskab næppe se en blot og bar participatio; og om den end ikke v il overføre alle de om K o m m a n d it­selskaber andetsteds gældende R egler p aa vo rt K om m an d it­selskab, v il m an dog ikke være i T v iv l om, at visse af disse R egler — og netop nogle af de vig tigste — m aa anvendes paa dette. N avnlig v il m an i R eglen være paa det rene m ed, a t det ikke er e t Laaneforhold, men et v irkeligt Interessentskab, der stiftes, og at K om m anditisten i Overensstem m else herm ed hæfter for Interessentskabets Gæld, og det m ed sit fulde Indskud, ikke blot pro ra ta 17). — D et er m uligt, at den af B an g og Ø rsted opstillede Teori, som P latou mener, ikke var stem m ende m ed D a ­tidens R etop fattelse; men det er ia ltfa ld sikkert, a t denne

Teori, der i største Delen af et Aarhundrede har væ ret eneherskende hos os, har h a vt afgørende Indflydelse paa N utidens R etsopfattelse, ligesom den har væ ret bestem ­m ende for vore Dom stoles og Skifteretters Praksis18). A t den passive Interessent m ed sit Indskud hæfter fu ld t solidarisk m ed den ansvarlige D eltager overfor Selskabets K reditorer, stem m er form entlig ogsaa bedst m ed vor R e ts vidtgaaende R egler om solidarisk A n svar for flere under et forpligtede M edskyldnere.

P aa den anden Side kan u tv iv lso m t ikke a l l e de andetsteds om K om m anditselskaber gældende positive R egler anvendes paa det hos os forekom m ende K om m an-

17) D e t k a n b l. a. frem h æ ves, a t u n d er F o rh a n d lin g ern e i F o lk e -

tin g e t a n g a a en d e L . 23. Jan. 1862 u d ta lte den en este R e p ræ se n ta n t

fo r H a n d elssta n d en , d er h a v d e O rd et (T h u n e), u im o d sa g t, a t d en p a s­

s iv e In teressen t m ed s it In d sk u d h æ fter lig m ed d e a n d re D e lta g e re

ɔ: fu ld t ud , o g a t h an er a ld e les u b e re ttig e t t i l a t k o n k u rrere fo r d e tte i

F irm a ets B o , foren d a lle d ets K re d ito re r ere fy ld e s tg jo r te .

18) J. U . I I . S. 84 7; J . U. 1 862 S. 545; U . f. R . 1881 S. 47; jfr . o g saa

1S91 S. 730; 1896 S. .]; 1899 S. 2 1 7 ; H . R. T . 19 15 S. 554.

143

ditselskab. H v ilk e R egler der i dansk R et m aa kom m e til

Anvendelse paa dette, hvor ik ke andet er ved taget, v il b live frem stillet i det følgende. Forinden skal b lot endnu nogle Bem ærkninger gøres angaaende de saakaldte Lej- lighedsselskaber. H erved forstaas Interessentskaber, der gaar ud paa Ivæ rksæ ttelsen af et en kelt eller flere forud bestem te, isolerede Foretagender, n avnlig H an delsspekula­tioner. E t saadant Selskab kan indgaas baade som n av n ­given t. som anonym t og saaledes, a t der er en eller flere ansvarlige og en eller flere uansvarlige Interessenter. Lejlighedsselskaberne danner derfor ikke nogen særlig Selskabsform , og afset fra, at R eglerne om Firm aanm el­delse og, hvad dermed staar i Forbindelse, ikke er anvendelige paa dem, m aa i a lt væ sentligt de alm indelige ved de t il­svarende A rter af Interessentskab gældende R egler finde Anvendelse. Grunden til, a t de nævnes særlig paa dette Sted, er kun den, a t de oftest stiftes som Interessentskaber af den i dette A fsn it om handlede A r t19).

§ 22.

K om m anditselskabets Stiftelse og nogle dermed i F o r b in ­

delse stauende Forhold.

Om Stiftelsen af K om m anditselskaber og lignende Selskaber gælder vor R ets alm indelige R egler om Ind-

19) N a v n lig gæ ld er d e tte de i H a n d elsv erd en en h y p p ig e , s a a k a ld te

a m e ta (og a trio) F o rretn in g er. D e t regelm æ ssige er h er, a t d e t ene

H an d elsh u s, d e r ik k e ø n sk er a len e a t bæ re R isik oen e lle r ik k e h a r de

n ø d v e n d ig e k o n ta n te M idler t i l eii S p e k u la tio n , og som d erfo r fa a r en

an den K ø b m a n d ti l a t d e lta g e i d en n e, a fs lu tte r d e p a a g æ ld en d e H a n d le r

i eget N a v n og a len e fo rp lig te r s ig se lv . D e n , d er h a r a fs lu tte t H a n d len ,

an ses d a a len e som d isp o s itio n sb e re ttig e t m ed H e n sy n ti l d en n es G en ­

sta n d , jfr . Sø- o g H . R . T . 1863 S. 228 flg ., m ed en s M ed in teressenten ku n

d e lta g e r fo rh o ld sv is i T a b o g V in d in g , a ltsa a e fte r H a n d len s U d fa ld s ta a r

som K re d ito r e ller D e b ito r fo r sin A n d e l h eri o v e rfo r d en h an d len d e

e ller d en n es B o , d erim o d ik k e o v e rfo r d en n es M ed k o n tra h en t. O v e re n s­

k o m sten k a n fo rø v r ig t h a v e d e t fo rsk e llig ste In d h o ld , ligesom F o r r e t­

n in gen ka n v æ re a f den fo rsk e llig s te A rt.

144

gaaelse af Form ueretshandler. Særlige Former og lig ­nende er ikke foreskrevne, jfr. hvad om de tilsvarende Spørgsm aal er bem ærket i § 4. — E fter L. 23. Jan. 1862 m aatte det antages, at K om m anditselskaber som saa­danne ikke skulde — og vist end ikke kunde — anmeldes til Firm aregiseret, idet L oven ved Ordet »Deltagere« i §§ 1 , 2, 3, 4 og 12 kun sigtede til ansvarlige D eltagere1) og overhovedet slet ikke om taler K om m anditselskaber o. l. E fter L. 1. M arts 1889 er det ia ltfa ld g ivet, at K o m ­

m anditselskaber kan anmeldes, idet L . ’s § 18 giver Regler om, hvad Anm eldelsen skal indeholde. Betragtes denne § alene i Forbindelse m ed § 16, synes den at m aatte m edføre, a t disse Selskaber — under de alm indelige i § 8, jfr. § 35, angivne Betingelser i Henseende til Virksom hedens A rt— ogsaa er a n m e l d e l s e s p l i g t i g e . A f § 33 frem gaar im idlertid, at dette ikke er Meningen. E fter at det nem lig under a) er sagt, at — ved Anvendelsen af Bestem m elserne i denne L o v — forstaas ved et K o m ­m anditselskab et Selskab, der bestaar af et eller flere fuldt (solidarisk) ansvarlige M edlemmer og af et eller flere M ed­lemmer, der kun hæfter m ed det In d sk u d ........... , hvorm edde til H andelsregistret anm eldes som deltagende i F or­retningen (K om m anditister), siges under b) »At der, uden at derom sker Anm eldelse til H andelsregistret, af nogen er g jo rt Indskud i den paagældende Forretning, er uden Indflydelse paa de angaaende Indehaverne af saadan F o r­retning, være sig E nkeltm and eller Selskab, i denne L o v indeholdte Bestemmelser«. D a herved aabenbart ikke sigtes til u lovlig U ndladelse af at foretage Anm eldelse, ses det heraf, at Selskaber af samme B eskaffenhed som de i § 33 a) om talte (Kom m anditselskaber) kan stiftes, uden at Anm eldelse herom behøver at finde Sted. Selskabet

1) Jfr. A a g esen : In te re s se n ts k a b S. 43 — 43 o g 4 7 — 4 8 s a m t Torp: D en d a n sk e O b lig a tio n sre t I I . A fd e lin g S. 18 9 — 190.

145

bliver da b lot ikke — f o r s a a v i d t d e n n e L o v a n - g a a r — at behandle som K om m anditselskab ɔ : det bliver, saavel h vad Anm eldelsespligten som h vad Firm anavn et angaar, at behandle, som om K om m anditisterne ikke fandtes. H v is a ltsaa K om plem entaren er en E nkeltm and, er Selskabet overhovedet ikke anm eldelsespligtigt, og Firm aet skal være i Overensstem m else m ed Reglerne om E nkeltm andsfirm a; er der derim od flere K om plem entarer, kommer i begge H enseender de for n avngivne Selskaber gældende Regler til Anvendelse, jfr. § 33 a., i Slutn. — A t dette er Meningen, frem gaar ogsaa bestem t af den d an sk- norsk-svenske Kom m issions M otiver S. 39. hvor det siges, at det væ sentlige Ø jem ed m ed U dkastets § 31 a. (Lovens § 33 a. er at give Registerføreren et haandgribeligt K r i ­terium , hvorefter han kan afgøre, om en m odtagen A n ­meldelse skal behandles som et K om m anditselskabs A n ­meldelse. »De r i m o d a f g ø r B e s t e m m e l s e n i n t e t 0m, h vorv id t den, der, uden at derom er sket Anm eldelse, har g jort Indskud i og oppebærer Andel i U d b yttet af en Forretning (jfr. § 31 [33] L itr. b.), m uligt i Forhold til dennes K reditorer m aatte kunne blive at b e­handle som en, være sig alm indelig eller paa særlig Maade stillet Kreditor« — og senere: »Paragrafens L itra b. har væ sentlig sin B etydn in g ved at fastslaa, at den O m stæ n­dighed, at Personer, (der) u d e n a t v æ r e o p g i v n e s o m K o m m a n d i t i s t e r o v e r e n s s t e m m e n d e m e d L i t r a a.. g ø r e I n d s k u d i E nkeltm ands F orretnin g. . . . ikke giver E nkeltm and R et til at optræde under noget et Selskabsforhold antydende Firma«. — Den tilsyneladende M odsætning m ellem U dtalelserne i L .'s §§ 16 og 18, jfr. § 33 a., og § 33 b. forklares herefter for­m entlig saaledes: L oven har v ille t aabne A dgan g for D a n ­nelsen baade af Selskaber, der nærm est svarer til U d ­landets Kom m anditselskaber. og af saadanne, der nærmest svarer til stille Gesellschaft. Men da det var fastslaaet,

C. T o rp : Selskabsret. 10

146

at L oven ikke skulde give m aterielle Retsregler, men kun de form elle R egler om Firm a, Anm eldelse m. m.. har man ikke m ent til Anm eldelsen eller U ndladelsen heraf — saa­ledes som f. E ks. D. H . G. B . og n y tysk H . L. 1897 — at kunne k n y tte en Forskel i de for Selskaberne gældende civilretlige Regler. I Overensstem m else med, at L . ’s § 16 overhovedet k n y tter Anm eldelsespligten til »Firmaet«, har man da ogsaa her sat Anm eldelsespligten i Forbin­delse m ed det benyttede Firm a, saaledes at Selskaber a f den her om handlede A rt, hvis de anm eldes som saadanne, skal optræde under et Selskabsfirm a (§ 33 a. jfr. § 9. 3. St.), og om vendt, hvis de optræder under et saadant Firm a (og driver en efter § 8, jfr. § 35 anm eldelsespligtig V irk ­somhed), skal anmeldes (§ 33 a, jfr. § 16), men a t de ogsaa lovlig kan stiftes uden Anm eldelse, dog saaledes, at T il­værelsen af passive Interessenter da ikke hjem ler R et til at ben ytte et Firm a, der angiver et Selskabsforhold2). Om man deraf, at § 33 a, jfr. § 18, 2. St., b en ytter U d tryk k et

K om m anditselskab, jfr. ogsaa Sam m enstillingen med Kom - m anditaktieselskaber, er berettiget til at slutte, at det er en Forudsæ tning for Anm eldelse efter § 33 a., at der dannes en F ællesmasse, som er i Sam eje m ellem den ak tive og den passive D eltager3) — eller om Ordene K o m m an d it­selskab og K om m anditist skal antages b rugt i den popu­lære, alm indeligere B etydnin g, der om fatter ogsaa det stille Selskab — er tv ivlsom t. Selv om det første antages, er der næppe i dansk R et H jem m el til a t nægte Anm eldelse efter § 18, jfr. § 33 a., fordi det m aatte være ved taget, at K om m anditisten kun skal hæfte pro rata. Men det m aa da antages at høre med til »Oplysning om hver enkelt K o m m a n d itists ................ Indskud«, at dette angives i

2) Med d e t h er a n ta g n e stem m er v is tn o k i H oved sagen H. V ed el

i U. f. R. 1 890 S. 1026— 1028.3) S a aled es fo rm e n tlig P la to n 1 . S. 185 flg ., sæ rlig S. 190.

147

Anm eldelsen. P aa dette P u n kt v il derfor Anm eldelsens Indhold være afgørende ogsaa i Forhold til Tredjem and. D erim od m edfører Lovens Regler, at der, naar enten

ingen Anm eldelse finder Sted (fordi Kom plem entaren er E n keltm and eller Virksom heden ikke hører til de i L . 1 . M arts 1889 § S. jfr. § 35 omhandlede), eller Selskabet blot anm eldes som n avngiven t (hvor der er flere K om p le­m entarer, jfr. § 33 a. i Slutng.), — idet det i H enhold til § 33 b. ikke anmeldes, at der er K om m anditister — hver­ken i F irm anavn et eller i Anm eldelsens Indhold kan findes nogen O plysning om, hvorvid t Selskabet hører til de ovenf. i § 21 under 1) eller under 2) beskrevne, altsaa hverken om der dannes en egentlig Fællesm asse, eller om de passive Interessenter m ed deres Indskud hæfter soli­darisk eller kun pro rata . D ette, at herefter i stort Om fang Parternes V edtagelse og ikke ydre for Tredjem and kende­lige Forhold som Firm aet og Anm eldelsen bliver afgø­rende for O m fanget af den passive Interessents H æ ftelse, er en højst uheldig Ordning, der næppe kan siges at være retfæ rdiggjort ved Lovens Form aal kun at give rent for­melle Regler. N aar m an 4) i Erkendelse heraf har m ent, at Væ gten ogsaa i dansk R et m aa lægges paa, om Selskabet i Forhold til Tredjem and gennem Anm eldelse og F irm a­betegnelse frem træder som et K om m anditselskab eller ikke, m aa det derfor ogsaa vel anerkendes, at en saadan Ordning i høj G rad anbefaler sig de lege ferenda. Men ligesom den sikkert ikke har H jem m el i L . 1. M arts 18895),

4) E rn st M oller i U. f. R . 1894 S. 43 3 — 34; jfr . h erved den n o get

u b estem te Y tr in g hos A u b e rt i T . f. R v d s k . 1S91 S. 207.

5) D e tte fo ru d sæ ttes o g saa b e ste m t i K om m ission en s M otiver.

N a a r d e t der S. 39 siges, a t sa a d a n n e S e lsk a b e r , n a a r K o m m a n d itiste rn e

ik k e ere an m eld te , i R e g l e n v il s v a re t i l d e t ty sk e »stille G esellschaft«,

v il se lv d en n e B e tra g tn in g — d e r m u lig v is n ä h m e st s k y ld e s n o rsk P a a -

v irk n in g — hos os n æ p pe b liv e go d k en d t i P ra k sis , jfr . n ed f. N o te 6.

10 *

148

saaledes et det ganske naturligt, at P raksis6) overens­stem m ende m ed den hidtil hos os herskende R etso p fat­telse ikke har v ille t anerkende de K onsekvenser, som dette Standpun kt m aatte føre t i l7). N aar man særlig har frem hæ vet, at »Parternes Vilje« i R eglen ikke lader sig udfinde, er dette for saa v id t af m indre B etydnin g, som Følgen af, at videregaaende Begrænsninger i den p as­sive Interessents A n svar ikke m ed Sikkerhed kan ses at være hjem lede ved K on trak ten (eventuelt Anm eldelsen), b liver, at h an . som i forrige § bem ærket, antages at hæfte fu ld t ud m ed sit Indskud. Praksis gaar i saa Henseende ret vidt.

Om, hvad Anm eldelsen, naar en saadan finder Sted. skal indeholde, henvises til L . 1 . M arts 1889 § 18, 2. St.. h vorved bem ærkes, at K om m anditisternes N avne og B eløbet af deres Indskud ikke optages i B ekendtgørelsen8). sam t at Anm eldelsespligten — hvor der paä Grund af det b enyttede F irm a bliver T ale derom — kun paahviler de fu ldt ansvarlige M edlem m er9). Om K om m anditselskab ets

6) jfr . d c tid ligere au f. D . i U. f. K . 1 891 S. 730; 1896 S. 4 o g 1899

S. 2 17 sa m t fra don æ k lre R e t U . f . R . 18 8 1 S. 47, d er an e rk e n d e r, a t den

p assive In te re sse n t m ed s it In d sk u d h æ fte r fu ld t ud, sk ø n t ingen A n ­

m eldelse an g a aen d e hans O p ta g e lse h a v d e fu n d e t S te d , og sk ø n t d e t b e ­

n y tte d e F irm a in te t o p ly ste om d e tte In te re sse n tsk a b sfo rh o ld .

7) D en O p fa tte lse , d er la d er A n m eld elsen væ re a fg ø re n d e for.

om et e g e n tlig t K o m m a n d itse lsk a b er s t i f t e t , sy n e s ogsaa a t m a a tto

fore til a t n æ g te M uligheden a f den n e S e lsk ab sfo rm v e d V irk so m h e d e r,

ved h v ilk e A n m eld else paa G ru n d a f R eglen i L. 1. M a rts 1889 § 8, jfr .

§ 3. er u d e lu k k e t, et R esu ltat., d e r n æ p pe er n a tu r lig t i en R ctsfo rfatn .in g .

d er i den G ra d som d a n sk R e t s ta a r frem m ed fo r d e o fte a n d e ts te d s

ken d te i V irk so m h ed en s A rt gru n d ed e D is tin k tio n e r m ellem fo rsk ellige

A rte r a f In te re sse n tsk a b e r, jfr . o ven f. § 3.

8) N a a r K rn st M oller i U. f. R . 1894 S. 434 a n ta g e r , a t den a n m eld te

K o m m a n d itis t a f Loven anses som M edlem a f F irm a e t, s tem m er d e tte

ik k e m ed In d h o ld e t a f S 18, 2. S t .. h v o r K o m m a n d itis te rn e n e to p m o d ­

sæ ttes F irm a e ts M edlem m er; de d erp aa b y g g e d e i og for sig lid et t i l ­

ta len d e K o n se k v e n se r m aa d a s ik k e rt fald e m ed U d g a n g sp u n k tet.

9) L. r. M arts 1889 § 16, 2. St.

149

Firm a, hvor Anm eldelse linder Sted. se L . 1 . M arts 1889 § 9, 3. S t.10).

H v is Interessentskabet driver saadant E rh verv, h v o r­til særlig N æ ringsadkom st kræves, behøver dog den passive Interessent ifølge L. 29. Dec. 1857 § 4 ikke at erhverve B orgerskab eller Næringsbevis. V ed »enhver . . . . . . der tager um iddelbart Del i Forretningerne«.sigtes u tv iv lsom t kun til den. der saaledes udadtil op ­træder som D eltager, at han ogsaa overfor Tredjem and bliver fu ldt ansvarlig, a ltsaa for saa v id t ophorer at være passiv Interessent11).

§ 23.

Interessenternes indbyrdes Retsforhold.

H vis der i K om m anditselskabet er flere ansvarlige D eltagere, danner disse et n avngiven t Selskab; og om det indbyrdes Forhold m ellem dem kan henvises til det i §§ 5 — 9 bem ærkede. — Derim od opstaar her Spørgs- m aal om R etsforholdet m ellem de ansvarlige Deltagere og den eller de passive Interessenter sanit. hvis der er flere saadanne, m ellem disse indbyrdes.

Angaaende Interessenternes Indskud og R etsfor­holdet m ed H ensyn til disse kan i det hele henvises til det i § 5 bem ærkede. Selv om man ikke vil anse det som po sitivt hjem let ved L. 1. M arts 1889 § 18, 2. St., jfr. § 33, at der ved anm eldte Selskaber af denne A rt skal dannes en fælles Selskabsm asse af K om plem entarens og den pas­sive Interessents Indskud, jfr. herom forrige Paragraf, m aa det, som allerede i § 21 frem hæ vet sikkert antages, at den alm indelige R etsopfattelse hos os ved alle Selskaber af denne A rt, hvad enten de anm eldes eller ikke, og uden H ensyn til den benyttede Betegnelse a f Selskabet eller

10) J fr. Ju stm . Sk r. N r . 2 1 1 . 11. J u li 18 9 1 .

11) J fr. S eh ee l: P erso n ret (2. U d g .) S. 54 5 ; H. R . T . 1 860 S. 163.

150

de passive Interessenter gaar ud paa, at der naar ikke det m odsatte sæ rlig er a fta lt, dannes en egentlig Selskabs- masse i Sam eje m ellem D eltagerne. H erved sikres den passive Interessent imod, at Kom plem entarens F o rre t­ningen uvedkom m ende Sæ rkreditorer f. E ks. ved U dlæg sikrer sig D æ kning ogsaa i den passive Interessents Andel i Massen. D a det endvidere m aa antages, at de passive Interessenter, hvor ikke andet særlig er hjem let, hæfter fu ld t ud m ed deres Indskud, jfr. nærmere nedf. § 24. b liver den i dansk R et norm ale T yp e en Selskabsform , der i det væ sentlige svarer til forskellige frem m ede L o v ­givningers egentlige K om m anditselskaber1). K u n denne Selskabsform har Frem stillingen i denne og de følgende P aragrafer for Ø je, m edens der i § 26 v il blive gjort kort R ede for de A fvigelser der m aa gælde ved de saakaldte stille Selskaber.

M ed H ensyn til M yndigheden til at fa tte B eslu t­ninger paa Interessentskabets Vegne kan de i § 6 frem ­stillede R egler ikke uden videre kom m e til A nvendelse. D en alm indelige R egel er nem lig, at K om m anditisten ikke har D el i Selskabets B estyrelse; og medens derfor gyld ige Beslutninger kan fattes af den eller de ansvarlige D e l­tagere alene, saaledes at i Forholdet m ellem dem indbyrdes de i § 6 frem stillede R egler kom m er til Anvendelse, har K om m anditisterne næppe engang den i § 6 om talte jus prohibendi overfor B eslutninger eller Dispositioner fra den ansvarlige Interessents Side — eller, hvis der er flere saadanne, naar B eslutning er fa tte t paa en i F o r ­holdet m ellem disse gyld ig M aade. K o n trak te n kan og v il dog ofte indrømme K om m anditisten jus prohibendi ia ltfa ld i visse Tilfæ lde, h v ilk et n avnlig m aa gælde, naar

1) H erm ed stem m er o gsaa den M aade, h v o rp a a disse S elsk ab ers

B o e r i T ilfæ ld e a f K o n k u rs b eh a n d les , lig eso m d en n e O p fa tte lse fo ru d ­

s æ tte s i fo rsk e llig e R e tsa fg ø re lse r , jfr . f. E ks. V . f. R . 1882 S. 12 41.

det udtales, at de aktive Interessenter kun m aa indlade sig paa Foretagender a f en bestem t A rt. O g overhovedet m aa det. naar Selskabet u d tryk k elig er indgaaet m ed et særligt Form aal — f. E ks. en bestem t N æ ringsdrift — for Ø je, anses som en norm al Forudsæ tning fra K o m m a n d i­tistens Side, at den eller de ansvarlige D eltagere er ube­rettigede til paa Interessentskabets Vegne at indlade sig paa Foretagender, der falder udenfor denne Ram m e. Ligeledes er de uberettigede til at anvende Forretningens M idler til private Form aal, f. E ks. K ø b af L andsted, D æ kning af privat Gæld osv. I alle disse Tilfæ lde kan K om m anditisten derfor ogsaa nedlægge Indsigelse m od de ansvarlige D eltageres Forehavende, og hvor dette ikke n ytter, m aa han kunne fordre Forholdet opløst og forlange E rstatn in g for herved lid t T a b 2).

I Henseende til A n svaret for V aretagelsen af Sel­skabets Anliggender kom m er i det hele taget Regler sv a ­rende til de i § 7 udviklede til Anvendelse m ed de M odi­fikationer, der følger af, at K om m anditisten i R eglen ikke er forpligtet til positiv V irksom hed for Selskabet. D er er dog in tet til H inder for, at han paatager sig saadan V irk ­somhed, naar han ikke derved kom m er til at optræde saa­ledes overfor Tredjem and, at denne faar R et til at anse ham som ansvarlig D eltager. H ans A n svar bedømmes da efter de alm indelige i § 7 frem stillede Regler. L ige­ledes m aa den der om talte T ilsyn sret tilkom m e K o m m a n ­ditisten, ligesom han kan fordre Aflæggelse af behørigt R egnskab. Saa længe K om plem entaren aflægger regel­m æssigt og behørigt R egnskab, m aa han kunne m odsætte sig Indblanding i Forretningens D etailler fra K om m an di­tistens Side, med m indre denne oplyser, at dette er nød-

151

2) J fr . D e c is. i U . f. R . 1 881 S. 47; P la to u I. S. 198 . h v o r d e t m ed

R e tte frem hæ ves., a t h v is F o rre tn in g e n b rin g er V in d in g , in d g a a r denne

i S e lsk a b sk a ssen.

152

v endigt, for at han kan paase sin R e t3). O fte v il iøvrigt K o n trak te n indeholde nærmere R egler herom.

V ed Spørgsm aalet om Interessenternes Andel i V inding og T ab gælder først den særlige Regel, at K o m ­m anditisten ogsaa i Forhold til M edinteressenterne kun deltager i T abet indenfor Grænserne af sit Indskud. A lt yderligere T ab bæres af de ansvarlige D eltagere alene. En K on sekven s heraf synes at være, at hvis K o m m an d i­tistens Indskud er bleven forringet ved, at Forretningen har h a vt Tab, v il han i M angel af m odsat A fta le ikke kunne fordre u d b etalt nogen A ndel i en senere Vinding, førend hans Indskud herved er bleven suppleret til sit oprindelige Beløb. H v is hele hans Indskud er opslugt af hans Andel i T abet, opstaar det Spørgsm aal, om han der­ved eo ipso ophører at være Interessent. D a alle frem ti­dige T ab alene ram m er den eller de ansvarlige D eltagere, kunde det synes n aturligt, at ogsaa disse alene havde Andel i frem tidig Vinding. H vor saadant ikke er særlig a fta lt, kan dette dog næppe antages. Saadanne T ab vil i Reglen berettige til at fordre Selskabets Opløsning, men hvor dette ikke er sket, m aa det frem deles antages at bestaa. Derim od m aa den senere V inding først anvendes til D æ k ­ning a f K om m anditistens A ndel i T abet, som foreløbig er dæ kket af de ansvarlige D eltagere. Først h v ad der herefter b liver tilovers, overfores paa hans K on to . — Særlig ved disse Selskaber v il det vistn ok være yderst sjældent, at K o n trak te n ikke indeholder Bestem m elser om, i h v ilk et Forhold Vinding — og T a b et indenfor den angivne Grænse — skal fordeles. Men hvor saadan B estem ­melse m angler, m aa Fordelingen ske efter Regler svarende til de i § 8 for de n avngivne Interessentskaber frem stillede. K u n frem hæves, at hvis K om m anditisten gør et væ sent­lig større Indskud af K a p ita l end Kom plem entaren, vil

3) J fr. P la to u I. S. 198 — 199.

153

det i særlig G rad have Form odningen for sig, at det har væ ret Parternes M ening at dele lige. Ogsaa angaaende Spørgsm aalet om, til h v ilk et T idspun kt Opgørelse og F o r­deling kan fordres, henvises til det i § 8 bem ærkede.

Den eller de ansvarlige D eltagere m aa ogsaa o ver­for K om m anditisterne anses uberettigede til paa egen H aan d at optage nye ansvarlige M edlemmer ved Siden af sig eller at overdrage deres Andel til andre, hvorved Bestyrelsen af Interessentskabets Anliggender helt eller delvis v il glide over i nye Hænder. N aar K om m anditisten skal have en A ndel i Varetagelsen af Selskabets A n lig­gender, der gaar ud over, h vad Sikringen af hans egen interesse (Tilsynsret o . l . ) kræver, f. Eks. naar han har Andel i den indre Ledelse af Forretningen, kan han heller ikke vilk aa rlig t sæ tte en anden i sit Sted. 1 begge T il­fælde er de i § 9 herom anførte B etragtninger ligefrem anvendelige. Selv om K om m anditisten vil vedblive at udføre den ham paahvilende Virksom hed, kan han næppe overdrage sin Andel til en anden, idet den G aranti for en forsvarlig Udførelse, som ligger i hans egen Interesse, derved ganske bortfalder, da han ikke hæfter personlig for Gæ lden4). H v o r K om m anditisten derim od kun har gjort K apitalindskud, er der ingen Grund til at nægte ham R et til at overdrage sin A ndel helt eller delvis til en anden5). — D et er endvidere klart, at han ikke kan op ­tage en ny K om m anditist ved Siden af sig, altsaa paanøde den ansvarlige D eltager en saadan. D erim od er det tv iv l­som t, om K om plem entaren uden K om m anditistens Sam ­tyk k e kan optage andre K om m anditister ved Siden af denne. H an kan n aturligvis ikke derved ensidig forringe K om m anditistens Stilling f. E ks. give ham en m indre

4) D e tte er G ru n d en til, a t B esvare lsen a l d e t t e S p o rg sin aa l m aa sk e

kan b liv e en anden end ved d e n a v n g iv n e S elsk ab er, jfr . o ven f. S. 5 1 .

5) B a n g i J. T . X V I . 1. S. 160 N o te : G ra m II. 2. S. 681.

154

A n p art af U d b yttet, selv ikke om dette m uligvis kan an ­tages at b live større ved den forøgede D riftskapital. Men selv afset herfra k a n K om m anditisten have In ter­esse i, at det engang bestaaende Forhold ikke forandres. Ligesom det derfor ikke sjældent bestem m es i K on trakten , at nye D eltagere (selv K om m anditister) ikke m aa optages uden K om m anditistens Sam tykke, saaledes kan dette ogsaa have væ ret en kendelig Forudsæ tning ved Forholdets Stiftelse, og denne m aa da respekteres. Men hvis intet sæ rligt tyd er i denne R etning, kan det næppe antages, at K om plem entaren ved at optage en K om m anditist afskærer sig fra senere ensidigt at optage andre paa sin A ndel. D ette kan ikke anses udelukket ved at der ved Selskabets Stiftelse dannes en Fællesm asse, der er i Sam eje mellem Interessenterne6), naar det fastholdes, at den første K o m ­m anditists R etsstillin g ikke berøres af de senere tilkom ne. E r f. E ks. K om m anditisten, B ., M edejer i den til enhver T id tilstedevæ rende fælles Masse for ½ og K om p lem en ­taren, A ., senere optager en ny, K om m anditist, C., for H alvd elen af sin A n part, b liver B . frem deles M edejer af den sam lede Masse for ½ , A . og C. for hver en ¼. H eri er in tet m æ rkeligt; noget tilsvarende kan jo forekom m e ved tilfæ ldigt Sam eje, naar en Sam ejer overdrager en D el af sin A n p art til en anden.

Om noget særligt R etsforhold m ellem flere K o m ­m anditister indbyrdes v il der efter det anførte sjældent blive Tale. D et kan dog forekom m e, at den ene har b e­tin get sin Indtræden af, at en anden ogsaa indtræ der og indskyder et bestem t Beløb, ligesom dette kan have væ ret en for alle P arter kendelig Forudsæ tning. De herved op- staaende Spørgsm aal m aa løses efter de alm indelige Regler om Virkningen af Betingelser og Forudsætninger.

6) J fr. clog P la to u i N . R . T . 1882 S. 504.

155

§ 24-K om m anditisternes Retsforhold til Tredjem and.

D et er allerede tidligere bem æ rket, at K om m an d i­tisten overfor Tredjem and ikke hæ fter personlig, men kun m ed sit Indskud for de Interessentskabet paadragne F o r­pligtelser1). P aa den anden Side m aa det som i § 21 paa- vist antages, at han — naar ikke andet er a fta lt, even tuelt tillige anm eldt, jfr. ovenf. § 22 — indenfor denne Grænse hiefter solidarisk ɔ : m ed det fulde Indskud2), ikke b lot pro quota. Men, det Spørgsm aal staar endnu tilb age, overfor hvem han hæfter ɔ : hvem der kan fordre F y ld e st­gørelse af hans i Selskabet indskudte Midler. H an kan u tv ivlsom t paatage sig at hæ fte for enhver af K o m p le­m entaren stifte t Gæld. H an m aa da finde sig i, at hans Indskud hæ fter ogsaa overfor K om plem entarens private K reditorer. Lige saa sikkert kan han bestem m e, at hans Indskud kun skal tjen e til D æ kning a f Interessentskabets (Forretningens) Gæld, saa at K om plem entarens private G æld er ham uvedkom m ende. Og dette m aa være M e­ningen, naar han uden nærm ere B estem m else indtræder som passiv Interessent i »Forretningen«. E n saadan B e ­grænsning, der andetsteds anses selvfølgelig saa vel ved det egentlige K om m anditselskab som ved participatio (stille Gesellschaft), m aa ogsaa hos os anses som et naturale negotii, da K om m anditisten ellers m aatte løbe en Risiko, der gaar lan gt udover, h v ad hans Indtræ den i In teressen t­skabet kræ ver. D en reelle B etyd n in g af denne B egræ ns­ning i hans H æ ftelse afhænger im idlertid for en væ sentlig D el af, hvorledes m an besvarer det oftere berørte Spørgs­m aal, om der ved Selskabets S tiftelse dannes en fælles M asse, der er i Sam eje, eller om K om plem entaren anses

x) J fr. J . U . I I . S. 847; J. U. 1862 S. 545: U . f. R . 18 S1 S . 27.

2) J . U . I I . S. 847: U . f. R . 1881 S. 4 7: 1891 S. 730; 1896 S. 4: 1899

S. 2 17 .

som E neejer. H v is det sidste antages, m aa K om m an di­tisten nem lig i Kom plem entarens B o konkurrere med dennes P rivatkred itor for den Del af sit Indskud, som ikke gaar m ed til D ækning af Selskabsgælden, medens han i m odsat F ald kan fordre u d b eta lt sin N ettoandel af Fæ lles­massen, uden at Kom plem entarens P rivatkreditorer kan holde sig til nogen Del heraf.

D et R esu ltat, hvortil man efter den første A ntagelse vilde komme, er im idlertid praktisk uantageligt. Thi. da K om m anditisten ikke hæfter blot pro rata , men soli­darisk m ed sit Indskud, kan det ikke paa Forhaand fa s t­sættes, hvilken Del af Fællesgælden han skal bære, idet dette afhænger af, hvad K reditorerne kan faa i K o m p le­m entarens Bo. Men dette vilde efter denne Anskuelse netop atter afhænge af, for h vilk et B eløb K om m andi­tisten skal konkurrere i dette ɔ : hvilken Del af Fæ lles­

gælden han ikke skal dække, lin Opgørelse vilde herefter blive um uflg. Man m aa derfor nødvendigvis antage, enten at K om m anditistens Indskud hæfter for al K o m ­plem entarens Gæld, eller at Selskabsm assen er i Sam eje mellem Interessenterne lige som ved de n avngivne In ter­essentskaber. Og da det første er u n atu rlig t,3) findes heri en ny indirekte S tøtte for den Anskuelse, a t der ogsaa hos os ved Stiftelsen af et K om m anditselskab dannes en Fælles- masse, der er i Sam eje m ellem Interessenterne.

H v is der er flere ansvarlige D eltagere, afgøres det efter de i § 11 frem stillede R egler, hvem Tredjem and kan anse kom petent til at handle for Interessen tskabet4).

3) A t han kun hæ fter for In te re sse n tsk a b e ts ɔ : F o rretn in gen s G æ ld ,

foru d sæ ttes ogsaa bestemt, i D ee. i U. f. R. 1881 S. 47 (59) sa m t u d ta les

id tr y k k e lig t i D ee. i U. f. R. 1 899 S. 2 17 , e fr. ogsaa 1 891 S. 730 og 1896

S. 4.

4) Jfr. h erved IX i U. f. R. 1909 S. 232. Om den n e A fgøre lse er

rig tig , er tv iv lso m t. D e t fre m g a a r ik k e a f D o m srefera tet, om In te re sse n t­

sk a b et v a r a n m e ld e lse sp lig tig t e ller a n m eld t — e ller ikk e.

156

157

H v is der kun er en K om plem en tar, kan han i Forhold t il Tredjem and optræde for Interessenskabet. Særlige Indskrænkninger i den eller de signaturberettigedes K o m ­petence kan efter det ovenf. i § n bem ærkede ikke gøres bindende for godtroende Tredjem and ved Anm eldelse til H andelsregistret.

D en Regel, at K om m anditisten kun hæfter m ed sit Indskud, er ikke undtagelsesfri. Forskellige O m stæ n­digheder kan bevirke, at han b liver fu ldt ansvarlig for Selskabets Gæld. Som saadanne kan nævnes følgende:

1 ) E fter flere frem m ede L o v e 5) gælder den Regel, at K om m anditisten hæ fter fu ldt solidarisk, naar det forsømmes at anmelde K om m anditselskabet til H a n ­delsregistret. H os os kan en saadan R egel ikke opstilles, selv om man vilde antage, at K om m anditselskaber ube­tinget — og ikke blot naar de optræder under et Selskabs- firma, jfr. ovenf. § 22, — er anm eldelsespligtige. Ifølge I,. 1 . M arts 1889 § 16, 2. St. paahviler Anm eldelsespligten nem lig kun de fuldt ansvarlige Medlemmer, ikke K o m ­m anditisterne, og ligesom L o ven 6) ikke antyder, at en saadan V irkning skulde kunne incltræde ved Anm eldelsens Forsøm m else7), saaledes har denne heller ikke H jem m el i vor R ets alm indelige Grundsætninger. N aar K o m m a n d i­tisterne ikke ved at optræde som aktive D eltagere 0. 1. — h vorved Tilfæ ldet vilde falde udenfor denne U nder­søgelse — har givet Tredjem and særlig Anledning til at

5) . H. G . B. § 163. jfr . ty s k H. L . 1S07 § 176 ; o s te rr ig sk H . L.

A rt. 163: u n ga rsk H. L. A rt. 138: sch w e iz isk O b lig a tio n e n ro e h t A rt.

590 m. fl.6) D et sam m e m a a tte a n ta g e s e fte r L. 23. J a n . 1862, jfr . A a g e se n :

In teressen tsk . S. 47 flg.

7) E t s a a d a n t R e s u lta t kan n a v n lig ik k e b y g g e s p aa L . 1. M arts

1889 § 7, 2. S t .; th i den n e k n y tte r sine V irk n in g e r til M anglen a f K u n d ­

gørelse, m en ifø lg e L . ’ s § 18 s id ste P k t . s k a l K o m m a n d itis te rn e s N a vn e

o g B e lo b e t a f d eres In d sk u d clog ik k e b ek e n d tg ø res .

158

vente, a t de v il hæ fte ud over deres Indskud, kan der for denne, n avnlig paa Grund af R eglen i L . 1 . M arts 1889 § 33 b., ikke være noget overraskende i, at der i et Selskab findes D eltagere, der kun hæfter m ed deres Indskud.

2) Optagelse af K om m anditistens N avn i Selskabets Firm a m aa m edføre, at han hæfter solidarisk8) m ed de ansvarlige D eltagere overfor enhver Tredjem and, der ikke er vidende om, at han blot er K om m anditist, idet Optagelsen af hans N avn hos Tredjem and m aa væ kke den Forestilling, at han er ansvarlig D eltager, jfr. nærmere ovenfor § 12. Der er saa m eget m indre Grund til at tv iv le herom, da L. 1. M arts 1889 § 9, 3. St. u d tryk k elig forbyder

O ptagelse af K om m anditistens N avn i Firm aet. D ette A n svar indtræder dog ikke, hvis B en yttelsen af K om m an ­ditistens N avn er sket uden hans Vidende og V ilje. Men saa snart han b liver vidende herom , m aa han være p lig tig at protestere herim od og ved B ekendtgørelser o. l. at bringe denne Protest til alm indelig K un dskab . Selv om man ikke kan paalægge en udenfor staaende Tredjem and, hvis N avn retstrid igt b enyttes i Firm aet, en saadan P lig t, jfr. ovenf. § 12, m aa denne P lig t v istn ok paahvile K om m an d i­tisten. P aa Grund af hans Stillin g som M edlem af Sel­skabet kan han ikke hævde, at de ansvarlige D eltageres H andlinger er ham uvedkom m ende. V il han nyde godt af sin Stilling som Interessent, m aa han ogsaa være p lig tig at handle lo yalt overfor Tredjem and, og hertil hører, at han gør sit til, at der ikke hos denne va;kkes urigtige Forestillinger om hans Forhold til Selskabet. Iøvrigt kan han, hvis Firm aet er anm eldt, b en ytte sig af B estem ­melserne i L . 1 . M arts 1889 § 21, 4. St. jfr. § 6. H v is F o r­retningen hører til de i L. 1. M arts 1889 § 8. jfr. § 35, om-

8) J fr . A a g e se n : In te re sse n tsk a b S. 43 N o ten og S. 48: P la t o u :

H an d elsselsk . S. 12: H a lla g e r-A u b e rt II . S. 230; U. f. R . 1890 S. .136,

jfr . d o g tild e ls a fv ig e n d e G ra m II . 2. S. 648.

159

ta lte , følger det endvidere af L . ’s § 12. 2. P kt., at K om m an d i­tisten ikke b liver ansvarlig, fordi hans N avn findes i F ir ­m aet, h v is han tidligere har væ ret ansvarlig D eltager i samme. Ifølge L . ’s § 21 skal en saadan Forandring im id ­lertid anmeldes. U agtet Anm eldelsespligten ikke paa- hviler den udtrædende (K om m anditisten), men kun den (de) efter Forandringen ansvarlige D eltager, m aa K o m ­m anditisten dog ifølge L . ’s § 7, 2. St. overfor Tredjem and bære Følgerne af, at saadan Anm eldelse forsømmes. H an har intet andet M iddel herim od end at erhverve Dom til U dslettelse (§ 6) over de ansvarlige D eltagere og i H en ­hold til § 21. 4. St. at faa en Bem æ rkning herom o p ­taget i R egistret. — H vis Firm aet ikke hører til de i L .’s § S, jfr. § 35 om talte, er Reglen i § 12, 2. P kt. ikke d i­rekte gældende, og en analogisk Anvendelse m aa anses udelukket derved, at Forandringen ikke gennem A n m el­delse paa bindende Maade kan bringes til Tredjem ands K un dskab. Den tidligere ansvarlige D eltager, der med B evaring af sit N avn i F irm aet gaar over til at b live Kom m anditist, m aa derfor frem deles hæfte personligt for Firm aets Forpligtelser overfor enhver, der ikke ved Retshandlens Indgaaelse var bekendt m ed det v irk e­lige Forhold9).

3) K om m anditisten bliver ikke personlig ansvarlig, fordi han deltager i den indre B estyrelse, og heller ikke ved at optræde handlende udadtil, hvis dette sker med udtrykkelig Angivelse af, at han optræder som F u ld ­m ægtig, f. Eks. ved at underskrive per procura o . l . ; men hvis han optræder som a k tiv D eltager, b liver han personlig forpligtet overfor Tredjem and, som er i god T ro10). A t han en enkelt Gang er op traadt saaledes, kan dog næppe

9) J fr. som ot a n a lo g t T ilfæ ld e D . i U. f. R. 1884 S. 808.

10) J fr. B a n g i J. T . X V I . 1 . S. 1 1 5 : O ram II . 2. S. 648; A a g e se n :

In te re sse n ts k . S. 48 — 49; H a lla g e r -A u b er t I I . S. 231.

1 6 0

m edføre personligt A n svar for a l l e Interessentskabets Forpligtelser, men kun i det enkelte Tilfæ lde eller i F o r­hold til den bestem te Person, overfor hvem han er op ­traad t. H v is han derimod oftere optræder saaledes, m aa han sikkert b live personlig ansvarlig for alle Interessent­skabets Forpligtelser, da der derved væ kkes en alm indelig Forestilling om, at han er ansvarlig D eltager. Grænsen m ellem disse Tilfælde m aa bero paa et Skøn.

Ligesom K om m anditisten ikke uden særlig B e­m yndigelse kan gøre Selskabets R ettigheder gældende m od Tredjem and, navnlig ikke indtale dem, saaledes kan han — afset fra de foran nævnte Tilfæ lde, hvor han hæfter personlig — heller ikke af Tredjem and sagsøges til O pfyldelse af Forpligtelserne H v is han har gjort det Indskud, hvortil han er forpligtet, kan der ikke rejses yderligere K r a v m od ham som Interessent. Og selv om han ikke har op fyldt sine Forpligtelser, giver dette kun K om plem entaren R et til at fordre O pfyldelse. T red je­m and, der har Fordringer m od Selskabet, kan ikke sag­søge K om m anditisten til Indbetaling, da han ingen R et har erhvervet m od denne. Men hvis han ikke faar B e ­taling, kan han even tuelt gøre Udlæg i Selskabets eller den ansvarlige D eltagers Fordring paa K om m anditisten og derefter holde sig til denne. H vis de ansvarlige D el­tagere og derved Selskabet gaar fa llit, kan B oet fordre In d ­b etalin g af B eløbet. — A f det anførte følger, at de i § 13 behandlede Spørgsm aal om B envttelsen af Selskabets Fordringer til Kom pensation ikke opstaar i Forhold til K o m m an d itistern e.

M ed H ensyn til Selskabets R etsstillin g overfor K om m anditistens private K reditorer, m aa ganske de sam m e Regler gælde som ved det navngivne In teressen t­skab overfor den enkelte D eltagers Særkreditorer, jfr.

161

ovenf. § 14. H v is m an som ovenfor hæ vdet antager, at der ogsaa ved disse Selskaber dannes en Fællesm asse, der er i Sam eje m ellem D eltagerne11), m aa R egler svarende til de i § 14 frem stillede ogsaa kom m e til Anvendelse i Forhold til Kom plem entarens private K reditorer12). H vis man derim od antog, at K om m anditistens Indskud ligefrem gaar ind i Kom plem entarens E je , m aa K reditorerne frit kunne holde sig til a lt, h vad de forefinder hos ham . D et m aatte da b live den passive Interessents egen Sag at komme til sin R et hos Kom plem entaren eller i dennes B o.

Medens det er k lart, a t den passive Interessents K on kurs ikke m edfører Selskabets K on kurs, og a t heller ikke denne nødvendig m edfører K om m anditistens F a llit13), m aa det af lignende Grunde, som i § 15 m ed H ensyn til det

n avngivne Interessentskab anført, antages, a t Selskabets K on kurs er en stydig m ed sam tlige ansvarlige D eltageres K on kurs, og at om vendt sam tlige disses K on kurs m ed­fører Selskabets Opløsning og Massens Deling efter R e g­lerne om K on kurs.

M ed H ensyn til de forskellige K reditorers Stilling i Tilfæ lde af K om m anditselskabets K on kurs stiller Sagen sig noget forskelligt, eftersom K om plem entaren er en E nkeltm and eller et n avngiven t Interessentskab.

I sidstnæ vnte Tilfæ lde m aa u tv iv lso m t de i § 15 frem stillede R egler om Fælleskreditorernes Fortrinsret til Fyldestgørelse af Selskabsm assen væ re anvendelige. A t der er en uansvarlig D eltager, forringer p aa ingen M aade de ansvarlige D eltageres Interesse i og R et til at fordre, at Selskabsm idlerne — derunder K om m an-

11) H v is der er flere K o m p le m e n ta re r, d er a ltsa a d an n er et n a v n ­

g iv e n t S e lsk a b , er d e r in gen T v iv l om , a t ogsaa d en p a s s iv e I n te r e s ­

sen ts In d sk u d .g a ar in d i S e lsk a b sm a sse n , ik k e i D elta g e rn e s p r iv a te

Form ue., o g a t d erfo r de i § 14 fre m stille d e R e g le r m a a an v en d es.

12) J fr . o g saa F o ru d sæ tn in g e n i D . i U . f. R . 1882 S. 1241 (1246).

13) J fr. U . f. R . 1881 S. 47 Ag-

C. T o rp : S elskabøret. I I

162

ditistens A n del — forlods anvendes til Dækning af Fælles- gælden, og i denne deres R et indtræder Fælleskreditorerne ganske som ved de rene n avngivne Interessentskaber.

N aar derim od K om plem entaren er E nkeltm and, kan der, selv naar m an som her hæ vdet antager, at der dannes en sæ rskilt Selskabsm asse, som er i Sam eje m ellem D eltagern e14) rejses T v iv l om, h vorvid t de i § 15 om det n avngivne Interessentskab frem stillede R egler kan o ver­føres paa vor R ets K om m anditselskab. D ette m aatte ve l anses for g ivet, hvis Fælleskreditorernes Fortrinsret i dansk R et kunde anses som en disse tilkom m ende se lv­stæ ndig R et uafhæ ngig af Interessenternes R et til at fordre Selskabsm idlernes forlods Anvendelse til Selskabs- form aal15), altsaa hvis Tanken v a r den. at der er dannet en sæ rskilt Masse, hvis Anvendelse til forlods D ækning af deres K r a v K reditorerne kan paaregne paa lig ­nende M aade som ved A ktieselskaber. — Men naar man, som i § 15 p aavist, ikke uden positiv H jem m el kan opstille en saadan selvstæ ndig R et for K re d ito ­rerne16), stiller Sagen sig her mere tv ivlsom t. D a K om m anditisten ikke hæfter personlig for In teressen t­skabets Gæld, har han i og for sig ingen Interesse i, at denne i B oet betales af de fælles M idler frem for K o m p le­m entarens p riva te Gæld. H v a d han kan fordre er, at O p­gørelsen sker saaledes, at han ikke kom m er til a t betale K om plem entarens p riva te Gæld. Men hertil kunde det synes tilstræ kkeligt, at der finder en foreløbig Opgørelse Sted af Selskabets Status, afset fra K om plem entarens private Forhold, og a t K om m anditisten faar u d b etalt sin A ndel a f N ettom assen, saaledes som den herefter be-

14) Om R etsstillin g e n i d e T ilfæ ld e , h v o r in gen F æ llesm asse er .

d a n n e t (stille S e lsk a b ), h en vises til § 26.

15) S aaled es v is tn o k n æ rm est P la to u I. S. 193.

16) S a aled es o gsaa u d tr y k k e lig t D ec. i U. f. R . 1905 S. 185.

163

findes. H vorledes der forøvrigt forholdes m ed Massen, om Fælleskreditorerne betales forlods e ller henvises til

at konkurrere sammen m ed Kom plem entarens Sæ rkre­ditorer i den D el af B ruttom assen, som bliver tilovers, naar K om m anditistens Andel fradrages, sam t i K o m p le­m entarens Særformue — dette er uden Interesse for K om m anditisten. Og da Kom plem entaren ikke har nogen berettiget Interesse i, at Fælleskreditorerne betales frem for hans private K reditorer, synes en Separationsret for hine ikke at kunne begrundes ved disse Selskaber.

Denne B etragtn in g er dog næppe ganske afgørende. H v o r en Opgørelse af Selskabets S tatu s udviser et O ver­skud, saa at a ltsaa F allitten skyldes K om plem entarens private Gæld, m aa vor R ets R egel om, at K om m andi­tisten m ed sit Indskud hæfter solidarisk for Selskabets

Gæld, m edføre, at Selskabskreditorerne kan m odsætte sig, at nogen D el af hans Indskud tilbagebetales ham, naar de ikke faar fuld Fyldestgørelse. Men da K om m an ­ditisten har K r a v paa at faa sin A n del af Selskabets O ver­skud, m aa han i saa F ald af de i §§ 14 og 15 udviklede Grunde kunne fordre, at Selskabsm assen forlods anvendes til B eta lin g af Selskabsgælden. K u n , hvor alligevel hele Fællesm assen v il m edgaa til D æ kning af Forretningsgælden, saa a t der intet O verskud b liver til D eling m ellem K o m ­plem entarens B o og K om m anditisten, bortfalder dennes Interesse i at fordre Frellesgælden forlods dæ kket af Massen17).

§ 25.K om m anditsdskabets O plosning.

V ed Spørgsm aalet om, h vilke Grunde der kan med- føre K om m anditselskabets Opløsning, m aa de i § 16 L itr. a.— d. frem stillede R egler ligefrem være anvende­

17) Jfr. ogsaa U. f. R. 1809 S. 2 17; 1905 S. 185.

11*

lige. D et sam m e gælder de under L itr. e. Nr. 1 (For- m aalets Uopnaaelighed), og Nr. 2 (Misligholdelse) om ­ta lte Ophørsgrunde. Ogsaa det under Nr. 3 og 4 bem ær­kede om de der om talte Ophørsgrunde (en Interessents F a llit og andre ekstraordinære personlige Forhold), m aa i a lt væ sentligt være anvendeligt, hvis nogen af disse Kendsgerninger indtræder m ed H ensyn til en ansvarlig D eltager. — H v is der kun er én K om plem entar, v il der dog ikke vel kunne væ re T ale om en Fortsæ ttelse af Sel­skab et i H enhold til V edtagelser af den i § 16 b. og e. Nr. 3, jfr. § 14, om talte A rt.

K om m anditistens Død. F allit. U m yndiggørelse osv. vil derim od i Reglen ikke give de ansvarlige D eltagere R et til a t forlange Selskabets Opløsning, idet disse K en d s­gerninger som R egel v il være uden Indflydelse paa dettes Eksistensbetingelser1). K om m anditistens F a llit v il dog give de andre D eltagere R et til at fordre Opløsning, hvis han endnu ikke har indb etalt sit fulde Indskud, og In d ­betalin g ikke til Trods for Falliten finder Sted eller S ik­kerhed stilles for. at den v il finde Sted i rette Tid. Samme V irknin g v il K om m anditistens Død, Sygdom o. l. even tuelt kunne have, naar han skulde udføre personlig V irksom hed for Interessentskabet. H vilken R et K om m anditistens A r­vinger, hvis han dør, eller hans K reditorer, hvis han gaar fa llit, har til at fordre Opløsning, m aa afgøres efter de i § 16, jfr. § 14, m ed H ensyn til n avngivne Interessent­skaber frem stillede Regler.

M ed H ensyn til Opløsningens V irkninger for In ter­essenterne m aa i det hele taget de i § 17 frem stillede R egler kom m e til Anvendelse m ed en kelte tem m elig selvfølgelige M odifikationer, der n avn lig har deres Grundi, at K om m anditisterne ikke hæ fter personlig for Sel- skabsgælden. H eraf følger bl. a., at de ikke kan fordre,

1 6 4

1 ) Jfr. d og m ed H en syn til K o n k u rs P la to u I. S. 203.

165

a t Gælden betales, førend D elingen finder Sted, saa m eget mere som der ikke i vor R et er H jem m el til a t opstille nogen R egel svarende til D. H . G. B . A rt. 259, jfr. n y ty sk H . L . 1897 § 3422) eller overhovedet nogen særlig R egel for K om m anditistens A n svar i disse Tilfæ lde3). A f samme G rund v il der her ikke blive Tale om Regres, fordi Sel- skabskreditorerne har søgt B eta lin g hos K om m anditisten. — D et er endvidere tv iv lso m t, om m an ikke m aa antage, at K om m anditisten som R egel m aa finde sig i at udløses efter Vurdering4), altsaa uden at kunne fordre R ealisation af sam tlige A k tiv a m. v ., hvor den eller de ansvarlige D el­tagere v il fortsæ tte Virksom heden efter hans Udtræden. E n saadan Ordning v il u tv iv lso m t norm alt være i alles Interesse, da R ealisationen a ltid vil m edføre T ab; og m eget ofte v il det være u d trykkelig a fta lt eller dog forudsat, at K om m anditisten skal finde sig i saadan Udløsning. T il S tøtte herfor kan m aaske ogsaa anføres, at K om m andi­tisten staar i en mere løs Forbindelse m ed Forretningen end en n avngiven D eltager, og at det derfor v il være norm alt, at F irm aet — ia ltfa ld udadtil — fortsæ ttes uforandret trods en K om m anditists Udtræden. Spørgs- m aalet er dog tv iv lsom t. Ia ltfa ld behøver K om m an di­tisten, naar Selskabet opløses af Grunde, der bevirker, a t R ealisation og A fv ik lin g dog m aa finde Sted, f. Eks. K om plem entarens D ød o . l . , sikkert ikke at finde sig i U dløsning efter V urdering, men kan fordre sin Anpart bestem t i H enhold til det ved R ealisationen udkom ne.

