DEN STRÅLENDE RELIGIONS MINDESTENHI STO RIEN O M DEN KIN ESISKE NESTORIANERSTEN I KØBENHAV N

Hvord an er en gipsafstøbn ing afen sten i Kina ti l mi nde om kri­stendommens indførelse i Kinahavnet ved Det Kon gel ige Bib­liotek i København? En del afh istori en har været kendt længe,men ikke hvordan kopien hav­nede i København . Det satteKinab ladets med arbejde r sig forat fi nde ud af ved at dykke ned iarkiverne, og han fik løftet e nhe l de l af sløret.

Af Henr ik Strube

Ved et beøg på Det Kongelige Bibli o­tek i København støder man i forh a l­len ved den gamle hoved indgang udmod bi bliotekshaven på en næstentre meler høj og l idt under en melerbred stentavle med kinesiske inskrip­tio ner.

På et lille skilt ved siden af stenenkan man læ se;

NESTO RIAN ERSTENENFra Si-ngan-fu i del indre Kina, opret

Aar 78 1 e. Chr.,Indeholdene det ældste Dokument

om de n syriske,Kristne Kirkes Mission i Kina.

Gibsafstøb niog efter en nø jagtig Gen­give lse af O rigina len udført i Sten påStedet 1907 for den danske Rejsende

FR ITS V. HOLMog af denne bragt til New Yor k.

Afstøbningen skænket til 8iblio theket1913 af Hr. Holm.

Stenen er et stykke kinesisk kultur, sådet er nærliggende at udforske histo­rien bag den. Hvad står de r på ste­nen, og hvordan er den havnet i Kø­benh avn ? Hvem var Fritz V. Holm?Og hvad havde nestorianerne medKina at gøre ?

Det Konge lige Bibliotek har enbog, "The Nestoria n Monument, ananc ien l record of christitianity inchina", de r handler om de n danskenesto riane rekspedition til Sian Fu(de t nuvæ rende Xi an), ledet af FritzV. Holm.

Den store kinesiske tæn ker og f.lo­sof Laozi sagde: "En tusind mil langrejse begynde r med det første skridt".Mit første skridt på Det KongeligeBibliotek var at låne denne bog, som

førte videre til man ge andre bøge r ogandet materia le om stenen, blandtandet en brevveksling, der findes iDet Konge lige Biblioteks h åndskrift­afde lingen, mellem Frits V. Holm ogbib lioteket.

Første kri stne mi ssion æreri KinaKi ldemateria let bragte mig på en fik­tiv rejse , ikke a lene på "et tusindmil" ti l Kina, men også næ sten 1400år tilbage i tiden.

Det første jeg fandt frem til va r,som der stod på det ovenfor nævnteskiIt, at stenen er de t ældste bev is påat de første kristne missionærer komtil Kina i år 635 e.Kr. for at udbredekristendom men, som allerede i år638 blev anerkendt under Tang-dy­nastiet. Det skete næsten 200 år førden frankiske munk Ansgar kom tilDanmark i år 826 og byggede denførste kristne kirke her, og mere end300 år før Harald Blåtan d om kring å r950 officie lt indførte kristendommeni Danma rk.

Der går flere sagn om at kristen­dom me n blev indført i Kina før Tang­dynastiet (618-907 e.Kr.I, men dissesagn e r endnu ikke blevet dokumen­teret. Nestorianerstenen og nogle do­kumenter fundet i Dunhuan g-grot­terne i Gansu-provinsen er det ældstedokumenterede bevis på kristendom­men s indføre lse i Kina.

InskriptionerneStenen, de r på kines isk hedder Jing[ia o Bei. hvilket betyder "Den str å­lende religions mindesten", er ca. tremeter høj , ca. en meter bred og vejerca. to ton s. Den blev fundet i næ rhe­den af Xian i perioden 1623-1625 afnogle arbejdere der var ved at gravegrunden ud til et hus. Stenen har1756 kinesiske tegn og ca.70 syriskeord, de r hovedsagel ig e r navne, samtnogle ord på syrisk, per sisk og san­skrit, skrevet i lydskrift med kinesisketegn.

