Den lokale undervisningsplan HOVEDFORLØB(LUP)fboribe.dk/wp-content/uploads/2018/10/lup-hovedforløb... · 2018-10-10 · 2.6 Bedømmelsesplan ... Den skriftlige besvarelse skal være

Kjærgård Landbrugsskole Landbrugsuddannelsens hovedforløb 16 + 20 uger

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN HOVEDFORLØB(LUP) 1. OG 2. HOVEDFORLØB

Den lokale undervisningsplan HOVEDFORLØB(LUP) | Kjærgård Landbrugsskole

Side 1 af 96

Indhold Forord ...................................................................................................................................................................................................................................... 3

1. Generelt for skolen .............................................................................................................................................................................................................. 4

1.1 Praktiske oplysninger .................................................................................................................................................................................................... 5

1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag ............................................................................................................................................................... 5

1.3 Overordnet bedømmelsesplan ..................................................................................................................................................................................... 5

1.4 Overordnende bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer ..................................................................................................................... 6

1.5 Generelle eksamensregler ............................................................................................................................................................................................ 7

2. Indgangen ..........................................................................................................................................................................................................................10

2.1 Praktiske oplysninger ..................................................................................................................................................................................................10

2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser ........................................................................................................................................................................11

2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger .......................................................................................................................13

2.4 Undervisningen i grundforløbet og hovedforløbet .....................................................................................................................................................15

Grundforløbsprøven ..........................................................................................................................................................................................................15

Grundfag, 1. hovedforløb + landbrugsassistent .................................................................................................................................................................19

Områdefag, 1. hovedforløb og landbrugsassistent ............................................................................................................................................................24

Valgfri specialefag, 1. hovedforløb og landbrugsassistent .................................................................................................................................................28

Grundfag på 2. hovedforløb ..............................................................................................................................................................................................34

Områdefag på 2. hovedforløb ...........................................................................................................................................................................................35

Bundne specialefag, ...........................................................................................................................................................................................................36

Valgfri specialefag på 2. hovedforløb ................................................................................................................................................................................38

2.5 Ny mesterlære .............................................................................................................................................................................................................48

2.6 Bedømmelsesplan .......................................................................................................................................................................................................48

2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik .................................................................................................51


Side 2 af 96

2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning ........................................51

2.10 Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis ...................................................................................................51

2.11 Overgangsordninger ..................................................................................................................................................................................................51

3. Læringsaktiviteter .............................................................................................................................................................................................................53

Grundforløbet ...................................................................................................................................................................................................................53

1. hovedforløb ...................................................................................................................................................................................................................56

2. hovedforløb ...................................................................................................................................................................................................................78


Side 3 af 96

Forord Indgang:

Fastsættelse af den lokale undervisningsplan

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samearbejde mellem alle undervisere på skolen den 2. juni 2008 og er løbende blevet revideret.


Side 4 af 96

1. Generelt for skolen MISSION

• Skolen skal til enhver tid tilpasse sig landbrugets og undervisningsministeriets krav til uddannelse

• I tæt samarbejde med landbrugets og andre relevante samarbejdspartnere udvikles uddannelsen

• Skolen skal uddanne unge til fagligt dygtige landmænd samt til tilhørende områder

• Skolen skal medvirke til at de unge lærer at lære

• Skolen skal tage individuelle hensyn til eleverne i uddannelsen

• Skolen skal være et godt sted at lære og at være

• Skolen skal være social bevidst

• Skolens undervisere skal være organiseret således, at de kan løse faglige og pædagogiske udfordringer i relation med det at lære

• Skolen skal arbejde tæt sammen med lokale landmænd

VISION

• Via tæt samarbejde med landbruget skal vi arbejde med at følge med tiden

• Vi vil tilpasse undervisningen til de grupper af studerende, vi får ind på skolen. Opgaven bliver at flytte såvel stærke som knap så stærke elever

• Vi vil medvirke til, at overbygningsuddannelsen bliver endnu mere attraktiv for landbruget. Eleverne skal have endnu flere og bedre redskaber at

arbejde med. Landbruget bliver endnu større virksomheder

• Via udvikling af skolens landbrug, skal eleverne undervises i "rigtigt" landbrug. Vi skal bruge skolens landbrug endnu mere.


Side 5 af 96

1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kjærgård Landbrugsskole.

Der henvises til følgende love og bekendtgørelser:

o Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Bek.nr. 901 af 13/7/2010) o Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur (Bek. 330 af 10/4/2012) o Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (Bek. 1016 af 24/08/10) o Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (Bek. 1272 af 20/11/2010)

1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolen lægger vægt på, at de elever der går ind i uddannelsen, tilbydes undervisning der er afstemt deres praktiske og teoretisk

forudsætninger, og deraf forventes det at eleverne som minimum når at tilegne sig de kompetencer der er fastsat for at bestå de forskellige

forløb i landmandsuddannelsen.

Skolen har et fuldt moderne landbrug med planteproduktion og kvæghold, samt tilhørende værksteder. Disse faciliteter inddrages i

undervisningen i de enkelte fag. På grundforløbet foregår ca. 40% af undervisningen i stalde, marker og i værksteder. Det vil sige at læring

med afsæt i praksis prioriteres meget højt.

Skolen arbejder tæt sammen med lokale landmænd om undervisning i svineproduktion. Her tager man udgangspunkt i landmændenes stalde.

Skolen kvalificerer eleven til erhvervslivet gennem 37 timers ugentlig læringsaktiviteter.

Skolens undervisere er organiseret i teams, og her løses faglige og pædagogiske udfordringer i relation til undervisningen.

1.3 Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og

standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelsen skal medvirke til at:

- At inspirere eleven til yderligere læring

- Klarlægge elevens viden om eget niveau.

- Udpege områder, som kræver forstærket indsats

- Informere praktiksted og skolesystem.


Side 6 af 96

Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende

evaluering af elevens personlige kompetencer og elevernes vurdering af undervisningsindhold og –metode samt på de øvrige rammer for

undervisningen.

På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som

undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på

den enkelte person, lærer som elev.

Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau:

- Den løbende evaluering

- Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer)

- Eksamen

1.4 Overordnende bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en vurdering. Denne vurdering danner grundlag for elevernes gennemgang af

en kompetenceafklarende periode der skal være afsluttet inden for de første 14 dage i grundforløbets 1. del. I perioden danner samtaler og prøver

grundlag for at fastsætte og:

1. Vurdere elevens reelle kompetencer – det eleven kan

a. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på

b. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i

foreningsliv

c. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur.

Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen.

2. Vurdere elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen

a. Om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven


Side 7 af 96

b. Om uddannelsen stiller for store praktiske krav til eleven

c. Om eleven socialt kan fungere i erhvervet og i uddannelsen

Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven.

3. Vurdere elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse

a. Specialpædagogisk støtte

b. Tilvalg af faglig/almen karakter

c. Bruge af øvrige støttemuligheder eller støttefag i valgfagstimerne

Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen.

1.5 Generelle eksamensregler Tilmelding til eksamen

Elever på Grundforløb og Hovedforløb er automatisk tilmeldt de eksamener og prøver, der indgår i skoleforløbet. Dog undtaget grundfag, hvor særlige

regler gør sig gældende for de enkelte grundfag, hvor der eksempelvis kan stilles krav om dokumentation eller andet for at kunne indstille eleven til

eksamen.

Elever på Landbrugets Lederuddannelse indstilles (og tilmeldes dermed) til eksamen af læreren i det enkelte fag, når de obligatoriske opgaver i faget

er afleveret og godkendt.

Framelding og sygemelding

Eleven kan melde fra eksamen ind til dagen før eksamen eller eksamensforløbet starter. Hvis eksamensforløbet indeholder et projektforløb, kan

eleven melde fra ind til dagen før projekt-arbejdsperioden starter. Hvis eksamen kun forløber over en enkelt dag, kan eleven melde fra ind til dagen

før eksamensdagen. Hvis en elev ikke har meldt fra eksamen og ikke møder op på eksamensdagen, tæller det som en brugt prøvegang.

Sygemelding kan ske på eksamensdagen om morgenen kl. 8 på kontoret og hvis der indgår en projekt-arbejdsperiode i eksamen, kan sygemelding ske

hver dag i forløbet om morgenen kl. 8 på kontoret. Skolen afgør i hvert enkelt til fældes om sygdom (eller anden uforudseelig fraværsgrund) skal

dokumenteres med lægeerklæring eller anden dokumentation.


Side 8 af 96

Særlige prøvevilkår – ekstra tid

Elever, der får specialpædagogisk støtte i undervisningen, kan søge om ekstra tid til eksamen. Ansøgningen sker til klasselæreren.

Ekstra tid til skriftelige prøver og mundtlige forberedelser er normalvis 20-25% af den ordinære tid. Hvis eleven skal have ekstra tid (altså forlængelse i

antal dage) i en projekt-arbejdsperiode kræves det at eleven har fået tildelt specialpædagogisk støtte hos den SPS ansvarlige. Der kan der også være

tale om oplæsning og/eller sekretærhjælp, som ligeledes søges via SPS-systemet hos sen SPS ansvarlige.

Der kan også søges om ekstra tid til den mundtlige eksamination, hvis der er fysiske eller psykisk funktionsnedsættelse som taler herfor.

Brug af egne og andres arbejder

Eksamensbesvarelser skal altid være elevens egne. Alle hjælpemidler er tilladte ved udarbejdelse af en skriftlig eksamensbesvarelse. Eleven må

inddrage egne tidligere arbejder med henvisning til f.eks. tidligere godkendte afleveringsopgaver eller godkendte produkter. Det skal fremgå tydeligt,

hvis der inddrages sådanne egne tidligere arbejder. Hvis eleven benytter eksterne kilder, litteratur eller informationer fra internet, faglige

hjemmesider m.m. skal disse dokumenteres med kildehenvisninger. Den skriftlige besvarelse skal være på dansk.

Hvis der opstår mistanke om snyd ved f.eks. at have kopieret andres arbejde uretmæssigt (“skrevet af efter en anden”) eller der ikke angivet kilde, kan

eleven bortvises fra eksamen. Det kan f.eks. ske ved, at eksaminator eller censor finder snyd ved afleverede projektopgaver i perioden fra aflevering

til mundtlig eksamen. Her bortvises eleven fra den mundtlige eksamen og har brugt en prøvegang. Denne regel gælder også for elever, der har ydet

hjælp ved at lade en anden elev bevidst kopiere sit arbejde.

Gruppe-besvarelser

Hvis en skriftlig opgavebesvarelse til eksamen er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav.

Når en skriftlig opgavebesvarelse tæller med i bedømmelsesgrundlaget og er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, skal den enkelte eksaminand

skrive navn på de afsnit, der skal indgå i den individuelle bedømmelse af eksaminanden.

Reeksamen og sygeeksamen

Beståede prøver og eksamener kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan ikke-beståede delprøver, ikke tages om, når den samlede

prøve er bestået.

Hvis en elev dumper til eksamen, tilbyder skolen reeksamen hurtigst muligt, og hvis muligt inden for samme skoleforløb. Hvis det ikke er muligt inden

for skoleperioden afholdes reeksamen inden for den første måned efter skoleperiodens afslutning.


Side 9 af 96

En elev må deltage i samme prøve 2 gange, og det vil sige, at der tilbydes én reeksamen.

Sygeeksamen afholdes så hurtigt som muligt efter elevens raskmelding. Hvis eleven er syg i en projekt-arbejdsperiode fastsætter skolen nye

afleveringsfrister og eventuelt nye datoer for mundtlig eksamen, hvis de oprindelige ikke kan anvendes.

Klage over eksamen

En eksaminand kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen senest 2 uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den

pågældende. Klagen skal være skriftlig og sendes til uddannelseslederen. En eksaminand har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige

opgavebesvarelser og af eventuelle trækspørgsmål tildelt ved den mundtlig prøve.

Klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Begrundelsen kan vedrøre

Eksaminationsgrundlaget, herunder de stillede spørgsmåls og opgaver og spørgsmål/opgavers forhold til uddannelsens mål

Eksamensforløbet eller bedømmelsen.

Skolen forelægger straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse. Eksaminator og censor(er) skal hver for sig

udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen og sende udtalelsen til skolens ledelsen (uddannelseslederen) indenfor 2 uger (juli måned tæller

ikke med).

Skolen forelægger udtalelserne for klageren, som får mulighed for at komme med eventuelle kommentarer inden for 1 uges frist.

Skolens (uddannelsesleder og forstander i fællesskab) afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

Ny bedømmelse (om bedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver

Tilbud til eksaminanden om ny prøve (omprøve) eller

Klagen får ikke medhold.

Afgørelse om ombedømmelse eller tilbud om omprøve træffes, hvis skolen finder, at der ved prøven eller bedømmelsen er forekommet væsentlige

proceduremæssige mangler, eller der er andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlig

uoverensstemmelse mellem bedømmernes vurdering. Der er kun hvis eksaminator og censor(er) er enige om det, at skolens ledelse kan afgøre, at

klageren ikke får medhold.


Side 10 af 96

Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren (senest 2 måneder efter at skolen modtog klagen) og eventuelle andre berørte eksaminander. Skolen

orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.

Hvis eksaminanden tilbydes ombedømmelse eller omprøve, skal accept af tilbuddet ske senest 2 uger efter tilbuddet er givet. Ombedømmelse og

omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Ved ombedømmelse udpeger skolen en ny censor. Skolen kan udpege en censor til at deltage i eksaminators sted. Ombedømmelse og omprøve skal

finde sted så hurtigt som muligt efter eksaminandens accept af tilbuddet.

Klager over skolens afgørelser kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Skolens eksamenregler følger i øvrigt “Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser”, bek. nr.1016 af

2408 2010

2. Indgangen

2.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kjærgård Landbrugsskole.

Institutionsnummer: 557302

Skolens adresse: Kjærgårdvej 31, 6740 Bramming.

Kontortider: Man. – tors.: 8.00 – 16.00 og fred. 8.00 – 13. 00.

Træffetider: 75 172900 eller e-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.kjls.dk

Skolens ledelse:

Forstander: Lars S. Madsen, [email protected]

Uddannelsesleder: Chresten Jakobsen, [email protected]

Studievejleder: Ole Wind, [email protected]

mailto:[email protected]

http://www.kjls.dk/





Side 11 af 96

Kjærgård Landbrugsskole har undervisning I EUD, fagretning landbrug, og danner desuden rammen for efteruddannelse (AMU- og

virksomhedstilpassede kurser).

Kjærgård Landbrugsskole har til huse i den tidligere herregård Riber Kjærgård, hvor der i den charmerende hovedbygning er moderne

undervisningslokaler, administration og i øvrigt studieområder til elevernes gruppearbejde eller selvstændigt arbejde. Desuden har skolen eget

moderne landbrug med ca. 115 malkekøer, som bliver brugt i den praktiske undervisning i stor udstrækning. Dertil kommer værksted, med egne

undervisningslokaler der kobler den praktiske og teoretiske undervisning tæt sammen.

Kjærgård Landbrugsskole har kostskolemiljø, med i plads til 95 sengepladser. Skolen sikrer et socialt miljø, der er tilpasset uddannelsen og der er

mulighed for at kunne dyrke motion i skolens idrætshal, løbeture i den skønne omliggende natur, dyrke motion i skolens motionscenter, eller være en

del af de ugentlige sociale aktiviteter arrangeret af skolens elever i samarbejde med skolens lærere.

Formålet med den lokale undervisningsplan er at give skolens elever, forældre og lærermestre information og indsigt i uddannelsens opbygning og

undervisnings organisering på skolen.

