Det Strategiske Samarbejde om genanvendelse af ......Danmark en styrkeposition i genanvendelse af ressourcer, og dermed også et marked for ek-sport af grønne løsninger. Miljøstyrelsen

Det Strategiske Samarbejde om

genanvendelse af elektronikaffald

2015

2 Miljøstyrelsen / Det Strategiske Samarbejde om genanvendelse af elektronikaffald

Redaktion: Miljøstyrelsen Tekst: Jette Bjerre Hansen, DAKOFA Annette Braunstein, DAKOFA Grafiker/bureau: Tryk: Fotos: Oplag: ISBN:

Miljøstyrelsen / Det Strategiske Samarbejde om genanvendelse af elektronikaffald 3

Indhold

1. Indledning 4

2. Mål for den langsigtede indsats 6

3. Formål for det strategiske arbejde 7

4. Organisering af det strategiske samarbejde 8 4.1 Deltagere i det strategiske samarbejde 8 4.2 Styregruppe 8 4.3 Sekretariat 8

5. Aktiviteter under det strategiske samarbejde 9 5.1 Etablering og opstarte af det strategiske samarbejde 9 5.2 Videnopbygning 10 5.2.1 Videndeling 10 5.2.2 Videnopbygningsprojekt 10 5.3 Opbygning af nye strategiske samarbejder 11 5.3.1 Oversigt over gennemførte aktiviteter 11 5.3.2 Resultater af gennemførte aktiviteter 12 5.4 Gode rammebetingelser for innovation 15 5.4.1 Analyse af rammebetingelser 15 5.4.2 Organisering af elektronikaffaldsflow 19 5.5 Generelle aktiviteter for sekreteriatet 21 5.5.1 Afsluttende konference for det strategiske samarbejde 21

Bilag 1. Deltagere under det strategiske samarbejde 22 Bilag 2. Program for Kick-off konference 25 Bilag 3. Oplæg til rammer for national innovationsstrategi og til beslutning af

indsatsen for sekretariatet for det strategiske samarbejde 27 Bilag 4. WEEE – adressing international knowledge-building, cooperation

possibilities and funding options 32 Bilag 5. Opsamling fra workshoppen 22 juni 2015 om implementering af WEEE-

direktivet 51 Bilag 6. Organisering af elektronikaffalds-flowet 53


1. Indledning Resultater og effekt af indsatsen under det strategiske samarbejde

Miljøstyrelsen besluttede i 2013 at igangsætte et strategisk samarbejde (partnerskab) for gen-anvendelse af elektronikaffald. Samarbejdet var en del af initiativerne under den danske Res-sourcestrategi 1 ”Danmark uden affald” og partnerskabsinitiativet under MUDP 2013 (Miljøtek-nologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). Formålet med et strategisk samarbejde var at etablere et samarbejdsforum, hvor nye parter kunne mødes med henblik på at fremme udviklin-gen af effektive og konkurrencedygtige løsninger til genanvendelse af elektronikaffald. Samar-bejdet skulle bidrage til at etablere nye konkrete samarbejder om teknologiudvikling, synliggøre viden om ressourcer i elektronikaffald og fremtidige forretningsmuligheder, samt komme med input til, hvordan gode rammer for teknologisk innovation fremadrettet kunne sikres. Selve ar-bejdet med at udvikle, afprøve og implementere konkrete ideer til nye teknologier til genanven-delse af elektronikaffald skulle foregå uden for samarbejdets rammer. Der har i tilrettelæggelse af samarbejdets aktiviteter været fokus på at skabe en platform for nøgleaktørerne (elektronik-producenter, teknologiudviklere og affaldsbehandlingsvirksomheder). Nærværende notat be-skriver aktiviteter og resultater opnået i det strategiske samarbejde. I det følgende trækkes de væsentligste resultater samt effekter heraf frem. Nye samarbejdsrelationer Der blev under det strategiske samarbejde afholdt en række arrangementer med det primære formål at bringe komplementære aktører sammen og give dem mulighed for bilateralt at dele ønske og ideer til udvikling/tilpasning af ny teknologi til genanvendelse af elektronikaffald. Sam-tidig har det været et mål at øge deltagernes viden om ressourceværdier og forretningsmulig-heder ved behandling af elektronikaffald. Resultaterne og effekten af indsatsen er vanskelig at opgøre direkte. Sektoren er stærkt konkurrencepræget, og aktørerne har ønsket fortrolighed omkring deres indsats. I interviews med udvalgte nøgleaktører kom det dog frem, at aktørerne har haft glæde af det nye forum, som har styrket deres netværk i branchen samt givet nye kon-takter, der i visse tilfælde direkte har ført til etablering af nye samarbejder om teknologiudvik-ling. Deltagerne fandt generelt det strategiske samarbejde værdifuldt som en platform for at skabe nye kontakter og for opbygning af viden om elektronikaffald. Igangsættelse af konkrete initiativer og udviklingsprojekter Det strategiske samarbejde har bidraget til at introducere aktører inden for udvikling af avance-ret robot- og visionsteknologi til et nyt markedsområde og til nye samarbejdspartnere inden for behandling af affald. Det strategiske samarbejde har skabt en platform for, at nye og kendte avancerede teknologier kunne udvikles og afprøves i forhold til genanvendelse af elektronikaf-fald. Aktiviteter under det strategiske samarbejde har ført til konkrete udviklingsprojekter blandt andet med støtte fra MUDP og markedsmodningsfonden. Endvidere har Udvikling Fyn med afsæt i det strategiske samarbejde identificeret og samlet relevante teknologiudviklere og be-handlingsvirksomheder med henblik på at bidrage til en bedre genanvendelse samt skabe for-retningsudvikling på Fyn og i resten af landet. Der arbejdes blandt andet på forbedrede genan-vendelsesmuligheder indenfor WEEE, plast, rotorer og magnetisk jord (restfraktion fra shred-ning af metalaffald). Analyse af rammebetingelser for teknologisk innovation Det strategiske samarbejde har fungeret som platform for en analyse af rammebetingelserne for teknologiudvikling inden for genanvendelse af elektronikaffald. Aktørernes engagementet i


det strategiske samarbejde har bidraget til at skabe en tillid mellem deltagerne, myndigheder-ne og sekretariatet, som var meget værdifuld i forhold til at opnå aktørernes ærlige og uforbe-holdne vurdering af rammebetingelserne. Analysen af rammebetingelserne blev gennemført ved personlige interviews med udvalgte aktører, som direkte er berørt af de lovgivningsmæssige rammer for indsamling og behandling af elektronikaffald. Der blev peget på, at rammebetingelserne spiller en afgørende rolle for behandlingsvirksomhedernes muligheder for investering i udvikling af ny teknologi på området. Analysen synliggjorde, hvor aktørerne oplevede reguleringsmæssige og organisatoriske barri-erer, og der blev givet forslag til modeller for ny organisering af affaldsflowet med henblik på dels at optimere behandlingen og genanvendelsen af elektronikaffald og dels at sikre stabile betingelser for investering i ny teknologi til behandling af affaldet. Der var mange aktører, der pegede på, at forudsætningen for den videre teknologiske innovation på området er, at der sker en ændring af de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer. Resultaterne af analy-sen kan derfor ses som aktørernes bidrag til Miljøstyrelsens videre arbejde med at forbedre rammebetingelserne på området. Dialog mellem myndigheder og virksomheder Det strategiske samarbejde har endvidere fungeret som neutral platform for dialog mellem virksomheder og centrale myndigheder. Virksomhederne oplevede dette som positivt og ser gerne en endnu tættere dialog med myndighederne. Dialogen har bidraget til at øge forståel-sen for de udfordringer, som virksomhederne står over for samt opbygning af viden og kompe-tencer inden for området hos myndighederne.


2. Mål for den langsigtede indsats

Det langsigtede politiske mål for indsatsen omkring bedre og mere genanvendelse af elektro-nikaffald var dels at sikre genanvendelse af ressourcer i elektronikaffald til gavn for danske high tech/clean tech produktionsvirksomheder og dels at udvikle grøn teknologi, der kunne give Danmark en styrkeposition i genanvendelse af ressourcer, og dermed også et marked for ek-sport af grønne løsninger.


3. Formål for det strategiske arbejde

Formålet med et strategisk samarbejde (partnerskab) for genanvendelse af elektronikaffald var at skabe rammerne for at bringe relevante parter sammen med henblik på, at disse uden for samarbejdets rammer kunne udvikle, afprøve og implementere konkrete ideer til teknologiud-vikling i relation til genanvendelse af elektronikaffald. Samarbejdet skulle endvidere bidrage til at øge deltagernes viden om ressourcer i elektronikaffald, fremtidige forretningsmuligheder, samt komme med input til, hvordan gode rammer for teknologisk innovation fremadrettet kun-ne sikres. Formålet for det strategiske samarbejde opfyldtes gennem aktiviteter, som dels skulle bringe komplementære1 parter sammen og dels sætte rammebetingelser for genanvendelse af elek-tronikaffald til diskussion med henblik på at kunne give forslag til gode rammer, som under-støtter teknologisk innovation. De gennemførte aktiviteter har haft følgende formål:

• At etablere et netværk, hvor målet var at skabe kontakt og dialog mellem komple-mentære aktører med henblik på at danne mindre og selvkørende innovationspart-nerskaber

• At inddrage sektoren i gennemførelsen af et videnprojekt om ressourcepotentialet i elektronikaffald og nye forretningsmuligheder ved genanvendelse af ressourceværdi-er

• At synliggøre nye forretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald for danske virksomheder

• At analysere og vurdere strukturelle rammer for genanvendelse af elektronikaffald i Danmark med henblik på at identificere barrierer og mulige tiltag, som vil kunne fremme teknologisk innovation på området.

1 Med komplementære parter menes parter, som supplerer hinanden og som ikke har sammenfaldene interesser i en innovationspro-ces.


4. Organisering af det strategiske samarbejde

4.1 Deltagere i det strategiske samarbejde Der blev gennemført et opsøgende arbejde i forhold til at invitere relevante aktører til at deltage i det strategiske samarbejde. Indsatsen blev især fokuseret på at engagere elektronikproducen-ter, teknologiudviklere og behandlere af elektronikaffald. Disse aktørgrupper blev i en forunder-søgelse2 identificeret som nøgleaktører for det strategiske samarbejde. Tabel 3.1 giver en oversigt over antallet af deltagere fordelt på aktørgrupper. I Bilag 1 ses en liste over deltagerne Tabel 4.1 Oversigt over antallet af deltagere i det strategiske samarbejde fordelt på aktører Nøgleaktørgruppe Antal deltagere

Producenter

Teknologiudviklere, herunder universiteter og GTS institutioner

Behandlere

Kollektive ordninger

Øvrige (brancheorganisationer, myndigheder, rådgivere)

12

26

9

2

21

I alt 70

4.2 Styregruppe Der blev nedsat en styregruppe for det strategiske samarbejde, som havde til formål at sikre fremdrift og beslutte retningen for det strategiske samarbejde. Styregruppens sammensætning er vist i tabel 4.2. Der blev afholdt to møder i styregruppen Tabel 4.2 Medlemmer af styregruppe for det strategiske samarbejde Navn Organisation

Christian Gravesen

Marianne Munch Jensen

Helle Lindved Jensen

Josefine Thrane Sletten

Poul Bengt

Ulf Gilberg

Torben Frahm

Anne Nielsen

Lotte Kau Andersen

Jette Bjerre Hansen

Annette Braunstein

DI-ITEK

ARI

Stena Technoworld

Genvindingsindustrien (DE)

Ragnsells

DPA-system

HJ Hansen

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen

DAKOFA

DAKOFA

4.3 Sekretariat Der blev etableret et sekretariat, som havde til opgave at etablere og gennemføre aktiviteter under det strategiske samarbejde. Sekretariatsfunktionen blev varetaget af DAKOFA.

2 Strategisk samarbejde om genanvendelse af elektronikaffald. Undersøgelse af muligheder for etablering af et partnerskab under Pro-gram for Grøn Teknologi, Miljøprojekt nr. 1507, 2014


5. Aktiviteter under det strategiske samarbejde

Aktiviteterne under det strategiske samarbejde blev organiseret under hovedoverskrifterne:

1. Etablering af det strategiske samarbejde 2. Videnopbygning 3. Opbygning af nye strategiske samarbejder 4. Gode rammebetingelser for innovation 5. Generelle aktiviteter for sekretariatet

Resultaterne af de gennemførte aktiviteter beskrives kortfattet i det følgende afsnit. 5.1 Etablering og opstarte af det strategiske samarbejde Det overordnede mål med aktiviteten var at sikre, at relevante aktører blev kontaktet og enga-geret i det strategiske samarbejde. Der var især fokus på at engagere elektronikproducenter, teknologiudviklere og behandlingsvirksomheder, som var blevet identificeret som nøgleaktører i forhold til at opfylde målet for det strategiske samarbejde, se figur 5.1.

Figur 5.1 Nøgleaktører i det strategiske samarbejde for genanvendelse af elektronikaffald (den gyldne trekant) Den første kontakt til aktørerne skete via en skriftlig henvendelse. Dette blev fulgt op med en telefonisk kontakt, som viste sig at være særdeles vigtig for at engagere især elektronikprodu-center og teknologiudviklere i indsatsen under det strategiske samarbejde, da disse ikke umiddelbart selv så sig selv som en naturlig del af samarbejdet. I forhold til teknologiudviklere blev der fokuseret på at identificere og inddrage teknologileve-randører inden for områderne robotteknologi, genkendelses- og identifikationsteknologi, sen-sorteknologi, tagging og kemisk behandling i det strategiske samarbejde. Virksomhederne, som indsamler, modtager og behandler elektronikaffald i Danmark blev iden-tificeret og inviteret til at deltage i det strategiske samarbejde. Der blev i februar 2014 afholdt en kick-off konference for det strategiske samarbejde, hvor 84 personer deltog på konferencen (program for konferencen er vedlagt i bilag 2). På dagen blev der givet inspirationsoplæg fra blandt andre EU Kommissionen, UNEP, Miljøstyrelsen og en


finsk behandler af elektronikaffald. Der blev endvidere gennemført et gruppearbejde, som hav-de til formål at få deltagernes input til mål for det strategiske samarbejde samt forslag til aktivi-teter, som ville kunne understøtte målene. Følgende input blev givet: Mål for det strategiske samarbejde:

• Initiere/facilitere igangsættelse af konkrete udviklingsprojekter • Fremme dialog og videndeling mellem nøgleaktørerne • Synliggøre forretningspotentiale i genanvendelse af elektronikaffald • Synliggøre/tilgængeliggøre relevant viden om ressourcer i elektronikaffald • Sikre optimale rammebetingelser for teknologisk innovation

Aktiviteter under det strategiske samarbejde skal:

• Giver overblik over aktører i den gyldne trekant og synliggøre deres kompetencer • Skabe viden om og forståelse for hinandens virkelighed (producenter, affaldsbehand-

lere og teknologiudviklere), f.eks. gennem virksomhedsbesøg • Bidrage til at finde finansiering og evt. samarbejdspartnere • Analysere/vurdere rammevilkår og incitamentsstruktur for teknologiudvikling • Afdække muligheder for nye forretningsmuligheder og -modeller

Forudsætning for at samarbejdets mål kan nås:

• Motivation • De rette rammebetingelser, herunder lovgivning • De rette incitamenter for alle tre parter • Global anvendelighed • Praktisk anvendelighed • Indsatsen skal bygge på danske styrkepositioner

Input fra workshoppen blev efterfølgende anvendt aktivt i planlægningen af samarbejdets aktivi-teter. 5.2 Videnopbygning Det overordnede mål med aktiviteter under det punkt har været, at de danske forretningsmulig-heder og potentialer for udvikling af danske løsninger til genanvendelse af elektronikaffald blev identificeret og forankret i det strategiske samarbejde. Ny viden og nye samarbejdsmuligheder blev undersøgt og formidlet ud til det strategiske samarbejde. 5.2.1 Videndeling Der er blevet opbygget en videnportal, som er tilgængelig fra DAKOFAs hjemmeside. Portalen tilgængeliggør den viden, der blev genereret under det strategiske samarbejde og giver et overblik over aktiviteterne afholdt under det strategiske samarbejde. Endelig henvises der til anden viden og hjemmesider, som er relevant for området. Portalen kan findes på www.dakofa.dk under videnbanker. 5.2.2 Videnopbygningsprojekt Teknologisk Institut har gennemført et videnopbygningsprojekt med det formål at etablere den nødvendige viden for, at det strategiske samarbejde kunne identificere de danske forretnings-muligheder og potentialer for udvikling af danske løsninger til genanvendelse af elektronikaffald. Det strategiske samarbejde bidrog til videnprojektet gennem møder og workshops med henblik på at inddrage viden, behov og ønsker fra sektoren. Samtidig har det været målet at forankre resultaterne af videnprojekterne hos sektoren.