E fter Opløsningen hæ fter K om m anditisten lige saa lidt som tidligere personligt overfor Tredjem and. H vis

2) D en n e bestem m er, a t h v is K o m p lem en taren g a a r fa llit inden

et A a r e fte r In teressen tsk a b ets O p losn in g, h æ fter den p assive In te r ­

essent m ed s it In d sk u d o v e rfo r K red ito rern e , m ed m in d re d et o p lyses,

a t In solven sen er in d tr a a d t e fte r hans U dtræ den.

3) J fr. ogsaa P la to u i N . R . T . 1S82 S. 509.

4) Jfr.. V o g t S. 422.

166

han im idlertid m aatte have m odtaget mere. end der efter rigtig Opgørelse vilde tilkom m e ham , og de andre D eltagere derved ere blevne ude af S tand til at betale Selskabsgælden, opstaar det Spørgsm aal, om han er p ligtig til atter at udlevere det form eget m odtagne til B oet. D a v i ingen særlige R egler har herom, m aa det afgøres efter K . L . ’s alm indelige R egler om A fkræ ftelse a f Retshandler. H v is M odtageren har væ ret vidende om. at der efter r ig tig Opgørelse ikke tilkom ham saa m eget, som han har m odtaget, v il Forholdet i R eglen være at op fatte som en G ave, og Bestem m elsen i K . L . § 26 v il da ligefrem være anvendelig, jfr. n avnlig §’s Slutning. H v o r derim od Betingelserne for a t opfatte Y delsen som en (delvis) G ave ikke foreligger, og hvor Forholdet ikke undtagelsesvis ram m es af K . L . ’s §§ 24 og 28, kan A f­kræ ftelse i Reglen ikke finde Sted, da Tilfæ ldet v il falde udenfor Bestem m elserne i K . L . ’s §§ 20— 23, 25 og 27. og Loven afskærer A dgan g til at afkræ fte udenfor de T il­fælde, hvor den u d trykk eligt hjem ler A fkræ ftelse. D et m odtagne v il da kun kunne kræ ves tilbage, naar T ran s­aktionen m aa antages at være sket pro form a, eller for at. hjælpe de ansvarlige D eltagere til at forstikke B oets M idler5).

H v is K om m anditselskabet er anm eldt til H an dels­registret. skal ogsaa dets Ophør eller et Medlems U d ­træden anm eldes, jfr. L. 1. M arts 1889 § 21. 1. St. D a Anm eldelsespligten kun paahviler de ansvarlige M ed­lemmer, jfr. L . ’s § 16, da endvidere ifølge § 18 i Slutn. K om m anditistens N avn og Indskud ikke bekendtgøres, og da det endelig ifølge § 7 er K undgørelsen og ikke A n ­m eldelsen, som i Forhold til Tredjem and har B etydnin g, ligger det i og for sig nær at antage, at det ikke skal b live K om m anditisten til Skade, at Anm eldelse om hans U d ­

5) Jfr. h ervod D e u n tze r: S k ifte re t S. 390 — 402.

1 6 7

træden forsømmes. Denne O pfattelse kan dog næppe fastholdes. En n ødvendig K on sekvens af R eglerne om Anm eldelsespligten og K undgørelsen er den ikke; og det kan unæ gtelig i høj G rad bidrage til at skuffe Tredjem and, at K om m anditisten efter at være ud traad t og have u d ­taget sit Indskud vedblivende staar anm eldt som hæ f­tende m ed dette. D et m odsatte er da ogsaa antaget i Praksis6). Undladelsen af at anm elde K om m anditistens Udtræden kan dog selvfølgelig kun paaberaabes a f den Fordringshaver, der. da han indlod sig m ed Selskabet, var i god Tro, altsaa ikke va r eller burde have væ ret bekendt m ed Udtrædelsen.

M ed H ensyn til Form en for Opløsningen og A f­gørelsen af eventuelle T vistigheder i Anledning af samme henvises til det ovenf. i § 19 bem ærkede.

§ 26.N ogle Bem æ rkninger om det stille Selskab.

Som allerede ovenfor i § 21 bem ærket er der efter dansk R e t intet til H inder for, at en Person indtræder som passiv Interessent i en af en anden (eller flere) som fu ldt ansvarlig dreven V irksom hed, uden at de i §§ 22 — 25 frem stillede R egler finder Anvendelse, idet der ikke ved Selskabets Stiftelse dannes en Fællesm asse, men Indskudet ligefrem gaar ind i den ansvarlige D eltagers Form ue, m edens den passive Interessent, der regelm æssig kun hæfter pro rata, i den ansvarlige D eltagers B o kon ­kurrerer som alm indelig K red itor m ed sit Indskud m ed F radrag af den Del af T abet, som falder paa hans Andel. R etsstillingen b liver da i det væ sentlige den sam m e som i frem m ede L ovgivningers saakaldte »stille« Selskab. D ansk R et indeholder lige saa lidt særlige positive Regler

6) II. R. T . 1905 S. 498.

168

om disse Selskaber som om de egentlige K om m an d it­selskaber, idet det b lo t i L . 1 . M arts 1889 § 33 b., forud­sættes. at saadanne Selskaber kan stiftes, at de ikke er anm eldelsespligtige, og at Optagelsen af en stille In ter­essent, hvis Anm eldelse ikke har fundet Sted, ikke b eret­tiger til at b en ytte et Firm a, der angiver et Selskabsfor­hold. Om Anm eldelse af en saadan Interessents Optagelse overhovedet kan finde Sted, er efter L. 1. M arts 1889 § 33 a tv iv lsom t, jfr. ovenf. § 22. E fter den hos os herskende R e ts­opfattelse er im idlertid, som tidligere frem hæ vet, F o r­m odningen imod, at der ved O ptagelsen af en passiv Interessent tilsigtes Dannelse af et stille Selskab, idet de ovenfor i §§ 22 — 25 frem stillede R egler om K om m an ­ditselskaber bringes til Anvendelse, hvis det ikke af R e ts­handlen p o sitivt frem gaar, at M eningen har væ ret at danne et stille Selskab. D a disse Selskaber som Følge deraf spiller en ganske underordnet R olle i vo rt F orret­ningsliv, er der kun Anledning til her at frem hæve enkelte H ovedpunkter, hvor der for dem m aa gælde Regler, der afviger fra de for alm indelige K om m anditselskaber gældende.

D a Forudsætningen er. at der ikke ved disse Selskaber dannes nogen fælles Selskabsm asse, er det stille Selskab nødvendigvis et Selskab m ellem K om plem entaren og e n e n k e l t passiv D eltager. O ptager K om plem en­taren flere passive D eltagere, h v ilket han i Forhold til en tidligere passiv Interessent har fu ld Frihed til, dannes lige saa m ange selvstæ ndige stille Selskaber, og der opstaar ikke derved noget R etsforhold m ellem de forskellige stille Interessenter, men alene m ellem K o m ­plementaren og hver enkelt af disse. — A f samme Grund kan der ikke b live Tale om nogen Selskabskonkurs m ed Fortrinsret for visse K reditorer, m edm indre K om p le­m entaren selv er et n avngivet Interessentskab, i h vilket Tilfæ lde den stille Interessent, for saa v id t han har et

169

K ra v , m aa anses som Selskabskreditor. I K om p lem en ­tarens B o konkurrerer alle Fordringshavere under et, derunder ogsaa den stille Interessent for sit Indskud m ed F rad rag af den D el af T ab et, som ved sæ rskilt O p­gørelse af Forretningens B alance falder paa hans Andel. H ar Forretningen g iv et O verskud, saa at K on kursen skyldes andre Grunde (for sto rt personligt Forbrug eller T ab paa andre Foretagender), konkurrerer den stille Interessent for det fulde Indskud m ed T illæ g af den ham efter sæ rskilt Opgørelse af denne Forretning tilkom ­mende A ndel i V indingen1). — H ar han ikke fu ldt ind­betalt det af ham overtagne Indskud, m aa han til B oet indbetale saa m eget, som er fornødent for a t dække hans A n del af det ved Forretningen lidte T ab, dog aldrig ud over den resterende D el af det a fta lte Indskud.

1) Jfr. P la tou I. S. 215.

170

IV. Afsnit.De anonyme Selskaber.

(Selskaber med begrænset Ansvar).

Indledning.

D et har i dansk L ovgivn in g1) og R etsvidenskab2) væ ret alm indeligt at sam m enfatte alle Selskaber, i h vilke in tet af M edlemmerne hæfter direkte personligt for Sel­skabets Forpligtelser, under Fællesbetegnelsen anonym e Selskaber. O prindelig havde m an dog derved vistnok kun saadanne Selskaber for Ø je, hvor in tet Medlem hæfter personligt, men hvor i den personlige H æ ftelses Sted en ved M edlem m ernes Indskud dannet K a p ita l skulde tjene til Sikkerhed for O pfyldelsen af Selskabets Forpligtelser. Men i Tidernes L øb har den økonom iske U dvikling ført til Dannelsen af en R æ kke andre Selskabs­form er, der ve l har M anglen af direkte personlig H æ ftelse tilfæ lles m ed hine, men som iøvrigt i deres økonom iske og retlige S truktur frem bød saa store A fvigelser saavel indbyrdes som i Forbold til A ktieselskaberne og derm ed ensartede Form er, at en sam let Behandling af alle disse Selskabsform er ikke vilde være hensigtsm æssig. Som fælles Betegnelse for alle de ovenfor nævnte Selskaber

1) Jfr. F irm al. 23. Jan. 1862 § 6.

2) A agesen : In teressen tsk a b S. 54 flg.

b en ytter nu L . 1 . M arts 1889 U d tryk k et: Selskaber m ed begræ nset A n sva r3). A t der ved Siden af A ktieselskaber forekom m er andre Selskaber m ed begrænset A nsvar, forudsæ ttes i L . ’s §§ iS og 20. jfr. § 33, c. Men nogen A n givelse af. h vad der forstaas ved Selskab m ed begrænset A n svar eller anonym t Selskab findes lige saa lid t her som i den øvrige L ovg ivn in g4). H eller ikke opstiller vor R et bortset fra de særlige R egler om A ktieselskaber i A . L. 29. Sept. 1917, bestem te B etingelser for, at et saadant Selskab kan kom m e til Eksistens, men fastholder som m an oftere har u d try k t d et,5) K on traktsfrihedens S tan d ­pun kt. M eningen herm ed er selvfølgelig ikke, at Parterne v ed Stiftelsen af et saadant Selskab kan ved tage alt, h v ad det skal være, men kun. at der ikke bestaar andre Grænser for Parternes Frihed i denne H enseende eller andre G arantier m od M isbrug af denne Frihed end de, som kan udledes af L ovgivn in gens a l m i n d e l i g t - Grundsætninger anvendte paa dette særlige Om raade. Særlig frem hæves, at der ikke i A lm indelighed6) i dansk R e t til Stiftelse af saadanne Selskaber kræ ves offentlig A utorisation, idet en saadan kun er nødvendig til Op-

171

3) U d tr y k k e t er for saa v id t u n ø ja g tig t, som d e t ik k e er S e lsk a b ets ,

m en M edlem m ernes A n s v a r , d er er b egræ n set. L o v e n a n v e n d e r en d vid ere

U d tr y k k e t i saa v id B e ty d n in g , a t d e t o m fa tte r o gsaa T ilfæ ld e , h v o r

M edlem m erne h æ fter fu ld t u d o g so lid a risk , jfr . § 33, c. D e t fæ lles K e n d e ­

m æ rke. d e r ad sk ille r a lle d isse S e lsk a b er fra d e o ven f. i A fsn . I. — I II .

o m h a n d led e, er da k u n . a t M edlem m erne ik k e h æ fter d ire k te fo r S elsk ab s-

gæ lden , m en , h v o r d e ik k e b e lt er fr ita g n e fo r p erson lig H æ ftelse , i d et

h ø je ste h æ fter su b sid iæ rt.

4) N a v n lig h e ller ik k e i L . 1. M arts 1 889 § 33, c. G an sk e b o rtset

fra , a t denne ik k e g iv e r nogen D efin itio n , siger den ku n , a t v isse S e l­

sk a b er i den n e L o v , ɔ : fo rs a a v id t a n g a a r den s B e stem m elser om F irm a

og A n m eld else , sk a l anses som S elsk a b er m ed begræ n set A n sv a r.

5) A agesen : In teressen tsk a b S. 54: N o rsk K om m issio n s B e tæ n k ­

n in g S. 56 flg.

6) J fr. d o g om L ivsfo rs ik rin g sse lsk a b e r L . N r. 65. 1. A p ril 1914 § 1 .

172

naaelse af særlige B egunstigelser (Stem pelfrihed, R en te­garanti, Eneret, Ekspropriationsbeføjelse o . l.). E jheller kræ ves — bortset fra A ktieselskaber og (gensidige) L iv s­forsikringsselskaber, jfr. det følgende — Tilvejebringelse af en særlig Selskabskapital, endsige M inim um skapital eller Tilvæ relsen af et større A n tal Medlemmer. E ndelig er heller ikke offentlig Anm eldelse nødvendig udenfor de, ganske v ist om fattende Om raader, hvor dette særlig er foreskrevet7). Og selv, hvor saadan Anm eldelse er fore­skrevet, kan dens Foretagelse som R egel8) ikke anses som en B etingelse for Selskabets E ksistens som anonym t, altsaa for U delukkelse eller Begrænsning af det personlige A n sva r9).

M anglen af positiv L ovgivn in g medfører, at der i dansk R et hersker stor Frihed ogsaa i H enseende til Form en for disse Selskabers Organisation. Forholdet er ikke det, at kun saadanne Selskaber m ed begrænset A n svar, som L oven po sitivt anerkender, kan stiftes, m en Parterne har fu ld Frihed til a t stifte saadanne Sel­skaber af den forskelligste A rt og under de forskelligste Form er. Der er i saa Henseende ingen anden Grænse end den, som den m enneskelige Opfindsom hed selv sætter. D erfor kan der heller ikke opstilles aldeles faste K ategorier af disse Selskaber, idet de enkelte Form er kan gaa over i hinanden eller kom bineres paa forskellig Maade. N avnlig kan ogsaa O m fanget af Medlemmernes H æ ftelse være begrænset paa m eget forskellig M aade selv ved Selskaber, der iøvrigt efter deres økonom iske Form aal og retlige K on stru ktion m aa siges at høre til samme Gruppe.

7) Jfr. L . 1 . M arts 1889 § 16, jfr . §§ 8 o g 35; L . om Livsforsikrings«

v irk so m h ed 1 . A p ril 1914 § 14; A . L. § 9.

8) J fr. d o g A . L . § 12.

9) Jfr. om a lle disse Sp ø rgsm a al næ rm ere T o rp : O m In teressen tsk a b

S. 207 flg. D en d er g iv n e F re m stillin g har. b o rtset fra A k tie se lsk a b e r ,

en d n u i d e t h ele G yld ig h ed .

1

173

Som H ovedarter kan nævnes:A . Selskaber, der virker m ed en til en vis G rad forud

fikseret K a p ita l, fordelt paa Andele, hvor ingen af D el­tagern e hæfter personlig for Selskabets Forpligtelser, og hvor Medlemmernes indbyrdes B erettigelse bestem m es væ sentlig paa G rundlag af deres Andel i Selskabskapitalen. H ovedeksem plet herpaa er A ktieselskabet, jfr. A . L . § 1 , 1 . St. I T ilkn ytn in g hertil frem stilles n aturligst Reglerne om de saakaldte K om m anditaktieselskaber, jfr. A. L. § 47.

B. Selskaber, hvis K a p ita l regelmæssig ikke er forud fikseret, men beror p aa Medlemmernes A n ta l og deres Indskuds Størrelse, h vilke begge kan være vekslende, og hvor U d b y ttet fordeles til M edlemmerne i Forhold til deres Andel i Selskabets Om sætning, jfr. A . L. § 1, 2. St. Som H ovedform er af disse Selskaber (kooperative Sel- skaber, Selskaber m ed vekslende M edlem stal eller vek s­lende K a p ita l) kan nævn es K reditforeninger, Forbrugs- og Produktionsforeninger (Andelsselskaber), gensidige F o r­sikrings-, Understøttelses- og Forsørgelsesselskaber sam t Sparekasser.

C. V idenskabelige, selskabelige, velgørende og lig ­nende Foreninger, for saa v id t de har særlig Form ue.

Som allerede bem æ rket er Afgrænsningen m ellem de ovennæ vnte G rupper i dansk R et p aa G rund af L o v ­givningens m angelfulde R egler ikke fast. Medens derom iøvrigt henvises til det følgende, skal her b lo t frem hæves, at n avn lig den under B . næ vnte Gruppe om fatter Sel­skaber af højst forskellig Struktur. Medens m ange frem ­mede L ovgivn in ger, jfr. ogsaa L. 1. M arts 1889 § 33, c. som det særegne for denne Gruppe frem hæver det vek s­lende M edlem stal eller den vekslende K a p ita l, frem hæver A . L. § i . 2. St. — sikkert m ed R ette — den særegne O rd­n ing af U d b yttets Fordeling. Om end ved disse Selskaber det vekslende M edlem stal og den vekslende K a p ita l er d et absolut norm ale, er der in tet til H inder for, at det for

174

dem ejendom m elige Princip for U dbyttefordelingen (An- delsprincipet) ogsaa kan realiseres i Selskaber, hvor baade M edlem skapitalen og M edlem m ernes A n ta l er en G ang for alle fikseret. E fter Lovgivningens T ilstan d er der dernæst M ulighed for Dannelsen af og forekom m er fa k ­tisk M ellem form er m ed Fordeling af U d b y tte t dels efter K a p ita l, dels efter Om sætning, h vorved Grænsen m ellem de under A . og de under B . næ vnte Selskaber b liver ganske flydende. E ndelig kan ved de under B . nævnte Selskaber Begrænsningen af M edlem m ernes A n svar være højst forskellig, idet Gruppen om fatter alle Selskabsform er m ed den angivne Fordelingsnorm , hvor M edlemmerne ikke hæfter direkte personligt for Selskabets Forpligtelser.

Idet en positiv Lovordning — endda med ret begrænset Indhold — kun er g iv et for A ktieselskaber, og end ikke om fatter alle disse, jfr. nedf. § 28, v il e t stort A n ta l R e ts­regler b live fælles for alle Selskaber m ed begrænset A n svar. D et v il da væ re det naturligste a t lægge H ovedvæ gten paa Frem stillingen af de for A ktieselskaber gældende R eg­ler, m edens Frem stillingen for de andre Selskabsform ers Vedkom m ende hovedsagelig v il have at gøre Rede for dels de faktiske Ejendom m eligheder — hvorledes disse Forhold i Reglen ordnes — dels de P unkter, hvor de for dem gældende R etsregler afviger fra de for A ktieselskab er gældende.

A. Aktieselskaber og dermed beslægtede Selskabsformer.

§ 28.

Begreb. H istorisk U d viklin g .

V ed A ktieselskab i teknisk F orstand1) forstaas e t Selskab, hvis M edlemmer ikke hæ fter personligt for Sel-

1) J fr. h erved R en a u d : A k tie n g e se llsch a fte n S. 70; K . L eh m an n 1

A k tie n g e se llsch a fte n I. S. 132 flg.; P la to u I I . S. 33 flg.; H a g strö m er »S.

1 flg .; K . U. I. o g I I . § 1 .

175

skabsgælden, idet alene den ved M edlemmernes Indskud dannede, paa et vist A n ta l A ndele (A ktier)2) fordelte Selskabsform ue (A ktiekapital) hæ fter for Gælden og saa­ledes som K red itb asis træder i den personlige H æ ftelses Sted, m edens M edlemmernes indbyrdes B erettigelse be­stem m es paa G rundlag af deres A n del i G rundkapitalen.— H er griber im idlertid Bestem m elsen i A . L. § x ind, idet den giver en legal D efinition af A ktieselskaber ɔ : saadanne Selskaber, paa hvilke A . L . ’s Bestem m elser finder A n ­vendelse, og som i deres Benæ vnelse er pligtige og alene berettigede til at b en ytte Ordet »Aktieselskab« eller deraf dannede Forkortelser.

A. L. § 1 opstiller først den Begrænsning, at kun >>erhvervsdrivende« Selskaber af den i L oven beskrevne A rt anses som A ktieselskaber. O g som erhvervsdrivende anses et Selskab, naar det har til Form aal under hvilken-

som helst Form at indvinde økonom isk U d b ytte til F o r­deling m ellem Deltagerne. Medens det herefter m aa være nok til at betegne et Selskab som A ktieselskab i Lovens Forstand, at Fordeling af U d b ytte staar som subsidiært eller endog blot even tuelt Form aal, selv om H ovedfor- m aalet er at andet, f. E ks. filantropisk, og selv om U d ­

b y tte t er fast begrænset, f. E ks. ikke m aa overstige a l­m indelig Udlaansrente, er derim od et Selskab ikke i L o ­vens F orstand et A ktieselskab, naar enhver U ddeling af U d b ytte til M edlemmerne er udelukket, selv om Selskabet stiftes og ledes under A ktieselskabets Form , og selv om det gennem økonom isk V irksom hed overfor Tredjem and paadrager sig Forpligtelser, for hvilke alene Selskabsfor­muen. men ikke M edlemmerne personlig skal h æ fte3).

2) A n d elen e v il i R eglen ly d e p aa b este m te B e lo b , m en ka n ogsaa

ly d e p aa en B ro k d e l a f G ru n d k a p ita le n , jfr . K . U. I. § 2; K . U. I I . § 4,

c fr. h erved T o rp : In teressen tsk a b S. 2 26— 227.

3) O m d e t irra tio n elle i den n e A fgræ n sn in g se næ rm ere T o rp i

J . T . 1918 S. 21.

Medens L oven paa dette P un kt indsnævrer det n a­turlige Om raade, for B egrebet A ktieselskab, m edfører A . L. § i , 2. St. paa den anden Side en U dvidelse af B e ­grebets n aturlige Om raade. A f denne Bestem m else frem- gaar nem lig m odsætningsvis, at L ovens R egler og dermed R etten og Pligten til at betegne sig som A ktieselskab finder Anvendelse paa alle gensidige (kooperative) Sel­skaber uden personligt A n svar, h v ad enten M edlem stallet

er fast eller vekslende, og selv om U d b yttet fordeles i F o r­hold til Medlemmernes A n del i Selskabets Omsætning, naar Virksom heden ikke stren gt er begrænset til M edlem ­m ernes K reds. For saa v id t M eningen herm ed er, at A . L . ’s B estem m elser om Anm eldelse og Registrering sam t andre B estem m elser til V æ rn for K reditorerne skal finde A n ­vendelse paa disse Selskaber, er dertil ikke andet a t sige end, a t det synes ret urim eligt a t begrænse Anvendelsen af disse R egler alene til de ovenfor næ vnte Tilfæ lde. A f­gørende for deres A nvendelse synes det ikke at burde være, om f. E ks. en Brugsforening sælger eller e t A n ­delsslagteri køber henholdsvis til eller af andre end Sel­skabets Medlemmer, men snarere i h v ilk et O m fang S el­skab et kan paadrage sig økonom iske Forpligtelser overfor Tredjem and, og n avn lig om og hvorledes M edlemmernes H æ ftelse for Selskabsgælden er begrænset. Men i forskel­lige andre R etninger fører Bestem m elsen i A . L . § 1, 2. St. t il noget m ærkelige R esultater. D et synes saaledes m æ rkeligt og lidet heldigt, a t L oven gør det til R et og P lig t for Selskaber, der ifølge deres hele Struktur, falder ganske udenfor de Ram m er, der i den alm indelige R e ts­opfattelse er fastslaaede for A ktieselskab et i tekn isk og traditionel B etydnin g, at kalde sig A ktieselskaber4).

1 7 6

4) T il en v is G ra d v il d e r k u n n e h ødes h erp aa gennem den H a n ­

delsm in isteren i A . I . § 1, 4. St. g iv n e B efø je lse til a t g iv e v isse S e lsk ab er

T illa d e lse til i S te d e t fo r O rd et A k tie se lsk a b a t b e n y tt e en anden B e -

177

E ndmere u n aturligt er det, at ved denne Bestem m else en R æ kke Forskrifter i A . L ., der alene er affattede m ed de egentlige A ktieselskaber for Ø je — f. E ks. §§ 4, g. 2. St., 19 — 22, 25 — gøres anvendelige paa saadanne Andels­selskaber.

Angaaende A. L. § 1. 2. St. bem ærkes endvidere, at L ovens R egler og derm ed ogsaa R etten og Pligten til at kalde sig A ktieselskab m aa gælde for Selskaber m ed b lan ­det Fordelingsm odus, altsaa hvor U d b yttet fordeles dels i Forhold til K apitalindskuden e, dels i Forhold til M ed­lemmernes A ndel i Om sætningen, selv om Medlemsan- ta lle t (og K apitalen ) er vekslende, og selv om Selskabet iøvrigt nærm est virker som et Andelsselskab. D et kan dog næppe m edføre Anvendelse af A. L . ’s Regler, at der svares ordinær R ente af de gjorte K apitalin d sku d , forinden U d b ytte fordeles i Forhold til Om sætningen. D a A . L . § 1 , 2. St. kun taler om U d b yttets Fordeling til M edlem ­m erne. kan dernæst den Om stændighed, at en D el af U d ­b y tte t fordeles til andre end M edlemmerne (f. E ks. til G aranter, der ikke ejer Selskabets Midler.) efter et andet Forhold end det i § 1, 2. St. angivne, ikke m edføre, a t A. L . ’s Regler b liver anvendelige paa Selskabet.

Angaaende ikke erhvervsdrivende Selskaber, der iø v ­rigt er organiserede og virker som A ktieselskaber, bestem ­m er A . I,. § 1 kun, at L oven ikke finder A nvendelse paa dem, m en siger in tet om, hvilke Regler der skal gælde. M an m aa da form entlig paa dem anvende de før A . I.. sædvanem æssigt fastslaaede R egler om Aktieselskaber-

tegnelse . d er a n g iv e r S e lsk a b et som S elsk ab m ed b egræ n set A n sv a r

Men ligesom saad an T illa d e lse kun kan g ives, h vis F æ llesform u en h elt

e ller d e lv is b e sta a r i G a ra n tib e v ise r — a ltsa a ik k e , h vo r A n d elen e i et a f

de h erom han d led e S e lsk ab er er fu ld t in d b e ta lte , saaled es er o m ven d t

denne B efø je lse ik k e b egræ n set til saa d an n e A n d elsse lsk a b er, saa a t a ltsa a

e th v e rt nok saa u d p ræ get A k tie se lsk a b , h v is A k tie r ik k e er fu ld t in d b e ­

ta lte , kan iaa den sam m e D isp en sation .

C. Torp: Selskabsret. 12

178

H v a d særlig Anm eldelse og R egistrering angaar, frem gaar det af A . L. § 60, a t Bestem m elserne i L. 1. M arts 1889, jfr. n avn lig § 35 sidste S tk ., frem deles finder Anvendelse paa dem. D a disse Selskaber er af m eget ringe praktisk B etydnin g, kan der angaaende dem henvises til Frem ­stillinger af den tidligere gældende R e t5), saaledes at den følgende Frem stilling alene om fatter de Selskaber, paa hvilke A. L . ’s R egler finder Anvendelse.

E ndnu bem ærkes, at særlige Bestem m elser, der ved eller i H enhold til L o v er givne for enkelte A ktieselskaber, ifølge A . L. § 1 , 3. St. ikke berøres af Loven, hvis Regler derim od m aa finde A nvendelse paa disse Selskaber over­a lt, hvor saadanne særlige Bestem m elser ikke griber ind. — D ernæst finder L oven ikke Anvendelse paa L iv sfo r­sikrings-A ktieselskaber (jfr. om disse L. Nr. 65, 1. A pril 1914) og Sparekasser (jfr. L. Nr. 64, 28. Maj 1880) eller paa de i L . Nr. 36, 15. Febr. 1895 om handlede Selskaber ɔ : A ktieselskaber, som har deres Sæde paa Steder, hvor D anske ikke er undergivne Lan dets Jurisdiktion 6).

A ktieselskabet er ligesom alle de Selskabsform er, der betegnes som anonym e eller Selskaber m ed begrænset A n svar, af forholdsvis n y Oprindelse. I den rom erske R et og i den ældre M iddelalder m aa denne Selskabsform antages at have væ ret ukendt. D et ældste kendte E k s­em pel7) er vistnok St. Georgsbanken i Genua, • stiftet 1407 som en Sam m enslutning af Statskreditorer og 1419 udform et som en egentlig A ktieb an k; m uligvis dannedes

5) Jfr. T o rp : In teressen tsk a b S. 226 flg.

6) Jfr. om d isse S elsk ab ers A n m eld elsesp lig t A . L. § 60.

7) Jfr. R en a u d : A k tie n g e se llsch a fte n S. 2 1; K . L eh m an n : A k tie n ­

gesellsch aften I. S. 42 f lg .: s. F o rl .: D ie gesch ieh tlieke E n tw ic k e lu n g

des A k tie n re c h ts S. 6 flg.: H a m m a rsk jö ld : R ed o gore lse S. 9 : P lato n

II. S. 4 flg.

179

efter dennes Forbillede i den følgende T id i Italien flere lignende Institutioner. Nogen direkte Indflydelse paa U dviklingen af den n yere Tids A ktieselskaber sy nes disse italienske Selskaber dog ikke at have h aft. D et egentlige U dgangspunkt for denne U d viklin g m aa v istn o k søges i de fra B egyndelsen af det 17de A arhundrede i H olland, E ngland, Frankrig, D anm ark, Sverige o. fl. St. dannede store Rederi- og H andelskom pagnier8). Disse K o m ­pagnier havde i Reglen en h a lv t offentlig K a ra k ter, idet de stiftedes under Statens M edvirken. Denne konfir­m erede deres S tatuter, m eddelte dem Privilegier, va r ofte selv P articip an t i Foretagendet og udøvede tildels en kontrollerende og regulerende Virksom hed, der ofte b lev skæ bnesvanger for deres Eksistens.

H v a d særlig D an m ark angaar, stiftedes 1616 det

ostindiske K om pagni, i 1658 det guineaske og i det fø l­gende H undredaar det vestindiske, islandske, grønlandske ogsaa kaldet det alm indelige H andelskom pagni, og det a frikan ske9), sam t forskellige Selskaber i andet Ø jem ed end H an del og Kolonisation, saaledes det K jøben havnske (Sø) A ssurance-K om pagni af 1726, der endnu bestaar, jfr. K o n v. 2. A p ril 1850, og flere andre. Om m ange af disse Selskaber, n avnlig de ældste haves kun ufuldstæ ndige Oplysninger; særlig findes i R eglen ingen bestem t A n ­givelse af, at M edlem m erne ikke hæftede udover det gjorte eller tegnede Indskuds Beløb. I m ange Tilfæ lde ia ltfald m aa dette dog antages, jfr. saaledes m . H . t. A s ­surancekom pagniet af 1726 den Forudsæ tning herom, som findes i K o n v. 2. A p ril 1850 § 2, der forudsæ tter dette som allerede bestaaende Regel, uagtet det ikke m ed Sik-

8) I H o lla n d s tifted es 1602 d e t h o lla n d sk -o stin d isk e H a n d e lsk o m -

p agn i. i E n g la n d 1603 d e t o stin d isk e K o m p a g n i, i D a n m a rk kon firm eredes

O k tro ien fo r d e t o stin d isk e K o m p a g n i d. 17 . M arts 1616.

9) N o rsk K om m ission s B e tæ n k n in g S. 6 og de d e r an f. F orf.

12*

180

kerhed kan ses af K o n v. 1 . M arts 1726 og 1. Ju li 1746; ligeledes findes en tem m elig bestem t Forudsæ tning her­om bl. a. i det alm indelige H andelskom pagnis K on vention af 22. Sept. 1747 A rt. V ., hvor det siges, at den ikke in d ­b etalte. men ved P an t sikrede H a lvd el af Aktiebeløbene er d e n F o n d . h v or pa a K o m p a g n i e t s K r e d i t s k a l e t a b l e r e s . K onventionerne indeholder iøvrigt nærmere Regler om A ktionæ rernes R ettigh eder og P ligter sam t Generalforsam lingens og D irektionens M yndighed, mere eller mindre svarende til, hvad der findes i Statutern e for N utidens Aktieselskaber.

Disse ældste Selskaber eller K om pagnier var som anført oktroyerede, ligesom deres K on ven tion er ia ltfa ld i Reglen konfirmeredes. D ette behøvede dog i og for sig ikke at være U d try k tor den O pfattelse, at Stiftelse af anonym e Selskaber og særlig A ktieselskaber var betin get af offentlig A utorisation. Oktroierne og K onfirm ationerne var nemlig fornødne allerede af H ensyn til de P rivilegier— n avnlig M onopoler og Toldbegunstigelser — der ind­røm m edes dem for at opm untre til D eltagelse i dem. I de fleste europæiske Lande fæstnedes dog, tildels m ed

S tøtte i den positive L ovgivn in g, den O pfattelse, at A k tie ­selskaber og i det hele Selskaber uden personligt A n svar for M edlemmerne ikke kunde stiftes uden offentlig A u to ri­sation, en O pfattelse, som Lovgivningerne først forholds­vis sent har frig jort sig for10). I D anm ark (og Norge) derim od er R etsopfattelsen — selv om man oprindelig m aatte væ re gaaet ud fra, at offentlig A utorisation var nødvendig til Stiftelse af A ktieselskaber og andre Sel­skaber med begrænset A n svar — allerede forholdsvis tid ligt fæ stnet derhen, at saadanne Selskaber, naar de ikke ønsker særlige Privilegier, gyld igt kan stiftes ved

10) J fr. om den n e u d v ik lin g K . L e h m a nn: A k tien g ese llsch a ften

I. S. 68 flg.

181

alm indelig R etshandel, uden at denne behøver offentlig Stadfæstelse. Denne O pfattelse, ud fra hvilken det prak ­tiske Forretningsliv længe har v irket, har ligeledes længe staaet fast i Retsanvendelsen, jfr. allerede D. i J. T. X V .2. S. 153 flg., cfr. X V I I I . S. 290, der stø tter sin Afgørelse paa D. L. 5 — 1 — 1 sam t den Om stændighed, at den i Sagen om handlede F ab rik var an givet som forpligtet uden N avngivelse a f bestem te Personer, hvorfor det ikke kunde kom m e i B etragtn in g, at K red ito r ikke havde kendt Interessentskabets K on vention, der hverken var prom ulgeret ved nogen L o v (konfirmeret) eller tin g­læst11). Og denne nærm est sædvansm æssige H jem m el fandt S tøtte i en R æ kke L o vb u d 12), der bestem t forud­sætter, at saadanne Selskaber gy ld igt kan stiftes, uden at det nogetsteds antydes, at dertil kræves offentlig A utorisation 13).

I Erkendelse af, at Autorisations- eller K oncessions­system et uden at yde nogen virkelig Sikkerhed m od M is­brug af A ktieselskabsform en lagde utaalelige B aan d paa den for Forretningslivets U dvik ling fornødne H an d le­frihed, b lev dette efterhaanden, n avnlig fra M idten af det 19. Aarhundrede, i næsten alle de Lande, hvor det tidligere havde væ ret gældende, afløst ved mere elller mindre om fattende A ktie lo ve, der ad andre V eje søgte at m odvirke disse M isbrug. I nogle L ovgivn in ger søgtes dette opnaaet ved Gennem førelsen af det saakaldte N orm ativsystem , hvorefter Reglerne om saavel Sel­skabets Stiftelse som dets Ledelse i v id t Om fang ordnedes gennem detaillerede, præ ceptive Bestem m elser. D a ogsaa dette viste sig utilfredsstillende, er ligeledes dette System

11) J f r . Ogsaa Ørsted i N y t J . A. X X V I . S. 126 og H a a m lb . V.S. 4 20.

12) J fr . b 1. a. O pregn ingen hos T o rp : In te re s se n ts k ab S. 2 1 9 — 220.

13) J fr. h erved B a n g i J . T . X V I . I. S. 55; Ø rs te d : H aa n d b . V .

S. 431; Gram II. 2. S. 655: V o g t S. 402; P la to u II. S. 9.

forladt af de nyere L ovgivninger, der alle i H ovedsagen bygger paa det fra E ngland stam m ende Publicitets- eller O ffentligheds-System , hvorefter de egentlige N orm ativ­bestem m elser indskrænkes til det til Sikring af A k tie ­tegnere og K reditorer nødvendige Minimum, m edens H ovedvæ gten lægges paa, at n avnlig a lt Selskabes Stiftelse vedrørende skal lægges saaledes aabent for Dagen, a t den offentlige K r itik m aa antages at sikre im od eller ia ltfa ld at vanskeliggøre større M isbrug. — Medens de allerfleste europæiske og am erikanske Stater allerede forholdsvis længe har h a vt en særlig L ovgivn in g om Aktieselskaber, er en saadan i D an m ark og N orge14) først gennem ført i den seneste Tid.

I N orge ordnedes Forholdet efter ret langvarige F o r­beredelser ved L o v om A ktieselskaper og K om m andit- aktieselskaper af 19. Juli 1910. -I D anm ark, hvor der i en lang A arræ kke — fra 1875 — fra mere p rivat Side va r gjort et b etyd elig t A rbejde for Tilvejebringelsen af en A ktie lo v,

skete det første officielle Skridt til R ealisation heraf ved, at Indenrigsm inisteriet i O ktober 1900 nedsatte et U d ­v a lg til a t udarbejde et U dkast til L o v om A ktieselskaber m. m. D ette U d va lg a fga v i A p ril 1901 et U dkast m ed M otiver, men dette førte ikke til nogen videre F o ran sta lt­ning. I 1909 fik en n y K om m ission det H v e rv at gen- nem gaa og even tuelt frem sæ tte F orslag til Æ ndringer i og Tilføjelser til nævnte U dkast, og denne a fga v i 1910 U d ­kast til L ove om A ktieselskaber, K om m anditaktiesel- skaber sam t Andelsforeninger m ed M otiver. Forslagene til L o v om A ktieselskaber og K om m anditaktieselskaber forelagdes i Rigsdagssam lingen 1910 — 1 1 og paan y i de

1 82

14) I S v e rig e ordnedes A k tie se lsk a b e rn e s F o rh old v e d K g l. F r.

6. O k to b e r 1848, d e r o p reth o ld t A u to risa tio n ssy ste m e t. D e tte a fsk a fied es

i d e t v æ se n tlig e ved B o la g sl. 25. J u n i 1895, d e r nu er a fla st a f L . om

A k tie b o la g 12. A u g. 1910.

183

to følgende Rigsdagssam linger, m en m ødte a fgjort M od­stand, idet det hævdedes, dels at Forslaget greb for stæ rkt ind i Aktieselskabernes Virkefrihed, dels at der sammen m ed A ktie lo ven burde gennem føres en L o v om A n d els­selskaber, h v ilk et sidste im idlertid fra anden Side m ødte stæ rk M odstand. D ette foranledigede, at der i 191 3 — 14 og 19 14 — 15 forelagdes et n y t Forslag, der ve l byggede paa K om m issionsforslaget, men dog dels modificerede, dels n avnlig i høj Grad beskar dette, saa at det i det væ ­sentlige indskrænkedes til at give R egler om A k tie se l­skabers S tiftelse og Opløsning sam t enkelte m eget u fu ld ­stændige og k ortfatted e Bestem m elser om R egn skab s­førelse og om Selskabsm yndighederne. E t endnu yd er­ligere reduceret F orslag forelagdes dernæst i Rigsdags- sam lingen 1916 og b le v endelig, efter paany saa ve l i L an ds­ting som i Folketin g a t være stæ rkt ændret og endmere beskaaret, ved taget som L o v om A ktieselskaber Nr. 468, 29. Septem ber 19 1715). Loven er traa d t i K ra ft 1. Februar 1918, jfr. dog om dens A nvendelse paa Selskaber stiftede før dette T isdpun kt Bestem m elsen i § 59 sam t L. Nr. 502, 28. Sept. 1918.

§ 29.

Aktieselskabets Elem enter.

Som allerede i § 28 anført hører som nødvendige R e­kvisiter til A ktieselskab et 1) en ved Medlemmernes Indskud dannet G rundkapital (A ktiekapital), der er Selskabets K reditbasis, 2) dennes Fordeling paa et vist A n ta l Andele (Aktier) og 3) U delukkelse af personligt A n svar for Med-

15) Om den uheld igo In d flyd e lse som den stæ rk e B esk æ rin g og de

m an ge u n d er L o v e n s B e h a n d lin g o fte m eg et k ritik lø s t fo re ta gn e Æ n ­

d rin ger h ar h a ft p aa A . L . s In d h o ld , se bl. a. T o rp i J . T . 1918 S. 2 flg.

1 8 4

lemmerne, idet disse kun hæfter m ed de gjorte eller t il­sagte Indskud1).

I . A ktieka p ita len .

For Opfyldelsen af Selskabets Forpligtelser hæfter som oftere berørt alene Selskabsform uen. Denne hæfter dernæst principalt ku n for Selskabets Forpligtelser. Ligesom de enkelte Medlemmer (Aktionærerne) ikke se lv­stændig kan raade over eller udtage deres A ndel af Sel­skabsform uen, saaledes kan disses K reditorer ikke holde sig til denne2), saa længe den ikke paa lovlig Maade er udskilt og overført til Medlemmernes særlige Form ue. Selskabsform uen vil selvfølgelig stadig være F oran ­dring undergiven, idet navnlig Virksom hedens R esultat (Vinding eller Tab) til enhver T id paavirker dens Stør­relse. D et faste Grundlag for Selskabsform uen danner atter den ved Medlemmernes Indskud tilvejeb ragte G rund­kapital, A ktiekapitalen , der udadtil frem træder som Selskabets K reditbasis. Dennes Størrelse er ikke saaledes som ved andre Selskaber m ed begræ nset A n svar vekslende, navnlig afhængig af det skiftende M edlem stal, men prin­cipielt paa Forhaand fastsat, saaledes at A ktieselskabet kun under Iagttagelse af Lovgivningens R egler herom kan forøge eller form indske sin K ap ita l, jfr. herom nedf.

§ 34.Ligesom A ktiekapitalen s Størrelse som S e lsk a b e ts .

egentlige og eneste K reditbasis er afgørende for Selskabets

1) O m den re n t p o s itiv re tlig e F o rd rin g , d e r i A . L , § 1 , 1. S t ., o p ­

s tille s gennem O rd et »erhvervsdrivende«, sam t o m den B e ty d n in g , som

R eglern e om U d b y tte ts F o rd e lin g h ar ved A fgræ n sn in gen m ellem A k t ie ­

se lsk a b e r o g an d re S e lsk a b e r m ed b egræ n set A n sv a r, h en vises til d e t i

§ 28 m ed N o tern e 3 og 4 bem æ rk ed e.

2) D erim o d k a n d e se lv fø lg e lig søge F y ld e stg ø re lse i A k tie n ɔ :

A k tie r e tte n , fo rs a a v id t d en n e er o v e rd r a g e flg. M en den , d er gennem

K etsfo rfø lg n in g ssk rid t e rh v e rv e r A k tie n , fa a r i F o rh old til A k tie se lsk a b e t

ik k e an den R e t end den o p rin d elig e A k tio n æ r.

185

K redit og L evedygtigh ed, saaledes er saavel A ktion æ ­rerne som Selskabskreditorerne i høj G rad interesserede i baade, a t den fra først af effektivt er til Stede, og at den ikke v ilkaarlig t form indskes, sam t at eventuelle F or­m indskelser kommer til alm indelig K undskab. U d fra disse H ensyn indeholder de forskellige A ktie lo ve en R æ kke Bestem m elser til Værn saavel for Aktionæ rerne som for K reditorerne. Væ rnet for Aktionæ rerne, baade de op­rindelige A ktietegnere og senere K øbere af Aktierne, m aa n avnlig søges i R eglerne om A ktiekapitalen s T ilv e je­bringelse (Stiftelsen) og eventuelle U dvidelse sam t om Regnskabsopgørelsen, og h vad dermed staar i Forbindelse3). Kreditorerne har først og frem m est K r a v paa dels, at A ktietegnerne yder de pligtige Indskud, dels at A k tie­kapitalen ikke af Aktionæ rerne vilkaarlig t form indskes til Skade for allerede bestaaende K rav , dels endelig at de lovligt foretagne Form indskelser af A ktiekapitalen sker saaledes aabenlyst, at Tredjem and, som derefter indlader sig med Selskabet, ikke skuffes. Sam m e Form aal tjener endvidere bl. a. Reglerne om Regnskabsaflæggelse og om Selskabets Opløsning eller Fusion med et andet Selskab. Iøvrigt v il de B estem m elser, der i første Linie sigter til at sikre Aktionærerne, indirekte tjene ogsaa til K red i­torernes B esk yttelse og om vendt. — I dansk R et savnedes særlige R egler herom indtil A. L . af 1917 næsten ganske. Og de R egler til B eskyttelse af Aktionæ rer og Kreditorer mod M isbrug fra Stifternes og senere fra Aktionærernes eller B estyrelsens Side, der kunde udledes af vor R ets alm indelige Grundsætninger, ydede kun ringe B e try g ­gelse4). Nu findes hertil sigtende R egler i A. L. Men paa Grund af den Beskæ ring og de Om form ninger, denne L ov under sin T ilblivelse som tidligere bem æ rket har

3) J fr. K . U . I. M o tiver S . 5 flg ., jfr . S . 14.

4) J fr. h erved T o rp : In teressen tsk a b S. 231 flg.

186

væ ret G enstand for, er ogsaa dette Værn b levet ret u fy l­destgørende, jfr. nærmere nedf.

Som allerede ovenf. an tyd et m aa der bestem t skelnes mellem A ktieselskabets K reditbasis. A ktiekapitalen og den Form ue, der tjener Selksabskreditorerne til Fyldest- gørelsesgrundlag, den virkelige Selskabsform ue. Denne kan og v il faktisk saa at sige a ltid være forskellig fra A k ­tiekapitalen. Denne Forskel kan være til Stede allerede ved Selskabets Stiftelse. Selskabsform uen kan være større end A ktiekapitalen , fordi Aktietegningen er sket til O ver­kurs, eller fordi G enstande eller en bestaaende Forretning

ved Stiftelsen overtages for m indre end deres virkelige Værdi. Den kan om vendt — men burde ikke kunne — væ re m indre, fordi A ktietegn in g er sket til U nderkurs5) eller fordi Genstande eller Forretninger overtages til højere Væ rdi end den virkelige6). Men Forskellen v il ia ltfa ld frem kom m e under Selskabets B estaaen, idet Selskabsfor­muens Størrelse bl. a. paavirkes ved den Vinding eller det Tab, som Selskabets V irksom hed medfører. I M odsætning til Selskabsform uen, der stadig veksler, er A ktiekapitalen forsaavidt en fast Størrelse, som den og kun den er A k ­tionærernes pligtm æssige B id ra g , til den Form uem asse, hvori Selskabskreditorerne kan søge Fyldestgørelse. D et

6) D e tte fo rb y d es i d e fleste A k tie lo v e , jfr . b l. a. n o rsk A . L . § 20;

sv e n s k A . L . (1910) § 3; ty s k H . L . 1897 § 184, jfr . o gsaa K . U . I . § 3,

I I . § 4, c fr. §§ 33 o g 98. Id e t d e tte F o rb u d er s trø g e t i de t i lsv a re n d e B e ­

ste m m e lse r i A . L . §§ 4 og 20, ik k e t ilfæ ld ig t, m en i d en b e v id s te H en sig t

a t a a b n e A d g a n g ti l U d sted else a f A k tie r t i l U n d erk u rs , k a n d er ik k e

væ re T v iv l om , a t A . L . § 7 L itr . e. m aa fo rs ta a s saa led es, a t U d b y d else

t i l U n d erk u rs er tilla d t. O m B etæ n k elig h ed ern e d e rv e d se T o rp i J. T .

1918 S . 15 — 16.

6) N ogen a b so lu t G a ra n ti d erim o d k a n n æ p p e sk a b es gennem L o v ­

regler. F o rsk e llig e L o ve in d eh o ld er d o g B estem m elser herom , d e r ka n

anses som re t e ffe k tiv e , jfr . o g saa K . U. I I . § 6, 4. S t. B estem m elsern e i

A . L . § 5 ka n d erim od ik k e i saa H en seend e anses fy ld e stg ø re n d e , jfr .

T o rp i J. T . 1918 S. 7 — 8.

1 8 7

Beløb, hvorm ed Selskabsform uen overstiger A k tie k a p i­talen, kan Aktionæ rerne i Forhold til Kreditorerne frit raade o ver7) til Fordeling af U d b ytte eller p aa anden Maade men ogsaa kun dette. B liver Selskabsform uen f. Eks. ved T ab mindre end A ktiekapitalen , er Aktionæ rerne ve l ikke pligtige at yde nye T ilsku d for at udligne F o r­skellen, men de m aa ikke til U ddeling af U d b ytte, T il­bagebetaling af ydede Indskud o . l. undtage nogen D el af Selskabsformuen, naar denne er eller derved nedbringes under A ktiekapitalen s Størrelse8). Og overhovedet m aa — væ sentlig af H ensyn til Kreditorerne — Nedsættelse og — væ sentlig af H ensyn til Aktionæ rerne — Forhøjelse af A ktiekap italen kun finde Sted under Iagttagelse af særlige i L oven derom givne Forskrifter, jfr. nærmere nedf. Regnskabsm æ ssigt giver denne A ktiekapitalen s F unktion som A ktionæ rernes garanterede B id rag til K re ­ditorernes Fyldestgørelse sig regelm æssigt U d tryk deri, at den i Selskabets S tatus opføres som P assiv. Men det m aa naturligvis v e l fastholdes, at »Passiv« her ikke betyder G æ ld, og at denne P assivp ost9) derfor ikke tæller m ed ved Afgørelsen af det Spørgsm aal, om Selskabet er solvent eller ikke. D erim od er den afgørende for, om der fore­ligger et regnskabsm æssigt O verskud, som even tuelt kan fordeles, eller ikke. — T il A ktiekap ita len hører ikke blot det af A ktionæ rerne virkelig i Penge eller andre Indskud ydede B eløb, den indbetalte K a p ita l, men det fulde B e ­løb af den til enhver T id tegnede K ap ita l, a ltsaa indenfor denne Grænse ogsaa Fordringerne m od A ktietegnerne

7) T i l y d e r l i g e r e S i k k e r h e d f o r K r e d i t o r e r n e o g i ø v r i g t t i l l i g e i

A k t i o n æ r e r n e s e g e n I n t e r e s s e p a a b y d e r f o r s k e l l i g e L o v e p l i g t m æ s s i g e

H e n l æ g g e l s e r t i l R e s e r v e f o n d o . l . , j f r . o g s a a K . U . I . § 38, I I . § 4 8. I A . L .

e r i k k e o p t a g e t n o g e n B e s t e m m e l s e h e r o m .

8) J f r . A . L . § 2 3 , 5. S t . o g § 26 , 4. S t .

9) T i l s v a r e n d e B e m æ r k n i n g g æ l d e r R e s e r v e f o n d o g a n d r e H e n l æ g ­

g e l s e r , d e r r e g n s k a b s m æ s s i g t o p f ø r e s s o m P a s s i v a i S t a t u s ( B a l a n c e n ) .

188

for endnu ikke ydede Indbetalinger10) og, hvis Tegning til U nderkurs har fundet Sted, det B eløb, som er nødven­

digt for a t udfylde den derved frem kom ne Manko. A f­gørende er derimod ikke den m uligvis ved Stiftelsesover­enskom sten projekterede større K ap ita l, jfr. A. L. § 5 b.. selv om A dgan g til Tegning af denne efter Selskabets Stiftelse stadig staar aaben, jfr. A. L. § 10 f.

A ktiekapitalen s Størrelse m aa til enhver T id være fastsat som et B eløb i Penge. D ette gælder, selv om A ktietegnernes Indbetalinger tildels eller alene bestaar i Ydelsen af andre Form ueværdier. Medens nogle L o v ­givninger kræ ver, at Størrelsen skal være fastsat til et bestem t Beløb, der kun kan forandres i Overensstem ­melse m ed de for Forhøjelse eller N edsættelse af A k tie ­kapitalen givne Regler, er der efter dansk R et M ulighed for en re lativ U bestem thed, idet det er tilladt i Stiftelses­

overenskom sten at fastsæ tte et Mindste- og et Højeste- Beløb, jfr. A . L. § 5 b. B etydnin gen heraf er, at en F o r­øgelse af A ktiekapitalen ved n y Tegning, selv efter at den tegnede A k tiekap itals Størrelse i Henhold til A . L. § 10 e. er anm eldt til A ktieselskabs-R egisteret — h vilket ifølge A. L. § 9 som R egel ikke m aa finde Sted, forinden det fastsatte M indste-Beløb er fu ldt tegnet — indenfor Grænserne af det vedtæ gtsm æ ssigt fastsatte Højeste- B eløb kan finde Sted uden Iagttagelse af Lovens Regler om Forhøjelse af A ktiekapitalen . Men retligt og regn- skabsm æssigt gælder som tidligere bem ærket kun den til enhver T id tegnede K a p ita l som A ktiekapital.

Medens der tidligere i dansk R et ikke var fastsat noget M indste-Beløb for A ktiekapitalen s eller de sted­fundne Indbetalingers Størrelse, foreskriver nu A. L. § 4. at et A ktieselskab ikke uden H andelsm inisterens Sam ­tyk k e kan stiftes med en m indre A k tiek a p ita l end 5000

10) D e r i m o d i k k e K r a v e t p a a en e v e n t u e l O v e r k u r s .

K r.. Forsikrings-A ktieselskaber dog ikke med en mindre A k tie ka p ita l end 50000 K r. Og ifølge A. L. § 9, 2. St. m aa Anm eldelse til A ktieselskabs-R egistret, der er B e ­tingelse for, at Selskabet, anses som retligt bestaaende. jfr. A . L. § 12, uden H andelsm inisterens Sam tykke ikke finde Sted, forinden der paa A k tiekap italen er indbetalt m indst 10 pCt., for Forsikrings-A ktieselskaber dog m indst 25 pCt., af hver A kties Paalydende og saaledes, at de sted­fundne Indbetalinger udgør m indst 5000 K r., for F o r­sikrings-A ktieselskaber m indst 12,500 K r .11). Fra disse

R egler kan som anført H andelsm inisteren dispensere. A f M odsætningen m ellem 1. og 2. P kt. i § 9, 2. St. kunde det ganske v is t synes at frem gaa, ’at de i 2. P k t. angivne M indstebeløb er ufravigelige. D et frem gaar im idlertid af A . L . § 1 , 4. S t., at dette ikke kan væ re Meningen, idet det der forudsættes, at A ktieselskaber kan bestaa helt uden Indbetaling. I denne Forbindelse m ærkes endvidere R eglen i A . L. § 22, hvorefter A ktiekapitalen ikke uden S am tykke af H andelsm inisteren m aa nedsæ ttes under 5000 K r. D er tages ikke her noget til Bestem m elsen i A . L. § 4 svarende Forbehold om, at Forsikrings-Aktieselskabers

K a p ita l ikke m aa nedsæ ttes under den der angivne Grænse 50000 K r. D ette skyldes u tv iv lso m t en Inkurie, idet m an, da Bestem m elsen om Forsikrings-A ktieselskaber b lev indsat i § 4 — h vilket først skete.under L ovforslagets Behandling i Folketin get — har glem t at foretage den dertil svarende Æ ndring i § 22. D a Bestem m elsen om Forsikrings-Selskabers M in dste-K apital i § 4 vilde blive ganske værdiløs, hvis m an um iddelbart efter Selskabets Stiftelse frit kunde nedsæ tte A ktiekap italen til 5000 K r..

11) A n g a a e n d e L i v s f o r s i k r i n g s - A k t i e s e l s k a b e r m æ r k e s L . N r . 65.

