Den faglige progression i fagene - Bredagerskolen - Forside fileU:\a-JK\Fag\Faglig progression\Faglig progression - med indholdsfortegnelse.docx 10. October 2013 Side 1 af 73 Bredagerskolen

$Page 1: Den faglige progression i fagene - Bredagerskolen - Forside fileU:\a-JK\Fag\Faglig progression\Faglig progression - med indholdsfortegnelse.docx 10. October 2013 Side 1 af 73 Bredagerskolen$
U:\a-JK\Fag\Faglig progression\Faglig progression - med indholdsfortegnelse.docx

10. October 2013

Side 1 af 73

Bredagerskolen

Den faglige progression i fagene Indholdsfortegnelse

Fag side Billedkunst 0.-2. klassetrin 2

Billedkunst 3.-4. klassetrin 3

Billedkunst 5. klassetrin 4

Billedkunst, bilag 6

Biologi 7. klassetrin 7



Biologi, bilag 9

Dansk 0.-2. klassetrin 10



Dansk, Ideer til litteraturarbejde 13



Engelsk 3.-5. klassetrin 17

Engelsk 6.-9. klassetrin 19

Engelsk, bilag 21

Fysik/kemi 7.-9. klassetrin 23

Geografi 7.-9. klassetrin 29

Historie 3.-4. klassetrin 32



Idræt 0.-2. klassetrin 35



Kristendomskundskab 0.-5. klassetrin 42

Kristendomskundskab 6. samt 8.-9. klassetrin 45

Matematik 0.-6. klassetrin 48

Matematik 7.-9. klassetrin 55

Musik 0.-2. klassetrin 61

Natur/Teknik 0.-6. klassetrin 63

Samfundsfag 8.-9. klassetrin 65

Tysk 7.-9. klassetrin 68

Sociale mål 71


10. October 2013

Side 2 af 73

BILLEDKUNST

0.-2. klassetrin

Farvelære Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan anvende

primær farver

farvecirkel

varme og kolde farver

Kompositionslære Færdighedsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teorien kan anvende

forgrund, baggrund, mellemgrund

Kendskab til brugen af forskelligt værktøj Færdighedsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan anvende

pensel

saks

lim

Kommunikation Færdighedsmål


samtale om egne og andres billeder (Med voksen styring)

være med til at udstille egne billeder

Projekt Færdighedsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan

indgå i et større projekt sammen med andre

hente inspiration i kunsten og kulturens billeder, herunder foretage billedindsamling (fx i reklamer,

aviser og nærmiljø)

omsætte indtryk til udtryk, fx ved at skabe billeder ud fra en fortælling og egne oplevelser

Grundlæggende teknikkendskab Kundskabsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med

Collage

Iagttagelses tegning

Maleri

Skulptur

Digital: Paint eller andet tegneprogram på computeren


10. October 2013

Side 3 af 73

Materiale kendskab Kundskabsmål


Ler

Genbrugsmateriale

Acryl maling

Aquarel -farve + -papir

Caran dáche

Farveblyanter

Almindelige blyanter

Kunsthistorie Kundskabsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne

får en fornemmelse af kunstens mangfoldighed,fx ved at arbejde med udvalgte kunstnere og

stilarters kendetegn

3.-4. klassetrin


primær farver

komplementærfarver

farvecirkel

varme og kolde farver

stemninger og følelser




ro og uro


Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan

samtale om egne og andres billeder i grupper




indgå i et større projekt sammen med andre

Hente inspiration i kunsten og kulturens billeder Færdighedsmål


10. October 2013

Side 4 af 73


foretage billedindsamling (Fx I reklamer, aviser, nærmiljø, egne fotos, postkort, ”google”,

kunsthistorien osv.)

Omsætte indtryk til udtryk Færdighedsmål


skabe billeder ud fra en fortælling, egne oplevelser og iagttagelser

Teknik Færdighedsmål


fremstille skulpturer ud fra de afprøvede materialer

fremstille maleri ud fra de afprøvede materialer og teknikker

fremstille collage ud fra de afprøvede materialer og teknikker

arbejde med billeder på computeren

Teknik kendskab Kundskabsmål


Iagttagelses tegning

Tryk

Digital: Photo Filtre eller andet billedbehandlingsprogram på computeren

Materiale kendskab Kundskabsmål


Ler

Genbrugsmateriale

Acryl maling

Aquarel -farve + -papir

Caran dáche

Farveblyanter

Almindelige blyanter



får en fornemmelse af kunstens mangfoldighed Fx ved at arbejde med udvalgte kunstnere og

stilarters kendetegn

5. klassetrin



10. October 2013

Side 5 af 73

Primær farver

Komplementærfarver

Farvecirkel

Varme og kolde farver

Stemninger og følelser




ro og uro

perspektiv i både dybde og vinklen (Fugle, frø eller almindelig perspektiv)



samtale om egne og andres billeder i grupper


fortælle om baggrunden for og overvejelser om egne værker



lave et eget valgfrit projekt (Enkeltvis eller i små grupper), ved at anvende nogle af de teknikker og

udtryksformer eleverne har tilegnet sig igennem deres billedkunst undervisning

Hente inspiration i kunsten og kulturens billeder Færdighedsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne i teori og praksis kan foretage

billedindsamling (Fx I reklamer, aviser, nærmiljø, egne fotos, postkort, ”google”, kunsthistorien

osv.)

Omsætte indtryk til udtryk Færdighedsmål


skabe billeder ud fra en fortælling, egne oplevelser, iagttagelser og egne fortolkninger

Teknik kendskab Kundskabsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med målene og i nogen grad begynder

at anvende dem i andre sammenhænge

Iagttagelses tegning: Lys og skygge

Digital: Dette værende billedmanipulation, digitalcollage og billedbehandling


Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med målene og i nogen grad begynder

at anvende dem i andre sammenhænge

for derigennem at få en fornemmelse af kunstens mangfoldighed, fx ved at arbejde med udvalgte

kunstnere og stilarters kendetegn


10. October 2013

Side 6 af 73

Bilag

Ved begrebet billeder, er der både tale om plane, rummelige (Fx skulpturer) og digitale billeder

0.-2. klassetrin

Perioden er kendetegnet ved, at eleverne møder mangfoldighed, får vækket lysten og glæden ved at

eksperimentere og skabe

3.-4. klassetrin

Perioden er kendetegnet ved, at eleverne møder flere faglige begreber, og i højere grad anvender

disse i egne og om andres værker

5. klassetrin

Perioden er kendetegnet ved, at eleverne får udvidet deres faglige begreber, og i højere grad

anvender disse og egne praksis erfaringer i forskellige sammenhænge (Også uden for billedkunstfaget).


10. October 2013

Side 7 af 73

BIOLOGI

7. klassetrin

Mennesket Færdighedsmål


kan redegøre for blodets funktion herunder immunforsvaret samt det lille og det store kredsløb

kender musklers og skelettets opbygning og funktion

kender og kan redegøre for sansernes funktion og opbygning

kender og kan redegøre for fordøjelsens opbygning og funktion

kender og kan redegøre for pubertetens forløb

kender og kan redegøre for kønsorganers opbygning

kender og kan redegøre for menstruationscyklus

kender til forskellige former for seksualitet

kender og kan redegøre for seksuelt overførte sygdomme

kender og kan redegøre for graviditet og fødsel

kender og kan redegøre for prævention

Cellen Færdighedsmål


kender og kan redegøre for cellens opbygning, funktion og deling

kan færdes hensigtsmæssigt i et laboratorium, samt anvende mikroskop og andet laboratorieudstyr

Økologi Færdighedsmål


kender og kan redegøre for dyr og planters tilpasning i forskellig eksemplariske miljøer/

økosystemer.

kan udføre enkelt feltarbejde og anvende noter til dokumentation, formidling og viderebearbejdning.

Evolution Færdighedsmål


kender og kan redegøre for planter og dyrs tilpasning til givne omgivelser og forhold (”survivalof the

fittest”)

8. klassetrin

Mennesket/cellen Færdighedsmål


kender og kan redegøre for de arvelige egenskaber herunder meiose og mitose


10. October 2013

Side 8 af 73

kender og kan redegøre og mutationer, proteinsyntesen og DNA

kender og kan redegøre for virus og bakterier

kender og kan redegøre for forskellige former bioteknologi

kender og kan redegøre for sammenhængen mellem kost, krop og sundhed



kender og kan redegøre for dyr og planters tilpasning til forskellige økosystemer (eksemplarisk

område)

kender og kan anvende begreber hørende til området fx symbiose, mimicry,

kender til og kan redegøre for fotosyntese, respiration



kan se biologien i et historisk perspektiv (Darwin)

kan anvende naturvidenskabelig tankegang (forståelsen en uddraget i forhold til den viden vi har lige

nu)

viser indsigt i forskellige former for klassifikation

9. klassetrin Efter 9. klasse er et mål for undervisningen, at eleverne har opnået indsigt i fagets kerneområder og:

kan se biologiske sammenhænge og vurdere konsekvenser af påvirkninger lokalt og globalt

kan anvende naturvidenskabelige metoder og undersøgelsesformer og udføre feltarbejde

kan læse faglige tekster og anvende biologiske begreber

Mennesket/cellen Færdighedsmål


på baggrund af deres erhvervede viden kan redegøre for sammenhænge og konsekvensen ved brug

og misbrug af kroppen

på baggrund af deres erhvervede viden kan forholde sig til og tage stilling til etiske dilemmaer ved fx

genterapi, gendoping



kan redegøre for og formidle, såvel skriftligt som mundtligt, lokale og globale konsekvenser af

påvirkninger af økosystemer, herunder kulstofs kredsløb, vands kredsløb, kvælstofs kredsløb, dyrs

livscyklus og fødekæder, forurening og naturforvaltning



kender til og kan redegøre for teorier og viden omkring livets opståen og udvikling på Jorden


10. October 2013

Side 9 af 73

Bilag

Emne 7. klasse 8. klasse 9. klasse

Mennesket Kroppen

Sex og samliv Motion

Genetik

Mad og sundhed

Muskler og

doping

Cellen Planteceller

Dyre celler Celledeling /

forplantning

Små dyr og planter

Virus og

bakterier Genetik

Muskler og

doping Genterapi gendoping

Økologi Landbrug Ferskvand

Græsstepper

Skov Kyst og hav

Koralrev

Kulturlanskaber

Økologi / økosystemer

bjerge

Biologi i anvendelse

Biavl Brug af vilde

dyr og planter

Bæredygtig udvikling

bioteknologi

Naturforvaltning

Forurening og affald

Evolution Tilpasning af

dyr og planter

Darwins rejse

og opdagelser Systematik og

arter

Evolution

Biologi Vi anser biologi for en vigtig brik i den demokratiske dannelse, for at kunne tage stilling til etiske

spørgsmål ud fra en biologisk viden og indsigt.