Videnprojektet er afrapporteret i to Miljøprojekter, som kan hentes fra Miljøstyrelsens hjemme-side (http://ecoinnovation.dk/nyheder/2015/mar/nye-rapporter-om-forretningsmuligheder-i-weee/): Danish WEEE market (miljøprojekt nr. 1643, 2015): Rapporten indeholder en sammenstilling og vurdering af eksisterende viden om ressourcepo-tentialet i elektronikaffald, herunder i hvilken type elektronikprodukter værdierne findes. Analy-sen er baseret på viden tilgængelig i publiceret litteratur og rapporter. Rapporten indeholder endvidere en vurdering af de danske styrkepositioner i forhold til udvikling og tilpasning af teknologi til behandling af elektronikaffald. De danske styrkepositioner er vurderet i forhold til teknologiudviklingen på det internationale marked samt indsatsen hos de internationale aktø-rer. Nye forretningsmuligheder med elektronikaffald (miljøprojekt nr. 1644, 2015) Målet med denne del af arbejdet har været at identificere nye danske forretningsmuligheder ved behandling af elektronikaffald. Arbejdet er baseret på resultaterne fra analysen gennem-ført under miljøprojekt nr. 1643, 2015. Der er identificeret forretningspotentialer inden for blandt andet sortering på produktniveau, demontering af elementer og udtagning af materiale-fraktioner indeholdende særlige fokusmaterialer mhp. udvinding af disse. Den viden, der er genereret gennem videnprojekterne, er dels fremlagt for det strategiske samarbejde i løbet af projektperioden på workshops og møder, dels fremlagt på en konference om elektronikaffald afholdt i DAKOFAs regi den 4. november 2014. 5.3 Opbygning af nye strategiske samarbejder Det overordnede mål med aktiviteterne under dette punkt har været at danne nye samarbejds-relationer mellem komplementære aktører 5.3.1 Oversigt over gennemførte aktiviteter De gennemførte aktiviteter har udgjort et grundlag for, at parterne kunne mødes og i fortrolig-hed få mulighed for at udveksle ideer, synspunkter og ønsker med henblik på at kunne videre-udvikle samarbejdet uden for rammerne af det strategiske samarbejde. Samtidig har aktivite-terne bidraget til at opbygge og sedimentere viden om kritiske ressourcer og markedsforhold med relation til disse. Tabel 5.2 indeholder en oversigt over afholdte møder, workshops og virksomhedsbesøg under det strategiske samarbejde. Tabel 5.2 Temamøder afholdt under det strategiske samarbejde Møde Tid og sted Beskrivelse

Opstartsmøde i det strategiske samarbejde

3. februar 2014 i Eigtveds Pakhus

Se programmet for konferencen i bilag 2

Workshop –

vidensprojekt og MUDP

24. april 2014 hos Teknologisk insti-tut i Århus

Videnprojektet præsenteres for Samarbejdet og kriterier for udvælgelse af produkttyper fastlægges til brug for Teknologisk Instituts videre arbejde.

Information om muligheder for at søge finansiering un-der MUDP, tilbud om bistand fra sekretariat

Besøg hos Averhoff i Århus

¾-vejs møde for viden-projektet

4. juni 2014 hos Teknologisk insti-tut i Tåstrup

Mødet afholdtes i to dele; Foreløbige resultater og kon-klusioner fra videnprojektet blev fremlagt. Der blev lagt op til en indledende diskussion af de danske forret-ningsmuligheder

Besøg hos DanWEEE i Hedehusene


Workshop om danske forretningsmuligheder

21. august 2014 hos teknologisk institut i Tåstrup

De foreløbige resultater af videnprojektet blev præsen-teret og diskuteret, herefter workshop om de mest op-lagte forslag til business cases

Matchmaking og finan-sieringsmuligheder

13. maj 2015 hos RoboCluster

Workshop arrangeret i samarbejde med RoboCluster med det formål at bringe komplementære aktører sam-men og samtidig informere om mulighederne for at søge tilskud til teknologiudvikling

Workshop om ramme-betingelser

22. juni 2015 hos DAKOFA

Workshoppen havde til formål at præsentere en under-søgelse udført for EU kommissionen om implemente-ring af Udvidet Producentansvar (Extended Producer Responsibility, EPR) i udvalgte lande og med afsæt heri identificere ændringsforslag til den danske implemente-ring mhp. at skabe bedre rammer for teknologiudvikling

Afsluttende konference for det strategiske sam-arbejde

2. februar 2016 i B!NGS

Der blev afholdt en afsluttende konference. Konferen-cen havde to sessioner; én om teknologiudvikling, hvor nye initiativer på området blev præsenteret, og én om rammebetingelser for innovation.

Program for konferencen samt præsentationer kan findes på DAKOFAs hjemmeside

https://dakofa.dk/element/teknologiudvikling-og-bedre-rammebetingelser/

”Virksomhedsbesøg” På kick-off mødet blev der udtrykt ønske om virksomhedsbesøg, der kunne bidrage til at skabe forståelse for de udfordringer de tre nøgleaktørgrupper opererer under. Der blev arrangeret besøg hos to behandlere af elektronikaffald (Averhoff og DanWEEE) og hos én teknologileve-randør (Teknologisk Institut i Odense). Samarbejde med andre netværk Sekretariatet koordinerede løbende indsatsen under det strategiske samarbejde med ”Den Frivillige Aftale”3 under DI og med RoboCluster4. Derudover blev resultater fra Innovationskon-sortiet INNOSORT5 omhandlende elektronikaffald præsenteret for det strategiske samarbejde. 5.3.2 Resultater af gennemførte aktiviteter Udkast til rammer for national innovationsstrategi Sekretariatet har med udgangspunkt i resultaterne af videnprojektet udarbejdet et forslag til indsatsområder for en national innovationsstrategi. Der blev opstillet tre forslag til indsatsområ-der:

1. Produktorienteret samarbejde mellem producenter og genvindingsindustrien 2. Danske teknologiudviklere på den internationale scene 3. Værdiforøgelse ved bedre forbehandling (adskillelse og sortering) af de danske

mængder af elektronikaffald inden afsætning til endelig oparbejdning 3 I sommeren 2013 indgik miljøministeren, en række erhvervsorganisationer og de kollektive ordninger ”Den frivillige aftale om WEEE”. Formålet var at sætte fokus på mulighederne for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter og skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik. Aftalens formandskab lå hos Dansk Industri, og styregruppen var sammensat af repræsentanter fra de deltagende organisationer og medlemsvirksomheder herunder DI, BFE, FEHA, DI Handel, DI Digital, Brüel & Kjær S&V Measurement, elretur, Siemens, LWF samt ERP (udtrådt i 2016).

4 RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk, der samler de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot-teknologi. Netværker er støttet af uddannelses- og forskningsministeriet.

5 INNOSORT er et innovationskonsortium, som samler teknologileverandører, forsknings- og vidensinstitutioner og aftagere af affaldsor-teringsteknikker og udsorterede materialer. Konsortiet understøttes af innovationsfonden


Forslaget er vedlagt i bilag 3. Det blev på et møde mellem Miljøstyrelsen og sekretariatet be-sluttet at afvente den videre udvikling af en egentlig national innovationsstrategi, idet der var behov for en yderligere afklaring med det strategiske samarbejde omkring de danske forret-ningsmuligheder.

Samtidig blev der på et styregruppemøde udtrykt et klart ønske og behov for, at de danske rammebetingelser for udvikling af ny teknologi blev analyseret med henblik på at kortlægge muligheder for bedre rammebetingelser for teknologisk innovation på området i Danmark.

Nye samarbejder Behandling og genanvendelse af elektronikaffald er et stærkt konkurrencepræget marked. Behandlingsvirksomhederne er lukkede omkring teknologiudvikling og nye forretningsmulighe-der. Det er derfor også vanskeligt at måle effekten af det strategiske samarbejde i forhold til dannelsen af nye samarbejdskonstellationer. Sekretariatet har dog erfaret, at der blev indgået bilaterale aftaler om at ”afsøge samarbejdsmulighederne” på de afholdte møder og workshops i samarbejdet. Sekretariatet gennemførte i januar 2015 en mindre undersøgelse med henblik på at få en indikation på effekten af indsatsen under det strategiske samarbejde. Undersøgelsen blev gennemført ved telefoninterviews af nøgleaktørerne (én producent, tre teknologiudviklere og to elektronikbehandlere). Overordnet oplevede deltagerne følgende effekt af indsatsen:

• Det strategiske samarbejde opfattedes som målrettet og konkret i forhold til målene for indsatsen

• Deltagerne fandt generelt det strategiske samarbejde værdifuldt og gav udtryk for, at de har fået meget ud af at være med, herunder især ny viden, nye kontakter og nye samarbejdsmuligheder

• Deltagerne havde gennem det strategiske samarbejde etableret nye samarbejder • Aktiviteterne under det strategiske samarbejde har ført til konkrete udviklingsprojekter

og kommercielle projekter • Deltagerne oplevede, at der er kommet positiv fokus på værdier og potentialer i be-

handling af elektronikaffald med avanceret teknologi. Der er skabt en positiv dialog mellem virksomheder og myndigheder

Deltagerne ønskede, at det strategiske samarbejde fortsat bidrager til:

• Synliggøre/tilgængeliggøre relevant viden om ressourcer i elektronikaffald • Synliggøre forretningspotentialet i genanvendelse af elektronikaffald for aktørerne • Initiere/facilitere igangsættelse af konkrete udviklingsprojekter • Fremme dialog og videndeling mellem nøgleaktører, herunder en særlig indsats i for-

hold til i højere grad at engagere elektronikproducenter • Fortsat introducere teknologiudviklere til forretningsmulighederne inden for genan-

vendelse af elektronikaffald • Bidrage til at skabe optimale rammebetingelser for teknologiudvikling • Udvikle forslag til incitamentstruktur for nøgleaktører indenfor området

Der blev afholdt et egentligt matchmaking arrangement med det formål at få komplimentære aktører til at mødes og udveksle ønsker og ideer til teknologiudvikling. Mødet blev afsluttet med en debat omkring udviklingsbehovet. Der blev her udtrykt interesse for en testfacilitet til afprøvning af nye metoder til genbrug og genanvendelse af elektronikaffald. Tanken var at etablere en enhed, hvor erfaringsudveksling mellem komplementære aktører kan ske, og hvor vanskelige produktionstekniske opgaver løses i fællesskab. Udvikling Fyn, som deltog på matchmakingmødet, arbejdede efterfølgende videre med ideen. Udvikling Fyn tog kontakt til en række relevante aktører og afdækkede interesse og muligheder for organisering, etablering


og finansiering af en testfacilitet. Der er med afsæt i det strategiske samarbejde i regi af Udvik-ling Fyn etableret et WEEE testplatform med seks deltagende virksomheder. Viden om behandling af elektronikaffald og samarbejdsmuligheder Som opfølgning på ønsker fra det strategiske samarbejde om mere viden om, hvad der foregår på den internationale WEEE-scene (især inden for EU) fik sekretariatet med hjælp fra en kon-sulent afsøgt muligheder for internationale samarbejder for den danske branche omkring tekno-logiudvikling. Der blev udarbejdet et overblik over konkrete initiativer, programmer, kilder til viden om elektronikaffald samt muligheder i EU for finansiering af udviklingsprojekter. Den fulde rapport fra konsulenten kan ses i bilag 4. Der blev på tabelform givet et overblik over internationale netværksmuligheder, idet en række europæiske industriorganisationer, innovationskonsortier, initiativer og fora blev identificeret og kort beskrevet. Tilsvarende blev der udarbejdet oversigter over relevante og kommende konferencer, symposi-er og udstillinger samt en liste over relevante EU-websider. Muligheder for ansøgning om finansiering af teknologiudvikling Der er både nationalt og internationalt en række muligheder for at rejse finansiering til forskning og udvikling af ny teknologi inden for området. De internationale programmer, som af konsulen-ten blev vurderet mest relevant for dette område er:

• Nordic Innovation – Nordic Solved Programme • Eurostars • Fast Track to Innovation Pilot • EUREKA • EURIPIDES2 • SPARC under Horizon 2020 • LIFE • Horizon 2020 subprograms

I bilag 4 afsnit 2.2 gives en oversigt samt kort beskrivelse af programmerne. På matchmaking-mødet afholdt i maj 2015 gav Innovayt et godt overblik over finansieringsmu-ligheder under grøn teknologi og ressourceeffektivitet (nationale tilskudsprogrammer). Oplæg-get indeholdt brugbare oversigter over de forskellige ordninger, og hvor i udviklingsstadiet ord-ningerne retter sig imod – se figur 4.2. Der henvises til oplægget fra Innovayt. http://ecoinnovation.dk/media/131534/morten-kroger-innovayt.pdf


Figur 5.2 Oversigt over tilskudsprogrammet samt hvor i udviklingsforløbet programmerne er rettet mod (ref: Innovayt) 5.4 Gode rammebetingelser for innovation Målet med aktiviteter under dette spor var at identificere og beskrive gode rammer for udvik-ling af teknologi til opnåelse af bedre kvalitet i genanvendelsen af elektronikaffald. 5.4.1 Analyse af rammebetingelser Flere af deltagerne i det strategiske samarbejde pegede både i forundersøgelsen forud for etablering af det strategiske samarbejde og under samarbejdet på, at den danske implemente-ring af WEEE direktivet og producentansvarets organisering, giver problemer forskellige steder i værdikæden. Der blev stillet spørgsmålstegn ved gennemsigtighed af de kollektive ordnin-gers arbejde og især i forbindelse med deres udbud af tjenesteydelser. Organiseringen er underlagt rammerne af EU’s regler for producentansvar. Disse regler er implementeret forskel-ligt i de enkelte EU-lande. Deltagerne i det strategiske samarbejde og styregruppen har peget på, at der kan være inspiration at hente fra andre lande i forhold til, hvordan det danske sy-stem evt. kan optimeres for at skabe bedre rammer for teknologiudvikling samtidig med, at lovgivningen smidiggøres og gøres mere gennemsigtig. Følgende aktiviteter blev derfor gen-nemført:

1. Afholdelse af workshop om rammebetingelser (22. juni 2015) 2. Interview med udvalgte aktører om deres forståelse af deres nuværende rolle og øn-

sker til rammebetingelser, der skaber gode vilkår for investering i ny teknologi til bed-re genanvendelse af ressourcer i elektronikaffald.