Den øve rste del af stenen har ni ki­nesiske tegn. Over dem er anbragt etkors. Tegnene kan ove rsætte s nogen·lunde sådan : "Mindesmæ rke for denstrålende religion (kristendommen)som strømmer frem (over Jorden) tilMidtens Rige (Ki na) fra Da-Qin (kine­sisk betegnelse for den de l af det ro­merske rige hvorfra kristen dommenkom )".

3

Indholdet af den øvrige tekst påstenen kan opde les i fire de le: Førstede l er et sammend rag af den kristnetrosartike l. Anden del er en kort hi­sto risk gennemgang af nestorian­isme n unde r Tang-dynastiet, ankom ­sten af den første nestorianske mis­sionæ r til Kina i år 635 , samt de n be­gunstige lse kejser Tang Taizonghavde tilde lt nestorianerne og denderaf fø lgende udbredelse af kristen ­dommen til ti aflang-dynastiets pro­vinser. Tred je del e r en lovp risning.Fjerde del er navne på præ ster.

Inskriptionen indeholder desudendatoen for rejsning af stenen . Her erde r brugt tre kalendersystemer, et ki­nesisk, et persisk og et græs k. Denkinesiske ka lende rdato e r "Del andetå r af Jiangzhong af det store Tang-dy­nasti". Det svarer til å r 781. Den per~

siske ka lende rdata lyde r: "På den sy­vende dag i den første måned, væ­rende den store Yaosenwendag (dvs.søndag) hvor vores nuværende over­hoved for vores love, præsten Ning­shu, fik overdraget omsorge n for detnesloria nske samfund i øst". I dengræs ke kalenderdato. som er skrevetpå syrisk, står de r: "I det græ ske år eltusinde og toogha lvfems". Det sva rertil år 78 1.

ud fra disse oplysninger kan mansåledes med rimelig sikkerhed fastslåat stenen blev rejst søndag den 4. fe­brua r 78 1. Nestorianerne havde a ltsåvirket i Kina i næst en halvand et hun­drede år da man rejste mindestenen.

Kætteren NestoriusNestortaneme havde navn efter de reskirkefader, Nestorius, som udbred telære n om at Jesus ikke var fød t somGuds Søn , men at Gud tog bolig imennesket Jesus. Kirken anså Nesto­rius for at væ re en kæ tter, og i år 431skete der derfor en splittelse indenfor den kristne kirke , idet Nestor iusog hans trosfæ ller blev udstødt af denromerske kirke.

Dette hindrede dog ikke tilhæ ngereaf den nestorianske lære i at udbredederes mission i Asien i de følgendeårhundreder. Det fortælles for øvrigtat det i 550 lykkedes to nestorians kemunke at udsmugle nogle silke la rve­æ g fra Kina. Æggene var gemt i dereshule bamb usstokke, og de dannedegrobund for en silkeav l i Melle m­østen .

Den første kristne missionæ r de r

nåede Kina, var ifø lge Nestorianer­stenen den nestorianske munk 0 10­pen. Han kom i 635 til kejserhoved­stade n. der dengang hed Changen.og blev venligt modtaget af Tang­dynastiets store kejser Tai Zong.Selvom det var de såkaldte "tre reli­gioner" Ikonfutstanlsmen, taoismenog buddhismen) der var de domine­rende religioner under Tang-dynas­tiet, har kejseren, der selv var tilhæn­ger at tao ismen, tilsynelade nde væreten beregnende filosof, for han gavalle slags religioner en gæstfri modta­gelse, måske ud fra en pragmatiskholdning om at de alle kunne værelige nyttige.