10. October 2013

Side 10 af 73

DANSK 0.-6. ÅRGANG

Væsentlige noter som er vigtigt i hele skoleforløbet

- Mødet med litteraturen - læselyst

- Begrebsafklaring – udvikling af ordforråd – over/under begreber

- Skabe forforståelse

- Arbejdsvaner

- Drama, skærmlæsning, kritisk læsning og kropssprog

- IT delen

0. klassetrin Færdighedsmål


behersker læse- og skriveretning

kender bogstavernes lyd, form og navn

kender udlyd, forlyd og vokallyd

ved hvor man begynder at læse og skrive på en side

kan fortælle en sammenhængende historie med begyndelse, midte og afslutning

er aktivt lyttende

kan fortælle en historie ud fra billeder

kan høre rimeord og selv improvisere og eksperimentere med rim og remser

kan ”Asgårdskrift” (børnestavning)

kan klappe ord i stavelser

ved hvad en sætning er, et ord er og en stavelse er

kan tælle ord i en sætning

Kundskabsmål


hvordan man griber læsningen af et ord an (stategier) ex se på billeder, se på indlyd, gætte…



skrive en kort historie med begyndelse, handling og afslutning

læse en letlæselig tekst

skrive korte sætninger

lave mindst to varianter af en sætning

kende forskel på en fagtekst og en skønlitterær tekst

Kundskabsmål


de mest almindelige 120 ord

at forklare og instruere hinanden (fx om legeregler)

forskellige læsestrategier (kigge på billederne, prikke vokaler, dele ordene osv)



de mest almindelige 120 ord som ordbilleder

læse en lettere tekst flydende


10. October 2013

Side 11 af 73

forstå en lettere tekst

anvende forskellige læsestrategier (kigge på billederne, dele ordene osv.)

skrive beskrivende tekster

lave et referat i både mundtlig og skriftlig form

Kundskabsmål


ordklasserne - navneord, udsagnsord

forskellige genrer

at indhente informationer og anvende dem til egne produktioner samt fremlægge deres egne

produkter

boganmeldelser

bogstavernes skriveretning og placering på linien

alfabetisk rækkefølge

analytisk forståelse i form af personkarakteristik og genrekendskab (fagbøger, skønlitterære,

eventyr, rim og remser)

3. – 4. klassetrin Færdighedsmål


ordklasserne - navneord, udsagnsord, egennavne og tillægsord

indhente informationer og anvende dem til egne produkter samt fremlægge deres egne produkter

lave både mundtlige og skriftlige boganmeldelser

sætte punktum og spørgsmålstegn

bruge læsningen som et redskab til indholdtilegnelse

søge, finde og bruge information på computer ved hjælp af afgrænsede links

anvende systemet ”alfabetisk rækkefølge”

bogstavernes skriveretning og placering på linien

kende og forklare forskel på fag og skønlitterære tekster

strukturere deres egne tekster (begyndelse, handling og afslutning) med begyndende varieret

sprog (ordforråd og sætningkonstruktion)

anvende ordbog

Kundskabsmål


udsagnsled, grundled og sætte komma

sammenbundet skrift

at bruge word og power point

projektarbejdsformen

skabe overblik over en tekst ved hjælp af resume og referat

forskellige læsemåder (fx oversigtlæsning, punktlæsning og nærlæse)

analytisk forståelse i form af tid, sted og miljø – fortælleforhold

genrekendskab til kortere (noveller) og længere historier (romaner), digte, krimi og gyser

oplæsning med betoning

nyere og ældre tekster

overskue morforlogiske strukturer



10. October 2013

Side 12 af 73


forskellige læsemåder (fx oversigtlæsning, punktlæsning og nærlæse)

læse og bruge grafiske figurer (diagram, tidslinie, tabel og skema)

forholdsord, biord, personlige stedord,

oplæse med betoning

skelne mellem nyere og ældre tekster

stavne af de almindeligste ord

anvende afsnit og sætte komma

tale og skrive lyrisk, episk, kommenterende, argumenterende og forklarende

fortolke og perspektivere tekster

Kundskabsmål


at fastholde det centrale i teksten (nøgleord, mindmap, to kolonne notater, styrkenotater)

tegnsætning

analytisk forståelse i form af komposition, sproglige virkemidler, tema og budskab

forskellige genretræk

norsk og svensk


10. October 2013

Side 13 af 73

Ideer til litteraturarbejdet

Indskolingen:

Snøvsen/Emil…. Baseret på oplæsning

Temaer:

Venskab

Eventyr

Forfatterskaber

3 – 6. klasse

Ideer til forfatterskaber

Astrid Lindgren/ Ole Lund Kirkegaard/Hanne Kvist

Ideer til romaner

De grå og de sorte

Trylleæblerne

Kaskelotterne sang (to udgaver alm. og let)

Jeg hedder Frede, men det er ikke det de andre kalder mig

(Spurv og Lille Bjørn – sammen med historie)

Robinson Crusoe (Blå Dingo + evt. andre udgaver)

Dødningemessen (Evt. sammen med historie)

Heksefeber

Drengen med sølvhjelmen

En tvivlers tro

En loppe kan også gø

Haltefanden

Dværgen fra Normandiet

Eleverne skal i perioden stifte bekendtskab med genrerne:

Lyrik – digte

Prosa - faglitteratur Skønlitteratur (romaner/noveller)

Aviser krimi

Dagbøger drama

Reklamer gyser

Fantastiske fortællinger

Robinsonade

Eventyr (kunst/folke)


10. October 2013

Side 14 af 73

DANSK 7.-9. ÅRGANG

6.-7. klassetrin

Tale Færdighedsmål


kan formulere sig mundtligt og argumentere for synspunkter.

arbejder hen imod at få et varieret sprogbrug.

arbejder hen imod at tilpasse sproget til en given situation.

øver sig i at anvende hensigtsmæssig intonation ved oplæsning.

kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

kan kommunikere på et alderssvarende niveau

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med norsk og svensk.

får indsigt i at disponere og fremlægge et stofområde.

Skrive Færdighedsmål


udvikler et varieret, hensigtsmæssigt og brugbart skriftsprog

arbejder hen imod at kunne tilpasse skriftsproget til den givne genre

bliver bevidste om at anvende korrekt stavning og tegnsætning.

(Herunder at lære om hovedsætning og ledsætning.)

behersker dansk grammatik.

(beherske ordklasserne: udsagnsord, navneord og tillægsord)

kan hente og anvende relevant information fra såvel den trykte, som den digitaliserede

verden.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med noteskrivning.

stifter bekendtskab med det rigtige layout til den givne genre.

Læse Færdighedsmål


kan indholdslæse

opnår en læsehastighed, der sætter dem i stand til at magte de opgaver, de bliver sat overfor.

behersker læsning af forskellige genrer.

arbejder hen imod hensigtsmæssig oplæsning af forskellige genrer.

Kundskabsmål

stifter bekendtskab med forskellige læsestrategier.

stifter bekendtskab med ”Kanon i dansk”.

stifter bekendtskab med norsk og svensk.


10. October 2013

Side 15 af 73

Sprog, litteratur og kommunikation Færdighedsmål


kan analysere, fortolke og perspektivere.

behersker brugen af forskellige udtryksformer.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med forskellige analysemodeller

stifter bekendtskab med genrer og tidsperioder

har indsigt i samtiden og tidernes forandring gennem litteraturlæsning .

stifter bekendtskab med ”Kanon i dansk”.

Interessemål


bliver interesserede i at læse trykte og digitaliserede tekster, dels for underholdningens skyld,

dels for at tilegne sig viden og udvikle deres identitet.

bliver nysgerrige efter at tilegne sig viden om ”verden”

8.-9. klassetrin

Tale Færdighedsmål


kan formulere sig mundtligt og argumentere for synspunkter.(Herunder at kunne artikulere

og gøre brug af intonation.)

kan disponere og fremlægge et stofområde.

mestrer et varieret sprogbrug.

kan tilpasse sproget til en given situation.

anvender hensigtsmæssig intonation ved oplæsning.

kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

kan kommunikere på et alderssvarende niveau

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med norsk og svensk

Skrive Færdighedsmål


mestrer et varieret, hensigtsmæssigt og brugbart skriftsprog

kan tilpasse skriftsproget til den givne genre

mestrer det rigtige layout til den givne genre.

kan tage noter, der fastholder det væsentlige af det læste/hørte

anvender korrekt stavning og tegnsætning.

behersker dansk grammatik.

kan hente og anvende relevant information fra såvel den trykte, som den digitaliserede verden.


10. October 2013

Side 16 af 73

Læse Færdighedsmål


skal kunne indholdslæse

opnår en læsehastighed, der sætter dem i stand til at magte de opgaver, de bliver sat overfor

behersker læsning af forskellige genrer.

mestrer hensigtsmæssig oplæsning af forskellige genrer.

kan gøre brug af forskellige læsestrategier.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med norsk og svensk

Sprog, litteratur og kommunikation Færdighedsmål


kan analysere, fortolke og perspektivere.

behersker brugen af forskellige udtryksformer.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med og kan anvende forskellige analysemodeller hensigtsmæssigt i

forhold til en given tekst.

får indsigt i forskellige fortolknings- og perspektiveringsmuligheder.

stifter bekendtskab med genrer og tidsperioder

får indsigt i samtiden og tidernes forandring gennem litteraturlæsning (periodelæsning).

Interessemål


bliver interesserede i at læse trykte og digitaliserede tekster, dels for underholdningens skyld,

dels for at tilegne sig viden og udvikle deres identitet.

bliver nysgerrige efter at tilegne sig viden om ”verden”

Bilag I samarbejdets ånd bør der ligge en ”hands off” - liste, indeholdende materiale der ikke anvendes

før 8. og 9. Årgang. (af hensyn til elevernes tekstforståelse/ udbytte og afgangsprøven).

Listen er ved at blive redigeret og udvidet til en liste med gode ideer til uv.


10. October 2013

Side 17 af 73

ENGELSK 3.-5. ÅRGANG



får interesse for faget engelsk

får indsigt i betydningen af at kunne kommunikere på engelsk.

bliver i stand til mundtligt at formulere enkle sætninger om hverdagsliv

får kendskab til enkle sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i en kontekst.

får et førstehåndsindtryk af forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk kultur.

kender mange forskellige substantiver og verber

kan bøje verbet ”to be” i nutid.

skal kende til flertals S’et.

skal kende til forskel på bestemt og ubestemt artikel (a og an)



bliver i stand til at samtale om, svare på og selv formulere spørgsmål omkring simple gøremål i

hverdagen.

bliver i stand til at forstå hovedindholdet i lette engelske tekster, både i bogform og på nettet.

bliver i stand til at slå op i en ordliste.

kan bøje verbet ”to be” i datid.

kender mange forskellige adjektiver og spørgeord.

kan bøje regelmæssige verber.

kender til regler for sammentrækninger, fx he’s eller isn’t.

Kundskabsmål


får kendskab til enkelte engelsktalende landes traditioner, fx Halloween eller Christmas.

får kendskab til det engelske skriftsprog.

får udvidet kendskabet til sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i en kontekst.

får kendskab til nægtelser (don’t)

får kendskab til genetiv S (my father’s hat)

Interessemål


bibeholder interessen for faget engelsk



bliver i stand til at samtale om, svare på og selv formulere spørgsmål omkring emner der rækker ud

over deres egen hverdag.


10. October 2013

Side 18 af 73

bliver i stand til at forstå hovedindholdet i sværere engelske tekster.

bliver i stand til skriftligt at formulere korte engelske tekster.

bliver i stand til at benytte forskellige sprogstrategier, der hjælper dem til at forstå hovedindholdet i

en kontekst og til at gøre sig forståelige, selvom de mangler ordforråd.

kan bøje regelmæssige substantiver, verber og adjektiver.

kan anvende nægtelser (don’t)

kan anvende sammentrækninger, fx he’s eller isn’t.

kan anvende genetiv S (my father’s hat)

Kundskabsmål


får kendskab til forhold og levevilkår i et eller flere engelsktalende lande.

får begyndende kendskab til hensigtsmæssig brug af ordbøger (også elektroniske).

Interessemål


bibeholder interessen for faget engelsk

Bilag 3. klassetrin

Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Muzzy in Gondoland og Kids English Zone.

4. klassetrin

Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Winnie the Witch, E.T. (HF), A grand day out (HE),

Halloween.