3. Bistand til Miljøstyrelsen til at igangsætte og afvikle en undersøgelse om organisering af producentansvaret i andre lande.

Workshop om rammebetingelser Der blev afholdt en workshop for alle deltagere i det strategiske samarbejde med interesse for rammebetingelserne. Workshoppen blev indledt med et oplæg fra Miljøstyrelsen, og herefter


fremlagde Bio by Deloitte fra Frankrig resultaterne af en ny undersøgelse udført for EU-Kommissionen om implementeringen af producentansvaret i udvalgte EU-lande, herunder Danmark. Programmet og oplæggene fra dagen findes her https://dakofa.dk/element/strategisk-samarbejde-om-genanvendelse-af-elektronikaffald/ Deltagerne på mødet blev bedt om at identificere konkrete udfordringer i det danske system og efterfølgende at pege på løsningsmuligheder inspireret af oplægget fra Bio by Deloitte. Resulta-terne fra workshoppen var generelt af overordnet karakter og meget lidt konkrete. Workshop-pen viste med al tydelighed, at der var behov for individuelle samtaler med aktørerne, for at kunne komme nærmere på at identificere barrierer og muligheder under den nuværende lov-givning og organisering. Opsamling fra dagen kan ses i bilag 5 Interviews med udvalgte aktører om rammebetingelser Sekretariatet fik til opgave at indsamle og tydeliggøre sektorens meninger om og holdninger til de danske rammebetingelser. Der blev gennem individuelle interviews med udvalgte aktører sat fokus på de rammebetingelser, som opleves at udgøre en barriere for innovation og teknologi-udvikling. Det blev undersøgt, om branchen havde konkrete forslag til, hvordan barrierer kan overkommes og betingelserne gøres mere smidige. Der blev samtidig spurgt ind til aktørernes tanker om ideer og muligheder for teknologiudvikling dels i egen virksomhed, dels i Danmark. Overordnet set kan resultaterne af de gennemførte interviews om bedre rammebetingelser for teknologiudvikling i Danmark samles omkring nogle temaer, som er sammenfattet i det følgen-de. Kollektive ordninger – tilsyn og gennemsigtighed En række respondenter gav udtryk for, at det er vigtigt at fastholde, at producenterne har an-svaret for håndtering af elektronikaffald, både når elektronikaffaldet udgør en omkostning i forhold til at få det behandlet, (dvs. når elektronikaffaldet indeholder farlige stoffer eller når markedsværdien af affaldet er lav), og når affaldet har en betydelig markedsværdi, og dermed udgør en indtægt for producenterne. I sidstnævnte tilfælde vil man se nye aktører dukke op, som ønsker at høste gevinsterne ved håndtering og behandling af affaldet med positiv mar-kedsværdi. Størstedelen af respondenterne gav udtryk for, at hvis de kollektive ordninger fortsat skal have en rolle i forbindelse med håndtering af elektronikaffald, bør de fortsat underlægges regelmæs-sig kontrol og tilsyn for at sikre gennemsigtighed i hele håndteringskæden. Der bør ligeledes være mulighed for at søge aktindsigt især omkring udbud og tildeling af elektronikaffald til be-handling under producentansvaret. Konkurrencen imellem de kollektive ordninger blev set af flere af respondenterne som en barri-ere for teknologiudvikling, idet man oplevede, at det udelukkende er prisen, der er afgørende for tildeling af mængderne. Flere respondenter oplevede, at i de kollektive ordningers konkur-rence om at kunne håndtere affaldet billigst muligt for medlemmerne/producenterne tabes mu-lighederne for at opstille tildelingskriterier rettet mod bedre genanvendelse og udvikling af ny teknologi. Det blev endvidere nævnt, at der i kontrakterne ofte stilles krav til behandlingsvirk-somhederne om, at der ikke må tages produkter ud til genbrug. Ud over pris bør andre tilde-lingskriterier som f.eks. kvalitet i genanvendelse og genbrug jf. respondenterne have betydning for tildelingerne. Sikkerhed i investeringer i ny teknologi Flere respondenter oplevede, at den usikre adgang og de korte kontrakter (ofte 2 år) er en væsentlig barriere for at investere i udvikling af ny teknologi. Som producentansvaret er organi-seret i Danmark, udbydes 80% af mængderne under ansvaret af én kollektiv ordning. For be-handlerne er der en betydelig usikkerhed forbundet med, at så store mængder tildeles af én


ordning gennem få udbud. Hvis man ikke vinder kontrakter, er behandlernes eneste mulighed for fortsat produktion de næste to år at tiltrække en større andel af erhvervsmængderne. Der blev derfor peget på, at direkte forhandling og aftale med kommunerne kunne være en mulig-hed for ny organisering, som vil sikre bedre muligheder for ikke at tabe så store mængder til behandling på én gang (se model 2 under ”modeller for organisering”). Myndighed – kompetence, forbedret tilsyn og samarbejde Der var blandt respondenterne bred enighed om, at der i forbindelse med myndighedernes godkendelse og tilsyn mangler kompetence hos myndighederne i forhold til håndtering og behandling af elektronikaffald. Det oplevedes, at tilsynene er for sjældne, og at manglende kendskab og indsigt i sektoren er en barriere for at kunne udføre et effektivt og tilstrækkeligt tilsyn. Der blev peget på, at med den store politiske interesse for bedre genanvendelse af elektronik-affald, herunder for de danske muligheder for udvikling af grøn teknologi, burde der være mere opmærksomhed på godkendelse af anlæg, der modtager elektronikaffald til behandling, så ikke myndighederne er en barriere for teknologiudvikling. Det blev foreslået, at der uddannes uvildige auditører på området, som myndighederne kan gøre brug af, og som kan vejlede Miljøstyrelsen. Der var endvidere et ønske om, at myndighe-derne oftere kom på besøg for at følge virksomhederne tættere og dermed opnå bedre kend-skab til deres udfordringer. Krav om affaldsbehandling hos certificerede behandlingsvirksomheder Der var generelt enighed om, at der bør indføres en certificeringsordning, så kun certificerede behandlingsvirksomheder må modtage elektronikaffald til behandling. Dette skulle gælde for modtagelse af både mængderne under producentansvaret og for erhvervsaffaldet. Dette ville kunne bidrage til, at skrothandlere, der ikke er i stand til at behandle elektronikaffald korrekt, ikke modtager affaldet. En sidegevinst ville formentlig være, at der kom bedre styr på registre-ring af mængderne – også fra erhverv. Der findes i dag forskellige standarder og ordninger for at kontrollere kvaliteten i behandling af elektronikaffald (WEEELabex, SGS). De kollektive ordninger stiller krav til deres behandlere om at blive certificeret efter enten WEEELabex eller SGS standarderne. Det er de kollektive ordninger selv, der fører tilsyn med, at dette overholdes. Der er endvidere under det europæi-ske standardiseringsorgan CENELEC behandlingsstandarder under udarbejdelse. Disse for-ventes at være færdige ved udgangen af 2017. Der blev fra enkelte peget på, at det vil være en fordel, hvis der i Danmark kom krav om certificering i henhold til CENELECs standarder. Det ansås for vigtigt, at certificeringsordningen og auditørerne er uvildige instanser. Modeller for ny organisering På baggrund af respondenternes forslag og ideer kunne der opstilles tre modeller for organise-ring af håndtering af elektronikaffald. 1. Et status quo system med en række forbedringer En gruppe af respondenterne var grundlæggende godt tilfreds med nuværende system. De mente, at vi har ét af Europas mest enkle og billigste systemer med klare skillelinjer mellem aktørerne. Denne gruppe af respondenter havde dog en række konkrete forbedringsforslag til det nuværende system, som i korthed omfattede forslag til bedre indsamling, præcisering af kommunernes rolle i forhold til indsamling, klarhed omkring muligheder for genbrug, tilsyn, håndhævelse og kontrol af kompetente myndigheder, indførelse af nationale krav til miljøbe-handlingen af elektronikaffald i Danmark, og at behandlingen kun kan ske af certificerede virksomheder 2. En markedsbaseret model uden kollektive ordninger


Flere respondenter foreslog en ny WEEE-model uden kollektive ordninger. Baggrunden for forslaget er, at man ønskede at opnå en direkte forhandlingsposition med kommunerne for på den måde, dels at optimere samarbejdet mellem kommunerne og behandlere omkring indsam-ling, dels at få en knap så sårbar situation omkring adgangen til mængderne. Endvidere ville kommunerne have mulighed for at selv at forhandle deres serviceniveau. Ordningen ville give kommunerne et incitament til at forbedre indsamlingen og optimere afhentningen. Ideen i mo-dellen var, at DPA-systemet skal stå for at organisere pengestrømmene i systemet. Det var ikke alle respondenter, der var interesseret i at forhandle direkte med kommuner, da de frygtede, at de kommer til at skulle byde på for små mængder, og at dette vil stå i vejen for effektivitet og udvikling. Derudover kunne der være fare for, at kommunerne tilgodeser lokale behandlere. 3. En model med få centrale steder til sortering og førstebehandling En gruppe af respondenterne var fortalere for, at man ændrer systemet, så al elektronik skal passere én eller få centrale enheder (et hub), hvor elektronikaffaldet bliver grovsorteret. Ideen er, at man i Danmark er nødt til at samle mængderne et sted for at skabe grundlaget for auto-matisering og anvendelse af avanceret teknologi. Tanken var, at affaldet skal kanaliseres hen til de centrale enheder. Her skal det sorteres, idet produkter og komponenter egnet til genbrug skal tages ud, og resten fortsætte til mekanisk sortering. Det skal her sikres, at produkter, som kræver miljøbehandling håndteres korrekt også i de efterfølgende led. Det resterende elektronikaffald skal sorteres på produktniveau i forhold til værdier. Fra de centrale enheder skal affaldet udbydes til behandlere, som er specialiseret i at behandle netop den type affald, som de modtager. Det blev foreslået, at de kollektive ordninger skulle stå for etablering af enhederne og eventuelt udbud af drift. Kommunerne kunne være ansvarlige for logistik eller på anden vis honoreres for at fylde burene helt op. Det vil blive vigtigt, at have en klar skillelinje mellem offentlige og private opgaver. Der var dog ikke enighed blandt respondenterne omkring denne rollefordeling. Tanker og ønsker om teknologiudvikling hos respondenterne Som en del af de gennemførte interviews blev respondenterne under fortrolige forhold spurgt om fremtidige tanker om og ønsker til teknologiudvikling samt deres ønsker til adgang til viden. Det fremgik klart, at rammevilkår for større satsninger på teknologiudvikling til bedre genanven-delse af elektronikaffald ikke er til stede i Danmark på nuværende tidspunkt. Investeringerne er forbundet med for store usikkerheder. Respondenternes ønsker til videnhjemtagning blev noteret og indgik i den undersøgelse, som er vedlagt i bilag 4. Projekt omkring implementering af producentansvar i øvrige EU-lande I relation til arbejdet omkring de danske rammebetingelser for genanvendelse af elektronikaf-fald, herunder især den danske implementering af WEEE- direktivet, blev det besluttet at ind-hente viden fra andre udvalgte EU-lande. Med hjælp fra en konsulent blev derfor gennemført en undersøgelse af implementering af WEEE-direktivet i udvalgte EU-lande. Undersøgelsen havde til formål at afdække, om der i andre EU-lande findes rammebetingelser, som understøtter udviklingen mod høj kvalitet i genanvendelsen samt indeholder incitamenter i organiseringen i retning af teknologiudvikling i form af bedre sorteringsløsninger, adskillelsesteknologier og behandlingsteknologier. På baggrund af ønskerne fra det strategiske samarbejde blev der også lagt vægt på at identificere rammebetingelser, som skaber et transparent system.


Endvidere blev der set på, om andre lande har fundet løsninger på de udfordringer, der ligger i at dele af WEEE-flowet i de senere år er gået fra at være en miljømæssig byrde og dermed en omkostning for producenterne til at have en positiv økonomisk værdi og dermed være en ind-tægt. I studiet er informationerne om implementeringen i Frankrig, Irland, Holland og England sam-let. Dette omfatter sammenstilling af national lovgivning for de udvalgte lande, samt interviews med aktører med ansvar for organisering af systemet og/eller aktører, som har en rolle i sy-stemet. Typisk blev der gennemført interviews med 1 til 2 personer i hvert land. Interviewene tog udgangspunkt i en liste af specifikke spørgsmål efter aftale med Miljøstyrelsen. Som sup-plement blev der indhentet anden tilgængelig skriftlig information om systemerne. For Norge, Sverige og Danmark indeholder rapporten information baseret på udtræk af information fra en rapport fra Nordisk Ministerråd (ikke publiceret). Rapporten for projektet er endnu ikke publiceret. 5.4.2 Organisering af elektronikaffaldsflow Muligheder for at organisere elektronikaffaldsflowet i Danmark anderledes har været diskuteret ved flere lejligheder under det strategiske samarbejde og indgår som sådan både i en af for-retningsmulighederne identificeret under videnprojektet (Miljøprojekt nr. 1644, 2015) og i mo-del nr. 3 for ny organisering, som er beskrevet i afsnit 4.3.1. En af opgaverne for det strategiske samarbejde var at se på muligheder og former for organi-sering af elektronikaffaldsflowet med henblik på separat behandling eller opdeling af flowet i produktgrupper relateret til ressourceindhold og miljøproblematik. Under innovationskonsortiet Innosort har Syddansk Universitet i samarbejde med et behand-lingsanlæg for elektronikaffald arbejdet med opdeling af elektronikaffaldet i produktfamilier. Der er udarbejdet et notat for det strategiske samarbejde, som beskriver status for arbejdet samt eventuelle barrierer for implementering af konceptet. I det følgende trækkes konklusio-nerne frem. Notatet kan ses i sin helhed i bilag 6. Produktfamiliekonceptet er en ny organisering af elektronikaffaldsbehandlingskæden fra gen-brugspladsen til behandlingsvirksomheder, som involverer en forsortering i produktfamilier (se figur 5.3).


