FAGDIDAKTISK KONFERENCE

DET HISTORISKE I DANSKFAGETForskere og didaktikere giver nye bud på hvordan det historiske kan indtænkes i dansk

EBBA HJORTHIntroduktion til en ny “Dansk Sproghistorie”

JOHAN ROSDAHLOplysning, dannelse og nationa-lisme – lille dansk kanonhistorie

THOMAS OLSENNye danskdidaktiske perspekti-ver på mediehistorien

LARS ARNDAL, JAN FOGT OG PERNILLE FROSTHistorien om den historiske dimension i danskfaget

KONFERENCEN AFHOLDES DEN 4. OKTOBER 2011, KL 9.00-16.00

TILMELDINGSFRIST: 9. SEPTEMBER

PRIS: 1.450,- INKL. FORPLEJNING OG PUBLIKATION

ATLE KITTANG Litteraturen i historien – noen synspunkt på litteratur-historiografi og kanonisering af litteratur

FRANS GREGERSENTo slags sproghistorie og deres relevans for danskundervisningen

Pagineringstekst

Atle KittangLitteraturen i historien Noen synspunkt på litteraturhistoriografi og kanonisering av litteratur

Undertittelens to begreper (litteraturhistoriografi og kanonisering) gir til kjenne at spørsmå-let om litteraturens forhold til historien har (minst) to sider, som ikke nødvendigvis tilhører eksakt samme problematikk. Litteraturhistorieskrivningen, enten vi tenker oss den som ”fortelling om litteraturens historiske liv” eller som parallelle ”biografier” om forfatternes og forfatterskapenes liv, er den tradisjonelle måten vi håndterer og gir mening til en hetero-gen virkelighet på. Kanonisering av litteratur er på sin side det som skjer når litteraturens futuriske temporalitet realiserer seg i kulturen – med eller mot vår kritiske eller pedagogiske inngripen. Disse to dimensjonene vil bli behandlet langs følgende akser: Dels vil jeg gi en perspektiverende skisse av det man kunne kalle ”kritikken av den historiske fornuft”, fra Droysen via strukturalismen til våre dagers apologier for ”det narrative”; dels vil jeg nærme meg kanoniseringsproblemet via en diskusjon av litteraturens (og mer generelt: kunstens) komplekse historisitet, med Heidegger og Gadamer som hovedreferanser.

Frans GregersenTo slags sproghistorie og deres relevans for undervisning i dansk

Med strukturalismens indtog i dansk og europæisk sprogvidenskab i løbet af 1900-tallet fik sprogforskningen helt gratis en opdeling i to slags sproghistorie. Den ene behandler sprog-systemets historie (sproghistorie i snæver forstand); den anden sprogsamfundets historie (sproghistorie i bredere forstand). Det er på tide at diskutere om ikke dette skel begrænser forskning og undervisning snarere end at inspirere. I oplægget vil jeg med et par detail-nedslag dels se på de lange linjer i det danske sprogsamfunds historie, dels se på de lange linjer i det danske sprogsystems historie. Og tredje del bliver så fokuseret på hvad de to slags sproghistorie betyder for undervisningen. Tanken vil være at de hver for sig reducerer den historiske dimension, men at de tænkt sammen kan frugtbargøre både hinanden (dvs. sprogundervisningen) – og teksthistorien.

Ebba HjorthHvem kan lære hvad af Dansk Sproghistorie og på hvilken måde?

Oplægget vil forme sig som en præsentation af værket Dansk Sproghistorie, der udarbejdes i disse år, og vil beskrive det danske sprogs historie hér i Danmark og i de lande i verden, hvor dansk af forskellige grunde har spillet en rolle. Men værket vil også beskrive sprog-enes historie i Danmark, altså berette om hvilke andre sprog der har været talt i Danmark, og hvilken indflydelse disse sprog har haft på dansk. Denne tilgang til sproghistorieskriv-ning vil øge den sproglige bevidsthed i Danmark og bidrage til sproglig refleksivitet. I værket refereres den nyeste forskning i sprogets historie, der præsenteres parallelle sprog-lige problemstillinger ned gennem historien, og der præsenteres materiale – både i bogvær-ket og på den tilhørende hjemmeside – der kan anvendes til analyse af problemstillingerne.

Thomas OlsenNye danskdidaktiske perspektiver på mediehistorien

Medierne har de sidste par årtier udviklet sig med rasende fart. Denne udvikling har skabt et voldsomt pres på uddannelsessystemet, fordi det at være mediekompetent i dag er afgørende for det enkelte menneskes muligheder for at realisere egne potentialer og for at honorere samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Der ligger en stor fare i dette me-diepres på uddannelsesområdet, fordi læreren risikerer konstant at halse efter det nyeste og det hele – og så alligevel føle sig evigt ’outdated’ og utilstrækkelig. Oplægget vil argumen-tere for, at udvikling af mediekompetence ikke bare bør, men også er nødt til at blive tænkt ind i et historisk perspektiv. Det er ikke tilstrækkeligt blot at kigge fremad. God medieun-dervisning må skabe rammer for en forståelse af, hvorfor moderne medier har udviklet sig, som de har, hvilke kræfter, der har drevet og driver denne medieudvikling frem, hvad en kvalificeret medietekst egentlig er osv.? Til det formål bidrager et blik bagud i mediehi-storien med noget væsentligt. Oplægget vil – i en mere systematiseret form – indeholde konkrete idéer til, hvordan en sådan historisk medieundervisning i praksis kan se ud.

Johan RosdahlOplysning, dannelse og nationalisme. Lille dansk kanonhistorie

Kanon väcker starka känslor även hos de mest balanserade kulturarbetara och intellektuella. I en förenklad värld är varje försvar av en kanon (…) att förstå som ett bakåtsträvande för-sök at bibehålla hegemonin (och makten) i en föranderlig värld. Ifrågasättandet av kanon är däremot, enligt samma logik, både radikalt nytänkande, postmodernt och icke-hierarkiskt. (Leppanen og Lundahl (red): Kanon ifrågasatt 2009). Oplægget vil forsøge at nuancere diskussionen om kanon ved at belyse kanontænkningens forskellige aspekter gennem historien. Litteraturundervisning, læse- og lærebøger og det faktisk læste pensum vil indgå i fremstil-lingen, men også det særligt danske i folkelige kanonsamlinger som Højskole-sangbogen vil blive inddraget. De seneste bestræbelser på at få kanoniseret alle former for kultur vil blive diskuteret.

Lars Arndal, Jan Fogt og Pernille FrostHistorien om den historiske dimension i danskfaget

Oplægget sætter fokus på hvilke varierende historieopfattelser der ligger bag fagets kon-krete udformning til forskellige tider. Tanken er at man ved at sætte spotlys på den historie-diskurs, der til enhver tid ligger bag fagets mål- og indholdsbestemmelser, vil kunne tegne et anderledes billede af fagets historie. Ud fra en diskursanalytisk tilgang og gennem en række punktnedslag i danskfagets bestemmelser fra almueskoleloven fra 1814 og frem til i dag vil vi prøve at afdække hvordan opfattelsen af det historiske er med til at forme faget.

Professionshøjskolen Metropol

Læreruddannelserne Metropol Nyelandsvej 272000 Frederiksberg

Telefon +45 72 48 72 83hesa@phmetropol.dkwww.phmetropol.dk