Første kri stne kirkeTre år efter den nestorianske munksankomst til Kina udstedte kejseren iår 638 et de kret der tillod offentligprædiken af den nye lære, samt beor­drede op føre lse i hovedstaden af enkirke der på kinesisk hed "Da O!n­templet". Kejseren bet ingede sig dogat de r skulle ophænges et billede afham i kirken.

l over to hundrede år udbredte ne­storianørne kristendommen - på ki­nesisk jingjia (J - i Ki na.

Som det er skel mange gange se­nere i den kejserlige administrationvar der magtkampe mellem de bud­dhistiske og konfutsianske/taoi stiskekejserlige rådgivere. Men i år 845mente de n daværende Tang-kejser,

4

Wu Zong, at navn lig budd histernehavde fået for stor magt og kontrolove r befolkningen. Kejseren udstedtederfor et dekret rettet imod de bud­dh istiske munke og nonn er og beo r­drede øde lægge lse af 4600 store og41.000 mindre klostre, hvis 260.000beboe re fik ordre til at vende tilbagetil verdsligt arbejde . Klostrenes jordeblev overtaget af staten, og 150.000slaver, som tilhørte gejstligheden, fikalminde lige borgerlige rettigheder ogforpligtigelser.

Det samme dekret beo rdrede do gogså fremmede præster, herundernestonaneme, der var kommet tilKina for at udbrede de res eget landslære, skulle vende tilbage til verdsligtliv og "ophøre med at undergravelove og skikke i "Midtens Blomster­rige".

Eventyreren fra Dan markDet var formentlig i denne periode atNestorfanerstenen blev gravet ned ogskjult. indtil den blev fundet næsten800 år senere. Fundet vakle stor op ­mærksom hed , ikke alene i Kina, menogså i de n vest lige verden, hvorframange kristne missionæ rer oghistor ie interesserede drog til Kina forat undersøge stenen nærm ere. Bland tdem var Fritz V. Holm.

I et leksikon fra 1935 kan manblandt andet læse:

"Frits V. Holm (1881-1930) var eneventyrer, og under de n russisk-ja-

In.~kriplionen øverslpå Neslorianerslenenlyder:

DEN STRÅLENDEREL IGIONSMINDESTEN

(Tegnene læseslodret fra højre)

l . Da (siar)2. Qin (det romer-

ske rige)3. jing (slr.1lende)4 . tieo (re lig ion)5. Kiu (strømmer)6. Xing (frem )7. Zhong (m idfens)8. Guo (r ige)9. Bei (m indesten)tIota: HenrikStrube).

panske krig virkede han som korre­spondent til amerikanske blade.Holm tørstede efter oplevelser og tit­ler og bevægede sig i det internatio­nale selskab hvor han gjorde fjernt ­liggende stater tjenester som affødteta lrige udnævn elser. I 1907 startedehan en indsamling til en ekspeditiontil Xian i Kina, hvorfra han villehjembringe Nestorianerstenen".

Ti lsyneladende har Frits V. Holmværet mere anerkendt i udlandet endi Danmark. f ra en brevudveksling iforb inde lse med gaven skriver han iet brev, dateret den 27. juni 1914, tiloverbibliotekar på det Kongelige Bib­liotek HD . Lange:

"Jeg haaber meget. delvis for minskyld, idet der jo ingen Ende har væ­ret på det Smuds, som den danskePresse har kastet på mig i de senereAar, at De vil indbyde en eller todannede Journalister til at bese ogskrive om Afstøbningen, idet det jo afRetfæ rdighedshen syn bør huskes, atmede ns det kun er en ringe Ting atgive sit eget land en Gave, var det"en Del" besvæ rligere og bekoste­ligere at slæbe den to Ton Rep lika356 miles over ufremkommelige Vejei det indre af N.V. Ki na, hvilket daogså kostede mere end 50.000 Kro­ner og to gange næsten mit Liv".