1. A p r i l 1 9 1 4 § 3, h v o r e f t e r d e r s k a l v æ r e i n d b e t a l t m i n d s t 25 p C t . f o r

h v e r A k t i e o g m i n d s t 10 0,000 K r . , m e d e n s A k t i e k a p i t a l e n s M i n d s t e - B e l o b

i h v e r t e n k e l t T i l h o l d e s k a l g o d k e n d e s a f I n d e n r i g s m i n i s t e r e n , j f r . § 1.

2. S t .

189

190

tor clet m aaske antages, at § 22 m aa fortolkes i O verens­

stem m else m ed § 4.

I I . A k tie , A ktieret. Aktiebrev.

Ordet A ktie bruges i forskellige B etydn in ger12). Set i Forhold til G rundkapitalen betegner det sim pelthen en A n del af denne, jfr. de staaende U d tryk i Selskab sved- tæ gterne: » A k tie k a p ita le n . . . . . . er delt i A ktier à 200, 1000 Kr.«, jfr. ogsaa A. L. § 10 L itr. e. Skøndt det ikke siges i den i A . L . § 1 givne D efinition af A ktieselskab et, frem gaar det af den anførte Bestem m else, jfr. ogsaa §§ 5, 7, 9 m. fl., at A k tiekap ita len s Fordeling i A ktier hører m ed til A ktieselskab ets B egreb. — R efereret til Sel- skabsm edlem m erne forstaas ved A k tie det sam m e som A ktieret ɔ : den ved Indbetaling af A ktiebeløbet eller ved

Sukcession i en tidligere A ktionæ rs R et erhvervede Andels- ret i Selskabet13), jfr. nærmere nedf. — E ndelig forstaas ved A ktie efter A ktieb revet, det D okum ent, der udstedes som Legitim ation for A ktieretten . I denne B etyd n in g ta ler m an f. E ks. om A ktier lydende paa N avn eller paa Ihæ ndehaveren14) .

1 . A ngaaende A ktiekapitalen s Fordeling i A ktier giver A. L. ingen præ ceptive R egler. A. L. § 7 d. siger, a t Indbydelse til A ktietegnin g skal angive A ktiernes Størrelse, jfr. ogsaa § 15 b., men bindende Forskrifter om denne f. E ks. om A ktiers M indste-Paalydende15) giver L oven ikke. A f Ordene »Aktiernes Størrelse« kan n avnlig heller ikke udledes, at A ktierne skal være lige

12) J f r . R e u a u d : A k t i e n g e s e l l s c h a f t e n S . 89 — g o ; H a g s t r ö m e r

S . 2 N o t e 1 .

13) J f r . f. E k s . A . L . § 10 i: » h v o r v i d t n o g l e A k t i e r h a r s æ r l i g e R e t ­

t i g h e d e r « , c f r . § 15 d .

14) J f r . A . L . §§ 5 h. o g 10 l .

15) J f r . d e r i m o d K . U . I I . § 4.

191

store16), eller at de skal lyde paa et bestem t B eløb. D et er saaledes ikke udelukket, at de lyder paa en B røkdel af A ktiekap italen . D en sidstnæ vnte O rdning v il im idler­tid vanskeliggøre en senere Forøgelse af A ktiekapitalen , idet en saadan ikke ve l kan ske uden gennem nye B idrag af A ktionæ rerne, hvortil de ikke er pligtige. Den er der­for. sam t fordi den hem m er Om sætteligheden, ogsaa kun lidet anvendt. Iø vrigt er det retligt ganske ligegyldigt, om A ktien lyder p aa en B røkdel af K ap ita len eller paa en bestem t Sum. Ogsaa hvor det sidste er Tilfæ ldet er det kun en anden Form for A ngivelse af en B røkdel af K a p i­talen eller rettere af Selskabsform uen, saaledes som denne til enhver T id er. Denne og ikke A ktiens P aalydende er derfor M aalestok for A ktiens V æ rdi. — Flere A ktier kan forenes paa sam m e H aand. Nogen legal B egræ ns­ning i saa Henseende findes ikke, og i R eglen er en saadan Grænse kun foreskrevet i Selskabsvedtæ gterne, naar Meningen er, at Selskabet skal virke m ed ikke fu ldt ind­b eta lt K ap ita l. K u n erindres herved, at det følger af A . L. § 3, 2. St., jfr. § 35, 1 . St., at der til enhver T id skal være m indst 3 Aktionæ rer, saa at sam tlige A ktiers Forening paa 1 eller 2 Hænder m edfører Selskabets Opløsning, jfr. dog A . L . § 35, 2. St.

E ndnu bemærkes, at Anm eldelsen til A ktieselskabs- R egistret b l. a. skal angive A ktiekapitalen s Fordeling i A ktier17). H eraf kan ses, at der i Stiftelses-O verenskom ­sten eller Vedtæ gterne m aa findes en Regel om Fordelingen; m en heller ikke denne Bestem m else giver nogen bindende Norm enten for Fordelingsform en eller for Andelenes Størrelse.

2. A k tie i B etyd n in g af A ktieret er U d tryk for det enkelte Selskabsm edlem s af Stillingen som Aktionæ r

16) J f r . d e r i m o d n o r s k A . L . § 30. K . U . I I . § 4.

17) A . L . § 10 e.

1 9 2

følgende R etsforhold til Selskabet. Strengt taget kan d ette ikke ubetinget og udelukkende betegnes som en R et. N avnlig, saa længe A ktien ikke er fu ldt indbetalt, gaar jæ vnsides m ed R etten og uadskilleligt k n y tte t til denne visse Forpligtelser. Men da disse bortfalder ved A ktiens fulde Indbetaling, og da Aktionæ ren som saadan ɔ : bortset fra sæ rligt Forpligtelsesgrundlag ikke overfor Selskabet er forpligtet til personlig V irksom hed, haves i det følgende alene Aktionæ rens R et for ø je , idet P ligten til In dbe­talin g af det tegnede B eløb n aturligt behandles i en anden Sammenhæng.

Om den nærmere Bestem m else af A k tieretten har der hersket T v iv l. D a A k tiekap ita len dannes ved M edlem ­m ernes Indskud, og da A ktieselskabets Form ue kun er sam tlige til enhver T id eksisterende Aktionæ rers Form ue, vilde det ikke være rig tig t at anse A ktieselskabet som et selvstæ ndigt fra Aktionæ rerne forskelligt R etssubjekt. Selv om m an m aatte finde det rig tig t at betegne det som en juridisk Person18), vilde dette kun være en ko llek tiv Betegnelse for Sum m en af Aktionæ rernes Andelsrettig- heder; og det vilde da være un aturligt at op fatte hver enkelt af disse som en Fordring paa Selskabet. Heller ikke kan A ktieretten opfattes som en Fordring m od de andre Aktionæ rer; th i udover P ligten til at yde de tegnede Beløb, m edfører Stillingen som A ktionæ r ingen økono­m isk Forpligtelse, jfr. ovenf. — D a Selskabsform uen tilhører Aktionærerne, m aa A ktien siges at give en Med-

ejendom sret i denne. Denne R e t er dog ikke af samme Indhold som ved alm indeligt Sam eje, idet enhver A k tio ­nærs M edejendom sret m aa være de Indskrænkninger

19) D e t n æ r m e s t t e r m i n o l o g i s k e S p ø r g s m a a l , o m d e t e r r i g t i g t

a t a n v e n d e B e g r e b e t » ju r i d is k P e rs o n « u d e n f o r d e t a f v o r e F o r f a t t e r e

i R e g l e n f a s t h o l d t e O m r a a d e , h v o r d e r e r g i v e t R e t s b e s k y t t e l s e f o r en

u b e s t e m t K r e d s a f i k k e t i l v æ r e n d e e l l e r u p a a v i s e l i g e P e r s o n e r , s k a l i k k e

h e r o p t a g e s .

193

undergivet, som disse Selskabers N atur og Form aal kræ ver, n avn lig at han ikke selvstæ ndigt kan disponere over den til hans A k tier svarende Andel af Selskabets E jendele eller forpligte disse, ligesom han ikke v ilk aa rlig t kan fordre Opløsning og Fordeling af Midlerne, idet alle Beslutninger desangaaende kun kan fattes af de dertil kom petente Selskabsm yndigheder19). Den enkelte A ktionæ r kan der­for ikke paa egen H aand eller i egen Interesse gøre Sel­skabets R ettigheder gældende, end ikke for sin A ndel; og ligesom Fordringer p aa ham ikke kan bringes til M od­regning overfor Selskabet, saaledes kan han ikke bruge Selskabets K r a v til M odregning overfor sin K reditor, end ikke partielt. A t endelig Fordringer paa Selskabet ikke kan bringes til M odregning overfor den enkelte A ktionæ rs K r a v paa Tredjem and, følger af, at han ikke hæfter for Selskabets Gæld. — A ktieretten s K a ra k ter af M edejendom sret viser sig renest ved Selskabets O pløs­ning, i det Aktionæ ren da har K r a v paa sin A ndel af Sel­skabets (Netto-) Form ue, jfr. A . L. § 39 og nærmere nedf. § 36. Under Selskabets B estaaen viser den sig n avn lig i, at Aktionæ ren har R et til at deltage i F atteisen af de Selskabet vedrørende Beslutninger, jfr. herom nærmere § 31, A ., sam t til forholdsm æssig A n del i det lovlig (jfr. A . L. § 26, 4. St.) fastsa tte U d b ytte . I sam tlige disse R etninger er A ktionæ rerne i R eglen ligestillede, men det er ikke udelukket, at deres R etsstillin g kan være forskelflg. D et kan saaledes forekom m e, at visse Aktionæ rer ikke har Stem m eret, eller at deres Stem m eret er begrænset, lige­som det kan være bestem t, at visse A ktier (Præference­aktier) har en særlig Fortrinsret enten til U d b ytte eller v ed Selskabsform uens Fordeling, naar Selskabet opløses, eller i begge R etninger, jfr. A . L. § 5 e., § 10 i. og § 15 cl. H v o rvid t Aktionæ ren har en uangribelig, n avnlig af

19) H a g strö m e r S. 123 flg .; P la to u II . § 23 o g § 30.

C. Torp: Selskabsret. 1 3

193

undergivet, som disse Selskabers N atur og Form aal kræ ver, n avn lig at han ikke selvstæ ndigt kan disponere over den til hans A k tier svarende Andel af Selskabets E jendele eller forpligte disse, ligesom han ikke v ilk aa rlig t kan fordre Opløsning og Fordeling af Midlerne, idet alle Beslutninger desangaaende kun kan fattes af de dertil kom petente Selskabsm yndigheder19). Den enkelte A ktionæ r kan der­for ikke paa egen H aand eller i egen Interesse gøre Sel­skabets R ettigheder gældende, end ikke for sin A ndel; og ligesom Fordringer p aa ham ikke kan bringes til M od­regning overfor Selskabet, saaledes kan han ikke bruge Selskabets K r a v til M odregning overfor sin K reditor, end ikke partielt. A t endelig Fordringer paa Selskabet ikke kan bringes til M odregning overfor den enkelte A ktionæ rs K r a v paa Tredjem and, følger af, at han ikke hæfter for Selskabets Gæld. — A ktieretten s K a ra k ter af M edejendom sret viser sig renest ved Selskabets O pløs­ning, i det Aktionæ ren da har K r a v paa sin A ndel af Sel­skabets (Netto-) Form ue, jfr. A . L. § 39 og nærmere nedf. § 36. Under Selskabets B estaaen viser den sig n avn lig i, at Aktionæ ren har R et til at deltage i F atteisen af de Selskabet vedrørende Beslutninger, jfr. herom nærmere § 31, A ., sam t til forholdsm æssig A n del i det lovlig (jfr. A . L. § 26, 4. St.) fastsa tte U d b ytte . I sam tlige disse R etninger er A ktionæ rerne i R eglen ligestillede, men det er ikke udelukket, at deres R etsstillin g kan være forskelflg. D et kan saaledes forekom m e, at visse Aktionæ rer ikke har Stem m eret, eller at deres Stem m eret er begrænset, lige­som det kan være bestem t, at visse A ktier (Præference­aktier) har en særlig Fortrinsret enten til U d b ytte eller v ed Selskabsform uens Fordeling, naar Selskabet opløses, eller i begge R etninger, jfr. A . L. § 5 e., § 10 i. og § 15 d. H v o rvid t Aktionæ ren har en uangribelig, n avnlig af

19) H a g strö m e r S. 123 flg .; P la to u II . § 23 o g § 30.

C. Torp: Selskabsret. 1 3

194

Generalforsam lingens B eslutning uafhæ ngig R et til at faa det ved Aarsopgørelsen frem kom ne O verskud udbetalt som D ividende, v il b liv e om talt nedf. i § 31 A.

A ktien ɔ : A ktieretten er i Reglen frit overdragelig; i saa F ald kan Aktionæ rens K reditorer ogsaa søge F y ld e st­gørelse i den gennem U dlæg og T van gsau ktion , eventuelt K onkurs. Men K reditor eller den, til hvem A k tien af Aktionæ ren eller K reditorerne overdrages, erhverver overfor Selskabet ikke større R et, end første Aktionæ r selv havde. E rhververen b liver selv Aktionæ r, men kan lige saa lidt som Form anden fordre Opløsning og U d ­redelse af sin A n part. — U ndertiden er A ktien dog ikke frit overdragelig20). D ette gælder i Reglen, hvor A ktien

ikke er fu ldt indb etalt, h v ilket især er alm indeligt ved Forsikringsselskaber. Ifølge A . L . § 17, 3. St. skal V ed ­tæ gterne indeholde Bestem m else om, h vorvid t og da under hvilke Betingelser en ikke fu ld t indb etalt A k tie m ed bindende V irkning for Selskabet kan overdrages saaledes, at Forpligtelsen til a t yde de endnu resterende In d beta­linger paa A ktien overtages af Køberen. E r saadan O verdragelse sket i O verensstem m else m ed Vedtæ gterne, m aa den ogsaa i Forhold til K reditorerne virke frigørende for Overdrageren. P ræ ceptive Bestem m elser til Værn for K reditorerne i denne Henseende indeholder A . L . ikke, jfr. derim od K . U. I. § 35, II. § 29. Ogsaa ellers kan V ed ­

tæ gterne begrænse A ktiern es Om sæ ttelighed, f. E ks. g iv e de andre Aktionæ rer Forkøbsret, betinge O verdra­gelsen af B estyrelsens Sam tyk ke eller bestem m e, a t kun visse Personer, f. E ks. danske Statsborgere eller Læger, Sagførere, visse A rter af N æringsdrivende o . l. m aa være Aktionæ rer. Begrænsninger i O m sæ tteligheden udelukker i og for sig ikke Aktionæ rernes K reditor fra at gøre Udlæg

20) A . L . §§ 5 g . , 10 k . 1 4 , 15 f . , j f r . h e r v e d U . f. R . 1880 S. 999,

c fr . 1 8 8 7 S . 1 1 4 1 ; H e r s e h e n d a d § 14 .

195

i A ktien ; men dens R ealisation kan kun foregaa under

Iagttagelse af de vedtæ gtsm æssige Begrænsninger, h vilket even tuelt kan nødvendiggøre en forudgaaende O verens­kom st m ed Selskabet (Bestyrelsen). — V ed Overdragelse, P antsæ tning o . l. af A ktier anvendes Reglerne om Løsøre, se lv om Selskabets Form ue væ sentlig b estaar af faste E jendom m e21). D ette er hjem let ved Sædvane og Prakis, og Fr. 28. Ju li 1841 forudsæ tter ogsaa, at R eglerne om Underpant i Løsøre er anvendelige paa A ktier i al A lm in ­delighed. Ogsaa Bestem m elsen om H aandpanthaverens Fyldestgørelse i K . L. § 155 om fatter A ktier, jfr. U d ­try k k et »Værdipapirer«, ligesom den i L . om T van gsau k­tion Nr. 66, 9. A p ril 1891 § 17 om Realisation af visse V æ rdipapirer givne R egel om fatter A ktier, uden a t det kommer i B etragtn in g, om Selskabet ejer faste Ejendom m e, jfr. ogsaa U d tryk k et »hvis U dlæ get ikke tillige om fatter a n d e t Løsøre«.

A k tieretten ophører regelm æssig ved Selskabets ende­lige Opløsning, jfr. A. L. § 33 b. Men den kan ogsaa b o rt­falde paa andre M aader. D er er saaledes in tet til Hinder for, at det gy ld igt kan bestem m es, at A k tieretten under visse Betingelser forbrydes, f. E ks. naar pligtige Indbe­talinger paa A ktien ikke præsteres (Kaducering), jfr. A . L. §§ 18 og 33 d. Men uden særlig H jem m el kan denne V irk ­ning ikke indtræde. D et kan ligeledes gy ld igt vedtages, a t A ktionæ rerne skal være forpligtede til at lade deres A ktier indløse jfr. A . L. §§ 5 f., 10 j. og 33 b., f. E ks. naar N edsæ ttelse af A ktiekap ita len skal ske. ved A nnullation af et vist A n ta l A ktier. Men ogsaa d ette forudsæ tter en sær­lig H jem m el. A n nullation kan iø vrigt ogsaa ske af A k ­tier, som Selskabet forud paa regelm æssig M aade har er­hvervet, jfr. herved K . U. II . § 45, 2. St. — Særlig be-

21) D e u n t z e r : P e r s o n r e t § 3 6 ; P l a t o u I I . S . 38 N o t e n . H e l l e r i k k e

S t e m p e l p l i g t e n p a a v i r k e s d e r a f . j f r . S t p l l . N r . 10 8, 13 . M a j 1 9 1 1 § 86.

13*

m ærkes, at A k tieretten ikke bortfalder ved P ræ skription22) eller Præklusion. D a K ra v e t p aa de enkelte A ktionæ ren som saadan tilkom m ende Y delser, f. E ks. A arsdividenden. i V irkeligheden kun er et særligt U dsn it a f selve A ktie- retten , synes K onsekvensen af det anførte at m aatte være, at heller ikke disse kan forældes eller prækluderes. D ette v il man dog næppe antage; og nægtes kan det heller ikke, a t de reale Grunde, h vorp aa Forældelses- og Præ- k lusionsin stitutet hviler, til en vis G rad gør sig gældende ogsaa her. For Forældelsens Vedkom m ende har Spørgs- m aalet kun liden p raktisk Interesse, da V edtæ gterne næsten a ltid v il hjem le en hurtig Foræ ldelse af D ividen dekrav.

3. Som L egitim ation for A k tieretten udstedes der et

sk riftlig t D okum ent, A ktien. A k tieb revet, der i A lm inde­lighed lyder paa, at B estyrelsen for N. N. A ktieselskab herved erkender, at P. P. (eller Ihændehaveren) er D e l­tager i bem eldte Selskab m ed et A k tiebeløb af X K roner og som saadan har en forholdsm æssig A n del i alle Sel­skabets E jendele og R ettigh eder i Overensstem m else m ed Vedtæ gterne. A . L . udtaler ik ke u d tryk k elig t, at der sk al udfærdiges A k tieb reve; men af L . ’s § 15, der paabyder U dstedelse af Interim sbeviser for A ktionæ rernes In dbe­talinger, i Forbindelse m ed § 16, der bestem m er, hvad A ktieb revet skal indeholde, kan form entlig udledes, at Aktionæ rerne kan fordre, at A k tieb rev udstedes, jfr. ogsaa A . L . § 10 L itr. 1., hvorefter Anm eldelsen til Aktieselskabs- R egistret skal angive, h v o rv id t A ktiern e skal lyd e p aa N avn eller kan lyde paa Ihæ ndehaveren. — A k tie b reve t, der ikke m aa udgives, før Selskabet, henholdsvis M eddelelse om A ktiekapitalen s Forhøjelse, er op taget i Aktieselskabs- R egisteret23), underskrives af B estyrelsen s Medlemmer.

22) J f r . s o in A n a l o g i H . R . T . 1 8 9 7 S . 804.

23) A . L . §§ 16 o g 2 1 . A t A k t i e n er u d s t e d t f o r i n d e n d e t t e T i d s p u n k t ,

m e d f ø r e r i k k e A k t i e b r e v e t s U g y l d i g h e d , m e n p a a d r a g e r B e s t y r e l s e n

S t r a f a n s v a r e f t e r A . L . § 55 N r . 2.

196

197

De enkelte N avne kan paaføres ad m ekanisk V ej; dog skal m indst en U nderskrift være egenhændig. D et skal ifølge A . L . § 16, jfr. § 15, angive R egistreringens D ato. Løbenum m er24), Selskabets N avn, A ktien s Størrelse og ifølge A. L. § 17, 2. St. Størrelsen af den stedfundne In d­betaling sam t, hvis A ktien ikke er fu ldt indb etalt, de Tider, t il hvilke R etsbeløbet kan fordres indb etalt, h vorved det dog ikke kan anses udelukket, at det forbeholdes B e s ty ­relsen eller G eneralforsam lingen nærmere at bestem m e Indbetalingstiden. Senere Indbetalinger skal afskrives paa A ktieb revet, jfr. A . L . § 17, 2. St. Saafrem t der er truffet Bestem m else onj, a t nogle A ktier har særlige R ettigheder frem for andre, a t Aktionæ rerne er forpligtede til at lade deres A k tier indløse, a t A ktiern e ikke er frit overdragelige, eller a t der er A dgan g t il25) M ortifikation af A ktier uden Iagttagelse af L ovgivn in gens alm indelige Regler, skal dette anføres i A ktierne. Om de civilretlige V irkninger af, at det forsømmes i A ktiern e at optage, h vad der saaledes er paabudt, udtaler A . L. sig ikke, jfr. derim od om B estyrelsens Strafan svar A . L . § 55 N r. 2.

B ortset fra L ivsforsikringsselskaber, hvis A ktier

ifølge L. Nr. 65, 1. A pril 1914 § 4 skal lyde paa N avn, kan A k tier udstedes saa v e l til Ihæ ndehaveren som lydende paa N avn. D ette, der længe har væ ret an taget i Praksis, idet Forbudet m od at stile D okum enter til Ihændehaveren i Fr. 14. Maj 1754 § 4 og 3. Decbr. 1828 § 14 kun antages at angaa Gældsbreve, forudsæ ttes nu i A . L . §§ 5 h. og xo1., jfr. ogsaa L . 1. M arts 1889 § 19 Nr. 5, sam t i A . L . § 14, der bestem m er, at A k tier, hvis O verdragelighed er begræn-

24) D e r e r i n t e t t i l H i n d e r f o r . a t e t A k t i e b r e v o m f a t t e r f le re A k t i e r .

25) A . L . § 1 5 g. t i l f ø j e r : » u d e n fo r d e i d e n n e L o v h j e m l e d e T i l fæ ld e « .

S a a d a n n e T i l f æ l d e f in d e s i m i d l e r t i d s l e t i k k e . O r d e n e e r v e d en In k u r i e

o v e r f ø r t e f r a K . U . I I . § 25 N r . 10, h v o r d e v a r n a t u r l i g e , d a U d k a s t e t

i f le re T i l f æ l d e h j e m l e d e A d g a n g t i l s a a d a n M o r t i f i k a t i o n , jf r . §§ 30. 43 ,

c fr. § 83, h v i l k e R e g l e r i k k e e r o p t a g n e i L o v e n .

set ifølge Selskabets V edtæ gter, ikke kan udstedes til eller m ed gy ld ig V irknin g overfor Selskabet overdrages til Ihændehaveren. D a Selskabs vedtæ gterne regelmæssig v il begrænse Overdrageligheden, saa længe A ktiern e ik ke er fu ld t indbetalte, v il dette fa ktisk føre til, at saadanne A ktier norm alt ikke kan udstedes eller gy ld igt overdrages t il Ihændehaveren. Men noget alm indeligt F orbud her­im od indeholder A . L. ikke, jfr. derim od K . U . I. § 23.II. § 26. Og saaledes som Bestem m elserne i A . L. § 14. jfr. § 17, 3. St. er affattede, ses der ikke i dem a t være H jem m el til at anse U dstedelse (Overdragelse) af A k tier (og Interim sbeviser) til Ihændehaveren for udelukket ved ikke fu ldt indbetalte A k tier, skøndt saadant ikke burde kunne finde Sted, fordi det v il skabe U sikkerhed m ed H en ­syn til In dbetalin gspligtens O pfyldelse. H vor saadan U dstedelse (Overdragelse) herefter lovlig t m aatte finde Sted, m aa Følgen b live, a t A ktietegneren ifølge A . L. § 17, 1 . St. trods m ulige O verdragelser frem deles hæfter for den fulde Indbetaling. O g da paa den anden Side E rhververen ikke faar større Ret, end Overdrageren havde, v il han, saa længe pligtige Indskud ikke er b eta lte , ikke kunne udøve de af Stillingen som A ktionæ r følgende B eføjelser.

H vor O verdragelse til Ihæ ndehaveren er hjem let. sker saadan Overførelse ved en af rette E jer foretagen P aategnin g paa A ktien , ligesom denne atter ved en sim pel P aategning: »Tilhører N. N.« kan forvandles til et N avn e­papir. V edtæ gterne v il i R eglen paabyde Førelsen af en A k tieb o g — i de fleste L ovgivn in ger, jfr. ogsaa K . U. I. § 22, II. § 27, er Førelsen af en saadan A k tieb o g fore­skrevet, men ikke i A . L. — og bestem m e, a t kun de i A ktiebogen noterede O verdragelser har G yldighed overfor Selskabet. Men for Overdragelsens civilretlige V irkninger er saadan N otering uden B etydnin g.

198

199

H vis A k tie b rev ikke straks ved Tegningen udle-

veres26), skal der ifølge A . L. § 15 udstedes Interim sbeviser for Aktionæ rernes Indbetalinger. Om deres Indhold gælder i det væ sentlige det sam m e som om A ktiern e; og det m ed H ensyn til disse ovenfor bem ærkede finder derfor her tilsvaren de A nvendelse, dog a t de ikke behøver at indeholde A ngivelse af R egistreringens D ato og ikke b e­høver at væ re underskrevne af B estyrelsen. I R eglen ud- færdiges de af den B an k eller B ankier, der m odtager Tegningen. Om U dstedelse til Ihæ ndehaveren. O verdra­gelse m. m. gælder ganske tilsvaren de R egler som an ­gaaende A ktier. I Selskaber, hvor det er Meningen, at A ktiern e inden en kortere F rist skal fu ld t indbetales, finder Interim sbevisets O m bytnin g m ed A ktieb revet i Reglen først Sted. sam tidig m ed eller efter at sidste R ate er in d b etalt; men U dlevering af A k tieb rev kan finde Sted forinden, jfr. A . L. § 17, 2. St. D a det ikke m aa u d ­gives, før Selskabet er op taget i A ktieselskabs-R egisteret, jfr. ovenf., er det dog en B etin gelse for U dgivelsen, at de i A . L . § 9, 2. St. som B etingelse for O ptagelse i R egisteret kræ vede Indbetalinger — 10 pC t., for Forsikrings-A ktie- selskaber 25 pCt. — har fundet Sted. — A k tieb revet v il i R eglen være forsynet m ed U d b yttek u p on s for et vist A n ta l A ar sam t m ed en Talon, der tjen er som L egitim a ­tion, naar nye K up onsark skal udleveres.

Som tidligere a n tyd et kan A ktien — A k tieb revet — ikke anses som et G æ ldsbrev og de for Gæ ldsbreve gæ l­dende R egler kan derfor ikke ubetin get anvendes paa A ktier. A f Fr. 28. Ju li 1841 § 1 frem gaar dog. at ogsaa

26) P a a b u d e t om U d sted else a f In te rim sb e v ise r i A . L . § 15 er e fte r

O r d l y d e n u b e t i n g e t . H v o r A k t i e b r e v s t r a k s v e d T e g n i n g e n k a n u d l e ­

v e r e s , n a v n l i g h v o r f u l d I n d b e t a l i n g e r s k e t . m a a U d s t e d e l s e a f I n t e r i m s ­

k v i t t e r i n g k u n n e u n d l a d e s . I P r a k s i s f o r e k o m m e r d e t t e d o g s i k k e r t

m e g e t s j æ l d e n t .

200

A ktier er G enstand for den der hjem lede eksstin ktive E rhvervelse. D et m aa da sikkert antages, at ogsaa A n a ­logien af R eglen i Fr. 9. Febr. 1798 § 2 om E ksstinktion af Indsigelser m aa anvendes p aa dem. saaledes at den, der i god Tro gennem O verdragelse har erh vervet en A ktie — under tilsvarende B etingelser som ved Gæ ldsbreve — herved erhverver en A k tieret, overfor hvilken Indsigelser, som Selskabet m aatte have m od O verdrageren, f. E ks. at B eløbet ikke er fu ldt indb etalt, fortabes. naar de f. E ks. i Strid m ed Reglen i A . L. § 17, 2. St. ikke frem gaar af A k ­tiebrevet. — Om de alm indelige R egler om M ortifikation af Gæ ldsbreve er anvendelige paa A ktier, kunde tidligere være tv ivlsom t, da Fr. 7. Febr. 1823, jfr. nu herved Rpll. § 475, direkte kun angaar G æ ldsbreve27). D et antoges dog alm indeligt, ogsaa i Praksis. N u forudsæ tter A. I.. § 15 g. ganske alm indeligt, at A ktieb reve (og Interim sbeviser) kan m ortificeres under Iagttagelse af Lovgivningens al­m indelige Regler. Men det forudsæ ttes endvidere, at M ortifikation uden Iagttagelse af disse Regler er tilladt, naar de derom trufne Bestem m elser er anført i A ktierne (Interim sbeviserne). Men dette m aa frem tidig ogsaa kræ ves saa at det ikke, saaledes som m an tidligere vistn ok m aatte antage, er tilstræ kkeligt, at Vedtæ gterne hjem ler saadan M ortifikation, og at A k tieb revet lyder paa, at Aktionæ ren har Ande lsret i Selskabet i Overensstem m else med V ed ­tæ gterne. P aa den anden Side kan det ikke kræves, at de nærmere B etingelser for M ortifikationen optages i A k tie ­brevet. D et m aa være tilstræ kkeligt, at det i dette siges, f. E ks. under H envisning til vedkom m ende P aragraf i Vedtæ gterne, at M ortifikation uden Iagttagelse af L o v ­givningens alm indelige Regler kan finde Sted.

M ortifikation af A ktier er i Praksis g ivet, ogsaa hvor A ktien lød paa Ihæ ndehaveren28).

27) J f r . n æ r m e r e T o r p : I n t e r e s s e n t s k a b S. 2 41 — 243.

28) Jfr. U. f. R . 1890 S. 1058.

201

I I I . U delukkelse af personligt A nsvar.

Ifølge A . L. § i er kun saadanne Selskaber i L ovens Forstand A ktieselskaber, i hvilke ingen af D eltagerne (Aktionærerne) hæfter personlig for Selskabets Forplig­telser, men hvor sam tlige D eltagere hæ fter alene m ed en af dem tilve jeb ra gt Fællesform ue (A ktiekap ita l29). N aar blot et enkelt eller enkelte M edlemmer som saadanne hæfter personlig for Selskabsgælden, foreligger herefter

in tet A ktieselskab, jfr. særlig om K om m anditaktiesel- skaber nedf. § 38. D ette gælder, selv om H æftelsen er indirekte eller subsidiær. D erfor finder Reglerne om Aktieselskaber heller ikke Anvendelse paa Andelsselskaber o . l . , hvis Medlemmer hæfter — om end kun subsidiært — personlig, selv om Virksom heden ikke alene er begrænset til M edlemmernes K reds, og selv om U d b y tte t ikke (alene) fordeles i Forhold til M edlemmernes A ndel i Selskabets Om sætning. D e alm indelige U d try k i A . L . § 1. 2. St. m aa u tv iv lso m t forstaas under H ensyn til R eglen i 1. S t.30). — D erim od er der ikke noget til H inder for, at en Aktionæ r hæfter personlig for Selskabets Forpligtelser ifølge særlig V edtagelse, f. E ks. som K aution ist, eller paa Grund af R etsbrud, jfr. ogsaa A. L. §§ 12, 2. St. og 43, 4. St. H an hæ fter b lo t ikke i selve sin E gen skab af Aktionæ r. N aar det i A . L. § 1 siges, at D eltagerne alene hæfter m ed en af dem tilve jeb ra gt Fæ llesform ue (A ktie­kapital), m aa for det første erindres, a t dertil hører ikke blot den indbetalte D el a f A ktiekap italen , men den tegnede A ktieka p ita ls fulde B eløb, jfr. ovenf. under I. Men da A ktietegnerne dernæst selvfølgelig er bundne ved deres

29) U d t r y k k e n e i den. s i d s t e D e l a f L o v e n s D e f i n i t i o n e r i ø v r i g t i k k e

h e l t n ø j a g t i g e . D e t e r i k k e D e l t a g e r n e , d e r h æ f t e r m e d A k t i e k a p i t a l e n ,

i d e t d e n n e e r g a a c t u d a f d e r e s s æ r l i g e o g i n d i S e l s k a b e t s F o r m u e , d e r

a l e n e h æ f t e r fo r d e t s F o r p l i g t e l s e r , j f r . h e r o m n æ r m e r e d e t o v e n f o r u n d e r

I. b e m æ r k e d e .

30) J f r . o g s a a H e r s c h e n d N o t e 2 a d § 1.

202

Tegning, ogsaa hvor denne er sket til O verkurs, v il de even tuelt til D æ kning af Selskabsgælden ogsaa kunne t i l­pligtes at indbetale et til O verkursen svarende B eløb udover A ktiekapitalen . — E ndnu bem ærkes, at. selv om A ktionæ rerne hæfter for tegnede, men ikke indbetalte

Indskud, kan Selskabskreditorerne ikke holde sig direkte til Aktionæ rerne, men m aa søge F yldestgørelse gennem Selskabet, saaledes at dette, even tuelt dets K onkursbo indkræver de resterende Beløb.

§ 30 .

A ¡diesel skabets Stiftelse.

Medens vor tidligere L ovgivn in g bortset fra L iv s ­forsikringsselskaber1) ikke opstillede særlige B etingelser for Stiftelsen af A ktieselskaber, saaledes at vor R ets a l­m indelige R egler om Form ueretshandlers Indgaaelse m aatte finde A nvendelse2), giver A . L . nu i §§ 2 — 12 en R æ kke Bestem m elser om Stiftelse af alle under Lovens O m raade faldende A ktieselskaber. Stiftelsen af A k tie ­selskaber kan finde Sted enten p a a G rundlag af en sam tidig O verenskom st m ellem sam tlige Stiftere, der tegner hele A ktiekap italen og fordeler A ktiern e m ellem sig (Sim ul­tan stiftelse)3), eller, h vad der hos os er det ubetin get a l­m indelige, saaledes at nogle Personer (Stifterne) efter at have ved taget Selskabets Stiftelse, i H enhold til en forud b eken dtgjort P lan (Prospektus, Tegningsindbydelse) ind­b yder andre til Tegning af A k tiekap ita len ved Subskrip­tion (Sukcessivstiftelse). T il denne Sondring k n y tter m ange A k tie lo ve vigtige R etsvirkninger, idet Reglerne for henholdsvis Sim ultanstiftelse og Sukcessivstiftelse er

1 ) J f r . n u L . N r . 65. 1. A p r i l 1 9 1 4 §§ 3 — 6. 11 — 14.

2) N æ r m e r e h e r o m T o r p : I n t e r e s s e n t s k a b S . 24 3 flg.

3) J fr . J. T . X V . 2. S. 1 5 3 N o r s k A . L . §§ 4 o g 5.

203

væ sentlig forskellige4). A ktie lo ven gør im idlertid ikke denne Sondring. For saa v id t den opstiller en Forskel i Reglerne om Stiftelsen, sondrer den paa et andet G rund­lag, nem lig eftersom A ktietegnin gen foregaar under- haanden (U nderhaandsstiftelse) eller i H enhold til o f ­f e n t l i g Indbydelse til A ktietegnin g, jfr. A . L. §§ 5 c. o g 7, hvorom nærmere nedf. Bestem m elsen i § 7 finder ve l kun Anvendelse ved Sukcessivstiftelse, men gælder om vendt ingenlunde alle Tilfæ lde a f denne A rt.

T il Stiftelse af et A ktieselskab udkræ ves ifølge A. L.

§ 2 :a. O prettelse af en skriftlig O verenskom st om Sel­

skabets Stiftelse (Stiftelses-O verenskom sten);b. Fastsæ ttelse af Selskabets V edtæ gter sam t V alg

a f B estyrelse og R evisorer;c. T ilvejebringelse af A ktiekap ita len ;d. Selskabets O ptagelse i A ktieselskabs-R egisteret.Den egentlig A ktieselskabet konstituerende A k t er

O ptagelsen i A ktieselskabs-R egistret. A . L . § 12 bestem ­m er nem lig: »Et Selskab, der ikke er registreret, k an ikke som saadant erhverve R ettigh eder eller indgaa F orp lig­telser«. H eraf kan form entlig m odsæ tningsvis sluttes, at A ktieselskab et anses som retligt bestaaende, n a a r . R egi­strering har fundet Sted, selv om nogen af de under a. — c. næ vnte B etingelser for Stiftelsen ikke m aatte være fy ldestg jo rt. A t dette er T ilfæ ldet, er det iøvrigt Over- registrators P lig t at paase. jfr. A. L . § 4g. — De ovenfor

4) A t d e t t e i k k e e r r a t i o n e l t , m e n s k y l d e s en u n ø j a g t i g G e n e r a l i ­

s e r i n g , se K . U . I. M o t i v e r S . 7 — 9. I S t e d e t d e r f o r v a r i K . U . I . §§ 13

o g 14, I I . §§ 14 o g 15 o p t a g e t e n S o n d r i n g p a a e t a n d e t G r u n d l a g . D efin e

e r i m i d l e r t i d h e l l e r i k k e o p t a g e t i A . L . N a a r d e n n e g ø r en F o r s k e l , e f t e r ­

s o m A k t i e t e g n i n g e n , s k e r u n d e r h a a n d e n e l l e r e f t e r o f f e n t l i g T e g n i n g s i n d ­

b y d e l s e , m a a d e t v e l f a s t h o l d e s , a t U n d e r h a a n d s s t i f t e l s e o g S i m u l t a n -

s t i f t e l s e i n g e n l u n d e e r d e t s a m m e . j f r . d o g V i n d i n g K r u s e i U . f . R . 18 1 8

B . S . 268.

204

næ vnte A kters Følgeorden er forsaavidt bestem t ved Loven, som der skal begyndes m ed i . O prettelse af Stiftelses-O verenskom sten og 2. Fastsæ ttelse af V ed ­tæ gterne sam t a fsluttes m ed Registreringen. A f A. L. § 6 frem gaar nem lig, at Stiftelses-O verenskom sten skal foreligge, forinden det Møde afholdes, hvor V edtæ gterne fastsæ ttes, sam t at Tilsagn om A k tietegn in g g iv et før V edtæ gternes Fastsæ ttelse ikke er bindende. O ffentlig Indbydelse til A ktietegnin g m aa overhovedet ifølge A. L. § 7 ikke finde Sted, forinden V edtæ gterne er fastsatte. Og af A . L . § 10, cfr. § 9, 2. St., frem gaar, at sam tlige i § 2 a — c næ vnte A kter m aa være foregaaede forinden

Registreringen. H vad angaar den indbyrdes Følgeorden m ellem V alg af B estyrelse og R evisorer og T ilvejebrin ­gelse af A ktiekapitalen , giver Lovene derim od V algfrihed, idet de næ vnte V alg ifølge A. L. § 6 kan foretages enten paa det konstiuterende Møde — h vilk et ia ltfa ld ved Sukcessivstiftelse5) v il sige, forinden A ktiekap italen t i l­vejebringes — eller, hvis V edtæ gterne hjem ler det, kan udsæ ttes til den første Generalforsam ling efter at (M inim um s-)Aktiekapitalen er tilve jebragt.

A . Stiftelses-O verenskom sten skal være skriftlig ; den skal væ re dateret, jfr. A . L. § 9, 1. St., og underskrevet af alle Stifterne, jfr. A . L. § 5 i. f. Som S tifter anses ifølge A. L. § 3 om vendt enhver, der har underskrevet Stiftelses- O verenskom sten. D ette v il sige, at det særlige S tifteran ­sv a r6) a ltid paadrages ved U nderskriften, selv om den paagældende iøvrigt fa ktisk in tet har haft m ed Stiftelsen at gøre. D erim od er det tv iv lsom t, om m an deraf m aa slutte, at S tifteransvar ikke kan paalægges virkelige

5) I V i r k e l i g h e d e n g æ l d e r d e t s a m m e v e d S i m u l t a n s t i f t e l s e , d a

A k t i e t e g n i n g f o r e t a g e t f o r in d e n B e s t v r e l s e s v a l g e t i f ø l g e A . I. . § 6 r e a l i t e r

i k k e e r b i n d e n d e .

6) J f r . o m S t r a f a n s v a r e t A . L . §§ 55 o g 56.

205

Stiftere, der ikke har underskrevet O verenskom sten; th i

ifølge § 5 i Slutn. er det deres P lig t at underskrive, og denne Forskrift vilde b live uden B etyd n in g, hvis kun U nder­skriverne kan behandles som Stiftere. Men kun U nder­skriverne tæller som Stiftere i Forhold til Bestem m elsen i A . L . § 3, 2. St., hvorefter Stifternes A n ta l ikke m aa være under tre. H ver af Stifterne skal væ re fu ldm yn dig og m aa ikke væ re ude af R aadighed over sit B o eller ved Dom fundet skyld ig i en i den offentlige Mening vanærende H andling. D et frem gaar deraf, at kun fysiske Personer, ikke juridiske Personer eller andre ko llektive Enheder, kan væ re S tiftere7). D et antages alm indeligt, at de V irk ­ninger, der er betingede af, a t nogen er døm t for en i den offentlige Mening vanærende H andling, ikke suspenderes

ved, at Dom m en appelleres8). D ette m aa da ogsaa gælde her. D erim od bortfalder V irkningen u tv iv lsom t ved Æ resoprejsning. N aar m an 9) herim od har henvist til, at Æ resoprejsningens V irknin g ifølge L. 3. A p ril 1868 § 1 alene er, at den b orttager de af Dom m en flydende In d ­skræ nkninger i Æ r e r e t t e n , er dette ik ke rig tig t. Ifølge § 1 ophæver Æ resoprejsningen »a11e d e F ø l g e r , som

i L ovgivn in gen ere k n ytted e t il den af Dom m en flydende Indskræ nkning i hans Æreret«. D et v il netop sige, alle de R etsvirknin ger (R etsindskræ nkninger), som i L o v g iv ­ningen er kn ytted e til en saadan Dom: A t B enaadning ik ke har denne V irkning, er alle enige om. — Ifølge A. L . § 3, 2. St. skal endvidere F lertallet af Stifterne have Bopæ l her i R ig et10) og derhos enten have Indfødsret

7) J fr . o gsaa H ersehen cl N o te 2 a d § 3; K re n c h e l i J . T . 1918 S.

330 — 3 3 1 .8) M atzen : S ta tsre t I I . S. 250: B e r lin : S ta ts fo rfa tn in g sre t I. S. 343.

9) H ersch en d N o te 3 a d § 3 (S. 11).

10) D e tte m aa e fte r d en nu m ed Is la n d tru fn e s ta ts re t lig e O v e r ­

e n sk o m st b e ty d e : »i K on geriget« .

206

eller i m indst 5 A ar — ɔ : de sidste 5 A ar — have væ ret bosiddende her. Stifterne skal hver tegne m indst 1 A k tie .

Stiftelses-O verenskom sten sk al11) ifølge A. L. § 5 a n g iv e :

a. Selskabets N avn, H jem sted og Form aal.Om P ligten til i N avn et at b en ytte Benævnelsen

A ktieselskab, eller en Forkortelse deraf henvises t il A . L . § 1 , 4. St. og det derom ovenf. i § 28 bem ærkede. Ifølge A. L . § 50 skal sam tlige i A ktieselskabs-R egisteret indførte A ktieselskabsn avne tyd elig t adskille sig fra hverandre. Andenm ands N avn eller N avn et paa Andenm ands faste E jendom m aa ikke uden H jem m el optages i et A k tie se l­skabs N avn, ligesom dette ikke m aa indeholde Angivelse af Foretagender, der ikke staar i Forbindelse m ed Sel­skabets Form aal. »Andenmands Navn« v il i V irkeligheden sige,: »ethvert Personnavn«. D a L. Nr. 168, 20. M arts 1918 § 9 selvfølgelig gælder ved Siden af A. L. § 50, m aa det iøvrigt ogsaa væ re forbudt i A ktieselskab ets N avn at optage et allerede bestaaende Firm aes N avn. Dersom Selskabsnavnet angiver en bestem t A rt af Forretning — h vilket altsaa ikke er nødvendigt, ligesom en saadan A n ­givelse ikke behøver at være udtøm m ende — m aa det ikke bibeholdes uforandret, naar Forretningens A rt væ ­sentlig forandres.

Selskabets Form aal m aa kunne angives m ed en vis Ubestem thed, og dette v il paa Grund af Bestem m elsen iA . L. § 33, L itr. e. væ re hensigtsm æssigt for at m uliggøre senere Æ ndringer i eller U dvidelser af Virksom heden. D et kan end ikke væ re udelukket at angive Form aalet i saa vide U d tryk , at fa ktisk enhver Begrænsning m angler, f. E ks. »Fabrikation, H andel, R ederi og anden derm ed i Forbindelse staaende økonom isk Virksom hed.« Gennem O ptagelse i Stiftelses-O verenskom sten (og den senere

11) D e r er in te t til H in d e r for a t den in d eh o ld er a n d e t o g m e re .

207

Registrering) gives der A ktietegnere (og senere K øbere af Aktierne) L ejlighed t il at bedøm m e, om Form aalets V idde forekom m er dem betæ nkelig;

b. A ktiekapitalen s Størrelse ved Selskabets Stiftelse, herunder det M indste-Beløb, der skal være tegnet, forinden Selskabet kan træde i Virksom hed;

c. hvor stor en D el af A ktiekap ita len der er tegn et af

Stifterne, og h vo rvid t R esten skal tilvejebringes ved offentlig Indbydelse eller underhaanden;

A f L itr. b. og c. frem gaar, at L oven ikke fastslaar nogen Grænse for Forholdet m ellem A ktiekapitalen s H øjeste- og M indste-Beløb. H eller ikke afgrænser den skarpt K redsen af de Personer, der kan deltage i en U n ­derhaandsstiftelse altsaa uden Iagttagelse af de i A . L . § 7 til B esk yttelse af A ktietegnern e givne Regler, idet a lt her beror paa Fortolkningen af det ret ubestem te U d ­

try k i A. L . § 7 » o f f e n t l i g Indbydelse til Aktietegning«, jfr. derom nærmere nedf. under C. D ertil henvises ogsaa Undersøgelsen af det Spørgsm aal, om A. L. yder noget V æ rn im od, at Stiftern e h u rtigt efter at have tegnet A ktiekap ita len læsser A ktiern e over paa et godtroende Publikum , uden at E rhververen har h aft L ejlighed til at gøre sig bekendt m ed de m ed Stiftelsen forbundne O m ­stændigheder. D irekte udtaler A . L. sig ikke derom, idet § 7 kun angaar den oprindelige A ktietegn in g12),

d . Største-B eløbet af de m ed Selskabets Stiftelse forbundne Om kostninger, herunder O plysning om det Vederlag, der m aatte være tillag t Stifterne.

D e b enyttede U d tryk er lidet klare, og stren gt taget staar Tilføjelsen: »herunder O plysning om det V ederlag der m aatte være tillagt« osv. uden logisk Forbindelse 'med H ovedreglen, der kun om taler en generel A ngivelse af

12) J fr. d erim od a n g a a en d e b egge de n æ v n te F o rh o ld K . U . I.

§§ 13 o g 14, I I . §§ 14 o g 15.

2o 8

»Største-Beldbet« uclen Specifikation. D esuagtet synes Meningen at være k lar nok. Der skal angives dels Stør- ste-B eløbet af sam tlige Stiftelses-O m kostningerne (under ét), dels (specialiseret) det Vederlag, der m aatte væ re t i l­lagt Stifterne. D a m an under L ovens B ehandling med Forsæ t har strøget de i K . U. I. § 4, II. § 5 efter »Stifterne« tilføjede Ord »eller andre«, er det form entlig g ivet, at man ikke kan fordre specificeret O pgivelse af Vederlag, der m aatte væ re y d et andre end Stifterne, h vorved B estem ­m elsens B etyd n in g unæ gtelig let kan gøres illusorisk13).

e. h vo rv id t nogle A k tier skal h ave særlige R e ttig ­heder;

f. h vorvid t A ktionæ rer skal væ re forpligtede til at lade deres A ktier indløse;

g. h vo rv id t der skal gælde Indskrænkninger i A k ­tiernes O m sæ ttelighed;

h. h vorvid t A ktiern e skal lyde paa N avn eller kan

lyde paa Ihæ ndehaveren;i. h v o rv id t og p aa hvilke V ilkaar Selskabet skal

overtage en bestaaende Forretning eller bestem te P'or- m uegenstande, hvorledes Væ rdien af det saaledes over­tagne er ansat, og h vorvid t V ederlaget ydes ved A ktier i Selskabet.

P aa Grund af en m indre heldig A ffattelse — jfr. derim od K . U. I. § 4 og II. § 5 — m aa Stiftelses-O verens­kom sten indeholde O plysning om alle disse Punkter, selv­om ingen V edtagelse af den A rt som næ vnt under Litr.e., f., g. eller i. har fundet Sted, i h v ilket Tilfæ lde det skulde synes overflødigt at udtale noget derom. E n tilsvarende B em æ rkning gælder iøvrigt A . L. § 10 i . — 1., hvor U lem ­pen er større, idet derved Anm eldelsen til A ktieselskabs-

13) D en a f V in d in g K ru se i U . f. R. 1818 13. S . 273 — 274 hæ vd ed o

h erfra a fv ig e n d e O p fa tte lse fo rek o m m er m ig lig e saa lid t fo ren elig m ed

B estem m elsen s O rd ly d som m ed d en s T ilb liv e lse sh isto rie .

R egisteret o fte belem res med en R æ kke unødvendige Angivelser. — B etydn in gen af de under i. b enyttede U d tryk: »hvorledes Væ rdien af det saaledes overtagne er ansat«, er noget tvivlsom . Ordet »hvorledes« tillader i og for sig baade den Forstaaelse, at det skal angives, paa h vilket G rundlag Værdien er ansat — f. E ks. Vurdering til E jendom sskyld eller Stifternes Skøn — og den, at blot det Beløb, til h vilket Forretningen eller Genstanden over­tages. skal angives. D et er g ivet, at U d tryk k et er va lgt som en b evid st M odsætning til den i K . U . II. § 6, 4. St. givne Bestem m else om, a t G rundlaget for V æ rdian sæ t­telsen skal anføres14). D a im idlertid Bestem m elsens F o r­m aal kræ ver, at dette G rundlag angives, og da A ngivelsen af selve B eløbet m aa siges at hore m ed til »de V ilkaar. paa hvilke Selskabet skal overtage en bestaaende F o r­retning eller bestem te Form uegenstande«, saa at et n yt P aabud om A ngivelse af V ederlagets Størrelse synes o v er­flødigt, kan det form entlig forsvares at kræve, at G rund­laget for Væ rdiansæ ttelsen skal angives15).

Som B ilag til O verenskom sten vedføjes sam tlige de i Anledning af S tiftelsen oprettede D okum enter i Original eller af Stifterne bekræ ftet G enpart. A fta ler angaaende de i Stiftelses-O verenskom sten om handlede Forhold, som ikke stadfæ stes gennem Overenskom sten, har ikke G y l­dighed overfor Selskabet, jfr. A . L. § 5, 2. St. Mellem de paagældende K on trahenter indbyrdes kan saadanne A ftaler derim od m eget ve l væ re forpligtende; og der er in tet til H inder for, a t de senere ratihaberes af A k tiesel­skabets dertil kom petente M vndigheder, idet A . L. ikke i saa Henseende opstiller særlige Begræ nsninger16).

14) J fr. bl. a. R ig sd a g stid . 1 9 1 6 — 17 F o rh an d l, i L a n d stin g e t S p .

1750 — 51 (H an d elsm in isteren ).

15) S a aled es H ersch en d N o te 7 ad § 5: V in d in g K ru se i U . f. R.

1918 B . S . 274 — 275: K re n c h e l i J . T . 1918 S. 340.

209

16) J fr. d erim o d K . U . IT. § 2 1 .

C. T o rp : S elskabsret. 14

210

B. Om Fastsæ ttelse af Selskabets V edtæ gter bestem ­m er A. L. § 6, at Stiftern e skal afholde et Møde, h v o rtil de har a t tilk ald e enhver, fra hvem de har m odtaget T il­sagn om A ktietegn in g i Selskabet. M eningen herm ed er u tv iv lso m t a t skabe en G aran ti for dem , der uden K en d ­skab til Stiftelsesoverenskom sten, V edtæ gterne etc. har g iv et T ilsagn om A ktietegnin g, idet P aragrafens sidste Punktum giver dem R et til at træ de tilb age fra Tegningen, naar de enten ikke har væ ret tilk a ld t eller paa M ødet ikke tiltræ der V edtæ gterne eller det foretagne V alg af B e s ty ­relse. G arantien er dog ret m angelfuld. L oven bestem m er in tet om, hvor Mødet skal holdes, hvorledes Indkaldelse sk al ske og m ed h vilk et V arsel. D et m aa nu ganske vist antages, a t en Indkaldelse, der p raktisk ta lt gør det um u­lig t for A ktietegnern e at g ive Møde, m aa behandles som ikke stedfunden. Men videre kan m an uden positiv H jem m el næppe gaa. Og enhver, der ikke giver Møde efter en Indkaldelse, der ikke efter det bem ærkede kan behandles som usket, er bundet ved sit T ilsagn om A k tie ­tegning, selv om han ikke billiger V edtæ gterne eller V alget af B estyrelse. — A . L. § 6 bestem m er videre, at D e lta ­gerne i M ødet fastsæ tter V edtæ gterne, der ik ke m aa in de­holde Bestem m elser stridende m od Stiftelses-O verens­kom sten, uden a t denne paa tilsvaren de M aade ændres, sam t væ lger B estyrelse og R evisorer, m edm indre disse V alg ifølge V edtæ gterne b liver at foretage paa den første Generalforsam ling. A t D eltagerne i M ødet gøres bekendt m ed Stiftelses-O verenskom stens Indhold, er ikke p a a ­budt; og om det end selvfølgelig bør ske, er der ingen H jem m el til a t b etragte en Tilslutning, der er foretagetu d en saadant K en dskab som uforbindende17). D ette frem gaar allerede deraf, a t ingen af A ktietegnern e behøver a t være m ødt, men at de dog bindes, naar de blot er tilk ald te. N aar det i § 6 siges, at D eltagerne i M ødet fastsæ tter Vedtæ gterne, m aa derved bem ærkes, at det dog ikke kan væ re Meningen,

17) J fr. d o g V in d in g K ru se l . c. S . 270.

211

a t de m ødende A ktietegn ere ved en Flertalsbeslutn ing kan ændre de af Stiftern e forelagte F orslag til Vedtægter,, even tu elt derved frem tvin ge Æ ndringer i Stiftelses- Overenskom sten og saaledes b eslutte Selskabets Stiftelse paa et G rundlag, som Stiftern e ik ke anser sig tje n t med. Disse m aa a ltid kunne gøre Selskabets S tiftelse afhængig af, a t den af dem foreslaaede Ordning antages. A k tie ­tegnerne har heller ikke K r a v paa andet end at b live løste fra deres Tegning, h v is de ikke kan slu tte sig til den af Stiftern e fastholdte Ordning. D et b liver derfor i V irk e­ligheden Stiftern e og de A ktietegnere, der slu tter sig til dem, der fastsæ tter V edtæ gterne m. m.