5. klassetrin

Tilgængeligt materiale til brug på årgangen: Chickenrun, Charlie and the Chocolate factory, The

Grinch (CZ),


10. October 2013

Side 19 af 73

ENGELSK 6.-9. ÅRGANG

6. klassetrin

Færdighedsmål


på klasseplan har kommunikeret med en anden klasse fra udlandet.

begynder at skrive længere tekster på 150 ord

kommunikerer om undervisningen fortrinsvist på engelsk.

samtaler om teksters indhold.

behersker de uregelmæssige verber

Kundskabsmål


har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på traditioner og højtider

kender forskel på formelt og uformelt sprog med lærerens hjælp. – faste vendinger, slang,

sms-sprog, høflig tiltale.

kender forskellige læringsstrategier for fx gloseindlæring.

7. klassetrin

Færdighedsmål


individuelt har kommunikeret med en fra udlandet

kan skrive længere tekster mellem 200-250 ord

kommunikerer om undervisningen på engelsk.

samtaler om analyse og fortolkning af skønlitterære tekster og film med lærerens hjælp.

kender forskel på formelt og uformelt sprog med lærerens hjælp. Brevskrivning, dagbog,

behersker ligefrem ordstilling

behersker perfektum (Førnutid)

behersker pluskvamperfektum(Førdatid)

Kundskabsmål



10. October 2013

Side 20 af 73

har kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på traditioner, højtider og

skolesystemer.

viser en bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så eleverne begynder at reflektere over

hvordan de fx bedst lærer gloser.

8. klassetrin

Færdighedsmål


individuelt har kommunikeret både mundtligt og skriftligt med en fra udlandet.

kan skrive længere tekster mellem 250-350 ord.


samtaler om analyse og fortolkning samt begyndende perspektivering af såvel film,

skønlitterære som faglige tekster.

har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på historie- og

samfundsforhold.

kan se forskel på formelt og uformelt sprog og benytte det i forskellige genrer. Avisartikler,

bruger deres bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så de reflekterer over hvordan de fx

bedst lærer gloser.

behersker de uregelmæssige substantiver

behersker præpositionerne

9. klassetrin

Færdighedsmål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne:

kan skrive tekster mellem 350 og 450 ord.


samtaler om analyse, fortolkning og perspektivering af såvel film, skønlitterære som faglige

tekster.

har en kulturforståelse for andre engelsktalende lande med fokus på historie,

samfundsforhold og politik.

kan se forskel på formelt og uformelt sprog og benytte det i forskellige genrer.

Jobansøgninger,

bruger deres bevidstgørelse om egen sprogtilegnelse, så de reflekterer over hvordan de fx

bedst lærer gloser. Dette gøres ved, at eleverne selvstændigt bruger de forskellige

læringsstrategier de er blevet præsenteret for.

behersker adverbierne

behersker adjektiverne


10. October 2013

Side 21 af 73

Bilag

Engelskundervisning på Bredagerskolen

På Bredagerskolen definerer vi kundskaber i faget engelsk som viden om engelsk sprog,

sprogbrug, kultur- og samfundsforhold og elevernes sprogtilegnelse. Færdigheder defineres som

de fire færdigheder lytte/læse/skrive/tale samt evnen til at anvende viden om engelsk sprog og

sprogbrug til at indgå i interaktion.

Vi vægter elevernes kendskab til engelsk som lingua franca højt.

Forventninger til læreren

Læreren skal tale engelsk hele tiden.

Når timen er slut skal alle have sagt noget på engelsk.

Læreren skal benytte sig af både mundtlige og skriftlige afleveringer.

Læreren er opmærksom på at integrere grammatik i den øvrige undervisning.

Film

6. klassetrin

Ghost stories

Oliver Twist CFU

7. klassetrin

Bend it like Beckham

Remember the Titans

8. klassetrin

Mickeybo and me LE

Mississippi burning CZ


10. October 2013

Side 22 af 73

Supersize me

Forrest Gump CFU

The school of rock UH

9. klassetrin

Billy Elliot

The Devils playground

Bowling for Columbine

Tsotsi

In the name of the father

The social network MK

Slumdog millionaire


10. October 2013

Side 23 af 73

FYSIK/KEMI

Generelle mål for faget

Færdighedsmål


eleverne gennem egne eksperimenter og forsøg stiller spørgsmål, opdager sammenhænge og drager

naturvidenskabeligt baserede konklusioner

Kundskabsmål


eleverne stifter bekendtskab med den naturvidenskabelige tænkning og arbejdsform

eleverne udvikler en naturvidenskabelig kreativ og innovativ tænkning

eleverne også lærer at tilegne sig og forstå naturvidenskabelige sammenhænge via faglig læsning

eleverne får indsigt i, hvordan det naturvidenskabelige område influerer på vores dagligdag og sætter

dem i stand til at se sammenhænge og deltage i samfundsdebatten på kvalificeret måde.

Interessemål


elevernes nysgerrighed pirres og udvikles indenfor det naturvidenskabelige felt

eleverne bevarer og udvikler interessen og nysgerrigheden for den naturvidenskabelige verden



på sikker vis kan begå sig i laboratoriet.

kan lave forsøgsopstillinger efter anvisninger.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med de naturvidenskabelige termer og bruger disse.

får indsigt i hvordan det periodiske system er opbygget.

får en overordnet indsigt i følgende fagområder:

Energi Færdighedsmål


kan redegøre for hvordan energi kan overgå fra en form til en anden.

Kundskabsmål


får indsigt i de forskellige energi former og deres natur.

stifter bekendtskab med Det periodiske system og grundstofferne

Syrer/baser Færdighedsmål


kan anvende pH skalaen i forbindelse med kemiske forsøg og analyser

kender og kan redegøre for forskellene mellem syrer og baser og deres kemi.


10. October 2013

Side 24 af 73

Kundskabsmål


stifter bekendskab med syrerenes og basernes rolle i deres hverdag (eks. fødevarer, kemien i

hjemmet m.m.)

El-lære Færdighedsmål


udviser en sikker forståelse for at elektrisk strøm er elektroner der vandre i et kredsløb.

har kendskab til hvad en elektrisk leder er.

kender forskellen mellem spænding, strømstyrke og modstand og kan anvende disse begreber i

forbindelse med forsøg, forsøgsopstillinger.

Kundskabsmål


får et overordnet kendskab til strømproduktion og strømtransport på et overordnet niveau.

får indsigt i hvordan de elektriske installationer i hjemmet fungerer.

får indsigt i hvordan strømproduktion og anvendelse af ressourcer til dette påvirker samfund og

miljø

Astronomi Kundskabsmål


får kendskab til solsystemets, galaksens og universets opbygning.

får kendskab til hvordan solsystemer opstår og henfalder.

får kendskab til tyngdeloven og forstår hvordan der er en sammenhæng mellem hastighed,

massetiltrækning (tyngdeloven) og frit fald (vægtløshed).

Interessemål


introduceres for og får interesse i rumfartshistorie og fremtid. Herunder sattelitter, raketter,

månelandinger, missioner til andre dele af solsystemet og universet, liv på andre planeter (?) m.m.

Fysiske ændringer og kemiske reaktioner Færdighedsmål


kan og forstår de forskellige tilstandsformer (fast, flydende og gas)

ved hvad forskellen på en fysisk ændring og en kemisk reaktion er.

Kundskabsmål


for kendskab til hvad forskellen på en exsoterm reaktion (en der afgiver varme/afgiver energi) og en

endoterm (en der bliver kold / kræver energi tilførsel) er.

8. klassetrin

Grundstofferne og Det periodiske System Kundskabsmål



10. October 2013

Side 25 af 73

får en dybere indsigt med grundstofferne og det periodiske system, herunder:

systemet bag hovedgrupperne og perioderne

metallers egenskaber

ion-fænomenet

duet-/oktetreglen

kemiske bindinger, primært ion-bindinger og kovalente bindinger

Energi Kundskabsmål

får indsigt i energiformerne og deres indbyrdes afhængighed via energiomdannelse

ved, at energimængden i et lukket kredsløb er konstant

får forståelse for energiens centrale betydning på alle niveauer i vores samfund

får indblik i forskellen mellem vedvarende og ikke-vedvarende energiformer

får indsigt i konsekvenserne ved menneskets udnyttelse af jordens resurser

får indsigt i astronomiske forhold, herunder

Astronomi Kundskabsmål

Big Bang

Supernova-fænomenet

Rumfart, tyngdekraft og satellitbaner

Sten- og gasplaneter i vores solsystem

Afstande og dimensioner

Grundstoffernes skabelse og forandringer

får en forståelsen for den snævre sammenhæng, der er mellem Big Bang og det liv, der nu leves

på Jorden

Kemi og sundhed Kundskabsmål

får indsigt i de bestanddele vores mad består af, herunder:

Kulhydrater, proteiner og fedt

Tilsætnings-kemi i madvarer, bl.a. e-nummersystemet

får indsigt i de kemikalier, som indgår i vore forbrugsvarer, bl.a. i sæbe, creme og tøj

får forståelse for at den livsform, man udfolder, influerer på det liv, man har

Magnetisme Kundskabsmål

får forståelse for de magnetiske fænomener, herunder

magnetfeltlinjer

tiltrækning og frastødning

småmagnet-teorien

Jordens magnetfelt, misvisningen, magnetisk syd- og nordpol

Curie-punktet

9. klassetrin

El produktion, forbrug og transport af el Færdighedsmål


10. October 2013

Side 26 af 73


kan gribereglen

kan forklare begreberne spænding, strøm, watt og modstand (Ohm’s lov, lov for effekt)

kan bruge en elektromagnet og forklare hvordan den virker

kan bruge Lenz’s induktionsbegreb

kan konstruere og forklare anvendelsen af højtalere, kran, ringeklokke og mobiltelefon

kan op og nedtransformere en spænding

kan forklare transformerligningen

viser de har indsigt i anvendelsen af transformation som forbruger

Kundskabsmål


stifter bekendtskab til Ørsteds forsøg

erfarer praktisk anvendelse af elektromagneter og induktion

Syrer og baser Færdighedsmål


kan påvise baseionen og syreionen

kan forklare neutralisation og fortynding

kan anvende Mol og molær begreberne

mestrer det periodiske system

Kundskabsmål


erfarer hvordan metaller reagerer med syrer og baser

stifter bekendtskab med syrers og basers funktion og anvendelse i hverdagen

erfarer de forskellige bindingstyper (ion, kovalent og metal) og kan skelne her i

Interessemål


får interesse for stærke syrer og baser

Kernefysik Færdighedsmål


kan atomets opbygning

forstår begrebet isotop

kan de tre ioniserende strålingtyper

kan bruge kernekortet for at vise henfald

kan forklare om de tre typer af baggrundstråling, ioniserende stråling (alfa, beta og gamma)

kan forklare halveringstid

Kundskabsmål


stifter bekendskab med begrebet 1 unit

får indsigt i anvendelsen af de tre ioniserende strålingtyper


10. October 2013

Side 27 af 73

Interessemål


bliver interesseret i atomkraftværker og deres funktion/praktisk anvendelse

bliver interesseret i atomvåbens funktion og praktisk anvendelse

Lys og bølger Færdighedsmål


kan bølgelængdebegrebet

kan anvende frekvensbegrebet

kan bruge et optisk gitter og forklare om et spektrum

kan observere en lyskildes spektrum

kan lysets brydning i et prisme

Kundskabsmål


stifter bekendskab med spektrallinier samt grundstoffers flammefarve

stifter beskedskab med mobiltelefoners SAR værdier og varmeudvikling

Interessemål


bliver interesseret i UV-lys og molekyler evne til af fluorecere

Organisk kemi Færdighedsmål


kan bygge et molekyle af alkaner og alkoholer og illustrere, hvad der sker ved afbrænding

skal kunne udføre en destillation

kunne producere alkohol vha. gæring

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med alkoholer, olie og gas

kunne producere alkohol vha. gæring

forstå forskellene indenfor forskellige kulstoffamilier

få indsigt i at organiske forbindelse består af kovalente bindinger

kunne forstå forskellen mellem vægt og volumen procent

Jordens salte Færdighedsmål


forstår minimumsloven.

kan bruge erhvervet viden til at deltage i en miljødebat


10. October 2013

Side 28 af 73

Kundskabsmål


får kendskab til makronæringsstofferne, nitrogen og fosfors rolle i naturens kredsløb.

stifter bekendtskab med kvælstofkredsløbet på et overordnet niveau.

stifter bekendtskab med hvordan landbrug og lignende kan tilføre jorden næringssalte.

får kendskab til hvordan tilførslen af næringssalte påvirker miljøet.

får indsigt i hvordan kulstofkredsløbet på et overordnet niveau hænger sammen.


