DEN STORE UDENLANDSKE ARKITEKTER · 2016-03-02 · DEN STORE VERDEN ER I KBH 14 I er par hundrede år er det kun danskere der har fået lov at tegne København. En invasion af udenlandske

Tivoli Hotel- Højhus på Rådhuspladsen?

U P D A T E

Søerne- Fra dam til åndehul

O L D S C H O O L

Spøjs sport- Lav noget anderledes

G U I D E

Top + Flop- Mark Linn

M I N M E N I N G

A R K I T E K T U R K U L T U R B Y L I V D E S I G N A K T I V I T E T E R

NR 16 · DECEMBER 2006

GR

ATI

S

UDENLANDSKEARKITEKTERHele verden designerKøbenhavn

KU’ MAN SÅFÅ LIDT ROAsfaltsave og cementmixerekaster 100 dB i morgenkaffen

KILODESIGNCykler, studier, møbler. Kilo laver det hele

D E N S T O R E

S T Ø J

D E S I G N

making room for personality

www.montana.dk

www.kun

de-co.dk

made by you

Tale skal have lov at flyde frit. Hvis man er nærig med sine ord, er der ingen kringlede øregange, der lytter. Man må udtrykke sig og vise verden, hvem man er. Sådan er det også med livet. Det er op til dig at skabe dit eget rum.

DET SKER Udvalgte udstillinger og arrange-menter om by og byudvikling. Blandt andet Copenhagen Xs egne debataftener, guidede ture og fremvisninger af ny arkitektur.

SET I BYENBilledserier og andre indtryk fra en by i hastig udvikling.

COPENHAGEN X | NYHEDSBREVHOLDER DIG OPDATERET OM BYENS UDVIKLING

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012) skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune ogKøbenhavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

PROJEKTGALLERIETBoliger, bydele og byrum. Hver måned beskrives aktuelle byggerier i tekst, lyd og levendebilleder.

TILMELDING PÅ WWW.COPENHAGENX.DK

AGENT XHvor bliver husbådene af og hvorfor restaurerer man faca-derne så radikalt i København? Agent X søger svar på dine spørgsmål om byens udvikling.

DEN STORE VERDEN ER I KBH 14I er par hundrede år er det kun danskere der har fået lov at tegne København.

En invasion af udenlandske arkitekter laver nu anderledes former i byen.

GUIDE SPØJS SPORT 32Det behøver ikke at være badminton det hele.

KBH guider hen over vinteren gennem byens alternative muligheder for sport & spil.

STØJ KU’ MAN FÅ LIDT RO 40Er du også vågnet klokken fem om morgenen ved den blide vuggen af en asfalthammer uden for

vinduet? KBH finder ud af hvorfor det kan være svært at få sin nattesøvn.

DESIGN DESIGN PÅ ET KILO 44Kun godt et år på bagen, men makkerparret bag Kilo Design har allerede lavet møbler, cykler

og studier for MTV. Recepten er at finde områder hvor man kan gøre en forskel.

KBHNYT 06DEBAT 10

STEDET 13TING OG LIV 24

KØBENHAVNERE 28INDOOR SPORT 36

TOP+FLOP 38OLD SCHOOL 50

«

14

INDHOLD NR 16 · DECEMBER 2006

UPDATESDECEMBER 06 SKYSKRABERE26 TIVOLI HOTEL35 BROBALLADE

49 SØTJEK52 NY BYDEL

Normalt er der ikke meget eventyr over Nordvest, men nu

kan beboerne se frem til at få deres egen lille eventyrpark.

Forslaget “1001 træ” har vundet konkurrencen om en park på

den tidligere HT-grund. Parken, med det knap så eventyrlige

navn Kvarterpark Nordvest, skal være et rekreativt mødested

for områdets beboere med fokus på mangfoldighed, lys og

farver. En sti slynger sig gennem græs og træer mens der fra

tre græsklædte høje bliver udsigt over parken og bydelen. Bag

projektet står arkitekterne SLA i samarbejde med forfatter Jan

Sonnergaard, ingeniørerne Lemming & Eriksson og idébureau-

et 2+1.

1001 TRÆERTIL NORDVEST

NORDVEST

PARK

Hotellet for den vandglade turist. I sommeren 2007 åbner Danmarks første flydende

hotel, Copenhagen Living. Det vandbaserede hotel kommer til at ligge til kajs ved

Langebrogade Kajen ved siden af restaurantskibet Viva, ikke langt fra Havnebadet.

Skibets 12 værelser bliver udsmykket af nogle af Danmarks mest succesfulde unge

billedkunstnere. Bag hotellet står firmaet Waterliving som efter eget udsagn har spe-

cialiseret sig i ‘flydende byudvikling’.

FLYDENDEHOTEL

CHRISTIANSHAVN

HOTEL

Der er fuld gang i broerne over havneløbet, både de der er på tegnebrættet, og de

der er bygget. En uge efter indvielsen af den nye Bryggebro krydsede 2.800 cyklister

broen i løbet af én dag. Den 190 meter lange gang- og cykelbro går fra Kalvebod

Brygge lige bag Fisketorvet til tvillingesiloerne på Islands Brygge. Det er den første nye

bro over havnen i 50 år, men så er den til gengæld også oplyst om natten: Et indbyg-

get lys i gelænderet får broen til at strække sig som et fint lysende bånd over vandet

når mørket falder på.

BY IBRO

HAVNEN

BROER

Foto

: Ste

en S

aver

y Tr

ojab

org,

D+W

nnyytt

»

MEDIER

REKLAME

CARLSBERG SOM TEGNESTUEMAGNET

Der er enorm interesse forat deltage i arkitektkonkur-rencen om udviklingen afCarlsberg-grunden. Hele400 danske og udenland-ske tegnestuer bad påforhånd om at få konkur-rence-materialet tilsendtfør det blev offentliggjort.

BYCYKLER I VINTERHI

Nu er bycyklerne kørt påvinterværksted hvilketsikkert er tiltrængt da cyk-lerne har været på gadensiden 19. april. Mange cyk-ler flyder imidlertid stadigrundt omkring, så hvis dufalder over en bycykel i enbaggård, send fluks enmail til kommunen:[email protected]

SE RITTS BILLIG-BOLIGER

Nu kan du se Ritt Bjerre-gaards lovede BilligeBoliger. Frem til 27.december bliver 11forskellige billig-boligervist frem på KøbenhavnsRådhus. Der er reserveretgrunde til boligerne, bl.a.Valby Idrætspark,Grøndalsvænge Allé,Amagerfælledvej,Kløvermarken, Beauvais-grunden og Østre Gasværk.

TORVEHALLER PÅ VEJ

Så er der skrevet kontraktom opførelse af Torve-hallerne på Israels Plads,og det bliver CenterPlanA/S der skal stå foropførsel og drift. Tids-planen er dog skredet ensmule: Forvent boder meddelikatesser fra sommeren2008.

KØR PÆNT, CYKLISTER!

Vi kører hensynsløst når vikommer bag et cykelstyr.Men nu skal en kommune-kampagne lære byens cyk-lister at køre ordentligt.Anledningen er at antalletaf uheld hvor cyklister erinvolverede ikke falder isamme takt som for bilis-ter og forgængere.Samtidig stiger antallet afcyklende københavnere.

KBHkkoorrtt>

Lige fra KBHs første udgivelse i sommeren 2005 har vi i magasinet fulgt tilblivel-

sen af Dorte Mandrups geniale Idræts- og kulturhus i Holmbladsgade. Nu er

huset åbnet, og projektet holder hvad det lovede. Konstruktionen udspringer fra

gavlene af den gamle Støberigård og består blandt andet af en stor stålkonstruk-

tion hvorover der er udspændt en gennemsigtig membran af polycarbonat. Det

har ikke alene skabt en imponerende helhed, men en arkitektonisk perle.

Projektet er lavet sammen med den tyske tegnestue b&k+ brandlhuber&co.

PERLE I POLYCARBONAT

FØLSOMVOLD

JULI KBH

Som ét medie blandt mange er vi nødt til engang

imellem at kommentere når vores kolleger laver

noget ekseptionelt godt. Reklamer for blodsprøj-

tende skydespil er normalt akkompagneret af lyde fra

Kalashnikovs og skrigende ofre, men TV-reklamen for

spillet Gears of War gør noget helt andet. Ved at

bruge Gary Jules’ følte coverversion af Tears For

Fears nummeret “Mad World” vender den konceptet

på hovedet og får beskueren til at ville træde ind i

spillet og afhjælpe al elendigheden. Ja, verden er

sindssyg! Det smerter mig! Jeg må gøre noget!

Dræbe! Det er en enkel idé, men den fungerer.

AMAGER

IDRÆTS- OG KULTURHUS

KØBENHAVN

VINTER

VESTERBRO

STREET-HALLER

Kong Frost melder traditionelt sin ankomst i

december hvor København er klædt i julerober,

og igen i år kan skøjtefolket suse rundt på de

mange udendørsbaner rundt omkring i byen. Den

3. december tændes det store juletræ på

Rådhuspladsen. Og er man til julemarkeder, er

der også i år meget at vælge imellem. Tivolis og

Nyhavns Julemarked kører hver dag i hele

december, og gå ikke glip af Christianias ditto i

den Grå Hal fra den 10. til 20. december.

København som en af Europas førende

streetbyer. Dét er visionen for gruppen

GAM3 der vil indrette gamle industribygning-

er på Enghavevej til StreetMekka – et kom-

pleks med indendørsbaner, gårdarealer,

musikscener, dansegulve og kontorer for

iværksættere i streetmiljøet. Gruppen har

allerede allieret sig med rådgivende arkitek-

ter, og Ritt Bjerregaard har været på besøg

for at snakke om mulighederne.

STREETKBH

Foto

: Tor

ben

Eske

rod

Så kan Parkens Flemming Østergaard fejre endnu en fjer i hatten.

Kommunen har nemlig givet lov til at der kan opføres en multiare-

na på det areal som i dag huser Østerbro Skøjtehal. Den indendørs

sports- og kulturhal skal efter planen kunne rumme omkring 4.000

personer til sportsarrangementer og 8.000-8.500 personer til kon-

certer. Samtidig har Parken fået lov til at ombygge stadionets

gamle cementtribune, ”D-tribunen”, som skal totalrenoveres og

formentlig blandt andet kommer til at indeholde et hotel.

Dansk Arkitektur Center har vundet verdens fornemmeste arki-

tekturpris, den Gyldne Løve. Det er første gang det er lykkedes

Danmark at få fingre i den prestigefulde pris der bliver uddelt

hvert andet år på arkitekturbiennalen i Venedig – verdens største

og vigtigste arkitekturudstilling. Dansk Arkitektur Center har fået

prisen for bedste nationale pavillon med udstillingen CO-EVO-

LUTION som handler om bæredygtig byudvikling i Kina.

Udstillingen er blevet til som et tværfagligt samarbejde mellem

unge danske arkitekter og fire kinesiske universiteter. Har du lyst

til at se “verdens bedste arkitekturudstilling”, bliver den vist i

Dansk Arkitektur Center frem til 21. januar 2007.

RedaktionspraktikantHenrik Jensen

SkribenterMorten Lykkegaard

FotograferTy StangeCharlotte Hammer

TrykFranzen A/S

Oplag30.000

DistributionKBH er gratis og kan findes på 200 caféer, i butikker, biografer m.v.Kontakt Kasper Foged Rasmussen for spørgsmål.

Udgivelsen er støttet afRealdania

Abonnement12 blade: 400 kroner6 blade: 200 kronerKBH udkommer 11 gange årligtKlik ind på www.kbhmagasin.dk eller ring 38 16 80 39 (kl. 9-13).

ISSN 1901-5038Artikler eller illustrationer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KBH.

AnnoncerMediabørs Danmarktelefon 33 91 11 11Information på www.kbhmagasin.dk

CHEFREDAKTØR (ANSV.)ADM. DIREKTØRART DIRECTOR

Anders Ojgaard [email protected]

REDAKTØR

Kasper Foged [email protected]

REDAKTØR

Jeppe [email protected]

KBH ApSKronprinsessegade 241306 København K

telefon 33 32 88 94mail [email protected] www.kbhmagasin.dk

MADHUSETNIMB

PARKEN FÅRMULTIARENA

TIVOLI

MAD

ØSTERBRO

SPORTSHALLER

UDSTILLING

PRIS

En delikatessebutik med eget meje-

ri, bageri, køkken og chokolade-

produktion, en gourmetrestaurant,

et uformelt brasserie, en stor vin-

kælder og et lille, hyggeligt hotel. Alt

under samme tag i Tivolis legendari-

ske restaurant Nimb. Det er trend-

madkæden Løgismose der rykker ind

i de traditionsrige lokaler. Bygningen

vil i den forbindelse gennemgå en

renovering hvor den berømte mauri-

ske facade bliver ført tilbage til sit

oprindelige udseende.

DE GYLDNELØVER

Globen i Stockholm

har plads til 14.000

ved sportsarrange-

menter, så Parkens

multiarena bliver en

lilleput til sammen-

ligning.

SCHWEPPES FRUIT FLAVOURS.FOR THE SLIGHTLY

MORE SOPHISTICATED YOU.

DEBAT

En analyse lavet af Greens Analyse i Børsenviser at kun 9,6 procent af københavnernesynes det var en god idé at sige nej tak til engratis bro over havnen mellem Operaen ogSkuespilhuset. Selvfølgelig! Holmen er stadiget isoleret område i byen, selv om der ud overopera er kommet fuld gang i både boliger ogkreative uddannelser derude. Det kan kun gåfor langsomt med at få bygget den bro, såKøbenhavn ligesom andre storbyer med flodereller kanaler kan hænge ordentligt sammen.

Med venlig hilsenThomas Vestergaard

Midt inde i City og i Metropol-København find-er du den grimmeste og mest forfaldnetræbarak! Lige i Glyptotekets baghave – over-for Tivoli – og lige ud til Tietgensgade. Vedsiden af det gamle Rudolph Bergs Hospital.Her ligger simpelthen noget af det mest for-faldne og triste, men kan se.

De to nye borgmestre Ritt Bjerregaard ogKlaus Bondam taler meget om at Metropol-København skal gøres attraktiv. Værsgod: Herkan I bare starte. Gør denne lille grund præs-entabel!

Løsningen er klar: Københavns Kommune,der ejer grunden, skal straks sørge for atdenne ruin og skamplet fjernes. Vi vil have etgrønt og rekreativt område her. Byens nyegrønne område skal selvfølgelig lægges sam-men med Glyptotekets have.Jacob Kanstrup

SEND DIT INDLÆG [email protected]

O P E R A B R O E N

LEDER et er godt og vel et par hundrede år siden at enanden end en dansker har været med til at designeKøbenhavn. Siden 1771 har danske arkitekter haft

patent på at tegne nye gader og huse til vores hovedstadmed hvad deraf følger af ensretning i formsproget.

