Den Grønne Omstillings Økonomiske Udfordring

2014

Katrine Georg Rasmussen

Mads Nerup Nielsen

Sune Schøning

Bjarke Kyhn

By-, Energi- og Miljøplanlægning

6. Semester, Bachelorprojekt

03-06-2014

Den grønne omstillings økonomiske udfordring

2014


Mads Nerup Nielsen

Sune Schøning

Bjarke Kyhn



03-06-2014


2014


Mads Nerup Nielsen

Sune Schøning

Bjarke Kyhn



03-06-2014


Side 2 af 90

Side 3 af 90

Titel: Den grønne omstillings økonomiske udfordring Tema: Bachelorprojekt Projektperiode: februar 2014- juni 2014 Projektgruppe: BEM6 KBH 2014-4 Synopsis: Deltagere: ____________________________ Sune Schøning ____________________________ Bjarke Gudmann Kyhn ____________________________ Mads Nerup Nielsen ____________________________ Katrine Georg Rasmussen Vejleder: Rasmus Lund Oplagstal: 2 Sideantal: 90 Bilagsantal og -art: 1 CD pr. rapport Afsluttet: 3. juni 2014

Dette projekt tager sit afsæt i Det Miljøøkonomiske Råds rapport Økonomi og Miljø 2014, hvor det vurderes, at det ikke kan betale sig for Danmark at satse på et højere VE-mål end EU. Vismændene er blevet kritiseret for, at være for teoretisk funderede og have en neoklassisk økonomisk overbevisning. Projektets problemformulering lyder:

Hvad betyder vismændenes økonomiske overbevisning for deres analyse af

energisystemet, og hvordan kunne analysen have set ud, hvis den blev baseret på en anden

økonomisk overbevisning? Det vurderes gennem en analyse af vismændenes argumentation, at de har en neoklassisk økonomisk overbevisning. Som alternativ til denne overbevisning fremhæves den konkret institutionelle økonomiske overbevisning. Der er opstillet tre energiscenarier for 2020 i EnergyPLAN, svarende til en af vismændenes anbefalinger, målene fra Energiaftalen 2012 samt CEESA-projektets forslag. Ud fra de tre scenarier er der lavet en samfundsøkonomisk analyse. Ud fra den første del af analysen, hvor der udelukkende kigges på de økonomiske omkostninger, kan det konkluderes, at vismændenes anbefaling er den billigste, men anden del af analysen, der også medtager elementer som stabilitet, forsyningssikkerhed, beskæftigelse og foregangsland gør de andre scenarier med større andel af VE mere fordelagtige. Det kan konkluderes, at den økonomiske overbevisning har stor indflydelse på analysens udformning og at Økonomi og Miljø 2014 med fordel kunne udformes med større fokus på dette. En øget åbenhed omkring eksistensen af flere forskellige økonomiske overbevisninger, samt en højere grad af inddragelse af de forskellige involverede aktørers faglige viden ville kunne gavne debatten om emnet.

Side 4 af 90

Side 5 af 90

FORORD

Denne rapport er skrevet som afgangsprojekt på bacheloruddannelsen By-, Energi og Miljøplanlægning (BEM) på Aalborg Universitet København. Rapporten er udarbejdet i perioden 3. februar 2014 til 3. juni 2014.

Turubian modellen er brugt som referencesystem gennem rapporten, hvor referencen løbende gennem teksten er givet som forfatteren og publikationsåret fx (Andersen 2014). Citationer, billeder og tabeller refereres direkte til den pågældende side. Den samlede litteraturliste findes bagerst i rapporten, hvor referencerne er givet i alfabetisk rækkefølge i henhold til forfatterens efternavn eller navnet på organisationen, der har publiceret dokumentet.

Flere personer har bidraget til rapporten gennem interviews og samtaler. Der skal lyde en tak til Rasmus Lund og Inge Røpke, som har guidet os gennem projektet. Derudover skal der lyde en tak til repræsentanter fra EA Energianalyse, De Økonomiske Råds Sekretariat, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Industri, Dansk Energi og Aalborg Universitet København, som har villet medvirke i interviews.

Side 6 af 90

INDHOLD

1 Introduktion ....................................................................................................................................................... 8

1.1 Projektets fokus ......................................................................................................................................................... 9

1.2 Rapportens indhold .................................................................................................................................................. 9

2 Teori..................................................................................................................................................................... 11

2.1 Choice Awareness .................................................................................................................................................. 11

2.2 Økonomisk teori ..................................................................................................................................................... 13

2.3 Neoklassisk økonomi og miljøøkonomi ........................................................................................................ 14

2.4 Institutionel økonomi ........................................................................................................................................... 18

2.5 Teoretisk anvendelse ............................................................................................................................................ 21

3 Metode................................................................................................................................................................. 23

3.1 Projekt design .......................................................................................................................................................... 23

3.2 Litteraturanvendelse ............................................................................................................................................ 24

3.3 Interviews ................................................................................................................................................................. 24

3.4 EnergyPLAN ............................................................................................................................................................. 25

4 Den Danske Energipolitik ............................................................................................................................ 28

5 Det Miljøøkonomiske Råd ............................................................................................................................ 30

5.1 Formål og opgaver ................................................................................................................................................. 30

5.2 Diskussionsoplæg til repræsentantskabet .................................................................................................. 31

5.3 Metode og modeller i M14 .................................................................................................................................. 44

5.4 Vismændenes økonomiske tilgang ................................................................................................................. 47

6 CEESA ................................................................................................................................................................... 51

6.1 Formål og opgaver ................................................................................................................................................. 51

6.2 Hovedpointer og anbefalinger fra CEESA-projektet ................................................................................ 51

6.3 Metode og modeller i CEESA ............................................................................................................................. 53

6.4 CEESAs økonomiske tilgang .............................................................................................................................. 54

7 Opsamling politik og økonomi ................................................................................................................... 56

7.1 Balmorel og EnergyPLAN ................................................................................................................................... 56

8 Præsentation af energiscenarier for 2020............................................................................................. 59

8.1 Energiscenarie 2020 ............................................................................................................................................. 59

8.2 Energiscenarie 2020 uden vind ....................................................................................................................... 61

8.3 CEESA-scenarie 2020 ........................................................................................................................................... 61

9 Scenariernes resultater ................................................................................................................................ 63

Side 7 af 90

9.1 Et indblik i de tre scenarier ................................................................................................................................ 63

9.2 Scenariernes brændselsforbrug ....................................................................................................................... 64

10 Usikkerheder og sideeffekter ..................................................................................................................... 66

10.1 CO2-prisens påvirkning på scenarierne ........................................................................................................ 66

10.2 Brændselsprisernes påvirkning på scenarierne ....................................................................................... 69

10.3 Forsyningssikkerheden ....................................................................................................................................... 72

10.4 Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne ................................................................................................. 73

10.5 Foregangsland ......................................................................................................................................................... 74

11 Vismændene og den neoklassiske indlejring ....................................................................................... 77

11.1 Politik og økonomi ................................................................................................................................................. 77

11.2 Nye økonomiske briller ....................................................................................................................................... 78

11.3 Kløft mellem økonomisk og teknisk faglighed ........................................................................................... 79

11.4 Vismændenes selvvalg ......................................................................................................................................... 80

12 Konklusion ........................................................................................................................................................ 82

13 Litteratur ............................................................................................................................................................ 84

Bilag A: EnergyPLAN-inputs

Bilag B: EnergyPLAN printout sheets

Side 8 af 90

1 INTRODUKTION

Som følge af den økonomiske krise er økonomi i dag blevet et svært omdiskuteret emne i samfundet. Alle taler om emnet, og debatten er ikke længere afgrænset til økonomerne. Mange sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor krisen ikke blev afværget i tide og derfor også om den dominerende økonomiske tilgang, der er i dag, er tilstrækkelig (Buch-Hansen 2009, Krugman 2009). Nogle mener endda, at den nuværende økonomiske krise er en lille del af en større global systemkrise, hvor klimakrise, fødevarekrise, råstofkrise og finansiel krise samles under et og skyldes den traditionelle tilgang, der er præget af tunnelsyn (Steen Nielsen 2012).

Der er ingen tvivl om, at vi i dag, udover en økonomisk krise, også står overfor en klimakrise. Derfor har klimaforandringer været et centralt emne inden for den miljømæssige arena de sidste årtier, og er ikke kommet mindre i højsædet i dag. Analytikere på tværs af økonomisk og videnskabelig forskning tager udsigterne alvorligt, og derfor må klima forventes også at være et centralt tema de kommende årtier.

Anerkendte og velrenommerede forskere og eksperter arbejder målrettet på at finde løsninger på de globale udfordringer. Alligevel er der i dag ikke nogle entydige svar på, hvordan og hvor hurtigt verdens nationer skal arbejde henimod at reducere klimaforandringerne, hvilket blandt andet skyldes uenigheden om den bagvedliggende økonomiske tilgang.

Enhver velovervejet politikføring skal balancere de økonomiske omkostninger af handlinger i dag med deres tilsvarende fremtidige sociale, økonomiske og miljømæssige fordele. Der er imidlertid mange forskellige måder, at tage højde for disse omkostninger og fordele. Økonomi og miljø hænger uløseligt sammen, men der eksisterer en stor forskel mellem, hvordan disse to emner forstås og reguleres politisk.

Svindende ressourcer, stigende global efterspørgsel på fossile brændsler, klimaændringer og økonomisk krise er udfordringer, der står højt på den politiske dagsorden. Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at klimaet ændrer sig, og at det skyldes menneskelig påvirkning. Heller ikke, at mængden af fossile brændsler svinder mere og mere ind, hvilket skaber en afhængighed, der genererer usikkerheder og mulige meromkostninger for fossilbaserede samfund.

Den danske politik på energiområdet lægger op til at imødekomme nogle af disse udfordringer. Energiaftalen 2012-2020 fremstår som en køreplan frem mod at realisere den endelig vision om 100 % vedvarende energi (VE) i 2050. Aftalen skal være med til at fremtidssikre det danske samfund på en energieffektiv måde, uden at det går udover konkurrenceevnen. Hovedmålet er derfor en ambitiøs grøn omstilling, baseret på vedvarende energikilder. For at nå dette mål indebærer aftalen en udbygning af vindkraft, blandt andet bestående af de to store havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak. Aftalen indeholder målsætninger, der overstiger EU’s ambitioner på flere områder.

Der er på trods af bred politisk opbakning til energiaftalen også kritiske røster overfor den førte politik. Således kunne man på forsiden af Jyllandsposten d. 20/2 2014 læse, at den danske ”Klimapolitik skader Danmark”. Bag den opsigtsvækkende overskrift, stod Det Miljøøkonomiske Råds rapport Økonomi og Miljø 2014, der gør op med de nævnte politiske målsætninger og stiller sig kritisk overfor Danmarks høje mål for VE og for at gå ud over EU’s målsætninger på området.

Side 9 af 90

Vismandsrapporten ligger således op til en radikal ændring af den danske energipolitik, der blandt andet går på at droppe støtten til VE.

Det Miljøøkonomiske Råds rapport har sidenhen fået stor mediebevågenhed og kridtet banen op til en væsentlig debat. Forskellige interessenter både riser og roser rapportens analyser, forudsætninger og konklusioner. Som udgangspunkt er rapporten et diskussionsoplæg, men vismændenes position som ”finanspolitiske vagthunde” gør dem til en relativ central aktør i de økonomiske debatter og tillægges en stor betydning for den offentlige meningsdannelse. Samtidig beskyldes vismændene også for at være for fastgroede i deres økonomiske tilgang til socioøkonomiske analyser (Jensen, Poulsen og Topf 2012). Det er svært at sige, hvad der er rigtigt og forkert i den diskussion. Det har dog væsentlig politisk betydning, hvilke briller man vælger at se situationen igennem.

1.1 PROJEKTETS FOKUS

Dette projekt studerer, hvordan valget af forudsætninger og brug af modeller har en betydning for, hvilke tiltag der kan betale sig for samfundet ved en omstilling til VE. Det gøres for at fremhæve flere perspektiver på debatten om en ønsket samfundsudvikling og for at så tvivl om, om vismændenes alternativ til den førte politik nødvendigvis er den rigtige.

Udgangspunktet for projektet er derfor Økonomi og Miljø 2014, med afsæt i kapitel 1; Omkostninger

ved støtte til vedvarende energi, som behandler den danske VE-målsætning (fra nu af henvist til som M14). Herved afgrænser projektet sig fra rådets konklusioner om Ressourcestrategien, Invasive arter,

Værdi af rekreative områder og Kollektiv trafik og koncentrerer sig om rådets konklusioner vedrørende Danmarks energisystem og den politiske VE-målsætning.

Problemformuleringen lyder:

• Hvad betyder vismændenes økonomiske overbevisning for deres analyse af energisystemet, og

hvordan kunne analysen have set ud, hvis den blev baseret på en anden økonomisk overbevisning?

1.2 RAPPORTENS INDHOLD

Kapitel 2 vil lægge ud med en fremstilling af Choice Awareness teorien, der vil blive suppleret af en præsentation af økonomiske teorier, der senere vil blive anvendt som analytisk ramme. I kapitel 3 introduceres de metodiske overvejelser og de specifikke metodikker bliver beskrevet.

I kapitel 4 uddybes den danske klimaog energipolitik, på baggrund af Energiaftalen (2012). Kapitel 5 gennemgår DMØR som institution, konklusionerne fra vismandsrapporten M14 og kontroverserne omkring disse i DMØR, samt vismændenes metoder og økonomiske overbevisning. I Kapitel 6 gennemgås, hvad CEESA1-projektet er, hvad anbefalingerne består af, de anvendte metoder og den økonomiske overbevisning. I kapitel 7 opsamles og diskuteres forskellene i vismændenes og CEESA-projektets økonomiske overbevisning og tilgang til energianalyser samt modelleringsværktøjer.

1 CEESA: Coherent Energy and Environmental System Analysis

Side 10 af 90

I kapitel 8 præsenteres de tre energiscenarier og deres tekniske detaljer, og scenariernes mål og strategier beskrives. Præsentationen lægger op til en modellering af de tre energiscenarier i modelleringsværktøjet EnergyPLAN. Kapitel 9 præsenterer og sammenligner resultaterne fra EnergyPLAN-analysen. Kapitel 10 diskuterer resultaterne, og analyserer og tolker på mindre kvantificerebare parametre og deres relevans for energiscenarierne.

I kapitel 11 trækkes rapportens pointer frem, og de vil udmunde i en diskussion af vismændenes arbejde og DMØRs rolle om sammensætning, og projektets problemformulering vil blive besvaret. Konklusionen fremføres i kapitel 12.

Side 11 af 90

2 TEORI

I dette kapitel præsenteres projektets teori og det teoretiske afsæt forklares. Teorien er inddelt i to dele. Først præsenteres projektets afsæt i Choice Awareness teorien. Dernæst præsenteres den neoklassiske og den institutionelle økonomiske teori.

2.1 CHOICE AWARENESS

Der er valgt at tage udgangspunkt i Choice Awareness teorien af Henrik Lund, Professor ved Aalborg Universitet til at belyse, hvordan vismændene repræsenterer en bestemt overbevisning og grad af autoritet, som påvirker den kollektive beslutningsproces om det fremtidige energisystem.

Choice Awareness teorien er adresseret til det samfundsmæssige niveau og omhandler kollektive beslutningsprocesser, hvor aktører med forskellige interesser og diskurser samt forskellige autoritetsniveauer influerer beslutningsprocessen (H. Lund 2010). Teorien baseres på, at der findes et true choice, hvilket betyder, at der findes et valg mellem to eller flere muligheder. Det anerkendes at forskellige organisationer vil opfatte ting forskelligt, men der advokeres for, at et true choice kan fortælle os ”how to be aware of such choice so we can debate our common future and make better

decisions” (H. Lund 2010).

Choice Awareness teorien er defineret ud fra beslutningsprocesser, hvor organisationer forsøger at overbevise eller informere offentligheden om ét alternativ, der kan lede til en beslutningsproces baseret på et Hobsons choice, som er et ”frit” valg, med kun én mulighed. Valget ligger mellem at vælge denne mulighed eller ikke nogen. Det er erfaret, at kollektive opfattelser af no choice har en stor betydning for beslutningsprocesser relateret til store samfundsmæssige energiprojekter (H. Lund 2010).

Der er flere eksempler på energiprojekter, hvor der som udgangspunkt kun har været givet ét alternativ baseret på eksisterende teknologier og tankesæt (Kørnøv, et al. 2007, 619). Dette vil som oftest resultere i, at dette alternativ gennemføres, fordi der er en kollektiv opfattelse af, at der ikke er andet valg for samfundet.

Teorien er uddybet i følgende to teser (H. Lund 2010):

1. Når samfundet søger nye mål, der skal bistås af en radikal teknologisk forandring, vil

eksisterende institutioner påvirke beslutningsprocessen og hindre, at nye løsninger bliver belyst.

Eksisterende institutioner vil søge at skabe en ‘no choice’ opfattelse, ved at ekskludere tekniske

alternativer fra debatten.

2. Samfundet vil have gavn af en øget bevågenhed og viden om, at tekniske alternativer findes, og at

det er muligt at tage et valg.

En radikal teknologisk forandring defineres af Lund (2010), som en forandring, der påvirker mere end et af de fem elementer: Teknik, viden, organisation, produkter og profit. Transitionen fra et fossilbaseret samfund til et system baseret på vedvarende energikilder er en radikal teknologisk forandring, der involverer en påvirkning på alle elementerne. Et sådan radikalt teknologisk skifte

Side 12 af 90

foregår i Danmark, hvor flere initiativer allerede er taget, for at nå målet om at blive et 100 % fossilfrit samfund i 2050. Energiaftalen (2012) er første skridt på vejen, men der er brug for flere initiativer og nye teknologier for at nå målet.

Kollektive beslutninger i samfundet vedrører mange forskellige aktører med forskellige interesser, der har forskellige typer og grader af magt, som de vil forsøge at anvende til at påvirke valget og beslutningen. Organisationer der er indlejret i det etablerede system, og som trues af den radikale forandring i samfundet ved omlægning til VE, som fx lobbyister for kul- og olieindustrien, vil forsøge at modarbejde den institutionelle reorganisering, det kræver at gennemføre beslutningen (H. Lund 2010). Det kan ske ved (1) eksklusion af tekniske alternativer fra beslutningsprocessen og den offentlige debat, (2) valg af metodologi, der vurderer radikale teknologiforandringer som irrelevante eller til ikke at opfylde kravene og (3) design af feasibility studier, der fremlægger den radikale teknologiforandring, som uøkonomisk for samfundet. Typisk vil disse magtudøvelser være baseret på en neoklassisk opfattelse af, at markedet altid vil finde den bedste løsning for samfundet (H. Lund 2010).

2.1.1 CHOICE AWARENESS METODOLOGI

Lund (2010) opererer med en metodologi, som kan anvendes til at skabe Choice Awareness, når institutioner og organisationer forsøger at eliminere muligheder fra den politiske debat om radikale teknologiske forandringer. Metoden baseres på fire modstrategier illustreret i Figur 1.

Figur 1: Choice Awareness strategier (H. Lund 2010)

1. Tekniske alternativer: Først og fremmest er det vigtigt at beskrive, designe og promovere konkrete alternativer for at ændre den offentlige opfattelse. Ved at fremhæve et konkret alternativ bliver det først og fremmest klart, at samfundet har et valg, dernæst øges den offentlige bevågenhed og diskussionen rettes mod “Which of the alternatives is the best

solution?” (H. Lund 2010). 2. Feasibility studier: Ifølge Konkret institutionel økonomi er Neoklassisk økonomi baseret på

antagelser, der ikke afspejler real-life markeder. Neoklassisk økonomi er baseret på cost-benefit analyser og ligevægtsmodeller, hvilket ikke er tilstrækkeligt i situationer med radikale teknologiske forandringer. Det er derfor nødvendigt at se økonomien som en institutionel

Side 13 af 90

økonomi, hvor feasibility studiet involverer designs af teknologiske alternativer, evaluering af sociale miljømæssige og økonomiske omkostninger, et overblik over alternativernes innovative potentialer og en analyse af de institutionelle forhold, der påvirker implementeringen af alternativerne. Feasibility studiet bliver således mere virkelighedsnært end ved brug af neoklassiske præmisser.

3. Offentlig regulering: Offentlig regulering kan ikke ske på præmisserne af anvendt neoklassisk økonomi, og det er derfor vigtigt at skelne mellem det frie marked og det reelle marked. Formålet med offentlig regulering er at opnå en situation, hvor markedsaktørerne agerer i henhold til, hvad der er bedst for samfundet. Det gøres ved at sikre, at hvad der er bedst for samfundet også er det bedste i et virksomhedsøkonomisk perspektiv.

4. Demokratisk infrastruktur: De tre ovennævnte strategier skal komme til udtryk i en demokratisk infrastruktur, der passer til implementeringen af radikal teknologisk forandring. Forandringer i den demokratiske infrastruktur vil ofte være nøglen til at få implementeret de tre første strategier. Implementeringen skal udføres af repræsentanter blandt borgere, NGO’er, energiselskaber og politikere.

I dette projekt er det valgt at anvende de to første modstrategier. Dermed skal projektet ses som et bidrag til den fremførte strategi. Strategierne anvendes ikke i dybden, men skal ses som et bidrag til at fremhæve Choice Awareness. Den første hypotese anvendes til at analysere vismændene og deres seneste rapport, og til at belyse, om de som institution forsøger at modarbejde den institutionelle reorganisering, som en omlægning af energisystemet vil medføre, gennem neoklassisk økonomisk teori og metodikker. Den anden hypotese anvendes til at fremføre et institutionelt alternativ og dermed øge offentlighedens bevågenhed for et real choice. Det gøres ved at anvende de to første modstrategier. Der fremhæves to tekniske alternativer til den førte energipolitik, baseret på vismændenes ene anbefaling og konkret institutionel økonomi. De tekniske alternativer bruges til at skabe to alternative scenarier. Ud fra de to alternative scenarier præsenteres de tekniske resultater. For hvert scenarie er der udført et samfundsøkonomisk feasibility studie, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, at alle omkostninger ikke er medtaget. Offentlig regulering og demokratisk infrastruktur er ikke medtaget i projektet, men er lige så vigtige elementer som de to første.

2.2 ØKONOMISK TEORI

Økonomisk teori er læren om samfundsmæssige institutioners indflydelse på ressourcernes anvendelse og om forhold, der er bestemmende for produktioners størrelse og fordeling. Økonomer har historisk været optaget af at forklare økonomiske fænomener med anvendelse af teorier. Lige så længe som der har eksisteret markeder, arbejdsdeling og pengestrømme har økonomien derfor fremstået som en åben slagmark, hvor teoretiske økonomer har kæmpet om at komme til at dominere. Økonomi har således ændret betydning op gennem tiden.

I dette afsnit præsenteres to forskellige opfattelser af økonomi. Det er valgt at beskrive to grundlæggende forskellige tilgange – den neoklassiske og den institutionelle, der anvendes i Choice Awareness teorien. Den skarpe opdeling mellem teorierne er et bevidst valg, da det gør teorierne mere anvendelige i analysen og diskussionen. De to økonomiske teorier er primært blevet beskrevet ud fra en gennemgang af kursuslitteraturen og suppleret af samtaler med forskere. Afsnittene er forsøgt afdækket så objektivt som muligt, for at undgå karikerede beskrivelser og dermed subjektive bias.

Side 14 af 90

2.3 NEOKLASSISK ØKONOMI OG MILJØØKONOMI

Neoklassisk økonomi beskæftiger sig med allokering af knappe ressourcer på den mest effektive måde (Douma and Schreuder 1998), og forklarer økonomiske fænomener ved at undersøge marginale ændringer omkring et ligevægtspunkt gennem matematiske beregninger og modeller (Gowdy and

O'Hara 1995).

Neoklassisk økonomi skelner mellem det private marked og organisationer/offentlige institutioner. Forskellen mellem de to er, at den regulerende faktor på markedet er prisen, mens autoriteter er den regulerende faktor i organisationer/offentlige institutioner. I virkeligheden vil der dog oftest opstå blandinger mellem de to, som fx når prisen ikke fungerer optimalt som regulering på markedet (se markedsfejl senere i afsnittet), og organisationer/de offentlige institutioner kan gribe ind med

regulering eller beskatning for igen at kunne lade markedet allokere optimalt (Douma and Schreuder 1998).

Prisen på en vare på markedet reguleres gennem udbud og efterspørgsel. Når prisen falder, stiger efterspørgslen, mens udbuddet stiger, når prisen stiger. Markedsligevægt opstår, når udbud og efterspørgsel er det samme (priskryds), som vist på Figur 2 (Douma and Schreuder 1998). Adam Smith skriver, at markedet ledes af en ”usynlig hånd”, hvor varer bliver fordelt vha. prisen som reguleringsmekanisme (Gowdy and O'Hara 1995). Priser har altså en rolle i byttesystemet, hvor de gør det muligt at handle med og sammenligne ting, der ellers ikke ville kunne sammenlignes (Gowdy and O'Hara 1995).

Den tilfredsstillelse forbrugeren opnår ved at have en speciel vare eller service kaldes nytteværdi, og det antages, at forbrugeren vil stræbe efter den højest mulige nytteværdi. Den nytteværdi forbrugeren tillægger forskellige produkter beskrives gennem indifferenskurver. Figur 3 viser en persons indifferenskurver ved køb af en kasse med æbler og pærer. Kurvernes nytteværdi stiger, jo tættere de er på øverste højre hjørne. Kassen B3 (med Y3 pærer og X3 æbler) vil foretrækkes frem for kasserne B2 og B1, fordi denne ligger på en indifferenskurve med højere nytteværdi. Personen er ligeglad eller tillægger samme nytteværdi ved kasserne B2 og B1, fordi de ligger på samme indifferenskurve. Nytteværdien vil dog kun kunne optimeres indenfor visse rammer, fx budget, hvilket afbildes på Figur 3 til højre. Personen har mulighed for at købe alt under budgetlinjen l, og vælger varen der ligger på den højeste indifferenskurve for at få mest mulig nytteværdi indenfor budgettet, svarende til punktet P (Douma and Schreuder 1998).

Figur 2 Forholdet mellem udbud og efterspørgsel (priskryds) D=demand (efterspørgsel), S=supply (udbud) (Douma and Schreuder 1998, 19)

Side 15 af 90

Figur 3 Indifferenskurver (til venstre) og en model af forbrugervalg med indifferenskurver og en budgetlinje, l (til højre) (Douma and Schreuder 1998, 20-21)

Den mest effektive allokering af ressourcer på markedet kan beskrives ved at inddrage flere personers indifferenskurver i en Edgeworth Box, som vist på Figur 4. De grønne indifferenskurver tilhører personen x og de røde tilhører y. Figuren viser forskellige mulige allokeringer af produkterne L og K blandt de to personer. Den blå linje er ”pareto-set”, som viser alle de situationer, der er pareto-optimale.

Pareto-optimale situationer er de situationer, hvor ressourcerne på

markedet er allokeret mest effektivt.

”A Pareto-optimal allocation of resources is such that no-one can be made better off by changing

the allocation of resources without anyone becoming worse off” (Douma and Schreuder 1998, 28).

En pareto-optimal situation betyder ikke, at alles behov er dækket i samme udstrækning (Douma & Schreuder 1998), fx vil x i situation B have en større mængde af både K og L end y vil, men situationen er pareto-optimal, fordi fordelingen ikke vil kunne ændres til y’s fordel uden x mister noget. Situation A viser dog en situation, der ikke er pareto-optimal, fordi fordelingen vil kunne ændres uden hverken x eller y mister noget ind imod et punkt på den blå kurve mellem B og C. The Edgeworth Box er en skitse, der viser princippet om, at ressourcer kan være uudnyttede og muligvis vil kunne anvendes mere effektivt.

Forudsætningen for at nævnte regulering af pris og effektivitet kan ske optimalt, er at markedet er i fri konkurrence, hvilket betyder at følgende kriterier er opfyldt (Douma and Schreuder 1998):

Figur 4 Edgeworth box for personerne x og y og produkterne L og K (Policonomics 2012)

Side 16 af 90

1. Der er mange små sælgere og købere 2. Der er fri adgang til og afgang fra markedet for virksomheder 3. Hver virksomhed producerer standardiserede produkter, der kan substituere hinanden 4. Virksomheder ses som holistiske entiteter, hvilket betyder, at alle virksomhedens ansatte

agerer i tråd med virksomhedens målsætning 5. Virksomheder har en enkelt målsætning, som oftest antages at være profitmaksimering eller

forøgelse af virksomhedens værdi på aktiemarkedet. Hvis to målsætninger skal kunne analyseres samtidig, skal de omregnes til samme måleenhed fx økonomisk værdi.

6. Der er perfekt information på markedet, hvilket betyder at alle aktører på markedet ved alt, der er nødvendigt for at tage den beslutning, de skal tage.

7. Producenter og forbrugere har maksimerende adfærd, hvilket betyder de handler i retning af at maksimere en given målsætning fx profit eller nytte. (Douma and Schreuder 1998)

8. Omkostningerne ved produktion og forbrug afspejles i markedspriserne (Turner, Pearce and Bateman 1993).

Mange af disse kriterier opfyldes ikke altid og det diskuteres derfor blandt økonomer, hvordan situationer, hvor dette ikke er tilfældet, reguleres. Når kriterierne ikke opfyldes tilskrives det markedsfejl.

Der findes 3 typer markedsfejl (Gowdy and O'Hara 1995):

1. Uperfekt markedsstruktur 2. Offentlige produkter/services 3. Eksternaliteter

Uperfekt markedsstruktur kan fx være monopol (en enkelt udbyder) eller oligopol (få udbydere), altså et brud med 1. kriterium for et frit marked. Dette kan føre til kunstigt høje priser og for lav produktion (Gowdy and O'Hara 1995).

Problemet ved offentlige produkter/services er, at disse i modsætning til private produkter/services ikke er eksklusive og rivaliserende. Et eksempel er offentlig radio, som alle har adgang til og derfor ikke er en begrænset eller eksklusiv service, derudover er der ingen rivalisering mellem radiolytterne. Det påvirker altså ikke andre radiolyttere, at en

person mere tænder for radioen. Som regel er produkter eller services en blanding mellem offentlige og private og kan fx være eksklusive, men ikke rivaliserende eller omvendt (Gowdy and O'Hara 1995).

Figur 5 Omkostning og nytte ved forurening (Turner, Pearce and Bateman 1993)

Side 17 af 90

Eksternaliteter er omkostninger, der ikke bliver afspejlet i prisen på et produkt eller en service, altså et brud med kriterium nr. 8. Fx er der situationer, hvor marginale eksterne omkostninger (MEC), som afledt forurening eller tab af biodiversitet ikke er medregnet i prisen på et produkt.

Figur 5 viser, hvordan den optimale mængde output findes, hvis eksternaliteter medregnes. Figuren viser graferne marginal net private benefit (MNPB) og marginal external costs (MEC). Uden medtagelse af de eksterne omkostninger, vil det optimale output være QB, men de sociale omkostninger (mængden under grafen MEC) overskrider nytteværdien (MNPB). Ved outputtet QA vil al forurening kunne neutraliseres af naturen, men en forøgelse i outputtet vil kunne føre til en større mængde nytte end mængden af sociale omkostninger. Det optimale output vil være Q, hvor nytten vil være den samme som de sociale omkostninger og forureningen vil være X. At medregne eksterne omkostninger i prisen på et produkt og fx inkludere forurening, sådan at markedet kan allokere effektivt, kaldes at internalisere eksternaliteter (Turner, Pearce and Bateman 1993).