10. October 2013

Side 29 af 73

GEOGRAFI



viser, at de forstår, at geografi handler om menneskets møde med naturen. Hvordan menneskets

levevilkår påvirkes af naturgrundlaget og mennesket påvirker naturen omkring sig

viser, at de har tilegnet sig viden om - og lært at navigere i geografiens redskaber og værktøjer

Kundskabsmål


får et overblik over verden og særlige fixpunkter

bliver opmærksom på geografifagets særlige sprogbrug

Interessemål


bliver interesseret i verden omkring dem



viser, at de forstår hvordan mennesket er påvirket af - og selv påvirker globale mønstre,

viser, at de har tilegnet sig viden om - og lært at navigere med geografiens redskaber og værktøjer.

anvender og udbygger deres overblik over verden.

bruger geografifagets særlige sprogbrug.

Kundskabsmål


får kendskab til prøveformens særlige genre.

Interessemål


bliver interesseret i forskellene mellem egne og andres kultur og levevilkår



kan koble og forstå sammenhænge mellem aktuelle problemstillinger og geografiens

forklaringsmodeller.

anvender viden om – og er i stand til at udvælge relevante geografiske værktøjer til analyse af

geografiske problemstillinger.

bruger deres overblik over verden og mestrer at sammenligne forskellige regioner ud fra udvalgte

parametre.

behersker geografifagets særlige sprogbrug gennem fagudtryk, begreber og modeller.

viser, at de er fortrolige med prøveformens særlige genre.

viser, at de er interesseret i at bruge deres geografiske viden og færdigheder i tværfaglige

sammenhænge – og deres eget liv!


10. October 2013

Side 30 af 73

Bilag

Generelt gælder det:

At eleverne erfarer, at geografiske mønstre og discipliner altid kan eksemplificeres, således at de

lærer at koble teorien med konkrete regioner og problemstillinger.

at eleverne i stigende grad kan inddrage viden og forståelse fra andre fag til at perspektivere

geografiske problemstillinger.

Det kan imødekommes ved at tilrettelægge tværfaglige forløb, parallelle faglige forløb med

fælles tema med fælles emne)

Evaluering:

Efter hvert forløb skal der evalueres på, for emnet, relevante begreber, færdigheder og forståelse.

Eleverne skal kunne give eksempler på den viden og forståelse, de har opnået.

Råd til underviseren om målsætning og evaluering:

Evaluering er central og vigtig, og alle elever skal komme til orde. Faget er imidlertid kun normeret

til en ugentlig lektion, bør evalueringsformen optimeres:

Det skal gøres tydeligt for eleverne, hvad læringsmålene er for det enkelte forløb, hvad der er vigtigt

at tage med sig/huske fra et emne.

Udgå fremlæggelser.

Brug f.eks. strukturer fra Cooperative Learning

Brug elektronisk evaluering

Lad evalueringen indgå i det efterfølgende emne og vend gentagne gange tilbage til det centrale fra

foregående emner.

Lad eleverne gentage og træne udvalgte geografiske begreber.

7. klassetrin Ideer til indhold:

Jordens opdeling (verdensdele, længde – og breddegrader, klima - og plantebælter, tidszoner)

Vulkanisme og pladetektonik

Rige og fattige lande

Vejr og klima


Byudvikling og infrastruktur

Landskabsdannelse – udgangspunkt i lokalområdet.

Energi (tværfagligt?)

Erhverv


Globalisering (tværfagligt)

Klima og miljø (tværfagligt)

Politisk geografi og interessekonflikter (tværfagligt)


10. October 2013

Side 31 af 73


10. October 2013

Side 32 af 73

HISTORIE

Indledning

De udvalgte emner på de enkelte klassetrin er eksemplariske for opnåelse af målene for

historieundervisningen i folkeskolen, og som fremgår af faghæftet:

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Kronologisk overblik

Fortolkning og formidling

i en baggrund/årsag/virkning sammenhæng

3. - 4. klassetrin

Min egen historie Færdighedsmål


kan fortælle, hvad der er sket i deres egen, deres forældres og deres bedsteforældres tid.

får erfaringer med historisk kronologi.

Barndom gennem tiden Færdighedsmål


kan se forskellen på børns vilkår i forskellige historiske perioder.

Levevilkår i oldtidssamfund – Danmark Færdighedsmål


kan se sammenhængen mellem tid, teknologi og levevilkår i henholdsvis stenalder, bronzealder og

jernalder, herunder også klimaets betydning.

kan identificere forskelle mellem de forskellige tidsaldre.

Levevilkår i oldtidssamfund – Romerriget Færdighedsmål


får viden om, hvordan vores eget samfund dengang som nu er påvirket af den romerske kultur.

får indsigt i levevilkår i Romerriget og artefakter, som kan føres tilbage hertil.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med globaliseringsbegrebet.

Da Danmark blev til Færdighedsmål


får viden om Danmarks opståen som nation – statsdannelse.

kan fortælle om forskellige teorier for lokalområdet omkring Jellingmonumenterne..

Interessemål


10. October 2013

Side 33 af 73


bliver interesserede i Jellings lokalhistorie.

5. – 6. klasse

Middelalder Færdighedsmål


får viden om Danmarks geografiske udstrækning og forholdet til landene omkring.

får indsigt i ord og begreber, der relaterer sig til Middelalderen.

kan identificere forskellen mellem det katolske og det protestantiske verdensbillede.

Kundskabsmål


opnår en forståelse for sammenhæng mellem levevilkår, magtstrukturer og teknologisk udvikling.

Renæssance Færdighedsmål


bruger centrale personer i renæssancen som konkretisering af renæssancens idealer.

kan perspektivere renæssancens betydning for nutidens mennesker.

Den Nye Verden – opdagelser og kulturmøder Færdighedsmål


bliver i stand til at perspektivere egen kultur i mødet med andre kulturer.

kan gøre rede for, hvilke motivationer og årsager der var for europæerne til at opdage den nye

verden.

Trekantshandel – slaveri Færdighedsmål


kan analysere samspillet mellem økonomiske interesser og menneskesyn.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med brugen af forskellige tekster i en kildekritisk dokumentation for historisk

indsigt.

Interessemål


bliver interesserede i den danske kolonitid.

7. – 9. årgang

Landboreformer Færdighedsmål


kan analysere og formidle årsager til landboreformerne.

kan gøre rede for, hvilken betydning landboreformerne fik for vores levevilkår i dag.


10. October 2013

Side 34 af 73

Da danskerne blev danske – De slesvigske krige Færdighedsmål


med kildekritik som metode skal kunne analysere holdninger og synspunkter i det politiske spil

omkring Danmarks grænser mod syd.

Kundskabsmål


opnår forståelse for årsagerne til nationalstatens opståen.

får indsigt i krig som politisk magtmiddel.

Da Danmark blev moderne Færdighedsmål


kan gøre rede for og formidle årsager og virkninger af industrialiseringens betydning

for samfundsudviklingen.

Konsekvenserne af 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Det er et mål for undervisningen, at eleverne

får viden om, hvilke konsekvenser afslutningen af 1. Verdenskrig havde for Den Vestlige Verden

politisk, økonomisk og materielt.

2. Verdenskrig. Det er et mål for undervisningen, at eleverne

får viden om de politiske vilkår i Danmark under besættelsen.

opnår forståelse for, hvordan totalitære regimer kan påvirke og forme vores menneskesyn.

Mellemøsten med fokus på palæstinakonflikten. Det er et mål for undervisningen, at eleverne

med kildekritik som metode bliver i stand til at kunne analysere konflikten: israelsk

terror/palæstinensisk frihedskamp – eller omvendt?

Den kolde krig – det delte Tyskland. Det er et mål for undervisningen, at eleverne

skal kunne gøre rede for årsager til den kolde krigs opståen og USA’s konsolidering som supermagt.

skal kunne gøre rede for årsagerne til og virkningerne af opførelsen af Berlinmuren.


10. October 2013

Side 35 af 73

IDRÆT 0.-2. ÅRGANG

Grundlæggende principper for idrætsundervisning i indskolingen: Bevægelsesglæde Udfordre det enkelte barn Forpligtende fællesskab og samarbejde Hensyntagen til og accept af egne og andres grænser og kunnen Opvarmning er en del af undervisningen

Lege Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan deltage i leglignende opvarmningsformer kender og kan lege nye og gamle lege kan samarbejde med en eller flere om at lege kan overholde enkle spilleregler Interessemål Det er et mål for undervisningen, at eleverne udviser glæde ved at lege

Grundlæggende bevægelsesformer Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan udføre grundlæggende bevægelser som at gå. løbe, hoppe, hinke, vende og dreje kan udføre simple balancer og krydsfunktioner kan bruge spænding og afspænding Kundskabsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne stifter bekendtskab med enkle grundtræningselementer Interessemål Det er et mål for undervisningen, at eleverne udviser bevægelsesglæde

Lege-atletik Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast

Gymnastik og redskaber Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne


10. October 2013

Side 36 af 73

kan udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene

viser fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

Boldspil Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med

forskellige boldtyper kan spille enkle boldspil med få regler Kundskabsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne får indsigt i og forståelse for værdien i at overholde enkle spilleregler

Musik, bevægelse og udtryk Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer kan udtrykke sig kropsligt og dramatisk i leg og musik Interessemål Det er et mål for undervisningen, at eleverne udviser glæde og opfindsomhed ved at udtrykke sig kropsligt og dramatisk

Ude-idræt Færdighedsmål Det er et mål for undervisningen, at eleverne kan følge enkle regler for adfærd i naturen Kundskabsmål Det er et mål med undervisningen, at eleverne kender til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet


10. October 2013

Side 37 af 73


Grundlæggende principper for idrætsundervisningen på Mellemtrinnet

Forpligtende fællesskab og samarbejde

Tabe og vinde/fairplay

Mødet med og opmærksomhed på egne og andres grænser

Videreudvikling af tekniske færdigheder samt begyndende taktiske færdigheder

Udvikling af idrætslige aktiviteter

Medindflydelse indenfor givne rammer

Legen og bevægelsesglæden er en meget vigtig del af undervisningen

Opvarmning er en del af undervisningen

Boldspil og slagspil Færdighedsmål


Udvikler en basal boldbeherskelse (kaste, gribe, sparke, tæmme, osv.)

Kan gennemføre små simple spil med regler

Kundskabsmål


Får et bredt kendskab til forskellige boldspil og slagboldspil

Får et begyndende kendskab til taktikkens betydning i boldspil

får indsigt i spillenes regler

Interessemål


får interesse for bold- og slagspil

Musik, bevægelse og udtryk Færdighedsmål


kan sammensætte forskellige grundbevægelser til små sammenhængende

sekvenser, serier eller danse.

kan deltage i både en færdig og en eksperimenterende dans

Får en fornemmelse for musikkens rytme og flow og kan leve sig ind i og

kropsligt udtrykke musikkens stemninger.

Kundskabsmål


10. October 2013

Side 38 af 73


stifter bekendtskab med mange forskellige former for dans - både de

traditionelle, de moderne og de mere alternative former.

