UDENLANDSKE INVESTERINGER I DANMARK OG INVESTERINGS .../media/UM/Danish-site/Documents... · dien af de udenlandske investeringer ultimo hvert år. Direkte investeringer omfatter

Invest in Denmark

UDENLANDSKE INVESTERINGER I DANMARK OG INVESTERINGS-FREMMEINDSATSEN RESULTATER FRA BENCHMARKINGUNDERSØGELSE | AUGUST 2012

Udenlandske investeringer i Danmark og investeringsfremmeindsatsen

2

KOLOFON

Forfatter: Partner Martin H. Thelle og seniorøkonom Claus Frelle-Petersen

Kunde: Invest in Denmark

Dato: August 2012

Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL | 1250 KØBENHAVN K. TELEFON: 2333 1810 | FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM


3

Forord……… .............................................................................................................. 5

Kapitel 1 Tiltrækning af FDI ................................................................................. 6

1.1. Indledning – hvordan måles udenlandske investeringer? ........................................ 6

1.2. Udviklingen i udenlandske investeringer i Danmark ............................................ 10

1.3. Sammensætningen af de udenlandske investeringer i Danmark ............................ 14

1.4. Investeringsomfanget sammenlignet med udlandet .............................................. 17

1.5. Forskelle i den samlede investeringstakt i landene ................................................ 21

1.6. Samlet vurdering ................................................................................................. 25

Kapitel 2 Identifikation af vigtigste rammebetingelser ......................................... 27

2.1. Introduktion om rammebetingelser ..................................................................... 27

2.2. Identifikation af rammebetingelser ...................................................................... 29

2.3. Økonometriske studier af rammebetingelser for FDI ........................................... 29

2.4. Survey og kvalitativ information om investeringskriterier ..................................... 34

2.5. Restriktioner og barrierer for FDI ........................................................................ 36

2.6. Opsummering af rammebetingelsers vigtighed ..................................................... 38

Kapitel 3 Benchmarking af rammebetingelser ...................................................... 39

3.1. Valg af benchmarkindikatorer.............................................................................. 39

3.2. Hovedresultat af benchmarking ........................................................................... 40

3.3. Gennemgang af de enkelte områder ..................................................................... 41

3.4. Konklusion .......................................................................................................... 50

Kapitel 4 Anbefalinger omkring rammebetingelser .............................................. 52

4.1. Anbefalinger på kort sigt ...................................................................................... 52

4.2. Anbefalinger på længere sigt ................................................................................ 53

Kapitel 5 Organiseringen af investeringsfremmeindsatsen .................................... 55

5.1. Organisatorisk status og ledelse ............................................................................ 55

5.2. Budget og finansiering ......................................................................................... 57

5.3. Ude- og hjemmeorganisation ............................................................................... 60

5.4. Det nationale samarbejde om investeringsfremmeindsatsen ................................. 63

Kapitel 6 Investeringsfremmeorganisationernes opgaver og metoder .................... 67

6.1. Kerneopgaver ...................................................................................................... 67

6.2. Investeringstyper ................................................................................................. 69

6.3. Fokusområder ..................................................................................................... 72

6.4. Services................................................................................................................ 74

Kapitel 7 Investeringsfremmeorganisationernes mål og resultater ........................ 76

7.1. Organisationernes resultatmål .............................................................................. 76

7.2. Sammenligning af organisationernes præstationer ................................................ 78

INDHOLDSFORTEGNELSE


4

Kapitel 8 Anbefalinger til den danske investeringsfremmeindsats ......................... 81

8.1. Udfordringer i den danske investeringsfremmeindsats .......................................... 81

8.2. Anbefalinger til den danske investeringsfremmeindsats ........................................ 83

BilagBilagBilagBilag Bilag 1: Klynger ............................................................................................................. 89

Bilag 2: Forskning og udvikling ...................................................................................... 92

Bilag 3: Lønkonkurrenceevne ......................................................................................... 93

Bilag 4: De anvendte indikatorer .................................................................................... 95

Bilag 5: Liste med interviewede personer ...................................................................... 101


5

Invest in Denmark har bedt Copenhagen Economics gennemføre en benchmarkanalyse af udenlandske investeringer i Danmark og en analyse af den danske investeringsfremmeind-sats. Vi er blevet bedt om, at benchmarkingen omfatter følgende lande:

� Danmark � Sverige � Nederlandene � Storbritannien � Irland

Dette dokument indeholder den rapport, der er bestilt af Invest in Denmark omkring benchmarking af investeringsresultaterne og de vigtigste rammebetingelser, samt vores analy-se og anbefalinger omkring investeringsfremmeindsatsen. Rapporten er i to dele. I del I (kapitel 1-4) præsenteres den ønskede analyse og anbefalinger om rammebetingelserne for at tiltrække udenlandske investeringer. I del II (kapitel 5-8) præ-senteres analysen af investeringsfremmeindsatsen i de fem lande og vores anbefalinger om mulige forbedringer af den danske indsats. Rapporten bygger på både kvantitative data og på informationer indsamlet gennem personli-ge interview. De personlige interview er gennemført med to formål. For det første at validere det billede der fremkommer af den kvantitative benchmarking, og for det andet at belyse an-dre forhold af betydning for udenlandske investorer, som ikke nødvendigvis fremkommer af den kvantitative benchmarking.

FORORD


6

Denne del af rapporten handler om benchmarking af Danmarks resultater i forhold til til-trækning af udenlandske investeringer, når der sammenlignes med Sverige, Nederlandene, Storbritannien og Irland. Rapporten beskriver også de vigtigste rammebetingelser for at til-trække udenlandske investeringer. Desuden beskriver den hovedresultaterne, når der bench-markes med ovenstående lande på de rammebetingelser, der har størst betydning for tiltræk-ningen af udenlandske investeringer. I det følgende vil vi således give et overblik over analysens hovedresultater med hensyn til:

� Udviklingen i udenlandske investeringer i Danmark � Sammensætningen af de udenlandske investeringer i Danmark � Investeringsomfanget sammenlignet med udlandet

Efterfølgende ser vi på følgende:

� Vurderingen af hvilke rammebetingelser, der generelt er vigtige for at tiltrække udenlandske investeringer

� Benchmarking af Danmark i forhold til de fire andre lande på de vigtigste og mest betydningsfulde rammebetingelser

Først følger en kort indledning, der præciserer hvordan udenlandske investeringer måles og om styrker og svagheder ved de forskellige opgørelser.

1.1. INDLEDNING – HVORDAN MÅLES UDENLANDSKE INVESTERINGER? Der er tre måder at måle udenlandske investeringer på:

� Antal investeringsprojekter og -jobs � Strømstatistik for udenlandske direkte investeringer � Beholdningsstatistik for udenlandske direkte investeringer

Ingen af dem er perfekte, og hver af dem har sine styrker og svagheder. Endvidere kan det i visse sammenhænge være nyttigt at sondre mellem forskellige typer af udenlandske investeringer, primært mellem nyetableringer (greenfield) og investeringer i ek-sisterende virksomheder (mergers & acquisitions). Denne sondring kan være relevant, når man skal se på den offentlige investeringsfremmeindsats, som man i Danmark har valgt alene skal rette sig mod tiltrækning af nyetableringer. Når vi ser på Danmarks generelle investe-ringsklima for udenlandske investeringer, er det nødvendigt at se både på nyetableringer og omfanget af udenlandske virksomheders investeringer i eksisterende virksomheder. Der er flere grunde til, at vi ser på det samlede omfang af udenlandske direkte investeringer og ikke blot på nyetableringer. For det første viser både dansk og udenlandsk data, at uden-landsk ejede virksomheder har højere produktivitet end danske virksomheder, og at disse produktivitetseffekter smitter af på de lokale danske virksomheder1.

1 Se Pedersen og Skaksen (2011), ”Multinational Enterprises in Denmark”, udarbejdet for AmCham Danmark.

Kapitel 1 TILTRÆKNING AF FDI


7

For det andet kan udenlandske virksomheders direkte investeringer bruges som strømpil på, hvordan investeringsklimaet i Danmark og de omkringliggende lande udvikler sig. Virksom-heder med internationale aktiviteter er sandsynligvis blandt de første til at opsøge de investe-ringsmuligheder, der opstår. Internationale virksomheder er generelt mere mobile og har bedre mulighed for at drage fordele af ændrede investeringsmuligheder. Samlet kan man sige, at udenlandske investeringer generelt er værdiskabende for Danmark. Desuden virker tiltrækningen af udenlandske investeringer som en temperaturmåling af in-vesteringsklimaet i Danmark sammenlignet med andre lande.

Antal investeringsprojekter

Den første måde er at måle antallet af nye investeringer per år, eventuelt også hvor mange jobs disse investeringer fører med sig. Invest in Denmark opgør disse tal for de investerings-projekter, som de er involveret i. I 2011 udgjorde dette 47 investeringsprojekter omfattende knapt 1.300 jobs i Danmark. Fordelen ved disse tal, er at opgørelsen er tæt forbundet med Invest in Denmark’s indsats, og antallet af jobs kan opgøres via kontakt til de enkelte virk-somheder og via spørgsmål til, hvor mange jobs der forventes at følge med. Ulempen er na-turligvis, at det langt fra omfatter alle de investeringer, der tilflyder Danmark i et givent år, og at det ikke siger noget om investeringens omfang i kroner. Blandt andet omfatter Invest in Denmark’s arbejdsfelt ikke den forholdsvis store del af de direkte investeringer, der foreta-ges som opkøb af eksisterende virksomheder.

Strømstatistik

Den anden måde er at måle strømstatistik for udenlandske direkte investeringer. Strømstati-stikken opgør til- og udførslen af udenlandske direkte investeringer. Fordelen ved disse tal er, at de måler den samlede til- eller frastrømning af udenlandske direkte investeringer i en gi-ven periode (tallene opgøres kvartalsvis af Nationalbanken). Strømstatistikken måles i kroner og angiver således værdien af nettotilstrømningen af udenlandske direkte investeringer. En ulempe ved at anvende strømstatistik er, at tallene svinger meget fra periode til periode, fordi de netop omfatter alle direkte investeringer inklusive store enkeltstående virksomhedshand-ler. Afsnittet nedenfor forklarer strømstatistikken nærmere.

Beholdningsstatistik

Den tredje måde er den, som vi anvender i denne rapport. Her ser vi på beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark. Beholdningsstatistikken opgøres årligt og of-fentliggøres med en vis forskydning. I beholdningsstatistikken foretages en opgørelse af vær-dien af de udenlandske investeringer ultimo hvert år. Direkte investeringer omfatter behold-ninger af aktier og andre kapitalandele, hvor en udenlandsk investor eller virksomhed besid-der mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i den virksomhed, der er investeret i2. Investeringer af denne størrelse antages dels at være foretaget med henblik på varig økono-misk forbindelse mellem investor og virksomhed, dels at give investor en væsentlig (men ikke nødvendigvis bestemmende) indflydelse på ledelsen. En direkte investering kan være i form

2 I henhold til definitionen i IMF's betalingsbalancemanual fra 1993 (BPM5)


8

af for eksempel egenkapital3 eller koncernlån mv.4 Af de udenlandske direkte investeringer i Danmark ultimo 2010 var 58 pct. i egenkapital og 42 pct. i koncernlån jf. data fra Natio-nalbanken. Direkte investeringer i egenkapital kan foretages som etableringer af nye virksomheder, kapi-taludvidelser i eksisterende virksomheder eller køb af eksisterende virksomheder. En væsent-lig del af direkte investeringer foretages som opkøb af eksisterende virksomheder. I vores rapport analyseres beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark op-gjort eksklusive gennemløbsinvesteringer5. Disse investeringer giver ikke anledning til real-økonomisk aktivitet i Danmark. Fra 2000 til 2003 udgjorde gennemløbsinvesteringer en væ-sentlig del af de direkte investeringer, men omfanget er blevet betydeligt reduceret efter en ændring af skattelovgivningen i 2001. Når vi senere i vores rapport foretager internationale sammenligninger af direkte investerin-ger, skal det holdes for øje, at de fleste lande opgør direkte investeringer inklusive gennem-løbsinvesteringer. Selvom der er forskelle, er de ikke så store, at det ændrer vores konklusio-ner.

Målt i kroner – ikke nødvendigvis i samfundsværdi

Den gængse måde at måle udenlandske investeringer på er at måle beholdningen af uden-landske investeringer i kroner. Denne metode anvender vi også i denne rapport. Det siger naturligvis noget om investeringens værdi for investor. Værdien af investeringen op- eller nedskrives desuden i takt med værdien i virksomheden ændres. Dermed siger udviklingen over tid i beholdningsstatistikken både noget om, hvor mange nye investeringer der kommer til Danmark, hvor mange investeringer udenlandske ejere trækker ud igen, samt hvordan værdien af den eksisterende beholdning af udenlandske aktiver udvikler sig. Disse bevægelser har tæt sammenhæng med de realøkonomiske gevinster i form af beskæfti-gelse og værditilvækst, men sammenhængen til realøkonomiske gevinster er ikke 100 pro-cent. Investeringsomfanget målt i kroner kan til en vis grad siges at afspejle kvaliteten i den foretagne investering: Udenlandske investorer kan formodes at ville betale mere for en andel i en ”højkvalitetsvirksomhed” end i en virksomhed med lavere kvalitet. På den anden side

3 EgenkapitalEgenkapitalEgenkapitalEgenkapital består af egenkapitaloverførsler vedrørende aktier og andre kapitalandele samt geninvesteret indtje-ning. Egenkapitaloverførsler vedrører enten etablering af nye virksomheder, køb/fusion af eksisterende virksomhe-der eller udvidelse af egenkapital i eksisterende virksomheder. Geninvesteret indtjening omfatter den del af en virk-somheds overskud, der ikke udloddes. Geninvesteret indtjening fremskrives på basis af virksomhedernes overskuds-grad og løbende oplysninger om udbetalte udbytter. Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed og indebærer revisioner, når det faktiske overskud indberettes i årsindberetningen. 4 KoncernlKoncernlKoncernlKoncernlånånånån mv. omfatter handelskreditter, koncernlån og andre transaktioner mellem koncernforbundne selska-ber. Ud over transaktioner direkte mellem investor (moderselskab) og den virksomhed, der er investeret i, fx et dat-terselskab, dækker koncernlån mv. også transaktioner mellem indirekte koncernforbundne selskaber, fx søsterselska-ber. Filialer sidestilles med helejede datterselskaber. 5 GennemløbsinvesteringerGennemløbsinvesteringerGennemløbsinvesteringerGennemløbsinvesteringer er direkte investeringer, der "løber igennem" Danmark, dvs. direkte investeringer fra udlandet i et holdingselskab i Danmark (indadgående), der videreinvesterer midlerne i udlandet (udadgående).


9

kan der naturligvis være stor forskel på den realøkonomiske effekt afhængig af, om investe-ringen foretages i den ene eller anden sektor og afhængig af, med hvilket formål der investe-res. For eksempel vil der være stor forskel på, om der investeres 100 mio. kroner i et biotek-nologisk forskningscenter eller 100 mio. kroner i en fremstillingsfabrik inden for maskinin-dustrien. De første 100 mio. kroner kan formodes at skabe højtuddannede jobs og give en relevant saltvandsindsprøjtning til et konkret forskningsmiljø med ny viden, ledelsesmetoder og teknologi. De andre 100 mio. kroner kan også formodes at skabe værdi, men det vil sna-rere skabe danske produktionsjobs, og der vil også i dette tilfælde komme en saltvandsind-sprøjtning af ny viden, ledelse og teknologi, som kan løfte den pågældende virksomhed og skabe konkrete produktivitetsgevinster. Disse gevinster vil over tid smitte af på lokale virk-somheder i samme område, og effekten vil brede sig som ringe i vandet. En række investeringsfremmeorganisationer arbejder målrettet på at tiltrække videnstunge arbejdspladser, blandt andet ud fra en formodning om, at det kan bidrage til at styrke de ek-sisterende erhvervsmæssige klynger. For at belyse disse aspekter anvender flere investerings-fremmeorganisationer værktøjer, som forsøger at gå udover de traditionelle jobskabelseseffek-ter og kapitaltilførselsmål, og som i stedet ser på projektets bidrag til værditilvækst og pro-duktivitet samt vidensintensitet i den givne sektor. IBM’s ”FDI project value assessment” er et af sådanne værktøjer. Den seneste opgørelse fra IBM viser, at Danmark er i top-10 globalt set i forhold til, hvor værdiskabende hvert investeringsprojekt er. Irland ligger i top globalt set, mens Storbritanni-en ligger på tiendepladsen. Sverige og Nederlandene indgår ikke i top-10. Vi hæfter os dog ved de forholdsvis små forskelle, der er. Målt på denne måde er investeringsprojekter i Dan-mark ca. 9 procent mere værdiskabende i gennemsnit end det globale gennemsnit. UK har på tiende-pladsen 8 procent højere værdiskabelse end det globale gennemsnit. Irland på før-stepladsen ligger 17 procent over gennemsnittet målt på værdiskabelsen per investeringspro-jekt. Der findes ikke offentlige data for Sverige fra denne undersøgelse.


10

Figur 1.1 Top-placeringer af modtagerlande i forhold til gennemsnitlig projektværdi

Note: Værdien af investeringsprojekter opgøres ud fra projektspecifikke oplysninger så som værditilvæksten i den

pågældende sektor, vidensintensiteten i den pågældende sektor og jobsammensætningen i investeringspro-jekterne. Det globale gennemsnit er en score på 5,21.

Kilde: IBM (2011) Global Location Trends: 2011 annual report.

Vi ikke at der er så markante forskelle i værdiskabelsen per projekt, at der er belæg for at kunne udpege særlige former for udenlandske investeringer som særligt værdifulde eller af særlig høj kvalitet, selvom der naturligvis er forskelle. Udenlandske investeringer kan skabe værdi alle steder, og de bedste til at vurdere, hvor der skabes værdi, er virksomhederne selv. Det betyder på den ene side, at man ikke nødvendigvis skal være bekymret, blot fordi de samlede udenlandske investeringer falder over tid. Det kan være en naturlig følge af en be-vægelse i retning af en mindre investeringstung branchesammensætning. Det betyder på den anden side også, at vi som land skal sikre os, at vi gør det så attraktivt og nemt som muligt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark – uanset om de vil investere i den ene eller den anden type virksomhed.

1.2. UDVIKLINGEN I UDENLANDSKE INVESTERINGER I DANMARK Ser man på antallet af Invest in Denmark’s investeringer, lød tallet på 47 investeringsprojek-ter og 1.296 job i 2011 mod 41 investeringsprojekter og 865 job i 2010. Ser man på strømstatistikken, viser den generelt et lavt aktivitetsniveau i de fleste kvartaler med under +/- 10 mia. kroner per kvartal. Der skete et stort fald i fjerde kvartal 2010 med en netto nedgang i udenlandske investeringer i Danmark på 39 mia. kroner. Dette kan skyl-des en kombination af investorer, der har trukket sig ud, og en nedskrivning af værdien af beholdningen af udenlandsk ejede aktiver. I andet kvartal 2011 og tredje kvartal 2011 kon-stateres derimod en stor netto tilgang af udenlandske direkte investeringer på hhv. 52 mia. kroner og 31 mia. kroner, mens fjerde kvartal 2011 igen var tilbage på et lavt niveau på 3 mia. kroner, jf. Figur 1.2.


11

Figur 1.2 Kvartalsvise udenlandske direkte investeringer (strømstatistik), 2009-2011

Note: Direkte investeringer. Indgående, eksklusive gennemløbsinvesteringer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

Ser man på beholdningsstatistikken, har udenlandske virksomheder foretaget direkte investe-ringer i Danmark opgjort til en værdi af 705 mia. kroner ultimo 2010. Udviklingen siden 2004 viser et markant skifte. I perioden 2004 til 2007 steg beholdningen af udenlandske di-rekte investeringer i Danmark stødt med i gennemsnit 11 procent om året. I 2007 stabilise-rede investeringsomfanget sig på de nuværende ca. 700 mia. kroner, og der kan kun konsta-teres en vækst på 1 procent om året i gennemsnit fra 2007 til 2010, jf. Figur 1.3. Sammen-sætningen af egenkapital og koncernlån har været storset uændret over hele perioden. Det relevante spørgsmål i en politisk sammenhæng er naturligvis, om dette niveau af uden-landske investeringer på ca. 700 mia. kroner er det niveau, som Danmark under de givne omstændigheder kan forvente at kunne tiltrække, eller om der bør være grundlag for at til-trække en større mængde udenlandske investeringer. Dette er omdrejningspunktet for de vi-dere analyser.


12

Figur 1.3 Udenlandske direkte investeringer (beholdningsstatistik), 2004-2010

Note: Direkte investeringer. Indgående - ekskl. gennemløbsinvesteringer. Kilde: Copenhagen Economics pba. data fra Danmarks Nationalbank.

Den kvartalsvise betalingsbalance viser de direkte investeringer opgjort efter aktiver (behold-ningen af danske investeringer i udlandet) og passiver (beholdning af udenlandske investe-ringer i Danmark). Udviklingen modsvarer det ovenstående billede for de indadgående inve-steringer, hvor et midlertidigt toppunkt blev nået i fjerde kvartal 2007, hvorefter udviklingen har været svagt negativ frem til et midlertidigt lavpunkt i første kvartal 2011. Der kan spores en begyndende positiv udvikling i løbet af 2011, hvor beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark oversteg niveauet i 2007. Samtidig er danske direkte investeringer i udlandet steget med 50 procent (2007-2011).

Figur 1.4Kvartalsvise beholdning af direkteinvesteringer, betalingsbalancen 2005-2011

Note: Danmarks aktiver og passiver over for udlandet, direkte investeringer. Det midlertidige toppunkt for indgå-

ende investeringer i fjerde kvartal 2007 er valgt som indekseringspunkt (fjerde kvartal 2007 = 100). Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.


13

Ser man på Danmarks formueindtægter og -udgifter i forhold til udlandet, genfinder man et spejlbillede af ovenstående udvikling. De løbende indtægter fra udlandet er generelt større end de løbende udgifter til udlandet, og der ses en stigning i gabet siden 2009.

Figur 1.5 Formueindkomster i forhold til udlandet, 2004-2011

Note: Betalingsbalancens løn- og formueindkomst, formueindkomst i løbende priser. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

Afkastet målt som forholdet mellem formueudgifterne til udlandet og beholdningen af passi-ver (dvs. de udenlandske investeringer i Danmark) viser en faldende afkastgrad fra omkring 5 procent til omkring 3 procent med en svagt stigende tendens siden bunden i tredje kvartal 2009. Det ses også, at afkastmålet for udenlandske investeringer i Danmark følger afkastmå-let for danske investeringer i udlandet.

Figur 1.6 Afkastmål på udenlandske investeringer, procent

Note: Afkast opgjort som indtægter i forhold til aktiver (for danske investeringer i udlandet) og udgifter i forhold

til passiver (for udenlandske investeringer i Danmark). Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

En nærmere analyse viser desuden, at forskellen i dette afkastmål i overvejende grad har væ-ret i udlandets favør frem til krisen (højere afkast på danske investeringer i udlandet end på udenlandske investeringer i Danmark), mens det modsatte billede ses på vej ud ad krisen,


14

hvor afkastet generelt har ligget højere for de udenlandske investeringer i Danmark end de danske investeringer i udlandet, jf. Figur 1.7.

Figur 1.7 Forskel i afkastmål mellem Danmark og udlandet

Note: Figuren viser differensen mellem de to kurver i Figur 1.6. Kilde: Copenhagen Economics’ egne beregninger på baggrund af Nationalregnskabet

1.3. SAMMENSÆTNINGEN AF DE UDENLANDSKE INVESTERINGER I DANMARK Fordelingen af de udenlandske investeringer i Danmark på brancher viser, at finansierings-virksomhed er den branche med flest udenlandske direkte investeringer. I denne branche er tallet 267 mia. kroner i 2010. Herefter følger industrien med 145 mia. kroner i 2010 og handels- og transporterhverv med 113 mia. kroner. Investeringer inden for information og kommunikation er mere end fordoblet siden 2004 og er nu oppe på 65 mia. kroner. Øvrige erhverv står for de resterende 114 mia. kroner i udenlandske investeringer i 2010, jf. Figur 1.8.

Figur 1.8 Udenlandske direkte investeringer (beholdningsstatistik), branche-opdelt



15

Ser man på udviklingen over tid, er der store forskelle mellem brancherne. Industrien samt informations- og kommunikationsbranchen er forsat med tocifrede vækstrater i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, mens de øvrige erhverv har oplevet en decideret ned-gang i beholdningen af udenlandske investeringer siden 2007, jf. Tabel 1.1.

Tabel 1.1 Gennemsnitlig årlig vækst i udenlandske investeringer (beholdning)

BrancBrancBrancBranchehehehe 2004200420042004----2007200720072007 2007200720072007----2010201020102010

Industri 6% 19%

Handel og transport 12% -6%

Information og kommunikation 18% 11%

Finans 10% -2%

Øvrige 14% -6% Note: Gennemsnitlig procentvis årlig ændring. Direkte investeringer. Indgående, eksklusive gennemløbsinveste-

ringer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

Den tilsyneladende positive udvikling i udenlandske investeringer i den danske fremstillings-industri skal dog ses i et større perspektiv. Industrien er den sektor, som i de seneste ti år har gennemgået de største globale forandringer, og industrivirksomhederne globaliserer deres værdikæde med langt større hast end andre erhverv. Det har også bevirket, at danske indu-strivirksomheder har øget deres investeringer i udlandet markant. I årene 2004 til 2007 steg danske industrivirksomheders investeringer i udlandet (dvs. de udadgående) med 8 procent i gennemsnit per år (mens de indadgående steg med 6 procent om året). I 2007 tog udviklin-gen fart: I årene fra 2007 til 2010 steg danske industrivirksomheders investeringer i udlandet med 28 procent i gennemsnit per år (mens de indadgående ”kun” steg med 11 procent om året). Det har betydet et investeringsgab inden for industrien på 215 mia. kroner i forhold til udlandet – dvs. at danske beholdninger i industrivirksomheden i udlandet er 215 mia. kro-ner større end beholdningen af udenlandske virksomheder i industrivirksomheder i Dan-mark. For de andre brancher er gabet betydeligt mindre, jf. Figur 1.9.


16

Figur 1.9 Stigende investeringsgab i forhold til udlandet i industrien, 2010 Mia. kroner

Note: Direkte investeringer. Indadgående minus udadgående, eksklusive gennemløbsinvesteringer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

Sammensætning på oprindelsesland (verdensdel) viser, at størstedelen af de udenlandske in-vesteringer i Danmark er fra andre EU-lande, og ca. 500 mia. kroner af den samlede behold-ning på 700 mia. kroner ejes af investorer fra andre EU-lande. EU-andelen er svagt stigende fra 67 procent i 2004 til 75 procent i 2007 og frem. Investeringer fra EØS og Schweiz udgør 80 mia. kroner, mens investeringer fra USA og Canada udgør knap 60 mia. kroner. Øvrige kilder er stigende, men udgør stadig under 50 mia. kroner, og investeringer fra BRIK-lande og fra andre lande i Asien er forsat små, jf. Figur 1.10.

Figur 1.10 Udenlandske direkte investeringer (beholdningsstatistik), efter land


Disse opgørelser er eksklusive gennemløbsinvesteringer. En analyse af gennemløbsinvesterin-gerne viser, at de samlet set er faldet betydeligt fra 2005, hvor de udgjorde ca. 150 mia. kro-ner, til 2010, hvor de udgjorde 94 mia. kroner. Faldet er uden den store realøkonomiske be-tydning, men kan have betydning for sammenligninger på baggrund af internationale data, hvor gennemløbsinvesteringer indgår. Sammenligner man udviklingen i de totale udenland-


17

ske investeringer ind i Danmark med og uden gennemløbsinvesteringer, viser det et for-holdsvis ensartet billede. Investeringerne stagnerer omkring 2007 og ligger stort set uændret de følgende år. Denne udvikling forstærkes en smule, når gennemløbsinvesteringerne tages med i billedet. Det store sammenfald i udviklingen betyder dog, at den danske udvikling ik-ke forvrides betydeligt ved, at gennemløbsinvesteringerne medtages i udenlandske sammen-ligninger. Yderligere analyser viser endvidere, at det i udpræget grad er de europæiske gen-nemløbsinvesteringer, der er faldet, mens gennemløbsinvesteringer fra andre verdensdele, in-klusive Amerika, er steget svagt.

Figur 1.11 Udenlandske direkte investeringer i Danmark med og uden gennemløb Mia. kroner

Note: Direkte investeringer. Indgående – med og uden gennemløbsinvesteringer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Nationalbank.

Analyser af investeringsbalancen for direkte investeringer i forhold til udlandet viser desuden, at når der opdeles på lande, er der ikke blot tale om et stort investeringsunderskud i forhold til lavtlønslande som Kina og Indien. Faktisk er det største investeringsunderskud i forhold til Schweiz, USA og Norge, jf. Pedersen og Skaksen (2011). Det betyder, at danske virksom-heder har investeret betydeligt mere i Schweiz, USA og Norge end schweiziske, amerikanske og norske virksomheder har investeret i Danmark.