Miljøøkonomien beskæftiger sig med, hvordan der bør reguleres for nævnte markedsfejl. Ifølge økonomen Coase kan mange af problemerne løses gennem indførelse af ejendomsret. De offentlige produkter/services vil altså privatiseres, hvilket skaber eksklusivitet og rivalisering og giver markedet mulighed for at regulere. Problemet med eksternaliteter vil også løses, fordi der vil ske en prissætning. Et eksempel er en landmand, der gennem sin produktion forurener nogle borgeres drikkevand. Hvis landmanden ejer vandet, vil borgerne betale ham for ikke at forurene vandet, og hvis borgerne ejer vandet, vil landmanden betale dem for at få lov til at forurene vandet. Denne løsning baserer sig på, at de berørte aktører forhandler med hinanden (Gowdy and O'Hara 1995).

Økonomen Pigou har en anden løsning til eksternalitetsproblemet, hvilket er beskatning. Fx kan forureneren beskattes med en skat der svarer til MEC. Dette vil forøge prisen og sænke produktionen, som vist på Figur 5 og forhandling mellem aktørerne undgås. (Gowdy and O'Hara 1995)

Beskatning der svarer til MEC kræver at værdien af denne er udregnet. Dette er imidlertid ikke nemt og der er meget diskussion om, hvordan dette gøres. En måde at prissætte forurening på er prisen på oprensning eller forbrugerens willingness to pay eller willingness to accept (Gowdy and O'Hara 1995)

Et begreb, der er relevant at beskrive i forbindelse med beskatning, er priselasticitet. Forskellige produkter har forskellig priselasticitet, hvilket afspejler i hvor høj grad efterspørgslen ændres, når prisen på produktet ændres. Nødvendighedsvarer, som fx mad har en lav priselasticitet, fordi forbrugerne vil købe varen, selvom prisen ændres. For produkter med en høj priselasticitet virker beskatning bedst, fordi en lille prisdifference vil ændre efterspørgslen (Gowdy and O'Hara 1995).

Ved anvendelse af beskatning for at løse eksternalitetsproblemet er det dog vigtigt, at være opmærksom på, at der kan skabes intervention failure, hvilket betyder at flere forskellige skatter kan modarbejde hinanden. Et eksempel på dette er, når landmænd beskattes for at forurene mindre, men samtidig modtager tilskud til støtte i produktion. Intervention failure er altså når offentlig indgriben får markedet til at bevæge sig væk fra pareto-optimum (Gowdy and O'Hara 1995).

Den neoklassiske økonomi efterstræber et samfund, hvor det frie marked kan regulere den mest effektive allokering af ressourcer og forsøger derfor at begrænse den offentlige regulering, så funktionen bliver at opretholde det frie marked uden, at der fx opstår intervention failure. På et marked, hvor alle eksternaliteter er internaliseret, og den frie konkurrence derfor fungerer, vil det

Side 18 af 90

kunne beregnes hvorvidt noget kan betale sig eller ej ved at opveje nytte og omkostninger mod hinanden i en cost-benefit analyse.

2.4 INSTITUTIONEL ØKONOMI

Institutionel økonomisk teori har lagt mere vægt på, at der findes en tovejs interaktion mellem økonomiske fænomener og institutioner. Policymakere og bureaukrater ses som økonomiske agenter, der følger egne mål, som enten er i overensstemmelse eller uoverensstemmelse med den generelle samfundsmæssige målsætning (Muscatelli 1996). Grundtanken i institutionel økonomi er, at økonomi ikke kan isoleres fra sociale og tekniske sammenhænge. Institutionelle økonomer ser derfor på helheden frem for de enkelte dele. Det vil sige at rationaler, drivkræfter og værdier er fællesskabsbundet og ikke kan reduceres til summen af de enkelte aktører (Aagard 2012). Markedet er struktureret og organiseret af synlige hænder, politik og redskaber og markeder indgår i en politisk, social og kulturel kontekst (Fligstein 2001). Markeder er derfor ikke selvorganiserende. Det indebærer, at mennesker kan tage nogle valg og forsøge at skabe socialorganisatoriske veje mod deres mål, men det betyder ikke, at de har succes med det eller har lige mulighed for at være rationelle aktører, men derimod at hele det moderne økonomiske apparat, delvist er et resultat af socio-tekniske organiseringsformer. Markeder er sociale arenaer med produktion og salg af varer og services karakteriseret ved strukturerede udvekslinger (Fligstein 2001). Struktureret i den forstand, at aktørerne forventer gentagne udvekslinger af deres produkter og derfor har brug for regler og sociale strukturer til at organisere disse udvekslinger. Disse strukturer, regler og normer er indlejret i institutioner. Økonomi skal ses som et samlet hele, hvor institutioner frem for økonomiske love påvirker den økonomiske opførsel. Institutioner skal ikke ses som organisationer, men som traditioner, sociale normer, love og tænkemåder (Aagard 2012). Institutionelle økonomer vil ofte bruge historisk viden og praktiske eksempler, til at forklare og anbefale økonomiske politikker.

”High technology and heavy capital use cannot be subordinate to the ebb and flow of market

demand. They require planning; it is the essence of planning that public behavior be made

predictable – that it be subject to control” (Galbraith 1967, 391).

Når iværksættere finder et nyt marked til et produkt eller en service, og der er skabt et teknologisk breakthrough, så vil andre aktører typisk skabe konkurrence på markedet ved at øge effektiviteten og sænke omkostningerne. Vinderen af konkurrencen er den, som formår at levere den bedste vare til den laveste pris. Men selv vinderen vil i sidste ende blive udkonkurreret, når der kommer en aktør med en ny måde at gøre tingene på eller som producerer nye varer, der er med til transformere markedet. Sådan er markedets dynamik baseret på konkurrence, men ikke i en fri forstand. I institutionel økonomi er ingen af markedets dynamikker mulige uden dyb involvering fra entreprenører, managere, firmaer, deres ansatte og staten – altså sociale strukturer og relationer firmaer imellem og mellem firmaer og institutioner. Firmaer kan undgå direkte konkurrence ved at stile mod forskellige markedssegmenter, indgå i sociale netværk og selvsupplere leverandører og konkurrenter og dermed opnå legitimitet med regeringen og den finansielle sektor (Fligstein 2001).

For at kunne drage nytte af nye teknologier er det nødvendigt for firmaer at etablere stabile relationer til deres leverandører, ansatte og principielle konkurrenter. For at gøre det nemmere at skabe disse stabile relationer, produceres der regler på tværs af regeringer, virksomheder og enkelte individer.

Side 19 af 90

Aktørerne på markedet skaber disse sociale relationer, fordi de mener, at det er sådan, de skal agere, hvilket kaldes ’taken for grantedness’. De agerer, som de mener, det bliver forventet af dem at gøre.

”The key insight is that markets are a kind of field, one that depends not just on the power of

incumbents, but on more general rules in society in order to stabilize the power of incumbents”

(Fligstein 2001, 28).

Markedet påvirkes således af dets sociale opbygning og etablerede regelsæt, hvor der ikke kun er et sæt af sociale og politiske institutioner, som skaber den mest effektive allokering af ressourcerne (Fligstein 2001). De sociale relationer er med til at styrke konkurrenceevnen for nogle aktører og forværre den for andre. Institutionelle økonomer er derfor ikke enige i præmissen om, at der kan findes en optimal verden. Markedets søgen efter stabilitet i markedet, mellem markeder og mellem markeder og regeringer er påvirket og styret. Allokeringen af ressourcer er styret af sociale relationer, hvor individerne i markedet, firmaer og regeringer til sammen skaber stabilitet. Uden denne større kontekst og uden legitimerede og accepterede måder at stabilisere konkurrence på, vil effektiv allokering af ressourcer ikke være mulig (Fligstein 2001). Firmaer er afhængige af lokal arbejdskraft, veje, telekommunikation, finanser, ejendomsret og håndhævelse af kontrakter for at kunne lave forretning. De har også brug for stabile forsyningskilder og kunder, der kan betale for firmaets varer. Alt sammen noget der er institutionaliseret i en eller anden grad. Stabilitet er ikke bare en lokal konstruktion, men er noget der skabes af individerne, firmaerne i samfundet og regeringen, som håndhæver nogle regelsæt.

Markedet formes primært af sælgere, der leder efter købere, og stabiliseres, når produktet har opnået legitimitet hos kunderne, og når sælgeren er i stand til at skabe et statushierarki, hvor den største leverandør dominerer markedet og er i stand til at reproducere sig selv (Fligstein 2001). Aktørerne organiserer sig for at opnå sociale relationer mellem konkurrenter, så de kan styre konkurrencen.

Institutionel teori fremhæver særligt de institutionelle rammebetingelser og markedsarkitekturer, som gælder for de specifikke markeder. Derfor skelner man mellem ”det frie marked” og ”det rigtige marked”. Markeder er i institutionel optik ikke selvregulerende, men styres af markedsarkitekturen og den indlejrede politik, debat og forhandling, hvilket afspejler det rigtige marked (Fligstein 2001). Der er derfor ikke et rigtigt marked, men mange mulige markeder som kan danne priser, skabe konkurrence og fordele ressourcer. Markeder formes ved at skabe politiske og sociale forhold, som danner nok stabilitet til at kunne godkende investeringer. Når først institutioner er blevet formet, så er der ikke kun en måde at organisere firmaer og markeder, så de kan skabe profit. Samfundets institutioner er således de formelle og uformelle forhold, som sætter rammerne for den individuelle og kollektive ageren.

Konkret institutionel økonomi er en gren af den institutionelle økonomi, der har sine rødder på Aalborg Universitet, og som udspringer fra ønsket om et nyt økonomisk tankesæt, der muliggør teknologisk transformation fra fossile brændsler og atomkraft til energibevaring og vedvarende energiteknologier (Lund and Hvelplund 2012). Fokus er derfor på de konkrete institutioner, som designer fremtidens tekniske systemer. Konkret institutionelle økonomer argumenterer for, at økonomien bør ses som en institutionel økonomi, hvor den nuværende situation ikke nødvendigvis er optimal (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007). Tekniske løsninger skal understøttes af nye organisationer og institutioner, og derfor er der brug for regulering af markedet.

Side 20 af 90

Markeder i konkret institutionel økonomi er indlejret i institutioner, og varierer mht. et givent sted på et givent tidspunkt (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007). Markedsaktører og parlamenter agerer forskelligt fra sted til sted og fra tid til tid, og påvirker markedet på forskellig vis. Institutioner er essentielle både for de aktører, der kan have nytte af et teknologisk skifte og for planlægningsprocesserne. Konkret institutionel økonomi opererer med “det rigtige” marked:

”As they exist in reality, and as they relate to private market power, public regulation,

infrastructure, accessibility to information, business structure, etc.” (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007, 598).

Markeder er ofte baseret på monopoler og oligopoler med en eller få leverandører af produkter, hvor aktørerne ofte er sammenkoblede gennem ejerskabsforhold, og derfor ikke reelt er uafhængige. Information er typisk hemmelig med henvisning til forretningsmæssige interesser, og markedet er derfor ikke frit. Sammenspillet mellem det rigtige marked og det frie marked er ofte ideologisk, hvor de stærkeste aktører på det oligopolistiske marked bruger ideologien til at argumentere for det frie marked og dets deregulering, uden at det fjerner deres egen private regulering af markedet. I det rigtige marked er ”lad det frie marked bestemme” synonymt med ”lad de stærkeste bestemme”, hvor de stærkeste er de dominerende på det oligopolistiske marked (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007). Samfundets allokering af ressourcer er derfor ikke neutral, men styret af organiseringer og struktureringer. Brugen af offentlig kapital er med til at styre markedsprocessernes retning gennem målrettede investeringer i uddannelser, infrastrukturer, medicinalindustrier etc. (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007). Store investeringer i veje støtter bilindustrien, mens militære udgifter støtter økonomiske sektorer, der er forbundet til militære projekter, og den offentlige sektor influerer dermed markedsprocessernes retning. De nuværende institutioner skaber derfor ikke nødvendigvis den eneste mulige og optimale økonomiske situation (Lund and Hvelplund 2012).

Konkret institutionelle økonomer bruger typisk feasibility studier til at vurdere, hvilket alternativ der er bedst egnede til at løse et givent problem. Den konkret institutionelle tilgang til feasibility inkluderer design af gennemførlige teknologiske alternativer, evaluering af sociale, miljømæssige og økonomiske omkostninger, og de innovative potentialer der udspringer af alternativerne, samt en analyse af de institutionelle forhold der påvirker implementeringen af alternativerne (Lund, Hvelplund and Sukkumnoed 2007). Metoden bruges til at understøtte både offentlige og private beslutninger, men skelner mellem samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi (Lund, Hvelplund and Sukkumnoed 2007).

Pointen i institutionel økonomi er, at de nødvendige teknologiske løsninger kræver nye organisationer og institutioner og nye tankesæt med forståelse for, at markedet er indlejret i konkrete markedsinstitutioner, der har stor indflydelse på udviklingen af teknologiske innovationer. I det virkelige marked vil der altid være hierarkisk offentlig eller privat regulering (Hvelplund, Lund and Sukkumnoed 2007), i form af formålsrettet påvirkning af markedets rammebetingelser og organiseringen af samarbejde på markedet. Derfor mener de konkret institutionelle økonomer, at markedet ikke skal gives frit til udbud og efterspørgsel, da de store private aktører vil skabe ulige markedskonkurrence. Derfor skal staten forsat have en aktiv rolle for at styre samfundet i en ønsket retning.

Side 21 af 90

2.5 TEORETISK ANVENDELSE

Teorierne er her præsenteret som to grundlæggende forskellige måder at forstå økonomi på, hvortil der kunne have været tilføjet flere grundlæggende forståelser og flere grene inden for hver retning. Det er udvalgt disse for at begrænse det analytiske omfang. De to økonomiske teorier anvendes som led i at øge offentlighedens Choice Awareness, som tidligere beskrevet.

Vismændene er blevet kritiseret for at være kørt fast i et tankesæt baseret på mainstream økonomi2 (Jensen, Poulsen og Topf 2012). Den neoklassiske teori bruges derfor til at analysere de fremførte argumenter i vismændenes rapport, og til at belyse den første hypotese:

1. Når samfundet søger nye mål, der skal bistås af en radikal teknologisk forandring, vil

eksisterende institutioner påvirke beslutningsprocessen og hindre, at nye løsninger bliver belyst.

Eksisterende institutioner vil søge at skabe en ‘no choice’ opfattelse, ved at ekskludere tekniske

alternativer fra debatten.

Den konkret institutionelle økonomiske overbevisning bruges til at fremhæve en alternativ systemforståelse og argumentere for, at der findes andre måder at anskue energisystemet på. Den konkret institutionelle økonomi bruges til at fremhæve et teknisk alternativ og til at undersøge den anden hypotese:

2. Samfundet vil have gavn af en øget bevågenhed og viden om, at tekniske alternativer findes, og at

det er muligt at tage et valg.

Det er valgt at skematisere de grundlæggende antagelser repræsenteret ved de to teoretiske retninger, for dermed at kunne anvende teorierne som analytisk ramme (Tabel 1). For hver teoretisk tankesæt er der skelnet mellem fem kategorier, der til en vis grad gør teoriernes antagelser sammenlignelige. Analyserammen vil blive anvendt til at opstille interviewguides og til behandling af de udførte interviews, og ligeledes til at besvare de opstillede hypoteser.

2 Mainstream økonomi opfattes ofte som mere eller mindre synonymt med den neoklassiske økonomi.

Side 22 af 90

Neoklassisk økonomi Konkret institutionel økonomi

Markedet • Reguleres af prismekanismer. • Regulerer den optimale pris og den

mest effektive fordeling af ressourcer når:

o Forudsætningerne for fri konkurrence på markedet er opnået og …

o markedsfejl er fjernet

• Fokus på indførelse af radikale teknologiændringer (VE).

• Skelner mellem det ”rigtige marked” og det ”frie marked”

• ”rigtige marked” opfylder ikke forudsætningerne for det frie marked.

• ”at overlade regulering til det frie marked er det samme som at overlade reguleringen til de stærkeste virksomheder. ”

Politik • Politik og offentlig regulering har til formål at fjerne markedsfejl

• Sørger for at markedet er i fri konkurrence, så optimale priser og effektivitet kan reguleres af markedet.

• Radikal teknologiændring kan ikke overlades til markeds-mekanismerne

• Institutioner spiller en vigtig rolle ift. regulering.

• Politiske mål fastsættes og regulering anvendes til at opnå de politiske mål.

Kendetegn Forudsætninger for fri konkurrence på markedet:

• Mange små sælgere og købere • Fri adgang og udgang fra markedet • Standardiserede og substituerbare

produkter • Nyttemaksimerende adfærd (i

virksomheder: en målsætning som hele virksomheden handler efter)

• Perfekt information • Markedspriser afspejler

samfundsomkostninger

• Økonomi kan ikke isoleres fra historiske, politiske, teknisk og sociale sammenhænge.

• Økonomi er et samlet hele, hvor institutioner frem for økonomiske love påvirker økonomisk opførsel.

Innovation/in

dførsel af nye

teknologier

• Vækst fremskrives med et antal procent pr. år, hvilket svarer til, at innovation sker gennem markedskræfterne

• Innovation og indførsel af nye teknologier kan fremmes ved at give offentlig støtte til de teknologier, der passer ind i de politiske målsætninger.

Modeller og

beregninger

• Ligevægtsmodeller. • Cost-benefit-analyse, • Forskellige elementer kan prissættes

(fx forurening, CO2 ect.) og medtages i analysen.

• Socioøkononiske feasibility studies. • Her undersøges aktørernes

relationer, den eksisterende teknologis bindinger, og hvordan ændringen vil ændre forskellige sammenhænge mellem teknologier, lovgivning og politik.

Tabel 1 Overblik over neoklassisk og konkret institutionel økonomi

Side 23 af 90

3 METODE

I dette kapitel præsenteres projektets metodik, som har været anvendt til at belyse projektets problemformulering. Først forklares projektets design og analysernes struktur. Efterfølgende beskrives anvendelsen af litteratur, interview og EnergyPLAN.

3.1 PROJEKT DESIGN

For at undersøge og besvare problemformuleringen, er der gennem projektet gennemført tre processer. Processerne afspejler tre analysefaser, som er afspejlet i rapportstrukturen. Herunder er fasernes opbygning og metodikker præsenteret:

Fase I: Systemforståelser

Den første fase afspejler forskellige forståelser af, hvordan det danske energisystem bør se ud for at efterkomme den danske energipolitik og for at drive systemet mest omkostningseffektivt.

Trin 1 – Den danske energipolitik: Først præsenteres den danske klimaog energipolitik og de første delmål frem mod 2020, som de fremgår af Energiaftalen (2012).

Trin 2 – Det Miljøøkonomiske Råd: Herefter præsenteres vismændenes analyse af den danske energipolitik og deres bud på, hvordan energisystemet kan drives mest omkostningseffektivt. Det gøres med en præsentation af deres systemforståelse og modeller. Deres anbefalinger bruges herefter til at analysere deres økonomiteoretiske afsæt.

Trin 3 - CEESA: Til sidst præsenteres CEESA-projektets bud på, hvordan energisystemet bør designes, for at opnå regeringens 2050 mål mest effektivt. Det gøres med en præsentation af deres systemforståelse og modeller. Deres anbefalinger bruges herefter til at analysere deres økonomiteoretiske afsæt.

Den første fase er baseret på en gennemgang af vismændenes og CEESA-projektets rapporter, baggrundsnotater og udførte interviews med repræsentanter fra DMØR. Den første fase danner udgangspunkt for den næste analysefase.

Fase II: Feasibility studie

Anden fase er en socio-teknisk analyse, hvor scenariernes omkostninger, fordele og ulemper analyseres og diskuteres. I denne fase bruges inputs fra fase 1 samt inputs fra udførte interviews.

Trin 1 – Præsentation af energiscenarier for 2020: Anden fase introduceres med en præsentation af de tre scenarier for 2020: Et baseret på målene fra Energiaftalen (2012) (ES), Et, der afspejler Energiaftalen med 1000 MW mindre vind, som følge vismændenes anbefaling (ES.U.V) og til sidst CEESA. For hvert scenarie er beskrevet, hvilke målsætninger det afspejler, og hvordan det tekniske system ser ud. Dette er udgangspunkt for et feasibility studie udarbejdet i EnergyPLAN.

Trin 2 – Scenariernes resultater: Herefter præsenteres feasibility studiets resultater. Resultaterne er outputtet af en cost-benefit analyse, en analyse af usikkerheder og en kvalitativ vurdering a sideeffekter.

Fase III: Diskussion og opsamling

I den sidste fase diskuteres resultaterne fra fase 1 og 2vismændene og DMØR som organisation, som har vist sig interessant i relation til projektets teoretiske afsæt.

3.2

Til analyserne har flere typer litteratur været anvendt tilanvendte litteratur er så vidt muligt blevet dobbelttjekket med andre kilder, for at sikre højest mulig realibilitet.

Projektet har taget udgangspunkt i kap. 1 i Økonomi og Miljø 2013. Herudover er de fulde høringssvar fra Danvendt. Kapitel 6 tager udgangspunkt i CEESA

Til undersøgelsen er der gennemført kvalitative interviews. Interviewene er udført på baggrund af en semistruktureret interviewguide, som har tilladt intervieweren at styre interviewet omkring de nødvendige emner og samtidig kunne afdække og diskutere ny infBrinkmann 2008). Interviewguiden har derfor været retningsgivende, men med plads til yderligere kommentarer og inputs på relevante emner.

De gennemførte interviews er udført ud fra en bestemt agfor de udarbejde interviewguides. Informanterne har modtaget en kort liste med spørgsmål, for at give dem mulighed for at forberede sig på interviewet. Ved interviewene blev interviewguiden brugt som agenda, men med mulighed for at informanten kunne komme med pointer udenfor interviewguiden. Flere af interviewene er udført ud fra samme emner

Side 24 af 90

og opsamling

I den sidste fase diskuteres resultaterne fra fase 1 og 2, og der præsenteres nogle perspektiver på ØR som organisation, som har vist sig interessant i relation til projektets teoretiske

Analysediagram

3.2 LITTERATURANVENDELSE

Til analyserne har flere typer litteratur været anvendt til at opbygge viden og til anvendte litteratur er så vidt muligt blevet dobbelttjekket med andre kilder, for at sikre højest mulig

angspunkt i kap. 1 i Økonomi og Miljø 2014 samt baggrundsnotat fra denne og . Herudover er de fulde høringssvar fra Det Økonomiske

Kapitel 6 tager udgangspunkt i CEESA-projektets rapport fra 2011.

3.3 INTERVIEWS

l undersøgelsen er der gennemført kvalitative interviews. Interviewene er udført på baggrund af en interviewguide, som har tilladt intervieweren at styre interviewet omkring de

nødvendige emner og samtidig kunne afdække og diskutere ny information og nye emner . Interviewguiden har derfor været retningsgivende, men med plads til yderligere

kommentarer og inputs på relevante emner.

De gennemførte interviews er udført ud fra en bestemt agenda og struktur, som har dannet grundlag for de udarbejde interviewguides. Informanterne har modtaget en kort liste med spørgsmål, for at give dem mulighed for at forberede sig på interviewet. Ved interviewene blev interviewguiden brugt som

d mulighed for at informanten kunne komme med pointer udenfor interviewguiden. Flere af interviewene er udført ud fra samme emner, med relevans for projektets problemformulering.

og der præsenteres nogle perspektiver på ØR som organisation, som har vist sig interessant i relation til projektets teoretiske

opbygge viden og til at belyse M14. Den anvendte litteratur er så vidt muligt blevet dobbelttjekket med andre kilder, for at sikre højest mulig

samt baggrundsnotat fra denne og konomiske Råds hjemmeside

l undersøgelsen er der gennemført kvalitative interviews. Interviewene er udført på baggrund af en interviewguide, som har tilladt intervieweren at styre interviewet omkring de

ormation og nye emner (Kvale and . Interviewguiden har derfor været retningsgivende, men med plads til yderligere

enda og struktur, som har dannet grundlag for de udarbejde interviewguides. Informanterne har modtaget en kort liste med spørgsmål, for at give dem mulighed for at forberede sig på interviewet. Ved interviewene blev interviewguiden brugt som

d mulighed for at informanten kunne komme med pointer udenfor interviewguiden. med relevans for projektets problemformulering.

Side 25 af 90

Alle interviewene er blevet udført ved fysisk fremmøde. Seks interviews blev optaget og transskriberet, mens et blev dokumenteret via et af interviewede godkendt referat.

Der er blevet udført interviews med tre forskellige agendaer. Der er gennemført et afdækkende interview med konsulenter fra EA Energianalyser. Formålet med interviewet var at skabe en forståelse for energimodellen Balmorel, som har været brugt til beregningerne i M14. Dette interview blev udført tidligt i projektarbejdet, før projektets detaljer og analyser var på plads. Interviewet har været anvendt i fase 1, trin 2 til at analysere Balmorel modellen ud fra et økonomisk perspektiv.

Til fase 1, trin 2 er der gennemført interviews med DMØR’s repræsentantskab og en repræsentant for DMØR’s sekretariat. Disse interviews har haft til formål at belyse og diskutere rapportens konklusioner og antagelser. Disse interviews er blevet udført efter en grundig gennemgang af M14, baggrundsnotaterne og repræsentantskabets høringssvar. Formålet med interviewene har været at få uddybet begrundelser og konklusioner samt at fremhæve de bagvedliggende rationaler. Analysen af disse interviews er struktureret efter nogle specifikke emner, identificeret gennem den litterære gennemgang.

Der er desuden blevet gennemført et interview med et tidligere sagkyndig og rådsmedlem for at få belyst, hvordan samspillet i DMØR er, og hvordan vismændene vælges. Dette interview anvendes i projektets diskussion og opsamling.

Af hensyn til informanterne er det valgt at gøre dem anonyme i rapporten. Informanterne vil derfor blive præsenteret ved en forkortelse baseret på deres institutions navn. Eksempelvis vil repræsentanten for Dansk Industri blive refereret som RDI, hvor det første bogstav (R) referere til, at det er en repræsentant for institutionen. Repræsentanter fra følgende institutioner har været interviewet i projektet:

• EA Energianalyse (REA)

• Det Økonomiske Råds Sekretariat (RDØRS)

• Dansk Industri (RDI)

• Dansk Energi (RDE)

• Energistyrelsen (RE)

• Forbrugerrådet (RF)

• Tidligere Sagkyndig (TS)

3.4 ENERGYPLAN

Det er valgt at anvende EnergyPLAN som energimodelleringsværktøj og til at analysere de tekniske alternativer. Med EnergyPLAN er det muligt at belyse de tekniske alternativer ud fra input og output og analysere scenariernes samlede omkostninger, årlige omkostninger og CO2-emissioner. EnergyPLAN er yderligere beskrevet i afsnit 6.3 og 7.1

Resultaterne fra de tekniske analyser udarbejdet i EnergyPLAN er præsenteres i kapitel 8 og 9, og de anvendte datainputs og outputs findes i Bilag A.

EnergyPLAN anvendes desuden for at tilgodese studieordningens rammer (SPG 2010): At vise et indgående kendskab til et centralt analyseværktøj i energimæssig sammenhæng, at vise kendskab til

Side 26 af 90

værktøjets grundlag og formål og reflektere over dets brug i projektet og til at diskutere anvendelsen af værktøjer til løsning af problemstillinger inden for energiplanlægning.

Værktøjet har været anvendt som en del af Bacheloruddannelsens kursusforløb og er hentet via EnergyPLAN’s officielle hjemmeside: www.energyplan.eu

Side 27 af 90

F A S E I

Den første fase afspejler forskellige forståelser af, hvordan det danske energisystem bør se ud i 2020.

I Kapitel 4 gennemgås den danske energipolitik med særligt fokus på Energiaftalen (2012) og målene for

denne, herefter gennemgås to alternativer, der går i en hhv. mindre og mere ambitiøs retning ift.

vedvarende energi (Vismændene og CEESA-projektet).

Kapitel 5 gennemgår DMØR som institution, konklusionerne fra vismandsrapporten M14 og

kontroverserne omkring disse i DMØR, samt vismændenes metoder og økonomiske overbevisning. I

Kapitel 6 gennemgås, hvad CEESA-projektet er, hvad anbefalingerne består af, de anvendte metoder og

den økonomiske overbevisning. I kapitel 7 opsamles og diskuteres forskellene i vismændenes og CEESA-

projektets økonomiske overbevisning og tilgang til energianalyser samt modelleringsværktøjer.

4 DEN DANSKE ENERGIPOL

I Danmark er man bevidst om, at fossile ressourcer er skyld i negative miljøpåvirkningerforudsættes ligeledes, at afhængigheden af fossile ressourcer er med til at begrænse velstanden. Derfor er man bevidst om, at en omstilling af energienergi er en nødvendighed både af hensyn til klimaet, den danske velstand og fremtidige generationer (Regeringen 2011a). Som en del af EU’sen andel af energi fra vedvarende energikilder på 30 % inden 2020 målsætningen, at Danmark skal være 100 % fossilfri skal overholde sine internationale forpligtelser sigt, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsleromkostningseffektivt som muligt og gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik (KEM 2011).

I 2012 indgik regeringen en historisk bred energiaftale for perioden 2012politisk tro på, at en omstilling til vedvarende energi er troværdig og stabil både i forhold til overholdelse af internationale aftaler og til at opretholde en sund samfundsøkonomi 2012, Regeringen 2011a). Det er en klimaog resten af verden, hvilket skyldes en lang historie af konsensusbaseret policy(Energistyrelsen a).

Figur 6: Regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050

Det langsigtede mål for dansk energipolitik er klart vejen dertil ikke lige til. Med energiaftalen er den danske regering blevet enig om følgende fire indsatsområder frem mod 2020: Energieffektivisering, elektrificering,og forskning, udvikling og demonstration fjernvarme, vindenergi og bioenergi, og det skal fortsat være en del af strategien. Frem mod 2020 skal der udvides med i alt 1500 MW havvindmøller, hvoraf 1000 MW er planlagt at skulle opføres på Kriegers Flak og Horns Rev 3 (Energiaftalen 2012)

Således reagerer Danmark som nation på klimaændringer, forsyningsusikkerhed, økonomisk krise og arbejdsløshed med en vision om at omstille til et Danmark med en energiforsyvedvarende energi, da det både vil mindske belastningen på miljøet, overholde vores forpligtelser og skabe grøn økonomi i vækst, og fordi det teknisk er muligt og kan betale sig samfundsøkonomisk (Regeringen 2011a).