Præsenteres for forskellige kropslige udtryksformer som fx stunt, drama,

stomp, osv.

Interessemål


bliver glade for at danse og bevæge sig

Oplever glæden ved at udtrykke sig kropsligt via dansen og musikken.

Atletik Færdighedsmål


kan gennemføre et løb, et spring og et kast i de forskellige atletikdiscipliner

udvikler en basal beherskelse af teknikkerne i afsæt, flugt og landing

får mulighed for at afprøve egne færdigheder i forbindelse med at tage

atletikmærkerne

Kundskabsmål


får et bredt kendskab til forskellige atletikdiscipliner

får indsigt i teknikkens betydning for ens resultater i atletik

Interessemål


får interesse for atletik

Redskaber Færdighedsmål


Kan benytte de forskellige redskaber både traditionelt og eksperimenterende

Opnår en begyndende fortrolighed med teknikken i de forskellige

redskabsdiscipliner

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med tillidsøvelser

bliver introduceret for akrobatik


10. October 2013

Side 39 af 73

Interessemål


får interesse for at arbejde med redskaber

Frilufts- og orienteringsaktiviteter

Færdighedsmål


Kan retningsorientere et kort

Kan genkende de mest basale signaturer på kortet

Kan løbe en simpel rute efter et kort

Kundskabsmål


Lærer at aflæse og retningsorientere et kort

Lærer de forskellige kortsignaturer at kende

Lærer at bedømme afstande og højder på et kort

Lærer færdselsreglerne i naturen at kende

Interessemål


ser naturen som en ressource til oplevelse og bevægelsesmæssige erfaringer


10. October 2013

Side 40 af 73


Grundlæggende principper for idrætsundervisningen i udskolingen: Forpligtende fællesskab og samarbejde

Tabe og vinde/fairplay

Hensyntagen til og accept af egne og andres grænser og kunnen

Videreudvikling af tekniske og taktiske færdigheder

Videreudvikling af idrætslige aktiviteter

Medindflydelse indenfor givne rammer

Opvarmning er en vigtig del af undervisningen

Leg og bevægelsesglæde er en vigtig del af undervisningen.

Boldspil og slagspil Færdighedsmål


behersker teknikken i boldspil og slagspil

kan spille færdige boldspil

Kundskabsmål


udviser indsigt i spillenes regler og kan videreudvikle dem

Interessemål


bevarer interessen for bold- og slagspil

Musik, bevægelse og udtryk Færdighedsmål


behersker sammensatte bevægelser/serier

kan deltage i både en færdig og en eksperimenterende dans

Kundskabsmål


kender til alternative bevægelsesformer (Pilates, Yoga, Stunt, Drama osv.)

Interessemål


bevarer glæden ved dans og kropsligt udtryk

Atletik Færdighedsmål


kan gennemføre et løb, et spring og et kast i de forskellige atletikdiscipliner

videreudvikler beherskelse af teknikkerne i afsæt, flugt og landing

afprøver egne færdigheder i forbindelse med at tage atletikmærkerne

Kundskabsmål


10. October 2013

Side 41 af 73


får indsigt i de forskellige atletikdiscipliner

får indsigt i teknikkens betydning for ens resultater i atletik

Interessemål


får interesse for atletik

Redskaber Færdighedsmål


benytter redskaberne både traditionelt og eksperimenterende

efter bedste evne behersker teknikken i de forskellige redskabsdiscipliner

Kundskabsmål


kender til forskellige tillidsøvelser

har kendskab til forskellige former for akrobatik

Interessemål


bevarer interessen for at arbejde med redskaber

Frilufts- og orienteringsaktiviteter Færdighedsmål


kan læse et kort

kan finde ud af rum og retning

Kundskabsmål


kender og følger færdselsreglerne i naturen

Interessemål


ser naturen som en ressource til oplevelse og bevægelsesmæssige erfaringer


10. October 2013

Side 42 af 73

KRISTENDOMSKUNDSKAB 0.-5. ÅRGANG

0.-2. klassetrin

Færdighedsmål

Det er mål for undervisningen at eleverne

er i stand til at samtale om og viser indsigt i forskellige måder at leve og tænke på, i forskellige

kulturer

kender centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente (GT)

kender centrale fortællinger fra Det Nye Testamente (NT)

kan synge salmer – og forholde sig til enkle tekster som fx. I østen stiger solen op; Du som har tændt

millioner af stjerner; Julesalmer: Et barn er født……Det kimer nu til….

Kundskabsmål

Det er mål for undervisningen at eleverne

får indsigt i og forståelse af det at være anderledes og reaktionen på det at være anderledes.

stifter bekendtskab med almenmenneskelige livs spørgsmål, som fx. tillid/mistillid; liv/død;

kærlighed / had.

erhverver en begyndende forståelse for etik gennem fx. samtale om rammer (normer) for samvær i

det nære miljø i gruppen, og især overvejelser om at være en ”god ven”, venskab/uvenskab, at være

en del af et fællesskab - at være ”sig” i et fællesskab. Hvad er betydningsfuldt i vores liv?

stifter bekendtskab med nøglebegreber: omsorg, tolerance, respekt, mod til at gå imod uret, pyt!

stifter bekendtskab med begreber som kirke og kristendom

stifter bekendtskab med symboler og ritualer (kirkens mærkedage), kunst og kristendom, kunsten i

kristendom

3. klassetrin Kundskabsmål


udbygger deres kendskab til kirken fx kirkerummet – dets indretning og udsmykning; de kristne

symboler, fx duen- fisken- korset

stifter bekendtskab med salmer i samarbejde med kirken

stifter bekendtskab med kirkens ritualer, fx dåb; konfirmation, gudstjeneste – ord som præsten

bruger: Frels mig, Nåde og Synd; bryllup; begravelse

stifter bekendtskab med kirkens højtider: pinse, fastelavn, jul, påsken

4. klassetrin Kundskabsmål


opnår kendskab til Kristendommens indførelse i Danmark – ex: Anskar, Poppo, Harald Blåtand,

får indsigt i kirkens kalender – højtidernes placering> <sammenhæng med de hedenske traditioner

5. klassetrin


10. October 2013

Side 43 af 73

Kundskabsmål


opnår kendskab til ex: reformationen, Luther, Luther > < den katolske kirke- den protestantiske kirke

opnår kendskab til sammenhænge og modsætninger i det Gamle og Nye testamente

opnår en tidsforståelse sammenholdt med et historisk perspektiv

Bilag 0.-2. klassetrin

Ideer til indhold: GT

I begyndelsen – skabelsesberetningen

Adam – Eva – syndefaldet

Kain – Abel

Noahs ark

Jacob – Esam

Joseph og hans brødre

Joseph i Ægypten

De ti plager

Gulvkalven

Samson

David og Goliath

Ideer til indhold: i NT

Maria bebudelse

Jesus fødsel

De vise mænd

Enkelte undergange

Enkelte lignelser

Påskens fortællinger

Religiøse billedsprog

Faget som selvstændigt fag

Faget som samarbejder med billedkunst- dansk

Faget i emneforløb: venskabsevne, idræt, musik, billedkunst, dansk og matematik

Ideer til materiale:

- At tænke som en stjerne

- Erik Hanefeldt Jensen

- Karl Henning Pedersen

- Bog system: Liv og religion

(der findes et væld af gode bøger til de yngste børn på Vejle kommunes biblioteker)

Når eleverne starter i 3. kl. har de ikke altid været igennem det samme. Årsplanerne gemmes og

medsendes ved overgangen til Midgård.

Da vi er bundet op af andre emner i andre fag i skoleforløb vil det være forskelligt om ex. GT er

gennemgået i 0.kl. eller 2.kl og så fremdeles.

Ideer til indhold:


10. October 2013

Side 44 af 73

-

Alle de områder der er arbejdet med fra 0. – 3. årgang, arbejdes der videre med på et højere abstraktions,

sprogligt og bevidstheds niveau

Når eleverne starter i 6. kl. har de ikke altid været igennem det samme. Årsplanerne gemmes og

medsendes ved overgangen til Udgård.


10. October 2013

Side 45 af 73

KRISTENDOMSKUNDSKAB 6. /8- 9. klassetrin

Det er et undervisningsmål, at eleverne:

Forstår at forholdet mellem gammeltestamentlige og nytestamentlige fortællinger på en gang

udtrykker sammenhæng og brud.

Får kendskab til de bibelske fortællinger, der ligger bag de forskellige tekstgenrers

funktioner i kristen praksis.

Lærer at skelne mellem de forskellige litterære genrer; som fx myter, sagn, legender,

lignelser, underberetninger, salmer, sange, bønner, bekendelser og breve.

Opnår færdigheder i at se biblens indflydelse på kunst og dagligliv.

Opnår indsigt i forskellige livsfilosofier.

Kan forholde sig til etiske problemstillinger.

Interessemål

Det er et mål for undervisningen, at eleverne bliver interesserede i:

Skabelsestanken

Lidelsens problematik

Dødens problematik

Kærlighedens problematik

Forskellige natursyn

Forskellige menneskesyn

Kirkehistorie

Kundskabs- og færdighedsmål

Det er et undervisningsmål, at eleverne får kendskab til og færdigheder inden for de centrale

CFK’er:

Kristendommen

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser og deres forskellige udtryk i historisk og

nutidig sammenhæng.


10. October 2013

Side 46 af 73

I denne sammenhæng er det mål at eleverne:

Får indsigt i De 3 lov-religioner: Jødedom, Kristendom og Islam og deres grundlæggende

troslære og trospraksis

Får indsigt i de østlige verdensreligioners trosgrundlag: Buddhisme og Hinduisme.

Stifter bekendtskab med ”Alternative” trosretninger fx New-age, teosofi.

Stifter bekendtskab med ”Primitive religioner fx afrikansk animisme

Forstår sammenlignende undersøgelser af de store verdensreligioner.

Opnår færdigheder i at diskutere og sammenholde værdierne inden for de udvalgte

religioner og livsopfattelser.

Kender til og forholder sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser, hvordan

er de opstået, og hvilken betydning har de for vores samfund.

Får indsigt i og kan forholde sig til symboler, ritualer m.m. i de udvalgte religioner

Lærer at skelne mellem de særlige træk og funktioner ved det religiøse sprog

(mytisk/poetisk)

Opnår færdigheder i at se forskelle på hverdagslige (praktiske/nytte), videnskabelige

(forklaring/anvendelse), politiske (samfundsidealer), etiske (forståelse, samværsidealer) og

religiøse (forståelse/forhåbning/forundring) måder at stille spørgsmål på.

Opnår indsigt i religionernes hverdagslige udtryk i ritualer, helligdage, kunst, symboler,

ikoner

Bibelske fortællinger og deres brug

I denne sammenhæng er det mål, at eleverne:

Får ”kørekort” i biblen, og opnår en indsigt i biblens tilblivelse, bibelsyn, myter, lignelser,

udvalgte fortællinger

Kan redegøre for, hvad en religiøs tekst er.

Opnår færdigheder i at se sammenhænge og overgange mellem jødedom, kristendom og

islam

Stifter bekendtskab med betydende personer i religionshistorierne

Får kendskab til forskellige gudsbilleder.

Får indsigt i forskellige religiøse tekster; salmer, bønner, bekendelser mm.

Får kendskab til og kan anvende fagsprog ift. lære, ritualer, etik, praksis, gudstjenester


10. October 2013

Side 47 af 73

Livsfilosofi og etik

I denne sammenhæng er det mål, at eleverne:

Får indsigt i religion og politik

Får indsigt i religion og etik

Får kendskab til religionsfilosofi (hvor viser gud sig/ kan gud erfares/er der forskel på at

vide og tro?)