Men de sidste fire år er der i den grad sket noget. Detstore boom i København i disse år har givet nogle af destore aktører mod på at prøve noget nyt. De mange uden-landske arkitekter der nu tegner i København er med til atgive byen variation og et friskt, tiltrængt pust. Og det erikke kun enkelte bygninger de har fingrene i, men også destore planer for hvordan hele områder skal se ud.

Det er fx en hollandsk tegnestue der har lavet planen forde kanalbyer der skyder op ved Sydhavnen og EnghaveBrygge i disse år. Et projekt der i den grad udnytter belig-genheden ved havnen og gør Kalvebod Brygge endnu mereselvmordsfremkaldende end den var i forvejen.

I Ørestad City har Daniel Libeskind lavet en ny plan forområdet. Og den har ikke snorlige, kedsommelige gadersom danske arkitekter stadig er så glade for fordi de påarkitektskolen har lært at man skal have nogle gode ”kig”.Karl Marx Allé, meine freunde? Næh, i Libeskinds plan kur-ver gaderne sig, og der opstår små nicher og pladser ibyen. Det er dét der skaber den variation og de overraskel-ser der kendetegner en by vi kan lide at være i.

Så velkommen til al den gode inspiration fra udlandetder er med til at gøre København bedre! KBH guider rundti hvem der laver hvad i dette nummer.

Det nyeste projekt er britiske Norman Fosters 102 meterhøje hotel-/lejlighedkompleks i hjørnet af Tivoli, lige vedRådhuspladsen. Foreningskøbenhavn er allerede ved atkøre det tunge anti-luftskyts i position og affyre salver afretoriske granater mod dette udanske, alt for høje fy-fyhus. Man kan kun håbe at stemningen i byen er ved atændre sig så meget at de ikke rammer målet. Projektet serualmindelig spændende ud og vil give Rådhuspladsen enhelt ny dimension. Samtidig har Foster været megetbevidst om ikke at tromle en tung boligblok ind på pladsen.Det ultraslanke tårn lægger sig flot i forlængelse af PalaceHotel og Rådhustårnet og holder sig respektfuldt fire meterunder folkestyrets fallos. Lad os håbe at København om fireårs tid har fået dette nye vartegn tegnet af verdens nokstørste nulevende arkitekt.

Det var ikke uden en vis skuffelse at vi her i KBH i okto-ber kunne berette at planerne om en bro til Operaen varendegyldigt droppet til fordel for færger i pendulfart. Ikkeså lidt uambitiøst for en vestlig storby anno 2006. I løbetaf november dukkede det så frem at Realdania havde til-budt at bekoste en bro, men at Ritt Bjerregaard havde valgtat sige nej tak! A.P. Møllers opera-spøgelse har nok spøgt ikulissen. Heldigvis er sagen dog nu fremme i dagslys, ogforhåbentlig ender misæren med at Holmen bliver knyttetbedre sammen med resten af byen – til glæde ikke kun forOperaens gæster, men for alle københavnere.

Om udlændinge og antiluftskyts

af Anders Ojgaard

E N SKAMPL E T MIDT I BYE N

D

¬ Københavnerne vil have flere broer. Her er det Norman Fosters

Millenium Bridge i London der forbinder kunstmuseet Tate Modern

med den anden bred.

10

Hver gang der bliver etableret et nyt, dødt og ligegyldigt vandbassin

nær en bygning i København, kalder bygherren området for Nordens

Venedig.

Den altafgørende forskel på København og Venedig er at Venedig rentfaktisk fungerer i kraft af sine vandveje. Hvis man fokuserede på vandetsom transportvej, ville det på en gang skabe liv og afhjælpe trafiksitua-tionen i København. Jeg foreslår at man forlænger søerne til Nordhavnvia Classensgade som graves ud og bliver en ny variation afChristianshavn. Sankt Jørgens sø forbindes med Sydhavnen viaGasværksvej og aktiverer på sin rute den bevidstløse Kalvebod Brygge.Disse kanaler vil skabe en VAND-ringvej omkring det indre Københavnog fungere som blodfortyndende medicin i det propfyldte centrum.Forskelle i vandhøjde klarer man med et slusesystem.

At vandet bliver brugt som transportvej skaber dynamik og afhjælpertrafikkaos. Følgevirkningerne er at der skabes nye, små knudepunkteri forbindelse med vandbus-stoppene. Det tiltrækker mennesker – somtiltrækker butikker og caféer. Man kan se på forskellen mellem at siddeved kanalerne i Amsterdam eller dem i Ørestad. De sidste er bare ret-linede, forblæste vandbassiner.

SEND DIN IDÉ [email protected]éBANKEN KBH sender to billetter til Empire Bio

til månedens bedste, sjoveste, vildeste eller mest underlige idé.

1510 sendte kong Hans bud efter “en kurv fuld afde bedste vindruer, som er i vor vingård.” Og den

vingård han talte om lå på en gade der strækker sigmellem Holmens Kanal og Nikolaj Plads – som vi idag kender under navnet Vingårdsstræde. En gårdpå dette sted er nævnt helt tilbage i 1298, og den-gang lå den op mod datidens Østervold.

Der blev altså dyrket vindruer her, men om dernogensinde er blevet fremstillet vin er tvivlsomt.Men det er kong Hans’ “vingård” der stadig læggernavn til gaden i dag. Fra 1500-tallet er den blevetomtalt med forskellige variationer af navnetVingårdsstræde – første gang i 1575 i formenWingardtzstrede.

Og siden hen blev strædet hjem for adskillige kul-turpersonligheder. Efter bybranden i 1795, som gikhårdt ud over kvarteret omkring Vingårdsstræde,blev der bygget nye, større og bedre huse end derhavde været tidligere. Og i tiden herefter kunne detmærkes i strædet at Det Kongelige Teater ikke lålangt derfra. Balletmesteren August Bournonvillevoksede op i Vingårdsstræde 21 – det vidner en

mindeplade over opgangen om i dag. I sammeopgang boede Det Kongelige Teaters direktør,Thomas Overskou.

Også en ung H.C. Andersen boede i en periode iVingårdsstræde. Han var 22 år da han i 1827 flyt-tede ind på et lille kvistkammer i nummer 6, og hanboede der i et års tid. Kvistkammeret må have gjortet uudsletteligt indtryk på den unge Hans Christian,for det optrådte senere i flere af hans værker –blandt andet i teaterstykket “Kærlighed på NicolaiTårn” og eventyret “Nissen hos spækhøkeren”.

For nyligt er H.C. Andersens gamle værelse blevetrekonstrueret som man mener det så ud da hanboede der. Der er indgang til kvistkammeret fra 3.sal i Magasin som siden 1917 har ejet bygningen påVingårdsstræde 6. Denne bygning var i øvrigt en afdem som overlevede branden i 1795, og det var fak-tisk også her at kong Hans’ vingård i sin tid lå. Og idag finder man en hilsen til den gamle konge, efter-som gourmetrestauranten Kong Hans Kælder liggerpå adressen – hvor den i år kan fejre at have ligget i30 år.

I

af Katrine Kehlet Nørskov

<

K B H s N A V N E # 1 2

KongensHave

KongensNytorv

VAND-RINGVEJ

MÅNEDENS IDÉ af Kristian Balle Hansen

Vingårdsstræde

11

12

et var med vanlig sans for opmærk-somhed at de mediebevidste borg-mestre Ritt Bjerregaard og Klaus

Bondam havde henlagt sidste måneds præs-entation af kommunens nye højhusplan tiltoppen af SAS Royal Hotel. Bag borgmestrenelå byen med sine mange spir og tårne somillustrativt bagtæppe.

På pressemødet gav overborgmesteren ogteknik- og miljøborgmesteren bolden op til ensamlet debat om højhuse i hovedstaden derskal flytte fokus fra det snævre ‘for og imodhøjhuse’ til en diskussion af hvor de skal place-res, og hvordan de skal indgå i det øvrige byliv.

København skal med højhusene “udvikle enny markant byprofil der digter videre påbyens kendte profil med tårne og spir,” hed-der det i højhus-oplægget. De nye kæmperskal være af høj kvalitet, arkitektonisk ekspe-rimenterende og miljørigtige, og derved væremed til at markedsføre København og tiltræk-ke vækst og viden fra udlandet.

Og så må højhusene for alt i verden ikkevirke afvisende hvilket de nemt gør hvis stue-etagerne er private og lukkede. Der skal istedet indrettes offentlige funktioner somkoncertsal, biograf, butikker, restaurantereller udstillingslokaler som kan styrke bylivetomkring højhusene.

Hvor husene skal opføres, kommer de kom-mende måneders diskussion til at handle om,men kommunen har på forhånd lagt op til athøjhusene fortrinsvis placeres i nye byudvik-lingsområder og trafikknudepunkter somØrestad, Nordhavn, Carlsberg-grunden,Refshaleøen og den såkaldte metropolzone.Men ingen områder er på forhånd fredede,har borgmesterduoen understreget ved flerelejligheder.

Hvor høje, og hvor mange der bliver taleom, er vi alle sammen inviteret til at væremed til at diskutere den kommende tid.Debatperioden løber fra 11. december til 12.februar, og KBH kigger mere på sagen i næstenummer.

KBHUPDATE»

HØJHUSENEKOMMERHVOR, HVOR HØJE, OG HVOR MANGE? DET SKAL AFGØRES DE NÆSTE PAR MÅNEDER.ET ER DOG SIKKERT: NU KOMMER HØJHUSENE!

HØJHUSEFAKTASom vartegn med særlig symbolværdiskal højhusene fremhæve kvarterernesforskellighed og markere en bystrukturmed flere bycentre.

Læs mere på kommunens hjemmesidewww.kk.dk/hojhuse.

Kommentarer og synspunkter kan sendestil: [email protected] eller Rådhuset, 1599 København K, Mrk. ”Højhuse i København”.

D

¬ Fremtidig skyline i Ørestad City?

¬ Fri fantasi over

mulige højhuse i

Metropolzonen ved

Vesterport.

»

A f J e p p e V i l l a d s e n

er kører Bollywood-musikvideoer på fladskærmen i den ene endeaf lokalet. Bløde puder flyder i de indbydende sofaer. Et mindre

lokale inde bagved emmer af endnu mere hygge og varme. “Det er blevet en slags kærestehjørne,” fortæller Johnny Latif der

sammen med sin bror John står bag Delhi Café i Rådhusstræde. Denlille indiske café er ikke som caféer og restauranter er flest:

“Det er næsten altid sådan noget med at man skal have det pæne tøjpå når man går ud og spiser. Men her ønsker vi at folk skal slappe af,og man er mere end velkommen til at tage skoene af og blive så længeman vil. Det er der mange der gør. Mange sidder her i tre-fire timer.Vores idé er at give folk chancen for at spise ude, men samtidig føle sighjemme. Et hjem uden for hjemmet,” siger den begejstrede indehaver.

Caféen åbnede for et par måneder siden og er allerede blevet et vel-besøgt hang-out, ikke mindst i aftentimerne hvor en syv-forestilling iGrand eller Posthus Teatret efterfølgende krydres i Delhis puder meden tandoori, bukhara eller Chicken Masala. Også bar-folket kommerforbi og lægger en velsmagende bund inden turen går ud til fadøl imiddelalderbyen.

I eftermiddagstimerne er der bud efter de forskellige varianter afyoghurt-drikken lassi, og så er den indiske te blevet et stort hit, tilføjerJohn Latif. Og gør mad og drikke det ikke alene, skal indretningen ogatmosfæren nok sørge for at du – efter de mange timer i de blødesæder – går derfra med en fornemmelse af en eksotisk sviptur tilIndien.

Hygge på indisk A f H e n r i k J e n s e n � f o t o : Ty S t a n g e

D

13

Delhi C aféRådhusstræde 7Kbh K

STEDET

14

DESIGNERVE

RDEN

15

an må tro han har trukket tilbuddettilbage. Men for bare fire år sidenindgik redaktøren af arkitektur-

tidsskriftet Arkitekten et væddemål medlæserne. Han lovede adskillige kasser rødvintil den der kunne nævne bare ét byggeri iKøbenhavn, eller resten af Danmark for densags skyld, tegnet af en udenlandsk arkitektinden for de sidste par hundrede år.

Fire år – og et lille dusin udenlandskestjernearkitekter – senere er det svært atforestille sig. Men længere har det faktisk ikketaget for København at bevæge sig fra arkitek-tonisk udørk til at være en af de foretruknelegepladser for verdens absolutte arkitektur-elite. En hurtigt blik nedover de byggerier derlige nu er på programmet i København er stortset en who's who blandt de internationalestjernearkitekter: Daniel Libeskind, StevenHoll, Jean Nouvel, Zaha Hadid m.fl.

Senest er det blevet annonceret at engelskeLord Norman Foster skal tegne Tivolis nye luk-sus-hotelmastodont mens Hollands RemKoolhaas er blevet valgt som arkitekt tilBryghusgrunden ved Den Sorte Diamant.

GLOBALISERING ÅBNER DØRENE

Danmark har ellers traditionelt været lukketland for udenlandske arkitekter. I flere århund-reder er der stort set ikke blevet opført byg-gerier i Danmark tegnet af udenlandskearkitekter. I København blev det i løbet af hele1900-tallet kun til en enkelt skaldet bygning afudenlandsk ophav: Kong Haakons Kirke af enupåagtet norsk arkitekt klemt inde mellemAmager Boulevard og Amagerfælledvej. KentMartinussen, direktør i Dansk ArkitekturCenter giver denne forklaring:

“Det hænger sammen med en dygtig danskarkitekturtradition hvor vi har været selvforsy-nende med arkitekter af en temmelig højkvalitet. Vi har med andre ord været retdygtige til at løse vores egne problemer. Men idét har der også ligget en protektionisme – enselvtilstrækkelighed – hvor vi ikke følte vibehøvede at lukke andre ind på banen.”

DEN STORE DE UDENLANDSKE ARKITEKTER»

KØBENHAVN

Kun fire år har det taget København at bevæge sigfra arkitektonisk udørk til et ombejlet centrum forarkitekturens superstjerner. Men hvem er egentligde udenlandske arkitekter som strøer stjernestøv udover byen? KBH giver en omvisning for dummies.

a f J e p p e V i l l a d s e n

M

VERDEN DESIGNER KØBENHAVNUDENLANDSKE ARKITEKTER I KØBENHAVNNAVN LAND ANTAL PROJEKTER I KBH

Norman Foster Storbritannien 2Tony Fretton Storbritannien 1Future Systems Storbritannien 1Adriaan Geuze Holland 2Zaha Hadid Irak / Strobrit. 1Steven Holl USA 1Rem Koolhaas Holland 1Daniel Libeskind USA / Polen 2 (3)MVRDV Holland 1Jean Nouvel Frankrig 1Sjoerd Soeters Holland 1

16

Han peger dog også på at Danmark omvendtheller ikke har stået øverst på ønskesedlenblandt de udenlandske arkitekter.