Figur 5.3 Forslag til WEEE flow ved ny organisering af elektronikaffald i produktfamilier Målet med en ny organisering er at danne basis for en efterfølgende skræddersyet og målrettet behandling i henhold til forskellige parametre som funktionalitet, materialesammensætning og værdipotentiale. Skræddersyet og målrettet behandling af forskellige produktfamilier vil betyde øget mulighed for forberedelse til genbrug, demontering af dele med fokus på værdifulde eller kritiske materialer samt øget mulighed for produktion af renere slutfraktioner og dermed en værdiforøgelse. Overordnet set er produktfamiliekonceptet stadig på udviklingsniveau. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om produkterne til at kunne foretage en opdeling af elektronik-affaldet i produktfamilier. Dog er nogle produktfamilier identificeret. Der er ligeledes heller ikke tilstrækkelig viden om, hvad der i praksis er muligt og i hvilket omfang, der kan etableres funkti-onsdygtige ordninger. Der udestår således stadig et relativt stort afklaringsarbejde. Det vurderes, at der ikke umiddelbart er barrierer i gældende lovgivning, som kan stå i vejen for implementering af konceptet, men der vil formentlig være behov for tilpasning. Implementering af produktfamiliekonceptet vil kræve en betydelig omorganisering og omlæg-ning af hele elektronikaffaldsflowet, og konsulenten vurderede, at dette involverer samtlige led i håndteringskæden. I notatet gives et bud på, hvad der kræves for de enkelte led (se bilag 6). Overordnet set vurderede konsulenten, at sektoren vil kunne omstilles til at arbejde med pro-duktfamilier. Behandlingsvirksomhederne håndterer og behandler allerede i dag i mindre grad elektronikaffaldet i batches for at optimere driften med henblik på at opnå så rene fraktioner til afsætning som muligt. Dette kræver effektiv forsortering, hvor affaldet opdeles i en række un-dergrupper i lighed med produktfamilier. Den efterfølgende behandling tilpasses undergrupper-ne. Der er således taget et første skridt i retningen af en ny opdeling hos behandlerne, men en fuld implementering af konceptet vil kræve ændringer i hele flowet.

WEEE-Flow, Produktfamilie.


5.5 Generelle aktiviteter for sekreteriatet 5.5.1 Afsluttende konference for det strategiske samarbejde Som en afslutning på det strategiske samarbejde afholdtes en konference med det formål at samle op på konkrete ideer og seneste projekter udsprunget af samarbejdet, herunder både projekter vedrørende teknologiudvikling samt afrapportering af projektet vedrørende imple-menteringen af direktivet i udvalgte EU-lande. Ud over resultaterne fra det strategiske samar-bejde fokuserede konferencen også på resultaterne fra et projekt om øget kvalitet i genanven-delsen af elektronikaffald udarbejdet af Ökopol for den tyske Miljøstyrelse, samt seneste nyt fra Den frivillige. Konferencen blev afholdt hos DAKOFA d. 2. februar 2016 kl. 9.00 – 16.00. Program og oplæg fra dagen kan ses her https://dakofa.dk/element/teknologiudvikling-og-bedre-rammebetingelser/


Bilag 1. Deltagere under det strategiske samarbejde

Fornavn Efternavn Organisation

Producenter

Britt Vrou B&O

Flemming Lynge Nielsen Danfoss

Klaus Emil Christensen Grundfoss

Jann Hedelund Jørgensen Radiometer Medical APS

Kent Uhre Knudsen Siemens

Bodil Stenholt Sony (siden januar 2015, konsulent for ERP)

Karen Andreassen Velux

Marie Helms Rasmussen Velux

Jan Hutzen Andersen Vestas

Karsten Langhorn Jabra

Jørn Sternberg DEIF A/S

Geert Klemmensen Kamstrup

Teknologiudviklere

Flemming Hansen Eldan A/S

Kim Koertsen DanRobotics A/S

Erik Petersen DanRobotics A/S

Kasper Hartung Hartech ApS

Sine Hartung Hartech ApS

Jørgen Rheinlænder Innospexion ApS

Søren Jepsen Universal Robots A/S

Peter Rye Schmidt ReTec

Anders Overgaard ReTec

Sven Solgaard Andersen Lenze

Henrik Rosengreen Bilfinger GreyLogix Danmark

Mikkel Enevoldsen Saxe Group

Torben Nørlem Intertek

Universitet

Ciprian Cimpan SDU – Inst. For Kemi-, Bio og miljøteknologi

Keshav Parajuly SDU – Inst. For Kemi-, Bio og miljøteknologi

Peter Klausen Schibye SDU – Inst. For Kemi-, Bio og miljøteknologi

Peter Torbeb Tang IPU

Peter Rosenbeck Mortensen IPU

Knud Hellek Finken IPU


Michael Søndergaard Jørgensen Ålborg Universitet

Hamid Babamoradi KU

José Manuel Amigo Rubio KU

GTS- Institutter

Kristian Dammand Nielsen FORCE

Lars Knudsen Teknologisk Institut

Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut

Bjørn Malmgren-Hansen Teknologisk Institut

Affaldsbehandlere

Tom Ellegaard Averhoff

Helle Lindved Jensen Stena Technoworld

Torben Frahm HJ Hansen

Karsten Kronborg DCR – Miljø A/S

Poul Bengt Petersen Ragnsells A/S

Jørgen Hvidsten Andersen DanWEEE

Brian Clemmensen DanWEEE

Mohamad Chanchiri NORD

Henrik Leth-Jessen Marius Pedersen

Tom Ellegaard Selvstændig

Rådgivere

Leise Marud 1st Mile

Lærke Holstebroe 1st Mile

Janus Kirkeby COWI

Lizzi Andersen COWI

Christine Wennerberg Grontmij

Morten Reckweg NIRAS

Niels Karim Høst-Madsen NIRAS

Camilla Damgaard NIRAS

Ole Kaysen Econet

Brancheorganisation

Ulf Moth Gilberg DPA-system

Christian Graversen DI-Itek

Josephine Trane Sletten Dansk Erhverv

Bjarke Nielsen RoboCluster

Kollektivordning

Martin Therkelsen Erp-Recycling

Peer Lund-Thomsen Elretur

Miljøstyrelsen

Anne Harborg Larsen Miljøstyrelsen

Anne Nielsen Miljøstyrelsen

Lotte Kau Andersen Miljøstyrelsen

Trine Leth Kølby Miljøstyrelsen

Øvrige

Pernille Hagedorn-Jensen IDA

Erik Kirsbo Geokon


Leif Mortensen Privat

Rune Joachim Clausen Geus

Sekretariat

Annette Braunstein DAKOFA

Jette Bjerre Hansen DAKOFA


Bilag 2. Program for Kick-off konference

Fremtidens forretningsmuligheder i udvinding af kriti-ske ressourcer fra elektronikaffald

– kan vi noget i Danmark? Konferencen afholdes d. 3. februar 2014 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, Køben-havn K fra kl. 9.30 til 16.00 Denne konference afholdes af Miljøstyrelsen, som et kick-off møde for det strategiske samar-bejde for genanvendelse af elektronikaffald. Det strategiske samarbejde er et initiativ under Ressourcestrategien ”Danmark uden affald”. Regeringen har i strategien sat fokus på genan-vendelse af kritiske ressourcer fra elektronikaffald for bl.a. at bidrage til at frigøre danske og europæiske virksomheders afhængighed af et råvaremarked, der i dag er domineret af få og til tider ustabile lande. Et stadigt stigende behov for kritiske metaller og sjældne jordarter har overordnet set ført til stigende priser gennem de seneste år. Udviklingen og efterspørgslen af nye elektroniske pro-dukter samt en hurtigt voksende middelklasse øger presset på de globale ressourcer. EU Kommissionen har udpeget 14 kritiske metaller, som stort set alle findes i elektronikaffald. Disse kritiske ressourcer er udpeget på baggrund af deres økonomiske betydning for nøgle-sektorer (primært clean-tech), høj grad af forsyningsrisiko og fraværet af muligheder for substi-tution. De kritiske ressourcer er generelt også karakteriseret ved en lav grad af genanvendel-se, og ingen har endnu for alvor præsenteret overbevisende løsninger på, hvordan disse res-sourcer genanvendes. Danmark siges at have et potentiale for udvikling af teknologi til genkendelse/identifikation, adskillelse, finsortering og udsortering - teknologier som er væsentlige elementer i processen for genanvendelse af ressourcer fra elektronikaffald. I det strategiske samarbejde for genan-vendelse af elektronikaffald sættes der derfor fokus på at afdække de danske kompetencer og forretningsmæssige muligheder i at udvikle teknologi til øget effektivitet inden for genvinding af kritiske ressourcer fra elektronikaffald. Målet er at sikre genanvendelse af kritiske ressourcer i elektronikaffald til gavn for danske produktionsvirksomheder, samt at udvikle grøn teknologi, der kan sikre Danmark en styrkeposition i forhold til at sikre genvinding af kritiske ressourcer og dermed også skabe et marked for eksport af grøn teknologi. PROGRAM 09.00 -09.30 Kaffe og registrering Ordstyrer: Christian Vind, Miljøstyrelsen Formiddagens program afholdes på engelsk 09.30-9.35 Welcome and opening of the conference

v/ Christian Vind, Head of Unit, Soil and Waste, Danish EPA

09.35-10.00 Denmark without waste – recycling of WEEE v/ Ida Auken, Minister of the Environment


1. session: International and European perspectives on recycling of critical resources 10.00-10.30 UNEP – Critical resources and the need for recycling – focus on WEEE

v/ Prof., Dr., Dr. h.c. Ernst Ulrich von Weizsäcker, Co-Chair, Internal Resource Panel, UNEP

10.30-11.00 Metal recycling, opportunities, limits and infrastructure – Latest report from UNEP v/ Prof. Markus A. Reuter, Director -Technology Management, Outotec Oyj, Finland

11.00-11.20 Coffee break 11.20-11.40 EU master plan for raw materials: innovation is the key

v/ Anne Auffret, Policy officer - Raw materials, DG ENTR, European Commis-sion

11.40-12.10 Forecasting of future demands and supply of rare earth elements v/Per Kalvig, GEUS

12.10-12.30 The WEEE directive and quality standards – what can be expected and how can recycling in Europe benefit from the standards v/Lizzi Andersen, COWI

12.30-13.15 Lunch Eftermiddagens program afholdes på dansk 2. session: Det strategiske samarbejde – formål og aktiviteter i partnerskabet 13.15-13.35 Dansk Industri om elektronikindustriens interesser og perspektiver på

genanvendelse af kritiske ressourcer v/ Christina Busk, Dansk Industri

13.35-13.50 Fremtidens forretningsmuligheder i udvinding af kritiske ressourcer fra elektronikaffald – en præsentation af det strategiske samarbejde

v/ Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen 13.50-14.20 Panelreflektion – hvad kan et samarbejde mellem teknologiudviklere,

genvindere og producenter give aktørerne i en udviklingsproces, og hvordan kan det strategiske samarbejde bidrage?

§ Hvorfor er det relevant for elektronikproducenterne? v/ Flemming Lynge Nielsen, Danfoss

§ Teknologiudviklernes rolle, bidrag og ”gevinster” i forhold til WEEE-behandling

v/ Peter Torben Tang, IPU § Genvindingsindustriens vision og behov

v/ Tom Ellegaard, Averhoff 14.20- 14.30 Oplæg til workshop om samarbejdet v/ Annette Braunstein, DAKOFA 14.30- 15.40 Workshop vedr. formål og aktiviteter i samarbejdet 15.40-15.50 Panelrefleksion over output fra grupperne – giver det værdi for aktører-

ne? § Flemming Lynge Nielsen, Danfoss § Peter Torben Tang, IPU § Tom Ellegaard, Averhoff

15.50-16.00 Plan for det videre arbejde og afslutning v/ Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen


P

T G

Bilag 3. Oplæg til rammer for national innovationsstrategi og til beslutning af indsatsen for sekretariatet for det strategiske samarbejde

Indsatsområder for en national innovationsstrategi Med udgangspunkt i projektet ”Danish WEEE Market – a study of markets, actors and techno-logies in treatment of WEEE in Denmark”, som er udarbejdet af Teknologisk Institut for Miljø-styrelsen foreslås tre områder som indsatsområder for en national innovationsstrategi:

1. Produktorienteret samarbejde mellem producenter og genvindings-industrien

2. Danske teknologiudviklere på den internationale scene 3. Værdiforøgelse ved bedre forbehandling (adskillelse og sorte-

ring) af de danske mængder af elektronikaffald inden af-sætning til endelig oparbejdning.

1. Produktorienteret samarbejde mellem producenter og gen-vindingsindustrien ”closed loops i DK” Indsats: Et tæt og direkte samarbejde mellem producenter og genvindingsindustrien kan skabe grund-laget for:

• Design til adskillelse og bedre ressourcegenvinding • Reparation af udstyr / udskiftning af komponenter • ”Closed loop” for specifikke produkter • Mere viden til genvinderne om det affald, der allerede er på markedet

Den tætte dialog mellem parterne skal være det bærende element. Det vil derfor være vigtigt at få udpeget konkrete aktører, som vil være villig til at indgå i et konkret samarbejde med henblik på at identificere, hvor i producentens proces, der kan sættes ind i forhold til de fire ovennævnte punkter. Hovedaktører: Producenter af elektronikudstyr: Der er umiddelbart to typer af producenter, som kunne være mulig at engagere i samarbejdet:

1. Store internationale producenter, hvor ressourceeffektiv produktion og ressource-knaphed allerede er på dagsordenen.


2. Producenter for specifikke produkttyper, hvor det kunne være særlige gunstige betin-gelser for f.eks. reparation eller ”take-back” ordninger. Det kunne være inden for pro-duktkategori 9 ”overvågnings- og reguleringsinstrumenter”. DK har mange elektronik-producenter i denne kategori – alene derfor kunne denne gruppe være interessant for det strategiske samarbejde.

Der vil være størst chance for succes, hvis det er muligt, at få producentens strategiske beslut-ningstagere eller udviklingsafdelingen engageret. Genvindingsindustrien: Med betydelig erfaring inden for adskillelse og genvinding af ressour-cer fra elektronik er genvindingsindustrien en vigtig samarbejdspart – både i udviklings- og implementeringsfasen. Teknologiudviklere: Teknologiudviklerne kan formentlig også inddrages, men deres rolle er ikke så veldefineret fra start som rollerne for de øvrige aktører. Hvad får parterne ud af det? Producenterne: Hvorfor deltage?

• Stigende priser på metaller (f.eks. messing og kobber) med konsekvenser for produk-ternes pris. Forretningsmæssig trussel, men endnu er balancen mellem prisstignin-ger/knaphed/råvaremængden ikke tippet mod satsning på genanvendelse

• Stigende pres fra store kunder for materialedeklarationer og ECO-design generelt • Mere lovgivning, f.eks. WEEE, REACH, RoHS, EU-direktiver om energieffektivitet, EN

normer • Viden om materialeindhold og de kritiske ressourcers placering i produkterne • Udbygge viden om design til genanvendelse og ECO-design • Har en forpligtelse til at løbe forrest som stor international virksomhed • Måske først i kapløbet om at designe de kritiske ressourcer ud af produkterne – kon-

kurrencefordel • Øget image som grøn virksomhed • Rentabel genanvendelse for producenterne = motivation

Betingelser for at indgå i et samarbejde • Der skal være forretning i at deltage i samarbejdet. Der er lige nu ikke villighed til at

”betale” for grønne produkter. • Det skal være en form for strategisk satsning/profil eller måske en form for forsikring

for fremtidig ressourcer. Kan også bidrage til at dæmpe udsving i produktpriser som følge af udsving i materialepriser

Genvindingsindustrien: Hvorfor deltage?