Side 28 af 90

DEN DANSKE ENERGIPOLITIK

I Danmark er man bevidst om, at fossile ressourcer er skyld i negative miljøpåvirkningerforudsættes ligeledes, at afhængigheden af fossile ressourcer er med til at begrænse velstanden.

man bevidst om, at en omstilling af energiog transportsystemet til 100 % vedvarende energi er en nødvendighed både af hensyn til klimaet, den danske velstand og fremtidige generationer

. Som en del af EU’s Klima- og Energipakke har Danmark forpligtet sig til at opnå en andel af energi fra vedvarende energikilder på 30 % inden 2020 (EU 2009b)målsætningen, at Danmark skal være 100 % fossilfri (Regeringen 2011b). Rationalet erskal overholde sine internationale forpligtelser om reduktion af drivhusgasser på både kort og langsigt, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, og at klimaindsatsen skal være så omkostningseffektivt som muligt og gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik

I 2012 indgik regeringen en historisk bred energiaftale for perioden 2012-2020, dpolitisk tro på, at en omstilling til vedvarende energi er troværdig og stabil både i forhold til overholdelse af internationale aftaler og til at opretholde en sund samfundsøkonomi

Det er en klimaog energipolitik, der er blandt de mest ambitiøse i Europa og resten af verden, hvilket skyldes en lang historie af konsensusbaseret policy

: Regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050 (Regeringen 2011a, 5)

Det langsigtede mål for dansk energipolitik er klart – Danmark skal være fossilfrit i 2050. Derimod er ge til. Med energiaftalen er den danske regering blevet enig om følgende fire

Energieffektivisering, elektrificering, udbygning af vedvarende energiog forskning, udvikling og demonstration (Energiaftalen 2012). I Danmark er vi allerede gode til VE; fjernvarme, vindenergi og bioenergi, og det skal fortsat være en del af strategien. Frem mod 2020 skal der udvides med i alt 1500 MW havvindmøller, hvoraf 1000 MW er planlagt at skulle opføres på

(Energiaftalen 2012).

Således reagerer Danmark som nation på klimaændringer, forsyningsusikkerhed, økonomisk krise og arbejdsløshed med en vision om at omstille til et Danmark med en energiforsyvedvarende energi, da det både vil mindske belastningen på miljøet, overholde vores forpligtelser og skabe grøn økonomi i vækst, og fordi det teknisk er muligt og kan betale sig samfundsøkonomisk

I Danmark er man bevidst om, at fossile ressourcer er skyld i negative miljøpåvirkninger, og det forudsættes ligeledes, at afhængigheden af fossile ressourcer er med til at begrænse velstanden.

og transportsystemet til 100 % vedvarende energi er en nødvendighed både af hensyn til klimaet, den danske velstand og fremtidige generationer

og Energipakke har Danmark forpligtet sig til at opnå (EU 2009b) og frem mod 2050 er

. Rationalet er, at Danmark reduktion af drivhusgasser på både kort og langt

og at klimaindsatsen skal være så omkostningseffektivt som muligt og gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik

2020, der hviler på en bred politisk tro på, at en omstilling til vedvarende energi er troværdig og stabil både i forhold til overholdelse af internationale aftaler og til at opretholde en sund samfundsøkonomi (Energiaftalen

og energipolitik, der er blandt de mest ambitiøse i Europa og resten af verden, hvilket skyldes en lang historie af konsensusbaseret policy-making

Danmark skal være fossilfrit i 2050. Derimod er ge til. Med energiaftalen er den danske regering blevet enig om følgende fire

udbygning af vedvarende energi . I Danmark er vi allerede gode til VE;

fjernvarme, vindenergi og bioenergi, og det skal fortsat være en del af strategien. Frem mod 2020 skal der udvides med i alt 1500 MW havvindmøller, hvoraf 1000 MW er planlagt at skulle opføres på

Således reagerer Danmark som nation på klimaændringer, forsyningsusikkerhed, økonomisk krise og arbejdsløshed med en vision om at omstille til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi, da det både vil mindske belastningen på miljøet, overholde vores forpligtelser og skabe grøn økonomi i vækst, og fordi det teknisk er muligt og kan betale sig samfundsøkonomisk

Side 29 af 90

Den danske regering forsøger altså at sammenkoble miljø- og klimahensyn med grøn vækst, men der er imidlertid andre aktører i samfundet, der argumenterer for andre måder at regulere disse to elementer på. I de følgende to kapitler vil der bliver gennemgået hhv. vismændenes og CEESA-projektets anbefalinger til den danske politik.

Side 30 af 90

Det Miljøøkonomiske Råd

Består af 20 medlemmer der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer, regeringen samt 3 særligt kyndige i sammenspillet mellem økonomi og miljø (repræsentantskabet). Repræsentantskabet udpeges for 3 år.

Repræsentantskabet mødes en gang årligt for at diskutere vismandsrapporten Miljø og Økonomi

Skal ”belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.”

Det Økonomiske Råd

Består af 22 medlemmer der repræsenterer nationalbank, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, regeringen og særligt kyndige i økonomiske spørgsmål, udpeget efter en lovbestemt metode for 3 år ad gangen.

Rådsmedlemmer mødes 2 gange årligt for at diskutere vismændenes rapporter

Skal ”følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske

interesser.”

De Økonomiske Råd

Formandskab bestående af de 4 økonomiske vismænd – udpeges for 6 år

Har under sig et sekretariat der skal bistå til udarbejdelserne af de 3 årlige vismandsrapporter 2 om økonomi og 1 om økonomi og miljø

Figur 7Overblik over Det Økonomiske Råd. Udarbejdet på baggrund af (LBK nr 1054 2007).

5 DET MILJØØKONOMISKE RÅD

I dette kapitel præsenteres DMØRs opbygning og formål, hovedpointer og anbefalinger fra M14, samt repræsentantskabets høringssvar baseret på emnerne Danmark som foregangsland, kvotehandelssystemet, PSO-tariffen og vindmøller. Herefter gennemgås modellen Balmorel og den metode vismændene har brugt. Til sidst analyseres vismændenes økonomiske tilgang ud fra teorien beskrevet i kapitel 2 for at undersøge, hvordan deres økonomiske overbevisning påvirker deres konklusioner.

5.1 FORMÅL OG OPGAVER

Det Økonomiske Råd blev nedsat i 1962 og havde til opgave ”at følge landets økonomiske udvikling og

at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser” (Lov nr. 302 1962, §1). Rådet skulle ”kunne bane vejen for en større konsensus om den ’nødvendige’ økonomiske politik” (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 3). I 1994 blev det tilføjet, at Det Økonomiske Råd også skulle ”belyse de langsigtede

udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur” (LBK 480 1994, §1) . I 2007 blev det besluttet at dele Det Økonomiske Råd i to råd, hhv. Det Økonomiske Råd (DØR) og Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR). DMØR har til formål ”at belyse sammenspillet mellem økonomi og miljø

samt effektiviteten af miljøindsatsen” (LBK nr 1054 2007, §1a). DMØR og DØR ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige (vismændene), men har hver deres tilhørende råd (herefter kaldet repræsentantskabet), som vist på Figur 7.

Det Økonomiske Råd mødes mindst to gange årligt, mens der er et årligt møde i DMØR. På møderne

Side 31 af 90

diskuterer repræsentanterne vismandsrapporterne, der er et diskussionsoplæg udarbejdet af et enigt formandskab.

Det oprindelige økonomiske råd skulle ledes af et formandskab bestående af tre nationaløkonomisk kyndige, vismændene, hvoriblandt formanden blev valgt af økonomiministeren. Ved lovændringen i 2007 blev det indført, at der i formandskabet skulle tilføjes en vismand, som er særlig kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Det er i loven bestemt, at vismændene ikke må sidde i Folketinget, ligesom der er uformelle regler som foreskriver, at de skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og interesseorganisationer (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 3). Vismændene bliver valgt for en seksårig periode, hvorefter de selv indstiller nye kandidater, som økonomiministeren skal godkende, hvilket er gjort bortset fra en enkelt gang (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 2). Ideen med denne model er at sikre uafhængigheden fra den siddende regering.

5.2 DISKUSSIONSOPLÆG TIL REPRÆSENTANTSKABET

Den 26. februar 2014 udkom vismændenes rapport M14, som vurderede omkostningerne ved den danske energipolitik og især støtten til vedvarende energi. M14 er et debatoplæg til det årlige møde i DMØR, hvor repræsentantskabet kan fremlægge deres argumenter. Repræsentantskabet består af ”en

række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, regering, et antal uafhængige fagøkonomer samt

repræsentanter for interesseorganisationer i relation til natur og miljø” (DØR u.d.). Af loven præciseres, hvem der kan indstille medlemmer til repræsentantskabet. Af samme lov fremgår det, at vismændene efter drøftelser i repræsentantskabet skal afgive en redegørelse til regeringen og evt. kan vedlægge et referat af de øvrige medlemmer i repræsentantskabets synspunkter fra drøftelserne, hvorefter redegørelsen kan offentliggøres. Det skal bemærkes, at rapporten ikke ændres efter diskussionerne (Whitta-Jacobsen 2012, 9).

Selvom vismandsrapporterne forbliver uændrede efter drøftelserne i repræsentantskabet er det ifølge de to tidligere vismænd Rosholm og Birch Sørensen, en kvalitetssikring for arbejdet med rapporten, da ”Bevidstheden om, at vismandsrapporterne skal kunne stå for rådsmedlemmernes skarpe kritiske blik og

for kritik fra udenforstående fagfæller giver et godt incitament til at være omhyggelig og saglig i

analysen” (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 11). Ved ikke at inddrage resten af repræsentantskabet i udarbejdelsen af rapporten, forsøger De Økonomiske Råd at give et udelukkende fagøkonomisk perspektiv uden stillingtagen til særlige faginteresser, i modsætning til diverse tænketanke, der sjældent kommer med budskaber i modstrid med deres arbejdsgiver (Christiansen 2012, 384, 389).

Sammensætningen af repræsentantskabet, der favner et bredt spektrum af politiske interesser, bevirker, at der kommer mange forskellige synspunkter frem i høringssvarene. I så komplekse emner som der tages op, og med så forskelligartede interesser som er repræsenteret i DMØR, vil en konsensusorienteret rapport være en umulighed. Som ovenstående citat illustrerer, er vismændene godt klar over, at det er et kritisk, men engageret repræsentantskab, der sidder som modtagere af rapporten.

Som det bemærkes i indledningen af høringssvaret fra bl.a. Dansk Energi og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, så er det ikke nyt, at vismandsrapporten retter angreb mod den danske VE støtte (KEBMIN 2014, Dansk Energi et al. 2014). Dog er det vel heller ikke nyt, at Dansk Energi vil kæmpe for at bevare tilskud på en måde, der påvirker virksomhedernes konkurrenceevne mindst muligt i en

Side 32 af 90

negativ retning, og at ministerierne forsvarer deres politik. I det hele taget fremstår repræsentanterne som det, de er: interesseorganisationer. Hvilket også fint illustreres af Landbrug og Fødevarer, der bl.a. er fortalere for, at man målretter støtten til VE fra vindenergi til biogas (LF 2014). Tidligere sekretariatschef i DØR, nu særligt sagkyndig Peder Andersen, roser rådet og kalder det relevant (P. Andersen 2014), mens WWF og Forbrugerrådet efterlyser større ambitioner (WWF 2014, Forbrugerrådet 2014). Disse pointer understreger vigtigheden af at holde sig repræsentantskabets interesser for øje, når der analyseres på høringssvarene. Når dette er sagt, er der dog mange interessante betragtninger i høringssvarene, som vil blive diskuteret nærmere i det følgende.

Det er ud fra en gennemgang af M14 og de tilhørende høringssvar valgt at præsentere fire emner, som fremstår som centrale diskussionsområder:

• Danmark som foregangsland

• Kvotehandelssystemet

• PSO-tariffen

• Havvindmølleparkerne Kriegers Flak og Horns Rev 3

Emnerne vil udelukkende blive diskuteret på baggrund af en gengivelse af argumenterne i M14 og M13 og repræsentantskabets høringssvar samt uddybende interviews med Det Økonomiske Råds sekretariat, Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), Forbrugerrådet og Energistyrelsen, der har skrevet udkastet til høringssvaret for Klima- Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN). Egne argumenter vil altså først fremkomme i feasibility studie i kap. 8-10, hvor diskussionen af de fire emner tages op igen.

5.2.1 DANMARK SOM FOREGANGSLAND

I vismandsrapporten Økonomi og Miljø 2013 (M13) var den danske energiog klimapolitik udsat for kritik (DØR 2013b). Flere af antagelserne i M14 bygger videre på denne rapport, og selve temaet om omkostningerne ved VE-mål er en udløber fra den tidligere rapport. Selve afsættet til kapitlet i M14 er, at der er store omkostninger forbundet med, at Danmark går længere end EU’s krav mht. vedvarende energi. I første omgang bliver rapporten kritiseret bl.a. af økonomi- og indenrigsministeriet for ikke at tage udgangspunkt i at finde frem til den billigste vej mod de politisk vedtagende beslutninger omkring VE-mål, men i stedet udelukkende at se på de EU-krav, som Danmark er nødt til at leve op til (KEBMIN 2014).

I M13 argumenterer vismændene for, at first-mover effekten er begrænset både i forhold til, at det primært skaber midlertidige gevinster, og at positionen som nummer et kan være svær at holde, eksemplificeret ved at Danmark, på trods af at have udviklet den moderne vindmølle, blot har den næststørste markedsandel efter Kina (DØR 2013b, 35). Derudover er der flere omkostninger forbundet med at udvikle nye produkter end ved blot at gøre brug af andres udviklede teknologier, når de er markedsmodne, det vil sige, at vismændene har en ’lean-back’-tilgang (DØR 2013b, 35) . Danmark er desuden oppe imod flere lande, der bruger mange ressourcer på at indtage positionen som det ledende land inden for nye grønne teknologier eller som foregangsland, hvilket er en kamp som højst har én vinder ifølge vismændene. Dog mener WWF (2013), at det er flot af Danmark at ligge næst efter Kina inden for sådan en stor industri.

Side 33 af 90

Et andet begreb som bliver diskuteret i M13, er ”børneindustriargumentet”, hvor det er nødvendigt med statsstøtte i startfasen af en ny industri, for at den kan komme ind på markedet. Dette skyldes, at der er store omkostninger forbundet med opstarten af nye industrier, men disse vil falde efterhånden (DØR 2013b, 35). En ny industri vil ikke kunne komme ind på et globalt marked uden støtte. Vismændene argumenterer for, at støtten til dels sjældent lader sig begrænse til startfasen, mens staten i forhold til markedet også vil have svært ved at udvælge, hvilke vinderteknologier, der skal satses på for fremtiden, det vil sige ’pick-the-winners’ (DØR 2013b, 35).

Det skal altså være på baggrund af økonomiske fordele som foregangsland, at man skal støtte nye teknologier for fremtiden. Ifølge vismændene kan markedet i højere grad end staten identificere, hvilke nye teknologier og industrier, der er rentable og værd at satse på. I stedet for at støtte virksomhederne med at udvikle disse, kan staten spare penge ved evt. at lade andre udvikle teknologierne og dernæst nyde godt af andres investeringer uden risici forbundet med evt. fejlslagne teknologier (DØR 2013b). Der bliver blandt repræsentantskabets høringssvar til både M13 og M14 peget på, at de positive effekter ikke bliver medtaget i høj nok grad. Det skyldes ifølge RDØRS, at det er svært for sekretariatet at måle, hvad det giver af gevinster at være foregangsland, hvilket vil være interessant at analysere på et senere tidspunkt (RDØRS 2014a). Vismændene pointerer desuden af Danmark i stedet for, som regeringen ønsker, at demonstrere, at det ikke er så dyrt at gennemføre en grøn omstilling, kan risikere at demonstrere, at det er forbundet med betydelige omkostninger (Whitta-Jacobsen, Amundsen, et al. 2014).

Vismændene støttes op af to særligt sagkyndige inden for samspillet mellem miljø og økonomi, professorerne Bredahl og Andersen (2014) om, at effekterne som rollemodel ikke skal medtages i beregningerne. Der mangler evidens for, at det har en positiv effekt at være foregangsland. Dog mener de begge, at det skal overvåges. KEBMIN (2014) er dog langt fra enige i konklusionerne i M14. De mener, at vismandsrapporten sætter for meget lid til, at handling kommer igennem konsensus på europæisk niveau, noget der ikke nødvendigvis sker i praksis. Derudover modnes nye teknologier ikke med mindre, der investeres i implementeringen af dem, derfor må nogen gå forrest og forsøge sig med nye teknologier, og ikke vente på at andre spiller det første kort (KEBMIN 2014). Det høje ambitionsniveau giver desuden Danmark legitimitet til at presse på for højere mål på EU- og globalt niveau (WWF 2014). Hos Dansk Energi mener de, at det er vigtigt, at Danmark går forrest med en total omstilling for at vise omverden, hvordan systemet kan indrettes (Dansk Energi et al. 2014). KEBMIN lægger vægt på, at Danmark spiller en rolle internationalt ved at vise vejen for øvrige lande mod at omlægge til et samfund baseret på 100 % vedvarende energi (KEBMIN 2014).

”Det danske bidrag vil kunne påvirke FN’s klimaforhandlinger vedr. de fremtidige rammer og

ikke mindst eksporten af den danske energimodel og energiregulering, fx gennem konkrete

erfaringer med indpasning af store mængder vindkraft, affald og biomasse i energisystemet, hvor

Danmark er blandt de globalt førende lande.” (KEBMIN 2014, 2)

Selv om KEBMIN også lægger vægt på det økonomiske i forhold til eksport af energimodellen, så betoner de også nødvendigheden af, at det internationale samfund gør noget nu og her for at komme klimaudfordringerne i møde. Ifølge WWF er ”Danmark […] internationalt anerkendt for en ambitiøs

energipolitik, der udtrykker et ønske om sikring af vores fælles fremtid og samtidig skaber industrielle

styrkepositioner” (WWF 2014). En position, der ifølge samme organisation, ikke skal sættes over styr for at opnå en kortsigtet profit. De danske mål for VE må derfor også anerkendes som statuerende

Side 34 af 90

eksempel. Hvis der, som M13 påpegede, er en kamp om at gå forrest i en grøn omstilling, så kan de høje danske mål måske være med til at presse andre lande mod endnu højere. (WWF 2014)

Samtidig giver det Danmark en eksportfordel, at man siden 1970’erne har haft udbygget en styrkeposition inden for de grønne teknologier (WWF 2014), som kan efterkomme den globale efterspørgsel. Ifølge Dansk Industri er der heller ikke råd til at hvile på laurbærrene, så Danmark pludselig bliver overhalet inden om.

”Der er en stigende efterspørgsel efter grøn teknologi i hele verden, men specielt i Europa. Og

når man tænker bæredygtig energi ude i verden, så tænker man på Danmark” (DI Energi 2014).

Generelt er der blandt høringssvarene enighed om, at løsningerne til klimaproblemerne skal findes internationalt. Der hvor uenigheden opstår, er om i hvor høj grad staten skal støtte investeringer i teknologier, der muligvis gør det dyrere at drive forretning nu og her, men samtidig muligvis kan sikre Danmark et godt udgangspunkt for at fastholde en stor og fremtidssikret eksportvare.

5.2.2 KVOTEHANDELSSYSTEMET

Fra 2005 indførtes der på EU-niveau et kvotehandelssystem: European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS). Ordningen kaldes cap and trade, fordi EU har sat et overordnet cap (loft), hvor der må handles under (EU 2014a). Ifølge Direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet fra 2003 er funktionen at opfylde Kyoto-protokollens forpligtelser i fællesskab på en effektiv måde og med så lille negativ indvirkning på beskæftigelse og den økonomiske udvikling som muligt (EU 2003). Formålet med direktivet er beskrevet således:

”Ved dette direktiv fastlægges en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet (…) med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en

omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde” (EU 2003, Art. 1)

EU's kvotehandelssystem kan opdeles i tre perioder. Fra 2005-2007 og 2008-2012, hvor ovennævnte direktiv gælder og fra 2013-2020, hvor der er sket visse ændringer (EU 2014a).

I de to første perioder tildelte medlemslandene selv en mængde kvoter til udvalgte industrier, der derefter skulle returnere de brugte kvoter hvert år. Ubrugte kvoter kunne beholdes til senere brug eller sælges, dog kun indenfor den periode, de var tildelt. Det nationale loft og mængden af kvoter i de enkelte medlemslande afhang af de enkeltes Kyoto-mål og var fastslået i de nationale allokeringsplaner, som hvert medlemsland lavede for hver periode. I første periode blev næsten alle kvoter givet gratis, mens det i anden periode var 90 %, og nogle medlemslande begyndte at holde auktioner (EU 2014a).

I den tredje periode (2013-2020) er der sket forskellige ændringer gennem Direktiv af 23. april 2009

om ændringer af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. For det første erstattes det nationale loft af et samlet loft for hele EU, og denne samlede mængde af kvoter mindskes fra 2013 lineært med 1,74 % om året

Side 35 af 90

(EU 2009a, art. 9). Herudover skal der fra 2013 auktioneres en større andel af kvoterne end før, og derfor skal der være færre, der allokeres gratis. Hvert år fra 2013 stiger den andel, der auktioneres. (EU 2009a, art. 10). Indtægterne fra auktionerne skal medlemslandene bl.a. investere i VE, energieffektivisering eller klimaændringstiltag. Kvoterne gælder igen for hele perioden - denne gang 8 år.

EU har erkendt, at der har været problemer med overskud af kvoter pga. finanskrisen, hvilket har ført til en meget lav CO2-pris (ca. 5 euro), der bl.a. gør det mindre fordelagtigt, at investere i VE sammenlignet med traditionelle energiformer (EU 2014b). For at løse dette problem har man fra og med januar 2014 taget initiativ til at tage nogle af CO2-kvoterne ud af kvotemarkedet, en såkaldt ”back-loading”, som betyder, at en mængde kvoter fryses eller udtages fra auktionen indtil 2019-2020. Derudover er det planen, at EU’s fælles loft fra 2020-2030 skal reduceres med 2,2 % sammenlignet med de tidligere 1,74 % pr. år (EU 2014b, Europa Kommissionen 2014).

De virksomheder, der er omfattet af EU's CO2-kvotesystem er overordnet el- og varmesektoren, energiintensiv industri og kommercielle fly. Begrundelsen for dette er, at der er lagt vægt på emissioner, der er målbare og kan indberettes og bekræftes med stor nøjagtighed (EU 2014b).

VISMÆNDENE - VE-MÅL FØRER IKKE TIL CO2-REDUKTIONER

En af hovedpointerne i M14 er, at støtte til VE i Danmark ikke vil føre til en mindre CO2-udledning på EU-plan, fordi VE anvendes til produktion af el og fjernvarme, og derfor er en del af den kvoteomfattede sektor. Når danske kvoteomfattede virksomheder udleder mindre CO2, vil kvoterne være tilgængelige for andre kvoteomfattede virksomheder i EU, der derfor vil udlede tilsvarende mere, og tiltagende vil dermed ikke have nogen klimaeffekt. Vismændene argumenterer derfor for, at den danske energiog klimapolitik skal fokusere på den ikke-kvoteomfattede sektor, når de internationale aftaler er opfyldt (DØR 2014a). Den ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledning kommer fra landbrugsproduktion, individuel opvarmning af husholdninger og udledninger fra transportsektoren, samt størstedelen af virksomhederne. Populært sagt fra ’biler, boliger og bønder’.

I energianalysen i M14, der er modelleret i Balmorel, anvender vismændene de seneste CO2-prisfremskrivninger fra IEA World Energy Outlook fra november 2013. Dette gør, at CO2-priserne er lavere end rapporten fra 2013. På baggrund af denne CO2-pris kommer vismændene frem til, at vindmøller, halm og træpiller generelt er dyrere end fossile brændsler (DØR 2014a).

”En lavere pris på CO2-kvoter og dermed lavere pris på brugen af fossile brændsler indebærer

isoleret set en mindre produktion af vedvarende energi” (DØR 2014a, 28)

Repræsentant fra DØR’s sekretariat udtaler, at der er taget udgangspunkt i, at CO2-priserne vil stige med tiden, fordi EU vil stramme op på kvote-systemet, hvilket bl.a. vil gøre det billigere at investere i havvindmøller på et senere tidspunkt (RDØRS 2014a). Ifølge RDØRS er CO2-kvotesystemet et glimrende og velfungerende værktøj til at nedsætte CO2-forbruget, men EU bør lave en langsigtet plan til 2050, hvor der til sidst ikke er flere kvoter, og der sker en løbende nedtrapning indtil da. Desuden mener han, at flere sektorer bør være kvoteomfattede (RDØRS 2014a) . CO2-prisen er et forsøg på at internalisere en eksternalitet, og prisen vil sættes korrekt, hvis EU's kvotelofter er sat korrekt, men kvoteloftet er på nuværende tidspunkt sat for lavt, hvilket betyder, at den ikke fjerner markedsfejlen ved afbrænding af fossile brændsler (RDØRS 2014a, RDØRS 2014b).

Side 36 af 90

SPLITTEDE HØRINGSSVAR

Kommentarer og pressemeddelelser fra repræsentantskabets medlemmer deler sig, hvor nogle er enige i vismændenes konklusioner angående CO2, mens andre stiller sig kritiske overfor visse anbefalinger. Flere i repræsentantskabet (LF 2014, Dansk Erhverv 2014, Gårn Hansen 2014) giver udtryk for at være enige med vismændene mht. at fokusere på den ikke kvotebelagte sektor. Landbrug & Fødevarer fremhæver særligt, at der bør være øget fokus på biogas, og herudover efterspørger de en rapport fra vismændene om, hvordan carbon-leakage3 og den ikke kvotebelagte sektor spiller sammen, når fx store landbrugsvirksomheder flytter til udlandet (LF 2014).

Sagkyndig Lars Gårn Hansen, professor ved Institute of Food and Resource Economics (KU) støtter op om, at det ingen effekt har at fokusere på den kvotebelagte sektor, såfremt VE-politikken alene begrundes i miljøproblemer, der er forbundet med klima og CO2-udledning. Han bemærker, at det ikke er omkostningseffektivt at investere i områder, der kun giver CO2-effekt, hvis kvotemarkedet opgives på EU niveau, hvilket han desuden mener, der er lille sandsynlighed for (Gårn Hansen 2014). Også sagkyndig Jette Bredahl, professor samme sted mener, det er rimeligt, at regne med at kvotesystemet stadig eksisterer i fremtiden (Bredahl Jacobsen 2014).

Dansk Energi, Dansk Affaldsforening, DANVA og Dansk Fjernvarme giver i deres fælles høringssvar vismændene ret i, at omstillingen i videst mulige omfang skal drives af målsætninger på EU-niveau. Kvotesystemet bør altså justeres og styrkes. Derudover mener de ikke, at kvotesystemet nødvendigvis sikrer incitament for investeringer i VE, og at der derfor er behov for målrettede tiltag for at sikre dette (Dansk Energi et al. 2014).

WWF tilslutter sig argumentet om, at kvotesystemet ikke er tilstrækkeligt for at skabe en grøn omstilling og mener, at det er nødvendigt med VE-mål til at supplere med. Dette argument bunder, for det første, i at det i EU-kommissionens Impact Assessment er vurderet, at en sammenkobling af CO2-mål og VE-mål medfører et højere BNP og en højere beskæftigelse end hvis CO2-målene står alene, og for det andet at kvotesystemet på nuværende tidspunkt ikke fungerer som emissionsloft pga. de mange overskydende kvoter. De ser det derfor som et problem, når vismændene baserer analysen på et kvotesystem, der fungerer som CO2-regulerende, da systemet, som det ser ud nu, gør det ugunstigt at investere i grønne teknologier og energieffektivisering (WWF 2014).

DN og Forbrugerrådet tilslutter sig WWF’s argument om, at kvotesystemet ikke bør ses som et velfungerende system til at regulere CO2. De nævner begge, at EU har vedtaget backloading-systemet efter vismændene har færdiggjort rapporten. DN mener, at der derfor burde være udarbejdet en følsomhedsanalyse, da løsningen vil få CO2-prisen til at stige, mens repræsentant fra Forbrugerrådet mener, at backloading kun løser problemet midlertidigt og delvist, da den overskydende mængde kvoter 2 mia. t, der er væsentlig mere end de 900 mio. t, der backloades, samtidig med, at løsningen kun gælder for 5 år (RF 2014, 09:58). Derfor burde der ikke være taget udgangspunkt i, at kvotesystemet fungerer, da der ikke leveres det nødvendige prissignal og incitament for at investere i omstilling (DN 2014, Forbrugerrådet 2014). RF nævner desuden, at Kirsten Halsnæs, klimaøkonom fra

3 Begrebet ”carbon Leakage” bruges om situationer, hvor virksomheder flytter til et land med færre begrænsninger på drivhusgasemissioner end det de er i, hvilket kan føre til en stigning i deres samlede emissioner. Der er taget højde for carbon leakage indenfor kvotesektoren i EU's ændringer af direktivet 2003/87/EF fra 2009, ny artikel 10a (EU 2009a, EU 2014c)

Side 37 af 90

Risø har udtalt, at den naturlige CO2-kvotepris er over 500 kr., hvilket afspejler den pris, hvor eksternaliteten er internaliseret (RF 2014, 07:00).

DN bemærker, at CO2 ikke er den eneste afledte forurening ved fossile brændsler, og at der burde være medtaget luftforurening og affaldsproduktion som gevinster ved VE (DN 2014).

Dansk Industri lægger særlig vægt på, at virksomhederne har brug for stabilitet og klarhed, og at der derfor bør planlægges energipolitik og EU-mål på lang sigt for at give sikkerhed om fremtidige investeringer i omstillingen. Derfor er de positive overfor EU’s forslag om VE-mål på mindst 27 % i 2030 (DI 2014).

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet lægger ligeledes vægt på at skabe troværdighed og sikkerhed for investorer, og derfor mener de, at det er nødvendigt med den langsigtede Energiaftale, selvom det ikke nødvendigvis følger EU’s mål for 2020 (KEBMIN 2014)

Vismændene mener ikke, at man bør have selvstændige VE-mål, da CO2-udledningen styres af de tilgængelige kvoter i hele EU. I stedet mener de, at man bør fokusere på den del af energisystemet, der ikke er kvoteomfattet. Blandt høringssvarene er der generelt splittelse om, hvor vidt CO2-kvotesystemet virker eller ej. Flere mener, at man bør fokusere på den ikke-kvotebelagte sektor, mens andre mener, at kvotesystemet ikke virker, og at der derfor er brug for langsigtede målsætninger.

5.2.3 PSO-TARIFFEN

Elmarkedet i Danmark er reguleret af bekendtgørelse af lov om elforsyning, som har til formål at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse (LBK nr 1329 2013, §1). Af loven fremgår, at bæredygtig energianvendelse skal fremmes, herunder vedvarende og miljøvenlige energikilder (LBK nr 1329 2013). Energinet.dk og netvirksomhederne er pålagt en række forpligtelser benævnt Public Service Obligations (PSO) – offentlige serviceforpligtelser, som bl.a. at støtte VE og decentral kraftvarmeproduktion gennem tilskud og at forske i udvikling af miljøvenlig energiproduktion (LBK nr 1329 2013). PSO tillægger Energinet.dk en omkostning, som dækkes af forbrugerens elregning via en PSO-afgift kaldet PSO-tariffen. Hovedparten af PSO-tariffen udgør det tillæg, Energinet.dk udbetaler som støtte til drift af decentrale værker samt forskning i miljøvenlig energiproduktion (Energinet.dk 2010a). Den største andel af PSO-tariffen dækker tilskuddet til VE (Energinet.dk 2012). PSO-tariffen opkræves af netvirksomhederne via slutbrugerens elregning. Netvirksomhederne sørger for, at PSO-tariffen overføres til Energinet.dk, som udbetaler pristillægget til de berettigede.

PSO-tariffen er indført, som et led i liberaliseringen af elmarkedet, for at dække udgifter til energiteknologier, som ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår (Energinet.dk 2012), dermed for at øge udbygningen med VE og som bidrag til at opfylde de danske miljø- og klimamål (Energistyrelsen b). Der ydes særlige pristillæg til miljøvenlig elproduktion baseret på biogas, vind, sol og affald. Energinet.dk udbetaler tilskud på tre forskellige måder: Fast afregning, fast pristillæg og fast månedligt tilskud (Energinet.dk 2012). Med fast afregning er elproducenten garanteret en fast pris (indtægt) pr. produceret kWh, der bliver leveret til det kollektive net. Størrelsen af pristillægget, som producenten modtager fra Energinet.dk, afhænger derfor af markedsprisen på elbørsen Nord Pool.