Engang var det imidlertid anderledes. Fremtil midten af 1700-tallet blev vigtige bygge-projekter ofte givet til udenlandske arkitektersom var på forkant med tendenserne i deninternationale arkitektur. Men ved slutningenaf 1700-tallet sluttede det. Helt præcist da denfranske arkitekt Nicolas Henri Jardin i 1771forlod Danmark efter at byggeriet afFrederikskirken var blevet lagt på is på grundaf pengemangel.

Når indtoget af udenlandske arkitekter skernetop nu, er det resultatet af lige dele bevidststrategi og økonomisk tilskyndelse – medglobaliseringen som den underliggende motor,mener Kent Martinussen.

“Det er en konsekvens af at globaliseringenførst nu slår igennem konkret i Danmark, oginden for byggeriet har det været en vigtigdriver at en række investorer, som allerede harbetragtet sig som en del af et globaltinvesteringsmiljø, har fået øje på at der her ernogle muligheder for at bringe udenlandskearkitekter i spil som en måde at skabe værdipå.”

Det er med andre ord pludselig blevetøkonomisk attraktivt at bruge udenlandskearkitekter i det byggeboom København befind-er sig midt i. Og alt tyder på at det er enudvikling der først lige er taget hul på, menerKent Martinussen.

TOO PERFECT

For et par år siden afholdt Dansk ArkitekturCenter udstillingen “Too Perfect” hvor dehavde bedt det internationale designikonBruce Mau om at undersøge den danske form-givningskultur og give sit bud på hvordan

danske arkitekter og designere igen kunneblive innovative.

“Her konkluderede han at vores størsteproblem egentlig er at vi er for perfekte. Hvisman ser tilbage på 1950erne og 60erne var vifaktisk ret vilde, men nu er vi blevet for per-fekte og sidder og diskuterer detaljer.”

Derfor har det udenlandske indtog en værdisom rækker langt ud over de enkelte byg-ningsværker. Det giver en generel salt-vandsindsprøjtning til de danske tegnestuer,og det er med Kent Martinussens ord ‘ham-rende godt’ at de udenlandske arkitekterudfordrer det danske formsprog der tradi-tionelt har hang til at være meget pænt ogharmonisk.

“De udenlandske arkitekter er ikke en del afden danske konsensuskultur hvor vi måske ivores enighed har holdt lidt på hinanden. Dekender ikke til noget jantelov med regler omhvad man kan, og hvad man ikke kan, menkommer fra et globalt establishment hvorenormt meget kan lade sig gøre, fx i Shanghaieller New York fordi landene og økonomierneer så kolossale.

På den måde får vi det bedste af det bedstehældt ind i Danmark – det mest radikale, inno-vative og nytænkende. Det har en enormtinspirerende virkning. Det er den simplemekanisme at ‘hvis han kan, så kan jeg sguogså’, så det er simpelthen koks i kælderen iforhold til at varme op under udviklingen af nydansk arkitektur,” jubler Kent Martinussen.


ZAHA HADIDIrak / Storbritannien

Født 1950

Byggeri i København� Ordrupgaard

Vigtige projekter

Vitra Brandstation, Weil am RheinRosenthal Center, CincinattiMAXXI kunstmuseum, Rom� Dancing Towers, Dubai (2009)

7

17


NORMAN FOSTERStorbritannien

Født 1935

Byggeri i København� Elefanthuset, Zoo� Tivoli Hotel

Vigtige projekter� Swiss Re (The Gerkin), London� Reichstag, BerlinStansted Airport, LondonGreat Court, British Museum, LondonHong Kong International AirportCommerzbank, FrankfurtMillau-broen, Frankrig

ELEFANTHUS I ZOO

I 2002 blev Foster hentet til ValbyBakke og bedt om at tegne et nytelefanthus til København Zoo. Det mest markante og Fosterskeved projektet er de to selvbær-ende glaskupler, en stor og enmindre, der sørger for at elefan-ternes indendørsområder ligger ifuldt dagslys.

TIVOLI HOTEL

Hvis projektet gennemføres bliverdet Norman Foster der skalbygge det første egentlige højhusi Københavns centrum i mere end30 år. Huset skal rejse sig derhvor H.C. Andersen slottet liggeri dag og bliver med sine 102meter et af de højeste huse ibyen. På ægte Foster-manér erTivoli Hotel formet som en hyld-est til futurismen, men som altider bæredygtigheden i højsædet.Regnvandet skal blandt andetopsamles og genbruges, og sol-energien udnyttes. Se i øvrigt side 26.

OMREJSENDE ENSPÆNDER

Zaha Hadid hører til blandt verdens absolutte toparki-tekter. Hun har sit helt eget formsprog der tagerudgangspunkt i landskabet omkring bygningerne. Hadid er født i Bagdad, men siden hun var 16 år, harhun læst og arbejdet rundt omkring i verden. Londonhar været base for firmaet Zaha Hadid Architects siden1972. Forrige år modtog hun som den første kvinde denfornemme internationale arkitekturpris, Pritzker-prisen– arkitekturens Nobelpris.

I 2005 blev Zaha Hadids tilbygning til KunstmuseetOrdrupgaard indviet. Bygningen, der mest minder om envågehval som er skyllet op i Ordrupgaards have, er tegnet med udgangspunkt i Hadids personlige tolkningaf det omgivende landskab.

BÆREDYGTIG HIGH-TECH

Norman Foster har gennem 30 årværet en af verdens mest indflydelses-rige arkitekter. Han er glødendemodernist og tror på at det er muligt atbygge sig til en bedre verden. Fosterbenytter altid de nyeste teknologier isin funktionalistiske arkitektur hvorintet tilføjes med mindre det er nødven-digt. På samme tid er han stor fortalerfor bæredygtighed. Rigsdagsbygningeni Berlin, som Foster renoverede i 1999,producerer i dag så megen naturligenergi at den ikke kun forsyner sig selv,men adskillige af de omkringliggendebygninger. Desuden er Foster kendt forat integrere indendørs haver og udnyttesolenergi og genbrug. Foster andPartners arbejder for tiden på projekteri 22 lande, og det er blevet til mere end400 priser gennem årene. I 1999 blevNorman Foster tildelt PritzkerArkitekturprisen der betragtes somarkitekturens svar på Nobelprisen.

1

2

18

LYSETS SCENOGRAF

Jean Nouvel regnes for Frankrigs og enaf verdens største nulevende arkitekter.Stilen er storladen og stærkt eksperi-menterende. Nouvels højteknologiskebygninger har henrykket og fascineretover alt i verden med deres brug afmoderne materialer og leg med lys ogglas – især de opsigtsvækkende faca-der ofte af transparente materialer.Nouvels arkitektur er ofte blevet sam-menlignet med film da hans bygningerer kendetegnet ved at bestå af enrække sekvenser med forskelligestemninger.

Det handler om at tænke med sanser-ne, at forandre for at forbedre, skabeglæde ved at bo, bryde gentagelsens ogtyranniets arkitektur. Det handler omat være specifik, at sprænge rammerfor at frisætte mennesker. Arkitekturmå ikke tryne mennesker.Jean Nouvel om sit syn på arkitektur.

DRs KONCERTHUS

Nouvels koncerthus er udefra en 45 meter høj rektangu-lær blok. Bygningens halvt gennemsigtige vægge skifterudseende efter hvordan lyset er udenfor. Nogle gangekan man som forbipasserende kigge ind i bygningenmens væggene på andre tidspunkter vil reflektere sol-lyset. Når mørket falder på, fungerer ydervæggene somenorme skærme der viser levende billeder. Selve koncertsalen er en organisk skal af træ der hænger og ‘svæver’ over foyer og trapper. Publikum sidder på terrasser der omkranser scenen på alle fire sider.

JEAN NOUVELFrankrig

Født 1945

Byggeri i København� DRs Koncerthus, Ørestad

Vigtige projekter

Institut du Monde Arabe, ParisKongrescenteret, LucerneGaléries Lafayette, Berlin� Udvidelse, Opéra de Lyon


T-HUSENE

Steven Holl's T-huse er formetsom fem store skulpturelle T'erder danser om sig selv og giverplads til lys og skylineudsigtertil alle sider.

“T-husene handler i virkelig-heden om hvordan man skaberenestående lejligheder ved atmaksimere brugen af den skan-dinaviske himmel, lyset i skum-ringen og udsigten ud over hori-sonten. Det gør vi i T-huseneved at lade flest mulige lejlig-heder ligge i toppen af bygning-en,” lyder Steven Holl's forklar-ing på husenes karakteristiskeT-form.

– Hvad er den største udfor-dring for nutidens arkitekter?“Udfordringen i dag er at lave

arkitektur der knytter sig mestmuligt til det sted og den sam-menhæng hvor det bliver lavet.Jeg ville aldrig lave et af mineprojekter i en anden by end derhvor jeg har tegnet dem til – detville være forfærdeligt!Bygningerne udtrykker i mindstlige så høj grad det sted de bliv-er bygget som de udtrykker minarkitektur,” siger Steven Holl tilKBH.

– Du har lavet en del projekter iSkandinavien – har du særligtvarme følelser for de nordiskelande?“Min far er født i Norge, så jegbetragter mig selv som mindst50 procent skandinavisk. Jeghar fætre og kusiner i Oslo og

8

13

19

SYMBOLERNES MESTER

Hvis ikke man havde hørt om den amerikanskearkitekt Daniel Libeskind før, kom man til det dagenopførelsen af World Trade Center i New Yorkskulle i gang. Libeskind fik nemlig opgaven medat bygge nyt på Ground Zero. Det oprindeligevinderprojekt er dog senere blevet voldsomtændret af forskellige aktører.

Den polskfødte Libeskind tilhører de mere filosofisk anlagte arkitekter og forsøger i sinebygningsværker at sammensmelte historie, litteratur og filosofi. Fx i det Jødiske Museum iBerlin der er en stærkt symbolladet bygnings-skulptur om krigens apokalypse.

DANIEL LIBESKINDPolen/USA

Født 1946

Byggeri i København

Jødiske Museum� Masterplan Ørestad City

Vigtige projekter

Jødiske Museum, Berlin� Masterplan, Ground Zero


3 X LIBESKIND I KØBENHAVN

Libeskind har stået for indretningen af Dansk Jødisk Museum i DetKongelige Biblioteks Have. Men i modsætning til hans berømtejødiske museum i Berlin, har han i København ikke haft helt friehænder da der tages udgangspunkt i en allerede eksisterendebygning, Slotsholmens gamle Galejhus fra 1600-tallet.

Og så var det noget af et scoop da Ørestadsselskabet i foråretkunne afsløre at det var lykkedes at få Libeskind til at lave en helhedsplan for et 192.000 kvadratmeter stort område i hjertet afØrestad City.

Planen er skabt som en hyldest til det urbane liv i det 21. århund-rede og til Københavns eksisterende, mangfoldige traditioner.Kvarteret bliver fyldt med energi og intensitet med åbne pladser,nicher, kontorbygninger, kulturtilbud og boliger. Et tema som vilgenlyde både af Københavns sjæl og musikken fra byens liv.Daniel Libeskind om helhedsplanen for Ørestad City.

Libeskind har også sagt ja til at tegne Cab Inns hotel i Ørestadensom får en af de mest synlige placeringer i Ørestad City og samti-dig bliver Danmarks største hotel med 700 værelser.

mange venner i Helsinki.Helsinki ændrede mit liv. Før jegvandt konkurrencen om KiasmaMuseet, havde jeg aldrig haftflere end fire-fem ansatte i teg-nestuen, og pludselig var vi ti.”

– Hvordan er du inspireret afdansk og skandinavisk arkitektur?“Kvaliteten af håndværket,omhuen med detaljerne – barepå måden tingene er lavet, kandu føle der er en særlig tradi-tion som jeg håber vil blivevidereført. En stolthed vedarbejdet som man ikke længereser særlig mange steder i ver-den, Kina har den fx slet ikke,og i USA har vi næsten heltmistet den.”

STEVEN HOLLUSA

Født 1947

Byggeri i København� T-husene, Ørestad

Vigtige projekter

Kiasma Kunstmuseum, Helsinki� Sarphatistraat, AmsterdamSt. Ignatius kapelet, Seattle

SKRÆDDERSYET POESI

New Yorker-arkitekten Steven Holler en af tidens mest efterspurgtemed projekter fra Belgien tilBeijing. Han er kendt for sit poeti-ske formsprog og for at tageudgangspunkt i den lokale kon-tekst når han tegner. Derfor erhans arbejdsmetode at være tilstede på selve grunden og omsæt-te indtrykkene til akvarel-tegning-er der senere raffineres til egent-lige arkitekttegninger. Selv omSteven Holl bor og arbejder påManhattan, har han et nært for-hold til Skandinavien. Hans far ernemlig oprindelig fra Norge.Steven Holl blev i 2001 kåret somUSAs bedste nulevende arkitekt.

11

20


FUTURE SYSTEMS

Future System er, som navnet antyder, kendt for sit futuristiskeformsprog. Den engelske tegnestue er berømt ikke bare forsine bygningsværker, men også møbler og andet design holdt ilækkert svungne 'retro-sci-fi'-former.

I Danmark har Future System gjort sig bemærket med denMånebase Alpha-lignende bygning Metropolis � på Sluse-holmen i Sydhavn. Metropolis' 81 luksuslejligheder kommer tilat ligge på en kunstig halvø midt i havneløbet. Byggeriet, der er blevet til i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter, forventes at stå færdigt ultimo 2007.

Når der er vand inde i billedet, tilkalder vi hollænderne. Og deter der som bekendt i en stor del af de byggeprojekter der fortiden opføres i København. Kanalbyen i Sydhavn, Amerika Pladsog Søndre Frihavn, boligtårnene på Krøyers Plads og omdan-nelsen af en gammel frøsilo til det eksklusive Gemini Residence– alle steder er det hollandske arkitekter der står bag.

Hele fire ud af de i alt 11 udenlandske tegnestuer som fortiden slår streger i byen er fra Holland.

Den prominente hollandske arkitekt og byplanlægger SjoerdSoeters har lavet helhedsplanen for Teglværkshavnen iSydhavn, herunder de såkaldte Kanalbyer på Tegl- ogSluseholmen. Og i den nordlige ende af havnen har landskabs-arkitekten Adriaan Geuze og hans tegnestue West 8 stået forplanlægningen af Søndre Frihavn og Amerika Plads med detkarakteristiske kobbertårn.