2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen er opdelt i faggrupper, som gennemføres i forskellige forløb, fordelt på teoretiske, praktiske samt projektorienterede forløb.

Elevernes eventuelle erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer inddrages løbende.

Projekterne tilpasses uddannelsens kompetenceområder, således at tværfagligheden og de almene kompetencer integreres i projekter.

Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor

på ideerne om en deduktiv og induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning.

- Begrebet deduktiv og induktiv indikerer, at en del af undervisningen er ”tavle-gruppe- og opgaver-” undervisning som samtidig tilrettelægges

på en sådan måde, at eleven også hjælpes til selv at skabe sin viden, især i praktikken, ved erfaring og kunnen ud fra oplevelser/erfaringer

samt med løsning af opgaver og problemstillinger.

- Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere.

- Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed.


Side 12 af 96

Oversigter og værktøjer til styring af uddannelsen for den enkelte elev: - Elevplan

- Lokal undervisningsplan på skolens hjemmeside www.kjls.dk

- Diverse oversigter over mulige uddannelsesmuligheder og kombinationer

- Lektionsplaner

- Team undervisningsplaner

Der gennemføres samtaler inden og under skoleophold. Desuden besøges eleverne i deres første praktikperiode af en af skolens lærere, hvor elevens

progression i forlængelse af et skoleophold vurderes. Desuden kobles teori og praktik periode mere tydeligt.

Undervisningens organisering

Undervisningen i landbrugsuddannelsen udøves på tre former:

- Det integrerede forløb, hvor flere kompetencer inddrages i et undervisningsforløb. Denne form for undervisning forekommer i de særlige

kompetencer forud for hovedforløbet for dyr, planter og natur.

- Det tematiserede forløb, hvor eleven arbejder med indgangens fælles kompetencer målrettet landbruget.

- Det projektorienterede forløb, hvor den helhedsorienterede undervisning anvendes således, at eleven selv formulerer en opgave, der

tilgodeser grundforløbets mål.

Lærerstyret undervisning

Princippet i undervisninger bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden.

Undervisningsdifferentiering

Differentiering tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for bekendtgørelsens rammer, således

undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og

aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægge således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en

problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med t fælles kernstof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i

grupper arbejdes med delemner.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

http://www.kjls.dk/


Side 13 af 96

- Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen

- Opgavemængden og opgavetypen

- Arbejdsmetoder og hjælpemidler

Elevindflydelse

Læreren på uddannelsen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen

uddannelses- og forløbsplan inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med klasselæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så

individuel, som eleven har behov for.

Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvil kan der vælges

mellem større projekter eller mere lærerstyrende opgaver, Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsform.

Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller:

1. Som formidler af et veldefineret emne

2. Rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan

3. Vejleder når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne.

Der lægges mere vægt på læringsprocessen end på undervisning i traditionel forstand, hvilket betyder, at eleven skal være mere aktiv.

Informationsteknologi

Informationsteknologi anvendes alle steder i undervisningen, så det bliver en naturlig del af undervisningen, og i det omfang det øger tilgængelighed

og indlæringen hos den enkelte elev.

2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering

Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og

behov afklares i løbet af uddannelsen første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan.


Side 14 af 96

Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af:

- Tidligere gennemførte forløb,

- Anden uddannelse

- Vurdering af reelle kompetencer

- Særlige behov

Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis:

- Fritagelse for eksamen og/eller for undervisning

- Praktikophold i virksomheder,

- Mulighed for at arbejde med de obligatoriske fag

- Fag på højere niveau

- Særlig støtte.

Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri

undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper:

- Elever, som alene har skolebaggrund: eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for

opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtale.

- Elever som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af

uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbet første aktivitet, og læreren vurderer derefter, om der skal

afkortes i forløbet.

- Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen.

Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele at uddannelsens indhold, og vurderes i frohold til uddannelsens samlede

kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet.


Side 15 af 96

2.4 Undervisningen i grundforløbet og hovedforløbet

2.4.1 undervisningen i grundforløbet Grundforløb Vejledende uger: 20

Kompetence vurdering Fagligt modul 1 Fælles og særlige kompetencer

Fagligt modul 2, Fælles og særlige kompetencer

Fagligt modul: Fælles og særlige kompetencer

Afsluttende projekt og eksamen

Det obligatoriske grundforløb er forløbet for eleverne, der ikke har særlige behov, og som ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få

adgang til hovedforløbet.

Grundforløbsprøven

Mål for grundforløbsprøven:

Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve. Prøven bedømmer elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven

skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

Der lægges særligt vægt på følgende kompetencemål fra de fælles og særlige kompetencemål:

Desuden forventes det at der kan inddrages viden fra grundfaget Biologi (F).

Eksaminationsgrundlaget

Eksaminationsgrundlaget er den af eleven udarbejdede dokumentation i form af udarbejdet projekt, og det praktiske spørgsmål, som eleven får ved

lodtrækning samt eksaminators supplerende og uddybende spørgsmål. De praktiske trækspørgsmål tager ligeledes udgangspunkt i de væsentlige

målpinde fra de særlige kompetencemål, samt evt. inddragelse af Biologi (F). Der stilles hovedsagelige praksisnære spørgsmål til eksamen, men kan

også tage udgangspunkt i teoretisk gennemgået stof der lever op til målene i de væsentlige målpinde fra de særlige kompetencemål.

Bedømmelsesgrundlaget

Projektperioden varer tre skoledage. Eleverne udformer her et projekt med dokumentation og redegørelse for arbejdet med forskellige emner og

processer i grundforløbet. I projektet redegør eleverne for processer og emner, de har arbejdet med. Eleverne skal dokumentere deres viden om

faglig teori og metode, materialer og processer samt inddrage deres erfaringer fra og refleksioner over praksis. Projektet afleveres inden prøven, så

eksaminator og censor har lejlighed til at vurdere den forud for prøven. Projektet lægges til grund for prøvens skriftlige og mundtlige del.


Side 16 af 96

Prøven består af tre dele: En skriftlig, en praktisk og en mundtlig. De tre dele udgør både grundlaget for eksaminationen og bedømmelsen. Den

skriftlige del omfatter bedømmelse af elevens projekt, der er udarbejdet i projektperioden. Den praktiske del foregår i skolens værksted, hvor eleven

ved lodtrækning blandt de væsentlige mål fra de uddannelsesspecifikke fag, udfører eller forbereder et stykke arbejde, der dokumenterer elevens

faglige forståelse og færdigheder. Der er afsat 30 minutter timer til opgaven, heraf 10 minutter til, at eleven kan besvare spørgsmål fra eksaminator

og censor. Den mundtlige del foregår efter afslutningen af den praktiske del. Eleverne fremlægger her efter tur et selvvalgt emne fra projektarbejdet.

Den mundtlige del varer 30 minutter, hvoraf de 7 minutter er afsat til votering. Elevens karakter fastsættes efter en samlet vurdering af den skriftlige,

den praktiske og den mundtlige præstation. De tre dele indgår med en vægt på 25% til den praktiske trækspørgsmål, 50% til det afleverede skriftlige

projekt og 25% til det mundlige forsvar af det afleverede projekt.

Bedømmelseskriterierne

1. Elevens evne til at forklare praksisnære problemstillinger i forhold til de væsentlige mål fra de særlige kompetence mål.

2. Elevens fremlæggelse af sit projekt, herunder sammenhængen til erhvervet og biologi.

Prøven følger reglerne i Eksamensbekendtgørelsen (BEK nr. 41 af 16/01/2014).

2.4.2 1. hovedforløb

1. HF 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Økonomi

Sundhed

Fagengelsk

Udlandstur

Del 1+4

Teknikfag

Plantefag

Husdyr

Økologi

Valgfag

Specialefag

Naturfag(F)

Afslut. opg


Side 17 af 96

Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præsentationsstandard for faget Vejledende tid

Grundfag 9 Sundhed - 1 uge

2,5,6 Naturfag F 2 uger

Områdefag 8 Grundlæggende økonomi, trin 1 Begynder 1 uge

10,11 Fagengelsk/ internationalisering Begynder 1 uge

6 Sprøjteteknik (delprøve 1+4) Begynder 1 uge

5 Plantedyrkning (landbrug) Rutineret 1,5 uger

1,2,3 og 4 Husdyr (landbrug) Rutineret 1,5 uger

2 og 5 Økologi grundprincipper Begynder 1 uge

7 Teknikfag Begynder 1 uge

Valgfri specialefag – 4 uger 7, 25,27, 33, 35, 36, 37 og 38, Teknik A Begynder 2 uger

33, 34, 35, 36, 37, 38, 39 og 40 Teknik B Rutineret 1 uge

28, 29, 30, 31og 32 Planteproduktion, specialproduktioner Rutineret 1 uge

28, 29 og 31 Planteværn (delprøve 2 og 3) Rutineret 1 uge

20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27 Dyrehold A, Special-produktioner Rutineret 2 uger

20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27 Dyrehold B Andre produktionsdyr Rutineret 1 uge

9 og 18 Idræt og sundhed Rutineret 1 uge

27 og 33 Truck Begynder 2 uger

27 og 33 Teleskoplæsser Begynder 2 uger

30 Vildt og landskabspleje Rutineret 1 uge

Valgfag 1 uge


Side 18 af 96

2.4.2 Landbrugsassistent

1. HF 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Økonomi

Sundhed

Fagengelsk

Udlandstur

Del 1+4

Teknikfag

Plantefag

Husdyr

Økologi

Valgfag

V.Specialefag

Naturfag(F)

Afslut. opg


Grundfag 9 Sundhed - 1 uge

2,5,6 Naturfag F 2 uger

Områdefag 8 Grundlæggende økonomi, trin 1 Begynder 1 uge

10,11 Fagengelsk/ internationalisering Begynder 1 uge

6 Sprøjteteknik (delprøve 1+4) Begynder 1 uge

5 Plantedyrkning (landbrug) Rutineret 1,5 uger

1,2,3 og 4 Husdyr (landbrug) Rutineret 1,5 uger

2 og 5 Økologi grundprincipper Begynder 1 uge


Side 19 af 96

7 Teknikfag Begynder 1 uge











Valgfag 1 uge

Grundfag, 1. hovedforløb + landbrugsassistent

Naturfag, F

Identitet Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik.

I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger inden for teknologi, miljø, natur og sundhed. Faget benytter sig af naturvidenskabelige

metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner

udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af menneskets fysiologiske processer.

Faget forholder sig til aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.


Side 20 af 96

Formål Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde

med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevens forståelse af

naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.

Faglige mål

Undervisningens mål er, at eleven:

Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold

Kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde

Under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget

Under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier

Under vejledning kan anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede

Under vejledning kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Kernestof Naturfag består af elementer fra matematik, fysik, kemi, og biologi.

Elevens selvstændige eksperimentelle arbejde har en fremtrædende plads i undervisningen.

Fagets indhold vægtes i forhold til elevens uddannelsesområde, men omfatter altid beregninger samt kemiske og fysiske elementer.

Fysik-, kemi- og matematikfaglige beregninger

Energi og energiomsætning

Stoffers opbygning og egenskaber

Kemikalier og sikkerhed

Cellebiologi

Fotosyntese og respiration Eksperimentelt arbejde

Supplerende stof

Det supplerende stof vælges, så det både omfatter en uddybning af kernestoffet og valg af øvrige naturfaglige områder.


Side 21 af 96

Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens erfaringsverden og med inddragelse af emner fra uddannelsesområdets teknologi, og skal

tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis og teori.

Elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes.

Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fagets teorier, elevens uddannelsesområde og hverdagslivets praktiske spørgsmål.

Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erhvervsuddannelse, hverdag og erfaringer med naturfaglige fænomener. Det praktiske arbejde

udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.

Undervisningen skal støtte eleven i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle naturfaglige tekster.

It indgår i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, så eleven afprøver forskellige modeller og får

træning i at tolke forsøgsresultater. It-redskaber benyttes ved fremlæggelse af undersøgelser og resultater.

Dokumentation Eleven udarbejder to afsluttende dokumentationer for naturfaglige emner. Begge skal indeholde et eksperiment, som skal forklares naturfagligt og

relateres til et erhvervsfagligt område.

Dokumentationen danner grundlag for den mundtlige prøve.

Dokumentationen skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

Evaluering Løbende evaluering

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Afsluttende prøve

Der afholdes en mundtlig prøve á ca. 30 minutters varighed pr. elev inklusive votering. Eleven kan starte eksaminationen med et oplæg som

indledning til dialog med eksaminator.

Eksaminationsgrundlag

Prøven tager sit udgangspunkt i én af de to godkendte dokumentationer.

Der trækkes lod mellem de to dokumentationer.

Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr.

Der eksamineres bredt i faget.


Side 22 af 96

Bedømmelsesgrundlag

Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven i forhold til fagets mål:

Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation.

Bedømmelseskriterier

Der lægges især vægt på, at eleven kan:

Udtrykke sig i et korrekt fagligt sprog

Redegøre for enkle begreber og modeller

Udføre eksperimenter og redegøre for teorien bag det eksperimentelle forløb

Sundhed

Formål

Formålet med faget, er, at eleven gennem praktisk og teoretisk arbejde med problemstillinger vedrørende sundhed i erhvervsmæssige,

samfundsmæssige og personlige sammenhænge opnår helhedsforståelse af sundhedsbegrebet og dermed kompetencer til at kunne medvirke

konstruktivt til sundhedsfremme, såvel i virksomheden som i almene sammenhænge.

Undervisningens mål

Undervisningens mål er, at eleven kan

1) Handle bevidst i forhold til fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige aspekter, som kan højne sundheden,

2) forholde sig til sammenhængen mellem befolkningens sundhedstilstand og den samfundsmæssige udvikling og

3) forstå betydningen af forebyggelse og sundhedsfremme og kan handle derefter.

Undervisningen omfatter praktiske og teoretisk arbejde ud fra grundlæggende elementer og principper inden for valgte emner. Der lægges vægt på

emner med relevans for elevernes uddannelse og branche.

Der er i faget følgende fokus områder:

- Det personlige perspektiv – sundhed set fra elevens egen synsvinkel


Side 23 af 96

- Det erhvervsrettede perspektiv – sundhed i relation til elevens uddannelsesområde

- Det samfundsmæssige perspektiv – sundhed i relation til den generelle samfundsmæssige udvikling

Dokumentation

Eleven dokumenterer løbende sit arbejde med faget. Der skal minimum afleveres 1 skriftligt arbejde, og fremlægges ud fra dette.

Afsluttende bedømmelse

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund

af elevens præstation i faget.

Afsluttende prøve

Der afholdes ikke afsluttende prøve.


Side 24 af 96

Områdefag, 1. hovedforløb og landbrugsassistent

Grundlæggende økonomi, trin 1

Formål

Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt i økonomiske og økonomipolitiske begreber, således at de kan forholde sig til samspillet mellem

samfundets økonomiske politik og den enkelte borgers og virksomhedernes økonomi.

1) Eleven kan redgøre for grundlæggende økonomiske tankegange og begreber med udgangspunkt i elevens personlige økonomi

2) Eleven kan redegøre for faktorerne: lønindtægt, skat, feriepenge, forbrug og priser, privat økonomistyring, opsparing og lån.

3) Eleven kan redegøre for faktorer, der indgår og har betydning for en virksomheds økonomiske resultat.


Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund

af elevens præstation i faget.

Afsluttende prøve

Der afholdes ikke afsluttende prøve

Fagengelsk/ internationalisering

Formål

Formålet med fag er at sikre eleverne kan gøre sig forståelige på fagengelsk i det daglige arbejde i landbruget og internationalt, for derigennem at styrke erhvervet internationalt. 1) Eleven kan læse, videregive og forstå daglige instrukser på engelsk. 2) Eleven har kendskab til muligheder for praktikophold i udlandet og den øgede internationaliserings betydning for erhvervet.