Hvis producenten er garanteret en fast indtægt på fx 65 øre pr. kWh og markedsprisen er 45 øre pr. kWh, så vil pristillægget udgøre 20 øre pr. kWh. Pristillægget med fast afregning er derfor differencen mellem den garanterede pris og markedsprisen. Denne afregningsform omfatter primært de kraftværksejede vindmøller og øvrige anlæg til produktion af VE og som bl.a. Kriegers Flak (Energinet.dk 2012)markedsprisen. Det faste pristillæg kan være fx 30 øre pr. kWh. Uanset om markedsprisen er højere eller lavere, så vil pristillægget som producenten modtager fra Energinet.dk altid være 30 øre pr. kWh. Denne afregningsform omfatter primært vindmøller og små decentrale kraftvarmeværker (Energinet.dk 2012). Med det faste månedlige tilskud suppleres producentens indtægt op til et garanteret provenu. Størrelsen af tilskuddet varierer af maromfatter primært de store, decentrale kraftvarmeværker.

Figur 8: Spotprisen for el, PSO-vindmølleparker (DØR 2014a, 21)

Grundet varierende markedspriser for el, fastsættes PSOPSO-tariffen anvendes Nord Pools ’forward pris’, som er en forventet pris for det kommende kvartal i Øst- og Vestdanmark (Trefor El-net u.d.)Ofte vil en lav forventet markedspris medføre en høj PSOder foruden elprisen en over- og undersde faktiske PSO-omkostninger (Energinet.dk 2012)

Den danske energipolitik er bl.a. udmøntet i reguleringen af elkvotesystem og afgifter og tilskud. Som tidligere nævnt ydes der tilskud til VE gennem husejernes og virksomhedernes elregning via PSOelpris og en række tillæg og afgifter, hvor PSOfast abonnementsdel og en afgift, der afhænger af forbruget, som tilsammen udgør udgifterne til transmission, distribution og drift. Typisk er afgifterne højere for husholdninger, som derfor ender med at betale en højere pris for el end virksomhederne. Samtidig er elprisen for større virksomheder

Side 38 af 90

Hvis producenten er garanteret en fast indtægt på fx 65 øre pr. kWh og markedsprisen er 45 øre pr. kWh, så vil pristillægget udgøre 20 øre pr. kWh. Pristillægget med fast afregning er derfor differencen

nterede pris og markedsprisen. Denne afregningsform omfatter primært de kraftværksejede vindmøller og øvrige anlæg til produktion af VE og typisk også

(Energinet.dk 2012). Med fast tillæg vil pristillægget være uafhængigt af markedsprisen. Det faste pristillæg kan være fx 30 øre pr. kWh. Uanset om markedsprisen er højere eller lavere, så vil pristillægget som producenten modtager fra Energinet.dk altid være 30 øre pr. kWh.

ingsform omfatter primært vindmøller og små decentrale kraftvarmeværker . Med det faste månedlige tilskud suppleres producentens indtægt op til et

garanteret provenu. Størrelsen af tilskuddet varierer af markedsprisen på el. Denne afregningsform omfatter primært de store, decentrale kraftvarmeværker.

-tariffen og den fastsatte afregningspris for de tre senest opsatte

Grundet varierende markedspriser for el, fastsættes PSO-tarifferne for hvert kvartal. Til beregning af tariffen anvendes Nord Pools ’forward pris’, som er en forventet pris for det kommende kvartal i

net u.d.). Dermed gengives den forventede markedspris i PSOOfte vil en lav forventet markedspris medføre en høj PSO-tarif og omvendt. For hvert kvartal udregnes

og underskudsdækning fra de foregående kvartaler for at balancere med (Energinet.dk 2012).

Den danske energipolitik er bl.a. udmøntet i reguleringen af el- og fjernvarmeproduktion, EU’s fter og tilskud. Som tidligere nævnt ydes der tilskud til VE gennem husejernes og

virksomhedernes elregning via PSO-tariffen. Elprisen, som forbrugerne betaler, består dels af en ren elpris og en række tillæg og afgifter, hvor PSO-tariffen udgør en stor andel. Ud over PSO tillægges en fast abonnementsdel og en afgift, der afhænger af forbruget, som tilsammen udgør udgifterne til transmission, distribution og drift. Typisk er afgifterne højere for husholdninger, som derfor ender

for el end virksomhederne. Samtidig er elprisen for større virksomheder

Hvis producenten er garanteret en fast indtægt på fx 65 øre pr. kWh og markedsprisen er 45 øre pr. kWh, så vil pristillægget udgøre 20 øre pr. kWh. Pristillægget med fast afregning er derfor differencen

nterede pris og markedsprisen. Denne afregningsform omfatter primært de typisk også havvindmølleparker

llæg vil pristillægget være uafhængigt af markedsprisen. Det faste pristillæg kan være fx 30 øre pr. kWh. Uanset om markedsprisen er højere eller lavere, så vil pristillægget som producenten modtager fra Energinet.dk altid være 30 øre pr. kWh.

ingsform omfatter primært vindmøller og små decentrale kraftvarmeværker . Med det faste månedlige tilskud suppleres producentens indtægt op til et

kedsprisen på el. Denne afregningsform

tariffen og den fastsatte afregningspris for de tre senest opsatte

tarifferne for hvert kvartal. Til beregning af tariffen anvendes Nord Pools ’forward pris’, som er en forventet pris for det kommende kvartal i

. Dermed gengives den forventede markedspris i PSO-tariffen. tarif og omvendt. For hvert kvartal udregnes

kudsdækning fra de foregående kvartaler for at balancere med

og fjernvarmeproduktion, EU’s fter og tilskud. Som tidligere nævnt ydes der tilskud til VE gennem husejernes og

tariffen. Elprisen, som forbrugerne betaler, består dels af en ren del. Ud over PSO tillægges en

fast abonnementsdel og en afgift, der afhænger af forbruget, som tilsammen udgør udgifterne til transmission, distribution og drift. Typisk er afgifterne højere for husholdninger, som derfor ender

for el end virksomhederne. Samtidig er elprisen for større virksomheder

Side 39 af 90

ofte lavere end for mindre virksomheder, da de ofte opnår mængderabatter og samtidig er abonnementsdelen typisk mindre.

PSO-TARIFFEN ER DYR FOR VIRKSOMHEDER OG HUSHOLDNINGER

I den seneste energifremskrivning udført af Energistyrelsen vurderes det, at VE andelen i 2020 vil være ca. 36 %, og at 2020-målet derfor opfyldes med god margin (Energistyrelsen 2012). I 2013 havde vismændene en lignende konklusion, med en fremskreven VE-andel på 38 pct. i 2020 (DØR 2013b). I M14, hvor CO2-kvoteprisen er reduceret, forventes en VE-andel på 35 pct. i 2020 (DØR 2014a). Ifølge disse fremskrivninger vil en realisering af Energiaftalen (2012) overopfylde EU’s krav. De Økonomiske Vismænd har derfor valgt at kigge nærmere på omkostningerne ved overmålsopfyldelsen ved at kigge nærmere på PSO-tariffen.

”Det er jo en skat og den lever fantastisk skjult, den optræder ikke på finansloven. Man kan godt

finde rundt omkring, hvor meget den er, men det er ikke noget der rigtigt har været fremme. Det

har vi så haft som mål, at sætte tal på.” (RDØRS 2014a, 20:45)

Konklusionerne er, at en overmålsopfyldelse medfører omkostninger for danske husholdninger og virksomheder og samtidig forværrer konkurrenceevnen for virksomhederne. Disse konklusioner er både blevet mødt med skepsis (DN 2014, WWF 2014) og med interesse (FM 2014, KEBMIN 2014, Dansk Energi et al. 2014, ØIM 2014, P. Andersen 2014)

Med den nuværende ordning holdes spotprisen på el nede af støtten til VE. Det skyldes, at VE-produceret strøm ofte har lavere marginalomkostninger end fossilproduceret el og derfor sælges først. En udbygning på 1000MW vind vil derfor resultere i, at spotprisen falder. Men samtidig er støtten medvirkende til at spotprisen for husholdninger og mindre virksomheder holdes oppe, da de pålægges PSO-afgiften og en række andre afgifter og tillæg.

PSO-STØTTE TIL VIND

Vindmøller aftager lidt over halvdelen af det samlede PSO-beløb og er dermed den største aftager af PSO-midler (Danmarks Vindmølleforening 2013). Med energiaftalereglerne vil havvindmøller blive udbudt med en garanteret, konkurrencedygtig afregningspris jf. Energiaftalen (2012), der for Kriegers Flak og Horns Rev 3 er fremskrevet til 90 øre (KEBMIN 2013). Jo højere spotprisen er, jo lavere bliver tilskuddet. I vismændenes beregninger forventes spotprisen at stige over de kommende år, hvilket vil gøre tilskuddet til havvindmøllerne mindre. Med en realisering af den danske energipolitik forventes VE-andelen at stige frem mod 2020, primært grundet havvindmølleparkerne Anholt, Kriegers Flak og Horns Rev 3 og dermed også PSO-andelen. Med vismændenes beregninger vil PSO-støtten derfor ramme et niveau på omkring 6-7,5 mia. 2013 kr. i perioden 2020-2030 (DØR 2014a).

Side 40 af 90

PSO GIVER MEROMKOSTNINGER FOR ELFORBRUGERNE

I vismændenes beregninger medfører den førte politik en meromkostning på 3,5 mia. kr. for forbrugere og virksomheder, selvom spotprisen forventes at være lavere (DØR 2014a). Det skyldes, at spotprisen ved den førte politik vil være 3 øre/kWh lavere, mens PSO-tariffen vil være 14 øre/kWh højere end i alternativet. Den højere elpris, som følge af en øget PSO-afgift, forøger omkostningerne for forbrugerne. El indgår i mange virksomheders produktion, og derfor vil en dyrere elpris ifølge vismændene reducere virksomhedernes produktionsfaktor, og dermed svække virksomhedernes konkurrenceevne (DØR 2014a). Den opfattelse deles af flere i repræsentantskabet. KEBMIN mener især, at PSO-tariffen påvirker de el-intensive erhverv, hvorfor den indgår i afgifts- og tilskudsanalysen, som blev sat i gang i medfør af energiaftalen (KEBMIN 2014). Dansk Industri (DI) mener ikke, at PSO-tariffen gavner dansk erhvervslivs konkurrenceevne samlet set, og mener derfor at afgifts- og tilskudsanalysen kan bidrage til at belyse problematikken (DI 2014). Dansk Affaldsforening, Danva, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi mener, at PSO’en skaber problemer for konkurrenceevnen, og at en eventuel tilpasning, som udgangspunkt, bør sikre danske virksomheders konkurrenceevne (Dansk Energi et al. 2014). Ifølge Landbrug og Fødevarer har det danske erhvervsliv brug for sikker, effektiv og billig energi, da det er en forudsætning for økonomisk udvikling. Derfor bifalder de vismændenes konklusioner om, at der skal findes internationale løsninger på virksomhedernes konkurrenceforvridning, så de efterspørger international koordination, hvilket er særligt afgørende for landbrugs- og fødevareerhvervet, hvor meromkostningen vil løbe op i 300-350 mio. kr. årligt, og

hvor PSO-systemets påvirkning derfor yderligere forstærkes (LF 2014). Forbrugerrådet og WWF er

kun delvist enige. Forbrugerrådet mener, at PSO kun har betydning for virksomheder, som har et stort energiforbrug og samtidig er underlagt international konkurrence, hvilket kun er en afgrænset del af erhvervslivet. RF udtaler, at disse særligt konkurrenceudsatte virksomheder udgør under 10 % af alle virksomheder, og at man bør målrette støtten mod dem (RF 2014, 15:15). Forbrugerrådet bemærker desuden i høringssvaret, at et prisfald i elprisen på 2 øre/kWh medfører en stigning i PSO-betalingen på 1 øre/kWh, og dermed får virksomhederne samlet set en lavere elpris i perioder med faldende elpris, selvom PSO-andelen øges (Forbrugerrådet 2014). WWF argumenterer med reference til Dansk Energi ligeledes for, at det kun er enkelte virksomheder, der er påvirket af PSO. Derfor mener de ikke, at man kan generalisere udfordringerne til hele erhvervslivet (WWF 2014).

PSO-TARIFFEN SVÆKKER KONKURRENCEEVNEN OG KOSTER BESKÆFTIGELSE

Beregningerne i M14 viser, at en øget PSO svækker konkurrenceevnen og desuden reducerer efterspørgslen på danske varer, hvilket reducerer beskæftigelsen med over 5000 personer (DØR 2014a). I en fodnote bemærkes, at der ikke er taget højde for de arbejdspladser, der skabes i den grønne industri som støttes gennem PSO, da det antages, at de kan erstattes af arbejdspladser andre steder, som fx et kulkraftværk. Holdningen er:

”at de folk der laver vindmøller, de kunne også have været beskæftiget et andet sted. Hvis man

gav den samme form for støtte til andre typer industrier, så ville de også skabe arbejdspladser”

(RDØRS 2014a, 22:45).

Repræsentant fra Forbrugerrådet mener dog ikke, at det er ligegyldigt, hvilke industrier man skaber beskæftigelse i ”at sige, at det er ligegyldigt, om man investerer i vedvarende energi eller computerspil

Side 41 af 90

eller i hurtigere biler, så er man enten meget verdensfjern, eller også er man ligeglad med miljøet.” (RF 2014, 31:00)

I høringssvaret skriver Forbrugerrådet, at vindmølleudbygningen vil skabe langt flere arbejdspladser – 25.000 alene for Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt de kystnære parker i årene 2005-2020 (Forbrugerrådet 2014). Samme overbevisning har man i LO, som påpeger, at de negative konsekvenser overvurderes, da støtten til VE også vil skabe jobs (LO 2014). VE-støtte betyder, at der kan skabes et arbejdsmarked i den grønne industri med stigende stabilitet og øgede gevinster. Disse positive effekter medregnes ikke, hvorfor WWF mener, at beregningerne er snæversynede og lavet med fokus på kortsigtede beskæftigelseseffekter (WWF 2014). Antagelsen om, at der ikke er nogen positiv beskæftigelseseffekt ved kompetenceopbygning i forbindelse med havvindmølleparkerne, forekommer heller ikke overbevisende for Danmarks Naturfredningsforening (DN 2014). Repræsentant fra DØRs sekretariat er dog også enig i, at der skabes arbejdspladser som følge af støtten til VE både i produktionen og opstillingen, men mener at det er arbejdspladser, som også kan skabes i andre erhverv, hvis man brugte samme mængde penge. I hans øjne kommer de tabte arbejdspladser af en lavere produktivitet i produktionserhvervene, som genererer de tabte arbejdspladser (RDØRS 2014a, 27:07).

INGEN VE-STØTTE TIL EL FREMOVER

I den alternative beregning når vismændene derfor frem til, at man ved helt at fjerne støtten til VE-produceret el, og lader være at opføre Kriegers Flak og Horns Rev 3, kan opnå EU’s krav mere omkostningseffektivt. Endvidere viser den alternative beregning, at man vil opnå en VE-andel på 29 % (DØR 2014a), hvilket ikke helt lever op til EU’s krav på 30 %. Vismændene antager, at havvindmøller i fremtiden vil kunne producere el med lavere omkostninger som følge af teknologisk udvikling. Desuden vil spotprisen på el stige som følge af stigende CO2- og brændselspriser. Disse to ting i kombination vil gøre, at det vil være attraktivt at investere i VE, og tilskudsbehovet vil derfor være reduceret. Dermed kan man undgå at pålægge husholdninger og virksomheder unødige omkostninger (DØR 2014a).

Blandt høringssvarene er der bred enighed om, at støtten til VE via PSO ikke er optimal, men det betyder ikke, at støtte til VE helt skal fjernes. DI bemærker bl.a., at PSO-systemet, som det fungerer i dag ikke er optimalt, men mener dog stadig, at miljøvenlig elproduktion har brug for støtte (DI 2014). Hvis tilskuddet til VE i elproduktionen fjernes, så trækker man ifølge Landbrug og fødevarer tæppet væk under investeringer i energisektoren, hvilket vil fordyre alle investeringer på energiområdet som følge af forhøjede risikopræmier til investorer. Derfor er det ikke realistisk muligt eller ønskværdigt at fjerne tilskuddet til VE i elproduktionen (LF 2014). En eliminering af VE-støtten vil ifølge

Forbrugerrådet skabe problemer for forsyningssikkerheden i Danmark, da det vil levetidsforlænge forældede konventionelle kraftværker (Forbrugerrådet 2014). Som det er i dag afspejler priserne ikke de samfundsmæssige omkostninger, hvorfor en manglende internalisering af eksternaliteter udgør en indirekte støtte til bl.a. kulkraftværker (RF 2014, 13:13). Danmark er kendt for vores politik på klimaområdet, derfor argumenterer LO for, at Danmarks styrkeposition vil gå tabt, hvis man fjerner støtte, og dermed også de nye jobs, som det ville skabe. Derfor støtter de ikke op om vismændenes anbefaling (LO 2014).

Side 42 af 90

Vismændenes anbefalinger går endvidere på at droppe ikke-omkostningseffektive politikker, som de bl.a. mener Energiaftalen er (DØR 2014a). Det er ifølge Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet fornuftigt. Men han mener også, at man bør fokusere mere på, hvordan en ambitiøs miljøpolitik kan udformes og ikke bare en omkostningseffektiv (Gårn Hansen 2014).

STØTTE VIA INDKOMSTSKATTEN

Uanset om man vælger at støtte VE eller ej, så bør finansieringsformen ifølge vismændene ændres, da finansieringen via PSO hviler på en snæver skattebase, der svækker virksomhedernes konkurrenceevne (DØR 2014a) . Derfor foreslår de at finansiere støtten gennem indkomstskatten.

“Uanset på hvilket niveau, vi vælger at støtte vedvarende energi, bør Linansieringen Ljernes fra elregningen, så PSO-afgiften afskaffes og erstattes af skat på indkomst.” (DØR 2014b).

DI er enige i, at PSO-finansieringen ikke er optimal, og derfor bør omstruktureres. Ifølge dem bør det dog ikke være via indkomstskatten som i forvejen er høj, men i stedet en finansiering over Finansloven (DI 2014). Særlig sagkyndig Lars Gårn Hansen mener, at det er fordelagtigt at benytte en bred frem for snæver skattebase, og at det kan være fordelagtigt at lempe husholdningernes PSO-betaling, men opretholde virksomhedernes (Gårn Hansen 2014). Dermed argumenterer Gårn for, at elprisen for virksomheder bør være udtryk for den reelle omkostning, som el har for miljøet, dermed en internalisering af eksternaliteternes omkostninger. Landbrug og Fødevarer støtter op om vismændene og henviser til Rigsrevisionens anbefalinger om transparens på elregningen, hvilket bedst kan ske gennem de årlige finanslove (LF 2014). Repræsentant fra Dansk Energi mener dog, at det vil skabe for stor usikkerhed, hvis PSO-tariffen bliver lagt på finansloven, fordi den så skal til forhandling hvert år (RDE 2014, 38:23).

Konklusionerne fra vismændene er derfor tosidede. På den ene side er det dyrt at give tilskud til vindmøller, og hvis man skal give tilskud, så finansierer det på en dårlig måde (RDØRS 2014a, 28:10). I stedet for at satse meget på andelen af VE gennem PSO-støtten bør man i stedet gøre det igennem CO2-reduktioner, som vil skabe det nødvendige incitament til udvikling og anvendelse af vedvarende energiteknologier (DØR 2014a).

”En højere andel af vedvarende energi bør være en konsekvens af CO2-reduktionerne – ikke en selvstændig målsætning. Skulle den efterfølgende politiske proces gå i retning af en mere ambitiøs klimapolitik end i udspillet, bør en skærpelse ske i form af et mere vidtgående reduktionskrav for udledning af drivhusgasser – ikke i form af skærpede eller mere forpligtende mål for anvendelse af vedvarende energi.” (DØR 2014b).

De fleste af høringssvarene tilslutter sig, at PSO-tariffen påvirker virksomhedernes konkurrenceevne til en vis grad, og at der derfor er behov for at kigge nærmere på, hvordan man kan løse det problem. Blandt repræsentantskabet er man dog enige om, at det ikke er en løsning helt at fjerne støtten til VE. Derudover er der heller ikke enighed omkring vismændenes betragtninger om, at støtten til VE er skyld i et tab af 5000 arbejdspladser.

5.2.4 HAVVINDMØLLEPARKER

I Energiaftalen (2012) er det blevet besluttet, at der skal ske en udbygning med 1000 MW havvindmøller. Det skal ske ved en opsætning af 400 MW ved Horns Rev 3 og med 600 MW ved

Side 43 af 90

Kriegers Flak. Der forventes en idriftsættelse mellem 2017-2020 (Energiaftalen 2012). Kriegers Flak laves i samarbejde med det danske Energinet.dk, det tyske 50Hertz Transmission og potentielt det svenske Svenska Kraftnät. Totalt set skal Kriegers Flak have kapacitet til 1600 MW havvindmøller.

Udbygningen af havvindmøller på Kriegers Flak er et større projekt, som indebærer en sammenkobling af Tyskland, Danmark og potentielt også Sverige via. et offshore grid, så der kan transporteres elektricitet mellem de forskellige lande. Dette kan gøres, når det ikke blæser, og der dermed er ledig kapacitet i nettet. Dette vil blive verdens første offshore grid mellem lande, og det har derfor også fået stor bevågenhed fra omverdenen og EU, der ser det som et pilotprojekt for en større sammenkobling af elnettet mellem nationer. EU har Kriegers Flak på deres liste over vigtige energiprojekter til omstilling til vedvarende energi og giver et tilskud på 1,1 mia. kroner til projektet (Energistyrelsen 2010, Energinet.dk 2014).

Energinet.dk henviser til, at produktionskapaciteten af energi i Østdanmark ikke er stort nok i forhold til det fremskrevne behov for 2020. Derfor er der behov for en udbygning af produktionen og/eller import af el fra nabolandene (Energinet.dk 2013).

GENOVERVEJ KRIEGERS FLAK OG HORNS REV 3

Vismændene mener, at de to planlagte havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak skal genovervejes, da de er for omkostningstunge. Heroverfor står flere miljøorganisationer og KEBMIN, der mener at havvindmøllerne kan være med til at fremme innovationen og skabe jobs i den grønne sektor.

De økonomiske vismænd skriver i M14, at deres formål med kapitel 1 er at se, hvor omkostningstungt det er for det danske samfund at have højere udledningsmål end EU’s 30 %.

“Uanset hvordan man måtte vurdere eventuelle gevinster ved en sådan overmålopfyldelse, er det

relevant at holde sig omkostningerne for øje.” (DØR 2014a, 14).

Dette bliver kritiseret af dele af medlemmerne i repræsentantskabet, da de mener, at der er både fordele og gevinster ved at være ambitiøse på klimaområdet. Dansk Energi mener, at vismændene er for fokuserede på den økonomiske del og er meget teoretiske orienteret, og at dette er problematisk, når de også laver politik. Dansk Energi synes, det er vigtigt at have en mere pragmatisk tilgang til energi og klimapolitikken (RDE 2014, 03:34).

Vismændenes anbefalinger er at genoverveje opsætningen af de to vindmølleparker, da en realisering af projektet på nuværende tidspunkt, vil kræve en høj VE-støtte, der som tidligere nævnt vil øge elprisen for danske virksomheder og husholdninger jf. 5.2.3 PSO-tariffen. Vismændene mener, at der mangler dokumentation for, at støtte til VE skaber innovation og teknologiudvikling. Ifølge dem er det gammeldags at bruge penge på erhvervsstøtte, og der er chance for, at det kan have den modsatte effekt, at man gennem støtte bevarer de eksisterende teknologier og dermed ikke skaber mulighed for, at nye innovative teknologier kan komme ud på markedet. Derimod burde man bruge penge direkte på forskning, som ville være med til at skabe nye teknologier (DØR 2014a). Vismændene ser ikke dem selv som modstandere af vedvarende energi – men de mener indsatsen skal give mening (Whitta-Jacobsen, Amundsen, et al. 2014). I tråd med vismændene udtaler repræsentant for DØR’s sekretariat, at der ikke er noget historisk belæg for at sige, at havvindmøller bliver billigere i fremtiden, hvis der

Side 44 af 90

investeres i dem nu. Måske vil de blive billigere alligevel. Det er et emne de er usikre på, da han godt kan se en pointe i, at der skal investeres i en teknologi før den udvikler sig. Det er noget der kunne være interessant at undersøge nærmere, men som det ser ud nu fremskrives væksten umiddelbart med en fast procentdel baseret på historiske tal (RDØRS 2014a, 1:07:28).

Vismændene ønsker, at man annullerer eller udskyder opsætningen af de to havvindmølleparker, og venter til det er mere rentabelt (DØR 2014a). Hvis møllerne bliver sat op i 2017, vil de skulle have en støtte på omkring 30 øre pr. kWh, men hvis man venter til 2023 vil de komme ned på 23 øre pr. kWh. Dette skyldes, at teknologien gradvis bliver bedre og dermed billigere, og fordi det antages, at prisen på CO2 og fossile brændsler stiger årligt (DØR 2014a).

KEBMIN mener, at vismændenes tro på innovation er mangelfuld. De mener, det er nødvendigt at have konkrete erfaringer med opsætning af havvindmølleparker, og hvordan man får opbygget et teknisk energisystem, som kan integrere en høj andel af vindkraft. Disse løsninger og erfaringer skal danske virksomheder i fremtiden eksportere til andre lande (KEBMIN 2014).

Ministeriet mener, at for at disse grønne teknologier kan blive konkurrencedygtige, så er det vigtigt, at de bliver støttet i opstarten. Det er ikke tilstrækkeligt at vente på, at markedet klarer det selv (KEBMIN 2014).

”Det er endvidere erfaringen, at nye teknologier ikke modnes, med mindre der investeres i implementering af dem. Ministeriet er derfor ikke overbevist om, at der vil ske den af DMØR forudsatte udvikling af nye teknologier, med mindre der samtidig gennemføres investeringer i dem i væsentlig skala. Det gælder f.eks. investeringer i havvindmølleparker, hvor en betydelig del af den teknologiske udvikling og tilhørende omkostningsreduktion knytter sig til logistik og optimering af selve opstillingen i lige så høj grad som til møllerne som sådan.” (KEBMIN 2014, 1).

Dette stiller RDØRS sig kritisk overfor, da han sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget læring man kan tage med sig, når man opstiller to store havvindmølleparker stort set samtidig (RDØRS 2014a).

Ifølge vismændene bør man altså vente med at investere i havvindmølleparkerne, da det vil være mere rentabelt at investere i dem senere som følge af teknologisk udvikling. KEBMIN og WWF er begge uenige i den antagelse og mener ikke at markedet alene vil skabe innovation og udvikling og argumenterer derfor for at teknologier skal støttes.

5.3 METODE OG MODELLER I M14

Vismændenes rapport M14 er baseret på analyser af el- og fjernvarmeproduktionen i Balmorel, makroøkonomiske fremskrivninger i SMEC og energiefterspørgsler i DEMS. Grundlæggende er der anvendt de samme forudsætninger som i M13, dog med enkelte modelændringer og opdaterede forudsætninger (DØR og Ea energianalyse 2014). Modelsystemet er skitseret på Figur 9, hvor de grønne grupper er modeller, blå grupper er eksogene variable, sorte pile og grupper angiver udvekslinger mellem modeller, og rød gruppe er resultater (DØR og Ea energianalyse 2014).

SMEC er en makroøkonomisk model, der sammen med forudsætninger om energipriser, energiafgifter og energieffektivitet er input til energiefterspørgselsmodellen DEMS. Energiefterspørgslen afhænger af en aktivitetsvariabel, en relativ energipris, antallet af graddage og energieffektiviteter, mens priselasticiteterne er estimeret ud fra historiske data, opgjort til 1 (DØR og Ea energianalyse 2014).

Det betyder, at en stigning i aktiviteten på 1 pct. (fx produktionen i erhverv) giver anledning til en energiefterspørgsel på 1 pct. på lang sigt. Ud fra forudsætninger om energipriser, afgifter, tilskud otekniske forudsætninger beregner Balmorel elfjernvarmepriser Balmorel finder spiller tilbage på DEMS. Derved løses de to modeller simultant, og det samlede energiforbrug bestemmes

Figur 9: Energifremskrivninger i modelsystem

Brændselspriserne, der bruges som input til Balmorel, er baseret på IEA’s fremskrivning fra 2012biomasseprisen er baseret på Energistyrelsens brændselsfremskrivning fra 2012modellen er der desuden brugt tre hovedenergityper:

• El

• Øvrige energityper: Fjernvarme, gas, olie, kul/kos og VE

• Benzin og diesel

I alt er der estimeret efterspørgselsligninger for 16 energianvendelser i DEMS. To for husholdninger, tolv for erhverv og to for transport. Fælstigende energieffektivitet, bortset fra for den erhver2014).

I beregningerne er der medtaget et energieffektivitetsindeks for drivmidler fotil 2035 på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Indekset bruges i DEMS for både benzin og dieselbiler, og beskriver den benzindrevne bilparks energieffektivitet. I fremskrivningen fra 2011 til 2035 er det blevet antaget, at energieffektiviteten udvikler sigeffektivitetskategori (DØR og Ea energianalyse 2014)

Side 45 af 90

Det betyder, at en stigning i aktiviteten på 1 pct. (fx produktionen i erhverv) giver anledning til en energiefterspørgsel på 1 pct. på lang sigt. Ud fra forudsætninger om energipriser, afgifter, tilskud otekniske forudsætninger beregner Balmorel el- og fjernvarmeproduktionen. De elfjernvarmepriser Balmorel finder spiller tilbage på DEMS. Derved løses de to modeller simultant, og det samlede energiforbrug bestemmes (DØR og Ea energianalyse 2014).

: Energifremskrivninger i modelsystem (DØR 2013a, 2)

Brændselspriserne, der bruges som input til Balmorel, er baseret på IEA’s fremskrivning fra 2012biomasseprisen er baseret på Energistyrelsens brændselsfremskrivning fra 2012modellen er der desuden brugt tre hovedenergityper:

jernvarme, gas, olie, kul/kos og VE

I alt er der estimeret efterspørgselsligninger for 16 energianvendelser i DEMS. To for husholdninger, tolv for erhverv og to for transport. Fælles for de estimerede energianvendelser er, at der er en stigende energieffektivitet, bortset fra for den erhvervsmæssige transport (DØR og Ea energianalyse

I beregningerne er der medtaget et energieffektivitetsindeks for drivmidler for hele bilparken fra 1970 35 på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Indekset bruges i DEMS for både benzin og

dieselbiler, og beskriver den benzindrevne bilparks energieffektivitet. I fremskrivningen fra 2011 til 2035 er det blevet antaget, at energieffektiviteten udvikler sig efter en lineær trend i hver

(DØR og Ea energianalyse 2014).

Det betyder, at en stigning i aktiviteten på 1 pct. (fx produktionen i erhverv) giver anledning til en energiefterspørgsel på 1 pct. på lang sigt. Ud fra forudsætninger om energipriser, afgifter, tilskud og

og fjernvarmeproduktionen. De el- og fjernvarmepriser Balmorel finder spiller tilbage på DEMS. Derved løses de to modeller simultant, og

(DØR 2013a, 2).