1.4. INVESTERINGSOMFANGET SAMMENLIGNET MED UDLANDET Invest in Denmark har bedt os om at benchmarke følgende lande:

� Danmark � Sverige � Nederlandene � Storbritannien � Irland

Investeringsomfanget målt i dollars er naturligvis meget forskelligt på grund af størrelsesfor-skellene mellem de fem lande med Storbritannien som den største økonomi og Danmark som den mindst, jf. Figur 1.12 (øverste del).


18

Betragter man udviklingen i 20 års-perioden fra 1990 til 2010, hvor globaliseringen for alvor tog fart, ser man en dramatisk udvikling i omfanget af udenlandske investeringer. Mest dra-matisk er udviklingen i Sverige, hvortil udenlandske investeringer er steget med en faktor 27 siden 1990. Danmark følger efter som det land med den største langsigtede stigning i indgå-ende investeringer, som er steget 15 gange siden 1990. I de resterende lande er de indgående udenlandske investeringer steget mellem 5 og 10 gange, jf. Figur 1.12 (nederste del).

Figur 1.12 Udvikling i indgående investeringer i de fem lande (beholdning), 1990-2010

Note: Figur viser indgående investeringer i de fem lande i hhv. dollars og indeks med 1990 = 100. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af UNCTAD, FDI/TNC database.


19

Sætter man omfanget af indgående investeringer i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i de enkelte lande, får man et udtryk for landets evne til at tiltrække investeringer. Målt på denne måde lå Danmark sammen med Sverige sidst blandt de fem lande i 1990, og de to skandinaviske økonomier var mindre åbne end de øvrige tre lande. Op gennem 1990’erne øgede Danmark sin tiltrækning af investeringer hurtigere end de andre lande, og i 2000 lå Danmark i midten af de fem lande. Der var dog fortsat et stykke til Nederlandene og Irland, som allerede på det tidspunkt havde tiltrukket betydeligt flere udenlandske investeringer i forhold til deres størrelse. I de følgende ti år fra 2000 til 2010 øgede Danmark ikke sin inve-steringstiltrækning, og beholdningen af udenlandske investeringer voksede i takt med dansk BNP således, at investeringsintensitet var konstant i perioden. Dette er i kontrast til udvik-lingen i de øvrige fire lande, hvor tiltrækningen af investeringer fortsatte op igennem 00’erne. Resultatet i 2010 er, at Danmark har den laveste beholdning af udenlandske investeringer i forhold til BNP blandt de fem lande med en intensitet på 0,45, jf. Figur 1.13. Dog har Storbritannien i de seneste 10 år ligget lavere end Danmark og er kun lige overgået Danmark i 2010. Til gengæld er investeringsintensiteten 60-70 procent højere i Sverige og Nederlan-dene sammenlignet med Danmark. Det skal nævnes, at det danske niveau svarer nogenlunde til EU-gennemsnittet.

Figur 1.13 Investeringstiltrækning i de fem lande (beholdning ift. BNP), 1990-2010

Note: Figur viser indgående investeringer i forhold til BNP i de fem lande. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af UNCTAD, FDI/TNC database.

Omfanget af dette gab, som stort set er opstået siden 2005, kan illustreres ved at beregne, hvor mange udenlandske investeringer der mangler, for at Danmark kan opnå samme inve-steringstiltrækning som Nederlandene og Sverige. Vores beregninger viser, at i så fald skal


20

Danmark øge sin tiltrækning af udenlandske investeringer med mere end 450 mia. kroner. Det svarer til den udvikling, som Sverige har oplevet siden 2005. Irland skiller sig ud fra de øvrige lande på flere måder. Årsagerne til det generelt høje niveau og de store fluktuationer diskuteres i Boks 1.1.

Boks 1.1 Irland er et særligt tilfælde I de sidste 20 år har Irland haft betydeligt højere investeringer som andel af BNP sammenlignet med andre OECD-lande. Investeringerne har også været mere svingende end i andre lande. Hvad har tiltrukket udenlandske investorer tilHvad har tiltrukket udenlandske investorer tilHvad har tiltrukket udenlandske investorer tilHvad har tiltrukket udenlandske investorer til Irland?Irland?Irland?Irland? Forklaringer er mange:

� Irland har en af de laveste selskabsskatter i den vestlige verden. � Mange af de udenlandske investeringer er inden for it- og teknologisektorerne samt i servicesek-

toren, hvilke hænger sammen med Irlands generelt høje uddannelsesniveau og lave lønniveau. � Hertil kommer et skattesystem, som blev designet til at tiltrække investeringer inden for forsk-

ning og udvikling – særligt i forhold til immaterielle rettigheder (IPR). � Derudover har det engelske sprog gjort Irland attraktiv – især for amerikanske investorer � Det regulatoriske regime i Irland fremhæves også som attraktivt for udenlandske investorer –

det tager kun 14 dage at etablere et udenlandsk selskab, og der er kun fem procedurer. � Endelig har Irland haft en betydelig økonomisk vækst sammenlignet med de øvrige fire lande i

benchmarkanalysen Hvad kan forklare de store fluktuationer i de udenlandske investeringer i Irland?Hvad kan forklare de store fluktuationer i de udenlandske investeringer i Irland?Hvad kan forklare de store fluktuationer i de udenlandske investeringer i Irland?Hvad kan forklare de store fluktuationer i de udenlandske investeringer i Irland? Her er der også flere forklaringer, men det er vanskeligere at sige med sikkerhed, hvad der har bevirket de store udsving. Der peges dog på følgende mulige forklaringer:

� En del af den kraftige nedgang i 2004-2005 skyldes formodentlig ændringer i den amerikanske skattelovgivning, hvorved skattesatsen for oversøiske investeringer blev ændret. Fordi Irland har en stor overvægt amerikanske investeringer, har det slået særligt hårdt ud i Irland.

� Den store stigning i 1998-1999 er sværere at forklare, men pludselige stigninger af denne art skyldes typisk forandringer i beskatningsforhold eller valutaforhold

Kilde: O'Mahony, C., Barry, F. (2005), “Making Sense of the Data on Ireland's Inward FDI”. Journal of The Sta-tistical and Social Inquiry Society of Ireland Vol.XXXIV 2004/2005 pp28-65., samt “FDI in Ireland: Rea-son for Optism?”

Danmark er ikke ene om at opleve et stigende investeringsgab i forhold til udlandet. Lignen-de udviklinger ses også i Nederlandene og Tyskland, hvor investeringer udad landet er vokset hurtigere end investeringer ind i landet fra omkring 2004, jf. Figur 1.14. Set i det lys er ud-viklingen i Sverige ganske unik, i og med Sverige har tiltrukket investeringer i samme takt, som de har investeret i udlandet. Det er vigtigt at understrege, at der ikke i sig selv er noget ønskeligt i at have balance mellem indgående og udgående investeringer.


21

Figur 1.14 Stigende investeringsgab i de fleste lande – undtagen Sverige Mio. euro

Note: Figur viser indgående og udgående investeringer i de fem lande i mio. euro. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Eurostat investment positions

1.5. FORSKELLE I DEN SAMLEDE INVESTERINGSTAKT I LANDENE Den samlede indenlandske investeringstakt er et vigtigt element i forståelsen af den fortsatte stigning i udenlandske investeringer i Sverige og den tilsvarende negative udvikling i uden-landske investeringer i Danmark (hvilket også ses i Nederlandene og Storbritannien). En sammenligning mellem Danmark og Sverige viser, at der de senere år har været et betyde-ligt skifte i investeringstakten mellem Danmark og Sverige. Frem til midten af 2000’erne fulgtes investeringstakten et nogenlunde ensartet mønster i Danmark og Sverige, men fra omkring 2006 bremsede investeringstakten i Danmark op, mens investeringstakten fortsatte i Sverige frem til den finansielle krise i 20086. Fra 2008 til 2009 faldt investeringstakten i begge lande betydeligt, og i et omfang som ikke er set magen i de forgangne 20 år. I Dan-mark er investeringsomfanget fortsat med at falde i 2010 og 2011 og ligger nu tæt på indeks 90 i forhold 2005, mens investeringsomfanget i Sverige tog fart igen i 2010 og 2011 og er nu tæt på indeks 120 i forhold til 2005 og dermed tæt på niveauet inden krisen, jf. Figur 1.15.

6 Investeringstakten er her målt som udviklingen i faste bruttoinvesteringer.


22

I forhold til at forklare forskellen mellem Danmarks og Sveriges tiltrækning af udenlandske investeringer peger dette i retning af forklaringer, som er tæt forbundne til de generelle og dybereliggende investeringsvilkår i de to lande og knap så tydeligt på forskelle i de særlige forhold omkring udenlandske investeringer.

Figur 1.15 Der investeres mere i Sverige end i Danmark

Note: Faste bruttoinvesteringer, hele økonomien. Kilde: Nationalregnskab fra Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån.

Betragter man investeringskvoten (faste bruttoinvesteringer som andel af BNP), viser Euro-stat-data til og med 2010, at investeringskvoten i Danmark er faldet med cirka 5 procentpo-int siden toppen før krisen, mens investeringskvoten i Sverige kun er faldet med cirka 2 pro-centpoint i løbet af krisen7. Flere danske analyser har påpeget det store fald i den danske in-vesteringskvote: En analyse fra AE-rådet viser et fald i erhvervslivets investeringskvote fra ca. 21 procent i 2008 til ca. 16 procent i 20118. En helt tilsvarende udvikling vises af Erhvervs- og Vækstministeriet, som peger på, at erhvervsinvesteringerne faldt forholdsvis kraftigt i for-bindelse med tilbageslaget i 2008, og at danske erhvervsinvesteringer siden har udviklet sig svagt. Dette baseres på et fald i erhvervslivets investeringskvote fra knap 21 procent i 2008 til under 16 procent i 20109. Undersøges erhvervsinvesteringerne i Danmark, viser vores analyse et gab i forhold til tren-den i investeringsomfanget før krisen, og at Danmark har et betydeligt større investerings-mæssigt efterslæb som følge af krisen, end Sverige har. De danske erhvervsinvesteringer (per fjerde kvartal 2011) skulle være 35 procent højere for at komme på niveau med trenden fra 1999-2008. Det tilsvarende tal for de svenske erhvervsinvesteringer er en mere moderat stig-ning på 10 procent for at lukke gabet i forhold til den historiske trend før krisen, jf. Figur 1.16. Med til historien hører, at trenden i de svenske investeringer var højere end for de dan-

7 Statistiska Centralbyrån ”Sveriges ekonomi”, publiceret oktober 2011, viser denne sammenligning med Danmark (side 10). 8 AE-rådet ”Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80’erne”, udgivet april 2012. 9 Erhvervs- og Vækstministeriet (daværende Økonomi- og Erhvervsministerium), ” Investeringer og virksomheder-nes kreditvilkår” udgivet marts 2011.


23

ske investeringer. Erhvervslivets investeringer i Sverige øgedes med cirka 80 procent mellem 1999 og 2008, mens den tilsvarende danske stigning var på cirka 50 procent i samme perio-de.

Figur 1.16 Danmark har betydeligt større investeringsefterslæb end Sverige Index (1999K1 = 100) Index (1999K1 = 100)

Note: Kvartalsvise bruttoinvesteringer i erhvervslivet (eksklusive finansielle selskaber). Kilde: Egne beregninger på baggrund af nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån.

Branchesammensætningen af FDI har betydning

Ser man på sammensætningen af investeringer i de fem lande, så skiller Sverige sig også ud – denne gang sammen med Nederlandene. Begge lande har en betydelig højere andel af deres investeringer inden for fremstillingssektoren. Det er til trods for, at fremstillingssektoren ikke er betydeligt større i disse lande end i Danmark målt i forhold til BNP.

Figur 1.17 Sverige og Nederlandene har stor beholdning inden for fremstilling Procent af samlet beholdning

Note: Figuren viser den procentvise sammensætning af beholdningen af direkte udenlandske investeringer. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra OECD


24

En sammenligning på branchesammensætningen af beholdningen af udenlandske investerin-ger i Danmark og Sverige viser betydelige forskelle. De største svenske brancher med hensyn til udenlandske investeringer er kemisk industri og lægemiddelindustri samt øvrige serviceer-hverv. I Danmark er de to største brancher for udenlandske investeringer den finansielle sek-tor samt handel og transport10, jf. Figur 1.18.

Figur 1.18 Beholdning af udenlandske investeringer per branche, 2010 DANMARK SVERIGE

Note: Brancheinddeling kan ikke direkte sammenlignes. De svenske tal viser ikke tal for bankvirksomhed ligesom

udenlandsk ejerskab i en række andre brancher holdes fortrolige. Disse indgår i ”ikke branchefordelt”. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Nationalbanken og Statistiska Centralbyrån.

Sammenligner man brancheudviklingen i udenlandske direkte investeringer i Danmark og Sverige, finder man også forskelle. Vi har set på perioden 2007-2010, hvor forskellene i den totale mængde FDI for alvor begynder at træde frem. Der er store forskelle på ændringerne i de to lande. Udenlandske investeringer i Danmark øgedes kun med 23 mia. danske kroner fra 2007 til 2010, mens beholdningen af udenland-ske investeringer i Sverige steg med hele 466 mia. svenske kroner i samme periode. Udviklingen i Danmark er sammensat af en række sektorer med en pæn stigning, hvor især fødevareerhverv træder frem med en forøget beholdning på 41,1 mia. kroner, men også in-formations- og kommunikationsteknologi, IKT (+16,8 mia. kroner) og metal- og maskinin-dustri (+13,8 mia. kroner) hører til sektorer med øgede udenlandske investeringer i Dan-mark. Modsat er beholdningen af udenlandske investeringer faldet inden for handel og

10 Det skal bemærkes, at de svenske data ikke offentliggør udenlandske investeringer i banksektoren separat – inklu-sive banksektoren må det formodes, at den finansielle sektor også hører til blandt de største brancher i Sverige.


25

transport (-22,9 mia. kroner), finans (-12,9 mia. kroner) og erhvervsservice (-11,6 mia. kro-ner).

Figur 1.19 Ændring i beholdning af udenlandske investeringer i Danmark, 2007-2010 Mia. DKK

Note: Den danske brancheopdeling afviger fra den svenske. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks Statistik

I Sverige er det især livsmiddelserhvervet, der har tiltrukket flere udenlandske investeringer, og i forhold til Danmark har stort set alle erhverv fastholdt eller øget deres udenlandske inve-steringer. Dog går investeringer i øvrig fremstillingsindustri tilbage. Investeringer i medici-nalindustri går for eksempel frem i Sverige, men tilbage i Danmark

Figur 1.20 Ændring i beholdning af udenlandske investeringer i Sverige, 2007-2010 Mia. SEK

Note: Den svenske brancheopdeling afviger den danske. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Statistiska Centralbyrån

1.6. SAMLET VURDERING Samlet kan vi sige, at sat overfor de fire andre nordeuropæiske lande (Sverige, Nederlandene, Storbritannien og Irland), som er blandt de europæiske lande, der har klaret sig bedst i for-hold til at tiltrække udenlandske investeringer, har Danmark ikke formået at holde takt i


26

forhold til at tiltrække investeringer fra udenlandske virksomheder, jf. Figur 1.21. Sammen-lignet med niveauet for gennemsnittet af euro-landene i 2010 på 0,39 ligger Danmark pænt, men i modsætning til Danmark har gennemsnittet i euro-landene vist en stigende investe-ringsintensitet fra 0,09 i 1990 til 0,26 i 2000 ifølge UNCTAD’s opgørelse. Hvis Danmark skulle have holdt takt med Sverige og Nederlandene med hensyn til at til-trække en tilsvarende mængde udenlandske investeringer i forhold til BNP, skulle behold-ningen af udenlandske investeringer i Danmark stige med 67 procent eller cirka 466 milliar-der kroner.11

Figur 1.21 Danmark sakker bagud de sidste 10 år i forhold til benchmarklande

Note: Figuren viser de senest tilgængelige data fra UNCTAD. Kilde: Copenhagen Economics analyse på baggrund af data fra UNCTAD World Investment Report 2011.

11 Der er her taget udgangspunkt i, at Danmarks beholdning af udenlandske direkte investeringer udgør ca. 700 milliarder kroner i 2010, og at Danmark skulle øge sin FDI-intensitet fra det nuværende niveau på 0,45 til niveauet i hhv. Sverige og Nederlandene på 0,75. Det svarer til en stigning på 67 procent eller en stigning i beholdningen til 1166 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 466 milliarder kroner i forhold til niveauet i 2010.


27

I det foregående kapitel viste vi, at beholdningen af udenlandske investeringer i Danmark er stagneret siden år 2000, mens danske virksomheders investeringer i udlandet er fortsat med at stige i uændret takt. Set over en årrække har Danmark klaret sig relativt dårligt i europæisk sammenhæng i forhold til at tiltrække udenlandske virksomheder. I dette kapitel vurderer vi hvilke rammebetingelser, der generelt er vigtige for at tiltrække udenlandske investeringer. Identifikation af de vigtigste rammebetingelser skal gøre os i stand til at vurdere de danske rammebetingelser for udenlandske investeringer og sammen-ligne med andre lande med henblik på at identificere forbedringsmuligheder i den danske indsats. Vi gennemfører således først en analyse af hvilke rammebetingelser, der kan vises at have en signifikant positiv indvirkning på investeringsbeslutninger. Dette kombinerer vi med analy-ser af, hvad udenlandske investorer selv peger på som de vigtigste beslutningskriterier for de-res investeringer. Vi finder et ret stort overlap. Denne analyse hjælper os til at identificere de faktorer, der har størst indflydelse på lokaliseringsbeslutningerne. Identifikationen af de vig-tigste rammebetingelser danner grundlag for de faktorer, som vi benchmarker Danmark på. Benchmarking af Danmark i forhold til de fire andre lande på de vigtigste rammebetingelser foretages i kapitel 3.

2.1. INTRODUKTION OM RAMMEBETINGELSER Udenlandske virksomheders beslutning om at etablere en virksomhed i Danmark eller i et andet land er langsigtet og drevet af ønsket om at tjene penge. Hvis udenlandske virksomhe-der ikke kan tjene tilstrækkeligt penge på at investere i Danmark, investerer de andre steder. Derfor må der fortsat være fokus på såvel værdiskabelsen som på omkostningsniveauet ved at operere i Danmark, herunder beskatning og mulighed for at hjemtage overskud. Danmark står overfor øget konkurrence om tiltrækningen af udenlandske investeringer, og med den økonomiske krise som bagtæppe er udfordringen større end nogensinde. En lang række forhold har betydning for hvor mange udenlandske investeringer, Danmark formår at tiltrække og fastholde. Nogle af disse forhold er vanskelige at ændre på, men har alligevel betydning for hvor mange investeringer, der kan tiltrækkes. Til denne gruppe (kal-det ”Grundlæggende faktorer”) hører økonomiens størrelse (BNP) og landets velstandsni-veau (BNP per indbygger). Begge disse har betydning for, hvor meget FDI Danmark kan forventes at tiltrække sammenlignet med andre lande. Ligeledes har geografi og sprog en be-tydning. Lande tæt på store naboer tiltrækker generelt mere FDI end lande, der ligger geo-grafisk isoleret. Engelsktalende lande tiltrækker generelt også mere FDI end lande med et andet sprog (og lande med samme sprog investerer mere med hinanden end lande med for-skellige sprog). Selvom forhold som landets størrelse og sprog ikke er fuldstændigt urokkeli-ge, er det ikke størrelser som en fornyet investeringsfremmepolitik vil kunne forventes at ændre meget på, og derfor anser vi dette som FDI-grundlaget. Bortset fra velstandsniveau i

Kapitel 2 IDENTIFIKATION AF VIGTIGSTE RAMMEBETINGELSER


28

mellemgruppen i forhold til de øvrige lande12 begrænses Danmarks vilkår for at tiltrække in-vesteringer af, at vi er det mindste land i gruppen, vi ligger relativt isoleret, og at dansk er et lille sprog, som sammenlignet med for eksempel Irland og Storbritannien ikke giver en for-del. Dette er markeret med farver i det opstillede scorecard for Danmarks evne til at tiltræk-ke FDI. FDI tiltrækkes også til lande med økonomisk og politisk stabilitet og med velfungerende of-fentlige institutioner. Disse placerer vi i samme kategori som størrelse, sprog og geografi ud fra den betragtning, at dette er grundvilkår for alle de nordeuropæiske økonomier, som vi sammenligner med, og dermed ikke forhold som de udvalgte lande adskiller sig væsentligt på indbyrdes (men nordeuropæiske lande klarer sig generelt godt på disse parametre.) Af denne grund er disse parametre ikke rangordnet i vurderingen (og er derfor ikke farvede i figuren). De rammebetingelser, som mere direkte kan påvirkes, og som har betydning for tiltrækning af FDI placerer vi i to grupper: ”Kvalitative faktorer” og ”Omkostningsfaktorer”. Den første gruppe handler om, hvor let det er at drive forretning (hvor Danmark ligger i top), og hvor god infrastrukturen er både med hensyn til transport og kommunikation (hvor Danmark ligger fint). De kvalitative faktorer inkluderer også forskning og udvikling (hvor Danmark er i top) og om tilstedeværelsen og styrken af erhvervsklynger (hvor benchmarkingen indikerer en mulig svaghed). Kvaliteten af FDI-rammerne handler også om uddannelse og om ar-bejdsmarkedsforhold, hvor Danmark klarer sig godt i en sammenligning med de fire lande. Endelig medtages kultur og livskvalitet som en kvalitetsparameter for FDI, og her hører Danmark til i midten af de fem lande. Investorer lægger dog ikke kun vægt på kvaliteten af en bestemt lokalisering. Omkostninger-ne hører også med til beslutningen. Her klarer Danmark sig fint på forretningsomkostnin-ger, men mindre godt på lønomkostninger, skat og på særlige økonomiske FDI-incitamenter.

12 Danmarks BNP per indbygger er ifølge Eurostat tal for 2011 på niveau med Sveriges, Irlands og Tysklands, mens velstanden er højere i Nederlandene og lavest i Storbritannien (korrigeret for købekraft).


29

Figur 2.1 Score-card for Danmark i forhold til tiltrækning af investeringer

Note: Farverne angiver Danmarks score i sammenligning med de fire øvrige lande på den pågældende parameter. Der er sammenlignet med Sverige, Nederlandene, Storbritannien og Irland.

Kilde: Copenhagen Economics

Endelig hører indsatsen omkring markedsføring og investeringsfremme også med til billedet. Dette analyseres på et senere tidspunkt. Samlet set er det nødvendigt at vurdere både de givne og påvirkelige rammevilkår og investe-ringsfremmeindsatsen for, at Danmark fremadrettet kan tiltrække flere udenlandske virk-somheder.

2.2. IDENTIFIKATION AF RAMMEBETINGELSER Ovenstående model for benchmarking af FDI-rammebetingelse bygger på en analyse af vig-tigheden af forskellige parametre for investeringsbeslutningerne. I forbindelse med identifi-kation og vurdering af vigtighed af rammebetingelser for FDI har vi set på tre elementer:

a) Empirisk/økonometrisk viden om effekter af rammebetingelser i forhold til FDI b) Surveys og anden kvalitativ information om hvad udenlandske investorer lægger

vægt på c) Restriktioner og barrierer for FDI

2.3. ØKONOMETRISKE STUDIER AF RAMMEBETINGELSER FOR FDI Fra tidligere studier og analyser har vi viden om hvilke rammebetingelser, der har en målbar effekt på FDI. Økonometriske/empiriske studier af FDI kan bidrage med vigtig viden om hvilke faktorer, der statistisk set kan siges at tiltrække FDI. Mange af sådanne studier anven-des på såvel i-lande som u-lande og peger på parametre som lav korruption og politisk stabi-litet. Disse er selvfølgelig vigtige, og her står Danmark godt, men det er ikke punkter, der skiller os ud fra andre nordeuropæiske lokaliseringer, som også performer tilstrækkeligt godt på disse parametre til, at det ikke er en hindring for at kunne tiltrække FDI.


30

Derfor har vi i analysen zoomet ind på de faktorer, hvor Danmark har mulighed for at skille sig ud i forhold til vores nordeuropæiske naboer. Vi vil fokusere vores analyse på disse ele-menter. Vi ved allerede en hel del om disse parametre, og hvad der kan siges at have en målbar effekt på tiltrækning af FDI. Fra et stort europæisk studie baseret på mikro-observationer fra mere end 1 mio. europæiske virksomheder og deres ejerskab (herunder udenlandsk ejerskab) har vi et meget solidt materiale til at kunne identificere de rammebetingelser, som har en beviselig effekt på at tiltrække FDI13. Disse resultater understøttes af den nyeste litteratur inden for FDI14. Vores analyser viser, at lokaliseringen af udenlandske virksomheder i Europa i stor grad er styret af virksomhedsspecifikke forhold, og at kun en mindre del af variationen i udenlandsk ejerskab kan forklares med forskelle i rammebetingelser og andre økonomiske faktorer så som økonomiernes størrelse. Ca. 20 procent af variationen kan forklares ud fra rammebetin-gelser. Der kan dog identificeres nogle ganske tydelige og systematiske forskelle mellem de regioner, der tiltrække megen FDI og de regioner, som tiltrækker mindre FDI. Vores analyser på eu-ropæiske data viser – i lighed med andre studier – at udenlandske virksomheder alt andet lige tiltrækkes til lande og regioner med:

� Adgang til et stort nationalt marked (markedstørrelses-effekt) � Grænse med investors hjemland og/eller har samme sprog (nærheds- og kulturef-

fekt) � Har mange avancerede forbrugere og høj købekraft (BNP per capita-effekt) � Gode sprogkundskaber, business English (internationaliseringseffekt) � Lave selskabsskatter (fiskal incitaments-effekt) � Lav arbejdsløshed (fleksibelt arbejdsmarkeds-effekt)

De udenlandske virksomheder vælger først og fremmest et investeringsland – ikke en region, og heller ikke EU som helhed. Når de har valgt et land, lokaliserer de udenlandske virksom-heder sig i stor udstrækning i områder med:

� En stor andel af andre udenlandske virksomheder (signaleffekt) � En høj andel af konkurrenter, kunder og underleverandører (klyngeeffekt) � God infrastruktur og tilgængelighed, især til hjemregionen (tilgængelighedseffekt) � En højt uddannet regional arbejdsstyrke (talenteffekt) � Et højt niveau for F&U-udgifter (innovationseffekt) � Høj penetration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT-effekt)

13 Se analysen ”FDI and Regional Development” udført af Copenhagen Economics for EU Kommissionen i 2008. 14 Se analysen ”Impact of EU outward FDI” udarbejdet af Copenhagen Economics for EU Kommissionen i 2010.


31

Alle disse ovenstående rammebetingelser har en målbar og statistisk signifikant effekt på til-trækningen af FDI. Som det fremgår, er der mange betydende rammebetingelser, og hver især har en målbar om end lille effekt på tiltrækningen af FDI. Resultaterne er endvidere be-kræftet af en række andre studier (se Boks 2.1), men få har gennemført så omfattende esti-mationer på et paneuropæisk datamateriale.

Boks 2.1 Økonometriske studier af FDI-tiltrækning i Vesteuropa � Study 1Study 1Study 1Study 1: Copenhagen Economics (2006) "Study on FDI and regional development“ > Estimates the importance of location factors for approximately 100,000 foreign firms in Europe.

Around 2.2 million local firms in the sample. The data is from 1995-2004. � Study 2Study 2Study 2Study 2: OECD (2008) "Policies to attract foreign direct investment: An industry-level analysis“ > Analyses policies to attract Foreign Direct Investment (FDI) based on a sample comprising the US plus

six EU countries (US-plus-EU-6) and four Central and Eastern European Countries (CEEC-4). The anal-ysis draws on industry-level data for 1995-2003.

� Study 3Study 3Study 3Study 3: Disdier & Mayer (2003) "How different is Eastern Europe? Structure and determinants of loca-tion choices by French firms in Eastern and Western Europe“

> The paper focuses on the determinants of location choices of French multinational firms in Europe and investigate the relevance of an East-West structure. Our sample includes 1843 location choices in 19 countries over the period 1980-1999

� Study 4Study 4Study 4Study 4: Basil et al. (2003) "Location choice of multinational firms in Europe: the role of national boundaries and EU policy“

> Studies the location choice by using data from 5,761 foreign subsidiaries established in 55 regions in 8 EU countries over the period 1991-1999

Kilde: Copenhagen Economics

Markedsstørrelse (BNP)

Stort set alle studier finder, at et lands markedsstørrelse (målt ved BNP) er en vigtig faktor i lokaliseringsvalget. Store lande tiltrækker mere FDI end små lande alt andet lige. Dette resul-tat finder vi også, når vi ser på resultater estimeret på regionale data inden for Europa. Det betyder, at selvom EU’s indre marked i sig selv har en betydning i forhold til at tiltrække in-vesteringer fra ikke-EU lande, er der stadig en række nationale forhold og begrænsninger, der gør, at investorer betragter hvert EU-land for sig – og ikke blot som en del af et integreret EU uden grænser. Markedsstørrelseseffekten vil alt andet lige være en ulempe for Danmark, hvor flere investorer, der kun ønsker at oprette én investering i Nordeuropa eller i Skandina-vien, vil have en tilbøjelighed til at vælge et af de større lande som for eksempel Sverige eller Nederlandene.