C. T ilvejebringelse af A k tieka p ita len kan som tid ­ligere berørt ske ved, at Stifterne even tuelt i Forbindelse m ed andre forinden eller under det i A . L . § 6 om handlede Møde tegner hele A ktiekap italen , h vorved dog erindres, at andre, der har g iv et Stiftern e T ilsagn om A ktietegnin g, kan fragaa deres Tegning, hvis de ikke er tilk a ld t til Mødet, eller hvis de paa dette ikke tiltræ der V edtæ gterne eller det foretagne V alg af B estyrelse. D a Ikke-Tiltræ - delse ikke behøver a t begrundes, v il det sige, at et forud for M ødet a fgivet Tilsagn ikke er bindende. D et m aa dog u tv iv lsom t kræ ves, at de senest under M ødet erklærer, at de ikke v il staa ved deres Tilsagn. A t de ikke m ødende har væ ret (behørigt) tilkald te, m aa i paakom m ende T il­fælde Stifterne godtgøre. — Men L oven tillader ogsaa, at kun en Del af A k tiekap ita len — jfr. herved A . L . § 3, sidste P k t. — tegnes paa det næ vnte Møde, m edens Resten udbydes senere. Og den giver ingen alm indelig præ ceptiv Forskrift om, hvorledes denne U dbydelse skal ske. Den kan ifølge A. L. § 5 c. ske underhaanden eller ved offentlige Indbydelse. F ørst paa dette P u n kt opstiller A . L. en Forskel i Stiftelsesreglerne.

Sker Tegningen underhaanden, kræ ves ikke Ia g t­tagelse af nogen Form , og L oven giver overhovedet ikke

1 4 *

212

for dette Tilfæ lde nogen Forskrift til Værn for A ktie-

tegnerne18) H vor derim od offentlig Tegningsindbydelse b en yttes finder de præ ceptive Bestem m elser i A . L . §§

7 og 8 A nvendelse. D et m aa n avn lig antages, at ogsaa § 8. skøndt det ikke u d tryk kelig siges, kun angaar offentlig Tegningsindbydelse19). H erfor taler for det første B e n y t­telsen af den bestem te A rtikel »Tegningsindbydelsen*, der n aturligt henviser til § 7. saa m eget mere som B e ­n yttelse af en særlig Tegningsindbydelse, hvor Tegning sker underhaanden, er en ganske frivillig Sag, jfr. A . L. §§ 5 c. og 7. der alene taler om o f f e n t l i g Indbydelse. Men herfor taler endvidere forskellige i § 8 b en ytted e U d ­try k , jfr. saaledes: » D et........... opgivne Tidsrum , indenfor h vilket, der skal være tegnet« osv., der m aa antages at henvise til § 7 f., og senere: »de i Tegningsindbydelsen an­givne Blade«, der m aa sigte til § 7 i., sam t endelig A . I.. § 21, hvorefter Bestem m elserne i § 8 kun. naar offentlig Indbydelse til A ktietegnin g b en yttes, finder Anvendelse ved U dvidelse af A ktiekap italen . — Afgørende for A f­grænsningen m ellem de to Sæt Stiftelsesregler er F o rto lk ­ningen af det i A . L. § 7 b en ytted e U d try k » o f f e n t l i g « Indbydelse til A ktietegnin g. Under H ensyn til L o v b e ­stem m elsens fornuftige Form aal. a t sikre det aktietegnende P ublikum m od U d b ytn in g fra Stifternes Side, m aa det være berettiget at fortolke O rdet »offentlig« m eget vidt. Som offentlig m aa Indbydelsen derfor u tv ivlsom t anses ikke blot. hvor den sker gennem B ekendtgørelser i Avi-

13) E fte r d e t o ve n f. om A . L . § 6 b em æ rk ed e, ka n d e t n a v n lig ik k e

k ræ ves, a t A k tie te g n e rn e gøres b ek e n d t m ed S tifte lses-O veren sk o m sten ,

jfr . h erim od V in d in g -K ru se 1. c. S. 270. E n an den S a g er d e t. a t en s v i g-

ag t i g F or t i e I s e a f O m stæ n d igh ed er, d er kan a n ta g e s a t v æ re a f

B e ty d n in g for V ilje se rk læ rm g e n . ifo lg e L . om A fta le r N r. 242. S. M aj

19 17 § 30 g ør T egn in gen uforb in d en d e. D e t m aa im id le rtid væ re A k t ie ­

teg neren s S a g a t b ev ise , a t saadan F o rtie lse foreligg er.

In) Jfr. d o g H ersch en d N o te 1 til § S.

serne, men overhovedet, naar den rettes til en ubestem t Alm enhed f. E ks. ved O pslag i Vinduer, paa P lakatsøjler o. 1.. ved U ddeling p aa Gaden, paa Møder, h vortil A d ­gangen ikke er forbeholdt en mere p rivat K reds, eller ved

Om bringen i H usene uden Adressering til bestem te P er­soner. ¡Mere tv ivlsom bliver Sagen, saasnart Indbydelsen rettes til bestem t angivne Personer, f. E ks. gennem ud­sendte, paa N avn tydende, skrevne eller try k te H en­vendelser. Ogsaa saadan H envendelse kan ske i saadant Om fang og U dvæ lgelsen ske saaledes uden enhver per­sonlig Bedøm m else (efter V ejviser o. 1.), a t man vil finde det n aturligt at betegne Indbydelsen som offentlig20). Men hvor en mere personlig U dvæ lgelse finder Sted, f. Eks. hvor hver af Stiftern e udpeger et A n ta l (selv et større) af sine Venner eller Forretningsforbindelser, v il m an sikkert vægre sig ved at betegne Indbydelsen som offentlig. A f ­gørelsen vil efter Om stændighederne kunne bero paa et ret tv iv lsom t Skøn. Men ub erettiget vilde det sikkert være kun at ta le om U nderhaandsstiftelse, hvor Aktietegningen begrænses til »en m eget lille K reds af Personer, der alle m aa forudsættes at være nøje inde i Forholdene og derfor ikke behøver Oplysning«21). A t en saadan Begrænsning m aaske vilde væ re rationel, kan saa m eget m indre være afgørende, som det er g ivet, at m an ved Lovens B ehand­ling m ed fu ldt O verlæ g strøg de begrænsende B estem ­melser, der fandtes i K . U. II. § 14. Og at L ovtan ken , som man har sagt, skulde kræ ve netop denne Begrænsning, er ingenlunde sikkert. D e strengere R egler i § 7 kan ogsaa være begrundede i den B etragtn in g, at en U dbydelse, der sker til en ubestem t K reds, m edfører større Fare end en H envendelse til en ved personligt U d valg afgrænset K reds. O g alm indelig Sprogbrug ikke m indre end L ovens

213

20) J fr . h e rv e d H ersch en d N o te 1 a d § 7.

21) S a aled es V in d in g K ru se l . c. S. 268 o g 270.

214

Tilblivelseshistorie taler u tv iv lso m t m od en saa v id For- staaelse af U d tryk k et »offentlig Indbydelse«, som af V inding K ru se hæ vdet.

O ffentlig Indbydelse til A k tietegn in g skal under­skrives af S tiftern e22) (A. L. § 7) og væ re dateret (A. L. §8) sam t indeholde O plysning om:

a. Stiftelses-O verenskom stens Indhold i n øjagtig G en­givelse ;

b. V edtæ gternes R egler om Aktionæ rernes Stem m eret;c. Selskabets B estyrelse og Revisorer, forsaavidt

disse er va lg te p aa det i § 6 næ vnte Møde;d. A ktiern es Størrelse;e. K ursen, h vortil A ktiern e udbydes;

f. T iden og Sted et for A ktietegnin gen ;g. de for Indbetalingen gældende Bestem m elser;h . de Bestem m elser, der skal følges i T ilfæ lde af

O vertegning;i. i h v ilke B lad e den i § 8 om handlede M eddelelse om

A ktietegningens Forløb v il b live b eken dtgjort.Medens de under L itr. b .— i. næ vnte Forhold dels

allerede tidligere har væ ret om talte, dels v il b liv e nærmere om talt i det følgende, skal her angaaende L itr. a. b e ­m ærkes, at det efter Ordene er n oget tv iv lso m t, om der kræ ves en ordret Gengivelse af Stiftelses-O verenskom sten eller kun et n ø jagtigt R eferat. D et sidste har vistn ok væ ret tils ig te t23) og er ve l ogsaa det m ed Ordene bedst stem m ende.

D et i Tegningsindbydelsen opgivne Tidsrum indenfor h v ilk et der skal væ re tegn et det i Stiftelses-O verens­kom sten for A ktiékap ita len fastsatte M indste-Beløb —

22) D en k a n se lv fø lg e lig m e g e t v e l u n d erk rives ogsaa a f andre,

f. E k s. B e sty re lse n e lle r d e t B ankhus» h v o r T eg n in g en s k a l foregan.

D isse b liv e r ik k e d e rv e d S tifte re .

23) J fr. R ig sd a g stid . 1 9 1 6 — 17. T il læ g B . Sp . 2712.

215

jfr. A . L. § 7 f., hvorefter Tiden for A ktietegnin gen skal

opgives i Indbydelsen — m aa ifølge A . L. § 8 ikke stræ kke sig ud over to M aäneder fra Tegningsindbydelsens D ato. H vis det næ vnte B eløb ik ke inden Fristens U dløb er tegnet, bortfalder A ktietegnernes Forpligtelse, og de in d ­b etalte B eløb tilbagebetales, dog m ed Fradrag af afholdte U dgifter, hvis dette er betin get i Tegningsindbydelsen, ellers altsaa ubeskaaret. H vis derim od det opgivne Mindste- B eløb er tegnet, inden Fristens U dløb, kan Tegningen fo rt­sæ ttes, indtil den i Stiftelses-O verenskom sten fastsatte A k tieka p ita l er fu ld t tegnet. D a der ikke er fastsat nogen F rist for Tegningens A fslutnin g — jfr. derim od K . U.I. § 7, II. § 924) — kan der derved frem kom m e en lidet heldig U sikkerhed om den til enhver T id virkelig tilstede­værende A k tiekap ita ls Størrelse, idet Anm eldelsen til A ktieselskabs-R egisteret, jfr. A . L . § io e., 'selvfølgelig kun kan oplyse, hvor m eget der paa Anm eldelsesdagen va r tegnet. Og ganske vist bestem m er A. L. § n , 2. St., at der, saafrem t A k tietegn in g fortsæ ttes, efter at A n ­m eldelsen er afgivet, ved Tegningens Ophør skal afgives Anm eldelse om U dfaldet, m en da der jo ikke er fastsat nogen F rist for Tegningens A fslutnin g, er det m uligt, at denne U sikkerhed kan vare m eget længe. — Senest8 D age efter Tegningsfristens (o: Fristen for Mindste- B eløbets Tegning) U dløb skal det enten ved B ek en d t­gørelse i de i Tegningsindbydelsen angivne B lad e eller ved anbefalet B re v til hver enkelt A ktietegn er m ed­deles, h vorvid t det fastsa tte M indste-Beløb er tegnet, øg i bekræ ftende F ald , hvor stor en Del af det tegnede B eløb der tilfalder Aktietegneren. L oven udtaler sig ik ke om den civilretlige B etyd n in g af, at saadan Meddelelse for­sømmes. D a der ikke er foreskrevet nogen S traf for saa-

24) J fr . ligeledes n o rsk A . L . § 9.

2 1 6

dan Undladelse, m aa Følgen form entlig være, at A k tie ­tegneren ikke er bunden.

A . L. § 7 angaar, som tidligere berørt kun offentlig Indbydelse til selve A ktietegningen, men ikke Afhændelse, end ikke offentlig U dbydelse af de tegnede A ktier; og heller ik ke andetsteds giver L oven positive Regler herom, jfr. derim od K . U. I. § 14 og II. § 15, der for de første 2 A ar efter Registreringens O ffentliggørelse opstillede særlige og strenge Betingelser for gy ld ig Overdragelse af A ktier, der ikke er tegnede i H enhold til offentflg. Bekendtgørelse. A t A . L. § 16 følger nu vel, at A k t i e b r e v e ikke m aa udgives og derfor heller ikke kan overdrages, før Selskabet er op taget i A ktieselskabs-R egistret. Men det udelukker ikke, a t A ktiern e kan handles og Interim sbeviserne leveres forinden. A t fri O verdragelighed af underhaandstegnede A ktier straks ikke burde være tillad t, da den i høj G rad aabner Døren for M isbrug ved, a t Stifterne eller andre A ktietegnere læsser saadanne A k tier over paa et in tet anende Publikum , er k lart. Men da de til at hindre saa- dant M isbrug sigtende Bestem m elser i K . U. m ed fuldt Forsæ t b lev strøgne ved A ktieloven s Behandling, findes der nu in tet andet V æ rn m od-saadant M isbrug end det, der kan udledes af L . om A ftaler 8. Maj 19 17 § 30, særlig 2. St. N aar man har hæ vdet25), at O verdragelse a f A ktier inden Selskabets Registrering overhovedet kun kan ske indenfor den tidligere om talte »meget lille K reds af P er­soner«, og endda kun paa B etingelse af, a t K øberen faar O plysning i det m indste om alle i A . L. § 5 L itr. a. — i. nævnte Stiftelsesforhold, kan dette ik ke anerkendes. For det første m aa u tv iv lso m t Salg til hvem som helst væ re gyld igt, naar K øberen har faaet K u n d skab om alle relevante Forhold. Mere kræ ver end ikke K . LT. II. § 15. Men overhovedet kan det ingenlunde hævdes, at Und-

25) J fr . V in d in g K ru se 1. c. S . 271 — 272.

217

ladelse af at oplyse nogle af de i A . L. § 5 a .— i. nævnte Forhold a ltid eller blot regelm æssig kan betegnes som sv ig agtig Fortielse i A ftaleloven s B etydnin g. Og paa den anden Side kan det næppe antages, at R egistreringen, eller rettere dennes B ekendtgørelse udelukker Anvendelsen af A ftaleloven s § 30, 2. St. paa O verdragelse af saadanne A k tier. E fter dette T idspun kt k u n d e ganske v ist K ø ­beren skaffe sig al fornøden U nderretning; men det vilde væ re ganske u rig tig t at se bort fra, at det aktiekøbende Publikum fa k tisk saa at sige aldrig ser Statstidende. R egistreringen (Kundgørelsen) egner sig derfor slet ikke til at danne Grænse i denne Henseende. Dens B etyd n in g ligger p raktisk ta lt i den A dgan g til Oplysning, som den byder dem, der yder Selskabet K red it, og i hvis F orret­ningsførelse det hører m ed som et regelm æssigt Led at søge saadan Oplysning.

A. L. foreskriver ikke Iagttagelse af nogen Form ved A ktietegn in gen 28), heller ikke hvor den sker i H enhold til offentlig Tegningsindbydelse. Tegningen m aa anses b e­tinget af, at Selskabet kom m er til Eksistens, jfr. bl. a. A . L. § 8, i . St. 3. P k t. og det tidligere derom bem ærkede. Den v il endvidere kunne være uforbindende efter de a l­m indelige R egler om V irkningen af urigtige eller bristende Forudsæ tninger27), n avnlig naar de i Tegningsindbydelsen — h vad enten denne er offentlig eller ikke — givne O p­lysninger ikke er rigtige, eller hvis deri indeholdte A n gi­velser om Virksom hedens A rt og O m fang ikke overholdes. O g endelig er der efter vor R e t28) ikke n oget til H inder for,

26) J fr. d erim o d n o rsk A . L . § 10; sv e n sk A . L . §§ 10 o g 1 1 ; ty s k

H . L . 1897 § 1S9; K . U . I. § 6. I I . S 10, (sk rift lig p a a se lv e In d b yd elsen

e lle r en G en p a rt a f den n e o g m ed u d tr y k k e lig A n g iv e lse a f, a t In d b yd elsen s

In d h o ld er A k tie te g n e re n b e k e n d t).

27) J fr. J u l. L a ssen : L æ reil om A fta le r S . 112 flg.

28) J fr . d erim o d n o rsk A . L . § 16: sv e n sk A . L . § 1 1 ; ty s k H . L .

1897 § 18 9 ; K . U. I. § 8, I I . § 10 .

2 l8

at der ved Tegningen tages særlige Forbehold eller opstilles særlige B etingelser. E n anden Sag er det, a t Stifterne kan nægte at anerkende en Tegning, ved h vilken der er taget saadant sæ rligt Forbehold, og a t de, saa længe B etingelsen ikke er op fyld t eller O pfyldelsen sikret, ikke kan være berettigede til at m edregne saadan Tegning ved Afgørelsen af, om det i A . L . § 4 foreskrevne eller det i Stiftelses- O verenskom sten angivne M indste-Beløb er tegnet. H vis det af de O verregistrator forelagte Oplysninger frem gaar, at dette M indste-Beløb kun naas ved M edregning af saa­ledes betingede Tegninger, m aa han derfor ogsaa nægte R egistrering, saalænge det ikke for ham er go d tgjort, at B etingelsen er op fyldt. H vis et Forbehold er ta g e t, men ikke frem gaar af Tegningen, kan det, da denne indeholder

en Forpligtelse ikke blot overfor Stifterne, m en ogsaa overfor de andre A ktietegn ere eller, om m an vil, det even ­tuelle Selskab, ikke gøres gældende overfor dette. Men A ktietegneren v il efter Om stændighederne kunne gøre A n svar gældende m od den (Stifterne, E m isionshuset), som har godkendt Forbeholdet. — Om en given F oru d ­sæ tning kan anses for relevan t, m aa afgøres efter alm inde­lige R egler; og om Tegningen i det enkelte Tilfæ lde er fore­ta g e t under en bestem t Forudsæ tning eller k n y tte t til særlige B etingelser, er et fa k tisk Spørgsm aal, der efter Om stændighederne kan volde T v iv l29). Særlig bemærkes, a t det i en R æ kke Dom m e før A . L . ’s Ikrafttræ den er

29) J fr . som h erh en h øren d e R e tsa fg ø re lse r fr a T id e n fø r A . L . ’s

Ik ra fttræ d e n , d e r frem d eles m a a h a v e B e ty d n in g , H . R . T . 1880 S . 476;

1 881 S . 5 13 ; 1889 S . 694; U . f. R . 1905 S . 373; 1906 S . 123; H . R . T . 1908

S. 647; U . f. R . 1909 S . 243; 1910 S . 2 8 1; H . R . T . 1910 S . 608; U . f. R .

1912 S. 138, 424, 426; H . R . T . 1912 S . 20, 6 17 , 893; U . f. R . 19 13 S . 23.

H . R . T . 1913 S. 574: U . f. R . 19 14 S . 109; H . R . T . 1915 S. 120. Se sæ rlig

om B ev issp ø rg sm a a le t b l. a. U . f. R . 1904 S . 123; 1 9 1 1 S . 720; 1912 S .

425, 788, sa m t om , a t K r a v e t m aa gøres gæ ld en d e in d en en r im e lig T id ,

H . R . T . 1 9 1 7 S . 239.

219

antaget, at A ktietegneren ikke kan anses løst fra den ved Tegningen paatagn e Forpligtelse, fordi der hengaar læ n­gere T id efter Tegningen, inden Selskabet træder i V irk ­som hed30). H erved m aa dog erindres, at det efter det tid ­ligere om A . L . §§ 8 og 9 bem ærkede m aa væ re en B e tin ­gelse for, at Tegningen kan fastholdes, at de der angivne Frister for M indste-Beløbets Tegning (hvor offentlig Tegningsindbydelse bentytes) og (i alle Tilfælde) for Anm eldelse til A ktieselskabs-R egisteret — der atter forudsæ tter, at V edtæ gterne er vedtagn e og Bestyrelsen v a lg t, jfr. A . L . § 10 b. og o. — er overholdte.

A . L . besvarer ikke det Spørgsm aal, h vilken B e ty d ­ning det har, a t en A k tietegn in g er sket i H enhold til en offentlig Tegningsindbydelse, der uden at indeholde u rig­tig e eller vildledende A n givelser ikke opfylder de i A . L. § 7 opstillede Fordringer, f. E ks. ik ke giver O plysning om de i § 7 b ., c., g., eller h. om handlede Forhold. D a A . L . §§ 55 og 56 ik ke foreskriver S traf for O vertræ delse a f R eglen i § 7, synes Følgen a t m aatte være, at Tegningen er uforbindende31), idet Bestem m elsen ellers v ild e blive en lex im perfecta. D a paa den anden Side A ktietegneren m aa have R et til a t fastholde sin Tegning og Stifterne (Selskabet) ikke bør væ re ensidigt bundne i ubegrænset Tid, m aa disse efter a t have op lyst A ktietegneren om den begaaede F e jl kunne afæ ske ham en E rklæ ring om, h vor­v id t han vil opretholde (ratihabere) sin Tegning, m ed den V irkn in g, at hans A k tietegn in g anses som bortfalden, hvis han ikke om gaaende svarer bekræftende.

O m fanget af den ved A ktietegnin gen paatagn e F o r­pligtelse bestem m es ved de i Tegningsindbydelsen — even-

30) U . f. R . 1867 S. S79; 1880 S . 954; 1900 S . 329.

31) S a aled es u d tr y k k e lig n o rsk A . L . § 10, jfr . h e rv e d K . U . I. § 8,

I I . § 10 , d er d o g sæ tte r en b e ste m t F ris t fo r A d g a n g e n t i l a t fa a T egn in gen

u d s le tte t. O m R e g istre rin g a f d en n e G ru n d ka n n æ gtes, sy n es e fter

O rd e n e i A . L . s § 49 tv iv ls o m t.

220

tuelt særlige A ftaler — fastsatte Regler. A . L. § 17, 1. St. bestem m er: Den, der har tegn et en A k tie , hæfter for dens fulde Indbetaling. F u ld Indbetaling b etyder her ikke A ktiens Paalydende, men fuld O pfyldelse af den F orp lig­telse, som i O verensstem m else m ed Tegningsindbydelsen er overtaget. D et kan a ltsaa b etyd e mere eller mindre end A ktiens P aalydende, hvis den er tegnet henholdsvis til O verkurs eller til U nderkurs32). H vor offentlig Tegnings­indbydelse er b en yttet, skal denne indeholde O plysning om de for Indbetalingen gældende Bestem m elser, jfr. A. L . § 7 g., a ltsaa enten angive bestem te Indbetalingster- miner eller angive, af hvem Indbetaling kan indkaldes, og om denne B eføjelse er undergivet nogen særlig B e ­grænsning. H vor — udenfor det næ vnte Tilfæ lde — in tet herom er fastsat, m aa Indkaldelse af de ikke b eta lte B e ­løb kunne finde Sted t il enhver Tid. B erettiget til a t fordre Indbetaling er Selskabet, naar dette kom m er i Stand, — ikke Stifterne som saadanne — og R etten gøres gældende af den M yndighed, der overhovedet varetager Selskabets Interesser, a ltsaa i Reglen B estyrelsen. Indkaldelsen m aa dog. h v is ikke andet særlig er ved taget, jfr. A . L . §§ 5 e. og 10 i., om fatte alle A ktier saaledes, at de alle skal betale til sam m e T id og i sam m e Forhold.

Nærm est af Ordenshensyn foreskriver A . L. § 17.2. St., at hvis A k tieb rev udleveres, inden A ktien s B eløb er fu ldt indbetalt, skal Aktionæ ren udstede F orskrivn ing for det ikke indbetalte Beløb. V ed U dstedelsen af denne saakaldte Aktionæ r- eller Grundfondsforskrivning stiftes ingen n y R et. D en indeholder kun en særlig skriftlig Bevidnelse af den ved Tegningen overtagne Forpligtelse til — even tuelt i flere R ater — at betale det tegnede B e ­

32) I O rd en e i A . L . § 17 . 1. S t. kan d erfo r ik k e søges n o g e t A rg u -

m en t im o d , a t A k t ie r ka n teg n es til U n d erk u rs, jfr . iø v r ig t herom d e t

o ven f. i § 29 N o te 5 bem æ rk ed e.

221

løb til forud angivne Tider eller efter gyld ig Indkaldelse fra Selskabet m od til Gengæld derved at erholde de m ed Stillingen som A ktionæ r forbundne R ettigh eder. A f dette sidste slutter P la to u 33), at Selskabet ikke kan b o rttra n s­portere G rundfondsforskrivningen — følgelig heller ikke g ive den til S ikkerhed — ligesom Selskabets K reditor ikke kan gøre Udlæg i R etten efter denne, jfr. ogsaa norsk A. L. § 32. Denne R egel, der m aaske vilde være leg is lativ t anbefalelsesvæ rdig34), kan ikke anses som gældende i dansk R et, idet den n avnlig ikke som paastaaet kan u d ­ledes af Grundfondsforskrivningens N atur som B evis for den ene P arts Forpligtelse ifølge en gensidig K o n trak t. D et er jo ingenlunde saa, at R etten efter en gensidig K o n trak t efter vor R e t35) ikke kan overdfages eller p a n t­sættes, eller at der ikke kan gøres U dlæ g i den. Og der kan ikke i det herom handlede Forholds N atur lindes nogen sæ rlig G rund til at nægte O verdrageligheden. M od­ydelsen — E rhvervelsen af A ktionæ rretten — indtræder eo ipso ved pligtm æssig B etalin g. Men det m aa selvfølge­lig fastholdes, at Cessionaren etc.. da A ktietegneren som ovenf. anført kun er p lig tig a t betale i H enhold til en a l­m indelig fra Selskabet u dgaaende Indkaldelse, ikke faar R et til selv a t indkalde B eløbet. Derim od kan han. naar lovlig Indkaldelse har fundet Sted, fordre B eløbet b eta lt til sig; og kan han sikre sig mod, at B etalin gen erlægges t il Selskabet ved at underrette A ktietegneren om den sted-

33) P la tou II . S . 1 3 2 — 133, jfr . o gsaa E in a r H au ssen : L o v om

A k tie s e lsk a p e r og K o m m a n d ita k tie se lsk a p er a v 19. Ju li 1910 N o te 3

t i l § 32.

34) D o g ik k e saa m eg et a f d e a f P la to u a n fø rte G ru n d e som a f H e n ­

s y n t i l S e lsk a b e ts a lm in d e lig e K re d ito re r. D e t kan jo ik k e n æ gtes, a t

A fh æ n d e lse . P a n tsæ tn in g etc . a f G ru n d fo n d sfo rsk rivn in g er o ve rfo r dem

v ir k e r p aa lig n en d e M aade som en ik k e re g istre re t N ed sæ tte lse a f A k t ie ­

k a p ita le n .

35) J fr. Ju l. L a ssen : H a a n d b o g I. § 51 II . 3.

222

fundne E rhvervelse. Derim od yder Besiddelsen af Grund- fondsforskrivningen næppe nogen Sikkerhed i saa H en ­seende, da den ikke kan anses som et n egatiabelt D o k u ­m ent. V el bestem m er A. L. § 17, 2. S t., at senere In d b e­talinger skal afskrives paa dem, men det m aa sikkert alene op fattes som en O rdensforskrift, der ikke berettiger til videregaaende Slutninger. M eget p raktisk v il O verdragelse etc. a f Grundfondsforskrivninger ikke væ re, da Selskabet i R eglen, naar det har B ru g for Penge, v il foretræ kke at indkalde det resterende B eløb eller en D el af dette. Men, hvis ifølge Tegningsindbydelsen Indkaldelse ikke kan ske for Tiden, eller hvis P engebehovet er rent m idler­tid igt, v il Selskabet kunne have Interesse i, a t optage f. E ks. et B an klaan m od Sikkerhed i Forskrivningerne i Stedet for at indkalde et B eløb, som det m aaske senere ikke har B ru g for; og en saadan D isposition m aa da g y l­digt kunne træ ffes36).

V edtæ gterne skal ifølge A . L. § 18 indeholde R egler for, hvorledes der skal forholdes overfor Aktionæ rer, der ikke foretager de dem paahvilende Indbetalinger. K u n forsaavidt V edtæ gternes R egler m aatte være ufuldstæ n­dige, v il der da b liv e A nvendelse for vor R ets alm indelige Regler om M oraansvar37) som supplerende dem. Med H ensyn til den nærmere Bestem m else af A n svaret for den A ktietegner, der ikke opfylder sin Forpligtelse, giver Loven fu ld Frihed. H erved erindres dog A . L . § 33 L itr. d., hvorefter Bestem m elser om K aducerin g ikke uden enstem m ig B eslutn ing af A ktionæ rerne kan optages i Vedtæ gterne, hvis de ikke fandtes i selve Stiftelses- O verenskom sten.

D en ved A ktietegnin gen paatagn e Forpligtelse b o rt­

36) J fr. o g saa H erseh end N o te 3 t i l § 17 .

37) J fr. herom T o rp : In teressen tsk a b S. 250. T il B em æ rk n in gern e

om K . L . § 16 m,-erkes nu K øb e l . §§ 39 — 4 1 .

223

falder foruden ved B etalin g, jfr. A . L. § 17, 1. St.. efter de alm indelige Regler om Fordringsrettigheders Ophør, f. E ks.

ved Forældelse og Præklusion. D a Forpligtelsens B o rt­fald i sidste Instans b liver til Skade for Selskabskredito- rerne, vilde en Bestem m else om, at Aktionæ rens Forplig telse ikke er G enstand for Foræ ldelse38) m aaske være leg islativ t anbefalelsesværdig. Men uden positiv H jem m el kan en saadan R egel ikke opstilles. D et kan ikke herim od anføres39), at det ik ke staar i Selskabskreditorernes M agt at afbryde Forældelsen; th i dette er kun en Følge af, at Selskabskreditorerne ikke har nogen Fordring direkte m od Aktionærerne. De har direkte kun K r a v im od »Selskabet« og m aa derfor nøjes m ed den V aretagelse af deres Interesser, som finder Sted af vedkom m ende Selskabsm yndighed, og det A n svar, som denne even tu elt kan ifalde overfor dem for u d vist Forsøm m else40). — D et frem gaar dernæst af A. L . § 23, at Forpligtelsens B o rtfa ld kan blive en Følge af A ktiekapitalen s N edsættelse, jfr. herom nærmere nedf. § 34. 2. E ndelig kan Forpligtelsen bortfalde derved, at en ikke fu ld t in d b etalt A ktie overdrages saaledes, at Forpligtelsen til at yde de resterende Indbetalinger over­tages af Køberen. Under h vilke B etingelser dette m ed bindende V irknin g for Selskabet (og K reditorerne) kan ske, afgør L oven ik k e 41), men den bestem m er i § 17, 3. St., at V edtæ gterne skal indeholde Bestemmelser, herom. A f A . L. § 17, 3. St. i Forbindelse m ed 1. St. kan derim od udledes, at Selskabsm yndighederne (Bestyrelsen eller Generalforsam lingen) ikke pure, ɔ : uden Indtræden af en

38) S a aled es n o rsk A . L . § 39.

39) P la to u II . S . 134.

40) M eget p ra k tis k v il F o ræ ld else a f A k tio n æ rfo rp lig te lse n ik k e

væ re, id e t A k tio n æ ren i R eg len i F o ræ ld elsestid en h a r g jo rt sin A k tie r e t

gæ ld en d e, f. E k s . h æ v e t U d b y tte . D eri m aa d a lig g e en A n erk en d else a f

den d erm ed fo rb u n d n e F o rp lig te lse .

41) J fr. d erim o d K . U. I. § 35. I I . § 29.

224

n y forpligtet, kan eftergive Fordringen m od en A ktie- tegner, jfr. dog det følgende om R eduktion i Tilfæ lde af Overtegning.

V ed Tegningen erhverver A ktietegneren R e t til m od behørig Erlæggelse af det tegnede B eløb eller de efter- haanden forfaldende R ater a t b live A ktionæ r for det tegnede A n tal A k tie r42). Indbydelsen til A ktietegnin g m aa opfattes som et T ilbud, der akcepteres ved T e g ­ningen. Indbyderne kan ikke v ilk aa rlig t vrage den en ­kelte Tegner. D og m aa de, hvis ikke hele B eløbet betales ved Tegningen, overfor A ktietegnere, som de ikke anser for tilstræ kkelig sikre, kunne stille K r a v om Sikkerheds­stillelse, ligesom de m aa kunne slette Tegning fra P er­soner, som ikke op fylder de i Indbydelsen (Vedtægterne) stillede særlige B etingelser. E ndvidere m aa A ktietegneren, h v is det tegnede B eløb overstiger den projekterede A k tie ­kap ital, finde sig i R eduktion. H vor offentlig T egn in gs­indbydelse benyttes, skal denne ifølge A. L . § 7 L itr. h. indeholde O plysning om de Bestem m elser, der skal følges i Tilfæ lde af O vertegning. F orsaavidt ikke andet po sitivt frem gaar af Indbydelsen, m aa dennes R egler om R ed u k ­tionen dog vistn ok kun i den F orstand anses som bindende, at A ktietegneren kan m odsætte sig, at det af ham te g ­nede B eløb reduceres mere, end ved Indbydelsen hjem let— eller, hvor ingen Bestem m elser herom findes, proporti­on elt43). D erim od kan han næppe fordre, at R edu ktion for hans Vedkom m ende skal finde S ted 44) . H an er i og for sig bundet for det tegnede B eløb; og Stiftern e (eller Sel­skabet) m aa derfor kunne fastholde hans Tegning og f .E k s . frigøre andre, som de ikke anser for sikre.

D. Om A ktieselskabets Stiftelse skal der senest fire

42) P la to u II. S . 6 8 - 7 0 .

43) P la to u II . S . 76; R en a ud: A k tie n g e se llsch a fte n S. 2 74.

44) J fr. d o g H a g strö m e r S . 161.

225

M aaneder efter Stiftelses-O verenskom stens D ato ske A n ­m eldelse til A ktieselskabs-R egistret, jfr. A . L . § 9, 1. St. D ette har sit Sæde i K øb en havn og forestaas af en a f K o n ­gen udnæ vnt O verregistrator. F or Selskaber, hjem m e­hørende i K øben havn eller Frederiksberg, sker A n m el­delsen um iddelbart til A ktieselskabs-R egistret. F or andre Selskaber indgives Anm eldelsen i to E ksem plarer enten um iddelbart til Aktieselskabsregisteret eller til Føreren af H andelsregisteret (L. 1. M arts 1889) p aa Selskabets H jem sted, hvorefter den af disse M yndigheder, der har m odtaget Anm eldelsen, straks oversender det ene E ksem ­plar til den anden45). M eningen m ed, at et E ksem plar af Anm eldelsen skal b live hos eller sendes til det stedlige Handelsregister, er dog ikke, at Anm eldelsen i disse T il­fælde tillige skal optages i dette, men blot a t skabe en lettere A dgan g til at foretage Anm eldelsen sam t til paa Selskabets H jem sted a t gøre sig bekendt m ed Indholdet a f den stedfundne Anm eldelse. R egistreringen sker alene v ed A ktieselskabs-R egisteret45 a). Sker Anm eldelse ikke i rette T id , m aa Stiftelsesakten gentages, h voraf bl. a. følger, at en tid ligere foretagen A ktietegn in g ikke er bindende; jfr. om S trafan svaret A . L . § 56, 2. St. Derim od kræ ves ikke at R egistrering skal væ re foretaget inden den i § 9 angivne Frist. H vis denne nægtes, fordi Anm eldelsen ikke fyldestgør L ovens Fordringer, betragtes Anm eldelsen dog som sket rettid ig, og der er ikke foreskrevet nogen Frist, inden h vilken M anglerne skal væ re afhjulpne; men B estyrelsen v il ifølge A . L.- § 54 under en daglig eller ugentlig M ulkt kunne tilp ligtes at foretage det fornødne.

45) A . L . § 48.

45a) F o r sa a v id t d e t m o d s a tte fo ru d sæ ttes i H . M. C irk . 18. A p r il

19 18 , er d e t n æ p p e r ig t ig t , jfr . A . L . § 60, 2. S t ., h v o re fte r disse S e lsk a b ers

O p ta g e lse i H a n d elsreg isteret ik k e m ere ka n siges a t v æ re lo v h je m le t

o g d erfo r ifø lg e L . 1. M a rts 1889 § 3 ik k e bør finde Sted . H e lle r ik k e

v ild e d er k u n n e tillæ gges sa a d a n R e g is tre rin g nogen re t lig B e ty d n in g .

C T o rp : Selskabsret. 15

226

Anm eldelsen, der ligesom de m edfølgende B ilag skal underskrives af alle Bestyrelsesm edlem m er (A. L. § n ) ,

skal foretages i en af H andelsm inisteren foreskreven Fællesform og skal an give46): a. Selskabets N avn; b. V edtæ gternes D ato; c. Selskabets Form aal; d. den eller de K om m uner, i h vilke Selskabets H ovedkontor og Filialkontorer findes; e. den tegnede A ktiekap ita ls S tør­relse og Fordeling i A k tier; f. h vorvid t A ktietegnin g er ophørt eller fortsæ ttes; g. hvor m eget der er in d b etalt paa Aktierne, og hvornaar det m ulige R estbeløb kan fordres in dbetalt; h. V edtæ gternes R egler om A ktionæ rernes Stem m eret: i. h vorvid t nogle A k tier har særlige R e ttig ­heder; j. h vorv id t A ktionæ rer er forpligtede til at lade deres A k tier indløse; k. h vorv id t der gælder Indskræ nk­ninger i A ktiern es Om sæ ttelighed; 1. h vo rvid t A ktiern e skal lyde paa N avn eller kan lyde p aa Ihæ ndehaver; m. hvorledes B ekendtgørelse til Aktionæ rer skal finde Sted; n. Stifternes fulde N avn, Stilling og Bopæ l; o. B estyrelses­m edlem m ernes og D irektørernes (Forretningsførernes) fulde N avn, Stilling og Bopæl; p. hvem der har R et til at forpligte Selskabet; q. t il hvem og under hvilken Adresse H envendelse fra A ktieselskab s-R egistret skal rettes.

Som B ilag til Anm eldelsen skal m edfølge: r. en Gen­p art af Stiftelses-O verenskom sten med tilhørende B ilag; s. en G enpart af Tegningsindbydelsen, hvis saadan er u d ­sted t; t. Selskabets V edtæ gter i to Eksem plarer; u. be­hørigt B evis for, at Stifterne opfylder de i § 3, og at B e ­styrelsens og D irektionens M edlemmer opfylder de i § 29 foreskrevne Betingelser.

De underskrivende Bestyrelsesm edlem m er hæfter alle for en og en for alle for Indholdets R igtighed. De Personer, der har R et til at forpligte Selskabet, skal paa

46) A . L . § 10.

227

Anm eldelsen egenhændigt angive, hvorledes de vil tegne F irm aet47).

Id et der iøvrigt angaaende de enkelte i A . L. § 10 som G enstand for Anm eldelsen næ vnte Forhold henvises dels til det om A . L . ’s §§ 5 og 7 tidligere bem ærkede dels til den følgende Frem stilling, skal her kun om tales enkelte Spørgs­m aal, som der ikke i anden Forbindelse er L ejlighed til at kom m e ind paa. N aar der i L itr. d. tales om Selskabets F ilialkontorer, m aa dette U d try k u tv iv lso m t forstaas i O verensstem m else m ed L. om H andelsregistre m. m. 1. Marts 1889 § 16, altsaa som sigtende til Forretningsafde- linger, der staar under sæ rskilt B estyrelse, som kan tegne Firm aet ia ltfa ld pr. procura48), m edens Anm eldelsen hverken kan eller skal indeholde noget om Forretnings- afdelinger, der ikke har saadan selvstæ ndig B estyrelse. — N aar det ifølge L itr. g. skal anm eldes, hvornaar det m ulige R estbeløb kan fordres indb etalt, er det ikke Me­ningen at kræ ve A ngivelse af bestem te Term iner. D et er overhovedet ikke i A . L . foreskrevet, at A ktiernes hele Paalydende skal in dbetales49). Saa længe det ikke er nød­vendigt til Kreditorernes Fyldestgørelse, bestaar der ingen legal Forpligtelse — anderledes m aaske efter V ed ­tæ gterne — til yderligere In dbetalin g end den i A . L. § 9, 2. St. paabudte. Bestem m elsen i § 10 L itr. g. fyldest- gøres derfor f. E ks. ved en B em æ rkning som: »efter B e sty ­relsens (Generalforsam lingens) nærmere Bestemmelse«. — Bestem m elsen i L itra p. m aa u tv iv lso m t forstaas som kun sigtende til den egentlige (almindelige) Signaturbeføjelse, jfr. herom nærmere nedf. § 35, men ikke til B em yndigelse til i en eller anden særlig R etnin g eller ved en bestem t L ejlighed at forpligte Selskabet. A f O rdet »hvem« frem-

47) A . L . § 11.

48) J fr . J u stm . C irk . N r. 180, 14. A u g . 1SS9. 7.

49) J fr. d erim o d sv e n sk A . L . § 29.

15*

228

gaar, a t Signaturbeføjelse kan tillæ gges ikke blot — som efter L . 1 . M arts 1889 § 19 — B estyrelsens Medlemmer, men ogsaa D irektører og i og for sig hvem som helst. — N aar L itr. u. taler om »behørigt« B evis for, at Stiftere m. fl. opfylder L ovens B etingelser, m aa Skønnet herover n aturligvis forsaavidt tilkom m e O verregistrator, som hans Godkendelse af B eviset er tilstræ kkeflg. Men hvis hans Afgørelse falder ud til, at B eviset ikke er behørigt, m aa den kunne indankes ikke b lo t for H andelsm inisteren,

m en ogsaa for Dom stolene, jfr. A . L . § 49.H vis Anm eldelsen eller den anm eldte O rdning50)

ik ke fyldestgør L ovens Forskrifter eller ikke stem m er m ed A ktieselskabets V edtæ gter, eller dersom Anm eldelsen indeholder noget, hvis Indførelse i R egisteret ikke er lo v ­hjem let, eller dersom den B eslutning, i H enhold til hvilken den anm eldte Ordning er truffet, ikke er fa tte t p aa den M aade som L oven eller V edtæ gterne foreskriver51), skal R egistrering nægtes, jfr. A . L . § 49. Om P aaan ke af saa­dan N ægtelse, se A . L. § 49, 2. St. N ægtelsen eller en even ­tuel Stadfæ stelse af denne m edfører vel, at Registering m ed de til denne k n ytted e V irkninger ikke indtræder, m en berører ikke de V irkninger, som ifølge A . L . § 9 er betingede af rettid ig Anm eldelse. — Spørgsm aalet, om Tredjem and kan fordre en stedfunden R egistrering u d ­slettet, fordi den er ham til Skade — jfr. herved f. E ks. A . L. § 50 — henhører under Dom stolenes Afgørelse, jfr.

50) D e rv e d sigtes n a v n lig t i l S tifte lses-O k eren sk o m sten s In d h o ld ,

jfr . A . L . § 10 r. — f. E k s . a t S e lsk a b e ts N a v n ik k e er i O v e re n sste m ­

m else m ed R eg lern e i A . L . § 1 , 4. S t. o g § 50, a t den te g n e d e A k tie k a p ita l

ik k e n a a r d e t i S tifte lses-O veren sk o m sten a n g iv n e M in d ste-B elø b , at

M edlem m erne sk a l h æ fte so lid a r isk etc .

51) J fr. f. E k s ., a t V e d tæ g te rn e ik k e er fa s ts a t te p a a e t i O v e re n s­

stem m else m ed A . L . § 6 in d k a ld t M ode. S tø r st p ra k tis k B e ty d n in g fa a r

den n e D e l a f B estem m elsen ved sen ere Æ n d rin g er i d en an m e ld te O r d ­

n in g , jfr . A . L . § 13.

229

A. L. § 49, 3. S t., hvoraf frem gaar, at U dslettelse kun kan

ske p aa G rundlag af en af den forurettede erhvervet Dom , m edens der ikke er g iv et O verregistrator eller H andels­m inisteren nogen R et til a t erhverve Dom til U dslettelse, naar en stedfunden Registrering skønnes at burde have væ ret n æ gtet52). L oven siger ikke, hvem der i en saadan Sag er rette Sagvolder — R egistreringsm yndigheden eller B estyrelsen for det anm eldte Selskab. D et m aa an­tages at væ re B estyrelsen.

Anm eldelsen skal bekendtgøres i Statstidende, ligesom den skal offentliggøres i R egistreringstidende, jfr. A . L. § 48, 2. St. E fter Ordene kunde det synes, at K undgørelsen skulde ske uopholdelig efter Anm eldelsens M odtagelse uden H ensyn til, om Registrering nægtes. D ette vilde dog væ re ganske urim eligt, og i Praksis finder B ek en d t­gørelse ogsaa først Sted, naar Anm eldelsen er godkendt til Registrering.

Om R etsvirknin gen af de ovenfor næ vnte A k te r b e­m ærkes følgende: Selve Anm eldelsen har væ sentlig kun den B etydning, a t dens Foretagelse i rette T id er B etingelse for, at de forud gaaende Stiftelsesakter bevarer deres G yldighed, jfr. A . L. § 9, i . St. og det derom tidligere bem ærkede, sam t at B estyrelsen derved sikrer sig m od A n svar efter A . L. § 56 sidste St. — B ekendtgørelse i R egistrerings­tidende er der ikke i A . L. tillag t nogen B etyd n in g. D er­im od er B ekendtgørelse i Statstidende afgørende for Sel­skabets Forhold overfor Tredjem and, jfr. A . L. § 51 sam t nærmere nedf. §§ 35 og 36. — Om selve R egistreringens retlige B etyd n in g gives Reglen i A . L. § 12. E t Selskab, der ikke er registreret, kan ikke som saadant erhverve Rettigheder eller indgaa Forpligtelser. E j heller kan det optræde som P art i R ettergan g undtagen til In d kræ v­ning af tegn et A k tiebeløb sam t i andre Søgsm aal v e d ­

52) J fr. d e rim od K . U. I. § 72, 3. S t ., I I . § 86, 4. St.

230

rørende A ktietegningen. For Forpligtelser, der forinden Registreringen er indgaaede paa Selskabets Vegne, hæfter de, der har indgaaet Forpligtelserne, en for alle og alle for en. — H vad R ettigh eders E rhvervelse angaar, er Meningen selvfølgelig ikke, at R etshandler til Fordel for Selskabet, indgaaede forinden Registreringen, er ugyldige, saa at den forpligtede, in dtil R egistrering er sket, kan hæve den indgaaede O verenskom st. A f Ordene: »EtS elsk ab ................ som saadant« frem gaar, at der blot ikkeer stiftet nogen R et for »Selskabet«, før det ved R egistre­ringen er kom m et til Eksistens. Men den, der p aa S el­skabets Vegne har kontraheret, erhverver p aa det ev en ­tuelle Selskabs Vegne en — betin get — R et, der b liver Selskabets, naar Betingelsen, Selskabets R egistrering, opfyldes. H eller ikke følger det af A . L . § 12, 2. S t., at alene de, der forinden R egistreringen har forpligtet S el­skabet, hæfter solidarisk. H vis de har h aft K om petence til at binde det eventuelle Selskab, eller dette — efter R egistreringen — paa gy ld ig Maade har ratihaberet F o r­pligtelsen, kan K reditor, naar Selskabet er kom m et til Eksistens, holde sig til dette ɔ : t il Selskabsform uen. D a paa den anden Side K ontrahenternes solidariske A n svar m aa anses som et Surrogat for »Selskabets« Forpligtelse, saa længe denne ikke kan kom m e i Stand, m aa det, skøndt L oven in tet siger desangaaende, antages, at det bortfalder, naar Selskabet ved R egistreringen eller g y ld ig R a t i­haberin g indtræ der i Forpligtelsen, selvfølgelig forudsat, at de, der har stifte t Forpligtelsen, ikke tillige særlig har overtaget en personlig G aranti for dens O pfyldelse.

P aa den anden Side m aa det fastholdes, a t R egistre­ringen ikke m edfører, at noget, der m ed U rette m aatte være op taget i Anm eldelsen, derved b liver g y ld ig t53). H vis f. E ks. Anm eldelsens Angivelse m ed H ensyn til

53) J fr. ogsaa P la to u II . S. 89 — 90.

231

Aktionærernes Stem m eret, visse A ktiers Fortrinsret, A ktiern es O m sæ ttelighed o . l . m aatte væ re i Strid m ed Stiftelses-O verenskom sten, er det dog stad ig denne, der danner G rundlaget for den indbyrdes R etsstilling; og R egistreringen ændrer intet deri.

§ 31.Selskabstnyndighederne.

D et har altid væ ret anset som en Følge af A k tie se l­skabets K arak ter som et rent K ap ita lselskab m ed et i R eglen større A n ta l Medlemmer, at de enkelte D eltagere hverken er berettigede eller forpligtede til paa egen H aand at handle for Selskabet, men at alle Beslutninger paa Sel­skabets Vegne fattes af bestem te alene dertil kom petente Selskabsm yndigheder. Forinden A . L . traad te i K ra ft, herskede der i vor R et fu ld Frihed til i V edtæ gterne at fastslaa baade de enkelte M yndigheders A rt og B esk af­fenhed og Afgrænsningen af deres M yndighed overfor hinanden indbyrdes. A . L . gør for saa v id t Forandring heri, som den paabyder, at der skal findes m indst tre Selskabsm yndigheder, hvorom V edtæ gterne skal give nærmere Regler, dels en M yndighed, der har den regel­mæssige Ledelse, jfr. A . L. § 28: »Selskabet ledes af en Bestyrelse« etc. cfr. §§ 6, 11 m. fl., dels en øverste ogsaa over B estyrelsen staaende M yndighed, der ikke saaledes som denne fungerer kontinuerligt, jfr. A . L . § 32: »Vedtæg­terne skal indeholde R egler om: a ............. b. Indkaldelseaf Generalforsamlinger«, sam t senere: »Ordentlig G eneral­forsam ling skal afholdes en G ang aarlig«. O g endelig p a a ­b yder A. L. Tilstedevæ relsen af en af G eneralforsam lingen v a lg t R evision, jfr. n avnlig §§ 6 og 30. Andre Selskabs­m yndigheder er ikke obligatoriske. N avnlig paabyder L oven ikke — end ikke ved større Selskaber — at der skal finde en T vedeling af Ledelsen Sted, saaledes, at der ved

232

Siden af den M yndighed, der har den a k tiv e daglige L e ­delse (Direktionen), findes en fra denne skarpt sondret kontrollerende M yndighed (Bestyrelse, K on trolkom ité, R epræ sentantskab)1). D erim od er der in tet til Hinder for, at der ved Siden af de ovennæ vnte bestaar andre Selskabsm yndigheder, jfr. ogsaa A . L. §§ 10 o. og 29, der ved Siden af B estyrelsen nævner en D irektion. Og det regelmæssige i a lt F ald i større Selskaber er hos os, at der foruden Generalforsam lingen findes en D irektion (en eller flere D irektører, Forretningsførere ell. lign.), der varetager den daglige Ledelse, og en af Generalforsam lingen v a lg t B estyrelse (R epræsentantskab, T ilsy n sraad, K o n tro l­kom ité).

A . Generalforsamlingen.

Generalforsam lingen er Selskabets øverste Organ, der indenfor de ved L ovgivn in gen og Selskabsvedtæ gterne dragne Grænser har den højeste M yndighed i alle Selska­bets A nliggender. Som direkte U d try k for A ktionæ rernes V ilje kan den fastslaa alm indelige R egler for Ledelsen,

udøve K on trol m ed og gøre A n svar gældende m od denne, jfr. nærmere nedf., m edens den ikke er egnet eller bestem t til selv at lede Selskabets Adm inistration, da den ikke perm anent kan være sam let og bestaar af stadig vekslende, i R eglen talrige og ofte uforretningskyndige D eltagere. Dens Sam m entræden forudsæ tter a ltid en forudgaaende Indkaldelse af den dertil kom petente Myn- dihed, i R eglen B estyrelsen (R epræ sentantskabet etc.) eller — efter Begæ ring af et v ist A n ta l Aktionæ rer — af O verregistrator, jfr. nedf. O rdenlig Generalforsam ling skal afholdes en G ang aarlig2). Den indkaldes, hvis ikke V edtæ gterne foreskriver andet, af B estyrelsen. H vis

1) J fr. d erim o d ty s k H . L . 1 897 §§ 231 flg .: K . U . I. §§ 4o o g 4 1,

II . SS 51 o g 52.

2) Jfr. A. L. § 32.

233

denne forsøm m er sin P lig t dertil, kan H andelsm inisteren efter Indstilling af O verregistrator under T van gsm u lk t paalægge den a t foretage Indkaldelsen, jfr. A . L. § 54. Men ogsaa enhver A ktion æ r m aa ved Dom kunne faa den tv u n g et d ertil3). Iø vrig t m aa B estyrelsen væ re pligtig til a t indkalde en (overordentlig) G eneralforsam ling, naar der til Afgørelse foreligger et Spørgsm aal, som ifølge Loven, Vedtæ gterne eller sin alm indelige B eskaffenhed henhører under Generalforsam lingen, hvorhos Aktionæ rer, der ejer en Fjerdedel af A k tiekap ita len eller den m indre Brøkdel, som V edtæ gterne m aatte bestem m e, kan fordre overordentlig Generalforsam ling afholdt til Behandling af et bestem t an givet Em ne. H vis lovlig Indkaldelse ikke er udfæ rdiget inden 14 D age derefter m ed højst 14 D ages V arsel, kan Generalforsam lingen indkaldes af O ver­registrator, jfr. A . L . § 32, 4. St.

V edtæ gterne skal indeholde R egler om Indkaldelse af Generalforsam lingen, A . L. § 32, jfr. ogsaa § 10 m. H vis ikke andet er bestem t, m aa det anses som en selvfølgelig Forudsæ tning, at den ikke lovlig t kan indkaldes til Møde udenfor Selskabets H jem sted4). E ndvidere m aa enhver A ktionæ r have A dgan g til Generalforsam lingen, hvorfor Indkaldelsen bør rettes til sam tlige Aktionæ rer. D ette m aa gælde, selv om V edtæ gterne foreskriver, a t kun Aktionæ rer, som en vis T id forud har væ ret indtegnede som saadanne i Selskabets Bøger, skal have Stem m eret; og det er overhovedet tv iv lsom t, om denne M øderet kan betages Aktionæ rer gennem Vedtæ gtsbestem m else5). Streng Iagttagelse af Indkaldelsesreglerne er nødvendig, da Tilsidesæ ttelse af dem m aa m edføre, at G eneralforsam ­

3) H a g strö m e r S. 2 2 7 — 228; V o g t S. 409.

4) A . L . § 5 L itr . a. D e tte er ik k e n ø d v e n d ig v is sam m e S ted som d e t,

h v o r S e lsk a b e ts H o v e d k o n to r (A . L . § 10 L itr . d .) findes.

5) J fr . K rcn eh el i J. T . 1918 S . 322 — 324.

234

lingen anses som ulovlig, og at de paa denne fatted e Beslutninger er ugyldige.

Indkaldelsen skal angive Dagsordenen for G eneral­forsam lingen. Før A . L . var det i Teori og Praksis antaget, at — m ed ganske enkelte U ndtagelser — ingen gyld ig B eslutning kunde fa ttes om nogen Sag, der ikke findes paa D agsordenen6). D ette er ogsaa andetsteds R eglen 7). H erfra gør im idlertid nu A. L. § 32 en højst betæ nkelig A fvigelse, idet B eslutning om en Sag, der ikke er anført i Dagsordenen, kan tages m ed Enstem m ighed. T il Værn m od den heri liggende Fare for alvorlige R etstab for de Aktionæ rer, som i T illid til, at Dagsordenen ikke inde­holder noget af V igtighed, undlader at g ive Møde, bestem ­mer A. L . § 32 ganske v ist videre, at en A ktionæ r, der ikke har væ ret til S ted e8) paa Generalforsam lingen, inden 8 D age efter denne overfor B estyrelsen kan nedlægge Indsigelse mod en saadan B eslutning m ed den V irkning, at den ikke kan udføres, forinden den paa ved tæ gts­mæssig M aade er ve d ta get af en Generalforsam ling. Men at dette Værn er ganske ufyldestgørende, frem gaar a lle­rede deraf, at det v il være et rent Tilfæ lde, om en ikke m ødende A ktion æ r — inden 8 D age — faar K u n d skab om en saadan B eslu tn in g9).

Generalforsam lingen kan herefter bestem m es som en Forsam ling af A ktionæ rer, der paa lovlig Maade til forud fastsat T id og Sted er indvarslet for at tage B eslu t­ning om Selskabsanliggender. H vis in tet m odsat er b e ­stem t i V edtæ gterne, er Generalforsam lingen beslutnings­dygtig , hvor faa der end er m ødt. O fte kræ ver im idlertid

6) J fr. T o rp : In teressen tsk a b S . 254 m ed N o te 3.