Når eleven har afsluttet undervisningen, bedømmes eleven med bestået/ikke bestået, og som et minimum med et karaktergennemsnit på 02 for at kunne få bedømmelsen bestået.


Side 25 af 96

Afsluttende prøve


Sprøjteteknik (delprøve 1+4)

Formål

Formålet med faget er at eleverne har kendskab til sprøjteteknik indenfor landbruget, for derigennem at kunne sikre en forsvarlig brug af

sprøjteteknik i landbruget.

1. Eleven har kendskab til gældende love og bestemmelser for anvendelse af bekæmpelsesmidler 2. Eleven har kendskab til typer af pesticider og forbrug i landbruget 3. Eleven kan ud fra etiket og leverandørbrugsanvisning vælge dyser, væskemængde pr. ha eller m2, arbejdstryk og kørehastighed 4. Eleven kan redegøre for bekæmpelsesmidlers påvirkning af miljøet 9. Eleven har gennemført delprøve 1 og 4 af sprøjtecertifikat, jf. miljøministeriets regler.


Når eleven har afsluttet undervisningen, bedømmes eleven med bestået/ikke bestået.

Afsluttende prøve

Udarbejdelse af opgaver, prøver og eventuelle vejledninger for undervisningens gennemførelse i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et

udvalg med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Delprøve 1

Skriftlig prøve, tid: 80 minutter, tilladte hjælpemidler: alle.

Delprøvens spørgsmål skal omfatte emner inden for bekendtgørelsens hovedområder:

1. Kemikaliekendskab 2. Sprøjtekendskab 5. Miljøpåvirkning 6. Arbejdsmiljø 7. Bekæmpelsesmidler 8. Lovgivning

1. Kemikaliekendskab: 1 opgave omfattende: Deltageren skal ud fra oplysningerne på en tilfældig etiket eller produkt/datablad kunne besvare

spørgsmål om midlets: Fareklasser, R- og S-sætninger, forgiftningssymptomer, førstehjælp, opbevaring, bortskaffelse af rester og tom emballage.

2. Sprøjtekendskab: 4-6 opgaver/spørgsmål omfattende: Deltageren skal kunne angive hovedkomponenter i relevante forekommende sprøjtetyper,

og samtidig kunne redegøre for sprøjternes funktion. Deltageren skal kunne angive, hvorledes sprøjten kontrolleres for funktionsfejl. Deltageren skal

ud fra et nærmere angivet sprøjtearbejde kunne angive et korrekt valg af dysetype, vælge tryk og beregne væskemængde og kørehastighed, herunder

kunne angive særlige forholdsregler vedrørende eventuelle risici for vinddrift.


Side 26 af 96

Delprøve 4

Praktisk prøve med sprøjten:

Deltageren skal kunne demonstrere korrekt brug af sprøjten, herunder korrekt fremgangsmåde ved afprøvning af sprøjten, kalibrering, beregning af

dosering, udmåling af kemikalier, samt i forhold til en given opgave demonstrere korrekt brug af personlige værnemidler.

Opgaver/delprøver skal hver for sig besvares med min. 70% korrekt besvarelse for at kunne opnå bestået.

BEK nr. 825 af 26/06/2013

Plantedyrkning (landbrug)

Formål

Fagets formål er at give eleven grundlæggende viden om planteproduktion inden for landbruget, herunder planters anatomi, plantevækst, etablering

og dyrkning af landbrugsafgrøder, jordbundsforhold, skadegørere i landbrugsafgrøder og bekæmpelse heraf, næringsstoffer og udbringning heraf og i

forhold til afgrødernes behov, samt sædskifte.


Når eleven har afsluttet undervisningen, bedømmes eleven med en standpunktskarakter.

Afsluttende prøve


Husdyr (landbrug)

Formål

Fagets formål er at give eleven kendskab til husdyr avl, reproduktion, foder, stalde, sundhed og produktionsstyring.



Afsluttende prøve



Side 27 af 96

Økologi grundprincipper

Formål

Fagets formål er at give eleverne mulighed for at kunne udføre praktiske elementer i jordbrug på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og

kunne redegøre for samspillet mellem økologisk planteproduktion og økologisk husdyrproduktion, have kendskab til jordbehandlingsmetoder, have

kendskab til maskiner som anvendes til økologisk planteproduktion, og for udvalgte dyr redegøre for økologisk produktion.



Afsluttende prøve


Teknikfag

Formål

Fagets formål er at elevens skal kunne udføre praktiske elementer med eftersyn og vedligehold af tekniske hjælpemidler i landbrug på en miljø- og

arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.



Afsluttende prøve



Side 28 af 96

Valgfri specialefag, 1. hovedforløb og landbrugsassistent Der skal på 1. hovedforløb og landbrugsassistent vælges 4 ugers valgfri specialefag. Følgende fag udbydes på 1. hovedforløb og landbrugsassistent.

Teknik B Varighed: 1 uge

Formål

Fagets formål er at give eleven kendskab til gyllevogne, høstmaskiner, og lagerfaciliteter til afgrøder.



Afsluttende prøve


Planterproduktion, specialafgrøder Varighed: 1 uge

Formål

Der skal indgå mere end en specialafgrøde. Projektorienteret undervisning, hvor eleverne i grupper eller individuelt arbejder med selvvalgt

specialafgrøde. I henhold til mål, skal eleven i praktik- eller senest i forbindelse med skoleopholdet være i stand til at deltage i etableringen af en

udvalgt specialafgrøde.



Afsluttende prøve


Dyrehold A Varighed: 2 uger


Side 29 af 96

Formål

Fagets formål er at sikre eleven kan varetage den daglige pasning og håndtering af dyrene samt den daglige fodring og at eleven har miljømæssige

påvirkninger fra dyreholdet. Desuden har kendskab til avl, reproduktion, foder, sundhed, stalde og produktionsstyring.



Afsluttende prøve


Dyrehold B Varighed: 1 uge

Formål

Faget formål er at give eleven indsigt i en alternativ husdyrproduktion.



Afsluttende prøve


Teleskoplæsser Varighed: 2 uger

Formål

Deltagerne kan betjene teleskoplæsser med gafler sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt til løft og transport af forskellige godstyper iht Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011. For deltagelse kræves, at deltageren er helbredsmæssigt egnet til at føre et teknisk hjælpemiddel.

Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Kran:

Deltagerne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde. Uddannelsen

opfylder de kvalifikationskrav for førere af teleskoplæssere, der er indrettet og bruges til kranarbejde jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af


Side 30 af 96

28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med bilag 2, der nærmere beskriver kvalifikationskravene.



Afsluttende prøve

Der afsluttes med en prøve med og uden kran

Vildt og landskabspleje Varighed: 1 uge

Formål

Faget formål er at give eleverne kendskab til vildt og landskabspleje


Ved undervisningens afslutning, bedømmes eleven med en standpunktskarakter.

Afsluttende prøve



Side 31 af 96

Valgfag Varighed: 1 uge

Formål

Fagets formål er at give eleverne mulighed for at vælge fag der hæver deres niveau, eller giver dem indsigt i andre fagområder end landbrug.


Afhængig af indholdet

Afsluttende prøve

Afhængig af indholdet.

Desuden kan følgende fag udbydes på 1. hovedforløb:

- Teknik A

- Planteværn, delprøve 2+3

- Idræt og sundhed

- Truck


Side 32 af 96

2. 4.3 2. hovedforløb

2. HF 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Økonomi

Samfundsfag (E)

Inn og iværks

Bundne specialefag

Valgfrie specialefag

Fagengelsk

Bæredygtighed

Udenlandstur

Afsluttende prøve


Side 33 af 96


Grundfag 17, 18 og 19 Samfundsfag F+E 3 uger

15 og 18 Iværksætteri og Innovation F 1 uge

Områdefag 14 Landbrugs-økonomi, trin 2 Rutineret 1 uge

18 og 19 Fagengelsk /internationalisering 2

Begynder 1 uge

12,13 og 16 Bæredygtighed Begynder 2 uger

Bundne specialefag 20,21,22,24,25,26 og 27 Husdyr

(Specialet landmand, husdyr) Avanceret 7 uger

28,29,31,32 og 33 Plantedyrkning (Specialet landmand, planter)

Avanceret 7 uger










Side 34 af 96



21, 23, 24, 25 og 26 Husdyr, Fodring og sundhed (trin 2, husdyr)

Avanceret 2 uger

20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27 Dyrehold C special-produktion Avanceret 1 uge

28, 29,32 og 33 Plantedyrkning, Planlægning (trin 2, planter)

Avanceret 2 uger

14, 15, 26 og 32 Finansiering og investering Begynder 1 uge

12, 22, 24 og 33 Økologi Økonomi og afsætning

Avanceret 1 uge

12, 16, 20, 21, 23, 24, 25, 28, 29 og 32 Økologi, produktion Avanceret 2 uger

Valgfag 1 uge

Grundfag på 2. hovedforløb

Samfundsfag F+E

Formål

Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i samfundets opbygning, samfundsøkonomien og de beslutningsprocesser, som er

styrende. Faget bidrager til elevernes demokratiske og kulturelle dannelse med de samfundsmæssige kompetencer, der indgår deri. Faget skal

udbygge elevernes kendskab til internationale organisationer og verdenssamfundet.

Dokumentation

Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst et af hovedområderne i faget.

Dokumentationen skal godkendes af læreren, for at eleven kan få en standpunktskarakter for faget.


Ved undervisningens slutning, afgives en standpunktskarakter

Afsluttende prøve



Side 35 af 96

Iværksætteri og innovation, F

Formål

Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige

arbejdsmarked samt får kendskab til erhvervsjura med produktudvikling.

Dokumentation

Der udarbejdes et projekt, som skal fremlægges på klassen. Projektet skal indeholde væsentlige elementer fra faget.


Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, karakteren gives på baggrund af

en samlet vurdering af elevens præstation i faget.

Afsluttende prøve


Områdefag på 2. hovedforløb

Landbrugs-økonomi, trin 2

Formål

Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt i økonomiske og økonomipolitiske begreber, således at de kan forholde sig til samspille mellem

samfundets økonomiske politik og den enkelte borgers og virksomhedernes økonomi.

Dokumentation

Eleven skal deltage i prøver, der er elevens dokumentation for at kunne få en standpunktskarakter.


Der er løbende evaluering udfra afholdte prøver og opgaver.

Afsluttende prøve



Side 36 af 96

Fagengelsk /internationalisering 2

Formål

Fagets formål er at ruste eleverne bedre til at kunne arbejde sammen med andre med engelsk som kommunikationssprog, samt give eleverne en

bedre forståelse for internationale forhold.

Dokumentation

Der skal afleveres et skriftligt arbejde + en fremlæggelse.


Når eleven har afsluttet undervisningen, bedømmes eleven med bestået/ikke bestået, og som et minimum med et karaktergennemsnit på 02 for at kunne få bedømmelsen bestået.

Afsluttende prøve


Bæredygtighed

Formål

Fagets formål er at give eleverne kendskab til landbruget som energiforbruger og energileverandør.

Dokumentation

Der skal laves et skriftligt arbejde, som er elevens dokumentation for standpunktskarakteren.


Ved undervisningens slutning, afgives en standpunktskarakter

Afsluttende prøve


Bundne specialefag,

Husdyr, (Specialet landmand, husdyr) Varighed: 7 uger


Side 37 af 96

Formål

Fagets formål at sikre eleven kan foretage daglig håndtering, fodring og pasning af husdyr, at eleven kan redgøre for fodringsprincipper og tage de

nødvendige hensyn til miljøet i forbindelse med pasning af husdyr.

Dokumentation

Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst tre af hovedområderne i faget, hvoraf

den ene som minimum skal være emnet: 4. Eleven kan redegøre for fordringsprincipper og udfordringsmetoder for udvalgte husdyr.



Der er løbende evaluering udfra afholdte prøver og opgaver. Ved undervisningens afslutning gives en standpunktskarakter. Desuden indgår faget med

hovedvægt i den afsluttende opgave på 2. hovedforløb.

Afsluttende prøve

Faget har hovedvægt i den Afsluttende opgave på 2. hovedforløb. Faget vægter desuden en faktor 3 i hovedforløbets karaktergennemsnit.

Plantedyrkning, (Specialet landmand, planter) Varighed: 7 uger

Formål

Fagets formål er at eleven kan redegøre for almindelige landbrugsafgrøders egenskaber, vækstbetingelser, høst og opbevaring. At arbejde indgående

med tilrettelæggelse af markdrift, herunder også specialafgrøder, lovgivning, gødskning, grundforbedring, teknik og markmaskiner,

indengårdsmekanisering, bygningslære, klimateknik og samlet økonomi for markdriften. Delprøve 2+3 forudsættes bestået i undervisningstiden.

Arbejdet med love og regler i den sammenhæng koordineres med dette fag. (se i øvrigt beskrivelse af delprøve 2+3)

Dokumentation

Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst tre af hovedområderne i faget.



Der er løbende evaluering udfra afholdte prøver og opgaver. Ved undervisningens afslutning gives en standpunktskarakter. Desuden indgår faget med

hovedvægt i den afsluttende opgave på 2. hovedforløb.


Side 38 af 96

Afsluttende prøve

Faget har hovedvægt i den Afsluttende opgave på 2. hovedforløb. Faget vægter desuden en faktor 3 i hovedforløbets karaktergennemsnit.

Valgfri specialefag på 2. hovedforløb Der skal på 2. hovedforløb og landbrugsassistent vælges 4 ugers valgfri specialefag. Følgende fag udbydes på 2. hovedforløb:

Teknik A Varighed: 2 uger

Formål

Fagets formål er at give eleven kendskab til grundlæggende principper for hydraulik og kunne betjene udvalgte landbrugsmaskiner.

Dokumentation

Eleven skal aflevere et skriftligt arbejde.


Ved undervisningens afslutning gives en standpunktskarakter

Afsluttende prøve


Planterproduktion, specialafgrøder Varighed: 1 uge

Formål

Der skal indgå mere end en specialafgrøde. Projektorienteret undervisning, hvor eleverne i grupper eller individuelt arbejder med selvvalgt

specialafgrøde. I henhold til mål, skal eleven i praktik- eller senest i forbindelse med skoleopholdet være i stand til at deltage i etableringen af en





Side 39 af 96

Afsluttende prøve


Planteværn (delprøve 2 og 3) Formål

Formålet med faget er at eleverne har kendskab til sprøjteteknik indenfor landbruget, for derigennem at kunne sikre en forsvarlig brug af

sprøjteteknik i landbruget.

1. Eleven kan anvende aktuelle skadetærskler til fastlæggelse af bekæmpelsesstrategi

2. Eleven kan give forslag til korrekt valg af planteværnsmiddel ved forskellige sprøjteopgaver 3. Eleven kan give forslag til korrekt og optimal dosering under hensyntagen til den enkelte kulturplante, skadevoldere, planteværnsmidler og klimatiske forhold 4. Eleven kan identificere almindelige kulturafgrøder og ukrudtsarter i forskellige udviklingsstadier. 5. Eleven kan registrere og identificere almindelige sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder. 6. Eleven har gennemført delprøve 2 og 3 af sprøjtecertifikatet, jf. miljøministeriets regler.