Velstandsniveau (BNP per indbygger)

En del af studierne finder en velstandseffekt, som indikerer, at lande med velstående og avancerede forbrugere tiltrækker mere FDI. Andre studier finder en negativ velstandseffekt, hvilket forklares med, at mere velstående lande generelt også har højere kapitalintensitet, hvorfor de tiltrækker færre udenlandske investeringer.

Geografisk nærhed og sprog

Alle økonometriske undersøgelser viser, at sprog og geografi har betydning for omfanget af udenlandske investeringer. Udenlandske virksomheder investerer mere i lande, der ligger tæt på, og de investerer mere i lande, som har samme sprog. På denne parameter har Danmark også en ulempe i forhold til de øvrige lande (på nær Sverige). Nederlandene har fordelen ved


32

at ligge tættere på flere store lande sammenlignet med Danmark. Irland og Storbritannien har fordelen af sproget.

Politisk stabilitet, økonomisk stabilitet og kvaliteten af institutioner

Mange af de økonometriske studier viser en effekt af disse forhold, når det drejer sig om for-skelle mellem for eksempel i-lande og u-lande. I sammenligninger mellem nordeuropæiske lande er der dog ikke tilstrækkeligt store forskelle til, at Danmark kan skille sig ud.

Forskning og udvikling

De fleste studier finder en positiv sammenhæng mellem et højt niveau for forskning og ud-vikling og tiltrækningen af udenlandske investeringer.

Uddannelse

Et højt uddannelsesniveau bidrager generelt til at tiltrække flere investeringer.

Fleksibelt arbejdsmarked

De fleste økonometriske studier finder ingen eller kun svag forklaringskraft i forhold til, at et fleksibelt arbejdsmarked kan tiltrække investeringer. Det kan delvis tilskrives et målepro-blem, da det kan være vanskeligt at måle fleksibiliteten af arbejdsmarkederne. De fleste stu-dier anvender lav arbejdsløshed som indikator for fleksibilitet. Lav arbejdsløshed kan være et tegn på stor fleksibilitet (hvilket antages at være positivt), men det kan også være en indika-tor på knaphed på arbejdskraft (hvilket kan antages at virke negativt). Klynge effekKlynge effekKlynge effekKlynge effekt t t t De fleste studier, der undersøger effekter af klynger, finder, at klynger tiltrækker FDI. SSSSkatkatkatkat De fleste studier behandler alene selskabsskattesatsen. Effekten af selskabsskatteraten er blan-det i de økonometriske studier, hvilket indikerer, at investorer i forskellige sektorer vurderer selskabsskatten forskelligt. I en analyse af FDI og selskabsskat på sektorniveau viser Stöwhase (2005), at effekter af selskabsskat varierer fra sektor til sektor. LLLLønomkostningerønomkostningerønomkostningerønomkostninger Lønomkostninger har generelt blandede resultater i de økonometriske studier. Den relativt lave vigtighed kan skyldes, at investorer er mere drevet af markedsadgang end af omkostnin-ger, når de vurderer investeringslokaliseringer i Nordeuropa. Det kunne også være en indika-tion af, at investorer interesserer sig for højtuddannede og dermed er mindre følsomme over-for lønniveauet, så længe det er rimeligt


33

Sammenfatning af økonometriske studier

Sammenfatningen af de økonometriske studier er vist i Figur 2.2 nedenfor.

Figur 2.2 Sammenfatning af vigtighed pba økonometriske studier

Note: På baggrund af studier i boks 2.1 Kilde: Copenhagen Economics

Fordelen ved at basere vurderinger af rammebetingelsernes vigtighed på sådanne studier er, at det er baseret på økonomisk videnskab og på tal og fakta. Endvidere har tilgangen den fordel, at materialet kan anvendes til at vurdere forbedringsmuligheder og opgøre, hvor me-get mere FDI et land vil kunne tiltrække (alt andet lige) ved at forbedre sig på en eller flere af rammebetingelserne. For eksempel vil man kunne foretage en vurdering af, hvor meget mere FDI man kan tiltrække ved at øge F&U-udgifterne med 1 procent eller ved at øge andelen af højtuddannede med 1 procent (eller en hvilken som helst anden af ovennævnte parametre). Ud over ovennævnte rammebetingelser findes der også studier, som peger på, at generel markedsføring (nation branding) kan have effekt på tiltrækning af FDI. Disse studier bruger ikke branding-indeks direkte i estimationerne, men bygger på data om gensidig tillid mellem lande, og det argumenteres for, at markedsføring og indsatser omkring offentlighedsdemo-krati (også kaldet Public Diplomacy) har en effekt på tilliden til et land og dermed på sigt til-trækningen af FDI15. Derfor bør fremtidige indsatser for at fremme tiltrækningen af uden-landske investeringer også medtage de muligheder for at tiltrække FDI, der ligger i at fort-sætte og/eller forbedre den generelle markedsføring af Danmark.

15 Dekker et al (2007) viser således, at tillid øger udenlandske investeringer. Beregninger foretaget af Reputation In-stitute indikerer også en positiv korrelation mellem deres country reputation målinger og graden af FDI tiltrækning, omend størrelse af disse estimater skal tages med visse forbehold. Det viser dog, at der kan være en positiv effekt af offentlighedsdemokrati og at et generelt godt omdømme og et godt nation brand kan fremme tiltrækningen af udenlandske investeringer, hvorfor dette kan medtages i benchmarkingen.


34

2.4. SURVEY OG KVALITATIV INFORMATION OM INVESTERINGSKRITERIER En anden kilde til vurdering af hvilke rammebetingelser, som udenlandske investorer lægger vægt på, kommer fra spørgeskemaundersøgelser blandt de udenlandske virksomheder. For eksempel stillede Economist Intelligence Unit spørgsmålet: ”How significant are the fol-lowing factors to your worldwide direct investment decisions?” til et panel på mere end 300 globale virksomheder16. Prioriteringen på den baggrund ser ud som følger med de højest pri-oriterede områder øverst:

� Ease of doing business � Political stability � Cost of doing business � Fiscal certainty � Intellectual property protections � Tax incentives for investors � Regulatory incentives for investors � Access to pool of local skilled labour � Ease of attracting key mobile international staff (cost of living, quality of life etc.)

Når der derimod spørges til de væsentligste grunde for at virksomheden selv har investeret i Irland, så er rækkefølgen en anden, igen med de højest prioriterede emner øverst:

� Competitive corporate tax regime � Access to Irish market � Ease of doing business (e.g. low bureaucracy, good labour relations) � Economic and political stability � Certainty/clarity of legislation � Sector-specific tax incentives (e.g. R&D credits, low royalties) � Interest rates � Presence of a cluster in our industry or activity � Member of the euro zone and/or stability of the euro � Competitive labour tax regime � Access to government � Good physical and IT infrastructure � Access to EU market � Educated and skilled labour force � Ability to operate in the English language � Personal tax rates

Spørges der derimod mere generelt til virksomhedens syn på Irlands konkurrencemæssige fordele (med spørgsmålet: ”In your view, which competitive advantages does Ireland have to offer?”), bliver rækkefølgen i prioriteringen igen en anden.

16 Se rapporten ” Investing in Ireland: A survey of foreign direct investors” udarbejdet af Economist Intelligence Unit for det irske advokatfirma Matheson Ormsby Prentice i marts 2012.


35

Det viser dels, at der ikke kan gives noget entydigt svar på den indbyrdes vigtighed af ram-mebetingelser, og dels at der trods alt er et vist sammenfald mellem, hvad der prioriteres hø-jest blandt investorerne, når de bliver spurgt, og så de parametre som fremkommer i økono-metriske studier. Vi har gennemgået svarene fra tre relativt nye surveys, hvor virksomheder, der investerer eller overvejer at investere i nordeuropæiske lande, er blevet spurgt om hvilke faktorer, de lægger vægt på (se Boks 2.2).

Boks 2.2 De anvendte surveys � Survey 1Survey 1Survey 1Survey 1: European attractiveness survey 2011, Ernst & Young > 812 international decision makers were interviewed about the most important factor that companies

take into account when deciding on a location for FDI. About 50 % of the respondents were European businesses, 30% North American and 14% Asian. 85% have a presence in Europe.

� Survey 2Survey 2Survey 2Survey 2: Foreign Investors Survey, Statistics Denmark, 2010 > Survey of nearly 200 foreign enterprises that considered investing in Denmark in the period 2006 to

2008. A clear majority of the companies in the survey did end up investing in Denmark.

� Survey 3Survey 3Survey 3Survey 3: Investing in Ireland - A survey of foreign direct investors, Economist Intelligence Unit, 2012 > 315 global respondents. Respondents were spread throughout the world: 55% from North America;

21% from Western Europe; and 24% from the Asia-Pacific region or emerging markets. 60% of the respondents were from companies with operations in Ireland and 27% were planning on investing within the next three years.

Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Ernst & Young 2011, Danmarks Statistik 2010 og Economist In-telligence Unit 2012.

Survey-resultaterne peget i stor udstrækning på de samme faktorer som vigtige, som der også peges på i de økonometriske studier. På mange punkter er surveys også indbyrdes relativt konsistente i forhold til hvor mange, der angiver den pågældende faktor som ”meget vigtig”, selvom der er visse forskelle på vægtningen i survey 1 (hvor der spørges til selve lokaliserings-beslutningen) og survey 2 (hvor der spørges til pre-decision-fasen). Vi har på baggrund af svarene inddelt faktorerne i tre grupper i forhold til deres gennemsnit-lige andel, der angiver faktoren som ”meget vigtig”. Dette fremgår af Figur 2.3.


36

Figur 2.3 Sammenfatning af survey resultater

Note: Tabellen viser andele af respondenter der angiver den pågældende faktor som ”meget vigtig”. Ikke alle surveys

har medtaget hver eneste faktor. Kilde: Copenhagen Economics pba surveys i boks 2.2.

2.5. RESTRIKTIONER OG BARRIERER FOR FDI Ovenfor har vi peget på faktorer, der tiltrækker FDI. Der kan også være tale om barrierer el-ler restriktioner, som hæmmer tiltrækningen af FDI. Dette kan være reguleringsmæssige eller lovmæssige barrierer, som forhindrer, vanskeliggør eller fordyrer investeringer fra udlandet. Danmark har imidlertid en del FDI-restriktioner. For eksempel er det danske advokatmar-ked næsten lukket land for udenlandske advokater (i modsætning til Sverige). Vi har bench-market de fem lande i forhold til deres FDI-restriktioner og -barrierer på baggrund af seneste OECD-kilde. Analysen viser, at Danmark er mindre restriktiv end OECD-gennemsnittet, men at Dan-mark er mere restriktiv end de fire andre lande i benchmarkanalysen. OECD’s måling peger således på, at Danmark er mere lukket end de fire andre lande med hensyn mulighederne for udenlandske investorer. OECD har også vist, at der er sammenhæng mellem, hvor restriktive landene er og hvor meget FDI, der tiltrækkes.


37

Figur 2.4 OECD’s FDI restriktioner – Danmark mere lukket end de fire andre lande

Note: OECD måler restriktioner ud fra gennemgang af barriererne for udenlandske investeringer i en række sekto-

rer Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af OECD FDI Restrictiveness 2010.

En nærmere analyse af restriktionerne i de enkelte sektorer peger på tre områder, hvor Dan-mark i følge OECD er relativt restriktive i forhold til udenlandske investorer. Det ene er ejendomssektoren, hvor den danske score er på 0,90 ud af 1,00, og hvor kun Irland har re-striktioner (med en score på 0,25). Årsagerne og betydningen af dette bør undersøges nær-mere. Ejendomssektoren udgør en stor andel af FDI på cirka 10 procent, og hvis der er hin-dringer for udenlandske investeringer i en stor sektor, kan det være en del af forklaringen på det lavere FDI-niveau i Danmark. De andre to områder er inden for forretningsservice, hvor investeringsomfanget er mindre. Her peger OECD på advokatbranchen og på revisionsbran-chen, som sektorer med høje restriktioner for udenlandske investeringer. Ingen af de andre fire lande har nogen væsentlige restriktioner i forretningsservicesektoren. Dette kan desuden have store indirekte konsekvenser, idet udenlandske investorer ofte vil have et ønske om at kunne anvende deres eget internationale advokathus i forhold til en investering i Danmark. Udfordringen forekommer større inden for advokat- end inden for revisionsbranchen, hvor alle globale revisionshuse har kontorer i Danmark. Restriktionerne inden for forretningsser-vice bør ligeledes undersøges nærmere.


38

2.6. OPSUMMERING AF RAMMEBETINGELSERS VIGTIGHED På baggrund af ovenstående kan vi vurdere rammebetingelsernes vigtighed. Vores vurdering kombinerer de økonometriske og survey-baserede kilder til at give et konsolideret billede af vigtigheden af rammebetingelserne. De 18 rammebetingelser, der medvirker til at tiltrække FDI, er opsummeret i Figur 2.5. Faktorer, der virker begrænsende på FDI, er beskrevet i af-snittet ovenfor, og en indsats for at styrke FDI kan således også omfatte en reduktion af disse restriktioner.

Figur 2.5 Sammenstilling af faktorer efter vigtighed

Økonometriske studier +

Survey resultater =

Vigtigste rammebetingelser for tiltrækning af udenlandske investeringerVigtigste rammebetingelser for tiltrækning af udenlandske investeringerVigtigste rammebetingelser for tiltrækning af udenlandske investeringerVigtigste rammebetingelser for tiltrækning af udenlandske investeringer

Note: På baggrund af resultater i ovenstående afsnit. Kilde: Copenhagen Economics


39

I det foregående kapitel identificerede vi 18 rammebetingelser, som positivt kan medvirke til at tiltrække FDI. Vi inddelte disse i tre grupper efter deres vigtighed.

3.1. VALG AF BENCHMARKINDIKATORER Disse 18 rammebetingelser er alle vigtige, men nogle ser ud til at have større betydning end andre. Samtidig har vi også påpeget, at nogle af disse faktorer kun vanskeligt lader sig ændre – som for eksempel størrelsen på markedet eller nærheden til andre markeder. Faktorer, som der ikke eller kun meget vanskeligt kan ændres på, udelades af benchmarkanalysen. Dette gælder markedsstørrelse, afstand til andre lande og det historiske FDI-niveau. Det gælder og-så faktorerne omkring politisk og økonomisk stabilitet, hvor der ikke vurderes at være den store forskel på de fem lande. Vi benchmarker på særlige incitamenter, men vi mener ikke, at Danmark bør anvende disse. Rammebetingelser, der ikke medtages i benchmarkingen, er markeret med ” – ” i figuren nedenfor. Vi har valgt at medtage rammebetingelser fra alle tre grupper inddelt efter vigtighed. De 11 rammebetingelser, der medtages i benchmarkingen, er markeret med ”�” i figuren nedenfor. Den anvendte inddeling viser sig at gruppere de kvalitetsorienterede rammebetingelser i gruppe 1 med de vigtigste rammebetingelser (grønne gruppe). Det viser også, at gruppe 2 med de mellemvigtige rammebetingelser (gule gruppe) består af de omkostningsrelaterede rammebetingelser. Endelig medtages arbejdsmarkedsforhold og kultur/livskvalitet fra gruppe 3, som er de rammebetingelser, der har relativ mindst betydning (røde gruppe).

Figur 3.1 De udvalgte rammebetingelser til benchmarkingen

Note: Udvalgt og grupperet efter vigtighed på baggrund af kapitel 2. Gruppe 1 er vigtigst. Kilde: Copenhagen Economics

Benchmarking på de ti udvalgte rammebetingelser omfatter et stort antal indikatorer. I alt indgår 90 indikatorer, som tilsammen dækker de ti områder (af de 90 indikatorer er de 36 lønniveauer for forskellige stillingskategorier).

Kapitel 3 BENCHMARKING AF RAMMEBETINGELSER


40

3.2. HOVEDRESULTAT AF BENCHMARKING For at give et overblik er de fem lande blevet rangordnet på hver af de 90 indikatorer, og det bedst land er tildelt scoren 5, mens landet med den dårligste score på den pågældende indi-kator er tildelt scoren 1. Herefter er der beregnet en gennemsnitlig score for hvert område.

Figur 3.2 Score fra 1 til 5 på de vigtigste rammebetingelser

Note: Score er beregnet ud fra uvægtet gennemsnit på baggrund af rangorden på hver enkelt indikator. Score på

fem betyder bedste placering på pågældende indikator. Se bilag 1 for en liste med alle indikatorer og deres kilder.

Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra IDK samt egen dataindsamling

Samlet viser det et billede med gode danske rammebetingelser på en række områder. Dan-mark scorer således højest af de fem lande målt på:

� Ease of doing business � Infrastruktur � Uddannelse � Lav kontorleje � Arbejdsmarkedsforhold

Der er desuden benchmarket på beskatning, hvor IDK’s anvendte benchmarkværktøj omfat-ter selskabsskatten og en vurdering af beskatning af expatriates. Her ligger Danmark umid-delbart pænt, men der er efter vores vurdering behov for en yderligere nuancering af beskat-ningsspørgsmålet (se nedenfor). Danmark er også målt til at ligge dårligst af de fem på øko-nomiske incitamenter. Benchmarkingen viser også, at Danmark står dårligst eller næstdårligst af de fem lande målt på:

� Lønomkostninger � Beskatning


41

� Klynger Danmark ligger nummer to eller tre på:

� Forskning og udvikling (Danmark er nr. 2 efter Sverige) � Kultur og livskvalitet (Danmark er nr. 3 efter Sverige og Nederlandene)

3.3. GENNEMGANG AF DE ENKELTE OMRÅDER

Ease of doing business

Danmark klarer sig samlet set godt på ease of doing business. Af relative svagheder peges på kreditgivning samt investorbeskyttelse, ligesom kontrakthåndhævelse og insolvens er relative svagheder.

Ease of doing business: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)

InInInIndikatordikatordikatordikator DKDKDKDK SSSS NLNLNLNL IREIREIREIRE UKUKUKUK

Gennemsnitlig scoreGennemsnitlig scoreGennemsnitlig scoreGennemsnitlig score 3,83,83,83,8 2,62,62,62,6 2,22,22,22,2 2,72,72,72,7 3,73,73,73,7

Starting a business 3 2 1 5 4

Dealing with construction permits 5 3 1 2 4

Getting electricity 4 5 2 1 3

Registering property 5 4 3 1 2

Getting credit 3 2 1 4 5

Protecting investors 3 2 1 5 4

Paying taxes 4 1 2 5 3

Trading across borders 5 4 3 1 2

Enforcing contracts 3 2 4 1 5

Resolving Insolvency 3 1 4 2 5

Infrastruktur

Danmark kommer også godt ud i sammenligningen på infrastruktur. De relative svagheder for Danmark handler om tætheden af telefoner (fastnet), hvilket dog modsvares af mange mobilabonnenter. Danmark scorer også lavt på adgang til ledige kontorer.


42

Infrastruktur: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)

IndikatorIndikatorIndikatorIndikator DKDKDKDK SSSS NLNLNLNL IREIREIREIRE UKUKUKUK


Evaluation of air transportation 5 3 4 1 2

Total passengers carried 3 1 4 2 5

Travel time from city to airport by train 5 3 2 1 4

Travel distance from city to airport 5 1 4 3 2

Quality of overall Infrastructure 5 4 3 1 2

Density of road network 3 2 5 1 4 Maintenance and development of infrastruc-ture 5 3 4 2 1

Evaluation of the rail network 4 4 5 1 2

Density of the railroad network 3 1 5 2 4

National telephone density 1 5 2 3 4

Mobile phone subscribers 4 1 3 2 5

Broadband subscribers 5 3 4 1 2

Internet users 4 5 3 1 2

Office Vacancy rates 2 1 4 5 3

Klynger

Benchmarking af klynger vanskeliggøres af, at der ikke findes en entydig definition og af-grænsning af klynger, og derfor kan sammenligninger mellem lande være særligt vanskelige, når det gælder det overordnede billede i forhold til udbredelsen og styrken af et lands klyn-ger. Vi har i denne benchmarking anvendt EU’s Cluster Observatory som kilde til en sådan sammenligning, men vi er opmærksomme på, at selvom dette er det mest omfattende forsøg på at kortlægge og sammenligne europæiske klynger, er der fortsat en række metodiske ud-fordringer i forhold til at kunne afgøre, hvor et land har stærke eller svage klynger. Måler man på data i EU’s Cluster Observatory finder man, at Danmark scorer relativt dår-ligt, og at der forekommer at være en markant forskel i forhold til andre lande, når antallet af regionale klynger optælles, og når kvaliteten af dem opgøres på baggrund af Cluster Observa-tory’s tildeling af stjerner (se bilag 1 for en beskrivelse af metoden og for en liste med Dan-mark’s og Sveriges klynger). Metoden i EU Cluster Observatory er dog udfordret af en række dataproblemer, og der vil være en tydelig tendens til at undervurdere Danmarks klynger alene af den simple grund at Danmark behandles som én region i Cluster Observatory, mens Sverige opdeles i flere regio-


43

ner17. Dermed kan Danmark højest have én regional klynge i hver kategori, mens Sverige for eksempel har 8 forskellige regionale klynger inden for byggematerialeindustrien. Den regio-nale inddeling kan også have betydning for den tildeling af stjerner, som anvendes, fordi dis-se baseres på regionale koncentrationer og specialisering. Det betyder at lande med mere fint inddelte data forekommer mere specialiserede og med højere koncentrationer end Danmark, hvor der kun anvendes nationale data. Danmark kan dog teoretisk godt opnå tre stjerner i benchmarkingen, men metoden betyder, at større regioner alt andet lige vil score dårligere end mindre regioner. Danmarks relative svaghed omkring klynger understøttes også af den seneste Global Compe-titiveness Report 2012 fra World Economic Forum (WEF), som placerer Danmark i mid-tergruppen sammen med Nederlandene og efter Sverige og Storbritannien.18 Benchmarking foretaget af Copenhagen Capacity på udvalgte klynger (life science og IKT) viser, at Københavns-området samlet klarer sig bedre end Stockholms-området når mere præcise og detaljerede målepunkter for disse konkrete klynger tages i brug. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med konklusionen fra EU’s Cluster Observatory om, at Danmark som helhed klarer sig relativt dårligere på udbredelsen af klynger. Uddannelsesministeriet oprettede i 2008 programmet Innovationsnetværk Danmark, som samler og udvikler de stærkeste nationale klynger og netværk i Danmark. I dag er 22 natio-nale innovationsnetværk, som tilsammen dækker væsentlige danske F&U-styrkepositioner og -erhvervsområder. I gennemsnit deltager ca. 275 virksomheder i hvert af de 22 netværk, og samlet deltager næsten 6.000 virksomheder i de 22 innovationsnetværk. Sammenligninger med Tyskland og Sverige viser, at de danske netværk i gennemsnit har lige så mange med-lemmer som de tyske og flere end de svenske.19 Benchmarkingen indikerer en svaghed for Danmark på styrken og udbredelsen af klynger.

Klynger: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)



Number of clusters 2 3 4 1 5

Strength of clusters 1 2 3 5 4

17 EU Cluster Observatory anvender de gamle NUTS2-regioner fra 2003, hvor Danmark udgør én region. I den nyeste regionale inddeling udgøres NUTS2-regioner i Danmark af de fem danske regioner. 18 WEF rangordner landene på baggrund af et business survey blandt ledere i landene hvor de bliver bedt om at give en score fra 1 til 7 ift hvor udbyggede, veludviklede og dybe klyngerne er i det pågældende land (pga spørgmålet ”in your country’s economy, how prevalent are well-developed and deep clusters? 1 = nonexistent; 7 = widespread in many fields”). Her scorer Danmark 4,8 og Nederlandene 4,7, mens Sverige og Storbritannien scorer 5,1. Irland scorer lavest med 4,2. 19 Jf. rappporten “Clusters are individuals - Creating growth through cluster policies for cluster management excel-lence”, udgivet af Kompetenznetze Deutschland & Nordic Innovation, 2011.


44

Uddannelse

På uddannelses- og HR-forhold scorer Danmark også højt i forhold til de andre fire lande. Den eneste svaghed er arbejdstilladelser, hvor Danmark ligger lavest af de fem. Blandt andet nævner en del af vores kilder (virksomheder og rådgivere) visse problemer med såkaldte ”company short term transfers” – det vil sige problemer i forbindelse med korttids-overflytning af personale til Danmark. Samtidig nævnes visse problemer i forhold hastighe-den, hvormed visa kan udstedes, hvilket kan være en udfordring, såfremt udenlandske inve-storer ikke kan få visum tilstrækkelig hurtigt i forbindelse med en handel.

Uddannelse: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)

IndiIndiIndiIndikkkkator ator ator ator DKDKDKDK SSSS NLNLNLNL IREIREIREIRE UKUKUKUK


Language Skills 3 4 5 2 1

IT Skills 5 4 3 2 1

Employee Flexibility and Adaptability 4 3 2 5 1

Customer service / importance 5 4 2 3 1

Worker Motivation 5 4 3 2 1

Availability of Skilled Labour 4 2 3 5 1

Unemployment Rate 4 2 5 1 3

Foreign high-skilled people 1 2 4 3 5

Forskning og udvikling

På forskning og udvikling anvendes indikatorerne fra EU’s Innovation Scoreboard og her scorer Danmark også pænt, kun overgået af Sverige. Sverige og Danmark er henholdsvis nummer et og to i Innovation Scoreboard, hvor de sammen med Finland og Tyskland be-nævnes i gruppen ”innovation leaders”. Danmarks generelle styrke, men efterslæb i forhold til Sverige, bekræftes også af Copenhagen Capacity’s benchmarking af Københavns-området versus Stockholms-området på forskning og udvikling, hvor Stockholm scorer højere end København på en række indikatorer for forskning og udvikling. Copenhagen Capacity’s benchmarking placerer ligesom EU’s scoreboard, København og Stockholm som bedre end hovedbyerne i de andre tre lande. Den eneste svaghed ifølge opgørelsen fra Innovation Scoreboard for Danmark (sammenlig-net med de fire udvalgte lande Sverige, Irland, Nederlandene og UK) er på ”human ressour-ces” inden for forskning og udvikling, hvor Danmark ligger i midtergruppen i EU. Denne indikator omfatter antallet af nye ph.d.-kandidater, andelen af 30-34-årige med tertiær ud-dannelse og andel 20-24-årige med sekundær uddannelse. Danmark ligger efter Sverige på antallet af nye ph.d.-kandidater (Danmark er indeks 113 i forhold til EU27-gennemsnittet, mens Sverige er indeks 207) og på indikatoren for 20-24-årige med sekundær uddannelse (Danmark er indeks 86 i forhold EU27-gennemsnit, mens Sverige er indeks 109), mens ni-


45

veaet for andelen af 30-34-årige med tertiær uddannelse er ens i Danmark og Sverige (Dan-mark er indeks 136 i forhold til EU27-gennemsnittet, mens Sverige er indeks 140). Endvidere viser sammenligninger med Sverige, at Danmark har et efterslæb i forhold til Sve-rige på virksomhedernes F&U-investeringer samt på finansiering og støtte til F&U (se bilag 2). Desuden peger vi på, at nogle af Danmarks relative fordele på innovationsområdet i for-hold til Sverige er ved at forsvinde. Det gælder på intellectual assessts (patenter, trademarks og andre former for IPR), samt på innovators som dækker innovationen i små og mellemsto-re virksomheder. Begge disse forhold kan meget vel tænkes at have indvirkning på omfanget af udenlandske investeringer i Danmark og Sverige, og bevægelserne over tid på F&U-området ser ret entydigt ud til at falde ud i Sveriges favør.

F&U: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)


GeGeGeGennemsnitlig scorennemsnitlig scorennemsnitlig scorennemsnitlig score 3,93,93,93,9 4,14,14,14,1 2,32,32,32,3 2,52,52,52,5 2,32,32,32,3

Human resources 1 5 2 4 3 Open excellent, attractive research sys-tem 4 3 5 1 2

Finance and support 4 5 2 1 3

Firm investments 4 5 1 3 2

Linkages & Entrepreneurship 5 3 2 1 4

Intellectual assets 5 4 3 2 1

Innovators 4 5 2 3 1

Economic Effects 4 3 1 5 2

Forretningsomkostninger (Kontorleje)

På rammebetingelsen kontorleje er Danmark billigst af dem lande.

Lønomkostninger

På lønomkostninger anvendes opgørelser af lønniveauer for 36 forskellige stillingsbetegnel-ser. Generelt ligger Danmark dårligst på denne indikator – det vil sige med de højeste løn-ninger af de fem lande. Der er en klar tendens til, at lønningerne til ledende medarbejdere i Danmark ikke er på samme høje niveau som i de andre lande. Således er de danske lønni-veauer lave i sammenligning med de andre lande for følgende stillingsbetegnelser:

� CEO, Business Unit Manager, Head of Finance, Head of Sales, Head of IT og engineering manager.