• Stigende værdi i elektronikaffaldet gør det attraktivt at få mere ud af affaldet inden af-sætning til slutoparbejdning

• Elektronikproducenterne besidder viden om produkterne som genvindingsindustrien har brug for i forhold til adskillelse, sortering og afsætning.

• Design til adskillelse kunne give genvindingsindustrien et bedre udbytte • Mulighed for i samarbejde med producenter af særlige produkter at etablere closed

loop eller specialbehandling Betingelser for at indgå i et samarbejde

• Der skal være en forretning i at deltage i samarbejdet Barrierer/udfordringer:

• Globalt indkøb – global produktion og globale afsætning


P

T G

• Der ligger en væsentlig udfordring i at engagere producenterne i samarbejdet Hvordan kan det realiseres?

• Identificering af potentielle aktører o Identificer producenter, som kunne have interesse i at deltage i et konkret

samarbejde. Det vil dog kræve en analyse af hvilke producenter / produkter, der potentielt vil være interessante i forhold til at arbejde med design til ad-skillelse eller nye forretningsmodeller (take-back ordninger, aftaler om spe-cialbehandling osv.)

o Afsøge genvindingsindustriens ønsker og viden om muligheder for special-behandling af visse produkttyper samt deres interesse i at indgå i samarbej-der med producenter

• Etablering af dialogforum. • Analyse af rammevilkår for realisering af indsatsområdet

Drivkraft for indsatsområdet Det er oplagt på dette indsatsområde at søge samarbejde med Dansk Industri (DI-ITEK) og Den frivillige ordning under DI. Det forventes, at der herigennem kan skabes den nødvendige kontakt til og viden om elektronikproducenter, som vil være villige til at løfte indsatsområdet i konkrete samarbejder. 2.Danske teknologiudviklere på den internationale scene Indsats: Analysen af de danske styrkepositioner inden for genanvendelse af elektronikaffald har vist, at et betydeligt antal danske virksomheder udvikler og tilpasser avanceret teknologi til adskillelse og sortering. En stor del af disse virksomheder mener, at deres produkter og ydelser kunne anvendes til adskillelse og sortering af elektronikaf-fald, men kun få har erfaringer med at anvende deres teknologier på elektronikaffald. Under-søgelsen viser endvidere, at en god del af virksomhederne har kompetencer og villighed til at udvikle deres forretning. Der må således være et forretningsmæssigt potentiale for de danske teknologiudviklere inden for adskillelse og sortering af elektronikaffald. Teknologiudviklerne kunne støttes i udvikling af en forretning inden for genanvendelse af elek-tronik ved:

• Introduktion af teknologiudviklerne til det internationale marked via de af de danske genvindingsvirksomheder, som er en del af en international ”storfamilie”

• Udvikling og test af avanceret teknologi på danske behandlingsanlæg vil give mulig-hed for at modne teknologierne og efterfølgende kunne fungere som demonstrations-site. Den samlede viden fra teknologiudviklerne og genvindingsvirksomhederne ville kunne udgøre et mere færdigt produkt til det internationale marked. Dette kunne un-derstøttes med udviklingsmidler.

• Øget opmærksomhed mod og opsøgning af internationale kontakter, f.eks. via kom-missionens initiativ ”Raw Materials Innovation Partnership”, horizone 2020, og net-værksorganisationer.

Hovedaktører: Teknologiudviklere Under dette punkt er teknologiudviklerne nøgleaktør. Tiltagene herunder rettes direkte mod at skabe de bedste rammer og understøtte udvikling og tilpasning af teknologi til genanvendelse af elektronikaffald til afsætning på det internationale marked. Involverede parter skal have styrke og vilje til at etablere sig på det internationale marked.


Genvinderne De danske genvindingsvirksomheder er under dette punkt en vigtig bi-aktør, som også vil kun-ne få udbytte af at avancerede teknologier udvikles og tilpasses i Danmark. De fungerer her som sparingspart og demonstrationssite for teknologiudviklerne. Hvad får parterne ud af det? Teknologiudviklerne

• Mulighed for at etablere et nyt internationalt forretningsområde • Der er stor konkurrence på det internationale marked, men det er samtidig et hastigt

voksende marked, hvor der er en betydelig værdi at hente. De bedste vilkår for at komme på markedet er tilstede lige nu og få år frem i tiden.

Genvinderne De danske genvindingsvirksomheder er under dette punkt en vigtig bi-aktør, som også vil kun-ne få udbytte af at avancerede teknologier udvikles og tilpasses i Danmark

• i form af mere automatiseret behandling og dermed være på forkant med udviklingen • bedre adskillelse og sortering -> renere fraktioner, som kan afsættes til højere værdi • indgå i partnerskab med teknologiudviklere om afsætning af teknologi og know how på

det internationale marked. Hvordan kan det realiseres?

• Etablere mindre dialogfora og samarbejder mellem teknologiudviklere og genvindings-virksomheder

• Etablere kontakt til større genvindingsvirksomheder i Skandinavien via de danske virk-somheder

• Samtaler med de enkelte aktører -> overblik over kompetencer og muligheder for ud-vikling

• Sikre information om udviklingsmidler og hjælpe med at finde samarbejdspartnere. Drivkraft for indsatsområdet Det er oplagt på dette indsatsområde at søge samarbejde med de netværk, som findes for robot-, visions- og automatiseringsvirksomheder. Nogle af disse netværk arbejder allerede på at få de danske udviklingsvirksomheder ind på affaldsområdet, herunder også genanvendelse af elektronikaffald. Netværk som f.eks. Robocluster, som er et velfungerende netværk har stor kontaktflade til interessante teknologivirksomheder og kender virksomhedernes kompetencer. Det strategiske samarbejde kan fungere som ”kravlegård” /demonstrations-plads for teknologi-udviklerne 3. Værdiforøgelse ved bedre forbehandling (adskillelse og sorte-ring) af de danske mængder af elektronikaffald inden afsætning til endelig oparbejdning. Indsats: Rapporten ”Danish WEEE market” har påpeget, at der er en økono-misk gevinst ved at effektivisere behandling af elektronikaffald ved automatisering – både i forhold til adskillelse og forsortering, der i højere grad giver mulighed for at behandle mere ”ensartede” produkter og i forhold til finsortering af materialerne før afsæt-ning til endelig oparbejdning. Underinddeling af indsatsområder:

P

T G


• Forsortering af elektronikaffaldet – centralt eller decentralt. Punktet indeholder blandt andet den forretningsmulighed, som er beskrevet i rapporten ”Nye muligheder for for-retning med elektronikaffald”, herunder også mulighed for at sammentænke det or-ganisatoriske omkring forberedelse mhp. genbrug og genanvendelse af

• Adskillelse af produkter til komponenter, som kan (fin)sorteres til low grade og high grade komponenter.

• Der kan under dette punkt være et behov for at få analyseret barrierer og incitamen-ter for, at affaldsflowet kan fungere optimalt i forhold til forberedelse mhp. genbrug og genanvendelse og samtidig sikre et investeringsgrundlag for virksomhederne. (bygger på resultaterne fra videnprojektet – nye muligheder for forretning i elektronik-affald)

Hovedaktører: Genvinderne Dette punkt retter sig især mod at understøtte forretningsudvikling i genvindingsindustrien, og behandlingen af elektronikaffaldet på det danske marked. Teknologiudviklere Er leverandør af teknologi til opnåelse af bedre ressourceudnyttelse af elektronikaffaldet. Hvad får parterne ud af det? For genvinderne er der en direkte gevinst ved at få oparbejdet elektronikaffaldet i renere frak-tioner inden afsætning til endelig oparbejdning i udlandet. For teknologiudviklerne kan samar-bejdet med de danske genvindere dels fungere som udviklings-, tilpasning og demonstrations-site = teknologimodning. Samtidig kan et samarbejde med eksempelvis Averhoff og Stena, der er medlemmer af større skandinaviske virksomheder fungere som en døråbner til at levere løsninger til det skandinaviske marked. Hvordan kan det realiseres?

• Der skal skabes mindre strategiske samarbejder mellem teknologiudviklere og gen-vindingsvirksomhederne. Der er på nuværende tidspunkt konkrete samarbejder etab-leret. Disse skal understøttes fra sekretariatets side

• Direkte dialog med aktørerne omkring rammevilkår og barrierer • Udviklingsmidler • Afdække mulighed for at skabe incitamenter

Drivkraft for indsatsområdet Kan være det strategiske samarbejde for elektronikaffald


Bilag 4. WEEE – addressing international knowledge-building, cooperation possibilities and funding options

Notat udarbejdet af Jiri Hyks, Danish Waste Solutions

Agern Allé 3 DK-2970 Hørsholm

Denmark www.danws.dk

WEEE - Addressing international knowledge-building, cooperation possibilities and funding options

Project ref.: 2015-030 Client: Dakofa (Jette Bjette Hansen)

Author(s): Jiri Hyks Approved by: Ole Hjelmar

Version: Final draft v1.1 Date: 22-12-2015

3 WEEE - Addressing international knowledge-building, cooperation possibilities and funding options

Table of contents

TABLEOFCONTENTS..................................................................................................................................3

GLOSSARY...................................................................................................................................................4

DANSKSAMMENFATNING..........................................................................................................................5

SUMMARYANDCONCLUSIONS..................................................................................................................7

1 BACKGROUND.....................................................................................................................................9

2 INTERNATIONALKNOWLEDGE-BUILDING,COOPERATIONPOSSIBILITIESANDFUNDING................9

2.1 CurrentdevelopmentontheEuropeanWEEEscene.............................................................9

2.2 DifferentEuropeancooperationschemes/fundingpools....................................................17

3 REFERENCES......................................................................................................................................21

WEEE - Addressing international knowledge-building, cooperation possibilities and funding options 4

Glossary

BAT Best available technology

B2C Business to consumer

CDW Construction and Demolition Waste

CIW Commercial and Industrial Waste

EEA European Economic Area

EEE Electrical and Electronic Equipment

EFTA European Free Trade Association

ICT Information and Communications Technology

ISWA International Solid Waste Association

IT Information Technology

LED Light-emitting diode

PV Photovoltaic

RD Research and Development

ROI Return On Investments

SME Small and Medium Enterprises

WEEE Waste Electrical and Electronic Equipment


Dansk sammenfatning

Denne rapport adresserer to vigtige behov, som er identificeret som kritiske af sekretariatet for "Partnerskab for WEEE": (i) et behov for bedre viden om den aktuelle udvikling om WEEE på den europæiske plan og - endnu vigtigere - (ii) et behov for at afdække mulighederne for at deltage i forskellige europæiske samarbejdsprojekter / finansieringsmuligheder.

Mens mange danske WEEE aktører er med i det nationale Innosort konsortium og / eller RoboCluster innovationsnetværk, er kun nogle få af dem er aktive i tilsvarende initiativer på europæisk plan. Det skal bemærkes, at de før nævnte danske netværk synes at være orienteret overvejende mod innovation (dvs. løse den tekniske del af problemet), mens den efterfølgende "eksport af løsninger" synes at være lavere prioriteret. Mange forskningsinstitutioner og teknologileverandører er medlemmer af DIRA - hvis vigtigste mål er at forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder i de internationale markeder, gennem indførelse af automatisering og robotteknologi - det kunne derfor være en fordel for mange (især SMV'er) hvis DIRA blev mere involveret i den internationale "affald" industri som repræsenterer organisationer (f.eks. EERA) eller andre globale initiativer (f.eks. Step) og hermed fik adgang til store netværk, som f.eks. WEEE Forum. For fremadrettet at lette aktørernes internationale netværks indsats, er der her i rapporten opstillet i tabelform en oversigt over: (i) forskellige repræsenterer fra industriens organisationer, innovationskonsortier, initiativer og fora; (ii) industri relaterede tidsskrifter (både gratis og dem som kræver betaling) og videnskabelige tidsskrifter; og (iii) relevante og kommende konferencer, symposier og udstillinger. Desuden er der også opstillet et udvalg af relevante EU-websider.

Når det kommer til at rejse kapital for SMV er der flere muligheder: at sælge aktier (hvis virksomhedens struktur tillader det), crowdfunding, lån / garantier fra f.eks. den Europæiske Investeringsbank eller Vækstfonden og anden ekstern offentlig medfinansiering. Den sidste mulighed er blevet undersøgt i nærmere detaljer, da dette synes at være den mest foretrukne løsning for mange små og mellemstore virksomheder. Forskellige søgemaskiner (gratis) blev ligeledes identificeret, da de giver oplysninger om mange EU puljer og finansieringsmuligheder. De mest relevante finansieringsmuligheder, der gælder for danske virksomheder (med hovedfokus på SMV) er opstillet og beskrevet i tabelform her i rapporten. Det skal bemærkes at ansøgningsprocessen er forskellig fra gang til gang, og kan være temmelig besværlig så mange SMV'er opfordres til, at søge ekstern hjælp og rådgivning til at få udarbejdet ansøgningen; der er få eksempler på konsulentvirksomheder med speciale i og hjælp til udarbejdelse af ansøgninger.


Summary and Conclusions

This report addresses two important needs identified as critical by the secretariat for the “Partnership for WEEE”: (i) a need for better knowledge of the current development on the European WEEE scene and – even more importantly – (ii) a need for uncovering opportunities to participate in different European cooperation schemes / funding pools.

While many Danish WEEE players are part of the national Innosort consortium and/or RoboCluster innovation network, only a few of them are really active in similar initiatives at the European level. It should be noted that the aforementioned Danish networks appear to be oriented predominantly on innovation (i.e. solving the technical part of the problem), while the subsequent “export of solutions” seems to be of much lower priority. Since many of the research institutions and technology providers are members of DIRA – whose main goal is to improve the competitiveness of Danish companies in international markets through the introduction of automation and robotics – it might be beneficial for many (especially SMEs) if DIRA became more involved in the international “waste” industry representing organisations (e.g. EERA) or other global initiatives (e.g. STEP) and in turn gained access to large networks such as the WEEE Forum. In order to facilitate the international networking efforts tabulated overviews were provided for: (i) different industry representing organisations, innovation consortiums, initiatives and forums; (ii) industry related journals (both free and paid) and scientific journals; and (iii) relevant upcoming conferences, symposiums and exhibitions. In addition, a selection of relevant EU webpages is given as well.

When it comes to raising capital for SMEs there are several options available: selling stocks (if the company structure allows it), crowdfunding, loans/guarantees from e.g. European Investment Bank or Vækstfonden and other external public co-funding. The last option was investigated in detail as this seems to be the most preferred option by many SMEs. Different search engines (free of charge) were identified which provide information about many EU funding pools and options. The most relevant funding options applicable to Danish companies (with the emphasis on SMEs) are provided in tabulated overview. Since the application process differs from case to case and can be rather cumbersome many SMEs may want to seek external help with the application; few examples of consulting companies specialising in the application process is given.