Brændselspriserne, der bruges som input til Balmorel, er baseret på IEA’s fremskrivning fra 2012, og biomasseprisen er baseret på Energistyrelsens brændselsfremskrivning fra 2012 (DØR 2013a). I

I alt er der estimeret efterspørgselsligninger for 16 energianvendelser i DEMS. To for husholdninger, es for de estimerede energianvendelser er, at der er en

(DØR og Ea energianalyse

r hele bilparken fra 1970 35 på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Indekset bruges i DEMS for både benzin og

dieselbiler, og beskriver den benzindrevne bilparks energieffektivitet. I fremskrivningen fra 2011 til efter en lineær trend i hver

Side 46 af 90

I beregningerne er udledningen af emissioner blevet beregnet ud fra hver DEMS erhverv for sig ud fra energiforbrug og udledningskoefficienter. I beregningerne har man skelnet mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder. (DØR 2013a)

I modelberegningerne er der anvendt IEA’s 2013 fremskrivning for CO2-kvotepriser, hvor der fremskrives en reduktion fra $30 og $40 USD i hhv. 2020 og 2030 til $20 og $33 USD (DØR og Ea energianalyse 2014). Den lave CO2-kvotepris gør, at yderligere investeringer i vindmøller bliver mindre fordelagtigt, fordi kul og indkøb af CO2-kvoter bliver relativt billigere. I 2035 forventes VE-andelene for faktisk energiforbrug og el- og varmeproduktion at være lavere end 2020, og den manglende elkapacitet erstattes af import af el, hvilket betyder at udledningen af CO2 falder, selvom VE-andelen også falder (DØR 2013b).

Frem mod 2035 har man givet et generelt VE-tilskud på 3 øre/kWh energi fra og med 2021 til alt VE baseret el- og varmeproduktion i forsyningssektoren. Dermed fås en udledningsreduktion på 1,8 ton i kvotesektoren, og en forhøjet udledning i ikke-kvotesektoren på 1,3 ton. Dermed en samlet reduktion på 0,5 ton (DØR og Ea energianalyse 2014).

I modelberegningerne er SMEC blevet anvendt til at lave fremskrivninger af BNP, produktion i erhverv, privatforbrug og bilforbrug frem til 2035. Derudfra har SMEC beregnet en efterspørgsel på el og varme, der bruges som input i Balmorel. Balmorel analyserer dermed, hvordan man mest omkostningseffektivt kan producere den efterspurgte energi. Dermed fremkommer en ny elpris og fjernvarmepris, der igen indføres i DEMS og regner en ny energiefterspørgsel ud fra de nye energipriser. Dermed løses beregningerne i DEMS og Balmorel simultant.

Omkostningerne ved VE-mål har vismændene beregnet ud fra et alternativt scenarie, hvor der er foretaget ændringer vedrørende afgifter, tilskud og udbygninger af havmøller og kystnære vindmøller. Dette resulterer i, at der ikke vil blive sat nye vindmøller op, men allerede opstillede vindmøller får fortsat støtte. Der gives ikke tilskud til nye solceller, til biogas og biomasse i elproduktionen fra 2014. Dermed fjernes tilskudssatserne i form af PSO (DØR og Ea energianalyse 2014).

Da modellen Balmorel er den energisystemmodel der anvendes i M14 vil denne gennemgås i følgende afsnit.

5.3.1 LIGEVÆGTSMODELLEN BALMOREL

Energisystem modellen Balmorel er en partiel ligevægtsmodel, der understøtter elektricitets- og kraftvarmesektorer i landene omkring det Baltiske hav (Elkraft System, Denmark et. al 2011), og som er tilpasselig til både lang- og kortsigtede operationelle analyser (Ea Energianalyse 2014) og til analyser af politiske spørgsmål i international sammenhæng (Ravn 2011). Modellen er udviklet under open source idealer siden år 2000. Modellen er skrevet i GAMS modelleringssprog og er tilgængelig og mulig at modificere så den passer til specifikke krav (Ravn u.d.). I Balmorel er datainput og resultater relateret til en geografisk inddeling, som tillader identifikation af nationer (til beskrivelse af fx skatter, emissioner etc.), regioner (til elektricitetstransmission) og områder (til lokale udgiftselementer, fjernvarmesystemer etc.) og deres respektive omkostninger ved transportering af el og varme. Relationen er således, at regioner indeholder arealer, og nationer indeholder regioner. Grundet denne relation vil de fleste eksogene variable og nogle endogene variable blive bestemt ud fra deres

Side 47 af 90

geografiske tilknytning (Ravn 2001). De eksogene indebærer efterspørgsel, generationsteknologier, elektricitetstransmissioner og distribution, mens de endogene variable er generation, transmission og forbrug. Tidsaspektet er fleksibelt i relation til antallet af repræsenterede år og i forhold til, hvor mange underinddelinger af tiden, der er for hvert år (Connolly, et al. 2009). Balmorel kan simulere elektricitetssektoren og dele af varmesektoren, men som udgangspunkt ikke transportsektoren (Connolly, et al. 2009). Balmorel simulerer driften af et givent energisystem ud fra et givent sæt af energiefterspørgsler baseret på el- og varmesektoren. Balmorel har også den fordel, at det geografiske område der medtages er større, og eksport/import forhold kan derfor i højere grad undersøges.

Balmorel er en fundamentalmodel, som tager udgangspunkt i det eksisterende system. Det vil sige, at den har kendskab til teknologier, levetider, virkningsgrader, transmissionsmuligheder, elmarkedet osv. Elektricitetstransmissionen er beskrevet i relation til et antal knudepunkter, der er forbundet med transmissionslinjer, med mulighed for at identificere flaskehalse i transmissionssystemet (Connolly, et al. 2009).

Balmorel er implementeret som en lineær programmeringsmodel, som hurtigt og nemt giver numeriske løsninger på modellen. Ulempen er, at der for visse aspekter af de lineære funktioner er teoretiske ubelejligheder, hvilket bl.a. er glatte forhold mellem pris og efterspørgsel (Ravn 2001). Investeringerne respekterer specificerede begrænsninger, fx maksimal årlig investering eller maksimal brændselsforbrug.

Balmorel har været anvendt i forbindelse med flere forskellige projekter i Europa og uden for Europa. Indtil 2009 var den højeste mulige integration af vedvarende energi simuleret af Balmorel 50 % i elsektoren og 10 % i transportsektoren (Karlsson and Meibom 2006). Balmorel havde indtil 2009 ikke simuleret 100 % vedvarende energi (Connolly, et al. 2009).

5.4 VISMÆNDENES ØKONOMISKE TILGANG

Med relation til teorien, fremgår det flere steder, at vismændenes argumenter og antagelser i M14 har flere paralleller til den neoklassiske økonomiske overbevisning.

For det første argumenteres der for, at der frem for at opsætte VE-mål bør sættes større lid til CO2-kvotemarkedet, da det er nok til og samtidig er den billigste måde at skabe en omstilling til vedvarende energi. EU’s CO2-kvotesystem kan i sig selv siges at være en konstruktion, der stemmer overens med den neoklassiske og miljøøkonomiske forståelse. Ved at gøre CO2 til en handelsvarer, der har en grænse, vil markedet prissætte CO2 og dermed internaliseres de eksterne omkostninger, som CO2-udledningen skaber. Det er dog betinget af, at den grænse eller det loft, der sættes på EU-niveau, på en eller andet måde afspejler, hvor meget CO2 man mener, det er forsvarligt at udlede, uden der gøres skade på miljøet. En lav CO2-pris vil ikke fungere som prissignal ift. at nedsætte emissionerne, og den aktuelle lave pris forsøges nu ændret med de nævnte tiltag om backloading og indskrænkning i kvotemængden. Vismændene anvendte i deres rapport fra 2002, altså før CO2-kvotemarkedet en CO2-pris på 270 kr./ton, som de mente afspejlede de eksterne omkostninger (Andersen, Birk Mortensen og Nielsen 2002). I rapporten fra 2014 har man dog valgt at afspejle klimaomkostningen ved en fremskrivning af EU’s kvotepris i 2020 på ca. 109 kr./ton. Ifølge RDØRS er denne ændring sket, fordi CO2-kvotemarkedet er kommet, og at det så er naturligt at anvende markedsprisen (RDØRS 2014a).

Side 48 af 90

Såfremt man bruger deres egne beregninger fra 2002, kan man argumentere for, at beregningerne er baseret på markedsfejl, da den lave nuværende markedspris ikke internaliserer CO2-omkostningerne. Vismændene er endvidere bevidste om, at den aktuelle CO2-pris på 30 kr./ton ikke afspejler de globale omkostninger, men ifølge RDØRS er der ikke tale om markedsfejl, da CO2-markedskonstruktionen netop internaliserer CO2-omkostningerne. Han bemærker dog, at CO2-prisen kun er korrekt, hvis EU's kvoteloft er sat korrekt, hvilket det ikke er på nuværende tidspunkt (RDØRS 2014a).

Vismændenes gennemgående tiltro til EU’s kvotemarked afspejler i høj grad en neoklassisk tankegang og altså en tiltro til, at markedet vil regulere og fordele gennem prissignaler, hvis blot eksternaliteterne er prissat korrekt. Med denne tilgang kan VE-mål ses som dobbeltregulering eller intervention failure, hvor vismændene argumenterer for, at for høje VE-mål ikke reducerer CO2-emissionerne, fordi CO2-kvoterne vil anvendes et andet sted. Som udgangspunkt må CO2-kvotesystemet derfor stå alene, og så længe kvoteloftet sættes korrekt, vil systemet fungere.

Når CO2 er prissat og loftet er sat, vil kvotemarkedet fungere som en begrænset ressource. Også brændsler er begrænsede ressourcer, og når ressourcer er begrænsede, vil det sige at udbuddet bliver lavere end efterspørgslen, hvilket vil få prisen til at stige. I takt med, at CO2- og brændselspriserne stiger, vil det altså være mere attraktivt at investere i VE. Troen på denne mekanisme betyder, at investeringer i VE vil være mere attraktive i fremtiden, og at det derfor ikke er nødvendigt at støtte VE i lige så høj grad.

Ifølge vismændene er det ikke kun de stigende elpriser, der betyder, at det er mere rentabelt at investere i VE i fremtiden. Til grund for deres argumenter ligger også en tro på, at væksten i sig selv vil stige, og at innovation er et resultat af et frit marked. RDØRS giver udtryk for, at de i modellerne regner med en fast stigning i væksten baseret på historiske tal, og at innovation ikke kan tages med i de økonomiske modeller på andre måder (RDØRS 2014b). Men han bemærker også, at de godt er klar over, at det måske er nødvendigt at investere i teknologier, før de udvikler sig. Der ligger altså her en kontrovers, hvor modellerne og den ”rigtige verden” ikke nødvendigvis viser de samme ting.

Vismændene argumenterer dog for, at markedet bedre kan identificere, hvilke nye teknologier der er rentable og værd at satse på, end staten kan, og at tilskud vil fastholde eksisterende teknologier og derfor sågar hæmme innovationen. Argumentet stemmer i høj grad overens med den neoklassiske forståelse af, at et marked i fri konkurrence og uden offentlig indgriben vil kunne udvikle de mest optimale og effektive løsninger for samfundet. Dette kan være begrundelsen for, at de vælger at undersøge omkostningerne ved den førte politik, frem for at komme med forslag til, hvordan den førte politik kan udføres mest omkostningseffektivt, som Gårn bl.a. kritiserer dem for (Gårn Hansen 2014).

Til sidst kan nævnes diskussionen om de tabte 5000 arbejdspladser, der skyldes PSO-tariffen. Argumentet grunder i en forståelse af, at højere udgifter vil føre til en lavere produktion og derfor færre arbejdspladser. I modelberegningerne tages der udgangspunkt i et ligevægtssystem, der selv regulerer, sådan at der bliver fuld beskæftigelse. Vismændene viser med et diagram i M14, hvordan de 5000 arbejdspladser, der fjernes som følge af PSO-tariffen, først vil være udlignet af markedet efter ca. 15 år. Vismændene argumenterer for, at støtten til VE gør, at VE-producenter bliver bedre stillede, men samtidig bliver fossilbaserede producenter værre stillet, altså en situation der i den neoklassiske økonomi ikke er pareto-optimal.

Side 49 af 90

Også valget af modeller understøtter den neoklassiske økonomiske tankegang. Sammensætningen af analysen ved de tre modeller er en konstruktion, hvor markedskræfternes indflydelse bliver en væsentlig parameter. Desuden er Balmorel en partiel ligevægtsmodel, hvilket betyder at den forklarer sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel i en del af økonomien (Connolly, et al. 2009). En ligevægtsmodel tager udgangspunkt i, at ligevægt eller optimum kan findes, hvilket også hænger sammen med ovenstående argumentation om, at fuld beskæftigelse (en ligevægt) vil komme gennem markedet med tiden.

”Modellen opererer med et idealiseret marked, hvor der er fuld konkurrence og ’full foresight’ og

hvor optimeringen følger en idealiseret virkelighed med optimal planlægning. Det ønskede system

dispacthes dermed optimalt i forhold til, hvad der giver den mindste økonomiske omkostning. Der

er dermed kun en løsning på et givet system, som kan udtrykkes som det ideelle marked” (REA 2014, 06:19).

Alle de ovennævnte punkter viser en særlig tiltro til markedsmekanismerne som regulerende og en idé om, at offentlig regulering i form af tilskud og afgifter ofte kan påvirke markedsmekanismerne i en negativ retning. Dette viser i høj grad overensstemmelser med den neoklassiske økonomiske tilgang.

Repræsentantskabets høringssvar giver udtryk for splittede holdninger, hvilket kan antages at være udtryk for andre opfattelser af markedet og dets mekanismer, og samtidig må det antages, at repræsentanterne som interesseorganisationer fører forskellige agendaer, og at deres interesser derfor kommer til udtryk i høringssvarene, og konklusionerne til en hvis grad anvendes til at understøtte eksisterende holdninger. Landbrug og Fødevarer er primært positive over for vismændenes konklusioner. Bl.a. er de enige i, at PSO bør lægges over på indkomstskatten, da den ved dens nuværende form giver landbrugs- og fødevareklyngen en meromkostning på 300-350 millioner kr., og samtidig mener de, at der bør satses på den ikke-kvotebelagte sektor, hvor biogasanlæg bl.a. vil kunne bidrage til reduktioner af drivhusgasser og hjælpe landmændene (LF 2014). Konklusionerne i rapporten kan siges på mange måder at understøtte Landbrug og Fødevarers interesser, hvorfor de primært er positive overfor rapportens konklusioner. Forbrugerrådet er derimod skeptiske overfor konklusionerne og de brugte antagelser og mener ikke, at markedet fungerer, som vismændene hentyder. Bl.a. mener de ikke, at der findes et billigt alternativ til VE, som ”markedet” vil investere i, og argumenterer derimod for, at man er nødsaget til at støtte VE. Samtidig påstår de ikke, at PSO skaber reduceret beskæftigelse, men derimod øget beskæftigelse (Forbrugerrådet 2014). Det viser i høj grad uoverensstemmelser i deres økonomiske overbevisning. Både repræsentanter fra Energistyrelsen og DI bemærker, at rapporten ikke får nogen til at skifte mening, men anvendes til at forstærke de meninger, man allerede har. Derfor anvendes rapporten som et værktøj til at understøtte politiske argumenter. (RDI 2014, RE 2014)

WWF’s kritik er ligeledes præget af en anderledes økonomisk overbevisning. De kritiserer, for det første, vismændene for at basere deres konklusioner på teoretiske fremskrivninger, som ikke har forbindelse til virkeligheden. Bl.a. påpeger de, at kvotesystemet, som vismændene sætter sin lid til, ikke virker, og at markedet derfor ikke kan styre omstillingen (WWF 2014). Derudover mener de ikke, at man kan opgøre alle gevinster økonomisk, hvilket kræver en helt anden tilgang til analyserne.

De politiske beslutninger, som vismændene vurderer i M14 vedrører altså mange forskellige aktører med forskellige interesser. Organisationer der kan se mulige politiske beslutninger, der ikke vil være

Side 50 af 90

til deres fordel, vil oftest forsøge at påvirke beslutningen gennem den magt de har – her gennem høringssvar (H. Lund 2010). Derfor er det nødvendigt at have sig for øje, hvilken agenda forskellige aktører har, og hvordan de forsøger at influere de beslutninger, der skal tages ift. omlægning til VE.

Med udgangspunkt i argumentationen om vismændenes neoklassiske tilgang vil næste kapitel omhandle en alternativ måde at se på energisystemanalyser, repræsenteret ved konkret institutionel økonomi gennem CEESA-projektet.

På baggrund af diskussionerne i dette kapitel vil der bliver udført et feasibility studie, hvor de nævnte emner vil blive undersøgt i forhold til konkrete scenarier i kapitel 8-10.

Side 51 af 90

6 CEESA

Som repræsentant for den konkrete institutionelle økonomi og dermed et alternativ til vismændenes tilgang kan CEESA-rapporten fra november 2011 fremhæves. Her vil det kort gennemgås, hvad CEESA-projektet er, hovedpointer og anbefalinger, metoden og hvordan deres økonomiske tilgang og systemforståelse kommer til udtryk.

6.1 FORMÅL OG OPGAVER

Projektet CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis) er et dansk projekt, der kørte fra 2007-2011 med mere end 20 forskere. Projektet blev finansieret af Det strategiske forskningsråds programkomité for bæredygtig energi og miljø (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011).

Nogle af formålene med CEESA-projektet har været at analysere fremtidens bæredygtige energisystemer med fokus på, hvordan man kan integrere transportsektoren, udvikle fremtidige systemer, der kan integrere fluktuerende vedvarende energiressourcer og udvikle effektiv offentlig regulering (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011) .

6.2 HOVEDPOINTER OG ANBEFALINGER FRA CEESA-PROJEKTET

Projektet undersøger, hvordan energisystemet i 2011 hovedsagelig baseret på fossile brændsler kan omstilles til et 100 % vedvarende energisystem i 2050 på baggrund af regeringens målsætning. For at kunne analysere dette, er der opstillet referencescenarier for 2010, 2020, 2030 og 2050, og scenarierne CEESA-conservative, CEESA-ideal og CEESA-recommendable for hhv. 2020, 2030, 2040 og 2050 (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011). Alle CEESA-scenarier er baseret på nedsættelse i energiforbruget og medium transportfremskrivninger 4 , hvilket betyder at politiske tiltag er nødvendige, for at scenarierne kan opnås.

En referencemodel for 2010 blev konstrueret baseret på historiske data og derefter blev referencer for 2020 og 2030 udarbejdet på baggrund af Energistyrelsens fremskrivninger fra 2010-2030, hvorefter 2050 referencescenariet blev udarbejdet ud fra disse med en lignende metode.

• CEESA-conservative 2050 er hovedsagelig baseret på kendte teknologier, og det antages at markedet kan forbedre og udvikle de eksisterende teknologier. Desuden er scenariet baseret på, at der gøres meget lidt i Danmark og internationalt for at fremme vedvarende energiteknologier. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011).

• CEESA-ideal 2050 medtager teknologier, som i dag kun er under udvikling i stor skala og antager, at omkostningerne for nye teknologier er lave. Dette skyldes, at der i dette scenarie antages, at der laves tiltag for at udvikle markeder for nye teknologier og demonstrere dem (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011).

• CEESA-recommendable 2050 er hovedscenariet. Her er det vurderet, hvad der er realistiske teknologiforbedringer (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011) .

4 I CEESA er der anvendt to forskellige transport-scenarier high increase baseret på fremskrivninger fra Infrastrukturkommissionen, der anvendes i referencescenarierne og medium increase, som CEESA har skabt for at kunne dække hele energisystemet med 100 % vedvarende energi, her er fremskrivningerne ændret så forøgelserne af de forskellige transportformer er mindre. For at opnå dette transportniveau et det nødvendigt med offentlig regulering (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

Side 52 af 90

Alle tre scenarier prioriterer energibesparelser (både el og varme) og vedvarende energi som vind og sol højt, med økonomi og teknologisk udvikling taget i betragtning. Forskellene i scenarierne ligger hovedsagelig i udviklingen af systemet. Forskellige teknologier kræver forskellig mængde biomasseressourcer og fleksibilitet i form af intelligente energisystem-løsninger. Ved integration af store mængder af fluktuerende energi (som vind- og solenergi) er der brug for en større fleksibilitet i energisystemet. intelligente energisystem-løsninger som fx lagring af bio- og syntetiske brændsler i gas eller flydende form er langsigtede lagringsløsninger, mens anvendelsen af elbiler som lagre og kombinationen af varmepumper og traditionelle varmelagre giver mulighed for lagring på kortere sigt, og kombinationen af sådanne løsninger kan derfor skabe øget fleksibilitet i systemet og dermed øge muligheden for integration af fluktuerende ressourcer. I forhold til at mindske udnyttelsen af biomasseressourcen findes der også løsninger, som fx at prioritere elektrificering af store dele af transportsektoren og nøjes med at anvende biobrændsler til større køretøjer og fly. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

De tre scenarier afspejler derfor fra lavt til højt politisk ambitionsniveau, hvor forskellene ligger i, hvor høj grad der satses på at minimere anvendelse af biomasseressourcen og udvikle fleksible energisystemer og derigennem give mulighed for integration af flere fluktuerende ressourcer. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

Fordi CEESA-recommendable (fra nu af kaldet CEESA-scenariet) er det scenarie der fra CEESA’s side ses som det mest realistiske, tages der i deres egen rapport og også her udgangspunkt i dette. CEESA-scenariet (2020-2050) viser den gradvise ændring af energisystemet frem mod et fossilfrit system i 2050, og de løbende gradvise ændringer er baseret på, hvad der er realistisk at forvente, men også hvad der er nødvendigt og bør understøttes politisk. I 2020 er teknologien for elbiler udviklet i højere grad end i 2010, mens der i 2030 er sket flere energibesparelser (både indenfor el, varme og transport), fjernvarmenettet er meget udvidet og størstedelen af transportsektoren er ændret mod højere grad af elektrificering, effektiviteten i kraftværkerne er øget og mere udviklede vedvarende energi-teknologier er indført. Grunden til at projektet er udviklet på denne måde, med et langsigtet perspektiv og på baggrund af backcasting, er, at det findes nødvendigt at kunne identificere, hvilke teknologier, det er nødvendigt at udvikle på kort sigt for at nå omstillingen på langt sigt. Udviklingen i transportsektoren er den store udfordring, og derfor bør der satses på udvikling af denne allerede på kort sigt. Hvis ikke udviklingen mod elektrificering af transportsektoren sættes i gang, vil et 100 % vedvarende energisystem i 2050 bruge langt større mængder biomasse grundet brugen af bio-produkter som brændsel i transporten5. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011) I afsnit 8.3 vil CEESAs 2020 scenarie (CEESA) gennemgås yderligere.

CEESA-projektet beregner de økonomiske omkostninger ved scenarierne som samlede samfundsøkonomiske omkostninger (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011). De samfundsøkonomiske beregninger viser, at CEESA-scenariet er fordelagtigt i forhold til referencen, hvilket hovedsageligt skyldes reduktioner i energiforbruget (inklusiv transport) og lavere brændselsomkostninger. Det bemærkes, at selvom investeringsomkostningerne er højere end i referencescenariet, overstiger besparelserne disse, og investeringerne er nødvendige for at øge effektiviteten i systemet og skabe en

5 Anvendelsen af biomethanol i transporten kan ske med en lavere grad af udvikling af den eksisterende transportsektor og vil derfor kræve færre politiske tiltag, men langt større biomasseanvendelse og de problemer der medfølger (arealanvendelses-, forsyningssikkerheds- og fødevareforsyningsproblematikker)

Side 53 af 90

mindre efterspørgsel på brændsler. Dette giver ikke kun økonomiske fordele, men betyder også at Danmark er mindre sårbar overfor svingende brændselspriser og dermed mere konkurrencedygtige og stabile. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

Det bemærkes, at investeringerne vil skabe ca. 20.000 grønne arbejdspladser, der vil støtte op om omstillingen, hvorimod de arbejdspladser der skabes i referencescenariet, vil være med til at fastholde et fossilt samfund. Det bemærkes også, at det er fordelagtigt med investeringer tidligt i systemet, da arbejdsstyrken er størst nu og vil falde frem mod 2040, da ressourcerne i Nordsøen vil slippe op i løbet af 20 år, og det derfor er vigtigt at udvikle alternative teknologier nu, og at der er større eksportmuligheder tidligt i systemet, hvor Danmark kan nå at være foran andre lande. Hvis investeringernes indvirken på eksporten var regnet med, ville antallet af skabte arbejdspladser være endnu større. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

I de samfundsøkonomiske beregninger er der lavet følsomhedsanalyser over olieprisen og CO2-prisen, men det bemærkes i rapporten, at alle eksternaliteter ved CO2 ikke internaliseres gennem CO2-kvoteprisen. Hvis omkostninger for fx oversvømmelser grundet klimaforandringer blev regnet med i CO2-prisen, ville CEESA-scenariet pga. de store CO2-besparelser have en yderligere økonomisk fordel i forhold til referencen. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011)

6.3 METODE OG MODELLER I CEESA

Et af CEESA-projektets formål var at udvikle og samtænke eksisterende værktøjer til at analysere livscyklusanalyse og energisystem og markedsanalyse. Energisystemmodellen EnergyPLAN har været en af de modeller, der gennem projektet er blevet videreudviklet for at kunne anvende den til at undersøge fremtidens energisystemer, inkluderende de principper og sammenhænge som er blevet beskrevet ovenover. CEESA-projektet har desuden arbejdet med, hvordan EnergyPLAN kan inddrage nye teknologier til at øge grid-stabiliteten (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011).

Også værktøjet Balmorel har været anvendt i CEESA projektet. Da Balmorel dækker Danmark, Finland, Norge, Sverige, det nordlige Tyskland, og de baltiske lande er international handel en væsentlig del af værktøjet, og det har været anvendt til at bestemme de langsigtede priser på el, der har været anvendt i EnergyPLAN og international handels indvirken på Danmark (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011) .

Til at fremskrive energibehovet frem til 2050 er anvendt modellerne ADAM og EMMA. ADAM er et makroøkonomisk værktøj, der anvendes af Finansministeriet til at fremskrive den danske økonomi, mens værktøjet EMMA omdanner de økonomiske fremskrivninger til fremskrivninger af energibehovet. De to modellers samspil er blevet forbedret, så de kan køres samtidig, og så makroøkonomiske effekter som følge af ændring i energiforbruget kan medtages. (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011).

Da EnergyPLAN er et værktøj, der i CEESA-projektet har været brugt til modellering af selve energisystemet. vil dette værktøj uddybes i følgende afsnit.

Side 54 af 90

6.3.1 ENERGYPLAN

EnergyPLAN er en computerbaseret model til analyse af energisystemer udviklet af Sustainable Energy

Planning Research gruppen på Aalborg Universitet i samarbejde med PlanEnergi og EMD A/S. Det er en deterministisk model med fokus på at optimere driften af et energiprojekt baseret på in- og outputs i form af teknologier og omkostningsinformationer givet af brugeren (Aalborg University u.d.).

EnergyPLAN er blevet udviklet på kontinuerlig basis siden 1999. Modellens formål er at assistere design af nationale og regionale energiplanlægningsstrategier på baggrund af både tekniske og økonomiske analyser af konsekvenserne ved implementeringen af forskellige energisysteminvesteringer. Modellen omfatter hele energisystemer inklusiv varme- og elforsyning og transport- og industrisektorer.

Modellen har været brugt til case studier inden for teknologier som: Varmepumper, fjernvarme, kraftvarme og termisk opbevaring, hydrogen, affaldsforbrænding, vandkraft, vindkraft syntetiske brændsler etc. Anvendelsen har fundet sted i store dele af Europa og USA.

6.4 CEESAS ØKONOMISKE TILGANG

Hele opsætningen af CEESA-projektet er et udtryk for den konkrete institutionelle økonomi. Der tages i høj grad udgangspunkt i, at markedet ikke kan fungere som regulerende instans, hvis der ønskes en omstilling. Derimod er politiske tiltag nødvendige:

“This is a change from polluting energy systems that depend on depleting inputs to energy

systems that depend on relatively abundant inputs and are relatively non-polluting and

intermittent. This change requires a new paradigm. It requires infrastructure which can manage

intermittent renewable energy sources in such a way that energy is available at the right time and

in the right amount for the consumers. The policy instruments include systems of taxes, subsidies,

tariffs, and other economic conditions in order to obtain an optimal effect.” (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011, 72)

CEESA kommer også med en lang række forslag til politiske tiltag og bemærker:

“A general conclusion is that it is not possible to use the same scheme for all sectors and that a

democratic and open communication with the energy consumers and producers is important in

order to obtain the desired results.” (H. Lund, F. Hvelplund, et al. 2011, 73)

Som det er kendetegnet ved den konkrete institutionelle økonomi, tages der altså udgangspunkt i, at politik skabes mellem aktørerne. Herudover lægges der stor vægt på, at politikkerne skal tage udgangspunkt i en forståelse af energisystemet og –teknologier, og en gradvis integration af nye teknologier, efterhånden som de forventes mulige at udvikle. Det er et udtryk for, hvordan system- og teknologiforståelse skal vise vejen for politikken, og at det er nødvendigt at have en idé om energisystemets udformning på lang sigt for at vide, hvad der er nødvendigt at implementere på kort sigt.

Side 55 af 90

Også CEESAs måde at udregne økonomien i systemet afspejler den konkrete institutionelle økonomiske tilgang. CEESA regner samfundsøkonomiske omkostninger, og der medtages derfor ikke fordelingen af de forskellige omkostninger, men samfundets samlede omkostninger og udgifter.

Modellen EnergyPLAN er et værktøj til at simulere energisystemet, hvilket i høj grad understøtter den konkrete institutionelle økonomiske tilgang, fordi modellen netop er en af de modeller, der har været brugt til at simulere et 100 % VE-system, som er formålet med CEESA-projektet. Modellen er udviklet til at håndtere det fremtidige energisystem, som CEESA mener, er nødvendigt at satse på for at opnå det optimale 100 % VE-system i 2050.

Fordi EnergyPLANs økonomiske output består af samfundsøkonomiske beregninger medtages netop ikke, hvordan udbud og efterspørgsel ændrer energipriser og energibehov. Derfor er det i CEESA valgt at lave sådanne beregninger i Balmorel til at supplere med.

Side 56 af 90

7 OPSAMLING POLITIK OG ØKONOMI

De sidste tre kapitler har gennemgået, at mens vismændene i M14 kritiserer den danske energipolitik for at være for ambitiøs kommer CEESA-projektet med et forslag, der er mere ambitiøst end Energiaftalen (2012) fastsætter. Disse forskellige resultater skyldes både forskellige formål med analyserne, den økonomiske overbevisning og forståelsen af energisystemet.

Mens formålet med M14 er at undersøge økonomien i den førte energipolitik, er formålet med CEESA at konstruere en model for fremtidens vedvarende energisystem og foreslå politikker til at nå derhen. CEESA foreslår en kortlagt vej frem imod et 100 % vedvarende energisystem i 2050, mens vismændene undersøger omkostningerne frem mod 2020. Deres forskellige formål hænger i den grad sammen med deres økonomiske overbevisning, da vismændene som neoklassikere vil mene, at det er ufordelagtigt at planlægge frem til 2050, fordi markedet regulerer bedre end staten kan, mens CEESA netop finder det nødvendigt at planlægge så langt ud i fremtiden for at nå målene gennem løbende udvikling af energisystemet.

