Upload
keha
View
1.077
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Oplæg til Master i Oplevelsesledelse, Roskilde universitet april 2011.
Citation preview
Den meningsfulde oplevelse
Kenneth Hansen
Baggrund
• Nye medier, performance design,
• kommunikation, virksomhedsstudier
• Journalist DR Harddisken
• Ph.d., Adjunkt, lektor, ekstern lektor, konsulent
• Forskning: jf: www.firstlightmedia.dk
Eksperimenter og cases
• Jf: Den meningsfulde oplevelse. Værdibaseret oplevelsesdesign. Aarhus Universitetsforlag 2011.
To teoreretiske tilgange:
Konstruktivistisk
Udgangspunkt i individet
Nydelse som grundlæggende begreb
Modelorienteret
Socialkonstruktionistisk
Udgangspunkt i den sociale sammenhæng
Mening som grundlæggende begreb
Procesorienteret
Oplevelse
Den konstruktivistiske model
Udviklet af Christian Jantzen og Michael Vetner, Aalborg Universitet.
Forsøg på at opstille en konsistent teori for oplevelse som fænomen.
Baseret på grundlagsbegrebet ”Hedonisme” Erhvervsøkonomisk funderet Mikroøkonomisk: rettet mod at forstå og
beskrive markedsmekanismer (ikke mindst forbrug) vha. modeller.
Hedonisme
”En moralfilosofisk lære, der søger livets og handlingernes formål i lysten og gør handlingsprincippet til en beregning af, hvorledes og hvor den største sum af lyster findes”.
Salmonsens Konversations Leksikon
Ligevægt
Organismen tilstræber en vis form for ligevægt Selvregulering Overlevelseschancer
Yerkes & Dodson-kurven (1908)pr
æst
atio
nsst
yrke
opvågning
tiltagende årvågenhed
optimalt niveau
tiltagende stress
lav højopstemthedsniveau
høj
Højt stressniveau
Optimalt stressniveau
Lavt stressniveau
Nydelse
Nydelse
Velbehag
Jantzen & Vetner 2007
Nydelse og velbehag
Homeostase (balance) giver velbehag Ubalance skaber ubehag
stress
nydelse
anspændthedkedsomhed
spændingafslappethed
De to nydelsesformer Apter 1989
Flow
Færdigheder
Ud
ford
rin
ger
Flow
Angst
Kedsomhed
Mihaly Csikszentmihalyi 1989
Oplevelse
Færdigheder
Ud
ford
rin
ger
Oplevelse
Utilfreds
Kedsomhed
Christensen, Gram og Jensen 2007
Flow kræver
• Klart mål• En følelse af at have kontrol• En legende fornemmelse• Høj koncentration• Nydelse ved aktiviteten I sig selv• Balance mellem udfordringer og kunnen• Flow state: zen-agtigt sammenfald mellem
opmærksomhed og handlen
Oplevelsens psykologiske struktur
Det vanebaserede niveau
Det evaluerende niveau
Det neurofysiologiske niveau
Kognitiv stil
Adfærdsregulering
Tilstandsændring
Script & skema
Emotion
Pirring
Det refleksive niveauNarrationIdentitet, mening
Første lag
Det neurofysiologisk niveau:
Organismens reaktioner på sanselige indtryk som følge af individets interaktion med omverden.
Vetner og Jantzen 2007: Oplevelsens socialpsykologiske struktur.
Andet lag
Det evaluerende niveau:
Organismens evaluering af de sanselige indtryk
Tredje lag
Det vanebaserede niveau:
Vaner, rutiner og stemtheder, som dannes i organismen sideløbende med oplevelsen. Dvs. en kropsligt forankret viden, der motiverer præferencedannelse.
Anden del af modellen
Det refleksive niveau:
Oplevelser giver mening for individet fordi de betyder noget i forhold til konkrete livsprojekter (individets fremtid) og erindringen om fortidige hændelser (individets fortid).
Oplevelsens struktur
Oplevelsens struktur betegner den psykologiske sammenhæng i individets måde at
opsøge, bearbejde og erindre
”Experience”: “Erlebniz” og “erfahrung”.
Boswijk, A., Thijssen, T. & Peelen, E. (2008): The Experinece Economy. A New perspective. Pearson Education Benlelux.