Rotterdam-tegnestuen MVRDV har lavet boliger i sojakage-fabrikkens gamle frøsilo i Havnestad - et bygningsværk der fraden dag det stod færdigt har været noget nær et vartegn forden nye, forvandlede havnefront. Og i foråret besluttede etenigt bedømmelsesudvalg at den verdensberømte arkitekt RemKoolhaas skulle tegne Realdanias projekt på Bryghusgrunden.

Endelig er der naturligvis Erick van Egeraats omdiskuteredeglashøjhuse på Krøyers Plads der i november pludselig blevtaget op af skraldespanden, men som nu alligevel ikke ser udtil at blive til noget.

VANDKOMPETENCER

Og det er ikke tilfældigt at netop hollænderne har invaderetKøbenhavns havnefront. De kan nemlig noget med vand.

“I årtier – også da København var gået små-konkurs – havdeman utroligt svært ved at få taget hul på hvordan der kunnebygges nyt i havnen i stor skala. Og efter nogle meget grundigestudieture stod det klart for kommunens planlæggere at demder er bedst til at svare på de spørgsmål – og langt foranDanmark – er hollænderne,” siger direktør i Dansk ArkitekturCenter, Kent Martinussen.

“Det kan de fordi de selv har en umådelig lang tradition forat bygge ved vand, kanaler osv. Så vi har simpelthen importereten specifik kompetence, nemlig det at bygge ved vand, efter athave screenet markeder for de bedste bud."

Hollænderne har en meget uklassisk stil og går efter at skabeindividuelle boliger i stedet for hele bebyggelser. Det kommerman til at se i blandt andet Sydhavnen. Modsat traditioneldansk arkitektur bliver der for eksempel ikke to vinduer der erens, så hver lejlighed bliver unik.Stadsarkitekt Jan Christiansen om den hollandske byggestil.

Når der skal bygges langsKøbenhavns gamle havnekaj, henter vi skytset hos en anden flad søfartsnation.

TONY FRETTON

Tietgens ærgelse. Det er øgenavnet foren lille stump byggejord mellemMarmorkirken og Store Kongensgadesom finansmanden C.F. Tietgen ikke fikerhvervet sig da han sidst i 1800-talletstod bag den øvrige bebyggelseomkring Marmorkirken. Nu er denengelske arkitekt Tony Fretton (f. 1945)dog hyret til at tegne et hus � medbutikker og lejligheder til den lillegrund. Lokalplanen er dog stadig underbehandling, og huset kan tidligst ståfærdigt i 2008. Fretton er desuden pro-fessor ved universitetet i Delft, Holland,og har i en række byggerier vist ensærlig forståelse for at arbejde i historiske omgivelser i et moderneformsprog.

�

DE FLYVENDEHOLLÆNDERE

4

4

3

21


LEGEBARN MED INDFLYDELSE

Hollandske Rem Koolhaas er en af ver-dens mest indflydelsesrige arkitekter.Han regnes for en af de førende skik-kelser når det handler om at foreneteori med en legesyg og dialog-orienteret tilgang til arkitektur.

Med sin tegnestue OMA har Kool-haas de senere år færdiggjort en langrække prestigeprojekter, blandt andetCasa da Musica-koncertsalen i Portoder af New York Times blev udråbt tilen af verdens vigtigste koncertsale.

I Asien har OMA påbegyndt arbejdetpå det 575.000 kvadratmeter store byg-ningskompleks i Beijing der skal værehovedkvarter for Kinas nationale tv-selskab. Projektet er OMAs hidtilstørste og skal stå færdig til åbningenaf de Olympiske Lege i 2008.

REM KOOLHAASHolland

Født 1944

Byggeri i København� Kontor/boliger, Bryghusgrunden

Vigtige projekter

Den Hollandske Ambassade, BerlinHovedbiblioteket, Seattle� Hovedkvarter, Kinas TV, Beijing Casa da Musica, Porto

KOOLHAAS PÅBRYGHUSGRUNDEN

En enig bedømmelseskomité harvalgt Rem Koolhaas og hans teg-nestue OMA til at tegne Real-danias projekt på Bryghus-grunden � der er nabo til DenSorte Diamant. Ingen tegninger afprojektet er offentliggjort endnu.

MVRDV

Har designet bygningsværker i eksperimente-rende former og farver over det meste af verden.I Danmark har MVRDV i samarbejde med danskeJJW Arkitekter omdannet sojakagefabrikkensfrøsilo i Havnestad til den eksklusive og halv-futuristiske Gemini Residense. Den gamle frøsilobestod af to rå og nøgne betoncylindere. Lejlig-hederne er placeret udenpå de to betoncylindremens silokernerne er dækket med en slags gennemsigtigt folie og indrettet som lobbyrum ihele bygningens højde �.

SJOERD SOETERS

Den prominente hollandske arkitekt og byplanlægger Sjoerd Soeters (f. 1947) harlavet helhedsplanen for Teglværkshavnen i Sydhavn, herunder de såkaldte Kanalbyerpå Sluseholmen � og Teglholmen hvor karréer med hollandsk-inspirerede kanal- ogkajhuse i forskellige størrelser og farver er placeret på kunstigt anlagte øer. Soetersblev hentet til Danmark på grund af hans erfaring med lignende kanalbyggerier iAmsterdam.

14

12

9


VERDEN DESIGNER KØBENHAVNPROJEKTER I KØBENHAVNNR PROJEKT ARKITEKT

1 Elefanthus i zoologisk have Norman Foster2 Nyt hotel i Tivoli Norman Foster3 Boliger ved Marmorkirken Tony Fretton4 Metropolis højhus Future Systems5 Islands Brygge Syd, plan Adriaan Geuze6 Amerika Plads, plan Adriaan Geuze7 Ordrupgård, tilbygning Zaha Hadid8 T-husene, Ørestad Syd Steven Holl9 Bolig/erhverv, Bryghusgrunden Rem Koolhaas10 Jødiske Museum Daniel Libeskind11 Masterplan + hotel, Ørestad City Daniel Libeskind12 Gemini, boliger, Islands Brygge MVRDV13 DRs koncertsal Jean Nouvel14 Plan for “kanalbyerne” Sjoerd Soeters

22

ADRIAAN GEUZE / WEST 8

Adriaan Geuze (f. 1960) og hans tegne-stue West 8 har lavet en lang rækkefantasifulde by- og landskabsplanlæg-ninger først og fremmest i Holland. Han har blandt andet stået bagHollands måske mest kendte byprojekt'Borneo-øen' � i Amsterdam.Her i byen har Adriaan Geuze stået forplanlægningen af Søndre Frihavn ogAmerika Plads blandt andet med detkarakteristiske kobberbeklædte hus. Adrian Geuze har også, sammen mednu opløste PLOT, lavet planen for hvor-dan den sydlige del af Islands Brygge �

skal udvikle sig de kommende år.

5

Glæd dig til de nye film i Dagmar...

Jernbanegade 2 · 1608 København V

DANMARKSPREMIERE 15. DECEMBER



DANMARKSPREMIERE 5. JANUAR

Glæd en du holder af med et gavekort til en god oplevelse i biografen.

– og husk vores nye telefonnummer og bookingside, når du bestiller billetter.

www.biobooking.dk · Tlf. 70 13 12 11

KBHTTIINNGG&&LLIIVV

Musik uden støjNår yndlingsmusikken i hørebøfferneoverdøves af larmende busser eller detevindelige vejarbejde, er det oplagt ligeat give volumenknappen et ekstra hak.Men denne for øregangene usundevane er det nu muligt at slippe heltudenom. Den spritnye Sony Walkmanudmærker sig nemlig ved at have en

indbygget støjfjerner der skræller allarmen væk, så musikken bliver tyde-ligere uden at blive højere.

Pris: Fra ca. kr. 1.600,-

Sony Walkman NW-S703 og NW-S706

DublinweltschmerzMed bogen U2 om U2 fortæller verdensstørste rockband for første gang sinegen historie. I egne ord og ikke mindstbilleder – der er 1000 af slagsen hvorafmange ikke tidligere har været trykt –giver Bono, The Edge, Adam Clayton ogLarry Mullen Jr. os historien helt til-bage fra dengang de nu aldrende her-rer lignede en flok indadvendte ogweltschmerz-ramte gymnasiedrenge.

Dengang i 80erne da det var de cool fyreder lyttede til U2 mens resten hørtefusions-pop-jazz med Dave Grusin.

Pris: kr. 299,-

Ekstra Bladets Forlag

Ski & StreetFrostgun er navnet på en af byensnyeste hippe butikker. På overfladener der tale om lækkert grej for ski-entusiaster, men et grundigere kigrundt på hylderne vidner om bådejeans, hættebluser, t-shirts, skjorterog meget mere i mærker som Arma-da, Analog og Lindeberg. Indehaver

Michael Fugmann fortæller at Frost-gun også arrangerer ski- og snow-board-eventyr i alperne.

Frostgun

Klosterstræde 8, Kbh K

Skrumpet ægArne Jacobsens møbelklassiker Æggetfås nu i miniaturemodel. Det er virk-somheden 1:6 DESIGN der står bag detlille æg der passende er i målestok 1:6,svarende til 16,5 cm i højden. Denhåndsyede mini-klassiker fås i farvernesort, vinrød, lys beige og mokka. 1:6DESIGN laver også andre mini-møblertil hamsteren eller bogreolen.

Pris: kr. 1.995,-

Illums Bolighus m.fl.

24

Mere tesalonI sidste nummer guidede vi gennembyens hotte drink, te, og minsandtenom ikke endnu en tesalon åbnedemens bladet var på gaden. Sing, somden hedder, satser meget på grøn teog importerer selv direkte fra Japan.Man kan fx få sig en særlig matcha-te der er en jadegrøn, tyk te, men

Sing har også masser af god te fraKina, Sydafrika og mange andresteder. I lokalerne vil der også væreforedrag, smagninger og japansketeceremonier, så der er tale om etveritabelt tehus.

Sing Tehus, Skindergade 25, Kbh K

PoppetproptrækkerDen italienske designer AlessandroMendini har designet denne friskfyr-agtige proptrækker fra Alessi. Denhåndmalede Honolulu-model er énblandt flere i en limited edition-seriemed masser af spræl der skal gøre detlidt sjovere at åbne en god flaske vin.

Pris: kr. 210,-

Set i Illums Bolighus

Stol med stilEn håndlavet glasfiberstol tager dentid, en håndlavet glasfiberstol skal ta'.De første eksemplarer af denne heltnye Punkzum Arco-stol er således førsti handlen i slutningen af december,men til gengæld har du chancen for atfå en æstetisk nydelse af en stol somikke alle andre har i forvejen. Den fåsbåde i en transparent glasfiberudgaveog i en poleret udgave i enten én eller tofarver - med eller uden armlæn.

Kr. 4.700,- for to-farvet udgave med armlæn

www.1000chairs.com

Ecco, King’s og ArneJa, den nye kolos af en design-bog fraGyldendal kommer vidt omkring. Påsmå 600 sider tager værket DanskDesign læseren på en odyssé gennembåde det du ikke vidste var dansk og såselvfølgelig klassikere som vindmøllerog Arne Jacobsen – og meget, megetmere.

Pris: kr. 399,-

Gyldendal

Skrald med stilDen nye affaldsspand fra Eva Solo serikke bare pæn og nydelig ud, den erogså yderst funktionel. Låget kanåbnes fra alle sider hvorefter det balan-cerer på spandens kant, holder sigåbent så længe det behøves ogefterfølgende falder på plads ved et lillepuf. Aldrig har det været så sjovt atsmide ud!

Pris: fra 1.195,-

Illums Bolighus m.fl

Designerlikørsom i gamle dageSkal der være fest, så lad det da forGuds skyld se lidt festligt ud! Det burdedenne nye limited edition-flaske medGrand Marnier kunne gøre sit til somden ser ud i et nyt og retro-rigtigtVersailles-design. Med sådan en fætteri skabet skulle det ikke kunne gå heltgalt nytårsaften eller en hvilken somhelst anden festlig aften for dem derbåde vil have noget for øjet og smags-løgene.

Pris: kr. 295,-

Udvalgte vinhandlere, ring 33 32 00 56

25

26

caféer. Alle bygningerne får desuden tag-haver, og bæredygtighed kommer i højsædet.Husene opsamler eksempelvis regnvand lige-som solens energi bliver udnyttet til at opvar-me bygningerne i de kolde måneder.

Projektet passer som fod i hose i den fornylig fremlagte plan for nyt byggeri iMetropolzonen, og ikke overraskende er RittBjerregaard begejstret for Tivoli Hotel.

“Norman Fosters forslag til hotelprojektet iTivoli er intet mindre end et yndefuldt højhus.Jeg er sikker på det kan blive et af Køben-

gestus, holde sig lige under Rådhustårnets106 meter.

BEGEJSTRING PÅ RÅDHUSET

Luksushotelkæden Four Seasons forhandlermed Tivoli om at drive hotellet som ud overværelser vil byde på blandt andet fitness-center og spa. Selve tårnet vil komme til athuse luksuslejligheder som efter al sandsyn-lighed bliver landets dyreste. Besøgende iTivoli kommer fortrinsvis til at bruge stue-etagerne hvor der vil være restauranter og

lankt som et pistolløb rejser Tivoli Hotelsig over Rådhuspladsen klar til at skydeKøbenhavn ind i fremtiden. Projektet er

tegnet af den britiske stjernearkitekt NormanFoster og består af en række cylinderformedebygninger med facader i glas, aluminium ogbronze. Bygningerne vil rejse sig fra 1. til 6.sals højde, men en af de runde strukturer vilkomme til at skue over byen mere end 100meter over Rådhuspladsen og blive, hvis ikkehele byens, så i det mindste Tivolis nye var-tegn. Dog vil tårnet, som en respektfuld

»

HØJT OVER TIVOLIHVIS DET STÅR TIL TIVOLI, SKAL DET GAMLE H.C. ANDERSEN SLOTOVERFOR KØBENHAVNS RÅDHUS RIVES NED – OG ET HOTELKOMPLEKSMED LUKSUSLEJLIGHEDER SKAL REJSE SIG AF MURBROKKERNE.

¬ Det nye, slanke højhus

vil forøge Rådhus-

pladsens lille familie af

tårne og give pladsen

endnu mere storbypræg.

¬ Hvis det nye byggeri bliver

realiseret, vil det skabe en ny,

mere fortættet stemning på

Rådhuspladsen.

S

27

havns nye vartegn. Og det vil være et klartbillede på hvordan vi kan forny byen uden attabe tråden til fortidens flotte arkitektur,”siger Ritt Bjerregaard som dog påpeger vig-tigheden af at de øverste etager i tårnet bliveroffentlig tilgængelige.

KRITIKKEN ER BEGYNDT

Samme begejstring finder man langt fra hosPeter Holst Eriksen som er talsmand forForeningen Tivolis Venner.