7) J f r . bl. a. n orsk A . L. § 6 0 ; svensk A . L . §§ 81 og 83 : ty s k H . L.

1897 § 256.

8) D e t m aa u tv iv lso m t k ræ ves, a t han ogsaa v a r i S ta n d til a t ud-

o ve S tem m eret.

9) Jfr. næ rm ere T o rp i J. T . 1 9 1 8 S. 1 3 — 14.

235

V edtæ gterne til V edtæ gtsæ ndringer og undertiden til visse andre B eslutninger Tilstedevæ relsen af et vist A n tal A ktionæ rer eller A k tier og V edtagelse m ed en vis k v a li­ficeret M ajoritet. I R eglen foreskrives det da endvidere10), at, hvis det fornødne A n ta l A ktier ikke er repræsenterede paa den første Generalforsam ling, indkaldes en n y G ene­ralforsam ling, der ........... kan ved tage F orslaget udenH ensyn til det repræsenterede A ktiebeløbs Størrelse. E fter den i Praksis fu lgte og i Teorien herskende11) om end ikke ub estridte12) Anskuelse ligger i disse Tilfæ lde H o ved ­væ gten paa R eglen om den anden G eneralforsam lings K om petence, saaledes at den første »undervægtige« G eneralforsam ling ikke ved sin B eslutning, f. E ks. F o r­kastelse af Forslaget, kan binde denne13).

Om Aktionæ rernes Stem m eret paa G eneralforsam ­lingen skal V edtæ gterne indeholde R egler, jfr. A . L . § 32 a. A f denne Bestem m else i Forbindelse m ed A , L . ’s B e ­stem m elser om, at en R æ kke B eslutninger alene kan fattes af Generalforsam lingen, jfr. herom nedf., følger, at det- er uforeneligt m ed A ktieselskabets N atur at berøve a l l e Aktionæ rerne Stem m eret, idet derved en anden M yndighed v ild e b live sat i Generalforsam lingens Sted. A f A . L. § 33, der til visse Beslutninger kræ ver E nstem m ighed, kan m aaske endvidere sluttes, at L oven gaar ud fra, at enhver A ktion æ r ia ltfa ld under visse Forudsæ tninger m aa have Stem m eret, og at V edtæ gterne derfor ikke kan bestem m e.

10) Jfr. o gsaa den d e k la ra to risk e B estem m else i K . U. I. § 58.

II . § 68.11) J fr . T o rp i U . f. R . 1907 B . S . 89, 130, 2 7 1 ; G ru n d tv ig sam m est.

S . 17 7 , 244; V in d in g K ru se i U . f. R . 1908 B . S . 41.

12) J fr. N . H . B a ch e i U .f. R . 1907 B . S. 64. 116 ; L . C. D a v id sam m est.

S . 13 7 , 216.

13) A n d erled es, h v is d e t fo rn ød n e A n ta l A k tie r er rep ræ sen teret

p a a den fø rs te G en era lfo rsam lin g . H v is forn øden M a jo r ite t her ik k e op-

n a a s , b l iv e r d e r ik k e T a le om nogen »anden« G en eralforsam lin g.

236

at visse Aktionæ rer ubetinget og for bestandig skal være uden Stem m eret14). D erim od udelukker L oven ia ltfa ld ikke, at Aktionæ rers Stem m eret kan væ re k n y tte t til visse B etingelser, f. E ks., at A k tien har væ ret noteret p aa N avn, eller a t A k tieretten p aa anden M aade er dokum neteret en vis T id før Generalforsam lingen. Og Bestem m elser af denne A rt har længe væ ret alm indelige i V edtæ gterne15). Saa v id t V edtæ gternes R egler indenfor de angivne Grænser rækker, er de bindende. H vis de i nogen R etnin g er u fu ld ­stændige, m aa, naar ik ke andet er fastsat, enhver m ødende A ktionæ r, der behørigt legitim erer sig som saadan, have Stem m eret og saa m ange Stem m er, som han har Aktier.- H vis A fstem ningen viser lige m ange (gyldige) Stem m er for og im od et Forslag, m aa det anses som forkastet, idet der m aa kræ ves F lertal til dets V edtagelse. Denne Regel m aa dog fraviges, hvor en positiv A fgørelse m aa træffes,f. E ks. ved V alg af et B estyrelsesm edlem , en R evisor o. l. H vis V edtæ gterne ikke afgør, hvorledes der i saadanne Tilfæ lde skal forholdes ved Stem m elighed, m aa G eneral­forsam lingen selv afgøre, om der skal finde n y A fstem n in g Sted eller Spørgsm aalet henskydes til en n y G eneralfor­sam ling, eller om L odtræ kning skal finde Sted. — H vis V edtæ gterne ikke bestem m er andet kan en A ktionæ r lade m øde for sig ved Fuldm æ gtig16). Men hvis Vedtæ gterne m aatte foreskrive en synkende S kala for den enkeltes Stem m etal, naar han har flere A ktier, kan han ikke ved at fordele sine A ktier paa flere H ænder skaffe sig et større A n ta l Stem m er, endVedtæ gterne hj emler. — NogenH j emmel til at nægte A ktionæ rer Stem m eret i Sager, eller dog visse

16) J f r . K re n c h el i J. T . 191S S. 235. G a n sk e s ik k e r er den n e S lu t-

n in g d o g ik k e . F o lgen a f, a t n o g le A k tio n æ r e r h e lt er uden S tem m eret,

v il n em lig ku n v æ re , a t d c i A . L . § 33 o m h a n d led e B e s lu tn in g e r ik k e

kan fa tte s .

15) J fr . om h erved o p sta a en d e T v iv l K re n c h e l 1. c. S. 237.

16) H a g tsrö m e r S. 225; P la to u II . S. 207.

237

Sager, der vedrører dem selv, giver A . L. ik ke17) V ed V alg kan herefter enhver A ktion æ r stem m e paa sig selv, ligesom B estyrelsen f. E ks. kan stem m e for D echarge til sig selv.

A ngaaende B ehandling af Forslag skal V edtæ gterne indeholde Regler, jfr. A . L . § 32 L itr. c. O fte v il de ogsaa indeholde nærmere R egler om Ledelsen af G eneralfor­sam lingen. H vis ikke andet er bestem t, m aa G eneralfor­sam lingen selv væ lge sin D irigent, der leder F orhan d­lingerne, afgør om Forsam lingen er lo vlig indvarslet, og hvem af de m ødende der er stem m eberettiget. H an er dog ik ke b erettiget til a t hindre Forhandlingen om et Anliggende eller V edtagelsen af en B eslutning, fordi han mener, a t Spørgsm aalet ligger udenfor G eneralfor­sam lingens K om petence. H erom m aa Forsam lingen i Tilfæ lde af U enighed selv træffe Afgørelse. Spørgsm aalet om L ovligheden saa vel af D irigentens som af G eneralfor­sam lingens herhen hørende Afgørelser, m aa dog altid kunne indbringes for Dom stolene, og dette, selv om V e d ­tæ gterne indeholder den — iøvrigt overflødige — B estem ­melse, at G eneralforsam lingen har den øverste M yndig­hed. — O ver Forhandlingerne føres i Reglen en Protokol, der underskrives af D irigenten. D et er i Praksis a n taget18), a t den deri optagne B eretn in g om det paa G eneralforsam ­lingen passerede m aa staa til troende, indtil dens L'rig- tighed godtgøres. F orsaavid t M eningen herm ed er, at P rotokollen afgiver B evis, der staar indtil M odbevis føres, er dette ikke r ig tig t19). Den indeholder kun en p rivat udenretlig B evidnelse, der vel kan skabe en v is Form od­ning, men ikke i R eglen 20) kan anses som fuldt Bevis.

17) J fr. d erim o d b l. a. n o rsk A . L . § 63. 3. S t .; K . U . I. § 5 1 , 2. S t .,

I I . § 62, 2 . S t.

18) J fr. U . f. R . 1882 S. 187.

19) A n d erled es h v o r V e d tæ g te rn e u d tr y k k e lig lije m le r d e tte .

20) J fr . n u h e rv e d R p ll. § 292, 1. S t. o g M u n ch -P etersen : D e r

d a n sk e R e tsp le je I . S . 159 flg .

238

B eslutninger om visse Selskabsanliggender er ved Loven forbeholdt Generalforsam lingen. Spørgsm aalet om G odkendelse af A arsregnskab og Statusopgørelse (De­charge) skal afgøres af den ordentlige Generalforsam ling, jfr. A . L. § 32, 3. St., cfr. § 31. Iø vrig t m ærkes A. L . § 20, hvorefter B eslutninger om A ktiekapitalen s Forhøjelse21) kun kan fattes af Generalforsam lingen, § 30 om V a lg af Revisorer, § 36, 37 og 39 angaaende B eslutning om Sel­skabets frivillige Opløsning, V alg af L ikvidatorer, og G odkendelse af den af disse foretagne Statusopgørelse og det af dem aflagte R egnskab, sam t § 40 om Overdragelse af A ktieselskab ets Form ue som H elhed eller om dets Sam m ensm eltning m ed et andet A ktieselskab (Fusion). Derim od findes in tet saadant P aabud m ed H ensyn til en R æ kke andre v igtige Beslutninger, som efter frem m ede A ktie lo ve skal træffes af Generalforsam lingen. Saaledes forbeholder A . L. ikke G eneralforsam lingen V alg af B e ­styrelse (Selvsupplering er altsaa m ulig), ja end ikke Æ ndringer i V edtæ gterne22).- Men fa ktisk v il P aabud her­om vel a ltid findes i Vedtæ gterne, der overhovedet kan henlægge et hvilketsom helst andet Spørgsm aal til G eneral­forsam lingens udelukkende Afgørelse. E ndelig m aa ogsaa uden u d trykk elig H jem m el i V edtæ gterne alle saadanne Spørgsm aal, til hvis Afgørelse ingen anden Selskabsm yn- dighed kan anses kom petent, jfr. herom nedf. § 32, hen­høre under Generalforsam lingens Afgørelse. H ertil vil, hvis V edtæ gterne ikke hjem ler andet, bl. a. netop høre V alg af B estyrelse og Vedtæ gtsforandringer. L igeledes m aa Generalforsam lingen m ed bindende V irknin g for

21) M æ rkelig n o k or d e t sam m e ik k e fo re sk re v e t om N ed sæ tte lse at

K a p ita le n .

22) D e t er d erfo r b l. a. ik k e u d e lu k k e t, a t G en era lfo rsam lin gen ka n

b em yn d ig e B esty re lse n t i l a t fo reta g e sa a d a n n e Æ n d rin g e r i V e d tæ g te rn e ,

som m a a tte b liv e fo rd red e a f R eg istrerin g sm y n d ig h ed en . A n d e ts te d s

v il sa a d a n t i R eglen ik k e k u n n e sk e , jfr . P la to u I I . S . 219 — 220.

239

andre Selskaberm yndigheder (Bestyrelsen) kunne give alm indelige eller særlige Forskrifter angaaende Selskabets Ledelse.

U agtet Generalforsam lingen saaledes er det højeste Organ for Selskabets V ilje, erkendes det i N utiden a l­m indeligt, at den ikke er om nipotent i Selskabets A n lig­gender. D er er for det første ikke T v iv l om, at G eneralfor­

sam lingen ikke g y ld igt kan sæ tte sig ud over de ved L o v eller V edtæ gter fastslaaede Regler om den formelle Frem- gangsm aade — Reglerne om Indkaldelse, Dagsordenens B etydnin g, Betingelser for visse Forslags V edtagelse, Stem m egivning etc. — H eller ikke v il den gyld igt kunne vedtage Beslutninger, der er i d irekte Strid m ed V ed tæ g­terne, m edm indre det sker under Iagttagelse af de Form er, der gælder for V edtagelse af Æ ndringer i disse. Saadanne B eslutninger m aa hver enkelt A ktionæ r kunne faa om ­stødt ved Dom , hvorved bem ærkes Reglen i A. L. § 34 om, at saadant Søgsm aal m aa være anlagt m od Selskabet inden 2 Maaneder efter, at Beslutningen er fattet. D et m aa dog antages, at en begaaet Form fejl ikke m edfører Om stødelse af B eslutningen, hvis det b e v i s e s , at den — f. Eks. M edregning af en ikke gy ld ig Stem m e — har væ ret uden Indflydelse paa U d fald et23). N aar det oven ­for er hæ vdet, at G eneralforsam lingen ikke gy ld igt kan fatte B eslutninger, der er i Strid m ed Vedtæ gterne, er Meningen, som allerede an tyd et, ikke, at Generalforsam ­lingen ikke kan ved tage Æ ndringer i Vedtæ gterne. En Ordning, der betingede enhver Æ ndring i V edtæ gterne af sam tlige A ktionæ rers S am tykke, vilde let b live en u taalig Hæm sko paa Selskabets U dvikling. I R eglen indeholder V edtæ gterne da ogsaa u d trykkelig Bestem m else om. hvorledes V edtæ gtsæ ndringer skal foretages. Men, selv om de ganske tier herom , m aa Generalforsam lingen

2a) J fr. o g saa P la to u II . S. 238 — 239.

240

(og da m ed sim pel Stem m eflerhed af de mødte) kunne ved tage saadanne Æ ndringer, der ikke særlig kan anses udelukkede.

P aa den anden Side har m an længe væ ret enig om. at Generalforsam lingen ikke kan vedtage enhver B eslu t­ning, naar den blot holder sig de form elle Betingelser og Vedtæ gternes positive Forskrifter efterrettelige, hvor­ved erindres at det jo er rent tilfæ ldigt, om V edtæ gterne udtaler sig om de Forhold, hvor T v iv l kan opstaa. For- saavid t Grænsen for G eneralforsam lingens K om petence, saaledes som i vor før A . L. gældende R et, ikke var positiv fastslaaet i L oven, m aatte den form entlig drages saaledes, a t den er ub erettiget til at vedtage B eslutninger, der strider im od, h vad der ved Stiftelsesakten po sitivt er tilsagt A k ­tionærerne eller kendeligt m aatte anses som en ufravigelig Forudsæ tning for deres Indtræden i dette Selskab24). H er griber im idlertid A . L . § 33 ind, idet den foreskriver, a t der ikke uden enstem m ig B eslutn ing af sam tlige A k ­tionærer kan vedtages Bestem m elser, som udover det i Stiftelses-O verenskom sten fastsa tte gaa ud paa: a. at paalæ gge Aktionæ rerne nogen In dskudspligt udover den ved Tegningen paatagne; b. a t forpligte Aktionæ rerne til a t lade deres A ktier indløse un dtagen i Tilfæ lde af Sel­skab ets O pløsning; c. at gøre Indskræ nkning i A ktiernes fri O m sæ ttelighed; d. at paabyde, a t en A ktionæ rs A ktieret skal væ re forbtudt, naar In dbetalin g ikke er b levet erlagt i rette T id ; é. a t foretage væ sentlige Æ ndringer i Sel­skab ets Form aal. Bestem m elser af denne A rt kan derfor — uden enstem m ig B eslutn ing — kun optages i V ed tæ g­terne, naar dette enten u d tryk k elig er h jem let i Stiftelses- Overenskom sten, eller denne dog p o sitivt g iver H jem m el t il senere a t ved tage dem. D et sidste m aa til Trods for de noget usikre U d tryk : »udover det i Stiftelses-O verens-

24) J fr . T o rp : In te re sse n tsk a b S- 260— 262

241

kom sten fastsatte« væ re tilstræ kkelig t, da der ikke derved gøres B ru d p aa de Forudsæ tninger, under h vilke In dtræ del­sen i Selskabet har fun det Sted. D a A . L. § 33 L itr. a .— e. frem træ der som en udtøm m ende Opregning af de T il­fælde, der er undtagne fra Generalforsam lingens K o m ­petence, m aa det antages, at Generalforsam lingen, even ­tu e lt under Iagttagelse af de særlige R egler om k va lifi­ceret M ajoritet 0. 1., som V edtæ gterne m aatte indeholde angaaende saadanne B eslutninger, kan ved tage Æ ndringer i andre R egler om Aktionæ rernes R etsstillin g, selv om disse vedrører P unkter, der efter Sagens N atur m aatte b etragtes som fundam entale Forudsæ tninger for deres Indtræden og derfor ogsaa efter K . U. va r foreslaaet u n d ­tagn e fra G eneralforsam lingens K om petence25). D ette gælder saaledes R eglerne om A ktionæ rernes Stem m eret, deres A ndelsret i Selskabet og deres indbyrdes L igeb eret­tigelse26), a lt dog forudsat, at V edtæ gterne ikke udelukker

disse,Spørgsm aals Afgørelse ved Flertalsbeslutning, h vilket de kan og fa k tisk ofte gør. — H erved m aa im idlertid bem ærkes, a t A . L . § 33 kun kan antages at have F orh ol­d et m ellem Selskabet og Aktionæ rerne som saadanne for Ø je. O verfor Tredjem and har en G eneralforsam lings­beslutning kun B etyd n in g som U d try k for, h vad Selskabet overfor ham v il erkende eller foretage; men om denne V ilje er b erettiget eller ikke, er ganske uafhæ ngigt af denne B e ­slutning27). G eneralforsam lingen kan derfor ikke ved sin B eslutn ing gøre Indgreb i nogen ham ifølge R etshandel e lle r paa andet R etsgrun dlag tilkom m ende R et. Men ganske det sam m e m aa selvfølgelig gælde overfor A k ­tionærer, naar Talen er om en ikke p aa selve M edlem s­

25) J fr. o gsaa H ersch en d ad § 33.

26) J fr . K . U. I. § 58. 3. S t . ; I I . § 72, jfr . h e rv e d U . f. R . 1896 S

779; 1903 S . 5 1 7 ; 1 9 1 7 S . 249.

27) J fr . som A n a lo g i K . L . § 64 s id ste P k t . . cfr. U . f. R . 1894 S . 766.

C. T o rp : Selskabsret. 1 6

242

forholdet, men paa selvstæ ndigt R etsgrun dlag (K on trakt, Skadetilføjelse o . l . ) s tø tte t R et.

E t om tvistet Spørgsm aal, der i forskellige L o v g iv ­ninger besvares forskelligt28), er det, h vilken M yndighed Generalforsam lingen har m ed H ensyn til Fastsæ ttelse af A a rsu d b yttet. A t den ikke kan fastsæ tte dette højere end rig tig R egnskabsopgørelse tilsteder, er g ivet, jfr. A . L. § 26, 4. St., hvorom nærmere nedf. i § 33. Spørgsm aalet er b lot, om G eneralforsam lingen kan beslutte, a t ikke hele det efter r ig tig R egnskabsopgørelse foreliggende N etto-O verskud skal fordeles, eller om Aktionæ rerne har en af Generalforsam lingens B eslutning uafhængig R et til a t fordre hele O verskudet fordelt. Ifølge A. L. § 2 6 , 1 . St. skal V edtæ gterne indeholde R egler om Over- skudets Fordeling. H vis disse u d tryk k elig afgør Spørgs­m aalet, f. E ks. ved efter at have g iv et faste R egler om A fskrivninger, Henlæggelser etc. a t foreskrive: »Rest­beløbet fordeles som U d b ytte til Aktionærerne« ell. lign., m aa dette som andre Vedtæ gtsbesternm elser være b in ­dende. D og antages det alm indeligt, at et rim eligt Beløb kan overføres til næste R egn skabsaar29) (i n y Regning). N aar derim od V edtæ gterne ikke saaledes u d tryk k elig afgør Spørgsm aalet, m aa det sikkert siges, at den i vort Forretnin gsliv herskende O pfattelse gaar ud paa, at G ene­ralforsam lingen frit kan b eslutte Overførelser, H enlæ g­gelser udover de vedtæ gtsm æ ssigt paabudte etc., m ed andre Ord, at Aktionæ rerne ikke har noget uangribeligt D iv i­dendekrav. Og dette m aa form entlig ogsaa e contrario følge af A. L. § 33.

§ 32 .

Selskabsmyndighedenie. (Fortsæ ttelse).

B . B e s t y r e l s e , D i r e k t i o n .Som allerede i § 31 anført skal der i e th vert A k tie ­

selskab væ re en B estyrelse, m edens det overlades til28) J fr. h erv ed P la to u I I . S. 1 44 — 145.

29) J fr. U . f. R . 19 15 S . 996.

2 4 3

Bestem m else i V edtæ gterne, om der ved Siden af B esty­relsen skal findes en særlig D irektion, der forestaar Sel­skabets daglige Ledelse, jfr. A. L. § 28, 1. St. Medens forskellige frem m ede L o ve1) kræ ver, a t der skal findes to skarp t adskilte Selskabsm yndigheder, en adm ini­strerende (D irektører, Forretningsførere) og en rent k on ­trollerende (B estyrelse, T ilsynsraad etc.), har U d v ik ­lingen hos os ført til, a t den regelm æssige Ordning, selv hvor der findes baade D irektion og B estyrelse, er en noget anden. Ligesom der ikke er paabudt nogen skarp personlig A dskillelse, saa at det n avnlig ikke er udelukket, a t D i­rektører tillige er M edlemmer af B estyrelsen 2), saaledes opstiller A . L. ikke nogen legal Afgræ nsning af deres ind­byrdes M yndighedsom raade. E n saadan kan selvfølgelig være g ivet i V edtæ gterne; men forsaavidt disse ikke posi­t iv t udelukker det, v il R eglen være, at B estyrelsen ikke alene er kontrollerende M yndighed, men i større eller mindre O m fang har d irekte A n del ia ltfa ld i visse Sider af Selska­bets A dm inistration. — Skøndt A . L. foreskriver, a t der altid i A ktieselskab et skal væ re en B estyrelse, kan det form entlig ikke kræ ves, at netop denne B enæ vnelse b e­n yttes, og andre B etegnelser (Repræ sentantskab, Kontrol- kom ité o . l . ) ben yttes fa ktisk ofte. D a L oven im idlertid stiller bestem te K r a v til B estyrelsens Personer og p aa­lægger B estyrelsen særlige P ligter, er det i saa F ald af V igtighed at afgøre , hvilken Selskabsm yndighed der i Lovens F orstand m aa anses som B estyrelse. H vor kun én adm inistrerende M yndighed findes, er det k lart, at denne m aa anses som B estyrelse uden H ensyn til den b enyttede Benævnelse. H vor der ifølge V edtæ gterne findes flere saa­danne M yndigheder, m aa den af disse anses som B estv-

1) J fr. saa led es ty s k H . L . 1 897 §§ 231 flg .; K . U . I. §§ 39 o g 40.

I I . §§ 50 o g 5 1 .

3) J fr. d erim o d K . U. I. § 41, I I . § 52.

16*

244

reise, der har den øverste Ledelse af Selskabets V irksom hed i alle R etninger, hvor M yndigheden ik ke er henlagt til andre.

Som alm indelig B etingelse for at væ re Medlem af et A ktieselskabs B estyrelse kræ ver A . L . § 29, a t de p aa ­gældende skal være fu ldm yndige sam t ik ke m aa væ re ude af R aadighed over deres B o eller ved Dom fundet s k y l­dige i en i den offentlige M ening vanærende H andling. A ngaaende disse B etingelser henvises til det ovenf. i § 30 A . om S tiftere bem æ rkede3). Ifø lge § 29, 2. St., skal endvidere F lertallet af B estyrelsens M edlemmer have Bopæ l her i R iget og derhos enten h ave Indfødsret eller i m indst 5 A ar — ɔ : de sidste 5 A ar — have væ ret b osid­dende h er4). I Selskaber, hvis N avn indeholder en dansk Sted- eller N ationalitetsbetegnelse skal sam tlige B esty — reisens M edlemmer opfylde disse B estem m elser5).

A ktie lo ven forudsæ tter, ia lt fa ld som det regelmæssige, a t B estyrelsen bestaar af flere M edlemmer, jfr. § 28. »Be- sty re lsesn Sammensætning«, § 29 »Flertallet af B estyrelsens Medlemmer«. V ilde m an lægge V æ gt paa den sidste U d ­talelse, m aatte der kræves m indst tre B estyrelsesm ed­lem m er. D et er dog næppe b erettiget heri at se m ere end et U d try k for det norm ale Forhold; og fa k tisk nægtes Registrering af A ktieselskaber m ed kun et B estyrelses­m edlem ikke. A t B estyrelsens Medlemmer skal være Aktionæ rer, kræ ves ikke. Om dens V aj g bestem m er A . L. § 28 kun, a t V edtæ gterne skal indeholde B estem m elser derom. F a k tisk er V alget saa at sige a ltid henlagt til G ene­ralforsam lingen, men p aabu d t er dette ik k e 6). D et ud-

3) J fr . h erved H . M. S k r iv . 22. J u li 1918 (M in. T id . A . S . 196).

4) D e sæ rlige R e g le r i S ø lo v § 1 , R c g is trc rin g s l. § 1 , 3 . S t ., jfr . L .

N r. 10, 4. F eb r. 18 9 S § 2, b erø res ik k e h eraf.

5) J fr . d o g m ed H en syn t i l æ ld re S e lsk a b e r A . L . § 59, 2. S t.

6) J fr. d erim o d sven sk A . L . § 57; ty s k H . L . 1897 § 243; K . U .

I . § 40, I I . § 51.

245

ta les ogsaa i A . L. § 6, a t den første B estyrelse kan vælges

paa det af Stiftern e indkaldte konstituerende Møde, og det er ikke udelukket, a t denne B estyrelse ifølge V e d ­tæ gterne kan forny sig ved Selvsupplering o . l . , ligesom det kan vedtages, at nogle af eller sam tlige B estyrelsens M edlemmer skal væ lges af en offentlig M yndighed, en videnskabelig, velgørende ell. lign. In stitution eller af

et andet A ktieselskab (f. E ks. Selskabets B ankforbindelse eller M oderselskabet). Nogen T idsfrist for B estyrelses­m edlem m ernes F unktion fastsæ tter L oven ikke. V alg paa L iv stid er saaledes m uligt. N aar V alg et sker af G ene­ralforsam lingen, v il det dog i R eglen ske paa bestem t Tid. H vis V edtæ gterne hjem ler det, kan B estyrelsen for dette T idsrum væ re g jort uafsæ ttelig; men hvor dette ikke sær­lig er h jem let, m aa dens M andat kunne tilbagekaldes før V algperiodens U d løb 7), idet B estyrelsen ikke har nogen b erettiget Interesse i at paatvin ge Selskabet sin Tjeneste, og Selskabet ikke m ere end en anden P rin cipal kan anses bunden til at lade sine Interesser varetage af de valgte. Men de fjernede Bestyrelsesm edlem m er har da K r a v paa det tilsagte V ederlag og andre m ed deres Stilling forbundne Fordele for hele den T id , V alg et ga ld t, m edm indre der fra deres Side foreligger saadant Forhold, som efter alm inde­lige R egler vilde b erettige en P rin cipal til a t afskedige en Funktionæ r i U tid e8). R etten til at fjerne B estyrelsen m aa, hvis ikke andet er bestem t, tilkom m e sam m e M yn­dighed, som væ lger den, altsaa i Reglen G eneralforsam ­lingen. O m vendt m aa B estyrelsens Medlemmer vistnok væ re berettigede til at nedlægge deres H v erv før U dløbet af den T id , for hvilken de er v a lg te 9), h v ilket n avn lig vil

7) U . f. R . 1882 S. 186; H a g strö m e r S. 246; P la to u I I . S . 17 1 — 172.

8) J fr. H . R . D . i U . f. R . 1 887 S . S92; K . U . I. § 40, 3. S t ., I I . § 5 1,

3. S t.

9) K . L eh m an n : A k tie n g e se llsch a fte n I I . S . 365 — 366, jfr . d erim od

H a g strö m e r S. 247; P la to u I I . S . 173.

246

væ re praktisk, naar der indtræ der en K on flikt m ellem B estyrelsen og Generalforsam lingens M ajoritet. D og m aa den afgaaende B estyrelse væ re pligtig at fungere, in dtil en n y B estyrelse er va lgt. — B estyrelsen m aa anses som et K ollegium , hvis Beslutninger, h vis ikke andet er

bestem t, fa ttes ved Stem m eflerhed af sam tlige (ikke blot a f de i M ødet tilstedeværende) Medlemmer.

I de alm indelige Tilfæ lde, hvor B estyrelsen vælges a f Generalforsam lingen, har m an ud fra den B etragtn in g, a t denne udøver en kontrollerende og anordnende M yn ­dighed overfor den, undertiden hæ vdet, a t B estyrelsen m aa anses som Generalforsam lingens Fuldm æ gtig. D ette er dog ikke rig tig t. G eneralforsam lingen er ik ke noget selvstæ n digt R etssu b jek t, -men selv kun den norm ale Form for Aktionæ rernes V iljestilken degivelse. D et er sam tlige disses, ikke Generalforsam lingens Interesser, B estyrelsen skal varetage; den er derfor sam tlige A k tio ­nærers eller, om m an vil, Selskabets B efuldm æ gtigede. D ette har n avnlig den B etyd n in g, a t Generalforsam lingens B eslutninger ikke b erettiger eller forpligter B estyrelsen t il H andlinger, der er i Strid m ed en kelte A ktionæ rers Sæ rrettigheder10) eller m ed V edtæ gterne, naar ikke disse derved forandres.

Om B estyrelsens P lig ter indeholder A . L . en Del p ositive Forskrifter. Ifølge A . L . § 11 , jfr. om Æ ndringer i anm eldte Forhold § 13, skal A nm eldelse til A ktieselskabs- registeret saavel som de m edfølgende B ila g underskrives a f alle B estyrelsesm edlem m er, der alle for en og en for alle hæ fter for Indholdets R igtighed. A t selve A n m el­delsespligten paahviler B estyrelsen, siges ikke u d try k k e ­ligt, men m aa anses forudsat som selvfølgeligt, saa a t sa m t­lige B estyrelsesm edlem m er ifalder A n svar efter A . L. § 56, 2. S t., naar Anm eldelse undlades. Skøndt L oven

10) J fr. U . f. R . 1896 S. 779.

247

ubetinget fordrer U nderskrift af sam tlige B estyrelses­m edlem m er, m aa Bestem m elsen dog u tv iv lso m t forstaas m ed det Forbehold, at R egistrering ikke skal kunne nægtes, fordi enkelte U nderskrifter m angler, naar det godtgøres, a t dette skyldes lovlig t Forfald , f. E ks. Sygdom eller B ortrejse. Uden en saadan Begrænsning vilde Reglen i A . L. § 11 kunne føre til højst alvorlige Ulem per for Sel­skaberne. — D ernæst erindres de ovenf. i § 29 II. 3. om talte B estem m elser i A . L. §§ 15 og 16, hvorefter det paahviler B estyrelsen at sørge for Udstedelse af Interim s­beviser for stedfundne Indbetalinger paa A ktierne, sam t at underskrive A ktiebrevene. — Ifølge A. L. § 21 skal, naar i T ilfæ lde af A ktiekapitalen s U dvidelse offentlig Indbydelse til Tegnin g af nye A k tier udstedes, denne under- skfrves af (hele) B estyrelsen. — E ndelig bestem m er A . L. § 27, at B estyrelsen inden 6 Maaneder efter Regn- skabsaarets U dløb til A ktieselskabs-R egisteret skal in d ­sende A fskrift af Selskabets Aarsregnskab og S ta tu s­opgørelse. Denne B estem m else gælder dog ikke, saafrem t Selskabets A k tier alle lyder paa N avn og A n ta lle t af Aktionæ rer ikke overstiger ti. D et synes heraf a t fremgå a , a t Bestem m elsen er g iv et ikke af H ensyn til K reditorerne, men af H ensyn til A ktionæ rerne. H vem selve P ligten til Regnskabsaflæ ggelse paahviler, siger L oven ikke. A . L . § 26 bestem m er b lot, at V edtæ gterne skal indeholde Regler om Regnskabsaflæggelsen. F orsaavid t disse tier angaaende d ette P u n k t, m aa det u tv iv lso m t paahvile B estyrelsen som den, der har den øverste Ledelse af Sel­skabets Virksom hed, at sørge for, at Regnskabsaflæ ggelse finder Sted, m edens den, hvor der findes en D irektion, m aa kunne overlade selve R egnskabsaflæ ggelsen til denne.

A . L. §§ 26 og 27 ta ler kun om Aarsregnskab og S ta tu s­opgørelse, men ikke om B estyrelsens P lig t til iø vrigt at sørge for behørig R egnskabsførelse og B ogføring. A t P lig t dertil m aa paahvile B estyrelsen, hvis ikke V edtæ gterne

248

bestem m er andet, kan dog ik ke væ re tv iv lsom t. O m ­fanget af B ogføringspligten overfor det offentlige m aa bestem m es efter L. Nr. 98, 10. Maj 1912. Men uafhæ ngigt heraf m aa B estyrelsen overfor Selskabet (Aktionærerne) væ re forpligtet til a t sørge for en efter Forholdene a f­passet forsvarlig Bog- og R egnskabsførelse11), ligesom det, hvis ikke V edtæ gterne bestem m er andet, m aa p a a ­hvile den at frem lægge R egn skabet for G eneralforsam ­lingen og gøre R ede for dette og for sin Ledelse i det hele.

Iø vrig t gaar B estyrelsens P lig t først og frem m est ud paa a t paase, a t Selskabets D rift ledes paa forsvarlig og behørig M aade i Overensstem m else m ed Selskabets Form aal og V edtæ gterne sam t de Beslutninger, som Generalforsam lingen i O verensstem m else m ed disse m aatte have truffet. H vor der findes en særlig D irektør (Forret­ningsfører) eller D irektion, v il B estyrelsen ik ke have den personlige Ledelse af den daglige D rift. Men den har da, hvis ikke andet er foreskrevet, a t træffe alle principielle Afgørelser, a t foreskrive alm indelige H ovedregler for D riften og at føre T ilsyn m ed, at denne ledes forsvarligt. H vor lan gt dens P lig t i saa Henseende gaar, m aa bero p aa de konkrete Forhold, særlig Virksom hedens A rt og O m fang. B estyrelsen m aa herved udvise alm indelig A gtpaagiven h ed og m aa erstatte T ab, som Selskabet m aatte lide ved forsætlige eller uagtsom m e F ejl fra dens Side12). F or Undladelser hæ fter B estyrelsen s M edlemmer soli­darisk, m edm indre V edtæ gterne hjem ler en Fordeling af Forretningerne m ellem dem. F or Skade, der følger af positive Skridt fra B estyrelsens Side, er derim od sikkert kun de M edlemmer ansvarlige, som har d eltaget i B eslu t­ningen, eller som, hvis d e ’ kunde have hindret den, har forsøm t deres P lig t i saa Henseende.

11) F o r L ivs fo rs ik rin g sse lsk a b e r m æ rk es d e sæ rlige R e g le r i L .

N r. 65, 1 . A p r il 19 14 §§ 15 flg.

12) J fr. h e rv e d D . i J . U . 18 49 S. 483.

349

O m fanget af B estyrelsens M yndighed er ofte nær­mere fastsat i Vedtæ gterne. H vor dette ikke er T il­fæ ldet, kan Grænserne for denne næppe angives nærmere, end at den m aa kunne foretage eller lade foretage alt, h vad der hører til den alm indelige Ledelse af en V irk ­som hed af den A rt, som Selskabet e r bestem t til at drive. I R eglen kan den indenfor denne Grænse handle efter bedste Skøn; m en forsaavidt Generalforsam lingen har g ivet særlige Forskrifter, er B estyrelsen pligtig at rette sig herefter13), m edm indre Generalforsam lingen ved B eslu t­ningen har overskredet sin Kom petence, jfr. ovenfor. Og alle H andlinger, der ligger udenfor den alm indelige F o rre t­ningsførelse, a ltsaa er af ekstraordinæ r A rt, er B estyrelsen næppe b erettiget til at foretage paa egen H aand, men m aa hertil indhente Generalforsam lingens S am tykke. H vad der falder indenfor denne Grænse, m aa bero p aa et Skøn og kan ofte være tv ivlsom t. I R eglen antages det dog, at B estyrelsen ikke p aa egen H aand kan sælge og p a n t­sæ tte Selskabets Ejendom m e, købe faste Ejendom m e eller optage egentlige D riftslaan 14). H erved bem ærkes, at A . L. § 28, 2. St. nu foreskriver, at V edtæ gterne særlig- skal indeholde Bestem m elser om, hvem der har R e t til at forpligte Selskabet ved Afhændelse og P antsæ tning af fast E jendom . D enne Bestem m else angaar vel kun F o r­holdet til Tredjem and, men i M angel af m odsat U dtalelse m aa det antages, at V edtæ gternes R egler herom ogsaa er afgørende for B estyrelsens M yndighed i Forhold til Sel­skabet. E ndvidere antages det alm indeligt, a t B estyrelsen ikke paa egen H aand kan bortgive noget Selskabet t il­hørende. Men denne R egel m aa dog sikkert forstaas med den Begrænsning, at G aver, der ligger indenfor det kutu- m emæssige (f. E ks. N ytaarsgratia ler o . l . ), eller som

13) U . f. R . 1879 S. 925; d enne D o m a n g a a r e t g en sid ig t F o r s ik ­

rin g sse lsk a b , m en sam m e R egel m aa gæ ld e ved A k tiese lsk a b er.

14) J fr. H a g strö m er: Om A k t ieb o la g S. 2 4 1 — 4 2 .

250

ikke gaar ud over. h vad der ved en V irksom hed af den paagældende A rt skønnes at væ re forsvarligt, ikke rammes af den. E ndelig m aa det antages, at B estyrelsen ikke er b erettiget til paa egen H aand at afslutte R etshandler for Selskabet, i hvilke den selv er Selskabets M edkontrahent.f. E ks. bevilge sig selv Laan af Selskabets M idler15). — I det foregaaende haves kun B estyrelsens M yndighed i Forhold til Selskabet for Ø je. I h v ilket Om fang den overfor Tredjem and er legitim eret til at binde Selskabet, v il b live om talt i næste Paragraf.

I A lm indelighed16) v il det væ re B estyrelsen, der an ­sæ tter og afskediger D irektøren (Forretningsførere), og ofte er det ogsaa den, der ansæ tter (eller godkender A n ­sæ ttelsen af) visse andre overordnede Funktionæ rer. H vor ikke andet frem gaar af V edtæ gterne, m aa det ende­lig sikkert antages, at B estyrelsen har R et til at m ed­dele P rokura17).

Saa længe Selskabet bestaar, kan A n svar m od B e s ty ­relsen i Anledning af dens Ledelse af Selskabets A n lig­gender kun gøres gældende i H enhold til en B eslutning af Generalforsam lingen, idet denne m aa have R et til at godkende B estyrelsens H andlem aade18). D ette gælder dog ikke, hvor B estyrelsen har kræ nket enkelte A k tio ­nærers Sæ rrettigheder, idet da enhver, der har lid t Skade herved, m aa kunne gøre A n svar gældende. E fter Selska­bets Opløsning kan derim od enhver A ktionæ r søge E rstat-

15) H . R . D . i U . f. R . 1879 S. 749, d e r v e l a n g a a r en D ire k tø r,

m en m aa finde tilsva ren d e A n v e n d e lse p a a B e sty re lse r , jfr . ogsaa h erved

U . f. R . 1910 S. 293.

1 6) U n d ertid en væ lg es d o g D ire k tø re rn e d ire k te a f G en era lfo r­

sam lin g en .

17) J fr. C. T o rp i U. f. R . 1910 B . S . 2 11 flg .; H . L e v y sam m est.

S. 233, jfr . d o g h erim od N . H . B a c h e sa m m est. S . 33 flg ., 259 flg.

18) J fr. U. f. R. 1882 S . 1 1 1 5 . D en tilsy n e la d e n d e m od strid en d e

A fg ø re lse i U . f. R . 1908 S. 2 11 a n g a a r et F o rh old a f en saa sæ regen B e ­

sk a ffen h ed , a t m an n æ p p e deri ka n fin d e U d tr y k fo r en m od sa t O p fa tte lse .

251

ning for det Tab, han m aatte have lid t ved B estyrelsens uretm æssige H andlinger, m edm indre der lovlig t er g ivet Bestyrelsen D echarge for det paagældende Forhold, h vo r­til m aa høre, at de Om stændigheder, der skal begrunde A n svaret, har væ ret behørigt op lyste for G eneralforsam ­lingen. I m odsat F ald F a ld m aa den m eddelte Decharge være uden B etydnin g.

H vor der ved Siden af B estyrelsen findes en særlig D irektion, v il denne i R eglen have den daglige Ledelse af Virksom heden under B estyrelsens T ilsyn og K ontrol. D en m aa derved væ re bunden ved de Anvisninger, B e s ty ­relsen m aatte give, og m aa ogsaa til Frigørelse for A n svar kunne henskyde sig under disse, m edm indre B estyrelsen derved er gaaet udenfor sin K om petence. I de alm inde­lige Tilfæ lde, hvor D irektionen ansættes og afskediges a f B estyrelsen, v il det ogsaa væ re denne, der p aa Selska­bets Vegne gør A n svar gældende m od D irektionen for F ejl eller Forsøm m elser fra dennes Side.

D e alm indelige H abilitetsbetingelser for D irektører er ifølge A. L . § 29, 1. St. de sam m e som for B estyrelsens Medlemmer og der kan forsaavidt henvises til det derom oven f. bem ærkede. Særlig for D irektører er derim od R eglen i A . L. § 29, 3. S t., hvorefter D irektionens M ed­lemmer, forsaavidt de ikke bestyrer Forretningsafdelinger af Selskabet i U dlandet, skal have B opæ l her i R iget, og derhos enten have Indfødsret eller i de sidste 2 A ar have væ ret bosiddende her. F ra den sidstnæ vnte Bestem m else kan H andelsm inisteren, hvor Om stændighederne taler derfor, gøre U ndtagelse.

D irektørernes fulde N avn, Stillin g og B opæ l skal ligesom Bestyrelsesm edlem m ernes anmeldes til A k tie ­selskabs-R egisteret, jfr. A . L . § 10 o., men A nm eldelses­plig ten paahviler alene Bestyrelsen.

252

C. Revisorer.

Ifølge A. L . § 30 skal der væ lges en eller flere regn- skabskyndige R evisorer til a t foretage R evision af A k tie ­selskabets R egnskab og Statusopgørelse. D e kan første Gang væ lges paa det i A . L. § 6 næ vnte Møde. men iøvrigt foretages V alget af Generalforsam lingen. Medens andre A ktielove, jfr. ogsaa K . U. I. § 50, II. § 61, stiller ret strenge K ra v for a t sikre Revisorernes Uafhæ ngighed af B e s ty ­relse og D irektion, giver A. L. § 30 kun den selvfølgelige Regel, at R evisorer ikke m aa væ re Medlemmer af B e ­styrelsen. D et er a ltsaa end ikke udelukket, a t en D irektør eller en B estyrelse og D irektion underordnet Funktionæ r vælges til R evisor19), — Saafrem t der ansættes mere end en Revisor, kan Aktionæ rer (en m aa væ re nok),der ejer en Tredjedel af den p aa Generalforsam lingen repræsen­terede A k tieka p ita l, bestem m e, at m indst en af R e v i­sorerne skal væ re autoriseret Revisor. V alget af denne sker m ed sim pel Stemmeflerhed.

Under Udførelsen af Revisionen har Revisorerne A d gan g til alle Bøger vedrørende Selskabets R egnskabsvæ sen, og B estyrelsen — det samme m aa gælde D irektionen — er p ligtig at m eddele dem enhver Oplysning, de forlanger til Bekræ ftelse a f R egnskabets og Statusopgørelsens R igtighed. De kan altsaa kræve saadanne Oplysninger, der er fornødne for at konstatere, at de opgjorte Beholdninger er til Stede, og at G rundlaget for Beholdningernes Prisansæ ttelse er forsvarligt, ligesom de m aa væ re berettigede til at efterse Selskabets K asser o . l . D erim od b lev en Bestem m else i K. U. II. § 61 om, a t de skulde have A dgan g til a l l e Selskabets Bøger, under L ovens B ehandling strøget. Forsaavidt ikke V edtæ gterne giver Revisorerne en videre- gaaende M yndighed, vil de derfor ikke kunne kræ ve saa-

19) Om d e t u h eld ige ved L o v en s R egel se n ærm ere C. T o rp i J. T .

1916 S. 1 1 .

253

danne O plysninger, som er nødvendige til en egentlig

kritisk R evision.R evisorerne skal. hver G ang de har foretaget R e v i­

sion, herom indføre en B eretn in g i en R evisionsprotokol, der frem lægges paa B estyrelsesm øderne, jfr. A . L . § 30.3. St. N ogen P lig t til at foretage R evision mere end en G ang aarlig hjem ler L oven ikke. ligesom den ikke sikrer Aktionæ rerne nogen A dgan g til at b live bekendt m ed Revisionsberetningen en passende T id før G eneralforsam ­lingen20).

Om den fornyede R evision, som Generalforsam lingen kan foranledige, jfr. A . L . § 31, v il b live ta lt i næste Paragraf.

Om Strafansvar for B estyrelse, D irektion og R e v i­sorer, der krænker de dem paahvilende Pligter, henvises til A . L. §§ 55 og 56.

§ 33.Regnskabsaflæggelsen.

Om Regnskabsaflæggelsen gives nogle iøvrigt ret kortfatted e Bestem m elser i A . L . § 26, der næst at udtale, at V edtæ gterne skal indeholde R egler om R egn skabs­aflæggelsen og O verskudets Fordeling, som H ovedgrun d­sætning fastslaar, at R egnskabet skal indeholde et D rifts­regnskab og en Statusopgørelse udvisende Selskabets sande Stillin g efter B estyrelsens bedste Skøn. Særlig for Statusopgørelsen gives dernæst i A . L . § 26, 3. St. den Regel, at de m ed Selskabets S tiftelse og A ktiekapitalen s Tilvejebringelse forbundne Om kostninger ligesom ogsaa Vederlag, der af Selskabet er b eta lt for en Forretnings A fstaaelse (goodwill), skal opføres paa en særlig K on to og aarlig nedskrives m ed m indst en Tiendedel af det op ­rindelige B eløb. Forudsæ tningen herfor er n aturligvis a t disse Beløb — Stiftelsesom kostninger og goodw ill —

2°) J fr. d erim o d K . U . I I . § 55.

254

ikke straks dækkes gennem en ved A ktietegningen b e­tin get O verkurs, h v ilk et ofte sker og i R eglen m aa anses som det rationelle. Men hvor dette ikke sker, tillader L oven altsaa, at et til disse U dgifter svarende B eløb i S tatu s opføres som A k tiv , b lot m ed P lig t til a t foretage den paabudte A fskrivn in g, der ve l at m ærke skal finde Sted uden H ensyn til, om D riftsregn skabet viser det dertil fornødne O verskud, eller ikke. Bestem m elsen m aa finde A nvendelse ikke blot p aa saadanne U dgifter ved selve Stiftelsen, men ogsaa paa U dgifter (Provision o . l .) i A n ­ledning af A ktiekapitalen s senere U dvidelse og p aa V eder­lag for A fstaaelse af senere under Selskabets D rift o ver­tagn e Forretninger.

D en fælles H ovedregel for D riftsregnskab (Vindens- og Tabskonto) og Statusopgørelse er, at de skal udvise Selskabets sande Statu s efter B estyrelsens bedste Skøn: H eri ligger næppe andet og mere end det ret selvfølgelige, at de skal opgøres saaledes, som ordentlig og forsvarlig Forretningsbrug tilsiger, jfr. K . U. II. § 47, saaledes at de giver et (su b jektivt ɔ : efter B estyrelsens bedste Skøn) sandt B illede af Stillingen, m edens der ikke deri kan lægges noget K r a v om, at R egn skabet skal gøre R ede for, h vo r­ledes m an er n aaet til de skete V æ rdiansæ ttelser1). En m odsat O pfattelse kan saa m eget m indre stø ttes paa det ret neutrale U d tryk »udvisende«, — der næppe b e ­tyder andet end »som er U d tryk for« — som Tilføjelsen »efter B estyrelsens bedste Skøn« afgjort taler im od at kræve nogen særlig Redegørelse eller D okum entation af Ansæ ttelsernes R igtighed. 1 Derm ed er det n aturligvis ikke Meningen, at B estyrelsen er b erettiget til rent v il­kaarligt at skønne over Værdierne. S elv om A . L. § 26 i M odsætning til m ange frem m ede L ove og K . U. har m ent

1) J fr . o g saa H ersch end N o te 3 til § 26, jfr . d erim o d V in d in g K ru se

i U . f . R . 1918 B . S . 276.

255

at burde se bort fra positive Forskrifter angaaende de enkelte R egnskabsposter, er der selvfølgelig visse G rund­sætninger, der er saa alm indelig anerkendte, at B estyrelsen m aa følge dem, hvis den ikke v il paadrage sig A n svar. Saaledes v il Væ rdipapirer og Varer, der noteres paa Børsen, ikke kunne opføres til højere V æ rdi end den noterede. A t Ansæ ttelse til en højere Pris skulde væ re forsvarlig, v il ialfald forudsæ tte ganske særlige Om stændigheder. N avnlig v il det være ganske utilladeligt ved Statusop gø­relsen at foruddiskontere en forventet Prisstigning. For faste Ejendom m e, Skibe, Maskiner, D riftsin ven taro . l. er det en m eget b en ytte t Frem gangsm aade at opføre dem til Anskaffelsesprisen m ed F radrag af en fast aarlig Procentandel for Forringelse ved Slid og Alder. D ette v il ogsaa som Gennem snitsregel være forsvarligt og p ra k ­

tisk, idet et paalideligere Ansæ ttelsesgrundlag ofte vil savnes. Men hvis den ad denne V ej udfundne Ansæ ttelse kendeligt afviger fra Genstandens virkelige Væ rdi, v il det ikke væ re forsvarligt, a t lægge den efter en saadan fast A fskrivn ingsskala udfundne Væ rdi til Grund for O pgø­relsen. T hi denne v il da ikke udvise Selskabets s a n d e Stilling.

Skøndt D riftsregnskab og Statusopgørelse til en vis G rad er uafhængige af hinanden, saa at f. E ks. m eget vel D riftsregnskabet kan udvise O verskud, m edens Status udviser T a b — idet Fondsbeholdning, Ejendom m e, M a­skiner2) o . l. kan vise en Væ rdiforringelse, der nødvendig­gør A fskrivn ing — er de to D ele a f R egn skabet dog ikke uden B etydnin g for hinanden. Ligesom selvfølgelig D rifts­regnskabets R esu ltat influerer — gu nstigt eller ugunstigt— paa Status, saaledes kan der ikke disponeres paa Grund-

2) V æ rdien a f V a re la g e r, E m b a lla g e , lo st In v e n ta r o. I. b ør d erim o d

ga a sa a led es in d i D riftsre g n sk a b e t, a t V æ rd ifo rrin g e lser p aa d isse P o ster

p a a v irk e r ogsaa d e tte s R e su lta t.

2 5 6

lag af D riftsregnskabet alene uden H ensyn til Status. D ette faar særlig B etyd n in g m ed H ensyn til Fordeling af U d b ytte . A . L. § 26.. 4. St. giver herom den rigtige Regel, a t U d b ytte til Aktionæ rerne kun kan udredes af det N etto- O verskud, som R egn skabet udviser, efter a t de ved tæ gts­m æ ssige3) A fskrivninger og Henlæggelser har fundet Sted, og uafskrevet U nderskud fra tidligere A ar er dæ kket. V ed Udfindelsen af dette »Netto-Overskud« m aa der u tv iv l­som t tages H ensyn ogsaa til Statusopgørelsens R esu ltat saaledes, at Aarsregnskabets D riftsoverskud først m aa anvendes til D æ kning af et ved Værdiforringelser o . l . frem kom m et U nderskud paa Status, inden der kan b live T ale om Fordeling af U d b y tte 4). O m vendt m aa form en t­lig A . L . § 26, 4. St. forstaas saaledes, at U d b ytte kun kan udredes af D riftsoverskuddet, men ikke a f et m uligt O verskud, som Statusopgørelsen p aa G rund af V æ rdi­stigning paa Ejendom m e, Fondsbeholdning3) o . l. m aatte udvise. D erim od hjem ler A . L . § 26 u d tryk k elig t, a t de Beløb, som m aatte være henlagte til særlige Fonds (Ud- bytte-U dligningsfond o . l . ) i saadant Ø jem ed, kan an ­vendes til Forøgelse af det regnskabsm æssige N etto- O verskud, hvoraf U d b ytte udredes, eller til U dligning af

3) U d tr y k k e t e r ik k e n ø ja g t ig t , id e t u tv iv ls o m t ik k e b lo t d e i V e d ­

tæ g tern e h jem led e , m en o v e rh o v e d e t a lle p lig t ig e A fsk r iv n in g e r o g H e n ­

læ ggelser, d eru n d er o gsaa den i A . L . § 26, 3. S t. n æ v n te N e d sk riv n in g ,

m aa h a v e fu n d e t S te d .

4) D a A . L . § 26 4, S t ., kun ta le r om U d b y tte t i l A k tio n æ re rn e ,

gæ ld er in gen tilsva re n d e p ræ c e p tiv R e g e l m ed H en syn t i l T a n tie m e -

b ereg n in g , jfr . h e rv e d K . U . I I . § 60. O m T a n tie m e k a n b eregn es u d e ­

lu k k e n d e p a a G ru n d la g a f D riftsre g n sk a b e t uden H e n sy n t i l m u lig t

U n d ersk u d p a a S ta tu s , v i l d e re fte r b ero p aa In d h o ld e t a f V e d tæ g te rn e s

B e ste m m e lse r herom .

5) M ed H e n sy n ti l F o n d sb eh o ld n in gen gæ ld er d o g n o g e t a n d e t fo r

B a n k e r o . l . P e n g e in stitu tc r , h v o r F o n d sb eh o ld n in g en in d g a a r i D r if t s ­

re g n sk a b e t, fo rd i K ø b og S a lg a f F o n d s u d gø r en D e l a f B a n k e n s regulæ re

F o rre tn in g .

257

Tab. D et sidste kan faa B etydn in g for paafølgende Aars U d b ytte f or deling.

Om Bestem m elsen i A . L. § 27 er ta lt ovenf. i § 32. Inden den der foreskrevne F rist af 6 Maaneder efter Regn- skabsaarets U dløb m aa R egn skabet være afsluttet. Derim od foreskriver A . L. ikke nogen Frist, inden hvilken R egn skabet skal forelægges Generalforsam lingen. En Grænse er dog givet derved, at det reviderede R egnskab og Status ifølge A. L. § 32 skal forelægges den o r d e n t ­l i g e Generalforsam ling til Godkendelse, og at saadan G eneralforsam ling skal afholdes en Gang aarflg. Heller ikke indeholder A. L. nogen R egel, der sikrer A k tion æ ­rerne L ejlighed til at b live bekendt m ed R egn skabet en passende T id forinden Generalforsam lingen. I begge de

næ vnte R etninger v il dog i Reglen V edtæ gterne indeholde F orskrifter, hvis E fterlevelse da v il kunne frem tvinges i H enhold til A . L. § 54. — Saafrem t G eneralforsam ­lingen m ed sim pel Stem m eflerhed nægter Godkendelse af R egnskabet, kan den endvidere, ligeledes m ed simpel Stem m eflerhed6) beslutte, at R egn skabet og S ta tu s­opgørelsen skal gøres til G enstand for en n y R evision sam t bestem m e, hvem der skal foretage denne, og det V ederlag, som derfor skal ydes. U m iddelbart efter den n y R evisions Tilendebringelse sk a l7) B estyrelsen m ed 14 D ages V arsel indkalde en n y Generalforsam ling til R egn skabets Godkendelse, jfr. A . L. § 31.

A t Generalforsam lingen godkender R egn skab et (giver Decharge) m edfører m ed de ovenf. i § 32 angivne F o rb e­hold at B estyrelsen kan handle i H enhold til R egn skabet (udbetale U d b ytte etc.) og er fri for A n svar, forsaavidt angaar de af D echargen om fattede Forhold. S elv om

6) V e d tæ g te rn e m aa k u n n e b este m m e, a t o g saa en M in o rite t h ar

d en n e R e t ; d erim o d ik k e , a t d e rtil s k a l k ræ ve s k v a lific e re t M a jorite t.

7) J fr . h erved A . L . § 54.