1 Background

In line with the national resource strategy “Denmark without Waste”1 and based on the results of a report by Dakofa [1] a strategic partnership has been established on February 3 2014 with the purpose of bringing together producers who use metals and critical resources, the recycling industry and technology developers. The overall goal of the partnership is to develop and promote solutions that can ensure better recycling of WEEE. Members of the partnerships’ steering committee are Danish EPA, DI/ARI, DI-ITEK, Stena Technoworld, Genvindingsindustrien, Ragn-Sells, DPA-system and HJ Hansen. Dakofa functions as secretariat for the partnership.

Recently, two reports financed by the Danish Environmental Protection Agency were produced by the Technological Institute (TI) which focused on different aspects of the Danish WEEE market and new business opportunities: Environmental project No. 1643 [2] and Environmental project No. 1644 [3]. In addition, Environmental project No. 1559 [4] provides up-to-date information about different waste sorting technologies – some of which are tested/applied in WEEE treatment – and about their Danish producers.

The first two of the aforementioned reports provide a comprehensive description of different actors on both the global and the Danish EEE/WEEE market as well as a value-analysis of the most promising WEEE categories with respect to the situation in Denmark. Although the information in these studies is indeed valuable, the representatives of the industry expressed a need for more practical information. With the help of the partnership secretariat the following bullet points were formulated to be addressed in this project:

• an improvement of the knowledge of the current development on the European WEEE scene • a description of potential opportunities to participate in different European cooperation

schemes/funding pools.

2 International knowledge-building, cooperation possibilities and funding

2.1 Current development on the European WEEE scene Following current development is a must for Danish technology suppliers as the majority of them seem to do well without their own technological research and patents. As noted by [2] this is possible by providing tailored solutions, which in turn require direct access to the client, very close cooperation and thorough understanding of client’s needs.

In Europe, there seems to be a strong concentration of technology providers along the Rhine from southern Germany to the Benelux countries and across the channel to the UK. As stated by [2], these companies do not necessarily interact with Danish technology providers yet.

The biggest obstacle related to mapping of the current technology development on the WEEE market is that on the one hand all companies would like to know what the others are working on, while on the other hand no company would like to reveal that very information – at least not publicly2 – in order to maintain a possible competitive advantage. Seemingly, the easiest way around this lies in networking which can be done via participation in different industry-representing organisations, initiatives as well as via participating conferences, workshops and at industrial expositions.

1 http://eng.mst.dk/topics/waste/denmark-without-waste/ 2 In case of cooperation between different technology providers a non-disclosure agreements are typical


On one hand, many Danish WEEE players are part of the Danish Innosort3 consortium, which can be described as a time-limited (Oct 2012 to Sep 2016) innovation-oriented partnership between Danish businesses, universities and a knowledge institution focused on development of future-oriented sensor-based waste separation techniques. Members of the consortium are: DanRobotics A/S, Kuusakoski Recycling A/S, ELDAN Recycling A/S, Puls Design A/S, Dansk Affald A/S, Danbørs A/S, AffaldVarme Aarhus, SDU Miljøteknologi, DTU Informatik, KU Fødevarevidenskab and Teknologisk Institut. On the other hand, only a few – especially SMEs – are directly involved in similar initiatives at the European level (Table 2.1, Box 1). Description is provided below of the different initiatives together with links to their webpages where detailed information about memberships can be obtained. Altogether, an overview is provided of:

• Different industry-representing organisations, innovation consortiums, initiatives and forums (Table 2.1);

• Industry-related journals (both free and paid) and relevant scientific journals (Table 2.2); • Relevant conferences, symposiums and exhibitions to be held in 2016 (Table 2.3); • Other relevant EU Commission webpages.

Table 2.1 Industry organizations, innovation consortiums, initiatives and forums.

Name Type Brief description (status 11-2015) EERA4 Industry-representing

organisation EERA (European Electronics Recyclers Association) is a non-profit organisation which represents and promotes the interest of recycling companies that are treating WEEE. The objectives include lobbying at EU-level for the common good of the recycling industry and on following and responding to issues that are under discussion at national and international level. Furthermore, EERA disseminates publications and studies of common interest and organises gatherings for the exchange of information and informing the public and relevant organisations. Currently, EERA’s membership includes 38 recycling companies in 17 European countries. According to EERA’s webpage the only “Danish” member is STENA that is represented via its mother company (Sweden).

European Recycling Platform5

Industry organisation European Recycling Platform (ERP) was founded in 2002 as the first pan-European organisation to implement the EU’s WEEE Directive. ERP manages a consolidated network and has developed vast international expertise, expanding its recycling services to include batteries as well as packaging. ERP is trusted by over 2,700 members worldwide and the first in the market offering compliance for WEEE, batteries and packaging in over 32 countries.

STEP6 Global initiative focused on solving e-waste problems

STEP (full name) is a global initiative focused on solving e-waste problem which works along 5 founding principles including “research and pilot projects meant to contribute to the solution of

3 http://innosort.teknologisk.dk/ 4 http://www.eera-recyclers.com/ 5 http://erp-recycling.org/ 6 http://www.step-initiative.org/


Name Type Brief description (status 11-2015) e-waste problems”. Currently, STEP has 55 active members mostly from EU, USA and Asia. The members include universities, research institutions and well as technology providers. SDU is the only Danish member.

Innosort7 Innovative consortium (time-limited from Oct 2012 to Sep 2016)

A partnership between Danish businesses, universities and a knowledge institution focused on development of future-oriented sensor-based waste separation techniques. Members of the consortium are: DanRobotics A/S, Kuusakoski Recycling A/S, ELDAN Recycling A/S, Puls Design A/S, Dansk Affald A/S, Danbørs A/S, AffaldVarme Aarhus, SDU Miljøteknologi, DTU Informatik, KU Fødevarevidenskab and Teknologisk Institut.

WEEE Forum8 Association of different WEEE collection systems

The WEEE Forum is a European association of 33 WEEE collection and recovery systems. It provides for a platform for co-operation and exchange of best practices, thus optimising the effectiveness of the operations of the member organisations. The WEEE Forum also seeks to be a centre of competence that allows members to make constructive contributions to the general debate on e-waste policy matters. Elretur is a member of the WEEE Forum.

WEEELABEX9 An international non-profit organisation providing training in the WEEELABEX standards and their adoption by operators and member states to improve WEEE management practices in Europe

WEEELABEX (‘WEEE label of excellence’) organisation was created in 2013 as the culmination of a multi-stakeholder project run by the WEEE Forum (see above) in co-operation with stakeholders from the producers’ community and processing industry. The objectives of the Project were (i) to design a set of standards with respect to the collection, sorting, storage, transportation, preparation for re-use, treatment, processing and disposal of all kinds of WEEE and (ii) to put in place a process of monitoring of companies through audits conducted by auditors trained by its Office. Following the introduction of the WEEELABEX standards in April 2011, twenty-five WEEE compliance schemes joined together in 2013 to set up the WEEELABEX organisation.

IWWG10 International Waste Working Group

The IWWG was established in 2002 to serve as a forum for the scientific and professional community and to respond to a need for the international promotion and dissemination of new developments in the waste management industry. On IWWG’s homepage, there is a dedicated site showing “events”11, many of which may be relevant in the context of this report.

COSME12 SME network Although not targeting the WEEE industry, COSME (full name) is a programme aimed at SMEs which funds initiatives that help small businesses access new markets. For example the Enterprise

7 http://innosort.teknologisk.dk/ 8 http://www.weee-forum.org/ 9 http://www.step-initiative.org/ 10 https://www.tuhh.de/iue/iwwg/welcome.html 11 https://www.tuhh.de/iue/iwwg/activities-events/event-calendar.html 12 http://ec.europa.eu/growth/smes/cosme/access-to-markets/index_en.htm


Name Type Brief description (status 11-2015) Europe Network provides resources to all businesses wishing to expand into new markets. SMEs should just approach the local partner in their region (9 branches in DK) for advice and information. Over 600 partner organisations in 54 countries have the capacity to reach out to more than 2 million SMEs.

EIP on Raw Materials13

A stakeholder platform that brings together industry, public services, academia and NGOs

The European Innovation Partnerships (EIPs) are a new approach to EU research and innovation. The EIP on Raw Materials' aim is to help raise industry's contribution to the EU GDP to around 20% by 2020. They also play an important role in meeting the objectives of the initiatives ‘Innovation Union’ and ‘Resource Efficient Europe’. EIP’s strategic implementation plan (SIP)14 is composed of Part 1 and Part 2. Part 1 sets specific objectives and targets; Part 2 includes 95 concrete actions, structured into 7 Priority Areas and 24 Action Areas15. Following the screening of all 24 options, three Action Areas (listed below) seem of the largest relevance with respect to WEEE management and should be focused on heavily by technology providers seeking international cooperation:

• Action area no. I.5: Recycling of raw materials from products, buildings and infrastructure;

• Action area no. II.5: Optimised waste flows for increased recycling

• Action area no II.7: Optimised material recovery

WEEE 2020 Raw Material Partnership16

WEEE 2020 is coordinated by WEEE Forum (see above) who is responsible for project management and governance including coordinating funding applications. Numerous project activities are expected to be delivered by the WEEE Forum's 40 producer responsibility organisations; WEEE Forum will be leading on communications and dissemination.

Note: WEEE 2020 was established as a response to (not only) the above stated Action Areas.

Overall, the focus of WEEE 2020 is to: (i) improve recycling infrastructure, (ii) utilise BAT for environmentally sound and economically viable recovery, (iii) develop innovative product centric recovery based on the composition and arisings of WEEE, (iv) create a state of the art inventory to increase the knowledge base on secondary raw materials in end-of-life vehicles, WEEE and batteries, (v) create information exchange networks to improve the EU knowledge base for the benefit of all stakeholders, (vi) develop and implement new standards to achieve the highest environmental performance and safeguard against illegal activity, (vii) develop advanced ICT solutions to track and trace waste products, and (viii) change consumer behaviour through societal innovation.

It could be argued that several of the above mentioned focus areas are of extreme interest to Danish technology producers and yet none of them is involved in the WEEE 2020 partnership. The

13 https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/eip-raw-materials/ 14 https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/eip-raw-materials/en/content/strategic-implementation-plan-sip-0 15 https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/eip-raw-materials/en/system/files/ged/1027%2020130723_SIP%20Part%20II%20complet_0.pdf 16 https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/eip-raw-materials/en/content/weee-2020-raw-material-partnership-%E2%80%93-delivering-advancements-across-weee-value-chain-improve


Name Type Brief description (status 11-2015) WEEE 2020 “case” is discussed in detail in Box 1.

Alternative source of information

“Social media” networks

Although this option is still being relatively overlooked by many, it should be noted that it has become increasingly easier over the last couple of years to get into contact with possible international “sparring partners” via different social media networks such as LinkedIn and ResearchGate. The latter is also a fine alternative to obtain access to the latest research free-of-charge (for other options see Table 2.2) as many authors are either posting their published scientific articles via the network directly or provide “authors personal copy” upon a request.

BOX 1 - Case: WEEE 2020 Raw Material Partnership. As noted in Table 2.1, WEEE 2020 Raw Material Partnership was established in response to the EIP on Raw Materials. In December 2013, WEEE Forum has circulated a “Call for partners” for WEEE 2020 project with the vision “to create a Partnership across the WEEE value chain focused on delivering advancements in the sector to improve the environment, help meet material supply demand and drive resource efficient, green growth.” Specifically, the aim was to respond to the following Action Areas:

• Action Area I.5 Recycling of raw materials from products, buildings and infrastructure • Action Area II.5 Optimised waste flows for increased recycling • Action Area II.7 Optimised material recovery • Action Area II.6 Prevention of illegal shipments of waste • Action Area II.8 European Raw Materials Knowledge Base

At the moment, the WEEE 2020 programme should be delivered through 5 projects running from January 2015 to December 2020 – see programme’s webpage for details17.

Project structure of WEEE 2020 includes no less than 55 partners from 14 countries. The participants can be divided into several categories including (inter)national not-for-profit organisations (typically different industry associations e.g. EERA, WEEE Forum), private consultancy (both large and SME), universities (e.g. Chalmers University of Technology, KU Leuven, TU Berlin, Politécnico di Milano), national research institutes (e.g. VTT, Empa), private companies involved in different aspects of technology development (both SME and large) as well as different government bodies. In spite of the fact that many Danish technology producers, universities and GTS institutes would fit the profile, there are no Danish participants in WEEE 2020. This is assumed to be caused by limited contact to WEEE Forum (and similar organisations for that matter) or its members. The problem might be that the WEEE Forum is primarily an association of different WEEE collection systems (Elretur represents Denmark in WEEE Forum) and as such there seems to be a “gap of interests and/or responsibilities” on Elretur’s side between managing the legislative and environmental responsibilities related to WEEE as waste (Elretur’s primary scope) and promoting the technology related to managing WEEE as resources. In other words, more dedicated representation of interests of Danish WEEE technology producers outside Denmark is missing. The Innosort consortium appears to be oriented predominantly on innovation (i.e. solving the technical part of the problem), while the subsequent “export of solutions” seems to be of much

17 https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/eip-raw-materials/en/content/weee-2020-raw-material-partnership-%E2%80%93-delivering-advancements-across-weee-value-chain-improve


lower priority. Another national innovation network related to development and use of robot-based technology is called RoboCluster 18 . Similarly to Innosort, RoboCluster seems to be oriented on applications within Denmark rather than outside of Denmark. Note that many of the research institutions and technology providers are members of DIRA 19 (Danish Industrial Robot Association) whose main goal is “to improve the competitiveness of Danish companies in international markets through the introduction of automation and robotics”. It might be beneficial for many Danish technology producers (especially SMEs) if DIRA became more involved in the international “waste” industry representing organisations (e.g. EERA) or other global initiatives (e.g. STEP) and in turn gained access to large networks such as the WEEE Forum.

Another way of tracking current technological development, trends and soon-to-be applied technologies is to follow industry-related magazines such as ISWA’s Waste Management World (WMW) or Recycling Today (Table 2.2). For example, by searching WMW’s webpage for “WEEE”, the keyword returns a number of recent articles revealing information about different sorting systems being applied for different WEEE fractions in different countries20,21, which allows for a knowledge-based estimate of trends, needs, opportunities and possible industry partners in different European countries.

Table 2.2 Overview of industry related journals and relevant scientific journals.

Name Type Brief description Waste Management World22

ISWA journal (free access)

WMW is the official magazine of the International Solid Waste Management Association (ISWA). Available both in print and online WMW covers all aspects of the waste management industry including “Recycling”.

Recycling Today23

Monthly magazine (free access)

RT is a monthly magazine providing broad coverage of the (global) recycling industry including market and commodity information along with news, industry developments and company profiles of recyclers. With a weekly newsletter, specialty newsletters targeting the fastest growing segments of the industry and a website that is constantly updated with information, news and tools, RT has a depth of coverage that taps into decades of experience, while also recognizing the continual evolution of the industry. RT’s webpage also includes list of global “events” for recycling professionals.