Generelt er de danske lønninger højest af de fem lande. Anvendes lønningerne i industrien som rettesnor for den generelle udvikling, så viser sam-menligninger med Sverige (se bilag 3), at lønforskellene er vokset betydeligt i Sveriges favør


46

mellem 2001 og 2007, hvorefter forskellene er indsnævret lidt, men uden at det betydelige gab er blevet lukket. Dette billede stemmer overens med udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne over for udlandet (igen inden for fremstillingserhverv), som ligeledes forværredes betydeligt mellem 2001 og 2007. I 2007 var den danske lønkonkurrenceevne faldet med 20 procent i forhold til udlandet, og udviklingen frem til 2010 viser kun en moderat forbedring, hvor faldet er reduceret til 15 procent. Denne udvikling har utvivlsomt sat sine spor hos de udenlandske investorer, og det har medvirket til, at Sverige i perioden siden midten af 2000’erne har fremstået som betydeligt mere attraktivt end Danmark. Ikke alene var lønningerne lavere i Sverige, men retningen var nedadgående, mens de danske lønninger var høje og gik i opad-gående retning.

Beskatning

Der er desuden benchmarket på beskatning, hvor IDK’s anvendte benchmarkværktøj omfat-ter selskabsskatten og en vurdering af beskatning af expatriates. I diverse økonometriske un-dersøgelser anvendes der ofte meget forsimplede indikatorer på beskatningsområdet, hvor selskabskattesatsen anvendes som parameter. Dette, mener vi, giver et forsimplet billede, da sammenligninger også må inddrage hvilken base/beskatningsgrundlag, der beskattes, samt andre skatteforhold. Vi har derfor set nærmere på selskabskattesatsen, selskabsskattebasen, den effektive marginalbeskatning af selskaber, personbeskatning samt andre skattemæssige forhold af betydning for udenlandske investorer. Endelig har vi også identificeret nogle ud-fordringer omkring skattemæssig ustabilitet, som uddybes nedenfor. Selskabsskattesats er i midterfeltet Sammenligninger af selskabsskatten viser, at Danmark og Nederlandene har samme selskabs-skattesats på 25 procent, mens både Sverige og Storbritannien har lidt højere sats på hen-holdsvis 26,3 procent og 28 procent, mens Irland har betydelig lavere selskabsskat med en sats på 12.5 procent. Men bred skattebase udjævner den moderate sats Beregninger af den ”faktiske” selskabsskat baseret på beregninger af en såkaldt model-virksomhed foretaget af PwC og Verdensbanken, hvor også størrelsen af skattebasen tages med i betragtning, viser, at Danmark ligger relativt dårligere. Den ”faktiske” modelberegne-de selskabsskattesats for Danmark er opgjort til 22 procent, mens Nederlandenes er lidt lave-re (21%), Sveriges en del lavere (17%) og Irlands lavest (12%). Storbritannien ligger lidt over Danmark målt på denne måde med en beregnet sats på 25 procent. Beregning af modelvirksomhed viser høj marginalbeskatning i Danmark Benchmarking af skatteforhold er dog en kompliceret affære, og sammenligninger skal tages med forbehold. Andre beregninger af den såkaldte effektive marginalbeskatning, hvor blandt andet skattebasens størrelse tages med i betragtning indikerer, at Storbritannien har en bety-deligt lavere effektiv marginalbeskatning end Danmark, mens Sverige ligger på niveau med


47

Danmark, og Nederlandene ligger lidt over. Irland har betydeligt lavere effektiv marginal skat på virksomheder end Storbritannien20. Personbeskatning også vigtig Vi bemærker endvidere, at surveys med investorer peger på et konkurrencedygtigt selskabs-skatteregime som vigtigt, men også at personbeskatning er vigtig. Beskatning af medarbejde-re er også en del af det investeringsklima, som udenlandske virksomheder vurderer på. Per-sonbeskatningen påvirker nemlig mulighederne for at tiltrække og aflønne højtkvalificerede medarbejdere. Danmark klarer sig relativt dårligt på denne parameter ifølge OECD’s skatte-opgørelser. For højtlønnede er skattesatserne højere end for personer i andre sammenligneli-ge lande. Det kan anskues ved at se på skatten for en enlig medarbejder uden børn med en løn to tredjedele over en industriarbejder. Her slår topskatten ind i Danmark, mens de høje-ste progressionstrin i andre lande typisk først nås på et betydelig højere niveau. Øvrige elementer bør indgå i overvejelser om forbedringer af skattesystemet En vurdering af detaljerne i skattesystemet bør endvidere omfatte en sammenligning af dan-ske regler og praksis i forhold til udenlandske investorer, når det gælder om at tilbyde attrak-tive, stabile og gennemskuelige rammer på følgende områder:

� Beskatning af immaterielle rettigheder � Fradragsregler for F&U-investeringer � Beskatning af selskabstransfereringer � Afskrivningsregler � Beskatning af optioner og warrants � Begrænsninger i muligheder for at fremføre underskud21 � Opgørelse af ”retmæssig ejer” (beneficial owner)22

Endelig bør andre skatter og afgifter også tages med i betragtning, og det bør vurderes, hvil-ken rolle for eksempel energibeskatning har for lokaliseringen af industrivirksomheder. Det overskyggende problem - skattemæssig ustabilitet Samtlige virksomheder, interesseorganisationer og investeringsrådgivere, vi har talt med, nævner som noget meget vigtigt punktet ”Skattemæssig ustabilitet”. Det vil sige, at det for-

20 Se studie udarbejdet af CPB fra Nederlandene og Oxford University for Business Taxation for EU Kommissionen ved brug af den såkaldte CORTAX model. 21 Der indføres pt. begrænsning i Danmark på 7,5 mio. DKK som det maksimale overskud, der kan skattemæssigt fremføres (Lovforslag L173). Dette rammer virksomheder, der har store investeringer, og små indtægter og vil såle-des ramme blandt andet ventureinvesteringer. Ændringen vil have relativt stor betydning i forskningstunge mindre virksomheder som for eksempel biotek. Begrænsningen på de 7.5 mio. kroner vil forplante sig til en lavere afkast-grad i investeringer, og i sidste ende sænker det lysten til at investere i DK – især i videntunge og investeringstunge vækstvirksomheder. 22 Flere kilder, vi har talt med, nævner problemer med, at Skat ændrer fortolkning i dette spørgsmål, således at en større del af indtægterne bliver skattepligtige i Danmark. ”ISS-sagen” er et eksempel på dette. Østre Landsret fri-fandt i afgørelsen af 20. december 2011 det luxembourgske moderselskab i ISS for Skatteministeriets krav om ud-bytteskat på 1,5 mia. kr. Den slags usikkerheder og juridiske tovtrækkerier virker ikke befordrende for at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark, og når regler og fortolkninger vurderes at være bedre og mere sikre andre steder, afskrækkes virksomheder fra at investere i Danmark.


48

hold, at de danske skatteregler er komplekse, og at de laves ofte om, og i særlig grad at der ændres praksis på vigtige områder, som beror på fortolkninger, og udviklingen opleves at gå entydigt i retning af en hårdere beskatning af multinationale virksomheder i Danmark. Det ovenstående eksempel med hensyn til beskatning af ”beneficial owners” er et eksempel på dette. Det nævnes også, at regler for holdingselskaber blev ændret kort tid, efter de blev ind-ført, og at en række investorer, der havde investeret i henhold gældende regler, blev negativt påvirket, da reglerne efterfølgende blev ændret. En højtstående repræsentant for en udenlandsk interesseorganisation udtrykker konsekven-serne af den skattemæssige ustabilitet således: ”Denmark has undermined its credibilty as in-vestor destination”.

Denne opfattelse er formentlig opstået som en kombination af den anvendte retorik og et re-sultat af Danmarks konkrete handlinger i en række sager, hvor uklarhed og omskiftelighed i regler og deres anvendelse har skabt et indtryk blandt investorer af, at den danske regering ikke tilbyder tilstrækkeligt stabile rammer og aftalevilkår, og der opstår stor usikkerhed om, hvorvidt regler og fortolkninger ændres. Derfor vælger en række investorer hellere et land, hvor man har stor sikkerhed for, at regler er regler og en aftale en aftale. Dette gælder både på skat og på regler for IPR og især regler for beskatning af IPR. Problemerne med det danske skattesystem bekræftes også af opgørelser fra World Economic Forum i forbindelse med Global Competitiveness Report 2012. Her placeres Danmark som nummer 130 ud af 142 lande, når det gælder udbredelse og effekt af beskatning. Sverige er nummer 113, mens Storbritannien (nr. 94), Nederlandene (nr. 45), og Irland (nr. 37) klarer sig betydeligt bedre på denne parameter. Samme konklusion går igen, når der spørges blandt virksomhedsledere til de 15 mest problematiske faktorer i forhold til at drive forretning i de fem lande. For Danmarks vedkommende nævnes ”skattesatserne” som det vigtigste (i 29 procent af svarene) og ”skattereguleringen” som det næst vigtigste (i 15 procent af svarene). Ingen af de andre fire lande har disse to faktorer som vigtigste forhindring for at drive for-retning.

Et generelt højt beskatningsniveau og i særdeleshed den skattemæssige ustabilitet er skadeligt for investeringslysten i Danmark for både indenlandske og udenlandske investorer, men den skattemæssige ustabilitet har måske særlig kraftig effekt i forhold til udenlandske investorer, som har mindre information og kendskab til regler og praksis. Dette understreger efter vores vurdering betydningen af sikkerhed, enkelthed og klarhed i skattelovningen, når det gælder om at tiltrække udenlandske investorer. Hvis skattelovgivningen er kompliceret og ændres med hyppige mellemrum, er det i sig selv et problem.

Særlige incitamenter

I en måling fra IMD World Competitiveness Yearbook scorer Danmark lavest af de fem lande på særlige incitamenter for udenlandske investeringer som for eksempel skattefrie år i forbindelse med nyetablering af en udenlandsk virksomhed. Dette måles ved hjælp af IMDs


49

indikator ”Investment incentives to attract foreign investors”. Irland scorer højest på denne indikator. Denne rammebetingelse bør overvejes nøje, førend ændringer besluttes. Særlige økonomiske incitamenter (fx gratis byggegrunde eller gratis husleje) virker måske på kort sigt, men på længere sigt forvrider det investeringsbeslutningerne kunstigt i retning af udenlandske inve-steringer og får i sidste ende den konsekvens, at nogle af de samfundsgevinster, der skulle op-stå i den danske økonomi, tilfalder den udenlandske investor som øget profit.

Arbejdsmarked

Danmark ligger godt i sammenligningen på arbejdsmarkedsfleksibilitet og i forhold til gode arbejdstidsreguleringer. Det skal dog tages i betragtning at det totale antal timer på årsbasis er lavt i Danmark, og at antallet af feriedage og helligdage generelt er højt. Den danske arbejdsmarkedsfleksibilitet har også sine negative sider. I forbindelsen med den økonomiske krise har en del amerikanske selskaber valgt at konsolidere deres nordeuropæiske aktiviteter i færre lande – for eksempel på life science-området. Det har betydet, at man har samlet aktiviteter i Sverige, netop fordi at det er lettere at afvikle ansættelser i Danmark. Det-te ændrer dog ikke ved, at en høj grad af arbejdsmarkedsfleksibilitet virker positivt på lang sigt i forhold til at tiltrække investeringer, og her klarer Danmark sig relativt godt.

Arbejdsmarked: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)



Working timeWorking timeWorking timeWorking time 1,81,81,81,8 2,52,52,52,5 4,04,04,04,0 4,04,04,04,0 2,82,82,82,8

Conditions of Employment 2 4 5 3 1

Total annual working hours 1 4 2 5 3

Public holidays 2 1 5 3 4

Annual vacation days 2 1 4 5 3

Labour market flexiblityLabour market flexiblityLabour market flexiblityLabour market flexiblity 5,05,05,05,0 3,03,03,03,0 2,02,02,02,0 4,04,04,04,0 2,02,02,02,0

Kultur og livskvalitet

Den sidste rammebetingelse drejer sig om kultur og livskvalitet. Livskvaliteten vurderes ge-nerelt højt (bedst af de fem), mens leveomkostningerne er højest i følge målingen, hvilket trækker ned. Målt på antallet af internationale skoler ligger Danmark i midten.


50

Kultur og livskvalitet: Landenes score fra 1 til 5 (5 er bedst)



Cost of living survey 1 5 4 3 2

Quality of living survey 5 3 4 2 1

Total number of international schools 3 4 3 1 5

3.4. KONKLUSION Et lille land som Danmark har store økonomiske fordele af udenlandske investeringer, der både bidrager med kapital, skaber arbejdspladser og giver viden og konkurrence til de hjem-lige virksomheder. Når det går væsentlig bedre for andre europæiske lande med at tiltrække udenlandske virksomheder, bør det give anledning til handling fra dansk side. Danmark er udfordret i kampen om udenlandske investeringer på grund af den lille størrel-se. Danmark er et modent marked, hvor der i en historisk økonomisk lavkonjunktur alt an-det lige vil være færre nye investeringsprojekter. Der er meget få investorer, som absolut skal være i Danmark. Samtidig svækkes Danmark i sammenligning med for eksempel Irland og Storbritannien af det danske sprog. Desuden medvirker den relativt perifere placering i Eu-ropa, trods en relativt god infrastruktur og tilgængelighed via lufthavne, til at Danmark skal arbejde ekstra-hårdt for at tiltrække investeringer. Der skal en klar differentiator til for, at Danmark kan skille sig ud i forhold til udenlandske investeringer.

Danmark klarer sig godt på ”nice to have”-faktorer

Set fra den positive side klarer Danmark sig relativt godt på en række faktorer: � Let og ubureaukratisk at oprette og drive en forretning i Danmark (jf. Ease of

Doing Business) � Arbejdsmarkedsfleksibilitet, hvor Danmark også klarer sig bedst af de fem lande. � Forskning og udvikling, hvor der trods visse svagheder opnås en pæn samlet range-

ring i forhold de fire andre lande. � Uddannelse og talent, hvor Danmark klarer sig bedst af de fem lande

Af disse fordele har de to førstnævnte karakter af ”nice to have”, og selvom det er faktorer, som indvirker positivt i forhold til at tiltrække investeringer fra udlandet, er det ikke fakto-rer, som Danmark kan skille sig afgørende ud på. De to sidstnævnte kan i princippet være faktorer, der kan være afgørende for lokaliseringsvalget, men det kræver, at Danmarks forde-le på disse parametre er tilstrækkeligt store til at opveje nogle af de oplevede udfordringer ved at investere i Danmark.

Danmark er udfordret på en række afgørende faktorer

Det er også positivt, at Danmark klarer sig relativt godt på mange rammebetingelser, men det er kritisk, at Danmark er ved at miste nogle af de konkurrencefordele, man tidligere har


51

haft. Danmark klarer sig relativt dårligt på en række faktorer, når vi sammenligner med de fi-re øvrige lande:

� Beskatning � Lønniveau � Særlige økonomiske incitamenter � Klynger � Samlet arbejdstid

Efter vores vurdering har de to førstnævnte faktorer afgørende betydning for lokaliserings-valget, og disse er de primære årsager til, at Danmark har vanskeligt ved at tiltrække uden-landske investeringer. Svaghederne på de øvrige punkter kan eventuelt kompenseres ved en tilstrækkelig overpræstation på andre faktorer. Det er dog ikke for sent at ændre på situationen. Den danske arbejdskraft er højt kvalificeret og attraktiv og besidder stor viden og kompetence på vigtige felter. Danske virksomheder og underleverandører er konkurrencedygtige inden for en lang række nicher og fagområder in-den for både fremstilling og service. Derfor er der muligheder for at forbedre og udvikle de danske rammebetingelser for udenlandske investorer på afgørende områder.


52

Vurderingen af mulighederne for en forbedret investeringsfremmeindsats er tæt knyttet til en forbedring af de underliggende rammebetingelser for udenlandske investeringer. Som situa-tionen ser ud i dag er Danmark ”a hard sell” over for udenlandske investorer på grund af ovenstående udfordringer. Uanset hvor godt den danske investeringsfremmeindsats udføres, vil den inden for de rammer, der er givet, have svært at promovere et produkt, der grund-læggende ikke er tilstrækkeligt attraktivt, når udenlandske virksomheder vejer fordele og ulemper op imod hinanden. Trods mange fordele på forskning, fleksibilitet og kvalitet i ud-dannelser, er omkostninger i form af høje lønninger og høj beskatning nået til et niveau, hvor balancen knækker. Lægger man dertil en stigende skattemæssig ustabilitet, skaber det tilstrækkeligt store usikkerheder til, at Danmark fravælges som investeringsland – selv på områder, som ellers grundlæggende er attraktive. Udenlandske virksomheder investerer for at maksimere den forventede langsigtede profit, men når omkostninger og usikkerheder stiger hurtigere end kvaliteten af de virksomheder og kompetencer, som tilbydes, så fravælges landet som investeringsland. Vores anbefalinger kan opdeles på dem, der bør løses på kort sigt, og dem, der kræver en me-re langsigtet indsats.

4.1. ANBEFALINGER PÅ KORT SIGT Det anbefales, at regeringen som det primære og på relativ kort sigt adresserer den opståede opfattelse blandt udenlandske investorer af stor skattemæssig ustabilitet og usikkerhed om regler og fortolkninger på skatteområdet i Danmark. Udfordringen er at genskabe tilliden og troen på, at udenlandske investorer kan investere langsigtet og under kendte forhold.

� Anbefaling 1:Anbefaling 1:Anbefaling 1:Anbefaling 1: Vi vurderer, at der vil være behov for at kunne tilbyde en 10-årig pakke, der tydeligt specificerer hvilke regler, der gælder på skatteområdet for uden-landske investorer, og som så vidt muligt sikrer mod ændringer i vilkår i de kom-mende 10 år. Det er væsentligt for tiltroen til en sådan aftale, at hele regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag en sådan aftale (se afsnit 3.5).

� Anbefaling 2:Anbefaling 2:Anbefaling 2:Anbefaling 2: Regeringen bør se nærmere på de identificerede barrierer for uden-landske investeringer i Danmark og finde tiltag, der kan fjerne eller reducere disse barrierer (se afsnit 2.5).

� Anbefaling Anbefaling Anbefaling Anbefaling 3333:::: Regeringen bør undersøge muligheder for et fast track for visuman-

søgninger for potentielle udenlandske investorer (se afsnit 3.5).

� Anbefaling Anbefaling Anbefaling Anbefaling 4444:::: Regeringen bør undersøge mulige forbedringer i vilkår vedrørende korttidsophold for ansatte på udenlandske virksomheder (se afsnit 3.5).

Kapitel 4 ANBEFALINGER OMKRING RAMMEBETINGELSER


53

4.2. ANBEFALINGER PÅ LÆNGERE SIGT Anbefalingerne på længere sigt handler om at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet ge-nerelt, og her vil der være overensstemmelse mellem de tiltag, som vil gavne erhvervslivets rammebetingelser generelt, og de tiltag, der vil forbedre rammerne for udenlandske investe-ringer. Hvis rammerne i Danmark indrettes, så de er attraktive for globalt orienterede danske virksomheder, er der stor sandsynlighed for, at det også er attraktivt for udenlandske globalt orienterede virksomheder. Vi anbefaler følgende tre områder som værende særligt vigtige for tiltrækningen af udenland-ske investeringer på længere sigt:

� Anbefaling 5Anbefaling 5Anbefaling 5Anbefaling 5:::: Forbedret lønkonkurrenceevne. Regeringen bør også af hensyn til tiltrækningen af udenlandske investeringer fortsætte indsatsen med at forbedre den danske lønkonkurrenceevne. Dette arbejde er sat i gang, og ud fra en udenlandsk investor synsvinkel er det afgørende, at dette arbejde fortsættes og resulterer i en normalisering af lønkonkurrenceevnen over for udlandet, hvilket kan opnås ved at lønningerne i Danmark stiger langsommere end i udlandet eller produktiviteten i Danmark stiger hurtigere end i udlandet over en længere årrække.

� Anbefaling 6: Anbefaling 6: Anbefaling 6: Anbefaling 6: Gennemgå det danske skattesystem med udenlandske investorers

briller og identificer mulige justeringer. Udover den ovenstående anbefaling om at forbedre stabiliteten i skattesystemet så kan der på længere sigt være behov for ju-steringer af skattesystemet på udvalgte områder, hvor forbedringer af attraktiviteten for udenlandske investorer kan forbedres. Alene det forhold at lande som Sverige og Storbritannien overvejer at sænke selskabsskattesatsen kan foranledige et behov for at se på tilsvarende justeringer i Danmark. Herudover peger vi på at følgende for-hold på indgå i en gennemgang af området: beskatning af immaterielle rettigheder, fradragsregler for F&U investeringer, beskatning af selskabs-transfereringer, af-skrivningsregler, beskatning af optioner & warrants, begrænsninger i muligheder for at fremføre underskud samt regler for opgørelse af ”retmæssig ejer”.

� Anbefaling Anbefaling Anbefaling Anbefaling 7777:::: Styrkelse af danske klynger. Regeringen bør også af hensyn til til-trækningen af udenlandske investeringer fortsætte indsatsen med at styrke de dan-ske erhvervsmæssige styrkepositioner. Dette arbejde er sat i gang i regi af vækstte-ams, og det vurderes som væsentligt for Danmarks langsigtede evne til at tiltrække udenlandske investeringer, at dette arbejde resulterer i flere og stærkere danske klynger.

� Anbefaling 8Anbefaling 8Anbefaling 8Anbefaling 8: Styrk talentindsatsen også for udenlandske talenter. Der er stadig masser af talent og veluddannet arbejdskraft tilstede i Danmark, men der er en be-kymring for langtidsudsigterne på grund af demografien, og det understreger et be-hov for at kunne tiltrække udenlandske talenter som vigtig indsats for at bevare langsigtet tiltrækning af udenlandske investeringer. Selvom vores benchmarking vi-


54

ser et højt uddannelsesniveau i dag, så viser fremskrivninger af demografien at ung-domsårgange bliver mindre og dermed mindskes tilførslen af nye højt uddannede til det danske arbejdsmarked. Denne bekymring afspejles også i de gennemførte in-terview.


55

I dette kapitel sammenlignes organiseringen af investeringsfremmeindsatsen i de fem lande. Fokus er på de fem statslige investeringsfremmeorganisationer: Invest in Denmark (IDK), Invest Sweden (IS), UK Trade & Investment (UKTI), Industrial Development Agency (IDA) og Netherlands Foreign Investment Agency (NFIA). Vi afdækker investeringsfremmeorganisationernes formelle status og ledelse, deres budget og finansiering, deres organisation ude og hjemme og det bredere nationale samarbejde om in-vesteringsfremmeindsatsen. Grundlaget for benchmarkingen er tilgængelige årsrapporter, analyser og andre oplysninger om de fem landes organisering og arbejde. Desuden er an-vendt input fra semistrukturerede interviews, der er gennemført med ledelsesrepræsentanter i landenes nationale investeringsfremmeorganisationer og i de regionale investeringsfremme-organisationer i hovedstæderne i landene.23 Der er store formelle lighedstræk i landenes måder at organisere investeringsfremmeindsatsen på. I alle lande er det statslige organisationer, som varetager investeringsfremmearbejdet. Men som det vil fremgå, er der betydelige forskelle i grad af uafhængighed, budgetter og fi-nansieringsform, i vægtningen af ude- og hjemmeapparat og ikke mindst i tilrettelæggelsen af samarbejdet med regionale organisationer.

5.1. ORGANISATORISK STATUS OG LEDELSE I alle fem lande varetages investeringsfremmeindsatsen af en statslig myndighed, og umid-delbart er der dermed en lighed mellem organiseringen og ledelsen af den statslige indsats i de fem lande. Der er dog reelle forskelle på, hvor uafhængige organisationerne er inden for den statslige ramme, som de alle opererer under. I Holland er den statslige organisation NFIA en del af det hollandske økonomiministeriums organisation og hierarki. NFIA har ikke en selvstændig organisation, ledelse eller bestyrelse. IDA og Invest Sweden er organisationer med en højere grad af selvstændighed og organisato-risk uafhængighed af andre ministerier. IDA er en uafhængig statslig organisation med egen ledelse og bestyrelse med repræsentanter fra de sociale partnere i det irske samfund. IDA’s uafhængighed understreges af, at IDA opererer under en lang tidshorisont med en 10-årig strategi og med målsætninger opstillet for en femårig periode. Invest Sweden er ligeledes etableret som en uafhængig organisation med egen ledelse uden for det svenske udenrigsmi-nisteriums formelle hierarki. Invest Sweden fusioneres fra 1. januar 2013 med det svenske Exportrådet (Swedish Trade Council) for at danne det nye Export- och Investeringsrådet. Dermed samles eksport- og investeringsfremmeindsatsen i Sverige efter en model der ligger

23 Se bilag 5 for en liste med interviewpersoner i de fem lande.

Kapitel 5 ORGANISERINGEN AF INVESTERINGSFREMMEINDSATSEN


56

tæt opad den nuværende danske organisering, hvor Invest in Denmark er en del af Eksport-rådet. Organiseringen af den danske og engelske investeringsfremmeindsats minder også om hin-anden. Både IDK og UKTI har en bestyrelse, som de refererer til, og som udstikker retnin-gen for organisationernes operative arbejde. I Danmark er det Eksportrådets bestyrelse24, og i Storbritannien er det et ”Executive Board”. Men både IDK og UKTI er samtidig en del af et ministerielt hierarki. Organisationerne er underlagt en minister og er afdelinger i ministerier. I England er UKTI ejet af to ministerier: Department for Business, Innovation and Skills (BIS) og Foreign & Commonwealth Office (FCO). I Danmark er IDK en del af Udenrigs-ministeriet. Ud fra sammenligningen af de fem organisationer kan vi se, at graden af selvstændighed i forhold til et ministerium har betydning på flere måder. Det kan fx påvirke opgavepriorite-ring, rekruttering, bemanding og virksomhedskultur. Fx har IDK, UKTI og NFIA ministe-rieopgaver og skal servicere topledelse og minister, indgå i koordinerings- og ledelsesopgaver og i tværministerielt arbejde. I IDK og i NFIA rekrutterer man også i højere grad internt fra ministeriet. Medarbejdere i ministerierne er omfattet af ”turnus” i systemet; det betyder, at de kommer fra andre jobs i organisationen og varetager jobbet på investeringsfremmeområ-det i en kortere periode, hvorefter de rykker videre enten til andre dele af ministeriet. Ud-skiftningen sker både på ledelses- og medarbejderniveau. Hos IDK er det især til stillinger i hovedkontoret, at der rekrutteres internt, og hvor der er udskiftninger som følge af turnus. De medarbejdere, som er ansat i de vestdanske regioner, er ikke omfattet af turnus, og her er der også ansat sektoreksperter udefra. I udeorganisationen kan der også ansættes eksterne sektoreksperter. I de lande, hvor der er en større grad af uafhængighed, refereres der ikke til en overordnet le-delse i ministeriet, og investeringsfremmeorganisationen udfører ikke ministerbetjening. Det er tilfældet i den irske organisation og i den hidtidige svenske organisation. Repræsentanter for den irske og den svenske investeringsfremme udtrykker, at de i højere grad har mulighed for at rekruttere fra den private sektor, fordi deres medarbejdere ikke er omfattet af turnus i ministeriet. I begge organisationer anerkendes det dog samtidig, at der er behov for at have personer ansat, som kender det politiske system og embedsapparatet. Der kan også være fordele ved, at investeringsfremmeorganisationen er en del af det politiske system. Det fremhæves som en stor fordel i investeringsfremmearbejdet, at IDK kan trække på en minister, på ambassadører og konsuler med videre, og det kan mange gange være med

24 Eksportrådets bestyrelse er sammensat af aktive erhvervsfolk med international erfaring, som repræsenterer en bred vifte af brancher og små og store virksomheder. Formålet er at sikre et tæt samspil mellem dansk erhvervsliv og Eksportrådet og herigennem medvirke til at fremme danske virksomheders eksport og internationalisering. Be-styrelsen er sammensat således, at et bredt spektrum af erhvervs- og eksportinteresser er repræsenteret. Bestyrelsen rådgiver også udenrigsministeren samt handels- og investeringsministeren i spørgsmål vedrørende regeringens ek-sport- og investeringsfremmepolitik. Se bestyrelsens sammensætning på: http://um.dk/da/eksportraadet/om/organisation/


57

til at åbne døre i udlandet. Der er desuden også en fordele på hjemmebanen ved, at investe-ringsfremmeorganisationen har sin egen minister, og at organisationen dermed har bedre ad-gang til de andre ministerier. Det må vurderes som en styrke, at IDK har sin egen minister med et specifikt ansvar for investeringer og med mulighed for at bringe investeringsområdet højere op på den politiske agenda i regeringssamarbejdet. Endelig medfører organiseringen i Udenrigsministeriets regi visse omkostningsbesparelser ved, at man undgår at opbygge paral-lelle strukturer, og der opnås omkostningsbesparelser ved at dele en række fællesomkostnin-ger med den øvrige del af Eksportrådet og resten af ministeriet.