C. T o rp : S elsk ab sret 1 7

258

B estyrelsen m aatte have handlet udenfor sin K om p e­tence, og selv om den derved eller iø vrigt ved urigtigt Forhold eller Forsøm m else m a atte have paaført Selskabet Tab, kan ingen A ktionæ r h erefter gøre A n svar gældende m od den for saadant Forhold. H vor Generalforsam ­lingen derim od vil forbeholde sig at gøre A n svar gældende, v il den, selv om selve R egn skabet er i Orden, ofte gaa den Vej a t nægte D echarge, m edens den stren gt korrekte

Frem gangsm aade vilde være, at godkende R egnskabet, men sam tidig at tage Forbehold angaaende B estyrelsens A n sva r8). Iø vrigt behøver N æ gtelse af D echarge slet ikke at være U d try k for, at G eneralforsam lingen v il for­beholde sig at gøre A n svar gældende. U ndertiden er den sim pelthen U d tryk for et M istillidsvotum til B estyrelsen; men n avnlig kan den skyldes Uoverensstem m else mellem Generalforsam lingen og B estyrelsen angaaende den fore- slaaede Fordeling af O verskudet — Henlæggelser, U d ­b y tte ts Størrelse, Tantiem e-Beregning o . l . F orsaavidt G eneralforsam lingen efter V edtæ gterne har M yndighed til efter eget Skøn at afgøre disse Spørgsm aal, m aa vel den af Generalforsam lingen vedtagn e Form for R egn ­skabsopgørelsen v ære bindende for B estyrelsen. Men en K on flikt, der ikke ensidigt kan afgøres af G eneral­forsam lingen, kan opstaa f. E ks., naar V edtæ gterne t i l­lægger B estyrelsen R et til at skønne over, hvor m eget der skal afskrives eller henlægges til visse Fonds, eller hvis Striden n etop drejer sig om, hvorledes Vedtægternes R egler om Fordelingen i en eller anden R etnin g sk al for­staas. I saadanne Tilfæ lde v il Nægtelse af Decharge navnlig have den B etydnin g, at B estyrelsen kun paa eget A n svar kan foretage U dbetalin g af U d b ytte , Tantiem ero . l . , saa længe Spørgsm aalet ikke er endelig afgjort ved Dom (f. E ks. i en mod B estyrelsen anlagt Sag), eller For-

8) Jfr. P la to u II . S. 2 14 .

259

staaelse er opnaaet gennem Forhandling m ed paafølgende Godkendelse af R egn skabet af en senere G eneralforsam ­

ling.

§ 34.Forhøjelse og Nedsættelse af Aktiekapitalen.

1 . Om Forhøjelse af A ktiekap italen bestem m er A. L. § 19, at den ikke kan ske, forinden A k tiekap ita len er fu ldt indbetalt, eller der i Selskaber, hvor fu ld Indbetaling ifølge V edtæ gterne ikke skal finde Sted indenfor en be­stem t fastsat Frist, er udstedt Aktionæ rforskrivninger i H enhold til A. L. § 17. E fter en stedfunden Forhøjelse af

A ktiekap italen kan en n y Forhøjelse kun finde Sted under tilsvarende Betingelser. — H erved erindres først, at A. L ., som nærmere ovenf. i § 30 C. om talt tillader, at A ktietegnin g, hvor A ktiekap ita len ikke ved Stiftelses-O ver­enskom sten er fikseret til et bestem t B eløb (altsaa hvor der er fastsat et Mindste- og et Største-Beløb) kan fo rt­sættes ogsaa, efter at Selskabet ved R egistreringen er endelig stiftet. Selv om Selskabet for at sæ tte n y t L iv i en saadan Tegning foretager en forn yet U dbydelse af den ikke tegnede D el af A ktiekap italen , er dette ikke en F o r­højelse af A k tiekap ita len 1). Om en saadan b liver der kun T ale naar enten den oprindelige A ktieka p ita l (Største- Beløbet) er fu ldt tegn et eller Tegningen iøvrigt afslu ttet og Anm eldelse derom sket i H enhold til A . L. § 11. — Skøndt det ikke u d tryk k elig siges i A . L . § 19, m aa det utvivlsom t antages, a t Forhøjelse af A kitekap ita len ikke kan finde Sted, forinden Selskabet ved R egistreringen er endelig stiftet. E llers vilde gennem R eglerne om A k tie ­kapitalens Forhøjelse væ re anvist en altfor bekvem Vej til delvis Om gaaelse af Stiftelsesreglerne baade. hvor

1) S a a d a n T e g n in g ka n d erfo r kun sk e u n d er Ia g tta g e lse a f d c

o ve n f. i § 30 C. a n g ivn e R egler.

1 7 *

260

offentlig Tegningsindbydelse b en yttes, idet det f. E ks. ikke er paabudt, a t Indbydelsen skal indeholde O plysning om Em issionsom kostningerne, jfr. A . L . § 5 d., og navnlig, hvor saadan Indb3'delse ikke b enyttes, idet der bl. a. ikke her findes nogen Bestem m else svarende til A . L. § 6. H erfor taler ogsaa Bestem m elsens P lads — efter Stiftelses-

reglerne2).B eslutning om A k tiekap ita len s Forhøjelse kan kun

fattes af Generalforsam lingen, jfr. A . L. § 20. H vor en saadan B eslutn ing uden nærmere T ilføjelse foreligger, m aa B estyrelsen væ re forpligtet til at ivæ rksæ tte den uden ufornødent O phold og i sit fulde O m fang. Men G eneral­forsam lingen kan ikke b lo t foreskrive bestem te B etin ­gelser, som B estyrelsen m aa overholde; den kan ogsaa efter at have fastsat det B eløb, hvorm ed A ktiekapitalen skal forhøjes, m eddele B estyrelsen B em yndigelse til at foretage Forhøjelsen p aa det T idspun kt, i det Om fang og paa de V ilkaar, B estyrelsen m aatte bestem m e. D er er derfor heller ikke noget til H inder for, at B estyrelsen bem yndiges til at udvide A ktiekap italen m ed »indtil« et vis Beløb. Skøndt det ikke siges u d tryk k elig t, m aa en saadan B em yndigelse ogsaa kunne gives B estyrelsen i selve Stiftelses-O verenskom sten. — H vis offentlig U d ­bydelse af A ktiern e ikke finder Sted, idet hele B eløbet p aa Forhaand er overtaget eller ventes tegn et under- haanden , gælder ingen præ ceptive Bestem m elser om Aktieudvidelsens Ivæ rksæ ttelse. Saafrem t derim od o f­fen tlig In dbydelse3) til Tegning af de nye A ktier udstedes, kom m er Bestem m elserne i A . L. § 21 til Anvendelse. T eg ­ningsindbydelsen skal da underskrives a f B estyrelsen og indeholde de i A . L. § 5 e . — i. og § 7 b .— i. foreskrevne

2) J fr. ogsaa H ersclum d N o te i ad § 19.

3) Om A fgræ n sn in gen a f B e g re b e t »offentlig In d byd else« h en vises

til d e t o ven f. i § 30 C. a n fø rte .

261

O plysninger tilligem ed O plysning om. h vorvid t og paa h vilke V ilkaar der for de ældre A ktieejere eller for andre er forbeholdt nogen Fortrinsret ved Tegningen, sam t om, hvor stor en Del af det udbudte B eløb der skal være tegnet, for at Tegningen skal være bindende, og om de særlige V ilkaar, der iøvrigt m aatte være k n ytted e til denne. H erved bem ærkes, a t A . L. ikke i A lm indelighed hjem ler de ældre Aktionæ rer nogen Fortrin sret til saadan A k tie ­tegning; men denne R et kan væ re h jem let dem i V e d ­tægterne eller være forbeholdt ved Generalforsam lingens B eslutning om A ktieudvidelsen. H vor offentlig In d b y ­delse benyttes, finder endvidere Bestem m elserne i A . L . §§ 8, 16, 17 og 18 tilsvarende Anvendelse, jfr. herom ovenf. § 30 C. D et sam m e m aa gælde Reglerne om In ter­im sbeviser i A . L. § 15, skøndt denne ikke nævnes i § 21. Endnu erindres, at ifølge A. L. § 13 skal A nm eldelse til A ktieselskabsregisteret om A ktiekapitalen s Forhøjelse finde Sted inden en Maaned. Denne F rist m aa, hvis U d ­videlsen m edfører en Vedtæ gtsæ ndring, regnes fra dennes V edtagelse. H vis B estyrelsen har faaet en saadan B e ­m yndigelse til senere at foretage Forhøjelsen, som hjem les ved A. L . § 20, m aa endvidere Anm eldelse om den sted­fundne Forhøjelse finde Sted inden en M aaned efter den nye A ktietegnin gs A fslutning.

2. Medens R egler om A ktiekapitalen s Forhøjelse væ sentlig gives af H ensyn til Aktietegnerne og de ældre Aktionæ rer, skyldes A ktieloven s Bestem m elser om A k ­tiekapitalens N edsættelse væ sentlig H ensynet til K red i­torerne. D e Bestem m elser, A . L. § 234) giver herom, vder dog kun Kreditorerne et højst ufyldestgørende V æ rn 5).

4) O m A . L. § 2 2 er ta lt o v en f. i § 29 I.

5) J fr. næ rm ere C. T o rp i J. T . 19 18 S. 1 6 — 18: C h arles V . N ielsen

H a a n d b og i A k tie r e t S. 44 flg.

262

A. L. § 23 udtaler in tet om, hvem der kan fa tte B e ­slutning om A ktiekapitalen s N edsættelse. Der er derfor fu ld Frihed til at træffe Bestem m else derom i V edtæ gterne. Findes saadan Bestem m else ikke. m aa det dog anses for g ivet, at kun G eneralforsam lingen kan b eslutte N edsæ t­telsen. — H vis A ktiekapitalen s N edsættelse ikke vil m edføre enten U dbetaling til Aktionæ rer eller B ortfald af nuværende eller tidligere Aktionæ rers Forpligtelse til at gøre Indbetaling, opstiller A . L . § 23 overhovedet ikke nogen Begrænsning for Adgangen til a t foretage saadan N edsættelse. Strengt taget kunde det nu hævdes, at saa­danne Tilfæ lde ik ke kan forekom m e. Før eller senere vil enhver N edsættelse af A ktiekap italen m edføre — eller kunne m edføre — U dbetaling til Aktionæ rerne. D et p ra k ­tiske Tilfæ lde, hvor Nedsættelse af A ktiekapitalen finder Sted, uden at den s t r a k s skal m edføre U dbetaling til A ktionæ rerne (eller A fskrivn ing p aa A k tion æ rfo rskriv­ningerne), er det, at en Del af A k tiekap ita len er ta b t. Og Ø jem edet m ed denne »Nedskrivning« er da netop at m uliggøre senere U dbetalin g af U d b ytte i O verensstem ­melse m ed A. L . § 26. 4. St. uden at afvente, at T a b et atter er indtjent og afskrevet. D a hele det ovenfor nævnte Forbehold i A . L. § 23, im idlertid vilde b live uden R ealitet, hvis de i P aragrafen foreskrevne Regler skulde iagttages ogsaa i disse Tilfælde, m aa det væ re Lovens Mening netop i saadanne Tilfæ lde at hjem le N edsættelse af K apitalen uden Iagttagelse af de til K reditorernes B eskyttelse givne R egler6). — H vis derimod A ktiekapitalen s N edsættelse vil m edføre enten U dbetaling til Aktionæ rerne (ɔ : straks eller dog til et bestem t fikseret T idspunkt) eller B ortfald af Indbetalingspligt. m aa ifølge A. L. § 23 en af to Frem- gangsm aader iagttages. E n t e n m aa der m indst et Aar

6) Om d e t uh eld ige heri. n a v u lig o ve rfo r O b lig a tion slaan e ller anden

i læ ngere T id u o p sigelig K re d it se C. T o rp l. c.

2 6 3

forud foretages Anm eldelse til A ktieselskabs-R egisteret

om den Bestem m else, som hjem ler saadan U db etalin g eller saadant B ortfald . L oven taler kun om Anm eldelse, ikke om dennes Registrering. D a en Anm eldelse, hvis R egi­strering nægtes, im idlertid er uden al B etyd n in g som O plysning for K reditorerne, m aa det sikkert kræves, at Anm eldelsen er saaledes i Orden, at den uden Ophold m odtages til Registrering og virkelig b liver registreret. Selv m ed denne Begrænsning, yder denne Frem gangsm aade ikke noget rim eligt V æ rn for K reditorerne, n avnlig saa­danne, hvis K r a v ikke er forfaldne eller i M ellemtiden forfalder, jfr. ovenf. N ote 6. — E l l e r Selskabets F o r­dringshavere skal ved en B ekendtgørelse, der indrykkes tre Gange i Statstidende, opfordres til at anm elde deres K ra v , inden tre M aaneder, forsaavidt angaar Fordrings­havere i Kongeriget, og inden 6 Maaneder, forsaavidt an­gaar andre Fordringshavere. Saa længe de forfaldne K ra v , der er anm eldte i H enhold til denne B eken dtgø­relse, ikke er fyldestgjorte, eller der ikke paa Forlan ­gende er stillet Sikkerhed for uforfaldne eller om tvistede K ra v , kan A ktiekapitalen s N edsæ ttelse ikke lovlig t fore­tages. Om en tilb u dt Sikkerhed m aa anses for b e try g ­gende, afgøres paa en af Parternes Begæ ring af Overregi- strator. F ra de ovennæ vnte Bestem m elser kan H andels­m inisteren efter Om stændighederne tillade A fvigelse. Den i A . L. § 23 foreskrevne Indkaldelse har ikke præ klusiv V irkning, men den, der undlader, i rette Tid, at anmelde sit K ra v , kan ikke bagefter rejse Indsigelse m od den fore­tagne N edsættelse af A ktiekapitalen . H ar derim od N ed­sættelse fundet Sted m ed Tilsidesæ ttelse af Fordrings­havernes R et til B eta lin g eller Sikkerhedsstillelse af an ­m eldte K rav , v il dette ikke blot paadrage Bestyrelsen E rstatningsansvar overfor de K reditorer, der senere m aatte vise sig ikke at kunne faa D æ kning for deres K rav . sam t Strafansvar efter A . L . §§ 55 og 56, men de forurettede

264

Fordringshavere m aa endvidere kunne erhverve Dom over Selskabet til at foretage saadan B etalin g eller Sikkerheds­stillelse. H vis denne da ikke præsteres, m aa de kunne faa Selskabet erklæret konkurs. O g B oet kan da kræ ve, at Aktionæ rerne tilbagebetaler de m odtagne B eløb eller indbetaler de m anglende R ater uden H ensyn til den m u­ligvis foretagne A fskrivn ing p aa Aktionæ rforskriv- ningen, a lt i det O m fang, som er nødvendigt til F y ld e st­gørelse af Kreditorernes K ra v . Denne R estitutionspligt m aa form entlig ifølge Analogien af Reglerne om A n svar for Forbrug af andres T ing og retsstridig Udøvelse af andres Form uerettigheder7) paahvile de paagældende A ktionæ rer uden H ensyn til, om de ved M odtagelsen (A f­skrivningen) m aatte have væ ret i god Tro, idet A k tio ­nærernes M odtagelse ikke kan stilles ved Siden af en E r ­hvervelse gennem Overdragelse. Om iøvrigt en N ed sæ t­telse af A k tiekap italen sker ved en u d trykkelig derpaa rettet A k t eller paa anden Maade, er ligegyldigt. Ifølge A. L. § 23, 5. St. er enhver T ilbagebetalin g af Indskud, der form indsker den anm eldte A ktiekap ita l, ulovlig, naar den ikke sker under Iagttagelse af de i § 23 eller af de for Selskabets Opløsning givne Bestem m elser. Herunder falder f. Eks. ogsaa U dbetalin g af U d b ytte , som efter rigtig Regnskabsopgørelse ikke er fortjent. Med T ilb age­betaling af Indskud m aa ligestilles A fskrivn ing paa det ikke indbetalte Beløb.

Grunden til A ktiekapitalen s N edsættelse v il som Regel viere enten Ø nsket om at opnaa B alance p aa R egn ­skabet. naar en Del af A ktiekapitalen er gaaet ta b t, jfr. ovenf., eller at Selskabet skønnes at have en i Forhold til sin V irksom hed for stor K ap ita l, f. E ks. fordi det har rea li­seret en Del af sin V irksom hed eller opgiver en Branche, der har vist sig ikke at være lu krativ. Og Gennemførelsen

7) J fr. J u l. L a ssen : H aa n d b . I. § 29. I I I . og § 33. 2. a.

af N edsættelsen vil som Regel enten ske ved N edskriv­

ning af sam tlige A ktiers Paalydende eller ved A nnullation (Am ortisation) af en Del af A ktierne. N edskrivning af A ktiernes Paatydende, vil, naar N edsættelsen skyldes T ab, ske ved A fskrivn in g paa det indbetalte Beløb, hvad enten Aktierne er fu ldt indbetalte eller ikke. H erved m aa n a­turligvis Reglen i A . L. § 9, 2. St. overholdes, h vorved i T ilslutnin g til det ovenf. i § 29 I. antagne' forudsæ ttes, at A . L. § 22 m aa fortolkes i O verensstem m else m ed L . ’s § 4. H vis N edsættelsen derim od skyldes, at Selskabets K a p ita l skønnes at være for stor. v il N edskrivningen ved fuldt indbetalte A ktier forudsæ tte T ilbagebetalin g af en tilsvarende Del af det indbetalte, medens den ved ikke fu ldt indbetalte A ktier hyppigst vil ske ved Nedsættelse af det B eløb, for h v ilk et Aktionæ rerne hæfter, og tilsv a ­rende A fskrivn in g paa A ktionæ rforskrivningerne. — A k ­tiekapitalens Nedsættelse ved A nnullation af en D el af A ktierne kan ivæ rksæ ttes enten m ed tvungen Indløsning af A k tier, f. Eks. i H enhold til Lodtræ kning, hvis saadan Indløsning er hjem let ved Stiftelsesoverenskom sten, jfr. A . L. § 5 f., eller ved en senere i Overensstem m else med A. L. § 33 fa tte t B eslutning — eller ved Indkøb af A ktier til Annullation. Særlige R egler om, hvorledes der skal for­holdes i disse forskellige Tilfælde, giver A. L. ikke, og heller ikke Bestem m elser sigtende til at lette Gennem ­førelsen. A . L. § 23, 4. St. bestem m er vel, at Bestyrelsen ved en tre Gange i Statstidende in d rykket Bekendtgørelse m ed Aars og D ags V arsel kan indkalde A ktiebrevene til N edskrivning, O m bytning eller Indløsning i Anledning a f N edsættelsen; men denne Bestem m else, der kun udtaler noget ganske selvfølgeligt, er intetsigende, idet den ikke k n ytter nogen V irknin g til U ndladelsen af at efterkom m e saadan Indkaldelse. N avln ig giver Bestem m elsen ingen Hjem m el til at erklære ældre, ikke indleverede A ktiebreve døde og m agtesløse, jfr. derim od K . U. II. § 43. D ette

266

kan foranledige praktiske V anskeligheder, hvis der ikke i Vedtæ gterne findes Bestem m elser herom.

Endnu erindres Bestem m elsen i A . L. § 24 om, at Anm eldelsen til A ktieselskabs-R egisteret om N edsættelse af A ktiekapitalen skal ledsages af B evis for, at de i § 23 foreskrevne Relger er iagttagne.

3. A f A ktieselskabets N atur som et K apitalselskab, i h v ilket en bestem t, i Anm eldelsen angiven K a p ita l til- sikres Kreditorerne som Fvldestgørelsesobjekt, skulde stren gt taget følge, at Selskabet er udelukket fra at er­h verve egne A k tier, ia ltfa ld naar dette sker for Midler, der pligtm æ ssig skal tjen e K reditorerne til Sikkerhed, a ltsaa udgør en Bestanddel af A ktiekapitalen . V ed disse Midlers Anvendelse til Indkøb af Selskabets egne A ktier form indskes i V irkeligheden til Skade for Kreditorerne den effektive A k tiekap ita l. T ilsvarende Bem ærkninger gælder M odtagelse af egne A ktier som Sikkerhed for Gæld. O p ­

køb af egne A k tier — f. E ks. for at holde K ursen oppe i K risetider — har ogsaa baade hos os8) og andetsteds ført til m eget alvorlige K alam iteter; og saadan E rhvervelse er derfor i de fleste A ktie lo ve, naar den ikke sker under Iagttagelse a f de for A k tiekap italen N edsæ ttelse gældende Regler, enten ubetin get forbudt eller m eget stæ rkt b e­græ nset9). — A. L. § 25 har derim od paa dette P un kt g iv et fu ld Frihed. Om P an t i egne A ktier ta ler den slet ikke; og den giver u d trykkelig Selskabet R et til i ubegræn­set O m fang at erhverve egne A ktier, idet den b lo t p a a ­byder, at disse i A arsregnskabet skal opføres under en se lv­stændig P ost, og at Anm eldelse til A ktieselskab s-R egi­steret skal ske, saafrem t Beholdningen af egne A ktier efter

8) Jfr. bl. a. U. f. R . 1 9 1 1 S. 4 4 6 — 447.

9) J fr. bl. a. n orsk A . L . (j§ 2S o g 29; sve n sk A . L . § 5 1 : ty s k H . L.

1 897 § 226; K . U . I. §§ 33 og 34, II . §§ 4 4 — 46. Se h erved V in d in g K r u se

i U . f. R . 191S B . S. 2 7 8 - 2 7 9 .

267

disses Paalydende udgør 5 pCt. af A k tiekap italen eller

derover. — D ette er for det første en m eget upraktisk og besværlig Ordning, idet Bestem m elsen, hvis den skal tjene til at give virkelig O plysning, m aa forstaas saa­ledes, at Anm eldelsen skal angive Beholdningens nøjagtige Størrelse — ikke b lot: »over 5 pCt.« — , saa at der m aa finde n y Anm eldelse Sted, liver Gang Beholdningen fo r­øges eller form indskes10). Men H ovedsagen er. at Loven

legaliserer en Frem gangsm aade, der kan føre til de a lvor­ligste Misbrug. Bestem m elsen om, at A ktierne skal sær­sk ilt opføres i Aarsregnskabet, hindrer ikke, at O pkøb af egne A k tier i stort Om fang kan fortsæ ttes et A ar (ja endog noget læ ngere), inden det gennem R egn skabet bliver bekendt. Og h vad Anm eldelsen til A ktieselskab s-R egi­steret angaar, er det ikke blot m eget tilfæ ldigt, om den kom m er til de interesseredes K un dskab, men den yder ia ltfa ld ikke dem noget Værn, der i Løbet af den Maaned. inden hvilken Anm eldelse skal ske, har ydet Selskabet K redit. Den giver dem end ikke R et til at hindre fortsatte Indkøb, ligesom den ikke giver dem R et til af denne Grund at kræ ve B etalin g før Forfaldstid.

§ 35.Aktieselskabets Retsforhold til Tredjemand.

Vedrørende A ktieselskabets R etsforh old til T red je­m and opstaar n avnlig Spørgsm aal om Selskabets R epræ ­sentation udadtil, om H æ ftelsen for Retshandler, ind- gaaede paa Selskabets V egne, og om Selskabets A n svar for sine Organers R etsbrud.

10) D e tte v i l b l. a. ku n n e føre til e n h o jst u h eld ig og fo r R egistre-

r in gsm yn d igh ed en b e sv æ rlig O v e rfy ld n in g a f R eg iste re t, h v o rv e d d e tte

ta b e r sin O versk u elig h ed . Iø v r ig t g iv e r B estem m elsen A n le d n in g ti l en

R æ k k e T v iv l , f. E k s . o m h v o r v id t A n m e ld e lse sk a l sk e , n a a r in d k ø b te

A k t ie r sæ lges igen inden U d lø b e t a f den i A . L . § 13 g iv n e F ris t (en M aaned).

268

I. Selskabets Repræsentation udadtil.

D ette Spørgsm aals B esvarelse form er sig forskelligt, eftersom Talen er om Beføjelsen til at forpligte Selskabet ved Retshandler eller om Selskabets R epræsentation i processuelle Forhold.

1 . I Henseende til A fslutn in g af Retshandler er det andetsteds og har det h idtil hos os væ ret den alm indelige Regel, at Selskabet repræsenteres ved B estyrelsen og kun ved denne eller Medlemmer af denne, forsaavidt en a l­m indelig eller begrænset B em yndigelse hertil ikke særlig er tillag t andre. E fter L . 1 . M arts 1889 § 19 Nr. 9 kunde overhovedet, bortset fra Reglerne om Prokura, ikke andre end B estyrelsens Medlemmer anmeldes som sign atur­berettigede og ved ikke anm eldte Selskaber m aatte ogsaa Bestyrelsen, og kun den, anses som legitim eret til a t handle for Selskabet. — E fter A . L. opstaar det sidste Spørgsm aal ikke, ela alle A ktieselskaber skal anmeldes og Selskabet først anses som retligt bestaaende, naar det er registreret, jfr. ovenf. § 30. Og iøvrigt bestem m er L oven herom kun, at Anm eldelsen skal angive, hvem der har R et til at forpligte Selskabet, jfr. A . L. § 10 p., hvortil svarer Bestem m elsen i § 28, 2. St. om. at V edtæ gterne skal b e­stem m e, hvem der har R et til at forpligte Selskabet. D et frem gaar heraf dels, at Spørgsm aalet om, hvem der kan forpligte Selskabet, skal være po sitivt afgjort gennem A n ­

meldelsen og de m ed denne stem m ende (A. L. § 49) V e d ­tægter. dels at denne B eføjelse kan tillægges hvemsom- helst. D er er n avnlig intet til H inder for, at der tillæ gges andre end D irektionens og B estyrelsens Medlemmer Signaturbeføjelse og vel at m ærke den fulde B eføjelse, ikke blot den mere begrænsede R et til at underskrive pr. pro­cura. H eri gør A. L. § 28. 2. St. kun den Indskrænkning,

2 6 9

at denne R et ikke kan 1) udøves af B estyrelsesm edlem m er2) . der er bosatte i U dlandet og ikke har Indfødsret, uden i Forbindelse m ed en eller flere her i L an det bosatte P er­soner (kollektiv Signatur). A f denne sidste Bestem m else frem gaar iøvrigt k lart, at A . L. § 10 p., hvis U d tryk : »hvem der har Ret« osv. i og for sig kunde efterlade nogen T v iv l, m aa forstaas saaledes, a t det er tillad t at anmelde, at F irm aet kun kan tegnes af flere i Forening. D et kan herefter n avnlig ogsaa anmeldes, at F irm aet kun kan tegnes af et Bestyrelsesm edlem eller en D irektør i Forbindelse med en anden (f. E ks. Bogholder, K asserer eller Prokurist), eller at det kan tegnes af A . alene eller af B . og C. i Forening. Derim od m aa det efter A . L . § 10 p. ligesom efter L . 1 . M arts 1889 antages, at Signaturbeføjelsen m aa være generel ɔ : uden Forbehold, saa at det n avn lig ikke kan anmeldes, at der til visse R etshandlers, f. E ks. V ekselfor­pligtelsers Indgaaelse kræ ves andet og mere end til gyld ig S ignatur i Alm indelighed, eller at den eller de signatur- berettigede eller nogle af disse, kun kan forpligte Selskabet ved H andlinger af en bestem t A rt o . l. — D erim od er der ikke T v iv l om, at V edtæ gterne eller en G eneralforsam lings­beslutning kan paalægge den eller de signaturberettigede kun at handle indenfor nærmere angivne Grænser eller under bestem te B etingelser, naar dette kun skal gælde som en indre Ordensregel, der ikke gennem Anm eldelse skal gøres bindende for Tjedjem and. Og det m aa da end­videre i H enhold til vor R ets alm indelige Grundsætninger antages, at saadanne Bestem m elser kan gøres gældende

1 ) D a L o v e n b ru g er U d tr y k k e t: »kan« — ik k e : »maa« — , m a a d et

a n ta g e s , a t d e tte ik k e b lo t er en in d re O rd en sfo rsk rift, m en a t U n d e r­

s k r ift i S tr id m ed den n e B estem m else er u fo rb in d en d e fo r S e lsk a b et.

2) L o v e n n æ v n er k u n »B estyrelsesm edlem m er«. E n a n a lo g isk U d ­

v id e lse til an d re s ig n a tu rb e re ttig e d e er b l. a. p a a G ru n d a f B estem m elsen

i A . L . § 29, 3. S t. b etæ n k elig .

2 7 0

overfor den Tredjem and, der i saa Henseende ikke er i god Tro, idet han kendte eller burde have kendt dem 3). — O m vendt er der in tet til H inder for, a t rette Vedkom m ende, i R eglen B estyrelsen, uden a t derom sker Anm eldelse, kan bem yndige andre til i større eller m indre O m fang at handle for Selskabet; og saadan B em yndigelse behover ikke at væ re ud tryk kelig, men kan ligge i, a t den p a a ­gældende ansættes i en Stilling, der efter den alm indelige O pfattelse af dens B etyd n in g legitim erer ham til at træffe visse D ispositioner4).

For at Tredjem and ved Retshandler m ed den signa- turberettigede — even tuelt andre, som ifølge det ovenf. bem ærkede m aa anses legitim erede til indenfor visse Grænser a t forpligte Selskabet — skal erhverve R e ttig ­heder m od Selskabet, m aa det selvfølgelig kræves, at han i de foreliggende Om stændigheder havde H jem m el til at gaa ud fra, at der er handlet paa Selskabets V egne, h vo r­til ikke nødvendigt hører, at R etshandelen u d trykkeligt er a fslu ttet i Selskabets N av n 5,) jfr. det ovenf. i § 11 om det tilsvarende Forhold ved n avngivne Selskaber bem ærkede.

D et frem gaar allerede af det tidligere anførte, at den. der har kontraheret m ed en ikke som signaturberettiget anm eldt Person, som i K ra ft af sin Stillin g eller særlig

3) J fr . m ed H en syn til den til A . L . § 10 p. sva ren d e B estem m else

i L . 1 . M arts 1889 § 19 N r. 9 J u stm . S k riv . 7 D ecb r. 1889.

4) J fr . h e rv e d U . f. R . 1902 S. 203 o g 526; 1909 S. 5 12 ; 1910 S.

436 og 19 13 S. 678. D e t erin dres h e rv e d , a t F u ld m a g t t i l a t teg n e pr.

p rocu ra ifø lg e A . L ., jfr . L . 1. M a rts 1889 § 3 1 , ik k e b e h ø v e r a t a n m eld es ,

og a t h eller ik k e D ire k tø re r (F o rretn in gsfø rere) e fte r A . L . b e h ø v e r a t

væ re a n m eld te som sig n a tu rb c re ttig e d e . F a k tis k sk e r d e tte jc v n lig t ikk e.

D e su a g te t m a a D ire k tø re n k u n n e fo rp lig te S e lsk a b e t v e d R c ts h a n d e lc r

o . l . v ed rø ren d e S e lsk a b e ts d a g lig e L ed else , jfr . A . L . § 28, 1. S t ., m e d ­

m in d re M ed ko n trah en ten ved e lle r b u rd e v id e , a t h an s B e fø je lse er m in d re

v id tg a a e n d e .

5) O m d e t tilsva re n d e S p ø rg sm a al i F o rh o ld e t m ellem S e lsk a b e t

o g d e n , d er h a r h a n d le t p aa d e tte s V e g n e , se U. f. R . 1915 A . S. 443.

271

Bem yndigelse har handlet for Selskabet, ikke i A lm inde­lighed kan anse dennes B em yndigelse til at forpligte Sel­skabet som ubegrænset. Angaaende det Spørgsm aal, h v ilk et O m fang den paagældendes Legitim ation har, m aa henvises til den alm indelige Lære om Fuldm agt. Men heller ikke den signaturberettigedes Legitim ation til at forpligte Selskabet kan anses som ubegrænset. U delukket er det ve l efter det tidligere udviklede gennem Anm eldelsen at fastslaa særlige Begrænsninger, men dette udelukker ikke, at der kan opstilles visse alm indelige Grænser for Signaturbeføjelsens Om fang. E n saadan Begrænsning m aa antages at ligge i Anm eldelsens Angivelse af Selska­bets Form aal, jfr. A . L. § 10 c. T il A fslutnin g af R e ts­handler, der øjensynligt ligger udenfor den herved angivne Ram m e, kan Tredjem and ikke anse den sign atu rb eret­tigede legitim eret6). I Overensstem m else herm ed har det bl. a. væ ret alm indelig a n ta g et7), at den signaturberet­tigede i A lm indelighed8) ikke er legitim eret til at købe, sælge eller pantsæ tte faste Ejendom m e, stifte Obligations- laan o . l . Her griber im idlertid Bestem m elsen i A . L. § 28, 1 . St., i . P kt. ind. T il Reglen om, a t Vedtæ gterne skal indeholde Bestem m else om, hvem der har R et til at forpligte Selskabet, føjer den; »derunder ogsaa Bestem m else i saa Henseende m ed H ensyn til Afhændelse og P an tsæ t­ning af fast Ejendom . Denne Tilføjelse, der først b lev indsat under Forhandlingerne paa Rigsdagen, er u tv iv l­som t foretaget for at fjerne de Ulem per, der fu lgte af, a t m an i Praksis va r uklar over, hvilken Legitim ation R etsskriveren kunde kræ ve for uden Retsanm æ rkning at tinglæ se Skøde eller P an etb rev vedrørende et A ktieselskabs

6) Jfr. h e rv e d U . f. R . 1910 S. 293, 999.

7) J fr. C. T o rp : In teressen tsk a b S. 275; P la to u II . S. 177.

8) N em lig , n a a r ik k e d e tte n eto p h ø rer til S e lsk a b e ts F o rm a a l,

saa led es som d e tte fre m g a a r a f A n m eld elsen .

272

E jen dom 9). D ette frem gaar ogsaa deraf, at der kun tales om Salg og Pantsæ tning, ikke om K øb . D et nævnte Ø jem ed kræ ver ikke m ed N ødvendighed mere end, at V edtæ gterne giver en klar R egel om, h vad der i denne R etning skal til; og herm ed vilde da en Vedtæ gtsbestem - melse om, at der til de nævnte Dispositioner kræves f. E ks. Generalforsam lingens Godkendelse, ikke være uforeneflg. R egistreringskontoret op fatter im idlertid den paagæ l­dende Bestem m else som en ren Tegningsforskrift, saa­ledes, at Vedtæ gterne og Anm eldelsen skal angive b e­stem te Personer som ubetin get legitim erede til at under­skrive ogsaa saadanne D okum enter paa Selskabets Vegne. G yldigheden af denne U nderskrift overfor Retsskriveren og Tredjem and skal herefter ikke kunne gøres afhængig af en B eslutning af Generalforsam lingen ell. lign., medens der selvfølgelig in tet er til H inder for, at den eller de p a a ­gældende i F o r h o l d t i l S e l s k a b e t er forpligtede til at indhente saadant Sam tykke, ligesom det heller ikke kræ ves, at Signaturbeføjelse i denne R etning tilkom m er de sam m e Personer, der iøvrigt har Signatur. T il S tø tte her­for anføres n avnlig den ved Ordet »derunder« angivne Forbindelse m ed den forudgaaende alm indelige Regel. R ig t:gheden af denne Forstaaelse er dog m eget tvivlsom . N etop den Om stændighed, at Bestem m elsen angaaende fast E jendom ikke findes gentagen i Bestem m elsen i A . L . § 10 p. om, h vad Anm eldelsen skal indeholde angaaende Firm ategningen, kan tale for, at den kun skal udtale, at V edtæ gterne skal give klar B esked om, h vad der kræves til at forpligte Selskabet ved de særlig næ vnte Retshandler, uden at ville afskære Selskabet fra at opstille andre, af Signaturbestem m elserne uafhængige, B etingelser for disse Dispositioners G yldighed. H erfor ta ler endvidere det tid ­ligere frem hævede H ensyn til Bestem m elsens historiske

9) J fr . R ig sd a g stid . 1 9 1 6 — 17. L a n d stin g e t. Sp. 1799.

273

Oprindelse sam t den Om stændighed, at den hverken nævner K øb af fast E jendom eller andre D ispositioner af rent ekstraordinær K arakter, ved h v ilk e Spørgsm aalet om Signaturbeføjelsens O m fang har foranlediget T v iv l.

2. D e Bestem m elser, der m aatte være trufne med H ensyn til Signaturen, kan ikke anses afgørende med H ensyn til Selskabets R epræsentation i processuelle Forhold. I denne R etnin g m aa, hvis ikke Vedtæ gterne bestem m er andet, B estyrelsen og kun denne være kom pe­tent. I denne Forbindelse bem ærkes R eglen i A . L. § 53. hvorefter Sager m od et A ktieselskab kan indbringes for Forligelseskom m issionen og R etten paa det Sted, hvor Aktieselskabets H ovedkontor findes10). I saadanne Sager kan endvidere H ovedkontoret — for udenlandske Sel­skabers Vedkom m ende den paagældende her registrerede Forretningsafdelings K on tor11) — m ed H ensyn til F o r­kyndelse og Varsel betragtes som B opæ l12).

I I . Hæftelsen for de paa Selskabets Vegne stiftede For­pligtelser.

Som allerede ovenf. i § 29 anført hæfter Aktionærerne, bortset fra særlig begrundet A n svar, ikke personlig for O pfyldelsen af de paa Selskabets Vegne stiftede F orp lig­telser, idet kun Selskabsform uen tjener Kreditorerne som Fyldestgørelsesobjekt. Medens der iøvrigt herom henvises til Frem stillingen i § 29 I., skal b lot angaaende K red i­torernes A dgan g til at holde sig til Selskabets K ra v mod Aktionæ rer, der ikke fu ldt ud har op fyld t den ved A k tie ­tegningen paatagne Forpligtelse, bem ærkes følgende: Indbetaling kan af K reditorerne kun fordres i det Om fang

10) A n g a a e n d e T in g læ sn in g v e d U n d e rp a n t i L øsøre o . l . se T o rp

T in g sre t S. 7 1 1 .

11) J fr . A . L . § 43.

12) J fr. h erved R e tsp ll. § 156 o g M u n c h -P etersen : D en d an sk e

R e tsp le je I. S. 255 — 256. Se an g a aen d e D o m m e e fte r d en tid lig e re R e t

bl. a. U. f. R . 1902 A . S. 210 . 5 5 1 ; 1903 A . S. 154; 19 11 A . S. i 6 .j .

C. Torp : S elskabsre t. 18

274

som er fornødent til D æ kning af Gælden. I O verensstem ­

m else m ed de alm indelige for A ktionæ rernes Indbetalings- p ligt gældende R egler m aa de dertil fornødne Indskud fordeles ligeligt paa alle Aktionæ rer, der i dette Forhold m aa antages a t hæfte principalt pro ra ta subsidiært soli­darisk13). K reditorerne kan ikke gøre dette K r a v gæ l­dende ved direkte Søgsm aal m od Aktionæ rerne, men m aa, h v is ikke Selskabet foretager det fornødne, faa dette er­klæ ret fa llit, hvorefter Skifteretten indtaler det Beløb, der kræ ves til Fordringshavernes Fyldestgørelse. — Om Aktionæ rernes R estitution sp ligt i T ilfæ lde af retstrid ig Fordeling af Selskabsform uen o . l. er ta lt ovenf. i § 34, 2.

I I I . Selskabets Ansvar for sine Organers Retsbrud.

D et følger af Grundsætningen om Aktionæ rernes

m anglende personlige A n svar, at A ktieselskabets A n svar for sine Organers R etsbrud lige saa vel som dets H æ ftelse i andre Retninger er begrænset til Selskabsform uen. D et er dernæst utvivlsom t, at de Personer, B estyrelse eller andre, som paa Selskabets V egne begaar R etsbrud, over­for den skadelidende b liver personlig forpligtede til E rs ta t­ning efter alm indelige R egler14), altsaa navnlig, naar R e ts­brudet er dem tilregneligt. Ligeledes er disse og kun disse strafbare, forsaavidt H andlingen er en Forbrydelse15).— H vad derim od angaar Betingelserne for. at Selskabet

13) J fr . U. f. R. 1903 B . S. 223.

14) F o r Ik k e -O p fy ld e lse a f S e lsk a b e ts F o rp lig te lse r h æ fter B e s t y ­

relsen e ller den , h vem P lig te n s O p fy ld e lse iø v r ig t p a a h v ile r , d o g s ik k e rt

ik k e p erson lig , m ed m in d re den p aag æ ld en d e p aa tilreg n elig re tstr id ig

M aade er A a rs a g d e rtil, se lv om A n s v a re t for saa d an Ik k e -O p fy ld e lse

e lle rs ik k e er b etin g et a f, a t d en n e kan tilregn es S k yld n eren .

15) J fr. G oos: S tra ffe re t II . S. 15 0 — 1 5 1 ; A a g e sen: In d led n in g S.

2 1 1 ; T o rp : S tra ffe re tte n s a lm . D el S. 216 flg .: P la to u II . S. 17S ; U. f. R .

1889 S. 179; H . R . T . 1901 S. 123, 12 5: U. f. R . 1903 A . S. 16, 723; 190S

A . S. 298, jfr . d o g 111. H. t. T o ld m u lk te r U. f. R. 1910 A . S. 331.

275

bliver civilretlig ansvarligt for sine Organers retstridige

H andlinger, m aa der form entlig sondres. Forsaavidt angaar Selskabet paahvilende, særlige Forpligtelser, m aa det være an svarligt for enhver i Strid m ed saadan Forplig­

telse værende H andling eller U ndladelse af det Organ, som det paahvilede at drage Om sorg for denne Forplig­telses O pfyldelse, selvfølgelig forudsat, at de i det p aa­gældende Forhold kræ vede alm indelige A nsvarsbetingelser foreligger. Udenfor disse Tilfæ lde m aa i O verensstem ­melse m ed de alm indelige R egler om A n svar for F u ld ­m æ gtiges H andlinger, n avn lig D. L. 3 — 19 — 216), Reglen

være, at Selskabet svarer for de paagældende Organers H andlinger17), naar disse frem træder som foretagne i Medfør af det dem paahvilende H v erv18), hvortil n avnlig hører, at de efter deres alm indelige B eskaffenhed ligger indenfor Grænserne for vedkom m ende Organs Virksom - hedsom raade19). Principielt gør det herefter ikke nogen Forskel, om det paagældende Organ er overordnet eller underordnet, idet Forskellen alene ligger i deres forskel­lige M yndighedsom raade. Særlig for Generalforsam lingens Vedkom m ende m aa det antages, at Selskabet m aa være ansvarligt for enhver H andling, hvis Foretagelse den har b esluttet,da dens B eslutning er U d try k for, h vad Sel­skabet som saadant v il gøre eller undlade.

16) M orgen stjern e: O m E rsta tn in g sa n sv a r fo r an d res H a n d lin g e r

S. 1 11 m en er, a t D . L . 3 — 19 — 2 ik k e or a n v e n d e lig f. E k s. p aa G en era l-

iorsam lingens B e slu tn in g e r og s tø tte r d e tte p aa O rd et »Tjener«. D e tte

er d o g ik k e a fg ørende, a lle re d e ford i d er s ta a r »Tjener e1le r a n d e n «

17) Jfr. om U n d lad else a f a t re k la m e re U. f. R. 190 7 A . S. 365-

18) J fr. H . K. T . 1913 S. 574 og som A n a lo g i U. f. R . 1910 A . S. 3 17

(F a gforen in gsfo rm an d ).

19) P la to u II . S. 17 7 N o te 17; jfr . a n g a a en d e et b eslæ g tet Spørgs-

m a a l (om et A k tie s e lsk a b h a v d e m iste t R e tte n til F orsikrin gssu m m en

p aa G ru n d a f en a f en F a b r ik s b es t y r er u d v is t U forsig tig h ed ) H . R . T .

1916 S. 65. Se. h erv ed N. H . B a c h e : F o re k e sn in g e r o ver de a lm in d e ­

lig e F o rs ik rin g sb e tin g e lse r for L ø sø re S. 5 3 — 54.

1 8 *

276

§ 36.A ktieselskabets Opløsning.

I. En udtøm m ende Opregning af de Grunde, der kan føre til A ktieselskabets Opløsning, giver A ktie lo ven ikke. Den nævner: a. at A n ta lle t af A ktionæ rer er gaaet ned under tre, A . L. § 35, b. at Generalforsam lingen beslutter Selskabets frivillige Opløsning, A . L. §§ 36 — 39, jfr. m ed H ensyn til Fusion § 40, og c. at A ktieselskab et kommer under K onkursbehandling, A . L. § 41. H eraf kan dog ikke sluttes, at Opløsning udenfor de under a. og c. an ­givne Tilfæ lde kun kan ske ifølge en Generalforsam lings- Beslutning og under Iagttagelse af Bestem m elserne i A . L.

§§ 36— 39. D er m aa u tv iv lsom t ved Selskabets Stiftelse kunne tages u d trykkeligt Forbehold om. at Selskabet under visse B etingelser skal opløses, eller dette kan være en saaledes for alle D eltagere kendelig Forudsæ tning, at enhver Aktionæ r eller — hvis det særlig m aatte være bestem t — et vist A n ta l Aktionæ rer, naar disse Betingelser indtræffer, kan fordre Opløsning uafhæ ngigt af, hvad

Generalforsam lingen senere m aatte bestem m e. Som T il­fælde af denne A rt kan nævnes, a t der er sat en bestem t F rist for Selskabets V arighed, a t dets Form aal er bestem t begrænset, f. E ks. til Realisation af visse nærmere b eteg­nede Arealer, og at dette Form aal er opnaaet. eller om ­vendt a t G rundlaget for dets V irksom hed er b ortfaldet ved U dløbet af en Koncession, en P aten tret o . l., eller fordi en saadan R et nægtes. Ligeledes kan det væ re ved taget, at enhver A ktionæ r — eller dog en M inoritet — kan fordre Selskabets L ikvid ation , naar en vis D el af A ktiekapitalen er gaaet ta b t1). — N aar Opløsningsgrunde af denne A rt

1) E n R æ k k e A k tie lo v e fo resk riv er, a t O p lo sn in g i sa a d a n n e T i l ­

fæ ld e sk a l finde S ted e lle r ka n fordres a f en M in o ritet, jfr . n o rsk A . L.

§ 76; sve n sk A . L . § 97. 1 .; ty s k H . L . (1897) §2 4 0 : fra n sk L . 24. J u li 1S67

A rt. 37: ita lie n sk H. L . § 14 6, jfr . o gsaa K . U. I. § 48, I I . § 59. — A . L .

277

foreligger, kan Generalforsam lingen selvfølgelig tage B e ­slutning om L ikvid ation og gaa frem efter R eglerne i A . L. § 36 flg. D et m aa ogsaa være B estyrelsens P lig t at foranledige, a t saadan B eslutning tages. Men, hvis Bestyrelsen in tet foretager eller Generalforsam lingen ikke vedtager et frem sat F orslag om L ikvid ation , m aa enhver A ktionæ r (eventuelt det foreskrevne A n ta l Aktionærer) ved Dom kunne faa sin R et til O pløsning fastslaaet og m aa da, hvis denne Dom ikke efterkom m es, kunne fordre Likvidationen ivæ rksat af Skifteretten i H enhold til Skiftel. 30. N ovbr. 1874 § 822), jfr. R pll. § 654.

Om de enkelte Ophørsgrunde bem ærkes endnu fo l­gende:

a. H vis A n ta lle t af Aktionæ rer er gaaet ned under tre, giver A . L. § 35 en F rist af 3 Maaneder til at afhjælpe denne Mangel. Sker dette ikke, skal Selskabet opløses, m edm indre sam tlige Selskabets A ktier ejes af et andet A ktieselskab, der falder ind under A . L .3). Generalfor­sam lingen kan n aturligvis ogsaa, naar denne Opløsnings- grund foreligger, beslutte Opløsning og væ lge L ikvidatorer, i h v ilket Tilfæ lde Bestem m elserne i A. L. §§ 36 — 39 finder Anvendelse. Men har den ikke inden Fristens U dløb g jort dette, m aa sikkert enhver A ktionæ r kunne fordre Selskabets B o taget under offentlig Skiftebehandling i H enhold til Skiftel. § 82. Om V irkningerne af, at Selskabets D rift fortsæ ttes efter Fristens U dløb, se nedf. under III.

b. B eslutn ing om Selskabets frivillige Opløsning kan kun fattes af Generalforsam lingen, jfr. A . L . § 36. B estem ­melsen frem træder som præ ceptiv. Generalforsam lingen m aa derfor endelig afgøre Spørgsm aalet og kan ikke f. Eks. bem yndige B estyrelsen til at træffe Afgørelse om O pløs­

h a r som b em æ rk et in gen d e rt il sva ren d e R e g e l, jfr . d erim od m ed H en syn

ti l L ivsfo rs ik rin g sse lsk a b e r L . N r. 65, 1. A p r il 1914 § 25 flg.

2) J fr . h erved K . U . I. § 6 1 , II . § 75.

3) J fr. A . L . § 35, 2. St.

278

ningen. T viv lsom t er det kun. hvorvid t og i hvilket O m ­fang Bestem m elser i Stiftelses-O verenskom sten kan m o­dificere denne Regel. Som tidligere bem ærket m aa det sikkert kunne bestem m es, at hver enkelt A ktionæ r eller en M inoritet under bestem te nærmere angivne Betingelser (Form aalets B o rtfa ld eller O pfyldelse, T ab af en vis D el af K ap ita len o . l . ) kan fordre Opløsning. Men en rent dis­kretionær M yndighed til at beslutte Selskabets Opløsning kan sikkert ikke henlægges til andre end G eneralforsam ­

lingen. L oven opstiller ingen Fordring om kvalificeret M ajoritet. H vilket F lertal der skal kræ ves til at beslutte Opløsning, m aa derfor bero paa V edtæ gterne. H vis de tier derom, er sim pelt F lertal tilstræ kkeligt.

E t A ktieselskabs Fusion m ed et andet eller O ver­dragelse af dets Form ue som H elhed er ikke nogen særlig Ophørsgrund. D et er kun en særlig Maade at ivæ rksæ tte Opløsningen paa og efter Om stændighederne et M otiv for denne. Opløsningsgrunden er ogsaa her den frivillige Beslutning om Selskabets Opløsning. I Overensstem m else herm ed bestem m er A . L. § 40, at saadan B eslutning kun kan tages af Generalforsam lingen. F or denne B eslutning m aa i det hele de ovenfor frem stillede R egler gælde.

c. A ktie lo ven indeholder ingen Bestem m else om, at A ktieselskab et skal tages under K onkursbehandling, naar det er insolvent, a ltsaa naar dets P assiver overstiger A ktivern e, selv om dette frem gaar af en stedfunden R egn ­skabsopgørelse, jfr. derim od K . U. I. § 48, 2. S t., II. § 59,2. St. I de i K . L. § 46 om handlede Tilfæ lde er B estyrelsen, der ene paa Selskabets Vegne kan frem sæ tte K on ku rsb e­gæring, jfr. A . L. § 41, 3. St., vel p ligtig at overgive Sel­skabets B o til K onkursb ehandling, selv om ingen F or­dringshaver forlanger det erklæret fallit. Men udenfor disse Tilfæ lde kan det i Mangel af p o sitiv H jem m el ikke antages, at en saadan ubetin get P lig t paahviler B estyrelsen. L ige­som B estyrelsen im idlertid paadrager sig A nsvar, hvis

279

den ved Regnskabsaflæggelse eller ved E rklæ ringer til G eneralforsam lingen eller overfor Tredjem and gennem urigtige eller vildledende Angivelser (derunder Fortielser) væ kker urigtige Forestillinger om Selskabets S tatus, jfr. ogsaa A . L. §§ 55, 1. og 56, 2., saaledes m aa den overfor Aktionæ rerne være forpligtet til p aa en dertil indvarslet Generalforsam ling at give dem Meddelelse om Insolvensen, saa snart denne er konstateret. G eneralforsam lingen vil da i R eglen beslutte Selskabets O vergang til K on ku rsb e­handling. hvorefter B estyrelsen vil have at frem sæ tte Begæ ring derom. Skulde dette ikke ske, v il dog K onkursen regelmæssig b live hidført derved, at Insolvensen bliver alm indelig bekendt, jfr. K . L. § 42, cfr. §§ 43 og 444).

II. Som M aader, paa h vilke Opløsningen kan ivæ rk ­sættes, kan n avnlig frem hæves K on kurs, L ikvid ation og Fusion.

a. I T ilfæ lde af K on kurs foregaar Opløsningen ved S kifteretten efter de alm indelige R egler om Behandlingen af K on kursb oer5) m ed de M odifikationer, som følger af, at der ikke findes nogen personlig Skyldner for Gælden. D eraf m aa form entlig bl. a. følge, at der ikke kan være T ale om nogen T van gsak ko rd 6). H vis »Forretningen« ønskes reddet, v il den naturlige U dvej væ re, at der dannes et n y t Selskab til V irksom hedens F ortsæ ttelse7). F o r­pligtelsen til at m eddele O plysninger m. m. ifølge K . L. §§ 47, 54, 72 og 78 paahviler den hidtilvæ rende B estyrelse eller, hvis der findes en D irektion, denne, jfr. A . L . § 41.

4) J fr. h e rv e d H . R . T . 19 14 S. 20, h v o r d e t m ed R e tte er a n ta g e t ,

a t d e t ik k e e r til H in d e r fo r a t ta g e et A k tie s e lsk a b u n d er K o n k u rs b e ­

h an d lin g , a t d e t t i l (H an d els-) A k tie se lsk a b s-R e g iste re t er a fm e ld t som

h æ vet.

5) J fr . om A fk ræ fte ls e a f R e tsh a n d le r fo re ta g n e for K o n k u rsen

U. f. R. 1909 S. 380.

6) J fr. K . U. I. M o tive r S. 30.

7) P la to u I I . S. 250.

28o

og den i K . L. § 82 hjem lede S traf for O vertræ delse af disse P lig ter m aa kunne paalæ gges de sam m e Personer. E r A ktiekap ita len ikke fu ldt indb etalt, tilkom m er B efø j­elsen til at indkalde saa m eget, som udkræ ves til at dække Fordringshaverne og U dgifterne ved B oets Behandling, B obestyrelsen (Skifteretten eller K urator) — ikke Selska­bets B estyrelse eller Generalforsam lingen. V ed B oets Slutning m aa A ktieselskab et anses som endelig opløst, medm indre der viser sig at være et O verskud; th i i saa F ald udleveres dette til B estyrelsen, og Selskabet bestaar da frem deles, indtil dets endelige O pløsning paa lovlig Maade vedtages.

Om Konkursbehandlingens A abnin g og Ophør skal Skifteretten gøre Anm eldelse til A ktieselskabs-R egisteret,

jfr . A . L. § 41.b. Udenfor K onkurstilfæ lde v il A ktieselskabets O p­

løsning i Reglen foregaa ved L ikvid ation i H enhold til Generalforsam lingens B eslutning om Selskabets frivillige Opløsning. Herom indeholder A . L. §§ 36 — 39 en R æ kke præ ceptive Bestem m elser. Disse m aa form entlig ogsaa finde Anvendelse, naar G eneralforsam lingen beslutter Selskabets Opløsning, fordi denne af en af de ovenf. under I. anførte Grunde s k a l finde Sted eller ia ltfa ld kan forlanges af den enkelte Aktionæ r, skøndt Opløsningen her stren gt ta get ikke kan betegnes som frivillig , hvorim od den enkelte Aktionæ r, som ligeledes ovenf. under I. b e­m æ rket, hvis Generalforsam lingen ikke tager saadan B eslutning, m aa kunne fordre L ikvidation en foretaget af Skifteretten.

N aar Generalforsam lingen beslutter Selskabets O p­løsning, væ lger den til a t.fo reta g e L ikvidation en en eller flere L ikvidatorer, der træder i B estyrelsens Sted, jfr. A . L. § 36. G eneralforsam lingen staar ganske frit med H ensyn til V alget af L ikvid atorer og er n avnlig til Trods for Ordene, »der træder i B estyrelsens Sted«, ikke ude­

28l

lu kket fra at væ lge den tidligere B estyrelse eller D irektion. Særlige Fordringer til L ikvidatorernes Personer stiller L oven ikke. L ikvidatorerne kan til enhver T id afsæ ttes af Generalforsam lingen, der ogsaa under L ikvidation en vedbliver at være den øverste Selskabsm yndighed, lige­som ogsaa de alm indelige R egler om R egn skabets Revision og Godkendelse vedblivende gælder. A ktieselskabet skal under L ikvidation en betegne sig som »Aktieselskab under Likvidation«. D et siges ikke u d tryk k elig t, at der om L ikvidationens B egyndelse skal ske Anm eldelse til A k tie ­selskabs-R egisteret. men, a t saadan Anm eldelse skal ske, m aa følge af R eglen i A . I.. § 13. P ligten h ertil m aa p a a ­hvile L ikvidatorerne, jfr. A . L. §§ 39 og 548). Og A nm eldel­sen m aa angive, hvem der under L ikvidation en kan tegne Selskabets Firm a.