Og i et andet brev, dateret den 26.marts 1914 til H.O. Lange, skriverHo lm:

"Jeg haabe r, at De vil tillade miggans ke al overlade det tiI Dem, hvor­ledes De vil lade Offentligheden videom Monumentets Opstilling. Dogskulle jeg lade, synes jeg, et Par af debedre Blade vide derom , saa atSmudsbladene, som Politiken ogslige Blade, holdes udenfor så læn gesom muligt".

Ekspedition til XianDet var under et ophold i Shanghaiat Frits V. Holm første gang hørte omNestoriane rstenen, og på British Mu­seum læste han side n mere om mo­nume ntet. I 1907 besluttede han atlave en ekspedition til Xian for attage en nøjagtig kop i af stenen. Hanregnede med at ekspeditionen villekoste ca. 55.000 kr. som han fik rejstfra familie og to amerikanske velgø­rere.

Da Nestorenerstenen blev fundetog udgravet i 1623, sørgede den da­værende provinsguvernør for at ste-

nen blev opstillet uden for Xiansvestpo rt på en stenskildpadde . somdet var skik og brug den gang. I 190 7blev stene n flyttet ind til Xian i Pei­lin (Stentav leskoven) som er el mu­seum med over 2000 sten tavle r. He rstå r den stadig. Fritz V. Ho lm skriverse lv at . den di rekte grund til stenensflytnin g og dermed fremtidige beva­ring var mandar inern es ma ngel påtiltro til mine gode hensigter i Xian .Umuligt e r det jo ikke at de ha vde reti deres mistænksomhed . Selvom no­get såda nt didrig kunne være fa ldetmig ind , så var det jo mu ligl dl jegøn skede at forsøge at ombytte origi ­nalen og den kopi jeg havde ladetforfærdige af de n",

En anden version af flytningen afstene n e r at Fritz V. Holm ha vde tilhensigt at købe stenen for 3000 sølv­dollars. Da delle ko m reger ingen iBei jing for øre, beordrede myndighe­derne stene n flyttet inden for bym u­ren så den kunne b live beskytret. dader i den peri ode b lev hentet mangekultur skatte ud af Kina. Fritz V. Ho lmfik så i a l hemmelighed lavet en af­tale med e n kinesisk stenhugger omat skaffe en ligne nde sten fra detårtostndgamle stenbrud. hvorfra denorigina le sten stammede, og at hanind hugged e en nøjagtig ko p i af ortgl­nalen .

Da kont rakte n med den kinesiskesten hugger var lavet, forlod Fritz V.Ho lm Xicn for ikke ilt skabe mis­tæ nksomhed hos myn dighederne . Trem åneder sene re, da stenen var fær­dig , vend te Ho lm tilbage til Xtan. ogde kopi stenen var e n kendsgt'rningfor myndighederne , fik Ho lm lov tilat tra nspo rte re den til New York. Hanskæ nkede den tit Mt'tropolitdn-mu .seet . der dog nogle å r senere for­ærede den tilLateran-museet i Rom.

Savnede anerkende lseHvo rfor kom stene n til at st å p å DetKongel ige Bibl iotek ?

Tilsyneladende ville Fritz V. Ho lmgerne værdsættes i videnskabel igekred se for sin e kspedition og sinforskn ing i Nest oetanøstene n. Hanfik lavet 16 afstø bninge r i indfarvetgips af sin egen ind huggede kopi sten .Gipskopierne forærede han til e nrække museer verden over. Det stå rikke skrevet nogen steder hvorafstøbningerne er lavet , me n det e rformen tligt foregået ; USA. Nog le af

dem er se ndt de rfra til Amste rdamhvorfra Det Ko nge lige Bib liotekmodtog sin afstøbn ing. Holm ha vdefors t tilbudt en afstøbning til Natio ­nalmuseet som do g afslog tilbu det. på grund af p ladsmange l".