5.2. BUDGET OG FINANSIERING Der er umiddelbart stor spredning på organisationernes bevilling til driften af deres investe-ringsfremmeaktiviteter, og der er også forskel på hvilke finansieringskilder, som organisatio-nerne har. IDK har det mindste budget med € 5,3 mio., mens UKTI har det største med knap € 100 mio. årligt.25 Set i forhold til befolkningsstørrelse er Danmark og Sverige nogenlunde på ni-veau med en bevilling på € 1 pr. indbygger. Nederlandene ligger lidt lavere. Især Irland skil-ler sig markant ud med en bevilling på € 8,2 pr. indbygger, der er otte gange større end IDK’s, mens UKTI har ca. € 1,6 pr. indbygger, jf. tabel 5.1. IDK har med €2.8 mio. en mindre basisbevilling end de øvrige fire organisationer. Den dan-ske basisbevilling udgør € 0,52 per indbygger mens investeringsfremmeindsatsen i Sverige basisfinansieres med € 0,64 per indbygger. IDK er således mere afhængig af ikke-basis finan-siering end de øvrige organisationer, og det gør IDK’s finansieringssituation mere usikker end i de andre lande, hvilket formodes at have negative konsekvenser for IDK’s langsigtede planlægning og stabilitet, og det gør det vanskeligere at fastholde medarbejdere og kontinui-tet i indsatsen. Eftersom en stor del af investeringsfremmeindsatsen drejer sig om at skabe re-lationer og sektor-ekspertise i udlandet vurderes dette at være en alvorlig udfordring for IDK, og det giver anledning til overvejelser om hvorledes en mere stabil finansieringssituati-on for IDK’s arbejde kan sikres.

25 Ud over IDK’s midler (inkl. den vestdanske investeringsfremme) anvender Copenhagen Capacity også midler til investeringsfremmearbejdet i størrelsesordnen € 4,3 mio. (ca. 32 mio. kroner) om året.


58

Tabel 5.1 Investeringsfremmeorganisationernes budget og finansiering, 2011, mio. € OrganisationOrganisationOrganisationOrganisation

Statslig Statslig Statslig Statslig bbbbasisasisasisasis----

finansieringfinansieringfinansieringfinansiering, , , , mio. mio. mio. mio. €€€€

Anden Anden Anden Anden statsligstatsligstatsligstatslig

finansering, finansering, finansering, finansering, mio mio mio mio €€€€

Anden Anden Anden Anden offentlig offentlig offentlig offentlig

finansiering finansiering finansiering finansiering (EU, regional (EU, regional (EU, regional (EU, regional

og lokal), og lokal), og lokal), og lokal), mio. mio. mio. mio. €€€€

Anden Anden Anden Anden finansiering, finansiering, finansiering, finansiering,

herunder herunder herunder herunder privat privat privat privat

finansiering, finansiering, finansiering, finansiering, mio. mio. mio. mio. €€€€

Total Total Total Total finansiering,finansiering,finansiering,finansiering,

mio. mio. mio. mio. €€€€

Finansiering Finansiering Finansiering Finansiering per per per per

indbygger,indbygger,indbygger,indbygger, iiii €€€€

IDK 2,8 1,3 1,2 0 5,3 1,0

UKTI 97,4 0 0 0 97,4 1,6

IDA 39,2 0 0,5 12,8 52,6 8,2

IS 6,3 0,8 0,9 0,8 8,8 0,9

NFIA 11,0 0 0 0 11,0 0,7

Note: IDK’s bevilling indgår som en del af Eksportrådets samlede bevilling. Også hos UKTI er det kun bevillingen til investeringsfremmearbejdet, der er med. Budget for IDA er for 2010. Budget for UKTI er for 1. april 2010 til 31. marts 2011. IDA’s anden finansiering indeholder tilskudsrefusioner. Opgørelsen af IDA’s totale finansiering indeholder ikke IDA’s tilskud relateret til F&U, træning og beskæftigelse i størrelsesordenen €108,5 mio. i 2010. IDA’s totale finansiering indeholder ikke IDA’s indtægter fra udlejning og forskellige finansielle indtægter, som til sammen udgør €9,6 mio. i 2010. Indtægter fra udlejning og finansielle indtægter er trukket ud af opgørel- sen af finansieringen, da disse indtægter mod svares af udgifter, bl.a. til vedligeholdelse af ejendomme, som ikke vedrører selve investeringsfremmearbejdet.

Kilde: Interviews og årsrapporter

Ser man på IDK, skal budgettet også vurderes i forhold til de opgaver, som IDK varetager sammenlignet med andre investeringsfremmeorganisationer. IDK har som del af et ministe-rium flere opgaver med fx ministerbetjening, interne koordinerings- og ledelsesopgaver i for-hold til resten af Eksportrådet, tværministerielt samarbejde osv. end mere uafhængig organi-sationer som Invest Sweden og IDA. IDK har desuden påtaget sig nye opgaver, bl.a. policy advocacy- og presseopgaver, hvilket også kræver ressourcer af organisationen. Dette skal tages med i betragtning, når IDK’s budget sammenlignes med organisationer, der ikke har samme brede opgaveportefølje.26 En anden problemstilling, der træder frem i sammenligningen, er organisationernes af-hængighed af finansiering fra forskellige kilder, herunder finansiering, som er tidsbegrænset. Både IDK og Invest Sweden har i deres 2011-budget været afhængige af tidsbegrænset finan-siering. I IDK’s tilfælde er tilskuddet fra Handlingsplanen for Offensiv Global Markedsfø-ring (HOGM) tidsbegrænset til udgangen af 2012. Det udgør størrelsesmæssigt 50 procent af IDK’s årlige driftsbevilling på Eksportrådets generelle finanslovsbevilling. De vestdanske regioners og Region Sjællands bidrag til finansiering af IDK er også midlertidige. Den mid-lertidige finansiering gør potentielt IDK sårbar. For kortsigtede bevillinger kan give proble-mer i forhold til planlægning af en flerårig indsats på markeder. Den kortsigtede bevilling kan også give problemer for ansættelser. IDK er i nogle situationer nødt til at lave kortvarige kontraktansættelser baseret på midlertidige bevillinger. Det kan i sig selv gøre det vanskelige-

26 Også andre investeringsfremmeorganisationer har flere opgaver, bl.a. UKTI g NFIA. Det ligger uden for ram-merne af denne opgave at vurdere nærmere, hvor stor en del af budgettet i de forskellige organisationer, der er reser-veret til investeringsfremmearbejde og til andre opgaver.


59

re at rekruttere. IDK har også oplevet, at ansatte har forladt organisationen, fordi der ikke var afklaring på, om den midlertidige bevilling ville blive videreført for en ny periode. Det var tilfældet med HOGM-finansieringen fra den første til den anden handlingsplanperiode. Kortsigtede projektbevillinger kan også give en binding i forhold til hvilke opgaver, der prio-riteres. Fx er der visse bindinger på HOGM-midler, der betyder, at IDK skal prioritere be-stemte opgaver, som er fastlagt i HOGM-planen. Størstedelen er anvendt til at styrke det ek-sisterende operative investeringsfremmearbejde, men en mindre del er anvendt til andre op-gaver.27 Invest Sweden har været i en lignende situation, hvor en udfasning af midlertidige projekt-bevillinger fra EU-strukturfondsprogrammer har haft som konsekvens, at organisationen har måttet afskedige 12 medarbejdere. Projektbevillingerne gav umiddelbart og kortvarigt et løft i organisationens aktivitetsniveau. De har også været vigtige for at få samarbejdet med de svenske regioner op at stå. Men det har vist sig svært at opretholde en stabil organisation ba-seret på projektbevillinger. Det har betydet, at Invest Sweden ikke i samme omfang vil indgå tidsbegrænsede projektkontrakter fremadrettet. I budgetterne i flere lande indgår også midler, som organisationerne får for at varetage inve-steringsfremmearbejdet i regionerne og på vegne af regionerne. Ofte er disse midler tidsbe-grænsede projektmidler. IDK får fx et regionalt bidrag på DKK 8 mio. fra foreningen Vest-dansk Investeringsfremme, som Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syd-danmark står bag, og 1 mio. kr. fra Region Sjælland. IDK får bidraget på baggrund af sam-arbejdsaftaler, der præciserer, at IDK varetager investeringsfremmearbejdet i regionerne. UKTI varetager opgaver i de engelske regioner, efter den britiske regering lukkede de såkald-te Regional Development Agencies (RDA’s), der indtil udgangen af 2011 stod for investe-ringsfremmeindsatsen i regionerne. Det skal i øvrigt bemærkes, at det irske IDA råder over betydelige subsidier til udenlandske investorer, som ligger ud over den statslige finansiering af deres drift opgjort i tabel 5.1. I 2010 ydede IDA tilskud til udenlandske virksomheder for i alt €108,5 mio. IDA kan yde projekttilskud til udenlandske investorer, som i forbindelse med deres lokalisering eller udvi-delse af aktiviteter i Irland går ind i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, gen-nemfører trænings- og opkvalificeringsprojekter i nyetablerede eller overtagne virksomheder. De kan også yde direkte virksomhedstilskud til lukningstruede arbejdspladser i bestemte re-gioner i Irland, der overtages af udenlandske investorer. Efter det oplyste yder IDA subsidier i halvdelen af alle de investeringsprojekter, som de får tiltrukket. Det drejer sig om ca. 75 projekter om året.

27 HOGM-midler er prioriteret til bl.a. policy advocacy, presse og generel markedsføring. Det har en positiv effekt for IDK’s resultater på længere sigt og IDK vurderer også selv, at HOGM-midlerne, der anvendes til presse og mar-kedsføring, styrker organisationens resultater.


60

5.3. UDE- OG HJEMMEORGANISATION I takt med globaliseringen foregår investeringsfremmearbejdet på flere og flere kontinenter og markeder. Det giver nogle betydelige organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer for investeringsfremmeorganisationerne. Det er vanskeligt med få ressourcer og et begrænset antal ansatte at dække 3-4 kontinenter og 10-15 fokusområder. Der er forskel på hvilke muligheder, som investeringsfremmeorganisationerne i de fem lande har for at være til stede på så mange markeder. Det er et ressourcemæssigt spørgsmål. Nogle er knyttet tæt op på ambassader og bruger dette apparat. Andre har en separat organisation ude, som ikke er hægtet op på ambassadenetværket. Vægtningen mellem ude og hjemme er dernæst også et spørgsmål om den strategi, som organisationerne har lagt i forhold til, hvor-dan de ønsker at håndtere kontakten med potentielle investorer fra den indledende kontakt til en evt. lokalisering og opfølgning. Det er endelig også et spørgsmål om, hvor det giver mest mening at have repræsentationer. Der vil typisk være større barrierer for investorer i nogle markeder for at investere i Danmark frem for andre. Fx må det umiddelbart formodes, at en investeringsfremmeorganisation kan gøre en større forskel for en kinesisk eller japansk virksomhed frem for en britisk eller tysk virksomhed, som alt andet lige har væsentlig nem-mere ved at få indsigt i et nabolands marked. De fem organisationers globale tilstedeværelse fremgår af figur 5.1.

Figur 5.1 Investeringsfremme organisationernes tilstedeværelse på markeder

Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af interview

UKTI har med 65 udekontorer på 33 markeder langt det største netværk af repræsentatio-ner, hvor der er ansat medarbejdere til at arbejde med at tiltrække investeringer til England, Wales, Skotland og Nordirland. Hertil kommer andre britiske ambassader og repræsentatio-ner, som også udgør en del af UKTI’s netværk, men uden dedikerede medarbejdere til inve-


61

steringsfremme. NFIA og IDA har hver 20 kontorer. IDK har 11 kontorer, hvormed organi-sationen direkte dækker 10 markeder. Invest Sweden har 6 kontorer. UKTI, NFIA og IDA har det mest forgrenede netværk i fx Nordamerika og Asien. Et finere netværk gør det muligt at holde tættere kontakt med og opbygge tættere relationer til poten-tielle investorer. NFIA, der er en del af det nederlandske økonomiministerium, har de sidste år lagt deres hid-til selvstændige kontorer sammen med ambassaderne og andre officielle repræsentationer, som Nederlandene har i udlandet. Kun to NFIA-kontorer er ikke en del af ambassaderne. Det har praktisk betydet, at NFIA-medarbejdere ude er blevet ansat på kontraktvilkår, som andre ambassademedarbejdere. Det nederlandske udenrigsministerium stiller gratis kontorer og andre faciliteter til rådighed for NFIA. Forklaringen på sammenlægningen er, at det gav mulighed for at spare ressourcer og udnytte synergier. IDA og Invest Sweden – begge organisationer som ikke er en del af et ministerium – har de-res egne kontorer. Invest Sweden er med seks kontorer i hhv. New York, Shanghai, Beijing, New Dehli og Tokyo den organisation, der har det mindste antal kontorer. Efter lukningen af kontorer i Europa for nogle år siden har Invest Sweden valgt kun at være repræsenteret uden for Europa, blandet andet ud fra en argumentation om at her er der større barrierer for investorer i forhold til at investere i Sverige. Invest Sweden har også vurderet, at det er vigtigt at være til stede på disse markeder ud fra en langsigtet betragtning. Det har dog også været et spørgsmål om økonomi. Invest Swedens fokus på oversøiske markeder har givet plads til, at regionerne efter aftale med Invest Sweden har opereret i Europa. Regionerne har dog ikke valgt at etablere kontorer i udlandet. Når fusionen med Swedish Trade Council kommer på plads senere i år, er forventningen, at Invest Swedens udeorganisation vil blive reorganiseret, og at Invest Sweden igen vil have folk på kontorer i Europa. Det er en klar tendens i alle lande, at repræsentationen i nye vækstmarkeder er øget markant-Først og fremmest er Asien prioriteret højt. Desuden er Storbritannien, Irland og Sverige de seneste år rykket ind i et andet vækstmarked: Brasilien. Organisationernes bemanding hhv. hjemme og ude giver et indtryk af, hvor tyngden i inve-steringsfremmeorganisationerne ligger. Der er således stor forskel på, hvordan organisatio-nerne bruger repræsentationerne i deres markedsførings- og salgsarbejde og kundekontakt. De fem landes bemanding ude og hjemme fremgår af figur tabel 5.2.


62

Tabel 5.2 Investeringsfremmeorganisationernes bemanding OrganisationOrganisationOrganisationOrganisation Antal ansatte i Antal ansatte i Antal ansatte i Antal ansatte i

hovedkvarteret og hovedkvarteret og hovedkvarteret og hovedkvarteret og evt. på evt. på evt. på evt. på regionale regionale regionale regionale

kontorekontorekontorekontorerrrr

Antal ansatte i Antal ansatte i Antal ansatte i Antal ansatte i udenlandske kontudenlandske kontudenlandske kontudenlandske konto-o-o-o-

rerrerrerrer

Samlet antal Samlet antal Samlet antal Samlet antal ansatteansatteansatteansatte

UdeUdeUdeUde----ansatte ift ansatte ift ansatte ift ansatte ift samlet antal samlet antal samlet antal samlet antal ansatte i pct.ansatte i pct.ansatte i pct.ansatte i pct.

IDK 26 24 50 48%

UKTI 290 226 516 44%

IDA 200 50 250 20%

IS 40 31 71 44%

NFIA 30 60 90 67%

Note: Opgørelsen omfatter også medarbejdere i organisationerne, som arbejder med generel markedsføring, fx web, presseopgaver, analyser, it og andre stabsopgaver. Antallet af UKTI-ansatte i hovedkvarteret samt regionale kontorer indeholder 2010 eksterne konsulenter (approksimativt), der er på kontrakt med UKTI


NFIA har den mest udetunge organisation målt på antal medarbejdere ude og hjemme med en ”ude-andel” på 67 procent. IDA har med 20 procent af medarbejderne på uderepræsenta-tionerne klart færrest medarbejdere ude i forhold til hjemmeorganisationen. IDK, NFIA og Invest Sweden ligger i midtergruppen med 40-50 procent ude. Balancen i bemandingen afspejler blandt andet hvilke opgaver, som udekontorerne varetager. I den nederlandske organisation lægges en større del af ansvaret ude, og der arbejdes i længe-re tid med sagerne på udekontorerne. I Nederlandene er det således ”sælgerne” ude på repræ-sentationerne, som har ansvaret for de enkelte investeringsprojekter. Undtagelsen er to nye områder, som betegnes som ”top sectors”. I IDK er det også udeapparatets investment ma-nagers, som kører projekterne med back up fra medarbejdere på kontoret i København og evt. fra medarbejdere i de fire regioner uden for Region Hovedstaden. Med en meget stærk og stor organisation i Dublin er den irske strategi på markederne i langt højere grad styret centralt fra hovedkontoret, men eksekveret ude. I Irland sidder lederne af de ”globale teams”, som dækker IDA’s forretningsområder, og som skal indfri de opstillede mål fordelt på forskellige geografier. På udekontorer sidder relativt få, men ”tunge” salgsfolk, som har den opsøgende og løbende kontakt med potentielle investorer, som man fra centralt hold og i samarbejde med markederne vil bearbejde. Når kontakten er etableret, er det ku-tyme, at der sendes folk fra Dublin ud til at deltage i møder med investorerne. En anden forklaring på den irske balance mellem ud og hjemme er, at IDA satser voldsomt på eksisterende udenlandske investorer, der allerede er i Irland. IDA arbejder således målret-tet og systematisk med at få dem forankret stærkere i den irske økonomi med flere og flere aktiviteter og funktioner. Dvs. at IDA bearbejder udenlandske virksomheder, som allerede har en tilstedeværelse i Irland. Især de mange amerikanske virksomheder med produktions-anlæg og store kundekontorer i Irland har man arbejdet på at få til at placere yderligere funk-tioner i Irland, fx forskning og udvikling. Det gør de med succes. 2/3 af deres successer i


63

2011 var med eksisterende investorer. I Danmark udgjorde eksisterende investorer til sam-menligning 17 procent af succeserne. Det seneste irske træk er at markedsføre Irland på in-novation. Det har givet anledning til at udpege en række nye målgrupper og til yderligere at fokusere indsatsen på at få investorer rykket op i værdikæden i Irland til gavn for produktivi-tet og vækst i Irland. UKTI har den største organisation med 516 medarbejdere dedikeret til investeringsfremme; heraf er 226 medarbejdere placeret på de 65 kontorer rundt i verden. UKTI har dog næsten lige så mange medarbejdere i England, hvilket ikke altid har været tilfældet. Det høje antal medarbejdere i England skyldes UKTI’s overtagelse af de regionale investeringsfremmeopga-ver. I realiteten er det dog ikke UKTI-medarbejdere, som laver investeringsfremmearbejdet i regionerne. UKTI har tegnet en kontrakt med et konsulentfirma (PA Consulting Group), der har fået til opdrag at dække alle engelske regioner uden for London. I London er mar-kedsføringsorganisationen London & Partners, der er en fusion mellem Think London, Study London og Visit London, den regionale partner. I Skotland, Wales og Nordirland er der også fortsat regionale organisationer. Den nye struktur i Storbritannien betyder, at UKTI’s 80 ansatte på hovedkontoret suppleres med 210 kontraktansatte konsulenter, der har sektorspecifikke kompetencer, og som har til opgave at dække de engelske regioner. Hermed har UKTI ifølge organisationen selv skabt en helt nyt præstationsdrevet og kompetencestærk organisation, som supplerer og som skal ar-bejde tæt sammen med UKTI’s egen ministerieorganisation. UKTI har selv store forvent-ninger til præstationerne, som der er opstillet stærke incitamenter for i kontrakten med kon-sulentfirmaet. Ifølge UKTI tegner de første resultatopgørelser positivt. Ifølge det oplyste får PA Consulting Group £13.5 mio. på en tre-års kontrakt for at tiltrække 750 investeringspro-jekter til England uden for London. Som vi skal se i det følgende, har ændringen af det regionale niveau i England ført til en an-den organisering af det samlede investeringsfremmearbejde i England.

5.4. DET NATIONALE SAMARBEJDE OM INVESTERINGSFREMMEINDSATSEN De fem lande har i forskellig grad etableret samarbejder med regionale og lokale samarbejds-partnere og dermed i forskellig grad en samlet, enstrenget organisering af markedsførings- arbejdet og arbejdet med konkrete investeringssager. En enstrenget organisering betyder, at man ikke har organisationer og aktiviteter, der overlapper. I stedet har man aftalt, hvem der har ansvar for forskellige opgaver i hele værdikæden fra den indledende kontakt til lokalise-ringen af den udenlandske virksomhed. Irland har den mest enstrengede model, fordi der ikke er et regionalt niveau. IDA dækker hele Irland og har ni egne regionale kontorer rundt om i landet samt udekontorer. Dermed foregår alle aktiviteter i en og samme organisation og styret efter én strategi. UKTI har den mindst enstrengede model. Imellem ligger Sverige og Nederlandene, hvor der er etableret


64

samarbejder mellem den nationale investeringsfremmeorganisation og de regionale organisa-tioner, der klarlægger fælles prioriteter og roller, så man undgår overlap indsatsen bliver så enstrenget som muligt. Ud fra sammenligningen står det klart, at Danmark har en særlig model, der rummer tre for-skellige rammer for samarbejdet med regionerne om investeringsfremmearbejdet. I det investeringsmæssigt vigtigste område i Danmark, nemlig Hovedstadsregionen, udgør de to investeringsfremmeorganisationer IDK og Copenhagen Capacity (CopCap) en parallel struktur med to hjemmeorganisationer og to udeorganisationer. CopCap har ved siden af IDK en hjemmeorganisation med kompetencer på de samme områder som IDK og en ude-organisation med repræsentanter på de samme markeder, hvor IDK er repræsenteret. Der er ikke en samarbejdsaftale mellem de to organisationer. Så begge organisationer har markeds-førings- og salgsaktiviteter på markeder ude og hjemme uden nødvendigvis at afstemme det med hinanden eller involvere hinanden. Hvis de to organisationer opdager, at de arbejder med samme udenlandske virksomhed, arbejder de fælles om projektet. Efter det oplyste dre-jer det sig om 3-6 sager om året.28 I de tre vestdanske regioner er der til gengæld en både fuldt integreret og enstrenget løsning ved, at IDK står for den regionale investeringsfremme og har kontorer placeret i de tre regi-oner og endvidere varetager markedsføringen i udlandet på vegne af de tre regioner. For Region Sjælland er der en særlig ”dobbelt” løsning, idet Region Sjælland både har en samarbejdskontrakt med IDK som de vestdanske regioner og en med CopCap. Region Sjæl-land har med andre ord kontrakter om investeringsfremmearbejdet med to organisationer, som ikke indbyrdes samarbejder ude eller hjemme. Svaghederne ved den danske model er blandet andet, at der er en risiko for, at de samme virksomheder bliver opsøgt af IDK og CopCap, at der laves dobbeltarbejde, og at man ikke bruger hinandens erfaringer, kompe-tencer og relationer. I Sverige og Nederlandene findes der også stærke regionale investeringsfremmeorganisatio-ner, ikke mindst i hovedstæderne. Der er indgået aftaler mellem den statslige investerings-fremmeorganisation og de regionale investeringsfremmeorganisationer om det operative samarbejde om markedsføring og investeringssager. I Sverige og Nederlandene har ingen af de regionale investeringsfremmeorganisationer en parallel organisation, dvs. repræsentationer ude, som det er tilfældet i Danmark. Det er ikke det samme som, at de regionale investe-ringsfremmeorganisationer ikke markedsfører sig internationalt, men der er skabt klare afta-lemæssige rammer for det, som forpligter både den statslige og regionale organisation. I Sve-rige er samarbejdet mest udviklet, fordi der har været aftaler om konkrete, store markedsfø-ringsprojekter, der knytter sig til bestemte svenske styrkepositioner, og som forskellige regio-

28 De to organisationer har dog aftalt at underrette hinanden om aktiviteter i forhold til de 20 største udenlandske virksomheder i Hovedstadsområdet. Det er endvidere aftalt at koordinere udspil omkring policy advocacy.


65

ner indgår i og bidrage til efter interesse. Aftalerne indebærer, at man i fællesskab definerer markeder og målgrupper, og hvad der skal markedsføres og sælges, og hvilke mål man i fæl-lesskab skal nå. Derved har man på tværs af organisatoriske skel sikret sig en enstrenget struktur på områder, hvor man både fra Invest Swedens og regionernes side mener, at der er potentialer, og at Sverige skal lægge en indsats. Herudover er der lavet generelle aftaler mel-lem Invest Sweden og de svenske regionale investeringsfremmeorganisationer. De er indgået på forskellige niveauer, således at regionerne i forskellige omfang kan dele systemer, evalue-ringsmetoder mv. med Invest Sweden. I både Sverige og Nederlandene og i øvrigt også Storbritannien er der konkrete redskaber, der understøtter samarbejdet, fx et kundestyringssystem og aftaler om dannelse af teams og rollefordeling om projekter. I kundestyringssystemet lægger alle partnere virksomhedsoplys-ninger og leads ind. Partnerne opdaterer løbende registreringerne, når der arbejdes på leads. Systemet giver partnerne fuldt indsigt i hvilke investeringsprojekter, man arbejder på, og hvad der sker med de enkelte projekter. Partnernes fælles teams sættes sammen om konkrete investeringsprojekter afhængig af indholdet og investorens geografiske interesse. Både syste-met og teams sikrer gennemsigtighed og videndeling om investeringsprojekter, der er i spil, og de virksomheder, man arbejder på. Videndelingen skubber også til en yderligere koordi-nering, fordi det bliver nærliggende at aftale, hvem man fx skal prioritere at indlede kontakt til. Både i Nederlandene, Sverige og Storbritannien deler man således også såkaldte ”pursuit lists”, dvs. lister med de virksomheder, man har identificeret, og som man vil kontakte og bearbejde med henblik på investering. Som tidligere beskrevet har nedlæggelsen af RDAs og fusionen af tre organisationer i Lon-don-området til London & Partners skabt en helt ny administrativ struktur og dermed også et behov for en ny samarbejdsmodel på investeringsfremmeområdet i Storbritannien. UKTI er ved at indgå aftaler – såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) - med London & Partners og med de regionale investeringsfremmeorganisationer for hhv. Skotland og Nord-irland. Resten af England dækkes som nævnt af konsulentkontrakten med PA Consulting Group. Aftalen med blandet andet London & Partners skal sætte rammerne for samarbejdet om brugen af det fælles kundesystem, om markedsføring og håndteringen af investeringspro-jekter, der kan ende både i London og andre regioner, hvor PA bistår UKTI. Aftalen der forventes indgået mellem UKTI og London & Partners ændrer ikke på, at London & Part-ners fortsat vil have egne kontorer i fem byer på udenlandske markeder - parallelt til UKTI’s repræsentationer. Det er ifølge London & Partners et politisk ønske at kontorerne bibehol-des. Dermed vil der i England fortsat være en delvis parallel struktur omkring London. Men lykkes det at indgå en aftale, der indebærer, at organisationerne deler oplysninger om leads og ”pursue lists” og i øvrigt samarbejder i teams om investeringsprojekter, vil det modvirke at der blive laver dobbeltarbejde og spildes ressourcer. UKTI er i øvrigt også ved at udarbejde MoUs med de nye, såkaldte Local Enterprise Partnerships, der er under dannelse rundt om-


66

kring i England, og som på det lokale (kommunale) plan kan assistere UKTI og de eksterne konsulenter i områder uden for London.


67

I dette kapitel beskriver vi de fem investeringsfremmeorganisationers opgaver og deres meto-der til at tiltrække og fastholde investeringer i landene. Vi går tættere på hvilke investeringer, som organisationerne søger at tiltrække, hvilke brancher, de vælger at fokusere på og hvilke services, de tilbyder de udenlandske investorer. Det vil fremgå, at investeringsfremmeorganisationerne i de fem lande har stort set et ensly-dende opdrag om at tiltrække og fastholde udenlandske investereringer med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse. De har (med mindre variationer) ansvaret for de samme opga-ver, og de tilbyder umiddelbart også de samme standardservices, som investeringsfremmeor-ganisationer gør over det meste af verden. Men alle fem organisationer er i færd med at videreudvikle deres ydelser, og alle steder spores der stor bevægelse og forandring i tilgangen til at tiltrække investeringer. Snarere end kun at give en statisk beskrivelse af organisationernes ydelser her og nu vil vi i det følgende også be-skrive nogle af de retninger, som investeringsorganisationerne bevæger sig i. Vi starter med kerneopgaverne og vender os derefter mod investeringstyper og sektorer og organisationernes services.