L ikvidatorernes første P lig t er at opgøre Selskabets S tatus ved Likvidation en s Begyndelse. Ifølge A. L. § 37 skal de endvidere foretage saadan Opgørelse ved U dløbet af h vert Regnskabsaar, for det første Regnskabsaar dog kun, h vis dettes U dløb indtræffer m indst 6 Maaneder efter L ikvidation en s B egyndelse. Opgørelsen frem lægges paa Selskabets K on tor og forelægges til Godkendelse paa G e­neralforsam lingen, h vorved R eglen i A . L. § 32, 3. St. om aarlig Afholdelse af ordentlig Generalforsam ling bliver at iagttage.

Idet L ikvidatorerne træder i B estyrelsens Sted, m aa deres M yndighed i m ange H enseender, f. E ks. i F o r­hold til Generalforsam lingen, bestem m es i A nalogi med Bestyrelsens, dog m ed den Forskel, der følger af, at deres H v erv ikke er a t drive Forretningen, men at likvidere den. L oven udtaler sig ikke om, h vorvid t eller i h v ilket O m fang Selskabets Forretninger kan fortsæ ttes under

8) O gsaa S traffeb estem m elsern e i A . L . §§ 55 og 56 m a a , s k øn d t

L ik v id a to re rn e ik k e n æ vn es, a n ven d es an a lo g isk p aa d e m .

282

L ikvid ation en 9). I Overensstem m else m ed Sagens N atur m aa det da antages, at L ikvidatorerne, forsaavidt ikke V edtæ gterne eller Generalforsam lingen bestem m er andet, kan fortsæ tte Selskabets Forretninger i det O m fang, som findes form aalstjentligt. Iø vrig t sam ler L ikvidatorernes O pgave sig om de tre Form aal: at realisere A ktivern e, at betale Gælden og at fordele O verskuddet. — I fø rst­nævnte Henseende giver L oven ingen nærmere Forskrifter. D et m aa dog være en Følge af Bestem m elsen i A . L . § 40. at L ikvidatorerne ikke uden G eneralforsam lingens Sam ­

ty k k e kan overdrage Selskabets Form ue under et. F o r­saavid t A ktierne ikke er fu ldt indbetalte, kan de indkalde resterende Indskud i det Om fang, som er n ødvendigt til L ikvidation en s Gennem førelse, under Iagttagelse af de ved Tegningen eller i V edtæ gterne fastsatte B etingelser. — Om Likvidatorernes P ligter m ed H ensyn til Kreditorernes Fyldestgørelse giver A . L. § 38 kun den R egel, a t de ved en tre Gange m ed en Maaneds Mellemrum i Statstidende in d rykket Bekendtgørelse m ed et Varsel af m indst 6 Maaneder, regnet fra den første Indrykning, skal opfodrre Fordringshaverne til at anm elde deres K rav . D enne O p ­fordring har ikke præ klusiv V irknin g og har ingen In d ­flydelse p aa Fordringernes Forfaldstid . Og Bestem m elsen er som Væ rn for Kreditorerne ganske ufyldestgørende, idet der savnes en Bestem m else svarende til den i A . L. § 23, 2. St. givne. D et er herefter ik ke forbudt at foretage U ddeling til Aktionæ rerne inden Indkaldelsesfristens Udløb, ligesom det ikke forbydes a t fordele A ktivern e, inden de anm eldte K r a v er fy ldestg jo rte eller sikrede10) D et m aa vel anses som en Selvfølge, at L ikvidatorerne ifalder A n svar, hvis de ved at foretage saadan Uddeling tilregneligt krænker deres P lig t til a t fyldestgøre Kredi-

9) J fr. d erim o d K . U . I. § 63, II . § 76. n orsk A . L . § 76, 3. S t. m . fl.

10) J fr. d erim o d K . U. I. § 66, II . § 80.

283

torerne, jfr. ogsaa Forudsæ tningen i A . L. § 39 om, at kun O verskudet m aa fordeles; men Manglen af en fast O rd­ning v il kunne vise sig deri, a t de b liver ansvarsfri, naar Uddelingen er sket i god T ro paa G rundlag af en Opgørelse, der udviser O verskud, selv om de Forudsæ tninger h vor­paa denne b ygger, senere viser sig at svigte. Og n avnlig v il der, naar ingen bindende Forskrift er overtraadt, næppe kunne rejses noget K r a v om T ilbagebetalin g m od Aktionæ rer, der p aa denne Maade i god Tro har m odtaget mere, end der tilkom m er dem. — O verskuddets F o r­deling giver iøvrigt ikke Anledning til T v iv l, idet den lig e­frem sker efter A ktiernes A n ta l og Størrelse (ved ikke fu ld t indbetalte A k tier det indbetalte Beløb), m edm indre nogle A ktier ifølge Stiftelses-O verenskom sten eller en senere gy ld ig t fa tte t B eslutning har Fortrin sret ved denne Fordeling, i hvilket Tilfæ lde Vedtæ gternes Bestem m else herom bliver afgørende.

N aar L ikvidation en er slu ttet, b liver R egn skabet at forelægge Generalforsam lingen til Godkendelse, hvorefter L ikvidatorerne skal foretage Anm eldelse til A ktieselskabs- R egisteret om Selskabets endelige Opløsning, jfr. A . L.

§ 39. K reditorer, som senere m aatte m elde sig, har in tet K r a v m od Aktionæ rerne og kan ik ke rejse E rstatn in g s­k ra v m od L ikvidatorerne. Deres K r a v er a ltsaa b o rt­fa ld et11).

c. E n særegen Opløsningsm aade er Fusion ɔ : et A ktieselskabs Sam m ensm eltning m ed et andet. V ed Fusion opløses i R eglen12) begge Selskaber og et n y t stiftes

11) J fr. P la to u I I . S. 273 — 274: H ersch end N o te til § 38.

12) I k k e a lt id , sa a led es som H a g s tröm er S . 289 m ener. F u sion en

k a n n em lig fo re g a a p a a d en M aad e, a t e t b e sta a e n d e S e lsk a b u d en a t

u n d erga a nogen F o ra n d rin g i F o rm a a l o g O rg an isatio n o v e rta g e r et

a n d e t S e lsk a b s sa m tlig e A k t iv e r og P a ssiv e r m od V e d e r la g t i l d e tte

S e lsk a b s A k tio n æ re r i P en g e , O b lig a tio n e r e ller n y e A k tie r i d e t o v e r t a ­

g e n d e S e lsk ab .

2 8 4

under et af de tidligere Selskabers eller et n yt N avn . Bestem m elserne i A . L. § 40 om Fusion m. m. er endnu mere ufuldstæ ndige og endnu m indre betryggende for K reditorerne end Bestem m elserne om friv illig L ikvid ation . Foruden Bestem m elser om A nm eldelse angaaende F u ­sionen giver A. L . § 40 kun den R egel, at B eslutning herom kun kan fattes af Generalforsam lingen. H eraf frem gaar, at enstem m ig B eslutn ing a f D eltagerne i det eller de op ­løste Selskaber ik ke kan kræves. O g dette m aa, da A . L . § 40 ikke an tyder nogen Begrænsning, gælde, selv om Beslutningen gaar ud paa, at Aktionæ rerne skal fyldest- gøres ikke i rede Penge, m en ved M odtagelse af A k tier i et andet Selskab13). H vis Fusionen for det ene — ikke o p ­løste — Selskab vil m edføre en væ sentlig Forandring a f dets Form aal, m aa dog for dettes Vedkom m ende kræ ves enstem m ig B eslutning, jfr. A . L. § 33 e. D a Ø jem edet her ikke er L ikvid ation i alm indelig Forstand, er det ikke foreskrevet, at der skal væ lges L ikvidatorer. A fviklin gen m aa derfor, hvis ikke Generalforsam lingen beslutter andet, foretages af det (eller de) opløste Selskabs B estyrelse.

A. L. § 40 giver for dette Tilfæ lde end ikke K red i­torerne det Minimum af G arantier, som A. L. § 38 hjem ler ved egentlig L ikvidation , idet den ikke kræ ver Udstedelse af P roklam a til Kreditorerne. Endm indre kan det kræ ves, at det (de) opløste Selskabs K reditorer skal væ re fyldest- gjorte eller have sa m tyk k et i Fusionen, forinden en O ver­førelse af A k tiv ern e til det andet Selskab finder Sted. D ertil sigtende Bestem m elser findes i R eglen i frem m ede L ove14) ud fra den B etragtn in g, at det opløste Selskabs K reditorer kun har kontraheret m ed dette og i T illid til

13) F ø r A k tie lo v e n m a a tte v is tn o k d e t m o d sa tte a n ta g e s, jfr . T o rp :

In teressen tsk a b S. 285.

14) N o rsk A . L . §§ 83 o g 84; ty s k H . L . (1897) § 306, jfr . o g sa a

K . U . I. §§ 68— 70. II . §§ 82— 84.

2 8 5

dets Vederhæ ftighed. I Mangel af positive Bestem m elser

kan i dansk R et Fusionen kun anses retstrid ig i Forhold til Kreditorerne, naar ved selve Fusionen den Masse, hvoraf Kreditorerne skal have Fyldestgørelse, b liver ude af Stand til a t dæ kke deres K ra v , altsaa naar det overtagende Selskab efter O vertagelsen af det andet Selskabs A k tiv er og P assiver er ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser eller i højere Grad ude af Stand dertil end d et opløste Selskab var.

Beslutningen om Selskabets Sam m ensm eltning med et andet skal senest 8 D age efter dens V edtagelse anmeldes t il A ktieselskabs-R egisteret. N aar Sam m ensm eltningen endelig har fundet Sted, skal Anm eldelse herom ligeledes ske, jfr. A . L. § 40, der henviser til § 13. hvis F rist da her m aa være gældende. Anm eldelsespligten paahviler B e ­styrelsen i det Selskab, der ved Fusionen opløses.

G anske p a a sam m e M aade som Fusion behandler A . L. § 40 det Tilfæ lde, at et A ktieselskabs Form ue uden Fusion med et andet Selskab overdrages som H elhed; og paa saadanne Tilfæ lde finder da de ovenfor frem stillede Regler tilsvarende Anvendelse. P raktiske Eksem pler herpaa er det, at S ta t eller Kom m une overtager og fo rt­sæ tter D riften af en hidtil af et A ktieselskab — m ed eller uden Koncession — drevet V irksom hed. I saadanne T il­fælde volder Manglen af R egler til Værn for Kreditorerne m indre Betæ nkelighed. Men L oven udelukker ikke M ulig­heden af en tilsvaren de O verdragelse til p rivate Personer— ligeledes uden alle G arantier for K reditorerne.

III. H vis et A ktieselskab skal opløses, fordi A n tallet a f A ktionæ rer er gaaet ned under tre, anviser L oven ikke noget direkte Middel til at frem tvinge Opløsningen. Men- hvis Manglen ikke er afh ju lp et inden 3 Maaneder, og Sel­skabets D rift fortsæ ttes efter U dløbet af denne Frist, bestem m er A. L. § 35, at de, der vidende om Forholdet.

286

indgaar Forpligtelser paa Selskabets Vegne15), hæfter personlig og solidarisk for disses Opfyldelse. Under Ordet »de« m aa indbefattes ikke blot Aktionæ rer, m en enhver, der handler paa Selskabets Vegne. D et personlige A n svar indtræ der kun for de af dem efter Fristens U dløb ind­gaaede Forpligtelser. Fordringshavere, hvis K r a v er ældre, kan alene holde sig til Selskabsform uen. O m vendt kan det ikke antages, at de Fordringshavere, hvis K r a v er stifte t efter Fristens U dløb, er udelukkede fra ogsaa at søge D æ kning i Selskabsform uen lige m ed andre Selskabs- kreditorer.

D et følger a f A . L. § 51, 2. St., at Selskabets O pløs­ning, saa længe en i H enhold til A . L. §§ 39 eller 40, sted­funden Anm eldelse om Selskabets endelige Opløsning ikke er beken dtgjort i Statstidende, ikke kan gøres gældende m od Tredjem and, m edm indre det bevises, at han har haft K u n d skab derom. H an erhverver da R et m od Selskabet m ed A dgan g til Fyldestgørelse af Selskabsform uen ved R etshandler m ed de ifølge Anm eldelsen signaturberettigede (Bestyrelse, L ikvidatorer etc.), forsaavidt disse har handlet indenfor de ved Anmeldelsen afstukne Grænser for deres Legitim ation. H erved m aa dog bem ærkes, at hvis F o r­deling af O verskuddet eller endelig O verførelse af Sel­skabets Form ue til andre lovlig har fundet Sted — og A . L.

§§ 39 ° g 4° forudsæ tter, at dette sker før Afm eldelsen — har et K ra v m od »Selskabet« ingen Værdi. Tredjem and har da praktisk ta lt kun en Fordring m od den, der har kontraheret paa Selskabets Vegne. — H vis Selskabet kom m er under K onkurs, var det før A . L. utvivlsom t, at K . L. § 2 m aatte m edføre, at Tredjem and, naar behørig B ekendtgørelse om K onkursen havde fundet Sted, ikke

15) J fr. h erved n orsk A . L . § 74. h v o re fte r den A k tio n æ r, d er 1

M aan ed h a r v æ ret v id en d e om F o rh o ld e t, h æ fter, se lv om han ik k e h ar

in d g a a e t F o rp lig te lsen .

287

ved R etshandler indgaaede i Selskabets N avn kunde er­h verve R ettigheder, der kunde søges fy ldestg jo rte i B oet, idet den i L. 1. M arts 1889 § 21, 5. St. om handlede M ed­delelse fra Skifteretten ikke er en egentlig Anm eldelse16) og ikke har dennes Virkninger. Nu paabyder A . L. § 41, at Skifteretten skal gøre Anm eldelse som K on ku rsb e­handlingens A abning; og det m aa da være en Følge af R elgen i A . L. §5 1,2 . St., at K onkursens Indtræden, saalænge saadan Anm eldelse ikke er beken dtgjort i Statstidende, ikke kan gøres gældende mod Tredjem and, m edm indre han bevislig har h aft K un dskab derom. Men da om vendt K onkursen, naar den derom stedfundne Anm eldelse er registreret og b eken dtgjort i Statstidende, ifølge A . L . § 51, 1 . St. skal betragtes som kom m et til Tredjem ands K undskab, kan den i K . L. § 2 foreskrevne Bekendtgørelse om Konkursen heller ikke mere for Aktieselskabers V e d ­kom m ende være nødvendig; og K undgørelse i H enhold til A . L. § 51 træder saaledes for A ktieselskabers V edkom ­m ende ganske i Stedet for den i K . L. § 2 foreskrevne B ekendtgørelse17). D erim od kan det næppe antages, at den i A . L. § 51 om handlede Bekendtgørelse kan træde i Stedet for den Tinglæ sning angaaende K onkursen, som K . L. § 2 kræver, forsaavidt angaar faste Ejendom m e.

§ 37.Udenlandske A klieselskaber.

A t udenlandske A ktieselskaber kunde drive V irk ­som hed her i L an det gennem en herværende Filial, var før A ktieloven anerkendt og forudsattes i L. 1. M arts

1889 § 16. Men L ovgivn in gen indeholdt, bortset fra den

16) Jfr. Torp: Interessentskab S. 286— 287, cfr. S. 1 5 1 — 152.17) O m d e tte h ar v æ re t t ils ig te t , c l * i d e t m in d ste m eg et tv iv lso m t.

Saa v id t d e t a f L o v e n s F o ra rb e jd e r ka n ses, h a r m an s le t ik k e v æ ret

op m æ rksom p aa den n e v æ se n tlig e F o ra n d rin g i d en h id til gæ ld en d e R et.

288

n æ vnte Bestem m elses Forskrift om Filialens Anm eldelse til H andelsregisteret, ingen Bestem m elser hverken om Betingelserne for at drive saadan Virksom hed eller om selve V irksom hedens Udøvelse. N u findes Bestem m elser herom i A. L. §§ 42— 46. — Om et Selskab er udenlandsk, m aa bero paa, om dets Ledelse foregaar i U dlandet, altsaa om dets B estyrelse har sit Sæde der1), m edens i og for sig Aktionærernes, B estyrelsens og D irektionens N ation alitet er ligegyldig2). A ktieselskaber hjem m ehørende paa Is­land m aa anses som udenlandske Selskaber. A t et Selskab er stifte t her i L andet, udelukker ikke, at det k an være at anse som udenlandsk; og A. L . ’s Stiftelsesregler finder da ikke Anvendelse paa det. O m vendt kan et Selskab være at anse som dansk, selv om Stiftelses-O verenskom sten er op rettet i U dlandet, men i saa F ald m aa A . L . ’s F o r­skrifter, ogsaa dens R egler om Stiftelsen iagttages. A n ­m eldes til A ktieselskabs-R egisteret som selvstæ ndige Selskaber kan kun danske Aktieselskaber.

B etingelserne for, at et udenlandsk Selskab kan drive V irksom hed her i Landet, er følgende:

1) Selskabet skal væ re gy ld igt stifte t i H jem landet, jfr. A . L. § 42. Som B evis herfor kræ ves en af vedkom ­m ende danske K onsul eller paa anden M aade behørig b ekræ ftet A ttest fra den (a: H jem landets) kom petente M yndighed om, at Selskabet er lovlig bestaaende og har sit H ovedkontor i U dlandet, h vilken A tte st som B ilag skal følge Anm eldelsen til A ktieselskabs-R egisteret, jfr. A . L.

§ 43 a.2) T ilsvarende R et skal tilkom m e danske A k tiesel­

skaber i vedkom m ende frem m ede Land, jfr. A . L. § 42.3) D et udenlandske Selskab skal have en hervæ ­

rende Forretningsafdeling (Filial), der ledes af en eller

1) H. R. T . 1 9 1 7 S. 599 .

2) Jfr. H erseh end N o te 1 ad § 42.

289

flere her b osatte Personer, der skal væ re fuldm yndige, ik ke m aa være ude af R aadighed over deres B o eller ved Dom fundne skyld ige i en i den offentlige M ening vanærende H andling, og uden hvis Med virken F irm aet ikke kan tegnes. Denne sidste Fordring vilde b ogstavelig forstaaet føre til, a t det er en B etingelse for, at udenlandske A ktieselskaber kan drive V irksom hed gennem en herværende F ilial, at deres Firm a overhovedet ikke kan tegnes uden M ed­virken af en eller flere hervæ rende Filialbestyrere, der opfylder de i A . L. § 42 opstillede Betingelser. D a dette selvfølgelig ikke kan være Meningen, m aa Bestem m elsen læses saaledes, at Firm ategningen, f o r s a a v i d t a n ­g a a r d e g e n n e m e n h e r v æ r e n d e F i l i a l a f s l u t t e d e F o r r e t n i n g e r , skal kræ ve en saa­dan F ilialbestyrers M edvirken. P aa den anden Side kan det, saaledes som Bestem m elsen er a ffattet, jfr. derim od K . U. I. § 79, II. § 93, ikke kræ ves, at den eller de her b o ­satte Filialbestyrere selvstæ ndig skal kunne tegne Sel­skabets Firm a. Angaaende de for F ilialbestyrern e krævede H abilitetsbetingelser henvises til det om A. L . ’s §§ 3 og 29 tidligere bem ærkede. — Lige m ed et udenlandsk A ktieselskabs Forretningsafdeling anses et A gen tur for et udenlandsk Forsikrings-A ktieselskab, jfr. A . L. § 43

sidste St.4. Forretningsafdelingen skal, forinden den træder i

V irksom hed, anm eldes til A ktieselskabs-R egisteret, jfr. A . L. § 43. P aa Anm eldelsen finder Bestem m elserne i A . L. § 9, 2. St. og § 10 a .— m ., o .— q. og t. tilsvaren de A n ve n ­delse. Registrering kan derefter ikke finde Sted, naar der ik ke p aa det udenlandske A ktieselskabs K a p ita l er in d ­b eta lt m indst 10 pC t., for Forsirings-Aktieselskaber dog

m indst 25 pCt., af A ktiern es P aalydende sam t tilsam m en m indst 5000, for Forsikrings-A ktieselskaber m indst 25000 K r. Desuden skal Anm eldelsen angive Filialbestyrernes fulde N avn, Stilling og Bopæl. Med Anm eldelsen skal

C. T o r p : Selskabsret. 1 9

290

foruden den tidligere om talte A tte st om, at Selskabet er lovlig t bestaaende, følge en n otarielt bekræ ftet E rklæring saavel fra Selskabet som fra den herværende F ilia lafd e­ling om, a t Selskabet, forsaavidt angaar Forretninger, der afsluttes gennem den herværende Forretningsafdeling, underkaster sig dansk R et, og at Sager m od Selskabet i Anledning af saadanne Forretninger kan indbringes for Forligelseskom m issionen og R etten paa det Sted, hvor Forretningsafdelingen ifølge Anm eldelsen findes. Om Forkyndelse og Varsel se A . L. § 53, jfr. R pll. § 156.

5) E t udenlands A ktieselskabs herværende Forret - ningsafdeling skal i sin Benæ vnelse betegne Selskabet som »Udenlandsk Aktieselskab« m ed T ilføjelse af Selskabets H jem land, jfr. A . L. § 44. D ette m aa ogsaa iagttages ved Anm eldelsen, jfr. A. L. § 10 a. D a Ordene »Uden­landsk Aktieselskab« staar i Anføreselstegn, m aa det kræves at selve disse Ord optages i F irm anavn et, saa at det ikke er tilstræ kkeligt, at Selskabets E genskab som udenlandsk paa anden Maade frem gaar af dette. D erim od m aa A n ­

givelsen af H jem landet kunne ske indirekte gennem seh e Firm anavnet, naar den blot er u tv etyd ig . H vis Selskabet

(ɔ : H ovedselskabet) træder i L ikvidation , skal det betegnes som »Udenlandsk A ktieselskab under Likvidation«.

H vis de ovennæ vnte Betingelser er op fyldte, m aa Selskabet gennem sin herværende Forretningsafdeling kunne drive enhver V irksom hed, som det er tillad t et dansk Selskab at drive, m edm indre der for det paagæ l­dende E rh v erv er opstillet særlige nationale Begrænsninger, hvorved frem m ede Selskaber udelukkes, jfr. f. E ks. L. Nr. 316, 2. Juni 1917 om Saltvandsfiskeri § 1, 2. St. P ositivt forbyder A. L. § 42 kun udenlandske Selskaber her at drive D etailhandel. Om derunder kun indbefattes saadan Handel hvortil kræves D etailhandler-B orgerskab (Næringsbe­vis); jfr. Næringsl. §§ 30, 33 og 34, eller enhver Handel i sm aat, er tvivlsom t. Endnu bem ærkes, at O pfy ldelsen af

de ovenfor nævnte Betingelser kun kræ ves for her i L andet a t »drive Virksomhed«. Disse Ord m aa ligesom de t i l­svarende U d tryk i L . 1 . M arts 1889 § 8, »drive Handel. H aandværksnæ ring eller Fabriksvirksom hed« forstaas som kun sigtende til Virksom heder, der er bestem te til at have en vis Varighed, saa at Foretagelsen af en enkelt Forretning o . l. ikke om fattes af disse Bestem m elser, jfr. d et ovenf. S. 15 bemærkede.

H vis derimod de ovenfor under 1 — 5 nævnte B e­tingelser ikke er opfyldte, b liver Registrering af udenlandsk A ktieselskabs herværende Filial at nægte, jfr. A. L. § 49. I saa Tilfæ lde — og selvfølgelig ogsaa, naar Anm eldelse slet ikke har fundet Sted — hæfter de, der (her i Landet) indgaar Forpligtelser paa Selskabets Vegne, personlig og solidarisk for disses Opfyldelse, jfr. A . L. § 43, 4. St. D ette udelukker dog ikke Fordringshaverne fra ogsaa at holde sig til det udenlandske Selskab.

D e P ligter i Henseende til Anm eldelse o . l ., som ellers paahviler Bestyrelsen, m aa for udenlandske A ktieselskabers herværende Filialer paahvile F ilialbestyrerne, jfr. ogsaa m ed H ensyn til det strafferetlige A n svar for Krænkelser af disse P ligter A . L. §§ 55 og 56, der u d tryk k elig nævner dem. H erved erindres, a t A. L. §§ 13 og 27 finder tilsva ­rende Anvendelse paa udenlandske A ktieselskaber, jfr. A. L. § 43, 3. St. F ilialbestyrerne er derfor pligtige at fore­tage n y Anm eldelse, hvis der sker Æ ndring i noget F o r­hold, hvorom Anm eldelse er sket, ligesom de inden 6 M aaneder efter R egnskabsaarets U dløb til Aktieselskabs- R egisteret skal indsende A fskrift af det udenlandske Selskabs Aarsregnskab og Statusopgørelse. H vis det uden­landske Selskab kom m er under K onkurs, skal de an­melde dette til A ktieselskabs-R egisteret og til vedkom ­mende Skifteret, 0: Skifteretten paa det Sted, hvor Filialen ifølge Anm eldelsen findes, jfr. A . L. § 45.

Om B ortfald et af udenlandske Selskabers herværende

19*

291

2 9 2

Filialers A dgan g til at virke her i L an det gives B estem ­m elser i A . L. § 46. — For sam tlige Filialers V edkom ­m ende skal den stedfundne Anm eldelse slettes af A k tie ­selskabs-R egisteret, naar Begæ ring derom frem sættes af en K reditor, der godtgør, at det under en af ham fore­tagen E ksekutionsforretning har v ist sig, at han ikke af Selskabets her i L an det værende Midler har kunnet opnaa Fyldestgørelse for sit K ra v . Ingen ny Anm eldelse an ­gaaende O prettelse af en Forretningsafdeling her i Landet for sam m e Selskab kan da m odtages, førend den paagæ l­dende K reditor har m odtaget fu ld B etalin g eller sam tykker i, at Anm eldelsen finder Sted. — Dersom et udenlandsk A ktieselskab tilbagekalder den B em yndigelse, der er g ivet den herværende Forretningsafdelings Ledelse, skal A n ­m eldelse herom, ledsaget af en af vedkom m ende danske K onsul eller paa anden M aade behørig b ekræ ftet A ttest fra den kom petente M yndighed om B eslutningens L o v ­lighed indgives til A ktieselskabs-R egisteret, hvorefter Forretningsafdelingen udslettes af Registeret.

B. Kom mandit-Aktieselskaber.

§ 38.

R ent system atisk hører Kom m andit-A ktieselska- berne egentlig ikke hjem m e i dette A fsnit, men i A fsnitIII. sammen m ed K om m anditselskaberne. Ligesom disse bestaar K om m andit-A ktieselskabet nem lig af en eller flere fu ldt og direkte ansvarlige D eltagere, der leder Sel­skab et og andre (passive) D eltagere, der kun hæfter m ed deres Indskud. D et særlige er b lot, at disse K a p ita lin d ­skud frem træder som en paa A ktier fordelt G rundkapital, saaledes at Summen af Aktionæ rer træder i de enkelte K om m anditisters Sted. N aar disse Selskaber dog b e­handles paa dette Sted. skvldes det. at A ktieloven s Be-

293

stem m elser ifølge dennes § 47 m ed nogle Æ ndringer finder Anvendelse ogsaa p aa K om m andit-A ktieselskaber, saa at en Mængde Gentagelser u ndgaas, naar disse Selskaber behandles i T ilslutning til Aktieselskaberne.

Grunden til, at denne Selskabsform i visse Lande til T ider har vun det stor Udbredelse, er tildels, at m an be­n ytted e den som Middel til at kom m e udenom de V an ske­ligheder, som Lovgivningerne, n avnlig gennem K ra v e t om offentlig A utorisation, lagde Dannelsen af alm indelige A ktieselskaber i V ejen 1). Men ogsaa bortset fra saadanne tilfæ ldige Im pulser kan reelle, forretningsm æssige H en­syn gøre B en yttelsen af denne Selskabsform n aturlig, n avnlig naar en V irksom hed kræ ver større K ap ita l, end m an regelm æssig kan paaregne indskudt i et K om m andit­selskab, sam t større Sikkerhed for K apitalen s varige For- bliven til D isposition2), m edens p aa den anden Side A k tie ­selskabsform en ikke tilfredsstiller, enten fordi en bestem t Mand — f. E ks. Virksom hedens Grundlægger — v il sikre sig selv Ledelsen og derfor v il væ re uafsæ ttelig, eller fordi de uansvarlige D eltagere ønsker at binde Forretnings­førerens Interesse uadskilleligt til Forretningen ved at gøre ham til fu ldt personlig ansvarlig Leder af denne.

De for disse Selskaber gældende R egler er tildels for­skellige i de forskellige Lovgivninger. A fvigelsern e viser sig navnlig i Kom plem entarens Stillin g overfor Aktionæ rerne og disses Organer. I nogle R etsforfatninger lægges H o ved ­væ gten paa disse Selskabers L ighed m ed A ktieselskaberne. Forskellen reduceres i det væ sentlige til, at Forretnings- lederen (Kom plem entaren) hæfter personlig for Selskabs-

1) J fr. P la to u i N . R . T . 1885 N r. 2 1 , c fr. P la to u II . S. 320 flg .:

P rim k er i E nclem aim s H anclb. des H a n d e lsre c h ts I. S. 502; H j. L . H a m m a r­

sk jö ld : R e d o g o re lse S. 13.

2) I d en n e H en seend e h ar d e t n a v n lig B e ty d n in g , a t K o m m a n d it-

A k tie k a p ita le n b liv e r u b erø rt a f den en k elte A k tio n æ rs D o d , S a lg af

A n d elen etc.

294

gælden, medens han iøvrigt nærm est sidestilles med D irektøren (eller Bestyrelsen) for et A ktieselskab og der­for kan fjernes ved B eslutning af A ktionæ rernes Organer og i sin Ledelse ia ltfa ld tildels kan bindes ved B eslu t­ninger af disse Selskabsm yndigheder3). Andre L ovgivn in ger lægger H ovedvæ gten paa Selskabets K a ra k ter af K o m ­m anditselskab. og op fatter derfor K om plem entaren som selvstæ ndig Forretningsleder, der ikke kan afsæ ttes af Selskabsm yndighederne, og hvis Ledelse kun for saa v id t kan bindes af disse, som de har R et til at kontrollere, at han holder sig de ved Loven og Selskabskon trakten fast- slaaede R egler efterrettelig4). A t denne Forskel i G rund­opfattelsen let v il faa Indflydelse paa A fgørelsen af en R æ kke andre Spørgsm aal. f. E ks. om Selskabets O pløs­ning ved K om plem entarens D ød o . l . . er indlysende.

I dansk R et er disse H ovedspørgsm aal ikke p o sitivt afgjorte. I A . L. § 1 defineres ganske v ist K om m andit- A ktieselskab et som et (erhvervsdrivende) K om m an d it­selskab. i h v ilket et A ktieselskab er K om m anditist, en D efinition der nærm est peger i R etnin g af den tysk-norske O pfattelse. Men det er dog næppe b erettiget heri at se et U d tryk for et Princip, hvis K onsekvenser er bindende ved Afgørelsen af de ovennæ vnte o . l . Spørgsm aal. Ikke b lot er Sprogbrugen, som ovenf. i § 21 frem hæ vet, hos os ret usikker med H ensyn til B etydnin gen af O rd e t: K om m an ­ditselskab. Men n avnlig findes der heller ikke i A . L. § 47 noget, der tyd er paa, at L oven har v illet tage Stilling til disse Spørgsm aal. I Kom m issionsudkastene til L o v om K om m anditaktieselskaber § 2 fandtes Bestem m elser, der naturligst m aatte op fattes som U d tryk for, a t H ovedvæ gten va r lagt paa disse Selskabers K a ra k ter af K om m andit-

3) Sa aled es i H oved sag en ira n sk, b e lg isk , ita lien sk og sch w eizisk Kot.

4) S a aled es b l. a. ty s k o g n a v n lig n o rsk R e t . j f r n o rsk A . L. § 1 .

3 og S t. og §§ 92 — 99.

295

selskaber5), men disse er ikke optagne i A. L. § 47. Selv om m an derfor ve l m ed S tøtte i L ovens Definition tør lægge det nævnte Synsp unkt til Grund, hvor in tet andet frem gaar af Selskabskontrakten, m aa det sikkert fa st­holdes, a t L oven ikke er til H inder for, a t en Ordning, der nærmest svarer til den i fransk R et m. fl. gældende, vedtages.

En nærmere Fordybelse i disse Spørgsm aal er der form entlig ingen Anledning til, da saadanne Selskaber, om de overhovedet forekom m er, sikkert ikke spiller nogen Rolle i vo rt økonom iske L iv . De om dem i A . L . § 47 givne Bestem m elser gaar da ogsaa i a lt væ sentligt ud paa at foreskrive en (noget m odificeret) Anvendelse paa dem af A ktieloven s Regler og har derfor u tvilsom t nærm est for Ø je a t hindre, at denne Selskabsform ben yttes til O m ­gaaelse af A . L .’s Forskrifter. H er skal derfor kun kort om tales de i A. L. § 47 givne positive Bestem m elser.

N aar A . L. § 47 foreskriver, at L ovens Bestem m elser — m ed enkelte Æ ndringer — finder Anvendelse p aa Kom - m andit-A ktieselskaber, har den u tv iv lso m t kun det af K om m anditisterne dannede A ktieselskab for Ø je, medens det først er gennem Æ ndringerne, at et vist H ensyn til den anden P art i Forholdet, Kom plem entaren, kom m er frem. Disse Æ ndringer vedrører iøvrigt alle Stiftelsen og A n m el­delsen, m edens L oven som allerede bem æ rket, ikke u d ­taler sig om Forholdet m ellem Kom plem entaren og A k ­tionærerne og iøvrigt heller ikke om de særlige Spørgs­m aal, der her kan opstaa angaaende Forholdet til T red je­m and eller Selskabets Opløsning.

E t K om m andit-A ktieselskab skal i sin Benæ vnelse betegne sig som K om m andit-A ktieselskab. Ifø lge L. 1. M arts 1889, skulde dets F irm a indeholde m indst et an svarligt Medlems N avn. D a dette ikke er gentaget i A . L.

5) J fr. eu d n u sk a rp ere n o rsk A . L . § 96; P la to u I I . S. 338— 339.

296

§ 47 og heller ikke er hjem let ved A. L. § 50, der m ed den nævnte M odifikation m aa gælde ogsaa for disse Selskaber, kan denne Fordring ikke nu fastholdes. P aa den anden Side er § 50 ikke til H inder for, a t Kom plem entarens N avn optages i Firm aet. — I Stiftelsen af et Kom m andit- A ktieselskab skal som Stiftere deltage sam tlige fu ldt an­svarlige Medlemmer sam t m indst tre A ktieejere, paa hvem Bestem m elsen i L . ’s § 3 kom m er til Anvendelse. Om O rdet »hvem« refererer sig alene til de tre A ktieejere eller ogsaa til de ansvarlige Medlemmer, er efter O rdfor­bindelsen tv ivlsom t. For den førstnæ vnte O pfattelse taler, a t det ellers vilde følge af A . L. § 3, at de ansvarlige D eltagere hver skal tegne m indst 1 A ktie , h v ilket vilde væ re urim eligt, jfr. nedf., sam t at det da vilde have væ ret naturligt, om der i § 47, 3. St. havde staaet ikke: »mindst tre Aktieejere«, m en »mindst tre a n d r e Aktieejere«. H vis Bestem m elsen læses som her antaget, vil de i A . L. § 3 for Stifterne opstillede personlige Betingelser ikke være gældende for de ansvarlige M edlemmer; men derim od m aa form entlig de i A . L. § 29, 1. og 3. St. om D irektionen givne Regler anvendes analogisk paa dem.

Saavel Stiftelses-O verenskom sten som den m ulig udstedte offentlige Indbydelse til A ktietegn in g og A n ­meldelsen til A ktieselskabs-R egisteret skal, foruden de i L .’s §§ 5, 7 og 10 paabudte A ngivelser tillige indeholde O plysning om:

a. sam tlige fu ldt ansvarlige Medlemmers fulde N avn, Stilling og Bopæl;

b. Størrelsen af den K a p ita l, som hvert af de fu ldt an­svarlige Medlemmer m aatte have indskudt i Selskabet;

c. hvorledes Selskabets V inding og T ab fordeles mellem de fuldt ansvarlige M edlem m er og A ktieejerne;

d. A ktieejernes og de fu ldt ansvarlige Medlemmers Stem ­m eret p aa Selskabets Generalforsam ling.

297

Bestem m elsen under b. er noget uklar, idet det ikke med Sikkerhed kan ses, om herved alene sigtes til Indskud udenfor A ktiekapitalen , eller om der kræves Anm eldelse ogsaa om de ansvarlige Medlemmers A ndel i A k tie k a p i­talen. D et første m aa dog antages, da en Anm eldelse om deres Andel i A ktiekap ita len vilde være uden al B etydnin g, naar det ikke sam tidig paabydes, at A ktiern e skal lyde paa N avn og være uafhændelige; og hertil savnes al H jem m el. Iø vrigt er Bestem m elsen ogsaa efter denne Forstaaelse m ærkeflg. De enkelte K om plem entarers Indskud i »Sel­skabskapitalen« er af B etydn in g for R etsforholdet mellem dem indbyrdes og m ellem dem og A ktieejern e (ved U d ­b yttefordeling og Opgørelse i T ilfæ lde a f Selskabets O p­løsning), ligesom de kan fa a B etyd n in g for O pgøret n;ellem Selskabskreditorer og Sæ rkreditorer, jfr. ovenf. § 24. Men for Spørgsm aalet om Selskabets Soliditet, det der n avnlig interesserer Tredjem and, er dette Forhold af ingen eller liden Interesse, da Kom plem entaren dog hæ fter m ed hele sin Form ue. H verken F irm aloven § 18 eller saavid t vides nogen anden L o v kræ ver eller tilsteder da ogsaa A n m el­delse angaaende Kom plem entarens Indskud, og der frem ­kom m er derved paa dette P u n k t en m ærkelig og form entlig ganske um otiveret Forskel mellem A ktieloven s R egler om K om m andit-A ktieselskaber og Firm alovens Bestem m elser om K om m anditselskaber6). — H vis m an forstaar B e ­stem m elsen i A . L. § 47, b. som her forudsat, indeholder den ingen H jem m el for, at Kom plem entaren tillige kan (endsige skal) væ re A k t ieejer. Men L oven kan om ven dt ikke siges at udelukke denne M ulighed, skøndt det m aa

erkendes at være ganske, irrationclt, at samme Person i samme Selskab dels hæfter m ed hele sin Form ue, dels er P arth aver i A ktiekap italen , idet herved den sam m e For-

6) L . 1 . M arts 1889 § 18 a n g ik o g saa K o m m a n d it-A k tie se lsk a b e r,

m en er fo rsa a v id t fo ra n d re t v e d A . L . § 47.

298

muemas.se overfor Kreditorerne figurerer to Gange som Sikkerhed for samme K r a v 7). N orsk A . L. § 93 og K . U. til L. om K om m andit-A ktieselskaber § 1 forbyder derfor u d tryk k elig de ansvarlige Medlemmer at tegne, erhverve eller tage P an t i A ktier i Selskabet.

Anm eldelsespligten og det dermed forbundne A n svar paahviler, foruden alle Selskabets Bestyrelsesm edlem m er (ɔ : de af A ktieejerne valgte) tillige sam tlige fu ldt ansvar­lige Medlemmer.

Om den nærmere O rdning af R etsforholdet mellem

den eller de ansvarlige Medlemmer og A ktieejerne (A ktie­selskabet) indeholder A . L. ingen dispositive Bestem m elser, men henskyder, som det ogsaa frem gaar af A . L . § 47 c. og d., dette til nærmere Ordning ved Selskabskontrakten. Ogsaa af denne Grund er der ingen Anledning til at gaa nærmere ind paa de Spørgsm aal, som her frem byder sig.

C. Selskaber med vekslende Medlemstal og (eller) vekslende Kapital*).

(Kooperative Selskaber.)

§ 39.I. Kreditforeninger, Hypotekforeninger 0. l .

V ed K reditforening (H ypotekforening o . l . ), ia ltfa ld saaledes som denne Selskabsform har udvik let sig hos os, forstaas et Selskab m ed begrænset A nsvar, der har til

7) J fr. næ rm ere C. T o rp i J . T . 1918 S. 24.

*) Som allered e oven f. S. 1 7 4 — 175 b em æ rk et b or den for d e i d et

fo lgen d e o m h an d led e S e lsk ab er fæ lles og væ sen tlige E jen d o m m eligh ed

ik k e søges deri, a t M ed lem stallet og K a p ita le n er vek slen d e, m en d eri

a t M edlem m ernes A n d e l i U d b y tte t v æ se n tlig b este m m es ik k e e fte r deres

K a p ita lin d sk u d , m en v e d deres storre e ller m in d re B e n y tte lse a f — O m ­

sæ tn in g m ed e lle r P rod u ktion til — S e lsk ab et. N a a r d e su a g te t d e t n æ v n te

ga n sk e v is t h y p p ig st forekom m en d e F o rh old i O v ersk riften ti l d e tte A f ­

sn it er b e n y tte t so m H oved b eteg n else fo r disse S elsk ab sfo rm er, sk y ld e s

F orm aal at skaffe sine Medlemmer Laan — i R eglen m od Sikkerhed i faste E jendom m e1) — gennem Udstedelsen a f O bligationer, for hvis Fyldestgørelse sam tlige M ed­lem m er hæfter m ed en vis D el af deres Form ue paa en nærmere fastsat Maade. L aan et m odtages sæ dvan lig i O bligationer, som L aantageren selv realiserer, men for hvis Forrentning og eventuelle B eta lin g Foreningen h æ fter; og til Sikkerhed for O pfyldelsen tjener atter de af Laan- tagern e til Foreningen udstedte Panteobli gationer eller

andre Forskrivninger.E jendom m eligt for disse Selskaber er det, a t der

ik ke fra først af dannes nogen sæ rskilt Selskabsform ue, der er i Sam eje m ellem Medlemmerne, men at Selskabets K red it opnaas ved den fælles G aranti, som M edlem ­m erne overtager, at m an altsaa ik ke b liver Medlem v e d at gøre Indskud, men ved at m odtage Laan, og a t det er L aantagerne, der ejer den Form ue, som ved Selskabets V irksom hed m aatte opspares. H eraf følger, at det ovenfor i § 29 om A ktiekap ita len og A ktieretten

299

d e t t e d e ls , a t v o r L o v g i v n in g , j f r. L . 1 . M a r ts 18 8 9 § 33 c. i T i l s l u t n in g til

f r e m m e d e L o v g i v n in g e r k n y t t e r v is s e R e t s v i r k n in g e r t i l d e n n e E g e n s k a b ,

d e ls , a t d e r s a v n e s en a n d e n b r u g b a r F æ lle s b e te g n e ls e . U d t r y k k e t » k o o p e ­

r a t i v e S e ls k a b e r« e r d e ls i s ig s e lv ik k e s æ r lig b e te g n e n d e , d e ls ik k e d a n s k ;

U d t r y k k e t » A n d e lss e ls k a b e r« h a r i v o r S p r o g b r u g f a a e t en s n æ v r e r e B e t y d -

n in g s o m B e t e g n e ls e fo r v is s e A r t e r a f P r o d u k t io n s fo r e n in g e r , s æ r lig i

L a n d b r u g e t s T je n e s t e , o g h e l le r ik k e U d t r y k k e t » g en sid ig e S e ls k a b e r -

e g n e r s ig s o m F æ lle s n a v n . M e d e n s d a n s k R e t l ig e s a a l i d t fo r d is s e S e l ­

s k a b e r s o m fo r a n d r e in d e h o ld e r a lm in d e l ig e , fæ lle s R e g le r , u n d ta g e n

fo r s a a v id t a n g a a r S p ø r g s m a a le t o m F ir m a n a v n e t o g A n m e ld e ls e s p l ig te n

fo r s a a d a n n e h e r h e n h ø r e n d e S e ls k a b e r , d e r f a ld e r in d u n d e r O m r a a d e t

fo r L . 1 . M a r ts 18 8 9 , j f r . n a v n l ig L . ’ s §§ 9, 5. S t . , 16 , 2. S t . , 2 0 , 2 1 , 33 c . ,

h a r m a n n u n æ s te n o v e r a lt a n d e ts te d s fu n d e t d e t n ø d v e n d i g t i s tø r r e

O m f a n g a t g iv e a lm in d e l ig e R e g le r a n g a a e n d e O rd n in g e n a f d is s e S e l ­

s k a b e r s F o r h o ld , j f r . h e ro m n æ r m e r e T o q -): I n te r e s s e n ts k a b S . 288 N o te n .

1 ) J fr . d o g L . N r . 3 5 , 19 . M a rts 18 98 ( K o m m u n e - K r e d it fo r e n in g ) .

300

udviklede ikke her finder tilsvarende Anvendelse. Selv om m an v il kalde Værdien af de til Sikkerhed for O p­fyldelsen af Selskabets Forpligtelser tjenende E je n ­domme for Selskabets Grundfond, m aa det nem lig fa st­holdes, at denne K a p ita l ikke er af en forud bestem t Størrelse, men afhænger af de ydede Laans vekslende Sum, ligesom der ikke er et bestem t A n ta l Medlemmer, idet en Forøgelse af dette A n ta l — efter O m stændighe­derne ubegrænset — ligesom en Form indskelse stadigt kan finde S ted ved nye Laantageres Ind- eller Udtræden af Foreningen. E ndelig m aa det fastholdes, at det ikke er Medlemmernes A ndel i denne G rundkapital ɔ : de enkelte Ejendom m es Værdi, forsaavidt de hæfter for Foreningens Forpligtelser, der er bestem m ende for Medlemmernes A ndel i Foreningens eventuelle Overskud.

Stiftelsen af saadanne Foreninger udkræ ver ikke Statens Sanktion; men fa ktisk v il der næppe b live Tale om at oprette dem ad rent p rivat V ej, forsaavidt de er beregnede p aa at yde Laan m od Sikkerhed i faste E jen ­domme. V ed L. 20. Juni 1850 fik nem lig Regeringen B em yndigelse til at m eddele saadanne K reditforeninger en R æ kke Begunstigelser under Forudsæ tning af, at Statutern e op fyldte visse i L oven foreskrevne Betingelser., i hvilken Anledning disse saa vel som Forandringer i dem da m aatte stadfæstes af Indenrigsm inisteriet; cg i H enhold hertil oprettedes flere K reditforeninger, der fik de om talte B egunstigelser2). Og efterat L. 19. Febr. i8 6 r (Lslg. S. 190), der gjorde nogle Lem pelser i de Fordringer, der stilledes, for at Foreningerne kunde beholde de m ed­delte Begunstigelser, har foreskrevet, at disse i Frem tiden kun kan m eddeles ved L ov, er Stiftelsen af saadanne Foreninger oftere hjem let ved særlig L o v 3). Med disse

2) K u n d g . 1 . D e c . 1851 ; 6. D e c . 1851 , c fr . 1 4 . A u g . 1852 o g 5. D e c .

1 8 5 4 ; 8. A p r i l 1 851 ; 19. N o v . 1S 52; 20 . M a r ts i8 6 0 m . fl.

3) J fr . L . 9. F e b r . 18 6 6 ; 26 . M a j 18 68 (L s lg . S . 3 1 4 ); L . N r. 6 5 .

begunstigede Kreditforeninger v il andre ikke vel kunne konkurrere, og det er derfor kun disse, livis O m tale har p raktisk Interesse. B etegnelsen »Kreditforening« anvendes i R eglen kun p aa Foreninger, der ia ltfa ld regelmæssig kun yder L aan m od is te P rio r ite t; og om de nævnte Love end ik ke gør dette til Betingelse, sæ tter de alle faste Grænser for Størrelsen af de Laan, der m aa ydes, beregnet efter Ejendom m enes Taksationsvæ rdi. V ed L. Nr. 163. 18. Dec. 1897 gives der nu ogsaa A dgan g til at opnaa visse Begunstigelser (Stempelfrihed) for Foreninger, der t i l­sigter at yde L aan til Medlemmerne m od sekundær P an te­ret i faste Ejendom m e, uden at der sættes nogen Grænse for L aanets Størrelse. I H enhold hertil er flere saadanne Laaneforeninger dannede. D e kaldes i Reglen »H ypotek­foreninger«.

Om Stiftelsen af disse Foreninger gælder in tet sær­ligt. Den v il i Reglen foregaa derved, at der i H enhold t il derom udgaaet Opfordring finder en sukcessiv Tegning a f Interessenter Sted, h vorved ingen Form er behøver at iagttages. I R eglen v il Propositionen til Tegningen gøre Foreningens Stiftelse afhængig af, at et v ist M ini­m um af Interessenter indm elder sig, ligesom den nu nor­m alt v il ske i H enhold til en speciel L ov, der indrømmev den eventuelle Forening særlige B egunstigelser paa visse

V ilkaar. Opfyldelsen af disse V ilk a ar og derved Opnaa- elsen af de tilsagte Begunstigelser v il i R eglen væ re en B etingelse eller Forudsæ tning for Foreningens Stiftelse.— Disse Selskaber skal og kan ikke anm eldes til H andels­registret, jfr. L . 1 . M arts 1889 §§ 8 og 35. N æringsadkom st kræ ves ikke.

2 8 . M a j 18 8 0 ; L . N r . 3 1 , 1 7 . M a r ts 18 8 2 ; L . N r . 10 3 , 14 . A p r i l 18 9 3 ; L . N r .

6 2 , 2 3 . A p r i l 1 8 9 7 , c fr . L . N r . 2 4 4 , 13 . D e c . 19 0 7 , j f r . h e r v e d L . N r . 59 ,

24 . A p r i l 18 9 6 , h v o r v e d I n d e n r ig s m in is te r ie t b e m y n d ig e s t i l a t s t a d fæ s t e

v is s e Æ n d r in g e r i b e s t a a e n d e K r e d it f o r e n in g e r s S t a t u t e r .

302

Angaaende Selskabets O rganisation v il Statutern e indeholde udførlige Regler, h vorved M yndigheden til at lede Selskabet norm alt henlægges til en D irektion under M edvirkning og K on tro l af et R epræ sentantskab og G e­neralforsam lingen. A ngaaende disse Organer og deres indbyrdes Forhold m aa, hvor ikke andet er foreskrevet, lignende R egler gælde som de i §§ 31 og 32 om A k tiesel­skaber frem stillede. D og bemærkes, at Forandringer i S tatutern e ifølge L. 20. Juni 1850 § 4 h. og de senere specielle L o v e4) ikke kan ske ved Generalforsam lings­beslutning alene, men udkræ ver Indenrigsm inisteriets Sanktion, og at A. L . ’s positive Forskrifter ikke her har Gyldighed.

Om Medlemmernes indbyrdes R ettigheder og F or­pligtelser bem ærkes: Medlemmerne er forpligtede til at erlægge de statutm æ ssige Ydelser, R enter, Afdrag og B idrag til Reserve- og Adm inistrationsfonden, hvis Størrelse tildels beror paa Am ortisationsperiodens Længde, sam t i Reglen til at yde yderligere Tilskud, hvis Foreningen lider T ab, som ikke kan dækkes af Reservefonden. O fte er de endvidere forpligtede til at m odtage H verv som Taksationsm ænd, R epræsentanter 0. 1. Medlemmernes Ret bestaar n avnlig i deres A dgan g til at deltage i og stem m e paa Generalforsam lingen sam t i deres R et til Andel i Foreningens Form ue, navnlig Reservefond. H v il­ken R et de har til denne, og n avnlig under, hvilke B e tin ­gelser de kan fordre deres A ndel udb etalt eller b en y ttet til A fskrivn in g paa deres Gæld til Foreningen, beror paa. Statuterne, hvis Bestem m elser herom im idlertid ofte efterlader T v iv l5).

O verfor Tredjem and forpligtes Foreningen ved D i­

4) L . 9 . F e b r . 1 860 ; 26. M a j 18 6 S ; 28. M a j 18S0 § 4, 1; 17 . M a rts

1882 § 1 k . ; 14 . A p r i l 18 9 3 § 1 l .; 23. A p r i l 18 9 7 § 1 q.

5) J fr . h e r v e d D . i J . U . 1 85 7 S . 22 7.

303

rektionens Handlinger, n avnlig U dgivelsen af O bliga­tionerne, der vel i R eglen er uopsigelige fra Kreditorernes (Obligationsejernes) Side, men skal am ortiseres ved U d ­betaling i sam m e Forhold, som Medlemmernes Gæld a f­drages. Iø vrigt kan Direktionen naturligvis i det hele taget forpligte Foreningen ved saadanne H andlinger, der udkræves til Ledelse af Foreningens Virksom hed, f. E ks.

Leje af Lokaler, Antagelse af Medhjælp, B eken dtgø­relser i Aviserne osv. Herom gælder i det hele taget Regler svarende til de i § 35 I- frem stillede. Ligeledes m aa de i § 3 5 III . frem stillede R egler her være anvendelige6). H vad Hæftelsen for Selskabets Forpligtelser angaar. gælder derimod tildels særlige Regler. Forsaavidt F or­pligtelserne ikke kan dækkes af det ved Medlemmernes Renter og A fdrag indkom ne, a ltsaa n avnlig naar nogle af M edlemmerne ikke opfylder deres Forpligtelser, hæfter først og frem m est Foreningens opsparede Form ue, altsaa Reservefonden og det m ulige O verskud paa Adm inistra- tionsfonden. Men endvidere hæfter sam tlige Medlemmer personlig og solidarisk enten fuldtud eller m ed et Beløb svarende til de af dem pan tsatte Ejendom m es Taksations- værdi eller en nærmere bestem t D el deraf for alle F ore­ningens Forpligtelser. P aa hvilken af disse M aader M ed­lemmerne hæfter, bestem m es for de ældre Foreningers Vedkom m ende ved L. 20. Juni 1850 § 4. d., for de nyeres

Vedkom m ende ved de paagældende specielle L o v e 7). Den solidariske Forpligtelse ophører først, naar M ed­lemmerne helt har afdraget deres Gæld til Foreningen og derved udtræder af denne. S elv om Medlemmernes

6) J fr . h e r v e d U . f. R . 18 89 S . 20 7.

7) L . 26. M aj 18 6 8 , d e r h e n v is e r t il L . 20. J u n i 1850 § 4; L . 2 S .

M aj 18S0 § 4. f .; 1 7 . M a rts 18 82 § 1 , d . ; 14 . A p r i l 18 9 3 § 1 , e .; 2 3 . A p r i l

1 8 97 § 1 , c . : 19 . M a rts 18 98 § 2 , d . F o r d e s a a k a ld t e H y p o t e k f o r e n i n g e r

g iv e r L . 18 . D e c . 18 9 7 lig e s a a l id t o m d e t t e s o m o m a n d r e P u n k t e r a l ­

m in d e lig e F o r s k r if te r .

304

solidariske H æ ftelse m aatte være ubegrænset, er dette ik ke til Hinder for at b etragte disse Foreninger som Selskaber m ed begrænset A n svar; th i ia ltfa ld er M edlem­merne ikke direkte forpligtede overfor Tredjem and, men kun overfor Selskabet, saa at Tredjem and kun ved en Forfølgning m od F o r e n i n g e n kan frem tvinge Opfyldelsen af den solidariske H æftelse. E fter L. 20. Juni 1850 § 4, d. m aatte a l l e Foreningens Medlemmer deltage i det solidariske A n svar. Heri har L. 19. Febr. 1861 (Lslg. S. 190) § i forsaavidt g jort Forandring, som den paa visse Betingelser giver de Kreditforeninger, der nyder de i L. 20. Juni 1850 om m eldte Begunstigelser, A dgan g til fremdeles a t beholde disse, uanset at det i deres Statuter m aatte vedtages, at Indtrædelsen af In ter­essenter og den tilsvarende Udstedelse af Kreditforenings- obligationer sker i Afdelinger eller Serier, saaledes at der ik ke finder solidarisk A nsvarlighed Sted m ellem de for­skellige Serier. I H enhold hertil er de fleste K red itfo r­eninger nu inddelte i Serier.