Afsluttende prøve

Udarbejdelse af opgaver, prøver og eventuelle vejledninger for undervisningens gennemførelse i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer sker i et

udvalg med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og Videncentret for Landbrug i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Delprøve 2

Skriftlig prøve. Tid: 80 minutter. Tilladte hjælpemidler: alle

Delprøvens spørgsmål skal omfatte emner inden for bekendtgørelsens hovedområder

3. Alment plantekendskab


Side 40 af 96

4. Sygdomme og skadedyr

3: Alment plantekendskab:

1 opgave omfattende:

Deltageren skal kunne besvare opgaver/spørgsmål om kulturplanternes familieforhold, plantebestemmelse, ukrudtsarternes biologi.

Deltageren skal kunne redegøre for planternes optagelse og transport af bekæmpelsesmidler og perisitens i planterne.

Deltageren skal kunne forklare enkle principper for ukrudtsmidlernes selektivitet.

Deltageren skal ved hjælp af håndbøger m.v. kunne forklare begrebet skadetærskel og foreslå en behandling med valg af bekæmpelsesmiddel, sprøjte

og dysevalg, behandlingstidspunkt, dosis og vandmængde.

4. Sygdomme og skadedyr

1 opgave omfattende:

Skadevoldernes biologi, symptomer, principper for forebyggelse og bekæmpelse, skadetærskler og resistens.

Spørgsmål eller dele heraf kan kombineres med formuleringer under ovennævnte punkt 3.

Delprøve 3

Mundtlig prøve. Tid: 20 minutter. Tilladte hjælpemidler: ingen

Delprøvens spørgsmål skal omfatte:

Identifikation af skadevoldere og symptomer indenfor bekendtgørelsens hovedområder:

3. Alment plantekendskab

4. Sygdomme, skadedyr og nytteinsekter

Deltageren skal ud fra bille- eller levende materiale kunne identificere:

- 20 repræsentative skadegørere og nyttedyr og

- 5 kulturplanter


Side 41 af 96

Udvalgte indenfor landbrug. F.eks.

- 8 ukrudt

- 6 skadedyr

- 6 sygdomme

- 5 kulturplanter

Opgaver/delprøver skal hver for sig besvares med min. 70% korrekt besvarelse for at kunne opnå bestået.

BEK nr. 825 af 26/06/2013

Dyrehold B Varighed: 1 uge

Formål

Faget formål er at give eleven indsigt i en alternativ husdyrproduktion.



Afsluttende prøve


Teleskoplæsser Varighed: 2 uger

Formål

Deltagerne kan betjene teleskoplæsser med gafler sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt til løft og transport af forskellige godstyper iht Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011. For deltagelse kræves, at deltageren er helbredsmæssigt egnet til at føre et teknisk hjælpemiddel.

Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Kran:


Side 42 af 96

Deltagerne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde. Uddannelsen

opfylder de kvalifikationskrav for førere af teleskoplæssere, der er indrettet og bruges til kranarbejde jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af

28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med bilag 2, der nærmere beskriver kvalifikationskravene.



Afsluttende prøve

Der afsluttes med en prøve med og uden kran

Vildt og landskabspleje Varighed: 1 uge

Formål

Faget formål er at give eleverne kendskab til vildt og landskabspleje



Afsluttende prøve



Side 43 af 96

Husdyr, Fodring og sundhed (trin 2, husdyr), niveau avanceret Varighed: 2 uger

Formål

Faget formål er at eleven skal kunne redegøre for lovgivning omkring husdyrholdet, for medicinanvendelse, hygiejne og sundhed, har kendskab til

husdyrholdets økonomiske vilkår og kunne redegøre for husdyrholdets dækningsbidrag.

Dokumentation

Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst tre af hovedområderne i faget.




Afsluttende prøve


Dyrehold C special-produktion, niveau avanceret Varighed: 1 uge

Formål

Faget formål er at eleven har udvidet kendskab til dyrenes foderbehov, kan anvende viden om avl og reproduktion, har forståelse for indretning af

produktionssystemer, aktivt kan anvende produktionsstyring til forbedring af produktionsøkonomien.

Dokumentation

Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget




Side 44 af 96

Afsluttende prøve


Plantedyrkning, Planlægning (trin 2, planter), niveau avanceret Varighed: 2 uger

Formål

Fagets formål er eleven skal kunne redegøre for etablering af salg- og grovfoderafgrøder, miljømæssige påvirkninger der opstår som følge af plante

produktion, kunne deltage i planlægningen og gennemførelsen af en produktion, anvende sprøjteplaner og udarbejde sprøjtejournaler, har kendskab

til planteproduktions økonomiske vilkår og redgøre for planteproduktionens dækningsbidrag

Dokumentation




Afsluttende prøve


Finansiering og investering, niveau begynder Varighed: 1 uge

Formål

Fagets formål er at eleven har kendskab til finansieringsmuligheder i pengeinstitut og realkredit i landbrugserhvervet, har kendskab til forskellige

lånetyper, kan foretage rentabilitetsberegning på enkeltinvesteringer.

Dokumentation



Side 45 af 96



Afsluttende prøve


Økologi, økonomi og afsætning, niveau avanceret Varighed: 1 uge

Formål

Fagets formål er at have kendskab til gældende lovgivning for økologisk produktion, at eleven kan redegøre for forhold vedrøende kvaligtet,

produktion af økologiske afgrøder, har kendskab til salg og afsætning, kan redegøre for gældende støttemuligheder og økonomiske vilkår.

Dokumentation




Afsluttende prøve


Valgfag Varighed: 1 uge

Formål

Fagets formål er at give eleverne mulighed for at vælge fag der hæver deres niveau, eller giver dem indsigt i andre fagområder end landbrug.


Afhængig af indholdet

Afsluttende prøve

Afhængig af indholdet.


Side 46 af 96

Desuden kan følgende specialefag udbydes:

- Teknik A

- Dyrehold A

- Idræt og sundhed

- Truck

- Økologi, produktion

Afsluttende prøve, landbrugsuddannelsen, husdyr

Mål for den afsluttende prøve:

Hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve. Prøven bedømmer elevens tilegnelse af kompetencemålene.


Eksaminationsgrundlaget er den af eleven udarbejdede dokumentation i form af udarbejdet projekt, samt eksaminators supplerende og uddybende

spørgsmål. Der stilles hovedsagelige praksisnære spørgsmål til eksamen, men kan også tage udgangspunkt i teoretisk gennemgået stof der lever op til

målene i de væsentlige målpinde fra hovedforløbet.


Projektperioden varer 5 skoledage. Eleverne udformer her et projekt med dokumentation og redegørelse for arbejdet med forskellige emner og

processer i hovedforløbet. I projektet redegør eleverne for processer og emner, de har arbejdet med. Eleverne skal dokumentere deres viden om



Prøven består af to dele: En skriftlig og en mundtlig. De to dele udgør både grundlaget for eksaminationen og bedømmelsen. Den skriftlige del

omfatter bedømmelse af elevens projekt, der er udarbejdet i projektperioden. Der er afsat 30 minutter til opgaven, heraf 10 minutter til, at eleven

kan besvare spørgsmål fra eksaminator og evt. fra censor. Eleverne fremlægger her efter tur et selvvalgt emne fra projektarbejdet. Den mundtlige del

varer 30 minutter, hvoraf de 7 minutter er afsat til votering. Elevens karakter fastsættes efter en samlet vurdering af den skriftlige, og den mundtlige

præstation. De to dele indgår med en vægt på, 50% til det afleverede skriftlige projekt og 50% til det mundlige forsvar af det afleverede projekt.


Side 47 af 96


1. Elevens evne til at forklare praksisnære problemstillinger i forhold til de væsentlige mål fra hovedforløbet.

2. Elevens fremlæggelse af sit projekt, herunder sammenhængen til erhvervet, biologi og naturfag.


Afsluttende prøve, landbrugsuddannelsen, planter

Mål for den afsluttende prøve: Hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve. Prøven bedømmer elevens tilegnelse af kompetencemålene.


Eksaminationsgrundlaget er den af eleven udarbejdede dokumentation i form af udarbejdet projekt, samt eksaminators supplerende og uddybende

spørgsmål. Der stilles hovedsagelige praksisnære spørgsmål til eksamen, men kan også tage udgangspunkt i teoretisk gennemgået stof der lever op til

målene i de væsentlige målpinde fra hovedforløbet.


Projektperioden varer 5 skoledage. Eleverne udformer her et projekt med dokumentation og redegørelse for arbejdet med forskellige emner og

processer i hovedforløbet. I projektet redegør eleverne for processer og emner, de har arbejdet med. Eleverne skal dokumentere deres viden om



Prøven består af to dele: En skriftlig og en mundtlig. De to dele udgør både grundlaget for eksaminationen og bedømmelsen. Den skriftlige del

omfatter bedømmelse af elevens projekt, der er udarbejdet i projektperioden. Der er afsat 30 minutter til opgaven, heraf 10 minutter til, at eleven

kan besvare spørgsmål fra eksaminator og evt. fra censor. Eleverne fremlægger her efter tur et selvvalgt emne fra projektarbejdet. Den mundtlige del

varer 30 minutter, hvoraf de 7 minutter er afsat til votering. Elevens karakter fastsættes efter en samlet vurdering af den skriftlige, og den mundtlige

præstation. De to dele indgår med en vægt på, 50% til det afleverede skriftlige projekt og 50% til det mundlige forsvar af det afleverede projekt.


Side 48 af 96


1. Elevens evne til at forklare praksisnære problemstillinger i forhold til de væsentlige mål fra hovedforløbet.

2. Elevens fremlæggelse af sit projekt, herunder sammenhængen til erhvervet, biologi og naturfag.


2.5 Ny mesterlære Der gennemføres ikke mesterlære

2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i frohold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige

kompetencer.

Den løbende bedømmelse er et centralt element i skolens kvalitetssikring og består af:

Bedømmelse af elevens faglige kompetencer,

Bedømmelse af elevens personlige kompetencer.

Bedømmelse af faglige kompetencer

Standpunktskarakter gives efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert projekt/tema. Den konkrete bedømmelse af de faglige

kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår.

Bedømmelse af personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering, dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse

gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved et ugentligt

teammøde. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i en professionsmæssig

sammenhæng.


Side 49 af 96

Oversigt over bedømmelsesform for grundforløb

Fag Bedømmelsesform

Biologi Standpunktskarakter/eksamenskarakter, 7-trinsskala

Grundforløbsprøve Eksamenskarakter, 7-trinsskala

Arbejdsmiljø Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Kørekort Bestået/ikke bestået

Førstehjælp/elm. brandbekæmpelse Bestået/ikke bestået

§26 Bestået/ikke bestået

Medicinering Bestået/ikke bestået

Læringsaktiviteter (projekter/temaer) Løbende bedømmelse


Side 50 af 96

Oversigt over bedømmelsesform i hovedforløbet Fag, 1. hovedforløb Bedømmelsesform Fag, 2. hovedforløb Bedømmelsesform

Sundhed Standpunktskarakter, 7-trinsskala Samfundsfag Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Naturfag Standpunktskarakter, eksamenskarakter, 7-

trinsskala

Iværksætteri og Innovation Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Grundlæggende økonomi, trin 1 Bestået/ikke bestået Landbrugs-økonomi, trin 2 Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Fagengelsk/ internationalisering Bestået/ikke bestået Fagengelsk /internationalisering 2 Bestået/ikke bestået

Sprøjteteknik (delprøve 1+4) Bestået/ikke bestået Bæredygtighed Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Plantedyrkning (landbrug) Standpunktskarakter, 7-trinsskala Husdyr (Specialet landmand, husdyr)

Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Husdyr (landbrug) Standpunktskarakter, 7-trinsskala Plantedyrkning (Specialet landmand, planter)


Økologi grundprincipper Standpunktskarakter, 7-trinsskala Teknik A Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Teknikfag Standpunktskarakter, 7-trinsskala Teknik B Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Teknik A Standpunktskarakter, 7-trinsskala Planteproduktion, specialproduktioner Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Teknik B Standpunktskarakter, 7-trinsskala Planteværn (delprøve 2 og 3) Bestået/ikke bestået

Planteproduktion, specialproduktioner Standpunktskarakter, 7-trinsskala Dyrehold A, Special-produktioner Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Planteværn (delprøve 2 og 3) Bestået/ikke bestået Dyrehold B Andre produktionsdyr Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Dyrehold A, Special-produktioner Standpunktskarakter, 7-trinsskala Idræt og sundhed Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Dyrehold B Andre produktionsdyr Standpunktskarakter, 7-trinsskala Truck Bestået/ikke bestået

Idræt og sundhed Standpunktskarakter, 7-trinsskala Teleskoplæsser Bestået/ikke bestået

Truck Bestået/ikke bestået Vildt og landskabspleje Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Teleskoplæsser Bestået/ikke bestået Husdyr, Fodring og sundhed (trin 2, husdyr)


Vildt og landskabspleje Standpunktskarakter, 7-trinsskala Dyrehold C special-produktion Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Valgfag - Plantedyrkning, Planlægning (trin 2, planter)


Finansiering og investering Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Økologi Økonomi og afsætning


Økologi, produktion Standpunktskarakter, 7-trinsskala

Valgfag -


Side 51 af 96

2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Der gennemføres ikke skolepraktik på uddannelsen.

2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Der gennemføres ikke skolepraktik på uddannelsen.

2.9 Eksamens regler

Se pkt. 1.5

2.10 Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Der samarbejdes med det faglige udvalg omkring udstedelse af beviser, samt hvordan uddannelsen er sammensat. Dette sikres ved fællesmøder hvor

parterne er samlede, samt koordinerende møde med det landsdækkende pædagogiske udvalg og bestyrelsen.

2.11 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli 2008. Planen revideres løbende i forhold til

resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder og indarbejdes i Elevplan.

Ved overgangen til ny uddannelse pr. 1/8 2015 gælder følgende overgangsordninger for elever, der er startet i gammel uddannelse:

Elever, der er startet i praktik før grundforløbet før 1/8-15 og ikke har været på grundforløb før 1/8-15

Elever er startet på gammel uddannelse version 01, men da skolen ikke længere udbyder grundforløb efter gammel uddannelse overflyttes disse

elever til version 02 ved start på grundforløb. Eleverne kommer således til at følge hele uddannelsen (bortset fra nogle måneders praktik) efter de nye

regler.

Elever, der har været på Grundforløb efter den gamle uddannelse før 1/8-15

Eleverne gennemfører 1.HF efter den gamle uddannelse, version 01 i foråret 2016 og 2HF efter den gamle uddannelse, version 01 i efteråret 2017.

Eleverne har også mulighed for at skifte til ny uddannelse således:

Eleverne optages på nyt grundforløb, version 02 i august 2016. På dette forløb opnår eleverne de overgangskrav, som mangler, for at kunne optages

på 1.HF i den nye uddannelse. Det drejer sig om 2 ugers undervisning i naturfag F. Herefter optages eleverne på 1.HF efter den nye uddannelse med

start september 2016. Uddannelsen afsluttes med 2.HF efter den nye uddannelse i efteråret 2017.


Side 52 af 96

Elever på EUX-uddannelse: Elever, der er har gennemført grundforløbet på 41 uger før 1/8-15

Hvis eleven har bestået §26-kursus og kursus i medicinhåndtering som en del af grundforløbet, opfylder eleven med det gamle grundforløb alle

overgangskravene til hovedforløbet efter den nye uddannelse og optages derfor på ny uddannelse ved starten på 1.HF i august 2016.

Elever, der har været på 1HF efter den gamle uddannelse før 1/8-15

Eleverne afslutter deres uddannelse efter gammel uddannelse, version 01 i efteråret 2016.


Side 53 af 96

3. Læringsaktiviteter

Grundforløbet

Arbejdsmiljø, modul 1, 1 uge

Tid Emner Beskrivelse Målpinde

Arbejdsmiljø 1. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at

skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem

deltagelse i og gennemførelse af

arbejdspladsvurderinger (APV).