6.1. KERNEOPGAVER Investeringsfremmeorganisationerne har typisk følgende standardopgaver: • Markedsføring • Servicering af nye og eksisterende investorer • Drift af partnerskaber med regionale og lokale partnere og rådgivere • Presse- og PR-arbejde • Policy advocacy Alle organisationer formidler information om og står for markedsføring af deres land, kon-krete erhvervsmæssige styrkepositioner og rammevilkår. Det sker fx gennem hjemmesider, udsendelse af nyhedsbreve, publikationer, ved deltagelse i faglige konferencer og udstillinger, ved afholdelse af virksomhedsseminarer osv. Men alle tillægger informationsspredning og den generelle markedsføring mindre og mindre vægt. Alle fem organisationer lægger stigende vægt på en mere målrettet markedsføring og salgsindsats rettet mod bestemte sektorer, specifikke målgrupper og endda enkeltvirksomhe-der. Organisationerne er optaget af at forstå virksomhedernes forretningsmæssige interesser, og de søger at yde en mere kvalificeret og virksomhedsspecifik information. Alle organisationer yder derfor også mere og mere målrettet service over for grupper af virk-somheder og enkeltvirksomheder, som organisationerne kommer i kontakt med eller får

Kapitel 6 INVESTERINGSFREMMEORGANISATIONERNES OPGAVER OG METODER


68

henvendelser fra. Organisationerne går i den forbindelse langt i at imødekomme specifikke virksomheders behov. En mere målrettet markedsførings- og salgsproces med grupper af virksomheder og enkelt-virksomheder kræver en væsentlig større grad af viden, mere overblik og struktur i processen. Det kræver også en taktisk og strategisk tilgang til salget, fordi ledelsen og de enkelte medar-bejdere hele tiden må overveje, om det kan betale sig at anvende tid og ressourcer på denne type salgsprocesser over for specifikke målgrupper og enkeltvirksomheder. Det er alt andet lige mere ressourcekrævende at arbejde målrettet frem for at lave generel markedsføring. Ud-fordringen for investeringsfremmeorganisationerne bliver at prioritere indsatsen mest muligt mod virksomheder, hvor der er chance for at få etableret en tæt dialog. Invest Sweden betegner sig selv som en tredjegenerations-investeringsfremmeorganisation, der arbejder systematisk med en markedsføring- og salgsproces, som indebærer, at Invest Sweden søger at opbygge relationer til udenlandske virksomheder. De fokuserer desuden på at matche svenske kompetencer med de udenlandske virksomheders behov.. Det vender vi tilbage til nedenfor i afsnittet om metoder. Det er også en del af investeringsfremmeorganisationernes kerneopgaver at drive netværk med regionale og andre partnere. Som beskrevet ovenfor har alle organisationer taget væsent-lige skridt til at opbygge samarbejdet med regionale partnere. Investeringsfremmeorganisati-onerne har også alle i varierende omfang samarbejde med private partnere. Én type netværk er med rådgivere. En anden type netværk er med virksomheder, der indgår som partnere i markedsføringsaktiviteter. Ofte er der et mere eller mindre formaliseret samarbejde med rådgivere, fx advokater, reviso-rer, ejendomsmæglere, rekrutteringsfirmaer og investorer, som kan inddrages i arbejdet med konkrete investeringsprojekter og selv kan få forretning ud af det. Det nævnes også i inter-views med investeringsfremmeorganisationer, at dette netværk potentielt kan levere leads til investeringsfremmearbejdet. Interessenter og samarbejdspartnere til IDK giver i den forbin-delse udtryk for, at samarbejdet med rådgivere kan forbedres, og at IDK kan få et bedre ud-bytte af lead-genereringen, som rådgiversiden kan levere, hvis man involverede dem stærkere og udbyggede netværket med dem. Presse og PR er blevet en naturlig, integreret del af organisationernes virke – både i forhold til potentielle kunder, hvor fx hjemlige erhvervsnyheder anvendes i markedsføringen af sek-torer i udlandet, og i forhold til organisationernes interessenter og samarbejdspartnere. Policy advocacy er et eksempel på et opgavefelt, som flere af organisationerne er blevet mere optaget af. Nogle gange foregår det åbent og formelt, andre gange uden at det er synligt for offentligheden. Policy advocacy har til formål at forbedre rammevilkårene for at tiltrække udenlandske investeringer og drejer sig om flere ting. På ét niveau kan policy advocacy dreje sig om at advokere for enkeltvirksomheders behov eller ønsker i forhold til regulering eller


69

andet, som kan udgøre en barriere eller en parameter i forbindelse med virksomheden over-vejelse om at lokalisere sig. På et andet niveau kan investeringsfremmeorganisationer blive policy-formulerende på relevante policy-områder, fx angående klyngepolitik og immigrati-onspolitik. På et tredje niveau kan organisationerne have et formelt opdrag om at overvåge fx investeringsklimaet og fremsætte anbefalinger til forbedringer af klimaet. IDK er et eksempel på en investeringsfremmeorganisation, som primært arbejder med at håndtere specifikke virksomheders problemer. IDK er også gået ind på specifikke policy-områder. Fx har IDK spillet en aktiv rolle, når det drejer om at etablere fast tracks for medarbejdere, der skal have arbejds- og opholdstilladelse for at kunne varetage et job i en udenlandsk virksomhed, som IDK har trukket til Danmark. IDK har dog ikke formelt til opgave at overvåge investerings-klimaet, udpege problemer og fremsætte anbefalinger til forbedringer af klimaet. Der er eksempler på, at andre investeringsfremmeorganisationer har denne opgave. Det ne-derlandske NFIA har en særlig afdeling, der rapporter til bl.a. regeringen om det nederland-ske investeringsklima. Invest Sweden har også formelt en opgave i at overvåge investeringer-ne og de faktorer, der påvirker investeringerne. Invest Sweden har desuden et særskilt opdrag i at ”højne kompetenceniveauet” om udenlandske investeringer og deres betydning i Sverige. Det indebærer bland andet, at Invest Sweden publicerer analyser og indgår i samarbejde med brancheorganisationer, andre statslige myndigheder og regionale erhvervsfremmeaktører. Organisationen afgiver også rapporter til regeringen om investeringsklimaet. I interviews er der givet udtryk for, at der kan være forskel på, hvor stor gennemslagskraft en investerings-fremmeorganisation faktisk har. Det afhænger blandt andet af den politiske lydhørhed. Forskellen mellem organisationerne bliver endnu tydeligere, når vi ser nærmere på, hvordan investeringsfremmeorganisationerne faktisk arbejder for at tiltrække udenlandske investerin-ger. I det følgende ser vi først på hvilke investeringstyper, som de fokuserer på. Dernæst ven-der vi os mod deres sektorfokus og endelig de konkrete services, som de leverer til udenland-ske investorer.

6.2. INVESTERINGSTYPER Alle fem investeringsfremmeorganisationerne arbejde for, at udenlandske virksomheder skal bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i landet, men der er forskel på, hvordan organisa-tionerne helst ser, at det skal ske, jf. tabel 6.1. De har således et forskelligt mandat til at gå efter forskellige typer af investeringer.


70

Tabel 6.1 Organisationernes fokus på forskellige type af investeringer

NyetableringerNyetableringerNyetableringerNyetableringer UdvidelserUdvidelserUdvidelserUdvidelser Partnerskaber Partnerskaber Partnerskaber Partnerskaber

og alliancerog alliancerog alliancerog alliancer

F&UF&UF&UF&U----

samarbejdersamarbejdersamarbejdersamarbejder

Fusioner og oFusioner og oFusioner og oFusioner og op-p-p-p-

købkøbkøbkøb

IDK �� ((((��)))) ((((��)))) ((((��))))

UKTI ��

IDA ��

IS �� ((((��)))) ��

NFIA �� ((((��))))

Note: Det gælder for NFIA, at de regionale investeringsfremmeorganisationer har det primære operationelle an-svar, mens finansiering og koordinering foretages af NFIA. IDK arbejder på at tiltrække partnerskaber og alliancer, F&U-samarbejder og fusioner og opkøb, såfremt investeringerne foretages i Danmark og skaber jobs i Danmark


Alle organisationerne har mandat til og går efter investeringer, hvor en virksomhed etablerer sig og opretter fx et landekontor. Det er såkaldte nyetableringer eller green field-investeringer. For flertallet af organisationerne er det også blevet en integreret del af deres strategi at til-trække udvidelser eller nye enheder fra udenlandske virksomheder, som allerede er etableret i landet. Denne indsats betegnes blandt andet som after care- eller investor development-indsatsen. Der er oplagte grunde til at gå efter etablerede investorer. Erfaringsmæssigt er det nemmere at sælge til en eksisterende kunde end at sælge til en ny kunde. Investeringsfrem-meorganisationerne vil typisk have nem adgang og gode relationer til udenlandske virksom-heder, som allerede er i landet, og den udenlandske virksomhed, som allerede er i landet, vil have et kendskab og typisk have en grad af præference for landet. En mulighed er således at arbejde sammen med ledelsen for et landekontor om at tiltrække flere aktiviteter. En anden grund til at arbejde med allerede etablerede investorer er, at der ofte er nye aktiviteter eller projekter, som skal etableres i nye lande og markeder. Der sker også jævnligt restrukturerin-ger og samling af funktioner i bestemte verdensdele eller regioner. Det kan fx være at en virksomhed vælger at samle flere landekontorer i et nordisk kontor. En after care-indsats kan også målrettes de restruktureringer, der følger i kølvandet på opkøb og fusioner. Her kan det blive en ”kamp” mellem forskellige afdelinger eller landekontorer at fastholde aktiviteter i sit land, når sammenlægningen sker. UKTI går således ikke direkte efter fusioner og opkøb, men de søger at påvirke processen efterfølgende, så aktiviteter forbliver i Storbritannien. Irland har i særlig grad haft succes med at tiltrække udvidelser. Som tidligere beskrevet har IDA mange medarbejdere hjemme i Irland og stor succes på hjemmemarkedet. IDA har gjort det til en hjørnesten i deres strategi at forankre globale virksomheder varigt i Irland. Som vi vil vende tilbage, har IDA meget konkrete tilbud til udenlandske virksomheder, som vil udbygge deres aktiviteter i Irland.


71

Invest Sweden og NFIA er to undtagelser, idet de ikke selv går målrettet efter udvidelser. I Sverige har organisationen valgt at have fokus mod nye investorer, og regionerne tager sig i stedet af after care-arbejdet. I Nederlandene er det også aftalt, at de regionale investerings-fremmeorganisationer står for after care-indsatsen. Det sker i lighed med det øvrige investe-ringsfremmearbejde på en koordineret facon. Således finansierer NFIA en medarbejder i hver region, der er dedikeret til det opfølgende salg. Samtidig er der en medarbejder hos NFIA, som koordinerer den samlede indsats i regionerne og i øvrigt er forbindelsesled til NFIA’s medarbejdere ude på markederne. Der er forskel mellem organisationer, når det drejer sig om, hvor langt organisationerne går i forhold til at tiltrække andre typer af aktiviteter, som ikke nødvendigvis og umiddelbart in-debærer nye arbejdspladser. Invest Sweden arbejder målrettet på at matche svenske og uden-landske virksomheder med den konsekvens, at en stigende del af deres successer er samar-bejdsaftaler og strategiske alliancer. Finansielle investeringer kan også ende på succeslisten. Det samme gælder fusioner og opkøb, hvis kontakten til en udenlandsk investor fører til det. Som vi vender tilbage til, har Invest Sweden opbygget et måle- og evalueringssystem, som netop kan tage højde for, at forskellige typer af investeringer kan give værdi, men på forskel-lige måder. Udgangspunktet for Invest Sweden er, at det styrker svenske styrkepositioner og konkurren-ceevnen, at svenske virksomheder og udenlandske virksomheder indgår i samarbejder. Det kan medføre overførsel af viden og teknologi, give eksportordrer, betyde øgede investeringer i forskning og udvikling osv. til gavn for svenske virksomheder. Ræsonnementet er endvide-re, at i mange teknologiske brancher sker den internationale forretningsudvikling gennem strategiske alliancer og ikke nødvendigvis gennem lokalisering af en ny afdeling og nye ar-bejdspladser i et andet land. Internationale studier underbygger, at innovation i stigende grad sker i globale netværk.29 Derfor argumenterer Invest Sweden for, at deltagelsen i net-værk er vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne og for de svenske styrkepositioner. IDA satser også på at tiltrække forskning- og udviklingsaktiviteter. IDA kan blandt andet give til-skud til F&U- og innovationsprojekter mellem udenlandske virksomheder og irske forsk-ningsinstitutioner. IDK har valgt at prioritere deres ressourcer der, hvor IDK vurderer de kan give det største bidrag. Det har hidtil ført til en prioritering af partnerskaber, forskning og udviklingssamar-bejder. Når det gælder opkøb, så har IDK vurderet at deres bidrag er størst i sager, hvor det kan sandsynliggøres, at investeringerne fører til konkrete job i Danmark. IDK har også valgt at prioritere arbejdet med at tiltrække udenlandske virksomheder, der vil opkøbe danske virksomheder, hvor IDK vurderer, at opkøbet bevarer lukningstruede danske arbejdspladser.

29 OECD (2008), Open Innovation in Global Perspective: What do existing data tell us?, STI Working Paper 2008/4


72

Indvendingen mod partnerskaber er, at partnerskaber ikke nødvendigvis medfører job direk-te i Danmark. Indvendingen mod fusioner og opkøb er, at det kan føre til lukning af danske arbejdspladser. Omvendt kan det argumentere, at det er ikke sikkert, og der er ikke nogen garanti for, at danske arbejdspladser består, hvis der ikke sker et opkøb eller indgås en fusion. Et opkøb eller en fusion kan faktisk styrke virksomheden og dermed skabe flere arbejdsplad-ser på sigt. Det er en kendsgerning, at udenlandske investeringer – også når det sker gennem opkøb – gennemsnitligt øger produktiviteten i de brancher, hvor investeringen sker. Interessenter og samarbejdspartnere giver udtryk for, at IDK med fordel kunne genoverveje hvorvidt der også kan skabes værdi gennem tiltrækning af partnerskaber, alliancer og fusio-ner og opkøb. En af udfordringer ved at se bort fra visse former for etableringer er at det skaber usikkerhed i kontakten med potentielle investorer, hvis IDK kun ønsker at hjælpe med visse etableringsformer og ikke andre. Det kan, selvom det naturligvis til enhver tid sø-ges undgået, føre til usikkerhed og tilbageholdenhed fra såvel investor som IDK medarbej-der, hvis det er uklart om det konkrete investeringsprojekt falder indenfor eller udenfor IDK’s prioriterede områder. For eksempel kan det være vanskeligt at vurdere hvorvidt en in-vestering er i et lukningstruet selskab eller ej, ligesom det kan være vanskeligt tidligt i en kontakt at vurdere i hvilket omfang investor vil oprette danske arbejdspladser.

6.3. FOKUSOMRÅDER Også hvad angår fokusområder, kan der spores en bevægelse og forandring i tilgangen hos de fem investeringsfremmeorganisationer. Alle organisationer fokuserer i udgangspunktet på brancher, som betragtes som højvækst-brancher, og hvor der sker en kraftig international ekspansion. Alle lande satser således på, at tiltrække virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi, den farma-ceutiske og medicotekniske industri og i stigende grad også inden for energi og miljø, jf. fi-gur 6.1.


73

Figur 6.1 Overblik over investeringsfremmeorganisationernes sektorfokus

Kilde: Hjemmesider og interviews

Men som det også fremgår af figur 6.1. fokuserer organisationerne på en lang række mere specifikke brancher og segmenter. I interviews er det bekræftet, at der sker en meget væsent-lig udvælgelse og segmentering. Det er med henblik på at gøre markedsførings- og salgsar-bejdet mere målrettet og effektivt. Desuden segmenterer og udvælger færre virksomheder med henblik på at kunne tilbyde virksomhederne en bedre service og mere værdi, fx ved at i hjælpe virksomheden med at identificere konkrete forretningsmuligheder. Segmenteringen kan være så finmasket, at indsatsen tager udgangspunkt i en gruppe på ret få virksomheder. Et eksempel på det er Invest Swedens strategi om at gå efter at opbygge relati-oner til og servicere 20 af de største virksomheder på lægemiddel-, medico- og biotekområ-det i USA, Japan og Indien. IDA har også et meget målrettet fokus på udvalgte virksomhe-der, som de ønsker, skal udvide i Irland med bestemte værdiskabende funktioner. IDA følger meget nøje med i virksomhedernes udvikling i Irland og har en vedvarende dialog med dem, jf. deres systematiske tilgang til after care. Et andet eksempel på IDA’s segmentering er IDA’s ambition om at gå efter ”emerging businesses”; altså relativt små, højteknologiske nichevirk-somheder, som har et stort vækstpotentiale, og som er født globale fra start, og som derfor kan operere mange steder, inklusive Irland. IDA’s ambition er at kunne tilbyde de fremtidige globale virksomheder et attraktivt vækst- og forretningsmiljø i Irland. Tilsvarende satsninger er set i Toronto, Canada, over for computerspilvirksomheder. IDA er klar over, at det er en satsning, der kræver investering af tid, ressourcer og subsidier, og som vil være behæftet med stor risiko. Det er et eksempel på, at en investeringsfremmeorganisation går helt nye veje, fordi ”emerging businesses” adskiller sig markant fra de store og modne globale virksomhe-der og forretningsområder, som IDA traditionelt har fokuseret på. Det er også et eksempel på, at en investeringsfremmeorganisations tilgang til at tiltrække investeringer betyder, at der skal udvikles nye services i forhold til en ny målgruppe. At hjælpe en virksomhedstype som fx Skype til at vokse globalt med udgangspunkt i Irland kræver andre tilbud, end hvis IDA skal hjælpe Intel eller Pfizer. Vi ser i det følgende på investeringsfremmeorganisationernes services.


74

6.4. SERVICES I udgangspunktet tilbyder alle fem organisationer en standardpakke med gratis service, der består i • at indsamle og stille relevant information til rådighed om fx sektorer, markeder, mulige

kunder og rammevilkår, • at introducere den udenlandske investor til lokale virksomheder, rådgivere og fx arran-

gere besøgsprogrammer, • at assistere i at finde den egnede virksomhedskonstruktion i landet og bistå med anden

specifik information om lovgivning, der er relevant for den pågældende virksomhed, • samt at finde egnede lokaler og yde anden praktik assistance i forbindelse med den

egentlige lokalisering Herudover tilbyder IDA omfattende subsidier til forskning, udvikling og innovation, til kompetenceudvikling og til arbejdspladser på lukningstruede arbejdspladser i bestemte regi-oner i Irland. IDA har endvidere ejerskab af ejendomme og grunde, som de kan sælge eller udleje. Det giver IDA et løbende indtægtsgrundlag. Det er ikke undersøgt nærmere, om og hvordan ejendomme kan tilbydes på særligt attraktive vilkår, men det vil give IDA endnu en mulighed for at sammensætte en unik pakke til udenlandske investorer, hvis det er tilfældet. Både hvad angår adgang til subsidier og ejendomsportefølje, adskiller IDA sig markant fra de andre investeringsfremmeorganisationer. I interviews og gennem vores research er der afdækket en række eksempler på, at investe-ringsfremmeorganisationer ved siden af standardpakken søger at skabe nye serviceydelser, som skal åbne døre til nye målgrupper, som fx IDA’s emerging businesses, og skabe mere værdi for udenlandske investorer. I boksen er der beskrevet en række eksempler på nye markedsføringstiltag og -services, som belyser forandringerne i tilgangen i investeringsfremmearbejdet, som kan spores hos de fem organisationer.

Boks 6.1 Organisationerne differentierer sig stærkt på markedsføring og services IDK IDK IDK IDK nyudvikler services med f.eksk. ”nyudvikler services med f.eksk. ”nyudvikler services med f.eksk. ”nyudvikler services med f.eksk. ”Design Tour AsiaDesign Tour AsiaDesign Tour AsiaDesign Tour Asia”””” Invest in Denmark har igennem de seneste to år arrangeret Design Tour Asia i samarbejde med danske ak-tører i designbranchen. Design Tours Asia har til hensigt at øge interessen for at etablere design- og innova-tionscentre i Danmark. Design markedsføres som en tværgående dansk kompetence til tiltrækning af inve-steringer indenfor alle IDK’s fokusområder. Initiativet består af en samlet rejse til udvalgte kommercielle centre i Asien, hvor danske designere og ressourcepersoner i branchen har holdt foredrag og workshops for det asiatiske erhvervsliv. Initiativet har vakt stor interesse i Asien og medført flere konkrete investerings-projekter. Design Tours fungerer som et showroom for danske kompetencer. Det vurderes at være en styrke, at det er kompetencer fra branchen selv, der promoverer Danmark. Desuden deltog handels- og investe-ringsministeren i workshoppen i Korea i forbindelse med EXPO 2012, hvilket yderligere øgede interessen for deltagelse blandt lokale virksomheder. Invest SwedenInvest SwedenInvest SwedenInvest Sweden’’’’s partnersøgning og matchmakings partnersøgning og matchmakings partnersøgning og matchmakings partnersøgning og matchmaking Invest Sweden går længere end andre organisationer ved at tilbyde systematisk partnersøgning som led i deres strategi om at tiltrække investeringer til svenske styrkepositioner. Det er blevet en integreret del af Invest Swedens arbejdsform, at de laver matchmaking mellem udenlandske investorer og svenske virk-somheder, der fx mangler kapital, udviklingspartnere eller strategiske partnere på nye markeder


75

IDAIDAIDAIDA’’’’s satsning på innovation og s satsning på innovation og s satsning på innovation og s satsning på innovation og ””””emerging businessesemerging businessesemerging businessesemerging businesses”””” IDA’s satsning på ”emerging businesses”, som blev beskrevet ovenfor, er et eksempel på, hvor IDA udvikler nye ydelser der målrettes dette segment. Her etablerer IDA en markedsførings- og salgsproces, som kræver en dybtgående viden og nogle unikke tilbud til disse virksomheder. IDA har udviklet konkrete tilbud til virk-somheder, som vil satse på at drive innovationsaktiviteter i Irland. UKTI finder investeringsprojekter til institutionelle investorerUKTI finder investeringsprojekter til institutionelle investorerUKTI finder investeringsprojekter til institutionelle investorerUKTI finder investeringsprojekter til institutionelle investorer UKTI går målrettet efter at tilbyde grupper af udenlandske investorer konkrete investeringsmuligheder. UKTI arbejder for, at institutionelle investorer og pensionsfonde i udlandet vil investere i stor skala i infra-strukturprojekter og byomdannelsesprojekter. UKTI går ind i store nationale projekterUKTI går ind i store nationale projekterUKTI går ind i store nationale projekterUKTI går ind i store nationale projekter UKTI er gået ind i den engelske regerings prestigeprojekt om at skabe en ny digital hovedstad i Europa, Tech City, beliggende i det østlige London. UKTI er gået sammen med statslige og regionale partnere, der i øvrigt støtter projektet. NFIA definerer nye nationale NFIA definerer nye nationale NFIA definerer nye nationale NFIA definerer nye nationale ””””topsektorer”topsektorer”topsektorer”topsektorer” NFIA har udpeget to “top sectors” inden for fødevarer og kemikalier, hvor NFIA søger at skabe en stærkere kobling mellem nederlandske kompetencer og udenlandske interessenter. NFIA fokuserer på disse to sek-torer for i højere grad at gennemføre en samlet strategisk markedsførings- og salgsindsats. NFIA har også rekrutteret sektorspecialister med kommerciel baggrund for at drive arbejdet. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af interviews og research


76

I dette kapitel beskriver vi organisationernes mål- og resultatstyring. Alle fem investeringsfremmeorganisationer opstiller konkrete mål, der skal hjælpe organisati-onerne til at styre indsatsen mod at opnå bestemte resultater. Målene gør det også muligt at følge op på deres grad af succes, og det er gennemgående, at organisationerne følger op på målene og laver konsistente målinger på deres resultater. Det er dog ikke ensbetydende med, at opgørelsesmetoderne og resultaterne er sammenlignelige på tværs af lande. Vi gennemgår i det følgende først de anvendte resultatmål og dernæst organisationernes re-sultater.

7.1. ORGANISATIONERNES RESULTATMÅL Der er en stor grad af sammenfald mellem de resultatmål, som organisationerne anvender. Alle organisationer – bortset fra Invest Sweden – har offentligt opstillet mål for hvor mange investeringsprojekter, der skal tiltrækkes, og hvor mange jobs, som skal etableres eller beva-res. Alle organisationer anvender endvidere en slags bekræftelser fra de udenlandske investo-rer som grundlag for at vurdere, om et projekt kan betragtes som en succes for organisatio-nen. Alle organisationer har endvidere brudt de overordnede mål for investeringer og jobs ned på de sektorer og markeder, som de arbejder med hjemme og ude. Herudover opererer organisationerne med forskellige former for mål på kvaliteten af de inve-steringer, de vil tiltrække. UKTI har fx et mål for, at en vis del af deres investeringer skal væ-re af høj værdi og af høj kvalitet. UKTI har også et mål for, at et vist antal projekter skal in-volvere forskning og udvikling. NFIA har defineret deres kvalitetsmål primært ud fra, at de skal tiltrække investeringer i be-stemte sektorer og med bestemte typer af aktiviteter. Det indebærer fx, at NFIA ikke kan regne en lokalisering af et nederlandsk salgskontor eller en udenlandsk detailhandelsbutik som en succes. Også IDK har indtil for nylig haft et egentligt kvalitetsmål for deres investeringer defineret ved videnstunge arbejdspladser. Målet er dog afskaffet som et selvstændigt mål. IDK har målrettet indsatsen på tiltrækning af investeringer inden for udvalgte fokusområder på sam-me måde som i Nederlandene. IDK har endvidere fravalgt at prioritere etableringssager som ikke vurderes at have et grænseoverskridende element, hvilket IDK blandt andet vurderer gør sig gældende for sager, der omfatter detailhandelsaktiviteter, hvor aktiviteten i primært retter sig mod det danske hjemmemarked.

Kapitel 7 INVESTERINGSFREMMEORGANISATIONERNES MÅL OG

RESULTATER


77

Ligesom UKTI er Invest Sweden gået i en retning, hvor der skal sættes fokus på høj værdi og kvalitet. Det nye svenske måle- og evalueringssystem, som uddybes i boks 7.1, er designet, så det tager måler på værdien forskelligt af forskellige typer af investeringer. På nogle områder, fx ”life science”, kan en samarbejdsaftale regnes for en værdifuld investering, hvis samar-bejdsaftalen betyder, at aftalen fører til vidensoverførsel til den svenske virksomhed, øger sin forskning eller virksomheden får en forbedret markedsposition. Hvis samarbejdsaftalen også fører til job, vil det også tælle, men det er ikke den eneste parameter. På andre områder er antal job vigtigere for opgørelsen af investeringens værdi. Det gælder fx inden for området ”travel and tourism”, hvor forventningen er, at investeringer vil medføre job, og derfor vil antallet af job, der bliver skabt, slå meget igennem i forhold til en opgørelse over hvor værdi-fuld investeringen er.

Boks 7.1 Invest in Sweden har taget et nyt måle- og evalueringssystem i brug Formålet med systemet er - på tværs af vidt forskellige forretningsområder - at styre indsatsen mod de mest værdifulde investeringer. Fx vil detailhandelsbutikker og små landekontorer tælle meget lidt i det svenske system. Inden for life science kan det være, at en strategisk samarbejdsaftale uden direkte jobs kan tælle meget, hvis den fx indebærer en markant ny markedsudvikling for en svensk biotekvirksomhed. Inden for ”Travel and Tourism” kan etableringen af internationale hotelkæder være målet, men her skal der måske mange arbejdspladser til, før investeringen vil have høj værdi. Systemet kobler de forskellige mål, der er opstillet i forretningsplanen for de forskellige forretningsområ-der, med Invest Swedens overordnede mål. Alle investeringer evalueres ud fra

• Strategisk match med forretningsplanen • Kvalitet • Kundetilfredshed • Økonomisk effekt (endnu ikke færdigudviklet)

Systemet er udviklet og taget i brug efter et strategiskifte hos Invest Sweden, som betyder, at organisatio-nen vil fokusere på færre udvalgte og værdifulde investeringer, og en tilgang til markedsføringen, hvor In-vest Sweden i langt højere grad skal opbygge varige og tætte relationer til interessante investorer.

Kilde: Invest Sweden, Årsredovisning 2011 samt interviews

UKTI har et mål for deres indflydelse på investeringen: ”significant favourable influence”. Det er et mål, der har til formål at sikre, at der er fokus på at yde et både værdifuldt og afgø-rende bidrag til lokaliseringen i Storbritannien. IDK har et beslægtet mål for, om kunden har oplevet en værdiskabelse i samarbejdet med IDK og på tilsvarende vis spørger IDK via deres årlige revisorundersøgelser af udenlandske etableringer hvilken grad af indflydelse IDK’s indsats har på lokaliseringsbeslutningen. Generelt vil der fra investeringsprojekt til investeringsprojekt være forskel på, hvor stor en rolle en investeringsfremmeorganisation spiller, og hvorvidt organisationen har haft indfly-delse på investeringsbeslutningen. Det er heller ikke altid, at virksomheder vil svare ærligt, når de skal bekræfte en investeringsfremmeorganisations rolle. Ikke desto mindre er netop spørgsmålet om, hvorvidt investeringsfremmeorganisationen har indflydelse på investerings-beslutningen afgørende. Det er her, der er en ”additionel” værdi af organisationens indsats, når indsatsen netop er udslagsgivende for valg af lokalisering. Hvis indsatsen ikke er additio-


78

nel, ville investoren være kommet alligevel. I så fald er det svært at argumentere for værdien af indsatsen.