Angaaende disse Foreningers Opløsning v il Statuterne i Reglen indeholde nærmere Bestem m elser. Iø vrigt m aa i det hele taget R egler svarende til de i § 36 frem stillede væ re anvendelige, idet dog bem ærkes, a t A . L . ’s positive Bestem m elser ikke gælder for disse Selskaber. Særlig bem ærkes, at forsaavidt Statutern e ikke hjem ler andet, v il en B eslutning om Foreningens Opløsning ikke kunne forpligte de enkelte Medlemmer, der er uvillige dertil, t il at betale Resten af deres Gæld til Foreningen tidligere, end de efter de udstedte Forskrivninger er forpligtede til. D e nyere L ove, der specielt hjem ler Oprettelsen af K re d it­foreninger, giver Regeringen en vis A dgan g til eventuelt at foranledige Foreningens O pløsning8).

8) J f r . L . 9. F e b r . 18 6 6 § 5 ; 26. M a j 18 68 § 7 ; 28 . M a j 18 80 § 5;

1 7 . M a r ts 18 82 § 2; 14 . A p r i l 18 9 3 § 2 ; 23. A p r i l 18 9 7 § 3; 19 . M a rts 18 98 § 3.

305

Forskellige fra de egentlige K reditforeninger er visse Instituter, der forekom m er under forskellige Benæ vnelser, K red itkasse9), Laanekasse osv., og hvor Midlerne til Ud- laan tages af en Fond, der er dannet ved Indskud, saaledes

at Indskyderne, der i Reglen for Indskudet m odtager O bligationer, er Selskabets Interessenter og derfor har Raadigheden over Selskabets Anliggender. H erved nær­mer disse Selskaber sig mere til Aktieselskaberne, fra h vilke de dog bl. a. adskiller sig derved, a t Interessenterne ikke faar D ividende, men fast R ente; og de for K re d it­foreningerne særlige Regler er da heller ikke anvendelige paa dem10). Den nærmere O rdning kan i øvrigt være for­skellig; som E ksem pel kan henvises til de approberede S tatu ter for K øbenhavns K reditkasse11).

§ 40.I I . Gensidige Forsikringsselskaber og dermed beslægtede

Selskabsformer.

Disse Selskaber hviler i m ange Henseender paa lignende Principer som Kreditforeningerne. Ligesom disse arbejder de i Reglen ikke m ed nogen fa st G rund­k a p ita l1), men deres Form aal er at skaffe Medlemmerne Forsikring derved, at de sam tlige er forpligtede til at b idrage til D æ kning af det T ab, som m aatte ram m e den

9) D e n n e B e te g n e ls e b r u g e s d o g o g s a a f o r e g e n t l ig e K r e d it fo r e n in g e r ,

j f r . K u n d g . 12 . J u n i 18 6 6 , c fr . L . 9. F e b r . 18 6 6 (L s lg . S . 5 7 ) o g n u K u n d g .

N r . 1 1 , 1 4 . F e b r ., 19 0 6 ( L o v t id . B .) ; L . N r . 3 6 , 29 . M a r ts 1 8 7 3 § 1 5 .

10) J f r . d o g L . 20. J u n i 18 50 § 6, c fr . h e r v e d L . N r . 1 1 , 2 7 . J a n . 19 0 5 .

11) K u n d g N r . 2 9 , 8. A u g . 19 0 5 , j f r . h e r v e d U . f . R . 1 9 1 1 S . 889.

1) U n d e r t id e n te g n e s d o g v e d S e ls k a b e t s S t i f t e ls e e n G a r a n t ik a p i­

t a l , d e r fo r r e n te s s a m t a m o r t is e r e s , e f te r h a a n d e n s o m S e ls k a b e t v o k s e r

s ig s t æ r k t n o k t i l a t u n d v æ r e d e n . V e d g e n s id ig e L iv s fo r s ik r in g s s e ls k a b e r

e r T i lv e je b r in g e ls e a f s a a d a n G a ia n t ik a p i t a l p a a b u d t , j f r . L . 1 . A p r i l

1 9 1 4 § 7 . T e g n e r n e a f d e n n e G a r a n t ik a p i t a l e r im id le r t id ik k e M e d le m m e r

a f S e ls k a b e t . D e t e r a le n e d e fo r s ik r e d e .

C. Torp: Selskabsret 20

3 0 6

enkelte paa en vis Maade, f. E ks. ved Ildsvaade, m od at til Gengæ ld hver enkelt har K r a v paa D æ kning af saa­danne Tab, som m aatte ram m e ham . D ette Form aal søges da opnaaet ved Indtrædelse i et Selskab, der har at fyldestgøre de enkeltes K r a v og at paaligne de Bidrag, som er fornødne hertil. De enkelte Medlemmer er saaledes i Virkeligheden baade forsikrede og M edforsikrere2).

T il Stiftelse af disse Selskaber kræ ves ikke andet end, at et A n ta l Personer bliver enige *om paa visse V il­kaar at indtræde i et saadant Selskab, jfr. dog for gen­sidige Livsforsikringsselskaber I.. Nr. 65 1. A pril 1914 §§ 7, I I — 14. I og for sig er der in tet til H inder for, at saadanne Selskaber stiftes m ed et p aa Forhaan d bestem t uforanderligt A n ta l Medlemmer; men faktisk v il de v is t­nok a ltid stiftes saaledes, at enhver, der opfylder de fore­skrevne Betingelser, kan indtræde som Medlem, ligesom Medlemmerne da ogsaa naar de har opfy ld t deres F o r­pligtelser, atter frit kan udtræde. Optagelsen sker ved en m ed Selskabets Ledelse paa sam tlige M edlemmers Vegne truffen Overenskom st, h vorved den tiltræ dende optages i Overensstem m else m ed de i Selskabskontrakten (Statuterne) foreskrevne Regler. Ifølge L. 1. M arts 1889 § 35 er disse Selskaber ikke anm eldelsespligtige, men anm eldelsesberct- tigede, h vorved da R eglerne i L .’s § 20, jfr. § 19 og § 9, 5. St. m aa iagttages. — L. Nr. 47, 12. April 1889 om Brandforsikringsforeninger for Landbygninger, jfr. L. Nr. 51, 13. A pril 1894, hjem ler, at Foreninger m ed dette Ø jem ed kan opnaa visse i § 2 angivne B egunstigelser3) ved at underkaste sig Justitsm inisteriets T ilsyn og opfylde de i L .’s § i foreskrevne Betingelser. D ette er im idlertid ikke en B etingelse for Foreningens gyld ige Stiftelse, kun en Betingelse for at opnaa de næ vnte Begunstigelser.

2) P la t o u : L iv s fo r s ik r in g s k o n t r a k t e n S . 6 5 ; P l a t o u I . S . 230.

3) T i ls v a r e n d e B e g u n s t ig e ls e r v a r a l le r e d e t id l ig e r e s æ r lig t t i ls t a a e t

f o r s k e ll ig e g e n s id ig e B r a n d fo r s ik r in g s fo r e n in g e r .

307

De enkelte M edlemmers R et bestaar som bem ærket i e t K r a v paa even tuelt a t faa det forsikrede B eløb ud­b eta lt sam t i en A ndelsret til Selskabets opsparede F o r­mue. Deres P ligt gaar nd paa at yde de til Fyldestgørelse af Selskabets Forpligtelser fornødne B idrag. Disse kan enten erlægges i Form af en foreløbig fastsat Præmie, saaledes at yderligere B idrag om fornødent paalignes, eller alene bestaa i saadanne vekslende B idrag, som efter en i hver Regnskabsperiode foretagen Opgørelse findes for­nødne. For Erlæggelsen af disse B idrag hæfter M edlem­merne ofte kun m ed en vis D el af deres Form ue, f. E ks. den forsikrede G enstand4); m en de kan ogsaa være fuldt personlig ansvarlige5). D ette har foranlediget n ogle6) til at henføre disse Selskaber til de n avngivne (ansvarlige). Men som allerede ovenfor i § 39 m ed H ensyn til K re d it­foreningerne bem æ rket, er dette næppe rig tig t. Selv om Medlemmerne hæfter personligt, er de nem lig ikke for­pligtede direkte overfor dem, der har K r a v paa Forsik­ringssum m ens U dbetaling, eller overfor Tredjem and, idet disse alene kan holde sig til Selskabet og kun indirekte derigennem til Medlemmerne. — I Henseende til R eg­lerne om Anm eldelse og Firm a anses disse Selskaber ia lt­fa ld altid som Selskaber m ed begrænset A n svar, jfr. L . T. M arts 1889 § 33 c.

H vorledes M edlemmerne hæfter overfor Selskabet, er i visse Tilfæ lde bestem t ved særlig L ov, men beror ellers paa Statu tern e7). H vor disse ikke bestem m er andet, m aa det antages, at de hæfter pro rata, men dog

4) J fr . L . N r. 4 7. 12 . A p r i l 18 89 § 1, b .; B e k g . N r . 1 4 7 , 28. A u g .

1885 § 5.5) J fr . L . 23. A p r i l 18 70 § 2, b .; 14. M a j 18 70 § 4, b .; V e d t æ g t N r.

102, 10 . J u n i 1 8 7 1 § 4.

6) G r a m I I . 2 . S . 6 4 5 , 66 8 ; h e r im o d A a g e s e n : I n te r e s s e n ts k a b S . 5 7 .

7) J fr . h e r v e d U . f . R . 19 0 3 A . S . 1 5 5 ; L . N r . 6 5 . 1 . A p r i l 1 9 1 4

§ 10 N r. 2 s a m t o v e n f . N o t e 5.

20*

3 0 8

saaledes. at de med deres líele Form ue subsidiært hæfter for hinanden8). F orsaavidt E ftersk u d ud over den faste Præm ie skal erlægges, m aa P ligten dertil paahvile sa m t­lige de Personer, der har haft forsikret i den paagældende Regnskabsperiode, selv om de før Regnskabsperiodens U dløb m aatte væ re udtraadte af Selsk ab et9). E fter - skudet m aa fordeles procentvis paa de erlagte Præmier— ikke Forsikringssum m erne10) — da Præm ierne er U d tryk for den af Selskabet overtagne R isiko; alt forsaa­vid t ikke andet, er bestem t i S tatutern e11).

Selskabets Organisation vil ogsaa være bestem t ved Statuterne. F orsaavidt disse er ufuldstæ ndige, m aa m ed H ensyn til de enkelte Organers M yndighed og ind­byrdes Forhold lignende Regler som de i §§ 31 og 32 udviklede komme til A nvendelse12), h vorved dog erindres, at A . L . ’s positive Forskrifter ikke her er anvendelige.

O verfor Tredjem and forpligtes Selskabet ved B e ­styrelsens Handlinger. Herom gælder i det hele taget Regler svarende til de i § 35 I. frem stillede13). En be- tydeligere Gæld overfor andre end M edlemmerne vil iøvrigt ved disse Foreninger være en Sjældenhed. Ogsaa

8) J fr . d o g h e r v e d P la t o u : L iv s f o r s ik r in g s k o n t r a k t e n S . 6 6 ; P la t o u

I . S . 240 — 2 4 1 .

9) J fr . U . f. R . 18 7 9 S . 1 7 7 og 10 10 (H . R. D .).10) P la t o u I. S . 2 3 8 , j f r . d o g d e i N o t e 4 o g 5 a n fø r te B e s te m m e ls e r .

11) J fr . o m n o g le h e rh e n h ø r e n d e S p ø r g s m a a l U. f . R . 1 8 8 7 S . 700,

1 1 4 9 ; 19 0 7 S . 867.

12) J fr . J . U. 18 6 5 S. 58 8 ; U. f. R . 1 8 7 9 S. 9 2 5 ; 18 8 1 S. 1134; jfr . e n d n u U. f. R . 18 8 4 S. 4 9 3 , cfr. 18 8 2 S. 10 8 4 ; 18 8 8 S. 5 1 0 ; 18 9 6 S. 74 1

(H . R. D .) ; 1 899 S. 70 6 ; 19 0 3 A . S. 2 8 6 ; 19 0 6 A . S. 4 1 9 ; 1 9 1 2 A . S. 5 6 4 , H . R .T . 1 9 1 6 S . 3 1 2 . D a d e n p o s it iv e B e s te m m e ls e i A . L . § 33 o m G r æ n s e r n e f o r

G e n e r a lfo r s a m lin g e n s K o m p e t e n c e ik k e e r g æ ld e n d e h e r , m a a d is s e f a s t ­

s æ tte s s a a le d e s ; a t d e n e r u b e r e t t ig e t t i l a t b e t a g e M e d le m m e r n e R e t t i g ­

h e d e r , h v is N y d e ls e m a a a n ta g e s a t h a v e v æ r e t en v æ s e n t l ig F o r u d s æ t ­

n in g fo r d e re s In d tr æ d e n .

13) J fr . h e r v e d D. i U. f. R . 18 82 S. 562.

309

de i § 35 II I . frem stillede Regler m aa her finde tilsvarende Anvendelse. A ngaaende O m fanget af Medlemmernes H æ ftelse for Selskabets Gæld er ovenfor det fornødne bem ærket. H vis Medlemmernes H æftelse er begrænset enten til visse Genstandes V æ rdi eller til en v is Procent af den forsikrede Væ rdi, v il det kunne indtræffe, at Sel­skabet ikke kan opfylde sine Forpligtelser14). Her viser det sig, at Medlemmernes K r a v paa Forsikringssum m en er et Interessentskabskrav. Derfor m aa dette staa tilbage for Tredjem ands K r a v paa Selskabet. K un , h vad der bliver tilbage efter Gældens Dækning, kan fordeles m ellem de forsikrede og m aa da fordeles i Forhold til de forsikrede Beløb.

A ngaaende disse Foreningers Opløsning er der næppe Anledning til særlige Bem ærkninger. I det hele m aa Regler svarende til de i § 36 frem stillede gælde, dog at heller ikke her A . L .’s positive Forskrifter har Gyldighed.

Beslægtede m ed de gensidige Forsikringsselskaber og i det hele ta get undergivne tilsvarende R egler er saa­danne Understøttelses- og Forsørgelsesselskaber, der hviler paa Gensidighed; dog er de ikke anmeldelsesberet- tigede efter L. 1. M arts 1889 § 35. D e for disse Selskaber tidligere gældende Forskrifter i Fr. 10. Maj 1810 og PI. 30. N ov. 1810 — der forøvrigt ogsaa ga ld t for Understøt- telseskasser o . l. som ikke hvilede paa Gensidighed — er ophævede ved B ekg. 31. Dec. 1861, jfr. Resol. 22. N ovbr. s. A. Særlige Form er er de saakaldte Tontiner sam t Børne- og Alderdom sforsørgelsen jfr. Ø rsted: H aandb. V . S. 450 flg.; G ram II. 2. S. 712; H allager-A ubert II. S. 294; N orsk Kom m issions B etæ nkning S. 10 Note.

14) T æ n k e l ig t e r d e t t e v e l o g s a a , n a a r M e d le m m e r n e h æ f te r u b e ­

g r æ n s e t , m e n p r a k t is k B e t y d n i n g h a r d e n n e M u lig h e d n æ p p e .

3 1 0

§ 41.I I I . Forbrugs- ogProduktionsjoreninger (Andelsforeninger)1).

Disse Selskaber er i m ange Henseender nær b e­slægtede med de i §§ 39 og 40 om handlede, om end F o r­skellen i det økonom iske Form aal, de forfølger, i enkelte Retninger vil føre til en noget forskellig retlig Behandling. Ogsaa her er det normale, at de ikke arbejder med en fast

K ap ita l, og at M edlem stallet ikke er fast begrænset, idet til enhver T id nye Medlemmer kan optages, ligesom Medlemmerne, forsaavidt ik ke andet er vedtaget, til en­hver T id . ia ltfa ld m ed passende Varsel, kan udtræ de2), naar de opfylder deres Forpligtelser. Ligeledes v il, naar disse Selskaber optræder i deres regulære Form , Om fanget af de enkelte Medlemmers R et ik ke væ sentligt bero paa Størrelsen af deres til Selskabsfondens D annelse gjorte Indskud, men derpaa, i h v ilket Om fang de participerer i Selskabets Omsætning. Selv om derfor sam tlige Med­lemmer ved Indtrædelsen yder et B idrag til Selskabets Grundfond. er det ikke dettes Størrelse, som bestem m er deres Andel i Selskabets V in din g3), men det Omfang, hvori de har b en yttet Selskabet som L everandør af Fornødenheder, som Afhænder af deres P rodukter o . l . N aar f. Eks. i saakaldte Forbrugsforeninger eller A ndels­selskaber U dby tte t eller en væ sentlig Del af dette fordeles i Forhold til Medlemmernes K apitalindskud, foreligger ikke nogen egentlig Forbrugs- eller Andelsforening, men et Selskab, der staar A ktieselskabet langt nærmere.

1) N o r s k K o m m is s io n s B e t æ n k n in g S . 40 flg.

2) U . f. R . 1900 S . 12 7 .

3) D e n in d b y r d e s F o r d e lin g a f d e t v e d S e ls k a b e ts V ir k s o m h e d

l id t e T a b v i l d e r im o d v is t n o k s o m R e g e l s k e i F o r h o ld t i l M e d le m m e rn e s

A n d e l i G r u n d fo n d e n e l le r in c a p it a : j f r . o m d o re s H æ fte ls e o v e r fo r T r e d j e ­

m a n d n e d f. O m d e t in d b y r d e s R e ts f o r h o ld , n a a r M e d le m m e r u d tr æ d e r ,

s e H . R . T . 19 10 S. 570 .

Og hvis Medlemmerne ikke hæfter personlig4), jfr. A . L. § 1 , 1 . St., finder da ogsaa ifølge A . L. § 1 , 2. St. A k tie ­lovens Regler A nvendelse paa saadanne Selskaber, jfr. om den nærmere Afgræ nsning mellem Andelsselskaber o . l . og A ktieselskaber iøvrigt det ovenf. S. 176 — 177 bemærkede. A t overhovedet Grænserne mellem de for­skellige A rter af Selskaber m ed begrænset A n svar paa G rund af vor L ovgivnings ufuldkom ne Regler er m eget flydende, er frem hæ vet ovenf. i § 27. Her skal kun om ­tales de rene Form er.

A f de til den her om handlede Gruppe hørende Sel­skabsform er udgjorde oprindelig Brugsforeningerne den praktisk set ubetinget vigtigste K la sse5). I nyere T id har im idlertid ved Siden af disse visse Form er af Produktions- og Afsætningsforeninger. navnlig de i Landbrugets T je ­neste virkende saakaldte Andelsselskaber (Andelsmejerier, Andelsslagterier, Andels-Eksportforeninger o . l . ) faaet en stadig forøget økonom isk B etydnin g. V ed en B rugs­forening i snevrere Forstand forstaaes et Selskab med vekslende M edlem stal, der har til Form aal for fælles R eg­ning at indkøbe Forbrugsgenstande en gros (i Reglen m od kon tan t B etaling) og atter at fordele dem til Medlem­merne under Form af Salg en d eta il6) (og i R eglen mod kon tan t B etaling) for derved at indvinde den ellers M ellem­handlere tilfaldende F ortjeneste og at fordele denne — efter

4) T i l T r o d s fo r d e t m e r e a lm in d e lig e U d t r y k i A . L . § 1 , 2 . S t.

» S e ls k a b e r m e d b e g r æ n s e t A n s v a r « , m a a A . L . § 1 , 1 . S t . f o r m e n t l ig f o r ­

s t a a s s a a le d e s , a t L o v e n s R e g le r e r u a n v e n d e lig e o v e r a lt , h v o r M e d le m ­

m e r n e e lle r n o g le a f d is s e h æ ft e r p e r s o n lig , s e lv o m H æ fte ls e n k u n e r

in d ir e k t e (g e n n e m S e ls k a b e t) o g ik k e s o lid a r is k .

5) J fr . o m B r u g s fo r e n in g s b e v æ g e ls e n s U d v ik l in g i D a n m a r k b l. a .

V i n d in g K r u s e i N a t io n a lø k o n o m is k T i d s s k r i f t 1 9 1 8 S . 5 — 10 . S e o m

U d v ik l in g e n i E n g la n d o g T y s k la n d b l. a . P l a t o u I I . S . 3 5 4 — 3 55.

6) F o r m a a le t k a n o g s a a v æ r e S a lg i en g ro s P a r t ie r e n te n t i l E n k e l t ­

p e r s o n e r (H a n d le n d e , F a b r ik a n t e r o . l . ) e l le r t i l B r u g s fo r e n in g e r .

311

312

Fradrag af Adm inistrationsom kostninger — m ellem D el­tagerne i Forhold til den Om sætning, som hver af disse har h aft m ed Foreningen. — Andelsselskaberne tilsigter derim od efter Om stændighederne en P roduktion for fælles Regning eller (hyppigere) en B earbejdelse, Forhandling eller T ransport af Medlemmernes Produkter, saaledes at den indvundne Fortjeneste fordeles mellem D eltagerne i Forhold til det Om fang, i h v ilk et de har haft A n del i Produktionen, Bearbejdelsen osv. — D et økonom iske Princip, hvorefter alle disse Selskaber virker (Andels­tanken), er i a lt væ sentligt ensartet og kan selvfølgelig bringes til Anvendelse paa m ange andre Om raader f. E k s. til T ilvejebringelse af Boliger (Byggeforeninger).

Om Stiftelsen af disse Selskaber er intet sæ rligt at bemærke. D e er ifølge L . 1 . M arts 1889 § 35 anm eldelses­pligtige, naar deres V irksom hed m aa b etragtes som N æ ­ringsdrift, hvorved m aa menes saadan N æ ringsdrift, som overhovedet ifølge L .’s § 8, jfr. § 35, m edfører Anm eldelses­p lig t7); jfr. om Anm eldelsens Indhold L . ’s § 20. H erved erindres, at en Brugsforening, der alene sælger til sine M ed­lemmer, ik ke anses som næringsdrivende, jfr. straks nedf. Om Firm aet se L. 1. M arts 1889 § 9, 5. St. — Ifølge L. 23. Maj 1873 § 2 (I.saml. S. 312) er de ligeledes kun p lig­tige at løse N æringsadkom st, naar deres Virksom hed m aa betragtes som N æ ringsdrift6). Som saadan kan deres Virksom hed ikke betragtes, naar de for Foreningens R e g ­ning køb te Varer udelukkende afsættes til M edlem m erne9).

7) E n B r u g s fo r e n in g , d e r k u n d r iv e r B r æ n d e v in s h a n d e l, H ø k e r ­

h a n d e l e l le r s a a d a n H a n d e l , s o m o m h a n d le s i N æ r in g s l. §§ 4 9 , 50, 52 o g

5 7 , e r d e r fo r ik k e a n m e ld e ls e s p lig t ig , j f r . J u s t m . S k r iv . 13 . M a rts 18 9 0 .

8) J fr . d o g L . 2. J u l i 18 70 § 4 , h v o r e f t e r d e m a a lø s e N æ r in g s b e v is

p a a B r æ n d e v in s h a n d e l, h v is d e f o r s y n e r M e d le m m e rn e m e d B r æ n d e v in ,

c fr . h e r v e d U . f. R . 19 0 8 S . 922.

9) J fr . U . f . R . 18 70 S . 380 (H . R . D .) ; 1 8 7 4 S . 3 8 1 ; 1 8 7 6 S . 1 1 4 2

(H . R . D .) ; 18 7 9 S . 10 2 7 , H . R . T . 18 7 9 S . 6 1 7 . S e a n g a a e n d e T i l f æ l d e ,

313

N aar m an undertiden som B etingelse for Fritagelsen for at løse N æringsadkom st endvidere har v ille t kræ ve, at Medlemmerne skal hæ fte personligt10) eller endog soli­darisk11), har dette ingen Støtte i L. 23. Maj 1873 og lader sig næppe fastholde. Den naturlige Forstaaelse af B estem ­melsen i L. 23. Maj 1873 § 2, 1 . St. er sikkert, at Fritagelse for a t løse N æringsadkom st kun er betin get af, at der alene sælges til Medlemmerne, og at Virksom heden v irk e ­lig drives for disses R egning ɔ : til Fordel for dem, saaledes at U d b y ttet væ sentlig tilfalder disse, og at Selskabsfor­men saaledes ikke er et Skalkeskju l, hvorunder en uden- forstaaende søger at om gaa N æringslovens Regler ved uden N æringsadkom st at drive Næring for egen R egning12). — D e Forbrugsforeninger, der ikke anser sig pligtige at løse N æringsadkom st, er ifølge L. 23. Maj 1873 § 2, 2. St. undergivne et vist T ilsyn af Ø vrigheden. E ndnu bem æ rkes at det er og ogsaa i Retsanvendelsen erkendes at være en K onsekvens af den gennem L. 23. Maj 1873 og Praksis

fastslaaede Ordning, at Brugsforeninger, der efter det an­førte ikke anses som næringsdrivende, i det hele ikke er undergivne de i N æringsloven for N æringsdrift, særlig H andel, givne indskrænkende Bestem m elser13), sam t at denne Regel m aa finde tilsvarende Anvendelse paa Andels-

h v o r d e t m e d R e t t e e r a n t a g e t , a t d e r ik k e fo r e la a e g e n t l ig e F o r b r u g s -

fo r e n in g e r , U . f. R . 18 83 S. 8 33 , 10 9 2 ; 18 84 S . 2 7 3 . I fr . iø v r i g t h e r v e d

V in d in g K n i s e I. c. S . 9 o g 17 .

10) U . f. R . 18 8 6 S . 330, 1020.

11) I n d m . S k r iv . 28 . D e c . 18 8 2 ; 29. M a rts 18 8 3 , j f r . I n d m . C i r k .

13 . N o v b r . 18 8 8 ; D . i U . f . R . 18 8 4 S . 10 0 5.

12) J f r . o g s a a j i d e n n e R e t n i n g D . i H . R . T . 18 8 9 S . 58 4 ; ’ U . f . R .

18 9 1 S . 4 8 6 ; s e h e r v e d V i n d in g K r u s e 1. c. s a m t o m F o r b r u g s fo r e n in g e r s

S k a t t e p l ig t L . N r . 85, 1 5 . M a j 19 0 3 § 1 6 ; L . N r . 10 4 s. D . § 2 N r- 5 ; U .

f. R . 19 0 7 S . 508.

13) J fr . d e r im o d o m fo r s k e ll ig e a n d r e B e s te m m e ls e r , d e r e r g jo r t

a n v e n d e lig e o g s a a p a a B r u g s fo r e n in g e r , V i n d in g K r u s e 1. c. S . 18 f lg .

314

selskaber, der indskrænker deres Virksom hed til M ed­lemmernes Kreds.

Disse Selskabers indre Organisation kan væ re højst forskellig og v il afhænge af V edtæ gternes Bestem m elser derom. Disse v il i Reglen lægge den alm indelige Ledelse i Hænderne paa en B estyrelse, even tuelt i Forbindelse m ed en Forretningsfører (i Andelsselskaberne i Reglen betegnet som D irektør, i Brugsforeninger som Uddeler), medens den øverste M yndighed i Selskabets Anliggender tilkom m er Generalforsam lingen. Om de enkelte Organers M yndighed og om Forholdet m ellem dem indbyrdes maa. b ortset fra A . L . ’s positive Forskrifter, forsaavidt V ed ­tæ gterne ikke bestem m er andet, tilsvaren de R egler gælde som de ovenf. i §§ 31 og 32 udviklede14).

O verfor Tredjem and forpligtes S elskabet ved H and­linger af B estyrelsen eller andre, der i K ra ft af den S til­ling, de indtager (som Forretningsfører o . l . ), staar som legitim erede til i det paagældende Forhold at handle for Selskabet15). Saa v id t denne Legitim ation ræ kker, er det overfor Tredjem and, der er i god Tro, uden B e ty d ­ning, om de paagældende har overskredet de ved V ed tæ g­terne eller Generalforsam lingens B eslutning dragne G ræn­ser for deres K om petence16). Iø vrigt bestem m es Selskabets og Medlemmernes Forhold til Tredjem and, navnlig O m ­fanget af Medlemmernes H æ ftelse for Selskabets F orp lig­telser ved V edtæ gternes Indhold17). I sidstnæ vnte H en ­

14) S e s æ r lig a n g a a e n d e G r æ n s e r n e fo r G e n e r a lfo r s a m lin g e n s M y n ­

d ig h e d H . R . T . 19 0 1 S . 4 2 3 ; 19 0 3 S. 42 0 ; 19 0 5 S . 2 1 4 ; U . f. R . 19 0 6 A .

S . 6 1 8 ; H . R . T . 19 12 S . 8 39 ; 1 9 1 5 S . S 27.

15) H . R . T . 18 98 S. 2 7 2 : U . f. R . 19 0 4 A . S . 4 78 ; 1 9 1 1 A . S . 5 4 ;

1 9 1 6 A . S . 3 1 5 . J fr . o m R e p r æ s e n ta t io n i p r o c e s s u e lle F o r h o ld U . f. R .

18 9 1 S . 1 5 4 , 7 6 6 : 19 0 9 A . S . 5 9 ; 1 9 1 5 A . S . 859-

16) J fr . b l. a . U . f. R . 19 0 1 S . 719 .

17) J fr . h e r v e d U . f. R . 1 9 1 3 A . S . 4 1 6 , h v o r d e t , v is t n o k m e d R e t t e ,

u d ta le s b l. a . , a t M e d le m m e rn e s A n s v a r , d a S e ls k a b e t o v e r f o r T r e d je -

315

seende hersker der fu ld Frihed, og der forekom m er fa k ­tisk de forskelligste Ordninger lige fra solidarisk A n svar for Medlemmerne til fuldstæ ndig U delukkelse af a lt per­sonligt A nsvar. Vedtæ gternes Bestem m elser om H æ f­telsens O m fang v il oftere efterlade T v iv l18). Særlig b e­m ærkes, a t en alm indelig U dtalelse om, at Medlemmerne »hæfter solidarisk for Foreningens Gældsforpligtelser«, naar ikke andet særlig frem gaar af Sam m enhængen, ikke kan antages at paalægge dem direkte personligt (solidarisk) A n svar for Selskabets Forpligtelser. K reditor m aa derfor søge Fyldestgørelse gennem Selskabet, og kan ialtfald først, naar det har v ist sig, at han ikke ad denne Vej kan faa Dækning, søge M edlemmerne personlig19). I h vilket O m fang Medlemmer, der lovlig er udtraadt, hæ fter for Selskabets Forpligtelser, m aa ligeledes bero paa Vedtæ gternes Bestem m else. F orsaavid t disse ikke afgør Spørgsm aalet; m aa Reglen være. at de vel ikke hæfter for Forpligtelser, der paadrages Selskabet efter deres Udtræden, men at de, dersom Selskabet allerede ved deres U dtræ den havde U nderskud, ikke ved at udtræde kan frigøre sig for deres H æ ftelse for d ette20). — Medens U delukkelse af a lt personligt A n svar næppe v il være p raktisk ved Produktionsforeninger, kan det n avnlig fore­kom m e ved Brugsforeninger, naar disses V edtæ gter — saaledes som den til G rund for deres V irksom ued liggende

m a n d e r o p t r a a d t s o m a n o n y m t , ik k e u d v id e s u d o v e r d e t i V e d t æ g t e r n e

fa s t s a t t e , fo r d i B e s ty r e ls e n h a v d e fo r s ø m t a t f o r e ta g e d e n lo v b e f a le d e

F ir m a a n m e ld e ls e . S e e n d v id e r e U . f. R . 1 9 1 5 A . S . 10 0 7.

18) J fr . h e r v e d U . f. R . 1 9 1 5 A . S . 859. ( U d t r y k k e t : » S a m tlig e F o r ­

e n in g e n s M e d le m m e r h æ f t e r f o r d e n s R is ik o » a n t a g e t a t h je m le p r in c ip a lt

s o lid a r is k A n s v a r ) .

19) J fr . U . f. R . 19 0 3 A . S . 53 8 , 19 0 4 A . S . 54 , 19 0 6 A . S . 9 1 5 ; c t r

1 9 0 1 S . 7 1 9 . — S e iø v r ig t o m M e d le m m e rn e s H æ fte ls e U . f . R . 1900 S .

1 2 1 ; 19 0 3 A . S . 333.

20) J fr . U . f. R . 1900 S . 1 2 1 .

Tanke tilsiger — foreskriver, at Indkøb og n avnlig Salg kun m aa finde Sted m od kon tan t B etalin g, idet U dsigten til T ab, ia ltfa ld udover den indskudte G rundkapital, naar denne Bestem m else overholdes, kun er ringe.

Om disse Selskabers Opløsning m aa, forsaavidt V ed ­tæ gterne ikke indeholder særlige Bestem m elser derom, bortset fra A. L .’s positive Forskrifter, R egler svarende til de ovenf. i § 36 frem stillede finde Anvendelse.

316

De Regler, der gælder m ed H ensyn til de egentlige Sparekasser21) ɔ : saadanne, hvis V irksom hed ikke frem ­træder som et Akeessorium til B ank- eller lignende V irk ­somhed, frem stilles vistnok n aturligst i Læren om ju ri­diske Personer og forbigaas derfor her. E n R æ kke F o r­skrifter dem vedrørende findes i L. Nr. 64, 28. Maj 1880. Her mærkes blot, a t Sparekasser ifølge L. 1. M arts 1889 § 35 er anm eldelsespligtige.

D. Videnskabelige, selskabelige, velgørende, faglige 0. 1. Foreninger.

§ 42Ogsaa disse Foreninger v il ofte væ re at anse som

juridiske Personer1), idet den af dem opsam lede Form ue er bestem t til Anvendelse i a lm enn yttige eller lignende Ø jem ed og denne Anvendelse er m ere eller m indre sikret. H vor dette er T ilfæ ldet, falder Frem stillingen af disse Foreningers R etsforhold udenfor Læren om Interessent­skab. Men, selv hvor dette ikke er T ilfæ ldet, er det som allerede ovenf. S. 3 bem ærket kun deres rent form ueret­

21) U . f. R . 18 8 9 S . 2 4 1 , 4 94 , j f r . 1 8 9 1 S . 6 73.1)

J fr . A a g e s e n : I n te r e s s e n ts k a b S . 58 m e d N o t e .

317

lige Forhold, der vedrører Læren om In teressentskab2). O g selv derom er der næppe Anledning til m ange B em æ rk­ninger. D en alm indelige Raaden over Selskabets Form ue v il være henholdsvis hos B estyrelsen 3) eller hos G eneral­forsam lingen4) efter R egler, der i H ovedsagen m aa svare til de i §§ 31, 32 og 35 frem stillede, idet Grænserne navnlig for B estyrelsens M yndighed væ sentlig m aa afhænge af Foreningens A rt og Form aal. I de regelmæssige Tilfæ lde, h vor der ikke paahviler M edlemmerne personligt A n svar for de paa Foreningens V egne indgaaede Forpligtelser, v il Fyldestgørelse for disse kun kunne søges i Foreningens

Form ue, ikke hos de enkelte M edlemmer, m edm indre der foreligger en særlig Forpligtelsesgrund. H erom vil V edtæ gterne ofte give Regler. — F orsaavid t disse F o r­eninger driver H andel, H aandvæ rk eller Fabriksvirksom - hed, er de anm eldelsespligtige efter L. 1. M arts 1 889 § 8. jfr. § 20, ligesom de, hvis de driver bunden Næring, m aa løse N æringsadkom st efter Næringsl. 29. D ecbr. 1857 § 4, der vel kun nævner A ktieselskaber, men m aa være anvendelig ogsaa p aa disse Selskaber.

2) E t S p ø r g s m a a l , d e r m e g e t o f t e g iv e r A n le d n in g t i l R e t s t v i s t ,

e r S p ø r g s m a a le t o m R e t t e n t i l a t v æ r e e l le r fo r b l iv e M e d le m a f F o r e n in g e n

o g o m F o r e n in g s m y n d ig h e d e r n e s ( G e n e r a lfo r s a m lin g e n s ) D is c ip lin æ r *

m y n d ig h e d o v e r f o r M e d le m m e r n e , j f r . h e r o m b l. a . U . f . R . 19 0 6 A . S .

68, 7 3 7 ; 1 9 0 7 A . S . 1 6 3 ; 1 9 1 1 A . S . 1 3 9 , 8 48; 1 9 1 2 A . S . 4 4 5 , 9 9 5 ; 1 9 1 3

A . S . 7 0 3 ; 1 9 1 5 A . S . 9 9 4 ; 1 9 1 6 A . S . 9 8 7 ; H . R . T . 1 9 1 6 S . 449.

3) J fr . b l . a . U . f . R . 18 8 2 S . 1 1 6 3 ; 1 8 8 7 S . 1 0 2 7 ; 18 9 1 S . 4 4 1 ; 18 9 2

S . 2 4 3 ; 18 9 3 S . 1 1 0 5 ; 1 9 0 1 S . 6 7 1 ; 19 0 7 A . S . 208.

4) U . f . R . 18 8 6 S . 6 7 7 ; 18 8 7 S . 5 6 4 ; 18 88 S . 5 x 0 , 9 0 4; 18 9 4 S . 2 0 7 ;

1 8 9 7 S . 5 9 8 ; 19 0 2 A . S . 58 4 ; 19 0 4 B . S . 375; 1 9 1 2 A . S . 4 2 7 , 8 5 1 , 8 55.

Sagregister.

Aager. S. 44.Aarsregnskab. S. 48, 238, 247— 248, § 33.accommendita, accommendator, accommendatavius. S. 135.Afhændelse af Skibspart. S. 129.Afskrift af Regnskab og Statusopgørelse skal indsendes til

Aktieselskabs-Registeret. S. 247, 291.Afskrivning paa Aktier S. 197; paa Aktionærforskrivninger

S. 222, 265; lovbefalet og vedtægtsm æssig paa R egn­skabet S. 2 5 3 -2 5 4 , 256.

Afvikling, se Likvidation.Agentur, udenlandsk Forsikringsselskabs, S. 289.Aktiebog S. 198.Aktiebrev S. 196 flg., 216, 265.Aktiekapitalen S. 184— 190; dens mindste tilladte Beløb

S. 188— 189; den mindste pligtige Indbetaling S. 189; dens Tilvejebringelse S. 203, 211 flg.; dens Forhøjelse S. 259— 261; dens Nedsættelse S. 261— 266.

Aktieloven, dens Omraade S. 175— 178; dens Ikrafttræden S. 183.

Aktier S. 190 flg.; paa N avn eller paa Ihændehaveren S. 197 — 198, jfr. S. 208, 226; Overdragelse af S. 194— 195, 198— 199; eksstinktiv Erhvervelse og M ortifikation af S. 199— 200, 265; Erhvervelse af egne S. 266— 267.

Aktieret, dens N atur og Indhold S. 191 flg.; dens Ophør S. 195— 196.

Aktieselskab, Begreb og legal Afgrænsning S. 174— 178; historisk U dvikling S. 178— 183; Stiftelse S. 202 flg.; Opløsning S. 276 flg.; Udenlandske S. 287 flg.

Aktietegning S. 211 flg., 259— 261; Omfanget, af den dermed stiftede Forpligtelse S. 219— 224; den dermed stiftede Ret S. 224.

320

Aktionærer, deres Særrettigheder S. 240— 242; deres Ret til Dividende S. 242; deres A n tal maa ikke være under tre S. 277.

Aktionær jar skrivninger. S. 220— 222, 259.Amortisation af A ktier S. 265; af K reditforeningsobligationer

S . 3° 3-Andel, Interessenternes, i Vinding og Tab S. 43 flg.; O ver­

dragelse af S. 49— 51; 152— 153.Andelsselskaber (Andelsforeninger) S. 310— 316, jfr. S. 176

— 177 med Note.Anmeldelse til Handelsregistret S. 14 flg., 54— 61, 67— 68,

69, 74, 121— 124, 144— 149, 157— 159, 166— 167, 168, 225, 287— 288; til Aktieselskabs-Registeret S. 191, 224 fig., 246— 247, 261, 263, 266, 268— 269, 272, 280, 281, 283, 285, 286— 287, 288, 289— 290, 291— 292, 296— 298; til Skibs- og Rederiregistrene S. 126— 128, 130— 131.

Anmeldelsesret S. 18— 20.Annullation af A ktier S. 195, 265.Anonyme Selskaber S. 6, 7, 170 flg.Ansvar for Selskabsgælden, ansvarlige Interessenters S. 6,

8, 9, 11, 65— 71, 134, Kom plem entarens S. 134 flg., 292— 294; Kom m anditistens S. 134 flg., 155— 160; P a r t­redernes S. 131; Aktionærernes S. 174, 201— 202; i K r e ­ditforeninger S. 303— 304; i gensidige Forsikringssel­skaber S. 307; i Andelsforeninger S. 314— 316.

— Interessenters overfor Medinteressenter S. 34 flg., 151, 302, 307— 308, 310, Note 3.

— for Selskabsorganers Retsbrud S. 63— 65, 274— 275, 303. 309.

— personligt for Forpligtelser indgaaede paa et A ktiesel­skabs Vegne S. 230, 285— 286, 291.

Ansvarlige Selskaber, se navngivne Selskaber.Arv , ventendes, S. 4— 5.Arvinger efter Interessenter, deres Retsstilling S. 102— -104,

163— 164.Autorisation til Stiftelse af Aktieselskaber S. 171, 180, 1S1,

182, Note 14, 293.

Balance S. 169, se iøvrigt Regnskabsaflæggelse.Begrænset Ansvar (Hæftelse) S. 6, 66, 67, 134 flg., 155— 157,

170 flg., 298, 304, 307, 309. Bekendtgørelse af Anmeldelse, se Anmeldelse.

321

Benægtelse sed paa ct navngivent Interessentskabs Vegne S. 61.

Bestyrelse i Aktieselskaber o. I. S. 196, 199, 203— 204, 210, 214, 220, 226, 231, 242 flg., 253, 254, 257— 258, 260, 261, 263, 268, 2 7 8 - 279, 280, 314, 317.

Bestyrende Reder S. 127— 133.Brugsforeninger S. 176, 310 flg.Brændevinshandel S. 16, 312, Noterne 7 og 8.

Civile Interessentskaber S. 5, 10, 65, 82 Note 16.commenda, commendator, comviendatarins S. 135.comntis interesse S. T40.

Dagsorden for Generalforsamlingen S. 234.Dansk Aktieselskab S. 2S8.Decharge, se Godkendelse.Detailhandel maa ikke drives af udenlandske Aktieselskaber

S. 290.Direktion S. 232, 251, 279, 302.Dirigent S. 237.Dividende, se U dbytte.Dividendekrav, Aktionærers, S. 242.Driftsregnskab, se Regnskabsaflæggelse.Død, en Interessents, S. 102— 5, Pantrederens S. 133, K o m -'

manditistens S. 164.

Egne Aktier, Aktieselskabs Erhvervelse af, S. 206— 267.Ekstinktion af Indsigelser (ved Aktier) S. 200.Elementer, Aktieselskabets, S. 183 flg.Emissionshus S. 218, jfr. S. 199 og 214, Note 22.Erhvervsdrivende Aktieselskaber S. 175.Etablering, Interessentskabets, S. 22 flg.

Fast Ejendom, Legitim ation til at disponere over, S. 59 med Note 18, 271— 273.

F ilia l S. 18, se iøvrigt Forretningsafdeling.Filialbestyrer for udenlandsk Aktieselskabs herværende For­

retningsafdeling S. 289, 291.Filialkontor, Aktieselskabs, S. 226— 227.Firma, navngivne Interessentskabers, S. 15, 20— 21, K om ­

manditselskabets og stille Selskabers, S. 145— 149, 168, se iøvrigt Navn.

C. Torp : Selskabsret. 21

322

Firmategning S. 53- 62, 130, 151— 152, 157, 227— 228, 268, — 273, 289.

Forbehold vod Aktietegning S. 218.Forbrugsforening, se Brugsforeninger.Forbrydelse af Aktieret S. 195, 222, 240.Fordelingsmodus S. 177.Foreninger S. 316— 317.Forhandlingsprotokol, Generalforsamlingens, S. 237. Forhøjelse af Aktiekapital S. 1S7, 188, 196, 23S, 259— 261. Forkyndelse af Stævning og Forligsklage S. 60— -6l, 273. Forkøbsret S. 129, 194.Formaal, Aktieselskabets, S. 206— 207, 214, 226, 240.Forretningsafdeling, udenlandsk Aktieselskabs, S. 288....292.Forretningsfører, se Direktion.Forrelningskontoret, S. 15, 18, 74.Forsikrings-Aktieselskab S. 189— 190, 199, 265, 289. Fortrinsret, Selskabskreditorernes (Fælleskreditorernes) S. 8S

flg., 132, 1 6 1 - 1 6 3 , 168.Forældelse af Aktieretten S. 196; af Aktietegnerens For­

pligtelse S. 223. •Fradragsret, Interessenternes, S. 90, 91, 93, 97, jfr. S. 38,

76— 79.Fragaaelse af Aktietegning S. 210, 2 11.Frivillig Opløsning af Aktieselskab, se Likvidation. Fuldmagt, gensidig, S. 54, jfr. S. 11, 29— 30.Fuldmagt til at stemme paa Generalforsamling S. 236. Fusion, se Sammensmeltning.Fælleskreditorer, se Fortrinsret.

Generalforsamling i Aktieselskaber S. 204, 231— 242, 244— 246, 249, 252— 253, 257— 259, 260, 262, 269, 272, 275, 276— 284, 296.

— i andre Selskaber med begrænset Ansvar S. 302, 314, 317. Gensidige Selskaber S. 299 Noten.Gensidige Forsikringsselskaber S. 305— 309.Godkendelse af Regnskab S. 238, 257— 259, 283.Goodwill S. 253.Grundfonds for skrivning S. 220— 222.

Habilitetsbetingelser for Stiftere S. 205— 206; for Bestyrelses­medlemmer S. 244; for Direktører S. 251; for F ilial­bestyrere for udenlandske Selskaber S. 289; for K om ­plementaren i Kom m andit-Aktieselskaber S. 296.

323

Handel, som medfører Anm eldelsespligt, S. 15— 17.Handelsberettigede, der ikke er anmeldelsespligtige S. 18— 20.Handelskompagnier S. 179.Handelsregistret S. 18, se iøvrigt Anmeldelse.Hjemsted, navngivent Interessentskabs S. 74; Aktieselskabs

S. 206, jfr. S. 233.Hovedkontor S. 226, 273, 288.Hypotekforening S. 298, 301, 303 Note 7.

Ihændehaver aktier, se Aktier.Indkaldelse af Fordringshavere S. 263, 282, 284; af A k tie­

breve til N edskrivning S. 265; af Indbetalinger paa A k ­tierne S. 197, 220— 222, 280, 282.

Indløsning af Aktier S. 195, 197, 208, 226, 240.Indskrænkning i Aktiers Omsættelighed S. 194, 197— 198,

208, 226, 240.Interimsbeviser S. 198, 199, 200, 216, 261.Island S. 205 Note 10, 288.

fu s prohibendi S. 30, 129, 150— 151.

Kaducering, se Forbrydelse af Aktieret.Kapitalindskud, navngivne Interessenters, S. 22 flg.; K om ­

manditisters S. 144, 145, 148— 150, 152, 153, 155— 157, 161. 166; stille Interessenters S. 167, 169; ansvarlige Deltageres i Kom m andit-Aktieselskaber S. 292, 296— 297; i Andelsforeninger S. 310.

Kollektiv Signatur S. 57 (jfr. S. 18), 269.Kommanditist-Aktieselskab S. 292 flg.Kommanditselskab S. 134 flg.Kompensation, se Modtcgning.Komplementar S. 138, 145, 147, 149 flg., 155, 293— 297.Konfirmation paa Interessentskabskontrakter S. 85— 86.Konkurs, e n ansvarlig Interessents S. 75, 83, 86— 87, 91,

112; det navngivne Interessentskabs S. 88 flg., 122— 123; Partreders S. 133; Kom plem entarens S. 135, 138, 156, 169; Kom m anditistens S. 161; Kom m anditselskabets S. 161— 163; Aktieselskabets S. 264, 27S— 280, 291.

Konserverende Foranstaltninger S. 32— 33.Kontrolkomilé S. 232, 243.Kooperative Selskaber S. 298, 299 Noten.Korresponderende Reder, se bestyrende Reder.Kreditforening S. 298— 304.Kreditkasse S. 305.

2 1 *

324

Kupons (Udbyttekupons) S. 199.K urs (Overkurs, Underkurs), hvortil A ktier tegnes, S. 186,

188, 202, 214, 220, 260.K vasi-Retshandel , Stiftelse ved S. 22.

Laanekasse S. 305.Lejlighedsselskab S. 143 med Note 19.Likvidation, Likvidatorer S. 114, 116—1 18, 123— 125, 164

— 165, 277, 280— 283, 284, 286.Limiteret S. 67.Livsforsikrings-Aktieselskaber S. 172 Note 7, 178, 197, 202,

248 Note i l , 305 Note i, 306.

Majoritet i navngivne Interessentskaber S. 30— 32, i Part- rederier S. 129.

Mindste Antal Aktionærer S. 277, 285, jfr. S. 205, og 296.Mindste-Beløb, Aktiekapitalens og stedfundne Indbetalingers

S. 188— 190, 199, 207, 214— 215, 218, 219, 259, 265, 289.Minoritetsrettigheder S. 233, 257 Note 6, 276, 278.Misligholdelse S. 23 24, 28, 34— 38, 110— 1 1 1 , 164, 222,

303.Modregning S. 71— 74, 160, 193.mortifikation, se Aktier.

Navn, Aktieselskabs S. 175, 176, 206, 226, 284; udenlandsk Aktieselskabs Filial S. 290; Kom m andit-Aktieselskab S. 295— 296.

Navngivne Interessentskaber S. 6, §§ 3— 19.Nedsættelse (Nedskrivning) af A ktiekapital S. 187, 261- -266.Nettoandel, Interessenternes S. 76— 79, 81.Netto Overskud S. 256.Normativ System S. 181.Nye Medlemmer, Optagelse af, i navngivne Interessent­

skaber S. 48— 51, i Konunanditselskaber S. 153— 154.Nægtelse af Registrering S. 228— 229.Næringsadkomst S. 14, 149, 301, 312— 313, 317.

Offentligheds System S. 182.Offentlig Indbydelse til Aktietegning S. 203, 212 -219.Omkostninger, se Stiftelses-Omkostninger.Omstødelse af Generalforsamlings Beslutning S. 239.Opløsning af navngivne Interessentskaber §§ 16— 19; af

Partrederier S. 133; af Kom m anditselskaber § 25; af Aktieselskaber § 36; af Kreditforeninger S. 304; af gen­

sidige Forsikringsselskaber S. 309; af Andelsforeninger S. 316.

Optagelse i Aktieselskabs-Registeret, Betydningen deraf S. 203, 229— 230.

Overdragelse af et Aktieselskabs Formue som Helhed S. 238, 278, 285.

Overkurs, se Kurs.Overregistrator S. 203, 218, 225, 22S, 229.Overtagelse a f Forretning, Aktieselskabs S. 208— 209,

214, 226, 253, 260.Overtegning af A ktier S. 214, 244.

Pantsætning af fast Ejendom S. 59, 249, 271.Participado S. 135, 136, 141.Partrederi S. 6, 17, 126— 133.Passiv Interessent S. 137, 140, 142, 147, 150, 167— 169. Processuelle Forhold, Repræsentation i S. 60— 61, 131, 160,

273.Produktion s forening S. 310 flg.Proklama, se Indkaldelse.Prokura, Prokurist S. 159, 250, 268.Pro rata Ansvar S. 6, 11, 65, 131, 137, 167, 307. Præferenceaktier S. 193, jfr. S. 208, 214, 226, 283. Præklusion S. 196, 263, 282.Præmie S. 307.Publicitel:;-System S. 182.

Reduktion, se Overtegning.Registrering, se Anmeldelse.Registreringsmyndigheder S. 18, 225.Registreringstidende S. 229.Regnskabsaar S. 48, 247, 257, 281.Regnskab. Regnskabsaflæggelse i Aktieselskaber S. 187, 242,

253 flg., 264, 279, jfr. S. 247— 248.Regnskabspligt S. 41, 128, 151, 247- 248.Repræsentantskab S. 232, 243, 302.Reservefond S. 187 Noterne 7 og 9.Revision, Revisorer S. 204, 210, 231, 238, 252— 253, 257.

Sammensmeltning af Aktieselskaber S. 238, 278, 279, 283 — 28 5.

Sammenstød mellem Interessentskabs- og Særkreditorer S. 86 flg.

325

326

Selvsupplering S. 238, 245.Signatur, se Firmategning.Simultantstiftelse S. 202, 204 Noto 5.Skiftebehandling af Selskabsbo S. 100, 124— 125, jfr. S. 167,

277, 279— 280.Societates (Arter) S. 4— 5.Sparekasser S. 178, 316.Statusopgørelse, se Regnskabsaflæggelse.Stemmeret S. 193, 214, 226, 233, 235— 237, 241, 296. Stiftelse af navngivne Selskaber § 4; af Partrederier

S. 126— 128; af Kom m andiiselskaber § 22; af A k tie ­selskaber § 30; af Kom m andit-Aktieselskaber S. 296; af Kreditforeninger S. 300— 301; af gensidige Forsikrings­selskaber S. 306; af Andelsforeninger S. 312.

Stiftelsesomkosininger S. 207— 20S, 2T4, 253— 254. Stiftelses-Overenskomst S. 203, 204— 209, 210, 211, 214, 226,

240, 260, 296.Stiftere S. 204— 210, 211, 213, 214, 216, 218, 219, 220, 224,

296.Stille Selskab S. 136, 141, 145, 167— 169. Straffebestemmelser, Aktielovenes S. 204 Note 6, 219, 246,

263, 274, 281 Note 8, 291.Stævning, se Forkyndelse.Subpartner S. 50.Successivstiftelse S. 202— -203, 204.Svigagtig Opsigelse af Interessentskab S. 111— 112. Svigagtig Fortielse S. 212 Note 18, jfr. S. 217.Scerformue, Interessenters S. 97— 100.Seerkreditor er S. 75— 86, 92, 9 4 -9 6 , 98— 99, 163. Seerrettigheder, Aktionærers S. 239— 242, jfr. S. 208, 226.

Tantieme S. 140 Note 12, 256 Note 4, 258. Tegningsindbydelse, offentlig, S. 202, 211— 216, 260-— 261. Tilbagebetaling af Indskud S. 163, 187, 264, 265, 282— 283. Tilsynsraad S. 232, 243.Tilsynsret, Interessenters, S. 41, 151.Tinglæsning S. 79 med Note 8, 86, 271, 287.Tontiner S. 309.Tvangsakkord kan et Aktieselskab ikke opnaa S. 279.

Udbytte (Dividende) S. 174, 175— 176, 187, 193, 194, 196, 256, 257— 258, 262, 264, 298 Note *), 305, 310, 313.

Udenlandske Aktieselskaber S. 287 - -292.

327

Udløsning efter Vurdering S. 1 15— 116, 165.Udslettelse af Anmeldelse S. 228— 229, 292.Ufuldmyndige, deres Indtræden i Interessentskab S. 12—-13.Ugyldighed af visse Aftaler ved Aktieselskabs Stiftelse S. 209,

‘ jfr. S. 230.Umyndiggørelse som Grund til Interessentskabs Oplosning

S. 112— 113, 164.Underliaandsstijtelse S. 203, 211— 212. 213.Underkurs, se Kurs.Underskrift af Tegningsindbydelse S. 214; af Anmeldelse til

H andelsregistret S. 18; til Akticselskabsregisteret S. 226, 246, jfr. S. 291 og 298; af A ktier S. 196— 197, 247; af Interimsbeviser S. 199.

Under støttelsessel skaber S. 309.Uopløselighed, Bestemmelser om S. 81 flg., 102- -105, 106

— 107.

Vedtægter (Aktieselskabs), deres Fastsættelse S. 203, 210— 211.

— , hvad de skal indeholde S. 194, 222, 237, 244, 253.Vinding og Tab S. 43— 48, 130, 152— 153, 296.Værneting, Interessentskabs S. 74; Aktieselskabs S. 273, 290

(udenlandsk).