Får indsigt i begrebet fundamentalisme

Får indsigt i det religiøse instinkt

Får kendskab til og kan redegøre for religiøse værdier som de kommer til udtryk i praktiske

levemåder og (interkulturelle/etiske) forholdsformer


10. October 2013

Side 48 af 73

MATEMATIK 0. – 6. ÅRGANG

0. klassetrin

Geometri Færdighedsmål


kender formerne: Trekanter, firkanter og cirkler

forstår og kan arbejde med matematiske mønstre

kan bygge og gengive enkle og flade figurer.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med enkelt spejling.

Tal og algebra Færdighedsmål


behersker tallene fra 0-20.

kan lægge sammen med hjælp fra konkrete materialer.

kender til og kan bruge tælleremser.

kan skrive tallene fra 0-9.

kan tælle og sortere, bl.a. ved hjælp af femmerstreger.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med 10ér bunker

stifter bekendtskab med begreberne som f.eks. større end, mindre end, ovenpå, ved siden af.

stifter bekendskab med begrebet 10ér venner.

Matematik i anvendelse. Færdighedsmål


kan følge spilleregler. (og tabe og vinde med samme sind)

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med handel

stifter bekendtskab med simple regnehistorier

får indsigt i årstiderne, datoer, ugedage, månederne

1. klassetrin



kan bygge enkle figurer ud fra arbejdstegning og omvendt

kan lave enkle spejlinger om en akse


10. October 2013

Side 49 af 73

forstår og kan arbejde med matematiske mønstre, gentagelser og spejling

får erfaringer med måling

Kundskabsmål


stifter bekendskab med formen kvadrat



kan addere med 10ér overgang

kan subtrahere uden 10ér overgang

har indsigt i tallene op til 100 og forstår taltavlens opbygning

kender til tallenes opbygning i 10ére og 1ére

mestrer 10ér venner



kan anvende årstiderne, datoer, ugedage, månederne

kan handle med penge ved hjælp af hjælpemidler

forstår enkle regnehistorier

Kundskabsmål


stifter bekendskab med uret.

stifter bekendtskab med strategier i spil

stifter bekendtskab med sandsynlighed i spil

2. klassetrin



kan bygge rumlige figurer ud fra arbejdstegning og omvendt

kender formen på et kvadrat

kan lave spejlinger om en akse

får flere erfaringer med komplekse matematiske mønstre

kan anvende måleenheder ved måling

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med formen rektangel

får kendskab til vægt og rummål

stifter bekendtskab med begreberne areal og omkreds



er sikre i addition med 10ér overgang


10. October 2013

Side 50 af 73

kan subtrahere med 10ér overgang

kan tallene op til 100 og har kendskab og erfaring med tallene op til 1000

mestrer tallenes opbygning i 10ére og 1ére

kan den lille additionstabel

har fået en første erfaring med multiplikation



mestrer årstiderne, datoer, ugedage, månederne.

kan gennemføre handel med penge.

forstår og anvender regnehistorier.

udvikler strategier, som de kan anvende i spil.

kan arbejde med sandsynlighed og chance i spil.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med uret og angivelse af hel og halv, kvart i og kvart over.

3. klassetrin



kan bestemme enkle rumlige figurer ud fra arbejdstegning og isometrisk tegning, fra alle vinkler

kan aftegne egne figurer

kan arbejde videre med kendte figurer og få indsigt i nye

mestrer spejlinger om en akse

får flere erfaringer med komplekse matematiske mønstre

kan anvende måleenheder som mm, cm og meter ved måling

får kendskab til rumfang

kan arbejde med vægt og rummål

kan arbejde med begreberne areal og omkreds af kvadrat og rektangel

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med arealet af retvinklede trekanter.

stifter bekendtskab med spids, stump og ret vinkel.

stifter bekendtskab med ligedannethed.

stifter bekendtskab med koordinatsystemet og talpar.



mestrer addition og subtraktion med hele tal.

mestrer titalsystemet.

kan multiplicere et etcifret tal med et tocifret

mestrer til og med 5-tabellen

kan anvende deling


10. October 2013

Side 51 af 73

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med brøker og begyndende division.

stifter bekendtskab med decimaltal.



mestrer klokken.

kan regne med kroner og ører.

kan konstruere regnehistorier.

kan vælge regningsart i forskellige hverdagssituationer.

kan aflæse tabeller og behandle data.

kan skabe spil med egne regler.

4. klassetrin



behersker spejling ved hjælp af mønstre.

mestrer måleenheder som mm, cm og meter ved måling

kan vælge den rigtige måleenhed til at give kvalificerede gæt og afstandsbedømme.

kan arbejde med rumfang og vægt.

mestrer begreberne areal og omkreds på kvadrat og rektangel.

kan bestemme arealet på retvinklede trekanter.

kender spids, stump og ret vinkel.

kan indsætte og aflæse talpar i koordinatsystemet

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med forskydning og drejning f.eks. ved hjælp af mønstre eller polygoner.

stifter bekendtskab med ligebenet og ligesidet trekant.

stifter bekendtskab med hyppighed og diagrammer



kan addere og subtrahere med decimaltal.

mestrer talsystemet.

behersker den lille tabel.

kan multiplicere to tocifrede tal med hinanden

kan multiplicere et decimaltal med 10 og 100.

kan arbejde med brøker, tæller, nævner og fællesnævner.

kan dividere med hele etcifrede tal

kan omskrive brøker og decimaltal.

Kundskabsmål

stifter bekendtskab med negative tal.


10. October 2013

Side 52 af 73

stifter bekendtskab overslagsregning.



mestrer det at regne med kroner og ører.

mestrer faglig læsning.

kan anvende matematiske begreber ud fra hverdagssituationer.

kan skabe spil med egne regler.

5. klassetrin



kan spejle, parallelforskyde og dreje f.eks. ved hjælp af mønstre eller polygoner.

mestrer rumfang udtrykt i liter og dl.

kan arbejde med vægt udtrykt i kg og gram.

kan beregne areal og omkreds af polygoner.

kan bestemme spids, stump og ret vinkel

kan måle gradtal

kender begreberne ligebenet og ligesidet trekant.

kan indsætte og aflæse talpar i koordinatsystemet

kan bestemme cirklens areal og det at skabe cirkler.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med målestoksforhold.



mestrer addition og subtraktion med decimaltal.

mestrer multiplikation.

kan addere og subtrahere brøker.

kan dividere med hele tal

behersker omskrivningen af brøker, decimaltal og procent.

kan løse enkle ligninger med én ubekendt

kan regne med negative tal.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med multiplikation af helt tal og brøk.

kender begreber fra statistik, chance og sandsynlighed

Matematik i anvendelse Færdighedsmål


kan arbejde med mere kompliceret faglig læsning.



10. October 2013

Side 53 af 73

kan anvende overslagsregning.

6. klassetrin



mestrer spejling, forskydning og drejning..

kan arbejde med målestoksforhold.

mestrer de korrekte målebegreber.

kan arbejde med rumfang.

mestrer beregning af areal og omkreds på polygoner.

mestrer bestemmelse af spids, stump og ret vinkel

kan måle gradtal.

mestrer koordinatsystemet

kan bestemme cirklens areal og det at skabe cirkler.



vedligeholder regnearterne.

behersker addition og subtraktion af brøker og en brøk divideret med helt tal

kan forlænge og forkorte brøker.

kan multiplicere helt tal med en brøk og to brøker med hinanden

mestrer division.

kan omskrive brøker, decimaltal og procent.

kan arbejde med ligninger og variabler.

kan arbejde med talfølger.

Kundskabsmål

Stifter bekendtskab med mere komplicerede talfølger.



behersker mere kompliceret faglig læsning.


kan bruge matematik som beskrivelsesmiddel

Kundskabsmål


har kendtskab til sandsynlighed og kombinatorik.

stifter bekendtskab med procentbegrebet i hverdagssituationer.

Bilag


10. October 2013

Side 54 af 73

Hjælpemidler:

Lineal

Lommeregner

IT

Passer

Vinkelmåler

Talslange

Taltavle


10. October 2013

Side 55 af 73

MATEMATIK 7. - 9. ÅRGANG

Matematik i anvendelse.



Kan anvende procentbegrebet i dagligdagssituationer, fx i forbindelse med

udsalg, køb, salg og fortjeneste.

Bruger hjælpemidler fx lommeregner, formelsamling, lineal mm.

Bruger relevante matematiske begreber i de rigtige sammenhænge, fx begreber

fra statistik, geometri mm.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med problemstillinger fra deres dagligdag. Fx

overslagsregning, procentregning mm.

Får indsigt i hvordan man kan opstille matematiske modeller, fx funktioner,

ligninger, statistik, til at fortolke hverdagsting.

Bliver introduceret til regneark, og regnearkets muligheder i matematik. Fx

statistik og afleveringer.

Interessemål


Bliver interesseret i at stille spørgsmål og undersøge ting matematisk. Fx

statistik, funktioner, ligninger, rumfang (geometri).

Bliver interesseret i at løse matematiske problemer og vurdere løsningerne.



Kan bruge matematikken, som et redskab til at beskrive en udvikling, fx

funktioner og statistik.

Mestre brugen af hjælpemidler fx lommeregner, formelsamling, lineal mm.

Anvender relevante matematiske begreber i de rigtige sammenhænge, fx

begreber fra statistik, geometri mm., og til løsninger af matematiske

problemer.

Anvender regneark og andre digitale hjælpemidlers muligheder i matematik.

Fx statistik, funktioner og afleveringer.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med problemstillinger fra deres dagligdag og deres

omverden. Fx geometri (Pythagoras), ligninger/funktioner, statistik og

sandsynlighed.

Erfarer hvordan man kan opstille og kan anvende matematiske modeller, fx

funktioner, ligninger, statistik og sandsynlighed, til at fortolke hverdagsting.


10. October 2013

Side 56 af 73

Bliver introduceret til hvordan man kan omsætte hverdags problemer til en

matematisk formel, fx ligninger, sandsynlighed, arbejdstegninger mm.

Interessemål


Bliver interesseret i at udtrykke sig korrekt om matematiske spørgsmål på

forskellige måder, og at indgå i en dialog om matematiske problemstillinger.

9. klassetrin Færdighedsmål:


Kan løse matematiske problemer og vurdere løsningerne, samt at have blik

for hvilke typer af svar, som kan forventes i forhold til det problem der

behandles. Fx procentregning, rentes regning, budgetter, statistik og

sandsynlighedsregning.

Mestre brugen af digitale hjælpemidler, samt at vurdere hvilket

hjælpemiddel, der skal bruges til at løse det specifikke matematiske problem.

Mestre brugen af matematiske begreber i relevante sammenhænge, samt

anvende begreber til problemløsning. Fx begreber fra statistik,

sandsynlighedsregning, tegning og funktioner.

Kan anvende matematiske modeller, fx funktioner, ligninger, trigonometri,

renter, statistik og sandsynlighed, til at fortolke hverdagsting.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med, hvordan man kan bruge trigonometri, geometri og

tegning til at løse dagligdagsproblemer.

Erfarer, hvordan man kan fremvise forskellige løsninger på dagligdagsting,

fx ved hjælp at tegning, geometri og statistik.

Interessemål


Får interesse for, hvordan man kan udtænke og gennemføre egne

undersøgelser og tankegange til begrundelse af matematiske påstande og

følge og vurdere andres matematiske undersøgelser og tankegange.

Bliver interesseret i, hvordan man kan bruge matematikken som et redskab til

at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed.

Geometri



Med en vis sikkerhed kender til og kan beskrive de forskellige geometriske

figurer.


10. October 2013

Side 57 af 73

Med en vis sikkerhed kan beskrive de forskellige geometriske figurers

matematiske egenskaber.

Kender til og kan konstruere geometriske figurer ud fra givne oplysninger

(skrevne og skitser).