2. Eleven kan reflektere og konkret forholde sig

til potentielle farer og ulykker før løsning af en

arbejdsopgave

3. Eleven kan anvende viden til at forebygge

arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker,

herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige

arbejdsstillinger og -bevægelser.

4. Eleven kan anvende

arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for

substitution med henblik på at forebygge

arbejdsskader.

5. Eleven kan anvende viden om det fysiske,

kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til

at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange

med henblik på at forebygge belastninger.

Fælles kompetencemål: Dyr, planter og natur

(Fagnr. 07498)

1. Eleven kan vælge og anvende metoder og

hjælpemidler under vejledning i forhold til enkle

og praktiske arbejdsopgaver på en

APV Udarbejdelse af APV på eget landbrug, Kjærgård

Landbrugsskole

Forebyggelse af

arbejdsulykker

Udpege potentielle farlige arbejdssituationer

Viden om kemi, biologi og psykologi.


Side 54 af 96

sikkerhedsmæssig og arbejdsmiljømæssig

forsvarlig måde.

Biologi, F, 2 uger


Centrale økologiske

sammenhænge

Forklare samspillet mellem fotosyntese og ånding

Forklar hvad det vil siget, at et stof har et kredsløb

Forklare hvilke konsekvenser det kan have, at afbrænde

store mængder fossile brændstoffer

Forklare hvorledes vi kan lave brændsel til

energifremstilling der ikke forøger atmosfærens indhold

af CO2

Forklare kvælstoffets kvælstofkredsløb i naturen.

Forklare kvælstoffets kredsløb i et landbrugspåvirket

landskab.

Forklar hvad der sker når det åbne kredsløb kombineres

med vantes kredsløb i naturen.

Forklare hvilke konsekvenser det har for miljøet at der

siver kvælstof fra landbrugsjorden.

8. Eleven kan anvende enkel biologisk viden i

forbindelse med praktisk arbejde i forhold til

elevens uddannelsesområde.

9. Eleven kan redegøre for biologisk tankgang og

metode.

10. Eleven kan arbejde med eksperimentelt med

faget ud fra en biologisk tanketang.

11. Eleven kan dokumentere og formidle

resultater af sit arbejde med biologiske emner.

12. Eleven kan redegøre for biologiske

sammenhænge og disses indflydelse på miljøet.

13. Eleven kan redegøre for mindst 3 af følgende

områder: centrale økologiske sammenhænge,

principper for nedarvning, planters anatomi og

fysiologi, dyrs anatomi og fysiologi, insekters

anatomi og fysiologi, mikroorganismers anatomi

og fysiologi, bioteknologi, menneskekroppen.

Planternes anatomi og

fysiologi

Forklar hver enkeltes del opbygning og funktion hos

planten.

Ledningsevne hos planterne

En og to-kimplanter


Side 55 af 96

Planten optagelse af næringsstoffer og vand

Plantecellens opbygning.

Fotosyntesen og åndingsprocessen

Kønnet og ukønnet formering

Bestøvning

Befrugtning

Mikroorganismernes

anatomi og fysiologi

Grupper af mikroorganismer

Opbygning af mikroorganismer

Toksiner og sporer

Vaccination og serum

Hygiejne og rengøring

Mikroorganismernes økologiske betydning


Side 56 af 96

Førstehjælp og brand, 0,5 uge, intet niveau


Førstehjælpens 4

hovedpunkter

1. Elementær brandbekæm. svarende til DK

brand- og sikringstekn.inst. regler -

Færdselsrelateret førstehjælp

(Fagnr. 10812)

1. Færdselsrelateret førstehjælp svarende til

Dansk Førstehjælpsråds regler

1.1 Forebyggelse ulykker Overlevelseskæden

ABC-metoden - Kredsløbssvigt Håndtering af

bevidstløse personer Nødflytning Psykisk

førstehjælp Hjerte-lunge-redning og brug af

hjertestarter

Færdselsrelateres

førstehjælp

Elementær

brandbekæmpelse

1. hovedforløb

Grundfag

Naturfag, F


2 uger Øvelser/temaer kan indgå: Ensileringsprocessen Biogas Ølbrygning Kalk

Konkrete indhold fastlægges på baggrund af overvejelser, hvilke væsentlige fysik- og kemifaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt.

2. Eleven kan foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. 3. Eleven kan arbejde eksperimentelt med faget ud fra en naturfaglig tankegang. 4. Eleven kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. 5. Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra it-baserede informationskilder.


Side 57 af 96

6. Eleven kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 7. Eleven kan anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.

Sundhed, 1 uge


Sundhedsfremme Gennemgang af livsstilssygdomme 1. Eleven kan forstå betydningen af forebyggelse

og sundhedsfremme og kan handle derefter.

2. Eleven kan handle bevidst i forhold til fysiske,

hygiejniske og ernæringsmæssige aspekter, som

kan højne sundheden.

3. Eleven kan forholde sig til sammenhængen

mellem befolkningens sundhedstilstand og den

samfundsmæssige udvikling.

Sumfundmæssige

sundhedstilstand

Områdefag

Grundlæggende økonomi, trin 1

Tid Emner Beskrivelse

¾ uge Personlig økonomi Undervisningen omhandler:

Opsparing og lån – skatteforhold – forsikringer – budgetlægning

Beregningsopgaver bør indgå i undervisningen.

¼ uge Produktionsøkonomi Undervisningen omhandler:

Indtægter på et landbrug – omkostninger på et landbrug

Beregningsopgaver, herunder simple DB-beregninger fra forskellige produktionsgrene, bør

indgå i undervisningen.


Side 58 af 96

Fagengelsk/internationalisering, uden niveau


6 Skriftlig engelsk Arbejde med (læse og forstå) simple tekster på engelsk f. eks. Tekster fra Farmers weekly

og brugsanvisninger på f.eks. maskiner

18 Mundtlig engelsk Med udgangspunkt i dagligdagsopgaver fra landbruget tales og diskuteres der på engelsk

på klassen. Vigtigt at der indgå fagudtryk

6 Praktik i udlandet Viden om muligheder for praktik i udlandet. De forskellige selskaber kan med fordel

inviteres til at give oplæg.

Herudover skal eleverne arbejde med praktik muligheder i specifikke lande for at gøre

dem i stand til selv at søge oplysninger (på engelsk)

2 Internationalisering Kendskab til arbejdskraftens fri bevægelighed i EU med særligt henblik på udenlandske

medarbejdere i dansk landbrug.

Sprøjteteknik (delprøve 1+4)


Miljø Eleven har kendskab til typer af pesticider og forbrug i landbruget.

Eleven kan redegøre for bekæmpelsesmidlers påvirkning af miljøet

Arbejdssikkerhed Eleven kan ud fra etiket, arbejdspladsbrugsanvisning m.v. vælge og benytte korrekt

værnemidler ved opblanding og ved udsprøjtning.

Sprøjteteknik Eleven kan betjene og indstille sprøjten til en sprøjteopgave.

Eleven kan beregne dosering pr. tank og udmåle kemikalier.

Eleven kan kontrollere sprøjtens indstillinger

Lovgivning Eleven har kendskab til gældende lov og bestemmelser

Love og krav Pesticidhandlingsplan, godkendelse og anvendelse af bekæmpelsesmidler, bimærkning,

sprøjtejournaler.

Kemikaliekendskab og håndtering Etiketter, brugsanvisninger, fareklasser og symboler, opbevaring af bekæmpelsesmidler,

bortskaffelse af emballage og kemikalierester.


Side 59 af 96

Arbejdsmiljø Valg af værnemidler, rengøring af sprøjten, APV

Plantebeskyttelse og

bekæmpelsesmidler

Typer af bekæmpelsesmidler, midlernes optagelse i planten, additiver, blanding af midler,

behandlingsfrister.

Miljøpåvirkninger Bekæmpelsesmidler i miljøet, vandløb og søer

Kendskab til sprøjten Kendskab til sprøjtens opbygning, kalibrering og kontrol af sprøjter, dysevalg,

dråbedannelse og vinddrift

Praktiske øvelser i brug af

sprøjter

Praktisk kalibrering af sprøjten.

Plantedyrkning


2 uger Planternes anatomi, fysiologi,

livscyklus. Betingelser for

plantevækst

Fokus på anskuelighed.

Opbygning:

- Adskillelse af tulipanblomst

Vækst og processer:

- Osmose

- Gruppevis arbejde med en del af planten (rod, stængel, blomst og formering,

blade, fotosyntese og respiration)

Frøs spriringsbetingelser igennem spriringsforsøg: forskellige frøs enve til at spire ved:

kulde/varme, lys/mørke.

Etablering og dyrkning af

landbrugsafgrøder

Ganske kort repetition af plantegenkendelse fra grundforløbet.

Der er fokus på dyrkningen af de området dominerende afgrøder.

Sorter vurderes i forhold til sygdomsmodtagelighed. De på konkret markplan fra ejendom.

Sorter vurderes i forhold til foderværdi.


Side 60 af 96

Se på udskrift af dyrkningsplan. Vurder planen, angiv plantens udvikling (vækststadie) på

de enkelte behandlingstidspunkter for at styrke forståelsen for behandlingernes placering.

Bestem vækststadie på levende plantemateriale.

Jordbund Kort repetition af jordbundsdannelse, jordtyper og deres generelle egenskaber (vand, luft,

næring, struktur og erosion)

Lad eleverne bedømme jordstrukturen ude i marken.

Skadegørere i landbrugsafgrøder

og bekæmpelse heraf

Lad eleverne bestemme ukrudtsplanter, som de har fundet.

Lad eleverne fremlægge sygdomme for hinanden.

Med udgangspunkt i økologisk dyrkning, arbejde med mekanisk ukrudstbekæmpelse.

Næringsstoffer og udbringning

heraf. Afgrødernes behov

Gødningsplaner.

Udregne udnyttelsesprocenter, tildelte mængder eller N% i handelsgødning.

Opgaver med aflæsninger og udregninger af behov for enkelte afgrøder.

Opgaver med fokus på relevante udbringningstidspunkter, udnyttelsesprocent, samt

miljømæssige konsekvenser ved brug af handelsgødning og husdyrgødning.

Sædskift Vurder enkelte markers sædskifte på konkret ejendom ud fra sædskiftevejledning. Opstille

hensigtsmæssige sædskifter.

Husdyr


2 uger Generelt Eleven kan udføre praktiske elementer i arbejdet med dyr og teknik på en miljø- og

arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde efter instruktion.


Side 61 af 96

Praktiske opgaver i form af ”staldpraktik”, eleverne skal have fokus på egen og andres

sikkerhed ved håndtering af dyrene i de forskellige arbejdssituationer og ved anvendelse

af den relevante teknik.

Avl Eleven har kendskab til arts- og racebegrebet samt avl, arvelighed og mærkningssystemer.

Arbejde med forskellige racer, mht. kendetegn, egenskaber og anvendelse i husdyrbruget.

Avlsmål

Udsætterstrategi

Reproduktion Eleven har kendskab til husdyrenes anatomi og fysiologi. Brunst og reproduktionsforløb.

Gennemgang af husdyrenes kønsorganer – både ved kvæg og svin.

Gennemgang af de vigtige reproduktionshormoner og deres funktion.

Arbejde med brunstcyklus både i teori og via observationer i staldene.

Få demonstreret af inseminør.

Vigtigheden af råmælk.

Pattedyrenes første levetid.

Foder Eleven kan håndtere og passe, herunder fodre en husdyrbesætning efter instruktion.

Gennemgang af husdyrenes fordøjelsessystem – evt. lad eleverne obducere nogle døde

dyr.

Kunne læse diverse analyser på fodermidler og heraf vurdere deres kvalitet (specielt for

grovfoder)

Råvarer, mineraler og vitaminer

Normer for næringsstoffer gennemgås.


Side 62 af 96

Staldøvelser.

Normal foderforbrug

Udarbejde simple foderplaner til en besætning.

Stalde Eleven har kendskab til lovgivning for husdyrhold

Eleven har kendskab til forskellige staldtyper og systemer

Eleven har kendskab til tekniske installationer i stalden, male- blandeanlæg, fodringsanlæg

og anlæg til håndtering af husdyrgødning.

Sundhed Eleven har kendskab til husdyrs adfærd og velfærd

Normal adfærd/unormal adfærd

Konsekvenser

Adfærdsobservationer i staldene.

Eleven har kendskab til hygiejne, sundhed, krav til smitteforebyggelse og forebyggelse af

sygdomme.

Eleven kan håndtere medicin og i praksis foretage injektioner på dyr.

Produktionsstyring Eleven har kendskab til husdyrholdets styringsredskaber og produktionskontrol

Teknikfag, 1 uge


16 timer Værkstedslære Praktiske øvelser som giver kendskab til vand, hydraulik, el

16 timer Bygningslære Grundlæggende omkring betonteknologi og befæstede arealer.


Side 63 af 96

Økologi, grundprincipper, begynder


1 uge Miljø og arbejdsmiljø Praktiske elementer i økologisk produktion

Samspil mellem planteproduktion

og husdyrproduktion

Gennemgang af økologiske kredsløb og derigennem sammenspillet mellem

planteproduktionen og husdyrproduktionen

Jordbehandlingsmetoder Gennemgang af økologiske principper for jordbehandlingsmetoder

Maskiner Gennemgang af specialmaskiner til økologisk produktion

Udvalgte husdyr For udvalgte husdyr gennemgås love og regler i økologisk produktion

Valgfri specialefag 1. hovedforløb

Teknik A, 2 uger


Motorsav Indstilling, slibning, brug samt sikkerhed 1.Eleven kan udføre udvalgte praktiske elementer ved betjening

og vedligehold af almindelige landbrugsmaskiner på en miljø- og


2. Eleven har kendskab til enkelte landbrugsmaskiners opbygning,

arbejdsorganer og deres funktioner.

3. Eleven har kendskab til grundlæggende principper for

hydraulisk effektoverførsel samt navn, opbygning og funktion på

de enkelte komponenter i et hydrauliksystem.

4.Eleven kan betjene udvalgte landbrugsmaskiner.

5. Eleven kan foretage daglig og rutinemæssig vedligeholdelse af

større landbrugsmaskiner.

Gyllevogne Typer, færdselsregler samt sikkerhed

Fordampningsregnskab, modtryk,

pumpekapacitet, energiforbrug, maksintyper

Lagerfaciliteter Opbygning, dimensionering, indretning, drift


Side 64 af 96

6. Eleven kan foretage rengøring og rustbeskyttelse af større

landbrugsmaskiner.

7. Eleven kan foretage mindre reparationsopgaver.

8. Eleven har kendskab til indretning af produktionsbygninger

9. Eleven har kendskab til dimensionering af

produktionsbygninger og forståelse af bygningstegninger

Teknik B, 1 uge


Dæk og marktryk, faste

kørespor

1. Eleven kan udføre alle praktiske elementer ved betjening og

vedligehold af almindelige landbrugsmaskiner på en miljø- og


2. Eleven har kendskab til udvalgte landbrugsmaskiners

opbygning, arbejdsorganer og deres funktioner.

3. Eleven har kendskab til elsystemets opbygning og

komponenter.

4. Eleven kan betjene, indstille og justere større udvalgte

landbrugsmaskiner.

5. Eleven kan foretage vedligeholdelse af landbrugsmaskiners el-

og hydrauliksystemer.

6. Eleven kan foretage klargøring og vedligeholdelse af større

landbrugsmaskiner.

7. Eleven har kendskab til landbrugsmaskiners tilstand og værdi.

8. Eleven har kendskab til vedligeholdelsesomkostninger til

maskiner

9. Eleven kan foretage mindre reparations- og

renoveringsopgaver.