Experience
• 1: En ophobning af viden og kompetencer, der stammer fra direkte deltagelse i hændelser og handlinger (erfaring)
• 2: Indholdet i en direkte deltagelse i eller iagttagelse af en hændelse (fx en religiøs oplevelse)
• 3: En hændelse som den opfattes i hændelsesøjeblikket (fx en overraskende oplevelse).
Erlebnis
En oplevelse er ofte et kompleks af emotioner som opstår enten samtidigt eller efter hinanden.
Erlebnis kan defineres som: “An immediate, relatively isolated occourrence
with a complex of emotions that make an impression and represent a certain value for the individual within the context of a specific situation. (Boswijk et al. 2008, s. 22)
Emotioner
Antonio Damasio, (2003): Looking for Spinoza : joy, sorrow, and the feeling brain.
Organismen regulerer sin adfærd i forhold til omverden i et samspil mellem følelser og emotioner
Følelser er bevidste perceptuelle strukturer som regulerer ubevidste emotioner.
Emotioner og følelser
Emotioner er en kompleks samling af kemiske og neurale reaktioner som danner et distinkt mønster (s. 53). Fænomenet kan være umiddelbart synligt for andre. Man ser for eksempel forskrækket eller glad ud.
Følelser bruges til at vælge eller markere emotionerne.
Både emotioner og følelser er en del af organismens måde af regulere sig selv. Emotionerne er en del af kroppens ubevidste måde at håndtere hændelser.
Følelserne repræsenter en bevidst selektion af kontekstuelt relevante reaktioner.
Erfahrung
En meningsfuld oplevelse Kontekstuel og historisk
Meningsfuld oplevelse
En meningsfuld oplevelse (erfarung) har relation til summen af alle interaktioner som folk har med deres omgivelser og med andre
Oplevelse forstået som erlebnis er derfor underordnet oplevelse forstået som erfaring. De mere sanseorienterede oplevelser er en del af en bestemt kontekst i tid og rum.
Meningsfuld oplevelse
Experience is a continous interactive process of doing and undergoing, of action and reflection, of course and effect, which has a meaning for the individual in more than one context of his life. A meaningful exprience gives the individual a different outlook on the world and/or himself.
(Anne Snell 2004, som citeret i Boswijk et. al. 2008)
Socialkonstruktionistisk tilgang
Fænomenologisk Interaktionistisk Hovedreferencer: George Herbert Mead Eller John Dewey Amerikansk filosofisk pragmatisme (Pierce,
idag Rorty) I modsætning til funktionalisme (Talcott
Parsons) og behaviorisme (Skinner, Pavlov) Proces og mening Værdier
Værdier og mening
Fokus på bevidsthed:
Fænomenlogi:
Gallagher, S. & Zahavi, D. (2010): Bevidsthedens fænomenologi. En inføring i bevidsthedsfilosofi og kognitionsforskning. Gyldendal.
Neurobiologi:Gerald Edelman og Giulio Tononi (2000): A Universe of Consciousness. How matter become
imagination. Basic Books
Model
• Tre dele:1: Fortløbende perceptuel kategorisering 2: Konceptuel kategorisering3: Værdibaseret
kompleksitetsreduktion/integration
Reentry
• Sanseindtrykkene genindføres• Lynhurtig proces: 100 millidele af et sekund• Integration• Tid og erindring
Bevidsthedens dynamiske kerne
Værdisystem
• Mængde af evolutionære former– Kroppens udformning, hænder, øjne etc.– Erfaringer– Reaktionsmønstre– Dispositioner
Oplever en tiger noget?
G. H. Mead
• Forskellen drejer sig om symbolsystmer. Vores evolutionært fundere evne til at bruge sproget.
• Selviagtagelse.
• Selvet kan forstås som opdelt i et, ukendt, ”jeg” – med intentioner og motiver - og et iagttageligt ”mig”. Etableringen af mig’et – Selvet som det forestilles set udefra - medfører en etablering af et struktureret ”udefra” baseret på internalisering af en ”generaliseret anden” (Mead 2005, del III, s. 165-248).
• Denne struktur der ikke er fast men processuel kan bl.a. bestå af normer og regler. Mead giver selv som eksempel baseball. En spilagtigt strukturering med roller man kan overtage. Det centrale i denne sammenhæng er at det også er her mening opstår: i selvbevidsthedens deltagelse i det sociale spil.