“Projektet er alt for stort og voldsomt, ogdet er vigtigt at man lige tænker sig lidt ominden man bygger et så dominerende hus. Det

tet op til kamp og underskriftsindsamlinger.På pressemødet var det dog Norman Fosterder fik det sidste ord:

“Det er altid en udfordring at fortsætte enbys udvikling, men med dette projekt har viefter min opfattelse været meget opmærk-somme på byens historie. Man kan naturligvisaltid argumentere for at en by skal stå stille.At den skal være et museum som man ikkemå røre. De bygninger vi taler om, Rådhusetog Palace Hotel, var dog i deres egen tid medtil at ændre byens skala markant og er etbevis på at København udvikler sig hele tidenog vil blive ved med det i fremtiden.”

vil knuse haven, for uanset hvor man står, vilman kunne se det. Vi er ikke imod at Tivoliskal tjene penge, men det skal ske i respektfor traditionen.”

“Desuden vil Rådhuset blive besudlet afdet nye projekt,” siger Holst Eriksen.

Adm. direktør i Tivoli, Lars Liebst, er ikkeoverraskende uenig.

“Det er et projekt der respekterer byen ogdens mange tårne,” siger han og påpeger atder lige siden 1914, hvor Tivoli byggede sinførste ruchebane, har været kritik hver gangden gamle have har fornyet sig.

Noget tyder på at der endnu engang er fløj-

KBHUPDATE

¬ Norman Foster valgte,

sikkert ganske klogt, at

lave tårnet en anelse

lavere end Rådhustårnet.

¬ Byens skyline kan have fået et vertikalt hop i 2010.

Både Rådhustårnet og Christiansborg vil dog fortsat være højere end Tivolis hotel.

HOTELFAKTAByggeriet kan tidligst stå færdigt i 2010.

Tårnet bliver 102 meter højt.

Hotellet får 160 værelser. Desuden skalder indrettes 50 ejerlejligheder.

Tivoli vil først have tilladelse fra politiker-ne før de begynder at regne på hvad projektet kommer til at koste.

»

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n

28

“ Min mor siger jeg altid har været juletosset.Som dreng holdt jeg allerede fra oktober øjemed hvornår de store kabler til julepynten derskulle hænge over Nordre Frihavnsgade komop. I dag har jeg også konstant en voksendesamling af julepynt hængende fremme heleåret, blandt andet et jule-bonsaitræ jeg harfået af en japansk julemand som hvert år harting med til mig på julekongressen. Derud-over har jeg et helt loftsrum fyldt med jule-ting. Når juletiden nærmer sig, pynter jeg foralvor op i lejligheden med blinkende lys i vin-duerne og en halvanden meter høj mekaniskjulemand ude på opgangen. Pynten kommersom regel op midt i november, så jeg harbedre tid til at nyde det. I december har jegaltid ret travlt.

På samme måde har jeg længe haft en passi-

on for at samle på julekalendere fra tv, ogdem ser jeg hele året rundt. Også midt påsommeren. Så kan jeg sidde i sofaen og svedetran mens jeg hygger mig med en jule-kalender.

Jeg er faktisk også autoriseret julemand på

Grønland. Det er gennem organisationen‘Santa Claus of Greenland’ som blot haromkring 150 autoriserede julemænd på ver-densplan, og dem er jeg iblandt! Det betyderat mit billede hænger deroppe blandt billederaf de andre autoriserede julemænd. Jeg harfået et diplom og et stofmærke til min dragt,så folk kan se at her er en julemand der erautoriseret af den rigtige julemand påGrønland. Det er sådan lidt high-class i voresbranche.

Det kunne være rigtig sjovt hvis jeg en dag

fik mulighed for at blive julemand i et af destore københavnske stormagasiner. Der er enmasse traditioner forbundet med det – imange af de gamle danske film skal perso-nerne jo altid derind og se juleudstillingen ogjulemanden. Det kunne være sjovt hvis det endag var mig folk skulle derind for at se.

Jeg havde engang en kæreste hvis far havde

en trylleforretning. Han vidste at jeg altidhavde været totalt juletosset, så da han en dagfik nogle julemandsdragter hjem, spurgte hanom ikke det var noget for mig at købe en. Jegsagde ja på den betingelse at han inviteredemig med til julemandskongressen på Bakken.Det måtte være højdepunktet for en juleelskerat være med til, tænkte jeg. ‘Fint’, sagde hanså. ‘Hvis du køber en dragt af mig, så invitererjeg dig med til julekongressen’.

Sådan kom jeg for første gang med på

Julemændenes Verdenskongres som bliverafholdt på Bakken hvert år omkring den 24.juli. Her kommer julemænd fra hele verden,og så stemmer vi blandt andet om juleaftenskal ligge den 24. december eller ej. Der ermange forslag. De spanske julemænd ønskerat juleaften skal falde den 6. januar, på HelligTre Konger, de amerikanske vil gerne havedet skal være den 25. december. Der ermange forslag, og det hele er dybt seriøst.

Jeg er medlem af Dansk Julemandslaug

hvor vi er cirka 130-140 julemænd. Via laug-ets hjemmeside bliver jeg og de andre jule-mænd booket til forskellige jobs. En stor delaf december tilbringer jeg på Farum Bytorvhvor jeg hvert år går rundt som julemand oghilser på børnene, laver ballondyr, deler slikud – og får en masse ønskesedler af børnene.Det er ganske hyggeligt. Jeg kan nu også godtlide de årlige besøg på Rigshospitalet hvor vioptræder for de syge børn og danser om julet-ræet med dem. Det er den slags oplevelserhvor man får mest med hjem.

Måske klynger jeg mig til det sidste håb fra

barndommen, men jeg tror stadig på nisser.Når der sker nogle sjove og uforklarlige tinghvorfor skulle det så ikke være nissernesværk? På samme måde er julemanden påGrønland religion for mig. Jeg tror på jule-manden!

KØBENHAVNEREJULEMANDEN

26 år, yngste medlem af Dansk Julemandslaug og autoriseret julemand i Grønland. Bor på Østerbro.Har været julemand siden 2001 flere forskellige steder i Storkøbenhavn.

I n t e r v i e w e t a f H e n r i k J e n s e n � f o t o : Ty S t a n g e

Rune Jamrath Hansen

30

I september udskrevIndustriKultur07 en fotokonkurrence her i KBH.Opgaven var at indfangeindustriens påvirkning afvores kultur, med andreord: industrikultur.Dommerkommitéen harvoteret, og her er vinderne. Detaljens København udgår denne måned, men er tilbage i januar.

1. PRÆMIE BEDSTE SKÆVE VINKEL Vinder af et Olympus SP-320 digitalkameraKent Schou Larsen + Politikens Store fotobog

2. PRÆMIE BEDSTE SKÆVE VINKEL Vinder af Politikens Store Fotobog +Tenna Vikke WInther København Con Amore

3. PRÆMIE BEDSTE SKÆVE VINKEL Vinder af København Con Amore Ole Yssing

2007 er udnævnt til industrikulturens år, og gennem hele året sætter IndustriKultur07 fokus på industriens rolle før og nu. Læs mere på www.ik07.dk

31

1. PRÆMIE BEDSTE SERIE Vinder af to overnatninger for to personer påJette og Ole Juul Hansen Hotel The Square + Politikens Store Fotobog

2. PRÆMIE BEDSTE SERIE Vinder af Politikens Store Fotobog +Ulrich Schnell København Con Amore

3. PRÆMIE BEDSTE SERIE Vinder af Politikens Store Fotobog Maria Højlund Nielsen

32

Indenfor hyggesludres der og ryges smøger ien lind strøm mens en regn af pile skyder afsted mod fem dartbrætter.

Dart er et uhyre perfektionistisk spil. Dethele ligger i armen, i det smidige knæk hvor-med du med stor kontrol vipper håndleddet ogelegant sender pilen af sted. Hvert spilbegynder med 501 point, og man lukker spilletved at spille ned til nul – og nul præcis. Hvertkast kræver knagende hovedregning. Rammerdu et ulige pointtal når du har brug for et lige,risikerer du at vælte hele systemet.

Det er nervepirrende at stå der med pilen idin hånd og vide at den mindste fejlbevægelsekan få fatale konsekvenser, og flere og flerespillere rammes da også af ‘dartitis’, en lam-mende mental blokering der medfører athånden nægter at give slip på pilen. Den fryg-tede dartitis har i tidernes løb lagt mangehåbefulde dartspilleres drømme i graven.

Dartitis for viderekomne

Jeg har stået en halv time og frosset påden yderste fingerspids af Amager-brogade da Flemming dukker smilendeop om hjørnet. Med lædervest, kraftigtbusket overskæg og en så tyk em af

rare vibes at mit hjerte hurtigt tør op.Flemming er formand for den lokale dartklub,Bjørnebanden Amager 2000, og sammentræder vi ind i de turkisgrønne klublokaler derligger beskedent i en baggård.

To kolossale, dysfunktionelle spillemaskinerfylder op indenfor. På væggen hænger diplo-mer fra de sidste mange år, et glasskab spæk-ket med pokaler, og en tavle med små hals-tørklæder til øllene som Flemmings mor, Aase,har hæklet med medlemmernes initialer ogdet hele. Folk skulle jo nødigt få forfrysningeri hænderne mens de spiller.

spøj

ssp

ort

1/3

SERIE: SPORT I KØBENHAVN »

Hen over vinteren tager MortenLykkegaard på rundtur og besøgernogle af byens mere kuriøse sportklubber. På den første tur ud i kulden stoppede han forbi hosdartklubben og frisbee-folket.

dart

33

Og så er dart også fysisk hårdt. “Jeg talte engang at jeg gik 20.000 skridt til

en turnering,” fortæller Aase stolt, menFlemming skynder sig at indskyde at “dine benjo heller ikke er så lange, mor.”

Der er kun et par enkelte kvinder, alle andreer mænd mellem 35 og 60. En af kvinderne,Lis, står med en smøg i kæften. Hun er kort-klippet, klædt i sort fra top til tå og har et stortglinsende metalspænde om livet. På hendes T-shirt står der med store bogstaver ‘LisSygeplejerske’. Til daglig redder hun liv, mennår mørket falder på, sniger hun sig herud ogslipper sin indre dartdjævel løs. Lis’ spillestiler en smule krampagtig. Der er tydeligvismeget på spil.

Hun spiller mod Flemming. Flemming er enlivsnyder. Hans spillestil er cool, tilbagelænet.Lis er ved at gå op i en spids:

“Jeg kan jo ikke lukke for helvede!!!”Flemming er derimod iskold og ikke til atryste. Når det kommer til stykket, ved han athan altid kan lukke og slukke uden at tørre denmindste svedperle af panden. De andre prøverat opmuntre Lis:

“Nu kører det, Lis! Nu kører det sgu!!” Menlige lidt hjælper det.

“Jeg skal jo også ku’ lukke ikke, ikke?”, lyderdet nærmest bedende fra hende.

“Jeg vil så gerne!!”Og minsandten om ikke himlen lytter efter, fori næste nu sender hun en perfekt byge af stedder i ét hug detroniserer Flemming. Lis er sletikke til at få ned på jorden igen, hun knytternæverne og brøler i triumf:

“JAHHH!!!”Flemming står stille og roligt ved siden af,

piller sig i overskægget og smiler skævt.Den her sport er alt for nervepirrende til

mine sarte nerver.

God spirit

Ultimate Frisbee i Svanemøllehallen påØsterbro! Jeg når knap nok at trædeind på banen før to friske piger kommerhen og siger hej og fluks inviterer migtil at træne frisbee-kast med dem.

Bagefter stimler vi alle sammen i enrundkreds og passerer roligt frisbeen viderefra hånd til hånd mens vi remser hinandensnavne op. Alle er imødekomne, venlige,snaksalige. Ultimate Frisbee tror på det bedstei mennesket. Der er ingen dommer til kamp-ene, og holdene kæmper næsten lige såihærdigt om spirit-prisen som gives til detmest fair play-spillende hold. Bliver en spillerpå det ene hold skadet, tager det andet holdsom det selvfølgeligste i verden én af sinespillere ud. Alt andet manglede da bare.Beskidte kneb er ikke velsete.

“Det er ikke god spirit,” fnyser flere afspillerne.

Men tag ikke fejl. Bag den uskyldige facadelurer den rene og skære tortur. For hvis manbilder sig ind at Ultimate Frisbee har det mind-ste at gøre med meditativ afslapning på sval-


ult

imat

e

dart Dart stammer fra England og har

eksisteret i mere end 100 år.

Dartpile varierer i vægt og længde, max. 50 gram og max. 30 cm.

Dansk Dart Union www.dart-ddu.dk

BJØRNEBANDEN

Klubben har ca. 25 medlemmer og haråben mandag/tirsdag fra kl. 19.00 samtevt. efter aftale.

Bjørnebanden Amager 2000Amagerbrogade 205 www.bba2000.dk

34

ende, lyse sommeraftener, ja så kan manmildest talt godt tro om igen. Få sekunderefter den kærlige introduktion styrter jegrundt på banen som en halshugget høne påkonstant jagt efter en hyperaktiv fyr dertilsyneladende har fået proppet en Duracell-kanin op i rumpen. Jeg tror ærligt talt jeg skaldø. Folk fiser rundt som besatte for at få fing-rene i frisbeen, og begrebet pause er en by iRusland. Der er ikke i samme strenge forstandsom i fx fodbold faste pladser, så du risikerer iværste fald at skulle dække én der finder storsadistisk glæde ved at styrte rundt på helebanen i uforudsigelige zigzag-mønstre, desig-net til at rive hver eneste lille led i din stakkelskrop af led.

Man er delt op i to hold, typisk 5 mod 5indendørs, og 7 mod 7 udendørs. I hver endeaf banen er der en målzone på størrelse meden mindre badmintonbane. Griber det angrib-ende hold frisbeen inden for denne zone, erder mål.

I det næste spil står jeg over for en kølig ogerfaren kvindelig spiller. Først er hun rolig,hendes bevægelser beherskede og afmålte,mens hendes blik med isnende ro vandrer henover banen for at vurdere de taktiske mulig-heder. Jeg når lige at takke guderne for at hunikke tyr til Duracell da hun pludselig skyderafsted som en pil. I løbet af et nanosekund har

Jonas, den høje, lidt ranglede formand frustre-ret.

Så kigger han overbærende på mig derendnu er helt ør i hovedet af at spurte rundt påhans hold.

“Det gjorde vi også, men vi havde da i detmindste en undskyldning!”

hun beamet sig ned til vores målzone, og førjeg når at fatte hvad fanden der sker, svæverhun let og elegant et par centimeter op frajorden og griber triumferende frisbeen. 1-0.