Ny traktorteknologi

Motor, gear

Reduceret

jordbehandling


Side 65 af 96

Mejetærsker

Snitter

Grundlæggende

entreprenør

Planteproduktion, specialafgrøder,


Side 66 af 96

1 uge


Dyrkning De valgte afgrøders dyrkning og særlige behov

behandles.

Afgrødernes krav til jordbund smat placering i sædskiftet

vurderes.

Der udarbejdes gødningsplaner for afgrøden.

Husdyrgødnings egnethed vurderes ud fra afgrødens

næringsstof behov og mulighed for udnyttelse af N.

Planteværnsplaner vurderes.

Der udarbejdes detaljeret dyrkningsplan.

1. Eleven har kendskab til etableringen af

udvalgte specialafgrøder under hensyntagen til

jordtype og sædskifte.

2. Eleven har kendskab til plantepleje,

plantebeskyttelse og vanding af udvalgte

specielafgrøder.

3.Eleven har kendskab til høst, efterbehandling

og opbevaring af udvalgte specialafgrøder.

4. Eleven har kendskab til maskiner og

redskaber til brug for specialafgrøder samt

indstilling, justering og vedligeholdelse af disse.

5. Eleven kan deltage i etableringen af en


6. Eleven har kendskab til udvalgte

specialafgrøders næringsstofbehov.

7. Eleven kan deltage i udarbejdelsen af en

gødningsplan for en udvalgt specialafgrøde,

under hensyntagen til eventuel anvendelse af

husdyrgødning og gældende lovgivning på

området.

8. Eleven kan deltage i planlægning og

gennemførelsen af planteplejen og

plantebeskyttelse for en udvalgt specialafgrøde.

9. Eleven kan tilrettelægge og tilpasse

dyrkningen af enkeltafgrøder eventuelt efter de

økologiske retningslinjer.

Høst og opbevaring Lager og maskiner til høst, pakkeri mv.

Kvalitet og afsætning Fokus på de for afgrøderne centrale kvalitetsparametre.

Gennemgang af kontrakter, krav til renhed, levering,

fradrag mv.

Dyrkningsplaner


Side 67 af 96

10.Eleven kan tage initiativer, der kan sikre en

optimal plantevækst, som f.eks. vanding,

dræning og kalkning.

11. Eleven har kendskab til salg og afsætning af

salgsafgrøder, herunder krav til kvalitet og

afregningsprincipper.

12. Eleven har kendskab til planteproduktions

økonomiske vilkår og har kendskab til beregning

af dækningsbidrag i planteproduktion.

Planteværn delprøve 2+3, 1 uge


Skadevoldere 1. Eleven kan identificere almindelige

kulturafgrøder og ukrudtsarter i forskellige

udviklingsstadier.

2. Eleven kan registrere og identificere

almindelige sygdomme og skadedyr i

landbrugsafgrøder.

3. Eleven har gennemført delprøve 2 og 3 af

sprøjtecertifikat, jf. miljøministeriets regler.

4. Eleven kan anvende aktuelle skadetærskler til

fastlæggelse af bekæmpelsesstrategi

5. Eleven kan give forslag til korrekt valg af

planteværnsmiddel ved forskellige

sprøjteopgaver

6.Eleven kan give forslag til korrekt og optimal

dosering under hensyntagen til den enkelte

Planteværnsmidler


Side 68 af 96

kulturplante, skadevoldere, planteværnsmidler

og klimatiske forhold

7. Eleven har gennemført delprøve 2 og 3 af

sprøjtecertifikatet, jf. miljøministeriets regler.

Dyrehold A, specialproduktioner, 2 uger


Generelt Her vil forskellige praktiske arbejdsopgaver i form af

”staldpraktik” være muligt. Vigtigt at eleverne får fokus

på egen og andres sikkerhed ved håndtering af dyrene i

de forskellige arbejdssituationer og ved anvendelse af

den relevante teknik.

Udarbejde arbejdsplaner og arbejdsbeskrivelser for

diverse arbejdsopgaver som de har været med til at

udføre i stalden.

Eleven har kendskab til miljømæssige påvirkninger fra

dyreholdet.

1. Eleven har forståelse for dyrenes anatomi og

fysiologi samt adfærd, krav til opstaldning og

behov for pasning.

2. Eleven har forståelse for dyrenes foderbehov i

de forskellige perioder af dyrenes livscyklus, krav

til foderets indhold, kvalitet, behandling og

opbevaring.

3. Eleven har kendskab til forhold omkring avl og

reproduktion.

4. Eleven har forståelse for de almindeligste

sygdomme og kan planlægge smitteforebyggelse

og behandling af syge dyr.

5. Eleven kan anvende sin viden om hygiejne,

sundhed og dyrevelfærd.

6. Eleven har forståelse for indretning og krav til

bygninger og inventar samt forskellige

produktionssystemer.

7. Eleven har kendskab til miljømæssige

påvirkninger fra dyreholdet.

Avl Eleverne kan arbejde med de forskellige racer inden for

husdyrproduktionen, herunder kendetegn, egenskaber

og anvendelse i produktionssammenhænge.

Eleverne får en forståelse for vigtigheden af korrekt

avlsstyring – samt hvorledes det foregår i praksis. Besøg

evt. en besætning hvor det kan demonstreres i praksis.


Side 69 af 96

Rekruttering af nye avlsdyr – hvordan kan det forgå og

ikke mindst hvordan styres og planlægges det?

Besøge en avls- eller opformeringsbesætning (svin).

8. Eleven kan varetage den daglige pasning og

håndtering af dyrene samt den daglige fodring.

9. Eleven kan deltage i avlsarbejdet, herunder

foretage de nødvendige registreringer.

10. Eleven kan varetage overvågningen af

dyrene, herunder observere symptomer på

sygdomme.

11. Eleven har kendskab til økonomi i produktion

af udvalgte produktionsdyr.

12. Eleven har kendskab til afsætning af dyr eller

animalske produkter.

Reproduktion Husdyrenes brunsttegn, drægtighedslængder,

fødselsforløb og pasning af afkom er centrale emner.

Tag gerne udgangspunkt i stalden.

Kønsorganerne opbygning og funktion. Fosterudvikling

– hvordan?

Få demonstreret en inseminering (inseminør ved kvæg)

og prøve i praksis (ved svin)

Foder Hvordan er fordøjelseskanalen opbygget – tag gerne

udgangspunkt i rigtige dyr (obduktion og maver fra

slagteri) som eleverne ”undersøger”.

Gennemgang af diverse foderkurver med fokus på

hvorfor foderbehov variere i forhold til alder og

tidspunkt i cyklus.

Gennemgang af husdyrenes krav til næringsstoffer.

Elever vurderer foderkvalitet ud fra rigtigt foder og

analyser.

Lad eleverne foretage huldvurderinger i stalden

Udarbejde simple foderbudgetter for en besætning.

Udarbejde foderplaner

Sundhed Eleven har forståelse for indretning og krav til bygninger

og inventar samt forskellige produktionssystemer.


Side 70 af 96

Eleven har forståelse for dyrenes adfærd, krav til

opstaldning og behov for pasning.

Produktionsstyring Afregninger præsenteres, hvordan er prisforhold på

indtægter af salgsprodukter - samt hvordan har

udviklingen været over tid?

Hvordan er prisforhold på foder, mv.? Lav evt. en

simpelt DB beregning og hvad påvirker økonomien

udover prisforholdene? Her er det vigtigt med fokus på

produktionsresultaterne og deres betydning for

økonomien i husdyrholdet.

Lad eleverne prøve simple indtastninger i de IT

baserede styringsprogrammer.

Besøg et slagteri eller mejeri.

Dyrehold B, andre produktionsdyr, 1 uge


Generelt Udarbejde et projekt med udgangspunkt i en

produktion som er besøgt. Ud fra dette besøg kan der

beskrives arbejdsopgaver, håndtering af dyr, opstart af

produktionen m.m.)

1. Eleven kan udføre alle praktiske elementer

vedrørende håndtering af udvalgte

produktionsdyr på en miljø- og


2. Eleven har kendskab til gældende regler og

støttemuligheder for udvalgte produktionsdyr.

3. Eleven har kendskab til miljømæssige

påvirkninger fra dyreholdet.

Avl I projektet skal ligeledes beskrives valg af race indenfor

pågældende dyreart, og begrundelse herfor. Hvad

indberettes og mærkes.


Side 71 af 96

Reproduktion I projektet redegøres for hvordan reproduktionen

håndteres i pågældende besætning.

4. Eleven kan redegøre for etik omkring hold af

dyr.

5. Eleven kan redegøre for overordnede

produktionsmetoder.

6. Eleven har kendskab til de aktuelle

dyregruppers anatomi og fysiologi.

7. Eleven kan redegøre for dyrenes adfærd, både

normal og unormal.

8. Eleven kan håndtere udvalgte dyr.

9. Eleven har kendskab til forskellige fodertyper

og deres egenskaber

10. Eleven kan fodre og redegøre for

grundlæggende fodring og foderplanlægning.

11. Eleven har kendskab til det valgte

produktiondyrs særlige behov, behandling eller

efterbehandling.

12. Eleven kan redegøre for hygiejne og sundhed.

13. Eleven har kendskab til almindeligt

forekommende sygdomme.

14. Eleven kan redegøre for forholdsregler mod

og behandling af sygdomme og parasitter.

15. Eleven kan redegøre for dataregistrering og

mærkning.

16. Eleven kan redegøre for reproduktion og avl.

17. Eleven har kendskab til bygninger, indretning

og krav hertil ud fra dyrenes naturlige adfærd.

18. Eleven kan redegøre for opstart og pasning af

en besætning med udvalgte produktionsdyr.

Sundhed I projektet forklares adfærd som er specifikt for denne

dyreart og sygdomme som er almindeligt kendt.

Forebygges der for særlige sygdomme. Anatomi og

fysiologi som er væsentligt forskellig fra de mere kendte

husdyr omtales.

Foder Der udarbejdes en foderplan med udgangspunkt i den

valgte besætning. Valget af fodertyper begrundes.

Opstaldning Der laves en tegning som viser produktionssystemet og

eleven kommenterer indretningen i forhold til adfærd

og produktionsmetode.

Produktionsøkonomi I projektet vedlægges en afregning eller en form for pris

på produktet fra dyrene. Hvad er foderudgiften og

andre almindelige udgifter og hvor afsættes produktet

til. Hvordan udskiftes besætningen.


Side 72 af 96

19. Eleven kan tilrettelægge og deltage i

gennemførelse af produktionen af udvalgte

produktionsdyr.

20. Eleven har kendskab til økonomi i produktion

af udvalgte produktionsdyr.

21. Eleven har kendskab til afsætning af dyr eller

animalske produkter.

22. Eleven kan planlægge og gennemføre

fornyelsesprocesser i besætningen.

Idræt og sundhed, 1 uge


6 timer Ernæring Sundhedsstyrelsens kostråd.

Kostens indhold af næringsstoffer, vitaminer og

mineraler.

Hvordan påvirker forsyningen af næringsstoffer,

vitaminer og mineraler kroppens funktioner, og hvad

sker der ved over/underforsyning.

Beregning af dit eget energibehov og behov for fedt,

protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler

Hvor kan du søge hjælp til og svar omkring sund

livsførelse.

1. Eleven har kendskab til kroppens funktioner

ud fra en viden om kost, motion og livsform.

2 Eleven skal have forståelse for vigtigheden af at

dyrke regelmæssig motion. Herunder motionens

betydning for koncentrationsevne,

sygdomsforebyggelse, livskvalitet,

stressnedsættelse og alment velvære.

3 Eleven skal have kendskab til forskellige

motionsformer og mulighederne for at udføre

dette i sit nærområde.

4 Eleven skal kunne anvende redskaber og

øvelser til at støtte en sund livsførelse.

4 timer Kroppen Gennemgang af kroppens funktioner – sener, muskler,

skelet m.v.


Side 73 af 96

22 timer Idræt Hvad vil det sige at have en god kondition

Måling af dit eget kondital, hvad siger den om din

sundhed.

Hvordan påvirker regelmæssig motion dit helbred?

Hvilke sygdomme forebygger regelmæssig motion

forekomsten af? Hvordan påvirker motion din

koncentrationsevne og generelle velvære?

Hvilke muligheder er der for at motionere omkring hvor

du bor. Skriv 2 motionsformer du kunne tænke dig at

dyrke. Find ud af hvad det koster, hvad der kræves af

udstyr, og hvor og hvornår der trænes. Alle prøver min.

1 ting i en klub, og giver referat til klassen. En masse

praktiske øvelser – opvarmning, udstrækning rygøvelser

m.v.


Side 74 af 96

Teleskoplæsser, 2 uger


Betjening af

teleskoplæssere med

gafler

Deltagerne kan betjene teleskoplæssere monteret med

gafler til løft og transport af forskellige godstyper i.h.t.

Arbejdstilsynets regler og kan betjene forskellige

varianter af både maskiner og udstyr. Deltagerne kan

bedømme maskinens manøvreevne (styresystemet)

samt tyngdepunkt og stabilitet ved hjælp af maskinens

lastdiagram og kan udføre arbejdet ud fra viden om

hvordan maskinernes stabilitet ændres ved løft,

udskydning af bom samt ved krøjning.

1. Eleven har kendskab til risici forbundet med

arbejde med teleskoplæsser med gafler.

2 Eleven har kendskab til teleskoplæsserens

opbygning og sikkerhedsanordninger.

3 Eleven har kendskab til teleskoplæsserens

beregnede anvendelse, herunder

anvendelsesbegrænsninger.

4 Eleven har kendskab til stabilitets forhold og

korrekt anvendelse af støtteben.

5 Eleven har kendskab til jordbundsforhold og

kan vurdere underlagets bæreevne.

6 Eleven kan aflæse lastdiagrammer.

7 Eleven har kendskab til korrekt køreteknik,

herunder afpasning af hastighed, og valg af

forlæns/baglæns kørsel.

8 Eleven kan betjene teleskoplæsseren

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

herunder teleskoplæsser med krøjefunktion.

9 Eleven har kendskab til forskellige

stablingsteknikker i forhold til byrdens

beskaffenhed.

10 Eleven kan afsætte og optage byrden

sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og

blokstabler med varierende højde.

11 Eleven kan vurdere byrdens vægt og

tyngdepunktets placering og om byrden ligger

stabilt, inden der løftes.

Godstyper og stabling Deltagerne kan ud fra viden om de forskellige godstyper

optage og afsætter disse samt foretage stabling og kan

anvende teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt korrekt

og under hensyntagen til omgivelserne, til

personfærdsel i nærheden af maskinen samt til

anvendelse på ikke plant underlag og i snævre passager.

Deltagerne kan udføre dagligt eftersyn og

vedligeholdelse af maskinen samt sikre at lovpligtige

eftersyn overholdes både for maskinen og for

løftemateriellet.

Certificering +

teleskoplæsser kran

Certificering:

Uddannelsen opfylder Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 1088 af 28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige

uddannelser, Kap. 2, §6 Krav om uddannelse og

prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav

for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere og

teleskoplæssere, der omfatter de kvalifikationskrav, der


Side 75 af 96

er nævnt i bekendtgørelsens bilag 2, stk. 2.3

Kvalifikationskrav for personer der fører teleskoplæsser.

Uddannelsen afsluttes med prøve i henhold til

bekendtgørelsens §8. Uddannelsesbeviset fungerer som

certifikat.