Har arbejdet med enkel tegning (arbejdstegning, isymetrisk, og perspektiv),

og kender til de grundlæggende principper indenfor disse områder.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med anvendelse af IT i forbindelse med konstruktion af

geometriske figurer m.m.

Udvider deres forståelse for hvad målestoksforhold er og arbejder med

målestoksforhold og anvendelse af samme.

Introduceres for hvordan man anvender geometri i løsning af dagligdagens

udfordringer. Eksempelvis inden for byggefagene.

Interessemål


Ser viden om geometri som noget der kan anvendes i forbindelse med

løsningen af mange af hverdagens matematiske problemer.

8. klassetrin Færdighedsmål:


Kan fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger.

Ved hjælp af kendskab til geometriske figurer og anvendelse af formler kan

arbejde kvalificeret med beregning af areal.

Kan arbejde kvalificerer med målestoksforhold og anvende viden om

målestoksforhold i forbindelse med løsning af matematiske problemer.

Udviser en vis sikkerhed indenfor viden om forskellige geometriske figurer og

deres individuelle særkender.

Opnår en vis sikkerhed i tegning af isymetriske-, perspektiv- og

arbejdstegninger.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med Pythagoras’ læresætning og arbejder med denne i

forbindelse med matematisk problemløsning.

Får erfaringer med, og møder eksempler på hvordan geometrien er

allestedsnærværende i vores hverdag.

At eleverne udvider deres kendskab til hvordan IT (Computer samt diverse

applikationer til mobile platforme) kan anvendes til at løse geometriske

problemstillinger.

Stifter bekendtskab med enhedscirklen eller anden form for grundlæggende

trigonometri.

Interessemål


10. October 2013

Side 58 af 73






Gennem arbejdet med koordinatsystemet får kendskab til sammenhængen

mellem tal og koordinatsystem.

Kan udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’

læresætning.

Udviser sikkerhed i deres viden omkring geometriske figurer.

Kan anvende IT (Computer samt diverse applikationer til mobile platforme) i

forbindelse med løsning af opgaver med et geometrisk islæt.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med, hvordan man kan bruge trigonometri, geometri og

tegning til at løse dagligdagsproblemer.

Får erfaringer med simpel bevisførelse hvor viden om geometri anvendes.

Interessemål




Tal og algebra

7. årgang Færdighedsmål


Mestre de fire regningsarter

Kender til og kan regne med simple brøker.

Kan løse simple ligninger og reduktioner.

Bliver sikre i at tegne en funktion i et koordinatsystem, samt at udfylde et

’sildeben’.

Bliver sikre i at regne med negative tal og parenteser.

Kundskabsmål


Stifter bekendtskab med regnehierarkiet.

Introduceres for procentbegrebet og kan regne simple procentopgaver.

Stifter bekendtskab med funktioner og et fuldt koordinatsystem.

Bliver præsenteret for formelsamlingens og lommeregnerens funktioner i

forbindelse med tal og algebra.

Stifter bekendtskab med begreberne variabler og konstanter.


10. October 2013

Side 59 af 73

Interessemål


Bliver interesseret i hvilken betydning tal har for deres hverdag, og hvor meget

der kan omsættes til tal.

8.klassetrin Færdighedsmål


Mestre de fire regningsarter

Er sikre i brøker og brøkregning.

Er sikre i løsning af ligninger og reduktioner.

Kan arbejde med parenteser samt sikkert kunne gange ind i parenteser.

Bliver sikre i begreberne variabler og konstanter.

Udviser sikkerhed i at bruge formelsamlingen og lommeregner i forbindelse

med taludtryk.

Kan gennemskue talrækker.

Kundskabsmål


Bliver introduceret for potenser og talmængder fx reelle tal, rationelle tal, og

deres funktion.

Bliver introduceret for uligheder og andengradsligninger.

Stifter bekendtskab med linjens ligning, og hvordan denne sættes ind i et

koordinatsystem.

Interessemål


Bliver interesseret i at beskrive sammenhænge ved hjælp af funktioner,

ligninger og tal.



Mester de fire regningsarter.

Mestre løsning af reduktioner, ligninger og uligheder.

Forstår matematiske udtryk, hvori der indgår variabler og konstanter.

Kan bruge procentregning og funktioner til at løse dagligdagsproblematikker.

Mestre regnehierarkiet og alle talmængder.

Forstår hvordan man kan aflæse linjens ligning ud fra en graf.

Kundskabsmål

Bliver introduceres for grafiske løsninger af ligninger og uligheder.

Stifter bekendtskab med begreberne absolut og relativ.


10. October 2013

Side 60 af 73

Bliver introduceret til rentes regning og opstilling af budgetter.

Erfare hvordan man kan føre simple beviser ved hjælp af funktioner og

ligninger.

Stifter bekendtskab med hyperbler og parabler, samt deres ligning.

Interessemål


Bliver interesseret i at udvikle egne tal udtryk som de kan bruge i deres

hverdag.

Får en interesse i hvordan man kan formulere et problem ved hjælp af

kontanter og variabler.


10. October 2013

Side 61 af 73

MUSIK

0.-2. klassetrin Færdighedsmål


kan synge med på børnesange, nye og gamle danske årstids- og højtidssange sange

kan synge svagt og kraftigt

kan anvende begyndende flerstemmighed som kanon

kan fremsige og skabe små rim og remser

kan følge anvisninger fra en dirigent

kan medvirke i simpel sammenspil og enkel improvisation

kan deltage i dans og bevægelse

kan udtrykke musikalske oplevelser gennem ord og billeder

Kundskabsmål


bliver bevidste om, at fællessang er en kilde til fællesskab

gøres bevidste omkring brugen af sangen i kulturelle sammenhænge

får begyndende kendskab til forskellige former for notation

opnår pulsfornemmelse, samt forståelse for pulsens rolle i musik

får fornemmelse for takt og rytme; spille unisone rytmer

får en fornemmelse af dur og mol

stifter bekendtskab med de musikalske begreber; vers – omkvæd

får kendskab til forskellige instrumenters betydning for stemninger i musikken

stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer

får kendskab til computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder

opnår kendskab til, hvordan man frembringer lyd på rytmeinstrumenter



kan synge børnesange, nye og gamle danske årstids- og højtidssange og salmer samt enkelte

engelske sange


kan deltage i begyndende flerstemmig sang med ostinat

kan deltage i talekor /rap

viser pulsforståelse og kan holde pulsen

kan holde takt og rytme samt spille polyrytmer og bruge det i musikalsk udøvelse

kan følge anvisninger fra en dirigent samt selv at dirigere

kan høre forskel på dur og mol

kender de musikalske begreber, vers og omkvæd samt viser forståelse af musikkens

opbygning/form


10. October 2013

Side 62 af 73

kan deltage i nye og gamle danse og selv skabe bevægelse til musik

kan deltage i let sammenspil og improvisation

viser kendskab computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder


Kundskabsmål


oplever det at synge som en kilde og bevidsthed til fællesskabsfølelse

bliver bevidste omkring brugen af sangen i kulturelle sammenhænge samt kendskab til

musikkens rolle i samfundet

stifter bekendtskab med forskellige former for notation

opnår kendskab til hvordan man spiller på orffinstrumenter

stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer og forskellige tiders musik



kan synge et bredt udvalg af nye og gamle danske sange samt udenlandske sange


kan deltage flerstemmig sang med med- og modstemmer

kan deltage i talekor/rap

kan spille et bredt udvalg af rytmer og holde egen rytme i sammenspilssituationen

kender forskel på dur og mol

medvirker i sammenspil og improvisation, rytmisk og tonalt

kan bruge direktion som et redskab til musikalske udøvelser

kan forklare musikkens opbygning og form

kan deltage i og skabe dans og bevægelse

har kendskab til forskellige former for notation

kan benytte computerprogrammer til at skabe egen musik og lydbilleder


Kundskabsmål


oplever det at synge og spille som en kilde og bevidsthed til fællesskabsfølelse

bliver bevidste omkring brugen af sang og musik i kulturelle sammenhænge

opnår kendskab til, hvordan man spiller på musiklokalets instrumenter

stifter bekendtskab med forskellige musikalske genrer og forskellige tiders musik


10. October 2013

Side 63 af 73

NATUR/TEKNIK

0.+1.+2. klassetrin Færdighedsmål


kan indsamle, observere, beskrive og sortere

kan observere og beskrive hverdagshændelser.

kan tage hensyn til planter og dyr.

Kundskabsmål


stifter bekendskab med forskellige dyrearter og planter i nærområdet.

får indsigt i og kan beskrive egen krop og sanser.

får kendskab til forskellige planter og dyrs livscyklus.

3.+4. klassetrin Færdighedsmål


kan beskrive, sortere og kategorisere ud fra bestemte kriterier.

kan udtrykke sig mundtligt og forholde sig til problemstillinger.

kan formidle både skriftligt og mundtligt for klasse/gruppe.

Kundskabsmål


får kendskab til fjernere dele af verden, geografi, flora, fauna og samfund.

får kendskab til klima begreber, herunder land, hav, klimazoner og plantebælte.

får kendskab til CO2, drivhuseffekt og bæredygtig udvikling/alternativ energi.

5.+6. klassetrin Færdighedsmål


kan sortere efter egne opstillede kriterier.

kan redegøre for problemstillinger omkring forbrug, resourcer, bæredygtighed og anvendelse af

teknologi, CO2 udslip og drivhuseffekt

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med projektarbejdsformen ud fra en problemformulering

får kendskab til universet og jordens opbygning.

får kendskab til konsekvenser af den teknologiske udvikling – kommunikation, landbrug og

indenfor medieverdenen (kildekritik).


10. October 2013

Side 64 af 73

Bilag

Det forventes at der på de forskellige klassetrin er arbejdet med nedenstående temaer:

0.+1.+2. klassetrin (ASGAARD) Temaer

Nære verden- Jelling, Danmark

Mig selv-sanserne

Kæledyr

Insekter og smådyr

Vejret-observationer, døgn, årstider

Fra jord til bord

Respekt og hensyn i forhold til naturen

Opleve vand i deres forskellige fremtrædelsesformer

Indsamle-observere-sortere, undres, erfare

Opfinderspirer.

3.+4. klassetrin (GULT FÆLLESRUM) Temaer.

Klima, vandets kredsløb

El og magnetisme

Kortlære-geografi, Sydamerika, åen, landskaber, atlaskursus

Dyr- kategorisering, bestemmelsesnøgler, livsvilkår, danske/verdens dyr, fødekæder

Træer og planter

Menneskets opbygning (fysiologi og anatomi)

Opfinderspirer, beskrive problemstilling, opfinde/beskrive løsning, argumenter

Naturvidenskabelige arbejdsmodel (eksperimentere, observere, læs, spørge, trialangor)

5.+6. klassetrin (GRØNT FÆLLESRUM) Temaer.

Jordens opbygning, verdensbillede(tværfagligt-kristendom/historie)

Universet

Teknikkens udvikling

Opfinderspirer, udfra fastsatte kriterier.

Genbrug, økologi, bæredygtighed, sundhed, dyre etik(husdyr)

Valgfri emne/emner hvor eleven arbejder på højere læringsniveau(bruge naturvidenskabelig

arbejdsmodel)

OPGAVER: Beskrive progressionen i ”Opfinderspirer” og starte en form for tema/arbejdskasser.


10. October 2013

Side 65 af 73

SAMFUNDSFAG

8. klassetrin

Demokrati Færdighedsmål


kan anvende deres demokratiske rettigheder og pligter, herunder ytringsfrihed, stemmeret mm.

forstår og kan beskrive folketingets opbygning, herunder magtens 3-deling, repræsentativ

demokrati og parlamentarisme.