Det er et af de hårdeste spil jeg nogensindehar prøvet, men det giver et enormt kick, isæri de heldige stunder jeg faktisk griber frisbeen.

“De andre spillede elendigt,” konstaterer

Ult

imat

e fr

isbe

e Ultimate Frisbee blev sandsynligvisopfundet af Joel Silver på Columbia HighSchool i New Jersey, USA, i 1968. I 1970 dannede Silver den førsteUltimate Frisbee-klub.

Blandt professionelle kaldes sporten nukun Ultimate.

Over hele Europa arrangeres der 'hat-turneringer' hvor enkelte spillere kanmelde sig til. Navnene på alle tilmeldtesmides i en hat, og så trækkes der ellerslod om hvem der er på hold sammen. En perfekt måde at møde nye mennesker på.

DANSK FRISBEE

Københavns Frisbee Klubwww.kfknet.dk. Vintersæson:Svanemøllehallen tirsdag kl. 21-23.Valbyhallen fredag kl. 18-21.

Dansk Frisbee Sport Union www.dfsu.dk

Tjek også Danmarks bedste holdRagnarok på www.ragnarok-ultimate.dk


CurlingDe kaster med sten og fejer med koste... og det er faktisk virkelig sjovt. Og det er nemt atkomme ud og få sig et par prøvetimer med firmaet eller vennerne.Der er adskillige curlingbaner i københavns-området, blandt andet i Hvidovre, Gentofte,Kastrup og i Nørrebrohallen.

Tjek Dansk Curling Forbundwww.curling.dk

SnookerPool... men bare 10 gange sværere. Hullerne ermindre, og man kan ikke knalde hvad somhelst i, så det kræver træning. Bedste sted i København, som også hjemsøgesaf danske mestre, er:

Copenhagen Pool og Snooker ClubRentemestervej 67, KBH NVTlf. 38 88 00 29www.poolpub.dk

BordfodboldPå det nærmeste en nationalsport i Frankrig,og det kan efterhånden spilles på rigtig mangecaféer i byen. Skal man møde de rigtigt godeog lære noget, sker det dog i HovedstadensBordfodbold Forening der også har fostret detlandshold som overraskende løb med sølv-medaljerne ved årets VM i Frankrig.

Ahlefeldtsgade 18, Kbh K. Man-fre 18-23www.hobofo.dk og www.bordfodbold.dk

PetanqueMåske sjovest i Kongens Have en eftermiddag ijuli. Men også i vinterhalvåret er det muligt atkaste metalkugler så tæt på grisen som muligt– I Hvidovre ligger nemlig en indendørsbaneved navn Stalden. Dansk Petanque Forbund forsøger at overbevise kommunen om at derogså skal bygges baner i selve København.

Tjek Dansk Petanque Forbundwww.petanque.dk

�

�

�

prøv også...

�

35

søge, for jeg kan godt se at hvis man får enbro, er den bedre end en færge som man selvskal betale,” lød det nu fra Ritt Bjerregaard.

Tilbuddet fra Realdania bestod foruden broog p-hus af en park på Kvæsthusmolen til ensamlet pris på lidt over en halv milliard kro-ner. Fonden har siden antydet at p-huset ikkenødvendigvis er et krav. Sagen er foreløbigendt med at alle BR-medlemmer har stemt forat tilbuddet fra Realdania bliver sendt tilbehandling i Teknik- og Miljøudvalget.

ørst gik man efter en bro til Operaen, ogBorgerrepræsentationen udskrev enarkitektkonkurrence. Så blev broen

aflyst, og et stort politisk flertal besluttede sigi stedet for en tunnel. Men også tunnelen blevopgivet, ikke mindst på grund af prisen, og et

flertal anført af overborgmester RittBjerregaard og teknik- og miljøborgmesterKlaus Bondam kastede i stedet deres kærlig-hed på havnebusserne.

I sidste måned kom det så frem atRealdania-fonden, og før det Bikuben-fonden,havde tilbudt kommunen en bro i gave, menvar blevet afvist af Bondam og Ritt.

Borgmestrene begrundede afvisningenmed at de ikke ønskede at trække flere bilertil centrum, at kommunen ville få udgifter tildriften af broen, og at en bro risikerede at“skære havneløbet midt over”. Kort eftervendte de dog på en tallerken og erklæredesig nu åbne for en bro. Dog med den betingel-se at det medfølgende p-anlæg underKvæsthusbroen skulle droppes.

“Jeg er meget skeptisk over for parkerings-arealet. Jeg synes ikke der er brug for flerebiler inde i byen. Broen vil jeg gerne under-

KBHUPDATE»

BALLADEN OM BROENFORTIELSER, HOLDNINGSSKIFT OG BESKYLDNINGER OM MAGTARROGANCE – SÅ KOM DER IGEN POLITISKSPRÆNGKRAFT I OPERAEN.

F

¬ En elegant klapbro der mest minder om en boomerang – sådan så det oprindelige vinderprojekt af

den franske brospecialist Marc Mimram ud. Øverst på siden er det samme bro set fra Operaen.

BROFAKTARealdanias mål med broen er blandt andet:� At knytte Holmens institutioner, boliger

og arbejdspladser tættere til byen.� At begrænse biltrafikken i indre by.� At skabe gode byrum til borgere og

turister.

10-15.000 gående og cyklister ventesdagligt at krydse en eventuel bro.

»


Operaen

Skuespilhus

Bro

KBH

36

INDOORSPORT

Er du ikke til vinter-

badning eller skøjteløb,

guider KBH dig her

igennem det nyeste

udstyr til indendørs

sport i byen.

IINNDDOOOORRSSPPOORRTTIIBBYYEENN

MultiskoDen nye indendørssko fra Adidas erperfekt for dem der ikke kan nøjes medat dyrke én sport. Skoens allround-egenskaber gør den nemlig brugbar tilbåde indendørs fodbold og håndbold,bl.a. i kraft af sin udskiftelige indersål

og en ydersål der minder om sålen påen løbesko.

Crossover CC5, Pris: kr. 900,-

Intersport, Sportmaster m.fl.

Lækre boldeBasketball-producenten Spalding harlanceret en serie bolde med afsæt iNBA-holdenes spilledragter og stjerne-spillernes navne og numre. Så nu er deren bold lige efter din smag og præfe-rence, hvad enten du er til Bryant fra

Lakers, Parker fra Spurs eller Iversonfra 76ers.

Pris: kr. 249,-

Set i Sportman på Strøget

SvømmesynRightOn er navnet på det nyeste i svøm-mebriller. Modellen har anti-dugbehandlede linser og tætsiddende sili-conekanter og kommer desuden medto ekstra næsebroer for individuel til-pasning. Sidder med andre ord godt pålangt de fleste og sørger samtidig for atdu ikke kan give den dårlige sigtbarhedi bassinet skylden når du igen blivernummer sjok i 50 meter butterfly.

Pris: kr. 70,-

www.badedyr.dk

Slag modbrystcancerDe skal godt nok hentes hjem fra USA,men alligevel. Det cool boksemærkeEverlast, hvis handsker blandt andethar siddet på Muhammad Alis hurtigenæver, har indgået et samarbejde medThe Breast Cancer Research Founda-tion. Når man køber det lyserøde par,går fem procent til forskning, og tiltrods for farven kan de efter sigende slåhamrende hårdt. De er desuden forsy-net med en membran der former sigefter ejerens hænder.

Pris: Ca. kr. 375,- inkl. forsendelse

Kan bestilles på www.everlast.com

HummelsvedMed Hummels fikse jersey er det lidtnemmere at se godt ud på den svedigemåde. Blusen er egentlig designet tilvolleyball, men man kan uden tvivlandet end at smashe i den. Kommer iflere farver og gør sig bedst til piger.

Pris: kr. 299,-

Sportmaster, Strøget + Købmagergade

Det rigtigeunderlagDer er ikke noget galt i at ligge ned ogdyrke sport, så længe det er yoga mandyrker. Og gør man det, kan det være engod idé at ligge på en yogamåtte derbåde er skridsikker og isolerende somdisse latexfri måtter med det fredeligenavn Warrior. Fås i de viste fem farver:aubergine, lilla, blå, pink og sand.

Pris: kr. 189,-

www.yogaudstyr.dk

Italiensk for sportsfolkSe italienerlækker ud når du dukker optil badmintonkampen! Italienske Kappa,der også klæder FCK på, har bådesportspoloer og overtrækstrøjer i kol-lektionen. Og de er en hel del meretjekkede end de sædvanlige i glinsendepolyester med 4-farvede fartstriber.

Pris: kr. 599,- (polo) og 799,- (overtræk)

Kappa Outlet, Langelinie

37

Tennis med følingDet nyeste bud på en tennisketchermed masser af kontrol er denne nBladefra Wilson. Den lækre sag vejer så lidtsom 300 gram der er fordelt således atisær hovedet er let. Det gør ketcherenlet at manøvrere med og giver optimalføling.

Pris: kr. 1.600,-

Set i Ketchergalleriet, Gl. Kongevej 19

Bord der klapperJa, bordtennissporten er i fremgang iDanmark, ikke mindst takket væreMichael Maze, Finn Tugwell og dendanske EM-triumf sidste år. Batmændog batkvinder med lidt ekstra plads ikælder, stue eller på loftet vil kunnefinde stor fornøjelse i dette Cornilleau540 bord. Det kan klappes op og rullesvæk på de medfølgende hjul – og så kandet også bruges udendørs.

Pris: kr. 5.495,-

www.bordtennisexperterne.dk

Squashmed sweet spotWilsons n135 har et større sweet spotend de fleste andre ketchere. Det skulleefter sigende øge kontrollen på isærslagene langs væggen. Har du lovet digselv at komme i gang med noget squashi løbet af vinteren, er denne ketcher etfornuftigt bud på en følgesvend.

Pris: kr. 900,-

Set i Ketchergalleriet, Gl. Kongevej 19

IndendørsVM-boldAlle 64 kampe under sommerens VM-slutrunde i fodbold blev spillet med dentil lejligheden designede Teamgeist-bold fra Adidas. Bolden fås nu i en lidtmindre og blødere udgave beregnet tilden moderne form for indendørs fod-bold: futsal. Klatten hedder +TG Sala 65og er den officielle FIFA futsal fodbold.

Pris: kr. 450,-

Set hos Unisport, Vesterbrogade 4

38

DRONNING LOUISES BROMin favoritsted i København.Der sker noget med mig pådette sted, særligt når jeg harværet væk fra byen i længeretid. Det er porten til Nørrebro,som er mit hood, og jeg huskertydeligt synet af Irmahønen dendag, jeg flyttede til København.Stedet rummer magi.

CHRISTIANIA &UNGDOMSHUSETDer er sådan en normaliserings-trend for tiden som sker påbekostning af noget storby. Hvis man gerne vil lave Køben-havn om til en provinsby, skalman da bare fjerne alt detskæve som gør byen spænd-ende.

VÆRNEDAMSVEJDer er en meget romantiskstemning med alle mulige for-skellige forretninger, og denminder mig om et sted i Parisjeg engang boede. Værne-damsvej tilhører et byliv som erdøende fordi det erstattes afindkøbscentre med ens butikkerog ingen overraskelser.

TOPAf Mark Linn, 31 år

Aktuel i forestillingen Gasolin på Østre Gasværk Teater.Arbejder desuden på nye sange til et kommende album.

VÆLG 6 STEDER I KØBENHAVN3 der topper3 der flopper

Foto

: Cha

rlott

e H

amm

erFo

to: U

lrik

Jant

zen

39

SHAWARMASAMMENSVÆRGELSEDer ligger 500 shawarmabarerpå Nørrebrogade, og der kom-mer hele tiden flere til. Det eret mysterium for mig at de alleer så elendige at jeg stadig måhelt ind til Strøget for at findenoget jeg gider æde.

BUSSLUSEN TIL HOLMENKan det virkelig passe at mannærmest skal omkring strandenfor at komme ud på Holmen? I det mindste kunne man dalade Taxaer passere busslusen.Jeg forstår ikke at man har gjortdet nærmest umuligt for køben-havnerne at komme til Opera-en, rytmekonservatoriet, arki-tektskolen osv. Det bliver ikkebedre af at jeg altid er ved atkomme for sent når jeg skalderud.

WEEKEND-AFTENPÅ AXELTORVDet sted giver mig virkelig nervøsetics. Der er dømt ‘brian-alarm’ påsamme måde som hvis manforvilder sig ned ad Jomfru AneGade i det forkerte tøj. Det harikke så meget med København atgøre og består primært af slags-målslystne ungersvende – heldigviser jeg selv sluppet for at få en påhovedet, men når jeg har været ibiografen med min kæreste, er detfedt hvis bussen kommer hurtigt.

FLOP

40

oremaskiner på morgenkvisten. Don-krafte til aftenkaffen. Brummendeasfaltblandere som nattemusik.

Det er ikke det bedste sengemiljø Køben-havns Kommune tilbyder sine borgere. I hvertfald ikke for de mange af os som har prøvet atfå forstyrret nattesøvnen når Vej & Park rullerud med det tunge skyts i ly af natten. Fordi derskal udskiftes fjernvarmerør, lægges ny asfaltpå en af byens trafikårer eller måske barerepareres en læk vandledning.

Bilerne skal nemlig kunne køre i fred omdagen, er kommunens begrundelse for natte-spektaklet.

Vi ringede derfor til Miljøkontrollens afde-ling for støj, en enhed under KøbenhavnsKommune der holder øje med at støjgrænser-ne bliver overholdt, og spurgte om der i dag eren rimelig balance mellem hensynet til biler-nes færden og borgernes nattesøvn.

“He, he, he, det kan man jo altid diskutere.Nu er det sådan set ligegyldigt hvad jeg menersom embedsmand, men vi har nogle politiskesynspunkter der siger at de to synspunkter iprincippet skal vægtes lige højt.”

“Men i nogle tilfælde vil Miljøkontrollenbøje sig og give lov til at arbejde på skævetidspunkter, nemlig når aktiviteterne er såomfattende at tingene vil lukke fuldstændig,eller hvis politiet har henstillet at arbejdet afsikkerhedshensyn skal foregå uden for normalarbejdstid,” siger Ove Jensen, specialkonsu-lent i Miljøkontrollen.

Han tilføjer at selv om hensynet til bilerneog borgernes nattero principielt vejer ligemeget, er der en klar tendens til at trafik-hensynet vinder på de meget befærdede gadermens man omvendt ikke går af vejen for atspærre af i byens mindre gader.

BYGGERI PÅ GUMMIHJUL

I dagtimerne er støjgrænsen sat til 70 dB igennemsnit. Det betyder i praksis at Miljø-kontrollen stort set aldrig blander sig i støjfor-hold på hverdage inden for normal arbejdstid.Både fordi det ganske enkelt er svært at over-

Ku’ man så få lidt ro

Boremaskiner og asfaltblandereakkompagnerer københavnernesnætter, så bilerne kan køre i fredom dagen. Men er biltrafikvigtigere end nattesøvn? Vi ringede til kommunen for at få svar.