Deltagerne kan foretage kranløft med teleskoplæssere,

herunder vurdere, planlægge og udføre

anhugningsopgaver under hensyntagen til

tyngdepunktsplacering og korrekt afsætning og sikring

af byrden ud fra et stabilitetssynspunkt. Ved hjælp af

maskinens lastdiagram kan deltagerne bedømme

maskinens manøvreevne (styresystemer) samt

tyngdepunkt og stabilitet og kan udføre beregninger af

støttebenstryk. Deltagerne opnår en sådan viden om

almindeligt anhugningsgrej, dets mærkning og

gældende regler for stropbelastning,

sikkerhedsfaktorer, kassationsgrænser og opbevaring,

at de kan betjene teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt

forsvarligt ved udførelse af kranarbejde. Deltagerne kan

endvidere betjene teleskoplæsser med kranfunktion ud

fra viden om, hvordan maskinens stabilitet ændres ved

løft, udskydning af bom og montering af flyejib, samt

ved krøjning. Derudover kan deltagerne vurdere og

identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og

transportprocessen, herunder tage hensyn til byrdens

skarpe kanter, skridningseffekt og løse genstande med

henblik på sikkerhedsmæssig forsvarlig betjening af

maskinen. Deltagerne kan desuden fungere som

12 Eleven kan vælge egnet palle/løftetilbehør.

13 Eleven har viden om, hvor ofte

teleskoplæsseren og anhugningsgrej skal efterses

og vedligeholdes.

14 Eleven kan gennemføre de eftersyn, som

føreren af teleskoplæsseren er ansvarlig for,

herunder eftersyn af anhugningsgrej.

15 Eleven har kendskab til den konkrete maskine,

der skal anvendes med udgangspunkt i

leverandørens brugsanvisning.

16 Eleven har kendskab til risici forbundet med

teleskoplæsser, der anvendes til kranarbejde.

17 Eleven har kendskab til

sikkerhedsanordninger som kræves på

teleskoplæssere, der anvendes som kran.

18 Eleven har kendskab til reglerne for

anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt

hejsetilbehør og anhugningsgrej.

19 Eleven kan vurdere byrdens vægt og

tyngdepunktets placering og om byrden er

anhugget korrekt, inden der løftes.

20 Eleven kan vejlede en anhugger, herunder ved

hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af

radio.

21 Eleven har kendskab til reglerne med samløft

med kraner af byrder.

22 Eleven kan udføre arbejdet med en

teleskoplæsser, som har mekanisk løft af byrden

på gafler, og som indrettes og bruges til


Side 76 af 96

signalmand og dirigere anhugnings- og

transportprocessen ved hjælp af gældende

standardtegn samt kommunikere ved hjælp af radio.

Endelig kender deltagerne teleskoplæsserens

indretning, det lovpligtige sikkerhedsudstyr og regler for

lovpligtigt eftersyn og har kendskab til reglerne for

samløft af byrder.

Certificering:

Uddannelsen opfylder Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 1088 af 28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige

uddannelser, Kap. 2 Krav om uddannelse og

prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav

for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere og

teleskoplæssere, der omfatter de kvalifikationskrav, der

er nævnt i bekendtgørelsens bilag 2 om

Kvalifikationskrav for personer der fører teleskoplæsser,

der er indrettet og bruges til kranarbejde.

Uddannelsen afsluttes med en certifikatprøve i henhold

til Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

kranarbejde, sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

23 Eleven kan deltage i daglig eftersyn og

vedligeholdelse af teleskoplæsere.

24 Eleven har bestået teleskoplæssercertifikat A

og B.


Side 77 af 96

Vild og landskabspleje, 1 uge


8 timer Biotoper I praksis gennemgås enkelte biotopers økologi og

relevante landskabstypers karakteristika.

1. Eleven har kendskab til vildtets krav til

biotoper, føde, yngle- og fourageringsadfærd,

behov for skjul og ynglepladser.

2. Eleven har kendskab til almindeligt anvendt

træer og buske i vildtplejen

3. Eleven har kendskab til relevante

landskabstypers karakteristika og særlige

biotopers økologi samt områdets bæreevne og

udvalgte vildtarters populationsdynamik.

4. Eleven har kendskab til begreberne natur og

naturkvalitet, naturplaner og

naturbeskyttelsesloven.

5. Eleven har kendskab til VVM - Vurdering af

Virkninger på Miljøredegørelse, SFL-områder

(særligt følsomme landbrugsområder),MVJ -

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

6. Eleven har kendskab til pleje af græs- og

naturarealer, vildt- og læplantning,

skovordninger, vandløbsrestaurering samt våde

enge.

8 timer Vildtets krav til

biotoper

I naturen gennemgås vildtets krav til biotoper, føde,

yngle- og fourageringsadfærd, behov for skjul og

ynglepladser.

6 timer Natur På klassen diskuteres hvad natur er, naturplaner og

naturbeskyttelseslov (herunder beskyttede naturtyper)

4 timer VVM mm. På klassen gennemgås VVM, SFL-områder og MVJ-

ordninger.

6 timer Pleje På klassen og i praksis diskuteres hvordan naturarealer

plejes og vedligeholdes. Anlæg samt vedligehold af

læhegn gennemgås på klassen.


Side 78 af 96

2. hovedforløb

Grundfag

Samfundsfag, E, 3 uger


¾ uge

Samfundsøkonomi

Se beskrivelse fra grundfagskataloget og

bogens indhold. Brug meget gerne

aktuelle og historiske film og

dokumentarudsendelser.

1. Eleven får kendskab til hovedlinjer

i national og international økonomi

og politik herunder internationale

relationer og konfliktløsning.

2. Eleven får kendskab til den

voksende internationaliserings

betydning for Danmark herunder

inddrage EU-samarbejdet.

3. Elven får kendskab til

grundlæggende sammenhænge

mellem produktion, forbrug og

ressourceanvendelse i globalt

perspektiv.

5. Eleven får kendskab til den

internationale arbejdsdeling og

betydning heraf for det danske

arbejdsmarked.

7. Eleven kan søge informationer om

samfundsmæssige forhold i skriftlige

og elektroniske medier.

8. Eleven får kendskab til

globaliseringens betydning for

danske virksomheder.

1 uge

National politik

¾ uge

International

politik

½ uge Arbejdsmarkedet Materialer: ”Danmark i en global verden”,

Systime samt aktuelle artikler m.v. fra

aviser og nettet.


Side 79 af 96

Iværksætteri og innovation F, 1 uge


Ideer til overordnede temaer eller afsluttende opgaver

· Gårdbutik

· Nicheproduktion

· Bondegårdsferier

· O.l.

1. Eleven får kendskab til innovations- og

iværksætter- og selvstændighedsbegrebet.

2. Eleven kan gøre rede for etableringsforhold,

herunder virksomhedens daglige drift,

finansieringsmuligheder, og for vilkår ved

virksomhedens ophør.

3. Eleven kan gøre rede for forskellige

organisatoriske principper i virksomheden,

herunder beslutningsprocesser og

samarbejdsformer på forskellige niveauer.

4. Eleven opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur

og dens forskydninger, herunder sådanne som

helt eller delvis følger af internationale forhold.

½ uge Iværksætteri Etablering

· Lovgivning om etablering

· Eventuelle støttemuligheder

· Finansieringsmuligheder

Indkøring

· Indkøringstab

· Strategi og målsætning

· Fra start til dagligdag

½ uge Innovation Ideskabelse

· Inspiration til ideer.

· Forskellige ideskabelses teorier (brainstorm,

idegenerering o.l.)

· Udvælgelses af ideer

Fra ide til udførelse

· Undersøgelse af ideens potentiale

· Markedsundersøgelse

· Teorier om forskellige markeder

· Beslutningsprocessen


Side 80 af 96

Område fag

Landbrugsøkonomi, trin 2, 1 uge


1/5 uge Bogføring Undervisningen omhandler:

Kontonumre – moms – afstemning – posteringsliste

1. Eleven kan redegøre for faktorer, der indgår i

en produktionsgrens eller virksomheds

dækningsbidrag.

2. Eleven kan redegøre for forskellige

produktionsgrenes indbyrdes betyndning /

påvirkning af virksomhedens samlede

driftsresultat.

3. Eleven kan redegøre for begreberne værditab

og afskrivning.

4. Eleven kan redegøre for elementerne i

virksomhedens resultatopgørelse og balance.

Eleven kan gennemføre en overordnet

regnskabsanalyse.

1/5 uge Produktionsøkonomi Undervisningen omhandler:

Opgørelse af dækningsbidrag i forskellige driftsgrene –

beholdninger – besætningsforskydninger – interne

overførsler

3/5 uge Regnskab Undervisningen omhandler:

Resultatopgørelse (herunder styk og

kapacitetsomkostninger, afskrivninger,

afskrivningsprincipper og konsolidering) – Balance

(aktiver, kapitalfremskaffelse og egenkapital)


Side 81 af 96

Fagengelsk/internationalisering 2, begynder niveau, 1 uge


6 Kulturforståelse Med udgangspunkt i de kulturelle forskelle (herunder

politisk styreform, religion m.v.) arbejdes der med cases

for at eleverne får større forståelse for de kultur

forskelle de kan opleve med udenlandske medarbejdere

ansat på danske landbrug og ved selv at være ansat på

landbrug i udlandet.

1. Eleven har kendskab til andre kulturer og

deres forskellighed fra den danske.

2. Eleven kan formidle daglige instrukser på

engelsk

3. Eleven har kendskab til det internationale

marked for landbrugsprodukter og hjælpestoffer.

18 Mundtlig engelsk Med udgangspunkt i landbruget tales og diskuteres der

på engelsk om faglige emner.

8 Skriftlig engelsk Arbejde med formulering af kortere tekster på engelsk,

f.eks. udarbejdelse af arbejdsplaner og beskeder.

Bæredygtighed, begynder niveau, 1 uge


Landbruget som

energiforbruger og

energileverandør

Biobrændsler, varmeanlæg og energikilder. Kunne

beregne brændselsøkonomi. Opnå viden omkring

energiomkostninger på landbrugsbedrifter og / eller

maskinstationer. CO2 regnskab

1. Eleven har kendskab begrebet bæredygtighed

ud fra en økologisk og ressourcemæssig

betragtning.

2. Eleven kan ud fra tankegangen fra jord til bord

redegøre for sporbarhed og fødevarekvalitet.

3. Eleven har viden om korrekt opbevaring og

bortskaffelse af affald fra

landbrugsproduktionen.

4. Eleven har viden om de mest almindelige

biobrændsler

5. Eleven har kendskab til de i erhvervet brugte

varme- og energikilder

Bæredygtighed Eleven har kendskab til begrebet bæredygtighed ud fra

ressourcemæssige betragtninger

Affaldshåndtering Opbevaring og bortskaffelse af affald fra

landbrugsproduktionen.

Fra jord til bord Eleven kan redegøre for sporbarhed og

fødevarekvalitet. Arlagården, GMO, certificeringer,


Side 82 af 96

tilsyn og kontrol af fødevareproducenter,

kvalitetsmærkninger af produkter.

6. Eleven kan beregne brændselsøkonomi

7. Eleven har kendskab til økonomiske

konsekvenser af bæredygtighed.

8. Eleven har viden om energiomkostninger på

landbrugsbedrifter og / eller maskinstationer.

Bundne specialefag

Husdyr, specialet landmand husdyr, 7 uger, niveau avanceret


1 uge Foderkvalitet Eleven kan redegøre for forhold vedrørende

foderkvalitet, høst, konservering og opbevaring af

foderafgrøder.

1. Eleven kan foretage daglig håndtering, fodring

og pasning af husdyr.

2. Eleven kan betjene tekniske hjælpemidler,

som anvendes i husdyrstalde og ved håndtering

og fremstilling af foder

3. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i

håndteringen af husdyr på en miljø- og

arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde

4. Eleven kan redegøre for fodringsprincipper og

udfodringsmetoder for udvalgte husdyr

5. Eleven har kendskab til fodermidler og kan

redegøre for fodernormer.

6. Eleven kan redegøre for husdyrs adfærd og

etik ved husdyrhold.

7. Eleven kan redegøre for husdyrs anatomi og

fysiologi.

8. Eleven kan redegøre for avl, avlsværdital,

avlssystemer og avlsplanlægning.

1 uge Miljøpåvirkninger Eleven kan redegøre for miljømæssige påvirkninger af

husdyrproduktionen. Beregning af DE, harmoniregler,

regler om opbevaring og udbringning af

husdyrgødning.

Eleven har kendskab til optimal udnyttelse af

husdyrgødning.

20 timer Indengårdsmekanisering Viden om tekniske anlæg i staldene. Kendskab til

brugen af tekniske anlæg i staldene. (Malkeanlæg,

strømaskiner, foderblandere, foderanlæg,

udmugningsanlæg.)

20 t Klimateknik Kendskab til luftteorier, dyrenes klimabehov, anvendte

ventilationsprincipper og styringssystemer.

Isoleringsteori.


Side 83 af 96

28 Bygningslære Kendskab til bygningskonstruktioner og

byggematerialer. Tegningsforståelse. Priskalkulation.

Kunne lave en teoretisk arbejdsbeskrivelse af simple

bygnings- og reparationsopgaver. Kendskab til

vedligeholdelse af bygninger.

9. Eleven kan redegøre for,

reproduktionsforhold, brunstcyklus, bedækning,

inseminering, brunstkontrol og fødselsforløb.

10. Eleven har kendskab til almindeligt

forekommende sygdomme hos husdyr

11. Eleven kan redegøre for staldindretnings

betydning for smitteveje og forebyggelse af

smitte

12. Eleven kan redegøre for dyrenes krav til

klima og ventilation.

13. Eleven har kendskab til inventar og

ventilationssystemer.

14. Eleven kan redegøre for og give forslag til

indretning af husdyrstalde

15. Eleven har kendskab til gødningssystemer og

kan redegøre for lovgivningen til opbevaring af

husdyrgødning.

16. Eleven kan redegøre for anvendelsen af

husdyrgødning.

17. Eleven kan forstå og anvende

produktionsstyringsredskaber og - kontrol.

Sundhed og sygdomme. Har kendskab til almindeligt forekommende sygdomme

hos husdyr

Kan redegøre for medicinanvendelse,

behandlingsmetoder samt lovgivning herom.

Kan redegøre for forskellige veterinærmidler,

opbevaring og håndtering af veterinærmidler.

Kan redegøre for hygiejne, sundhed, forebyggelse og

helbredelse af almindeligt forekommende sygdomme.

Staldsystemer: Kan redegøre for staldindretnings betydning for

smitteveje og forebyggelse af smitte.

Kan redegøre for dyrenes krav til klima og ventilation.

Har kendskab til inventar, ventilations- og

gødningssystemer.

Kan redegøre og give forslag til indretning af

husdyrstalde.

Kan redegøre for lovgivningen til opbevaring af

husdyrgødning.

(Kvæg)

De mest typiske kostalde, ungdyr- og kalvestalde

suppleret med forslag til fremtidens staldtyper – lad

eleverne selv fremkomme med ideer til hvordan en ny

stald evt. kan se ud med udgangspunkt i deres egne

erfaringer.


Side 84 af 96

Fokus på indengårdsmekanisering

(udfodringssystemer, malkesystemer, logistik,

gyllehåndtering).

(Svin)

Stipladsbehov / hvor er flaskehalsen.

Lovgivning.

Staldtyper med fokus på de enkelte staldafsnit

Ventilationstyper/egnethed.

Der kan vises holddriftsprogrammet og indlægges

besøg hos ventilationsfirmaer.

Produktionsstyring Nøgletal, Effektivitetskontrol, foderstyring. Kan forstå

og anvende styringsredskaber og produktionskontrol.