CEESA adskiller sig fra vismændene ved at have et langt større fokus på sammensætningen af det konkrete energisystem og dets udvikling, hvor vismændene afgrænser sig til at undersøge omkostningerne ved at støtte vedvarende energi.

Ifølge CEESA vil der være aspekter som fx for høj biomasseudnyttelse, der ikke vil tages højde for, hvis markedet selv skal regulere udviklingen. CEESA angriber analysen af energisystemet på en langt mere helhedsorienteret måde end vismændene, og viser hvordan det er nødvendigt at sammentænke alle aspekter af energisystemet, hvor vismændene ser energiproducenterne som rationelle aktører, der satser på det anlæg med den største profit. Vismændenes hovedfokus ligger på afgifters forværring af de enkelte virksomheders konkurrenceevne, mens CEESA argumenterer for, at uafhængighed af brændsler vil skabe en konkurrencefordel for Danmark.

De grundlæggende forskelle mellem vismændene og CEESA ligger altså i udregning af omkostningerne, den rolle markedet tildeles som regulerende og som udvikler af ny teknologi, men også i det tidsperspektiv og den systemforståelse der anvendes. Hvor vismændenes analyse fokuserer på udsigterne på kortere sigt uden overvejelser om, hvad der skal ske efter 2030, er CEESAs scenarier et skridt på vejen mod en omstilling til 100 % VE i 2050.

7.1 BALMOREL OG ENERGYPLAN

Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen af, hvilken model der er ideel kommer an på, hvad formålet er med analysen, der laves. Som det blev analyseret i kap. 5 har Balmorel træk, der gør at den stemmer overens med den neoklassiske økonomiske overbevisning6, og da vismændenes formål netop er at undersøge omkostningseffektiviteten og ikke sammensætningen i energisystemet, giver det derfor mening for vismændene at anvende modellen til at simulere det fremtidige energisystem. Derimod er EnergyPLAN en optimal model for CEESA, fordi deres fokus netop ligger på at modellere et 100 % vedvarende energisystem med inddragelse af mange energisektorer og nye teknologier.

6 Trækkene ses også i skemaet: modellen er en delvist ligevægtsmodel og optimerer ud fra investeringsomkostninger.

Side 57 af 90

Nogle forskelle ved EnergyPLAN og Balmorel ses i Tabel 2.

Model EnergyPLAN Balmorel

Type Deterministisk input-output model

Delvis ligevægtsmodel7 Fokus på elsektoren og kraftvarme

Geografisk areal Nationalt/regionalt Internationalt

Scenariers tidsperspektiv 1 år ad gangen – kan kombineres i serie til flere år

Op til 50 år

Varmesektor taget i

betragtning

Ja Delvist

Transportsektor taget i

betragtning

Ja Ikke som standard, men nogle projektet har det med

Har simuleret 100 %

elektricitet

Ja Nej

Har simuleret 100 % VE

system

Ja Nej 50 % VE i elsektoren 10 % i transportsektoren

Optimerer udfra… “operation” (?) af systemet Investeringsomkostninger Tabel 2: Tabel med overblik over forskellene ved Balmorel og EnergyPLAN. Elementer hvor modellerne er ens er ikke medtaget. Uarbejdet på baggrund af (Connolly, et al. 2009).

7 “An equilibrium tool seeks to explain the behaviour of supply, demand, and prices in a whole economy or part of an economy (general or partial) with several or many markets. It is often assumed that agents are price takers and that equilibrium can be identified.” (Connoly et al. 2009, 1063)

Side 58 af 90

F A S E I I

Denne fase er et feasibility studie, hvor tre forskellige energiscenarier opstilles og analyseres på baggrund

af inputs fra fase I samt inputs fra udførte interviews.

I kapitel 8 præsenteres de tre energiscenarier og deres tekniske detaljer, og scenariernes mål og

strategier beskrives. Præsentationen lægger op til en modellering af de tre energiscenarier i

modelleringsværktøjet EnergyPLAN. Kapitel 9 præsenterer og sammenligner resultaterne fra

EnergyPLAN-analysen. Kapitel 10 diskuterer resultaterne, og analyserer og tolker på mindre

kvantificerebare parametre og deres relevans for energiscenarierne.

Side 59 af 90

8 PRÆSENTATION AF ENERGISCENARIER FOR 2020

Dette kapitel præsenterer tre energiscenarier for år 2020. Det første scenarie (Energiscenarie 2020) er et referencescenarie baseret på Energiaftalen (2012). Det andet scenarie (Energiscenarie 2020 uden vind) er baseret på vismændenes anbefaling om at reducere med 1.000 MW havvind, som gennemgået i kapitel 5. Det tredje scenarie (CEESA energiscenarie 2020) er en præsentation CEESA-projektets energiscenarie for 2020.

8.1 ENERGISCENARIE 2020

Energiscenarie 2020 er skabt på baggrund af de målsætninger, som indgår i Energiaftalen. Som basisscenarie er der anvendt CEESA’s 2010 scenarie, som afspejler det danske energisystem i 2010. Basisscenariet er blevet tilført 400 MW havvindmøller, som er blevet opført mellem 2010 og 2012, så det afspejler energisystemet i 2012. Det antages, at der er andre dele af energisystemet, der har ændret sig i perioden 2010 til 2012, hvilket der ikke er taget højde for.

Energiscenarie 2020 (fremover beskrevet som ES) har til formål at illustrere, hvordan det danske energisystem kunne se ud i 2020, hvis initiativerne i Energiaftalen bliver opfyldt.

Scenariet bygger derfor på fire mål og energitiltag identificeret i Energiaftalen, der blev vedtaget den 22. marts 2012.

1. 35 % af energiproduktionen skal stamme fra vedvarende energi i 2020. 2. 50 % af el-produktionen skal produceres af land- og havvindmøller. 3. 34 % reduktion af CO2-emissioner i hele energisektoren i forhold til 1990. 4. 12 % reduktion af det samlede energiforbrug i forhold til 2006.

For at disse fire mål kan opnås, er der opstillet forskellige tiltag og pejlemærker inden for de forskellige områder. Især inden for vindenergi er der nogle konkrete tiltag til at opnå mere vedvarende energi i elsektoren. Målet er, at minimum 50 % af elektriciteten kommer fra vindkraft i 2020. Der skal ske en opsætning af to nye havvindmølleparker Horns Rev 3 på 400 MW og Kriegers Flak på 600 MW. Derudover skal der opsættes 500 MW kystnære vindmøller og en øget kapacitet på land med 500 MW inden 2020 (Energiaftalen 2012). I 2030 skal alle danske oliefyr være udfaset. Frem mod 2030 skal der ske en udfasning af kul i Danmark (KEBMIN 2012a). Denne udfasning vil allerede blive påbegyndt i Energiaftalen 2012-2020. De nævnte strategier og målsætninger er blevet medtaget som tiltag i ES og uddybes i følgende afsnit.

8.1.1 DET TEKNISKE SYSTEM

Vindenergi er en af de billigste VE teknologier i Danmark (Energistyrelsen 2012b). Derfor er det naturligt, at vindenergi skal være en bærende del i omstillingen af det danske energisystem. I basisscenariet for 2012 var der en kapacitet på 2.934 MW vindmøller på land og 868 MW havvindmøller. Det er omkring dobbelt så omkostningstungt at producere vindenergi fra havmøller, i forhold til landvindmøller (DKVIND 2014). Dog er der store udfordringer ved at få møllerne placeret på land, pga. en generel modstand fra lokalområdet, som er bekymret for miljøet og som bliver generet

Side 60 af 90

af larmen og udsigten fra møllerne (KEBMIN 2012a), hvilket medfører en NIMBY effekt. Folk er positivt stemt over for vindmøller, men de ønsker ikke, at de bliver placeret i deres baghave.

En bevidsthed om NIMBY-effekten kan være en bevæggrund for, at det er blevet besluttet, at der bliver opsat en kapacitet på 500 MW vindmøller på land, 500 MW kystnære vindmøller og hele 1000 MW havvindmøller (Energiaftalen 2012). I ES vil der være en kapacitet på 3.934 MW landvind og 2.768 MW havvind. Havvind øges med 1.500 MW i forhold til 2010, da de kystnære møller også tæller med som havvind. Den samlede årlige produktion af vindenergi i ES bliver derfor 18,38 TWh. Vindenergi udgør hermed 59,3 % af den samlede producerede el i Danmark. Herudover er kapaciteten af havvind øget med 400 MW i forhold til 2010 pga. havvindmølleparken ved Anholt. Da vindenergi er en fluktuerende energikilde, som til tider kan producere mere el, end der er behov for i Danmark og til tider slet ikke producere el, er det en stor udfordring at få implementeret en stor andel af vindenergi i energisystemet. Det kræver, at man tænker hele energisystemet sammen, og får lavet et fleksibelt system.

Det er en politisk målsætning at reducere CO2-emissionerne med 34 % i 2020 i forhold til 1990 (KEBMIN 2012b). Det er 4 % højere, end EU's krav er til Danmark (KEBMIN 2012b). For at kunne reducere emissionerne, skal der ske en udfasning af de fossile brændsler i de store kraftværker. Der er især fokus på en udfasning af kul, olie og naturgas i kraftvarmeværkerne. I Energiaftalen fremgår, at kul, olie og naturgas i el- og varmeproduktionen bliver reduceret med 50 % i 2020, og at værkerne i højere grad benytter biomasse til produktion af energi. Biomasseproduceret el stiger derfor fra omkring 35,48 TWh i basisscenariet til 50,78 TWh i ES. Det er en stigning på 30 %. Biomasse er en vedvarende energikilde, der vurderes at være CO2-neutral. Da der er en høj andel af fluktuerende energikilder i ES, er det valgt at øge kapaciteten af store varmepumper i de decentrale kraftvarmeværker fra 50 MW i basisscenariet til 150 MW i ES, mens det i de centrale kraftvarmeværker ændres fra 0 MW i basisscenariet til 2.500 MW i ES. Det er med til at stabilisere systemet og udnytte vindenergien, når den er billig, hvor varmepumperne dermed kan bruge den billige el til at producere varme, som kan benyttes i fjernvarmenettet.

I basisscenariet producerer kraftværkerne en stor andel af elektriciteten. Grundet den øgede kapacitet af vedvarende energikilder i ES, er der ikke det samme behov for kraftværkerne. I ES reduceres produktionen af el i kraftværker fra 23,54 TWh i basisscenariet til 8,82 TWh. Derudover går nogle af værkerne fra at fyre med kul til at benytte en større andel af biomasse i ES. Disse udskiftninger og reduktioner bliver gjort i kraft- og kraftvarmværkerne for at opnå målsætningerne i Energiaftalen, hvor der ønskes en halvering af fossile brændsler i varme og el-produktionen i 2020 i forhold til 2010 (KEBMIN 2012b).

En stor del af opvarmningen af individuelle husstande uden for naturgas- og fjernvarmenettet bliver i basisscenariet opvarmet af oliekedler og naturgasfyr. Det er politisk besluttet, at der skal ske en total udfasning af oliefyr i 2030. Efter Energistyrelsens fremskrivninger vil den besluttede politik medføre, at 50 % af oliekedlerne vil være udfaset i 2020 (Regeringen 2011a). Andelen af olie- og naturgasfyr halveres derfor i ES og erstattes af fjernvarme, varmepumper og solfangere.

Side 61 af 90

8.2 ENERGISCENARIE 2020 UDEN VIND

Vismændenes analyse præsenteret i fase 1 viser, at det vil reducere omkostningerne at udskyde de to vindmølleparker Kriegers Flak og Horns Rev 3 svarende til 1.000 MW havvindmøller. Med afsæt heri er det valgt at præsentere Energiscenarie 2020 uden vind (fremover omtalt ES.U.V), der afspejler en situation, der følger vismændenes anbefaling. Scenariet baseres derfor på en reduktion på 1.000 MW havvindmøller i forhold til ES beskrevet i forrige afsnit.

Vismændene mener, at Danmark er for ambitiøs på energiområdet, og at det er for dyrt at gå foran EU-målsætningen (DØR 2014a). Derfor bygger vismændenes anbefalinger på, at Danmark blot bør opnå EU's mål på 30 % VE i energisektoren, og at Danmark skal nå det mål så billigt som muligt. De nævnte strategier og målsætninger er blevet medtaget som tiltag i ES.U.V og uddybes i følgende afsnit.


Det er valgt at reducere havvindmøllekapaciteten fra 2.768 MW i ES til 1.768 MW i ES.U.V. Dermed skal den mængde el, som før kom fra vindmøllerne, i stedet komme fra kraftvarme- og kraftværker. Kraftvarmeværket producerer derfor også mere varme, hvilket erstatter noget af varmeproduktionen, der før var baseret på varmepumper og varmekedler.

Med en reduktion af 1.000 MW havvind nedsættes den producerede mængde elektricitet baseret på vindenergi fra 18,38 TWh/år i ES til 14,6 TWh/år i ES.U.V, svarende til 47 % af den samlede el-produktion. Dermed fås en større produktion af el i kraft- og kraftvarmeværkerne og dermed også et højere forbrug af brændsler i ES.U.V.

8.3 CEESA-SCENARIE 2020

Som tidligere nævnt er CEESA-projektet udarbejdet før Energiaftalen. Derfor medtager CEESA ikke disse politiske mål i deres scenarie. Til gengæld er CEESAs 2020-scenarie (herefter omtalt som CEESA) ligesom Energiaftalen et skridt på vejen mod en omstilling til 100 % VE i 2050. Forskellene ligger i, at CEESA-projektet har fremskrevet en detaljeret teknologisk udvikling frem til 2050. CEESA kan derfor ikke anskues isoleret, men skal ses i sammenhæng med de efterfølgende tiltag, der anbefales frem mod 2050 for at nå VE-målet. CEESA er baseret på CEESA-projektets målsætninger og strategier frem mod 2020 og er uddybet i følgende afsnit.


CEESA er som tidligere nævnt udarbejdet på baggrund af back-casting med udgangspunkt i, hvordan energisystemet forestilles sammensat i 2050. Det er vurderet, hvilke teknologier det er realistisk at have udviklet hvornår.

CEESA er hovedsageligt baseret på nuværende kendte teknologier. Nogle teknologier er det nødvendigt at satse på at udvikle. Der er installeret både on- og offshore vind. Der opsættes omkring 1.500 MW landvindmøller og 1.000 MW havvindmøller. CEESA-projektet tager ikke stilling til de konkrete vindmølleplaceringer, men kommer med forslag til politiske tiltag, der kan være med til at

Side 62 af 90

fjerne nogle af barriererne ved landvindmøller og gøre investeringer i hav- og kystnære vindmøller mere gunstige. For at udnytte den store mængde vind, er der på kort sigt fokus på fjernvarme baseret på centrale og decentrale varmepumper og varmelagring. Det gøres for at integrere energien i det danske system og dermed undgå eksport. Varmepumperne og varmelagrene er ikke nok til at udnytte vindressourcen, hvorfor der også satses på integration af vind i transportsektoren. Derfor forventes det, at der sker en udvikling i batteridrevne elbiler, hybrid-elbiler og plugin-hybrid elbiler, men også at der anvendes en lille del elektrolyse baseret på eksisterende teknologier for at kunne lagre vindenergien i flydende brændsler.

Ved opsætning af de nye off- og onshore vindmølleparker og udbygning af fjernvarmenettet, vil der ske en reduktion af el-produktionen fra kraft- og kraftvarmeværker og dermed også brændselsforbruget.

Side 63 af 90

9 SCENARIERNES RESULTATER

I dette afsnit vil resultaterne af de tre scenarier gennemgås. Der lægges vægt på følgende parametre: Samlet årlig energiproduktion, årlige systemomkostninger, samlet CO2-reduktion i forhold til 1990, samlet vedvarende energiandel og brændselsanvendelse i de tre scenarier. De tekniske detaljer af de tre scenarier findes i Bilag A.

Resultaterne er baseret på, at der i fremtiden forsat gives støtte til forskning af VE-teknologier, og at teknologierne udvikler sig løbende både mht. pris og teknologi. Alle tre scenarier benytter samme udviklingsfremskrivninger, som anvendes i CEESA-projektet for 2020. Vismændene og CEESA-projektet benytter forskellige diskonteringsrenter henholdsvis 6 og 3. Til analyse af de tre scenarier er det valgt at benytte finansministeriets anbefalede diskonteringsrente på 4 (Finansministeriet 2013). Derudover er CO2-kvoteprisen fastsat til 109 DKK baseret på IEA’s fremskrivning fra 2012, og brændselspriserne følger basisfremskrivningen i EnergyPLAN.

9.1 ET INDBLIK I DE TRE SCENARIER

De tre scenarier bygger på forskellige anbefalinger og forståelser af, hvordan det danske energisystem skal se ud i 2020. Af Tabel 3 nedenfor fremgår det, på hvilke områder scenarierne adskiller sig fra hinanden. Alle omkostninger er angivet i danske kroner.

CEESA ES ES.U.V.

Samlet energiproduktion (TWh/år)8 190,96 204,68 205,99

Samlet systemomkostning (mia./år) 162,7 156,9 156,5

Årlige investeringsomkostninger (mia./år) 73,2 57,8 56,4

Årlige brændselsomkostninger (mia./år) 49,1 57,8 58,1

CO2 reduktion i forhold til 1990 (%) 48,9 % 37,5 % 34,5 %

VE i samlet energisystem (%) 44,1 % 35,1 % 32,7 %

Tabel 3 Faktatal fra energiscenarierne (Bilag B)

CEESA producerer 190,96 TWh/år i deres system, hvilket er 15,03 TWh mindre end ES.U.V. og 13,72 TWh mindre end ES. Det skyldes hovedsageligt, at CEESA forventer et mindre brændselsbehov i transportsektoren og samtidig har lavet mere omfattende energibesparelser i de private husholdninger end de to andre scenarier. Grunden til at ES.U.V. producerer 1,1 TWh/år mindre energi end ES skyldes primært reduktionen af 1.000 MW havvindmøller samt en mindre eksportandel.

CEESA opererer med en samlet årlig systemomkostning på 162,7 mia. kr., hvilket er væsentligt højere end de to andre. ES opererer med en systemomkostning på 156,9 mia. kr. og ES.U.V. på 156,5 mia. kr., hvilket er 345 mio. kr. billigere end ES. Differencen skyldes, at ES.U.V har 1.000 MW havvind mindre.

ES.U.V. har en investeringsomkostning på 56,4 mia./år, hvor ES har en på 57,8 mia./år, og CEESA har en på 73,2 mia./årligt. CEESA har dermed den højeste årlige investeringsomkostning, svarende til 16,8 mia./år dyrere end ES.U.V. Det er 23 % mere i CEESA end ES.U.V. Det er på trods af, at CEESA har en mindre produktion af energi. Derimod opererer CEESA med en lavere årlig brændselsomkostning end 8 Korrigeret for import og eksport.

Side 64 af 90

ES.U.V, hvor omkostningsforskellen er 9 mia./år. Det er 15,5 % mindre i CEESA end i ES.U.V, hvor brændslerne hovedsageligt er importerede.

Forskellene skyldes, at især CEESA satser på energibesparelser og implementering af teknologier, der ikke benytter brændsler, eller som gør det i en lille grad. Dermed bliver deres brændselsomkostninger lavere, hvorimod investeringsomkostningerne er højere end både ES og ES.U.V.

Med en reduktion på 1.000 MW havvind i ES.U.V., bliver reduktionen af CO2-emissioner 34,5 % i forhold til 1990. ES får en CO2-reduktion på 37,5 %, hvor CEESA får en reduktion på 48,9 %.

ES har en vedvarende energi andel på 35,1 %, hvilket lægger sig tæt op af det mål, som fremlægges i Energiaftalen. I ES.U.V. er andelen af VE 32,7 %. Den lavere VE-andel i ES.U.V skyldes, at kraftværkerne, der hovedsageligt producerer el på fossile brændsler, har flere driftstimer, som erstatning for de 1.000 MW havvind, der er reduceret i systemet. CEESA har en VE-andel på 44,1 %. Det er resultatet af de høje investeringer i solenergi og de store andele af landvindmøller, som de har med, samt det nedsatte behov for fossile brændsler.

9.2 SCENARIERNES BRÆNDSELSFORBRUG

De tre scenarier benytter forskellige brændsler i deres energisystemer. Det har en betydning på kort sigt, da de forskellige brændsler har forskellige priser, men også forskellige påvirkninger på miljøet. På lang sigt kan valget af brændsler også have en betydning, da priserne kan stige, og den globale politiske situation kan skabe usikkerhed omkring importen af diverse brændsler, som vi så i Danmark i 70’erne, hvor det danske energisystem hovedsageligt var baseret på olie. Målet med Energiaftalen er en halvering af de fossile brændsler til el- og varmeproduktionen i 2020 i forhold 2010.

2010 CEESA ES ES.U.V

Kul 43,6 9,5 10,8 14,4

Olie 102,6 72,9 89,4 89,5

Naturgas 50,4 24,3 32,6 34,7

Biomasse 35,5 60,1 50,8 50,0

Sol og vind 9,4 24,1 21,1 17,3

Fossile brændsler til el- og varmeproduktion 126,9 53,3 63,2 69

Samlet brændselsproduktion 241,4 191,0 204,7 206,0

Tabel 4 Scenariernes energiproduktion angivet på brændselstype i TWh/år (Bilag B)

I alle tre scenarier er der sket en stor reduktion af kulbaseret energiproduktion i forhold til 2010, hvor forbruget af kul var på 43,6 TWh/år. I CEESA forbruges blot 9,5 TWh/år af kul, mens der i ES forbruges 10,8 TWh/år og 14,4 TWh/år i ES.U.V. I ES er forbruget af kul reduceret med 75 % i forhold til 2010, hvilket er en del af Energiaftalens målsætning. Reduktionen af kulforbruget er primært sket i kraft- og kraftvarmeværkerne. Reduktion af kul er et vigtigt initiativ for at få reduceret den nationale CO2-emission, da kul er det brændsel, der udleder den største andel CO2 ved produktion af energi. Kul udleder 0,34 megaton CO2 pr. produceret TWh. Det er 21 % mere end olie og 38 % mere end naturgas.

Produktionen fra olie er næsten identisk i ES og ES.U.V. på ca. 89,4 TWh/år, mens CEESA har en produktion fra olie på blot 72,9 TWh/år. Den mindre produktion fra olie i CEESA skyldes reduktioner i behovet for fossile brændsler i transportsektoren, hvor der i stedet benyttes biobrændsel.

Side 65 af 90

ES.U.V. er det scenarie, hvor der er behov for mest naturgas. I ES.U.V produceres der 34,7 TWh/år naturgasbaseret el., hvor det i ES er 32,6 TWh/år, og hvor CEESA har en produktion, der er 10 TWh mindre pr. år. Det er en konsekvens af, at naturgassen ikke benyttes i deres decentrale kraftvarmeværker, som i stedet anvender biomasse. CEESA har det største biomasseforbrug. Der er en biomasseproduktion på 60,1 TWh/år, som næsten er en fordobling i forhold til basisscenariet, hvor der blot var en biomasseproduktion på 35,5 TWh/år. I ES bliver biomassen brugt til at producere 50,8 TWh/år og i ES.U.V. 50,0 TWh/år. For alle tre scenarier erstatter biomassen de tidligere fossile brændsler i kraft- og kraftvarmværkerne samt i industrien.

CEESA har en høj energiproduktion fra sol og vindenergi, især når det ses i forhold til, at scenariet også har en mindre samlet produktion. Sol og vind producerer 24,1 TWh/år, hvor den største andel er fra landvindmøller. Derudover har CEESA en større andel solenergi i systemet end de to andre scenarier. ES har en årlig produktion på 21,1 TWh fra sol og vind. En stor del af den energi kommer fra havvindmølleparkerne. I ES.U.V. kompenseres der for den manglende produktion fra havvindmøllerne gennem en øget produktion på kraftvarmeværkerne. I ES.U.V. er der derfor blot en sol- og vindproduktion på 17,3 TWh/år.

Side 66 af 90

10 USIKKERHEDER OG SIDEEFFEKTER

De tre opstillede scenarier bygger på antagelser om og forståelser for, hvordan verden vil se ud i fremtiden. Her kan bl.a. nævnes forskellige input som, hvordan brændselspriserne og prisen på at udlede et ton CO2 vil være i 2020. Disse fremskrivninger og antagelser bygger på historiske data og bruges til at give en idé om fremtiden. Historien viser også, at disse antagelser ikke altid holder. Dette afsnit vil se på, hvor stor påvirkning det vil få på de tre energiscenarier, hvis nogle af antagelserne og fremskrivningerne ikke bliver som forudsat. Derudover belyses nogle af de væsentlige sideeffekter, som afledes af energisystemerne. Disse effekter er ofte svære eller direkte umulige at indsætte i en teknisk-økonomisk energimodel. Derfor er de forsøgt indfanget og belyst gennem diskussioner, hvor der anvendes argumenter fra centrale og relevante aktører.

10.1 CO2-PRISENS PÅVIRKNING PÅ SCENARIERNE

Prisen på en CO2-kvote afspejler, hvad det koster at udlede et tons CO2 i Europa. I dag koster en CO2

kvote 40 kr. IEA fremskriver, at prisen vil stige lineært og ifølge dem vil prisen på en kvote være omkring 109 kr./t i 2020 (DØR og Ea energianalyse 2014). Energistyrelsen fremskriver en pris på op til 160 kr./t (Energistyrelsen 2012), men mange mener, at den nuværende pris er sat for lavt, og at den ikke afspejler de samlede samfundsmæssige omkostninger og dermed ikke internaliserer eksternaliteterne, som den var tiltænkt (se Tabel 5). Repræsentanten for Forbrugerrådet mener, at kvoteprisen bør være 500 kr./t, før den afspejler de samfundsmæssige omkostninger, det har at udlede et ton CO2. Det Økonomiske Råd regnede selv med en pris på 270 kr./t i 2002. Det var inden det nuværende kvotemarked eksisterede. Dansk Energi er igennem deres analyser kommet frem til, at kvoteprisen skal over 112 kr./t, før landvindmøller kan konkurrere med kul og helt op på 224 kr. pr./t, hvis havvindmøller skal kunne konkurrere med naturgas.

CO2-kvotemarkedet er tænkt som et værktøj til at reducere de europæiske drivhusgasemissioner. Figur 10 (næste side) viser, hvordan de tre scenarier lader sig påvirke af en udvikling på CO2-prisen. Som beskrevet i forrige afsnit er CEESA’s scenarium det mest investeringstunge, men da det samtidig har det laveste CO2-udslip, lader det sig i mindre grad påvirke af udsving i kvoteprisen. Det forholder sig derimod omvendt i scenariet ES.U.V. Her er investeringen lavest, mens systemet er mere følsomt over for en stigende kvotepris, hvilket fremgår af kurven.

CO2-priser

Nuværende 40 kr/t DØR 2002 laveste 47 kr/t IEA fremskrivning 2020 (anv. i DØR 2014) 109 kr/t DE (hvornår kan landvind konkurrere med kul) 112 kr/t Ens fremskrivning 2020 160 kr/t DE (hvornår kan havvind konkurrere med N-gas) 224 kr/t DØR 2002 højeste 270 kr/t Forbrugerrådet (RF) 500 kr/t

Tabel 5 Bud på CO2-kvotepriser

Side 67 af 90

Figur 10 De totale årlige omkostninger, som funktion af CO2-kvoteprisen. Brændselspriserne følger basisfremskrivningen i EnergyPLAN.

Ved beregning kan man finde frem til, at så længe CO2-kvoteprisen er under 275,7 kr./t, så er ES.U.V billigst. Stiger prisen over dette niveau, bliver det mere rentabelt at opstille havvindmøllerne. Der er således lang vej igen, hvis det er CO2-kvotemarkedet, der skal gøre det rentabelt at opstille havvindmøllerne. Kommer CO2-kvoteprisen op over 937 kr./t, vil CEESA være det mest gunstige udelukkende set ud fra et omkostningsperspektiv. Det ligger dog ikke i kortene, at priserne når disse højder i den nærmeste fremtid.

Det kan betvivles, om CO2-kvotemarkedet alene kan gøre investeringer i havvindmøller mere attraktive end alternativerne. Men energiog klimapolitik er mere kompliceret end, at det ene energianlæg er billigere end det andet. Der er mange forskellige interesser og effekter, som den overstående graf ikke kan inddrage.

Ifølge RF er det grundlæggende en god idé, at EU har lavet et CO2-kvotesystem, men EU har reelt ødelagt det ved at uddele for mange kvoter. Det har man også måtte indse, hvilket afspejles ved det indførte ’backloading-system’, hvor 900 mio. CO2-kvoter fastfryses indtil 2019 og derefter slippes løs igen, for at reducere tilgængeligheden af kvoter. Dog er backloading kun en midlertidig løsning, da samme mængde kvoter bliver tilgængelige efter 2019. Det gør kvotesystemet til ”et tandløst system”, som RF påpeger, og derfor er det paradoksalt, at vismændene er overbevist om, at kvotesystemet virker, og at man derfor ikke behøver andre virkemidler, når der er tydelige tegn på, at kvotesystemet ikke virker.

”Realiteten er, at EU's 2020-mål, der er det VE-målet, som har en effekt ude i virkeligheden og

ikke kvotesystemet, og derfor er realiteten, at hvis man fulgte vismændenes anbefaling og smed VE-

målet væk og kun kørte efter kvotesystemet, så ville der stort set ingenting ske” (RF 2014, 06:27).

150

155

160

165

170

175

180

185

190

195

200

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

Tota

le å

rlig

e o

mko

stn

inge

r (m

ia. D

KK

)

CO2-kvoteprisen i DKK

Totale årlige omkostninger som funktion af kvoteprisen

ES ES.U.V CEESA

Side 68 af 90

Ifølge repræsentanten fra Dansk Energi er en af grundene til, at der blev opsat VE-mål i EU til at supplere CO2-kvotesystemet, at sikre at tiltag til fremme af VE vil ske i Europa og ikke andre steder i verden. Fordi ordninger som Clean Development Mechanisms (CDM) og Joint Implementation (JI) netop ofte giver udvikling i u-lande. På denne måde er VE-målene i EU med til at skabe en højere forsyningssikkerhed for EU-landene (RDE 2014, 25:50). Også repræsentant fra Energistyrelsen mener, at forsyningssikkerhed er en vigtig argumentation for at investere i VE i Danmark. Han ser det som det oprindelige hovedmotiv for den danske energipolitik siden 1970’erne, at Danmark kan være uafhængig af priser og politiske konflikter. Omstillingen til VE er især vigtig nu, hvor de danske olie- og gaslagre i Nordsøen er begrænsede (RE 2014, 12:25).

Vismændene og EA Energianalyse kommer i deres modeller frem til, at ved at have VE-mål, er man med til at fordyre omstillingsprocessen, fordi de forskellige lande bliver tvunget til have en vis andel VE i deres nationale system. Ved at sætte restriktioner på, hvor og hvordan CO2 reduktionen skal ske, vil det altid blive dyrere (REA 2014, 39:22). Det ville være langt billigere blot at have CO2-kvotesystemet uden VE-mål og effektiviseringsmål, da reduktion af CO2 så ville ske, der hvor det er billigst, og dermed gøre hele omstillingen til vedvarende energi langt billigere.

Det er en pointe som repræsentanten fra Dansk Energi er enig i. Dog kan repræsentanten ikke se, hvad den information skal bruges til. Det er en tilgang, der er alt for økonomisk teoretisk, og som ikke kan bruges i den pragmatiske virkelighed.