Andre typer af mål

Organisationerne har andre typer af mål, fx mål for kundetilfredshed og mål for regional ud-vikling. Det sidste indebærer i IDA’s tilfælde, at 50 procent af investeringerne skal falde uden for Dublin- og Cork-området. IDA har ikke kunnet leve op til dette mål på trods af, at der som nævnt tidligere er særlige støttemuligheder for virksomheder, der investerer i be-stemte regioner i Irland. IDK har tilsvarende mål for, at et antal investeringer skal falde i Vestdanmark og i Region Sjælland.

7.2. SAMMENLIGNING AF ORGANISATIONERNES PRÆSTATIONER Tabel 7.1 viser organisationerne resultatmål og resultater for de sidste tre år. Resultatet for det seneste år er så vidt muligt sat i forhold til det konkrete resultatmål.

Tabel 7.1 Investeringsfremmeorganisationernes resultater

ResultatmålResultatmålResultatmålResultatmål OpgørelseOpgørelseOpgørelseOpgørelse

2011201120112011 2010201020102010 2009200920092009

IDK Antal lokaliserede investeringsprojekter Antal fastholdte eller tiltrukne jobs Værdi for kunden

47 (Intet mål) 1.296 (Mål: 1.050) 91% (Mål: 67 %)

41 865 NA

42 1.046 NA

UKTI Antal investeringsprojekter af hvilke: a) Nogle har høj værdi b) Nogle har god kvalitet c) En andel hvor UKTI har betydelig positiv indflydelse En andel af projekter af god kvalitet indeholder yderligere F&U aktivitet Antal fastholdte eller tiltrukne jobs

NA NA NA NA NA NA

810 (Mål 525) 468 (Mål 125) 234 (Mål 285) 72 % (Mål 70 %) 49 (Mål 30) 53.572

759 268 139 72 % 49 47.218

IDA Antal nye jobs Samlede antal investeringer Regional økonomisk udvikling (50 % af investeringerne er udenfor Dublin og Cork inden 2014) Antal af nyetableringer fra vækstmarkeder inden 2014 Forskning, udvikling og innovation

>13.000 (Mål 12.400) 148 (Mål 128) NA NA (Mål 20 %) €700 mio. (Mål: årligt €1.7 mia. klientinveste-ringer inden 2014)

9.075 126 37 % 47 €500 m

5.312 130 NA 39 €500 m

IS Strategisk match, kvalitet og kundetilfredshed 63 investeringsprojekter NA NA

NFIA Antal investeringsprojekter Antal fastholdte eller tiltrukne jobs Investeringer

193 (Mål 150) 4.300 (Mål 2.700) €1.472 mio. (Mål: € 500 mio.)

155 3.793 €956 mio.

155 3.887 €3.142 mio.

Note: UKTI har forskudt regnskab. De opgivne resultater for 2010 dækker over perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011. Der foreligger ikke oplysninger for den seneste regnskabsperiode. IDA’s mål for antal nye jobs i 2011 er beregnet på baggrund af IDA’s mål for den 5-årige periode 2010-14. IDA’s opnåede jobs dækker kun over fuldtidsjobs.

Kilde: Årsrapporter og interviews


79

Det fremgår, at UKTI med 53.572 nyetablerede eller fastholdte jobs har tiltrukket flest jobs. De er fordelt på 810 projekter. Det er endvidere lykkedes UKTI at nå et mål om 125 høj værdi-projekter, idet resultatet var 468. UKTI skal også have betydelig positiv indflydelse på lokaliseringsbeslutningen. Det har UKTI haft i 72 procent af projekterne. Målet var 70 pro-cent. For IDA ligger antallet af job på over 13.000 mod et beregnet mål på 12.400 i 201130. IDK ligger på 1.296 jobs mod et mål på 1.050 i 2011. Jobbene er fordelt på 47 investeringer. In-vest Sweden havde 63 succesprojekter i 2011, men oplyser kun bekræftede jobs tre år efter lokaliseringerne. 2008 er det seneste år, hvor antallet af jobs er opgjort og bekræftet. Lokali-seringerne det år har givet anledning til 798 eksisterende jobs. Sætter man antal lokaliserede job i forhold til organisationernes budget kan man få et ind-tryk af, hvor effektive organisationerne er til at tiltrække investeringer. Her er der ganske stor spredning. IDA, der har et meget stort budget, og IDK, der har et meget lille budget, ligger i den dyre ende, mens UKTI tilsyneladende er billigst pr. job og dermed tilsyneladende mest effektiv. I IDA’s tilfælde er der dog ikke taget højde for de betydelige subsidier, som tildeles udenlandske investorer. Indregnes dette beløb, er IDA klart dyrest. Der er dog problematisk uden videre at lave denne sammenligning, fordi den ikke tager høj-de for, om organisationerne faktisk har påvirket investorens beslutning. En sådan sammen-ligning skal med andre ord tage højde for additionalitet – indvirkningen på investeringsbe-slutningen – for at være brugbar. Hvis man ikke tager højde for, om investeringen ville være kommet alligevel, kan man reelt ikke sammenligne organisationernes effektivitet. Fx skal det trække ned, hvis investeringen ville være kommet uden organisationens arbejde, fordi effek-tiviteten i indsatsen i så fald er lavere, end hvis investeringen ikke ville være kommet uden organisationens arbejde. Vi har ikke adgang til oplysninger, der gør det muligt at lave en sammenligning, hvor vi tager højde for additionalitet. Generelt gælder, at man uden nærmere indblik i opgørelsesmetoderne skal være varsom med at lave sammenligninger. Der er således formentlig forskel fra land til land på, hvornår et gi-vent investeringsprojekt kan regnes med som en succes. Som det er fremgået, har organisati-onerne også et forskelligt fokus; det betyder, at et partnerskab uden direkte jobs kan regnes med som en succes i Sverige, men ikke i Danmark. Der er også en anden grund til, at en sammenligning kan være vanskelig: Der er forhold, som investeringsfremmeorganisationerne ikke har indflydelse på, som har stor betydning for, hvilke investeringer organisationerne kan tiltrække. Det er forhold, der er vanskeligere at tage højde for i en sammenligning. Fx vil et land som Storbritannien alt andet lige få gennemsnitligt større investeringer, fordi forret-ningsenhederne typisk vil være større i et større marked, og fordi Storbritannien kan tiltræk-ke andre typer af investeringer, fx europæiske hovedkontorer. En sammenligning af antal jobs pr. etablering viser, at UKTI og IDA opnår næsten 3 gange så mange jobs pr. investe-

30 IDA har opstillet et mål for en femårig periode. Vi har derfor beregnet hvad målet er for et år.


80

ring som IDK og NFIA, der ligger på samme niveau. I Irland spiller det ind, at der er både subsidier og skatteforhold, som stiller Irland i en anden konkurrenceposition end de øvrige lande. Det kommer IDA til gavn og andre landes organisationer til skade i konkurrencen om investeringerne.


81

I de foregående kapitler har vi set på organiseringen af investeringsfremmeindsatsen i de fem lande og på investeringsfremmeorganisationernes opgaver, metoder og præstationer. På baggrund af vores analyse på tværs af de fem lande vil vi i dette kapitel først udpege de centrale udfordringer for den danske investeringsfremmeindsats. Udfordringerne perspekti-veres med vurderinger og forslag, som er fremkommet i interviews, der er foretaget med dan-ske interessenter.31 Dernæst vil vi opstille en række anbefalinger til, hvordan den danske inve-steringsfremmeindsats kan forbedres fremadrettet. Det ligger dog ikke inden for rammerne af denne opgave at lave meget detaljerede forslag til en ændret organisering og prioritering.

8.1. UDFORDRINGER I DEN DANSKE INVESTERINGSFREMMEINDSATS

Organisering og opgaver

Organisatorisk selvstændighed Den statslige organisering i Danmark, hvor IDK er en del af Udenrigsministeriet har både fordele og ulemper. Som nævnt er der mange fordele ved at have en egen minister og den in-tegrerede organisering i Udenrigsministeriet giver naturlige fordele i forhold til at anvende ambassadører, konsuler med videre i investeringsfremmearbejdet. Samtidig betyder den nu-værende organisering blandt andet også, at IDK’s medarbejdere skal varetage ministerbetje-ningen, hvilket trækker ressourcer væk fra investeringsfremmearbejdet. Dermed bliver IDK alt andet lige mindre fokuseret på den operative kerneopgave, investeringsfremmeindsatsen, sammenlignet med mere selvstændige organisationer. Organiseringen indenfor Udenrigsmi-nisteriet kan også medføre, at der overvejende sker en intern rekruttering fra ministeriet, og at der i mindre omfang ansættes medarbejdere med en kommerciel sektorerfaring, især i ho-vedkontoret. Den kan også betyde, at der er en højere grad af udskiftning blandt medarbej-dere og ledere på grund af de generelle turnusordninger, som medarbejderne i IDK i Køben-havn er omfattet af. En betydelig udskiftning i ledelse og medarbejderstab matcher ikke godt med en organisation, der skal skabe relationer og sektorindsigt. Selv om der også er fordele ved at IDK er en del af Udenrigsministeriet, så vurderes der også at være ulemper ved denne organisering, og flere af de andre lande har valgt en model med større uafhængighed af mini-steriet. Manglende stabilitet i finansieringen IDK har et relativt lavt, fast driftsbidrag og er meget afhængig af en tidsbegrænset finansie-ring fra statslige puljer og fra regionale bidrag. Det begrænser muligheden for at gennemføre langsigtede indsatser, sådan som man ser, det bliver gjort i blandt andet Irland. Det giver og-så problemer i forhold til fastholdelse af medarbejdere og i forhold til den langsigtede op-bygning af tilstedeværelsen på markeder. Den tidsbegrænsede og projektbaserede finansiering kan også betyde, at der er visse bindinger på, hvad IDK’s prioriteringer skal være. Det vurde-

31 Se bilag.

Kapitel 8 ANBEFALINGER TIL DEN DANSKE INVESTERINGSFREMMEINDSATS


82

res ikke som hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en langsigtet sammenhængende strategi, at bevillingerne er kortsigtede og bundet på specifikke opgaver. Parallel struktur og overlap i investeringsfremmearbejdet Der er en parallel struktur i Hovedstadsområder og på Sjælland, idet både CopCap og IDK har en hjemme- og en udeorganisation med overlappende kompetencer. Samtidig er der et begrænset operativt samarbejde. Det svækker den samlede indsats og betyder, at ressourcer ikke udnyttes optimalt, og at der ikke deles viden og erfaringer. Samarbejdspartnere og interessenter i Danmark vurderer også, at der er overlap mellem IDK og CopCap, og at der udføres dobbeltarbejde af de to organisationer, hvilket svækker indsat-sen. Holdningen er, at der er behov for konsolidering og for at samle ressourcerne der er til rådighed. Både IDK og CopCap angiver også selv, at der er et begrænset samarbejde om det operative arbejde, og at der er overlap mellem de to organisationer. Der er derfor indledt en dialog om at udbygge samarbejdet.

Opgaver og metoder

Begrænsninger i hvilke investeringstyper der prioriteres IDK har valgt at prioritere indsatsen mere snævert end fx Invest Sweden, når det drejer sig om hvilke typer af investeringer, der skal tiltrækkes. IDK har måtte begrænse ressourcean-vendelsen i forhold til at tiltrække samarbejdsaftaler, alliancer, fusion og opkøb, og har valgt at begrænse indsatsen til de sager hvor det vurderes at investeringerne fører til direkte jobs el-ler fastholder truede danske job. Dette kan være en vanskelig vurdering, som kan skabe en hindring for, at IDK kan tiltrække mulige værdifulde investeringer og formidle samarbejder og partnerskaber, som kan danne basis for investeringer på lang sigt. Det svækker potentielt set også IDK’s muligheder for at bygge tættere relationer til virksomheder, hvis der på for-hånd er investeringsmuligheder, som ikke kan forfølges, og hvor IDK ikke kan assistere virk-somheden. Desuden er det en konkurrenceparameter, at investeringsfremmeorganisationerne netop går nye veje i forhold til at assistere virksomhederne med at forfølge udviklingsmulig-heder i et land, blandt andet ved at indlede alliancer med lokale virksomheder. IDA og In-vest Sweden er eksempler på organisationer, der forsøger at skabe et forspring ved at etablere alliancer. Det stiller krav om at kunne operere på så ”kommercielle” vilkår som muligt. Rekruttering af sektorkompetencer i organisationen IDK har haft megen fokus på rekruttering af sektoreksperter, men oplever samtidigt visse udfordringer med at rekruttere og fastholde ansatte meden kommerciel sektorerfaring, især til hovedkontoret. Investeringsfremmeorganisationerne konkurrerer mere og mere på værdi-skabende rådgivning og på at kunne etablere kommercielle relationer. Invest Sweden, IDA og UKTI er organisationer, som på tilsvarende vis og på forskellig måder søger at styrke sek-torkompetencerne. Det vurderes som væsentligt for IDK’s fremtidige succes at IDK ikke stil-les ringere i konkurrencen, og det må tilstræbes, at IDK i mindst samme omfang som de un-


83

dersøgte organisationer er i stand til at yde en værdiskabende og kommercielt orienteret råd-givning.

Vedrørende mål og resultater

Måling af værdi og additionalitet IDK bør til enhver tid sikre fokus på den værdi, som investeringer kan bidrage med til dansk økonomi. IDK har primært fokus på antal jobs og ligestiller alle typer af investeringer ud fra den målestok. Dermed tages der ikke højde for, at investeringer kan skabe værdi på andre måder end gennem direkte jobs. Der er således ikke ud fra et vidensmæssigt grundlag afkla-ret, hvordan der kan skabes størst værdi med investeringsfremmeindsatsen.

8.2. ANBEFALINGER TIL DEN DANSKE INVESTERINGSFREMMEINDSATS Vi har fem anbefalinger til den fremadrettede investeringsfremmeindsats, som uddybes i det følgende: 1. Stabiliser IDK’s budget 2. Styrk detkommercielle fokus i organisationen og oprust yderligere på de kommercielle

sektorkompetencer 3. Genovervej de begrænsninger som de nuværende prioriteringer giver anledning til og

overvej om der kan frigøres ressourcer til at fokusere på flere investeringstyper 4. Etabler et indgående, enstrenget nationalt samarbejde i hele værdikæden 5. Evaluér den nuværende indsats i forhold til værdiskabelse og additonalitet til brug for

IDK’s fremadrettede strategi I forbindelse med beskrivelsen af anbefalingerne gengiver vi mere konkrete forslag, som er fremkommet i interviews med samarbejdspartnere og interessenter i Danmark. Disse forslag er beskrevet i tekstbokse. Det skal understreges, at disse forslag ikke er nærmere vurderet eller kvalificeret af Copenhagen Economics, men vi vurderer, det er vigtigt, at disse forslag videre-formidles.

Anbefaling 1: Stabiliser IDK’s budget

Vi anbefaler at stabilisere IDK’s budget og lave en mere langsigtet aftale om finansieringen. Det gælder også for den regionale finansiering. IDK’s faste driftsfinansiering over en flerårig årrække skal være på et niveau, så IDK ikke er afhængig af en tidsbegrænsede finansiering fra fx HOGM-puljen. Det er også uhensigtsmæssigt, at IDK skal søge finansiering fra puljer, hvor der stilles bindinger på at gennemføre aktiviteter, som måske ikke er i overensstemmelse med strategien.


84

Anbefaling 2: Styrk det kommercielle fokus i organisationen og oprust yderligere

på de kommercielle sektorkompetencer

Det anbefales at vurdere nærmere, hvordan IDK kan blive en endnu mere kommercielt ori-enteret organisation med flere sektorkompetencer – også på hovedkontoret. Det bør også overvejes, hvordan IDK i højere grad kan ansætte personer med en kommerciel baggrund, der har sektorkompetencer eller kommer fra investeringsmiljøet, og skabe en større kontinui-tet på ledelses- og medarbejderniveau. En frigørelse af IDK fra ministeropgaver kan være en mulig vej til styrke det kommercielle fokus, men der vi også være ulemper ved en sådan løs-ning i det koblingen til minister og ambassaderne svækkes. Endvidere vil det ikke være en nettobesparelse ved at frigøre IDK fra ministerbetjeningen, idet ministeren i så fald skal be-tjenes af andre ressourcer, hvilke samlet set kan medføre mindst det samme omkostningsni-veau og øge afstanden mellem ministeren og virksomhederne. IDK har haft mulighed for at opruste sektororienteringen over de seneste år, især i udeorga-nisationen i kraft af HOGM-midlerne. Det vurderer IDK selv som meget positivt for orga-nisationen. Den retning skal fastholdes og yderligere forstærkes i hjemmeorganisationen. Det skal nævnes, at interessenter i interviews har peget på mulighederne ved at IDK organi-seres uafhængigt af ministeriet. Et af argumenterne herfor har netop været ønsket om en stærk kommerciel orientering, jf. boks 8.1.

Boks 8.1 ”Etabler et mere uafhængigt, kommercielt orienteret IDK” I interviews er der fremkommet forslag til, at IDK bør have en meget mere uafhængig rolle. IDK bør trækkes ud af ministeriet og blive mere forretningsorienteret. IDK er præget af at være en del af ministeriet. Kilde: Interviews

Boks 8.2 ”Ansæt en leder og et hold investeringsrådgivere med kommerciel baggrund” Det bør overvejes at ansætte en direktør med baggrund fra en investeringsbank og et hold af rådgivere med mere kommerciel baggrund, som kan bidrage til at formidle samarbejder og alliancer mellem udenlandske og danske virksomheder.

Kilde: Interviews

Anbefaling 3: Genovervej fokus på flere investeringstyper

Det anbefales at opgive det snævre fokus på bestemte jobskabende investeringer og i stedet brede IDK’s mandat ud, så IDK kan prioritere alle investeringsmuligheder, der skaber værdi for Danmark. Det betyder, at IDK skal kunne tiltrække partnerskaber, alliancer og opkøb, når det er værdiskabende for Danmark, og investorerne er interesseret i det. Opkøb og fusi-oner betyder ikke nødvendigvis, at arbejdspladser lukker, men kan være forudsætningen for, at der skabes flere arbejdspladser på længere sigt, end der ellers ville være blevet. Moderne in-vesteringsfremmeorganisationer baserer sig på at opbygge langvarige relationer og levere stør-re værdi til de potentielle investorer. Det forudsætter en kommercielt orienteret tilgang.


85

To forslag til satsninger om hhv. Arktis og kapitaltilførsel er fremkommet i interviews, som er gengivet i boks 8.3 og 8.4.

Boks 8.3 ”Mulighed i en arktisk satsning” DK bør promoveres som ”hub ” til det arktiske områder, herunder Grønland. Danmark har grøn-landsk/arktisk ekspertise, som kan udnyttes i forhold ti l den stigende interesse for det arktiske område. Kilde: Interviews

Boks 8.4 ”Etabler en target-list med danske selskaber i samarbejde med private

rådgivere” IDK kan arbejde for at tiltrække kapital til danske virksomheder. Man kan etablere en ”target list” med danske virksomheder, der søger udenlandsk kapital. Den kan generes online ved, at de akkrediterede dan-ske rådgivere kan lægge konkrete (anonyme) targets ind i listen, hvorefter IDK kan anvende listen i deres promoveringsarbejde udenlands. Det vil give mere målrettet mulighed for matchmaking. I dag bliver leads ikke systematisk samlet op fra de danske rådgivere og investormiljøet.

Kilde: Interviews

Anbefaling 4: Etabler et indgående, enstrenget nationalt samarbejde i hele værdi-

kæden

Det anbefales, at IDK indgår et endog meget tæt samarbejde med CopCap, så man opnår en så enstrenget struktur ude og hjemme som muligt, minimerer overlap og parallelle aktiviteter og i størst mulig omfang deler viden, erfaringer og kompetencer mellem de to organisatio-ner. Medmindre man laver én ny organisation, kan strukturen ikke blive fuldt integreret og der-med helt enstrenget. Det vil kræve en fusion, som ikke vurderes som realistisk; også selvom den umiddelbart vil være mest hensigtsmæssigt ud fra en ressourcemæssig betragtning. Men ved at lave en præcis aftale, der klarlægge samarbejdet og roller, og ved at etablere fælles sy-stemer, der understøtter samarbejdet og videndeling mellem de to organisationer, kan man komme tæt på at få en enstrenget model. Det forudsætter også, at organisationerne vil opgive en grad af deres uafhængighed og opgive nogle ”hellige køer”. I CopCap’s tilfælde kan det fx være nødvendigt at opgive at have egne, uafhængige agenter, og IDK må nogle gange - må-ske ofte - acceptere, at CopCap spiller en hovedrolle i at lokalisere en virksomhed sammen med den IDK medarbejder, som ude på markedet har fået etableret kontakten til den pågæl-dende virksomhed. Helt afgørende for, at det skal lykkes at etablere et så tæt samarbejde bli-ver det – ifølge flere af de interviewede i de andre lande - at der bliver opbygget og vedlige-holdt en tillid mellem ledelser og medarbejdere i de to organisationer. Kravet skal være, at den tillempede enstrengede struktur skal kunne fungere både ude og hjemme. Dvs. at der ikke skal være parallelle repræsentationer i udlandet og parallelle sats-ninger i andre markeder. Og der skal ikke være parallelle programmer i de to organisationer rettet mod udenlandske investorer, der allerede er i Danmark. Samtidig skal hver organisati-on fortsat udnytte sit eget mangesidede netværk til at bidrage til lead-genereringen og den fælles leadliste. Hvordan samarbejdet kan etableres og rollerne klarlægges, er beskrevet i de-taljer i boks 8.5.


86

Boks 8.5 Elementer i en aftale om samarbejde og roller Man kan forestille sig en aftale der i hvert fald indeholder fem elementer. For det første kan det indgå i aftalen, at man har fælles planer for specifikke sektorer og markeder, så man skaber enighed om prioriteringer og mål og konkrete aktiviteter, som man hver især bidrager til hhv. delta-ger i at afvikle. Man har således kun én plan for tiltrækning af investeringer inden for clean tech, og man bruger begge organisationers viden og kompetencer til at lave så god og målrettet en plan som mulig. For det andet kan det indgå i aftalen, at man etablerer fælles ”global teams” i forbindelse med de sats-ningsområder, man bliver enige om. Man har således kun ét global team for cleantech. For det tredje kan man aftale, at for hvert investeringsprojekt etableres et ”project team” med klare pro-jektroller, der kan skifte. Der vil typisk være en IDK-medarbejder fra det relevante marked, en repræsentant fra IDK’s hovedkontor og repræsentanter for de relevante regioner, der har de relevante kompetencer. En person har ansvaret for kunden og projektet hele tiden. Men samtidig kan det meget vel være andre medar-bejdere, som substantielt bidrager til at levere til kunden. Kundeansvaret kan også skifte. Det bliver vigtigt at fastlægge den nærmere rollefordeling mellem medarbejdere i IDK’s udeapparat, medarbejdere på IDK’s hovedkontor i København og CopCap’s medarbejdere omkring konkrete investeringsprojekter. IDK’s medar-bejdere på hovedkontoret kan i nogle projekter få en mere tilbagetrukket og mindre udførende rolle i selve projekthåndteringen, men de kan få en vigtig koordinerende funktion som bindeled. Det ses fx hos UKTI, hvor hovedkontoret får en vigtig rolle i at sætte teamet og involvere de rigtige partnere. Den britiske model er dog mere kompleks end den danske og potentielt også mere konfliktfyldt, fordi der i mange sager kan være konkurrence mellem London og andre lokationer i England. For det fjerde bør det som et vigtigt element indgå i aftalen, at man etablerer fuld åbenhed. Man bør etab-lere et fælles kunde- og projektstyringssystem for hele salgsprocessen, som man har i alle de andre lande. Systemet skal være det eneste system, så der er et sted man samler sine oplysninger, og der ikke kører pa-rallelle systemer. Det vil betyde, at hver medarbejder i begge organisationer hele tiden kan få indblik i hvilke virksomheder og projekter, der arbejdes med i hver sektor og på hvert marked. For det femte skal man dele ansvaret og succesen for investeringerne, man tiltrækker. Begge organisatio-ner skal jo opgøre deres resultater og stå til regnskab over for deres bagland. Der kan med fordel laves et simpelt system, hvor man tildeles pointandele af ansvaret for at skabe lead’et, håndtere investeringspro-jektet og lukke projektet. Det skal understreges, at dette forslag ikke indebærer, at der laves en ny skarp arbejds- og ansvarsdeling, hvor fx IDK har ansvaret ude, og CopCap har ansvaret hjemme. Den model vurderes ikke at sikre en effektiv videndeling og tager ikke højde for, at relationen til en investor skal dyrkes over en lang periode og i et sammenhængende forløb. Vores forslag betyder snarere, at begge parter – IDK og CopCap – er med hele ”vejen”, fordi der skal være fuld videndeling og mest mulig åbenhed. Men der vil være forskel på, hvad man leverer til projektet afhængig af kompetencer hos de relevante medarbejdere og kundens efterspørgsel i forskellige faser af et forløb. Samtidig skal der være klare aftaler om, hvem der har ansvaret for kundekon-takten hele vejen igennem. Det ansvar må kunne skifte mellem medarbejdere i de to organisationer, hvis det giver bedst mening i forhold til det enkelte projekt. Kilde: Copenhagen Economics

I de gennemførte interviews med interessenter er der entydigt udtrykt opfordringer til at gø-re op med dobbeltarbejde og overlap og konsolidere indsatsen. Samtidig er det givet udtrykt for, at samarbejdet med Vestdanmark er velfungerende, så det bør videreføres. Det bør kunne fungere sideløbende med en samarbejdsaftale mellem IDK og CopCap, såfremt det er samme principper, der gør sig gældende: fuld videndeling og en fæl-les teambaseret tilgang til markedsføring og håndtering af investeringsprojekter. I interviews med rådgivere er der også fremkommet forslag til at forbedre relationerne til rådgivermiljøet. Forslaget er beskrevet i boks 8.6.


87

Boks 8.6 ”Forbedrede relationer til rådgivermiljøet” Der er et potentiale i at få bedre relationer til rådgivermiljøet. IDK har allerede i dag et bredt netværk, men der kan være behov for yderligere at udbygge og forny netværket. Rådgiverne møder mange investorer og har mange ideer til, hvordan samarbejdet med IDK kan forbedres. Et forslag er, at IDK laver en ”strategidag” med rådgivermiljøet. IDK bør invitere dem alle ind til en dag med et veldesignet program, hvor formålet er at identificere, udvikle og konkretisere ideer til at forbedre den fælles indsats. Kilde: Interviews

Anbefaling 5: Evaluér den nuværende indsats i forhold til værdiskabelse og addito-

nalitet til brug for IDK’s fremadrettede strategi

Det anbefales, at IDK evaluerer den nuværende indsats efter, hvor IDK skaber størst værdi. Det bør indgå i evalueringen hvilke markeder IDK kan skabe størst værdi på, og hvor IDK bedst bidrager til at fjerne barrierer. Det bør også indgå i evalueringen, hvilken værdi forskel-lige typer af investeringer skaber. Med inspiration fra det svenske måle- og evalueringssystem kan IDK derefter prioritere investeringer af forskellige slags, der skaber størst værdi og der-ved skabe mest mulig tilskyndelse på tværs af forskellige fokusområder til at prioritere de mest værdiskabende investeringer. Det anbefales endvidere, at IDK fokuserer på additionaliteten i den løbende evaluering af sit arbejde. Som vi har argumenteret for, er additionaliteten det reelle udtryk for værdien af IDK’s arbejde. Med den eksterne evaluering, som IDK benytter i dag, er måleapparaturet i princippet på plads. Fokus på additionaliteten kan også internt skærpe prioriteringen af pro-jekter, hvor IDK kan gøre en forskel.


88

BILAG


89

BILAG 1: KLYNGER Benchmarking af klynger baseres på EU Cluster Observatory. Nedenfor er metoden for til-deling af stjerne opsummeret. På den følgende side findes en oversigt over klynger i hen-holdsvis Danmark og Sverige og de tildelte antal stjerner.

Boks 8.2 EU Cluster Observatory – Tildeling af ”stjerner” Metode anvendt i EU Cluster ObservatoryMetode anvendt i EU Cluster ObservatoryMetode anvendt i EU Cluster ObservatoryMetode anvendt i EU Cluster Observatory I følge den anvendte er metode er omfanget og kvaliteten af viden der cirkulerer og smitter af på virksom-heder i en klynge er afhængig af klyngens størrelse, klyngens specialisering og i hvilket omfang regio-nen/området er fokuseret på produktion indenfor de erhverv der indgår i klyngen. EU’s Cluster Observatory viser i hvilken udstrækning klynger har disse karakteristika og de tildeler hver klynge 0, 1, 2 eller 3 afhængig af hvor mange af disse kriterier der er opfyldt.