(Kvæg)

Gennemgang af Nøgletalsoversigten – herunder de

enkelte fagområder og deres indbyrdes sammenhæng

Tag udgangspunkt i en aktuel gård og lad elever lave

EFK på malkekøer og ungdyr. Evt. ændringsforslag skal

kommenteres.

Lad eleverne arbejde med skemaer til

afgræsningsstyring. Diskussion om afgræsnings

muligheder, fordele og ulemper.

(Svin)


Side 85 af 96

P-rapport og analyser.

Have forståelse for tallene og for betydningen af

datadisciplin.

Sammenhæng mellem nøgletal

Afstemning.

Sammenligning med landsgennemsnit

Evt. selv lave p-rapport i BL og/eller gennemgå p-

rapporter med afstemningsfejl.

Regne på sammenhængen mellem nøgletal

Økonomi.

Har kendskab til salg og afsætning af animalske

produkter, herunder krav til kvalitet og


Har kendskab til husdyrholdets økonomiske vilkår og

kan redegøre for beregning af dækningsbidrag i

husdyrholdet, herunder har kendskab til

prisfastsættelse af interne overførsler.

(Kvæg)

Gennemgang af DB-kalkuler for malkekøer.

Evt. her lave eksempler på hvilken konsekvens det har

med en prisstigning på foder, uforudsete mange

sygdomme m.m. i forhold til en ændret mælkeydelse

herunder de ændrede økonomiske forhold for

produktionen.

(Svin)

Dækningsbidragsberegning

Marginalgrisberegning

Følsomhedsberegninger


Side 86 af 96

Plantedyrkning, specialet landmand planter, 7 uger, niveau avanceret


Almindelige

landbrugsafgrøder

Hertil regnes de almindelige salgs- og

grovfoderafgrøder.

Der relateres løbende til økologiske

dyrkningsprincipper.

Besøg om muligt forsøgsarealer og se afgrøder,

herunder ”gå på opdagelse i sortsforskelle”.

Tilrettelæg dyrkning af afgrøderne ud fra forskellige

forudsætninger omkring jordens beskaffenhed,

herunder bonitet, sygdoms- og ukrudtstryk.

Udarbejd detaljerede dyrkningsplaner.

1. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i

arbejdet med maskiner og planter på en miljø-

og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.

2. Eleven kan redegøre for de almindeligste

kulturafgrøders egenskaber og deres

vækstbetingelser

3. Eleven kan redegøre for kulturplanters behov

for næringsstoffer og tildeling af næringsstoffer

4. Eleven kan redegøre for anvendelse af

husdyrgødning og anden organisk gødning

5.Eleven kan redegøre for høsttidspunkt,

efterbehandling og intern transport og

opbevaring af korn og frøafgrøder.

6. Eleven kan redegøre for planteforædlings

metoder og dyrkning af fremavlsafgrøder

7. Eleven kan redegøre for gældende lovgivning

omkring planteavl, eksempelvis om

gødningsregnskaber, harmoni- og miljøregler.

8. Eleven kan redegøre for planteværn og

plantepleje gennem vækstsæsonen for de

almindeligste kulturafgrøder.

9. Eleven har bestået delprøve 2 og 3 af

sprøjtecertifikat, jf. Miljøministeriets regler (pt.

Bekendtgørelse om undervisning for

Tilrettelæggelse af

markdrift

Arbejd indgående med vurdering af forskellige

sædskifters fordele og ulemper. Vurder dem i relation

til skadegørere og økonomi.

Tilrettelæg dyrkning af afgrøderne ud fra forskellige

forudsætninger omkring jordens beskaffenhed,

herunder bonitet, sygdoms- og ukrudtstryk.

Udarbejd detaljerede dyrkningsplaner.


Side 87 af 96

Lad eleverne videreføre sædskiftet for en årrække på

selvvalgte ejendomme under hensyn til ejendommens

behov.

Samspil mellem markdrift og natur

erhvervsmæssige brugere af

bekæmpelsesmidler.).

10. Eleven kan redegøre for metrologiske

registreringer og vejrprognoser, samt de deraf

følgende dyrkningsbetingelser.

11. Eleven kan udarbejde og anvende

gødningsplaner


salgsafgrøder, herunder krav til kvalitet og


13. Eleven kan anvende udvalgte

landbrugsmaskiner og redskaber i

planteproduktionen.

Specialafgrøder Eleverne tilrettelægger dyrkningen af en række af de

specialafgrøder, som dyrkes. Eksempelvis græsfrø,

kartofler, jordbær, løg, gulerødder, porrer, frugt og bær

mv. Valget må afhænge af den geografiske

beliggenhed.

Fremavl Eleven kan redegøre for planteforædlingsmetoder og

dyrkning af fremavlsafgrøder.

Lovgivning Integrer lovgivningen i den øvrige undervisning, hvor

dette er muligt.

Harmoniregler og regler for udbringning af

husdyrgødning.

Sprøjtejournaler. Gødningsregnskaber. Logbog.

Færdsel med landbrugsmaskiner

De mest almindelige fredningsbestemmelser

vedrørende færdsel omkring fortidsminder

Gødskning Der arbejdes med de forskellige typer af

husdyrgødning, flydende og faste handelsgødninger.

Eleverne præsenteres for alternative gødningsmidler

(kartoffelfrugtsaft, slam mv.)


Side 88 af 96

Udarbejd gødningsplaner for enkelte marker, prioriter

hvor forskellige typer husdyrgødning egner sig bedst.

Vurder overskud af næringsstoffer på ejendom.

N-prognose, N-min og eftervirkning af husdyrgødning

inddrages.

Grundforbedring Dræning: arbejd med vedligeholdelse af dræn, tekniske

muligheder for anlæg af nye dræn. Der findes flere

videoklip med maskiner på nettet.

Kalkning: arbejd med kalkningsvejledning og

jordbundsanalysekort. Fastlæg kalkningsplan med

baggrund i analyser, jordtype og afgrøder.

Tørring og opbevaring Arbejd med principper for konservering af grovfoder og

kraftfoderprodukter med højere vandindhold.

Bør suppleres med input fra teknikunderviserne.

Eleven kan beregne omkostninger til drift af tørre- og

rensefaciliteter fra råvare til færdigvare

Besøg landbrug med opbevarings-, tørrings- og

rensefaciliteter med korn/frø og grøntsager (kartofler,

løg, grøntsager i øvrigt).

Teknik og maskiner. Med baggrund i elevernes erfaringer i praksis vurderes

behovet for praktiske øvelser i betjening og

vedligeholdelse af maskiner.

Suppleres med input fra teknikunderviserne


Side 89 af 96

Markmaskiner Reduceret jordbehandling. Specialmaskiner.

Vandingsanlæg. Sporfølgning. GPS.

Indengårdsmekanisering Viden om tekniske anlæg til opbevaring og

konservering af afgrøder. Kendskab til betjening og

driften af anlæggene.

Bygningslære Kendskab til bygningskonstruktioner og

byggematerialer. Tegningsforståelse. Priskalkulation.

Kunne lave en teoretisk arbejdsbeskrivelse af simple

bygnings- og reparationsopgaver. Kendskab til

vedligeholdelse af bygninger.

Indretning af

lagerfaciliteter

Dimensionering af lagre vedr. logistik og kapacitet.

Klimateknik

Økonomi

Kendskab til luftteorier, køling og ventilation og

styringssystemer. Isoleringsteori.

Foretag en rentabilitetsberegning af

maskininvesteringer, herunder tørringsfaciliteter.

Beregn dækningsbidrag for de relevante afgrøder, samt

beregne maskinomkostninger for at nå frem til DB II.

Foretag følsomheds- og marginalberegning.

Arbejd med elevernes fornemmelse for prisudviklingen

for indsatsstoffer, maskinstationstakster og afgrøder.


Side 90 af 96

Valgfri specialefag, 2. hovedforløb

Husdyr, fodring og sundhed, niveau avanceret, 2 uger


Medicinering Medicineringskursus, 2 1. Eleven kan redegøre for miljømæssige

påvirkninger, der opstår som følge af

husdyrproduktion.

2. Eleven kan redegøre for lovgivning på

husdyrområdet.

3. Eleven har viden om fodermidler, dyrkning af

grovfoder, kraftfoder, biprodukter, og mine-

ralstoffer samt vitaminer, og kan anvende denne

viden ved udarbejdelsen af foderplaner og

foderkontrol

4. Eleven kan redegøre for forhold vedrørende

foderkvalitet, høst, konservering og opbevaring

af foderafgrøder.

5. Eleven kan redegøre for medicinanvendelse,

behandlingsmetoder samt lovgivning herom

6. Eleven kan redegøre for veterinærmidlers,

opbevaring og håndtering af veterinærmidler.

7. Eleven kan redegøre for hygiejne, sundhed,

forebyggelse og helbredelse af almindeligt

forekommende sygdomme.


animalske produkter, herunder krav til kvalitet

og afregningsprincipper.

9. Eleven har kendskab til husdyrholdets

økonomiske vilkår og kan redegøre for beregning

af dækningsbidrag i husdyrholdet.

Lovgivning Lov om hold af kvæg

Lov om transport at kvæg

Fodring Udarbejdelse af foderplaner.

Gennemgang af fodermidler i forskellige kategorier,

som elevfremlæggelse.

Salg og afsætning Slagteri besøg og foderstoffirma med fokus på

sundhed, hygiejne og salg og afsætning, kontrakter.

Miljø Gødning med husdyrgødning


Side 91 af 96

Klovsundhed/beskæring Teori vedr. klov/lemme sygdomme, forebyggelse og

behandling.

Staldindretningens indflydelse på klovsundheden.

Avlens indflydelse på klovsundhed

Fodringens indflydelse på lemmernes sundhed.

Praktiske øvelser med klovbeskæring.

Dyrehold C, specialproduktion, 1 uge, niveau avanceret


Reproduktion og kunstig

inseminering

Yderligere teori vedr. reproduktion.

Praktiske øvelser vedr. inseminering.

Systemer med hjælp til reproduktionskontrol

1. Eleven har udvidet kendskab til dyrenes

foderbehov i de forskellige perioder af

dyrenes livscyklus og kan anvende dette til

udarbejdelse af foderplaner.

2. Eleven kan anvende sin viden om avl og

reproduktion.

3. Eleven har forståelse for indretning og krav

til bygninger og inventar samt forskellige

produktionssystemer.

4. Eleven kan aktivt anvende

produktionsstyring til forbedring af

produktionsøkonomien.

5. Eleven kan analysere mulighederne for

afsætning af dyr eller animalske produkter.

Malkesystemer. Teori vedr. AMS. Og traditionel malkesystemer,

staldindretning, fodring, afgræsning.

Besøg i forskellige besætninger med varierende

AMS systemer og traditionelle malkesystemer.

Kødproduktion/niceproduktion Fodring, håndtering, staldindretning, avl, sundhed

med særlig vægt på slagteproduktion (kalve,

kødkvæg).

DMS Udarbejde avancerede foderplaner i DMS.

Produktionsstyring Diverse udskrifter, som redskaber til styring af avl,

fodring og sundhed.

Optimering af

grovfoderproduktionen.

Gennemgang af grovfoderproduktionen på en given

ejendom, herunder afgræsning.


Side 92 af 96

Staldsystemer Bygningslære.

Planteproduktion, planlægning, 2 uger, niveau avanceret


Miljø Gennemgang af planteproduktionens påvirkning af

miljøet

1. Eleven kan redegøre for miljømæssige

påvirkninger, der opstår som følge af

planteproduktion.

2. Eleven kan redegøre for etablering af salgs- og

grovfoderafgrøder, herunder krav til udsæd,

såbed, jordbehandlingsmetoder og så teknikker.

3. Eleven har kendskab til konservering og

opbevaring af grovfoderafgrøder

4. Eleven kan deltage i planlægningen og

gennemførelsen af en produktion af almindelige

salgs- og grovfoderafgrøder.

5. Eleven kan udarbejde dyrkningsplaner og

sædskifteplaner for en bedrift.

6. Eleven kan anvende sprøjteplaner og

udarbejde sprøjtejournaler.

7. Eleven har kendskab til planteproduktions

økonomiske vilkår og kan redegøre for beregning

af dækningsbidrag i planteproduktion.

Etablering af salgs og

grovfoderafgrøder

Jordbehandling

Lagring Lagringsmuligheder for salgs- og grovfoderafgrøder.

Dyrknings- og

sædskifteplaner

Gennemgang af planlægning af dyrknings- og

sædskifteplaner. Herunder udarbejdelse af

sprøjteplaner.

Økonomi Udregning og beregning af dækningsbidrag i

planteproduktionen.


Side 93 af 96

Finansiering og investering, 1 uge, niveau begynder


½ uge Finansiering Undervisningen omhandler:

Finansieringsmuligheder – Lånetyper –

Låneomkostninger.

Undervisningen tilrettelægges som en teoretisk

gennemgang efterfulgt af opgaveløsning, herunder f.

eks. projektopgaver.

Låneberegninger foretages på

realkreditkreditinstitutternes hjemmesider.

1. Eleven har kendskab til

finansieringsmuligheder i pengeinstitut og

realkredit på enkeltinvesteringer i

landbrugsbedriften.

2. Eleven har kendskab til forskellige lånetyper og

kan udregne ydelsesprofiler

3. Eleven kan foretage rentabilitetsberegning på

enkeltinvesteringer, og kan anvende

forudsætningerne for disse

½ uge Investering Undervisningen omhandler:

Finans- og anlægsinvesteringer – Rentabilitet –

Rentabilitetsberegninger – Fastsættelse af

forudsætninger.

Undervisningen kan tilrettelægges som en teoretisk

gennemgang efterfulgt af opgaveløsning, herunder f.

eks. projektopgaver.


Side 94 af 96

Økologi, økonomi og afsætning, 1 uge, niveau avanceret


6 timer Love og regler Gennemgang af love og regler for økologisk

planteproduktion, svine- og kvægproduktion.

1. Eleven har kendskab til gældende lovgivning

for økologisk produktion.

2. Eleven kan redegøre for forhold vedrørende

kvalitet, produktion, konservering og opbevaring

af økologiske afgrøder.

3. Eleven har kendskab til salg og afsætning for

økologiske produkter.

4. Eleven har kendskab til økonomi i økologiske

landbrugsproduktioner

5. Eleven kan redegøre for gældende

støttemuligheder ved økologisk jordbrug samt

certificeringer og mærkningsregler.

6. Eleven har kendskab til de økonomiske vilkår

for den økologisk bedrift, og kan redegøre for

beregning af dækningsbidrag.

7. Eleven kan redegøre for forløbet ved en

omlægning fra konventionel til økologisk

produktion.

4 timer Omlægning og

støttemuligheder

Omlægningstjek og støttemuligheder ved

landboforening

4 timer Økonomi Gennemgang af de økonomiske vilkår for økologisk

produktion, med fokus på afsætningsmulighederne.

8 timer Besøg Besøg hos diverse producenter.

8 timer Økologikongres Deltagelse i økologikongres, eleverne deltager i diverse

workshops der har relevans til indholdet i faget, og

desuden deltager de i ”ungesporet” specielt tilrettelagt

for unge kommende økologi producenter.

Derudover udbydes følgende valgfri specialefag fra 1. hovedforløb:

Teknik B

Planteproduktion, specialafgrøder

Dyrehold B

Teleskoplæsser

Vildt og landskabspleje


Side 95 af 96

Valgfag


Side 96 af 96


Documents

Den lokale undervisningsplan HOVEDFORLØB(LUP)fboribe.dk/wp-content/uploads/2018/10/lup-hovedforløb... · 2018-10-10 · 2.6 Bedømmelsesplan ... Den skriftlige besvarelse skal være