NATTESTØJ»

A f J e p p e V i l l a d s e n � I l l u s t r a t i o n : S ø r e n M o s d a l

B

41

skride grænsen, fordi den er målt som et gen-nemsnit over en hel dag og derfor sagtens kanindeholde perioder med støjbelastninger langtover 100 dB. Og fordi tingene jo skal laves, støjeller ej, som Ove Jensen forklarer.

Uden for det tidsrum er Miljøkontrollen tilgengæld ret restriktiv:

“Så hedder det 40 dB. Og det betyder i prak-sis at det er stort set umuligt at lave bygge- oganlægsarbejde der går ud over hvad der kanfejes med en manuel kost og skovles op i entrillebør med gummihjul.”

Skal der laves arbejde som støjer mere enddet, må man først hente tilladelse hosMiljøkontrollen. Og beboerne i området skalvarsles på forhånd.

Det er dog ikke alt for svært at få lov til atbygge om natten. Især ikke for kommunensvejafdeling der sammen med KøbenhavnsEnergi står for størstedelen af det vejarbejde

synsformand i Vej & Park, Leif Henningsen,der har ansvaret for kommunens vejarbejderpå Indre Østerbro.

STØJENDE PROVINS-HÅNDVÆRKERE

En ting er dog kommunens natlige byggeeska-pader. Noget andet er private småentrepre-nører og håndværkerfirmaer der uden varseleller tilladelse skruer op for maskinerne udenfor de tilladte tidsrum. Facadeslibere dertænder apparaterne kl. seks om morgenen –en time før tilladt. Eller håndværker-sjakketfra Jylland der lader weekend være weekendog forstyrrer søndagsfreden for en håndfuldkøbenhavnske opgange.

Det kniber med respekten for støjgrænserneblandt de private entreprenører og håndvær-kere, mener Miljøkontrollens Ove Jensen. 97støjklager over byggearbejde, som Miljø-kontrollen har modtaget bare i år, taler dereseget sprog. Det er en fordobling på kun tre år.

“Der er i allerhøjeste grad nogen der ikkeoverholder grænserne. Det bunder i en deltilfælde i uvidenhed mens andre helt bevidstbryder reglerne.”

Synderne er ifølge Ove Jensen ofte småhåndværksmestre der kommer ind fra provin-sen, fra Jylland, eller ligefrem Polen.

Borgerrepræsentationen har netop vedtagetet nyt regelsæt for hvor meget støj man målave på forskellige tidspunkter af døgnet underbygge- og anlægsarbejder. Støjgrænserne erde samme som tidligere, men er nu blevetbindende retsregler. Dermed er de nemmerefor kommunen at håndhæve.

Så må vi se om vi får roligere nætter.

som går i vejen for biltrafikken. Hvis arbejdethindrer trafikafviklingen, eller hvis den omgi-vende trafik gør det risikabelt for byggearbej-derne at udføre deres job, er der dømt aften-og natarbejde.

Hos Vej & Park, der sammen med Køben-havns Energi står for størstedelen af de støj-ende vejarbejder, kan man godt forstå at borg-erne kan blive irriterede over at få generetderes nattesøvn, men minder også om hvemdet er der nyder godt af en stor del af detudførte arbejde.

“Jeg kan da godt forstå at folk kan blive irri-terede, men omvendt er det vel ikke helt uri-meligt at nogle borgere skal undgælde for at fålavet fx vandledninger frem for at flere hund-rede mennesker ikke kan benytte vejen ogkomme på arbejde – det er trods alt vandet indtil deres egen ejendom som skal laves, så dekan få vand ud af vandhanen,” lyder det fra til-

dB

0Hørbarhedsgrænsen

for et sundt øre

10Svag raslen af blade

20Rolig bylejlighed

40Dæmpet radiomusik

60Almindelig samtale

65Lyden af gadestøj i

roligt beboelsesområde.

80Hårtørrer, trafikeret

gade, skolekantine

85Lastbil - støjgrænsen

på arbejdsmarkedet

90Stærkt trafikeret gade

Græsslåmaskine

97Bilhorn

110Trykluftsbor

125Smertegrænse

130Nittehammer

150Jetfly

180Kanonskud

Trommehinden brister

NATTESTØJ»

dBmeter

42

SÅ MEGET MÅ DER STØJES UDEN TILLADELSE

Man-fre kl. 07-1870 dB

Målt som gennemsnit af de mest støjende otte timer.

Man-fre kl. 18-07 og weekend40 dB

Foruden ‘støjspidser’ dvs. kortvarige brag eller smæld på max 55 dB.

Støjen måles udvendigt på facaden på den nærmeste lejlighed.

KLAGER TIL MILJØKONTROLLEN OVER BYGGESTØJ

2003 54 klager2004 75 klager2005 93 klager2006 97 klager (frem til 1. nov.)

SÅDAN ER REGLERNE

»

ÅRETS MANDELGAVE

Bogen, der giver dine venner, familie og kollegaer overblik over den nyeste udvikling i hovedstaden.

NY ARKITEKTUR I HOVEDSTADEN viser vej til mere end 50 nye byggerier, pladser og byområder i København og på Frederiksberg.

Køb den nu på www.DACbookshop.dk eller i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, København K.Dansk og engelsk version.

Tjek projektgalleriet og tilmeld dig nyhedsbrev på

www.copenhagenx.dk

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012)

skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

PRIS KUN

50,-

KØBENHAVNSKE DESIGNERE»

46

den for vinduet har bulldozere og kra-ner formået at forvandle et kæmpe-mæssigt gammelt hus til støv på et par

dage. Troels Øder Hansen og Lars HolmeLarsen rykker til nye kontorer her i december,men kan indtil da nyde udsigten til vandet frakontoret på 1. sal i A-Huset på Islands Bryggehvor makkerparret for godt et år siden rykke-de ind og etablerede ‘Kilo Design’.

SÅ LÆNGE DET KAN MÅLES OG VEJES

De to møbeldesignere mødte hinanden påDanmarks Designskole hvor de hurtigt fandtsammen.

“Hver gang vi hang ud og fik en øl, kunnevi ikke lade være med at sidde og tegne ogudvikle ideer. Det gik op for os at vi syntes desamme ting var fede,” fortæller 31-årige LarsHolme Larsen. Han læste tre år på arkitekt-skolen og arbejdede på tegnestuen PLOT indenhan efter et ophold i London sadlede om og togen uddannelse som møbeldesigner.

Han sidder bag skrivebordet midt i det storelokale som umiddelbart ser rodet ud. Proto-typer, papmodeller og bøger ligger spredt ud irummet.

“Faktisk har vi lige ryddet op,” fortællerTroels Øder Hansen og griner. Troels er 30 årog ligeledes uddannet møbeldesigner. Hanarbejdede et par år for designeren Morten Voss

i et rum hvor der er plads til lidt kaos. Faktiskbygger hele deres filosofi på at der ikke eropgaver de er for fine til at give sig i kast med,og møbler er langt fra deres eneste passion.

“Vores oprindelige udgangspunkt var at laveén af hver – en stol, et bord, en skruemaskine,en hørebøf, en cykel, et par arbejdsbukser osv.Der er med andre ord ikke noget vi ikke vilhave noget med at gøre. Så længe det kanmåles og vejes, er det interessant at gå i krigmed. Derfor hedder vi Kilo! Det giver en fan-

inden han sammen med Lars besluttede sig forat prøve selv.

Det er tydeligt at rodet i rummet ikke såmeget er udtryk for dovenskab som det er enkonsekvens af at deres kreativitet trives bedst

De designer studierfor MTV og indretter hottebutikker iKøbenhavn ogLondon. Deres bud på ennytænkning af børnecyklen rammer snart landets cykelstier,og bunken afmøbelkontraktervokser. Vi har mødt drengene bag Kilo Design.

KILOBIKE

Kilobike er designet med

udgangspunkt i barnet og med

fokus på at udvide brugen af

børnecykler i dag. Cyklen er

justerbar og kan vokse med med

barnet fra 6 til 12-års alderen.

YO MTV RAPS

Set design til MTV Danmark lavet

sammen med The Inoue Brothers.

Det er studievært L.O.C. der har

sat sig i sofaen.

U

Foto: Thomas A

ndersenKØBENHAVNSKE DESIGNERE»

47

tastisk frihed som gør at vi ikke brænder indefordi vi har besluttet os for at vi eksempelviskun vil lave møbler,” fortæller Lars HolmeLarsen.

VM OG MTV

Indtil videre er de penge der er rullet ind påKilos bankbog tjent på indretningsopgaver – etfelt som hverken Troels eller Lars havde reg-net med at bevæge sig ind i.

Det hele startede med en henvendelse fraden nu opløste tegnestue PLOT. De ville gernehave Troels og Lars til at sætte deres præg påen prøvelejlighed i VM-Husene i Ørestad.

“Det var faktisk det der skød Kilo i gang,”fortæller Troels.

“Ellers havde vi jo bare siddet om aftenenog tegnet alle mulige tegninger. Der skulleindrettes seks prøvelejligheder, og vi fik lov tilat designe en af dem.”

De penge der røg i kassen fra den opgavefinansierede duoens deltagelse på CopenhagenInternational Furniture Fair sidste år hvor depræsenterede en række nye produkter.

“Da møbelmessen var slut, havde vi kon-trakt på en reol, en barnecykel og et bord. Allehavde haft en dårlig messe, men vi stod medkontrakter på tre ud af de fem produkter vi

KNOT

Lampe i flexrør. Kan bindes,

krølles og sættes sammen med

flere knots.

KILO DESIGN

Troels Øder Hansen (tv.) og Lars

Holme Larsen i lokalerne i A-

Huset på Islands Brygge:

“Så længe det kan måles og vejes

er det værd at gå i krig med!”

Foto: Thomas A

ndersen

Foto: Ty Stange

»

48

havde med, og så var Kilo ligesom en realitet,”fortæller Lars.

Indretningsopgaverne er siden væltet ind,og Kilo kan prale af at få tilbudt flere opgaverend de kan overkomme. Siden prøvelejlig-heden i VM-Husene har Kilo blandt andet ind-rettet butikken Wood Wood i Krystalgade, ogEnvironment som er en stor ny butik/frisør-salon i London. Samarbejdet med MTV er dogindtil videre den mest prestigefulde post påcv’et.

Når værten L.O.C. sætter sig til rette medhiphop-vennerne i Yo! MTV Raps, er det ikulisser lavet af Kilo Design i samarbejde medde dansk/japanske designere The InoueBrothers. Det samme gælder i øvrigt for studi-et der rummer programmet MTV Lush somhenvender sig til piger.

“Yo! MTV Raps udspiller sig i en hærgetkælder med slidte reoler. MTV Lush er på denanden side et program der henvender sig til

Og for Kilo Design handler design netop om atløse konkrete problemer eller forbedre eksiste-rende produkter.

“Møbler er allerede tegnet så godt og lavetså korrekt, og der er mange områder hvor mankan gøre en større forskel. Hvert år bliver derpræsenteret masser af nye stole hvor der errykket en halv millimeter på en gummidut, ogspørgsmålet er hvor interessant det i virkelig-heden er,” siger Troels Øder Hansen.

Lars Holme Larsen fortsætter: “Ja, hvis vi eksempelvis skulle lave tøj, ville

vi lave arbejdstøj. Helt klart. Vi skal ikke til atlave modetøj – det interesserer os ikke. Detskal være funktionsbetinget i en eller andenforstand, og det skal løse nogle problemer.Hvis du laver et par arbejdsbukser, skal dervære et sted til svensknøgle og tommestok, ogudfordringen er at få det til at fungere bedre –det er superfedt.”

piger mellem 15 og 25 år, så dét lavede vi somet walk-in closet,” fortæller Lars HolmeLarsen.

MTV blev så tilfredse med samarbejdet atKilo-drengene også fik opgaven at designe etstudie der blev brugt i forbindelse med MTVEurope Music Awards i København i november.

CYKLER DER KAN VOKSE

For tiden arbejder Troels og Lars blandt andetpå en stol til Teater Mungo Park i Allerød, ogderes cykel ‘Kilobike’ forventer de kommer pågaden i løbet af næste år.

“Kilobike er et godt billede på hvordan vitænker. Det er en børnecykel der kan vokse.Du køber den når barnet er seks år, og den kanfølge barnet indtil det bliver cirka 12 år.Samtidig har målet med den været at skabe enny identitet for en børnecykel, for af en elleranden grund ligner alle børnecykler små vok-sencykler,” siger Lars.

FLOP

Polstret vendbar stol hvor man

både kan sidde ‘højt’ og ‘lavt’.

Endnu ikke sat i produktion.

CHAIN

Fleksibel opbevaring der kan

monteres på væggen på uendelige

måder – og klappes helt sammen.

BUBBLES

Sofabord i lakerede MDF-plader.

Er endnu ikke sat i produktion.

Foto: Thomas A

ndersen

Foto: Ty Stange

»

KØBENHAVNSKE DESIGNERE»

blem – ikke et økologisk. Ellers er missionenstort set lykkedes,” forsikrer biolog i kommu-nens Miljøkontrol, Kim Michelsen.

Vandpesten forsvinder ikke lige, men derskulle blive mindre de næste par år.

e er grumsede og ildelugtende. Som-meren igennem har en tyk, grøn alge-suppe forvandlet Søerne til spilleklare

fodboldbaner. Samtidig har rekordlav vand-stand blottet bunden, så affald og gamlecykellig stikker op langs kanterne.

Der er noget muggent ved Søerne. På KBHsatte vi os for at komme til bunds i dem indenisen lukker sig. Og blev vidne til en kamp påliv og død under det grumsede vandspejl. Pårollelisten i dette aqua-drama er 70.000 ged-der udvalgt for deres glubende appetit ogsylespidse tænder, 2.000 ædelgraner, 34 tonskidtfisk, en nyanlagt undersøisk ø, kilome-tervis af søgræs og ét styk smitsom vandpest.

I 2002 startede kommunen et 12 mio. kr.prestigeprojekt der skulle rette op på de iltfat-tige og algefulde søer. Det fosforfyldte vandhavde i årevis næret en ond cirkel med eks-

plosiv vækst i alger og skidtfisk. Skidtfiskenespiser de små dyr som spiser algerne, ogalgerne kan derfor vokse uhæmmet.

Tonsvis af skaller og brasen blev fisket op,og i stedet blev der udsat 70.000 bittesmågedder. De var udset til at æde sig gennemynglen fra resterne af skidtfiskene. Bagefterblev 2.000 grantræer smidt ud som skjule-steder for gedderne, og der blev anlagt enundersøisk ø der skulle give fiskene mulighedfor at gyde på lavt vand.