Recycling International24

Webpage (some free content) plus specialists magazine with 10 issues per year (paid access)

The magazine is written for the global recycling industries by skilled journalists. It features contributions from highly-qualified players within the recycling industry itself. Published 10 times a year, the magazine is recognized by industry leaders as the main reference tool for latest information about the world's recycling industry. Since its launch in the 1990s, it has gained a strong following and is read by an estimated 33 000 recycling professionals active across 6500 companies in more than 120

18 http://robocluster.dk/ 19 http://www.dira.dk/om.aspx 20 http://waste-management-world.com/a/bulgaria-switches-on-to-lamp-recovery-with-recycling-system 21 http://waste-management-world.com/a/e-waste-recycler-boosts-metal-recovery-with-tomra-sensor-based-sorting-equipment 22 http://waste-management-world.com/ 23 http://www.recyclingtoday.com/ 24 http://www.recyclinginternational.com/


Name Type Brief description countries.

Waste Management25

Elsevier scientific journal (paid access)

Waste Management is an international journal devoted to the presentation and discussion of information on the generation, prevention, characterization, monitoring, treatment, handling, reuse and ultimate residual disposition of solid wastes, both in industrialized and in economically developing countries. The journal addresses various types of solid wastes including municipal (e.g., residential, institutional, commercial, light industrial), agricultural, and special (e.g., CDW, health care, household hazardous wastes, sewage sludge).

Resources, Conservation and Recycling26

Elsevier scientific journal (paid access)

The journal emphasizes the transformation processes involved in a transition toward more sustainable production and consumption systems. Emphasis is upon technological, economic, institutional and policy aspects of specific resource management practices, such as conservation, recycling and resource substitution, and of "systems-wide" strategies, such as resource productivity improvement, the restructuring of production and consumption profiles and the transformation of industry.

A selection of upcoming international conferences and industry expositions is provided in Table 2.3.

Table 2.3 Selection of relevant international conferences and exhibitions to be held in 2016.

Name Type Brief description IERC 201627 International congress

on EEE recycling 19-22 January 2016, Salzburg, Austria.

The IERC 2016 is the recycling industry's most important event, bringing together over 500 producers, recyclers, equipment manufacturers, recycling associations, re-furbishers, standards bodies, NGOs, regulators and many more. This platform is used by international experts to discuss the latest recycling technologies, regulations, manufacturing processes and value of raw materials. A large exhibition area with over 60 booths is integrated in the congress facilities, where vendors can meet their clients.

SBSC 201628 International conference on automated separation and sensor-based technology 23-24 February 2016, Aachen, Germany

The 7th SBSC (Sensor-based Sorting & Control) conference addresses new developments and applications in the fields of automated separation and sensor-based control for primary and secondary raw materials. The conference aims to provide a networking platform for plant operators, manufacturers, developers and scientists to exchange know-how and experience.

Sorting Expo International sorting equipment and

International exhibition focused on many aspects of “sorting” including visual identification and detection as well as robotic

25 http://www.journals.elsevier.com/waste-management/ 26 http://www.journals.elsevier.com/resources-conservation-and-recycling/ 27 http://www.icm.ch/ierc-2016 28 http://www.sbs.rwth-aachen.de/cms/front_content.php


Name Type Brief description 201629 technology exhibition

16-17 March 2016, Shanghai, China

sorting systems.

Circular Materials Conference30

International conference 11-12 May, 2016, Gothenburg, Sweden

CMC 2016 is co-organised by Competence Center of Recycling at Chalmers University of Technology in conjunction with major organisations from the basic, chemical and recycling industries. The purpose is to bring together experts on circular economy, recycling specialists including manufacturers, collectors, processors, steelmakers, legislators and policy-makers as well as academic scientists, researchers and research scholars to exchange and share their experiences and research results about all aspects of circular economy, recycling and environment. Stena Technoword, Sims Recycling Solutions, El-Kretsen, EKOKEM and many other players join the adjacent exhibition.

SUM 201631 Symposium on Urban Mining 23-25 May 2016, Bergamo, Italy

Organized by IWWG, SUM 2016 will focus on the concept of Urban Mining and the need to look beyond separate collection and the current logic of consumers’ responsibility, resulting in an increased recovery of resources, better quality of the same, improved environmental protection, involvement of producer responsibility and lower costs for society. There are many relevant topics including WEEE, Techniques of waste source separation, Recovery centres, Technologies for the extraction of material and resources, Valorisation of materials and resources, Recirculation pathways and markets, Economic and financial aspects, Policy and legal aspects, and Environmental balances.

RWM32 Exhibition 13-15 September 2016, Birmingham, UK

Europe's leading event for resource efficiency and waste management solutions. This three day event brings together the entire industry, covering all aspects of the waste hierarchy. The show attracts more than 700 brands and over 13,000 visitors and is ideal for promoting strategies, case studies and networking. The show also hosts a number of specialised seminars including those focused at WEEE-related aspects.

Finally, a mix of generic information regarding different aspects of WEEE (e.g., legislation, secondary legislation, and implementation) can be found at:

http://ec.europa.eu/environment/waste/weee/index_en.htm

Specific WEEE-related studies e.g. the latest "Study on WEEE recovery targets, preparation for re-use targets and on the method for calculation of the recovery targets" can be found at:

http://ec.europa.eu/environment/waste/weee/events_weee_en.htm

29 http://www.sorting-expo.com/english/index.html 30 http://www.circularmaterialsconference.se/ 31 http://urbanmining.it/ 32 http://www.rwmexhibition.com/


Different aspects of Countering WEEE Illegal Trade (CWIT project) together with associated information library can be found respectively at:

http://www.cwitproject.eu/ and http://www.libraweee.eu/

2.2 Different European cooperation schemes/funding pools While the Scandinavian WEEE market is dominated by three large international companies (Kuusakoski, Stena and Sims), the vast majority of Danish technology producers are SMEs [2]. It is significantly more difficult for the SMEs than for the larger companies to attract the necessary capital and knowhow in order to stay competitive, also because larger RD investments may be considered risky in consequence of shorter life cycles of EEE that have a negative impact on the ROI33.

There are several options to raise capital for SMEs:

• Selling stocks (if the company structure allows it) • Crowdfunding • Loans/guarantees from e.g. European Investment Bank34, Vækstfonden35 or COSME financial

instruments36 • Other external public co-funding

The latter option is usually the most preferred (though certainly not the easiest) option for co-financing of RD efforts. There are numerous public funding schemes available in Europe and it is nearly impossible to get a complete overview of all options. A number of websites exist, however, which provide more or less advanced search engines and/or overviews of possible funding options. Occasionally, information can be found free of charge; e.g. EU’s “Access to EU finance” search engine37 and “Research & Innovation” portal with an overview of Calls for proposals38.

An alternative to the above mentioned free search engines with no additional service are websites combining the search with subsequent consultancy in terms of help with the application process (against a fee). An example of such an (international) system is Welcomeurope39, which provides training, workshops and seminars “to master funding from the European Commission” as well as consulting related to applications. Conducting a search using their search engine40, we found 138 hits matching – the rather broad – initial search criteria shown in Table 2.4. It should be stressed, however, that many funds consists of a myriad of subprograms which may lead to multiple hits in the search result. Consequently, a careful screening of the results is required.

33 http://ec.europa.eu/environment/archives/greenweek2014/speakers-zonneveld.html 34 http://www.eib.europa.eu/products/blending/innovfin/index.htm 35 http://www.vf.dk/?sc_lang=en 36 http://ec.europa.eu/growth/access-to-finance/cosme-financial-instruments/index_en.htm 37 http://europa.eu/youreurope/business/funding-grants/access-to-finance/search/en/financial-intermediaries?shs_term_node_tid_depth=206 38 http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/h2020/index.html 39 http://www.welcomeurope.com/europe-funding-consulting/about-us.html 40 http://www.welcomeurope.com/list-european-funds.html


Table 2.4 Overview of searched keywords at www.welcomeurope.com.

Criteria Applied filter Funding scheme Current programming period (2014-2020)

Organisation SMEs

Field of activities Co-op & development

Environment

Industry

Innovation

New technologies

Region EU28

EEA: EU28+EFTA

Hits 138 (above filter applied)

In Table 2.5 an overview of the most relevant (i.e. available for Danish companies) active public funding pools is provided together with a brief description41 of each option and with reference to the original information source. Not shown in Table 2.5 are many different national (other than Denmark) funds to support development of e.g. high technology since these are – by definition – usually targeted at a national level and thus unavailable for Danish companies.

It is important to mention that the application process differs from case to case and can be rather cumbersome at times. Consequently, many SMEs may want to seek external help with the application; an example of such service located in Denmark is e.g. Teknologiudvikling ApS and INNOVAYT A/S.

Table 2.5 Selection of available funding pools for DK-registered companies.

Name Period Brief description Nordic Innovation - Nordic Solved Programme42

open The Nordic Solved Programme is offered to Nordic private and public entities to apply for funding at any given time outside traditional calls. There is no grant limit as long as there is an alignment between the budget and the size of the project. The Nordic Solved Programme provides opportunities for SMEs as well as large companies, regardless of industry and technological level. The key factor is that the company has a project idea for the solution of a technological-societal challenge affecting the Nordic region, and can establish a Nordic partnership. With the Nordic Solved Programme, companies can receive funding for the development and subsequent demonstration of the project.

Eurostars43 Deadline for next call Feb 18, 2016

This EU program is targeted at high-technological companies with SME status. Eurostars has a yearly budget of approx. EUR 55M for co-financing the development of new products and

41 Often text extracted from web-presentations of the different funds 42 http://www.techfunding.eu/nordic-innovation-nordic-solved-programme 43 https://www.eurostars-eureka.eu/


Name Period Brief description technologies. Eurostars provides 0.5 - 1.5 M€ in subsidies per project. There are three primary requirements for a project to be eligible for support from the fund: (i) Height of Innovation: The product/technology must be novel and resolve a relevant European challenge within e.g. energy, production, environment, materials i.e. there are no limitations to the technological field; (ii) Large market potential or socioeconomic impact; and (iii) The applicant should be a consortium of partners with a successful track-record from min two Eureka countries and minimum one high-technological SME.

Fast Track to Innovation Pilot44

Deadline for next calls: Mar 15, 2016 Jun 01, 2016 Oct 25, 2016

The Fast Track to Innovation (FTI) pilot is a fully-bottom-up measure in EU’s Horizon 2020 to promote close-to-the-market innovation activities, and open to all types of participants. The maximum contribution per project is 3 M€. Only applications involving entities all of whom are established in the EU Member States or countries associated to Horizon 2020 are eligible.

EUREKA45 Nov 25, 2015 The EU programme EUREKA Cluster EURPIDES² aims at RD in the field of Smart Electronics systems: smart sensors, smart power modules, electronic hardware platforms and more generally electronic product integration and embedded systems for automotive, aeronautics and space, security, medical electronics, smart everywhere (cities, home, wearable, implanted, enmeshed) and industrial electronics.

EURIPIDES246 Nov 25, 2015 The EUREKA Cluster EURPIDES² aims at RD in the field of Smart Electronics systems: smart sensors, smart power modules, electronic hardware platforms and more generally electronic product integration and embedded systems for automotive, aeronautics and space, security, medical electronics, smart everywhere (cities, home, wearable, implanted, enmeshed) and industrial electronics.

SPARC47 under Horizon 2020

2014-2020 With €700M in funding for 2014 – 2020, and three times that amount from European industry, SPARC is the largest civilian-funded robotics innovation programme in the world. The programme is being run as an open association with open calls under Horizon 2020. The main lines of the work programme 2016-2017 include the area “Robotics and Autonomous Systems” which may be relevant to some Danish technology providers.

LIFE48 until 2020 The 2015 call of the EU programme LIFE Regulation’s sub-programme for Environment covered (among many other options) action grants for Environment & Resource Efficiency, which aimed at co-financing action grants for pilot and

44 http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/fast-track-innovation-pilot 45 http://www.welcomeurope.com/european-funds/eureka-302+202.html#tab=onglet_details 46 http://www.eurekanetwork.org/content/euripides%C2%B2-call-projects-0 47 http://sparc-robotics.eu/ 48 http://ec.europa.eu/environment/life/funding/life2015/index.htm#env


Name Period Brief description demonstration projects to develop, test and demonstrate policy or management approaches, best practices and solutions, including development and demonstration of innovative technologies suitable for being replicated, transferred or mainstreamed, and in support of resource efficiency-related policy and legislation, including the Roadmap to a Resource Efficient Europe

Horizon 2020 subprograms

2014-2020 EU’s Horizon 2020 includes a whole pool of different sub-programmes (example below) and as such it requires a certain level of experience to navigate through the options. For the sake of this project it should be mentioned that the dedicated “SME Instrument 2016-2017” may present an interesting funding option for some technology producers49.

EXAMPLE: An example of H2020 sub-programme may be the “Industrial leadership” call “CIRC-01-2016-2017: Systemic, eco-innovative approaches for the circular economy: large-scale demonstration projects”50. According to the official description: “Through large scale demonstration projects, organisations, including from process and manufacturing industries and SMEs, whether dealing with biotic and/or abiotic resources, are expected to test and showcase circular economy solutions based on re-design of value and supply chains, taking into account products, production processes, and/or systems, as well as involving final users. Such solutions should entail the environmentally sustainable recovery, recycling and/or re-use of resources and energy flows, including by cross-sectorial symbiosis, within the overall chain from resources to marketed products”. Deadline: Mar 08, 2016.

As indicated in the above list of funding options, European Commission sponsors several portals and networks aimed at providing support and information for SMEs seeking to boost their business. For detailed information see the main webpage51; alternatively, cf. information about the COSME financial instruments52.

Note that an interesting national alternative is Innovationsfonden53 which offers both open calls and thematic calls. The fund invests 0.6-4 M€ in large-scale projects in which the focus is on research, development and/or commercialisation. These are typically collaborative projects with multiple parties in a public-private partnership. The fund can in special cases increase its investment to ~7 M€ or more. Although not officially announced, Teknologiudvikling.dk expects the next call from the fund during spring 2016.

49 http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/sme-instrument 50 https://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/h2020/topics/2342-circ-01-2016-2017.html 51 http://ec.europa.eu/growth/smes/support/networks/index_en.htm 52 COSME stands for Competitiveness of Enterprises and Small and Medium-sized Enterprises. The COSME programme is improving access to finance for SMEs through two financial instruments that have been available since August 2014. 53 http://innovationsfonden.dk/da


3 References

[1] Hansen, J.B. and Braunstein, A. (2014). Strategisk samarbejde om genanvendelse af elektronikaffald - Undersøgelse af muligheder for etablering af et partnerskab under Program for Grøn Teknologi. Miljøprojekt nr. 1507 (2014), Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

[2] Sørensen, S.Y.; Johansen, K.D; Rytz, B.K.; Malmgren-Hansen, B.; Fisher, C.H. and Borggård, C. (2015). Danish WEEE market: A study of markets, actors and technologies in treatment of WEEE in Denmark. Environmental project No. 1643 (2015), The Danish Environmental Protection Agency, Strandgade 29, 1401 Copenhagen K.