Holms øn ske om også at være an­erkendt i Danmark og få rettet o p påsit renomme fremgå r af e t avis inter­view. Til journalisten siger Ho lm:

... leg vil bede Dem tage mig a lvor­ligt. leg ha r e n Tid levet med i Kø­benhavne rlivet . men nu e r jeg blevene n De l æ ld re og tænker kun paa mitArbej de. At del ikke er ga nske udenVæ rdi , vi l De forstaa naar Jeg fortæ l­ler Dem, at Det Kgl. Geografiske Sel­ska b har anmodet mig om Foredrag,og at jeg fra Professor Vilh . Thomsenha r modtaget e n smigrende Indby­delse til at tale ved O rientalist-Ken ­gressen i Kjebenhavn" .

Frits Holm er formodentlig b levetopfo rd ret af Vilh. Thomsen til at kon­takte Det Kongelige Bibliotek for atfå ste ne n opsat der. I hvert fald mod­lager overbibliotekar H.Q. La nge islutn inge n af 1913 el brev fra Frits V.Holm der som gave til den danskestat tilbyder en gipsafstøbning afNestonanerstenen som kan o psti lle spå De l Kongelige Bibliotek.

I et officielt brev fra Frits Ho lm tilden danske stat, som H.O . La ngevideresender til "Ministe riel forKirke- og u ndervls ntngsvæsener'.date ret den 6/4 19 14, skriv{'r HD .Lange :

. Hostagt fremsender jeg e t fra FritsV. Ho lm i New York mo dta get Brevtil det høje Minister ium. Det om ­ha nd ler fo rm enulgen Gipsafstøb ningaf den berømt e Nestorranersten iChina so m Hr. Ho lm tilbyder Statentil O pst illing i det kgl. Bibliotek. Jeghar overfor Hr. Ho lm erklæ ret migvillig til at opstille de nne Afstø bni ng,der frembyder o verordentlig Inte­resse , paa en god Plads i BiblioteketsVestibule, og jeg vilde henstille, .11Gaven modtages , o g at Minister ietsender Giveren e n Ta kkeskrive lse .Der vil ikke væ re Grund lil al gø reyderligere i den Anledning. Ener minSamtale med Hr. Ho lm kan denneikke vente nogen yderligere Aner­kjendelse fra Statens Side".

I et svar fra min ister iet den 19. maj1914 sva res der at man vil overladedet til overbi bliotekaren se lv at a f­gøre hvorvidt man vil tage imod ga-

5

ven.Og endelig i b rev til Frits V. Ho lm,dateret den 18 . juni 1914, skriverH.O . Lange :

"Afstøbn inge n a f N estorfaner Ste­nen er nu udpakket, og der synesikke al væ re noget i ve jen med den.Den vil nu i de n nærm este Tid b liveo pstillet på e n Plads i Biblioteketsvestibule". A

\!:tit'

Kildem ater iale :Fritz V. Holm, ThI'.' Nes torian Mo nu­ment. an ancient record of chnsti­dnity in Chioa ".

li Tang, A Study of the HislOry o fNestorian Chrislianity in Chine a ndits Luerature in Chtnese - En doktor­afhand ling af Li Ta ng. Peter Lang2002 .

KINA, e n bog til studiekredse, KFUMog KF UK's Missionskomiteer og DetDa nske Missionsse lskab, Kbh. 1947.

Hanna Kobylinski. Kinas Historie 1.Gy ldenda l 1976.

J. He nnin gsen. Kina under Forvand­linge ns Tegn, Gyldendalske Boghan­del 19 13.

Arthur H. Smtth . China vaagner.net hesdas Boghande l, Koben havn1912.

Jorde ns Erobring. O pd agelsesrejserog togter i Asien . Chr. Erichse ns For­1.1g 193 1.

Ke nne th Sco tt Lato urette. TheChirese. Thei r History a nd Cu lture,The Macmi llan Company.

Illustre ret Dansk Ko nse rvatio n Le ksi­kon, Bind 11 o g 15. Berlingske Fo r­lag 19 35.

Det Kongelige Bibliotek , Håndskrift­afdelinge ns b reva rkiv.