� Stjerne for størrelse:Stjerne for størrelse:Stjerne for størrelse:Stjerne for størrelse: Hvis beskæftigelsen inden for en bestemt klynge opnår en vis andel af den samlede Europæiske beskæftigelse indenfor klyngen, så er det mere sandsynligt atdet medfører målbare økonomiske effekter. > Klynger der er i top 10% af alle klynger i Europa indenfor den pågældende klynge-katergori målt på beskæftigelse tildeles 1 stjerne.

� Stjerne for speciaStjerne for speciaStjerne for speciaStjerne for specialisering:lisering:lisering:lisering: Hvis en klynge er mere specialiseret i en bestemt klynge en øko-nomien under ét er det sandsynligt at det er et tegn på klyngen i denne region er tilstrækkelig stærk til at kunne tiltrække aktivitet fra andre regioner og dermed at spillovers er stærkere. > Klynger der er overrepræsenteret med mindst en faktor 2, dvs med en klynge lokaliserings-kvotient på mindst 2 tildeles en stjerne for specialisering.

� Stjerne for Stjerne for Stjerne for Stjerne for fokusfokusfokusfokus:::: Hvis en klynge udgør en stor andel af den samlede beskæftigelse i en regi-

on er det mere sandsynligt at økonomiske spillover effekter kan opstå og ikke blot drukne i det generelle billede i regionen. > Klynger der er i top 10% af klynger i Europa i forhold til den andel klyngen udgør af regio-nens samlede beskæftigelse tildeles en stjerne for fokusering.

Det samlede antal stjerne opgøres ved at summere antallet af stjerne på disse tre parametre.

Note: Klynger med færre end 1000 ansatte medtages ikke i opgørelsen for at undgå at små og ubetydelige klynger medregnes.

Kilde: EU Cluster Observatory website: www.clusterobservatory.eu


90

Danmark’s klynger i følge EU Cluster Observatory

KlyngeKlyngeKlyngeKlynge Antal StjernerAntal StjernerAntal StjernerAntal Stjerner Antal regionale klyngerAntal regionale klyngerAntal regionale klyngerAntal regionale klynger

Business service �� 1

Financial service �� 1

Transportation and logistics �� 1

Agricultural products � 1

Biotech � 1

Building fixtures, equipment and service � 1

Chemical products � 1

Construction � 1

Distribution � 1

Education and knowledge creation � 1

Entertainment � 1

Farming and animal husbandry � 1

Furniture � 1

Heavy machinery � 1

IT � 1

Instruments � 1

Lightning and electrical equipment � 1

Maritime � 1

Media and publishing � 1

Medical device � 1

Metal manufacturing � 1

Paper products � 1

Pharmaceuticals � 1

Plastics � 1

Power generation and transmission � 1

Processed food � 1

Production technology � 1

Sporting � 1

Telecom � 1

Tourism and hospitality � 1

Kilde: EU Cluster Observatory.


91

Sverige’s klynger i følge EU Cluster Observatory

KlyngeKlyngeKlyngeKlynge Antal StjernerAntal StjernerAntal StjernerAntal Stjerner Antal regionale Antal regionale Antal regionale Antal regionale

klyngerklyngerklyngerklynger

Business services �� 1

IT �� 1

Telecom �� 1

Automotive �� 1

Paper products �� 1

Metal manufacturing �� 2

Automotive �� 2

Production technology �� 1

Paper products �� 5

Construction � 8

Distribution � 1

Entertainment � 2

Instruments � 2

Media and publishing � 1

Transport and logistics � 4

Building fixtures, equipment and service � 2

Business services � 6

Chemical products � 1

Heavy machinery � 4

Lightning and electrical equipment � 2

Paper products � 2

Power generation and transmission � 1

Production technology � 2

Furniture � 1

Plastics � 1

IT � 1

Medical devices � 2

Processed food � 1

Maritime � 1

Oil and gas � 1

Kilde: EU Cluster Observatory.


92

BILAG 2: FORSKNING OG UDVIKLING Benchmarking af forskning og udvikling baseres på EU’s Innovation Scoreboard. En sam-menligning med Sverige viser at Danmark stadig ligger bagud ift Sverige med hensyn til human resources, finance and support samt på firm investment. På de to sidstnævnte kan der spores en vis catching-up effekt, men dette ikke er tilfældet for human resources. Endvi-dere konstatere vi også, at nogle af de fortrin Danmark har haft på innovationsområdet om-kring intellectual assest og innovators er ved at svinde ind.

Sammenligning med Sverige på hovedindikatorer i Innovation Scoreboard, 2007-2011 Index (Sverige’s score = 100)

Note: Figuren viser Danmark’s score i indexet hovedkategorier i forhold til Sverige’s score på den pågældende in-

dikator i det enkelte år. Sverige er således sat til index = 100 i hvert år for hver indikator. Kilde: Copenhagen Economics pba. EU Innovation Scoreboard 2012.


93

BILAG 3: LØNKONKURRENCEEVNE Benchmarking af lønninger er baseret på Watson Wyatt Global Remuneration Planning Re-port som viser detaljerede lønniveauer for en lang række stillingskategorier. Som supplement til denne analyse, og for at sammenligne over tid med Sverige kan også an-dre kilder anvendes. Anvendes tal og analyser fra OECD og Finansministeriet kommer man til den konklusion at lønomkostningerne er vokset betydeligt mere i Danmark end i Sverige.

Udviklingen lønomkostninger i industrien i Danmark og Sverige

Note: Unit labour cost for manufacturing Kilde: OECD.Stat , Unit labour cost – annual Indikators


94

Udviklingen Danmarks lønkonkurrenceevne ift udlandet, 2000-2010

Note: Enhedslønomkostninger for fremstillingsvirksomhed Kilde: Finansministeriet (2011), Økonomisk Redegørelse August 2011 side 151


95

BILAG 4: DE ANVENDTE INDIKATORER I de følgende tabeller vises de anvendte kilder til benchmarkindikatorer. Vi viser også:

� De fem lande’s score på de enkelte indikatorer (fra 1 til 5, hvor 5 er bedst) � De fem lande’s rangorden på de enkelte indikatorer (fra 1 til 5, hvor 1 er bedst) � De fem lande’s værdier for de enkelte indikatorer (forklaring fremgår af kilde-

oversigten)

Indicator

Explanation of

data point

to which data

refers

Date to which

data refers Data source


Sta rti ng a bus i n e s s Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

De a l i ng wi th cons tructi on pe rmi ts Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Ge tti ng e l e ctri ci ty Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Re gi s te ri ng prop e rty Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Ge tti ng cre di t Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Prote cti n g i nve s tors Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Pa yi n g ta xe s Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Tra di ng a cro s s borde rs Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Enforcin g contra cts Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Re s ol vi ng In s ol ve ncy Ra n k 1 i s b e s t Na ti on a l 2011 Worl d Ba n k Ea s e of doi ng bus i ne s s

Infrastruktur

Eva l u a ti on of a i r tra ns po rta ti on Score from 1 - 7, 7 = be s tNa ti on a l 2011 Worl d Econ omi c Fo ru m (Cha pte r 2.05)

Tota l pa s s e n ge rs ca rri e d i n mi l l i ons Ci ty 2011 Loca l Ai rport s ta ts

Tra ve l ti me from ci ty to a i rport by tra i n i n mi nute s Ci ty 2007 Loca l Ai rport Autho ri ti e s

Tra ve l di s ta n ce fro m ci ty to a i rport i n km Ci ty 2011 Loca l Ai rport a utho ri ti e s

Qua l i ty of o ve ra l l Infra s tructure Score from 1 - 7, 7 = be s tNa ti on a l 2011 Worl d Econ omi c Fo ru m (Cha pte r 2.01)

De ns i ty of roa d ne two rk km pe r s qua re kmNa ti on a l 2007/2009 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Ma i nte na nce a nd de ve l op me nt o f i nfra s tructureScore from 1-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Eva l u a ti on of th e ra i l ne twork Score from 1 to 7, 7 = b e s tNa ti on a l 2011 Worl d Economi c Forum (Cha pte r 2.03)

De ns i ty of the ra i l roa d ne twork km pe r s qua re kmNa ti on a l 2009 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Na ti ona l te l e phon e de ns i ty Fi xe d Te l e p hone l i ne s pe r 1,000 i nha bi ta n tsNa ti on a l 2009 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Mobi l e pho ne s ubs cri be rs pe r 1,000 i nha bi ta ntsNa ti on a l 2009 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Broa dba nd s ubs cri be rs pe r 1,000 i nha bi ta ntsNa ti on a l 2009 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Inte rn e t us e rs pe r 1,000 i nha bi ta ntsNa ti on a l 2009/2010 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Offi ce Va ca ncy ra te s i n % Ci ty 2010/2011 CB Ri cha rd El l i s (offi ce a va i l a bi l i ty)

Klynger

Numbe r of cl us te rs Nb. Wi th mo re tha n o ne s ta r i n Clu s te r Obs e rva toryNa ti on a l EU Cl us te r Obs e rva tory

Stre ngth of cl us te rs Pe rce nta ge of clu s te rs i n country re ce i vi ng two or th re e s ta rsNa ti on a l EU Cl us te r Obs e rva tory

Uddannelse

La ngua ge Ski l l s Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

IT Ski l l s Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Empl oye e Fl e xi bi l i ty a nd Ada pta bi l i ty Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Cus tome r s e rvi ce / i mp orta nce Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Worke r Moti va ti on Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Availability of Skilled Labour Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Une mpl oyme nt Ra te % of l a b our forceNa ti on a l 2010 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

Fore i gn High-Ski l l e d pe o pl e Score from 0-10, 10=be s tNa ti on a l 2011 IMD Worl d Compe ti ti ve n e s s Ye a rb ook

F & U

Huma n re cours e s ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Ope n e xce l l e nt, a ttra cti ve re s e a rch s ys te m ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Fi na nce a nd s up port ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Fi rm i nve s tme nts ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Li nka ge s & Entre pre ne urs hi p ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Inte l l e ctua l a s s e ts ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Inno va to rs ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Econ omi c Effe cts ra nk 1 i s be s t Na ti on a l 2010/2011 Europe a n Commi s s i on (2011) ”Inno va ti on Uni on Sco re boa rd

Kontorleje

Ci ty ce ntre tota l occupa ncy co s t EUR pe r m² pe r ye a rCi ty 2010/2011 CB Ri cha rd s El l i s

Skat

Ave ra ge Corpora te Ta x Ra te o n Profi t % Na ti on a l 2011 De l oi tte

Expa tria te ta xa ti on - pe rs on a l ta x ra te % Na ti on a l 2010 De l oi tte

Effe cti ve a ctua l corpo ra te ta x ra te % Na ti on a l 2009 PwC a n d Worl d Ba nk "Pa yi ng Ta xe s 2011 - The Gl oba l Pi cture "


96

Indicator Explanation of data point

Geographical level to

which data refers Date to which data refers Data source

LønomkostningerTota l annua l cost i n EUR incl .

Soci a l security National 2010/2011

Wats on Wyatt Gl obal

Remunerati on Pl anning Report

CEO

Bus ines s Unit Manager

Bus ines s Pl anni ng Manager

Head of Fi nance

Accounti ng Manager

Accounta nt

Accounti ng As s i stant

Head of Marketi ng

Product Manager

Marketing As s is tant

Head of sa l es

Account Manager

Senior clerk

Head of HR

Senior HR officer

HR as s istant

Personnel Cl erk /Typis t

Technica l Buyer

Operations manager

Supervis or

Head of IT

Project manager

Senior programmer

Engineering Manager

Senior engineer

Engineer

Executive as s is tant

Senior s ecretary

Receptionis t

Juni or clerk

Sal es Team Leader

Tel ephoni st

Juni or Sa les Executi ve

Senior Clerk

Cl erk

Supervis or

Arbejdsmarked

Working time Score from 1 to 7, 7 = best National 2011

World Economic Forum (chapter

7.01)

Conditi ons of Employment National 2011

World Bank - Doing Busi ness

(1 is best)

Tota l annua l working hours National 2010

IMD World Competitivenes s

Yearbook

Publ ic hol idays National 2011 Wats on Wyat

Annual va ca tion da ys National 2011 Wats on Wyatt

Labour market flexiblity National 2010

IMD World Competitiveness

Yearbook

Fl exibi l i ty of hiri ng & fi ring practi ces Score from 0 - 10, 10 = bes t National 2009


Yearbook (Chapter 2.4.19)


Cos t of l iving survey New York = Index 100 City 2009

Mercer Human Resource

Consul ti ng

Qual i ty of l ivi ng s urvey New York = Index 100 City 2010

Mercer Human Resource

Consul ti ng

Tota l number of international

schools City 2011

Europea n Counci l of

Interna tional Schools

Særlige incitamenterInves tment i ncenti ves to attract

foreign i nves tors Score from 0-10, 10=bes t National 2011


Yearbook

Samme ki lde og defini tion for a l le indi katorer


97

Indicator DK S NL IRE UK DK S NL IRE UK

Ease of doing business 3,7 2,5 2,1 2,7 3,7

Sta rti ng a bus i ne s s 3 2 1 5 4 3 4 5 1 2

De a l i ng with cons tructi on pe rmi ts 5 3 1 2 4 1 3 5 4 2

Ge tti ng e l ectri ci ty 4 5 2 1 3 2 1 4 5 3

Re gi s te ri ng prope rty 5 4 3 1 2 1 2 3 5 4

Ge tti ng credi t 3 1 1 4 5 3 5 5 2 1

Prote cti ng i nve s tors 2 2 1 5 4 4 4 5 1 2

Pa yi ng ta xes 4 1 2 5 3 2 5 4 1 3

Tra di ng a cros s borde rs 5 4 2 1 2 1 2 4 5 4

Enforci ng contra cts 3 2 4 1 5 3 4 2 5 1

Re s ol vi ng Ins ol ve ncy 3 1 4 2 5 3 5 2 4 1

Infrastruktur 3,9 2,6 3,7 1,9 3,0

Eva l ua ti on of a i r tra ns porta ti on 5 3 4 1 2 1 3 2 5 4

Tota l pa s s e nge rs ca rri e d 3 1 4 2 5 3 5 2 4 1

Tra ve l ti me from ci ty to a i rport by tra i n 5 3 2 1 4 1 3 4 5 2

Tra ve l d i s ta nce from ci ty to a i rport 5 1 4 3 2 1 5 2 3 4

Qua l i ty of ove ra l l Infra s tructure 5 4 3 1 2 1 2 3 5 4

De ns i ty of roa d ne twork 3 2 5 1 4 3 4 1 5 2

Ma i nte na nce a nd de ve l opme nt of i nfra s tructure5 3 4 2 1 1 3 2 4 5

Eva l ua ti on of the ra i l ne twork 4 4 5 1 2 2 2 1 5 4

De ns i ty of the ra i l roa d ne twork 3 1 5 2 4 3 5 1 4 2

Na ti ona l te l e phone de ns i ty 1 5 2 3 4 5 1 4 3 2

Mobi l e phone s ubs cri be rs 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Broa dba nd s ubs cri be rs 5 3 4 1 2 1 3 2 5 4

Inte rne t us e rs 4 5 3 1 2 2 1 3 5 4

Offi ce Va ca ncy ra te s 2 1 4 5 3 4 5 2 1 3

Klynger 1,5 2,5 3,5 3,0 4,5

Numbe r of cl us te rs 2 3 4 1 5 4 3 2 5 1

Stre ngth of cl us te rs 1 2 3 5 4 5 4 3 1 2

Uddannelse 3,9 3,1 3,4 2,9 1,8

La ngua ge Ski l l s 3 4 5 2 1 3 2 1 4 5

IT Ski l l s 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5

Empl oye e Fl e xi b i l i ty a nd Ada pta bi l i ty 4 3 2 5 1 2 3 4 1 5

Cus tome r s e rvi ce / i mporta nce 5 4 2 3 1 1 2 4 3 5

Worke r Moti va ti on 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5

Availability of Skilled Labour 4 2 3 5 1 2 4 3 1 5

Une mpl oyme nt Ra te 4 2 5 1 3 2 4 1 5 3

Fore i gn Hi gh-Ski l l e d pe opl e 1 2 4 3 5 5 4 2 3 1

F & U 3,9 4,1 2,3 2,5 2,3

Huma n re cours e s 1 5 2 4 3 5 1 4 2 3

Ope n e xce l l e nt, a ttra cti ve re s ea rch s ys te m 4 3 5 1 2 2 3 1 5 4

Fi na nce a nd s upport 4 5 2 1 3 2 1 4 5 3

Fi rm i nve s tme nts 4 5 1 3 2 2 1 5 3 4

Li nka ge s & Entre pre ne urs hi p 5 3 2 1 4 1 3 4 5 2

Inte l l e ctua l a s s e ts 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5

Innova tors 4 5 2 3 1 2 1 4 3 5

Economi c Effe cts 4 3 1 5 2 2 3 5 1 4

Kontorleje 5,0 2,0 3,0 4,0 1,0

Ci ty ce ntre tota l occupa ncy cos t 5 2 3 4 1 1 4 3 2 5

Skat 3,3 2,3 3,3 4,0 1,7

Ave ra ge Corpora te Ta x Ra te on Profi t 3 2 3 5 1 3 4 3 1 5

Expa tri a te ta xa ti on - pe rs ona l ta x ra te 5 1 4 2 3 1 5 2 4 3

Effe cti ve a ctua l corpora te ta x ra te 2 4 3 5 1 4 2 3 1 5


98

Indicator DK S NL IRE UK DK S NL IRE UK

Lønomkostninger 1,8 1,6 3,0 3,7 5,0

CEO 4 1 2 3 5 2 5 4 3 1

Bus iness Uni t Manager 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Bus iness Planning Manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Head of Finance 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Accounting Manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Accountant 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Accounting Ass is tant 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Head of Marketing 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Product Manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Marketing Ass is tant 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Head of sales 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Account Manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Senior clerk 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Head of HR 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Senior HR officer 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

HR ass is tant 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Personnel Clerk /Typis t 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Technica l Buyer 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Operations manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Supervisor 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Head of IT 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Project manager 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Senior programmer 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Engineering Manager 4 1 3 2 5 2 5 3 4 1

Senior engineer 2 1 3 4 5 4 5 3 2 1

Engineer 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Executive ass is tant 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Senior secretary 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Receptionis t 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Junior clerk 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Sa les Team Leader 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Telephonist 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Junior Sa les Executive 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Senior Clerk 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Clerk 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Supervisor 1 2 3 4 5 5 4 3 2 1

Arbejdsmarked 3,4 2,8 3,0 4,0 2,4

Working time 1,8 2,5 4,0 4,0 2,8 2 1 2 5 4

Conditions of Employment 2 4 5 3 1 4 2 1 3 5

Tota l annual working hours 1 4 2 5 3 5 2 4 1 3

Publ ic hol idays 2 1 5 3 4 4 5 1 3 2

Annual vacation days 2 1 4 5 3 4 5 2 1 3

Labour market flexiblity 5,0 3,0 2,0 4,0 2,0 1 3 4 2 4

Flexibi l i ty of hi ring & fi ring practices 5 3 2 4 1 1 3 4 2 5

Kultur og livskvalitet 3,0 4,0 3,7 2,0 2,7

Cost of l i ving survey 1 5 4 3 2 5 1 2 3 4

Qual i ty of l i ving survey 5 3 4 2 1 1 3 2 4 5

Tota l number of internationa l

schools 3 4 3 1 5 3 2 3 5 1

Særlige incitamenter 1,0 3,0 4,0 5,0 2,0Investment incentives to attract

foreign investors 1 3 4 5 2 5 3 2 1 4

SCORE RANK


99

Indicator DK S NL IRE UK


Sta rti ng a bus i ne s s 31 46 79 13 19

De a l i ng wi th con s tructi on pe rmi ts 10 23 99 27 22

Ge tti ng e l e ctri ci ty 13 8 67 90 60

Re gi s te ri ng prope rty 11 19 48 81 68

Ge tti ng cre di t 24 48 48 8 1

Prote cti ng i n ve s tors 29 29 111 5 10

Pa yi ng ta xe s 14 50 43 5 24

Tra di ng a cros s borde rs 7 8 13 21 13

Enforci ng contra cts 32 54 28 62 21

Re s o l vi ng I ns o l ve ncy 9 19 7 10 6

Infrastruktur

Eva l ua ti on o f a i r tra ns p orta ti on 6,4 6,2 6,3 5,2 5,7

Tota l pa s s e nge rs ca rri e d 21,5 17,0 46,5 18,4 128,7

Tra ve l ti me from ci ty to a i rport by tra i n 13,0 20,0 25,0 30,0 15,0

Tra ve l di s ta nce from ci ty to a i rport 8,0 40,0 9,0 10,0 24,0

Qu a l i ty of ove ra l l I nfra s tructure 6,3 6,2 5,9 4,2 5,3

De ns i ty o f roa d ne twork 1,7 1,6 5,0 1,3 1,7

Ma i nte na nce a nd de ve l opme nt o f i nfra s tructure 8,2 7,0 7,9 6,8 5,5

Eva l ua ti on o f the ra i l ne twork 5,4 5,4 5,6 3,2 4,7

De ns i ty o f the ra i l roa d ne twork 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1

Na ti ona l te l e p hone de ns i ty 376,9 556,9 441,2 460,5 521,7

Mobi l e phone s ubs cri be rs 1257,0 1183,0 1248,0 1207,0 1263,0

Broa db a nd s ubs cri be rs 375,8 319,0 357,0 219,0 295,1

Inte rne t us e rs 841,2 854,1 828,1 722,2 796,6

Offi ce Va ca n cy ra te s 9% 6% 20% 23% 10%

Klynger

Nu mbe r of cl us te rs 30 65 83 10 182

Stre ngth of cl us te rs 10% 23% 27% 60% 35%

Uddannelse

La ngua ge Ski l l s 8,2 8,3 8,4 5,1 3,7

IT Ski l l s 9,0 8,9 8,4 8,2 8,0

Empl oye e Fl e xi bi l i ty a nd Ada pta bi l i ty 7,3 7,0 6,8 7,9 6,3

Cus tome r s e rvi ce / i mporta nce 8,1 7,9 7,2 7,5 6,6

Worke r Moti va ti on 8,1 7,4 7,1 6,9 5,7

Availability of Skilled Labour 7,9 6,8 6,9 8,3 6,0

Un e mp l oyme nt Ra te 7,5 8,4 4,5 13,5 7,9

Fore i gn Hi gh-Ski l l e d pe opl e 4,5 5,4 6,4 6,3 7,7

F & U

Hu ma n re cours e s 5 1 4 2 3

Op e n e xce l l e nt, a ttra cti ve re s e a rch s ys te m 2 3 1 5 4

Fi na nce a nd s upport 2 1 4 5 3

Fi rm i nve s tme nts 2 1 5 3 4

Li nka ge s & Entre pre ne urs hi p 1 3 4 5 2

Inte l l e ctua l a s s e ts 1 2 3 4 5

Innova tors 2 1 4 3 5

Economi c Effe cts 2 3 5 1 4

Kontorleje

Ci ty ce ntre tota l occupa ncy cos t 225 479 350 345 989

Skat

Ave ra ge Corpora te Ta x Ra te on Profi t 25% 26% 25% 13% 28%

Expa tri a te ta xa ti on - pe rs ona l ta x ra te 31% 43% 36% 41% 40%

Effe cti ve a ctua l corpora te ta x ra te 22% 17% 21% 12% 25%

VALUES


100

Indicator DK S NL IRE UK

Lønomkostninger

CEO € 202.433 € 258.069 € 218.478 € 216.709 € 199.333

Bus iness Unit Ma nager € 120.307 € 186.164 € 124.345 € 127.849 € 101.197

Bus iness Pla nni ng Mana ger € 76.886 € 77.333 € 71.649 € 69.584 € 51.888

Head of Fina nce € 153.900 € 175.431 € 163.131 € 167.454 € 145.566

Accounti ng Ma na ger € 86.057 € 87.897 € 83.580 € 82.616 € 62.040

Accounta nt € 68.332 € 65.436 € 64.537 € 60.692 € 45.120

Accounti ng Ass i s ta nt € 55.813 € 53.540 € 52.112 € 46.717 € 33.840

Head of Marketi ng € 101.036 € 105.578 € 99.934 € 98.102 € 76.273

Product Manager € 86.057 € 87.897 € 83.580 € 82.616 € 62.040

Ma rketing Ass is tant € 55.813 € 53.540 € 52.112 € 46.717 € 33.840

Head of sa les € 153.900 € 175.431 € 163.131 € 167.454 € 145.566

Account Mana ger € 86.057 € 87.897 € 83.580 € 82.616 € 62.040

Senior clerk € 44.608 € 43.441 € 40.161 € 33.890 € 22.561

Head of HR € 101.036 € 105.578 € 99.934 € 98.102 € 76.273

Senior HR officer € 62.648 € 58.496 € 57.439 € 49.838 € 37.666

HR as s is ta nt € 44.608 € 43.441 € 40.161 € 33.890 € 22.561

Personnel Clerk /Typis t € 42.057 € 38.752 € 34.258 € 30.429 € 19.017

Technical Buyer € 76.886 € 77.333 € 71.649 € 69.584 € 51.888

Operations manager € 76.886 € 77.333 € 71.649 € 69.584 € 51.888

Supervi sor € 51.994 € 48.679 € 47.363 € 41.938 € 29.052

Head of IT € 120.307 € 132.364 € 124.345 € 127.849 € 101.197

Project mana ger € 76.886 € 77.333 € 71.649 € 69.584 € 51.888

Senior progra mmer € 68.332 € 65.436 € 64.537 € 60.692 € 45.120

Engi neeri ng Ma na ger € 120.307 € 132.364 € 124.345 € 127.849 € 101.197

Senior engineer € 76.886 € 77.333 € 71.649 € 69.584 € 51.888

Engi neer € 62.648 € 58.496 € 57.439 € 49.838 € 37.666

Executive ass i s ta nt € 62.648 € 58.496 € 57.439 € 49.838 € 37.666

Senior secretary € 50.132 € 46.413 € 44.349 € 38.547 € 26.544

Receptionis t € 42.057 € 38.752 € 34.258 € 30.429 € 19.017

Junior clerk € 39.524 € 36.532 € 32.232 € 27.987 € 18.011

Sal es Team Lea der € 51.994 € 48.679 € 47.363 € 41.938 € 29.052

Tel ephonis t € 42.057 € 38.752 € 34.258 € 30.429 € 19.017

Junior Sa les Executive € 51.994 € 48.679 € 47.363 € 41.938 € 29.052

Senior Clerk € 44.608 € 43.441 € 40.161 € 33.890 € 22.561

Clerk € 42.057 € 38.752 € 34.258 € 30.429 € 19.017

Supervi sor € 44.608 € 43.441 € 40.161 € 33.890 € 22.561

Arbejdsmarked

Working time 5,7 5,9 5,7 4,9 5,0

Condi tions of Employment 6,0 14,0 30,0 9,0 4,0

Total annual working hours 1658 1777 1745 1807 1762

Publ i c hol i days 10 11 7 9 8

Annual vacation da ys 25 to 30 25 to 30 25 21 to 25 24 to 28

Labour market flexiblity 8 5 4 6 4

Flexi bi l i ty of hi ring & fi ring pra ctices 8,3 5,5 4,4 5,6 4,3


Cost of l iving survey 105 72 86 87 93

Qual i ty of l i vi ng survey 106 105 106 104 102

Total number of i nternati ona l

schools 3,0 4,0 3,0 2,0 14,0

Særlige incitamenterInvestment incenti ves to a ttract

forei gn i nvestors 6 7 7 8 6

VALUES


101

BILAG 5: LISTE MED INTERVIEWEDE PERSONER Interviewede repræsentanter for investeringsfremmeorganisationer i de fem landeInterviewede repræsentanter for investeringsfremmeorganisationer i de fem landeInterviewede repræsentanter for investeringsfremmeorganisationer i de fem landeInterviewede repræsentanter for investeringsfremmeorganisationer i de fem lande • Magnus Runnbeck, vice president, Invest Sweden • Anna Gissler, CEO, Stockholm Business Region Development • Thomas McEvoy, director Europe (Acting), IDA Ireland • Alister Jones, deputy director, Investment Strategy & Policy, Business Group, UKTI • Andrew Cooke, chief operating officer & deputy chief executive, London & Partners • Serv Wiemers, director of Investment Climate, Netherlands Foreign Investment Agency • Lina Ganløse, deputy director, & Jon Thorgaard, director, North America, Invest in

Denmark • Claus Lønborg, managing director, Copenhagen Capacity • Niels Erik Andersen, kontorchef, Region Midtjylland (Foreningen Vestdansk Investe-

ringsfremme) Der er desuden gennemført personlige interviews med danske interessenter (udenlandske virksomheder etableret i Danmark, rådgivere af udenlandske investorer, samt udenlandske handelskamre i Danmark).