Intersubjektivitet
• Skabelse af respons• Den samme respons i en selv som i den anden• Sætte sig i den andens sted• Skaber selvbevidsthed• Generaliseret anden• Jeg-mig-dialektik
Kommunikation
• Kroppen er et medie• Den menneskelige interaktions symboler har
kroppen som grundlag• Gestus• Interaktion som kommunikation
Kommunikation
• Mentalitet er et spørgsmål om at vi over for andre kan udpege værdier, hvorved vi opnår kontrol over vores handlinger (Mead, s159)
• Udpegningen er intentionel
• Intentionalitet, værdier og mening hænger snævert sammen.
Intention, mening, motiv og værdi
• Intention = Det at skabe mening
• Mening = forskellen mellem mulig mening og aktualiseret mening
• Motiv = den bagvedliggende intention.
• Regel = grænse mellem siderne af forskellen
• Værdi = en metaregel
Thyssen: værdiledelseQvortrup: meningsledelse
Værdier
• Sociale og processuelle fænomener
• Skabes og genskabes
• I en refleksiv proses mellem følelser og normer.
• Normer er aflejringer af tidligere processer
Mening
• Mening skabes og genskabes i og med handling og kommunikation i nuet.
• Mening = forskellen mellem den mulige mening og den aktualiserede mening.– Distinktionsanalytisk definition inspireret af Spencer
Browns: Laws of Form.– Alternativ til semiotikkens tegnmodel.
Oplevelsens form
G. Spencer-Brown: Laws of form
Formen er forskellen mellem den markerede og den umarkerede side
F = M UM
Olafur Elliasson
• At se sig selv sanse• Round rainbow
• Evnen til at fokusere på tingenes meningsaspekt og over for andre og sig selv at udpege denne mening er en evne, der giver det enkelte menneske en helt særlig styrke, skriver Mead (s. 160). Dette er altså helt grundlæggende en social proces.
• Et individs indre oplevelser må derfor forklares ud fra de sociale handlingers perspektiv.
Bevidsthed og oplevelse
• Integrationen af sansningerne genindføres (reentry).
• Refleksion og erindring.• Gennem intentionalitet
Fænomenologi
• En oplevelse bliver til ud fra en intention og skabes i en kombination af sansning og refleksion. Oplevelse er her, som filosoffen Hans-Georg Gardamer har gjort opmærksom på i sin analyse af begrebet, den overordnede kategori. Oplevelse er ikke perception eller sensation, men derimod en generel betegnelse for alle bevidsthedsakter, hvis væsensstruktur er intentionaliteten (Gadamer 2004: 66-71).
Den meningsfulde oplevelse
• Den meningsfulde oplevelse er altså grundlæggende kommunikativ, selvbevidst og social.
• I så fald har tigeren næppe nogle meningsfulde oplevelser
• Den kan godt have emotioner og følelser• Men da den ikke har intentionalitet har den
altså ingen meningsfulde oplevelser
Indlejret oplevelse
• Konsekvens:
• Når vi skaber meningsfulde oplevelser er det altid som en del af:
• Nuværende og tidligere, nu underforståede, sociale sammenhænge
– Indexikalitet– Socialitet– Situationalitet– Kontekstualitet
Spil og regler
Et spil er et socialt system, hvor omverden ikke er spillet. Distinktionen mellem spil og omverden er reglerne. I spillet refereres hele tiden til det der ikke gælder som spil, dvs. distinktionen er foldet ind i spillet.
(Dirk Baecker)
Oplevelsesdesign
Oplever
Fortolkningsregler
Kulturhistorisk baggrund
Metaregler
Regler
En social praksis
Oplevelses-kompetence
Designer
Design-opgave
• Designopgaven kan overordnet siges at bestå i at finde en balance mellem tre hovedområder:
• A: en social praksis med en kulturhistorisk baggrund, • B: Indlejret i den kulturhistoriske baggrund en socialt
overført kompetence til at skabe en oplevelse (evt. repræsenteret hos en vejleder, instruktør e.l.), og
• C: et design af den konkrete aktivitet i form af regler og metaregler/værdier.
Eksempel
• Kollision: oplevelsesbaseret byudvikling
Oplevelsesdesign: aktørniveau
Niveau Intention Form Parameter
1. orden Aktion Instruktion Motivation
2.. Orden Situation Regler Accountability
3. orden Organisation Metaregler Appropriation
4. Orden Kultur Regelsamling Åbenhed
Oplevelsesdesign: systemniveau
Niveau Form Type
1.orden Grundregler Rammer
2. orden Metaregler Instruktioner
3. orden Organisationelle regler Strategier
4. orden Kulturelle regler Normer