[3] Sørensen, S.Y.; Johansen, K.D; Rytz, B.K.; Halgren, E.W. and Borggård, C. (2015). Nye muligheder for forretning med elektronikaffald: Analyse af værdier, aktører og teknologier med henblik på identificering af forretningsmuligheder ved behandling af elektronikaffald. Miljøprojekt nr. 1644 (2015), Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

[4] Jakobsen, J.B.; Kirkeby, J.; Malmgren-Hansen, B.; Tønning, K.R. and Nilsson, N.H. (2014). Automatisk affaldssortering - teknologier og danske udviklings- og produktionskompetencer. Miljøprojekt Nr. 1559 (2014), Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.


Bilag 5. Opsamling fra workshoppen 22 juni 2015 om implementering af WEEE-direktivet

Løsningsforslag som blev fremhævet af de to workshopgrupper:

1. Data og Flows • En satsning på bedre data. • Der ønskes en særlig indsats for at få bedre styr på WEEE-strømmene, herunder

hvad der går til genbrug og til genanvendelse.

2. Genbrug • Tydeliggørelse af hvem der må tage affald ud til forberedelse med henblik på gen-

brug (Hvem ejer EEE/WEEE). • Lovkrav til design med henblik på adskillelse og mulighed for at erstatte komponen-

ter. • Sætte garantiperioden op til 5 år, herunder var der en debat omkring levetidens for-

skellighed for div. produkttyper. • Genvindingsindustrien burde tage produkter ud til genbrug (forberedelse med henblik

på genbrug).

3. Øget kvalitet i genanvendelsen og teknologiudvikling • Arbejde for at få specialiseret behandlingen for visse typer af elektronik, og evt. udvi-

de samarbejdet mellem landene i EU. • Flytte ansvaret over til kommunerene, selv om systemet stadig skal være finansieret

af producenterne (denne løsning var der dog ikke enighed om) • Indføre et krav om samarbejde mellem aktørerne, og genvindingsindustrien imellem.

Et af målene med dette er at få renere strømme. Inden for dette samarbejde kunne også udvikles metoder og standarder for genanvendelse.

• Indføre varedeklarationer med de nødvendige informationer i relation til god kvalitet i genanvendelsen.

• Udarbejde en positivliste til designere over materialer som er gode, og som kan gen-anvendes.

• Inkludere producenterne i WEEE-systemet, herunder en harmonisering af hvem der kan registrere sig i systemet. Store producenter skal have direkte adgang til WEEE.

• Differentieret fees ift. eco-design • Indføre designregler, hvor der lægges vægt på anvendelsen af ensartede materialer • At producentansvaret integreres i anden lovgivning så som kemikalie-, ecodesign og

energilovgivningen.

4. Eksport af affald • Affald indsamlet i DK bliver behandlet i udlandet (bedre notifikationsproces) • Øge indsatsen på at forhindre ulovlige eksporter


5. Håndhævelse • Større fokus på tilsyn.

6. Øge indsamlingsprocenterne af WEEE • Udvide indsamlingsstederne for husholdningselektronik. • Indføre en pantordning på elekronik • Liberalisering af hvem der må samle ind.

Hovedudfordringer (noteret men ikke gennemgået i plenum):

• At få mere WEEE retur til producenterne til genbrug/genanvendelse • For meget, som er funktionsdygtigt, havner i shredderen. • Værdierne ift. forberedelse med henblik på genbrug høstes ikke • Mangler incitamenter til for eco-design • Værdikæden fordeler sig over mange lande • Prisen på det forbehandlede reflektere ikke nødvendigvis kvaliteten/prisen på oparbej-

dede materialer. • Kommunerens rolle i systemet er uklar, og de deltager ikke i møderne i det strategiske

samarbejde. • Det er svært at sikre genbrug i det nuværende system


Bilag 6. Organisering af elektronikaffalds-flowet

Baggrund Tilgangen til at organisere flowet anderledes har været oppe ved flere lejligheder under det strategiske samarbejde og indgår som sådan også i en af forretningsmulighederne under videnprojektet, udarbejdet under det strategiske samarbejde. På mødet den 13. maj 2015 i Odense fremlagde Henrik Wenzel og Tom Ellegaard deres tan-ker om at opdele elektronikaffaldet på en mere strategisk måde, for på den måde at speciali-sere udvindingen af værdifulde ressource i WEEE En af opgaverne for det strategiske samarbejde er at se på muligheder og former for organise-ring af elektronikaffaldsflowet, f.eks. udsortering af specifikke produkter og/eller specifikke, kritiske ressourcer tidligt i behandlingsforløbet, med henblik på separat behandling eller opde-ling af flowet i produktgrupper relateret til ressourceindholdet. Målet er at definere de bedste betingelser for ressourcegenvinding Opgave: Det foreslås derfor, at SDUs tanker om at opdele elektronikflowet i produktfamilier belyses, idet der lægges vægt på følgende røde markerede tekster

NOTAT: Spørgsmål: Hvor langt er man med udvikling af produktfamilier? Produktfamilie konceptet er en ny organisering af WEEE behandlingskæden fra genbrugs-pladsen til behandlingsvirksomheder med involvering af en forsortering ud i produktfamilier. Målet er at danne basis for en efterfølgende skræddersyet og målrettet behandling i henhold til forskellige parametre som funktionalitet, materiale sammensætning og værdi potentiale. Skræddersyet og målrettet behandling af forskellige produktfamilier vil betyde øget mulighed for forberedelse til genbrug, demontering af dele med fokus på værdifulde eller kritiske materi-aler samt øget mulighed for produktion af renere slutfraktioner og dermed en værdiforøgelse. Der er igennem en periode udført et indledende arbejde med at afdække potentialet og mulig-hederne i en ny tilgang til de danske elektronikaffalds mængder. Dels med det formål at øge genvindingsgraden/værdien og dels med det formål bedre at kunne håndtere produkterne med henblik på forberedelse til genbrug. Udover at ideerne er blevet diskuteret internt på SDU, så er de løbende blevet forlagt mulige samarbejdspartnere og fora som har praktisk viden og erfaring. Senest i løbet at maj måned 2015 er der udført en indledende analyse af forskellige produkter for derigennem at finde karakteristika, som evt. kunne give anledning til produktfamiliedefiniti-oner. Disse analyser er endnu ikke færdiggjort, men det forventes at kunne påvise faktiske mulige produktfamilie tendenser.


Som eksempel på grupperinger kan nævnes:

• Plastkabinet produkter med lav vægtfylde (lav vægt pr. volumenenhed) • Højeffekt forbrugsprodukter med elmotor (højt kobber indhold) • Produkter med særligt høj koncentration af kritiske ressourcer • Batteriholdige produkter

Ovenstående liste er ikke komplet. Nogle grupper synes indlysende, mens andre grupper op-står ved nærmere indholdsanalyse af de enkelte produkter og deres sammensætning. Et særligt vigtigt punkt omkring hele produktfamilieideen er også at afklare i hvilket omfang der kan optimeres på logistikdelen og i hvilket omfang ideen kan have en risiko for at bidrage med et øget logistik behov. Omvendt kan der opstå mulighed for at mindske logistikbehovet. Hvis det antages at alle produkter skal bringes til et centralt forsorteringsanlæg, og efterfølgen-de deles ud til en række optimerede behandlingsanlæg, vil der for flere produkters vedkom-mende opstå et behov for ekstra håndtering, som et led i forsorteringen. Det er derfor vigtigt at kunne påvise de vundne merværdier igennem hele forløbet.

Spørgsmål: Findes der viden nok til at kunne gøre dette i praksis? Det må pt. antages at der ikke findes nok viden om hvad der i praksis er muligt og i hvilket om-fang, der kan etableres en funktionsdygtig ordning og omstrukturering. Det må også antages at der kræves en gennemgribende omstrukturering i hele sektoren, lige fra den viden og vilje der skal skabes ved den enkelte borger, til indsamler og behandler af produkterne samt et system og et marked for produkter der videreføres til genbrugsdelen. Der er endnu et relativt stort stykke afklaringsarbejde, der skal udføres. Det er tanken, at der i samarbejde med relevante parter udarbejdes diverse forslag til modeller og praktiske løsninger. Dette arbejde vil indebære at de udøvende parter: indsamlingssteder, indsamlere, behandlere og forhandlere af genbrugsprodukter alle deltager aktivt i arbejdet. Der har derfor i ansøgningen til innovationsfonden været lagt vægt på at få repræsentanter med fra alle led i kæden, hvilket også er lykkedes.

WEEE-Flow, Produktfamilie.


Hvordan er rammebetingelserne for at kunne implementere dette i praksis (er der lovgiv-ningsmæssige og/eller praktiske forhold, der hindrer at dette kan ske?) Rammebetingelserne i form af bekendtgørelse nr. 130 af 06/02/2014, bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som den kendes og tolkes, vil i øjeblikket ikke umiddelbart være en hindring for at kunne implementere et produktfamiliekoncept. En eksisterende eller en ny facilitet vil skulle godkendes efter samme vilkår som er gældende for omlastningsstationer eller behandlingsanlæg. Arbejdet der udføres kan fortsat ske i hen-hold til de i bekendtgørelsen minimumskrav. Bekendtgørelsen lægger op til en øget mængde i retningen af forberedelse til genbrug og genanvendelse, dette ligger fint i tråd med de tænkte tanker i produktfamilieprincippet. Dog vil der højest sandsynligt blive et behov for at tilpasse bekendtgørelsen så den vil være dækken-de for nye fraktioner og håndteringen af disse. Her tænkes på produkter som tænkes genbrugt og derfor skal håndteres med meget større forsigtighed end produkter til skrotning. Ligeledes vil det også blive nødvendigt med en tilpasning af kravene til indsamlingsstedets indretning og sikring. Definitionen af kravet til indsamlingsstedet og accepten af at det vil kun-ne etableres, må forventes at blive en vigtig faktor for at opnå succes i hele setuppet. Eventuelle omkostninger til tilpasning og drift af indsamlingsstedet skal afklares. Vil sektoren kunne ”omstille” til at operere med produktfamilier? For at kunne opstille de nuværende indsamlings- og behandlingsmetoder kræves der betyde-lige omlægninger i hele flowet. Det skal dog nævnes at elektronikskrotdelen allerede i dag i større og større grad behandles i batches for at optimere driften med henblik på at opnå så rene output fraktioner som muligt. For at kunne gøre dette, er det i dag nødvendigt med en effektiv forsortering. Det vil sige et stykke manuelt arbejde hvor de forskellige produkttyper bliver udsorteret i en række undergrupper, meget i lighed med produktfamilieprincippet. Efter-følgende behandling tilpasses så disse undergrupper. I det, at sorteringsarbejdet er et relativt stort arbejde og timetungt og derfor dyrt, er det vigtigt at den efterfølgende produktion også er i stand til at skabe en modsvarende værdiforbedring. Det er her at den øgede værdi af renere fraktioner og værdien af sjældne jordarter kommer ind i billedet. Ovenstående angiver at der pt. er taget det første skridt, men alligevel må det forventes at der skal betydelige omstillinger til. Det vil især gøre sig gældende for produkter der skal udsorteres til direkte genbrug. Ved direkte genbrug er der, som tidlige nævnt, behov for at produkterne håndteres betydeligt mere forsigtigt helt hjemme fra forbrugeren via genbrugspladsen til forsorteringen og videre til test, rengøring og salg. Dette kan betyde, at produkterne skal sorteres fra på et så tidelig tids-punkt, at de ikke blandes med øvrige skrotprodukter.


Hvad vil det kræve af omstrukturering i systemet, som det er bygget op i dag?

• Borger For det første vil der i en omstrukturering kræves at det tydeliggøres for borgerne hvad der faktisk sker med de produkter som den enkelte borger afleverer til enten skrotning eller gen-brug. Informationen skal indeholde klar specifikation på hvordan produkterne skal behandles før og ved aflevering på indsamlingsstedet.

• Indsamlingsstedet som i dag udgøres af de kommunale genbrugspladser, vil skulle udbygges så produkterne kan afleveres i de nødvendige produktgrupper herunder også produkter til genbrug. Det er som udgangspunkt ikke tanken at genbrugspladsen skal udsortere i produktfamilier. Den eneste nye produktgruppe der vil opstå på genbrugspladsen vil være produkter til forberedelse til genbrug. Det vurderes at være en for stor opgave for de enkelte genbrugspladser at foretage forsorterin-gen. Særligt når der foretages tilpasninger og/eller omlægning i sorteringen. Sidst men ikke mindst skal genbrugsvarer, for at bevare sin kvalitet og værdi, skulle opbevares indendørs og ikke bare under tag, som kravet er i dag.

• Transporten Fra indsamlingsstedet til forsorteringen, må der forventes en omstrukturering i forhold til varety-peregistering. Dvs. transportøren skal her være klar til at skelne mellem skrotprodukter og gen-brugsprodukter. Genbrugsprodukter skal håndteres så de ikke udsættes for hårdhændet be-handling og dermed beskadiges.

• Forsortering Næste led i produktfamiliesammenhæng vil være forsortering og umiddelbart før den, en regi-strering og indvejning. Forsorteringen kan være en separat virksomhed eller en del af en allere-de eksisterende virksomhed. Der må forventes fordele og ulemper ved begge modeller. Det vil være en del af udredningsarbejdet at finde frem til den bedste løsning eller en passende kom-bination. Selve produktionsformen i forsorteringen må også forventes at skulle udvikles i retning af en automatisering. Der vil derfor være behov for særlig tilpasning af vision- og robotteknologien samt andre automatiserede sorteringsløsninger. Dette vurderes som en positiv sideeffekt af hele produktfamiliekonceptet, idet det vil bidrage til udviklingen på dette område.

• Behandlingsanlæg Efter forsorteringen bringes de nu produktfamiliesorterede produkter videre til optimerede be-handlingsanlæg. I dag er de fleste danske behandlingsanlæg baseret på at kunne modtage en bred vifte af WEEE produkter, med en mindre grad af intern forsortering. Ved omlægning til produktfamiliekonceptet vil det betyde relative store produktionsomlægninger. Det skal under-søges i hvilken grad de nuværende behandlingsanlæg vil kunne benyttes/optimeres og i hvilket omfang der bliver basis for at opbygge nye. Det er endnu for tidligt at specificere anlægsbehovet ved de enkelte anlæg og anlæggenes specialfunktioner og dermed værdiskabende funktion. Men det forventes, at produktfamiliekon-ceptet i sin helhed vil have en positiv indflydelse på værdibevarelse/skabelse samt en bevarel-se eller skabelse af danske arbejdspladser. Dog skal det overvejes, hvordan det sikres, at der ikke skabes monopollignende tilstande, når behandlingsanlæggene specialiseres i behandling af specifikke fraktioner.

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk

Det Strategiske Samarbejde om genanvendelse af elektronikaffald

Documents

Det Strategiske Samarbejde om genanvendelse af ......Danmark en styrkeposition i genanvendelse af ressourcer, og dermed også et marked for ek-sport af grønne løsninger. Miljøstyrelsen