”Det er simpelthen super, super irriterende, at de [DMØR] ikke kan forholde sig til den politiske

virkelighed eller de andre menneskers interesser i sagen, fx Polen. Problemet er, at hvis der kun er

et CO2-kvotemål, så bliver kul jo alt, alt for dyre i forhold til polske interesser.” (RDE 2014, 03:34)

Men selvom det er svære forhandlinger, er det stadig regeringens intention at lægge pres på EU for at få kvotepriserne højere op, for som kvoteprisen er i dag, giver det ikke incitament til at fremme en omstilling (Olesen 2013). Det fordyrer blot processen for dem, der alligevel vælger at fremme en omstilling. Danmark er en af dem, som har valgt at være mere ambitiøse og dermed reducere udledningen af drivhusgasser mere, end hvad forpligtelsen siger. Det kommer Danmark som nation til at betale ekstra for, uden at det har nogen virkning, eftersom at andre nationer kan købe disse kvoter og tilsvarende udlede det mere.

Kigger man på resultaterne fra de tre scenarier, så vil indsatserne i ES reducere de samlede CO2-emissioner med ca. 37,5 %, mens ES.U.V vil reducere med ca. 34,5 % og CEESA vil reducere CO2-emissionerne med ca. 49 % i forhold til 19909. ES og CEESA er de mest ambitiøse, og har dermed mulighed for at lægge et øget pres på EU. Hvis ikke de planlagte havvindmøller med en samlet kapacitet på 1.000 MW sættes op, som vismændene foreslår, så vil VE andelen være mindre, og regeringens ambition om at presse på for at øge ambitionsniveauet i EU vil derfor mindskes.

Ved at være et land, der går foran og viser at en omstilling er mulig, er det med til at forstærke argumentationen for, at EU bør have mere ambitiøse målsætninger, der støtter de mere nationale målsætninger. Det er regeringens ønske at støtte og fremme en ambitiøs europæisk klimaog energipolitik, som også er afgørende for, at Danmark som nation kan realisere sit mål (Regeringen

9 Beregningerne er lavet ud fra Klima- og energiministerens klimapolitiske redegørelse fra 2011, hvor nettoudledningen af CO2 i 1990 udgør 56,6 mio. ton.

Side 69 af 90

2013, 32). Men selvom det ikke kan ændre EU's politiske målsætninger, kan det at være ambitiøs og skabe et marked for nye VE teknologier være med til at inspirere lande i og udenfor EU, og dermed indirekte være med til at nedsætte de globale CO2-emissioner. Danmark har været med til at støtte landvindmøller, så de i dag bliver sat op verden over. Nu kommer de nye udfordringer med havvindmølleparker og indretningen af et energisystem, som kan integrere store mængder af fluktuerende energi (Energinet.dk 2011). Selvom Danmark er et lille land, og CO2-reduktion dermed ikke har den store betydning globalt set, så har Danmark stadig en vigtig rolle at spille, set i lyset af Danmarks frontposition med hensyn til udvikling af bl.a. vindenergi, mener repræsentanten fra Energistyrelsen (RE 2014, 21:57). Danmark kan med lidt held og en god portion vilje skabe en effektfuld sneboldeffekt.

10.2 BRÆNDSELSPRISERNES PÅVIRKNING PÅ SCENARIERNE

EnergyPLAN opererer med tre fremskrivningsscenarier for brændselsprisernes udvikling, som illustreret af Tabel 6. Resultaterne fra EnergyPLAN-analyserne har hidtil benyttet sig af Basic-

scenariet, der ligger tæt op af Energistyrelsens fremskrivning. De tre opstillede energisystemer afhænger forskelligt af prisudviklingen på brændsler. De faste omkostninger og investeringsomkostningerne udgør 63,5 % af de samlede årlige udgifter med basisfremskrivning i CEESA, hvorimod de for ES og ES.U.V., udgør hhv. 55,2 % og 54,1 %. De faste omkostninger og investeringsomkostningerne udgør dermed en langt større andel i CEESA end de to andre scenarier, hvor brændselsomkostningerne udgør en større andel af de samlede omkostninger. I CEESA udgør brændselsomkostningerne 36,5 %, mens de i ES og ES.U.V. udgør henholdsvis 44,8 % og 45,9 %, altså væsentligt mere end i CEESA. Det betyder at de to sidstnævnte scenarier er mere følsomme overfor prisstigninger på brændsler.

I EnergyPLAN’s Alternativ 1 fremskrivning (høj) stiger priserne på de fossile brændsler, mens biomassepriserne falder. Med høj brændselspris stiger omkostningen i ES.U.V. I EnergyPLAN’s Alternativ 2 (lav brændselspris) fremskrivning stiger biomassepriserne, mens de fossile brændsler bliver billigere. Hvis de lave brændselspriser er udtryk for den reelle udvikling, vil investeringsomkostningerne fremstå som en endnu større andel af de samlede udgifter i de tre scenarier, og CEESAs reducerede brændselsforbrug vil ikke være lige så rentabelt.

Brændselspriser

DKK/GJ Kul FuelOil Diesel Gasoil Petrol/JP Ngas Biomasse Dry biomasse

Høj 42,2 144 177,5 185,8 110,2 32,2 40,2

Basic 24,6 102,3 127,5 132,1 78,3 42,2 56,1

Lav 15,4 48,8 87,1 92,7 42,2 62,1 87,9

Tabel 6 Fremskrivninger for udviklingen af brændselspriser (EnergyPLAN standarder)

Figur 11 viser omkostningerne for brændsler i de enkelte energisystemsscenarier efter fremskrivninger i brændselspriserne. Heraf ses det, at jo dyrere brændselspriserne er, desto større forskel er der på de tre scenariers samlede brændselsomkostninger. Af figuren fremgår, at ES.U.V påvirkes mere af prisudviklingen på brændslerne.

Side 70 af 90

Figur 11 Brændselsomkostninger for forskellige fremskrivninger af brændselsprisernes udvikling.

Af Figur 12 fremgår de samlede omkostninger ved de forskellige fremskrivninger for brændselspriserne. Ved høje brændselspriser er ES det billigste med en årlig omkostning på 175,8 mia. kr., mens ES.U.V. følger efter med 176,0 mia. kr., og CEESA stadig er dyrest med en årlig omkostning på 177,3 mia. kr. Ved lave brændselsomkostninger fremgår det også, at CEESA er mindre påvirket af brændselspriserne end de to andre scenarier.

Figur 12 Samlet årlig omkostning for energiplanerne ved ændrede brændselspriser (mia. DKK)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Høj Basis Lav Høj Basis Lav Høj Basis Lav

CEESA ES ES.U.V

Bræ

nd

sels

om

kost

nin

ger

(mia

. DK

K)

kul Fueloil Gasoil/Diesel Petrol/JP Ngas Biomass

CEESA ES ES.U.V CEESA ES ES.U.V CEESA ES ES.U.V

Høj Basis Lav

Variable omk. 74,0 89,2 91,3 59,4 70,3 59,4 47,9 55,0 47,9

Faste operationelle omk. 30,1 28,8 28,3 30,1 28,8 28,3 30,1 28,8 28,3

Årlig investerings omk. 73,2 57,8 56,4 73,2 57,8 56,4 73,2 57,8 56,4

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

Årl

ige

om

kost

nin

g (m

ia. D

KK

)

Side 71 af 90

Af Figur 12 kan ses, at ved høje brændselspriser udjævnes forskellen i årlige omkostninger for de tre scenarier. Derudover fremgår det, at brændselsomkostningerne overgår de samlede investeringer i ES

og ES.U.V ved høje brændselspriser. Figuren er fremstillet på baggrund af en CO2-kvotepris på 109 kr./t. Der er i Tabel 7 vist en opgørelse for skæringspriserne på CO2-prisen i forhold til fremskrivninger på brændselspriserne. En højere CO2-pris er desuden afbilledet i de to grafer (Figur 13). En stigning i både CO2- og brændselspriser er således mere fordelagtige for CEESA og ES, end for ES.U.V.

Alt. 1 Basis Alt. 2

ES er billigere end ES.U.V. fra -45,95 275,68 432,43

CEESA er billigere end ES.U.V. fra 253,10 799,44 817,36

CEESA er billigere end ES fra 307,69 937,46 918,80

Tabel 7 Pris på CO2-kvoterne, der gør følgende udsagn sande

Tabel 7 og graferne i Figur 13 viser, at ved høje brændselspriser (Alternativ 1) vil ES være billigere end ES.U.V. uanset CO2-prisen, mens CO2-prisen skal op på 432,4 ved lave brændselspriser (Alternativ 2). For at CEESA skal blive billigst ved høje brændselspriser skal CO2-prisen være på 307,7 kr. og 817,4 kr.

ved lave brændselspriser.

Da de fremtidige brændsels- og CO2-priser er usikre, kan der argumenteres for, at man ved at investere i ES frem for ES.U.V. sikrer sig den billigste løsning, hvis brændsels-priserne stiger, mens det samme gælder for CEESA, hvis både brændsels- og CO2-priserne stiger.

Udover at sikre den billigste løsning er der andre fordele, der kan overvejes ved at investere i CEESA eller ES frem for ES.U.V., hvilket vil gennemgås i de følgende afsnit.

Figur 13 CO2-kvoteprisens betydning for den totale årlige omkostning i mia. kr

Side 72 af 90

10.3 FORSYNINGSSIKKERHEDEN

I regeringens energistrategi ”Vores Energi” påpeger regeringen, at forsyningssikkerhed er et vigtigt argument for at investere i vedvarende energi (Regeringen 2011a). Energistyrelsen definerer forsyningssikkerhed således:

”Energisektoren skal med en høj grad af sikkerhed kunne dække forbrugernes efterspørgsel

efter energi. Der skal også være sikkerhed for forsyning i situationer med driftsforstyrrelser f.eks. i

energiproduktionen og i eventuelle krisesituationer.” (Energistyrelsen u.d.).

Regeringen og Energistyrelsens forståelse af forsyningssikkerhed tager udgangspunkt i, at VE kan sikre en højere forsyningssikkerhed end teknologier baseret på fossile brændsler, og derfor ligger forsyningssikkerhedsafgiften også som en afgift på de fossile brændsler.

Ifølge vismændene vil en overgang til vedvarende energityper dog ikke nødvendigvis føre til øget forsyningssikkerhed, da vind, sol og biomasse er afhængige af eksterne faktorer som vejret og fødevareproduktionen, de mener derfor, at forsyningssikkerheden skal sikres ved, at der anvendes flere forskellige typer af energi og brændselstyper, så der anvendes flere leverandører og undgås afhængighed. Derudover mener de, at muligheden for at handle med udlandet ift. elektricitet vil skabe mere fleksibilitet og dæmpe prisudsving, hvilket er i strid med idéen om, at selvforsyning er den bedste måde at skabe forsyningssikkerhed (DØR 2013b).

Vismændene kan have en pointe i, at diversificering af energityperne vil give mulighed for større forsyningssikkerhed. Det skal dog pointeres, at det kun gælder for energityper baseret på brændsler. Det er væsentligt at pointere at satsning på teknologi, der baserer sig på brændsler (fossile såvel som bio) vil give større afhængighed af import fra andre lande og svingende brændselspriser end et energisystem baseret på vedvarende energi som sol og vind. Det er korrekt at vind- og solenergi er afhængige af vejret, men det er dog muligt at opbygge et energisystem, der kan håndtere sådanne fluktuerende ressourcer, som fx beskrevet i CEESA, så de kan lagres eller udnyttes af flere sektorer. Samtidig kan det bemærkes, at selvforsyning vil skabe uafhængighed ift. import og svingende brændselspriser, og samtidig politisk uafhængighed, hvor debatten i Europa i øjeblikket fx handler meget om at undgå at være afhængig af russisk naturgas.

Betragtningen om, at en større andel af energi fra kilder uden brændselsinput ikke vil påvirkes af svingende brændselspriser på den måde, som kilder baseret på brændsler gør, kan understøttes af analysen af de tre energiscenerier.

Scenariet ES.U.V. er det scenarie med det største samlede brændselsforbrug (kul, olie, naturgas og biomasse) på 188,65 TWh/år, mens ES har et lidt lavere på 183,56 TWh/år og CEESA har et væsentligt lavere på 166,86 TWh/år. Det betyder også, at ES.U.V. har de største brændselsomkostninger, selvom systemets samlede omkostninger er højest for CEESA pga. investeringer i VE. Følsomhedsanalysen i forrige afsnit viste også, at ændringen i den totale brændselspris’ andel af de samlede omkostninger, når der sker udsving i brændselspriserne, er større i ES end ES.U.V., mens CEESA er langt mere stabil. Da CEESA er et skridt mod et system, der kan udnytte fluktuerende ressourcer effektivt, betyder det også, at der ikke er den usikkerhed ved en stor andel af sol og vind, som vismændene taler om. Derfor må det pointeres, at usikkerheden ift. brændselspriserne er størst i ES.U.V og lavest i CEESA.

Side 73 af 90

10.4 VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG KONKURRENCEEVNE

Det er klart for regeringen, at en omstilling ikke kan ske gratis:

”Omstillingen vil isoleret set medføre en højere energiregning for både husholdninger og virksomheder. Men det kan sammenlignes med en forsikring. Hvis energipriserne stiger mere, end vi forventer i dag – hvilket der er en betydelig risiko for – vil en højere energiregning være en relativt mindre udgift i forhold til det, vi forsikrer os imod” (Regeringen 2011a, 3)

Men der bliver stadig lagt stort fokus på, at en grøn omstilling skal støtte op om strategier om vækst og beskæftigelse. Regeringen vil ”fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst”

(Regeringen 2011a, 3), og væksten skal ske gennem nye grønne arbejdspladser (Regeringen 2011a).

Det bemærkes, at produktionen af VE generelt er mere arbejdskraftintensiv end konventionelle energiformer og at ”udbygningen af havvind vil bidrage til at styrke vækst og eksport samt skabe gode

muligheder for at fastholde og eventuelt øge antallet af både videns- og produktionsarbejdspladser i

Danmark” (Regeringen 2011a, 31).

Vismændene har dog, som tidligere nævnt, et andet syn på sagen og vurderer, at alle sektorer vil kunne skabe arbejdspladser, hvis man investerer i dem. De tager udgangspunkt i en ligevægtsmodel, der med tiden selv regulerer, så der bliver fuld beskæftigelse. Derfor tælles de positive effekter, der kunne være ift. beskæftigelse ikke med, men kun de negative. Vismændene lægger særligt vægt på, hvordan PSO-tariffen vil forværre konkurrenceevnen for virksomheder, der vil tabe 5000 arbejdspladser (DØR 2014a, DØR 2014c, RDØRS 2014a). Argumentet fra vismændene er derfor, at investeringer kan komme i hvilken som helst sektor, men at afgifterne skal mindskes, om ikke andet så i hvert fald omfordeles (DØR 2014a).

Regeringen har da også i deres nyeste vækstudspil ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst” fra maj 2014 fokus på, at det skal være nemmere og billigere at have en virksomhed i Danmark og foreslår på denne baggrund en nedsættelse af PSO-tariffen for virksomheder (Regeringen 2014).

Om det er korrekt eller ej, at VE-sektoren skaber flere arbejdspladser end den konventionelle energisektor, er der både påstande for og imod, men der kan om ikke andet argumenteres for, at arbejdspladser i VE-sektoren støtter op om en omstilling, mens arbejdspladser i den konventionelle vil være med til at fastholde samfundet som fossilbaseret. Dette og det forrige argument gør, hvis det kan underbygges, at det er relevant at skelne mellem, hvilke sektorer arbejdspladserne skabes i. Herudover må det bemærkes, at udgifterne til et system baseret på VE kræver en stor andel af investeringer, der skaber mere beskæftigelse i Danmark end udgifter til brændsel, som skal importeres fra udlandet, når dette er den billigste mulighed. Det må dog antages, at der vil være en grænse for, hvor meget beskæftigelsen vil kunne fortsætte med at stige med øgede investeringer. Det er god økonomisk politik at investere sig ud af krisetider, da investeringer vil skabe flere arbejdspladser i krisetider, hvor arbejdsløsheden er høj, hvilket er argument for at investere nu (Jespersen 2012).

Da der er uenighed og usikkerhed om præcist hvor mange arbejdspladser, der skabes i de forskellige sektorer, giver det ikke mening at lave beregninger for det. Dog viser vores analyse, se Figur 12, at CEESA har en større andel i investeringsomkostninger i forhold til brændselsomkostninger end både ES og ES.U.V. Blandt de to sidste har ES en smule større investeringsomkostninger i forhold til

Side 74 af 90

brændselsomkostninger end ES.U.V. Ud fra dette perspektiv kan der argumenteres for, at CEESA skaber flest grønne arbejdspladser, derefter kommer ES og lavest ligger ES.U.V.

For at regnestykket om beskæftigelse kan holdes positivt kræver det, at mængden af skabte grønne arbejdspladser overstiger mængden af tabte arbejdspladser gennem virksomhedernes forværrede konkurrenceevne og forbrugernes formindskede købekraft som følge af PSO-betaling. Den samfundsøkonomiske analyse udarbejdet i dette projekt, tager ikke højde for fordelingen af skatter og afgifter, men kun for samfundets samlede udgifter. Derfor tages interne effekter ikke med, men der kan dog argumenteres for, at afgifter på en eller anden måde vil påvirke virksomhederne i deres produktion og dermed deres konkurrencedygtighed, og nogle virksomheder kan vælge at flytte ud af landet. Det er derfor essentielt, at det overvejes, hvordan afgiften fordeles på den mest omkostningseffektive måde og med den mindst mulige forværring af konkurrenceevnen.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen udtaler i Orientering på P1 d. 8. maj, at når der tales om danske virksomheders konkurrenceevne, er det vigtigt at bemærke, at Danmarks gennemsnitlige prisniveau på energi er lavere end EU-gennemsnittet, når afgifterne er medregnet. Dermed mener han ikke, at virksomheder i Danmark er værre stillet end i resten af Europa. Han påpeger dog, at man bør lempe PSO-betalingen, hvis der er mulighed for at gøre det uden at lempe i VE-ambitionerne (Mathiesen 2014).

Repræsentant fra DE mener, at det er relevant at overveje ændringer i PSO-tariffen, fordi det er meget store beløb, som det udgør for virksomhederne10 (RDE 2014, 39:48). Repræsentant fra Forbrugerådet mener, at støtten skal målrettes, så de særlig konkurrenceudsatte virksomheder fritages, hvilket ifølge han anslår er omkring 10 % af virksomhederne (RF 2014, 15:27).

En supplerende pointe fra RDE er, at en ændring i politikken i forhold til VE-ambitionerne er en ting, der også skaber usikkerhed for virksomhederne. Derfor vil vindmølleparkerne blive dyrere i sidste ende, jo flere gange politikken ændres (RDE 2014, 30:39).

10.5 FOREGANGSLAND

I Vores Energi skriver regeringen også, at en dansk ambitiøs indsats ikke vil kunne mindske klimaforandringer alene, men at en af idéerne med at investere i VE er, at Danmark skal gå foran og vise omverdenen, at en omstilling kan ske uden væsentlige meromkostninger (Regeringen 2011a). Til den på tidspunktet forestående energiaftale bemærker regeringen, at det skal være en aftale: ”som skal

få Danmark godt på vej mod målet i 2050 og ikke efterlade tvivl hos hverken virksomheder, borgere og

vores omverden om, at Danmark energipolitisk går foran.” (Regeringen 2011a, 5)

”(…) Men en ambitiøs dansk indsats i den kvoteomfattede sektor kan imidlertid vise, at der er begrænsede omkostninger ved at sikre en hurtigere grøn omstilling af den kvoteomfattede sektor. Særligt i lyset af nødvendigheden af at frigøre os fra fossile brændsler og bremse klimaforandringerne. Når Danmark går foran og viser, at en ambitiøs omstilling af den kvoteomfattede sektor er mulig, kan det i første omgang bl.a. bane vejen for en tilslutning til det danske ønske om, at EU skal øge sit reduktionsmål i 2020 fra 20 til 30 pct. i forhold til 1990 og derefter mere ambitiøse reduktionsmål efter 2020” (Regeringen 2011a, 27)

10 Også højere end dem vismændene kommer frem til, da de ikke bruger de nyeste fremskrivninger.

Side 75 af 90

Regeringen sætter altså en værdi i at vise vejen og presse EU til en mere ambitiøs klimapolitik. Vismændene argumenterer for, at det er tvivlsomt, at Danmark kan demonstrere, at det ikke er dyrt at skabe en grøn omstilling, men at vi måske endda kommer til at vise det modsatte (Whitta-Jacobsen, Amundsen, et al. 2014).

Det lidt uklare mål om, at omstillingen skal være omkostningseffektiv eller ”uden væsentlige

meromkostninger” gør det til en meget svær parameter at måle på. Baseret på scenarierne kan det bemærkes, at CEESA er det scenarie, der er tættest på en grøn omstilling, men til gengæld er det også det system med de højeste omkostninger. De højere investeringer i VE i CEESA og ES vil dog være med til at skabe teknologisk udvikling i denne sektor i højere grad end ES.U.V.

Det er svært at vurdere, hvorvidt investeringen i VE er omkostningseffektiv eller om det er en unødvendig omkostning, men det er værd at bemærke fordelene, som beskrevet i de tre tidligere afsnit. Som tidligere nævnt har regeringen gjort opmærksom på, at omstillingen må komme til at koste noget.

At være foregangsland kan også handle om, at kunne eksportere teknologier i fremtiden, når der i andre lande bliver større behov for omstilling til VE. Der kan på mange måder argumenteres for, at det kræver investeringer, at en teknologi udvikler sig, og at det ikke kan ske af sig selv, som i vismændenes modeller. I stedet for at afvente, at andre lande udvikler teknologierne og dermed købe dem, når prisen er lav, kan vi være dem, der eksporterer teknologierne til de andre. Det er imidlertid meget svært at vurdere omkostningerne til investering i VE-teknologi op imod en fremtidig mulig eksportindtægt, og et forsøg på dette vil være forbundet med meget stor usikkerhed.

Repræsentant fra Energistyrelsen bemærker, at det vil være at standse en nogenlunde jævn udvikling at undvære de to havvindmølleparker Kriegers Flak og Horns Rev 3, og mener, at der i stedet vil opstå et stort investeringsbehov senere. Det er uklart, om det vil være billigere eller dyrere i fremtiden, men man kan ikke vide med sikkerhed, at det bliver billigere, fordi der kan opstå uforudsete udgifter i energisystemet. Han mener ikke, at fokus bør ligge på, hvorvidt det vil give et positivt udfald på handelsbalancen at kunne eksportere, men at Danmark bør holde gryden i gang for at fortsætte med at holde føringen, fordi det kan give andre fordele (RE 2014, 21:57). Til gengæld pointerer RDØRS, at Danmarks erfaringsgrundlag ville blive større, hvis de to vindmølleparker ikke blev opsat samtidig men forskudt, så man kunne anvende den viden, der kommer fra den første i forbindelse med opsætning af den anden (RDØRS 2014a).

Repræsentant fra Forbrugerrådet bemærker, at vismændene ser forfejlet på innovation som et tog, man bare kan stige på, men han mener ikke, at der står nogen på perronen og byder Danmark velkommen. At være med til at udvikle nye teknologier kræver investeringer (RF 2014, 18:29).

Der kan altså argumenteres for, at fordi forudsigelser af fremtiden er forbundet med så stor usikkerhed, vil et mål som at være foregangsland gøre, at vi i Danmark følger med udviklingen og på den måde forsøger at forsikre os mod usikkerheder. På samme måde som andre typer forsikring kan det ikke vurderes, hvorvidt det kan betale sig, fordi de omstændigheder man forsikrer sig imod, ikke kendes. Her må det være op til politikerne at vurdere, hvorvidt omkostningen for forsikringen er for dyr i forhold til de mulige alternativer, der kan være, hvis ikke der forsikres.

Side 76 af 90

F A S E I I I

Denne fase samler op på resultaterne fra fase 1 og 2 og besvare problemformuleringen.

Resultaterne fra de forudgående analyser og faser vil blive diskuteret i kapitel 11. I kapitel 12

præsenteres projektets resultater og der konkluderes på problemformuleringen.

Side 77 af 90

11 VISMÆNDENE OG DEN NEOKLASSISKE INDLEJRING

I Fase 1 blev det dokumenteret, at vismændenes analyser bliver tilgået med en neoklassisk økonomisk overbevisning. Deres konklusioner og anbefalinger kommer, i kraft af deres rolle som vismænd, til at fremstå som den eneste økonomiske sandhed og tilgang til, hvad der er en omkostningseffektiv omstilling til VE. Vismændene bliver af flere af rådets repræsentanter kritiseret for at have en for teoretisk tilgang til analysen. Blandt andet udtaler repræsentant fra Forbrugerrådet, at vismændene har:

”en grundlæggende opfattelse af, at man kan regne sig frem til, med økonomisk teori, hvordan

verden ser ud. De mere fysiske og mere politiske forhold tager de sig efter vores mening ikke rigtigt

af. (…) Vi synes, ikke de forholder sig til virkeligheden, men de forholder sig til økonomiske teorier”

(RF 2014, 04:10)

Vismændene har desuden været beskyldt for at være ude af trit med den politiske virkelighed og ikke tage hensyn til centrale mekanismer i det politiske system (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 10), hvilket kan være problematisk når vismændene samtidig, ifølge sig selv, fungerer som en slags økonomisk vagthund (Whitta-Jacobsen 2012, 8).

Tages der fat i 1. hypotese fra teoriafsnittet: Når samfundet søger nye mål, der skal bistås af en radikal

teknologisk forandring, vil eksisterende institutioner påvirke beslutningsprocessen og hindre, at nye

løsninger bliver belyst. Eksisterende institutioner vil søge at skabe en ‘no choice’ opfattelse ved at

ekskludere tekniske alternativer fra debatten, kan der argumenteres for, at M14 i kraft af dens meget teoretiske neoklassiske økonomiforståelse og vismændenes rolle er med til at skabe en sådan ’no choice’ opfattelse i samfundet.

Den neoklassisk baserede analyse kan understøtte argumenter fra den konventionelle energisektor mod en radikal omstilling, hvilket vil kunne påvirke beslutningsprocesser og hindre, at nye løsninger bliver belyst. Samtidig må det påpeges, at M14 netop er et alternativ eller second choice ift. den politik, der føres i Danmark i dag. Analysen er ikke et partsindlæg imod VE, og vismændene har da også efter M14 udtalt, at ”vismænd ikke er modstandere af VE” (Whitta-Jacobsen, Amundsen, et al. 2014), men til gengæld vil analysen kunne understøtte den konventionelle energiindustri i argumenter om ikke at omstille samfundet.

Der er gennem dette projekt blevet belyst, at den neoklassiske økonomiske overbevisning, med sin meget teoretiske og rent monetære økonomiske metoder, i lavere grad end fx konkret institutionel økonomi er tilpasset til et ønske om en omstilling af samfundet og til at se udover de teoretiske modeller.

11.1 POLITIK OG ØKONOMI

Det kan være svært at se, at vismændene ikke kombinere økonomi og politik. Institutionen DØR er nedsat med status som uafhængig, mens deres resultater fremstår som politiserende anbefalinger, hvilket på sin vis ændrer denne status. Ifølge Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, er det problematisk, at den neoklassiske økonomiforståelse i medierne fremstilles som en eksakt videnskab, mens andre økonomiske overbevisninger oftest ses som politisk frem for fagligt

Side 78 af 90

funderede. I stedet bør der være mere opmærksomhed på, at alle økonomiske overbevisninger er fagligt funderede, men har forskellig tilgange til samfundet (Jespersen, Økonomi er ikke en eksakt videnskab 2013). Dog kan det pointeres, at det der grundlæggende adskiller de politiske partier i Danmark er administrationen af økonomien i samfundet. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at adskille økonomi og politik.

Nedsættelsen af DØR som uafhængigt råd afspejler et syn på neoklassisk økonomi, som den ’rigtige’ økonomiforståelse. For mens DØR er uafhængig af virksomheder og interesser, som resulterer i ikke at inddrage repræsentanternes meninger i analysen, vil de altid være farvede af deres egen faglighed og deres baggrund som neoklassiske økonomer. Repræsentant fra Dansk Energi mener:

”(…) hvis man foregiver at være meget økonomisk fornuftig i tankegangen, og samtidig

kombinerer det med at være politikskabende, så er det en ekstrem farlig cocktail, og det er det de

gør, synes vi (3:34) (…) For spørgsmålet er, hvis interesser de varetager? Det er jo umuligt at regne

ud. Det laver politik på baggrund af økonomisk teori.” (RDE 2014, 12:15)

Der kan argumenteres for, at andre økonomiske overbevisninger, som fx den konkret institutionelle økonomi som brugt i dette projekt, men også overbevisninger som den økologiske økonomi kunne være med til at nuancere billedet af økonomi i offentligheden og belyse, hvordan resultater af analyser altid afhænger af den overbevisning, hvormed analyserne tilgås. Mere fokus på dette vil være med til at åbne op for en mere nuanceret politisk debat og styrke choice-awareness tesen: ”Samfundet vil have

gavn af en øget bevågenhed og viden om, at tekniske alternativer findes, og at det er muligt at tage et

valg”. Tidligere sagkyndig i rådet udtaler:

”selvom man alle sammen kan være skolet (…) inden for økonomi, så er der forskellige

traditioner og forskellige tilgange. Og de tilgange det er jo ligesom briller - altså de farver den

måde man ser verden på, og hvad man ser som vigtigt eller mindre vigtigt. Så ja jeg tror, at ved at

have en bredere palet af økonomer, vil man få en lidt bredere diskussion.” (TS 2014, 12:58)

En inddragelse af flere forskellige økonomiske fagligheder vil altså kunne åbne op for en debat om, hvilke økonomiske overbevisninger der er og ikke er tilstrækkelige at anvende i et samfund, der ønsker en bæredygtig omstilling af samfundet.

11.2 NYE ØKONOMISKE BRILLER

Dette projekt har fremhævet forskellige energiscenarier for at kunne undersøge, hvordan konklusionerne kunne have set ud med en anden økonomisk overbevisning.

CEESA-projektet er gennemgået som alternativ, og tre energiscenarier er opstillet. De tre energiscenarier har repræsenteret den danske regerings energipolitik i form af Energiaftalen 2012-2020 (ES) og et mindre ambitiøst baseret på vismændenes anbefaling (ES.U.V) samt et mere ambitiøst baseret på CEESA-projektets anbefalinger (CEESA).

På baggrund af de tre energiscenarier kan det pointeres, at der som vismændene pointerer er

omkostninger ved en omstilling til VE. CEESA og ES har højere samlede omkostninger end ES.U.V, hvilket skyldes, at det er dyrt at investere i de ekstra CO2-besparelser. Men der er imidlertid flere aspekter end omkostningerne, som kan tages med i en analyse, som det er gjort i kapitel 10

Side 79 af 90

Usikkerheder og sideeffekter, og dette vil gøre scenarierne med store andele VE (CEESA og ES) mere fordelagtige end scenariet, hvor andelen af vindenergi reduceres (ES.U.V). Der kan argumenteres for, at en investering kan kaldes mere omkostningseffektiv, hvis den opfylder flere end et politisk mål på samme tid. At en omstilling vil have nogle omkostninger er heller ikke regeringen fremmed (Regeringen 2011a). Men det er ikke dermed sagt, at en omstilling ikke kan betale sig.