Kundskabsmål


får indsigt i demokratiets udvikling. Herunder Grækenland, USA og Frankrig.

får indsigt i grundloven, dens udvikling, forandringer og betydning.

får indsigt i de tre ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme

stifter bekendtskab med plan- markeds og blandingsøkonomi.

Identitet Færdighedsmål


forstår definitionen af ’Identitet’.

bruger forskellige socialiseringsmetoder. Fx familien, idrætsklubben, skolen, venner.

behersker begreberne primær, sekundær socialisering, social arv og mønsterbrydere.

anvender deres egen identitet, hvordan de forstår og kan gøre sig forståelig på deres omverden.

Hvordan påvirker man selv omverdenen og hvordan påvirker omverdenen ens egen identitet.

Kundskabsmål


stifter bekendskab med forskellige grupper af udstødte i samfundet. Fx indvandrer, flygtninge,

kriminelle, handicappet, race, seksualitet, religion

Penge Færdighedsmål


forstår sammenhænge mellem skattetryk/skattesystem og velfærd.

kan bruge og anvende begreber som finanskrise, efterløn og arbejdsløshed.

kan bruge termerne primær, sekundær og tertiær produktion og erhvervstyper.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med det økonomiske kredsløb og velfærdsmodeller (den skandinaviske, den

centraleuropæiske og den angelsaksiske velfærdmodel).

9. klassetrin

Politik Færdighedsmål



10. October 2013

Side 66 af 73

kan bruge de forskellige politiske mål fx sænke arbejdsløsheden, forbedre betalingsbalancen,

miljøet, økonomisk vækst, lav inflation og velfærden, samt at få en viden om hvordan de

indvirker på hinanden.

forstår hvorfor medier er den 4. statsmagt og hvilken magt de repræsenter og hvilken indflydelse

de har på demokratiet.

forstår definitionen af medier.

Kundskabsmål


får indsigt i de forskellige politiske partiers ideologier og mærkesager, samt at gennemskue

ligheder og forskelle her.

stifter bekendtskab med temaet valg, herunder kommunalt valg og folketingsvalg.

stifter bekendtskab med begreber som meningsmålinger, mandatfordeling, forskellige statistiske

undersøgelser, valgkampagner, interesseorganisationer mm.

får kendskab til hvordan man kan udnytte den demokratiske medbestemmelse. Fx i elevrådet, på

facebook, mm.

kender til begreberne mediers manipulation, spindoktor, propaganda, kommunikationsmodeller

(kanyle og receptionsmodellen), cencur.

kender til forskellige typer af medier, hvordan bruger man dem og hvad er forskellen på de

forskellige medier.

Interessemål


får interesse for politik og hvordan ens synspunkter og holdninger kan påvirke omgivelserne.

Krig Færdighedsmål


forstår og kan redegøre for baggrunden for at Danmark deltager i krige udenfor landets grænser, fx

Afghanistan, Irak, Libyen mm.

forstår begrebet terrorisme, samt kender til forskellige typer af terrorisme. Fx politisk, religiøs,

økonomisk, stats terror mm.

Kundskabsmål


kender til forskellige terrororganisationer og deres opbygning og baggrund. Fx Al Quida, IRA, RAF

mfl.

kender til 11. september 2001, samt baggrunden for angrebet og konsekvensen af angrebet.

stifter bekendtskab med Muhammed krisen i Danmark, og Danmark som terror mål.

får kendskab til konsekvenserne af krig og terrorisme, herunder menneskelige, økonomiske og

politiske konsekvenser

Interessemål


får interesse for hvorfor det er vigtigt/ikke er vigtigt at Danmark deltager i krigene.

får interesse for verdens brandpunkter i forbindelse med terrorisme og forstår baggrunden for

konflikterne. Fx Israel/Palæstina, Afghanistan og Irak.

får interesse for at diskutere sociale og kulturelle problemer og konflikter.

Globalisering


10. October 2013

Side 67 af 73

Færdighedsmål


forstår og kan redegøre for baggrunden for EU’s oprettelse og udvikling.

Kundskabsmål


stifter bekendtskab med EU og internationale organisationer, fx FN, menneskerettighederne og

NATO.

kender til EU’s opbygning, herunder EU’s 3 søjler, det europæiske råd, kommissionen, parlamentet,

ministerrådet, domstolen og revisionen.

kender til forskellige multinationale selskaber, og deres indflydelse på verdensøkonomien. Fx Mc

Donalds, Appel, Real Madrid, BP.

Interessemål


får en større interesse for EU og EU’s indflydelse på det danske demokrati.

bliver interesseret i rige og fattige lande/økonomier.

bliver interesseret i de sociale og kulturelle forskelle og deres betydning for globalisering.


10. October 2013

Side 68 af 73

TYSK

7. klassetrin

Kommunikative færdigheder Færdighedsmål


kan lytte og forstå sætninger og enkle lyd- og billedmedier

kan læse og forstå det vigtigste i enkle tekster og selv fortælle om det

kan skrive ord, udtryk og enkle tekster

Kundskabsmål


stifter bekendskab med forskellige tekstyper

Sprog og sprogbrug Færdighedsmål


kan udtrykke sig på tysk i et enkelt sprog

kan bruge de mest almindelige faste udtryk og vendinger

behersker grundlæggende grammatiske regler (herunder substantivernes køn, verbernes bøjning i

nutid, bestemt og ubestemt kendeord, akkussativ objekt, adjektiver/antonymer

Sprogtilegnelse Færdighedsmål


kender ligheder mellem tysk og andre sprog og kan gætte kvalificeret

kan lave simple ordbogsopslag og anvende grammatiske oversigter

kan bruge praktisk- musiske udtryksformer

Kundskabsmål


får kendskab til nogle af de muligheder, der er for at opsøge tysk uden for skolen

Interessemål


bliver interesseret i og tør bruge sproget aktivt

bevarer lysten til at lære tysk

Kultur- og samfundsforhold Færdighedsmål


kan sammenligne forhold i egen og fremmed kultur

Kundskabsmål


får indsigt i den vigtigste geografi og historie i de tysktalende lande

8. klassetrin


10. October 2013

Side 69 af 73

Kommunikative færdigheder: Færdighedsmål


kan læse, lytte og forstå det vigtigste i forskellige tekster

kan spørge og forstå

kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt i et enkelt sprog

Sprog og sprogbrug Færdighedsmål


kan bruge kendte vendinger

kan anvende verberne i nutid, datid og førnutid, hjælpeudsagnsord, personlige stedord,

mådesudsagnsord, bisætninger, bestemte/ubestemte kendeord i dativ, bøjning af adjektiver

Interessemål


er interesseret i at udtrykke sig og bruge andre ord, kropssprog og mimik



kan bruge IT og medier til at søge informationer, skrive, fremlægge……

er fortrolige med anvendelse af ordbog og grammatiske oversigter

kan anvende praktisk/musiske udtryksformer

Interessemål


tør/vil bruge sproget – også uden for skolen



kan sammenligne forhold i egen og fremmed kultur

Kundskabsmål


får indsigt i den vigtigste geografi og historie i de tysktalende lande

9. klassetrin

Kommunikative færdigheder Færdighedsmål


kan lytte, læse og forstå detaljer fra forskellige teksttyper

kan forberede og præsentere et emne i et enkelt sprog

kan skrive i et forståeligt og sammenhængende sprog

Sprog og sprogbrug


10. October 2013

Side 70 af 73

Færdighedsmål


kan tale et klart og forståeligt tysk

kan bruge kendte vendinger og udtryk

kan bruge de vigtigste elementer i sprogets opbygning

kan lytte og forstå hovedindhold og vigtige detaljer

kan bruge den elementære grammatik, ordstilling i bisætninger og retskrivning

Kundskabsmål


kender til forholdsordene og deres styring samt dativobjekt

Interessemål


oplever glæde ved at bruge det tyske sprog aktivt – i og uden for skolen



kan bruge IT og medier til at søge informationer, skrive, fremlægge…….

er fortrolige med med anvendelse af ordbog og grammatiske oversigter

er fortrolige med brug af praktisk/musiske udtryksformer

Interessemål


tør/vil bruge sproget – også uden for læringssituationer



kan sammenligne/relatere/perspektivere forhold i egen og fremmed kultur

Kundskabsmål


får indsigt i den vigtigste geografi og historie og samfundsforhold i de tysktalende lande


10. October 2013

Side 71 af 73

SOCIALE MÅL

Empati

Ved udgangen af 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at

sætte ord på følelser som glæde, ked af det, vrede, overraskelse, væmmelse og bange

vide, at egne handlinger påvirker andre

aflæse andres signaler

forsøge at forstå andres handlinger

undlade at gøre nar af andre og vise medfølelse

være modtagelig for anvisninger

knytte sig til enkelte personer



udtrykke følelser hensigtsmæssigt

forstå, at egne handlinger påvirker andre

udtrykke sig med jeg-udsagn

være bevidst om andres signaler

prøve at forstå, hvad andre mener

at vise forståelse og hensyn over for andre og vise tålmodighed

lære at efterkomme anvisninger

udvikle venskaber



verbalisere følelser og oplevelser

vurdere egnes handlingers påvirkning på andre

overskue kammeraters reaktionsmønstre

leve sig ind i andres situation

vise respekt for andres meninger og holdninger

tage imod negative og positive tilbagemeldinger samt kende egne stærke og svage sider

indgå og fastholde venskaber

Selvkontrol



styre egen vrede

stoppe op og overveje en handling

give klare signaler om behov og humør



styre sin egen vrede og styre den hensigtsmæssig og ignorere uhensigtsmæssige bemærkninger

stoppe før man går over stregen

håndtere både glæde, skuffelser og nederlag


10. October 2013

Side 72 af 73



anvende en hensigtsmæssig måde at håndtere frustrationer

have situationsfornemmelse

håndtere stærke følelser

styre sin egen vrede

Ansvar



overholde aftaler

holde orden i egne ting og bidrage til at holde orden i klassen

føle ejerskab for klassens/gruppens fælles ting

være bevidst om egne handlinger



overholde aftaler og følge fælles regler

holde orden i egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

passe på egne og andres ting og skolens materialer og bygninger

stå ved egne handlinger



opstille og respektere samværsregler

have medansvar for at holde orden i klassen og på skolen

stå ved egne handlinger og tage konsekvensen af dem

påtage sig ansvar for egne, andres og skolens materialer og bygninger

Naturlig selvhævdelse



sige sin mening

svare i klassen

give udtryk for egne behov og følelser

sige til og fra



sige sin mening og stå ved den

deltage i klassediskussioner

give udtryk for behov og følelser


10. October 2013

Side 73 af 73

modstå pres fra jævnaldrende

sige til og fra



deltage aktivt i diskussioner og beslutninger

give udtryk for egne behov og følelser

modstå pres fra jævnaldrende og opstille alternativer

sige til og fra

Samarbejdsfærdigheder Arbejdet skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at


samarbejde, både i mindre grupper og fælles aktiviteter

deltage i konfliktløsninger

hjælpe og modtage hjælp

kende forskel på mobning og drillerier


indgå positivt i gruppesammenhænge og overskue at vælge samarbejdspartnere

tage initiativ til konfliktløsning og sige fra i en konfliktsituation


vide hvad mobning psykisk betyder for den enkelte klassekammerat

Ved udgangen af 9.klassetrin

være aktive og tage initiativ i forskellige samarbejdssituationer og se sig selv som en del af en større

fællesskab

foretage selvstændige konfliktløsninger


vide de langsigtede konsekvenser, mobning har på mennesker

Documents

Den faglige progression i fagene - Bredagerskolen - Forside fileU:\a-JK\Fag\Faglig progression\Faglig progression - med indholdsfortegnelse.docx 10. October 2013 Side 1 af 73 Bredagerskolen