Og det lykkedes faktisk – vandet blev klart.Desværre indfandt den såkaldte vandpest sigogså, en fremmed, hurtigvoksende planteartsom især slår sig på nyrensede søer. Den erharmløs, men vokser i ekspres – især ved højsol og klart, stillestående vand som i sommer.

“Jeg kan godt forstå at nogen ikke synes detser kønt ud, men det er kun et æstetisk pro-

KBHUPDATE»

SØTJEK –ER DER LIV?ÅRET ER GÅET, OG SØERNE HARSAT NYE REKORDER I TANG-BEVOKSNING, MÆRKELIG LUGTOG UDTØRRING. PÅ VEJ MODØKOLOGISK GENOPRETNINGELLER STENDØDE?

D ¬ Helt så rent ser vandet i Københavns søer ikke ud, men det ikke er så slemt som det ser ud til.

¬ Alger og nedfaldne

indkøbsvogne skaber helt

nye muligheder for at

observere ornitologiske

spidsfindigheder ved

Københavns søer.

SØFAKTAVandpesten, som visuelt har saboteret pro-jektet, er en populær akvarieplante. Det ersikkert sådan den er kommet til Danmarkog ud i den fri natur.

Søernes grønne ‘måtter’ er tynde trådalgersom vokser oven på vandpesten.

»


49

50

ca.1830

1880

1884

1878Den første Fredensbro bliver anlagt over SortedamsSø som en smal gangbro i træ. Der er hverken pladstil sporvogne eller hestevogne. Broen bliver senereombygget to gange inden den nuværende “Fredens-bro” – en bred dæmning som adskiller søens to bas-siner – bliver færdigbygget i 1977.

1727Søerne gennemgår en grundig regulering og står nui en form der minder om den de har i dag. Samtidigbliver de omgivet af rækker af træer på skrånende“dosseringer” med små bådehuse langs bredderne.Københavnerfamilierne kan nu nyde frokosten herog sejle en tur på Sortedamssøen.

1580Peblingesøen begynder nu også at forsyne køben-havnerne med såkaldt "pompe Wand" – altså vandder ikke bare dukker op at et hul, men pumpes ind tilbyen. I næsten 400 år leverer Søerne vand til tør-stige københavnere. I begyndelsen af 1600-talletopstår Sankt Jørgens Sø – også ved inddæmning.

1524København er under belejring i 1523, og året efterudvides voldgravene for at undgå mere af den slags.En ny dæmning bliver anlagt, og så opstår Sorte-dams Sø. De to søer forsyner de nye voldgrave medvand. Den første bro over søerne, Peblingebroen, erogså fra 1500-tallet.

1100-talletLille København har brug for et vandløb der kandrive vandmøllerne. En lille bæk, der kommer såfjernt udenbys fra som Bispeengen, ledes ind tilbyen, dæmmes op, og Peblinge Sø opstår. Herfraledes vand videre til byens ældste befæstning,Vestergrav.

I samarbejde med

Vesterbrogade 59København V

OLD SCHOOL KBH

SØERNE

FRA VANDMØLLEBÆK TIL REKREATIVE ALGER

Sortedams Sø

Den første Fredensbro

Skt. Jørgens Sø

1885Peblingebroen

51

1899

1900

1908

1959Søerne ophører med at være kilde til drikkevand forkøbenhavnerne der har fået nok af haletudser ogmyggelarver i morgenkaffen. I 1967 udråber engruppe aktivister Fugleøen til en selvstændig repu-blik, søger optagelse i FN og erklærer USA krig somprotest mod Vietnamkrigen.

2002Kommunen starter et projekt der skal rette op på deiltfattige og algefulde søer. Projektet har indtil vide-re været en pæn succes. Vandet er blevet klarere, ogsommerens nuværende algesuppe er i virkeligheden“vandpest”. Den er harmløs og vil forsvinde af sigselv i løbet af nogle år.

1929Søerne får endnu et pift i retning af rekreativt om-råde for københavnerne. Stadsarkitekten retterbredderne af efter lineal, og de får de lige, afskårnekanter vi kender i dag. Samtidig får de promenaderog stensætninger neden for dosseringerne helevejen rundt om Peblinge- og Sortedamssøen.

1887Peblingebroen bliver udvidet til dobbelt bredde oghedder nu Dronning Louises Bro – opkaldt efter Chris-tian 9.s populære dronning. Den gamle Peblingebro erså trafikeret at man er nødt til at bygge en ny halvdelved siden af og ikke kan rive den gamle ned og star-te fra bunden af.

1880De små broer, Peblingebroen og Fredensbro, løserikke trafikballaden med at have en vandkile gennembyen. Færger begynder nu at sejle på Søerne – fraGyldenløvesgade til Østerbrogade. De stopper dogigen omkring 1920 hvor både Peblingebroen ogFredensbro er blevet voksne.

Aktuel særudstilling

Vanddråben – Københavnpå H.C. Andersens tidKører hele 2006

www.bymuseum.dk

man, tor-søn: 10-16ons: 10-21tir: lukket

Tekst: Henrik Jensen

Dronning Louises Bro

Søpavillonen

1955Gyldenløvesgade

Den anden Fredensbro

52

llerede i 1997 købte entreprenørfirma-et Skanska Glasværksgrunden vedKastrup Havn. Siden har de siddet i

venteposition, men nu er tiden inde. Denæste år vil den store grund få sig en verita-bel skyline hvor boliger, erhverv og et hotelvil skyde op i 48 meters højde.

Navnet på det ambitiøse projekt erScanport, og Skanska forventer at det vilkomme til at virke som en magnet på interna-

nye boliger som vil stå klar allerede om et årstid.

Den største del af projekt Scanport kommerdog til at folde sig ud mellem Bryggergårdenog lufthavnen. Kastrup Havn skal omdannestil en eksklusiv marina hvor store lystbådekan få plads i bassinet. Omkring havnen skalder bygges højt, og de varierede facader kom-mer til at danne hvad der indtil videre bliverbyens mest moderne skyline.

tionale virksomheder der kan se fordelen i atområdet ligger lige op til Københavns luft-havn, tæt på metroen og Øresundsbroen. Deter tegnestuen Schmidt, Hammer, Lassen derhar udformet masterplanen for området.

Midt på grunden ligger Bryggergården –det oprindelige Kastrup Værk fra 1761 somnu er fredet. I dag rummer det gamle kom-pleks 11 boliger som Skanska er ved at reno-vere. Bag Bryggergården skal der opføres 22

KBHUPDATE»

NY BYDEL VED LUFTHAVNENSTORE AMBITIONER OM NYT FINANSCENTRUM PÅ AMAGER

A

¬ Lige før hjulene rammer landings-

banen, vil flypassagerer i fremtiden få

øje på den nye moderne bydel få

hundrede meter fra Terminal 3.

SCANPORTFAKTAGrunden er 90.000 m2.

Lokalplan for området er i høring, ogSkanska forventer at den bliver vedtagetinden nytår.

Der vil gå mindst fem år før projektet stårhelt færdigt.

»

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n

53

LYKKEGAARDSNAVLE

A F M O R T E N LY K K E G A A R D � I L L U S T R AT I O N : S Ø R E N M O S D A L

FANTASIER FRA FORSTÆDERNE

Jeg vågnede op mandag morgen med en ond deadline hængende overmig. Hele søndag havde jeg spist hjemmelavede frikadeller og drukketsquash i stride strømme med min kæreste og en flok venner, og ellersligget på langs i den nyvaskede, krympede sofa med en solid roman ogglemt alt om tid og sted og den verden jeg til hverdag trasker rundt i.Det var søndag og jeg havde lov til at holde mig væk fra alt.

Men nu var det mandag, og jeg skulle igen være tæt på det hele. Dervar en deadline, og København lurede i regnen udenfor. Problemet varat jeg var ved at være lidt træt af København. Det var altid København.Lige meget hvorhen jeg vendte mig, hvilket hjørne jeg drejede ned ad,så rendte jeg panden ind i København. Det var København hér, dér, ogalle vegne. Jeg trængte til noget nyt, noget helt nyt.

Ugen forinden havde jeg haft et ærinde i Bagsværd (det har jeg ellerssjældent, kan jeg afsløre). Jeg havde grublet meget over hvordan ialverden jeg skulle komme hele vejen derud. Det nemmeste var nok S-toget, men jeg er den type der bliver helt udmattet bare ved tanken omat skulle gennemskue en togplan. Hvor kører du fra, hvor skifter du,hvor kører ud imod, hvor mange zoner skal du igennem? Så jeg sprangpå cyklen og trampede rask ud ad Frederiksborgvej.

Snart forvandlede Frederiksborgvej sig til Søborg Hovedgade, ogukendte landskaber og kvarterer begyndte at åbenbare sig. Jeg passe-rede Søborg Butikstorv. I den ene ende stod butikkerne nysseligt på radog række, og på den anden stod røde boligblokke i fem etagers højdeog lyste op i den kulsorte aftenhimmel. Hvert lysende vindue var et blikind i en fremmed verden, og jeg havde det næsten som var jeg trådt indi en magisk eventyrverden.

Jeg kom til at tænkte på min barndom i en lille jysk forstad. De stillevillaveje hvor jeg hver sommer spillede rundbold og prøvede at kommepå hold med mit (daværende) livs store kærlighed, Mette Schou. Udenheld. Og den store mørke skov bag den lokale købmand hvor jeg senerei en folkeskolebrandert prøvede at overtale Camilla Finsen til at smidekludene. Uden held.

‘Uden held’ var nærmest motto for mit liv dengang. Alt var uforløstelængsler og lyster der bare ventede på at sprænge sig igennem puber-tetens skudtætte fernis af kropsangst og uren hud. Piger var ikke nogetman stangstiv kastede sig over på Ideal Bar, men engleagtige væsnerder vimsede rundt i periferien af ens indestængte begær. Sådan er detat vokse op i en forstad. Man er altid et skridt bagefter de andre, altiden tand mere uskyldig og – må jeg nok erkende – altid en tand merekikset. I randen af de større byer vokser der tusinder og atter tusinderaf mennesker op som tilbringer deres tid i parcelhuse, boligblokke ogindkøbscentre mens de fortaber sig i drømme om det sindssygt vilderock’n’roll-liv der venter dem inde i storbyen.

Det var denne uskyldstid der svulmede op i mig da jeg kæmpede migfrem mod Bagsværd. Jeg suste forbi øde S-togsstationer og butikkermed eksotiske navne som Rockblomsten, From & Fræk (børnetøj!) ogPony & Rytter alt imens en halvberusende nostalgi slog rod i nakken.Regnen stod ned i stænger, men det var det hele værd.

Turen kan varmt anbefales alle der ind imellem trænger til at få ren-set blodet for dagligdagens københavneri. For et hurtigt blik kan for-staden måske tage sig lidt trøstesløs ud. Men det er denne trøstesløs-hed der holder alle de drømme og fantasier og længsler i kog somstorbyen senere må værsgo at indfri.

Få KBH ind af døren.Så er du sikker på at bliveopdateret om hvad dersker med – og i –København

12 blade: kr. 400,-KBH udkommer 11 gange årligt

TEGN ABONNEMENT PÅ WWW.KBHMAGASIN.DK

ELLER RING 38 16 80 39 (kl. 9 -13)

55

DESIGN-ØSER

Se de sidste 50 års bedste bil-design på udstillingenFascination of Transportation.En jury af danske bileksperterhar valgt otte biler som set fraen designvinkel udgør et budpå verdens bedste bil. De otteer: Citroën ID/DS, Morris Mini,Jaguar E-type, Ford Mustang,Ford Sierra, Ferrari Testarossa,Alfa Romeo 156 og Porsche911. Til 18. marts 2007

Dansk Design Center

SIDSTE KAMP

Drømmen om videre deltagelsei Champions League ellerUEFA-cuppen led et knæk daBenfica viste sin overmagt 21.november. Men derfor kan manjo alligevel godt tage i Parkenfor at støtte byens hold i kamp-en mod Celtic og vise verden atFCK stadig kan være med. 6. december

Parken

SELVUDLØSER

Udstillingen giver et omfat-tende indblik i fem finskekunstneres arbejde med videoog fotografi. Elina Brotherus,Aino Kannisto, Sanna Kannisto,Fanni Niemi-Junkola og SallaTykkä har opnået stor interna-tional anerkendelse og er forførste gang i Danmark samletpå én udstilling. Til 28. januar

Kunsthallen Nikolaj

SKOTSK TRAGEDIE

Stærk og tankevækkende tra-gedie af den prisbelønnedeskotske dramatiker DavidHarrower. Black Bird handlerom to mennesker og deresmøde 16 år efter deres fataleforhold. Om kærlighed – ogsåden forbudte. Om besættelseog ønsket om at blive sat fri ogat blive elsket. Med Laura Broog Asger Reher.Til 16. december

Café Teatret

PRO 2006 REFLECTIONS

Fra Norge til Tyrkiet. FraGrækenland til Tyskland.KunstnersammenslutningenPRO sætter for fjerde år i trækfokus på et Europa i forandringmed en lang række inden- ogudenlandske kunstnere.Til 17. december

Charlottenborg

BLANCHE OG MARIE

Verdenspremier på P. O.Enquists Blanche og Marie –Hemmeligheden om det blå lys.Stykket er baseret på den vir-kelige historie om Marie Curieog hendes fortrolige BlancheWittman der ender med at stillesin krop til rådighed for viden-skaben og dør som en torso.Med blandt andet Sonja Richterog Ghita Nørby.1. december - 27. januar

Betty Nansen Teatret

JULECIRKUS

I Sydeuropa er der en stor tra-dition for julecirkus. Den tagerCirkus Baldoni nu op når deåbner teltet for landets førstejulecirkus. Ifølge CirkusBaldoni kommer det helenaturligvis til at emme af jul ogjuleglæde, og cirkusteltet vilselvfølgelig være opvarmet. til 30. december

Trianglen, Østerbro

SPEED RAP

Så er det endelig muligt for denamerikanske rapstjerne BustaRhymes at tage revanche for enikke særlig heldig koncertsamme sted i 2003. Hans 7.album, The Big Bang, udkom ijuni, men mon ikke han også vilpræsentere gamle supersinglersom Gimme Some Mo, WooHa!! Got You All In Check og IKnow What You Want? 4. december

KBH Hallen

KALENDERDECEMBER

M DE

F o r f r i s k e n d e s i d e n 1 7 0 7

Documents

DEN STORE UDENLANDSKE ARKITEKTER · 2016-03-02 · DEN STORE VERDEN ER I KBH 14 I er par hundrede år er det kun danskere der har fået lov at tegne København. En invasion af udenlandske