Nogle fordele, som blandt andet diskuteret i kapitel 10, er svære at kvantificere. En kvantificering af disse vil ofte være forbundet med usikkerhed, da det baseres på fremtidige fænomener. Ulemper som fx omkostninger er dog umiddelbart mere konkrete og håndgribelige11, hvilket giver en skævvridning i en analyse, der opstiller fordele og ulemper. Vismændenes overbevisning lægger sig generelt op af mainstream økonomiens kvantificering af parametre baseret på monetære opvejninger. Derfor vælger de enten at kvantificere eller se bort fra parametre, som her er argumenteret for ikke er tilstrækkelig målbare, eller som er forbundet med usikkerhed. Dette løser imidlertid ikke problemet, og sådanne parametre bør i stedet være belyst gennem diskussioner, som lægger op til, at valget ikke er givet, men mangesidet og afhængig af politiske interesser. Derfor bør diskussionsoplæg om omkostninger ved VE give udtryk for de store usikkerheder, der er forbundet med fordelene, men også ulemperne.

Der kan argumenteres for, at en analyse som den i M14 ikke er tilstrækkelig til at belyse alle aspekter, når der netop er så store usikkerheder, der ikke er umiddelbart kvantificerbare, forbundet med analyser af at investere i radikale teknologiændringer, som en omstilling til et VE-baseret samfund og det der alternativt vil ske, hvis ikke man gør det. Kritikken er derfor ikke møntet på vismændenes analyse i sig selv, da de sådan set gør det, de er ansat til som nationaløkonomer, nemlig at undersøge de økonomiske omkostninger ved VE. Analysen bør bare ikke stå alene, men indgå som en del af en større analyser, hvor flere (også ukvantificerbare) aspekter medtages og diskuteres.

11.3 KLØFT MELLEM ØKONOMISK OG TEKNISK FAGLIGHED

Vismændene balancerer som nævnt mellem at være politiserende økonomer og objektive eksperter, når de kommer med løsningsforslag på økonomiske problemer, hvor de bevæger sig ”ind i problemstillinger, der rummer mange andre aspekter end de økonomiske, og hvor vismændene derfor

ikke kan påberåbe sig en særlig ekspertise” (Rosholm and Birch Sørensen 2009, 9). Dermed kommer vismandsrapporterne ud i stormvejr mellem på den ene side deres økonomiske ekspertise, med eksperter fra de berørte fagområder og andre interessenter på den anden side. Hvilket dette projekt har understøttet ved at pointere vismændenes manglende viden om energisystemet og dets muligheder. Vismændene kan kritiseres af repræsentanterne for i for lille grad at være opmærksomme på deres egen utilstrækkelighed i forbindelse med særligt tekniske analyser, hvor det kunne være en fordel at inddrage eksperter fra andre fagområder end økonomi for at lave mere anvendelige analyser for samfundet. Flere af repræsentantskabets medlemmer giver udtryk for, at deres alternative perspektiver ikke bliver inddraget i analysen, og at deres rolle i rådet derfor er meningsløs (Kristensen 2014).

11 Der findes også eksempler for ulemper, der ikke er kvantificerbare og håndgribelige, som fx de usikkerheder der findes omkring sundhedseffekten ved lavfrekvent støj fra vindmøller og andre gener beboere kan opleve ved at bo tæt på vindmøller

Side 80 af 90

Kritikken i dette projekt går derfor også på den måde DMØR, som institution fremstår som et råd, og hvor flere forskellige grønne NGO’er og interesseorganisationer umiddelbart fremstår som medforfattere på rapporten, hvor de som tidligere nævnt i virkeligheden ikke har nogen reel indflydelse. Problematikken i M14 ligger i, at repræsentanterne i DMØR kan afgive høringssvar, men at disse og deres faglige ekspertise indenfor forskellige områder ikke inddrages, fordi de er interesseorganisationer, og vismændene og M14 skal være uafhængige af interesser og virksomheder. M14 kommer derfor til at fremstå som en selvstændig rapport på trods af de vedhæftede høringssvar, og det er da også konklusionerne i M14, som medierne forholder sig til som anbefalinger fra DMØR.

Repræsentant fra DE kritiserer vismændenes faglighed og udtaler, at der er mange fejl i rapporten, bl.a. at tallene der anvendes for PSO-fremskrivningerne er forældede (RDE 2014, 50:27). Repræsentant fra Forbrugerrådet kritiserer, at han generelt synes, at kvaliteten er for dårlig i rapporterne:

”(…) det er vigtigt for os at understrege, at vi har ingen medansvar for det der står i de her

rapporter, fordi som I kan se, så tager vi afstand fra en del af det, og vi synes også, at vi påpeger

nogle ting, der er direkte forkerte, men det tager de aldrig hensyn til (03:47) (…) Vi synes ikke, at

de analyser som vismændene laver, er brugbare (...) derudover synes vi faktisk ikke, at den faglige

kvalitet er i orden. Og vi synes at, som minimum, så skulle man lave noget peer-review, når de laver

sådan en rapport her. Altså, de er fuldstændig sig selv og ingen kigger dem i kortene, udover at vi

sidder der, fra det her som jeg kalder repræsentantskabet, og hvor de bare kan ignorere vores

indvindinger” (RF 2014, 33:26)

Energistyrelsen pointerer også, at kvaliteten kunne have været højnet ved, at deres faglige ekspertise var blevet inddraget. Det handler her ikke om at få ret, men at en dialog med parterne er med til at kvalificere rapporten yderligere (RE 2014, 37:32). Han udtaler:

”jeg tror nok, at man kan sige, at vi synes, det kunne havde været kvalificeret ved, at vi havde

været inddraget. Altså, at der havde været en diskussion med os. Vi kan jo ikke bestemme, hvad de

skriver, det er jo ligesom det, der er pointen med, at de er uafhængige. Men jeg tror nok, vi synes, at

der er nogle tekniske ting, eller nogle præmisser, der er anderledes end det er i rapporten.” (RE 2014, 35:40).

11.4 VISMÆNDENES SELVVALG

Som nævnt i afsnit 5 vælges vismændene for 6-årige perioder og indstiller selv nye kandidater, som økonomiministeren godkender, hvilket skal sikre uafhængighed af den siddende regering. Samtidig er det en uparlamentarisk rådsdannelse, der gør vismandsinstitutionen til en lukket kreds. I en artikel i Ræson kritiseres vismændene for, at der bliver indstillet kandidater med samme økonomiske overbevisning som de afgående (Jensen, Poulsen og Topf 2012). Derfor stillede Jesper Jespersen fra RUC sig kritisk overfor indvælgelsen af den nye vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i 2008:

”Når der nu blev skiftet ud i formandskabet, så er det ærgerligt, at formandskabet, der i øvrigt

er selvsupplerende, ikke havde modet til at bevæge sig uden for egne rækker af mandlige

neoklassiske økonomer.” (Jespersen 2008)

Side 81 af 90

Dette hænger også sammen med nævnte pointe fra tidligere sagkyndig om, at ens faglighed farver den måde verden anskues på. Dette selvvalg af kandidater kan føre til, at der kommer et relativt ensartet partsindlæg i debatten fra vismændene, der muligvis har en stor autoritet i forhold til konsensusskabelse om den økonomiske politik, der måske ikke sikrer ”at samordne de forskellige

økonomiske interesser” (LBK nr 1054 2007, §1).

Det er væsentligt at påpege, at vismændenes måde at sætte samfundsøkonomien på formler automatisk afspejler en form for objektivitet og en aura af naturvidenskab. Men som med enhver naturvidenskabelig disciplin så skal resultater og konklusioner understøttes af et solidt empirisk fundament. Antagelser om, at mennesker er fuldkomne rationelle og fremstår idealiserede som Newtons himmellegemer, er ikke virkelighedsnært. Menneskelig adfærd er umulig at sætte på formler, hvorfor den neoklassiske naturvidenskabelige overbevisning fremstår som en idealiseret kariaktur af virkeligheden, og derfor kan antages at have endnu sværere ved at gisne om fremtiden. Formler er gode til konstante, fysiske kausaliteter, som den menneskelige adfærd ikke kan siges at være. Vismændenes anvendte matematik, i form af neoklassisk økonomi, gør økonomi uigennemsigtig for almindelige samfundsborgere, der derfor tror, at deres ord er den objektive sandhed. Men i virkeligheden har formaliseringen medvirket til, at vismændenes konklusioner fremhæves uden realisme. Det ville øge offentlighedens forståelse af økonomien, hvis det af økonomiens udøvere blev anerkendt, at der er en betydelig videnskabelig uenighed om, hvordan den økonomiske virkelighed skal forstås og analyseres, hvilket har en betydning for resultatet – hvilket blandt andet ses af projektets resultater. Det er vigtigt at understrege, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men ofte bærer præg af en form for ideolisering.

Om M14 og vismændene har indflydelse på den førte politik i Danmark og den offentlige debat, er noget der vil kunne undersøges yderligere, men er udenfor dette projekts rammer. Det kan dog siges, at første reaktion på vismandsrapporten fra Klimaministeren var, at vismændene ramte ”helt udenfor

skiven”, og at han således ikke har tænkt sig fx, at arbejde på at udskyde de to vindmølleparker, som vismændene anbefaler (Dam Nielsen 2014). Der er efter M14’s udgivelse kommet et forslag til ændringer for PSO-tariffen gennem regeringens vækstpakke, men spørgsmålet er om ikke, den var kommet under alle omstændigheder, eftersom en del af energiaftalen indeholdt en nedsætning af et råd, der skulle se på afgifter og tilskud i energisektoren. RDE mener heller ikke, at det er vismændene, der finder på, men at de får en indflydelse, når de tager den politiske dagsorden og analyserer på den. Flere af rådsmedlemmerne er dog også usikre på, hvor meget vismandsrapporterne påvirker politikken. Rapporterne giver i højere grad skyts til dem, der er enige, mens dem der er uenige ryster på hovedet af dem (RDI 2014). Rapporten bliver blandt andet mødt af rådsmedlemmerne, som ”uden

gang på jorden” (RF 2014) og at ”det er super, super irriterende, at de ikke kan forholde sig til den

politiske virkelighed.” (RDE 2014).

Side 82 af 90

12 KONKLUSION

Projektet beskæftiger sig med den danske energipolitik frem mod 2020 og målsætningen om at omstille energisystemet til 100 % vedvarende energi i 2050. Formålet med projektet er at vurdere, hvordan forskellige økonomiske overbevisninger har en indflydelse på analyser og vurderinger af energisystemet og hvordan de bruges til at fremføre alternativer til den førte politik. Projektet har vurderet og belyst følgende problemformulering:

Hvad betyder vismændenes økonomiske overbevisning for deres analyse af energisystemet, og hvordan

kunne analysen have set ud, hvis den blev baseret på en anden økonomisk overbevisning?

For at besvare problemformuleringen er vismændenes og CEESA-projektets anbefalinger, modeller og markedsforståelse blevet analyseret. Herefter er computermodellen EnergyPLAN blevet anvendt til at analysere tre forskellige energiscenarier.

Analyserne er udarbejdet inden for rammerne af Choice Awareness teorien. Der er i analyserne lagt vægt på energisystemets socioøkonomi, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger er en vigtig parameter. Derudover er der lagt vægt på de usikkerheder og sideeffekter, som er tilknyttet de tre scenarier.

Vismændenes analyser og modeller er baseret på en dominerende neoklassisk økonomisk overbevisning, mens CEESA-projektets analyser og modeller er baseret på konkret institutionel økonomi. Den økonomiske overbevisning har betydning for deres formål med analysen og deres måde at modellere og analysere energisystemet, hvilket giver vidt forskellige alternativer til den førte energipolitik.

Med standardfremskrivninger af CO2- og brændselspriser er vismændenes anbefalinger om ikke at investere i Horns Rev 3 og Krigers Flak det mest økonomisk fordelagtige scenarie. Regeringens planlagte politik er 400 mio. kr. dyrere årligt, hvilket skyldes investeringer i havvindmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak. CEESA-projektets anbefalinger har en høj andel af VE og dermed også store investeringsomkostninger, hvilket gør det til det mest omkostningstunge scenarie. Den økonomiske del af analysen viser, at opsætningen af Horns Rev 3 og Kriegers flak ikke er økonomisk fordelagtigt, og når der integreres mere VE i systemet bliver det mindre økonomisk fordelagtigt.

Energiscenariet uden havvindmølleparker er afhængig af en stor import af fossile brændsler og er derfor ekstra følsomt overfor skiftende brændsels- og CO2-priser, mens de to andre scenarier er mere stabile pga. deres mindre brændselsforbrug. Analysen af stigende brændsels- og CO2-priser viser, at der skal ske drastiske stigninger i brændsels- og CO2 priserne før den førte politik og CEESA-projektets anbefalinger fremstår billigere end vismændenes anbefaling.

Analysen af scenariernes sideeffekter viser, at flere parametre må antages at have en effekt, der ikke kan inddrages i en økonomisk model, men som på flere måder kan antages at påvirke, hvilke scenarier der kan betale sig. For det første kan det i forbindelse med de nævnte brændselspriser nævnes, at uafhængighed af fossile brændsler og import af disse ikke kun handler om uafhængighed ift. priser, men også politisk uafhængighed. Politisk uafhængighed er noget der kan skabes gennem selvforsyning med VE, hvis energisystemet udvikles til at håndtere store mængder VE. CEESA-projektets forslag og den planlagte politik har større grad af selvforsyning gennem vedvarende energi end vismændenes

Side 83 af 90

anbefaling og CEESA-projektets forslag er det med flest overvejelser omkring integration af store mængder VE i energisystemet.

Derudover kan det konkluderes, at udover, som vismændene gør, at overveje de tabte arbejdspladser ved PSO-tariffen, er det også nødvendigt at vurdere mængden af skabte arbejdspladser. Der bør skelnes mellem arbejdspladser skabt i VE-sektoren og den konventionelle energi-sektor, bl.a. fordi de første vil understøtte en omstilling og de sidste vil fastholde et fossilbaseret samfund. I dette projekt er der argumenteret for, at en stor mængde af investeringer i højere grad skaber arbejdspladser end en stor mængde brændselsomkostninger. På baggrund af dette får CEESA den største fordel, dernæst regeringens planlagte politik, og vismændenes anbefaling har den laveste investeringsandel. Der mangler dog en økonomisk tilgang, der medtager sådanne beskæftigelsesmæssige fordele og tabte arbejdspladser pga. skatter og afgifter.

Herudover har den danske regering et ønske om at være foregangsland og vise omverden, at en omstilling kan ske uden de store meromkostninger. Dette er et punkt, der er svært at vurdere, da det ikke står klart hvad ”store meromkostninger” dækker over. Det kan på baggrund af dette projekt konkluderes, at det er noget der bør sættes fokus på, men at politik ikke udelukkende bør styres at økonomi, men at der også er andre ukvantificerbare fordele ved at Danmark er forrest i den teknologiske udvikling og med på innovationsbølgen.

Det kan konkluderes, at de økonomiske vismænd har en neoklassisk overbevisning, der præger deres modeller og analyser og får deres resultater til at fremstå teoretisk funderede og idealiserede. Med den neoklassiske idealisering, metodologi og grad af magt modarbejder de økonomiske vismænd den institutionelle reorganisering, det vil kræve at omstille til et vedvarende energisystem, ved at designe feasibility studier, der fremlægger energipolitikken, som uøkonomisk for samfundet.

Gennem analyserne er det blevet belyst, at en institutionel overbevisning giver et andet resultat. Der bør derfor være mere åbenhed om, at der findes forskellige økonomiske tilgange, der har hver deres svagheder og styrker. Det kan det konkluderes, at offentligheden, gennem diversificerede økonomiske analyser, kan få en øget bevågenhed for mulige alternativer.

De økonomiske råd fremstår som et upartisk men farvet indlæg i debatten, hvor politik reduceres til økonomi. Det er ikke analyseret i hvor høj grad, vismændene har en indflydelse på den offentlige debat og den politiske beslutningsproces.

Side 84 af 90

13 LITTERATUR

Andersen, Peder. Særlig sagkyndig Peder Andersen. 2014.

Andersen, Torben M., Jørgen Birk Mortensen, og Søren Bo Nielsen. »Vismænd svarer på kritik af analyser af dansk miljø- og energipolitik.« Naturlig Energi, september 2002.

Bredahl Jacobsen, Jette. Kommentarer til DØRS miljørapport (Møde 26/2/2014). Frederiksberg: University of Copenhagen, Institute of Food and Resource Economics, 2014.

Buch-Hansen, Mogens. En ny økologisk økonomi. 12. januar 2009. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE626601/en-ny-oekologisk-oekonomi/ (senest hentet eller vist den 5. april 2014).

Christiansen, Peter Munk. “DØR og den politiske magt.” In Jubilæumsskrift, by De Økonomiske Råd 1962-2012, 381-390. De Økonomiske Råd, 2012.

Connolly, D, H Lund, B V Mathiesen, and M Leahy. “A review of computer tools for analysing the integration of renewable energy into various energy systems.” Applied Energy, 2009: 1069-1082.

Dam Nielsen, Rasmus. Minister: Vismændene rammer helt uden for skiven. 26. februar 2014. http://politiken.dk/indland/politik/ECE2219360/minister-vismaendene-rammer-helt-uden-for-skiven/ (senest hentet eller vist den 28. maj 2014).

Danmarks Vindmølleforening. PSO og vindmøller. Henrik Skotte, Danmarks vindmølleforening, 3. marts 2013.

Dansk Energi et al. Høringssvar på diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd. Dansk Energi; Dansk Affaldsforening; DANVA; Dansk Fjernvarme, 2014.

Dansk Erhverv. Pressemeddelelse - ambitiøs energipolitik koster arbejdspladser. Dansk Erhvev, 2014.

DI. DI bidrag til De Økonomiske Råds diskussionsoplæg. Dansk Industri, 2014.

DI Energi. Dansk eksport af grøn teknologi blæser derudaf. 30. april 2014. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/04/29/173505.htm (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

DKVIND. Møllerne på havet. 2014. http://www.dkvind.dk/mytedraebere/mollerne_paa_havet.pdf (senest hentet eller vist den 30. Maj 2014).

DN. Kommentarer til 2012-oplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR). Danmarks Naturfredningsforening, 25. februar 2014.

Douma, Sytse, and Hein Schreuder. Economic approaches to Organizations. 2. udgave. Prentice Hall, 1998.

DØR. Baggrundsnotat til Energifremskrivning. De Økonomiske Råd, 2013a.

Side 85 af 90

DØR. Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændringer - baggrundnotat til kapitel 1

"omkostninger ved støtte til vedvarende energi" i Økonomi og Miljø 2014. København: De Økonomiske Råd - Dorte Grinderslev, 2014c.

DØR og Ea energianalyse. Opdaterede forudsætninger til M14. De Økonomiske Råd, 2014.

DØR. Pressemeddelelse - Miljøøkonomisk vismandsrapport. København: De Økonomiske Råd, 2014b.

—. Råd og vismænd. http://www.dors.dk/sw2875.asp (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

DØR. Økonomi og Miljø 2013. De Økonomiske Råd - Formandsskabet, 2013b.

DØR. Økonomi og Miljø 2014. København: Det Økonomiske Råd - Formandskabet, 2014a.

Ea Energianalyse. Modellering af energisystemer- Balmorelmodellen. 23. april 2014. http://www.ea-energianalyse.dk/themes/111_tema_modellering_af_energisystemer.html (senest hentet eller vist den 27. 05 2014).

Elkraft System, Denmark et. al. Balmorel Project 2001, Balmorel: A Model for Analysis of the Electricity

and CHP Markets in the Baltic Sea Region. Elkraft System, Denmark (project management); Risø National Laboratory, Denmark; AKF, Institute of Local Government Studies, Denmark; Stockholm Environment Institute, Estonia; Institute of Physical Energetics, Latvia et. al, 2011.

Energiaftalen. »Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020.« København, 2012.

Energinet.dk. Business case - Kriegers Flak. Energinet.dk - Bestyrelsen, 2013.

Energinet.dk. Energi 2050 – Vindspor. Fredericia: Energinet.dk, 2011.

—. Hvad er PSO tarif? 14. september 2010a. http://energinet.dk/DA/El/Vaerker/Afregning/Spoergsmaal-og-svar/Sider/Hvad-er-PSO-tarif.aspx (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

—. Kriegers Flak havmøller. 29. april 2014. http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER/Anlaegsprojekter-el/Havbaseret-elnet-paa-Kriegers-Flak/Sider/default.aspx (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

—. Spørgsmål og svar om PSO-tariffen. 13. december 2012. http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tariffer-og-priser/PSO-tariffen/Sider/Spoergsmaal-og-svar-om-PSO-tariffen.aspx (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Energistyrelsen. Notat fra havmølleudvalget - Ambefaling af at næste udbygning med havmøller sker på

Kriegers Flak. 10. juni 2010.

—. Bag om politikken. a. http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/bag-politikken (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Energistyrelsen. Danmarks Energifremskrivninger 2012. Energistyrelsen, 2012.

Side 86 af 90

—. Forsyningssikkerhed. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/forsyningssikkerhed (senest hentet eller vist den 28. april 2014).

—. Støtte til vedvarende energi. b. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/elforsyning/elproduktion/stotte-vedvarende-energi (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Energistyrelsen. Technology Data for Energy Plants - Individual Heating Plants and Energy Transport. Energistyrelsen og Energinet.dk, 2012b.

EU. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. 2003.

—. Direktiv af 23. april 2009 om ændringer af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide

ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. 2009a.

—. Climate action - Carbon Leakage. 5. maj 2014c. http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/cap/leakage/index_en.htm (senest hentet eller vist den 7. maj 2014).

—. Climate Action - EU ETS 2005-2012. 5. maj 2014a. http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/pre2013/index_en.htm (senest hentet eller vist den 6. maj 2014).

—. Climate Action - The EU Emissions Trading System (EU ETS). 5. 5 2014b. http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/index_en.htm (senest hentet eller vist den 7. maj 2014).

—. »Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF.« Bruxelles: Den Europæiske Unions Tidende, 23. april 2009b.

Europa Kommissionen. Pressemeddelelse: Klima- og energimål frem til 2030 – for en konkurrencedygtig,

sikker og kulstoffattig EU-økonomi. Bruxelles: Europa Kommissionen, 22. januar 2014.

Finansministeriet. Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente. 31. maj 2013. http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente/ (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Fligstein, Neil. The architecture of markets, An economic sociology of twenty-first-century capital

societies. Princeton and Oxford: Princeton University Press, 2001.

FM. Finansministeriets skriftlige bemærkninger til rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd. Finansministeriet, 28. februar 2014.

Forbrugerrådet. Kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds rapport. Forbrugerrådet TÆNK, repræsenteret ved Christian Ege, Det Økologiske råd, 2014.

Galbraith, John Kenneth. The New Industrial State. First Princeton ed. with new foreword by James K. Galbraith 2007. Princeton University Press, 1967.

Side 87 af 90

Gowdy, John, and Sabine O'Hara. Economic Theory for Environmentalists. Delray Beach Florida: St. Lucie Press, 1995.

Gårn Hansen, Lars. Kommentarer til DØRS miljørapport (Møde 26/2/2014). Frederiksberg: University of Copenhagen, institute of Food and Ressouce Economics, 2014.

Hvelplund, Frede, Henrik Lund, and Decharut Sukkumnoed. “Kap. 31: Feasibility Studies and Technological Innovation.” In Tools For Sustainable Development, by L Kørnøv, M Thrane, A Remmen and H Lund, 595-618. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2007.

Jensen, Johan Juul, Frederik Romedahl Poulsen, og Martin Langdal Topf. »Krisens konsekvenser: Mere magtfulde vismænd fører snæversynet finanspolitik videre.« Ræson. 17. september 2012. http://raeson.dk/2012/krisens-konsekvenser-mere-magtfulde-vism%C3%A6nd-f%C3%B8rer-sn%C3%A6versynet-finanspolitik-videre/ (senest hentet eller vist den 29. maj 2014).

Jespersen, Jesper. 'Ny' vismand? 20. December 2008. http://www.information.dk/177642 (senest hentet eller vist den 30. Maj 2014).

—. Økonomi er ikke en eksakt videnskab. 30. april 2013. http://www.information.dk/458931 (senest hentet eller vist den 29. maj 2014).

Jespersen, Jesper. ØMU'en og den økonomiske krise i EU. Tænketanken NyAgende, 2012.

Karlsson, Kenneth, and Peter Meibom. “Integration of hydrogen as energy carrier in the Nordic Energy System.” WHEC 16. Lyon, France, 2006.

KEBMIN. Skriftlige kommentarer til diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014 йил februar.

KEBMIN. Energipolitisk redegørelse 2012 - Klima-, energiog bygningsministerens redegørelse til

Folketinget om energipolitikken. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012a.

KEBMIN. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-2014 KEB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26

offentligt. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013.

KEBMIN. Regeringens energiog klimapolitiske mål - og resultaterne af Energiaftalen i 2020. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012b.

KEM. Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om

klimapolitiken. København: Klima- og Energiministeriet, 2011.

Kristensen, Kim. »Grønne organisationer føler sig til grin i Miljøøkonomisk Råd.« Information. 26. februar 2014. http://www.information.dk/489324 (senest hentet eller vist den 23. maj 2014).

Krugman, Paul. How did Economists Get It So Wrong? 2. september 2009. http://www.nytimes.com/2009/09/06/magazine/06Economic-t.html?_r=0 (senest hentet eller vist den 5. april 2014).

Kvale, Steiner, and Svend Brinkmann. Interview - introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, 2008.

Side 88 af 90

Kørnøv, L., M. Thrane, A. Remmen, and H. Lund. Tools for Sustainable Development. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2007.

LBK 480. Bekendtgørelse af lov om økonomisk samordning. 3. juni 1994.

LBK nr 1054. Bekendtgørelse af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. 21. august 2007.

LBK nr 1329. Bekendtgørelse af lov om elforsyning. 25. november 2013.

LF. Landbrug og Fødevarers kommentarer til DØR's Diskussionsoplæg. Landbrug og Fødevarer, 26. februar 2014.

LO. Tilskud til vedvarende energi bør ikke droppes. 2014.

Lov nr. 302. Bekendtgørelse af lov om økonomisk samordning (Det Økonomisk Råd). 5. september 1962.

Lund, H. Renewable Energy System: The Choice and Modeling of 100 % Renewable Solutions. Aalborg: Elsevier, 2010.

Lund, H, et al. Coherent Energy and Environtmental System Analysis – A strategic research project

financed by The Danish Council for Strategic Research Programme Commission on Sustainable Energy

and Environment. Aalborg: Department of Development and Planning Aalborg University, 2011.

Lund, Henrik, and Frede Hvelplund. “The economic crisis and sustainable development: The design of job creation strategies by use of concrete institutional economics.” Energy (Elsevier), no. 43 (2012): 192-200.

Lund, Henrik, Frede Hvelplund, and Decharut Sukkumnoed. “Kap. 32: Feasibility Study Cases.” In Tools

For Sustainable Development, by L Kørnøv, M Thrane, A Remmen and H Lund, 619-637. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2007.

Mathiesen, Brian Vad. P1 Orientering - om vækstpakken (0.25-0.33). 8. maj 2014. http://podcast.dr.dk/P1/orientering/2014/orientering_1405081610.mp3 (senest hentet eller vist den 28. maj 2014).

Muscatelli, V. A. Economics and political institutions in economic policy. Manchester University Press, 1996.

Olesen, Kaspar Wiederkinck. En robust CO2-kvotepris skal sikre grønne investeringer. 13. August 2013. http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2013/August/13_08_13A.aspx (senest hentet eller vist den 2. Juni 2014).

Policonomics. Pareto optimality. 2012. http://www.policonomics.com/pareto-optimal/ (senest hentet eller vist den 26. maj 2014).

Ravn, Hans. Balmorel - Energy system model. http://www.eabalmorel.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=15&Itemid=1 (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Side 89 af 90

Ravn, Hans. “The Balmorel Model Structure. Version 3.02. Revideret 2012.07.02.” 2011.

Ravn, Hans. “The Balmorel Model: Theoretical Background.” 2001.

RDE. Interview med repræsentant fra Dansk Energi (12. maj 2014).

RDI. Interview med repræsentant fra Dansk Industri (9. maj 2014).

RDØRS, interviewet af Frede Hvelplund. Interview med repræsentant for Det Økonomiske Råds

sekretariat (29. april 2014b).

RDØRS. Interview med repræsentant for Det Økonomiske Råds sekretariat (24. april 2014a).

RE. Interview med repræsentanter fra Energistyrelsen (13. maj 2014).

REA. Interview med repræsentanter fra Ea Energianalyse (1. april 2014).

Regeringen. Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst. København: Regeringen, 2014.

Regeringen. Energistrategi 2050 - fra kul, olie og gas til grøn energi. København: Klima- og Energiministeriet, 2011b.

Regeringen. Regeringens klimaplan – på vej mod et samfund uden drivhusgasser. København: Regeringen, 2013.

Regeringen. Vores Energi. København: Regeringen, 2011a.

Regeringen, Venstre, DF, Enhedslisten, and Det Konservative Folkeparti. “Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020.” København, 2012.

RF. Repræsentant fra Forbrugerrådet TÆNK (14. maj 2014).

Rosholm, Michael, and Peter Birch Sørensen. “Uafhængig økonomisk-politisk rådgivning - De økonomiske vismænd før og nu.” In Udsyn og fremsyn: En jubilæumsbog om djøferne, by Lars Svenning Andersen, Per Nikolaj Bukh, Jens Møller and Eva Sørensen, 235-244. Djøf/ Jurist- og Økonomforbundet, 2009.

SPG. Studieordning. Bacheloruddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning. Aalborg: Studienævnet for Planlægning og Geografi. School of Architecture, Design and Planning. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Aalborg Universitet, 2010.

Steen Nielsen, Jørgen. Den Store Omstilling - fra systemkrise til grøn økonomi. Informations forlag, 2012.

Trefor El-net. PSO-tariffen afhænger af el-priserne. http://www.trefor-elnet.dk/default.aspx?m=2&i=40 (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

TS. Interview med tidligere sagkyndig (19. maj 2014).

Side 90 af 90

Turner, Pearce, and Bateman. Environmental Economics and Elementary Introductions. The John Hopkins University Press, 1993.

Vestager, Magrethe. »Det økonomiske råd.« I Jubilæumsskrift, af De Økonomiske Råd 1962-2012, 11-19. 2012.

Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen. “Økonomisk råd i 50 år.” In Jubilæumsskrift, by De Økonomiske Råd 1962-2012, 7-10. De Økonomiske Råd, 2012.

Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen, Eirik S Amundsen, Claus Thustrup Kreiner, og Michael Svarer. Vismænd

er ikke modstandere af vedvarende energi - men indsatsen skal give mening. 15. april 2014. http://dors.dk/sw11386.asp (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

WWF. Kommentarer til Det Miljøøkonomisk Råds sekretariats 2014-rapport. WWF Verdensnaturfonden, februar 2014.

—. Det Økonomisk Råds miljøøkonomiske rapport 2013 WWF Verdensnaturfondens kommentarer til

Kapitel 1 Energi- og klimapolitik. WWF Verdensnaturfonden, 28. februar 2013.

ØIM. Skriftligt indlæg til Økonomi og Miljø 2014. Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014.

Aagard, Arvid. Økonomimodellerne fejlede: her er tre alternativer. 23. december 2012. http://raeson.dk/2012/okonomimodellerne-fejlede-her-er-tre-alternativer/ (senest hentet eller vist den 26. maj 2014).

Aalborg University. Introduction to EnergyPLAN. Redigeret af Aalborg University Department of Development and Planning. http://www.energyplan.eu/training/introduction/ (senest hentet eller vist den 27. maj 2014).

Documents

Den Grønne Omstillings Økonomiske Udfordring